Hestene var skiftet ud med flot pyntede cykler, da fastelavnsløjerne søndag blev afrundet af drengene fra Tøndestokken.
SYDSTRANDENS SLAGTER
v/Joachim Rasmussen
Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41
Husk at vi har færdigretter samt mad ud af huset – tjek vores menuer på www.sydstrandensslagter.dk
med persillesovs, kartofler, rødbeder og sennep
kr. 189,-
Bestil plads på tlf. 32 94 07 70
Drømmer du om et nyt badeværelse – uden at sprænge budgettet?
Håndværker Gruppen gør det nemt at få et flot og
funktionelt badeværelse.
Renovering af dit nuværende badeværelse
Tilpasset dine ønsker og dit budget
• Skarp pris ved bestilling fra 5. februar Lad os gøre din badeværelsesdrøm til virkelighed.
Regeringens nye udspil kan sikre økonomien i Dragørs kystsikring
Lokale udfordringer med økonomi og naturfredning kan blive lettet med nyt regeringsudspil – borgmester og udvalgsformand er positive, selv om mange faktorer er ukendte. 9
Af Tim Panduro
Staten tager 85 procent af regningen for anlægget af en stor del af den danske kystsikring. Det skal være lettere at omgås miljøbestemmelser, når der sikres mod det stigende havvand. Og der skal i et eller andet omfang gøres op med princippet om, at de grundejere, som har størst fordel af et kystsikringsprojekt, også skal betale den største del af de lokale omkostninger.
Sådan lyder nogle af de overordnede budskaber i Klimatilpasningsplan II, som regeringen præsenterede mandag eftermiddag.
Budskaberne er dog udstyret med et kæmpe »måske«. For regeringen skal skaffe flertal for sin plan, og den slags sker sjældent uden forhandlinger og justeringer.
Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C) tager da også et forbehold, inden han udtrykker sin glæde over planen.
»Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt,« siger han med henvisning til, at der stadig kun er tale om et forslag.
»Overordnet set er jeg meget positiv over et udspil, hvor staten står til at medfinan-
siere 85 procent af kystsikringen. Men inden jeg jubler helt, skal jeg se den endelige aftaletekst,« siger borgmesteren.
Meget er da også stadig usikkert. I forhold til nytteprincippet kan der stadig havne en regning hos lodsejerne. En ekspertgruppe er i gang med at granske, hvordan kystsikringen skal betales, og i Klimatilpasningsplanen fremgår det, at det er muligt, at der kan komme »et muligt bidrag fra de lodsejere, der opnår beskyttelse af projekterne«. Det til trods deler formanden for By-, Miljø- og Klimaudvalget i Dragør Nicolaj Bertel Riber (A) borgmesterens foreløbige begejstring. »I dag er bedre end i går. Jeg glæder mig enormt meget over, at regeringen er kommet med et udspil, der på rigtig mange måder kan accelerere indsatsen i kommunerne, og at der bliver kigget på finansieringsmodellerne. Men det er stadig et forslag, der skal behandles af Folketinget,« siger formanden.
ER DU VILD MED FRANK SINATRA?
Lørdag den 28. februar kl. 17
Så må du ikke gå glip af Frank Sinatra Syndicate og denne intimkoncert med forsanger Henrik Egholm. Kom og oplev charme, swing og elegance. Aftenen starter med en lækker middag, og du kan sikre dig din billet på www.mad-huset.com
LEDER: Hackere fra gruppen Z-Pentest udså sig en nat i december 2024 det lille vandværk i Tureby Alkestrup. De sad et sted i verden foran deres computere og fik pumperne i vandværket nær Køge til at stoppe. Dagen efter skruede de bogstaveligt op for truslen og satte så meget tryk på pumperne, at vandrør rundt omkring i Køge sprang. Hundreder af husstande stod i mange timer uden vand i hanerne. På et pressemøde i fredags kunne man på miljøminister Magnus Heunicke (A) forstå, at danske vandværker »dagligt er udsat for massive cyberangreb«.
Dels er vores sikkerhed ikke alene truet af hackere med forbindelser til Rusland, dels er det ikke kun vores livsnødvendige vandforsyning, der er truet. Truslen kommer i princippet fra alle magter, som vil os det ondt, og den er også rettet mod vores sundhedssystem, vores systemer, der regulerer trafikken til lands, vands og i luften samt vores betalingssystemer.
Samtlige forsyningskæder, fysiske som digitale, er sårbare over for angreb. Men også naturen er vi underlagt. Oversvømmelser og storme kender vi, og de kan også sætte vitale funktioner ud af spillet.
Alt dette er egentlig ikke en nyhed. Både vi og vores nordiske naboer har længe levet med disse trusler, men de er længere fremme i oprustningen af deres beredskab. Derfor bør vi lade os inspirere af dem og etablere et egentligt totalberedskab, lyder det fra regeringen.
Regeringen har nu lanceret sit ønske om et langt bedre og bredere beredskab, hvor alle dele af samfundet arbejder sammen på tværs. Det gjorde hele fire ministre på et pressemøde under sloganet »Vi er alle Danmarks totalberedskab«.
På den ene side skal vi forsvare os mod disse trusler. Vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre dem. Men vi skal i mindst lige så høj grad have en plan for, hvad vi gør, hvis en eller flere vitale funktioner bliver sat ud af spillet af enten ondsindede mennesker eller farlige naturfænomener.
Derfor bør både Dragør Kommune, dens institutioner, byens virksomheder og alle borgere, der kan bidrage på forhånd, kende og planlægge deres bidrag. Alle, der kan, bør forberede sig på at hjælpe sig selv, sine nærmeste, naboen, kollegaerne og alle de borgere, som af den ene eller anden grund ikke kan hjælpe sig selv, når vandforsyningen svigter, når lyset er gået, når radiatorerne er kolde, når hjemmehjælperen ikke dukker op, fordi der ikke er strøm eller brændstof til bilen, eller fordi vejene er oversvømmede.
Vi ønsker på ingen måde at male fanden på væggen. Det klarer han fint selv. Måske sker der noget vildt lige om hjørnet. Måske gør der ikke. Vi håber det ikke. Men selvfølgelig bør vi alle gribe i egen barm.
Intet beredskab er perfekt, og der er er ikke en klar definition af, hvordan et optimalt beredskab ser ud. For i sagens natur ved ingen, hvor, hvornår eller hvordan udfordringerne viser sig. Men et er helt sikkert; jo mere vi er i stand til at hjælpe os selv, desto længere kan vi række ud til dem omkring os, der ikke kan hjælpe sig selv.
Dem med formelt ansvar skal også leve op til det. For langt mere juridisk og teknisk end ovenstående opfordring til selv frivilligt at opbygge et mindre lager af vand, mad og energi er regeringens valg af ikke at ændre på det såkaldte sektoransvar eller at undlade at stille minimumskrav til kommunernes beredskab.
Derfor står for eksempel kommunen og dens institutioner efter fredagens pressemøde i Eigtveds Pakhus ikke med et mindre ansvar end dagen før. De ekstra 220 millioner kroner til beredskabet i landets i alt 98 kommuner kan hurtigt få ben at gå på, når der skal indkøbes nødgeneratorer og kapaciteter til nødforsyning af rent vand. JM
Vi bor i Dragør Vi hjælper med afhentning – lokalt og bæredygtigt
UGENS PLETSKUD: Hvalpedåb. Vandet var kun én grad varmt, så det var en kold fornøjelse, da der søndag var hvalpedåb i vinterbadeklubben De Dragør Vandhunde. For at kunne komme i betragtning til dåben skal man have været medlem af vinterbadeklubben i to år. Foto: TorbenStender
Den ekstreme kulde, vi oplever for tiden, har betydning for batteriernes kapacitet. Derfor kører busserne ikke så langt, som de kan under mere normale temperaturer Poul Bayer, køreplans- og trafikchef i Movia
Side 3
Ligegyldigt hvad I vælger efter 9. klasse, skal I vide, at livet ikke er en lige vej. Vær nysgerrige og tro mod jer selv. Mærk efter, om du er glad – hvis du er det, er du på rette vej Natasha Brandt, kommerciel direktør i Dansk Erhverv
Fra onsdag den 25. februar til og med lørdag den 7. marts ÷50% på alt Man–fre kl. 10–17 • Lør kl. 10–13 Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43
Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk
Der er meget, vi ikke ved endnu. Så vi må vente på, at det bliver behandlet i Folketinget, og så må vi tage stilling, når vi kender det endelige forslag Nicolaj Bertel Riber, formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget www.aof-amager.dk Motion og bevægelse
Side 4
Det er, som om folk er bange for, at stokroserne og lodstårnet forsvinder, hvis vi bliver lagt sammen med Tårnby. Men de vil jo altid være der. Vi er simpelthen nødt til at gøre op med den landsbymentalitet og selvforståelse, vi har Flemming Blønd, tidligere kommunalbestyrelsesmedlem for Sydamagerlisten
Kontakt FK Distribution på 70 10 40 00 eller find klageformularen på www.dragoer-nyt.dk/ udebliver-dragoer-nyt/
Forbehold for trykfejl.
Udgiver: Starco Grafisk v/Henrik Stark CVR: 15827785
Flere lønkroner til børnehaver og vuggestuer
Dragør Kommune har fået 4,2 millioner kroner af de 1,7 milliarder kroner, regeringen og Det Konservative Folkeparti har afsat til at ansætte flere pædagoger og mindske forældrebetalingen til dagtilbud. Pengene bliver i år brugt til en lønsum til mere pædagogisk personale.
Der skal ansættes flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, og forældre skal samtidig betale mindre for at få deres børn passet. Det var hovedpointerne på dagtilbudsområdet i den finanslov for 2026, som regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik tilbage i oktober. Derfor blev der afsat 1,7 milliarder kroner årligt til at føre dette ud i livet i kommunerne.
4,2 millioner kroner af de penge går årligt til Dragør Kommune, og derfor har politikerne i Dragør netop skullet beslutte, hvordan pengene konkret skal bruges i 2026. »Den nye lovgivning betyder, at de pædagogiske ledere ikke længere må tælle med i forhold til minimumsnormeringerne. Det svarer hos os til fem årsværk. Derudover holder vi fast i, at vi vil have 60 procent uddannet personale. Det betyder, at vi får en større udgift til personale, og derfor afsætter vi nu flere penge til mere pædagogisk personale,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C) efter mødet i kommunens økonomiudvalg.
Underfinansieret på den lange bane At dagtilbudsledere fremover skal udgå af opgørelsen af normeringerne i daginstitutionerne, og at den maksimale forældrebetalingsandel skal sænkes fra 25 procent til
21,3 procent, er krav fra finanslovsforliget, der først gælder fra den 1. januar 2027. Men allerede i 2026 får daginstitutionerne i Dragør altså 4,2 millioner ekstra lønkroner til personale, så man har længere tid til at få ansat ekstra personale og leve op til de nye krav. Og også fordi Dragør med et mulehår ikke har levet op til minimumsnormeringerne i 2025.
Hvordan Dragør Kommune fra næste år fortsat skal have råd til den ekstra lønudgift, som regeringens beslutning betyder – og så samtidig nedsæ tte forældrebetalingen – er dog endnu uvist. For de penge, der er blevet tildelt Dragør, dækker ikke alle udgifter. Det peger både forvaltning og politikere på.
Det har også fået både Børne-, Borger og Velfærdsudvalget og Økonomiudvalget til at føre følgende til protokols: »Udvalget godkender udmøntningen til pædagogisk personale i 2026. Udvalget noterer sig usikkerheden omkring finansieringen i 2027 og anmoder om en konkret udmøntningsplan i 2026 for, hvordan de statslige krav om nedsat forældrebetaling og ledelsens udtræden af normeringen kan finansieres.« Borgmesteren lægger da heller ikke skjul på, at han mener, at der burde have været flere penge i enden af de gode intentioner. »Når staten laver tiltag, hvor de dikterer opgaver til kommunerne og fortæller borgerne, at man laver et velfærdsløft, så ville det da være dejligt, hvis der kom penge med, i stedet for at vi skal til at lave omprioriteringer i vores kommune,« konstaterer han.
Kulden tærer på batteriets rækkevidde
og betyder flere busskift
Mange Dragør-borgere har oplevet at skulle skifte bus ved Tømmerupvej siden nytår, hvis de har kørt med linje 250S. Det skyldes den ekstreme kulde, som betyder, at busserne skal lades oftere op.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Hvis du har kørt meget med linje 250S i den sidste halvanden måned, har du sikkert flere gange oplevet, at du ved Tømmerupvej får at vide, at du skal hoppe over i en anden bus. Skiftene koster måske et par minutter, men går ellers smertefrit, for de sker på den måde, at der allerede holder en ny og opvarmet bus parat, som chauffør og passagerer hurtigt kan gå ind i.
Men hvad skyldes de hyppige busskift?
Det har Dragør Nyt kontaktet Movia for at få svar på. »Den ekstreme kulde, vi oplever for tiden, har betydning for batteriernes kapacitet. Derfor kører busserne ikke så langt, som de kan under mere normale temperaturer,« oplyser Movias køreplans- og trafikchef, Poul Bayer.
Samtidig har operatøren Umove, som driver buslinje
250S for Movia, ingen reservebusser til linjen lige nu på grund af reparationer. Derfor foregår busskift på denne måde. At busskiftene oftest sker ved Tømmerupvej, er der også en helt naturlig forklaring på. »Umove har netop et garageanlæg med ladestandere ved Tømmerupvej. Og grundet kulden har det været nødvendigt at skifte bus ved det stoppested,« forklarer Poul Bayer.
Rettelse
I en note på side 3 i sidste uges avis kunne man læse om kommunalbestyrelsens besættelse af de sidste poster. Der er desværre indsneget sig en fejl, da vi skrev, at Henrik KjærsvoldNiclasen (V) blev valgt som stedfortræder til Movias bestyrelse. Det er nemlig rettelig Movias repræsentantskab, Henrik Kjærsvold-Niclasen er valgt som stedfortræder til. Vi beklager fejlen. Red.
Vil du leje en mark?
Dragør Kommune har ikke fået udlejet marken på Kirkevej 9, selvom den blev udbudt tre gange sidste år. Nu har Økonomiudvalget netop besluttet, at den skal genudbydes uden mindstepris. »Vi vil genudbyde arealet med yderligere markedsføring af, at vi har en erhvervsstrategi, hvor vi gerne vil revitalisere vores gartnerproduktion og har fokus på lokale fødevarer og gastronomi. Det ligger i landzone og støjzone, så vi kan ikke bygge på det. Men når vi har sådan et landbrugsareal, ville det være en kæmpe gevinst for Dragør, hvis nogen vil leje det for næsten ingen penge og skabe noget aktivitet. I stedet for at det ligger brak hen,« lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup (C). Arealet er på 1,3 tønder land og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål.
I de tidligere udbud har det været udbudt til en mindsteleje på 2.059 kroner om året, men nu vil man altså udbyde det uden en mindstepris. KMJJ
Passagerer på linje 250S har været nødt til at skifte bus en del gange, fordi kulden betyder, at de kører kortere på en opladning end normalt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Kirsten Marie Juel Jensen
Her er planen, der kan bringe Dragørs kystsikring sikkert hjem
Regeringens forslag til en klimatilpasningsplan indeholder anslag, der kan sikre en nemmere og billigere kystsikring – men meget er stadig ukendt og alt er i princippet til forhandling. Her er en stribe spørgsmål og svar om den nye plan.
Hvad er Klimatilpasningsplan II?
Det er en plan, som har været længe undervejs. I oktober 2023 lancerede regeringen Klimatilpasningsplan I, der satte 1,3 milliarder kroner af til blandt andet håndtering af grundvand, kystsikring på den jyske vestkyst og udarbejdelse af vejledninger til kommuner om kystsikring.
I slutningen af 2024 lovede regeringen, at der var en 2’er på vej – og det er den, der er landet nu som forslag fra regeringen. Den skal nu behandles politisk.
Hvad går planen ud på?
Helt overordnet handler den om kystsikring i Danmark.
Miljøminister Magnus Heunicke sagde på et pressemøde mandag eftermiddag, at de knap 15 milliarder kroner, regeringen lægger op til at bruge, i princippet kan sikre omkring 2.000 kilometer af Danmarks godt og vel 8.000 kilometer kystlinje.
Planen lægger op til flere nybrud –
blandt andet at staten som udgangspunkt skal overtage 85 procent af anlægsudgifterne og til at det skal være lettere at manøvrere uden om blandt andet miljølovgivning. Det kan blandt andet komme Dragør til gode, for kommunen har flere af de EU-beskyttede Natura 2000-områder, der kan være en udfordring, når man skal anlægge kystsikring.
Hvad betyder det for Dragørs kystsikring?
Hvis forslaget bliver udmøntet, som det står nu, betyder det en hel del. Den totale regning inklusive usikkerhed for Dragørs kystsikring fra Kongelunden og til Nordstranden forventes at koste cirka
en halv milliard kroner for den billige udgave og cirka 1,7 milliarder kroner for den dyre – såkaldt ydre løsning, hvor der blandt andet bliver lavet et forland med lagunesystemer og en port ved havnen, der så kan lukkes ved højvande.
Staten lægger op til at betale 85 procent, mens kommunen skal betale de sidste 15 procent. Det vil rundt regnet sige, at Dragør kan sidde med en regning på 75 millioner kroner for henholdsvis den lille udgave og 265 millioner kroner for luksusudgaven.
Den lokale regning kan også blive mindre – for i særlige tilfælde kan staten tage 95 procent af regningen – det kan blandt andet være ved særligt komplicerede kystsikringer eller i små kom-
Regeringens plan for kystsikring vækker håb – men meget er stadig ukendt
Borgmester Kenneth Gøtterup og udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber er begge glade for regeringsudspillet, men de er ikke skråsikre i forhold til betydningen for Dragør.
Af Tim Panduro
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) og formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget Nicolaj Bertel Riber (A) fik mandag en bunke nyt læsestof på bordet; regeringens Klimahandleplan II, der er et udspil om rammerne for den fremtidige kystsikring af Danmark.
Dragør er – som det nok er de fleste bekendt – i fuld gang med sine overvejelser om kystsikring. De første skridt er taget i forhold til sikringen af strækningen fra og med Søvang og forbi Kongelundsfortet til kommunegrænsen mod Tårnby, og snart følger resten af strækningen frem til Kystvejen med. Klimahandleplanens forslag om, at staten skal tage 85 procent af regningen for anlægget af diger i Danmark, vækker da også glæde hos de to politikere.
»Vi lader ikke propperne springe endnu,« siger borgmester Kenneth Gøtterup om udspillet, der endnu ikke er forhandlet på plads med de øvrige partier i Folketinget.
»Jeg er glad for, at regeringen har set de udfordringer, jeg og andre har peget på. Men inden jeg jubler helt, skal jeg se hele aftaleteksten og hvor-
dan den bliver udmøntet,« fortsætter han.
Mange ubekendte
Socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber minder også om, at det er et forslag og ikke en vedtaget plan.
»Med det sagt glæder jeg mig enormt meget over, at regeringen er kommet
med et udspil, der på rigtig mange måder ser ud til at skulle accelerere indsatsen i kommunerne,« siger han.
Han understreger, at der er mange ubekendte i forhold til finansieringen og prioriteringerne.
»Der er meget, vi ikke ved endnu. Så vi må vente på, at det bliver behandlet i Folketinget, og så må vi tage stilling,
Kommunen skal handle mere lokalt
En ny indkøbspolitik for Dragør Kommune er vedtaget. Den har fået mere fokus på lokale indkøb.
En ny indkøbspolitik for Dragør Kommune er blevet vedtaget i Økonomiudvalget. Foruden at den selvfølgelig har fokus på, at alle indkøb af varer og ydelser skal være »økonomisk fordelagtige« for kommunen og leve op til al gældende lovgivning, er der kommet et par nye fokuspunkter med. Blandt andet fremhæves
det, at kommunen skal sørge for at handle så lokalt som muligt. Præcis ligesom politikerne opfordrer alle Dragør-borgerne til at handle mere lokalt. »Det skal tilstræbes at anvende virksomheder i lokalområdet i det omfang, det er muligt. Det skal ske under hensyntagen til kommunens forpligtende indkøbsaftaler, og ud fra en ambition om at indgå afta-
ler, der er økonomisk fordelagtige for kommunen,« står der konkret i den nye indkøbspolitik.
Og borgmester Kenneth Gøtterup (C) mener, at det er et vigtigt signal. »På den ene side har vi en forpligtelse til at forvalte kommunens penge bedst muligt. Og her er SKI-aftalen (Statens og Kommunernes Indkøbsservice – en fælles indkøbsaftale, red.), fordi
Planen – kort sagt
Miljøminister Magnus Heunicke, klima-, energi- og forsyningsminister Lars A agaard og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin præsenterede mandag eftermiddag den længe ventede Klimahandleplan II, der skal sætte rammerne for kystsikringen af Danmark.
Planen er endnu ikke formelt vedtaget, men skal behandles politisk. Den lægger dog op til et stort skifte i tilgangen til kystsikring, der skal går fra hovedsageligt at være et kommunalt anliggende og til hovedsageligt at være statsfinansieret. Det betyder blandt andet, at regeringen lægger op til at gøre op med det såkaldte nytteprincip, hvor de, der får fordel af kystsikringen, skal betale for den. Nytteprincippet vil dog sandsynligvis komme i spil i forhold til vedligehold af kystbeskyttelsen – så borgere, der har ejendomme nær digerne, kan fortsat forvente at skulle betale.
Regeringen vil afsætte 14,9 milliarder kroner i perioden 2029–2040.
Nicolaj Bertel Riber og Kenneth Gøtterup glæder sig begge over regeringsudspillet – men peger på, at der er mange ubekendte.
Arkivfoto: Freja Bundvad
den giver os favorable priser på mange af de ting, der er meget dyre at købe. Men der hvor vi ikke køber ind på SKI-aftalen, er det vigtigt for mig, at vi støtter vores lokale butiks- og erhvervsliv, så pengene bliver i byen,« siger han. Indkøbspolitikken fastsætter i øvrigt også nogle ES G-målsætninger – altså rammer for, hvordan kommunen vil arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar i sine indkøb. Politikken beskriver, at det er vigtigt for Dragør Kommune, at alle leverandørers medarbejdere har ordentlige arbejdsforhold, og at indkøbspolitikken aktivt understøtter realiseringen af kommunens grønne målsætninger.
muner, hvor regningen vil være stor i forhold til indbyggertallet.
Men det afhænger af flere ting – om Dragør overhovedet kommer på støttelisten, og om staten kun vil støtte en billig løsning, for eksempel – og så selvfølgelig også, hvordan den endelige plan kommer til at se ud, når den har været gennem den politiske mølle.
Hvorfor betaler staten ikke bare det hele?
Tilsyneladende af pædagogiske årsager. »Det vil stadig være et fælles ansvar at klimasikre Danmark mod stormfloder. Regeringen ønsker derfor, at kommunerne skal medfinansiere en fast andel af kystbeskyttelsen, da alle borgere og virksomheder i kommunen har gavn af, at kommunen er sikret mod oversvømmelser fra havet,« hedder det i Klimatilpasningsplan II.
Hvad med grundejerne?
Her lyder der i princippet et rungende »det ved vi ikke med sikkerhed«.
Dragør har flere gange haft oversvømmelser – her er der lagt beskyttelse ud for at sikre museumsbygningen.
Arkivfoto: TorbenStender
når vi kender det endelige forslag,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber. For tidligt
Af samme årsag vil han heller ikke give sit bud på, om forslaget vil gøre det lettere at opfylde Socialdemokratiets lokale ønske om den såkaldte ydre kystsikringsløsning langs Dragørs kyst.
»Det er stadig for tidligt at sige, når vi ikke kender detaljerne til bunds, og at det kun er et forslag. Men jeg håber helt ind i hjertet, at det kan bane vejen for vores lokale kystsikringsprojekt,« siger udvalgsformanden. Samme melding lyder fra den konservative Kenneth Gøtterup.
»Det må vi se på, når vi har en aftaletekst. Vi har ikke fået at vide, hvilke økonomiske rammer, der kommer til at gælde, eller hvordan man vil hjælpe med fredningsudfordringerne,« siger borgmesteren.
I regeringens plan bliver der lagt op til, at en række projekter skal undersøges i 2026 og 2027. Dragør nævnes ikke som et af dem, og planen handler ellers om finansiering fra 2029. Til den tid er første etape af Dragørs kystsikringsplan tæt på afsluttet, hvis tidsplanen ellers holder, og borgmesteren har da også hæftet sig ved det sene startår for Klimahandleplan II. »Det er for langt ude i fremtiden i forhold til vores procesplan: Vi er nødt til at beslutte linjeføringen i år, og der skal laves miljøundersøgelser. Men jeg vælger at betragte det som en teknikalitet, for vi føler os overbeviste om, at der bliver lavet en løsning, så projekter, der er i gang, ikke skal sættes i stå,« siger Kenneth Gøtterup.
For nok lægges der op til et opgør med nytteprincippet, der siger, at de grundejere, der vil få nytte af en kystsikring, skal betale for den, men sideløbende er en ekspertgruppe i gang med at klarlægge finansieringsmulighederne. Her kan grundejerne også komme i spil, tilsyneladende især, når det handler om det løbende vedligehold.
»Regeringen vil afvente ekspertgruppens anbefalinger, inden der tages stilling til finansieringsmodellen efter anlægget står færdigt, herunder et muligt bidrag fra de lodsejere, der opnår beskyttelse af projekterne,« hedder det i Klimatilpasningsplan II.
Og hvad med naturen?
Kystsikring er kompliceret, og forskellige fredningsbestemmelser kan spænde ben. Regeringen lægger op til, at det skal være lettere at manøvrere uden om blandt andet naturfredninger, når der skal kystsikres. Det kan komme til nytte i Dragør, hvor Natura 2000-beskyttelse er en af de store hovedpiner, men hvor andre fredningsbestemmelser også kan stå i vejen.
»Regeringen ønsker at udvide dispensationsmulighederne i relevante nationale naturbeskyttelsesregler, så kommunerne kan tillægge hensynet til klimatilpasning, der beskytter menne-
sker og ejendomme, mere vægt i vurderingen af klimatilpasningsprojekter i det omfang EU-reglerne tillader det og under hensyntagen til målsætningen om mindst 20 procent beskyttet natur,« hedder det blandt andet.
Får Dragør støtte – og hvornår?
I princippet ved vi ikke, om Dragør får støtte, men det er svært at forestille sig, at en kommune, hvor næsten halvdelen af husejerne vil få våde tæer ved en hundredeårshændelse bliver helt overset.
Dragør er dog ikke på listen over de projekter, der sættes i gang med det samme, og resten af planen løber i princippet først fra 2029 og frem til 2040 – det er en lang tidshorisont for en kommune, der satser på at have den første kystsikring på plads i 2030.
Hvor kommer pengene fra?
Tjah ... TV2 spurgte miljøminister Magnus Heunicke om det samme efter mandagens pressemøde. Han bedyrede, at pengene findes, men ville ikke uddybe.
»Det er en del af vores plan. Jeg kommer ikke til at sige mere om det her, selvom jeg godt kan forstå, at du spørger om det. Den fremlægger vi snart,« sagde han til TV-stationen.
100.000 husstande er i fare for oversvømmelse
Stormfloder, der i dag forventes at komme en gang per hundrede år – en såkaldt hundredeårshændelse – formodes i år 2100 at kunne komme hvert tredje år. Derfor er det nødvendigt at satse på at kystbeskytte i højere grad, end vi gør i dag. Danmark har omkring 8.000 kilometer kyst, og en million danskere bor under en kilometer fra kysten.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har opgjort, at op mod 100.000 husstande og virksomheder med i alt 175.000 arbejdspladser er i risiko for oversvømmelser. I Dragør – der har 13 kilometer kyst og generelt ligger meget lavt – forventes 43 procent af grundejerne i Dragør Kommune at blive oversvømmet ved en hundredeårshændelse med det nuværende niveau og den nuværende kystsikring. Dragør Kommune opgjorde i 2022, at der havde været 15 alvorlige oversvømmelser i Dragør Kommune siden 1914. I 2023 ramte endnu en oversvømmelse. Kilde: mim.dk og dragoer.dk
Rettelse: Bygninger er ikke en del af konkurs
Store Magleby Blomsters bygninger er ikke berørt af driftsselskabets konkursbehandling.
Dragør Nyt kunne i sidste uge fortælle, at virksomheden bag Store Magleby Blomster er taget under konkursbehandling. I samme ombæring fortalte vi, at de nu tomme bygninger på Gartnerstræde i Store Magleby indgår i konkursboet. Det var en fejl. Store Magleby Blomster og bygnin-
gerne er ejet af to forskellige selskaber med tæt på identiske navne. Men det er kun driftsselskabet bag blomsterbutikken, der er under konkursbehandling, mens selskabet, der ejer bygningerne, stadig er i normal drift. Vi beklager fejlen. Red.
Fællesskabsfest får penge
Så skulle der gerne være lagt i ovnen til et brag af en fest for 9.-klasserne på deres sidste skoledag. I hvert fald har Økonomiudvalget netop bevilget 133.000 kroner til den alkoholfrie fest. Derudover regner man med egenbetaling på 300 kroner.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
En festlig aften for alle elever, der afslutter 9. og 10. klasse til sommer og har sidste skoledag den 13. maj. Det planlægger UngDragør at holde for dem. Med sjove aktiviteter, dj, underholdning, lys og lyd, mad og drikke og hele pivetøjet. Sidste år gjorde man det samme – som led i at ændre ungdomskulturen og lære eleverne, at man sagtens kan feste igennem uden alkohol. Trods et lille budget var aftenen en succes, men blev stadig udkonkurreret af en privatfest på strandhotellet. I år har politikerne derfor
bevilget 133.000 kroner til på festen for at understøtte, at UngDragør kan planlægge den tænkelige fællesskabsfest. De lægger dog op til, at der også kommer en egenbetaling for de unge på omkring 300 kroner. »Grundlæggende er det ikke en kommunal kerneopgave at holde en sidste skoledagsfest for eleverne. Men det gør vi, fordi vi ønsker at skabe en ny kultur, hvor man kan feste uden alkohol. Derfor er det dog også helt rimeligt, at der er egenbetaling på, ligesom der også ville være det til en privatfest,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C) og peger på, at
der naturligt er egenbetaling på flere ting – blandt andet pensionisternes skovture. Ikke på havnen
At der skulle afsættes penge til fællesskabsfesten, var allerede intentionen, da man i budgetaftalen 2026–2029 afsatte en pulje til aktiviteter på børne- og ungeområdet. Men både på Børne-, Borger- og Velfærdsudvalgets og på Økonomiudvalgets møde fik Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti dog ført til protokols, at »udvalget gentager sit ønske om, at fællesskabsfesten ikke afholdes ved eller i nærheden af havnen.«
Hvor festen præcist skal holdes, er nemlig endnu ikke besluttet. Både havnen, Hollænderhallen eller en af skolerne har været i spil, og her har politikerne altså ønsket at signalere, at der ikke skal festes på havnen. »Vi ønsker ikke at starte en fest på havnen, hvor de unge måske forbliver på havnen. Vi synes, den skal holdes væk fra bymidten. Og jeg vil konkret pege på Hollænderhallen, hvor vi har plads og en god mulighed. Der er jo faktisk heller ikke et sted på havnen, hvor det kan holdes,« lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Tim Panduro
Over 4.000 skraldespande
ikke
tømt til tiden
4.174 skraldespande blev ikke tømt til tiden i Dragør Kommune fra 1. januar til 20. februar. Det skyldes de store mængder sne og is, og at frostvejr og snerydning – også borgernes egen – trak ud. Nødordning for rest- og madaffald er sat i værk.
Januar og især februars kraftige snefald den 6. og 9. februar har betydet, at mange borgere i Dragør Kommune ikke har fået hentet affald. Faktisk er hele 4.174 affaldsbeholdere ikke blevet tømt til tiden mellem den 1. januar og 20. februar. Og mandag den 23. februar lød meldingen fra kommunen, at der fortsat er steder, hvor affald ikke er blevet hentet som planlagt på grund af sne og is. »ARC (selskabet, der står for at hente affald i Dragør, red.) kan kun tømme affald, hvis det kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder blandt andet, at renovationsmedarbejderne skal kunne trække en 240 liters beholder på hjul sikkert hen til skraldebilen
og tilbage igen. Hvis veje og adgangsforhold er dækket af sne og is eller ikke er ryddet og gruset, kan tømning ikke gennemføres,« lyder det fra Jesper Horn Larsen, chef for Center for Plan, Teknik og Erhverv i et skriftligt svar til Dragør Nyt.
Borgere over hele kommunen ramt
Affaldstømningen har været udfordret en lang række steder. Men ifølge kommunen drejer det sig blandt andet om flere steder i Dragør Gamle By, næsten hele Søvang, Strandløkken, Vesterled, Sophus Falcks Allé, Thimandsvænget, Ndr. Strandvej, Nordstrands Allé, D. B. Dirchsens Allé, Poppelvej, Akacievej, Hvidtjørnen og Strandjægervej. Ifølge Jesper Horn Larsen har ARC kørt ekstra for at indhente det forsømte. Men nogle steder, er adgangsforholdene endnu ikke gode nok. I sidste uge blev der derfor etableret en midlertidig ordning, hvor borgere
Ny formand til Folkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget i Dragør har netop konstitueret sig med ny formand.
Udvalget, der består af repræsentanter fra foreningslivet og kommunalpolitikere, står for at fordele tilskud til voksenundervisning og foredrag i aftenskoler, anvise lokaler til aftenskoler og foreninger – blandt andet idrætslivet – og yde tilskud til foreninger med aktiviteter for børn og unge.
Tidligere på året var der valg af foreningsrepræsentanter til udvalget, ligesom kommunalbestyrelsen har udpeget sine repræsentanter. Onsdag trådte udvalget sammen for første gang. Ny formand er Leif Johnson, der repræsenterer Dragør Tennis. Næstformand blev Tim Panduro fra Blushøjspejderne. De øvrige foreningsvalgte
kan aflevere mad- og restaffald på genbrugspladsen i Dragør eller på Kirstinehøj i Tårnby. Nødordning krævede særtilladelse
Jesper Horn Larsen forklarer, at der er flere grunde til, at det tog noget tid at få denne nødordning på plads. »I første omgang så vi tiden og vejrudviklingen an i dialog med ARC, da vi forventede, at sneen ville forsvinde relativt hurtigt. Da sne og is imidlertid blev liggende længere end forventet, vurderede vi, at der var behov for en
midlertidig løsning. Ordningen kræver dispensation fra affaldsreglerne, da restaffald normalt ikke må afleveres på
genbrugspladser. Det tog to dage at få dispensationen på plads og yderligere en dag at etablere de nødvendige faci-
liteter. Ordningen blev iværksat den 18. februar,« skriver han.
Få gang i skovl og salt
Dragør Kommune har ansvaret for at rydde de kommunale veje, mens borgere selv skal rydde på private veje og private fællesveje. Og her har det til tider knebet med at få salt og sneskovl i gang.
»Overordnet har mange borgere været gode til at rydde sne. Men der har særligt på mindre veje været steder, hvor utilstrækkelig snerydning har forhindret tømning. Vi opfordrer fortsat til, at adgangsveje ryddes samt gruses eller saltes af hensyn til medarbejdernes sikkerhed,« forklarer Jesper Horn Larsen, der regner med, at situationen snart normaliseres, nu hvor sne og is er ved at smelte.
Liste T: Dårlig idé
at flytte rekrutteringen
Det skal være hr-afdelingen på rådhuset i stedet for de lokale ledere på Enggården og i hjemmeplejen, der skal stå for at finde nye medarbejdere til ældreplejen. Det mener flertallet af politikerne, men Liste T peger på, at det både økonomisk og timingmæssigt er en helt forkert beslutning.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
finde medarbejdere til ældreplejen.
medlemmer er Lennart Marmetschke, Winnie Walløe, Morten Jensen, Jytte Zaar, Susanne Tønnesen, Pia Eg Rahbek, Geert Aagaard Jensen, Tom Nielsen og Renee Schwaner. De politiske medlemmer er Theis Guldbech, Jerrik Walløe og Christian Hansen, der alle er konservative. TM
Rekrutteringen af nye medarbejdere til Enggården og hjemmeplejen har stadig kurs mod hr-afdelingen på rådhuset.
Først godkendte Ældreog Socialudvalget beslutningen om flytningen, og nu har Økonomiudvalget sat streg under, at der tilsammen flyttes 250.000 kroner fra hjemmeplejens og Enggårdens budget til hr, der fremadrettet skal stå for at
I udvalgene har et klart flertal bakket op om administrationens indstilling, som slår fast, at de lokale ledere bruger for meget tid på rekrutteringen frem for deres kerneopgaver. Blandt andet fordi der er så få ansøgere og behov for flere genopslag. Liste T stemte dog som det eneste parti imod flytningen af rekrutteringsopgaven, da den var i Ældre- og Socialudvalget. Lokallisten er ikke
repræsenteret i Økonomiudvalget, men planlægger også at stemme imod på februars kommunalbestyrelsesmøde, hvor sagen skal endeligt behandles. »Jeg er stærk modstander af, at man flytter midler fra et område, der i forvejen er underfinansieret. For hvorfor skal en central hr-funktion have ekstra midler for at hjælpe med rekrutteringen i ældreplejen? Det mener jeg i forvejen er deres opgave. De skal jo kunne løfte hr-opga-
ver for hele organisationen,« siger Peter Læssøe. Han er helt med på, at det er blevet sværere at rekruttere nye medarbejdere, og at opgaven er kompleks. Men han mener stadig ikke, at det er hensigtsmæssigt at flytte hele opgaven. Slet ikke nu. »Timingmæssigt er det forkert. Det er underligt at lave sådan en beslutning, lige før der ankommer to nye chefer. Man burde vente og se, hvad de mener om det,« siger Peter Læssøe og fortsætter:
TÅRNBYVEJ 51 BYDER
»Samtidig er der jo heldigvis stadig en politisk debat om, at man skal placere hjemmeplejen på Enggården. Her vil man kunne opnå mere effektiv drift, synergi og kritisk masse, hvilket også kunne gavne rekrutteringen. Så nej, vi synes ikke, at det er en god idé at flytte opgaven og finansieringen nu.« Borgmester Kenneth Gøtterup (C) mener dog, der er en helt bestemt grund til, at beslutningen om at flytte rekrutteringen er rigtig. »Det, man skal hæfte sig ved, er, at det er et ønske fra plejehjemmets side (Enggården, red.), altså fra driften selv. Når en kommunal arbejdsplads kommer og spørger, om de ikke kan få lov til at flytte denne opgave, stiller jeg mig ikke på bagbenene. Det lader jeg Liste T om,« siger han. Både Enggården og hjemmeplejen i Dragør f år i øvrigt nye centerledere i marts.
Kirsten Marie Juel Jensen
Det sker ...
Onsdag den 25. februar
Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Kl. 19 Foredrag i Dragør Kirke
Kristian Ditlev Jensen fortæller om podcastserien
Ditlev og dæmonerne i Sognegården. Alle er velkomne.
Torsdag den 26. februar
Kl. 16 Den syngende kommune
Fællessang på Wiedergården ved Dragør Musik- og Kulturskole med vintersange. Alle er velkomne.
Fredag den 27. februar
Kl. 19 Beghuset Comedy Night
Stand up show med Kristian Hemmingsen, Kriti Prajapati, Paul Johnstone og Gustav Gotha. Entré – tilmelding nødvendig.
Fredag den 28. februar
Kl. 13 Pickleball i Hollænderhallen
Prøv kræfter med det nye nyt motionsspil pickleball. Tændhætten, Hollænderhallen. Alle er velkomne.
Kl. 19 Koncert i Madhuset
Sinatra Syndicate Trio spiller koncert. Entré – tilmelding nødvendig.
Søndag den 1. marts
Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke
Højmesse ved Jens Bach Pedersen. Alle er velkomne.
Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Gitte Turin. Alle er velkomne.
Mandag den 2. marts
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek
Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Kl. 18 Strikkeklub på biblioteket Strik og hækl i fællesskab på biblioteket. Alle er velkomne.
Kl. 19 Dragør Borgerforenings jubilæum Glenn Enrico Buhl Liwervall fortæller om sin roman, og Dragør Gospelkor medvirker. Entré – Tilmelding nødvendig.
Tirsdag den 3. marts
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Gitte Turin. Alle er velkomne
Onsdag den 4. marts
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Torsdag den 5. marts
Kl. 18.30 Medlemsmøde for Rotary Dragør på Dragør Strandhotel Medlemsmøde med orientering om ClubRunner samt drøftelse af »Skoleiværksætter 2026«. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.
Fredag den 6. marts
Kl. 15.15 Fredagscafé på Wiedergården Fredagscafé med musik. Entré – tilmelding nødvendig.
Kl. 19 Splash dance i Dragør Svømmehal Splash dance for børn mellem 9–15 år. Tilmelding nødvendig.
Lørdag den 7. marts
Kl. 10 Lørdagslyd i Dragør Kirke Lørdagslyd: Stomp med Anders Bo. Alle er velkomne.
Søndag den 8. marts
Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke Højmesse ved pastoralseminarie praktikant Andreas Ekkert. Alle er velkomne.
Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Freja Bondgaard. Alle er velkomne.
Kl. 14 Repair Café i Dragør Aktivitetshus Få repareret dine defekte ting. Alle er velkomne.
Kl. 15 Klaverkoncert i Store Magleby Kirke Pianisten Jeppe Mangaard spiller koncert. Alle er velkomne.
Badmintonklub tilbyder ny sportsgren
Den lokale klub Tændhætten giver nu alle mulighed for at prøve kræfter med den nye sportsgren pickleball.
Af Thomas Mose
Lørdag den 21. februar gav badmin-
tonklubben Tændhætten medlemmerne og andre nysgerrige mulighed for at prøve kræfter med sporten pickeball.
Pickleball er ligesom badminton en ketsjesport, der minder meget om tennis og bordtennis. Man bruger en perriforeret plastikbold, og der spilles på en bane, som har samme størrelse som en badmintonbane – dog med et sænket net.
Sporten stammer fra USA, hvor det er en af de hurtigstvoksende sportsgrene, selvom den blev opfundet for mere end 60 år siden. I 2018 fandt spor ten vej til Danmark, hvor foreningen Pickleball Denmark blev grundlagt. I 2023 blev foreningen en del af Dansk Tennis Forbund, der nu arbejder på at udbrede sporten.
Er du nysgerrig på det nye spil, har du selv mulighed for at prøve det lørdag den 28. februar klokken 13. Her åbner Tændhætten nemlig endnu en gang dørene til Hollænderhallen. Alle er velkomne til at komme og opleve den nye sport.
i Dragør
Vi fylder 120 år
Mandag den 9. marts
kl. 19.00
i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
FREMTIDEN
Det er svært at spå om fremtiden – men til vores andet fødselsdagsarrangement er det lykkedes os at overtale futurist og foredragsholder i verdensklasse, Anne Skare Nielsen, til at komme og give sit bud på, hvad fremtiden kan bringe. Som fremtidsforsker er Anne den helt rette til opgaven. Du kender hende sikkert fra medierne, hvor hun blandt andet har medvirket i DR’s populære radioprogram Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden og været tv-vært på NewScience på TV 2 News. Anne bor i Dragør sammen med sit livs kærlighed, og sammen har de fire sønner. Fremtidens unge talenter kommer fra Dragør Musikskole, som denne aften vil spille for os. Her er der garanti for masser af energi, spilleglæde og musikalsk engagement.
Der vil blive solgt lodder med mulighed for at vinde en af de mange fine fødselsdagsgaver.
Kun 40 kr. pr. deltager Tilmelding på vores hjemmeside www.borgerforening.dk
Søg støttemidler til kultur- og fritidsliv
Dragør Borgerforening uddeler hvert år støtte til klubber og foreninger i Dragør.
Det samlede beløb, der uddeles, svarer til 50% af det indbetalte kontingent til borgerforeningen.
Der kan søges om støtte ved at sende en motiveret ansøgning til e-mail: legater@borgerforening.dk
Husk at angive jeres bankoplysninger, så vi nemt kan overføre det ansøgte beløb, hvis I bliver udvalgt
Hvad betyder AI for din virksomhed?
Af Henrik Askø Stark Udviklingen inden for kunstig intelligens – eller AI –brager derudaf, og det er ofte de helt store overskrifter, der findes frem, når såvel muligheder som udfordringer ved AI diskuteres.
Dragør Erhverv inviterer nu til endnu et spændende arrangement om AI og de muligheder, teknologien kan give for vores lokale virksomheder.
Mødet finder sted onsdag den 4. marts klokken 19 på Dragør Strandhotel, hvor foreningen atter får besøg af AI-eksperten Lasse Hansen fra Engage.
Med afsæt i det yderst spændende oplæg, der i efteråret 2024 blev holdt for et stærkt engageret publi-
kum, vil Lasse Hansen igen fortælle om den rivende udvikling, teknologien er i, og om hvordan AI kan implementeres for at forbedre virksomheders bundlinje. Deltagerne kan se frem til konkrete eksempler på, hvordan små og mellemstore virksomheder kan bruge AI til at optimere arbejdsprocesser, forbedre kundeservice og styrke deres markedsføring. Efter oplægget kan delta-
gerne stille spørgsmål og få råd om, hvordan deres egen virksomhed kan drage nytte af teknologien. Arrangementet er åbent for både medlemmer af Dragør Erhverv og nysgerrige erhvervsdrivende i området, der ønsker at lære mere om de mange muligheder, den nye teknologi giver. Man kan tilmelde sig via foreningens e-mail kontakt@dragoer-erhverv.dk
Hansen fra Engage er tilbage på Dragør Strandhotel, hvor han blandt andet vil fortælle om brug af AI i virksomheder. Arkivfoto: Henrik Askø Stark
Bliv klædt på til at søge fonde
Har du en god idé til et projekt eller et event? Men ved du ikke, hvordan du skal søge penge til det og få sat det hele i gang?
Så er der måske hjælp at hente, når Dragør Kommune torsdag den 5. marts klokken 17–20 i Hollænderhallen afholder en gratis
workshop for frivillige og foreninger i Dragør. Her kommer oplægsholder Dennis Hørmann, som har arbejdet professionelt med fundraising i mere end ti år og står bag Danmarks største fundraisingportal Fonde.dk. Han vil give et overblik over relevante fonde og puljer, hvordan du søger de rette til dit projekt, og ind-
Indkaldelse til generalforsamling i Dragør Motorbåds Klub
Lørdag den 14. marts 2026 kl. 13.00 på Dragør Skole
Tilmelding til spisning skal ske til Inge-Birthe på tlf. 31 13 61 80 eller ved tilmelding på hjemmesiden www.2791dmk.dk
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i foreningen
Dragør SeniorBo
Torsdag den 12. marts 2026 kl. 19.00 i festsalen på Dragør Aktivitetshus, Wiedergården 2
sigt i, hvordan de tænker og vurderer ansøgninger. Du får også vejledning i, hvordan man udarbejder et godt ansøgningsmateriale, så man har chance for at få pengene.
Der bliver mulighed for også at stille spørgsmål til og få sparring på din helt egen projektidé, og så kan du selvfølgelig netværke med de andre frivillige og foreninger, der møder op. Workshoppen er en del af den frivillighedsindsats, kommunalbestyrelsen vedtog sidste år. Formålet er at
styrke, anerkende og understøtte de frivillige kræfter, som der er rigtig mange af i kommunen.
Helt konkret betyder det, at der blandt andet afholdes tre til fire fyraftensmøder for frivillige og foreningslivet om året. Og denne workshop er en del i rækken, fordi flere lokale frivillige har udtrykt et ønske om at vide mere om fundraising.
Du kan melde dig til på kommunens hjemmeside, og tilmeldingsfristen er den 1. marts. Der er stadig ledige pladser.
Saltholmsejerlauget
Ordinær generalforsamling afholdes tirsdag den 17. marts 2026 kl. 19.30 på Dragør Strandhotel
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab for 2025 samt revisionsberetning
4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2026
5. Forslag Der er ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen
flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk
Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk
Kommende arrangementer:
16. mar. Historiefortæller Pernille Stockfleth
21. mar. Galla festen
Kun medlemmer af foreningen Dragør SeniorBo, med betalt kontingent, har stemmeret på generalforsamlingen. Gæster er velkomne, men uden stemmeret.
Dagsorden og relevante dokumenter finder I på seniorbo2791.dk
På gensyn
Nina Nørgaard, formand Dragør SeniorBo www.seniorbo2791.dk
6. Valg af bestyrelse Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Mia Mandal (villig til genvalg)
7. Valg af kritiske revisorer og suppleanter til disse
8. Valg af statsautoriseret eller
Lasse
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Badmintonklubben Tændhætten tilbyder nu en ny ketsjesport. Foto: TorbenStender
ÅBENT HUS HOS FINLOW VVS INFORMATION OM VARMEPUMPER
Lørdag d. 7. & søndag d. 8. marts fra kl. 10-14
Adresse: Egensevej 27A, 2770 Kastrup
Ønsker du at være selvforsynende?
Så er en luft-vand varmepumpe den rette løsning for dig. En varmepumpe giver dig mulighed for at være uafhængig af naboer og fjernvarmeværker, mens du bliver en del af den virkelige grønne omstilling.
KOM OG VÆR MED til åbent hus hos Finlow VVS. Vi byder jer velkommen - i samarbejde med Europas førende varmepumpe leverandør DAIKIN - til en dag med masser af information om luft til vand-varmepumper.
Vores eksperter vil på dagen stå klar til at svare på alle jeres spørgsmål, så I føler jer klædt på til at tage en beslutning, der imødekommer jeres grønne ønsker. Vi guider jer til den mest økonomiske og miljøvenlige løsning, der passer til jeres behov.
Natasha Brandt, kommerciel direktør i Dansk Erhverv, fortalte 9.-klasserne om sin karrierevej, der har zigzagget mange gange. Hun var skoletræt i 9. klasse og anede ikke, hvad hun ville. Men så tog hun 10. klasse og siden HF. Derefter tog hun to sabbatår, hvor hun blandt andet arbejdede som klinikassistent, var på idrætshøjskole og på sprogskole i England.
Så troede hun, at hun skulle være tandlæge, men mødte tilfældigvis en professor, der inspirerede hende til at starte på handelshøjskolen. Her læste hun først HA almen og tog derefter en cand.merc. i økonomisk markedsføring. Hun fik sit første job i TDC, hvor hun stod for at starte onlinesalg op. Efter nogle år blev hun onlinechef. En række tilfældigheder og hjælp fra et godt netværk førte herefter til mange forskellige trin op ad karrierestigen.
Hun skiftede fra TDC til Telmore, hvor hun først var onlinechef og siden onlinedirektør. Herfra blev hun administrerende direktør for Boligsiden og fik siden en række lederstillinger i JP/Politikens Hus som blandt andet kommerciel direktør på Politiken og direktør for Saxo. Nu er hun kommerciel direktør i Dansk Erhverv. Derudover har hun en række bestyrelsesposter.
Hvad er dit vigtigste råd til de unge?
»Ligegyldigt hvad I vælger efter 9. klasse, skal I vide, at livet ikke er en lige vej. Vær nysgerrige og tro mod jer selv. Mærk efter, om du er glad – hvis du er det, er du på rette vej. I skal turde tage springet, gøre jer umage, være nysgerrige og tage de muligheder, der viser sig – mere end at have en fast plan.«
Hvorfor vil du gerne bruge tid på at inspirere de unge?
»Vi kan nok alle huske, at vi har fået hjælp af nogen undervejs til at finde ud af, hvad vi ville. Og jeg vil rigtig gerne give noget tilbage. Jeg vil også gerne hjælpe de unge til at få mere udsyn. Verden er blevet mere åben, men samtidig mere snæver. Det er, som om mange i de yngre generationer har en meget fastlåst plan for, hvad de vil. Her vil jeg gerne inspirere til, at man skal turde tage nogle spring, uden at man helt ved, hvad man laver. Og så vil jeg virkelig også gerne fortælle, at selvom man måske er lidt skoletræt i 9. klasse, så kan skoleglæden sagtens komme senere. For når man laver noget, man synes er sjovt, kan man lære alt.«
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Dragør Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Åben efter aftale
53 84 87 · 40 53 84
Budskab til de unge:
En karrierevej går ikke ligeud
Budskab fra de voksne: Vejen til en spændende karriere kan være kringlet – vær ikke bange for at vælge forkert. Budskab fra de unge: Tak, fordi I fortæller os, at vi skal slappe lidt mere af og bare kaste os ud i det.
karriere. Vær ikke bange for at vælge forkert. Kast dig ud i det. Grib de chancer, der viser sig – i stedet for at være for fastlåst på ét mål, én vej. Det var hovedbudskabet blandt de 19 erhvervsprofiler, der brugte en torsdag aften i Framehouse for at klæde 9.-klasseselever fra Nordstrandskolen på til deres kommende uddannelsesvalg. For fjerde år i træk har Framehouse
Lene Louise Kvist-Madsen, founder og ejer af Framehouse har sammen med sin mand Martin for fjerde år i træk været vært for tre forskellige karriereaftener for 9.-klasserne på Dragørs tre folkeskoler. Parret trækker på deres store erhvervsnetværk og får folk med meget forskellige jobprofiler og erfaringer til at bruge en aften på at fortælle de unge om deres karrierevej.
Men hvorfor laver I karriereaften for de unge?
»Jeg har faktisk altid haft en drøm om at blive skolelærer og synes bare, det er fantastisk at få de unge mennesker ind i det her hus. Få fortalt dem, hvad det er for et sted, og bare generelt åbne Framehouse mere op for alle aldre. Og så ved jeg fra min søn, at de unge ofte søger dem, de kender, når de skal vælge uddannelse. Så det her er et forsøg på at inspirere dem til måske at overveje nye og anderledes veje. Og så er vi bare privilegeret i, at alle de erhvervsprofiler, vi spørger, siger ja. Folk vil virkelig gerne bidrage og hjælpe de unge. Og så synes jeg også, at det er godt for de unge på den måde at få øje på de lokale virksomheder. Både i forhold til studiejob og til fremtiden, fordi vi jo også gerne vil kunne holde på nogle af de dygtige unge herude.«
været vært ved en række uddannelsesevents, hvor de på skift har inviteret 9.-klasserne fra Dragørs tre folkeskoler forbi for at få inspiration fra forskellige erhvervsprofiler, inden de den 1. marts skal sætte kryds ved en ungdomsuddannelse. En lang række karriereveje fra frømand og sygeplejerske til jurist, tømrer, speditør og marketingdirektør har været repræsenteret. Dragør Nyt var med på den sidste
aften for at finde ud af, hvorfor »de voksne« gad bruge en hel friaften på at fortælle om deres karrierevej og svare på de unges spørgsmål, og for at finde ud af, hvad de unge så fik ud af det. Derudover har vi – så du som læser måske også kan få lidt inspiration til dig selv eller de unge omkring dig – gengivet nogle af de spændende karriereveje, der blev præsenteret. Ingen er gået ligeud, og det var hele pointen.
syntes, det var inspirerende at høre om de mange forskellige snørklede veje, der kan føre til en uddannelse og et spændende job.
»Det er vildt fedt at få at vide, at man kan opnå meget, selvom man samtidig også gerne vil dyrke sin sport. Og at det kan være nødvendigt og godt at prøve flere forskellige ting af. Jeg tror, jeg vil søge ind til politiet, men jeg ved da ikke, om jeg vil ende med at være politibetjent,« fortalte Villads Noel Grønborg.
»Det er rart at høre nogen fortælle, hvordan de har prøvet lidt frem og tilbage. Det var også fedt at høre om, hvad man kan få ud af at være værnepligtig. At der er det her fællesskab, som man både kan lære noget af personligt, og der også er flere karrieremuligheder,« sagde Villum Lund Nørregaard.
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15 Aftaler træffes gerne i Deres hjem Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk BEGRAVELSE
Bedemand v/ Søren Riber
Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og
For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk
Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25
Selvom du er træt af skolen og måske ikke er den flittigste elev, kan du sagtens få et fedt job og en spændende
Kirsten Marie Juel Jensen
Villads Noel Grønborg og Villum Lund Nørregaard.
Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Natasha Brandt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Villads Noel Grønborg og Villum Lund Nørregaard fra 9. klasse på Nordstrandskolen
Lene Louise Kvist-Madsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
ELEKTRIKERE
Beier, Emil Colstrup og Philippa Dixon fra 9. klasse på Nordstrandskolen tog også en masse inspiration med hjem fra Framehouse og mødet med de forskellige erhvervsprofiler.
»Jeg ved allerede, hvad jeg vil (hun vil læse jura og har en meget fast karriereplan, red.), men i aften har blandt andet givet mig et indblik i, at jura kan bruges til mange andre ting. Der er mange muligheder. Det har også været rart at høre om, at det er okay at lave fejl. Det lærer man bare af, og det kan føre nye steder hen. Jeg synes også, det var godt, de fortalte, at selvom man har det svært i folkeskolen, så står man ikke alene. Og man kan blive alt muligt alligevel,« sagde Philippa Dixon. »Det har været godt at høre, at der ikke bare er én vej. At man kan skifte uddannelse og job undervejs,« sagde Emil Colstrup. »Ja, og at du ikke nødvendigvis vælger rigtigt første gang. Jeg har altid tænkt, at jeg ville læse økonomi, fordi jeg godt kan lide tal. Men hvad nu, hvis jeg bliver træt af det? Det er godt at høre andre fortælle om, at det er muligt at skifte retning,« sagde Carl Seier Beier.
Omet Schahnavaz og Loke Schotte. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Omet Schahnavaz og Loke Schotte er henholdsvis nyuddannet tømrer og speditør. Loke Schotte kunne fortælle, hvordan han først valgte det almene gymnasium, fordi hans søskende havde gjort det. Men hurtigt gik det op for ham, at han ville noget andet, så han skiftede til handelsgymnasiet. Herefter søgte han elevpladser – først som revisor og siden som ejendomsmægler. Men da ingen af delene lykkedes, faldt han tilfældigt over speditøruddannelsen og fik en læreplads her. Tilfældigheder eller ej, nu er han vild med sit job som speditør. Heller ikke Omet Schahnavaz var afklaret med sit uddannelsesvalg. Han tog på efterskole efter 9. klasse og havde så en plan om at komme i militæret. Da det ikke kunne lade sig gøre, måtte han finde på noget nyt. Han kom i tanke om, at han altid havde elsket sløjd i folkeskolen, og så endte han med at uddanne sig som tømrer. Et fag, han i den grad brænder for.
Hvorfor er I her i aften, og hvad vil I gerne fortælle de unge?
»Jeg kan godt følge det her med, at de har haft brug for nogle yngre til at stille op og tale med de unge. For jeg er kun 22 og kan godt huske, hvordan det var at høre på folk, der er 50 og taler om uddannelser og job. Det er bare svært at spejle sig i. Jeg synes også, det er fedt at kunne fortælle om speditøruddannelsen. For ingen aner, hvad det er. Det gjorde jeg heller ikke selv, før jeg startede. Jeg tror også, det er vigtigt at vise, at nogle ting kan ske tilfældigt, og at det kan ende med at være vildt fedt,« fortæller Loke Schotte.
»Jeg vil gerne fortælle, hvorfor jeg har taget den retning, jeg har gjort, og forklare mere om, hvad det vil sige at være tømrer. Jeg elsker det. Og jeg håber, det kan inspirere dem. Det er bare fedt at kunne hjælpe,« siger Omet Shahnavaz.
Kamp om angrebspladserne
Med to mål i to kampe viser DB’s nye angriber Ali Jennane styrke i det offensive spil.
Af Henrik Rosschou
Hårdt vintervejr med masser af sne er ikke godt for fodbolden, og det har påvirket Dragør Boldklubs (DB) tidlige forberedelser op mod turneringsstarten. Efter en snæver 1–0-sejr i årets første træningskamp mod FA 2000 blev træningskampen torsdag den 5. februar mod AB Tårnby aflyst på grund af sne. Lørdag den 21. februar var DB-holdet dog tilbage på banen, hvor man hjemme tog mod Husum BK fra Københavnsserien. Husum BK er et godt hold, som altid har givet DB-mandskabet problemer. Men Husumholdet kan overvindes, og det så man i træningskampen, hvor DB var bedst. Med to scoringer inden for de første fem minutter var stilen lagt.
Første mål scorede Tobias Hjort efter blot to minutter. Husum-forsvaret var tilsyneladende ikke klar fra kampstart.
Næste DB-scoring kom fra klubbens nye angriber Ali Jennane, som dermed har scoret i årets to første
træningskampe. Han ligner en rigtig angriber, som kan afgøre en kamp. På samme plads har DB Kasper Walker, der med sin erfaring og arbejdsindsats er en vigtig brik på mandskabet. Foråret kan give kamp om pladsen som centerforward – og måske også topscorerpladsen.
Husum BK fik kæmpet sig ind i kampen efter den dårlige start. De fik reduceret til 2–1 efter en halv times spil. »Et dumt mål,« kaldte DB-træner Janus Krüger reduceringen.
DB fik endnu et mål inden pausen. 3–1-målet blev sat ind fra midterlinjen af Tobias Damkær. Husumforsvaret og deres målmand stod meget højt på banen. Damkær så sin mulighed og sendte en ballonbold over 50 meter direkte i Husummålet.
Anden halvleg blev noget anderledes. Gæsterne fra Husum BK ville frem på banen med alle midler. Det resulterede i hårdt fysisk spil fra Husum-holdet, hvilket gjorde ondt på flere DBspillere. Blandt andet fik Pelle Søgaard en hård tur
kort før kampens slutning.
Her kunne dommeren nok have delt et kort ud.
DB fik godt styr på spillet mod kampens slutning, og
den endte uden flere scoringer med en fin 3–1 sejr til hjemmeholdet, der ser gode ud her forud for turneringsstarten i marts.
Næste træningskamp
Dragør Boldklub møder Virum-Sorgenfri BK lørdag den 28. februar klokken 12 på hjemmebane.
• Kystvejen 42, 2770 Kastrup
• Fra 12 til 250 kvm
• Pris 800-1000 kr. pr. kvm/år (+driftsomkostninger)
• Mulighed for p-pladser
• Mulighed for kantineordning
• Bedste beliggenhed på 1. sal med elevator og udsigt over Øresund og Dragør
Mere info: Yderligere oplysninger og fremvisning kontakt: Jens Winding Kystvejen 42 2770 Kastrup Tlf. (+45) 5258 2772 e-mail: jw@airport-pd.com
https://airport-pd.com/wordpress/k42_landing-page
OSBÆCK VVS
Amager Landevej 279 2770 Kastrup
Tlf.: +45 32 51 43 07
Jim Bauer, Sabrina Carøe og Stefan Monberg er henholdsvis soldat, sygeplejerske og socialpædagog. Men deres veje har taget mange sving undervejs, og de fortalte de unge, hvor meget de netop havde lært af, at uddannelse- og karriereplanen ikke bare har kørt efter et fastlagt skema. Stefan Monberg fortalte, hvordan han efter 10. klasse drømte om at blive kok eller professionel fodboldspiller. Og da fodbolden tog fart, og han var inde over ungdomslandsholdet og spillede på FCKs andethold, blev det fodbolden, der vandt i mange år. Sideløbende arbejdede han dog på en restaurant. Derefter valgte han at uddanne sig som pædagogisk assistent, arbejdede som pædagogmedhjælper og tog en professionsbachelor som socialpædagog og arbejder i dag med udsatte unge i et udkørende team i Københavns Kommune.
DB’s Leonardo Han holder fast på bolden hårdt presset af modspillere.
Foto: Henrik Rosschou
Den udsatte kamp mod AB Tårnby blev afviklet tirsdag den 24. februar efter redaktionens deadline.
Jim Bauer arbejder faktisk med cybersikkerhed i dag, men arbejdede i mange år som soldat. Efter 9. klasse blev han som værnepligtig bidt af fællesskabet i hæren og uddannede sig som frømand. Herefter har han blandt andet arbejdet i NATOs hovedkvarter som en del af den internationale militærstab, været udsendt otte gange til Afghanistan og været 22 år i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Sabrina Carøe var ikke glad for at gå i skole, men hun elskede dyr. Så hun startede som dyrepasser efter 10. klasse, dog kunne hun ikke få en praktikplads og måtte droppe ud. Derefter tog hun først social- og sundhedshjælperuddannelsen og siden social- og sundhedsassistent. Efter at have arbejdet på et hospital tog hun efter nogle år sygeplejerskeuddannelsen på merit, og nu har hun arbejdet 13 år på akutmodtagelsen på Herlev Hospital og elsker sit job.
Hvilke gode råd kan I give de unge mennesker?
»Husk at skynde jer langsomt. I skal nok nå det. Arbejd på plejehjemmet, læs noget, gør en forskel, inden I vælger uddannelse. Og vælg noget, I synes er sjovt. Der er et hav af muligheder. Og så vil jeg gerne sige: Lad være med at stile efter den høje løn. Gå efter det, du gerne vil,« sagde Jim Bauer. »Prøv at udnytte de muligheder, I ser. Ikke lås jer fast på bare én ting. Jeg ved ikke, om jeg ville have valgt anderledes i dag. Men det, jeg fik med fra fodbolden, vil jeg ikke være foruden,« sagde Stefan Monberg.
»Det er vigtigt at vide, at der er flere veje til det, man vil. Hvis man for eksempel ikke gider gå i gymnasiet, er social- og sundhedsassistentuddannelsen for eksempel en superfed vej til at blive sygeplejerske. For så får du en uddannelse, du kan bruge med det samme, og en stor indsigt i, hvad du kan arbejde med – men du kan også læse videre,« sagde Sabrina Carøe.
Få et nyt stærkt Decra tag
Det er stærkt.
Det ser godt ud.
Det er farveægte.
Kvalitet der holder.
Der er 15 års totalgaranti og 30 års produktgaranti.
Kontakt Andreas Thorning 51 62 39 40 at@hvalsoegruppen.dk Kontorlokaler udlejes
Mobil nr.: +45 22 15 69 79 E-mail: firma@osbaeckvvs.dk
Kan lægges direkte ovenpå eksisterende tag.
Vi er tilsluttet en landsdækkende kontrolordning.
Vi er eksperter i at lægge det
TØMRERMESTER
KNUD VERDICH A/ S
Tømmerupvej 94
2770 Kastrup
Tlf.: 32 53 55 35
E-mail: knud.verdich@mail.dk
Tømrer-, snedker-, køkken- og glasarbejder udføres.
Lager på 40 m2 i Dragør
Gode adgangsforhold, alarm, tørt og opvarmet – bil kan køres helt frem til porten
Jim Bauer, Sabrina Carøe og Stefan Monberg. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Carl Seier Beier, Emil Colstrup og Philippa Dixon. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Carl Seier
Sydamagerlisten går på vågeblus
– men håbet om en større kommune lever
Flemming Blønd nyder at læse flere bøger og have mulighed for at nuppe en afbudsrejse til Madeira. Efter fire år i kommunalbestyrelsen kom han og Sydamagerlisten nemlig ikke ind igen. Men selvom han har pensioneret sig selv som kandidat, lever håbet om en større kommune stadig i ham.
Der gik lige et par dage efter kommunalvalget, hvor Flemming Blønd var skuffet. Det indrømmer han gerne. For når man stiller op til kommunalvalget, gør man det selvfølgelig for at komme ind og få sine mærkesager gennemført.
Han synes, at de havde gjort det godt i de fire år, at de stillede med et godt hold til valget, og at han fik gjort sig godt bemærket i valgdebatterne, men vælgerne ville det anderledes. Sydamagerlisten og Flemming Blønd blev ikke valgt ind. Og sådan er det. Dragør Nyt har mødt politikeren til en snak om, hvordan han har det på bagkant af valget. Han har meldt ud, at han har pensioneret sig selv.
Men hvilket aftryk har Sydamagerlisten sat på Dragør? Og hvilke fodspor vil de placere i fremtiden?
»Efter de første dages skuffelse kom lettelsen. Jeg nyder at have mere tid til min familie, til at få læst flere bøger og få rejst meget mere. Vi kan godt lide at tage til Madeira, og nu kan vi sagtens hoppe på en afbudsrejse,« fortæller Flemming Blønd, der sidder i en lænestol med ild i brændeovnen, kaffe i koppen og udsigt til den kæmpe palme, der trives i gårdhaven – selv med sne og blæst omkring sig. Hårdt at være enmandshær
Lettelsen i Flemming Blønd skyldes især, at der blev løftet en stor arbejdsbyrde af hans skuldre. Når man sidder som et partis enmandshær i en kommunalbestyrelse, som han havde gjort i fire år, sidder man selvfølgelig meget alene. Både i bogstavelig forstand, hvor han var ene om at skulle forberede sig på lange dagsordener og endeløse bilag. Og i politisk forstand, hvor han ofte følte, at Sydamagerlisten var dem, de andre ikke ville lege med. »Vi har været stenen i
Workshop: Fundraising for frivillige foreninger
I kan nå det endnu! Bliv klogere på fundraising og få konkrete værktøjer til at søge fonde og puljer til jeres projekter. Vi inviterer til gratis workshop med Fonde.dk for frivillige foreninger inden for idræt, kultur, musik, sociale fællesskaber m.fl. samt kommunale institutioner i Dragør Kommune.
Workshoppen giver indsigt i, hvilke fonde der kan søges, hvordan de tænker, og hvordan I opbygger en stærk ansøgning – fra projektidé til budget. Der bliver også mulighed for at arbejde med jeres egen projektidé og stille spørgsmål.
Oplægsholder: Dennis Hørmann, forfatter til Håndbog i fundraising og stifter af Fonde.dk Tid og sted: Torsdag den 5. marts 2026 kl. 17–20, Hollænderhallen, Halvejen 3, 1. sal.
Pris: Gratis (max 2 deltagere pr. forening). Tilmeldingsfrist: Søndag den 1. marts 2026
Læs mere og tilmeld dig via dragoer.dk
Basiskort – alternativet til Rejsekort-appen
Når det fysiske Rejsekort lukker i maj 2026, kan kunderne betale digitalt med en app fra Rejsekort, Rejsebillet eller DSB. Men der er også et alternativ til den digitale løsning, nemlig Basiskort.
Basiskortet er til dig, der foretrækker et fysisk kort, når du rejser med kollektiv transport. I første omgang kan du bestille et personligt Basiskort, hvis du er voksen, ung over 18 år, pensionist (over eller under 67 år) eller har et handicap.
Med Basiskort kan du rejse med bus, tog, metro og letbane i hele Danmark, dog undtagen Bornholm.
I foråret 2026 bliver det muligt at bestille Basiskort til børn, erhverv og pendlere. Derudover bliver det muligt at købe et anonymt Basiskort på udvalgte salgssteder, hvis du ønsker at rejse anonymt.
Hold øje og læs mere på rejsekort.dk/basiskort
skoen. Vi har hele tiden sat spørgsmålstegn ved vores manglende kompetencer og skrøbelige økonomi. Se bare på sagerne om for eksempel Enggården, fjernvarmen og Øresunds Allé. Det er alle sager, hvor vores manglende kompetencer har været udstillet – og i øvrigt sager, der både har kostet Dragørs borgere mange millioner kroner og unødvendige menneskelige omkostninger,« siger Flemming Blønd og fortsætter: »Der, hvor Sydamagerlistens tilstedeværelse har været allermest uønsket, har været vores forslag om, at vi kan nøjes med et rådhus på Sydamager. På det punkt har medlemmerne af kommunalbestyrelsen godt vidst, at mindst halvdelen af medlemmerne vil miste deres taburet ved en sammenlægning med Tårnby. Det er et skrækscenarie for vores politikere. Meget kan man byde politikere, men intet er værre end afgivelse af magt og tab af taburet.«
Mærkesagen lever
Det er tydeligt, at Sydamagerlistens mærkesag, der handler om, at Tårnby og Dragør Kommune bør slå kludene sammen, lever i Flemming Blønd i bedste velgående.
Han er stadig overbevist om, at det vil være bedst for borgerne og bedst for fagligheden inden for alt fra skoler til ældrepleje. Og at kvaliteten i byggeri og anlægsarbejde ville have gavn af det. Han følte gennem sine fire år i kommunalbestyrelsen også opbakning til dette fra mange borgere, ligesom han under valgkampen fik mange positive tilkendegivelser blandt især yngre vælgere. Men hvorfor tror du så, at I alligevel ikke blev valgt ind?
»Det er der to grunde til. Punkt et var vi ikke i valgforbund med nogen, og det
Advokaten i Dragør
Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet
– skøder og ejendomshandler – skattespørgsmål
– testamenter og ægtepagter
– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk
Medlem af Advokatsamfundet
var nok en fejl. Punkt to, så er folk tilfredse med, at vi nu har en solid pengebeholdning og en meget kommunikerende borgmester. Vi har jo en af Danmarks ældste befolkninger i Dragør. Man bryder sig ikke så meget om forandringer,« svarer Flemming Blønd.
Må gøre op med landsbymentalitet
Han har dog en stærk tro på, at den yngre generation på sigt finder ud af, at det eneste rigtige for Dragør vil være at blive lagt sammen med Tårnby. For han mener, at alle de faglige og økonomiske argumenter er der. Den eneste – men også meget betydelige – stopklods er Dragørs selvforståelse. »Det er, som om folk er bange for, at stokroserne og lodstårnet forsvinder, hvis vi bliver lagt sammen med
Dragør Pleje Omsorg
Der er mulighed for at tilkøbe ekstraydelser. Ring for at høre nærmere – ellers kan du skrive en e-mail
Rubrikannoncer
se dragoer.dk/kontakt
Tårnby. Men de vil jo altid være der. Vi er simpelthen nødt til at gøre op med den landsbymentalitet og selvforståelse, vi har. For på lang sigt bliver det et problem, at vi er for små, har en for sårbar økonomi og mangler kompetencer,« siger Flemming Blønd.
»Det er, som om folk er bange for, at stokroserne og lodstårnet forsvinder, hvis vi bliver lagt sammen med Tårnby. «
Selvom han stadig brænder for mærkesagen og Sydamagerlisten, har det ikke været svært for ham at afgøre, at han ikke skal stille op igen. Han synes, den 78-årige dåbsattest sætter
en tyk streg under, at han er over the hill
Men Sydamagerlisten er det ikke slut med. Flemming Blønd er sikker på, at nogle af de gode kræfter, der kæmpede under valgkampen, står klar i kulissen. »Det er klart, at vi går på vågeblus nu. Men listen består, og jeg fortsætter også i bestyrelsen. Vi har blandt andet Michael Rachlin, Lars Augsburg og Leif Glyager, jeg kan se for mig være parat. Og om fire år (når der er kommunalvalg igen, red.) har vi måske en yngre befolkning,« lyder det fra Flemming Blønd. Har sat flere aftryk i debatten Han kan dog ikke lade være med at blande sig, og vi har helt sikkert ikke set det sidste læserbrev fra ham. Også fordi han mener noget om mange flere ting end en kommunesammenlægning. Han interesserer sig for en lang række områder, som han også mener, at Sydamagerlisten har fået sat et aftryk på i debatten. »Vi skal jo have det bedste ud af Dragør, når det er den kommune, vi har lige nu. Så vi har i dén grad også gået
DRAGØR KIRKE
Onsdag den 25. feb. kl. 19.00: En aften godt selskab
Søndag den 1. marts. kl. 10.00: Jens Bach Pedersen
Onsdag den 4. marts kl. 09.30: Morgensang H
STORE MAGLEBY KIRKE
Søndag den 1. marts kl. 10.00: Gitte Turin
Tirsdag den 3. marts kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste med spisning – Gitte Turin
ind i mange andre sager. Blandt andet har vi gjort meget for at påpege det problematiske i, at Dragør ikke får udnyttet sin anlægsramme godt nok. Havnen, vores bygninger og kloaknet bærer præg af en langsom nedslidning,« siger Flemming Blønd. Han mener også, at Sydamagerlisten har gjort sig gældende ved at tale imod Erhvervsområde Nord. Og han synes, at listen har gjort meget for at vogte over lufthavnen, så den ikke ukritisk får lov at udbygge og vækste, ligesom de har budt ind på, hvad man bør gøre med lokale bygninger som Krudthus 2 og det gamle bådværft. Og så har en mere grøn profil for kommunen været et hjertebarn for Sydamagerlisten. Hvor mange af deres forslag blev nedstemt, fik de faktisk opbakning til et, der handlede om øget fokus på biodiversitet.
»Det resulterede i et forslag om, at vi skulle på et studiebesøg i Tårnby. Men som så meget andet i Dragør blev dette besøg hele tiden udskudt, og vi kom aldrig afsted. I det hele taget virker det, som om vi er ret uimodtagelige for, hvad der sker på den anden side af tunnel-
len,« konstaterer Flemming Blønd.
Mange kampe, men gode kollegaer
Når han ser tilbage på de politiske kampe – og også på et par gange, hvor han har oplevet at få voksen-skældud af politikerkollegaer – er det alligevel den gode stemning, der fylder mest. Politik er politik. Bølgerne kan gå højt. Magtspillet skal man heller ikke være blind for. Men i det store og hele oplevede Flemming Blønd en kommunalbestyrelse, der alle ville det bedste for Dragør.
»Man skal ikke være for følsom, når man står i den politiske arena. Der ser man en anden side af folk. Men hvis vi var enige om alting, var der jo heller ingen grund til, at vi havde en kommunalbestyrelse. Jeg vil sige, at jeg opfattede alle politikerne som gode kollegaer. Og mange af dem har jeg haft et rigtig godt samarbejde og gode snakke med,« slutter han.
Det er tid til at lægge en brændeknude mere på ilden. Og kufferten er i øvrigt kun lige blevet pakket ud, før den skal pakkes igen. Flemming Blønd smiler.
Kirsten Marie Juel Jensen
Flemming Blønd er godt tilfreds med at have pensioneret sig selv som politiker. Og selvom Sydamagerlisten ikke kan gøre sig gældende i kommunalbestyrelsen de næste fire år, er han stadig overbevist om, at borgerne på sigt vil finde ud af, at en kommunesammenlægning er nødvendig. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Er seniorbofællesskab foreneligt med almenboligloven?
Af Inge Nielsen
DEBAT: Kan det lade sig gøre, hvis man laver en helt egen selvstændig boligforening uden om de eksisterende? Så man kan lave egne regler og prioriteringer uden om almenloven og gældende regler hos eksisterende boligforeninger og uden kommunal anvisningsret?
Skal kommunen så støtte, hvis de skal afgive anvisningsretten?
Der er mange ubesvarede spørgsmål, og jeg vil anmode kommunen om en hurtig beslutning, for så længe gryden er i kog, betaler eksisterende beboere til Boligkontoret Danmark (BDK – som er Strandparkens og Engparkens administrationsselskab) for processen.
Dette er et debatindlæg, så byd endelig ind.
For god ordens skyld vil jeg pointere, at jeg absolut er fortaler for seniorbofællesskaber, men ikke i almenboligregi i Dragør
Jeg bor i Strandparkens afdeling 1 (det gamle hvide) i en almenbolig.
Knap to uger inden kommunalvalget deltog jeg i et orienteringsmøde på Wiedergården omkring projekt om seniorbofællesskab. Det var formanden for Strandparken, Søren Keldorff, der indkaldte til mødet.
Beboerne i Strandparken var inden da på ingen måde orienteret om, at et projekt var på beddingen. Vi blev orienteret og inviteret en uge inden mødet via en seddel på opgangsdøren. Her var et link til projektet, som man kunne slå op, hvis man havde mulighed for det.
Med i konstitueringen
Søren Keldorff udtaler i Dragør Nyt den 3. december 2025: »Det er ikke nogen hemmelighed, at vi håber, det kan komme til at indgå i den politiske debat og i en konstitueringsproces.« Her tænkte jeg: Hvem er »vi«?
En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende, før den nye kommunalbestyrelse har godkendt konstitueringen. Det har stået i en faktaboks i Dragør Nyt.
På informationsmødet på Wiedergården var samtlige partier inviteret til at komme og give en udtalelse om seniorbofællesskaber. Mødet fandt sted kort inden valget, og alle sagde generelt noget positivt om seniorbofællesskaber.
Men jeg hørte kun én politiker – nemlig Nicolaj Bertel Riber (A) – forholde sig til, om seniorbofællesskabet skulle ske i almenbolig regi. Det gjorde han ved at sige: »Jeg vil gerne rette en særlig tak til Søren Keldorff for at gøre dette muligt.«
For at undgå enhver tvivl kan politikere redegøre for deres ståsted.
Nicolaj Bertel Riber var også særdeles engageret i Strandparkens tidligere forsøg på byggeprojekt på Rødtjørnsarealet. Dels selvom han er beboer og tidligere medlem af samtlige bestyrelseslag i Strandparken samt
medlem af kommunalbestyrelsen.
I Dragør Nyt har Nicolaj Bertel Riber gentagne gange efterlyst unge, akut, ældre og almenboliger, som er så billige, at de vil være for alle, vel vidende at kommunen har ganske få grunde med byggemuligheder, at billig og nyt i samme sætning efter min vurdering er en illusion. Prisen udelukker nye ungeboliger, og akutboliger fyldes jo op, og der genereres ikke bare nye. Eller er »vi« Søren Keldorff og BDK?
Keldorff sidder nemlig i bestyrelsen i både BDK og Strandparken, og det er BDK, der som administrationsselskab tjener blandt andet i forbindelse med byggeprojekter og renoveringer. BDK beskriver sig selv som nonprofit. Det kunne være relevant at få præciseret, hvordan denne betegnelse hænger sammen med strukturen som administrationsselskab blandt andet ved byggeprojekter.
Det tidligere projekt på Rødtjørnsarealet i 2017 medførte betydelige omkostninger for Strandparkens lejere. Hvad har det kostet boligforeningen?
Projektet faldt efter lang tid på, at kommunen ikke må støtte eller yde lånegarantier til privat virksomhed, som i dette tilfælde var en børnehave. Jeg tænker, at BDK, banken eller kommunen kunne have stoppet projektet fra første skitse, idet de alle burde have haft den viden. Bund tarveligt set med lejernes pengepung.
Jeg savner klarhed over, hvordan omkostninger til projektudvikling fordeles, og i hvilket omfang udgifterne bæres af de eksisterende beboere.
I min optik har BDK meget hurtigt bevæget sig fra administration til hovedsagelig at fungere som bygherre og entreprenør. Det startede kort efter, at de »fik« Strandparken. Her bad Søren Keldorff beboerne om at stemme, om Strandparken skulle bygge på Christianshavn. Det blev et rungende »hvorfor?« og et klart »nej«.
Urealistisk pris
I min vurdering fremstår de estimerede lejepriser urealistiske i forhold til de tekniske og økonomiske forudsætninger. Prisen er estimeret af BDK, sagde Søren Keldorff. Der er kendte udfordringer med grundvand i området, herunder i afdeling 5. Øst for grunden har jeg en nyttehave, som otte ud af ti vintre decideret har stået under vand.
Belært af afdeling 5, der – som minimum – skal have hævet sokkelniveauet, kolliderer det med krav om niveaufri adgang til bolig. Nybyg kræver ligeledes en fordyrende pilotering i en eller anden form.
Byggemodning ser jeg ikke indregnet i lejen. Det vil sige kloakering, el, varme, fibernet, gadebelysning, asfaltering, flytning af flygtningene (og hvorhen?) nedrivning af flygtningehuset og børnein
stitutionerne og så videre.
Hvem skal betale det?
Der er i pressemeddelelsen fra Strandparken nævnt en pris på 2,4 millioner kroner for kommunens grund. Det kunne være relevant at få oplyst, hvordan denne pris er fastsat, og om den svarer til markedsprisen. Så vidt jeg er orienteret, skal kommunale grunde som udgangspunkt sælges til markedspris og i udbud. Kan kommunen redegøre for, hvilke regler der i givet fald vil gælde her?
Anvisningsret
På Ældre Sagens hjemmeside kan man læse en masse om det at bo i seniorbofællesskab, hvilke tanker man skal gøre sig om at bo der, og hvordan et seniorbofællesskab kan startes op – eventuelt i alment regi. Men artiklen forholder sig ikke til almenloven eller til at starte op i en eksisterende boligforening med en eksisterende lang venteliste – både intern og ekstern. Kan man for eksempel omgå ventelisten, fordi et fungerende bofællesskab skal have en vis aldresspredning? Eller hvem vælger, hvem der må bo der?
Seniorbofællesskab handler ikke kun om at bo samme sted, men også om værdifællesskab og forpligtelser. Ved beboermødet kom der til sidst et spørgsmål fra salen til Søren Keldorff. Desværre var det uden mikrofon, så ikke mange hørte det. Der blev spurgt, om kommunen stadig vil have anvisningsret?
Keldorff svarede, at det kunne han ikke svare på. Der blev videre spurgt, om »vi« selv kan bestemme, hvem der skal bo der?
Keldorff svarede, at det vidste han ikke, men det var bedst med en aldersspredning fra 50–75 år.
Almenloven foreskriver dog, at alle almenboligforeninger skal have en venteliste, hvorefter lejemål skal fordeles, og at kommunen har anvisningsret til 25 procent af lejemålene.
Derudover har alle almenlejere ret til at bytte lejlighed med en anden almenlejer – i hele Danmark.
Jeg tror ikke, der står noget om, at hvis man bor i bofællesskab, er man forpligtet til –hvis man har brug for at bytte – alene at måtte bytte internt mellem bofællesskaber. Jeg kan ikke hele almenloven, men det kan andre måske, så byd endelig ind her.
Boligsikring
Efter orienteringsmødet har flere kommenteret, at man kan få rigtig meget i boligsikring.
Boligstøtten beregnes på forholdet mellem størrelse på antal beboere, indtægt, formue, den samlede husleje samt det private boligareal –ikke fællesarealerne. Man kan gå ind på borger. dk og lave en forsøgsberegning.
Smadderdyrt?
Det bliver ikke alment for alle, som de ynder at sige. Det bliver smadderdyrt, uanset om det er almindelige lejeboliger efter ventelisten eller som
seniorbofællesskab, hvor der så også tillægges pris for et fælleshus.
Det er i mine øjne fint, at nogen kan lægge en høj husleje, men hvorfor skal kommunekassen så betale? Det er jo en omvendt Robin Hood. Mit ønske er at sikre åbenhed, gennemsigtighed og klarhed om de juridiske og økonomiske rammer, før der træffes beslutninger med store konsekvenser for både beboere og kommune. Sælg grunden Mit forslag til Dragør Kommune og Strandparken er at sælge hele arealet til en investor eller et konsortium, som har specialiseret sig i at bygge seniorbofællesskaber.
De kan så enten være privatudlejere, sælge til seniorandelsboliger eller sælge som seniorejerboliger. Så kan seniorboforeningen lave alle de værdier regler og andet, de ønsker sig – uden almenlovbegrænsninger.
Og Strandparken kan få nogle penge i kassen til de kæmpe renoveringer, der er sat i søen, og hvor beboerne er ved at drukne i absurd høje huslejestigninger. Og kommunen kan få penge i kassen til for eksempel at styrke alle omsorgsfagene eller noget andet.
Debatten er åbnet.
Med venlig hilsen Inge Nielsen
Kommentar fra Nicolaj Bertel Riber
Den socialdemokratiske gruppe ser meget positivt på boligudvikling med seniorbofællesskab og meget gerne i alment regi. Det gjorde vi i den netop overståede valgkamp og tidligere – det er der intet nyt i. Der gælder helt særlige love og rammer for opførsel af almene boliger, og de skal naturligvis overholdes.
Jeg bor i Strandparken og er valgt til kommunalbestyrelsen og har for snart mange år siden været aktiv beboerdemokrat i Strandparken. Det er der hverken noget hemmeligt, ulovligt eller odiøst i.
Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber Kommunalbestyrelsesmedlem
Kommentar fra
Søren Keldorff Dragør har brug for et seniorbofællesskab i alment regi. Derfor har Strandparkens organisationsbestyrelse foreslået, at der etableres et seniorbofælleskab på Rødtjørnen. Det vil være godt både for beboerne og for Dragør Kommune.
Strandparken skal – selvfølgelig – overholde almenboligloven, herunder også de økonomiske maksimumsgrænser for nybyggeri. Byggetekniske og andre forhold skal nærmere håndteres i det videre forløb. Udgifter til projektudvikling vil indgå i anlægsudgifterne og dermed huslejen for nybyggeriet.
Strandparken er tilfreds med, at projektet indgår i konstitueringsaftalen efter kommunevalget, og vi ser frem til en konstruktiv proces med kommunen for at få nye boliger.
Med venlig hilsen
Søren Keldorff
Formand for Strandparken
Om læserbreve og debatindlæg i Dragør Nyt
Læserbreve og debatindlæg er en vigtig del af Dragør Nyt og bidrager til den lokale debat og det demokratiske fællesskab i Dragør. Vi bringer læserbreve for at give plads til forskellige synspunkter – også dem vi ikke nødvendigvis deler.
Alle læserbreve står for skribentens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis Dragør Nyts holdning.
Du kan læse alle vores debatregler på: dragoer-nyt.dk/debatskik
Vil du være med i debatten? Send dit læserbrev til: redaktion@dragoer-nyt.dk – husk at oplyse navn, adresse og telefonnummer.
Forskelsbehandling i uddannelsesvalg
Unge i Dragør sk al behandles som andre unge.
Af Helle Bonnesen, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti
DEBAT: Gennem flere år har Dragørs borgmester kæmpet for, at unge i Dragør Kommune får bedre betingelser for at få opfyldt deres førsteprioritet i forbindelse med uddannelsesvalg. Der har været henvendelser til både regionsrådet og ministeriet. Dragørs unge bliver stadig forskelsbehandlet i forhold til andre unge, og det er ikke godt nok. Igennem de seneste år har andelen af unge fra Dragør der får opfyldt deres førsteprioritet, været alt for ringe.
Sidste år fik kun 28 procent opfyldt deres førsteprioritet, og året før var det 46 procent. Årsagen er Dragørs beliggenhed. Unge i Dragør overhales af unge fra andre kommuner, der har kortere transport til uddannelsesinstitutionen. Problemstillingen gælder især optagelse på Tårnby Gymnasium. Det gymnasium, der ligger tættest på Dragør, kan de unge ikke optages på, da gymnasiet er populært og søges af mange, som har kortere transporttid. Dermed fravælges Dragørs unge, der så skal søge andre steder hen. Men her er de i konkurrence med endnu flere unge med kortere transporttid. Dermed ender unge fra Dragør bagerst i køen.
Varm luft i en kold tid
Urealistisk og utroværdigt.
Af Paw Karslund, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Københavns
DEBAT: Ligesom Tårnby og mange andre kommuner er Dragør desværre udfordret i at tiltrække lærere. Derfor er det et fatamorgana og en utopi at tro, at det her kan
lade sig gøre eller stå klar i august 2028. Det tror jeg også, at Socialdemokratiet inderst inde ved, da dette tilsyneladende handler mere om magt, kynisme og kampen om din stemme, end det handler om ro i klassen eller børnenes trivsel og læring. Der er ingen finansiering, som skal skaffe over 4.000
Sagen er blevet taget videre til Folketingets Ombudsmand. Han har udtalt, at det er ministeriet, der skal vurdere, om det er muligt at tage hensyn til lokale forhold. Ministeriet har herefter behandlet sagen og udtalt sig positivt i forhold til Dragør Kommunes henvendelse. Ønsket har netop været, at man i videst muligt omfang blandt andet ville opfylde ansøgernes førsteprioritet og sikre en bred geografisk dækning. Det skal ske efter en model, hvor det er regionsrådene, der beslutter fra og med skoleåret 2026/2027. Tidligere havde man en lignende situation på Stevns, så det er altså muligt at supplere med lokale regler, der kan imødegå den situation, som Dragør er i. Borgmesteren havde derefter en dialog med regionsrådsformanden, og Det Konservative Folkeparti fik sat sagen på regionsrådets
ekstra lærere på to år, og der er ikke plads på mange skoler til udvidelse af en masse ekstra klasselokaler.
Alene i Dragør skal der inden august 2028 bygges 23 nye skoleklasser med fællesarealer, legepladser, lærerværelser, toiletter med mere. Der skal desuden på rekordtid skaffes en masse håndværkere, og har Dragør virkelig så store arealer til straks at bebygge? Jeg tror det ikke, og derved falder projektet på gulvet.
dagsorden. Først var man positiv, men efter en tur i den administrative sagsbehandling var indstillingen, at der ikke skal arbejdes videre med at finde en løsning. Gudskelov valgte rådets medlemmer at se bort fra det, og de afventer nu, at der fra Christiansborg laves ny lovgivning på området. Der er en helt åbenlys forskelsbehandling af Dragørs unge i forhold til valg af uddannelsessted. Borgmesteren har ført sagen med konsekvente henvendelser til alle beslutningstagere. Jeg har derfor rettet henvendelse til ministeren for at få fuld klarhed over, hvornår ministeren vil ændre loven. Det haster, og for hvert år der går, er der en årgang i Dragør, som stilles ringere. Det er en lang proces, men jeg vil sammen med borgmesteren i Dragør følge denne sag helt til dørs. Med venlig hilsen Helle Bonnesen
Ligeledes kan eleverne blive mødt med endnu flere vikarer og ikkeuddannet personale, end tilfældet er i dag. Og hvad skal der ske efter 3. klasse?
Skal eleverne splittes op og ikke længere være sammen med deres klassekammerater, eller vil man slå to klasser sammen af 14 elever, så de i resten af skoletiden er 28 elever i klassen? Det skaber næppe mere ro i klassen. Med venlig hilsen Paw Karslund
med Dragør Nyt
Storkreds
Flot pyntet i amagerdragt var Ella Krøier årets tøndedronning. Foto: TorbenStender
Marts-menu
Serveres fra den 27. februar Jordskokkesuppe med jomfruhummersoufflé og friskrevet vintertrøffel Rosastegt krondyrfilet serveret med selleripuré, Pommes Anna, dagens garniture, vildtsauce med enebær og friteret grønkål Mælkechokoladebar
med mangopuré, krystalliseret hvid chokolade og sprød tuile
Plusgraderne gav sjap og is, da Tøndestokkens cykelfastelavn rundede serien af fastelavnsarrangementer af for i år.
Af Thomas Mose
Omkring et par hundrede tilskuere var samlet ved det gamle vandværk i Store Magleby, da fastelavnsforeningen Tøndestokken rundede årets sidste fastelavnsarrangement af med tøndeslagning.
Centrum for begivenheden var 15 drenge i alderen 6 til 12 år, som inden da havde cyklet ud på en traditionel »punchrute« – præcis som de voksne gør ugen inden til hest.
Ifølge Andrea Kjærsvold, der er en af arrangørerne, forløb cykelturen godt trods vejret.
Som afslutning på årets fastelavnsaktiviteter afholdt Tøndestokken søndag tøndeslagning fra cykel ved det gamle vandværk i Store Magleby. Foto: TorbenStender
Vinterhygge
lækre
Åbningstider:
Kun ét sted på ruten opstod der udfordringer, hvor drengene havde håbet at kunne skyde en genvej. Det betød, at de ankom omkring 20 minutter senere end planlagt til tøndeslagningen.
Selve tøndeslagningen varede omkring en halv time. Undervejs måtte der dog lidt håndværkerhjælp til, før tønden til sidst gav efter.
Herefter kunne Victor Schwartz kåres som tøndekonge. Ella Krøier var som
tøndedronning iført en amagerdragt udlånt af Amagermuseet. Ifølge Andrea Kjærsvold var stemningen høj blandt drengene, og hun oplevede, at de hyggede sig hele dagen. På foreningens vegne glæder hun sig over den store opbakning fra de mange fremmødte og ser allerede frem mod næste års fastelavn, som igen begynder med en cykeltur rundt i byen og slutter med tøndeslagning.
Ugens hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt
Sværhedsgrad: Medium
Se løsningen på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«
Styrk din virksomheds bundlinje med AI
Dragør Erhverv inviterer til et spændende arrangement om kunstig intelligens – og påvirkningen af din virksomhed Onsdag den 4. marts kl. 19 på Dragør Strandhotel
Vi har igen inviteret den anerkendte AI ekspert Lasse Hansen fra Engage, som med sin viden og erfaring vil give os en unik indsigt i en teknologi, der i hastigt tempo forandrer hele verden i disse år. Hør, hvordan AI med fordel kan integreres i din virksomhed og hjælpe til at skabe bedre resultater. Mødet er åbent for medlemmer og nysgerrige med virksomhed i Dragør. Tilmelding på e-mail: kontakt@dragoer-erhverv.dk
Fredag den 27. februar
Vi glæder os meget til at se alle vores kunder!
I marts måned har vi åbent fredag, lørdag og søndag kl. 10–17
Victor Schwartz fik ram på tøndens sidste bræt og kunne lade sig hylde som tøndekonge. Foto: TorbenStender
15 drenge i alderen 6–12 år drog ud på deres »punchrute« klokken
