Dragør Nyt nr. 07 - 2026

Side

Død

Side

Arkitekten Ole Storgaard bor stadig i husene på Hvidtjørnen, som han selv tegnede i 1972 – og arbejder fortsat med nye visioner for Dragør. Nu er bebyggelsen på vej til at få bevaringsstatus.

STEGT FLÆSK

og sennep

kr. 189,-

Bestil plads på tlf. 32 94 07 70

Side

11. februar 2026 68. årgang

Ældrepleje skal ikke længere selv finde medarbejdere

At finde medarbejdere til hjemmeplejen og Enggården er blevet for tidskrævende for de lokale ledere, blandt andet fordi det er svært at finde nok folk. Nu flyttes rekrutteringen til rådhusets HR-afdeling.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Få ansøgere. Mange genopslag. Større behov for kreativ og opsøgende rekruttering. Det er nogle af grundene til, at Ældre- og Sundhedsudvalget netop har besluttet, at opgaven med at ansætte ledere og medarbejdere til hjemmeplejen og Enggården flyttes fra de lokale ledere til HR-afdelingen på rådhuset. Politikerne har i samme åndedrag besluttet, at de henholdsvis 100.000 kroner i hjemmeplejen og 150.000 kroner på Enggården, der er afsat til ansættelsesopgaven, flyttes til HR. Pengene skal følge opgaven.

»Det afgørende er, at vi får en mere effektiv proces og et stærkere fagligt miljø omkring de administrative opgaver. I dag bruger de decentrale ledere betydelig tid på administration, og mange af disse opgaver kan løses både hurtigere og mere professionelt i HR, som allerede varetager en stor del af rekrutteringsarbejdet,« siger Jan Madsen (C), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, og fortsætter:

»Det er samtidig væsentligt at understrege, at det blandt andet er lederne af Enggården, der har ønsket, at opgaven flyttes til HR – og HR har tilkendegivet, at de gerne overtager den.«

Det er som bekendt ikke kun Dragør Kommune, der har svært ved at rekruttere

tilstrækkeligt med social- og sundhedsassistenter og dermed bruger mere tid på opgaven. Ifølge Ældreministeriets »Redegørelse om ældreområdet 2025« blev social- og sundhedsassistentstillinger i 2024 ikke besat i 12 procent af tilfældene. Det samme gjaldt for 15 procent af social- og sundhedshjælperstillingerne, der var slået op. Situationen bliver ikke bedre i de kommende år, hvor Finansministeriets fremskrivning viser, at der om ti år mangler omkring 15.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i ældreplejen. Jan Madsen forklarer, at de som en del af det at flytte ansættelsesopgaven i ældreplejen til HR får mulighed for at udvikle mere på en mere kreativ rekrutteringsindsats. »Vi har allerede lavet profiler af medarbejdere på vores hjemmeside. Det vil vi gøre mere af. Og forvaltningen har også bedre mulighed for at se på, om der er andre medier, vi skal bruge i rekrutteringen,« siger han. Den største gevinst ved at flytte opgaverne er dog i første omgang, at det ifølge ham frigiver mere tid til faglig ledelse, tilstedeværelse og kvalitet i ældreplejen.

SYDSTRANDENS SLAGTER

v/Joachim Rasmussen

Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41

Superpris

Husk at vi har færdigretter samt mad ud af huset – tjek vores menuer på www.sydstrandensslagter.dk

VALENTINE MENU

Lørdag den 14. februar kl. 18.30 Kr. 395,- pr. person

Se menu på www.mad-huset.com Skal forudbestilles senest den 12. februar kl. 20

Drømmer du om et nyt badeværelse – uden at sprænge budgettet?

Håndværker Gruppen gør det nemt at få et flot og

funktionelt badeværelse.

Renovering af dit nuværende badeværelse

Tilpasset dine ønsker og dit budget

• Skarp pris ved bestilling fra 5. februar Lad os gøre din badeværelsesdrøm til virkelighed.

– Kongevejen 21 B, Dragør

Fastelavn vedhæng - med en sølvknap fra fastelavns rytterne

Traditionernes tid

LEDER: Identitet er vigtigt herude på den kønne side af lufthavnstunnellen. Også vigtigere end de fleste andre steder i Danmark. Børn bliver stadig døbt Marchen, Neel og Dirch, som de er blevet gennem de godt 500 år, der er gået, siden hollandske bønder blev inviteret til Store Magleby for at dyrke grøntsager til hovedstaden. De gamle gårde er stadig referencepunkter, selv om de færreste er landbrugsejendomme i dag. Man kan lige så vel sige Hollændergaard, Marienlyst eller Dobbeltgaarden, når man skal fortælle, hvor man bor, som at nævne vejnavnet.

I Dragør værner man om den gamle bydel og dens særlige fortælling. Og overalt inden for kommunegrænsen kan man opleve en vis skepsis, hvis der bliver pillet ved det eksisterende. For hvad vil det betyde for nærværet, for identiteten, for traditionen?

Intet sted er kærligheden til traditionerne og skepsis ved forandringer mere tydelig end til fastelavn. De seneste par uger har man kunne se ryttere trodse sne og is for at træne sig selv og hestene op til at tage del i den århundreder gamle tradition i Store Magleby, hvor den bemalede tønde igen i år vil blive hejst op over Hovedgaden. I Dragør er traditionen nyere, men stadig en fasttømret del af byen. Det er en lokal højtid, når man ser rytterne storme frem i håb om at se deres hest blive laurbærkranset efter sejren.

I Store Magleby har traditionen levet i århundreder. Selv om den foregår på gaden foran Amagermuseet, er ridtet ikke et tomt levn fra fortiden. Det kunne lige så vel være enhver anden af landsbyens gårde, der lagde hus og gade til. For nok er fastelavnsridtet en markering af slægten og stedet, men det er også et udslag af en levende erindring. Rytterne gør, som man altid har gjort, men de gør også, som de gjorde sidste år.

Det gør forandringer svære.

Som i 2019, da rompunchen blev erstattet med te på Store Magleby Skole og førte til, at Store Maglebys fastelavnsryttere sprang det ellers faste stop på Kirkevej over på deres rundtur inden tøndeslagningen. Eller da generalforsamlingen i Vennekredsen, der står bag arrangementet, både sidste år og i år afviste at optage kvinder som medlemmer, selv om de var indstillet af nuværende medlemmer, og på trods af, at Store Maglebys fastelavnsridt er under pres på grund af, at stadigt færre mænd kan sidde på en hest.

Frygten for forandring kan virke ekskluderende. Specielt, hvis man er født i et andet postnummer og forbinder fastelavn med børn i superheltekostumer mere end med voksne mænd med punchglas og pyntede heste.

Men bag frygten ligger dybe følelser. En trang til at smede videre på en ubrudt kæde. En kærlighed til det eksisterende. Enhver, der har forsøgt at kombinere to familiers stærke juletraditioner, ved, hvor svært det kan være at omstille sig. Det tager tid. Men lige så stille former der sig en ny tradition.

Det kommer nok også til at ske i Store Magleby. Der har været forandringer før. To ridt er blevet slået sammen til et for mere end 50 år siden. Endnu længere tilbage begyndte man at optage mænd, der ikke drev landbrug eller gartneri i Store Magleby. Og siden er også folk med adresser uden for 2791 blevet en del af højtideligheden.

Den langsomme udvikling er nødvendig, for at sjælen kan følge med. For fejringen er ikke et tomt show for tilskuerne. Det er en identitetsmarkør hos dem, der hopper på hesten. Man kan være uenig i hastigheden, som forandringerne sker med – den ene eller den anden vej. Men det er svært at være i tvivl om, hvor meget 500 års hollænderslægtsskab betyder, og hvor meget fortid og nutid flettes sammen, når man ser rytterne fastelavnsmandag. Og det er endnu sværere ikke at lade sig begejstre, når tønden får sine tæv for til sidst at bukke under.

Glædelig fastelavn, alle sammen! TP

Møbelpolstring

UGENS PLETSKUD: Hvid vinter. Det har været en usædvanlig kold og hvid start på året. Foto: Philip Rutherford

Bygningen har nok udtjent sin værnepligt til offentlige formål. Indtil dato er den blevet anvendt til ting, der ikke længere er en mulighed. Vi får ikke en station igen, og der bliver næppe åbnet flere banker Nicolaj Bertel Riber (A), formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget

Side 4

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeg vil tage mig ud på tv, men mit store håb er, at seerne får et klart indtryk af, hvordan vi gør tingene i Store Magleby Kirke Andreas Wille, sognepræst i Store Magleby Kirke

Side 12

Et skærpet tilsyn er et alvorligt redskab, men det er også et udviklingsredskab.

I Sølyst handler det om at styrke den pædagogiske kvalitet – ikke om, at børnene er i fare

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Borger og Velfærdsudvalget

Side 4

Jeg har et stort ønske om, at vi i kommunalbestyrelsen kommer til at arbejde med en langt større grad af inddragelse af borgerne i vores løsninger Kenneth Gøtterup (C), borgmester

Side 13

Fodbehandling Indlæg

Vi bor i Dragør Vi hjælper med afhentning – lokalt og bæredygtigt LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

MT Håndværk

Fælledvej 45, 2791 Dragør Tlf.: 51 32 54 08 mthåndværk.dk mthaandvaerk@outlook.dk MT Håndværk

@mthaandvaerk

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Beskæring · Træfældning Havearbejde · Stubfræsning HÅNDVÆRK

Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid: Man–fre kl. 10–17 • Lør kl. 10–13

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Motion og bevægelse

Førstehjælp · Musik og sang

Foredrag og debat · Mad

Kultur og udflugter · Sprog

Kunstig intelligens

Kreativ udfoldelse ... og meget mere

www.aof-amager.dk

Vichy Deo Roll-On Antiperspirant 48H Vichys deodorant til sensitiv hud er formuleret med superabsorberende mineraler, der hjælper med at regulere lugt i stressede situationer, så du kan føle dig sikker og beskyttet hele dagen. Deodoranten er uden alkohol og velegnet til sensitiv hud.

Redaktion

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Thomas Mose redaktionschef, thomas@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

redaktion@dragoer-nyt.dk 32 53 08 67 | 53 82 24 74

Kontortid: Mandag til fredag 9–15

MODTAGER DU IKKE

Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.

Fastelavnsforening afviser igen kvinder – men ændring kan være på vej, mener veteranrytter

Det blev et nej, da en kvinde i år forsøgte at blive medlem af Vennekredsen, som arrangerer fastelavn i Store Magleby. Men kvinderne skal nok komme med, mener Thomas Morsing, der har deltaget i mange år.

Når ryttere fra foreningen Vennekredsen fastelavnsmandag kappes om at få slået fastelavnstønden ned på Hovedgaden i Store Magleby, er det som led i en tradition med rødder flere hundrede år tilbage.

Det bærer ridtet præg af – hestene er udsmykkede med seletøj med tydelige spor til fortiden, rytternes dragter er også traditionelle, og tønden er bemalet efter helt særlige mønstre.

Rytterne har altid været mænd, og sådan bliver det igen i år. Dragør Nyt erfarer, at Vennekredsen på årets generalforsamling har afvist at optage en kvinde i sin flok. Ved samme lejlighed blev begge de indstillede mænd optaget i foreningen.

For at blive medlem af Vennekredsen skal man indstilles af et nuværende medlem. Vedtægterne siger intet om, at medlemmerne skal være mænd, men der har ikke været tradition for, at kvinder blev indstillet.

Sidste år vakte det således opsigt, da to kvinder blev indstillet til medlemskab. De opnåede ikke de to tredjedeles flertal blandt de tilstedeværende medlemmer, som det kræver for at blive optaget. Ti mænd, der også var indstillet, blev alle optaget. Foreningen har arrangeret fastelavnsridtet i Store Magleby siden 1886. Indtil engang i 1970’erne blev der redet to mandage i træk, men det rækker antallet af ryttere ikke til. I år stiller 16 op – det er fire mere end det fastsatte minimum på 12. Overrasket

Thomas Morsing er en af de ryttere, der har redet med i Store Magleby i mange år. Han var til stede på årets generalforsamling sammen med et halvt hundrede andre, og han

stemte for, at den indstillede kvinde skulle optages. »Jeg er lidt overrasket over, at det ikke lykkedes,« siger han, og tilføjer: »Men jeg tror, at det kommer til at ske inden for få år.«

Thomas Morsing er med sine 65 år den ældste fastelavnsrytter i Store Magleby. Han forudser, at der snart vil blive åbnet for kvinder som deltagere i det traditionsrige ridt. Foto: Tim Panduro

En tradition med et halvt årtusind på bagen

Når lokale mænd til hest hver fastelavnsmandag kappes om at slå en tønde ned på Hovedgaen i Store Magleby, er det et ritual, der har rødder et halvt årtusind tilbage i tiden.

I 1520’erne landede 24 hollandske familier i Store Magleby på kongelig invitation for at indføre nye dyrkningsmetoder i Danmark. Hollænderne medbragte en række skikke, og den mest sejlivede var fastelavnsfejringen. I sin nuværende form har den sandsynligvis rødder i 1700-tallet, hvor den blev genoplivet efter nogle års fravær – og uden ledsagende løjer som det at proppe en kat i tønden og have en sideløbende kappestrid om at flå hovedet af en ophængt gås.

I midten af 1800-tallet begyndte traditionen at fryse fast i den fysiske form, den har nu – med fastelavnsrytternes påklædning med vest, hvid skjorte og høj hat, en særligt drejet tøndestok i asketræ, heste med kunstfærdigt flettede haler og seletøj dekoreret med eksotiske havsnegle. Der er også et fast system med fanebærere, en særligt dekoreret tønde, en rute omkring til gårde, skole og andre lokationer, hvor der synges til værtens ære og drikkes rompunch – og en musikvogn med hornblæsere.

tale om en gammel tradition, som har været en del af slægterne i mange år. Men alle ved, at det er nødvendigt med forandringen,« siger han med henvisning til, at der bliver stadigt færre mænd, der kan ride en hest. »Jeg er 65 år gammel, og der skal være nogen, som kan tage over efter mig,« siger han.

Rettelse: Fanebærer i forkert by

Dragør Nyt kom i sidste uge til at rode lidt rundt i åbningsceremonierne, da vi skrev om Denise Dupont fra Dragør, der skulle være fanebærer ved åbningen af vinter-OL i Norditalien.

I avisen skrev vi, at den lokale femdobbelte OL-deltager i curling skulle være fanebærer ved indmarchen på Milanos stadion San Siro.

Vi var ikke opmærksomme på, at åbningsceremonien var delt over flere byer. Denise Dupont gik således i spidsen for nogle af sine danske OL-kollegaer i Cortina, hvor curlingkampene også finder sted. Vi beklager – og ønsker held og lykke i Cortina. red.

Fra fire til seks skovture

Skovturskurven skal pakkes på Wiedergården hele seks gange i år. Dragør Kommune har nemlig øget deres tilskud til Dragør Aktivitetshus’ skovture fra 63.000 kroner til i alt 123.000 kroner.

Det betyder, at pensionisterne kan komme afsted på de populære ture seks gange om året i stedet for fire. Derudover planlægger man at sætte deltagerbetalingen, der har ligget på 350–500 kroner, ned. Det har Ældreog Sundhedsudvalget netop besluttet.

Skovtursudvalget havde ellers foreslået, at man skulle fastholde den vanlige deltagerbetaling, og så kunne man gå efter seks skovture, hvoraf en var med overnatning.

Men i Ældre- og Sundhedsudvalget var der politisk enighed om, at man skal holde fast i endagsture, så man kan gå efter en lavere deltagerbetaling end i 2025.

Udvalget var dog helt enige i, at det øgede kommunale tilskud betyder, at man kan komme afsted seks gange i stedet for fire. Der plejer i øvrigt at være plads til 47 Dragør-borgere på hver skovtur. Af de 63.000 kroner, kommunen plejer at yde i tilskud, går de 70 procent sædvanligvis til transport.

I år har skovtursudvalget i aktivitetshuset planer om ture til blandt andet Esrum Kloster, Jægerspris Slot, Fyn og Karrebæksminde. KMJJ

Han peger på, at fastelavnsridtet er en gammel tradition, og at mange ryttere er trådt i fædres, bedstefædres og oldefædres fodspor. Derfor kan forandringer være svære at acceptere. »Det er meget følelsesbetonet, fordi der er

I Dragør har kvinder og mænd redet sammen, siden havnebyen fik sit eget fastelavnsridt i 1970. I Ullerup i Tårnby Kommune er det ligeledes kun mænd, som rider med. Men her kan forandringen også være på vej, mener Thomas Morsing, der også rider med Ullerup. »Jeg har bragt det op i Ullerup, men der skal man også bearbejde tanken,« siger han.

DRAGØR CENTRET

Børnehaven Sølyst er sat under skærpet tilsyn

Otte ud af ni dagtilbud i Dragør Kommune leverer en rigtig god kvalitet, viser det seneste uanmeldte tilsyn. Børnehuset Sølyst i Søvang er dog blevet underlagt skærpet tilsyn, og en handleplan for at forbedre det pædagogiske arbejde er sat i værk.

»Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet med at skabe læringsmiljøer, der fremmer alle børns trivsel, læring, udvikling, dannelse og deres mulighed for at deltage i fællesskaber. Der ople-

ves god kvalitet, og den pædagogiske praksis lever op til gældende lovgivning samt kommunale politikker og strategier.«

Sådan lyder det i rapporterne for otte ud af ni dagtilbud i Dragør Kommune efter det seneste uanmeldte pædagogiske tilsyn, der fandt sted i oktober.

Børnehuset Sølyst i Søvang var dog ikke kommet i mål med de pædagogiske udviklingstiltag, som ellers blev sat i værk ved et anmeldt tilsyn i 2024.

Derfor er de nu blevet underlagt skærpet tilsyn.

Handler ikke om sikkerhed eller daglig trivsel

Skærpet tilsyn betyder helt konkret, at der nu er blevet udarbejdet og igangsat en pædagogisk handleplan for Sølyst. En inklusionskonsulent skal understøtte udviklingsarbejdet, og der er planlagt kompetenceudvikling af medarbejderne og ledelsessparring. Der vil

frem mod juni blive lavet løbende uanmeldte besøg for at følge udviklingen, og så revurderer tilsynet til juni, om det skærpede tilsyn skal fortsætte eller ophæves.

Børne-, Borger og Velfærdsudvalget har netop fået sagen til orientering, og formand Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) understreger, at resultatet af tilsynet ikke viser, at man skal bekymre sig for børnenes sikkerhed eller trivsel i hverdagen.

Hvad er det, der brummer?

Flere borgere i Dragør føler sig generet af en dyb, konstant brummen, som især høres, når der er vindstille. Dragør Nyt er gået på jagt efter brummelyden, men har endnu ikke fundet frem til, hvor den kommer fra. Kan du hjælpe os?

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Som en generator, der står og kører. Eller en slags motor, som kører i tomgang. En dyb brummen i det fjerne, der høres på vindstille dage, men er svær at lokalisere. Nogle dage lyder det, som om det kommer fra Store Magleby, andre dage som fra Dragør by. En lyd så lav, at den ikke overdøver alt, men stadig generende for nogle, fordi den er så konstant.

Sådan beskriver flere borgere på Facebook – i lidt forskellige variationer – en lyd, de hører i Dragør. Flere på Dragør Nyts redaktion på Sydstranden kan også nikke genkendende til brummelyden, og at den særligt høres på vindstille dage.

Både på redaktionen og på Facebook er der flere teorier.

Kan der komme en konstant lyd fra skibe, der passerer på Øresund? Er det en vedvarende lyd, som stammer fra fly i lufthavnen?

Eller kan det være større varmepumper eller generatorer, man kan høre?

Dragør Nyt er gået på jagt efter kilden til lyden, men har endnu ikke fundet frem til et endegyldigt svar.

Ingen vedvarende lyd fra skibe

Spørger man havnefoged

Finn Frigast Larsen, mener han ikke, at brummelyden kan komme fra skibe på Øresund.

»Jeg tror ikke, der høres ret meget fra skibene. Men det er måske en mulighed under helt specielle vindretninger og styrke,« forklarer han.

Finn Frigast Larsen fortæller, at en generator har kørt i perioder i løbet af januar i Ny Havn i forbindelse med nogle renoveringsprojekter. Men da det

ikke lader til at være en afgrænset periode, folk har hørt brummelyden i, kan dette næsten heller ikke være kilden.

Lufthavn og kommune har ingen forklaring Center for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune kender heller ikke til større generatorer eller motorer, der skulle være placeret i kommunen og kunne give en vedvarende lyd, som kan høres mange steder i Dragør, når der er vindstille.

Kommunikationsafdelingen i Københavns Lufthavne har også forsøgt at undersøge sagen, men kan ligeledes ikke komme med en forklaring på den lyd, Dragør Nyt har prøvet at beskrive over for dem.

»Vi har nu undersøgt sagen og kan ikke lokalisere lyden her hos os. Vi har ej heller kendskab til noget i lufthavnen, der giver en sådan lyd,« lyder det i en mail fra dem.

AI: Lavfrekvent støj – måske fra vindmøller Dragør Nyt har også fået genereret et AI-svar på, hvad en vedvarende brummelyd, som bedst høres i vindstille vejr, kan skyldes. Her lyder tilbagemeldingen fra ChatGPT, at det sandsynligvis skyldes lavfrekvent støj fra industrielle kilder som en stor generator, ventilationsanlæg, pumpeinstallationer

Jagten på

i havneområder eller andre tekniske anlæg. Det kan også skyldes vindmøller, der kan give en vedvarende støj, selvom de ikke står i nærheden.

Som med alle svar, der måtte komme fra AI, bliver dette behandlet varsomt, og det overvejes grundigt, om og hvordan det kan bruges. Blandt andet har Dragør Nyt forsøgt at undersøge vindmøllevinklen nærmere..

Vi har kontaktet HOFOR, der driver flere havvindmøller, for at høre, om de har et bud på, om nogle af deres møller vil kunne høres i Dragør. HOFOR oplyser, at de har ti ud af de 20 møller, som står ved Middelgrunden. Men da lufthavnen jo ligger mellem Middelgrunden og Dragør, er det usandsynligt, at vi kan høre dem her.

De henviser i stedet til Lillgrund Vindmøllepark med 48 vindmøller, som siden 2007 har ligget cirka ti kilometer uden for den skånske kyst sydøst for Øresundsbron – altså skråt over for Dragør. Disse møller drives af det svenske elektricitetsselskab Vattenfall.

Følg med i et senere i Dragør Nyt, hvor vi prøver at få fat på Vattenfall, der driver Lillgrund Vindmøllepark, taler med Teknologisk Institut om deres bud på forklaringer på brummelyden og i øvrigt undersøger flere andre spor.

»Et skærpet tilsyn er et alvorligt redskab, men det er også et udviklingsredskab. I Sølyst handler det om at styrke den pædagogiske kvalitet – ikke om, at børnene er i fare,« siger han.

Brug for mere organisering af leg

Forældre til alle børn i institutionen blev orienteret umiddelbart efter tilsynets beslutningen om, at Sølyst skulle under skærpet tilsyn.

Budskabet til dem har været, at de ikke skal føle sig utrygge. Det skærpede tilsyn handler om at udvikle den pædagogiske tilgang inden for især fire områder:

Sådan

• En mere bevidst og aktiv voksenrolle i børnenes leg.

• Større systematik i arbejdet med børn, der står i udkanten af fællesskabet.

• Mere organisering og beskyttelse af lege- og læringsmiljøer.

• Styrkelse af den pædagogiske faglige ledelse og fælles fagligt sprog

»Der er sat en klar ramme for opfølgningen, og arbejdet foregår i tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og forvaltning,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

foregår tilsyn med dagtilbud i Dragør Kommune

• Dragør Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle dagtilbud i kommunen – det gælder både kommunale vuggestuer og børnehaver, dagplejen og private institutioner.

• Formålet med at føre pædagogisk tilsyn er at sikre, at alle dagtilbud fungerer godt, arbejder målrettet med børns trivsel og udvikling og lever op til kommunens kvalitetskrav og dagtilbudsloven.

• Hvert andet år laves der et anmeldt tilsyn, og hvert andet år er tilsynet uanmeldt.

• Ud over det konkrete tilsyn, hvor tilsynskonsulenter fra kommunen kommer på besøg – typisk en hel dag i institutionen – svarer dagtilbudslederen på spørgeskema, der omhandler alt fra børnegruppens organisering til brandsikkerhed.

• Derudover bliver der blandt andet indhentet fakta om dagtilbuddets normering, økonomi, læreplan, sprogvurderinger, brugertilfredshedsundersøgelser blandt forældre og lederens og medarbejdernes besvarelse af pædagogisk læringsmiljøvurdering.

• Anmeldte tilsyn udføres af kommunens tilsynsførende.

• Uanmeldte tilsyn foretages af kommunens inklusionskonsulenter, som er certificeret i ICDP (International Child Development Program – et internationalt børneudviklingsprogram udviklet af en psykologiprofessor).

Dragørs gamle station kan blive ombygget til lejligheder

Dragørs politikere har sagt ja til boliger i den gamle stationsbygning, selvom kommunens fagfolk frarådede lejligheder i de tomme erhvervslokaler.

Dragørs gamle stationsbygning og posthus på Dragør Stationsplads kan snart få nyt liv. By-, Miljø- og Klimaudvalget har netop godkendt, at bygningen, der senest husede en bank, kan blive indrettet med lejligheder i stueetagen. I forvejen har bygningen lejligheder på førstesalen. Planen er at ombygge stueetagen til fire lejligheder. Det endelige projekt er ikke godkendt, og formelt har politikerne alene godkendt, at det hidtidige formål med erhvervslokaler bliver ændret til boliger. Den kommunale forvaltning havde indstillet til politikerne, at der skulle gives afslag på ansøgningen om at ændre funktionen af den bevarelsesværdige bygning, da

det vil betyde, at »muligheden for at etablere erhverv ved et trafikknudepunkt dermed vil bortfalde helt. Placering af erhverv og butik er oplagt tæt på Dragør Gamle By og i tilknytning til offentlig transport,« som det hedder i indstillingen. Politikerne valgte at se bort fra den indstilling.

Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber (A) fortæller, at det var et enigt udvalg, som støttede idéen om boliger på stedet. »Bygningen har nok udtjent sin værnepligt til offentlige formål. Indtil dato er den blevet anvendt til ting, der ikke længere er en mulighed. Vi får ikke en station igen, og der bliver næppe åbnet flere banker,« siger han og udtrykker samtidig en forståelse for forvaltningens indstilling om at beholde bygningens formål til erhverv. »Man kunne gå begge veje. Der er ønsker om boliger i byen, og det får vi, selvom det nok bliver dyre lejeboliger. Men det vigtigste for os i Socialdemokratiet er, at man

ikke ændrer bygningen, men anvendelsen,« siger han og tilføjer: »Bygningen er et meget særligt stykke Dragør-historie. Det er lige i det område, at Dragør tager skridtet fra at være en skipperby og til at blive en moderne velfærdskommune. Der er rådhus, telefoncentral, etageboliger og togstation. Det er epicentret for det moderne Dragør.«

Tegnet af DSB’s stjernearkitekt Dragør Station åbnede samtidig med Amagerbanen i 1907 og lukkede som jernbanestation, da passagertrafikken stoppede på banen i 1947. Arkitekten bag rødstensbygningen havde stationer som sit speciale. Det var DSB’s faste arkitekt Heinrich Wenck. Han stod blandt andet bag Københavns Hovedbanegård, Østerport og en

opgaver, fordi sneen gjorde det svært at nå frem til byens ældre for de cyklende hjemmeplejere.

Enggården i mål med

dele af udviklingsplan – arbejdet fortsætter

Som en del af udviklingsplanen for Enggården bliver Ældre- og Sundhedsudvalget løbende orienteret om, hvordan det går med de forskellige forbedringspunkter. Rekruttering og onboarding af medarbejdere har været et vigtigt fokuspunkt, og udvalgsformanden er betrygget af den seneste status.

Et solidt drys sne gav en del udfordringer i slutningen af sidste uge.

Af Tim Panduro

Vinteren har vist sig fra sin hårde side i 2026 med frost og flere voldsomme snefald. Torsdag og fredag faldt sneen igen over størstedelen af Danmark. Denne gang

gik Dragør heller ikke fri, og det kunne mærkes, da Sydamager vågnede op til sneen fredag.

I den mere uskyldige ende af skalaen måtte de, der skulle på arbejde med bil, bande lidt over, at der

skulle fjernes store mængder sne fra biltag og ruder, før bilerne forsigtigt kunne køre ud i trafikken. Mere alvorligt var det, at hjemmeplejen i Dragør måtte gå i nødberedskab og kun løse de vigtigste pleje-

Byens overfyldte skraldespande måtte også sidde en runde over. Renovationsmedarbejderne kunne nemlig ikke hente affald fredag. Og adskillige brugere af den offentlige trafik fik en forsinket begyndelse på weekenden, da myldretidsbusserne til Dragør på blandt andet hovedlinjen 250S blev indstillet på grund af dårligt ryddede veje i de kommuner, linjen går igennem.

Til gengæld blev byens få kælkebakker godt pudret, så de var klar til vinterferien, der også blev skudt i gang fredag.

Kulde, lys og hverdagsglimt fra Dragør

Af Thomas Mose

Vi er både glade og taknemmelige for de mange skønne fotos, som vores aktive læsere har sendt til redaktionen. Det er en fornøjelse at se Dragør gennem jeres linser, og vi vil meget gerne se endnu flere.

Har du et godt, sjovt eller stemningsfuldt billede, er du altid velkommen til at

Det behøver ikke at være vinter eller sne – alle årstider og øjeblikke er velkomne. Husk at skrive lidt om, hvad vi ser, hvem der er på billedet, hvornår det er taget, og hvem der har taget billedet. Indeholder billedet personer, skal du have deres tilladelse til at sende det til avisen.

Flere faste medarbejdere. Bedre rekrutteringsindsats og onboarding af nye medarbejdere. Tydelige roller og opgaver. Sikker medicinhåndtering. Det er nogle af de 17 indsatser, der er beskrevet i udviklingsplanen for Enggården, og som plejecenterets ledelse og medarbejdere arbejder på højtryk med lige nu. Og ved februars møde i Ældre- og Sundhedsudvalget fik politikerne en status på, hvordan det går med de forskellige indsatser. Ud af de 17 indsatser var tre udført, mens resten var igangsat, men ikke færdige endnu. Blandt andet oplyste forvaltningen om, at man har fået indført en konsistent rekrutteringspraksis, så man

opslår ledige stillinger hurtigt og holder antallet af ledige stillinger stabilt lavt. Og man oplever, at man har sikret en fælles ledelse ved at have afholdt et lederseminar og organiseret tæt koordination mellem afdelingsledere.

Jan Madsen (C), formand for Ældreog Sundhedsudvalget, følte sig ret betrygget.

»Vi fik en grundig orientering for alle punkter, og det var betryggende. Især omkring onboarding gav det mig en fin tryghed i, at vi er godt på vej med den del af planen. Det løser selvfølgelig ikke rekrutteringsproblemerne, og vi er jo ikke i mål med hele planen, men det kan man heller ikke komme på én gang,« siger Jan Madsen. Stadig ledige stillinger og mange vikartimer

I forhold til at få flere faste medarbejdere har man gjort et stort stykke arbejde, men er ikke helt i mål endnu, hvilket beslutningen om at flytte

En udviklingsplan med 17 punkter kommer man ikke i mål med på én gang. Men tre punkter er udført, og resten er igangsat, viser den seneste status. Arkivfoto: Tim Panduro

i Store Magleby Kirke

DR optager 4 gudstjenester i Store Magleby Kirke fordelt på 2 dage. Mandag den 23. februar og tirsdag den 24. februar

Gudstjenesterne skal transmitteres hhv. 2. søndag i fasten, 3. søndag i fasten, midfastesøndag og Mariæ bebudelsesdag. Vært ved programmerne er journalist Sofie Østergård, som ved hver gudstjeneste inviterer en kendt person med som gæst. Gudstjenesterne forestås af sognepræst Andreas Wille, samt kirkens organist og sangere. Vi håber at mange vil komme og deltage som Kirkegængere. TV-TRANSMITTERET

GUDSTJENESTE

ansættelsesopgaven fra Enggården og hjemmeplejen til HR på rådhuset også skal ses som en del af. At rekrutteringsprocesserne er på plads, betyder nemlig ikke, at man får alle de medarbejdere, man har brug for. Der har været cirka 30 stillingsopslag på Enggården i 2025. Der er lige nu fem ledige stillinger, og der bruges stadig mange vikartimer. Derfor er det stadig et stort fokuspunkt.

Forvaltningens status på udviklingsplanen viser også, hvordan man har fået funktionsbeskrivelser for alle stillinger udarbejdet. Dokumentationen er blevet forbedret, men er fortsat i fokus. En forbedring af medicinhåndteringen er ligeledes igangsat. Her har man etableret en medicinopbevaring, og der er mere fokus på forebyggelse af og opfølgning på Utilsigtede Hændelser (UTH) som fald, medicinfejl eller mangelfuld pleje. Men her er man ikke i mål. I hvert fald konkluderer statusskemaet, at der er lav organisatorisk modenhed.

Det går også bedre med dokumentation

Når det kommer til arbejdsmiljø og sygefravær, har man indført nye procedurer for sygefravær og systematiske samtaler, og man oplever et styrket kollegaskab. Dette er dog også et fortsat fokuspunkt.

I forhold til medarbejderudvikling er indsatsen heller ikke færdig endnu. Men der er fuld gang i undervisning i dokumentation – ikke mindst det elektroniske omsorgs- og dokumentationssystem CURA – og journalaudit er blevet øget. Status er, at der er 30 procent færre uløste CURA-opgaver.

Hvem bliver årets tøndekonge? Mandag den 16. februar

Oplev den levende kultur, når de lokale ryttere rider til tønden, og dyster om at blive årets tøndekonge.

Vær med til at hylde årets tøndekonge på Amagermuseet.

Caféen sælger varm punch og lune æbleskiver.

Der er mulighed for at melde sig som kirkegænger ved optagelserne ved at tilmelde sig på kirkens hjemmeside: www.storemaglebykirke.dk

kl. 14–18

Det sker ...

Onsdag den 11. februar

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 12. februar

Kl. 18.00 Madlavningsaften med Rotary Dragør Madlavningsaften på Nordstrandskolen. Tilmelding nødvendig. Kun for medlemmer.

Søndag den 15. februar

Kl. 9 Fastelavnsrytternes punchrute med start ved Dragør Borgerforening Fastelavsrytterne starter årets punchrute med afgang fra Beghuset. Kun for medlemmer.

Kl. 10 Fastelavnsgudstjeneste i Dragør Kirke Fastelavns familiegudstjeneste ved Anette Lyneborg med tøndeslagning for børnene. Fri adgang.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Gitte Turin. Fri adgang.

Kl. 16 Tøndeslagning til hest ved Blushøj Dragør Fastelavnsforenings fastelavnsryttere slår katten af tønden på Engvej. Fri adgang.

Mandag den 16. februar

Kl. 9.20 Fastelavnsrytternes punchrute med start ved Store Magleby Borgerforening Rytterne starter deres rute fra Nordre Kinkelgade 18. Fri adgang.

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 11.30 Fastelavnsmandag på Wiedergården Besøg af rytterne. Fri adgang.

Kl. 14 Fastelavnsmandag på Amagermuseet Amagermuseet holder åbent i forbindelse med fastelavn. Fri adgang.

Kl. 14.30 Fastelavnsjazz i Store Magleby Kirke Jazzkoncert i forbindelse med fastelavnsmandag. Fri adgang.

Kl. 16 Tøndeslagning til hest i Store Magleby Vennekredsens fastelavnsryttere slår katten af tønden på Hovedgaden foran Amagermuseet. Fri adgang.

Tirsdag den 17. februar

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Freja Bondgaard. Fri adgang.

Kl. 18.00 Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke. Menighedsrådsmøde i Graverboligen. Fri adgang.

Onsdag den 18. februar

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle – Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 19. februar

Kl. 18 Generalforsamling hos Tårnby-Dragør Diabetes Lokalforening

Ordinær generalforsamling. Postkassen, Kastrup. Kun for medlemmer. Fri adgang.

Kl. 18.30 Foredrag med Rotary Dragør På Dragør Strandhotel fortæller Claus Arboe om internationale forhold og Danmarks situation i 2026. Kun for medlemmer, Entré. Tilmelding nødvendig.

Søndag den 22. februar

Kl. 10 1. søndag i Fasten – Dragør Kirke Gudstjeneste ved Jens Bach Pedersen. Fri adgang.

Kl. 10 Højmesse i Store Magleby Kirke Højmesse ved Andreas Wille. Fri adgang.

Kl. 11 Cykelrytternes »punch rute« med start i Store Magleby Drengene fra Tøndestokken starter deres rute ved medborgerhuset i Store Magleby. Fri adgang.

Kl. 14 Cykeltøndeslagning i Store Magleby Drengene fra Tøndestokken slår katten af tønden ved medborgerhuset. Fri adgang.

Fastelavnstraditionerne

holder stand i Dragør

Udklædning, tøndeslagning og fastelavnsridning præger igen Dragør og

Store Magleby, hvor en af landets ældste fastelavnstraditioner holdes i live.

Af Thomas Mose

Selvom halloween ifølge flere analyseinstitutter har overhalet fastelavn i butikkerne, lever den gamle tradition i danskernes hjerter. Udklædning, tøndeslagning, kåring af kattekonge og kattedronning, fastelavnssange og raslen og ikke mindst fastelavnsboller lever fortsat i bedste stil.

På den sydlige del af Amager – ikke mindst i Dragør Kommune – holder de gamle fastelavnstraditioner med tøndeslagning fra hesteryg stadig stand. Ikke mindre en to fastelavnsforeninger sender ryttere og vogne på gaden fastelavnssøndag og fastelavnsmandag.

Ud over de spændende og underholdende tøndeslagninger fra hesteryg er der også en lang række arrangementer for hele familien.

Tyvstart på Amagermuseet

Fastelavn markerer historisk begyndelsen af fasten. På Amagermuseet var der dog allerede liv og glade dage en anelse tidligere end andre steder.

Sidste weekend kunne man følge fastelavnsrytternes forberedelser til de store begivenheder, og der var udklædning og tøndeslagning for både store og små i museumshaven.

Tøndeslagning for børn

Dragør Centret på Magleby Torv inviterer lørdag den 14. februar klokken 11 alle børn til fastelavnfest. Der vil være tønder til børn i forskellige aldre og med præmier til de heldige kattekonger og ­dronninger samt til de flotteste og mest fantasifulde udklædninger.

Søndag den 15. februar er der igen mulighed for, at børnene kan svinge køllerne.

Dragør Kirke byder på fastelavnsfamiliegudstjeneste klokken 10. Dagen begynder i kirken, hvor der synges og fortælles historier. Derefter skal der slås katten af tønden. Fastelavnsfamiliegudstjenesten afsluttes i sognegården, hvor man kan lune sig med en kop varm kakao og nyde en fastelavnsbolle.

Klokken 14 går det så løs i Store Magleby, hvor Kræmmergården afholder tøndeslagning. Også her er tønden fyldt med godter, og der er præmier til årets kattekonge og kattedronning.

Tøndeslagning fra hesteryg Når der tales om fastelavnsridning, er

det svært at komme uden om Dragør Kun ganske få steder er traditionen stadig i live – og så kan Dragør endda byde på to af slagsen.

Fastelavnsdag, som i år falder søndag den 15. februar, er det Dragør Fastelavnsforening, der sætter sig i sadlen. Ikke mindre end 28 ryttere og en musikvogn begynder den lange dag fra Dragør Borgerforenings hus, Badstuevælen, klokken 9.

De følgende syv timer rider de rundt i byen og besøger en lang række steder, hvor der både skal skåles i rompunch og synges skål­ og takkesange.

Slaget mod tønden finder sted på Engvej – lige ved Blushøj. Her kan de mange tilskuere med spænding følge, hvem blandt de mange ryttere der slår sidste pind af tønden og kan kåres som årets tøndekonge eller ­dronning.

Efter tøndeslagningen går turen videre til en række besøg, inden den lange dag slutter med fest på Dragør Strandhotel.

Dagen efter sker det hele igen – denne gang med udgangpunkt i Store Magleby. I år sender Vennekredsens Fastelavnsforening 16 ryttere samt en musikvogn afsted fra Store Magleby Borgerforenings hus på Nordre Kinkelgade klokken 9.20.

Ruten tager rytterne rundt i både Store Magleby og Dragør. Selve tøndeslagningen foregår på Hovedgaden i Store Magleby – lige ved Amagermuseet.

Musik og museum

Som opvarmning til rytternes kamp mod tønden mandag eftermiddag slår to af Store Maglebys traditionsrige institutioner dørene op for gæster.

Amagermuseet har åbent fra klokken 14–18. Her kan man kaste et blik på de mange udstillinger og hollænderbyens historie. Du kan også smage på traditionerne, når museumscaféen sælger varm punch med amagerrom samt lune æbleskiver.

Derudover inviterer Store Magleby Kirke til en festlig jazzkoncert. Igen i år er det orkestret Jack Street, der spiller den traditionelle jazzstil fra New Orleans. Musikken starter klokken 14.30 og er færdig klokken 15.30 – tids nok til, at man kan nå at komme til tøndeslagning på Hovedgaden.

Cykelfastelavn

Fastelavnsarrangementerne afsluttes med Tøndestokkens cykelfastelavn søndag den 22. februar.

Helt i samme ånd som de voksne ryttere drager Tøndestokkens drenge ud på deres egen »punchrute« på deres flot pyntede jernheste. Ruten begynder klok­

Se flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk

Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk

i Dragør

Søndag den 15. februar klokken 9 fra Dragør Borgerforening, Badstuevælen

Rytterliste:

• Christian Hansen

• Ane Wieder

• Dorthe Palm

• Marlene Barner

• Marchen Leth

• Lisbeth Lindgreen Petersen

• Nanna Rose Hansen

• Stephanie Reimers Svendsen

• Anita Garborg

• Peter Leth Karshøj

• Anne Lindgreen

• Frei Wieder

• Mie Mosegaard Nielsen

• Nanna Krøier

• Julie Gernager

• Cecilie Gernager

• Kristina Ringsing

• Maja Ringsing

• Maja Hornstrup

• Ditte Nielsen

• Lisbeth Nielsen

• Stefanie M. Isabel Jensen

• Lucca Hülsen Damm

• Marin Emilie Hoedt Hansen

• Nynne Thøger Navntoft

• Anna Palm • Mikkel Madsen

• Michell Alex Rytter Hansen

Rute: Punchruten begynder ved Dragør Borgerforenings lokaler klokken 9. Turen går videre til Dragør Brandstation, Nyby 4, klokken 9.35. Efter en række besøg på Jægervej, Sophus Falcks Alle samt Peter Petersens Alle krydser rytterne Kirkevej og besøger Ndr. Dragørvej. Derefter går turen tilbage mod den gamle bydel. Klokken 11.15 ankommer rytterne til Peter & Peter på Beghuset på Strandgade. Frokosten spises på Café Espersen på Færgevej klokken 11.55. Klokken 12.40 tager punchruten rytterne forbi Omsorgscenteret Enggården på Engvej. Herfra går turen videre til Krudttårnsvej, hvor der er besøg i Sydstrands Centret og ved Brugsen henholdsvis klokken 13.25 og 14.05. Ruten tager rytterne til Fasan Pub på Engvej klokken 14.25, inden turen går tilbage til den gamle bydel. Rytterne drikker kaffe på Dragør Standhotel på Strandlinien klokken 15.10, inden det store slag mod tønden finder sted på Engvej ud for Blushøj klokken 16. Tøndekongen eller ­dronningen fejres på Elisenborg, og rytterne drager nu videre ud på ruten med dagens sidste fire besøg. Dagen slutter på Dragør Strandhotel.

ken 11 fra Store Magleby Borgerforenings hus på Nordre Kinkelgade.

Når punchturen er overstået, går turen tilbage til Nordre Kinkelgade, hvor der vil være tøndeslagning fra cykelsadlen ved Store Magleby Vandværk.

Dagen slutter med fejring af tøndekongen og salg af kaffe, kage samt pølser i borgerforeningens hus.

Hvornår er der fastelavn?

Fastelavn er en af de højtider, der ligger forskelligt hvert år.

Fastelavnsdag falder altid mellem den 1. februar og 7. marts.

Det er påske, der bestemmer, hvornår der er fastelavn. Fastelavnsdag er den søndag, som ligger syv uger før påskedag. Påsken er altid den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. I år falder fastelavnsdag søndag den 15. februar, og næste år er det den 7. februar. Dragør

Vennekredsens fastelavnsridning i Store Magleby

Mandag den 16. februar klokken 9.20 fra Store Magleby Borgerforening, Nordre Kinkelgade 18

Rytterliste:

• Jannik Elmegaard

• Marcus Elmegaard

• Dan Emskær

• Christian Hansen

• Asbjørn Henius

• Jan Lek Larsen

• Jens Guldborg Larsen

• Thomas Morsing

• Hans­Henrik Nielsen

• Allan Buur Petersen

• Jan Petersen

• Patrick Petersen

• Peter Riber Sellebjerg

• Gert Schmidt

• Henrik Svendsen

• Frei Buch Wieder

Rute: Fra Nordre Kinkelgade ad Hovedgaden, Møllegade, Søndergade, Fælledvej, Søndre Kinkelgade, Kirkevej, Hovedgaden, Ndr. Dragørvej, Hartkornsvej, Kirkevej, Stationsvænget, Kongevejen, Nørregade til Strandlinien, hvor der er frokost på Dragør Strandhotel omkring klokken 12.

Efter frokost går turen fra Strandlinjen via Vest Grønningen til Omsorgscenteret Enggården på Engvej. Turen går videre gennem vængerne over Sydstranden og tilbage til Store Magleby via Møllevej, Bachersmindevej, Fælledvej og Strøby.

Klokken 15.15 drikker rytterne kaffe på Langhøigaard, og herfra går turen til tøndeslagning på Hovedgaden ud for Amagermuseet klokken 16.

Efter at tøndekongen er blevet hyldet på Amagermuseet, fortsætter turen rundt i det gamle Store Magleby, indtil ruten

Borgerforening

Fastelavnsfest

Tag udklædningen på og kom til en glad og levende fastelavnsgudstjeneste i Skelgårdskirken med efterfølgende tøndeslagning i Vestamager Centret.

Vi synger, leger og fortæller, så både små og store kan være med.

Der er fastelavnsboller og kakaomælk til alle. Efter gudstjenesten slår vi katten af tønden. Tag familien under armen og vær med til en festlig dag.

Lørdag den 21. februar – vi begynder i kirken kl. 10.30 på Sindingvej 9, 2770 Kastrup – lige ved siden af Vestamager Centret

Café Kongelund

Dejlig mad og drikke

Maxi Zoo

Forkælelse til familiens firbenede

Vestamager Blomster

Blomster til enhver anledning

Klippestedet

Drop-in eller bestil tid: 60 16 60 69

Vestamager Pizza

Sprød pizza og saftig kebab

Netto Hurtige hverdagsinkøb

Danbolig Din lokale ejendomsmægler

M-B Massage

Uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør

Wakefield Hair

Mænd, damer og børn. Ring: 42 72 77 04

Matas

Gaver, skønhed og småting til dig og dine

Bikefix

Nye og brugte cykler. Udkørende reparation. Ring: 91 81 13 14

Tårnby Kommune

Biblioteker

Masser af læseoplevelser, til vinnterhyggen

FISH

Sushi med kærlighed til Japan – ad libitum, catering og takeaway

Vestamager Dyreklinik

Empati og kærlighed til dyr i centrum

Sand Bogholderi

Skræddersyet løsning til din virksomhed

Majkens Fodklinik

Du og dine fødder er altid i centrum

PUREGYM

Sunde vaner døgnet rundt

CPH DANS

Danseskole – voksne, børn, begyndere og erfarne

LYMFYS

Akut og forebyggende behandling

Sneen faldt over festlig fastelavnsfejring

Amagermuseet tog hul på fastelavnsugen med tøndeslagning, fastelavnsboller og rytterbesøg søndag.

Af Tim Panduro

En højtid så vigtig som fastelavn kræver fuld opmærksomhed – over flere dage.

Det ved man på Amagermuseet i Store Magleby, der søndag tyvstartede på fastelavnen med de traditionelle fastelavnsforberedelser, som har været på museets program i årevis.

Igen i år var der mulighed for både at tage del i tøndeslagning og fastelavnsbollepyntning – ligesom ungerne kunne pynte deres egen maske og lave et fastelavnsris. Det benyttede så mange sig af, at der faktisk blev udsolgt af de masker, der er adgangsbillet til løjerne. For de mere historisk interesserede var der mulighed for at se, hvordan fastelavnstønderne til ridtene i Dragør

på søndag og Store Magleby på mandag bliver pyntet – og for at opleve, hvordan seks-årige Agnes og 10-årige Esther blev klædt på som fastelavnsbrude. Og bare rolig – der er ikke tale om opfordringer til børneægteskaber, men blot et vidnesbyrd om, at udklædning altid har været populært. Fortidens små piger kunne blot lide at blive klædt ud i miniudgaver af de fine dragter, der blev brugt til bryllupper i den gamle hollænderby. Og alle dem, der kan lide rigtig vinter, kunne glæde sig over et fint snedrys hen over det meste af dagen. Amagermuseet slår igen portene op fastelavnsmandag, hvor ryttere og heste bliver lukket ind på gårdspladsen i forbindelse med fastelavnsridtet i Hovedgaden.

175 fastelavnsboller solgt på tre minutter

Det er selvfølgelig ikke kun i København, at de oplever lange køer ude foran bagerne i denne tid. Fastelavnsbollemanien lever også i Dragør. Således blev 175 fastelavnsboller solgt på tre minutter, da Gabriel Jensens Traktørsted åbnede for årets salg af det traditionelle bagværk.

Ole Storgaard er lige fyldt 90 år, men arkitekten er stadig aktiv i tegnestuen

Dragør-arkitekten Ole Storgaard driver stadig sin virksomhed fra hjemmet på Hvidtjørnen, som han selv tegnede og har boet i siden 1972 – og som er på vej til at få bevaringsstatus.

Hvis en bygnings kvalitet skal måles på, om arkitekten selv har lyst til at bo i den, har rødstensbebyggelsen Hvidtjørnen bestået.

Her har Ole Storgaard boet sammen med hustruen Ingrid, siden det rødmurede gårdhavehus stod færdigt i 1972. Det er her, parrets tre børn er vokset op – og det er også her, Ole Storgaard i den forgangne uge kunne fejre sin 90-års fødselsdag.

Han kender sit hjem på mere end en måde; den murer- og arkitektuddannede Ole Storgaard har selv trukket stregerne til hele bebyggelsen.

Aktiv i tegnestuen

I en alder, hvor de fleste for længst har lagt karrieren på hylden, er Ole Storgaard stadig aktiv i sin tegnestue. Den er naturligvis indrettet i hjemmet, på kontoret, hvor væggene er fyldt med tegninger, og hvor skrivebordet er suppleret med et arbejdsbord med skæregrej, træstykker og lim.

Selvom de fleste arkitekter bruger computerrenderinger og 3D-print, når de skal præsentere deres projekter, er det stadig lim og træstykker, der foruden pen og papir er Ole Storgaards foretrukne redskaber.

Hans fokus er på den adopterede hjemby Dragør. For nylig kunne Dragør Nyt fortælle om hans overvejelser om Neels Torv, og modellen, der står på skrivebordet, da avisen kigger forbi, er af en bygning til bådværftsgrunden på havnen.

»Dragør har jo mistet Irma, og det er et problem for alle de mennesker, der bor nede i Dragør, at de skal tage en bus for at komme til en dagligvarehandel. Så jeg vil lave en dagligvarehandel på havnen,« siger han og beskriver bygningens greb.

»Den bliver lavet som et glashus, så når man står på fiskerikajen, kan man se tværs gennem huset og få øje på Stejlerækkerne. Hen over det laver jeg en række træhuse, der enten kan stå som lærketræ, der patinerer, eller man kan male dem hvide eller gule,« siger han.

»I forlængelse kommer der til at ligge en restaurant i to etager, og foran det hus ligger der en glasbygning, således at der bliver dannet et lille torv, hvor man kan kigge gennem glashuset og opleve havnen,« siger han om projektet, der er et af mange fra Ole Storgaards hånd.

Det er arkitektens lod at skabe uden nødvendigvis at se værkerne blive fuldført. Men rundt omkring i Danmark ligger flere bygninger fra Ole Storgaards hånd. Og han bor som nævnt selv i en af dem.

Hele gårdhavebebyggelsen på Hvidtjørnen har netop fået en særlig ære. Dragør Kommune har sat gang i forarbejdet til en bevarende lokalplan for bygningerne. I en kommune, hvor alder og kvalitet ofte står med et stort lighedstegn, er det et nybrud, at en godt 50 år gammel bebyggelse nu skal beskyttes, så dens kvaliteter bliver bevaret for eftertiden. For beboere i området vil det give restriktioner på, hvor meget der må forandres i facader og udtryk.

»De elektriske afbrydere er det eneste plastik, der er i disse huse.«

Materialemæssigt lider det heller ikke under nogle af de udfordringer, der ellers er i byggerier fra 1960’erne og 1970’erne – for eksempel asbest, giftstoffet PCB eller beton af mindre lødig kvalitet. »De elektriske afbrydere er det eneste plastik, der er i disse huse. Ellers er de lavet i naturmaterialer, hvis man ellers kan kalde tegl for et naturmateriale, og det er det i mine øjne,« siger arkitekten, der havde gjort sig personlige erfaringer med betonbyggeri, inden han flyttede til sit nybyggede hus. »Min kone og jeg boede i Strandparken i 11 år. Alle væggene er lavet af beton, og hver vinter var vi syge begge to. Jeg havde kæbehulebetændelse og

pandehulebetændelse – alle de steder, hvor det gør rigtigt ondt. Siden vi flyttede ind i dette hus, der kan ånde, har vi ikke været syge. Vi har ikke fejlet noget i 60 år ud over det alderdomsbetingede.«

Gennemtænkt

Hvis den bevarende lokalplan bliver vedtaget, kan eftertiden glæde sig over et helstøbt 1960’erværk i relativt uspoleret form – relativt, for køkkenet er blevet forandret i de fleste af husene, fortæller Ole Storgaard. »Men når jeg så har talt med folk, der har lavet nyt køkken, har de næsten alle sammen sagt, at de fortryder det.«

Ole og Ingrid Storgaard har – naturligvis – stadig det oprindelige køkken. I 1960’erne regnede forskere i den danske stat sig frem til, at det ideelle køkken have 4,8 meter bordplads. Og selvom køkkenet i parrets gårdhavehus ser lille ud, har det netop 2,4 meter køkkenbord i hver side. Der er også tænkt i et flow, fortæller Ole Storgaard, da han viser frem. Næsten som et samlebånd – og med en emhætte, der også favner ovnen. Køkkenet er husets hjerte, men står i sit eget aflukke med skydedøre.

»Man kan åbne ind til stuen, eller man kan lukke af, alt efter behov og gæster,« siger Ole Storgaard. En del af byens udvikling Tanken om bebyggelsen opstod i 1960’erne. Parcelhuse var begyndt at skyde op i Dragør Kommune, der dengang endnu ikke var lagt sammen med Store Magleby, og den senere borgmester Jørgen Rosschou fik sammen med et par byplanlæggere lavet en plan for de bygninger, som skulle skyde op på Dragør Sydstrand. Der blev blandt andet holdt et borgermøde på Skolen ved Vierdiget. Her deltog Ole Storgaard som almindeligt interesseret borger, men folk omkring ham opfordrede ham til at udforme bygningerne.

Planerne blev forandret en del undervejs, men Ole og Ingrid Storgaard besluttede sig hurtigt for selv at blive en del af projektet – og de er nu de beboere, der har boet længst på Hvidtjørnen.

Byggeriet har da også vist sig at være udmærket at blive ældre i. Husenes indervægge er alle flytbare, så de kan tilpasses forskellige livsfaser – ægteparret har selv flyttet rundt på væggene, da deres børn flyttede hjemmefra – og gulvene er lavet uden trin og overgange. Omtanken strækker sig også udenfor. Havemurene er lave nok til en hilsen, når man står op, men høje nok til at hindre indkig i de ellers tætliggende nabohuse, og stier og udearealer er nøje udtænkt i forhold til både beplantning – hvidtjørne naturligvis – og fæl-

lesarealerne og deres funktion for de enkelte huse.

56 arkitekter

En del af løsningerne blev til i fællesskab med de 27 andre grundejere, der sluttede sig til det første projekt.

»Jeg plejer at sige, at der var 56 arkitekter på.«

»Blandt andet diskuterede vi, om adgangen til husene skulle ske fra Hvidtjørnen, eller om vi skulle åbne en sti ned igennem midten, og vi blev så enige om, at vi skulle spejlvende husene. Adgangen skulle ske ude fra Hvidtjørnen for at sikre, at haverummene blev fredelige, så postbud og mælkemand og alle mulige andre ikke skulle gå ned mellem husene.«

I det hele taget var der mange diskussioner.

»Jeg plejer at sige, at der var 56 arkitekter på,« siger Ole Storgaard. Men de mange diskussioner har været med til at skabe et byggeri, der har vist sig populært og levedygtigt. Folk bliver boende i årtier, og beboernes alder er generelt i den høje ende af skalaen. Mange vil gerne ind – husene når ikke altid at blive offentligt udbudt, før de bliver solgt videre. Ole Storgaard er som nævnt også en trofast beboer. »Da vi flyttede ind for næsten 60 år siden, sagde min kone, at hun kun ville bæres ud med fødderne først. Da jeg fyldte 70, ville jeg ellers gerne tilbage til Sønderborg, hvor jeg er opvokset, for jeg savnede skovene, der danner skovbryn ned mod de åbne strande, og jeg savnede terrænet med bakker. Jeg havde hjemve. Jeg nævnte det for Ingrid. Hun sagde ikke noget, men hun tog vores hund og gik en tur langs stranden i halvanden time. Så kom hun tilbage og sagde: ‘Jeg flytter ikke fra Dragør. Der er her, jeg har mine venner, og dem, du kender i Sønderborg,

»Det var en bankdirektør i Flensborg, som ville have et dansk hus. Men det typisk danske hus er en havebolig, hvor alle rummene er åbne i forbindelse med haven, og det kunne ikke rigtigt lade sig gøre i Tyskland på den tid, fordi der mod gaden skulle være gitter for vinduerne, og alt skulle være hegnet og låst inde. Det kom til at se meget tysk ud.«

Arbejde i København

Ole Storgaard arbejder stadig med projekter, der kan løfte Dragør, i sin tegnestue i hjemmet på Hvidtjørnen. Foto: Tim Panduro

de er sgu døde alle sammen.’ Det var jo rigtigt nok, og så blev vi boende.«

»Jeg skal lige sige, at jeg har været død. Jeg afgik ved døden for nogle år siden.«

Døde to gange

At han kan fortælle den historie her 20 år efter, er ikke en selvfølge. En times tid inde i interviewet må Ole Storgaard lede efter et ord et øjeblik. Så kommer det nærmest nonchalant som en forklaring på en dagligdags trivialitet. »Jeg skal lige sige, at jeg har været død. Jeg afgik ved døden for nogle år siden. Det første, man mister ved den lejlighed, er korttidshukommelsen.«

Det var en blodprop i hjertet, der var tæt på at sende ham i graven. For 14 år siden dejsede han pludselig om på ægtesengen.

»Ingrid gik i gang med mig med det samme, samtidig med at hun ringede 1-1-2. Falck må have været ude og køre i området, for de kom fire minutter efter.

Ingrid fik liv i mig. Så overtog falckmændene, og så døde jeg igen.« Turen til Rigshospitalet blev kørt med blå blink og politieskorte. En stent i hjertet senere kunne han udskrives fra 14. etage på hospitalet på Blegdamsvej. Og bortset fra den drilske korttidshukommelse er der intet at mærke.

»Jeg har indtil videre fået 14 år ekstra,« siger han. Arkitektsønnen Arkitekturen ligger i blodet – eller i hvert fald i slægten. Faren var arkitekt i Sønderborg, og Ole Storgaard kom i lære på hans tegnestue.

»Han beskæftigede sig mest med socialt boligbyggeri, og han lavede blandt andet nogle bydannelser i Sønderborg, som fik international interesse,« siger han. Ole Storgaards eget første projekt skulle da også have været gode boliger til arbejdere, men sådan kom det ikke helt til at gå, da en rig fabriksejer i nordtyske Rendsborg hyrede ham til en opgave.

»Hun var af dansk oprindelse, så hun ville have en dansk arkitekt til at lave en lille bebyggelse. Hun ville have arbejderboliger, men hun havde også en stor stab af ingeniører, og det var alle dem med penge, der flyttede ind i husene,« siger han om det første projekt, der affødte det næste.

De røde tegl er et gennemgående træk ved byggeriet. Foto: Tim Panduro

Ole Storgaard trak væk fra grænselandet og mod København, hvor han fik en stilling hos arkitektfirmaet Hoff & Windinge. Det var en meget aktiv tegnestue, der både arbejdede med socialt boligbyggeri, byudvikling og såmænd også kirker – og plejeboliger. Dengang var De Vanføres Boligselskab banebrydende for at skabe nye boligformer til folk med handicap, og gennem Hoff & Windinge fik Ole Storgaard mulighed for at arbejde med de boformer. Det var her, han skabte det, han efter nogen tøven selv udpeger som sit hovedværk: et kollektivhus og plejehjem i Herning. »Det var en kombineret øvelse med et plejehjem med udvidet dagcenter og omkringliggende boliger for handicappede. Senere lavede jeg også et i Vejle. Det var nytænkende, for den form for plejehjemsbyggeri, som man lavede dengang, var med længer med en lang gang og værelser til begge sider. Det var mere tænkt som en arbejdsplads for sygeplejersker. Så jeg lavede et plejehjem uden gange, således at man bevægede sig fra rum til rum, og hvert rum var en oplevelse for sig, idet de var orienteret mod nogle gårdhaver,« fortæller han.

Den form for arkitektur blev med tiden fremherskende inden for plejebyggeri.

»Det var mig, der startede det,« fortæller Ole Storgaard.

»På et tidspunkt mødte jeg en arkitekt fra Boligministeriet, der kunne fortælle, at der var seks andre plejehjem, som var kopieret efter mit byggeri, og at der kom interesse så langt væk som fra Japan.«

De senere år har det været Dragør, der har stået forrest i Ole Storgaards arkitektoniske virke. Selvom tanken om en tilbagevenden til barndommens Als altså spøgte i en periode, vedbliver Dragør at være hans hjem.

Strandparken – uden udsigt

At han havnede her, skyldtes i høj grad et tilfælde.

»Da jeg var fattig studerende, var min kone fulgt med mig fra Sønderborg og havde fået en stilling i Arbejderbo,« siger han med henvisning til en organisation under fagbevægelsen, der op til 1960’erne arbejdede for at skaffe flere almene boliger i Danmark.

»Hun stillede som betingelse for sit ansættelsesforhold, at de skulle skaffe hende en lejlighed, for jeg boede på Egmontkollegiet, og hun boede på et værelse i byen. De sagde, at det ikke var noget problem, og at hun kunne vælge mellem Ballerup eller Dragør. Hun sagde, at hun ikke ville til Ballerup, men at vi kunne tage en tur til Dragør og kigge på det. Da var Strandparken nyopført, så de stod for at skulle udleje flere hundrede lejligheder og havde indrettet en prøvelejlighed på anden sal, der havde udsigt over Køge Bugt. Til den ene side havde du Sverige, og til den anden side havde du Stevns. Det var en dejlig udsigt, og det faldt jeg for. Da vi så fik tildelt en lejlighed, lå den i stuen.«

Bygger videre

Den uheldige start til trods blev Dragør hans hjem i nu foreløbigt syv årtier. Krudthusene, Neels Torv, havnen, Kongevejen har haft – og har – hans bevågenhed. Men det har Hvidtjørnen også, for der er stadig enkelte elementer, som ikke er på plads.

Ved et fortov ligger et lille prøveområde med klinker. Stierne er nemlig belagt med mursten som en midlertidig løsning tilbage omkring 1970. »Jeg fik et sættevognstræk med 40.000 mursten, som jeg måtte kassere på stedet, fordi de ikke passede med det, der var bestilt. Teglværket måtte tage dem tilbage, men jeg endte med at købe dem til belægninger, velvidende at de ville holde i 30 år eller sådan noget. De var billige, og vi havde ikke råd til klinker. De ligger der endnu, men nu vil vi gerne have dem skiftet, og vi er i gang med at finde de rette klinker,« slutter Ole Storgaard.

12 februar-opgaver i haven

Som haveejer er der altid noget at gøre. Også selvom kalenderen står på februar. Det er ikke tid til at myldre ud og plante og så, som de fleste nok oplever som det sjoveste. Men til gengæld kan der beskæres, gødes og gøres klar. Her kommer en tjekliste med hele 12 punkter, du ifølge haveeksperter bør kaste dig over i februar.

1. Lav stiklinger: Februar kan bruges til at lave stiklinger af de blomster og planter, du har, og som du gerne vil have flere af. Som pelargonier og duftgeranier. Så har du flere at plante ud og flytte rundt på, hvis der er noget, der er gået til i løbet af vinteren. Når du skal lave en stikling tager du en top, et blad eller et ekstra skud fra en plante og placerer den i vand eller fugtig jord. Stil den lyst og eksperimenter med at sætte en pose hen over en del af tiden – for ekstra varme. Når der vokser gode rødder ud, kan du plante skuddet i sin egen krukke.

2. Stil planter i drivhuset: Har du hårdføre planter, som godt kan tåle lidt frost, kan du sidst på måneden begynde at stille dem ud i drivhuset. Det gælder for eksempel oliven, laurbær og palmer. Kommer der stærk nattefrost, skal du dog sørge for at dække dem til med aviser og bobleplast. Har du andre planter stående i en frostfri have- eller udestue, er det nu, de begynder at have brug for vand igen – gerne med lidt flydende gødning i.

3. Flyt planter til spande og få tidlige rabarber og jordbær: Hvis du har rabarber, jordbær og krydderurter i haven, som du gerne vil kunne høste af lidt tidligere end normalt, kan du – hvis jorden ikke er frossen – forsigtigt grave dem op og plante dem i en spand og sætte dem ind i drivhuset. Senere på året kan de så plantes ud igen.

4. Beskær buske: Mange blomstrende buske som forsythia, dronningebusk, syren og blåregn kan beskæres i februar. Fjern de ældste skud først – nede ved jorden.

5. Få farver i krukkerne: Hvis dine krukker står triste hen med visne blomster fra sidste år eller brune lyngplanter, er der gode muligheder for nu at få lidt mere farve i dem. Stedmoderblomster, hornvioler og påskeliljer af forskellige slags kan godt tåle kulde. Sørg for at fylde ny, frisk jord i krukkerne, inden du planter noget i dem, så de ikke starter i udpint jord.

6. Kalk til græsplænen: Hvis din græsplæne er dækket af mos, er det ofte fordi, jordbunden er for sur. Hvis det er tilfældet, er det en god idé nu at strø noget granuleret kalk ud over plænen. Husk i øvrigt, at du skal lade være med at gå på græsplænen, hvis den er frossen uden at være dækket af sne. For græsplanterne gror dårligere, hvis de er blevet trykket ned i frostvejr.

7. Plant buske og træer: Mange frugttræer, bærbuske og buske som hortensia og syren kan plantes her om vinteren. Faktisk er det en fordel at få dem i jorden, så rødderne har ro til at etablere sig, inden det bliver forår, og planterne skal til at vokse. De fleste sorter kan tåle lidt nattefrost, men tjek lige på forhånd, når du vælger, hvad du vil plante.

8. Tag grene ind: Grene fra planter som forsythia, troldnød, kirsebær eller mirabel kan klippes og sættes i en vase med lunkent vand. Blomsterne springer ud i løbet af et par dage. Du kan eventuelt bare bruge afklippet fra de buske, du har beskåret.

9. Form din hæk: Hvornår du klipper hæk er næsten en religion. Men har du en ung hæk, er det godt at begynde at forme den allerede i februar. Det giver en pænere hæk – og forstyrrer ikke fuglereder, som dit arbejde gør længere henne på sæsonen. Hvis du former hækken ved at klippe i en let konisk form, får hækkens bund også mere lys, og hele hækken bliver mere ensartet, tæt og grøn.

10. Læg kartofler til spiring: Hvis du ikke allerede har lagt kartofler til forspiring, kan du gøre det nu. Det kan gøres i et frostfrit skur eller drivhus. Når spirerne er blevet kraftige og lange, kan du lægge kartoflerne i spande med jord i drivhus eller havestue, og så kan du få kartofler meget tidligt.

11. Red de druknede: Har du planter, der står og sopper i regn- eller smeltevand, kan du ofte stadig nå at redde dem. Hæld vand fra, løft planten op og læg potteskår eller lecakugler i den nederste del af krukken. Så får plantens rødder luft, vandet bliver hjulpet væk, og planten kan måske få overskud til at komme sig.

12. Så chili og artiskok: Nogle af de få frø, der godt kan begynde at vokse, selvom dagslyset stadig er sparsomt, er chili og artiskok. Dem kan du godt så i en frostfri udestue, havestue eller drivhus.

Kilder: www.bolius.dk, www.haveselskabet.dk og www.hverdagenihaven.dk

BEGRAVELSE

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Februar:

Tid til at fodre havens fugle

Kulden og den dyne af sne, vi tager med os fra januar, får ikke umiddelbart februar til at virke lys og indbydende. Men det kan sagtens være havetid alligevel – også med børnene, der kan lave foderautomater og studere havens fugle.

At jorden stadig er kold, nogle steder frossen og andre steder sjasket, kan faktisk godt ses som en fordel. Der skal lidt god vilje til. Det skal der med det meste i februar.

Men når frosten ikke vil slippe sit tag, kan du i stedet bruge tiden på de mange søde beboere, der er i haven. Dem kan du nemlig både hjælpe – og nyde synet af. Blandt andet i vinterferien. Det forklarer Fraciska Krohn Tøgern, udeskole-koordinator for Dragørs tre folkeskoler og udeskolevejleder på Store Magleby Skole. Trods årstiden er hun hver uge med til at hive skolebørn ud i naturen for at dyrke

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Bedemand v/ Søren Riber

stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

matematik og dansk på nye måder. Og med sin 2. klasse har hun kastet sig over at lave foderautomater ud af mælkekartoner.

»I februar kan børnene hjælpe havens fugle ved at lave og hænge foderhuse op. Det kan nemt gøres af genbrugsmaterialer. Så vi bruger mælkekartoner, skærer ud til foder, sætter snor i og bruger tid på at male og dekorere dem. Det kan man gøre indenfor, hvis vejret er helt skidt – og så kan man bagefter gå ud og hænge dem op det helt rigtige sted. Gerne i et træ eller en busk, som man kan se fra stue- eller køkkenvinduet,« forklarer hun.

Mulighed for at tale og lære om fugle

At man kan bygge mange haveting ud af genbrugsmaterialer er en god anledning til at få en snak om affald, genbrug og bæredygtighed. Og at fodre fugle kan være springbrættet til mange andre sjove aktiviteter.

»Man kan tale om, hvorfor fugle har brug for ekstra hjælp om vinteren, hvilken slags foder, de har bedst af, og hvordan det skal placeres, for at de kan få fat i det, uden at en kat kan få fat på dem, mens de spiser. Og så rotterne ikke lokkes til. Bagefter kan børnene følge med i, hvilke fugle der kommer på besøg. Det synes de fleste er sjovt. Man kan sidde med en app eller en fuglebog og følge med i, hvad fuglene hedder, og hvem der er flest af,« opfordrer Franciska Krohn Tøgern.

2.B på Store Magleby Skole er ved at hænge de foderhuse op, de selv har lavet. Foderhusene er lavet af mælkekartoner, og er så blevet dekoreret med ting, eleverne selv har fundet i naturen. Både så det er hyggeligt at se på, men også så de blender lidt bedre ind i naturen. Foto: Franciska Krohn Tøgern

Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Åben efter aftale

53 84 87 · 40 53 84

Begravelse

Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter aftale

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

Det er også en god idé at bruge februar til at tjekke op på de insekthoteller, man har i haven, så de er forårsklar. Uden at forstyrre insekter eller larver, der eventuelt overvintrer i dem, skal man lige tilse dem. Fungerer de stadig? Eller er de gået fra hinanden af regn eller frost og har brug for en lille renovering?

»Har man ikke allerede insekthoteller i haven, er det et godt tidspunkt at få bygget nogen. Man kan selvfølgelig købe færdige insekthoteller. Men det er sjovere at lave sine egne, og igen kan man bruge genbrugsmaterialer som gamle rør, mursten og grene til at bygge noget op. Der er masser af inspiration at finde på nettet,« siger Franciska Krohn Tøgern.

Gør fuglekasserne klar

Insekthoteller er ikke bare en modedille, understreger hun. De gør rigtig meget gavn for blandt andet hvepse, mariehøns, ørentviste, biller, fluer og edderkopper, som kan bruge stedet til overvintring eller yngleplads.

Hop i haven

Og når vi taler om at yngle, er februar også

tidspunktet for at tjekke op på fuglekasserne i haven. Hænger de stadig sammen, eller skal de have et ekstra søm eller en ny bund?

Har du ikke fuglekasser, er det endnu et sjovt lille genbrugsbyggeprojekt at kaste sig over. Igen er der masser af inspiration på nettet, så du kan bygge fuglekasser med den størrelse huller, som kan bruges af de fugle, du helst vil lokke ind i haven. »Kommer vi lidt længere hen i februar, så er der altså også enkelte forårstegn. Som de første erantisser, der pibler frem. Og små kryb og kravl, der lever i jorden og under sten og potter i haven. Dem kan man sagtens bruge tid på at kigge på,« siger Franciska Krohn Tøgern.

Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, et jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.

Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året eller komme i gang med at dyrke noget som helst. Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter – og udvider muligvis med endnu flere i løbet af året – som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta, og så er det bare om at hoppe i haven.

Du kan møde:

• Fraciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole, som har stor erfaring med at etablere skolehaver og lærerige naturaktiviteter udenfor med børn.

• Bettina Fellov, uddannet biolog, biopat og teknisk miljøleder, som har stor erfaring med alt fra at dyrke nyttehave til at arrangere svampekurser og tangkurser.

• Amalie Agth Østergaard Sørensen, der har et stykke jord i Store Magleby, som hun dyrker. Hun er frivillig på Amagermuseet og hjælper også her med havebrug og grøntsagsdyrkning.

Sådan laver du foderautomat ud af en mælkekarton

• Skyl mælkekartonen grundigt – lad den tørre.

• Klip en åbning i den – nogenlunde midt på. Enten i en side eller i flere sider.

• Lav to huller i toppen af kartonen, før en snor igennem og bind en knude, så den er klar til ophængning.

• Mal eller dekorer kartonen, som du vil.

• Stik evt. en pind ind i kartonen ved åbningen, som fugle kan sidde på.

• Fyld fuglefoder ind i bunden af kartonen.

At lave foderautomater ud af mælkekartoner og dekorere dem kan gøres indendørs, hvis vejret er helt skidt. Men det er en god optakt til at komme ud i haven med det færdige resultat. Foto: Franciska Krohn Tøgern

Insekthoteller kan se ud på mange måder. Februar er tid til at gå dem igennem. Og du kan også nemt bygge nogle nye af genbrugsmaterialer. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Kontorlokaler udlejes

• Kystvejen 42, 2770 Kastrup

• Fra 12 til 250 kvm

• Pris 800-1000 kr. pr. kvm/år (+driftsomkostninger)

• Mulighed for p-pladser

• Mulighed for kantineordning

• Bedste beliggenhed på 1. sal med elevator og udsigt over Øresund og Dragør

Mere info: Yderligere oplysninger og fremvisning kontakt: Jens Winding Kystvejen 42 2770 Kastrup Tlf. (+45) 5258 2772 e-mail: jw@airport-pd.com

https://airport-pd.com/wordpress/k42_landing-page

Lager på 40 m2 i Dragør

Gode adgangsforhold, alarm, tørt og opvarmet – bil kan køres helt frem til porten

Freja Cæcilie Petri Bondgaard blev søndag den 8. februar indsat som præst i Store Magleby Kirke. Foto: TorbenStender

Ny præst klar i kirken

Første gudstjeneste og indsættelse samlede menigheden i Store Magleby Kirke.

Af Thomas Mose

Der var feststemning i Store Magleby Kirke, da Freja Cæcilie Petri Bondgaard søndag den 8. februar blev indsat som ny præst ved en højmesse. Indsættelsen markerede begyndelsen på hendes arbejde i sognet og blev efterfulgt af en reception i kirken, hvor menigheden havde mulighed for at hilse på den nye præst.

Få et nyt stærkt Decra tag

Det er stærkt.

Det ser godt ud.

Det er farveægte.

Kvalitet der holder.

Der er 15 års totalgaranti og 30 års produktgaranti.

Kan lægges direkte ovenpå eksisterende tag.

Vi er tilsluttet en landsdækkende kontrolordning.

En præsteindsættelse foregår som en del af en højmesse med særlige faste elementer. Gudstjenesten blev indledt af provst i Amagerland Provsti, Poul Bo Burkal Sørensen. Undervejs læste han bispekollatsen op, hvor det officielt bliver bekendtgjort, at den nye præst er udnævnt til embedet. Efter oplæsningen overtog Freja Cæcilie Petri Bondgaard resten af gudstjenesten. Det var dermed hendes

første offentlige prædiken i Store Magleby Kirke og samtidig første gang, hun uddelte nadver som præst i sognet.

For dem, der ønsker at lære den nye præst bedre at kende, bliver der senere på måneden mulighed for det. Freja Cæcilie Petri Bondgaard fortæller ved graverboligmødet onsdag den 25. februar klokken 9.30 om sig selv og sin vej til præstegerningen.

Vi er eksperter i at lægge det

TØMRERMESTER

KNUD VERDICH A/ S

Tømmerupvej 94

2770 Kastrup

Tlf.: 32 53 55 35

E-mail: knud.verdich@mail.dk

Tømrer-, snedker-, køkken- og glasarbejder udføres.

Unik liebhaverlejlighed midt i Dragør

– mulighed for at bo sig ind

Sjældent udbudt og meget rummelig lejlighed på 252 m², beliggende midt på gågaden i Dragør – Kongevejen 13B. Lejligheden har en stor privat terrasse samt ca. 90 m² privat, ugeneret gårdhave – en sjælden kombination midt i byen.

Boligen er lys, rummelig og har en helt særlig atmosfære. Alle, der har boet her, er faldet pladask for lejligheden – vi har selv boet her med vores børn i mere end 20 år og holdt meget af stedet.

Lejligheden udlejes pr. 1. april 2026 25.000 kr./måned (+ forbrug)

Lejeperiode kan aftales fleksibelt, både kortere og længere – op til 2 år er en mulighed.

Lejligheden er også til salg, men udlejes i mellemtiden.

Boligen er derfor velegnet til lejere, der ønsker at bo sig ind, eller som har brug for en eksklusiv og midlertidig bolig i Dragør.

Seriøse og rolige lejere foretrækkes.

Lyder det interessant? Kontakt på: larsdalhende@gmail.com

Store Magleby Kirke

skal på tv og får kendisbesøg

Sognepræst Andreas Wille skal møde kendte danskere og levere fire søndages arbejde i løbet af to hverdage senere på måneden – og snart vil hele Danmark kunne følge med i resultatet.

Wille er

til at

søndagsprædikener og holde dem foran

menigheden. Som sognepræst i Store Magleby Kirke har det gennem 18 år været en kerne i arbejdslivet.

Men den 23. og 24. februar kommer han på overtid – ovenikøbet på to hverdage. Her skal han holde fire prædikener på blot to dage, og det skal ske foran rullende tv-kameraer. Hver søndag viser DR en gudstjene-

Dragør Pleje Omsorg

KEND DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt

Søg tilskud fra Kultur- og Eventpuljen

Alle med idéer til kulturelle aktiviteter eller arrangementer i Dragør Kommune kan søge støtte fra Kultur- og Eventpuljen. Der gives både støtte til lokale kulturelle aktiviteter og til kunstnere udefra, som er med til at styrke det lokale kulturliv og give en bred gruppe af borgere mulighed for kulturelle oplevelser i lokalområdet. Det er også muligt at søge tilskud til markedsføring af de kulturelle arrangementer.

Puljen har ansøgningsfrist søndag den 1. marts 2026. Læs mere om kriterier og hvordan du søger på dragoer.dk – søg på kultur- og eventpulje.

Puljen uddeles to gange årligt – marts og august.

Bliv dagplejer i Dragør

Vi søger en hjertevarm og engageret dagplejer med opstart hurtigst muligt. Som dagplejer passer du en lille børnegruppe i dit eget hjem og skaber en tryg, udviklende hverdag med leg, nærvær og udeliv. Du bliver samtidig en del af et stærkt fagligt fællesskab med sparring, netværk og kurser.

Vi søger dig, der:

• Har et stort hjerte for børn

• Kan skabe trygge og sikre rammer i hjemmet

• Vil samarbejde tæt med forældre og kolleger.

Spørgsmål? Kontakt leder Winnie Lodberg Bechsgaard på 21 13 27 35.

Ansøgningsfrist den 31. marts 2026 Søg via dragoer.dk/soegjob

Nyt lokalplantillæg for Dragør Gamle By

Kommunalbestyrelsen har besluttet et tillæg til lokalplan 25 for Dragør Gamle By. Tillægget giver kommunen mulighed for at dispensere til etablering af tagvinduer.

Læs mere om tillægget og find klagevejledningen på dragoer.dk under afgørelser.

ste fra et sted i Danmark. Tv-værten

Sofie Østergaard inviterer en kendt gæst til at være med til en snak om tro og eksistens. En af de lokale præster –i dette tilfælde Andreas Wille – bliver inviteret til dels at afvikle gudstjenesten og dels til en samtale om eksistens med den pågældende kendte dansker. »Teksten, der skal prædikes fra, lig-

Lille Frøken Himmelblå

Lokalt blomsterværksted GRATIS levering i Dragør Kig forbi Stationsvej 4 og se buketterne i ladcyklen

Mandag–fredag 10–17 Lørdag 10–14 | Søndag lukket 30 74 20 00 Lillefroekenhimmelblaa@gmail.com

ger fast, for det er den, der hører til de enkelte søndage, hvor gudstjenesten bliver vist,« siger Andreas Wille, der skal producere de fire prædikener på forhånd – ved siden af det daglige arbejde som sognepræst.

De to februardage bliver også travle.

Rubrikannoncer

Fodklinikken v/statsaut. fodterapeut Ingegerd Bjørke Betz, Dragør Stationsplads 2 Tlf. 40 54 07 50 Konsultation efter aftale.

Træfældning og beskæring tilbydes. Ring for uforpligtende tilbud på tlf. 26 80 68 32

Dragør klinik for fodterapi/hjembesøg v/ statsaut. fodterapeut Pia Møgelgaard Tlf. 32 53 73 83 – A. P. Møllers Allé 9 A – dragoerklinik.dk

redaktion@dragoer-nyt.dk www.dragoer-nyt.dk

Kommunen

er på Facebook

Vi har fået en officiel Facebookside. Her deler vi nyheder, arrangementer, tilbud, glimt fra hverdagen i kommunen og vigtige beredskabsmeddelelser.

Siden er en apolitisk informationsside og fungerer som en digital opslagstavle.

Det er ikke muligt at kommentere på opslag, men du er meget velkommen til at ’synes godt om’ og dele relevante opslag.

Scan QR-koden, hvis du ønsker at følge siden.

Mød dit nærpoliti i Dragør

Som et nyt initiativ vil dit nærpoliti være tilstede i Dragør første onsdag i hvert kvartal i 2026. Første gang, hvor du kan møde betjentene Jonas og Michael, er onsdag den 11. februar 2026 klokken 12–14.30 og derefter den 1. april, den 1. juli og den 7. oktober 2026. Kom og få en kop kaffe og hør om politiets arbejde og fx SSP-samarbejdet med kommunen. Du finder dem i Havnepakhuset, Gl. Havn 14.

Det sker på biblioteket

Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk

Hver mandag kl. 10–12

Fars legestue Dragør Bibliotek / Gratis

Den 7.–14. februar, hele dagen Maskeværksted Dragør Bibliotek / Gratis

Tirsdag 24. februar, 16–17

Ord til kaffen – Guidet fælleslæsning Dragør Bibliotek / Gratis, med tilmelding

Tirsdag 24. februar, 19–21

Political is Personal – Kvindernes stemmer i Israel-Palæstina Dragør Bibliotek / 45 kr.

»Det bliver et par lange dage,« siger han og fortsætter: »Ikke kun for mig, men også for vores organist, sangere og to kirketjenere.«

Brug for kirkegængere

Andreas Wille forventer ikke at sidde klæbet til skærmen, når gudstjenesterne løber over skærmen til marts, og han forventer heller ikke at gøre noget særligt for at tilpasse sig tv-formatet.

»Jeg er ikke så vild med at se mig selv på tv, så det tror jeg ikke, at jeg kommer til. Men jeg vil gå til det som til enhver anden gudstjeneste,« siger han.

»Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeg vil tage mig ud på tv, men mit store håb er, at seerne får et klart indtryk af, hvordan vi gør tingene i Store Magleby Kirke.«

En anden overvejelse er manglen på kirkegængere. Søndagsgudstjenesterne plejer at have et pænt besøgstal, men

med fire gudstjenester på to hverdage kræver det en ekstra indsats.

»Vi har brug for nogle kirkegængere, der kan være med. På vores hjemmeside kan man melde sig til de enkelte gudstjenester, så vi kan se, om vi er nødt til at gøre en ekstra indsats, men man må også gerne bare møde op på dagen,« siger han om optagelserne, der finder sted henholdsvis klokken 13.30 og 17.00 begge dage.

Ud over gudstjenesterne skal Andreas Wille også deltage i samtaler med de kendte gæster. I Store Maglebys tilfælde er de fire gæster forfatter Peder Frederik Jensen, skuespiller Iben Hjejle, forfatter, journalist og Zetlandgrundlægger Lea Korsgaard og influencer Josephine Kuhn. Hvis man vil forhåndstilmelde sig til en eller flere af gudstjenesterne, kan det ske på www.storemaglebykirke.dk

Solid testkampsstart i kulden

Stærk defensiv og scoring af ny angriber gav 1–0-sejr over FA 2000 i årets første træningskamp.

SPORT: Dragør Boldklubs førstehold (DB) fik en lovende start på forberedelserne til den nye sæson, da holdet fredag den 31. januar på hjemmebane vandt 1–0 over FA 2000 i årets første træningskamp. FA 2000 stillede med et fysisk stærkt københavnsseriehold, men det var alligevel

DB, der kom bedst fra start i den bidende kulde og kraftige modvind. DB-holdet spillede disciplineret, hang godt sammen i kæderne og fik sat flere gode opspil sammen. »Vi starter rigtig stærkt og disciplineret i en svær modvind. Genpresset er aggressivt, og vi formår at stresse et ellers fysisk stærkt FA 2000hold, som ikke får ro til at

Hjertelig tak for venlig deltagelse ved Jette Reinholt Legaards bisættelse fra Dragør Kirke den 3. februar 2026 Tak for de mange blomster og alle de varme ord På familiens vegne Peter

Cand. Lit., merkonom, sætteskipper, forhenværende bådejer og parcellist Peter Brandt

* 13. april 1935 ✝ 27. januar 2026 Hvil i fred

Niecerne Dorte og Rikke

Bisættelsen har fundet sted

Stadig ledige pladser og mulighed for venteliste

bygge spillet op,« siger DBtræner Janus Krüger Larsen. Trods et forholdsvis usammenspillet forsvar stod DB solidt, og de få chancer, gæsterne skabte i første halvleg, blev sikkert håndteret af målmand Mads Glæsner.

Første halvleg sluttede uden scoring.

Efter pausen kom FA 2000 ud med større fysisk tryk, og kampen blev mere åben med chancer i begge ender. DB måtte investere ekstra i duellerne, men holdet stod imod presset og holdt strukturen. »I anden halvleg bliver

DRAGØR KIRKE

Søndag den 15. feb. kl. 10.00: Fastelavns familiegudstjeneste Anette Lyneborg

Tirsdag den 17. feb. kl. 17.45: Offentligt menighedsrådsmøde Onsdag den 18. feb. kl. 09.30: Morgensang

H

STORE MAGLEBY KIRKE

Søndag den 15. feb. kl. 16.00: Hjerterumsandagt

Mandag den 16. feb. kl. 14.30: Fastelavnsjazz

Tirsdag den 17. feb. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste

Tirsdag den 17. feb. kl. 18.00: Menighedsrådsmøde

Tilbud om sorggruppe for dig, der har mistet eller er i sorg

Sorg er helt personlig og aldrig den samme som andres, men I en sorggruppe vil du opleve et fællesskab, hvor der er plads til din sorg, og hvor der bliver lyttet til det, som fylder i sorgen. Der er plads til både ung sorg og gammel sorg.

Sorggruppen tilbydes i et samarbejde mellem sognepræst Andreas Wille og psykoterapeut Margrethe Vadmand, og den finder sted i Graverboligens konfirmandstue, Kirkevej 6, 2791 Dragør. Det forløber over 5 tirsdage kl. 10–12.

Første gang er tirsdag d. 3. marts, og vi mødes herefter hver tirsdag, undtagen tirsdagen i påskeugen. Sidste tirsdag er den 7. april. Er du på en arbejdsplads, er det vores erfaring, at de fleste arbejdspladser giver fri til deltagelse i sorggrupper. Interesserede kan henvende sig direkte til sognepræst Andreas Wille på 42 53 12 21 aswi@km.dk eller psykoterapeut Margrethe Vadmand på 29 62 01 62 margrethe@vadmand.dk

– eller skrive sig op via kirkens hjemmeside: www.storemaglebykirke.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen Margrethe og Andreas

Næste træningskamp

Dragør Boldklub møder lørdag den 21. februar klokken 12 Husum BK fra københavnsserien på hjemmebane i Dragør

kampen mere urolig og åben, men alle leverer en solid indsats. Det er en rigtig stærk holdpræstation,« lyder det fra træneren.

Kampens eneste mål blev scoret af nytilkomne DBspiller Ali Jennane, der med sin scoring sikrede hjemmeholdet sejren i sæsonens første testkamp – og allerede nu har vist, at han kan blive en vigtig brik.

»Overordnet set en rigtig god præstation af hele holdet. Det lover godt for resten af sæsonen og fremtiden,« siger Janus Krüger Larsen. Sejren gav Dragør-holdet en solid start på testkampene og skabte optimisme frem mod sæsonstart, hvor målet er klart: oprykning til københavnsserien.

Forberedelserne fortsætter den kommende tid, når vejret ellers tillader det. Den efterfølgende træningskamp mod AB Tårnby torsdag den 5. februar måtte aflyses på grund af kraftigt snevejr.

Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet – skøder og ejendomshandler – skattespørgsmål

Vinterferie med sne

Af Kenneth Gøtterup,

BORGMESTERENS NYHEDS­

BREV: Vinteren er kommet til Dragør med frost og sne. Det er dejligt, at vi kan mærke årstidernes skiften, og det er livsbekræftende at se, hvor mange børn der vælger at være ude og lege i sneen.

I dette nyhedsbrev er der en opdatering på nogle af de sager, der for tiden rører sig i kommunen.

Boligudvikling i Dragør

Der er nu sat gang i boligudviklingen flere steder i Dragør Ejeren af posthuset på Stationspladsen, hvor der allerede er boliger på førstesalen, har netop fået godkendt muligheden for at etablere boliger i stueetagen.

Det er en principgodken­

delse fra udvalget, der giver ejeren mulighed for at indsende et konkret boligprojekt til kommunens godkendelse. Samtidig er sagen om det blå hus på Dragør Hjørnet på vej til politisk behandling og forventes forelagt for By­, Miljø­ og Klimaudvalget i marts. Her skal udvalget tage stilling til igangsættelsen af en ny lokalplan for bygningen, som giver mulighed for at etablere flere boliger, for eksempel seniorboliger, som ejeren ønsker at opføre. Endelig skal udvalget i april tage stilling til Strandparkens ønske om at opføre seniorboliger på arealet, hvor børnehaven Eventyrhuset lå.

Det er et spændende projekt, som også inkluderer kommunens areal ved siden af. En boligudvikling af kommunens areal er dog afhængig af, hvornår vi kan frigive grun­

den, idet den aktuelt anvendes til flygtningeboliger. Vi har haft flere forberedende og positive møder med Strandparkens formand, og nu får vi sagen ind i det politiske udvalg til realitetsbehandling.

Temamøde om plejehjem

I slutningen af februar holder Økonomiudvalget et temamøde med blandt andet OK­Fonden. Her skal vi have mere viden om forskellige driftsformer for plejehjem. Samtidig får vi en grundig status fra forvaltningen på, hvor langt vi er med genopretningsplanen for Enggården. Herefter vil der være politiske drøftelser om, hvorvidt vi ønsker et kommunalt drevet plejehjem fremadrettet, som vi kender det i dag, eller om vi ønsker et kommunalt selvejende plejehjem.

Minimumsnormeringer

Som kommune har vi et

Vi kan belønne erfaringen – også på lønsedler i Dragør

Af Helle Bonnesen,

December er dyr, og selvom hverdagen er vendt tilbage, kan økonomien stadigvæk føles stram. Derfor var det nok kærkomment for mange, at januarlønsedlen ser noget bedre ud end måneden før. Især seniorer har fået velfortjente skattelettelser i år. Med finansloven for i år var

Neels Torv

Det Konservative Folkeparti med til at sikre et markant forbedret beskæftigelsesfradrag til seniorer. Vi var det eneste parti uden for regeringen, der var med i finansloven, og det kan man se på resultaterne.

Det ses blandt andet på seniorfradraget, som konkret betyder, at borgere over 63 år, som bliver på arbejdsmarkedet, får flere penge mellem hænderne. Det gælder år for år og helt frem til pensionen. I Dragør er der omtrent 4.100 indbyggere over 63 år. De personer, som er i arbejde,

både fastboende og byens turister.

vil nu få glæde af det nye fradrag. Seniorer kommer med en uvurderlig erfaring, stabilitet og faglighed, som vi skal holde fast i og belønne. Alder er en fordel på alle arbejdspladser, både inden for håndværk, undervisning, sundhed, kontorarbejde og alt derimellem. Samtidig skaber det stor værdi, når danskerne vælger arbejdsmarkedet til, især i en tid med høj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft. Det er kun rimeligt, at samfundet kvitterer for det. Med det forhøjede seniorfradrag

ansvar for at sikre rammer, der understøtter børns trivsel og udvikling – her spiller normeringerne i daginstitutionerne en central rolle.

I 2024 overholdt Dragør Kommune minimumsnormeringerne. Det gjorde vi lige akkurat ikke i 2025. Dragør Kommune skal naturligvis overholde lovgivningen. Men den måde, normeringerne opgøres på, skaber udfordringer for en lille kommune. Det er vores pligt at løse udfordringen. Alle institutioner får midler til at ansætte det antal medarbejdere, der skal til for at overholde normeringerne året igennem. Men en vakant stilling i blot et par måneder giver i en lille kommune et negativt udsving i årsopgørelsen. Derfor kigger vi nu på hele rammen for minimumsnormeringer. Det gør vi også, fordi regeringen har ændret reglerne igen fra 2027. Herefter må

kan arbejdende seniorer få op til knap 8.000 kroner i skattelettelse, og det beløb stiger yderligere i de kommende år. Med finansloven sikrede vi samtidig, at fradraget nu gælder i fem år frem for to. For mig som konservativ handler det om ansvarlighed – både over for den enkelte, som har bidraget hele livet, og over for fællesskabet, der har brug for erfarne hænder lidt endnu. Når det bedre kan betale sig at blive i arbejde, styrker det også arbejdsudbuddet – uden tvang og løftede pegefingre.

De pæne lønsedler fra januar er et resultat af borgerlige stemmer, der arbejder –også her i Dragør. Det, mener jeg, er fuldt fortjent.

Med venlig hilsen

Helle Bonnesen

lederne for eksempel ikke

tælle med i normeringen. Det vil betyde en udgiftsstigning i driften af vores institutioner, og regeringen har ikke kompenseret kommunerne for den fulde udgiftsstigning. Derfor skal vi nu lægge en helt ny plan, så vi sikrer overholdelse fremadrettet og samtidig finder finansiering til den ekstra udgift, regeringen har pålagt os.

Værftets Venner

I starten af 2025 nedsatte vi en arbejdsgruppe bestående af aktive borgere. Arbejdsgruppen skulle komme med oplæg til, hvordan vi kan bruge det gamle værft. På Økonomiudvalgets møde her i februar får vi forelagt gruppens forslag, og jeg glæder mig meget til at høre resultatet. Det har været en gruppe fyldt med energi og med stor kærlighed til udviklingen af Dragør Ud over at jeg er sikker på, at vi får præsenteret nogle

gode resultater og forslag, får vi også værdifuld erfaring med at arbejde med borgerinvolvering på denne måde. Jeg har et stort ønske om, at vi i kommunalbestyrelsen kommer til at arbejde med en langt større grad af inddragelse af borgerne i vores løsninger. Vi har allerede meget gode erfaringer fra de mange inddragelsesprocesser omkring kystbeskyttelse. Vores erhvervsliv udviklede erhvervsstrategien, og værftsgruppen kommer nu med deres oplæg. Det er tre processer med succes, som vi skal tage ved lære af.

Metrotillægget

Regeringen varslede tidligere, at borgere i Dragør Kommune og Tårnby Kommune skulle betale ekstra for at køre med metro og bus – 20 kroner per billet. Indtægten skulle bruges som medfinansiering af den nye metrolinje i København. Det gjorde vi naturligvis

Kæmpe byggeri på vej

Af

DEBAT: Maksimalt 14 elever i 0. til 3. klasse lover Mette. Flot løfte.

Fra skoleåret 2028/2029 skal kommunerne være klar til at indfri Socialdemokratiets løfte. Så vi må spænde støvlerne i Dragør Angiveligt betyder løftet, at Dragør straks skal have bygget 23 nye klasselokaler. Når du (Nicolaj Bertel Riber, red.) nu er formand for teknisk udvalg, må du straks i gang med at forberede byggeriet. 23 klasseværelser, skolegange, lærerværelser,

kraftige indsigelser imod, da det ville være en helt urimelig måde at føre trafikpolitik på over for en pendlerkommune, som ovenikøbet ikke har en metrolinje.

Ministeren har lyttet, og borgere bosat i Dragør er nu fritaget for dette tillæg. Men alt er ikke løst endnu.

Regeringen mener fortsat, at besøgende til Dragør skal betale, når de kører på enkeltbillet. Det betyder, at personer, der arbejder i Dragør, turister eller familiemedlemmer på besøg, skal betale tillægget. Jeg kan ikke finde ord for, hvor urimeligt det er. Derfor har vi som kommunalbestyrelse sendt meget klar besked til regeringen om at få stoppet det, og jeg presser på alle de steder, jeg kan. Det ved jeg, at resten af kommunalbestyrelsens partier også gør.

Idrætsområdet

Jeg vil slutte mit nyhedsbrev af med et par ting på idrætsområdet.

toiletter, legepladser med mere. Det vil være det største byggeprojekt i Dragør i umindelige tider. Som tidligere formand for teknisk udvalg fandt jeg det gennem årene umuligt at bygge andet end mindre tilpasninger, for eksempel enkelte byfortætninger i Vænge­kvartererne.

Du skal nu rette din opmærksomhed mod byggeriet.

Hvor vil du – inden for de overordnede rammer, som

Vi har i udvalget frigivet midler til renovering af baderummene i Hollænderhallen. Det skal godkendes senere på måneden i kommunalbestyrelsen, og derefter kan vi gå i gang med forbedringerne.

Samtidig er vi i fuld gang med at planlægge en stor idrætskonference med DGI, som afholdes i foråret. Her sætter vi fokus på udviklingen af frivillighed, foreningsliv med videre – og det skal gerne munde ud i et strategisk samarbejde med DGI. Og endelig en opfordring til foreningerne i Dragør: I får snart et brev med invitation til Frivillig Fredag i september. Vi afholdt arrangementet i sin nye form første gang sidste år, og det var en rigtig god aften. I år vil vi udvide festen og have mange flere foreninger og frivillige med. Derfor søger vi foreninger, der vil være med til – sammen med kommunen – at planlægge en stor fest for alle frivillige. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup

Dragør er underlagt – rent fysisk placere bygningerne?

Ser man positivt på tidsplanen, skal du jo senest have placeringen på plads inden sommerferien. Derudover skal byggestart ske senest i januar 2027. Papirarbejdet tager jo erfaringsmæssigt lang tid. Dertil er det væsentligt, at borgerne tages med på råd i god tid. Jeg venter spændt på dit forslag.

Med venlig hilsen Morten Dreyer

DEBAT: Neels Torv er Dragørs største plads med gennemkørsel fra Vestgrønningen til havnen. Pladsen er en del af Kongevejen, som deler sig om Irmagården til Toldergade, og der er sammenhæng til både Jan Timanns Plads og til Badstuevælen. Et stort og udflydende gadekryds, der på dets midte er forsynet med et i øvrigt velfungerende cirkulært anlæg med cykelparkering og siddemuligheder. Pladsen udgør i dag et naturligt samlingspunkt for

Selvom det cirkulære anlæg er udført i granit, er der ingen torvedannelse. For at skabe den vil det være nødvendigt at tilføje et rumdannende element, som danner loft over pladsen og samler den. Her vil jeg foreslå en krins bestående af 12 opstammede lindetræer plantet i en kreds om det cirkulære anlæg.

På billedet ser man den rumdannende effekt, og efter mørkets frembrud oplyses trækronerne og samler torvet til muligheder, som kun fantasien danner grænser for. Med venlig hilsen Ole Storgaard

aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Fastelavn

Mandag den 15. februar kl. 9.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Fastelavnsrytterne starter i år deres punchrute i Dragør Borgerforening, og det er med stor glæde, at vi tager imod fastelavsrytterne.

Det flotte optog med fanebærere, musikvogn, ryttere og smukt pyntede heste ankommer til Badstuevælen, hvorefter rytterne indtager festsalen i Beghuset. Her vil de skåle for Fastelavnsforeningen af 1970 og for Dragør Borgerforening.

Kl. 9.25 rider de videre på deres punchrute. Kom og send ryttere og heste godt afsted på denne flotte og festlige tradition, som vi har i Dragør. Vi byder på punch til de morgenfriske. Optoget vender tilbage kl. 11.15, hvor der skåles for Peter og Peter i Beghuset, Strandgade 14. Det er gratis at deltage og tilmelding er IKKE nødvendigt, men fotæl gerne om du kommer på: www.borgerforening.dk

Kommende arrangementer: 2.

Dansk design siden 1987 – produceret i Europa

BOUTIQUE No.1

Bestil takeaway på: 31 19 20 47

Vinterhygge på

Hallöy

Café!

Lune, lækre øko surdejsboller med din yndlings kaffe/te, og et ingefærshot til at stå kulden imod

Kun 89,-

Åbningstider:

Mandag til torsdag kl. 08.00–17.00

Fredag til søndag kl. 08.00–18.00

Vi ses på

Juice- og sandwichbar Kongevejen 11 | 2791 Dragør

Vidste

Skal børnene brænde krudt af i vinterferien?

for at brænde krudtet af indendørs. Så husk, at der mandag til fredag er åbent for Aktiv Leg i Hollænderhallen fra klokken 9 til 14.

Det er gratis, og der er masser af leg, spil og redskaber, som børnene kan hygge sig og få rørt sig med. Svømmehallen er selvfølgelig også

åbent hver dag. Tjek de specifikke tider på hallens hjemmeside.

Sværhedsgrad:

Anderledes musikoplevelse

Vesselil gav publikum en koncert, der skilte sig ud fra det vante.

Af Thomas Mose

Torsdag den 5. februar bød Dragør Kirke på en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, da trioen Vesselil gik på scenen.

Valentinsmiddag

Lørdag den 14. februar Jordskokkesuppe

Stegt sandartfilet anrettet med cremet puré og en luftig skum på blåmuslinger Grillet oksemørbrad serveres med aspargesbroccoli, portobellosvampe samt pommes Anna og portvinssauce

Creme brulee serveret med vaniljeis

3 retter 448

Trioen arbejder i krydsfeltet mellem nordisk folkemusik og klassisk kammermusik, og koncerten bevægede sig langt væk fra den traditionelle koncertform, mange kender. Her var der ikke tale om faste rammer

eller genkendelige skabeloner, men om et musikalsk univers, hvor gamle folkeviser og ny kompositionsmusik flettede sig ind i hinanden. Det anderledes udtryk opstod i mødet mellem rå, swingende folk og mere afdæmpede, klassiske elementer. På scenen stod Clara Tesch på violin, bratsch og kor, Elisabeth Dichmann på violin og kor samt Maja Aarøe Freese på femstrenget cello og sang.