Dragør Nyt nr. 12 – 2026

D anmark i sikre hænder

Jeg tror på fremtiden. Gør du?

Venstre er Danmarks liberale velfærdsparti. Det har vi bevist de sidste fire år ved at prioritere et stærkt forsvar, en tryg velfærd og en ansvarlig økonomi med et skattestop. På samme tid. Den kurs vil jeg fortsætte.

Derfor går jeg og Venstre til valg på:

• En tryg velfærd for alle danskere

• At gøre det billigere at være dansker

• Et grønt Danmark, der blomstrer i byen og på landet

• Et sikkert Danmark at vokse op i

• Et stærkt erhvervsliv, der gør Danmark rigere

Verden er blevet mere usikker. Det mærker vi alle. Alligevel tror jeg på fremtiden. Men en tryg fremtid kræver et Danmark i sikre hænder.

Hænder, der er klar til at tage arbejdshandskerne på. Også når det er svært.

Det ansvar tager jeg på mig.

Troels Lund Poulsen

Statsministerkandidat og formand for Venstre

Nye byskove har fået navne – men mangler stadig træer

Side 5

Biblioteket overtager kommunens arkiver fra Museum Amager

Side 8

En hel ny bydel ved Fælledvej, der kan øge Dragørs indbyggertal med en tredjedel, er i skitsefasen – men der er lang vej til, at drømmene kan blive til virkelighed.

Af Tim Panduro

Op mod 2.500 bæredygtige boliger på markerne mellem Fælledvej og Kalvebodvej ved Søvang.

Sådan lyder drømmen fra et hold udviklere, der i sommer opkøbte to landejendomme på netop Fælledvej.

En aktindsigt viser, at 02­projektet, som byggeriet er blevet kaldt, er blevet præsenteret for både forvaltningen og borgmester Kenneth Gøtterup ved to møder i februar. Kommunalbestyrelsen er også blevet orienteret skriftligt. Dragør Kommune har dog meddelt udviklingsselskabet bag,

Dygtig ejendomsmægler

God pris

Trygt boligsalg Anette Bøgvald Sainis

at der ikke bliver sat gang i et planarbejde – området er nemlig underlagt støjrestriktioner, der gør, at der ikke må bygges.

Side 12

SYDSTRANDENS SLAGTER

v/Joachim Rasmussen

Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41 Kalveinderlår

Pr. ½ kg 125,God til wienerschnitzel

Husk at vi har færdigretter samt mad ud af huset – tjek vores menuer på www.sydstrandensslagter.dk

Bøgvald Tlf: 32 53 10

Café CaféESPERSEN

Påskebuffet

Serveres 2.–6. april kl. 11.30–15.30 Marinerede sild • Karrysild

Kryddersild

Koldrøget laks • Dampet laks med rejer og urtemayonnaise

Rødspættefilet med remoulade

Skidne æg • Fiskefrikadeller

Ribbenssteg med surt

Leverpostej med champignon

Tarteletter med høns i asparges

Lam med flødekartofler Oksecuvette

Ostefad

Drømmer du om et nyt badeværelse – uden at sprænge budgettet?

Håndværker Gruppen gør det nemt at få et flot og

funktionelt badeværelse.

Renovering af dit nuværende badeværelse

Tilpasset dine ønsker og dit budget

• Skarp pris ved bestilling fra 5. februar Lad os gøre din badeværelsesdrøm til virkelighed.

18. marts 2026 68. årgang

Seniorboliger og rækkehuse i nye planer for Dragørhjørnet

Side 11

Mormors

Omstridt drukfestfirma inviterer Dragør-unge

Politikerne i Dragør Kommune har postet 133.000 kroner i, at UngDragør kan arrangere en stor alkoholfri fællesskabsfest på 9.-klassernes sidste skoledag. Men nu spøger en konkurrerende fest, som med stor sandsynlighed ikke bare byder på sodavand. I hvert fald er det udskældte Rive Event involveret.

»Sidste skoledags fest – Dragørs Skoler. Rive Event har sørget for et rummeligt festlokale til vores sidste skoledag med gode faciliteter som lysshow, dansegulv m.m.«

Sådan lyder det i en Facebookgruppe, der inviterer Dragørs 15­årige til fest den 13. maj klokken 23 til 03 på Tømmerupvej.

Der er altså opstået en konkurrerende fest til den fællesskabsfest – Final Bell – som UngDragør skal afholde sidste skoledag fra klokken 19.30 til midnat med foodtrucks, liveoptræden, DJ og meget andet. Et event uden alkohol, som kommunalbestyrelsen netop har afsat over 130.000 kroner til.

Om der er alkohol til festen på Tømmerupvej, har Dragør Nyt ikke fået bekræftet. Men det er dog meget sandsynligt, eftersom Facebookgruppen og tilmelding til den er oprettet af en medarbejder fra Rive Event.

Og netop Rive Event har været kraftigt udskældt af forældre, organisationer som HORESTA, Alkohol og Samfund og politikere, da de – blandt andet i Roskilde – har lagt lokaler til og stået for praktisk hjælp omkring regulære drukfester. Eller såkaldte posefester. Her lægger Rive Event lokaler til

festerne og inviterer 15­årige til fest via TikTok og Facebook. De kalder det en privatfest og serverer ikke selv alkohol. På den måde omgås reglerne for natklubber. Men ifølge TV2 Kosmopol sælger Rive Event drink­tilbehør, mens de unge selv tager procenterne med. Rive Event har derfor også flere gange været udsat for kritik af Alkohoholreklamenævnet.

Hvem har ansvaret

Hvor involveret Rive Event er i festen på Tømmerupvej, er svært at gennemskue. Men i hvert fald står de for markedsføring af den. MobilePaymodtageren til betaling for festen – 199 kroner – er angivet som Tårnby / Nordstrandskolen, men ejes af UAL Aps. En virksomhed, som Asmus Løvdahl Hansen er direktør for, samtidig med at han er eventbooker for Rive Event. Rive Event afviser selv at have ansvar for festen på Tømmerupvej og vil derfor ikke svare på uddybende spørgsmål om det. De henviser til en privat arrangør, som de ikke kan udlevere navnet på.

»Vi udlejer lokaler i hele Danmark, og lokalet i Tårnby er udlejet denne dato til en lille privat begivenhed. Når man lejer et lokale igennem os, kan man købe en pakke inklusiv en digital invitation, betalingssystem, vagter,

Stedmoderplanter og hornvioler i 10 cm-potter

– planterne er afhærdet og frostsikre –sælges fra Gartneriet på Ndr. Dragørvej 54 Åbent alle ugens dage fra 10.00–17.00 Kr. 6 pr. stk.

Påsken bliver ekstra lækker i år!

Vi serverer en frisk og farverig påskemenu med et twist fra torsdag den 2. april til mandag den 6. april.

Glæd dig til intense smage, sprøde detaljer og masser af hygge Kr. 395,- pr. person Menuen skal forudbestilles senest tirsdag

personale, oprydning og rengøring, hvilket er tilfældet her. Dette tager vi naturligvis penge for at stå for ligesom enhver anden virksomhed,« lyder det i et skriftligt svar til Dragør Nyt fra Asmus Løvdahl Hansen.

UngDragør og SSP i Dragør kan ikke kommentere på det private arrangement. Men det vil Henrik KjærsvoldNiclasen (V), formand for Børn­, Borger og Velfærdsudvalget meget gerne. Han ærgrer sig over, at der er opstået et parallelt arrangement, der sandsynligvis involverer alkohol. Han understreger, at politikere ikke kan blande sig i forældres beslutninger, men appellerer til, at så mange som muligt bakker op om fællesskabsfesten og tager ansvar for at skabe en bedre sundhedskultur blandt de unge.

»Jeg kan bare sige helt ærligt: Hvis det var mine egne børn, så ville jeg vælge at bakke op om fællesskabsfesten i Dragør og derefter sige, at nu er dagen slut. Den beslutning kommer jeg aldrig til at have svært ved at tage som forælder,« siger han.

Side 9

Sæt dit kryds

tirsdag

LEDER: Tiden flyver. En kort og hektisk valgkamp er gået ind i sin slutfase.

Når disse linjer læses, er der under en uge, til valgstederne åbner. Og denne avis er da også præget af det kommende folketingsvalg.

Den ser ikke helt ud, som I er vant til. Blandt annonceringsmulighederne i Dragør Nyt er, at avisen få gange om året kan udkomme med et annoncebåret omslag, og det er der denne gang et parti, der har valgt at benytte sig af.

Inde i avisen har vi et tema om valget. Her har vi bedt lokale politikere – udvalgsformænd og repræsentanter for øvrige lister i kommunalbestyrelsen – komme med deres bud på de emner, der er særligt vigtige for Dragør i en landspolitisk sammenhæng.

Vi tegner et indgående portræt af de to lokale politikere, der blot fire måneder efter en lang kommunalvalgkamp også stiller op til folketingsvalget denne gang. Og debatsiderne bærer også præg af det forestående valg. Demokratiets festdag

Når Dragør Nyt udkommer næste gang, så kendes valgets resultat – det gør det imidlertid ikke på det tidspunkt, hvor den pågældende avis trykkes.

I sagens natur giver det altid en helt særlig stemning på redaktionen, når en sådan avis sættes sammen.

Uanset valgets resultatet, så er der en grund til, at valgdage beskrives som demokratiets festdage.

Jeg priser mig lykkelig over at leve i et land, hvor jeg har lov at udtrykke min uforbeholdne mening om såvel landets ledere som opposition. Og hvor jeg tilmed med (u)jævne mellemrum har mulighed for i stemmeboksen direkte at være med til at afgøre, hvem der sætter retningen for landet i de kommende år.

Nutidens Danmark er et velfungerende demokrati, der for os som befolkning kan synes at være en indlysende, indgroet rettighed. Det må vi ikke tage for givet. Store dele af verdens befolkning nyder ikke samme gode. Og her i landet er det eksempelvis kun lidt over 100 år siden, at kvinder fik stemmeret.

Verden begiver sig ikke kun i én retning. Det fortæller historien med al tydelighed. Og det ser vi et alt for virkeligt og nærliggende eksempel på nu på femte år i Ukraine.

Vi skal værne om vores frihed og vores demokrati. Det gør vi ved at lade det leve. Og det gør vi ved at respektere de muligheder, det tilbyder os om at tage aktiv del i at forme vores samfund og fremtid.

Derfor: Brug din stemmeret på tirsdag den 24. marts. Godt valg til alle, såvel kandidater som vælgere. HAS

Det kan også være, at vi skal leve med, at vi sikrer vores huse med vandtætte skodder, så der kan stå ti centimeter vand op ad muren, uden at der sker noget

Nina Baron, lektor på Københavns Professionshøjskoles katastrofe- og risikomanageruddannelse

Side 8

Dragør har Danmarks hyggeligste musikskole. Det er der ingen tvivl om. Men den er også Danmarks mindst egnede bygning til det formål Jacob Honoré, snart forhenværende leder af Dragør Musik- og Kulturskole

Side 19

Det er lidt, som om man bor på landet, men man er stadig på Amager og lidt tættere på byen Rosalin Eva Spangenberg Larsen, 4.D på Nordstrandskolen

Side 26

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Vi bor i Dragør Vi hjælper med afhentning – lokalt og bæredygtigt

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Fodbehandling Indlæg

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager

Redaktion

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Søndre Tangvej 22, 2791

Layout og produktion

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

du med en tør

Kontakt FK Distribution på 70 10 40 00 eller find klageformularen på www.dragoer-nyt.dk/ udebliver-dragoer-nyt/

Byskove har fået navne – men træerne mangler stadig

Politikerne har udpeget navnene til to nye skove på Rytterager og Fælledvej – men valget er kommet i vejen, så de første træer lader vente på sig.

Dronningelunden, Hollænderrejsningen, Genbrugslunden, Øresundsskoven ... Forslagene var mange – præcis 45 – til nye navne til de kommende skove ved Fælledvej bag genbrugsstationen og på Rytterager, da resultatet af en borgerhøring blev gjort op.

Nu har politikerne i By-, Miljø- og Klimaudvalget lagt sig fast på de navne, der fremover vil optræde på landkortet. Skoven ved Rytterager skal hedde Hollænderlunden, mens den på Fælledvej skal hedde Bachersmindelunden.

Lund, skov og stavning

Selv om de kommende beplantninger er blevet til som et led i et initiativ ved navn bynære skove, som Naturstyrelsen står for, har Dragørs forvaltning kigget dybt i ordbøgerne og er kommet frem til, at lund er den rigtige betegnelse.

»De indkomne forslag har ... givet anledning til at skelne mellem betydningen af ordet skov og lund, hvor skov henviser til et større sammenhængende område med træer, mens lund henviser til en lille skov eller mindre træbevoksning,« hedder det i forvaltningens indstilling.

Politikerne i udvalget var enige om Hollænderlunden, mens Venstres enlige medlem Thomas Olsen stemte imod navnet Bachersmindelunden.

»Venstre ønskede navnet Fælledlunden, på grund af at Fælledvej forbinder Søvang og Store Magleby. Bachersmindevej adskil-

Årets udeservering er på plads

Gadelivet kan igen i år nydes med en fadøl, et måltid eller en isvaffel.

Af Tim Panduro

Det er et af de sikre forårstegn, når Dragør Kommune tildeler udeservering til restauranter, cafeer og isbutikker i og omkring Kongevejen i den gamle by. Således også i år, hvor By-, Miljø- og Klimaudvalget har fordelt pladserne til otte cafeer og restauranter.

Det drejer sig om Hallöy Café, Den Gamle Bager, Vaffelbageriet, Rajissimo, Lagkagehuset, Madhuset, Café Blink og Dragør Strandhotel, der alle har fået tilladelse til udeservering i 2026.

Vaffelbageriet og Madhuset har fået lov til at have udeservering modsat deres butikker, men skal med deres

borde og stole respektere adgang til de offentlige bænke.

Udvalget lægger derudover op til, at der kan bevilges udeservering, hvis lokalerne, der tidligere husede den italienske restaurant ReCucina igen bliver udlejet.

Musik i gaden – og fodbold på storskærm

Der er blevet givet tilladelse til flere arrangementer hen over sommeren – et af dem kræver dog, at en dansk sportspræstation ikke skuffer.

Flere i genoptræning

en række ansøgninger om udendørsarrangementer. Det første finder sted lørdag den 25. april foran Dragør Bibliotek. Her holder biblioteket klimahandle-

dag, og det indebærer, at der spærres af foran biblioteket på Vestgrønningen, hvor der vil være både musik og aktiviteter hen over tre timer. Senere på året har MadHuset fået lov til tre musikarrangementer i forbindelse med restaurantens udeservering, med start den 23. maj. MadHuset ønsker ligeledes at spille musik med en til to musikere i forbindelse med Havnefesten den 7.–9. august.

Også Hallöy Café har ønsket og fået tilladelse til levende musik. Hele seks arrangementer bliver det til fordelt hen over sommeren. Sidste år havde cafeen et enkelt arrangement ud over de tilladte – og politikerne hæver pegefingeren i den anledning. Det bliver nemlig præciseret i tilladelsen, at en tilladelse kan trækkes tilbage, såfremt der spilles musik ud over de tilladte arrangementer – og at det kan have

betydning for fremtidige tilladelser. Endelig skal der vises fodbold på storskærm – hvis altså det danske herrefodboldhold kvalificerer sig til VM-slutrunden. Arrangementet bliver i så fald holdt på havnen den 18. juni klokken 16 til 22. Der vil være musik, barer, madboder, borde og bænke samt relaterede aktiviteter. Tilladelsen er blevet givet med krav om ekstra toiletter og indhegning.

Området på Rytterager er et af dem, der er udpeget til den ny skov – skoven kommer t il at sprede sig på begge sider af vejen. Foto: Tim Panduro

Flere borgere fra Dragør har brug for genoptræning. Det viser en ny opgørelse, som Ældre- og Sundhedsudvalget netop har fået til orientering. Det er i praksis Tårnby Kommune, der igennem det forpligtende samarbejde står for genoptræningsopgaven for Dragør Kommune. I 2025 modtog man 767 genoptræningsplaner for borgere fra Dragør. Til sammenligning var tallet i 2024 på 684 – det vil sige, at der er en stigning på godt 12 procent. Ifølge udvalgsdagsordenen viser udviklingen også, at der er flere og flere borgere med komplekse problemstillinger og en stigning i henvisninger til specialiseret rehabilitering. Driften vurderes dog til at være

stabil, og trods det stigende antal genoptræningsforløb, er der kun én borger, der har måttet vente mere end syv dage på træningsopstart efter henvisningen. »Udvalget tog orienteringen til efterretning og vil fortsat følge sagen tæt. Det må forventes, at vi fortsat ser flere borgere med komplekse problemstillinger og behov for specialiseret rehabilitering. Der var dog ikke på det foreliggende grundlag baggrund for at justere indsatsen i forhold til myndighedsopgaven, som udføres af Tårnby Kommune som led i forpligtende kommunalt samarbejde,« lyder det fra Jan Madsen (C), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.

Påske-menu

Serveres fra skærtorsdag til 2. påskedag fra kl. 17 Dampet rødtunge serveres med braiseret porre samt beurre blanc

ler. I øvrigt var der tvivl om stavemåden,« hedder det fra Thomas Olsen. Der er da også en mindre lokalhistorisk diskussion om stavningen af Bachersminde. For eksempel hedder den tidligere ferielejr, der nu huser ukrainske flygtninge, Baggersminde.

Valget stopper træerne Nicolaj Bertel Riber, der er socialdemokrat og formand for udvalget, er glad for, at de stadig ikkeeksisterende skove nu har fået et navn.

»Det er supergodt at få skabt mere natur, og det er fedt, at der er så mange, der har bidraget med forslag til navne,« siger han. Præcis hvornår, der kommer træer i skovene, er ukendt. Egentlig skulle skovplantningen på Fælledvej have fundet sted i efteråret, men den blev aflyst, da Jeppe Bruus, der er minister for grøn trepart, aflyste sit besøg til indvielsen. I stedet var der aftalt en ny markering lørdag den 21. marts – men så blev der udskrevet valg, og dermed blev den også aflyst. Bedste bud fra Dragør Kommune på, hvornår skovene får deres første træer, er, at det bliver i april.

Skulle der eventuel komme en lille forårsbyge

BOUTIQUE No.1

FOREDRAG

Om at blive sig selv – Matador, Maude og Kierkegaard

Ved Kristian-Alberto Lykke Cobos. Filosof, podcastvært på Matedor ReMix, højskolelærer og ekstern lektor på Aarhus Universitet. Hvad kan vi lære om os selv gennem Matador?

I dette foredrag dykker Kristian-Alberto Lykke Cobos ned i Lise Nørgaards ikoniske og folkekære serie Matador, der fungerer som et spejl på vores samfund. Matador er ikke kun en fortælling om en dansk provinsby – men et studie i nogle livssyn, værdier og ideologier, der stadig former os i dag.

Torsdag den 26. marts kl. 9.30 I graverboligen – fri entré

Rosastegt lammeculotte med Pommes Anna, glaserede babygulerødder, selleripuré og rosmarinsauce

Karamelliseret pære-tarte tatin med luftig hvid chokolademousse og passionsfrugtsorbet

3 retter 448 kr.

Tlf.: 32 53 00 75 · E-mail: p@helgstrand.dk

www.dragoerstrandhotel.dk · Facebook: Dragør Strandhotel

TAKE AWAY

– Ring på 31 19 20 47 –

Super sprøde sandwich (Laks, spicy tun, krabbe, serrano, kylling og vegansk)

Lækre salater (Kylling, laks, tun eller vegansk)

Åbningstider:

Hver dag indtil påske kl. 07.00–18.00

Juice- og sandwichbar Kongevejen 11 | 2791 Dragør Vi ses på

Kongelundskroen har åbent alle ugens dage for selskaber både til frokost og aften

Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement

Restauranten åbner igen fredag den 20. marts efter vinterlukningen

Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17.00

Bordbestilling på 32 53 31 57 eller kongelundskroen@mail.dk

På snarlig gensyn Henriette og Steen

Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk

Endnu et valg: HOFOR skal

have nye repræsentanter for forbrugerne i bestyrelsen

Folketingsvalget har fyldt en del på det seneste – men vandforbrugere i blandt andet Dragør har også mulighed for at deltage i et valg til HOFORs bestyrelse.

Af Tim Panduro

Lukkede vandboringer på grund af forurening, takststigninger og en pris på en ny vandledning, der har fået politikerne til at overveje alternative måder at få drikkevand i hanerne på, er noget af det, der har fyldt i debatten i Dragør de senere år. Men ikke alle er måske

opmærksomme på, at man som forbruger kan få direkte indflydelse på nogle af de beslutninger, der tages i selskabet. Det lokale forsyningsselskab HOFOR, der forsyner godt en million kunder i Dragør og syv andre kommuner med drikkevand – og hjælper dem af med spildevandet – afholder for tiden forbrugervalg til bestyrelsen i

HOFORs vand- og spildevandsselskaber.

Siden den 9. marts og frem til den 10. april kan man stemme på de kandidater, der er stillet op. Dem er der i alt 26 af.

Administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen fortæller i en pressemeddelelse, at HOFOR har mangeartede opgaver, og at der derfor er meget på spil i valget.

»HOFOR sørger for mere end vand

i hanen og afløb fra toilettet – HOFOR arbejder på at gøre vores byer bæredygtige og beredte på fremtidens udfordringer – hvad enten det er cyberangreb eller skybrud,« siger han i pressemeddelelsen, hvor han også definerer forbrugerrepræsentanternes rolle.

»Forbrugerrepræsentanterne er alle borgernes stemme i HOFOR, både i forhold til vores service og ønsker om lokale projekter. Og så er jeg personligt meget glad for de snakke, jeg løbende har med forbrugerrepræsentanterne, for de giver mig nye og vigtige perspektiver på sagerne,« siger han. »På drikkevandsområdet står vi overfor at kunne mangle rigtig meget vand om blot 15 år. Her skal vi arbejde på at finde løsninger som for eksempel at spare mere på vandet, finde mere vand og beskytte grundvandet mod forurening,« siger han.

Kandidaterne kan findes på hofor. dk/valg, hvor man også kan se, hvordan man stemmer i onlineafstemningen. Alle HOFORs kunder over 18 år har stemmeret.

Dragør er ramt af PFAS-forurening, og drikkevandet stammer fra andre kommuner. Men en ny

forbrugere. Arkivfoto: Thomas Mose.

Nyt fra Ældre Sagen

Demenscafé for pårørende

Tirsdag den 24. marts kl. 9.45–11.45 på Wiedergården

Gratis adgang.

Har du en ægtefælle, en forælder eller en anden pårørende, der er ramt af demens?

Ældre Sagen ønsker at skabe et sted, hvor man som pårørende kan mødes og snakke om de udfordringer, der er med en demensramt i familien – men også hygge og uformel snak.

Ældre Sagens blad

Husk at hente Ældre Sagens blad for Dragør i Wiedergården eller på Dragør Bibliotek.

Lokalt Nyhedsbrev

Ældre Sagen i Dragør udsender et nyhedsbrev, når der er nyt om og fra Ældre Sagen i Dragør.

Du kan tilmelde dig ved at gå ind på vores hjemmeside: www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer

Miljøkrav udskyder ny kunstgræsbane

Risiko for mikroplast hindrer udskiftning af bane ved Hollænderhallen i 2026 – nu skal politikerne på jagt efter et andet projekt, som pengene kan bruges på.

Dragør-spillerne må vente en stund, før de kan komme ud på en ny kunstgræsbane.

Arkivfoto: Henrik Rosschou

Af Tim Panduro

Da Dragør Boldklub f ik adgang til en nyetableret kunstgræsbane ved Hollænderhallen i 2013, var der ikke mange, der tænkte i forurening med mikroplast. Men afslidningen af mikroskopiske partikler fra verdens kunstgræsbaner er siden blevet så stort et problem, at der er nye krav til banerne. Det får konsekvenser for Dragørs boldglade borgere. For kunstgræsbanen skulle egentlig have været skiftet i år. De 2,7 millioner kroner, det ville have kostet, er allerede afsat i budgettet. Men dem kommer der ingen bane ud af i første omgang.

Gamle bildæk

Banen i Store Magleby er nemlig delvist lavet af granulerede bildæk, og de er kategoriseret som mikroplast. Dansk Standard har siden 2020 haft en vejledning om at undgå spredning af mikroplast fra kunstgræsbaner, og den er blevet suppleret med et EU-direktiv, der vil stoppe etableringen af nye kunst-

Nu er det forår ...

græsbaner af denne type i 2031. Selv om banetypen stadig er lovlig, vil den falde for en miljøscreening, hvis ikke man sikrer, at der bliver lavet riste, børster og bander, som kan hindre spredningen til omgivelserne –eller at man alternativt bruger kork til den ny bane. Ingen af delene kan lade sig gøre uden en ny lokalplan, og arbejdet med den slags tager tid – derfor er udskiftningen af banen udsat til 2028.

Leder efter andet for pengene »Vi bliver nødt til at lave en ny lokalplan. Det er megaærgerligt for boldklubben, men vi skal have grundlaget på plads, og en lokalplan tager tid,« siger Nicolaj Bertel Riber, der er formand for Klima- By- og Erhvervsudvalget. De 2,7 millioner kroner, der er afsat i budgettet, skal dog nok få ben at gå på – hvis der findes passende projekter.

»Vi skal se, om nogle af de ting, vi har planlagt i 2028, kan fremrykkes til i år, så vi får sat gang i et eller andet. Men det skal være noget, det giver mening at få sat strøm på,« siger formanden.

– og årstidens helligdage bevirker nedenstående ændringer i Dragør Nyts udgivelsesdage og deadlines:

Dragør Nyt nr. 14 udkommer tirsdag den 31. marts og har pga. påsken følgende deadlines:

Booking af annoncer: Tirsdag den 24. marts kl. 10.00

Aflevering af annoncemateriale: Onsdag den 25. marts kl. 10.00

Redaktionel omtale: Onsdag den 25. marts kl. 10.00

Dragør Nyt nr. 15 udkommer onsdag den 8. april og har pga. påsken følgende deadlines:

Booking af annoncer: Mandag den 30. marts kl. 10.00

Aflevering af annoncemateriale: Mandag den 30. marts kl. 10.00

Redaktionel omtale: Mandag den 30. marts kl. 10.00

Varmepumpe tilskud

27.000 kr.

Lørdag d. 21. & søndag d. 22. marts fra kl. 10-14

Adresse: Egensevej 27A, 2770 Kastrup

Ønsker du at være selvforsynende?

Så er en luft-vand varmepumpe den rette løsning for dig. En varmepumpe giver dig mulighed for at være uafhængig af naboer og fjernvarmeværker, mens du bliver en del af den virkelige grønne omstilling.

KOM OG VÆR MED til åbent hus hos Finlow VVS. Vi byder jer velkommen - i samarbejde med verdens førende varmepumpe leverandør DAIKIN - til en dag med masser af information om luft til vand-varmepumper.

Vores eksperter vil på dagen stå klar til at svare på alle jeres spørgsmål, så I føler jer klædt på til at tage en beslutning, der imødekommer jeres grønne ønsker. Vi guider jer til den mest økonomiske og miljøvenlige løsning, der passer til jeres behov.

Katastrofeekspert om stormflod: »Hvis ikke man bor i de tættest befolkede områder,

kan man ikke forvente hurtig hjælp«

Nina Baron skal stå i spidsen for et beredskabsprojekt i Dragør Kommune, hvor borgerne skal spile en aktiv rolle – det skal føre til planer, der kan bruges i hele landet.

Hvis katastrofen i form af en stor oversvømmelse rammer, kan man som borger ikke nødvendigvis forvente hurtig hjælp fra myndighederne. Derfor er det nødvendigt, at man som borger selv ved, hvordan man kan handle.

Sådan lyder budskabet fra Nina Baron, der er lektor på Københavns Professionshøjskoles katastrofe- og risikomanageruddannelse. I den funktion skal hun stå bag et nyt projekt i Dragør, der skal ruste borgerne bedre til at håndtere en pludselig opstået krise.

Det er både et forsknings- og træningsprojekt, der dels skal føre til, at Dragørs borgere kan blive mere bevidste om, hvad de selv kan gøre, hvis der kommer stormflod – og dels skal kunne skabe en model for, hvordan borgere i andre dele af landet kan håndtere den samme situation.

»Det handler om, hvad vi skal gøre som individer, men især som gruppe, som lokalsamfund,« siger Nina Baron.

»Helt lavpraktisk kan det handle om at tjekke, om ting er vel hos dem, der ikke er hjemme. Men det kan også være at have system for at patruljere kysten og holde øje med diger og højvandsmure.«

Pengene til projektet er bevilget af Dragørs politikere og stammer fra fonden Realdanias tilskud til den kommunale kystsikring.

»Vi skal klarlægge, hvad folk realistisk kan gøre og ikke gøre.«

Væk fra det klassiske

Professionshøjskolen er stadig ved at sætte det hold, der skal tage sig af projektet, og derfor er meget ikke plads. Nina Baron forventer dog, at der vil blive udpeget tre ultralokale områder, hvor arbejdet skal foregå. Arbejdsgruppen går i gang i løbet af foråret, og derefter vil der blive sendt invitationer til dem, som man håber vil deltage i borgergrupperne. Det er både borgere og myndigheder, der så skal arbejde med forskellige scenarier i workshops. »Det er vigtigt, at det ikke bare er en borgergruppe. Der skal også sidde en fra beredskabet og en fra kommunen. Det er vigtigt at tale om ansvarsfordeling, kontaktlinjer og den slags. Når vandet står så højt, at der kommer et varsel, skal man vide, hvem der gør hvad, hvad man selv kan gøre lokalt,

og hvordan det, man gør, kan passe sammen med det, beredskabet skal gøre. Det er vigtigt at vide, om man skal sætte skodder i, tjekke hos naboerne, patruljere diger, eller om andre opgaver er vigtigere,« siger hun. »Vi vil bevæge os uden for det klassiske borgermøde og sætte os ultralokalt og kigge på scenarier i forhold til de fysiske løsninger. Vi skal klarlægge, hvad folk realistisk kan gøre og ikke gøre, og hvordan man kan sætte forskellige elementer af fysisk beredskab sammen.«

Nina Baron peger på, at scenarietræningen kan være en hjælp i andre situationer end blot ved oversvømmelser. »Det – at man har overvejet, hvad der skal ske, hvis der kommer en oversvømmelse – gør også, at man er mere rustet til andre kriser. Hvis man ved, hvem man skal ringe til hvornår, hvem der tjekker op på folk i nabolaget, og hvor man skal mødes, hvis der sker noget dramatisk, er det mindre interessant, om det er en oversvømmelse eller et strømnedbrud, der er årsag til situationen.«

Forskellige scenarier

Som kystland er Danmark meget udsat for oversvømmelser, og Dragør Kommune er en af de hårdest belastede kommuner. Ved en såkaldt 100-årshændelse vil over 40 procent af bygningerne i kommunen stå under vand. »I Danmark har man altid tænkt, at man kunne bygge sig væk fra problemerne. Men i de ti år, jeg har arbejdet med klimatilpasning, er der kommet en erkendelse af, at det ikke er muligt. Der vil altid være en risiko for et digebrud eller for, at vandet kan komme fra en anden side end den, man har beskyttet sig imod,« siger Nina Baron. »Det handler også om, hvad vi ønsker os som kystland. Har vi lyst til

Nyt tilbud til unge, der ikke har det godt

Børn og unge mellem 12 og 25 år, der har det svært i Dragør, kan fremover henvende sig til et nyt tilbud og få gratis rådgivning. Politikerne har nemlig besluttet at etablere Headspace Dragør.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Er du mellem 12 og 25 år og oplever problemer i hverdagen – for eksempel i din familie, hvis du ikke tri-

Headspace

at bo inden for tårnhøje mure, eller vil man skabe natur og rekreative områder. Hvis man vælger det sidste, begynder vi at udfordre den klassiske løsning, hvor det kun er myndighederne, der er ansvarlige.«

Netop den udfordring kræver, at man som borger nær kysten skal ændre sin opfattelse af sin egen rolle i forhold til myndighedernes. Det skred er ved at ske, fornemmer Nina Baron og peger på stormfloden i 2023, der også ramte dele af Dragørs kyst, som en stor forandring.

»I 2006 var der en stor stormflod, og efter den var der debatter om, hvorfor myndighederne ikke fiksede udfordringerne. I 2023 blev diskussionen en anden. Man rakte stadig ud til myndighederne, men fornemmelsen af, at andre skulle fikse det, var væk. Det blev meget tydeligt, at myndighederne ikke kunne være overalt. Der var simpelthen ikke arme, ben, watertubes og pumper nok. Hvis ikke man bor i de tættest befolkede områder, kan man ikke forvente hurtig hjælp. Så opfattelsen har ændret sig. Når det går godt, kan man godt overlade ansvaret til myndighederne, men når der er pres på, må man klare flere ting selv.«

At leve med vandet

Vandet er her, og det vil sandsynligvis blive ved med at stige, så udfordringen går ikke væk. Tværtimod. Nina Baron mener da også, at danskerne skal tilpasse sig forholdene. Hun har ikke en løsning, men hun kommer med flere bud på, hvordan tilpasningen kan ske. »Det kan være ved ikke at bygge lige så meget på udsatte steder eller ved at bygge huse, der er mere tilpassede til vandet. Men hvis vi skal leve mere fleksibelt med vandet, skal der også være flere mennesker involveret. Folk

sker for at følge op på budgetaftalen 2026–2029, hvor der tydeligt stod, at man vil have et øget fokus på børn og unges trivsel.

Dragør Kommune har faktisk siden 2015 tilbudt gratis psykologrådgivning til unge mellem 15 og 25 år, men ved at etablere

Headspace Dragør kan børn helt ned til 12 år nu få rådgivning.

i Dragør skal erkende, at det er en del af hverdagen. På samme måde som vi skal holde øje med, om vejret gør, at vi ikke kan cykle på arbejde, kan det også være, at vi skal holde øje med højvande og have styr på, om der er døre, man skal lukke, eller om man skal gå en tur på diget, når det brænder på, og tjekke, om der er ved at komme digebrud,« siger hun.

»Det kan også være, at vi skal leve med, at vi sikrer vores huse med vandtætte skodder, så der kan stå ti centimeter vand op ad muren, uden at der sker noget. Det, jeg gerne vil udfordre, er, om vi skal overveje, om vi skal vænne os til, at vi lever i et kystsamfund, og at vi nogle dage ikke kan komme på arbejde, fordi vi skal forberede vores hjem på en oversvømmelse – altså så man ikke

har snefri, men vandfri. Måske skal vi slippe tanken om, at alle dage skal være ens, og leve med, at vejen langs kysten bliver oversvømmet to gange om året, eller om man kan acceptere, at man skal flytte sin bil, når der kommer et varsel om højvande,« siger hun. Et stort spørgsmål er, hvordan man får folk til at acceptere, at diger, der koster formuer, ikke giver fuld sikkerhed.

»Det er 1.000-kronersspørgsmålet. Håbet er, at de samtaler og diskussioner, vi får, kan føre til en forståelse af både risikoen og af, at man skal bidrage med noget selv, uanset at der bliver skabt nogle fysiske diger,« siger hun og peger på værdien af folks egne erfaringer i den sammenhæng.

»Vi har lavet en del projekter, der minder om det, vi skal i gang med i Dragør, og der er en kæmpestor forskel på folks opfattelse. Den ene halvdel har aldrig oplevet, at der er sket noget, og de har idéen om, at myndighederne fikser det. Men så er der de andre, der har stået i vand til knæene og måske har mistet tilliden til myndighederne, og dem kan man tage debatterne med,« siger hun. »Med forskningsprojektet i Dragør skal vi tænke anderledes og ryste op i det, vi normalt gør. Hvordan vi gør det, uden at det ender i en stor konflikt, ved jeg endnu ikke. Men fra mit forskernørdehjørne synes jeg, at det er utroligt fedt, at Dragør Kommune har vovet at kaste sig ud i dette sammen med os,« lyder det fra Nina Baron.

Museet mister ansvar for kommunens arkiver

Fremover skal Dragør Bibliotek stå for de kommunale arkiver, mens lokalarkivet får en mindre andel af de ugentlige timer. Museum og forvaltning er tilfredse med løsning, der skal rette op på manglende, men lovbestemt arkivering af kommunens sager.

En seks år gammel aftale mellem Museum Amager og Dragør Kommune om, at museet skulle passe både det lokale arkiv og det historiske arkiv, er nu fortid. Der har nemlig ikke været nok fokus på det lokale arkiv, har Dragørs forvaltning vurderet – og det i en grad, så Arkivloven ikke er blevet overholdt. Derfor har Dragørs politikere besluttet, at arkiveringen af kommunens egne sager skal overgå til Dragør Bibliotek, mens museet bliver tildelt 12 arkivartimer til det lokalhistoriske arkiv.

Bevaringen af forskellige sager fra kommunen er styret af Arkivloven, der i grove træk siger, at sager fra den kommunale sagsbehandling, der kan være af historisk, forvaltningsmæssig eller forskningsmæssig værdi, skal bevares for eftertiden. Det kan være alt fra socialsager over kommunalbestyrelsens forhandlinger og til lokalplaner og budgetter.

Bygningen på Stationsvej, hvor de frivillige fra lokalarkivet hører til.

Arkivfoto: Thomas Mose

ves i skolen eller føler dig ensom – kan du i fremtiden få hjælp hos Headspace Dragør. Helt gratis og anonymt.

Det sociale Netværk/

Headspace Danmark har rådgivning og samtaletilbud til unge over hele Danmark, og nu har Dragør Kommune også indgået en samarbejdsaftale med dem. Det

Headspace Dragør får til huse i et lokale på Nordstrandskolen med udgang direkte til gaden – og her vil der sidde rådgivere klar en gang om ugen. Derudover kommer

• Headspace er et gratis og anonymt samtaletilbud for unge mellem 12 og 25 år.

• Her kan unge tale med en rådgiver om alt fra ensomhed og angst til problemer i skole, familie eller parforhold.

• Samtalerne foregår på de unges præmisser og kan ske ved personligt fremmøde, chat, telefon eller video.

• Headspace kom til Danmark i 2013 efter australsk forbillede.

• I dag findes der headspace-centre i en lang række danske byer og kommuner.

Headspace Dragør også til at stå for aktiviteter og workshops, der har fokus på aktuelle emner, der berører de unge – som præstationspres og mobning. Allerede onsdag den 1. april i år træder samarbejdet med Headspace i kraft. Headspace-tilbuddet kommer til at koste 275.000 kroner om året og finansieres af den varige pulje til udvalgets område, der blev afsat i Dragør Kommunes budgetaftale for 2026–2029.

Dragør Kommune har et ældre papirarkiv og et digitalt arkiv, og det er de to arkiver, der skal sorteres til henholdsvis kassering eller bevaring af sager. Den digitale del er delvist blevet varetaget med tilkøbte timer, fortæller Lasse Falck Steenland, der er direktør for Center for Borger, Kultur og Social i Dragør Kommune, og derfor er der ikke noget efterslæb for 2025. »Men vi har et efterslæb på papirarkivalier, og der skal vi have lagt en plan for, hvad der skal bevares, og hvad der skal saneres ud. Vi har ikke levet op til bestemmelserne i Arkivloven, men det betyder ikke, at arkivalierne ikke findes. De står journaliseret og bliver opbevaret i magasiner, men de

skal stadig sorteres,« siger han. »Vi skal sammen med Museum Amager i gang med en plan for opgavevaretagelsen, så vi både får håndteret den lokalhistoriske del og den kommunale del. Vi skal have overblik og have udarbejdet en plan, så vi ved, hvad der udestår med både den digitale del og med papirarkivalier. Når vi får vores nye arkivar, planlægges det, hvordan vi løser det bedst muligt,« lyder det fra Lasse Falck Steenland. Løbende dialog

Dialogen har også stået på i det seneste års tid, hvor overvejelserne om arkivets fremtid har stået på, fortæller han. »Vi har haft en løbende dialog med museet om, hvordan vi løser det bedst muligt for alle parter, og de samtaler har dannet udgangspunkt for indstillingen til politikerne,« siger direktøren. Den ny løsning indebæ-

rer, at Museum Amager mister et årsværk, der hidtil er gået til arkivet. Museet vil dog stadig have adgang til 12 timer af den kommende arkivars timer til lokalhistorisk arbejde. Vanskelig opgave Museumsleder Søren Mentz fra Museum Amager er opmærksom på, at museets drift af arkivet ikke har været problemfri. »Jeg må erkende, at museet havde meget vanskeligt ved at varetage den digitale registrering for rådhuset. Det er en lettelse, at det er taget fra os, samtidig med, at vi stadig får lov til at være en spiller og have en ledelsesrolle i forhold til det lokalhistoriske. Hvis det lykkes med den konstruktion, får vi det bedste fra to verdener,« siger han og uddyber: »Min drivkraft har været, at arkivet ikke skal splittes op i to dele, men forbliver under den samme arkivar.« Selv om museet formelt mister et årsværk, er han

fortrøstningsfuld i forhold til arkivets fremtid – og han er glad for, at han skal give slip på de administrative opgaver, der har været forbundet til selve bygningsdriften af arkivet på Stationsvej i Dragør, der stadig vil være hjemsted for det lokalhistoriske arkiv, men som driftsmæssigt overgår til Dragør Bibliotek: »Det er en god løsning. Det giver museet mulighed for at vende tilbage til kernedriften og det, vi er gode til i forhold til det historiske materiale i stedet for at drive Stationsvej 5 og holde øje med, om vandrørene er i orden, og om alarmsystemerne virker.« Præcis hvordan, omlægningen kommer til at præge den lokalhistoriske del af arkivet, er han dog usikker på. »Vi er i et vadested lige nu, hvor vi ikke kan lægge så mange planer. Så vi skal finde ud af, hvordan vi skal drive det fremover,« fortæller Søren Mentz.

Udvalgsformand: Vi har et ansvar for vores børn på sidste skoledag

UngDragør fortsætter ufortrødent med at stable en stor fest på benene til 9.-klassernes sidste skoledag. Udvalgsformand Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) minder om, at forældre har et stort ansvar for, at de unge får en god afslutning på sidste skoledag. Og at det derfor er ærgerligt, at der er opstået et parallelt arrangement.

Der er en grund til, at man i Dragør Kommune har haft fokus på at skabe en anden kultur omkring sidste skoledag for 9.-klasserne og generelt har haft fokus på at ændre alkoholkulturen blandt unge.

Det forklarer Henrik KjærsvoldNiclasen (V), formand for Børn-, Borger og Velfærdsudvalget.

I 2024 viste ungeprofilundersøgelsen i kommunen, at næsten halvdelen af 9.-klasseseleverne havde været fulde

Bekymrede forældre

Ingen kommentar fra privat arrangør

Dragør Nyt er bekendt med navnene på de private arrangører, der står bag festen på Tømmerupvej. Men da de ikke er vendt tilbage på avisens henvendelser med uddybende spørgsmål om festen, bliver de ikke nævnt ved navn i artiklerne.

inden for de sidste 30 dage, hvilket er et godt stykke over landsgennemsnittet på 40 procent og langt over gennemsnittet i Europa, der ligger på 13 procent.

I 2025 var andelen af unge i Dragør, der har været fulde, samlet set faldet med godt ti procent. For 9.-klasserne gjaldt det nu, at 40 procent havde

Kun 14 procent af eleverne i 9. klasse i Dragør siger, at de ikke må drikke for deres forældre. Samtidig fortæller 52 procent af dem, at sidste gang, de fik alkohol, så fik de det fra deres forældre. Sådan lyder det i Ungeprofilundersøgelsen i Dragør Kommune fra 2025. Dragørs forældre er altså delte i spørgsmålet om, hvorvidt det er okay eller ej at drikke meget alkohol og blive fuld til fester. Dragør Nyt har dog været i kontakt med forældre, som er meget bekymrede for, at en planlagt alternativ fest på 9.-klassernes sidste skoledag trækker. De oplever, at det er på grund af muligheden for indtagelse af alkohol. Og at det sætter fællesskabet under stort pres. De understreger, at de er glade for at bo i en kommune, hvor politikerne har afsat 133.000 kroner til en fest for 9.- og 10.-klasserne. En fest, der varer helt til midnat, byder på mad, liveoptræden og dj – men ingen alkohol. Forældrene hævder, at selv om festen på Tømmerupvej først starter klokken 23, er der risiko for, at de unge går fra den kommunale fest meget tidligere for at gøre sig klar. Hvilket også skete på sidste skoledag sidste år, hvor der var en privat fest i den gamle by, som trak i de unge, før den kommunale fest var forbi.

Forældrene er også bekymrede for, at ved, hvem der står bag den private fest på Tømmerupvej. Og de føler sig utrygge ved, at et firma som Rive Event er involveret.

At valget mellem den kommunale og den private fest kan skabe splittelse og gruppepres mellem de unge er også en stor bekymring. Flere forældre giver deres børn lov til at melde sig til den private fest, selv de grundlæggende er imod, at der er opstået en alternativ fest.

Ingen har ønsket at stille op med navn, hvilket Dragør Nyt også tidligere har oplevet, når vi har talt med forældre om alkoholkulturen blandt unge i Dragør. Det er et sårbart emne – og mange ønsker af hensyn til deres børn ikke at blande sig i en offentlig debat.

Men har du argumenter for eller imod en privat fest som konkurrent til en kommunal fest på sidste skoledag? Så skriv til os på redaktion@dragoer-nyt.dk

drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed de sidste 30 dage, og 46 procent havde prøvet at være fulde. At skabe fællesskab og fester, hvor alkohol ikke er i fokus, har derfor både i fester i ungdomsklubben og på sidste skoledag været i fokus. UngDragør er den udøvende par t, men det er politikerne, der har lagt rammerne og blandt andet prioriteret at afsætte over 130.000 kroner til netop en sidste skoledagsfest – Final Bell – onsdag den 13. maj i år.

»Final Bell er først og fremmest tænkt som en fælles afslutning på folkeskolen for alle Dragørs afgangselever. Det handler om fællesskab, om at fejre en vigtig milepæl sammen – og om at skabe en fest, hvor man ikke behøver alkohol for at være en del af fællesskabet,« forklarer Henrik KjærsvoldNiclasen.

Kommunen kan skabe rammerne – forældrene skal bakke op Han peger på, at en undersøgelse blandt de unge i Dragør også har vist, at næsten halvdelen ikke ønsker, at alkohol skal være en del af en fælles fest. Så mange af de unge bakker altså op om et alkoholfrit koncept. Men udvalgsfor-

manden mener også, at forældrene har et stort ansvar i den sammenhæng.

»Vi ved fra både forskning og sundhedsdata, at Danmark generelt har en stærk alkoholkultur blandt unge. Derfor giver det god mening, at vi som kommune arbejder med at skabe alternativer, hvor fællesskab og fest ikke er afhængig af alkohol. Kommunen kan skabe rammerne, men i sidste ende er det os voksne – forældre og andre omkring de unge – der er med til at sætte retningen. Sidste skoledag er ikke kun en fest for de unge, det er også en aften, hvor vi som voksne har et fælles ansvar,« siger han.

Henrik Kjærsvold-Niclasen er derfor heller ikke glad for, at han fra flere sider er blevet gjort opmærksom på, at der florerer en invitation til en alternativ fest på Tømmerupvej. Her er der angiveligt alkohol involveret.

»Det er klart, at det er ærgerligt, hvis der opstår parallelle arrangementer, som kan trække unge væk fra den fælles fest. Men det ændrer ikke på, at vores fokus fortsat er at skabe den bedst mulige fælles ramme i Dragør,« siger han.

Nu skal du komme hjem

Han understreger, at UngDragør er i gang med at stable et fantastisk arrangement på benene, og det fortsætter de selvfølgelig med. Og han håber meget på, at forældre til alle, der går i 9. klasse på Dragørs skoler lige nu, vil bakke op og ikke er bange for at sætte grænser for deres børn.

»Sidste skoledag starter jo tidligt om morgenen – mange unge er i gang alle-

Alkohol skader børn og unges hjerner

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år slet ikke drikker alkohol. Anbefalingen gives på baggrund af forskning, der viser, at børn og unge er mere sårbare over for alkohols skadelige virkning. Særligt fordi deres hjerner ikke er færdigudviklede, før de er 25 år. De hjernefunktioner, der påvirkes, er blandt andet hukommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog. Alkohol påvirker også børn og unges risikovillighed i særlig grad og giver øget risiko for risikofyldt seksuel adfærd. Der ses også en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvskade, selvmordstanker og selvmord.

En opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der fra 2010–2019 årligt døde 14 unge mellem 15 og 25 år på grund af alkohol. Kilde: www.sst.dk

Ny dagrekord for støjog lugtklager over lufthavnen

Borgergruppe modtog 1.700 klager på en enkelt dag – lufthavnen peger på usædvanlige vejrforhold, og at mange klager flere gange, men erkender samtidig støj- og forureningsudfordringer.

Søndagsidyllen blev brudt af støj- og lugtgener i adskillige hjem på Amager den 8. marts i år. Her blev der ifølge borgergruppen »Borgere mod lufthavnsforurening«, der samler lufthavnskritiske beboere fra de tre kommuner på Amager, slået nye klagerekord i appen »Miljømåler CPH«. 978 støjklager og 801 klager over lugt blev det til i løbet af søndagen. Borgergruppen kobler andelen af klager sammen med den vækst, lufthavnen gennemgår – og som måned efter måned fører til nye rekorder i antallet af passagerer. Det får gruppen til at protestere i en pressemeddelelse. »Politikerne er efterhånden enige om, at vi i Danmark skal have rent drikkevand. På Amager drømmer vi også om ren luft fri for sundhedsskadelige partikler og ikke mindst mindre støj. Begge dele påvirker

vores helbred i negativ retning. Lufthavnen er nu ejet af staten, og vi håber, at politikkerne vil finde en bedre balance og nogle løsninger, så både lufthavnen og vi kan blive boende på Amager, hvor mange i øvrigt er født og opvokset,« siger Louise Raaschou Petersen, som er talsperson for Borgere mod Lufthavnsforurening, i pressemeddelelsen.

Hele Amager Appen er udviklet af Borgere mod Lufthavnsforurening. Borgergruppen peger selv på, at sydøstlig vind også bringer forurening fra andre lande ind over Amager. »Men mange borgere på Amager er ikke i tvivl om, at den heftige støj af hyletoner, brummen og den kraftige lugt af fuel stammer fra lufthavnen,« hedder det i udmeldingen fra gruppen.

»Lufthavnens forurening bliver ofte fremstillet som et lokalt problem, men virkeligheden er, at forureningen breder sig over hele Amager, da vinden transporterer både støj, lugt og sundhedsskadelige partikler mange kilometer ind over øen. Det er ikke rimeligt, at CPH’s

vækstambitioner vægtes højere end hundredtusindvis af borgeres sundhed og livskvalitet,« siger Louise Raaschou Petersen i pressemeddelelsen.

Hos Københavns Lufthavn erkender man, at der

var et meget højt antal klager 8. marts. Antallet, som lufthavnen har modtaget, harmonerer ikke med det, borgergruppen oplyser, men det skyldes ifølge lufthavnen, at man i appen kan vælge, om klagen kun skal

registreres i appen, eller om den også skal sendes til lufthavnen, der så sender dem videre til Miljøstyrelsen.

Vindretningen betyder meget

Dragør Nyt har bedt om et

Sundhedsstyrelsen: Lav aftaler med dit barn

Du skal lære dit barn mange ting, men ikke at drikke. Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen, der har lavet undersøgelser, som viser, at børn drikker mere, hvis deres forældre giver dem lov. Børn af forældre, der synes, at det er okay, de drikker, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er helt forkert.

Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor forældre til at tage stilling til, hvornår deres barn må begynde at drikke, have en dialog og faste aftaler. Rammerne betyder, at børnene drikker mindre.

Her er Sundhedsstyrelsens 10 gode råd til dialogen:

1. Tag stilling til, hvornår dit barn må begynde at drikke.

2. Lav aftaler – og følg op på dem.

3. Lav aftaler om hjemkomsttidspunkt.

4. Lav aftaler med andre forældre.

5. Tilbyd hjemtransport.

6. Tal løbende med dit barn om fester og alkoholforbrug.

7. Tal om at sige fra i forhold til alkohol.

8. Undlad at servere alkohol for den unge.

9. Vær en god rollemodel ved at begrænse dit eget alkoholforbrug.

10. Fortæl, at dit barn altid kan komme til dig med sine problemer.

rede fra klokken 7 eller 8. Derfor synes jeg faktisk godt, man som forælder kan sige til sit barn, at når klokken nærmer sig midnat, så skal du komme hjem. Hvis man har været en del af fællesskabet i 15–16 timer, så har man da haft en fantastisk sidste skoledag,« siger han og fortsætter:

»Jeg kommer aldrig til at blande mig i, hvis unge – med deres forældres opbakning – deltager i en privat fest. Men personligt har jeg bare svært ved at se værdien i, at et 15–16-årigt barn ved midnatstid skal videre til en fest i Kastrup, hvor alkohol er en del af rammen,« siger han.

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børn-, Borger og Velfærdsudvalget vil og kan ikke blande sig i, hvad forældre giver deres børn lov til på sidste skoledag. Men han har meget svært ved at se, hvad det kan gavne, at sende sin 15–16-årige afsted til en fest med alkohol til klokken tre om natten. Og han mener, flere forældre bør tage ansvar og ikke være bange for at sætte nogle rammer. Privatfoto

interview med lufthavnen om udfordringerne med støj- og lugtgener, men lufthavnen har alene sendt skriftlige svar på en række spørgsmål. I svarene anerkender Maria Skotte, der er lufthavnens direktør for bæredygtighed, »fuldt ud, at en lufthavn både lugter og larmer«. Men hun henviser til vejrforhold frem for antallet af operationer i lufthavnen –både på den pågældende dag og generelt.

»Klager over lugt og støj hænger i langt højere grad sammen med vindretningen end med aktiviteten i lufthavnen. Den pågældende søndag kom vinden fra sydøst, så luften blæste ind over beboelsesområder, og vi fik 1.039 klager fra 324 personer. Søndagen før klagede 21 personer, da vi havde samme flyaktivitet, men en mere sædvanlig vindretning ud over Øresund,« skriver hun

og peger på en udfordring om, at appen bliver brugt meget af enkeltpersoner: »Vi tager det alvorligt, når vores naboer på Amager føler sig generet, og vi er glade for, at borgergruppen med sin app har gjort det endnu nemmere at henvende sig til os, når det sker. Derfor ærgrer det os, at nogle bruger appen til at klage i et omfang, der slører billedet. Sidste år kom næsten 30 procent af alle klager fra de samme 10 personer, og én enkelt person sendte 2.430 klager – det svarer til over seks klager hver eneste dag året rundt. Det svækker troværdigheden og gør det svært at bruge henvendelserne i vores arbejde for at nedbringe forurening.«

Selve forureningen er ellers nedbragt, skriver hun og peger på en række tal og tiltag: »De seneste tre årtier er antallet af støjplagede boli-

ger omkring lufthavnen faldet med 83 procent. Og vores beregninger viser, at udledningen af ultrafine partikler fra flyene sidste år var 28 procent lavere end i 2019, selv om der var mange flere rejsende. Det skyldes, at flyene er blevet mere moderne, så de både støjer mindre og bruger mindre brændstof. Det er en god og vigtig udvikling, som kun vil fortsætte. Samtidig gør vi selv en række indsatser for at mindske flyenes forurening yderligere. Blandt andet tilskynder vi piloterne til kun at bruge én motor til taxikørsel, og så snart flyene ankommer, bliver de koblet til vores centrale el- og varmeforsyning, så de kan slukke hjælpemotoren. Som den første lufthavn i verden bruger vi nu varmefølsomme kameraer og kunstig intelligens til at holde øje med, at hjælpemotoren kun kører, når det er nødvendigt.«

Borgere mod Lufthavnsforurening

Borgere mod Lufthavnsforurening er en lokal borgergruppe, der kæmper for at begrænse lufthavnens støj- og partikelforurening. Gruppen er ikke imod lufthavnen, men imod den udvidelse af operationer, der er planlagt og udsigten til mere støj- og partikelforurening i lokalmiljøet. Gruppens ønske er, at lufthavnen skal leve op til de samme miljøkrav omkring støj- og partikelforurening, som gælder for andre virksomheder i Danmark.

Borgere mod Lufthavnsforurening opfordrer politikerne på Christiansborg til at:

• Stille krav til at lufthavnen nedbringer støj, lugt og partikelforurening.

• Sikre gennemsigtige målinger af luftforurening og indføre et varslingssystem ved høj partikelforurening, inklusiv ultrafine partikler.

• Sætte loft over antal fly i døgnet og et stop for natflyvninger.

• Begrænse fragt- og transitflyvninger.

Udstilling af teknologi

skal gøre ældre mere trygge

Velfærdsteknologi som robotstøvsugere, digital træning og skærmbesøg er kommet for at blive på ældreområdet. Men nu skal en ny udstilling af såkaldte velfærdsløsninger på Wiedergården gøre de ældre mere trygge.

Velfærdsteknologi er nødvendig i ældreplejen. Ikke mindst i en tid, hvor vi ser et stigende antal ældre og en samtidig mangel på plejepersonale. Sådan lyder holdningen blandt politikere i hele landet – også i Dragør. For på tværs af partiskel i kommunalbestyrelsen er der enighed om, at velfærdsteknologi – i hvert fald hvis den bruges rigtigt – kan frigøre hænder til de vigtigste omsorgsopgaver og til de svageste ældre.

At de ældre og deres pårørende kan have en lidt anden holdning til dette, skal man ikke have gået til mange vælgermøder i Dragør eller læst mange udgaver af Dragør Nyt for at vide.

Dette er en af grundene til, at Ældre- og

Sundhedsudvalget netop har besluttet at lave en udstilling af velfærdsteknologi på Wiedergården.

Idéen til udstillingen skal ses som en del af den borgerintroduktion til de teknologiske løsninger, man ønsker i kommunen.

Og den opstod på et temamøde for kommunalbestyrelsen og ældrerådet med oplæg af Kommunernes Landsforening tilbage i oktober sidste år.

Præcist hvordan og hvornår ligger endnu ikke fast. Det skal forvaltningen nu lægge

arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Vi fylder 120 år

Lørdag den 21. marts kl. 17.30

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

GALLAFEST

Med inspiration fra tidsrejsen er vi nu nået frem til det fjerde og afsluttende fødselsdagsarrangement – som naturligvis fejres med manér. Vi har sat alle sejl til for at skabe en uforglemmelig aften – en gallafest med alt, hvad hjertet kan begære. Det er lykkedes os at samle et helt særligt kokketræf, hvor Beghusets egen dygtige køkkenchef, Peter Almén, får selskab af markante profiler fra den danske madscene: Jesper Vollmer, tidligere køkkenchef for Kongehuset, Phillip Haudet, tidligere af Piere Andrè – nu for Kongehuset og Betina Repstock, tidligere køkkenchef på Restaurant Alberto, Royal Hotel og nu køkkenchef på Marienborg. Der laves en 4-retters-menu og der kan, til en særlig favorabelt pris, tilkøbes en lækker vinmenu tilpasset menuen

Aftenen byder også på officiel fejring, når borgmester Kenneth Gøtterup deltager og har lovet at holde en lille fødselsdagstale for vores gamle og stolte forening.

Efter middagen står orkestret Blå Kant klar til at spille op til fest og dans, så vi sammen kan runde jubilæet af på bedste vis.

Der vil blive solgt lodder med mulighed for at vinde en af de mange fine fødselsdagsgaver.

Kun 495 kr. pr. deltager

Tilmelding på vores hjemmeside www.borgerforening.dk

Søg støttemidler til kultur- og fritidsliv

Dragør Borgerforening uddeler hvert år støtte til klubber og foreninger i Dragør.

Det samlede beløb, der uddeles, svarer til 50% af det indbetalte kontingent til borgerforeningen.

Der kan søges om støtte ved at sende en motiveret ansøgning til e-mail: legater@borgerforening.dk

Husk at angive jeres bankoplysninger, så vi nemt kan overføre det ansøgte beløb, hvis I bliver udvalgt

en plan for, efter at politikerne har godkendt forslaget.

Men tanken er, at borgere, der bliver visiteret til velfærdsteknologi, skal kunne komme forbi Wiedergården og se og høre mere om den teknologi, de har udsigt til at få inden for dørene.

Det kan lige nu være for eksempel robotstøvsugere, elektronisk dørlås eller telemedicinske løsninger til hjemmemonitorering af KOL eller hjertesygdomme.

På sigt overvejes også at indføre digital træning for borgere i genoptræning og måske endda skærmbesøg til enkle opgaver som at påminde en borger om at tage medicin i stedet for hjemmebesøg.

»Formålet med udstillingen er at give borgere kendskab til løsningerne i god tid, inden man visiteres til disse. Det håber vi vil mindske en eventuel frygt for nye teknologi, at man kan se løsningerne i funktion. Her er Wiedergården jo et oplagt sted at etablere et udstillingslokale,« lyder det fra Jan Madsen (C), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.

Han henviser til, at Ældrerådet også

ældre mere trygge ved at få tekniske løsninger ind i hjemmet. Arkivfoto.

i et høringssvar bakker op om idéen om en teknologiudstilling. Rådet peger på, at udstillingen bør have åbent flere weekender i løbet af året og både præsentere de løsninger, der allerede bruges nu - og de, der planlægges. Så de er forberedt på fremtiden og kan sætte sig ind i teknologien, mens tid er.

En rute snor sig med sine helt egne egenskaber og længde. Nogle passer perfekt ind mellem skole og venner, mens andre passer ind ved siden af familie og fritidsinteresser.

Det vigtigste for os er, at ruten passer til dig og din hverdag.

Som omdeler tjener du dine egne penge. Penge, der giver dig muligheder og ikke mindst frihed til at gøre det, der betyder noget for dig.

Men frihed handler om mere end penge. For hos Omdeler tror vi på tillid, frihed og fleksibilitet. Du har ansvar, men du står aldrig alene. Du er din egen chef i trygge rammer, hvor hjælpen er tæt på dig og din rute.

Det giver dig erfaring, ansvar og frihed. Nu og senere.

»Ældrerådet er bekymret for at borgerne først bliver visiteret til en vældfærdsteknologisk løsning, når borgeren har mistet evnen til at sættes sig ind i nye løsninger,« lyder det blandt andet i høringssvaret. Til september skal der i øvrigt afholdes Ældretopmøde i kommunen, og her er det også planen at have en udstilling med velfærdsløsninger og hjælpemidler.

118.000 kroner uddelt til frivilligt socialt arbejde

Så er der uddelt penge til frivilligt socialt arbejde i Dragør Kommune, og den nystiftede forening »Hey, har du snakket med bedste?« fik 50.000 kroner.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Som en del af den nye Ældrelov, der trådte i kraft sidste år, skal kommunalbestyrelsen samarbejde med frivillige organisationer og foreninger på ældreområdet. Og Dragør Kommune har i forvejen tradition for at uddele midler til frivilligt socialt arbejde. I den forbindelse har Ældre- og Sundhedsudvalget netop fordelt de penge, der var afsat til formålet i år. Nemlig godt 118.000

kroner. Penge blev givet fra puljer, der var afsat efter to forskellige lovgivninger –Lov om Social Service § 18 og Ældrelovens § 7. Ældre- og Sundhedsudvalget havde modtaget ansøgninger om støtte for i alt 417.000 kroner fordelt på 18 ansøgninger. Så det var ikke alle, der kunne få støtte, eller som fik det beløb, de havde ønsket sig. Det største beløb på 50.000 kroner gik til den lokale og nystiftede forening »Hey, har du snakket

Socialdemokrater

med bedste?«, der især vil arbejde for at skabe mere liv og nærvær for de ældre på Enggården gennem for eksempel højtlæsning, spilaftener og andre aktiviteter. Støtteforeningen Aktivitetshusets Venner fik 25.000 kroner. Og derudover fik otte andre frivillige organisationer – fra Ældre Sagen, Cykling uden Alder til Besøgstjenesten og Landsforeningen Mistet Barn mellem 3.000 og 9.500 kroner.

vil have klimaaftryk markeret på politiske beslutninger

Det skal undersøges, om man kan lave en opgørelse af det klima- og miljømæssige aftryk på forskellige opgaver inden for By-, Klima- og Miljøudvalgets område.

Af Tim Panduro

Fremover skal klimaaftrykket være en fast del af dagsordenen, når By-, Miljø- og Klimaudvalget vurderer de sager, der bliver fremlagt. I hvert fald hvis det står til Socialdemokratiet. Partiet –der sidder på formandsposten i udvalget – har netop fået vedtaget et forslag om,

at forvaltningen skal undersøge muligheden for kort at vurdere alle relevante sagers konsekvenser på miljø og klima.

»Det er vigtigt at få synliggjort, hvilket impact for klimaet en beslutning har. Både når en beslutning kan give en CO2-besparelse, og når en løsning er mere sort end en anden,« siger Nicolaj

Bertel Riber, der er formand for udvalget.

I forvejen vurderer forvaltningen, hvilke indflydelse, der er på økonomi og personale – og Nicolaj Bertel Riber håber, at klima- og miljøaftryk kan blive tilføjet på samme måde. »Det behøver ikke at være en stor forklaring. Bare en linje,« siger han.

Nye farver og rækkehuse i gården: Her er planerne for Dragørhjørnet

Den blå farve forsvinder fra den markante bygning, hvis projektudviklere får deres vilje – nu er det første planarbejde sat i gang til det, der skal blive et seniorbofællesskab.

Dragørhjørnet står foran store forandringer.

Den markante blå bygning, der siden 1957 har budt folk velkommen til Dragør med sin placering på hjørnet ved Kirkevej og Stationsvej, skal moderniseres i en grad, så den vil blive nærmest uigenkendelig.

I hvert fald hvis det står til bygningens ejer, der har sendt et projekt ind til Dragør Kommune.

Torsdag vedtog Klima-, By- og Erhvervsudvalget at sætte gang i en såkaldt startredegørelse for en ny lokalplan for Dragørhjørnet. Det er i grove træk de indledende manøvrer til en lokalplan, der i sidste ende kan være grundlaget for ombygningen.

Ønsket er at modernisere og ombygge bygningerne med nye boliger og rækkehuse i to etager i gården.

Projektmagerne vil blandt andet udvikle ejendommen til et seniorboligfællesskab med 20 nye seniorboliger og forbedret tilgængelighed til seks eksisterende boliger.

En ny tagetage skal desuden rumme boliger.

Ifølge et oplæg fra Dragør Kommunes forvaltning vil de nye rækkehuse ligge i skel tæt på nabobebyggelse på Linde Allé på samme placering, hvor garagerne ligger i dag. Rækkehusene

vil være højere end garagerne, hvilket kan medføre skyggegener, dog kan højden også hindre indbliksgener fra den boligblok, der ligger ud til Stationsvej.

Passer til traditionel byggestil

Et enigt By-, Miljø- og Klimaudvalg har vedtaget startredegørelsen på anbefaling fra forvaltningen, der lægger en positiv vurdering af projektet til grund for at arbejde videre med det.»Hvis projektet opføres i henhold til skitseprojektet, vil det skabe et byggeri som er bedre i overensstemmelse med den omkringliggende bebyggelse, og en ekstra tagetage vil arkitektonisk også passe godt til en mere traditionel byggestil og de omkringliggende huse, som alle har røde tegltage. Det bliver også muligt at skabe et pænere torv med mere lys og byliv på grund af de nye lejligheder,« hedder det i dagsordenen til udvalget, hvor forvaltningen dog også peger på et par svagheder. »Rækkehusene i gården vil være udfordret i henhold til dagslys og kan

være generende for naboerne på Linde Allé på grund af den forøgende højde i skel. Dog kan de også skærme for indblik.«

Startredegørelsen er langt fra ensbetydende med, at projektet bliver til

noget. Den skal blot danne grundlag for det videre arbejde med et lokalplansforslag, der efter en høringsrunde enten vil blive forkastet eller danne grundlag for det videre arbejde med projektet.

Vi holder ekstra åbent i påsken

Fra 1. april til 6. april kan du sammen med din familie og venner nyde vores lækre påskefrokost. Vælg mellem en påskemenu med 4 serveringer eller à la carte, både til frokost og aften. Book bord via QR-koden eller ring. Læs mere på Beghuset.dk Varmt velkomne! Peter & Peter

Lang vej før byudvikling kan

blive til virkelighed i Søvang

Søvang Development har købt to ejendomme, som folkene bag håber kan blive hjemsted for op til 2.500 boliger – men støjregulativer står i vejen, og både borgmester og udvalgsformand er skeptiske.

Med opkøbet af to landejendomme på Fælledvej 200 og 220 i Søvang i juli sidste år satte udviklingsfirmaet Legetøjsfabrikken ApS penge bag nogle store tanker for et nyt, stort boligområde. Virksomheden købte de to ejendomme for i alt 24,9 millioner kroner, og fik – ud over bygningerne – ifølge tinglysningen ejerskab over 166.785 kvadratmeter jord. Tinglysningen kom kort efter, at udviklingsfirmaet havde stiftet selskabet Søvang Development. Planerne er ifølge en aktindsigt, som Dragør Nyt har fået hos Dragør Kommune, at udvikle området til at omfatte mellem 2.000 og 2.500 boliger på de opkøbte jorde og anden jord, som udviklerne ifølge en mail

fra borgmester Kenneth Gøtterup (C) til kommunalbestyrelsens medlemmer har option på. Konservativt sat kan det betyde en befolkningsvækst på 3–5.000 mennesker. Til sammenligning har det nuværende Søvang ifølge Trap Danmark 1.752 indbyggere. Hvis sådan et projekt fuldføres, vil det betyde, at der skal tænkes flere daginstitutioner, skoler, busser og muligheder for ældrepleje ind i et projekt, der kan øge Dragør Kommunes indbyggertal med i omegnen af en tredjedel. Støj står i vejen Håndværksfirmaet Iver Entreprise holder til på Fælledvej 220, og f irmaets ejer Kristian Chemnitz Iversen er involveret i projektet. Den 27. januar holdt han på sit eget initiativ møde med flere chefer fra Dragør Kommunes tekniske forvaltning for at orientere om tankerne, og mandag den 9. februar fulgte han op med et møde med borgmester Kenneth Gøtterup. I begge tilfælde blev udvik-

leren ifølge mødereferater orienteret om, at arealet ligger inden for støjkonsekvensområdet, hvor der ikke må bygges boliger.

»I konsekvens af dette indgår Dragør Kommune ikke i konkret udviklingsarbejde eller sagsbehandling af et boligudviklingsprojekt. Det vil kræve en lovændring af støjkonsekvenszonen, hvis Dragør Kommune skal arbejde for planlægning af boliger,« skrev borgmesteren efterfølgende i en orientering til samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Kristian Chemnitz Iversen er da også opmærksom på problematikken. I mailen, hvor han bad om mødet med borgmesteren, skriver han, at projektmagerne har haft kontakt til ministeren for Byer og Landdistrikter Morten Dahlin (V).

»Vi har fra arbejdsgruppen omkring projektet løbende orienteret Morten om udfordringerne ved at bygge på Amager, særligt for at få løst planudfordringerne bundet op på blandt andet

Ny legeplads på havnen skal fortælle historien om Dragør

En million statskroner skal betale for legepladsen, der forventes at stå klar i år – byens børn og unge skal komme med ideer til legemuligheder på stedet.

Af Tim Panduro Hvordan kan man omsætte kål og kikkenborge, handelsskibe og hollandsk fortid til en legeplads, som børn har lyst til at bruge?

Det skal forvaltningen i Dragør i samarbejde med legepladskonstruktører og kommunens børn og unge finde ud af den kommende tid.

På den seneste finanslov fik Dragør Kommune blandt andet en million kroner til en ny legeplads med fokus på kulturarv, og nu skal arbejdet med at få den udformet sættes i gang – for pengene skal bruges i 2026, hvis bevillingen ikke skal forsvinde.

Legepladsen forventes at blive sat op på græsarealet ved Dragør Havn i nærheden af skaterbanen, hvor der i forvejen er lege- og motionsredskaber.

Dragør Kommunes forvaltning har lavet et rids over temaerne. Fokus skal ligge på Dragør som skipperby, men »så vidt det er muligt inden for den økonomiske ramme, vil legepladsen også understøtte fortællingen om Store Magleby, herunder Hollændernes ankomst til landsbyen og udviklingen som forrådskammer for Kong Christian 2.,« hedder det i den indstilling, der er foreløbigt politisk vedtaget.

Når kommunen har lavet et projektoplæg, skal det sendes i udbud hos legepladskonstruktører, der så

kan komme med forslag til anlægget.

lufthavnen,« hedder det i mailen, som er en del af Dragør Nyts aktindsigt. Støjkonsekvenszonen skyldes støj fra lufthavnen, og den giver meget ringe manøvremuligheder for Dragør Kommune for at tillade boligprojekter.

I efteråret 2024 skød Plan- og Landdistriktsstyrelsen et forslag om ældreboliger i den yderste kant af støjkonsekvenszonen ned, og tanker om at erstatte den da nedlagte daginstitution på Harevænget med boliger er også blevet stoppet af hensyn til støj – selv om institutionen ligger midt i et villakvarter.

Skeptiske politikere

Både borgmester Kenneth Gøtterup og Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget i Dragør Kommune, ser med skepsis på projektet.

»Det er ikke noget, vi har brugt særlig lang tid på,« siger Nicolaj Bertel Riber.

»Det er dejligt, at der er visioner for Dragør, men tankerne er ikke realistiske. Som reglerne er nu, tror jeg ikke på

der er lovmæssig hjemmel for at kunne gennemføre, og arealet er omfattet af støjkonsekvenszonen, hvor boligudvikling ikke må finde sted. Det er således ikke en sag, der anvendes forvaltningsmæssige ressourcer på eller politiske ressourcer på fra mit perspektiv. Jeg har dog henvist borgeren til muligheden for, at han selv orientere alle partier, hvis han ønsker dette.« projektet. Jeg ser gerne, at vi får muliggjort boligudvikling i Dragør, men hvis det skulle kunne lade sig gøre, ville det ikke blive der, og i en langt mindre målestok,« siger udvalgsformanden.

I en skriftlig kommentar hedder det fra borgmesteren, at: »En borger har over for mig fremlagt egne planer for udvidelse af Søvang med en helt ny bydel. Det er ikke et projekt,

»Vi vil skabe noget, der ikke er lavet andre steder«

Arkitekt Anders Lendager har store ambitioner for det skitserede boligområde i Søvang – men understreger, at det er i en meget tidlig udviklingsfase.

Af Tim Panduro

Der er stadig mest af alt tale om indledende overvejelser i forhold til det boligområde i Søvang med op mod 2.500 boliger, som en aktindsigt hos Dragør Kommune viser er under udvikling ved Kalvebodvej og Fælledvej.

Det fortæller Anders Lendager, der er arkitekt og en del af gruppen bag projektet på et areal mellem Fælledvej og Kalvebodvej.

»Det er meget tidligt i projektet i forhold til at tale om det. Vi har set et potentiale i at få skabt noget i et område, hvor der mangler en kritisk masse for at få grundlag for en infrastruktur med busser eller andre former for transport,« siger han og peger på, at en øget boligmasse vil give grundlag for institutioner, skoler og indkøbsmuligheder.

Forude ligger dog en stor hindring. Planlovgivning og lufthavnsstøj gør det umiddelbart ikke muligt at bygge på området. Det er man opmærksomme

på i projektgruppen, fortæller Anders Lendager.

»Der skal ændres på nogle grænser, og der skal laves forandringer i Planloven, og det er helt uden for vores indflydelse. Så vi må vente på udviklingsplanen for lufthavnen og forskellige støjmålinger,« siger han.

Hvis projektet bliver til noget, lover han dog, at det bliver et banebrydende projekt.

»Vi vil skabe noget, der ikke er lavet andre steder, med huse af biogene materialer og lavest mulig CO2-udledning, uden at det bliver et rent eksperimentarium for nye materialer. Vi vil skabe positiv forandring – og ikke bare lave et udviklingsprojekt for at skumme fløden. Det er meget ambitiøst, men derfor er vi også forsigtige med at tale om det så tidligt i processen,« lyder det fra arkitekten.

Markant arkitekt

De tanker ligger godt i tråd med den 49-årige arkitekts generelle virke.

Anders Lendager er en af de mest markante danske arkitekter, når det handler om bæredygtighed, upcycling og cirkulær tankegang – der blandt andet indebærer genanvendelse af materialer.

Hans tegnestue arbejder både med nybyggeri og transformation af eksisterende bygninger. Tegnestuen står blandt andet bag Danmarks højeste træbygning Træ i Aarhus, et stort boligkvarter med 215 huse i jyske Lisbjerg, der er opført i træ og genanvendte materialer, et fælleshus på Grønttorvet i København, hvor der blandt andet er genanvendt store mængder beton fra det foregående byggeri på stedet og Ressourcerækkerne i Ørestad Syd. Her er de 92 lejeboliger opført i genanvendte materialer og med et betydeligt lavere CO2-aftryk, end man normalt oplever i nybyggeri.

Formanden for By-, Miljøog Klimaudvalget Nicolaj

Børn og unge i lokalområdet skal involveres i planlægningen, men præcis hvordan det skal ske, er endnu ikke på plads. Forvaltningen foreslår dog, at der skal laves et bedømmelsesudvalg bestående af formændene for henholdsvis udvalget for erhverv, turisme, kultur og fritid samt udvalget for by, miljø og klima, forvaltningen samt repræsentanter for brugere af legepladsen.

Bertel Riber (A) er glad for, at projektet kan sættes i gang – og for inddragelsen af børnene. »Det er vigtigt. Hvis ikke, forvaltningen havde skrevet, at børn og unge skulle inddrages, ville jeg selv have foreslået det,« siger han.

Tidligere projekt kuldsejlede i Søvang

Lind & Risør forsøgte sig med et boligprojekt i Søvang i 2022. Det blev ikke til noget på grund af støjregler.

Af Tim Panduro

Når en gruppe udviklere under navnet Søvang Development foreslår op til 2.500 nye boliger på et areal ved Fælledvej 200, er de t ikke første gang, at området er mål for boligplaner. I 2022 udviklede arkitekt- og byggef irmaet Lind & Risør et projekt på 147.000 kvadratmeter jord ved Fælledvej 200. Projektet omfattede 58 villagrunde, 76 rækkehuse og 32 seniorboliger.

Udviklerne mødtes også dengang med borgmester Kenneth Gøtterup og Dragørs forvaltning og fik en melding om, at der lovgivningsmæssigt ikke var mulighed for at bygge på området, men at kommunen overordnet havde ønsker om at få revideret støjzonerne, så der blev plads til mere boligbyggeri – dog uden at tage konkret stilling til projektet.

Området er omfattet af Støjcirkulæret og Fingerplanen, der dækker hele det storkøbenhavnske område. Støjcirkulæret findes dels for at hindre, at borgere bliver støjbelastede – men ifølge det mundret betitlede dokument »Vejledning til Bekendtgørelse om landsplandirektiv for arealer til erhverv i Tårnby Kommune og Dragør Kommune inden for støjrestriktionsområdet omkring Københavns Lufthavn i Kastrup«, udstedt af Bolig- og Planstyrelsen, skyldes det

også et hensyn til lufthavnens udvikling.

»Udlæg af ny byzone inden for støjrestriktionsområdet omkring Københavns Lufthavn i Kastrup er ikke muligt ifølge Fingerplan 2019 og Støj-

cirkulæret. Dette skyldes, at støjrestriktionsområdet blandt andet skal sikre, at der ikke planlægges for ny byudvikling tæt på lufthavnen, herunder nye boliger, der kan påvirke lufthavnens miljøgodkendelse og herved dens drifts- og udviklingsmuligheder,« hedder det blandt andet i vejledningen fra 2021.

Meget er dog sket siden. Lufthavnen er i gang med et udviklingsprojekt inden for de eksisterende arealer, og Fingerplanen er under revision med forventet offentliggørelse af resultatet senere i år. Om det får betydning for støjcirkulæret og byggemulighederne i Søvang, er dog endnu ukendt.

»Jeg kan ikke snuppe fundamentalisme«

Mia Tang mener, der er brug for hende i Folketinget. At der generelt er behov for flere politikere med en bred erhvervserfaring, som vil kæmpe for nuancerne. Nogle, der indefra både kender storbyen og den jyske muld, borgerne og virksomhederne, landbruget og fiskeriet – samt ikke mindst lokalpolitik.

Sengetøjet var ikke grønt, og Poul Schlüter hang ikke som idolplakat på væggen i det hjem i Aarhus, hvor Mia Tang voksede op. Her blev der fejret 1. maj og viftet med de røde faner i stedet for.

Men så længe, Mia Tang har været voksen, har hun følt og oplevet sig selv som konservativ. Og selv om hun er glad for sine to nuværende job – som chef for Public Affairs & Kommunikation i interesseorganisationen Danske Maritime og kommunalbestyrelsesmedlem i Dragør Kommune – har hun nu sat alt ind på at få en helt ny og altopslugende post som folketingsmedlem.

Mia Tang har taget tre ugers fri fra arbejde. Den vintertrætte have, et ufærdigt hyldeprojekt, manden og de to teenagesønner måtte finde sig i at passe sig selv, fra det sekund Mette Frederiksen trykkede på valgknappen.

Og så er hun ellers afsted fra tidlig morgen til sen aften for at vise sit ansigt og dele materialer ud i hele Københavns Storkreds, hvor hun stiller op for Det Konservative Folkeparti.

Vil stille nogen til ansvar

Da Dragør Nyt er på besøg ved spisebordet over morgenkaffen, bliver der derfor under hele interviewet sat klistermærker på frøposer. Mia Tangs ansigt kommer på morgenfrue, frøkenhat og kruspersille, mens hun med sit direkte blik og insisterende stemme taler længe og passioneret om sine mærkesager: Grøn realisme, mindre bøvl samt tryghed og orden.

Men inden hun får lov at uddybe mærkesagerne, skruer vi lige tiden tilbage til, hvordan hendes politiske interesse egentlig begyndte. Hun sidder i kommunalbestyrelsen i sin anden periode, og det er tredje gang, hun stiller op til Folketinget. Men hvor kommer det alt sammen fra?

Selv mener hun, at politikeren i hende kommer af de samme ting, der gjorde, at hun allerede i 5. klasse vidste, at hun ville være journalist og har arbejdet med faget siden 1998.

»Der er to ben i det, jeg kan lide ved at være journalist. Det er at formidle den gode historie. Og det er at stille beslutningstagere til ansvar,« lyder det fra Mia Tang.

Allerede i de første journalist­år på TV2 regionerne mærkede hun den politiske interesse vokse. Hun syntes ofte, de politiske forklaringer haltede. At kommunalpolitikerne ikke fik begrundet ordentligt, hvorfor de tog de beslutninger, de gjorde. Og da hun flyttede til København i 2000 og blev politisk redaktør på Christiansborg, forelskede hun sig i Borgen. I magtens sus og det politiske liv. Men også stedet som arbejdsplads. Og det faktum, at man kan være politisk dybt uenige, men samtidig være gode kollegaer og fælles om at ville det bedste for Danmark.

Vil fortælle, hvad hun selv mener

Senere flyttede hun over på den anden side af nyhedsstrømmen og arbejdede med pressearbejde og politisk interessevaretagelse. Og på et tidspunkt under vejs i alt det her – i 2018 for at være præcis – besluttede hun sig for, at den politiske interesse skulle bruges til andet og mere.

»Jeg tænkte, at nu har jeg brugt over 20 år på at fortælle, hvad andre mener. Nu har jeg lyst til at fortælle, hvad jeg selv mener – baseret på en meget bred erhvervserfaring. Jeg havde arbejdet i det private og det offentlige. I forskellige sektorer og forskellige landsdele. Og jeg havde arbejdet med Socialdemokratiet, SF og Venstre. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg var konservativ. Så jeg ringede til De Konservatives partisekretær og sagde: Jeg vil gerne stille op til Folketinget. Har du en ledig kreds?« fortæller Mia Tang og griner lidt af sig selv.

De fleste kandidater arbejder sig nok lidt mere systematisk frem og opad i et parti. Men da hun først havde taget beslutningen, skulle der altså ske noget. Partisekretæren tog hende alvorligt, og de fandt en ledig kreds i Brønderslev, hvor hun har stillet op to gange og har opnået at blive 1. suppleant til Folketinget.

I mellemtiden blev hun også lokalpolitisk aktiv, og hun blev ved det seneste kommunalvalg valgt ind for

Mia Tang (C) er glad for kommunalbestyrelsesarbejdet, men hun drømmer om at få sin daglige gang på Christiansborg. Privatfoto

anden gang i kommunalbestyrelsen i Dragør.

At Mia Tang dog stadig har Folketinget som mål, og at hun er superglad for at få lov til at stille op for Tårnbykredsen, som består af Dragør og Tårnby, og dermed er på stemmesedlen i hele Københavns Storkreds, er der flere grunde til. »Jeg synes simpelthen, jeg kommer med noget erhvervserfaring, som der er brug for. Jeg ved, hvad lovgivning kan betyde ude i erhvervslivet, hvis virksomhederne ikke er taget i ed undervejs. Jeg ved, hvordan man som borger og kommune kan blive klemt, når der kommer lovgivning og opgaver ovenfra, som ikke er gennemtænkt, eller der ikke er sendt ressourcer nok med til at løse. Jeg kender de udfordringer, iværksætterne sidder med. Jeg kender til landbruget og fiskeriet og ved, hvilke barrierer, de har for at være med på den grønne omstilling. Jeg kender til land og til by. Jeg kan tale udlændinge­ og integrationspolitik ud fra fakta, fordi jeg har siddet i Udlændinge­ og Integrationsministeriet midt i en flygtningestrøm. Så jeg synes faktisk, jeg har noget at byde ind med,« lyder det fra Mia Tang.

Dragør vil for tsat være ståstedet Og så er vi tilbage ved valgkampen og de cirka ti timer om dagen, hun p.t. er på benene. For man skal stå tidligt op, når man gerne vil være et kendt og troværdigt ansigt i både Dragør, Tårnby, Københavns og Frederiksberg kommuner. Dele frøposer ud til parcelhusejere og stå klar med smil og materialer på metrostationerne i myldretiden. Hvis hun bliver valgt (eller når hun bliver valgt, som hun selv udtrykker det), vil hun ikke bare skulle sige sit job op, men også opgive sin plads i kommunalbestyrelsen til førstesuppleanten i De Konservative. Hun må gerne blive, men hun mener ikke, det vil være seriøst at gøre, fordi det at være folketingsmedlem ofte er mere end et fuldtidsjob. Til gengæld lover hun fortsat at kæmpe for Dragør

Om Mia Tang

• 53 år

• Uddannet cand.mag i nordisk og italiensk (Aarhus Universitet 1997), journalist (University of Central Lancashire 1998), psykoterapeut (Psykoterapeutskolen 2010).

• Har arbejdet blandt andet for TV2 Østjylland og TV2 Øst og været politisk redaktør på Christiansborg.

• Har været presseansvarlig i Roskilde Kommune og i Udlændingeog Integrationsministeriet.

• Har de seneste seks år arbejdet som chef for Public Affairs og Kommunikation i Danske Maritime.

• Sidder i kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti i Dragør Kommune i sin anden periode.

• Bor i Søvang med sin mand Klaus, deres to sønner på 15 og 17 og deres to katte og tre høns – og en mor i nabohuset.

Hvordan vil det være at skulle sidde i Folketinget og træffe beslutninger, som måske er de rigtige for Danmark, men ikke nødvendigvis de bedste for Dragør? »Så tror jeg, det handler om at kalde en spade for en spade. Det er jo nu engang sådan, at flertallet bestemmer. Men jeg ved også, at jeg vil have kæmpet for Dragørs interesser. For ja, jeg vil diskutere landspolitik og se tingene i et større perspektiv. Men jeg er stadig valgt lokalt, og som folketingsmedlem må man gerne kæmpe for det, man kommer fra,« siger Mia Tang.

Derfor er blandt andet kystsikringen en sag, der kommer med under armen ind på Christiansborg.

»Når jeg bliver valgt, vil jeg gerne lave et makkerskab med Kenneth (Gøtterup, Dragørs borgmester, red.), så vi på endnu flere fronter kan kæmpe for det her. Det må simpelthen ikke være postnummeret, der bestemmer, om vi skal oversvømmes eller ej,« siger hun.

En mere fair udligningsordning står også højt på hendes dagsorden. Hun synes, kommuner som Dragør betaler for meget til andre kommuner. Og at det ikke er fair, at man kun kigger på,

hvor mange sociale udfordringer, en kommune har.

»Min personlige holdning er, at vi burde kunne trække nogle af kystsikringsudgifterne fra, når vi bliver udlignet,« understreger hun.

Men alle kommuner kan vel finde et område, de synes, de bruger mange penge på, og som de burde kompenseres for. Er det så ikke svært at indrette en udligningsmodel, som alle kan være tilfredse med?

»Hvis man som en kommune har en særlig omkostningstung udfordring, så

kehuse, skal lade deres elbiler op. At vi ikke kan tæske et erhverv som fiskeriet for ikke at være bæredygtige nok, mens vi ikke er i stand til at tilbyde dem bæredygtigt brændstof. »Jeg gider simpelthen ikke, når der går Greta (Thunberg, red.) i debatten. Men jeg vil rigtig gerne arbejde for grøn omstilling. Det kræver bare, at vi er opmærksomme på og får tænkt igennem, hvordan vores politiske beslutninger rammer. Her vil jeg igen pege på, at det er en kæmpe fordel, at jeg har både det jyske og det københavnske perspektiv, og at jeg kender mange forskellige erhverv indefra,« siger Mia Tang. Skaber det bøvl eller værdi? Mindre bøvl mener hun ikke bare, der skal være i vores bæredygtighedsfokus, men i vores offentlige systemer generelt. Derfor er det en anden mærkesag. »Bureaukratiet har simpelthen taget overhånd. Skal du søge om en ydelse, er det næsten umuligt at finde ud af, hvor og hvordan du gør det. Bliver du syg, skal du navigere mellem alle mulige afdelinger, og din sygehuslæge skal i øvrigt bruge mere tid på at registrere og dokumentere i en sundhedsplatform, der ikke fungerer, end på at tale med dig. Og hvorfor er det så bøvlet at være iværksætter, at der er mange, der må give op?« spørger Mia Tang. Men der er vel heller ikke nogen, der egentlig er glade for bureaukrati. Så hvordan vil du konkret arbejde for at sikre mindre af det?

»For eksempel mener jeg, at når man indfører en ny lovgivning, så skal man droppe to andre. Jeg mener også, alle styrelser bør gennemgå, hvad de mener, der er relevant at dokumentere, og hvad der er irrelevant og komme med oplæg til, hvilke trin vi kan fjerne. Og tager vi sundhedsplatformen, som bruges i Region Hovedstaden, skal den bare skiftes ud med det system, man har på jyske sygehuse (EPJ-systemer, red.), som faktisk fungerer og ikke betyder, at det samme skal dokumenteres flere steder,« lyder det fra Mia Tang.

Mere forsvar og politi – længere straffe

Og så runder vi tryghed og orden til sidst. For hvorfor er det en nødvendig mærkesag at tale om?

skulle man kunne søge om en undtagelsesmulighed fra udligningsordningen. Og så skulle der være en central vurdering af det,« foreslår Mia Tang.

Fornuft frem for fundamentalisme

Når vi nu har talt Dragør, skal Mia Tang have lov at komme tilbage til de tre mærkesager, hun har udpeget i valgkampen. Fælles for dem er, at hun gerne vil have nuancerne frem. Hun kan kort sagt ikke snuppe fundamentalisme og betegner sig selv som meget faktabaseret. Det gælder ikke mindst den mærkesag, hun kalder Grøn fornuft. »Jeg kender ikke nogen, der ikke vil i en mere bæredygtig retning. Men jeg synes, der er alt for meget, der bliver baseret på følelser – og som simpelthen bliver for fundamentalistisk. Det kan jeg ikke snuppe. Lad os tale om grøn fornuft uden at udskamme dem, der kører i bil frem for på ladcykel eller de gamle, der ikke kan undvære deres kød og står af over for to faste dage med plantebaseret mad,« lyder det fra Mia Tang. Hun savner for eksempel, at man i stedet for at plastre markerne til med solceller, undersøger, om det er nemmere og billigere at få flere solceller på tagene på offentlige bygninger.

At vi i stedet for at eliminere parkeringspladser til benzinbiler ser på at forbedre ladestrukturer, og hvordan de, der bor i etageejendomme og ræk­

Lokale, der stiller op lokalt

Dragør Nyt har valgt at interviewe de to lokale politikere, som også stiller op lokalt til folketingsvalget tirsdag den 24. marts. Nemlig Lisbeth Dam Larsen (M) – se side 16 og 17 – og Mia Tang (C), der stiller op i Tårnbykredsen, der dækker Dragør og Tårnby og hører under Københavns Storkreds.

Men du kan selvfølgelig stemme på mange andre – tjek andetsteds i avisen, hvem der kommer til at stå på den stemmeseddel, du som Dragør-borger får stukket i hånden tirsdag den 24. marts. Du kan stemme personligt eller på et parti. Ud over Konservative og Moderaterne, er der kandidater fra Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Venstre, Borgernes Parti, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet, Enhedslisten og Liberal Alliance.

»Det er noget, der kommer helt fra hjertet. For det første er Forsvaret simpelthen blevet udsultet i alt for mange år. Vi er med et bredt forsvarsforlig på rette vej. Men vi er stadig bagud med materiel. Vi har brug for et lønløft. Vi taler altså om folk, der er villige til at sætte livet på spil for os. Og så skal Forsvaret i øvrigt ledes af soldater med militærfaglig viden, ikke DJØF’ere. Jeg vil virkelig gerne lytte til de militærfaglige og genetablere tilliden til Christiansborg,« siger Mia Tang. En del af at sikre tryghed er dog for hende også at sikre flere ressourcer til politiet. Ressourcer, der, mener hun i øvrigt, kan hentes i at skære ned på bureaukratibøvl. Og så er der det rent retspolitiske. »Politikere kan ikke blande sig i retspraksis. Men jeg synes, vi skal sende nogle klare signaler om, at når der er en strafferamme, så må den gerne udnyttes. Det gælder blandt andet personfarlig kriminalitet og bandekriminalitet. Det piller ved retfærdighedsfølelsen, når man kan få ti år, men dommene bliver ved med kun at lyde på seks år,« siger hun. I forhold til tryghed og orden er hun heller ikke bange for at tale om udlændingepolitik. Hun er – mildest talt – ikke imponeret af det, hun omtaler som »mangeårig slatten integrationsindsats«, som hun stadig mener, der er brug for oprydning efter. Hun vil alt fra storebroreffekten i forhold til bandekriminalitet og genopdragelsesrejser til livs. Og hun vil insistere på, at en af de vigtigste forudsætninger for at være en del af det danske samfund er at forsørge sig selv og respektere vores danske værdier.

Kritisk tilgang til detailstyring Hvis hun skal finde en overskrift på, hvad hun generelt vil arbejde for i Folketinget – uanset om det er mærkesagerne eller Dragørs interesser – så vil det være noget med en kritisk og nuanceret tilgang. »Helt generelt har jeg en kritisk tilgang til, hvor meget Christiansborg skal detailstyre. Jeg har set mange reformer gå i luften og rent ud sagt fungere pivdårligt i praksis. Man skal simpelthen gennemtænke reformer meget mere og inddrage de relevante parter i planlægningen. Og så skal man i øvrigt ikke være bange for at rulle skidtet tilbage, hvis det ikke fungerer,« slutter Mia Tang. En meget passende sætning for hende at slutte af med. For hun taler ligeud af posen og står ved sine meninger. Grundlæggende er det også det, hun gerne vil vælges for – og det, hun mener, der kan være hendes styrke i folketingssalen.

Dragør i sikre hænder Også når vandet stiger

»Drømmen om at være med til at sikre, at vi får et bedre samfund, lever«

Lisbeth Dam Larsen fra Dragør stiller op for Moderaterne ved folketingsvalget den 24. marts. Og ligesom hun gjorde det i kommunalbestyrelsen, vil hun også på Christiansborg brænde for børnene, ældreplejen og den grønne omstilling. Valgkampen startede kaotisk og er fortsat hektisk – men hun elsker det.

Pyha. Lisbeth Dam Larsen sætter sig forpustet ned ved mødebordet på Dragør Nyts redaktion. Hun har lige tre kvarter mellem to møder. Smilet er stort, men hun lægger ikke skjul på, at hun løber lidt stærkt i disse dage og har brug for en cola. En af dem med sukker. For – som avisen beskrev i sidste uge – var hun på ferie i Trankebar i Indien, da folketingsvalget blev udskrevet. Og på grund af krigen i Mellemøsten blev hendes hjemrejse forsinket med næsten en uge.

Så ikke nok med at hun fik en kaotisk start på valgkampen som folketingskandidat for Moderaterne i Københavns Storkreds. Hun er også fem arbejdsdage bagud som projektleder i den almene boligadministration Domea.dk.

»Jeg er jo glad for mit arbejde, så jeg prøver at nå alt det, jeg kan, selv om jeg sådan set har fri på halv tid for at føre valgkamp. Når jeg så er bagud med opgaverne i forhold til det, jeg havde planlagt, er der lige lidt meget på én gang, kan jeg godt mærke,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Midt i interviewet må hun derfor også bestille nogle nye flyers, fordi datteren netop har opdaget en fejl i den første udgave, der var sendt til tryk. Og plakater får hun sat op rundt omkring, så snart hun har et ledigt øjeblik. Heldigvis får hun god hjælp fra familie, venner og ikke mindst sine kollegaer og medkandidater i Moderaterne.

Med til at gøre en forskel Trods de hektiske dage er Lisbeth Dam Larsen dog både glad for og stolt af at stille op for Moderaterne til folketingsvalget. For i dette parti er hun med helt inde i maskinrummet og politikudviklingen. Hun føler, hun er med til at gøre en forskel. Og det er det, hun brænder for.

Efter to perioder i Dragørs kommunalbestyrelse blev hun ikke genvalgt ved kommunalvalget i november. Og det er en af grundene til, at hun for første gang stiller op til Folketinget. »Var jeg blevet valgt ind i kommunalbestyrelsen, havde jeg nok ikke stillet op til Folketinget. Men nu tænkte jeg, at jeg rigtig gerne vil bakke op om de andre kandidater i storkredsen og gøre, hvad jeg kan, for at der også er et parti at stille op for til kommunalvalget om fire år. Det er vildt sjovt at føre valgkamp med Moderaterne og at være med til at lave udspil, jeg føler, kan flytte noget. Drømmen om at være med til at sikre, at vi får et bedre samfund, lever,« lyder det fra Lisbeth Dam Larsen.

Vi bruger pengene på børnene forkert

Hendes baggrund i kommunalbestyrelsen betyder, at hun føler, hun har noget meget konkret med i rygsækken, som vil gøre en forskel på Christiansborg. Ikke mindst når det kommer til hendes

VALGFLÆSK PÅ DRAGØR FORT

Tirsdag den 24. marts – dørene åbner kl. 17.00

Mens vælgerne stadig strømmer til stemmeurnerne, åbner vi portene til Dragør Fort.

Vi serverer stribet valgflæsk med alt, hvad dertil hører. Når valglokalerne lukker, følger vi spændingen på storskærm, mens kommentatorerne forsøger at forklare, hvad der egentlig foregår i dansk politik.

Spis i vores hyggelige lokaler bag de tykke mure eller tag maden med hjem. Pris: 120 kr. pr. kuvert.

Fortets kanoner er tavse, men debatten ved bordene bliver det næppe.

Baren holder åbent, så længe der er noget at diskutere.

Hvis man tør blive hjemme, kan det stribede valgflæsk også fås som takeaway til samme pris.

Bestil valgbord eller takeaway på telefon 32 53 13 15, tryk #1

DE 4 F’ER FORTETS FEDE FORÅRSFEST

Lørdag den 28. marts – dørene åbner kl. 18.00

Vinteren har haft alt for lang taletid. Nu stopper det. Så puds danseskoene og tag vennerne under armen.

Dragør Fort dropper derfor den gamle Anti Vinterdepressionsfest og giver den i stedet en ordentlig opgradering.

Kom og spark foråret i gang med god mad, kolde bobler, østers og musik, der får de vinterstive hofter i gang.

Fra kl. 18.00 varmer I op med fortets mesterkok Haithams lækkerier:

Tapas 170 kr. pr. kuvert

Dessert 80 kr.

Østers 35 kr. pr. stk. (siges at have en vis effekt)

Glas bobler 65 kr.

Når tallerkenerne er tømt, og stemningen er i top, går vi fra mad til musik med hele to bands på scenen.

The Fortress Band

Spiller skønne hits fra 60’erne og 70’erne – med både mandlig og kvindelig vokal, så der kan ryge en duet eller to ud over voldene.

Shake N’ Bake

Fortets velkendte band med Camilla i front, der serverer de bedste 80’ernumre. Her plejer dansegulvet at få lige så meget arbejde som bartenderen.

Kort sagt: Fortet – Forår – Fest – Fede toner

Bestil bord på telefon 32 53 13 15, tryk #1

hjertebarn nummer ét: Daginstitutionerne, skolerne, børnene. »Jeg synes grundlæggende, vi bruger pengene på vores børn forkert. Vi

sparer for meget på nogle områder, der betyder, at vi i sidste ende får en række ekstraregninger. Jeg mener, at jo tidligere indsats, vi sætter ind med

over for børn, der ikke trives eller har nogle faglige eller sociale udfordringer, jo billigere bliver det – og jo bedre liv får børnene og deres familier,« siger Lisbeth Dam Larsen. Hun ved, hvor svært det kan være at sidde med prioriteringerne ude i kommunerne. Men hun mener, der er en række møtrikker i lovgivning og regionale systemer, der kan skrues på. Se på faggrænserne

»For eksempel er ventelisterne til udredning i psykiatrien alt for lange. Her synes jeg, man skal se på lovgivningen for faggrænser og økonomi til udredningen,« foreslår Lisbeth Dam Larsen, der godt kan se for sig, at man

bagefter i valgkampen og løber nu rigtig stærkt for at indhente det forsømte. For hun elsker politik og at kæmpe side om side med partifællerne i Moderaterne. Privatfoto

Valg til Folketinget 2026

Der er valg til Folketinget tirsdag den 24. marts 2026 kl. 8–20.

På selve valgdagen er det ved behov muligt at afgive din stemme fra dit køretøj foran indgangen til valgstedet.

Valgkort – du kan altid stemme

Du modtager dit valgkort senest torsdag den 19. marts 2026. Husk at tjekke din postkasse.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort eller glemmer det derhjemme på valgdagen, kan du godt stemme alligevel. Du møder bare op på dit sædvanlige valgsted. Husk at medbringe gyldig legitimation (fx pas, kørekort eller andet ID-kort). Vi klarer resten.

Er du i tvivl om dit valgsted, kan du kontakte Folkeregistret på rådhuset.

Sidste frist for at brevstemme

Sidste frist for at brevstemme er fredag den 20. marts 2026 kl. 16. Du kan brevstemme i en hvilken som helst kommune og ikke kun i den kommune, hvor du bor. Du skal møde personligt op og medbringe gyldig legitimation.

Borgerservice på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i Dragør holder ekstraordinært åbent kun for brevafstemning fredag den 20. marts 2026 kl. 9-10 og 13-16.

Der er en afstemningsboks med god plads til borgere med handicap, udstyret med hæve-/sænkebord, forstørrelseskamera, stærkt lys og en særlig kraftig lup.

Hvis du vil undgå ventetid, kan du bestille tid online på dragoer.dk under kontakt og åbningstider.

Du kan fra mandag den 16. marts 2026 se, hvilke kandidater der er opstillet i storkredsen.

Læs mere om Folketingsvalget på dragoer.dk

i lettere tilfælde ikke behøver bruge en psykiater, men kan bruge psykologer, sundhedsplejersker eller sygeplejersker, der har fået noget efteruddannelse.

En hurtigere udredning baner vejen for, at børn hurtigere kan få den rette hjælp. Og chancen for at kunne forblive i en almen folkeskoleklasse er dermed også større.

Hun vil også gerne kanalisere flere penge fra finansloven ud til daginstitutionerne. For eksempel til at efteruddanne og merituddanne flere pædagogmedhjælpere og assistenter, så de kan blive pædagoger.

Og når det kommer til skolerne, er hun hverken enig med Venstre, der vil have to voksne i klasserne eller Socialdemokratiet, der vil lave små klasser på 14 for de mindste elever.

»Jeg siger, vi skal have penge direkte ud på skolerne i stedet. Og så skal de selv vurdere, hvad de har mest behov for på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Om det er til støttepædagoger, mere hjælp til gårdvagtfunktionerne i frikvartererne og færre elever i enkelte klasser, flere deletimer eller flere voksne, hvor der er behov. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte skoler og klasser har brug for, og det er skolerne bedst til selv at vurdere,« lyder det fra Lisbeth Dam Larsen. Hold op med at rive bygninger ned Når det kommer til vedvarende energi, mener Lisbeth Dam Larsen, der skal arbejdes meget mere på at finde løsninger, der gør danskerne uafhængige af olie og gas.

Mulighederne for at oprette såkaldt ø-drift ved hjælp af solceller skal også øges. En institution eller en anden offentlig bygning, der har et solcelleanlæg og har sit eget strøm-kredsløb, har mulighed for at kunne køre uafhængigt af alt andet. Også hvis russerne kommer, som Lisbeth Dam Larsen udtrykker det.

Ifølge hende har politikerne på Christiansborg ikke haft fokus nok på den grønne omstilling og på at få fjernet de benspænd, der er, i stedet for at bane vejen.

»Og jeg vil godt have lov at sige, at det var noget svineri, at der var så manglende opbakning centralt fra, at man ikke kunne gennemføre et fjernvarmeprojekt i Dragør. At Folketinget

Om Lisbeth Dam Larsen

• Uddannet Arkitekt maa og ingeniør DIAB.

• Seniorprojektleder i Domea.dk.

• Har to døtre, er kæreste med Torben, og tilsammen har de seks børnebørn – fire i Dragør og to i Tårnby.

• Sad i kommunalbestyrelsen i Dragør fra 2018 til 2025. Først for Socialdemokratiet og fra 2023 for Moderaterne. Har blandt andet været formand for skoleudvalget og senere Børne-, Fritids- og Kulturudvalget (BFKU) og medlem af en række andre kommunale råd og nævn.

• Stiller op for Moderaterne til folketingsvalget tirsdag den 24. marts i Københavns Storkreds, der også dækker Dragør.

først gav Dragør Kommune en bunden opgave med at undersøge muligheden for at etablere fjernvarme og bruge mange millioner kroner på det – og så var de ikke parat til at bakke det op, blandt andet med en slutdato på gas til boligopvarmning,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Selv om det er et Dragør-eksempel, hun her har med sig under armen, mener hun, det på alle måder er en landsinteresse at få mere fokus på grøn omstilling og bakke centralt op om kommunernes indsats for den.

Finansiering skal hænge sammen med holdbarhed En anden problematik, hun gerne vil rejse på Christiansborg, hvor hun også tager udgangspunkt i Dragør, men mener, at en løsning vil gavne hele landet, er, når det kommer til kystsikring.

»Her er man især nødt til at se på lovgivningen omkring finansiering og tilbagebetalingstid for kommunernes og grundejernes lånemuligheder.

Finansieringsmulighederne bør hænge mere sammen med investeringens værdi og holdbarhed,« peger hun på.

I forhold til Dragør er hun helt klar t til den ydre løsning, som er løsninger, der kan bygges videre på, så den også kan beskytte os om 100 år og frem. Den er både langtidsholdbar og vil give flere rekreative områder og mere biodiversitet. Men hun mener, en investering i noget, der skal holde i 100 år, ikke bør skulle afdrages på de sædvanlige 30 år, men derimod gerne over 100 år. Ellers bliver det forholdsmæssigt alt for dyrt for kommunen og borgerne med den langtidsholdbare løsning. »Faktisk mener jeg også, det er rimeligt, at staten bidrager med en andel

til den ydre løsning. For det er jo ikke bare kommunens borgere, der får gavn af mere biodiversitet og rekreative områder. Når det gælder Dragør, kan det blive et udflugtsmål for hele Storkøbenhavn. Det samme gælder vores udfordringer i forhold til Natura 2000. Hvis vi finder en løsning på finansiering af kystsikring generelt, hjælper vi også mange andre kommuner,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Flere medarbejdere til omsorg En sidste mærkesag for Lisbeth Dam Larsen trækker også tråde tilbage til hendes erfaringer i kommunalbestyrelsen og som datter til en mor, der boede på plejehjemmet i godt to år, inden hun døde.

Hun mener, der er brug for fokus på at få Ældreloven implementeret rigtigt. At sætte spot på, at alle ældre har individuelle behov. At inddrage civilsamfundet og frivillige mere. Og ikke mindst at få sikret flere medarbejdere til pleje og omsorg.

Det er ikke en enkel opgave, fordi der mangler så mange social- og sundhedsassistenter over hele landet. Men hun mener, at en af vejene er at give bedre muligheder for opkvalificering og efteruddannelse.

»Vi har brug for ordninger og økonomi, der betyder, at kommunerne kan give merituddannelse til ansatte i plejesektoren, så de kan blive social- og sundhedsassistenter eller socialpædagoger. Og så skal vi altid huske, at jo mere omsorg, vi giver vores medarbejdere i plejesektoren, jo mere omsorg er de i stand til at give til borgerne. Derfor skal der altså være ressourcer nok, så de ikke løber for stærkt og ikke skal bruge kræfterne på alt muligt andet unødigt

Lisbeth Dam Larsen (M) elsker at diskutere. Det gjorde hun i kommunalbestyrelsen – ikke mindst under kommunalvalgkampen, hvor hun her ses i debat med borgmester Kenneth Gøtterup (C). Men nu stiller hun op til Folketinget og håber at få lov at diskutere sine mærkesager på Christiansborg. Arkivfoto: TorbenStender

Briller samles ind ved valget

Lions Dragør tager igen imod brugte briller ved afstemningsstederne.

Af Thomas Mose

Når der er folketingsvalg tirsdag den 24. marts, vil Lions Dragør igen samle brugte briller ind ved afstemningsstederne i Hollænderhallen og Dragør Skole. De indsamlede briller bliver sendt videre til mennesker i andre dele af verden, hvor der er behov for synshjælp. Brillerne går blandt andet til Afrika og Latinamerika, men der sendes også briller til Ukraine.

Sortering

Brillerne bliver først sendt til et renoveringsværksted, hvor de bliver gennemgået. For Lions Dragørs indsamling sker det blandt andet hos Alsmic Produktionsværksted i Nordborg. Her sorterer, renser og opmåler elever brillerne. De bliver markeret med styrke og pakket i plastposer. Derefter lægges de i kasser med 50 briller med samme styrke. Hvis brillerne ikke kan bruges, bliver glassene taget

ud, og stellet bliver sorteret i metal og plastik. Materialerne bliver derefter sendt til genbrug.

Efter sorteringen ender omkring 30.000 par briller hvert år med at kunne sen-

des videre og få et nyt liv hos brugere i andre dele af verden.

Dermed kan et par brugte briller fra en skuffe i Dragør ende med at give et nyt syn til mennesker langt væk.

Generalforsamling

Dragør Erhverv inviterer sine medlemmer til ordinær generalforsamling

Onsdag den 25. marts kl. 18 på Wiedergården

På generalforsamlingen vil der bl.a. være valg til bestyrelsen Tilmelding påkrævet til kontakt@dragoer-erhverv.dk

– oplys venligst antal deltagere og CVR-nummer

Ved samtidig indmeldelse i Dragør Erhverv kan nye medlemmer deltage i generalforsamlingen

end omsorg og pleje,« lyder det insiste-

rende fra Lisbeth Dam Larsen.

I øvrigt vil hun også rigtig gerne kunne påvirke udlændingedebatten, hvis vi lige skal nå at få den med. For Lisbeth Dam Larsen har gennem sit arbejde haft med helhedsplaner i udsatte boligområder at gøre og på nært hold set, hvordan enkelte personer ødelægger det for de mange med et totalt uacceptabelt kvindesyn og kriminalitet. Det mener hun ikke, vi skal acceptere.

»Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal lukke alle ude på grund af de få. Det er enormt vigtigt at holde fast i, at vi i meget høj grad har brug for udenlandsk arbejdskraft,« siger hun. Elsker at diskutere

I flere af dine mærkesager tager du udgangspunkt i dine erfaringer fra Dragør. Men hvad vil du gøre, hvis du kommer i Folketinget og skal stemme om et forslag, der kan være godt for Danmark, men som du ved, ikke vil være det bedste for Dragør?

»Den udfordring har jeg jo også prøvet som kommunalpolitiker. Når der for eksempel skal spares på et område, er man tvunget til at finde løsninger og gå på kompromiser. Det er ikke sjovt, og man vil helst være det foruden. Men man må altid prøve at få det bedste ud af det hele,« siger Lisbeth Dam Larsen. Hun er heller ikke bange for at skulle til at diskutere endnu mere i Folketinget, end hun gjorde i kommunalbestyrelsen. Tværtimod.

»Jeg elsker at diskutere. Især med dem, jeg er uenige med. Og især hvis de også er lydhøre. For så er der jo mulighed for at lære noget, og måske flytter man sig også. Det oplevede jeg i kommunalbestyrelsen, og jeg er sikker på, det er det samme på Christiansborg. Man kan være uenige om mange ting, men alle har et ønske om at gøre det bedste for Danmark,« forklarer hun.

Gå efter midten

Hvad synes du, borgerne i Dragør skal overveje, når de sætter deres kryds til folketingsvalget – altså, hvis du skal sige noget andet, end at de skal stemme på dig?

»Så vil jeg sige: Hold jer til midten. Jeg mener helt ærligt, at vi får de mest langtidsholdbare løsninger, hvis vi får en midterregering. I forhold til uroen i verden, og også for Danmarks skyld, håber jeg virkelig på en regering hen over midten. Jeg synes, der er noget

Lisbeth Dam Larsen ses

meget dansk i samtalen og dialogen. At vi kan rumme, at vi er forskellige, og alligevel kan nå frem til nogle gode løsninger,« siger Lisbeth Dam Larsen. Hvordan tror du, Moderaternes og dine chancer er til folketingsvalget?

»Jacob Engell-Schmidt og Nanna Gotfredsen er vores spidskandidater i Københavns Storkreds, og jeg håber virkelig, de to bliver valgt ind. De er så dygtige. Jeg håber, vi hiver de to mandater hjem. Og så må et tredje mandat da gerne gå til mig,« griner Lisbeth Dam Larsen, der dog helst ikke vil spå om valgresultater. Uanset hvad, er hun glad for at stille op. Glad for valgkampen. Glad for at

stå skulder ved skulder med partifællerne.

Hun forklarer næsten undskyldende, at på selve valgdagen kan hun faktisk ikke være valgtilforordnet, fordi hun er nødt til at prioritere arbejdet. Den 24. marts er nemlig ikke bare dagen for folketingsvalg. Det er også den vigtigste dag i den helhedsplan, hun arbejder med for et alment boligbyggeri – nemlig besigtigelsesdagen, hvor Landsbyggefonden kommer forbi. Men om aftenen:

»Så skal jeg til Moderaternes valgfest. Det er helt sikkert,« siger Lisbeth Dam Larsen og griner igen, inden hun må flyve ud ad døren til næste møde.

Det sker ...

Onsdag den 18. marts

Kl. 14 Ordinær generalforsamling i Støtteforeningen Aktivitetshusets Venner Ordinær generalforsamling på Wiedergården. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 19. marts

Kl. 18.30 Medlemsmøde for Rotary Dragør Trine Søe orienterer om udvalgets kommende fokusområder på Dragør Strandhotel. Entré – tilmelding nødvendig.

Lørdag den 21. marts

Kl. 17.30 Dragør Borgerforening har jubilæum Dragør Borgerforening fejrer sit 120-års jubilæum med gallamiddag, taler og musik. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 20 Koncert på Madhuset Sko & Torp giver koncert med spisning. Entré.

Søndag den 22. marts

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Gitte Turin. Alle er velkomne.

Kl. 10 Ler drejning-workop i LER58 For barn og voksen. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 12 Strategimøde hos Dragør Rotary Klub Dragør Rotary afholder møde for alle medlemmer om status for klubben. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.

Kl. 17 Ekstra koncert på Madhuset Sko & Torp giver ekstra koncert med spisning. Entré.

Mandag den 23. marts

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 19 Strikkeklub i Store Magleby Kirke Strikkeklub med samvær i Graverboligen. Fri adgang.

Tirsdag den 24. marts

Kl. 16 Guidet fælleslæsning på Dragør Bibliotek Fælleslæsning af korte tekster og efterfølgende samtale. Tilmelding nødvendig.

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Andreas Wille. Fri adgang.

Onsdag den 25. marts

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Kl. 18 Generalforsamling hos Dragør Erhverv Generalforsamling på Wiedergården. Kun for medlemmer.

Kl. 19 Foredrag i Dragør Kirke Anders Kofoed holder foredrag om menneskets og hundens lange fælles historie. Entré.

Kl. 19 Generalforsamling i Dragør Bådelaug Dragør Bådelaug afholder generalforsamling. Kun for medlemmer.

Torsdag den 26. marts

Kl. 16 Fællessang på Wiedergården Fællessang ved Dragør Musik- og Kulturskole med forårssange. Fri adgang.

Fredag den 27. marts

Kl. 17.30 Fællesspisning i LER58

Spis hjemmelavede tarteletter til middag. Entré – tilmelding nødvendig.

Søndag den 29. marts

Kl. 10 Palmesøndag i Store Magleby Kirke

Gudstjeneste på palmesøndag ved Andreas Wille. Fri adgang.

Kl. 10 Palmesøndag i Dragør Kirke Gudstjeneste ved Jens Bach Pedersen. Fri adgang.

Kl. 16 Hjerterumsandagt i Dragør Kirke Hjerterumsandagt ved Gitte Turin. Fri adgang.

Københavns Kantatekor vender tilbage til Store Magleby Kirke søndag den

fra musikkonservatoriet. Akivfoto: TorbenStender

Unge solister i Store Magleby Kirke

Københavns Kantatekor giver unge konservatoriestuderende mulighed for at synge solistroller, når Schuberts messe opføres den 22. marts.

Svendsen i spidsen opfører

Københavns Kantatekor

Aftener i godt selskab: Verdens Vildeste Venskab

Foredrag om mennesket, hunden og venskabet ved Anders Kofoed

d. 25. marts kl. 19.00 Dragør Kirke

SENIORREJSER

GRUPPEREJSER TIL FRISKE OG LIVSGLADE SENIORER

Du bliver hentet med bus centralt i din kommune og får hjælp til check-in i lufthavnen. På rejsemålet har din rejsegruppe jeres helt egen erfarne danske rejseleder hele ugen - både på hotellet og på udflugterne.

Alt dette er inkluderet i alle vores rejser: Bustransport fra din kommune til lufthavnen t/r

• Guide assistance ved check-in i lufthavne

• Direkte fly til rejsemålet t/r

• Indchecket bagage

• Bustransport til hotellet t/r

• Godt hotel i delt dobbeltværelse

• 7 x morgenmad på hotellet

• 7 x aftensmad på hotellet

• 4 udflugter jf. program, inkl. entréer

• Frokost på alle udflugter

• Erfaren dansk rejseleder

• Godt selskab med ligesindede seniorer

dur i Store Magleby Kirke søndag den 22. marts klokken 16. Ved koncerten har koret valgt at lade solistpartierne blive sunget af unge sangere, der står ved begyndelsen af deres professionelle karriere og studerer på musikkonserVed koncerten medvirker Marie Nevers som sopran, Klara Kofod som alt, Robert Falcon som tenor og Albert Bo Strandgaard som bas. De fire sangere får dermed mulighed for at prøve æfter med et stort klassisk værk sammen med kor orkester i kirkens flotte

Dirigent Torben H.S. Svendsen fremhæver de unge sangeres niveau: »De unge sangere, der er studerende på musikkonser-

vatoriet, har et vokalt overskud, der gør, at man ikke tænker på dem som studerende. Man oplever dem som færdige sangere, der fint kan forløse solistpartierne i Schuberts storslåede værk,« fortæller den rutinerede dirigent. Franz Schubert var en central komponist i overgangen mellem wienerklassikken og romantikken. Hans messe i Es-dur regnes for et af hans mest fuldendte kirkemusikværker. Den blev komponeret i 1828 – samme år som han døde – og er skrevet for solister, kor og orkester. Ved koncerten i Store Magleby Kirke kan publikum således både opleve et stort klassisk værk og en række unge sangere på vej ind i deres karriere. Entré.

Inkl. bus

SYDLIGE MALLORCA, PAGUERA 13.- 20. APRIL 2026

program

• Med veterantog og sporvogn, fra Palma by til kystbyen Port Sóller. En flot togtur i bjergene og de frodige appelsindale

• Mallorca’s ”hovedstad” Palma, med besøg i den berømte katedral og spadseretur i den hyggelige gamle bydel

• Den maleriske bjergby Valldemossa med besøg i Karteuser klosteret

• Udflugt til vingården Maciá Batle (inkl. vinsmagning og let frokost)

• 2 dage til fri disposition

Pris pr. person fra 10.995,( Eneværelsestillæg kr. 1.695

• Udflugt til Lagos, populært kaldet Algarves Venedig, med sejltur til de unikke klippeformationer ved Ponta de Piedade

• Fæstningebyen Silves med sine mauriske bygningsværker og besøg

»Musikken er en kæmpe gave«

Jacob Honoré forlader posten som leder af Dragør Musik- og Kulturskole. Fællesskab og passion har været i centrum gennem alle årene.

Igennem mere end 10 år har Jacob Honoré været en markant leder af Dragør Musik- og Kulturskole.

Men snart forlader han sit kontor på den gamle gård på Kirkevej, der huser skolen, hvor børn og unge under 25 år kan lære at udtrykke sig gennem skuespil, billedkunst og ikke mindst musik. Forude venter et musikskolelederjob i Rødovre. Her skal han sidde med et større budget og en meget større mængde elever end i Dragør. Og i en topmoderne bygning, fuldt udstyret og skabt til at være musikskole.

Det kan man ikke sige, at bygningen i Dragør er, erkender den afgående skoleleder.

»Dragør har Danmarks hyggeligste musikskole. Det er der ingen tvivl om. Men den er også Danmarks mindst egnede bygning til det formål. Vi har ikke nogen som helst form for akustisk dæmpning mellem rummene, så de lærere, der underviser, skal være meget fleksible og tolerante, fordi man kan høre hinanden på tværs af lokalerne. Til gengæld er her en ganske unik stemning. Det er et hus, som emmer af musik og kreativitet, og det er et hus, der emmer af historie. Og så ligger vi jo fuldstændig fantastisk med udsigt ud over markerne og med Store Magleby Kirke og Store Magleby Skole lige over for,« siger han og fremhæver nærheden til rådhuset som et andet plus.

»Så kan man møde folk fra forvaltningen og politikerne. Det er en af de ting, der er så fantastisk herude, for det er med til at give en flad struktur og en hurtig ageren,« tilføjer han.

Når han tirsdag den 31. marts lukker døren bag sig, er det således ikke med en aggressiv smækken. Selv om han glæder sig til det nye job, fylder vemoden også hos den 55-årige musikskoleleder.

»Jeg er kommet til at holde helt ufatteligt meget af det her lokalsamfund. Det er både de dygtige elever, lærerne og forældrene og de topengagerede kollegaer, som dagligt arbejder for at skabe det bedst mulige lokalsamfund for borgerne. Da jeg kom herud, sagde folk, at Dragør var et lille smørhul. Og det er det. Det er specielt og dejligt,« fortæller Jacob Honoré.

Hård rock og opera Selv om alverdens veje kunne brolægges med knuste kunstnerdrømme, er Jacob Honorés et eksempel på, at musik kan blive en levevej. Hans egen vej ind i musikken

begyndte i barndommens Herning. Jacob Honoré sang i kirkekor, fra han var syv år gammel, og da hans søskende ville starte et band, blev han som den yngste tildelt trommerne. Dem holdt han fast i ved siden af sangen, og musikinteressen blev yderligere skærpet, da han begyndte på Ikast Amtsgymnasiums musiklinje. Her arrangerede to engagerede musiklærere en musikforestilling hvert år. Da Jacob Honoré gik i 3.G, valgte de Mozarts opera Tryllefløjten, og Jacob Honoré fik rollen som den ædle prins Tamino. Forestillingen var så god, at Herning Kongrescenter købte to opførelser af den.

»Tryllefløjten starter med, at Prins Tamino flygter fra en drage og falder om af udmattelse, men inden, jeg faldt om, havde jeg en arie. Det var en fantastisk følelse at ligge der, besvimet på scenen, og høre folk klappe. Det var helt vildt,« siger han.

»Det var en fantastisk følelse at ligge der, besvimet på scenen, og høre folk klappe. Det var helt vildt«

Jacob Honoré

Efter gymnasiet flyttede han til Aarhus med sit trommesæt. Han skulle være rockmusiker af den halvtunge slags. Skid Row, Mr. Big og Metallica var blandt forbillederne.

»Jeg havde hår ned til bagdelen og gik i cowboystøvler. Håret er klippet, men cowboystøvlerne kommer stadig på en gang imellem,« konstaterer han. Over øvelokalet i Aarhus midtby boede en sanglærer, og da han en dag skulle have hjælp til at flytte nogle ting, satte den unge trommeslager en betingelse op om, at sanglæreren så skulle høre ham synge.

»Så blev jeg elev hos ham, og jeg gik hos ham i flere år, inden jeg kom ind på konservatoriet, hvor han også blev min underviser. Siden flyttede jeg til København, fordi jeg ville have timer hos sangeren Tonny Landy. Han er i mine øjne en af de sangere, der har sunget de klassiske danske sange allerbedst. Hans diktion er simpelthen uovertruffen, og det ville jeg gerne lære. Så den klassiske musik tog mere og mere over fra trommerne,« fortæller Jacob Honoré.

Fra scenen til musikskolen

Forude ventede en freelancekarriere som sanger – med al den usikkerhed, der ligger i den slags. »Jeg havde aldrig et fast arbejde,

men var tilknyttet Operakoret i Det Kongelige Teater. Der kom nogle sparerunder først i 2010’erne. De fik et kæmpe operahus, og tanken var, at det skulle udvides med en masse sangere, men der kom aldrig rigtig en økonomi til det. I 2014 begyndte der for alvor at komme besparelser, og jeg blev kaldt mindre og mindre ind. Jeg havde altid tænkt, at jeg gerne ville stå i spidsen for noget, og da der blev en ledig stilling herude, tog jeg chancen og søgte,« siger han.

»Det passede også godt ind i et familieliv med to små børn. Freelancelivet var både økonomisk usikkert og forbundet med aftenarbejde, der kunne sende en rundt i hele landet.«

Jacob Honoré har aldrig fortrudt det skifte.

»Jeg beskæftiger mig jo stadigvæk med musik og kultur. Alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft med scenen, kan jeg formidle videre til vores elever. Musikken er en kæmpe gave. Den bliver ved med at give. Man kan helt tiden finde nye spændende genrer og nye måder at udtrykke sig på. Det er en måde at formidle følelser på, og følelser har myriader af facetter. Når vi har en musikskole, faciliterer vi, at de oplevelser kan gives videre,« fortæller han. For den afgående skoleleder har det været vigtigt at få spredt musikken så langt omkring som muligt. For selv om målgruppen er børn og unge op til 25 år, skal musikskolen også formidle kulturen til resten af samfundet.

»Helt overordnet synes jeg jo, at vi skulle kunne tilbyde undervisning til alle, uanset alder«

Jacob Honoré

»Den del, synes jeg, er ret vigtig. Helt overordnet synes jeg jo, at vi skulle kunne tilbyde undervisning til alle, uanset alder. Men det er ikke sådan, der bliver prioriteret på landsplan, så alternativt har vi set det som vigtigt, at vi markerer os som kulturinstitution i lokalsamfundet og går ud og laver ting for folk, der ikke nødvendigvis er i målgruppens alder,« siger han og nævner fællessang som et eksempel. Her har der både været morgensangs- og fyraftensarrangementer, og sidste år introducerede musik- og kulturskolen »Den syngende kommune« med udendørs sangarrangementer forskellige steder i kommunen. Det bliver gentaget i år – næste gang er torsdag den 26. marts ved gadekæret i Store Magleby. Det handler om at være sammen, men

spillede trommer i mange år. Foto: Tim Panduro

»For mig er musik netop fællesskab. Og det siger jeg ikke, fordi alt behøver at være bredde. Jeg kan supergodt lide det elitære også. Jeg er jo selv uddannet klassisk sanger, og så det kan næsten ikke blive mere elitært. Jeg synes, det er fantastisk at forfine noget, og forsøge at opnå det perfekte. Men man skal ikke underkende glæden ved bare at lave musik. Ofte opstår det geniale ud fra fejl. Det kan være rigtig fedt at høre et band, hvor tingene bare fungerer, selv om alle musikerne hver for sig kunne være bedre. Tag for eksempel The Rolling Stones. De spiller jo ad helvede til, men hold kæft, hvor er det fedt,« fortæller han.

Fællesskabernes Hus

»Det er en fantastisk investering for et samfund. Det, at ungerne kan få 22 et halvt minut med en uvildig voksens udelte opmærksomhed er helt særligt. Det sker, at mine lærere fortæller mig, at de ikke fik spillet så meget på en dag, fordi de havde mere brug for at snakke lidt. Den fortrolighed får de unge mennesker ikke så tit i vores samfund, og hvis man tænker i økonomiske baner, må det spare nogle penge på sigt,« lyder det fra Jacob Honoré. Musikskolernes økonomi er lovbestemt. Eleverne må maksimalt betale en tredjedel af kostprisen, og der er statslig refusion for lærerlønnen. Kommunens tilskud står for den største del af økonomien – men konstruktionen med refusion og brugerbetaling betyder, at den enkelte kommunale krone bliver mere værd.

»Forskere har påvist, at når man synger sammen, får man fælles hjerterytme. Det er da et fællesskab, der vil noget«

Jacob Honoré

der er også et pædagogisk sigte, siger musikskolelederen.

»De første gange, vi forsøgte at lave morgensang og fyraftensang opdagede vi, at lidt yngre mennesker ikke kendte mange af de sange, der er i vores ellers fuldstændigt vidunderlige sangskat. Det er så vigtigt at få den skat åbnet, for det er en stærk dansk tradition, som også er med til at forme en sprogforståelse,« siger han, inden han peger på en anden styrke i fællessangen.

»Forskere har påvist, at når man synger sammen, får man fælles hjerterytme. Det er da et fællesskab, der vil noget,« hedder det fra musikskolelederen.

Fællesskab var også i fokus i et kuldsejlet projekt for nogle år siden. Her udtænkte Jacob Honoré projektet Fællesskabernes Hus sammen med den daværende biblioteksleder og den daværende leder af Hollænderhallen. Tanken var, at bibliotek og musikskole skulle flytte sammen i Hollænderhallen. »Det skulle være et sted, hvor familier kunne komme, mens lille Peter gik til musik og lille Ida var til svømning. Vi havde en vision om, at man kunne samles til langbordsmiddag og spise sammen for en billig penge. Det ville være en fantastisk mulighed for travle børnefamilier, men også for folk, der sad ensomme. Vi håbede på et sted, hvor mennesker altid kunne mødes til foredrag og koncerter eller bare på biblioteket eller i caféen. Vi fik forvaltningen med på ideen, og vi nåede også at søge nogle fonde, men så kom der nogle besparelser, der gjorde, at projektet døde. Det var synd, for det kunne have bidraget til lokalsamfundet på en ufattelig positiv måde. Men jeg har kæmpe respekt for, at politikerne prioriterer de midler, der er til rådighed,« siger han. Han mener dog, at pengene til musikundervisning er godt givet ud – ikke blot for den klassiske dannelses skyld, men også for alle de underliggende positive effekter af at være kreativ. »Man burde undervise langt mere i de kreative fag, både her i kommunen og på landsplan. Utallige undersøgelser viser, hvor godt det er for de kognitive evner at beskæftige sig med musik og kreativitet,« siger han.

»Man burde undervise langt mere i de kreative fag, både her i kommunen og på landsplan«

Jacob Honoré

»Det er udelukkende en politisk beslutning, hvor stor en musikskole man har. Hvis de giver en krone mere til musikskolen, så betyder det, at vi kan tage flere elever ind og få flere kontingenter. Det giver en større statsrefusion. Så en enkelt krone i tilskud bliver hurtigt til meget mere. Men jeg må igen respektere, at politikerne er nødt til at prioritere,« siger han. En helt konkret udfordring er, at der er lange ventelister på undervisning i blandt andet trommer og klaver.

»Det er meget synd, at vi ikke evner at tilbyde undervisning til alle dem, der vil have det. Så selvfølgelig vil jeg gerne have flere midler til at løse problemerne med ventelister,« siger han.

»Alternativt kan man lave holdundervisning, men de steder, man har gjort det i andre kommuner, har det være med svingende succes, fordi klaver- og guitarundervisning på hold ikke er det nemmeste. Soloundervisning er betydeligt bedre, og det er også det, forældrene efterspørger,« tilføjer han.

Eftermæle

Når Jacob Honoré kigger tilbage på sine godt ti år som leder af Musik- og Kulturskolen, er det med stolthed – og med et tilbagevendende fokus på ordet fællesskab. Han fremhæver blandt andet et projekt, der involverer tredjeklasserne og femteklasserne på skolerne. Her tager lærere fra musikskolen ud og skriver en sang sammen med klasserne, hvor eleverne selv skriver teksten og er med til at forme musikken. Så bliver sangen optaget, og musikskolen laver et miks, som bliver sendt til klassen. Derudover er det ti-ugers korprojekt i alle tredjeog fjerdeklasser, der kulminerer i en fælles optræden. Begge dele lander solidt i de grundtanker, Jacob Honoré har været med til at italesætte gennem sine ti år som skoleleder.

»Vi har hægtet Musik- og Kulturskolen op på begreberne passion, fællesskab og oplevelser for livet. Det er de tre ting, jeg synes, vi kan formidle stærkest, og jeg er stolt af, at vi har fået flyttet opmærksomheden omkring Musik- og Kulturskolen, så vi er blevet en større del af det lokale kulturmiljø,« afslutter han.

Dragør

Sund mund - mere plads til at smage på livet.

Regelmæssig tandpleje hjælper dig og familien med at nyde hverdagens smagsoplevelser og små øjeblikke.

DB snubler i to træningskampe

Efter fem sejre i træk har Dragør Boldklub tabt de to seneste træningskampe i opstarten.

Af Henrik Rosschou

SPORT: Dragør Boldklubs førstehold (DB) har fået en stærk start på opstarten med fem sejre i træk. Men i de to seneste træningskampe måtte holdet se sig slået.

God stime stoppet

DB-holdet stillede tirsdag den 10. marts op til endnu en træningskamp. Denne gang var modstanderen B1908 som til daglig spiller i københavnsserien.

B1908 startede kampen med et højt og massivt pres, som stressede DB’s udspil en del. Med et hårdt pres på boldholder kunne de lukke ned for de spilmuligheder og afleveringslinjer, der var. Og når de ikke vandt bolden, lavede de frispark.

Selvom B1908 i flere situationer fik erobret bolden med deres hårde pres, kom de dog ikke rigtigt frem til de helt store målchancer, hvilket bevidner at DB’s defensiv er utrolig stærk – selv når de mistede bolden på egen banehalvdel.

De gange det lykkedes for DB-mandskabet at spille sig ud af presset, etablerede holdet nogle rigtig fine sekvenser på bolden, og de blev da også farlige i flere situationer.

Kampen tipper

Store dele af første halvleg bølgede spillet frem og tilbage. Men DB var med, og de bed fra sig.

DB kom bagud 1–0 på et uheldigt rodemål efter et hjørnespark. B1908målet rystede ikke dog ikke DB-holdet, som også er blevet roligere i tilsvarende situationer, med tro på at, de nok skal komme tilbage.

Anden halvlegen blev lidt mere rodet end den første. DB fik ikke spillet til at hænge sammen. Sideforskydningen virkede ikke, og bagkæden blev ikke skubbet langt nok op. DB-mandskabet fik også problemer med opspillet, og spillet blev lidt mere primitivt. B1908 flere gange fik erobret bolden og fik spillet ind mellem DB-kæderne – hvilket udmøntede sig i et par farlige situationer.

På trods af, at DB i anden halvleg ikke var ligeså kompakt og sammenhængende, holdt de stadig stand. Og

de f ik tilmed spillet sig frem til et par chancer. Et frispark til B1908 sent i anden halvleg cementerede DBs nederlag med endnu en scoring til 2–0.

Nederlag

»På trods af resultatet, er jeg mere end tilfreds. Vi er med hele vejen. Også selv, hvis den havde været længere, hårdere eller mere bumpet,« siger DB-træner Janus Krüger efter kampen. Han mener, at holdet beviste, at de

sagtens kan udfordre og spille med mod toppen af københavnsserien. »Vi står imod B1908’s hårde spil – og skulle vel i en almindelig kamp have spillet i overtal stort set hele kampen, på grund af ‘otternes’ mange hårde frispark og gule kort. Vi får igen smagt på, hvad det kræver af intensitet og kvalitet, hvis man skal spille på det niveau,« slutter Janus Krüger.

Ny kamp kort efter Lørdag den 14. marts tørnede DB-hol-

det ud mod Brønshøj (2), som spiller i serie 1.

Kampen startede uheldigt for DB, idet angriberen Ali Jennane, der har vist storform og er topscorer i sæsonforberedelserne, i en spurt blev ramt noget, der kunne ligne en fibersprængning i venstre lår. Ali Jennane måtte lade sig udskifte – ind kom Oliver Joost.

Brønshøj startede kampen bedst. De fik overtaget på midten og pressede DB-forsvaret bagud.

En Brønshøj-spiller fik efter 12 minutter et gult kort efter en voldsom tackling på Hector Uhl. Uhl kom dog på benene igen – og han kæmpede hele kampen som besat. DB udnyttede overtalssituationen få minutter efter, hvor de kom helt tæt på Brønshøj-målet. Et perfekt indlæg fra venstre, slået af Mads Lund, var tæt på at ramme Leonardo Han, som kom et halvt sekund for sent. Kort efter fik Tobias Damkær chancen, men hans afslutning var for svag, og Brønshøjmålmanden kunne nemt pille bolden ned.

Efter 19 minutter kom Brønshøj foran på et straffespark. Mads Glæsner gik til den rigtige side, men bolden sad for yderligt.

DRAGØRS LOKALE BLÅ KANDIDAT TIL FOLKETINGET

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg gerne vil være en stærk lokal stemme for Dragør og Amager på Christiansborg. Politik skal tage udgangspunkt i virkeligheden – ikke i symbolpolitik. Derfor går jeg til valg på handling, tryghed og danske værdier.

Jeg er medlem af kommunalbestyrelsen i Dragør, og her har jeg sammen med borgmester Kenneth Gøtterup og den øvrige konservative gruppe taget ansvar for kommunens økonomi og været med til at løfte den markant. Det viser, hvad man kan opnå, når man prioriterer ansvarlighed og sund fornuft i stedet for flotte ord. Vi er meget taknemmelige for den opbakning, vi fik til kommunalvalget. Nu håber jeg, at du vil bakke op om at få en lokal-valgt repræsentant i Folketinget.

Mit mål er et sikre et stærkere samspil mellem Dragør og Christiansborg, så vi som en lille kommune ikke bliver klemt i de store nationale beslutninger, og så mit lokalkendskab kan bidrage positivt i relevante politiske sager.

Jeg går til valg på tre klare mærkesager.

For det første tryghed og orden. Danmark skal være et trygt land, hvor kriminalitet får konsekvenser, og hvor vi står fast på vores værdier. Samtidig skal vi styrke vores forsvar i en urolig verden.

For det andet grøn realisme Den grønne omstilling skal give mening i hverdagen og bygge på innovation og teknologi – ikke papsugerør og symbolpolitik, der gør livet mere besværligt for borgere og virksomheder.

Og for det tredje mindre bøvl Vi har brug for mindre bureaukrati, mere tillid og mere sund fornuft i den offentlige sektor, hvor antallet af medarbejdere i staten er stukket af.

Dertil kommer vores vigtige lokale sager:

Jeg er glad for at have bidraget til at rette op på økonomien i Dragør Kommune, fordi det er helt afgørende for at sikre en stabil og god drift. Vi har et rigtig godt politisk samarbejde og har sammen håndteret mange vigtige politiske emner.

Når jeg retter blikket mod Folketinget, er der særligt to emner, som springer i øjnene: Det ene er udligningsordningen, hvor vi i år afleverer mere end 115 mio. kroner til andre kommuner. Det andet er kystsikringen, som ligeledes vil koste et trecifret millionbeløb.

Jeg vil arbejde for:

• En kraftig revidering af udligningsordningen. Vi bør kunne fratrække nogle af de udgifter, vi har til kystsikring. Alt andet er unfair, når udligningsordningen grundlæggende handler om at skabe bedre balance mellem kommunernes udgifter. Det bør gælde alle udgifter, ikke kun de sociale.

• Respekt for Dragørs beliggenhed. Vi har hverken tog eller metro, hvilket de overordnede trafikplaner for busdækning bør vise hensyn til.

• Lige vilkår for vores unge, når de vælger gymnasium – de skal ikke bagerst i køen.

Samtidig vil både reformerne på sygehusområdet, ældreområdet og skoleområdet få betydning i de kommende år, og jeg vil holde et vågent øje med, at den nye lovgivning ikke svækker vores lokale muligheder og tilbud.

Lidt om mig: Jeg bor i Søvang med min mand og vores to sønner. Jeg er journalist og har arbejdet mange år på Christiansborg som politisk journalist og redaktør. Senere har jeg været presse- og kommunikationschef i både stat og kommune. I dag er jeg chef for Public Affairs & Kommunikation hos Danske Maritime, hvor jeg arbejder med blandt andet forsvar, beredskab, grøn omstilling og dansk konkurrenceevne.

Jeg ønsker at være en stærk lokal repræsentant for både borgere og virksomheder i Folketinget. Du kan læse mere på miatang.dk – og husk, at det er de personlige stemmer, der afgør valget.

Med venlig hilsen

Efter knap en halv time sendte Mads Lund igen til et indlæg ind foran Brønshøj-målet, hvor både Oliver Joost og Tobias Damkær var i position – men det var Brønshøj-keeperen, som fik fat i bolden.

Brønshøj havde flere gode muligheder, blandt andet efter 35 minutter, hvor Mads Glæsner i DB-målet fik viftet bolden ud til hjørnespark. Kort efter fik Brønshøj bolden i nettet, men dommeren dømte offside.

Andet nederlag

DB startede anden halvleg med en fin chance – denne gang af Oliver Joost. Men igen var det for nemt for Brønshøj-målmanden at få fat i bolden. Efter 52 minutter fik Shawn Højgaard gult kort for en for hård tackling. Kort blev Leonardo Han skiftet ud. Han blev erstattet af Noah Færch – en af de nye, lovende spillere. DB fik frispark i god position efter 64 minutter. Tobias Damkær sparkede og skabte lidt problemer for Brønshøjmålmanden – men ikke mål. Oliver Joost fik en gylden mulighed for udligning med knap 20 minutter tilbage af kampen. Joost blev spillet fri på kanten af feltet. Han forsøgte at løfte bolden over målmanden – men keeperen havde læst det. Få minutter efter fik Brønshøj fremtvunget en serie af tre hjørnespark, som alle voldte DB problemer. Første hjørne fik Glæsner bokset væk. Bolden blev samlet op af en Brønshøj-spiller, som afsluttede direkte. Kun en heldig fod af Tobias Oppermann forhindrede scoring. Efter næste hjørnespark måtte Glæsner hive en flot refleksredning op af posen. Ved tredje hjørne fik Glæsner igen bokset bolden væk. Denne gang ramte den en DB-spiller, som satte en kontra i gang – men heller ikke denne gang blev det til noget. Det endte 1–0. En god træningskamp med mange nye spillere, som alle viste, at de kan træde ind på holdet.

Kommende træningskampe

Onsdag den 18. marts klokken 18 spiller DB mod Amager FF på udebane på John Tranums Allé i Kastrup. Lørdag den 21. marts klokken 12 spiller DB mod Fremad Valby på hjemmebane i Dragør

Kenneth Gøtterup, Borgmester

Mia Tang, Folketingskandidat

Musikken er passion og privilegium for to gange mormor

De fleste i Dragør kender nok Mormors Duo. Mette Soldan Keller og Stine Bruun Nordberg, som kan fyre op under de fleste lejligheder med store smil, anekdoter og dansktopsange akkompagneret af harmonika og guitar. Men hvordan begyndte det hele? Og hvorfor har de nu også kastet sig over at lave en teaterforestilling?

Fritid? Tja, tjooh. Altså der er da et par friweekender i januar og februar. Men ellers så står den på koncerter, teater og revy i alle weekender og mange aftener

hele året rundt. Nogle gange hele fem koncerter på en uge. For når Mette Soldan Keller og Stine Bruun Nordberg – bedre kendt som Mormors Duo – ikke lige er på job som henholdsvis lærer på Dragør Skole og souschef på en skole i København, fylder musik alt. Så på spørgsmålet om fritid, er der egentlig kun det svar, at de to kvinder ikke har nogen. I hvert fald ikke i den forstand, at de har tid til at

spille badminton eller ligge på sofaen og binge Netflix-serier. Men det kunne de aldrig finde på at klage over. Musik er for dem begge to en selvvalgt livsledsagerske. En passion og et privilegium, der fylder alt og nok altid vil gøre det. Og det er der rigtig mange – ikke mindst i Dragør – som sætter pris på. Der er ikke mange, som ikke elsker at synge eller danse med, når de to gange

mormor stiller op med guitar, harmonika, velklingende dansktopnumre og sjove anekdoter. Men hvordan begyndte det hele egentlig? Det har Dragør Nyt taget en snak med duoen om.

Vokset op i musisk hjem

For Mette Soldan Kellers vedkommende startede interessen for musik meget tidligt i barndommens Dragør

»Jeg er vokset op med en meget musikalsk far, som tidligt i mit liv lærte mig at spille klaver. I 3. klasse begyndte jeg til klaver hos Nadia Langhoff, og i 9. begyndte jeg i Dragør Musikskole, hvor jeg lærte at spille harmonika hos Jørgen Jansen,« fortæller hun. På musikskolen spillede hun både med i et irsk folkemusikorkester, et harmonikaorkester og et irsk folkrockband, hvilket bragte hende til optræde-

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

v/ Søren Riber

Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

At dansktop skulle være pinligt eller mangle prestige, har de to gange mormor aldrig bekymret sig om. De mener, dansktopmusik skaber en utrolig glæde og tilstedeværelse – den rammer noget i os alle. Og selv oplever de det også som en hyldest til deres bedsteforældre, Giro 413-generationen og de minder, de har med dem. Foto: Kirsten Marie Juul Jensen

ner på alt fra Tønderfestival til en koncert i Belarus.I voksenlivet uddannede hun sig både inden for teater og dans –og spillede altid musik ved siden af. Og da hun endte med at uddanne sig som lærer og fik job på Dragør Skole, fulgte musikken og trangen til at optræde stadig med.

Altid været med i et band Noderne har også altid strømmet i årerne på Stine Bruun Nordberg, der trådte sine barnesko i Sundby, men efterhånden har boet ti år i Dragør. Ud over guitaren mestrer hun derfor både bas og klaver. »Jeg har sunget, siden jeg var barn. Og i løbet af min ungdom er interessen for at spille sammen med andre vokset. Så siden jeg gik i gymnasiet, har jeg spillet i mange forskellige konstellationer. Jeg er meget taknemmelig for alt det, jeg allerede har fået lov til at opleve gennem musikken. Mange glade mennesker, folks store øjeblikke og glæde, der smitter,« forklarer Stine Bruun Nordberg. Hun og Mette Soldan Keller var en overgang kollegaer på Dragør Skole, hvor musikken fyldte meget for dem begge. Og omkring 2018 opstod idéen til, at de skulle lave musik sammen. Dansktoppen gav umiddelbar respons Egentlig var de betaget af et svensk repertoire. Men på nogle af deres første optrædener – blandt andet til Stafet for Livet – fik de så god respons på også at spille dansktopnumre som Smilende Sussi, at de endte med at gå all in på den danske sangskat. »Så på en eller anden måde er vores musik og identitet som duo skabt og formet af publikum og efterspørgsel,« siger Stine Bruun Nordberg.

»Ja, vi oplevede hurtigt, hvordan vi fik utrolig meget tilbage fra publikum. Vi modtager også altid gerne ønsker fra publikum, og her er Himmelhunden nok blevet ønsket 10.000 gange. Så at vi har vores fokus på dansktoppen, er også et ønske om at skabe noget i fællesskabets tegn,« supplerer Mette Soldan Keller.

Da deres musikalske omdrejningspunkt var på plads, lå navnet Mormors Duo lige til højrebenet, lyder det fra Stine Bruun Nordberg. »Vi har begge haft et meget nært forhold til vores bedsteforældre. Ikke mindst til vores mormødre. Og personligt forbinder jeg Giro 413 meget med min mormor. Så på en eller anden måde er både vores navn og vores musik en måde at processe vores minder med bedsteforældrene. Vi sender en kærlig tanke til det, vi har fået med fra dem. Vi kender jo alle Mormors Kolonihavehus. Og ja, så passer det hele sammen,« siger hun. Dansktoppen samler os Dansktoppen har ellers – trods sin folkelige popularitet – ikke været en særlig prestigefyldt genre at kaste sig over. Ikke desto mindre bliver Mormors Duo booket til arrangementer for alle aldre. Fra havnefester og sommerfester til konfirmationer, bryllupper og hyggestunder på Enggården. Og de to kvinder har det meget afslappet med, at dansktop-musik i mange år er blevet betragtet som kitch. For de ser ikke selv sådan på det.»Uanset hvad, så bor alle de her sange jo i os alle. Når vi sidder der og hører på dem sammen, så tænder det noget i os. Det samler os på tværs af alder. Man kan slet ikke lade være med at tralle med. Der er også det fine ved det, at der jo også inden for dansktopmusik er mange forskellige stemninger. Nogle er mere stille og rørende – andre er festlige og byder op til dans. Og vi mærker altid efter hos publikum og lader os føre den vej, de vil, I de numre, vi vælger at spille,« siger Stine Bruun Nordberg.

Mette Soldan Keller understreger også, at de aldrig har tænkt i prestige. De spiller musik, fordi de elsker det – og deres musik skaber glæde.

»Jeg har aldrig tænkt, at dansktoppen skulle være forbundet med noget pinligt. Det er jo ægte glæde, ægte følelser, vi møder, når

vi spiller. Når vi lige pludselig ser to gamle, der begiver sig ud i en kørestolsdans, så får man da tårer i øjnene,« siger hun.

Stine Bruun Nordberg forklarer også, at det netop er det ægte og uforstillede i dansktopsangene, som skaber meget intense øjeblikke i deres koncerter.

»Under corona var vi ude og spille i de gamles by, hvor folk ikke måtte komme ud. De stod bare i deres vinduer og lyttede. Det var utrolig specielt. Mødet med dem i musikken er det vigtigste for os,« siger hun.

Gang i revy og teater

Ud over, at de er booket til koncerter resten af året, og langt de fleste dage bruger tid på at synge og øve efter arbejde, har de to foretagsomme kvinder dog også kastet sig ud i to helt nye projekter. Både deres eget teaterstykke og Amagerrevyen.

»Sidste år blev vi spurgt om at spille, da billetsalget til Amagerrevyen åbnede. Der kom rigtig mange for at høre os. Og det betød, at vi i år er blevet spurgt, om vi ville give en

koncert før en af forestillingerne. Så det skal vi den 21. marts, og der er helt udsolgt. Det glæder vi os rigtig meget til,« forklarer Mette Soldan Keller.

Derudover har Mormors Duo gennem længere tid gået og brygget på deres egen forestilling. Og nu sætter de den op på Teater Play den lørdag den 13. og søndag den 14. juni. De kalder den Kære Giro 413, og det bliver et miks af musik og historiefortælling. »Det er et forsøg på at tage os og musikken et nyt sted hen. Det bliver en fusion mellem en ønskekoncert og historiefortælling. Til vores normale koncerter fortæller vi også tit anekdoter mellem sangene – når vi kan mærke, at publikum lytter. Hvis de bare vil danse, holder vi jo ikke lange foredrag. Men her er det os, der sætter rammen. Nu inviterer vi publikum ind i vores univers. Så det er vi meget spændte på,« fortæller Stine Bruun Nordberg.

Bliver aldrig træt af musik

Mette Soldan Keller var mange år på og bag-

Musik om aftenen, musik i weekenden og nogle gange også musik i løbet af arbejdsdagen. De to musikere og lærere bag Mormors Duo bliver aldrig trætte af at spille og synge – som her ved Dragør Havnefest i 2024, hvor de havde selskab på scenen af Uffe Thiel. Arkivfoto: TorbenStender

ved scenen, inden hun blev lærer, og hun er stadig koreograf og danseinstruktør, så hun er helt tryg ved at skulle sidde i spotlyset på teatret på en ny måde. Stine Bruun Nordberg har ikke samme teatererfaring, men hun er så vant til at være på en scene, at hun heller ikke er nervøs. De håber bare begge at kunne videreformidle den musik og de stemninger, de selv bliver grebet af. Og spørger man dem, om de aldrig bliver trætte af at synge, løfte harmonikaen og guitaren. Aldrig får lyst til at slå til en golfbold eller fjerbold, dyrke haven i detaljer og bare generelt bruge fritiden på alt muligt andet end musik, lyder svaret: »Næææh.« Musik er for dem en passion, en altopslugende interesse. Som de heldigvis også begge deler med deres børn og resten af familien. Alle omkring dem er helt med på, at Mormors Duo skal spille, synge og give koncerter året rundt. Børnene synger også med, er stolte af deres mødre og ved, at der ikke findes en Stine eller en Mette uden musik.

Dragør var 12 år foran: Nu indfører staten rigsfællesskabsuge

Børne- og undervisningsministeriet indfører ny temauge om Rigsfællesskabet fra skoleåret 2027/2028. Men Dragør har haft temauge om Rigsfællesskabet siden 2014.

Af Camilla Lærkesen

Kendskabet til rigsfællesskabet skal styrkes blandt de unge. Derfor indfører børneog undervisningsminister Mattias Tesfaye (A) nu en ny temauge i grundskolen. Den skal hedde rigsfællesskabsugen, og den forventes at blive afholdt første gang i uge 46 i skoleåret 2027/2028.

I rigsfællesskabsugen skal skolebørn lære om relationen til Grønland og Færøerne over en hel uge med temaunder visning. Men sådan en uge har samtlige elever i Dragør faktisk været igennem siden 2014.

Leder af UngDragør, Troels W. Lund, er stolt af at være en del af en organisation, der er så langt fremme i skoene.

Han oplever, at eleverne i Dragør allerede har et stort kendskab til rigsfællesskabet. I marts 2025 var Troels W. Lund selv med på en udvekslingsrejse til Grønland sammen med seks elever fra Dragør og tolv fra Frederiksberg. Eleverne fra Ilulissat i Grønland var også

på besøg i København og Dragør.

Erfaren polarfarer underviser

I Dragør kaldes den eksisterende temauge for Polarskolen, og den har været obligatorisk undervisning for alle 7.-klasser i mere end et årti. Undervisningsforløbet er et samarbejde mellem byens skoler, UngDragør og nonprofitforeningen Polarskolen, som arbejder for at styrke kendskabet til Arktis – herunder Grønland og Færøerne. Undervisningen varetages af Gregers Gjersøe, som har stiftet Polarskolen. Han har selv blandt andet krydset Grønland på ski og været en af de to første danskere på ski til Sydpolen. Han krydrer det faglige med sine eventyr fra både Arktis og Antarktis. Her fortæller han om, hvordan han skar sin tandbørste over, så den ikke vejede for meget, hvordan toiletpapiret til rejsen var gjort op til tre stykker pr. dag, og hvad han gjorde, da en storm tog hans dunjakke 14 dage før målstregen på Sydpolen. Eleverne lærer gennem en

blanding af oplæg og gruppearbejde, hvor de skal tilegne sig viden om et bestemt emne, som de skal videreformidle til de yngre klasser på en besøgsdag. Her har eleverne lavet stande med quizzer, konkurrencer og udstillinger samt forberedt en præsentation.

Forløbet rundes af med en ekspedition på Kongelundsfortet, hvor eleverne selv skal prøve kræfter med det arktiske klima og udfordringer i kampen om at komme først til Nordpolen.

Mere aktuelt end nogensinde

Allerede sidste år oplevede Gregers Gjersøe, at Polarskolen i januar faldt sammen med de globale overskrifter om Danmark og Grønland, da den amerikanske præsident Donald Trump ytrede ønske om at købe Grønland. Men hvis Gregers Gjersøe troede, at kogepunktet var nået i 2025, fik han sig lidt af en overraskelse, da han gjorde klar til en ny sæson af Polarskolen i begyndelsen af 2026. Her underviste han i kølvan-

det på internationale krisemøder og spekulationer om, hvorvidt præsident Donald Trump ligefrem ville bruge militær magt for at overtage Grønland.

Beslutningen fra Børne- og Undervisningsministeriet er da også truffet blandt andet på baggrund af den seneste tids uroligheder omkring Grønland, hvor den amerikanske præsident Donald Trump flere gange har ytret ønske om at overtage den store ø højt mod nord.

Børne- og undervisnings-

minister Mattias Tesfaye udtaler i en pressemeddelelse, at uroen i verden minder os om, at sammenhold ikke er en selvfølge, men noget, der skal holdes fast i. Han mener, at der er brug for at styrke rigsfællesskabet, og at det arbejde starter i skolen.

helt enig i. Derfor har han de seneste år arbejdet på at lade elever i Danmark, Grønland og Færøerne mødes gennem fortællinger om hverdagsliv, drømme, klima og identitet. Rigsfællesskabet bliver først levende, når unge mennesker møder hinandens virkelighed, mener han. Han uddyber, at beslutningen om en officiel rigsfællesskabsuge i Danmark sætter en vigtig national ramme, og at Dragør er et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med det i og uden for klasseværelset.

Kontorlokaler udlejes

Om Mormors Duo ...

• Består af Mette Soldan Keller og Stine Bruun Nordberg, der begge synger og spiller på henholdsvis harmonika og guitar.

• Repertoiret har Giro 413 som omdrejningspunkt, men de spiller også anden dansk musik.

• Blev startet i 2018.

Om Mette Soldan Keller

• 52 år

• Født og opvokset i Dragør

• Mor til to børn.

• Uddannet folkeskolelærer og underviser på Dragør Skole.

• Har gået to år på Den ny Dramaskole, Martin Spang Olsens stuntskole og taget Moves toårige danseruddannelse.

• Spiller harmonika og har også gjort det i forskellige forestillinger.

• Har skrevet til og optrådt i forskellige revyer og arbejdet som koreograf og danseinstruktør på forskellige teatre og også undervist i dans på Skuespillerakademiet.

• Har været optrædende tjener i Restaurant Teaterkælderen under Det ny Teater.

Om Stine Bruun Nordberg

• 44 år.

• Født og opvokset i Sundby, og har boet i Dragør i cirka ti år.

• Mor til to børn.

• Er uddannet folkeskolelærer og har tidligere arbejdet som lærer på Dragør Skole. Nu er hun souschef på en skole i Københavns Kommune.

• Er også uddannet musiklærer og underviser i performance, sammenspil, kor og solosang.

• Mulighed for kantineordning

• Bedste beliggenhed på 1. sal med elevator og udsigt over Øresund og Dragør

Mere info: Yderligere oplysninger og fremvisning kontakt: Jens Winding Kystvejen 42 2770 Kastrup Tlf. (+45) 5258 2772 e-mail: jw@airport-pd.com

https://airport-pd.com/wordpress/k42_landing-page

Kastrup

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør Generalforsamling

Mandag den 13. april kl. 18.30

Dragør Borgerforening indkalder til ordinær generalforsamling Dagsordenen er som følgende (vedtaget ved foreningens love)

• Valg af dirigent (den valgte må ikke sidde i foreningens bestyrelse)

• Meddelelse om foreningens virke i 2025

• Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2025 til godkendelse

• Fastlæggelse af kontingent for 2027

• Behandling af indkomne forslag *

• Valg af bestyrelse § 8

• Valg af revisor og revisorsuppleant § 11

• Eventuelt.

Bilag til generalforsamlingen fremsendes til de tilmeldte deltagere pr. e-mail før dagen.

* Bilag vises i udhængsskab og på hjemmesiden 3 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingen er kun for medlemmer! Husk at kontingent skal være betalt senest 3 dage før afholdens for at have adgang og stemmeret.

Du har som medlem af Dragør Borgerforening ret til at deltage i mødet uden spisning. Af hensyn til planlægningen beder vi dig tilmelde dig på: www.borgerforening.dk

Der er mulighed for at give sin stemme via fuldmagt – fuldmagten kan laves til bestyrelsen eller medlemmer via hjemmesiden.

Skipperlabskovs

Efter generalforsamlingen byder Dragør Borgerforening på skipperlabskovs og en genstand til dem der har lyst

Det er koster i år 75 kr.

og man skal tilmelde sig senest 10. april kl. 12 på: www.borgerforening.dk

Det vil være muligt at købe drikkevarer i Beghusets bar inden samt efter generalforsamlingen.

Kvalitet og miljøhensyn frem for hovsa-løsninger ved Hollænderhallen

Af Christian Hansen og Martin Wood Pedersen, Det Konservative Folkeparti, medlemmer af kommunalbestyrelsen samt By-, Miljøog Klimaudvalget

DEBAT: I Dragør er foreningslivet en hjørnesten i vores hverdag. Særligt fodbolden oplever en fantastisk vækst – ikke mindst på pigesiden. Det forpligter os som lokalpolitikere til at sikre ordentlige faciliteter, men det forpligter os også til at træffe beslutninger, der er både langsigtede og miljømæssigt forsvarlige.

Vi har i kommunalbestyrelsen afsat 2,7 millioner kroner til udskiftning af kunstgræsbanen »Kunsten« ved Hollænderhallen.

Banen har udtjent sin værnepligt, og vi deler ønsket om et nyt tæppe hurtigst muligt.

Men vi står over for et valg:

Skal vi haste noget igennem, der risikerer at blive forældet eller miljømæssigt uforsvarligt om få år, eller skal vi gøre det rigtigt fra starten?

Et grønt ansvar for fremtiden

Fra konservativ side har vi et skarpt fokus på miljøet. Verden har ændret sig, siden banen blev anlagt i 2013, og vi står i dag over for strenge EU-krav om mikroplast. Vi har et direkte ansvar for at stoppe spredningen af gummigranulat i vores lokale natur.

En moderne, lovlig og miljøvenlig bane kræver i dag: Fysiske barrierer med bandt andet 50 cm høje bander for at holde på materialet.

Rensestationer til spillernes støvler, så mikroplast ikke tages med ud i naturen. Sikker snehåndtering med særlige områder til depone -

Mere tillid til skolerne

Flere voksne i undervisningen kan styrke skolerne i Dragør

Af Malene Sandfeld, folketingskandidat for Venstre og skolelærer

DEBAT: Som skolelærer ved jeg, hvor afgørende de første skoleår er for børns udvikling. Det er her, fundamentet for både faglighed, trivsel og fællesskab bliver lagt.

Samtidig ved jeg også, at mange lærere i dag oplever en hverdag med for meget uro i undervisningen og for lidt tid til den enkelte elev. Alt for mange børn får ikke den støtte, de har brug for, og flere elever kæmper med dansk og matematik. Det er en udvikling, vi er nødt til at tage alvorligt. Derfor har Venstre fremlagt

ring af sne, hvor granulatet kan opsamles.

Disse miljøtiltag kræver et nyt plangrundlag. Da den nuværende lokalplan ikke tillader faste konstruktioner af denne type, skal vi gennemføre en lokalplanproces, før vi kan stikke spaden i jorden. Hellere rigtigt end hurtigt

Vores holdning er klar: Det er bedre at få det gjort ordentligt end at forcere en løsning, der ikke lever op til de miljøkrav, vores borgere forventer. Ved at sigte efter en færdiggørelse i 2028 sikrer vi:

Bæredygtige materialer, så vi får valgt det bedste alternative infill (for eksempel kork), der forener gode spilleegenskaber med hensyn til vores grundvand og natur.

Juridisk fundament med en lokalplan, der er på plads, så miljøkravene er sikret sort på hvidt.

et nyt skoleudspil, hvor vi vil investere fem milliarder kroner årligt i den danske grundskole, så der kan skabes mere ro, bedre trivsel og stærkere faglighed i undervisningen. En central del af udspillet er idéen om tillidsskolen. I stedet for mere detailstyring fra Christiansborg vil Venstre sende fire milliarder kroner direkte ud til skolerne, så de selv kan prioritere, hvordan undervisningen bedst styrkes lokalt.

Samtidig vil vi afsætte en milliard kroner til arbejdet med inklusion, så flere børn kan få den støtte, de har brug for i skolen.

Som lærer ved jeg, hvor stor en forskel det kan gøre, når der er flere voksne i

– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43 E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

Stil op til brugerrådet

Er du fyldt 63 år, pensionist eller tilkendt flexjob, kan du bruge Dragør Aktivitetshus på Wiedergården 2 i Dragør.

Nu kan du stille op til aktivitetshusets brugerråd ved at skrive dig på listen i aktivitetshusets forhal. Det kan du gøre fra mandag den 23. marts til fredag den 10. april 2026

Brugerrådet holder informationsmøde for dig, der overvejer at stille op, onsdag den 8. april 2026 kl. 9–10. Tilmeld dig infomødet i Informationen.

Der skal vælges to medlemmer for 2 år og to suppleanter for 1 år. Det sker på aktivitetshusets årsmøde mandag den 13. april 2026 kl. 14 Sæt kryds i kalenderen!

Læs mere på Wiedergaarden.dk

Vær med!

Den syngende kommune

Så er vi klar med endnu en omgang med Den syngende kommune. Dragør Musik- og Kulturskole inviterer til pop-up-fællessang rundt i kommunen. Næste gang er torsdag den 26. marts 2026 kl.16. Vi mødes ved Gadekæret i Store Magleby og synger forårssange. Fællessang kræver kun lysten til at være med.

Helhedstænkning, så vi kan inddrage klubben i en proces, der ser på hele idrætsområdet – herunder ønsket om endnu en bane og bedre forhold for pigerne. Vi har fuld forståelse for

utålmodigheden i klubben –det deler vi. Men vi skylder både idrætten, skattekronerne og miljøet at bygge noget, der er fremtidssikret.

Vi vil ikke nøjes med en lappeløsning; vi vil have en bane, som Dragørs fodboldspillere kan benytte med god samvittighed i mange år frem.

Med venlig hilsen Martin Wood Pedersen m.fl.

Biogasanlæg i Dragør

Af Helge Overgaard

DEBAT: Når nu fjernvarmeprogrammet gik i vasken her i Dragør, kunne det så være en idé selv at opføre et biogasanlæg i kommunen? Jeg kunne forestille mig, at det kunne ligge ude på den sydlige spids af Amager. Kommunen kunne måske producere så meget, at vi kunne forsyne andre med gas og tjene penge på det. Ifølge Energistyrelsen er der omkring 150 biogasanlæg i Danmark, som produ-

undervisningen. Derfor giver det god mening at styrke mulighederne for to-voksenordninger i klasselokalet. Når der er to voksne i klassen, kan elever med faglige udfordringer få hjælp hurtigere, samtidig med at de fagligt stærke elever kan få flere udfordringer. Det giver mere ro i undervisningen – og bedre læring for alle. I Dragør er denne retning allerede ved at tage form. Venstre har foreslået en tovoksenordning i dansk og matematik i indskolingen, og i konstitueringsaftalen i Dragør Kommune står der, at man vil arbejde for flere to-voksentimer i netop disse fag. Det er et forslag, som flere partier – blandt andet De Radikale – har udtrykt sig positivt over for. Det er glæ-

cerer biogas til blandt andet elproduktion og opgradering med tilførsel til gassystemet, hvor det erstatter naturgas. I 2025 styrkede biogas sin position som en central del af Danmarks energiinfrastruktur og dækker nu over 40 procent af Danmarks gasforbrug, og vi har et øget behov for en stabil og indenlandsk energiproduktion, uafhængig af andre (Rusland).

Med venlig hilsen

Helge Overgaard

deligt. For skolepolitik bør ikke handle om partifarver, men om at skabe de bedste rammer for vores børn.

I skoledebatten tegner der sig i øjeblikket to forskellige retninger.

Den ene er Socialdemokratiets forslag om den såkaldte lilleskole, hvor man centralt fastsætter meget detaljerede rammer for klassestørrelser.

Den anden retning er Venstres tillidsskole, hvor skolerne får frihed og ressourcer til selv at finde de løsninger, der fungerer bedst lokalt –for eksempel flere voksne i undervisningen.

Som lærer ved jeg, at der ikke findes én løsning, der passer alle skoler.

Thimandsvænget 27 32 53 49 03 www.skøn.net

DRAGØR KIRKE

Søndag den 22. marts. kl. 10.00: Anette Lyneborg

Onsdag den 25. marts kl. 09.30: Morgensang

Onsdag den 25. marts kl. 19.00: En aften godt selskab H STORE MAGLEBY KIRKE

Søndag den 22. marts kl. 10.00: Gitte Turin

Søndag den 22. marts kl. 16.00: Kirkekoncert

Tirsdag den 24. marts kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste Andreas Wille

Torsdag den 26. marts kl. 09.30: Graverboligmøde

Store Magleby Kirke

SCHUBERT

Messe i Es-dur Med Københavns Kantatekor

Søndag den 22. marts kl. 16.00 Billetter à 150 kr. døren inden koncerten, hos Boutique No. 1, Kongevejen 1 (kontant/MobilePay) samt på kantatekor.dk

Rubrikannoncer

Et skridt

i den rigtige retning – men er tempoet højt nok?

Det er positivt, at Børne- og Ungeudvalget nu tager et skridt i retning af at leve op til minimumsnormeringerne i vores daginstitutioner. Børnene i vores kommune fortjener trygge rammer og nok voksne omkring sig i hverdagen, og derfor er enhver reel forbedring værd at anerkende.

Af Ann Harnek og Peter Læssøe, medlemmer af kommunalbestyrelsen for Liste T. Annette Nyvang og Sanne Rossen, kandidater til kommunalbestyrelsen for Liste T

DEBAT: Minimumsnormeringer er ikke bare et tal i et regneark. Det handler om nærvær, tid til det enkelte barn og bedre muligheder for at skabe gode pædagogiske miljøer. Derfor er det også vigtigt, at vi som kommune arbejder målrettet for faktisk at nå målet. Netop derfor glæder vi os over, at der nu kommer løbende politisk opfølgning på arbejdet.

Børne- og Ungeudvalget har besluttet, at der skal følges op kvartalsvis. I Liste T havde vi gerne set, at opfølgningen var månedlig (hvad vi også har stillet politisk forslag om). Det er ikke for kon-

trollens skyld, men fordi vi ved, at implementeringen af minimumsnormeringer er en kompleks opgave. Hyppigere opfølgning kunne give mulighed for hurtigere at reagere, hvis udviklingen ikke går den rigtige vej. Er 2027 tid nok?

Samtidig er der en vigtig tidsdimension i diskussionen. Børne- og Ungeudvalget har i høj grad fokus på 2027, hvor der også sker ændringer i opgørelsen af normeringerne. Fremover vil institutionslederen ikke længere tælle med i normeringen. Det er i vores øjne et vigtigt og positivt skridt. Det bringer os væk fra papirnormeringer og tættere på det, der virkelig betyder noget: hvor mange voksne der faktisk er sammen med børnene i hverdagen. Men netop derfor er det også afgørende, at vi ikke læner os tilbage og venter på 2027.

Poul Jensens bortgang

Liste T har foreslået at nedsætte en arbejdsgruppe med ét klart formål: at finde de konkrete løsninger, der kan sikre, at vi når målet om minimumsnormeringer allerede i 2026. Hvis vi ved, at ændringerne i opgørelsesmetoden i 2027 vil gøre opgaven sværere, bør vi også handle i tide. Derfor mener vi, at kommunen bør have et skarpt fokus på 2026: Hvordan rekrutterer vi flere pædagoger? Hvordan fastholder vi de dygtige medarbejdere, vi allerede har? Og hvordan sikrer vi, at ressourcerne rent faktisk ender ude hos børnene?

Vi anerkender, at Børneog Ungeudvalget har taget et skridt i den rigtige retning. Men når det handler om vores mindste borgere, må vi også turde stille spørgsmålet: Går det hurtigt nok?

For børnene i vores daginstitutioner kan ikke vente. Med venlig hilsen Ann Harnek m.fl.

Derfor giver det mening at styrke skolerne økonomisk og samtidig vise dem tillid til selv at finde de bedste løsninger.

Flere voksne i undervisningen er ikke bare en udgift.

Det er en investering i vores børn – og i fremtidens Danmark.

Med venlig hilsen Malene Sandfeld

MINDEORD: Det var med sorg, at vi på rådhuset i sidste uge fik at vide, at Poul Jensen er afgået ved døden. Poul blev valgt til kommunalbestyrelsen fra 1970 til 1985, og han var forud for 1970 også suppleant, i kraft af hvilket han kom i kommunalbestyrelsen første gang i 1967. Indledningsvis var det i Dragørs daværende kommunalbestyrelse og efterfølgende i den sammenlagte kommune efter kommunalreformen, hvor Dragør og Store Magleby blev slået sammen.. Poul var blandt andet 1. viceborgmester i Dragør og en markant socialdemokratisk stemme i den lokale debat.

Poul var socialdemokrat og holdt af Dragør. Han var engageret og interesseret i alle forhold i Dragør. Særligt det lokalhistoriske arbejde og Dragørs kulturarv lå ham på sinde. Således fulgte han også udviklingen og arbejdet med Dragørs lokalhistorie mange år efter, at han var gået af som kommunalbestyrelsesmedlem. Og Poul var ikke bleg for at give sit besyv med. For eksempel advarede han i 2018 det daværende flertal og dermed også sit eget parti om, at man ikke skulle flytte lokalarkivet. Det skete efter en budgetvedtagelse i kommunen. Pouls engagement for at sikre det historiske arbejde stod højt på listen.

Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen

med ham i politik. Men jeg husker Poul fra min tid som barn og ung i Dragør som en, man altid hilste på på gader og stræder, og som altid med venlighed sagde »goddag« til os børn. Og politikere, der har arbejdet sammen med Poul, har altid omtalt ham som en politiker med dedikation, stor kærlighed til Dragør og ikke mindst en politiker, der fandt løsninger i samarbejde. Poul Jensen satte som socialdemokrat sine tydelige spor i udviklingen af Dragør Poul boede størstedelen af sit liv i Engparken og tilbragte den sidste tid på Enggården. Vores tanker går til familien, og vi har i Dragør mistet en med stor kærlighed til byen. Æret være hans minde. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup

Mindeord om Poul A. Kongeskov Jensen

Af Nicolaj Bertel Riber, gruppeformand

MINDEORD: Det var med stor sorg, at vi i Socialdemokratiet modtog nyheden om, at vores partifælle og mangeårigt kommunalbestyrelsesmedlem Poul A. Kongeskov Jensen var gået bort.

Poul var medlem af kommunalbestyrelsen fra 1967 og frem til 1986. Først i den gamle Dragør Kommune og efterfølgende i den nye sammenlagte »storkommune«. Poul var med i sammenlægningsudvalget, der havde til opgave at sikre en god sammenlægning mellem Dragør og Store Magleby kommuner – og undgå sammenlægning med Tårnby Kommune.

I sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem og fremtrædende socialdemokrat bestred Poul et hav af forskellige poster, blandt andet som 1. viceborgmester og mangeårig formand for Socialudvalget, som han særligt brændte for.

»Hvis man vil opnå noget på det politiske felt, må der nødvendigvis samarbejdes.«

Det er i høj grad en arv og en indstilling, som er videreført frem til i dag.

Efter tiden i kommunalbestyrelsen forblev Poul en aktiv herre, og han var en mangeårig formand for Engparken, hvor Poul også boede det meste af livet.

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

I partiforeningens 100-årsjubilæumsskrift er han nok derfor også nævnt som »Dragørs sociale smedemester«. Poul havde på alle måder et stort hjerte for Dragør Samarbejde og ordentlighed var nøgleordene i Poul politiske arbejde. I vores 100-års jubilæumsskrift udtaler Poul:

Poul tilbragte sin sidste tid på Enggården. Dragør og Socialdemokratiet har mistet et af de helt store træer i skoven, som gennem mange år har præget både vores by og vores parti. Vores tanker går til familien.

På partiets vegne

Nicolaj Bertel Riber

Tusind tak for deltagelsen, de smukke blomster, varme tanker og kærlige ord ved Ole Jespersens bisættelse den 13. marts 2026 På familiens vegne

Dragør Kommune skal kystsikres – og vi skal i gang nu!

Af Malene Sandfeld, folketingskandidat for Venstre i Tårnbykredsen

DEBAT: Som folketingskandidat for Venstre i Dragør vil jeg arbejde for, at staten tager det ansvar, som en lille kommune som Dragør ikke kan løfte alene.

Løsning klar – men tiden går Dragør Kommune har allerede udarbejdet et gennemarbejdet projekt for kystsikring langs hele kysten fra Dragør Nord til Sydvestpynten.

Projektet kombinerer høj sikkerhed med hensyn til natur, adgang og rekreative værdier og er løbende tilpasset i dialog med grundejerforeninger, faglige eksperter og myndigheder.

Løsningen er dimensioneret til at håndtere en 100­årshændelse frem mod 2075 og kan løbende for­

stærkes i takt med stigende vandstand.

Alligevel står Dragør stadig uden de nødvendige politiske beslutninger og finansiering, mens stormfloderne bliver hyppigere, og havet rykker tættere på byen.

Staten har prioriteret

Transportministerens seneste svar gør det klart, at staten aktuelt prioriterer beskyttelsen af kritisk infrastruktur og ikke arbejder videre med en samlet ydre løsning på meget højt sikringsniveau.

Det er en reel politisk prioritering – og netop derfor er der behov for, at Christiansborg nu tager stilling til, hvordan små kommuner som Dragør skal beskyttes inden for rammerne af et ansvarligt sikringsniveau.

Den statslige forundersøgelse har vist, at en samlet ydre løsning med meget højt sikringsniveau kan koste omkring 2,6 milliarder kroner. Det er imidlertid vigtigt at slå

fast, at Dragør ikke ønsker en 10.000­årssikring. Vores politiske mål er en robust løsning svarende til en 100­årshændelse i 2075. En sådan løsning er anslået til cirka 1,5 milliarder kroner – hvilket fortsat er en stor og urealistisk økonomisk byrde for en lille kommune og borgerne, hvis vi er alene om finansieringen.

Naturen som aktiv Dragør Kommunalbestyrelse har peget på behovet for en samlet løsning, der beskytter både byen og den kritiske infrastruktur i hovedstadsområdet.

En ren indre løsning med markant forhøjede diger vil i praksis berøre – og enkelte steder ligge inden for – Natura 2000­områder omkring Sydamager og Øresund. Det kan give betydelige juridiske og miljømæssige udfordringer.

En fremskudt, ydre løsning kan derimod – hvis den planlægges rigtigt – kombinere

kystsikring med naturgenopretning. Nye lavvandede områder, stenrev og strandenge kan styrke biodiversiteten og gøre løsningen mere robust i forhold til både klima og Natura 2000­reglerne.

Det handler ikke kun om beskyttelse, men om at skabe en bedre og mere fremtidssikret kyst. Hertil kommer de store rekreative fordele, denne løsning også kan tilbyde.

Tre klare krav

Jeg vil som folketingskandidat i Tårnbykredsen (som også omfatter Dragør Kommune) arbejde for:

En national finansieringsmodel for kystsikring, så små kommuner ikke efterlades alene med høje milliardregninger.

En større statslig medfinansiering til udsatte kystkommuner som Dragør

En samlet løsning for hovedstadsområdet, hvor Dragørs eksisterende kystsikringsprojekt og lokale viden bringes aktivt i spil. Dragør skal være et trygt sted at bo – også for de næste generationer.

Med venlig hilsen Malene Sandfeld

Dragør Skole viser vejen – danske skoler skal have bedre fysiske rammer

Af Linea SøgaardLidell, MF og folketingskandidat i Københavns Storkreds (V), Erik Boyter, adm. direktør i WindowMaster, og Claus Ekman, direktør i SYNERGI

DEBAT: Dårlig luftkvalitet, høj varme og øredøvende larm. Sådan er vi nok mange, der husker klasseværelset fra vores egen skoletid. Den dårlige nyhed er, at det alt for mange steder stadig er virkeligheden for danske skolebørn. Det er ikke godt nok.

En god skolegang er en god start på livet. Det er i folkeskolen, at det faglige fundament bliver lagt for den generation, der skal føre Danmark videre. Derfor skal børn naturligvis lære og dannes i rammer, der understøtter koncentration, trivsel og sundhed – ikke det modsatte. Derfor lægger Venstres nye skoleudspil op til at investere

3 milliarder kroner i bedre fysiske rammer i folkeskolen. Midlerne kommer oven i de 2,6 milliarder kroner, regeringen allerede har afsat. Det er et vigtigt skridt. For hvis vi mener alvorligt, at folkeskolen skal løfte alle børn, skal vi ikke bare sige det, men også give den de bedste forudsætninger for rent faktisk at gøre det.

Her kan de fleste nok blive enige om, at antallet og kvaliteten af lærerne er afgørende. Men vi skal også i højere grad have erkendelsen af de fysiske rammers betydning med i ligningen – for evidensen er faktisk ret stærk.

Store konsekvenser

En undersøgelse fra 2022 viste, at der i 96 procent af de undersøgte klasseværelser blev målt koncentrationer af kemiske stoffer over det anbefalede maksimale niveau. I alt fandt man mere end 450 forskellige kemiske stoffer i luften.

En anden undersøgelse

peger samtidig på, at CO2niveauet i mere end halvdelen af klasseværelserne overstiger den anbefalede grænseværdi. Det går ud over både sundhed, koncentration og indlæring i en sådan grad, at der kan være, hvad der svarer til et helt skoleårs indlæring til forskel mellem elever i gode og dårlige fysiske rammer.

Samtidig øger et dårligt indeklima elevernes, lærernes og pædagogernes sygefravær. På den baggrund går skoleelever for eksempel hvert år glip af 30.000 skoledage. Indeklimarelateret fravær er dyrt – både i mistet læring og i udgifter til lærervikarer.

Heldigvis findes der gode løsninger og gode eksempler.

Gør som Dragør Skole Et af de steder, hvor man allerede har vist vejen og aktivt gjort noget for at forbedre de fysiske rammer, er Dragør Skole. Her oplevede man, at luftkvaliteten hurtigt blev

dårlig – særligt i små klasselokaler. Derfor gik skolens ledelse i dialog med lærere, pædagoger og elever og lod sig blandt andet inspirere af Realdanias mangeårige arbejde for at forbedre indeklimaet i folkeskolen. Med støtte fra blandt andet Dragør Kommune og Villum Fonden lykkedes det at løfte læringsmiljøet og de fysiske rammer – til gavn for elever, lærere og pædagoger. Nu skal vi have flere skoler med på vognen. Nogle steder handler det i første omgang om at øge opmærksomheden på og prioriteringen af de fysiske rammer. Andre skoler har brug for et særskilt økonomisk løft til for eksempel at forbedre lys­ og luftkvaliteten.

Det er blandt andet derfor, at Venstre nu lægger op til at investere 3 milliarder kroner yderligere i bedre, sundere fysiske rammer i skolen. Det skylder vi vores børn. Med venlig hilsen Linea Søgaard-Lidell m.fl.

Jeg stiller op til HOFORs bestyrelse

Af Anne Grønlund, kandidat til forbrugervalget i HOFOR

DEBAT: I Dragør er vi helt afhængige af, at vi har et robust forsyningsselskab, der går forrest i de nyeste teknologier og løsninger for at sikre rent drikkevand i hanerne. Vores drikkevandsboringer er på grund af fortidens synder så forurenet, at vi må hente rent drikkevand fra boringer uden for kommunen. Det er både trist, dyrt –men også nødvendigt. Regningen for at hente vand via andre boringer end de lokale lander hos os som kunder og forbrugere, og det bør give stof til eftertanke. Hvordan vores grundvand sikres mod forurening fremadrettet er dog landspolitiske beslutninger og heldigvis vigtige temaer i folketingsvalgkampen.

Jeg er glad for, at vi i Dragør er en del af landets største forsyningsselskab –Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), hvor vi er cirka en million forbrugere og kunder af drikkevand og spildevand.

Jeg stiller op til HOFORs bestyrelse, fordi jeg har et forbrugerperspektiv, og jeg er en stærk stemme i kampen for rent drikkevand til alle. HOFOR er garant for andet end rent drikkevand. HOFOR renser også vores spildevand, inden det ledes ud i naturen.

Her er HOFOR førende i at rense vores vand, en teknologisk udvikling der medfører store investeringer, men som bør prioriteres for at undgå forurening af vores vand­ og havmiljø. Som kandidat til bestyrelsen har jeg et forbrugerperspektiv og vil arbejde for, at vores spildevand – der ender i grundvandet og havmiljøet

Deltag i debatten

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.

Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik

Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk

Bedre mad til vores børnehavebørn

Thomas Olsen, medlem af

DEBAT: Mad til vores børn er ikke en lille ting. Det er en del af den helt grundlæggende velfærd i hverdagen. Derfor er jeg også glad for, at vi nu tager et konkret skridt i retning af bedre mad til børnehavebørnene i Dragør.

I forbindelse med budgettet for 2026 har kommunalbestyrelsen afsat midler til at undersøge mulighederne for at producere mad lokalt i vores daginstitutioner. Nu frigiver vi 100.000 kroner til en

– er så rent, at vi kan nyde vores strande og Øresunds herligheder også i fremtiden. Du er med til at bestemme, hvem der sidder i HOFORs bestyrelse. Brug din medbestemmelse ved at sætte

kryds ved din repræsentant som forbruger på HOFORs hjemmeside på adressen www.hofor.dk/valg senest 10. april. Med venlig hilsen

Anne Grønlund

Sværhedsgrad: Medium

Derfor er jeg også glad for, at vi nu tager fat på arbejdet på et oplyst grundlag. Ved først at bruge 100.000 kroner på en professionel analyse sikrer vi, at vi træffer de rigtige beslutninger, før vi eventuelt investerer større beløb i at opgradere køkkenerne. Det er sund fornuft og ansvarlig økonomistyring. For mig handler mad i institutionerne heller ikke kun om ernæring. Det kan også være en del af den pædagogiske hverdag. Når børn er med til at dække bord, tale om råvarer eller følge med i, hvor­

grundig gennemgang af køkkenkapaciteten i kommunens institutioner. Det betyder, at administrationen – sammen med en ekstern rådgiver – vil gennemgå køkkenerne i alle daginstitutioner for at vurdere, hvad der konkret skal til, hvis vi fremover ønsker at lave mere af maden selv. Det handler både om faciliteter, kapacitet og de tekniske forudsætninger for at kunne producere sund og nærende mad til børnene. For Venstre er madkvalitet ikke en detalje. Det er en vigtig del af børns trivsel og udvikling. God, sund mad giver energi til leg, læring og fællesskab – og det er noget, vi som kommune skal tage alvorligt.

Stem personligt på Venstres Malene Sandfeld

En stærk lokal stemme på Christiansborg.

Af Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre i Dragør og

DEBAT: Når vi tirsdag den 24. marts går til folketingsvalg, håber jeg, at mange i Dragør og Tårnby vil vælge at stemme personligt på Venstres kandidat i Tårnbykredsen, Malene Sandfeld.

Malene kender Amager indefra. Hun har tidligere arbejdet som stewardesse i SAS og har dermed et indgående kendskab til den betydning, lufthavnen og luftfarten har for vores område – både som arbejdsplads og som vækstmotor. Hun ved, hvad internationale arbejdspladser betyder for lokale familier og for vores fælles velstand. I dag arbejder hun som skolelærer og er dybt enga­

geret i udviklingen af folkeskolen. Hun møder hver dag børn, forældre og kolleger i øjenhøjde og ved, hvor vigtig en stærk folkeskole er for både trivsel og faglighed. Hun brænder for at give lærere større frihed, styrke fagligheden og sikre ro i klasselokalet – ikke gennem flere regler, men gennem tillid, klare rammer og tydelig retning.

Vi har brug for et folketingsmedlem, der forstår

dan maden bliver til, styrker det både fællesskabet og de sociale kompetencer. Det giver børn en forståelse for ansvar, samarbejde og gode vaner – værdier som ligger helt i tråd med Venstres syn på fællesskab og personligt ansvar. Det her er første skridt. Når rapporten er klar, skal vi politisk

både arbejdspladserne og hverdagen i klasselokalet. En, der kan bringe lokale erfaringer med ind i de nationale beslutninger om uddannelse, erhverv og infrastruktur. Malene Sandfeld er engageret, arbejdsom og politisk velfunderet. Hun lytter – og hun handler. Hun repræsenterer en borgerlig politik, hvor frihed, ansvar og sund fornuft går hånd i hånd. Med en personlig stemme på Malene sender vi et klart signal om, at Amager skal høres på Christiansborg. Jeg giver hende min varmeste anbefaling. Stem personligt på Malene Sandfeld.

Med venlig hilsen

Erik Skovgaard Nielsen

Hvis 4. klasse på Nordstrandskolen

havde borgmesterposten

10 elever fra 4. klasse på Nordstrandskolen drømmer ikke om at bo andre steder end i Dragør Men de har idéer og ønsker til, hvordan byen kan blive endnu bedre.

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børne- og ungdomsreporter Laura Videbæk på 14 år, der selv har stået for interview, fotos og tekst.

I 4.D på Nordstrandskolen er man glad for bo i Dragør, men der er nogle ting, der godt kunne være lidt bedre. Det er budskabet fra ti elever i klassen, der var klar til at sige deres mening om byen. En lidt sejere svømmehal

Ella Tvorup Christensen, Malte Guldberg Jensen og Annika Danbard Dühring sidder om et bord blandt udstoppede dyr og halvfærdige forsøg – nemlig i naturteknologilokalet.

Annika begynder med at pege på en ting, der mangler i Dragør, og det er, at der kommer flere legepladser til større børn.

»Der er nærmest kun legepladser til de yngre, og så er det nogle meget lave

rutsjebaner. Vi kunne godt bruge flere legepladser til os lidt ældre,« fortæller hun.

Malte er enig, men tilføjer også en anden ting:

»Vi kunne godt investere lidt flere penge i noget pynt på kirkegården, der er meget mørkt lige nu,« foreslår han. »Jeg kan godt lide at være kreativ,« fortæller Anikka, da hun bliver spurgt til hendes interesser. »Jeg er faktisk i gang med et ‘diamond-art’,« fortsætter hun.

Ella og Malte dyrker begge fodbold. Det er nok også grunden til at Maltes absolut yndlingssted i Dragør er fodboldbanerne, og han synes, at Dragørs fodboldbaner er meget gode. »På en typisk mandag er jeg altid til fodbold,« fortæller han. Selvom Ella også er glad for kunstgræs og fodboldstøvler, er hun også ret vild med at svømme: »Jeg elsker badebroen, og jeg synes også, at svømmehallen er sjov her i Dragør,« fortæller hun, men påpeger også, at der kan komme forbedringer. Hun vil for eksempel gerne have en lidt sjovere svømmehal med høje vipper og rutsjebaner.

Et kæmpe »Jump Yard«

Bertram Dirch Gjede Jansen, Willy Korslund Wiinblad Crusell og Rosalin

Eva Spangenberg Larsen har flere bud på ting, der kunne komme Dragør til gavn. »Det kunne være fedt med nogle rigtige trampoliner – ikke bare de der små med strenge,« foreslår Willy. Og de andre istemmer det samme. »Eller en kæmpe ‘Jump Yard’ (en trampolinpark, red.)« tilføjer Bertram.

Fra venstre er det Willy Korslund Wiinblad

Gjede

Rosalin kunne også tænke sig en anden ting:

»Vi kunne godt få et stort center,« siger hun.

Og Willy og Bertram virker også imponerede ved tanken.

»Det kunne være ligesom Rødovre Centrum eller Fields,« fortæller Willy. Et sted, de alle synes er fedt, er Hollænderhallen. For der kan man lave nærmest alle slags sport. Derfor er de også en smule misundelige på Store Magleby Skole, der kan bruge den lidt oftere end dem selv.

Selvom de alle er glade for Hollænderhallen, synes de stadig, der mangler faciliteter til børn. De peger for eksempel også på legepladserne som en ting, der kunne forberedes.

»Jeg synes, det er lidt irriterende, at der ikke bliver brugt flere penge på børn i Dragør,« siger Rosalin.

Selvom de er lidt misundelige på Store Magleby Skole, er de glade for, at de kender dem, der går der.

»Jeg synes, at det er fedt, at nærmest alle kender hinanden,« siger Bertram.

»Det er lidt, som om man bor på landet, men man er stadig på Amager og lidt tættere på byen,« fortæller Rosalin. Willy peger også på en anden ting, der er god ved at bo i en mindre by.

»Man kender alle de gode steder at spise mad,« fortæller han.

Savner fællesskab mellem de tre skoler

Camille Elisabeth Theil Parry, Sara Maria Kraik Svensson, Albert Stenberg Djurhuus og Aya Nora Lykke Østergaard Ring nævner noget, de andre ikke har nævnt. De synes nemlig, at støjen fra lufthavnen er ret irriterende.

»Det larmer meget – især når man bor tæt på,« fortæller Sara. Camille nævner, at børnene i Dragør generelt har det godt, men at der mangler arrangementer, der er fælles for alle tre skoler i Dragør.

»Vi mangler et fællesskab for alle børnene i Dragør,« fortæller hun. De synes, det er dejligt, at Dragør har mange traditioner, som for eksempel juletræstænding, julemarked og fastelavn. Men Camille, Sara, Albert og Aya Nora er ikke helt enige om, hvad en ny tradition i Dragør kunne være.

Camille foreslår et sted, man kan synge. »Måske et sted hvor man kan synge fællessang, eller et sted man kan synge karaoke,« foreslår hun. Den er Albert ikke helt med på, og han fortæller, at han nok hellere vil have en tradition, hvor man kunne køre rundt på motocross-motorcykler. Aya Nora vil derimod gerne have et arrangement, der var lidt løst med mad og drikke og måske en skattejagt. Børnene fra 4.D har altså klare drømme for deres by: Svømmehaller med rutsjebaner, legepladser for de store, og flere trampoliner. Men mest af alt ønsker de fællesskab og arrangementer, der samler alle skoler og holder liv i traditioner.

Forestil dig Dragør uden

en af Dragør Nyts Venner

dragørnyt.dk/ven

Vi tror på, at du deler vores vision om, at Dragør skal have Danmarks bedste lokalavis.

Det kræver, at vi er i stand til at levere saglig, objektiv journalistik – hver eneste uge året rundt.

Vi håber, du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre. Vi håber, du vil være vores ven.

Bedste hilsner, alle os på

1

2

5 gode grunde til at stemme

Et sikkert Danmark at vokse op i

Vi har sikret en massiv oprustning af dansk forsvar til 3,5 procent af BNP.

Vi vil udvise kriminelle udlændinge og gøre nye statsborgerskaber betingede i fem år.

Tryg velfærd for alle danskere

Vi har nedbragt ventelisterne på sygehusene, sikret en 10-års plan for psykiatrien og lavet en ny sundhedsreform, der bringer lægerne tættere på dig.

Vi vil skabe en tillidsskole og investere 5 mia. kr. i vores skoler til f.eks. flere under visnings timer med to lærere eller en lærer og en pædagog.

Vi vil skabe en tillidsskole og investere 5 mia. kr. i vores skoler til blandt andet flere undervisningstimer med to voksne i klassen.

Samtidig vil vi styrke demensindsatsen med 500 mio. kr. om året og give ret til pakkeforløb for demensramte og bedre hjælp til deres pårørende.

3

3

4

Det skal være billigere at være dansker

Vi har gennemført de største skattelettelser i 10 år og banket elafgiften i bund.

Vi vil nedsætte momsen på fødevarer og siger klart nej til nye boligskatter.

Et grønt Danmark, der blomstrer i byen og på landet

Vi har lavet en ambitiøs og historisk grøn trepartsaftale, der giver mere natur.

Vi vil nå klimamålene, afskaffe forbud mod atomkraft, styrke klimasikringen af Danmark og bygge flere ejerboliger.

5

Et stærkt erhvervsliv, der gør Danmark rigere

Vi har forbedret vilkårene for familieejede virksomheder og iværksættere.

Vi vil nedbringe regler og bureaukrati, sænke selskabsskatten og er imod en ny formueskat.

Danmark i sikre hænder