Frederik III's to biblioteker på Københavns Slot Bind 1

Rolf H. Christensen

Frederik III’s to biblioteker

Københavns Slot

Bind 1

Oslo 2025

Frederik III’s to biblioteker på

Københavns Slot

Bind 1

Rolf H. Christensen

Frederik III’s to biblioteker

Københavns Slot

Bind 1

Oslo 2025

Hens Brosamers bagsideillustrationer til bind 1 og bind 2 af nærværende publikation er hentet fra Martin Luthers “Catechismus für die gemeine Pfarrherr und Prediger, Frankfurt/Main 1553”. Motiverne til de to stik, som kunstneren har valgt til at illustrere budskaberne i henholdsvis det 4. og det 3. af De 10 Bud, er hentet fra Første Mosebog Kapitel 9 Vers 20-27 og Fjerde Mosebog Kapitel 15 Vers 32-36.

Indledning

Nærværende bogs emne er Frederik III’s biblioteker på Københavns Slot, dvs. de to ganske forskellige manifestationer af Det Kongelige Bibliotek, der kan dokumenteres at have forekommet på Københavns Slot indenfor en kort årrække i starten af 1660’erne inden hele den kongelige samling blev rykket over i den dengang helt nye biblioteks– og kunstkammerlænge mellem Rigsdagsgården og Bibliotekshaven.

De to biblioteker, som egentlig er det samme bibliotek i en lille og en stor udgave, har jeg valgt i det følgende at kalde Det Lille og Det Store Slotsbibliotek

Det Lille Slotsbibliotek

Det Kongelige Bibliotek i Københavns ældste katalog –KB – arkivaliet E 1 – er et håndskrevet alfabetisk katalog –dateret 1660 – over Frederik III’s daværende bibliotek på Københavns Slot, nemlig Det Lille Slotsbibliotek.

Kataloget har ikke noget egentligt titelblad, men kun en slidt – nu om dage ganske svært læsbar rygtitel – der lyder: ”Catalogus Bibliothecæ Regiæ (Frideric III) alphabeticus anno 1660”1.

1 D.e. “Alfabetisk katalog over Det Komgelige (nærmere bestemt Frederik III’s) Bibliotek år 1660” .

Oversiden af E 1’s forperm.

Kataloget er indbundet i et lyst pergamentbind, der har følgende dimensioner: højde 33,7 cm, bredde 22 cm, tykkelse 4,5 cm.

Kataloget består af 348 sekundært blyantsnummererede sider. Side 1–6 er blanke, hvorefter følger side 7 til 319, der indeholder det egentlige katalog (foruden en række blanke sider, nemlig siderne 40, 92, 216, 267–268, 314 og 318, samt side 218, der ikke rummer katalogiseringer men en indholdsnote refererende til det efterfølgende afsnit: ”Seqvuntur Libri Gallici, Jtalici, & Hispanici.”2).

De resterende efter side 319 følgende sider i kataloget er blanke på nær side 347, der indeholder en note gående ud på at kongen – Regia Majestas – den 12. maj 1660 har foræret (kron)prinsen en tobindsudgave af Seneca3 ved Justus Lipsius4 i nærvær af prinsens efor og præceptor.

Tilskriften på side 347 i E 1 vedrørende F3’s foræring af en Seneca–udgave i 2 bind til kronprinsen, den senere C5. Notens fulde ordlyd er: ”Senecam Lipsij II Vol. in 8t. Regia Majestas Sereniss. Principi dono dedit, præsentibus Dn. Dn. Ephoro et Præceptore; die 12 Maij 1660.”

2 D.e. “(Her) følger de franske, italienske og spanske bøger”.

3 Værket er ganske rigtigt med i E 1 som post 4 på side 184, hvor det er katalogiseret som følger: ”I Idem Lipsij et Pontani II Vol. Amstelod. 1619 in 8t IV” men forsynet med et foranstillet ”NB”, der vel refererer til den usædvanlige note bagest. Prinsen – den senere Christian V – var den 12. maj 1660 lige fyldt 14 år.

4 Nederlandsk filolog, der levede 1547–1606.

At F3 også ved andre lejligheder har foræret bøger væk af samlingen – hvilket han jo var i sin gode ret til som ejer – fremgår af en note på side 2 i post 20 på det indklæbede Ark 1 bagest i kataloget i listen over bortkomne ”galliske” bøger, hvor det hedder, at ”Nostradamus” er foræret af majestæten til dronningens (Sophie Amalies) bror (”donné par sa Maj.té au Serenism. Frere de la Reyne.”). Da det ser ud til at man har haft to eksemplarer af det pågældende værk (der er hverken angivelse af udgivelsessted eller udgivelsesår) har skaden været til at overse.

Tilføjelsen i post 22 på side 2 af Ark 1 bagest i E 1, hvoraf det fremgår at den “bortkomne” Nostradamus–udgave slet ikke er bortkommet men foræret væk til dronning Sophie Amalies bror.

”Nostradamus”–katalogiseringen er en ægte ping–pong–post (se videre nedenfor), idet man fra post 5 og 6 på side 247 i E 1 under ”Nostrodamus” henvises til ”Les Propheties”, der er post 12 på side 252 og hvorfra man vises direkte videre / tilbage til ”Nostrodamus”. Begge eksemplarer har stået i reol Q på hylde VII som henholdsvis bind 20 og 21 på hylden, men det er kun post 5, der med et ”+” er markeret som værende på plads på hylden. Det manglende post 6–eksemplar er så røget på mangellisten på Ark 1, hvorefter man formentlig har fundet ud af det skulle det nok ikke have været – det skulle have været slettet helt i kataloget, ligesom tilfældet er det med et an-

Henvisningen i E 1 fra “Nostrodamus” i post 5 og 6 på side 247 til “les Propheties” i post 12 på side 252.

Henvisningen i E 1 fra “les Propheties” i post 12 på side 252 til “Nostrodamus” i post 5 og 6 på side 247.

det udgået værk i kataloget, nemlig Jacobus Laurentius–udgaven af Hugo Grotius’ ”Papizans” udg. i Amsterdam i 1642 (d.e. post 13 på side 88 i E 1, der er overstreget –uden at det dog er angivet nogetsteds hvorfor).

Efter den sidste regulære side i kataloget er der indklæbet 2 ark à 4 sider (det første skrevet af overbibliotekar Markus Meibom), hvor man i forbindelse med revisioner af bogbestanden har noteret hvilke værker der på givne tidspunkter manglede på hylderne og – ved hjælp af ”+”–tegn og overstregninger – hvilke af disse, der efterfølgende var dukket op igen5 (se foto side 12).

Derudover er der foran og bag i bogen indklæbet og indlagt diverse udlånssedler. Disse er nærmere omtalt dels i Bruun 1873: 51–52, dels i Bøgh 1982: 38–39.

5 Ark 1 har som overskrift (øverst side 1) følgende tekst: ”Libri sequentes, in catalogo quidem notati; sed reperiri nequierunt.”

Mangellistens Ark 1 udfyldt af Marcus Meibom. Overskriften lyder i oversættelse “Følgende bøger har rigtignok været noteret i kataloget, men har ikke kunnet genfindes”.

12

E 1 er opdelt i 3 dele – en latin– og græsksproget del, en nyromansksproget del og en germansksproget del.

Den latin– og græsk–sprogede afdeling, der er langt den største, går fra side 7 til 217 (se illustration side 14), den nyromansksprogede afdeling går fra side 218 til 266 (se illustration side 16), og endelig går den germansksprogede afdeling fra side 269 til 319 (se illustration side 18).

Hver af de tre afdelinger er ordnet alfabetisk snart efter forfatter, snart efter titel. Hvert bogstav i alfabetet har sit delafsnit i hver af de tre afdelinger og dette bogstav er anført øverst på hver side af de relevante delafsnit for at gøre det nemt at finde rundt i kataloget. Hvert nyt bogstav i alfabetet starter normalt på en ny side6 og ind i mellem er der tilmed hele blanke sider mellem nabobogstaver. Mellem den nyromansksprogede og den germansksprogede afdeling er der 2 blanke sider.

Hver katalogindførsel indeholder – når den er mest udførlig –

1) et af følgende 16 store bogstaver benyttet som reolnavne: A, B, C, D, E, F, G, H, I, K, L, M, N, O, P, Q forudgået af eller ikke forudgået af et ”+”–tegn,

2) forfatter– eller titelangivelse,

3) bindantal,

4) udgivelsessted,

5) udgivelsesår,

6 Poster startende med ”K” i den latin– og græsksprogede afdeling er dog skrevet direkte i fortsættelse af ”I”/”J” på side 113, og ”Q” i den nyromanske afdeling følger umiddelbart efter ”P” på side 253 – men med et mellemrum imellem.

Side 21 i E 1 i den latin– og græsksprogede afdeling. “+”–tegnene nederst i højre margin er blækaftryk fra siden overfor (til venstre).

6) et af følgende formater: fol., 4to, 8vo, 12mo (formaterne bliver skrevet på flere forskellige måder, men der er kun de fire),

7) henvisning (”vide”), ”In vol.”–oplysning eller bemærkning til et givet eksemplar (”cum manu autoris”),

8) et af følgende hyldenumre: I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX,

9) pladsnummer angivet med arabertal fra 1 og opefter.

Posterne er ikke altid lige udførligt udfyldt i de forskellige afdelinger:

Der er eksempelvis kun 4 værker i den nyromansksprogede afdeling og 2 i den germanske afdeling, der er udstyret med formatangivelse.

Og over 60 poster i den latin– og græsksprogede afdeling er uden såvel reolbogstav som hyldenummer, hvilket måske kan skyldes at de pågældende værker endnu ikke var blevet placeret på de pladser, der tilkom dem i biblioteket.

Antallet af benyttede hylder i hver reol veksler fra 3 til 9.

Reolerne E og K (2 af reolerne) har hver 3 benyttede hylder nummereret fra 1 til 3. Reol C (en reol) har 7 benyttede hylder nummereret fra 1 til 7. Reolerne A, B, D, F, G, H, I, L, M, N og P (11 reoler) har hver 8 benyttede hylder nummereret fra 1 til 8. Reol Q (en reol) har 8 benyttede hylder nummereret fra 2 til 9. Reol O (en reol) har 9 benyttede hylder nummereret fra 1 til 9. Hvilket tilsammen giver 118 benyttede hylder udaf 144 mulige (dersom hver reol består af 9 hylder).

Side 225 i E 1 i den nyromansksprogede afdeling.

Ligesom E 1 starter med den latin– og græsksprogede afdeling kan man af katalogoplysningerne udlede, at også selve biblioteket har været anlagt efter lignende principper, således at forstå at de latin– og græsksprogede værker i hovedsagen har været placeret først i biblioteket, medens værkerne på de nyromanske og germanske sprog er fulgt senere.

Reolerne A–I er næsten udelukkende forbeholdt latin– og græsksprogede værker. Undertiden forekommer der dog også værker fra de øvrige sproggrupperinger i disse reoler, hvilket bl.a. kan skyldes, at de er anden del af samlingsbind, hvis første bind hører til i den latinske del, hvor de så står rent fysisk, jf. eksempelvis a) det fransksprogede værk ”L’homme du Pape” (post 4 på side 239 i den nyromansksprogede afdeling i E 1 – et værk udgivet i Bruxelles engang i midten af 1630’erne) med placering i reol A på hylde VII, fordi det har optrådt som del 2 af et samlingsbind, hvis første bind er katalogiseret i den latin– og græsksprogede afdeling af E 1, nemlig Vignierius’ ”de Venetorum Excommunicatione” udgivet i Saumur i 1606 (post 8 på side 208 i E 1) – et værk, der helt naturligt har været placeret i reol A på hylde 7, og b) det fransksprogede værk ”Traité contre les Masques” af Jean Savaron (post 11 på side 263 i E 1 – uden angivelse af år og sted for udgivelse) med placering i reol A på hylde VI, fordi det har optrådt som del 2 af et samlingsbind, hvis første bind er katalogiseret i den latin– og græsksprogede afdeling af E 1, nemlig Dionysius Alexandrinus’ ”Epistola adversus Paulum Samosatensem, Episcopum Antiochiæ” udgivet i Rom i 1608 (post 1 på side 66 i E 1) – et værk, der helt naturligt har været placeret i reol A på hylde VI.

Foliantbiblerne på de forskellige moderne hoved-

Side 315 i E 1 i den germansksprogede afdeling.

sprog er også placeret i de latin– og græsksprogede reoler, jvf. at den belgiske (dvs. hollandske) bibel fra 1637, de danske bibler fra 1550, 1589 og 1633, den franske bibel fra 1588, den italienske bibel fra 1640, den spanske bibel fra 1602 og de tyske bibler fra 1551, 1591, 1622 og 1641 alle står i reol C på hylde I.

Værker fra den nyromansk– og germansksprogede gruppering begynder først rigtigt at dukke op mellem værker fra den latin– og græsksprogede gruppering fra reol K, hvor hele hylder (men aldrig hele reoler) eller dele af hylder rummer værker på de nyromanske og germanske sprog.

Medens reolerne A–I sprogligt set således er temmelig homogene, opviser reolerne K–Q et ganske broget billede med latin– og græsksprogede, nyromansksprogede og germansksprogede hylder flettet ind mellem hinanden, jvf. f.eks.7

a) reol K, hvis hylde 1–værker hidrører fra den latin– og græsksprogede gruppering og hvis hylde 3–værker hidrører fra den germansksprogede gruppering,

b) reol L, hvis hylde 1, 2 og 4–værker hidrører fra den latin– og græsksprogede gruppering, hvis hylde 3–værker hidrører fra den nyromansksprogede gruppering og hvis hylde 5 og 8–værker hidrører fra den germansksprogede gruppering,

c) reol M, hvis hylde 1, 2, 4 og 6–værker hidrører fra

7 Nedenfor opregner jeg kun hylder hvor samtlige værker tilhører samme sproglige gruppering. Der forekommer nemlig også en del hylder hvor et til flere værker grupperingsmæssigt falder udenfor, men det har jeg ikke styr på hvorfor, så de vil ikke blive opregnet i denne omgang.

den latin– og græsksprogede gruppering, hvis hylde 3–værker hidrører fra den nyromansksprogede gruppering og hvis hylde 5–værker hidrører fra den germansksprogede gruppering,

d) reol N, hvis hylde 1 og 4–værker hidrører fra den latin– og græsksprogede gruppering og hvis hylde 8–værker hidrører fra den germansksprogede gruppering,

e) reol O, hvis hylde 2, 5, 6, 7, 8 og 9–værker hidrører fra den germansksprogede gruppering og hvis hylde 4–værker hidrører fra den nyromansksprogede gruppering, og

f) reol P, hvis hylde 1 og 3–værker hidrører fra den germansksprogede gruppering og hvis hylde 4–værker hidrører fra den nyromansksprogede gruppering.

Efter opdelingen i sproggrupperinger er formentlig fulgt en opdeling i fag således at forstå at hver sproggruppering er blevet opdelt fagligt følgende tidens faglige hierarki: theologiske –> juridiske –> medicinske –> filosofiske materier (herom senere).

Da E 1 ikke er noget pladskatalog, omend det indeholder fine oplysninger om de enkelte værkers placering rundt om i bibliotekslokalet, men 3 alfabetisk ordnede delkataloger over latin– og græsksprogede, nyromansksprogede og germansksprogede værker, og det langfra altid udfra titlerne på de enkelte værker er muligt at afgøre, hvor de hører til fagligt, vil det indtil videre ikke være muligt med sikkerhed at afgøre om det faktisk er ovennævnte hierarki, der i hovedsagen er blevet anvendt på

Det Lille Slotsbibliotek som faggrupperingsmodel.

Men biblioteket begynder da helt i overensstem-

melse med det postulerede faghierarki (med teologisk start) med polyglotbibler i reol A hylde 1, fortsættende med kirkefædre på samme reols hylde 2.

Værkerne / bindene er udover efter sprog (og fag)

opstillet i de enkelte reoler efter størrelse med folianterne nederst, fulgt gradvist opefter af kvarterne, oktaverne og duodecimoerne, evt. med udeladelse af en af grupperne undervejs (dette kun umiddelbart konstaterbart for de latinske værkers vedkommende, da hverken de nyromanske eller de germanske værker normalt er forsynet med formatangivelse). Jvf. f.eks. at reol C ikke rummer nogen duodecimoer og at reol E ikke rummer nogen kvarter.

Undertiden kan man komme ud for at en foliant er placeret på en ”høj” hylde (normalt er højeste folianthylde hylde 4). F.eks. er 7 store i hovedsagen geografiske værker (atlasværker bl.a.) placeret på hylde 6 i reol D, men her har de nok ligget ned ligesom de kommer til at gøre det på Det Store Slotsbibliotek (men der er det så angivet, at de ligger – ”jacent”).

Derudover er det ud fra de pladsnumre en del af bibliotekets værker er forsynet med muligt at godtgøre at værker af samme forfatter (på samme sprog og i samme format) står / kan stå samlet gruppevis, jvf. f.eks. reol A hylde 2, hvor de to Justinus–værker står som nummer 1 og 2 på hylden, de 4 Tertullianus–værker står som nummer 3, 4, 5–6 og 7, de to Clemens Alexandrinus–værker står som nummer 8 og 9, de to Cyprianus–værker står som nummer 10 og 11, og de to Eusebius–værker står som nummer 12–13 og 14. De tre resterende værker på hylden – Athanasius–værket i 2 bind (nummer 15–16), Lactantius–værket (nummer 17) og Gregorius Nazianzenus–værket i 2 bind

(nummer 18–19) er de eneste repræsenterede værker af de tre kirkefædre – de følger efter hinanden til sidst på hylden (se herom senere).

Pladsnumre anvendes i reol A på samtlige 8 hylder (lutter værker fra den latin– og græsksprogede afdeling), i reol B på hylde 1 til 3 (lutter værker fra den latin– og græsksprogede afdeling), i reol C på hylde 1 og til dels på hylde 2 (lutter værker fra den latin– og græsksprogede afdeling), i reol L på hylde 3 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling), i reol M på hylde 3 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling), i reol N til dels på hylde 3 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling), i reol O på hylde 4 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling), i reol P på hylde 4 og 6–8 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling) og i reol Q på hylde 4 og 6–9 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling).

Kataloget indeholder 3704 poster fordelt på 2457 poster i den latin– og græsksprogede afdeling, 609 poster i den nyromansksprogede afdeling og 638 poster i den germansksprogede afdeling.

En del af posterne er henvisninger fra en post til en anden. Henvisninger er i kataloget markeret med et foranstillet ”vide” / ”vid.”, der angiver at man skal se / gå til den og den post. Sådanne henvisninger er der ca. 375 af i kataloget fordelt på lidt under 1/3 i den latin– og græsksprogede afdeling, lidt over 2/3 i den nyromansksprogede afdeling og nogle ganske få i den germansksprogede afdeling.

Der henvises på forskellig måde, eksempelvis:

a) fra en post, der som hovedopslagsord har titlen

Henvisningstype a). Posten, der henvises fra, nemlig post 8 på side 236, til en anden – henvisningsfri – post, nemlig post 15 på side 235.

Henvisningstype a). Den henvisningsfri post, nemlig post 15 på side 235, der henvises til fra en anden post, nemlig post 8 på side 236.

på et værk (fulgt af navnet på værkets forfatter), til en anden – henvisningsfri post – der indeholder navnet på værkets forfatter fulgt af værkets titel, jvf. således post 8 på side 236, nemlig ”Historia d’Italia, di Guicciardin Genevæ 1636” – beskrevet som befindende sig i reol O på hylde 4 som bind nr. 2 på hylden – der har henvisningen ”vide Gucciardin”, som er den henvisningsfri post 15 på side 235, nemlig ”Guicciardini Historia Italiæ, Italicè. Genevæ 1630 [måske udvisket for 1636?, der er det rigtige årstal]” – ligeledes beskrevet som befindende sig i reol O på hylde 4 som bind nr. 2 på hylden.

b) fra en post, der som hovedopslagsord har navnet på et værks forfatter (fulgt af titlen på værket), til en anden – henvisningsfri post, der indeholder titlen på værket (fulgt af navnet på værkets forfatter), jf. således post 1 på side 266, nemlig ”de Villeroy Memoire d’Estat IV Vol. A Paris 1636.” – beskrevet som befindende sig i reol P på hylde 6 som bind nr. ”16 etc.” – der har henvisningen ”vide Memoires”, som er den henvisningsfri post 15 på side 243, nemlig ”Memoires d’Estat, par M. de Villeroy IV Volum. A Paris 1636” – ligeledes beskrevet som befindende sig i reol P på hylde VI men nu lidt afvigende som bind nr. ”15 etc.”

Henvisningstype b). Posten, der henvises fra, nemlig post 1 på side 266, til en anden – henvisningsfri – post, nemlig post 15 på side 243.

Henvisningstype b). Den henvisningsfri post, nemlig post 15 på side 243, der henvises til fra en anden post, nemlig post 1 på side 266.

c) fra flere poster, der som hovedopslagsord har et af navnene på en af et værks flere forfattere (fulgt af titlen på værket), til en fælles – henvisningsfri post, der indeholder titlen på værket (fulgt af navnene på samtlige (evt. kun nogle af) værkets forfattere), jf. således a) post 2 på side 100, nemlig ”Ejusdem [d.e. “sammes” nemlig Hippocratis som der står i den forudgående post] Epistolæ.” – beskrevet som et oktavbind befindende sig i reol F på hylde IV, b) post 7 på side 63, nemlig ”Democratiii Epistola” beskrevet som befindende sig i reol F på hylde IV samt c) post 15 på

Henvisningstype c). Post, der henvises fra, vedr. Hippocrates, nemlig post 2 på side 100, til en fælles – henvisningsfri – post, nemlig post 8 på side 71.

Henvisningstype c). Post, der henvises fra, vedr. Demokrit, nemlig post 7 på side 63, til en fælles – henvisningsfri – post, nemlig post 8 på side 71.

Henvisningstype c). Post, der henvises fra, vedr. Heraklit, nemlig post 15 på side 96, til en fælles – henvisningsfri – post, nemlig post 8 på side 71.

Henvisningstype c). Den henvisningsfri post, nemlig post 8 på side 71, der henvises til fra 3 andre poster, nemlig post 2 på side 100, post 7 på side 63 og post 15 på side 96.

side 96, nemlig ”Heracliti Epistolæ.” – beskrevet som et oktavbind befindende sig i reol F på hylde IV, der for den første posts vedkommende har henvisningen ”vide Epist.”, for den anden posts vedkommende har henvisningen ”vid. Epistol.” og for den tredje posts vedkommende har henvisningen ”vid. Epistolæ”, som er den henvisningsfri post 8 på side 71, nemlig ”Epistolæ Hippocratis, Democrati, Heracliti, Diogenis, Cratetis8 et aliorum Græ–Lat. Edente Lubino. 1601” – beskrevet som et oktavbind befindende sig i reol F på hylde IV;

d) fra en post – en henvisningspost – der henviser til en anden henvisningspost, der viser tilbage til den post, der henvises fra, hvorved der opstår en slags uendelige løkker. Jvf. f.eks. post 12 på side 12, der med ordene ”Anastasis, vide Gratiani” viser hen til post 9 på side 85, hvorfra der med ordene ”Gratiani Anastasis Augustiniana, vid. Anastasis” vises tilbage til post 12 på side 12. Antallet af sådanne ping–pong–henvisninger er lidt over 150, hvoraf langt de 8 De to sidstnævnte bidragydere er så ikke med som henvisningsposter i E 1.

Henvisningstype d). Post, der henvises fra, nemlig post 12 på side 12, til en anden henvisningspost, nemlig post 9 på side 85, hvorfra der henvises tilbage til post 12 på side 12.

Henvisningstype d). Post, der henvises fra, nemlig post 9 på side 85, til en anden henvisningspost, nemlig post 12 på side 12, hvorfra der henvises tilbage til post 9 på side 85.

fleste befinder sig i den nyromansksprogede afdeling; e) fra en post – en henvisningspost – ud i det blå, idet den post, der henvises til ikke eksisterer i virkeligheden eller ikke lader sig genfinde, jf. post 11 på side 262 ”Tes-

Henvisningstype e). Henvisningspost, nemlig post 11 på side 263, der henviser til en ikke eksisterende – eller i det mindste ikke umiddelbart genfindelig – post

tament d’un Pere a ses Enfans, par P. Fortin. A Leyde[n] 1653”, der med ordene ”vide Fortin” henviser til en post, der af en eller anden grund ikke er blevet oprettet.

Antallet af katalogiserede værker vil jeg under hensyntagen til at så mange af E 1’s poster er rene henvisninger, men at nogle af disse poster repræsenterer egentlige værkkatalogiseringer (halvdelen af de i punkt d nævnte poster) skønsmæssigt ansætte til mellem 3300 og 3400 værker (antallet af poster minus det samlede antal henvisninger plus halvdelen af ping–pong–henvisningerne).

Lige så mange bind har biblioteket dog ikke bestået af. En 10–12 % af de katalogiserede værker er nemlig indgået i de på den tid meget populære samlingsbind indeholdende 2, 3 eller flere værker hver. Dette fremgår af forklarende noter til de relevante katalogiseringer, hvor det oplyses til sidst i posten at dette eller hint værk er i bind (”in vol.” / ”in volum.”) med et andet værk, der er katalogiseret andetsteds i kataloget, eller i samme bind (”in eodem vol. / volum.”) som et andet værk (af samme forfatter), der er katalogiseret i den umiddelbart forudgående post, og dermed er en del af et samlingsbind.

Som eksempler på ”in vol.” / ”in volum.”–posterne kan nævnes post 5 på side 86, nemlig ”Ejusdem [hvorved sigtes til opslaget ”Gregorij Nazianzeni” 3 poster før]

Definitiones Rerum Simplices, Græcè edente Hoeschelio, Latine vertente Leunclavio. Heidelberg 1591” –

Post 5 på side 86, der angiver at være “in Vol.” med post 9 på side 25.

Post 1 på side 138, der angiver at være “in Vol.” med post 9 på side 25.

Post 9 på side 25, der er uden “in Vol.”–angivelse, da det er det værk de to ovenstående værker er “in Vol.” med, fordi det er første bind i et samlingsbind og det værk man først får øje på når man åbner bogen.

Titelbladet til det første værk – hovedværket i det i nærværende og næste afsnit beskrevne samlingsbind, der er skrevet op i E 1 som post 9 på side 25. Titelbladets ordlyd – skal det bemærkes – genfindes kun i beskeden grad i katalogiseringen der omvendt indeholder oplysninger, der ikke genfindes på titelbladet.

beskrevet som et 8vo–bind befindende sig i reol A på hylde VI, og post 1 på side 138 ”Nilus Archiepiscopus Thessalonicensis de causis Dissensionum in Ecclesia et de primatu Papæ Græ–Lat.” – beskrevet som et 8vo–bind befindende sig i reol A på hylde VI – der begge med det efterhængte udtryk ”in Vol. Basilij Seleusiæ Episc.” viser hen til post 9 på side 25, nemlig ”Ejusdem [hvorved sigtes til opslaget ”Basilius Episcopus Seleusiæ” 2 poster før] Opera Græ–

Titelbladet til det andet værk i det ovenfor beskrevne samlingsbind. Dette værk genfindes ikke i E 1, men omtalen af Dasques noter er blevet overført til det første værk i katalogiseringen i post 9 på side 25 i E 1.

Lat. cum notis Dasqveij. Leidæ 1596” beskrevet som et 8vo–bind befindende sig i reol A på hylde VI som bind nr. 32 på hylden.

KB ejer et samlingsbind med værker der er (stort set) identiske med de i E 1 katalogiserede værker i post 9 på side 25 (se foto side 27), post 1 på side 138 (se foto side 27) og post 5 på side 86 (se foto side 27), dog med den undtagelse at KB’s eksemplar af Basilius’ Opera Leiden

Titelbladet til det tredje værk i det ovenfor beskrevne samlingsbind, der i E 1 er katalogiseret som post 1 på side 138.

1596 ikke er med noter af Cl. Dasque som det står anført i katalogiseringen i E 1. Men hertil skal siges, at der slet ikke eksisterer nogen 1596–udgave af Basilius’ værker med noter af Cl. Dasque – det er katalogiseringen i E 1, der er forkert, idet man er kommet til at hente oplysningen om Cl. Dasques noter fra et værk af Basilius, der ikke er blevet katalogiseret i E 1, men ikke desto mindre er placeret som delbind 2 i samlingsbindet.

Det pågældende samlingsbind består følgelig i stedet

Titelbladet til det fjerde værk i det ovenfor beskrevne samlingsbind, der i E 1 er katalogiseret som post 5 på side 86.

af 4 værker, men da de to første værker har samme forfatter er man under udarbejdelsen af E 1 kommet til at opfatte dem som et hele, hvorfor man også har plukket oplysningen om Dasques noter fra det otte år yngre Basilius–værk og tilføjet den i katalogiseringen af Basilius–udgaven fra 1596.

Alene denne forvirrende fejlkatalogisering burde være nok til at godtgøre at KB’s eksemplar er identisk med det der har stået i Det Lille Slotsbibliotek.

Men også samlingsbindets indbinding og den omstændighed at adelsmanden Mogens Friis har sat sit navn

Forpermen af det på side 27 ff. behandlede samlingsbind. Bindet er et typisk Niels Friis–bind i hvidt skind med blindtrykt dekoration på for– og bagperm.

i bogen er med til at godtgøre, at det nu eksisterende eksemplar af samlingsbindet er det samme som det i E 1 katalogiserede.

Mogens Friis (1623–1675) var søn af den jyske adelsmand Niels Friis (1584–1651), der var en flittig bogsamler, og ofte lod sine bøger indbinde i nogle meget karakteristiske lyse kalveskindsbind med blindtryk på for–og bagperm (se foto side 32 af forpermen af det ovenfor omtalte samlingsbbind indeholdende værker af Basilius af Seleucia, Nilus af Thessaloniki og Gregorius af Nazians).

Claudius Salmasius’s Epistola ad Andream Colvium: super Cap: XI. Primæ ad Corinth. Epist. de cæsarie virorum et mulierum coma udgivet 1644 i Leiden (Lugduni Batavorum) med såvel Mogens som Niels Friis’s navnetræk

Efter at Mogens Friis havde arvet faderens bibliotek i 1651 gik han samlingen igennem fra ende til anden og prentede i den forbindelse sit navn forrest i hvert enkelt bind – gerne på bagsiden af det løse forsatsblad. Faderen Niels Friis havde ikke været så flink til at skrive sit navn i bøgerne, men en sjælden gang finder man dog både fars og søns navnetræk i samme værk (se foto side 33).

Noget nærmere forhold til faderens bogsamling fik han dog næppe, for ca. 1657 afhændede han det meste af den til F3, i hvis bibliotek den blev indrangeret inden E 1 blev udarbejdet9.

Takket være Mogens Friis’ flittige markering af sit kortvarige ejerskab af det fædrene bibliotek kan vi når vi nu om dage støder på en bog på KB med hans navnetræk i –og gerne også indbundet i et af faderens private skindbind – føle os så godt som fuldt forvissede om, at den pågældende bog også har været en del af Det Lille Slotsbibliotek.

Post 10 og 11 på side 47 i E 1, hvoraf post 11 angives at være “in eodem Volum.” som post 10.

Som eksempel på ”in eodem vol.” / ”in eodem volum.”–posterne kan nævnes post 11 på side 47, nemlig ”Ejusdem [hvorved sigtes til opslagsordet Caussini (for Nicolas Caussin) 2 poster før] Polyhistor Symbolicus. Paris 1618.” – beskrevet som et 4to–bind befindende sig i reol F 9 Om Niels og Mogens Friis’ bogsamling se videre Ilsøe 1995.

Titelbladene til det første og andet værk i det her beskrevne samlingsbind, der i E 1 er katalogiseret som henholdsvis post 10 og 11 på side 47.

Mogens Friis’ navnetræk i det her beskrevne samlingsbind indeholdende værker af Nicolas Caussin.

Bagsiden af forpermen på det ovenfor beskrevne Caussin–samlingsbind med blyantsnummeret “5846” tilskrevet med stor skrift.

Niels Friis’ privatindbinding af den franske jesuit Nicolas Caussins (1583–1651) to værker “De symbolica Ægyptiorum sapientia” og “Polyhistor symbolicus” begge udgivet i Paris i 1618 af Romain de Beuvais.

på hylde III – der med det efterhængte udtryk ”in eodem Volum.” viser tilbage til den forudgående post 10 på side 47, nemlig ”Idem [hvorved sigtes til opslagsordet Caussini (for Nicolas Caussin) en post før] de Symbolica Ægyptiorum sapientia. Paris. 1618” – beskrevet som et 4to–bind befindende sig i reol F på hylde III (se illustrationer på side 34 ff.).

Dette samlingsbind eksisterer stadig – det har ligeledes tilhørt Niels og Mogens Friis og har altså også stået på Det Lille Slotsbibliotek. Billeder af det velholdte hvide skindbind med blindtrykt for– (og bag–)perm og af Mogens Friis’ navnetræk forrest i bindet ses på side 35 og side 37.

At bindet også har stået på Det Store Slotsbibliotek fremgår bl.a. af at der på indersiden af forpermen er skrevet en blyantpåskrift – her det firecifrede 5846 – der på et tidspunkt har fungeret som en art markør af det pågældende værks plads på Det Store Slotsbibliotek – efter nr. 5845 og før nr. 5847. Af pladskataloget E 6 (under løbenummer 5773) fremgår det at samlingsbindet har stået i Reol J 2 på hylde nummer 6 som kvartbind nummer 3.

Blyantsnumrene vil blive nærmere omtalt særskilt.

”In Vol.”–udtrykket ses også anvendt i E 1 om værker, der ikke er selvstændigt udgivne værker, men dele af en antologi, jf. at post 8 på side 72 ”Euagrij Historia Ecclesiastica Græ–Lat. in Vol. Eusebij.”, post 7 på side 189 ”Socratis Historia Ecclesiastica Græ Lat., post 5 på side 190 “A Sozomeni Historia Ecclesiastica Græ Lat.” og post 1 på side 200 “Theodoriti Historia Ecclesiastica Græ–Lat.” – alle beskrevet som folianter befindende sig i reol A på hylde II og alle udstyret med det efterhængte udtryk ”In

Vol. Eusebij” / ”in Vol. Eusebij” – viser hen til post 10 på side 73, nemlig ”Ejusdem [d.e. ”Eusebij Pamphili”] Historia Ecclesiastica, cum Vitâ Constantini Magni Græ–Lat. Genevæ 1612.” – beskrevet som en foliant befindende sig i reol A på hylde 2 som bind nr. 14 på hylden. Det er lidt forvirrende, at man på den måde bliver forledt til at tro at der er tale om et samlingsbind bestående af 5 selvstændige komponenter, når der i virkeligheden blot er tale om en antologi. Om dette antologibind se nærmere side 661 ff.

De samlingsbindsværker, der i hver af de relevante katalogiseringer refereres til, har været de værker, der mødte en som værk nr. 1 i disse samlingsbind, medens de værker der henvises fra så har været værk 2 eller 3 osv. i disse samlingsbind.

Samlingsbindene genfindes kun i beskeden grad i KB’s samlinger, da de i vid udstrækning synes at være blevet splittet op senere i portioner, der hver kun indeholder et værk, og er indbundet på ny i bind der stilmæssigt er samtidige med opsplitningerne. Sådanne opsplitninger har været betinget af senere tiders ønsker om at have bibliotekets værker placeret systematisk, hvorfor det har vist sig nødvendigt at skille bind ad, der indeholdt værker, der emnemæssigt lå fjernt fra hinanden.

Men der er, som vi kan se, heldigvis også samlingsbind, der er blevet bevaret uskadte. Måske fordi man har fundet bindene bevaringsværdige. Det kunne være tilfældet med Niels Friis–bindene vi har set ovenfor.

Men Niels Friis–bindene har trods alt ikke kunnet vide sig sikre. Et interessant eksempel herpå er et (oprindeligt) samlingsbind bestående af et bind Terentius og et bind Herodotus, der er katalogiseret i E 1 i følgende 2

Titelbladene til de i nærværende afsnit omtalte udgaver af Terentius fra 1610 og Herodot fra 1609 – begge oprindeligt indbundne i et Niels Friis–samlingsbind, der sidenhen er blevet splittet op i to.

Post 12 på side 97, der angiver at være ”in Vol. Terentij Weitzij”, der er post 6 på side 198.

Post 6 på side 198, der er uden “in Vol.”–angivelse, da det er det værk det ovenstående værk er “in Vol.” med.

poster: post 12 på side 97, nemlig ”Ejusdem [d.e. ”Herodotus”, der er opslagsord i posten 3 pladser før] Clio Græ–

Det nye Terentiusbind bestående af forpermen og noget af ryggen af det gamle

Niels Friis–samlingsbind suppleret med ny bagperm af pap.

Det nye Herodotbind bestående af bagpermen og noget af ryggen af det gamle

Niels Friis–samlingsbind suppleret med ny forperm af pap.

Lat. interpr. Ioan Friderico ... Lipsiæ 1609” – beskrevet som et 8vo–bind befindende sig i reol H på hylde IV, der med det indskudte udtryk ”in Vol. Terentij Weitzij” viser hen til post 6 på side 198, nemlig ” Idem, [d.e. ”Terentius”, der er opslagsord i posten 4 pladser før] Weitzij. Lipsiæ 1610” –beskrevet ligeledes som et 8vo–bind befindende sig i reol H på hylde IV. Samlingsbindet, der har været indbundet i et Niels Friis–bind, eksisterer ikke rigtigt længere – kun ruinerne af det – idet man har skåret bindet midt over og forsynet de nu henholdsvis bagperm– og forpermløse enkeltbindsstumper (af henholdsvis Terentius–værket og Herodotus–værket)10 med paperstatningsbind, således at Terentius–værket nu om dage fremstår med kun forpermen bevaret af Niels Friis–samlingsbindet og Herodotus–værket omvendt med kun bagpermen bevaret.

Antallet af bind på Det Lille Slotsbibliotek vil jeg under hensyntagen til 1) at antallet af ”in Vol”– og ”in eodem vol.”–angivelser er ganske stort (de trækker ned i bindantallet), og 2) at ”in vol.”–angivelsen også har været anvendt om kapitler i antologier (det trækker ligeledes nedad), samt endelig 3) at biblioteket har rummet en hel del flerbindsværker (værker bestående af fra 2 til 21 bind, hvilket omvendt trækker opad i bindantallet) – skønsmæssigt sætte til 3150.

Chr. Bruun og tilsvarende Knud Bøgh ansætter modsætningsvis antallet af bind i Det Lille Slotsbibliotek til ca. 3.500 (Bruun 1873: 51; Bøgh 1982: 35), hvilket jeg vil betragte som et lige lovlig højt skud, men kun en minutiøs – ingenlunde urealistisk – gennemgang hylde for hylde af Det Lille Slotsbibliotek vil kunne afklare præcist, hvordan biblioteket har været organiseret og hvor mange bind og 10 Om Niels og Mogens Friis’ bogsamling se videre Ilsøe 1995.

enkeltværker det har indeholdt.

Der er trods alt tale om et forholdsvis lille bibliotek så opgaven er slet ikke uoverstigelig, ikke mindst fordi det takket være de biblioteksindretningsmæssige oplysninger katalogets enkelte poster indeholder er muligt temmelig præcist at rekonstruere de enkelte binds og værkers placering i bibliotekslokalet, ja undertiden på den enkelte hylde.

Hvorledes har reolerne så været placeret?

I det mindste 2 reoler – A og B synes at have stået direkte op ad hinanden – for hvorledes skal det ellers forklares at bind 1–3 af Cyrillus Alexandrinus’ værker udgivet 1638 i Paris i 7 bind er placeret i reol A på hylde 3, medens bind 4–7 er placeret i reol B ligeledes på hylde 3. Bindene må have været så høje at de ikke har kunnet fortsætte i reol A på hylde 4 og derfor er fortsat i naboreolen på samme hylde (se illustration side 44-45.

+”–tegnet foran en meget stor del af posterne i kataloget markerer at et værk eller et samlingsbind er tilstede i samlingen – et manglende ”+”–tegn det modsatte. ”+”–tegnene er blevet tilskrevet – eller ikke blevet tilskrevet – i forbindelse med en revision af samlingen, der ikke kan være foregået ret længe efter færdiggørelsen af det oprindelige katalog i 1660, da Det Lille Slotsbibliotek allerede senest juli 1663 er afløst af Det Store Slotsbibliotek, der som sagt var 3 gange større. Da der øjensynlig ikke har hersket enighed om hvorvidt ”vide”– og ”in vol.”–poster også skulle forsynes med ”+”–tegn, hvis den post, der henvistes til også var det, har der let kunnet opstå tvivl og misforståelser for senere benyttere af kataloget. Det er således ikke muligt bare at tælle ”+”–tegnene (dem er der ca. 3275

44 Bind 1–6 (i 7 – bind 5 er i 2 partes) af ”S.P.N. Cyrilli Alexandriæ Archiepiscopi Opera” udgivet de mange poster i kataloget fået tildelt to reolbogstaver, nemlig A og B. Bind 1–3 har stået naboreol B på hylde

udgivet i Paris i 1638. Værket er katalogiseret i E 1 som post 1 på side 60 og har ene af alle i reol A på hylde 3 som bind nr. 15–17, bind 4–6 i fortsættelse heraf på den tilgrænsende 3 som bind nr. 1–4.

af) sammen og så tro at det tal man kommer frem til er identisk med antallet af bind.

En stor del af de bortkomne og manglende værker er efterfølgende blevet noteret på de ovenfor omtalte indklæbede Ark 1 og Ark 2. Ark 2 synes at have været en slags kladde man har arbejdet med og streget i efter behov når et værk, der syntes at mangle, alligevel kom for en dag. Ud fra dette Ark 2 (der nok burde have været klæbet ind før Ark 1), har overbibliotekar Markus Meibom så udarbejdet en mere endelig mangelliste i skønskrift opdelt ligesom E 1 (og Ark 1) i 3 afdelinger: den latin– og græsksprogede afdeling (14 nummererede poster på side 1, og 4 unummererede nederst på side 2), den nyromansksprogede afdeling kaldet ”Gallici” (27 poster på side 2 og 3) og den germansksprogede afdeling kaldet ”Teutsche” (37 poster på side 3 og 4 hvoraf post 27 ”Ovidii Metamorphosis” rettelig hører til i den latin– og græsksprogede afdeling).

Da lige ved en femtedel af de i E 1 katalogiserede værker er uden angivelse af udgivelsesår er det svært at sige noget særligt præcist om hvor bredt samlingen har været spredt tidmæssigt. En del årstal er også skrevet forkert. Tidsmæssigt spænder den daterede del af samlingen fra starten af 1500–tallet til 1660. Men der kan selvfølgelig sagtens ligge ældre sager gemt blandt de udaterede poster – det har jeg blot ikke undersøgt i denne omgang.

Ikke uventet bliver der med tiden udgivet flere og flere værker og hovedparten af de daterede værker er da også udgivet fra år 1600 og frem. Men det er værd at hæfte sig ved at medens antallet af værker udgivet efter år 1600 i både den latin– og græsksprogede og den nyromansksprogede afdeling udgør 80 % af de daterede værker, udgør

antallet af værker udgivet i samme periode i den germansksprogede afdeling kun 56 % af de daterede værker. Man kan vel nok tillade sig at sige at den germansksprogede afdeling har et lidt mere gammeldags præg set i forhold til de mere moderne afdelinger repræsenteret ved den latin– og græsksprogede og den nyromansksprogede afdeling. Hvilket vel nok bl.a. skyldes, at den tysksprogede bogarv fra familien med de mange Luther–relaterede værker, fylder ganske godt i landskabet.

Langt størstedelen af de i E 1 katalogiserede værker lader sig utvivlsomt genfinde i KB’s nu om dage eksisterende samlinger.

Men om det lige er de samme eksemplarer som dengang kan man langt fra altid være sikker på, da der er blevet foretaget store udskiftninger i samlingerne siden 1660. Dubletter er på forskellig vis kommet til og er i mange tilfælde trådt i stedet for de oprindelige eksemplarer, der måske var i knap så god stand eller i knap så flotte bind.

En stor del af de foliantbind jeg har fundet frem er i de såkaldte M & M–bind11, der i hovedsagen er blevet skabt i perioden 1664–74. Disse indbindinger er ingenlunde en garant for at man står overfor et af de oprindelige eksemplarer fra Det Lille Slotsbibliotek, for netop i løbet af 1660’erne strømmede det ind med store bogsamlinger med masser af dubletter til værker, der allerede stod på hylderne.

Hvilke eksemplarer, der har overlevet og er blevet underkastet M & M–indbinding, og hvilke der er blevet udskilt og videreekspederet til anden side, lader sig kun i

11 Se herom side 66 f. i “Om Frederiksborgbibelen” fra 2021 af Rolf H. Christensen. Se også side 708-709 her i bogen.

sjældnere tilfælde afgøre.

De ganske mange værker i KB’s nuværende samlinger med Niels og Mogens Friis–proveniens er allerede blevet omtalt ovenfor – de har for de aller flestes vedkommende mest sandsynligt også stået i Det Lille Slotsbibliotek.

Hvis F3 selv før 1660 har skrevet et eller andet til i et værk vil jeg også formode, at værket har stået i Det Lille (eller Det Store) Slotsbibliotek, hvor en pæn del af værkerne i forvejen nødvendigvis hidrørte fra hans egen private samling fra før han blev konge i Danmark.

Et eksempel på et sådant værk kunne være Philippe de Commines’ ”Les memoires” udgivet i Rouen i 1625. Værket er blevet anskaffet af den daværende prins Frederik i 1629 i Angiers under hans Frankrigsrejse fra 1629 til 1630 og for at fastholde mindet om anskaffelsestidspunktet og stedet har han egenhændigt indskrevet såvel år (”Anno 1629.”) som sted (”Angiers.”), sit eget navn (”Fridericus. etc.”), samt endelig den lille latinske valgsprogsagtige sentens ”Fide sed cui Vide.”, d.e. “Hav tillid, men hold øje med til hvem.”

Philippe de Commines’ “Les memoires” Rouen 1625 er katalogiseret i E 1 på side 243 som post 16, hvoraf det fremgår at bogen har stået i reol P på hylde 6 som bind nr. 8. At værket er flyttet med over på Det Store Slotsbibliotek fremgår dels af at det er forsynet med blyantpåskrift, nemlig 6765, dels af at det er katalogiseret i katalog E 6 på side 282, hvor det ses, at det har været placeret i Reol K 2 på hylde 10 som duodecimobind nr. 34. Se også Bøgh 1982: 35 og Ilsøe 1999: 557. E 6–løbenummer er 6932.

Titelbladet til Philippe de Commines’ “Les memoires” Rouen 1625.

F3’s egenhændige tilskrifter forrest i Philippe de Commines’ “Les memoires” Rouen 1625.

Et andet eksempel kunne være Cort Aslaksens ”Oratio theologico–historica” udgivet i København i 1621, som F3 har ejet et eksemplar af i hvilket han på forsatsbladet har skrevet dels sit navn ”Fridericus”, dels sit valgsprog ”Dominus providebit”, d.e. ”Herren vil råde / være mit forsyn”, se foto side 52.

Titelbladet til F3’s eksemplar af Cort Aslaksens “Oratio theologica–historica” fra 1621 Værket er katalogiseret i E 1 på side 20 som post 2 – det har på Det Lille Slotsbibliotek stået i reol I på hylde 5.

Katalogiseringen af Cort Aslaksens “Oratio theologica–historica” fra 1621 i post 2 på side 20 i E 1 .

Prins Frederiks (den senere F3’s) egenhændige tilskrift i Cort Aslaksens “Oratio theologico–historica” fra 1621.

Endelig kan vi være helt sikre på at de ikke så få værker med personlig dedikation til Frederik II, Christian IV eller Frederik 3, der i E 1 er forsynet med noten ”cum manu authoris / autoris”, også har stået på Det Lille Slotsbibliotek, da de jo ellers ikke ville være blevet forsynet med den pågældende note i kataloget.

Blandt disse dedikationsværker skal følgende 6, som det har været muligt at fremfinde, illustreres på de næste sider:

1) Johannes Gryphianders12 ”De Weichbildis Saxonicis sive Colossis Rulandinis urbium qvarundam Saxonicarum, Commentarius Historico–Juridicus” udgivet i Frankfurt i 1625.

12 Johannes Gryphiander (1580–1652) – tysk jurist og juridisk–historisk forfatter. Titelbladet til Johannes Gryphianders ”De Weichbildis Saxonicis sive Colossis Rulandinis” udgivet i Frankfurt i 1625.

Katalogiseringen af Johannes Gryphianders ”De Weichbildis Saxonicis sive Colossis Rulandinis” udgivet i Frankfurt i 1625 i E 1 på side 89 som post 10. Bemærk noten ”cum manu autoris”.

Johannes Gryphianders dedikation til prins Frederik i hans ”De Weichbildis Saxonicis sive Colossis Rulandinis” udgivet i Frankfurt i 1625.

2) Den tyske historiker Elias Reusners (1555–1612)

”Basilikon opus genealogicum catholicum de praecipuis familiis imperatorum, regum, principum, aliorumque procerum Orbis Christiani” udgivet i Frankfurt i 1592.

Titelbladet til Elias Reusners ”Basilikon opus genealogicum catholicum” udgivet i Frankfurt i 1592.

Den tyske historiker Elias Reusners (1555–1612) egenhændige dedikation til Christian IV af sit værk ”Basilikon opus genealogicum catholicum” udgivet i Frankfurt i 1592. Christian IV var i 1592 rigtignok konge af navn, men ikke af gavn, da Danmark i perioden 1588 til 1596 – indtil han blev myndig – styredes af det 4 mand store tilforordnede Regeringsråd bestående (i 1592) af de 4 rigsråder Niels Kaas (kansler), Peder Munk (rigsadmiral), Hack Holgersen Ulfstand og Jørgen Rosenkrantz. I dedikationen får Elias Reusner i skyndingen Christian IV udnævnt til greve af Altenburg. Der skulle have stået Oldenburg. Forvekslingen beror formentlig på et tilnærmelsesvist sammenfald mellem udtalen af de to stednavne i Reusners dialekt.

Katalogiseringen af Elias Reusners ”Basilikōn opus genealogicum catholicum” udgivet i Frankfurt i 1592 i E 1 på side167 som post 5. Bemærk noten ”cum manu authoris”. ”Ejusdem” refererer til forfatterens navn (i genitiv) i den forudgående post 4 (”Reusneri”).

3) Peder Jensen Winstrups ”Psalmus LI”, udgivet i København 1595.

Titelbladet til Peder Jensen Winstrups ”Psalmus LI” udgivet i København i 1595. Peder Jensen Winstrup (1549–1614) var biskop over Aarhus Stift 1587–1590 og over Sjællands Stift fra 1591.

Katalogiseringen af Peder Jensen Winstrups “Psalmus LI” udgivet i København i 1595 i E 1 på side 214 som post 5. Bemærk noten ”cum manu authoris”.

Peder Jensen Winstrups dedikation til Christian IV i sin “Psalmus LI” udgivet i København i 1595.

58

4) Jakob Stolterfohts13 ”Consideratio visionum apologetica” udgivet i Lübeck i 1645.

Titelbladet til Jakob Stolterfohts ”Consideratio visionum apologetica” udgivet i Lübeck i 1645.

13 Jakob Stolterfoht (1600–1668) – tysk lutheransk teolog og præst.

Katalogiseringen af Jakob Stolterfohts “Consideratio visionum apologetica” udgivet i Lübeck i 1645 i E 1 på side 311 som post 9. Bemærk noten ”cum manu authoris”. Værket har stået i reol N på hylde VII.

Jakob Stolterfohts dedikation til Frederik III i sin “Consideratio visionum apologetica” udgivet i Lübeck i 1645.

5) Niels Hemmingsens14 ”Postilla seu Enarratio Evangeliorum” udgivet i København i 1561.

Titelbladet til Niels Hemmingsens ”Postilla seu Enarratio Evangeliorum” udgivet i København i 1561.

14 Niels Hemmingsen (1513–1600) – dansk teolog og forfatter til talrige teologiske skrifter.

Katalogiseringen af Niels Hemmingsens “Postilla seu Enarratio Evangeliorum” – udgivet i København i 1561 – i E 1 på side 95 som post 11. Bemærk noten ”cum manu autoris”.

Niels Hemmingsens dedikation til Frederik II i sin ”Postilla seu Enarratio Evangeliorum” udgivet i København i 1561.

6) Niels Hemmingsens ”Enarratio viginti et unius Psalmorum Davidis” udgivet i Genf i 1592.

Titelbladet til Niels Hemmingsens ”Enarratio viginti et unius Psalmorum Davidis” udg. i Genève i 1592.

Katalogiseringen af Niels Hemmingsens “Enarratio viginti et unius Psalmorum Davidis” – udgivet i Genève i 1592 – i E 1 på side 95 som post 9. Bemærk noten ”cum manu autoris”.

Niels Hemmingsens dedikation til Christian IV i sin ”Enarratio viginti et unius Psalmorum Davidis” udgivet i Genève i 1592.

Om placeringen og indretnngen af Det Lille og Det Store Slotsbibliotek

Om placeringen af Det Lille Slotsbibliotek på Københavns Slot ved vi egentlig ikke noget, men jeg vil betragte det som mest sandsynligt, at det har stået i det samme lokale, som i starten af 1660’erne blev ombygget til Det Store Slotsbibliotek.

Indretningen af Det Lille Slotsbibliotek ved vi lidt om, idet vi ud fra den eneste kilde vi har til dette bibliotek, nemlig KB–arkivaliet E 1 f.eks. kan se hvor mange reoler biblioteket rummede (16), hvor mange hylder der var bøger i i hver af disse, samt at i det mindste to reoler må have stået ved siden af hinanden.

Det Store Slotsbibliotek ved vi langt mere om takket være forskningsbibliotekar Knud Bøghs grundige behandling af emnet, der i starten af 1980’erne udmøntede sig i artiklen ”Frederik III’s bibliotek på Københavsn Slot: Et rekonstruktionsforsøg” (Bøgh 1982–1983).

Ud fra en række tegninger over det gamle slot, en inventarliste fra 1673 og KB–arkivalierne E 4 og E 6 nåede Bøgh frem til at Det Store Slotsbibliotek (og dermed efter min opfattelse vel tillige Det Lille Slotsbibliotek) må have haft til huse i et nærmest kvadratisk lokale, der målte ca. 14 m i bredden x 14 m i længden og var placeret i den vestlige ende af kirkefløjen på Københavns Slot på anden sal med indgang fra slotsgårdens sydlige trappetårn. Lokalet havde en vestvendt kamin (og dermed skorsten fælles med køkkenfløjens østvendte lokaler på første og anden sal), et nordvendt vinduesparti, der tjente som lokalets eneste lysindfald, samt adgang til et sydvendt baglokale, der bl.a. fungerede som bibliotekarkontor og depotrum.

Indretningsmæssigt har Bøgh støttet sig til arkivalierne E 4 og E 6 og udfra oplysningerne heri udarbejdet en skitse (se side 69)15 til rekonstruktion af Frederik III’s bogsal på Københavns Slot indeholdende følgende reoler og boggrupper:

[A] De 10 borde + hylde 11–15;

[B] Hylde 1–5 over døren ind til biblioteket + reolerne 1–4 langs bibliotekslokalets østvæg;

[C] Hylde 1–3 over døren, der fører ind til baglokalet – cubiculum interius + reolerne 1–4 langs bibliotekslokalets sydvæg;

[D] Langs bibliotekslokalets vestvæg: reolerne 1–2 til venstre for kaminen + reolerne 1–2 til højre for kaminen;

[E] Hylde 1–3 under vinduet mod nord; 15 Skitsen er vendt med verdenshjørne syd opad, verdenshjørne nord nedad, verdenshjørne vest mod højre og verdenshjørne øst mod venstre –hvilket vil sige at skitsen orienterer sig i forhold til slottets hovedindgang mod nord ud til slotspladsen.

Skitse over Det Store Slotsbibliotek (1982–1983)

Skitse over Det Store Slotsbibliotek (1982)

[F I] I den første dobbeltreol: reol 1–4 på forsiden + reol 1–4 på bagsiden;

[F II] I den anden dobbeltreol: reol 1–4 på forsiden + reol 1–4 på bagsiden;

[F III] I den tredje dobbeltreol: reol 1–4 på forsiden + reol 1–4 på bagsiden;

[G] som ikke er nærmere specificeret på Bøghs skitse, men ud fra gennemgangen af denne afdeling på side 77 i artiklen har bestået af 2 bogreoler hver à 2 hylder + en reol ”supra capsam”, d.e. ”over skabet / kisten” til diverse andre materialer – alt undtagen egentlige bøger – også bestående af 2 reoler a 2 hylder hver.

Da reolerne på Bøghs skitse efter min opfattelse er blevet alt for store i forhold til de mål han er kommet frem til vedrørende bibliotekslokalets længde og bredde; og da det er en smule upraktisk at behandle (a) reolen16, der er placeret inde i bibliotekslokalet over døren fra tårntrappen ind til bibliotekslokalet sammen med de 4 gulvreoler langs bibliotekslokalets østvæg og (b) reolen17 på sydvæggen af bibliotekslokalet over døren mellem bibliotekssalen og cubiculum interius sammen med de 4 gulvreoler langs bibliotekslokalets sydvæg; og da (c) sektion A synes anbragt en del for langt mod nord op mod vinduesvæggen; og da (d) man let kan løbe sur i hvad der er op og ned og for og bag i de 3 store dobbeltreoler – har jeg valgt at omarbejde skitsen en smule og give de enkelte reoler og sektioner egne navne for at gøre det lettere at genfinde dem i de efterfølgende detailgennemgange af bibliotekets indretning og indhold.

16 Denne reol er ikke med på Bøghs skitse.

17 Denne reol er heller ikke med på Bøghs skitse.

Samtlige 10.194 bind som Det Store Slotsbibliotek indeholder iflg. E 6 har jeg for egen regning forsynet med hver sit løbenummer i et Excel–skema indeholdende oplysninger om sektioner, reoler, hylder, hyldeplads, format, titel (langt fra ved alle bind), blyantpåskrift osv. Dette regneark bil blive udgivet separat på et eller andet tidspunkt. Men løbenumrene vil allerede her blive anvendt til identifikation af de enkelt værker, der refereres til nedenfor.

På min skitse er biblioteket indrettet på følgende måde:

Sektion A (løbenummer 1–168) anbragt uden vægkontakt i lokalet i retning nord–syd og bestående af bordene 1–10 samt de langsgående reolkasser 11–15.

Sektion B (løbenummer 169–303) over døren ud til tårntrappen og bestående af en væghængt reol med 5 udnyttede hylder.

Sektion C langs østvæggen indeholdende følgende reoler: Reol C 1 (løbenummer 304–620 med 10 udnyttede hylder), Reol C 2 (løbenummer 621–934 med 10 udnyttede hylder), Reol C 3 (løbenummer 935–1050 med 5 udnyttede hylder), Reol C 4 (løbenummer 1051–1176 med 5 udnyttede hylder),

Sektion D (løbenummer 1177–1248) over døren ind til cubiculum interius bestående af en væghængt reol med 2 udnyttede hylder.

Sektion E langs sydvæggen indeholdede følgende reoler: Reol E 1(løbenummer 1249–1432 med 8 udnyttede hylder), Reol E 2 (løbenummer 1433–1601 med 8 udnyttede hylder), Reol E 3 (løbenummer 1602–1732 med 7 udnyttede hylder), Reol E 4 (løbenummer 1733–

1866 med 7 udnyttede hylder).

Sektion F langs vestvæggen delt i 2 af kaminen midt på østvæggen og indeholdende følgende reoler: Reol F 1 (løbenummer 1867–2135 med 8 udnyttede hylder), Reol F 2 (løbenummer 2136–2505 med 8 udnyttede hylder), Reol F 3 (løbenummer 2506–2766 med 16 udnyttede hylder), Reol F 4 (løbenummer 2767–2982 med 16 udnyttede hylder).

Sektion G (løbenummer 2983–3164) langs nordvæggen under vinduerne bestående af 3 udnyttede hylder.

Sektion H i den østvendte del af den første fritstående dobbeltreol opstillet i 4 reoler fra syd mod nord, nemlig Reol H 1 (løbenummer 3165–3323 med 6 udnyttede hylder), Reol H 2 (løbenummer 3324–3474 med 6 udnyttede hylder), Reol H 3 (løbenummer 3475–3782 med 10 udnyttede hylder), Reol H 4 (løbenummer 3783–4085 med 10 udnyttede hylder).

Sektion I i den vestvendte del af den første fritstående dobbeltreol opstillet i 4 reoler fra nord mod syd, nemlig Reol I 1 (løbenummer 4086–4383 med 11 udnyttede hylder), Reol I 2 (løbenummer 4384–4725 med 11 udnyttede hylder), Reol I 3 (løbenummer 4726–5023 med 11 udnyttede hylder), Reol I 4 (løbenummer 5024–5324 med 10 udnyttede hylder).

Sektion J i den østvendte del af den anden fritstående dobbeltreol opstillet i 4 reoler fra syd mod nord, nemlig Reol J 1 (løbenummer 5325–5640 med 10 udnyttede hylder), Reol J 2 (løbenummer 5641–5890 med 9 udnyttede hylder – en tiende i hylderækken står tom), Reol J 3 (løbenummer 5891–6060 med 6 udnyttede hylder), Reol

J 4 (løbenummer 6061–6240 med 6 udnyttede hylder).

Sektion K i den vestvendte del af den anden fritstående dobbeltreol opstillet i 4 reoler fra nord mod syd, nemlig Reol K 1 (løbenummer 6241–6612 med 12 udnyttede hylder), Reol K 2 (løbenummer 6613–6979 med 12 udnyttede hylder), Reol K 3 (løbenummer 6980–7289 med 10 udnyttede hylder), Reol K 4 (løbenummer 7290–7645 med 10 udnyttede hylder).

Sektion L i den østvendte del af den tredje fritstående dobbeltreol opstillet i 4 reoler fra syd mod nord, nemlig Reol L 1 (løbenummer 7646–7975 med 10 udnyttede hylder), Reol L 2 (løbenummer 7976–8323 med 10 udnyttede hylder), Reol L 3 (løbenummer 8324–8669 med 10 udnyttede hylder), Reol L 4 (løbenummer 8670–8996 med 9 udnyttede hylder – en tiende i hylderækken står tom).

Sektion M i den vestvendte del af den tredje fritstående dobbeltreol opstillet i 4 reoler fra nord mod syd, nemlig Reol M 1 (løbenummer 8997–9304 med 12 udnyttede hylder), Reol M 2 (løbenummer 9305–9479 med 8 udnyttede hylder – en niende i hylderækken står tom), Reol M 3 (løbenummer 9480–9827 med 11 udnyttede hylder), Reol M 4 (løbenummer 9828–10098 med 10 udnyttede hylder).

Sektion N over døren ind til bibliotekslokalet fra cubiculum interius bestående af 2 reoler, nemlig Reol N 1 (løbenummer 10099–10141 med 2 udnyttede hylder), Reol N 2 (løbenummer 10142–10194 med 3 udnyttede hylder).

Det Store Slotsbibliotek

Det Store Slotsbibliotek, som jeg nu vil gå over til, opstod i hovedsagen af Det Lille Slotsbibliotek ved indlemmelsen af Joachim Gersdorffs18 bibliotek, efter dennes død i 1661.

F3 arvede hele Gersdorffs samling på 7.761 bind, og kunne derved nærmest tredoble sit Lille Slotsbibliotek (ovenfor skønsmæssigt ansat til ca. 3.150 bind), der efter at en række dubletter, som der må have været mange af i en tid hvor udbuddet af værker trods alt stadig var temmelig beskedent, var blevet udskilt, nu kom til at indeholde nær de 10.000 bind.

Gersdorffs bibliotek havde været overordentlig veludstyret og på den mest perfekte måde katalogiseret og beskrevet i 5 store stadig eksisterende folianter, beståen18 Joachim Gersdorff (1611-1661), der blev både rigshofmester og rigsdrost – og en ikke alt for vellykket politiker – var en personlig ven af både F3 og dennes broder PC5. Det erindres at han i sin tid fik talt PC5 fra at omstøbe det nyfundne lange Guldhorn fra Gallehus til drikkehorn ved at overbevise ham om at det allerede var et drikkehorn – et strålende initiativ, der forlængede hornets ”liv” med over 150 år. F3 kendte han allerede fra sin skoletid på Sorø (1823-1829) og de var begge lige skøre med bøger og lærdom, så den fornemme arv faldt på et godt sted.

de af 2 gammelsproglige bind (behandlende værker på latin, græsk og hebraisk under et) og 1 nysprogligt bind (behandlende værker på de moderne sprog et ad gangen) og herefter underopdelt efter emner, hvortil kom to registerbind – 1 til hver af hovedgrupperingerne. Kataloget, der oprindeligt bestod af 6 bind, hvoraf 1 bind, der var et kvart-bind, nu ikke længere eksisterer (dette bind indeholdt muligvis de vigtige oplysninger om hvorledes det Gersdorffske bibliotek var indrettet og opstillet reol- og hyldemæssigt), kom også til at indgå som en meget nyttig del af Det Store Slotsbibliotek, og var placeret liggende på en eller flere af de lave hylder i Reol F 319 lige til højre for kaminen i bibliotekslokalet som nummer 28 til 33 i denne afdeling (Løbenummer 2533-2538 i Katalog E 620).

Gersdorffs bibliotek blev inden 1658 indrapporteret til de bogglade svenskere af en tidligere diplomat, der havde plejet selskabelighed med Gersdorff – Magnus Durell (1617-1677) – som et ”instructissimam bibliothecam” –dvs. et uhyre veludstyret bibliotek.

Biblioteket ville hvis København var blevet indtaget af svenskerne i 1659 uden tvivl være blevet beslaglagt som krigsbytte og efterfølgende modtaget med begejstring i Sverige, men sådan kom det for en gangs skyld ikke til at gå, og i stedet blev det indlemmet i F3’s bibliotek, som

19 Mere om opdelingen af Det Store Slotsbibliotek i sektioner og reoler ovenfor.

20 KB – arkivaliet E 6 kan være ganske svært at finde rundt i når man er på jagt efter enkeltværker eller skal angive et enkeltværks position i Det Store Slotsbibliotek. Til den ende har jeg som ovenfor beskrevet udarbejdet en liste nummereret med løbenumre fra 1 til 10.194, hvor hver enkelt bind på biblioteket er blevet udstyret med sin egen post indeholdende plads til –foruden løbenummer – navn på sektion, nummer på reol, reolløbenummer, hyldenummer, plads efter format på hylde, plads på hylde, format, side i E 6, eventuel blyantpåskrift, stikord til titel, kilde til blyantpåskrift, noter mm.

vi nu kan kalde Det Store Slotsbibliotek, som vi er langt bedre underrettet om indretningsmæssigt end Det Lille Slotsbibliotek.

Som udgangspunkt for en forståelse af indretningen af Det Store Slotsbibliotek tjener 4 KB – arkivalier, der vil blive redegjort for i de følgende afsnit, nemlig E 4, E 6, E 5 og E 7.

KB – arkivaliet E 4

KB – arkivaliet E 4 er indeholdt i et hæfte på 32 sider, der måler 31 cm i højden, 20 cm i bredden og mindre end ½ cm i tykkelsen. Hæftet består kun af 1 læg og er sammensat af 8 falsede småark, der er blevet stukket ind i hinanden og hæftet på midten. Hæftets ”omslag” er udført i et småark marmoreret papir (marmoreret yderside, ubehandlet inderside), medens hæftets indmad (7 småark) er af skrivepapirstype. Hele det lille katalog er affotograferet og gengivet i tillægget til nærværende værk (side 537 ff.).

Arkivaliet rummer et 26 sider langt dokument / katalog indeholdende (a) en minutiøs gennemgang af biblioteksreolernes placering i bibliotekslokalet, (b) en summarisk gennemgang af den faglige opdeling af bibliotekets mange bøger, (c) en optælling af bind pr. hylde og pr. reol efter bindbeskrivelserne in folio, in qvarto, in octavo og in duodecimo, (d) fremadskridende akkumuleringer af reolfagssammentællingerne, samt endelig (e) en total sammentælling af bibliotekets bestand på 9.899 bind.

Det er efter håndskriften at dømme bibliotekar Marcus Meibom21 selv, der har affattet kataloget. Hans håndskrift kender vi bl.a. fra hans overdragelse af Det Kongelige Bibliotek til Peder Schumacher den 18. juli 1663 (E 6: 426 – se ill. side 92-93) og fra en lang række rettelser og tilføjelser i kataloget over Joachim Gersdorffs bøger (i KB 21 Marcus Meibom (1621 til 1710 eller 1711) var bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek fra den 25. oktober 1653 til den 10. juli 1663.

– arkivaliet E 2) samt undertiden hans navnetræk på titelbladet af en række bøger han har ejet (se ill. herunder).

ILL 038 Titelbladet til Nouum Testamentum. Ex Bibliotheca Regia. Lutetiæ 1568. Marcus Meibom har skrevet følgende nederst: “M. Meibomius emi Stokholmæ M DC LIII”, d.e “(Jeg) Marcus Meibom har købt (denne bog) i Stockholm i 1653”. I E 6 har værket Løbenummer 161.

Udover de optalte egentlige bogbind nævner kataloget tillige tilstedeværelsen af en række yderligere knap så håndgribelige materialer såsom musikalier og småtryk.

Arkivaliet bærer titlen ”ENUMERATIO LIBRORUM

BIBLIOTHECÆ Serenissimi ac Potentissimi Regis FRIDERICI TERTII.”, dvs. ”Optælling af de bøger, der indgår i

den højædle og stormægtige Kong Frederik 3.’s bibliotek”.

De tilsammen 8 falsede småark arkivaliet består af er snorehæftede (3 indre hæftninger er synlige mellem læggets side 16 og 17, der tilsvarer de folierede sider 12 og 13) og hæftets ryg har efterfølgende fået pålimet en ca. 2 cm

bred strimmel marmoreret papir af tilsvarende mønster som for- og bagpermen, dækkende henholdsvis den ydre del af snorehæftningen samt ca. 1 cm af forpermens venstre margin og ca. 1 cm af bagpermens højre margin.

Af hæftets skrivepapirdel er de to første sider ubeskrevne, og de 26 sidste beskrevne. Af de beskrevne sider er de 20 første folierede (givetvis af hæftets forfatter, nemlig bibliotekar Marcus Meibom) fra 1 til 20 med sidenummeret skrevet enten i nederste venstre hjørne (for recto-sidernes vedkommende) eller i nederste højre hjørne (for

verto-sidernes vedkommende). De 6 sidste sider er ufolierede. I nærværende arbejde vil der blive henvist til de folierede sider med deres påførte sidenummer (altså 1 til 20) og blive henvist til de efterfølgende ufolierede beskrevne sider med de ikke påførte sidenumre 21 til 26.

I den fotografiske gengivelse af E 4 vil de enkelte billeder af siderne i skrivepapirsdelen af lægget i billedteksten være forsynet (1) med sidernes folieringsnummer og (2) med angivelse af (a) de afbildede siders lægsbetegnelse (i lægget kaldet ”Fol. A”), af (b) hvilke blade i lægget billederne af siderne står på (udtrykt med arabertal fra 1 til 14), samt af (c) om billederne af siderne står på recto- eller vertosiden af de involverede blade (”r” eller ”v”).

E 4 er ikke udstyret med oplysninger om tidspunktet for dets udarbejdelse.

Udarbejdelsen af E 4 kan først være sket i eller efter 1661 – dvs. efter erhvervelsen af Gersdorffs bibliotek, hvilket kan udledes af at biblioteket som iflg. 1660-kataloget E 1 havde indeholdt ca. 3.150 bind, nu – i sin E 4 – skikkelse – var kommet op på en bestand på 9.899 bind, bestående af Det Lille Slotsbiblioteks oprindelige ca. 3.150 bind plus Gersdorffs 7.761 bind minus de ved sammenlægningen fremkomne udskilte dubletter vel i et antal af ca. 1.000.

Et godt eksempel på den Gersdorffske tilvækst er hans fine samling af værker på spansk (og portugisisk).

Indtil 1661 havde Slotsbiblioteket kun rådet over en meget beskeden samling spanske bøger, jf. Ilsøe 1999: 197, hvor der er en omtale af ”de ganske få spanske bøger, som fandtes der [altså på Det Lille Slotsbibliotek, RHC], før Gersdorffs bibliotek blev indlemmet … ”. I 1661 erhvervede Slotsbiblioteket så Gersdorffs store samling bøger på

spansk og portugisisk – nærmere bestemt 624 bind22 – og rummede herefter iflg. E 4 hele 676 på spansk og portugisisk forfattede værker, hvoraf Gersdorffs andel selvsagt – selvom man ser bort fra dubletter – må have udgjort størstedelen.

Iflg. Ilsøe 1994: 33 er E 4 forfattet ”i anledning af Peder Schumachers overtagelse af biblioteket 1663 18/7”. Ilsøe henviser i den forbindelse til Werlauff 1844: 46 (fodnote o), hvor der dog ikke står noget specifikt om at anledningen til udfærdigelsen af E 4 skulle være Peder Schumachers overtagelse af biblioteket.

Oplysningen harmonerer meget dårligt med at der er så store divergenser mellem angivelserne af hyldeindholdene i E 4 på den ene side og E 6 på den anden side –sammenligner man eksempelvis bind-pr-hylde-antallet i E 4 med bind-pr-hylde-antallet i E 6 og ser bort fra hvad der måtte være af hylder i ”Cubiculum interius” (egtl. ”Inderlokalet” – se nærmere herom nedenfor) iflg. E 6 – opstillingen, vil man se at omkring 250 hylder opviser bindantal, der afviger fra hinanden, og at omtrent en fjerdedel af disse optræder med en tom hylde i E 4 eller E 6, der modsvarer en hylde indeholdende 1 eller flere bind i E 6 eller E 4. Og sammenligner man totalantallet af optalte bind: 9.899 bind i E 4 overfor 10.194 bind i E 6 – differencen er 295 bind – vil man yderligere blive bekræftet i formodningen om at det umuligt kan passe at E 4 er affattet i anledning af Schumachers overtagelse af bibliotekarembedet i juli 1663. E 4 må være affattet en rum tid før E 6 og for den sags skyld også ganske længe før Schumacher kom på tale, da vi ellers måtte forvente nogenlunde

22 Ilsøe 1999: 191 i kapitlet ”10: Om Joachim Gersdorffs bibliotek erhvervet 1661” (Ilsøe 1999: 190-213).

samme bindantal i begge registranter og langt fra så store forskelle i antal bind pr. hylde, dersom E 4 så at sige havde været et spejlbillede af det der skulle blive E 6.

Peder Schumacher udnævntes 7-8 måneder efter hjemkomsten fra sin lange udlandsrejse (der varede fra 1653 til 1662) ved bestalling af 8. marts 1663 til kongelig arkivar og bibliotekar. Den 27. maj 1663 fik han ordre til at modtage biblioteket af bibliotekar Marcus Meibom og fik det overleveret knap to måneder senere, nemlig den 18. juli 1663 (Werlauff 1844: 46), hvorfor han kvitterede samme dag i KB – arkivaliet E 6.

Hvis Ilsøes ord stod til troende måtte E 4 være udarbejdet en gang i foråret eller sommeren 1663, da Peder Schumacher tidligst kan være kommet på tale som arkivar og bibliotekar på dette tidspunkt. Dette måtte så også have indebåret at det stort set var den samme mængde bind og den samme biblioteksopstilling man mødte i E 4 som i det et par måneder yngre E 6 (hvis ellers udarbejdelsestidspunktet var en gang i foråret eller sommeren 1663), hvilket ingenlunde er tilfældet.

Hvad bindmængden angår kan det som allerede nævnt konstateres at E 6 har registreret 295 flere bind end E 4. Selvom antallet af nyaccessionerede bind umiddelbart måske ikke lyder overvældende virker det alligevel usandsynligt at man i løbet af en så relativt kort periode – på max 4 måneder (fra først i marts til midt i juli 1663) –skulle have kunnet nå at færdigekspedere de lige ved 300 bind så de både kunne nå at komme på plads på hylderne og blive indskrevet på deres rette sted i det nye katalog E 6.

Og hvad bindopstillingen angår kan det konstate-

res, at beholdningen af belgiske bøger (dvs. de på nederlandsk skrevne bøger), som der i øvrigt ikke var særligt mange af, næsten allesammen er blevet flyttet fra den – set i lyset af Slotsbibliotekets generelle opstillingsprincipper –mere logiske geografisk bestemte placering de havde i E 4 – nemlig efter de engelske, franske, spanske, portugisiske og italienske bøger og før de germanske (tyske) med en fin placering inde i selve bibliotekslokalet – til den placering de har i det inden den 18. juli 1663 affattede katalog E 6, nemlig i ”Cubiculum interius” (der oprindeligt vel fungerede som en slags depotrum på den anden side af bibliotekslokalets indre sydvæg), for bl.a. at blive erstattet af nogle måske mere præsentable bøger (heriblandt en af de nederlandsksprogede) om arkitektur inde i bibliotekslokalet, hvilket gør det rimeligt at antage at E 4 er blevet udfærdiget før overflytningen af de nederlandske bøger til ”Cubiculum interius” og dermed også før udfærdigelsen af E 6, der i betragtning af at det må have været uhyre tidskrævende at skrive dette store værk sammen, næppe kan være påbegyndt meget senere end slutningen af 1662. Ud fra ovennævnte overvejelser finder jeg det mest rimeligt at ansætte udarbejdelsestidspunktet for E 4 til starten af 1662, idet dette tidspunkt både giver tid til a) ombygning af Det Lille Slotsbibliotek så det kunne rumme den Gersdorffske tilvækst og b) sammenkøring og opstilling af Det gamle Slotsbibliotek + Gersdorffs bibliotek (før udarbejdelsen af E 4) inden c) accessionering af lige ved 300 nye bind, d) omrokering af de nederlandske bøger, e) påføring af op til 4 cifre lange blyantpåskrifter med arabertal på / i samtlige bibliotekets bind på nær foliantbindene (se herom i afsnittet om F3’s blyantpåskrifter), f) overførsel af en række teologiske værker forsynet med

de nys nævnte blyantpåskrifter fra bibliotekets baglokale (Cubiculum interius) til hylde 12 i Sektion A (som er den anden hylde i reolarrangementet over De 10 Borde (se herom nærmere nedenfor)) samt endelig g) opskrivning i E 6 af hvert eneste værk i hele biblioteket.

Værkerne i KB – arkivaliet E 4 synes grupperet og undergrupperet hierarkisk helt i overensstemmelse med sin tids måde at gruppere skriftlige frembringelser på efter

1) sprog: latin / græsk / hebraisk ->23 fransk -> engelsk -> spansk / portugisisk -> italiensk -> nederlandsk -> tysk -> dansk -> svensk -> islandsk

2) fag: theologiske materier -> juridiske materier -> medicinske materier -> filosofiske materier (herunder humanistiske og naturvidenskabelige materier samt skønlitterære frembringelser)24, hvortil kommer en række svært placerbare grupper som f.eks. billedværker og en ganske stor gruppe blandet gods, kaldet ”miscellanea” (blandede værker) og

3) størrelse: værkerne på de enkelte hylder er placeret og nummereret fra venstre mod højre og nedefra og op i de enkelte reolfag, med de største og tungeste bøger nederst og de mindste og letteste øverst, hvilket igen vil sige at bøger in folio står nederst, fulgt af bøger in qvarto, fulgt af bøger in octavo fulgt af bøger in duodecimo.

En kontrolsammentælling jeg selv har foretaget af de i E 4 opregnede antal bind pr. hylde, pr. reolfag og efter

23 Tegnkombinationen “->” kan her læses “overordnet”.

24 Opdelingen modsvarer temmelig nøje tidligere universitære fakultetsopdelinger, jf. f.eks. at matematik og naturvidenskab på Københavns Universitet først fik eget fakultet i 1850 og indtil da havde hørt under det filosofiske fakultet. Og endnu helt op til 1977 fik danske naturvidenskabsfolk, der havde erhvervet doktorgraden, titel af dr.phil. (nu dr.scient.).

format kommer frem til nøjagtigt de samme resultater som E 4’s forfatter Marcus Meibom er kommet frem til på en lidt anden måde (nemlig ved at foretage optællinger efter format både pr. side og pr. gruppe af sider i kataloget, for så at addere hver af de 4 formatdefinerede gruppers delresultater og til slut sammentælle de herved fremkomne 4 formatdefinerede slutresultater og derved komme frem til at det samlede antal bind i Slotsbiblioteket har udgjort i alt 9.899 bind fordelt på 2.625 foliantbind, 2.967 kvartbind, 3.001 oktavbind og 1.306 duodecimobind.

KB – arkivaliet E 6

Arkivaliet E 6, der måler 32,8 cm i højden, 21,7 cm i bredden og 3,2 cm i tykkelsen består af et ganske slidt foromslag fulgt af 2 ubeskrevne sider, 426 håndskrevne – fra 1 til 426 – nummererede sider, 16 unummererede sider plus et mindre slidt bagomslag.

ILL 002 Forpermen af E 6 med ryggen nedad.

Arkivaliet E 6 har primært fungeret som pladskatalog for Det Store Slotsbibliotek, og indeholder en opremsning reol for reol og hylde for hylde af titlerne på bibliote-

Side i E 6, nærmere bestemt side 5, hvor posterne 5 til 15 på hylde 14 i Sektion A er opregnet. Hylde 14 er en del af De 10 Borde-arrangementet til højre for døren ind til bibliotekslokalet.

kets bøger, ledsaget af oplysninger om bl.a. udgivelsessted, udgivelsesår, antal dele / bøger pr. værk (som oftest kaldet ”tomi” – betegnelsen ”tomus” bruges her som indholdsmæssig enhed), antal bind pr. værk (som oftest kaldet ”volumina” / ”libri” – betegnelserne ”volumen” og ”liber” bruges her som fysisk enhed), bind- / bogformat (fol., 4o, 8 o, 12 o), trykkemateriale (hvor dette ikke er papir, f.eks. ”Jn membranis”, d.e. ”på pergament”), indbinding (hvor denne er særlig fornem, f.eks. ”holoserico cæruleo / rubro / viridi / nigro / violaceo”, d.e. ”(indbundet i) blå / rød / grøn / sort / violet velour”), mangler i tilstand (f.eks. ”cum fibula una argentea altera deperdita, et qua restat, ad primum contactum abitura”, d.e. ”med kun et spænde, som er af sølv, det andet er beskadiget, og det der er tilbage af det vil falde af ved første berøring”), proveniens (f.eks. med dedikation til en af kongerne) osv., ja sågar undertiden om at dette / disse eller hint / hine bind ikke står men ligger (”jacet” / ”jacent”) enten på en hylde eller ovenpå nogle andre bøger (”superjacet”).

Derudover giver E 6 ligesom tilfældet er det med E 4 – og byggende på E 4 – en ganske grundig indføring i bibliotekslokalets indretning med temmelig fyldige oplysninger om de enkelte reolers placering, om mængden af hylder i hver reol, om mængden af bind på hver hylde og om rækkefølgen bindene på hver enkelt hylde har stået i.

De bibliografiske oplysninger, der præsenteres i katalogets mange poster, modsvarer langt fra altid ordret indholdet af de data af bibliografisk art, der kan udlæses på tryk i de katalogiserede værker. Man kan vel nærmest sige at E 6 – posterne undertiden er en slags fri, ganske subjektiv, genfortælling af hvad katalogisatorerne har snuppet af oplysninger fra de trykte værker uden smålig skelen til de

til Peder Schumacher og dennes modtagelse af samme den 18. juli 1663.

pågældende værkers valg af stavemåde og sprog. Denne arbejdsgang kan nu om dage undertiden gøre det temmelig møjsommeligt at lede sig frem til hvilket værk eller hvilken udgave af et værk, der egentlig er blevet katalogiseret i E 6, idet moderne biblioteksdatabaser, som de normalt fungerer, stiller meget store og ubetingede krav til søgeordenes korrekt angivne stavemåde. Hvis f.eks. katalogisatorerne af E 6 har noteret et værk med bynavnet ”Leiden” som udgivelsessted i stedet for at bruge det trykte værks ”Lugduni Batavorum” når man ingen vegne ved at bruge ”Leiden” som søgeord. Ligesom man ikke kommer langt med en E 6 – skrivemåde ”Kirchen Harmoney” når der rettelig skulle være skrevet ”Kirchen Harmonie” som i den trykte bog.

E 6 er det eneste af arkivalierne, der indeholder en dato, nemlig datoen for attesteringen af bibliotekekets beholdning af bind som den er beskrevet i E 6 i forbindelse med bibliotekets overdragelse fra bibliotekar Marcus Meibom til efterfølgeren Peder Schumacher (nemlig den 18. juli 1663) og for sidstnævntes modtagelse af biblioteteket (igen den 18. juli 1663), jf. følgende attesteringer på den sidste side i E 6 ved bibliotekarerne Meibom og Schumacher (se illustrationen i foregående opslag).

Meiboms overdragelse: ”In Regia bibliotheca, quam Sereniss[im]us Rex, Dominus meus Clementiss[im]us mandauit, ut Petro Schumachero traderem, inventa esse volumina, hoc catalogo, folia centum sex semis, seu paginas 426 habente, contenta, (in quo nullus liber expunctus invenitur, nisi quod scriptionis errore admissa deleta sunt, nempe paginâ 63, versus duo. pag[inâ] 73. vers[us] 1. pag[inâ] 154. vers[us] 2. pag[inâ] 182. vers[us] 2. pag[inâ] 188. vers[us] 1.) testor Hafniæ die 18 Julii 1663 Marc[us]

Meibomius [signatur]”, d.e. ”[Undertegnede] attesterer herved at de bind, der er indeholdt i dette katalog, som består af 106 ½ ark, eller 426 sider, er befundet at indgå i Det Kongelige Bibliotek, som den durchlauchtige Konge – min allernådigste Herre – har pålagt mig at overdrage (ansvaret for) til Peter Schumacher (i hvilket [katalog] ingen bog befinder sig at være strøget, med mindre de [pågældende bind] er blevet slettet i medfør af en begået skrivefejl, undtagen side 63 linje 2, side 73 linje 1, side 154 linje 2, side 182 linje 2 og side 188 linje 1) – København, den 18. juli 1663 Marcus Meibom [signatur]; og dernæst

Schumachers ”accepisse”: ”Qvam mihi Serenissimæ Regiæ Majestatis Bibliothecam, ita ut hoc catalogo scripta numerataq[ue] extat, tradidisse scripsit Marcus Meibomius, eam me isthoc modo et numero accepisse testor Hafn[iæ] die 18 Julij a[nno] 1663. Petrus Schumacherus [signatur]”, d.e. ”[Undertegnede] attesterer herved at have modtaget det Den Durchlauchtige Kongelige Majestæt tilhørende bibliotek, som Marcus Meibom [ovenfor] har skrevet at have overdraget mig, i samme omfang og med det samme antal [bind] som det fremstår beskrevet og optalt i nærværende katalog, København, den 18. juli år 1663 Peter Schumacher [signatur].

Nederst følger så Willum Worms ”accepisse” af biblioteket dateret den 4. januar 1671, hvor han overtog bibliotekarjobbet efter Peter Schumacher. Men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her da vi nu har forladt F3’s biblioteker og er trådt ind i en ny tidsalder – C5’s – hvor Københavns Slot ikke længere skulle være hjemsted for Det Kongelige Bibliotek.

Hvordan kan det nu være at der ikke er nævnt no-

get om bindantal i overdragelsesdokumenterne sidst i E 6. Kataloget er jo fuldt af numre – hver enkelt post i kataloget har sit nummer indenfor sin bindstørrelsesgruppering – hvilket vil sige at hvis vi f.eks. har en hylde, hvor der har stået både folianter og kvarter, så er folianterne blevet forsynet med hvert deres nummer fra 1 og opefter og kvarterne ligeledes blevet forsynet med hvert deres nummer fra 1 og opefter. De tal havde så bare skullet lægges sammen gruppe for gruppe (se eksempel på sådanne gruppenummereringer på næste side).

Den opgave har forfatteren af E 4 – nemlig Markus Meibom – snildt klaret uden at begå den mindste regnefejl, men han har også kunnet nøjes med at tælle de fysisk registrerede bind på hylderne uden at skulle tage hensyn til tilskrevne nummerrækker som man har skullet i E 6.

For helt at forstå mekanikken i katalog E 6 og de inkonsekvenser og (tilsyneladende) fejl man støder på i kataloget lønner det sig at inddele indskrivningen af de mange forskellige oplysninger og poster i det i dens tilsyneladende forskellige faser.

Første fase i processen synes at have bestået i en indskrivning af de allerede efter sprog, fag og format opdelte og i sektioner og reoler og på hylder opstillede bind / samlingsbind, indeholdende følgende katalogmæssige hovedoplysninger: forfatternavn(e), titel /titler, udgivelsessted(er), udgivelsesår, antal bøger / tomi (hvis flere end 1), antal bind /volumina / libri (hvis flere end 1).

Eventuelle delbind af samlingsbind udover første delbind vil normalt – men langt fra altid – være skrevet noget indrykket i forhold til første delbind af samlingsbindet så man i nogen grad fornemmer at der er tale om

E 6: 17. Her ses fra oven og nedefter posterne 15-24, der er de 10 sidste foliantbind på hylde 3 i Reol C 1, fulgt af posterne 1-3 og 1-14, der er de 3 foliantbind og de 14 første kvartbind på hylde 4 i samme Reol C 1.

et samlingsbind bestående af et første (hoved)bind og 1 eller flere medindbundne efterfølgende (del)bind (se eksempelvis post 5 øverst på side 90 - side 5 i E 6 - ovenfor).

Numrene, der angiver hvilken hyldeplads / hvilke hyldepladser et givet værk har optaget på denne eller hin hylde, er ikke blevet indskrevet i kataloget samtidigt med hovedteksten, men må være blevet tilføjet efterfølgende i anden fase af katalogiseringsprocessen. En biblioteksmedarbejder har da alene ud fra oplysningerne i den rå nummerløse tekst og inden for rammerne af hver enkelt hylde givet hver enkelt bind i de(n) formatsdefinerede gruppe(r) denne eller hin hylde bestod af fortløbende numre fra 1 og opefter indtil der ikke var flere værker på hylden. På en hylde med udelukkende folianter eller kvartbind eller oktavbind eller duodecimo-bind har man fået 1 lang række hyldepladsnumre, der sluttede med et nummer, der svarede til totalantallet af bind på hylden. På en hylde med 2 eller 3 grupper bind af forskellige bindformater har man tilsvarende fået 2 eller 3 rækker hyldepladsnumre, hvis slutnumre tilsvarede antallet af bind i dette eller hint format på hylden (se ill. side 97 af side 17 i E 6).

Så længe man har kunnet se hvor en post begyndte og en post sluttede er denne proces forløbet problemfrit. Samlingsbind har kun fået 1 nummer, jf. post 23 foroven i på side 10 i E 6 (ill. på siden overfor) og posterne 1, 15 og 16 længere nede på samme side på hylde 2 (”Assere II”). Hvis et værk har været i flere bind har det fået lige så mange numre som det har bind, jf. posterne 20 og 21 foroven i på side 10 i E 6 og posterne 3-4 og 5-12 længere nede på samme side på hylde 2. Og til sidst har man så kunnet udlæse hvor mange bind hylden rummede. Det er gået godt i de fleste tilfælde.

E 6: 10.

Men der kan være opstået problemer i nummereringsprocessen, hvor nummeratoren ikke har været i stand til at skelne mellem titler på selvstændige bind / første bind (del 1) i et samlingsbind (der skulle have eget hyldepladsnummer) og titler på delbind (del 2, del 3 osv.) af samlingsbind (der ikke skulle have eget hyldepladsnummer) og er kommet til at nummerere en post / poster, der ikke skulle have haft noget hyldepladsnummer eller kommet til at undlade at nummerere en post / poster der skulle have haft et hyldepladsnummer. Der er også adskillige tilfælde af hyldepladsnumre, der er blevet sprunget over eller blevet skrevet 2 gange.

Der er mange sekundære rettelser i nummerrækkerne i E 6 – på f.eks. side 117 (se ill. på siden overfor) er en række numre fra 16 og opefter til 26 (oktavbind) blevet overstreget og erstattet af en ny række numre fra det tidligere nr. 17 og opefter, hvilket skyldes, at det man troede var de 2 selvstændige bind nummer 15 og 16 i virkeligheden kun var et bind – nemlig et samlingsbind – som nu kommer til at hedde bind 15, hvilket så bevirker at det der først hed bind 17 og opefter har måttet omdøbes til bind 16 og opefter. De fleste af de gamle tal er streget ud og en ny række tilføjet til venstre herfor. Omvendt har man i den efterfølgende duodecimo-række opdaget at bind 5 ikke var et samlingsbind bestående af 2 delbind, men to selvstændige bind, hvorfor man har givet det opr. unummererede delbind af bind 5 sit eget bindnummer, nemlig 6, og efterfølgende rettet det man opr. troede var bind 6 i duodecimogruppen til bind 7. Efter at disse rettelser var foretaget – og først da – har man indskrevet den pågældende hyldes reviderede bindantal i hyldeoverskriften på side 116 i E 6 som 25 oktavbind og 7 duodecimobind

Side 117 i E 6.

Hyldeoverskriften på side 116 i E 6, hvoraf det fremgår at hylde 15 i Reol F 3 har rummet 25 oktav-bind og 7 duodecimo-bind.

(bindantallene er uden rettelser og derfor indskrevet efter revisionen).

Hvordan kan sådanne fejl nu være opstået? Hvis man havde haft numrene klar da man skrev kataloget ind ville fejlene ikke kunne være opstået. Så man har altså som allerede omtalt ovenfor udarbejdet kataloget først uden numre – fra de lister man havde lavet over bogbestanden (første fase). Dernæst har man skrevet numre ind i kataloget uden at have bøgerne ved siden af sig (anden fase). Og så opdaget at man havde givet numre til en række enkeltbind i samlingsbind eller undladt at give numre til en række enkeltbind som man troede var dele af et samlingsbind, hvorved det samlede antal af formodede bind i biblioteket er blevet forkert. Eller opdaget, at man var kommet til at springe numre over eller skrive de samme numre to gange. Fejlene må man have opdaget inden overdragelsesdatoen og så opgivet at skrive noget om samlet bindantal i overdragelsespassagen og i stedet – for at det trods alt skulle se ud af noget – oplyst om at der var gået 106 ½ folioark til udarbejdelsen af kataloget – fremfor bare at sige at det var på 426 nummererede side.

Efter den 18. juli 1663 har man så måttet gennemgå hele biblioteket fra en ende af fysisk – eksemplar for eksemplar – og i den forbindelse givet posterne nye og rigtige numre. Det giver så den tredje fase.

Og endelig har man så kunnet supplere hyldeoverskrifterne med antal bind pr. formatgruppe. Det giver så den fjerde fase. Jf. eksempelvis side 117 i E 6 (ill. side 101 her), hvor der i hyldeoverskriften ”Assere XVI” (nederst på siden) er tilføjet formatangivelsen ”12o” og bindantallet ”39. Volum:”, d.e. ”39 bind”.

Man skulle så tro at alt nu var i skønneste orden og at hyldeoverskrifterne fremstod helt uden rettelser. Men der er alligevel visse hyldeoverskrifter, der er blevet rettet i, hvilket skyldes at man efter at kataloget egentlig var helt færdigt har skrevet visse nyaccessionerede værker ind i kataloget sidst i den formatdefinerede undergruppe af en hylde de bedst lod sig rubricere under.

Lad os tage et eksempel: Alexander Julius Torquatus’ Panegyricus æternaturæ gloriæ fra 1663 (Løbenummer 4422) er indskrevet i E 6 nederst på side 184 som sidste post i foliantrækken – post nummer 20 – på hylde 2 i Reol I 2 (se ill. side 104).

Oprindeligt har der været 19 bind på hylden og det er der så også først kommet til at stå i hyldeoverskriften. Dette 19-tal er så blevet ændret til 20 efterfølgende i forbindelse med indskrivningen af det pågældende værk af Torquatus i E 6. Her får vi en handlingsrække, der lyder: a) indskrivning af hyldepladsnumre i E 6 (1-19), b) indskrivning af bindantal (19) i overskriften, c) den nyudgivne Torquatus-udgave skrives ind i kataloget og får nr. 20, d) overskriftens nummer – 19 – ændres fra 19 til 20 (se ill. side 104). Det er værd at hæfte sig ved at Schumacher benytter tallet 19 i sin E 5, hvilket betyder at tilføjelsen af det pågældende Torquatus-værk i E 6 og rettelsen fra 19 til 20 i hyldeoverskriften i E 6 først kan have fundet sted efter at

103

Nederste halvdel af side 184 i E 6.

Schumacher havde fuldført sin oversigt over bindbestanden på Det Store Slotsbibliotek.

Man kan også støde på hyldeoverskrifter, der mod forventning ikke er blevet rettet i, uagtet der er blevet tilføjet et nyt værk på denne eller hin hylde efter indskrivningen af den pågældende hyldes bindantal i hyldeoverskriften, jf. følgende eksempel: Konrad Lycosthenes’ Similium loci communes fra 1595 står anført i E 6 på side 194 som sidste post – post nummer 32 – i oktavrækken på hylde 8 i Reol I 2 (Løbenummer 4621). Tallet 32 til sidst er ikke overstreget, men det er talrækken før i samme kolonne som det uoverstregne 32, nemlig numrene 25 til 32 – idet det er kommet for en dag, at det Melanchton-bind, der oprindeligt var

Øversste halvdel af side 194 i E 6.

nummereret som nr. 25, nemlig hans Erotemata dialectices fra 1565, ikke var noget selvstændigt bind men en del af det samlingsbind, der har hans retorik-bog (vel Institutiones Rhetorices – E 6 skriver meget kortfattet kun ”Phil: Melanch: Reth:”) (Løbenummer 4613) som første delbind, hvorfor man har måttet stryge de oprindelige numre fra 25 og opefter, og så først anvende nummeret 25 på det næstfølgende bind (der oprindeligt hed 26). Derved er man endt med nr. 31, og da Lycosthenes værk så bliver indlemmet i samlingen, kan det nu uden videre få num-

Hyldeoverskriften til hylde 8 i Reol I 2 på side 193 i E 6.

mer 32. Hylden indeholder nu (igen) 32 bind og det fremgår af både E 6 og E 5. Bindantallet 32 står også anført uden rettelse – i hyldeoverskriften i E 6 på side 193 (se ill. side 105). Her får vi så en handlingsrække, der hedder: a) indskrivning af hyldepladsnumre for den pågældende oktavrække i E 6 (1-32), b) man opdager fejlen med Melanchton-bindet i forbindelse med revisionen af de ældste hyldepladsnumre, c) indskrivning af nye ændrede hyldepladsnumre (rækken går tilbage fra 32 til 31 bind), d) den nytilkomne Lycosthenes-udgave skrives ind i kataloget og får nr. 32, e) indskrivning af bindantal (32) i hyldeoverskriften, f) Schumacher udarbejder E 5 og benytter tallet 32.

Der var heldigvis masser af værker hvis oprindelige hyldepladsnummer kunne bevares uændret, men ligeså snart man fandt en fejl måtte hele den efterfølgende række rettes til.

Nummereringsfejlen ”overspring af numre”, som der også er en hel del tilfælde af, kan der gives følgende eksempel på: side 210 i E 6 er man er kommet til at springe et nummer over i nummerrækken vedr. hylde 2 i Reol I 4 og ladet 17 efterfølge af 19 osv. indtil 24. Så er man blevet opmærksom på miseren i kataloget og har strøget talkolonnen 19 til 24 og sat de nye numre 18 til 23 ind i en ny kolonne til venstre for den oprindelige – og dernæst skrevet tallet 23 ind i overskriften; og så er der minsandten kommet et nyt bind 24, nemlig Virgilii opera per Jo. Ogilvium edita cum Sculpturis æneis. Londini 1663 (Løbenummer 5067) – hvorefter man har ændret ciffer 3 i 23 til 4, så der nu står 24. Men Schumacher regner med 23 bind på denne hylde og har mao noteret sit hyldeantal efter at man havde opdaget fejlnummereringen, men før det nye

Side 210 i E 6 med værket Virgilii Opera per Jo. Ogilvium udgivet i London i 1663 tilføjet nederst på hylde 2 som nr. 24 med en tydeligvis anden skrift end de øvrige værker opregnet på siden.

bind var blevet indskrevet i E 6. Vi får derved en handlingsrække, der hedder: a) indskrivning af hyldepladsnumre i E 6, b) opdagelse af fejlnummerering, c) indskrivning af nye ændrede numre i hovedteksten (rækken går fra 24 til 23 bind), d) indskrivning af bindantal (23) i overskriften, e) Schumacher udarbejder E 5 og benytter tallet 23; f) den nyudkomne Virgil-udgave skrives ind i kataloget og får nr. 24, g) overskriftens nummer – 23 – ændres til 24.

På et eller andet tidspunkt alt for kort inden overdragelsen af biblioteket til Schumacher den 18. juli 1663 er man som ovenfor foreslået blevet opmærksom på de forskellige fadæser med hyldenumrene, og har i medfør heraf måttet undlade at oplyse det ringeste om hvor mange bind Det Store Slotsbibliotek bestod af på skæringstidspunktet – en oplysning, der ville have været på sin plads og helt i tråd med de metoder man havde benyttet sig af i forbindelse med udarbejdelsen af E 4. I stedet – og i mangel af bedre – er man disket op med den temmelig irrelevante fortælling om at katalog E 6 er strikket sammen af 106 ½ folioark udgørende 426 sider – en oplysning der ikke kan bruges til noget som helst og på ingen måde kaster lys over hvorledes det minutiøst optalte bibliotek, som katalog E 4 beskriver, havde udviklet sig i tiden efter affattelsen af E 4 både bestandsmæssigt og opstillingsmæssigt.

Og først efter overdragelsen af biblioteket til den nye bibliotekar er man gået i gang med at revidere de allerede indskrevne numre ud for bindbeskrivelserne ved at gennemgå hele biblioteket fysisk bind for bind og checke hvorvidt katalogets nummererede bindopdeling eller dets manglende og dermed unummererede bindopdeling kunne verificeres eller forkastes i forbindelse med en fysisk konfrontation med hyldernes indhold.

Antallet af bind opregnet i E 6 blev ikke opgjort eller i det mindste ikke offentliggjort i sin tid eller skrevet ind i katalog E 6: normalt siger man antallet er 10.231, hvilket tal man har fra Chr. Bruuns sammentælling fra 187325. Den er fejlbehæftet – et lille eksempel: den ganske ubetydelige svenske samling – ”Svecici” – består af 2 folianter, 18 kvarter og 2 duodecimoer, det giver 22, men Bruun har 24 osv. Min egen optælling af de enkelte bindantalangivelser i E 6 når frem til 10.194 bind fordelt på 2.719 folianter, 3.054 kvartbind, 3.137 oktavbind og 1.284 duodecimobind.

25 Bruun 1873: 55.

KB – arkivaliet E 5

E 5 er et 16 sider langt håndskrevet arkivalie i et læg bestående af 4 småark, der er syet sammen i falsningen – snorene ses udefra og mellem side 8 og 9 inde i arkivaliet. Det ret uanselige læg måler 21,3 cm i højden, 16,7 cm i bredden og 0,2 cm i tykkelsen. Arkivaliet er gengivet nedenfor i tillægget på side 573 ff.

Værket er dels en oversigt over bibliotekets indretning, dels en optælling af bind pr. hylde, dels en i et vist omfang effektueret snart generel snart værkspecificeret registrering af indholdet af visse hylder på Det Store Slotsbibliotek, som det fremstod kort efter Peder Schumachers overtagelse af bibliotekarembedet den 18. juli 1663.

Endelig rummer det lille værk på sin forreste side en beskeden sammentælling af antallet af foliant-bind, kvartbind, oktav-bind og duodecimo-bind. Sammentællingen af de 4 tal er for så vidt rigtig, men da 3 af de benyttede input – nemlig antallet af foliant-bind, antallet af oktav-bind og antallet af duodecimo-bind – er fejlbehæftede, bliver slutresultatet desværre forkert. Sammentællingen skulle have givet 10.192 bind (2.717 foliant-bind + 3.054 kvartbind + 3.137 oktav-bind + 1.284 duodecimo-bind) og ikke 10.166 bind (2.711 foliant-bind + 3.054 kvart-bind + 3.107 oktav-bind + 1.294 duodecimo-bind).

Det er bibliotekaren selv, der har ført pennen inde i hæftet. Peder Schumacher kunne godt skrive pænt og

nydeligt – det fremgår med al ønskelig tydelighed af hans kvittering for modtagelsen af Det Store Slotsbibliotek sidst i E 6 (se ill. side 92-93). Men E 5, der virker lidt sjusket i sin udførelse, har formentlig kun været til hans egen personlige brug og skullet tjene som et arbejdsredskab for den nytiltrådte bibliotekar, og har kunnet hjælpe ham til at orientere sig på den nye arbejdsplads, få styr på hvorledes værkerne var fordelt i lokalet og på hylderne og hvor diverse interessante eller bemærkelsesværdige værker helt specifikt var placeret – dette sidste måske set i lyset af kommende fremvisninger for interesserede besøgende.

Schumachers lille værk lægger sig tæt op ad E 4 (og E 6): beskrivelsen af bibliotekslokalets indretning er stort set den samme, om end Schumacher et enkelt sted bidrager med en overordentlig nyttig præcisering af vinduesreolens placering i bibliotekslokalet og derudover har benyttet et nyt navn til baglokalet – Cubiculum interius – som han (også) kalder Conclave interius. Optællingen af værker pr. hylde følger også stort set samme mønster i E 5 som i E 4. Men man savner den minutiøse optælling af hver reols indhold som man finder i E 4, og det er nok også derfor det er gået galt med sammentællingen for Schumacher til sidst. Det er lettere at addere og kontrollere additionen af forholdsvis få tal, der står pænt ordnet i rækker, end at lægge en grusom masse tal placeret hulter til bulter mellem hinanden sammen til sidst.

Den overordnede beskrivelse af reolernes og hyldernes indhold følger langt hen ad vejen den vi møder i E 4 og E 6 (”Medici”, ”Politici”, ”Historici”, ”Ethici” osv.) men fremhævelsen af visse enkeltværker er ny i forhold til E 4 (men selvfølgelig ikke i forhold til E 6, hvor samtlige enkeltværker bliver opregnet, fordi kataloget er et plads-

katalog), jf. f.eks. at Schumacher under hylde 1-10 i Reol F 3 nævner Atlas Blaew Amstel. 1650 volum. 6. (d.e. Bleau’s atlasværk i 6 bind udg. Amsterdam 1650), under hylde 16 i samme Reol F 3 nævner Jean Jacques Boissards Topographia & Ant. Rom. Francof. 1597 (d.e. Romanae Urbis Topographia & Antiquitates udg. 1597 i Frankfurt), eller det 37 bind store Conciliorum omnium Generalium et Provincialium

Collectio Regiæ udgivet i Paris 1644. Allesammen iøjnefaldende værker som biblioteket kunne være stolt af at vise frem.

Der er som allerede nævnt en lille forskel på E 6 og E 5, idet E 6 har 2 bind mere end E 5 – det burde jo have været lige omvendt! Det drejer sig om 2 bind, der er blevet skrevet ind i E 6 sekundært efter at Schumacher havde lavet sin optælling, nemlig Torquatus’ Panegyricus æternaturæ gloriæ og Virgilii opera begge udg. 1663. Der er i begge tilfælde tale om nyudgivne og nyaccessionerede værker, der først har været klar til indskrivning i E 6 efter Schumacher havde overtaget biblioteket den 18. juli og efter at han havde udarbejdet E 5.

Da E 6, der ellers er et meget grundigt foretagende, ikke har skyggen af totale bindsammentællinger, har dette let kunnet lade sig gøre uden at nogen i øvrigt opdagede det. Overtagelsesdokumentet var stadig så tilpas upræcist hvad bibliotekets omfang angik at man stort set kunne tilføje lige så mange nye værker som der eller var plads til på papiret i kataloget og på hylderne – bare de ikke var udgivet efter 1663.

KB – arkivaliet E 7

E 7 er et 39,7 cm højt, 28,7 cm bredt og 1,8 cm tykt håndskrevet katalog indbundet i et temmelig slidt gråbrunt omslag, og består af følgende: foromslag, 3 blanke blade = 6 blanke sider, 48 beskrevne blade = 96 beskrevne sider over Det Store Slotsbiblioteks folianter (skrevet af efter E 6) med markering af hvilke værker der forelå som dubletter i henholdsvis Peder Scavenius’ bogsamling (erhvervet i 1665)26 og / eller Lorentz Ulfeldts bogsamling (erhvervet i 1663)27, dog ikke nødvendigvis i de(n) samme udgave(r) som i E 6, 2 blanke blade = 4 blanke sider, en 47 sider lang fortegnelse over de folianter i Peder Scavenius’ og Lorentz Ulfeldts bogsamlinger, som ikke forefandtes i Det Store Slotsbibliotek, men som man formentlig ønskede at inkorporere heri – altså en desiderata-liste, 1 blank side, oversigtsside over og optælling af desiderataerne i det forudgående afsnit (den virker upræcis og og er sjusket udført og kan ikke rigtig bruges til noget), blank (sidste) side, samt endelig bagomslag på hvis inderside der er foretaget en korrekt sammentælling af Scavenius-desiderataerne.

E 7 består således af 2 væsensforskellige underkataloger, nemlig

A) et dubletkatalog over samtlige folianter i Det Store

26 Om Peder Scavenius se bl.a. Nielsen 1946: 206-210 (med noter side 248) og Ilsøe 1999: 235 ff.

27 Om Laurids Ulfeldt se bl.a. Nielsen 1946: 127-33 (med noter side 240-241) og Ilsøe 1999: 214 ff:

Side 2 i E 7 med værker fra hylde 1-3 i Sektion B.

Slotsbibliotek udarbejdet på grundlag af deres opstilling i samme ud fra oplysningerne herom i E 6, og forsynet med henvisninger til katalogerne over det i (eller efter) 1662 / 1663 erhvervede bibliotek tilhørende Laurids Ulfeldt

Side 323 i kataloget over Peder Scavenius’ bibliotek fra 1665.

Denne del af E 7 har været et nyttigt hjælpemiddel når man har skullet træffe beslutning om hvilke dubletter man har villet beholde henholdsvis udskille af de 3 samlinger – Det Store (”gamle”) Slotsbibliotek og Ulfeldts og Scavenius’ biblioteker – for ikke at drukne i alt for mange unødvendige gengangere i en ny og større samling, der uden dubletudskillelse ved en fuldstændig indlemmelse af Ulfeldts og Scavenius’ biblioteker ville have fået en bindtilvækst på lige ved 82,7 %.

Hver side i dubletkataloget i E 7 er opdelt i 3 kolonner:

Kolonne 1 (skrevet af hånd 1), der optager halvdelen af hver enkelt side i dubletkataloget og er adskilt fra de øvrige 2 kolonner af en midterstreg fra øverst oppe til nederst nede på siden, oplyser folianternes placering i det gamle Slotsbibliotek (bord, reol, reolfag, dobbeltreol, hylde), deres antal pr. reolenhed, løbenummer på værkerne i hver reolenhed, hver enkelt værks forfatter, titel, udgivelssted og udgivelsesår, samt eventuelt hvor mange ”tomi” / ”libri” og ”volumina” hvert enkelt værk består af. Se illustration fra værket på 115.

Kolonne 2 (skrevet af hånd 2), der optager en fjerdedel af sidens resterende skriveareal og er skilt af en midterstreg fra øverst oppe til nederst nede på siden fra kolonne 3, indeholder oplysninger om eventuelle foliantdubletter til Slotsbiblioteket i Peder Scavenius’ bogsamling i form

117 (1605-1659) og det i januar 1665 erhvervede bibliotek tilhørende Peder Lauridsen Scavenius (1623-1685), hvor der forekommer sammenfald mellem værker indeholdt i E 6 og værker indeholdt i enten det ene eller det andet eller begge kataloger over nysnævnte privatbiblioteker.

af henvisninger ud for de relevante værker i kolonne 1 til Side 21 i desiderata-kataloget i E 7.

det over Peder Scavenius’ bogsamling udarbejdede katalog, hvis titel er: ”DESIGNATIO LIBRORUM in qvalibet facultate, materia & lingua rariorum, summâ curâ, tum qvoad librorum, editionum ve perfectionem, tum qvoad eorundem compactionem varijs in locis, in amorem patriæ, & supplementum instructissimæ Bibliothecæ Regiæ, conqvisitorum. HAFNIÆ ... Anno 1665.” Kataloget over Scavenius’ bogsamling fra 1665 opregner 5.840 bind (fordelt på op mod 7.000 titler). Værket er på 4 + 436 sider. Bagest i værket er der en 6 sider lang oversigt over anonymer og pseudonymer (side 371-376), samt et indeks med sidehenvisninger på 60 sider (side 377-436). Kataloget måler 19,5 cm i højden, 16 cm i bredden og er 3,8 cm tykt. Se nærmere om kataloget Ilsøe 1999: 235-248, men bemærk at forfatteren til dette værk på side 236 er kommet frem til et samlet bindantal på kun 5.540 bind, idet der i hans optælling er smuttet 300 bind i Jura-gruppen, der rummer 1.113 bind og ikke 813 bind. Se illustration fra kataloget på side 116.

Kolonne 3 (skrevet af hånd 2), der optager en fjerdedel af sidens resterende skriveareal og er skilt af en midterstreg fra øverst oppe til nederst nede på siden fra kolonne 3, indeholder oplysninger om eventuelle foliantdubletter til Slotsbiblioteket i Laurids Ulfeldts bogsamling i form af henvisninger ud for de relevante værker i kolonne 1 til det over Laurids Ulfeldts bogsamling udarbejdede katalog, hvis titel er: ”Catalogus librorum selectissimorum bibliothecæ raræ et qvoad librorum compactionem nitidissimæ generosi ad strenui Dni. Laurentii Ulfeldii nobilis Dani, quorum auctio constituta est Hafniæ ad diem 15. Junij: anno 1662. Hafniæ.” Det en 2-3 år efter Ulfeldts død udfærdigede auktionskatalog over hans bogsamling opreg-

Ulfeldts bibliotek fra 1662.

ner 2.588 bind. Værket er på 100 unummererede sider, hvoraf de 97 indeholder ren katalogtekst, og de resterende 3 udgøres af titelbladet (fol. A1r), versosiden af titelbladet (fol. A1v – blank) og sidste side i kataloget (fol. N2v – blank). De i E 7 anførte henvisninger til værket refererer til de rene katalogsider og benytter sidenummereringen 1-97. Kataloget måler 18,4 cm i højden, 15,5 cm i bredden og er 1,0 cm tykt. Se nærmere om kataloget Ilsøe 1999: 214234, men bemærk at forfatteren til dette værk på side 215 er kommet frem til et samlet bindantal på 2.616 bind, idet der i hans optælling er kommet 26 bind for mange i gruppen ”Bøger på hebraisk og græsk”, der rummer 95 bind og ikke 121 bind, og 2 bind for mange i gruppen ”Bøger på latin”, der rummer 1.497 bind og ikke 1.499 bind. Se illustration fra kataloget på side 120-121.

Tilskrifterne i kolonne 2 og 3 i dubletkataloget i E 7 er meget komprimerede. De indeholder typisk oplysning om side i katalog (f.eks. ”P 344”, d.e. ”Side 344”, eller ”Pag 1”, d.e. ”Side 1”), det pågældende værks løbenummer / løbenumre på den pågældende side i henholdsvis Scavenius- eller Ulfeldtkataloget (f.eks. ”N 5”, d.e. ”Nummer 5”, eller ”No a 3 ad 8”, d.e. ”Nummer 3 til 8”), det pågældende værks udgivelsesår (hvis der ikke er angivet udgivelsesår i kolonne 1, f.eks. ”A 1649”, d.e. ”År 1649”, eller hvis udgivelsesåret er et andet end det i kolonne 1 angivne, jvf. ”A 1584” eller blot ”1556”, hvor kolonne 1 har ”1572” eller ”1573”), udgivelsessted og -år (dersom dubletten er optrykt andetsteds og på et andet tidspunkt – f.eks. ”Colon 1604”, d.e. ”Coloniæ [Köln] 1604”, hvor det samme værk i kolonne 1 har udgivelsesstedet ”Antverpiæ” [Antwerpen] og udgivelsesåret ”1585”). Der kan også være en lille forklarende note tilføjet, jvf. side 5 ”cum versione Bil-

lii Prunæi et not. Frid. Morelli.”

B) et desiderata-katalog over de folianter i henholdsvis Scavenius’ og Ulfeldts biblioteker, der ikke forekommer i Det Store Slotsbibliotek og som man formentlig har påtænkt / ønsket at indlemme i F3’s bibliotek på et tidspunkt.

Hver side i dette katalog (skrevet af hånd 1) er delt over på midten i 2 kolonner af en lodret streg, der går fra øverst til nederst på siden. Venstre kolonne er forbeholdt desiderata fra Scavenius’ bibliotek, højre kolonne desiderata fra Ulfeldts bibliotek. Værkerne i begge kolonner er inddelt i grupper, der tilsvarer de grupperinger værkerne i henholdsvis Scavenius’ og Ulfeldts trykte bibliotekskataloger er fordelt i og grupperne er i overskrifterne til de enkelte grupper som oftest forsynet med oplysning om på hvilke efter hinanden følgende sider eller fra hvilken side til hvilken side (side, d.e. på latin ”pagina” forkortet så forskelligt som ”P”, ”Pag”, ”P.”, ”pag.”, ”p”, ”p.” og ”pag”) i de trykte kataloger de udvalgte desiderata lader sig genfinde på tryk, jf. f.eks. den i nærværende publikation på side 118 gengivne side 21 (i desiderata-kataloget), der som hovedoverskrift i Scavenius-kolonnen har ”Libri Historici, Chronologici et Politici in Folio” efterfulgt af den nærmere præcisering ”a pag. 157 ad 169.” (dvs. ”fra side 157 til side 169”), og som hovedoverskrift i Ulfeldt-kolonnen har ”Libri Historici græci et latini, ut et Politici in Folio” efterfulgt af de nærmere præciseringer ”Historici græci. Pag. 1. 2.” (dvs. ”Græske historikere på side 1 og 2”) og ”Historici latini a p. 11. ad. 17.” (dvs. ”Latinske historikere fra side 11 til 17”). De udvalgte desiderata er fortløbende nummereret fra 1 og opefter indenfor hver gruppe og har dermed intet at gøre med værknummereringerne i de

trykte kataloger.

Da Scavenius’ og Ulfeldts biblioteker behandles under et og Scavenius’ bibliotek først er erhvervet i 1665 kan vi nok roligt gå ud fra at E 7 tidligst er blevet skrevet sammen samme år. De to biblioteker kan derfor heller ikke være blevet indlemmet i Det Store Slotsbibliotek før 1665, men må være blevet opmagasineret adskilt fra Det Store Slotsbibliotek, måske helt frem til nyopstillingen af F3’s bibliotek i den nye biblioteksbygning.

Formodningen om at E 7 først er blevet udarbejdet efter erhvervelsen af Scavenius’ bibliotek i 1665 bestyrkes af den omstændighed at dubletkolonnerne og desideratakolonnerne står indskrevet omvendt kronologisk i forhold til de to nyerhvervede bibliotekers erhvervelsestidspunkt, idet oplysningerne om det senest erhvervede bibliotek, nemlig Scavenius’, er placeret i kolonne 2 i dubletkataloget og kolonne 1 i desiderta-kataloget, medens det tidligst erhvervede bibliotek, nemlig Ulfeldts, er placeret i kolonne 3 i dublet-kataloget og kolonne 2 i desiderata-kataloget, altså i begge tilfælde til højre for det senest erhvervede bibliotek. Havde man straks efter erhvervelsen af Ulfeldts bibliotek villet notere eventuelle forekomster af dubletter eller desiderata i dette bibliotek set i forhold til Det Store Slotsbibliotek, ville man nok være startet i kolonne 2 i dublet-kataloget og kolonne 1 i desiderata-kataloget fremfor at skrive dem ind i henholdsvis kolonne 3 i dublet-kataloget og kolonne 2 i desiderata-kataloget til højre for de tomme skrivefelter i kolonne 2 i dublet-kataloget og kolonne 1 i desiderata-kataloget – en fremgangsmåde, der på det givne tidspunkt – 2-3 år før erhvervelsen af Scavenius’ bibliotek – ville fremstå aldeles meningsløs.

Den øverste del af side 51 i E 6 med de 5 første indførsler på hylde 3 i Reol C 4.

E 7 er i det store og hele en afskrift af slutversionen af E 6, idet de rettelser der var blevet foretaget i E 6 af de enkelte hylders hyldepladsnummerering, hvorved enkelte bind i det oprindelige E 6 havde fået nyt hyldepladsnummer efter at man eksempelvis havde opdaget enten at visse hyldepladsnumre refererede til dele af samlingsbind, eller visse hyldepladsnumre (kun indeholdende 1 hyldepladsnummer) refererede til flerbindsværker (der skulle have været udstyret med 2 eller flere hyldepladsnumre), eller

Den nederste del af side 6 i E 7 med de 5 første indførsler på hylde 3 i Reol C 4.

det man troede var en del / dele af et samlingsbind i virkeligheden var et selvstændigt / selvstændige bind, ikke er blevet gentaget i E 7, der kun videregiver slutnummereringen af de enkelte folianthylders bind, jf. f.eks. at medens i E 6 de 5 første indførsler på hylde 3 i Reol C 4 i den oprindelige hyldepladsnummereringsversion af E 6 er blevet fejlnummereret som bind 1 (der egentlig er et 2-bindsværk), bind 2, bind 3, bind 4 og bind 5, men efter at man havde opdaget at den første titel var et tobindsværk er blevet sekundært omnummereret som bind 1 + 2, bind 3, bind 4, bind 5 og bind 6, så er det i E 7 kun den sekundære – senere – omnummerering der er blevet viderebragt i kataloget. Se illustrationerne side 125. Endelig er også den enlige sene folianttilvækst af Julius Torquatus’ ovenfor (side 357-358) omtalte Panegyricus æternaturæ gloriæ fra 1663 også medtaget i E 7 som nummer 20 på hylden ligesom i E 6. Dette sammenholdt med den omstændighed, at værket ikke er talt med i E 5 giver os et bevis på at E 7 først er kommet til verden efter færdiggørelsen af E 5.

Der er visse ganske få uoverensstemmelser mellem indholdsangivelserne i E 6 og E 7, men de kan så vidt jeg kan se betragtes som rene sjuskefejl.

Forholdet er det at E 7 synes at rumme 5 færre folianter end E 6, nærmere bestemt 2.714 bind overfor 2.719 bind i E 6.

Det ene af disse 5 bind finder vi i Reol F 2 på hylde 2. Det må være hyldens bind 22 (Speculum principum sive princeps politicus af Ludovicus Caracciolus udgivet i Piacenza 1659), der vel i kraft af en forglemmelse ikke er blevet skrevet i direkte fortsættelse af hyldens resterende 21 bind i E 6, men er blevet tilføjet nærmest som en slags fodnot-

Den nederste halvdel af side 94 i E 6, hvor man øverst ser hyldenummer 19-21 i foliantrækken, der først fortsætter med hyldenummer 22 helt forneden på siden efter 8 værker “Jn Qvarto”. Her kan man i øvrigt konstatere yderligere en fejl i E 6, idet man er kommet til at nummerere de 6 første kvartbind på hylden som om de hørte til foliantrækken. Denne fejl har man dog opsnappet i så god tid at man har nået ikke at fejlnummerere bind 7 og 8 i denne række (som foliantbind 28 og 29).

nederst på side 94 i kataloget. Se illustration ovenfor.

Ophavsmanden til E 7 kan meget let have overset denne post, som man ikke umiddelbart får øje på, da der ikke er nogen henvisning til den længere oppe på siden, f.eks. før opregningen af hyldens kvartbind.

De resterende 4 bind finder vi i Reol J 2 på hylde 5, der indeholder 3 forskellige bindstørrelser, nemlig oktavbind (10 bind), duodecimo-bind (9 bind) og folio-bind (4 liggende bind). Rækkefølgen de forskellige bindstørrelser

er placeret i er usædvanlig, idet man ellers forventer folianter anbragt først, men sådan har det ikke været på denne hylde. Og egentlig er det også ligegyldigt da vægtforskelle er irrelevante når bøgerne er anbragt i samme vandrette plan. Det må være folianternes placering sidst på hylden og sidst i beskrivelsen af den pågældende hyldes indhold i E 6 – mere end 2 sider efter reolens øvrige folianter –der har forårsaget at E 7’s forfatter helt har overset de 4 liggende bind, der følgelig er forblevet unævnte i E 7. En fysisk gennemgang af de 4 bind (løbenummer 5767-5770), der har bestået af 3 selvstændige bind og 1 samlingsbind (der nu foreligger som 4 selvstændige bind) godtgør at der må have været tale om så høje bind (største højde i de nuværende indbindinger er 33,3 cm, mindste 29,5 cm) at der ikke kan have været plads til dem stående på en hylde af hylde 5’s dimensioner. Og det fremgår da også af mine hyldeoversigter at der intetsteds på Det Store Slotsbibliotek finder placering af stående folianter sted på hylder udover hylde 1 til 4.

Der vil ikke blive nærmere gjort rede for E 7 i det følgende, da den del af dets indhold, der er relevant for Det Store Slotsbiblioteks historie, nærmest på ingen måde afviger fra hvad der kan udledes af katalog E 6 og E 5.

Til gengæld kan E 7 være til stor hjælp, hvis man løber sur i ortografien i nogle af foliantopskrivningerne i E 6, idet E 7’s hånd 1 generelt har en meget mere læselig håndskrift end den indskriveren af størstedelen af E 6 har kunnet præstere.

Rundgang gennem Det Store Slotsbibliotek med inventarbeskrivelse.

Sektion A (Løbenummer 1–168 i E 6)28

Ved døren fra tårntrappen ind til biblioteket nederst til venstre på skitse 1 og 2 på side 69 og 72-73 starter rundgangen gennem biblioteket i såvel E 4, E 6 som E 5 med denne sektion.

Sektionen, som er et bord– og hyldearrangement, er placeret til højre for en, når man er kommet ind i bibliotekslokalet gennem døren i tårntrappen.

Dette arrangement har bestået af 10 borde (nummereret på skitse 2 fra 1 til 10), der har været stillet sammen to og to i forlængelse af hinanden, og derved dannet en samlet bordflade på 5 x 2 borde.

Oven på denne store bordflade har der været stillet et hyldearrangement i midten – på tværs af de 5 bordsæt det store bord var komponeret af – bestående af 5 hylder / reolkasser (nummereret på skitse 2 fra 11 til 15) i forlængelse af hinanden på en sådan måde at afstanden fra hyl28 Sektion A og de følgende sektioner og de reoler de er sammensat af vil blive behandlet nedenfor en for en i enkeltafsnit, der vil bestå af en generel oversigt over de enkelte sektioner / reoler (der vil have den pågældende sektions /reols navn som overskrift) ledsaget af detailgennemgange af sektions– og reolbeskrivelserne i de 3 KB – arkivalier E 4, E 6 og E 5 (der vil have de pågældende arkivaliers navne som overskrift).

dearrangementet ud til kanten af det store bord overalt har været den samme og der dermed har været mulighed for at placere materialer af nogenlunde ens størrelse overalt på den frie del af bordfladen rundt om hyldearrangementet.

Katalog E 4 afviger en del f.s.v.a. bestanden af bind i Sektion A fra katalogerne E 6 og E 5. Dels er der 1 bind mere på hylde 14 i E 4 (35 bind) end i E 6 og E 5 (34 bind i begge) – men det er i sig selv kun for en ubetydelig forskel at regne.

Til gengæld rummer E 4 på hylde 15 fjorten oktavbind og tretten duodecimo–bind færre end E 6 og E 5 (E 4 har 16 bind in 80 og 3 bind i 120 overfor E 6 og E 5, der har 30 bind in 80 og 16 bind in 120) – hvilket må siges at være en betydelig forskel, når man tager Sektion A’s lidenhed i betragtning. Differencen skyldes (bl.a.) at der er blevet hentet en del bind ind i Sektion A fra baglokalet efter færdiggørelsen af katalog E 4, men før udarbejdelsen af katalogerne E 6 og E 5. Disse nytilkomne / overflyttede bind synes for de konstaterbare oktavbinds vedkommende at være blevet placeret på hylde 12, der som ”modydelse” har afleveret lige så mange bind – rimeligvis til hylde 15, idet hylde 12 fremstår med lige så mange bind (alle oktavbind) på hylden i E 4 som i E 6 og E 5, og hylde 15 som nævnt ovenfor i såvel E 6 som E 5 rummer 14 flere oktavbind end E 4.

Blandt disse bind på hylde 12 er der indtil videre fremfundet 12 sikre overflytninger (2 er nævnt hos Ilsøe: 155, og 10 har jeg selv støvet op), der er udstyret med nogle karakteristiske sekundære blyantpåskrifter (firecifrede tal) – de vil blive omtalt nærmere nedenfor – der godtgør

E 4 (side 1)

Indledningen til Sektion A i dette arkivalie – efter den ovenfor allerede omtalte overskrift – lyder: ”Bibliothecam ingredienti, ad dextram, polyglotta Biblia, [nemlig] Gallica, Plantiniana et Anglica, jacent super tabulis X folia 25” hvilket vil sige at ”Når man kommer ind på biblioteket ligger polyglotbiblerne, nemlig de franske [udgivet i Paris 1629–1645 i 11 bind af Gui–Michel Lejay], de plantinianske [udgivet i Antwerpen 1569–1572 i 8 bind af Christophe Plantin] og de engelske [udgivet i London i 6 bind i 1657 af Brian Walton], på 10 borde / bordplader i 25 foliebind”.

Polyglotbibler er – skal det nævnes – bibeludgaver indeholdende bibeloversættelser på mange gamle sprog. E 4’s navne ”Gallica … Anglica” peger ikke på bibelsprog (fransk og engelsk), men på udgivelsesstederne Frankrig og England, og Plantiniana refererer til udgiveren – nemlig den i Antwerpen virksomme trykker og udgiver Christophe Plantin (ca. 1520 til 1589).

De sprog polyglotbiblerne var udgivet på var for Paris–udgavens vedkommende: hebraisk, samarisk, aramæisk, græsk, syrisk, latin og arabisk (se ill. side 134 og 135); for London–udgavens vedkommende: hebraisk, aramæ-

133 at de har været placeret sidst af alle bibliotekets bøger ude i bibliotekets baglokale i en periode mellem færdiggørelsen af katalog E 4 og påførelsen af de pågældende blyantpåskrifter på den ene side og påbegyndelsen af katalog E 6 på den anden side. De pågældende 12 værker vil blive opregnet nedenfor i det underkapitel, hvor Sektion A gennemgås i E 6–regi.

Venstresiden af nærværende opslag viser titelbladet til bind 1 af den franske polyglotbibel udgivet i Paris kvart omgang med uret – hvor man både kan genfinde Middelhavet, Den Persiske Bugt og Paradisus Forneden ses en tospaltet gengivelse af indledningen til kap. 1 i 1. Mosebog i henholdsvis en hebraisk

Paris i 1645. Højresiden består dels af et kort fra samme bind over Mellemøsten – det skal vendes en Paradisus Dei – samt med stiplet linie Abrahams rute på hans rejse fra Ur i Chaldæa til Kana’ans Land. hebraisk og latinsk udgave. Værket har løbenummer 1–11 i E 6 og samtlige 11 bind har på DSS ligget på i Sektion A.

Venstresiden af nærværende opslag viser titelbladet til det nytestamentlige bind af den plantinianske det samme skriftsted, nemlig starten på kap. 1 af 1. Mosebog på henholdsvis latin (i en oversættelse taudgaven – den står i højre spalte og latin – en gang til – i en oversættelse fra kaldæisk, dvs. 12–19 i E 6 og samtlige 8 bind har på

plantinianske polyglotbibel udgivet i Antverpen i 1572. Højresiden består af 3 tekstudgaver af oversættelse fra den græske Septuaginta–udgave) – den står i venstre spalte, græsk i Septuagindvs. aramæisk – den står nederst på siden og strækker sig over 2 spalter. Værket har løbenummer DSS ligget på De 10 Borde i Sektion A.

Venstresiden af nærværende opslag viser titelbladet til bind 1 af den engelske polyglotbibel udgivet Mosebog. Det er hele kap. 12, der står her, og det omhandler Moses’ død og hans eftermæle. Øverste at den latinske tekst skal læses fra højre ligesom den hebraiske), den latinske tekst i Vulgata–udgaven, den græske Septuagintatekst. Nederste del af siden rummer teksten på syrisk (til venstre) med 6 bind har på DSS ligget på

udgivet i London i 1657. Højresiden består af diverse udgaver af vers 1–12 af kap. 34 af 5. Øverste del af siden indeholder den hebraiske tekst med latinske undertekster (spalte 1 – bemærk Vulgata–udgaven, den græske tekst i Septuaginta–udgaven og den latinske tekst i en oversættelse af med en oversættelse heraf til latin – til højre herfor. Værket har løbenummer 20–25 i E 6 og samtlige på De 10 Borde i Sektion A.

isk, græsk, samarisk, syrisk, ætiopisk (d.e. koptisk), persisk, arabisk og latin (se ill. side 138 og 139), og endelig for Antwerpen–udgavens vedkommende: hebraisk, græsk, syrisk, aramæisk og latin (se ill. side 136 og 137).

KB’s polyglotbibler er papirudgaver. Plantinus’ udgave blev også trykt i et lille meget kostbart pergamentoplag på 13 eksemplarer, hvortil der efter sigende medgik mere end 16.000 huder (Nordisk Leksikon for Bogvæsen).

Herefter følger så i det lille hæfte en opregning af hylderne 11 til 15 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: ”tabulâ” / ”[tabulâ]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (XI … XV) + bindformat (fol, IVto, VIII / VIIIvo, XII) + bindantal. Ud for hylde 11 til 13 er anført indholdsangivelsen ”Biblici commentatores”, d.e. ”Kommenterende bibelske værker”, medens der såvel ud for hylde 14 som hylde 15 er anført indholdsangivelsen ”Hebraici”, d.e. ”Hebraisk–relaterede værker”.

Lidt forvirrende er det, at såvel ”bord” / ”bordplade” som ”hylde” bliver benævnt med samme latinske betegnel-

se her i E 4, nemlig ”tabula”.

Som afslutning på Sektion A er der i E 4 nederst på side 1 foretaget en sammentælling af sektionens bind efter format.

E 6 (side 1–8)

Arkivaliet E 6 starter beskrivelsen af Sektion A således ”

Bibliothecam ingredienti ad dexteram Bibliorum Parisiensium A[nno] 1645 Edit[ionis] jacent super 10 tabulis

Vol[umina] 25 in f[olio]” (side 1), dvs. ”Når man kommer ind på biblioteket ligger der til højre 25 foliebind pariser–bibler i 1645–udgaven på 10 borde”.

Lidt frit i luften svæver et løsrevet ”Volumina” i øverste linie ude til højre, der nok ikke skulle have stået på den plads.

En noget forvirret start på kataloget må man kalde dette, men heldigvis opklares det umiddelbart efter, at der ikke er tale om en 25–bindsudgave af Pariserbiblen fra 1645, idet der nedenunder er opregnet 3 sæt polyglotbibler på tilsammen lige netop 25 bind, bestående af Pariser–polyglot–bibelens 11 bind + London–polyglot–bibelens 6 bind + Antwerpen–polyglot–bibelens 8 bind.

På side 1–8 i kataloget følger nu lister over 143 bind placeret i reolarrangementet ovenpå de 10 borde – og skrevet op hylde for hylde og rubriceret som følger:

”Super assere XI. Biblia et Explicationes Bibliorum

Vol[umina] 17”, d.e. ”På hylde 11 [står der] 17 bind Bibler og bibelforklaringer”,

”Assere XII Biblia et Commentat[ores] in Eadem 80 24”, d.e. ”På hylde 12 [står der] 24 oktav[bind] bibler og

141

kommenterende værker om samme”, ”Super Assere XIII. Biblia et Comm[entatores] in Eadem. 8o Vol[umina] 22”, d.e. ”På hylde 13 [står der] 22 oktavbind bibler og kommenterende værker om samme”, ”Assere XIV. Libr[i] Hebr[aic]i et Rabb[inici] Vol[umina] 34, 4o”, d.e. ”På hylde 14 [står der] 34 kvartbind Hebraisk–relaterede bøger og rabbinsk litteratur (hvilket vil sige efterbibelsk jødisk litteratur indeholdende rabbinernes – de jødiske skriftlærdes – afgørelser og tolkninger bibelen vedrørende)”,

”Assere XV. Libr[i] ... ”, d.e. ”På hylde 15 [står der følgende] bøger”, men her følger så ikke nogen nærmere specifikation af værkernes art, men kun en opregning af de ganske mange bind på hylden, der er opdelt i en oktav–gruppe, en duodecimo–gruppe, en ny oktav–gruppe og en ny duodecimo–gruppe – det hele udtrykt som følger: ”16 Vol[umina] 8o / 3 In (d.e. ”i”) 12o, 14 In (d.e. ”i”) 8o / 13 In (d.e. ”i”) 12o”, d.e. ”16 oktavbind / 3 bind i duodecimoformat / 14 bind i oktavformat / 13 bind i duodecimo-

I E 4 benyttes som allerede nævnt termen ”tabula” både om bord og hylde, hvilket nok ville have gjort forståelsen af opbygningen af Sektion A uforståelig, hvis vi ikke havde haft E 6 og E 5 at ty til29. Der er altså tale om 10 borde stillet op som en stor bordplade – ikke i en lang række, men to og to for at give bordpladen bredde. De har fået numrene 1 til 10. Ovenover har der så været 5 hylder, der har været placeret ovenpå bordene – ikke ovenpå hinanden, men i forlængelse af hinanden en efter en. De har fået numrene 11–15 som om de var en fortsættelse af bordene – de burde have heddet 1–5, men det er blot en konsekvens af navnefællesskabet – ”tabula” = både bord og hylde i E 4, som så noget uhensigtsmæssigt føres videre i E 6 og E 5.

Bindene i 5–hylde–arrangementet, som jeg forestiller mig er et vandret hyldearrangement i 1 plan, har været opstillet i vekslende formatorden med folianter (fo)30 på

hylde 11, oktaver (8o) på hylde 12 og 13, kvarter (40) på hylde 14 og oktaver og duodecimoer i vekslende orden på hylde 15 (16 værker i 8o–format + 3 værker i 12o–format + 14 værker i 8o–format + 13 værker i 12o–format). Bindenes vægt og størrelse har øjensynligt ikke haft noget at sige her hvor hele samlingen stod på en lang række og hylderne formentlig har været ens dimensioneret i højden.

Hyldernes længde har jeg under hensyntagen til an29 Allerede nu skal det noteres at ”hylde” i tiden fremover, men ikke her i E 4 – for at komme homonymien til livs – skifter navn fra ”tabula” til ”asser”, der således er den gældende betegnelse for ”hylde” i E 6 og E 5.

30 Det fremgår ikke af hyldeoplysningerne i E 6 til denne hylde at der er tale om folianter, men de opregnede værker på hylden er folianter.

143 format”.

tallet af bind på hver hylde valgt – uden at vide så meget om det – af praktiske grunde at sætte til ”standard hyldelængde”, hvorved jeg forstår en hylde på ca. 140 cm i længden. Denne måleenhed har jeg regnet mig frem til ved at rekonstruere en række hylder i den i 3 dobbeltreoler opdelte reolø på Det Store Slotsbibliotek ud fra værkangivelserne i E 6 og ganske simpelt måle længderne på en række fuldt rekonstruerede hylder, der alle har opvist længder, der ligger meget nær de nævnte 140 cm, som også må siges at være en realistisk hyldelængde for en diskret men holdbar / bærende hylde, der ikke er tyk som en træstamme. Knud Bøghs skitse har derfor måttet revideres en hel del fsva hyldelængde idet hans hylder efter mit skøn er uforholdsmæssigt lange (og dermed vægtpåvirkelige) set i forhold til hans postulerede lokalemål for bibliotekslokalet (14 x 14 m), nemlig ca 2,45 m pr hylde i reoløen og ca 2,7 meter pr hylde i reolerne langs øst–, syd– og vestvæggen. Bøger vejer godt til og en 2,7 m lang fyldt hylde ville nødvendiggøre en hylde, der både ville sluge meget plads i tykkelsen og udgøre et uskønt skue.

Det har været lidt risikabelt at benytte min målemetode, da der jo kunne være en risiko for at denne eller hin hylde ikke var blevet fyldt op fra starten. Det er dog mit indtryk at man har tilstræbt at fylde hylderne så meget op som muligt og derved undgået huller undervejs op i reolerne, der til gengæld mageligt har kunnet slutte et eller andet sted midtvejs mellem bund og top fordi der ikke på det pågældende tidspunkt var værker nok at fylde reolen ud – de kunne altid komme senere – og så havde man jo stadig plads (en tid endnu).

I nogle meget sjældne tilfælde har man lykkeligvis også eksempler på brudte værkrækker, hvor f.eks. de før-

ste 3 bind af et 12 bind stort værk slutter på en hylde for så at fortsætte hylden over med de resterende 9 bind –hylden med de tre første bind må anses for fuldt udfyldt – ellers havde man ikke behøvet at bryde rækken, og når bredden på denne hylde viser sig at være stort set identisk med bredden af hylder uden brudte rækker, må princippet om de fyldte hylder nærmest siges at være bevist.

Der er et eksempel på at en brudt række ikke har kunnet fortsættes på hylden ovenover, fordi de resterende binds højde oversteg den ovenliggende hyldes højde. Dette problem har man så løst ved at lade de sidste bind af værket fortsætte i naboreolen til den reol de første bind stod i i samme niveau som de første bind af værket, jf. Conciliorum Omnium Generalium et Provincialium collectio regia: Paris 1644, hvis første 20 bind har været placeret i gulvniveua i en reol og hvis sidste 17/18 bind har været placeret i naboreolen til højre – ligeledes i gulvniveau (se videre side 324 ff.). Når værkantallet på 5–hyldearrangementet er større i E 6 end i E 4 skyldes det – som allerede nævnt – at der efter udfærdigelsen af E 4 og før udarbejdelsen af E 6 er blevet samlet en del bind fra andre positioner i biblioteket, hvor de var anbragt forkert eller uhensigtsmæssigt i henhold til de ellers herskende opstillingsprincipper. Disse hjemløse værker (som der foreløbig er fundet 12 af) synes først at være blevet samlet under et ude bagved (i lokalet Cubiculum interius), hvor de så også er blevet nummereret med høje numre i forbindelse med blyantnummereringen af hele samlingens små formater (i formaterne 4to, 8vo og 12mo) for så efterfølgende at være blevet udplaceret på deres rette pladser forrest i biblioteket inden samtlige bøger på Det Store Slotsbibliotek blev indskrevet i E 6.

De fremfundne 12 værker er følgende:

145

Indersiden af forpermen på “Biblia sacra Veteris et Novi Testamenti, Basileæ 1578” med blyantpåskrift 9170 (Løbenummer 44 i E 6).

Titelbladet til “Biblia sacra Veteris et Novi Testamenti, Basileæ 1578” (Løbenummer 44 i E 6). Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 2 på hylde 12 i Sektion A.

Indersiden af forpermen på “Novi Testamenti Libri omnes editi cum notis Roberti Stephani, Josephi Scaligeri, Isaaci Casavboni, Londini 1633» med blyantpåskrift 9172 (Løbenummer 46 i E 6).

Titelbladet til “Novi Testamenti Libri omnes editi cum notis Roberti Stephani, Josephi Scaligeri, Isaaci Casavboni, Londini 1633» (Løbenummer 46 i E 6).

Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 4 på hylde 12 i Sektion A.

Indersiden af forpermen på “Sapientia Sirachi sive Ecclesiasticus, Augustæ Vindelicorum 1604» med blyantpåskrift 9173 (Løbenummer 47 i E 6).

Titelbladet til “Sapientia Sirachi sive Ecclesiasticus, Augustæ Vindelicorum 1604» (Løbenummer 47 i E 6). Mogens Friis har skrevet sit navn på siden. Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 5 på hylde 12 i Sektion A.

Indersiden af forpermen på “D.N. Iesu Christi Testamentum novum Gr. Lat. Theodoro Beza interpr., Amsterodami 1626» (Løbenummer 48 i E 6).

Titelbladet til “D.N. Iesu Christi Testamentum novum Gr. Lat. Theodoro Beza interpr., Amsterodami 1626» (Løbenummer 48 i E 6 ). Bogen har tilhørt Joachim Gersdorff, der har skrevet sit navn nederst på titelbladet som “Joachimus à Gersdorff” . Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 6 på hylde 12 i Sektion A.

Indersiden af forpermen på Niels Hemmingsens «Enarratio evangeliorum, Hafniæ 1561» med blyantpåskrift 9177 (Løbenummer 51 i E 6).

Titelbladet til Niels Hemmingsens «Enarratio evangeliorum, Hafniæ 1561» (Løbenummer 51 i E 6). Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 9 på hylde 12 i Sektion A.

1) Løbenummer 44: BIBLIA SACRA VETERIS ET NOVI Testamenti, secundùm editionem vulgatam. BASILEÆ, M. D. LXXVIII. Ekspl. med C4’s kronede monogram på forpermen og blyantpåskrift 9170 på indersiden af forpermen. Værket er i E 6 på side 2 placeret som oktavbind nr. 2 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Biblia Sa V. et N. Test: secundum Ed: Vulgatą. Basil: 1578.” (E 6 side 2) (Se ill. side 146 og 147).

2) Løbenummer 46: NOVI TESTAMENTI Libri om–nes, recens nunc editi: Cum Notis & Animaduersionibus Doctissimorum, Præsertim verò, ROBERTI STEPHANI, JOSEPHI SCALIGERI, ISAACI CASAVBONI. Variæ item Lectiones ex antiquissimis exemplaribus, & celeberrimis Bibliothecis, desumptæ. LONDINI, Apud RICHARDVM WHITTAKERVM, Bibliopolam. M D C XXXIII. Med blyantpåskrift 9172 på forsatsblad. Værket er i E 6 på side 2 placeret som oktavbind nr. 4 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”N. Test: Græce cum Not: Rob: Steph: Joseph: Scal: et Jsaci Casavb: 1633.” (E 6 side 2). (Se ill. side 148 og 149).

3) Løbenummer 47: SAPIENTIA SIRACHI Siue ECCLESIASTICUS. Collatis lectionibus variantibus membranarum AVGVSTANARVM vetustissimarum, &c XIV. præterea exemplarium. Addita versione Latina vulgata, ex editione Romana. Cum notis DAVIDIS HOESCHELII

AVGVSTANI, In quibus multa SS. Patrum loca illustrantur. AVGVSTAE VINDELICORVM apud Ioan. Prætorium. Cum Priuileg. S. Cæsar. Maiestat. M. DC. IV. Med blyantpåskrift 9173 på indersiden af forpermen. Med Mogens Friis’ navnetræk. Værket er i E 6 på side 2 placeret som delbind 1 af oktavbind nr. 5 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Sapientia Sirac. sive Ecclesiasticus Græce et

Lat: cum notis Dav: Hoeschelij Avg: Vindelicorų. 1604.”

Delbind 2, der har E 6–katalogiseringen ”Excerpta de Legationjbus ex Dexippo Atheniense et Carolo Cantoclavo Jnterpr: Paris. 1609.”, er ikke længere en del af det pågældende samlingsbind. (Se ill. side 150 og 151).

4) Løbenummer 48: D. N. IESV CHRISTI Testamentum novum Gr. Lat. Theodoro Beza interpr. Prioribus editionibus multo accuratius et a multis mendis expurgatum. Amsterodami Sumptibus Henrici Laur. 1626. Med blyantpåskrift 9174 på indersiden af forpermen31. Med Joachim Gersdorffs navnetræk på titelbladet. Værket er i E 6 på side 2 placeret som oktavbind nr. 6 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”N. T. Græcè et Lat: Beza. Amstel: 1626.”(Se ill. side 152 og 153).

5) Løbenummer 51: POSTILLA SEV ENARRATIO EVANGELIORVM, QVÆ IN DOMINICIS DIEBUS ET IN FESTIS SANCTORVM vsitate in Ecclesijs Dei proponuntur, in gratiam piorum ministrorum Euangelij conscripta, PER NICOLAVM HEMMINGIVM. HAFNIÆ APVD CHRISTOPHORVM BARTH. ANNO DOMINI 1561. Med blyantpåskrift 9177 på indersiden af forpermen32. Værket er i E 6 på side 2 placeret som oktavbind nr. 9 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Postilla S: Enarratio Evang: per Nicol: Hemmingių. Hafniæ 1561. Est ipsum Exemplar qvod Auctor Frid II Regi obtulit.”, d.e. for den sidste sætnings vedkommende ”Det er det selvsamme eksemplar, som forfatteren har foræret Kong Frederik 2.” (Se ill. side 154 og 155 – titelbladet nok engang – af praktiske grunde bragt to gange i nærværende gennemgang, jvf. side 61).

6) Løbenummer 59: IOANNIS BVSTAMANTINI CA-

31 Blyantpåskriften ses allerede noteret i Ilsøe 1999: 155.

32 Blyantpåskriften ses allerede noteret i Ilsøe 1999: 155.

157

Ydersiden af forpermen på Juan Bustamante de la Camaras «De Reptilibus vere animantibus S. Scripturae Libri sex, Lugduni 1620» med blyantpåskrift 9178

(Løbenummer 59 i E 6).

Titelbladet til Juan Bustamante de la Camaras «De Reptilibus vere animantibus S. Scripturae Libri sex, Lugduni 1620» (Løbenummer 59 i E 6). Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 17 på hylde 12 i Sektion A.

Ydersiden af forpermen på «Sancti Odonis Abbatis Cluniac. II. moralium in Job libri XXXV, Lutetiæ Parisiorum 1617» med blyantpåskrift 9179 (Løbenummer 60 i E 6).

Titelbladet til «Sancti Odonis Abbatis Cluniac. II. moralium in Job libri XXXV, Lutetiæ Parisiorum 1617» (Løbenummer 60 i E 6). Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 18 på hylde 12 i Sektion A.

Ydersiden af forpermen på «Nonni Panopolitani Paraphrasis Sancti secundum Ioannem Euangelij, Parisiis 1623» med blyantpåskrift 9180 (Løbenummer 61 i E 6).

Titelbladet til «Nonni Panopolitani Paraphrasis Sancti secundum Ioannem Euangelij, Parisiis 1623» (Løbenummer 61 i E 6). Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 19 på hylde 12 i Sektion A.

Ydersiden af forpermen på Daniel Heinsiius «Aristarchus Sacer, sive ad Nonni in Iohannem Metaphrasin exercitationes, Lugduni Batavorum 1627» med blyantpåskrift 9181 (Løbenummer 62 i E 6).

Titelbladet til Daniel Heinsius› «Aristarchus Sacer, sive ad Nonni in Iohannem Metaphrasin exercitationes, Lugduni Batavorum 1627» (Løbenummer 62 i E 6). Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 20 på hylde 12 i Sektion A.

Indersiden af forpermen på «Metaphrasis Evangelii secundum Ioannem, [Heidelberg] 1596» af Nonnus af Panopolis med blyantpåskrift 9182 (Løbenummer 63 i E 6).

Titelbladet til «Metaphrasis Evangelii secundum Ioannem, [Heidelberg] 1596» af Nonnus af Panopolis (Løbenummer 63 i E 6). Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 21 på hylde 12 i Sektion A.

Ydersiden af forpermen på Magister Peter Comestors «Historia Scholastica, Lugduni 1534» med den svært læselige blyantpåskrift 9183 (Løbenummer 64 i E 6).

Titelbladet til Magister Peter Comestors «Historia Scholastica, Lugduni 1534» (Løbenummer 64 i E 6 ). Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 22 på hylde 12 i Sektion A.

Ydersiden af forpermen på Theodore Antoine de Peltes «Catena græcorum patrum in Proverbia Salomonis, Antverpiæ 1614» med blyantpåskrift 9185 (Løbenummer 66 i E 6).

Titelbladet til Theodore Antoine de Peltes «Catena græcorum patrum in Proverbia Salomonis, Antverpiæ 1614» (Løbenummer 66 i E 6 ).. Værket har på DSS stået som oktavbind nr. 24 på hylde 12 i Sektion A.

MÆRENSIS APVD Complutenses Philosophiæ & Medicinæ primariæ Moderatoris publici, DE REPTILIBUS vere animantibus S. Scripturæ Libri sex, duobus Tomis comprehensi. TOMVS PRIMVS. LVGDVNI, Sumptibus ANTONII PILLEHOTTE. Sub signo sanctissimæ Trinitatis. MD. CXX. CVM PERMISSV SVPERIORVM. Med blyantpåskrift 9178 på forpermen. Værket er i E 6 på side 3 placeret som oktavbind nr. 17 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Johannis Bustamantini de Reptilibus Verè animantibus Sæ Scripturæ Libr: 6: Tomis 2. Uno Volum: Lugd: 1620.” (Se ill. side 158 og 159).

7) Løbenummer 60: SANCTI ODONIS ABBATIS CLVNIAC. II. MORALIVM IN IOB LIBRI XXXV. Nunc primum è vetere M.S. eruti, ac in lucem editi, Studio & diligentiâ Domni MARTINI MARRIER, Monasterij S. Martini de Campis Paris. eiusdem Ordinis Monachi Profeßi. LVTETIÆ PARISIORVM. Ex Officina Niuelliana. Sumptibus SEBASTIANI CRAMOISY, via Iacobæa, sub Ciconijs.

M.DC.XVII. CVM PRIVILEGIO REGIS. Med blyantpåskrift 9179 på forpermen. Værket er i E 6 på side 3 placeret som oktavbind nr. 18 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Sti Odonis Abbatis Cluniacensis Moralia in Job: per Mart: Marier. Parisijs. 1617.” (Se ill. side 160 og 161).

8) Løbenummer 61: NONNI PANOPOLITANI Paraphrasis Sancti secundum Ioannem Euangelij. PARISIIS, Apud Sebastianum Cramoisy, Via Jacobæa sub Ciconijs M.DC.XXIIJ. Med blyantpåskrift 9180 på forpermen. Værket er i E 6 på side 3 placeret som oktavbind nr. 19 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Nonni Paraphr: Evang: secundų Johann: Græcè et Lat: cum Notis Nicol: Abrahami Par: 1623.” (Se ill. side 162 og 163).

9) Løbenummer 62: DANIELIS HEINSII ARISTARCHVS SACER, SIVE ad Nonni in Iohannem Metaphrasin EXERCITATIONES. Quarum priori parte Interpres examinatur, posteriori Interpretatio ejus cum Sacro Scriptore confertur: in vtraque S. Euangelistæ plurimi illustrantur loci. Accedit Nonni & S. Euangelistæ contextus: tres item Indices: vnus Sylburgij in Nonnum Græcus; duo recentes in Aristarchum; alter Græcus, alter Latinus. LVGDVNI BATAVORVM. Ex Officinâ BONAVENTVRÆ & ABRAHAMI ELZEVIR. Academ. Typograph. M DC XXVII. Med blyantpåskrift 9181 på forpermen. Værket er i E 6 på side 3 placeret som oktavbind nr. 20 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Danielis Heinsij Aristarchus Sacer. Lugd: Bat: 1627.” (Se ill. side 164 og 165).

10) Løbenummer 63: NONNI PANOPOLITANI METAPHRASIS EVANGELII SECVNDVM IOANNEM, versibus heroicis: Cum ms. cod. Pal. collata; / Breuibus Notis illustrata: / Verborum Indice aucta: / Rectius aliquot in locis versa. OPERA FRID. SYLBVRGII VETER. [Heidelberg] Ex Hier. Commelini typographio, A. CH. M D X C V I. Med blyantpåskrift 9182 på indersiden af forpermen. Værket er i E 6 på side 3 placeret som oktavbind nr. 21 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Nonni Paraphrasis Evang: secundum Johannę per Silburgium Græc: et Lat: Heidelb: 1596.” (Se ill. side 166 og 167).

11) Løbenummer 64 Historia Scholastica. MAGISTRI PETRI COMESTORIS HISTORIA SCHOLASTICA magnam sacræ scripturæ partem, quæ & in serie & in glossis crebro diffusa erat, breuiter complectens, Mendis omnibus post omnes omnium hactenus editiones seclusis, in lucem exit: cum optimis capitulorum quotationibus in margine decenter appositis. Excu. Lugduni M.CCC-

CCXXXIIIJ. Vel med blyantpåskrift 9183 på forpermen. Værket er i E 6 på side 3 placeret som oktavbind nr. 22 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”M. Petri Comestoris Hist: Scholastica Lugd: 1534.” (Se ill. side 168 og 169).

12) Løbenummer 66 CATENA GRÆCORVM

PATRVM IN PROVERBIA SALOMONIS, R. P. THEOSektion A

Foto af bagsiden af bøgerne på hylde 1

DORO PELTANO Soc. IESV Theologo interprete. IN ECCLESIASTEN B. GREGORII THAVMATURGI Metaphrasis Græcolatina. IN CANTICVM CANTICORVM

PARAPHRASIS MICHAELIS PSELLI. Scholiis AND.

SCHOTTI Soc. eiusdem illustratæ. ANTVERPIAE APVD

GASPAREM BELLERVM, sub Aquila aurea. M. DC. XIV.

Med blyantpåskrift 9185 på forpermen. Værket er i E 6 på side 3 placeret som oktavbind nr. 24 på hylde 12 og har E 6–katalogiseringen ”Catena Græcorum Patrum in Prov: Salomonis. Peltano Jnterprete. Greg: Thav[m]aturgi Metaphr: GrL: in Ecclesiasten. Mich: Pselli Paraphrasis in Cant: Cant: cum Scholijs Scotti Antverp: 1614.” (Se ill. side 170 og 171).

Startindtrykket af biblioteket må have været ganske imponerende – med 25 foliantbind liggende på 10 borde placeret op af hinanden i 2 x 5 rækker og en hylderække på 5 sektioner med håndbøger stående ovenpå bordene – vel på midten af bordene i retning Syd til Nord som antydet på Skitse 2. Bibelbindene på bordene, der i uopslået tilstand har strakt sig lidt over 8 meter, har vel været placeret rundt om de 5 hylder på en sådan måde at de kunne slås op i uden at man slog op henover nabobindet – dvs. med et pænt mellemrum mellem de enkelte lukkede bind. Det må have været nydeligt at se på. De 10 bordes dybde har været bestemt af bibelbindenes højde – og største højde møder man i Paris–udgaven – nemlig 52 cm. – det er derfor bord– og hyldearrangementet fylder ganske godt i bredden på skitsen.

Bindene på hyldearrangementet har måske kunnet nås fra begge sider – dersom hylderne var uden bagvæg. Det er i den forbindelse værd at huske på at en hel del af datidens bind ikke oprindeligt var udstyret med rygtitler – men kun havde titel på forsnittet – fordi det i en periode var forsnittet og ikke ryggen af et givet værk, der vendte ud mod beskueren. Særligt pænt så det ikke ud, men denne fremgangsmåde skånede bøgernes ryg. For at lette udtagningen af sådant udstyrede værker var de som oftest forsynet med spænder og bøjler mellem for– og bagSektion A

Ill.fra Biblia: Das ist: Die gantze Heilige Schrifft, deutsch. Gosslar 1620. Man ser Luther med svanen i sit arbejdsværelse, hvor en del af hans bibliotek står med forsnittet vendt ud mod beskueren.

Ill. fra Brian Waltons polyglotbibel udgivet i London 1657. Værkerne på hylden til højre har de med værktitel forsynede forsnit vendt ud mod beskueren. Det er Brian Walton vi ser afbilledet.

Ill. fra Evangelische Kirchen Harmonie af Augugst der Jüngere hertug af Braunschweig–Lüneburg (1579–1666) udg. Wolfenbüttel 1645. Billedet forestiller hertugen, der udover som heksejæger, mest er kendt for det bibliotek han grundlagde, nemlig Herzog–August–biblioteket i Wolfenbüttel. Man bemærker værkerne ovenpå det store skab til venstre med forsnittene vendt ud mod beskueren.

Ill. fra Johannes Sleidanus værk Beschreibung allerley fürnemer Handel und Geschichten udg. Strasbourg 1621 i 2 bind. Ill. forestiller forfatteren og man bemærker de mange bøger oppe på overhylden med forsnittet vendt ud mod beskueren. Sleidanus havde problemer med det ene øje ses det.

Ill. fra bind 1 af den skånske biskop Peder Winstrups stort anlagte Pandectarum sacrorum seu commentarii locupletissimi udgivet i 2 bind Londini Scanorum 1666–1674 forestillende forfatteren selv. Det Gamle og Det Nye Testamente ses til højre i billedet med forsnittet vendt ud mod beskueren.

Ill. fra Thesaurus philo–politicus udg. Franckfurt am Main 1624 af Daniel en hel lille tegneserie refererende til de små vers på latin og tysk forneden. Til vender forsnittet ud

Daniel Meisner. Illustrationen der egentlig er et prospekt over Marburg fremstår som Til venstre i billedet ses to disputerende lærde foran en høj reolvæg med bind der ud mod beskueren.

perm, som havde den dobbeltfunktion dels at hindre for–og bagpermen i at forvride sig, hvis indeklimaet var for tørt, dels at gøre det muligt på en nem måde at kunne trække værket ud fra hylden. Illustrationen ovenfor af hylde 1 i Reol M 1 på Det Store Slotsbibliotek, hvor hyldens værker er affotograferet bagfra giver forskellige eksempler på titler på forsnittet og på spænder og bøjler mellem for–og bagperm.

En række ældre stik, hvor reoler og bøger indgår som rekvisitter, illustrerer på bedste vis denne antikverede måde at indrette hylder og reoler på (se de forudgående sider).

Man vil bemærke at Knud Bøgh har startet bord– og hyldearrangementet direkte op ad vinduesvæggen i bibliotekets nordside, hvorved det ikke vil have været muligt at gå rundt om arrangementet. Det må siges at være upraktisk og have givet hele lokalet en labyrintagtig udformning – og det har da heller ikke været sådan – da det af

E 5 fremgår at den lange reol i vinduessiden er gået helt frem til døren (”Subter fenestram ordine continuato ad januam usque”) og De 10 borde–arrangementet følgelig ikke også kan have været placeret op ad nordvæggen, men må have stået ude på gulvet – tilgængeligt fra alle sider.

Knud Bøgh har som et lille raffinement foreslået de 10 borde forsynet med skrå bordplader så man har kunnet arbejde med biblerne på en for ens øjne bekvem måde.

E 5 (side 3)

E 5 har som indledning til Sektion A overskriften ”The-

Titelbladet til biskop Poul Madsens forslag til tekster, der skulle tales over under bededagene 7.–9. februar 1586 (Løbenummer 143 i E 6). Værket har på DSS stået som bind nr. 2 i den anden oktavgruppe på hylde 15 i Sektion A

Povl Madsens dedikation til C4 i hans i 1586 udgivne Conciones afbildet på forrige side (Løbenummer 143 i E 6).

Titelbladet til John Seldens De successionibus ad Leges Ebræorum udgivet Lugduni Batavorum 1638 (Løbenummer 140 i E 6). Værket har på DSS stået som bind nr. 2 i den første duodecimogruppe på hylde 15 i Sektion A

olog.”, dvs. ”Theologici” – ”Teologiske værker”. Dernæst følger i venstre spalte af denne side ordene: ”Bibliothecam ingredienti ad dexteram jacent super 10 tabulis Volumina Biblior[um] in fol[io] … 25”, d.e. ”Når man kommer ind på biblioteket ligger der på 10 borde bibelbind til højre i et antal af 25 foliebind”. Disse udspecificeres nærmere som ”XI. Paris[iis] 1645. VI. Londini 1657. VIII Antverp[iæ] 1572. cum apparatu.”, dvs. ”11 bind bibler udgivet i Paris 1645, 6 bind bibler udgivet i London 1657 og 8 bind bibler udgivet i Antverpen 1572, med note–apparat”.

Herefter opregnes hylderne 11 til 15 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende (i det store og hele) skabelonen: ”Assere” / ”ass[ere]” / ”a[ssere]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (XI … XV) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal.

Ud for hylde 11 er anført indholdsangivelsen ”Biblia et Explic[ationes] Biblior[um]”, d.e. ”Bibler og bibelforklaringer”. Ud for hylde 12 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”, udspecificeret efter angivelsen af bindformat med navnet ”Piscator[is]”, hvilket må udlægges som ”[herunder værker af] den tyske teolog Johannes Piscator (1546–1625) (Løbenummer i E 6 53–58). Ud for hylde 13 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”. Ud for hylde 14 er anført indholdsangivelsen ”Hebr[aici] et Rabbin[ici]”, d.e. ”Hebraisk relaterede værker og rabbinsk litteratur”. Ud for hylde 15 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti] et alii præterea tract[atus] Theol[ogici]. Conciones qvoque et Seldenii de succ[esionibus] in bona defunctorum.”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne og fremdeles andre teologiske afhandlinger

[herunder] Prædikener (Løbenr. i E 6 142–148 samt 150) (ill. side 185 og 186) samt John Seldens33 De successionibus ad leges Ebræorum in bona defunctorum udgivet i Leiden 1638 (hylde 15 – Løbenr. i E 6 140). ) (ill. side 187).

33 John Selden var en engelsk jurist og politiker, der levede fra 1584 til 1654.

Sektion B (Løbenummer 169–303 i E 6)

Næste stop på rundvisningen er en hængereol over døren indtil biblioteket (”Supra januam”) bestående af 5 hylder indeholdende for alle tre arkivaliers vedkommende i alt 135 bind fordelt på kvartbind på hylde 1 til 4 og oktavbind på hylde 4 og 5. Sektion B består kun af 1 reol, der for nemheds skyld blot vil blive kaldt Sektion B.

Man bemærker fraværet af foliobind – det er altså ikke de allertungeste bøger man har sat herop. Igen er det meget sandsynligt at hylderne – ud fra bindantal pr. hylde at dømme – har haft standardstørrelse.

Med hylder anbragt over døren må det vel være tilladt at formode, at døren har åbnet ud mod trappetårnet, da man ellers kunne risikere at kollidere med og eventuelt vælte nogen, der stod på en stige indenfor døren.

Man kan umiddelbart undre sig over at man flere steder har anbragt reoler over dørene. Ud fra skitsen over bibliotekslokalets indretning at dømme skulle man mene at der godt kunne have været opstillet flere gulvplacerede reoler rundt om langs væggene, som ville have været nemmere at komme til end reolerne over dørene, hvor man nødvendigvis pr. stige først skulle kravle vel omkring to meter til vejrs før der overhovedet begyndte at komme reoler. Men her skal man have in mente at KB–arkivalierne kun oplyser os om biblioteksrelevant stof: døre, reoler, borde og bøger, men ikke med et ord nævner stole

og eventuelle pyntegenstande såsom glober, malerier og kort, der måtte have stået eller hængt langs væggene eller ude på gulvet.

Og hvis der har hængt malerier og kort rundt om på væggene har disse vel hængt i vejen for at der kunne indplaceres nye reoler. Hvilket bestyrker min formodning om at Det Store Sotsbibliotek er indrettet i det lokale Det Lille Slotsbibliotek havde holdt til i, og at der var visse genstande i Det Lille Slotsbibliotek man helst ikke så fjernet fra lokalet i forbindelse med indretningen af det nye bibliotek, hvorfor man måtte ty til at opsætte reoler så mærkelige steder som over dørene.

E 4 (side 2)

Sektion B indledes i E 4 med ordene ”Supra januam, tabulâ … ”, d.e. ”Over døren [står der] på hylde …”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 5 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … V) + bind-

format (IV, VIII) + bindantal. Som fælles indholdsangivelse for de fem hylder er angivet ”Theologici”, d.e. ”Teologiske [værker]”.

E 6 (side 9–15)

Sektion B indledes i E 6 med ordene ”Supra januam Assere primo. Theologi In (d.e. ”i”) IV Vol[umina] 24”, d.e. ”Over døren på hylde 1 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 24 bind i kvartformat”. Bindformatet ”IV” svarer til den normale betegnelse for bøger i kvartformat her i E 6: ”4o”.

Overskriften til hylde 2 lyder: ”Assere II Libri Theol[ogici] 4o Volum[ina] 18.”, d.e. ”På hylde 2 [står der] Teologiske bøger [i et antal af] 18 bind i kvartformat.”

Overskriften til hylde 3 lyder: ”Supra januam Assere III Theologi in 4o Volum[ina] No 34”, d.e. ”Over døren på hylde 3 [står der] Teologiske bøger i et antal af 34 bind i kvartformat”.

Overskriften til hylde 4 lyder: ”Assere IV Theologi in 4o Volum[ina] 16 In 4o. 12 In 8o.”, d.e. ”På hylde 4 [står der] Teologiske bøger i kvartformat [i et antal af] 16 kvartbind og 12 oktavbind.” Formatbetegnelsen ”4o” er her lidt forvirrende nævnt 2 gange, men der må menes at der på hylde 4 står teologiske værker [i et antal] af 16 kvartbind og 12 oktavbind.

Overskriften til hylde 5 lyder: ”Assere V Libri Theolog[ici] In 8o Volum[ina] 31”, d.e. ”På hylde 5 [står der] Teologiske bøger [i et antal] af 31 oktavbind”.

E 5 (side 3)

Sektion B (side 3)indledes i E 5 med ordene ”Supra januam … ”, d.e. ”Over døren [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 5 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … V) + bindformat (4o, 8o) + bindantal.

Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Var[ii] tract[atus] Theol[ogici]”, d.e. ”Diverse teologiske afhandlinger”.

Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”ej[usdem] argum[enti] in 4o et Fr[ancisci] Pici [de] Mirand[ula]”, dvs. ”[Værker omhandlende] samme emne in 4to samt værker af den italienske renæssancefilosof Johannes Franciscus Picus de Mirandula (1463–1494) (Løbenr. i E 6 193 er et samlingsbind indeholdende en mængde værker af den pågældende forfatter, f.eks. hans De Amore Dei Romæ 1516 og hans De Animæ Immortalitate Digressio Bononiæ 1523”).

Ud for hylde 3 og 4 er anført indholdsangivelsen ”ej[usdem] Arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”. Ud for hylde 5 er anført indholdsangivelserne

Titelbladet til bind 2 af André Rivets tobindsværk Catholicus Orthodoxus udg. Lugduni 1630. Værket har løbenummer 230–231 i E 6 og har på DSS stået som kvartbind nr. 20 og 21 på hylde 3 i Sektion B. Det har tilhørt Niels og Mogens Friis.

André Rivets tobindsværk Catholicus Orthodoxus udg. Lugduni 1630 i karakteristisk Niels Friis–indbinding.. Værket har løbenummer 230–231. Eksemplaret er givetvis identisk med det i E 1 side 169 som post 6 katalogiserede værk “Ejusdem [nemlig Riveti] Catholicus Orthodoxus II. Vol. Leid 1630 in 4to”.

196 Titelbladet til Thomas Bartholins “De Cruce Christi Hypomnemata IV, Hafniæ 1651” (Løbenummer 273 i E 6). Værket har på DSS stået på hylde 5 i Sektion B som oktavbind nr. 1.

Titelbladet til Thomas Bartholins “De Latere Christi Aperto Dissertatio. Lugduni Batavorum 1646” (Løbenummer 274 i E 6). Værket har på DSS stået på hylde 5 i Sektion B som oktavbind nr. 2.

Fol. *2r i Thomas Bartholins “De Latere Christi Aperto Dissertatio, Lugduni Batavorum 1646” (starten på dedikationen til Ole Worm). (Løbenummer 274 i E 6).

”ej[usdem] Arg[umenti] et Barth[olini] De Cr[uce] et Lat[ere] Chr[isti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne samt Thomas Bartholins De Cruce Christi Hypomnemata IV udg. i København i 1651 (Løbenr. i E 6 273) og sammes De latere Christi aperto dissertatio udgivet i Leiden i 1646 (Løbenr. i E 6 274)”. ) (Ill. side 196–197 og 198–199).

Sektion C (Løbenummer 304–1176 i E 6)

Næste hold regibemærkninger tilsiger os at rette blikket mod venstre – ikke i forhold til reolen over døren som vi netop har stået og kigget op på i retning ude fra gulvet og hen mod døren – men i forhold til da vi kom ind i biblioteket og blev præsenteret for De 10 Borde til højre, mao til den modsatte side af hvor De 10 Borde strækker sig, nemlig hen mod lokalets østvæg, hvor en reolrække indeholdende 4 reoler står linet op.

Sektionens bind er fordelt på 10 hylder i C 1, 10 hylder i C 2, 5 hylder i C 3 og 5 hylder i C 4. Reol 1 og 2 har som det ses samme hyldeudnyttelsesgrad, nemlig 10 hylder, og reol 3 og 4 har samme hyldeudnyttelsesgrad, nemlig 5 hylder, så det er selvfølgelig en mulighed at vi har at gøre med to reolhøjder her på vestvæggen.

E 4

Reol C 1 (side 2)

Sektion C og reol C 1 indledes i E 4 på følgende måde: ”Ad sinistram januæ, quadrante totius sequentis contignationis primo, ab infimis forulis incipiendo, super tab[ula] ... ”, dvs. ”Til venstre for døren begyndende med de nederste hylder i den første reol i hele den efterfølgende reolvæg, [står der] på hylde … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind

Titelbladet til Johannes Drusius’ “Veterum interpretum Græcorum Fragmenta, Arnhemiæ 1622”. Værket har løbenummer 427 i E 6 og har på DSS stået på hylde 6 som kvartbind nr. 3 i reol C 1. Det her afbildede ekspl. har tilhørt Peter Scavenius.

for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Af oplysninger om de enkelte hylders indhold er der ud for hylde 1 (til højre) noteret ”Biblia”, d.e. ”Bibler”, udfor hylde 2 til 6 (til højre) noteret ”Commentatores in Biblia”, d.e. ”Bibelske kommentatorer”, udfor hylde 7 (til venstre) noteret ”Calixti et Hotting[eri] op[era]” d.e. ”Værker af den dansk–tyske teolog Georg Calixtus (1586–1656) og den svejtsiske filolog og teolog Johann Heinrich Hottinger (1620–1667)”, udfor hylde 8 (til venstre) noteret ”Sociniani”, d.e. ”Socinus–relaterede værker” (Socinus hed to italienske teologer, nemlig Laelius Socinus (1525–1562) og dennes nevø Faustus Socinus (1539–1604)) og udfor hylde 9 og 10 (til venstre) noteret

”Theol[ogici] Didactici”, dvs. ”Værker af teologisk–didaktisk natur”.

E

4

Reol C 2 (side 2–3)

Reol C 2 i E 4 indledes med ”Quadrante IIdo tabulâ ... ”, d.e. ”I reol 2 [står der] på hylde ... ”, hvorefter følger en opremsning af den anden reols 10 hylder samt antallet af bind på hver enkelt hylde, følgende skabelonen: hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Af oplysninger om de enkelte hylders indhold er der ud for hylde 1–5 (til venstre) noteret ”Patres Græci”, d.e. ”Græske kirkefædre”; ud for hylde 6–7 (til venstre) er der noteret dels ”Patres Græci et quidam Latini”, d.e. ”Græske og visse latinske kirkefædre”, dels (indrykket) ”De veritate Relig[ionis] Christ[ianæ]”, d.e. ”Om den

Titelbladet til Jeremias Drexels “Rhetorica Coelestis, Antverpiæ 1636”. Værket har løbenummer 863 i E 6 og har på DSS stået på hylde 8 som duodecimobind nr. 18 i reol C 2.

kristne religions sandhed / realitet”, der er en slags overskrift til et par værker i E 6 af Philippus Mornæus, hvoraf dog kun et – måske – genfindes i KB’s samlinger som delbind af et samlingsbind, men i en senere udgave og med en noget afvigende titel; udfor hylde 8 (til venstre) er der noteret ”Hagiographi.”, d.e ”Hagiografiske værker”; og udfor hylde 9 og 10 (til venstre) er der noteret ”Controversiar[ii] script[ores]”, d.e. (måske?) ”Debatterende forfattere”.

Reol C 3 i E 4 indledes med ”Quadrante IIIo tabulâ ...”, d.e. ”I reol 3 [står der] på hylde ...”, hvorefter følger en opremsning af den tredje reols 5 hylder samt antallet af bind på hver enkelt hylde, følgende skabelonen: hyldenummer (I … V) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Af oplysninger om de enkelte hylders indhold er der ud for hylde 2 noteret ”Patres Latini”, d.e. ”Latinske kirkefædre”,

Titelbladet til Bernhard af Clairvaux’ “Opera Omnia, Parisiis 1602”.Værket har løbenummer 935 i E 6 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind nr. 1 i reol C 3.

udfor hylde 3 noteret ”Patres Græci”, d.e. ”Græske kirkefædre”, udfor hylde 4 noteret ”Theol[ogi] Schol[astici] et Phi[lologi]”, d.e. ”Teologer, skolastikere og filologer”, og udfor hylde 5 noteret ”Magici scriptores et revelationum”, d.e. ”Forfattere til værker om magi og åbenbaringer”.

E 4

Reol C 4 (side 3)

Reol C 4 i E 4 indledes med”Quadrante IVto tabula ... ”, d.e. ”I reol 4 [står der] på hylde ... ”, hvorefter følger en opremsning af den fjerde reols 5 hylder samt antallet af bind på hver enkelt hylde, følgende skabelonen: hyldenummer (I … V) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Af oplysninger om de enkelte hylders indhold er der ud for

hylde 2–3 noteret ”Patres Græci et Latini”, d.e. ”Græske og latinske kirkefædre”, og udfor hylde 4–5 noteret ”Bibliothecarii”, d.e. ”Biblioteksrelaterede materialer”.

Titelbladet til “Catalogus Græcorum Codicum in Bibliotheca Reipublicæ Augustanæ Vindelicae, Augustæ Vindelicorum 1595”.Værket har løbenummer 1135 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 22 i reol C 4.

E 6

Reol C 1 (Løbenummer 304–620 på side 15 til 31)

Sektion C og reol C 1 indledes i E 6 på følgende måde: ”Ad Sinistram januæ quadrante totius Sequentis contignationis primo ab Infimis forulis Incipiendo Super Primo assere Volum[ina] in fo XVII”, d.e. ”Til venstre for døren begyndende med de nederste hylder i den første reol i hele den efterfølgende reolvæg, [står der] på den første hylde 17 foliobind”.

Overskriften for hylde 2 lyder ”Super Assere II Volum[ina] 19.”, d.e. ”På hylde 2 [står der] 19 bind”. Der er ikke nogen angivelse af værkernes format, men det drejer sig om værker in folio.

Overskriften til hylde 3 lyder ”Assere III Volum[ina]

24 In fo”, d.e. ”På hylde 3 [står der] 24 foliobind”.

Overskriften til hylde 4 lyder ”Assere IV Libri 3 In Fo. 27 In 4o”, d.e. ”På hylde 4 [står der] 3 bøger in folio [og] 27 in qvarto.”

Overskriften til hylde 5 lyder ”Assere V Libri Theol[ogici] in 40. 31 Volum[ina]”, d.e. ”På hylde 5 [står der]

Teologiske bøger [i et antal af] 31 kvartbind”.

Overskriften til hylde 6 lyder ”Assere VI Libri Theol[ogici] in IV. Volum[ina] 41”, d.e. ”På hylde 6 [står der]

Teologiske bøger [i et antal af] 41 bind in qvarto.”

Overskriften til hylde 7 lyder ””Assere VII Th[eologici] 4o Volum[ina] 32.”, d.e. På hylde 7 [står der] Teologiske bøger [i et antal af] 32 kvartbind.

Overskriften til hylde 8 lyder ””Assere VIII Libri Theolog[ici]in 4o. 17 Vol[umina] In 8o 23.”, d.e. “På hylde 8 [står der] Teologiske bøger [i et antal] af 17 kvartbind og

Titelbladet til Paulus Tarnovius’ “De sacrosancta Trinitate, Rostochi 1625”. Værket har løbenummer 513 i E 6 og har på DSS stået på hylde 8 som kvartbind nr. 16 i reol C 1.

23 oktavbind

Overskriften til hylde 9 lyder ”Assere IX Libri Theol[ogici] In 8o: Vol[umina] 34”, d.e. “På hylde 9 [står der] Teologiske bøger [i et antal af] 34 oktavbind.

Overskriften til hylde 10 lyder ”Assere X Theologi in 12o Volum[ina] 49”, d.e. “På hylde 10 [står der] Teologiske bøger [i et antal af] 49 duodecimobind”.

E 6

Reol C 2 (Løbenummer 621–934 på side 31 til 45)

Reol C 2 og hylde 1 i reolen indledes i E 6 med ”Secundo Qvadrante Assere I ab Inferioribus Incipiendo Patres Græci In Fo Volum[ina] 19”, d.e. ”I den anden reol [står der] på hylde 1 begyndende fra neden Græske kirkefædre [i et

Titelbladet til kardinal Roberto Bellarminos (1542–1621) “De septem verbis a Christo in cruce prolatis, Coloniæ Agrippinæ 1634”.Værket har løbenummer 873 i E 6 og har på DSS stået på hylde 8 som duodecimobind nr. 28 i reol C 2.

antal af] 19 foliobind.”

Overskriften til hylde 2 lyder: ”Assere II Patres Gr[æci] In Folio Volum[ina] 22”, d.e. ”På hylde 2 [står der] Græske kirkefædre [i et antal af] 22 foliobind.

Overskriften til hylde 3 lyder: ”Assere III Theologi fo Volum[ina] 24”), d.e. ”På hylde 3 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 24 foliobind”.

Overskriften til hylde 4 lyder: ”Assere IV (overstreget Theolog[i]) Patres Græci In IVo Volum[ina] 43”), d.e. ”På hylde 4 [står der] Græske kirkefædre [i et antal af] 43 kvartbind”.

Overskriften til hylde 5 lyder: ”Assere V Volumina in 4o 9 In 8o 33”, d.e. ”På hylde 5 [står der] 9 kvartbind og 33 oktavbind”.

Overskriften til hylde 6 lyder: ”Assere VI Theolog[i]8o 11. 12o 4, 8o 21 Volum[ina]”, d.e. ”På hylde 6 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 11 oktavbind, 4 duodecimobind og 21 oktavbind”. På denne hylde er der følgelig placeret to hold oktavbind (på henholdsvis 11 og 21 bind) på hver side af et hold duodecimobind (på 4 bind). Det sidste hold oktavbind har som selvstændig overskrift indholdsangivelsen ”Patres Latini In 8o”, d.e. ”Latinske kirkefædre i oktavbind”.

Overskriften til hylde 7 lyder: ”Assere VII Theolog[i] 8o 18: 12o, 7: 8o 8: 12o, 6”, d.e. ”På hylde 7 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 18 oktavbind, 7 duodecimobind, 8 oktavbind og 6 duodecimobind.”. Den sædvanlige tilføjelse ”Volumina” er her helt undladt. På denne hylde er der følgelig opstillet 1 hold oktavbind (på 18 bind) fulgt af 1 hold duodecimobind (på 7 bind), fulgt af 1 hold

oktavbind (på 8 bind) og 1 hold duodecimobind (på 6 bind).

Overskriften til hylde 8 lyder: ”Assere VIII Theol[ogi] In 12o, 41.”) – uden anvendelse af den sædvanlige bindbetegnelse ”Volumina”, d.e. ”bind”, ”På hylde 8 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 41 duodecimobind.”

Overskriften til hylde 9 lyder: ”Assere IX Theol[ogi] 8o. Volum[ina] 40”, d.e. ”På hylde 9 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 40 oktavbind”.

Overskriften til hylde 10 lyder: ”Assere X Theol[ogi] in 12o Volum[ina] 8”), d.e. ”På hylde 10 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 8 duodecimobind”.

“Sancti Aurelii Augustini Hipponensis Episcopi Opera Tomis undecim comprehensa, Parisiis op på Det Kongelige Bibliotek i Københavns læsesal i februar måned 2025. Værket har løbenummer Man bemærker rygtitlerne, der har fået hver deres bid af værkets titel plus

Parisiis 1635–1637”, dvs. værker af kirkefaderen Augustin (354–430)(11 bind i 6), her stillet løbenummer 936–941 i E 6 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind nr. 2–7 i reol C 3. tilføjelsen “omnia” på det sjette bind, der ikke fremgår af hovedtitelbladet.

Reol C 3 (Løbenummer 935–1050 på side 46 til 49)

Reol C 3 og hylde 1 i reolen indledes i E 6 med ”Qvadrante III Assere I Theologi Fo Volum[ina] 18.”, d.e. ”I den tredje reol på hylde I [står der] Teologiske værker [i et antal af] 18 foliobind.”

Overskriften til hylde 2 lyder: ”Assere II Theol[ogi] Fo Vol[umina] 21.”, d.e. ”På hylde 2 [står der] Teologiske værker i et antal af] 21 foliobind.”

Overskriften til hylde 3 lyder: ”Assere III Theolog[i] in Fo Volum[ina] 21.”, d.e. ”På hylde 3 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 21 foliobind.”

Overskriften til hylde 4 lyder: ”Assere IV Theol[ogi] In 4o Volum[ina] 22.”, d.e. ”På hylde 4 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 22 kvartbind.”

Overskriften til hylde 5 lyder: ”Assere V. Th[eologi] 4o Vol[umina] 11. 8o 16, 12o 7.”, d.e. ”På hylde 5 [står der]

Teologiske værker [i et antal af] 11 kvartbind, 16 oktavbind og 7 duodecimobind.”

Titelbladet til bind 1 af “Sancti Aurelii Augustini Hipponensis Episcopi Opera Tomis undecim comprehensa, Parisiis 1635–1637” – se videre billedteksten til den foregående illustration.

E 6

Reol C 4 (Løbenummer 1051–1176 på side 50 til 54)

Reol C 4 og hylde 1 i reolen indledes i E 6 med ”Qvadrante IV Assere I Theol[ogi] fo. 18 Volum[ina].”, d.e. ”I den fjerde reol på hylde I [står der] Teologiske værker [i et antal af] 18 foliobind.

Overskriften til hylde 2 lyder: ”Assere II Theol[ogi] fo Volum[ina] 21.”, d.e. ”På hylde 2 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 21 foliobind.”

Overskriften til hylde 3 lyder: ”Assere III Theol[ogi] fo Volum[ina] 24”, d.e. ”På hylde 3 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 24 foliobind.”

Overskriften til hylde 4 lyder: ”Assere IV Theol[ogi] In 4o 35 Volum[ina].”, d.e. ”På hylde 4 [står der] Teologiske værker [i et antal af] 35 kvartbind.”

Overskriften til hylde 5 lyder: ”Assere V. In IVo Volum[ina] 5. In VIIIo Vol[umina] 18. In XIIo. 5.”, d.e. ”På hylde 5 [står der] 5 kvartbind, 18 oktavbind og 5 duodecimobind.”

Titelbladet til “Hispaniæ Bibliotheca seu de Academiis ac Bibliothecis, Francofurti 1608”. Det afbildede ekspl har tilhørt Corfitz (latin Cornificius) Rosenkrantz. Værket har løbenummer 1116 og har på DSS stået på hylde 4 som kvartbind nr. 3 i reol C 4.

E 5

Reol C 1 (side 3)

Sektion C og reol C 1 indledes i E 5 på følgende måde: ”Ad sinistram Januæ Qvadr[ante] primo … ”, d.e. ”Til venstre for døren i den første reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Biblia”, d.e. ”Bibler”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen”Bibl[ia] et Comment[atores] Bibl[iorum]”, d.e. ”Bibler og kommenterende bibelske værker”. Ud for hylde 3 til 5 er anført indholdsangivelsen ”ej[usdem]” / ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”. Ud for hylde 6 er anført indholdsangivelsen”Ej[us-

Titelbladet til Eramus af Rotterdams “Enchiridion Militis Christiani, Lugduni Batavorum 1641”. Værket har i E 6 løbenummer 588 og har på DSS stået på hylde 10 som duodecimobind nr. 17 i reol C 1.

Side 43 i Eramus af Rotterdams “Enchiridion Militis Christiani, Lugduni Batavorum 1641” (se billedteksten til foregående illustration).

dem] arg[umenti] et al[ii] Tr[actatus] Theol[ogici] Drusii [ulæseligt]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne samt andre teologiske afhandlinger [herunder af] Johannes Drusius / Johannes van den Driesche (1550–1616) –flamsk orientalist og hebraiskkyndig lærd”34. Ud for hylde 7 er anført indholdsangivelsen”Tr[actatus] Th[eologici] Calixti inpr[imis] et Hotting[eri]”, d.e. ”Teologiske afhandlinger først og fremmest af Calixtus samt af Hottinger”35. Ud for hylde 8 er anført indholdsangivelsen ”Tr[actatus] Th[eologici] var[ii] inpr[imis] Socin[iani]”, d.e. ”Diverse teologiske afhandlinger specielt Socinus–relaterede”36. Ud for hylde 9 er anført indholdsangivelsen”Tr[actatus] Th[eologici] var[ii]”, d.e. ”Diverse teologiske afhandlinger”. Ud for hylde 10 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti] Erasmi opusc[ula] quædam”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne, visse småarbejder af [den nederlandske teolog og filolog] Erasmus af Rotterdam (1466–1536)”37.

E 5

Reol C 2 (side 3)

Reol C 2 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante secundo … ”, d.e. ”I den anden reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplys-

34 Der er ganske mange værker af Johannes Drusius placeret på hylde 6 –udover “Veterum interpretum Græcorum Fragmenta, Arnhemiæ 1622” (E 6 løbenummer 427 – se side 202) kan nævnes ”Jo. Drusii Annotationes in Coheleth : Opus posthumum, ” Amstelrodami (!) 1635”, der i E 6 har løbenummer 428.

35 Om Callixtus og Hottinger se foregående afsnit om E 4.

36 Om Lælius og Faustus Socinus se foregående afsnit om E 4.

37 Der er en hel del værker af Erasmus placeret her på hylde X – jeg vil her nøjes med at nævne ”Enchiridion militis Christiani” udgivet i Leiden i 1641 (Løbenummer i E 6 588 se ill. side 223).

Titelbladet til Johannes Duræus’ “Irenicorum tractatuum Prodromus, Amstelodami 1662”. Se videre teksten i nærværende underafsnit.

Johannes Duræus’ dedikation i “Irenicorum tractatuum Prodromus, Amstelodami 1662” til den Kong Frederik III af Danmark.

Johannes Duræus’ dedikation i “Irenicorum tractatuum Prodromus, Amstelodami 1662” til den afdøde Hertug Frederik III af Gottorp.

ning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Patres Græci. Chrysost[omi] 1612. volum[inibus] 8 editio Saviliana”, d.e. ”[Værker af] græske kirkefædre [herunder] Johannes Chrysostomus’ [“Opera omnia”] i otte bind udgivet [i Eton] i 1612 af den engelske teolog og bibeloversætter Henry Savile (1549–1622)”, der i E 6 har løbenummer 632–639. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen”Patr[es] Gr[æci]”, d.e. ”Græske kirkefædre”. Ud for hylde 3 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti] &.”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne etc.” Ud for hylde 4 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”. Ud Ud for hylde 638 er anført indholdsangivelsen ”Patr[es] Gr[æci] et Lat[ini]”, d.e. ”Græske og latinske kirkefædre”. Ud for hylde 7 er anført indholdsangivelsen ”Patr[es] Lat[ini]”, d.e. ”Latinske kirkefædre”.

Ud for hylde 8 er anført indholdsangivelsen ”Tr[actatus] Th[eologici] var[ii] inpr[imis] Drexel[ii] Et Bellarm[ini]”, d.e. ”Diverse teologiske afhandlinger først og fremmest af den tyske jesuit Jeremias Drexel (1581–1638)39 og den italienske jesuit Roberto Bellarmino (1542–1621)”40.

Ud for hylde 9 er anført indholdsangivelsen ”Tr[actatus]

Th[eologici] Irenici de concil[iis] Relig[iosis]”, d.e. (nok

38 Ud for hylde 5 er der ingen indholdsangivelse, så den bliver sprunget over i nærværende gennemgang.

39 Rækken af værker af Drexel er lang. Som eksempel kan nævnes hans ”Rhetorica coelestis, Antverpiæ 1636” (Løbenummer i E 6 863, se ill. ovenfor s. 205)

40 Blandt Bellarminos værker optaget i E 6 kan her nævnes hans ”De septem verbis a Christo in cruce prolatis, Coloniæ Agrippinæ 1634. (Løbenummer i E 6 873, se ill. ovenfor s. 213)

lidt frit oversat) ”Irenik–orienterede teologiske afhandlinger omhandlende spørgsmål af religiøs art”. Termen irenik står for det modsatte af polemik. Ud for hylde 10 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne.”

Det eneste værk på de to sidstnævnte hylder der – efter titlerne i E 6 at dømme – umiddelbart ser ud til at rumme en specifik omtale af ”irenik” er John Dury’s ”Irenicorum tractatuum prodromus” udg. i Amsterdam i 1662. Det er opført som Løbenr. 913–914 i E 6, altså et to–bindsværk, jf. E 6’s pladsnumre 27 og 28 på hylde 9 på side 44, samt noten ”Volum 2.”, d.e. ”I 2 bind”, hvilket – skal det straks siges – er forkert, da værket fra trykkeriets side kun er i 1 bind41. Det der formentlig er tilfældet er at man har stået med to helt ens eksemplarer, som man er kommet til at opfatte som bind 1 og 2 af samme værk. Begge eksemplarer er med dedikation, for det enes vedkommende til Frederik 3 – konge af Danmark, for det andets vedkommende til Frederik 3 – hertug af Gottorp. Ilsøe er af den opfattelse af Gottorp–eksemplaret er kommet i KB’s besiddelse først i 1700–tallet (Ilsøe: 427). Men jeg tror nu ikke på den forklaring. Da dedikationen i Hertug Frederik–eksemplaret blev skrevet havde hertugen allerede været død i omkring 41 Forfatterne til E 6 er meget nøje med at holde styr på hvorvidt et værk er i to bind eller der er tale om to ekspl. af samme værk – men fejl kan da have forekommet, jf. samme side 44 i kataloget, post 23 og 24, nemlig Samuel Desmarets ”Concordia discors & Antichristus revelatus” udg. Amsterdam 1642, der først er blevet katalogiseret som ”23. Samuelis Maresii Concordia Discors adversus Grotium. Amstelodami 1642” og ”24. Idem Ibidem Eodem [anno]” (d.e. “Samme værk. Sammesteds. Samme år”), hvorefter man ved en revision af samlingen er kommet frem til at der ikke var tale om to ens eksemplarer af værket, men bind 1 og 2 af samme værk, hvilklet har givet anledning til dels at slette post 24, dels overstrege ”23” og erstatte dette tal med talfølgen ”23, 24” i venstre margin, og endelig foretage tilføjelsen ”Vol: 2” til den oprindelige post 23 ude til højre.

3 år (han døde i 1659 og bogen udkom først i 1662). Ved afsendelsen fra England af de to eksemplarer, der nu befinder sig på Det Kongelige Bibliotek i København, har man – formener jeg – tænkt at der var tale om to eksemplarer af bogen til den samme person – nemlig Frederik 3 af Danmark. Hertugen var død og borte og man har af samme grund ikke skænket ham en tanke. Man har følgelig heller ikke bemærket at dedikationerne var en lille bitte smule forskellige fra hinanden, men i stedet hæftet sig ved at de begge var til Frederik 3, og sendt begge eksemplarer til biblioteket i København, hvor de af vanvare er blevet katalogiseret som et to–bindsværk af John Dury med den samme dedikation i hvert bind, og er blevet placeret side om side på Det Store Slotsbibliotek med noten ”Exemplar qvod Auctor Regi obtulit”, d.e. ”Eksemplar som forfatteren har foræret Kongen”.

E 5

Reol C 3 (side 3)

Reol C 3 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante tertio … ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 5 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … V) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”P[atres] Lat[ini] Bern[hardus] Augustinus Tom[is] 10 volum[inibus] 8 Antv[erpiæ] 1577 et Paris[iis] 1637 Tom[is] 11 vol[uminibus] 6., d.e. ”Latinske kirkefædre: [Værk af] den franske munk og helgen Bernhard af Clairvaux (1090–1153), [2 værker af] kirkefaderen Augustin (354–430), nemlig et 8–bindsværk i 10 bøger udg. i Antwerpen i 1577, og et 6–bindsværk i 11 bøger udg. i Paris i 1637”, hvilket specifikt sigter til ”Bernhardi Claravallensis Opera Omnia” udgivet i Paris i 160242, ”Augustini opera” i 10 bøger udg. i 8 bind i Antwerpen i 1576–157743, samt ”Augustini Opera tomis undecim comprehensa” i 11 bøger udg. i 6 bind i Paris 1635–163744. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”P[atres] Lat[ini] Hieron[ymi] Paris[iis] 1643 vol[uminibus] 4”, d.e. ”Latinske kirkefædre [nærmere bestemt værk af] Hieronymus udg. i Paris i 1643 i 4 bind.”, hvilket specifikt (blandt adskillige andre Hieronymus–udgaver) sigter til 4–bindsværket ”Sancti Hieronymi Stridoniensis Opera quæ exstant” i 8 bøger udg. i Paris i 164345. Ud for hylde 3 er anført indholdsangi-

42 E 6 Løbenummer 935, se illustration side 207.

43 E 6 Løbenummer 943–950, se illustration side 233.

44 E 6 Løbenummer 936–941, se illustration side 216-217.

45 E 6 – eksemplaret opgives at være ”Sine Involucro” – dvs. ”Uden omslag” og altså i en temmelig miserabel udgave.

Titelbladet til bind 1 af Augustins “Opera, Antverpiæ 1576–1577” (10 bøger i 8 bind). Værket har i E 6 løbenummer 943–950 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind 9–16 i reol C 3.

Titelbladet til “Catena Patrum Græcorum i Sanctum Johannem, Antverpiæ 1630”. Værket har i E 6 løbenummer 977 og har på DSS stået på hylde 3 som foliantbind 4 i reol C 3.

Side 125 i “Catena Patrum Græcorum i Sanctum Johannem, Antverpiæ 1630” (E 6 løbenummer 977) med græsk og latinsk tekst til bl.a. Johannes kap. 4 vers 15–18 samt kommentarer hertil ved kirkefædrene Kyrillos og Origines.

Titelbladet til Martino Delrios “Disquisitionum magicarum, Moguntia 1612”.Værket har i E 6 løbenummer 1017 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind 1 i reol C 3.

velsen ”Pat[res] Gr[æci] Catenæ Patr[um]”, d.e. ”Græske kirkefædre – Kirkefædre–kommentarer”46 – Schumacher nævner ikke nogen speciel ”Catena” som der ellers er en del af på hylden, men som eksempel kan nævnes ”Catena Patrum græcorum in Johannem, gr. et lat. Antverpiæ 1630”, som behandler de græske kirkefædres fortolkninger af den nytestamentlige Johannes’ værker. Ud for hylde 4 er anført indholdsangivelsen ”Tr[actatus] Th[eologici]”, d.e. ”Teologiske afhandlinger”. Ud for hylde 5 er anført indholdsangivelsen ”Magic[i] Script[ores]”, d.e. ”Forfattere til værker om magi”, hvilket specifikt kunne hentyde til f.eks. følgende hyppigt optrykte værk af den hollandske jesuit Martinus Delrio (1551–1608) ”Disquisitionum magicarum libri sex” udgivet i Mainz i 1612.

46 En ”catena” (af latin ”catena” – “kæde”) er et værk, der med udgangspunkt i enkeltstående tekstpassager / citater i et givet (bibelsk / teologisk) værk opremser tidligere forskeres / udgiveres kommentarer til de pågældende tekstpassager / citater.

Fælles titelblad for de første 9 (herefter 10) bøger i 12 bind af “Bibliotheca veterum Patrum, Parisiis 1624–1639”. Værket har i E 6 løbenummer 1051–1062 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind 1–12 i reol C 4.

E 5

Reol C 4 (side 4)

Reol C 4 indledes i E 5 på følgende måde: ”Qvadrante qvarto … ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 5 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … V) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”P[atres] Lat[ini] Bibl[iotheca] Patr[um] Paris[iis] 1624 Tom[is] 9. vol[uminibus] 12 duodecimum est Index.”, d.e. Latinske kirkefædre: Bibliotek over kirkefædrene udg. i Paris i 1624 i 10 bøger og 12 bind, hvoraf det tolvte er et index.”, hvilket formentlig specifikt sigter til værket ”Bibliotheca veterum patrum et auctorum ecclesiasticorum, tomi novem” ved Marguerin de la Bigne udg. i Paris 1624–1639 (se ill. s. 238). Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Pat[res] Lat[ini]”, d.e. ”Latinske kirkefædre”. Ud for hylde 3 er anført indholdsangivelsen ”Pat[res] Gr[æci] et Lat[ini]”, d.e. ”Græske og latinske kirkefædre”. Ud for hylde 4 er anført indholdsangivelsen

”Biblioth[ecarii] et Catalogi var[ii]”, d.e. ”Diverse oversigter over biblioteksrelaterede materialer samt kataloger”, hvilket eksempelvis kunne illustreres med A. S. Peregrinus’ ”Hispaniæ Bibliotheca seu de Academiis ac Bibliothecis” udg. i Frankfurt i 1608 (se ill. s. 221) og ”Catalogus Græcorum Codicum, qui sunt in Bibliotheca Reipublicæ Augustanæ Vindelicae” udg. i Augsburg i 1595 (d.e. ”Katalog over de græske håndskrifter , der befinder sig i Fristaden Augsburgs Bibliotek”). Ud for hylde 5 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”.

SEKTION D (Løbenummer 1177–1248 i E 6)

Vi er nu nået ned til enden af bibliotekslokalets østvæg, hvor den støder sammen med sydvæggen, i hvis venstre (østlige) del der befinder sig en dør – kaldet ”janua interior”47 – ind til et baglokale, kaldet snart ”cubiculum interius”48 (E 4, E 6 og E 5), snart ”conclave interius”49 (E 5). Over døren har der været placeret en reol med tre hylder. Som højtsiddende hængereol har denne reol ligesom den over indgangsdøren til bibliotekslokalet ikke indeholdt tunge folianter, men kun kvarter, oktaver og duodecimoer. Denne hængereol kaldes i det følgende Sektion D. De 3 arkivaliers indholdsbeskrivelse af denne sektion er temmelig enslydende. Mest speciel er omtalen af musik–fasciklerne, der ikke er medregnet når antallet af bind de forskellige varianter af Det Store Slotsbibliotek indeholdt har skullet opgøres. Der er intet der tyder på at reolens hylder ikke har været af samme standardstørrelse som hylderne i hæn-

47 D.e. ”den indre dør / inderdøren”.

48 Latin ”cubiculum” har iflg. den store Oxford Latin Dictionary på klassisk latin såvel den generelle betydning ”a room of any description” som den specifikke betydning ”a sleeping apartment, bedroom”. Da E 4 og E 6 må opfattes som officielle beskrivelser af Det Store Slotsbibliotek vil det nok være på sin plads – helt neutralt – at oversætte ”cubiculum interius” til ”inderlokalet”.

49 Latin ”conclave” (egtl. lokale aflåst med ”clavis” – ”nøgle”) har iflg. den store Oxford Latin Dictionary på klassisk latin så forskellige betydninger som ”a room in a house”, ”an enclosed space for fowls, coop” og “a public lavatory”. Det er vel ikke utænkeligt, at Schumacher i sin helt private gennemgang af Det Store Slotsbibliotek har anvendt ordet lidt spøgefuldt i betydning 2 – og udtrykket ”conclave interius” altså kunne oversættes med ”inderburet”.

Titelbladet til Sidonius Apollinaris’ (ca. 430 – ca. 389) “Opera, Parisiis 1609”.Værket har løbenummer 1182 i E 6 og har på DSS stået på hylde 1 som kvartbind nr. 6 i Sektion D.

gerolen beskrevet i Sektion B.

E 4 (side 4)

Placeringen af den pågældende reol samt beskrivelsen af dens indhold er i E 4 (side 4) formuleret som følger: ”Supra januam interioris cubiculi positi sunt tabulâ I … II. … III.”, d.e. ”Ovenover døren ind til cubiculum interius er der på hylde 1 … hylde 2 … [og] hylde 3 placeret [bøger i det og det format og antal]”, hvorefter følger angivelse af bindformat (IV, VIII, XII) og antal bind for hver enkelt af de 3 hylder”.

Som fælles indholdsfortegnelse for hylde 2 (og vel også hylde 1) er anført ”Epistolarum Scriptores Veteres et recent[iores]”, d.e. ”[Værker af] gamle og nyere brevforfattere” og for hylde 3’s vedkommende anført ”Musici formâ oblongâ in VIII fasciculis.”, d.e. ”Musikalier i langt format indeholdt i 8 fascikler / bundter”.

E 6 (side 54–58)

Sektion D’s eneste reol samt hylde 1 heri er i E 6 beskrevet som følger: ”Super januam Interioris cubiculi Assere I Epi-

Titelbladet til Paulus Manutius’ (1512–1574) “Epistulæ et præfationes, [Venedig] 1558”.Værket har løbenummer 1233 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som oktavbind nr. 14 i Sektion D.

stolares Volumina IVo 11. VIIIo 32.”, d.e. ”Over døren ind til Inderlokalet [står der] på hylde 1 Brevforfatterskaber [i et antal af] 11 kvartbind og 32 oktavbind.”

Overskriften til hylde 2 lyder ”Assere II In 8o 15. In 12o 14.” (dog uden en af de sædvanligvis forekommende varianter af bindbetegnelse – ”Volumina”), d.e.”På hylde 2 [står der]50 15 oktavbind og 14 duodecimobind.”

Overskriften til hylde 3 (på side 58) lyder ”Assere III Musici In fo”, d.e. ”På hylde 3 [står der] Musikalier” i folioformat”. Af opregningen af værker på denne tredje hylde fremgår det at hyldens materialer har været indlagt i fascikler – ”In fascic[ulum] Colligati”, d.e. ”Indbundet i en fascikel”, hedder det eksempelvis om de 6 bind (”Volum[ina]”) delkomponenterne i post 1 på hylden er placeret i.

E 5 (side 4)

Schumachers placering af reolen står som overskrift til sektion D og lyder: ”Super januam interioris conclavis ... ”, d.e. ”Over døren ind til Baglokalet [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 3 med oplysning 50 Der er ikke givet nogen sammenfattende beskrivelse af denne hyldes indhold.

om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 3 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … III) + bindformat (4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 1 er anført indholdsangivelsen ”Epistol[ares] … ”, d.e. ”Brevforfatterskaber”. Ud for hylde 2 er anført indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti] … ”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”. Ud for hylde 3 er anført indholdsangivelsen ””Music[i] fasciculi 8”, d.e. ”Musikalier 8 fascikler”, dvs. 8 fascikler indeholdende musikalier..

SEKTION E (Løbenummer 1249–1866 i E 6)

Nu kommer så turen til sydvæggen, der i starten mod øst som omtalt under Sektion D er gennembrudt af døren kaldet janua interior, der fører ind til Cubiculum interius / Conclave interius. Til højre for denne dør, langs den frie del af væggen der skiller selve bibliotekslokalet fra baglokalet, har Sektion E så stået, og den har bestået af 4 reoler – formentlig i standardlængde – kaldet E 1, E 2, E 3 og E 4. Samtlige værker i dette reolarrangement har været jurarelaterede – det latinske navn er Jurisconsulti (i E 6 forkortet ”Jcti”), d.e. ”lovkyndige”, dvs. værker om lovkyndighed.

Beskrivelserne af sektionen og dens 4 reoler er i de 3 arkivalier følgende:

E 4

Reol E 1 (side 4)

Beskrivelsen af sektion E og reol E 1 indledes i Katalog E 4 således ”Ad dextram januæ cubiculi interioris, quadrantis primi tabula … ” (d.e. ”Til højre for døren ind til Cubiculum interius [på] den første reols hylde … ”), hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 8 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 8 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VIII) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som fælles-

Titelbladet til den portugisiske jurist Seraphim de Freitas “De justo imperio Lusitanorum Asiatico, Vallisoleti 1625”. Værket har løbenummer 1345 i E 6 og har på DSS stået på hylde 6 som kvartbind nr. 1 i Reol E 1.

nævner for indholdet af alle 8 hylder er der over tre linjer til venstre for hyldeangivelserne skrevet ”Juris–” … ”con–” … ”sulti”, d.e. ”Jurisconsulti”, dvs. ”Værker omhandlende lovkyndighed”.

E 4

Reol E 2 (side 4)

Beskrivelsen af den anden reol i Sektion E indledes i Katalog E 4 med reolangivelsen ”Quadrante IIdo tabulâ ... ”, d.e. ”I den anden reol [står der] på hylde ... ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 8 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 8 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VIII) + bindformat (fol, IV, VIII) + bindantal. Som fællesnævner for indholdet af alle 8 hylder er der over tre linjer til venstre for hyldeangivelserne skrevet ”Juris–” … ”con–” … ”sulti”,

Titelbladet til den den nederlandske jurist Pierre Goudelins (1550–1619) “Commentariorum de Jure Novissimo. Antverpiæ 1620”. Værket har løbenummer 1483 i E 6 og har på DSS stået på hylde 4 som foliantbind nr. 4 i Reol E

d.e. ”Jurisconsulti”, dvs. ”Værker omhandlende lovkyndighed”.

E 4

Reol E 3 (side 5)

Beskrivelsen af den tredje reol i Sektion E indledes i Katalog E 4 med reolangivelsen ”Quadrante IIIo tabulâ ... ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] på hylde ... ”) , hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 7 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 7 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VII) + bindformat (fol, IV, VIII) + bindantal. Som fællesnævner for indholdet af alle 7 hylder er der over tre linjer til venstre for hyldeangivelserne skrevet ”Juris–” … ”con–” … ”sulti”, d.e. ”Jurisconsulti”, dvs. ”Værker omhandlende lovkyndighed”.

E 4

Reol E 4 (side 5)

Beskrivelsen af den fjerde reol i Sektion indledes i Katalog E 4 med reolangivelsen ”Quadrante IVto tabulâ ... ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] på hylde ... ”), hvorefter følger

Titelbladet til den den nederlandske jurist Regnerus Sixtinus’ (1543–1617) “Tractatus de Regalibus, Francofurti 1617”. Værket har løbenummer 1812 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 10 i Reol E 4.

en opregning af hylderne 1 til 7 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 7 hylder, følgende skabelonen: hyldenummer (I … VII) + bindformat (fol, IV, VIII) + bindantal. Som fællesnævner for indholdet af alle 7 hylder er der over tre linjer til venstre for hyldeangivelserne skrevet ”Juris–” … ”con–” … ”sulti”, d.e. ”Jurisconsulti”, dvs. ”Værker omhandlende lovkyndighed”.

E 6

Reol E 1 (Løbenummer 1249–1432 på side 58–65)

Beskrivelsen af sektion E og reol E 1 indledes i Katalog E 4 således: ”A dextra Januæ Cubiculi Interioris Assere I. [primo.] Qvadrantis I. [primi.] Volum[ina] 19 In fo JCti.”, d.e. ”Til højre for døren ind til Cubiculum Interius [står der] på den første reols hylde 1 19 jurarelaterede foliobind.

Titelbladet til andenudgaven af den dansk–tyske jurist – Sorø–professoren Henrik Ernsts (1603–1675) “Catholica juris, Gryphiswaldiæ 1656”. Værket har løbenummer 1407 i E 6 og har på DSS stået på hylde 8 som oktavbind nr. 13 i Reol E 1.

De resterende 7 hylder i reolen er modelleret nogenlunde efter samme skabelon, altså ”Assere II” … ”Assere VIII”, d.e. ”På hylde 1” … ”På hylde 8 … ”, efterfulgt af forkortelsen ”Jcti”, d.e. ”jurarelaterede værker” samt angivelse af bindformat (Fo, IVo / 4o, 8o, 12o) og antal bind (”Volum[ina]” / ”Vol[umina]”) for hver enkelt hylde.

E 6

Reol E 2 (Løbenummer 1433–1601 på side 65–73)

Den sammenfattende oversigt over indholdet af den anden reol og dens hylder i Sektion E indledes i E 6 med reol– og hyldeangivelsen ”Qvadrante II (d.e. secundo] Assere I [primo] Jcti [Jurisconsulti] In Fo. Volum[ina] 14.”, d.e. ”I den anden reol på hylde 1 [står der] 14 jurarelaterede foliobind.”. De resterende 7 hylder i reolen er modelleret efter samme skabelon, altså ”Assere II” … ”Assere

VIII”, d.e. ”På hylde 1” … ”På hylde 8 … ”, efterfulgt af forkortelsen ”Jcti”, d.e. ”jurarelaterede værker”, samt angivelse af bindformat (fo, IVo / 4o, 8o, 12o) og antal bind (”Volum[ina]” / ”Vol[umina]”) for hver enkelt hylde.

E 6

Reol

E 3 (Løbenummer 1602–1732 på side 73–78)

Den sammenfattende oversigt over indholdet af den tredje reol og dens hylder i Sektion E indledes i E 6 med reol– og hyldeangivelsen ”Qvadrante III [tertio] Assere I [primo] Jcti [Jurisconsulti] In fo Volum[ina] 12.”, d.e. ”I den tredje reol på hylde 1 [står der] 12 jurarelaterede foliobind.” De resterende 6 hylder i reolen er modelleret efter samme skabelon, altså ”Assere II” … ”Assere VII”, d.e. ”På hylde 1” … ”På hylde 7 … ”, efterfulgt af forkortelsen ”Jcti”, d.e. ”Jurarelaterede værker”, samt angivelse af bindformat (fo, 4o, 8o) og antal bind (”Volum[ina]”) for hver enkelt hylde.

Titelbladet til den franske dommer og juraprofessor André Tiraqueaus (1488–1558) “De legibus connubialibus et jure maritali, Basileæ 1561” (femte–udgaven). Værket har løbenummer 1637 i E 6 og har på DSS stået på hylde 3 som foliantbind nr. 8 i Reol E 3.

Reol E 4 (Løbenummer 1733–1866 på side 78–83)

Den sammenfattende oversigt over indholdet af den fjerde reol og dens hylder i Sektion E indledes i E 6 med reol– og hyldeangivelsen ”Qvadrante IIII [qvarto] Assere I [primo] Jcti [Jurisconsulti] In fo Volum[ina] 15.”, d.e. ”I den fjerde reol på hylde 1 [står der] 15 jurarelaterede foliobind.” De resterende 6 hylder i reolen er modelleret efter samme skabelon, altså ”Assere II” … ”Assere VII”, d.e. ”På hylde 1” … ”På hylde 7 … ”, efterfulgt af forkortelsen ”Jcti”, d.e. ”Jurarelaterede værker”, samt angivelse af bindformat (fo, 4o, 8o) og antal bind (”Volum[ina]”) for hver enkelt hylde.

Eneste afvigelse fra den her beskrevne hyldeskabelon er i overskriften for hylde 6, hvor der i stedet for ”Jcti” er skrevet ”Libri”, d.e. ”værker”, og først efterfølgende – lidt over skrivelinjen – er tilføjet indholdsangivelsen ”Jcti”.

Titelbladet til den den italienske jurist Alberico Gentilis (1552–1608) “De Jure Belli, Libri III, Hanoviæ 1598”. Værket har løbenummer 1853 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som oktavbind nr. 10 i Reol E 4. Det afbildede eksemplar har tilhørt Corfitz Rosenkrantz

E 5

Som overskrift i E 5 til sektion E står følgende: ”Ad dextram a janua int[erioris] concl[avis] … ”, d.e. ”Til højre for døren ind til baglokalet [står der] … ”, hvorefter følger en gennemgang af sektionens 4 reoler.

E 5

Reol E 1 (side 4)

Beskrivelsen af Sektion E og den første reol i Sektion E indledes i E 5 med reolangivelsen ”Qvadrante primo … ”, d.e. ”I den første reol … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 8 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 8 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VIII) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Som indholdsangivelse for hylde 1 er angivet ”J.Cti.”, d.e.. ”Jurisconsulti”, dvs. ”Værker omhandlende lovkyndighed”, udtrykt med en forkortelse Schumacher har været helt fortrolig med og derfor ikke følt noget behov for at give nogen nærmere forklaring på. Samme indholdsangivelse er anført ud for hylde 2. Ud for hylde 1 – efter ”Jcti” – har Schumacher som det eneste sted i Sektion E anført to værker, nemlig et værk af den italienske jurist Baldus de Ubaldis (ca. 1320 til 1400) udg. i Leiden i 1585 med Schumacher–titlen ”Baldus vol[uminibus] 8 Lugd[uni Batavorum] 1585”, d.e. (Værk af) Baldus de Ubaldis i 8 bind udgivet i Leiden i 1585 – formentlig en samlet udgave af hans værker – i E 6 kaldet ”Opera” (løbenummer 1249–1256) – udgaven genfindes ikke af mig på Det Kongelige Biblio-

tek i København), samt Nicolo de Tudeschis51 ”Commentaria in V libros Decretalium” udgivet i 6 bind i Leiden 1586, som af Schumacher er noteret ”Panormitanus in [V libros] Decr[etalium] Vol[uminibus] 6. ib[idem] 1586.”, d.e. ”Panormitanus (dvs. Panormitanus’ værk): Decretalium i 5 bøger udgivet i 6 bind sammesteds (som Baldus de Ubaldis ovenfor nævnte værk – nemlig i Leiden) i 1586” –dette værk har løbenummer 1258–1263 i i E 6).

E 5

Reol E 2 (side 4)

Beskrivelsen af den anden reol i Sektion E indledes i E 5 med reolangivelsen ”Qvadrante secundo … ”, d.e. ”I den anden reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning

51 Nicolo de Tudeschi (1386–1445) med tilnavnet ”Panormitanus” (d.e. ”af Palermo” – Palermo hedder på latin Panormus) var en italiensk benedictiner med et omfattende kanonisk forfatterskab. Ærkebiskop i Palermo fra 1443.

Titelbladet til juraprofessoren Raoul Forniers (1562–1627) “Rerum quotidianarum libri VI, Parisiis 1606”. Værket har løbenummer 1559 i E 6 og har på DSS stået på hylde 7 som oktavbind nr. 11 i Reol E 2.

E

af hylderne 1 til 8 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 8 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VIII) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal.

E 5

Reol E 3 (side 4)

Beskrivelsen af den tredje reol i Sektion E indledes i E 5 med reolangivelsen ”Qvadrante tertio … ”, d.e. ”I den tredje reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 7 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 7 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VII) + bindformat (fol, 4o, 8o) + bindantal.

Titelbladet til Antonio Borrinios “Tractatus de Servitiis Vasallorum, Ticini 1609” . Værket har løbenummer 1674 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 10 i Reol E 3.

E 5

Reol E 4 (side 4–5)

Beskrivelsen af den fjerde reol i Sektion E indledes i E 5 med reolangivelsen ”Qvadrante qvarto … ”, d.e. ”I den fjerde reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 7 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 7 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VII) + bindformat (fol, 4o, 8o) + bindantal.

F

Sektion F (Løbenummer 1867–2982 i E 6)

Herefter skifter vi til vestvæggen, der i midten havde en kamin – bibliotekets eneste varmekilde, med aftræk fælles med underetagen og naborummet på den anden side af vestvæggen. Denne væg er gået fra den indre væg mod syd, hvor Sektion E var opstillet, i retning mod lokalets vinduesparti mod nord og slotsgården.

Sektionen har bestået af 4 reoler placeret med 2 på hver side af kaminen. De vil her blive kaldt reol F 1, F 2, F 3 og F 4.

De 2 reoler til venstre for kaminen – F 1 og F 2 – synes at være af samme type som de reoler vi har mødt i Sektion C og E, medens de 2 reoler til højre for kaminen – F 3 og F 4 – er af en noget anderledes bygning.

Reolerne til venstre for kaminen har indeholdt værker omhandlende lægevidenskab, kemi, alkymi og farmaci (hele Reol F 1 og en hylde i Reol F2) samt statskundskab (størstedelen af hylderne i Reol F 2).

Den første af reolerne til højre for kaminen (Reol F 3) består af 10 forholdsvis lave hylder forneden beregnet til liggende værker. Disse hylder er i E 4 ikke forsynet med numre. Det er de sådan set heller ikke i E 6 og E 5, hvor de dog ud fra nummereringen af de resterende normale hylder ovenover de 10 lave hylder at dømme (kaldet hylde 11 til 16) stiltiende er blevet behandlet under et som hylde

Side 108 i E 6 indeholdende titler på værker affattet på både latin, tysk og italiensk – og placeret på de nederste lave hylder til liggende bøger i reol F 3.

1–10.

De værker, der ligger i Reol F 3, er af typen ”diverse”, nemlig store værker indenfor alle fagområder (historie, arkitektur, astronomi for bare at nævne nogen), der så bare ikke har kunnet være plads til på de almindelige reoler ude i lokalet (på de gamle sprog forstås) – f.eks. er Gersdorffs katalog – KB–arkivaliet E 2 – anbragt her og har fået pladsnumrene 28–33. Nogle af værkerne er på andre sprog end de gamle (nemlig på tysk og italiensk) (se illustration foregående side), hvilket har foranlediget en bibliotekar (måske Schumacher) til at give nogle af dem en note med på vejen. E 4 har 46 bind her i Reol F 3 placeret i de 10 nederste lave hylder, medens E 6 og E 5 kun har 45. E 6 har rigtignok afsat plads og nummer til nr. 46, men nogen tekst står ikke anført og tallet er vist også forsøgt udvisket – så 45 må række.

De efterfølgende hylder opefter i Reol F 3 virker til at have været af normal højde og benævnes i E 4 som hylde 1–6 og i E 6 og E 5 som hylde 11–16. Hvis vi benytter hyldenumrene fra E 6 og E 5 indeholdt hylde 11 iflg. E 4 (hvor den altså hedder hylde 1) værker omhandlende matematik, medens værkerne på hylde 12 til 16 – ligeledes iflg. E 4 (hvor de hedder hylde 2 til 6) – rummede værker behandlende geografi. I E 6 er hylderne 11–15 udstyret med indholdsbeskrivelsen ”Mathematici” / ”Mathem[atici]” / ”Math[ematici]”, d.e. ”Værker omhandlende matematik” (hylde 16 har ingen overskrift). E 5 skriver ud for hylde 11 og indirekte også ud for hylde 12 at de indeholder ”matematiske og geografiske værker herunder værker omhandlende optik”, medens der intet står anført ud for hylderne 13–16. Da det formentlig er de samme værker,

der er kategoriseret i E 4, E 6 og E 5 kan man vist godt sige at kategoriseringerne af de pågældende hylder i de tre KB–arkivalier ikke er ganske sammenfaldende, hvilket må skyldes at de 6 hylder 11–16 indeholder en temmelig uoverskuelig blanding af værker, der behandler emner fra ganske mange forskellige fag, som det kan være svært at finde en fællesnævner for: aritmetik, geometri, optik, matematik, algebra, astrolabium–lære, kosmografi, geografi, topografi, astronomi, astrologi, kometologi, meteorologi – og det derfor ikke er muligt at kategorisere hver enkelt af hylderne ved hjælp af blot en faglig term. Schumacher er måske den der kommer det nærmest ved at give en meget bred kategorisering (i det mindste af hylde 11–12).

Sidste reol på denne væg (Reol F 4 i Sektion F) starter også med 10 forholdsvis lave hylder (ikke særskilt nummereret i E 4, men i E 6 og E 5 opfattet som hylde 1–10). Her lå samlingen af atlasser (”Atlantes”). Herefter følger så 5 / 6 normale hylder (i E 4 kaldet hylde 1–5 og i E 6 og E 5 kaldet hylde 11–16. Disse hylder har været reserveret matematiske værker. Øverste hylde har været tom i E 4, medens den har rummet 1 værk i E 6 og E 5 (et værk der i øvrigt falder lidt udenfor det hele – det drejer sig om et værk af Jacques Boissard omhandlende Roms topografi og antikke mindesmærker – Frankfurt 1597).

Hylderne i Reol F 1 og F 2 vil jeg mene har været af samme længde som de øvrige reoler i bibliotekslokalet, dvs. af standardlængde. Hylderne i Reol F 3 og F 4 har formentlig været lidt længere og lidt dybere for at give plads til de store matematiske folianter og atlas, hvilket så også fremgår af min skitse.

Gennemgangen af de 4 sektioner, som jeg ovenfor

forlods har forsøgt at give en samlet oversigt over, er som følger i de 3 arkivalier:

E 4

Reol F 1 (side 6)

Beskrivelsen af sektion F og den første reol i denne sektion indledes i E 4 med ordene ”Ad sinistram camini, inferiori tabulâ I … ”, d.e. ”Til venstre for kaminen [nemlig i den reol, der er længst væk fra kaminen][står der] på den nederste hylde 1 … ”, ledsaget af angivelse af bindformat (fol) og bindantal gældende for denne hylde. Herefter følger en opregning hylde for hylde af hylderne 2 til 7 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 7 hylder, følgende skabelonen: ”tabulâ”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … VIII) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse er der for de første 7 hylder (til venstre) anført ”Medici”, d.e. ”Lægevidenskabelige værker”, og for den ottende

Titelbladet til første bog af den græske læge Galenos’ (129–216)”Opera, Basileæ 1538” (5 bøger i 3 bind).Værket har løbenummer 1876–1878 i E 6 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind nr. 10–12 i Reol F 1.

Den græske læge Galenos’ (129–216) ”Opera, Basileæ 1538” (5 bøger i 3 bind – Løbenummer mer i E 6 1879–1883) .De 2 værker – her indbundet i M & M–bind har på DSS stået side

Løbenummer i E 6 1876–1878) plus sammes “Opera,, Venetiis 1586” (i 5 bind – Løbenumom side på hylde 1 som foliantbind nr. 10–17 i Reol F 1.

Titelbladet til første bind af den græske læge Galenos’ (129–216) ”Opera, Venetiis 1586” (5 bind).Værket har løbenummer 1879–1883 i E 6 og har på DSS stået på hylde 1 som foliantbind nr. 13–17 i Reol F 1. Corfitz Rosenkrantz har skrevet sit navn på titelbladet

”Chymici” og ”Herbarii” – ”Chymici” dækker over værker omhandlende såvel kemi som alkymi og ”Herbarii” over urtelære– og medikament–relaterede værker (dvs. farmaci–afdelingen).

E 4

Reol F 2 (side 6)

Beskrivelsen af den anden reol i E 4 til venstre for kaminen indledes med ordene ”Proximè caminum, inf[eriori] tab[ula] I… ”, d.e. ”Nærmest kaminen [står der] på den nederste hylde I ... ”, ledsaget af angivelse af bindformat (fol) og bindantal gældende for denne hylde. Herefter følger en opregning af hylderne 2 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 9

Titelbladet til Ludovico Caracciolis ”Speculum Principum sive Princeps Politicus, Placentiæ 1659”. Værket har løbenummer 2179 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 22 i Reol F 2.

E 4

Reol F 3 (side 7)

Beskrivelsen af den første reol i til højre for kaminen indledes i E 4 med ordene ”Ad dextram camini, fenestras versus, quadrante primo, tabulis […] jacent diversi scriptores, forma majori. fol. 46.”, d.e. ”Til højre for kaminen, henimod vinduerne, i den første reol, ligger der på […] hylder [værker af] diverse forfattere i stort [egtl. større] format, nemlig 46 folianter”. Oplysningen om placeringen af denne sektion ”henimod vinduerne” er en fin bekræftelse på at vi befinder os på bibliotekslokalets vestvæg, der nødvendigvis må vende hen mod vinduesafsnittet mod nord ud til slotsgården. Hyldeantallet, der er afsat plads til med et stort mellemrum (ovenfor markeret som […]), er ikke angivet i E 4, men ud fra de to andre arkivalier ses at der er tale om 10 hylder, som vi må formode ikke er så høje, men så meget desto mere velegnede til at rumme værker, der er for høje til at stå op på en normal hylde, og derfor

279 hylder, følgende skabelonen: ”tab[ula]”, d.e. ”på hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse er der ud for den første hylde (til højre) anført ”Medici”, d.e. ”Lægevidenskabelige værker”, ud for hylde 2–4, der er holdt i en gruppe for sig ved hjælp af en venstre krølleparentes, (til venstre) for hyldeopregningen er anført ”Politici” (og det vil her nærmest sige at værkerne på hylderne er statskundskabsrelaterede), og ud for hylderne 5–10 intet er anført af indholdsmæssig art (uagtet disse hylder ud fra indholdet af de i E 6 opregnede værker at dømme også synes udelukkende at indeholde statskundskabsrelaterede værker).

Titelbladet til Florimondus Puteanus’ ”Euclidis Elementum decimum, Parisiis 1612”. Værket har løbenummer 2562 i E 6 og har på DSS stået på hylde 11 som foliantbind nr. 12 i Reol F 3.

må ligge ned, lidt i stil med hvad man kender af hyldearrangementer på ældre læsesale til opbevaring af aviser. Jeg vil formode at værkerne disse hylder er beregnede til er store på alle leder og at der derfor er afsat plads heril både i denne reol og i naboreolen F 4. Det vil så også fremgå af reolskitsen. Den resterende del af reolen indledes med ordene ”deinceps positi sunt tab[ula] … ”, d.e. ”derefter er der [på hylde … ] placeret” … , hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 6 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 6 hylder, følgende skabelonen: ”hyldenummer (I … VI) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse er der ud for hylde 1 (som er den 11. hylde regnet nedefra) til højre skrevet indholdsangivelsen ”Mathemat[ici]”, d.e. ”Matematiske værker”, og ud for hylde 2 til 6 (som er den 12. til og med den 16. hylde regnet nedefra) til venstre skrevet ”Geographici”, d.e. ”Geografiske værker”, hvorved ikke bare forstås værker omhandlende egentlig ”jordisk”

geografi, men også omhandlende verdensrummets geografi, dvs. astronomi.

E 4

Reol F 4 (side 7)

Beskrivelsen af den anden reol til højre for kaminen indledes i E 4 med ordene ”Quadrante IIdo [secundo] jacent […] fol. 43.”, d.e. ”I den anden reol ligger der […] 43 folianter”. Til højre for disse oplysninger står der hvad der ligger, nemlig ”Atlantes”, d.e. ”Atlasser”. Men ikke en lyd om hvordan og på hvor mange hylder. En jævnførelse med E 6 og E 5 viser dog at der må være tale om 10 lave hylder af samme type som dem i F 3, som jo er meget velegnede til netop atlasværker. Jeg vil formode at værkerne disse hylder er beregnede til er store på alle leder og at der derfor er afsat plads heril både i denne reol og i naboreolen F 3. Det vil så også fremgå af reolskitsen. Herefter følger en opregning af hylderne 1 til 5 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 5 hylder,

Titelbladet til den engelske matematiker og kryptograf John Wallis´ (1616–1703) “De cycloide et corporibus inde genitis, Oxoniæ 1659”. Værket har løbenummer 2918 i E 6 og har på DSS stået på hylde 14 som kvartbind nr. 20 i Reol F 4. John Wallis vil huskes som opfinder af tegnet “∞” til angivelse af uendelighed.

følgende skabelonen: [”på hylde”] + hyldenummer (I … V) + bindformat (fol, IV, VIII, XII) + bindantal. Som indholdsangivelse er der ud for hyldeangivelserne til venstre skrevet”Mathematici”, d.e. ”Matematiske værker”.

E 6

Reol F 1 (Løbenummer 1867–2135 på side 83–93)

Beskrivelsen af den første reol af de to reoler til venstre for kaminen indledes i E 6 overordnet i hyldeoverskriften til hylde 1 i Sektion F 1 med ordene ”Ad Sinistram Camini Qvadrante I [primo] … ”, d.e. ”Til venstre for kaminen i den første reol [står der] … ”. I hver hyldeoverskrift i reolen, startende på ”Assere I”, d.e. ”på den første hylde” og fortsættende opefter på samme måde til hylde 7 – gives der en indholdsangivelse (”Libri Med[ici]” / ”Medici”), d.e. ”Lægevidenskabelige værker”, samt oplysning om bindformat (fo, 4o / Qvarto, 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umi-

Titelbladet til den spanske læge Francisco Vallés’ (1524–1592)´”Controversiarum Medicarum et Philosophicarum, Francofurdi 1590”. Værket har løbenummer 1893 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 7 i Reol F 1

na]” / ”Volum[ina]”). Hylde 8 afviger fra denne skabelon ved ikke at have nogen indholdsangivelse, hvilket måske er ganske forståeligt, da hylden ikke bare indeholder værker om kemi m.m. som omtalt under E 4, men eksempelvis også et værk som Jan Dubravius værk ”De piscinis” fra 1559.

E 6

Reol F 2 (Løbenummer 2136–2505 på side 93–107)

Beskrivelsen af den anden reol af de to reoler til venstre for kaminen indledes i E 6 med ordene ”Qvadrante Secundo … ”, d.e. ”I den anden reol [står der] … ”. I hver hyldeoverskrift i reolen, startende på ”Assere I”, d.e. ”På den første hylde” og fortsættende opefter på samme måde

til hylde 10 – gives der en indholdsangivelse (”Medici” (hylde 1), d.e. ”Lægevidenskabelige værker”, ”Politici” / ”Polit[ici]” / ”Libri Politici” (hylde 2–10), d.e. ”Statskundskabsrelaterede værker”), samt oplysning om bindformat (fo, 4o, 8o, 12o) og antal bind (”Vol[umina]” / ”Volumina” / ”Volum[ina]”). Hylde 3 og 7 afviger fra denne skabelon ved ikke at have ordet ”Volumina” i hyldeoverskriften.

E 6

Reol F 3 (Løbenummer 2506–2766 på side 108–119)

Beskrivelsen af den første reol til højre for kaminen indledes i E 6 med ordene ”Ad dextram Camini, Quadrante Primo super 10 Asseribus jacent volumina majora fo. [in folio] 45”, d.e. ”Til højre for kaminen, i den første reol, ligger der på 10 hylder en række større bind, nemlig 45 folianter”. Det er så herfra vi har oplysningen om de 10 nederste hylder beregnet til liggende store bind. Den fort-

satte del af reolbeskrivelsen starter med ordene ”Assere XI … ”, d.e. ”På hylde 11 [står der] … ” og fortsætter på tilsvarende måde opefter til hylde 16. Efter hyldeangivelserne i overskrifterne til hylde 11 til 15 følger indholdsangivelsen ”Mathematici” / ”Mathem[atici]” / ”Math[ematici]”, d.e. ”Værker omhandlende matematik” – hylde 16 mangler indholdsangivelse. For samtlige hylder 11 til 16 er der tilsidst i overskrifterne angivet bindformat (fo, 4o, 8o, 12o) samt antal bind (”Vol[umina]” / ”Volum[ina]”) –i hyldeoverskriften for hylderne 14 og 15 dog uden ordet ”Volumina”. I modsætning til i E 4 tælles der hyldemæssigt videre fra de 10 lave hylder, hvorved hele reolen kommer til at indeholde 16 nummererede hylder, hvor den i E 4 indeholder et udefineret rum til store bøger indeholdende 46 liggende folianter + 6 almindelige hylder nummereret ”I” til ”VI”.

E 6

Reol F 4 (Løbenummer 2767–2982 på side 119–128)

Titelbladet til den danske matematiker og astronom Christen Longomontanus´ (1562–1647) ”Inventio Qvadraturæ Circuli, Hafniæ 1634”. Værket har løbenummer 2909 i E 6 og har på DSS stået på hylde 14 som kvartbind nr. 11 i Reol F 4

Side 23 i den danske matematiker og astronom Christen Longomontanus´ (1562–1647) ”Inventio Qvadraturæ Circuli, Hafniæ 1634” (se forrige side).

Beskrivelsen af den anden reol til højre for kaminen indledes i E 6 med ordene ”Quadrante II [secundo] Jacent super X Asseribus Vol[umina] fo. [in folio] 47” (side 119), d.e. ”I den anden reol ligger der på 10 hylder 47 foliantbind”. Den fortsatte del af reolen starter med ordene ”Assere XI … ”, d.e. ”På hylde 11 [står der] … ” og fortsætter på tilsvarende måde opefter til hylde 16. Efter hyldeangivelserne i overskrifterne til hylde 11 til 15 følger indholdsangivelsen ””Mathem[atici]” / ”Math[ematici]”, d.e. ”Værker omhandlende matematik” – hylde 16 mangler indholdsangivelse. For samtlige hylder 11 til 16 er der tilsidst i overskrifterne angivet bindformat (fo, 4o, 8o, 12o) samt antal bind (”Vol[umina]”) – i hyldeoverskriften for hylde 15 og 16 dog uden ordet ”Volumina” / ”Volumen”. Også i denne reol tælles der i modsætning til i E 4 hyldemæssigt videre fra de 10 lave hylder, hvorved hele reolen kommer til at indeholde 16 nummererede hylder, hvor den i E 4 indeholder et udefineret rum til store bøger indeholdende 46 liggende folianter + 5 almindelige hylder nummereret ”I” til ”V”. Hylde 16 er karakteriseret med tilføjelsen ”Liber Unus”, d.e ”[Her står der kun] 1 bog”, nemlig Jacque Boissards værk om Roms topografi og gamle mindesmærker fra 1597.

E 5

Reol F 1 (side 5)

Beskrivelsen af den første af de to reoler til venstre for kaminen indledes i E 5 overordnet i overskriften til Sektion F 1 med ordene ”Ad Sinistram camini Qvadrante primo” … , d.e. ”Til venstre for kaminen i den første reol [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylde 1 til 8

med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 8 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … VIII) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ovenover overskriften til Sektion F 1 står der ”Medici.”, hvilket kunne give indtryk af at den pågældende sektion kun indeholdt lægevidenskabelige værker, hvilket – som det fremgår af E 4 og de værker, der er katalogiseret i E 6 – ikke er tilfældet.

E 5

Reol F 2 (side 5)

Beskrivelsen af den anden reol af de to reoler til venstre for kaminen indledes i E 5 overordnet i overskriften til Reol F 2 med ordene ”Qvadrante secundo … ”, d.e. ”I reol 2 [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 10 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt

Titelbladet til John Miltons (1608–1674) “Pro Populo Anglicano Defensio, Londini 1651”. Værket har løbenummer 2293 i E 6 og har på DSS stået på hylde 5 som kvartbind nr. 41 i Reol F 2.

af de opregnede 10 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … X) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Udfor hylde 1 står skrevet indholdsoplysningen ”Medici.”, d.e. ”Lægevidenskabelige værker”; ud for hylde 2 står skrevet indholdsoplysningen ”Politici”, d.e. ”Statskundskabsrelaterede værker”; ud for hylde 3 står skrevet indholdsoplysningen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”(Værker omhandlende) samme emne”.

E 5

Reol F 3 (side 5)

Beskrivelsen af den næste reol i Sektion F, der er den første reol af de to reoler til højre for kaminen, indledes i E 5 overordnet i overskriften til Reol F 3 med ordene ”Ad

Titelbladet til Claudius Ptolemæus’ (ca. 100 – ca. 170) “De geographia libri octo, Basileae 1533”. Værket har løbenummer 2623 i E 6 og har på DSS stået på hylde 13 som kvartbind nr. 3 i Reol F 3.

dextram Camini Qvadrante primo super decem asseribus jacent”, d.e. ”Til højre for kaminen ligger der i den første reol på ti hylder”, hvorefter følger indholdsangivelsen ”Miscellan[ei] inprimis Mathematic[ici]”, d.e. ”Blandede [værker] først og fremmest matematiske”, og afsluttes med angivelse af bindformat (fol) og antal bind for værkerne på de 10 lave hylder. Herefter følger en opregning af hylderne 11 til 16 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 6 hylder, følgende skabelonen: ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (XI … XVI) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Udfor hylde 11 står skrevet indholdsoplysningen ”Mathemat[ici] et Geograph[ici] (Optici)”, d.e. ”Matematiske og geografiske værker herunder værker omhandlende optik”; ud for hylde 12 står der ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”.

E 5

Reol F 4 (side 5)

Beskrivelsen af den anden reol af de to reoler til højre for kaminen indledes overordnet i E 5 i overskriften til Reol F 4 med ordene ”Qvadrante secundo jacent super decem asseribus”, d.e. ”I den anden reol ligger der på ti hylder”, hvorefter følger indholdsangivelsen ”Mathemat[ici] et Geograph[ici]”, d.e. ”Matematiske og geografiske værker” og afsluttes med angivelse af bindformat (fol) og antal bind for værkerne på de 10 lave hylder. Under dette afsnit følger Schumachers indholdsangivelse ”Atlas Blaew Amstel[odami]. 1650 volum[inibus] 6.”, d.e. Bleau’s atlasværk i 6 bind udg. Amsterdam 1650); og som note til denne oplysning har han tilføjet ”sextu[m] volumen est Atlas Sin[ensis] Mart[ini] Martin[i]”, d.e. ”det sjette bind udgøres af Martinus Martinis Kinesiske Atlas”, d.e. ”Novus atlas Sinensis”, som er 6. del af Blaeus ”Theatrum orbis terra-

rum” fra 1655”). Herefter følger en opregning af hylderne 11 til 16 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 6 hylder, følgende skabelonen: ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (XI … XVI) + bindformat (fol, 4o, 8o, 12o) + bindantal. Ud for hylde 11 står indholdsangivelsen ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne (som befinder sig på de 10 lave hylder ovenover)”, dvs. ”Matematiske og geografiske værker”. Under hylde 16 i samme reol nævner Schumacher ”J. Boissardi Topogr[aphia] et Ant[iqvitates] Rom[anæ] Francof[urti] 1597”, d.e. Jean Jacques Boissards ”Romanae Urbis Topographia & Antiquitates” udg. 1597 i Frankfurt.

Sektion G (Løbenummer 2983–3164 i E 6)

Så er vi fremme ved nordsiden – vinduessiden, der har vendt ud mod slotsgården og været bibliotekslokalets eneste naturlige lyskilde. Her har der stået et reolarrangement – Sektion G, der har strakt sig helt hen til indgangsdøren, hvor vi begyndte, under vinduespartiet. Det er beskrevet en smule forskelligt i E 4 på den ene side og i E 6 og E 5 på den anden side.

E 4

Sektion G (side 7)

E 4’s tekst lyder: ”Infra fenestras quadrantibus IV. [d.e. quattuor] inferioribus positi sunt fol. 78. Quadrantibus IIbus [d.e. duobus] proximè super[iores] fol. 47. Quadrantibus IIbus [d.e. duobus] sequentibus fol. 47. VIII. 17. XII. 13.”, d.e. “Under vinduerne i de 4 nedre reoler [dvs. underreoler / lave reol[kass]er] er der placeret 78 foliant–bind. I de 2 reoler nærmest de foregående [er der placeret] 47 foliant–bind. I de to efterfølgende reoler [er der placeret] 47 bind in folio, 17 oktav–bind og 13 duodecimo–bind.”

Jeg forestiller mig at sektionen består af i alt 8 flytbare underreoler / reolkasser à 1 rum, der har kunnet placeres på forskellig vis under vinduerne, her altså i 3 afdelinger (kaldet hylder) bestående af henholdsvis 4 (hyl-

Titelbladet til den franske reformerte teolog Edmé Aubertins (1595–1652) “De Eucharistiae sive Coenæ Dominicæ Sacramento, Daventriæ 1654”. Værket har løbenummer 3081 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 21 i Sektion G.

Om indholdet af reolkasserne under et der til højre for bindantallene ”78” (hylde 1), ”47” (hylde 2), ”47”, ”17” og ”13” (hylde 3) anført ”Theologici. Rabbinici et Lexicographi.”, d.e. ”Teologiske værker. Rabbinsk litteratur og leksikografer [d.e. leksikografiske værker]”.

E 6

Sektion G (side 128–131)

Afsnittet om Sektion G indledes med ordene ”Sub fenestra”, d.e. ”Under vinduet”, der efterfølges af 2 overstregninger (dels et over skrivelinjen tilføjet ”mox” (d.e. ”derefter”), dels forbindelsen ”Qvadrante I” (d.e. ”I reol I”)), hvorefter følger ”Assere I … ” d.e. ”På hylde 1 [står der] … ”, samt indholdsangivelsen ”Theol[ogici]”, d.e. ”Teologiske værker” med angivelse af bindformat (fo) og antal bind (”Vol[umina]”) på hylden. Efter hylde 1 følger på næste side af kataloget ”Assere II … ”, d.e. ”På hylde 2 [står der]

301 de 1), 2 (hylde 2) og 2 (hylde 3) reolkasser / underreoler. Reolkasserne har vel af praktiske grunde været hævet noget over gulvniveau og måske været placeret på nogle underliggende rammer for at man ikke skulle rode rundt på gulvet for at finde frem til hvad man søgte.

… ” med indholdsangivelsen ”Theol[ogici]”, d.e. ”Teologiske værker” samt angivelse af bindformat (fo) og antal bind (”Volum[ina]”) for værkerne på hylden og endelig 2 sider længere fremme ”Assere III … ”, d.e. ”På hylde 3 [står der] … ”, om hvilken hylde det foruden angivelse af bindantal (ikke bindformat – det er fo) er oplyst at bøgerne ”Jacent”, d.e. ”Ligger ned” på hylden.

Da ”Asser I” indeholder nøjagtig lige så mange bind som de 4 første underreoler omtalt i E 4 formoder jeg at man i E 6–regi har opfattet de 4 underreolers samlede hyldeareal som 1 hylde og kaldt den ”Hylde 1” i stedet for ”Underreolerne 1–4”. Og på tilsvarende måde opfattet de 2 mellemste underreoler i E 4 som 1 hylde og kaldt den ”Hylde 2” i stedet for ”Underreolerne 5–6” og de 2 sidste underreoler i E 4 ligeledes som 1 hylde og kaldt den ”Hylde 3” i stedet for ”Underreolerne 7–8”.

På denne måde kommer Sektion G i E 6 (og E 5) til at rumme 3 hylder (i fortsættelse af hinanden), der modsvarer de i E 4 beskrevne (i alt 8) underreoler / reolkasser.

Der er visse små biliotekariske rettelser (vel ved Peder Schumacher) i katalogiseringerne, hvor man eksempelvis har fundet ud at et samlingsbind man først har troet

Titelbladet til den franske biskop fra Lodève Jean Plantavit de La Pauses (1576–1651) “Florilegium rabbinicum, Lodovae 1645”. Værket har løbenummer 3152 i E 6 og har på DSS stået på hylde 2 som foliantbind nr. 92 i Sektion G.

Side 25 i biskop Jean Plantavit de La Pauses (1576–1651) “Florilegium rabbinicum, Lodovae 1645” (se forrige side).

indeholdt 2 værker i virkeligheden var et samlingsbind indeholdende 3 værker, jf. bind 40 på hylde 2, nemlig Martin Bucers ”De regno Christi” udg. i Basel i 1557, der til at begynde med har været katalogiseret i bind med Ioannes Ferrarius Montanus’ ”De republica bene instituenda” udgivet i Basel i 1544, men af Schumacher er blevet suppleret med et ekstra værk, nemlig Hermas Lætmatius’ ”De instauranda religione” udgivet i Basel (s.a.).

E 5

Sektion G (side 6)

Sektion G i E 5, der er meget kortfattet beskrevet af Schumacher, indledes med den værdifulde sætning ”Subter fenestram ordine continuato ad januam usq[ue]”, d.e. ”Under vinduet på række efter hinanden helt hen til døren [står der] … ”, hvorefter følger en opregning af hylderne 1 til 3 med oplysning om format og antal bind for hver enkelt af de opregnede 3 hylder, følgende skabelonen: ”Assere” / ”a[ssere]”, d.e. ”På hylde” + hyldenummer (I … III) + bindformat (fol) + bindantal. Ud for hylde 1 er der som indholdsangivelse anført ”Tr[actatus] Theol[ogici] var[ii]”, d.e. ”Diverse teologiske afhandlinger” og ud for

hylde 2 skrevet ”Ej[usdem] arg[umenti]”, d.e. ”[Værker omhandlende] samme emne”. Schumachers bemærkning om reolens længde: ”ad januam usq[ue]” er vores eneste dokumentation for at Sektion A ikke har kunnet starte ved vinduet som man skulle tro ud fra skitsen hos Bøgh, men er begyndt et stykke ude på bibliotekslokalets gulv så man har kunnet gå hele vejen rundt om arrangementet ”De 10 borde”.