Siden 1905 har Indenlandsk Sømandsmission arbejdet for søfolk og fiskere med tilbud om et sømandshjem, et varmt måltid mad, en snak og praktisk hjælp. I dag er vi en del af et internationalt netværk og arbejder for mennesker på tværs af sprog, kultur og tro. Vi driver stadig en række sømandshjem i Danmark og Grønland, som nu er moderne hoteller med tilbud til det maritime, til forretningskunder og til private.
Vores arbejde drives i tæt samarbejde med lokale aktører, organisationer og frivillige.
Find alle kontaktoplysninger på www.somandsmissionen.dk
26 SØFOLK FIK BUDSKAB MED
Der er 26 søfolk ombord på Frida, fx Henri Senft 2. officer (th på foto): « Det var fint, at sømandsmissionæren holdt en andagt. Jeg bad da også med på fadervor. Det at bede sammen gav en særlig fornemmelse af sammenhold, som, jeg ikke synes, vi har følt på samme måde før her ombord. Jeg er katolik, men ikke så aktiv med det. Det er en fin tradition, at besætningen velsignes på det nye skib, og at skibet også velsignes, så vi er klar til at sejle. Det føltes godt og rigtigt.”
Sømandsmissionen
Sømandsmissionen står solidt på begge ben - det ene plantet i Grønland, det andet i Danmark. På trods af stor afstand er arbejde og medarbejdere forbundne.
www.somandsmissionen.dk
Sømandsmissionen
Brug MobilePay: 558555
I Grønland møder sømandsmissionærer og volontører søfolk, fiskere og fangere på havnen, ombord på skibene og på sømandshjemmene - en del af Hotel SØMA-kæden, som ejes af Sømandsmissionen. Der er også fokus på at besøge indsatte i fængslerne, hjælpe hjemløse, arrangere forskelligt for børn og voksne lokalt i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat.
Det primære omdrejningspunkt i Danmark er møder med søfolk ombord på skibe, der anløber dansk havn. Desuden prioriterer Sømandsmissionens medarbejdere at møde de maritime studerende gennem
events og ved at bruge Bethel-skibet som et præstationsfrit rum, hvor man kan sænke skuldrene og høre til.
Endelig tilbyder vi mandskab på krydstogtskibe en velfortjent pause fra arbejdet, fx i Aarhus.
Velsignelse af skib og mandskab
Sømandsmissionær Finn Løvlund holdt en andagt for skibets 26 mand store besætning. Til andagten bad han om Guds beskyttelse for skibets besætning og skibets videre færd. Og han takkede Gud for hver enkelt ombord og bad om, at de måtte få styrke og glæde og blive skærmet fra uheld. Finn Løvlund: ”Det er klart en af de dage, som jeg ikke kan lade være med at fortælle om. I går var jeg fx ombord på et søsterskib til FRIDA og fortalte om både dåb og om at holde andagt for besætningen. Det var en af de rigtig gode oplevelser og opgaver som sømandsmissionær. Faktisk er det svært at sætte ord på. Min opgave er at udbrede evangeliet. Det er første gang, jeg har holdt en andagt om bord og stået foran mandskabet. Jeg kunne både se og mærke, at de lyttede. Og de bad med på fadervor på eget initiativ. Det var stort, fordi det at få lov til at dele evangeliet er mit kald. Mit arbejde. Når der bliver spurgt efter vores medvirken, er vi der. Klart. Jeg kunne ikke lade være!”
STOR ÆRE AT VÆRE MED TIL DÅB AF FRIDA
Det er utroligt sjældent, at Sømandsmissionen er aktør, når et skib skal døbes. Derfor var det en stor ære at takke ja og deltage, da det tyske rederi SAL efterspurgte en ceremoni i forbindelse med dåb af deres nye skib i Esbjerg og en andagt til søfolkene ombord.
Det er kun anden gang i Sømandsmissionens nyere historie, at vi medvirker ved en skibsdåb. Og vi gør det gerne igen!
Det topmoderne, nye skib var netop anløbet Esbjerg Havn med store offshore vindmølletårne fra Kina og skulle sejle videre til USA. Nu skulle det døbes en kold dag med indbudte gæster til den højtidelige fejring. Dåbsceremonien for et skib er en tradition, der går tilbage til gammel tid og er en del af maritime ritualer – en symbolsk handling, der skænker held og lykke til skibet og besætningen, og sikrer, at skibet kommer sikkert frem.
Sømandsmissionær Finn Løvlund lyste en kort velsignelse. Og derefter bad han en kort bøn, inden Frida Mortensen fik ordet og døbte skibet ”Frida” ved at knuse en champagneflaske mod skroget. Hun er datter af Thomas Mortensen, Head of Shipping, Offshore Wind ved Siemens Wind Power A/S, som har været dybt involveret i processen fra ide til færdigt skib. Skibet er chartret af Siemens Gamesa.
Frida Mortensen: ”Det er overvældende og en stor ære at få lov til at døbe skibet, som jo både er en arbejdsplads og et hjem for besætningen. Det er svært at forstå, at hun nu bærer mit navn.”
Thomas Mortensen fra Siemens Wind Power A/S: ”Jeg er glad for, at Frida døbte skibet, som vi har arbejdet med at realisere de seneste år, og som hun af og til har hørt mig fortælle om. Nu er skibet for alvor klar til de mange sejladser.”
DNA Sømandsmissionen i bevægelse
I alt liv er der bevægelse. Det er nødvendigt at bevæge sig, og det er farligt at bevæge sig.
Sømandsmissionen er og skal være en organisation med masser af bevægelse. Uden det er der kun død i udsigt.
De fleste af os elsker bevægelse. På tur i den friske natur eller en tur i svømmehallen. Nogle af os kan næsten ikke leve uden jævnlige løbeture. Da der er en risiko i al bevægelse, sikrer vi os så godt som muligt ikke at komme til skade.
Du sidder med ’Rundt om Sømandsmissionen’ i hånden. Den ene side efter den anden fortæller om et Sømandsmissionen i bevægelse. De fleste af bevægelserne er vi så fortrolige med, at de ikke kaster bekymring af sig, kun glæde. Men der er en enkelt bevægelse, hvor det er farligt at træde forkert. Nemlig, at vi bevæger os i en retning væk fra formålsparagraffen og ikke er bevidste om den åndelige tydelighed i Sømandsmissionen.
Formålsparagraffen er vores DNA. Evangeliet skal formidles ind i den maritime verden. Det er de søfarende, vi har i vores vigtigste adressekartotek. Og hvad har så det med åndelig tydelighed at gøre?
Så meget, at det er her, vi kan træde forkert.
Som bekendt er Danmark et gammelt kristent land. Og sandelig om kirken og den kristne tro ikke har fået en renæssance de senere år. Det er vidunderligt! Efter at have været mere eller mindre udskammet i generationer, er det igen acceptabelt at sige højt, at man tror på Gud. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Selvfølgelig er det ikke alle, der abonnerer lige meget på den kristne tro, og endnu flere abonnerer ikke på mission og diakoni. Sådan må
Formål
Sømandsmissionen vil bringe evangeliet til søfolk og fiskere – herunder internationale søfolk og andre, der naturligt knytter sig til de maritime miljøer i Danmark og Grønland.
det være. Vi er ikke alle ens. Og nu nærmer vi os det punkt, hvor vi kan træde forkert.
Hvis vi nedtoner vores formål, kører ’under radaren’ eller på anden vis forsøger at gøre os så ’politisk korrekte’, at ikke en sjæl på jord synes, at vi er ’specielt kristne’, så skal vi turde stille os selv spørgsmålet: Er vi tydelige nok i formidlingen af evangeliet?
Ikke mindst os, der arbejder meget med diakoni, kan være udfordrede. Vi formidler evangeliet via vores adfærd, vores tilstedeværelse, opmærksomhed og hjælp-
somhed. Vi møder aldrig op med ordrig forkyndelse. Vi vil egentlig bare gerne være kristne sammen med de søfarende. Og vi tror og erfarer, at Jesus går med os.
Men vil man sige om os, at der er ikke den store forskel på os og den almindelige velfærdsmedarbejder, så skal vi være opmærksomme på, om vi er ved at træde forkert i forhold til det, der er vores vigtigste formål.
Vi vil rigtig gerne være med til at skabe velfærd, men det er og bliver den vigtigste sag for os, at evangeliet også hvirvler rundt i vores kølvand. •
Hvis Sømandsmissionen blev født i dag – hvordan ville/kunne vi så arbejde for søfolk?
En sømandsmissionær går ombord ...
... på skibe i Danmark og Grønland. Besøget kan være kort, langt, ordrigt, ordfattigt, åndeligt, akavet eller hyggeligt. Det er båret af tid til samtale og villigheden til at hjælpe det enkelte menneske.
Det blev en fin oplevelse ombord, da disse filippinske søfolk fandt sig selv på forsiden af magasinet Waves. Gode grin og stor tilfredshed.
4000 skibsbesøg hvert år
7000 bøger og magasiner distribueret på flere sprog
365 dage på havne i DK og Grønland
100 procent non profit organisation – ingen ejer, kun formål
Vi tilbyder fest, frirum og fortrolighed
- De maritime studerende møder oftere og oftere Sømandsmissionen
På de maritime uddannelsessteder, på Sømandsmissionens skib, Bethel eller på Hotel Frederikshavn. Oftere og oftere får de maritime studerende et møde med Sømandsmissionen. Det er sømandsmissionær Hanna Pedersen, der er tovholder på det meste i den forbindelse. Hun er optaget af at give de unge meningsfulde oplevelser og gerne et kik ind i Guds verden, fordi hun tror på, at alle er skabt, ønsket og elsket af Gud:
”Det er Guds mission, ikke min, men jeg føler en frihed til at deltage. Jeg har ikke en bestemt dagsorden for, hvad det hele skal føre til. Det er jeg fritaget for. For mig er det vigtigt, at vi stiller os til rådighed, og så må Gud kalde, sende og lede. I mødet med de maritime studerende er det min opgave at skabe et frirum og en relation, hvor man ikke skal præste-
re, men bare kan være fri og legende! Hvor vi måske kan konkurrere på den sjove måde, spise sammen, bage pandekager eller spille spil. Gå Lucia, sejle gummibåd, heppe på den enkelte, anerkende og være med. Samles om glæden. Jesus lavede vand til vin, vi laver vand til kaffe og cola! Vi er gæstfrie værter, som servicerer dem og giver dem noget godt. Prøver at være opmærksomme på, at ingen er udenfor. Sømandsmissionen arbejder på vegne af Jesus og er til stede med tilbud om håb og trøst. Ikke tvang. Vi er glokale – både tilstede globalt, men også lokalt.”
Underviser også
Sømandsmissionæren underviser også på flere maritime uddannelsessteder i livet ombord og de udfordringer, man som menneske kan møde i den forbindelse.
Sømandsmissionær Hanna Pedersen om fortrolighed:
”Jeg kender de maritime studerendes hverdag, selvom jeg ikke er der hver dag. Jeg skal ikke fikse noget. Jeg er ikke psykolog. Jeg er ikke deres mor eller deres studievejleder. Jeg kan være et medmenneske og kan være med til at dele både det svære og det smukke!”
Lukas Cornelius Bruun er blevet frivillig ombord på Bethel-skibet. Der har han fundet et frirum. Et sted at høre hjemme: ”Det fedeste ved Sømandsmissionen er, at vi ikke behøver præstere noget som helst, men bare kan være,” siger han.
Forventning, trivsel, håb, frygt, grænsesætning og kulturforståelse er omdrejningspunkter i de forskellige workshops på uddannelsesstederne. Hanna kan vældig godt lide og vil gerne prioritere det, fordi det skaber mulighed for gode debatter om at være søfarende, kollega og menneske. Her deler hun også sin erfaring fra sine mange skibsbesøg, og hun får meget inspiration med hjem: ”Det er vigtigt at gøre de unge opmærksomme på, at de ikke er passive brikker uden indflydelse på et skib. De kan påvirke ledelsen, kollegaen og kulturen ombord ved fx at bringe noget socialt engagement ind. Det vil jeg gerne opmuntre til,” siger Hanna engageret. Hun får nye ideer jævnligt. Lige nu tænker hun meget i en studietur til Polen med maritime studerende.
Hvide Sande - CAFEEN HÅB FORBINDER OS
Snakken går om løst og fast, mens de lune rundstykker og kaffen nydes. Bølgerne kan blive høje afhængig af emnet i en uformel tone, når bl.a. ældre fiskere og andre folk fra havnemiljøet mødes i sømandscafeen. Janne Kamstrup Vejlgaard er leder, og hun har en del frivillige til at hjælpe sig.
Da sømandsmissionær Hanna Pedersen var på besøg i Hobro Sømandskreds, klippede kvinderne små papir-duer af sider fra gamle sangbøger fundet på danske sømandshjem. Efterfølgende har Hanna foræret de fine kreationer til søfolk, som de kunne hænge op på deres kammer og senere tage med hjem. ”Duen var en del af Sømandsmissionens gamle logo. Den symboliserer håb og liv, som er så vigtigt for ethvert menneske. Jeg er taknemlig for, at sømandskredsen i Hobro beder for søfolk og os i Sømandsmissionen. De strikker også julegaver til søfolk og følger med i mit arbejde. På den måde er vi forbundet - mennesker ombord og mennesker i land,” siger hun.
GRØNLAND
Sådan begyndte det
Sømandshjemmene i Grønland har en lang historie bag sig. I midten af 1950’erne opstår et ønske fra Kirkeministeriet i Danmark og Den Grønlandske Kirkesag om at etablere fritidshjem i Grønland for danske og grønlandske håndværkere og søfolk. På baggrund af initiativet laves en landsindsamling i 1956 i Danmark, hvor størstedelen af de indsamlede midler, 180.000 kr., bliver foræret Indenlandsk Sømandsmission. Herefter går lange forhandlinger i gang med myndighederne. I 1968 kan grundstenen lægges til første sømandshjem i Sisimiut, og i 1969 kunne sømandshjemmene i Sisimiut og Nuuk indvies med deltagelse af bl.a. statsminister Hilmar Baunsgaard og formanden for det grønlandske landsråd, Erling Høegh. I 1974 kom sømandshjemmet i Aasiaat til og flere fulgte efter.
SØMA – mødesteder for mange I dag arbejdes der ud fra Hotel SØMA’, der også udfører diakonalt arbejde og er nonprofit. Hotel SØMA findes på fire destinationer langs vestkysten –Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Ca. 120 ansatte arbejder her. Det maritime velfærdsarbejde og tiltag for børn og voksne sker i tæt samspil med lokalsamfundene.
Fx holdes der julearrangementer. I Sisimiut brugte de sidste år 40 ænder og 30 kg flæskesteg til de 125 julegæster på sømandshjemmet. De gik mætte hjem!
Læs mere: www.hotelsoma.gl
Sømandshjemmet/ SØMA har altid været et sted med plads til alle.
”Sømandshjemmet vinder PiSiu-prisen for deres langvarige frivillige indsats og engagement for socialt udsatte i Grønland. Sømandshjemmet bidrager til den kriminalpræventive indsats ved at møde socialt udsatte herunder indsatte i anstalterne med åbne sind, fortrolighed og de stiller sig derudover til rådighed for dem, der måtte have brug for en hjælpende hånd eller nogen at snakke med. Sømandshjemmet skaber en bro mellem civilsamfundet, lokalforeninger og socialt udsatte samt indsatte, ”udtaler PiSiu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd). Med prisen følger 20.000 kroner.
Anstaltsleder i Nuuk, Peter Fomsgaard: ”De indsatte oplever besøgene fra sømandshjemmet som en slags ”ventil”, hvor de kan komme af med deres frustrationer. Det er derfor et vigtigt afbræk i hverdagen, og noget de indsatte altid ser frem til.”
Kriminalforsorgen i Grønland hører under den danske kriminalforsorg, men fungerer i praksis som en selvstændig institution.
Fra prisuddelingen i Nuuk. Glade deltagere!
En dag med taknemmelighed
Fiskernes og fangernes dag den 15. november er nu officiel flagdag i Grønland, og fra SØMA – sømandshjemmene går sømandsmissionærer og volontører på havnen for at være med til at takke fiskere og fangere. Det er en dag, hvor vi standser op og viser vores respekt og taknemmelighed. Det er også en dag, hvor vi mindes dem, som ikke kom hjem.
Fiskerne og fangerne er meget taknemmelige for, at vi kommer igen og igen, lyder det fra kollegerne i Grønland.
Sømandsmissionær Kamilla Hestbech skriver fra Nuuk
SNAKKEN KØRER BARE
”Det er altid lidt spændende at gå ombord på et skib, for man ved jo aldrig, om man kommer ind og forstyrrer, og er de egentlig lige så glade for besøgene, som de giver udtryk for?
Sidste gang på skibsbesøg løb besætningen lidt forvirret rundt. Først fik vi at vide, at de skulle sejle videre om 30 minutter, og så ville vi jo ikke forstyrre. Men så kom der en anden og sagde, at de først skulle videre næste dag, og vi fik fortsat lidt forskelligt at vide af de forskellige besætningsmedlemmer. Til sidst havde alle fået samme meddelelse - de skulle først sejle om morgenen næste dag, og det var jo til vores, og forhåbentlig også deres, held.
Når man ikke lige er helt klar over hvilken værdi, der egentlig bliver lagt i Sømandsmissionens arbejde fra søfolkenes side, så er det rigtig dejligt at høre, når de begynder at nævne tidligere oplevelser, de har haft med andre volontører og sømandsmissionærer, og de kan endda nævne navnene på nogle af dem. Én spurgte også, om vi ikke nok kunne etablere et sømandshjem i en af de mindre byer, de sommetider ligger til kaj i, for det kunne være så dejligt at sidde et sted og hygge.
De her snakke må man jo tro og håbe på betyder, at det er værd at fokusere på disse søfolk i sømandsmissionsarbejde. RAL(Royal Arctic Line) -skibsbesøg er fede, for de har en rute, og når vi tager afsked med dem i havnen i Nuuk, så spørger vi, om de vil hilse på de andre sømandshjem, når de kommer op til dem. Det gør de gerne! De gode volontører havde på vores sidste besøg lavet påske-kage til besætningen. ”Hvis I giver kaffe, så giver vi kage!” Sådan starter vi godt ud, og derfra kører snakken bare.”
GRØNLAND
Kirken har fokus på mandegrupper, børn, studerende og sorg
Det grønlandske Stift, Kalaallit
Nunaanni Ilagiit, styrker sammen med menighedsplejen i Danmark og Sømandsmissionen kirkens sociale arbejde i Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat.
Det er biskop Paneeraq Siegstad Munk, der har taget initiativet. Hun forventer at kunne styrke kirkens rolle og det gode liv i Grønland:
”Succeskriteriet er, at kirken er med til at løfte det sociale ansvar i samfundet. At den kan bruges til mere end søndagsgudstjenester, og at den formår at tiltrække frivillige. Hvis vores initiativer bliver godt modtaget, er det det hele værd. Det går lidt langsomt med at komme i gang, men menigheden, præster og kateketer skal lige vænne sig til de nye muligheder. Vi skal hele tiden have for øje, hvad det er, vi vil opnå. Det at bruge frivillige i kirken er nyt for os. Det kræver en indsats at omstille en offentlig institution til at bruge frivillige. Det er en spændende proces.”
Treårigt projekt
Der er nu ansat en halvtids diakonikoordinator i hver af de fire byer, der er lavet årsplaner med aktiviteter og kurser. Der er dannet foreninger med lokale bestyrelser, som skal være med til at drive aktiviteter som fx sorggrupper og ferieaktiviteter for børn.
”Der har været nogle år, hvor vi ikke har haft fokus på diakoni, fordi der ikke har været midler til det via bloktilskuddet fra Det grønlandske Selvstyre, men en bevilling på seks millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et treårigt projekt, gør nu, at vi kan styrke arbejdet,” siger biskop Paneeraq Siegstad Munk. Hun håber fx, at der bliver afsat midler til undervisningsmaterialer til de forskellige aldersgrupper, så det bliver nemmere for præster og kateketer at arrangere aktiviteter fremover. Selv har hun blandt andet oversat en børnebibel til grønlandsk.
Biskop Paneeraq Siegstad Munk forventer, at kirkens diakonale arbejde styrkes markant.
I kirken er der våbenhvile
Biskop Paneeraq Siegstad Munk er optaget af, at kirken er en del af menneskers liv: ”Kirken har et godt budskab fyldt med håb. I en vanskelig tid i kaos med USA, oplever vi, at evangeliet er ekstra efterspurgt. Vi vil forkynde håb midt i en bekymrende tid. Flere kommer i kirke, og præsterne er gode til at lave andagter, hvor man kan bede for fred og forkynde håbet. I kirken kan man sidde som den, man er, trods forskellige politiske holdninger. I kirken er der våbenhvile. Der kan man være Guds børn uanset baggrund. Det har en stor betydning, er jeg ikke i tvivl om.”
PETER KALSTRUP er ny sømandsmissionær med base i Aasiaat, hvorfra han skal styrke Sømandsmissionens maritime arbejde i hele Diskobugten.
Peter kommer med stor erfaring i arbejdet med mennesker og med et indgående kendskab til livet i Grønland. Han er uddannet pædagog og har arbejdet inden for det sociale og relationelle område hele sit arbejdsliv. I Danmark har han blandt andet været i både ungdoms- og voksenpsykiatrien og har gennem seks år været ansat i Kirkens Korshær i Aarhus. De seneste fire år har Peter arbejdet i Grønland. Både i psykiatrien i Nuuk og som lærer i Tasiilaq.
Gæstfriheden går begge veje i Sisimiut
Søværnets grå skibe kontakter gerne Hotel SØMA eller sømandsmissionæren, når de anløber havnen i Sisimiut og glæder sig på forhånd til hygge, kaffe og kage. Det er der kommet mange gode arrangementer ud af i land, og der er blevet plads til genbesøg, hvor mandskabet på fx Triton viste gæstfrit rundt.
På SØMA-væggen hænger våbenskjolde foræret af mandskabet på flere af Søværnets skibe. Det er de enormt stolte af på SØMA i Sisimiut, fordi de understreger de gode relationer der er mellem Søværnet og
SØMA repræsenteret ved bl.a. sømandsmissionæren. Indtil 15. maj 2026 hed hun Henriette Kiilerich Mikkelsen: ”Taknemlig. Det ord beskriver meget godt de seneste år. Det at blive en del af et megaspændende arbejde, som andre har haft før mig. At få gode relationer både arbejdsmæssigt og privat har været med til at give år fyldt med oplevelser. Jeg er taknemlig over de mange, som har villet tale med mig.”
”Jeg har fået gode relationer til mange af besætningerne ombord på de skibe, der anløber Sisimiut, bl.a. også Søværnet. Det
På SØMA-væggen hænger våbenskjolde foræret af mandskabet på flere af Søværnets skibe. Det tager sømandsmissionæren som et stort cadeaux, og der er gået sport i at få antallet til at vokse.
begyndte med, at jeg sammen med en volontør gik ombord på et inspektionsskib. Siden kom mandskabet af og til på SØMA/sømandshjemmet for at slappe af, og til jul det år spurgte skibschefen, om jeg kunne hjælpe med tidspunkter for julegudstjenesterne i kirken. Jeg tog også ombord med julegaver og inviterede på gløgg, æbleskiver og en tur på hundeslæde. Sådan har det været nogle år nu. Desuden har skibene inviteret SØMA’s personale med familier ombord for at se redningsbåde, helikopter mm. Vi besøgte dem, og de besøgte os.”
Hvert år arbejder danske unge som volontører eller hotelassistenter på Sømandsmissionens sømandshjem/ Hotel SØMA i Grønland. Her yder de en stor indsats, når de da ikke nyder oplevelser med andre eller færdes udenfor på en af verdens flotteste naturlegepladser.
Anna Sofie Røjkjær er volontør i Sisimiut. Hun elsker at møde folk på havnen og har ofte den varme kaffe med.
Formål
Sømandsmissionen møder medarbejderne fra de store krydstogtskibe, når de kommer i havn forskellige steder i Danmark og Grønland.
På Seamen’s Club i Aarhus kan man fx benytte sig af et stillerum, hvor alle uanset baggrund kan komme og læse, bede eller bare være stille.
Der bliver serveret kaffe og te, og der er skabt rum for både samtale, sjov og spil som pool og bordtennis. Derudover kan man se film eller spille instrumenter, og så er der fri internet og mulighed for at sidde udenfor eller fx spille basket.
hjem/ International Seamen’s Club, der ligger lige ved DOKK1 og tæt på, hvor krydstogtsskibene anløber. Opgaven er at få besætningerne til at føle sig hjemme ved at skabe et frirum. Når man går rundt ombord dag ud og dag ind i mange måneder, er det vigtigt, at de her kan lægge arbejdsbyrden til side, slappe af og føle sig hjemme. På sømandshjemmet er idéen, at de skal føle, at de bliver taget hånd om, at de bliver set – ikke som en del af en større struktur på et skib, men som individer med deres egen personlighed, baggrund, overbevisning, historie og interesser.
Aarhus-frirum for krydstogtsbesætninger
”Vores søfolk skal føle sig velkomne,” siger Silje og Andreas, der møder krydstogtbesætninger i Aarhus.
”Det handler ikke om, hvad vi får sagt, men hvad vi får vist og gjort for den enkelte, så de går ud ad døren med en god fornemmelse af at have slappet af og være blevet set.”
Ordene kommer fra Andreas Thorø, som sammen med Silje Knobel Nielsen er deltidsansat af Sømandsmissionen til at møde krydstogtbesætninger i Aarhus, hvor der året igennem anløber små og store krydstogtskibe med søfolk i etagevis.
At slappe helt af De to mødte hinanden, da de var volontører i Sisimiut i Grønland fra januar 2024 og et år frem. De fandt ud af, at de kunne lide at samarbejde om søfolk, så det gør de stadig, selv om rammerne i dag er noget anderledes her på Aarhus Sømands-
Mødes i øjenhøjde
Når de kommer ind, tager Andreas fx imod og præsenterer dem for mulighederne ved stedet: ”Der kommer en del forbi her, og jeg vil gerne vise, at jeg er åben for en samtale, hvis man vil det. Allerførste gang jeg var her, hev en sømand fat i mig og ville snakke. Også om at tro på Gud. Vi nåede at snakke om en masse emner og fælles steder, vi havde rejst. Det var virkelig spændende og sjovt at få skabt en samtale på den måde.” Silje nikker. Hun husker, at søfolkene satte sig udenfor i det tidlige forår, selv om det blæste og var køligt. De trængte til den friske luft efter at have arbejdet indenfor - måske endda i bunden af skibet.
”Det er vildt spændende at møde søfolkene og de er utrolig høflige – både kvinder og mænd. Når de siger ”Hello Mam”, og jeg så svarer til sømanden ”Welcome sir”, bliver de lidt forvirrede. Jeg vil gerne understrege, at her mødes vi i øjenhøjde menneske til menneske. Når de går, siger de ofte ”God bless You”. Mange er fra Filippinerne eller Indien og jeg har da også mødt et par brasilianere. Jeg fik øjnene op for krydstogt i Grønland, og hvor meget
det indebærer, når man bor og arbejder det samme sted igennem mange måneder. Deroppe var jeg ombord og lagde mærke til, hvor stor forskel der er på gæsternes områder med guld og glimmer og så besætningens grå lange gange,” siger hun.
Fortrolige samtaler
Silje oplever, at selvom søfolkene kan være meget trætte, vil flere gerne snakke: ”Jeg oplever, at kvinderne ofte henvender
sig til mig, og vi har også fortrolige samtaler. Nogle skibe anløber flere gange i løbet af året, så måske er det samme crew med, så vi kan uddybe relationen. Jeg kan lide, at vi sparrer med hinanden og taler om det, de oplever,” siger Silje, der synes, det er vigtigt at skabe en respektfuld ramme, som den enkelte kan slappe af i. Hun har spillet pool med en sømand, der vildt gerne ville spille, men ikke ønskede at snakke. Ja, så derfor spillede de pool.
Musik kan noget
Andreas: ”Jeg vidste ikke meget om søfolk, da jeg kom til Grønland som volontør, men fandt ud af, når vi gik ombord, at de var glade for at møde nogen, der ikke var en del af deres hverdag. Her kommer søfolkene til os, sætter sig i sofaen og får gratis WiFi, så de kan kontakte venner og familie. De vælger selv at gå ind ad døren. Jeg synes godt, jeg kan se, når en bare vil sætte sig bag reolen med telefonen, og så være sig selv og nyde at være væk fra arbejdsforholdene ombord. Andre vil gerne snakke og fortælle om familien, landet de kommer fra eller sætte gang i karaoke. Eller vi kan spille klaver eller guitar. Musik kan noget, og mange filippinerne kan spille, og de fleste kan synge! Det giver noget at gøre noget sammen. Det giver mening, at vi er her og prøver at gøre en forskel.”
Flere og flere krydstogtskibe besøger Danmark
73 krydstogtskibe forventes at besøge Aarhus i 2026
Astrid Hundrup Rasmussen, VisitAarhus, krydstogtsansvarlig: Sømandsmissionen er en naturlig samarbejdspartner
”Sømandsmissionen er en naturlig samarbejdspartner. Og det er populært, at man kan forlade skibet og gå ind på sømandscafeen. Vi bruger det som salgsargument overfor rederierne, at der er nogle, der interesserer sig for mandskabet ombord. Det er der virkelig behov for, ikke mindst for den del af besætningen der er hjemmefra i mange måneder.
Hvis flere arbejdede for crew, ville det være godt, for der er brug for det. Det er efterspørgsel før udbud. Vi sætter sindssygt pris på Sømandsmissionen. De er nærværende og går op i den søfarendes ve og vel.”
I Aalborg, København og Frederikshavn kan du besøge hyggelige hoteller, der tidligere var kendt som sømandshjem. Det drejer sig om KOMPAS HOTEL i Aalborg, Hotel Frederikshavn og Hotel Bethel i Nyhavn. Sømandsmissionen er fortsat med til at understøtte den helt særlige værdibaserede profil og historie.
Book et ophold
Verden rundt
International Christian Maritime Association (ICMA) er et globalt netværk, der repræsenterer 27 velfærdsorganisationer for søfolk, som opererer i over 700 havne og online. ICMA er dedikeret til at støtte søfarende og sikre deres trivsel og sikkerhed i et stadigt foranderligt maritimt miljø fra Australien til Arktis. Sømandsmissionen er medlem og deltager gerne i ICMA-arrangementer for at hente inspiration.
Søfartsnation
WORLD MARITIME FORUM
Da World Maritime Forum i 2026 holdt konference med ledende aktører fra rederier, leverandører, organisationer og internationale samarbejdspartnere, var Mads Futtrup, kommunikationschef i Sømandsmissionen, inviteret som paneldeltager i en debat om fremtidens maritime arbejdsstyrke.
”At Sømandsmissionen er inviteret med, understreger den anerkendelse, vores arbejde har i den bredere maritime sektor. Sammen med repræsentanter fra blandt andre A.P. Møller-Mærsk, Columbia Group, Eurotankers, UniSea, Unimed og Mercy Ships drøftede vi, hvordan branchen kan styrke både trivsel, kompetencer og samarbejde,” siger Mads Futtrup, som på foto ses med mikrofonen.
Under temaet “Forandring som vilkår – omstilling som styrke” samlede Danske Rederier beslutningstagere, erhvervsledere og centrale aktører til en dag med fokus på vigtige samfundsog erhvervspolitiske dagsordener om ledelse i en verden i forandring, global handel, sikkerhed og beredskab – og ikke mindst søfartens rolle i Danmark og internationalt. Sømandsmissionen deltog også og tog inspirerede hjem. Midt i alle overvejelser må de søfarende have en central placering. De må huskes og prioriteres. Det arbejder vi aktivt for!
Danmark er verdens niende største søfartsnation, når man ser på mængden af opereret tonnage. Dansk skibsfart er således med til at sikre forsyninger verden rundt.
Blandt de centrale temaer var søfarendes velfærd og mentale sundhed, hvilke kompetencer fremtidens søfolk får brug for, samt hvordan aktørerne i fællesskab kan skabe en mere bæredygtig og robust maritim arbejdsstyrke. Her gav Sømandsmissionens mangeårige erfaring med relationer, nærvær og konkret velfærdsarbejde et vigtigt perspektiv.
”For os er det afgørende, at diskussionen om fremtidens maritime erhverv ikke kun handler om teknologi og effektivitet, men også om mennesker. Flere maritime aktører viste stor interesse i at samarbejde med os, og konferencen har dannet platform for etableringen af vigtige relationer for Sømandsmissionens fremtidige udvikling og arbejde i det maritime miljø. At World Martime Forum bringer de søfarendes velfærd helt op i en overskrift og ind på scenen er både vigtigt og utroligt opmuntrende,” siger Mads Futtrup.
GÅ GLAD I BAD
Der er kø på Bethel, hvor vindblæste folk stimler sammen, fordi der her er gratis bad, kaffe og frie mængder af god hygge efter dagens sejlads. Limfjorden Rundt er træskibssejlernes efterårsfestival. 65 bevaringsværdige skibe med ca. 750 deltagende besætningsmedlemmer besøger seks danske havnebyer hen over en uge. I dag er de kommet til Struer, hvor den maritime stemning spiller for fuld skrue. Med er netop Sømandsmissionens skib Bethel, der agerer velfærdsskib og snart ligger inderst ved kajen, mens skib efter skib anløber havnen. Allerede kort efter de første skibsanløb er der kø på dækket til de to brusebade på Bethel. Mens man venter på et dejligt varmt bad, vendes dagens sejlads.
Bethel lægger meget gerne dæk til denne begivenhed. Der lyder da også utallige glade bemærkninger over, at sejlerne kan benytte bad og faciliteter. Og mange hyggesnakke bliver det til, mens gæsterne ivrigt spørger ind til, hvad et sejlende sømandshjem er for noget. Sømandsmissionærerne Per Jerup og Leif Rasmussen har sammen med de to rutinerede frivillige Erik og Birger nok at gøre. De er til enhver tid klar til at hjælpe, lytte, vise rundt og snakke. Jargonen er afslappet.
Skibet åbner kl. 7 for de første badegæster, og kl. 22 forlader de sidste dækket. Så det er lange dage. Op mod 80 badegæster bliver det til dagligt. Og derudover er der de andre, der lige kommer forbi, som en sejler, der i det daglige er læge, kom ind ad døren og sagde: ”Så er der aftenstuegang!”
”Mit mandskab gør nu ekstra bevægelser med julegaverne fra Sømandsmissionenhjemmestrikkede, farvestrålende sokker! Nogle tror tilsyneladende, at de er på en designercatwalk og laver piruetter for at vise deres stilfulde strømper frem!”
Kenth Tilos fra Filippinerne
Oleksandr Kvitkovskyi fra Ukraine
Besætning fra Rusland og Filippinerne
Jose Dodje Tumulak fra Filippinerne
Når julegaven luner sindet hele året
Sidste jul uddelte vi 2.601 julegaver til søfolk i de havne, Sømandsmissionen servicerer. Et sted hjalp Saga Shipping i Skagen os med at sejle julegaver ud til skibe, der lå for anker i nærheden. Pakkerne må frem!
Nørkleklubber og frivillige landet over har strikket og strikket, unge og ældre har pakket gaver ind og skrevet julekort og andre igen har hjulpet til ved julefejringer for søfolk i både Danmark og Grønland. Sømandsmissionærer bringer gaverne ud og får både smil, glæde og taknemmelige hilsner med tilbage. Derfor en stor tak til alle frivillige, der gør dette muligt!
Søværnets skib Thetis siger mange tak for gaverne. De har i fremtiden også planlagt at lade de af besætningen, der strikker, komme med til strikkecafe på Hotel SØMA i Nuuk.
Kære alle
På vegne af mandskabet vil jeg gerne takke for de fine julegaver, som vi modtog i Vordingborg. Det betød meget for os. Ikke kun selve gaverne, men også indsatsen fra missionen og de frivillige, der har lavet dem. Det er hjertevarmende. Vi ønsker en velsignet højtid og et godt nytår. J.R. Kristel, kaptajn på Vertom Anette
Hilsen
FRA sømænd til jer, som flittigt strikker julegaver:
Boriskov Sergei
Søfarende fra Ukraine
”Jeg vil hermed sige hjerteligt tak for julegaverne, som vi fik, da vi holdt jul langs kajen i Esbjerg. Det betyder meget for hele besætningen. Men specielt for vores filippinske søfolk er det hjertevarmende at få en julegave så langt hjemmefra. Tak for i år og I ønskes også et af Herren velsignet nytår.
På besætningens vegne.” Kaptajnen.
HVAD LAVER EN SØMANDSMISSIONÆR?
Niels Rasmussen er sømandsmissionær på Sjælland. Han oplever, at dagene er meget forskellige: ”Faktisk er det spændende hver gang, jeg går ombord på et skib eller åbner en dør til et skur - for man ved ikke, hvad sker. Måske er der et enkelt skib, som ikke har ønsket mig om bord, men jeg møder megen venlighed og velvilje på skibe, i skure, på kontorer eller hvor jeg nu møder mennesker.”
Niels møder søfolkene med stor frimodighed og med en ægte interesse i det enkelte menneske. Med sig har han magasinet
Et kik i arbejdskalenderen viser stor variation i en sømandsmissionærs hverdag:
Waves, påskeæg, andagtsbøger, bibler på forskellige sprog og julegaver lidt forskelligt af årstid: ”De gange, det ikke lykkes mig at få bragt et vidnesbyrd om Gud/Jesus, har de fået værdifulde ord ombord på tryk. Sommetider ser jeg nogle ”døre”, og så er det jo meget godt at vandre med Jesus, for han kan jo lukke i, eller lukke op, ja, om nødvendig gå lige igennem - og lige pludselig står man i et rum, man ikke var klar over, man skulle være i, men pyt - når Jesus bare er med,” tilføjer han eftertænksomt.
Masser af skibsbesøg på vidt forskellige skibe med mange nationaliteter af søfarende.
Niels Rasmussen introducerer en ny frivillig til skibsbesøg i København.
Diverse info-møder i sognekirker og lignende steder.
Sikkerhedskursus i forbindelse med Amagerværkets havn. Fx har Niels nu maske med ind og adgang kun til fods.
Være med at til få Nordlys + stand på LMH (Luthersk Missionsforenings Højskole) til Mission25 med ca. 600 unge deltagere.
Besøg i skure med gamle fiskere og søfarende.
Brandøvelse ombord på Sømandsmissionens skib Bethel.
Besøge velfærdsmedarbejder hos Mærsk.
Maritim uge i Korsør
Med på Sea Helth & Welfare’ s havnemøde for at fortælle om arbejdet som sømandsmissionær
Korrespondance med en søfarende via Facebook. Pludselig lagde han et billede op med sig selv og et maskingevær i forbindelse med sejlads ved Yemen.
Julegaveindpakning med unge på Bethel i København.
Møde med Danske Havne.
Løbende samarbejde med kolleger
Kransenedlæggelse ved ankeret i Nyhavn i forbindelse med 80året for befrielsen, hvor Niels Rasmussen pludselig blev bedt om på tomandshånd at fortælle prinsesse Benedikte om sit arbejde med at besøge søfarende.
Nordlys jubler Unge møder unge
- Succes gentages, da Sjómaq-puljen giver penge til rejse. Sømandsmissionens Unge skal til Grønland. Igen
Andreas Mundbjerg Nykjær, Silje Knobel Nielsen, Marlene Ydema og Andreas Thorø fejrer, at deres ansøgning om en efterårsferie 2026 i Sisimiut sammen med andre unge fra Færøerne, Grønland og Danmark er imødekommet hos Sjómaq-puljen. Den støtter aktiviteter i Rigsfællesskabet, hvor unge mellem 18 og 30 år planlægger og gennemfører turen, og hvor der skal indgå unge fra mindst to af landene i Rigsfællesskabet. I 2025 var Nordlys-unge i Aasiaat på en lignende tur finansieret af midler under DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd. Netop muligheden for tilskud kan åbne op for nye spændende oplevelser, hvilket Andreas Mundbjerg Nykjær glæder sig til.
”Vi er fire tidligere volontører, som prøver at genskabe succesen fra sidste års
tur. Målet er at mødes unge fra Danmark, Færøerne og Grønland i Sisimiut i uge 42. Gennem oplevelser, samvær og indsigt i grønlandsk sprog og kultur vil vi skabe en fælles forståelse mellem os. Vi skal også ud at se noget, på sejltur til en forladt bygd, på ATW-tur ud i den flotte natur omkring Sisimiut, ombord på skibe for at snakke med fiskere og fangere, møde unge fra byen osv.,” nævner Andreas.
Han vil gerne have, at danske unge ved selvsyn møder grønlændere og færinger. Når unge møder unge og får fælles oplevelser, kan man få et ganske særligt indblik i hinandens liv og baggrund.
”Vi vil gerne have unge, som ikke har været der før, til at besøge landet og måske blive lige så engageret i Grønland,
Når unge møder unge og får fælles oplevelser, kan man få et ganske særligt indblik i hinandens liv og baggrund, mener Andreas Mundbjerg Nykjær.
som vi er. Da vi kom hjem fra Grønland, blev vi ofte mødt af uvidenhed fra danskerne. Jeg vil gerne være med til at dele ud af mine erfaringer. At dele en efterårsferie i Grønland med andre unge fra hele Rigsfællesskabet bliver godt. Vi regner med at være 18 i alt, 11 fra Danmark, 3 fra Færøerne og 4 fra Grønland. Det er fantastisk, at vi har fået pengene,” tilføjer han.
Man kan søge om at komme med på det spændende ophold i Sisimiut 2026 på www.somandsmissionen.dk/ Nordlys
KFS-PÅSKELEJR VAR EN FEST
Igen i 2026 fik Sømandsmissionens Unge lov til at stå for madcaféen på påskelejren.
”Med dejlige rammer til lovsang, møder og hyggelige snakke fik vi lov til at vise, hvad Nordlys er og kan! Vi glæder os allerede til næste år,” siger de aktive frivillige.
Vi gør det i fællesskab
Nordlys – Sømandsmissionens Unge
Nordlys er et fællesskab af unge i Aarhus og omegn, der vil være med til at glæde søfolk og fiskere i et ønske om at dele Guds kærlighed og omsorg med dem. Derfor mødes de unge om flere forskellige aktiviteter, og det giver fællesskab at gøre noget sammen. Det kan være at stå for cafeen på KFS’s påskelejr, pakke påskeæg og julegaver ind med hilsner, som sømandsmissionærerne bærer ud til søfolkene på skibene. De unge arrangerer også rejser i Grønland, hyggeaftner på Be-
thel-skibet eller deltage i den særlige sommercamping - Walk on Water.
En særlig tjeneste
Flere af de engagerede kommer hjem efter at have været volontører i Grønland med et ønske om at fortsætte det meningsgivende arbejde, som de var en del af under deres volontørophold. Når man tilbage i Danmark bruger tid på at få eget studie eller arbejde til at køre, kan det opleves frisættende at gøre noget for en god sag.
Unge pakker påskeæg med hilsner til søfolk. Sømandsmissionærerne deler dem ud på skibene. Teamwork!
KALUNDBORG
Editha og Jens Christian Seeberg er frivillige sømandsmissionærer i Kalundborg. De har et kæmpe hjerte for søfolk.
Her slapper søfolk af
Seafarer’s Club og Kalundborg Søfartsmuseum er flyttet til mere plads og en bedre beliggenhed på gågaden – Kordilgade 56, Kalundborg. I maj 2026 blev det nye sted officielt åbnet af sømandsmissionær Niels Rasmussen med en afsløring af den smukke skibsmodel, Sømandsmissionen har doneret til de søfarendes afdeling. Formanden for Kalundborg Turistforening åbnede selve museumsafdelingen med masser af maritim historie og maritim kunst, og mange medlemmer og maritime branchefolk deltog.
Kalundborg Seafarers Club er en aktiv del af Kalundborg Søfartsmuseum. Det betyder, at museumsgæsterne kan møde søfolk, og ældre søfolk fra marineforeningerne kan komme forbi og måske træffe søfolk fra hele verden. Når søfolkene kigger sig omkring, ser de skiftende udstillinger med søfartsklenodier, malerier og forskelligt teknisk udstyr fra fx Forsvarets Efterretningstjeneste. De kan også gå ind og prøve en skibssimulator, hvis det er det, de vil. At skibssimulatoren giver et realistisk billede af virkeligheden, stod
klart, da en af gæsterne blev søsyg i simulatoren! Et læringsmiljø for alle sanser.
Siden 1996 er Editha og Jens Cristian Seeberg gået ombord i en stor frivillig indsats for at betjene søfolk, som anløber Kalundborg, der er Danmarks andenstørste erhvervshavn med fem kilometer løbende kaj.
Det engagerede ægtepar er stadig i arbejdstøjet. Tidligere inviterede de søfolk hjem privat, fordi der ikke var en Seafares Club. Godt 500 søfolk har siddet omkring deres private spisebord de sidste mange år. Nu er lokationen skiftet, men engagementet og lysten til at vise gæstfrihed er den samme.
De fleste søfolk slapper af i nogle timer, fordi de føler sig hjemme her i de maritime rammer. Det kan de også fint gøre i hyggehjørnet med spil, bøger og musikinstrumenter, der ikke ligger til pynt, men meget gerne må benyttes. I skufferne i kommoden ligger også gratis søfartssouvenirs, som søfolkene må tage med ligesom der er bibler og magasinet WAVES.
Jens Christian Seeberg byder velkommen indenfor. Seafarer’s Club er åben for alle søfolk. Og museet er åbent for alle.
TROEN KAN SEJLE MED
Iørefaldende sang fra de deltagende unge søfolk akkompagneret af guitar bølger ud fra skoleskibet Georg Stage, hvor der holdes international gudstjeneste ombord for de mange sejlskibes besætninger i forbindelse med Tall Ships Races. Gudstjenesten er arrangeret af Zions Kirke i Esbjerg og Sømandsmissionen.
Der kommer mange mennesker forbi. Nogle er der af nysgerrighed, andre for at deltage i gudstjenesten. Sognepræst Daniel Ettrup Larsen taler om livet som en rejse, hvor det gør en kæmpe forskel, hvis man tager Gud med. Da er man aldrig alene, fordi Gud aldrig forlader sit menneske. Heller ikke til søs.
Bjarke Wahlquist, kaptajn på Georg Stage: ”Vi er jo hele Danmarks skoleskib, så derfor skulle man også have lov til at holde gudstjeneste ombord. Jeg tror, det er første gang, vi har det. Vi har ingen agenda i hverken religiøs eller politisk retning, så de, der deltager, gør det frivilligt.”
Oliver Nymann, ubefaren skibsassistent fik en gave af Nicolaj Wibe, generalsekretær i Sømandsmissionen, fordi Oliver gennem sin tid på Svendborg Søfartsskole har udvist usædvanlig stor social kompetence.
Georg Stage er en tremastet fuldrigger med råsejl på alle master. Der er 20 sejl og 7000 meter tov fordelt på 210 tovender. Masterne er 30 meter høje, og dem skal eleverne også op i!
Nørkledamerne i Rønne Sogn.
Frivillige kan hjælpe
Vil du være med? Så kontakt frivillighedskoordinator
Nanna Hansen. Tlf. 31 1861 69
Julehyggelig opgave hele året
Skriv julekort! I en gruppe kan det blive rigtig hyggeligt – måske til duften af appelsiner og kaffe. De skrevne julekort til søfolk bliver vedlagt en gave og et hæfte med julesange og juleevangeliet. Sømandsmissionærerne deler kort og gaver ud til besætningerne i december. Vi ved fra søfolk, hvor meget et håndskrevet julekort betyder.
Strik en forskel
Dit strik kan blive julegaver til de søfolk, som er på arbejde juleaften. Gaverne bliver uddelt af sømandsmissionærer i Grønland og Danmark og gør en forskel!
En sømand fortæller: ”Vi, der fik pakker fra familien, havde det også bedre, når alle sad med pakker foran sig. Det var ikke kun de unge, der savnede familien. Jeg har også oplevet gamle tatoverede sømænd, som blev spage i mælet juleaften.”
Læs mere om, hvordan du gør på https://somandsmissionen.dk/bliv-frivillig/
Med navnet UNITY som tydelig markør er ambitionen at skabe en platform, der samler organisationen på tværs af geografi, funktioner og arbejdsfelter - fra arbejdet blandt søfolk i danske havne til indsatsen i Grønland og driften af Hotel SØMA. Nyhedsbrevet samler opdateringer og indblik fra hele organisationen og giver medarbejdere, frivillige og følgere mulighed for at følge med i, hvad der sker.
Indholdet i UNITY spænder bredt. Her bringes fortællinger fra hverdagen i havnene, nyt fra Grønland, indblik i arbejdet på hotellerne, præsentationer af nye medarbejdere og ledere samt perspektiver fra samarbejder og internationale relationer. Samtidig er der plads til historier, som viser, hvad arbejdet betyder i mødet med mennesker.
Sømandspræsten fra Ukraine vil sprede håb
Alex Smerechynskyy tjener søfolk fra hele verden – de der anløber havnen i Odessa samt ukrainske søfolk og deres familier.
Selv om det kan være udfordrende at navigere sikkert, er han tændt af at bringe mennesker håb midt i en krigstid med megen bekymring, mange tab og lidende mennesker. Noget så enkelt som at bage pandekager til de søfarende i december minder dem om, at de ikke er glemt. At man kan være sammen selv i en tid med ufred.
Står bag søfolk
Trods modstand er Alex Smerechynskyy vedholdende og trofast blevet ved med at arbejde. Stella Maris var en af de første kristne organisationer, der fik tilladelse til skibsbesøg tilbage i midten af 90’erne. Det har betydet meget for mange søfolk at blive set, lyttet til og støttet:
”At stå bag søfolk og deres familier er med til at skabe håb, og det er der brug for. Det havde min interesse at møde søfolkene ombord. Siden 2004 har jeg arbejdet som sømandspræst. Mødet med mennesker giver mig en mulighed for at fortælle evangeliet. Her kommer mange nationaliteter. Jeg behøver ikke gå ud i al
verden og fortælle, fordi store dele af verden kommer til os,” forklarer han.
Guds kærlighed
Odessa ligger ved Sortehavets nordkyst. Det er Ukraines tredjestørste by og en vigtig havneby. Havnen er en af de største ved Sortehavet med anløb af mange store fartøjer.
”Jeg oplever, at der er mange forskellige kulturer i byen, forskellig mentalitet, forskellige mennesker. Når jeg møder et menneske, spørger jeg: Hvad har du brug for? Uanset nationalitet: Du er min bror/ søster. Jeg prædiker evangeliet. Og det er at proklamere kærlighed. I den her forfærdelige tid er folk mere åbne. Der er budskabet om Guds kærlighed og nåde det, folk behøver. Det er en støtte. Og netop HÅBET er en del af kærlighedens væsen,” siger han.
At overleve
Sømandspræsten uddyber: ”Det er befolkningen, der bliver angrebet. Bag hver uniform er der sår, som ingen kan se. Og som måske kan læges. At ændre mentalitet er og bliver en stor opgave. Nogle af de søfolk, jeg møder, er post sovjet folk. De er ikke krist-
ne. De siger måske til mig, nej jeg vil ikke gå i din kirke, men de vil godt høre, hvad jeg har at sige. De vil godt høre om kristne værdier, og jeg må gerne give dem redskaber, der kan være med til at ændre deres mentalitet. Deres liv. Som giver dem håb. Jeg har også lavet online grupper for ukrainske søfolk, så vi kan fortsætte kontakten.”
Skub hadet ud
”Den største udfordring er at redde mennesker. Krigen ødelægger mennesket i mennesket. Bygninger bombes, mennesker dør, men det allerstørste problem er det had, som alle disse handlinger efterlader i menneskers hjerter. Når krigen er slut, er der stadig dette enorme onde, for hadet vil overleve. Min vision er at skubbe hadet ud af Ukraine. Fylder hadet det meste i hjertet, er der ingen fremtid. Det er den største udfordring, vi står overfor.” Alex kigger ud ad vinduet. Han arbejder med store personlige ofre, da hans nærmeste er bosat udenfor Ukraine, men han insisterer på at tjene søfolk i Odessa. Det mener han, han er kaldet til. At tjene den der lider, den der savner, den der mister, den der arbejder til søs. •
Sømandsmissionen
– en del af noget større
• Kristen DNA
• Velfærd
• Nonprofit
• International
Find os på facebook og Instagram: www.somandsmissionen.dk
Vi er på udkik efter alle tiltag, der gavner søfarende. Tiltag, som udvikler velfærd, omsorg for søfolk og nye måder at arbejde på.
Sømandsmissionen
-
en relevant aktør i det maritime Danmark – og i Grønland
Sømandsmissionærer går ombord på fartøjer med viljen til at møde søfolk og fiskere i øjenhøjde. Ved at have den daglige gang på blandt andet havnen stempler Sømandsmissionen også ind i den professionelle maritime verden. Det varierer fra havn til havn, hvordan vi kan arbejde. Forskellige havne, forskellige anløb, forskellige fartøjer, forskellig hverdag. Dog: Vi møder alle søfarende uanset nationalitet med samme næstekærlige tilgang.
Sømandsmissionen ser de mennesker, mange ikke får øje på. Vores niche er samtalen med den søfarende. At have blik for mennesket, som ofte tilkendegiver værdien i at føle sig set og hørt, når man kan tale med én, der kommer udefra.
Vi ser fordomsfrit og nysgerrigt på alle idéer og partnerskaber, for Sømandsmissionen ønsker at skabe relationer, services og tryghed i den maritime verden gennem diakoni, personlige møder og høj faglighed. Derfor glæder vi os også over spændende samarbejder med fx forskellige maritime aktører, der er forandringsparate og visionære.