Det skal være endnu sjovere – og mere inspirerende – at være spejderleder
Augustenborgspejderne Hvad giver traditionerne os og hvad får vi ud af dem?
Tema Vi gør noget nyt
Nyt bestyrelseskursus klar til at klæde dig på
Magasinet om outdoor & ledelse #51 — 2026
Udgivet af
Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K
Tlf.: +45 32640050
Email: info@dds.dk Web: dds.dk
Forsidefoto
Johan Stauner Bill
Skribenter
Andreas Vappula Nilsson
Asta Staib-Jensen
Claudia Stormoen
Frida Eriksen
Helena Thit Christensen
Marie Morris Kehlet
PLUS T
Sofie Gehlert Steffensen
Annoncer og redaktion magasiner@dds.dk
Ansvarshavende redaktør
Peter Tranevig, pt@dds.dk
Redaktør
Line Fjordside, lfj@dds.dk
Grafisk designer
Rasmus Nyboe, ran@dds.dk
Korrektur
Lise Nielsen
Fotografer
3. Kolding
Augustenborgspejderne
Christian Bundgaard
Frank R. Larsen
Frederik Abildgaard Rom
Helena Thit Christensen
Jens Thybo
Johan Stauner Bill
Johny Kristensen
Josefine Bach Sevald
Magnus Rossander
Morten Hatting Voltelen PLUS T
Wide-redaktionen
Det Danske Spejderkorps udgiver årligt tre Wide-magasiner om outdoor og ledelse til alle medlemmer over 16 år. Redaktionen består af frivillige spejdere i alle aldre, der skriver en eller flere artikler til hvert magasin. Det kræver ikke uddannelse eller erfaring at være med. Redaktionen er åben for nye medlemmer, der har skrive- og fortællelyst. Måske du har en idé til en god historie? Eller er nysgerrig på redaktionsarbejdet? Så skriv til Line fra korpskontoret på lfj@dds.dk for at høre mere. Vi glæder os til at høre fra dig.
Rettigheder
Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk
Bemærk
Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter.
06 Tak for Spejderdag 07 Naturen i Maden
08 Aktiviteter til sommervejret
11 Nyt bestyrelseskursus klar til at klæde dig på
12 Augustenborgspejderne: Hvad giver traditionerne os, og hvad får vi ud af dem?
14 PLUS T: Sådan arbejder vi for spændende og sjove kurser – hver gang!
3. Kolding: Det skal være endnu sjovere – og mere inspirerende – at være spejderleder.
23 Leg hører hjemme på spejdermødet
25 Udstyr
26 Opskrift fra SL26
28 Åndelighed i DDS: Hvordan finder man sin egen tro?
30 5 gode råd til overgange
32 Førstehjælp til udstyr
Vi gør noget nyt
Under overskriften “Spejder skaber handlekraft” er retningen for de kommende års spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps sat. På Korpsrådsmødet 2025 blev den nye udviklingsplan vedtaget. Og mens vi så småt tager hul på arbejdet med planen, dykker vi her i Wide ned i udviklingsplanens andet tema.
→ Vi vil tænke nyt og udfordre os selv. Vi vil arbejde med nytænkning af mødeplanlægning og rollefordeling, så det er sjovt og udviklende at gå til spejder i dag og i fremtiden både som barn, ung og voksen. Vi skal have blik for, hvor vores spejdere står og er på vej hen, så de bliver mødt med det, der er relevant og udfordrende nok.
Når vi tør tænke nyt og tage chancer, udvikler vi os. Vores spejderkorps er gennem tiden dannet af traditioner. Vi må stille os selv spørgsmålet, hvilke af de traditioner, vi bærer med os, der tynger os, og hvilke der hjælper os godt på vej. Vi må have fokus på, hvordan det er for nye spejdere og ledere at tage del i vores fællesskab, der bygger på og drejer sig om traditioner.
Vi tror på, at vi er et relevant alternativ til skole-, arbejds- og hverdagslivet. Vi går til spejder, fordi det er sjovt både som minispejder og som spejderleder. Vi ved, at det vigtigste, vi må stræbe efter som relevant fritidstilbud i Danmark, er, at det skal være sjovt at være med, og at det skal være let at blive en del af fællesskabet.
Spejder er, og skal forblive, relevant for børn og unge i Danmark. Derfor sætter den nye udviklingsplan fokus på, hvordan vi i Det Danske Spejderkorps udvikler vores spejderarbejde, så det bliver endnu mere relevant, inspirerende og sjovt i fremtiden.
Her i Wide kan I denne gang blandt andet læse om, hvordan Augustenborgspejderne har afprøvet en ny type spejdermøder eller høre om, hvordan 3. Kolding styrker lederfællesskabet, tænker nyt og giver plads til flere idéer. Vi skal også omkring de gode lege, og hvorfor vi bør lege mere til spejder, og så hører vi fra Plus T, hvordan de som kursusteam skal tænke nyt.
Bagerst i Wide finder I som altid kalenderen, der giver overblik over de næste måneders begivenheder, og indimellem findes en masse god inspiration til aktiviteter, kurser og events, som I kan tage del i.
På vegne af Wide–redaktionen. God læselyst!
Eftertilmelding til SL26
→ Husk, I kan eftertilmelde alle de spejdere, der vil med på Spejdernes Lejr, helt indtil 1. juli 2026, så længe gruppen er tilmeldt lejren.
Vil du være frivillig på lejren?
Frivilligtilmeldingen er åben helt op til lejren. Tjek jobbanken på sl2026.dk for at finde din frivilligtjans.
Deltagelsen som frivillig på for- og efterlejr er gratis.
Bliv dagsfrivillig på
Spejdernes
→ Hvis du, en ven eller familie gerne vil bidrage til Spejdernes Lejr, er det i år muligt at blive dagsfrivillig en enkelt dag – eller flere – i løbet af lejren. Som dagsfrivillig kan man bidrage til fællesskabet ved at tage en tjans den dag, det lige passer.
Lejr
Besøg jobbanken på sl2026.dk og se, hvad vi har brug for hjælp til. Du er også altid velkommen til at skrive til frivillig@sl2026.dk, hvis ikke du lige finder jobbet for dig, men gerne vil hjælpe til. Det er gratis at være dagsfrivillig, men du skal selv have mad med og kan ikke overnatte på lejren.
Læs mere her:
Flere børn finder vej til spejderlivet
Nyt liv til aktivitetsdatabasen
→ Aktivitetsdatabasen på dds.dk har fået et nyt design, der skal gøre det nemmere og mere inspirerende at finde aktiviteter til spejdermøder og ture. Det nye design giver et bedre overblik og præsenterer nye forslag, så det er let at opdage sjove aktiviteter til næste møde eller tur, hver gang I besøger databasen.
→ Vi er blevet endnu flere spejdere i Det Danske Spejderkorps! Fra marts 2025 til marts 2026 er vores spejderfællesskab vokset med 1.700 nye børn og voksne. Det er særligt det lokale spejderarbejde i alle landets 380 spejdergrupper, der gør forskellen for det stigende medlemstal, i særlig grad deltagelsen i Spejderdag og den store opbakning til de mange vækstarrangementer med fokus på god gruppeudvikning.
Opdatering af Medlemsservice
→ Det Danske
Spejderkorps er nu i gang med en teknisk opdatering af Medlemsservice for at fremtidssikre systemet og sikre stabil drift, høj datasikkerhed og mulighed for videreudvikling i årene frem. Der er ikke tale om et nyt system, men om en modernisering af platformen bag. De fleste funktioner vil fungere, som I kender dem i dag – nu blot med et mere robust teknisk fundament. Opdateringen giver samtidig mulighed for tre konkrete forbedringer: betaling med MobilePay, login med 2–faktor–godkendelse og opdateret regnskabsmodul.
Arbejdet er gået i gang, og indfasningen forventes i starten af 2027.
Vær med til at skabe inkluderende fællesskaber
→ Spejderne har – på tværs af korpsene – udviklet nye værktøjer, der skal støtte arbejdet med at rumme børn og unge med usynlige handicap i spejderlivet. Materialerne er udviklet med støtte fra TrygFonden og Østifterne og består blandt andet af korte videoer, refleksionsspørgsmål og en praksisnær håndbog med råd og eksempler.
I Det Danske Spejderkorps søger vi 14 udviklingsgrupper, der har lyst til at afprøve materialerne i praksis og være med til at kvalificere dem.
Som udviklingsgruppe får I:
→ Besøg af en trivsels- og uddannelseskonsulent
→ Et foreningsudviklingsforløb i efteråret 2026
→ Konkret støtte til at arbejde med inklusion, trivsel og fællesskab i jeres gruppe
→ Mulighed for at præge de værktøjer, som fremover skal bruges i hele spejderbevægelsen.
Forløbet er relevant for alle grupper – både jer, der allerede arbejder aktivt med inklusion, og jer, der oplever udfordringer og gerne vil have nye greb.
Skriv en mail til trivsels- og uddannelseskonsulent i Det
Danske Spejderkorps
→ Der afholdes Korpsrådsmøde d. 13.—15. november 2026. Tilmeldingen åbner d. 1. september 2026. Deadline for evt. forslag eller ændringsforslag til Korpsrådsmødet er 15. august.
Se skabelon for forslag, tilmeldingsbetingelser og nyeste information om årets korpsrådsmøde på dds.dk/KRM
Camilla Stonor Nielsen på csn@dds.dk, hvis jeres gruppe vil være med eller er nysgerrige på at høre mere.
→ I Det Danske Spejderkorps arbejder vi for, at alle relationer på tværs af børn, unge og voksne er gode og respektfulde som et fundament for trivsel, tryghed og godt samvær i alle spejderaktiviteter. Den nye politik indeholder handlingsangivende vejledninger, oplysning om lovmæssige forhold og en invitation til samtale i ledergruppen om det gode samvær i spejdergruppen, på lejr og som fællesskab.
Find den nye trivsels- og samværspolitik på dds.dk
Udviklet til spejderlivet: DDS X Spejder Sport
→ Det Danske Spejderkorps har i samarbejde med Spejder Sport udviklet to særlige udgaver af den populære Nalgene Wide Mouth Sustain-drikkedunk. Med referencen “Original siden 1909” hylder designet spejdernes mere end 100–årige tradition for friluftsliv, fællesskab og sjove udfordringer. Dunkene har bred åbning, som gør dem nemme at fylde og rengøre, og de er produceret i genanvendt plast uden BPA. Flaskerne er klar til ture, lejre og hverdagsbrug.
Spejderdag
var en succes!
Sæt allerede kryds i kalenderen
→ Spejderdag gentages d. 2. maj 2027. Vi glæder os allerede til, at spejdergrupper på tværs af landet igen åbner dørene op og inviterer gæster ind i vores fantastiske fællesskab.
Tak, fordi I er med til at vise, hvad spejder handler om, og viser vej for nye børn og familier, der nu har fået en lille smagsprøve på det store fællesskab, vi er i Det Danske Spejderkorps.
→ Mere end 3.000 børn og voksne fik smag på spejderlivet, da Spejderdag løb af stablen, og mere end 130 spejdergrupper landet over slog dørene op og holdt åbent hus, og det er jeres fortjeneste. I har skabt de bedste rammer for en dag fyldt med store oplevelser, natur, sjov, leg og fællesskab.
Det har krævet en stor indsats at stable jeres Spejderdag på benene. Ikke bare at planlægge aktiviteter og skaffe hænder til dagen, men også at oprette Facebook-begivenheder, skrive pressemeddelelser, sende invitationer, dele flyers ud og meget mere.
Det har gjort en kæmpe forskel, at I har arbejdet så engageret og for at skabe synlighed om jeres arrangement i lokalområdet, og det kan ses på det flotte deltagertal.
Nu begynder arbejdet med at få nye spejdere, ledere og hjælpere godt ombord i gruppen, og spejderne kan tage lærermestermærket, som uddeles til Spejderforældredag d. 23. august.
Mærkerne ligger allerede nu klar hos Spejder Sport. Det er også oplagt at lave en opfølgende historie fra jeres Spejderdag til den lokale avis. I kan finde materiale og inspiration på dds.dk/spejderdag
FOTO JOSEFINE BACH SEVALD
Naturen i Maden: Nyt mærkeforløb til mini, junior og trop
TEKST SOFIE GEHLERT STEFFENSEN, PROJEKTMEDARBEJDER PÅ NATUREN I MADEN
→ Yoghurten, du spiser til morgenmad, osten på eftermiddagsbollen og eddikedressingen på salaten til aftensmaden er ikke blot mad, men mikrobiologi og natur, som vrimler med levende organismer.
Mælkesyrebakterier, gærsvampe og eddikesyrebakterier er blot nogle af de små usynlige hjælpere, som både kan fremstille lækre madvarer og holde hele vores tarmsystem i gang. Og hvem er så disse små hjælpere, hvordan lever de, og hvornår trives de? Det kan man lære meget mere om i det nye mærkeforløb Naturen i Maden. Gennem lege, sjove aktiviteter og madlavning bliver I klogere på den usynlige natur, der lever omkring og i os hele tiden.
Naturen i Maden-mærkerne er tilgængelige for spejdere i alderen 8-16 år, fordelt på 3 mærkeforløb. Forløbene er lavet, så det ikke er nødvendigt som leder at vide en masse om mikroorganismer i forvejen, bare man er nysgerrig og har lyst til at lære sammen med sine spejdere.
Vi ses på
Spejdernes Lejr
→ Når vi mødes under den blå himmel i Hedeland til sommer, vil Naturen i Maden også være til stede. Vi har et boblende aktivitetsområde med frie drop-in-aktiviteter kaldet Fermentariet. Her sker der spændende ting både for spejdere og ledere, og du kan blive klogere på den usynlige og forunderlige fermenterende verden omkring os.
Mærkeforløbet er fyldt med lege, som skal gøre det nemmere at forstå den usynlige verden. Her er et eksempel på en leg fra mærkeforløbet til juniorspejdere. Legen hedder “Det gode miljø” og leges på møde 3:
1. Stil jer eller sæt jer i en rundkreds.
2. Den aktivitetsansvarlige har bolden og stiller spørgsmålet ‘Hvad skal der til, for at spejdere har det godt?’ eller ‘Hvad er det bedste miljø for spejdere?’ eller lignende. Hvis ordet ‘miljø’ bliver brugt, kan I sammen snakke om, hvad det ord kan betyde. Brug gerne lidt tid på, at alle spejdere forstår spørgsmålet.
3. Når alle er med på spørgsmålet, så kaster den aktivitetsansvarlige bolden hen til en spejder i rundkredsen, som skal svare med ét ord eller én sætning så hurtigt som muligt. Spejderen stiller det samme spørgsmål og kaster hen til en anden spejder i rundkredsen, som skal svare med ét ord eller én sætning så hurtigt som muligt.
4. På et tidspunkt beder den aktivitetsansvarlige om bolden. Nu lyder spørgsmålet: ‘Hvad skal der til, for at et andet væsen fra naturrigerne (f.eks. dyr/planter/ bakterier/svampe/alger) har det godt?’ eller lignende spørgsmål. Så kastes bolden på ny, og legen fortsætter ved at svare og kaste bolden i rundkredsen.
Hvad sker der?
Legen skal få spejdere til at tænke over, at for at spejdere har det godt og trives, skal der være et særligt miljø. På samme måde er det for andre væsener i naturen. De kræver, at der skal være et særligt miljø for at have det godt.
Fun facts om den usynlige natur
→ Din krop indeholder næsten lige så mange bakterier som menneskeceller.
→ Verdens største organisme er svampen Armillaria ostoyae i Oregon, den dækker et område på cirka 9 km2
→ Penicillin kommer oprindeligt fra en skimmelsvamp.
Tjek alle aktiviteterne her →
4 fede fund i aktivitets–databasen til sommervejret
Sommeren er tiden til at prøve noget nyt, rykke spejdermødet ud i det fri og skabe oplevelser, man husker længe. De lyse aftener og lange dage giver plads til eventyr, fællesskab og aktiviteter, der udfordrer vanerne. Her får du fire anbefalinger til sommeraktiviteter, hvor I kan tænke nyt og opleve naturen på nye måder.
Terningetur
→ Hvem siger, at en spejdertur skal planlægges ned til mindste detalje? Mød op ved hytten med pakkede rygsække uden at vide, hvor turen går hen. De næste 24 timer er det terningen, der bestemmer retningen.
Skraldekunst
Dyrespioner
→ Prøv en anderledes spejderaktivitet og byg jeres eget dyreskjul. Camouflér jer, så dyrene ikke kan se jer, mens I selv kan følge livet i naturen tæt på. Husk at finde en rute til og fra skjulet uden at blive opdaget.
→ Hvem siger, at affald er værdiløst? Med skraldekunst kan spejderne forvandle gamle ting til noget helt nyt. Lav malerier på kasseret træ, pap eller plast, collager af ugeblade og emballage eller skulpturer af dåser, ledninger og haveaffald.
Find
INFORMATION
VARIGHED:
→ Spejder behøver ikke altid at foregå i skoven. Tag patruljen med på stranden og prøv noget nyt. Saml blåmuslinger, som senere kan bruges i madlavningen. Det er en sjov aktivitet, hvor spejderne lærer om natur, mad og fællesskab.
Nyt bestyrelses–kursus klar til at klæde dig på
TEKST FRIDA ERIKSEN, WIDE–REDAKTIONEN
Man behøver ikke at have mange års erfaring med udviklingsplaner og vedtægter for at kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet. Det er præcis den tanke, der ligger bag det spritnye bestyrelseskursus, som du kan deltage i rundt om i hele landet.
→ Bestyrelsesarbejde kan føles både fremmed og uoverskueligt, hvis man aldrig har prøvet det før. Mange spejdergrupper har både forældre og unge spejdere, der gerne vil give en hånd med. Men det kan være svært at finde vej ind i rummet, når man ikke kender sproget, strukturen, eller hvad der egentlig forventes af en.
Det er præcis den udfordring, et lille hold frivillige har haft i baghovedet, mens de har arbejdet på et nyt bestyrelseskursus i Det Danske Spejderkorps.
Gør en forskel fra dag ét
“Det væsentlige for os har hele tiden været, at nye bestyrelsesmedlemmer kan gøre en forskel fra dag ét,” fortæller Aksel Lund Henriksen, som er en af personerne bag kurset. “Vi vil klæde folk på, give dem et godt afsæt til at bidrage til gruppens udvikling og blive en del af fællesskabet.”
Kurset er tre timer. Og som Aksel siger: “Der er ingen foropgaver, intet pensum. Man møder op, får en sandwich og kaffe, og så går man i gang. Undervejs kommer man hele vejen rundt – fra hvad Det Danske Spejderkorps egentlig er, til hvordan en typisk spejdergruppe er skruet sammen, og hvad bestyrelsen konkret skal lave.”
Og det er netop det konkrete, der har været styrende. Et eksempel fra kurset er, hvordan man bygger en dagsorden op. Det lyder måske banalt. Men hvis ingen nogensinde har vist dig det, er det guld værd.
Back to basics
Kurset tager fat på de helt grundlæggende ting, du som nyt bestyrelsesmedlem har brug for at vide. For hvad er egentlig forskellen på bestyrelsen og ledergruppen? Hvad er spejdermetoden, og hvad er egentlig en udviklingsplan?
“Det Danske Spejderkorps kan godt være atypisk i forhold til, hvordan man normalt tænker bestyrelse og ledelse. Bestyrelsen er ikke ledelse. Det er vigtigt at forstå bestyrelsens rolle i forhold til ledergruppen.”
For den forælder, der kommer udefra og aldrig har stiftet bekendtskab med spejder, er det ikke selvfølgeligt. Og for den unge, der kender spejder indefra, men aldrig har tænkt over organisationens opbygning, er det heller ikke givet. Det er præcis de mennesker, kurset er lavet til.
Fællesskabet skal have plads til alle, også de nye Frivillige fællesskaber er bedst, når tærsklen for at deltage er lav. Ikke fordi kravene skal ned. Men fordi det ikke må handle om, hvem der i forvejen kender systemet, og med dette kursus håber Aksel og resten af gruppen bag at gøre det nemmere at sætte foden ind i mødelokalet.
Kurset henvender sig primært til helt nye bestyrelsesmedlemmer. Men i første omgang er der også plads til dem, der har siddet i bestyrelsen et stykke tid uden nogensinde at have fået den grundlæggende intro, fordi den simpelthen ikke har eksisteret.
Kurset kan findes i kalenderen på dds.dk og afholdes flere steder i landet.
Hvad giver traditionerne os og hvad får vi ud af dem?
Det Danske Spejderkorps er skabt på stærke spejderværdier, og spejdergrupperne er fyldt med traditioner. De fleste traditioner har nok været der længere end det ældste medlem, og er uvurderlige for at skabe en følelse af fællesskab. Men nogle traditioner kan alligevel godt være endt som ‘plejer’-traditioner, hvor ingen rigtig længere kan huske, hvorfor man holder fast i dem. Måske kunne en god måde at udvikle sin gruppe på være ved at sætte traditionerne under lup?
→ “Hvorfor er det, man skal vælge spejder frem for andre foreninger?” Det er et spørgsmål, som Jane Landergren ofte stiller sig selv i rollen som gruppeleder for Augustenborgspejderne i Dybbøl Division.
Som gruppeleder har Jane Landergren været med til at bryde med gamle traditioner og skabe nye, som har styrket både opmærksomheden på spejdermetoden og fællesskabet blandt lederne i gruppen. Det har hun blandt andet gjort gennem de to nye traditioner ‘lørdagspejder’ og ‘juleglæde’.
Lørdagsspejder
Den første lørdag i hver måned, fra klokken 10 til 13, har Augustenborgspejderne udviklet en ny form for møde. Mødet er for hele gruppen. Her får ledere og spejdere muligheden for at mødes og skabe et fællesskab på tværs af grenene.
“Man kan være leder og spejder på flere måder,” siger Jane, når hun beskriver, hvordan lederne deltager i lørdagspejder, hvor det ikke er dem, der står for mødet. Til hvert møde er der en aktivitetsgruppe, som har planlagt indholdet, og det kan også være forældrene, som bidrager med en aktivitet, de har interesse i. “Når forældrene kommer, prøver vi at tage fat i dem, der kunne have interesse,” fortæller Jane. Hun beskriver, hvordan det har ført til, at flere forældre er begyndt at bidrage med det, de har kompetencer inden for.
Efter hvert lørdagsmøde bliver den kommende uges grenmøder aflyst for at bevare energien og frivillig-gnisten hos både ledere og forældre. Efter at lørdagsmødet blev en fast månedlig begivenhed, begyndte Jane at se en markant forskel i lederfællesskabet. Det skal være sjovt at gå til spejder, både som minispejder og som spejderleder.
Juleglæde i byen
Hvert år ved juletid pynter spejdere og ledere julepynt op i hele byen. Alle bidrager med at lave julepynten, som skal op og hænge. Spejderne tager også ud til plejehjemmene for at pynte op der. Når spejderne tager ud og spreder juleglæde med deres julepynt, er det “for at gøre noget godt, uden at forvente at man får noget igen”. Jane fortæller, hvordan denne tradition er med til at lære børn og unge om at gøre noget godt for andre uden tilbagebetaling. Det er lige så vigtigt, at spejderne lærer om personlig udvikling og forståelse for deres omverden, som det er at udvikle andre færdigheder.
Hvor relevant er det?
Jane synes ikke, at alle traditioner skal i skraldespanden, fordi vi nu skriver 2026, og vi har fået ny udviklingsplan. Men man kan genoverveje de traditioner, hvor man måske har glemt, hvorfor de eksisterer, og det egentlig ikke er vigtigt for nogen, at de stadig udføres. Traditionerne i gruppen skal først og fremmest være med til at styrke spejderværdien for spejderne, lederne og forældrene i gruppen.
Jane og hendes gruppe benytter en model, når de skal reflektere over traditioner og aktiviteter, både mellem gruppens ledere og i selve bestyrelsen.
Traditionens spejdermæssige værdi
SPEJDERMÆSSIG
Drop det!
Overvej at droppe det
Overvej at holde fast, selvom det er krævende
Hold fast i det
At bryde med traditionerne
Når man får nye ledere ind, skal der også være plads til dem og de idéer, de kommer med. En del af gruppens motto er nemlig: “Det handler ikke om, hvad du kan, men hvad vi kan”. Traditioner er skabt mellem de ledere, som er frivillige i gruppen, og der kan nye idéer være gode tilføjelser til nuværende traditioner. Når man begynder at ændre på traditioner og udvikle nye idéer, vil nogle af dem selvfølgelig af og til slå fejl. Det kan man nok ikke komme uden om. Og det er vigtigt, at børnene også oplever dette, pointerer Jane.
Hvis du er blevet nysgerrig på Augustenborgspejdernes nye traditioner, skal du endelig kontakte gruppen. De vil rigtig gerne hjælpe og fortælle mere om de processer, de har været igennem.
JANE LANDERGREN, GRUPPELEDER AUGUSTENBORGSPEJDERNE
Sådan arbejder vi for spændende og sjove kurser → hver gang!
PLUS T er efterårskurset for seniorspejdere, der har mod på at udfordre sig selv. År efter år kan unge spejdere tage med på eventyr i efterårsferien, hvor teamet bag kurset står klar med adventure, unikke rammer, trygt fællesskab og en masse sjov. Men hvordan holder man det levende? Nyt? Og en udfordring for alle kursisterne – nye som gengangere? Her har PLUS T-teamet samlet de bedste tips til jer.
→ Spejder er vores afbræk fra hverdagen. Mens de fleste af os kan ende med at sidde fast i uendelige Instagram-reels og internettets tomme kalorier, er spejder vores frirum. Et sted, hvor vi er nærværende, bliver presset til grænsen og griner sammen i mudderet. Derfor er det afgørende, at hverdagens monotoni ikke også sniger sig ind under vores uniformer. Og derfor har vi som mål at genopfinde kurset år efter år.
“Vi havde jo ingen idé om, hvad det var, der skulle ske,” siger en af kursisterne om aktiviteten. Det er netop det, der er pointen ved PLUS T. At give nogle oplevelser, som er så unikke, at de umuligt kan forudses, hvad end det er en dag i en forladt kalkmine eller en mejeriby på tømmerflåder. Vi jagter de oplevelser, der gør spejder spændende og uforudsigeligt.
Hos PLUS T tager vi det frirum alvorligt
Fordi vi er et kursus, hvor deltagerne kommer tilbage år efter år, er det vores vigtigste opgave aldrig at stå stille. Vi genopfinder os selv hver eneste efterårsferie – så du aldrig helt ved, hvad der venter rundt om næste sving.
Altså må vi undgå, at spejder bliver ensformigt og hverdagsagtigt, ved at give vores spejdere nye og spændende oplevelser. Vi må genopfinde os selv igen og igen. Dette gælder som kursus, men i den grad også som spejdergruppe.
Det handler om at prøve noget nyt
Kurset flytter sig rundt i landet med en forkærlighed for det ukendte eller sjældent besøgte – der, hvor kortet ikke altid passer, og de lokale sjældent møder udefrakommende. De foranderlige fysiske rammer skaber en naturlig genopfindelse af kurset. Men lokationen er kun én del af det.
PLUS T sætter samtidig spørgsmålstegn ved alt, hvad vi kan. Det er herfra, at vi kan få idéerne til at forsøge at isklatre i en dansk skov eller bytte rygsækken ud med en kartoffelsæk. Her har vi blot stillet os selv spørgsmålet, om isklatring i Danmark faktisk kan lade sig gøre, eller om man egentlig skal bruge en taske. Det er altså en metode til at lave nyt og spændende spejderarbejde, som kan bruges direkte ude i spejdergruppen.
Vi lader “plejer”blive hjemme Korpsets udviklingsplan stiller et skarpt spørgsmål: Hvilke traditioner hjælper os fremad, og hvilke holder os tilbage? Hos PLUS T er svaret enkelt: Vi starter forfra. Her findes ikke noget, der hedder “sådan plejer vi at gøre”. I stedet skaber vi en ramme, hvor 80-100 kilometers vandring og uforudsigelige adventure-aktiviteter bliver fundamentet. Vi sætter spørgsmålstegn ved alt det, vi har lært at forvente – patruljestrukturen, tidsfornemmelsen, hvad der overhovedet er muligt.
Det betyder ikke, at vi starter helt fra bunden hver gang. På bunden finder vi nemlig helt utrolig meget erfaring internt i teamet til at kunne finde på nye tiltag og få dem ført ud i livet. For PLUS T er en konstant fornyelse ikke blot et ønske, men en nødvendighed. Kursets aldersgruppe strækker sig fra 16 til 23 år, så der er ofte gengangere blandt kursisterne. Kursister skal være sikre på at få en ny oplevelse, hvad end det er første eller sjette gang, de deltager.
Spejder er bedst, når det ikke kan forudsiges Derfor har vi hos PLUS T et mål om at sætte spørgsmålstegn ved alt. Skal deltagerne være i patruljer? Skal vi vandre eller blive samme sted? Kan vi rulleskøjte i stedet? Hos PLUS T er svaret sjældent det åbenlyse. Når omgivelserne er umulige, opstår der oplevelser, der ikke kan planlægges. Og det er præcis pointen.
Både medlemmer af teamet og kursisterne kan være sikre på at opleve noget nyt gennem et helt spejderliv. Det handler i bund og grund om fastholdelse og at have noget at byde på som gruppe, kursus eller noget helt andet. På PLUS T er du i hvert fald altid sikker på at få en oplevelse, der ikke ligner noget, du har prøvet før.
Der er ingen rigtig måde at lave spejder på Det er den frihed, vi bygger kurset på – og den frihed kan du tage med hjem. Næste gang du planlægger en aktivitet, så stil spørgsmålet: Hvad ville vi gøre, hvis vi ikke måtte gøre det, vi plejer? Svaret er måske en tømmerflåde. Måske er det noget helt andet. Men det er garanteret bedre end det samme som sidst.
Tid til dannelse, livet, naturen, fællesskabet og dig
FYLD RYGSÆKKEN MED OPLEVELSER
Korinth Efterskole er for dig, der elsker natur, fællesskab og friluftsliv.
Prøv op til 6 linjefag på et år og vælg mellem mere end 15 fag.
Vi bruger dialogisk undervisning og rykker ofte udenfor i naturen – det bedste klasselokale.
Og så bliver du hurtigt en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.
Adventure på land & klatring / Adventure på vand / Blandet sport
Bushcraft / Bæredygtighed og grøn skole / Craft / Dykning
Alle fortjener at få lov til at opleve den helt særlige magi ved at være i naturen, når det er mørkt. Til Nat i Naturen kan I invitere til åbent hus for spejdere og forældre eller lokalområdet med en aktivitet i mørket.
Idé og inspiration
I vælger helt selv formen, men her har vi samlet et par idéer, I kan lade jer inspirere af.
Refleksløb i mørket
Markér posterne med reflekser, så man kan finde dem med lommelygter. På hver post er der en opgave, som skal løses, før man får retningen til næste post. Posterne kan f.eks. være find 10–15 reflekser, som er gemt eller løse morsekoder med lys.
Den sorte snobrødsbagedyst
Alle bliver inddelt i makkerpar. Den ene makker får bind for øjnene. Nu skal hvert makkerpar forme det flotteste snobrød. Det er kun makkeren med bind for øjnene, der må røre snobrødet, mens makkeren uden bind for øjnene kan se og guide. Når snobrødet er formet fjernes bind for øjnene og snobrødet bages over bål.
Kontakt
Find meget mere inspiration og opret jeres arrangement på natinaturen.dk, eller kontakt os på natinaturen@friluftsraadet.dk
Foto
Tag på basiskursus og bliv klædt godt på til lederrollen
→ Basiskurser er for dig, der er ny spejderleder, og kurserne har til formål at give dig viden, inspiration og konkrete redskaber til at skabe gode, trygge og sjove spejderoplevelser for spejderne sammen med din medledere.
Du vil blive klogere på, hvad spejder egentlig er som organisation, men også hvordan spejdermetoden kan bruges i praksis. Derudover er fokus på dit ansvar over for spejderne, og du får inspiration og konkrete redskaber til spejderarbejde, og hvordan man bruger friluftsliv aktivt og meningsfuldt på spejdermøder. Desuden lærer du at planlægge og gennemføre spejdermøder gennem praktiske øvelser, som er nemme at tage med hjem til gruppen.
Der afholdes et basiskursus “light version” på Spejdernes Lejr om torsdagen for alle interesserede. Der afholdes endnu en omgang basiskurser på Vestsjælland, i Storkøbenhavn og i Sønderjylland lørdag d. 31. oktober, 2026.
Se de aktuelle kursusdage på dds.dk/kalender
Johan Stauner Bill
Det skal være endnu sjovere og mere inspirerende at være spejderleder
TEKST ASTA STAIB-JENSEN, UDDANNELSESKONSULENT I DET DANSKE SPEJDERKORPS
→ I efteråret 2025 fik 3. Koldings gruppeleder Marie og resten af ledergruppen en klar ambition: Det skulle være endnu sjovere – og mere inspirerende – at være spejderleder.
Med afsæt i gruppens udviklingsplan begyndte de derfor at se nærmere på, hvordan de kunne styrke lederfællesskabet, tænke nyt og give plads til flere idéer. Ét af svarene blev at sende nye ledere på basiskurser.
For hvad sker der egentlig, når man som ny leder får mulighed for at blive klædt bedre på, møde andre spejdere og hente ny inspiration med hjem? Og hvordan kan det være med til at udvikle både den enkelte og hele gruppen?
Her fortæller Marie om tankerne bag beslutningen, og om hvordan basiskurserne er blevet et vigtigt skridt på vejen mod et stærkere, mere kreativt og endnu sjovere spejderliv.
Indgang og motivation – “Vi gør noget nyt”
Hvordan kan basiskurset tale ind i DDS’ Udviklingsplan 20262029 om, at “vi gør noget nyt”?
Hvad har I gjort anderledes for at få flere (eller andre typer) ledere afsted på kursus?
“Det kan være grænseoverskridende for den nye leder at skulle bevæge sig ud i ukendt terræn, som det for mange vil være at tage på kursus. Men det er vores oplevelse, at det for de nye ledere giver mening, når vi sætter det i sammenhæng med, at vi jo også opfordrer spejderne til at prøve deres egne grænser af og opmuntrer dem til at flytte sig, og at lederne som rollemodeller for spejderne kan gå foran og vise, at der kan komme noget rigtig godt ud af at “prøve noget nyt”.”
“Som gruppeledere prøver vi at hjælpe lederne afsted på kursus ved at gøre kursusudbuddet tydeligt for dem og tale med dem individuelt om, hvad der kunne være det næste kursus for dem. Og det behøver ikke nødvendigvis at være et DDS-kursus. Nogle ledere har brug for “værkstøjskurser”, mens andre har brug for ledelseskurser eller noget, der udvikler dem personligt. Og så bringer vi det jævnligt op på ledermøder, hvor de, der har været afsted på kursus, også deler deres oplevelser og erfaringer med de andre ledere (og forhåbentlig inspirerer dem!).”
Hvordan introducerer I nye ledere til idéen om et basiskursus?
“Vi har det med i den indledende ledersamtale, hvor vi taler om, hvad vi forventer af den nye leder, og hvad den nye leder kan forvente af os (gruppen og gruppelederne). Vi har i gruppen skriftligt formuleret, hvad forventningerne begge veje er, og en af de ting, som vi forventer af vores ledere, er, at de deltager i en eller anden form for kursus eller anden udviklende aktivitet hvert år. Vi siger også den til nye ledere, at vi forventer, at de deltager i et basiskursus for nye ledere inden for ½-1 år efter, de er startet, og så præsenterer vi lederen for de datoer, der er udbudt kursus på det tidspunkt, hvor de starter. Og vi hjælper gerne med tilmeldingen!”
Hvornår i deres “lederrejse” begynder I at tale om kursus?
“Det gør vi allerede i ledersamtalen, inden de overhovedet er kommet i gang. Og vi pointerer, at det er gratis at komme på kursus (gruppen betaler), og at vi lægger vægt på, at de på den måde får mulighed for at udvikle sig både “spejderfagligt” og personligt.”
MARIE HAASTRUP, GRUPPELEDER 3. KOLDING
Fællesskab og kultur
Hvordan arbejder I med at skabe en kultur, hvor det er naturligt at tage på kursus?
Hvordan taler jeres erfarne ledere om deres egne kursusoplevelser?
“Vi prøver at få mange med på KLE (Klan Leder Event). Det ligger lige i vores “baghave” på Houens Odde, så for os burde det være nemmere at få flere ledere med, da man jo kan deltage få timer eller hele weekenden. Og så laver vi også indimellem vores egne “minikurser” om specifikke emner, som vi fletter ind i noget lederhygge eller andet samvær.
Vi har f.eks. haft et ‘dutch oven’-kursus (med en ekstern instruktør) en fredag aften ude i skoven med efterfølgende overnatning i shelter. Vi har også haft gourmetmiddag fredag aften over bål med overnatning i hængekøjer på Houens Odde efterfulgt af kanokursus lørdag (egen instruktør). Det giver både fællesskab og forhåbentlig en gejst i forhold til at lære nyt.”
“Med begejstring! Men oplevelsen er, at man skal have prøvet det selv – være kommet ud over rampen – før man forstår, hvor meget det giver, og hvor vigtigt det er at komme afsted på kursus! Har man først været afsted én gang, er der større sandsynlighed for, at man kommer afsted igen.”
Efter kurset – hvad så?
Hvordan følger I op, når den nye leder kommer hjem fra et basiskursus?
Har I konkrete eksempler på noget, der har ændret sig i gruppen efter et kursus?
“Vi mødes og hører om deres oplevelser, og hvad de har taget med hjem og vil bruge. Der kan være opstået nogle spørgsmål hos den nye leder, da det ikke er sikkert, at vi gør tingene på samme måde i vores gruppe, som de har fået fortalt eller er blevet introduceret til på kurset. Så det er vigtigt at lytte til dem og høre, hvad der har været godt, og hvad de har undret sig over.”
“En af vores deltagere på basiskursus kom hjem med et færdigt forløb, som efterfølgende er blevet indarbejdet i grenens program.”
Læring og udvikling
Hvad oplever I, at nye ledere får mest ud af ved et basiskursus?
Hvordan passer et basiskursus ind i jeres samlede lederudvikling?
“De får ting sat ind i en større ramme og får nogle konkrete værktøjer med hjem, som kan bruges med det samme, f.eks. omkring mødeplanlægning.”
“Det er supergodt! Det giver gejst og større sikkerhed hos den nye leder (“jeg kan godt!”).”
Barrierer og løsninger
Hvad er de største udfordringer ved at sende ledere afsted?
“Tid – det er altid en kabale at få kursusdatoer og familieliv til at gå op, men det er vores oplevelse, at det ikke er lysten og viljen til at komme afsted, der mangler. Og der er mange, som selv (eller ægtefællen) kun kender deres arbejdsplaner f.eks. 3-4 uger frem i tiden, og det kan derfor være svært at nå at tilmelde sig inden for tilmeldingsfristerne.”
Gode råd til andre grupper
Hvad er jeres bedste tip til andre, der gerne vil have flere nye ledere på basiskursus?
“Gør det tydeligt for de nye ledere, at I forventer, at de tager afsted på basiskursus, og gør det tydeligt, hvorfor det er vigtigt både for dem selv, spejderne og gruppen, at de kommer på afsted. Og så hjælp dem med at finde det kursus, der passer bedst til dem, og hjælp dem med at blive tilmeldt.
Vi har endnu ikke oplevet, at det har skræmt nogen væk, at vi har været tydelige omkring forventningen om kursusdeltagelse. Tværtimod giver de nye ledere udtryk for, at de godt kan forstå, at det er vigtigt, og de er også selv meget interesserede i at få mere viden om det “job”, som de har sagt ja til. Vi skal huske på, at det for rigtig mange er første gang, de får ansvaret for spejdermøder og spejdere, og de er usikre på, hvad det er, de har sagt ja til, om de kan løfte opgaven, og hvordan de skal løfte opgaven. Så basiskurset er en stor hjælp for dem til at komme ind i lederrollen og blive trygge ved det, som vi forventer, de giver videre til spejderne.”
I 1997 grundlagde Det Danske Spejderkorps Brejning Efterskole mellem Vejle og Fredericia. Vores elever skal ikke være spejdere for at gå på skolen - men alle kommer de til at få friluftsliv, fællesskab og handlekraft ind under huden.
Og imens de unge gennemfører deres 9. eller 10. klasse, mærker de spejderværdierne komme til syne i hverdagen. I hyggelige aftener med fællessang i skolens mormorstue. Til udesovning med hele skolen i vores egen skov. Eller i et af de utallige elevskabte projekter.
Lær os bedre at kende, og book en rundvisning på www.brejning.dk
Klip siden ud og fold den sammen, så den passer ned i lommen!
Leg hører hjemme på spejder–mødet
Den 11. juni er FN’s Internationale
Dag for Leg. Det er en god anledning til at huske noget, vi nemt glemmer i et travlt spejderliv: Leg er ikke fyld – det får spejdermødet til at fungere.
I år er Årets Leg en fangeleg.
Fangelege er nemme at gå til, kræver næsten ingen forberedelse og kan bruges som både start, pause og overgang i spejdermødet.
En klassisk fangeleg består af nogle få, genkendelige greb. Ved at justere på dem kan den samme leg gøres mere rolig eller mere vild, mere tryg eller mere udfordrende – og tilpasses både gruppen, stedet og dagens tema.
6 grunde til at lege mere
1. Leg styrker fællesskabet → Fællesskabet vokser, når spejdere leger, griner og handler sammen – og giver nye en naturlig plads i gruppen.
2. Leg styrker relationerne i gruppen → I legen opbygges tillid både spejderne imellem og i relationen til lederen. Det gør gruppen lettere at samle og lede.
3. Leg giver spejderne plads til at vokse
→ Når spejdere leger, træner de mod: De prøver nyt, fejler, justerer og prøver igen. Bevægelse og leg gør læring erfaret – ikke forklaret – og styrker spejdernes tro på egne evner.
4. Leg regulerer energi og skaber ro → Bevægelse hjælper kroppen af med uro og gør fokus og nærvær nemmere bagefter.
5. Leg skaber tydelige overgange → En leg kan markere skift: fra hverdag til spejder, fra aktivitet til aktivitet og fra uro til ro.
6. Leg åbner fantasirammen → Legen kan bruges som indgang til dagens tema og trække spejderne ind i fortællingen, før aktiviteterne går i gang.
På næste side finder du inspiration til fangelege, der er lige til at tage med til næste møde – og som let kan justeres undervejs.
Mariehøne–fanger
Kålormen
Én er fanger. Når man bliver fanget, lægger man sig på ryggen og spræller med arme og ben som en mariehøne. Man bliver befriet, når to spejdere kommer og triller én om på maven igen. Legen kan varieres ved at ændre dyret: Et tusindben skal f.eks. have fire spejdere til at trille sig om.
En leg med højt tempo, tydelig befrielse og meget kropslighed – særligt velegnet til de yngste spejdere.
Alle spejdere står i række med hænderne på skuldrene foran. Rækken bevæger sig samlet i store sving, og alle følger bevægelserne – uden at slippe. Hovedet af kæden forsøger at fange sin egen hale, mens resten af kæden holder sammen og bevæger sig med. Lykkes det hovedet at nå halen, skiftes rollerne.
En fangeleg med fokus på fælles rytme, kropslig kontrol og mod til hurtige retningsskift – velegnet for alle.
Ulven og ræven Beskyt målet
En ulv og en ræv udstyres med hver sin markering (f.eks. et tørklæde). De forsøger at fange de andre spejdere ved at røre dem. Man har helle for ræven, når man står to og to sammen, og helle for ulven, når man står tre og tre sammen. Bliver man fanget, bytter man rolle og bliver enten ulv eller ræv.
3—6 spejdere står tæt i en ring og holder hinanden i hænderne. Én spejder i ringen er udpeget som mål. En fanger uden for ringen forsøger at røre målet. Ringen beskytter ved at dreje, skærme og flytte fødderne –uden at slippe hinanden – så fangeren ikke kan komme til målet. Lykkes det fangeren at røre målet, skiftes der roller, og nye spejdere udpeges.
En fangeleg med fokus på samarbejde, kropslig koordinering og fælles opmærksomhed – velegnet til de mellemste og ældre spejdere.
DETALJER + LÆNGDE: 50 CM + VÆGT: 1 KG
+ ANVENDELSE: FÆLDNING AF MINDRE
TRÆER, AFGRENING
OG BRÆNDEARBEJDE
+ INKLUDERET: ÆG–BESKYTTER OG ØKSEBOG
3.
Klar til skiftende vejr
DETALJER
+ VÆGT: 395 G + 10.000 MM VANDSØJLE
+ YDERMATERIALE: 100 % GENANVENDT
RIPSTOP-POLYESTER
+ INDERMATERIALE: POLYAMID
+ 2 STIKLOMMER
+ 2–VEJS LYNLÅS
+ 2–VEJS JUSTERBAR HÆTTE MED LAMINERET SKÆRM
VASK FOR AT BEVARE DE VANDTÆTTE OG ÅNDBARE
EGENSKABER BØR JAKKEN LØBENDE VASKES OG
GENIMPRÆGNERES. FØLG VASKEANVISNINGEN I JAKKEN.
Kog vand til hele patruljen
→ Asivik Adventure Shell skaljakke er skabt til dage, hvor vejret skifter undervejs. Den lette konstruktion gør den nem at pakke i rygsækken, mens det vandtætte materiale beskytter mod både regn og vind, når vejret slår om. Den åndbare membran sikrer god komfort, også når du er aktiv, og hjælper med at holde dig tør indefra. En alsidig jakke til både hverdagsbrug, vandreture og længere ophold i naturen.
999,95 KR.
4.
Klassisk økse fra øverste hylde
→ Gränsfors Bruk skovøkse er et stykke klassisk håndværk, der gør arbejdet med brænde både effektivt og kontrolleret. Den kompakte størrelse gør den nem at have med i oppakningen, samtidig med at den leverer solid slagkraft til både optænding og kløvning af mindre stykker træ. Øksen er håndsmedet i kulstofstål og har et skaft i amerikansk valnød, der både er stærkt og ligger godt i hånden. Et pålideligt valg til både lejr, sheltertur og mere krævende friluftsliv.
1.179 KR.
5.
Byg nemt dit eget grydestativ
2.
Afslappet komfort
→ Robens White River bålkedel 3 L er skabt til fælles måltider og varme drikke i lejren. Den rummelige kapacitet gør det nemt at koge vand til flere på én gang, hvad enten det er til kaffe, te eller madlavning. Det robuste design er velegnet til brug over åben ild, og den solide hank gør det let at hænge kedlen over bålet. En praktisk løsning til både spejderlejr og hyggelige stunder i naturen. 249,95 KR.
→ Blundstone Aerocork sandalen er oplagt, når støvlerne ryger af efter en lang dag på farten. Den enkle og robuste konstruktion gør den velegnet til både lejrplads og hverdagsbrug, hvor komfort er i fokus. Aerocork-fodsengen giver let dæmpning og støtte, så fødderne kan få ro efter mange timer i bevægelse. Et godt valg til sommerens ture, hvor alsidigt fodtøj gør en forskel. 999,95 KR.
→ Robens Bushcraft DIY Tripod gør det nemt at etablere et funktionelt grydestativ på tur. Den enkle løsning giver dig friheden til selv at bygge med det, du har med eller kan finde i skoven, og gør det let at tilpasse dit setup efter behov. Den medfølgende kæde gør det muligt at justere højden på gryden, så du får bedre kontrol over varmen under madlavningen. Et oplagt valg til både spejderlejr og friluftsture, hvor fleksibilitet og enkelt udstyr er en fordel.
119,95 KR.
Rødbedequinoadeller
med kartoffelsalat
Til 10 spejdere
Udstyr
→ 2 store gryder med låg
→ 1 pande
→ 2 kartoffelskrællere
→ 2 rivejern
→ 1 si
→ Evt. viskestykke til at dræne væde fra rødbederne
→ Kog quinoaen til dellerne i saltet vand, til de er møre.
→ Skræl kartofler, hvis I har lyst. Ellers, hvis skrællen er tynd og fin, som ved nyere kartofler, kan den blive på, og kartoflerne vaskes grundigt i stedet.
→ Kog ligeledes kartoflerne til kartoffelsalaten møre i letsaltet vand, og lad dem køle helt af.
2. Lav farsen til dellerne
→ Skyl og klargør alle grøntsagerne.
Sprøde og smagfulde rødbede-quinoadeller med urter – serveret med en cremet, frisk kartoffelsalat med ærter og bønner. En mættende og farverig ret, der hitter hos både børn og voksne.
→ Skræl og riv rødbederne groft. Pres så meget væske ud som muligt. Brug hænderne til at presse med i en si, eller brug et rent viskestykke, som godt må få farve fra rødbederne.
→ Riv løg groft.
→ Riv hvidløg og ingefær fint.
→ Hak krydderurterne groft.
→ Bland rødbede, løg, hvidløg, ingefær, urter og den kogte quinoa i en stor skål.
→ Tilsæt hvedemel, havregryn, karry, salt og æg. Rør godt sammen.
→ Lad farsen hvile i 15 minutter.
3. Lav kartoffelsalaten
→ Rør en dressing af cremefraiche, mayonnaise, sennep, sukker, salt og peber. Smag den evt. til med mere af krydderierne/ sennep.
→ Skær de kolde kartofler i tern, og vend dem med dressingen samt ærter og edamamebønner.
→ Drys med purløg før servering.
4. Steg dellerne
→ Form små deller af farsen, og steg dem sprøde på alle sider i olie på en varm pande.
5. Servering
→ Servér dellerne med kartoffelsalaten.
Mac & cheese
med sommergrønt
Til 10 spejdere
Udstyr
→ 3 store skåle
→ 1 stor gryde
→ 2 skærebrætter
→ 2 knive
→ 1 grydeske
→ 1 spiseske
→ 1 teske
Ingredienser
→ 2 blomkål
→ 3 spsk. olie til stegning
→ 3 fed hvidløg
→ 1 kg pasta penne (brug lidt mindre vand til kogning og ingen salt i vandet, da det skal koge i bouillon)
→ 2,5 l vand
→ 3 terninger grøntsagsbouillon
→ 2 tsk. sennep
→ 1,5 tsk. muskatnød
→ 7,5 dl madlavningsfløde
→ 450 g revet cheddarost
→ 400 g ærter
→ 1 tsk. salt og peber
Til servering
→ 1 kg gulerødder
→ 1 dåse ananas
→ 1 pakke rosiner
Mac & cheese er en amerikansk ret, der består af kogt pasta blandet med en cremet ostesauce. Denne variant er fyldt med mange skønne grøntsager, og man kan selvfølgelig variere med andre ingredienser, hvis man laver retten flere gange.
1. Lav råkostsalaten
→ Vask og skræl gulerødderne. Riv dem groft.
→ Skær ananas i mundrette stykker – gem lidt af væsken fra dåsen.
→ Bland de revne gulerødder med ananas, lidt ananassaft og rosiner.
2. Steg blomkål og hvidløg
→ Skyl blomkålen, og skær den i små mundrette buketter.
→ Varm lidt olie i en stor gryde.
→ Steg blomkål og presset hvidløg i et par minutter, til blomkålen stadig har bid. Tag det op og læg til side.
3. Kog pasta
→ Hæld pasta, vand og grøntsagsbouillon i gryden.
→ Lad det simre ved middel varme – det skal kun lige koge.
→ Når vandet næsten er kogt væk, og pastaen er al dente (tilføj evt. lidt ekstra vand undervejs, hvis det koger væk for hurtigt), fortsættes til punkt 4.
4. Gør retten færdig
→ Tilsæt sennep, revet muskatnød, madlavningsfløde, revet cheddarost, den stegte blomkål og ærter.
→ Rør godt rundt, og lad det simre i 2-3 minutter, til osten er smeltet.
→ Pas på varmen, så retten ikke brænder på.
5. Smag til
→ Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra sennep.
6. Servering
→ Servér mac & cheese med råkostsalaten ved siden af.
Hvordan finder man sin egen tro?
TONJE KOFOD NIELSEN, MEDLEM AF PROJEKTGRUPPEN FOR ÅNDELIGHED I DET DANSKE SPEJDERKORPS
Igennem nogle år har en projektgruppe i Det Danske Spejderkorps arbejdet med den åndelige dimension i spejderarbejdet. For når vi med spejderloven lover at gøre vores bedste for at finde vores egen tro og respektere andres, hvordan gør vi så det i praksis?
→ “En af de afgørende erfaringer, vi har gjort os, er, at det her er noget, alle spejdere og spejderledere kan arbejde med. Vi tør næsten sige, at den helt nye spejderleder måske er den allerbedste til at skabe rum for åndeligheden. For det handler grundlæggende om at stille spørgsmål, være nysgerrig og undre sig over de oplevelser, vi allesammen har i livet. Og her er den nye leder jo godt stillet – for der er meget at få øje på og undre sig over, når man træder ind i spejderverdenen første gang. Og selvom man ikke kan lære spejderne at binde en krydsbesnøring endnu, kan man godt være stille og nysgerrig sammen med spejderne i naturen eller omkring et stort spørgsmål,” siger Tonje Kofod Nielsen, der er en del af gruppen bag det såkaldte åndelighedsprojekt.
Åndelighedsprojektet blev søsat i efteråret 2024 med støtte fra den daværende korpsledelse. På det tidspunkt havde deltagerne i projektgruppen i nogle år lavet forskellige eksperimenter med aktiviteter og samtaler med spejdere og ledere og mærket en sult på at gøre åndeligheden til en større del af spejderarbejdet,
“Da vi første gang udbød et modul om åndelighed på et uddannelsesmarked, valgte vi at kalde det for “Spejdermagi”. Vi tænkte, at det var nemmere at relatere sig til noget, vi alle sammen har mærket, og måske også mindre farligt at tale om. Det var med en vis nervøsitet. Hvad ville folk mon sige? Ville nogen blive vrede? Men vi blev væltet omkuld af tilmeldinger. Der var både en stor længsel efter det her – men også et ønske om at få hjælp til, hvordan man kunne arbejde med åndelighed i praksis med spejderne,” fortæller Tonje Kofod Nielsen.
Arbejdsgruppen fortsatte eksperimenterne, men følte samtidig et behov for at komme et stort skridt videre med det, de kalder for “et sprog om åndelighed, der passer til Det Danske Spejderkorps”. Og det vurderede de, at de ikke kunne lykkes med ved egen hjælp. Drømmen blev at stable et seminar på benene, hvor interesserede spejderledere fra hele Det Danske Spejderkorps kunne mødes for at udvikle på dette “sprog” ved at lade sig føre gennem forskellige aktiviteter og oplevelser tilrettelagt og faciliteret af eksterne eksperter i åndelighed – f.eks. filosoffer, højskolelærere, præster og legeforskere. Og med økonomisk støtte fra Korpsledelsen lykkedes det at gennemføre et sådant seminar i foråret 2025 med cirka 50 deltagere,
“Det var ren learning by doing den weekend. Vi fik udforsket åndeligheden fra en række forskellige perspektiver. Bagefter havde vi samtaler om, hvordan vi kunne bringe dette med hjem i vores daglige spejderarbejde – uanset om det så var i en spejdergruppe som juniorleder, på et plankursus eller i Korpsledelsen. Vi lærte, at rigtig mange sprog for åndelighed passer til DDS, og at det kan tage rigtig mange former,” fortæller Tonje Kofod Nielsen.
Rummet for åndelighed er bygget af …
Ifølge projektgruppen kan man være opmærksom på en række væremåder, hvis man vil skabe gode rum for åndelighed.
Det er …
→ langsommelighed. Sæt jeres samtaletempo ned. Lyt mere. Tal mindre. Giv god plads til tavshed.
→ åbenhjertighed. Det handler ikke om at afgøre rigtigt og forkert. Det handler ikke om at vinde eller have ret. Giv plads til hinanden. Lev Spejderloven.
→ fælles energi og stemning. Sørg for at indramme tid og rum. Fjern jer fra eventuelle forstyrrelser. Aftal, hvordan I er med hinanden lige nu – og hvornår I er færdige.
→ levet liv. Start altid i det konkrete. Noget er sket. Nogen har oplevet noget. Gå ombord i den konkrete fortælling, og søg efter det, der var på spil i netop den.
→ et sprog, alle forstår. Det handler ikke om at have læst flest bøger, kende flest svære ord eller være ældst. Brug små ord, selvom I taler om store spørgsmål. Så kan alle være med.
→ det ukontrollerbare. Åndeligheden melder sig, hvis den vil. Nogle dage gør den ikke. Vær med den, hvis den er der – og acceptér dens flygtighed. Ikke mindst i arbejdet med børn og unge.
Korpsledelsens udviklingspulje
Åndelighedsprojektet er blevet til med økonomisk støtte fra Korpsledelsens Udviklingspulje, der blandt andet muliggjorde seminaret om åndelighed, hvor det blev muligt at købe eksterne kræfter ind til inspiration og udvikling.
Går I også med en idé til et projekt, der kan bidrage til at sætte DDS i bevægelse, kan I også søge Korpsledelsens Udviklingspulje. Det gør I ved at kontakte generalsekretær Morten Gade med jeres idé eller projekt på mga@dds.dk
Åndelighed er en del af spejderarbejdet Åndelighed er noget, vi møder direkte i de idéer, værdier og metoder, der indrammer spejderarbejdet i DDS og den internationale spejderbevægelse. I Det Danske Spejderkorps ser vi det i spejderlovens løfte om at finde sin egen tro og respektere andres. Og vi møder det i et af Udviklingskompassets seks områder for personlig udvikling. Her hedder det slet og ret åndelig udvikling og handler om at forholde sig til værdier, livssyn og noget større end én selv.
I hverdagseksemplerne fra før kan det handle om at bringe fortællinger og sange i spil til lejrbålet. Måske fører det til, at roen sænker sig sammen med mørket over spejderflokken. Måske vækker vores silhuetter omkring bålets knitren en følelse af forbundethed og nærvær. I eksemplet med juniorspejderen, kan det være, at vi lægger raften fra os, vi var ved at flytte, sætter os i græsset og taler lidt om forholdet mellem os og vores bedsteforældre, inden vi – formodentlig juniorspejderen først – er videre i tankerne og spørger, om ikke vi skal over til de andre med raften.
Åndeligheden har en inderside og en yderside
→ Projektgruppen arbejder med det, de kalder for åndelighedens yderside og inderside. Ydersiden er det, nogle spejdere vil have mødt som “The Symbolic Framework”. I mange spejderkorps verden over er det en del af Spejdermetoden. I DDS supplerer det Spejdermetoden. Lidt mere konkret er det symbolik, artefakter, ritualer og traditioner. Og helt konkret er det tørklædet og uniformen. Det er DDSlogoet. Det er vores råb og sange. Det er spejderhilsenen og vores betegnelser for f.eks. gruppens grene. Alle disse ting stimulerer vores fornemmelse for samhørighed og for fællesskab. Og vælger vi at dvæle ved bare et enkelt af dem, kan der opstå fine samtaler om, hvad der er vigtigt i livet. Og derved nærmer vi os åndelighedens inderside. At dvæle kan f.eks. være at forklare, hvad de forskellige dele af spejderhilsenen betyder. Det kan være at vælge den sang, der bedst udtrykker det, der sker på mødet lige nu. Eller det kan være at spørge, hvilket spejdermærke der betyder mest for den enkelte spejder (og hvordan det kan være …).
Internationalt har de to verdensspejderorganisationer WOSM og WAGGGS de tre spejderprincipper, hvoraf det ene lyder “Duty to God”. I Det Danske Spejderkorps fortolkes det til, at spejderen bestræber sig på at finde en tro, et åndeligt princip, der er større end mennesket. Her er det afgørende for projektgruppen at skelne mellem åndelighed og religion, “Åndelighed og religion er to helt forskellige ting. Ånd er en del af religionernes arbejde. Men man kan sagtens arbejde med ånd uafhængigt af religioner og trosretninger. Og vi kan ikke med Det Danske Spejderkops’ Spejderlov i hånden knytte os til en bestemt tro eller overbevisning. Omvendt er det ikke godt nok, hvis vi bare siger “jeg har min tro – du har din tro. Fint. Lad os gå ud og bygge med rafter”. Mennesker er åndelige væsener. Det Danske Spejderkorps skal være et sted, hvor børn og unge kan få plads og tid til at undre sig over livet og blive mødt af voksne, der er villige til at sætte deres egne forestillinger, ånd og tvivl på spil. Ikke for at bestemme, hvad spejderne skal tro på – men for at de oplever en gang imellem at få et åndeligt rum spændt op, som de kan bevæge sig inden for,” forklarer Tonje Kofod Nielsen.
Hvordan så … i praksis?
Åndeligheden kommer overordnet i spil på to måder. Enten kan vi selv aktivt forsøge at bringe den i spil gennem en planlagt aktivitet – f.eks. et stemningsfuldt lejrbål eller en refleksion over ordet “utilstrækkelighed”, der fylder for mange unge. Eller også opstår der pludselig noget, som indeholder en åndelighed, vi måske kan gøre noget med – f.eks. hvis en juniorspejder pludselig fortæller, at hans morfar er død og spørger, hvad der sker, når man dør, “I Det Danske Spejderkorps holder vi meget af at løse problemer. Det ligger ret dybt i vores selvforståelse, at vi er sådan nogle, der er gode til at fikse ting. Men åndeligheden er ikke et problem, vi kan løse. Åndeligheden skal ikke fikses. I virkeligheden forsvinder den, hvis vi griber for handlekraftigt ud efter den. Den er som et snefnug på en vinterdag. Hvis vi griber snefnugget, smelter det mod vores hud. Hvis vi fryser det ned, er det ikke længere et snefnug på den der fine, skrøbelige måde,” siger hun.
“Åndelighed handler om at være med spejderne, som de mennesker, vi er hver især under tørklædet. Børn er meget umiddelbare og stiller fantastiske spørgsmål. Kan vi lære os selv at stoppe op og skabe lidt tid og rum til at tænke over deres spørgsmål, kan vi bidrage med noget, børn og unge har uendeligt meget brug for i en tid med mistrivsel og store kriser. Vi kan være dem, der tør stå i det åbne med spejderne – lytte, spørge ind og give dem vores tid. Vi kan vise dem, at der er en verden derude, de kan forbinde sig til direkte gennem den spejderleder, der står foran dem. Tænk sig både at kunne lære dem at tænde bål og hjælpe dem til at finde ilden i sig selv. Det er da forunderligt,” slutter Tonje Kofod Nielsen.
Vil du vide mere?
Tag fat i projektgruppen
→ Projektgruppen består af spejderledere og ledertrænere, der igennem flere årtier har lavet stort set alle typer af spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps – gruppespejd, ungdomskurser, spejderløb, programarbejde, events, landslejre, ledertræning og organisationsudvikling. Arbejdsgruppen består af Line Degn, Ann-Louise Korsgaard Lauritsen, Tonje Kofod Nielsen, Maiken Wildt, Ida Christine Andersen og Andreas Vappula Nilsson.
Den gode overgang: 5 måder at nytænke oprykningen på
Oprykning mellem grenene er en vigtig milepæl i spejderlivet. Det er en oplagt mulighed for at tænke nyt og give spejderne mod på næste kapitel, fyldt med nye udfordringer, venskaber og oplevelser. Når vi udvikler traditionerne, skaber sjove møder og gør plads til nye relationer, bliver oprykningen ikke bare noget, man kommer igennem, men noget, man glæder sig til. Her får du 5 råd til at skabe en overgang, som er tryg, motiverende og fuld af nye muligheder.
1. Skab kontinuitet mellem lederne – men giv spejderne en frisk start
→ En god overgang kræver samarbejde mellem de nuværende og kommende ledere. Det kan være en fordel, at de nye ledere deltager på et par møder inden oprykning og taler med de nuværende ledere om spejderne. Hvad skal de nye ledere vide for at give spejderne den bedste start? Specielle behov, der skal håndteres? Møderne giver både spejderne en oplevelse af tryghed ved de nye ledere, men også lederne mulighed for at lære spejderne at kende før overgangen.
Samtidig er det vigtigt, at spejderne får lov at starte på en frisk. Brug overlevering af vigtig information med omtanke, især når det gælder sociale eller personlige udfordringer. Mød spejderne med friske øjne, og giv plads til, at de kan vokse i nye roller.
Mange grupper arbejder med en rød tråd i færdigheder og mærker, som går igen på tværs af grenene – det giver genkendelighed og progression i spejderlivet.
2. Invitér forældrene ind i det nye fællesskab
→ Når spejderne tager næste skridt, skal familierne også føle sig velkomne i det nye fællesskab. De skal lære en ny gren og nye ledere at kende, og skal måske have nye forventninger til deres barn.
Et forældrebrev er en god start. Nogle grupper har endda skabeloner klar, der forklarer alt fra mødetider til ambitionsniveau. Det er også en god idé at holde forældremøde eller fællesspisning, hvor spejderne selv laver mad til forældrene. Det skaber ejerskab og åbner for samtale mellem ledere og forældre.
Overvej også at invitere forældre til små opgaver – f.eks. kørsel, snobrødsbagning eller hjælpeleder. Mange forældre vil gerne bidrage, når det føles overskueligt og konkret. Udover at lederne får ekstra hænder, er det også en god anledning for forældre til at få bedre indblik i spejderarbejdet i den nye gren.
3. Forbered spejderne tidligt, og gør det nye spændende
→ Jo mere spejderne får lov at opleve det nye på forhånd, desto mere nysgerrighed og mod skaber det. Mange grupper har gode erfaringer med at invitere spejderne på besøg i den nye gren i foråret. Det kan være en enkelt mødeaften, eller endnu bedre – fælles arrangementer i løbet af året, som gruppeture, sommerlejr eller juleafslutning, hvor børnene oplever de ældre grene i aktion. Særligt skaber det stor tryghed, hvis de nye ledere kommer forbi til et eller flere møder inden oprykningen, så spejderne allerede har mødt dem og ser et kendt ansigt, når de starter i den nye gren. Som spejderleder kan man støtte spejderne ved at omtale oprykningen som en positiv og spændende ting. Vis spejderne, hvad de kan glæde sig til: nye aktiviteter, mere ansvar, måske flere overnatninger eller sejere mærker. Et lille sneak peak kan gøre hele forskellen.
Særligt for overgangen fra familiespejder til mikro kan det være vigtigt at tilpasse tempoet efter barnets modenhed. Nogle grupper tilbyder fleksible oprykningstidspunkter eller lader forældrene deltage ved første møde i den nye gren.
4. Brug oprykningen til at skabe nye fællesskaber
→ Når man kommer op i en ny gren og ind i en ny patrulje, giver det mulighed for at skabe nye venskaber, men det kræver, at vi bevidst skaber rum for nye relationer. Mange grupper bruger den første tid efter oprykningen på samarbejdsøvelser, lege og patruljearbejde, der styrker sammenholdet blandt gamle og nye spejdere. Nogle grupper arbejder med blandede patruljer til hvert møde, mens andre bruger makkerpar, hvor nye spejdere følges med erfarne spejdere. Andre starter blandt de yngste spejdere med aldersopdelte patruljer og laver først faste konstellationer efter et par uger, når man har fået overblik over dynamikken. Det vigtigste er, at børnene får mulighed for at finde ind i nye sociale relationer – uden at gamle skolegrupper eller vennekliker får lov at dominere.
5. Fejr overgangen – med trygge og sjove ritualer
→ Ritualer skaber minder og fællesskab, men de må gerne udvikle sig med tiden. Det kan være en tunnel lavet af tørklæder, en slackline mellem grenene, eller at spejderne skal gå “gennem ild og vand” symbolsk.
Flere grupper lader ældre spejdere planlægge oprykningen for de nye – med den regel, at det skal være sjovt, men aldrig ubehageligt. Det giver både ansvar og empati.
Husk, at forældre og søskende ofte gerne vil være med til at se – og fejre – det nye kapitel. En lille tale, et fælles måltid eller en symbolsk velkomstgave fra den nye gren kan gøre det hele mere festligt og mindeværdigt.
Klar til næste skridt?
Når vi bruger oprykningen som anledning til at tænke nyt, styrker vi både fællesskabet og spejderglæden. Den gode overgang handler ikke kun om at flytte gren, men om at åbne døren til nye oplevelser, ansvar og eventyr.
FØRSTEHJÆLP
DER SKAL IKKE MERE TIL END EN TORN ELLER ANDET SMÅTTERI TIL AT LAVE HUL I DIN GODE, TROFASTE LUFTMADRAS. HELDIGVIS BEHØVER DET IKKE AT BETYDE FARVEL. FOR DET ER FAKTISK RET NEMT OG HURTIGT AT LAPPE DET LILLE HUL.
MALENE SIIGER SKRÆDDER I SPEJDER SPORT RETUR
HER FÅR DU EN NEM TRIN-FOR-TRINGUIDE, SÅ DU KAN GIVE DIN LUFTMADRAS FØRSTEHJÆLP.
1. LOKALISÉR HULLET
FYLD LUFT I MADRASSEN, PUT
SÆBEVAND PÅ, OG SE, HVOR DER KOMMER EN SÆBEBOBLE. DET ER HER, HULLET
ER. TEGN MED EN KUGLEPEN RUNDT OM HULLET, SÅ DU IKKE
GLEMMER, HVOR DET ER, NÅR DET TØRRER.
2. RENS OG TØR
RENS OMRÅDET MED
SPRIT VED AT HÆLDE LIDT PÅ ET STYKKE
KØKKENRULLE OG
TØRRE LUFTMADRASSEN
AF, OG LAD DET TØRRE.
3. KLIP TIL
NÅR DU KØBER EN LUFTMADRAS, VIL DER OFTE FØLGE EKSTRA TEKSTIL MED. FIND
DET FREM, OG KLIP ET RUNDT STYKKE UD.
MAN KLIPPER RUNDT FOR IKKE AT KOMME
TIL AT PILLE I DET, SOM HVIS DET VAR EN SPIDS.
4. LIM MED GEAR AID SEAM GRIP PÅFØR LIM PÅ BAGSIDEN AF DET RUNDE STYKKE TEKSTIL. HELLERE FOR MEGET LIM END FOR LIDT. BRUG GERNE EN TANDSTIK FOR AT VÆRE SIKKER PÅ, AT DET KOMMER HELT UD TIL KANTERNE.
5.
5. LAP SÆT LAPPEN PÅ, DER
HVOR DU HAR TEGNET MED DIN KUGLEPEN. DET ER EN GOD IDÉ AT TWISTE DET LIDT, SÅ DU ER SIKKER PÅ, AT DER ER LIM PÅ HELE OVERFLADEN. HVIS KANTERNE FLAPPER OP, KAN DU LÆGGE NOGET OVENPÅ, SÅ DET HOLDES NEDE. LAD DET TØRRE I 12 TIMER, OG NYD DIN LAPPEDE LUFTMADRAS IGEN.
Vi afholder løbende kurser, uddannelse,
webinar og løb. Her finder du inspiration til de næste måneders arrangementer.
Juni → oktober
Spejderforældredag 2026
→ På Spejderforældredag inviteres alle spejdere i gruppen, nye som gamle, og alle deres forældre til Spejderforældredag og tager det nye læremestermærke sammen. Mærket går ud på, at spejderne lærer deres forældre en spejderfærdighed. EVENTS
28. — 30.08.26
Øresundscruise for seniorspejdere
→ Tag med på Øresundscruise, når Ran stævner ud fra Københavns Nordhavn på et sejlbaseret Øresundscruise. Du vil indgå i skibets sejlads og skal være med til at navigere, styre, sætte sejl, lave mad og lukke skibet af, når I er i havn igen.
FOKUSKURSUS FREDERICIA
29.08. — 01.11.26
Træklatrerinstruktør Vest 2026
→ På Fjeldgruppens træklatreinstruktørkusus bliver du undervist i de færdigheder, du skal kunne for at bestå en træklatreinstruktøreksamen. Kurset forløber over 4 weekender i efteråret, hvor teori og praktik, der skal til for at bestå Dansk Træklatreforenings eksamen, gennemgås. På kurset undervises i toprebsklatring, rappelling og førstemandsklatring med sikkerhed som det gennemgående tema. Undervisningen vil veksle mellem praktiske øvelser og teori.
SPEJDERLØB AMAGER
05.09.25
Tidsrøverløbet
→ Et helt nyt endagsløb for juniorspejdere. I patruljer kæmper spejderne mod tiden og tidsrøvere på forskellige poster lagt ud på Amager Fælled, hvor kun de skarpeste, hurtigste og mest snedige kommer igennem med tid tilovers. Løbet giver juniorspejdere muligheden for at prøve spejderløb af på et niveau, hvor alle kan være med.
Se det fulde program på dds.dk
KURSUS AABENRAA + BALLERUP
10.09.26 + 29.09.26
Bestyrelseskursus
→ Bliv klædt på til rollen som bestyrelsesmedlem. Du får indblik i, hvad der ligger i opgaven som bestyrelsesmedlem, og hvilke værktøjer man kan bruge for, at alle i bestyrelsen kan bidrage aktivt til og tage ansvar for gruppens drift og udvikling.
EVENTS OG LEJR JYDERUP
10.09.26
Vækstaften i
Skjalm Hvide Division
→ En aften fyldt med inspiration, sparring og konkrete idéer til, hvordan vi sammen kan skabe endnu stærkere rammer for vores frivillige fællesskab i grupperne. Uanset om du er leder, gruppeleder, bestyrelsesmedlem eller en del af divisionsledelsen, så er der noget for dig. Vi sætter fokus på jeres virkelighed og giver plads til dialog, refleksion og gensidig sparring – på tværs af grupper og divisioner. ADVENTURESPEJD
18. — 20.09.26
Nathejk 2026
→ Nathejk er Danmarks største adventurespejdløb, og består af en blanding af hejk og natløb for tropspejdere og seniorer. På løbets 36 timer skal du og din patrulje tilbagelægge mellem 30 og 50 km, imens I skal undgå at blive fanget af banditterne (seniorerne), som er på jagt efter de genstande, patruljerne smugler med sig gennem løbet. Patruljerne må derfor snige sig afsted i nattens mulm og mørke og gemme sig for ikke at blive opdaget.
UDDANNELSESMARKED HOUENS ODDE 25. — 27.09.26
Klan- & lederevent med uddannelsesmarked
→ Få mulighed for fordybelse og udvikling af de færdigheder, der betyder allermest for dig som leder. Det er nu, du har muligheden for at skabe din helt egen røde tråd i din lederuddannelse, uanset om dit udgangspunkt er at lære helt nye færdigheder fra bunden eller genopfriske og fordybe dig yderligere i de mange spændende emner, som tilbydes.
ADVENTURESPEJD GRIBSKOV 03. — 04.10.26
Dilleløbet 2026
→ Dilleløbet har eksisteret siden 1979, hvor det hvert år har givet tropspejderne vilde udfordringer i oktober. Løbet varer lidt over et døgn og finder sted på Nordsjælland. Dilleløbet er en hejk som tager udgangspunkt i en uventet og spændende historie, hvor spejdernes samarbejdsevner og færdigheder er en nødvendighed for at klare sig gennem konkurrencen.