Dragør Nyt nr. 11 - 2026

Styrelse løfter flaget om fravær i specialklasser

Side 3

Ny leder vil styrke fællesskabet i skolen

Den nye skoleleder på Store Magleby Skole, Kasper Stoholm, vil bruge musik, morgensang og fælles oplevelser til at give flere børn lyst til at gå i skole – og sikre, at eleverne både lærer og har det godt.

Normeringer i dagtilbud får ekstra politisk fokus

Side 6

Ekspert efterlyser spor i jagten på mystisk brummelyd

Side 13

Anette Bøgvald Sainis Indehaver

Ejendomsmægler &

Dygtig ejendomsmægler

God pris

Trygt boligsalg

SYDSTRANDENS

SLAGTER

v/Joachim Rasmussen

Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41

Så er de her igen! De lækre

Trippel A fra Sashi

Husk at vi har færdigretter samt mad ud

Hovedgaden 20 www.troelscykler.dk

Vi har altid et stort

Påskebuffet

Serveres 2.–6. april kl. 11.30–15.30

Marinerede sild • Karrysild

Kryddersild

Koldrøget laks • Dampet laks med rejer og urtemayonnaise

Rødspættefilet med remoulade

Skidne æg • Fiskefrikadeller

Ribbenssteg med surt

Leverpostej med champignon

Tarteletter med høns i asparges

Lam med flødekartofler Oksecuvette

Ostefad med frugt • Kage

Drømmer du om et nyt badeværelse – uden at sprænge budgettet?

Håndværker Gruppen gør det nemt at få et flot og funktionelt badeværelse.

Renovering af dit nuværende badeværelse

Tilpasset dine ønsker og dit budget

• Skarp pris ved bestilling fra 5. februar

Fra vintertrist jord til spirende forår

Side 12

Dragørs havfrue på vej i landflygtighed

Politikerne i Lemvig forventes at sige ja tak til Den Store Havfrue – dens skaber Peter Bech er både glad og vemodig over beslutningen.

Den Store Havfrue på Dragør Fort kan være ved at svømme fra reden. Siden Slots- og Kulturstyrelsen sidste år forviste havfruen fra fortet, fordi den ikke passer ind på det fredede forsvarsværk, har den fire meter høje granitdames fremtid været uvis. Dragørs politikere har for længst takket nej til at modtage statuen til opstilling i byen. Nu tyder alt på, at havfruen fremover skal residere i Lemvig.

Et enigt Familie- og Kulturudvalg i kommunen har sagt ja til, at havfruen kan placeres på Østmolen på havnen i den jyske kystby – foreløbigt for en tre-årig periode. Selv om Lemvigs Økonomiudvalg og Byråd også skal godkende placeringen, er det nærmest en formalitet, når det er enstemmigt vedtaget i et tidligere udvalg.

En kreds af erhvervsfolk i Lemvig har besluttet at donere statuen til deres hjemby. Siden ideen blev introduceret, har den været stærkt omdiskuteret – blandt andet har flere fra kulturlivet i Lemvig været yderst kritiske over at modtage gaven. Folkeligt er havfruen også omdiskuteret. En offentlig høring om, hvor den skulle placeres i byen – hvor en valgmulighed også var »ingen af ovenstående« i forhold til de foreslåede placeringer, har givet 620 høringssvar, deraf 536 fra borgere i Lemvig Kommune, der blot har 18.800 indbyggere. Et svimlende højt antal, bekræfter en repræsentant fra Lemvig Kommune over for Dragør Nyt. Til sammenligning

Stedmoderplanter og hornvioler i 10 cm-potter – planterne er afhærdet og frostsikre –sælges fra Gartneriet på Ndr. Dragørvej 54 Åbent alle ugens dage fra 10.00–17.00 Kr. 6 pr. stk.

skal bølgerne i Dragør gå utroligt højt, hvis antallet af høringssvar lander i den pæne ende af et tocifret antal.

Der har langt fra været enighed i den jyske kommune. Samlet set peger 47 procent af borgerne på en eller flere af de foreslåede placeringer, mens 53 procent har sagt »Ingen af de foreslåede placeringer.« Det dækker både over folk, der er modstandere af at få havfruen til byen, og i mindre grad over folk, der har foreslået alternative placeringer.

Havfruen blev sat op på Dragør Fort af erhvervsmanden Peter Bech, der også har tegnet den.

For ham er det en blandet oplevelse at se den forlade hjembyen.

»Jeg har det godt med, at det bliver Lemvig, for sagen er den, at næst efter Dragør, var jeg mest stemt for netop Lemvig, fordi jeg i en stor del af min ungdom har opholdt mig der. Jeg elsker Lemvig. Men jeg er også ked af det, og jeg må konstatere, at politikerne i Dragør har berøringsangst. De frygter at sige ja til noget, som befolkningen kan vise sig at protestere imod. Det gælder mange projekter herude,« lyder det fra Peter Bech.

Side 6

Et lokalt medie

kræver

lokal vilje

LEDER: Det er knap fire måneder siden, vi gik til stemmeurnerne ved kommunalvalget i efteråret.

I den forbindelse havde vi her på Dragør Nyt som mål at skabe den bedst mulige dækning af valget både før, under og efter.

Hele formålet med vores lokale medie er at informere borgerne bedst og bredest muligt om alt, hvad der måtte røre sig i vores kommune – kulturelt, politisk, socialt og så videre.

Om små to uger skal vi til valgstederne igen – denne gang godt nok ved et folketingsvalg. Det er imidlertid også et valg, der har vide perspektiver for den dagligdag, vi oplever lige uden for egen hoveddør – og inden for den. Alene i de knap fire måneder mellem de to valg har vi atter set fyringsrunder og lukninger i lokale mediehuse. Eksempelvis har Nordjyske Medier nedlagt et tocifret antal redaktionelle stillinger, og i Storkøbenhavn har Sjællandske Medier varslet lukning af en hel stribe ugeaviser med tilhørende fyringer.

Det har medført stærke reaktioner, hvor lokale koryfæer og særligt politikere har brugt stærke ord som »skandale« om lukningerne.

At det er deprimerende og dybt bekymrende for såvel demokratiet som sammenhængskraften i lokalsamfundene, at de lokale medier lider og lukker – det kan vi på Dragør Nyt kun være enige i.

Men det går begge veje. De stærke kræfter i de lokale samfund – både de private og i særdeleshed de politiske –har et medansvar for, at lokale medier kan trives og fungere som en samlende kraft i det nære. Det gælder i det nordjyske, på vestegnen – og det gælder her i Dragør. Vi vil et stærkt lokalt medie i Dragør. Og vi vil et medie, der styrker fællesskabsfølelsen og lokalidentiteten samtidig med, at borgerne bliver orienteret i videst muligt omfang om alt det, der har betydning for deres hverdag her i Dragør Skal vi lykkes med det – nu og ikke mindst i fremtiden –så har det afgørende betydning for os, at vi oplever en vilje hos både lokalsamfundet og politikere, der peger i samme retning.

Når jeg taler åbent om en mulig fremtid uden Dragør Nyt, så mødes jeg ofte med noget nær bestyrtelse og vantro. Det tager jeg som en tillidserklæring, og vi er på redaktionen dybt taknemmelige for den varme og positive stemning, vi oplever omkring vores avis.

Men Dragør er – på nogle punkter – ikke anderledes end resten af verden. Tingene skal hænge sammen – også økonomisk. Så hvis du, kære læser, er glad for at have en levende lokalavis – så vær vores ambassadør ude i lokalsamfundet, i butikkerne, over for politikerne – det vil vi sætte stor pris på.

Det kan være den forskel, der gør, at Dragør Nyt også er her i morgen og dagen efter. HAS

UGENS PLETSKUD: Valgkamp i troperne. Lisbeth Dam Larsen fra Dragør holdt ferie i Trankebar, da valget blev udskrevet. Som folketingskandidat i Københavns Storkreds for Moderaterne var hun utålmodig efter at komme hjem i en fart. Men på grund af krigen i Mellemøsten blev hjemrejsen forsinket næsten en uge, og hun måtte nøjes med at føre valgkamp online og få gode venner til at hænge valgplakater op i Dragør. Søndag aften lykkedes det dog endelig at komme med et fly fra Indien til Dubai – og mandag klokken 13 landede hun i Københavns Lufthavn. Det betød, at hun lige kunne nå at være med Lars Løkke Rasmussen og de andre kandidater en tur gennem Strøget for at uddele valgmaterialer, inden turen gik hjem til Dragør. Privatfoto

Jeg elsker Lemvig. Den har lidt det samme landsbyagtige præg som Dragør, men med en fabelagtig beliggenhed. Jeg er kommet der siden min ungdom, og jeg har ofte fløjet dertil i min helikopter

Peter Bech

Side 6

Det er i fagudvalgene, at vi bliver fagligt solide og politisk afklarede, inden vi skal endeligt behandle sagerne i kommunalbestyrelsen

Henrik Kjærsvold-Niclasen, formand for Børne-, Borger og Velfærdsudvalget

Side 10

Det handler ikke om politiske prioriteringer – og det handler ikke længere kun om lokale vurderinger. Det handler om børns ret til undervisning, udvikling og trivsel

Peter Hansen og Elizabeth Christensen

Side 14

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning

uforpligtende

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Fodbehandling Indlæg

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Møbelpolstring

Vi bor i Dragør Vi hjælper med afhentning – lokalt og bæredygtigt

Håndværk

og bevægelse Førstehjælp

Redaktion

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

udebliver-dragoer-nyt/

Skoledistrikter nu på plads

De nye skoledistrikter er nu på plads og godkendt i Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget.

Men de skal endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen 26. marts, inden forældrene får besked.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Et nyt forslag til skoledistrikter i Dragør Kommune er netop blevet godkendt af Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget. Det betyder, at de 191 skoleindskrevne børn bliver fordelt med 72 børnehaveklassebørn til Nordstrandskolen, 48 til Dragør Skole og 71 til Store Magleby Skole.

Det giver et gennemsnitligt elevtal i klasserne på 23,6 på Store Magleby Skole og på 24 på de to andre skoler.

Skoledistrikterne skal dog en tur forbi kommunalbestyrelsen torsdag den 26. marts, inden der bliver meldt noget endeligt ud til forældrene om, hvor deres barn skal begynde i skole efter sommerferien.

Skolebestyrelse:

Høring alt for tæt på sfo-start Processen har mødt kritik blandt flere forældre. Også skolebestyrelsen på Dragør Skole har i sit høringssvar til de nye skoledistrikter understreget, at skoledistrikterne burde have været på plads inden nytår, så forældre og kommende skolebørn kan føle sig trygge.

»Høringen om nye skoledistrikter kommer på et meget sent tidspunkt i processen og alt for tæt på det tidspunkt, hvor bør-

nene skal starte i sfo og skole. Det medfører en unødig utryghed for de involverede familier. Vi har fra skolebestyrelsens side fremlagt dette synspunkt adskillige gange før. Det må være muligt på et langt tidligere tidspunkt at danne sig et overblik over, hvordan børnene fordeler sig i de enkelte distrikter, så en eventuel ændring af skoledistrikterne kan være afsluttet og

udmeldt nytåret inden skolestart,« lyder det i høringssvaret fra skolebestyrelsen.

Almindelig proces – ualmindelig tidsplan

De tre skoledistrikter i Dragør Kommune kan hvert år blive justeret for at sikre, at der er en lige fordeling af børn på de tre folkeskoler. Men det har været almindeligt, at

Fravær i specialklasserækken skal ses i sammenhæng

Mere end hver anden elev har et fravær på over 10 procent i specialklasserækken på Dragør Skole. Det påpeger et brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Udvalgsformand og skoleleder peger dog på, at de – i øvrigt kun 16 elever – har komplekse udfordringer. Succeskriteriet er ikke nødvendigvis 100 procents fremmøde.

Af Kirsten Marie Juel Jensen Et »bekymret« brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er dumpet ind ad brevsprækken i Dragør Kommune.

STUK skal – som navnet antyder – følge kvaliteten i undervisningen på landets folkeskoler og løfte flaget, hvis de ser en bekymrende udvikling, der skal tages hånd om.

I den sammenhæng ser de blandt andet på fravær og har konstateret, at mere end halvdelen af eleverne i Specialklasserækken på Dragør Skole har et fravær på over ti procent, og det gennemsnitlige fravær ligger på omkring 15,9 procent. Fraværstal, der kategoriseres som bekymrende, og som der skal laves en handleplan for at forbedre, påpeger STUK.

Både skoleleder på Dragør Skole, Jon Lillemark Jørgensen, og formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), peger dog på, at tallene skal ses i den rigtige sammenhæng.

Specialklasserækken omfatter i alt 16 elever. Dermed kan få elever med højt

fravær få stor betydning for det samlede

fravær.»Når man ser bag tallene, er der også mange elever i tilbuddet, som har et rigtig flot fremmøde. Det er vigtigt at have hele billedet med,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).

Langt fra skolevægring til 100 procent

Jon Lillemark Jørgensen understreger, at de altid tager fravær meget alvorligt. Men at man også skal være opmærksom på, at et fremmøde på 80–90 procent kan være en stor succes i sammenhængen for de elever, der går i specialklasserækken.

»En del af de elever, der visiteres til tilbuddet, har forudgående haft massivt fravær – i nogle tilfælde fuld skolevægring. For dem er det første mål ikke 100 procent fremmøde, men at genetablere en tryg og bæredygtig tilknytning til skolen,« lyder det i et skriftligt svar fra Jon Lillemark Jørgensen til Dragør Nyt.

Og han uddyber: »For nogle elever begynder udviklingen

Hvad er bekymrende fravær?

Når Styrelsen for Undervisning og Kvalitet måler på både almene klasser og specialklasser i folkeskolen, måler de på mange forskellige ting. Men når det kommer til fravær, betegnes det som bekymrende, når: Almene klasser

Over 40 procent af eleverne har over ti procent fravær i de seneste to skoleår.

Specialklasser

Over 50 procent af eleverne har over ti procent fravær i de seneste to skoleår.

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Hver anden venter for længe

Er man nødt til at blive hjemme for at passe sit barn med handicap eller sygdom, kan man søge om at få dækket sin tabte arbejdsfortjeneste (TAF). I 2025 var der i alt syv sager, hvor Dragør borgere søgte om tabt arbejdsfortjeneste. Det viser en ny opgørelse, som Børne-, Borgerog Velfærdsudvalget netop har fået præsenteret. Dragør Kommune har uddelegeret opgaven med at behandle og godkende TAF-ansøgninger til Tårnby Kommune, og opgørelsen har vist, at det kun var i fire ud af syv tilfælde, at sagsbehandlingsfristen på 12 uger blev overholdt. Her var sagsbehandlingstiden på mellem to og 11 uger. Men

i tre tilfælde – altså knapt hver anden – var der længere sagsbehandlingstid. Tårnby Kommune forklarer det med, at der var behov for yderligere undersøgelser. »Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, når sagsbehandlingsfrister overskrides, fordi det handler om familier i en svær situation,« lyder det fra formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, Henrik KjærsvoldNiclasen (V). Han understreger, at det er et lille antal sager, det drejer sig om, men at man politisk følger udviklingen gennem samarbejdet med Tårnby og forventer, at fristerne overholdes. KMJJ

forældre og børn får besked om skolevalg i december.

Sådan har det ikke været til det kommende skoleår. Her fik forældrene til kommende skolebørn et brev den 8. december 2025, hvor der stod, at man måtte forvente først at få besked tidligst i slutningen af marts om skolevalget. Skoleindskrivningen var først afsluttet i november. Og da de kommende børnehaveklasser fordelte sig meget skævt, skulle skoledistrikterne igennem hele den politiske mølle.

Det betød, at forvaltningen præsenterede et nyt forslag til distrikterne for politikerne i januar. Derefter blev de sendt i høring. Og nu er de så ved at blive politisk godkendt, inden man sender en officiel melding ud i e-Boks til forældrene om, hvor deres barn skal starte i sfo den 1. maj og i skole til august.

Ambition om tidligere udmelding

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Borger og Velfærdsudvalget forklarer, at det var absolut nødvendigt i år at få sikret en mere jævn fordeling af elever mellem skolerne og dermed en mere lige elevfordeling i klasserne.

Han noterer sig dog, at skolebestyrelsen på Dragør Skole synes, processen har været relativt sen i år.

»Det er vigtigt for familierne at kende distrikterne i god tid, og derfor er ambitionen, at vi fremover kan melde eventuelle ændringer ud tidligere på året,« siger han.

De nye skoledistrikter skal godkendes i kommunalbestyrelsen torsdag den 26. marts.

Illustration: Dragør Kommune

mere belastende. Andre udtrættes hurtigere kognitivt. Derfor arbejder vi i mange tilfælde med gradvis optrapning af fremmøde. Alternativet kan være, at eleven igen udvikler fuld skolevægring,« forklarer han.

Arbejdes systematisk med fraværet

At der ofte er en naturlig forklaring på, at nogle elever i en specialklasserække kan have et højere fravær end normalt, betyder dog ikke, at man ikke arbejder systematisk med at nedbringe det, forklarer skolelederen.

Fugleinfluenza tæt på Dragør

Flere Dragør-borgere har fundet døde fugle. Og Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at der er konstateret fugleinfluenza i området. Saml ikke fuglene op, men anmeld dem. Og husk de skærpede regler, hvis du holder høns, ænder eller gæs.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Flere døde fugle er blevet fundet langs Dragørs kyst i den seneste tid. En række borgere, som har set de døde fugle, har henvendt sig til Dragør Kommune, som har været i dialog med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Og styrelsen oplyser, at der er fugle fra området, der for nylig har testet positiv for fugleinfluenza.

Styrelsens pressetjeneste bekræfter over for Dragør Nyt, at de har flere indmeldinger på fund af døde fugle i Kastrup. Da Dragør ligger inden for en radius af 20 kilometer af, hvor der er fundet og påvist fugleinfluenza indenfor 30 dage, foretager de ikke yderligere indsamling og tests i området p.t. For så kan man gå ud fra, at fugleinfluenzaen er i området, og at man skal være ekstra opmærksom. Pressetjenesten oplyser

også om, at smittetrykket generelt er højt i Danmark, og at man siden oktober har aflivet op mod 500.000 fugle fra både professionelle fuglehold og hobbyhold på grund af fund af fugleinfluenza. Derfor er det vigtigt, du som borger følger en række råd: Anmeld døde fugle – især vandfugle, rovfugle og kragefugle – via Fødevarestyrelsens app FugleinfluenzaTip.

Undgå at røre direkte ved de døde fugle eller fugleekskrementer. Fuglene kan være døde af mange andre ting –blandt andet den hårde vinter – men det er bedst at være på den sikre side. Hvis du vil fjerne en død fugl, som ikke er anmeldt til Fødevarestyrelsen, så brug engangshandsker eller en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen, luk den og smid den i affaldsbeholderen til restaffald.

Hævet trusselsniveau for fugleinfluenza

Hvis du holder gæs, ænder eller høns, skal du huske, at der gælder en række skærpede regler lige nu, fordi trusselsniveauet for fugleinfluenza har været hævet siden oktober sidste år. Blandt andet skal dine høns, ænder og gæs være under tag og i indhegning, hvis du holder dem på et areal, der er over 40 m2

med, at de møder en time om dagen. Derefter to. Derefter måske udvalgte fag. Set i et traditionelt fraværsperspektiv vil de fortsat figurere med højt fravær i en periode – men pædagogisk og menneskeligt er der tale om en markant positiv udvikling. Det er den bevægelse, som fraværsprocenten ikke i sig selv kan vise.«

Han anerkender den model, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anvender, men mener samtidig, at det er vigtigt at nuancere billedet, når man vurderer kvaliteten af et specialtilbud.

Almindeligt med højere fravær

Det er nemlig ikke usædvanligt, at elever, der visiteres til et specialtilbud, har haft højt fravær, inden de blev visiteret til en specialklasse. De kæmper med komplekse udfordringer som autismespektrumforstyrrelser, adhd og indlæringsvanskeligheder. Det hele kan ifølge Jon Lillemark Jørgensen påvirke elevernes energiniveau, stressbelastning og evne til at være i større fællesskaber. »For nogle betyder sansemæssig sårbarhed, at en almindelig skoledag opleves langt

På Dragør Skole følger man en fast handleplan, hvor elever med højt fravær gennemgås individuelt, og hvor der i samarbejde mellem skole, familie og relevante fagpersoner aftales konkrete tiltag for at sikre flere skoledage.

Jon Lillemark Jørgensen forklarer, at de ser på alt fra faglige, sociale, helbredsmæssige og familiemæssige årsager til fraværet og mønstret i det – til elevens, forældrenes og fagpersonernes oplevelse af det. Ud fra denne gennemgang lægger de en individuel plan, hvor man ser på, hvordan man eksempelvis kan lave et midlertidigt reduceret skema, gradvist optrappe timetallet, justere læringsmiljøet, strukturen eller have en særlig fast voksenkontakt. Derudover lægges der også tværfaglige planer, så skole, PPR, socialrådgivere og andre sundhedsfaglige aktører koordinerer deres indsats, får opdaget begyndende skolevægring tidligere og får reageret hurtigt. »Effekten er typisk ikke, at fraværet forsvinder fra den ene måned til den anden. Effekten er, at vi forebygger fuldt fravær og gradvist øger deltagelsen,« lyder det fra skolelederen.

Alt foder og vand til dine fugle skal placeres enten indendørs, under fast tag eller under fast overdækning. Læs meget mere om, hvordan du skal forholde dig Fødevarestyrelsens hjemmeside

Penge til ny legeplads

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Halvejen har søgt 281.000 kroner fra Salling Fondene til at etablere en ny legeplads til børnehaveafdelingen Kornblomsten.

Den udendørs legeplads har ifølge forældrebestyrelsen i flere år været nedslidt, og flere redskaber har af sikkerhedsmæssige årsager måttet fjernes.

Med fondspengene kan Kornblomsten i år etablere et samlet legeområde med motorikbane med blandt

andet klatre- og kravleelementer og naturlige forhindringer og terrænvariation.

Proceduren er sådan, at kommunen nu bevilger pengene – og så forventes det, at pengene blaiver refunderet af fonden. Beslutningen skal endeligt godkendes i Økonomiudvalget torsdag den 19. marts, men den er allerede godkendt i Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget. KMJJ

PETER HUMMELGAARD

THE FIRST OF A NEW ERA. BMW i X3

Privatleasing fra: 5.995 kr./md.

BMW iX3 50 xDrive. Førstegangsbetaling kr. 35.000

Totalomk. i 36 måneder 256.715 kr. Km i perioden 45.000

BMW iX3 50 xDrive: 469 hk. Rækkevidde op til 805 km (WLTP). Strømforbrug 15,1–17,9 kWh/100 km. Opladningstid 10–80 % ved 400 kW: ca. 21 min. CO₂-ejerafgift årligt: 840 kr. Forbrug og rækkevidde påvirkes af kørestil, hastighed, vejrforhold og ekstraudstyr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Privatleasing via BMW Financial Services: inkl. 15.000 km/år, leveringsomkostninger og service, ekskl. forsikring og grøn ejerafgift. Etableringsgebyr 4.995 kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Mindstepris i bindingsperioden 112.235 kr. Der tages forbehold for kreditgodkendelse samt ændringer i afgifter. Forbehold for trykfejl.

Varmepumpe tilskud

27.000 kr.

Lørdag d. 21. & søndag d. 22. marts fra kl. 10-14

Adresse: Egensevej 27A, 2770 Kastrup

Ønsker du at være selvforsynende?

Så er en luft-vand varmepumpe den rette løsning for dig. En varmepumpe giver dig mulighed for at være uafhængig af naboer og fjernvarmeværker, mens du bliver en del af den virkelige grønne omstilling.

KOM OG VÆR MED til åbent hus hos Finlow VVS. Vi byder jer velkommen - i samarbejde med verdens førende varmepumpe leverandør DAIKIN - til en dag med masser af information om luft til vand-varmepumper.

Vores eksperter vil på dagen stå klar til at svare på alle jeres spørgsmål, så I føler jer klædt på til at tage en beslutning, der imødekommer jeres grønne ønsker. Vi guider jer til den mest økonomiske og miljøvenlige løsning, der passer til jeres behov.

Det sker ...

Onsdag den 11. marts

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 12. marts

Kl. 10 Højskoleformiddag Benedicte Helvad, tidligere sekretariatschef i Kulturstyrelsen, gæster Dragør Kirkes Sognegård hvor hun fortæller om kunstneren J.F. Willumsen. Alle er velkomne.

Kl. 19 Generalforsamling i SeniorBo Generalforsamling på Wiedergården. Fri adgang.

Lørdag den 14. marts

Kl. 13 Generalforsamling i Dragør Motorbådsklub Generalforsamling på Dragør Skole. Alle er velkomne – tilmelding til efterfølgende spisning er nødvendig.

Søndag den 15. marts

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Alle er velkomne.

Mandag den 16. marts

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 19 Forfatterarrangement på Dragør Bibliotek Livestreamet foredrag med forfatter Siri Hustvedt. Fri adgang – tilmelding nødvendig.

Kl. 19 Dragør Borgerforening har jubilæum Historiefortæller Pernille Stockfleth fortæller historier med udgangspunkt i Dragør. Entré – tilmelding nødvendig.

Tirsdag den 17. marts

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Freja Bongaard. Fri adgang.

Kl. 18 Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke Menighedsrådsmøde i Graverboligen. Fri adgang.

Kl. 19.30 Generalforsamling i Saltholmsejerlauget

Generalforsamling på Dragør Strandhotel. Alle er velkomne.

Onsdag den 18. marts

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 14 Ordinær generalforsamling i Støtteforeningen Aktivitetshusets Venner Ordinær generalforsamling på Wiedergården. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 19. marts

Kl. 18.30 Medlemsmøde for Rotary Dragør Trine Søe orienterer om udvalgets kommende fokusområder på Dragør Strandhotel. Entré – tilmelding nødvendig.

Lørdag den 21. marts

Kl. 17.30 Dragør Borgerforening har jubilæum Dragør Borgerforening fejrer sit 120-års jubilæum med gallamiddag, taler og musik. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 20 Koncert på Madhuset Sko & Torp giver koncert med spisning. Entré.

Søndag den 22. marts

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Gitte Turin. Alle er velkomne.

Kl. 10 Ler drejning-workop i LER58 For barn og voksen. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 12 Strategimøde hos Dragør Rotary Klub Dragør Rotary afholder møde for alle medlemmer om status for klubben. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.

Kl. 17 Ekstra koncert på Madhuset Sko & Torp giver ekstra koncert med spisning. Entré.

Dokumentarfestival rammer

Dragør for første gang

I den kommende tid kan man opleve fire film og talks med blandt andre Peter Aalbæk som led i Copenhagen Dox.

Af Tim Panduro

Man kan godt være en del af en filmfestival, selv om man ikke har en biograf. Det viser Dragør Biografforening, der for første gang er med i Copenhagen Dox – en festival, der udspringer i hovedstaden, men som efterhånden er landsdækkende.

»Vi er rigtig glade for at være med. Det er noget, vi gerne har ville i nogle år, og nu er det lykkes,« siger Mette Jansen, der er formand for Dragør Biografforening.

Filmene vil blive vist på Beghuset, for selv om Dragør har en tom biograf, er dens fremtid ikke endeligt afklaret. Det slår dog ikke skår i glæden hos Mette Jansen, der glæder sig til at vise fire

dokumentarfilm i denne og næste uge. »Lige præcis Dragør har et publikum, der gerne vil se dokumentarfilm. Det er vores erfaring, fra da vi havde biografen,« siger hun. Der bliver vist fire film i Dragør. Blandt andet portrætfilmen »Patriarken«, som for tæller om filmproducenten Peter Aalbæk, der sendes i terapi af sine døtre. Efter filmvisningen inviteres til en modereret samtale med hovedpersonen Peter Aalbæk, instruktør Andrea Storm Henriksen og Peters datter Sigrid Aalbæk om filmens temaer. »Det glæder jeg mig til at opleve. Han er en del af den danske filmverden på godt og ondt, og filmen giver nogle andre perspektiver på et menneske, vi kender.

Men jeg glæder mig til alle fire arrangementer,« siger Mette Jansen. Patriarken

kan opleves lørdag den 14. marts. Onsdag den 18. marts

hedder filmen »A World Gone Mad – the War Diaries of Astrid Lindgren«, der tager fat I en anden side af den verdenskendte børnebogforfatters skriverier.

Efter filmen er der samtale med Store Maglebys sognepræst Andreas Wille. Torsdag den 19. marts er der adoption på programmet med filmen »Hjemsøgt«, som følger instruktørens egen rejse som adopte-

ret fra Sydkoreas bjerge til Danmarks vestkyst, hvor en konfrontation med adoptionssystemet forbinder en dysfunktionel jysk familie med et udslettet koreansk ophav.

Efter forestillingen er der en Q&A med instruktøren Taekyung Tanja In Wol Sørensen.

Sidste film i årets program er »We want The Funk«, der fortæller vilde historier fra 1970’ernes funkscene. Filmen ledsages af et oplæg og bliver vist søndag den 22. marts.

Dragør

Lokal kunstner er med i dokumentar

Den lokale kunstner Mette Hansgaard optræder i en ny dokumentar om Grønland.

I 2022 deltog kunstner Mette Hansgaard fra Dragør i en kunst- og klimaekspedition til Grønland.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Vi fylder 120 år

Mandag den 16. marts kl. 19.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

FORTIDEN

»Der var engang ...« – sådan begynder alle gode eventyr, og netop eventyret og historien er i centrum denne aften. Til vores tredje fødselsdagsarrangement har vi nemlig haft den store glæde at overtale historiefortæller Pernille Stockfleth til at lægge vejen forbi Dragør Borgerforening. Pernille er en levende og nærværende fortæller i absolut topklasse. Hun mestrer både det urkomiske og det dybt alvorlige og skaber stemningsfulde fortællinger, som puster liv i drømme, man måske kun halvt havde glemt. De fleste af hendes historier er selvskabte, og hun regnes som en moderne fortællerske med en helt særlig evne til at fængsle sit publikum.

Selvom Pernille i dag er flyttet fra Dragør, banker hendes hjerte stadig for byen. Derfor er vi ekstra glade for, at hun denne aften vil dele gamle historier fra Dragør med os. Vi slutter aftenen festligt af med et glas bobler. Der vil blive solgt lodder med mulighed for at vinde en af de mange fine fødselsdagsgaver.

Kun 45 kr. pr. deltager

Tilmelding på vores hjemmeside www.borgerforening.dk

Søg støttemidler til kultur- og fritidsliv

Dragør Borgerforening uddeler hvert år støtte til klubber og foreninger i Dragør.

Det samlede beløb, der uddeles, svarer til 50% af det indbetalte kontingent til borgerforeningen.

Der kan søges om støtte ved at sende en motiveret ansøgning til e-mail: legater@borgerforening.dk

Husk at angive jeres bankoplysninger, så vi nemt kan overføre det ansøgte beløb, hvis I bliver udvalgt

Kommende arrangementer:

21. mar. Gallafesten

Sammen med en gruppe forskere og frivillige plantede man træer i samarbejde med Greenland Trees, og Mette Hangaard fik også mulighed for at tage ud på indlandsisen sammen med en gruppe polarforskere. Det kan opleves i filmen »Jason’s Box«. Filmen kan ses på Copenhagen Dox fra den lørdag den 14. til den 21. marts i forskellige biografer – dog ikke i Dragør Jason’s Box er en dokumentar om den kendte polarforsker Jason Box, som hvert år rejser rundt i Grønland for at undersøge, hvordan isen smelter i takt med klimaforandringerne. I filmen følger man blandt andet gruppens arbejde med at plante træer i Sydgrønland.

Udvikling af erhverv og turisme

Rotarymøde sætter fokus på kommunens arbejde med erhvervsliv og turisme.

Af Thomas Mose

Torsdag den 19. marts får Dragør Rotary Klub besøg af kommunalbestyrelsesmedlem Trine Søe fra Det Konser vative Folkeparti. Hun er formand for Dragør Kommunes Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalg og vil fortælle om kommunens arbejde med at styrke erhvervslivet og turismen i Dragør. Mødet finder sted på Dragør Strandhotel fra klokken 18.30 til cirka klokken 20. I oplægget vil Trine Søe blandt andet komme ind

på de kommunale initiativer, der skal være med til at styrke erhvervslivet og skabe flere lokale arbejds-

DRAGØR SVØMMEKLUB

indkalder herved til GENERALFORSAMLING

Tirsdag den 21. april 2026 kl. 18.30 i Hollænderhallens mødelokaler, Halvejen 3, 2791 Dragør Alle er velkomne!

Vi søger altid nye medlemmer/suppleanter til bestyrelsen. Kom og vær med til at præge Dragør Svømmeklubs fremtid. Klubben er allerede veletableret efter vores genopstart med over 1.000 medlemmer og en velfungerende administration.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.

2. Bestyrelsens beretning ved formanden.

3. Fremlæggelse af årsregnskab ved kassereren.

4. Behandling af rettidigt indkomne forslag.

5. Fastlæggelse af kontingent og budget for det kommende år.

6. Valg til bestyrelse og 2 bestyrelsessuppleanter.

7. Valg af intern og/eller ekstern revisor samt en suppleant for denne/disse.

8. Eventuelt.

Alle forslag til generalforsamlingsbeslutning skal være skriftlige og begrundede samt være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen – gerne på e-mail: formand.dragonswim@gmail.com

Med venlig hilsen Dragør Svømmeklub Bestyrelsen

Trine Søe blev i januar formand for Dragør Kommunes Erhvervs-, Turisme-, Kulturog Fritidsudvalg. Arkivfoto: Thomas Mose

pladser. Samtidig vil hun berøre sammenhængen mellem erhverv, turisme og kultur i kommunen.

Der kan også blive sat fokus på, hvordan Dragør

kan udvikle sig til at blive en mere erhvervsvenlig kommune. Et andet emne kan være, hvilken rolle de lokale virksomheder kan spille i udviklingen af kommunen. Efter Trine Søes oplæg vil der være en kort debat. Mødet er åbent for gæster med interesse for erhverv, turisme, kultur – eller Rotarys arbejde.

Tilmelding skal ske senest tirsdag den 17. marts klokken 12 via e-mail til sl@groenbech.com. Efter oplægget og den korte debat serveres der middag på strandhotellet. Middagen betales af gæsterne selv.

Bådelaug afholder Generalforsamling

Onsdag den 25. marts 2026 kl. 19.00 i foreningens klubhus på Færgevej Dagsorden i henhold til vedtægterne Læs mere på www.dragoerbaadelaug.dk

Ny skoleleder: Børn er mere ens end forskellige

Kasper Stoholm er ny skoleleder på Store Magleby Skole. På mange måder er han vendt hjem, og han ser frem til at tegne retningen for en af de tre velfungerende skoler i Dragør. Han har især to rettesnore for sit arbejde: Det må gerne være sjovt at gå i skole, og børn er mere ens end forskellige.

En lille pokal med en John Travoltalignende figur på og teksten indgraveret: »Tak for dans og glæde.«

Sådan en fik Kasper Stoholm overrakt af eleverne, da han takkede af efter ni år som afdelingsleder og souschef på

Søndersøskolen i Furesø Kommune.

Og han kan ikke afvise, at det fik en lille tåre frem i øjenkrogen. At det alligevel føltes okay at sige farvel, skyldes, at han glædede sig meget til det nye job, han begyndte i den 1. januar som skoleleder på Store Magleby Skole.

Også her har han ambitioner om, at der gerne må gå lidt John Travolta i den. Ikke fordi han egentlig kan danse. Som så mange andre gør han det mest i at flagre med armene og hoppe lidt rundt. En guitar er han dog noget mere komfortabel med. Og så handler det egentlig ikke så meget om at være en superstjerne, men mere om, hvad musik og dans kan gøre ved folk og fællesskaber.

»Morgensang, musik, teater, musicals, disko. Det tror jeg, at vi skal have mere af, for det giver sådan en god ramme for, at alle kan være med og deltage på forskellig vis med lige det, de kan. Nogle spiller et instrument, andre kan synge, nogle vil danse, der skal laves lyd, kulisser og kostumer. Der er brug for alle,« siger han.

Børn kommer for at lære

– og skal have det godt imens

Børn behøver ikke at se det som andet end sjovt og spændende at være med. Skal man tale i mere pædagogiske voksenord, handler det om at skabe gentagne, gode oplevelser med at være en del af et fællesskab.

»Skolen er et meget bogligt indrettet sted, men musik kan være med til at give flere indgangsmuligheder for flere forskellige børn. Og det er virkelig vigtigt, fordi min overordnede ambition er, at børn ikke bare skal være her – de skal have det godt, imens de lærer og udvikler sig,« siger Kasper Stoholm.

Både statistikkerne og erfaringen fortæller ham, at langt de fleste børn har det godt på Store Magleby Skole. Ligesom de i øvrigt også har det på Nordstrandskolen og Dragør Skole.

Men også her i kommunen er der børn, som ikke trives. Børn, der har diagnoser eller særlige behov. Børn, der har skolevægring, eller som bare har svært ved at finde sin plads, sit shine eller sin bedste ven. Og her kommer vi til den anden rettesnor, Kasper Stoholm vil gå efter som skoleleder.

»Jeg tror på, at børn er mere ens end forskellige. For ja, der er børn, der har særlige behov, og der vil være nogen, der har brug for særlige tilbud. Men grundlæggende tror jeg på, at vi skal bruge vores ressourcer mere på klasseindsatser end på at dele eleverne op. For ofte vil de ting, en lille gruppe børn har brug for, også kunne gavne resten, som for eksempel visuel støtte,« lyder det fra Kasper Stoholm.

Styrket indsats kan forebygge

Han har en kæmpe beundring for lærere, som hver dag prøver at gøre det bedste for en klasse, hvor der måske er 25 elever med hver deres behov. Hans pointe er bare, at man skal stræbe efter at finde læringsmetoder og måder at lave fællesskaber på, som kan gavne alle. Både dem, der har sværest ved at gå i skole, og dem, der har lettest ved det.

Han har set det i praksis, fordi han har arbejdet med såkaldte nest-klasser, hvor man havde fire elever med autisme i en tilpasset almen folkeskoleklasse.

»Det er ikke, fordi man aldrig har brug for specialundervisning til nogen, men vi skal altid prøve at starte i klassen. Det er her, kræfterne er brugt bedst. Det er her, vi hjælper flest. Børn lærer mest af at være sammen med andre børn. Så er der måske en elev, der har brug for at kunne trække sig lidt, men kan det foregå så tæt på klassen som muligt? Sådan kan man arbejde med at have fokus på fællesskabet til gavn for alle,« siger Kasper Stoholm. Han mener således også – som det har været diskuteret politisk – at idéen om to voksne i klasserne er et rigtig godt værktøj. Så er der mulighed for holdopdeling, men især mulighed for, at der er flere øjne og hænder til forløb, som alle kan have gavn af. Ressourcerne skal prioriteres i klasserne i stedet for at trække dem ud af klasserne. Krævede overvejelser at lede i egen by At Kasper Stoholm er meget bevidst

om, hvordan han ønsker at være leder, og hvilke rettesnore han bevæger sig efter, betyder ikke, at han havde en skoleleder i maven, da han trådte færdiguddannet ud af lærerseminariet.

Først tog han et år som lærer på Grønland, siden ni år som lærer på Dragør Skole, men små frø blev plantet i ham undervejs. Og da han blev souschef på Søndersøskolen, fik han mere og mere smag for at være den, der er med til at skabe rammerne. Det næste skridt var derfor meget naturligt at blive skoleleder, men om han skulle blive det i Dragør, krævede lidt flere overvejelser.

»Det er da en speciel størrelse at være skoleleder i samme by, som man bor. Så jeg overvejede fordele og ulemper. Vi handler jo alle de samme steder og går til de samme ting. Men jeg synes, det er hyggeligt, og at jeg kender Dragør så godt, betyder også, at jeg har en god føling med narrativet om Store Magleby Skole. Jeg vidste, at det var en god skole, jeg kom til,« forklarer Kasper Stoholm.

Hans egne to børn går i 2. og 7. klasse på Nordstrandskolen, så dem tog han også lige en snak med. Men de var kun stolte af, at han havde lyst til at være skoleleder. Glade er de nok også for, at far kan cykle til og fra arbejde i stedet for at skulle bruge lang tid på transport frem og tilbage.

Rigtig godt værtskab

Det er Kasper Stoholm i hvert fald selv. Han kan endda nå frem til skolen i god tid, så han kan stå ved en af indgangsdørene sammen med de lærere, der altid står klar til at tage imod eleverne klokken 07.50.

Alle får et godmorgen og et smil, og dem, der har brug for det, får en hånd med på vej ind i klasseværelset, hvor læreren står klar.

»Det er bare rigtig godt værtskab og sådan en fin måde at starte dagen på. For mig, der gerne vil lære alle børnene at kende, er det lidt problematisk, at vi har så mange indgangsdøre. Men jeg prøver at skifte imellem, hvor jeg står henne. Man skal jo starte et sted. Og der er da allerede børn, som mener, at jeg bør kende deres navne nu,« griner Kasper Stoholm.

Lidt tid går der dog nok, inden han har lært navnene på de omkring 700 elever – og sikkert også på de cirka 70 lærere og pædagoger, plus de andre ansatte som psykologer og forvaltningsfolk.

Også selvom han hver dag kigger på et foto med navne på alle. Han vil virkelig gerne kunne memorisere det hele, samtidig med at han også prøver at lære forældre, skolebestyrelse og politikere at kende og sætter sig ind i skemaer, regler, budgetter og fagfordeling. Det hele gør han i øvrigt midt i et storrumskontor. Et godt gammeldags skoleinspektørkontor kan han ikke se sig selv i.

»Vi er sammen om det, « siger Kasper Stoholm.

Vil måles på skolen om ti år

Når han er landet i det hele, glæder han sig til at føre Store Magleby Skole videre. Han har ikke tænkt sig at lave om på for meget for hurtigt. For ja, han har klare rettesnore, men: »Der er rigtig meget, der skal beholdes. For mig handler det om at skrue lidt de rigtige steder. Jeg mener i øvrigt, at skoleudvikling er et langt sejt træk. Jeg vil gerne måles på, hvordan skolen ser ud om ti år, og jeg vil måles på, hvad

Det kommer til at tage tid at lære navnene

pædagoger – men Kasper Stoholm,

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

børnene siger om at gå i skole. Det gælder i undersøgelser, men lige så meget hvad de siger, når man møder dem på gangen. Er de glade for at være her?« siger han og fortsætter:

»Hele forudsætningen for, at det kan lykkes, er selvfølgelig, at det her skal være en attraktiv arbejdsplads. Det er ikke en selvfølge, at man har så mange uddannede lærer, som man har her på Store Magleby Skole. Så for mig bliver det afgørende at give lærerne de bedste rammer for, at de føler, at de kan lykkes. De skal mødes og anerkendes i, at de løfter en rigtig svær opgave hver eneste dag.«

Om Kasper Stoholm

• 44 år.

• Har en søn og en datter, som begge går på Nordstrandskolen.

• Bor i Dragør

• Har været lærer på Grønland i et år.

• Har været lærer på Dragør Skole i ni år.

• Kommer fra en stilling som afdelingsleder og souschef på Søndersøskolen i Furesø Kommune, hvor han har været i ni år.

• Uddannet lærer og har derudover en kandidatuddannelse i læring og forandringsprocesser samt en diplomuddannelse i ledelse.

Udvalgsformand: Øjnene skal være på sagen – ikke på politiske grundværdier

Tidlig indsats og faglig kvalitet. Det er det overordnede fokus for det nye Børne-, Borger og Velfærdsudvalg, som Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) står i spidsen for. Han glæder sig til udvalgsarbejdet, men er også spændt på, om et absolut flertal kommer til at udfordre den demokratiske debat.

Skoler, daginstitutioner og dagpleje i Dragør Kommune har Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) haft ansvaret for de seneste fire år, og det fortsætter han med i Børne-, Borger og Velfærdsudvalget som udvalgsformand. Til gengæld er fritids- og kulturområdet flyttet over i et andet udvalg, mens han i stedet har fået socialområdet under sig. Og det giver rigtig god mening for ham. »At samle opgaverne omkring børn, unge, familier og borgere med særlige behov hænger godt sammen. Det handler om mennesker. Og vi kan se på trivsel i større og længere perspektiv. Vores fokus på alt fra daginstitutioner til handicapområdet er tid-

lig indsats og faglig kvalitet,« lyder det fra Venstre-politikeren.

På stort set alle områder, som udvalget dækker, mener han, at Folketinget er gået reformamok i de senere år. Det betyder, at der er rigtig mange nye regler og arbejdsgange, som skal implementeres og får indflydelse på borgernes liv.

Ensartet kvalitet og tydelig kommunikation

Ifølge Henrik Kjærsvold-Niclasen er det derfor ekstra vigtigt at udvikle en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, tydelig kommunikation og gennemsigtighed i ændringer og beslutninger – og så skal der prioriteres. »Når mange nye ting skal gennemføres på samme tid, kræver det tæt politisk opfølgning. Vi skal have løbende status, og vi skal følge tingene til dørs. Men vi skal også sørge for ikke at oversvømme forvaltningen, der knokler hårdt. Det skal være os, der priori-

terer,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen og kommer med et eksempel. »Nu er vi for eksempel lige gået i gang med at implementere en helt ny børne- og ungepolitik, der virkelig også trængte til at blive arbejdet igennem i forhold til både nye reformer og en ny virkelighed. Men så kan vi ikke på samme tid lave en ny skolepolitik, selvom den eksisterende faktisk udløb i 2025. Her er det vores opgave at vurdere, at ja, vi skal i gang med den – også fordi vi har en række punkter i vores konstitueringsaftale, vi vil have gennemført her – så snart det er muligt. Men den er endnu ikke forældet og løber ikke nogen steder. Vi kan ikke alt på én gang.«

En formand skal sikre retning og overblik

At prioritere, sikre en retning og et overblik ser han i øvrigt som sin fornemmeste opgave som udvalgsformand. I fagudvalgene er der – qua medlemmernes forskellige partifarver – selvfølgelig forskellige holdninger og perspektiver. Og det er her, de skal på bordet, vendes og drejes, mener han.

»Det er i fagudvalgene, at vi bliver fagligt solide og politisk afklarede, inden vi skal endeligt behandle sagerne i kommunalbestyrelsen,« siger han.

Men hvor meget bliver reelt debatteret og ændret på et udvalgsmøde? Og hvor meget har hver enkelt allerede besluttet sig for og klappet af med sit parti eller sine konstitueringspartnere?

»Hvert parti har selvfølgelig deres holdninger. Derfor er det vigtigt, at man også er i dialog med medlemmerne inden udvalgsmødet. Så man ved, hvor hinanden står. Og typisk sørger man jo også for at nå til enighed med sine konstitueringspartnere. Men vi har stadig gode drøftelser til selve udvalgsmødet. Og det er sket, at vi har vurderet, at vi har brug for noget mere afklaring, flere tal eller fakta på, inden vi kan beslutte noget. Og vi har også nogle gange tilpasset en beslutning på mødet,« siger Henrik KjærsvoldNiclasen.

Politisk ro giver bedre resultater

At opnå politisk enighed er ikke altid nemt. Og det skal bestemt også være okay at være enige om at være uenige. Men når det gælder store forandringer, mener han, at det er en udvalgsformands ansvar at gå langt for, at udvalget når frem til en fælles indstilling. Derfor er han også selv gået med til beslutninger, som han måske ville have truffet en anelse anderledes, hvis han helt selv kunne bestemme. Han tror på, at borgernes behov skal komme før systemets logik.

At enstemmige beslutninger giver ro omkring især nye tiltag og processer, har han oplevet både i forbindelse med etableringen af UngDragør og af en ny specialklasserække. »For eksempel lagde jeg virkelig meget arbejde i at være med til at lande UngDragør. Det var min klare overbevisning, at hvis alle partierne stod bag den sammenlægning, ville det køre bedre. Og jeg skal på ingen måde tage æren for, at det går så godt med UngDragørs arbejde, og at de ser en stor stigning i elever, der bruger deres tilbud. Det er alene ledelsen og de fantastiske medarbejderes skyld. Min påstand er bare, at den politiske

ro omkring projektet i hvert fald har gjort, at det ikke skulle være en kampplads i opstartsfasen,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Fokus på selve sagen

Han ser det i øvrigt også som formandens opgave at sørge for fremdrift og udvikling i et fagudvalg – og at alting ikke sander til på grund af for skarpt optrukne fronter.

»Helt konkret gør jeg det, at jeg inden hvert udvalgsmøde sender mine anbefalinger og refleksioner til hvert punkt. Også hvis jeg har forslag til en protokoltilførelse. Jeg er meget transparent omkring, hvad jeg går til mødet med. Så kan medlemmerne også være klar til at udfordre mig,« siger han.

Selvom han meget gerne vil diskutere alle sager og se dem fra forskellige vinkler, holder han dog stædigt fast i, at det skal gøres med øjnene stift rettet mod bolden.

»Vi får præsenteret en konkret problemstilling, og det er dén, vi skal se på. Vi skal ikke dykke ned i vores grundpolitiske værdier.

Og så skal vi i øvrigt lytte til forvaltningen, for det er dem, der har fagligheden,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen. Dette betyder for eksempel, at han ikke vil høre udvalgsmedlemmernes grundlæggende holdninger til hele daginstitutionsområdet, hvis det handler om, at der skal tages stilling til genhusning af nogle børn fra en vuggestue, hvor der er opdaget skimmelsvamp, som det var tilfældet med Halvejen. Her skal fokus blot være på, hvad der er bedst for børnene og deres familier i den konkrete sag. Hvordan tror du, ar de politiske diskussioner i både fagudvalg og kommunalbestyrelsen vil blive påvirket af, at Det Konservative Folkeparti har absolut flertal i kommunalbestyrelsen og i øvrigt også sidder tungt på udvalgene? »Jeg vælger at se positivt på, at vi har lavet en bred konstituering, som sidder på 12 ud af 15 mandater (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre, red.). Men jeg vil da også gerne sige, at jeg har en bekymring for, om den demokratiske debat kan blive

14. marts kl 19:00 Patriarken + samtale med Peter Aalbæk

18. marts kl 19:30

Lindgren – The War Diaries + oplæg om åndelig oprustning

19. marts kl. 19:00

+ Q&A med instruktøren 22. marts kl 19:00 We Want The Funk + introduktion af kunsthistoriker Nikolaj Brandt

Adresse: Beghuset, Strandgade 14, Dragør, 2791, Danmark

Læs mere på cphdox.dk/dragoer

Støttet af Dragør Kommune

udfordret, når der er et parti, der har absolut flertal. For jeg tror grundlæggende ikke på, at et absolut flertal er sundt for debatten. Det mener jeg også i landspolitisk perspektiv, og jeg ville også mene det, hvis det var Venstre, der havde absolut flertal,« siger han. Han mener dog stadig, at fagudvalgene kommer til at have stor betydning for kvaliteten af beslutningerne. Og han forudser, at der fortsat vil være en livlig debat her. »Og jeg vil gøre alt for at få oppositionspartierne (F og T, red.) med om bord. For jo flere brede aftaler, desto bedre for borgerne,« siger han.

Sådan ser de politiske udvalg ud i Dragør nu

Økonomiudvalget:

Formand Kenneth Gøtterup (C)

Jan Madsen (C)

Nicolaj Bertel Riber (A)

Trine Søe (C)

Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)

Ældre- og Sundhedsudvalget:

Formand Jan Madsen (C)

Theis Guldbech (C)

Jerrik Walløe (C)

Ole H. Hansen (A)

Peter Læssøe (T)

Erhvervs-, Turisme-, Fritids- og Kulturudvalget:

Formand Trine Søe (C)

Mia Tang (C)

Ole H. Hansen (A)

Thomas Olsen (V)

Ann Harnek (T)

By-, Miljø- og Klimaudvalget:

Formand Nicolaj Bertel Riber (A)

Ole H. Hansen (A)

Martin Wood Pedersen (C)

Christian Hansen (C)

Thomas Olsen (V)

Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget:

Formand Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)

Theis Guldbech (C)

Jerrik Walløe (C)

Christian Hansen (C)

Leif Nielsen (F)

DRAGØR ROTARY

Torsdag den 19. marts kl. 18.30 kan man på Dragør Strandhotel møde Trine Søe

Kommunalbestyrelsesmedlem Trine Søe (C) vil fortælle mere om de kommunale initiativer, som skal være med til at styrke erhvervslivet og turismen og dermed skabe flere lokale arbejdspladser i vores kommune. Mødet slutter med spisning Deltagerne betaler selv for middagen (200 kr.) Gæster med interesse for erhverv, turisme og kultur og Rotary er velkomne Tilmelding er nødvendig senest den 17. marts kl. 12 på e-mail sl@groenbech.com

DIN LOKALE DRAGØRKANDIDAT

SANS

VÆRDIKRIGER MED

ET VARMT HJERTE

Det er ikke lige meget, hvordan vi sammen passer på Danmark, og det er ikke lige meget, hvilke værdier vi har til fælles. For mig er dette kernen i at være politiker, og mit mål er at gøre en forskel –både lokalt og i Folketinget. Jeg mener, at Danmark bygger på en generationskontrakt. Vi har et ansvar for hinanden – og for at sikre tryghed gennem hele livet. For børn, familier, voksne og ældre. For dem, der har bygget landet op, og for dem, der skal overtage det. Vores samfund hænger sammen, når vi forstår at passe godt på alt det, som er Danmark: Vores frihed, vores tryghed og vores måde at leve sammen på. Det kræver, at vi tør tage værdikampen – og stå fast.

OVERORDNEDE MÆRKESAGER

Tryghed og orden: Som dansker skal du kunne færdes frit, ytre dig frit, udfolde dig frit – og elske frit. Det kræver konsekvens over for kriminalitet og tydelighed i mødet med blandt andet ikke-vestlige værdier, der udfordrer vores frihed og retsstat.

Ordentlighed gælder begge veje. Rettigheder forpligter, og vi skal

under ingen omstændigheder undskylde vores værdier og gå på kompromis for at føje minoriteter. Til gengæld skal vi også møde dem, som tager Danmark til sig helhjertet, på en venlig og respektfuld facon.

Tryghed handler også om et styrket dansk forsvar, som kan sikre vores suverænitet og vores bidrag til internationalt arbejde. En urolig verden kalder på sammenhold både i Danmark og i Europa. Jeg er selv involveret inden for det maritime, og det er velkendt, at Konservative altid har stået på Forsvarets side.

Grøn realisme: Grøn omstilling skal give mening, og det gør hverken papsugerør eller en hetz mod de bilister, som ikke kører i el-bil. Jeg arbejder selv professionelt med øget bæredygtighed på tværs af klimamål og biodiversitet, men jeg er ikke tilhænger af at gøre hverdagen unødigt besværlig for borgere og virksomheder. Vi har ikke brug for symbolpolitik og virkelighedsfjerne regneark. Vi har brug for en praktisk, faktabaseret og økonomisk ansvarlig grøn omstilling. Innovation og sund fornuft fremfor forbud og varm luft.

Mindre bøvl: Det skal være en hjælp – ikke en kamp – at være i kontakt med det offentlige.

Alt for mange borgere og virksomheder bruger i dag unødigt meget tid på regler, dokumentation og systemer, der ikke taler sammen eller ikke virker. Et eksempel som det håbløse ejendomsvurderingssystem svækker både tilliden og effektiviteten, og jeg arbejder for mindre bureaukrati, mere klarhed og mere sund fornuft i den offentlige sektor. Også i sundhedsvæsenet, hvor kvalitet, faglighed og patienttryghed skal komme før systemtænkning.

Jeg håber, du vil stemme personligt på mig ved folketingsvalget.

Læs mere på miatang.dk

Med venlig hilsen

FRA DRAGØR TIL FOLKETINGET – LOKALE MÆRKESAGER

Vi er nødt til at bruge vores ressourcer klogt, prioritere det væsentlige og turde stille kritiske spørgsmål, så politiske beslutninger gør en reel og positiv forskel.

Lokalt har jeg været med til at rette op på økonomien i kommunen, og når jeg retter blikket mod Folketinget, er der særligt to emner, som springer i øjnene: Udligningsordningen, hvor vi i år afleverer mere end 115 mio. kr. til

andre kommuner, og kystsikringen, som ligeledes vil koste et trecifret millionbeløb.

Jeg vil arbejde for: En kraftig revidering af udligningsordningen. Vi bør kunne fratrække nogle af de udgifter, vi har til kystsikring. Alt andet er unfair, når udligningsordningen handler om at skabe bedre balance mellem kommunernes udgifter.

Plus bedre busdækning, da vi hverken har tog eller metro, og lige vilkår for vores unge, når de vælger gymnasium, så de ikke kommer bagerst i køen.

vores lokale muligheder og tilbud.

Derudover kommer jeg til at følge reformerne på sygehusområdet, ældreområdet og skoleområdet tæt for at sikre, at de ikke svækker

Amalie Agth Østergaard Sørensen er meget glad for den lille flismaskine, de har. Her kører de kvas, grene og krat igennem, og så har de en omgang træflis, der er det rene guld, siger hun. For den er god at blande i jorden. Og den er også god at lægge ud dér, hvor man vil lave stier. Flis kan også bruges som jorddække for ukrudt, hvor den så samtidig holder på fugten.

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Marts: Tid til spirer og jordforbedring

Kartoflerne kan spires. Nogle grøntsager kan sås indendørs. Jorden kan forbedres. Men mest af alt handler havearbejdet i marts om at have tålmodighed og ikke komme for tidligt i gang, før frosten er af jorden.

Sneen er næsten væk. Der ligger kun få, genstridige klatter tilbage. Både jord og planter ser vintertriste ud, det meste hænger med hovedet. Er smattet og brunt.

Dette billede kan de fleste nok genkende fra deres egen have lige nu. Og sådan ser der også ud på de cirka 2.500 kvadratmeter jord i Store Magleby, som Amalie Agth Østergaard Sørensen i år skal dyrke sammen med sin svigerfar, Kasper Bacher Kristiansen. Kinderne er dog røde på Amalie Agth Østergaard Sørensen. Hun er nyuddannet gartner og elsker at være ude og rode med jord og planter, uanset vejr. Og hvor hun og svigerfar dyrkede cirka halvdelen af jorden sidste år på hobbyplan, går de nu all in på at starte et lille gartneri – Amalie på fuld tid. De skal levere grøntsager til Amagermuseet, blandt andet en række gamle sorter. Og så håber de på at kunne sælge fra en lille gårdbutik.

Lige nu er der dog ikke noget at sælge af. Alt lugter af marts.

»Marts er jo måneden, hvor man skal rydde op og gøre klar i haven. Vi har et stort brombærkrat, vi skal have gravet op, og så skal vi have alt det visne og brune væk, fjerne ukrudt og tømme krukker,« fortæller Amalie

Agth Østergaard Sørensen og siger, at det jo er mange af de samme ting, man skal gøre, uanset om man har få kvadratmeter have eller en hel mark.

Tænk over sammensætningen »Det er også godt at få planlagt i detaljer, hvad man gerne vil dyrke. Her kan det være en god idé at researche lidt på, hvilke planter, der går godt sammen.

Hvis man vil have gulerødder, kan det for eksempel være smart at have purløg eller forårsløg ved siden af, fordi lugten af dem kan holde gulerodsfluer væk,« siger hun.

Et andet tip er at plante tagetes (fløjlsblomst, red.) mellem eller ved siden af sine afgrøder. De har en kraftig lugt, som hverken gulerodsfluer, blad­

I haven med børnene

84 87 · 40 53 84 87

DØGNVAGT

Kom i gang med at samle dine toiletruller.

Jo flere, du har, jo flere frø kan du spire – og dermed få små planter, du nemt kan plante ud uden at ødelægge deres rødder.

Foto: Kirsten

Marie Juel Jensen

lus, spindemider eller kålsommerfuglelarver kan lide. Derudover kan tagetes faktisk også bruges i salat og spises. Der findes sorter, som smager af citron, appelsin eller lakrids. »Jo mere, man tænker over sammensætningen, jo mere kan man undgå at sprøjte med insektmidler, eller at halvdelen af køkkenhaven bliver spist, før man selv får glæde af den,« lyder det fra Amalie Agth Østergaard Sørensen. Drivhus giver muligheder i marts

Hvis du har et drivhus, en lun udestue eller en polytunnel, som Amalie Agth Østergaard Sørensen har, er der her også opgaver at begynde på. Når du har vasket drivhuset ned og

Hvad er særligt sjovt at foretage sig med børnene i haven i marts? Få dem til at lege naturdetektiver, lyder opfordringen fra Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole. »Foråret begynder ofte i det små. I marts kan børnene være naturdetektiver og lede efter de første tegn på forår: Knopper på buske, spirer i jorden og insekter, der kommer frem. Aktiviteten styrker børnenes opmærksomhed og nysgerrighed over for forandringer i naturen,« fortæller hun. Derudover kan det være hyggeligt at bygge insekthoteller eller lave pindsvinehus i haven. Vil man gøre noget ekstra ud af at tiltrække sommerfugle og andre insekter, så gå vild med vilje i hele haven eller lav et krathjørne eller rodehjørne, hvor ukrudt og planter får lov at vokse mere ukontrolleret.

Tårnby Begravelsesforretning Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus) Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15 Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Bedemand v/ Søren Riber Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

fjernet døde planter fra sidste sæson, kan du begynde at forspire ærteblomster, forårsløg og salat her. Tomater skal forspire indendørs, og vent med at gå i gang til i slutningen af marts. Ellers bliver de for lange og ranglede, inden de kan plantes ud. Chilier kan også spire indendørs allerede nu – i et solrigt vindue og gerne i et minidrivhus, der holder på fugten og varmen.

Har du et rum eller et skur, hvor du har 12–18 grader, kan du gå i gang med at spire kartofler.

»Man kan købe de læggekartofler, man helst vil have, og så er det bare med at sætte dem i for eksempel en æggebakke. Husk at se efter de små øjne, de små spirer, som skal vende opad. Efter fire ugers tid, er spirerne vokset, så de er klar til at blive sat i april,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.

Der er jo forskel på kartofler, så læs på pakken, hvornår de kan sættes. Så frø i toiletruller

Æggebakkerne kan i øvrigt også bruges til at så frø i – alt fra chiliplanter til blomster. Og det kan en toiletrulle også.

»Hvis du klipper fire hak i enden og bukker dem op, har du lavet et lille papbæger. Og så kan du putte lidt muld ned i og lægge dit frø. Og så kan du stille en hel flok af toiletruller med frø i en plasticbakke, som holder på fugten, når du vander. Når planten er stor nok til at plante ud, kan du grave paprullen direkte ned i jorden, fordi den formulder. Det sikrer, at du ikke ødelægger rødderne, der er sarte i begyndelsen,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.

Spred tyndt lag kompost

Marts er også måneden, hvor du skal forbedre jorden, uanset om du vil dyrke grøntsager, blomster eller krydderurter.

»Hvis du har kompost, kan du bruge det. Du kan også købe noget på en planteskole eller hente på genbrugspladsen. Husk at det er kraftigt, så du kun skal sprede et tyndt lag ovenpå din

• Ombyg & renovering

• Puds, filts,

jord. Hvis du har rhododenron eller blåbærplanter, kan de have godt af en gang surbundsjord,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen. Ud over at sprede kompost, er det dog vigtigt ikke at rode for meget i jorden, råder hun. For det forstyrrer mikrolivet i jorden og frigiver CO2 Man skal lade jorden være i fred så meget som muligt.

Men har du meget sandet eller meget

Hop i haven

leret jord, kan det være godt at blande den lidt op med noget, der giver den en bedre struktur.

Lav en pølsetest

»For at finde ud af, hvilken jord, du har, kan du lave det, man kalder pølsetesten. Grav et lille hul de steder, du vil teste. Cirka 20–30 centimeter dybt. Så tager du en jordklump op og tilsætter lidt vand. Hvis du kan rulle jorden

Kig efter de små øjne, hvor spirerne kommer ud, når kartoflerne skal stå til spiring. Øjnene skal vende opad.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

til en pølse, er jorden leret. Hvis jorden smuldrer, er den sandet,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen. At kende sin jord er vigtigt for at vide, hvilken type planter, der kan trives. Hvis jorden er meget leret, kan du tilføje lidt flis, sand eller kompost for at løsne den op. Er den meget sandet, kan du tilføje lidt kompost eller andet organisk materiale som blade for at få den til at holde mere på vandet.

Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.

Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året, eller komme i gang med at dyrke noget som helst. Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven. Du kan møde:

• Fraciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole, som har stor erfaring med at etablere skolehaver og lærerige naturaktiviteter udenfor med børn.

• Bettina Fellov, uddannet biolog, biopat og teknisk miljøleder, som har stor erfaring med alt fra at dyrke nyttehave til at arrangere svampekurser og tangkurser.

• Amalie Agth Østergaard Sørensen, nyuddannet gartner og har et stykke jord i Store Magleby, som hun sammen med sin svigerfar dyrker og skal sælge grøntsager fra gennem virksomheden Agth & Bacher, der også leverer haveservice. Hun er frivillig på Amagermuseet og skal også dyrke gamle sorter hertil.

En anden god ting at overveje er, hvor man har sol og skygge i haven, og så planlægge placeringen af sine planter efter det. »Man kan sagtens bare lege og prøve sig frem med det hele. Det kan være sjovt. Men hvis man vil undgå for mange skuffelser, er det en god idé at planlægge lidt,« siger den nyuddannede gartner.

Start med kartofler og tomater Hvis du er helt nybegynder i haven, er det måske også godt at starte med noget, der er stor chance for at få til at lykkes. Og her er der især to ting, der kan være værd at satse på. »Kartofler er nemme at dyrke, og man får meget ud af det. Og det er jo noget, man også kan dyrke i en spand, hvis man bare har en altan. Og så er tomater også en sjov ting, fordi de giver så meget, og man får lyst til at prøve andet og mere. De kan jo også dyrkes i alt fra drivhus til små krukker,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.

Vent – vent – vent Det vigtigste råd i marts – uanset om

Andre gode marts-tips

• Når det gælder græsplænen, kan du sagtens lade visne blade ligge for lidt ekstra gødning. Hvis der er mange, kan du rive dem ind under hækken eller et staudebed, hvor de kan formulde. Mos er dog godt at få revet væk, og så kan du strø noget kalk i marts og være klar til at så nye græsfrø i april

• Har du frø, der er blevet for gamle, så test dem, inden du bruger dem til at så et helt stykke med. Så du ikke bliver skuffet. Det gør du ved at putte fugtigt køkkenrulle på en lille tallerken. Læg frøene på og placer en frysepose ud over. Prik nogle lufthuller i. Hvis frøene spirer i løbet af en uge eller to, så kan man roligt bruge dem, når man for alvor skal til at så. Husk at holde køkkenrullen fugtig.

• Køb eventuelt et jordtermometer, hvis du vil være sikker på, at jorden er frostfri, inden du begynder at så eller plante noget ud. Nogle frø kræver også særlige temperaturer for at kunne spire – her er jordtermometret også nyttigt.

du er nybegynder eller garvet haveentusiast – har dog faktisk ikke så meget med frø eller planter at gøre. For det er faktisk at gøre så lidt som muligt. »Tålmodighed er afgørende i marts. Man bliver så ivrig, når det begynder

at dufte af forår. Men det er virkelig ærgerligt at få sået noget for tidligt eller plantet noget ud, som bare dør. Så forbered dig. Planlæg. Men vent lidt,« smiler Amalie Agth Østergaard Sørensen.

Få tømt dine krukker, kasser og højbede og fyld dem med ny jord. For uanset om du skal have krydderurter, blomster eller bær i krukkerne, får du det bedste resultat ved at fylde dem med frisk potte- eller blomstermuld fra et havecenter. Hæld gammel jord i kompost eller ind under hækken. Tjek først for snegleæg – små glasagtige, hvide kugler, der brister, hvis du presser på dem. Snegle har du ikke lyst til i haven, så er jorden fyldt med snegleæg, kan du køre den på genbrugspladsen.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Specialist: Lav en logbog over brummelyden

Dragør Nyt har fortsat jagten på, hvor brummelyden – som flere borgere rapporterer om i hverdagen, og som redaktionen også genkender – kan komme fra. Blandt andet har vi talt med en støjekspert, der opfordrer Dragør-borgerne til at lave en logbog over brummelyden.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Godt nok har januar og februar budt på meget stormvejr, men Dragør Nyt har alligevel forfulgt sporet af den brumme- eller summelyd, flere Dragør-borgere

kan berette om i vindstille vejr. Som en generator eller en anden motor, der udsender en konstant lavfrekvent lyd. Vi har jo både haft fat i havnefogeden, lufthavnen og kommunen, der ikke mener

at kunne forklare den lyd, som bliver beskrevet. Men nu har Dragør Nyt haft fat i Vattenfall, der ejer de 48 vindmøller i Lillgrund Vindmøllepark, som ligger cirka ti kilometer uden for den skånske kyst sydøst for

Øresundsbron, og som vi kan se fra Dragør. For kan lyden komme fra de 115 meter høje vindmøller med en rotordiameter på 93 meter på den anden side af vandet?

Det mener Rasmus

»The hum« generer folk over hele verden

Dragør er ikke det eneste sted, hvor der bliver rapporteret om en uforklarlig, konstant brummelyd. »The hum« er et globalt fænomen.

En lavfrekvent lyd, der beskrives som en summen, der er konstant og lyder som en generator, et ventilationssystem eller et køleskab, har borgere klaget over mange andre steder end i Dragør. Fra Frederiksberg til Hørsholm og Asserbo. Også i Aarhus har der i perioder været klager over en mystisk lavfrekvent lyd.

Selvom kommuner og havne er gået ind i jagten på lyden, har det i de fleste tilfælde ikke været muligt at finde ud af, hvad der præcis skaber den lavfrekvente støj. Derfor har man heller ikke kunnet løse problemet og hjælpe de borgere, der føler sig generet. Det samme gør sig i øvrigt gældende uden for Danmarks grænser. Over hele verden har folk i de senere år rapporteret om ubestemmelig lavfrekvent støj. Den brummende lyd – som på engelsk omtales som »the hum« – er blevet et globalt fænomen. Et mysterium, som flere har forsøgt at løse.

Lyd gav næseblod i Bristol

Blandt andet den britiske avis Financial Times, som gravede sig ned i »the hum« for nogle år siden. Ifølge Financial Times blev der allerede tilbage i 1970’erne registreret 800 klager fra borgere i Bristol. Her oplevede folk så slem en brummelyd, at de ikke kunne sove. Nogle forklarede endda, at de fik næseblod af lyden. Sådan har der været flere situationer i byer overalt på kloden. Store grupper af mennesker, der føler sig generet af en uforklarlig brummelyd. Og når der ikke er en åbenlys forklaring, går den vilde jagt selvfølgelig på netop det. Spekulationerne og myterne har gennem årene været mange. Tinnitus, spøgelser eller radiobølger?

Den lavfrekvente lyd er blevet forklaret med alt fra, at det er Moder Jords advarsel om en kommende katastrofe, til spøgelseslyde.

Andre mener, at det kan være skibsmotorer eller hårdtslående bølger, der kan høres mange kilometer væk. Den amerikanske geolog David Deming mener, at nogle mennesker kan høre radiosignaler, og at de kan høres som en brummen.

Andre – som Jonathan Hazell, forskningsleder ved det britiske døveinstitut – har påstået, at denne brummen ikke findes. At dem, der kan høre den, er folk, som bare ikke vil acceptere, at de har tinnitus.

Er det os?

De, der hører brummelyden, har efterhånden samlet sig i mange forskellige online-fællesskaber og »the hum«-Facebook-grupper, og her udtrykker de også selv en frygt for, om det er dem, der er noget galt med. En lang række akustik- og lydeksperter understreger dog, at det er helt normalt, at der er folk, som har mere sensitiv hørelse end andre. Så de hører rent faktisk denne brummelyd. Ofte kan man spore den til noget mekanisk eller industrielt. Men fordi lydbølger kan rejse langt, kan det være svært at lokalisere kilden.

Brummelyden huserer i øjeblikket i Connecticut Uanset hvad bliver brummelyden ved med at genere folk verden over. Og i disse dage kan The New York Times rapportere om, hvordan byrådet i West Haven – en by i den amerikanske stat Connecticut – netop har besluttet at bruge over 100.000 kroner på at få en akustikekspert til at undersøge kilden til en lavfrekvent støj. Omkring 200 borgere har klaget over den, fordi de ikke kan sove for lyden, men ingen har hidtil kunnet finde ud af, hvor lyden kommer fra.

Helveg Petersen, der er kommunikationschef for Vattenfall i Danmark (og i øvrigt tidligere dansk klima-, energi- og bygningsminister), ikke.

Havet overdøver vindmøller, der producerer »Dragør er karakteriseret som et område med meget støj fra både motorvej og lufthavn. Vi har svært ved at se, at vindmølleparken – med afstanden taget i betragtning – skulle kunne registreres som lydgiver hos jer. Det er værd at bemærke, at når vindmøller producerer, hvilket typisk sker fra vindhastigheder fra omkring fire meter i sekundet, så er havet en langt højere lydgiver. Blandt andet ved brændingen, når bølgerne når kysten,« siger Rasmus Hel-

modtaget klager over støj. Og at havvindmøller faktisk meget sjældent giver anledning til generende larm. »Som eksempel kan vi oplyse, at to vindmølleparker – Vesterhav Nord og Vesterhav Syd – med de beregninger, der er foretaget, ikke ville kunne høres på land. Disse to vindmølleparker befinder sig mellem fem en halv og ti kilometer fra kystlinjen, og her har vi ligeledes heller aldrig registreret klager over støj,« forklarer han.

Lydekspert:

Det er detektivarbejde

Eftersom de borgere, der rapporterer om brummelyden, fortæller, at de generes af den i vindstille vejr, giver det god mening, at vindmøllerne ikke kan være skyldnerne.

Så Dragør Nyt er gået

Technology, der ligesom Teknologisk Institut rådgiver, tester og certificerer inden for teknologi og materialer. Støjeksperten blev straks nysgerrig på Dragør-fænomenet, men har brug for flere informationer for at kunne komme med et kvalificeret bud på, hvad brummelyden kan skyldes. Så han har en klar opfordring. »Det er detektivarbejde. Vi opfordrer til, at man fører en slags dagbog eller logbog over, hvornår og hvordan man hører den støj, man gerne vil finde kilden til. Man kan prøve at bemærke,

hvad tid på døgnet, det er. Og er det konstant hele døgnet eller i et begrænset tidsinterval? Hvordan er vejret, når du hører lyden? Er der overskyet eller skyfrit? Det har nemlig også betydning for udbredelsen af lyd. Det er også vigtigt at notere, hvor man er, når man hører lyden,« siger Erik Thysell. Så fra Dragør Nyt skal lyde endnu en opfordring til at sende iagttagelser og beskrivelser ind af, hvor, hvornår og hvordan man hører lyden. Hvis man har mulighed for at optage lyden, er det også en god idé. Send det hele til på email til redaktion@dragoer-nyt.dk. Så prøver vi at samle observationerne, få dem geografisk placeret og derefter se, om en ekspert kan give et bud på, hvor lyden kan komme fra.

Vandpris på himmelflugt

Af

DEBAT: Er det nu, vi skal finde nye græsgange for vores fremtidige vandforsyning?

Den igangværende skandale om en 7,1 kilometer lang vandledning mellem København og Dragør, der er blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune og HOFOR i knap fem år, kan måske fungere

Thimandsvænget 27 32 53 49 03 www.skøn.net

som en øjenåbner for byens borgere.

I Dragør har vi som private forbrugere en af Danmarks højeste vandtakster lydende på 84,48 kroner for en kubikmeter vand, mens græsset er lidt grønnere i nabokommunen Tårnby, hvor kunderne betaler 59,67 kroner for en kubikmeter vand.

Dårlig projektstyring

Forsyningsselskabet HOFOR har gennem årene skruet taksten højere og højere i vejret for den livsnødvendige vandressource, hvilket forbrugerne kan mærke på pengepungen, og der er desværre udsigt til yderligere prisstigninger i de kommende år. Under det seneste møde i kommunalbestyrelsen pegede Peter Læssøe (T) blandt andet på vandledningsskandalen, og at projektstyringen i det kommunalt fællesejede selskab ofte lader meget tilbage at ønske: »Jeg har været med i det her game i mange år med HOFOR, og en del af os, som sad i lokalet, da vi besluttede, at HOFOR skulle være vores vandselskab i sin tid – der er

Rubrikannoncer

der mange, der har fortrudt den beslutning. Og her kan man sige, at endnu en gang kommer HOFOR og bekræfter, at de ikke er særlig gode, til det, de laver, hverken projektmæssigt eller i andre sammenhænge (…) Jeg har set så mange tegn på dårlig projektstyring gennem de 12–13 år, vi har været med i HOFOR (…) Vi har set det på vandpriserne stille og roligt de senere år, vi har set en opadgående kurve, og nu er der ingen, der ved, hvor den der vandpris lander henne.« (Møde i kommunalbestyrelsen, Beslutning: Alternativer for fremtidig vandforsyning, Dragør Kommune, 26. februar 2026). Liste T stillede derefter et tillægsforslag om, at det tillige undersøges, som alternativ til fortsat forsyningsaftale med HOFOR, at indgå aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning, da der kan være penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune, i stedet for at vi springer Tårnby over og kobler os på forsyningen i København.

Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre skyndte sig at stemme tillægsforslaget ned med det samme.

Men er det ikke netop et særdeles vigtigt og fremsynet forslag, der er blevet stillet af det tværpolitiske parti, da det får stor betydning for os alle fremover?

Svimlende stigninger

Inden for ganske få år er

HOFORs estimat for etableringen af en vandledning mellem København og Dragør steget fra 75 millioner kroner til 110 millioner kroner, men det stopper ikke her. Den 19. marts skal Dragør Kommunes økonomiudvalg tage stilling til en markant forhøjelse af garantirammerne for HOFORs lånoptagelse: »HOFOR søger om kommunal garantistillelse til Dragør Vand- og Spildevandsselskab på henholdsvis 191 millioner kroner til HOFOR Spildevand Dragør A/S og 130 millioner kroner til HOFOR Vand Dragør A/S til lånoptagelse i KommuneKredit. Der er tale om en væsentlig forhøjelse af garantirammerne i forhold til nuværende.« (Dagsorden for Økonomiudvalget, Beslutning: Garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer frem til 2029 – HOFOR, Dragør Kommune, 19. marts 2026). Det er nogle svimlende stigninger set i forhold til de nuværende rammer, der lyder på henholdsvis 72 millioner kroner for HOFOR Spildevand Dragør A/S og 92 millioner kroner for HOFOR Vand Dragør A/S – det er jo helt vildt. Vi kan alle se, hvilken vej udviklingen går, og det er som sædvanlig borgerne i Dragør der kommer til at betale for hele molevitten. Derfor vil det være rettidig omhu at genoverveje Liste T’s forslag. Mon ikke Dragør Kommune med fordel kan undersøge, om vi kan vriste os fri af HOFORs monopollignende og snærende bånd én gang for alle?

Med venlig hilsen Kenneth Olsen

Staten dumper

Et alvorligt svigt af de mest sårbare børn.

Af

Peter Hansen og

Elizabeth Christensen

DEBAT: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har givet Dragør et »rødt kort« for den kritiske kvalitet i kommunens specialtilbud.

Bag de nedslående tal og brud på retssikkerheden gemmer sig en kynisk økonomisk logik: Det er billigere for kommunen at lade staten betale for familiers ventetid end selv at finansiere den nødvendige undervisning.

I vores tidligere indlæg her i avisen (Inklusion og Dragørmodellen i Dragør Nyt nr. 5 fra den 28. januar på side 12, red.) – og et tidligere indlæg fra den 21. januar (Dragør-modellen fortsætter i ny version, Dragør Nyt nr. 4 på side 11, red.) advarede vi om konsekvenserne af den såkaldte Dragør-model og sammenhængen mellem høj inklusionsgrad og stigende skolefravær.

Dengang afviste borgmesteren, at der skulle være en sammenhæng. Men tallene taler deres eget tydelige sprog. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets officielle Statistik om Elevtal og Statistik om Elevfravær har alle tre folkeskoler i Dragør bekym-

rende høje fraværsprocenter på samtlige klassetrin. Det er ikke længere kun os, der er bekymrede. Nu er det også Staten. »Rødt kort« fra STUK Det fremgår af dagsordenen til mødet den 5. marts i Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget (punkt 8) at STUK har kontaktet kommunen på grund af bekymring over kvaliteten af kommunens specialtilbud. Over halvdelen af specialklassernes elever har mere end ti procents fravær de første to skoleår. STUK rykker kun ud, når en kommune skiller sig negativt ud. Når kvaliteten af specialundervisningen vurderes så kritisk, at staten reagerer, er det et alvorligt svigt af de mest sårbare børn. Det handler ikke om politiske prioriteringer – og det handler ikke længere kun om lokale vurderinger. Det handler om børns ret til undervisning, udvikling og trivsel.

Sagsbehandlingstider – løfter og virkelighed Problemerne stopper desværre ikke i skolen. Under punkt 9 på samme dagsorden fremgår det, at der fortsat er problemer med

sagsbehandlingstiderne for tabt arbejdsfortjeneste. Borgmesteren har udmeldt en ventetid på 12 uger. På kommunens hjemmeside står der fortsat 80 arbejdsdage. I 2025 blev fristen ikke overholdt i over 43 procent af sagerne. Når næsten hver anden sag trækker ud over selv de udmeldte frister, efterlades familier i en uholdbar økonomisk situation. Det er ikke blot et svigt; det er et brud på retssikkerhedsloven.

Tilsynsudtalelsen fra Ankestyrelsen den 3. april 2025 var netop en alvorlig påmindelse om, at kommunalbestyrelsen skal efterleve loven og have styr på sagsbehandlingen. Men man må spørge, om kommunen overhovedet har en interesse i at få farten op? Der findes nemlig en kynisk økonomisk logik bag ventetiden:

• Den dyre løsning: Visiteres barnet til en specialskole (Folkeskoleloven § 20), skal kommunen selv finansiere 100 procent af udgiften. Den billige venteposition: Når sagsbehandlingen trækker ud, og forældre lander på tabt arbejdsfortjeneste (Barnets Lov § 87), får kommunen 50 procent refusion fra staten. Det er med andre ord markant billigere for kommunekassen at lade en familie vente på refusionsberettiget forsørgelse, end at visitere barnet til det rette, fuldt kommunalt finansierede skoletilbud.

Handler det om børn eller økonomi?

Ankestyrelsens kritik understreger, at kommunen ikke har styr på retssikkerheden. Men i virkeligheden ser det ud til, at systemet belønner fejlene: Jo længere barnet venter uden et skoletilbud, desto mere sparer kommunen ved at lade staten overtage halvdelen af regningen for familiens forsørgelse. Der tegner sig et samlet billede:

• Specialundervisningen er under så stort pres, at staten griber ind.

• Sagsbehandlingen halter i et omfang, der rammer familier direkte.

Kommunalbestyrelsen mangler overblik over det forpligtende samarbejde med Tårnby.

Der er ikke brug for flere bortforklaringer eller henvisninger til administrative udfordringer. Når staten ligefrem må gribe ind over for kvaliteten i Dragør, er det udtryk for et systemisk kollaps.

Vi kræver, at kommunalbestyrelsen tager ansvar: Lovgivningen skal overholdes, retssikkerheden skal genoprettes, og økonomiske refusionshensyn må aldrig stå over børns ret til en værdig skolegang.

Spørgsmålet er nu, hvor længe borgmesteren har tænkt sig at se til, mens regningen for kommunens spareøvelse betales af Dragørs mest sårbare børn og deres familier?

Med venlig hilsen

Peter Hansen m.fl.

Når regningen ender hos forbrugeren

Af Maria Boe-Whitehorn, kandidat til forbrugervalget i HOFOR

DEBAT: I Dragør er spørgsmålet om drikkevand ikke teoretisk.

Stem til HOFOR Forbrugervalg

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal være din forbrugerrepræsentant i bestyrelsen for HOFORs vand- og spildevandsselskaber. Det handler om at sikre vores fælles fremtid: At beskytte vores drikkevand og at gennemføre fremsynede planer, der sikrer vores byer mod morgendagens klima.

Stem til HOFOR Forbrugervalg fra mandag den 9. marts til fredag den 10. april 2026. Alle stemmer tæller. Også din. Valgresultatet ventes klart sidst i april 2026.

Se kandidaterne og stem på hofor.dk/valg

Bliv medlem af Handicaprådet i Dragør

Vi søger 1–3 nye medlemmer til Handicaprådet for perioden 2026–2029. Vi ønsker at styrke repræsentationen fra handicapsiden og opfordrer derfor foreninger, organisationer, institutioner, virksomheder og andre aktører til at indstille kandidater. Det kan være personer med egne erfaringer med handicap, pårørende, fagpersoner eller andre med et stærkt engagement i området.

Handicaprådet rådgiver kommunen og arbejder for, at mennesker med handicap bliver hørt i den kommunale udvikling.

Frist for at indstille kandidater er onsdag den 18. marts 2026 kl. 12. Send på e-mail til sekretæren for Handicaprådet på e-mailadressen pinarpa@dragoer.dk (skriv gerne »Indstilling til Handicaprådet« i emnefeltet). Indstillingen skal indeholde: Navn, e-mail og telefonnummer samt en beskrivelse af, hvordan den indstillede kandidat repræsenterer handicapsiden i handicaprådet. Undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Du kan også ringe på 23 62 29 45. Læs mere på dragoer.dk

Vil du dyrke lokale fødevarer?

Drømmer du om at dyrke jorden med omtanke – og samtidig være med til at sætte lokale råvarer og gastronomi på tallerkenen?

Så er det nu, du har muligheden. Vi udbyder et areal på 1,3 tønder land til forpagtning for en 3-årig periode med start den 1. maj 2026. Arealet ligger på Kirkevej 9 ved Dragør Rådhus og bortforpagtes til jordbrugsmæssig drift.

Så har du en idé og lysten til at føre den ud i livet? Send dit bud, så vi har det senest onsdag den 15. april 2026 kl. 12 Kommunen forbeholder sig ret til at afvise alle indkomne bud.

Læs mere på dragoer.dk/udbud

Det sker på biblioteket

Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk

Hver mandag kl. 10–12

Fars legestue Dragør Bibliotek / Gratis

Mandag den 16. marts kl. 19–20.30

Oplev Siri Hustvedt Dragør Bibliotek / Gratis

Den 16.-18. marts – hele dagen

Klip et gækkebrev Dragør Bibliotek / Gratis

Tirsdag den 24. marts kl. 16–17

Ord til kaffen – guidet fælleslæsning Dragør Bibliotek / Gratis

Abonnér på nyheder

Hvad sker der i din kommune?

Abonnér på de nyheder, som interesserer dig. Læs mere på dragoer.dk/abonnement

Vandværkerne i Store Magleby og Dragør er lukket på grund af forurening med blandt andet PFAS og pesticidrester. I dag kommer vandet udefra. Der planlægges en ny transmissionsledning

DRAGØR KIRKE

Torsdag den 12. marts kl. 10.00: Højskoleformiddag

Søndag den 15. marts. kl. 10.00: Anette Lyneborg

Tirsdag den 17. marts kl. 17.45: Offentligt menighedsrådsmøde

Onsdag den 18. marts kl. 09.30: Morgensang

H

STORE MAGLEBY KIRKE

Søndag den 15. marts kl. 10.00: Andreas Wille og praktikant Bo Elley

Tirsdag den 17. marts kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste Freja Bondgaard

Tirsdag den 17. marts kl. 18.00: Offentligt menighedsrådsmøde

for at sikre forsyningen fremover. Det er nødvendigt. Men det er også en investering til mange millioner kroner. Efter en ændret vurdering af lovgivningen skal ledningen finansieres af HOFOR Vand Dragør A/S. Det betyder, at det er Dragørs egne forbrugere, der alene betaler. Her handler det ikke længere kun om teknik. Forsyningen er ikke bare boringer og ledninger. Det er også den regning, der lander i postkassen. Når vandprisen i forvejen ligger i den høje ende, mærkes nye investeringer direkte. Samtidig er situationen kompleks. De lokale boringer kan ikke levere rent vand i tilstrækkeligt omfang. Forsyningen er i dag afhængig af leve-

Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål – testamenter og ægtepagter – forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43 E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

Lille Frøken Himmelblå

Lokalt blomsterværksted GRATIS levering i Dragør Kig forbi Stationsvej 4 og se buketterne i ladcyklen

Mandag–fredag 10–17 Lørdag 10–14 Søndag lukket 30 74 20 00 Lillefroekenhimmelblaa@gmail.com

rancer udefra, og uden en ny ledning er systemet sårbart. Der findes sjældent enkle løsninger i sådanne sager. Med min baggrund i arbejde med kompleks infrastruktur og klimatilpasning og med erfaring fra HOFOR ved jeg, hvor vanskelige prioriteringerne er. Lovgivningen sætter rammerne. Inden for dem træffes der stadig valg om løsninger, tempo og økonomi. Når grundvandet påvirkes af forurening, skal der handles. Men det er rimeligt at spørge, hvordan byrderne fordeles. Det er også rimeligt at spørge, om konsekvenserne er tilstrækkeligt belyst for de borgere, der betaler. Netop i sager som denne bliver det tydeligt, hvorfor

forbrugernes stemme er vigtig. Ikke for at skabe konflikt, men for at sikre, at tekniske beslutninger også vurderes fra et borgerperspektiv. Derfor stiller jeg op til forbrugerrepræsentantskabet i HOFOR. Dragør har sin kommunale repræsentant i HOFORs bestyrelse. I den kommende periode er det forbrugerrepræsentanterne, der er på valg. De vælges af alle kunder i forsyningsområdet, også her i Dragør.

Så jeg håber, du vil bruge din stemme. For vandet kommer ikke af sig selv. Og beslutningerne bag det træffes af mennesker. Med venlig hilsen Maria Boe-Whitehorn

Vores kære mand, far, svigerfar og morfar Ole Jespersen Født den 6. august 1946 Død den 1. marts 2026 har fået fred

På familiens vegne Esther og Astrid

Dragør Pleje Omsorg

DET ER GRATIS

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl

Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt

Vor elskede far, svigerfar, morfar, farfar, oldefar, tipoldefar og mangeårigt medlem af Dragør Kommunalbestyrelse Poul Albert

Kongeskov Jensen

* 21. februar 1929 ✝ 4. marts 2026 er sovet stille ind efter et langt og virksomt liv På familiens vegne Inga, Grith og Theis

Bisættelsen finder sted fra Dragør

Udvikle eller afvikle?

Hvordan skal bøtten vendes?

Af Trine Norreen medlem af grundejerforeningen Godthåb

DEBAT: Almindeligvis siger

man: »Hvis vi ikke udvikler, så afvikler vi.«

Men jeg vil gerne, som nævnt i mit tidligere debatindlæg »Godt snydt år«, udfordre dette udsagn og rette opmærksomheden mod, at hvis vi udvikler det nye erhvervsområde på Nord, så afvikler vi også rigtig meget.

Afvikling af det åbne land

Dragør og Store Magleby er i dag »afskærmet« af marker hele vejen rundt. Når man kører ind i kommunen, får man følelsen af at forlade Storkøbenhavn og køre lidt ud på landet. Følelsen forstærkes af både Store Magleby og Dragørs udtryk: de smalle gader, stokroserne, gadekæret og så videre. Afvikling af dette bliver en konsekvens af udviklingen af det nye Erhvervsområde Nord. Et 170.000 kvadratmeter stort erhvervseventyr på de åbne arealer vil bryde totalt med den følelse og således afvikle det åbne land og den gældende lokalplan. Bygningerne vil være dominerende, store, nye, ensartede og kedelige.

Der erhvervsbygges hele vejen rundt om Dragør Kom-

mune. Tårnby fjerner de åbne arealer ved Tømmerupvej, hvor der opføres Karenshøj, et 400.000 kvadratmeter stort erhvervsområde. Det bliver enden på åbne vidder, når man kommer ad Amager Landevej og kører mod Dragør. Airport Business Park på 300.000 kvadratmeter vil tage det åbne udsyn over Øresund, og Erhvervsområde Nord vil tage det åbne landskab mellem Dragør og Store Magleby. Så når vi fremover kører ind og ud af byen, kan vi i stedet for at glæde os over åbne marker, hav og udsyn, køre forbi ørkesløse, intetsigende erhvervsområder. Det, der var det oprindelige udtryk, vil aldrig komme tilbage igen.

Afvikling af ro og frisk luft

I den senere tid er der kommet mere fokus på udledningen af ultrafine partikler og de tiltagende støjgener, som Københavns Lufthavn medfører, i vores nærmiljø. Kombineret med et i forvejen højt trafiktryk på indfaldsvejene til og fra Dragør har luftkvaliteten og roen det allerede svært i byen. Både luftforurening og støj er medvirkende faktorer til alvorlige helbredsmæssige problemer.

Hvis man udvikler erhverv på så stort et område, vil det medføre øget trafik. Kommunens egen rapport viser op til 33 procent mere trafik. En

belastning, som absolut ikke gavner borgerne. Det gavner hverken dem, der bor tæt op ad indfaldsvejene, eller dem, der skal benytte vejnettet til og fra arbejde. Øget trafik vil desuden for en del boliger betyde faldende salgsværdi.

Afvikling af eksisterende dyreliv

Det kan næppe være gået manges næse forbi, at vi i det danske land befinder os i en biodiversitetskrise. Vi er det land i Europa, der har mindst ægte natur. Vores arter uddør med en hast, der er foruroligende.

Arealet på Nord huser mange arter. Det spænder over forskellige pattedyr, fugle, krybdyr, padder, insekter og blomster. Et rigt naturliv er for mange, børn såvel som voksne, berigende og spændende.

Hvis området bebygges, vil man miste en del af de beboere, der bruger arealet. At miste naturliv er et større tab, end vi måske lige tror. Ting, som vi tager for givet, for eksempel fuglesang eller en smukt flagrende som-

merfugl, afhænger af, at vi er rummelige nok til at afse områder, hvor disse skabninger kan trives og leve. Vi har et ansvar for, at de kommende generationer også kan glæde sig over naturen. For hvert et tilvalg er der et fravalg

Er det rimeligt, at kommunalbestyrelsen tilvælger beslutninger, der i den grad har negativ effekt på os borgere i byen, og som fravælger det grundlag, som gør Dragør til en unik og dejlig by tæt ved København, men alligevel så landlig, hyggelig og ikke lig de andre omegnskommuner?

Hvis man ønskede at bo op til erhvervsområder, havde det været billigere at bosætte sig i de vestlige omegnskommuner. Lærken er ankommet til det nordlige areal, og harerne er begyndt at lede efter mage. Man kan se blå kærhøg gæste marken. Lad ikke dette forår være et af de sidste, hvor man kan nyde synet. Lad Dragør forblive unik.

Med venlig hilsen Trine Norreen

Drengestreger

Af Vivian Davidsen

DEBAT: Da jeg kommer en del i den gamle by i Dragør, er det blevet mig bekendt, at der render nogle drenge rundt, når det bliver mørkt og banker hårdt på folks døre. Der bliver også sparket på dørene. De ældre mennesker, der har »haft besøg«, bliver jo slemt forskrækkede og utrygge. Nogle voksne må jo kende til disse drenge. Det må da være muligt at få gjort noget ved dette uvæsen. Med venlig hilsen Vivian Davidsen

med Dragør Nyt

Atomangreb på Dragør

Planlagde to atombomber mod Dragør i 1970’erne.

DEBAT: Dragør skulle i 1970’erne rammes af to atombomber på hver 300 megaton. Hiroshimabomben i 1945 var til orientering bare på 15 megaton. Sådan ville angrebet på Danmark begynde. Vi ved det, fordi seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet i fem år har gravet hemmelighederne ud af de polske koldkrigsarkiver. Om få dage udkommer hans nye bog »Planerne om at eliminere Danmark«.

Polen var en del af den kommunistiske blok i Warszawapagten og havde ansvaret for at besejre og besætte Danmark i en kommende krig. I sin kommende bog kortlægger Steen Andersen, hvordan fjenden ville gøre det. Bogen er på mere end 700 sider.

Dragørs to forter Sådan ville angrebet på Danmark begynde: I 1975 skulle Dragør Fort og Kongelundsfortet rammes af hver sin 300 megatonbombe. Disse to bomber ville pulverisere hele Amager og

en del af det sydlige København. Det svarer samlet til 40 gange mere sprængkraft end Hiroshimabomben. Derefter var planen atombomber over Sønderjylland, inden en overvældende hær skulle rykke ind og derpå blandt andet rykke mod Sjælland. I alt skulle der efter planen anvendes cirka 18 atombomber med en sprængkraft i alt 1.750 megaton.

Planerne hos Polens overkommando var særdeles gennemarbejdede.

Kommandosoldaterne havde trænet i angrebet på Danmark i årevis. Polske spioner havde fotograferet og

Kystsikring og stormfloder

Af K. Lindberg, Rønne Allé 26

DEBAT: Nu hvor det endeligt er blevet aktuelt at snakke kystsikring, kan de mange forskellige udtalelser nemt blive uvirkelige og uoverskuelige. Hvem sagde hvad?

Men, vi kan frem for alt umuligt være tilfredse med, at staten så tydeligt fralægger sig sit ansvar for Dragør og Sydamagers 13 km kyststrækning

– et område som specifikt er udnævnt som det mest udsatte og truede område i Danmark. Det er chokerende, at staten ikke mener, det er nogen idé i at beskytte Dragør og Sydamager. For dyrt og for komplekst. Men vi skal ikke bare tale om en 10.000-årshændelse, som staten her fokuserer på. Det ville være at flytte fokus fra det, som er aktuelt for os her og nu. Det, som vi har allerstørst behov for, er kystsikring

mod stormfloderne. Og det er vigtigt ikke at blande sammen med 10.000-årshændelser.

Det, som er mere nærliggende for os, som bor her, er nemlig kommende stormfloder og behovet for kystsikring. Stormfloder kommer altid uventet, og er de senere år blevet voldsommere i Danmark, i Europa og globalt. Dragør og Sydamager er overladt til sig selv. Utroligt med tanke på, hvor mange mennesker der bor i området.

filmet de byer og steder, de skulle angribe, og de strande, hvor de skulle gå i land, så kommandosoldaterne følte, at de kendte Danmark. Nogle af dem havde endda lært dansk.

Når Polen, som forventet, efter ti dage ville have fuld kontrol over Danmark, var det tid til at indsætte en marionetregering.

Her ville man, traditionen tro, indsætte en regering af sande, overbeviste kommunister med partibogen i orden som ny regering. Det var i øvrigt disse sande kommunister, som senere, i 1989, var med til at danne partiet Enhedslisten.

Steen Andersens bog bliver interessant at læse. Med venlig hilsen Morten Dreyer

Staten har fralagt sig sit ansvar for Dragør og Sydamager. Så hvad sker der nu? Hvornår og hvem gør hvad? Hvordan ser tidshorisonten ud for vores kommune, og borgmester, kan vi nå at gøre noget?

Alt dette skaber usikkerhed for os, som bor i området. Hvordan ser vores fremtid ud?

Vi har fremover behov for at blive informeret om, hvor langt er projektet kommet –hele tiden. Med venlig hilsen K. Lindberg

Valg til Folketinget 2026

Der er valg til Folketinget tirsdag den 24. marts 2026 kl. 8–20.

Sidste frist for at brevstemme

Sidste frist for at brevstemme er fredag den 20. marts 2026 kl. 16. Du kan brevstemme i en hvilken som helst kommune og ikke blot i den kommune, hvor du bor. Du skal møde personligt op og huske gyldig legitimation.

Borgerservice på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i Dragør holder ekstraordinært åbent for brevafstemning

• Torsdag den 12. marts 2026 kl. 10–18

• Lørdag den 14. marts 2026 kl. 9–12

• Fredag den 20. marts 2026 kl. 9–16.

Der er adgang til afstemningsboks med god plads til borgere med handicap, udstyret med et hæve-sænke-bord, CCTV, stærkt lys og en særlig kraftig lup.

Hvis du vil undgå ventetid, kan du bestille tid online på dragoer.dk under kontakt og åbningstider.

Fra mandag den 16. marts 2026 kan du se, hvilke kandidater som er opstillet i storkredsen.

Brevstemme i eget hjem

Du kan søge om at brevstemme i eget hjem, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på valgstedet. Bemærk: På selve valgdagen er det ved behov muligt at afgive din stemme fra dit køretøj ude foran døren til valgstedet.

Ansøgning kan ske ved personlig henvendelse, pr. post eller e-mail. Du kan også søge telefonisk ved at ringe til kommunen på telefon 32 89 01 00. Du kan printe et ansøgningsskema på dragoer.dk

Sidste frist for at søge om at stemme i eget hjem er torsdag den 12. marts 2026 kl. 18

Ændring af stemmested

Hvis du har et handicap eller har nedsat førlighed, kan du søge om at ændre afstemningssted inden for kommunen, altså mellem Dragør Skole og Hollænderhallen.

Det kan du gøre frem til mandag den 16. marts 2026 kl. 12 ved at udfylde og sende et ansøgningsskema, som du kan finde på dragoer.dk

Får du praktisk hjælp af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller lignende, kan du få udleveret ansøgningsskemaet af dem. Endelig kan du også rekvirere skemaet i Borgerservice på telefon 32 89 01 00.

Det udfyldte skema sender du elektronisk via dragoer.dk. Du kan også aflevere eller sende det fysisk til Dragør Kommune, Att.: Borgerservice, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Læs mere om Folketingsvalget på dragoer.dk

Ny cykel til ældre i Dragør

Af Thomas Mose

Mandag den 9. marts blev en ny cykel officielt overdraget til foreningen Cykling uden Alder i Dragør. Overdragelsen fandt sted foran Dragør Rådhus, hvor borgmester Kenneth Gøtterup stod for den formelle markering. Cyklen er indkøbt af Dragør Kommune efter en beslutning i det daværende Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalg. Her blev det i november besluttet at bruge

midler fra Leisa Neel Walløe Johansens Mindelaget samt penge fra budgettet til en styrket indsats for at gennemføre kommunens vedtagne strategier og politikker – blandt andet den nye sundhedspolitik.

Den nye cykel skal bruges af foreningen Cykling uden Alder, som tilbyder cykelture til ældre borgere i Dragør og omegn. Formålet er at give ældre mulighed for at komme ud i lokalområdet og få en oplevelse i frisk luft sammen med en frivillig cykelpilot.

Forfatteraften i borgerforeningen

Omkring 90 medlemmer blev trakteteret med foredrag, sang og lagkage ved jubilæumsarrangement.

Af Thomas Mose

Mandag den 2. marts havde Dragør Borgerforening besøg af forfatter Glenn Enrico Buhl Liwervall. Omkring 90 medlemmer var mødt op til arrangementet, der var det første af en serie arrangementer i forbindelse med foreningens 120-års fødselsdag. Under foredraget fortalte Glenn Enrico Buhl Liwervall om arbejdet med sin bog Lå sesmeden. Forfatteren tog deltagerne med ind i den proces, hvor idéer til historier opstår og udvikler sig. Udgangspunktet for bogen begyndte med noget så enkelt som en indkøbsseddel, der satte gang i tankerne.

Ifølge Per G. Larsson fortalte forfatteren også om den inspiration, han finder på sine gåture i Dragør. Indtryk fra byen kan udvikle sig til idéer til nye historier.

Blandt andet nævnte

Glenn Enrico Buhl Liwervall et arkitekttegnet hus som en del af inspirationen til fortællingen om låsesme-

den, der også har en baggrund inden for installation af alarmer.

I arbejdet med bogen har forfatteren desuden lavet research flere steder i Dragør. Det har blandt andet ført ham til havnen, Dragør Kirke med de karakteristiske trælofter samt ste-

der som Café Espersen og Dragør Strandhotel. Sang og lagkage

Efter foredraget fortsatte aftenen med et musikalsk indslag, da Dragør G ospelkor underholdt med sang. Derefter blev der serveret kakao og lagkage til delta-

gerne ved bordene. Aftenen sluttede omkring klokken 21, hvor Dragør Borgerforenings formand Jørn E. Larsen rundede arrangementet af og ønskede deltagerne en god hjemtur.

Marts byder på en lang række arrangementer i anledning af Dragør Borgerforenings 120-års fødselsdag. Efter redaktionens deadline, var der mandag den 9. marts var der foredrag med Anne Skare Nielsen, der gav sit bud på, hvad fremtiden kan bringe. Mandag den 16. marts kommer historiefortælleren Pernille Stockfleth på besøg, og lørdag den 21. marts afsluttes fejringen med en stor gallafest.

Dragørforfatteren Glenn Enrico Buhl Liwervall var gæst ved det første af borgerforeningens 120-års fødselsdagsarrangementer. Privatfoto

Dragør Boldklub tester nyt hold

NY

Butikken er fyldt med spændende nyheder til de dejlige lune dage

BOUTIQUE No.1

i sejr over Fremad Amager

Syv nye spillere var i startopstillingen, da DB torsdag vandt 2–1 i en træningskamp på hjemmebane. Sejren blev først sikret i kampens sidste minut af Victor Kvist Madsen.

Af Henrik Rosschou

SPORT: Dragør Boldklubs førstehold (DB) var torsdag den 7. marts på banen for at spille endnu en træningskamp – denne gang på hjemmebane mod Fremad Amager (2). Ikke en dårlig modstander, som kom med både fight og muskler.

Begge hold kæmpede om midtbanen, og begge hold fik testet, hvad der skulle til for at få angrebet til at fungere.

DB stillede op med et næsten nyt hold.

På syv pladser var der helt nye spillere, som skulle finde hinanden. Blandet andet stillede Dragør-mandskabet en ny målmand i form af Nicolaj Munkholm Fallentin, der lover til at blive en god andenkeeper efter Mads Glæsner.

Påskebuffet

Serveres alle påskedage – book bord allerede nu

Cremet karrysild med halve smilende æg

Sennepssild med rødløg

Kryddersild med rødløg og kapers

Stegte sild med rødløg Æg og rejer med mayonnaise og dild

Rejesalat

Fiskefrikadeller

Rødspættefilet serveret med remoulade

Rørt laksetatar med fennikelsalat

Råmarineret laks med grøn oliemayonnaise

Scampi i black bean-sauce med forårsløg

Kalvefrikadeller og kartoffelsalat

Tatar af okse serveret med trøffelmayonnaise og sprøde kartofler

Tarteletter med høns i asparges

Carpaccio af oksemørbrad med frisésalat og syltede blomkål

Pestostegt kalveculotte med rodfrugter

Rosastegt lammekølle serveret med svamperisotto

Flødekartofler

Bagte rodfrugter

Svampesauce

Oste

Pr. pers. 338 kr.

Spillet blev meget koncentreret på midten af banen. I første halvleg var DB nok mest på Fremad Amagers banehalvdel. Men Fremad Amager stod kompakt i forsvaret og gjorde det svært for hjemmeholdet at komme til målchancer.

Det var dog DB, der kom på 1–0 via et Fremad Amager-selvmål efter godt en halv times spil. Efter et indkast blev bolden spillet langt frem – men ingen af DB-spillerne var

i nærheden af bolden. Fremad Amager spillede rundt i eget forsvar men, efter miskommunikation mellem en spiller og målmand sender Fremad Amager-spilleren bolden i eget net. Besynderligt mål. Første halvleg endte med 1–0 til DB. I pausen skiftede DB nye spillere ind. Det virkede godt med nye spillere på holdet, og der er masser af talent, der kan bygges videre på.

Anden halvleg startede med et Fremad Amager-pres, men DB-spillerne tog kampen op og kæmpede med vanlig disciplin. Ingen spillere gav op – de kæmpede flot og energisk. Tobias Damkær måtte æde et gult kort, efter dommeren havde dømt offside. Rigtigt eller forkert? Gult kort blev det til.

Fremad Amager fik udlignet til 1–1 efter 76 minutter. Udligningen var nok fortjent, da Fremad Amager havde meget spil på DB’s banehalvdel i anden halvleg.

I kampens sidste minut sikrede en scoring af Victor Kvist Madsen imidlertid en 2-1-sejr til DB. Victor Kvist Madsen fik prikket bolden forbi Fremad Amager-målmanden, efter han opsnappede en svag tilbagelægning. Det nye talent ser ud til at kende vejen til netmaskerne.

DB-mandskabet fortsatte sæsonoptakten med endnu en træningskamp i højt tempo, med masser af gå-på-mod og uden skader.

Dragør-mandskabet fortsatte med at afpudse formen til sæsonstarten med endnu en træningskamp tirsdag den 10. marts på udebane mod B1908 – efter Dragør Nyts deadline, så om sejrsstimen stadig holder, er i skrivende stund uvist.

stillede op i grønne trøjer til træningskampen.

med Mads Lund i baggrunden. Foto:

TAKE AWAY

– Ring på 31 19 20 47

Super sprøde sandwich (Laks, spicy tun, krabbe, serrano, kylling og vegansk)

Lækre salater (Kylling, laks, tun eller vegansk)

Åbningstider: