Frederik III's to biblioteker på Københavns Slot Bind 2

Frederik III’s to biblioteker på

Københavns Slot

Bind 2

Rolf H. Christensen

Frederik III’s to biblioteker

Københavns Slot

Bind 2

Oslo 2026

Sektionerne H–M

Efter at have været alle 4 sider i bibliotekslokalet igennem kan vi konstatere at lokalet nu var løbet tør for ledig vægplads. For at få plads til resten af de mange nytilkomne bøger fandt man derfor på at udtænke og opføre en helt ny reolø bestående af tre parallelle dobbeltreoler, der blev bygget midt ude på lokalets gulv mellem De 10 Borde og Vestsiden af lokalet med tilgængelighed til hylderne fra alle sider. I E 4 kaldes en sådan dobbeltreol for en contabulatio (egtl et plankegulv, men her: en sammenbygget konstruktion af træ indeholdende hylder), i E 6 og E 5 er navnet ændret til en contignatio (egtl. et stokværk / bjælkelag, men her: en etageagtig konstruktion af planker / hylder).

Hver dobbeltreol bestod af en forside og en bagside, der herefter vil blive omtalt som Sektion H og Sektion I for den første dobbeltreols vedkommende, Sektion J og Sektion K for den anden eller den midterste dobbeltreols vedkommende, og Sektion L og Sektion M for den tredje dobbeltreols vedkommende.

Hver for– og bagside af de tre dobbeltreoler bestod af 4 reoler, der herefter vil blive omtalt som Reol H 1, Reol H 2, Reol H 3, Reol H 4, Reol I 1, Reol I 2, Reol I 3, Reol I 4, Reol J 1, Reol J 2, Reol J 3, Reol J 4, Reol K 1, Reol K 2, Reol K 3, Reol K 4, Reol L 1, Reol L 2, Reol L 3, Reol L 4, Reol M 1, Reol M 2, Reol M 3 og Reol M 4.

Hver reol bestod af 12 hylder, hvilket så i alt giver 3 x 2 x 4 x 12 = 288 hylder.

Værkerne på hylderne i reoløen har – som det fremgår af arkivalierne E 4, E 6 og E 5 – ligesom i alle bibliotekets øvrige reoler rækkefølgemæssigt været opstillet nedefra og opefter – så længe værkerne i denne eller hin faglige gruppering rakte – efter højde (og dermed vægt), således at forstå at de højeste og tungeste værker (folianterne) har været placeret nederst (hvor de bedst har stabiliseret reolen rent balancemæssigt), for så at blive fulgt først af de næsthøjeste (kvartbindene) og dernæst af de tredjehøjeste (oktavbindene) og til sidst af de fjerdehøjeste (duodecimobindene).

Hyldernes højde er rimeligvis varieret tilsvarende opefter for at dække behovene for hyldeplads i højden ved at reducere hyldehøjden efterhånden som man bevægede sig nedefra og op fra de store til de små formater. En indikering af dette kunne være at 37–binds–værket ”Conciliorum omnium Generalium et Provincialium Collectio Regia”, udgivet i Paris i 1644. ikke har fået sine sidste 17 bind placeret på hylden ovenover de første 20 bind, der var stillet på den nederste hylde i Reol H 1, men fået dem placeret på den nederste hylde i naboreolen H 2. Hvis vi afsætter 3 cm frirum over den højeste bog på en hylde og 4 cm til den overliggende træhylde må hylde 1 (i formentlig alle reolerne) have disponeret over 53 cm hyldehøjde (46 + 3 + 4). Da hylde 2 i Reol H 1 ikke har kunnet rumme ovennævnte værks bind 21–37 må det betyde at den eksempelvis har været 4 cm lavere end hylde 1 og så kommer vi ned på en hyldehøjde på 49 cm (42 + 3 + 4).

Ud fra en rekonstruktion af indholdet af en række

hylder i dette reolsystem har det som allerede nævnt kunnet sandsynliggøres at bredden på en hylde kan ansættes til ca 140 cm. Hvis vi ansætter bredden af hver af de lodrette støttebjælker de enkelte hylder må have været forankret i, til 5 cm vil en dobbeltreols længde så kunne ansættes til (4 x 140 cm) + (5 x 5 cm) = 585 cm.

Hyldernes dybde vil jeg indtil videre ansætte til lidt mere end bredden af det bredeste værk jeg har mødt i reoløen, hvilket vil sige 32 cm. Lægger man f.eks. 3 cm til som sikkerhedsmargin bagtil kommer man op på en hyldebredde, der selvsagt har været bindende opad i etagerne på 35 cm, og så bliver bredden på en hel dobbeltreol 70 cm.

Hvordan dobbeltreolerne så har været skruet sammen videre opefter må tiden vise, men hyldehøjden har som sagt formentlig aftaget jo højere man kom op i systemet, så umiddelbart vil jeg gætte på at dobbeltreolerne har været omkring 450 cm høje.

Såvel rækkefølgen af dobbeltreolerne, de enkelte sektioner heri og de i de enkelte reoler på reolhylderne placerede værker har helt som forventeligt været venstre –> højre–orienteret (følgende den vesterlandske skrive–og læseretning).

Opstillingen af værkerne i de 3 dobbeltreoler er startet i den sektion, der befandt sig nærmest Janua interior – Den Indre dør (vel kaldet sådan for at skelne den fra hoveddøren, nemlig indgangsdøren, der blot kaldtes Janua), hvilket vil sige i reoløens sydøstligste (på skirserne øverste venstre) hjørne.

Man kunne lige så godt have valgt det nordvestligste

(på skitserne nederste højre) hjørne som udgangspunkt, men har måske foretrukket den første løsning for derved at sikre at de gode gamle tyske værker, hvoraf mange havde tilhørt kongefamilien, kom til at stå på den bedste placering i biblioteket foran kaminen og med lysindfald fra vinduespartiet.

Opstillingen er fulgt ad en slalomlignende rute fra Sektion H til Sektion M – først ned langs Sektion H (fra Reol H 1 til Reol H 4 – fra syd mod nord), dernæst op langs Sektion I i samme dobbeltreol (fra Reol I 1 til Reol I 4 – fra nord mod syd), dernæst på den anden side af gangen mellem den første og den anden dobbeltreol ned langs Sektion J (fra Reol J 1 til Reol J 4 – fra syd mod nord), dernæst op langs Sektion K i samme dobbeltreol (fra Reol K 1 til Reol K 4 – fra nord mod syd), så på den anden side af gangen mellem den anden og den tredje dobbeltreol ned langs Sektion L (fra Reol L 1 til Reol L 4 – fra syd mod nord), og endelig op langs Sektion M i samme dobbeltreol (fra Reol M 1 til Reol M 4 – fra nord mod syd).

Sektion H (Løbenummer 3165–4085 i E 6)

Ingen af reolerne i Sektion H har været fyldt ud idet der i både Reol H 1 og Reol H 2 har stået 6 hylder tomme og i både Reol H 3 og Reol H 4 har stået 2 hylder tomme.

Sektionen har tydeligvis været rustet til en betydelig fremtidig tilvækst.

E

4

Reol H 1 (side 8)

Reol H 1 indledes i E 4 (side 8) på følgende måde: ”In trium contabulationum (quæ liberæ medio cubiculi pavimento fabricatæ sunt) primâ, januam versus, incipiendo à forulis interiori januæ proximis, libri historiæ Ecclesiasticæ positi sunt, et quidem primi quadrantis inferiori tabula I … ”, d.e. ”I den første af de 3 dobbeltreoler (som er bygget fritstående midt på lokalets gulv), den hen mod døren [ind til biblioteket], startende med de boghylder, der er nærmest Janua interior [den indre dør], nemlig på den første reols nederste hylde 1, er der placeret bøger omhandlende kirkehistorie” … , hvorefter følger angivelse af bindformat (fol) og bindantal for den pågældende hylde. Herefter følger en opregning af hylderne 2 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: ”[tabula]”,

d.e. ”på hylde” + hyldenummer (II … VI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hylderne 2–6 er anført ”Concilia et Historia Ecclesiastica.”, d.e. ”Koncilier / Kirkeforsamlinger52 og Kirkehistorie”.

E 4

Reol H 2 (side 8)

Reol H 2 i E 4 indledes med ”Quadrante IIdo inferiori tab[ula] I ... ”, d.e. ”I den anden reol på den nederste hylde [nemlig nummer] 1 [står der] … ”, hvorefter følger angivelse af bindformat (fol) og bindantal gældende for den pågældende hylde. Herefter følger en opregning af hylderne 2 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: ”[tabula]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (II … VI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele hylden er anført ”Concilia et Hi52 Nærmere bestemt rådsreferater, breve, vedtægter, taler, love, dekreter rundt omkring fra i den katolske verden.

Titelbladet til den italienske augustiunermunk og historiker Onufrio Panvinios (1530 – 1568) “Romani Pontifices et Cardinales S[anctæ].R[Romanæ].E[cclesiæ].” udg. i Venedig i 1567.Værket har løbenummer 3381 i E 6 og har på

DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 5 i Reol H 2.

storia Ecclesiastica.”, d.e. ”Koncilier / Kirkeforsamlinger og Kirkehistorie”

E

4

Reol H 3 (side 9)

Reol H 3 i E 4 indledes med ”Quadrante IIIo inferiori tab[ula] I ... ”, d.e. ”I den tredje reol på den nederste hylde [nemlig nummer] 1 [står der] … ” , hvorefter følger angivelse af bindformat (fol) og bindantal gældende for den pågældende hylde. Herefter følger en opregning af hylderne 2 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 9 hylder, følgende skabelonen: ”[tabula]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (II … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele hylden er anført ”Historia profana”, d.e. ”Verdslig historie”.

Titelbladet til den nederlandske historiker Pieter Schrijvers (1576 – 1660) “Batavia illustrata, Lugduni Batavorum 1609”.Værket har løbenummer 3616 i E 6 og har på DSS stået på hylde 6 som kvartbind nr. 8 i Reol H 3.

E 4

Reol H 4 (side 9)

Reol H 4 i E 4 indledes med ”Quadrante IVto ... ”53, d.e. ”I den fjerde reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”tabulâ”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele hylden er anført ”Historia profana”, d.e. ”Verdslig historie”.

53 Her skulle måske ligesom ved de to foregående reoler have stået et “inferiori”, d.e. “nederste”, foran hyldebetegnelsen for den første hylde.

Titelbladet til den tyske historiker Matthäus Raders (1561 – 1634) “Chronicon Alexandrinum, Monachii 1615”.Værket har løbenummer 3847 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 2 i Reol H 4.

E 6

Reol H 1 (Løbenummer 3165–3323 på side 132–140)

Reol H 1 indledes i E 6 (side 132) på følgende måde: ”Contignatione Prima, Initio facto à janua Interioris cubiculi

Assere I Ordine Continuo, per duos Qvadrantes Vol[umina] 37.”, d.e. ”I den første dobbeltreol, startende fra døren ind til baglokalet, [står der] på række efter hinanden, strækkende sig over to reoler, 37 bind”. Det er så det daværende Kongelige Biblioteks største værk, der – næppe tilfældigt, men for pragtens skyld – er blevet udvalgt til at indlede rækken af værker i den nye reol–ø, nemlig 37–binds–værket ”Conciliorum omnium Generalium et Provincialium Collectio Regia”, udgivet i Paris i 1644 (se fotos på de efterfølgende sider). Værket er når samtlige bind er linet op meget bredt og har ikke kunnet placeres på 1

hylde, hvorfor man har måttet benytte 2 hylder for at få plads til det hele. Det er tillige så højt at de bind, der ikke var plads til på hylde 1, var for høje til at blive placeret på hylde 2 ovenover, som man ellers ville have gjort, og derfor er blevet placeret i naboreolen på hylde 1, hvorved man har fået en lang række ens bind strækkende sig over hele 2 boghylder i 2 reoler. Det eksemplar, der har stået i Reol H 1 og H 2 var til en start Joachim Gersdorffs eksemplar – og som skrevet står i 37 bind. Engang efter 1665, hvor man havde erhvervet et nyt eksemplar, der havde tilhørt Lauritz Ullfeldt, trådte dette eksemplar, der som følge af at bind 37 forelå som dublet nu var i 38 bind, ind på hylderne i stedet for Gersdorffs eksemplar, efter at være blevet shinet op som forlorne M & M–indbindinger (med F3–monogram med mere à la M & M kun på ryggen, men med bibeholdelse af for– og bagpermernes originale franske forlagsindbinding), hvorefter Gersdorffs eksemplar blev udrangeret og sat på depot indtil det efter Universitetsbibliotekets brand i 1728 kunne komme til gavn

Bind 1–20 af “Conciliorum omnium generalium et provincialium collectio regia” udgivet efteråret 2019. De pågældende bind indgår ikke i det eksemplar af værket, der stod på Det Store plar, som F3 erhvervede efter Lauritz Ulfeldt. De er som det ses indbundet i M & M–bind

og glæde på det nye Universitetsbibliotek, hvor det forblev

indtil Universitetsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek blev lagt sammen54. Hylde 1–beskrivelsen er uden angivelse af bindformat, men der er selvsagt tale om bind in folio. Herefter følger på de følgende sider så oplysninger om hylderne 2 til 6 opad i reolen; for hylde 2’s vedkommende både med angivelse af hylde– og reolnummer: ”Assere II Qvadrante primo … ”, d.e. ”På hylde 2 i den første reol [står der] … ”, samt angivelse af antal bind (”Vol[umi-

54 Gersdorff–eksemplaret er nu kun i 36 bind idet bind 13 enten er blevet væk eller er gået tabt.

udgivet i Paris i 1644 her linet op på “nødlasesalen” på Det Kongelige Bibliotek i København i Store Slotsbibliotek i 1663 og som havde tilhørt Joachim Gersdorff, men derimod i det eksemM–bind og har E 6–løbenumrene 3165 til 3184 og har på DSS stået på hylde 1 i Sektion H 1

na]”), men uden angivelse af bindformat, som uden tvivl er fo – det fremgår af såvel E 4 som E 5; for hylde 3 til 6’s vedkommende med oplysning om hyldenummer: ”Assere III … VI … ”, d.e. ”På hylde 3 … 6 [står der] … ”, samt angivelse af bindformat (fo, 4o, 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]”)55.

55 Rækkefølgen af oplysningerne om bindformat og bindantal kan variere her i E 6 – her kan man få hjælp af de vedføjede skemaer med oversigter over hver enkelt reol og hylde på biblioteket som de er beskrevet i de respektive arkivalier.

Bind 21–37 (sidste bind i 2 ekspl.) af “Conciliorum omnium generalium et provincialium liotek i København i efteråret 2019. De pågældende bind indgår ikke i det eksemplar af værket, derimod i det eksemplar, som F3 erhvervede efter Lauritz Ulfeldt. De er som det ses indbundet Sektion

collectio regia” udgivet i Paris i 1644 her linet op på “nødlasesalen” på Det Kongelige Bibværket, der stod på Det Store Slotsbibliotek i 1663 og som havde tilhørt Joachim Gersdorff, men indbundet i M & M–bind og har E 6–løbenumrene 3324 til 3340 og har på DSS stået på hylde 1 i Sektion H 2.

E 6

Reol H 2 (Løbenummer 3324–3474 på side 140–144)

Reol H 2 i E 6 indledes med ”Quadrante II Assere II … ”, d.e. ”I den anden reol på hylde 2 [står der] … ”, hvorefter følger oplysning om den pågældende hyldes antal bind (”Vol[umina]”), samt angivelse af bindformat (fo). Når der begyndes med hylde 2 skyldes det selvfølgelig at hylde 1 allerede var ekspederet under Reol H 1 hylde 1. Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 3 til 6 opad i reolen med angivelse af hyldenummer efterfulgt

Titelbladet til den byzantinske historiker Ioannes Kinnamos’ (kort efter 1143 –efter 1185) “De rebus gestis Imperatorum Constantinopolitanorum Ioannis & Manuelis Comnenorum, Trajecti ad Rhenum 1652”.Værket har løbenummer 3582 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 11 i Reol H 3.

eller ikke efterfulgt af ordet ”Libri”, d.e. ”værker”: ”Assere III … VI … ”, d.e. ”På hylde 3 … 6 [står der] værker / (værker) … ”, samt oplysning om bindformat (fo, 4o, 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”).

E

6

Reol H 3 (Løbenummer 3475–3782 på side 145–157)

Reol H 3 i E 6 indledes med ”Quadrante III Assere I ... ”, d.e. ”I den tredje reol på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger angivelse af bindformat (fo) og antal bind (”Vol[umina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen med angivelse af hyldenummer efterfulgt eller ikke efterfulgt af ordet ”Libri”, d.e. ”værker”: ”Assere II … X … ”, d.e. ”På hylde 2 … 10 [står der] værker / (værker) … ”, samt oplysning om bindformat (fo,

Titelbladet til benediktinermunken og historikeren Paulus Warnefridus’ (ca. 720 – 799) “De gestis Langobardorum, Lugduni Batavorum 1595”.Værket har løbenummer 3986 i E 6 og har på DSS stået på hylde 8 som oktavbind nr. 2 i Reol H 4.

4o, 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”).

I hyldeoverskrifterne for hylde 2–3 er anført indholdsangivelsen ”Hist[orici]”, d.e. ”Historiske værker”.

E 6

Reol H 4 (Løbenummer 3783–4085 på side 157–170)

Reol H 4 i E 6 indledes med ”Quadrante IV Assere I Libri ... ”, d.e. ”I den fjerde reol på hylde 1 [står der] værker … ”, hvorefter følger angivelse af bindformat (fo) og antal bind (”Vol[umina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen med angivelse af hyldenummer efterfulgt af ordet ”Libri”, d.e. ”værker”: ”Assere II … X … ”, d.e. ”På hylde 2 … 10 [står der] værker … ”, samt oplysning om bindformat (fo, 4o, 8o, 12o) og antal

bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”).

E 5

Reol H 1 (side 6)

Reol H 1 indledes i E 5 på følgende måde: ”Contignat[ione] primâ incipiendo à janua interioris cubiculi … ”, d.e. ”I den første dobbeltreol, startende fra døren ind til baglokalet, [står der / står] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 6 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VI) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”ordine continuo p[er] duos qvadrantes, Concilior[um] omn[ium] tam general[ium] q[uam] provincial[ium] collectio Regia vol[uminibus] 37. Paris[iis] 1643 [skal være 1644, RHC]., d.e. ”på række efter hinanden, strækkende sig over to reoler, værket Conciliorum omnium Generalium et Provincialium Collectio Regia i 37 bind [trykt i] Paris i 1643”. Først herefter

følger reolangivelsen ”Qvadrante primo”, d.e. ”I den første reol”. Anvendelsen af dobbeltkonjunktionen ”tam … quam” i titlen på det store værk står helt for Schumachers egen regning – men sådan må han have husket titlen da han sad og skrev E 5 sammen. At det store værk strækker sig såvel over den nederste hylde i reol 1 som den nederste hylde i reol 2 omtales ikke nærmere, men fremgår indirekte af at hylde 1 i reol 2 ikke er nærmere specificeret. Efter hyldeangivelsen for hylde 1 følger indholdsangivelsen ”Historici”, d.e. ”Historiske værker”, der synes at stå som hovedoverskrift for de resterende hylder i reolen.

E 5

Reol H 2 (side 6)

Reol H 2 i E 5 indledes med ”Quadrante secundo … ”, d.e. ”I den anden reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 2 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” +

Titelbladet til Vatikan–bibliotekaren Anastasius Bibliothecarius’ (ca. 810 – ca. 878) af Jacques Sirmond udgivne “Collectanea, Parisiis 1620”.Værket har løbenummer 3417 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som oktavbind nr. 7 i Reol H 2.

hyldenummer (II … VI) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Når der begyndes med hylde 2 skyldes det at hylde 1 – som allerede nævnt – er ekspederet under reol H 1 hylde 1.

E 5

Reol H 3 (side 6)

Reol H 3 i E 5 indledes med ”Quadrante tertio … ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Mellem reoloverskriften og hyldeopregningen er skrevet ”Histor[ici]”, d.e ”Historiske værker”, vel ment som en indholdsoverskrift gældende for hele reolen. Ud for

Titelbladet til samudgivelsen af Nicholas Uptons (ca. 1400 – 1457) “De studio militari”, Johannes de Bado Aureos “Tractatus de armis” samt Henry Spelmans (ca. 1562 – 1641) “Aspilogia” udgivet i London i 1654.Værket har løbenummer 3517 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 23 i Reol H 3.

hylde 1 er skrevet indholdsangivelsen ”Corpus histor[iæ] Byzant[inæ] vol[uminibus] 15 è Typogr[aphia] Reg[ia] Paris[iis] 1648.”, hvormed vel tænkes på værket ”Corpus Byzantinæ Historiæ” udgivet i 56 bind i Rom, Paris og Venedig i perioden 1648 til 1729. Det Store Slotsbibliotek har her i 1663 kun været i besiddelse af 15 bind af værket (i E 6 har jeg givet dem løbenumrene 3475–3489). Ud for hylde 2 har Schumacher skrevet ”cum uno qvi sup[er] jacet”, d.e. ”tillige med en [bog] som ligger ovenpå [de andre]”. Hvad han mener hermed fremgår af beskrivelsen af Løbenummer 3517 i E 6 (Sektion H 3 hylde 2 nr. 23 på side 145), der lyder: ”Supra cæteros jacet: Vptonus de Studio Militari; Jo[hannis] de Bado aureo Tractatus de armis et Henr[ici] Spelmanni Aspilogia Lond[ini] 1694 [skal være 1654, RHC].”, d.e. ”Ovenpå de andre ligger værket ”Nic. Uptoni, de Studio Militari, libri IV : Joh. de Bado Aureo, Tractatus de Armis et Henr. Spelmanni Aspilogia” udgivet i London 1654. Når det pågældende bind har ligget ovenpå de andre – stående – bind på hylden, skyldes det formentlig at det med sine ca. 32 cm56 i højden har været for højt til hylden.

E 5

Reol H 4 (side 6)

Reol H 4 i E 5 indledes med ”Quadrante qvarto … ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] …”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde”

56 I sin nuværende M & M–indbinding måler bindet 31,8 cm i højden. Bindet har rimeligvis været lidt højere før indbindingen.

+ hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal.

Sektion I (Løbenummer 4086–5324 i E 6)

Så er vi nået ned for enden af Sektion H (mod nord) og registreringen fortsætter nu på den anden side – bagsiden – af den første dobbeltreol – som her vil blive kaldt for Sektion I – helt på samme måde som i Sektion H fra neden af den første reol, der stod nærmest vinduerne i nord, og opefter i reolen, og når den reol var gennemgået videre til højre (sydpå) i den næste reol på samme måde – og så fremdeles.

Denne Sektion er relativt godt udfyldt, idet der kun står 1, 1, 1 og 2 hylder ubenyttede i den.

E 4

Reol I 1 (side 10)

Reol I 1 i E 4 indledes med ”Ab altera parte primæ contabulationis, incipiendo à forulis, qui sunt fenestris proximi, quadrantis primi inferiori tabulâ I ... ”, d.e. ”Fra den anden side af den første dobbeltreol, begyndende med de reolhylder, der er nærmest vinduerne, på den første reols nederste hylde I [står der] … ”, hvorefter følger angivelse af bindformat (fol) og bindantal gældende for den pågældende hylde. Herefter følger en opregning af hylderne 2 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen:

Titelbladet til den tyske orientalist Georg Gentius’ (1618–1687) oversættelse til latin af den persiske tolvhundredetals digter Sa’di fra Shiraz’ “Golestân” (“Rosenhaven”) fra 1258 under titlen “Rosarium politicum, Amstelædami 1651”.Værket har løbenummer 4143 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som foliantbind nr. 1 i Reol I 1.

”[tabulâ]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (II … XI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Philologici. Auctores Græci et Latini Veteres.”, d.e. ”Filologiske værker. Gamle græske og latinske forfattere.”

E 4

Reol I 2 (side 10)

Reol I 2 i E 4 indledes med ”Quadrante IIdo ... ”, d.e. ”I den anden reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: ”tabulâ”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I …

XI57) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Philologici”, d.e. ”Filologiske værker.”

Om uoverensstemmelsen mellem E 4 og E 5 på den ene side og E 6 på den anden side f.s.v.a. antallet af bind på hylde 2 (19 bind contra 20 bind) se underafsnittet om Reol I 2 i afsnittet om E 5 nedenfor.

E 4

Reol I 3 (side 11)

Reol I 3 i E 4 indledes med ”Quadrante IIIo ... ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning

57 Fejlagtigt skrevet “X”.

Titelbladet til den tyske filolog Andreas (Rabe) Corvinus’ (1589–1648) “Fons latinitatis, Lipsiæ 1623”.Værket har løbenummer 4829 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som oktavbind nr. 4 i Reol I 3.

af hylderne 1 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”tabulâ”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … XI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for reolen er anført ”Lexicographi Græci, Latini. Grammatici. Philologici”, d.e. ”Græske og latinske leksikografiske værker. Grammatiske og filologiske værker.”

E 4

Reol I 4 (side 11)

Reol I 4 i E 4 indledes med ”Quadrante IVto ... ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og an-

tal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: ”tabulâ”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for reolen er anført ”Poëtae Græci, Latini veteres. Facetiar[ici] et satyr[ici] script[ores].”, d.e. ”Ældre græske og latinske digtere. Spøgefulde og satiriske forfattere.”

Om uoverensstemmelsen mellem E 4 og E 5 på den ene side og E 6 på den anden side f.s.v.a. antallet af bind på hylde 2 (23 bind contra 24 bind) se underafsnittet om Reol I 4 i afsnittet om E 5 nedenfor.

E 6

Reol I 1 (Løbenummer 4086–4383 på side 171–183)

Reol I 1 indledes i E 6 på følgende måde: ”Aversa Parte

Titelbladet til den franske jurist Barthélemy de Chasseneuz’ (1480–1541) “Catalogus gloriæ mundi, Francofurti ad Moenum 1612”.Værket har løbenummer 4191 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 14 i Reol I 1.

Qvadrante I Assere I. Libri … ”, d.e. ”På bagsiden [står der] i reol 1 på hylde 1 værker … ”. hvorefter følger angivelse af bindformat (fo) og antal bind (”Volum[ina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 11 opad i reolen med angivelse af hyldenummer: ”Assere II” … ”Assere XI” efterfulgt af ordet ”Libri”, d.e. ”På hylde 2 … hylde 11 [står der] værker … ”, samt oplysning om bindformat (f o, 4o. 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”).

E 6

Reol I 2 (Løbenummer 4384–4725 på side 184–198)

Reol I 2 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante II, Assere I, Libri … ”, d.e. ”I reol 2 [står der] på hylde 1 værker … ”. hvorefter følger angivelse af bindformat (f o) og antal

Titelbladet til den Bartholomæus Burchelatus’ “Commentariorum memorabilium multiplicis hystoriae Tarvisinaæ locuples promptuarium, Tarvisii 1616”. Værket har løbenummer 4515 i E 6 og har på DSS stået på hylde 6 som kvartbind nr. 1 i Reol I 2.

bind (”Volum[ina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 11 opad i reolen med angivelse af hyldenummer: ”Assere II” … ”Assere XI” efterfulgt af ordet ”Libri”, d.e. ”På hylde 2 … hylde 11 [står der] værker … ”, samt oplysning om bindformat (f o, 4o, 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”). Om det sent tilføjede værk på hylde 2 (Løbenummer 4422), som ikke er medregnet i E 5, se under E 5 Reol I 2.

E 6

Reol I 3 (Løbenummer 4726–5023 på side 198–209)

Reol I 3 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante III, Assere I, Libri … ”, d.e. ”I reol 3 [står der] på hylde 1 værker … ”. hvorefter følger angivelse af bindformat (fo) og

antal bind (”Volum[ina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 11 opad i reolen med angivelse af hyldenummer, efterfulgt eller ikke efterfulgt af ordet ”Libri”, d.e. ” værker”: ”Assere II” … ”Assere XI”, d.e. ”På hylde 2 … hylde 11 [står der] værker / (værker) … ”, samt oplysning om bindformat (f o, 4o, 8o, 12o / 12[o]) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]” / [ikke oplyst]).

E 6

Reol

I 4 (Løbenummer 5024–5324 på side 209–221)

Reol I 4 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante IV, Assere I, Libri … ”, d.e. ”I reol 4 [står der] på hylde 1 værker … ”. hvorefter følger angivelse af bindformat (fo) og antal bind (”Volum[ina]”). Før ordet ”Qvadrante” er

Titelbladet til den tyske filolog Michael Neanders (1525–1595) “Aristologia Pindarica Græcolatina, Basileae 1556”.Værket har løbenummer 5226 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som oktavbind nr. 33 i Reol I 4.

I

som indholdsoplysning skrevet ”Poëtæ”, d.e. ”Digtere”. Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen med angivelse af hyldenummer, efterfulgt eller ikke efterfulgt af ordet ”Libri”, d.e. ”bøger / værker”: ”Assere II” … ”Assere X”, d.e. ”På hylde 2 … hylde 10 [står der] værker / (værker) … ”, samt oplysning om bindformat (fo, 4o. 8o, 12o / 12[o]) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”). Om det sent tilføjede værk på hylde 2 (Løbenummer 5067), som ikke er medregnet i hverken E 4 eller E 5, se under E 5 Reol I 4.

E 5

Reol I 1 (side 7)

Reol I 1 indledes i E 5 på følgende måde: ”Aversa parte Qvadrante primo … ”, d.e. ”På den modsatte side [af dob-

beltreolen] i reol 1 [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 11 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … XI) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Philol[ogici] Misc[ellanei]”, d.e. ”Blandede filologiske værker”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne – altså blandede filologiske værker”. Ud for hylde 4 er anført indholdsangivelsen ”ubi et Rosar[ium]

Polit[icum] [de] Pers[ico in Latinum versum]”, d.e. ”hvor ligeledes værket Rosarium Politicum [af Saadi Shirazi}, oversat fra persisk til latin [og udgivet i Amsterdam i 1651],

står”.Titelbladet til dette værk er afbildet ovenfor på side 342.

E 5

Reol I 2 (side 7)

Reol I 2 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante secundo … ”, d.e. ”I reol 2 [står der] …”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 11 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … XI) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Philolog[ici]”, d.e. ”Filologiske værker”. Ud for hylde

Titelkobberet til Alexander Torquatus a Frangipanis “Panegyricus æternaturæ gloriæ, s.l. 1663”.Værket har løbenummer 4422 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 20 i Reol I 2.

2 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne – altså filologiske værker”. Hylde 2 i reol I 2 rummer i E 4 og E 5 et værk mindre end E 6. Det skyldes at der er indført et værk ekstra i E 6 efter at Schumacher har haft DSS under behandling med henblik på udarbejdelse af E 5. Det værk det drejer sig om er nr. 20 på hylden i E 6 (Løbenummer 4422), der er indføjet med en anden hånd end de øvrige værker på hylden, nemlig Alex. Jul. Torquatus: Panegyricus æternaturæ Gloriæ fra 1663 – se videre i kapitlet om E 4, E 6, E 5 og E 7 samt illustrationen på side 357. E 5

Reol I 3 (side 7)

Reol I 3 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante tertio … ”, d.e. ”I reol 3 [står der] …”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 11 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … XI) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Philol[ogici] Lexica var[ia]”, d.e. ”Filologiske værker og diverse leksika”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne – altså filologiske værker og diverse leksika”.

Titelbladet til den tyske filolog Andreas (Rabe) Corvinus’ (1589–1648) “Fons latinitatis bicornis, Francofurti 1650”.Værket har løbenummer 4806 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 1 i Reol I 3.

E

5

Reol I 4 (side 7–8)

Reol I 4 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante qvarto … ”, d.e. ”I reol 4 [står der] …”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Som overskrift for reolen er der under reolangivelsen ”Qvadrante qvarto” anført indholdsangivelsen ”Poetæ”, d.e. ”Digtere”. Ud for hylde 10 er anført indholdsangivelsen ”Satyrici”, d.e. ”Satiriske værker”. Hylde 2 i reol I 4 rummer i E 4 og E 5 et værk mindre end E 6. Det skyldes at der er indført et værk ekstra i E 6 efter at

Titelbladet til John Ogilbys (1600–1676) “Virgilii Maronis Opera, Londini 1663”.Værket har løbenummer 5067 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 24 i Reol I 4.

Schumacher har haft DSS under behandling med henblik på udarbejdelse af E 5. Det værk det drejer sig om er nr. 24 på hylden i E 6 (Løbenummer 5067), der er indføjet med en lidt lysere blæk og en lidt finere skrift end de øvrige værker på hylden, nemlig ”Virgilii opera per Jo. Ogilvium edita cum Sculpturis æneis. Londini 1663” jf. E 6–katalogiseringen ”Virgilii Opera. Lond. 1663.” – se videre i kapitlet om E 4, E 6, E 5 og E 7 samt illustrationen på side 361.

Sektion J (Løbenummer 5325–6240 i E 6)

Nu er vi så nået frem til den del af bibliotekslokalet hvor Sektion H startede nærmest lokalets indervæg, men nu til den midterste dobbeltreol – nærmere bestemt den østvendte forside af denne – her kaldet Sektion J – og kan arbejde os igennem de 4 reoler i sektionen fra neden og op og fra venstre (syd) nærmest indervæggen (hvor Sektion E står opmarcheret) og den indre dør (over hvilken Sektion D er placeret) mod højre (nord) henimod vinduerne.

I denne sektion står henholdsvis 2, 3, 6 og 6 hylder tomme foroven og ydermere er der en tom hylde mellem de benyttede hylder, nemlig hylde 7 i reol J 2, der i E 4 er angivet med ”nuller” for format og antal bind, i E 6 med et ”vacuus”, og i E 5 med et ”nul”.

E 4

Reol J 1 (side 12)

Reol J 1 i E 4 indledes med ”Contabulatione IIdâ seu mediâ, incipiendo à sinistris, seu interiori parieti et januæ proximis forulis, quadrantis Imi tabulâ ... ”, d.e. ”I den anden eller midterste dobbeltreol, startende med de venstre reolhylder eller dem der er nærmest indervæggen og [den indre] dør, [står der] på den første reols hylde … ”, hvorefter der følger en opregning af hylderne 1 til 10 med

oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelser er der for hylde 1 og 2 (til højre) anført ”Historici”, d.e. ”Værker omhandlende historie”, for hylde 3 til 7 (til venstre) anført ”Ethici”, d.e. ”Værker omhandlende etik” og for hylde 8 til 10 (til venstre) anført ”Poëtæ Latini Vet[eres] et rec[entiores]”, d.e. ”Latinske ældre og yngre digtere”.

E 4

Reol J 2 (side 12)

Reol J 2 i E 4 indledes med ”Quadrante IIdo tabulâ ... ”, d.e. ”I den anden reol [står der] på hylde … ”, hvorefter der følger en opregning af hylderne 1 til 6 og 8 til 9 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opreg-

Titelbladet til den tyske filolog og historiker Georg Fabricius’ (1516–1571) “Partitionum grammaticarum Libri III, Basileæ [1560]”.Værket har løbenummer 5768 i E 6 og har på DSS grundet sin højde (ca. 33 cm) ligget – og ikke stået – på hylde 5 som foliantbind nr. 2 i Reol J 2.

nede 8 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VI, VIII … IX) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hylde 2 til 5 er anført ”Vitæ illustrium vir[orum] Bibliothec[arii] et Chronol[ogici]”, d.e. ”Levnedsskildringer over berømte mænd. Biblioteksrelevante værker og værker af kronologisk art”, for hylde 6 anført ”Hieroglyph[ici] et Emblematum script[ores]”, d.e. ”Hieroglyf–relaterede værker og forfattere af emblembøger58 (såkaldte Emblemata)” og for hylde 8 til 9 er anført ”Poëtae recentiores”, d.e. ”Yngre digtere”. For hylde 1 er intet anført og hylde 7 fremstår som tom, hvilket er symboliseret med to små ”nuller”, hvor der ellers skulle have stået bindformat og bindantal. Sådanne tomme hylder er der et par stykker af – jf. tillige E4 reol M 2 hylde 8 – måske har de været afsat til personalets kontorhold – notespapir og skriveredskaber og –remedier.

58 En slags illustrerede digtsamlinger.

Reol J 3 (side 13)

Reol J 3 i E 4 indledes med ”Quadrante IIIo tabulâ ... ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] på hylde … ”, hvorefter der følger en opregning af hylderne 1 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal.. Som indholdsangivelse for reolen er anført ”Philosophici”, d.e. ”Værker helliget filosofiske materier”.

E 4

Reol J 4 (side 13)

Reol J 4 i E 4 indledes med ”Quadrante IVto tabulâ ... ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] på hylde … ”, hvorefter der følger en opregning af hylderne 1 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregne-

Titelbladet til den tyske mineralog Georgius Agricolas (1494 – 1555) “De re metallica libri XII, Basileæ 1657”.Værket har løbenummer 6092 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 7 i Reol J 4.

de hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal.. Som indholdsangivelse for reolen er anført ”Philosophici”, d.e. ”Værker helliget filosofiske materier”.

E 6

Reol J 1 (Løbenummer 5325–5640 på side 221–235)

Reol J 1 indledes i E 6 på følgende måde: ”Contignatione II, Qvadrante I, Assere I, … ”, d.e. ”I dobbeltreol 2 i reol 1 på hylde 1 [står der] … ” hvorefter følger indholdsangivelsen ”Miscellanei”, d.e. ”Blandede, dvs. værker af blandet indhold” samt angivelse af bindformat (fo) og antal bind (”Vol[umina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen med angivelse af hyldenummer: ”Assere II” … ”Assere X”, efterfulgt eller ikke efterfulgt af indholdsangivelsen ”Miscell[anei]” / ”Misc[ellanei]” (se ovenfor under hylde 1), d.e. ”På hylde 2 … hylde 10 (står der værker) … / (står der værker)

Titelbladet til den alsidige lærde englænder Robert Sharrocks (1630–1684) “De officiis secundum naturæ jus, Oxoniæ 1660”.Værket har løbenummer 5455 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som oktavbind nr. 27 i Reol J 1.

af blandet indhold … ”, samt oplysning om bindformat (f o, 4o. 8o, 12o / 12) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”). I forhold til E 4 og E 5 er E 6 kommet let til sin indholdsbeskrivelse af denne reol ved anvendelsen af det alt og intet sigende ”Miscellanei”.

E 6

Reol J 2 (Løbenummer 5641–5890 på side 235–244)

Reol J 2 indledes i E 6 på følgende måde: ” Qvadrante II Assere I … ”, d.e. ”I reol 2 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger indholdsangivelsen ”Miscell[anei]”, d.e. ”Blandede, dvs. værker af blandet indhold” samt angivelse af bindformat (fo) og antal bind (”Volum[ina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til

Titelbladet til den franske humanist Guillaume Budé’s “De transitu hellenismi ad Christianismum, Parisiis 1556”.Værket har løbenummer 5770 i E 6 og har på DSS ligget (og ikke stået) på hylde 5 som foliantbind nr. 4 i Reol J 2.

6 og 8 til 9 opad i reolen med angivelse af hyldenummer: ”Assere II” … ”Assere VI” og ”Assere VIII” … ”Assere IX”, efterfulgt eller ikke efterfulgt af ordet ”Libri”, d.e. ”bøger” / ”værker” d.e. ”På hylde 2 … hylde 10 [står der] værker … / (står der værker) … ” , samt oplysning om bindformat (f o, 4o, 8o / 8, 12o / 12) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”). Side 242 i overskriften til hylde 8 står i parentes ”(VII est vacuus)”, d.e. ”(Hylde) 7 er tom”. Om sådanne tomme hylder se ovenfor under E 4 Reol J 2. De 4 foliantbind på hylde 5 er angivet at ligge ned på hylden, hvilket skyldes at de er for høje til at stå, nemlig mellem 29,5 cm og 33,2 cm i højden.

Titelbladet til den tyske jesuit og polyhistor Athanasius Kirchers (1602–1680) “Magnes siue de arte magnetica, Romae 1641”.Værket har løbenummer 5968 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 2 i Reol J 3.

E 6

Reol J 3 (Løbenummer 5891–6060 på side 245–251)

Reol J 3 indledes i E 6 på følgende måde: ” Qvadrante III

Assere I … ”, d.e. ”I reol 3 på hylde 1 [står der] … ” hvorefter følger indholdsangivelsen ”Philosophi”, d.e. ”Værker omhandlende filosofi” samt angivelse af antal bind (”Volum[ina]”) og bindformat (fo) . Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 6 opad i reolen med angivelse af hyldenummer: ”Assere II” … ”Assere VI”, d.e. ”På hylde 2 … hylde 6 (står der værker) … ”, samt oplysning om bindformat (f o, 4o, 8o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”)

E

6

Reol J 4 (Løbenummer 6061–6240 på side 251–259)

Reol J 3 indledes i E 6 på følgende måde: ” Qvadrante IV … ”, d.e. ”I reol 4 (på hylde 1 står der) … ” – hylde og hyldenummer er her underforstået – samt angivelse af an-

tal bind (”Volum[ina]”) og bindformat (fo). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 6 opad i reolen med angivelse af hyldenummer: ”Assere II” … ”Assere VI”, d.e. ”På hylde 2 … hylde 6 (står der værker) … ”, samt oplysning om bindformat (f o, 4o. 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”).

E

5

Reol J 1 (side 8)

Reol J 1 indledes i E 5 på følgende måde: ”Contignatione secunda Qvadrante primo … ”, d.e. ”I den anden dobbeltreol i reol 1 [står der]… ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 og 2 er anført indholdsangivelsen ”Historici” / ”Histor[ici]”, d.e. ”Historiske værker”. Ud for hylde 3 er

Titelbladet til Jacobus Caterus’ (1593–1657) emblembog “Virtutes cardinales ethico emblemate expressæ, Antverpiæ 1645”.Værket har løbenummer 5393 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 7 i Reol J 1.

anført indholdsangivelsen ”Ethici”, d.e. ”Værker omhandlende etik”. Ud for hylde 4 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne” – altså værker omhandlende etik. Ud for hylde 8 er anført indholdsangivelsen ”Poëtæ”, d.e. ”Digtere” og ud for hylde 9 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”Værker omhandlende] samme emne”.

E 5

Reol J 2 (side 8)

Reol J 2 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante secundo … ”, d.e. ”I reol 2 [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 9 med oplysning om format

og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … IX) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal, undtagen f.s.v.a. hylde 7, ud for hvilken blot er anført et ”0”, fordi hylden har været tom. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Histor[ici] et Miscell[anei]”, d.e. ”Historiske værker og blandede skrifter”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Histor[ici] et Chronol[ogici]”, d.e. ”Historiske værker og værker af kronologisk art”. Ud for hylde 3 er anført indholdsangivelsen ”Histor[ici] et Miscell[anei] Bliblioth[ecarii]59 var[ii]”, d.e. ”Historiske værker og blandede skrifter samt diverse biblioteksrelevante værker”. Ud for hylde 4 er anført indholdsangivelsen ”Hist[orici] vit[æ] var[iæ]”, d.e. ”Historiske værker og diverse levnedsskildringer”. Ud for hylde 5 er anført indholdsangivelsen ”Hist[orici] et Miscell[a-

59 Bemærk forskrivelsen ”Blibliothecarii” for ”Bibliothecarii”.

Titelbladet til den tyske læge og naturforsker Johann Sperlings (1603–1658) “Dissertatio de principis nobiscum natis, Wittebergæ 1657”.Værket har løbenummer 6042 i E 6 og har på DSS stået på hylde 6 som oktavbind nr. 20 i Reol J 3.

nei] vit[æ] var[iæ]”, d.e. ”Historiske værker og blandede skrifter samt diverse levnedsskildringer”. Ud for hylde 6 er anført indholdsangivelsen ”Emblemata var[ia]”, d.e. ”Diverse Emblembøger (såkaldte Emblemata)”. Ud for hylde 8 er anført indholdsangivelsen ”Poëtæ”, d.e. ”Digtere” og ud for hylde 9 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”.

E 5

Reol J 3 (side 8)

Reol J 3 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante tertio … ”, d.e. ”I reol 3 [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 6 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VI) + bindformat (fol, 4o, 8o) + bindantal. Som overskrift for reolen er der under reol-

angivelsen ”Qvadrante tertio” anført indholdsangivelsen ”Philosophi”, d.e. ”Værker af filosofisk art”. Ud for hylde 5 er anført indholdsangivelsen ”Aristot[elis opera] cum comm[entariis] Averrhois tom[is] 10 volum[inibus] 13.

Venet[iis] 1562”, hvorved menes 13–binds–udgaven af Aristoteles’ samlede værker med Averrois’ kommentarer i 10 bøger udgørende 13 bind og udgivet i Venedig 1562 (Løbenummer 6001–6013 i E 6). Ud for hylde 6 er anført ”Phys.”, d.e. ”Værker omhandlende emner indenfor fysikken, hvorved menes såvel naturlære som naturhistorie”.

E 5

Reol J 4 (side 8)

Reol J 4 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante qvarto … ”, d.e. ”I reol 4 [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 6 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VI) + bindformat (fol, 4o, 8o,

Titelbladet til den italienske naturforsker Ulisse Aldrovandis (1522–1605) “De piscibus libri 5, Bononiae 1613”.Værket har løbenummer 6079 i E 6 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind nr. 19 i Reol J 4.

Illustration på side 569 i den italienske naturforsker Ulisse Aldrovandis (1522–1605) “De piscibus libri 5, Bononiae 1613” (se billedteksten til den forrige illustration). Den afbildede fisk er en europæisk malle – Silurus glanis kaldet – der kan blive 3 meter lang og veje over 150 kg.

12o) + bindantal. Som overskrift for reolen er der under reolangivelsen ”Qvadrante qvarto” anført indholdsangivelsen ”Philosoph[ici]”, d.e. ”Filosofiske værker, hvorved ikke blot menes værker om filosofiske emner i moderne forstand, men værker hørende under datidens meget brede og omfangsrige faggruppe ”filosofiske materier”, se side 87)”. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Phys[ici]”, d.e. ”Værker omhandlende emner indenfor fysikken [hvorved menes såvel naturlære som naturhistorie]”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”Værker om samme emne”, dvs. ”Værker omhandlende emner indenfor fysikken [hvorved menes såvel naturlære som naturhistorie]”.

Sektion K (Løbenummer 6241–7645 i E 6)

Så er vi nået frem til enden af Sektion J og kan fortsætte på den anden side af dobbeltreolen – nemlig i Sektion K med reolen og reolhylderne nærmest vinduerne – og som vanligt nedefra og op og fra venstre (nord) mod højre (syd) – væk fra vinduerne og henimod området foran indervæggen.

Denne sektion rummer 3 franske reoler og 1 engelsk. Og hylderne er godt besat idet der kun er få tomme hylder, nemlig 1 i K 1 (iflg. E 4), 1 i K 2 (iflg. E 4) og 2 i både K 2 og K 3 (ifl. E 4, E 6 og E 5), hvilket samlet vil sige 4 i E 4 og 6 i både E 6 og E 5. De 8 oktavbind på hylde 12 i E 6 og E 5 ligger ned iflg. katalog E 6, så de har nok været for høje til at stå op på hylden.

E 4

Reol K 1 (side 14)

Reol K 1 i E 4 indledes med ”Ab altera parte contabulationis mediæ, incipiendo à forulis, qui sunt fenestris proximis, quadrantis primi inferiori tabula I ... ”, d.e. ”På den anden side af den midterste dobbeltreol, startende med de reolhylder, der er nærmest vinduerne, på den første reols nederste hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger angivelse af bindformat (fol) og bindantal gældende for den pågæl-

Titelbladet til den franske leksikograf Philibert Monets (1566–1643) “Abregé du parallele des langues, francoise, et latine, Lyon 1630”. Værket har løbenummer 6347 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 2 i Reol K 1.

dende hylde. Nedad i højre margin følger så en opregning af hylderne 2 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”[tabula]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (II … XI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Gallici”, d.e. ”Værker på fransk”.

E 4

Reol K 2 (side 14)

Reol K 2 i E 4 indledes med ”Quadrante IIdo tabulâ ... ”, d.e. ”I den anden reol [står der] på hylde … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder,

Titelbladet til den franske filosof Jean–François Senaults (1599–1672) “L’homme criminel ou la corruption de la nature par le peche, Paris 1647”. Værket har løbenummer 6657 i E 6 og har på DSS stået på hylde 3 som kvartbind nr. 2 i Reol K 2.

følgende skabelonen: hyldenummer (I … XI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Gallici”, d.e. ”Værker på fransk”.

E 4

Reol K 3 (side 15)

Reol K 3 i E 4 indledes med ”Quadrante IIIo tabulâ ... ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] på hylde … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. opad i reolen. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Gallici”, d.e. ”Værker på fransk”.

Titelbladet til værket “Traicté des cinq ordres d’Architecture desquels se sont seruy les anciens, Paris 1645”. Værket har løbenummer 7075 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 32 i Reol K 3. Se titelbladet til samme værk udgivet i Amsterdam side 405.

E 4

Reol K 4 (side 15)

Reol K 4 i E 4 indledes med ”Quadrante IVto tabulâ ... ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] på hylde … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Anglici”, d.e. ”Værker på engelsk”.

Titelbladet til den engelske teolog Jeremy Taylors (1613–1667) “Unum necessarium or, the doctrine and practice of repentance, London 1655”. Værket har løbenummer 7507 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som oktavbind nr. 1 i Reol K 4.

E 6

Reol K 1 (Løbenummer 6241–6612 på side 259–271)

Reol K 1 indledes i E 6 på følgende måde: ”Aversa parte Qvadrante I Assere I Volum(ina) … ”, d.e. ”På den modsatte side i reol 1 på hylde 1 [står der] bind … ”, hvorefter følger angivelse af bindformat (fo), indholdsangivelsen ”Libri Gallici”, d.e. ”Franske bøger” samt bindantal. Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 12 opad i reolen med angivelse af hyldenummer samt oplysning om bindformat (f o, 4o. 8o, 8, 12o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”). For hylde 12’s vedkommende er der den ledsagende oplysning at de 8 oktav–bind ”jacent”, dvs. ”ligger ned”, hvilket kunne tyde på at de var for høje til at stå på hylde med de 22 duodecimo–bind på samme hylde. De 4 bind jeg har kunnet genfinde – løbenumrene

Titelbladet til den franske digter og dramatiker Charles Beys’ (1610–1659)

“L’hospital des fous, Paris 1636”. Værket har løbenummer 6376 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 31 i Reol K 1.

6605 til 6608 – varierer mellem 16,9 cm og 18 cm i højden – og det må have været for meget for den øverste reolhylde, hvorfor bindene i stedet har ligget ned. Der har givetvis været plads nok at give af, da hylden foruden dem kun rummede 22 duodecimobind, jvf. til sammenligning at hylden nedenunder rummede hele 38 duodecimobind.

E 6

Reol K 2 (Løbenummer 6613–6979 på side 271–283)

Reol K 2 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante II Assere I … ”, d.e. ”I reol 2 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger oplysning om format (fo) samt antal for denne hyldes bind (”Vol[umina]”). Herefter gennemgås

Sektion K

Titelbladet til den franske jurist Charles du Moulins “Abus des petites dates, Lyon 1564”. Værket har løbenummer 6683 i E 6 og har på DSS stået på hylde 3 som kvartbind nr. 28 i Reol K 2.

på de følgende sider hylderne 2 til 12 opad i reolen med angivelse af hyldenummer samt oplysning om bindformat (f o, 4o. 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Libri”) for hver enkelt hylde.

E 6

Reol K 3 (Løbenummer 6980–7289 på side 283–293)

Reol K 3 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante III Assere I … ”, d.e. ”I reol 3 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger oplysning om format (fo) samt antal for denne hyldes bind (”Vol[umina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen med angivelse af hyldenummer samt oplysning om bindformat

(f o, 4o. 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]”) for hver enkelt hylde.

E 6

Reol K 4 (Løbenummer 7290–7645 på side 293–307)

Reol K 4 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante IV

Assere I … ”, d.e. ”I reol 1 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger indholdsangivelsen ”Libri Anglici”, d.e. ”Engelske bøger” samt oplysning om format (fo) samt antal for denne hyldes bind (”Vol[umina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen med angivelse af hyldenummer samt oplysning om bindformat (f o, 4o. 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]”) for hver en-

Titelbladet til den engelske teolog (og ærkebiskop af Armagh i Irland) John Bramhalls “A just vindication of the Church of England, London 1654”. Værket har løbenummer 7508 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som oktavbind nr. 2 i Reol K 4.

kelt hylde. De 5 oktavbind på hylde 7 er egentlig uden angivelse af format, men da de er anført som oktavbind i både E 4 og E 5 har jeg også sat bindformatet til oktav her.

E 5

Reol K 1 (side 9)

Reol K 1 indledes i E 5 på følgende måde: ”Aversâ parte Qvadrante primo … ”, d.e. ”På den modsatte side [af dobbeltreolen] i den første reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 12 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 12 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … XII) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Som fællesoverskrift for reolen er

Titelbladet til den franske forfatter Pierre Corneilles (1606–1684) dramatiske værk “Le Cid, Paris 1638” – førsteudgaven er fra 1636. Værket har løbenummer 6588 i E 6 og har på DSS stået på hylde 12 som duodecimobind nr. 6 i Reol K 1.

der under dobbeltreol– og reolangivelsen ”Aversâ parte Qvadrante primo” anført indholdsangivelsen ”GALLICI”, d.e. ”Franske bøger”. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Theol[ogici]”, d.e. ”Værker af teologisk art”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Histor[ici]”, d.e. ”Værker af historisk art”. Ud for hylde 3 er anført indholdsangivelsen ”Miscell[anei]”, d.e. ”Værker af blandet indhold”. Ud for hylde 12 er anført indholdsangivelsen ”Poêt[æ]”, d.e. ”Digterværker”.

E 5

Reol K 2 (side 9)

Reol K 2 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante secundo ... ”, d.e. ”I den anden reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 12 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 12 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … XII) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 9 er anført indholdsangivelsen ”Recueil des diverses pieces”, d.e. ”Samling af diverse værker” – sikkert en tidsskriftrække af blandet indhold. Ud for hylde 10 er anført indholdsangivelsen ”al[ii] Misc[ellanei]”, d.e. ”Andre værker af blandet indhold”. Ud for hylde 12 er anført indholdsangivelsen ”Rec[ueil]

Titelbladet til værket “Traicté des cinq ordres d’Architecture desquels se sont seruy les anciens, Amsterdam 1646”. Værket har løbenummer 7076 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 33 i Reol K 3. Se titelbladet til samme værk udgivet i Paris side 391.

de div[erses] pieces.”, d.e. ”Samling af diverse værker” –igen sikkert en tidsskriftrække af blandet indhold.

E 5

Reol K 3 (side 9)

Reol K 3 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante tertio … ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 5 er anført indholdsangivelsen ”Theol[ogici]”, d.e. ”Teologiske værker”. Ud for hylde 6 er anført indholdsangivelsen ”Miscell[anei]”, d.e. ”Værker af blandet indhold”. Ud for hylde 9 er anført ind-

holdsangivelsen ”Recueil de div[erses] pieces.”, d.e. ”Samling af diverse værker” – ligesom på de 2 hylder 9 og 12 i reol K 2 sikkert en tidsskriftrække af blandet indhold.

E

5

Reol K 4 (side 9–10)

Reol K 4 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante qvarto … ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Som overskrift for reolen er der under reolangivelsen ”Qvadrante qvarto” anført indholdsangivelsen ”ANGLICI”, d.e. ”Engelske bøger”.

Titelbladet til den engelske teolog Herbert Thorndikes (1598–1672) “Two discourses, Cambridge 1650”. Værket har løbenummer 7509 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som oktavbind nr. 3 i Reol K 4.

Sektion L (Løbenummer 7646–8996 i E 6)

Nu er det så den sidste dobbeltreols tur – Contabulatio III, hvor vi starter på forsiden i Sektion L med de venstre reolhylder, der er nærmest indervæggen, og igen fra neden og opad i hver enkelt reol og fra venstre (syd) mod højre (nord) – væk fra indervæggen og henimod vinduerne. Indholdsmæssigt er reolerne L 1 og L 2 defineret som indeholdende spanske (og portugisiske) værker og reolerne L 3 og L 4 defineret som indeholdende italienske værker i alle tre kataloger. Reol L 4 synes umiddelbart også at indeholde lutter italienske værker iflg. katalog E 4 (indholdsnoten ”Italici” til venstre på siden synes umiddelbart at gælde for samtlig hylder i reolen), men så er der til højre for angivelserne af bindformat og antal bind ud for hylderne 1–3 og 7 i reolen angivet at bøgerne er ”Belgici” (hylde 1), ”Theol[ogici]” (hylde 2) – måske skal hylde 1 og 2 samlet opfattes som ”Belgici Theologici”, Belgici” (hylde 3) og ”Belgici” (hylde 7), hvilket vil sige at der er placeret en lille flok bøger på hollandsk her i reol L 4. Men de ser ud til alle sammen at være væk i katalog E 6 og E 5. For katalog E 6 gælder nemlig , at hylde 1 – efter titlerne på hyldens værker at dømme – rummer værker om arkitektur i bred forstand (på italiensk, latin, fransk samt et enkelt bind på hollandsk), hylde 2–3 – efter titlerne på hyldernes værker at dømme – rummer diverse teologiske og historiske værker på italiensk og hylde 7 – efter titlerne

på hyldens værker at dømme – rummer diverse ”miscellanei” på italiensk, og for katalog E 5 gælder det at hylde 1 rummer værker om arkitektur og hylde 2 rummer ”Miscell[anei]” – hvilket alt sammen skyldes at de hollandske værker på et tidspunkt, der ligger mellem affattelsen af katalog E 4 og affattelsen af katalogerne E 6 og E 5 er blevet forvist til baglokalet for altså i stedet at blive erstttet af en arkitekturhylde samt nogle ekstra italiensk–hylder. Hyldemæssigt er sektionen ganske pænt fyldt ud, idet der kun er 2 ledige hylder i reol L 1 og L 2 i såvel katalog E 4, katalog E 6 som katalog E 5, 2 ledige hylder i reol L 3 og L 4 i katalog E 4, 3 ledige hylder i reol L 3 i katalog E 6 og katalog E 5 og 4 ledige hylder i reol L 4, i katalog E 6 og katalog E 5. E 4

Reol L 1 (side 16)

Reol L 1 i E 4 indledes med ”Contabulatione IIIâ incipiendo à sinistris, seu parieti proximis, forulis, quadrante Io tabula ... ”, d.e. ”I den tredje dobbeltreol, startende med de venstre reolhylder eller dem der er nærmest indervæggen, [står der] i den første reol på hylde … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Hispanici”, d.e. ”Værker på spansk”.

Titelbladet til Diego Enriquez de Villegas (død 1671) “Academia de Fortificacion de Plazas, Madrid 1651“. Værket har løbenummer 7833 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som kvartbind nr. 6 i Reol L 1.

E 4

Reol L 2 (side 16)

Reol L 2 i E 4 indledes med ”Quadrante IIdo tabulâ ... ”, d.e. ”I den anden reol [står der] på hylde … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. opad i reolen. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Hispanici”, d.e. ”Værker på spansk”.

Titelbladet til den spanske jesuiterpræst og digter Juan Diaz Rengifos (1563–1615) “Arte poetica española, Madrid 1644“. Værket har løbenummer 8202 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som kvartbind nr. 27 i Reol L 2.

E 4

Reol L 3 (side 17)

Reol L 3 i E 4 indledes med ”Quadrante IIIo tabulâ ... ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] på hylde … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Italici”, d.e. ”Værker på italiensk”.

Titelbladet til Giovanni Diodatis (1576–1649) oversættelse af bibelen til italiensk “La Sacra Bibbia, Geneva 1641“. Værket har løbenummer 8326 i E 6 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind nr. 3 i Reol L 3.

E 4

Reol L 4 (side 17)

Reol L 4 i E 4 indledes med ”Quadrante IVto tabulâ ... ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] på hylde … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse – tilsyneladende for hele reolen, men i virkeligheden (nok) kun med gyldighed for hylderne 4 til 6 og 8 til 10 – er ind mod venstre margin anført ”Italici”, d.e. ”Værker på italiensk”. Hylderne 1 til 3 samt hylde 7 er ud mod højre margin til gengæld beskrevet med ordene

Titelbladet til Aquilante Rocchettas (1598–1626) “Peregrinatione di Terra Santa e d’altre provincie, Palermo 1630“. Værket har løbenummer 8826 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 7 i Reol L 4.

”Belgici Theol[ogici] Belgici” (hylde 1 til 3), d.e. ”Værker på belgisk – Teologiske værker på belgisk” samt ”Belgici” (hylde 7), d.e. ”Værker på belgisk”. Med belgisk menes der ”nederlandsk / hollandsk”.

E 6

Reol L 1 (Løbenummer 7646–7975 på side 307–321)

Reol L 1 indledes i E 6 på følgende måde: ”Contignatione III Qvadrante I Assere I … ”, d.e. ”I den tredje dobbeltreol i reol 1 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger indholdsangivelsen ”Hispanici”, d.e. ”Spanske (bøger)” samt angivelse af format (fo) og antal (22) gældende for bindene (”Vol[umina]”) på den pågældende hylde (formelagtigt skrevet ”Vol: fo: 22”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen med angivelse af hyl-

Titelbladet til den spanske oversættelse af Mela Pomponius’ “De situ orbis” , der har titlen “Compendio Geographico i historico de el orbe antigvo, Madrid 1644”. Værket har løbenummer 7839 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som kvartbind nr. 12 i Reol L 1.

denummer samt oplysning om bindformat og antal bind for hver enkelt hylde, følgende skabelonen ”Assere”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (II ... X) + ”Vol[umina] In”, d.e. ”bind i (formatet)” + bindformat (fo, 4o, 8o, 12o) + antal bind. Antallet af duodecimo–bind på hylde 10 er fejlagtigt angivet til 34 i hyldeoverskriften – i hyldespecifikationen er der dog 39 bind opregnet.

E 6

Reol L 2 (Løbenummer 7976–8323 på side 321–338)

Reol L 2 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante II

Assere I … ”, d.e. ”I reol 2 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger oplysning om format (”In fo”, d.e. ”I folio”) samt antal (26) gældende for bindene (”Vol[umina]”) på den pågældende hylde (formelagtigt skrevet ”Vol: In fo:

Titelbladet til Alonso Menors “Avisos a principes i governadores en la guerra, y en la paz, En Zaragoça 1647”. Værket har løbenummer 8249 i E 6 og har på DSS stået på hylde 8 som oktavtbind nr. 33 i Reol L 2.

26”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen med angivelse af hyldenummer samt oplysning om bindformat og antal bind / bøger for hver enkelt hylde følgende skabelonen ”Assere”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (II ... X) + ”Vol[umina] / Libri In”, d.e. ”bind / bøger i (formatet)” + bindformat (fo, 4o, 8o / 8, 12o) + antal bind / bøger.

E

6

Reol L 3 (Løbenummer 8324–8669 på side 338–352)

Reol L 3 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante III Assere I … ”, d.e. ”I reol 3 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger oplysning om indhold ”Italici”, d.e. ”Italienske (bøger)”, format (”In fo”, d.e. ”I folio”) samt antal (38) gældende for bindene (”Vol[umina]”) på den pågælden-

Titelbladet til Girolamo Marcuccis “Dell’ arte historica d’Agostino Mascardi, In Roma 1636”. Værket har løbenummer 8481 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 18 i Reol L 3.

de hylde (formelagtigt skrevet ”In fo: Vol: 38”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 9 opad i reolen med angivelse af hyldenummer samt oplysning om bindformat og antal bind (”Vol[umina]”) for hver enkelt hylde, følgende skabelonen ”Assere”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (II ... IX) + ”Vol[umina] In”, d.e. ”bind i (formatet)” + bindformat (fo, 4o, 8o, 12o) + antal bind.

E 6

Reol L 4 (Løbenummer 8670–8996 på side 352–367)

Reol L 4 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante IV Vol[umina]… ”, d.e. ”I reol 4 [står der] bind … ”, hvorefter følger angivelse af format (”In fo”, d.e. ”I folio”) for bindene på denne hylde, fulgt af indskuddet ”Assere I”, d.e. ”på hylde 1 … ”, hvorefter der afsluttes med oplysning om antal (38) bind (”Vol[umina]”) på denne hylde (formelagtigt skrevet ”Vol: In fo: Assere I: Vol: 38”) Herefter

gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 8 opad i reolen med angivelse af hyldenummer samt oplysning om bindformat og antal bind (”Vol[umina]”) for hver enkelt hylde, følgende skabelonen ”Assere”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (II ... VIII) + ”Vol[umina] In”, d.e. ”bind i (formatet)” + bindformat (4o, 8o, 12o) + antal bind.

E 5

Reol L 1 (side 10)

Reol L 1 indledes i E 5 på følgende måde: ”Contignatione tertia Qvadrante primo … ”, d.e. ”I den tredje dobbeltreol i den første reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hyl-

Titelbladet til Alonso de Castillo Solorçanos “La Garduña de Sevilla, Madrid 1642”. Værket har løbenummer 7931 i E 6 og har på DSS stået på hylde 9 som oktavbind nr. 36 i Reol L 1.

de” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Som fællesoverskrift for reolen er der efter dobbeltreol– og reolangivelsen ”Contignatione tertia Qvadrante primo” anført indholdsangivelsen ”HISPANICI”, d.e. ”Spanske bøger”.

E 5

Reol L 2 (side 10)

Reol L 2 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante secundo … ”, d.e. ”I den anden reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o,

8o, 12o) + bindantal.

E 5

Reol L 3 (side 10)

Reol L 3 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante tertio … ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 9 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 9 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … IX) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Som fællesoverskrift for reolen er der under reolangivelsen ”Qvadrante tertio” anført indholdsangivelsen ”ITALICI”, d.e. ”Italienske bøger”.

Titelbladet til den italienske diplomat Piero Contarinis (1578–1632) “Compendio universal di Republica, In Venetia 1601”. Værket har løbenummer 8564 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som oktavbind nr. 22 i Reol L 3.

E 5

Reol L 4 (side 10)

Reol L 4 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante

Titelbladet til den italienske forfatter Girolamo Muzios (1496–1576) “Operette Morali, In Vinegia 1553”. Værket har løbenummer 8891 i E 6 og har på DSS stået på hylde 6 som oktavbind nr. 34 i Reol L 4.

qvarto ... ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 8 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 8 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VIII) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Architect[onici]”, d.e. ”Værker omhandlende arkitektur”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Miscell[anei]”, d.e. ”Værker af blandet indhold”.

Sektion M (Løbenummer 8997–10098 i E 6)

Nu går turen om på den anden side af den tredje dobbeltreol – til Sektion M – der er placeret overfor kaminen – formentlig i det luneste område af bibliotekslokalet, hvor F3 ikke usandsynligt har kunnet sidde og slappe af med sine forældres, bedsteforældres og oldeforældres tyske bøger – og tager en sidste tur i reolerne – fra neden og op og som sædvanligt når der er tale om en bagside af en dobbeltreol fra venstre (nord) mod højre (syd) væk fra vinduerne og henimod indervæggen.

Hylderne i denne sektion har været ganske godt besat.

I reol M1 opviser katalog E 4 2 ledige hylder, medens katalog E 6 og katalog E 5 ingen ledige hylder har i denne reol. I reol M 2 opviser katalog E 4 3 ledige hylder, hvortil kommer en tom mellemhylde, hvorved antallet af ledige hylder i realiteten bliver 4. Katalogerne E 6 og E 5 opviser i denne reol hver 5 ledige hylder. I reol M 3 opviser katalog E 4 2 ledige hylder, medens katalog E 6 og katalog E 5 hver kun opviser 1 ledig hylde. I reol M 4 opviser katalog E 4 4 ledige hylder, medens katalog E 6 og katalog E 5 hver kun opviser 2 ledige hylder.

Titelbladet til “Das Newe Testament, Wittemberg 1569” – oversat af Martin Luther. Værket har løbenummer 9065 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 3 i Reol M 1.

E 4

Reol M 1 (side 18)

Reol M 1 i E 4 indledes med ”Ab altera parte contabulationis IIIæ proxime caminum, incipiendo à sinistris, quadrantis Imi tabulâ … ”, d.e. ”På den anden side af den tredje dobbeltreol, nærmest kaminen, startende fra venstre [står der] på den første reols hylde ... ”.

Nedad i højre margin følger så en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om hyldenummer, format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal.

Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Germanici. Theologici”, d.e. ”Værker på tysk. Teologiske værker”.

4

Reol M 2 (side 18)

Reol M 2 i E 4 indledes med ”Quadrante IIdo tabulâ ... ”, d.e. ”I den anden reol på hylde [ ... står der] … ”, hvorefter følger følger en opregning af hylderne 1 til 7 og 9 med oplysning om hyldenummer, format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 9 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VII, X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal.

Som indholdsangivelse for hele reolen på nær hylde 8 er anført ”Germanici. Historici”, d.e. ”Værker på tysk. Historiske værker”.

Hylde 8 fremstår som tom, hvilket er symboliseret med to små ”nuller”, hvor der ellers skulle have stået bindformat og bindantal. Sådanne tomme hylder er der som allerede nævnt under E 4 Reol J 2 hylde 7 et par stykker

Titelbladet til “Neuwe Archontologia cosmica, Franckfurt am Mayn 1638” ved bl.a. Johann Ludwig Gottfried (1584–1633). Værket har løbenummer 9329 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 9 i Reol M 2.

Illustraion i “Neuwe Archontologia cosmica, Franckfurt am Mayn 1638”

1638” (se foregående illustration) forestillende København set fra søsiden.

af – måske har de været afsat til personalets kontorhold –notespapir og skriveredskaber og –remedier.

E 4

Reol M 3 (side 19)

Reol M 3 i E 4 indledes med ”Quadrante IIIo tabulâ ... ”, d.e. ”I den tredje reol på hylde [ ... står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om hyldenummer, format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal.

Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Germanici. Miscellanei”, d.e. ”Værker på tysk af blandet indhold”.

Titelbladet til Adam Freitags “Architectura militaris nova et aucta, In Leyden 1635”. Værket har løbenummer 9569 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som foliantbind nr. 8 i Reol M 3.

4

Reol M 4 (side 19)

Reol M 4 i E 4 indledes med ”Quadrante IVto tabulâ ... ”, d.e. ”I den fjerde reol på hylde [ ... står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 8 med oplysning om hyldenummer, format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 8 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VIII) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal.

Som indholdsangivelse for hele reolen er anført ”Danici ut et quidam Germanici – Suedici, Islandici”, d.e. ”Værker på dansk tillige med visse på tysk – samt værker på svensk og islandsk”, hvilket vil sige at der er en dansk underafdeling indeholdende værker på både dansk og tysk, samt en underafdeling med værker på svensk og en underafdeling med værker på islandsk.

Titelbladet til Jørgen Rosenkrantz’ “Undervijssning for it Guds Barn som vil gaa til Guds Bord, Kiøbenhaffn 1650”. Værket har løbenummer 10019 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som oktavbind nr. 5 i Reol M 4. Forfatternavnet er på titelbladet gemt i initialerne til den 3 ord lange fremhævede passus “Jesu Rigis Komme” for neden.

Reol M 1 (Løbenummer 8997–9304 på side 368–382)

Reol M 1 indledes i E 6 på følgende måde: ”Aversa Parte

Qvadrante I Assere I … ”, d.e. ”På den modsatte side i reol 1 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger indholdsangivelsen ”Libri Germanici”, d.e. ”Tyske bøger” samt angivelse af format (In fo) og antal for den pågældende hyldes bind ”Vol[umina]”, d.e. ”bind”. Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 12 opad i reolen følgende skabelonen: ”Assere”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (II ... XII) + bindformat (”In fo”/ ”In 4o”/ ”In 8o”/ ”In 12o”) + bindantal (”Vol[umina]”).

Titelbladet til den nedretyske gengivelse af Martin Luthers oversættelse af Det Nye Testamente til højtysk med titlen “Dat Nye Testament, Wittemberch 1562”. Værket har løbenummer 9066 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 4 i Reol M 1.

E 6

Reol M 2 (Løbenummer 9305–9479 på side 382–391)

Reol M 2 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante II

Assere I … ”, d.e. ”I reol 2 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger oplysning om format (”In fo”) samt antal for denne hyldes bind (”Vol[umina]”). Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 7 opad i reolen følgende skabelonen: ”Assere”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (II ... XII) + bindformat (”In fo”/ ”In 4o”/ ”In 8o”/ ”In 12o”) + bindantal (”Vol[umina]”).

E 6

Reol M 3 (Løbenummer 9480–9827 på side 391–405)

Reol M 3 indledes i E 6 på følgende måde: ”Assere I (Qvadrante III) … ”, d.e. ”På hylde 1 (i Reol 3) [står der] … ”, hvorefter følger oplysning om format (”In fo”) samt antal for denne hyldes bind (”Vol[umina]”).

Titelbladet til Johann Schrammens “Fasciculus historiarum, Leipzig 1589”. Værket har løbenummer 9338 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantind nr. 18 i Reol M 2.

Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 11 opad i reolen følgende skabelonen: ”Assere”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (II ... XII) + bindformat (”In fo”/ ”In 4o”/ ”In 8o”/ ”In 12o”) + bindantal (”Vol[umina]”).

Cifferet i ”På hylde 9” skrives undtagelsesvist ”VIIII” og ikke ”IX”, altså ”Assere VIIII”.

E 6

Reol M 4 (Løbenummer 9828–10098 på side 405–416)

Reol M 4 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante IV … ”, d.e. ”I reol 4 … ”, hvorefter følger angivelse af format (”In fo”) samt antal for denne hyldes bind (”Vol[umina]”), fulgt af ”Assere I”, d.e. ”på hylde 1” – dvs. en lidt afvigende rækkefølge i forhold til rækkefølgen i de øvri-

ge hyldeoverskrifter. Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 10 opad i reolen følgende skabelonen: ”Assere”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (II ... X) + bindformat (”In fo”/ ”In 4o”/ ”In 8o”/ ”In 12o”) + bindantal (”Vol[umina]”).

Cifferet i ”På hylde 8” skrives undtagelsesvist ”8” og ikke ”VIII”, altså ”Assere 8”.

Om bindene på hylde 9 (de svenske værker) er det oplyst at de ”Jacent” / ”(Jacent)”, dvs. ”ligger ned” / ”(ligger ned)” – de er altså for høje til at stå.

Om bindene på hylde 10 (de islandske værker) hedder det at i det mindste folianterne ligger ned. Men mon ikke også det gælder kvartbindene og oktavbindene?

Titelbladet til “Biblia Það Er / Øll Heilög Ritning, utlögd a Norrænu, a Holum 1584” oversat af Guðbrandur Þorláksson.Værket har løbenummer 10093 i E 6 og har på DSS ligget på hylde 10 som foliantind nr. 1 (hyldens eneste) i Reol M 4.

E 5

Reol M 1 (side 11)

Reol M 1 indledes i E 5 på følgende måde: ”Aversa parte Qvadr[ante] primo … ”, d.e. ”På den modsatte side [af dobbeltreolen] i den første reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 12 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 12 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … XII) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Som fællesoverskrift for reolen er der under sektion– og reolangivelsen ”Aversa parte Qvadrante primo” anført indholdsangivelsen ”GERMANICI”, d.e. ”Tyske bøger”. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Theol[ogici]”, d.e. ”Teologiske værker”. Ud for hylde 2 er

Titelbladet til Georg Cieglers “Welt Spiegel, Riga in Liefflandt 1599”.Værket har løbenummer 9144 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som kvartbind nr. 5 i Reol M 1.

anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”Værker om samme emne”, dvs. ”Teologiske værker”. Ud for hylde 4 er anført indholdsangivelsen ”Lutheri op[er]a Germ[anice] Witteb[ergiæ] 1539 etc. tom[is] 12 volum[inibus] totidem 13tius est index.”, d.e. Luthers værker på tysk udgivet i Wittenberg i 1539 i 12 bøger og lige så mange bind. Bind 13 er et index.” (se illustationen af de 12 Luther–bind stillet op i fortsættelse af hinanden på side 458-459).

E 5

Reol M 2 (side 11)

Reol M 2 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante secundo … ”, d.e. ”I den anden reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 7 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 7 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VII) + bindformat (fol,

Titelbladet til den svenske historieskriver og diplomat Petrus Petrejus’ (1570–1622) “Historien und Bericht von den Grossfürstenthum Muschkow, Lipsiæ 1620”.Værket har løbenummer 9405 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 18 i Reol M 2.

4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Histor[ici]”, d.e. ”Historiske værker”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti] et Miscell[anei]”, d.e. ”Værker om samme emne – altså historiske værker – samt blandede værker”.

E 5

Reol M 3 (side 11)

Reol M 3 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante tertio … ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 11 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 11 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … XI) + bindformat (fol, 4o,

Titelbladet til den tyske sårlæge, alkymist og botaniker Hieronymus Braunschweigs (ca. 1450 til ca. 1512) “Chirurgia das ist handwürckung der wundartzney, Augspurg 1539”.Værket har løbenummer 9635 i E 6 og har på DSS stået på hylde 6 som kvartbind nr. 4 i Reol M 3.

Illustration fra den tyske sårlæge, alkymist og botaniker Hieronymus Braunschweigs (ca. 1450 til ca. 1512) “Chirurgia das ist handwürckung der wundartzney, Augspurg 1539” forestillende en sårlæges instrumentsamling. Se videre billedteksten til den foregående illustration..

12–bindsværket “Die Bücher D. Martini Luther 1–12, Wittenberg 1539–1559”.Værket har 17–19 på hylde 3 og foliantbind

8o, 12o) + bindantal. Som fællesoverskrift for reolen er der under reolangivelsen ”Qvadrante tertio” anført indholdsangivelsen ”GERMAN[ICI]”, d.e. ”tyske bøger”.

E 5

Reol M 4 (side 11–12)

Reol M 4 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante qvarto … ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning

har løbenumrene 9049–9060 i E 6 og har på DSS stået på hylderne 3 og 4 som foliantind nr. nr. 1–9 på hylde 4 i Reol M 1.

om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Som fællesoverskrift for reolen er der under reolangivelsen ”Qvadrante qvarto” anført indholdsangivelsen ”GERMAN[ICI] ET DANICI”, d.e. ”Tyske og danske bøger”. Det nævnes ikke at reolen også har rummet en række svenske og islandske bøger.

Sektion N (Løbenummer 10099–10194 i E 6)

Her slutter så biblioteksgennemgangen for E 4’s vedkommende, medens E 6 og E 5 har mere at byde på i baglokalet, hvortil de belgiske (d.e. hollandsk–sprogede) bøger er blevet flyttet efter udfærdigelsen af E 4 og inden udfærdigelsen af E 6 og E 5, hvilket ses af den omstændighed at de hollandske bøger i E 4 er omtalt som værende placeret i Reol L 4, medens de i E 6 og E 5 ses placeret og beskrevet i Sektion N og derudover kan være udstyret med en sekundær nummerering med blyantpåskrifter, der helt entydigt anviser dem en plads i det lidt anonyme baglokale kaldet Cubiculum / Conclave interius. E 6

Reol N 1 (Løbenummer 10099–10141 på

side 416–417)

Reol N 1 indledes i E 6 på følgende måde: ”In Interiore cubiculo supra Januam … ”, d.e. ”I det indre lokale over døren … ”, der følges af indholdsangivelsen ”Libri Belgici”, d.e. ”Belgiske – dvs. hollandske – bøger”, og afsluttes med ”Qvadrante I Assere I … ”, d.e. ” i reol 1 på hylde 1 [står der] … ”, hvorefter følger angivelse af format (fo) og antal for den pågældende hyldes bind (”Vol[umina]”).

Herefter følger gennemgangen af den eneste anden hylde i reolen, med ordene ”Assere II Vol[umina] ... ”, d.e.

Titelbladet til “Heilige Bedenkingen En Leeringen, t’Amsterdam 1648” af den engelske biskop Joseph Hall (1574–1656), her i oversættelse til hollandsk (originaltitelen er “Contemplations on the Historical Passages of the Old and New Testaments”). Værket har løbenummer 10103 i E 6 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind nr. 5 i Reol N 1.

”på hylde 2 [står der] bind ... ” fulgt af angivelse af format (”In fo”, ”In 4o”, ”In 8o”) og antal bind.

E

6

Reol N 2 (Løbenummer 10142–10194 på side 418–420)

Reol N 2 indledes i E 6 på følgende måde: ”Qvadrante II

Assere I Vol[umina] … ”, d.e. ”I reol 2 på hylde 1 [står der] bind [i det og det format og det og det antal, nemlig] … ”, hvorefter følger oplysning om format (in fo) samt antal bind. Herefter gennemgås på de følgende sider hylderne 2 til 3 opad i reolen følgende skabelonen ”Assere”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (II ... III) samt angivelse af format

Titelbladet til den tyske mystiker og teosof Jakob Böhmes (1575–1624) “Het tweede Boeck ... Vande drie Principien Van ‘t Goddelijcke wesen, 1619” her i hollandsk oversættelse. Værket har løbenummer 10136 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som kvartbind nr. 21 i Reol N 1.

E

5

Reol N 1 (side 12)

Reol N 1 indledes i E 5 på følgende måde: ”In inter[iore] conclavi Supra Januam Qvadr[ante] primo … ”, d.e. ”I baglokalet over døren i den første reol [står der] … ”, der følges af indholdsangivelsen ”BELGICI”, d.e. ”Belgiske –

dvs. hollandske – bøger”, hvorefter reolens 2 hylder gennemgås med angivelse af hyldenummer samt oplysning om format og antal for hver enkelt hyldes bind, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … II) + bindformat (fol, 4o, 8o) + bindantal.

E

5

Reol N 2 (side 12)

Reol N 2 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadr[ante] II … ”, d.e. ”I reol 2 [står der] … ”, der følges af en opregning af reolens 3 hylder med angivelse af hyldenummer samt oplysning om format og antal for hver enkelt af de 3

465 (”In 8o”, ”In 12” / ”12o”) og antal bind (”Vol[umina]”).

Titelbladet til “Het eerste Deel der Napelse Beroerte, t’Amsterdam 1652” om den af Tomaso Aniello ledede revolte mod Neapels spanske vicekonge i 1647 (oversat fra italiensk). Værket har løbenummer 10185 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som duodecimobind nr. 6 i Reol N 2.

Titelbladet til Alexander Giraffis “Wonderlijcke Op, ende Ondergang, van Tomaso Aniello, Met de beroerten tot Neapolis, tot Haerlem 1652” om den af Tomaso Aniello ledede revolte mod Neapels spanske vicekonge i 1647 (her i hollandsk oversættelse). Værket har løbenummer 10190 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som duodecimobind nr. 11 i Reol N 2.

hylders bind, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … III) + bindformat (fol, 8o, 12o) + bindantal.

Øvrige oplysninger i E 4, E 6 og E 5

E 4

Efter gennemgangen af bibliotekets mange reoler og hylder følger i E 4 (side 20 til 25) sammentællinger af de på side 1 til 19 opregnede værker, dels efter bindstørrelser, dels efter samlet antal – ”Librorum præcedentibus paginis enumeratorum in unam summam collectio” (side 20), d.e. ”Rekapitulation af de på de foregående side opregnede bøger i en (sammenlagt) sum”. Sammentællingerne er foretaget side for side og reol for reol, og munder side 25 ud i at biblioteket har indeholdt 2625 bind in folio, 2967 bind in qvarto, 3001 bind in octavo og 1306 bind in duodecimo, og tilsammen 9.899 bind, jf. slutkommentaren ”Summa igitur omnium librorum Regiæ Bibliothecæ est 9899”, d.e. ”Summen af samtlige bøger på Det Kongelige Bibliotek er følgelig 9.899”.

Hermed slutter E 4 dog ikke, idet der er tilføjet en oversigt over bibliotekets øvrige materialer af musikalier og småtryk (side 25 til 26). Hvor disse materialer har befundet sig nævnes ikke med et ord.

Musikalierne, der er ganske uspecificerede, er sammenfattet i den lille sætning ”Præterea Musici libri adsunt

50 in IVto.” (side 25), d.e. ”Derudover foreligger der musikbøger i et antal af 50 værker i kvartbind”.

Småtrykkene er sammenfattet i sætningen ”Parvi Tractatus in 40 fasc[iculis] 733” (side 25), d.e. ”Små afhandlinger indlagt i 40 fascikler i et antal af 733”.

Småtrykkenes indhold er sammenfattet i den efterfølgende overskrift over arten af de arkiverede småtryk ”Orationes, Disputationes, et Tractatus parvi fasciculis inclusi sunt.”, d.e. ”(Følgende) taler, disputationer og små afhandlinger er anbragt i fasciklerne”, hvorefter følger en opregning over to sider (side 25 til 26) af indholdet af de 40 fascikler i form af en kort sammenfattende karakteristik af hver enkelt fascikel samt antallet af enheder i hver enkelt fascikel. Blandt de karakteriserede typer kan nævnes lovprisninger, begravelsestaler, poetiske udgydelser, disputationer og små afhandlinger.

Såvel disputationerne som afhandlingerne kan være underopdelt efter emne (teologi, politik, filosofi, matematik, filologi, medicin og jura) og / eller sprog (spansk, italiensk, tysk, nederlandsk, engelsk). De enkelte fascikler, hvoraf der altså er 40, kan indeholde fra 1 til 50 småtryk og udgør tilsammen: 114 in folio, 550 in qvarto, 47 in octavo og 22 in duodecimo, i alt 733. E 6

I cubiculum interius har der iflg. E 6 (side 420–426) været yderligere en reolgruppe (contignatio) ovenover en (bog)kiste (”supra capsam”), hvor der på hylde 1 i reol 160 60 Jf. følgende sekvens ”Contignatione seqventi supra capsam jacent Assere I Qvadrante I Vol: 35 adde 38: sunt: Vol: 73.”, d.e. ”I den følgende reolgruppe over bogkisten ligger der på Hylde 1 i Reol 1 35 bind plus plus 38, det

har ligget en mængde svært katalogiserbare materialer / håndskrifter (73 bind i alt) i form af musikalier, kobberstik / tegninger / (illuminerede) billeder / tavler, der er indlagte / opklæbede i omslag / mellem blanke papirer eller i tynde bøger, og hvor der i reol 3 på hylde 6 til venstre for døren har været placeret 4 fascikler med tekster indeholdende lovprisende materialer, begravelsestaler, gratulations– og brudesange, på hylde 7 har stået 9 fascikler indeholdende traktater, disputationer og begravelsestaler, og på hylde 8–10 har stået diverse traktater, kataloger, disputationer og sange (8 fascikler på hylde 8, 13 fascikler på hylde 9 og 10 fascikler på hylde 10).

Reol 3 hylde 6 er omtalt som befindende sig til venstre for døren (”Ad sinistram januæ”) og mon så ikke denne position har gyldighed for hele reolgruppen.

Første gang vi mødte en dør som fixpunkt for iagttagelsen af biblioteket var i starten af rundgangen, hvor man stod i døren med ryggen til trappen i tårnet, og blev orienteret til højre (De 10 Borde – Sektion A), opad (hylderne over døren inde i bibliotekssalen – Sektion B), og til venstre (reolegruppen i østsiden – Sektion C).

Anden gang var der ligesom her tale om cubiculum–døren, som vi dengang ikke passerede ind gennem, men så forfra og derfor kunne orientere os til højre vedr. reolgruppen til højre på sydsiden.

Nu her til sidst er det måske ligesom første gang med indgangsdøren at vi står i døråbningen og orienterer os til venstre, hvor der altså står en kiste ovenover hvilken der på det lille lokales østvæg er placeret en reolgruppe på 3 reoler, hvoraf i det mindste den tredje indeholdt 10 hylgiver 73 bind”.

der.

Da det hele er lidt svævende herinde i Cubiculum Interius har jeg valgt ikke at medtage den sidst omtalte reolgruppe på skitsen, da der ikke er noget af materialet heri, der indgår i den samlede optælling af bibliotekets bindbestand.

E 5

Efter gennemgangen af de mange reoler i E 5 følger et par kortfattede bemærkninger om Det Store Slotsbiblioteks øvrige materialer i Conclave interius, nemlig: “Supra capsam jacent volumina majora, variis iconibus plena no [numero] 73”, d.e. ”Over bogskabet ligger der nogle større bind fulde af diverse billeder i et antal af 73” og – lidt derunder ”Fasciculi præterea no [numero] 44”, d.e. ”Fascikler i øvrigt i et antal af 44”.

Blyantpåskrifterne i værker fra

Det Store Slotsbibliotek

En lang række værker på KB, der ikke er udgivet senere end 1663 – herunder også bøger, der vides at have stået på Det Lille Slotsbibliotek – er udstyret med en sekundært tilføjet op til 4 cifre lang blyantpåskrift, der som oftest er skrevet med en meget stor og ofte lidt sjusket skrift (undertiden på hovedet i forhold til bogens læseplan), snart på indersiden snart på ydersiden af enten bindets forperm eller bindets bagperm, snart på bindets ryg, snart på et af de løse for– eller bagsatsblade eller bag på titelbladet, kort sagt alle mulige iøjnefaldende steder set i forhold til en nem og hurtig genfinding af nummeret på eller i dette eller hint bind.

Blyantpåskrifter forekommer aldrig på eller i foliantbind, men udelukkende ved de mindre bindstørrelser 4to, 8vo og 12mo.

Harald Ilsøe underkastede i slutningen af 1990’erne i sit monumentale værk ”Det Kongelige Bibliotek i støbeskeen” fænomenet, der indtil da havde stået ubemærket og dermed også uforklaret, en nærmere undersøgelse, og fandt frem til at blyantpåskrifterne refererede til det bib-

Blyantsnummer “8475” på indersiden af forpermen på et af de værker, som vi allerede har mødt, nemlig det på side 59–60 omtalte og afbildede dedikationseksemplar af Jakob Stolterfohts “Consideratio visionum” udgivet i Lübeck i 1645. Værket har løbenummer 9161 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som kvartbind nr. 22 i Reol M 1.

E 6 er helt uden nummerangivelser, der kunne minde om de gamle blyantpåskrifter, men rækkefølgen af de i E 6 katalogiserede bind modsvarer temmelig nøje rækkefølgen af blyantpåskrifterne på de fysiske bind katalogiseringerne refererer til, hvorfor det må formodes at blyantpåskrifterne af en eller anden grund er blevet påført bibliotekets enkelte bind for at angive den rækkefølge de har skullet opstilles eller har været opstillet i.

Om blyantpåskrifterne skriver Ilsøe uddybende: ”I overensstemmelse med bøgernes gruppering efter sproget, de er skrevet på, med de latinske i spidsen og de hollandske til sidst, findes de laveste numre i bøger på latin og de højeste i bøger på hollandsk. Bøger med numre, der følger umiddelbart efter hinanden, står som regel også umiddelbart efter hinanden i katalogen, og forekommer der et mindre nummerinterval mellem to af de identificerede bøger, ses de som regel at være anført i katalogen efter hinanden med et til intervallet svarende antal titler imellem sig. Undtagelser findes, men de er gennemgående små og uvæsentlige og består hovedsagelig af mindre divergenser opstået ved, at katalogen har et par titler om-

475 liotek F3 havde stående på Københavns slot anno 1663 –nemlig Det Store Slotsbibliotek – som blev skabt ved en sammenlægning af Det Lille Slotsbibliotek (bestående af F3’s eget oprindelige bibliotek + de samlinger, der var indgået i det som arvegods fra familien + Niels og Mogens Friis’s engang i midten af 1650’erne erhvervede bibliotek) og Joachim Gersdorffs i 1661 erhvervede bibliotek, over hvilke sammenbragte biblioteker på tilsammen10.194 bind der foreligger et glimrende og udførligt samtidigt bestandskatalog, nemlig KB–arkivaliet E 6.

Som eksempel på en fortløbende række af værker opregnet et tilfældigt sted i E 6, der modsvares af en fortløbende række af blyantpåskrifter påført bindene, vil der side 478 til 509 nedenfor blive præsenteret 16 titler med billede af hvert enkelt værks blyantpåskrift og titelblad. Deres katalogisering i E 6 fremgår af katalogets side 312 (se foto side 477) fra overskriften: “Assere V. Vol: In 4o: 35” – d.e. oversat “35 kvartbind på hylde 5 [i Reol L 1]” og fremefter.

Om meningen med blyantpåskrifterne skriver Ilsøe: ”Forklaringen på blyantsnummereringen er formentlig, at bøgerne i de mindre formater inden sammenfletningen [af Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek, RHC] i den endelige opstilling, som ligger til grund for katalogen, er blevet ordnet og afmærket med et tal, så de successivt kunne finde deres plads på reolerne i den numerisk angivne rækkefølge. I arbejdets sidste fase er rækkefølgen så blevet justeret med et par småændringer her og der, uden at blyantsnummereringen er blevet ændret. Dog må en enkelt større omordning have fundet sted af en gruppe teologiske bøger, som ifølge deres høje numre skulle forventes opstillet til sidst, men faktisk forekommer i katalogens første oktavrække. Et eksemplar af Niels Hemmingsens latinske Postille fra 1561 (LN 870 eks. 1) skulle ifølge blyantsnummeret 917762 på spejlet stå anført ca. s. 420 i katalogen, men er faktisk placeret som nr. 9 på s. 2. Ingen tvivl er mulig, for der er som anmærket i katalogen tale om et eksemplar med håndskreven dedikation til Fre-

61 Jvf. nedenfor side 482-483, hvor bogen med blyantpåskrift ”7331” i E 6 følger umiddelbart efter bogen med blyantpåskrift ”7329”.

62 Se illustration side 154-155.

476 byttet i sammenhængen” (Ilsøe 1999: 155)61.

Side 312 i E 6

Løbenummer i E 6 7752 med blyantpåskrift 7328. “La Biblia – 1569” skriver katalog E 6 kort udfor kvartbind til 1594) oversættelse til spansk af Det Gamle og Det Nye Testamente – den såkaldte ‘’Biblia del Oso’’, d.e. bjørnens hoved er udset til at dræbe bjørnen når den irriteret over ikke at kunne komme ind til honningen skubber hammeren har også været benyttet i det sydlige Ural i Rusland. Her på svejtsisk grund er den smukt skildret “biavler”), så egentlig er det bierne, der sværmer omkring bjørnen Første ciffer i blyantpåskriften “7328” på indersiden af forpermen er ikke let at tyde – står der mon “1”, “4”, 1970’erne, hvilket til gengæld giver os et sikkert bevis på at man på det tidspunkt det blev gjort ikke længere talsmarkøren “7” i de øvrige blyantpåskrifter

kvartbind nummer 1 på hylde 5 i Reol L 1. Der er tale om den spanske teolog Casiodoro de Reinas (ca. 1520 ‘’Bjørnebibelen’’ på grund af den honningglade bjørn, der er afbildet midt på titelbladet. Hammeren over skubber hammeren væk og efterfølgende får den i hovedet (bjørnekranier er ganske skrøbelige). Metoden med skildret i bogtrykker Apiarius fra Berns logo (han hed på tysk “Biener”, hvilket modsvarer latin “apiarius”, d.e. bjørnen på billedet, der er logoets helte og bjørnen, der er skurk. “4”, “7” eller “9”? – på grund af stregkodeetiketten, der uheldigvis er blevet klæbet delvist henover i slut–længere har haft den ringeste anelse om hvad blyantpåskrifterne betød. Første ciffer må dog være “7” udfra tusindblyantpåskrifter i nabolaget at dømme.

Løbenummer i E 6 7753 med blyantpåskrift 7329 på forsatsbladet. Værket “Varen de deseos, en qve se declaran 1659) har på DSS stået som kvartbind

declaran las tres vias de la vida espiritual, Madrid 1652”, der er forfattet af Don Iuan de Palafox (1600–kvartbind nummer 2 på hylde 5 i Reol L 1.

Løbenummer i E 6 7754 med blyantpåskrift 7331 på forsatsbladet. Værket, der savner titelblad, hedder “noget” stået som kvartbind nummer 3 på hylde 5 i Reol L 1. I mangel af titelblad gengives her i stedet fol. A1r. Bemærk dukker op et

482

“noget” med “Dialogos”, og synes iflg. REX forfattet af Pedro de Navarra, og udgivet i 1567. På DSS har det Bemærk at der nu er kommet uorden i rækkefølgen af blyantpåskrifterne, der har sprunget 7330 over, der først et bind senere.

Løbenummer i E 6 7755 med blyantpåskrift 7330 på forsatsbladet. Værket “Trofeos de la paciencia Christiana, mer 4 på hylde

Løbenummer i E 6 7756 med blyantpåskrift 7332 på forsatsbladet. Værket “Asuntos predicables para los Domingos som kvartbind nummer 5 på hylde 5 i Reol L 1. Værket er i E 6 (og REX) behandlet

Domingos Miercoles y Viernes de Quaresma, Madrid 1627” er forfattet af Diego Niseno, og har på DSS stået som bind 1 af et tobindsværk, der har det efterfølgende enslydende værk som bind 2.

Løbenummer i E 6 7757 med blyantpåskrift 7333 på forsatsbladet. Værket “Asuntos predicables para los Domingos som kvartbind nummer 6 på hylde 5 i Reol L 1. Værket er i E 6 (og REX) behandlet

Domingos Miercoles y Viernes de Quaresma, Madrid 1629” er forfattet af Diego Niseno, og har på DSS stået behandlet som bind 2 af et tobindsværk, der har det foregående enslydende værk som bind 1.

Løbenummer i E 6 7758 med blyantpåskrift 7334. Værket “Asuntos predicables para todos los Domingos del og har på DSS stået som kvartbind

del Primero de Aduiento al ultimo de Pasqua de Resurreccion, Barcelona 1632” er forfattet af Diego Niseno, kvartbind nummer 7 på hylde 5 i Reol L 1.

Løbenummer i E 6 7759 med blyantpåskrift 7335 på forsatsbladet. Værket “Asuntos predicables para todos kvartbind nummer 8

todos los Domingos despues de Pentecostes, Madrid 1639” er forfattet af Diego Niseno, og har på DSS stået som på hylde 5 i Reol L 1.

er forfattet af Diego Niseno, og har på DSS stået som kvartbind nummer 9 på hylde 5 i Reol L 1.

Løbenummer i E 6 7761 med blyantpåskrift 7337 (andet ciffer er svært at læse) på forpermen. Værket “Discursos Pardo de Villa Roell, og har på DSS stået som

“Discursos Evangelicos para las solemnidades de los mysterios de Christo, Madrid 1652” er forfattet af Geronimo som kvartbind nummer 10 på hylde 5 i Reol L 1.

Løbenummer i E 6 7762 med blyantpåskrift 7338 på forpermen. Værket “Questiones practicas de casos morales, i Reol

morales, Alcala 1652” er forfattet af Juan Enriques, og har på DSS stået som kvartbind nummer 11 på hylde 5 Reol L 1.

Løbenummer i E 6 7763 med blyantpåskrift 7339 på forpermen. Værket “Planeta catholico

Psalmo 18, Madrid 1646” er forfattet af Balthasar Campuzano Sotomaior, og har på DSS stået som kvartbind hylde 5 i Reol L 1.

Løbenummer i E 6 7764 med blyantpåskrift 7340 på forsatsbladet. Værket “Doctrina christiana en lengua som defekt, idet titelbladet og en række få andre sider mangler. På DSS har det stået som kvartbind nummer katalogiseret som “Sermones

lengua española y mexicana, hecha por los religiosos de la Orden de Sancto Domingo, Mexico 1550” fremtræder her nummer 13 på hylde 5 i Reol L 1. Som indholdsillustration er her valgt fol. b2r. I E 6 er værket ud fra indholdet “Sermones santos en Mexico 1550”.

Løbenummer i E 6 7765 med blyantpåskrift 7341 på forsatsbladet. Værket “Historia de la Sagrada passion kvartbind nummer 14 på

passion sacada de los IV Evangelios, Alcala 1624” er forfattet af Luys de la Palma, og har på DSS stået som på hylde 5 i Reol L 1.

Løbenummer i E 6 7766 med blyantpåskrift 7342. Bind 1 af tobindsværket “Tratados sobre los Evangelios i 1620, har på DSS stået som kvartbind

de la Quaresma, Pamplona 1620–1621” ved Diego Lopez de Andrade. Første bind af værket, der er udgivet kvartbind nummer 15 på hylde 5 i Reol L 1.

Løbenummer i E 6 7767 med blyantpåskrift 7343. Bind 2 af tobindsværket “Tratados sobre los Evangelios de i 1621, har på DSS stået som kvartbind

la Quaresma, Pamplona 1620–1621” ved Diego Lopez de Andrade. Andet bind af værket, der er udgivet

kvartbind nummer 16 på hylde 5 i Reol L 1.

derik Il63. Det samme gælder et eksemplar fra Gersdorffs bibliotek af Det nye Testamente på græsk og latin, som er forsynet med nummer 9174, men er placeret på s. 2 som nr. 6. Da de to bøgers placering i katalogen er korrekt i henhold til dennes plan, må det antages, at en større eller mindre gruppe teologiske bøger på latin oprindelig og måske foreløbig har været opstillet til sidst, men så er blevet flyttet ved en slutrevision, inden katalogen blev affattet, subsidiært renskrevet, uden at nummeret er blevet rettet” (Ilsøe 1999: 155, 157).

Den af Ilsøe foreslåede forretningsgang vedr. blyantsnummereringen skal vel forstås sådan at man først har udvalgt og ordnet to grupperinger bøger fra henholdsvis

Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek, der skulle flettes sammen til Det Store Slotsbibliotek, dernæst har afmærket dem med blyantpåskrifter fortløbende på tværs af grupperingerne (f.eks. først givet et nummer til en bog i den ene gruppering, dernæst har givet det efterfølgende nummer til en bog i den anden gruppering, der skulle følge efter den første osv.) for så til sidst at flette de to grupperinger sammen på hylderne i det bibliotek, der skulle blive Det Store Slotsbibliotek.

Det er selvfølgelig en mulighed, men hvis man allerede havde taget stilling til bøgernes rækkefølge i Det Store Slotsbibliotek kunne man ligeså godt have flettet Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek sammen straks og placeret bøgerne ”rigtigt” på hylderne og dermed undgået hele maset med at nummerere alle de mange værker i de små formater i to adskilte grupper for så først efterfølgende at flette grupperne sammen.

63 ”Est ipsum Exemplar quod Actor Frid II Regi obtulit” lyder noten i E 6.

Og hvorfor har folianterne ikke fået samme behandling? De har jo også skullet flettes sammen.

Og hvordan kan det være at det er de hollandske bøger, der står til sidst i E 6?

Og hvordan har man overhovedet kunnet få plads til Gersdorffs bibliotek, der rummede over dobbelt så mange bind som Det Lille Slotsbibliotek havde gjort? Det har man også skullet have styr på først.

Lad os starte med pladsproblemet.

Det Lille Slotsbibliotek indeholdt som det vil fremgå ovenfor blot 16 reoler, som jeg går ud fra har været placeret op ad væggene i bibliotekslokalet, der i så fald har været indrettet som salsbibliotek64, som var den fremherskende biblioteksindretningsform på den tid, med et reolfrit gulvareal, hvor der har kunnet placeres læseborde / læsepulte og eventuelle pyntegenstande såsom globusser og rariteter.

Hvis bibliotekslokalet har været det samme man placerede Det Store Slotsbibliotek65 i har man udover en

64 Se videre herom i NLB i artiklerne ”Salsbibliotek” og ”Biblioteksvæsen”.

65 Iflg. Bøgh 1982–1983: 79 var Det Store Slotsbibliotek placeret på anden etage i den sydlige ende af Københavns Slot med indgang fra den sydlige vindeltrappe i slotsgården ad den vestre dør til et ca. 14 m x 14 m stort lokale, der mod øst grænsede op til et andet lokale på etagen (med indgang ad den østre dør), der lå direkte over slotskirken på første etage. Den nye stort anlagte danske bibliotekshistorie fra 2021 har øjensynligt misforstået indholdet af Knud Bøghs skarpsindige artikel og i hele to sammenhænge fået placeret biblioteket ”oven på slotskirken” (DB 2021 I: 93 spalte 1 og enslydende DB 2021 I: 103 spalte 1). Knud Bøgh har gjort sig store anstrengelser for at finde frem til bibliotekets placering på det gamle slot – lige præcist ikke ovenover slotskirken – så det er ærgerligt at man nu – tilmed med direkte henvisning til ham – har formået at skrive lige det modsatte af hvad han – Knud Bøgh – er kommet frem til.

dør i sydsiden af lokalet skullet tage hensyn til kaminen i vestsiden og vinduerne i nordsiden, hvorfor jeg vil foreslå følgende fordeling af reolerne for Det Lille Slotsbibliotek med hyldeantal anført i parentes efter reolnavn:

Østsiden af lokalet: reol A (8), reol B (8), reol C (7), reol D (8), reol E (3)

Sydsiden af lokalet: reol F (8), reol G (8), reol H (8), reol I (8), reol K (3)

Vestsiden af lokalet: reol L (8), reol M (8), kaminen, reol N (8), reol O (9)

Nordsiden af lokalet: reol P (8), vindue, reol Q (9)

Det giver en vis form for harmoni.

Der kan udmærket tænkes at have været flere disponible hylder end benyttede hylder i reolerne – det ved vi ikke noget om. Hvorfor vi heller ikke ved om nogle af Det Lille Slotsbiblioteks reoler er blevet genbrugt til Det Store Slotsbibliotek. Men det kan meget vel tænkes at have været tilfældet – der er eksempelvis en vis overensstemmelse f.s.v.a. hyldeudnyttelsesgrad mellem de 4 første reoler i sydsiden af lokalet på Det Lille Slotsbibliotek (8, 8, 8, 8) og de 4 reoler i sydsiden af lokalet på Det Store Slotsbibliotek (8, 8, 7, 7) – men det kan jo være et tilfælde.

Men der er også bygget nyt (eksempelvis over dørene) og flyttet rundt langs væggene, men vigtigst af alt blev det store ledige gulvareal som noget helt nyt inddraget til henholdsvis ”De 10 Borde”, hvor man placerede polyglotbiblerne – med dertil hørende litteratur – og de tre kæmpestore dobbeltreoler bestående tilsammen af 24 4–5 meter høje reolsøjler à 12 hylder, der nok kunne

have rummet hele Gersdorffs bogsamling, hvis ellers ikke den skulle have været splittet op og blandet med Det Lille

Slotsbiblioteks oprindelige bogbestand.

I denne ombygningsperiode med støvende og støjende tømrere og snedkere må man forestille sig at Det Lille

Slotsbibliotek har været placeret andetsteds – pænt ordnet som det altid havde stået – f.eks. i Slotskirken. Gersdorffs

bibliotek er til en start vel midlertidigt forblevet hvor det havde stået i mange år – nemlig i biblioteket i Gersdorffs gård, der lå ca. hvor Hotel d’Angleterre nu om dage er placeret, for så at være blevet overført til Københavns Slot til det lokale i stueetagen, hvor senere det Calvinske Kirkerum blev indrettet til C5’s hustru – Charlotte Amalie af Hessen–Kassel (hun var reformert)66.

Bøgerne fra de to biblioteker – Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek – er efter ombygningen af bibliotekslokalet blevet placeret på borde og hylder følgende det system, der i det mindste blev det fremherskende i starten af Det Store Slotsbiblioteks ”liv”, hvilket vil sige først efter sprog, så efter fag og dernæst efter format.

Hovedopdelingskriteriet efter sprog resulterede i 10 undergrupperinger: de gamle sprog samlet i en gruppering 1) omfattende værker på græsk, latin og hebraisk; de moderne sprog underopdelt i følgende grupperinger af værker på 2) fransk, 3) engelsk, 4) spansk / portugisisk, 5) italiensk, 6) hollandsk, 7) tysk, 8) dansk, 9) svensk og 10) islandsk.

Det næstfølgende opdelingskriterium efter fag resulterede i følgende underopdelinger (om muligt) af hver af ovenstående 10 sprogligt betingede undergrupperinger i 66 Se fodnote 8 i Bøgh 1982–1983: 85.

513

Og endelig resulterede det tredje opdelingskriterium efter format (igen om muligt) i følgende 4 underafdelinger af hver af de ovenfor opregnede undergrupperingers underopdelinger i værker der af format var enten 1) in folio, 2) in 4to, 3) in 8vo eller 4) in 12mo.

Disse mange opspaltninger (plus visse yderligere opspaltninger af f.eks. den teologiske og den naturvidenskabelige underopdeling), fremgår på ganske overskuelig måde af KB–arkivaliet E 4 (”Enumeratio librorum Bibliothecæ Serenissimi ac Potentissimi Regis Friderici Tertii”), der formentlig er forfattet kort efter færdigopstillingen af Det Store Slotsbibliotek, dels som en nøgtern oversigt / inventarium over bøgernes placering på hylderne, dels som en flot introduktion til det nyindrettede bibliotekslokale, som det lille værks forfatter – overbibliotekar Markus Meibom – givetvis har haft en stor andel i anlæggelsen af.

Om E 4 står der i Indsigt 1994: 33 bl.a. følgende: ”Indeholder en summarisk optælling af bøgernes antal i de forskellige fag og videnskaber, i alt 9.899 bd. Forfattet i anledning af Peder Schumachers overtagelse af biblioteket 1663 18/7.” Der henvises sammesteds til Werlauff 1844: 46 (fodnote o), hvor der dog ikke står noget specifikt om at anledningen til udfærdigelse af E 4 skulle være Peder Schumachers overtagelse af biblioteket.

Hvis tidspunktet for udfærdigelsen af E 4 skulle falde nogenlunde sammen med Peder Schumachers overtagelse af biblioteket i juli 1663 som den er attesteret i E 6, måtte man vel forvente at der var samme antal bind at

514 værker omhandlende 1) teologiske, 2) juridiske, 3) medicinske og 4) filosofiske emner (se nærmere om denne opsplitning side 87).

Ydermere kan man hæfte sig ved, at E 4’s valg af benævnelser på f.eks. hylder og reoler afviger en del fra E 6’s valg af benævnelser på samme, hvilket giver mig anledning til at tro at E 4 er skrevet en rum tid før E 6 og at man i tidsrummet mellem affattelsen af E 4 og affattelsen af E 6 har udnyttet tiden til i nogle tilfælde at finde frem til nogle mere præcise betegnelser på hylder og reoler end dem man havde kreeret til E 4. Ordet ”tabula” anvendes f.eks. i E 4 både i betydningen ”hylde” og ”bord”, medens det i E 6 udelukkende anvendes i betydningen ”bord” – og man om ”hylde” anvender ordet ”asser”. Det med ”tabula” – i betydningen ”hylde” – beslægtede ”contabulatio”, der i E 4 anvendes om hver af de tre store dobbeltreoler midt i lokalet, bliver formentlig ved samme lejlighed udrangeret og erstattet i E 6 af det ellers om almindelige enkeltsidede vægreoler anvendte ”contignatio”.

Endelig må det konstateres at der er en mindre sektion værker, der iflg. E 6 er blevet placeret et andet sted end de var placeret iflg. E 4. Hermed tænker jeg på de belgiske (dvs. på nederlandsk skrevne) bøger, der iflg. E 4 var placeret mellem de italiensksprogede og de tysksprogede bøger i en af de tre store dobbeltreoler inde i bibliotekslokalet, men iflg. E 6 er blevet placeret helt til sidst i systemet og så tilmed ude i baglokalet kaldet ”cubiculum interius”68

67 Jeg er ved min sammentælling kommet frem til et tal, der er en lille smule lavere, nemlig 10.194 bind (2719 in folio, 3036 in 4to, 3155 in 8vo og 1284 in 12mo).

68 ”Cubiculum” har på latin bl.a. betydningen ”soveværelse”. Overbibliotekar Peder Schumacher omdøber sidenhen lokalet til ”conclave interius”,

515 overtage i forbindelse med kvitteringen for biblioteket i juli 1663 som der var optalt bind i E 4, men der er tale om temmelig forskellige tal: 10.23167 bind i E 6 overfor 9.899 bind i E 4 (iflg. Indsigt 1994: 33).

Denne hollandsksprogede bog har været placeret på Det Store Slotsbibliotek i Cubiculum interius i Reol N 2 på hylde 2 som bind nr. 8 af de 11 bind in 12mo på denne hylde, der også rummer 22 bind in 8vo. Værket er katalogiseret i E 6 side 419 (som 12mo–post nr. 8). Efter Københavns brand i 1728 er værket i 1730 blevet doneret til det nye Universitetsbibliotek, hvorfra det i nyere tid er vendt tilbage til KB.

Værkets ikke helt tydelige blyantsnummer – foroven under Universitetsbibliotekskatalogiseringen “Ned. 18480” – er “9161”.

(for i stedet at blive erstattet af nogle øjensynligt mere interessante og præsentable kunst– og arkitekturværker – herunder også nogle hollandske – inde i bibliotekslokalet)69.

hvilket blot er et andet navn for ”cubiculum interius”. 69 Antallet af hollandsksprogede bind i Cubiculum interius løber iflg. E 6: 416–420 op i 96 bind. Fra Gersdorff arvede F3 82 bind så der har ikke været meget hollandsksproget stof på Det Lille Slotsbibliotek.

Denne ”belgiske rokade” er i sig selv ikke så vigtig som rokade, selvom den blotlægger et brud på de hidtidige opstillingsprincipper. Nok så vigtig er den, fordi den giver os et nyt relativt igangsættelsestidspunkt for hvornår blyantsnummeringerne kan være påbegyndt, nemlig efter udarbejdelsen af E 4 – og med udgangspunkt i det efterfølgende en smule omgrupperede Store Slotsbibliotek – al den stund de nederlandsksprogede bøger, der er udstyret med de højeste blyantpåskrifter (helt i overensstemmelse med deres E 6–placering), ville have fået (lavere) numre, der harmonerede med de forudgående italienske bøger og de efterfølgende tyske bøger, dersom blyantsnummeringen var blevet påbegyndt før udarbejdelsen af E 4.

Dermed falder Ilsøes forklaring om at blyantsnummereringen har været et led i sammenfletningen af Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek til jorden.

Skulle man være skeptisk anlagt ville man måske kunne hævde at E 4 var yngre end E 6 og at placeringen af de ”belgiske” bøger på deres E 4–plads var forårsaget af at man ville rette op på den fejl man havde begået i E 6 ved at placere dem sidst i systemet når de nu engang hørte til i mellemrummet mellem de italienske og tyske bøger, men den forklaring kan ikke komme på tale. E 4 er nemlig som allerede nævnt skrevet af overbibliotekar Markus Meibom og da han forlod sin post i forbindelse med Peder Schumachers tiltræden i juli 1663 kan han ikke have haft ansvaret for noget, der måtte være sket efter hans fratræden.

Men hvad har blyantpåskrifterne så skullet gøre godt for?

Og er de blevet skrevet ind i bøgerne i de små formater før eller efter udfærdigelsen af E 6? Dette spørgsmål

517

lader sig let besvare takket være Ilsøes fine opdagelse af at visse bøger, der af en eller anden grund har været placeret ude i baglokalet ”cubiculum interius” efter de hollandske bøger, er blevet forsynet med meget høje blyantpåskrifter for efterfølgende at være blevet hentet ind i bibliotekssalen og placeret på deres efter systematikken rette pladser – inden de blev skrevet ind i E 6–kataloget, hvor deres rette placering i starten af biblioteket (på en af oktavhylderne i håndbogsreolarrangementet over ”De Ti Borde” til højre lige når man kom ind i bibliotekslokalet) fremgår med al ønskelig tydelighed, hvilke oplysninger tilsammen beviser, at blyantpåskrifterne er blevet indskrevet i eller på bøgerne i de små formater inden – og hverken samtidigt med eller efter – udfærdigelsen af E 6.

Jeg kunne forestille mig at man er kommet på ideen med blyantpåskrifterne i forbindelse med forberedelserne til udarbejdelsen af E 6, hvori samtlige Det Store Slotsbiblioteks bind skulle protokolleres minutiøst – reol for reol og hylde for hylde – følgende deres nu fastsatte placering i den store samling, der på det tidspunkt rummede over 10.000 bind – tre gange flere end Det Lille Slotsbibliotek havde rummet.

Udfærdigelsen af det store pladskatalog har indebåret at hver eneste bog på hylderne har skullet placeres foran en registrator, der har skullet udtænke og skriftligt nedfælde en koncentreret gengivelse af titelbladets (titelbladenes hvis der er tale om et af de mange samlingsbind) indhold, hvortil kom angivelse af oplysninger om format, evt. noget om værkets indbinding eller proveniens, placering i bibliotekslokalet (i hvilken reol, på hvilken hylde og på hvilken plads på hylden). Alt i alt et gigantisk og meget

Man har formodentlig hurtigt indset at udarbejdelsen af E 6 ikke kunne være noget en mand kunne klare alene.

E 6 synes ganske vist – på visse få og sekundære tilføjelser nær – skrevet med samme hånd og med en sådan regelmæssighed og orden at der må være tale om en renskrift foretaget af kun en renskriver efter mere kladdeagtige forlæg på lister eller sedler, der sagtens kan være udfærdiget af mere end en registrator.

Registratorerne har vel skullet sidde ved flytbare borde med god plads og skriverekvisitter og tænke og skrive, medens andre – boghenterne– skulle sørge for tilvejebringelsen af bøgerne, der skulle præsenteres for registratorerne i nøjagtig den rækkefølge de stod på hylderne, for efterfølgende efter tilendebragt protokollering at blive bragt tilbage hvor de hørte hjemme i den samme reol, på den samme hylde og på nøjagtigt den samme plads på hylden.

Fremhentningen af de nederst placerede bøger på hylderne – folianterne – ville blive ganske uproblematisk. De var (stort set) alle sammen til at nå fra gulvet og så ”kraftigt byggede” at når man tog en af dem ud blev der et hul tilbage i rækken på hylden, som man så bare skulle sætte bogen tilbage i når en af registratorerne var færdig med den.

Sværere ville det blive når man skulle op i de mindre formater, hvor det var påkrævet at anvende stige for at nå op i de undertiden 4–5 meter høje reoler, hvorfra det ikke ville være hensigtsmæssigt at hente bøgerne ned

519 tidskrævende arbejde.

og bringe dem op igen en ad gangen – der ville komme til at gå uforholdsmæssigt meget tid på nedhentningen og opbringningen af de enkelte bind for boghenterne, og registratorerne kunne så bare sidde og vente imens – og hvis man tog flere ned ad gangen ville der før eller siden komme rod i bøgernes fastlagte rækkefølge enten når de blev præsenteret for registratorerne eller når de blev sat tilbage. Med mindre et eller andet simpelt ydre kendetegn gjorde det muligt at sætte bøgerne hurtigt i orden både på registratorernes arbejdsborde og oppe på hylderne når de blev sat tilbage.

Det er så her jeg formoder blyantpåskrifterne er kommet ind i billedet.

For at sikre en flydende arbejdsgang for registreringen af bøgerne på hylderne over folianthylderne har man – formoder jeg – før registreringen overhovedet er gået i gang fået nogle70 medarbejdere til at nummerere bøgerne i de små formater i en vedtagen fortløbende rækkefølge, der fulgte Det Store Slotsbiblioteks opstillingssystematik, med blyantpåskrifter, der blev påført bindene, hvor på dem det nu bedst kunne flaske sig og vel at mærke der hvor bindene stod – oppe i reolerne – uden at man gik ned på gulvet med hvert enkelt bind for at skrive nummeret der og så stige op igen. Hvert bind er blevet taget ud af hylden med den ene hånd samtidigt med at man på den ene eller den anden måde har markeret det nu opståede mellemrum med den anden hånd, f.eks. ved hjælp af en lineal eller et stykke stift pap; herefter har man trukket sin blyant frem og uden at have noget at kunne støtte sig til eller holde i for at undgå at dratte ned fra højderne, 70 ”Nogle” skriver jeg – for alle numrene er ikke skrevet af den samme hånd.

med store og undertiden ubehjælpsomme nærmest i luften svævende cifre påført det bind man nu havde ude af reolen det relevante løbenummer, og endelig stukket bindet tilbage på sin plads og gået videre med det næste. Man kan ganske hurtigt have fået arbejdet fra hånden på denne måde og uden at registratorerne, der formentlig slet ikke var kommet i gang med deres arbejde endnu, har skullet sidde og spilde deres tid på at vente på at hver enkelt bog blev bragt ned og op igen.

Blyantsnummereringen er – viser det sig – ikke fortløbende fra 1 og opefter. Harald Ilsøe skriver: ”Et mindre problem frembyder den omstændighed, at det ikke er lykkedes at finde bøger med numre mellem 4000 og 4999, ligesom det af sammenhængen fremgår, at nummerrækken med 3000–tal ikke kan være ført til ende (s. 193 forekommer der en bog med nr. 3053, s. 197 en bog med nr. 5165). Det skyldes formodentlig, at man på forhånd har fundet det praktisk at opdele bestanden af mindre formater i løseligt anslået to halvdele, den første begyndende med nr. 1, den anden med nr. 5000 eller 5100, så at nummereringen af sidstnævnte række kunne påbegyndes uden at afvente færdiggørelsen af den første. Nummerrækken afsat til den første halvdel er så blot ikke blevet fuldt udnyttet” (Ilsøe 1999: 157).

Det var naturligvis en mulighed, men så travlt havde man vel heller ikke?

Lad os vende tilbage til de af Ilsøe registrerede 2 blyantpåskrifter 3053 og 5165.

Bindet med blyantpåskrift 3053 befandt sig på Det Store Slotsbibliotek på hylde 7 i Reol I 2 som oktavbind nr. 24, medens bindet med blyantpåskrift 5165 befandt sig

521

på hylde 11 i samme Reol I 2 som duodecimobind nr. 13.

Skillelinjen mellem de to bestandshalvdele som Harald Ilsøe har fundet frem til der må have været, har med andre ord befundet sig et sted mellem de to nævnte positioner på henholdsvis hylde 7 og hylde 11.

Umiddelbart virker det temmelig besynderligt at man skulle have opdelt et bibliotek i to halvdele på et mere eller mindre tilfældigt sted midt inde i en reol.

Ved at indlåne en række værker katalogiseret i E 6 til læsesalsgennemsyn har det været muligt at indsnævre mellemrummet mellem de to blyantsnummererede halvdele yderligere.

Det højeste ubestridelige71 nummer i første blyantsnummererede halvdel er således for tiden nr. 3073, der er indskrevet på forsiden af forpermen til et bind indeholdende Bartholomæus Keckermanns ”Systema rhetoricæ” udgivet i Hannover i 1618 (løbenummer 4606), der har stået på hylde 8 i Reol I 2 som oktavbind nr. 17.

Og den laveste ubestridelige blyantpåskrift i anden blyantsnummererede halvdel er nr. 5113, der er indskrevet på bagsiden af forpermen til et bind indeholdende Conrad Rittershausens ”Sacrarum lectionum libri octo” udgivet i Nürnberg i 1643 (løbenummer 4648), der har stået på hylde 9 i Reol I 2 som oktavbind nr. 27.

Der er 41 mellemliggende bind mellem bindet med blyantpåskrift 3073 og bindet med blyantpåskrift 5113. 2 af bindene udgøres af et 2–bindsværk, medens de resterende bind udgøres af værker i 1 bind. Som det ser ud er det umuligt at nå ned til et bind med blyantpåskrift 71 Med ubestridelig menes her at cifrenes læsbarhed er så tilpas høj at man ikke er i tvivl om hvad de står for.

522

5000 uden at komme grundigt i karambolage med bindafdelingen, hvis foreløbig højeste nummer er 3073. Og det er vel også derfor Ilsøe har foreslået nummer 5100 som startnummer i den højtnummererede bindafdeling. Da biblioteket – som vi har set – på det tidspunkt, hvor blyantsnummereringen blev aktuel har rummet lige ved 10.200 bind, lyder det da umiddelbart som en god ide at have delt biblioteket over i to lige store dele à 5100 bind.

Men så har man selvfølgelig også talt folianterne med.

De er så ikke blevet nummereret, men det har man måske først besluttet ikke at gøre efter at man havde besluttet sig for hvor bibliotekets midtpunkt befandt sig?

En anden mulighed er, at man slet ikke har delt biblioteket over i 2 halvdele, fordi der egentlig ikke var nogen tvingende grund til det.

Man har i stedet – tror jeg – slet og ret nummereret forfra ud i en køre i så og så lang tid, men holdt folianterne udenfor denne arbejdsgang. Det der så kan være sket undervejs er at en af nummeranterne – lad os kalde ham nummerant 2 – en af dagene har afløst en anden nummerant – lad os kalde ham nummerant 1 – der var nået til et eller andet sted omkring hylde 8 eller hylde 9 i Reol I 2 med sin nummerering – og har startet dagens arbejde ved at gå ud fra nummerant 1’s sidst nummererede bind, men er kommet til at fejllæse første ciffer i blyantsnummeret ved at tolke det som et ”5”–tal i stedet for et ”3”–tal72, og så skrevet sin første blyantpåskrift (og de efterfølgende) ind med et blyantsnummer, der i realiteten var 2000 for højt.

72 I den forbindelse er det også værd at have i erindring at belysningsforholdene i bibliotekslokalet kan have vanskeliggjort læsningen af tilskrifter.

523

Cifrene ”3” og ”5” har været meget lette at forveksle, hvis den øverste vandrette streg i de to cifre er fremstået udvisket eller uklar, og det kunne så være det der var tilfældet her. Sådan har han kunnet fortsætte i lang tid, og da man endelig har opdaget fejlen har man vel opgivet at rette den, da det jo ikke gjorde så meget, da bøgernes rækkefølge jo alligevel fremgik af de nye blyantpåskrifter .

Der er en smule inkonsekvens i nummereringerne i denne del af biblioteket, således at forstå at der kan være små spring i talrækken for så vidt angår de bind det er lykkedes mig at fremfinde med (nogenlunde) intakte blyantpåskrifter . Mellem de faktisk belagte blyantpåskrifter 3054 og 3064 er der således katalogiseret 10 bind i E 6 og så er ”3064” jo et nummer for lavt. Men to af bindene er dele af et tobindsværk, nemlig August Buchners ”Dissertationum academicarum” udgivet 1650–1651 i Wittenberg i 2 bind, der har stået som bind 1 og 2 på hylde 8 i Reol I 2 – de er uvist hvorfor uden blyantpåskrifter – men måske har de (eller et andet eksemplar af værket) været forsynet med samme blyantpåskrift – og så passer pengene.

Denne ikke helt almindelige praksis med at give enkeltbind af flerbindsværker samme blyantpåskrift finder vi dokumenteret lige i nærheden, nemlig på hylden ovenover (på hylde 9 i Reol I 2), hvor alle tre bind af Janus Gruterus’ ”Florilegium Ethico–Politicum” udgivet 1610–1612 i Frankfurt (Løbenummer 4653–4655) er forsynet med blyantpåskrift ”5118”73 (de står som bind nr. 32–34 på 73 Første bind har en helt tydelig blyantpåskrift ”5118” på ydersiden af forpermen. ”5”–tallet på ydersiden af forpermen til bind 2 er isoleret set lidt uklar, medens ”118” står helt tydeligt. De 3 første cifre i blyantsnummeret på ydersiden af forpermen til bind 3 er uden tvivl ”511”, medens ”8”–tallet til sidst kun har bevaret overdelen intakt, og man må slutte sig til underdelen fra bind 1 og bind 2. (Se illustration på næste side).

524

hylden), hvilket harmonerer fint med at bindet 5 pladser før (nr. 27 på hylden, nemlig Konrad Rittershausens nys nævnte ”Sacrarum Lectionum libri octo” udgivet 1643 i Nürnberg – Løbenummer 4648) har blyantpåskrift ”5113” (perfekt bevaret på indersiden af forpermen) og det efterfølgende bind (nr. 35 på hylden, nemlig Laurentius Beyerlincks ”Apophtegmata Christianorum” udgivet 1608 i Antwerpen – Løbenummer 4656) har blyantpåskrift ”5119” (ligeledes perfekt bevaret på indersiden af forpermen).

Samme blyantpåskrift 5118 ses her på alle tre bind af Janus Gruterus’ “Florilegium Ethico–Politicum, Frankfurt 1610–1612” (Løbenummer i E 6 4653–4655).

Og i intervallet mellem bindet med den godt bevarede blyantpåskrift 3073 og bindet med den perfekt bevarede blyantpåskrift 5113, er det eneste her forekommende to–bindsværk, nemlig Matthæus Hosts ”Omnium operum tomi III” udgivet i 1586 i Frankfurt (i 2 bind), der har stået på hylde 9 i Reol I 2 som bind nr. 12 og 13) blevet be-

handlet på samme måde, og begge bind har følgelig fået samme blyantpåskrift – ”5099” – hvorfor vi kan reducere antallet af blyantpåskrifter i det ovenfor skitserede interval til 40 (og samtidigt se bort fra Ilsøes ”5100”–tese gående ud på at anden halvdel af biblioteket blev blyantsnummereret fra ”5100” og opefter).

Og da det yderligere kan konstateres at det sidst katalogiserede værk på hylde 8 i Reol I 2 – bind nr. 32 på hylden – er blevet indskrevet i katalog E 6 sekundært – efter såvel blyantpåskrifterne som nedennævnte bindnumre – se nærmere herom side 104 ff.– kan vi reducere antallet af mulige blyantpåskrifter i det nævnte interval yderligere til 39.

Herefter vil der kunne rekonstrueres en fortløbende række blyantpåskrifter – 39 ialt – startende med ”3074” umiddelbart efter den belagte blyantpåskrift ”3073” og sluttende med ”5112” = ”3112” + ”2000” umiddelbart før den belagte blyantpåskrift ”5113”, refererende til bindintervallet mellem Keckermanns ”Systema rhetoricæ” med blyantpåskrift ”3073” og Rittershausens ”Sacrarum lectionum libri octo” med blyantpåskrift ”5113”, bestående af 23 et–bindsværker, 15 samlingsbind og 1 2–bindsværk (hvis 2 bind har fået samme blyantsnummer).

Et eller andet sted mellem bindet med blyantpåskrift ”3073” og bindet med blyantpåskrift ”5113” er misopfattelsen af tusindtalsmarkøren sket og ”3” blevet til ”5”. Men hvor mere præcist? 18 af de fremfundne 1–bindsværker i intervallet er uden blyantpåskrift og de 15 samlingsbind eksisterer ikke længere som sådanne, hvorfor deres eventuelle blyantpåskrifter også er gået tabt (i forbindelse med omindbindingerne af de enkelte bind i samlingsbindene).

De resterende 6 værker (i 7 bind), der er udstyret med mere eller mindre læselige blyantpåskrifter, og alle er hjemmehørende i Reol I 2, er følgende:

I) Simon Caulerius’ ”Rhetoricorum libri quinque” udgivet i Paris i 1600 (Løbenummer 4607), der har stået i Reol I 2 på hylde 8 som oktavbind nr. 18. Kun det sidste ciffer – et ”4”–tal – er læseligt. Bindet en plads før har blyantpåskrift ”3073”, så det er en nærliggende mulighed, at Caulerius–bindet har haft blyantpåskrift ”3074” eller ”5074”;

II) Walter Donaldsons ”Synopsis locorum communium” udgivet i Frankfurt i 1612 (løbenummer 4619), der har stået i Reol I 2 på hylde 8 som oktavbind nr. 30. Kun de tre sidste cifre kan til nød læses som ”085”. Det er et nummer for lavt ud fra rækkefølgen på hylden at dømme og burde have været ”086” (dvs. ”3086” eller ”5086”), som det næstfølgende bind synes at være udstyret med. Her kan der være tale om en af de små forskydninger man undertiden støder på i E 6, jvf. andre faktisk forekommende uregelmæssige rækkefølger af blyantpåskrifter såsom: a) ”7411”, ”7413”, ”7412” og ”7414”, b) ”7329”, ”7331”, ”7330” og ”7332” (ovenfor illustreret side 480–487) og c) ”7388”, ”7387”, ”7389” og ”7390”;

III) ”Epitome Adagiorum Erasmi, Iunii, Cognati, et aliorum” udgivet i 1593 (løbenummer 4620), der har stået i Reol I 2 på hylde 8 som oktavbind nr. 31. Kun de tre sidste cifre kan til nød læses som ”086”. Det er igen et nummer for lavt ud fra rækkefølgen på hylden at dømme og burde have været ”087” (dvs. ”3087” eller ”5087”), jvf. det om den foregående post skrevne;

IV) Pedro Chacóns ”Opuscula” udgivet i 1608 i Rom

527

V) François Hotmans ”De re numaria populi Romani” udgivet i 1585 (løbenummer 4628), der har stået i Reol I 2 på hylde 9 som oktavbind nr. 7, og efter alt at dømme er udstyret med blyantpåskrift ”5094” (andet ciffer er en smule uskarpt), hvilket passer fint med at bindet følger 2 pladser efter det ovenfor i punkt IV omtalte bind af Pedro Chacóns ”Opuscula”, og 5 henholdsvis 6 pladser før de i punkt VI omtalte bind 12 og 13 på hylden (Matthæus Hosts ”Omnium operum tomi III”), der begge er forsynet med blyantpåskrift ”5099”;

VI) Matthæus Hosts ”Omnium operum tomi III” udgivet i 1586 i Frankfurt (løbenummer 4633 + 4634), der har stået i Reol I 2 på hylde 9 som oktavbind nr. 12 og 13. Andet ciffer i blyantpåskriften på bind 1 er lidt uskarpt, men da der ellers er overensstemmelse de to bind imellem f.s.v.a. første ciffer (”5”), tredje ciffer (”9”) og fjerde ciffer (”9”) kan andet ciffer på bind 2 ikke være andet end et ”0”, hvilket passer fint med at bindene følger 5 og 6 pladser efter bind nr. 7 på hylden (François Hotmans ”De re numaria populi Romani” – formentlig med blyantpåskriften 5094, jvf. punkt V ovenfor) og 14 og 15 pladser før det allerede omtalte bind 27 på hylden, nemlig Konrad Rittershausens ”Sacrarum lectionum libri octo” med blyantpåskrift ”5113”.

Der er ingen sikker markering af ”5”–tusindrækken på hylde 8 (men flere markeringer af ”3”–tusindrækken), ligesom der overhovedet ikke er nogen markering

528 (løbenummer 4626), der har stået i Reol I 2 på hylde 9 som oktavbind nr. 5. De tre første cifre er ”509”. Det sidste ciffer kan til nød tydes som et ”2”–tal – blyantpåskriften er mao. meget sandsynligt ”5092”;

Det hidtil laveste registrerede blyantpåskrift i den første blyantsnummererede halvdel er nr. 680 placeret på ryggen af et bind, der har befundet sig i Reol C 2 som oktavbind nr. 33 på hylde 9. Antallet af bind i de små formater inden det bind, der har fået blyantpåskrift 680, burde selvfølgelig være 679, men der er 70 bind flere opnoterede i E 6 nemlig 749.

En del af forklaringen herpå kunne være at der efter fuldendelsen af projektet med indskrivningen af blyantpåskrifterne er blevet flyttet lidt rundt i samlingen, hvorved værker med blyantpåskrifter, der oprindeligt hørte hjemme andetsteds i systemet, er blevet flyttet til nye pladser i biblioteket, hvor de oprindeligt ikke hørte hjemme. Det er tilfældet med de ovenfor gennemgåede 12 højtnummererede bind fra ”Cubiculum interius”, der er blevet overført sekundært til reolerne over De 10 borde forrest i biblioteket. Det samme kan være tilfældet med andre værker,

529 af ”3”–tusindrækken på hylde 9 (men flere markeringer af ”5”–tusindrækken), så det er ingenlunde en umulighed at tusindtalsskiftet er sket ved overgangen fra hylde 8 til hylde 9. Det forekommer også mest praktisk at dagens nummerant har gjort en hylde færdig op til afslutningen på en arbejdsdag så man kunne fortsætte nummereringen efterfølgende ved at starte forfra på en ny hylde. Hvis det er på den måde det er foregået vil det sidste bind på hylde 8 være den ovenfor under punkt III nævnte ”Epitome Adagiorum Erasmi, Iunii, Cognati, et aliorum” udgivet i 1593, der har stået som bind nr. 31 på hylden. Hvis blyantpåskriftens tusindtalsmarkør også dengang har været lettere ulæselig kan det sagtens være blyantpåskriften i dette bind, der har udløst hele miseren.

som vi blot endnu ikke har opdaget (eller kan komme til at opdage fordi blyantpåskrifterne af den ene eller den anden grund er gået tabt). Denne mulighed vil jeg indtil videre slå mig til tåls med.

Alle disse nummereringsspørgsmål vil kunne løses ved at prøve sig frem i kataloget og bestille bøgerne til gennemsyn på læsesalen. Men det tager alt sammen tid –der er ikke altid de helt store overensstemmelser mellem ordlyden af katalogiseringerne i E 6 og KB’s database REX. Der er skrivefejl og unøjagtigheder i begge kataloger og man kan ikke nødvendigvis søge på hvad som helst i REX ud fra rigtigt opskrevne stikord i E 6, ligesom man heller ikke kan forvente at de stikord man tror at kunne benytte fra en post i E 6 overhovedet har ret meget at gøre med et givet værks nøjagtige titelbladsdata. Endelig er der også værker der er forsvundet fra KB’s samlinger eller ikke er lagt ind i den store database.

Men lad os nu vende tilbage til forretningsgangen vedrørende blyantsnummereringerne i forbindelse med udarbejdelsen af katalog E 6.

Når blyantsnummeranterne var færdige med deres kunne registratorerne, som der for den sags skyld kunne være adskillige af, begynde deres store arbejde med at skrive hele bibliotekets beholdning op på lister / sedler. Folianterne på de nederste hylder har de formentlig selv kunnet besørge frem og tilbage fra reol til arbejdsbord og så tilbage til hylden. Det har kunnet gøres et bind ad gangen uden de store fysiske udfoldelser og uden risiko for at der kom uorden i værkrækkefølgen når bindene skulle returneres til hylderne. Til de små formater har der sikkert kunnet ydes bistand fra boghenterne (evt. de samme med-

Og så fremdeles.

Når så en hylde eller hyldesektion var færdig kunne boghenterne, der måske allerede havde hentet en ny portion bøger ned til registratorerne, klatre til vejrs med de allerede protokollerede bøger og i ro og mag sætte dem på plads i blyantpåskriftorden uden at bekymre sig det mindste om denne eller hin bog nu også ud fra f.eks. forfatternavn eller titel kom til at stå det rette sted. Det var blyantpåskriften der talte.

Der har da sagtens kunnet ske afbræk i den gode plan undervejs ved at f.eks. registratorerne en enkelt gang er kommet til at registrere en bog med en blyantpåskrift, der var to for høj i forhold til påskriften på den bog de lige havde protokolleret, og så først registrerede den rigtige bog bagefter. Det kan være en forklaring på at der en gang imellem er spring frem og tilbage i blyantsnummereringen når man gennemgår en række bøger i protokolorden. En anden kunne være at registratorerne har skønnet at rækkefølgen af nogle bøger i henhold til blyantsnummereringen var forkert og så har ændret på den ved at bryde

531 arbejdere der havde stået for blyantsnummereringen), der har kunnet hente bøgerne ned fra hylderne stakkevis i kurve eller poser, der kunne hænge over skulderen, og placere dem på et bord eller lignende, hvorfra hver af registratorerne let har kunnet plukke det bind ud de nu skulle i gang med takket være de påførte blyantpåskrifter, som skulle være et nummer højere end nummeret på det værk de var sluttet med i forrige arbejdsgang. Og når de så var færdige med det bind kunne de lægge det i kurven med henblik på senere returnering til hylden, og gå videre med det næste.

Renskrivningen af registratorernes lister / sedler i protokol E 6 er egentlig blyantsnummereringerne uvedkommende, men bør naturligvis alligevel omtales. Renskrivningen er som nævnt fortaget af en person, der er startet forfra med den indledende registrators lister / sedler. Renskriverens arbejde er næppe påbegyndt samtidig med registratorernes arbejde, da det har været langt hurtigere og lettere at renskrive en registrators kladde end at udarbejde kladden, der ofte må have krævet et ganske stort arbejde at skrive sammen. Da protokol E 6 ikke bærer præg af at være udarbejdet i flere arbejdsgange og stykket sammen i den rigtige rækkefølge efterfølgende, vil jeg gå ud fra at renskriveren ganske enkelt på et tidspunkt er startet forfra og efterhånden – følgende værkernes rækkefølge i henhold til Det Store Slotsbiblioteks systematik – har tygget sig gennem de seddel– / listebunker som registratorerne havde udarbejdet.

Egentlig skulle blyantpåskrifterne vel bagefter have været visket ud igen, men det har man åbenbart set stort på og måske sat sin lid til at de udvortes påførte numre med tiden ville blive slidt af, hvad de i større eller mindre udstrækning også er blevet, og at man ville ignorere de indvortes påførte numre, hvilket rent faktisk også er hvad man har gjort – og det tilmed i mere end tre et kvart århundrede.

532 blyantpåskrifternes rækkefølge og skrevet et værk med en højere blyantpåskrift ind før et værk med en lavere blyantpåskrift.

Opsummering af blyantsnummerhistorien:

a) I 1660 udfærdiges der et katalog, nemlig E 1, over bøgerne i Det Lille Slotsbibliotek (F3’s opr. bibliotek, arvebøgerne, Niels og Mogens Friis’ bibliotek).

b) Gersdorffs bogsamling modtages i 1661 og bibliotekslokalet må bygges om. Det sker vel i slutningen af 1661 og beg. af 1662.

c) Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bogsamling flettes sammen i den nye bibliotekskonstruktion og Det Store Slotsbibliotek er en realitet.

d) Markus Meibom foretager en optælling af bogbestanden og indfører sine resultater i en lokaleoversigt / et inventarium, hvoti han reol for reol og hylde for hylde opregner antallet af bind i de forskellige formater og til sidst foretager en samlet sammentælling af bestanden. Meiboms arbejde er udover at være en forbilledlig optælling af bogbestanden tillige en smuk introduktion til bibliotekslokalets nyindretning, hvor især de 3 fritstående kæmpereoler, der er blevet opført midt i lokalet, påkalder sig interesse. Denne optælling er formentlig sket umiddelbart efter Det Store Slotsbibliotek stod færdigt med alle værker på plads på hylderne.

e) Den ”belgiske rokade”, der først kan være foretaget efter Meiboms optælling af bogbestanden, medfører

at en del hollandsksprogede værker rykkes ud fra deres plads i den ene af de tre dobbeltreoler for at blive sendt ud i et baglokale, og deres plads i stedet indtages af en række sikkert mere interessante arkitekturværker.

f) Samtlige bind i formaterne 4to, 8vo og 12mo udstyres med blyantpåskrifter som forberedelse til en kommende udarbejdelse af et pladskatalog over hele samlingen. Blyantsnummereringen foregår ved straksnummereringer af de enkelte bind oppe i reolerne og ude på hylderne –uden tidsrøvende henten ned på gulvet og bringen tilbage på plads.

g) Efter fuldbyrdelsen af blyantsnummereringen konstateres det at nogle få bind ikke står på deres rette plads i systemet, hvorfor de flyttes hen hvor de hører til, uden at man af den grund ændrer på blyantsnummereringen, muligvis fordi det ville indebære at man skulle til at operere med et ekstra nummereringssystem, da der jo ikke bare var ledige numre mellem numrene i det system man allerede havde udnyttet ved den oprindelige nummerering.

h) Samtlige værker på Det Store Slotsbibliotek registreres på lister / sedler under udnyttelse af de fordele blyantsnummereringssystemet tilbyder, hvorefter listerne / sedlerne renskrives i en protokol, nemlig pladskataloget E 6, der er fuldt færdigt den 18. juli 1663, hvor biblioteket overdrages af nu afgående overbibliotekar Markus Meibom til efterfølgeren Peder Schumacher, der kvitterer for modtagelsen.

Indscannet udgave af

KB –

KB –

–

Indscannet udgave af

Den rekonstruerede hylde 2 i Reol A

på Det Lille Slotsbibliotek

Reol A hylde 2 nummer 1

Reol A hylde 2 nummer 1

Titelbladet til Justini Opera. Paris 1615.

Justini Opera. Paris 1615 er registreret i E 1 på side 112 under post 6, der lyder:

”+ A Justinus Martyr Græ–Lat. Paris. 1615 in fol. II 1”.

Hvilket betyder, at et værk af Justinus Martyr74 på græsk og latin, trykt i Paris i 1615 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 1 på hylden.

Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

“SANCTI IVSTINI PHILOSOPHI ET MARTYRIS O­

PERA. GRÆCUS textus multis in locis correctus; & Latina Ioannis Langi versio paßim emendata : tum Varians lectio, Emendationum coniecturae, & tres Indices seorsim in fine additi. Ab initio praemissa veterum de Iustino elogia, Ordinis & censuræ ratio. COROLLARIA IVSTINO ADDITA.

ATHENAGORÆ Atheniensis Philosophi Christiani apologia vel legatio pro Christianis. EIVSDEM de resurrectione mortuorum. THEOPHILI Patriarchæ Antiocheni contra

Christianæ religionis Calumniatores ad Autolycum libri tres. TATIANI Assyrij oratio ad Græcos, Quod nihil eorum quibus Græci gloriantur studiorum apud ipsos natum, sed omnia à barbaris inuenta sint. HERMIÆ Philosophi gentilium philosophorum irrisio. Quæ Graecè & Latinè emendatiora nunc prodeunt.

LVTETIÆ PARISIORVM, Apud MICHAELEM SONNIVM, via Iacobæa, sub scuto Basiliensi. M. DC. XV. EX

REGIS PRIVILEGIO.”

74 Justinus Martyr (ca. 100 til ca. 165). Tidlig kristen apologet og filosof.

Reol A hylde 2 nummer 1

Portræt af Justinus placeret forrest i Justini Opera. Paris 1615.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 36,8 cm, B 24,8 cm, T 6,8 cm. Det pågældende eksemplar er ikke et M & M–bind.

Værkets nugældende signatur på KB (E 89––signaturen) er 2, 42.

Den håndskrevne rygtitel lyder: ”S. Justini Opera, gr. & lat., (ed: F. Morello) Paris:, 1615.”, d.e. ”Sankt Justinus’ værker på græsk og latin, udgivet af Federico Morello i Paris i 1615.”

Justinus–udgaven fra 1615 er opført i kataloget over Joachim Gersdorffs bogsamling og katalogiseret som følger: ”Justini Philosophi et Martyris [forfatterkolonnen] Opera græca, cum versione Latina Ioann. Langii et notis Frid. Sylburgii. quibus Corollarij loco addita Athenagoræ, Theophili, Tatiani, et Hermiæ opuscula. [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] ”1615” [årstalskolonnen] Lut. Paris. Mich. Sonnij. [udgivelsessted– og trykker– / udgiverkolonnen]” (E 2 Cat. II: 1998).

Man kunne umiddelbart få det indtryk at Gersdorff–

Katalogiseringen af Justini Opera. Paris 1615 i E 2 Cat. II: 1998. Reol A hylde 2 nummer 1

Reol A hylde 2 nummer 1

eksemplaret tilhører en anden udgave end Det Lille Slotsbiblioteks på grund af indskuddet ”cum ... notis Frid. Sylburgii”75, der ikke ses på titelbladet til det fremfundne KB–eksemplar som gengivet ovenfor. Men det betyder næppe andet end at Gersdorff–katalogiseringen er mere grundig end værkets titelblad, for det fremfundne eksemplar indeholder rent faktisk Friederich Sylburgs noter (med kapiteloverskriften ”In Iustinum Martyrem notæ Friderici Sylburgii.”), der starter på værkets fol. Aaa1r og strækker sig over 56 sider til fol. Eee4v.

Værket genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor det har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Reol C 2 på hylde 2 (en ren folianthylde) som foliobind nr. 10 under katalogiseringen: ”10. Justini Martyris opera GrL: Paris: 1615.” (E 6: 32 post 10 – Løbenummer 649).

Der er ikke anført nogen dublet til eksemplaret på Det Store Slotsbibliotek i foliantdubletkataloget i E 7 –hverken i Scavenius– eller Ulfeldt–biblioteket.

Efter modtagelsen af Gersdorffs bogsamling har Slotsbiblioteket disponeret over to formentlig helt identiske eksemplarer af værket.

Da KB nu om dage kun har et eksemplar af værket må et af disse to eksemplarer – jeg ved ikke hvilket – på et tidspunkt være blevet udskilt som dublet.

75 Friedrich Sylburg (1536–1596) – klassisk filolog, der virkede i Frankfurt og Heidelberg, og udgav værker af bl.a. Klemens af Aleksandria og Justinus Martyr.

Reol A hylde 2 nummer 1

Fol. A1r i Justini Opera. Paris 1615.

Reol A hylde 2 nummer 2

Reol A hylde 2 nummer 2

Justini Opera. Heidelberg 1593 er registreret i E 1 på side 112 under post 7, der lyder

”+ A – Idem iterum. 1593 in fol. II 2”.

Med „Idem iterum“ – ”samme nok engang” refereres der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 1, nemlig ”Justinus Martyr Græ–Lat.”, men i en udgave fra 1593.

E 1–katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Justinus Martyr på græsk og latin, trykt i 1593 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 2 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads. Det fremgår ikke at værket ikke er trykt i Paris men i Heidelberg.

Værkets titelblad lyder:

”TU AGIU IUSTINU PHILOSOPHU KAI MARTYROS TA EURISKOMENA. S. IVSTINI, PHILOSOPHI ET MARTYRIS, OPERA QUÆ VNDEQVAQVE INVENIRI POTVERUNT.

GRÆCVS textus multis in locis correctus; & Latina Ioannis Langi versio passim emendata : tum Varians lectio, Emendationum coniecturæ, & tres Indices seorsum in fine additi. Ab initio præmissa veterum de Iustino elogia, Ordinis & censuræ ratio, Auctorum qui citantur catalogus :– OPERA FRIDERICI SYLBVRGII VETER.

[Heidelberg] Ex Typographeio Hieronymi Commelini, ANNO CHRISTI MDXCIII.”

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H

Titelbladet til Justini Opera. Heidelberg 1593.

34,8 cm, B 22,6 cm, T 3,8 cm, og er indbundet i et M & M–bind.

Den todelte rygtitel på M & M–bindet lyder: ”IVSTIN MARTYR SYLBURGII”, d.e. ”Sylburgs udgave af Justinus Martyr” og ”AP COMELIN76 1593”, d.e. ”Trykt hos [latin ”apud”] Commelinus77 1593”.

Værkets nugældende signatur på KB (E 89–signaturen) er 2, 42.

Justinus–udgaven fra 1593 genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor den har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Reol C 2 på hylde 2 (en ren folianthylde) som bind nr. 11 under katalogiseringen: ”11. Justinus Martyr Sylburgij Gr:L: Heidelb: 1593.” (E 6: 32 post 11 – Løbenummer 650). Men post 11 er her et samlingsbind, idet Justinus–udgaven fra 1593 nu er indbundet sammen med et andet værk, der er katalogiseret som følger: ”Theodoreti Cyrensis Episcop: Græcarų

Affectionum Curatio S: Ev: Ver: ex Gr: Philosophia agnitio78 Ib79: 1592. GrL:80”.

Samlingsbindet findes ikke længere, men såvel et eksemplar svarende til dets første del (Justinus–udgaven fra 1593) som to eksemplarer svarende til dets anden del (Theodoretus–udgaven fra 1592) står nu på KB – alle tre i M & M–bind.

76 Der er ikke så sjældent stavefejl i M & M’s rygtitler – her mangler der et ”M”.

77 Hieronimus Commelinus (1550?–1597) – flamsk bogtrykker, der var virksom i Heidelberg.

78 En kraftig forkortelse af titlen: ”THEODORETI CYRENSIS EPISCOPI GRÆCARVM AFFECTIONVM ; seu, EVANGELICÆ VERITATIS ex Græca philosophia agnitio.”

79 ”Ib”, d.e. ”sammesteds”, dvs. ”Heidelberg”.

80 Forkortelsen ”GrL” betyder ”med græsk og latinsk tekst”.

Reol A hylde 2 nummer 2

Reol A hylde 2 nummer 2

Det ene af de to Theodoretus 1592–udgaver kan stamme fra Justinus–Theodoretus–samlingsbindet omtalt ovenfor. Det andet af de to Theodoretus 1592–udgaver kan muligvis stamme fra et andet samlingsbind – på Det Lille Slotsbibliotek – hvor det optrådte som andet eller tredje delbind (jvf. E 1: 200 post 4) af et samlingsbind bestående af tre værker, der havde et værk af Diogenes Laertius fra 1594 som første delbind (jvf. E 1: 64 post 9) og et værk af Hesychius Milesius som tredje eller andet delbind (jvf. E 1: 98 post 12).

Diogenes Laertius–udgaven fra 1594 – altså første delbind i det af tre værker bestående samlingsbind – er i E 1 katalogiseret som følger: ”G Diogenes Laertius de Vitis, Dogmatibus et Apophtegmatis eorum qvi in Philosophia claruerunt. GræLat. interpr. Aldrobandio [skal være Aldobrandino, RHC]. Romæ 1594 – in fol. I” (E 1: 64 post 9). Andet (eller tredje) delbind af samlingsbindet, nemlig Theodoretus–udgaven fra 1592, er katalogiseret som følger: ”G – Ejusdem [nemlig: Theodoreti, RHC] Græcarum Affectionum curatio: seu Agnitio Evangelicæ veritatis ex Græca Philosophia in. vol. Diogenis Laertij. in fol. I” (E 1: 200 post 4). Medens tredje (eller andet) delbind af samlingsbindet, som er en Hesychius Milesius–udgave (uden år og sted) er katalogiseret som følger: ”+G – Idem [nemlig Hesychius Milesius, RHC] de Iis qvi eruditionis fama claruerunt. in Vol. Diogenis Laertij – in fol. I” (E 1: 98 post 12).

Dette samlingsbind eksisterer heller ikke længere på KB, hvorimod to dele af samlingsbindet – nemlig Theodoretus 1592–udgaven og Diogenes Laertius–udgaven fra 1594 foreligger som enkeltbind – begge indbundet i M & M–bind.

Reol A hylde 2 nummer 2

En måde Justinus 1593–udgaven kunne have skiftet status på fra selvstændigt bind –> første del af samlingsbind –> til selvstændigt bind på ny kunne være: a) den i E 1 katalogiserede Justinus–udgave fra 1593 i et bind, der har stået på Det Lille Slotsbibliotek, er blevet udskilt som dublet og b) erstattet med det samlingsbind (hvorfra det så er kommet?), der har stået på det Det Store Slotsbibliotek, og både har indeholdt Justinus–udgaven fra 1593 og ovennævnte værk af Theodoretus fra 1592 (der også havde stået på Det Lille Slotsbibliotek som andet eller tredje delbind (jvf. E 1: 200 post 4) af et samlingsbind, der havde et værk af Diogenes Laertius fra 1594 som første delbind (jvf. E 1: 64 post 9) samt et værk af Hesychius Milesius som tredje eller andet delbind (jvf. E 1: 98 post 12)). Justinus–Theodoretus–samlingsbindet er c) efterfølgende i forbindelse med M & M’s arbejde med at (om)indbinde bibliotekets folianter, blevet splittet op i hvert deres bind, og indbundet i M & M–bind.

Den samme opsplitning og indbinding kan være blevet foretaget med Diogenes Laertius–Theodoretus–Hesychius Milesius–samlingsbindet, der nu om dage lever videre i kun to M & M–bind på KB (idet Hesychius Milesius–udgaven mangler), hvoraf Theodoretus–værket fra dette samlingsbind (eller evt. Theodoretus–værket fra Justinus–Theodoretus–samlingsbindet) har været doneret til Universitetsbiblioteket i København efter dettes brand i 1728, men nu er vendt tilbage til KB, der således nu råder over to eksemplarer af værket – begge indbundet i M & M–bind.

Reol A hylde 2 nummer 3

Tertulliani Opera. Paris 1634.

Titelbladet til Tertulliani Opera. Paris 1634.

Pag. 33 i Tertulliani Opera. Paris 1634.

Reol A hylde 2 nummer 3

Tertulliani Opera. Paris 1634 er registreret i E 1 på side 198 under post 8, der lyder:

”+ A Tertulliani Opera omnia, Rigaltij. Paris. 1634 in fol. II 3”.

Hvilket betyder, at et værk af Tertullian81, der udgør hans samlede værker, i en udgave ved Rigaltius82 og trykt i Paris i 1634 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 3 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

“Q. SEPT. FLORENTIS TERTVLLIANI OPERA, ad vetustissimorum exemplarium fidem locis quamplurimis emendata, NICOLAI RIGALTII I. C. Obseruationibus & Notis illustrata. CVM INDICE GLOSSARIO STILI AFRICANI.

LVTETIÆ, M. DC. XXXIV. Sumptibus MATHVRINI

DV PVIS, via Iacobæa, sub signo Coronæ. CVM PRIVILEGIO REGIS.”

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 35,5 cm, B 25 cm, T 8,2 cm. Det pågældende eksemplar er indbundet i et M & M–bind.

Værkets nugældende signatur på KB (E 89–signaturen) er 2, 112.

81 Tertullian (ca. 160 til ca. 225). Nordafrikansk teolog og kirkefader. 82 Nicolas Rigault (Rigaltius) (1577–1654) var en fransk universitetsuddannet klassisk lærd, der bl.a. udarbejdede en række kommenterede udgaver af Juvenal, Tertullian og Cyprianus.

612

Reol A hylde 2 nummer 3

Rygtitlens ordlyd er: ”TERTVLLIAN RIGALTII PARISIIS 1634”, d.e.”Rigaltius’ udgave af Tertullian udgivet i Paris 1634”.

Tertullianus–udgaven fra 1634 genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor den har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Reol C 4 på hylde 2 som foliantbind nr. 12 under katalogiseringen: ”12. Tertull: op[er]a cum notis Rigaltij. Paris 1634.” (E 6: 50 post 12 – Løbenummer 1080).

KB ejer yderligere et eksemplar af værket, der tidligere har stået på Universitetsbiblioteket i København. Dette eksemplar (eller det ovenfor beskrevne) hidrører muligvis fra Joachim Gersdorffs bibliotek, i hvilket det er katalogiseret som følger: ”Tertulliani (Q. Septimii Florent.) [forfatterkolonnen] Opera, Nicolai Rigaltii I. C. observationibus et notis illustrata, cum indice glossario styli Africani [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] 1634 [årstalkolonnen] Lutetiæ Sumptib[us] Mathurini du Puis. [udgivelsessted– og trykker–/ udgiverkolonnen]” (E 2 Cat. I: 322).

Reol A hylde 2 nummer 4

Tertulliani Opera. Paris 1608 er registreret i E 1 på side 198 under post 9, der lyder:

”+ A –– Idem ex edit. Pamelii, apud Commel. 1608 in fol. II 4”.

Med ”Idem” sigtes der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 3, nemlig ”Tertulliani Opera omnia”, men i en udgave fra 1608.

E 1–katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Tertullian, i en udgave af Pamelius83, trykt i 1608 in folio hos Commelius84, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 4 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

”Q. SEPTIMII FLORENTIS TERTVLLIANI CAR­

THAGINIENSIS PRESBYTERI, OPERA QVÆ HACTENVS

REPERIRI POTVERVNT OMNIA. IAM POSTREMVM, AD EXEMPLARIA MANVSCRIPTA collatione facta, quàm accuratiss. recognita, aliquot etiam libris auctiora; nunc primùm in capita, & certo ordine, habita quantum fieri potuit temporum ratione, in quinque Tomos distincta.

CVM IACOBI PAMELII BRVGENSIS, Theologi, Archidiaconi Audomaropolitani, Argumentis & Adnotationibus toti operi interiectis, quibus tum loci obscuriores explicantur, tum quicquid ad Antiquitatem Ecclesiasticam spectat, illustratur. Ab eodem PAMELIO recèns adiecta; TERTVLLIANI VITA; Scripturarum citatarum Index locupletiss.

83 Jacobus Pamelius (1536–1587) var en flamsk teolog fra Brügge, der bl.a. udgav værker af Tertullian og Cyprianus. 84 Commelius er navnet på bogtrykkeren. Reol A hylde 2 nummer 4

615

Titelbladet til Tertulliani Opera. Paris 1608.

Reol A hylde 2 nummer 4

aliáque Prolegomena. Acceßêre & Loci ex coniectura

LATINI LATINII Viterbiensis restituti, & erudita in lib. de Pallio IOANNIS MERCERII Antecessoris Bituricensis Commentaria. Catalogum totius operis inueniet Lector post Epistolas Dedicatorias; & in singulis Tomis Præfatiunculas de librorum ordine.

PARISIIS, M. DCVIII. CVM PRIVILEGIO REGIS.”

Værkets nugældende signatur på KB (E 89–signaturen) er 2, 111.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 37 cm, B 26,3 cm, T 9 cm.

Den på bindets ryg på en påklæbet seddel skrevne rygtitel lyder: ”Tertulliani Opera. Jacob. Pamelium”, d.e. ”Tertullians værker udgivet af Jacobus Pamelius”.

Tertullianus–udgaven fra 1608 genfinder jeg ikke på Det Store Slotsbibliotek. Til gengæld har Det Store Slotsbibliotek rådet over 2 andre muligvis nogenlunde tilsvarende værkudgaver af Tertullianus, der har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Reol C 4 på hylde 2 som henholdsvis foliantbind nr. 7 under katalogiseringen: ”7. Tertulliani op[er]a Cum Notis Pammelij. Paris 1616” (E 6: 50 post 7 – Løbenummer 1075) og foliantbind nr. 11 under katalogiseringen: ”11. Tertulliani Opera, ex Ed: Pammelij cum Not Rhenani et castigationibus Junij Franck: 1597.” (E 6: 50 post 11 – Løbenummer 1079).

Reol A hylde 2 nummer 5–6

Tertulliani Opera 1–2. Paris 1624–1630.

Titelbladet til Tertulliani Opera 1. Paris 1624..

Indholdsfortegnelse til Tertulliani Opera 1. Paris 1624. Reol

Reol A hylde 2 nummer 5–6

Tertulliani Opera 1–2. Paris 1624–1630 er registreret i E 1 på side 198 under post 10, der lyder:

”+ A –– Idem, cum commentar. Ludovici de la Cerda II Vol. Paris. 1624. in fol. II 5, 6”.

Med ”Idem” sigtes der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 3, nemlig ”Tertulliani Opera omnia”, men i en udgave fra 1624 [skal være: 1624–1630, RHC] i to bind.

E 1–katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Tertullian, i en udgave med kommentarer af Ludovicus de la Cerda85, trykt 1624­1630 i Paris, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 5 og 6 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Titelbladet til bind 1 lyder:

”Q. SEPTIMII FLORENTIS TERTVLLIANI PRESBY­

TERI CARTHAGINIENSIS OPERA, Argumentis, Explicationibus, Notis illustrata. AVTHORE IOANNE LVDOVICO DE LA CERDA, TOLETANO THEOLOGO SOCIETATIS

IESV, Primario olim Rhetoricæ Professore. Cum Indice locupletissimo Rerum & Verborum.

LVTETIÆ PARISIORVM, Sumptibus MICHAELIS

SONNII, via Iacobæa, sub Scuto Basileensi. M. DC. XXIV. Cum Priuilegio Christianißimæ Majestatis.”

Bind 1 af det fremfundne KB–eksemplar har følgende dimensioner: H 36 cm, B 24 cm, T 6 cm. 85 Ioannes Ludovicus de la Cerda (spansk Juan Luis de la Cerda), der levede ca. 1558 til 1643, var en spansk jesuiterpræst og klassisk filolog. Navnlig hans kommenterede Vergil–udgave (som F3 ejede et par bind af fra 1617, der stod på Det Lille Slotsbibliotek på hylde 2 i reol F) er højt berømmet.

622

Titelbladet til bind 2 lyder:

”Q. SEPTIMII FLORENTIS TERTVLLIANI PRESBY­

TERI CARTHAGINIENSIS OPERA. Argumentis, Explicationibus, & Notis illustrata. AVTHORE IOANNE LVDOVI­

CO DE LA CERDA, SOCIETATIS IESV. Cum Indice locupletißimo. TOMVS SECVNDVS.

PARISIIS, Sumptibus MICHAELIS SONNII, viâ

Iacobæâ sub Scuto Basileensi. M. DC. XXX. Cum Priuilegio Christianißimæ Maiestatis.”

Bind 2 af det fremfundne KB–eksemplar har følgende dimensioner: H 36 cm, B 24,2 cm, T 7 cm.

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 112.

Begge bind af det fremfundne KB–eksemplar af værket er folianter af in sexto–typen, og indbundet i M & M–bind.

Den todelte rygtitel på bind 1 af værket lyder: ”TERTVLL IOAN LUDOV DE LA CERDA” og ”PARIS 1624 TOM I”, d.e. ”Ioannes Ludovicus de la Cerdas udgave af Tertullians værker – første bind – udgivet i Paris i 1624”.

Den todelte rygtitel på bind 2 af værket lyder: “TER­

TVLL IOAN LVDOV DE LA CERDA” og ”PARIS 1624

TOM II”, d.e. ”Ioannes Ludovicus de la Cerdas udgave af Tertullians værker – andet bind – udgivet i Paris i 1624”.

Rygtitlen på bind 2 er tydeligvis afskrevet efter rygtitlen på bind 1, idet andet bind – som det vil fremgå ovenfor – ikke er udkommet i 1624 men i 1630.

Tertullianus–udgaven fra 1624–1630 genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor den har stået på vægreolen

623

Titelbladet til Tertulliani Opera 2. Paris 1630.

til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Reol C 4 på hylde 2 som bind nr. 8–9 under katalogiseringen: ”8, 9. Idem86, cum Notis Ludovici de la Zerda. T: 2: Vol: totidę Paris: 1624.” (E 6: 50 post 8, 9 – Løbenummer 1076–1077).

Der er ingen henvisninger til hverken Scavenius’ eller Ulfeldts biblioteker i foliantdubletkataloget i E 7 og værket synes ikke at have indgået i Joachim Gersdoffs bibliotek. Reol A hylde 2 nummer 5–6

Reol A hylde 2 nummer 7

Tertullianus redivivus 1. Paris 1646.

Tertullianus redivivus. Paris 1646 er registreret i E 1 på side 198 under post 15, der lyder:

”+ A Tertullianus Redivivus, Seu Commentarius Georgij Abianatis in Libros qvosdam Tertulliani. Paris. 1646 in fol. II 7”.

Hvilket betyder, at et værk af Tertullian med kommentarer af George d’Amiens, trykt i Paris i 1646 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 7 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

”TERTVLLIANVS REDIVIVVS, SCHOLIIS ET OBSERVATIONIBVS ILLVSTRATVS IN QVO VTRIVSQVE IVRIS FORMA ad Originem suam recensetur. ET AVITÆ PIETATIS AMATORIBVS inquirendi norma præscribitur.

Auctore P. GEORGIO, Ambianate, Minorita Capucino. Parisiis apud suos Professore Theologo.

PARISIIS, Apud {MICHAELEM SOLY, Sub signo Phønicis. MATTHÆVM GVILLEMOT, sub signo Bibliothecæ. GEORGIVM IOSSE, sub signo Coronæ spinæ.} viâ Iacobæâ. M. DC. XLVI. CUM PRIVILEGIO REGIS ET APPROBAT.”

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 113.

Værket er egentlig i 3 bind, hvoraf bind 2 udkom i 1648 og bind 3 i 1650. Det Lille Slotsbibliotek har kun haft bind 1, hvilket kan udledes dels af den omstændigReol A hylde 2 nummer 7

628

Reol A hylde 2 nummer 7

Titelbladet til Tertullianus redivivus 1. Paris 1646.

Reol A hylde 2 nummer 7

Reol A hylde 2 nummer 7

Tertullianus redivivus 1–3. Paris 1646–1650.

hed, at det i E 1 ikke er beskrevet som flerbindsværk (der skulle i så fald have været anført et ”III Vol.” eller lignende), dels af den omstændighed, at værket kun er anført med 1 pladsnummer på hylde 2, nemlig ”7”.

Heller ikke Det Store Slotsbibliotek har haft mere end det ene bind 1 af værket, der er noteret som post 10 på vægreolen i bibliotekets østside til venstre for indgangsdøren, nærmere bestemt i Reol C 4 på hylde 2 (en ren folianthylde), jvf. E 6: 50 post 10 - Løbenummer 1078, under katalogiseringen: ”10. Jdem Tertullianus Redivivus cum observ. Georgij Ambianatis. Paris: 1646.”

På side 6 i foliantdubletkataloget i E 7 er der ud for den post, der nærmest ordret (”10. Tertullianus redivivus cum observ. Georgii Ambianatis. Paris 1646.”) modsvarer den nys nævnte post i E 6, i Peder Scavenius–kolonnen noteret ”P. 9. N. a 105 ad 107.”, hvilket betyder at det pågældende værk genfindes i kataloget over Peder Scavenius’ bibliotek (Scavenius 1665: 9 løbenummer 105–107), hvor følgende står at læse: ”105. 106. 107. Tertullianus Redivivus, cum Schol. & observat. Georg. Ambianatis. Paris. 1646. Tomi 3.” Da Det Store Slotsbibliotek kun har haft bind 1 af Tertullianus

Redivivus, gælder dubletangivelsen egentlig kun post 105 i Scavenius–kataloget, men man har for god ordens skyld mednoteret post 106 og 107, der retteligt burde have stået i desiderata–kataloget i E 7, hvor jeg dog ikke har kunnet genfinde bind 2 og 3, hvor de burde have stået deri, nemlig på side 2 mellem post 10 (”B. Clementis opera”), der modsvarer post 102 i Scavenius–kataloget (Scavenius 1665: 9 post 102), og post 11–12 (”Hincmari opera”), der modsvarer post 112–113 i Scavenius–kataloget (Scavenius 1665: 9 post 112–113).

Om man har udrangeret det oprindelige bind 1 og indlemmet samtlige 3 Scavenius–bind i Slotsbiblioteket eller om man kun har indlemmet bind 2 og 3 fra Scavenius–biblioteket og udrangeret dette biblioteks bind 1 lader sig ikke så let afgøre.

Alle 3 bind er indbundet i nogenlunde lige store M & M–bind – den tilsyneladende højdeforskel mellem bind 1 på den ene side og bind 2 og 3 på den anden side skyldes at den øverste del af ryggen er brækket af bind 1.

Mest naturligt er det vel at antage, at man har beholdt hele Scavenius–sættet og ladet det indbinde af M & M, og udskilt det oprindelige isolerede bind 1 af værket (med mindre det allerede inden indlemmelsen af Scavenius–sættet var blevet indbundet i et M & M–bind og man så har kunnet nøjes med at indbinde Scavenius–sættets bind 2 og 3 i M & M–bind).

Det fremfundne KB–eksemplar af bind 1 af værket er en foliant af in qvarto–typen. Det har følgende dimensioner: H 37 cm, B 25 cm, T 6,3 cm.

Samtlige tre bind har identiske førsteled af rygtitlen, nemlig ”TERTVLLIANVS REDIVIVVS” – første del af værkets titel. Som andetled har de 3 bind hver deres bindnummer, nemlig ”TOM I”, ”TOM II” og ”TOM III”. Reol A hylde 2 nummer

Reol A hylde 2 nummer 8

Clementis Alexandrini87 Opera. Leiden 1616 er registreret i E 1 på side 53 under post 8, der lyder:

”+ A Clemens Alexandrinus Græ–Lat. Sylburgij apud Commelinum. Leidæ 1616 .f. II 8”.

Hvilket betyder, at et værk af Clemens af Alexandria på græsk og latin ved bl.a. Friedrich Sylburg og trykt i Leiden i 1616 in folio hos Commelinus (formentlig en slægtning til Hieronymus Commelinus (ca. 1550 – 1597)), befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 8 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

”KLЕMENTOS ALEXANDREōS TA EURISKOME­

NA. CLEMENTIS ALEXANDRINI OPERA GRAECE ET LATINE QUÆ EXTANT. DANIEL HEINSIVS88 TEXTVM

GRÆCVM RECENSVIT, INTERPRETATIONEM VETE­

REM locis infinitis meliorem reddidit : breues in fine Emendationes adiecit. Accedunt diuersæ lectiones & emendationes, partim ex veterum scriptis, partim ex huius ætatis doctorum iudicio à FRIDERICO SYLBVRGIO89 collectæ: CVM Tribus locupletibus, Auctorum, Rerum, Verborum, & phraseon indicibus.

1616. LVGDVNI BATAVORVM Excudit Ioannes Patius Academiæ Typographus Pro Bibliopolio Commelinia­

87 Clemens af Alexandria (ca. 150 til ca. 215). Græsk teolog og filosof, der virkede som lærer i Alexandria.

88 Daniël Heinsius (1580–1655) var en hollandsk filolog og digter. Som filolog udgav han en mængde græske og latinske klassikere. Han digtede på såvel latin som nederlandsk.

89 Se fodnote 34 ovenfor.. Reol A hylde 2 nummer

635

Reol A hylde 2 nummer 8

no.”

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 46.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 34,9 cm, B 24,7 cm, T 4,5 cm, og er indbundet i et M & M–bind.

Den todelte rygtitel lyder: ”CLEMENS ALEXANDR HEINSII ET” og ”SYLBVRGII LEIDÆ 1616”, d.e. ”Daniël

Heinsius’ og Friedrich Sylburgs udgave af Clemens af Alexandrias værker. Leiden 1616.”

Bemærk at katalogindførslen i E 1 samt rygtitlen har det mere moderne ”Leida” som udgivelsessted, medens titelbladet til værket har det ensbetydende ældre ”Lugdunum Batavorum” som udgivelsessted.

Clemens Alexandrinus–udgaven fra 1616 genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor den har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Reol C 2 på hylde 2 som foliantbind nr. 6 under katalogiseringen: ”6. Clem: Alexandrini Op[er]a GrL: p[er] Sylburgių Leidę 1616.” (E 6: 32 post 6 (øverst) – Løbenummer 645).

Der er ingen henvisninger til hverken Scavenius’ eller Ulfeldts biblioteker i foliantdubletkataloget i E 7.

Reol A hylde 2 nummer 9

Clementis Alexandrini Opera. Paris 1612 er registreret i E 1 på side 53 under post 9, der lyder:

”+ A –– Idem, Latine ex edit. Gentiani Herveti. Par. 1612 f. II 9”.

Med ”Idem” sigtes der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 8, nemlig ”Clemens Alexandrinus Græ–Lat.”, men i en udgave fra 1612, som KB øjensynligt ikke længere er i besiddelse af, hvorfor jeg har valgt at illustrere det pågældende værk med en ældre Gentian Hervet–udgave af samme, nemlig fra 1590, der øjensynligt har overtaget 1612–udgavens plads i Slotsbiblioteket og er indbundet i et M & M–bind. Udskiftningen af 1612–udgaven med 1590–udgaven må være foretaget inden færdiggørelsen af E 6, der ikke indeholder 1612–udgaven, men udgaven fra 159090, samt en udgave fra Basel 1566, som øjensynligt heller ikke længere er i KB’s besiddelse91.

E 1–katalogiseringen betyder som den står her, at et værk af Clemens af Alexandria ved Gentian Hervet92, trykt 1612 i Paris, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 9 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

90 Jvf. E 6: 32 post 5 (øverst) – Løbenummer 644), der er katalogiseret som følger: ”Clemens Alexandrinus, Op[er]a Lat. Gentiano Herveto Interpr: Par: 1590.”.

91 Jvf. E 6: 50 post 16, der er anden del i et samlingsbind, der har Cæcilius Cyprianus’ værker med noter af Pamelius udgivet i Paris 1564 som første del i samlingsbindet, og selv er katalogiseret som følger: ”Clementis Alexandrini op[er]a Lat: ex Vers: Gentiani Herveti Aurelianj Basel: 1566.” (E 6: 50 post 16 – Løbenummer 1084).

92 Gentian Hervetus (Hervet) (1499–1584) var en fransk katolsk teolog, der nu mest er kendt for sine oversættelser (til latin) af og kommentarer til en række af de græske kirkefædre. Kanonikatet ved domkirken i Reims (omtalt på titelbladet) erhvervede han i 1561.

639

På Det Store Slotsbibliotek har 1590–udgaven stået i vægreolen i bibliotekslokalets østside på hylde 2 i Reol C 2 som bind nr. 5 på hylden, jvf. E 6: 32 post 5 – Løbenummer 644.

Værkets titelblad lyder:

”T. FLAVII CLEMENTIS ALEXANDRINI PRESBY­

TERI, ET ECCLESIASTICAE SCHOLAE MAGISTRI, QVI

PANTÆNI QVIDEM MARTYRIS FVIT DISCIPVLVS, præceptor verò Origenis, opera omnia ante annos quadraginta è Græco in Latinum conuersa, nunc vero recognita interpretatione, amplissimis commentariis illustrata. A GENTIANO HERVETO AVRELIANO, ECCLESIÆ RHEMENSIS CANONICO. Adiecta sunt collectanea variorum scriptorum, qui multa eiusdem loca in suis commentarijs exposuerunt. Cum quatuor Indicibus commodissimis, ac fidelissimis. Librorum nomina octaua pagina indicabit.

PARISIIS, Apud Sebastianum Niuellium, via Iacobæa, sub Ciconiis, M. D. LXXXX. Cum priuilegio Regis”

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 48.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 35,8 cm, B 24 cm, T 5,8 cm, og er indbundet i et M & M–bind.

Den todelte rygtitel lyder: ”CLEMENS93 ALEXANDR HERVETI” og ”PARISIIS 1590”, d.e. ”Gentian Hervets udgave af Clemens af Alexandrias værker. Paris 1590”.

Det ovenfor beskrevne eksemplar af værket hidrører muligvis fra Joachim Gersdorffs bogsamling. I kataloget 93 Sidste tegn i ordet udvisket.

Reol A hylde 2 nummer 9

Titelbladet til Clementis Alexandrini Opera. Paris 1590.

Reol A hylde 2 nummer 9

Fol. A1r i Clementis Alexandrini Opera. Paris 1590.

Reol A hylde 2 nummer 9

over hans bøger er det katalogiseret som følger: ”Clementis Alexandrini [forfatterkolonnen] Opera omnia è græco in latinum conversa, & Commentariis illustrata à Gentiano Herveto [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] 1590 [årstalkolonnen] Parisiis Seb. Nivellius. [udgivelsessted– og trykker– / udgiverkolonnen]”(E 2 Cat. I: 83).

Reol A hylde 2 nummer 10

Cypriani Opera. Paris 1649.

Cypriani94 Opera. Paris 1649 er registreret i E 1 på side 59 under post 10, der lyder:

”+ A Cyprianus Rigaltij. Paris. 1648 in fol. II 10”.

Hvilket betyder, at et værk af Cyprianus ved Nicolaus Rigaltius trykt i Paris 1649 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 10 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

“SANCTI

CAECILII

CYPRIANI OPERA, NICOLAI

RIGALTII OBSERVATIONIBVS AD VETERUM EXEMPLARIVM FIDEM RECOGNITA ET ILLVSTRATA.

LVTETIÆ PARISIORVM, Apud VIDVAM MATHVRI­

NI DV PVIS, viâ Iacobæâ, sub signo Coronæ. M DC XLIX. CVM PRIVILEGIO ET APPROBATIONE.”

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 117.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 36,5 cm, B 24,8 cm, T 6 cm, og er indbundet i et M & M–bind.

Det skal bemærkes at E 1 har udgivelsesåret 1648, medens det indlånte værk har udgivelsesåret 1649. Værket er vitterligt udgivet med samme titel i Paris i 1648. Da det indlånte bind i medfør af sin indbinding må have indgået i F3’s bibliotek er der formentlig tale om at en dublet af 94 Thascius Cæcilius Cyprianus (ca. 200 – 258). Biskop i Karthago, kirkefader og helgen.

645

Reol A hylde 2 nummer 10

Titelbladet til Cypriani Opera. Paris 1649.

værket fra 1649 har erstattet 1648–udgaven.

I E 6 er værket noteret som post nr. 13 (E 6 side 50 – Løbenummer 1081) på hylde 2 i Reol C 4 med ordene ”Cæcilij Cypriani Op[er]a cum obs[ervationibus] Rigaltij 1649.”

Denne dublet stammer muligvis fra Joachim Gersdorffs bibliotek. I kataloget herover er værket noteret som følger: ”S. Cypriani (Cæcilii) Martyris et Carthag. Episc. [forfatterkolonnen] Opera illustrata observationibus Nicolai Rigaltii [titelkolonnen] F [formatkolonnen] 1649 [årstalkolonnen] Lutet. Parisiorum Vidua Maturini du Puis. [udgivelsessted– og udgiver– / trykkerkolonnen] (E 2 Cat. I: 92).

Reol A hylde 2 nummer 11

Cypriani Opera. Paris 1632

Cypriani Opera. Paris 1632 er registreret i E 1 på side 59 under post 11, der lyder:

”+ A –– Idem ex edit. Pamelij. Paris. 1632 in f. II 11”.

Med ”Idem” sigtes der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 10, nemlig Nicolas Rigaults udgave af Cypriani Opera i en udgave fra 1648.

E 1–katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Cyprianus, i en udgave ved Jacobus Pamelius, trykt 1632 i Paris, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 11 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

”D. CÆCILII CYPRIANI CARTHAGINIENSIS EPI­

SCOPI, TOTIVS AFRICÆ Primatis ac gloriosissimi Mar–tyris Opera. Iam denuò quàm accuratissimè recognita, collatione facta Editionum Pauli Manutij & Guilielmi Morelij ad exemplaria aliquot manuscripta vetustissima, certóque ordine, habita temporum ratione, in tres Tomos nunc primùm distincta. Adnotationes Iacobi Pamelij S. Th. L. Ecclesiæ Brugensis Canonici, toti operi sparsim interiectæ; quibus tum Castigationum ratio & Lectionum varietas obiter indicatur, tum quidquid ad Antiquitatem Ecclesiasticam pertinet, paucis explicatur. Ab eodem recens adiecta D. Cypriani Vita è scriptis ipsius collecta, & Scripturarum citatarum locupletissimus desideratus hactenùs. Indicem operum D. Cypriani iuxta priores editiones, reperiet lector post Vitam Auctoris. Editio altera prioribus castigatior.

649

Reol A hylde 2 nummer 11

Titelbladet til Cypriani Opera. Paris 1632.

PARISIIS. M. DC. XXXII.”

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 117.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 35,5 cm, B 24,0 cm, T 5,4 cm, og er indbundet i et M & M–bind.

Udover på Det Lille Slotsbibliotek har værket også stået på Det Store Slotsbibliotek i bibliotekslokalets østside i vægreolen til venstre for indgangsdøren i Reol C 4 på hylde 2 som foliantbind nr. 15 på hylden, jvf. følgende katalogisering af værket i E 6 : ”15. Jdem Paris 1632” (E 6: 50 post 15 – Løbenummer 1084), hvor ”Jdem” refererer til et ovenstående ”Cæcilij Cypriani opera”.

I forbindelse med F3’s erhvervelse af Peder Scavenius’ bibliotek blev Det Lille Slotsbiblioteks og Det Store Slotsbiblioteks eksemplar af Cypriani Opera. Paris 1632 en dublet, idet værket også indgik i Peder Scavenius’ bibliotek, jvf. følgende tilskrift i Scavenius–kolonnen i foliantdubletkataloget i KB–arkivaliet E 7, hvor der på side 6 ud for posterne 13–16 (omhandlende Cyprianus–værker fra 1649, 1593, 1632 og 1564) er anført følgende: ”P 9 N 108. .Jac. Pamelii Paris 1632”, hvilket betyder, at et af disse værker – nærmere bestemt det tredje – er opført i kataloget over Scavenius’ bøger på side 9 som post 108, der har ordlyden: ”Cypriani Opera, studio Jac. Pamelij. Paris. 1632.”, hvilket værk formentlig tilsvarer ”vores” Cypriani Opera. Paris 1632.

Hvilket eksemplar – det oprindelige fra Det Lille Slotsbibliotek og Det Store Slotsbibliotek eller det sekun­

651

Reol A hylde 2 nummer 11

dære fra Peder Scavenius’ bibliotek, der lever videre i det nu eksisterende KB–eksemplar indbundet i M & M–bind ved jeg ikke.

Rygtitlen på M & M–bindet lyder: ”CYPRIAN PAMELII PARIS 1632.”, d.e. ”Pamelius’ udgave af Cyprianus’ værker. Paris 1632.” Reol A hylde 2 nummer

Reol A hylde 2 nummer 12–13

Eusebii Præparatio Evangelica. Paris 1628.

Reol A hylde 2 nummer 12–13

Eusebii95 Præparatio evangelica. Paris 1628 er registreret i E 1 på side 73 under post 9, der lyder:

”+ A Eusebij Pamphili Evangelicæ præparationis ac demonstrationis II Volumina Græ–Lat. Paris. 1628 in fol. II 12 13”.

Hvilket betyder, at et værk i to bind af Eusebius på græsk og latin omhandlende emnet Evangelica præparatio et demonstratio, trykt i Paris 1628 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr.12 og 13 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

“EUSEBIU TU PAMPHILU EPISKOPU TЕS EN

PALAISTINЕ, KAISAREIAS, PROPARASKEUЕ EUAN­

GELIKЕ. EVSEBII PAMPHILI CÆSAREÆ PALÆSTINÆ

EPISCOPI, PRÆPARATIO EVANGELICA. FRANCISCVS

VIGERVS ROTHOMAGENSIS, SOCIET. IESV PRESBYTER, ex MMSS. CODD. & laudatis ab ipsomet Eusebio

Scriptoribus recensuit, Latinè vertit, Notìs illustrauit. ACCESSERVNT INDICES NECESSARII.

PARISIIS. Sumptibus {MICHAELIS SONNII, SEBASTIANI CRAMOISY, Et CAROLI MORELLI.} via Iacobæâ. M. DC XXVIII. CVM REGIS PRIVILEGIO.”

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 55.

95 Eusebius Pamphilus af Cæsarea (ca. 260 til ca. 340). Græsk historiker og biskop i Cæsarea.

Titelbladet til Eusebii Præparatio Evangelica. Paris 1628.

Fol. A1r i Eusebii Præparatio Evangelica. Paris 1628.

Værket er i E 1 katalogiseret som et to–binds–værk, men foreligger nu på KB i en 1–bindsudgave indbundet af M & M. To–binds–værket er også det vi finder på Det Store Slotsbibliotek, hvor det har stået i bibliotekslokalets

østside på vægreolen til venstre for indgangsdøren til biblioteket i Reol C 2 på hylde 2 som foliantbind nr. 19 og 20, jvf. følgende katalogisering i E 6: ”19, 20. Eusebij Pamphili

Præpar: Evang: GrL: Paris: 1628. Vol: II” (E 6: 32 post 19, 20 – Løbenummer 658–659).

I kataloget over Joachim Gersdorffs bogsamling er det pågældende værk katalogiseret som følger: ”Eusebii

Pamphili Cæsareæ Palæstinæ Episc[opi] [forfatterkolonnen]

Præparationis Evangelicæ libri XV græc. lat. eæ recensione, versione, et cum notis Francisci Vigeri Rothomagensis, Soc. Ies. Presbyteri [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] 1628 [årstalkolonnen] Parisiis Michael Sonnij Carolij Morell. Sebast. Cramoisy [udgivelsessted– og trykker– / udgiverkolonnen]” (E 2 Cat I: 118). Det pågældende eksemplar må have været i et bind, da der ellers ville have stået at det var i to bind.

Af foliantdubletkataloget i KB–arkivaliet E 7 fremgår det at Slotsbiblioteket fra Peder Scavenius’ bibliotek har erhvervet en yderligere dublet af værket, jvf. følgende notits i Scavenius–kolonnen på side 4 i foliantdubletkataloget i E 7 ud for post 19, 20 (øverst)96: ”P 8 N 86”, der henviser til post 86 på side 8 i kataloget over Peder Scavenius’ bogsamling, der lyder: ” –– Præp. Evang. cum interp. & notis Franc. Vigeri. Par. 1628.” (Scavenius 1665: 8 post 86), hvis ”––” i starten af katalogiseringen står som gentagelsestegn refererende til et i den forudgående post

96 Ordlyden af katalogiseringen af værket i E 7 i kolonne 1 i foliantdubletkataloget er stort set identisk med ordlyden af katalogiseringen af værket i E 6.

658

(post 85) fuldt udskrevet forfatternavn (i genitiv), nemlig ”Eusebij Pamphili”. Dette eksemplar har også været et et–bindsværk, da det eller ville have været forsynet med 2 løbenumre (hvis det havde været i 2 bind).

Efter indlemmelsen af Gersdorff–biblioteket og Scavenius–biblioteket i Slotsbiblioteket har man stået med både en to–binds–udgave af værket og to et–binds–udgaver. Hvilket af de tre sæt, der lever videre i KB’s nuværende eksemplar, kan ikke umiddelbart afgøres. En bibeholdelse af de to bind fra to–binds–udgaven har udover selve indbindingen ved M & M krævet at de to bind blev slået sammen til et bind, medens man ved indbindingen af Gersdorffs eller Scavenius’ et–binds–udgave vil have kunnet nøjes med en egentlig (om)indbinding.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 35,9 cm, B 24,6 cm, T 6,8 cm.

Rygtitlen på M & M–bindet lyder: ”EVSEBII PRÆPA­

RAT EVANGELIC”, d.e. ”Eusebius’ værk Præparatio Evangelica”. Reol A hylde 2

Reol A hylde 2 nummer 14

Eusebii Historia Ecclestiastica. Genève 1612.

Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612 er registreret i E 1 på side 73 under post 10, der lyder:

”+ A –– Ejusdem Historia Ecclesiastica, cum Vitâ Constantini Magni Græ–Lat. in fol. Genevæ 1612. II 14”.

Med “Ejusdem” – “sammes” menes der ”Eusebii / Eusebius’ værk”, idet Eusebius er forfatter til den foregående post i kataloget, nemlig de ovenfor under Reol A hylde 2 omtalte nummer 12–13, nærmere bestemt ”Præparatio evangelica” fra 1628.

E 1–katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Eusebius med titlen Historia Ecclestica og tillige indeholdende Vita Constantini Magni,, trykt 1612 i Genève, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 14 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Der henvises til værket, der er en antologi, fra diverse poster i E 1, der er katalogiseret med andre oldkirkelige kirkehistorikere og teologer (kirkefædre) som forfattere end Eusebius, nemlig

a) E 1 side 72 post 8: ”A Euagrij97 Historia Ecclesiastica Græ–Lat. in Vol. Eusebij. in fol. II”;

b) E 1 side 189 post 7: ”A Socratis98 Historia Ecclesiastica Græ Lat. In Vol. Eusebij in fol. II”;

c) E 1 side 190 post 5: “A Sozomeni99 Historia Ecclesiastica Græ Lat. in Vol. Eusebij. in fol. II”;

97 Euagrius Scholasticus (431–594).

98 Socrates Scholasticus (ca. 380 til ca. 440).

99 Salminius Hermias Sozomenus (ca. 400 til ca. 450).

d) E 1 side 200 post 1: “A Theodoriti100 Historia Ecclesiastica Græ–Lat. in Vol. Eusebij. in fol. II”.

Bemærk at reolbogstaverne i henvisningerne a–d ikke er forudgået af plustegn, hvilket muligvis oprindeligt er tænkt som en tilkendegivelse af at de opnoterede poster enten er selvstændige delbind i et samlingsbind de ikke er første delbind af, eller (som her) er dele af en antologi de ikke er første del af, og i ingen af tilfældene skal tælles med ved en eventuel opgørelse af antal bind i Det Lille Slotsbibliotek ved hjælp af ”+”–tegnene.

Værkets titelblad lyder:

”HISTORIÆ

ECCLESIASTICÆ SCRIPTORES GRAECI,

Nempe, Eusebij, cognomento Pamphili, Cæsareæ Palæstinæ Episcopi, historiæ Ecclesiasticæ libri X. Eiusdem de vita Constantini Magni lib. IIII. Constantini Magni oratio ad sanctorum coetum. Eiusdem Eusebij oratio in laudem Constantini Magni, ad trigesimum illius Imperij annum, ex Bibliotheca Palatina nunc primùm Græcè in lucem missa. Socratis Scholastici Constantinopolitani historiæ Eccles. lib. VII. Theodoriti Cyrensis Episcopi lib. V. Theodori Lectoris collectaneorum lib. II. Hermiæ Sozomeni Salaminij lib. IX. Euagrij Scholastici Epiphanensis lib. VI. Graecolatinè nunc primùm editi, ex interpretatione IOANNIS CHRISTOPHORSONI Angli Cicestrensis quondam Episcopi, & recognitione SVFFRIDI PETRI Imi (?) Clarißimi, unà cum variis lectionibus & additionibus Codicum, quibus hic interpres vsus est, suis locis insertis: aliis item variis lectionibus ex doctißimorum nostræ ætatis Philologorum exemplaribus, Iosephi Scaligeri, Iacobi Cuiacij, Iani Gruteri, & Iacobi Bongarsii, ad oram 100 Theodoritus af Cyrus (ca. 393 til ca. 458 / 466). Reol A hylde 2 nummer 14

Reol

Titelbladet til Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612.

Reol A hylde 2 nummer 14

cuiusque paginæ fideliter relatis, ita vt quicquid siue in dictionibus, siue in sententiis vniuersæ historiæ Græcæ obscurum hactenus fuit, illustratum, deprauatum restitutum, mancum atque imperfectum omnibus suis partibus perfectum atque expletum sit, adiecto rerum memorabilium INDICE locupletißimo.

COLONIAE ALLOBROGVM, Excudebat Petrus de la Rouiere. M DC XII. Cum Gratia & Priuilegio Sacræ Cæsareæ Maiestatis.”

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 4, 6.

Bemærk at katalogindførslen i E 1 har det mere moderne ”Geneva” som udgivelsessted, medens titelbladet til værket har det ensbetydende ældre ”Colonia Allobrogum” som udgivelsessted.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 36,3 cm, B 34,8 cm, T 10,0–10,8 cm.

Den todelte rygtitels tekst på Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612 lyder: ”EVSEBII SOCRATIS THEODORI­

TI THEODORI101” og ”SOZOMENI EVAGRII HISTORIA

ECCLESIAST”, d.e. ”Eusebius’, Socrates’, Theodoritus’, Theodorus’, Sozomenus’ og Euagrius’ kirkehistorie”.

Set fra ryggen ligner bindet ethvert andet M & M–bind, men det er kun ryggen, der er M & M’s – for– og bagpermen er ikke blevet underkastet nogen form for nyindbinding – udover at være blevet sortstænket – og må repræsentere en tidligere og ældre indbinding, der stil­

101 Theodorus af Mopsuestia (ca. 350 til 428). Ham er der ikke henvisning fra i E 1 som der er fra Socrates, Theodoritus, Sozomenus og Euagrius.

Nærbillede af KB’s eksemplar af Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612, nærmere bestemt af “sammenstødet” mellem M og M’s sekundære bogryg og det lysebrune ældre stænkede helbind.

mæssigt og farvemæssigt ligger ganske langt fra M & M’s elegante brune helbind.

Det pågældende eksemplar har ikke stået i Det lille Slotsbibliotek, idet det har tilhørt Lauritz Ulfeldt (jf. ejerens latinske autograf på titelbladet: ”Laurentius Wllffeldius”), hvis bogsamling først erhvervedes af F3 i 1662 og tidligst indlemmedes i Det Store Slotsbibliotek i 1665. Det

Reol A hylde 2 nummer 14

Fol. C2r i Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612.

I det trykte katalog over Lauridtz Ulfeldts bøger er det beskrevne værk anført under katalogiseringen: ”15. Historiæ Ecclesiasticæ scriptores Græci, ex interpretatione Joa. Christophorsoni & recognitione Suffridi Petri. Coloniæ Allobrog. 1612.” (Ulfeldt 1662: 1 (fol. A2r) post 15).

Hvor det oprindelige eksemplar er blevet af er jeg uvidende om.

Værket er med i E 6–kataloget fra 1663, hvor det står opført som bind nr. 12 på hylde 3 i Reol H I under katalogiseringen ”12. Hist Eccles: Scriptores Gr: GrL: Col: Allobr: 1612.” (E 6: 133 post 12 – Løbenummer 3214). I E 7 er det anført i foliantdubletkataloget på dettes (unummererede) side 31 under den samme adresse og katalogisering som i E 6, men uden angivelse af at værket også indgår i Lauritz Ulfeldts bibliotek og at man derfor har stået med to eksemplarer af det. Til gengæld er Ulfeldts eksemplar opført i desiderata–listen i E 7 udarbejdet på basis af katalogerne over Scavenius’ og Ulfeldts bogsamlinger på denne listes side 21 i højre spalte under Historici græci som nr. 1 med nøjagtig den samme ordlyd som i Ulfeldt–kataloget. Den eneste fornuftige forklaring jeg kan give på disse forhold er at det oprindelige eksemplar har været bortkommet på det tidspunkt man skrev E 6’s foliant–indhold over i E 7’s foliantdubletkatalog og derfor ikke har kunnet få dubletstatus, og man i stedet har indskrevet værket i desiderata–listen over værker man har ønsket at indlemme

667 oprindelige eksemplar af værket, der er katalogiseret i E 1, må af en eller anden grund være blevet erstattet af det ovenfor beskrevne Ulfeldt–eksemplar, der efterfølgende er blevet udstyret med en M & M–ryg så det kunne tage sig ud på reolen.

Reol A hylde 2 nummer 14

fra Scavenius’ og Ulfeldts bogsamlinger i Det Store Slotsbibliotek, når de manglede i sidstnævnte.

Den særprægede indbinding af Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612 med lys stænket for– og bagperm og mørkebrun stænket M & M–ryg genfindes hos andre værker, der tilhører KB, f.eks. Biblia polyglotta Anglicana udgivet af Brian Walton i London i 6 bind i 1657.

Dette sidstnævnte værk indgik ikke i Det Lille Slotsbibliotek, men til gengæld i Det Store Slotsbibliotek, hvor det lå sammen med de andre polyglotbibler på ”De Ti Borde”, der stod til højre når man kom ind på Slotsbiblioteket fra tårntrappen.

I E 6 er dette værk katalogiseret på side 1 under postopregning 12–17 som følger: ”12. 13. 14. 15. 16. 17. Biblia Polÿglotta, Londini studio Briani Valtoni Ed: 1657. Vol: VI.”

Vol. III af KB’s delvist M og M–indbundne eksemplar af Waltons polyglotbibel fra 1657.

Det i E 6 beskrevne eksemplar er givetvis overtaget af F3 i 1661 fra Joachim Gersdorffs righoldige bibliotek i hvilket Waltons bibelværk indgik iflg. KB–arkivaliet (kataloget over Joachim Gersdorffs bibliotek) E 2 bind 1 side 1, hvor det er katalogiseret som ”Biblia sacra polyglotta ... edidit Brïanus Walthonus ... VI. Volumina. [titelkolonnen] f. [formatkolonnen] 1657 [årstalkolonnen] Londini Tom. Roycroft. [udgivelsessted og trykker– / udgiverkolonnen]”.

Af foliantdubletkataloget i KB–arkivaliet E 7 (den unummererede side 1) fremgår det, at det pågældende værk også har indgået i Peder Scavenius’ i 1665 erhvervede bibliotek, idet der ud for den anden postopregning på siden (”12. 13. 14. 15. 16. 17. Biblia polÿglotta Londini Studio Briani Valtoni ed: 1657 vol. VI.”) i Scavenius–kolonnen er anført følgende: ”pag. 1. No. a. 3 ad. 8.”, hvilket refererer til postopregningen ”3.4.5.6.7.8. BiBblia [skal være ”Biblia”, RHC] polyglotta Valtoniana ch. Reg. 1657. T. 6.” i kataloget over Peder Scavenius’ bøger (Scavenius 1665: 1 posterne 3–8 ).

Til gengæld har Lauritz Ulfeldt ikke ejet Walton–biblen – i det mindste er den ikke noteret i kataloget over hans bøger (Ulfeldt 1662) og derfor heller ikke markeret som Ulfeldt–dublet i foliantdubletkataloget i E 7.

Hvilket af de to eksemplarer af Walton–biblen – Gersdorffs eller Scavenius’ – der nu fremstår med M & M–ryg er mig ikke bekendt. Reol A hylde 2 nummer 14

Reol A hylde 2 nummer 15–16

Athanasii opera 1–2. Heidelberg 1601–1600.

Athanasii102 Opera 1–2. Heidelberg 1601–1600 er registreret i E 1 på side 20 under post 5, der lyder:

”+ A Athanasij Opera Græ–Lat apud Commelinų II Volum. in fol. 1601 II 15, 16”.

Hvilket betyder, at et værk i to bind af Athanasius på græsk og latin, trykt i Heidelberg 1601–1600 hos en efterkommer af Hieronymus Commelinus in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 15 og 16 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Titelbladet til værkets bind 1 lyder:

”TU EN AGIOIS PATROS ЕMōN ATHANASIU AR­

CHIEPISKOPU ALEXANDREIAS TA EURISKOMENA

APANTA. B. ATHANASII ARCHIEPISCOPI ALEXANDRINI OPERA QVÆ REPERIVNTVR OMNIA, IN DVOS

TOMOS TRIBVTA. GRÆCE nunc primùm (ex Mss. Codd. BASIL. CANTABRIG. PALATT. & aliis) in lucem data, cum interpretatione Latine PETRI NANNII Alcmariani, & aliorum vbi illa desiderabatur. Accesserunt Fragmenta varia : Notæ variarum lectionum : Index triplex.

Ex Officina Commeliniana. Cum gratia & Privilegio. [Heidelberg] M D CI.”

Bind 1 af det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 34,3 cm, B 23,8 cm, T 6,8 cm, og er indbundet i et M & M–bind.

102 Athanasius af Alexandria (ca. 296 til 373). Teolog og kirkefader. Biskop i Alexandria.

671

Reol A hylde 2 nummer 15–16

Titelbladet til Athanasii opera 1. Heidelberg 1601.

Titelbladet til Athanasii opera 2. Heidelberg 1600.

Reol A hylde 2 nummer 15–16

Fol. c1r i Athanasii opera 2. Heidelberg 1600.

Titelbladet til værkets bind 2 lyder:

”OPERUM SANCTI PATRIS NOSTRI ATHANA­

SII ARCHIEPISCOPI ALEXANDRINI Tomus Secundus.

CONTINENS EA, QVÆ A DIVERSIS INTERPRETIBVS EX

GRÆCO IN LATINVM SERMOnem conuersa sunt : inter quæ non pauca, quæ tàm Gr. quàm Latinè nunc primùm eduntur: Adiectis etiam iis quæ Graecè haberi non potuerunt. SVBIECTA AD FINEM VETERVM DE ATHANASIO

Elogia, Fragmenta operum amissorum : tum Varians lectio ex vetust. Mss. Codd. Palatin. Basil. Angl. & aliis. Additus Index novus, copiosus, triplex.

EX OFFICINA COMMELINIANA, [Heidelberg] ANNO M D C. Cum gratia & Privilegio.”

Bind 2 af det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 34 cm, B 22,7 cm, T 5,8 cm, og er indbundet i et M & M–bind.

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 57.

Den todelte rygtitel på bind 1 af værket lyder: ”ATHANASI P. NANNII ALIORVMQ” og ”AP COMELIN 1601 TOM I”, d.e. ”Petrus Nannius og [“Q” = “QUE”, d.e. “og”] andres udgave af Athanasius’ værker, hvis første bind er udgivet hos Commelinus i 1601”.

Den todelte rygtitel på bind 2 af værket lyder: ”ATHANASI P. NANNII ALIORVMQ” og [“Q” = “QUE”, d.e. “og”] ”AP COMELIN 1601 TOM II”, d.e. ”Petrus Nannius og andres udgave af Athanasius’ værker, hvis andet bind er udgivet hos Commelinus i 1601”.

Rygtitlen på bind 2 er tydeligvis kopieret efter rygtitlen på bind 1, idet andet bind – som det vil fremgå ovenfor – ikke er udkommet i 1601 men i 1600.

Værket genfindes i Det Store Slotsbibliotek på vægreolen til venstre for indgangsdøren til biblioteket i bibliotekslokalets østside i Reol C 2 på hylde 2, hvor det er placeret som bind nr. 16 og 17 under følgende katalogisering: “16, 17. Ej: Op[er]a Gr: Lat: II Vol: ap: Commelin. 1601.“ [E 6: 32 post 16 og 17 – Løbenummer 655–656]. Katalogiseringens “Ej:” – “sammes” – refererer til den forudgående post i E 6, der er en to–binds–udgave af Athanasius’ værker udgivet Paris 1627 [E 6: 32 post 14 og 15].

Værket optræder hverken i Peder Scavenius’ eller Laurentz Ulfeldt bibliotek, hvorfor der heller ikke er specielt refereret til det i KB–arkivaliet E 7, hverken som dublet eller desideratum.

Til gengæld er værket med i kataloget over Joachim Gersdorffs bibliotek, hvor det er katalogiseret som følger: “S. Athanasii Magni Archiepisc. Alexandr. [forfatterkolonnen] Opera, quæ reperiuntur, omnia græcè, cum latinâ interpretatione Petri Nannij & aliorum. [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] 1601 [årstalskolonnen] ex offic. Commeliana [udgivelsessted– og trykker– / udgiverkolonnen]“ (E 2 Cat. I: 34).

Umiddelbart må man tro at der er tale om en et–bindsudgave, da der ikke er angivet antal bind, hvilket i princippet kun sker i dette katalog ved bindantal større end 1 (men der selvfølgelig kan være tale om en forglemmelse).

Efter indlemmelsen af Gersdorffs bibliotek har Slots­

Reol A hylde 2 nummer 15–16

biblioteket disponeret over to eksemplarer af værket.

I E 89 er to eksemplarer af værket noteret som 2–binds–værker. Det skal dog bemærkes at indførslen af eksemplar 2 ikke synes at være foretaget samtidigt med indførslen af eksemplar 1, men sekundært er tilføjet med en anden skrift i mellemrummet mellem indførslen af 1601–1600–udgaven og indførslen af 1627–udgaven af Athanasius’ værker (ligeledes i 2 bind), der begge er skrevet med samme håndskrift. Det kunne derfor meget vel tænkes at et af de to eksemplarer af værket der eksisterede på Slotsbiblioteket efter indlemmelsen af Gersdorffs bibliotek på et tidspunkt er blevet udskilt, hvorfor der oprindeligt kun er anført et eksemplar i E 89 (omkring år 1800) og at biblioteket så senere har erhvervet et nyt eksemplar, der er blevet indført sekundært i E 89.

Nu om dage har KB stadig de to eksemplarer af værket – et i 2 bind indbundet i M & M–bind og et ligeledes i 2 bind indbundet i pergamentbind.

Reol A hylde 2 nummer 17

Lactantii Opera. Köln 1544.

A hylde 2 nummer 17

Lactantii103 Opera. Köln 1544 er registreret i E 1 på side 114 under post 2, der lyder:

”+ A Lactantius cum notis brevibus Erasmi. Colon: 1544 in fol. II 17”

Hvilket betyder, at et værk af Lactanius med korte noter af Erasmus af Rotterdam104, trykt i Köln 1544 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr.17 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder:

”L. COELII LACTANTII FIRMIANI DIVINARVM

INSTITVTIONVM LIBRI SEPTEM, IAM NOVISSIME AD VETVSTA exemplaria manuscripta sedulò collati, summa[que] cura à mendis cõpluribus, hactenus nunquam animaduersis, nunc primum vindicati. EIVSDEM De ira

Dei Liber I. De opificio Dei Liber I. Epitome in libros suos, Liber acephalos. Phoenix. Carmen de Dominica resurrectione. Carmen de Passione Christi. Cum adnotatiunculis

aliquot Des. Erasmi Roterodami, se orsum ad librum de opificio Dei spectantibus: Et assignatione locorum aliquot minus catholicorum, aut alioqui scrupulosiorum: At[que]

Indice nouo ac rerum locupletissimo, iam recens opera Bartholomæi Laurentis adiecto. Quid de hac editione sentiendum sit, facile subolebit his, qui & superiores editiones probe norint, & hanc cum illis conferre uelint.

103 Lactantius (ca. 250 til ca. 325). Kirkefader. og rådgiver for kejser Konstantin I.

104 Erasmus Roterodamus (1466–1536) var hans latinske navn. Nederlandsk teolog, filosof og filolog. Forfatter til Encomium moriæ fra 1511 og Colloquia familiaria fra 1518.

679

Titelbladet til Lactantii Opera. Köln 1544.

Reol A hylde 2 nummer 17

Coloniae ex officina typographica Petri Quentel, mense Augusto anni post Christum natum M.D.XLIIII.”

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 128.

Det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 33 cm, B 22 cm, T 3,5 cm, og er indbundet i et M & M–bind.

Værket genfindes i Det Store Slotsbibliotek på vægreolen til venstre for indgangsdøren til biblioteket i bibliotekslokalets østside i Reol C 4 på hylde 3, hvor det er placeret som foliantbind nr. 15 under følgende katalogisering: “15. Lactantij Op[er]a cų Notis Er. Roterod: Col: 1544.” (E 6: 51 post 15 – Løbenummer 1104).

Værket optræder hverken i Peder Scavenius’ eller Laurentz Ulfeldt bibliotek i udgaven fra 1544. Der er rigtignok en note ud for værket i Scavenius–kolonnen i foliantdubletkataloget i E 7, men den refererer til en Lactantius–udgave fra 1650 udgivet i Rom, der er uden betydning her.

Rygtitlen på M & M–bindet lyder: ”LACTANTIVS

ERASM T105 LAVRENTIS COLON 1544”, d.e. ”Lactantius værker med noter ved Erasmus af Rotterdam og indeks ved Bartholomæus Laurens udgivet i Köln i 1544”.

105 Hvad ”T” betyder ved jeg ikke. Måske skulle der have stået ”B” for ”Bartholomæi”?

Reol A hylde 2 nummer 18–19

Nazianzeni Opera 1–2. Paris 1609–1611.

Nazianzeni106 opera 1–2. Paris 1609–1611 er registreret i E 1 på side 86 under post 2, der lyder:

”+ A Gregorij Nazianzeni Opera Græ–Lat. II Vol. cum veterum qvorund. commentarijs. fol. Par. 1609 II 18, 19”

Hvilket betyder, at et værk i 2 bind af Gregor fra Nazianz med visse af de gamles kommentarer, trykt i Paris 1609–1611 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr.18 og 19 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Titelbladet til værkets bind 1 lyder:

“SANCTI GREGORII NAZIANZENI, COGNOMENTO THEOLOGI, OPERA. Nunc primùm Græcè & Latinè coniunctim edita, subsidio & liberalitate Reuerendiss. Episcoporum, & Cleri vniuersi Franciæ Regni. JAC. BILLIVS PRVNÆVS, S. MICHAELIS in Eremo Cœnobiarcha, cum mnss. Regiis contulit, emendauit, interpretatus est, vna cum doctißimis Græcorum Nicetæ Serronij, Pselli, Nonij, & Eliæ Cretensis commentariis. Aucta est hæc editio aliquammultis eiusdem Gregorij Epistolis nunquam antea editis, ex interpretatione FED. MORELLI Professoris & Interpretis Regij.

LVTETIÆ PARISIORVM, Typis Regiis, apud CLAVDIUM MORELLVM, via Iacobæa, ad insigne Fontis. M. DC IX. EX REGIS PRIVILEGIO.”

Bind 1 af det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensi­

106 Gregor fra Nazianz (329–389). Teolog og ærkebiskop i Konstantinopel. Reol A

Titelbladet til Nazianzeni Opera 1. Paris 1609.

Reol

Titelbladet til Nazianzeni Opera 2. Paris 1611.

oner: H 35,5 cm, B 24 cm, T 7,4 cm.

Titelbladet til værkets bind 2 lyder:

SANCTI GREGORII NAZIANZENI COGNOMEN­

TO THEOLOGI, OPERVM Tomus secundus: Quo Poëmata omnia Græcè & Latinè, vna cum doctissimis Græcorum Nicetæ Serronij, Pselli, Nonij, Eliæ Cretensis & Iacobi Billij commentariis in omnia eiusdem Gregorij scripta, continentur. Cum duplici Indice in Poëmata & commentarios.

LVTETIÆ PARISIORVM, Ex officina Typographica

CLAVDII MORELLI, via Iacobæa, ad insigne Fontis. M. DC XI. EX REGIS PRIVILEGIO.

Bind 2 af det fremfundne KB–eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto–typen, har følgende dimensioner: H 35,4 cm, B 24 cm, T 8,9 cm.

Værkets nugældende KB–signatur (E 89–signaturen) er 2, 66.

Nazianzeni Opera 1–2. Paris 1609–1611 er ikke fulgt med fra Det Lille Slotsbibliotek til Det Store Slotsbibliotek og må i første omgang enten være bortkommet eller være blevet udrangeret.

Det Store Slotsbibliotek har til gengæld rådet over en senere udgave fra 1630 af Nazianzenus’ værker, ligeledes udgivet af Morello i Paris, som har stået i bibliotekets østside på vægreolen til venstre for indgangsdøren i Reol C 3 på hylde 3 som nr. 15 og 16 på hylden (E 6: 47 post 15, 16 øverst) og været katalogiseret som følger: ”15, 16. Greg: Nazianzeni. Op[er]a p[er] Morellum: 2 Tom: Vol: Totidę. GrL: Paris: 1630.” – Løbenummer 988–989).

Dette eksemplar stammer meget sandsynligt fra

687

Reol A hylde 2 nummer 18–19

Fol. i1r i Nazianzeni Opera 1. Paris 1609.

Joachim Gersdorffs bibliotek. I kataloget herover er værket opskrevet som følger: ”Nazianzeni (Gregorii) [forfatterkolonnen] Opera græco–latina, in duos Tomos distributa ex emendatione et interpretatione Jacobi Billii Prunæi, s. Michaelis in Eremo Cænobiarchæ, cum doctissimis Græcorum, Nicetæ Serronii, Pselli, Nonii, et Eliæ Cretensis commentariis: aucta adhuc hæc editio cum aliqvam multis

Gregorii epistolis, ex interpretatione Fed. Morelli. 2 Volum [titelkolonnen] F [formatkolonnen] 1630 [årstalskolonnen]

Parisiis Sumpt. Caroli Morelli. [udgivelsessted og udgiver– / trykkerkolonnen].

I 1665 får Slotsbiblioteket så et nyt eksemplar af 1630–udgaven, nemlig en dublet fra Peder Scavenius’ bibliotek, hvilket fremgår af Scavenius–kolonnen på side 5 i foliantdubletkataloget i KB–arkivaliet E 7, der henviser til Scavenius 1665: 7 post 70–71, hvor følgende katalogisering står at læse: ”70. 71. S. Gregorij Nazianzeni Opera, cum vers. Jacobi Billij Prunæi, & Not. Fed. Morelli. Paris. 1630.

Tomi 2 .”

KB ejer stadig et eksemplar af 1630–udgaven. Hvilket af de to netop nævnte eksemplarer der eventuelt lever videre her er jeg ikke vidende om.

At KB nu også ejer et eksemplar af 1609–1611–udgaven (måske ligefrem det eksemplar, der oprindeligt stod i Det Lille Slotsbibliotek) kan der være flere forklaringer på.

Det pågældende sæt kan eksempelvis have været opbevaret på et dubletlager og være blevet genoptaget i samlingerne på et senere tidspunkt.

Eller også kan man have modtaget det som gave eller

selv erhvervet det udefra – ligeledes på et senere tidspunkt – o.s.v.

Rygtitlen på KB–eksemplaret af Nazianzeni Opera 1. Paris 1609 lyder: ”Greg: Nazianzeni Opera. gr & lat Tom: I. Per Billium Prunæum, d.e. ”Gregorius Nazianzenus’ værker på græsk og latin udgivet ved Billius Prunæus”.

Rygtitlen på KB–eksemplaret af Nazianzeni Opera 2. Paris 1611 lyder: ”Greg: Nazianzeni Opera. gr. & lat Tom: II. [per] B. Prunæum, d.e. ”Gregorius Nazianzenus’ værker på græsk og latin udgivet ved B. Prunæus”.

Fotografier af rekonstruerede hylder i såvel E 1– som E 6–regi

Det er lykkedes at rekonstruere en række markante E 1–og E 6–hylder i løbet af de sidste 6–7 år med velvillig bistand fra KB’s personale, og der er blevet taget billeder af disse hylder både af KB’s egne fotografer – til KB’s arkiv – og af mig selv – til nærværende publikation.

Mine egne fotografier bringes nedenfor med en kort opremsning af de enkelte værkers titler, men – indtil viderre i det mindste – uden nærmere redegørelser for de enkelte værkers / binds historie på E 6–hylderne. Det er således kun den ovenfor behandlede E 1–hylde, der er blevet gennemgået bind for bind på en nogenlunde udtømmende måde.

E 1 Reol A

Her ses alle de på de foregående sider gennemgåede værker i Under fotograferingen skete der en lille fejl til sidst hvor

1. Justini Opera. Paris 1615. 2. Justini Opera. Heidelberg liani Opera. Paris 1608. 5–6. Tertulliani Opera 1–2. Paris

8. Clementis Alexandrini Opera. Leiden 1616. 9. Clementis ra. Paris 1649. 11. Cypriani Opera. Paris 1632. 12– 13.

14. Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612. 15– 16. Nazianzeni opera 1. Paris 1609. 17. Lactantii Opera.

2 nummer 1–19

de udgaver det er lykkedes mig at finde frem i KB’s samlinger. hvor hyldens trediesidste og næstsidste bind blev ombyttet.

Heidelberg 1593. 3. Tertulliani Opera. Paris 1634. 4. TertulParis 1624–1630. 7. Tertullianus redivivus. Paris 1646.

Clementis Alexandrini Opera. Paris 1612. 10. Cypriani Ope13. (i et bind) Eusebii Præparatio evangelica. Paris 1628.

16. Athanasii Opera 1–2. Heidelberg 1601–1600. 18. Opera. Köln 1544. 19. Nazianzeni opera 2. Paris 1611.

E 6 Reol M 1

Dette er den første rekonstruerede hylde. Fotografiet er taget på 1–2. “Biblia Germanica”. Lüneburg 1641. 3. “Biblia Germanica”. 1644. 5. “Biblia Germanica”. Wittenberg 1551–1550. 6. “Postilla”. Frankfurt 1590. 8. “Theatrum Diabolorum”. Frankfurt Güstrow 1582. 12–13. Simon Paulis “Postilla 1–2”. Magdeburg rus”. Frankfurt 1568. 15. Simon Musæus’ “Richtige und 1595. 16. Simon Musæus’ “Richtige und Reine Auslegung gantze Psalter Dauids” ved Nicolaus

“Førstebibliotekarens Kontor” i Holms bygning 31. januar 2019. Germanica”. Wittenberg 1591. 4. “Biblia Germanica”. Basel “Biblische Concordantz”. Frankfurt 1610. 7. Sim. Musæi Frankfurt 1575. 9–11. Andreas Celichius’ “Postilla 1–3”. Magdeburg 1572. 14. Timotheus Kirchners “Deutsche Thesauund Reine Auslegung des Ersten Buchs Mosij”. Magdeburg Auslegung des Ersten Buchs Mosij”. Magdeburg 1576. 17. “Der Nicolaus Selnecker. Leipzig 1593.

1. Melanchtons “Corpus Doctrinæ Christianæ” på tysk. Leipzig på nedretysk. Wittemberg 1561. 3. Mathesius’ “Bergpostilla Leipzig 1586. 5. Mathesius’ “Postilla”. Nürnberg 1588. “Summarien über die gantze Bibel“. Nürnberg 1578. 8. “Historia Jesu Christi”. Nürnberg 1585. 10–11. Dedekens

12. Georg III af Anhalts “Predigten und Schrifften”. Wittemberg listarum”. Magdeburg 1589. 14. Schwenckfelds “Erste Theil 15–17. Schwenckfelds “Epistolar” i 3 bind. S.l. 1566–1570. Leipzig 1614. 19. “Biblia”. Gosslar 1620 (bemærk

Leipzig 1560. 2. Melanchtons “Corpus Doctrinæ Christianæ” “Bergpostilla oder Sarepta”. Nürnberg 1587. 4. Mathesius’ “Syrach”.

6. Mathesius’ “Homiliæ” Leipzig 1590. 7. Veit Dietrichs Selneckers “Die Propheten“. Leipzig 1579. 9. Mathesius’ Dedekens “Thesaurus consiliorum et dicisionum. Hamburg 1623.

Wittemberg 1577. 13. Heinrich Büntings “Harmonia EvangeTheil der Christlichen ... bücher und Sdhrifften. S.l. 1564. 1566–1570. 18. Tilesius’ “Evangeliorum anniversariorum Analysis. (bemærk at bindet – iflg. E 6– skal ligge ovenpå de andre).

1. Johannes Draconites’ “Von dem Hern und seinem Gesalbeten laus’ “Deutsche Schriften” 1–4. Hamburg 1617. 6. Caspar 1553. 7. Martin Luthers “Catechismus”. Frankfurt 1553. Haupt–Vertheidigung der Augspurgischen Confession”. Leipzig na 1624. 10. “Corpus doctrinæ”. Heinrichstadt 1576. 11. “Heilsame und nützliche Erklärung. Frankfurt 1552. 13. Schatz”. Frankfurt / Oder 1577. 14. Mathesius’ “Bergpostilla genbergs “Postilla”. Nürnberg 1584. 16. Christoph Vischers 19. “Die Bücher D. Martini Lutheri 1–3

Gesalbeten Iesu Christo”. Lübeck 1548. 2–5. Philip NicoCaspar Huberinus’ “Spiegel der Hauszucht”. Nürnberg 1553. 8. “Nochmalige unvermeidenliche und gründliche Leipzig 1630. 9. “Auslegung des gantzen Psalters”. Jeh11. “Concordia”. Dresden 1580. 12. Johannes Brenz’

13. Andreas Musculus’ “Thesaurus hochnutzlicher tewrer “Bergpostilla oder Sarepta”. Nürnberg 1578. 15. Johann SpanVischers “Harmonia Evangelistarum”. Lüneburg 1575. 17–1–3 (af 12)”. Wittenberg 1539–1550.

1–9. “Die Bücher D. Martini Lutheri 4–12 (af 12)”. Wittenberg die acht deutsche Tomos Lutheri”. Jhena 1564.11. Sigismund und Schriften D. Martini Lutheri”. Wittenberg 1573. 12. Luthers

Luthers “Die Propheten alle Teutsch”. Herborn 1609. 14. Luthers thers “Dat Nye Testament”. Wittemberch 1562. 16. “Luthers

Herzog August III’s “Evangelische Kirchen–Harmonie”. Wolfenbüttel chiel”. Leipzig 1567. 19. Fem små værker (af Urbanus Rhegius, og Georg Major fra 1531 til 1548) omhandlende Davids Salmer samlingsbind. 20. Luthers “Das XV. Capitel der ersten

Wittenberg 1551–1559. 10. Timotheus Kirchners “Register über Sigismund Schwobs “Register Deutsch und Latinisch aller Bücher Luthers “Die Propheten alle Deudsch”. Wittemberg 1584. 13. Luthers “Das newe Testament”. Wittemberg 1569. 15. Lu“Luthers “Psalter Deudsch mit den Summarien”. Leipzig s.a. 17. Wolfenbüttel 1646 18. Selneckers “Der herrliche Prophet EzeRhegius, Caspar Creutziger, Egidius Faber, Johann Spangenberg Salmer nr. 14, 20, 50, 90 og 130 – tidligere indbundet i 1 ersten Epistel C. Pauli an die Corinther”. Wittemberg 1534

Vægpanelet ved Oktagonen på KB

Af slotsbibliotekets møblement har kun et vægpanel overlevet, som nu er ophængt på Det kongelige Bibliotek (Holms bygning) på første sal i arealet nord for oktagonen ud mod bibliotekshaven på væggen ved siden af opgangen til det østligste trappetårn.

Af et lille skilt ved siden af panelet fremgår det at det drejer sig om et ”Grisaillemalet træpanel med spor af rammeforgyldning. Sandsynigvis opsat som reolgavl i Frederik III’s bibliotek på Københavns Slot indtil 1673 hvor Det Kongelige Bibliotek etableres i en egentlig biblioteksbygning – det nuværende Rigsarkiv.”

Panelet er 298 cm højt og 67 cm bredt (på de højeste og bredeste steder).

Om panelet skriver Bøgh følgende: ”I det nuværende Kongelige Bibliotek er bevaret et stort rektangulært panel (nu ophængt på muren i den såkaldte galejkælder i bygningens nordlige hjørne107). Denne

107 Det er det så ikke længere.

træplade er i ét stykke (muligvis skåret af pommersk fyr) og måler 297 X 68 cm. Med rammer, der er lagt udenpå, er den opdelt i tre fyldinger, som hver er dekoreret med en grisaillemalet, tungthængende guirlande med granatæble, rose og æbler mellem løv og bær, som står hvidligt mod det lysebrune træ. Rammerne bærer endnu spor af forgyldning. På en vedhængt seddel har kustode Harald Mortensen, der siden 1905 var knyttet til biblioteket, altså før den sidste flytning, noteret: „Sidestykke af en Vægreol med Dekorationer fra det gamle Kgl. Bibliotek. Reol og Dekoration er fra Kong Frederik lll’s Tid og blev fremdraget ved Flytningen i Aaret 1906. H. Mortensen.”

Hvis man tør bygge på denne oplysning, at stykket er fra Frederik lll’s levetid, fra det gamle slot, får man her et begreb om, hvordan en reolgavl i det her beskrevne bogrum har set ud. Det store panel har været velegnet til at dække de enkelte hylders ophængning og eventuelle afvigelser i deres højder. Kun forekommer det alt for bredt som endestykke til en enkelt reol; men dets bredde bliver forklarlig, hvis man antager, at der har været gavle på de tre fritstående dobbeltreoler og at panelet var én af disse gavle. Bredden af panelet har da svaret til to reolers sammenlagte dybde.” (Bøgh 1982–1983: 79–80).

Som det fremgår af mit foto er panelet usymmetrisk, idet 1) den grå liste i højre side ikke er tilstede i venstre side, og 2) den grå liste til højre ikke går helt ned i bunden, og 3) den udstikkende klods for neden, der starter i venstre side af den nederste ramme ikke når ud til højre side af den nederste ramme, og 4) der har været en vedhæftning af en art i tilknytning til nederste højre hjørne som ikke ses i nederste venstre hjørne af den nederste

Samtlige 4 omstændigheder giver mig en formodning om at der ikke – som Bøgh synes at have troet – har været tale om endestykket til en dobbeltgavl i en af de tre dobbeltreoler, men endestykket til en enkeltreol, nærmere bestemt venstresiden af en enkeltreol, der har stået op ad en væg, jf. i den sammenhæng også kustode Harald Mortensens beskrivelse af reolreliktet som ”Sidestykke af en Vægreol”.

Denne vægreol har formodentlig ikke haft en hyldebredde på hele 67 cm, idet jeg formoder at den grå liste i siderne af reolen har raget lidt ud over reolkanten som en slags indramning. Kommer vi derved ned på en hyldebredde på omkring 60 cm gør det heller ikke noget, idet der er materialer – f.eks. de liggende atlasser og andre ”volumina majora” til højre for kaminen i vestsiden af bibliotekslokalet, der kræver dybere reolhylder end almindelige stående bøger. Det er derfor meget sandsynligt at panelet har tjent som endestykke i bibliotekets vestside eksempelvis i den venstre side af Reol F 3, hvis nederste 10 hylder bl.a. rummer en pæn mængde større bind.

Den noget uregelmæssige 32 cm høje afslutning på sidestykket nederst til højre kunne tyde på at vægreolen forneden har været fæstnet i en slags sokkel, der dels har hævet nederste hylde en del i vejret så man ikke har skullet helt ned i gulvniveau for at hente de nederste materialer frem, dels har beskyttet bøgerne på nederste hylde mod stød fra koste, fodtøj o.l., som de kunne have pådraget sig, dersom de havde stået næsten i gulvniveau.

706 ramme.

Ordforklaringer samt litteratur– og forkortelsesliste

Asser, d.e. hylde.

B, d.e. bindbredde.

Bruun 1873, d.e. Chr. Bruun: Det store Kongelige Bibliotheks Stiftelse under Kong Frederik den Tredie og Kong Christian den Femte. Kjøbenhavn 1873.

Bøgh 1982, d.e. Knud Bøgh: Statskunst og bøger. Frederik III’s oprindelige bibliotek og dets benyttelse – trykt i Levende biblioteker. Festskrift til Palle Birkelund 29. januar 1982. Bibliotekscentralens Forlag 1982, s. 35–40.

Bøgh 1982–1983, d.e. Knud Bøgh: Frederik III’s bibliotek på Københavns Slot. Et rekonstruktionsforsøg. Trykt i: Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger 1982–1983: 69–86.

C4, d.e. Christian 4.

C5, d.e. Christian 5.

Contignatio, d.e. dobbeltreol bestående af 4 x 2 reoler.

DB, d.e. Dansk Bibliotekshistorie: Biblioteker for de få. Tiden før 1920. Bind 1. Århus 2021.

E 1, d.e. kataloget over Det Lille Slotsbibliotek fra 1660.

E 2, d.e. kataloget over Joakim Gersdorffs bibliotek fra 1661.

E 6, d.e. kataloget over Det Store Slotsbibliotek fra 1663.

E 89, d.e. kataloget i katalogværelsen på KB, påbegyndt omkring år 1800.

F2, d.e. Frederik 2.

F3, d.e. Frederik 3.

H, d.e. bindhøjde.

Ilsøe 1995, d.e. Harald Ilsøe: ”Magnus Frisius mp.” Fra Det Kongelige Biblioteks Samlinger til et jysk herregårdsbibliotek på Christian IVs tid. Fund og Forskning 34 (1995): 61–98.

Ilsøe 1999, d.e. Harald Ilsøe: Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1 og 2. København 1999.

Indsigt 1994, d.e. Det Kongelige Bibliotek. Indsigt. Håndskriftafdelingens Arkivregistraturer, Nr. 6. Det Kongelige Biblioteks Arkiv indtil 1943. Registratur. København 1994. Udarbejdet af Harald Ilsøe.

KB, d.e. Det Kongelige Bibliotek .

M & M, d.e. de to fra Frankrig indkaldte bogbindere Jean Michel og Gaspard Michelot alias Micholat alias Micholet, der begge stammede fra Lyon og havde arbejdet 5–6 år i Paris. De arbejdede ved Slotsbiblioteket fra december 1664 til henholdsvis 1670 (for sidstnævntes vedkommende) og 1674 (for førstnævntes vedkommende). Når jeg har forsynet den ene af bogtrykkerne – Gaspard M. – med hele tre fra hinanden ikke så forskellige efternavne skyldes det den omstændighed, at han snart kaldes det ene,

708

snart det andet og snart det tredje i den hjemlige bibliotekslitteratur. Indtil nærmere oplysninger fremkommer har jeg valgt at kalde den pågældende bogbinder med alle tre navne, altså ”Michelot / Micholat / Micholet” og for kortheds skyld at kalde de to bogbindere for M & M når deres navne optræder sammen.

NLB, d.e. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. Redigeret af Palle Birkelund, Esli Dansten og Lauritz Nielsen I–II. København / Oslo / Stockholm 1951–1962.

Qvadrans, d.e. reol.

Scavenius 1665 (kataloget over Peder Scavenius’ bøger), d.e.: ”Designatio librorum in qvalibet facultate, materia & lingua rariorum, summa curâ, tum qvoad librorum, editionumve perfectionem, tum qvoad eorundem compactionem varijs in locis, in amorem patriæ, & supplementum instructissimæ Bibliothecæ Regiæ, conqvisitorum. Hafniæ ... Anno 1665.”

T, d.e. bindtykkelse.

Ulfeldt 1662 (kataloget over Lauritz Ulfeldts bøger), d.e. ”CATALOGUS LIBRORUM SELECTISSIMORUM BIB­

LIOTHECÆ RARÆ ET QVOAD LIBRORUM COMPACTIONEM NITIDISSIMÆ GENEROSI AC STRENUI DNI.

LAURENTII ULFELDII NOBILIS DANI Quorum auctio constituta est Hafniæ ad diem 15. Junij: anno 1662. Hafniæ, Typis CHRISTIANI WERINGII Acad. Typog.”

Indholdsfortegnelse

oplysninger i E 4, E 6 og E 5

Blyantpåskrifterne i værker fra Det

Indscannet udgave af KB–arkivaliet E 4

Indscannet udgave af KB–arkivaliet E 5

Den rekonstruerede hylde 2 i Reol A på Det Lille Slotsbibliotek

Fotografier af rekonstruerede hylder i såvel E 1– som E 6–regi

Vægpanelet ved Oktagonen på KB 703

Ordforklaringer samt litteratur– og forkortelsesliste 707