Dragør Nyt nr. 10 – 2026

Side

Side

SYDSTRANDENS

Side

Nyt navn og udvidelse skal løfte museum ind i fremtiden

Museum Amagers leder Søren Mentz lufter visioner om at fortælle hele Amagers historie i nye rammer – samtidig skal museumsbygningerne på Hovedgaden føres videre med nyt navn og stærkere fokus på hollænderkulturen.

Af Tim Panduro

Et nyt navn til Amagermuseet på de to fredede gårde på Hovedgaden i Store Magleby er blandt de første skridt til en modernisering og opgradering af de fire museer, der er samlet under Museum Amager. Det fortæller museets leder Søren Mentz. Amagermuseet har gennem mere end 100 år fortalt den lokale historie med udgangspunkt i den hollandske indvandring, der gennem et halvt årtusind har sat sit præg på lokalområdet. Men nu lægger Søren Mentz op til, at museet skal føres videre under et nyt navn, der sætter særligt fokus på den hollandske historie. Han nævner selv Hollændergårdene som sin personlige navnefavorit.

»Da man etablerede Amagermuseet, gav det mening, at man fortalte hele Amagers historie med hollænderbønderne som udgangspunkt, og der var enighed i

Stedmoderplanter og hornvioler i 10 cm-potter – planterne er afhærdet og frostsikre –sælges fra Gartneriet på Ndr. Dragørvej 54 Åbent alle ugens dage fra 10.00–17.00 Kr. 6 pr. stk.

blandt andet Sundbyerne om, at Store Magleby var det rigtige sted til sådan et museum,« siger han.

»Men i dag har vi en navneforvirring. Når man kommer som gæst, kan man savne hele den industrielle udvikling, lufthavnen og andre dele af fortællingen om det samlede Amager på museet. Vores lokale historie er god sig selv, men man bliver svært skuffet, hvis man gerne vil høre om flyvemaskiner og industri,« fortsætter museumslederen.

Nyt museum skal fortælle historien

De sidste 100 års amagerhistorie er da også ret usynlig på de gamle gårde, hvor de stort set er begrænset til en enkelt montre på en bagvæg om lufthavnen og et landkort på gulvet – til sammenligning har både de lokale amagerdragter og tøndeslagningen hvert deres udstillingslokale.

Men historien om industri, lufthavn, velfærdsstat og til­

flytning vil Søren Mentz gerne have formidlet. Det er dog ikke muligt på de to fredede gårde, der i stedet skal fortsætte som museer med fokus på den hollandske indvandring og den kultur, hollænderne bragte med sig til Danmark.

»Vi leder efter en ny lokalitet til at fortælle om Amager i det 20. og 21. århundrede,« siger han.

»I mine øjne kan den del godt ligge i Tårnby Kommune, hvor udviklingen har sat sine præg, men det kunne også være i for eksempel Krudthuset eller på A.P. Møllers Allé,« siger han. Planerne ligger dog stadig langt ude i fremtiden. Hverken økonomi eller lokaler er på plads.

»Vi er begyndt med en ide om, at vi mangler et sted at fortælle det nye Amagers historie. Men det er en mangeårig proces, vi sætter i gang nu,« siger Søren Mentz.

Så skal vi til det – igen ...

LEDER: Sneen er smeltet, nattefrosten har – i alt fald for en stund – sluppet sit tag, og det grønne pibler frem overalt.

Endnu hurtigere, end brombærkrat, vild klematis og skvalderkål vokser under solens stråler, går det dog, når der trykkes på knappen på Christiansborg, og en skov af valgplakater skyder op hur tigere, end selv den mest ærgerrige flittiglise gødet med hestemøg kan følge med. Folketingsvalget er nu udskrevet, og en intensiv tre ugers valgkamp er brudt ud i lys lue. Sendefladen på de landsdækkende medier er sovset godt til med valgdækning, og det vælter frem med forslag, løfter og formaninger fra de mange partier og kandidater.

Trods den relativt korte afstand til magtens centrum her fra det sydlige Amager kan afstanden til emner som oprustning og udlændingedebat godt føles mærkbar oven på et efterår, hvor vi i en lang kommunalvalgkamp kom dybt ind i områder, vi til hverdag er helt tæt på her i Dragør.

Der er imidlertid masser af politiske emner, der ikke bare har betydning for de store linjer i landets udvikling, men som også kan få direkte indflydelse på hverdagen her i kommunen.

Tag blot tankerne om klassestørrelser i folkeskolen. Er det betimeligt at indføre helt små klasser for enkelte årgange for at gavne indlæringen, men med de omkostninger, det medfører, og de udfordringer, det giver, når eleverne efter få år skal have deres netop opbyggede strukturer skilt ad igen?

Eller kunne man forestille sig, at man i stedet for indførte en generel klassekvotient på for eksempel 18 eller 20, som så er gældende hele vejen igennem folkeskolen?

Og tag boligbeskatningen. Der har senest været fokus på ideen om avancebeskatning – som gerne opstår hver gang, der har været en årrække med store stigninger i ejendomsværdierne. Det er dog sjældent et politisk emne, når der er recession i samfundet, og boligpriserne falder. Et relevant spørgsmål til enhver politiker, der taler om avanceskat på boligsalg, kunne være: Skal en boligejer også have et skattefradrag, hvis man sælger sin bolig med tab?

Når en borger i dag køber en bolig – om det så er til en million på Falster, tre millioner i Ringsted eller fem millioner i Dragør – så er der ingen garanti for, at den bolig vil være mere værd i morgen eller til næste år. En boligkøber tager altid en risiko, uden garanti for gevinst. Er det rimeligt, at en eventuel gevinst skal beskattes, men at et eventuelt tab ikke giver modregning – eksempelvis som ved aktieavancer, hvor tab netop kan modregnes. Og hvordan med den løbende beskatning, som boligejerne betaler i dag?

For slet ikke at tale om sager som kystbeskyttelse, trafikudviklingsplaner, varmeforsyning og meget mere, hvor lovgivningen på Christiansborg kan have skelsættende betydning for borgerne i kommuner som eksempelvis Dragør.

Det er sådanne beslutninger, der træffes nationalt af regering og Folketing, og som vi som borgere nu har muligheden for at sætte vores præg på i stemmelokalerne tirsdag den 24. marts.

Valgkampen kommer nok ikke til at præge din lokalavis i samme omfang som ved kommunalvalget. Men vi vil i de kommende uger gøre vores til at sætte spotlys på, hvad et folketingsvalg også kan betyde for dig som borger i Dragør. HAS

UGENS PLETSKUD: Byens unge fik det kolde gys. Det kan godt være, temperaturerne er ved at nærme sig det mere menneskelige. Men mon ikke, de unge, der fik prøvet vinterbadning i uge 8, stadig kan huske, hvor koldt det var? UngDragør havde lånt søbadet, så byens

De vil opleve præcis det samme museum, men med et nyt navn. Der vil også stadig være den samme levendegørelse

Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager

Side 3

Min mor fortalte, at hun ikke vidste noget om det, mens det skete, men mange år efter, når vi gik på gaden i Dragør, kom der folk over og fortalte, at min far havde reddet deres liv Ellen Thers Egesberg

Side 12

Med Konservative ved magten, så betyder det konkret, at servicen i kommunen sættes ned, og at de svageste borgere i kommunen går en hård tid i møde Peter Læssøe, Liste T

Side 4

Men har man fulgt bare lidt med i havnens planlægning gennem årtierne, kan man ikke være i tvivl om, at det ikke er planlægning, som mangler i Dragør. Planerne ligger i høje stabler i forvaltningen

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti i Dragør

Side 15

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Beskæring · Træfældning

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Motion og bevægelse

www.aof-amager.dk

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk redaktion@dragoer-nyt.dk 32 53 08 67 | 53 82 24 74

Kontortid: Mandag til fredag 9–15

Redaktion

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk MODTAGER DU IKKE AVISEN?

Kontakt FK Distribution på 70 10 40 00 eller find klageformularen på www.dragoer-nyt.dk/ udebliver-dragoer-nyt/

Museum Amager skal både fortælle den hollandske

historie og historien om det moderne Amager

Navneskifte, en skarpere profil og på sigt også et nyt museum om Amager i det 20. og 21. århundrede er blandt planerne for at sikre Museum Amager for fremtiden.

På Søren Mentz kontor på Nordre Kinkelgade i Store Magleby står et lille maleri. Det er nyindkøbt til Museum Amager, faktisk så nyt, at hammerslagssedlen fra auktionshuset stadig sidder på. Maleriet forestiller Zibrandt Jansen, der havde kunstmaleren Julius Exner boende på sin gård på Hovedgaden, da maleren for første gang besøgte Store Magleby for at skildre hollænderbøndernes liv i 1852. Julius Exners malerier var med til at slå hollænderbønderne fast som et fænomen i hele Danmark.

Portrættet er altså selvskrevet til Amagermuseets samling. Men museumsleder Søren Mentz bruger det også til at køre en pointe hjem om den opgradering og modernisering af de lokale museer, som han finder nødvendig.

»Julius Exner har malet Zibrandt Jansen som en del af borgerskabet,« siger han med henvisning til den høje hat og det mørke tøj. »Men ved samme lejlighed malede han Jansens hustru i amagerdragt. De to malerier viser både tradition og udsyn,« siger han.

Og netop fortællingen om traditionen – altså hollænderbønderne – og udsynet i form af en skarpere formidling og en senere udvidelse af museet fylder hos museumslederen.

Forstår bekymringen

Søren Mentz drømmer om at få løftet de fire museer under Museum Amagers paraply ind i en ny fortælling – og på sigt at få udvidet med en femte udstillingsbygning, der fortæller om det moderne Amager. De første skridt er ved at blive

De hollandske belgiere

taget. Til maj bliver der lanceret en ny hjemmeside, hvor de fire nuværende institutioner bliver præsenteret, og –mere kontroversielt – så er Amagermuseet på vej med et navneskifte. De to fredede gårde på Hovedgaden i Store Magleby skal fremover have et navn, der afspejler den helt særlige lokale landbokultur, der tager udgangspunkt i de hollændere, som indvandrede hertil omkring år 1521 på invitation fra Christian 2.

Da Museum Amager for nyligt luftede tanken om et navneskifte til for eksempel Hollændergårdene på Facebook, blev det modtaget med betydeligt flere rasende end venligtsindede kommentarer.

Det kan Søren Mentz for så vidt godt forstå, siger han, og han uddyber: »Jeg forstår bekymringen, og jeg forstår, at man kan få sine følelser i klemme. Der vil altid være modstand mod forandringer, der går så langt ind i hjertet, som et navn gør. Folk må gerne kalde det Amagermuseet, selv om vi skifter navn, men for udenforstående skal det også give mening. Vi vil lave et navneskifte i både traditionens og udviklingens navn. Da Amagermuseet blev etableret, gav det god mening at have hollænderkulturen som udgangspunkt, selv om den allerede var i forfald dengang. For hollænderne var hele Amagers udgangspunkt. De danske landmænd på Amager påtog sig hurtigt den hollandske kultur.«

»Vi skal dyrke vores profil«

Museet har arbejdet med planerne om et navneskifte i et års tid. En brugerundersøgelse i samarbejde med Greve Museum har ifølge Søren Mentz vist, at mange gæster bliver fascineret af den helt særlige hollandske historie.

Samtidig har en ny museumslov skærpet kravene til statsanerkendte museer, både i forhold til profil, forskning og antal årlige gæster. »Det er ikke en fiks idé. Der er ræson i det. Vi skal dyrke vores profil. Både

Når Amagermuseet skifter navn til en ny betegnelse, der knytter sig tættere på den lokale hollænderkultur, kan det i princippet blive et udtryk for en geografisk fejlplacering. Nyere forskning har stillet spørgsmål om, hvorvidt bønderne overhovedet kom fra det nuværende Holland, eller om de hørte til i et område, der er en del af det nuværende Belgien. Men det er af mindre betydning i forhold til formidlingen af den kultur, de tog med sig og spredte ud over Amager, mener museumsleder Søren Mentz – og som han udtrykker det:

»Selv om de måske var fra Belgien, holder vi fast på betegnelsen hollænderbonde, for det kaldte de sig selv.« Som nyt navn til museet er blandt andet »Hollænderbyen«, »Hollændermuseet« og »Hollændergårdene« bragt i forslag.

brandingmæssigt og markedsføringsmæssigt vil det hjælpe at have fokus på fortællingen om hollænderne. Der er mange egnsmuseer, der kæmper for at finde ud af, hvad de skal formidle. Men vi har en klar fortælling herude,« siger museumslederen. For museets faste gæster – som der er en del af – vil der ikke være de store forskelle, lover han. »De vil opleve præcis det samme museum, men med et nyt navn. Der vil også stadig være den samme levendegørelse. Vi skal ikke pludselig til at gå i hollandske træsko, men vi skal fortsat fortælle historien om en landsbykultur, der påvirkede det danske samfund i en grad, at de danske landmænd påtog sig den, selv da hollændernes særlige privilegier ophørte,« fortæller Søren Mentz. Museets samling og formidling vil dog blive skærpet på grundfortællingen, samtidig med, at det skal være lettere at orientere sig for gæsterne. Museet er derfor i gang med et projekt om »wayfinding« – altså hvordan man finder rundt på museet både fysisk og fortællermæssigt.

»I brugerundersøgelsen efterlyste folk blandt andet en sammenhæng mellem inde og ude. Vi vil arbejde mere for at introducere kulturen på Nordgården, og når man så kommer ud, vil der være flere legeområder og et picnicområde. Der vil også være henvis-

ninger til, at lufthavnsområdet førhen var landsbyens marker. Det kan være et udgangspunkt for at tale om udsyn og forbindelse til verden. Vi skal hele vejen rundt om hollænderkulturen,« lyder det fra museumslederen. Et nyt museum

Et andet led i museets planer er logistisk og økonomisk noget større end et navneskifte. Nemlig udvidelsen med en hel ny udstilling, der fortæller om Amager i det 20. og 21. århundrede. Søren Mentz ser Tårnby Kommune som en oplagt mulighed for et nyt museum, men han afviser ikke, at lokalerne kan ligge i Dragør Kommune. Det bliver dog ikke på de gamle gårde. De lavloftede stuer lægger ikke op til store, nye formidlingsindsatser om industrikultur, velfærdsbyggeri og lufthavnen, og fredninger gør det svært at foretage de nødvendige ændringer. Kobling mellem Holland og forstad

Men det er vigtigt at fortælle videre på øens historie, understreger museumslederen – både fordi museet reelt både skal favne Dragør og Tårnby, og fordi det 20. århundrede betød enorme ændringer på Amager, der gik fra at være et landligt område og til at være Danmarks tættestbefolkede ø. »Udviklingen har sat sit præg. Man

Staten og lufthavnen bliver ansvarlig for planlægningen af lufthavnens udvidelse

Det er ikke længere en kommunal opgave at lave lokalplaner for lufthavnen – borgmester er ikke bekymret, og ekspert ser det som en del af en generel tendens.

Den storstilede udvidelse af Københavns Lufthavn, som skal gøre plads til millioner flere passagerer inden for det nuværende lufthavnshegn, kommer ikke længere under kommunernes opsyn.

I stedet bliver det den statslige Plan- og Landdistriktsstyrelse, der skal være ansvarlig myndighed og stå for det praktiske planarbejde i samarbejde med Københavns Lufthavne A/S. Det har Plan- og Landdistriktstyrelsen for nylig meddelt i et opslag på dens hjemmeside.

Kontorchef Christina Aagesen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at »styrelsen vil inddrage kommunerne i arbejdet, og de vil få mulighed for at kommentere og komme med inputs undervejs i processen. Endvidere vil der ske inddragelse af kommunen i forbindelse med de officielle høringer.« Normalt skal kommuner

lave lokalplaner, når der skal ske ændringer inden for kommunegrænsen, men spe-

cielt ved helt store projekter kan staten overtager beføjelser fra kommunerne. Det er blandt andet sket ved Fehmern-forbindelsen og etableringen af Lynetteholmen.

Borgmester ikke bekymret Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (C), er da heller ikke bekymret over, at kommunerne mister kompetencen til at lave lokalplaner for lufthavnsområdet. I forvejen lå denne kompetence i Tårnby.

»Det er almindelig praksis ved planarbejde ved sådan et projekt, så fra et kommunalt perspektiv er det ikke bekymrende,« siger borgmesteren. »Der, hvor vi skal fastholde et kommunalt pres, er i høringssvar, hvor vi skal holde fast på begrænset flyvning fra og til tværbanen og flytningen af den i retning mod Dragør.« Selvom kommunerne med ændringen bliver reduceret til myndigheder med høringsret i stedet for plan-

»Det kan virke brutalt og voldsomt, når det sker, fordi de afviger fra normen« Rasmus Grønved, juraprofessor

læggende myndigheder, er forskellen begrænset, siger borgmesteren.

»Lufthavnen har altid haft mulighed for at lave et ‘callin’, der ville ændre de kommunale beslutninger. Så vi skal hæfte os ved det positive i, at kommunerne vil blive indkaldt til dialog. Vi har også fået en indkaldelse til særskilte møder om støjkonsekvens, som skal foregå på embedsmandsniveau.«

»En generel tendens«

Juraprofessor hos Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering på Københavns Universitet Rasmus Grønved

Nielsen understreger, at der juridisk ikke er noget galt i, at staten overtager beføjelser fra kommunerne i store sager som lufthavnsudvidelsen. »Set lavpraktisk giver det god mening, når lufthav-

nen er en statsejet virksomhed. Det ville være en særlig situation, hvis en kommune blokerede for noget, som staten gerne ville gennemføre,« siger han.

»Man kan se det i lyset af en generel tendens til, at lovgivningsmagten i stigende omfang fraviger den normale kompetencefordeling. Man har senest lavet en lov om, at forsvarsministeren kan overtage kompetencer fra kommunerne i forbindelse med anlæg, der har betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar. Man fraviger det normale, fordi man ønsker maksimal fleksibilitet og hurtig effektuering,« siger han. Kompetenceoverdragelser sker som regel i arbejdet med eller optakten til en anlægslov. »Det er lidt en dansk specialitet, at man vedtager en

formidle hollænderfortællingen i en moderne ramme,« siger han. Det er dog ikke lige for, at snoren kan klippes til et nyt museum. For eksempel er lokaliteten ikke på plads, og der mangler også noget andet vigtigt – pengene. »Vi starter med en idé, og skal vi med tiden finde et sted at fortælle det nye Amagers historie. Når vi så har en lokalitet, skal vi tale med vores hovedtaler om den hollandske indvandring, men indvandringen til Amager i det 20. århundrede var meget større. Hvis vi kigger på Tårnby, har vi blandt andet hele ideen om Biløen Amager, vi har hiphopgrupperne, vi har industrien og omdannelsen af Amager til en forstad, og vi har en kulturudvikling, der nærmest blev overtaget af socialdemokraterne, men som stadig bærer præg af den hjemstavnsopfattelse, man havde tidligere. Hvis ikke det havde været for hollænderne, ville man næppe have holdt så meget fast på sin identitet på Amager. Så det vil også give mening at

anlægslov, som skræddersyr løsningerne på lovniveau. Formålet er at skabe maksimal fleksibilitet, når Folketinget for eksempel vil lave en motorvej. Folketinget har meget vide rammer, når det handler om at overdrage kompetencer, fordi grundloven kun i meget begrænset omfang regulerer det, og fordi EU-lovgivningen generelt overlader det til medlemsstaterne selv at tilrettelægge den slags processer,« siger professoren. »Det kan virke brutalt og voldsomt, når det sker, fordi de afviger fra normen. Men der er som udgangspunkt ikke noget at gøre ved det, når de folkevalgte politikere i Folketinget har taget sådan en beslutning – ud over at give sin mening til kende ved folketingsvalg,« lyder det fra Rasmus Grønved Nielsen. Dragør Nyt har forsøgt at få et interview med en repræsentant fra Københavns Lufthavne A/S om lufthavnsudvidelsen og de lokale konsekvenser, men indtil videre uden held.

Søren Mentz viser en nyerhvervelse frem, som ifølge museumslederen er en del af fortællingen om Amagers særegne blanding af udsyn og tradition.

Foto: Tim Panduro

Hårde ord fra politikere til HOFOR

– men samarbejdet fortsætter

Et forslag fra Liste T om at kigge på samarbejde med Tårnby Forsyning oven på skandale om rørledning bliver skudt ned af kommunalbestyrelsen – men den politiske irritation over HOFOR er stor.

Dragør skal for tsætte med at være en del af samarbejdet i forsyningsselskabet HOFOR – selv om selskabet har fejlet voldsomt i sagen om en forsyningsledning til vand til Dragør.

Sådan lyder udmeldingen fra et stort flertal af Dragørs politikere oven på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen. Her foreslog Liste T, at det skal undersøges, om Dragør i stedet skal indgå en aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning.

»Vi tror på, at der er penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune i stedet for, at vi springer over dem og kobler os på forsyningen i København,« hed det blandt andet i forslaget. Forslaget faldt som led i en drøftelse om alternativer for den fremtidige vandforsyning. Efter fire års forarbejde med en ny forsyningslinje til Dragør har HOFOR opdaget, at det samlede vandforsyningsselskab ifølge loven ikke kan dække prisen på ledningen. Det var ellers den præmis, der var blevet præsenteret for Dragør

Kommune. Men i stedet er det alene Dragørs forbrugere, der skal betale for den anslået 110 millioner kroner dyre vandledning. Ledningen er nødvendig, fordi Dragør ikke længere har selvstændige vandboringer. Men der er også andre muligheder for vandforsyning, der kan overvejes – og dem skal HOFOR nu fremlægge, vedtog kommunalbestyrelsen, der til gengæld afviste forslaget om at undersøge muligheden for at bryde med HOFOR til fordel for Tårnby. »Skandaløs«

Over for Dragør Nyt uddyber Liste T’s Peter Læssøe baggrunden for forslaget. »HOFORs udmelding om vandledningen efter fire års arbejde er skandaløs for at sige det ligeud,« siger han. »Men Tårnby har i mange år haft vedligeholdelsespligten på den vandledning, vi har, så de kender det system, vi bliver forsynet fra. I forbindelse med fjernvarmeselskabet har vi også fået et udmærket forhold til Tårnby Forsyning,« fortsætter Peter Læssøe.

Han nævner også den fælles nærhed til lufthavnen som en mulighed.

»Lufthavnen kan være en spiller i relation til drikkevandsindvinding og geotermi,« siger han med reference til at udvinde varme fra dybe lag i jorden.

»Der kunne være vandboringer og geotermiske boringer på de dele af

lufthavnsområdet, der ikke ligger nær brandøvepladserne, hvor der er PFASudledning,« tilføjer Peter Læssøe.

»Ikke seriøst«

Flere af de øvrige politikere afviser pure forslaget fra Liste T overfor Dragør Nyt.

»Jeg mener ikke at det bidrager til en bedre løsning at begynde at drøfte for åbent tæppe, om vi skal være med i HOFOR eller ej. Det er ikke seriøst, og det er heller ikke troværdigt som samarbejdspartner – man skal kunne have tillid til os som kommune. Vores fokus bør være på løsninger, ikke symbolpolitik,« hedder det i et skriftligt svar fra socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, der er formand for By-, Miljøog Klimaudvalget.

Han understreger sin utilfredshed med HOFORs sene udmelding om vandledningen.

»Vi deler fuldt ud den bekymring, der er blevet rejst om HOFORs håndtering af sagen, og vi er på alle måder utilfredse med den måde, processen er forløbet på. Det må der ikke være tvivl om. Når det er sagt, så handler det nu om at sikre Dragørs borgere den bedst mulige løsning. Det ansvar løfter vi bedst i samarbejdet med HOFOR, samtidig med at vi stiller skarpe krav til dem,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.

UngDragør: Vi får bedre fest

Af Kirsten Marie Juel Jensen

At kommunalpolitikerne har besluttet at bevilge 133.000 kroner til en fællesskabsfest, der skal markere 9. og 10. klassernes sidste skoledag i maj, glæder Troels Wassard Lund, leder i UngDragør.

»I forbindelse med sidste skoledag kan vi tænke i et markant bedre indhold med kvalitet, nu hvor pengene er bevilliget. Det er vi mægtig glade for, og det er jeg også sikker på, at eleverne er glade for,« siger han. Selvom sidste års alkoholfrie fest på sidste skoledag var en ret stor succes efter forholdene, satser Troels Wassard Lund på noget endnu bedre i år. Og dermed også på endnu større opbakning fra både unge og forældre.

»Sidste år var en skrabet

model, og der kan vi i år markant opgradere, hvilket også forhåbentligt gør det mere attraktivt at deltage. Vi har involveret både elever og forældre i planlægningen ud fra ønsker og håber, det slår igennem på opbakningen,« siger han.

Dragørs konservative borgmester Kenneth Gøtterup slår samme tone an i sin skriftlige kommentar til Dragør Nyt.

»Dragør Kommune skal ikke lave sin egen vandforsyning. Det vil være uansvarligt som lille kommune at kaste sig ud i et sådant projekt. Jeg kan heller ikke se for mig, at vi bryder med HOFOR. Vi har været medlem i mange år og har generelt været tilfredse,« skriver han blandt andet i en mail, hvor

han også nævner, at »HOFOR har lavet en alvorlig fejl«.

Hver sten skal vendes

Borgmesteren fremhæver dog, at HOFOR har erkendt fejlen og står bag en ekstern advokatvurdering på Dragør Kommunes anmodning, så man kan klarlægge, om man kan finde tilbage til den oprindelige vej. »Selvom vi gik med andre selskaber, skal man være opmærksom på, at lovgivningen er den samme, så vi kommer til at stå samme sted,« hedder det fra borgmesteren, som tilføjer, at han – hvis der ikke findes en vej tilbage - »vil sikre, at vi juridisk får vendt alle sten i denne sag«. Socialistisk Folkepartis Leif Nielsen bakker i sin kommentar op om den hårde retorik. Han henviser til, at det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Martin Wood Petersen ved næste møde i HOFORs bestyrelse vil stille spørgsmål til det ændrede udgangspunkt i forhold til finansie-

ringen af anlægsudgifterne til den nye vandledning.

»SF afventer, hvad der kommer af svar på de fremsendte spørgsmål, og vil derefter tage stilling til, hvad vi mener, der skal ske fremadrettet i forhold til HOFOR. Men det er efter vores mening helt uanstændigt, det som HOFOR har meldt ud som en tyv i natten, og som hvis deres beslutning står ved troende, får store økonomiske konsekvenser for Dragør og dermed os alle,« skriver L eif Nielsen. Venstres Henrik Kjærsvold-Nichlasen er ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Dragør Nyt. Til kommunalbestyrelsens møde sagde han dog blandt andet, at han er enig i, at man skal strække mulighederne for at forfølge sagen, så langt man kan. Om Liste T’s forslag om et brud med HOFOR – som hans parti stemte imod – sagde han: »Det er en postgang for tidligt at have den drøftelse, selv om den kan være legitim.«

Arbejdet med nyt lyskryds er sat i gang

Lyskrydset ved Hvidtjørnen/Mågevænget er ved at blive etableret – det skal øge trafiksikkerheden ved Krudttårnsvej.

Af Tim Panduro

Skolebørn og andre bløde trafikanter kan senere på foråret glæde sig over, at Krudttårnsvej bliver lettere at krydse.

I sidste uge påbegyndtes arbejdet med at lave et lyskryds ved Mågevænget og Hvidtjørnen. Det nye lyskryds blev vedtaget af politikerne i det nu hedengangne

Klima-, By- og Erhvervsudvalg i efteråret, efter at det havde vist sig, at en mindre løsning med en midterhelle på vejen ikke var mulig at gennemføre.

MENY TÅRNBYVEJ 51 BYDER

TILBUDDENE GÆLDER FRA TORSDAG DEN 5. MARTS TIL OG MED ONSDAG DEN 11. MARTS

BLAND SELV 6 FLASKER

MAISON DUPRÉE

SYRAH

Frankrig

Kraftfuld og frugtdrevet syrah med mørke bær og et krydret strejf – fransk charme med et moderne udtryk.

FERDINAND

LABARTHE

PINOT NOIR

Frankrig

Lys og klar rubinrød farve. Frisk og frugtig duft med noter af røde bær, som hindbær eller jordbær, samt violer og roser. Endvidere strejf af lakrids, læder og skovbund.

FRIGATE COVE, SAUVIGNON BLANC

New Zealand

Denne vin er som en solnedgang i glasset, med dens klare og glitrende farve, og dens duft er som en frisk brise af hyldeblomst og nyplukkede druer.

299,95

PUSAROSSO ZINFANDEL

IGP

Italien, Puglia

Zinfandel er det internationale navn for Italiens bedste druesort: primitivo. En drue der giver vin med stor fylde og rygrad.

FAUSTINO RIVERO

ULECIA

RESERVA

D.O. UTIELREQUENA

Spanien

Indtagende og spændende vin. Frisk, blød, balanceret med en vis kompleksitet.

Handicapråd er klar til en ny begyndelse

Dragørs ny handicapråd vil holde fast i flere sager fra det foregående – men nytiltrådt formand søger også hjælp hos alle i Dragør til at identificere udfordringer for handicappede.

Stemningen var positiv, da Dragørs nye handicapråd trådte sammen for første gang tidligere i år. Det fortæller den nyvalgte formand Yvonn Bengtsson. »Vi har kun haft et meget kort møde, men det var godt og meget positivt,« siger Yvonn Bengtsson, der lufter et håb om, at de næste fire år vil være præget af et godt samarbejde.

Dragør har ellers været uden handicapråd i mere end et halvt år, efter at repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer nedlagde deres hverv i maj 2025 efter længere tids utilfredshed over det, de afgående repræsentanter beskrev som dårligt samarbejde med og manglende lydhørhed fra repræsentanterne fra kommunalbestyrelsen og kommunens forvaltning i rådet.

Det er lovpligtigt for kommunerne at have et handicapråd, hvor kommune og Danske Handicaporganisationer skal have lige mange medlemmer. Med det nye råd lever Dragør Kommune igen op til lovgivningen.

Yvonn Bengtsson er som formand ikke helt ukendt med rådet, som hun har været suppleant til i sidste periode. Hun nåede dog kun at blive indkaldt til to møder på de fire år. Et trygt hjem Hun har meldt sig til for at gøre opmærksom på de problematikker, man kan møde som handicappet i Dragør.

»Det er vigtigt, at alle handicappede kan have et trygt hjem i Dragør. Det vil jeg gøre meget for,« siger Yvonn Bengtsson og peger på, at det menneskelige grundlag er i orden.

»Folk i Dragør er meget venligtsindede. Jeg flyttede tilbage hertil fra København for 15 år siden og oplever, at folk er meget mere imødekommende, både i forretningerne, supermarkederne og på gaden.«

Det betyder dog ikke, at der ikke er udfordringer.

»Der er for eksempel mangel på invalidepladser, og vi oplever, at folk uden invalideskilt parkerer på pladserne. Det er noget, vi gerne vil have gjort noget ved,« siger hun og nævner også nogle sager, der har været en del af rådets arbejde i årevis – og som var blandt de sager, der førte til diskussioner og senere fratrædelserne i det foregående handicapråd. »Der skal stadig gøres noget ved adgangen til biblioteket og til svømmehallen,« siger formanden, der selv har gjort sig uheldige erfaringer med både at færdes på biblioteket og i svømmehallen. Her er der et varmtvandsbassin, men det er ikke varmt nok til mange handicappedes behov, fortæller hun med udgangspunkt i sine egne erfaringer. »Jeg har været dernede og træne med en fysioterapeut tre gange, men jeg har måttet give op efter 15–20 minutter, fordi jeg går i krampe. Det er for koldt med de 30 grader, der er i bassinet. Det vil vi gerne gøre noget ved. Vi har talt

Valg til Folketinget 2026

Tirsdag den 24. marts 2026 kl. 8–20 er der valg til Folketinget.

Stem når du vil

Hvis du er forhindret i at stemme på valgdagen, kan du brevstemme i en hvilken som helst kommune i landet indtil fredag den 20. marts 2026 kl. 16. Du skal møde personligt op og medbringe gyldig legitimation (kørekort, pas eller andet ID-kort).

I Dragør Kommune sker brevafstemningen i Borgerservice på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i Dragør i vores åbningstid mandag og tirsdag kl. 10–14, torsdag kl. 10–16.30 og fredag kl. 10–13.

Vi holder ekstraordinært åbent for brevafstemning følgende dage:

• Lørdag den 7. marts 2026 kl. 9–12

• Torsdag den 12. marts 2026 kl. 10–18

• Lørdag den 14. marts 2026 kl. 9–12

• Fredag den 20. marts 2026 kl. 9–16.

Der er adgang til afstemningsboks med god plads til borgere med handicap, udstyret med et hæve/sænke bord, CCTV, stærkt lys og en særlig kraftig lup. Hvis du vil undgå ventetid, kan du bestille tid online på dragoer.dk under kontakt og åbningstider.

Fra mandag den 16. marts 2026 kan du se, hvilke kandidater som er opstillet i storkredsen.

Brevstemme i eget hjem

Du kan søge om at brevstemme i eget hjem, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på valgstedet. Bemærk: På selve valgdagen er det ved behov muligt at afgive din stemme fra dit køretøj ude foran døren til valgstedet.

Ansøgning kan ske ved personlig henvendelse, pr. post eller e-mail. Du kan også søge telefonisk ved at ringe til kommunen på telefon 32 89 01 00. Du kan printe et ansøgningsskema på dragoer.dk

Sidste frist for at søge om at stemme i eget hjem er torsdag den 12. marts 2026 kl. 18 Ændring af stemmested

Hvis du har et handicap eller har nedsat førlighed, kan du søge om at ændre afstemningssted inden for kommunen, altså mellem Dragør Skole og Hollænderhallen.

Det kan du gøre frem til mandag den 16. marts 2026 kl. 12 ved at udfylde og sende et ansøgningsskema, som du kan finde på dragoer.dk

Får du praktisk hjælp af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller lignende, kan du få udleveret ansøgningsskemaet af dem. Endelig kan du også rekvirere skemaet i Borgerservice på telefon 32 89 01 00.

Det udfyldte skema sender du elektronisk via dragoer.dk. Du kan også aflevere eller sende det fysisk til Dragør Kommune, Att.: Borgerservice, Kirkevej 7, 2791 Dragør.

Hjælpemidler på valgstedet i Hollænderhallen

På valgdagen tirsdag den 24. marts 2026 er der på valgstedet i Hollænderhallen adgang til afstemningsboks med god plads til borgere med handicap, udstyret med et hæve/sænke bord, CCTV, stærkt lys og en særlig kraftig lup.

Læs mere om Folketingsvalget på dragoer.dk

Dragør Kommune • Kirkevej 7 • 2791 Dragør • 32 89 01 00 • sikker post – se dragoer.dk/kontakt

om, at der måske kan være to timer om ugen, hvor temperaturen bliver sat op til 34 grader eller mere. I den tid ville 40–50 mennesker nok kunne nå at bruge det,« siger Yvonn Bengtsson. Penge og politik

Kompromiser af den type kan være en god idé, vurderer Yvonn Bengtsson. Det får hun medhold i fra Britt Helen Krogh, der også er medlem af Dragørs handicapråd og er den eneste »overlever« fra det foregående råd på handicapsiden.

»Politik og økonomi hænger sammen, og vi fik indtryk af, at vi fra handicaporganisationerne ikke skulle være for dygtige og stille for store krav,« siger hun om det tidligere råd.

»Så vi løb ind i alt for mange problemer til slut.«

Britt Helen Krogh mener, at handicaporganisationerne spiller en væsentlig rolle.

»Hvis ikke de eksisterede, ville handicaprådet ikke blive fodret med de ting, der skal ændres i byen, så det er vigtigt, at vi kan samarbejde. Men jeg synes også, at kommunen er blevet bedre til at kommunikere med os.«

De største sager

Der er stadig nok at se til på handicapområdet, understreger formanden og rådsmedlemmet.

De udpeger begge svømmehallen og biblioteket som de væsentligste enkeltområder, men erkender også, at de ikke

Handicapråd

Alle kommuner skal ifølge loven have et handicapråd. Rådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokale spørgsmål, som kan have indflydelse for mennesker med handicap.

nødvendigvis har fokus på alt, der kan forbedres i kommunen.

»Jeg kunne godt tænke mig at høre fra handicappede og deres familie, hvis de falder over noget, der kan blive bedre,« siger Yvonn Bengtsson, der fortæller, at man kan henvende sig til hende på byvonn@gmail.com, hvis man har idéer til rådets arbejde. »Vi kan ikke love, at vi tager emnerne op på dagen eller inden for 14 dage, for vi har kun fire møder om året. Men vi tager dem med,« siger Yvonn Bengtsson.

To hjerneblødninger vendte op og ned på Yvonn Bengtssons liv

Yvonn sad bag rattet på vej ud på motorvejen, da verden pludselig væltede.

Af Tim Panduro

Yvonn Bengtsson skulle netop til at køre på motorvejsrampen fra sit arbejde i Glostrup, da hun pludselig mærkede en stikkende smerte i sine underben. Den skød opad til en endnu værre smerte. »Jeg fik en hovedpine uden lige. Det var værre end migræne. Jeg kørte ind til siden, og så steg jeg ud. Jeg var så dårlig. Jeg kastede op, og jeg svedte. Jeg sad og ventede et kvarter i græsset, så var der en dame, der bremsede og spurgte, om jeg var syg. Hun gav mig et lift til en taxaholdeplads. Jeg nåede hjem og betalte taxaen, og så ringede jeg til min mor og sagde: ‘Hent børnene.’ Så var jeg væk. Fuldstændig bevidstløs.«

Da Yvonn Bengtsson vågnede op, var verden forandret for den 34­årige fagforeningschef og mor til to børn på to og syv år. De to hjerneblødninger – for det var det, der havde ramt hende den dag bag rattet tre uger før jul i 1987 – havde slået meget i stykker.

»Men jeg var heldig. Hvis det var sket 30 sekunder senere, havde jeg allerede været på motorvejen.«

Den næste tid foregik på hospitalet, hvor hun kom til bevidsthed, forsvandt og igen kom op til overfladen. Det blev ikke bedre i det første stykke tid. Tværtimod. Flere færdigheder forsvandt i løbet af den første uge efter hjerneblødningerne.

Yvonn Bengtsson (tv.) og Britt Helen Krogh er klar til at tale de handicappedes sag i Dragørs nye handicapråd. Foto: Tim

Ti måneder gik der, før hun blev udskrevet – med en lang vej foran sig. Højre side var lammet, og sproget ville ikke ud af hovedet. Det kaldes afasi og er typisk en effekt af hjerneblødninger. I begyndelsen kunne hun heller ikke genkende sin nærmeste familie – end ikke sine to børn. »Jeg havde glemt alt. Også mit eget navn,« fortæller hun. »Jeg kunne ikke skrive, læse eller tale. Jeg kæmpede i otte år, men kom i kontakt med en operasanglærer, som lærte mig at tale igen. Det tog 18–19 måneder, men så kom det. Det var som at skulle lære at tale forfra, men hans øvelser hjalp mig,« siger Yvonn Bengtsson. Kroppen havde også taget skade. Den ene side af kroppen er stadig ramt af spastiske lammelser, der her 38 år

senere kræver daglig træning for at holde kroppen i gang.

Det er dog ingenting i forhold til de første år, hvor hun trænede op mod 18 timer i døgnet for at genoplive sine færdigheder – først de mest basale og siden evnen til at bevæge sig rundt og fungere i en dagligdag.

Familieliv

Hjerneblødningerne kom midt i en skilsmisse – og med to børn på to og syv år skulle moderrollen også passes. En umulighed i begyndelsen.

»Men jeg havde min mor og min mormor i nærheden, og min søn boede hos min kusine i tre måneder,« fortæller Yvonn Bengtsson, der med støtte fra familien formåede at opretholde relationen til børnene, der i dag har beriget hendes liv med tre børnebørn.

Familiens støtte rakte ikke til alle de praktiske gøremål, mens Yvonn Bengtsson brugte kræfter på at komme tilbage til hverdagslivet.

»I starten fik jeg 18 timers hjemmehjælp om ugen,« siger hun og tilføjer med en lille latter.

»I dag får jeg hjælp hver 14. dag. Det er udmålt til 33 minutter.«

Yvonn Bengtsson har stadig udfordringer ved at komme rundt ved egen hjælp og er derfor taknemmelig for de skiftende invalidebiler, hun har haft, siden hun blev ramt af hjerneblødningerne.

»Jeg kan kun gå få meter uden hjælp og kun i vindstille vejr, så jeg kan ikke virke uden den. Jeg kan ikke handle, træne uden for hjemmet eller besøge familie eller venner, hvis ikke jeg har mulighed for at køre.«

Britt førligheden

Britt Helen Krogh blev handicappet i en sen alder – nu kæmper hun for Dragørs handicappede i det lokale handicapråd.

Af Tim Panduro

Det skulle egentlig bare have været en rutineoperation, da Britt Helen Krogh for 18 år siden tog på hospitalet for at få fikset sit knæ. »Der skulle bare renses lidt, så det virkede igen,« fortæller medlemmet af Dragørs handicapråd, som blot havde taget nogle dage fri fra arbejdet i sin mands

virksomhed for at få klaret operationen.

»Men så kom stafylokokkerne ellers spadserende ind i såret, og så tog det dem seks år at kapitulere. De kunne ikke få dem væk, selvom de brugte masser af antibiotika.«

Åd knoglerne

De sejlivede bakterier åd sig ind i knoglerne, og efter­

pet, men lårbensknogle, hofte og knæ er blevet skiftet ud – og de har en udløbstid. Derfor har hun i februar været indlagt for at få skiftet de nedslidte led. Men hverdagen har hun fået til at fungere trods handicappet

»Hvis man er lidt stædig, kan man få mange ting til at fungere. Jeg handler selv, men jeg kan ikke gå, uden at jeg holder mig til noget. Jeg har en lang benskinne, som støtter mit ben, og så kan jeg hænge min rollator bag på min scooter og futte afsted.«

Behov for rådgivning Britt Helen Krogh blev handicappet ret pludseligt, og det har gjort hende opmærksom på et behov for støtte. »Der mangler rådgivning til folk, der pludselig får et handicap, men det er ikke et område, der ligger direkte inden for det, handicaprådet kan arbejde for,« siger hun. hånden var der ikke mange knogler tilbage i benet. Samtidig var hun fysisk syg af infektionen. »Jeg sad i kørestol i tre år, og jeg fik antibiotika fire gange i døgnet. Det var primært på hospitalet. Når jeg blev kørt hjem, så kom bakterierne tilbage igen og igen. Det var ikke så sjovt,« siger hun. Infektionen er nedkæm­

Havneudviklingen har (igen) fået et lille skub

Hvad skal der ske på havnen? Det er der mange planer for på både den korte og den lange bane. Det bar det seneste økonomiudvalgsmøde og kommunalbestyrelsesmøde præg af, hvor man blandt andet har vedtaget en strategiplan og helt konkrete beslutninger om blandt andet madboder på havnen denne sommer.

Havnen bliver ofte kaldt Dragørs hjerte. Og lige nu er der rigtig mange ting i spil for at puste nyt liv i det. I hvert fald var havnen på dagsordenen ved en række punkter på fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens møder i februar.

En ting er, at de 97 millioner kroner ud over anlægsrammen, der bliver behov for, når havnen skal udvides og renoveres, er en vigtig årsag til, at kommunalbestyrelsen valgte at sætte gang i udarbejdelsen af en langsigtet budgetvurdering for kommunen (som man kan læse mere om andetsteds i avisen).

En anden ting er, at politikerne talte rigtig meget om, hvad der konkret skal ske på havnen, og i hvilke tempi. Blandt andet var Værftets Venner forbi Økonomiudvalget for at give en orientering om, hvilke planer for udviklingen af det gamle bådeværft, de går og pusler med. Arbejdsgruppen blev nedsat af kom-

munalbestyrelsen sidste år og holdt i september åbent hus for også at få borgernes input til, hvad stedet kan bruges til, og de har nu en række anbefalinger klar. Intet er offentliggjort eller afgjort endnu, men borgmester Kenneth G øtterup (C) løfter alligevel sløret for nogle af tankerne. »Den arbejdsgruppe, vi nedsatte, har knoklet på livet løs og gjort det supergodt. Jeg og hele Økonomiudvalget er dem meget taknemlige for deres kæmpe engagement. De har peget på en række muligheder for, hvordan huset kan bruges. Omdrejningspunktet er fællesskab for Dragør. Det bliver først i marts, vi konkret skal tage en beslutning om, hvad vi vil arbejde videre med. Men jeg kan sige, at jeg er meget begejstret for deres tænkning om fællesskab. Vi optager drøftelser med partierne om idéerne og er sikre på, at vi kommer frem til en løsning,« siger borgmesteren.

Ny strategi skal udarbejdes

At der nu igen skal sættes gang i at få lavet en langsigtet strategi for den fysiske havneudvikling – både renovering

og udvidelse – blev også godkendt på både økonomiudvalgs- og kommunalbestyrelsesmødet. Beslutningen blev i øvrigt taget ud fra et oplæg til opstart af udvikling af havnen, som havnearkitekterne Hasløv & Kjærsgaard har tegnet for foreninger og klubber på Dragør Havn. »Den strategiske udviklingsplan er vigtig, for den skal vise visionen for havnens udvikling. Vi sætter den i gang vel vidende at vi ikke har råd til det hele på en gang. Der kommer en prioritering. Men for mig er det vigtigt, at vi tør sætte en retning, som vi tror på. Og så må vi undervejs se på tempoet, og hvordan vi kan skaffe pengene til det hele. Jeg er taknemlig for, at det er brugere på havnen, der er kommet med et oplæg til os. Vi har som politikere ansvaret for økonomien og prioriteringerne. Men at få inviteret borgerne ind i idéudviklingen er altafgørende,« lyder det fra borgmesteren. Udviklingsplanen skal laves sammen med en rådgiver, og arbejdet bliver sat i gang med det samme. Foreløbigt er planen, at den skal kunne sendes i offentlig høring allerede i år og vedtages i første kvartal af 2027.

Det skal den nye havneudviklingsplan indeholde

Der har længe været et ønske om at lave en fælles indsejling til Dragør Havn i stedet for flere – og at der bliver lavet en løsning, så sejlrenden i lystbådehavnen ikke hele tiden sander til. Men den nye strategisk fysiske udviklingsplan for Dragør Havn, som kommunalbestyrelsen netop har sat i gang, skal se på en lang række faktorer i den forbindelse:

• Havnens tekniske anlæg.

• Designkriterier for ombygning af havnen, der passer ind i kystbeskyttelse og stigende havniveau.

• Økonomisk overslag og forslag til udbygningsstrategi og rækkefølge for de forskellige dele af havnen.

Der skal i planen også ses på, hvordan en udvidet og forbedret havn bedst muligt spiller sammen med:

• Dragør gamle by og havnens historie.

• Kystbeskyttelse og de rekreative muligheder.

• Turisme.

• Erhvervsliv og arrangementer.

• Fritidsliv, klubber og foreninger.

Politikerne bevilgede en halv million kroner til at få udarbejdet den strategisk fysiske udviklingsplan, og yderligere 250.000 kroner fra anlægsbudgettet for 2026 blev afsat til forundersøgelser af, hvordan man kan ombygge havnemoler og indsejling, og hvordan det tænkes sammen med kystbeskyttelse. Da forundersøgelserne anslås at koste 400.000 kroner, finansieres de sidste 150.000 kroner af kystbeskyttelsesprojektet.

Nye boder allerede til sommer Også på lidt kortere sigt har først By-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget truffet nogle beslutninger for

havnens fremtid. Blandt andet er det nu godkendt, at der kan komme en ubemandet bådudstyrsbod og en ubemandet madbod på havnen allerede til sommer. Når det gælder madboden, er tanken, at lokale producenter skal kunne sælge deres varer i boden. De nye boder skal placeres ved det nye værft og har foreløbigt tilladelse for et år.

»Det her er første skridt på vejen i den erhvervsstrategi, der blev vedtaget i sidste valgperiode. Nu begynder vi at udmønte dem – så vi holder fast i den retning, der er lagt,« siger Kenneth Gøtterup og henviser til, at erhvervs-

Mange planer for havnen

strategien blandt andet peger på, at Dragør skal satse på gastronomi og lokale fødevarer.

En ansøger, der havde søgt om at stille en pølsevogn op på havnen, fik dog afslag, og vedkommende blev i stedet henvist til at søge om tilladelse til at stille op på Nordre Væl. Der var også en ansøger, der havde ønsket – på forsøgsbasis – at servere barbecue fra en foodtruck uden for det gamle værft. Her besluttede begge udvalg at undersøge sagen nærmere, inden der gives svar. Blandt andet fordi man vil undersøge, om man overhovedet må sælge mad fra et område, der klassificeres som forurenet.

Det er langt fra første gang, der bliver lavet udviklingsplaner for Dragør Havn. Her er et udpluk:

2005: I kommuneplanen for 2005 blev der lavet en helhedsplan for havnens udvikling, fordi færgesejlads til Sverige var ophørt.

2007: TænkeTanken, som bestod af interesserede borgere, udarbejdede en havneplan med efterfølgende debatoplæg og offentlig høring af forslagene.

2009: I kommuneplanen for 2009 blev havneplanen revideret og videreført. Og man udarbejdede lokalplan 70 for erhvervsområdet på Dragør Havn. Den udlagde blandt andet to nye byggefelter – det ene til større erhvervsbygninger og det andet ved skurbyen til mindre bygninger med mere alsidige formål. Her blev også udlagt et areal til turistbusparkering.

2015: Buslommen blev lavet, og der blev udført arealudlæg til værftet.

2021: Kommunalbestyrelsen besluttede i maj at lave en foranalyse af ombygning af Dragør Havn med tætning af østmolen, oprensning af lystbådehavnen, ændret indsejling til færgehavnen, gennemgravning af sandtangen og etablering af flere bådpladser og servicebygninger. Det blev besluttet at etablere 16 nye bådpladser på en flydebro. Oprensning af lystbådehavnen blev indstillet, da projektet skulle afvente et kommende kystbeskyttelsesprojekt.

2021: By­, Erhvervs­ og Planudvalget vedtog i november en vision for havneudvikling og kystbeskyttelse.

2024: Der blev vedtaget en erhvervsstrategi for kommunen, der beskrev, at Dragør Havn skal være bindeled mellem bymidten, havet og de omkringliggende naturområder. Havnen skal derudover kunne rumme erhverv inden for fødevarer, kultur, gastronomi og detailhandel og tiltrække borgere og turister hele året rundt.

2025: En initiativgruppe, der repræsenterer klubber og foreninger på havnen har udarbejdet forslaget »Opstart på udvikling af Dragør Havn«.

2026: Kommunalbestyrelsen vedtager – på baggrund af oplægget fra initiativgruppen – at igangsætte udarbejdelse af strategisk fysisk udviklingsplan for havnen.

Kilde: www.dragoer.dk

Det sker ...

Onsdag den 4. marts

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 5. marts

Kl. 18.30 Medlemsmøde for Rotary Dragør på Dragør Strandhotel

Medlemsmøde med orientering om ClubRunner samt drøftelse af »Skoleiværksætter 2026«. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.

Fredag den 6. marts

Kl. 15.15 Fredagscafé på Wiedergården Fredagscafé med musik. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 19 Splash dance i Dragør Svømmehal Splash dance for børn mellem 9–15 år. Tilmelding nødvendig.

Lørdag den 7. marts

Kl. 10 Lørdagslyd i Dragør Kirke

Lørdagslyd: Stomp med Anders Bo. Alle er velkomne.

Søndag den 8. marts

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved pastoralseminarie praktikant Andreas Ekkert. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Freja Bondgaard. Alle er velkomne.

Kl. 14 Repair Café i Dragør Aktivitetshus Få repareret dine defekte ting. Alle er velkomne.

Kl. 15 Klaverkoncert i Store Magleby Kirke Pianisten Jeppe Mangaard spiller koncert. Alle er velkomne.

Mandag den 9. marts

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 19 Dragør Borgerforenings jubilæum Anne Skare Nielsen holder oplæg, og elever fra Dragør Musikskole medvirker. Entré – tilmelding nødvendig.

Tirsdag den 10. marts

Kl. 16 Guidet fælleslæsning på Dragør Bibliotek Fælleslæsning af korte tekster og efterfølgende samtale. Tilmelding nødvendigt.

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Andreas Wille. Fri adgang.

Kl. 19.00 Ordinær generalforsamling i Dragør Lokalhistoriske Forening Ordinær generalforsamling i Wiedergårdens festsal. Kun for medlemmer.

Kl. 19.30 Foredrag i Dragør Lokalhistoriske Forening Efter den ordinære generalforsamling vil Helle Bjorholm i festsalen på Wiedergården fortælle om finurligheder og begivenheder med relation til Dragør Kirke. Gratis for medlemmer, entré for gæster – tilmelding nødvendig

Onsdag den 11. marts

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 12. marts

Kl. 10 Højskoleformiddag Benedicte Helvad, tidligere sekretariatschef i Kulturstyrelsen, gæster Dragør Kirkes Sognegård hvor hun fortæller om kunstneren J.F. Willumsen. Alle er velkomne.

Kl. 19 Generalforsamling i SeniorBo Generalforsamling på Wiedergården. Fri adgang.

Lørdag den 14. marts

Kl. 13 Generalforsamling i Dragør Motorbådsklub

Generalforsamling på Dragør Skole. Alle er velkomne – tilmelding til efterfølgende spisning er nødvendig.

Søndag den 15. marts

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved Anette Lyneborg. Alle er velkomne.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Alle er velkomne.

Store Magleby havde

fem søndage på en uge

Der var søndagsgudstjenester for alle pengene, da DR lagde vejen forbi Store Magleby Kirke mandag og tirsdag.

To søndage i mandags. Endnu to i tirsdags.

Og så en enkelt, da det vitterligt var søndag. Nogenlunde sådan så kalenderen ud i Store Magleby Kirke, hvor der har været godt gang i højmesserne i løbet af sidste uge. Mandag og tirsdag lagde DR vejen forbi for at optage fire højmesser – altså søndagsgudstjenester – til sendefladen, der hver

uge byder på en højmesse til de, der ikke kan opsøge kirkerne selv.

Alt bliver præsenteret som om det er en søndagsgudstjeneste – selv om de altså ikke er optaget på helligdagene. Men det er nødvendigt, når prædikerne skal passe til kirkeåret, der følger en slavisk kalender, og når man ikke blot kan transmittere højmesserne direkte fra landets kirker.

En lille hvid løgn, med andre ord, men af den type, der vil kræve utrolig tværhed i det højeste for ikke at opnå tilgivelse. Det krævede ikke desto mindre lidt fiksfakserier. Kirkeklokkerne blev sat i stå, »så klokken ikke slår to under en søndags­

SENIORREJSER

GRUPPEREJSER TIL FRISKE OG LIVSGLADE SENIORER

Du bliver hentet med bus centralt i din kommune og får hjælp til check-in i lufthavnen. På rejsemålet har din rejsegruppe jeres helt egen erfarne danske rejseleder hele ugen - både på hotellet og på udflugterne.

Alt dette er inkluderet i alle vores rejser: Bustransport fra din kommune til lufthavnen t/r

• Guide assistance ved check-in i lufthavne

• Direkte fly til rejsemålet t/r

• Indchecket bagage

• Bustransport til hotellet t/r

• Godt hotel i delt dobbeltværelse

• 7 x morgenmad på hotellet

• 7 x aftensmad på hotellet

• 4 udflugter jf. program, inkl. entréer

• Frokost på alle udflugter

• Erfaren dansk rejseleder

• Godt selskab med ligesindede seniorer

gudstjeneste, der skulle finde sted klokken ti«, som sognepræst Andreas Wille formulerede det, inden han tirsdag hastede videre til den fjerde og sidste gudstjeneste. Menigheden var inviteret til at møde uden for almindelig kirketid, så der kunne være fyldt på bænkerækkerne. Det var der nu knap, men flokken blev drevet sammen i kirkens forende, så rummet tog sig lidt mere fyldt ud. Men Andreas Willes fire prædike­

ner fulgte kirkens kalender for den slags, og både menighed, velsignelser og salmesang var også ægte nok.

Det kræver et stort setup at filme gudstjenesterne. Salmebøgerne blev suppleret med tre kameraer, der dækkede kirkens indre fra alle vinkler, mens skarpe lamper sørgede for lys nok til at herlighederne kunne foreviges.

Det første resultat af bestræbelserne blev allerede vist på DR i søndags og kan streames på DR’s hjemmeside.

De øvrige følger hen over de næste søndage. Foruden selve højmessen byder hvert indslag også på en snak om tro med en kendt dansker.

SYDLIGE MALLORCA, PAGUERA 13.- 20. APRIL 2026

program

• Med veterantog og sporvogn, fra Palma by til kystbyen Port Sóller. En flot togtur i bjergene og de frodige appelsindale

• Mallorca’s ”hovedstad” Palma, med besøg i den berømte katedral og spadseretur i den hyggelige gamle bydel

• Den maleriske bjergby Valldemossa med besøg i Karteuser klosteret

• Udflugt til vingården Maciá Batle (inkl. vinsmagning og let frokost)

• 2 dage til fri disposition

Pris pr. person fra 10.995,( Eneværelsestillæg kr. 1.695

• Udflugt til Lagos, populært kaldet Algarves Venedig, med sejltur til de unikke klippeformationer ved Ponta de Piedade

• Fæstningebyen Silves med sine mauriske bygningsværker og besøg på vingård med vinsmagning • Lagunesejlads nationalparken Ria Formosa med besøg på øen Ilha da Culatra. • Lørdagsmarked i Loulé, det største og mest livlige marked på Algarvekysten • 2

Pris pr. person fra 11.995,( Eneværelsestillæg kr. 2.495

ÅBENT HUS HOS FINLOW VVS INFORMATION OM VARMEPUMPER

Lørdag d. 7. & søndag d. 8. marts fra kl. 10-14

Adresse: Egensevej 27A, 2770 Kastrup

Ønsker du at være selvforsynende?

Så er en luft-vand varmepumpe den rette løsning for dig. En varmepumpe giver dig mulighed for at være uafhængig af naboer og fjernvarmeværker, mens du bliver en del af den virkelige grønne omstilling.

KOM OG VÆR MED til åbent hus hos Finlow VVS. Vi byder jer velkommen - i samarbejde med Europas førende varmepumpe leverandør DAIKIN - til en dag med masser af information om luft til vand-varmepumper.

Vores eksperter vil på dagen stå klar til at svare på alle jeres spørgsmål, så I føler jer klædt på til at tage en beslutning, der imødekommer jeres grønne ønsker. Vi guider jer til den mest økonomiske og miljøvenlige løsning, der passer til jeres behov.

DB vinder to tætte opgør

Dragør Boldklub vinder to målrige opgør i

Af Henrik Rosschou

SPORT: Der var masser af mål i begge ender, da Dragør Boldklubs (DB) førstehold tog imod AB Tårnby og Virum-Sorgenfri Boldklub i træningskampe forud for sæsonstarten lørdag den 28. marts ude mod KFUM.

Kedelig start

Tirsdag den 24. februar gæstede AB Tårnby fra danmarksserien Dragør. Det stærke AB Tårnby-hold spiller altså to rækker over DB.

Der var nok ikke mange, der havde tænkt at DB kunne score fem gange efter at være bagud 0–3 efter godt 20 minutter.

Fra starten af kampe mødte DBmandskabet kun modgang.

AB Tårnby sad fuldstændigt på kampen, og efter blot syv minutter kom de foran 0–1. Og to minutter senere stod det 0–2.

Der var således lagt op til, at DBholdet skulle blive skudt ned af at aggressivt og hurtigtspillende hold fra den anden side af tunnelen. De hurtige mål var straffen for, at DB ikke kunne udnytte deres chancer, når de var der.

AB Tårnby kom på 0–3 efter 21 minutter – igen på et hurtigt kontraspil, efter et misbrugt DB-hjørnespark. Som stillingen fortalte havde DB det svært den første halve time af kampen, og de måtte bruge kræfter på at samle holdet og kæmpe sig tilbage. Efter cirka 25 minutter måtte Daniel Graae lade sig udskifte. Ind kom Julius Damkær.

Angriber slår til Netop, som det hele så lidt umuligt ud der i den kolde aften, kom der lidt varme ind over holdet og tilskuere. Tobias Damkær fik reduceret til 1–3 på en scoring, der kom ud af det blå. Målet fik holdet til at samle sig og skabte tro på, at det kunne lade sig gøre at komme tilbage, selvom man var bagud.

To minutter inden pausen fik Tobias Hjorth ændret stillingen til 2–3. DB var tilbage i kampen, og AB Tårnbyspillerne så noget lamslåede ud.

Ti minutter inde i anden halvleg fik DB’s Julius Damkær udlignet til 3–3! Kampen var igen helt lige, og begge hold havde håb om sejr. AB Tårnby fik igen presset DB tilbage på banen, og store dele af spillet

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Vi fylder 120 år

Mandag den 16. marts kl. 19.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

FORTIDEN

»Der var engang ...« – sådan begynder alle gode eventyr, og netop eventyret og historien er i centrum denne aften. Til vores tredje fødselsdagsarrangement har vi nemlig haft den store glæde at overtale historiefortæller Pernille Stockfleth til at lægge vejen forbi Dragør Borgerforening. Pernille er en levende og nærværende fortæller i absolut topklasse. Hun mestrer både det urkomiske og det dybt alvorlige og skaber stemningsfulde fortællinger, som puster liv i drømme, man måske kun halvt havde glemt. De fleste af hendes historier er selvskabte, og hun regnes som en moderne fortællerske med en helt særlig evne til at fængsle sit publikum. Selvom Pernille i dag er flyttet fra Dragør, banker hendes hjerte stadig for byen. Derfor er vi ekstra glade for, at hun denne aften vil dele gamle historier fra Dragør med os. Vi slutter aftenen festligt af med et glas bobler. Der vil blive solgt lodder med mulighed for at vinde en af de mange fine fødselsdagsgaver.

Kun 45 kr. pr. deltager Tilmelding på vores hjemmeside www.borgerforening.dk

Søg støttemidler til kultur- og fritidsliv

Dragør Borgerforening uddeler hvert år støtte til klubber og foreninger i Dragør.

Det samlede beløb, der uddeles, svarer til 50% af det indbetalte kontingent til borgerforeningen. Der kan søges om støtte ved at sende en motiveret ansøgning til e-mail: legater@borgerforening.dk

Husk at angive jeres bankoplysninger, så vi nemt kan overføre det ansøgte beløb, hvis I bliver udvalgt

Kommende arrangementer: 21. mar. Gallafesten

foregik i DB’s straffesparksfelt – dog uden at det førte til de helt store muligheder.

Efter 79 minutter fik AB Tårnby imidlertid tilkendt et straffespark, som effektivt blev omsat til føring 3–4.

Kun to minutter efter udlignede DB’s nye angriber Ali Jennane og til 4–4 –og i sidste spilleminut var han igen på pletten og fik scoret til 5–4. En flot tilkæmpet sejr var hjemme.

Selv om kampen startede skævt for DB, var det en fornøjelse at se et hold kæmpe sig tilbage og score mål, selvom man var presset i bund i dele af kampen – og langt bagud på tavlen.

To annullerede mål i hård kamp Lørdag den 28. februar spillede DB mod Virum-Sorgenfri Boldklub –to klubber, der normalt ikke møder hinanden. Sidst, de to hold tørnede sammen, var også en træningskamp i februar 2024. Her endte opgøret 3–3. DB virkede opsatte på at skabe kampen, og de fik da også skabt to store muligheder inden for de første to minutter. Virum-Sorgenfri havde dog ikke i sinde at lade sig kyse og fik gang i deres eget spil, og de pressede DB tilbage på egen banehalvdel.

Udefra virkede spillet noget hårdt med syngende tacklinger, som gik begge vej. Det var dog ikke alle tacklinger, der blev fløjtet for. Efter 20 minutter fik DB’s Daniel Graae det gule kort for en tackling, dommeren mente var

Generationsskifte i Liste

T

Nyt formandskab og kvindeflertal i bestyrelsen.

Af Thomas Mose

Der er sket markante ændringer i Dragørs næststørste parti, Liste T (Tværpolitisk Forening), som ved kommunalvalget i 2025 blev partiet med næstflest stemmer. På generalforsamlingen i denne uge blev der både valgt en ny formand og sat en ny retning for bestyrelsens sammensætning. Efter 20 år som bestyrelsesformand trådte Kristine Bak tilbage og overlod posten til Lotte Aabye. Kristine Bak fortsætter dog i bestyrelsen som kasserer. »Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for Liste T de sidste tyve år. Meget er sket i løbet af årene, men jeg er stolt af det sted, vi står i dag. Og det glæder mig, at der er yngre kræfter, som har lyst til at engagere sig i bestyrelsen. Vi tror på, at det er det, der skal til, for at løfte Liste T ind i fremtiden,« fortæller Kristine Bak.

Den nye formand, Lotte Aabye, ser frem til arbejdet.

»Jeg ser frem til at komme i gang med det politiske arbejde. Vi er et parti, der har mange ting på hjerte, så der er masser at tage fat på,« udtaler Lotte Aabye. Flertal af kvinder

Den nye bestyrelse består af Lotte Aabye, Hanne Wanscher, Kristine Bak,

for hård. DB overlevede de ti minutters udvisning – og begge hold kæmpede ufortrødent videre i højt tempo. DB fik scoret midt i første halvleg – men dommeren dømte for en frisparksituation, som kun dommeren så. To Virum-Sorgenfri-spillere faldt over hinanden i målfeltet. Bolden røg ud til Daniel Graae, som sendte bolden retur ind foran mål. Ali Jennane forlængede indlægget ind foran Virum-Sorgenfri-målet, hvor Hector Uhl headede bolden i mål. Men målet blev altså annulleret.

Kort efter blev altid solide Mads Lund nedlagt på egen banehalvdel og

Ida Lissau, Trine Gotha, René Bomholt, Annette Nyvang, Sanne Rossen og Bent Larsen.

Liste T’s nye bestyrelse skiller sig ud i lokalpolitisk sammenhæng ved at have et markant flertal af kvinder på posterne, og den er den eneste lokalbestyrelse i Dragør med kvindeflertal. Da vælgerne i november 2025 satte deres kryds, var kun en tredjedel af navnene på stemmesedlerne kvinder.

»Det glæder mig, at det er lykkedes os at tiltrække nye kræfter til bestyrelsen. Det er vigtigt for os, at bestyrelsen er bredt funderet og repræsenterer forskellige befolkningsgrupper og interesser i Dragør,« siger Lotte Aabye.

DOX

Program

14. marts kl 19:00

Patriarken + samtale med Peter Aalbæk

18. marts kl 19:30

Astrid Lindgren – The War Diaries + oplæg om åndelig oprustning

19. marts kl. 19:00

Homesick + Q&A med instruktøren

22. marts kl 19:00

We Want The Funk + introduktion af kunsthistoriker Nikolaj Brandt

Adresse:

Beghuset, Strandgade 14, Dragør, 2791, Danmark

Læs mere på cphdox.dk/dragoer

Støttet af Dragør Kommune

træningskampe.

måtte udgå. Desværre blev situationen ikke anerkendt til et kort.

Efter en halv times spil fik DB igen annulleret et mål. Denne gang fik

Tobias Hjorth over stregen, men der var forinden dømt offside. Julius Krüger tog sig af et frispark fra egen banehalvdel. Bolden endte for DB-fødder, Ali Jennane spillede flot sammen med Tobias Hjorth i Virum-Sorgenfri-feltet. Ali Jennane afsluttede på målmanden, og bolden røg retur til Hjorth, som tæt på baglinjen sendte bolden i mål – men altså offside! Virum-Sorgenfri var meget tæt på at komme foran efter et hurtigt kontraangreb, hvor DB-forsvaret blev overløbet. Mads Glæsner lavede en mesterlig parade, og bolden gik tilbage i spil. Ingen panik trods pres I første halvlegs overtid fik DB skabt to farlige angreb. Den sidste udløste et straffespark til Dragør-holdet. Ali Jennane blev spillet fri i Virum-Sorgenfri-feltet, hvor en modstander tog fat om livet på ham. Begge spillere faldt i græsset – men dommeren var ikke i tvivl – straffe! Ali Jennane sparkede selv sikkert fra pletten i mål til 1–0.

DB startede anden halvleg positivt. Den målfarlige angriber Ali Jennane var på pletten igen efter 49 minutter med et drøn af et skud fra kanten af feltet – direkte op i hjørnet til 2–0.

Ali Jennane står nu noteret for seks mål i fire træningskampe – og alt tyder på en angriber, der kan gøre livet surt for målmændene i serie 1. Efter DB-dominans i det første kvarter af anden halvleg kom VirumSorgenfri tilbage og fik presset hjemmeholdet. DB-holdet har lært en del over vinteren og de seneste træningskampe. Holdet går ikke i panik, selvom modstanderen presser hårdt. Med et kvarter tilbage af kampen bragte den altid energisk Hector Uhl DB på 3–0. Et hjørnespark blev ekspederet ned på DB’s banehalvdel. Bolden blev sendt tilbage med et langt spark. Hector Uhl fik headet bolden i mål uden chance for Virum-Sorgenfris målmand. Virum-Sorgenfri fortsatte deres pres og fik efter et hjørnespark reduceret til 3–1 efter 77 minutter. Kampens sidste mål til 3–2 scorede Virum-Sorgenfri igen efter et hjørnespark. Sejren bringer nu DB på fire sejre i de seneste fire træningskampe.

Næste træningskampe

Lørdag den 7. marts klokken 12 spiller DB mod Fremad Amager (2) på DB’s hjemmebane.

Lørdag den 14. marts klokken 14 spiller DB på udebane mod Brønshøj (2).

Venstre samlet på fortet

Generalforsamling bød på genvalg og politiske meldinger om økonomi, skole og kystsikring.

Af Thomas Mose

Venstre i Dragør holdt søndag den 23. februar ordinær generalforsamling på Dragør Fort. Inden mødet var der fælles spisning, og der var ifølge partiet stor opbakning til arrangementet. I sin beretning beskrev formand Erik Skovgaard Nielsen året som usædvanligt med både valg og internationale uroligheder, der også har haft betydning for kommunerne.

»2025 har været et ekstraordinært år med valg, uro i verden og store krav til kommunerne. Alligevel er det lykkedes Venstre i Dragør at fastholde vores styrke, tage ansvar for økonomien og sætte tydelige aftryk på samarbejdet i kommunalbestyrelsen,« siger Erik Skovgaard Nielsen. Ved kommunalvalget fastholdt Venstre sine to mandater i Dragør Kommunalbestyrelse. Efter valget indgik par tiet i en bred konstituering og fortsatte samarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet.

Ifølge Venstre har fokus været på sunde finanser og stabil drift. Partiet peger på, at der fortsat skal være en robust økonomi, så kommunen har handlefrihed, hvis der kommer sværere tider. Henrik Kjærsvold-Niclasen, der er medlem af kommunalbestyrelsen, fremhæver, at partiet har sikret sig indflydelse i den nye valgperiode. »Vi har sikret markante politiske aftryk og centrale poster i det kommende samarbejde. Det betyder, at Venstre også fremover sidder med ved bordet, når

der træffes beslutninger om Dragørs udvikling,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen. Venstre vil i den kommende periode blandt andet arbejde for at styrke folkeskolen, skabe fremdrift i kystsikringen og sikre kvalitet på ældreområdet. »Vores mål er enkelt: Dragør skal være en kommune med styr på økonomien, en stærk folkeskole, tr yghed ved kysten og høj kvalitet i velfærden til de

ældre. Det er de pejlemærker, Venstre går til arbejdet med hver eneste dag,« siger Thomas Olsen, der er Venstres andet medlem af kommunalbestyrelsen. På generalforsamlingen blev Erik Skovgaard Nielsen genvalgt som formand. Der blev også valgt bestyrelse og kredsrepræsentanter. Aftenen sluttede med oplæg fra partiets to kommunalbestyrelsesmedlemmer og debat blandt de fremmødte.

Venstre i Dragørs bestyrelse

Erik Skovgaard Nielsen, formand Helle May Nielsen, Helle Barth, Carsten Kjelde, Jan Baeré, Louis Hjelmsø, Per Faldborg Olesen Kirsten Kindberg, suppleant

THE FIRST OF A NEW ERA. BMW i X3

Privatleasing fra: 5.995 kr./md.

BMW iX3 50 xDrive. Førstegangsbetaling kr. 35.000

Totalomk. i 36 måneder 256.715 kr. Km i perioden 45.000

BMW iX3 50 xDrive: 469 hk. Rækkevidde op til 805 km (WLTP). Strømforbrug 15,1–17,9 kWh/100 km. Opladningstid 10–80 % ved 400 kW: ca. 21 min. CO₂-ejerafgift årligt: 840 kr. Forbrug og rækkevidde påvirkes af kørestil, hastighed, vejrforhold og ekstraudstyr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Privatleasing via BMW Financial Services: inkl. 15.000 km/år, leveringsomkostninger og service, ekskl. forsikring og grøn ejerafgift. Etableringsgebyr 4.995 kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Mindstepris i bindingsperioden 112.235 kr. Der tages forbehold for kreditgodkendelse samt ændringer i afgifter. Forbehold for trykfejl.

Ellens far døde i koncentrationslejren Buchenwald:

Nu får overbetjenten

et mindesmærke

foran familiens hjem på Hovedgaden

Jørgen Emil Thers blev deporteret af tyskerne i september 1944 – datteren Ellen var halvandet år gammel, men farens død kom til at præge hendes liv. Nu har hun foreslået et mindesmærke – for historiens og familiens skyld.

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Det var en morgen som de fleste, da overbetjent Jørgen Emil Thers den 19. september 1944 sagde farvel til kone Gunhild og de tre børn og hoppede på cyklen for at køre de cirka fire kilometer til politistationen på Amager Landevej 78.

Ganske vist var den tyske besættelse af Danmark gået ind i sit fjerde år med alt, hvad dertil hørte af uro, sortbørshandel, sabotage og tysk modterror. Og ganske vist havde der været diskussioner mellem den tyske værnemagt og de danske myndigheder om, hvorvidt det danske politi levede godt nok op til sin rolle som ordenshåndhævere, når tyske interesser stod på spil. Men ingen havde forventet, at det var en nøje sat fælde, da en luftalarm gjaldede over København klokken 11.01 og sendte store dele af politikorpset i dækning på politistationerne.

Men en fælde var det – Operation Möwe, der skulle stække det danske politi, var gået i gang. Så godt som samtlige politistationer i København og landets øvrige storbyer blev besat. Herunder stationen på Amager Landevej, hvor Jørgen Emil Thers arbejdede de dage, hvor han ikke var landbetjent i Store Magleby med udgangspunkt i den tidligere skole på Hovedgaden 32. Bror sneg sig ind Den 34-årige overbetjent blev tilbage-

Jørgen Emil Thers var sportstrænet og var blandt andet danmarksmester i diskoskast. Den gode form kunne dog ikke redde den 34-årige familiefars liv. Privatfoto

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Bedemand v/ Søren Riber Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent

Snublesten

Snublesten er et kunstværk og mindesmærke skabt af den tyske kunstner Gunter Demnig.

En snublesten er en lille messingplade, der fungerer som minde om et offer for nazisternes overgreb.

De første snublesten blev sat i Köln i januar 1995, og der er sat snublesten i 31 europæiske

Sådan ser snublesten ud. Her er et eksempel fra København. Nu får Store Magleby sin første – for politibetjenten Jørgen Emil Thers. Han er i forvejen mindet på en plade på Dragør Boldklub, på politistationen i Hvidovre og på politistationen på Kamillevej i Tårnby. Foto: Tim Panduro

holdt på politistationen sammen med sine kollegaer. »Vi hørte om det ad bagveje, for der kom ikke en officiel melding om det,« fortæller hans datter Ellen Thers Egesberg, der var halvandet år gammel i september 1944.»For at finde ud af, om det var rigtigt, cyklede min 12-årige bror ind til Amager Landevej. Han kunne se, at politistationen var omringet af tyskere, men han sneg sig ind ad en kældertrappe og op på gangen, hvor han kunne høre, at betjentene var blevet spærret inde i et enkelt rum. Ingen vidste, hvad der skulle ske med dem.«

Allerede samme dag blev de arresterede politifolk fra København kørt på lastbiler til Københavns Frihavn og læsset ombord på troppetransportskibet M/S Cometa. Klokken 23 begyndte rejsen til helvede for de cirka 1.700 københavnske betjente, der blev sendt via koncentrationslejren Neuengamme til Buchenwald, hvor de fik selskab af et par hundrede jyske og fynske politifolk.

Danmarksmesteren

Den hårde rejse foregik under dæk frem til havnen nær Lübeck og derfra i overfyldte kreaturvogne stort set uden mad og kun med en smule vand. Først til Neuengamme nær Hamborg, inden

turen få dage senere gik videre til midttyske Buchenwald. Det idylliske navn til trods – det betyder bøgeskov – var forholdene brutale. Fire mand måtte dele to tæpper og en køje på 130 centimeter i bredden. Maden var elendig og utilstrækkelig, og efter en tre uger lang karantæne ventede hårdt arbejde, enten i lejrens stenbrud eller med at slæbe murbrokker fra en udbombet fabrik eller byggematerialer til nye barakker i lejren, der ved danskernes ankomst husede i omegnen af 60.000 mennesker.

De første dødsfald

Forholdene, kombineret med chokket over pludselig at have skiftet et normalt arbejds- og familieliv ud med den umenneskelige tilværelse i en koncentrationslejr, trak sine spor. Dødsfaldene kom hurtigt. Den første, en 54-årig betjent, var allerede død af et hjertestop, mens skibet lå til kaj i Frihavnen. Kort efter ankomsten til Buchenwald døde en betjent af ubehandlet diabetes, to andre fulgte hurtigt efter, og den ellers så veltrænede atlet Jørgen Emil Thers død som nummer fire af de deporterede 2. november, blot 34 år gammel.

Forinden havde han nået at skrive et enkelt brev hjem, hvor han – på tysk,

159 snublesten. En af dem findes i Dragør ud for modstandskvinden Ellen Wilhelmine Nielsens daværende bopæl på Rønne Allé 42.

som det var krævet, så censuren kunne læse med – bedyrede, at han havde det godt, og at han havde modtaget en pakke fra familien. I brevet udtrykte han også håb om, at han snart kom hjem. Da brevet med de tre frimærker med Hitlers ansigt og hagekorsstemplet landede på Hovedgaden, var han allerede død.

Kilderne er uklare – nogle siger, at årsagen var lungebetændelse, andre, at det var en epidemi. Men han var næppe død uden koncentrationslejrsystemets mishandlinger, sult, elendige hygiejne og chokket over pludselig at befinde sig så langt borte fra hverdagen. Han var sund og rask, da han blev deporteret, udstyret med et atletisk talent, der havde ført til en mængde mesterskaber – blandt andet et dansk mesterskab i diskoskast i 1930’erne. »Jeg talte siden med flere af hans kollegaer, og de fortalte, at det var et chok for dem. Han var en af de stærkeste blandt dem. Men de kunne også fortælle, at det var de stærkeste, der bukkede under først, fordi de ikke havde fedt på kroppen,« siger hans datter Ellen Thers Egesberg.

Snublestenen

Ellen Thers Egebjerg har taget initiativ til, at hendes far skal mindes ud for familiens daværende hjem i Store Magleby. Det sker med en såkaldt snublesten – en messingbrosten, der er et mindesmærke, som bærer hans navnetræk, titel samt fødsels- og dødsdag.

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på:

• Ombyg & renovering

Puds, filts, kalk & fuge

udføres

udføres

Hun forventer, at organisationen bag, Snublesten Danmark, lægger stenen engang i efteråret.

Familien havde ellers ikke en lang historie i Store Magleby, da Jørgen Emil Thers blev deporteret til Tyskland. »Vi flyttede til Dragør i 1942, hvor min far havde fået arbejde på politistationen på den gamle skole. Vi boede på Vestgrønningen, og min far skulle blandt andet bevogte havnen,« siger hun.

Vagt på havnen

På det tidspunkt var den såkaldte samarbejdspolitik stadig aktiv. Det betød, at det danske samfund fungerede relativt uberørt af besættelsesmagten – blandt andet med selvstændigt retsvæsen, en fungerende regering og et politi, der som sådan fungerede uafhængigt af tyskerne.

Dog skulle politiet holde øje med og deltage i opklaringen af modstandsarbejde, når aktiviteterne stred imod den danske lovgivning. Men Jørgen Emil Thers vendte ifølge familiehistorien det blinde øje til den slags aktiviteter. Ikke mindst, da Dragør i oktober 1943 blev en af de store udskibningshavne for jøder, der skulle sejles i sikkerhed i Sverige, efter at tyskerne havde indledt arrestationen af dem i Danmark.

»Jeg fik fortalt, at min far var meget obs på at advare de fiskere, der skulle afsted i deres kuttere, hvis der var tyskere i nærheden. Min mor fortalte, at hun ikke vidste noget om det, mens det skete, men mange år efter, når vi gik på gaden i Dragør, kom der folk

sikret en markering af hans liv foran barndomshjemmet på Hovedgaden. Privatfoto

over og fortalte, at min far havde reddet deres liv,« siger datteren.

»Min storebror var bud hos slagteren, og han fik nogle gange kødben med hjem til hunden. Dem tog min mor og kogte for at skrabe alt kødet af« Ellen Thers Egesberg

Mistede indtægten I 1943 flyttede familien til en tjenestebolig i Skolegade 32 i Store Magleby, hvor Jørgen Emil Thers dels blev landbetjent, og dels skulle arbejde på politistationen på Amager Landevej. Ifølge fortællingen i familien skaffede han falske legitimationspapirer til folk, der havde behov for det, men han var ikke dybt involveret i modstandsarbejde. Han blev alene arresteret på grund af sit erhverv.

Selv om samfundet kørte på pumperne i slutningen af besættelsen, fungerede dele af bureaukratiet. Da meldingen om Jørgen Emil Thers død nåede Danmark, stoppede lønudbetalingerne fra politiet. Men der blev ikke sat i gang i pensionsudbetalingerne til enken før en måned efter befrielsen i

Det fulde navn var Jørgen Emil Thers, men overbetjenten brugte normalt kun sit mellemnavn. I politisammenhænge gik den slags dog ikke. Foto: Tårnby Stadsog Lokalarkiv, B10164

maj 1945. Foruden chokket og sorgen

skulle Gunhild og hendes tre børn derfor klare sig igennem den pludselige fattigdom. »Hun modtog ingen indtægt i alle de måneder. Jeg tror ikke, at hun ville være bekendt at søge hjælp hos sognerådet. Min storebror var bud hos slagteren, og han fik nogle gange kødben med hjem til hunden. Dem tog min mor og kogte for at skrabe alt kødet af. Vi havde kaniner, som vi slagtede, og heldigvis boede vi et lille samfund, hvor man altid kunne få hvidkål, mælk og kartofler. Men i den kolde vinter kunne vi ikke købe koks eller noget. Når der kørte en lastbil fyldt med koks forbi til gasværket i Dragør, stod min mor på hjørnet ved Kirkevej, fordi hun vidste, at der altid faldt lidt af ladet, når den drejede,« fortæller Ellen Thers Egesberg. Enken tog forskellige småjob i området, for eksempel med at gå i marken og plante eller tage kartofler op. Men hjemmet fyldte det meste.

»Hun var husmor på fuldtid. Vi boede med en vandpumpe og lokum i gården, og hun havde tre børn, så der var meget at gøre,« siger hun og uddyber de primitive forhold.

»Vi havde kun en enkelt kakkelovn, så der blev koldt. Om vinteren var der is på dynen fra vores ånde, når vi vågnede. Det blev værre, da vores mor skiftede brændekomfuret ud med kosangas, for det gav ikke lige så meget varme. Men det gør, at vi aldrig har været kuldskære.«

Far var med

Ellen Thers Egesberg husker naturligvis ikke den far, hun mistede, da hun var halvandet år gammel.

»Men jeg har en enorm hukommelse, så selv om jeg kun har været godt to år gammel, kan jeg huske, at jeg var med til højtideligheden, da urnen skulle nedsættes på Bispebjerg Kirkegård,« siger hun med henvisning til en ceremoni, hvor urner med hjemført aske af de omkomne politifolk fra Buchenwald blev sat i jorden i 1946 på årsdagen for deportationen. Det skete ved en højtidelighed i Grundtvigskirken, der ligger ved den københavnske kirkegård. Her var 37 urner stillet op i et blomsterhav i kirkens midtergang, inden de i et optog med orkester og ridende politi blev overført til kirkegården, hvor de stadig er nedsat i en særlig gravlund for krigens faldne. Barndomshjemmet var kærligt, fortæller Ellen Thers Egesberg, og da pensionen endelig kom, var de værste økonomiske problemer forbi, selv om moren passede godt på ikke at rutte med pengene. Men det var også præget af den afdøde far, der på den ene side var meget nærværende, men på den anden side var et tabu.

»Vi talte ikke om min far derhjemme, for så græd vi. Specielt min søster og min mor, mens det slog mere indad hos min storebror. Men min søster var syv år, da han døde, og hun græd stadig, når vi talte om ham, efter at vi blev voksne,« fortæller hun.

»Vi tog ud og besøgte hans grav på hans fødselsdag i april, den 4. maj og 19. september hvert år. Der var forfærdelig langt til Bispebjerg, syntes vi børn.«

Ordentlig opførsel

Morens liv var også præget af den afdøde mand. Hans mange pokaler og

BOLIG SØGES

Møbleret bolig søges i fire måneder fra 1. april 2026 til 1. august 2026

Lejlighed/sommerhus/ kolonihavehus – alt har interesse!

Henvendelse på mobilnr. 23 28 90 86

Huset på hjørnet af Hovedgaden og Skolegade var egentlig tjenestebolig, men familien fik lov til at blive boende efter krigen. Her er Jørgen Emil Thers enke Gunhild stillet op til fotografering sammen med de to ældste børn. Privatfoto

medaljer fra atletikkarrieren blev pudset hver 14. dag, og han blev også brugt i opdragelsen.

»Min mors opdragelse gik ud på,

at vi skulle opføre os ordentligt, være ranke og gå ordentligt på fødderne. Hvis der var det mindste, sagde hun »Det ville din far ikke bryde sig om«.

Aktion Möwe

Aktion Möwe blev udløst på et tidspunkt, hvor tyskerne var under pres i hele Europa. At tyskerne alligevel valgte at bruge kræfter på at arrestere dele af danske politi den 19. september 1944, har flere årsager.

Tyskernes officielle begrundelse var, at man ikke længere havde tillid til, at det danske politi helhjertet bekæmpede modstandsbevægelsen

– hvilket da også var rigtig nok for en del betjentes vedkommende.

En mere uofficiel forklaring var, at tyskerne frygtede, at de danske betjente ville vende sig mod tyskerne, hvis der kom en allieret invasion i Danmark, hvilket på det tidspunkt stadig blev set som en reel mulighed.

Skræmmebilledet var den franske hovedstad Paris. Her havde politiet været endog meget samarbejdsvillige over for tyskerne, men da byen blev befriet af allierede styrker i august 1944, faldt det franske politi tyskerne i ryggen.

I alt døde 81 af de deporterede danske politibetjente under opholdet i Tyskland eller kort efter deres hjemkomst. Herhjemme fik arrestationen af det danske politi store konsekvenser.

I de politiløse storbyer opstod en lovløs tilstand. Det førte til, at tyskerne oprettede det berygtede HIPO-korps, som fik mange liv på samvittigheden. Desuden reagerede tyskerne ved vilkårlige arrestationer af folk fra samfundets bund i aktioner mod de, der af tyskerne blev kaldt asociale og vanekriminelle. Omkring 430 blev sendt til kz-lejren Neuengamme som asociale eller vanekriminelle. Cirka en tredjedel omkom.

var godt, at jeg var der, for jeg vidste ikke så meget om det, der var sket, så jeg snakkede hele tiden,« siger hun. Moren flyttede sammen med Ellen, der som den yngste stadig boede hjemme, til det nyopførte Strandparken i 1959, og derefter begyndte moren så småt at slippe fortiden. »Specielt da vi børn var blevet gift og flyttede, løsnede hun meget op. Hun begyndte at rejse rundt med en god veninde og blev meget udadvendt,« siger hun om moren, der døde som 93-årig.

Et vigtigt minde

Ellen Thers Egesberg har også indirekte været præget af fortællingen. Hun blev en del af først Hjemmeværnet og siden Danske Kvinders Beredskab – organisationer, der opstod i kølvandet af eller under besættelsen – og hun endte som landschef for det nu nedlagte Danske Kvinders Beredskab. Sideløbende har hun interesseret sig for familiehistorien, og i 1990’erne besøgte hun endelig Buchenwald, der i dag er et mindested.

»Der er pænt og velfriseret, men det var meget forstemmende. Jeg havde det på den ene side rigtig skidt mens jeg var der, men på den anden side var jeg glad for at gå rundt i området, hvor jeg også fandt det sted, barakkerne med politiet havde været,« siger hun. Nu har hun så taget initiativ til, at faren skal mindes med en snublesten. »Jeg følte, at det ville være godt for både familien og historien, at der blev gjort opmærksom på, at politimænd også blev sendt i koncentrationslejr. Jeg ringede til hende, der står for snublestenene i Danmark, og hun tog forslaget med på et bestyrelsesmøde. De ville egentlig lægge stenen foran politistationen, men den er revet ned, så jeg foreslog, at det skulle være foran hans hjem,« siger hun.

»Der er så mange, der ikke kan huske noget, de ikke selv har oplevet, og det er måske ikke så kendt, at mange mistede livet, blot fordi de passede deres arbejde.«

Ud over interview med Ellen Thers Egesberg trækker artiklen blandt andet på oplysninger fra en række bøger, herunder »Helvede har mange navne« af Jørgen Barfod samt »Deporteret« af Rasmus Jørgensen

Invitation

Har du lyst til at blive frivillig eller har du allerede været med længe? Bliv en del af fællesskabet!

Museum Amagers museer kunne ikke eksistere uden den store indsats fra engagerede frivillige. Det er fællesskabet, interessen for historien og lysten til at gøre en forskel, der er med til at holde museet levende for vores gæster.

Onsdag den 11. marts 2026, kl. 15.00–17.00

Amagermuseet

Hovedgaden 4

St. Magleby

Amagermuseet (caféen), Hovedgaden 4, St. Magleby

Vi byder på kaffe, te, vand og kage.

På mødet fortæller vi om de mange muligheder for at engagere sig som frivillig – uanset om du interesserer dig for kulturhistorie, formidling, praktiske opgaver eller sociale arrangementer. Vi præsenterer også de spændende projekter og udstillinger, der venter i 2026. Eftermiddagen sluttes af med et lokalhistorisk foredrag. Vi glæder os til en inspirerende og hyggelig eftermiddag i godt selskab – og til at byde både nye og kendte ansigter velkommen.

Tilmeld dig ved at skrive til info@museumamager.dk

Med venlig hilsen

Medarbejderne på Museum Amager

Lille Frøken Himmelblå

Kystbeskyttelse nationalt og lokalt

Af Axel Bendtsen og Jan Engell

DEBAT: (Indlægget er skrevet inden regeringens seneste udspil om kystbeskyttelse var kendt).

Danmark er et ørige – øer omgivet af hav og næsten 9.000 kilometer kystlinje.

og lejemål Tlf.: 30 30 01 43

E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

DRAGØR KIRKE

Lørdag den 7. marts kl. 10.00: Lørdagslyd

Søndag den 8. marts. kl. 10.00: Andreas Ekkert –pastoralseminarie praktikant

Onsdag den 11. marts kl. 09.30: Morgensang

Torsdag den 12. marts kl. 10.00: Højskoleformiddag

STORE MAGLEBY KIRKE

Søndag den 8. marts kl. 10.00: Freja Bondgaard

Søndag den 8. marts kl. 15.00: Klaverkoncert

Mandag den 9. marts kl. 10.00: Babysalmesang

Tirsdag den 10. marts kl. 17.00:

Skumringsgudstjeneste Andreas Wille

Brug en dag på demokratiet

– og få 920 kr. for det

Vil du være med, når stemmerne til folketingsvalget bliver afgivet og talt op i Dragør den 24. marts? Vi søger i alt 34 tilforordnede vælgere til valgdagen på Dragør Skole og i Hollænderhallen.

Du får en vigtig rolle på en lang, men meningsfuld dag i godt selskab og 920 kr. i diæt. Det ser også godt ud på et CV. Arbejdstiden er kl. 7.30 til ca. 22. Der er pauser undervejs, men det er vigtigt, at du har gode ben og kan holde dig frisk i hovedet.

Meld dig på dragoer.dk ved at udfylde en digital blanket senest mandag den 9. marts kl. 12. Måske du har en ven, der også burde være med?

Se mere på dragoer.dk

Bliv dagplejer i Dragør

Vi søger en hjertevarm og engageret dagplejer med opstart hurtigst muligt. Som dagplejer passer du en lille børnegruppe i dit eget hjem og skaber en tryg, udviklende hverdag med leg, nærvær og udeliv. Du bliver samtidig en del af et stærkt fagligt fællesskab med sparring, netværk og kurser.

Vi søger dig, der:

• Har et stort hjerte for børn

• Kan skabe trygge og sikre rammer i hjemmet

• Vil samarbejde tæt med forældre og kolleger.

Spørgsmål? Kontakt leder Winnie Lodberg

Bechsgaard på 21 13 27 35. Ansøgningsfrist den 31. marts 2026. Søg via dragoer.dk/soegjob

Til leje: Areal ved

Nordre Kinkelgade 26

Vi udbyder et areal på 60 m2 til leje med start snarest muligt, til højest bydende. Vi skal have dit bud senest fredag den 20. marts 2026 kl. 12

Arealet må kun bruges som gårdsplads, køkkenhave, opholdsareal, græsareal eller åbent dyrkningsareal.

Læs mere på dragoer.dk/udbud

Kysterne er Danmarks kendetegn som nation og forskellen fra de fleste andre europæiske lande. Mange af landets kystnære områder er lavtliggende og udsat for oversvømmelse. Ja, Danmark kan beskrives som Europas Bangladesh. Kystbeskyttelse på grund af klimatilpasning er en samfundsopgave og ikke kun den enkelte kommunes anliggende. Beskyttelsen bør betragtes som et kollektivt, solidarisk ansvar, påtvunget af nød. Alle må bidrage til at betale regningen.

Finansiering af kystbeskyttelsen alene via den enkelte berørte grundejer eller kommune er meningsløs set i forhold til et samfundsperspektiv og opgavens omfang og karakter. Hele befolkningen – også i indlandskommuner – har nytte og interesse ved beskyttelse af det samlede Danmark.

Kysterne er af national værdi, natur- og kulturmæssigt. Mange af landets kystområder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i EU (Natura 2000-områder).

Langt størstedelen af dem er truet af oversvømmelse på grund af vandstandsstigning og stormflod. Og de fleste større og mindre byer ligger ved kysten. Behovet for kystbeskyttelse er således udbredt til store dele af Danmark. Klimatilpasning er nødvendig og vil under alle omstændigheder betyde ændring af de kystnære områders natur – både inden for og uden for Natura 2000-områder.

Holland er det bedste eksempel på kystbeskyttelse i Europa. Hele landet og befolkningen har historisk været afhængig af diger, der holder havet ude. Forskellen til Danmark er, at staten i vidt omfang ejer jorden i Holland. I Danmark er det meste jord privatejet, men risikoen for oversvømmelse er kollektiv – rammer bredt.

Kritisk infrastruktur Dragør ligger på Amager –en usædvanligt lav og flad ø. Området ligger udsat ved det smalle Øresund mellem Østersøen samt Kattegat og Nordsøen. Kyststrækningerne på Amager er udpeget af staten som særligt risikoområde for oversvømmelse. Staten har besluttet kun at beskytte såkaldt »kritisk infrastruktur«, det vil sige lufthavn, øresundsforbindelse og metro.

Statens udspil til høj kystsikring omfatter imidlertid ud over infrastrukturen også kyststrækninger med boliger

Dragør Pleje Omsorg

Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl

DET ER GRATIS

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis

KEND DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

EKSTRA YDELSER

Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os

og erhvervsvirksomheder i København og Tårnby kommuner, men ikke i Dragør

Både København og Dragør rummer mange bevaringsværdige bygninger og bymiljøer af national kulturhistorisk værdi. Men de beskyttes ikke af staten på samme måde de to steder. Staten tilkendegiver således »kritisk infrastruktur« som afgørende for sin beslutning om en høj kystsikring mod en 10.000-årshændelse og udelukker dermed statslig medvirken til en høj sikring for Dragør Er bebyggelse og befolkning da mere værd i København og Tårnby end i Dragør? Dragør har hidtil arbejdet med en lav lokal kystsikring mod en 100-årshændelse. Forskningen viser imidlertid, at hyppigheden af stormflod og stigningen i havniveau er tiltagende fremover, så man må forvente betydeligt kortere tid mellem hver oversvømmelse end hvert hundrede år.

Kystbeskyttelsen skal betales af grundejerne efter det såkaldte »nytteprincip«. Det vil med de nugældende regler sige, at betalingen afhænger af, hvor meget kystbeskyttelsen vurderes at gavne den enkelte ejendom.

En lav lokal beskyttelse mod en 100-årshændelse i Dragør vil ikke forsikre mod oversvømmelse på længere sigt – specielt når havniveauet stadig stiger.

To løsninger Dragørs kommunalbestyrelse har allerede besluttet en lav lokal løsning for en etape 1 (Søvang – Kongelunden). Nu forestår der beslutning om etape 2 (Fra Nordstrand over Dragør Havn til Sydstrand) set ud fra to alternative modeller: et indre dige på land eller et ydre dige på vand. Den indre digeløsning anlægges på land for at skabe mindst mulig konflikt med det internationale Natura 2000-område, der strækker sig langs Dragør Havn og Sydstranden (Etape 1 fra Søvang til Kongelunden griber dog også ind i Natura 2000-området ved Søvang).

Diget vil flere steder forløbe tæt foran den eksisterende bymæssige bebyggelse og vil på sigt med udbygning i højden danne en visuel barriere. Diget vil dele havnen og grønningen foran den gamle by. Diget må vurderes vanskeligt at udbygge på lang sigt tæt på byen og Natura 2000 området ved de fredede strandenge.

Ved en ydre digeløsning anlægges diget som forland i vandet ud for kysten, først og fremmest for at sikre mulighed for udbygning af diget på langt sigt i takt med havstigningen og for at undgå voldsomme visuelle barrierer tæt på byområdet.

Diget vil gribe ind i Natura 2000-vandområdet langs Sydstranden. Her er staten er myndighed og har nationalt ansvar for en konkret løsning af konflikten mellem kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Dragør står som lokalsamfund over for den måske mest afgørende beslutning om kommunens fysiske forhold historisk set. Kystsikringen vil påvirke by og landskab for kommende generationer. Der bør derfor vælges en fremtidssikret, langsigtet løsning.

I lyset af alvoren af klimaændringerne og landets generelt udsatte kystnære beliggenhed er staten nødt til at ændre de eksisterende lovregler for kystbeskyttelse. Kun staten kan løse den samfundsmæssige opgave med at tilpasse naturbeskyttelse og kystbeskyttelse.

På lokalt plan skal kystbeskyttelsen fysisk og økonomisk kunne løses kollektivt af fællesskabet – kommunen. Alle private grundejere i en kommune

må naturligvis bidrage økonomisk og i fællesskab. Anbefaling for Dragør Staten har tilkendegivet ikke at arbejde videre med en omfattende ydre høj stormflodssikring foran Dragør, der samtidig sikrer kritisk infrastruktur. Dragør må derfor satse på en lokal kystsikring på kort sigt, men samtidig sikre, at løsningen kan udbygges på længere sigt i en fremtid, vi ikke kender i dag.

Kystbeskyttelsen skal først og fremmest skabe størst mulig tryghed og være forudseende over for mulige kommende klimaændringer. Derfor anbefales: Ydre løsning på vand for etape 2 (Nordstrand –Dragør Havn – Sydstranden): Denne løsning vil påvirke byområdet mindst og kan udbygges på langt sigt. Løsningen kan indarbejdes i den kommende udviklingsplan for denne etape.  Indre løsning på land for etape 1 (Søvang – Kongelunden): Denne løsning er allerede vedtaget, og der foreligger et gennemarbejdet forslag til udviklingsplan. Løsningen vurderes dog mindre fleksibel at udbygge på lang sigt, især på grund af Natura 2000-områdets begrænsninger. Med venlig hilsen Axel Bendtsen m.fl.

Du bør passe på dit vand – det gør jeg

repræsentant til HOFORs bestyrelse

DEBAT: I Dragør Nyt nr. 6 fra den 4. februar 2026 kunne vi læse, at Dragørs vandforbrugere kommer til at betale hele regningen på omkring 110 millioner kroner for den nye vandledning til København.

Årsagen er alvorlig, men velkendt: Vores lokale vandboringer er forurenet – blandt andet med PFAS. Risikoen og omkostningerne ved fortsat at bruge dem er for store, og derfor er boringerne lukket.

Konsekvensen er, at der sandsynligvis skal etableres en ny hovedvandledning fra København til Dragør. Ifølge Dragør Nyt vil en sådan ledning betyde en merpris for os forbrugere på cirka 11–12 kroner per kubikmeter vand – svarende til omkring én øre per liter (kilde: områdechef i HOFOR, Anne Scherfig).

Det, der undrer mig, er, at finansieringen – og dermed prisstigningen – tilsyneladende kommer bag på vores lokale politikere.

Den nuværende konservative viceborgmester, Martin Wood Pedersen, har været Dragør Kommunes repræsentant i HOFORs bestyrelse de seneste fire år. Med den nuværende konstituering er det borgmester Kenneth Gøtterup (C), der har overtaget posten. Det er derfor nærliggende at antage, at kommunalbestyrelsen via sin repræsentant har været orienteret om de kommende investeringer og deres økonomiske konsekvenser for os forbrugere. En ny vandtransportledning har været til debat siden 2021 og er nødvendig for at sikre forsyningssikkerheden af rent drikkevand i Dragør Alligevel virker det, som om ansvaret i debatten placeres hos HOFOR – at de har givet Dragør forkert rådgivning. Det er her, kæden hopper af. Ifølge Dragør Nyt havde

borgmesteren og formanden for By-, Miljø- og Klimaudvalget en forventning om, at udgifterne på 110 millioner kroner skulle fordeles på alle HOFORs forbrugere. I stedet er det alene Dragørs borgere, der skal betale. Måske er det både naturligt og rimeligt? For vil vi som forbrugere i Dragør betale for nye vandledninger i Brøndby eller Vallensbæk?

HOFOR er Hovedstadens Forsyningsselskab og leverer vand og spildevandsrensning til omkring én million forbrugere. Som forbrugere hos HOFOR har vi både medbestemmelse og indflydelse på, hvordan vi sikrer rent drikkevand, beskytter grundvandet og passer på vores havmiljø – nu og i fremtiden. I HOFORs bestyrelse sidder nemlig repræsentanter fra de otte ejerkommuner samt to forbrugerrepræsentanter, der vælges for en fireårig periode. Valget af forbrugerrepræsentanter finder sted netop nu – fra den 9. marts til den 10. april. Jeg har valgt at stille op som kandidat som din forbrugerrepræsentant, fordi rent vand ikke er en selvfølge, men en af vores vigtigste ressourcer. Jeg vil gerne være med til at sætte retning for rent drikkevand, bedre rensning af spildevand og løsninger på de klimaudfordringer, hovedstadsområdet står over for.

Min interesse for vand udspringer blandt andet af

PFAS-forureningen i Dragør men også af den voksende belastning og forurening af vores havmiljø i Øresund. Vores drikkevand er under stigende pres, og en del af løsningen er både politisk og teknologisk. En anden del handler om os som forbrugere: at bruge vand med omtanke og forstå, at rent vand ikke er givet. Vand er en kritisk ressource, som vi er afhængige af ikke bliver forurenet.

I august 2024 deltog jeg i det årlige nationale klimatopmøde i Lemvig (Klimatorium, Danmarks internationale klimacenter), hvor HOFOR som Danmarks største forsyningsselskab var en markant aktør. Her præsenterede HOFOR både eksisterende og fremtidige teknologier til spildevandsrensning – et arbejde, der er helt afgørende, hvis vi skal beskytte grundvand og havmiljø, før skaderne bliver uoprettelige.

Med mit engagement i vand, miljø og forbrugerinteresser håber jeg på din stemme som forbrugerrepræsentant i HOFOR. Brug din stemme. Deltag i valget mellem den 9. marts og 10. april, og gør din indflydelse gældende som vandforbruger. Læs mere på HOFORs hjemmeside: www.hofor.dk

Dit kryds betyder mere end en dråbe i havet! Med venlig hilsen Anne Grønlund

Lang udsigt til kommunesammenlægning

Af Svend Mathiasen

DEBAT: Da Amagerlisten så dagens lys i 2011, var det primært i bekymring over den daværende kommunalbestyrelse, der tydeligvis ikke havde formået at løfte det faglige og politiske niveau fra tiden før kommunalreformen i 2007, hvor byrødderne vel nærmest agerede sogneråd. Flere gange var Dragør Kommune tæt på at blive taget under Indenrigsministeriets administration på grund af mangelfuld politisk, administrativ og økonomisk styring.

Opgaven med at løse de nye udfordringer viste med tydelighed behovet for, at »nogle gjorde noget«, vækkede byrødderne af dvalen og »provokerende« pegede på muligheden for en hensigtsmæssig, ressourcestærk og konstruktiv sammenlægning med Tårnby Kommune. Brat opvågning

Det blev et »wake-up-call«

for »The establishment« på rådhuset. Ikke mindst, da Amagerlisten ved det førstkommende kommunalvalg i 2014 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Amagerlistens blotte tilstedeværelse i den ellers slumrende lokalpolitik fik kommunalbestyrelsens partier, medlemmer og forvaltningen til at løfte sig lidt fra taburetterne, og sammen dannede de front mod den generende forstyrrelse af dagligdagen. En »lokalliste« stiftet af en lille gruppe rebelske borgere, der vist hellere måtte finde sig et andet sted at bo – som det ved flere lejligheder kom til udtryk i debatten på de sociale medier.

Amagerlisten

I Amagerlisten var der ingen, der havde forestillet sig, at man alene ad denne vej kunne opnå et politisk flertal for en sammenlægning med Tårnby Kommune. Man var fuld bevidst om, at det i højere grad ville blive en kamp mod vælgernes følelser

fremfor en kamp for fonuften. Som som Piet Hein sagde: »At appellere til fornuften – er verdens største slag i luften.«

Det blev til fire udfordrende år, som dog fik sat sine spor, ikke mindst i den øgede erkendelse af, at Dragør Kommune var nødt til at række ud over kommunegrænsen for at få hjælp til at fylde de mange huller, vi ikke selv havde hverken kompetencer eller ressourcer til at mønstre. En absolut nødvendighed, der fortsat gør sig gældende.

Sydamagerlisten

I den efterfølgende valgperiode (2018–2022) stillede Amagerlisten ikke op til kommunalvalget, men i 2021 havde listen skiftet navn til Sydamagerlisten, og nye kræfter bar faklen videre og opnåede igen et mandat i kommunalbestyrelsen.

Også denne valgperiode, frem til 2026, blev en hård kamp i byrådssalen mod det overvældende flertal, der

fortsat kæmpede for deres »taburetter« og havde som politisk mål at bevise kommunens styrke med en så svulmende kassebeholdning som muligt. En kassebeholdning, der blev tilvejebragt ved at gennemføre massive nedskæringer og besparelser på en lang række vitale velfærds- og anlægsområder, og som yderligere blev begunstiget af betydelige ekstraordinære tilskud fra staten til kommunerne.

Vælgerlussing til lokallister

Om de fleste er de bedste eller bare de fleste kan være svært at afgøre, men demokratiet har talt, og ved kommunalvalget i november måned løb Sydamagerlisten ind i en gevaldig vælgerlussing. Denne skæbne er ikke ukendt for lokallister gennem tiden i Dragør, hvor blandt andet Borgerlisten og siden Dragør Listen – sidstnævnte med vor nuværende

Så startes atter papirmøllen i Dragør

nen vil også have forslag til indsatser.«

teret. Smalltalk var ikke ham. »Ordnung muss sein.«

Reaktionen var: »Visse vasse, vi går i gang om to måneder.«

borgmester i spidsen – måtte kaste håndklædet i ringen tilbage i nullerne. Stramme regler for sammenlægning

Bestemmelserne for at gennemføre en kommunesammenlægning er senest reguleret i en lovbekendtgørelse (nr. 27 af 9. januar 2018) om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner etc. – bestemmelser, der flere gange er reguleret siden kommunalreformen i 2007. Forudsætningen for at gennemføre en kommunesammenlægning fremover kræver, at der skal være politisk flertal herfor i hver af de kommuner, der måtte ønske en sammenlægning.

Forud for endelig stillingtagen kan hver af kommunalbestyrelserne afholde en enten vejledende eller bindende afstemning blandt kommunens borgere. Den endelig afgørelse om sammenlægning beror hos Indenrigsministeriet, der til enhver tid og under særlige forudsætninger egenhændigt kan sammenlægge kommuner samt ophæve eller kræve

forpligtende samarbejder effektueret.

Kommunalreformer

Gennem alle tider er der løbende blevet gennemført sogne-, kommunal- og nu regionsreformer. Og hver gang med en betydelig reduktion i antallet af små kommuner til fordel for større og kompetencestærke enheder.  Det må på den historiske baggrund formodes, at Dragør ved førstkommende nye reform af kommunernes inddeling vil blive sammenlagt med Tårnby, men da på vilkår fastsat af Christiansborg eller Indenrigsministeriet. Indtil da vil det være en udfordrende tid, vi går i møde, og råder vi – som en af landets mindste kommuner – over de ressourcer og kompetencer, der er forudsætningen for at løse de massive udfordringer, der på alle vitale områder og med stigende hast og styrke venter på langsigtede, konstruktive løsninger for Dragørs borgere?

Med venlig hilsen

Svend Mathiasen

DEBAT: Nu skal der ske

noget, og så ansættes atter eksterne konsulenter for at fastlægge, hvad borgerne og politikerne ønsker. Denne gang for et estimeret honorar på 750.000 kroner.

Dragørs forvaltning samler alle relevante tidligere beslutninger og beder derpå eksterne konsulenter om at komme med en genial strategi baseret på de eksisterende planer.

Som forvaltningen udtrykker det: »Der skal træffes beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk fysisk udviklingsplan for Dragør Havn. En strategisk fysisk udviklingsplan beskriver de overordnede principper ud fra forskellige temaer og indeholder en proces og input til inddragelse af de relevante interessenter. Pla-

Som den pantsatte bondedreng bliver man helt benovet og nærmest mundlam.

Men har man fulgt bare lidt med i havnens planlægning gennem årtierne, kan man ikke være i tvivl om, at det ikke er planlægning, som mangler i Dragør. Planerne ligger i høje stabler i forvaltningen.

Det er ubegribelige pengesummer, der gennem årene er brugt på konsulenter og deres rapporter på glittet papir.

Det, der mangler, er konkrete politiske beslutninger. Træf en beslutning, og sæt de enkelte forslag i gang.

Da lodstårnet blev renoveret

For nogle år siden havde Dragør en havnefoged, som var rundet af sine år som kaptajn hos A.P. Møller. Han var kontant og resultatorien-

Krins på Neels Torv

Af Ole Storgaard

DEBAT: Processen fra idé til virkelighed kan være lang og fyldt med sidespring og visualiseringer.

Visualisering af stadier mellem idé og resultat. Mit forslag til forbedring af Neels Torv er at beplante torvet med en krins bestående af 12 opstammede træer med det velfungerende eksisterende siddearrangement som centrum.

Da jeg for 66 år siden havde min daglige gang på Kongens Nytorv, var torvet domineret af en krins. Krinsen samlede torvet, og hvilken betydning krinsen har haft, gik op for folk, da man var nødt til at

fælde den på grund af elmesyge. Man havde mistet torvedannelsen og stod tilbage med et gadekryds.

Denne torvedannelse kan Neels Torv tilføres ved plantning af en krins – en kreds af sammenvoksede, opstammede træer. Sådanne træer indrammer Dragør Rådhus og beviser, at Dragør har en Vej- og Gartnerafdeling, der kan skabe og vedligeholde træer i dette format.

I processen mellem idé og virkelighed har jeg brugt rådhusets træer i en fotomontage, der illustrerer Neels Torv med krins. Rådhusets træer skal ingen røre. Med venlig hilsen Ole Storgaard

Afskedsreception

Det gav en del skærmydsler mellem ham og en forvaltning, som altid efterlyste flere data, før en sag kunne afgøres.

Så da havnefogden opdagede, at der var seriøse problemer med lodstårnets træværk, tænkte han ud af boksen. Han fik oplistet tårnets udfordringer, og derefter kontaktede han selv A.P. Møller Fonden med henblik på mulig støtte.

Efter et par uger bevilgede de hele beløbet.

Med dette tilbud på hånden informerede han forvaltningen om, at havnen få uger senere ville gå i gang med deres tømrer-havneassistent i spidsen. Her opstod der en del diskussion. Nu skulle prisen lægges ind i kommunens budget for de kommende år. Der skulle nedsættes et byggeudvalg og indføres andre administrative stopklodser.

Og tårnet blev renoveret til tiden og inden for fondsstøtten.

Men hans mange andre planer, blandt andet med lystbådehavnen, blev stoppet i administrativt bøvl. Så han blev træt og opgav Dragør og fik job i en anden havn.

Havneplaner ligger klar

Der ligger rigtig mange planer klar til iværksættelse.

Se dig omkring på havnen, og du behøver ikke seks års akademisk uddannelse for at se problemerne.

Tænk, om man politisk i stedet listede projekterne op, kiggede på finanserne og derpå iværksatte projekterne et ad gangen, efterhånden som man kunne overskue økonomien. Det er bare at gå i gang.

Politikerne ser listen igennem og pålægger derpå for-

Generalforsamling 2026 Amagermuseets Venner

Onsdag den 11. marts kl. 19.30 på Nordgård, Hovedgaden 4, St. Magleby

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning – herunder status fra museumslederen.

a. Museumsleder Søren Mentz

b. Formand Bente Walløe Poulsen

3. Regnskab for 2025

4. Forelæggelse af budget for 2026

valtningen at gå i gang med den første sag. Når den er godt på vej, kan politikerne se på den næste sag og skaffe pengene. Da grundloven i 1849 blev vedtaget, var det politikerne i kommunen, som vedtog projekterne. Målet var klart. Politikerne udpegede opgaven efter borgernes tarv og ønsker. Derefter var det den

tekniske forvaltning og økonomiafdelingen, der skulle løse opgaven inden for beslutningen, naturligvis med skyldig hensynstagen til love og regler. I dag sidder politikerne og venter på, hvad forvaltningen mon måtte behage at fremlægge. Med venlig hilsen Morten Dreyer

Oplev Siri Hustvedt

Mandag den 16. marts kl. 19.00–20.30 på Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18 Oplev den prisbelønnede forfatter Siri Hustvedt i en livestreamet samtale om sorg, erindring og kærlighed. Siri Hustvedt er en af New Yorks prominente forfattere og intellektuelle. Nu er hun aktuel med erindringsværket »Genfærd. En kærlighedshistorie« om sit livslange forhold til sin nu afdøde mand Paul Auster. Hendes mest personlige værk til dato.

Siri Hustvedt er ikke fysisk til stede på Dragør Bibliotek. Foredraget livestreames fra Den Sorte Diamants arrangementssal, Dronningesalen til biblioteker i en lang række byer.

Samtalen foregår på engelsk. Gratis billet på drabib.dk

med Dragør Nyt

ORD DYR BEHOLDERE TILBEHØR

FYRSTE FORFADEREN SLEM LYDORD FORBAVSE ANTAL FARTØJ

METEOROLOGISK UDTRYK GALE STREGER SANG SOLGUD

VÆKST SAMLER DENGANG FLY NOK UJÆVNT SANG

GAMLE OVERSIGT NABOER

PADLE KVITTERING KVINDEN VENTE ANBEFALET TONE FØLGE STJERNEBILLEDE KRAFT

DIGT SÅ NED PÅ SPOLE PIGE BIBELNAVN

PSYKISK

INDRØM CHEFEN ROMERTAL LØVTRÆ TAXA

VÆGTENHED MADER HANDLEKRAFT TÅBE INDHENTES

OMRÅDE ARTIKEL

5. Indkomne forslag: Bestyrelsen foreslår at nedlægge foreningen Amagermuseets Venner og overføre medlemmerne til den nyoprettede forening »Museum Amagers Venner«.

Jan Jansen, it- og digitaliseringschef i Dragør Kommune, går efter 47 års lang og tro tjeneste på pension. I den anledning er der reception onsdag den 18. marts kl. 14 på Dragør Rådhus. Kender du Jan og har måske haft en kollegial relation, er du velkommen på rådhuset, Kirkevej 7. Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig senest onsdag den 11. marts 2026 – skriv til mailadressen heidia@dragoer.dk

6. Fastsættelse af kontingent

7. Valg til bestyrelse inklusive suppleanter og revisor – på valg er: Bente Walløe Poulsen, Dirch Schmidt, Gry Dandanell Ohrt, Jannik Elmegaard, Gert Crilles Jensen. Suppleanter: Peder Larsen, Marchen Leth. Revisor: Jakob Larsen.

8. Eventuelt

Alle der har indbetalt kontingent for 2026 inden

1. marts har stemmeret på generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen serverer vi vin og kage, mens vi tager en uformel snak om fremtiden for vores medlemmer.

Vel mødt til generalforsamlingen!

Foto: TorbenStender

Klar til valget

Der findes en lang række regler i forhold til ophængning af valgplakater, som er beskrevet i vejloven og privatvejloven. Blandt andet står der, at plakaterne tidligst må hænges op klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen, samt at de skal være taget ned igen senest otte dage efter valget.

Da statsminister Mette Frederiksen torsdag den 26. februar udskrev valg til Folketinget, gav det således partierne et par dage til at samle tropperne og organisere ophængning af valgplakater.

Ud over at beskrive, hvornår valgplakaterne må sættes op, er der en lang række

bestemmelser, der fortæller, hvor plakaterne må hænge – og ikke mindst, hvor plakaterne ikke må hænge. Loven definerer for øvrigt en valgplakat som »en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter«.

TM

Etage jakke

Str. 36–50

kr. 1.299,­

Lundgaard t­shirt

Bomuld i flere farver kr. 199,­

Cero jeans

Flere modeller kr. 599,­

BOUTIQUE

No.1

Ugens

Mesterskabsaften i Hollænderhallen

Af Thomas Mose

Humor er også i værktøjsskuffen, når der laves valgplakater. Foto: TorbenStender

hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt

Sværhedsgrad: Medium

Påskebuffet

Serveres alle påskedage – book bord allerede nu

Cremet karrysild med halve smilende æg

Sennepssild med rødløg

Kryddersild med rødløg og kapers

Stegte sild med rødløg Æg og rejer med mayonnaise og dild

Rejesalat

Fiskefrikadeller

Rødspættefilet serveret med remoulade

Rørt laksetatar med fennikelsalat

Råmarineret laks med grøn oliemayonnaise

Scampi i black bean-sauce med forårsløg

Kalvefrikadeller og kartoffelsalat

Tatar af okse serveret med trøffelmayonnaise og sprøde kartofler

Tarteletter med høns i asparges

Carpaccio af oksemørbrad med frisésalat og syltede blomkål

Pestostegt kalveculotte med rodfrugter

Rosastegt lammekølle serveret med svamperisotto

Flødekartofler

Bagte rodfrugter

Svampesauce

Oste

var således ikke mindre end 12 deltagere.

Se løsningen på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«

TAKE AWAY

– Ring på 31 19 20 47 –

Super sprøde sandwich

(Laks, spicy tun, krabbe, serrano, kylling og vegansk)

Lækre salater

(Kylling, laks, tun eller vegansk)

Åbningstider:

Mandag til torsdag kl. 08.00–17.00 Fredag til søndag kl. 08.00–18.00

og sandwichbar Kongevejen 11 | 2791 Dragør Vi ses på

Onsdag den 25. februar blev 29 sportsudøvere fra 13 foreninger hædret, da Dragør Kommune inviterede til Mesterskabsaften, som i år fandt sted i Hollænderhallen. De lokale atleter blev fejret for bemærkelsesværdige resultater på nationalt og internationalt niveau i 2025. Det var borgmester Kenneth Gøtterup, der uddelte mesterskabspriserne til de glade vindere. Aftenen bød også på tale fra borgmesteren og uformelt samvær mellem udøvere, trænere og pårørende.

De 29 hædrede repræsenterer en lang række sportsgrene såsom skydning, roning, svømning, sejlads samt cheerleading. Itosu-Kai Karate Dragør var igen år stærkt repræsenteret ved uddeling af mesterskabsprisen. Der

Indstillinger Dragør Kommunes mesterskabspris bygger på indstillinger fra borgere. Man kan indstille personer, hold eller grupper fra Dragør, der har opnået medalje ved for eksempel danmarksmesterskaber, europamesterskaber, verdensmesterskaber, nordiske mesterskaber eller OL – eller som er rykket op i en national division med medaljeplacering.

Fra i år var det også muligt at indstille præstationer inden for tekniske færdigheder og konkurrencefag som Skills. Der var dog ingen prismodtagere i denne kategori ved årets arrangement.

Prisvindere

• A xel Sundberg, API Skytteforening, Landsdelsmester i DGI Standard Pistol cal. 22 – Klasse BK – 15 meter.

• Nikoline Sundberg, BK Amager, guldmedalje ved NM i basket med Danmarks U/16-landshold.

• Michael Thers, Dragør Kajak Klub, guldmedalje ved DM i langdistance kapkajak, master +65.

• Gustav Mather, Dragør Sejlklub, guldmedalje ved DM i Tera Sport-sejljoller.

• Emil Nellemann, Dragør Svømmeklub, guldmedalje ved henholdsvis DM i issvømning samt Danske Masters kortbane samt sølvmedalje ved VM i issvømning.

• Julie Brøggler, Dragør Svømmeklub, guldmedalje ved VM i issvømning, guldmedalje ved DM i issvømning Danske Masters kortbane.

• Ulla Phi, Dragør Svømmeklub, sølvmedalje ved Nordiske Masters, guldmedalje til Danske masters i kortbane.

• Lennart Marmetschke, Dragør Svømmeklub, bronzemedalje ved Nordiske Masters, guldmedalje ved Danske Masters i kortbane.

• Sofie Garborg, Golden Angels Cheerleaders, bronzemedalje til DM i Cheerleading i kategorien Youth Intermediate.

• Jan Risom Pedersen, Hvidovre Bordtennis, sølvmedalje ved DM i 50 års række.

• Gitte Risom Steffensen, Hvidovre Bordtennis, sølvmedalje ved DM i 50 års række.

• Oliver Dupont, Hvidovre Curling Club, guldmedalje ved DM i curling.

• Alexander Elbæk Munch, Itosu-Kai Karate Dragør, bronzemedalje ved DM 12 år og guldmedalje ved DM 8–13 år hold.

• Sally Knoblauch Jørgensen, Itosu-Kai Karate Dragør, bronzemedalje til DM 10 år.

• Emma Redden, Itosu-Kai Karate Dragør, guldmedalje ved DM 8–13 år hold.

• Aviola Sommer, Itosu-Kai Karate Dragør, sølvmedalje ved DM master.

• Arthur Jakobsen, Itosu-Kai Karate Dragør, sølvmedalje ved DM 9 år.

• Noah Shapiro, Itosu-Kai Karate Dragør, to guldmedaljer ved DM 13 år og guldmedalje ved DM 8–13 år hold.

• Nikolaj Raun Jans, Itosu-Kai Karate Dragør, bronzemedalje ved DM kadet/junior hold.

• Emil Colstrup, Itosu-Kai Karate Dragør, bronzemedalje ved DM kadet/junior hold.

• August Tranberg, Itosu-Kai Karate Dragør, guld- og sølvmedalje ved DM kadet samt sølvmedalje ved DM kadet/junior hold.

• Molly Bak Lohse, Itosu-Kai Karate Dragør, guldmedalje ved henholdsvis Copenhagen Open (junior), Swedish Karate Open junior, DM holdkata og NM (junior), sølvmedalje ved henholdsvis Swedish Open (senior) DM (ungsenior) samt bronzemedalje ved Liége Open (U21).

• Yousef Mohammed, Itosu-Kai Karate Dragør, bronzemedalje ved NM junior, guldmedalje ved DM junior, guld DM senior hold.

• Mynte Edvold Gade, Itosu-Kai Karate Dragør, guldmedalje ved DM 9 år.

• Alfred Fogelstrøm, KMB2010, bronzemedalje ved DM i U/11 hold.

• Walther Waldemar Kjær, KMB2010, bronzemedalje ved henholdsvis Victor Denmark Open i U13HD og DM i U/11 hold.

• Emma Leah Beenfeldt Bahnson, Mounted Games Danmark, guldmedalje ved NM for hold, guldmedalje ved DM for par.

• Janet Bentzen, OK ØST Birkerød, sølvmedalje ved DM orienteringsløb stafet i klassen D/H210.

• Madeleine Dehn-Christoffersen, Play Padel Dragør, sølvmedalje ved DM i padel U/16.