Dragør Nyt nr. 15 - 2026

Kommunalbestyrelsen har frigivet 8,9 mio. kr. til kystbeskyttelse

Side 4

Julie får hunde og heste i balance

HOFOR-sag udløste hårde ord i byrådsalen

Side 5

DB trækker længste strå i tæt opgør mod Hellas

Side 10

Julie Geertsen fra Store Magleby er dyreosteopat og arbejder med hele kroppen hos både heste og hunde. Ved at finde sammenhænge mellem led, muskler og organer hjælper Julie dyr med smerter og ændret adfærd.

Hver fjerde mand drikker

mere end anbefalet

20 procent af borgerne i Dragør drikker mere end enstande om ugen. Det er noget over Region Hovedstadens gennemsnit, ligesom det bryder med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er mænd over 65, der topper statistikken over alkoholforbrug.

mere end ti genstande om ugen, gælder det for 20 procent i Dragør, altså hver femte.

er drikker mere end ti genstande alkohol om ugen. Det svarer til mere end ti glas vin (cirka to flasker) eller ti almindelige øl. De ti genstande svarer til 120

Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025 – en trivsels- og sundhedsundersøgelse, der laves hvert fjerde år af Statens Institut for Folkesundhed (SDU) for Sundhedsstyrelsen i samarbejde med de danske regioner og KomDragørs borgere har i mange år været kendt for at toppe alkoholstatistikkerne i Danmark, og det gør sig også gældende i den nyeste – som i resten af Region Hovedstaden – fra 2017 til 2025 sket et gradvist fald i andelen af borgere, der drikker mere end de ti genstande om ugen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler som

Hvor det i Region Hovedstaden nu i gennemsnit er 16 procent af borgerne, der drikker

2 ud af 3 over 12 år læser denne avis

67 % af alle borgere over 12 år i Dragør Kommune læser hver uge Dragør Nyt. Din fælles platform for lokale nyheder, debat og fællesskab.

Brug vores annoncører – så hjælper du din lokalavis

*Kilde: Analyseinstituttet Kantar Medier Index Danmark. November 2025.

din badeværelsesdrøm til virkelighed.

Både i regionen og i Dragør er det mændene, der topper alkoholstatistikken. Det er hele 28 procent af Dragørs mandlige befolkning – altså mere end hver fjerde – der drikker mere end ti genstande om ugen, mens det kun gælder for 13 procent af kvinderne. Og ser man på, hvor mange, der ugentligt rusdrikker – det vil sige at drikke mere end fem genstande ved samme lejlighed – så gælder det for mere end dobbelt så mange af mændene (14 procent) som af kvinderne (fem procent).

Måler man på, hvor mange der udviser tegn på moderat eller svær alkoholafhængighed, gælder det for 10,7 procent af mændene og syv procent af kvinderne.

Læs inde i avisen, hvordan sundhedsudvalgsformand, Jan Madsen (C) forholder sig til de nye tal.

Smykker fra eget værksted i sølv og guld

TidLEDER: Der er altid en deadline på avisen, en fødselsdag, der skal huskes, en legeaftale for afkommet, en optikeraftale, et indkøb, der skal klares inden lukketid eller mellem to aftaler. Det kan være svært at bevare overblikket. For tiden render, når man hakker den op i korte bidder. Derfor kan det være forfriskende at møde de lange stræk.

For nyligt interviewede jeg Ruth. Hun er med sine 103 år Dragørs ældste – Danmarks Statistik siger i hvert fald, at ingen er ældre.

Ud over, at det var en fornøjelse, for Ruth er en både flink og interessant dame, var det også fascinerende at møde et menneske, der er ældre, end min egen mormor ville have været i dag, hvis hun stadig havde levet. Tænk at have en hukommelse, der strækker sig et århundrede bagud.

Der er et næsten svimlende tidsrum. Da Ruth blev født, måtte de 3,3 millioner danskere deles om 15.635 personbiler – i dag er der 2,9 millioner biler til godt seks millioner danskere. Ruth var et år gammel, da Stauning som den første socialdemokrat blev statsminister i Danmark og Danmark ved samme lejlighed fik verdens første kvindelige demokratisk valgte minister. Hun var sytten år, da tyskerne besatte Danmark. 28 år, da de første faste tvudsendelser begyndte i Danmark. 49 år, da Margrethe blev dronning. 78 år gammel, da tvillingtårnene styrtede i grus i New York ...

Nåja, og så var hun 52 år, da denne skribent blev hevet hylende ud i denne verden i januar 1976. Mere lokalt er vi i en tid, hvor togforbindelsen til Dragør nok var åbnet i 1907, men vejen til stationen først fik sit navn – Stationsvej – i Ruths fødeår. Samme år fik Dragør Boldklub tildelt fem tønder land ved Engvej til sine første boldbaner. Søvang var så småt ved at blive tilbygget, efter at en spekulant i årene inden havde opkøbt jord på Store Magleby Fælled – og på nogle andre marker, tættere på den anden Øresundskyst, var der stadig et par år til åbningen af Kastrup Lufthavn. Og så malede Christian Mølsted stadig sine billeder fra havn og by i Dragør. Dragør og Store Magleby Kommuner havde tilsammen rundet 3.000 indbyggere på det tidspunkt.

Det er nok tvivlsomt, om Ruth har rendt rundt i barndommens Jylland og tænkt over forholdene på Amager. Hun blev trods alt først beboer, da hun havde rundet de 100 år – for at komme tættere på børn, børnebørn og oldebørn. En ny begyndelse på et tidspunkt, hvor alt er endt for de fleste.

I dag bor hun på Enggården, hvor hun også både plukker tiden i lange stræk og dagen i små bidder – med snak med de andre beboere, andefodring i parken og gode snakke med sine gæster.

Kan vi lære noget af det? Tjah … at give sig tid, når det er muligt, måske? At holde sig nysgerrig og i gang? Eller blot at selv almindelige dage kan blive ualmindelige, når man møder mennesker eller har oplevelser, der griber en på en bestemt måde. Om det fører til en trecifret alder i sig selv, er nok tvivlsomt. Men selv hvis det ikke lykkes, kan det være, at det har løftet de år, vi nu engang er blevet tildelt.

Den tid er vi nødt til at sætte pris på og holde fast i. Både i de små bidder og i de lange stræk. For til sidst venter den store deadline.

Der er ingen tvivl om, at min generation af folk i Dragør drikker mere end anbefalingen. Men jeg tror, det er svært og for sent at løfte en pegefinger over for den generation. Det er et langt, sejt træk at ændre en kultur – som vi også har set med rygning

Jan Madsen (C), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget

Side 4

Vi havde fri i løbet af dagen, men vi var der jo alligevel. Rigtigt fri havde jeg som regel om onsdagen og hver anden søndag

Ruth Andersen på 103 år om sin tid som stue- og kokkepige

Side 7

For nogen lyder osteopati – om det så er til mennesker eller dyr –stadig lidt som noget hokuspokus

Julie Geertsen, dyreosteopat der behandler hunde og heste

Side 8

Man kan jo kun undre sig over politikernes vedvarende uvilje mod at få opklaret, om der eksisterer et behov for deres enorme erhvervsog industriområde eller ej. Der er vel ingen grund til at fortsætte, hvis det viser sig, at det ikke er tilfældet Kenneth Olsen om Erhvervsområde Nord

Side 11

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning

www.lokaltræfældning.dk

Fodbehandling Indlæg

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Møbelpolstring Vi bor i Dragør Vi hjælper med afhentning – lokalt og bæredygtigt LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid: Man–fre

Redaktion

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

Annoncering

Ring 22 20 08 67 eller send en e-mail til adressen annoncer@dragoer-nyt.dk

Deadline Kommende deadlines på www.dragoer-nyt.dk/deadline

Erhvervsmæssig brug af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.

Kommunen undersøger mulighed for mad til børnehavebørn

Muligheden for køkkener i kommunens institutioner skal tjekkes – først derefter kan der tages stilling til, om der reelt skal tilbydes mad til børnene, eller om de fortsat skal have madpakke med.

Måske kommer fremtidens børnehavebørn til at indtage mad, der er tilberedt i et køkken på deres egen institution.

Politikerne i Dragør Kommune har netop frigivet 100.000 kroner til at

undersøge, om kommunens daginstitutioner selv kan producere mad til børnene.

Det betyder ikke, at der nu vil komme mad på bordet fra andet end de madpakker, børnene i dag selv skal have med – for undersøgelsen er blot første stop på vejen til at afklare, om der overhovedet skal etableres køkkener og tilbydes mad. Theis Guldbech fra De Konservative har tidligere været formand for institu-

tionernes forældreråd, og det var med den kasket, at han udtrykte sin begejstring for forslaget. »Vi har længe gerne set, at vi fik disse køkkener, så det er dejligt, at vi får en undersøgelse i stedet for en melding om, at det ikke er muligt,« sagde han under den korte debat i byrådssalen om emnet, hvor Annette Nyvang, der var indkaldt som suppleant hos Liste T også udtrykte begejstring – dog ikke uden forbehold.

Trafiksikkerheden bliver øget – men pengene rækker ikke så

langt, erkender formand

»Det er blevet diskuteret gennem mange år. Men jeg kan også huske, at vi politikere var meget begejstrede, men at forældrene ikke ønskede det. Nogle forældre vil måske sige, at ‘de giver os kager, når vi vil have brød’ – altså, at de heller vil have pædagoger end mad i institutionen. Men det skal undersøges,« sagde hun blandt andet.

Politikerne har godkendt sikkerhedsløft for 260.000 kroner – men de fleste opgaver fra trafiksikkerhedsplanen venter stadig på at blive fuldført.

Der er sat ressourcer af til reparation og forbedring af veje og cykelstier.

Arkivfoto: TorbenStender

Af Tim Panduro

Bedre markeringer og vejbump på en enkelt strækning er, hvad pengene rækker til i årets forbedringer af trafiksikkerheden på udvalgte steder i Dragør Kommune.

Politikerne i kommunalbestyrelsen har netop godkendt fordelingen af 191.000 kroner fra årets trafikpulje og 69.000 kroner, der er blevet til overs fra sidste år.

Dermed kan der sættes nogle flueben i trafiksikkerhedsplanen, der senest blev revideret i 2024. Pengene bliver brugt til kantbaneafmærkning og beskæring af beplantning på Søndre Strandvej og Store Magleby Strandvej samt Fælledvej og Skydebanevej foruden en genmarkering af krydset og fremrykning af slutningen på venstresvingsbanen på Kirkevej og Vestgrønningen.

Desuden skal der etableres et bump på strækningen af Fælledvej ud for Søvang. I 2025 blev der sat steler ved vejbumpene på strækningen, men siden er det blevet opdaget, at der mangler et bump for at kunne leve op til de krav, der er til strækninger med 40

Flere veje skal have lappet asfalten

Flere veje er på listen over steder, der kan få fikset den hullede eller slidte asfalt i år.

Af Tim Panduro

Der skal rulles asfalt ud for i

2,5 millioner kroner i Dragør Kommune i løbet af 2026.

Det har politikerne i Klima-, By- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget godkendt.

Dermed bliver nogle af kommunens mere slidplagede veje forbedret med nye slidlag i de kommende måneder.

Kommunens folk har kigget på vejnettet, og man er kommet frem til, at Lodsvænget skal have højeste prioritet. Derefter følger en del af Hartkornsvej, fire stikveje på Kronager, der skal have delvis udskiftning af asfalten, Kløverstykket og Rugstykket. Præcis hvor langt pengene rækker, ved forvaltningen ikke – for det er afhængigt at udbudspriserne. Men er der penge nok, håber forvaltningen ifølge indstillingen til politikerne, at der også bliver råd til at lappe på

Linje 35 får nye busskure

nogle af følgende strækninger – en del af Wiedersvej, en del af Hvidtjørnen, en del af Ålegårdsvænget, en del af Fasanvænget, delstrækninger på Thimandsvænget, Rødtjørnen, Hyldeengen og Tjørneengen.

Der er afsat tre millioner kroner i budgettet. Den halve

Snart kan man stå standsmæssigt i læ, mens man venter på bussen.

Hvis bussen er forsinket, kan passagerne ved nogle af Linje 35’s stop i Dragør Kommune i en nær fremtid i

det mindste nyde at stå i læ i nye busskure.

Kommunalbestyrelsen har ved deres seneste møde torsdag den 26. marts vedtaget at frigive 300.000 kroner til

seks nye busskure langs bussens rute, der strækker sig fra lufthavnen og til Sundbyvester Plads.

Skurene vil blive sat op på den del af ruten, der ligger i Dragør Kommune.

kilometers hastighedsbegrænsning. Det bliver etableret ved Fasanstien vest for Søvang. Et projekt, der har ligget over for trafiksikkerhedsplanen fra 2016, er ifølge formanden for By-, Miljø- og Klimaudvalget Nicolaj Bertel Riber også under overvejelse, uden at der dog er sat penge af til det. Det drejer sig om muligheden for at krydse Møllegade. Mangel på fortov gør det umuligt at nå fodgængerfeltet ved Englandsvej og Kirkevej for at krydse Møllegade, og derfor er der et forslag om at lave en krydsningshelle ud for Møllegade 10 og indføre 40 kilometers hastighedsbegrænsning på strækningen. Udgiften står til at blive 320.000–410.000 kroner, som ligger uden for det årligt afsatte beløb. En billigere løsning kan dog muligvis klares for 260.000 kroner – der dog allerede står til at blive brugt på de øvrige tiltag. Netop beløbet, der er til rådighed hvert år, er en begrænsning, erkender Nicolaj Bertel Riber.

»Trafikdæmpende foranstaltninger er et kæmpestort område, og med 191.000 kroner om året er vi først færdige, når jeg kan gå på pension. Vi har valgt projekter ud fra en betragtning om, at de giver os mest trafiksikkerhed for pengene,« siger han.

»Det kan være, at man skal kigge på, om rammen kan gøres større. Trafiksikkerhed handler om at passe på os alle sammen, når vi bevæger os rundt i byen. Men samtidig handler det om, at pengene skal prioriteres inden for anlægsbudgettet, så det er en meget svær øvelse,« siger han til Dragør Nyt.

Punktet gav i øvrigt ingen anledning til diskussion på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen, hvor det gik enstemmigt igennem uden kommentarer.

million er afsat til hovedeftersyn, trafiktællinger, akutte arbejder, reparationer og andre løse opgaver.

Om beløbet rækker til det ønskede, vil tiden vise – den hårde vinter kan have givet flere såkaldte slaghuller, og dem skal der også bruges penge til.

haveforening

Sæsonen for græs- og naturbrande er så småt i gang.

Lørdag måtte det lokale brandvæsen således lægge vejen omkring Lille Engstien i haveforeningen Søndergården på Sydstranden, hvor et stykke bevoksning var brudt i brand.

Ifølge Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, lød alarmen klokken 21.45. »Det

Langfredag begyndte tidligt for et hold brandfolk tilknyttet stationen på Kirkevej i Store Magleby.

Ifølge Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, blev den lokale vandforsyningsenhed tilkaldt, da der blev meldt om brand i en saunaklub på Refshalevej på Refshaleøen. Der skete store materielle skader ved branden. TP

lukker

Salon Smilla lukker efter 32 dejlige år på Fasanvænget og inviterer alle sine søde kunder til afskedsreception Lørdag den 11. april fra kl. 13.00 til 17.00

65+ topper stadig alkoholstatistikken

Det er borgerne i aldersgruppen 65+ i Dragør, der topper i alkoholstatistikkerne. Men fordi det er et langt, sejt træk at ændre en alkoholkultur, mener formanden for sundhedsudvalget, at fokus fortsat skal være på de unge.

Både på regionsplan og i Dragør er det befolkningsgruppen på over 65 år, der oftest har alkohol på bordet.

Sundhedsstyrelsens

Det fortæller Den Nationale Sundhedsprofil 2025 – en trivsels- og sundhedsundersøgelse, der laves hvert fjerde år af Statens Institut for Folkesundhed (SDU) for Sundhedsstyrelsen i samarbejde med de danske regioner og Kommunernes Landsforening (KL).I Dragør drikker 29 procent af borgerne på 65+ mere end ti genstande ugentligt. Det er altså over

anbefalinger og advarsler

Om alkohol

• Kvinder og mænd over 18 år bør højst drikke ti genstande ugentligt.

• Unge under 18 år og gravide bør slet ikke drikke.

• Ammende skal være varsomme med alkohol, og 18–25-årige skal være ekstra opmærksomme på at overholde anbefalingerne om de maks. ti genstande om ugen.

• Et stort alkoholforbrug kan være årsag til mere end 200 kroniske og akutte tilstande og sygdomme. Især har alkohol mange kræftfremkaldende egenskaber.

• Hvert år er der næsten 3.000 dødsfald i Danmark med alkohol som enten den primære eller medvirkende dødsårsag. Det svarer til cirka 6 procent af alle årlige dødsfald i Danmark.

• En genstand alkohol er 12 gram alkohol. Det svarer til en almindelig øl på 33 cl med 4,6% vol, et glas vin på 12,5 cl med 12% vol eller et glas spiritus på 4 cl med 40% vol. Om rygning

• Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke ryger eller bruger e-cigaretter (vapes), snus eller nikotinposer. Hvis man gør det, bør man få hjælp til at stoppe.

• Hvert år dør cirka 15.900 danskere som følge af rygning. Det svarer til, at næsten hvert tredje dødsfald skyldes rygning.

• Personer, der ryger 15 cigaretter eller flere om dagen, lever i gennemsnit 8–10 år kortere end personer, som aldrig har røget. Kilde: www.sst.dk

hver fjerde af dem, der drikker mere end, hvad der svarer til et par flasker vin om ugen selv.

11,9 procent af dem viser tegn på alkoholafhængighed.

Når det gælder ugentlig rusdrikning, sker det dog ikke helt så tit. I gennemsnit for otte procent af de 65+-årige. Færre vil ændre adfærd i Dragør Ud over at konstatere, at alkoholforbruget i Dragør ligger et pænt stykke over regionsgennemsnittet, kan man også sammenligne med de andre kommuner i regionen. Her følges Dragør og Gentofte ganske godt ad. Mens borgerne i for eksempel Brøndby Kommune drikker væsentligt mindre. Men synes Dragør-borgerne så selv, at de drikker så meget, at de gerne vil ændre på deres alkoholvaner?

Ifølge Sundhedsprofilen er det lige godt hver fjerde Dragør-borger, der drikker mere end ti genstande ugentligt, som gerne vil nedsætte deres forbrug. Ser man på Region Hovedstaden er villigheden til at ændre alkoholvaner

en anelse større. Her er det 30 procent af dem, der drikker mere end ti genstande ugentligt, som gerne vil drikke mindre.

Fokus skal være på de unges alkoholforbrug

Spørger man Jan Madsen (C), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune, mener han, det er svært at ændre alkoholkulturen i den ældre generation.

Der skal selvfølgelig være fokus på at opspore og give tilbud om behandling og hjælp til dem, der har et decideret alkoholmisbrug. Men i forhold til forebyggelse er hans og kommunalbestyrelsens fokus på de unge. »Der er ingen tvivl om, at min generation af folk i Dragør drikker mere end anbefalingen. Men jeg tror, det er svært og for sent at løfte en pegefinger over for den generation. Det er et langt, sejt træk at ændre en kultur – som vi også har set med rygning,« siger han og fortsætter: »Derfor har vi et stort fokus på de unge. Her skal forældre være rolle-

Færre ryger i Dragør

Historisk har man ofte talt om alkohol og rygning i samme forbindelse. Men rygemønsteret i Dragør er dog anderledes end alkoholmønsteret. Det ligger nemlig under gennemsnittet. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025 er det otte procent af Dragør-borgerne, der ryger dagligt, mens det gælder for ti procent af borgerne i Region Hovedstaden.

I forhold til vapes, e-cigaretter og nikotinposer ligger Dragørs forbrug under regionens gennemsnit – kun omkring to procent af borgerne dyrker den form for rygning.

8,9 millioner kroner givet

fri til kystbeskyttelse

Med frigivelsen er der formelt banet vej for, at arbejdet med at kystsikre Dragør kan fortsætte.

Af Tim Panduro

Et flertal i kommunalbestyrelsen har godkendt at frigive henholdsvis 8,5 millioner kroner til de næste skridt i den lokale kystbeskyttelse og 400.000 kroner til statens videre arbejde med kystbeskyttelsen.

Frigivelsen er en formalitet, for pengene er i forvejen afsat i budgettet for 2026. Men den giver mulighed for, at arbejdet med kystsikringen kan fortsætte.

Pengene skal ifølge dagsordenen blandt andet gå til at gøre projektforslaget færdigt for etape 1, som omfatter delstrækningerne Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden. Projektforslaget skal sætte flere detaljer på et tidligere dispositionsforslag og skal blandt andet fastsætte linjeføringen i Kongelunden, gennemtjekke forskellige

beregninger og udføre forskellige undersøgelser af jordbunden. Desuden skal økonomien genberegnes.

Derudover kan arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen fortsætte, så det blandt andet kan fastslås, om projektet kommer til at påvirke fredede dyr, planter eller miljøer. På etape 2, der omfatter resten af kystlinjen frem til kommunegrænsen ved lufthavnen, skal der blandt andet laves to dispositionsforslag for henholdsvis den indre og den ydre løsning. Betegnelserne dækker over et landdige og en noget dyrere løsning, der skal etableres i vandet.

Derudover skal der blandt andet skitseres rekreative og formidlingsmæssige potentialer på tværs af de to etaper, herunder mulighed for ophold, sammenhæng

til Naturpark Amager, nye byrum, friluftsaktiviteter og andre tiltag.

Ikke enighed

Kystbeskyttelsesprojektet skal samordnes med Sund & Bælt, der står for det statslige kystsikringsprojekt af Storkøbenhavn. Det omfatter ikke direkte Dragør –staten arbejder i stedet med et lufthavnsdige, der skærer Dragør af. Men Dragør Kommune håber fortsat, at staten kan spille en rolle i den lokale planlægning og etablering af kystsikringen.

De 400.000 kroner, som sideløbende blev afsat til det videre statslige arbejde, vidner om, at kommunalpolitikerne stadig ser muligheder i det statslige samarbejde –frigivelsen af beløbet skete dog med en understregning af, at den godkendelse af et kommisorium fra staten, der

var en del af sagen, i første omgang kun handler om de tekniske undersøgelser. Liste T stemte som den eneste politiske gruppe imod både den første og den anden bevilling.

Selv om borgmester Kenneth Gøtterup gav udtryk for, at det kunne koste tid ikke at frigive midlerne, var Liste T af en anden mening.

»Liste T ønsker at frigive anlægsmidler til en hurtig gennemførelse af Dragør Kommunes eget projekt og med kommunal finansiering af hele projektet. Liste T ønsker ikke en undersøgelse af bidragsfordeling og at Sund & Bælt potentielt skal gennemføre anlægsprojektet,« hed det i en såkaldt protokoltilføjelse fra den tværpolitiske liste.

modeller, og vi skal i kommunen have et stort fokus på, at en fest ikke altid behøver indeholde alkohol. Og at skabe muligheder for at lave noget lokalt, så de unge ikke bliver skubbet ind til byen.«

Jan Madsen henviser blandt andet til den alkoholfri fællesskabsfest, kommunen står for på 9.-klassernes sidste skoledag, som et konkret initiativ i det arbejde.

Sådan hjælper Dragør

Kommune i forhold til: Alkohol

Hvis borgere oplever et problematisk alkoholforbrug, kan de få gratis og anonym rådgivning uden henvisning via eksterne behandlingstilbud. Dragør Kommune samarbejder blandt andet med Novavi, hvor det nærmeste tilbud findes i Tårnby Sundhedshus. Derudover kan borgere benytte for eksempel Center for Alkoholbehandling i København.

Som supplement tilbyder kommunen social støtte til borgere, der har brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. Det kan være via en støtte- og kontaktpersonordning, som kan hjælpe med struktur, kontakt til systemet og fastholdelse i et behandlingsforløb. I kommunens egne sundhedstilbud indgår alkohol som tema i forløb for borgere med kronisk sygdom, hvor der arbejdes med livsstil og forebyggelse som en del af et samlet behandlingsforløb.

Rygning og nikotin

Dragør Kommune tilbyder gratis ryge- og nikotinstopforløb til alle borgere over 18 år – uden krav om henvisning.

Der er mulighed for:

Gruppeforløb, hvor deltagerne mødes over flere gange og arbejder med motivation, vaner og håndtering af afhængighed i et fællesskab.

Individuelle forløb, som er tilpasset den enkelte borgers behov.

Derudover kan borgere få støtte via Stoplinien eller den digitale løsning E-kvit.

Kilde: Dragør Kommune

18-årig ville overhale: Endte på mark ved Kirkevej

Fredagens ulykke på Kirkevej førte trods sin voldsomhed kun til lettere kvæstelser hos den 18-årige fører og hans passager.

Af Tim Panduro

En 18-årig mand i en ældre Renault Laguna slap ikke heldigt fra en overhaling langfredag kort før klokken 20. Manden kørte ad Kirkevej i retning mod Store Magleby, da han ifølge Københavns Politi ville overhale en anden bilist. Han mistede herredømmet over bilen, der ramte et vejtræ i venstre side med så stor kraft, at træet er blevet knækket ved roden. Bilen skrællede derefter barken af det næste træ og flåede et stykke af en betonkant, inden den landede på taget på en mark omkring 30 meter fra, hvor træet blev ramt.

Ifølge Københavns Politi blev den 18-årige og hans ligeledes 18-årige mandlige passager kun lettere kvæstet ved ulykken, der var så vold-

som, at det bagerste hjulsæt blev flået af. Ifølge Københavns Politi er de præcise forhold

omkring uheldet ikke klarlagt – herunder, om føreren skal sigtes. Politiets presseafdeling oplyser, at Køben-

havns Politi undersøger de nærmere omstændigheder i forbindelse med færdselsuheldet.

Kommer støjen fra skibe på Øresund?

Dragør Nyt har fortsat jagten på brummelyden, men har endnu ikke fundet frem til kilden. Radiofrekvenser er det i hvert fald ikke.

Vi har nu sat snuden i sporet på skibs-støj. Men flere tip modtages gerne.

En lavfrekvent konstant brummelyd, der høres bedst i vindstille vejr. Sådan en lyd beskriver flere Dragør-borgere, og Dragør Nyt forsøger at finde kilden. Indtil videre har redaktionens detektivarbejde dog ikke ført til nogen form

for endegyldig forklaring på brummelyden. En læser gav os ellers et godt tip om, at vi skulle kontakte Digitaliseringsstyrelsen, fordi de overvåger og sporer både hørbare og ikke-hørbare frekvenser, der kan komme fra for eksempel tele- og radiomaster. For måske kunne det være dette, der kunne skabe en brummelyd, som ikke høres af alle, men af nogle? Kontor for Tele (som hører under Digitaliseringsstyrelsen) oplyser dog over for Dragør Nyt, at telemaster eller radiofrekvenser ikke i sig selv afgiver

hørbare lyde udenfor. De kan til gengæld give lydforstyrrelser på andet elektronisk udstyr, man har tændt indenfor. Men det lader ikke til at være dette, der er tale om, når Dragør-borgere beretter om brummelyden.

Læser: Støjen kommer med skibene

Så vi tog fat på et andet læserspor. Det gik på, at vi skulle gå mere i dybden med, om der alligevel ikke kan være tale om støj fra skibe, der passerer forbi Dragør på Øresund.

Politikere godkender garantier til HOFOR på 321 millioner kroner

Vandforsynings- og spildevandsselskaberne under HOFOR har fået forhøjet lånegarantier – men det skete ikke uden hårde ord i byrådssalen.

De lokale afdelinger af vandforsynings- og spildevandsselskaberne under HOFOR kan søge lån for i alt 321 millioner kroner med kommunal rygdækning. Det har et overvældende flertal i kommunalbestyrelsen vedtaget. Lånegarantierne er nødvendige, for at HOFOR kan låne til projekter hos Kommunekredit til forskellige anlægsprojekter. I forvejen har kommunalbestyrelsen i 2022 stillet garantier for lån på i alt 162 millioner kroner. Men selv om de garantier rækker frem til 2027, har beløbene vist sig at være for lave. HOFOR har dog meddelt Dragør Kommune, at man ikke nødvendigvis kommer til at udnytte lånerammerne fuldt ud. De største enkeltposter er ledningsrenovering for anslået 116 millioner kroner frem til 2029 på forsyningsområdet, ledningsrenoveringer og nye ledninger for 51 millioner kroner samt nye bygværker og bassiner på spildevandsområdet for omkring 70 millioner kroner. Det er ikke nærmere forklaret, hvilke ledninger og bygninger, det drejer sig om.

Bred støtte

Forslaget havde bred støtte i byrådssalen, men støtten rakte ikke ind i Liste

T’s rækker.

»Her skal vi give enorme garantier for noget, vi reelt ikke ved, hvad er,« hed det fra Liste T’s Peter Læssøe. »Denne kreditramme bygger alt sammen på den præmis om, at vi skal lave en ny vandledning, men siger ikke noget om, hvorvidt vi for eksempel får sænket vores grundvandsspejl, så vi får mindre vand i kælderen,« sagde han og nævnte også en sag fra Aalborg, hvor det lokale forsyningsselskab har stævnet staten for forurening. »I folketingsvalgkampen har statsministeren meldt ud, at forureneren skal betale, og vi har her haft en tilsvarende sag, hvor vi har talt om at stævne lufthavnen, uden at det blev til noget, fordi der var usikkerhed om det,« sagde han og påpegede, at de mange usikkerheder gjorde det bekymrende at udstikke en garantiramme. Martin Wood Pedersen fra de konservative, som indtil 1. april var Dragørs repræsentant i HOFORs bestyrelse, gik hårdt i rette med Peter Læssøe: »Du har set for meget tv, Peter, og du blander tingene sammen. Garantirammerne er helt standard, og det er noget, vi skal give. Det ville være mere klædeligt, hvis du inden mødet havde sagt, at du ville have dette belyst. Så kunne vi have taget det op i bestyrelsen i HOFOR. Men det er en klassisk Liste T, at vi tager tingene her i stedet for.«

Sgu og fanden

Mundhuggeriet fortsatte, og selv om Peter Læssøe efter eget udsagn forsøgte at holde sit temperament i ave, var det ikke blide ord, der faldt fra ham.

»Kære Martin, du har siddet i fire år

i HOFORs bestyrelse og fået en halv million kroner for ikke at holde øje med det projekt. Ret beset klæder det dig ikke, at du revser mig. Jeg synes, at vore borgere fortjener at få indsigt i, hvad der kommer til at ske, og hvorfor de snart skal til at betale dobbelt så høj vandpris som vore naboer i Tårnby,« sagde han.

Det fik Martin Wood Pedersen til at gribe til de mere saftige dele af ordforrådet.

»Det er uklædeligt, det du siger. Jeg har passet mit bestyrelsesarbejde fuldstændig eksemplarisk, jeg har fulgt alle de sager, jeg skulle. Du kobler det op på honoraret, men enhver krone, jeg har fået for mit arbejde, har jeg fandme arbejdet for. Så hvis nogen skulle hidse sig op, var det sgu nok mig, Peter Læssøe,« hed det fra det afgående HOFOR-bestyrelsesmedlem, der indkasserede en irettesættelse fra sin partifælle, borgmester – og i øvrigt afløser i HOFORs bestyrelse Kenneth Gøtterup – bandeord er nemlig ikke tilladt i salen.

Efter det verbale slagsmål kom afstemningen, hvor De Konservative, Venstre, SF og Socialdemokratiet stemte for, mens Liste T stemte imod garantistillelsen.

Liste T bad om – og fik – ført sin modstand til protokol, blandt andet med et udsagn om at »HOFOR bør fremlægge en plan, der meget præcist er afstemt med kommunalbestyrelsen i Dragør Kommune – og som viser, hvorfor at borgernes vandpris samlet kommer til at blive dobbelt så høj som i Tårnby Kommune.«

Hun har lagt mærke til brummelyden både, når hun står tæt på vandet ude på Nordstranden, og når hun har stået midt inde i den gamle by i Dragør. Hver gang har hun samtidig set skibe sejle forbi. »Nogle af skibene larmer mere end

andre, og det kommer også an på vindretningen. Men når det er aften og stille, så hører man det endnu tydeligere. Og når man samtidig kan se skibet og følge med i, når det nærmer sig, i forhold til den linje man står, så bliver larmen højere,« skrev denne læser til os.

Forestil dig Dragør uden

Styrelser: Ingen målinger Så Dragør Nyt kontaktede de to styrelser, der kunne ligge inde med eventuelle støjmålinger fra forbipasserende skibe. Men Søfartsstyrelsen henviser til Miljøstyrelsen – og Miljøstyrelsen henviser til Søfartsstyrelsen. Ingen af dem kunne henvise til konkrete målinger. »Søfartsstyrelsen regulerer skibes tekniske forhold, men vi behandler ikke sager om støjgener på land og foretager heller ikke målinger af det. Har du prøvet at kontakte miljømyndighederne?« lød det fra Søfartsstyrelsen. Og: »Miljøstyrelsen er ikke i besiddelse af viden om eller undersøgelser af støj fra skibstrafikken ude på Øresund. Skibstrafikken i danske farvande vil normalt være omfattet af internationale regler for søfart og af regler, som varetages af Søfartsstyrelsen,« lød det fra Miljøstyrelsen. Send flere tip

Så Dragør Nyt gik videre igen og kontaktede organisationen Sea Health & Wellfare. De kunne dog heller ikke hjælpe, fordi de mest beskæftiger sig med arbejdsmiljøet på og omkring skibene og ikke har støjmålinger på, hvor langt væk skibene eventuelt kan høres. Danske Havne måtte ligeledes melde hus forbi, men de henviste Dragør Nyt til at tale med Aarhus Havn, som vi lige nu venter på at få svar fra. Aarhus Havn er en kæmpe industrihavn og meget anderledes end Dragør Havn.

Men eftersom man i Aarhus har forholdt sig til en del borgerklager over støj fra havnen, kan det være, de har støjmålinger på, hvor langt ind på land, et skibs motor kan høres. Vi vender tilbage, når vi kan.

Men i mellemtiden: Send endelig flere tip til redaktion@dragoer-nyt.dk, hvis du hører brummelyden og kan beskrive den nærmere – eller hvis du har en mulig forklaring på, hvad det er, nogle borgere hører på især vindstille dage. Eller du har en idé til, hvem vi kan kontakte.

Bliv en af

Dragør Nyts Venner

dragørnyt.dk/ven

Vi tror på, at du deler vores vision om, at Dragør skal have Danmarks bedste lokalavis.

Det kræver, at vi er i stand til at levere saglig, objektiv journalistik – hver eneste uge året rundt.

Vi håber, du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre. Vi håber, du vil være vores ven.

Bedste hilsner, alle os på

Det sker ...

Onsdag den 8. april

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Torsdag den 9. april

Kl. 16 Årsmøde i menighedsplejen Store Magleby Kirkes menighedspleje afholder årsmøde. Alle er velkomne.

Lørdag den 11. april

Kl. 10 Lørdagslyd i Dragør Kirke Musiksanseriet optræder til Lørdagslyd – for børn og deres voksne. Alle er velkomne.

Kl. 12 Dragør Boldklub mod KFB Kom og støt Dragør Boldklubs herrehold på hjemmebane i kamp mod KFB. Alle er velkomne.

Søndag den 12. april

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Alle er velkomne.

Kl. 12 Repair Café på Dragørs Aktivitetshus Få repareret dine defekte ting. Alle er velkomne.

Mandag den 13. april

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 13 Årsmøde på Dragørs Aktivitetshus Aktivitetshuset afholder årsmøde i Festsalen. Tilmelding nødvendig.

Kl. 18 Strikkeklub på biblioteket Strik og hækl i fællesskab på Dragør Bibliotek. Alle er velkomne.

Kl. 18.30 Generalforsamling i Dragør Borgerforening

Generalforsamling i Dragør Borgerforenings sal. Kun for medlemmer – tilmelding til spisning.

Tirsdag den 14. april

Kl. 18.30 Dragør Boldklub mod Sundby 4 Kom og støt Dragør Boldklubs kvindehold på hjemmebane i kamp mod Sundby 4. Alle er velkomne.

Kl. 18.30 Fællesspisning og sang på Beghuset Spisning og svensk alsang ved Peter Persson. Entré – tilmelding nødvendig.

Onsdag den 15. april

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i Sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor.

Torsdag den 16. april

Kl. 17.30 Spisning og bingo

Dronning Magrethes fødselsdag fejres med bingo og spisning i LER58. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 18.30 Foredrag i Rotary Dragør Ditte Bannor-Kristensen fortæller om hendes virksomhed i forbindelse med indstillingen til Rotary Iværksætterpris 2026 på Dragør Strandhotel. Alle er velkomne – tilmelding nødvendig. Egenbetaling for spisning.

Søndag den 19. april

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Jens Bach Pedersen. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse med dåb ved Freja Bondgaard. Alle er velkomne.

Kl. 14 Søndagscafé på Wiedergården Trioen Jazz'n Tales spiller i Festsalen. Entré.

Mandag den 20. april

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 17 Idrætskonference

Idrætskonference for frivillig i en af Dragørs idrætsforeninger i Aulaen på Dragør Skole. Fri adgang – tilmelding nødvendig.

Kl. 19 Læsekreds i Store Magleby Kirke Læsning og samtale om »Lykke-Per« i Graverboligen. Fri adgang – tilmelding nødvendig.

Finalist holder foredrag i Rotary

Ditte Bannor-Kristensen fra Dragør er nået til finalen i en regional iværksætterkonkurrence – og nu kan man møde hende til et Rotaryforedrag på Dragør Strandhotel.

Af Thomas Mose

Ditte Bannor-Kristensen og hendes virksomhed gravidtid.dk er blandt de fem finalister i Rotary Distrikt 1470’s Iværksætterpris. Hun er indstillet af Dragør Rotary Klub og har dermed nået den afgørende fase i konkurrencen, hvor iværksættere fra hele distriktet deltager.

Finalen samler kandidater fra København, Nordsjælland, Bornholm og Grønland.

At være blandt de sidste fem betyder, at Ditte Bannor-Kristensen er udvalgt

blandt mange ansøgere og vurderet som en af de stærkeste iværksættere i feltet.

Sidste år gik prisen til en anden lokal

Deltag i afstemningen

Du kan læse mere om de fem finalister – og selv stemme på din favorit – frem til 20. april på www.ivaerk-rotary.dk

iværksætter, Kristoffer Falk Qvist fra Renteq Automotive. »I Dragør Rotary Klub håber vi på en gentagelse i år,« lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.

I forbindelse med finalen inviterer

Dragør Rotary Klub til et foredrag, hvor Ditte Bannor-Kristensen fortæller om sin rejse som iværksætter og arbejdet med gravidtid.dk.

Foredrag i Dragør

Foredraget er en del af Dragør Rotary Klubs torsdagsmøde på Dragør Strandhotel torsdag den 16. april klokken 18.30. Her vil Ditte Bannor-Kristensen give indblik i idéen bag virksomheden og de erfaringer, hun har gjort sig under vejs. Hun vil blandt andet fortælle om udviklingen af gravidtid. dk og de overvejelser, der har været i processen.

Arrangementet henvender sig til alle med interesse for iværksætteri og lokale initiativer. Efter foredraget er der spisning på strandhotellet (mod betaling) – det kræver tilmelding at deltage i arrangementet.

Se annoncen på bagsiden.

Ditte Bannor-Kristensen er blandt fem iværksættere, der går videre til Rotary Distriktets iværksætterfinale. 16. april holder hun foredrag om sin rejse som iværksætter. Arkivfoto: Freja Bundvad

Påskeløjer på

Amagermuseet

Amagermuseet holdt åbent henover påsken – og der blev både malet æg og leget gamle lege.

Af Tim Panduro

Der blev klippet, malet og snuset til historien, da der i påsken var åbent på Amagermuseet i Store Magleby. De to gamle gårde lagde lokaler – og jorde

– til gæsterne, der blandt andet kunne prøve kræfter med gamle lege og gå på sporjagt på gården.

Påskedagene var en slags tyvstart på den egentlige museumssæson på gårdene, der åbner for publikum igen til maj.

For børn 0-6 år og deres voksne

Lørdag d. 11. april kl. 10 (max. 45 min.) Dragør Kirke - Fri entré

Se flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk

Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk

For Dragørs ældste kvinde følges vemod og livsglæde ad

Ruth Andersen flyttede til Dragør for to år siden – nu er hun 103 år og giver her en status fra livet som Dragørs ældste beboer.

Rollatoren holder parkeret i baggrunden i den lille lejlighed på Enggården. Men Ruth Andersen bevæger sig nogenlunde ubesværet rundt i hjemmet uden. Og under Dragør Nyts besøg sidder hun rank på en skammel uden ryglæn.

Med sine 103 år er hun en af de tre Dragørborgere, der har rundet 100 år. Hun er også Dragørs ældste beboer, en rekord, hun overtog, da Dragørs og Danmarks ældste mand døde i januar, 107 år gammel.

Ruth Andersen finder sig i det fortærskede journalistspørgsmål om hemmeligheden bag den høje alder.

»Det ved jeg ikke. Men jeg synes jo, jeg har levet sundt. Min far var bager, så vi har spist meget rugbrød. Når vi fik mad uden kartofler, sagde far altid ‘spis brød til’,« fortæller hun. Yoga, svømning og dans Da hun blev ældre, kastede hun sig over både dans, yoga og svømning for at holde sig i form – og det har tilsyneladende nyttet.

Der bliver stadig tid til en lille dans i stuen i ny og næ, der bliver lyttet bøger og lydavis, og der er glæde i stemmen, når snakken går og latteren klukker med besøgsvennen Ruth Holdgaard og Mette Gjøl, der egentlig er ansat som ledsager, men som også jævnligt kigger forbi uden for de få, fastsatte arbejdstimer.

Alderen er trods den gode form ikke gået helt forbi Ruth Andersen. Hun sørger for at sætte sig med det gode – venstre – øre mod journalisten, så hun kan høre spørgsmålene. Og synet har også svigtet de sidste par år. »Jeg kan stadig gå ture ned for at fodre ænderne i søen. Det holder jeg meget af,« siger hun og fortsætter:

»Men når man ikke har så meget syn tilbage, er det meget svært at finde rundt, så jeg kommer sjældent ned til byen.«

Dragørs ældste tilflytter

Den har hun ellers til gode at opleve for alvor. For hun er sandsynligvis den ældste nytilflytter, Dragør nogensinde har haft. 100-årsfødselsdagen blev fejret i Aabybro, hvor hun havde haft sit hjem siden årtusindskiftet i et lille rækkehus. Men datteren – der i dag er 76 år gammel – boede i Dragør, og hun ville gerne have moderen tættere på. »Hun mente, at det ville være dejligt, hvis jeg boede tættere på. Og jeg ville jo også gerne selv opleve mine børnebørn og oldebørn mere,« siger Ruth Andersen. »Nu har jeg boet her i to år. Det er ikke altid let. Mit hjem blev slået i 1.000 stykker, da jeg flyttede, og det gør ondt nu. Jeg har ingen af mine venner fra førhen, og nu, hvor jeg næsten ikke kan se, har jeg svært ved at ringe til folk,« siger hun.

»Men der er heldigvis nogle numre, jeg har lært udenad,« siger hun og udtrykker hurtigt efter taknemmelighed for Ruth Holdgaard og Mette Gjøl – det gør hun flere gange i løbet af interviewet. Taknemmelig er hun også for Cykling uden alder, der hjælper hende til at komme omkring på ture – og til arrangementer rundt omkring i Dragør.

»Her er flest kvinder, men det er så dejligt nogle gange at snakke med en mand i stedet. Kvinder er nogle gange mere pyllervorne«

Og ellers cirkulerer hun på plejehjemmets gange.

»Jeg går og kigger lidt til de forskellige. Nogle vil gerne sludre, og andre er somme tider kede af det, men så taler vi. Jeg prøver også at tale med nye, der kommer herind, for de har det ofte ikke så sjovt, og så er det dejligt at mærke, at der er en at tale med. For nyligt var der et familiemedlem til

en af de andre, der kom med chokolade til mig for at sige tak,« siger Ruth Andersen, der har et håb, hver gang, der kommer en ny beboer.

»Jeg håber, at det er en mand. Her er flest kvinder, men det er så dejligt nogle gange at snakke med en mand i stedet. Kvinder er nogle gange mere pyllervorne,« siger hun.

Verdens bedste mor Hun mener selv, at trangen til at yde omsorg stammer fra moderen.

»Jeg havde jordens bedste mor, og det er ikke overdrevet. Vi var fem piger og tre drenge, og Inger, der var nummer fire, blev syg med tuberkulose. Lægen ville have hende på sanatorium, men det ville min mor ikke have, at hun kom,« fortæller Ruth Andersen. Et ophold på sanatorium betød dengang, at børnene skulle være hjemmefra i lang tid. Sanatorierne lå ikke sjældent fjernt fra børnenes hjem, så besøg ville være vanskelige. Tuberkulose blev dengang forsøgt behandlet med blandt andet frisk luft og rigeligt med mad, og Ruth Andersens mor fandt en løsning, der kunne sikre, at datteren blev hjemme:

»Inger blev hver dag båret ud i en seng, der stod i gården. Hun fik alt det,

hun ville spise, jeg tror blandt andet, at hun fik en halv liter fløde om dagen. Inger blev rask, det tog et år, og min mor var der hele tiden.«

Barndomshjemmet var trygt og godt, fortæller hun. Hun blev født i Gøttrup ved Fjerritslev og voksede op i Nibe ved Limfjorden. Her havde faren et bageri – og det blev en udfordring, da besættelsen kom i 1940.

»Han var nødt til at købe et andet hus, fordi der hørte skov til, som han kunne bruge til brænde. Men det blev samtidig vores sommerhus,« fortæller hun.

Grisen i udhuset

Selv om man var bagerbarn, bestod maden ikke af brød alene.

»Vi havde en gris gående i udhuset, for der var meget affald fra de store plader, min far bagte brød på. Når grisen blev slagtet, blev der lavet blodpølse, som vi fik til jul. Min mund løber stadig i vand ved tanken,« siger hun.

Barndom blev til ungdom, og da Ruth Andersen fyldte 18 år, flyttede hun hjemmefra.

»Jeg ville gerne i lære som konditor, men min far sagde, at det ikke var et ordentligt liv. Så jeg kom på hotel i

hun om sin tid i huset hos en meget rig familie.

Her mærkede hun, at der trods forskel i status var omsorg for hende. Hun husker en episode, hvor familiens to drenge inviteret hjem til Ruth Andersens forældre, mens børnenes forældre var på ferietur i Norge. »Børnene fik at vide, at de måtte gå ned i butikken og tage alle de kager, de ville,« siger hun.

Det var dog ikke nok for den ældste, Axel.

»Selv om mine forældre havde været så flinke, hørte jeg Axel fortælle, at trappen til første sal hjemme hos Frk. Ruth bare var en hønsestige. Jeg blev så rasende, at jeg, da herren kom hjem, åbnede døren og hjalp ham frakken af, sagde ‘Jeg vil gerne tale med herren under fire øjne.’ ‘Jamen frk. Ruth, hvad er der sket?’ spurgte han. Da vi havde talt sammen, fortalte han kort efter, at de ville skaffe mig en lejlighed,« fortæller hun.

Det var ikke så lidt af en undskyldning i en tid, hvor der var stor bolignød. Der skulle dog et ægteskab til, før man kunne få lejligheden – og Ruth giftede sig med sin mand i 1948. Det fik hende ikke til at opgive arbejdslivet. Hun tog sig både af rengøringsjob og arbejdede som kogekone, sideløbende med, at hun tog sig af sin familie derhjemme.

»Jeg var den ældste af os otte søskende, og jeg er den sidste. Nummer fire er lige død. Hun boede i Aalborg, men vi ringede sammen. Det er et stort savn«

I dag er datteren 76 år, børnebørnene 54 og 45 og oldebørnene 19 og 14. Årtierne er braget af sted – og det kan mærkes. Erfaring og tab følges ad. »Jeg var den ældste af os otte søskende, og jeg er den sidste. Nummer fire er lige død. Hun boede i Aalborg, men vi ringede sammen. Det er et stort savn,« siger hun.

Aalborg i fire måneder, og de beholdt mig som smørrebrødsjomfru,« fortæller hun.

Senere fik hun stilling som kokkepige i Hasseris, hvor hun fik blik for, hvordan der var forskel på velhavere og mere almindelige mennesker.

»Det var under krigen, men vi fik alligevel rigtig kaffe og 80 procents sæbe,« siger hun.

Frk. Ruth

Umiddelbart efter kom hun til Jægersborg, hvor hun var kokkepige og stuepige i et par år, og her oplevede hun, hvordan man som pige i huset nærmest blev en del af inventaret – i bogstavligste forstand.

»Der var mange skilsmisser, og så gik vi piger med i handlen,« fortæller Ruth Andersen, der som stue- og kokkepige enten blev kaldt frk. Ruth eller frk. Simonsen – som var hendes pigenavn. Arbejdsdagene var da også lange. »Da jeg arbejdede som kokkepige, begyndte dagen klokken syv om morgenen. Jeg skulle købe ind, ordne til mad og sådan noget, og jeg skulle holde spisestuen, mens stuepigen havde det ovenpå. Så spiste vi middag klokken 12. Om formiddagen var vi klædt i blå kjole, hvidt forklæde og hvid kappe, og om eftermiddagen skiftede vi til sort kjole og hvidt forklæde. Vi havde fri i løbet af dagen, men vi var der jo alligevel. Rigtigt fri havde jeg som regel om onsdagen og hver anden søndag,« siger

»Der er nogle kusiner og fætre, men de falder også væk efterhånden. Det er slet ikke sjovt. Vi har boet på Langeland for nogle år siden, og jeg har stadig kontakt til nogle af dem dernede. Men jeg får jævnligt at vide, at nu er den og den død.«

Netop døden er naturligt nærværende, når man har længere tid bag sig end de fleste danskere kommer til at opnå. Men det gør ikke gåden om, hvad der venter, mindre.

»Det er et stort spørgsmål. Det er svært. Jeg er somme tider lidt ked af det og tænker på, hvad der er bagefter. Men vi ved jo ikke, hvad der sker,« siger hun og giver udtryk for en enkelt fortrydelse i livet:

»Jeg skulle nok have været lidt mere skrap. Jeg har har svært ved at sige nej.« Dans, ribber og balance

Det er aldrig for sent at øve sig – men hvor mange år, der er til at blive bedre til at slå næven i bordet, vil hun ikke byde på. Hun regner dog ikke med at slå alle rekorder for høj alder.

»Jeg så en på 117 år i fjernsynet. Det tror jeg nu ikke, at jeg når,« siger hun. »Men jeg tror godt, at jeg kan sige, at jeg klarer mig godt. Der er det med øjnene, og det er dumt, men jeg reder selv min seng, jeg vasker selv mine bukser og mine trøjer, og så går jeg rigtig mange ture,« siger hun. Yoga og svømning er lagt på hylden, men Ruth træner stadig.

»Jeg står på et ben for at styrke min balance, og jeg hænger i ribben for at strække mig ud, og jeg danser, når der er god musik,« fortæller hun.

Julie er detektiv i heste- og hundekroppen

Julie Geertsen fra Store Magleby er dyreosteopat og behandler både heste og hunde. Men hvad går osteopati egentlig ud på? Og hvordan bruges det i forhold til dyr? Det prøver Dragør Nyt at blive klogere på her.

Julie Geertsen sætter sin kropsvægt bag sine bevægelser uden at skubbe eller presse hårdt. Hænderne bevæger sig rundt på hundens krop. Med små, næsten umærkelige tryk og stræk mærker hun efter alle de steder, hvor led, organer, muskler, blod- eller nervebaner mødes. Hunden Maddie ligger tålmodigt på konsultationsbordet, der er hævet et godt stykke op over gulvet. Som om hun fornemmer, Julie Geertsen vil hende det godt. Nu skal det også lige siges, at hunden på konsultationsbordet er behandlerens egen. Maddie er vant til at være forsøgskanin, når Julie Geertsen skal prøve ny teori af i praksis. Men der er heller ingen tvivl om, at hun ved, hvad hun laver. Efter fire et halvt år på prestigiøse Vluggen Institute i Tyskland er hun både uddannet osteopat til heste (EDO) og til hunde (CDO). Og nu står hun i sin nyåbnede klinik i Store Magleby – Osteo Ease. »For nogen lyder osteopati – om det så er til mennesker eller dyr – stadig lidt som noget hokuspokus. Men det stammer jo helt tilbage fra 1800-tallet og var en reaktion på den daværende lægevidenskab, før medicinen kom til,« forklarer Julie Geertsen.

Osteopati er rigtig nok blevet brugt som behandlingsform til mennesker i flere hundrede år og til dyr siden 1970’erne. Kort fortalt handler det om at se sammenhængen mellem alle led, muskler, organer, nerve- og blodbaner og så behandle årsagerne frem for symptomerne. Julie Geertsen har rejst frem og tilbage mellem Tyskland og Dragør i f ire et halvt år for at tage sin uddannelse. Så vidt hun ved, er hun den eneste uddannede hundeosteopat fra Vluggen Institute og en ud af få hesteosteopater i hele Danmark.

Ville ikke

længere hænge i en snor Hvor en del bliver dyreosteopater med

en dyrlægeuddannelse i bagagen, kommer Julie Geertsen med en baggrund som sygeplejerske. Hun trængte til at arbejde med noget andet – og kærligheden til dyr har fulgt hende, siden hun var helt lille og voksede op i Dragør

Blandt andet har hun redet hestedressur i mange år og haft hund og heste, så længe hun kan huske.

»Jeg har arbejdet på Rigshospitalet, kørt som hjemmesygeplejerske og i de senere år været leder. Men jeg hang

altid i en snor. Og jeg har to børn, jeg også meget gerne vil være der for. Så jeg besluttede mig bare for, at det ville jeg ikke fortsætte med,« fortæller Julie Geertsen.

Da hun nogenlunde samtidig med

den beslutning havde en kiropraktor på besøg til en af sine egne heste, hørte hun om hesteosteopatuddannelsen i Tyskland. Og så gik det stærkt. Hun kunne mærke, at det var det, hun ville, søgte ind og fik den eneste ledige plads,

de havde på skolen det år. Få måneder senere sad hun på et fly og var på vej til sit første undervisningsforløb.

»Der er flere, der tager uddannelsen på deltid og arbejder ved siden af. Men jeg sagde mit job op og besluttede mig for at gå all in på den selvbetalte uddannelse. Jeg har blandt andet en AirBnB-bolig, som jeg kunne tjene på ved siden af, og så satsede jeg bare alt på at læse og øve mig,« fortæller Julie Geertsen.

Og der er nok at sætte sig ind i, når man skal lære alle kroppens 11 systemer at kende, blandet andet nervebaner, blodkar, organer, muskler, led og hormonsystem. Når man skal lære, hvordan det hele påvirker hinanden og spiller sammen. Skal sætte sig ind i sikkerheden, så man for eksempel kan placere sig i forhold til en hest for at undgå at komme til skade, hvis den reagerer på at blive berørt og behandlet. Og man lærer at bruge sin egen krop og hænder på den helt rigtige måde, så man kan give de helt rigtige tryk og stræk de helt rigtige steder. Alt handler om at finde sammenhænge Uden at afsløre for meget (for Julie Geertsen kan ikke lide at prale) bestod hun sine eksamener med et flot resultat. Og hun har ikke fortrudt et sekund,

klinik. For hestene kører hun rundt og behandler på hele Sjælland. Men hundene havde hun et ønske om at kunne tage imod i sin egen klinik. Og så måtte hun jo bygge en. Så nu har det lille, fine bindingsværkshus i Store Magleby fået et helt nyt rum, hvor hun har lavet alt selv – fra at lave vægge og lægge et skridsikkert gulv til at male og indrette. »Det er komplekst, men virkelig spændende, det her fag. For alt handler om at finde sammenhænge. Som dyreosteopat er vi en slags detektiver i kroppen. Det kan godt være, en hest er halt på et forben, men det kan skyldes, at korsbenet ikke bevæger sig godt nok.

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk BEGRAVELSE

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

v/ Søren Riber

Tilbyder hjælp til bisættelse og

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

• Ombyg & renovering

• Puds, filts, kalk & fuge

Eller hvis en hund har besvær med at rejse sig eller pludselig ikke kan løfte sin hale, kan det skyldes nogle smerter, der kommer fra en låsning i et eller flere led. Og når vi får åbnet dem op, er hunden sit gamle jeg igen,« fortæller Julie Geertsen.

Find forklaringen

– så finder du løsningen

Hun bruger sine hænder, når hun prøver at forklare, at alt i osteopati handler om at få det hele til at glide, alt til at bevæge sig inde i kroppen. For alle steder, hvor noget væv møder andet væv, betragtes som led. Der, hvor organer møder organer. Der, hvor knogler møder knogler. Der, hvor muskler glider på andre muskler. I alle led kan der opstå låsninger, som forplanter sig mange steder i kroppen og laver en masse ballade.

»Uanset om jeg arbejder på en hest eller en hund, tester jeg derfor hele kroppen, inden jeg går i gang med at behandle. Er der for eksempel en låsning i korsbenet, er der også nogle led i kranie og kæbe, der skal behandles. Mellemgulvet er hæftet på de bagerste ryghvirvler og lændehvirvlerne, som også trækker i korsbenet, hvilket kan påvirke blodtilførslen til ben eller op til hovedet. Og sådan kan man blive ved. Mange døre skal åbnes, før man kan åbne den vigtigste dør,« forklarer Julie Geertsen. Hun kan komme med stribevis af eksempler på, hvordan smerter og ændret opførsel hos heste og hunde stort set altid har en forklaring, som er anderledes, end man troede. For eksempel kan kastration af heste skabe store problemer for hestens adfærd og blandt andet give sig til udtryk i, at

hesten er urolig og bange, når nogen nærmer sig bagfra. Problemer, der kan afhjælpes, hvis man arbejder med arvæv og nervebaner – men de skal jo opdages først. »Det handler hele tiden om at skabe mere bevægelighed. For så er det, man sikrer, at der kommer gang i blodflowet. Det får ilten ud til alle celler. Og sikrer, at affaldsstofferne kommer ud igen. For når blodtransporten er lav, ophober affaldsstofferne sig, og så har man problemet. Men får man først åbnet det her flow igen, er kroppen fantastisk til at hele sig selv,« forklarer hun.

Vigtigt at være ydmyg

Julie Geertsen oplever, at hun ofte bliver tilkaldt som et sidste forsøg. Når folk har været til dyrlæge, kiropraktor, prøvet medicin og alle mulige behandlinger.

Der er dog flere og flere dyrlæger, der henviser til hende. Og derudover bliver hun anbefalet fra kunde til kunde. Selv er hun heller ikke bange for at henvise

tilbage til en dyrlæge eller til røntgen, hvis hun støder på et problem, hun ikke kan løse.

»Man skal være ydmyg i sine kompetencer. Være klar over, hvad man kan løse, og hvad man ikke kan. Jeg kan jo ikke hele et brækket ben,« forklarer Julie Geertsen.

Læg mærke til ændret adfærd Hun håber dog, at flere og flere får øje på dyreosteopatens evner og tager dem med i sine overvejelser, hvis de oplever adfærdsændringer hos sine dyr. Og at de husker, at osteopati ikke blot fungerer til heste, men også til hunde. »Dyr kommunikerer jo til os hele tiden. Så man skal lægge mærke til, hvis hunden for eksempel bliver mere stille, bliver mere aggressiv, spiser anderledes eller opfører sig anderledes over for andre hunde. Som rytter lægger man jo også hele tiden mærke til forandringer ved sin hest. Vil den for eksempel pludselig ikke bøje sig lige meget til begge sider i halsen, trækker den hele tiden i den modsatte retning,

Hvad laver en dyreosteopat?

eller giver det et spjæt i den, når nogen nærmer sig bagfra? Alt sammen har en forklaring og kan som oftest behandles og løses,« fortæller Julie Geertsen.

Elsker at hjælpe

Hun kommer til at tænke på en rideskolepony, hun behandlede, som nægtede at galopere og var tæt på at blive solgt. Det viste sig, at den var helt låst i bagpartiet, og efter en enkelt behandling galoperede den glad afsted. Og så var der den dyre, smukke springhest, som ikke ville springe og blev opgivet af alle. Men hun behandlede den fire gange over et år og fik åbnet alle led, muskler og bindevæv i den. Den havde bare været superanspændt, fordi det var en meget følsom hest. Og nu springer den højere end nogensinde.

»Du kan godt høre, der er mange historier i mig,« griner Julie Geertsen og fortsætter:

»Jeg elsker bare at hjælpe de her dyr. At se en udvikling. At finde de her årsagssammenhænge og finde ud af, hvordan jeg skal løse det hele.«

Når man spørger hende, hvor vejen nu fører hen efter fire et halvt år med studier, et års tid som udkørende heste-osteopat og en nyåbnet klinik for hunde-osteopati, tøver hun ikke mange sekunder.

»Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan hjælpe så mange som muligt. Det vil være super, hvis jeg kan arbejde et par dage om ugen i klinikken med hundene, køre rundt til hestene et par dage – at kunne leve af det og stadig have tid til at være der for mine børn,« slutter hun med et smil.

Maddie, der har ligget så pænt på konsultationsbordet, sætter sig hurtigt op, da Julie Geertsen er færdig. Og belønner hende med et kærligt slik.

Osteopati er blevet brugt helt siden 1800-tallet. Det handler ikke om at behandle symptomer, men om at gennemgå kroppens 11 systemer, blandt andet muskler, led, nerver, organer og hormonbalance som en sammenhængende helhed – og finde ud af, hvor årsagen til en smerte eller en nedsat funktionsevne stammer fra.

Herefter udfører man en behandling, der består af manipulation og mobilisering af alle steder, hvor væv mødes.

Uddannelsen til osteopat indeholder både anatomi, neurofysiologi, viden om karsystemet og organlære.

I 1970’erne og 1980’erne begyndte man for alvor at bruge osteopati i forhold til dyr. En fransk dyrlæge tilskrives æren for at have opfundet osteopati til heste. Siden kom osteopati til hunde til.

Vluggen Institute for Equine Osteopathy and Education i Tyskland er en anerkendt international institution, der tilbyder specialiseret uddannelse i hesteosteopati. Der er enkelte private udbydere, der også tilbyder uddannelse i osteopati til dyr i Danmark.

Vi

kører på arbejde,

men rører os i fritiden

De nyeste sundhedsprofiltal viser, at der er færre i Dragør, der cykler eller går til arbejdet. Til gengæld er Dragørborgerne fysisk mere aktive i fritiden end gennemsnittet.

30 procent i Region Hovedstaden hverken cykler eller går til arbejdet, men i Dragør er det hele 46 procent, der ikke rører benene ret meget for at komme på job. Det fortæller Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som netop er udkommet. Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune, Jan Madsen (C),

føler sig dog overbevist om, at det hænger sammen med, at Dragør er en pendlerkommune, hvorfor de fleste tager bil eller offentlig transport til og fra job. »Det er nok, fordi vi er en pendlerkommune, og det kan vi ikke gøre så meget ved. Men jeg vælger at glæde mig over, at jeg ser så mange børn, der cykler på cykelstien fra Søvang, hvor jeg bor, til og fra skole. Og

ofte endnu engang senere på dagen for at dyrke sport i Hollænderhallen,« siger han. Og sundhedsprofilen tegner da også et billede af, at Dragør-borgerne ikke ligefrem sidder stille til hverdag. Både i selve jobbet og i fritiden rører de sig mere end gennemsnittet. For eksempel har 63 procent af borgerne i regionen meget stillesiddende tid i

hverdagen, mens det gælder for 55 procent af borgerne i Dragør. 15 procent i regionen har lav fysisk aktivitet i fritiden, mens det kun gælder for 12 procent af Dragør-borgerne. 23 procent af folk, der bor i Region Hovedstaden vurderer, at de har et højt skærmforbrug i fritiden. I Dragør gælder det kun for 17 procent. »Vi har nogle foreninger, som virkelig trækker folk til og får folk til at være aktive. Blandt andet har vi jo den næststørste fodboldklub i københavnsområdet og en golfklub med 1.400 aktive medlemmer. Det skal vi virkelig være glade for,« lyder det fra Jan Madsen.

Det er næsten halvdelen af Dragørborgerne, der hverken cykler eller går for at komme på job. Sådan er det i en pendlerkommune. Men til gengæld er Dragør-borgerne mere aktive i fritiden end gennemsnittet. Arkivfoto: TorbenStender

Sådan spiser vi i Dragør

Når det handler om at spise fastfood ugentligt, gælder det for 28 procent i regionen, men kun for 19 procent i Dragør Når det gælder at score lavt på kostskalaen (som betyder, at man spiser på en usund måde, der ligger langt fra de officielle kostråd) eller lide af svær overvægt, følger Dragør dog regionsgennemsnittet på omkring 14 procent for begge dele.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2025

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Mandag den 4. maj kl. 16.10

OBS mødested: Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18

Traditionen tro går turen igen til Dyrehavsbakken, hvor vi skal se en forpremiere på Cirkusrevyen. I år er Lars Mikkelsen og Joanne Louise Schmith med for første gang. De optræder sammen med Niels Olsen, Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg – et hold, der uden tvivl lægger op til en aften fyldt med grin og god stemning.

Inden forestillingen nyder vi traditionen tro en middag, hvor er endnu hemmeligt sted – men sikker på også det bliver en god oplevelse.

Praktisk information: Vi mødes kl. 16.10 foran Dragørs Bibliotek til en lille skarp inden afgang med bussen. Undervejs vil der naturligvis være mulighed for at købe kolde drikkevarer som vin, øl og vand til Borgerforeningens rimelige priser.

Prisen inkluderer: En lille skarp ved afgang, bustur tur/retur, middag (inkl. én genstand –øl, vin eller vand) og billet til Cirkusrevyen. Vi anbefaler hurtig tilmelding, da der er et begrænset antal billetter, og det desværre ikke er muligt at tilkøbe ekstra.

Kun 725 kr. pr. deltager – for hele arrangementet Tilmelding på vores hjemmeside www.borgerforening.dk

Husk generalforsamlingen mandag den 13. april

Kom til klimahandledag

Vi inviterer alle til en dag fyldt med fælles handling, inspiration og kreative aktiviteter med fokus på klima og genbrug. Det sker i anledning af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

• Se ARC’s skraldevogn og hør hvordan vi indsamler affald, som bliver til nye materialer

• Kom til Natashas genbrugsværksted for børn – byg havlandskaber med fokus på bæredygtighed, miljø og affald

• Giv dit tøj eller elektronik nyt liv med Repair Café – reducer affald og lær at reparere ting frem for at købe nyt

• Kl. 12.15: Hør oplæg med Terese fra Dragør Kommune: Affald og Genbrug

• Kl. 13: Mød tøjaktivist Tina Werborg –Another Closet – stop tøjspild

Vi ses lørdag den 25. april 2026 kl. 11–14 på Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18–20.

Se programmet på dragoer.dk eller drabib.dk

Invitation:

Idrætskonference i Dragør

Er du frivillig i en af Dragørs idrætsforeninger – så kom til inspirerende idrætskonference mandag den 20. april 2026 kl. 17–20 i Dragør Skoles aula, Vestgrønningen 9. Sammen med DGI København sætter vi fokus på frivillighed, fællesskab og fremtidens idræt – Hvordan kan vi sammen styrke det lokale foreningsliv?

Program

• Velkommen. Dagens ordstyrer Kasper Lund Kirkegaard, DGI Storkøbenhavn.

• Status på frivilligheden i Dragør Kommune. Ved Bjarne Ibsen, professor emeritus fra SDU

• Hvordan arbejder vi med at understøtte frivillighed i praksis? Ved Jonas Bo Madsen, foreningskonsulent i DGI Storkøbenhavn

• Visionsværksted med foreningsinddragelse. Styret af Esben Danielsen, Direktør i Kulturens analyseinstitut

Der serveres sandwich og mulighed for netværk.

Tilmelding er af praktiske hensyn nødvendig senest onsdag den 15. april 2026

– skan QR-koden og tilmeld dig nemt.

Fra total kontrol til nervøs afslutning

Af Henrik Rosschou

SPORT: Dragør Boldklubs serie 1-hold (DB) var 2. påskedag igen på udebane. Denne gang var modstanderen Hellas, som måtte låne en bane i Valby Idrætspark. Hellas’ bane var nemlig ikke klar efter frosten, og klubben har ikke egen kunstgræsbane. Inden kampens start blev Hellas-spilleren Andri Astporsson hyldet for sin kamp nummer 257 for hjemmeholdet, som er klubrekord. Forud for Andri Astporssons mange kampe for hjemmeholdet har han spillet for DB.

Jævnbyrdigt opgør

Som kampens resultat indikerer var det samlet set et jævnbyrdigt opgør. Kampens to halvlege var imidlertid som nat og dag. DB kom bedst fra start og kontrollerede spillet fra kampens begyndelse. Og der skulle kun gå halvandet minut, inden DB-spilleren Kasper Walker scorede kampens første mål. Walker pillede bolden fra en Hellas-forsvarer langt inde i deres målfelt. Han prikkede resolut bolden i nettet. Walker viste et godt pres og god energi, og han lader sig ikke gå på af modstandere, der er fysisk større end ham.

Thimandsvænget 27 32 53 49 03 www.skøn.net

Hellas-afslutning overliggeren. Mads Glæsner i DBmålet kunne ikke rydde op, og forsvaret stod alt for langt tilbage.

Efter 58 minutter skiftede

DB Anton Hansen ind. Noah Færch blev afløst efter en godkendt første halvleg. Fem minutter efter var det Oliver Joost og Shawn Højgaard, som kom på banen – ud gik Hector Uhl og Mads Lund.

DB fik kæmpet sig op på Hellas’ banehalvdel og kom frem til afslutninger – men Hellas-holdet var som forandret efter pausen, og de stod godt på banen.

Efter 64 minutter blev

leder af Idræt og Fritid, på 21 79 27 53.

Billetsalg: Udflugter for pensionister i 2026

Vi arrangerer udflugter for kommunens pensionister – både til sommer og til jul. Alle pensionister kan tilmelde sig. Det eneste krav er, at du bor i kommunen.

Du kan vælge imellem seks forskellige skønne udflugter, men kun deltage i én af dem og højest købe to billetter.

Billetsalget til de første fire ture sker i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården, Wiedergården 2, torsdag den 16. april 2026 for tur nr. 1 og 2 kl. 10–12 og for tur nr. 3 og 4 kl. 13.30–15.30. På dagen kan du få udleveret et kø-nummer kl. 9 til tur 1 og 2 og kl. 12.30 til tur 3 og 4.

Bemærk: Tur nr. 3 tirsdag den 11. august har fået ny destination og går til Vestsjælland til Birkegårdens Haver og Sørup Herregård kl. 8.30 til cirka kl. 17. Pris: 360 kr. Turen gennemføres med liftbus. Er du kørestolsbruger, kan du henvende dig til Informationen på Wiedergården på telefon 32 89 02 92 dagen før, altså onsdag den 15. april 2026, og bestille billet til dig og en medhjælper.

Betaling foregår med Dankort eller MobilePay. Læs om turene på dragoer.dk og wiedergaarden.dk

Blot et minut efter var Hector Uhl tæt på at fordoble føringen, men denne gang f ik Hellas-keeperen med nød og næppe taget bolden. Det kunne ligne et straffe – men dommeren afviste.

DB sad på det meste af første halvleg. Hjemmeholdet var sjældne gæster på DB’s banehalvdel, og de havde ingen afslutninger på mål.

Hector Uhl øgede føringen til 0–2, da han efter 23

Hold KampeMålscorerPoint

1DragørBoldklub1552–2237

2CBSSport1642–2135

3Føroyar1642–2133

4BispebjergBK1645–2827

5ØsterbroIF1622–2726

6KFUM1629–2426

7HB1531–2826

8Viktoria1638–3619

9B19601531–3418

10JægersborgBK1433–3316

11Hellas1633–3714

12NørrebroFF1615–4312

13PIFodbold1415–498

14KFB1512–476

Lille Frøken Himmelblå

Lokalt blomsterværksted GRATIS levering i Dragør Kig forbi Stationsvej 4 og se buketterne i ladcyklen

Mandag–fredag 10–17 Lørdag 10–14 | Søndag lukket 30 74 20 00 Lillefroekenhimmelblaa@gmail.com

Dragør Pleje Omsorg

Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl

DET ER GRATIS

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis

KEND DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

EKSTRA YDELSER

Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os Dragoer.dk

Dragør Kommune

dragoer.dk/kontakt

Stillingen i serie 1 ved Dragør Nyts deadline mandag.

minutter fik bolden i mål. Tobias Oppermann sendte en lang bold frem til Mads Lund i venstresiden. Lund tog et par træk og spillede videre til Hector Uhl, som snød Hellas-målmanden. Flot sat op – og flot afslutning. 38 minutter inde i kampen gjorde Victor Dyhl det til 0–3 efter et oplæg fra Daniel Kruuse. Det var også stillingen ved pausen – DB leverede en flot første halvleg, hvor Hellas ikke fik meget spil. Hellas tager over Anden halvleg blev en helt anden forestilling. Hellas vendte spillet til deres fordel og fik presset DB i bund. Den hårde vind spillede en rolle i kampen, da blæsten gjorde det svært for spillerne at kontrollere bolden. Vindstødene var så hårde, at de i begyndelsen af anden halvleg væltede Mads Glæsners mål. Hellas blev mere og mere offensive, som kampen skred frem. Fem minutter inden i anden halvleg ramte en

Tobias Hjorth sendt til baglinjen af Anton Hansen. Hjorth afleverede fladt ind foran mål, hvor Kasper Walker afsluttede direkte på målet. Men denne gang havde Hellas-keeperen læst afslutningen.

Få minutter efter kostede et frispark på Shawn Højgaard et gult kort, og Hellas blev reduceret til ti mand i ti minutter.

Hellas-backen, der skulle holde styr på Kasper Walker, havde igen og igen problemer med at følge med, når Walker satte i gang. Efter 73 minutter slap Walker fri, men Hellas’ målmand fik fat i indlægget.

Lidt for spændende Hellas fik reduceret til 1–3 efter 77 minutter. Bolden blev spillet ind til en fri angriber, som resolut afsluttede uden chance for Glæsner i DB-målet.

Kun to minutter efter var den gal igen. Denne gang fik Hellas spillet bolden ind til midten fra højresiden. Der blev trykket af, og bolden gik

Forår i haverne

Dragør Boldklub spiller lørdag den 11. april klokken 12 mod KFB på hjemmebane. Seneste

i mål uden, at Glæsner nåede ud til bolden – 2–3. Nu var der mere spænding om resultatet end nødvendigt. Hellas har tidligere præsteret at indhente en tremålsføring mod DB. Hellas kæmpede for udligningen, men det blev i stedet for DB, som scorede til 2–4 på et mål af indskiftede Oliver Joost. Kasper Walker erobrede bolden på egen bane og spurtede afsted mod Hellasmålet. Oliver Joost var fulgt godt med. Walker spillede bolden til Joost, som let og elegant scorede.

Hellas gav dog ikke op, og de jagtede flere mål. I kampens overtid lykkedes det for hjemmeholdet at reducere til 3–4. Kampen sluttede med en fortjent DB-sejr efter en stærk første halvleg. Men fra sidelinjen kunne man godt have ønsket lidt mere koldblodighed i anden halvleg.

Øvrige kampe

Med sejren er DB stadig i front med to point ned til CBS Sport, der ude vandt 4–1 over Nørrebro FF. DB har dog spillede en kamp mindre end de andre hold i top-seks. Føroyar holder fast i tredjepladsen, selvom holdet måtte nøjes med en uafgjort 1–1-kamp mod Østerbro IF. I bunden blev ondt værre for KFB, der møder DB i næste runde. KFB tabte 5–1 til Bispebjerg BK.

Næste kamp

Foto:

Af Thomas Mose

Påskedagene bragte liv til nyttehaverne på Lundevej – tæt på Dragør Boldklubs baner og Hollænderhallen. Det store arbejde med at

rydde op og gøre klar til den kommende havesæson er i fuld gang. Skulle man alligevel ikke have haft mulighed for at komme i haven i påskedagene, byder den kom-

mende uge på chancen. I skrivende stund lover DMI i hvert fald hovedsageligt på sol frem til næste mandag.

Traditionen trodser blæsten

Børnefamilier trodsede forårsstormen og mødte op på Blushøj til æggetrilning.

Af Thomas Mose

En helt fast tradition, der har helt sit eget liv, er æggetrilning på Blushøj ved Engvej i Dragør

Der er ingen arrangør, ingen der sørger for noget – blot en masse børnefamilier, der møder op, som man altid har gjort.

Det sket også påskedag i år, hvor

børnefamilierne trodsede den kraftige vind, der strøg ind over landet. Mon ikke børnefamilierne mødes igen påskedag den 28. marts næste år til sjov med æggene og bakken.

Trængsel på toppen af Blushøj. Foto: TorbenStender

Alle indlæg står for skribentens egen regning og udtrykker ikke Dragør Nyts holdning

Har vi brug for et nyt Erhvervsområde Nord?

Er der mon behov for politikernes erhvervs- og industrieventyr i Dragør?

Af Kenneth Olsen, borger i Dragør

DEBAT: I to stive år har borgerne igen og igen efterspurgt en behovsanalyse for »bar mark«-projektet i nord, men et flertal i kommunalbestyrelsen vil stadigvæk ikke have, at analysen bliver udført. Politikerne hævder hårdnakket, at der er behov for et stort erhvervsområde til hundredvis af små håndværks- og produktionsvirksomheder, men er det nu også rigtigt?

Lad os lige kaste et kort blik på, hvad de involverede parter egentlig siger om projektet, der har været i støbeskeen på Dragør Rådhus i 20

år uden nogen nærmere konkretisering. Erhvervsorganisationen

Af referatet fra et møde mellem organisationen Dragør Erhverv og Dragør Kommunes afgåede planchef Hanna Rehling i 2022 fremgår følgende udtalelse: »Dragør Erhverv tror, at Dragør har nået en mætningsgrad i forhold til erhvervslokaler, som dem i det eksisterende erhvervsområde, da der annonceres med tomme lejemål ved A.P. Møllers Allé.« (Møde, 7. december 2022).

Der kunne altså ikke påvises et reelt behov for det omfangsrige erhvervsområde i 2022, og tankevækkende

Velkommen til ...

17 procent af vælgerne er flyttet fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti – de er hjerteligt velkomne.

Af Morten Dreyer, Dansk Folkeparti i Dragør

DEBAT: Efter valget har studier af vælgerflytninger vist, at 17 procent af de socialdemokratiske vælgere på landsplan siden valget i 2022 er flyttet direkte til Danske Folkeparti i 2026.

Vi lover jer, at vi nok skal passe på jer – og naturligvis også de mange nye vælgere fra andre partier. En stigning i mandattallet fra fem til 16 virker lidt surrealistisk. Men Dansk Folkeparti er klar til arbejdet. Vi går ikke på kompromis med prisstigninger, ældreområdet, indvandring eller miljø. Det gælder også vores andre mærkesager, herunder en indsats for at imødegå AI. Kunstig intelligens vil give store omvæltninger i samfundet på mange områder. Her skal Danmark være på forkant. Det er DF garant for. Ikke mindst er det nyvalgte DF-folketingsmedlem fra Københavns Storkreds Allan Feldt klar. Med venlig hilsen Morten Dreyer

nok gør nøjagtig det samme sig gældende i 2026. Logistikinvestoren

Af telefonnotatet fra et telefonmøde mellem logistikinvestoren Mileway og Dragør Kommunes afgåede direktør Pia Holm Nielsen i 2024 fremgår følgende udtalelse fra Mileways landedirektør for Danmark og Finland, Thomas Lauritsen:

»Thomas Lauritsen mente, at de havde håndteret den politiske bekymring ved at sikre, at der ikke kunne komme en stor virksomhed ind i bygningerne, men havde tilpasset byggeriet til mindre virksomheder. Thomas Lauritsen oplyste endvidere, at han ikke mente, der ville være et grundlag alene for mindre håndværksvirksomheder.« (Telefonmøde, 9. oktober 2024).

Her hersker ligeledes tvivl om, hvorvidt der eksisterer et behov for 170.000 kvadratmeter erhvervsområde fyldt med politikernes meget omtalte mindre håndværksvirksomheder og lettere produktionsvirksomheder, der strikt skal holde sig inden for miljøklasserne 1–3.

Sagsbehandlingen Kommunalbestyrelsen har holdt en ualmindelig lang pause i sagsbehandlingen af det miljøbelastende og trafikforøgende projekt, som senest blev behandlet den 25. september 2025 i byrådssalen på Dragør Rådhus. Efterfølgende afholdt borgerne den hjertevarme og velbesøgte demonstration

»Nej tak til nyt erhvervsområde, trafik, støj og luftforurening« ved det fredede vandhul Køjevælen den 16. november 2025, to dage før kommunalvalget, men borgernes velmenende budskab er åbenbart ikke trængt igennem til den nye kommunalbestyrelse. Efter et halvt års pause vil politikerne nu genoptage sagsbehandlingen, og det kommer til at foregå i Dragør Kommunes nyoprettede By-, Miljø- og Klimaudvalg den 9. april 2026 under dagsordenspunktet »Oplæg om helhedsplanen for Erhvervsområde Nord«.

Behovsanalysen

Man kan jo kun undre sig over politikernes vedvarende uvilje mod at få opklaret, om der eksisterer et behov for deres enorme erhvervs- og industriområde eller ej. Der er vel ingen grund til at fortsætte, hvis det viser sig, at det ikke er tilfældet.

Det er dybt bekymrende, at det bekostelige projekt kører på sit enogtyvende år uden nogen form for budget, prisoverslag på byggemodning, projektskitse, vejføring, behovsanalyse, business case eller regnskab, alt imens forvaltningen foretager udbetalinger fra kommunekassen til blandt andre Sweco, Via Trafik, Rambøll, Envidan, Raw Mobility, AART Architects og Civitas Advokater.

Er det ikke på tide, at vi ser den længe efterlyste behovsanalyse, inden det stikker helt af? Med venlig hilsen Kenneth Olsen

med Dragør Nyt

Syv spørgsmål til ...

Bente Walløe Poulsen, der er formand for den nye forening Museum Amagers Venner, som erstatter de tre tidligere museumsforeninger i Dragør Kommune.

Hvad er din tilknytning til Dragør

Min mors slægt har boet i Dragør i mange generationer. Vi kan føre slægten tilbage til Dragør Gård, hvor én af to hollandske familier bosatte sig i 1500-tallet. Men siden kom sømænd fra andre egne til Dragør og giftede sig ind i slægten. Min far var gartner, så jeg er vokset op på et gartneri i Ullerup, men har boet i Dragør siden 1967 med en kort afstikker til Grønland på fire år. Jeg bor nu i et hus, som mine oldeforældre købte i 1905.

Hvad er det bedste ved Dragør?

At bo i et samfund, som min slægt har sat sit præg på gennem generationer. At bo tæt på havet. At bo tæt på min familie.

Hvad kan vi gøre bedre i Dragør?

Tage fat på udvikling af havnen og klimatilpasningerne.

Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid?

Forår, sommer og start på badesæsonen. Og så glæder jeg mig til, at museumssæsonen begynder – er aktiv i støtteforeningen Museum Amagers Venner og som frivillig på Amagermuseet.

Hvilken aktivitet/bog/podcast/serie er du optaget af lige nu?

Jeg har lige afsluttet læsning af Tom Buk-Swientys bog »Berlin brænder« – en spændende fortælling om danskere i Berlin under anden verdenskrig. Og så har jeg altid mindst et strikketøj i gang.

Hvad er den næste natur- eller kulturoplevelse, du skal til?

Intet er p.t. planlagt. Går eller kører – på cykel – selvfølgelig spontane ture på havnen og i omegnen. Ville gerne gå lidt mere i biografen, så jeg savner biografen i Dragør

Hvordan starter og slutter den perfekte dag for dig?

Jeg er pensionist, så dagen starter bedst med et godt morgenmåltid med god tid til læsning af dagens avis. En aften efter en aktiv dag slutter gerne med sidste udgave af TVavisen, indtaget med benene oppe i sofaen.

Fast indslag i Dragør Nyt

Hver uge stiller vi syv spørgsmål til en kendt profil med tilknytning til Dragør eller en lokal person, som anden måde har vakt redaktionens interesse.

I det omfang, det giver mening, stiller vi nogenlunde de samme spørgsmål uge efter uge.

Se løsningen på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«

DRAGØR ROTARY

Torsdag den 16. marts kl. 18.30 kan man på Dragør Strandhotel møde Ditte Bannor-Kristensen Gravidtid.dk

Ditte Bannor-Kristensen vil fortælle om sin virksomhed Gravidtid.dk. Virksomheden har base i Dragør og arbejder målrettet med at gøre fertilitet mere forståelig, tilgængelig og mindre tabubelagt. Gravidtid.dk er blevet nomineret til finalen i Rotarys Iværksætterpris 2026. Dragør Rotary Klub ønsker Gravidtid.dk held og lykke. Mødet slutter med spisning

Deltagerne betaler selv for middagen (200 kr.)

Gæster med interesse for fertilitet og Rotary er velkomne

Tilmelding er nødvendig senest den 14. april på SMS 20 90 95 02 eller på e-mail jessbirgit@post.tele.dk

GOD MORGEN

Fra kl. 07.00 hver dag har vi de lækreste surdejsboller med »knas«, en valgfri kaffe, 1 shot Ingefær og græsk yoghurt med hjemmelavet granola Kun 115,-

glæder os til at se jer!

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 08.00–17.00

Fredag til søndag kl. 08.00–18.00

Forår på Nordstranden

Del dit foto fra Dragør

Har du taget et godt billede fra livet i Dragør – måske fra naturen, hverdagen eller en særlig oplevelse i byen? Så send det til os på redaktion@dragoer-nyt.dk

Hvis der er personer på billedet, skal du huske at have deres tilladelse, før du sender det ind. Når du sender dit foto, beder vi dig om at skrive, hvor og hvornår det er taget, hvem eller hvad vi ser på billedet, samt hvem der har taget det.