Issuu

Nr. 3 2026 HOTEL SØMA-MIT KALAALLIT • UDGIVES AF HOTEL SØMA I GRØNLAND

MALIK

Ilulissani inuit na apittut

Mennesker mød es i Ilulissat

MALIK Nr. 3, 2026, Ukiut 11.-jussaat HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.hotelsoma.com Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Naqiterneqartut: 800 Saqqaa: Inuit Ilulissani naapipput, tassani ajoqersuiartortitaq Peter Kalstrup nutaajuvoq, suliffittaaqqammerpoq. Qeqertarsuup Tunuani Aasianniit aallaveqarluni sulisussanngornini nuannareqaa, assut sulilernissaminut qilanaarpoq. MALIK Nr. 3, 2026, 11. årgang Udgives af HOTEL SØMA i Grønland www.hotelsoma.com Ansv. redaktør Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist Hanne Baltzer Hab@somandsmissionen.dk. Tlf. +45 22 88 44 96. Oplag: 800 Forside: Mennesker mødes i Ilulissat, hvor sømandsmissionær Peter Kalstrup er ny i jobbet. Han glæder sig til at arbejde i Diskobugten ud fra Aasiaat.

Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut

Vi vil gerne opmuntre og hjælpe

Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut: • Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq • Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu • apeqqutit pisariaqartitallu allat

Vi har tid til en snak om: • hverdagen ombord • personlige glæder, sorger og udfordringer • andre spørgsmål og behov

Umiarortunut ajogersuiartortitaq • Peter Kalstrup, Aasiaat Phone:+299 24 00 41 • Pk@hotelsoma.gl Harbor/havn: Diskobugten – Aasiaat og Ilulissat • Kamilla Hestbech, Nuuk Telefon. +45 21 85 89 18 Kamilla@somandsmissionen.dk

Mød • Peter Kalstrup, Aasiaat Phone:+299 24 00 41 • Pk@hotelsoma.gl Harbor/havn: Diskobugten – Aasiaat og Ilulissat • Kamilla Hestbech, Nuuk Telefon. +45 21 85 89 18 Kamilla@somandsmissionen.dk

Umiartortut pinerullugit

Blik for søfolk

Uani MALIK- mi umiartortut assigiinngitsut naapissinnaavatit

I dette nummer af MALIK kan du møde forskellige søfolk

Ulluinnarni ajoqersuiartortitat sømandsmissionimeersut umiarsuit Danmarkimilu Nunatsinnilu piumassuseqarlutik ikiffigisarpaat tassanilu umiartortut aalisartullu naligalugillusooq naapisimaartarpaat. Umiarsualivit assigiinngitsut, tikittarfiit assigiinngitsut, umiarsuit assigiinngitsut, oqaatsit assigiinngitsur, ulluinnaat assigiinngitsut. Kisiannili: Umiartortut sumiuuneri apeqqutaatinnagit tamaasa naapikkusuttarpavut piffissarfigalugit, ummateqarfigalugit uppernermillu nassataqarluta! •

Dagligt går sømandsmissionærer ombord på fartøjer i Danmark og Grønland med viljen til at møde søfolk og fiskere i øjenhøjde. Forskellige havne, forskellige anløb, forskellige fartøjer, forskellige sprog, forskellige hverdage. Dog: Vi vil gerne møde alle søfarende uanset nationalitet med tid, hjerte og tro! •

MALIK 3 • 2026

Sukisaarsaaqatigiilluni nuannerluinnarpoq Kajumissutsiminnik sulisut Anna Sofie Røjkjær aamma Anne Kathrine Stær sapaatit akunneri tamaasa Sisimiuni isertitsivimmut pulaartarput. Ullut arlaanni nutaamik isumassarsipput aalajangerlutillu tulliani isertitsitsivimmut pulaalerunik guitarimik erinarsuutinillu nassarniarlutik. Taamattaaq biibilimeersunik oqaatsinik pappiaqqanut allassimasaminnik nassarput. Nutaaliorlutik taamaaliornerat ilassilluarneqarpoq: ”Qujanartumik tamanna iluatsilluarpoq! Isertitsitsivimmiittut erinarsorlutik nuannaraat taamattaaq erngerlutik Biibiliutitik tiguaat tassanilu allassimasut nassaariortorlugit. Tamanna oqaloqatigiinnermik nuannersumik kinguneqarpoq aamma nuannivissumik erinarsoqatigiipput, aamma kalaallisut. Soorlu assersuutigalugu ”Ulloq Naavoq” atorparput,” Anna Sofie oqaluttuarpoq.

”Aamma qinnutinut karsilirluta misilipparput, ”bønnekasse”, isersimatitat tassunga aliasuutitik allariarlugit nalkkartittarpaat, immaluunniit kissaatgisatik, taava uagut qinnuttarpavut, tamanna atii taanagit pisinna-

avoq, kisianni aamma peruuttut atitik allattarpaat.Allatat angerlaattarpavut isersimasullu qinnuttarlugit, ” Anne Katrine ilassuteqarpoq. Guutip qinnutit tusartarpai. •

Piumassutsiminnik sulisut Anne Katrine Stær (saamerleq) aamma Anna Sofie Røjkjær Sisimiuneersut misilitaapput, tassa isertitsitsiviliannginnerminni. Volontørerne Anne Katrine Stær (tv) og Anna Sofie Røjkjær fra Sisimiut øver sig, inden de tager afsted til Anstalten (fængslet).

Godt at gøre noget sammen Volontørerne Anna Sofie Røjkjær og Anne Kathrine Stær besøger hver uge Anstalten (fængslet) i Sisimiut. En dag fik de en ny idé og besluttede sig for at tage en guitar og nogle sanghefter med til Anstalten. Desuden medbragte de også små udklip med bibelvers. Det nye initiativ blev meget vel modtaget:

MALIK 3 • 2026

”Det blev heldigvis en succes! De indsatte var glade for at synge og fandt straks bibler frem og læste de vers, som de fandt på vores medbragte udklip. Det gav gode samtaler og glad sang – også på grønlandsk. Vi sang bl.a. ”Ulloq Naavoq”,” fortæller Anna Sofie.

”Vi forsøger os også med en ”bønnekasse”, hvor de indsatte kan skrive bekymringer ned eller ting, de ønsker, vi skal bede for, enten anonymt eller med navn. Så tager vi sedlerne med hjem og beder for de indsatte,” tilføjer Anne Katrine. Gud hører bøn. •

Sulilerlaaq

– angut Nunatsinni misilittagalik Hanne Baltzer-imit

Qeqertarsuup Tunuani naapikkiuk Peter Kalstrup tassaavoq ajoqersuiartortitaq nutaaq, taannalu Aasiannit sulisassaaq, tassanga aallaaveqarluni Qeqertarsuup Tunua tamaat Sømandsmissioni sinnerlugu umiartortunik sullississaaq, Isertitsitsivik, Anstalten. Qaammammut sapaatip akunnera Ilulissani naapinneqartarnissani ilimagaa. Piitaq sulinermi inunnut tunngasunik misilittagarpassuaqarluni sulilerpoq, taassumalu Kalaallit Nunaanni inuuneq ilisimasaqarluarfigaa. Socialpædagogitut ilinniarsimasuuvoq , isumaginninnerullu iluani tassungalu tunngasuni inuunini tamaat sulisimavoq ilisimasaqarfigilluarlugillu. Danmarkimi assersuutigalugu inuusuttuni inersimasunilu tarnimikkut nappaatilinni sulisimavoq, ukiullu arfinillit ingerlanerini Kirkens Korshærimi Aarhusimiittumi sulisimalluni. Ukiut kingulliit sisamat Piitaq Kalaallit Nunaanni sulisimavoq. Nuummi tarnimikkut nappaatilinni aamma Tasiilami qaammatit qulingiluat ilinniartitsisuusimavoq. ”Ulloq siullermiit Kalaallit Nunaanni angerlarsimasutut misigisimavunga, iluareqaara mattusimasutut misigisimananga. Sumorujussuaq isigisinnaaneq, isikkivissuit! Inussiarnisaarfigineqartarnerujussuaq angeqaaq, taamattaaq nuannareqaara inuit tikilluaqqusisuummata pisullu takkuttut persuarsiuutiginagit atortarlugit. Immaqami sungiusimaanaramikku soorlu pinngortitap aamma silap pissusaata tassanngaannartumik allanngorujussarsinnaanerat,” Piitaq oqarpoq. Nammineerluni isumaqarpoq ilinniakkani tamannguisa misilittakkanilu atorfissaqartit-

tarlugit: ”Suleqatikka kalaallit assorsuaq ilinniarfigisarpakka. Kalaallisut paasilaartarpunga, oqaatsilli nipitaqanngitsut – taakku aamma ilinniarfigineqarsinnaapput. Inoqatit oqaloqatiginissaat uanga nuannarisuuvara. Aamma tusarnaarneq. Isertitsitsivimmi piumassutsinnik sulininni aamma taamaattarpunga. Tassani misigaara isertiitsivimmiittut pulaarneqarnertik assut iluarigaat, taakkumi amerlanertigut ilaquttaminnut ungasittaqigamik.”

Tusartakkat amerlasaqaat Piitaq apersorakka oqarpoq atorfininnerminiit umiarsuarnut taamaallaat marlussoriarluni pulaarsimalluni: ”Ullumikkut sisamassaannik umiarsuarmut pulaarpunga , tassami suliffitaani nutaajoqigama. Pissanganarteqaara migigaangalu assorsuaq tikilluaqquneqarlunga. Marlussuit assorsuaq oqalunnissaminnik pisariaqartitsitsipput.Taamaattuminguna ajoqersuiartortitaqartoq, taamaasilluni suliffiga assorsuaq isumaqalersutut misiginarpoq. Uannut ajoqersuiartortitaaneq tassaavoq inooriaaseq. Oqalugffiup dikoniillu tungaannut soqutigisaqartuusimavunga. Evangeliu tassaasorujussuuvoq oqaatsit, maannakkulli uanga taakku iliuuseqarninngortissavaakka. Soorunami aamma umiarsuarmut atuagassakka nassarpakka, yaakkulu atorluartassavakka. Misigisimasarpunga oqaannaraangama Umiartortut Angerlarsimaffianneerlunga, taava inuit naatsorsuutigilereertarpaat isertuussisinnaassuseqartugut. Kalaallit umiartortut

angerlarsimaffii nalunngilluarpaat. Isertukkaminnik uatsinnut ingerlatsisarput. Inuuniarnermut tunngasut sorpassuit umiartortilluni eqqarsaatiniittarput, aap ilanngui assorsuaq akijugassaqartarput, ”sorsuffeqartarput”, aamma imminornissaminnik eqqarsaatillit tusarnaartarpakka. Inuit takusimaskka eqqaamalluartarpakka.Uanga suliffinni inoqatinut attaviulersinnaaneq periarfissatsalaavoq, tassami umiarsuit ilaat uteqattaarlutik tikittaramik. Umiarortut uangalu aamma assigiissuteqarpugut, uangami aamma ilaquttakka ikinngutikkalu qimassimasariaqarpakka. Sømandsmissionimi atorfittaarnera nuannaarutigeqaara, ileqqorissaarneq naleqartitallu assigiissutigaagut. Anguniagaq ataaseq ajunngilluartoq anguniarparput.” •

MALIK 3 • 2026

Ny i job

Piumassutsiminik sulisup Helle Thydep Peter Kalstrup Ilulissani ilitsersuullugu angalaqatigaa. Helle aasap qaammataanni Ilulissani Hotel SØMAmit sulivoq. / Af frivillig Helle Thyde fik Peter Kalstrup en god guidning rundt i Ilulissat. Helle arbejdede i sommermånederne ud fra Hotel SØMA i Ilulissat.

– erfaren mand i Grønland

Af Hanne Baltzer

Mød Peter i Diskobugten

Peter Kalstrup er ny sømandsmissionær med base i Aasiaat, hvorfra han skal styrke Sømandsmissionens maritime arbejde i hele Diskobugten og besøge Anstalten. Han vil nok være at træffe i Ilulissat en uge om måneden. Peter kommer med stor erfaring i arbejdet med mennesker og med et indgående kendskab til livet i Grønland. Han er uddannet socialpædagog og har arbejdet inden for det sociale og relationelle område hele sit arbejdsliv. I Danmark har han blandt andet været i både ungdoms- og voksenpsykiatrien og har gennem seks år været ansat i Kirkens Korshær i Aarhus. De seneste fire år har Peter arbejdet i Grønland. Både i psykiatrien i Nuuk og som lærer i Tasiilaq i ni måneder. ”Fra dag 1 har jeg følt mig godt hjemme i Grønland, fordi man her ikke føler sig lukket inde. De store vidder gør noget! Gæstfriheden er også stor, og så kan jeg godt lide, at

MALIK 3 • 2026

man tager tingene, som de kommer. Måske fordi man er så vant til, at natur og vejr f.eks. kan skifte pludseligt,” siger Peter. Han synes, han bruger hele paletten af faglig viden og den erfaring, han har med: ”Jeg har lært rigtig meget af mine grønlandske kolleger. Jeg kan forstå noget grønlandsk, men det tavse sprog – lærer man også meget af. Jeg kan godt lide at snakke med folk. Og lytte. Det har jeg også gjort som frivillig på Anstalten. Her oplever jeg, at de indsatte er glade for besøg, da de ofte er langt væk fra deres familier.”

Lægger ører til meget Det er kun få skibsbesøg, Peter har nået, da dette interview bliver lavet: ”I dag har jeg været på mit fjerde skibsbesøg, så jeg er i den grad ny i jobbet. Jeg synes, der er spændende og oplever, at jeg er velkommen. Et par stykker havde brug for at læsse af. Det er så også derfor sømands-

missionæren er der, så arbejdet giver på den måde stor mening. For mig er sømandsmissionær-jobbet en livsstil. Jeg har altid haft interesse for kirke og diakoni. Evangeliet er meget ord, men nu skal jeg omsætte det til handling. Jeg har også ting med ombord, som bliver læst og brugt. Jeg oplever, at når jeg siger, jeg kommer fra sømandshjemmet, er der allerede en forventning om en vis fortrolighed. Grønlænderne kender sømandshjemmene. Man bliver betroet meget. Mange har eksistentielle tanker ombord, ja nogle er voldsomt udfordret, og jeg har hørt om selvmordstanker. Jeg er god til at huske mennesker. I mit arbejde er der en fin mulighed for at bygge relationer op, fordi nogle af skibene sejler i fast rutefart. Noget til fælles har jeg med søfolkene, da jeg også er væk fra familie og venner. Jeg er glad for at være ansat i Sømandsmissionen, hvor vi kan dele etik og værdier. At være fælles om et godt formål.” •

Nunatsinni umiartortut sikunik nalunaarutit AI-meersut misiligarpaat Iluliamerngit mallersumi takunngitsoorneqaratarsinnaasut, sikut katinngasut anorimit eqikkarneqarsimasut imaluunniit siku pisoqaq nutaamik akoorneqarsimasoq. Sikut assigiinngitsut tamarmik immikkut navianassuseqarput, tamannalu umiarsuup naalagaata aquttarfimmiit nalilersortussaavaa – aamma unnuakkut, naak taamaasinerani isikkivik annikinnerusaraluartoq. Tamanna atuuppoq apeqqutaatinnagu fregati, umiarsuaq usisaat, umiarsuaq uuliamik assartuisartoq, aalisariut imaluunniit umiasuarsuaq takornariartaat pineqartillugit. Sikup, naak umiarsuup amia pinissorujussuugaluartoq, immanilu issittuniittuni ikiortissat ungasissumiittaraluaqisut, tamanna ajortisssinnaamargu aamma. Tamannassaaq atuuppoq, ajunaarneq mingutsitsilissagaluarpat aamma tamanna piaartumik iliuuseqarfigineqartussaammat. DMI-p (Dansk Metrologisk Institut) maannagaaq umiarsuit isumannaatsumik angalasinnaanerannut tunngaviit nutarterpai. AI atorlugu(tassa silassorissuusiaq atorlugu) sikunut tunngasunik assiliortoqapallassinnaavoq ( iskort ), tamannalu ullutsinni pilertortumik suliarineqarsinnaavoq, ajornaatsumimmi tamakku ullutsinni nutartipallannneqarsinnaalersimapput. Qaammataasiakkut attaveqarfiit aqqutigalugit umiarsuit paasissutissanik nutaarluinnarnik immamut piffimminnut tunngasunik paasiniaapallassinnaalersimapput. Sikup assingi nutaat, maskiinamik ilinniarsimanermik tunngaveqarput, machine learning,taakkulu piffissami assaannarmik titartakkat nalinginnaasunut peqatigitinneqarlutik atorneqarsimallutik. Maanna misilittakkat katersorneqarput. Immani issuttuni imarsiortut misilittagaqarnerpaat tassaapput DanPilot Greenland, Arktisk Kommando aamma Royal Arctic Line. Taakku pingasut taaneqartut ASIP-kortit nutaat (Automated Sea Ice Pro-

ASIP suugami ducts) assitoqqanut `manuelle’ iskortinut sanilliullugit qanoq innersut misiligarpaat. Misilittagarilersimasat taakkunaneersut maannakkut atuutilersinneqalerput. Umiarsuarnik ingerlatsiviit, pisortat aamma imarsiornikkut suliallit allat innersuussisarnermikkut kissaateqartarnermikkullu tapersersoqataapput. ASIP ukiut arlallit ingerlanerini ´Nationalt Center for Klimaforskning´-imi DMI-kkut ineriartortinneqarsimavoq 2017-imiillu assigiinngitsutigut misilittaaffigineqarsimalluni. I 2025-mi aaqqissuusaq siullermeerutaasumik ataqatigiissakkamik misiligarneqarpoq, tamannalu atuisut toqqakkat eqimattakkaartut suleqatigalugit ingerlanneqarluni. Misiligaanerit takutippaat tamanna periarfissaasoq atorneqarsinnaasoq, naak aamma malunnavissunik killissaqaraluarluni. Aaqqissuussaneq nillernerata nalaani pitsaanerpaajusarpoq, aalernerata nalaani pitsaassusaa assigiingiiaarsinnaasarluni aamma piffinni sinerissap qanittuaniittuni. Taamattaaq aam-

• ASIP (Automatic Sea Ice Products) aaqqissuussaavoq AI atorlugu immap sikuanik qaammataasakkut datanik assinik piniarfigineqarsinnaasoq. • Sikut assingi tusindillit atorlugit misilittaaffigineqarsimasoq. • Synthetic Aperture Radar-satellitter (SAR) atorlugu datat assigiinngitsuneersut atorluartarpaat. Taakku mikrobølge-t atorlugit nunap qaanik assilissanik pitsaasunik nassiussisarput, imaappoq assilissat radarikkoortut.

ma sumiiffinniit sumiiffinnut allanut assigiinngitsorujussuusinnaalluni. Tamakku saniatigut atuisut sukkasuumik paasisaqarsinnaanertik ilorrisimaarutigaat, sukkasuumik nutarterisinnaallutik aamma piffinni siornatigut sivisuumik nutaanik assinik sikunut tunngasunik piniaraangamik utaqqiffiusarsiamasuni. •

MALIK 3 • 2026

Grønlandske søfolk har testet iskort baseret på AI

Små bidder af isbjerge, der er svære at få øje på i søgang, pakis presset sammen af vinden eller gammel is blandet med ny is. Hver type is udgør sin egen risiko, som kaptajnen på broen skal tage højde for – også om natten, hvor udsynet er begrænset. Det gælder, uanset om man fører fregat, fragtskib, tankskib, trawler eller krydstogtskib. Is kan beskadige selv robuste skrog, og i iskolde farvande kan hjælpen være langt væk. Det samme gælder, hvis et uheld fører til forurening, der skal begrænses hurtigt. DMI (Dansk Metrologisk Institut) er i gang med at opdatere grundlaget for sikker sejlads. Med AI (kunstig intelligens) kan man tegne iskort hurtigere end tidligere, og de kan opdateres oftere uden det store besvær. Via satellitforbindelser kan skibene få adgang til nyere information tættere på den aktuelle situation til søs. De nye iskort, der er baseret på maskinlæring, machine learning, har nu været an-

MALIK 3 • 2026

Blandt de allermest erfarne søfarende i arktiske farvande finder man DanPilot Greenland, Arktisk Kommando og Royal Arctic Line. De har testet de nye ASIPkort (Automated Sea Ice Products) op mod de ‘gamle manuelle’ iskort. Erfaringerne herfra er nu under implementering. vendt sideløbende med de traditionelle håndtegnede kort i en periode. Nu er erfaringerne indsamlet.

Blandt de allermest erfarne søfarende i arktiske farvande finder man DanPilot Greenland, Arktisk Kommando og Royal Arctic Line. De tre operatører har testet de nye ASIP-kort (Automated Sea Ice Products) op mod de ‘gamle manuelle’ iskort. Erfaringerne herfra er nu under implementering. Rederier, myndigheder og maritime aktører har bidraget med anbefalinger og ønsker. ASIP er udviklet over flere år i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og har siden 2017 været afprøvet på forskellig vis. I 2025 blev systemet for første gang testet systematisk i et tæt samarbejde med udvalgte brugergrupper. Testene viser, at ASIP har potentiale, men også tydelige begrænsninger. Systemet performer bedst i kolde perioder, mens kvaliteten varierer i smeltesæsonen og i kystnære områder. Der er desuden store geografiske forskelle. Til gengæld peger brugerne på værdien af hurtig levering, hyppigere opdateringer og muligheden for at få overblik i områder, hvor man tidligere måtte vente længere på nye iskort. •

Hvad er ASIP • ASIP (Automatic Sea Ice Products) er et system, der anvender AI til at kortlægge havis ud fra satellitdata. • Trænet på tusindvis af historiske iskort. • Udnytter data fra flere operative Synthetic Aperture Radar-satellitter (SAR). Disse skaber gennem mikrobølgesignaler detaljerede billeder af jordens overflade, dvs. radarbilleder.

Umiartornermut

Hanne Baltzer-imit

Ilinniarfiup Moortap inuunera nutaamik sammiveqalersippaa Morten Lindholmip, 35-nik ukiullip, qanittukkut angusarissaaqaluni qaamiutut,ubefaren skibsassistent, Svendborg Søfartsskole qimappaa. Angut taanna misilittagaqarluartoq aamma køleteknikerisut ilinniarsimasuuvoq, nammineerluni suliffiuteqarluni, ukiunili kingullerni inuunera umiarsuartut anorersuarmit sumut taamaanga siunnerfeqarani anorersuarsiarujoorsimavoq. Angerlarsimaffeqanngitsutullusooq. ”Umiartornermut ilinniarfimmut pisimanera tassaavoq inuuninni pisoq uannut pingaaruteqarnerpaaq. Inuunera nikerujussuarpoq, inuttut allanngorujussuarpunga inuuneralu nutaamik tunngavissaqaqqilerpoq. Umiartorusuttuartarnikuuvunga, tamanna qangali kajumigisaraara. Oqartoqarsinnaavoq suliakka nuannaralugit takorloortarsimagikka. Siunertarijuarpara inuunermut uteqqinnissara, ilami sorpassuit aalaakkaanngitsut piffissami aqqusaarsimavakka. Oqartoqarsinnaagunanngilaq taamani inuunera nuannarigiga. At tage på Svendborg Søfartsskolemukarnera inuuninnut tunngatillugu periarfissatuarilersimavara, taavami sapaatit akunnerini 20-ni inissaqassagama! Isumaqarpunga sapiillisaarlunga tamanna qinersimallugu. Taamaasineranimi inoorusukkunnaavissimagaluarpunga.” Nutaamik ilinniagalernissamik aallartitsiniarneq sapiitsuliorneruvoq. Misilitsinnissaq qanilliartuaartillugu annilaamisaaqattaartarsimaqaaq: ”Angusarissaarnikka assorsuaq tupaallaatigaakka, ilami annilaangasarsimaqaanga angusinngitsuussasasoralunga. 10-tarlungalu 12-ertarpunga. Angusinngitsuussasoralunga annilaangagaluarpunga, kingumulli qiviarama paasivara annilaangassutissaqarsimananga.”

Allannguineq malunnaatilik Moortap meeraanerata umiartortunngornissamik qinnuteqarnissaanik isumassarsisippaa. Nukappiararsuullunili aatani umiartoqatigisarsimaqaa. Misigisartakkatik nuannersorpassuit

taamamanimeersut suli eqqaamavai. Maannalu umiartulernissaminut qilanaartorujussuuvoq: ”Umiartulerpunga. Kissaatiginerpaavara sivisuumik angalasarnissara. Tassa imaappoq nunanut allanut imaluunniit Kalaallit Nunaannut. Tassa pilersaarutiga. Taamaasillunga susassarinngisakka akuleruffigisassanngilakka! Umiarsuarmimi suliassat aalajangersimasut suliarineqartarput. Isumaqarpungalu aamma køleteknikerisut ilinniagarisimasara misiMortap atuarfimmiinnermini littakkakkalu umiarsuarmi misigaa ilinniaqatini inuusutatorsinnaassallugit aamma. Silarsuarmi assut angalarusuppunga. Pistunnguit assut ikiorusuttarlugit, sanganassaqaaq.”

soorlu nammineerluni misilittakkani tunuliaqutigalugit ilitsersuukkusuttarlugit, imaanngitsoq suliassaat suliaralugit.

Ikiuukkusuttuarpoq Mortap atuarfimmiinnermini misigaa ilinniaqatini inuusuttunnguit assut ikiorusuttarlugit, soorlu nammineerluni misilittakkani tunuliaqutigalugit ilitsersuukkusuttarlugit, imaanngitsoq suliassaat suliaralugit. Taamaasiortarnini naggataarnersiornermi nersorneqaatigaa: ”Misilillugu assigiinngitsutigut ikorfartuisarpunga ilitsersuillungalu. Allat ikioraangakkit aamma unga nammineq ileqqorissaarnerup tungaasigut tapersersorneqartutut misigisarama. Ikiuillunga assorsuaq nuannaarutigisaqaara. Nuannarisaqaaralu tusarnaarusunneqartarama. Tamanna uannut pissutsikkut allannguinerujussuuvoq. Siornatigut ullut tamarluinnarmik nuanniitsorujussuupput!Maannakkut tamakku aqussinnaalerpakka. Soorunami suli ullut ilaat nuanninngittassapput- kisianni piffissaq tamarmiunngitsoq! Ullut nuannersut amerlaninngorput!” ”Neriuppunga qaammatit marluk ingerlanerini umiartulissallunga. Tassa anguniagara! Umiartorneq Umiartorneq tassaasoraara ineriartorfik. Suliaq nutaaq kisimi aallartissanngilaq. Inuunerli tamarmi aallarteqqinneqartussaavoq! Nutaamik. Maannakkut.” •

MALIK 3 • 2026

ny kurs Mortap nammineerluni inuunerminut aquttunngoqqippoq. Morten Lindholm (tv) har igen taget styring over eget liv.

Af Hanne Baltzer

Søfartsskolen satte en for Mortens liv Morten Lindholm, 35 år, er netop uddannet ubefaren skibsassistent med gode karakterer fra Svendborg Søfartsskole. Den erfarne mand er også uddannet køletekniker, han har haft eget firma, men de seneste år har han tumlet rundt som et skib uden kurs og retning. Som hjemløs. ”At tage på søfartsskole er noget af det bedste, jeg har gjort. Jeg har virkelig rykket mig selv personligt og fået struktur på mit liv igen. Og at komme ud at sejle er noget, jeg gerne vil. Man kan sige det sådan, at drømmen er at kunne lide det, jeg laver. Min mission er at vende tilbage til livet, for jeg har været igennem en meget ustabil periode. Jeg var på ingen måder livsglad. At tage på Svendborg Søfartsskole var min sidste chance for at gøre noget ved mit liv, og så havde jeg da et sted at bo i 20 uger! Jeg synes, jeg tog et aktivt, modigt valg. Barndommen inspirerede For jeg havde slet ikke lyst til at leve.” Morten til at søge Det krævede mod at gå i gang med en søfartsvejen. Da han var ny uddannelse. Ikke uden sommerfugle i maven nærmede han sig eksamen: ”Jeg dreng, sejlede han meget var meget overrasket over de gode kamed sin morfar. Han rakterer, som jeg fik. Fik både 10 og12. husker mange gode Jeg var noget nervøs for ikke at bestå, men set i bakspejlet var der ikke noget at oplevelser fra dengang. være nervøs for.”

En aktiv ændring Barndommen inspirerede Morten til at søge søfartsvejen. Da han var dreng, sejlede han meget med sin morfar. Han husker mange gode oplevelser fra dengang. Nu glæder han sig til at arbejde til søs: ”Jeg skal ud at sejle. Allerhelst på langfart. Og dermed meget gerne til udlandet eller Grønland. Det er min plan. Så laver jeg ikke det, jeg ikke skal! Ombord er der en fast struktur med noget at lave. Tænker også at min uddannelse og erfaring med at arbejde som køletekniker kan bruges ombord. Jeg vil meget gerne rundt i verden. Det bliver spændende.” Hjælper gerne Morten oplevede på skolen at kunne hjælpe de unge medstuderende ved bl.a. at dele noget af sin egen livserfaring eller guide uden at ønske at fikse. En indsats han også fik anerkendelse for ved dimissionen: ”Jeg prøvede at støtte og guide med forskelligt. At kunne hjælpe andre giver også mig noget moralsk opbakning. Jeg er også superglad for at kunne hjælpe. Og glad for, at nogle gider lytte til mig. For mig selv er der tale om et karakterskifte. Før var alt lortedage! Nu kan jeg navigere. Selvfølgelig vil der være lortedage af og til – men ikke hele tiden! De gode dage er i flertal!” ”Jeg håber at være ude at sejle inden to måneder. Det er målsætningen! Søfart må være en branche for udvikling. Det er ikke kun et nyt job, der skal i gang. Det er hele livet, der skal i gang! På ny. Nu.” •

MALIK 3 • 2026

Generalsekretær Nicolaj Wibe-mit

Isumakkeerfiginninneq aniguisitsineruvoq va. Allaammi pisooqataasutut misigisimanavingatinneqartarpoq. Oqaluffimmut iseruit Qallunaat umiarsualivianni qanittukkut animmaqa sanningasoq malugeqqaakkannut nertuumik ajutoorneqarpoq, tassani aninga- nerup inuk toqussaata tungaanut ingerlassinnaavaa. ilaassaaq, taannami oqaluffiup iluani qitiusuasaqarnikkut atortussatigut aningaasartuuPingaaruteqarluinnarpoq inuup ajortumik mi inissinneqartarmat. tit aningaasanngorlugit milliardit miss. pisimasani imaluunniit pinersimasani Biibilitsinni sanngingasup pingaaruteqaramerlassuseqassapput. Qaammatialuit mautoqqatserfigissallugit. Utoqqatserneq nera pillugu atuarsinnaavugut.Aajuna Pautuma siorna USA-mi umiarsualiviit ilaani alimaluunniit isumakkeerfigeqquneq tassalusip Kolossemiunut allagaani kapitali 2-mi lamik ajutoornermik pisoqarsimavoq, tassaavoq ajortup taarneranit aniguineq. atuarneqarsinnaasoq: HanAkiligassatsinnut nilu aningaasaqarnikkut atortussatigut uppernarsaat piiarpaaaalajangersagartai aningaasartuutit kisissaanngitsunik ameruatsinnik pisuutitsisut tamaasa ilanngullulassusilinnik naleqarsimallutik. Akuttunngit; peerpaa sanningasulimmut kikiattuukgitsunik imarsiornermi ajutoornernik kamiuk. pisoqartarpoq. Ajutoornerit ilai teknikkikTassa Jesusi , taanna tassaavoq ”akikut pissuteqartarput ilaalli inuup kukligassatsinnut allagartaq”, allallu takuluttorneranik pissuteqartarlutik. maasa uagut ajorteqarfigut. AkiliInuup kukkuluttornera tassaasinSuut oqimaatsut illit nassataraagit? gassat allagartaat naavoq soorlu inuup pingaarutilSuut illit piliarisimasatit nassuerutigissanningasulimmut pisinneqarput, lit arlaat puiorsimappagu. Soorsavigit? Jesusimut nassuerutigikkit – tegnestiftit atornagit – Jesulu kalerrisaarut silli assaasigut isigaasigullu sanpuiorneqarsimasinnaavoq taakkulu sanningasulimmiilersillugit. ningasulimmut kikiattorneqarneimaluunniit eqqarsanngitsoorAkiitsunnik isumakkeerfigineqarit. rani. Inuk pisuusutut toqaannarsimasinnaavoq. Tamakku iperakkit Guutimullu tunniullumisiginermini aliasuuteqarlunilu Tamannalu ajornerpaamik artorsaateqangaartoq oqaatsit kinguneqarsimalluni. git, taassuma pileriasimasatit ajortut Guutimeersut taakku tusarlugit Umiarsuarmi inuttap ajornertamaasa piissavai, soorlu tassa oqiliallassagunavippoq, taamaasilpaamik kingunilimmut pisuusimaillit susimanngitsoq. lunimi pisuusutini sanningasulimmiisoq sakkortoorujussuarmik pisuulersissavai. nermik eqqugaasarpoq. Eqqarsaatigilaariaruk illit qanoq issagQajassarnaq aluarnerlutit inuup allap aqqunarneranut Suut oqimaatsut illit nassataraagit? Suut illit toquneranulluunniit pisuugaluaruit. Imaluunpiliarisimasatit nassuerutigissavigit? Jesusiniit illit pisuullutit umiarsuaatileqatigiit mut nassuerutigikkit taakkulu sanningaaningaasarpassuarnik, soorlu milliard kruuAjortullu taarneraniit qaamasumiileqqinsulimmiilersillugit. Akiitsunnik isumakkeerfininik akiitsoqalissagaluarpata. Ilaa immaqa neq anguneqartarpoq isumakkeerfigineqargineqarit. Tamakku iperakkit Guutimullu suliffeerutissagaluarputit? Immaqami. nikkut. Taamasiorneq tassaavoq nuannersutunniullugit, taassuma pileriasimasatit ajorUnali ajornerpaassagaluarpoq, tassa mik inooqqilernertut misigineq. tut tamaasa piissavai, soorlu tassa illit susiinuup sakkortuumik pisuusutut misigisimaIsumakkeerfiginninneq aniguisitsinerugami. manngitsoq. nera. Inuit allat ajutoornerannut pisuusutut Soorlu nalunngikkunarit sanningasoq Sanningasoq ilisarnaataaginnanngilaq. misigisimaneq. Jesusip timaa tassani nivinganikuuvoq, tassaavoq kristumiut oqaluffiisa ersiutaanni tassa uagut pisuussutitta kingunissai pillugit. Utoqqatsersinnaaneq siammarsimasoq takussaanerpaaq. SanninEqqarsartoqarsinnaavoq Guutip isumakPisuussuteqanngivilluta inuuneq naanavigasoq nunarsuarmi tamarmi takussaavoq. Amerlasuut pinnersaatitut atortarpaat, aamkeerfiginninnera uagut pisuussutigineripput, anngilarput. Pisuussutut misigisimanerup ma angerlarsimaffippassuarni iikkani nitamannami tassunga ajornanngilaq. Eqqarsinuunerput ulissimasutut misiginartissinnaa-

MALIK 3 • 2026

artoqarsinnaavormi iivanngkiiliu akeqanngitsoq. Jesusili taassuminnga aperigukku, taava taassuma tikkuassavaa iivanngkiiliumut nammineq inuunini annaasimallugu. Oqaluttuutissavaatit suut pingaarutillit tama-

asa annaassallugit qanoq isumaqarnersoq. Uagulli tamaasa akeqanngitsumik pivagut. Jesusip tamaasa akilereerpai, akiitsueruppugut. Tassa tamakkuupput uagut inuttut misigisinnaassavut pingaaruteqarnerpaat. •

Tilgivelse

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

er frigørende

Der har netop været en omfattende ulykke i en dansk havn, hvor de materielle omkostninger vil beløbe sig til omkring en milliard kroner. For nogle måneder siden var der en anden ulykke i en havn i USA, hvor de materielle omkostninger blev astronomiske. Der sker jævnligt ulykker i det maritime erhverv. Nogle af dem af tekniske årsager, andre skyldes menneskelige fejl. En menneskelig fejl betyder, at en person glemte noget vigtigt. Man overså et signal, eller man var bare tankeløs. Og det fik fatale konsekvenser. Den ombord på et skib, der er årsag til fatale ulykker, bliver ramt af tung skyld. Forestil dig, hvordan du ville have det, hvis du var årsag til en andens lemlæstelse eller død. Eller var årsag til en regning på en milliard kroner til dit rederi. Mon ikke man mister sit job? Måske. Men hvad værre er: man sidder tilbage med stor skyld. Skyld over at være årsag til andres ulykke.

At sige undskyld Vi kommer ikke igennem vores liv uden skyld. Og skylden kan ligge som en skygge

MALIK 3 • 2026

over vores hverdag. Man kan nærmest være plaget til døde af skyld. Det er vigtigt at kunne sige undskyld til den eller dem, man har forurettet eller gjort ondt. At sige undskyld, at bede om tilgivelse er en vej ud af skyldens mørke. Og det, der så bringer lys ind i skyldens mørke, det er at blive tilgivet. Det er noget af det mest livsbekræftende, der findes. Tilgivelse er frigørende. Som du nok ved, er korset det mest udbredte symbol for den kristne kirke. Korset er at se overalt på kloden. Mange bærer det som smykke, og det findes hængende på væggen i mange hjem. Går du ind i en kirke, har korset ofte den mest centrale plads i hele rummet. Vi kan læse i vores Bibel om korsets betydning. Her fra Kolossenserbrevet kapitel 2: Han slettede vores gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset. Det er Jesus, der er ’han’, og gældsbeviset er alt det, vi har gjort os skyldige i. Gældsbeviset bliver hængt op på korset – ikke med tegnestifter – men nagler gennem Jesu hænder og fødder. Den, der er tynget

af skyld, kan i disse ord fra Gud ånde lettet op. Hvad du end har gjort dig skyldig i, så kan du få din skyld hængt op på korset.

Ånd lettet op Hvad bærer du på af skyld? Hvad har du haft gang i, som kalder på bekendelse? Bekend det overfor Jesus og få den skyld hængt op på korset. Slip fri af din skyld. Giv slip på den. Overlad den til ham, som kan udslette den så meget, at det forkerte, du har gjort, bliver som ugjort. Korset er ikke bare et symbol. Jesus hang fysisk på det, og det netop for at kunne tage konsekvensen af vores skyld. Man kan tænke om Guds tilgivelse af vores skyld, at det er en let sag for ham. Man kan tænke, at evangeliet jo bare er en gratis omgang. Men spørger man Jesus om det, vil han pege på, at evangeliet kostede ham livet. Han vil gøre opmærksom på, hvad det betyder at måtte ofre alt. Men for os er det en gratis omgang. Han betalte alt på et bræt, og så findes den skyld ikke mere. Dette er det mest livgivende, vi mennesker kan opleve. •

Suliffik, unuuneq upperisarlu ”ikillugit” Hanne Baltzer-imit

Lars Rix Nielsen Maerskimi elektrikeriuvoq. Tamanna nunarsuarmi tamarmi suliffeqarnermik isumaqarpoq Umiartortup atuagaasaani Lars Rix Nielsenip inuunermi annersaani sulisimanera oqaluttuarineqarpor-lusooq. Ulloq, sumiiffik, umiarsuaq, umiarsuup naalagaa, umiartorsimanermi piffissaq.Ukiut 28-t kingul-lit Maerskimi elektrikeritut sulisimavoq, tassa umiarsuarni elektricitetimoortuni kisiannili aamma umiarsuarni angisuuni containerinik angallassisuni allarpassuarni. Umiarsuit qallunaanit sananeqarsima-sut iluarinerusarpai. Umiarsuarmi angisuuni 40-fods Reefercontainerit akisussaaffiginerusarpai, tamakku amerlalluinnartut qummut miitererpassuarnik takissuseqartarput. Ullormut niuverfimmi 40 fods kølecontainerit 90 procentit sinnerlugit annertussuseqarput, tassalu tamakku kølecontainerit nikerartumik nunarsuarmi angallanneqartartut. Larsip aserfallatsaaliineq aalajangersimasumik isumagissassaraa aamma tamakku-ninnga takusaaneq, tassami nillarsaatit (køleenheder) tamarmik ajunngitsumik ingerlaneri nakkutigisus-saagamigit. Maskiinap atortuisa ilai, komponentit, angalanerit tamaasa misissorneqartussaapput.

Reefer ajunngitsumik kissassusilik Reefer-containerit nillarsaateqarput (køleanlæg), taakkulu umiarsuup attartukkap elektricietimik piler-sorneqarneranut attaveqarput. Reeferip annertussusaa aamma imarisinnaasai assigiinngitsorujussuusin-naapput. Tassamiuna reeferimi,appelsiinaniit isseqarluartunit kuppilersissutinut (vacciner) inuunernik annaasisinnaasunut, tamarmik uummaarinniartussat aamma isumannanngitsussat, tassa ungasissorsu-armiit angallannerini. Containeri nillarsaat aamma specialsoftware, taakku controllereninut ikkun-neqarsimasut, kissassusissaq aalajangersimasoq aamma qanoq isugutatsiginissa-

anik aqqutaa tamaat ata-titsisussaq, tassa apuuffissap tungaanut. Larsip aallakaatitsissut takusartartussaavaa, taanna aamma gsm-antenne aqqutigalugu paasissutissanik, data, nunamut døgnimut marloriarluni nassiussisarpoq. Ilaanee-riarluni seqinerluunniit suli nuerianngitsoq Larsip containerit piffimmi aalajangersimasumiittut, immik-kut ittumik nakkutigineqartussat alakkartarpai takuniarlugu tamarmik qullii qorsuunersut. Ilaanneeriar-lu allaat paarmortariaqartarpoq, taamaattunilu sukangasumik naqitarutinut ikaartarfiit (surringsbroer) sulinermini immikkut sakkugisariaqartarlugit. Umiarsuarmi suliniaraani timikkut pitsaimmik pigin-naasariaqartarportaaq.

Umiarsuit tungujortut Elektrikeritut umiarsuarmi aalajangersimasumiisinnaanngilaq, kisiannilu nuanarsuarmut

tamanut tamaanga ingerlanneqartarpoq umiarsuarnullu ikisarluni, tassa piginnaasai naapertorlugit atorfissaqartinneqarfiani piffissami aaljangersimasumi. Soorlu assersuutigalu umiarsualivinni soorlu Panamami, Sydkoreami, Yokohamami imaluunniit Nordeuropami. Isumaqatigiissut sap.ak.11-nik atuuttoq atorlugu aallartarpoq. Aallarnissaq aamma angerlarnissaq aaqqissuunneqartarput, taamaallaat Larsi nammineerluni qallunaat mittarfiannukarluni. Sapaatit akunneriaqqanillit aallaqqasarpoq sapaatillu akunneri aqqanillit angerlarsimasarluni. Tulliani aallaruni Maersk Esseximut Singaporemi ikissaaq . ”Umiarsuaq tungujortoq qaamasumik qalipaateqassaaq, (Maersk) taava ajornavianngilaq. Piffissap ingerlanerani suliassat annikinnerit suliarissallugit pileriginerulerpara, kisiannili sumut aallartinneqarnera ape-

MALIK 3 • 2026

Umiartornissamik takorluugaa GrenåHundested-færgenimi aallarnerpoq, Larsip anaanaata anaana tassani sulisimavoq qqutaasarpoq ,”umiartortoq sungiussisimasoq oqarpoq. Suleqatimisullu soorlu umiarsuarmi isumannaallisaaneq eqqarsaatigalugu nutaanut tunngasunik pasisisimasaqalersimasussaavoq, soorlu uppernarsaatinut assigiinngitsunut. Ukiut tallimassaat tamaasa tamakku nutarterneqartussaapput. Larsi qanittukkut Esbjergimi pikkorissarnerni assigiinngitsuni umiartornermut tunngasuni arlalinni peqataasimavoq angusillunilu. Taakku allagartat akuersissutit pigitinnagit umiarsuarmut ikisinnaanngilaq.

Meeraanermit takorluugaq Umiartornissamik takorluugaa Grenå-Hundested-færgenimi aallarnerpoq, Larsip anaanaata anaana tassani sulisimavoq: ”Uanga assut umiarsuup naalagaa nuannaartorivara aamma eqqartsartarpunga ullut arlaanni taamaattunngorumaarlunga, kisianni isigiarsunnera pissutaalluni umiarsuarmut aquttunngorsinnaasimanngilanga. Taarsiullugu maskinmesterinngorniartarfimmut aamma Kogtved Søfartsskolenimut Svendborgimiittumut pivunga. Soraarummeernissaq ullunik 14-inik sioqqullugu kimmikka napivakka aamma qimerluminera napillugu. Taamaattumik suut tamarmik unitsikkallarneqarput” Larsi oqaluttuarpoq. Ingerlaqqinnissaminut qunulerpoq, taamaattumik soraariarluni aalisakkerivimmi Fredericiamiittumi sulilerpoq. Kingusinnerusukkut elektrikeritut Monberg & Thorsenikkunni ilinniarluni aallartippoq, elektrikerinngorpoq nalaatsornerinnakkullu Maerskimut qinnuteqarluni. Ulloq taanna Esplanadenimut Københavnimiittumut iseqqaarami assi-

giinngitsutigut misilitsinneqarpoq. Qanoq ilinngitsoq siullermeerluni Maerskip umiarsuaataaniileriikatappoq. ”Sumiiffiit assigiinngitsorpassuit tikissimavakka, kisianni Rusland, Filippinerne aamma Kalaallit Nunaat tikissimanngisaannarpakka. Kingumut qiviarluni umiartortuunermi nuannernerpaajupput inuppassuit nunarsuarmit tamaneersut naapinnikuusakka aamma taakku inuunera assorsuaq pisuunnguallatsippaat soorlu

At sætte strøm til job, liv og tro Af Hanne Baltzer

Lars Rix Nielsen er elektriker hos Maersk. Det betyder en arbejdsplads verden rundt Søfartsbogen fortæller historien om en stor del af Lars Rix Nielsens arbejdsliv. Dato, sted, skib, skibsfører, sejltid. De seneste 28 år har han sejlet for Maersk som elektriker både på el-skibe men også på mange andre, store containerskibe. Han kan bedst lide de dansk byggede. Ombord har han typisk ansvaret for de store 40-fods Reefer-containere, som der er mange hundrede af stakket op i metervis.

MALIK 3 • 2026

På dagens marked udgør 40 fods kølecontainere over 90 procent af den volumen, der flyttes i kølecontainere globalt. Lars står for regelmæssig vedligeholdelse og inspektioner for at sikre, at alle køleenheder fungerer korrekt. Nogle komponenter skal tjekkes pr tur.

Reefer med ret temperatur Reefer-containere er udstyret med et køleanlæg, der er forbundet til fragtskibets elektri-

ske strømforsyning. Dimensioner og kapacitet på en reefer kan variere en del. Det er netop i en reefer, at alt fra saftige appelsiner til livreddende vacciner kan holdes friske og sikre, mens man rejser over lange afstande. Kølecontaineren og specialsoftwaren, der er installeret i controlleren, vil nøjagtigt opretholde de rette temperatur- og fugtighedsniveauer undervejs mod destinationen. Lars’ opgave er også at inspicere senderne, der

imminnut oqaluttuarinermikkut, tunuliaqutitit, inuunertik pillugu oqaluttuartarnermikkut. Inuit tamarmik oqaluttuassartaqarput.”

Danmarkimi inuuneq Fredericiap avataatungaani Larsi suli ullualunni angerlarsimaffimmini alianaatsumiissaaq, taava aallariartoqqissaaq suliartorluni. Angerlarsimaneq manna allaanerusimaqaaq. Inuunera allannguuteqarujussuarsimavoq, ajornartorsiorneq,akerleriinneq aamma nutaamik neriuuteqalerneq uummataanilu qaamaneq misinnarsimapput imminnullu akiuuttutut issimallutik: ”Uanga allatut suliffeqassallunga takorloorsinnaanngilara, tassa piffissap affaa freertarlunga, tassa ukiumut ukiup affaa. Maannakkorpiaq aveqqammerpunga, tamannalu

via en gsm-antenne sender data i land to gange i døgnet. Han kan godt finde på at stå op før solen for i mørket at kunne se, om der er grønt lys i alle containere i et bestemt område, som han skal være særlig opmærksom på. Nogle steder må han kravle rundt, og her kan surringsbroer hjælpe som ekstra arbejdsredskaber. Det kræver en god fysik at bestride jobbet ombord.

Blå skibe Som elektriker er han ikke på et fast skib, men sendes kloden rundt og påmønstrer, hvor der er brug for netop hans kompetence i den pågældende periode. Det kan være havne i fx Panama, Sydkorea, Yokohama eller Nordeuropa. Han er afsted på en 11 ugers kontrakt. Udrejse og hjemrejse arrangeres, så han blot selv skal komme til en dansk lufthavn. Han er ansat med 11 uger ude, 11 uger hjemme. Næste gang, han er afsted, påmønstrer han Maersk Essex i Singapore. ”Bare det er et lyseblåt (Maersk) skib, er det fint. Efterhånden vil jeg gerne have opgaver med en mindre arbejdsbyrde, men det er forskelligt, hvad jeg kommer ud til,” siger den rutinerede sømand. Han skal som

unammillernaqaaq assigiinngitsutigut arlalitsigut, tassami tamanna uanga kissaatiginngilara aalajangigarinagulu. Sulillunga tamanna tusarpara, aatsaallu sapaatit akunneri arlallit qaangiuppata angerlartussaallunga,” Larsi oqarpoq, tamannlu itisilerlugu oqarpoq inummi artorsaatitut qimanneq ajulikkatut misiginarpoq, taavalu angerlarluni nalullugulu siunissami nammineq inuunermi qanoq pisoqassanersoq. Soorlulussoq pereersut aamma siunissami pisussat tamarmik ammarneqartut. Inuunermi imminut tunngasut tamarmik nalunartullit. Umiarsuarmiikkaangami sulinini ukkatarisarpaa aamma sungiusarneq. Angerlarsimagaangami piffissaqalerluni eqqarsartorujussuanngortarpoq, kisiannili aamma pimoorullugu allanik sammisaqarsinnaasarpoq:

”Naalagiartalernikuuvunga, inuunermi ajornartorsiuteqarnermi ajunngittaqaaq saaffissaqarsinnaaneq. Assut iluarpoq palasi oqaloqatigalugu. Takuneqarluni tusarnaarneqarlunilu. Ullut ilaanni palasi sianerpoq aperalunilu aaqqissuussamut ikiueqataarusunnersunga paasiniarlugu, tassa apersortittussanut aaqqissuussinermi, akuersivunga. Tamannalu uggorinngeqaara.

kollegerne hele tiden være up to date med diverse beviser indenfor fx sikkerhed til søs. Hvert femte år skal der en fornyelse til. Lars har netop bestået flere maritime opsamlingskurser i Esbjerg. Uden disse certificeringer er der ingen adgang ombord.

Drømmen om at sejle blev skabt på GrenåHundested-færgen, hvor Lars’s mormor arbejdede

Barndomsdrømmen Drømmen om at sejle blev skabt på GrenåHundested-færgen, hvor Lars’s mormor arbejdede: ”Jeg var meget betaget af kaptajnen og tænkte, at sådan en ville jeg også være en dag, men på grund af mit syn kunne jeg ikke uddanne mig til styrmand. I stedet kom jeg på maskinmesterskolen og Kogtved Søfartsskole i Svendborg. 14 dage

før eksamen brækkede jeg mine hæle og et stykke af en ryghvirvel. Så blev det hele udsat,” fortæller Lars. Han mistede modet til at fortsætte, så han stoppede og fik job på den lokale fiskefabrik i Fredericia. Senere kom han i lære som elektriker hos Monberg & Thorsen, blev uddannet elektriker og søgte nærmest ved en tilfældighed ind hos Maersk. Han var til en række test den dag, han mødte ind på Esplanaden i København. Kort tid efter gik han ombord på det første Maersk skib. ”Jeg har været mange steder, men aldrig i Rusland, Filippinerne og Grønland. Set i bakspejlet har det bedste ved at arbejde til søs været alle de mennesker fra hele kloden, jeg har mødt, og som har beriget mit liv

MALIK 3 • 2026

PIVIUSUT • IMaannakkorpiaq umiarsuit containerinik usisut 5.500-t miss. silarsuarmi angalapput , taakku ukiumut containerit 17 millionit amerlanerit angallattarpaat (Kisitsisit uannga: MoverDB.com) • Maerskip umiarsuaataa 18.000 -inik containerinik usisinnaavoq

Kingunitsianngua pimassutsiminnik ikiuisartut nalliuttorsiornerannut inuit 100-nit sinnillit peqatigalugit nalliuttorsiornermut peqataavunga oqaluffimmi, Sct. Michaelis Kirke-mi. Maannalu inunnut pitsaassuarnut ataatsimooqatigiinnut ilaalerpunga! Guuti uanniilerpoq. Qinuneq allanngortitsisarpoq. Ilumut qinunermi pisoqartarpoq, tamanna nalunngilara, soorlu oqaluffimmu-

FAKTA • I øjeblikket er der ca. 5.500 containerskibe i verden, som transporterer over 17 millioner containere om året (Tal fra MoverDB.com) • Et Maersk skib kan have op til 18.000 containerne.

ved fx at fortælle om sig selv, deres baggrund, deres liv. Alle har en historie at fortælle.”

Livet i Danmark Her i det hyggelige hjem i udkanten af Fredericia tilbringer Lars endnu nogle dage, før han skal afsted på job igen. Denne gang har meget været anderledes. Hans liv er ændret, og kampen mellem krise, konflikt og

MALIK 3 • 2026

kunsten at mærke mere strøm på håb og lys i hjerte og sind kan mærkes: ”Jeg kan ikke forestille mig et andet arbejdsliv, da jeg kan holde fri halvdelen af året. Lige nu er jeg netop blevet skilt, og det udfordrer på mange felter, fordi det ikke er min beslutning. Meldingen kom, da jeg var på job, og der var flere uger, til jeg skulle hjem,” siger Lars, mens han uddyber, hvor komplekst det hele kan være, når man vender hjem og ikke ved, hvad fremtiden bringer på den private arena. Om at det ripper op i både fortid og nutid. Skaber usikkerhed på det personligt menneskelige plan. Når han er ombord, er fokus på job og træning. Hjemme har han masser af tid til at tænke, men også til at engagere sig:

karlunga qinugaangama. Aap, nikueqqikkaangama oqiliallassimasutut misigisarpunga aamma nuannersumik eqqissiallassimasutut. Pitsannguallaatigisaqaara aammami tusaaneqartutut misigisarama. Kristumiuussuseq atunngikkukku annaasaqassaatit, tassa isumaga. Siornatigut Guutimut qinusarpunga saaffissaarunnikkut, maannakkulli ilisimalerpara tupinnartoqannginngivissoq qanoq ilisukkulluunniit Guutimutqinulluni saaffiginninneq. Kristumiissutsip umiartornermi periarfissinnissaa eqqarsaatigisimanngilara. Angalagaangama sulisarpunga, sungiusarlunga, atuakkat atuffassissutigineqartut tusarnaarlugit, allat oqalqatgalugit imaluunnit sinillunga, kisianni imma nutaanik allatut eqqarsalissaanga,” s Lars Rix Nielsen, seniorofficeriusoq Maerskimi oqarpoq. •

”Jeg er begyndt at komme i kirken, fordi det er et godt sted at henvende sig, når man er i en livskrise. Det har været godt at snakke med præsten. Og at blive set og hørt. Da præsten ringede en dag og spurgte, om jeg ville hjælpe til et arrangement med konfirmander, sagde jeg ja. Det har jeg ikke fortrudt. Kort tid efter var jeg med til en frivilligfest med over 100 mennesker i Sct. Michaelis Kirke. Jeg er nu en del af et fællesskab af flinke folk! Jeg har taget Gud til mig. At bede gør en forskel. Bøn kan virkelig noget, ved jeg, når jeg sætter mig ind i kirken og begynder at bede. Ja, når jeg rejser mig igen, så er jeg lettet og rolig på en særlig måde. Det løfter mig gevaldigt, og jeg føler mig hørt. Man går glip af noget, hvis man ikke bruger kristendommen, synes jeg. Typisk henvendte jeg mig tidligere i bøn til Gud, hvis jeg var i klemme, men nu ved jeg, at der ikke er noget usædvanligt i at bede til Gud i det hele taget. Jeg har ikke tænkt kristendommen som en mulighed til søs. Derude arbejder jeg, træner, hører en lydbog, taler med de andre, eller sover, men måske skal jeg også tænke i nye baner der,” siger Lars Rix Nielsen, seniorofficer i Maersk. •

Umiartortut Angerlarsimaffiat! ”Illoqarfiit umiarsualivillit ilaani Umiartortunut angerlarsimaffeqarpoq Oqaluttuarisaanikkut taanna tassaavoq umiartortunut imarsuarmi angalasunut ”angerlarsimaffik”, tassa taakku nunani allani angalagaangata. Tassani pitsaasumik timimikkut anersaakkullu eqqissisimaarsinnaapput. Ullutsinni taakku ineriartortinneqarsimapput aallaat hotelitut, akunnittarfittut, ilersimallutik, sulili umiartortunut ammapput, taakkululu akuttunngitsunik umiarsualivimmiikkaangamik umiartortut angerlarsimaffianni sulisunit pulaarneqartarput Aamma Ilulissani taamaappoq, tassani Chris (Filippinerineersoq) aamma Helle (Danmarkimeersoq) SØMAmiit pulaartut. Umiartortunut mamartukujunnik nassarput. Soorunami uagut umiarsuarmi immikkut ittumik takornariartillugit akiniarpavut. Qujanaq malugigatsigut aamma umiartortut eqqarsaatigisarassigit. Sakkutuut Imarsiortut.”

Facebookkimit tigusaq Juli 2026

Søværnet ARKTISK KOMMANDO

Sømandshjem! ”I nogle havnebyer ligger der et sømandshjem. Historisk er det et “hjem” for søens folk, når de er i fremmede havne. Et sted, hvor de praktisk og åndeligt kan slappe af. I dag er de udviklet mere i retning af et hotel, men de er stadig åbne for søens folk, og vi får jævnligt besøg af dem, der driver sømandshjemmene, når vi er i havn. Det gælder også her i Ilulissat, hvor Chris (Filippinerne) og Helle (Danmark) fra SØMA lagde vejen forbi.

De havde lidt godter med til besætningen. Vi kvitterede naturligvis med en specialrundvisning på skibet. Tak for jeres opmærksomhed og tanke for søfolkene.”

Søværnet ARKTISK KOMMANDO

Sakset fra facebook Juli 2026