Dragør Nyt nr. 08 - 2026

18. februar 2026 68. årgang

Verdensmand med adresse

i Dragør

Som 13-årig købte han sin første jolle for 700 kroner.

Siden har Valdemar Bandolowski vundet to OL-guldmedaljer, stået i spidsen for en Americas Cup-udfordring og sejlet med konger og verdensstjerner. Nu runder han 80 – stadig med kurs mod nye mål. Side 6

Staten dropper dige langs Dragørs kyst og satser på sikring af lufthavnen

Dragør Kommune må selv stå for sikring af kystlinjen, mens staten bygger et dige gennem kommunen langs lufthavnen.

Af Tim Panduro

Der kommer ikke dige langs Dragørs kyst som led i et fremtidigt projekt om kystsikring af den storkøbenhavnske infrastruktur.

Tværtimod vil Dragør blive sat fysisk uden for et dige, der bliver bygget langs lufthavnen igennem Tårnby og Dragør kommuner.

Det har transportminister Thomas Danielsen slået fast i et svar på et brev fra Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup.

Hovedårsagen er, at en sikring til en såkaldt 10.000-årshændelse – altså en tænkt oversvømmelse så stor, at den statistisk kun vil ramme en gang per 10.000 år – er for dyr at lægge rundt om Dragør, der da også selv arbejder med et 100-årsscenarie.

»Til sammenligning vil det være meget enklere, hurtigere og billigere at anlægge et dige syd for lufthavnen til at beskytte den kritiske infrastruktur,« hedder det i brevet fra ministeren.

Lufthavnsdiget vil således alene beskytte lufthavnen og områder længere inde på Amager, mens Dragør må sørge for sit eget projekt.

Borgmester Kenneth Gøtterup har givet udtryk for tilfredshed med, at der er tale om en klar udmelding fra ministeren, og han sætter sin lid til, at den lokale kystsikring stadig skal koordineres med det statslige projekt.

Mindre diplomatisk er tonen fra Peter Læssøe, der repræsenterer Liste T i kommunalbestyrelsen.

»Ministerens svar er en kold afvaskning,« siger han.

»Vi kan glemme alt om, at staten vil løse kystsikringsudfordringen for Dragør. Det bliver igen skåret ud i pap i brevet, at statens behov og Dragørs behov er vidt forskellige.« Formanden for By-, Miljø- og Klimaudvalget i Dragør, Nicolaj Bertel Riber, forventer ligesom borgmesteren en koordinering med staten.

»Vi skal lave vores egen kystsikring, men den skal koordineres med kystsikringen rundt om resten af hovedstaden. Der vil være en masse viden og erfaringer, vi kan blive inspireret af,« siger han.

Ministerens brev har fået borgmester Kenneth Gøtterup til tasterne igen. I et nyt brev til Folketingets transport- og miljøordførere beder han om opbakning til Dragørs bestræbelser om at sikre et såkaldt ydre dige, der er et nyt kystforland. Det vil blandt andet kræve fokus på nye finansieringsmodeller og på at ændre de naturbeskyttende Natura 2000-bestemmelser. Klasselokalerne

SYDSTRANDENS SLAGTER

v/Joachim Rasmussen

Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41 Svinekoteletter

Pr. ½ kg

Husk at vi har færdigretter samt mad ud af huset – tjek vores menuer på www.sydstrandensslagter.dk

Onsdag fra kl. 17.00

Stegt flæsk ad libitum håndskåret med persillesovs, kartofler, rødbeder og sennep

kr. 189,-

Bestil plads på tlf. 32 94 07 70

Fås også som takeaway kr. 139,-

Drømmer du om et nyt badeværelse – uden at sprænge budgettet?

Håndværker Gruppen gør det nemt at få et flot og

funktionelt badeværelse.

Renovering af dit nuværende badeværelse

Tilpasset dine ønsker og dit budget

• Skarp pris ved bestilling fra 5. februar

Lad os gøre din badeværelsesdrøm til virkelighed.

ER DU VILD MED FRANK SINATRA?

Lørdag den 28. februar kl. 17

Så må du ikke gå glip af Frank Sinatra Syndicate og denne intimkoncert med forsanger Henrik Egholm.

Kom og oplev charme, swing og elegance. Aftenen starter med en lækker middag, og du kan sikre dig din billet på www.mad-huset.com

www.mad-huset.com eller 51 52 85 85 Madhuset – Kongevejen 21 B, Dragør

af dine smykke · Polering, rensning og eftersyn · Rhodinering af hvidguldssmykke

Vand, vand og mere vand

LEDER: »Det er hvidt herude,« hedder det i vores vel nok smukkeste – og i hvert fald mest aktuelle – vintersang.

Men selvom vinteren strammer grebet, kunne det være værre. For godt to år siden kunne vi synge »Det er vådt herude.« Vinteren 2023 blev indvarslet med en stormflod, der gav oversvømmelser og digeskader. Så kom regnen. Hovedgrøften, kloakker og andre grøfter kunne ikke følge med. Marker blev til søer og stier til åer.

Efter den våde vinter rensede kommunen grøfterne, så vandet kunne strømme frit, og digerne blev repareret, så de på ny kunne modstå havet.

Skal man tro forudsigelserne, var det vilde vejr og den høje vandstand blot en lille forsmag.

Vandet fylder mere og mere herude på det flade Amager. Ét er skybrud og højt grundvand, noget andet er havet omkring os. Knap halvdelen af os står til at få våde fødder og oversvømmede huse, hvis en såkaldt 100-årshændelse sender Øresund ind over vores flade ø. Det tal stiger til to tredjedele ved en 1.000-årshændelse.

Og så er der et helt tredje vandaspekt – nemlig vandet, som vi bruger til at drikke, koge kartofler i og trække ud i toilettet med. Vore lokale vandboringer er lukkede på grund af forurening, og vores eneste vandforsyning er en efterhånden aldrende rørledning fra Tårnby. Vandforsyningsselskabet HOFOR og transportminister Thomas Danielsen har inden for de sidste par uger afvist at give badebilletter til Dragør HOFOR har – efter at have puslet med en ny vandledning til Dragør i fem år – fundet tid til at nærlæse vandforsyningsloven. Den siger, at Dragørs forbrugere selv skal betale for den kommende vandledning i stedet for at dele regningen med alle forbrugere i HOFORs otte ejerkommuner. I skrivende stund drejer det sig om cirka 110 millioner kroner, som Dragørs husstande står til at skulle finansiere. Thomas Danielsen har i et nyligt brev til borgmester Kenneth Gøtterup fortalt, at Dragør Kommune ikke bliver en del af det statslige kystsikringsprojekt af Storkøbenhavn, men at der i stedet bygges et dige langs lufthavnen, tværs gennem kommunen. Der er luftige ord om koordinering, men reelt står Dragør for at bygge sin egen kystsikring – i lighed med et stor antal andre kommuner i Danmark.

Vandet giver altså Dragørs politikere store opgaver i de næste mange år. Løsningerne vil blive dyre og besværlige. Men de er nødvendige, hvis vi både vil have vand i hanerne og tørre gulve i stuerne.

Vi begyndte denne leder med et citat fra den danske romantiske digter Steen Steensen Blicher. Så lad os runde af med et par manende ord fra hans britiske digterkollega Samuel Coleridge, som kan blive sørgeligt aktuelle, hvis ikke der kommer snarlige løsninger. »Vand, vand overalt. Men ikke en dråbe at drikke.« TP

UGENS PLETSKUD: Tøndeslagning. Det kræver mod, styrke, vilje – og ikke mindst koncentration, når fastelavnsrytterne galoperer mod tønden. Foto: TorbenStender

Vi kan glemme alt om, at staten vil løse kystsikringsudfordringen for Dragør.

Det bliver igen skåret ud i pap i brevet, at statens behov og Dragørs behov er vidt forskellige

Peter Læssøe, Liste T

Side 4

Vi hjælper med afhentning

Møbelpolstring

– lokalt og bæredygtigt

Vi bor i Dragør

MT Håndværk

Fælledvej 45, 2791 Dragør Tlf.: 51 32 54 08 mthåndværk.dk mthaandvaerk@outlook.dk MT Håndværk

@mthaandvaerk

Min far har altid sagt, at fastelavn er større end julen. Rigtigt er det i hvert fald, at så snart julen er overstået, begynder man at glæde sig til fastelavn Nanna Rose Hansen

Side 8

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Fodbehandling Indlæg

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Side 15

Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning HÅNDVÆRK

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Motion og bevægelse

Førstehjælp

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid:

Vi taler om en potentiel ekstraregning til Dragørs borgere, som vil kunne mærkes direkte på pengepungen i de enkelte husstande Martin Wood Pedersen, (C), viceborgmester, medlem af By-, Miljø- og Klimaudvalget samt bestyrelsesmedlem i HOFOR www.aof-amager.dk

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk redaktion@dragoer-nyt.dk

Kontortid:

MODTAGER DU IKKE AVISEN?

Kontakt

Redaktion

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

Dragør Skole får millionbeløb

til større klasselokaler

Skolen skal udstyres med karnapper, der vil ændre dens udseende – men også give bedre indeklima til eleverne.

Af Tim Panduro

Når eleverne vælter ind på Dragør Skole efter sommerferien, kan de glæde sig over at komme ind i større lokaler med bedre indeklima. Et projekt, der blev igangsat for år tilbage, rykker nemlig tættere mod sit mål. I 2019 godkendte kommunalbestyrelsen en indeklimaplan for skolerne i Dragør Kommune. Der blev blandt andet afsat penge til at forbedre indeklimaet i 14 klasselokaler på Dragør Skole. Lokalerne havde det til fælles, at de ikke levede op til nutidige krav til størrelser på klasselokaler. Siden er flere klasselokaler blevet istandsat, og nu er turen kommet til otte yderligere lokaler. De skal udstyres med karnapper, og arbejdet skal foregå i sommerferien, så det ikke generer skolegangen. Når karnapperne er udført, vil der være to klasselokaler tilbage på skolen, der ikke lever op til nutidige størrelseskrav. De kan dog ikke udvides på grund af deres placering i de gamle skolebygninger. Karnapperne er reelt store moduler, der sættes uden på skolebygningerne, og de kommer til at ændre bygningernes udtryk betragteligt.

Det har da også fået Dragør Bevaringsnævn til at komme med nogle anbefalinger til udformningen. Blandt andet ønsker nævnet en bearbejdning af projektet, så det i højere grad lægger sig op ad den eksisterende bygnings udformning og farvesætning af vinduespartierne.

»Nævnet bemærkede desuden, at ideelt set blev karnapperne udført i samme materiale som det eksisterende, det vil sige murværk,« hedder det i sagsfremstillingen.

Forslagene er dog ikke taget til følge af forvaltningen og By­, Miljø­ og Klimaudvalget, der netop har vedtaget at frigive 1,9 millioner kroner til projektet.

Konkurs kan sende nedlagt gartneri på nye hænder

Store Magleby Blomster er taget under konkursbehandling – det kan ændre fremtiden for de tomme bygninger.

Af Tim Panduro

Bygningerne, der husede Store Magleby Blomster på Gartnervænget ved

Englandsvej i Store Magleby, har stået tomme i mere end et år, efter at indehaverne måtte opgive at drive blomsterhandlen videre.

Nu er virksomheden Store Magleby Blomster Aps blevet taget under konkursbehandling, og det betyder blandt andet, at alle aktiver, herunder bygningerne, skal afvikles.

Om det sker ved frit salg eller gennem tvangsauktion, er endnu ikke afklaret, ligesom der endnu ikke findes en tidsplan for processen. Derfor er det også usikkert, hvad bygningernes fremtidige skæbne bliver.

Lisa Johansen, der er en af ejerne, afviser over for Dragør Nyt at kommentere på konkursen.

Tæt på salg

Gartneribygningerne, der husede Store Magleby Blomster, har tidligere været tæt på et salg. Allerede inden butikken lukkede, kom der en forespørgsel fra en større håndværksvirksomhed om muligheden for at rive gartneriet ned og i stedet blandt andet opføre en stålhal på stedet.

Det mødte stor protest fra både

til pølser, men ja til ubemandet

– og måske til foodtrucks. Politikerne har taget stilling til, hvad der kan ske på havnen i år.

af kommunens erhvervsstrategi. Tanken er, at lokale producenter skal kunne

Når året er omme, kan brugerne af Hollænderhallen forhåbentlig glæde sig over opdaterede baderum. I kommunens anlægsbudget for 2026 er der sat en million kroner af til formålet, men det har vist sig ikke helt at række. For ventilationen i baderummene fungerer nemlig ikke tilfredsstillende, og den udgift

har ikke været med i puljen til renoveringen. Derfor har By­, Miljø­ og Klimaudvalget godkendt, at der bruges 195.000 kroner fra puljen til genopretning af Hollænderhallen, så udsugningen kan fikses. Det betyder, at hele puljen reelt bliver brugt op for i år. TP

De sidste poster besat

Til den nye kommunalbestyrelses konstitueringsmøde den 2. december havde man valg til fagudvalg, råd og nævn. Man manglede dog at få fordelt enkelte poster, som blev besat på januars kommunalbestyrelsesmøde.

De nye kanarpper på Dragør Skole. Illustration: Arkitema

Sådan kommer Dragør Skole t il at se ud efter ombygningen, der giver elever og lærer bedre klasselokaler. Illustration: Arkitema

naboer og Store Magleby Bevaringsnævn, der blandt andet frygtede, at hallen ville blive for stor, og at der ville komme indbliksgener hos naboerne. Bevaringsnævnet overbragte 243 underskrifter imod byggeriet til Dragørs politikere. Selvom byggeriet i første omgang blev godkendt af et smalt flertal i Dragørs daværende Klima­, Byog Erhvervsudvalg, endte det med at blive stemt ude af kommunalbestyrelsen i det sidste møde inden sommerferien.

placering på havnen. Men her mener forvaltningen, at den eneste mulige placering vil være på forarealet foran det gamle værft, hvor den kan være i vejen for brugen af værftet. Til gengæld har udvalget sagt ja til, at der kan komme en ubemandet bådudstyrsbod og en ubemandet madbod, der i forvejen er en del fra foodtrucks ved det gamle værft. Den er blevet sendt retur af politikerne, så kommunens forvaltning skal nu give et bud på, om det kan lade sig gøre at anbringe madboden der. Dog kan der blandt andet være udfordringer med madservering på arealet, fordi det er klassif iceret som forurenet område.

Endelig er der kommet en ansøgning om servering af barbecue og anden mad

Kenneth Gøtterup (C) blev valgt som stedfortræder til det fælles hjælpemiddeldepot, Henrik Kjærsvold­Niclasen (V) blev valgt som stedfortræder til Movias bestyrelse, og Trine Søe (C) blev valgt som næstformand til valgbestyrelsen ved de kommunale valg.

Store Magleby Bevaringsfond er på plads

Fire lokale ejendomsejere i

Store Magleby er valgt ind i bestyrelsen for Store Magleby Bevaringsfond. Nemlig Per Wulff Hansen, Jens Korning, G ert Schmidt og Allan Buur. De blev udpeget af kommunalbestyrelsen i januar, som fondens fundats selv lægger op til. Derudover sidder Christian Hansen (C), Henrik Kjærsvold­Niclasen (V) og Ole Hansen (A) fra kommunalbestyrelsen også med i fondens bestyrelse.

KMJJ

Store Magleby Bevaringsfond er stiftet for at sikre, at historien og arkitekturen i husene og miljøerne i Store Magleby bliver bevaret. Ud over at yde tilskud til »bevaringsfremmende bygningsarbejder« i området rådgiver fonden også kommunalbestyrelsen, når der skal tages stilling til byggetilladelser og bevaringsspørgsmål i og omkring Store Magleby.

Hårdeste vinter i 16

Sne og is giver travlhed og koster penge

Dragør Kommune har allerede brugt budgetterne for snerydning for hele 2026 – men vejene skal nok blive holdt rene, lover centerchef.

At 2026 er kommet både kold og snefyldt fra start, har de fleste nok opdaget. Her godt halvanden måned inde i året har de fleste vænnet sig til snedækkede vidder og isnende temperaturer.

Det kan mærkes – også i de kommunale kasser.

»Budgettet for hele vinterberedskabet i 2026 – inklusive november og december næste vinter – var brugt ved udgangen af januar,« siger Jesper Horn-Larsen, der er centerchef i Center for Plan, Teknik og Erhverv, der er ansvarlig for snerydning og saltning mod glatte veje i Dragør »Nogle år har vi overskud på budgetterne, og i år er vi så mere udfordrede.«

Det betyder ikke, at der ikke vil blive ryddet resten af året. For eksempel

Jesper Horn Larsen er centerchef i Dragør Kommune og blandt andet ansvarlig for snerydningen.

blev sneplove sendt ud mandag for at kæmpe mod snefygning på blandt

Beredskab advarer:

Øresunds is bliver aldrig sikker

andet Fælledvej og Kalvebodvej, hvor den skarpe vind sendte sne ud på vejen fra markerne.

»Normalt har det været sådan, at hvis vi har haft overskud på vinterberedskabet, er pengene blevet brugt på at rydde tang på Mormorstranden. Vi kommer nok også til at fjerne tang i år, men vil så holde lidt igen på renovering af regnvandskloakker og anskaffelse af materiel. Det er lidt ligesom i den hjemlige husholdning. Hvis man har ekstra udgifter, må man udsætte at købe nye ting,« siger centerchefen, der har fundet statistik frem.

Ikke siden 2010

Den viser, at det efterhånden er længe siden, at vinteren har ramt så hårdt. »Vi skal tilbage til 2010 for at finde et år med lige så mange udkald,« siger han.

Indtil videre er der dog et stykke vej op til tallene for 2010. Kommunen regner med november, december, januar, februar og dele af marts som vintermå-

neder – og der blev i alt brugt 3.204 mandetimer på snerydning og bekæmpelse af frost. Halvanden måned inde i 2026 er tallet 1.128 timer. En anden målestok er mængden af salt, der er købt ind.

I 2010 blev der købt 763 ton, mens der indtil videre er købt 348 ton i 2026. I et normalt år bliver der købt mellem 200 og 250 ton, fortæller Jesper Horn Larsen.

»I runde tal forventer vi en fordobling på begge områder i forhold til et gennemsnitligt år,« siger centerchefen.

Budgetterne til vinterberedskabet er på 1,2 millioner kroner plus mandetimerne, der skal afspadseres i løbet af foråret.

»Vi kører med otte mand på vagt.

Seks til ruterne, en på værkstedet og en til at koordinere det hele,« siger Jesper Horn Larsen, der håber på godt vejr. Specielt skiftene mellem frost og tø og tilbage til frost kræver meget arbejde med saltsprederne.

»I begyndelsen plejer vores folk at synes godt om arbejdet, men de er begyndt at blive lidt trætte af det. Men

det er en af vore kerneydelser, og jeg synes generelt, at vi er ret gode til at holde veje og stier pæne og farbare,« siger han.

En af ruterne er lagt ud til en privat entreprenør, der med en sneplov og saltspreder på en lastbil sørger for at holde de store veje farbare. De bliver ryddet i døgndrift, det samme gør stier og kommunale fortov, mens sideveje bliver ryddet i dagtimerne. De fleste fortove er dog grundejernes ansvar, og her har Jesper Horn Larsen en bøn.

Hovedstadens Beredskab advarer mod at bevæge sig ud på Øresund – isen kan være lumsk, og redningsaktionerne er meget besværlige.

Af Tim Panduro

I det kolde vejr kan det være fristende at begive sig ud på isen i Øresund. Men man gør klogest i at nøjes med at nyde det tilfrosne vand fra stranden eller kajkanten.

Sådan lyder budskabet fra Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby. »Havne, havneløb og åbent hav som Øresund er aldrig sikre at færdes på. Der sker så meget under overfladen, at man aldrig kan regne med isen,« lyder det fra Peter Ørnbo.

»Folk går ofte langt ud på isen, og vandet er meget koldt, når man kommer ned i det. Vi har udstyr og overfladereddere, der kan bevæge sig sikkert ud på isen, men det er komplicerede redningsoperationer,« siger han.

Hvis man falder i, skal man råbe om hjælp og hurtigst muligt prøve at komme op, lyder det gode råd fra operationschefen, der også giver et par råd til, hvad man skal gøre, hvis man ser andre falde i.

»Man skal ikke hoppe i vandet, men man skal straks ringe 1-1-2. Hvis man prøver at redde, skal det være med redningsudstyr,« siger han.

advarer operationschef fra Hovedstadens Beredskab. Foto: Maya Schuster

de er frosset til, er den stadig usikker, lyder det fra kommunen. Foto: Tim Panduro

Ingen grund til at spænde skøjterne på

Seneste måling viser, at isen knap er tyk nok, men sneen vil også gøre skøjteturen umulig.

Man kan roligt lade skøjterne blive hjemme, når man vandrer ud i kulden i Dragør og Store Magleby. Dragør Kommune tjekker af og til, om isen er tyk nok til færdsel to steder i kommunen – nemlig på Batterisbækken tæt på Gåse-

Redningsaktion på Halvejen

republikken i Dragør og på Store Magleby Gadekær på Hovedgaden.

»Lige nu ligger isen på omkring 15 centimeter, og den skal op på 16–18 centimeter, før den er sikker,« siger Jesper Horn Larsen, der er centerchef i Center for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune.

En mand måtte hentes ned med en stigevogn fra stilladset på Halvejens Børnehus onsdag formiddag.

Af Tim Panduro

Ambulance og brandvæsen blev onsdag den 11. februar klokken 08.33 kaldt til Halvejens Børnehus til en usædvanlig opgave. Børnehuset er under renovering og pakket ind i stilladser, og en mandlig håndværker på stedet var – ifølge oplysninger på stedet – på grund af pludselig sygdom ikke i stand til selv at komme ned fra stilladset. Dragør og Store Maglebys brandfolk måtte tilkalde assistance fra Tårnby Brandvæsen, der stillede med en stigevogn, så redningsfolk kunne få bragt håndværkeren ned til den ventende ambulance, hvor

manden blev behandlet på stedet og derefter kørt til hospitalet.

Klokken 09.40 kunne brandfolkene forlade stedet igen, oplyser Tim Ole Simonsen, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab. Han kan ikke oplyse yderligere

I år er det dog ikke et fast del af kommunens program at holde øje med isens tykkelse. Den er nemlig ret ubrugelig til vintersport, siger centerchefen.

»Fordi der ligger sne på, så der ikke kan stås på skøjter, måler vi ikke fast på istykkelsen,« oplyser Jesper Horn Larsen.

»Vi ser, at langt de fleste er gode til at rydde, men der er enkelte steder, det kniber. Vi opfordrer til, at man altid sørger for at rydde sine fortove, når der er sne eller is,« siger han.

NUTIDEN

Dragørs højaktuelle forfatter Glenn Enrico Buhl Liwervall gæster os og fortæller om sin nye thrillerroman »Låsesmeden«, hvor Dragør spiller en central rolle. Han vil læse et uddrag fra bogen og give et spændende indblik i researcharbejdet bag – herunder hvordan flere lokale borgere har bidraget gennem interviews. Som en ekstra festlig oplevelse kigger Dragør Gospelkor også forbi og synger udvalgte glade og stemningsfulde sange. Og naturligvis skal en fødselsdag fejres med manér – vi byder på lagkage og chokolade. Der vil på flere af dagene blive solgt lodder med mulighed for at vinde en af de mange fine fødselsdagsgaver. Kun 35 kr. pr. deltager Tilmelding på vores hjemmeside www.borgerforening.dk

om håndværkerens tilstand eller årsagen til, at der blev rekvireret assistance. Hovedstadens Akutberedskab, der blandt andet står for ambulancer, oplyser med henvisning til GDPRreglerne, at det heller ikke kan bidrage med yderligere oplysninger.

Det sker ...

Onsdag den 18. februar

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 19. februar

Kl. 18 Generalforsamling hos Tårnby-Dragør Diabetes Lokalforening Ordinær generalforsamling. Postkassen, Kastrup. Kun for medlemmer. Fri adgang.

Kl. 18.30 Foredrag med Rotary Dragør

På Dragør Strandhotel fortæller Claus Arboe om internationale forhold og Danmarks situation i 2026. Kun for medlemmer. Entré – tilmelding nødvendig.

Søndag den 22. februar

Kl. 10 Højmesse i Dragør Kirke

Gudstjeneste ved Jens Bach Pedersen. Fri adgang. Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Fri adgang.

Kl. 11 Cykelrytternes »punch rute« med start i Store Magleby Drengene fra Tøndestokken starter deres rute ved medborgerhuset i Store Magleby. Fri adgang.

Kl. 14 Cykeltøndeslagning i Store Magleby Drengene fra Tøndestokken slår katten af tønden ved medborgerhuset. Fri adgang.

Mandag den 23. februar

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 13.30 TV-gudstjeneste

Gudstjeneste i Store Magleby Kirke ved sognepræst Andreas Wille, optaget af DR til senere udsendelse. Tilmelding nødvendigt.

Kl. 17 TV-gudstjeneste

Gudstjeneste i Store Magleby Kirke ved sognepræst Andreas Wille, optaget af DR til senere udsendelse. Tilmelding nødvendigt.

Kl. 19 Strikkeklub i Store Magleby Kirke Strikkeklub med samvær i Graverboligen. Fri adgang. Tirsdag den 24. februar

Kl. 9.45 Demenscafé for pårørende Ældresagen afholder demenscafé for pårørende på Wiedergården. Fri adgang.

Kl. 10 TV-gudstjeneste

Gudstjeneste i Store Magleby Kirke ved sognepræst Andreas Wille, optaget af DR til senere udsendelse. Tilmelding nødvendigt.

Kl. 13.45 TV-gudstjeneste

Gudstjeneste i Store Magleby Kirke ved sognepræst Andreas Wille, optaget af DR til senere udsendelse. Tilmelding nødvendigt.

Kl. 16 Guidet fælleslæsning på Dragør Bibliotek Fælleslæsning af korte tekster og efterfølgende samtale. Tilmelding nødvendigt.

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Andreas Wille. Fri adgang.

Kl. 18 Generalforsamling i Danmarks Lodsmuseumsforening Generalforsamling i Kedelhallen, Wiedergården. Fri adgang for medlemmer.

Kl. 19 Levende Låger gennem årene – møde i Dragør Lokalhistoriske Forening Søs Ludvigsen, Klaus Nilsson, Helle Hende og Bente Walløe Poulsen fortæller om Levende Låger gennem årene i festsalen på Dragørs Aktivitetshus. Gratis for medlemmer, entré for gæster – tilmelding nødvendig.

Kl. 19 Foredrag på Dragør Bibliotek Sarah Arnd Linder fortæller på baggrund af interviews om, hvordan konflikten har påvirket kvinders liv i Israel og Palæstina. Entré – tilmelding nødvendig.

Onsdag den 25. februar

Kl. 9.30 Graverboligmøde Kom og mød Store Magleby Kirkes nye præst Store Magleby Kirkes Graverbolig. Fri adgang.

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Kl. 19 Foredrag i Dragør Kirke

Kristian Ditlev Jensen fortæller om podcastserien Ditlev og dæmonerne i Sognegården. Fri adgang. Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk

Verdensmanden fra Dragør fylder 80

Lad det være sagt med det samme. Dette lange fødselsdagsportræt kradser faktisk kun i overfladen af, hvad Valdemar Bandolowski er for en størrelse. På papiret har sejlsportslegenden og erhvervsmanden måske kun levet i 80 år, men hans bedrifter og oplevelser ville kunne fylde mange bøger.

Det kan være svært at forestille sig en mand, der har oplevet alt det, han har oplevet, og som alligevel ikke spiller vigtig. Som har opnået mere end de fleste, men som slet ikke kan finde ud af at prale af det.

Men sådan en mand lader Valdemar Bandolowski faktisk til at være. Uden at Dragør Nyt selvfølgelig skal foregive at kende ham helt til bunds.

Konklusionen er dog nærliggende. For 80 år bliver han lige om lidt. Så har man vel lov til at blive lidt selvhøjtidelig over at have vundet to olympiske guldmedaljer, flere stykker metal i nordiske og europæiske mesterskaber samt verdensmesterskaber og at have tilhørt den absolutte verdenselite af sejlere i både soling og dragebåde.

Over at have siddet i ikke mindre end 54 forskellige bestyrelser og været direktør for Hummel, en stor og succesfuld advokatvirksomhed og to rejseselskaber.

Over at have stået i spidsen for en dansk Americas Cup-udfordring og i øvrigt været med til at stifte Team Danmark. Over at være medlem af Eventyrernes klub og have spillet golf i 84 lande og sejlet i endnu flere.

Men Valdemar Bandolowski vil meget hellere tale om sine børn. Seks børn har han – med tre forskellige koner, som han fortæl-

ler med et glimt i øjet. Det lyder dog vildere, end det er. For i de seneste 28 år har han været gift med Annette Nyvang (fra Liste T i Dragør). Med hende har han også sine to yngste børn.

Praler kun af børnene

»Der er ingen grænser for, hvor meget jeg kan prale af dem. De klarer sig virkelig godt,« siger Valdemar Bandolowski og smiler over hele hovedet. Han remser op. Der er hans ældste søn,

med hvem han driver rejseselskabet Mulligan Golf Rejser på A. P. Møllers Allé. Pension er naturligvis ikke noget, han overvejer, selvom han bliver 80 år. Men det er dog meningen, at sønnen overtager driften på et tidspunkt. Den yngste søn planlægger at læse videre, men tager dog også en tørn i selskabet, og Bandolowski nyder at arbejde med dem begge. Og så er der datteren, der var global markedsføringsdirektør for Coca Cola i en årrække og nu er det for en international

Gamle fotos fortæller om de mange spændende venner og bekendtskaber, Valdemar Bandolowski har haft gennem årene. Han har sejlet rigtig mange kapsejladser med prins Henrik, og da han arbejdede for Hummel, mødte han både Maradona og Pelé – to legendariske fodboldspillere. Privatfoto

Vidste du, at Valdemar Bandelowski ...

... var med til at stifte Team Danmark. Han havde arbejdet en del med den olympiske komité og holdt foredrag om elitens vilkår i Danmark. Til Dansk Idrætsforbunds årsmøde mødte han i den forbindelse den daværende kulturminister Niels Mathiasen. Ministeren kom efter foredraget hen til Valdemar Bandolowski og spurgte, om han ville komme til møde i Kulturministeriet næste dag. Det ville han gerne, og han tog Arne Garnell, som var formand for Dansk Olympisk Komité med. Den dag tegnede de tre mænd de første streger til den kommission, der endte med at skabe Team Danmark for at forbedre elitesportens vilkår i Danmark. ... havde sin vildeste sejltur på Øresund – med Troels Kløvedal. Valdemar Bandolowski gav gerne give sin gode ven Troels Kløvedal en god sejltur på Øresund. Bandolowski og hans mandskab kunne dog godt se, at det blæste kraftigt op, den dag de havde sat Kløvedal stævne i Tuborg Havn. Men Bandolowski nægtede at smide håndklædet i ringen, når eventyrervennen skulle komme forbi. Kløvedal bemærkede, at der var en pæn vind, da han kom, og da han stod midt på båden ude på vandet, udbrød han bare: »Jeg har det som en kat i en fiskeforretning.« Mens bølgerne bragede, båden krængede rundt, og skummet sprøjtede.

... mødte Maradona. Sammen med Frank Arnesen var Bandolowski taget til Napoli for at overtale den legendariske fodboldspiller til at skrive under på en Hummel-kontrakt. Maradona sagde ja, og de havde nogle hyggelige dage sammen og mødtes flere gange i hans hus. De blev i øvrigt også introduceret for Pelé i de dage. Kontrakten med Maradona blev dog aldrig underskrevet, fordi det juridiske trak ud, og kort efter breakede de første skandalehistorier om Maradonas stof- og alkoholmisbrug. Og så var Hummel ikke så kede af, at Maradona ikke endte med at være deres ansigt udadtil. ... hjalp Troels Kløvedal med at få tilladelse til at sejle op ad Den Gule Flod i Kina. Kløvedal var på togt, men havde ikke sørget for at få de rigtige tilladelser til at sejle lige netop dér. Han ringede til Bandolowski for at få hjælp, og Bandolowski ringede så videre til sin gode ven – hans kinesiske kontakt Lowell, som han altid boede hos i Hongkong på sine Hummel-rejser. En ganske værdifuld kontakt. For kort efter kunne Kløvedal fortsætte sin sejlads. ... sejlede med prins Henrik gennem ti år. De begyndte egentlig som tennismakkere, men prinsen ville gerne sejle, og Bandolowski ville gerne lære ham det. Så de sejlede til steder som Portugal, Skotland og Norge. Nogle gange på Bandolowskis sejlbåd, andre gange på Dannebrog. De deltog også fem–seks gange i en kapsejlads i Phuket sammen. ... har haft mange andre kendte og royale med ombord. Blandt andet stod Bandolowski for økonomien på en film, som den amerikanske skuespiller Donald Sutherland var med i. Skuespilleren ville gerne ud at sejle med ham og endte med at få en tur fra Dragør Havn.Af andre berømtheder, han har haft ombord, kan nævnes journalisten Walter Cronkite og skuespillerinden Brooke Shields. Faktisk var Brooke Shields gast på hans båd til Liberty Cup i New York hele to gange. Det var traditionen, at alle deltagende både i Liberty Cup har en berømthed ombord som en del af mandskabet. Ud over prins Henrik har Valdemar Bandolowski også sejlet med flere andre royale, blandt andet den norske kong Harald og danske prins Joachim. Senest sejlede han og prins Joachim Hongkong rundt sammen.

bank og bor i Palo Alto uden for San Francisco med mand og tre børn. Den anden datter, der bor på Ibiza, designer tøj og driver 12 butikker med sin mand. Den tredje datter er psykolog og arbejder med børn i nød for Københavns Kommune. Og den fjerde datter arbejder med markedsføring for børnetekstilbrandet Konges Sløjd. Valdemar Bandolowski nyder, at han –trods børnenes driftighed – har mange af dem tæt på hjemmet i Dragør. Selvom alle lever travle liv, prøver de at samle så mange som muligt om spisebordet søndag aften. Og resten af familien holder de lange ferier sammen med.

Familien er kernen og rygsækken Valdemar Bandolowski vender hele tiden tilbage til den store familie og de mange gode venner, han har skabt sig gennem livet, når han skal beskrive sit farverige liv. Det er tydeligt, at han tilskriver mange andre end sig selv æren for, at det er gået ham godt. Mange gange i løbet af samtalen siger han: »Det var egentlig vanvittigt,« når han beskriver, hvordan noget er lykkedes. Ligesom han ofte forklarer, hvordan han eller hun har været et fantastisk menneske og hjulpet ham utrolig meget. Som om det er lidt tilfældigt, at han i mange perioder af livet har badet sig i succes.

At han fik nogle vigtige ting med sig i rygsækken fra barndommen, er han dog ikke i tvivl om. Først og fremmest kærlighed. Men dernæst: Man skal knokle, hvis man vil opnå noget. Sæt et mål – og forfølg det. Knoklede og døde Konkret betød det blandt andet, at Valdemar Bandolowski knoklede løs som bydreng for den lokale grønthandler, da han voksede op i en lille lejlighed på Amager omkring Tingvej. Hans mor var flygtning fra Letland og kom til Danmark i 1945. Valdemar Bandolowski fik aldrig at vide, hvem hans biologiske far var, men han havde en stedfar fra Polen i nogle år, og det er hans efternavn, han bærer. Moren var dog ene forsørger det meste af livet og knoklede stort set døgnet rundt som syerske for at skaffe mad på bordet. Valdemar Bandolowski kan stadig se hende for sig og mærke i maven, hvor forfærdeligt det var at se hende dø alt for ung af kræft. »Jeg tænker tit tilbage. Det var så synd, at hun aldrig nåede at nyde frugten af sit hårde arbejde. Hun knoklede bare, og så døde hun,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Rejste, kom hjem – og gik i gang

For den unge Valdemar var morens død et brutalt, men også målrettet spark ud i livet. Han var lige blevet færdig med realeksamen og ville opleve noget.

Selvom han ikke havde mange penge eller mere end 18 års livserfaring i baglommen, tomlede han ned gennem Europa. Han endte på Gibraltar, hvor han tog færgen til Tanger. Og så rejste han rundt i Marokko – fra Casablanca til Marrakesh – i seks uger. Sov udenfor eller på den billigste seng, han kunne finde.

»Jeg havde siddet ved siden af min mors kiste og oplevet hende være så syg til sidst. Jeg ville have noget andet at tænke på. Og det var en fantastisk rejse,« forklarer Valdemar Bandolowski.

Da han kom hjem fra denne første af mange rejser, gik han i gang. Satte sig mål og kørte efter dem. Som han har gjort gennem hele sit 80-årige liv. Modsat mange andre valgte han dog ikke bare én vej. Han susede afsted mod mål i to forskellige retninger. Ikke at han vidste præcist, hvad han ville være. Men når han kastede sig over noget, gjorde han det fuldt og helt, og det gjaldt så både sport og karriere.

Købte båd som 13-årig

Allerede på dette tidspunkt – som 19–20årig – var han en dygtig sportsmand. Han havde sejlet, siden han var 11 år, fordi en af hans gode venner havde en sejlbåd i Sundby Sejlforening. Og som 13-årig havde han sparet nok lommepenge sammen til at købe en 18 fods kragejolle med en lille kahyt for 700 kroner sammen med en kammerat.

»Vi sejlede stort set hver dag. Jeg sagde som regel til min mor, at jeg skulle ud og spille fodbold og tog fodboldtasken med. Hun var ikke vant til havet og var bange for, at jeg skulle drukne. Vi oplevede det dog ikke som farligt. Tværtimod sejlede vi rundt i Øresund på eventyr. Så snart der var en båd i nærheden, ville jeg sejle forbi dem. Så lysten til kapsejlads boblede allerede, selvom vi ikke havde en chance i vores lille jolle,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Sejladsen var dog endnu ikke noget, han forfulgte for alvor. I stedet spillede han fodbold. Han gjorde det så godt i Fremad Amager, at B93 endte med at give ham en knallert for at få ham til at tage den noget længere tur til træning hos dem på Østerbro. Tilbage fra sin Marokko-rejse var det derfor fodbolden, der fyldte, mens han samtidig skulle finde en jobvej at gå. »Jeg havde arvet 7.000 kroner fra min mor, og de var gået til begravelsen, så jeg skulle tjene nogle penge for at overleve. Og så var der en i B93, der var prokurist (leder, red.) i en bank. Så jeg blev bankelev, mens jeg besluttede at læse til ejendomsmægler på aftenskole ved siden af,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Uddannet mange ting på én gang

Bankarbejdet tændte ham ikke synderligt, men han blev sat til spændende opgaver, som de færreste elever fik lov til, for eksempel en masse opgaver i forbindelse med køb af en stor trikotagefabrik og afviklingen af Radio Mercur.

På ejendomsmæglerkurset fik han dog færten af, at jura kunne være spændende. Så han endte med også at tage studenterkursus sideløbende med elevjobbet i banken. I 1968 var det farvel til banken, så han kunne læse jura på Københavns Universitet.

Nogle år efter var Valdemar Bandolowski altså både uddannet ejendomsmægler, bankassistent og jurist og havde i øvrigt aftjent sin værnepligt undervejs.

Han blev ansat som advokatfuldmægtig hos en højesteretssagfører, hvor han fik møderet for både landsret og højesteret.

Senere blev han partner der, mens han samtidig byggede sin egen advokatvirksomhed op. Den voksede så meget, at han i starten af 1990’erne måtte rykke den og sine 13–14 medarbejdere til Esplanaden.

Klarede det fornuftigt Valdemar Bandolowski er ikke meget for at sige, at han var en dygtig jurist.

»Jeg klarede det fornuftigt,« som han svinger sig op til at sige. Noget må han dog have kunnet, for udover at vækste med sin egen advokatvirksomhed blev han hurtigt efterspurgt til bestyrelsesarbejde. Han var formand eller medlem af bestyrelser i alt fra Hummel og Løgismose til Carli Gry og Sjælsø Gruppen. Faktisk har han gennem årene siddet i 54 forskellige bestyrelser.

»Det er egentligt vanvittigt,« som han igen bemærker med et beskedent grin.

Særligt vanvittigt kan det virke, når han forklarer, at han altid går 100 procent ind i alting. Han kan simpelthen ikke finde ud af venstrehåndsarbejde.

Fodbolden byttet ud med kapsejlads Det var dog ikke kun erhvervskarrieren, der strøg afsted. Det gjorde hans sportslige karriere også. Fodbolden var blevet lagt på

hylden, og til gengæld havde han kastet sig helhjertet ind i sejlsporten.

Efter den første kragejolle havde han bygget sin egen sejljolle, som han sejlede ud med fra Skovshoved Havn. Og en forårsdag i 1970 sejlede Paul Elvstrøm forbi ham og spurgte, om han ikke ville ud at sejle soling med ham. Det ville 24-årige Valdemar Bandolowski gerne, og han viste sig at være som født til soling. Elvstrøm og hans kone havde i øvrigt en kæmpe betydning for Bandolowski i mange år, hvor de tog sig af ham som en søn. Bandolowski og Elvstrøm vandt alt på vej mod OL i Kiel i 1972. Til selve OL måtte de dog opgive undervejs, fordi Elvstøm blev syg og endte med at tage en længere pause fra sejlsporten.

Valdemar fortsatte soling-sejladsen, men nu sammen med Erik Hansen og Poul Richard Høj Jensen. Trioen vandt sølv til EM i Norge i 1974 og bronze til VM i Rio samme år. Højdepunktet blev OL i Montreal i 1976. »Da vi sejlede ind mod havn, var vi ret sikre på, at vi havde fået i hvert fald bronze. Og det var vi alle tilfredse med. Men pludselig stod der folk med danske flag og råbte overalt, og så havde vi sgu vundet guld. Det var en meget speciel oplevelse. Farven på medaljen var egentlig ikke så vigtig, men det er fantastisk at føle, at man har været flittig og løst en opgave – at de planer, man har lagt, og de beslutninger, man har taget undervejs, har været rigtige,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Følte, at intet kunne gå galt

At samme team også vandt OL-guld i Moskva i 1980, fik ham ikke til at føle sig højt på strå.

Heller ikke, at han sideløbende vandt den ene internationale sejlads efter den anden – fra Gold Cup til VM – i en dragebåd sammen med Søren Hvalsø, som mange nok også vil kende fra Dragør

Han fortsatte bare med både soling og dragesejlads, samtidig med at han ræsede derudaf med advokatfirma og bestyrelsesarbejde, der gjorde ham glad for at gå på arbejde hver eneste dag.

Valdemar Bandolowski indrømmer dog, at han havde følelsen af, at intet kunne gå galt.

Og det var det, der fik ham til at sige ja til at deltage i en dansk gennemførelse af Americas Cup i midten af 1980’erne, selvom han havde en fornemmelse af, at det ville komme til at kæntre hans liv. For så skulle alt sættes ind på at nå dette mål.

»Man træner til Americas Cup over flere år. Men det der med at stå i spidsen for 40 unge mennesker, træne i fire både og dyrke kapsejlads over hele verden, det kunne jeg ikke sige nej til. Og jeg kunne gøre det sammen med min gode ven Søren Hvalsø. Jeg tænkte over det en måned, men eventyrlysten tog over,« fortæller han.

Overbevisningen om, at intet kan gøres halvt, betød, at Valdemar Bandolowski endte med at sælge sit advokatfirma og træde ud af det meste af sit bestyrelsesarbejde. Han ville hellige sig Americas Cup-udfordringen med hud og hår. Og det gjorde han i fem år. Det eneste, han ikke har gennemført

En masse udefrakommende faktorer betød, at Valdemar Bandolowski endte med at for-

Et foto, der er taget lige efter, at Valdemar Bandolowski havde vundet VM i drage i Melbourne sammen med Søren Hvalsø og Erik Hansen, der også begge er fra Dragør. Privatfoto

lade projektet. Blandt andet at Americas Cup blev udskudt med flere år på grund af en stor uenighed og retssag mellem USA og New Zealand. Og at der i øvrigt var uenighed internt i det danske team om, hvordan der i sidste ende skulle sejles.

Selvom han stadig tænker tilbage på Americas Cup-tiden med sejloplevelser overalt i verden som fantastisk, kan man mærke, at det nager ham, at han ikke fik det gennemført. Måske fordi det er noget af det eneste, han ikke har ført til ende, efter at han er startet på det.

Farvellet til Americas Cup betød dog goddag til en direktørpost i Hummel. Han havde tidligere været formand for selskabets bestyrelse og var gode venner med familien Stadil. Så han sagde ja til at vende udviklingen i det internationale selskab. Han var ellers flyttet til Dragør med sin anden kone, og her ville hun gerne blive. Men direktørstolen i Hummel stod i Aarhus. De to skiltes, og succes for Hummel International blev det næste mål, hans sejl blev sat ind på. Også dette job førte en del eventyr med sig. Det fortæller et blegt foto af Valdemar Bandolowski stående mellem fodboldlegenderne Maradona og Pelé blandt andet om. Kurs mod New York – endte i Guadeloupe

Tiden i sportstøjfirmaet krævede alligevel mange kræfter, og det havde Americas Cup også gjort. Så da Bandolowski forlod Hummel efter et par år, var der brug for noget helt andet. Han havde ingen anelse om, at livet ville føre ham til tre år på Guadeloupe, en vild passion for golf og ikke mindst mødet med

hende, han stadig er gift med i dag. Han vid-

ste bare, at det kriblede i ham for oplevelser igen. Her er vi nået frem til 1994, hvor han tog til New York for at sejle Liberty Cup med gode venner. Sejladsen fyldte stadig meget i hans liv, selvom han ikke længere dyrkede det som professionel. Humøret højt, kursen lav Efter kapsejladsen i New York var humøret højt, og dollarkursen var lav, og så endte han med at købe en 44 fods Frers Design. For ikke-bådkendere er det nok at vide, at det er en stor og flot sejlbåd. For Bandolowski var det et flydende eventyr, der kunne bringe ham vidt omkring. Båden ligger i øvrigt stadig nede i Dragør Sejlklub. Nu bruges den til sommertogter langs de svenske eller nordtyske kyster, men jomfrusejladsen gik til Florida og videre til Danmark – blandt andet med Dragør-sejlerne Erling Brodersen (tidligere koncernchef i Spies) og Jørgen Johansen (ejer af flere blomsterbutikker). Bandolowski tog på mange lange sejladser med den nye båd. Ofte alene. Rundt i Middelhavet. Til Caribien. Og en dag gik han i land i Guadeloupe. »Jeg husker bare, hvordan jeg kom ind i havnen, og så kom der sådan en to meter høj sort mand hen til båden og spurgte, om jeg ikke skulle prøve at spille golf. Der lå nemlig en golfbane lige ned til vandet. Det ville jeg gerne. Og hvad der skulle have været fem dage, blev til tre år. Det er svært at forklare, men efter to–tre timer havde golfen sat sig på min hjerne. Det var fantastisk. Og forrykt. Jeg var bidt af golf og spillede 18 huller hver dag, mens jeg boede der. Jeg kæmpede hele tiden mod mig selv og tog derfra med et handicap på 2,« fortæller Valdemar Bandolowski. Nyt firma og ny kærlighed

På Guadeloupe gik de tre spor i hans liv –sport, erhvervskarriere og familie – også pludselig op i en ny og højere enhed. For det første ringede en af hans gode venner og spurgte, om de ikke skulle starte en virksomhed op sammen, der solgte golfrejser.

»Du går jo alligevel der og spiller golf hver dag, så det kan vi da lige så godt få noget ud af, sagde Erling Brodersen til mig,« husker Valdemar Bandolowski.

Golfrejserne blev endnu et succesmærke, han kunne sætte på skulderen. Men hvad vigtigere var, skete der det, at Politiken ville sende en journalist afsted til Guadeloupe for at lave en reportage om golfrejser.

»Annette (Nyvang, red.) kom med på et afbud. Og det var jo uheldigt for hende, for så løb hun ind i mig,« fortæller Bandolowski med et grin.

De to blev stormende forelskede, så han fulgte med hende til Danmark, tilbage til Dragør, fik sine to yngste børn og startede i

Brooke Shields var gast på Valdemar Bandolowskis båd i den amerikanske sejlads Liberty Cup i New York flere gange. Hun var faktisk udmærket til at sejle, bemærker Bandolowski. Privatfoto

øvrigt en ny golfrejsevirksomhed op, som er den, han stadig driver i dag.

Tætmasket net af venner og kollegaer

Når Valdemar Bandolowski skal forklare, hvordan og hvorfor han er stødt på så mange kendte og spændende mennesker i sit liv, skal han igennem et tætmasket net af venner og arbejdskollegaer. Et net, han er blevet spundet ind i igennem et langt liv i både kapsejlads, advokat- og bestyrelsesarbejde. Et net, der har givet ham både gode jobmuligheder og chancer inden for sportens verden.

Han vil jo helst ikke roses for at være dygtig til noget, men tilskriver den store hjælp, som han altid har fået fra mange mennesker, en stor del af alt det, han har opnået. Men hvorfor tror du så, at der er så mange, der har hjulpet dig, valgt dig, støttet dig? »Jeg tror, at jeg har visse overtalelsesevner,« smiler Valdemar Bandolowski og fortsætter mere alvorligt: »Og så prøver jeg at være et ordentligt menneske. At behandle alle på en fair måde. Det er i hvert fald det, jeg stræber efter. Og ja, jeg hader ros. Men når jeg går ind i en opgave, så gør jeg det 100 procent. Det har nok også noget at gøre med det.«

Eventyrtrangen lever stadig

At blive 80 år sætter heller ikke en stopper for hans eventyrtrang. Han bøvler da lidt med hoften, men ellers har han det faktisk fysisk bedre, end han har haft det i flere år. Så golfen håber han at komme i gang med igen til forårsstart. Sejlbåden skal luftes. Og så skal der jo hele tiden holdes snor i de mange golfgæster – på nuværende tidspunkt omkring 400 – han har ude at rejse rundt omkring i verden. I øvrigt et »helvedes til arbejde«, når man skal servicere gæster i Sydamerika og Østen på samme tid. Så er der ligesom hele tiden nogen, der er på en helt anden tidszone, end han selv befinder sig i. Men han synes, det er sjovt. Ingen tvivl om det. Hans største mål lige nu er derudover hele tiden at arbejde videre med at give det til hans børn og børnebørn, som han selv fik med sig i rygsækken fra sin mor. »Det er altid godt at sætte sig nogle mål i horisonten. Det giver en rettesnor at gå efter og kan sikre, at man ikke bliver usikker. For så har man hele tiden noget at forfølge. Hvad målet er, er mindre vigtigt,« slutter han.

Danmarks Lodsmuseumsforening

DITLEV OG DITLEV OG DITLEV OG

DÆMONERNE DÆMONERNE DÆMONERNE

ONSDAG 25/02 KL. 19:00 SOGNEGÅRDEN KIRKEVEJ 170 2791 DRAGØR

Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Dragør indkalder til medlemsmøde og generalforsamling

Tirsdag den 3. marts kl. 19.00–21.00 hos Framehouse, A.P. Møllers Allé 43B

Dagsorden i henhold til vedtægter Eventuelle forslag der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før, og kan fremsendes på e-mail til: lisawærling@gmail.com

Med venlig hilsen Lisa Wærling formand for lokalforeningen på vegne af hele bestyrelsen

Husk ordinær generalforsamling Tirsdag den 24. februar kl. 18.00 i Kedelhallen, Wiedergården Dagsorden ifølge vedtægterne; Dog med det ekstra punkt: »Nedlæggelse af Danmarks Lodsmuseumsforening« Foreningen serverer en sandwich og øl/vand.

På bestyrelsens vegne Niels-Valdemar Scott Christensen, formand

Dragør Museumsforening Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling 2026

Generalforsamling onsdag den 4. marts 2026 kl. 18.00 i Kedelhuset, Wiedergården

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke det sidste år

3. Aflæggelse af regnskaber

4. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

5. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne Bestyrelsen foreslår: »Nedlæggelse af Dragør Museumsforening samt overførsel af medlemmer og aktiver til Museum Amagers Venner«.

Motivation: Dragør Museumsforening ønsker optagelse – sammen med Danmarks Lodsmuseumsforening og Amagermuseets Venner – i den nystiftede forening, Museum Amagers Venner. Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. februar d.å. Send venligst på mail: hellebjorholm@stofanet.dk

6. Valg til bestyrelsen inklusive suppleanter

Bestyrelsesmedlemmer på valg: Martin Hans Borg, Hanne Bacher Bendtsen, Jens-Peter Hoe Lorentzen, Henrik Gram Rasmussen og Erlan Holtehus. Suppleanter: Leif Glyager og Jørgen Michelsen

7. Valg af revisor og revisorsuppleant

8. Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. marts 2026, i forlængelse af ovenstående, samme sted

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsen foreslår: »Nedlæggelse af Dragør Museumsforening samt overførsel af medlemmer og aktiver til Museum Amagers Venner«. Motivation: Dragør Museumsforening ønsker optagelse – sammen med Danmarks Lodsmuseumsforening og Amagermuseets Venner –

Det var fastelavnssøndag – og det var Nannas dag

27 ryttere. 33 stop. Minus et par grader. Høj solskin og endnu højere humør. En uventet fanebærertjans. Punch, sange, kram og hilsner.

En til tider frisk hest. Trætte arme. Fastelavnssøndag er altid noget særligt for Nanna Rose Hansen, men denne gang fulgte Dragør Nyt med.

Hendes farfar red fastelavn. Hendes far har gjort det i mange år. Og selv har hun været med siden 2017. 27-årige Nanna Rose Hansen er født ind i den dragørske fastelavnstradition. Men det var første år i år, at hun red som fanebærer.

Lørdag den 14. februar klokken 16.30

Fanebærertjansen kender hun dog endnu ikke til, da Dragør Nyt møder hende lørdag eftermiddag før punchruten. Her er hun i stalden på gården Nyvang for at gøre Cozmo fastelavnslækker. Både hun og hesten er rolige. De har gjort det så mange gange før, så de glæder sig bare.

»Jeg er vokset op med fastelavnsridningen, så det kom meget naturligt, at jeg også gerne ville være en del af det,« fortæller Nanna Rose Hansen, mens hun vasker og skurer Cozmos hove. Hun fik sin første pony som seksårig, og Cozmo har hun haft i 11 år – siden hun var 16. Egentlig havde hun forelsket sig i en anden hest, men de to kunne af forskellige årsager ikke få hinanden. Så hun var – ifølge både egne

Om Nanna Rose Hansen

• 27 år.

• Medlem af Dragør Fastelavnsforening og har redet fastelavn siden 2017 (med undtagelse af de år, hvor der var corona, og et år, hvor hun lige havde født).

• Mor til Thea på fire år og Felix på et år, som hun har sammen med Rasmus.

• Datter af Sanne og Ole H. Hansen, formand for Dragør Fastelavnsforening.

• Har redet hele sit liv.

• Rider på Cozmo, som hun har haft i 11 år.

• Arbejder til daglig som lager- og driftsansvarlig i en Matas-forretning.

og mor Sannes beskrivelser – temmelig teenagevranten, da far Ole (H. Hansen, mangeårig formand for Dragør Fastelavnsforening, red.) ville have hende med ud at se på en hest, som ifølge ham ville være den rette for hende. Det var under en del protester, at hun tog med. »Men så viste det sig bare at være det perfekte match. Man må sige, vi kender hinanden godt nu,« forklarer Nanna Rose Hansen og aer ham blidt på mulen.

Trods et fuldtidsjob som lager- og driftsansvarlig i en Matas-forretning og to små børn – Thea på fire år og Felix på et år – rider hun stadig på Cozmo så mange gange om ugen, hun kan. Og når hun ikke kan få det til at hænge sammen, har hun to unge piger til at hjælpe, så han får den motion, han skal have.

Så heste og ridning har altid – og vil altid have – en kæmpe plads i hendes liv. Men det er fastelavnsridningen, der betyder allermest. Hun husker selv tilbage fra barndommen, hvordan der blev brugt ekstra mange timer i stalden i ugerne op til fastelavn.

»Man kunne både mærke på hestene og på mor og far, at der skulle ske noget. For vores familie var det en slags højtid. Min far har altid sagt, at fastelavn er større end julen. Rigtigt er det i hvert fald, at så snart julen er overstået, begynder man at glæde sig til fastelavn,« fortæller Nanna Rose Hansen. Lørdag den 14. februar klokken 17.00

Også forberedelserne til fastelavnen er en social ting. Så denne lørdag efter-

middag er Nanna heller ikke alene i stalden. Omkring hende er både mor, far og flere venner. Der er varm kakao på kanden og nybagt chokoladekage i bradepanden. Der bliver sludret og fortalt røverhistorier om fastelavnsridningen sidste år, året før og året før igen, mens Nanna arbejder videre med Cozmo.

Hans hove er nu rene og fine, halen er blevet redt, og nu skal manen flettes. Cozmo er ikke den mest hårfagre hest på jorden, men Nanna fletter det, så godt hun kan. Jo mere, hun kan gøre klar, inden i morgen tidlig klokken seks, hvor både hun og hesten skal i deres stiveste puds, desto bedre. En lang dag venter.

Alle ryttere rider fra det sted, de har hesten opstaldet, og mødes ved Beghuset klokken 08.30. Og så går det slag i slag med en stram tidsplan og en puncherute med 33 stop med tøndeslagningen på Engvej som højdepunktet –og afslutning på strandhotellet klokken 17–18-stykker.

»Det er jo en helt anden måde at ride på, end jeg rider til dagligt. Der er så mange traditioner forbundet med fastelavn. Man vil gerne leve op til alle dem, der har været før en selv. Og så er det bare en særlig dag, fordi alle er glade. Det samler os alle – og det skal være på præcis samme måde hvert år,« fortæller Nanna Rose Hansen, mens hun fletter. Årets ryttere vælges altid ved en generalforsamling i januar. Alle medlemmer af Dragør Fastelavnsforening kan melde sig, men der er kun plads til 28 ryttere i optoget. Blandt andet fordi man normalt besøger alle rytternes hjem på punchruten, og der er græn-

ser for, hvor meget man kan nå på en dag. Er der flere interesserede ryttere end pladser, tæller ens rideanciennitet og medlemsanciennitet.

Når man er valgt som rytter, begynder forberedelserne. Det gælder både om at være i form og have det rigtige tøj.

»Det er klart en fordel at være i god rideform. For det er en lang dag i sadlen, så selv for os, der er vant til at ride, ender man med at være træt i kroppen og lidt øm bagi,« smiler Nanna Rose Hansen.

Lørdag den 14. februar klokken 17.15

Hun går i gang med at pudse ridestøv-

lerne, der også skal skinne. Fastelavnsudstyret til rytter og hest er selvfølgelig ikke noget, man bare køber i H&M. Den kridhvide skjorte med pufærmer, vesten med de fine broderier, hatten og hestens snotøj er ofte noget, der går i arv. »Jeg startede med at ride med min fars hat. Og så holder man ellers øje med, om nogle, der ikke rider mere, sælger ud af deres tøj. Så der er en del forberedelse i det. Især første gang,« forklarer Nanna Rose Hansen. Selvom hun efterhånden er en erfaren fastelavnsrytter, husker hun stadig sin første gang tydeligt. Det er altid en ære at være med. Ikke noget, der er en selvfølge. Men man skal også præstere noget. Foran mange mennesker. »Første år var jeg meget nervøs for tøndeslagningen. Der er altid mange tilskuere, der klapper. Man rider på asfalt. Og meget kan gå galt. Men nu er det det, jeg glæder mig mest til. Og Cozmo ved, hvad han skal gøre. Han er normalt en rolig hest – selv min fireårige datter rider ham. Men det er klart en fordel, at han er vant til fastelavnsridningen og alt det, der foregår omkring os,« siger Nanna Rose Hansen.

Nu får Cozmo klippet hår i ørerne. Og så f år han en slags ekstra nitter –såkaldte mordax – sat fast under hesteskoene, så han kan stå bedre fast på asfalt og på februars isfyldte veje. Intet er overladt til tilfældighederne.

Søndag den 15. februar klokken 06.30

Nanna Rose Hansen gør sig klar i stalden. Med sig har hun sin hesteholder Marken Guldbech, som skal hjælpe hende igennem hele dagen, som hun har gjort det fem gange før. De har været rideveninder i mange år, og deres samarbejde sidder på rygraden.

Cozmo får det udsmykkede seletøj, kronen på hovedet og sløjfer omkring fletningerne og halen. Og Nanna Rose Hansen ender med i alt fire lag tøj. Vejret viser sig fra sin glade side med masser af solskin (som er fantastisk sammenlignet med de år, hvor det har regnet på hele punchruten). Men kulden – to–tre minusgrader – er ret bidende. Så vindtæt tynd jakke og uldundertøj er nødvendigt for at holde varmen under den hvide skjorte. Søndag den 15. februar klokken 11.50

Nanna Rose Hansen og Ane Wieder kommer ridende forrest med hver deres fane på vej ned ad Færgevej og hen mod Café Espersen. De har hele rytterflokken, musikvognen og de mange følgere på cykler – hesteholdere, familie og venner – med sig. Dagen er allerede godt i gang, og alle er glade. Da alle heste og ryttere har fået stillet sig op på række og fået rompunch i glasset, får de skålet for dette stops værtspar Mie og Peter. De ønsker dem et langt og godt liv med lykke, glæde og velstand.

Nanna holder sig tilbage med punchen. Det er skik og brug, at man skal skåle og drikke hvert sted. Og den varmer da også godt på denne kolde dag. Men hun ved, at dagen er lang. Særligt skal man være klar i hovedet til tøndeslagningen. Vil man bunde punchglasset, er det godt at vente, til tønden er slået ned.

Hun hopper af hesten. »Det går fint. Men der er jo ligesom sket nogle ændringer. Christians (Hansen, red.) hest var halt, så der skulle findes en ny fanebærer, og det blev så mig. Det fik jeg at vide i morges. Jeg anede ikke noget om det i går. Det er en ære, men også angstprovokerende. Jeg skal lige huske at trække vejret ned i maven, kan jeg mærke,« smiler Nanna Rose Hansen.

Cozmo har heldigvis prøvet at ride med fane før, og det er allervigtigst, at han er tryg ved opgaven. At Nanna til gengæld ender med at få godt ondt i den ikke-fanevante arm, er en anden sag. At hun rider forrest med fanen, betyder også, at hun nu skal have helt styr på ruten, hvem de skal besøge, og hvem der skal synges og skåles for.

Det kan både Marken Guldbech og hendes med-fanebærer Anne Wieder dog også hjælpe hende med. »Folk er heldigvis søde og siger, at jeg gør det godt,« fortæller Nanna Rose Hansen, der dog stadig ser lidt overvældet ud.

Søndag den 15. februar klokken 13.10

Det er blevet tid til et særligt stop på ruten for Nanna Rose Hansen. Nemlig hendes barndomshjem på Strandjægervej, hvor hun må hoppe af hesten for at blive sunget og skålet for sam-

Biler og cyklister veg tilbage, når det store fastelavnsridt kom forbi. Først kom cyklerne – alle hesteholderne skulle nå frem for at være klar til at hjælpe deres ryttere – så fanebærerne, siden musikvognen og resten af rytterfølget. Foto:

men med sin mand Rasmus og deres to børn.

Lille Felix bliver ved med at række ud efter punchen, mens Nanna grinende må fortælle ham, at det altså ikke er noget for ham.

Efter en masse kram til børn, familie og venner er det op på hesten igen. Og så fører hun an i skål og sang for forældrene Ole og Nanna – og derefter for søster Caroline og hendes mand Mads. Det er en familie med en helt særlig historie og plads i fastelavnsforeningen, så der bliver gjaldet igennem.

Tilskuerflokken er stor her. Mange har gjort det til en tradition at følge med på hele eller dele af ruten, mødes med venner og familie, nyde synet af de flotte ryttere – som de oftest også kender – og selvfølgelig skåle i lidt punch.

Søndag den 15. februar klokken 14.10

Tilskuere er der også mange af ved SuperBrugsen, hvor der bliver delt punch ud til de voksne og slik og juice til børnene.

Nanna Rose Hansen og Marken Guldbech får kigget på planen, tjekket, at de følger tidsplanen, og fulgt op på, hvem der er de næste. Så er der styr på det.

De joker med, at de burde få et fanebærertillæg. Humøret er stadig meget højere på skalaen end trætheden.

Søndag den 15. februar klokken 16.00

Så er det nu. Tøndeslagningen. Nanna Rose Hansen og Ane Wieder kommer ridende forrest med hattene respektfuldt taget af, inden alle ryttere gør sig klar til på skift at forsøge at ramme tønden.

Blushøj er ikke til at få øje på for

Kort om de to fastelavnsforeninger

Vennekredsen i Dragør er den ældste af de to fastelavnsforeninger, da den er stiftet i 1864. De rider deres punchrute og har tøndeslagning fastelavnsmandag. De har traditionelt ikke optaget kvinder på rytterlisten og også i år var der kun mænd. Dragør Fastelavnsforening er stiftet i 1970. De rider deres punchrute og har tøndeslagning fastelavnssøndag. De optager både mænd og kvinder på rytterlisten, og i år var 24 ud af 28 ryttere på listen kvinder, mens fire var mænd. Christian Hansen måtte dog udgå, så det endte med tre mænd ud af 27 ryttere.

mennesker. Og en meget kraftig kødrand har samlet sig på hver side af Engvej.

Nanna Rose Hansen har fuld fokus. Ikke alle rammer hver gang. Men det gør hun. Og flere gange får hun en flig eller et bræt af. Det bliver dog Frei Wieder, der løber med sidste bræt og bliver tøndekonge.

»Jeg må bare lige sige, at det der er altså min søn,« udbryder Ane Wieder ved siden af Nanna Rose Hansen. En stolt og rørt mor.

Også Nanna Rose Hansens far er rørt, da tøndeslagningen er forbi. For han husker tilbage, da han selv red med for første gang som 18-årig.

»Man kan ikke andet end at blive rørt. Det er bare en fantastisk dag. Sådan en fin tradition,« siger Ole H. Hansen, der heller ikke lægger skjul på, at dagen har været særlig, fordi Nanna endte med at blive udpeget som fanebærer.

Nanna Rose Hansen er også glad. »Jeg synes, det er gået godt. Cozmo har klaret det godt og været rolig det

Forestil dig Dragør uden

temmelig mange gange. Her foran barndomshjemmet med børn og mand – og hendes mor bag kameraet. Foto:

meste af tiden. Men der har da også været nogle gange, hvor han har været lige frisk nok i det,« griner hun tydeligt lettet.

Nu venter der kun et par stop mere, og så kan hun hoppe af hesten, lægge fanen fra sig, hvile armen og slutte af med fest på Dragør Strandhotel. Næste dag er Cozmo lånt ud til en rytter i Vennekredsen, der skal ride fastelavnsridning. Og Nanna? Hun skal nok sove længe. Og bare begynde at glæde sig til næste år.

Bliv en af Dragør Nyts Venner

dragørnyt.dk/ven

Vi tror på, at du deler vores vision om, at Dragør skal have Danmarks bedste lokalavis.

Det kræver, at vi er i stand til at levere saglig, objektiv journalistik – hver eneste uge året rundt.

Vi håber, du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre. Vi håber, du vil være vores ven.

Bedste hilsner, alle os på

Festlig fastelavn i Dragør

af

tøndeslagningen på

Foto: TorbenStender

Traditionen tro tager Cytte og Peter Bech imod, når punchruten fører rytterne forbi »Havfruehuset«. Foto: TorbenStender

I den gamle bydel får Peter (Persson) og Peter (Almén) på Beghuset besøg af fastelavnsrytterne. Der bliver skålet ude foran restauranten. Foto: TorbenStender Foto: TorbenStender

Halt hest kom i vejen søndag

– men mandag vandt

af de faste stop på ruten er ved Dragørs Aktivitetshus på Wiedergaarden.

Inden fastelavnsrytterne ankom til Hovedgaden, havde Store Magleby Kirke inviteret til fastelavnsjazz med Jack Street. Foto: TorbenStender

Christian Hansen tøndeslagningen

Hvad der skulle have været Christian Hansens 25. fastelavnsridt med Dragør Fastelavnsforening, blev i stedet til en tilskuerplads søndag – dagen efter tog han revanche i Store Magleby.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Fastelavn er noget særligt i Dragør Ikke mindst for medlemmerne af fastelavnsforeningerne, der hvert år glæder sig til punchruten, hvor de rider fra hus

til hus, skåler for venner og families liv og hylder traditionerne. Men sådan blev søndagen ikke for Christian Hansen, næstformand i Dragør Fastelavnsforening, der måtte opgive at deltage i søndagens ridt i Dragør.

Lørdag aften fandt han ud af, at hans hest var halt. Da det ikke var blevet bedre søndag morgen, måtte han melde fra. Nanna Rose Hansen blev valgt som fanebærer i stedet.

»Det ville have været 25. gang, jeg skulle ride, og det ville være 22. gang, jeg skulle være fanebærer. Så det er mærkeligt at stå her. Det har jeg ikke prøvet før,« lød det fra Christian Hansen, der fulgte ruten tæt. Det var ikke muligt at finde en ny hest med så kort varsel. For en ting er, at han er en erfaren rytter, der som biløber i de kongelige stalde arbejder med heste hver dag og godt kunne vænne sig til en ny. En anden ting er, at man skal finde en hest, der er vant til fastelavnsoptoget.

»Når man har glædet sig, er det da trist at måtte udgå. Men dyrevelfærden kommer først,« lød det fra Christian Hansen.

Som planlagt stoppede fastelavnsrytterne også ude foran hans hjem. I stedet for at hoppe af hesten stod han klar med varm punch og skænkede op. Ved fastelavnstønden var han også i medhjælperrollen i stedet for i sadlen.

Mandag fik Christian Hansen dog en ny chance.

Han er nemlig med i Vennekredsen i Store Magleby og skulle derfor også ride dette fastelavnsridt, og her havde han nået at finde en lånehest. Og den chance må man sige, at han greb, da han blot et kvarter inde i fastelavnsridtet på Hovedgaden formåede at slå det sidste bræt ned og dermed kunne lade sig hylde som sejrherre i den helt særlige amagerdisciplin.

klokken 16 gik det løs med tøndeslagningen på

Årets tøndekonge Christian Hansen måtte aflyse fastelavnsridningen i Dragør søndag, da hans hest var halt. Til mandagens ridning i Store Magleby red han på en lånehest – og vandt. Her skåles der for ham på Amagermuseet. Foto: TorbenStender

hun sørge for alt det praktiske. Hver af de andre 26 ryttere havde også deres egen hesteholder med. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Hesteholderne lige så vigtige som rytterne

Hvad mange måske ikke tænker på, når de ser det flotte fastelavnsoptog, er, at der er lige så mange hesteholdere, som der er ryttere. De cykler og løber rundt hele dagen for at holde både hest og rytter mætte, varme og glade. Hvor end Nanna

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Du har nok set dem, men måske har du ikke for alvor lagt mærke til dem. Hesteholderne. Den flok af medhjælpere, der kommer cyklende foran fastelavnsoptoget.

Hver rytter har valgt sin egen hesteholder. Oftest en ven eller et familiemedlem, som også er vant til at ride og arbejde med heste. Deres opgave er at hjælpe til og servicere både hest og rytter dagen igennem punchruten.

Det fortæller Marken Guldbech, der fem gange – også i år – har været

Nanna Rose Hansens hesteholder, når Dragør Fastelavnsforening rider fastelavnssøndag.

»Vi har redet sammen i mange år og været veninder, og så spurgte Nanna et år, om jeg ikke ville være hesteholder, og det ville jeg gerne. De første år mød-

tes vi flere dage i forvejen og planlagde det hele, men nu kører det på rutinen, og jeg er først mødt ind her til morgen, hvor jeg hjalp Nanna med at komme i tøjet og hesten med at blive pyntet,« forklarer Marken Guldbech.

Nanna Rose Hansen beskriver hesteholderne som utroligt vigtige – faktisk uundværlige – for, at optoget overhovedet kan gennemføres. For der er nødt til at være nogen til at holde styr på hesten, når der synges og skåles. Og selvfølgelig især, når rytteren står af for eksempelvis at skulle ind og spise. Så rytterne sørger for at have mad og drikke med til deres hesteholdere, og så sørger hesteholderne for at holde både rytter og hest varme, mætte og glade. Og de skal hele tiden være et mulehår foran, for de skal være klar til at holde hestene. Derfor ser man – hvis man holder øje – ofte hesteholderne løbe

afsted eller cykle hurtigt for at nå frem før rytterne.

»Jeg sørger for tæpper og mad til hesten og cola til Nanna. Holder styr hesten, når de står stille. Og jeg skal også ride hesten hjem i aften, når rytterne skal til fest på strandhotellet. Der er mange opgaver, men det er sjovt og hyggeligt,« forklarer Marken Guldbech. I år blev der dog føjet en del ekstra til opgavelisten, fordi Nanna Rose Hansen i sidste øjeblik blev valgt som fanebærer.

»Det er jo nyt, at vi er fanebærere, så der er lidt mere at holde styr på. Hvem vi skal rundt til hvornår, så vi tager den rigtige rute, og navnene på alle dem, de skal skåle og synge for,« forklarer Marken Guldbech.

Fastelavn og sne fyldte

i Dragør

Sne, frost, udklædning og fastelavnsryttere har præget bybilledet den seneste uge. Og det kan vi også se på de læserfotos vi har modtaget.

Send os dit foto

Har du taget et sjovt, særligt eller stemningsfuldt billede, som andre i Dragør kan have glæde af at se? Så send det til os på redaktion@dragoer-nyt.dk – så udvælger vi en nogle til avisen. Husk at skrive, hvad vi ser på billedet, hvor og hvornår det er taget – og hvem der er fotograf. Hvis der er personer på billedet, skal de give samtykke til, at vi må bringe det. Vi glæder os til at se med!

et flot hjemmelavet kostyme, der forestiller »Den skøre hattemager« fra Alice i

Larsson

I sidste uge modtog vi blandt andet dette foto af Ida Joanna på syv år, som har bygget sit helt eget sneslot. Genkender du Ida Joanna, er det ikke helt tilfældigt. Til ugens pletskud onsdag den 14. januar, var det nemlig også Ida Joanna, der viste, at hun havde bygget en iglo. Med den kolde og snerige vinter har hun haft god mulighed for at øve sig, og resultatet er imponerende. Foto: Lis Korsmann

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Dragør Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Åben efter aftale

53 84 87 · 40 53 84

Begravelsesforretning

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Aftaler træffes gerne i Deres hjem Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk BEGRAVELSE

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Bedemand v/ Søren Riber

Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

Amager Entreprenøren

Annette fra Søvang vil løse danskernes

største motionsudfordring

Fællesskab er i fokus, mens resultater kommer i anden række i motionsappen Tabatwo, som netop er blevet lanceret – det hele begyndte med Annette Koertz Haarløvs overvejelser i hjemmet i Søvang.

Da Annette Koertz Haarløv i sidste uge med et klik sendte appen Tabatwo ud i Apples appstore, var det den foreløbige kulmination på en proces, der begyndte i 2018. Den lokale co-founder, som hendes titel er i Tabatwo, kunne se sit produkt blive sendt ud i verden; en motionsapp, der baserer sig på fællesskab og fælles træning med venner mere end på hele tiden at opnå nye og bedre resultater. Men tilbage til 2018. Dengang var Annette Koertz Haarløv i fuld gang med at manøvrere i både familie- og forretningslivet som mor til en toårig pige, ægtefælle og med et fuldtidsjob. Sideløbende var hun træner i selvforsvarstypen Krav Maga og havde som underviser et stort behov for selv at holde sin træning ved lige. Alligevel svigtede det ofte.

»Jeg var god til at møde op, når nogen ventede, men hvis jeg skulle træne selv, havde jeg 25.000 undskyldninger for ikke at gøre det,« siger hun. »Jeg arbejdede i Ballerup og underviste på Frederiksberg. Logistisk var det nemt, men når jeg selv skulle træne, kørte jeg ikke fra Søvang til Frederiksberg, fordi det var et transportmæssigt mareridt. Jeg blev enig med en veninde om, at vi skulle mødes klokken 21.15 på Skype for at træne, for på den måde

kunne hverdagen hænge sammen. Vi havde en telefon med musik og en telefon med timer, og det fungerede ikke specielt godt. Så jeg gik i gang med at finde ud af, om der fandtes en platform, der kombinerede det hele. Det var der ikke,« siger hun. Selvom forholdene ikke var optimale, fortsatte veninderne med fællestræningen, og Annette Koertz Haarløv begyndte at overveje, om der kunne findes en bedre løsning end Skype, kalenderaftaler og telefoner, og som var baseret på fællesskab frem for resultater og performance, som oftest er i centrum i de gængse motionsapps. »Jeg begyndte også at læse undersøgelser og statistikker, og det viser sig, at vi bliver motiverede af at træne sammen med andre,« siger hun og citerer statistik, der viser, at 43 procent af os falder fra, når vi træner alene, men kun seks procent giver op, når vi træner med nogen.

»Det er sjovt at træne sammen. Foreningsdanmark er ikke opstået ud af ingenting,« lyder det fra hende. Huslån og hjemlige snakke

Et er at få en idé. Noget andet er at handle. Livet har det med at lægge sine egne planer, og Annette Koertz Haarløv og hendes mand, Holger, fik endnu et barn – en søn, der landede i hjemmet i Søvang i 2019. Men tanken om en motionsplatform, der var baseret på fællesskab, blev ved med at spøge.

»Jeg kunne ikke slippe tanken, og når jeg talte med folk, var de positive. Jeg

Politi på havnen

Af Thomas Mose

Initiativet var det første af en række møder, hvor nærpolitiet vil være til stede i Dragør den første onsdag i hvert kvartal. I år er der planlagt fire mødedage, hvor borgerne kan møde de lokale betjente og høre mere om blandt andet SSP-samarbejdet med kommunen

og vejen til at blive politibetjent. Formålet er at skabe en mere direkte kontakt mellem politi og borgere, som her får mulighed for at stille spørgsmål i uformelle rammer.

Næste gang, den mobile politistation bliver stillet op ved Havnepakhuset, bliver den 1. april 2026 – og ja, den er god nok.

De to lokalpolitibetjente kunne fortælle om politiets daglige arbejde og besvare spørgsmål. Foto: TorbenStender

blev ved med at indsamle viden, og det blev mere og mere tydeligt for mig, at der var et behov for sådan en platform, « siger hun.

For et par år siden tog Annette Koertz Haarløv et stort skridt. Hun havde i mellemtiden startet en virksomhed, der havde opbygget et overskud, som hun brugte som indskud i Tabatwo. Det krævede også et huslån – og en aftale med to co-founders. Indskuddet på en million kroner har hun dog selv stået for.

Mange penge - og det hele skulle da også klappes af hjemme i Søvang først.

»Holger og jeg har kigget hinanden i øjnene. Jeg er glad for, at vi har kunnet få det til at ske. Jeg ved ikke, om han ligefrem har blind tro på mig, men han har hørt om tankerne i mange år, og han bakker op,« siger hun.

En ny verden

Den nye virksomhed har hovedsæde i København, og selvom Annette Koertz Haarløv har været selvstændig før, er der en verden til forskel på enmandsvirksomheden og Tabatwo.

»Forskellen er, at vi har et team, og at vi skal opbygge en virksomhed. Det er en ledelsesrejse og en personlig rejse. Helt konkret er jeg lige kommet på et program under CBS, der handler om at gå fra at være grundlægger og til at blive leder. Det at bygge noget op gør ikke nødvendigvis, at man er god til at sidde med personaleansvar,« siger hun.

Det er for tidligt at sige noget om, hvordan Tabatwo vil blive modtaget i en verden, der er fyldt med motionsapps.

Nærpolitiet havde taget opstilling mellem Havnepakhuset og Dragør Museum. Foto: TorbenStender

TV-TRANSMITTERET GUDSTJENESTE i Store Magleby Kirke

DR optager 4 gudstjenester i Store Magleby Kirke fordelt på 2 dage. Mandag den 23. februar og tirsdag den 24. februar

Gudstjenesterne skal transmitteres hhv. 2. søndag i fasten, 3. søndag i fasten, midfastesøndag og Mariæ bebudelsesdag.

Vært ved programmerne er journalist Sofie Østergård, som ved hver gudstjeneste inviterer en kendt person med som gæst. Gudstjenesterne forestås af sognepræst Andreas Wille, samt kirkens organist og sangere.

Vi håber at mange vil komme og deltage som Kirkegængere.

Der er mulighed for at melde sig som kirkegænger

Men Annette Koertz Haarløv er overbevist om, at platformen kan noget andet end det, markedet ellers har.

»Vi arbejder med FN’s tredje verdensmål om at skabe trivsel og sundhed for alle. Vi vil gerne stå bag et community, hvor man er sammen. Hele vores ordvalg er centreret på fællesskabet og ikke på fitnessindustriens tankegang, for det er vigtigt for os at underbygge, at al bevægelse tæller,« siger hun om Tabatwo og peger også på, at convenience – nemhed – er vigtigt, når vi bruger produkter i dagligdagen.

»I stedet for at gå på Teams, finde YouTube-indhold, sende dine kammerater en e-mail med en indkaldelse og så finde sammen for at træne har vi lavet en enkelt platform, så man ikke skal gøre så mange ting for at få det til at ske,« siger hun.

Tabatwo har reelt to sammenhængende flader. En communitydel, hvor man kan træne sammen med sine venner, og en markedsplads, hvor personlige trænere og instruktører kan byde sig til. Aftalen er, at de skal lægge en times træningsvideoer op, som folk frit kan trække på. Desuden kan trænerne hyres – enten af enkeltbrugere eller af grupper. Det er også her, at en del af indtjeningsgrundlaget skal komme, for trænerne betaler en mindre del af deres indtægt for at være på platformen. Desuden betaler de et abonnement, der sikrer både eksponering, markedsføring betalingshåndtering.

På længere sigt er planen at tilbyde Tabatwo til virksomheder, der gerne vil stimulere til træning på tværs af medarbejdergrupperne. Her ser Annette Koertz Haarløv mange muligheder. »Trivsel og mental sundhed er en kæmpe agenda hos alle store virksomheder. De kender alle til medarbejdere, der er syge, kede af det eller ikke føler sig som en del af virksomheden, og vi håber at kunne være med til at synliggøre, hvad der er af fællesskaber,« siger hun om planerne på længere sigt. Men først skal appen udbredes, så

»Det var lidt surrealistisk, da vi trykkede på knappen i appstore, og jeg så kunne tænke på, hvor længe jeg har haft idéen.«

der kan komme en fornuftig økonomi i den. »Det var lidt surrealistisk, da vi trykkede på knappen i appstore, og jeg så

kunne tænke på, hvor længe jeg har haft idéen. Men vi har bygget noget, der er godt, og nu skal den ud at leve,« siger hun.

Unik liebhaverlejlighed midt i Dragør

– mulighed for at bo sig ind

Sjældent udbudt og meget rummelig lejlighed på 252 m², beliggende midt på gågaden i Dragør – Kongevejen 13B. Lejligheden har en stor privat terrasse samt ca. 90 m² privat, ugeneret gårdhave – en sjælden kombination midt i byen.

Boligen er lys, rummelig og har en helt særlig atmosfære. Alle, der har boet her, er faldet pladask for lejligheden – vi har selv boet her med vores børn i mere end 20 år og holdt meget af stedet.

Lejligheden udlejes pr. 1. april 2026 25.000 kr./måned (+ forbrug)

Lejeperiode kan aftales fleksibelt, både kortere og længere – op til 2 år er en mulighed.

Lejligheden er også til salg, men udlejes i mellemtiden.

Boligen er derfor velegnet til lejere, der ønsker at bo sig ind, eller som har brug for en eksklusiv og midlertidig bolig i Dragør.

Seriøse og rolige lejere foretrækkes.

Lyder det interessant? Kontakt på: larsdalhende@gmail.com

Ungerådet: »Vi har brug for et sted til de unge«

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter, Laura Videbæk på 14 år, som selv har stået for research og tekst. Det er den samme pointe, der dukker op igen og igen, når Ungerådet i Dragør mødes. Efter omkring ét år med møder, idéer og diskussioner står én ting helt klart: De unge i Dragør savner et sted, der er deres eget.

Advokaten

Ungerådet blev startet for cirka et år siden med ønsket om at give unge i Dragør en stemme i lokale spørgsmål. Allerede fra de første møder var behovet tydeligt. De unge mangler et samlingspunkt. Et sted, hvor de kan mødes uden at føle, at stedet i virkeligheden er lavet til nogle andre.

Ungerådet mødes fast den sidste tirsdag i hver måned og er åbent for alle unge i Dragør i alderen 15 til 25 år. Den sidste tirsdag i januar satte jeg mig for at blive klogere på, hvad ønsket om et ungehus egentlig dækker over.

For langt fra 5. klasse til 2.g

Ved mødet i januar var der mange afbud i det kolde vintervejr, så derfor endte jeg

med en snak med ungerådsmedlem Sebastian Krogh Sørensen samt Camilla Lærkesen fra UngDragør om deres visioner for ungerådet. Sebastian og Camilla fortalte, at selvom vintervejret havde givet dem modvind i dag, er der normalt en større engageret gruppe, som gerne vil have tingene ændret for unge i Dragør. Men der er plads til mange flere. De arbejder for at få flere unge til at engagere sig i ungerådet. Det kan være svært at f å de unge til at prioritere møder i en travl hverdag.

Alligevel arbejder ungerådet hårdt videre. De er blandt andet gået i gang med at planlægge en fest for unge i Dragør. Her peger Camilla Lærkesen på en udfordring ved de nuværende tilbud: »Man kan gå på Krudthuset, til man er 18 år. Men for

mange unge ville det føles mærkeligt at være 17 år, gå i 2. g på gymnasiet og feste, når der er elever fra 5. klasse til stede,« forklarer hun. Netop det understreger behovet for et sted, der er målrettet de ældre unge. Et sted, hvor aldersforskellen er mindre, og rammerne passer bedre til deres liv med mindre voksenstyring. Lige nu venter de på, at kommunen kan stille lokaler eller huse til rådighed til ungehuset. En stemme i Dragørs fremtid Ungerådet fungerer som bindeled mellem de unge og kommunen. Sebastian fortæller, at der til nogle af møderne kommer gæster, blandt andet repræsentanter fra kommunen. Ved et tidligere møde deltog kommunale medarbejdere for at

høre de unges holdninger til kystsikring i Dragør Siden det seneste møde har UngDragør modtaget penge, som også kan bruges i forbindelse med ungerådets arbejde. Det åbner nye muligheder for at skabe aktiviteter for Dragørs unge. Selvom drømmen om et ungehus endnu ikke er blevet til virkelighed, er engagementet ikke til at tage fejl af. Ungerådet i Dragør arbejder videre med ambitionen om at skabe et sted, hvor fællesskabet kan vokse.

Thimandsvænget 27 32 53 49 03 www.skøn.net

Lille Frøken Himmelblå

Lokalt blomsterværksted GRATIS levering i Dragør Kig forbi Stationsvej 4 og se buketterne i ladcyklen

Mandag–fredag 10–17 Lørdag 10–14 Søndag lukket 30 74 20 00 Lillefroekenhimmelblaa@gmail.com

Dobbelt op på åbent hus

Årets åbent hus-arrangement på Tårnby Gymnasium & HF gav kommende elever mulighed for at få et indblik i hverdagen på gymnasiet.

Af Thomas Mose

Mandag den 19. og lørdag 24. januar afholdt Tårnby Gymnasium & HF (TG) traditionen tro åbent hus, hvor interesserede kunne besøge

Multihallen og hovedbygningen på Tejn Allé.

Som de foregående år blev der desuden afholdt et særskilt åbent hus-arrangemnt for efterskoleelever om lørdagen. Her deltog omkring 150 kommende elever og forældre.

Vær med!

Arrangementet tiltrak mange besøgende fra lokalområdet, som havde mulighed for at orientere sig om skolens tilbud.

Elever og ansatte stod klar til at tage imod gæsterne, svare på spørgsmål og vise rundt på skolen. De enkelte fag, udvalg og studieretninger var repræsenteret ved stande, så det var overskueligt at finde information. Både lærere og elever talte med de besøgende om undervisning og studieliv.

De senere år har Tårnby Gymnasium & HF haft flere ansøgere, end der var pladser til. I år blev der oprettet en ekstra stx-klasse, så i alt 11 klasser startede i 1. g. Det betød, at skolen kunne optage alle ansøgere, der havde TG som førsteprioritet, herunder også ansøgere fra Dragør. »Det var positivt, at vi i år kunne optage alle elever, der ønskede at gå på TG. Vi håber også fremover at kunne optage alle elever, der søger TG som førsteprioritet,« siger rektor på TG, Mikkel Sørensen.

Den syngende kommune

Forestil dig følelsen af at stå sammen og synge – mærke fællesskabet, energien og glæden brede sig. Fællessang kræver ikke andet end lysten til at være med. Når vi synger sammen, bliver stemmen et stærkt bånd mellem mennesker –og giver Dragør sin helt egen lyd og identitet.

Nu har du chancen for at være med, når Dragør Musik­ og Kulturskole inviterer til pop­upfællessang rundt i kommunen. Næste gang er torsdag den 26. februar 2026 kl.16. Vi mødes på Wiedergården, Wiedergården 2, og synger vintersange.

Bliv dagplejer i Dragør

Vi søger en hjertevarm og engageret dagplejer med opstart hurtigst muligt. Som dagplejer passer du en lille børnegruppe i dit eget hjem og skaber en tryg, udviklende hverdag med leg, nærvær og udeliv. Du bliver samtidig en del af et stærkt fagligt fællesskab med sparring, netværk og kurser.

Vi søger dig, der:

• Har et stort hjerte for børn

• Kan skabe trygge og sikre rammer i hjemmet

• Vil samarbejde tæt med forældre og kolleger.

Spørgsmål? Kontakt leder Winnie Lodberg Bechsgaard på 21 13 27 35.

Ansøgningsfrist den 31. marts 2026 Søg via dragoer.dk/soegjob

Dragør Pleje Omsorg

Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl

DET ER GRATIS

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis

KEND DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

EKSTRA YDELSER

Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os

Rubrikannoncer

Samtidens dæmoner – og håbet midt i mørket

En aften i godt selskab med Kristian Ditlev Jensen i Dragør Kirkes sognegård.

Af Thomas Mose

Onsdag 25. februar klokken 19 inviterer Dragør Kirke til foredrag med forfatter og sognepræst Kristian Ditlev Jensen i Dragør Kirkes sognegård. Med afsæt i sin DR-podcastserie Ditlev & Døden – der også er kendt under titlen Ditlev & Dæmonerne – stiller han spørgsmålet: Hvordan ser samtidens dæmoner ud, og hvad gør vi med dem? I foreløbelig 99 afsnit har han ladet danskere fortælle om deres personlige kampe og livets mørke kapitler. Det handler om tunge og tabubelagte emner som dårlige forældre, selvmord, barnløshed, sorg og misbrug. Men foredraget kredser ikke kun om det svære. Det

DRAGØR KIRKE

Søndag den 22. feb. kl. 10.00: Jens Bach Pedersen

Onsdag den 25. feb. kl. 09.30: Morgensang

Onsdag den 25. feb. kl. 19.00: En aften god selskab

STORE MAGLEBY KIRKE

Søndag den 22. feb. kl. 10.00: Andreas Wille

Mandag den 23. feb. kl. 13.30:

DR-transmitteret gudstjeneste Andreas Wille

Mandag den 23. feb. kl. 17.00:

DR-transmitteret gudstjeneste Andreas Wille

Tirsdag den 24. feb. kl. 10.00:

DR-transmitteret gudstjeneste Andreas Wille

Tirsdag den 24. feb. kl. 13.45:

DR-transmitteret gudstjeneste Andreas Wille

Tirsdag den 24. feb. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste

Onsdag den 25. feb. kl. 09.30: Graverboligmøde

handler også om det, der kan vokse frem midt i mørket: håbet, lyset og muligheden for forandring. Gennem eksempler og refleksion genbesøger Kristian Ditlev Jensen en række af de historier, lytterne allerede har mødt i radioen, og inddrager publikum i samtalen. Kristian Ditlev Jensen er romanforfatter, sognepræst i Kværndrup Pastorat på Fyn og vært på P1. Han er kendt for en personlig og reflekteret formidling, hvor livserfaring og tro mødes i samtalen om det at være menneske.

Gratis

Tilbud om sorggruppe for dig, der har mistet eller er i sorg

Sorg er helt personlig og aldrig den samme som andres, men I en sorggruppe vil du opleve et fællesskab, hvor der er plads til din sorg, og hvor der bliver lyttet til det, som fylder i sorgen. Der er plads til både ung sorg og gammel sorg.

Sorggruppen tilbydes i et samarbejde mellem sognepræst Andreas Wille og psykoterapeut Margrethe Vadmand, og den finder sted i Graverboligens konfirmandstue, Kirkevej 6, 2791 Dragør. Det forløber over 5 tirsdage kl. 10–12. Første gang er tirsdag d. 3. marts, og vi mødes herefter hver tirsdag, undtagen tirsdagen i påskeugen. Sidste tirsdag er den 7. april. Er du på en arbejdsplads, er det vores erfaring, at de fleste arbejdspladser giver fri til deltagelse i sorggrupper. Interesserede kan henvende sig direkte til sognepræst Andreas Wille på 42 53 12 21 aswi@km.dk eller psykoterapeut Margrethe Vadmand på 29 62 01 62 margrethe@vadmand.dk

sikker post – se dragoer.dk/kontakt

Vi skal værne om den økonomiske ansvarlighed

Af Kenneth Gøtterup, borgmester, Martin Wood Pedersen, Trine Søe, Jan Madsen, Mia Tang, Theis Guldbech, Christian Hansen og Jerrik Walløe, den konservative byrådsgruppe

DEBAT: Dragørs økonomi er løbende til debat. Det skal den være, for det at have orden i økonomien er omdrejningspunktet for at skabe stabil velfærd og god kommunal service.

For eksempel har vi ved udgangen af 2025 brugt cirka seks millioner kroner mere på service, end vores serviceramme giver mulighed for. Det kan vi, fordi andre kommuner bruger mindre.

Samtidig har der tidligere været en del debat, som handler om, hvorvidt Dragør Kommune med Det Konservative Folkeparti ved roret har puget penge sammen i en alt for stor kassebeholdning.

Men der er grund til forsigtighed, og det vil vi belyse i dette debatindlæg.

En gennemsnitlig kommune

Dragør Kommune har ved udgangen af 2025 en gennemsnitlig kassebeholdning på omkring 185 miillioner kroner. Det kan virke som mange penge – ikke mindst set i lyset af, at Indenrigsministeriet tilbage i august 2020 sendte en advarsel til Dragør, hvor kassebeholdningen var nede på 13,8 millioner kroner. Hvis man opgør kassebeholdningen som gennemsnit per borger, svarer det til, at vi i Dragør er en gennemsnitskommune i Danmark. Det vil sige, at vi hverken er rige eller fattige i forhold til kassebeholdningen.

Til gengæld har vi en hel masse ønsker om ting, vi gerne vil gøre bedre – og som koster langt mere, end vi har råd til.

Når vi vurderer, hvad kas-

sebeholdningen skal være i en Dragør-sammenhæng, er det vigtigt at huske på, at vi er Danmarks mindste landfaste kommune, men vores udgifter til en lang række uforudsete hændelser er de samme som i andre kommuner. Et godt eksempel er skimmelsvamp i Halvejens børneinstitution. Det var en situation, vi ikke kunne forudse og dermed budgettere med. Det koster det samme for os at renovere institutionen, som det vil gøre i Tårnby, der er tre gange større end os. Men vi er færre borgere til at betale regningen.

Økonomiske politik og mange ønsker

Da vi startede sidste valgperiode, overtog vi en økonomisk politik, hvor ambitionen var, at vi skulle have 40 millioner kroner i kommunekassen. Det fik vi hævet til 50 millioner kroner.

I denne periode har vi skrevet 70 millioner kroner ind i konstitueringsaftalen.

Men virkeligheden er, at det langt fra er tilstrækkeligt i forhold til de behov, udfordringer og ønsker, vi har og står over for. Dragørs ønsker og behov er mange. Først og fremmest ved vi, at vi står over for store udgifter til kystsikring. Vi står også over for store udgifter til etablering af flere plejeboliger, og vi ønsker at komme i gang med en havneudvikling. Virkeligheden er, at disse tre – relativt basale – ønsker ikke kan betales direkte af kommunekassen, selvom den i dag er på cirka 185 millioner kroner. Vi ville skulle optage betragtelige lån.

Derfor skal kommunalbestyrelsen varetage den økonomiske drift med den største omhu og ansvarlighed. For vi kan ikke det hele. Vi kan ikke indfri alle ønsker og politiske ambitioner. Vi kan ikke låne os til alt, da det, som bekendt, ikke er gratis at låne penge. Derfor kommer vi også i denne periode til at prioritere

Hvem tager regningen for vandet i Dragør?

Af Martin Wood Pedersen, Det Konservative Folkeparti, viceborgmester, medlem af By-, Miljø- og Klimaudvalget samt bestyrelsesmedlem i HOFOR

DEBAT: Det er med vantro og stor undren, at vi i By-, Miljø- og Klimaudvalget har modtaget HOFORs seneste melding om den planlagte vandledning fra København til Dragør.

Efter et langstrakt forløb,

hvor forudsætningerne har virket som hugget i sten, har HOFOR nu foretaget det, de kalder et »faseskift«. Det er teknokratsprog for en regulær bombe under Dragørs vandpriser.

I Det Konservative Folkeparti – og i et enigt udvalg – stiller vi os ekstremt uforstående over for denne udvikling. For os er det en uacceptabel kursændring, da hele grundlaget for at etablere den nye vandforsyningsledning har været, at finansieringen lå hos HOFOR

Vand. Der har aldrig været sået tvivl om den præmis. Men nu – utrolig sent i processen – vurderer HOFOR pludselig, at det er borgerne i Dragør, der via deres lokale vandtakster skal betale hele gildet.

Det er ganske enkelt ikke i orden. Vi taler om en potentiel ekstraregning til Dragørs borgere, som vil kunne mærkes direkte på pengepungen i de enkelte husstande. Vi har kæmpet for sikkerheden. Vi har brugt meget tid på at italesætte nødven-

Kystsikring kræver en klar, stærk og lokal røst

Af Malene Sandfeld (V), folketingskandidat i Tårnby/Dragør-kredsen

DEBAT: I et land med 8.750 kilometer kystlinje er der i den grad rift om de midler, som regering og kommuner har afsat til kystsikring. Som ny folketingskandidat i Tårnby/Dragør-kredsen er det mit mål at råbe rigtig højt, hvis jeg får en plads på Christiansborg.

Alle, der bor ved vandet, elsker deres område og vil gerne sikre deres by og hjem mod de stigende vandmasser. Men faktum er, at der ikke er råd til at sikre alle områder i Danmark. Heldigvis har vi gode argumenter på hånden. Dragør er en unik kulturel perle, og det er afgørende, at vi får kystsikret denne historiske by. Stigende vandmasser er et problem for hele Amager, men med lufthavnens placering i

Lindetræer på

Neels Torv

Af Bent Larsen

DEBAT: Der skal lyde en stor tak til landskabsarkitekt

Lone van Deurs for at have reddet de pæne lindetræer ved rådhuset i Store Magleby ved at frarådem at de opgraves og plantes igen på Neels Torv (Dragør Nyt nr. 4 –side 11, red.). Det kan deres mangeårige rødder nok ikke klare. Men Ole Storgaards idé kan klare sig uden de lindetræer. Vi har andre lindetræer på lager, der bedre kan flyttes, og hvis rodnet ikke er så veludviklet. De har nemlig kun været i jorden i få år. Det er de ti fejlplacerede »piskeris«lindetræer, der blev plantet for få år siden på Vestgrønningen. Måske kan kommunen –

ligesom mange borgere og måske få politikere – se, at de ti nye lindetræer er af en anden art end de gamle lindetræer. De gamle lindetræer på Vestgrønningen blev i 1906 bekostet plantet af Dragør Fremme – en forening af frivillige ildsjæle, der ønskede flere træer i Dragør. Det var også denne forening, som i slutningen af 1800-tallet beplantede »Det Gamle Anlæg« fra Kirkevej til »Engvælen«. »Det Nye Anlæg« – nu kaldet Wiedersparken – blev tilplantet først i 1930’erne. Gennem mere end 100 år har skiftende byråd sørget for, at udgåede træer på Vestgrønningen blev udskiftet med rette type lindetræer. Lad det ske igen! Med venlig hilsen Bent Larsen

Deltag i debatten

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.

Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik

Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk

skarpt, selvom vi har omkring 185 millioner kroner i kassen.

Driftsmæssige udfordringer

Samtidig ser vi ind i en ændring af befolkningssammensætningen med et større antal borgere på pension. Det betyder alt andet lige færre skatteindtægter, selvom vores pensionister i Dragør generelt har gode pensioner. Derfor er det rettidig omhu at vurdere, hvad det reelt betyder for Dragør på den lange bane.

På den ene side går mange pensionister ned i indtægt.

På den anden side lever vi længere og er generelt sundere. Vi har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad en stigende ældre befolkning betyder for Dragørs skatteindtægter, men vi skal tage udviklingen alvorligt, sikre viden og fakta og dermed sikre den bedst mulige kommunale kvalitet – både for ældre, børn og unge.

se på alternative tekniske løsninger, så vi ikke er låst til én økonomisk uoverskuelig model.

digheden af denne ekstra vandledning. Vi har forklaret borgerne, hvorfor det er afgørende for vores forsyningssikkerhed, at vi får denne forbindelse.

At vi nu står i en situation, hvor HOFOR midt i det hele ændrer spillereglerne, er både useriøst og stærkt bekymrende for tilliden til samarbejdet. Som udvalg har vi krævet, at HOFOR kommer og giver en udførlig redegørelse for dette uventede forløb. Vi har også bedt administrationen

Men jeg vil også sige det helt klart: I min egenskab af Dragør Kommunes repræsentant i HOFORs bestyrelse kommer jeg til at følge denne sag helt til dørs. Jeg vil ikke acceptere, at Dragør bliver påført en urimelig økonomisk byrde på grund af pludselige

På økonomiudvalgsmødet i februar får vi et overblik over, hvad det betyder for likviditeten, hvis vi gennemfører alle ønsker og behov – både med og uden låneoptagelse. Fremlæggelsen vil vise, at vi på ingen måde har råd til det hele, hvis vi vil føre en ansvarlig politik. Derfor vil vi i marts også bede om at få belyst skatteindtægterne i de kommende år. Herefter er den politiske opgave for hele kommunalbestyrelsen at udarbejde en tiårig økonomisk plan for Dragør: Hvad har vi råd til af investeringer og forbedringer? Hvordan skal prioriteringerne være? Og hvad vil være i orden at optage lån til? I perioden marts til juni må vi tage de politiske drøftelser mellem partierne om fremtidige prioriteringer og visioner for Dragør. I juni skal vi have de endelige beregninger, og ved budgetforhandlingerne i september må vi træffe de beslutninger, der sikrer en solid og ansvarlig økonomisk prioritering for Dragør Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup m.fl.

interne omvurderinger i selskabet. Vi skal have en sikker vandforsyning i Dragør, men det skal ske på et gennemsigtigt grundlag og til en rimelig pris. Vi vil ikke finde os i, at vores borgere bliver gidsler i et finansielt »faseskift«, som ingen kunne have forudset. Med venlig hilsen Martin Wood Pedersen m.fl.

Nyt fra Ældre Sagen

Demenscafé for pårørende

Tirsdag den 24. februar kl. 9.45–11.45 på Wiedergården Gratis adgang.

Har du en ægtefælle, en forælder eller en anden pårørende, der er ramt af demens?

Ældre Sagen ønsker at skabe et sted, hvor man som pårørende kan mødes og snakke om de udfordringer, der er med en demensramt i familien – men også hygge og uformel snak.

Rødding Højskole

Lørdag den 1. august til og med fredag den 7. august 2026. Se pris i Ældre Sagens blad for Dragør eller på hjemmesiden.

En uge med sønderjyske perler i kunst, litteratur, musik og sang. Foredrag, filmaften og ture til Ribe, Nationalpark Vadehavet, Ballum og Fanø. Sidste frist for tilmelding: 1. marts 2026.

Ældre Sagens blad

Husk at hente Ældre Sagens blad for Dragør i Wiedergården eller på Dragør Bibliotek.

Lokalt Nyhedsbrev

Ældre Sagen i Dragør udsender et nyhedsbrev, når der er nyt om og fra Ældre Sagen i Dragør. Du kan tilmelde dig ved at gå ind på vores hjemmeside: www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer

Tårnby Kommune bliver det faktisk hele landets problem. Når der skal råbes højt på Christiansborg, skyldes det, at kystsikring i Danmark er en uendeligt kompliceret sag. Kystsikringen reguleres af en række love, regler og myndighedsfordelinger, og offentlige tilskud og finansiering af pro-

jekter bliver vejet og administreret gennem både regionale og nationale programmer. Med andre ord: Vi står i vand til anklerne, men vi nægter at drukne i en bølge af bestemmelser i hård konkurrence med andre.

I den proces vil det være mit mål at bliver en høj, klar stemme, så Tårnby og Dragør bliver hørt. Ingen skal være utrygge omkring det sted, de bor og lever i Danmark. Med venlig hilsen Malene Sandfeld

Ord til kaffen – Guidet fælleslæsning

Tirsdag den 24. februar kl. 16–17

Tirsdag den 10. marts kl. 16–17

Tirsdag den 24. marts kl. 16–17

Tirsdag den 7. april kl. 16–17

Læseguide og bibliotekar Ulla Fajfer læser en kort tekst højt, f.eks. en novelle eller et digt. Teksten udleveres som kopi, så man kan følge med i læsningen undervejs. Imens og bagefter deler vi vores umiddelbare oplevelser af teksten, taler om hvilken refleksioner og tanker den sætter i gang, hvilken stemninger den skaber hos os.

Det kræver ingen forberedelse at deltage og du bestemmer selv, om du vil bidrage til samtalen eller foretrækker at lytte.

Du kan tilmelde dig en enkelt gang eller deltage alle 4 gange, men hent en billet hver gang på drabib.dk

Udklædning, tønder og slik

Dragør Centret inviterede byens børn til fri køllebank. Humøret var højt blandt fabeldyr og superhelte, mens forældrene slog rekord i indtagelse af varm kaffe i den flotte vintersol.