Spejderdag 2026
Guide og inspiration

Nyt gruppelederkursus

![]()
Spejderdag 2026
Guide og inspiration


På Spejderdag den 10. maj 2026 holder hele
Det Danske Spejderkorps landsdækkende åbent hus. Her kan nye venner være med til sjove spejderaktiviteter.

Vi holder Spejderdag for at invitere endnu flere børn, unge og voksne med i vores fællesskab. Læs mere om Spejderdag 2026 på spejderdag.dk
Og find alle kampagnematerialer til jeres gruppes Spejderdag på dds.dk/spejderdag
om outdoor & ledelse #50 — 2026
Udgivet af
Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K
Tlf.: +45 32640050
Email: info@dds.dk Web: dds.dk
Forsidefoto
Johan Stauner Bill
Skribenter
Amanda Sembach
Cecilie Dam Hansen
Dybbøl division
Frida Eriksen
Laura Stæhr Tranevig
Marie Morris Kehlet
Nikoline Warming
Spejdernes Lejr 2026
Annoncer og redaktion
magasiner@dds.dk
Ansvarshavende redaktør
Peter Tranevig, pt@dds.dk
Redaktør
Line Fjordside, lfj@dds.dk
Grafisk designer
Rasmus Nyboe, ran@dds.dk
Fotografer
Dybbøl division
Jacob Fredegaard Hansen
Jens Thybo
Johan Stauner Bill
Johny Kristensen
Morten Bjerrum Larsen
Morten Hatting Voltelen
Wide–redaktionen
Det Danske Spejderkorps udgiver årligt tre Wide–magasiner om outdoor og ledelse til alle medlemmer over 16 år. Redaktionen består af frivillige spejdere i alle aldre, der skriver en eller flere artikler til hvert magasin. Det kræver ikke uddannelse eller erfaring at være med. Redaktionen er åben for nye medlemmer, der har skrive- og fortællelyst. Måske du har en idé til en god historie? Eller er nysgerrig på redaktionsarbejdet? Så skriv til Line fra korpskontoret på lfj@dds.dk for at høre mere. Vi glæder os til at høre fra dig.
Rettigheder
Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk
Bemærk
Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter.


og dds.dk Rådgivningstelefon




→ Under overskriften “Spejder skaber handlekraft” er retningen for de kommende års spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps sat. På Korpsrådsmødet 2025 blev udviklingsplanen endeligt vedtaget. Den nye udviklingsplan gælder for perioden 2026—2029.
Vi tager handling Vi gør noget nyt
Naturen kalder på os



Spejder er, og skal forblive, relevant for børn og unge i Danmark. Udviklingsplanen gælder for de næste fire år og sætter fokus på, hvordan vi i Det Danske Spejderkorps udvikler vores spejderarbejde, så det bliver endnu mere relevant, inspirerende og sjovt i fremtiden.
Udviklingsplanen er en inspiration og ambition om at øge kvaliteten af spejderarbejdet og skabe et endnu større aftryk hos spejderne. Den skal inspirere til handling og debat, få gode idéer til at gro, rykke lidt ved gamle traditioner, gøre spejderlivet mere bæredygtigt og bringe os tættere på naturen.
Udviklingsplanen er gældende for det daglige spejderarbejde ude i grupperne, men også for Det Danske Spejderkorps som landsorganisation. Planen fokuserer på tre udvalgte temaer, der tilsammen skal skabe mere handlekraft. De tre temaer er: “Vi tager handling”, “Vi gør noget nyt” og “Naturen kalder på os”. Temaerne har hvert sit fokus; hvorfor vi går til spejder, hvordan vi går til spejder og på hvilken måde vi laver spejderarbejde. I denne udgave af Wide dykker vi ned i temaet “Vi tager handling”.
Læs hele udviklingsplanen og find inspiration til, hvordan I kan arbejde med temaerne i jeres gruppe på dds.dk
Vi tager handling
Dette tema handler om at vi gerne vil udvikle børn og unges demokratiske selvtillid og give dem en tydelig stemme. Vi vil lære vores spejdere, at der skal træffes valg, og at nogen skal turde træffe dem.
Det starter i det små: tage valget på hejk om, hvilken vej vi skal gå; finde til enighed i patruljen; eller som ungt medlem i bestyrelsen sige sin mening højt og blive hørt. Når spejdere tager handling, styrker det ikke blot spejdernes egen udvikling – det bidrager også til at skabe en bedre verden omkring dem.
Når børn og unge oplever, at deres mening betyder noget, og at de kan omsætte idéer til virkelighed, så vokser deres tro på egne evner. Til spejder kan børn og unge tage initiativ, ansvar og påvirke deres omgivelser. Til spejder har børn og unge medejerskab. Vi vil arbejde for, at de også har mod på at tage det samme initiativ og ansvar i skoleklassen, familien og andre fællesskaber uden for spejder.
Læs hele udviklingsplanen og alle tre temaer på dds.dk
→ Det Danske Spejderkorps inviterer i samarbejde med Dansk Arkitektur Center alle medlemmer til at se naturudstillingen Age of Nature. Udstillingen udforsker fremtidens møde mellem arkitektur, biodiversitet og menneskelig trivsel.
Spejdere og spejderledere i alle aldre, som besøger Dansk Arkitektur Center iført spejdertørklæde, kan komme gratis ind og tage en gæst med. Hvis I gerne vil se udstillingen sammen i en større gruppe, skal I aftale det i god tid på info@dac.dk, så der sikres en god oplevelse for alle parter.
Udstillingen kan ses indtil 17.05.26

→ Der har for nylig været afholdt styrelsesvalg i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor Det Danske Spejderkorps er medlem.
Ved valget blev Erik Korup Pedersen fra korpsledelsen valgt som ny næstforperson for DUF.
Valget styrker spejdernes stemme i DUF, hvor medlemsorganisationerne arbejder for bedre rammer for børn og unge i Danmark. DUF er en paraplyorganisation for danske børne- og ungdomsorganisationer og har fokus på demokratisk deltagelse, frivilligt engagement og stærke fællesskaber. Samtidig varetager DUF organisationernes interesser over for politikere og myndigheder og fordeler offentlige midler til foreningsarbejde for børn og unge.
→ Mad skaber gode oplevelser for spejdere både på spejdermøder og på spejderturer. Men hvad er det egentlig for nogle væsner, som får brødet til at hæve, yoghurten til at syrne, og sodavandet til at boble?
Det er blot nogle af de ting I sammen kan eksperimentere med, i det kommende mærkeforløb ‘Naturen i Maden’. Med mærkeforløbet kommer I med naturens små væsener – godartede bakterier og boblende gærsvampe – på en rejse, og skal sammen undersøge den usynlige natur og hvordan den kan hjælpe jer med at lave mad.
Forløbet, der er lavet sammen med spejdere på tværs af korps og i samarbejde med bl.a. Hotelog Restaurantskolen og Haver til Maver, indeholder 3 mærkeforløb til henholdsvis minier, juniorer og tropsspejdere og bliver tilgængeligt til foråret.
Mød Naturen i Maden på Spejdernes Lejr 26 Foruden mærkeforløbene vil det være muligt at stifte bekendtskab med mikrolivet og Naturen i Maden–projektet på Spejdernes Lejr 2026. Her vil både være nogle frie aktiviteter, som I kan prøve, når det passer jer. Der vil også være tilmeldingsaktiviteter, heriblandt et helt særligt løb, ‘Lorteløbet’, hvor 12—16-årige kan gå på opdagelse gennem kroppens tarme som bakterier.
Synes du også at det her lyder for fedt, og kunne du tænke dig at deltage på lejren som frivillig på projektet, søger vi netop nu gæve spejdere over 15 år, der vil hjælpe med at vække vores aktivitetsområde til live.
Læs mere om projektet eller meld dig som frivillige her: ↓
→ Det Danske
Spejderkorps har fået et nyt kursus til gruppeledere. Kurset er for dig, der vil styrke dig selv eller jer som gruppe. Uanset om du er ny i rollen eller har flere års erfaring, får du her inspiration, værktøjer og netværk, der løfter dit lederskab og giver fornyet energi til hele gruppen.
Find kurser på dds.dk/kalender


→ På korpsrådsmødet 2025 har Det Danske
Spejderkorps valgt en ny korpsledelse, der skal føre spejderarbejdet videre de næste to år.
Spejderchefer
Karen Risør Bjerre
Kasper Viktor Frandsen
Korpsledelse
Anders Finderup
Anna Antoinet Egede Bøggild
Emilie Vindfeldt-Bottke
Emma Klostergaard
Erik Korup Pedersen
Kaya Verge
Lærke Marie Bentsen
Mads Møller Pedersen
Mikael Andersen
Signe Gertz Jensen

Find hele materialet til ‘Vild med ild’ her →

Foråret nærmer sig. Der bliver flere og flere lyse timer. Vi skal ud i naturen og genoptage vores yndlingsspejderaktiviteter. Hvad er federe end ild og et godt spejderløb? Her får du de fire første poster fra Science Piraters ‘Vild med ild’–postløb.
Forskellige
båltændinger
På denne post skal spejderne besvare et spørgsmål om de ting, der skal være til stede, når man vil tænde et bål. Det er det man kalder for brandtrekanten. INFORMATION
Dampet dåse
Spejderne udfører forsøget 'skrump en dåse'. Mange ved sikkert, hvad en eksplosion er eller har set dem på film. Der findes en anden reaktion, som kaldes en implosion. På denne post bliver spejderne introduceret til, hvordan tryk fungerer og hvordan ting kan implodere ved ændring af varme og dermed tryk.
Salt på ild
Spejderne skal prøve at hælde salt på bålets flammer og beskrive, hvilken farve flammerne får.
Bål
På denne post skal spejderne prøve sig frem på ægte Science Pirater–manér. Opgaven er at tænde et bål på forskellige måder. INFORMATION

Det Danske Spejderkorps ønsker at udvikle børn og unges demokratiske selvtillid og give dem en tydelig stemme. Men hvad er demokratisk selvtillid egentlig for en størrelse? Og hvordan udvikler vi det hos børn og unge?
TEKST LAURA STÆHR TRANEVIG
NIKOLINE WARMING
CECILIE DAM HANSEN
FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN
→ Demokratisk selvtillid er måske nok et nyt begreb i Det Danske Spejderkorps, men tankerne bag det er ikke fremmed for spejderbevægelsen. I Det Danske Spejderkorps definerer vi demokratisk selvtillid som: “troen på at ens holdninger er værdifulde, og at man tør sige dem højt. Det indebærer også evnen til at lytte til andres perspektiver og viljen til at tage beslutninger i fællesskab. En person med demokratisk selvtillid tror på, at deres handlinger kan skabe forandringer i samfundet”. Måden, vi udvikler børn og unges demokratisk selvtillid på, er ved at inddrage dem i spejderarbejdet. Spejder skal være et sted, hvor børn og unge har mulighed for at tage initiativ, ansvar og påvirke deres omgivelser. Og vi skal give dem mod på at tage samme initiativ og ansvar i skoleklassen, familien og andre fællesskaber uden for spejder.

Skab tydelighed og tryghed
→ For at inddragelse virker bedst, er det vigtigt, at rammerne er klare. Fortæl spejderne, hvorfor de bliver spurgt, hvad de kan få indflydelse på, og hvad der allerede er besluttet. Snak med spejderne om deres rolle, og sørg for at være nysgerrig på, hvilke tanker de selv har gjort sig.
Klæd spejderne på
→ I det følgende kan du læse om inddragelse af unge spejdere i spejderarbejdet. Når spejdere får indflydelse på det, de selv er en del af, sker der noget særligt. De tager ansvar, bliver nysgerrige og engagerer sig endnu mere. Det giver en stærkere følelse af ejerskab og lyst til at blive ved med at være en del af fællesskabet.
→ Giv spejderne mulighed for at forberede sig, så de får gode forudsætninger for at deltage aktivt. Del f.eks. materialet på forhånd, og giv spejderne tid til at tænke over idéer eller snakke i patruljen. Brug forløbstanken som værktøj til at understøtte deres idéer, så disse kan blive omsat til handling.
Anerkend og følg op
→ Når spejderne får idéer eller tager initiativ, er det vigtigt at vise, at deres bidrag bliver taget seriøst. Fortæl dem, hvad er sker med deres inputs, både hvad der bliver brugt, og hvorfor noget måske ikke bliver valgt. Anerkendelse, selvom et forslag ikke bliver brugt her og nu, kan være nok til at spejderen får lyst til at byde ind en anden gang.
Der er altid mulighed for indflydelse
→ Spejderne kan altid få medbestemmelse – også når beslutningen er truffet. Overvej, hvordan spejderne kan få indflydelse på mikro–niveau, så du viser dem, at deres mening har betydning. Måske kan de vælge, hvad der skal laves til aftensmad, bestemme ruten på en tur eller stå for en aktivitet på gruppeweekenden?
Gør inddragelse levende
→ Inddragelse er ikke kun, når der bliver holdt store møder og lange snakke. Tænk kreativt, når spejderne skal inddrages. Brug en walk-andtalk, tegninger, lego eller leg jer gennem forløbstanken. Når det er sjovt, uformelt og trygt, får flere lyst til at deltage og byde ind.
Skab fællesskab gennem ansvar
→ Inddragelse handler ikke kun om at få sin egen idé igennem, men også om at tage ansvar for fællesskabet og lytte til andres perspektiver. Når spejdere oplever, at deres valg og stemme påvirker andre, lærer de samtidig, hvad det vil sige at være en god kammerat og en del af et fællesskab.
1. Kend formålet
Tænk over, hvorfor du vil inddrage spejderne, og hvad de skal have ud af det
→ Hvad er formålet med at inddrage dem?
→ Hvilke områder giver det mening, at de får indflydelse på?
→ Hvor skal du som leder stadig tage styringen?
2. Skab tydelighed
Fortæl spejderne, hvilke beslutninger de kan påvirke, og skab en dialog
→ Hvornår giver det mening at inddrage dem – før beslutningen eller undervejs i udførelsen?
→ Hvad kan de få indflydelse på?
→ Hvordan sikrer du, at alle stemmer bliver hørt?
3. Klæd spejderne på Hjælp spejderne med at være en del af processen
→ Hvilken viden skal de have for at kunne bidrage?
→ Hvordan skaber du tryghed og mod til at spejderne deler idéer?
→ Hvordan støtter du spejderne i at sætte ord på tanker og forslag?
4. Understøt processen
Vær til stede undervejs
– uden at tage over
→ Hvordan sikrer du bedst learning by doing?
→ Er der nogen, som har brug for ekstra støtte?
→ Hvordan skaber du et trygt rum, hvor det er okay at begå fejl?
5. Følg op og lær sammen
Evaluer sammen med spejderne
→ Hvad gik godt – og hvad kan vi gøre anderledes næste gang?
→ Hvornår er det bedst at følge op – lige efter aktiviteten eller senere?
→ Hvordan kan evalueringen bruges til at styrke motivationen og lysten til at tage ansvar?

3. Vælg opgaver, der motiverer dig
Tag ansvar for noget, du brænder for, og som du har tid og energi til
→ Hvilke opgaver vil du gerne tage ansvar for?

1. Vær engageret
Vis, at du gerne vil være med
→ Hvordan viser du dit engagement?
→ Hvordan kan du bidrage?
→ Hvad motiverer dig?
2. Tag initiativ og del dine idéer
Vær nysgerrig, stil spørgsmål og kom med forslag
→ Hvad vil du gerne påvirke?
→ Hvordan skaber du tilslutning til dine idéer?
→ Hvordan sætter du spørgsmålstegn ved nuværende måder at gøre tingene på?
→ Har du tid og overskud til opgaverne?
→ Hvad motiverer dig ved opgaverne?
4. Bed om hjælp
Fortæl de andre spejdere eller din spejderleder, hvis der er noget, der er for svært
→ Hvordan mærker du, at en opgave er for svær?
→ Hvem kan du få støtte eller sparring fra?
→ Hvad har du lært af hjælpen, du fik?
5. Giv feedback, og lær af oplevelserne
Del dine tanker – både det, som gik godt, og det, som kan blive bedre
→ Evaluer på jeres udførsel af opgaven, aktiviteten eller projektet
→ Hvad har du lært, som du vil dele med de andre spejdere?
→ Hvordan kan du bruge jeres erfaringerne?

Vi ses i Spejder Sport

Det er budskabet for et nyt kursus, som vil forsøge at hjælpe gruppeledere med at skabe struktur i rollen gennem sparring og handleplaner.
→ Når du tænker på, hvem der er kernen i din lokale spejdergruppe, vil tankerne formodentlig ofte falde på gruppelederen. Rollen byder nemlig på mange kontaktflader med alle i den lokale spejdergruppe, ligesom gruppelederen er med til at sætte retningen for gruppen.
Rollen er med til at skabe et attraktivt voksenfællesskab i gruppen, ligesom der også bruges energi på at fordele ressourcerne i gruppen på bedste måde samt sikre sparring.
At være gruppelederen er en stor opgave som frivillig, men også en opgave, hvor man som individ kan tage ansvar og handle på ting, som skaber en mærkbar forandring.
Det er lige netop det, som et nyt kursus for gruppeledere ønsker at bidrage med kompetencer til.
Det nye kursus blev afholdt første gang i start 2026 og gentages til efteråret. Kurset taler ind i DDS’ fokus på at tage handling, for deltagerne skal ikke bare sidde og lytte til PowerPoints hele dagen. Nej, de skal i samarbejde med hinanden og med inspiration fra oplægsholdere lave konkrete udviklingsplaner for deres arbejde i de lokale grupper.
Det er vigtigt for holdet bag kurset, at kursisterne får en konkret handlingsplan med hjem, fordi de gerne vil sikre, at de gode idéer kursisterne får under kurset også ender med at blive til virkelighed ude i de lokale grupper.
“Idéen er, at man skal have en handlingsplan med hjem, som man kan arbejde videre med. Vi kender alle til, at man på et kursus er fyldt med gåpåmod og idéer, men når man kommer hjem, og hverdagen rammer, kan det være lidt svært at komme i gang med alle ens idéer. Derfor er handlingsplaner en del af kursets værktøjskasse. På kurset planlægger man, hvordan de næste skridt i en fase skal se ud, så når kursisterne kommer hjem fra kurset, ved de, at de for eksempel skal ringe til deres spejderleder den efterfølgende tirsdag.”

Noget som har været vigtigt for holdet bag kurset at få understreget over for kursisterne er, at en god gruppeleder er en gruppeleder, som trives. Derfor har kurset også fokus på det personlige perspektiv i at være gruppeleder. Både at man kan have svære samtaler med andre i gruppen, men også hvordan man sikrer, at gruppelederrollen ikke tager mere energi, end den giver. Trine Korsgaard fortalte, at teamet bag kurset har valgt at lægge fokusset lige netop der, fordi de mener, det kun er bæredygtigt for den enkelte gruppe, hvis gruppelederen trives i vedkommendes rolle, da det er med til at rekruttere nye til gruppen og dermed sikre gruppens arv:
“Vi mener, at hvis man er en tilpas og engageret gruppeleder, kan man rekruttere nye og dermed sikre arven af gruppen. Det er godt for gruppen, at denne post er godt kørende.”
En vigtig del af kurset er også netværksarbejde blandt kursisterne. Kurset er opbygget sådan, at der er et online opstartsmøde, derefter to fysiske kursusdage med en måned imellem.
Sådan sagde en af idémagerne bag kurset, gruppelederen i Ravnehus Spejderne i Hareskovby, Trine Korsgaard, da Wide interviewede hende inden kursusopstart. Hun har været med til at skrue kurset sammen, fordi hun selv gerne ville skabe et forum, hvor man kunne tale med andre om gruppelederrollen og gruppelederens værktøjskasse. Da hun startede i rollen, savnede hun netop denne en-til-en-sparring, som man ikke kan få gennem en manual, fordi det havde hjulpet hende med at vide, hvordan hun skulle håndtere rollen fra start. Hun oplevede selv i hendes gruppe, at det var givende at være flere personer om gruppelederposten, fordi der er så mange forskellige opgaver. Men det er ikke alle grupper, hvor man har ressourcer til at være flere gruppeledere eller har gennemskuet, hvordan man bedst fordeler opgaverne på flere hænder. Og det er lige netop denne erfaring Trine Korsgaard gerne vil give videre til kursisterne.
Begge de fysiske kursusdage er der fokus på at skabe et netværk blandt kursisterne, som skaberne af kurset håber vil kunne holde efter kurset som sparringspartnere for gruppelederne fremadrettet. Nogle gruppeledere sidder nemlig med opgaven alene i de lokale grupper, og her vil et netværk af gruppeledere fra andre grupper kunne være en stor sparring, da gruppelederen på den måde vil kunne vende forskellige problematikker eller hændelser, som andre med lignende erfaring kan komme med input til. Derfor håber holdet bag kurset også, at kursisterne vil udnytte det netværk, som kurset forsøger at skabe, fortæller Trine Korsgaard:
“Vi ved fra personlig erfaring, at nogle af opgaverne som gruppeleder kan være udfordrende på forskellig vis. Det med at have et kendskab til, at der sidder en i nabogruppen, divisionen eller et tredje sted, som faktisk måske godt kunne hjælpe med at løse denne opgave, det kan mere end man tror. Man kan få sparring til en fondsansøgning, eller måske man endda vælger at søge pengene sammen til et fælles projekt eller nyt grej. Det handler om at lade sig inspirere af hinanden.”

I 1997 grundlagde Det Danske Spejderkorps Brejning Efterskole mellem Vejle og Fredericia. Vores elever skal ikke være spejdere for at gå på skolen - men alle kommer de til at få friluftsliv, fællesskab og handlekraft ind under huden.
Og imens de unge gennemfører deres 9. eller 10. klasse, mærker de spejderværdierne komme til syne i hverdagen. I hyggelige aftener med fællessang i skolens mormorstue. Til udesovning med hele skolen i vores egen skov. Eller i et af de utallige elevskabte projekter.
Lær os bedre at kende, og book en rundvisning på www.brejning.dk

Mandag den 27. oktober, op til kommunalvalget, afholdt Samrådet Alssund et utraditionelt valgmøde for unge om det at være ung i Sønderborg Kommune.
→ Samrådet Alssund er en paraplyorganisation for alle spejder- og FDF–foreninger i Sønderborg Kommune. Et af målene med arbejdet blandt børn og unge spejdere og FDF’ere er at udvikle medlemmerne til at tage ansvar i samfundet, danne egne holdninger og have respekt for, at andre mennesker kan have forskellige synspunkter.
– Det er jo netop dét, demokrati handler om. Derfor er det helt naturligt, at vi skaber en platform i form af et valgmøde, hvor vores unge medlemmer kan møde politikere og kandidater til byrådet og drøfte nogle af de ting, der er vigtige og har betydning for de unges hverdag, fortæller Ditte Kaehne Kristensen, Divisionschef i Dybbøl Division og medlem af Samrådets bestyrelse.

Peter Landergren fra Augustenborgspejderne, som også er med i Samrådets bestyrelse fortæller, at Samrådet forud for valgmødet samlede en gruppe unge medlemmer, som mødte borgmester Erik Lauritzen på rådhuset. Efter en kort rundvisning tog borgmesteren de unge med ind i byrådssalen og fortalte om arbejdet i byrådet og kommunen. De unge stillede efterfølgende spørgsmål om både økonomi, ansvar og konkrete opgaver, og borgmesteren sammenlignede blandt andet borgmesterens opgave med en patruljeleders rolle – hvor det handler om at lytte til alle, også dem med andre holdninger, da resultatet ofte bliver stærkere og mere holdbart, når alle synspunkter og idéer inddrages.
Efter mødet med borgmesteren har de unge i fællesskab udvalgt de emner, de gerne vil drøfte med kandidaterne på valgmødet på mandag. Det er ingen hemmelighed, at både rammer og indhold i skolen fylder meget for de unge.
Konceptet for valgmødet var noget utraditionel, fortæller Ditte Kaehne Kristensen – Efter velkomst fik kandidaterne mulighed for en kort præsentation hvor de kun måtte nævne en mærkesag inden for de 60 sekunder de havde. Derefter blev politikkerne inddelt i 5 patruljer med 2 til 3 i hver, og de 45 unge der deltog, blev ligeledes inddelt i 5 små hold. Holdene gik hver sin vej rundt, så alle kom til at møde alle. På de 5 baser var der afsat 15 min til at drøfte nogle af de spørgsmål spejderne havde forberedt på forhånd og slutte dialogen af med et dilemma.
Som afsluning kunne politikkerne hver især fortælle om en ting de ville tage med hjem fra mødet. Her var der fire kandidater, der direkte nævnte, at de var inspireret af dialogen. En mente, at der måske var for længe imellem at vi mødes på denne måde hver 4. år, en anden ville arbejde videre med den manglende buskørsel til og fra de mindre samfund i aften og weekender, og endelige to der lod sig inspirere af ideen med at erstatte lektier med fritidsaktivitet.
Efterfølgende har der været to debatindlæg i de lokale medier , der direkte henviste til valgmødet. En om transport til og fra de mindre lokalsamfund om aften og i weekender, og en anden om skolen, nævner direkte tre unge, der var med på mødet. Så ja, unge kan faktisk godt inspirere kandidater til byrådet, hvis der laves en platform, hvor det er dialogen der fylder, og når udgangspunktet er de ungens oplevelser fra deres hverdag.
Foto
Morten Hatting Voltelen
→ Hvert år i efterårsferien tager over 1.000 tropsspejdere på PLan over hele landet. At komme afsted på spejderkurser kan styrke ens spejderfærdigheder, give personlig udvikling, masser af motivation og ny inspiration til livet i den daglige patrulje. PLan er ét stort skud energi til spejderlivet. Ugen er tætpakket med fede oplevelser og nye venner – alt sammen noget, der gør indtryk i en sådan grad, at vores spejdere ikke glemmer det lige med det samme.
Tilmeldingen til årets PLan–kurser åbner i foråret 2026. Læs mere på dds.dk/plan


Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det er noget helt særligt at være spejder. Det vil vi gerne give videre til endnu flere børn og unge.

→ Som led i vores plan for at blive flere spejdere lancerede vi sidste år Spejderdag –kampagnen. Og i år gentager vi succesen. Kampagnen går i korte træk ud på at vække forældres interesse for, at deres barn kan blive spejder. Vi ved nemlig, at spejdere starter i vores fællesskab, fordi deres forældre vælger det som en fritidsaktivitet. Men for at forældre vælger spejder som en aktivitet for deres børn, skal de kende til spejderlivet og kunne se værdien i det. Kampagnen bygger på den centrale indsigt, at mange forældre i dag mangler færdigheder og viden om naturen. De har ikke et nært forhold til naturen og kan derfor ikke give den videre til deres børn.

Spejderdag–kampagnen aktiverer både børn og voksne. Vi vil nemlig både være flere spejdere og flere ledere i vores spejderkorps.
Alt kampagnemateriale har til formål at invitere til Spejderdag 2026 den 10. maj. Helt lavpraktisk er den nationale Spejderdag en åbent hus–dag, hvor så mange spejdergrupper som muligt byder børn og forældre velkommen til spejder for første gang. Her kan de få en forsmag på spejderlivet og forhåbentlig få mod på mere – både børn og voksne.
Kampagnematerialet er en kampagnefilm, kortere videoer, billeder og andet indhold, som bliver delt online, på sociale medier, på Spejdersports platforme og i biografer landet over. Det er også muligt at bestille fysiske kampagnematerialer til sin spejdergruppe. Ligesom der kan downloades indhold til brug på sociale medier og en skabelon og guide til pressemeddelelser til lokalmedier. Du finder alt til brug for din spejdergruppe og en guide på dds.dk/spejderdag.
Til august inviterer hver gruppe alle nye som gamle spejderne og deres forældre til Spejderforældredag. Et særligt fokusområde i kampagnen er nemlig, at spejderlivet er noget vi deler med hinanden. På Spejderforældredag tager forældre og børn ‘læremester–mærket’ sammen, når spejderne lærer deres forældre en valgfri spejderfærdighed. Forløbet og Spejderforældredag skal engagere både forældre og børn i fælles læring og styrke deres forbindelse til spejderlivet.
Kampagnen her er en del af den samlede vækststrategi vi vedtog i Det Danske Spejderkorps i foråret 2024. Den skal være med til at gøre flere børn og forældre opmærksomme på spejder som fritidsaktivitet. Læs mere om vækststrategien på dds.dk.

kampagnen kan korpskontoret kontaktes på info@dds.dk.
Centralt for kampagnen er de kampagnefilm, som vil blive delt på sociale medier fra Det Danske Spejderkorps profiler. Filmene viser, hvordan børn kan lære deres forældre at overleve og trives i naturen for eksempel ved at tænde et bål, bruge en kniv og bygge en bivuak. Der vil også blive delt forskellige versioneringer af kampagnen i kortere videoformater og i billeder.
15. november
Gruppernes tilmelding til at afholde spejderdagen åbner, og materialebestilling på spejderprint.dk åbner.
9. december
Online spørgetime om kampagnen på dds.dk/kalender
1. april
Tilmeldingsfrist for grupper, der ønsker at afholde Spejderdag. Kampagnehjemmesiden går live inkl. kortet over grupper, der afholder Spejderdag.
→
Spejderdag–kampagnen indeholder en del forskellige elementer og materialer. Derfor finder du her en guide til dig og din gruppe, der hjælper jer godt omkring de mange dele af kampagnen. Alt kampagnemateriale drejer sig om at invitere så mange nye børn og voksne til Spejderdag den 10. maj 2026 og byde dem godt velkommen i vores fællesskab.
Spejderdag og Spejderforældredag afholdes på bestemte datoer for at kunne lave en koordineret indsats på tværs af korpset, og for at arrangementerne får alt den opmærksomhed de fortjener – både i lokalmiljøet og i mediebilledet.
Kampagnen går i gang 1. april 2026 og løber indtil 10. maj 2026. Herefter er det vigtigt, at hver gruppe engagerer nye børn og voksne i gruppen, så vi forhåbentlig bliver flere spejdere og flere voksne i vores spejderkorps. Det er andet år Det Danske Spejderkorps afholder denne Spejderdag–kampagne. Kampagnen gentages også i 2027.
1. april
Kampagnestart på sociale medier, spejdersports platforme, fysisk ude ved spejdergrupperne, i medierne og i biografer.
19. april
Sidste dag for bestilling af materialer (posters, bannere, lommebøger mm.) på spejderprint.dk
10. maj
Spejderdag 2026 afholdes.
Efter 10. maj
Nye spejdere og evt. nye voksne starter og engageres i spejdergruppen.
23. august
Spejderforældredag afholdes.
Efter 23. august
Nye spejdere og voksne engageres fortsat i spejdergruppen.
Derudover kører et betalt kampagnespor på sociale medier målrettet forældre til mindre børn. Alle opslag på sociale medier leder interesserede forældre ind på kampagnehjemmesiden spejderdag.dk, hvor forældrene kan tilmelde hele familien til Spejderdag.
Det er meningen med kampagnen, at den skal deles vidt og bredt både på sociale medier, på andre platforme og i hver spejdergruppes lokalmiljø. På dds.dk/spejderdag kan hver gruppe op mod kampagnestart finde skabeloner til opslag på sociale medier, som gruppen selv kan lave.
Det er særligt godt for udbredelsen af kampagnen på sociale medier, hvis spejdergrupper selv deler flere opslag, hvor der gøres opmærksom på, at man kan komme til Spejderdag i jeres gruppe. Her er billeder af jeres gruppe og de aktiviteter I laver særligt godt indhold og blikfang.
Kampagnehjemmesiden spejderdag.dk Korpskontoret udarbejder en kampagnehjemmeside, som samler alt overordnet information om Spejderdag, som de interesserede familier har behov for. Det er denne hjemmeside interesserede forældre, der har set kampagnen, bliver ledt ind på. På spejderdag.dk kan interesserede forældre tilmelde sig en mailliste og herigennem tilkendegive interesse for deltagelse på Spejderdag og modtage mere information.
Korpskontoret udsender mails til alle interesserede forældre via denne mailliste. Som del af den information de modtager på mail, bliver forældrene også bedt om at tage stilling til, hvor de vil deltage i Spejderdag den 10. maj henne og dermed sendt over til den nationale oversigt over spejdergrupper der afholder spejderdag.
Herfra besøger de en af de tilmeldte spejdergruppers hjemmeside for at tilmelde sig den lokale Spejderdag. Der bliver samlet en oversigt over alle spejdergrupper, der afholder Spejderdag på kampagnehjemmesiden spejderdag.dk.
Oversigten vil fremgå som et danmarkskort på siden. Det er kun spejdergrupper, som har tændt for spejderdag–modulet på deres gruppewebside, der vil blive tilføjet den nationale oversigt på kampagnehjemmesiden.
Gruppeweb–modulet
Hver gruppe skal tænde for et særligt spejderdag–modul på deres gruppewebside for at være en del af Spejderdag–kampagnen. Når man som gruppe tænder modulet på sin gruppewebside, er gruppen tilmeldt kampagnen.
Det er muligt at tænde for modulet fra 15. november 2025 og frem til kampagnestart. Jo før, jo bedre. Når en gruppe har tændt modulet på deres gruppeweb, vil de pr. 1. april være synlige på det nationale overblik på spejderdag.dk over grupper, der afholder Spejderdag. Modulet på gruppeweb er også en tilmelding for familier til det lokale Spejderdag–arrangement i jeres gruppe.
Når der tændes for modulet på gruppeweb, skal hver gruppe tildele en fra gruppen rollen som tilmeldingsansvarlig. Denne person vil herefter modtage en mail, hver gang en ny familie tilmelder sig Spejderdag i jeres gruppe. Der kan også trækkes en deltagerliste direkte i gruppeweb.
Den tilmeldingsansvarlige vil også blive kontaktperson for alle tilmeldte, og dennes mail vil fremgå af bekræftelsesmailen, der bliver sendt til den tilmeldte efter tilmelding på gruppens hjemmeside. Husk at tilpasse teksten på jeres spejderdag–modul på gruppeweb, inden det aktiveres. Det kan være tidspunkt, mødested, påklædning, hvordan man melder afbud, eller hvis familierne skal medbringe noget bestemt til jeres aktiviteter på Spejderdag.
Spejder Sports platforme
Det Danske Spejderkorps er stolte ejere af Spejder Sport. Derfor har vi også mulighed for at samarbejde med Spejder Sport ifm. Spejderdag–kampagnen. Kampagnen bliver synlig i alle Spejder Sport butikker landet over, ligesom Spejder Sport vil promovere kampagnen i deres nyhedsbrev, der går ud til 125.000 personer og vedlægge kampagnemateriale i alle web–ordre under hele kampagnen. Derudover vil Spejder Sport gerne samarbejde med spejdergrupper om aktiviteter i og omkring deres butikker for at gøre kampagnen endnu mere synlig i bybilledet. Derfor kan du og din gruppe allerede nu række ud og aftale nærmere med jeres lokale Spejder Sport eller skrive til claus@spejdersport.dk.
Spejderdag afholdes 10. maj landet over for at kunne lave en koordineret indsats på tværs af korpset. Det gælder også ift. presse og medier. Kontakt til de nationale medier sker fra korpskontoret, men alle spejdergrupper opfordres til at bruge skabelonen for pressemeddelelse, som findes på dds.dk/ spejderdag, og sende en pressemeddelelse til deres lokalmedie, dagblad, lokalradio eller lignende. Bemærk, at pressemeddelelser skal udsendes i god tid ift. lokalmediernes deadlines. Undersøg jeres lokalmedies deadlines i god tid, inden Spejderdag, så I er sikre på, at I ikke misser den. Jeres pressemeddelelse skal gerne bringes i lokalmediet en uge eller to før Spejderdag afhængigt af mediets udgivelsestidspunkt.

Andre platforme
Måske findes der andre relevante platforme at dele eller vise Spejderdag–kampagnen på i jeres by. Det kan være en lokal biograf, der tager imod lokale reklamer; et stort loppemarked; en byfest eller andet. Hvis I har disse muligheder i jeres by, så brug dem gerne. Husk I øvrigt at gøre brug af de generelle plakater uden gruppenavn, som I får med, når der bestilles spejderdag–lommebøger og forældreinfo på spejderprint.dk. Skal I i den sammenhæng bruge dele af kampagnematerialet, som ikke ligger tilgængeligt på dds.dk/spejderdag – f.eks. kampagnevideoen – så kontakt Kommunikationsteamet på Korpskontoret på info@dds.dk.
Spejderdag 10. maj 2026

Kort sagt kan jeres Spejderdag i jeres gruppe se ud, lige præcis som I synes. Det vigtigste er, at der foregår en aktivitet, som de tilmeldte deltagere kan tage del i, og at I som spejdergruppe er klar til at tage imod dem. Der er samlet fire bud på et program for Spejderdag 2026. Det finder I til download på dds. dk/spejderdag.
For hver af de fire bud på programmer er også estimeret antal ledere, store spejdere eller andre hjælpere, som skal til for at lave poster og tage imod gæsterne. Det er oplagt at få hjælp til dagen af nuværende spejderforældre, hvis muligt.
Har man i sin spejdergruppe ikke mulighed for selv at afholde Spejderdag den 10. maj 2026, så opfordres grupper til at gå sammen og hjælpe hinanden. Måske et par ledere fra din gruppe, som ikke afholder spejderdag, har tid til at give et nap med i nabogruppens aktiviteter.

Fysiske materialer til Spejderdag
Der er specialdesignet plakater, bannere, flag, en særlig spejderdag–lommebog og forældreinfo til denne kampagne. Alt materiale kan bestilles på spejderprint.dk. Bestillingssiden er åben fra 15. november. Det anbefales at bestille materialerne så tidligt som muligt, så de kan komme ud og gøre reklame for jeres Spejderdag. Sidste mulige dato for bestilling er 19. april, 3 uger før Spejderdag, for at vi kan granaterne levering.
Den bestilte materialepakke leveres til den adresse, der angives. Det kan dermed bestilles direkte til spejderhytten eller hjem til en leder. Alt kampagnemateriale er uden dato og år og kan dermed genbruges de kommende år, hvor Spejderdag–kampagnen gentages. Hver gruppe afholder selv udgiften til materialer bestilt via spejderprint. dk. Bestillingssiden er lavet i samarbejde med det trykkeri, korpset i øvrigt benytter, og priserne er kostpriser for materialet. Bemærk, hver gruppe skal udfylde eget gruppenavn ved bestilling af banner, beachflag og store plakater. Gruppenavnet vil blive trykt på disse materialer.
Alle grupper, der afholder Spejderdag, kan også bestille særlige spejderdag–lommebøger og forældreinfo til alle børn og voksne, som deltager som gæster på Spejderdag. I pakken med spejderdag–lommebøger og forældreinfo indgår også generelle A4–plakater uden gruppenavn til ophæng i byen f.eks. på biblioteket, skoler, forsamlingshuse og lignende. Denne pakke med spejderdag–lommebøger, forældreinfo og A4–plakater betaler grupper udelukkende fragt- og håndteringsomkostninger for.

Når de nye spejdere stater
Efter Spejderdag starter der forhåbentlig en masse nye spejdere. Derfor er det vigtigt som spejdergruppe at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man bedst tager imod de nye spejdere og deres forældre. Hvilke aktiviteter skal I lave? Hvordan er patruljerne opbygget? Hvordan vil I involvere forældrene i jeres gruppeliv?
Fra Spejderdag 10. maj og indtil Spejderforældredag 23. august kan hver gruppe eller hver gren tage et forløbsmærke. Hver gruppe bestemmer selv, hvilket mærke der giver mening for dem at tage. Formålet med et forløbsmærke er, at spejderne tilegner sig en færdighed, som de kan lære videre til deres forældre på Spejderforældredag og modtage læremestermærket.
Måske der også starter en ny leder eller flere. Her kan I med fordel bruge Det Danske Spejderkorps onboardingmodel for nye ledere, som findes på dds.dk til at få struktur på en god start for nye

Spejderdag–lommebog og forældreinfo Der er lavet særlige spejderdag–lommebøger til Spejderdag. Spejderdag–lommebøgerne uddeles til alle børn, der har været på besøg i spejdergruppen på Spejderdag. Spejderdag–lommebøgerne indeholder forskellige dele af de nye lommebøger, som vores spejdere allerede bruger.

De særlige spejderdag–lommebøger inviterer børnene til at lave små aktiviteter derhjemme, og her kan de også læse om spejderløb, patruljen, båltænding og koder. Sammen med hver bestilte spejderdag–lommebog bliver der også leveret noget kort information til forældrene i postkort–form ,som indeholder tak for en hyggelig dag, info om, hvor de melder deres barn til spejder og generelt info om, hvad spejder er.
Spejderdag–lommebøgerne og forældreinfo kan bestilles på spejderprint.dk. Det er muligt at bestille pakker af forskellige størrelser. Hver spejdergruppe afholder selv udgifter for materialer bestilt på spejderprint.dk. For pakken med spejderdag–lommebøger, forældreinfo og generiske plakater betales der udelukkende fragt- og håndteringsomkostninger.

Spejderforældredag 23. august 2026
På Spejderforældredagen inviteres alle spejdere i gruppen, nye som gamle, og alle deres forældre til Spejderforældredag. Ligesom Spejderdag kan jeres Spejderforældredag i jeres gruppe se ud, lige præcis som I synes. Det vigtigste er, at der foregår en aktivitet, som aktiverer spejdere og deres forældre. På Spejderforældredag tager børn og forældre det nye læremestermærke sammen. Mærket går ud på at spejderne, hvad end de er nye spejdere, der er startet efter Spejderdag, eller de har været spejdere i gruppen længe, lærer deres forældre en spejderfærdighed.
Når spejderne har lært den valgte færdighed videre, modtager både børn og voksne læremestermærket. Læremestermærket købes i Spejder Sport sammen med de andre spejdermærker. Hvis den 23. august 2026 ikke passer ind i jeres program, kan Spejderforældredag sagtens afholdes en anden dag.
Det vigtigste er, at forældre og spejdere mødes, og at I som gruppe får mulighed for at byde velkommen og vise spejderlivet frem. På Spejderforældredag samles voksne, som måske ikke allerede er en del af jeres spejdergruppe. Denne dag er en oplagt mulighed for at tale med dem og engagere dem i jeres gruppeliv. Ligesom med Spejderdag er Spejderforældredag en national dag for at kunne lave en koordineret indsats ift. opmærksomhed i lokalmiljøet og mediebilledet.

Tid til dannelse, livet, naturen, fællesskabet og dig
Korinth Efterskole er for dig, der elsker natur, fællesskab og friluftsliv.
Prøv op til 6 linjefag på et år og vælg mellem mere end 15 fag.
Vi bruger dialogisk undervisning og rykker ofte udenfor i naturen – det bedste klasselokale.
Og så bliver du hurtigt en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.






Adventure på land & klatring / Adventure på vand / Blandet sport
Bushcraft / Bæredygtighed og grøn skole / Craft / Dykning


Ridning / Sammenspil / Spejderliv


eSport / Forfatter / Friluftsliv / Gourmet / Grøn have / Jagttegn



Mad er meget mere end et måltid
→ Spejdernes Lejr er lige om hjørnet, og derfor kommer her en forsmag på Spejdernes Lejrs kogebogs lækre opskrifter.
Når vi er på spejderlejr, er maden både en oplevelse, en opgave vi løser i fællesskab, og noget vi lærer af.
Opskrifterne er udviklet med målsætningen om lækker mad, der giver god energi til en hel uges lejroplevelser. Samtidig tager vi på Spejdernes Lejr 2026 bevidste valg i forhold til klima og miljø.
Vi håber, at kogebogens opskrifter kan motivere børn, unge og voksne til at spise mere bæredygtigt både på lejren og derhjemme, mens den giver alle deltagere på lejren 15 aftensmadsopskrifter, hvor smag, nysgerrighed og øget hensyn til klima og miljø er omdrejningspunktet.

Kogebogen er bygget op, så man ud fra cirka samme ingredienser kan lave to forskellige retter. Der er altså rig mulighed for inspiration og tilpasning til gruppens størrelse og smagsløg. På de næste sider gælder det stegte perlebyg og bygotto.
Nu er der vist ikke andet at gøre end at finde dolkene frem, tænde op i bålet og nyde den gode mad i det gode fællesskab.
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.
På vegne af Lejrledelsen Marie + Cecilie Lejrchefer for Spejdernes Lejr 2026
Til 10 spejdere
Stegte perlebyg er en variation af stegte ris, som er en klassisk ret i mange asiatiske køkkener.
Udstyr
→ 1 stor gryde med låg
→ 1 wokpande/stor gryde
→ 1 lille gryde med låg
→ 3 skærebrætter
→ 3 knive
→ 1 si
→ 1 kartoffelskræller
→ 1 litermål
→ 1 hulske, hvis I vil lave pocheret æg i stedet for blødkogte æg
→ 1 rivejern
→ 1 grydeske
→ 1 teske
→ 1 spiseske

→ 3 spsk. olie til stegning
→ 400 g svampe
→ 3 løg
→ 1 kg perlebyg
→ 2 spsk. salt
→ 3 liter vand
→ 8 gulerødder
→ 1 spidskål
→ 5 forårsløg
→ 300 g ærter
→ 3 tsk. peber
→ 2 spsk. basilikum
→ 10 spsk. soya
→ 10 store æg
Kog perlebyg
→ Dæk perlebyg med saltet vand, og kog i ca. 20 min., til de er møre.
→ Hold øje med gryden –tilsæt lidt ekstra vand, hvis perlebyggen er ved at koge tør.
→ Hæld overskydende vand fra, og stil perlebyggen til side.
→ Kog æggene i ca. 6 min., så de er blødkogte. Hvis I i stedet for vil have spejlæg, laves det lige inden servering, så de er lune.
→ Hæld det varme vand fra, og kom koldt vand over æggene.
→ Sørg for, at blommen stadig er flydende – det giver retten en lækker, cremet konsistens.
→ Pil dem, og stil dem til side.
→ Vask alle grøntsager.
→ Skær svampe i skiver.
→ Skræl gulerødder, og skær dem i strimler.
→ Pil og hak løg.
→ Skær spidskål i tynde strimler.
→ Varm olie i en stor gryde eller wok.
→ Svits svampene, til de bliver let brunede.
→ Tilsæt løg og steg, til de er bløde og gennemsigtige.
→ Kom gulerødder og spidskål i, og steg til de begynder at blive møre.
→ Tilsæt den kogte perlebyg og ærterne.
→ Steg det hele i 4—5 min., mens I rører godt rundt.
→ Tilsæt forårsløg, soya, salt, peber og basilikum.
→ Smag retten til – og tilsæt evt. lidt chili for ekstra smag.
→ Server retten med et blødkogt æg/spejlæg på toppen.
Til 10 spejdere
Bygotto er en variation af den italienske klassiker, risotto. Bygottoen er en cremet og fyldig ret med grønsager.
Serveres her med en sprød salat til.
Udstyr
→ 1 stor gryde
→ 1 mellem gryde
→ 1 pande
→ 1 sigte
→ 1 litermål
→ 3 skærebrætter
→ 1 rivejern
→ 1 kartoffelskræller
→ 3 knive
→ 6 skåle
→ 2 grydeskeer
Tip
Brug så lidt vand som muligt, da svampene suger vand til sig.

Ingredienser
→ 6 terninger grønsagsbouillon
→ 800 g blandede svampe, f.eks. champignon, Karl Johan, kantareller, kejserhatte
→ 3 løg
→ 6 fed hvidløg
→ 6 gulerødder
→ 3 spsk. olie til stegning
→ 1 kg perlebyg
→ 6 spsk. hvidvinseddike
→ 200 g Grana Padano ost
→ 3 spsk. smør
→ 1 dl frisk timian
→ Salt og peber
Til salat
→ 1 spidskål
→ 2 agurker
→ 1 dåse majs (285 g)
→ 2 peberfrugter
→ 5 gulerødder
→ 1 flaske dressing
Lav salaten først
→ Snit spidskål fint. Skræl og riv gulerødder – både til salat og bygotto. Skær agurker og peberfrugter i små tern.
→ Gem byottoens gulerødder, og brug resten til salaten.
→ Bland salaten sammen med majs i en stor skål. Stil til side.
→ Kog 3 liter vand, og opløs 6 grøntsagsbouillonterninger i en mellemstor gryde.
Svampe og grønt
→ Rens svampene.
→ Hak halvdelen groft, og skær resten i grove skiver.
→ Pil og hak løg og hvidløg
→ Varm olie i en stor gryde.
→ Svits løg, hvidløg og de hakkede svampe i olien.
→ Krydr med salt og peber.
→ Skyl perlebyg, og tilsæt dem i gryden med løgene.
→ Tilsæt hvidvinseddike og rør rundt.
→ Hæld bouillon i, til perlebyggen netop er dækket.
→ Lad væsken fordampe under jævn omrøring.
→ Tilsæt gradvist mere bouillon, mens der røres, indtil bygottoen er “al dente” – let mør med lidt bid.
→ Imens bygottoen koger, steges de resterende skiveskårne svampe på en pande ved høj varme i olie.
→ Krydr med salt og peber.
→ Når byggen næsten er færdig, tilsættes de revne gulerødder. Giv dem kun et par minutter.
→ Rør ost, en klat smør og de stegte svampe i retten.
→ Servér bygottoen toppet med de sidste stegte svampe, frisk timian og ekstra revet ost.
→ Nyd den sammen med den friske, sprøde salat.


Når vi denne sommer mødes 30.000 spejdere fra ind- og udland i Hedeland Naturpark bliver det til et program fyldt med spændende og anderledes aktiviteter, som I selv kan vælge mellem. Nogle aktiviteter skal man tilmelde sig til på forhånd, andre aktiviteter kan man blot møde op til, når man har lyst. Én af aktiviteterne – Underlejrdagen – er dog en fast aktivitet for alle. Den kan I læse mere om her.
→ Underlejrdag er en heldagsaktivitet inklusiv en frokostpause og afholdes i og omkring jeres underlejr.
→ Underlejrdag kommer til at være aldersopdelt i to primære aldersgrupper; 8—11 år og 12—17 år. Er dine spejdere under 8 år, kan de sagtens også være med.
→ Underlejrdagen er gjort mulig gennem en milliondonation fra Spar Nord Fonden.

På aktivitet med 6.000 andre spejdere Underlejren samler spejdergrupper på kryds og tværs af landet og korps. Hvis hele Spejdernes Lejr er en stor by, er underlejren en bydel med nabofællesskab og lokalt tilhørsforhold. Det værner vi om på Underlejrdagen, hvor alle underlejrens cirka 6.000 spejdere skal på aktivitet sammen. Som noget nyt, kommer Underlejrdagen til at foregå i og ved underlejren, I bor i, så vi kan bruge hele dagen på sjove aktiviteter. Men kan man være sammen med alle 6.000 spejdere på én gang? Ikke helt, derfor kommer dagen til at være aldersopdelt i to primære aldersgrupper; 8—11 år og 12—17 år. Det giver mulighed for at møde nye spejdervenner på ens egen alder fra underlejren og give udfordringer, der passer til ens aldersgruppe.
Hvad er aktivitetsrammen for Underlejrdagen? Spejderne møder en karikeret iværksættertype, som er overbevist om, at alle spejdernes udfordringer kan løses med teknologi. Han har endda allerede overbevist et hold entusiastiske videnskabsfolk, som hjælper ham. Iværksætteren arbejder på at skabe “Den perfekte spejder”. En spejderrobot, der skal sno snobrød med millimeterpræcision, binde knob hurtigere og strammere end nogensinde før, gennemføre en hejk helt uden vabler og meget mere.
Alle spejdere i underlejren skal være med til at give input, så iværksætteren kan lave sin spejderrobot og derfor bygge den perfekte spejder helt færdig i fællesskab. Men findes den perfekte spejder egentlig? Og hjælper en robot overhovedet? Det finder vi ud af på Underlejrdagen. Det bliver afgørende, at spejderne kan samarbejde med hinanden, løse actionfyldte opgaver, være kreative og finde på den helt rigtige strategi sammen.
Ugeprogram for Spejdernes Lejr Digitalt aktivitetskatalog
→ Hver dag byder lejren på masser af aktiviteter, og I kommer til som gruppe at kunne deltage i formiddags- og eftermiddags aktiviteter. Derudover er der nogle store events som afholdes på specifikke dage. På spejderneslejr.dk/ aktiviteter kan I finde ugeprogrammet, der kan hjælpe jer med at få overblikket over de store events på lejren.

Det praktiske
Aktiviteten afholdes om formiddagen og eftermiddagen med en frokostpause i midten. Frokosten kan enten nydes på egen lejrplads, da man er tæt på underlejren, eller det er muligt at medbringe madpakker og nyde frokosten med sine nye aktivitetsvenner fra andre grupper. Her bestemmer gruppen selv, hvad der passer bedst for lige præcis jeres børn.
Spejdernes Lejr er inddelt i fire underlejre, og I oplever på skift den store Underlejrdag fordelt på mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Hvilken dag din spejdergruppe skal til Underlejrdag afhænger af, hvilken underlejr I bor i. I tildeles kommunevis en underlejr i foråret, når vi har overblikket over lejrens tilmeldinger.
→ I april udsender Spejdernes Lejr aktivitetskataloget, som indeholder de hundredvis af aktiviteter, I som spejdergruppe, gren eller patrulje kan deltage i. I aktivitetskataloget kan I også se, hvilke aktiviteter, der kræver tilmelding på forhånd og hvilke, der ikke gør. Efter udgivelsen af aktivitetskataloget får I cirka 14 dage til at snakke i grupperne om, hvilke aktiviteter I ønsker at deltage i.
Tilmelding til aktiviteterne
→ Hvis I har udset jer nogle aktiviteter i aktivitetskataloget, der kræver tilmelding, skal I ønske dem gennem aktivitetstilmeldingssystemet. I modsætning til sidste lejr, bliver det ikke efter først-til-mølle-princippet. I stedet kommer der en ønskerunde, hvor grupperne kan melde deres ønsker ind. Det kan dog ikke garanteres, at alle ønsker bliver opfyldt.
Aktivitetsområder
→ Der er flere forskellige aktivitetsområder i lejrområdet, der kan ses på lejrkortet. Derudover er der også aktiviteter uden for lejrens område, hvor man tager en bus for at komme frem og tilbage. Det er blandt andet i byerne Roskilde og Høje-Taastrup samt søaktiviteter i Veddelev Havn.



bringer nye idéer, energi og friske perspektiver ind i organisationer – men det kræver, at de får
lov til at tage ansvar og blive hørt. Alex Audelin fra Hareskov division, deler her sine erfaringer med bestyrelsesarbejde i divisionen og fortæller, hvorfor opbakning og tillid er nøglen til at skabe engagement blandt unge.
Når Alex Audelin taler om sine oplevelser som ung i divisionen, så betyder opbakning alt. “Hvis man aldrig har fået lov til at lykkes med de store opgaver, så har man ikke lyst til at prøve igen. Hvis man ikke får opbakning til det, så får man ikke succesen med det,” fortæller han. For Alex har det været afgørende, at divisionsledelsen tror på ham og det han siger. “Ansvar føder ansvar, da lederne har bakket op om mig,” siger han.
Og det ansvar har han grebet. Sammen med en anden spejder har Alex været med til at starte spejderløbet Horisont, som nu er en fast del af Hareskov Division. Horisont er et begynderløb for junior- og tropgrenen – et initiativ, der giver nye spejdere en sjov og lærerig oplevelse. “Det er fedt at se, hvordan en idé kan vokse til noget, der gør en forskel for andre,” fortæller Alex. Horisont blev skabt fra en projektlederuddannelse på Brejning efterskole, hvor eksamensopgaven blev til spejderløbet.
Men Alex Audelins engagement stopper ikke der. Han har også været med til at planlægge divisionsturneringen, holde styr på budgettet og tage del i beslutninger om, hvilken retning divisionen skal bevæge sig i. Det er ikke bare praktiske opgaver – det er med til at forme fremtiden for Hareskov Division.
Alex oplever en tydelig forskel, når han planlægger aktiviteter med sine venner, sammenlignet med erfaringerne fra divisionsledelsen. “Jeg kan f.eks. se det, når vi laver sammenskudsgilde. Gennem spejder har jeg lært at planlægge og formidle, så andre forstår det og får lyst til at være med. Det er ikke fordi, de andre ikke kan – men de mangler erfaring. Hvis man aldrig har fået lov til at lykkes med store opgaver, har man mere behov for anerkendelse for de små,” fortæller han.
“Det giver en oplevelse af at gruppe og divisionen giver mig respekt og anerkendelse, ved jeg skulle planlægge divisionsturen og gruppeturen. Man bakker hinanden op.”
Vigtigheden af unge i bestyrelsen
“Jeg synes, man skal høre divisionen ad hvad arbejdsbyrden ligger i din division. Lav en forventningsafstemning. Sig du gerne vil være med som gæst i en prøveperiode, så du kan opleve (som ung) hvordan det er at være i ledelsen.” siger Alex Audelin til unge som overvejer at stille op til bestyrelsen, men måske ikke helt ved hvad det indebærer.
“Det er vigtigt at have unge med i bestyrelserne da det er dem som har de seneste erfaringer med de eksisterende aktiviteter, som divisionen prøver at skabe.”
— ALEX AUDELIN
Det er de unge som har den praksisnære erfaring som deltager. De kan være med, med deres nye og skarpe input, til at videreudvikle på divisionens struktur, samarbejde og kommunikation.
Find en ung i divisionen
Hvis man ikke har en ung i ledelsen, så led efter en i divisionen, som måske er nysgerrig på arbejdet – også selvom de ikke nødvendigvis kender til det endnu. Her kan man invitere dem med til nogle møder og forventningsafstemme med dem i forhold til, hvad de kan og vil. Det er vigtigt at møde dem på deres præmisser. Det kan være med til at styrke andre unges lyst til at engagere sig.
Det er de unge, der har de nyeste erfaringer med de aktiviteter, som divisionen prøver at skabe. De har den praksisnære viden fra den anden ende. De kan komme med nye og skarpe input og være med til at videreudvikle divisionens struktur, samarbejde og kommunikation.

1.
Sikkerhed ved ilden
→ Asivik Fire Glove beskytter både hænder og underarme, når du arbejder med åben ild. Handskerne er lavet i slidstærkt ruskind og foret med varmebestandigt Aramid–materiale, som øger beskyttelsen mod gnister og varme. 199,95 KR.
2.
Morgenkaffe på tur
→ GSI Stainless 3 Cup
Percolator kaffekande lader dig brygge frisk kaffe over brænder eller gasblus – perfekt til lejrliv og udendørsoplevelser. Den robuste kande i 100 % rustfrit stål har en glasknop, så du kan følge brygningen, og rummer ca. tre kopper varm, fyldig kaffe til fællesskabet.
349,95 KR.
3.
Klar til Spejdernes Lejr
→ SSM Rocket Stove S26 bålkomfur er oplagt til madlavning på Spejdernes Lejr, hvor effektivitet og enkelhed er i fokus. Rocket–designet giver hurtig varme med lavt brændeforbrug og er velegnet til brug med småt brænde. Størrelsen passer perfekt til et patruljegrydesæt. Et praktisk valg når der skal koges vand eller laves mad i lejrens travle hverdage.
399,95 KR.

DETALJER + VÆGT: 875 G + MÅL: 198 X 63 CM
+ TYKKELSE: 9 CM


DETALJER
+ VÆGT: 4 KG
+ MÅL: 293 X 293 X 295 MM
+ DIAMETER PÅ
“KOGEPLADE”: 26 CM
+ SKORSTEN: 0,5 MM
RUSTFRIT STÅL (201)
+ BRÆNDKAMMER: 1 MM RUSTFRIT STÅL (304)


5.
Sov godt efter dagens eventyr
→ Asivik Camp Light Airmat LW liggeunderlag er din komfortable base, når teltet står klar efter en lang dag ude. Det lette og oppustelige underlag har R–værdi, der sikrer isolering mod kølig jord, samtidig med at den lavvægtskonstruktion gør det nemt at pakke og bære. Et oplagt valg til både teltlejr, vandretur og Spejdernes Lejr, hvor god søvn gør oplevelsen endnu bedre. 799,95 KR.
Udviklet til spejderlivet
→ DDS X Nalgene “Original siden 1909” er en specialdesignet udgave af den populære Nalgene Wide Mouth Sustain, udviklet til Det Danske Spejderkorps. Referencen Originalt Siden 1909 peger på spejdernes grundværdier og mere end 100 års tradition for friluftsliv, fællesskab og sjove udfordringer. Den brede åbning gør dunken nem at fylde og rengøre, og materialet er fremstillet i genanvendt plast uden BPA.
149,95 KR.

Du har sikkert prøvet at være ude at gå i tæt krat og fået revet hul i dine outdoorbukser. Heldigvis behøver et hul ikke betyde, at dine yndlingsbukser skal lade livet. Her får du en nem guide til, hvordan du selv kan reparere outdoorbukser på symaskine.



Wide er endnu engang på besøg i kælderen hos Spejder Sport på Nørre Farimagsgade i København. Her holder Malene til. Hun er skrædder og vant til lidt af hvert, når det kommer til reparationer og pleje af godt udstyr. I Spejder Sport ReTur arbejder de for at give udstyr nyt liv eller en tiltrængt opfriskning.

Her kommer et par nemme trin til at reparere outdoorbukser på symaskine:
Vend nu bukserne på vrangen og klip tråden og resterne af stoffet af. 1 2 3
Find et stykker stof som kan dække over hullet i bukserne og sæt det på indersiden. Hold stoffet og vend bukserne, så du kigger på hullet med stoffet på indersiden. Sæt det fast med to nåle.
Sæt sytråd, i den farve du ønsker, i symaskinen. Du skal nu sy tre gange over hullet med zigzag. Første gang over hullet og herefter en gang på hver side. Det er vigtigt, at du bruger en bred zigzag.
webinar og løb. Her finder du inspiration til de næste måneders arrangementer.

WEBINAR ONLINE
08.04.26
Spejderdag 2026
Kampagne, PR og lokal
presse
→ På webinaret kan du blive klogere på den nationale kampagne og PR op til Spejderdag d. 10. maj 2026.
LEDERKURSUS VIBORG
10. — 12.04.26 + 01. — 03.05.26
Ledelse i praksis 2026
→ Ledelse i praksis er et kursus for dig der er fyldt 20 og aktivt leder børn, unge eller voksne. På kurset arbejder du med at udvikle og udfordre din ledelsesstil med afsæt i spejderidéen og -metoden. Kurset varer to weekender, og det er vigtigt at du kan deltage begge weekender.
VÆKSTAFTEN SILKEBORG
20.04.2025
Vækstaften
→ I samarbejde med Gudenå division inviteres der til vækstdag – en inspirerende dag fyldt med workshops, netværk og konkrete værktøjer, der styrker jeres arbejde med velkomst og fastholdelse af spejdere og ledere i jeres grupper.
LEDERKURSUS SKANDERBORG
25.04.26
Basiskursus for nye ledere (Østjylland)
→ Er du ny leder i Det Danske Spejderkorps? På kurset får du basisfærdigheder, som klæder dig på til rollen som spejderleder.
ADVENTURESPEJD HELSINGØR
01. — 03.05.26
Invictusløbet 2026
→ Invictusløbet er er spejderløb for de 12—17 årige. Som deltager vil du blive udfordret fysisk og mentalt og opleve hvordan du regerer i pressede situationer. Løbet er for alle, men egner sig bedst til dem, der allerede har deltaget i et eller flere adventurespejderløb.

WEBINAR ONLINE
05.05.26
Erfaringsudveksling for mikro–/miniledere 2026
→ Inspirér og bliv inspireret af andre mikro- og miniledere, når vi på dette webinar udveksler erfaringer med planlægning og afholdelse af mikro- og minimøder.
WEBINAR ONLINE
05.05.26
Erfaringsudveksling for juniorledere 2026
→ Inspirér og bliv inspireret af andre juniorledere, når vi på dette webinar udveksler erfaringer med planlægning og afholdelse af juniormøder.


EVENTS
10.05.26
→ Spejderdag er en national åbent hus-dag for Det Danske Spejderkorps’ spejdergrupper i hele landet. Læs mere på dds.dk/spejderdag.
TVÆRKORPSLIGT KURSUS MIDDELFART
11.05.26
→ Der er masser af natur i den mad vi spiser. Er du klar til at lære mere? Kom med på kursus i fermentering. Her vil du gennem sanserne, ældgamle teknikker og ny viden om mikrobiologi lære om og få fingrene i fermentering og madlavning ved hjælp af mikroorganismer som mælkesyrebakterier, gærceller og svampespore. Kurset afholdes som del af projektet ‘Naturen i Maden’.
14. — 17.05.26
→ I Kristi Himmelfartsferien afholdes landspatruljeturnering for alle tropsspejdere i Det Danske Spejderkorps. Det bliver en forlænget weekend fyldt med fede aktiviteter og traditionelt spejderarbejde. Lige fra lejrbygning og madlavning til dagsløb.
UNGDOMSKURSER KNEBEL
A TOGGERBOLEJREN, HYLKEDAM SPEJDERCENTER OG COLLERUPHUS
22. — 25.05.26
PUF
→ PUF er kurserne for de ældste juniorspejdere ( 5. klasse og er 11—12 år), der gerne vil udfordre og udfolde sig selv på sjove og lærerige måder, omringet af andre spejdere fra hele landet. I år udbydes der tre forskellig PUF–kurser.
ADVENTURESPEJD HORSENS
A WIGWAM HYTTEN
23. — 25.05.26
→ På Sværdkamp skal du i 3–mandssjak på dagløb i en større dansk by, løse en hemmelig håndværksopgave, gennemføre et natløb, løbe et o–løb og komme helskindet gennem en forhindringsbane, før I bruger de sidste kræfter på en banket. Sværdkamp foregår fra bededagsfredag og slutter søndag formiddag.
