For 15 år siden løb
Warny Saurbrey to minutter ad gangen. I dag har løberen fra Søvang gennemført 200 maratonløb
Krudttårnsvej
tlf.: 32 53 10 41 Choko-bov
Pr. ½ kg 110,-
Perfekt til gryderetter!
Husk at vi har færdigretter samt mad ud af huset – tjek vores menuer på www.sydstrandensslagter.dk
21. januar 2026 68. årgang
Gitte skaber ny forening: Vil stå for arrangementer på Enggården Side 10
De kommende børnehaveklasser, som har første skoledag efter sommerferien, begynder i sfo allerede den 1. maj. Men hvor de spændte børn skal troppe op med tasker og madpakker, ved hverken børnene eller forældrene endnu.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Normalt får forældrene i Dragør Kommune et brev i november eller december, der bekræfter deres ønske om skoleindskrivning for deres barn og fortæller dem, hvilken skole barnet skal gå på. Men for dette skoleår er processen blevet udskudt. Alle forældre til kommende skolebørn fik den 8. december sidste år et brev i e-Boks om, at Dragør Kommune ikke kan oplyse om skolevalget, fordi skoledistrikterne skal justeres og igennem en politisk proces. Derfor kan forældre tidligst forvente at få besked om det endelige skolevalg i slutningen af marts. Det betyder, at forældre ikke kan tale med deres børn om, hvor de konkret skal gå i skole, og om de skal følges med nogle af vennerne fra børnehaven. Det betyder også, at børnehaven endnu ikke ved, hvilke sfo’er de skal aflevere hvilke børn til, hvilket også forsinker
HYGGELIGE OG INTIME MUSIK-EVENTS FORÅRET 2026
Lørdag 28. februar kl. 19
– Frank Sinatra Syndicate
Lørdag 21. marts kl. 20 – Sko & Torp Lørdag 2. maj kl. 19 – Nikolaj & Piloterne
Lørdag 27. juni kl. 19 – Brian Troy »Elvis On My Mind«
Ses vi ?
Kom og få en dejlig musikalsk oplevelse! Mere info og billetter på www.mad-huset.com eller 51 52 85 85 Madhuset – Kongevejen 21 B, Dragør
2 ud af 3 over 12 år læser denne avis
67 % af alle borgere over 12 år i Dragør Kommune læser hver uge Dragør Nyt.* Din fælles platform for lokale nyheder, debat og fællesskab. Brug vores
det vigtige pædagogiske overgangsarbejde. Den første uge af april er påske, så reelt kommer der kun til at være omkring tre uger fra skoleafklaring til børnenes første dag i sfo den 1. maj. Formand for Børne-, Borger og Velfærdsudvalget, Henrik KjærsvoldNiclasen (V), forstår de frustrationer, usikkerheden om skolevalget kan give.
Men han forklarer, at der var så skæv fordeling af elever til de forskellige skoler, at man af faglige årsager har været nødt til at få forvaltningen til at komme med et oplæg til nye skoledistrikter. Dette oplæg er netop afleveret til politikerne og sendt i høring til tirsdag den 17. februar.
»Det er vigtigt for os, at høringen bliver reel, så både forældre og skoler har mulighed for at give deres input, før vi træffer endelige beslutninger,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen.
LEDER: I en tid, hvor stærke magter gør deres bedste for at kanøfle dem, de opfatter som svagere, er demokratiet – og det fællesskab, der understøtter det – værd at slå et slag for. Det være sig internationalt som nationalt – og herude på den yderste spids af Amager.
Når vi dag efter dag arbejder for at sende Dragør Nyt på gaden, har vi et fast endemål; at give det bedste billede af, hvad der rører sig i hele Dragør Kommune. Det gør vi gennem reportager fra byens liv, beretninger om interessante mennesker – samt med de historier, som ikke alle ønsker frem i dagens lys. Vi skriver om muntre dage til havnefesten, stærke sportsudøvere og engagerede erhvervsdrivende. Men også om udfordringer med kystsikring, problemer i ældreplejen eller forsinkelse i fordelingen af skoledistrikter, som er et emne, du kan læse om i denne avis.
Det er let at glemme dag for dag. Men de frie medier har en uvurderlig rolle i demokratiet. Internationalt og nationalt. Og vi er så selvhøjtidelige at mene, at nogle af de allervigtigste frie medier er de lokale. Det er herude i lokalsamfundene, at demokratiet begynder. Din stemme til kommunalvalg er med til at afgøre, hvilke veje, der bliver repareret, hvordan skolerne skal driftes, og hvordan alt fra varmeforsyning og til lufthavnsstøj bliver behandlet og organiseret.
Under valgkampen søgte vi at skabe et så oplyst valggrundlag som muligt gennem artikler, valgmøder, kandidatportrætter og debatindlæg. I de små fire år, før plakaterne atter pryder lygtepælene, er det vores opgave at holde et vågent øje med såvel politikere som administration og skrive om både det, der går godt, og det, der kan have behov for et kritisk eftersyn.
Alle skal selvfølgelig føle sig fair behandlet, selv når der bliver gået kritisk til dem. Det lægger vi et stort arbejde i at sikre. Træder vi ved siden af, retter vi naturligvis. Men vi skriver avisen for dig som læser med det formål, at du er bedst muligt oplyst om, hvad der sker i din by.
Dit input er vigtigt for os
Men har billeder af festlige begivenheder, læserfotos af smukke snelandskaber eller fortællinger om den lokale håndværker så også noget med demokrati at gøre?
Ja, en hel del. Vi tror på, at en forståelse for de lokale fællesskaber, et møde med alt det, der sker herude i vores smukke kommune og et indblik i livet hos de mennesker, vi måske ikke selv møder i det daglige, er med til at styrke vores fælles identitet, vores kærlighed til vores skønne hjemegn og vores forståelse af, at vi skal passe på os selv og hinanden.
Og ja. Det skal i sidste ende også hænge økonomisk sammen. Vi er fulde af tillid til, at alle jer, der hver uge læser avisen, jer, der støtter gennem Dragør Nyts Venner, alle vore nuværende og fremtidige annoncører samt såvel myndigheder som politikere kan se en fordel i en stærk og levende, bredt dækkende og dybdegående avis. En avis med en aktiv rolle i det lokale fællesskab og demokrati. Vi kan ikke gøre det uden jer – vi har brug for, at I læser med, deler jeres oplevelser, spørger ind til det, vi laver og kommer med idéer og input til avisen.
Send gerne jeres tanker og forslag, ris og ros videre til os på redaktion@dragoer-nyt.dk — så er I med til at sikre, at Dragør fortsat har det, vi har ambitioner om skal være landets bedste lokale avis.
Redaktionen
Nu går vi lidt i et vakuum og kan ikke tage en snak med vores datter om, hvor hun konkret skal starte i skole henne
Rasmus Bendtsen Side 5
Der er dog lige det problem, at træer har rødder, og de lader sig ikke sådan bare flytte Lone van Deurs, landskabsarkitekt MDL
Side 11
Jeg startede helt fra bunden med at løbe i to minutter og gå i et. Det var et helvede i starten. Men efterhånden blev det sjovt
Warny Saurbrey Side 6
Det har været superfedt og enormt tilfredsstillende at arbejde med de her børn og unge Morten Pedersen, organist og korleder ved Dragør Kirke, Side 12
Vi hjælper med afhentning – lokalt og bæredygtigt
Vi bor i Dragør
MT Håndværk
Fælledvej 45, 2791 Dragør Tlf.: 51 32 54 08 mthåndværk.dk mthaandvaerk@outlook.dk MT Håndværk
@mthaandvaerk
LJ Fodterapi & Indlæg
v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak
Fodbehandling Indlæg
Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk
Får du ikke indtaget nok fisk i løbet af ugen?
Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning HÅNDVÆRK
Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt
tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk
UGENS PLETSKUD: Dragør flager for Grønland Onsdag den 14. januar, hvor skæbnemødet mellem Grønland, Danmark og USA i Washington D.C. fandt sted, hejste flere danske kommuner det grønlandske flag i de kommunale flagstænger. Dragør sluttede sig til gruppen af kommuner. »Flaget er hejst som en venlig gestus til det grønlandske folk og for at markere de tætte bånd mellem Grønland og Danmark,« hedder det på kommunens hjemmeside. Dagen efter var det igen Dannebrog, der vajede foran rådhuset på Kirkevej. Foto: Tim Panduro www.aof-amager.dk
Redaktion
Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk
Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk
Torben Stender Nielsen, fotograf
Laura Videbæk, børnereporter
Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk
Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk Søndre Tangvej 22, 2791
Layout og produktion
Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk
Bogholderi
Minna Amanda Askø Stark
Annoncesalg
Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67
Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk
Kontakt FK Distribution på 70 10 40 00 eller find klageformularen på www.dragoer-nyt.dk/ udebliver-dragoer-nyt/
Deadline Kommende deadlines på www.dragoer-nyt.dk/deadline
Uge tre var ugen, hvor alle de nye fagudvalg i Dragør Kommune holdt deres første møder. De har også fået valgt ny formand og næstformand – ikke forperson og næstforperson, som administrationen havde indstillet til.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Nu er de nye fagudvalg i Dragør Kommune officielt på plads, for alle har haft deres første konstituerende møde. Administrationen havde indstillet, at udvalgene skulle vælge en forperson og en næstforperson, men i samtlige udvalg valgte man at gå imod dette. Politikerne har ønsket at vælge formænd og næstformænd. I referatet fra samtlige fire udvalg har de valgt at understrege dette med en bemærkning.
»Udvalget bemærker, at der i Dragør Kommune ikke anvendes begreber som forperson og næstforperson, men derimod formand/næstformand,
hvilket forvaltningen bedes iagttage i fremtidige sager.«
Velkendte betegnelser skaber klarhed
Og Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Borger og Velfærdsudvalget, forklarer: »Vi har valgt de klassiske betegnelser formand og næstformand, fordi de er velkendte og skaber klarhed i både det politiske arbejde og kommunikationen udadtil,« siger han. Borgmester Kenneth Gøtterup (C) uddyber, hvorfor det har været vigtigt at understrege dette som en bemærkning til referatet.
»Det er en administrativ fejl, at begrebet forperson/næstforperson er indskre-
vet i dagsordenen. Der er aldrig taget en politisk beslutning om at anvende kønsneutrale betegnelser. Vi har altid anvendt formand/næstformand, hvorfor det ved protokollen er præciseret,« forklarer han.
Formandskaber på plads
Udvalgene fik også det formelle formandskab på plads.
Børne-, Borger og Velfærdsudvalget: Henrik Kjærsvold-Niclasen blev valgt som formand, mens Theis Guldbech (C) blev valgt som næstformand.
Ældre- og Sundhedsudvalget: Jan Madsen (C) blev valgt som formand, mens Jerrik Walløe (C) blev valgt som næstformand.
En ny målestation skal give viden om støj fra lufthavnen i Store Magleby fra sin placering ved rådhuset.
De næste to måneder kan borgere i Store Magleby og andre interesserede få overblik over støjbelastningen fra Københavns Lufthavn i Store Magleby.
Lufthavnens miljøafdeling satte torsdag en midlertidig støjmålestation op ved Dragør Rådhus på Kirkevej.
I efteråret vedtog det daværende Klima-, By- og Erhvervsudvalg at undersøge muligheden for at etablere en permanent støjmålestation i Store Magleby. Administrationen har derfor været i dialog med Københavns Lufthavn, som har tilbudt at opstille den midlertidige måler.
Nicolaj Bertel Riber, som er formand for det nye By-, Miljø- og Klimaudvalg, er ifølge en pressemeddelelse fra kommunen taknemmelig for, at lufthavnen har stillet målestationen til rådighed.
»Støj kan have konsekvenser og er bekymrende for mange borgere. Derfor er det vigtigt, at vi får flere og mere brugbare data, så vi har et solidt og kvalificeret grundlag for de videre drøftelser,« hedder det fra ham i
pressemeddelelsen, hvor han også giver udtryk for et håb om, at målestationen på sigt kan blive permanent.
»Det, synes vi, er vigtigt for at have adgang til og kunne følge data året rundt samt kunne fortsætte det gode samarbejde om eventuelle nye tiltag.«
Målingerne skal give kommunen et mere præcist billede af støjniveauet i området og indgår i det videre arbejde med støj og dialogen med lufthavnen. Administrationen ser nu nærmere på mulighederne for en permanent løsning.
Støjmålestationen er placeret i en mindre trailer, og selve måleudstyret er monteret på en høj mast. Borgerne kan følge støjmålingerne live via lufthavnens støjmåleprogram på hjemmesiden cph.flighttracking.casper.aero
Den ser ikke ud af meget, men traileren med den høje antenne kan give overblik over den lokale støjbelastning. Foto: Tim Panduro
By-, Miljø- og Klimaudvalget: Nicolaj Bertel Riber (A) blev valgt som formand, mens Ole Hansen (A) blev valgt som næstformand.
Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget: Trine Søe (C) blev valgt som formand, mens Thomas Olsen (V) blev valgt som næstformand.
God første mødeuge
Henrik Kjærsvold-Niclasen fortæller i øvrigt, at det har været en god første mødeuge for fagudvalgene. I hvert fald oplevede han en rigtig god stemning i det nykonstituerede Børne-, Borger og Velfærdsudvalg.
»Jeg oplever et udvalg med et fælles ønske om at tage ansvar. De fem med-
Kenneth Gøtterup har ikke modtaget svar på brev om Dragørs fremtidige rolle i det statslige kystsikringsprojekt fra transportministeren – knap en måned efter, at brevet blev sendt.
Af Tim Panduro
Der er stadig ikke blevet
sat ministerord på Dragørs fremtidige rolle i det statslige kystsikringsprojekt, efter at borgmester Kenneth
Gøtterup (C) lillejuleaften sidste år sendte et brev til transportminister Thomas Danielsen (V). Målet med brevet var at få klarhed over, hvorvidt Dragør stadig er en del af en storstilet plan for de
fire hovedstadskommuner
Tårnby, København, Hvidovre og Dragør. Tvivlen er opstået efter et borgermøde, som Sund & Bælt arrangerede i december. Her blev planerne om en mil-
jøkonsekvensvurdering af et dige langs lufthavnen præsenteret. Diget kommer til at løbe langs lufthavnen og vil både give forskellige udfordringer i Store Magleby og ved Dragør Nordstrand samt betyde, at
Mens renoveringen af skimmelsvampskaderne i Halvejens vuggestue står på, skal vuggestuebørnene herfra fortsat være omplaceret i dagplejens gæstehus. Det har politikerne netop besluttet. De tre en halv million kroner til renoveringen findes blandt andet ved kassetræk.
Tre en halv million kroner skulle
findes til renoveringen af
vuggestue, som netop nu skal gennemgå en omfattende renovering for at komme skimmelsvampskader til livs. Og By-, Miljø- og Klimaudvalget har fundet pengene. En række forskellige poster var i spil – som renovering af signalanlæg og genopretning af daginstitutioner – men dem har politikerne valgt at droppe. Til gengæld besluttede udvalget, at 750.000 kroner findes i midler fra efterre-
gulering fra Movia busdrift og 200.000 kroner, der var afsat til genopretning af bygninger i kommunen. Resten af renoveringen –det vil sige godt to en halv million kroner – finansieres ved at trække på kommunekassen.
»Det var et enigt udvalg, der fandt finansieringen. Vi kan se, at forvaltningen har gjort, hvad den skulle i forhold til at udpege steder at hente pengene. Men når det handler om vedligehold af signalanlæg og institutioner, ville det blive dyrere i sidste ende, hvis vi tog pengene derfra. Og for trafiksikkerheden er det vigtigt, at lyssignalerne er spitzenklasse.
Så jeg er tryg ved, at vi prioriterer på denne måde,« siger Nicolaj Bertel Riber (A), formand for By-, Miljøog Klimaudvalget.
Pavilloner er blevet droppet
Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget skulle samtidig tage stilling til, om genhusningen af børnene fra Halvejen skulle fortsætte i dagplejens gæstehus, hvor børnene blev rykket til i december (mens gæstebørn fra dagplejen er blevet rykket midlertidigt over i Nordstandens Vuggestue). Eller om man skulle finde andre løsninger som at bygge midlertidige pavilloner til Halvejen-børnene.
Et enigt udvalg besluttede dog at undgå yderligere flytning af børnene for at skåne børnene, men det er også, fordi det vurderes, at det vil tage tre til fire måneder at etablere midlertidige pavilloner til børnene – samme tid som Halvejens skader forventes udbedret.
Dragør Kommune kommer til at ligge uden for diget. På mødet gav Sund & Bælts repræsentanter udtryk for, at Dragør har meldt sig ud af det fælles kystsikringsprojekt – hvilket borgmesteren afviser. Han skrev derfor til ministeren for en afklaring af Dragørs fremtidige rolle. Dragør Nyt kontaktede fredag borgmester Kenneth Gøtterup for at høre, om der er indløbet svar. Det er der ikke, lyder meldingen. Borgmesteren oplyste ved samme lejlighed, at han i denne uge vil kontakte ministeriet for at rykke for et svar.
»Det vigtigste for os har været børnenes trivsel. De er allerede blevet flyttet én gang, og nu er de ved at falde til. Derfor giver det bedst mening at lade dem blive frem for at udsætte dem for endnu en midlertidig løsning,« forklarer Henrik Kjærsvold-Niclaen (V), formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, og fortsætter:
»Alternativet ville være containere, som alligevel først står klar omtrent samtidig med, at renoveringen forventes afsluttet. Det ville ikke være en hensigtsmæssig løsning.«
lemmer har tilsammen 15 børn, så alle kommer med en vis egen erfaring fra hverdagen som forældre – det giver et solidt og fælles udgangspunkt for dialogen,« siger han og fortsætter: »Det bliver både spændende og meningsfuldt at lede udvalget. Jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde
mellem nye og erfarne kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvor vi kombinerer forskellige perspektiver med et fælles ansvar.«
Torsdag bliver mødedag i 2026
Fagudvalgene har lagt sig fast på, at de skal holde møder den samme dag hver måned – nemlig om torsdagen. Som regel er en fagudvalgsuge den anden uge i en måned. Herefter bliver der holdt møde i Økonomiudvalget i den tredje uge. Og så holdes der kommunalbestyrelsesmøde i den fjerde uge. Fagudvalgsmøderne holdes forskudt, så de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der sidder i flere udvalg, kan nå til alle møderne. Ældre- og Sundhedsudvalget: Torsdag klokken 11–13 i fagudvalgsuger. Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget: Torsdag klokken 17–19 i fagudvalgsuger.
By-, Miljø- og Klimaudvalget: Torsdag klokken 15–17 i fagudvalgsuger. Børne-, Borger og Velfærdsudvalget: Torsdag klokken 13–15 i fagudvalgsuger.
Borgmesteren skal stå i spidsen for Movia de næste fire år – opgaven indbringer godt 320.000 kroner per år.
Af Tim Panduro
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, er netop blevet valgt som ny formand for Movia.
Dermed kommer han til at stå i den bestyrelsesmæssige spids for Danmarks største trafikselskab, som årligt transporterer omkring 175 millioner kunder med bus, havnebus, lokaltog og flextrafik.
Bestyrelsen består af ni personer. De to regioner,
Hovedstaden og Sjælland, har hver et medlem i bestyrelsen. Desuden har Københavns Kommune, som den kommune, der yder det største tilskud til Movias finansiering, en plads i bestyrelsen. De øvrige 44 kommuner i Trafikselskabet Movias område udpeger de resterende seks bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges for en f ireårig periode, som følger kommunalbestyrelsernes valgperiode, og de senere år har der været
»Pilen får nyt klubhus«. Det er ikke korrekt. Som der også står i teksten, så handler det om en renovering af det allerede eksisterende klubhus. Et
seks til syv årlige bestyrelsesmøder. Kenneth Gøtterup kommer til at modtage 320.514,96 kroner per år for indsatsen de næste fire år. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet. Det betyder, at bestyrelsen skal sikre en økonomisk forsvarlig drift, og at Movia ledes i overensstemmelse med Lov om Trafikselskaber. Movia har blandt andet 1.100 busser, 1.000 flexbiler og 61 lokale togsæt.
klubhus, der hver vinter bliver gennemgået og renoveret. Vi beklager, at en fejl sneg sig ind i overskriften. Red.
Deltidsbrandfolk til Dragør og Store Magleby
Vil du gøre en forskel i dit lokalsamfund, hvor du er med til at passe på din familie, dine venner og dine naboer?
Har du lyst og mod på et anderledes job med en masse dedikerede kolleger? Så er en ansættelse som brandpersonale på deltid i Hovedstadens Beredskab måske noget for dig.
Vi søger nye kollegaer til vores to brandstationer i Gamle Dragør og Store Magleby.
Kvalifikationer og dig som person
Vi søger dig som:
Har gennemført eller er klar til at gennemføre den nødvendige branduddannelse
Kan indgå den eksisterende vagtturnus i løbet af året, primært på helligdage
Som udgangspunkt kan være på en af stationerne inden for fem minutter efter en alarm er modtaget
Har kørekort til kategori B som minimum, men vi ser gerne, at du har kørekort til kategori C. Dette er dog ikke et krav
• Kan gennemføre Hovedstadens Beredskabs fysiske test med tilfredsstillende resultat. Se kravene på Hovedstadens Beredskab hjemmeside under »Job« (Modul 1–3)
Det er en fordel, men ikke et krav, at du både bor og arbejder i Dragør-området. Din arbejdsgiver må også godt være indstillet på, at du forlader din arbejdsplads for at deltage i udrykninger i dagtimerne.
Som person forestiller vi os, at du:
Har gode samarbejdsevner med forståelse for tværfagligt arbejde
Er forandringsparat med forståelse for, at beredskabet er en arbejdsplads i konstant udvikling Kan bevare ro og overblik pressede situationer
Vi tilbyder
Et meningsfyldt job, hvor du gør en forskel i dit lokalmiljø
Et fagligt og socialt fællesskab, hvor du udvikler dig og der bliver stillet krav til dig
Et godt kollegaskab, hvor der er plads til at være dig
Som brandpersonale i Hovedstadens Beredskab vil du få en spændende og varieret dagligdag med operative udfordringer og et stærkt kollegialt sammenhold. Vi har stort fokus på, et godt og sikkert arbejdsmiljø. Du vil derfor opleve et arbejdsmiljø, som er præget af stor aktivitet, faglige ambitioner, teamarbejde og frihed under ansvar.
Vi værdsætter mangfoldighed, ligeværd og tolerance, og uanset etnicitet, køn, eller religion, vil du blive værdsat som netop den du er.
Hovedstadens Beredskab er en social arbejdsplads, og vi har et stærkt ønske om sammen at skabe et arbejdsmiljø præget af stor arbejdsglæde, faglige ambitioner og teamwork. Vi har netop gennemført ombygning af alle vores stationer, således vi har fået tidssvarende kønsopdelte omklædningsfaciliter. Hovedstadens Beredskab er en familievenlig arbejdsplads, og vi tilbyder blandt andet gode træningsfaciliteter og personaleforeninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen er baseret på et rådighedsbeløb/vagthonorar samt en timeløn for de arbejdstimer du har i forbindelse med udrykninger samt øvelser og efteruddannelse.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send os en ansøgning og CV samt kopi af kørekort (begge sider).
Ansøgningsfristen er den 1. februar 2026 og vi forventer at afholde samtaler den 16. februar 2026. Vær opmærksom på, at du ved tilbud om ansættelse vil blive bedt om at fremsende en helbreds- og straffeattest.
Tests gennemføres løbende efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet som beredskabsassistent og vores interne efteruddannelse, er du velkommen til at kontakte områdeleder Peter Ørnbo på telefon 20 58 60 27 eller på mailadresse petorn@hbr.dk.
Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Digital trivsel er et vigtigt fokusområde for SSP i Dragør. Men hvor de plejer at holde oplæg for forældre og elever i 4. klasse om emnet, er der nu efterspørgsel på det allerede i 1. klasse. For jo tidligere fælles aftaler bliver lavet, desto bedre kan man skabe gode vaner.
»Vi plejer at holde oplæg for forældre om digital trivsel i 4. klasse. Men de sidste par år er der kommet mere og mere efterspørgsel fra forældre i 2. og 3. klasse og nu også i 1. klasser Så kommer jeg og holder oplæg om den viden,
vi har på området, og hjælper forældrene med at diskutere nogle rammer og lave aftaler i klassen.«
Sådan lyder det fra Peter Henriksen, SSPkonsulent i Dragør Kommune.
Han har arbejdet med området i mange år og sidder også med i tværkommunale fora og ser udviklingen alle steder: Børn er yngre og yngre, når de får mobiltelefoner og begynder at forholde sig til sociale medier.
Forældre har meget forskellige holdninger til det, og derfor kræver det en snak: Hvad
1. Tal fra Børns Vilkår viser, at næsten alle børn i 7. klasse er på sociale medier, før de er fyldt 13 år.
2. En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 8–25-årige bruger i gennemsnit 2 timer og 40 minutter dagligt på de sociale medier.
3. Samme undersøgelse viser at høj afhængighed af sociale medier har en klar negativ sammenhæng med unges trivsel. I undersøgelsen er der cirka 20 procent af de deltagende (mellem 11 og 25 år), som viser moderate til svære tegn på afhængighed af sociale medier.
4. En undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden viser, at 69 procent af 9–17-årige børn og unge i Danmark har oplevet krænkelser eller andet ubehageligt indhold inden for det seneste år.
kan vi blive enige om? Hvordan kan vi hjælpe vores børn, skabe sikre rammer og arbejde for mere digital trivsel.
Forskning: Udskyd SoMe-debut
»Det giver god mening at tage snakken så tidligt som muligt, fordi tingene hele tiden rykker sig. I 4. klasse er løbet ofte allerede kørt, for da har langt de fleste elever mobiltelefoner og er på forskellige sociale medieflader. Derfor er vi nu også ved at se på at få digital trivsel lagt
ind som et fast element allerede i 1. klasse,« forklarer Peter Henriksen og fortsætter: »Al forskning er efterhånden enig om, at man skal udskyde, hvornår børn får smartphones og kommer på de sociale medier, så længe som muligt. Så vores opgave er at klæde forældrene på til at tage ansvaret. For det hjælper at sætte rammer. Faktisk er det helt den samme fortælling, som når det handler om alkoholdebut og alkoholindtag,« forklarer Peter Henriksen.
Der er på finansloven afsat 40 millioner kroner årligt i 2026–2029 til digital børnebeskyttelse. Altså i alt 160 millioner kroner.
Derudover har Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti i november 2025 indgået en aftale om digital børnebeskyttelse.
Den indeholder fem hovedpunkter:
Børns smartphone- og SoMe-debutalder skal hæves Det skal være normen, at børn tidligst får en smartphone, når de er fyldt 13 år, og adgang til sociale medier, når de er 15 år. Aftaleparterne vil derfor formulere og håndhæve en ny lov, der sætter en national aldersgrænse på 15 år for at tilgå de sociale medier – forældre kan vælge at give samtykke til adgang fra 13-årsalderen.
Hvordan man skal forholde sig til sine børns forbrug af skærmtid og sociale medier, er blevet et issue for forældre helt ned i 1. klasse.
Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Mobilforbud i skolerne: Fra skoleåret 2026/2027 indføres der et landsdækkende mobilforbud på alle klassetrin på alle folkeskoler. Det betyder, at ingen elever må have mobiltelefoner på sig i skoletiden. Så hvis de har dem med, bliver de låst inde i et skab fra skoledagens start og først udleveret, når skoledagen slutter.
Forbuddet gælder også alle andre elektroniske enheder med adgang til internettet – for eksempel smartwatches. I sfo skal samme krav gælde til og med 3. klasse.
Sådan ser reglerne ud lige nu på Dragørs skoler
Store Magleby Skole: Eleverne i 0.–9. klasse må ikke bruge mobiltelefoner på skolen (medmindre det sker i undervisningssammenhæng). Klassens lærere og pædagoger sikrer, at mobiltelefoner låses inde i dertil indrettede skabe. De ældste elever i 7.–9. klasse får telefonerne udleveret i dagens store pause, hvorefter de indsamles igen. Skolebestyrelsen og ledelsen har netop opstartet arbejdet på at udarbejde et princip, der skal gøre skolen helt mobilfri for alle elever fra næste skoleår.
Nordstrandskolen: Mobiltelefoner låses inde i et skab i klassen, da de ikke må bruges af eleverne, medmindre det sker i undervisningssammenhæng. Læreren kan i tilfælde af overtrædelse inddrage mobiltelefonen resten af dagen.
Dragør Skole: Eleverne må ikke bruge mobiltelefon i skoletiden, medmindre det sker i undervisningssammenhæng. Mobilerne skal anbringes efter lærerens anvisning – for eksempel i et mobilhotel.
Politisk fokus i Dragør: Det står der om digital dannelse i konstitueringsaftalen mellem
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet i Dragør Kommune: »Der udarbejdes en ny skolepolitik i 2026, som sætter en tydelig retning for de kommende fire års fokus på faglighed, trivsel, skærmkultur og digital dannelse.«
Den nye lovgivning forventes at blive behandlet og vedtaget i år. Danmark er allerede i gang med at udvikle en app, hvor aldersverificeringen kan ske via MitID. Det vil dog ifølge Digitaliseringsministeriet blive op til selskaberne bag de sociale medier, om de vil bruge denne app, eller om de vil udvikle deres eget system til at verificere alderen på brugerne. Myndighederne vil derudover udarbejde anbefalinger til forældre om børns digitale liv.
Digitale produkter til børn og unge skal være sikre fra start Aftaleparterne vil på baggrund af erfaringer fra Frankrig og Spanien undersøge, om Danmark kan indføre et lovkrav til producenter om, at digitale produkter til børn leveres med forudindstillede eller lettilgængelige funktioner, der beskytter mod eksempelvis skadeligt indhold og overdreven skærmtid.
Derudover skal danske elektronikforhandlere vejlede mere om alternativer til smartphones til børn under 13 år og installering af alderssvarende indstillinger på digitale enheder.
Digital dannelse er derudover et fokuspunkt i flere indsatser – blandt andet er teknologiforståelse indført som ny faglighed i folkeskolen.
Færre børn og unge skal opleve digitale krænkelser
Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik får penge til blandt andet at dokumentere og rapportere ulovligt indhold og udvikle rapporterings- eller registreringssystemer og afprøvning af kontrolforanstaltninger.
Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk får penge til blandt andet at styrke indsatsen for at monitorere videoer og opslag fra influencere og håndhæve ulovlig markedsføring over for børn. Det drejer sig om skjult eller vildledende reklame, men også om markedsføring af alkohol, spil og usunde drikke- og fødevarer over for børn.
Effektiv håndhævelse af lovgivning om digital børne- og ungebeskyttelse
Der bliver etableret en påbudsordning, så det, der bliver kategoriseret som skadeligt indholdt, gøres ulovligt. Der afsættes også penge til at styrke DSA-tilsynet, så alle regler kan håndhæves over for techgiganterne – blandt andet i fælles europæiske sager mod virksomheder, der ikke overholder DSA (Digital Services Act, den europæiske lovgivning for digitale platforme).
Danmark skal gå forrest i EU for at sikre bedre børne- og ungebeskyttelse
Nationale regler kan ikke stå alene, men Danmark skal gå forrest med sine egne regler og presse på for at styrke EU-lovgivningen på området.
I klassen
Så tidligt som muligt bør I tage en snak om og forsøge at lave en fælles aftale i klassen om eksempelvis:
Hvornår får man smartphones og smartwatches?
Her kan der være meget forskellige holdninger og behov at tage hensyn til. Det mest centrale bliver at være enige om: Hvordan skal eleverne kommunikere sammen i klassen?
Hvordan opfører man sig på legeaftaler?
Skal det være tilladt at game og være på smartphones og sociale medier, når man er på legeaftaler hos hinanden?
Eller skal der være grænser for det og opfordringer til reelle aktiviteter?
Skal der være en gruppechat?
Eller kan vi lave en regel om, at man altid ringer eller sms’er til hinanden, når man skal aftale noget? Og hvis der skal være en gruppechat, hvordan kan vi så skabe rammer, så den overvåges af nogle voksne, så der er ordentlig tone, og ingen holdes udenfor?
Med jeres børn
Når børnene først er på smartphones og sociale medier, kræver det forældrevejledning:
• Forklar lovgivning om at dele billeder og info uden samtykke.
• Forhold jer til, hvor meget børnene må være på sociale medier, og hvilke sociale medieplatforme de må bruge. Det kan i et vist omfang styres med tekniske afgrænsninger. Tænk både over skærmkvalitet og skærmtid.
• Tal med jeres børn om, hvordan de skal opføre sig på de sociale medier på en respektfuld måde. Kommunikation er kompleks. Børnene skal vide, at mange ting – både ord og emojis – kan forstås og misforstås på mange måder. Det er vigtigt at trække vejret, inden man svarer vredt på noget og optrapper en konflikt.
• Fortæl, at det indebærer større risiko at chatte anonymt. Det kan betyde hårdere sprog og systematisk mobning.
• Hjælp jeres børn med privatindstillingerne, så de ikke siger ja til alt, men forholder sig til, hvem der skal se og gemme deres data.
• Aftal klare regler med barnet om, hvad de må lægge ud om sig selv af billeder og videoer. Aftal for eksempel, at indhold skal godkendes af jer, for de kan lægge noget ud, de måske ikke kender konsekvensen af.
• Tal med børnene om, hvad de oplever online. Også de kanaler eller platforme, I ikke selv forstår. Vær nysgerrig.
• Lær børnene at være kildekritiske og forholde sig til begreber som AI og fake news.
• Tal med dine børn om, hvornår de skal bede om hjælp.
Hvis de for eksempel ser noget ubehageligt eller modtager ubehagelige beskeder eller billeder fra nogen.
Overvej udfordringerne ved sociale medier
Når I skal tage stilling til, om jeres børn skal på sociale medier (husk at aldersgrænsen er 13 år og på vej til at blive hævet til 15 år):
• Forskning viser, at skærmtid er afhængighedsskabende. Børn kan opleve enorm uro, når de ikke er online.
• Børn kan komme til at dele personlige oplysninger eller billeder, som de ikke kan overskue konsekvenserne af, og som andre kan misbruge.
• Sociale medier kan være arena for digital mobning og upassende kontakt (som grooming, hvor voksne, der udgiver sig for at være børn, prøver at komme i kontakt med dem, oftest med en bagtanke af seksuel karakter).
• Børn kan føle sig udenfor, hvis alle andre er en del af et digitalt fællesskab, og de ikke er.
• Ikke alt indhold på de sociale medier er passende. Børnene kan blive vidne til vold eller seksuelt eller utrygt materiale.
Den 1. maj er første dag i sfo for Dragørs kommende børnehaveklasser. Men hvor de forskellige børn præcist skal møde op, ved de og deres forældre tidligst i slutningen af marts. Skoledistrikterne er nemlig oppe i luften igen.
Som i flere andre kommuner er skoledistrikterne i Dragør Kommune flydende, så man hvert år kan tage hensyn til, at søskende skal kunne gå på samme skole, at der ikke bliver for mange elever i klasserne, og at der er en jævn fordeling af eleverne på kommunens tre skoler.
I år betyder det dog, at forældrene
ekstraordinært sent får besked om, hvor deres barn skal gå i skole. Alle børn, der skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien, flyttes fra børnehaverne over i sfo’erne på skolerne den 1. maj. Men Børne-, Fritids- og Kulturudvalget besluttede inden jul, at der på grund af en skæv søgning til skolerne i Dragør Kommune skulle justeres i skoledistrikterne igen.
Derfor er forældrene blevet oplyst om, at de ikke får noget konkret at vide om skolefordelingen inden tidligst i slutningen af marts. Tidligere år har forældre fået besked om skoleønsket
så tidligt som i november året før selve skolestarten.
Behov for større tilpasning
Om processen bag den sene udmelding forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børn-, Borger og Velfærdsudvalget, at søgningen til de tre skoler ændrer sig år for år på grund af både til- og fraflytning og skoleudsættelser.
Så det er først i vintermånederne og efter en gennemgang af den digitale skoleindskrivning, at kommunen kan have det fulde overblik over, hvordan eleverne fordeler sig, og om
der er behov for tilpasning af skoledistrikterne. Og netop i år har der været behov for en større tilpasning.
»Vores politiske ønske er, at børnehaveklasserne i Dragør ligger så tæt på 24 elever som muligt. I år ser vi en markant skævvridning i elevfordelingen, og derfor har vi bedt forvaltningen se på distrikterne igen. Det handler om at skabe de bedste rammer for alle børn, både fagligt og socialt,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Forståelse for usikkerheden
Han er klar over, at det kan føles utrygt for forældre og børn.
Emile Rask Jensen og Rasmus Bendtsens datter på seks år skal starte i skole til sommer og i sfo allerede den 1. maj. Men først tidligst i slutningen af marts får de afklaring på, hvilken skole hun skal gå på. De er frustrerede over at gå i et vakuum, der kan skabe utryghed for datteren op til den vigtige skolestart.
Om det bliver Dragør Skole ( foto), Store Magleby Skole eller Nordstrandskolen, deres barn skal have første sfo-dag den 1. maj, får forældre først besked om tidligst i slutningen af marts.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Skoledistrikterne skal justeres, og denne proces går nu i gang. Vi forventer tidligst i slutningen af marts at kunne informere om de nye skoledistrikter og dermed også om, hvilken skole jeres barn skal gå på.«
Den melding dumpede ind i e-Boks den 8. december 2025 hos alle Dragørforældre, der har børn, som skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien i år.
Emilie Rask Jensen og Rasmus Bendtsen var et af de forældrepar, der undrede sig over meldingen. Deres seksårige datter skal begynde i skole til sommer, men sfostart er allerede den 1. maj. »Hvis vi tidligst får en melding i slutningen af marts, og måske kommer om på den anden side af påske, før vi får besked, ender det med, at vi først kan fortælle vores datter, hvor hun skal gå i skole, tre uger før hun stopper i børnehaven. Det er meget frustrerende,« forklarer Rasmus Bendtsen.
Gode skoler, men afklaring alligevel vigtig
Parret bor med deres børn i Kålmarken, der tidligere har hørt under Store Magleby Skole, men som røg ind under Dragør Skole, sidste gang skoledistrikterne blev lavet om.
Derfor har de regnet med, at deres datter skal gå på Dragør Skole, og har blandt andet derfor meldt hende til dans her, så hun kunne lære omgivelserne at kende. Det var derfor også Dragør Skole, de naturligt satte på som førstevalg, da de i november skulle udfylde den formelle ansøgning om skolestart.
»Vi har kun hørt godt om alle tre skoler, så det er ikke så meget, om det bliver den ene eller anden. Men det er usikkerheden i, at vi ikke kan forberede vores datter på, hvilken skole hun skal gå på. For det betyder noget for børnene, at de har noget konkret at forholde sig til. De har med veninderne i børnehaven længe talt om, hvem der bor hvor, og hvem der skal gå i skole hvor,« siger Rasmus Bendtsen. »Overgangen fra børne-
have til skole er i forvejen en stor forandring med en masse spørgsmål, og det her skaber bare usikkerhed på et tidspunkt, hvor børnene har brug for forudsigelighed og tryghed,« supplerer Emilie Rask Jensen.
Overgangen bliver besværliggjort
Parret oplever i øvrigt, at
Fakta
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der i Dragør Kommune er flydende skoledistrikter. Dette betyder, at skoledistrikterne kan tilpasses årligt for at sikre en jævn fordeling på de tre skoler, og at der tages hensyn til søskende og den politiske beslutning om det maksimale antal elever per klasse.
mange andre forældre deler frustrationen. Og at situationen også besværliggør overgangen mellem børnehaverne og sfo.
»Som jeg har forstået det, plejer børnehaverne at starte lige efter jul med at dele børnene lidt mere op i grupper, der kan besøge de sfo’er, børnene skal begynde på. Det er jo en kæmpe ting for børn at skulle begynde i skole, og man plejer at gøre meget ud af, at de kan vænne sig til omgivelserne. Og når man som forælder ved, hvem der skal starte på skole hvor, kan man også lave legeaftaler og arbejde med at styrke relationer mellem dem, der skal gå i skole sammen. Men det får vi heller ikke mulighed for nu,« lyder det fra Rasmus Bendtsen.
Går i et vakuum
Både han og Emilie Rask Jensen er afklarede med, at nu er situationen, som den er,
Tidslinje for skoleindskrivning
Den 27. oktober 2025: Fælles informationsmøde for forældre til kommende skolebørn.
Den 3.–9. november 2025: Forældre til børn, der skal starte i skole august 2026, skulle formelt indskrive dem i skole.
Den 4. december 2025: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget besluttede, at administrationen skulle udarbejde forslag til nye skoledistrikter, som udvalget her præsenteres for.
Den 8. december 2025: Forældre til kommende skolebørn fik brev om, at de ikke kunne få at vide, om deres skolevalg var opfyldt. Dog ville søskendegarantien stadig være gældende, så nye skolebørn, der har større søskende på en bestemt skole i Dragør kan forvente at starte her.
Den 14. januar 2026: Børn-, Borger og Velfærdsudvalget havde skoledistrikterne på dagsordenen og godkendte det forslag, administrationen havde udarbejdet. Et forslag, der fordeler 191 nye børnehaveklassebørn i Dragør med 72 til Nordstrandskolen, 48 til Dragør Skole og 71 til Store Magleby Skole.
Den 15. januar–17. februar 2026: Forslag til nye skoledistrikter sendes i høring hos skolebestyrelserne.
Februar: Høring afsluttes, og her skal træffes endelig politisk beslutning om skoledistrikterne.
Slutningen af marts: Administrationen forventer at kunne oplyse forældre om, hvilken skole deres barn skal gå på.
Den 1. maj 2026: Børn, der skal begynde i børnehaveklasse efter sommerferien, har første dag i sfo på deres nye skole.
og at de nu bare må vente på den politiske beslutningsproces. Men de lægger ikke skjul på, at de har svært ved at forstå, at processen ikke kunne være planlagt anderledes.
»For nu går vi lidt i et
vakuum og kan ikke tage en snak med vores datter om, hvor hun konkret skal starte i skole henne. For vi vil ikke nævne en skole, før vi er 100 procent sikker,« siger Rasmus Bendtsen.
Overgangsarbejdet mellem børnehave og sfo også forsinket
Der arbejdes meget systematisk med overgangen mellem børnehaver og sfo i Dragør Kommune. Det sker i regi af arbejdsgruppen Rød Tråd, hvor ledere af sfo’er og daginstitutioner mødes og planlægger aktiviteter for overgangen mellem de forskellige børnehave og skoler.
Aktiviteterne kan for eksempel være, at børnene lærer en sang eller en leg i børnehaven, som de også kommer til at lege i skole eller sfo’en, for at skabe genkendelige og trygge rammer.
Derudover er målet at planlægge og koordinere besøgsdage fra børnehaverne på sfo og skole.
Forventningen er, at alle børnehavebørn har besøgt deres kommende sfo mindst én gang inden opstart.
Når børnene er startet i sfo, kommer deres tidligere børnehavepædagoger også på besøg.
Fordi beslutningen om den endelige skoledistriktsopdeling og elevfordeling ikke er på plads endnu, er tidsplanen dog rykket i år.
I Dragør Kommunes strategi for overgange fra børnehave til skole og sfo står der i tidsplanen, at der i uge 49, altså i december 2025, skulle sendes »digitalt brev til forældrene om, hvilken skole deres barn skal gå på. Skolerne sender ligeledes besked til dagtilbuddene om, hvilken skole børnene i dagtilbuddet, skal gå på.«
Derudover står der, at sfo-personalet skal besøge de børnehaver, de får børn fra, senest den 1. april i år. Omvendt skal børnehavepersonalet også besøge sfo’erne senest den 1. april. Og i april skal de kommende skolebørn besøge deres kommende sfo’er.
Dragør Nyt har – gennem Dragør Kommunes kommunikationsafdeling – forsøgt at få en kommentar fra en eller flere børnehaveledere om, hvad det betyder, når skoledistrikterne endnu ikke er fastlagt, og hvordan de kan tale med børn og forældre om skolestarten uden at vide, hvor præcist børnene skal starte i sfo og skole. Kommunikationsafdelingen oplyser, at det ikke er muligt at stille med en interviewperson.
»Jeg har stor forståelse for, at nogle forældre oplever usikkerhed lige nu. Men hvis vi skal træffe den rigtige beslutning, er vi nødt til at arbejde grundigt med tallene og de pædagogiske hensyn. Alternativet er at fastholde meget store forskelle mellem skolerne, og det vil også få betydning for børnenes hverdag,« siger han.
Udvalgsformanden mener godt, at man kan tage gode snakke med sit barn om skolestart, selvom man ikke kender den endelige skolevej endnu.
»Selvom den endelige skoleplacering først kommer senere end normalt, kan man som forældre sagtens beg ynde de gode samtaler med sit barn om skolestart. De grundlæggende elementer i at begynde i skole ændrer sig ikke med adressen,« siger han.
Søskendegarantien gælder i øvrigt stadig. Så har man allerede et barn i en skole i Dragør og har ønsket denne skole til endnu et barn, der skal begynde i børnehaveklasse, kan man regne med, at dette bliver opfyldt.
Onsdag den 21. januar
Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Torsdag den 22. januar
Kl. 18.30 Foredrag for Dragør Rotary Klub På Dragør Strandhotel fortæller Helle Barth om sine mere end 13 år som medlem af Dragør Kommunalbestyrelse. Tilmelding nødvendig. Kun for medlemmer.
Lørdag den 24. januar
Kl. 16 Nytårskoncert i Store Magleby Kirke Københavns Kantatekor giver nytårskoncert. Entré.
Søndag den 25. januar
Kl. 10 Gudstjeneste i Dragør Kirke Gudstjeneste ved Jens Bach Pedersen. Fri adgang.
Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Gitte Turin. Store Magleby Kirke. Fri adgang.
Kl. 16 Nytårskoncert i Store Magleby Kirke Københavns Kantatekor giver nytårskoncert. Entré.
Mandag den 26. januar
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Kl. 18.30 Gule ærter i Dragør Borgerforening Fællesspisning med servering af gule ærter og tilbehør. Entré, tilmelding nødvendig. Kun for medlemmer.
Kl. 19 Strikkeklub i Store Magleby Kirke Strikkeklub med samvær i Graverboligen. Fri adgang.
Tirsdag den 27. januar
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Andreas Wille. Fri adgang.
Onsdag den 28. januar
Kl. 9.30 Morgensang Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Kl. 19 Foredrag i Dragør Kirke Foredrag ved Birgitte Borup om Donald Trump. Fri adgang.
Torsdag den 29. januar
Kl. 9.30 Graverboligmøde Foredrag ved Annika Øyrabø i Store Magleby Kirkes Graverbolig. Fri adgang.
Lørdag den 31. januar
Kl. 10.00 Lørdagslyd i Dragør Kirke Koncert for børn og deres voksne med Musikflyveren. Dragør Kirke. Fri adgang
Søndag den 1. februar
kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Jens bach Pedersen. Dragør Kirke. Fri adgang.
Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Store Magleby Kirke. Fri adgang.
Mandag den 2. februar
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Kl. 18 Strikkeklub på Biblioteket Strik og hækl i fællesskab på biblioteket. Fri adgang.
Tirsdag den 3. februar
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste med spisning ved Gitte Turin. Fri adgang.
Københavns Kantatekor byder på klassikere, romantik og stjernestemmer.
Af Thomas Mose
Når Store Magleby Kirke
fyldes med toner den 24. og 25. januar, er det med både fest og tradition i luften. Her
inviterer Københavns Kantatekor for 22. år i træk til deres populære nytårskoncert i Store Magleby Kirke.
De to solister, Signe Sneh
Durholm (sopran) og Jens
Søndergaard (baryton), bor begge i Tårnby – og faktisk kun ét hus fra hinanden.
Begge glæder sig til at synge fo publikum i Dragør og til igen at synge med Københavns Kantatekor, som de har gode erfaringer med. »Først og fremmest fordi
koret er så godt og dygtigt, men også fordi der er en helt særlig og god stemning ved disse nytårskoncerter, som jeg har været så heldig at være en del af én gang tidligere. Da jeg lavede det sidst, sang jeg Hoffmanns dukkearie, og én fra koret var så sød at lave en rekvisit – en kæmpe nøgle – som jeg har rejst land og rige og lidt til rundt med sidenhen. Derudover er det altid en kæmpe fornøjelse at få lov at synge med Jens,« fortæller Signe Sneh Durholm.
Romantik og fællessang Begge solister har stor kærlighed til Amager og ser
frem til at give noget tilbage til det musikalsk. Jens Søndergaard har boet på øen siden 2001 og føler sig hjemme i området. »Jeg har boet fem forskellige steder på Amager, og
hver gang har jeg overvejet at flytte til en anden del af København, men har ikke fundet noget, der matchede mine muligheder og behov,« siger Jens Søndergaard. Om koncertoplevelsen
fortæller han, at stemningen til nytårskoncerterne adskiller sig fra mange andre optrædener: »Der er mulighed for at interagere med publikum på en mere afslappet måde
Det er 22. år i træk, at Københavns Kantatekor står foran alteret til nytårskoncert i Store Magleby Kirke. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen
Warny Saurbrey blev lørdag fejret i hjembyen Søvang efter at have afsluttet maratonløb nummer 200 – knap 15 år efter, at han løb sit første maraton.
På badeværelset i Warny Saurbreys rækkehus i Søvang står et diplom fra den 29. april 2023. Den dato gennemførte han sit maratonløb nummer 100, og det blev markeret med optagelse i en eksklusiv flok på omkring 400 mennesker, der kalder sig klub 100. 100 maratonløb. 4.219,5 kilometer. Distancen fra Paris til Dragør og retur to gange. For de fleste ville det nok række.
Men for Warny Saurbrey var 100-løbsjubilæet blot et stop på vejen. Lørdag blev han fejret i Søvang, da han løb sit maraton nummer 200 – og trækker man igen lommeregneren frem, giver det omkring tre maratonløb hver måned siden det seneste runde tal og en rute, der strækker sig i fugleflugt fra Dragør til den thailandske hovedstad, Bangkok.Løbet blev afholdt med udgangspunkt i hjemmet på Fælledvej i en rute inden for kommunegrænsen, der krævede seks gennemløbninger for at opnå de 42,1 kilometer.
Den 60-årige domænearkitekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har opnået den høje status på relativt kort tid, fortæller han.
»I mine unge dage var jeg meget aktiv.
Men så kom der børn til, og det fadede ud. Da de blev store, opdagede jeg, at jeg bare hang i sofaen. Det var ikke godt for mig, og min fætter og jeg besluttede os for, at vi skulle træne op til at deltage i et løb, der hed Ekstrem Mandehørm, der var på 12 kilometer og med en masse forhindringer,« siger han.
Det var i 2010. Selvom der var en grundform fra de daglige cykelture fra Amager til jobbet i København, stod der ikke just maraton på menukortet fra begyndelsen.
»Jeg startede helt fra bunden med at løbe
DRAGØR Biogra orening
i to minutter og gå i et. Det var et helvede i starten. Men efterhånden blev det sjovt. Så tænkte jeg aldrig over, at jeg skulle ud over dørtrinet. Det kom af sig selv.« Mandeløbet blev afviklet, det samme blev et halvmaraton, og da Warny Saurbreys dengang 21-årige datter i 2011 opfordrede til, at de skulle melde sig Københavns maraton, var han med på den. »Det gik fint, men jeg tænkte, at jeg kunne gøre det bedre, så jeg meldte mig til H.C. Andersen-løbet i Odense. Derefter tænkte
indkalder til Generalforsamling
tirsdag den 17. februar kl. 18.30 på Beghuset
end
normalt. Og så satser jeg i øvrigt på, at publikum har smurt stemmebåndene til koncerterne, for jeg får brug for deres hjælp ved adskillige lejligheder,« fortæller han.
Musikalsk helhed
Koncerterne bliver også båret af et erfarent musikalsk hold. Ved klaveret sidder Jørgen Ellegård Frederiksen og Erik Kolind, og dirigentrollen varetages af Torben H.S. Svendsen, der også fungerer som konferencier.
På programmet er klassiske værker, romantiske duetter og smukke soloindslag. Publikum kan forvente både stor musikalitet og en lun stemning – og traditionen tro serveres der et glas bobler efter koncerten. Entré.
Sådan kommer du i gang
Warny Saurbrey har tre gode til folk, der gerne vil tage de første skridt i retning af et maraton.
Start langsomt
»Man skal begynde med at løbe tre til fem kilometer og gøre det ved at gå et minut og løbe to og så langsomt lægge mere på. Den største fejl er at løbe stærkt fra begyndelsen. Så får man skader, for muskler og led skal vænne sig til det.«
Sæt delmål »Gå efter ti kilometer og så et halvmaraton. Det handler ikke kun om træning, men også om det mentale. Man skal dele sine etaper op i små bidder.«
Skru ned for ambitionerne
»Når du kommer frem til at løbe et maraton, skal du sætte dig som mål at gennemføre. Det primære skal ikke være den tid, du bruger på det.«
Endnu et diplom og endnu en medalje til samlingen – men anledningen er ganske speciel. Foto:
mindst tre deltagere. Jeg har løbet langt flere, hvis man tager det hele med,« siger han og tilføjer, at han også har løbet 100-kilometerløb og etapeløb, hvor han har løbet 270 kilometer hen over fem dage. Og selvom det kan lyde hårdt, er det en fornøjelse, understreger han.
»Jeg får et pusterum, når jeg løber. Det clearer hovedet og giver en tænkepause. Men det er også socialt, for man møder mange af dem, man har løbet med før.«
jeg, at jeg ville løbe et løb eller to om året, men i 2019 besluttede jeg så, at jeg ville forsøge at komme i klub 100. Da havde jeg løbet 14 maratonløb.«
Det lykkedes som bekendt, og i rækkehuset er der synlige beviser overalt i form af medaljebundter, der hænger på trappen til første sal og på en reol i stuen.
»De kalder mig løbetosse i familien, men de kan også se, at det har været en god forandring for mig,« konstaterer han.
En tænkepause
Maratonløbene er en altopslugende fritidsinteresse, men det betyder ikke, at hele dagligdagen er formet omkring dem. »Dagen inden et løb spiser jeg som regel grøntsager, pasta og måske kylling for at få kulhydrater og protein nok. Og jeg har opgivet at spise tungt kød som oksekød, der er længere tid om at komme igennem systemet, men ellers er mine spisevaner ikke påvirkede,« siger han.
Generelt løber han et maraton på mellem tre timer og 40 minutter og fire timer – i en disciplin, hvor verdensrekorden er to timer rent. Selvom han af og til konkurrerer med sig selv, er det med vilje, at hastigheden er lagt nogenlunde adstadigt.
»Når man løber lidt langsomt, er det ret sundt. Hvis man går all in, er det ikke så sundt. Vi kan se, at dem, der løber stærkt, får skader. Det gør vi andre ikke i særlig høj grad,« siger han.
Han har da også kun måttet udgå fra et løb to gange. Den ene gang var på grund af en skade i ballen, mens anden gang var på grund af sygdom.
»Da jeg var halvvejs, kunne jeg ikke få vejret. Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte tjekke med en læge, og det viste sig, at jeg havde lungebetændelse,« fortæller Warny Saurbrey, der anser det som sandsynligt, at han kan fortsætte længe endnu.
Se flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk
Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Godkendelse af revideret årsregnskab
4. Fastsættelse af kontingent og budget for det kommende år
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af suppleant(er)
8. Valg af revisor for 1 år
9. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 7. februar 2026 og sendes til Mette
Jansen, Rønne Alle 33, 2791 Dragør eller på email: mhogjj@mail.dk
Bliv medlem og se filmen gratis efter generalforsamlingen Biografforeningen byder på kaffe og kage under generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen er det muligt for medlemmer at se den prisvindende filmperle »All We Imagine as Light«.
Begge arrangementer kræver en gratis billet, som hentes via hjemmesiden: dragoerbiografteater.dk – hvor man også kan blive medlem ved at oprette et medlemskab.
Ønsker I at spise på Beghuset inden generalforsamlingen, anbefaler vi at bestille bord direkte hos Beghuset. Bestyrelsen
Da han lørdag markerede løb nummer 200, var det i princippet en underdrivelse.
»Det er kun de officielle løb, hvor der er
»Den ældste maratonløber, jeg kender til, er 83 år, og det er ret almindeligt at blive ved, til man er oppe i 70’erne. Mit næste mål er 300 løb, for så kommer man med på verdensranglisten. Så kan det være, at jeg stopper derefter.«
Ældre- og Sundhedsudvalget har flere markante og uløste opgaver – men den nye formand, Jan Madsen, er fortrøstningsfuld, selvom udfordringerne er mange.
Tim Panduro
Med en plads som formand for det nye
Ældre- og Sundhedsudvalg i Dragør har den konservative Jan Madsen fået en position, der vil blive underlagt mange kritiske vælgerblikke de næste fire år. Men selvom specielt ældrepolitik kan vække både følelser og debat i Dragør, vil Jan Madsen ikke kalde det en øretævernes holdeplads.
»Det synes jeg ikke, at det er, men der er meget opmærksomhed på området. Det er et spændende udvalg, fordi der er så mange udfordringer at tage fat på. Der bliver flere ældre, og når folk lever længere, kommer der også flere mennesker med kroniske sygdomme, som skal passes, enten i deres eget hjem eller på plejehjem. Samtidig er der mangel på arbejdskraft, og det kan være svært at fastholde plejepersonale,« siger han.
Udfordringerne er kendt i stort set alle landets kommuner, men Dragør skiller sig alligevel ud. Andelen af ældre på 67 eller derover er 24 procent – mod 19 procent på landsplan – og samtidig har Dragør en af landets højeste gennemsnitslevealdre.
Andelen af ældre i Dragør forventes desuden at stige, mens det generelle indbyggertal falder. Det stiller krav til blandt andet øget fokus på velfærdsteknologi – altså teknologi, der kan aflaste og i nogle tilfælde delvist erstatte plejepersonale.
Nødvendig teknologi
Det er dog ikke løsninger, der altid modtages positivt. Det seneste års debat om robotstøvsugere i hjemmeplejen er et godt eksempel. Men Jan Madsen mener, at løsningerne er nødvendige.
»Robotstøvsugerne har fyldt en del, men det er jo egentlig en ret lille ændring, som bare er meget synlig,« siger han.
»Der bliver allerede brugt teknologi, som ingen tænker over. Der findes automatisk medicindosering, og det er reelt mere effektivt, end når mennesker gør det, for andelen af fejl er mindre. Teknologi vil blive mere almindeligt, for vi bliver nødt til at tage det ind på nogle områder, så vi kan bruge personalets ressourcer på den rigtige måde,« fortæller han.
»Men det skal gøres i det rigtige tempo, og heldigvis har Kommunernes Landsforening sat et kæmpeprojekt i gang, hvor de kigger på, hvilke mulig-
Ingen særlig magt
heder der er. Vi skal også kigge på andre kommuner, for vi kan som en lille kommune ikke sidde og finde på alle løsninger selv. Jeg plejer at bruge udtrykket steal with pride. Det gælder om at bruge det, der allerede er udviklet.«
Ud over medicindosering forventer Jan Madsen, at basal rengøring og mere basal pleje med tiden kan suppleres med teknologi.
»Det håber jeg i hvert fald, for uanset om vi kan lide det eller ej, bliver vi nødt til at sige, at vores personale skal bruges til det, de er uddannede til, nemlig at pleje vore ældre. Så kan opgaver, som ikke nødvendigvis har med plejen at gøre, løses teknologisk.«
Andre modeller for Enggården
Et andet område, der har fået stor opmærksomhed, er Omsorgscenteret Enggården.
Dragør skiller sig ud fra de fleste kommuner ved kun at have ét plejehjem – og netop Enggården har været stærkt omdiskuteret de seneste par år. En kritisk gennemgang af plejecenteret førte til, at der i foråret sidste år blev vedtaget en genopretningsplan.
Siden har en ubehagelig sag med en beboer, som blev glemt gennem flere vagtskifter samt adskillige lederes opsigelser skabt røre.
I valgkampen markerede borgmester Kenneth Gøtterup – der som konservativ er Jan Madsens partifælle – med et oplæg, hvor han opfordrede til, at Enggården i fremtiden skulle drives af en landsdækkende organisation, hvis ikke der kom styr på forholdene. Det gav fornyet uro blandt personalet og krisemøder imellem plejehjemsledelsen, borgmesteren og forvaltningen, men det har ikke ført til, at tankerne er lagt helt i graven.
Jan Madsen fortæller, at forvaltningen er i gang med at afsøge forskellige modeller, der vil blive præsenteret for Ældre- og Sundhedsudvalget i løbet af foråret. Om det bliver som en orienteringssag – altså en sag, hvor forvaltningen blot giver et overblik over kommunal drift sammenlignet med for eksempel en privat virksomhed, en nonprofitorganisation eller et lokalplejehjem – eller en beslutningssag, ved han ikke.
»Men det er en sag, der skal behandles politisk. Indtil videre har diskussionen kun foregået i debatindlæg og ikke i det politiske system,« siger han og antyder, at Enggårdens egen fremdrift er afgørende for, hvordan sådan en sag vil lande.
»Vi har en handlingsplan for Enggården, og så længe vi ser den fremdrift, som vi forventer, tror jeg ikke, at der er tanker om at gøre det anderledes.
Jan Madsen er ny i formandsstolen, men området er kendt for ham. I den netop afsluttede byrådsperiode sad han i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, og det nye udvalg har stort set kun gengangere fra det tidligere. Kun den nyvalgte konservative Jerrik Walløe er ny på området. »Men han har været inde som suppleant i kommunalbestyrelsen og har fulgt med på sidelinjen, så ingen af os er udsat for en stejl læringskurve,« siger han og understreger, at han ganske vist bliver mere synlig som formand, men at det ikke betyder, at han får større indflydelse end de øvrige medlemmer.»
Som udvalgsformand har man relativt få beføjelser. Man er først og fremmest mødeleder, hvor man skal sørge for, at alle bliver hørt, og at beslutninger bliver ført til protokols. Men man har ikke en selvstændig rolle, der er anderledes end den, de andre medlemmer af udvalget har. Jeg kan ikke selvstændigt sætte ting på dagsordenen eller ændre på forvaltningens indstillinger, og det er også sådan, det bør være.«
»Fastholdelse er vigtigere end rekruttering«
Rekruttering af personale til plejehjem og hjemmeplejen er et tilbagevendende problem i Dragør, og Jan Madsen mener ikke, at det er nok at tilbyde højere lønninger.
»Det er svært at få personale til at krydse kommunegrænsen for Tårnby. Det er lidt sjovt, for når man bor herude, ved man, at det er lidt af et smørhul. Så vi skal være bedre til at forklare, hvor dejligt her er. Men vi må erkende, at det er en udfordring, at boligerne er dyre, hvis man gerne vil bo i den by, man arbejder i,« siger han.
»En anden udfordring er, at der bliver brugt mange vikarer. De får ikke den samme tilknytning, fordi de ved, at de er et helt andet sted i den næste måned. Så fastholdelsen er vigtigere end rekrutteringen,« siger udvalgsformanden, der mener, at en vej ind er at give en forståelse for den helt særlige Dragør-kultur.
»Hvis man er vokset op i byen, ved man godt, hvad det drejer sig om. Men hvis man kommer udefra for at passe de ældre, kan det være sværere at forstå, så jeg synes, at vi skal være bedre til at sætte personalet ind i, hvad det er for et sted, de arbejder. Det kan hjælpe med til at fastholde dem i jobbet, tror jeg,« siger han.
Men både forvaltning og politikere har en pligt til at kigge rundt og se, hvad man gør andre steder. Det er ikke nødvendigvis, fordi vi skal gøre det, men vi skal udvide vores horisont,« siger Jan Madsen.
problematikker, for eksempel i form af stress og alkoholforbrug, som i Dragør ligger højere end gennemsnittet for regionen.
en opgave her. Det er jo dem, der skal opdrage deres børn,« siger Jan Madsen, som peger på en paradoksal tilgang til alkohol hos mange mennesker.
»Hvis man siger, at man prøver at leve sundt, så bliver folk begejstrede. Men hvis man siger, at man ikke drikker, bliver der set på en, som om der er noget galt. Heldigvis er der begyndt at komme mere alkoholfri øl, vin og spiritus, der kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.«
De overordnede linjer
Som politiker – specielt i en lille kommune – har man en stor berøringsflade med vælgerne. Det betyder også, at man af og til oplever, at folk henvender sig direkte med en sag, de gerne vil have behandlet.
dan man får kontakt, klagemuligheder, regler og den slags, men at jeg ikke kan gå ind i enkelte sager. Det har folk heldigvis en forståelse for,« siger den konservative politiker, der ridser de mest presserende sager op som værende rekruttering og fastholdelse, kvalitet inden for ældreplejen og udfordringerne med tandplejen. Men nøglen til det hele findes i de kolde tal.
»Uanset hvilke emner vi taler om, er det altoverskyggende, at der er styr på økonomien. Det har været politikken i de seneste fire år, og vi skal fortsætte med at have styr på vores penalhus, ellers har vi ikke styr på noget som helst.«
i Store Magleby Kirke 24. og 25. januar kl. 16.00
Udvalgsformanden er ikke blind for de udfordringer, der ligger i at være en lille kommune – for eksempel at der kun er ét plejehjem – men han ser også store fordele.
»Det er en kæmpe styrke i Dragør, at vi ikke er større end, at vi kender hinanden. Det giver et stærkt civilsamfund, hvor virkelig mange mennesker tilbyder deres hjælp på frivillig basis. Det er en stærk tradition, vi har,« siger han og fremhæver Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården som et eksempel.
»Der er så mange forskellige tilbud, som næsten 200 frivillige står bag. Der er 1.700 borgere, der kommer der en gang imellem,« siger Jan Madsen, der ser tilbuddene som et vigtigt værn mod den ensomhed, en del ældre oplever.
»Det løser ikke alle udfordringerne med ensomhed, men det er et skridt på vejen til at få løst et problem, vi som ressourcestærk kommune bør kunne tackle.«
Problemtænder
Ældreområdet er kun den ene halvdel af udvalgets arbejde. Sundhed fylder også noget, og her er der også udfordringer, som skal tackles.
Jan Madsen peger straks på børnetandplejen og bøjletandplejen som områder, der vil komme til at fylde meget.
»Der har været et stort efterslæb, fordi der ikke har været kapacitet på bøjletandplejen og børnetandplejen. Specielt bøjletandplejen er et problem i næsten alle kommuner, og det har vi forsøgt at løse ved at købe ydelserne ude,« siger han.
Selvom skoletandplejen netop er rykket tilbage til Dragør Kommune, betyder det ikke, at udfordringerne er overstået.
»Sundhedsloven siger, at vi skal tilbyde tandeftersyn inden for en bestemt tidshorisont, og hvis ikke det er muligt, må vi spørge private klinikker eller andre kommuner, om de vil hjælpe. Det er det, vi har gjort, og det har kostet nogle penge, men det er nødvendigt,« siger Jan Madsen, som forventer, at der vil komme forslag til varige løsninger fra forvaltningen i løbet af foråret.
Alkohol og unge
Dragør er ikke præget af store sociale forskelle, men der er en del hverdags-
»Generelt er forbruget nok for højt. Det har vi en forpligtelse til at kigge på. Min aldersgruppe kan man nok ikke redde, men vi skal sætte ind, hvor vi kan i forhold til de unge mennesker,« siger den 68-årige udvalgsformand.
»Det er jo lykkedes meget godt inden for rygeområdet, selvom der er begyndt at være en stigning på andre tobaksprodukter.«
Jan Madsen mener ikke, at forbud er vejen, men alligevel kan man godt påvirke de unge til en sundere alkoholkultur.
»Vi skal give oplysning, og vi skal rådgive. Det har vi blandt andet gjort gennem UngDragør, og vi har også holdt alkoholfri sidste skoledag, så vi er i gang. Men forældrene har også
»Men vi skal ikke gå ind i enkeltsager som politikere. Det er opgaver, der ligger i forvaltningen, og som vi ikke skal og må blande os i. Vi skal holde et helikopterperspektiv. Jeg plejer at sige, at jeg gerne vil fortælle om, hvor-
Det aktive liv
Udvalgsformanden understreger, at det ikke betyder, at man skal spare, men at man skal vide, hvad ting koster, og hvad pengene bliver brugt på. »De skal bruges på de rigtige ting. Det er ligesom i privatøkonomien –man træffer nogle valg og tager det, der giver mest værdi.«
Med sine 68 år hører Jan Madsen selv til blandt Dragørs folkepensionister, selvom han stadig er aktiv som selvstændig erhvervsdrivende. Han er fortrøstningsfuld ved at blive ældre i Dragør, hvor han blandt andet spiller billard i aktivitetshuset. Men alderen trykker ikke som sådan.
»Jeg synes ikke, at jeg mærker den alder, jeg har. Jeg kan godt se, at jeg løber lidt langsommere, og der er ting, man ikke gør på samme måde som tidligere,« siger Jan Madsen, der da også sørger for at være aktiv.
For to år siden stillede han op i verdensmesterskaberne i veteranbordtennis i Rom, »hvor man ser mennesker, som er over 90, springe rundt,« som han siger, og han spiller også padel mindst en gang om ugen.
»Og så spiller jeg også golf. Det er en god måde at få frisk luft og få gået 10–12 kilometer,« siger han.
Amager Børnehøjskole byder velkommen til endnu en sæson med masser af fællesskab, fordybelse og højskoletraditioner
Skal dit barn være med?
Vi har ledige pladser på forårets tre hold: Kok’Amok – Krea & Håndværk – Podcast & Medier
Alle børn mødes på tværs til højskolesang, samlinger og fælles hygge. Og vi spiser også aftensmad sammen.
foregår hver onsdag kl. 16.15 –19.00 Københavns Kantatekor
Signe Sneh Durholm, Jens Søndergaard & Københavns Kantatekor
Lav dine egne tomatplanter
lyder det fra Bettina Fellov. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Sjap, frost eller pløre. Haven indbyder ikke til de store udskejelser i årets første måned, men der er faktisk masser af dyreliv, du kan observere, ligesom det er nu, du skal lægge planer for, hvad du vil dyrke i din have og hvornår.
Rødgrød lavet af solbær, hindbær, jordbær, ribs og brombær – med et godt skvæt fløde. Varm te lavet på tørret salvie og morgenfrue.
Bettina Fellov, uddannet biolog og biopat, kan også i januar byde på lækkerier fra sin egen have. Og selvom der er koldt i redskabsskuret i den nyttehave i Grøn Fritid, som hun er medejer af i Dragør, er smilet varmt og bredt, mens hun serverer de hjemmelavede sager lavet på egen avl.
For hende er januar ikke et dårligt tidspunkt at gå i haven på. Faktisk er der en hel del at gøre.
»Hvis man har en lille køkkenhave eller en nyttehave og vil dyrke grøntsager og krydderurter, er det jo nu, man skal i gang med planen. Hvert år i januar tegner jeg vores jordlod op og ser på, hvad der skal plantes hvor i år. Det er vigtigt med sædskifte, fordi planter optager og har brug for forskellige næringsstoffer. Så når man flytter rundt på tingene fra år til år, får man en mere ensartet jord i stedet for, at noget bliver udpint,« forklarer hun.
Tegner op og laver skemaer
Hun har den 180 kvadratmeter nyttehave sammen med to andre. Hvert år i
Tegn din have op, og læg en plan for, hvad der skal være hvor. Sådan lyder anbefalingen fra Bettina Fellov. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
januar holder de havemøde og fordeler opgaverne, og så tegner Bettina Fellov havens kvadratmeter op i forskellige
Der kan stadig være gode og grønne ting at spise fra haven i januar. Grønkål, rosenkål og i nogle tilfælde porrer kan stadig spises, hvis de har overlevet. Og krydderurter som rosmarin kan stadig
Selvom kalenderen står på vinter, kan du godt gå i gang med at forspire planter. Hvis du er heldig, har du tørret frø fra sidste års planter.
Men du kan også skære en skive af din yndlingstomat, lægge den ned i en lille spand med jord og sætte den et lunt sted indenfor. Det kan du gøre nu eller i løbet af de næste par måneder. Så dukker der små tomatplanter op, som du kan plante ud i juni, eller når der helt sikkert er mindst 12 grader om natten.
lodder på et A4-ark. Det kan man også gøre, selvom man har en meget mindre køkkenhave derhjemme.
En god idé er at gemme planerne fra år til år, så man netop sikrer et godt sædskifte (som er den faglige betegnelse for, at man skifter rundt mellem, hvor hvilke afgrøder står). For det kan være svært at huske, hvor gulerødderne nu stod sidste år, og om ærterne var til højre eller venstre.
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
2, 2791 Dragør Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup
Burchhardts Begravelsesforretninger
Tårnby Begravelsesforretning Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus) Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25
»Når jeg har tegnet op, hvad jeg vil have, går jeg videre med at lave et skema for de forskellige planter og urter. Hvad skal forspires, hvad kan dyrkes på friland, og hvad skal gøres hvornår. Så får jeg et overblik over, hvad jeg skal have købt ind, og i hvilke måneder mine haveopgaver kommer til at fylde mest,« lyder det fra Bettina Fellov.
Snorlige rækker eller vildt miks Når du laver en planteplan, skal du
Tips til din planteplan
ifølge Bettina Fellov også overveje, hvad det er for en have, du vil have. Det gælder, uanset om du skal anlægge et blomsterbed eller en køkkenhave. Vil du have noget, der står i snorlige rækker, som kræver en del ukrudtslugning? Eller vil du have et miks af planter, der breder sig, dækker for bare jordpletter og dermed giver mindre lyst til ukrudt? I blomsterbedet kan du nemlig kombinere forskellige blomster og buske med bunddækkeplanter. Og i køkken-
Når du skal planlægge, hvad du vil plante – og hvornår – skal du have in mente, hvornår de forskellige frø og planter kan komme i jorden. Her er nogle eksempler:
Gulerødder: Kræver gennemsnitstemperatur på otte til ti grader, som man ofte har fra april. I april kan du også så radiser, ærter og spinat
Agurk: Planter kan sættes ud fra start maj. Bind dem godt op, så de ikke knækker. Grav nogle skiver banan ned ved plantens rod – de indeholder kalium, som blandt andet agurkeplanter og tomatplanter har godt af. Kartofler: Kan lægges ud fra marts til maj. Et tip kan være at lægge nogle rækker med nogle ugers mellemrum, så man får helt nye kartofler over længere tid.
v/ Søren Riber
Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter aftale
For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk
haven kan du gå efter krydderurter eller planter, der breder sig – som for eksempel salvie og squashplanter.
Snart tid til at købe ind Bettina Fellov forklarer, at man faktisk meget tidligere på året, end man måske tænker, skal fylde indkøbskurven med de ting, man mangler. Hun tørrer selv mange frø og får aflæggerplanter fra gode havevenner. Men når det kommer til for eksempel læggekartofler, smutter hun i Plantorama allerede i februar.
»Det er her, de har det største og bedste udvalg. Så hvis man har en favoritkartoffel, er det her, man skal afsted. Og så kan man tage dem med hjem og lade dem spire videre her,« siger Bettina Fellov. Hun har efterhånden prøvet mange forskellige kartoffeltyper, men er begyndt at sværge til røde kartofler som Red Bullit eller Carolus, som er meget sprøde og lækre uanset størrelse – og som ikke koger ud.
Ryd op
Januar kan også bruges til at rydde op i haven. Når sneen er væk, kan man fjerne de visne blomster og brune stængler, der står tilbage efter vinteren. Har man et drivhus, er det en god idé at vaske det ned og også her få fjernet visne og gamle planter.
Hop i haven
»Hindbærrene kan klippes ned nu, hvis man ikke fik det gjort i efteråret. Roserne kan også snart klippes ned. Frugttræerne skal man dog vente med
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, et jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.
Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året eller komme i gang med at dyrke noget som helst. Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter – og udvider muligvis med endnu flere i løbet af året – som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta, og så er det bare om at hoppe i haven.
Du kan møde:
• Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole, som har stor erfaring med at etablere skolehaver og lærerige naturaktiviteter udenfor med børn.
• Bettina Fellov, uddannet biolog, biopat og teknisk miljøleder, som har stor erfaring med alt fra at dyrke nyttehave til at arrangere svampekurser og tangkurser.
• Amalie Agth Østergaard Sørensen, der har et stykke jord i Store Magleby, som hun dyrker. Hun er frivillig på Amagermuseet og hjælper også her med havebrug og grøntsagsdyrkning.
at beskære, til man er helt sikker på, der er frostfrit,« forklarer Bettina Fellov.
Spis op
For hende handler januar dog også om at få omsat alle de afgrøder, hun har gemt fra sidste år, så hun er klar til at dyrke nye og friske ting.
»I denne tid har jeg fokus på at få tømt min fryser for bær, spinat, porrer og græskar. Så jeg sylter og spiser og giver det væk som gaver,« forklarer hun. Det er ikke kun hende selv, der får glæde af alt det, hun stadig har i gemmerne af bær og grøntsager.
»Jeg elsker at lave mad og at give ting væk. Der er ikke noget bedre end at komme til folk med en kurv tomater eller jordbær om sommeren. Og om vinteren bliver de jo glade for at få syltede rødbeder, tørrede svampe eller ribssaft,« fortæller hun.
Kartofler og løg fra haven har hun stadig nogle tilbage af i termokasser på sin altan. Der holder de sig godt hele vinteren. Og alle bær og grøntsager har hun som sagt på frost. Det meste kan skylles og skæres i stykker og fryses ned. Krydderurter, blomster og svampe har hun tørret, så de holder sig også længe.
Stadig grønne ting i haven Grønkålen har spillet hende et puds i
Lennarth Fynboe er startet som privatrådgiver i Jyske Bank, på Sundbyvester Plads på Amager.
Lennarth har mange års erfaring med at rådgive både privatkunder og virksomhedsejere i Dragør og Amager. Han kan hjælpe dig med alt fra finansiering, investering til din personlige økonomi. Uanset om du er ny kunde eller allerede kunde i banken, står Lennarth klar med gode råd og personlig service.
Book et møde med Lennarth, eller kig forbi på Sundbyvester Plads - han glæder sig til at hilse på dig og hjælpe dig godt videre med dine økonomiske planer.
Lennarth Fynboe Privatrådgiver, Private Banking Tlf.: 89 89 01 98
I haven med børnene Hvad er særligt sjovt at foretage sig med børnene i haven i januar? At gå på opdagelse efter dyrespor, hvis der falder sne. Sådan lyder det fra Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole.
»Vinteren er perfekt til at gå på opdagelse i naturen. Når sneen falder, kan børnene lede efter spor fra fugle, katte og andre dyr og gætte, hvem der har været på besøg. Det handler ikke om at finde de rigtige svar, men om at træne blikket for naturens små tegn – også når haven ligger stille,« fortæller hun.
Udeskolekoordinator Franciska Krohn Tøgern har stadig eleverne med ude i skolehaverne i januar. Der er stadig grønne toppe at se på, og hun er i fuld gang med at planlægge, hvad der skal plantes hvor.
Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
år. Eller rettere sagt er der nogle fugle, der har. De har spist dem, hun havde stående i haven, og som ellers normalt kan levere sprøde blade til lækker salat vinteren igennem.
En del krydderurter er gået i vinterhi, men rosmarin, laurbær og til dels timian kan godt tåle kulden, så hun har stadig en del at plukke af her i januar.
»Så ja, det kan godt virke lidt koldt og vådt at komme ud i januar. Men når man først er i haven, er det lige så skønt som resten af året,« lyder det fra Bettina Fellov.
• Kystvejen 42, 2770 Kastrup
• Fra 12 til 250
En ny forening har allerede de første frivillige på plads til at stå for små arrangementer på Dragørs eneste plejehjem, selvom den formelt først stiftes på fredag.
forening af samme navn, der på fredag bliver officielt stiftet. Foreningens medlemmer vil fremover stå for forskellige små arrangementer
Møder i kommunalbestyrelsen
Dragør Kommunalbestyrelse holder møde en gang om måneden undtagen juli måned. Datoerne er i 2026:
• 28. januar
• 26. februar
• 26. marts
• 30. april
• 28. maj
• 25. juni
• 27. august
• 24. september
• 29. oktober
• 26. november
• 17. december.
Du er velkommen til at overvære møderne, som begynder kl. 19 i kommunalbestyrelsessalen på Dragør Rådhus. Du kan også følge møderne og afstemninger hjemmefra eller på farten på dragoer.kommune-tv.dk. Dagsordener og referater ligger tilgængeligt på vores hjemmeside dragoer.dk
I foråret 2026 skydes HOFOR Forbrugervalg i gang. Her kan du stille op som forbrugerrepræsentant i bestyrelsen for HOFORs vand- og spildevandsselskaber. Eller du kan stemme på den kandidat, der bedst repræsenterer dine værdier og din vision for fremtiden.
Det handler om at sikre vores fælles fremtid:
At beskytte vores drikkevand. At gennemføre fremsynede planer, der sikrer vores byer mod morgendagens klima. At bygge en by, der er lige så levende og tryg for kommende generationer, som den er for dig i dag.
Dit valg er vigtigt
Du kan stille op som kandidat fra onsdag den 21. januar kl. 08 til og med fredag den 13. februar 2026
Selve afstemningen finder sted fra mandag den 9. marts til fredag den 10. april 2026. Alle stemmer tæller. Også din.
Læs mere om HOFOR Forbrugervalg på hofor.dk/valg
Høring: Forslag til Tilgængelighedsstrategi
Hvordan sikrer vi, at alle borgere har lige adgang til byens rum, kommunens bygninger, information, transport og fællesskaber? Vi har udarbejdet et forslag til en ny tilgængelighedsstrategi, som sætter retningen for, hvordan vi styrker tilgængeligheden og skaber mere inkluderende rammer på tværs af kommunens tilbud i de kommende år.
Strategien omfatter bl.a. det offentlige rum, kommunale bygninger, kommunikation, transport, dagtilbud, skole samt kultur- og fritidsliv. Forslaget er i offentlig høring, og vi inviterer borgere, foreninger og andre interesserede til at give deres mening til kende.
Send dit høringssvar til Dragør Rådhus eller på e-mail borgerogsocial@dragoer.dk – skriv »Tilgængelighedsstrategi« i emnefeltet. Høringsfrist er mandag den 9. februar 2026
Bemærk: Høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmeside med de oplysninger, du skriver, herunder navn og e-mailadresse, hvis det fremgår.
Dragoer.dk
Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt
for beboerne på Dragørs eneste plejehjem Enggården, og stiftelsen udspringer af et møde, der blev holdt tidligere i januar på initiativ af Gitte Damm.
Vær med til at styrke ungelivet i Dragør
UngDragør skal have ny bestyrelse og søger engagerede medlemmer, der har lyst til at præge udviklingen af UngDragør og ungelivet i Dragør. Bestyrelsen består af i alt 14 medlemmer og arbejder med både drift og udvikling.
Bestyrelsen mødes typisk fire gange om året.
Der kan udpeges:
• To medlemmer fra foreningslivet i Dragør
• To medlemmer fra arbejdsmarkedets parter (DA – Dansk Arbejdsgiverforening og FH –Fagbevægelsens Hovedorganisation).
Har din forening – eller repræsenterer du arbejdsmarkedets parter – interesse i at bidrage, hører vi meget gerne fra dig.
Kontakt leder af UngDragør Troels Wassard
Lund på telefon: 20 51 07 28 eller e-mail troelsl@dragoer.dk
Frist for henvendelse: søndag den 8. februar 2026
Giv Dragørs nye skove et navn
Vær med til at navngive to nye bynære skovarealer i Dragør Kommune. I samarbejde med Naturstyrelsen inviterer vi nu borgerne i Dragør til at komme med navneforslag til to nye bynære statsskove, som er under etablering i kommunen. Navnene skal være med til at give skovene en lokal identitet og skabe fælles ejerskab omkring de nye grønne områder.
Inden skovene plantes, ønsker vi at inddrage borgerne i at finde gode, lokalt forankrede navne, som senere kan indstilles til Naturstyrelsen.
Sådan deltager du Du kan melde ét eller flere navneforslag ind i perioden frem til og med onsdag den 11. februar 2026. Udfyld den digitale blanket på dragoer.dk/navnekonkurrence eller send til Center for Plan, Teknik og Erhverv, Kirkevej 7, 2791 Dragør.
1) Angiv hvilket skovareal forslaget vedrører: a. syd for Hollænderhallen (ca. 2,4 ha), gennemskåret af Rytteragervej b. vest for Dragør Genbrugsplads (ca. 5,8 ha), afgrænset af Bachersmindevej og Fælledvej.
2) Skriv dit navneforslag og angiv en kort begrundelse for navnet.
Kriterier for navneforslag
For at kunne indstille til Naturstyrelsen skal navneforslag:
• være enkle, entydige og lette at forstå
• have tydelig lokal tilknytning til geografisk område
• være upolitiske/neutrale
• ikke indeholde verdenshjørner (fx nord, syd, øst eller vest)
• ikke kunne forveksles med andre statsskove.
Hvad sker der med forslagene? Alle indkomne navneforslag gennemgås af kommunens administration i samarbejde med Naturstyrelsen. På baggrund heraf udvælges et antal navneforslag, som forelægges politikerne i fagudvalget med henblik på endelig indstilling til Naturstyrelsen.
De valgte navne forventes at være på plads, inden borgerne inviteres til at deltage i plantning og pasning af de nye skove i foråret 2026.
Hun bor i Dragør og har tidligere fortalt Dragør Nyt, hvordan hun har fået øjnene op for en mangel på aktiviteter for de ældre, når hun har besøgt sin mor på Enggården. Det indledende møde var tænkt som et forsøg på at lodde stemningen for at danne en forening – og den stemning var der, fortæller initiativtageren. »Der mødte omkring 25 mennesker
DRAGØR KIRKE
Søndag den 25. jan. kl. 10.00: Jens Bach Pedersen
Onsdag den 28. jan. kl. 09.30: Morgensang
Onsdag den 28. jan. kl. 19.00: En aften godt selskab H
STORE MAGLEBY KIRKE
Lørdag den 24. jan. kl. 16.00: Nytårskoncert 2026
Søndag den 25. jan. kl. 10.00: Gitte Turin
Søndag den 25. jan. kl. 16.00: Nytårskoncert 2026
Tirsdag den 27. jan. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste
Torsdag den 29. jan. kl. 9.30: Graverboligmøde
op, og vi fik 14 frivillige ud af det. Det, synes jeg, var en god start. Vi er i gang med det praktiske arbejde med at få lavet vedtægter, og så stifter vi foreningen på fredag, hvor vi forhåbentlig får valgt en formand, en næstformand og en kasserer,« siger Gitte Damm. Tanken er ikke, at foreningen skal stå bag store arrangementer. I stedet kan man kigge forbi og tale med beboerne, byde på kage, lave en filmaften eller på anden vis være der i deres dagligdag. »Det kan godt være små fællesarrangementer, men det kan også være, at man kan besøge de enkelte afdelinger for at læse op, lave en quiz, se håndbold sammen med de ældre og den slags. Jeg håber, at det spreder sig, så flere melder sig til. Man binder sig ikke til et fast antal timer, men man
kan gøre ting, når man har tid,« siger Gitte Damm. Medlemmerne skal ikke betale kontingent. »Men vi vil selvfølgelig gerne have bidrag fra frivillige eller sponsorer, så vi kan få dækket materialer og småting til arrangementer og den slags,« siger hun. Det første arrangement for de ældre bliver lagt sammen med den stiftende generalforsamling fredag klokken 16. Her spiller den lokale Mormors Duo –og selvom arrangementet ikke er åbent for den del af offentligheden, der ikke bor på Enggården, kan man godt møde op, hvis man ønsker at være frivillig, understreger Gitte Damm. Foreningen Hey, har du snakket med bedste kan også findes på Facebook ved at søge på dens navn.
Danmark skal hele tiden måles efter i sømmene – og i sidste uge besøgte målebilerne Dragør.
Af Tim Panduro
Det er ikke lige til at se med det blotte øje, men Dan-
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet – skøder og ejendomshandler
– skattespørgsmål
– testamenter og ægtepagter – forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43 E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet
Lokalt blomsterværksted GRATIS levering i Dragør Kig forbi Stationsvej 4 og
mark flytter sig lidt hvert år sammen med den kontinentalplade, som vores land er en del af. Samtidig hæver dele af Danmark sig hele tiden – specielt i den nordlige ende – fordi landet stadig er ved at rette sig op efter den seneste istid. Ved nogle kyster er billedet dog det modsatte, hvor landmassen i stedet synker en smule.
87.000 fikspunkter
Derfor er Danmark blevet udstyret med 87.000 fikspunkter, hvor de nøjagtige højder – kaldet koter – kan måles.
Den slags kræver særligt udstyr, og i sidste uge lagde to biler fra Klimadatastyrelsen vejen omkring Dragør for at måle på de lokale koter.
Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
Selvom det foregår i en hastighed, hvor de fleste kan være med – for eksempel rykker vi allesammen mod nordøst med et par centimeter om året – er det vigtigt, at der er helt styr på, hvordan vores land ser ud. For de små bevægelser kan dels påvirke vores landkort og dels have betydning for, hvordan man planlægger byudvikling, infrastruktur og kystsikring.
Bilerne kører parvist, og måler hele tiden til hinanden med højpræcise instrumenter, således at højdeforskelle mellem fikspunkter kan bestemmes. De lidt løjerligt udseende biler er på togt i hele Danmark med jævnlige mellemrum for at klarlægge koterne. De enkelte fikspunkter kan man med et kyndigt øje finde rundt omkring på kirker og huse i hele Danmark. Det er små metalspyd, der som regel er sat ind i bygningernes fundamenter.
Hjertelig tak for venlig deltagelse ved Søren Skou Remfeldts
bisættelse fra Store Magleby Kirke den 16. januar 2026 Tak for de mange blomster og alle de søde ord På familiens vegne Linda
Frank Olsen
* 28.09.47 ✝ 07.01.26 Altid i vores hjerter
Fra Marianne Morten, Mette og Pernille Svigerbørn og børnebørn
Tak for de mange blomster, kort og fremmødte til bisættelsen
Sven Ole Lassen
* 19.01.1942 ✝ 15.01.2026
Inklusion af børn med funktionsnedsættelse, autisme og adhd i den almen folkeskole.
ÅBENT BREV: Nogle af vores børn og unge er efter udredning visiteret til special- og behandlingskoler i andre kommuner.
Dragørs Kommunalbestyrelse ønsker, at de udgifter, der er forbundet med tilbuddene – inklusive transport –forbliver i kommunen.
KL kommer i et projekt med navnet »mellemformer« med en række forslag til inspiration til at finde fleksible løsninger, som giver elever med særlige behov mulighed for at få deres undervisning så tæt på det almene miljø som muligt.
I Dragør Kommune har man valgt den økonomiske Dragørmodel til at øge skolernes incitament for at visitere til egne specialklasserækker. Dragør-modellen betyder, at politikerne overlader det daglige ansvar til skolelederne, mens fordelingen af de faste beløb til enten normal- eller specialområdet er politisk besluttet.
Nu skal Dragør-modellen revideres til version 2.0.
Den nye kommunalbe-
styrelse, som netop er tiltrådt, har underskrevet en konstitueringaftale, hvor der blandt andet står, at der skal udføres en gennemgang af sagsbehandlingstider, og der skal være retssikkerhed med ordentlige sagsbehandlinger. Kommunalbestyrelsen vil altså fortsætte med Dragørmodellen.
Statsminister bekymret
Statsminister Mette Frederiksen udtrykte i sin nytårstale bekymring for udviklingen af børn og unges trivsel: »Vi kender nok alle sammen et barn eller ungt menneske, der ikke har det godt. Et barn, hvis barndom tynges af angst, skolevægring, mistrivsel eller manglende tro på sig selv og livet. Selvom de fleste børn og unge i Danmark lever gode og lykkelige liv. De ser en verden, der er ny for deres øjne. De har drømme og håb for fremtiden. Så er der alt for mange børn og familier, der slås mod mørket. Enten i sindet. Eller i oplevelsen af at kæmpe mod systemet. For mange står alene i en svær situation. Mor og far går tappert på arbejde. I gør jeres bedste. Men tvivlen nager. Ringer de fra sko-
DEBAT: I Dragør Nyt nr. 2 kan man læse om, hvordan Neels Torv kan forvandles til et smukt, velfungerende, samlet torv ved hjælp af 12 lindetræer plantet i en cirkelform.
En illustration viser, hvordan de beskårne lindetræer kan skabe en slags rumoplevelse og måske også lidt samling på facaderne.
Det store egetræ, der nu står på pladsen, og som endelig er kommet i god vækst, er forsvundet fra illustrationen.
Jeg medgiver, at Neels Torv så absolut ikke fremstår som et samlet torv og på ingen måde harmonerer med omgivelserne. Det er meget lidt dragørsk, hverken i sit formsprog eller sit materialevalg. At befæste fladerne eller gulvet med små, grå betonterrassefliser suppleret med lidt granitbelægninger skaber hverken helhed eller harmoni. Faktisk er byens centrum noget roderi og burde genvurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvor udformning, beplantning, belægning og møblering samtænkes.
Det beskrevne forslag udtænkt af arkitekt Ole Storgaard kan man selvsagt mene meget forskelligt om, men det lider af en mangel på viden om træer. Det foreslåes, at der hentes 12 lindetræer fra den eksisterende og meget vellykkede stammehæk ved rådhuset i Store Magleby. Vips, med et snuptag står der en krins på Neels Torv!
Der er dog lige det problem, at træer har rødder, og de lader sig ikke sådan bare flytte. At flytte et stort træ kræver mange års forberedelse, gentagne rodstikninger og et velforberedt nyt plantebed med masser af ilt og næring samt omhyggelig professionel pleje i en del år. Dertil kan man jo ikke bare grave 12 træer op fra stammehækken i Store Magleby, hvor træerne danner en smuk helhed. Her kan ingen træer undværes.
Jeg vælger at betragte Storgaards forslag som en god anledning til at nytænke hele området og finde frem til en både visuel og funktionel løsning. Med venlig hilsen Lone van Deurs
len igen? En teenager, der er alene derhjemme. Uden fysisk fællesskab med andre. Skænderier om skærmtid, sociale medier og mobiltelefoner. En fejlslagen inklusion i folkeskolen. I er hårdt spændt for,« lød det blandt andet fra statsministeren.
Det samme mener formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
»Hun (Mette Frederiksen, red.) nævner helt rigtigt den store smerte, som alt for mange elever og deres familier oplever med skolevægring, fejlslagen inklusion og manglende fællesskaber,« siger han til fagbladet Folkeskolen.
Med disse alvorlige udtalelser mener vi, at borgerne kan forvente en status samt svar på en række spørgsmål i forbindelse med Dragørs kommunalbestyrelses revision af nye visitationsmetoder i Dragør-modellen 2.0.
Med venlig hilsen
Elizabeth Christensen m.fl.
Spørgsmål og svar
Elizabeth Christensen og Peter Hansen stillede i deres åbne brev en række spørgsmål til Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup. I mellemtiden har borgmesteren svaret på
Elizabeth Christensen og Peter Hansens spørgsmål. Med tilladelse fra alle parter bringer Dragør Nyt her spørgsmål og svar:
1. Hvilke tiltag vil kommunalbestyrelsen gøre ved den
åbenbare uenighed om »en fejlslagen inklusion i Folkeskolen«?
Svar fra borgmesteren: Du henviser til en »åbenbar uenighed« og »fejslagen inklusion«. Jeg kan ikke læse, om du mener, at det handler om Dragør Kommune eller generelt på landsplan. Det er min vurdering, at der i Dragør ikke er store uenigheder, eller der har været iværksat fejlslagne tiltag. Forvaltningen følger løbende op på kvalitet, trivsel og faglighed på skolerne. Alle skoler arbejder målrettet med indsatser for elever i udfordringer samt med udvikling af læringsmiljøer, der tilgodeser alle elever. I Dragør Kommune er der et igangværende gennemgående kompetenceudviklingsforløb på skolerne for at sikre trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever. 2. Vil kommunalbestyrelsen fortsætte med at accepterer en sagsbehandlingstid for ansøgning om »tabt arbejdsfortjeneste« på 80 arbejdsdage, vedtaget af de ansatte i forvaltningen, som den forrige kommunalbestyrelse har uddelegeret til at fatssætte borgernes serviceniveau?
Svar fra borgmesteren: Serviceniveauet fastsættes politisk og ikke af administrationen. I forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste er arbejdsopgaven uddelegeret til Tårnby via det forpligtigende samarbejde, hvor sagsbehandlingstiden kan være op til 12 uger. Forvaltningen er i løbende dialog med Tårnby omkring samarbejdet
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
– også betegnet søbemad !
Mandag den 26. januar kl. 18.30
i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
En af Borgerforeningens gode gamle traditioner i januar er de gule ærter – og igen i år er alt næsten som det plejer, for med vores nye værtsparpar i Beghuset, er ærterne lagt i hænderne på Peter og Peter, men vi er ganske rolige og sikre på, at det bliver en fantastisk kulinarisk oplevelse, så man kan roligt glæde sig til denne aften –og pandekager vil der selvfølgelig også blive serveret og dertil kan tilkøbes solbærrom eller portvin.
Til gule ærter hører naturligvis både øl og en snaps eller bitter – det styrer de fint i baren, hvor ganen kan blive fornøjet.
Gule ærter har vi i Danmark spist i over to tusind år. Ærter og kål er de to ældste grøntsager vi kender i Danmark, og tørrede ærter har været kendt i Danmark siden bronzealderen.
Kun 235 kr. pr. deltager – Tilmelding er nødvendig senest den 21. januar på vores hjemmeside www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer: 9. feb. Før fastelavn
og serviceniveauet. Det er min opfattelse, at mange sager afgøres langt tidligere. Jeg har bedt forvaltningen om at lave en opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2025, som kan danne grundlag for en drøftelse i det ansvarlige udvalg.
3. Har det professionelle personale, der skal undervise vores børn med funktionsnedsættelse, alle færdiggjort deres udannelse, så alle er forberedt på, at de af vores børn, der bliver udredt med autisme, adhd, får det korrekte lovlige skoletilbud, som loven kræver?
Svar fra borgmesteren: Det professionelle personale får løbende kompetenceudvikling, så vores undervisningstilbud lever op til gældende lovgivning. Vi bruger kun uddannet personale i vores faste stillinger.
4. Vil der opstå situationer, hvor der skal ske en transport af disse udredte børn fra almen folkeskole til specialrækkeklasserne?
Svar fra borgmesteren: Der kan opstå situationer, hvor elever visiteres til specialundervisning uden for deres distriktsskole. Dette sker på baggrund af en individuel og faglig vurdering af barnets behov.
5. Vil det foregå med taxa eller kommunens egne transportmuligheder?
Svar fra borgmesteren: Transport af visiterede elever til specialtilbud tilrettelægges efter gældende lovgivning. Transporten sker via kommunens transportudbyder og kan enten være som solokørsel
eller samkørsel. Dette beror på en individuel vurdering af barnets behov.
6. I 2024 havde Dragør 250 børn med mistrivsel via underretninger. Har kommunalbestyrelsen kendskab til antallet i 2025?
Svar fra borgmesteren: Fagudvalgene vil blive præsenteret for al relevant data i deres introduktion til området. Dragør havde 250 underretninger i 2024, men langt fra alle gik på mistrivsel. Det er derfor ikke retvisende at konkludere, at en underretning er lig med mistrivsel. Antallet i 2025 er 349 og er ikke ensbetydende med mistrivsel. En underretning kan dække over forskellige udfordringer, og alle underretninger handler om ikke mistrivsel, som du henviser til.
7. I 2024 var der 69 børn i Dragør, der fik ordineret medicin for adhd af speciallæger. Er dette tal stigende eller faldende i 2025?
Svar fra borgmesteren: Kommunens skoler/specialklasser må ikke føre et generelt register over dette, hvorfor du ikke fra Dragør Kommune kan få svar på dit spøgrsmål. Jeg vil henvise dig til Region Øst, som måske kan hjælpe med dette spørgsmål.
8. Hvor mange af vores børn og unge er hjemtaget til Dragør-modellens specialrækkeundervisning fra andre kommuners specialskoler?
Svar fra borgmesteren: Der er 24 elever, som er tilknyttet vores egen specialklasserække og dermed ikke går i skole uden for kommunen. Dragørmodellen har ikke en special-
klasse eller andre tilbud, det er Dragør Kommune, der har disse. Dragør-modellen er en styringsramme/model, der handler om både faglig kvalitet og samarbejde samt økonomistyring. Jeg skal derfor opfordre til, at du ikke blander de to ting sammen.
9. Hvor mange af vores børn er hjemtaget fra andre kommuners behandlingsskoler?
Svar fra borgmesteren: I 2025 er der hjemtaget fire elever fra behandlingsskoler til kommunens eget tilbud.
10. Hvor mange af vores børn skal fortsætte på andre kommuners behandlingsskoler?
Svar fra borgmesteren: På nuværende tidspunkt er der 15 elever, som fortsat går på behandlingsskoler, men der afholdes løbende visitationsmøder, og antallet kan derfor stige eller falde ud fra vurdering om elevernes behov samt elever, der er færdige med folkeskolen. Dialogen sker altid med barnet, familien og skolen.
11. Hvor mange af vores børn er visiteret til vores egen Dragør-models specialrækkeklasser?
Svar fra borgmesteren: Der går 24 elever i vores eget specialtilbud Enghøj. Igen er der ikke tale om Dragør-modellens specialklasse. Kommunalbestyrelsen har i december 2025 godkendt en udvidelse af specialtilbuddet med endnu et spor med ti pladser.
12. Hvor mange af vores børn er i venteposition til at påbegynde deres specialundervisning i Dragør? Svar fra borgmesteren:
Ved seneste visitationsmøde i december blev seks børn visiteret til et specialiseret tilbud. PPR er lige nu i gang med at afklare, hvad der er det bedste skoletilbud til disse seks børn, og hvornår de kan starte. Selvom man er i venteposition, er det vigtigt at understrege, at børnene i denne periode får hjælp og støtte fra kommunen. 13. Hvor kan borgerne læse om de nye visitationsregler i Dragør-modellen 2.0? Svar fra borgmesteren: Visitation til specialundervisning er reguleret af national lovgivning og ikke af kommunale visitationsregler. Det følger af folkeskolelovens paragraf 20, styk 2, jævnfør bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at det er skolelederen, der på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) indstiller en elev til specialundervisning. Kommunen kan ikke fastsætte egne visitationsregler, som fraviger lovgivningen. I Dragør Kommune findes der derfor ikke selvstændige politisk vedtagne visitationsregler for specialundervisning. Kommunen arbejder i stedet efter interne arbejdsgangsbeskrivelser, som beskriver sagsbehandlingsforløb og kompetencefordeling i overensstemmelse med gældende lovgivning. Borgerne kan orientere sig om de overordnede rammer for visitation via folkeskoleloven og relevante bekendtgørelser samt ved henvendelse til Center for Børn, Skole og Familie, hvor de gældende arbejdsgangsbeskrivelser kan oplyses.
Dragør Kirke skal have ny organist, fordi Morten Pedersen har fået nyt job. Han ser tilbage på sine ti år som organist og korleder med masser af gode minder og glæder sig til nye udfordringer, samtidig med at han er midt i et vemodigt farvel.
»Jeg har været her i Dragør i ti år nu og været utrolig glad for det. Så jeg havde slet ikke planlagt at søge væk. Men pludselig hørte jeg om en organiststilling, der lød rigtig spændende, og som jeg ville passe godt til. Så jeg hoppede ud i at søge det, og så gik det stærkt.«
Sådan forklarer Morten Pedersen, organist og korleder ved Dragør Kirke, sit spring til stillingen som organist i Solbjerg Kirke på Frederiksberg, som han foretager allerede den 1. februar. Det er faktisk den samme kirke, hvor Julie Kaas, der var præst i Store Magleby Kirke i 12 år, netop er blevet ledende præst i. Så Frederiksberg har altså på kort tid fået to store Dragørkapaciteter. Springet er for Morten Pedersen spændende og vemodigt på samme tid. Alle skal prøve noget nyt Logistikken fra hjemmet på Vesterbro, hvor han bor med sin kone og deres to børn, bliver utvivlsomt nemmere. Og han synes, der er noget særligt over at skulle arbejde i en kirke, hvor hans egen kone er konfirmeret og senere har begravet sine forældre. Derudover er der mange fagligt spændende ting i det nye job, for eksempel et større og nyere orgel samt et dygtigt kor med baggrund i DR’s pigekor.
Men det betyder ikke, at han synes, det er sjovt at skulle sige farvel til sine nuværende kollegaer og kor.
»Alle har brug for at prøve noget nyt en gang imellem, men det er da frygteligt at forlade noget trygt og godt – og dybt vemodigt at skulle sige farvel til kor, jeg har brugt mange år på at bygge op. Og præsterne, de andre medarbejdere i kirken og menighedsrådet, jeg har haft et utrolig godt samarbejde med. Ja, og de mange medlemmer af menigheden, jeg har drukket en kop kaffe med gennem årene.«
Når han skal gøre status på den kirke og det kor, han efterlader, føler han sig dog ret rolig. Både fordi han føler, at han har sat nogle fingeraftryk, han kan være stolt af. Men han er også helt tryg ved, at både gamle og nye medarbejdere nok skal komme godt videre og finde på nye spændende ting uden ham. »Også for dem bliver det da godt at få en ny ind, der måske gør tingene på en anden måde,« siger han med et skævt smil.
Superfedt at drive koret
Et af de fingeraftryk, flest nok vil huske
ham for, og som han også selv er mest stolt af, er børne og ungdomskoret. Et kor for elever fra 3. til 9. klasse, der eksploderede under corona, og som siden da har haft mellem 50 og 60 medlemmer hvert år.
»Jeg har brugt utrolig meget tid på koret – også fordi jeg jo også selv har arrangeret meget af musikken. Men det har været superfedt og enormt tilfredsstillende at arbejde med de her børn og unge. Det er jo ikke et klassisk kirkekor, jeg har opbygget, men måske mere et højskole eller efterskolekor. Koret synger mange forskellige genrer, men
meget pop, singersongwriterting og stykker af unge salmedigtere og komponister. Det handler om kærlighed og identitet. Det er noget, de unge kan se sig selv i. De føler det virkelig,« forklarer Morten Pedersen.
Kor åbner for andet publikum
Ud over at han mener, at sådan et børne og ungdomskor giver meget til livet i kirken, lægger han heller ikke skjul på, at det også har været et værktøj til at åbne op for et publikum, der måske ikke er kommet så meget i kirken.
»Et kor på 60 unge er jo også lig med
60 familier, der har lyst til at komme og høre deres børn synge,« forklarer organisten.
Han har også syntes, at det har været vigtigt med et stort aldersspænd i koret, fordi de mindste i 3. klasse kan lære meget af de store. Samtidig lærer de store meget af at skulle tage ansvar, hjælpe de mindre og få lov til at tage flere soloer.
Hvordan koret skal køre videre nu, vil Morten Pedersen dog ikke blande sig i. Som sagt synes han altid, at det er sundt, at der kommer ny og frisk energi til noget – også selvom det har kørt godt.
Hans eneste input er, at han håber, at der altid vil være et kor. Også selvom der ligger meget arbejde i koret, når man samtidig skal være kirkens organist, der spiller til alle højmesser, begravelser, barnedåb, bryllupper og så videre.
»Mange har gennem årene spurgt, hvad jeg egentlig laver som organist, og hvad jeg bruger resten af ugen på. Deres tanke er, at man kun sidder ved orglet søndag formiddag. Men jo, der har været rigeligt at lave for mig. En
HYGGE-MORGENER PÅ HALLÖY I JANUAR
surdejsbolle med »knas«, valgfri kaffe og 1 ingefærshot
Kun 89,-
Frokost kombi-tilbud 1 valgfri friskpresset juice og 1 valgfri lækker sprød salat
Kun 159,-
Valgfri juice & sandwich kombi-tilbud
Kun 139,-
Juice- og sandwichbar Kongevejen 11 | 2791 Dragør
Ugens hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt Sværhedsgrad: Medium
Vinter-åbent
Vi holder åbent torsdag til søndag i januar og februar måned (lukket mandag til onsdag)
Åbent for selskaber alle dage hele året
idé kunne måske være at dele organistjobbet og korledelsen op. Men det er jeg sikker på, man finder en god løsning på,« siger Morten Pedersen. Rytmisk og klassisk kan gå hånd i hånd Et andet fingeraftryk, Morten Pedersen er glad for at efterlade sig, er, at han sammen med præsterne har været med til at udvikle en moderne og nutidig folkekirke. Her spiller musikken en stor rolle. Han har kunnet bidrage med sin baggrund, der er lidt anderledes end for mange andre organister. Ud over at have en orgeluddannelse, er han nemlig uddannet rytmisk pianist og musikpædagog, har undervist på MGK (musikalsk grundkursus, red.) og været freelance jazzmusiker. »At blive organist i Dragør Kirke er faktisk mit første rigtige fuldtidsjob,« griner Morten Pedersen og fortsætter: »Så jeg var helt grøn, da jeg startede her, og skulle virkelig arbejde for at finde min stemme – også fordi jeg vidste, hvilken klassisk kapacitet Erik Kolind er som organist i Store Magleby Kirke. Men jeg blev jo netop ansat, fordi jeg havde en lidt anderledes baggrund, og jeg fandt ud af at holde fast i det, jeg kunne – at kombinere det klassiske med mange andre genrer. Og det har jeg fået rigtig god respons på.« Har kvalt kløften mellem det klassiske og rytmiske Han understreger i øvrigt, at han og Erik Kolind har haft et supergodt samarbejde, som han også kommer til at savne, fordi de har respekteret hinandens forskellige kvaliteter og dermed også sammen har kunnet arbejde for at kvæle den kløft, der nemt kan opstå mellem det klassiske og det mere rytmiske og moderne.
»Det ene udelukker ikke det andet. Og vi har også forsøgt at koordinere koncerter, så vi ikke lægger dem oveni hinanden og konkurrerer, men i stedet forsøger at supplere hinanden med gode og forskellige tilbud. Blandt andet har jeg især fyret den af med mange koncerter for børn og haft fokus på at aktivere koret i spændende samarbejde med andre kunstnere,« forklarer Morten Pedersen.
Så ja, han siger farvel til Dragør og glæder sig til en ny kirke, nye udfordringer, nye koridéer – men ikke uden at vippe med hatten og sige kæmpestort tak til alle for både samarbejdet og opbakningen.
