MALIK
Biskoppi suliniut nuaaq pillugu
Biskoppen om nyt initiativ, 4
Umiarsuup naalagaa Lea
Kaptajn Lea 9
MALIK
Nr. 2, 2026, Ukiut 11.-jussaat
HOTEL SØMA-mit Kalaallit
Nunaanniittumit
saqqummiunneqartartoq
Grønland
Sømandsmissionen / Umiartortunik
Ajoqersuiartortitsineq www.hotelsoma.com
Aaqqissuisoq akisussaasoq
Generalsekretæri Nicolaj Wibe
Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer
Naqiterneqartut: 1100
Saqqaa: Umiartortup ullua nalinginnaasumik tassaavoq sulineq, isumannaallisaaneq, sungiusarneq aamma qasuerserneq. MALIK -mi uani umiartortut nunanit assigiingitsuneersut naapissavagut.
MALIK
Nr. 2, 2026, 11. årgang
Udgives af HOTEL SØMA i Grønland www.hotelsoma.com
Ansv. redaktør
Generalsekretær Nicolaj Wibe
Redaktør og journalist Hanne Baltzer
Hab@somandsmissionen.dk.
Tlf. +45 22 88 44 96.
Oplag: 1100
Forside: Søfolks hverdag er typisk en stime af arbejde, sikkerhed, træning og hvile.
MALIK portrætterer denne gang forskellige søfolk fra flere lande.
Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut
Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut:
• Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq
• Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu
• apeqqutit pisariaqartitallu allat
Umiarortunut ajogersuiartortitaq
• Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Kamilla Hestbech, Nuuk Telefon. +45 21 85 89 18
Vi vil gerne opmuntre og hjælpe
Vi har tid til en snak om:
• hverdagen ombord
• personlige glæder, sorger og udfordringer
• andre spørgsmål og behov
Mød
• Sømandsmissionær
Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Kamilla Hestbech, Nuuk Telefon. +45 21 85 89 18
Umiartortutut inuuneq, isumassarsisitsiniut
Jan Dave Boja: Umiartortuussaguit tamanna sapiitsuunermik, qasusuissutsimik aamma kajumissutsimik pigisaqarfiusariaqarpoq
”Filippinerineersuuvunga igasutullu sulillunga. Ukiut 17-ingajaat umiartortutut sulivunga. Nuliaqarpunga marlunnillu meeraqarlunga: niviarsiaraq qulingiluanik ukilik nukappiararlu sisamanik ukiulik.
Umiartortutut sulissagaanni tamanna sapiitsuunermik, aalajangeriataallaqqissutsimik aamma kajumissutsimik pigisaqartariaqarpoq, ilami ilaquttat ungasillugit umiarsuarmi najuga-
qarneq imaannaanngissinnaagami – ataataaguit angerlarsimaffimminik maqaasisoq. Stressertutut misigisimasarpunga, ersillunga, aap, ilaanni misigisimasarpunga soorlulusooq timigaannaanngitsoq aammali tarniga pitussimasoq. Sapiitsuusariaqarputit Suut tamaasa nammanniarlugit sapiitsuusariaqarputit, taavalu naggataagut…..qaammatit qulingiluat umiartoreerlutit ilaquttatit takoqqillugit.
Manna kisimi ajunngitsortatuaavoq, tassa uanga meeqqakka siunissamik pitsaasumik tunisinnaalerakkit, taakkununngami aningaasarsiakka atorniarakkit. Maanimi sulineq akilerluarneqartarpoq. Ilaquttama pisariaqartitaat matusinnaalluarpakka: Angerlarsimaffitsialak, nerisassat, asanninneq atuarfimmuttaaq pitsassuarmut akiliinissannut peqarpunga. Akerlianik qimallugit sulisariaqartarpunga nukittusari-
Sara W Pedersen umiartortunut piumassutsiminik ajoqersuiartortitaavoq, taassuma Københavnip umiarsualiviani umiarsuarmi 43-nik ukiulik
Jan Dave Boja naapippaa, tassa umiartortunut juullimi poortugarsiassaannik pajulluni ikinermini. Taanna umiartortuunermik oqaluttuarusuppoq.
Sara W Pedersen er frivillig for Sømandsmissionen og mødte 43-årige Jan Dave Boja ombord på et skib i Københavns Havn, da hun kom forbi med julegaver til søfolkene. Han ville gerne fortælle om at arbejde som sømand.
aqarlungalu – nukittusariaqarunga unammillernartarpassuarnut, isumaqatigiissutip naanissaanut, kiisami taava angerlarumaarpunga. Mittarfimmi ingammik ernerma allanertatut isigisarpaanga. Sivitsunngitsorli ornittarpaanga eqitaarlungalu.
Una avitseqatigiissutigisinnaavara, ilungersunngikkuit imaluunniit siunertaqanngikkuit, taava immaqa pitsaanerussaaq suliffimmik allamik qinaasiguit. Taamaappammi umiartortuuneq ilinnut naleqqutinngilaq.
Uannut aamma isumaqarluartarpoq, tassa nanertisimaguma, taartuinnarmillu isigigisaqarlunga, taava qinnummik qinusarpunga, taamaalioraangama Guutip kiffaanngissuseqalersittarpaangalusooq. Tunngaviatigut ima isumaqarpoq, tassa kiserlioruma, taava tamatigut Guuti sinilertinnanga oqaloqatigisarpara. Immaqa ajunnginneruvoq Guuti suut tamaasa qeqqannut pisikkukku, taava immaqa suut tamarmik inissaminnut inississapput?” •
Jeg kan dække min families behov: Et godt hjem, mad, kærlighed og betale udgifterne til en god skole. Til gengæld skal jeg ofre at arbejde væk fra dem og være stærk
Sømandsliv
til inspiration
- At arbejde som sømand kræver mod, udholdenhed og motivation, siger Jan Dave Boja
”Jeg er fra Filippinerne og arbejder som kok. Jeg har arbejdet som sømand i næsten 17 år. Jeg er gift og har to børn: en 9-årig pige og en 4-årig dreng.
At arbejde som sømand kræver meget mod, beslutsomhed og motivation, fordi det ikke er nemt at arbejde på et skib langt væk fra familien – især hvis man er far, fordi man savner hjemmet. Man kan føle stress, angst, ja nogle gange føler man ikke kun, at kroppen er bundet, men også sindet. Det kræver meget mod at stå ansigt til ansigt med det hele, og til sidst … at se sin familie efter ni måneder til søs.
Det eneste gode er, at jeg kan give mine børn en god fremtid, fordi jeg tjener pengene til dem. Fordi det at arbejde her giver en god løn. Jeg kan dække min families behov: Et godt hjem, mad, kærlighed og betale udgifterne til en god skole. Til gengæld skal jeg ofre at arbejde væk fra dem og være stærk – stærk nok til at møde alle udfordringerne, indtil kontrakten er slut, og jeg endelig kan tage hjem. I lufthavnen kigger især min søn på mig som en fremmed. Efter et stykke tid kommer han hen til mig og giver mig et kram.
Det, jeg kan dele, er, at hvis du ikke kan tage dig sammen eller har et mål med det, du gør, så bør du måske finde et andet job. Så er jobbet som sømand ikke noget for dig.
For mig betyder det også noget, at hvis jeg føler mig nedtrykt og næsten kun ser mørke, så beder jeg en bøn. Gud kan hjælpe til frihed. Det betyder grundlæggende, at hvis jeg føler mig ensom, taler jeg altid med Gud, før jeg sover. Måske skal jeg bare sætte Gud i centrum af alting, og så vil alt falde på rette plads?”
Ilagiit makkuninnga sammisaqarput: angutit gruppii, meeqqat, ilinniartut aamma aliasunneq
Kalaallit Nunaanni Ilagiit (Den grønlandske Stift) Danmarkimi menighedspleji aamma Sømandsmissionen peqatigalugit Nuummi, Sisimiuni, Aasianni Ilulssanilu ilagiit isumaginninnermik suliaqarnissaannik nukittorsaanissaq anguniarlugu suleqatigiipput.Naak suliniutit illoqarfinni sisamani ingerlanneqaraluartoq, suliniutit ilagiinnut tamanut atuupput.
Suliniummut aallartitsisuuvoq biskoppi Paneeraq Siegstad Munk, taassumalu naatsorsuutigaa tamanna ilagiit inuiaqatigiinni inissisimaneranni taamattaarlu Kalaallit Nunaanni inuuneq pitsaasoq nukittorsassagaat.
”Anguniagarput tassaavoq ilagiit inuiaqatigiinni akisussaaffimmik tigusisinnaanissaat. Sapaatini naalagiartarnerinnaanngitsoq atorsinnaassasoq, aammalu kajumissutsimik sulialinnik kujumilersitsisinnaassasoq. Suliniutigut iluarisimaarneqarpata tamanna tama-
nit pingaarnerpaassaaq. Aallartinniarneq arriikkaluarpoq, kisiannili ilagiit palasit, ajoqit periarfissanut nutaajusunut sungiussiartorput. Ataatsimut anguniagarput eqqaamajuartariaqarparput. Ilagiinni kajumissutsimik sulialinnik atuisarneq maani nutaajuvoq. Tamanna pisortat suliffeqarfiutaasa allanngortinneqarnissaannik pisariaqartitsivoq. Tamannalu ingerlanniagaq pissanganarpoq.”
Suliniut ukiuni pingasuni ingerlanneqassaaq
Maannakkut illoqarfinni taakkunani sisamani dikoni pillugu ataqatigiissaarisartunik, ullup affaa sulisartussanik atorfinitsitsisoqarpoq, maannalu ukiumut pilersaarutit kiisalu ingerlatitsisarnissat pillugit aamma pikkorissarnerit pilersaarusiorneqarput. Peqatigiiffiit pilersinneqarsimapput aqutsisoqarfittallit, soorlu aliasuttut gruppii aamma meeqqat aasaane-
Kirken har fokus på mandegrupper, børn, studerende og sorg
Det grønlandske Stift, Kalaallit Nunaanni Ilagiit, er gået sammen med menighedsplejen i Danmark og Sømandsmissionen om at styrke kirkens sociale arbejde i Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Selv om det er de fire byer, der arbejdes ud fra, favner projektideerne hele kirken.
Initiativtager er biskop Paneeraq Siegstad Munk, som forventer at kunne styrke kirkens rolle og det gode liv i Grønland.
”Succeskriteriet er, at kirken er med til at løfte det sociale ansvar i samfundet. At kirken kan bruges til mere end søndagsgudstjenester, og at den formår at tiltrække frivil-
lige. Hvis vores initiativer bliver godt modtaget, er det det hele værd. Det går lidt langsomt med at komme i gang, men menigheden, præster og kateketer skal lige vænne sig til de nye muligheder. Vi skal hele tiden have for øje, hvad det er, vi vil opnå. Det, at bruge frivillige i kirken, er nyt for os. Det kræver en indsats at omstille en offentlig institution til at bruge frivillige. Det er en spændende proces.”
Treårigt projekt
Der er nu ansat en halvtids diakonikoordinator i hver af de fire byer, der er lavet årspla-
ner med aktiviteter og kurser. Der er dannet foreninger med lokale bestyrelser, som skal være med til at drive aktiviteter som fx sorggrupper og ferieaktiviteter for børn.
”Der har været nogle år, hvor vi ikke har haft fokus på diakoni, fordi der ikke har været midler til det via bloktilskuddet fra Det grønlandske Selvstyre, men en bevilling på seks millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et treårigt projekt, gør nu, at vi kan styrke arbejdet,” siger biskop Paneeraq Siegstad Munk. Hun håber fx, at der bliver afsat midler til undervisningsmaterialer til de forskellige aldersgrupper, så det bliver nem-
Der er fire fokusområder: Sorggrupper, mandegrupper, børn og studerende.
rani feeriarnerminni sammisassaannik aaqqissuussinerit ingertissallugit.
”Ukiualunni diakoni aallussimanngilarput tamannalu pillugu suliniuteqarsimanngilagut, Kalaallilli Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat aningaasaliissutaat amigaatigineqarsi mammata,qujanartumilli Den A.P. Møllerske Støttefondip ukiunut pingasunut suliniut millioninik arfinilinnik aningaasaliiffigisimavaa, taamaalillutalu suliaq nukittorsarsinnaalerlugu,” biskoppi Paneeraq Siegstad Munk oqarpoq. Taassuma neriuutigaa ukioqatigiikkutaartunut assigiinngitsunut ilinniiusiortoqassasoq, taamaasillutik palasit aamma ajoqit ingerlatsinissaminnik ajornannginnerulersillugit. Nammineerluni meeqqanut Biibili kalallisut nutserpaa.
mere for præster og kateketer at arrangere aktiviteter fremover. Selv har hun blandt andet oversat en børnebibel til grønlandsk.
Sammisat ukkatassat sisamat
Sammisassat pingaarnerit sisamaapput: Aliasuttut gruppii, angutit gruppii, meeqqat aamma ilinniartut.
1. Aliasunneq
Aliasuttut gruppii ukiunut assigiinngitsunut aaqqissuuneqassapput: ” Aliaunneq oqallisigissallugu ajornartorsiutigisarparput, amerlasuunullu oqaluffik toqqissisimaffiusarmat taamaattumik ilagiinni taanna toqqissisimanartumik oqaloqatigiiffiusinnaasarpoq,” biskoppi oqarpoq.
2. Angutit gruppii
”Kalaallit Nunaanni Ilisimatusarfimmiit ilisimatusarnermiit paasineqarpoq, angutit taakkuunerusartut angerlarsimaffeqanngitsut, taamaattumik qallunaat misilittagaat tunngavigalugit angutinut gruppit pilersinniarpagut.”
Biskopppi Paneeraq Siegstad Munkip naatsorsuutigaa, ilagiit diakoniimik suliaasa annertuumik nukittorsarneqarnissaa.
Biskop Paneeraq Siegstad Munk forventer, at kirkens diakonale arbejde styrkes markant.
3. Meeqqat aamma inuusuttut ”Kalaallit Nunaanni meeqqat oqaaseqartartuata misissuinerata takutippaa meeqqat inuusuttullu inersimasunik oqaloqateqarnissaminnik pisariaqartitsisut amigaateqarlutillu. Taamaattumik tamanna immikkut sammineqarpoq.”
4. Ilinniartut
Inuusuttut angerlarsimagallaramik angerlarsimaffimminni sungiusimavaat inersimasunik qanittuminniittoqartoq. Inuusuttulli ilinniariartorlutik aallaraangamik tamanna amigaatigilersarpaat. Taamaattumik ataatsimoorluni nereqatigiittarnerit, soorlu utoqqaat suaasaliortillugit, suppaliortillugit, aallartinneqassapput.Unnunni ataatsimoorfiusuni aamma meeqqat ilagineqarsinnaapput, taakkulu Biibilimik oqaluttuanik tusarnaarsinnaallutik imaluunniit nuannisaqatigiillutik. •
Fokus x 4
Der er fire fokusområder: Sorggrupper, mandegrupper, børn og studerende.
1. Sorg
Der vil være sorggrupper for forskellige aldersgrupper: ”Vi har svært ved at tale om sorg, og da er kirken for mange et trygt sted at være og snakke om det svære,” siger biskoppen.
2. Mandegrupper
”Forskningsresultater fra Grønlands Universitet viser, at flest mænd er hjemløse, så inspireret af også danske erfaringer vil vi prøve at etablere mandegrupper.”
3. Børn og unge
”Børnetalsmanden i Grønland har undersøgt, hvad børn og unge mangler i deres liv, og de har udtrykt, at de mangler voksne at tale med. Derfor en indsats her.”
4. Studerende
Derhjemme har de unge været vant til i familiestrukturen, at der altid var voksne til stede. Når de unge tager afsted til uddannelsesstederne, mangler de de ældre fra deres hjemby. Nu tages der initiativ til fællesspisning med fx suppe tilberedt af ældre. En aften, hvor man også kan komme med sine børn og høre en bibelhistorie eller hygge sig. •
Nr. 9
Danmarki tassaavoq silarsuarmi nunani umiartortoqarfinni annerpaat qulingiluaat, tassa assartukkat annertussusaat isigalugu. Qallunaat umiarsuarnik assartuinerisa silarsuaq tamakkerlugu pilersuineq aarlerinanngitsumiissippaa.
Danmarki allattorsimaffinni USAp aamma Tysklandip akornanni inissisimasoq, taava qullerpaami inissisimapput nunat uku Grækenland, Kina aamma Singapore.
Nr. 9
Danmark er verdens niende største søfartsnation, når man ser på mængden af opereret tonnage. Dansk skibsfart er således med til at sikre forsyninger verden rundt.
Mens Danmark er lidt længere nede på listen og placerer sig mellem USA og Tyskland, udgøres Top3-listen af Grækenland, Kina og Singapore.
Umiarsuup ilaasorai kiserliorneq aamma kipisaneq
-Umiartortorpassuit ersinngitsunik nassataqartarput –ilaqutariit iluanni ajornartorsiutit, aningaasarnikkut strsserneq,kiserliorneq aamma annilaanganeq. Kiserliorneq amerlasuunik eqquisarpoq, iliuusissaaruttutullu misigisoqalersarpoq, misiliigaluarniarilli! Nipituumik inummut allamut oqaatigissavat, naak tamanna annilaanganermik kanngusunnermillu ilaqarsinnaagaluartoq. Tamanna allamut tusarnaartumut oqaatginiariarukku, taava misigissuseq taanna kisivit pigiunnaassavat.
Suleqatit takusinnaagukku kiserliortoq, taava ornillugu oqaloqatgisariaqarpat. Sivisuumik kiserliorsimagaanni, taava inummit allamit takuneqarneq oqaloqatigineqarnerlu sorsuartut misinnarsinnaavoq tupannarlunilu, misiligulli, immaqa qujaannassagluartoq, saaffiginnissutinnut itigartitsilluni. Taava tamanna ataqqisariaqarpat, kisianni aamma misileeqqissinnaavutit. Ilami allanut tatiginnilerneq ilaanneeriarluni aatsaat piffissaq sivisooq qaaangiukkaangat pilersarami.
Ulloq
25.
juuni tassaavq
Umiartortut Ulluat 2026. Nunarsuarmi tamarmi ulloq taanna malunnartinneqassaaq, aammami tassaagami FN´-p umiartortut aaqqissuussaaneranni, FN’s søfartsorganisation, IMO, ullorititaq, tassa umiartortut nunarsuarmut tamarmut tunniuttagaat akuersaarniarlugillusooq. Kalaallit Nunaanni aamma Danmarkimi Umiartortunut ajoqersuiartortitat ulloq taanna umiarsuarnut ikillutik qujaniarnertik takutikkumaarpaat.
Et skib ladet med ensomhed og længsel
Mange søfolk bærer usynlige byrder: familieproblemer, økonomisk stress, ensomhed og frygt. Følelsen af ensomhed rammer mange, og den kan være uoverskuelig at handle på, men forsøg alligevel! Sig det højt til en anden, selv om det kan være forbundet med frygt og skam at fortælle åbent om sin ensomhed. Så snart du har italesat det over for en, der lytter, er du ikke længere alene med følelsen. Hvis du kan se, at en kollega er ensom, så snak med vedkommende. Når nogen har været ensomme længe, kan det godt nok være overvældende pludselig at blive set og spurgt til, men prøv alligevel, selv om du måske vil møde et ”nej tak”. Det må du respektere, men det skal ikke holde dig fra at forsøge igen. Det tager tid at få tillid.
Den 25. juni er det Søfaren-
des dag 2026. Den markeres verden over og er en international mærkedag indstiftet af FN’s søfartsorganisation, IMO, for at anerkende søfarendes bidrag til global skibsfart og deres vilkår til søs. Både i Grønland og Danmark møder Sømandsmissionen søfolk ombord for at sige tak for indsatsen.
Silarsuaq kaajallallugu
International Christian Maritime Association (ICMA) tassaavoq nunarsuaq tamakkerlugu ataqatigiiaanut ilaasoq, taakku tassaapput umiartortut atugarissaarnermut tunngatillugu aaqqissuusaanerat, taanna umiarsualivinni 700 -ni onlinemilu suliaqartuuvoq. ICMA umiartortunik ikorfartuissalluni pigitinneqarpoq taamattaarlu taakku atugarissaarlutik isumannaatsuullutillu imarsuarni Australiamiit Arktissimut, suullu tamarmik allanngoriartorfiinni, ikorfartuisussatut inissisimalluni. Umiartortunik ajoqersuiartortitsineq, Sømandsmissionen, aamma tassunga ilaasortaavoq.
Verden rundt
International Christian Maritime Association (ICMA) er et globalt netværk, der repræsenterer 27 velfærdsorganisationer for søfolk, og som opererer i over 700 havne og online. ICMA er dedikeret til at støtte søfarende og sikre deres trivsel og sikkerhed i et stadigt foranderligt maritimt miljø fra Australien til Arktis. Sømandsmissionen er medlem.
Attavik pulaarlugu – inummiit inummut
Chefofficer Noel C. Aquinop umiartortunut ajoqersuiartortitaq Niels Rasmussen nuannivissumik oqaloqatigaa, taassuma aamma atuagassaannik tunivaa.
Suleqatit ammen med de andre 22-y allat peqatigalugit inuttatut umiartorluni silarsuarmut aallaqqippoq soorlu atuagassiaq Waves aamma.
Besøg er kontakt – menneske til menneske
Chefofficer Noel C. Aquino fik en hyggelig snak med sømandsmissionær
Niels Rasmussen, der også forærede ham noget læsestof.
Sammen med de andre 22 kolleger ombord sejler han nu videre verden rundt med bl.a. magasinet Waves.
Martin umiarsuarmi Malik-mi igasuuvoq ukiullu 20 -t sinnerlugit umiartorsimalluni. Piffissami tassani sulinermi isumannaallisaaneq pitsanngoriarujussuarsimavoq. ”Aap, imminnut sanilliunneqarsinnaanngillat. Aallartinninniit sorpassuit allanngorput. Pitsaap tungaanut”, Martin oqarpoq. Malik avannamut aallassalluni piareersarpoq. Kalaallit Nunaata kitaani avannanut angalanerit marluk aamma Kalaallit Nunaata kangianut (Tunumut) angalanerit marluk.
Martin er kok på Malik og har sejlet i over 20 år. I den tid er arbejdsmiljøet blevet meget forbedret: ”Ja, det kan slet ikke sammenlignes. Det er meget forandret siden jeg begyndte. Til det bedre”, siger Martin. Malik gør klar til sejlads nordpå. To togter til Nordvestgrønland og to togter til Østgrønland.
Ulloq nuannersoq tassaasinnaavoq umiartortunut ajoqersuiartortitamit Søren Øhrstrøm-imit pulaarneqarneq, taanna sukkulaatinik aamma biibilimik nassarluni takkuttarpoq! Uani umiarsuarmi Haglandimi inuttat naapippai, taakkulu sivikitsumik suliartunnginnerini oqaloqatigai.
En god dag kan være at få besøg af sømandsmissionær Søren Øhrstrøm, der havde både chokolade og bibel med! Her ombord på skibet Hagland mødte han mandskabet, og der blev tid til en kort snak, inden de skulle videre med arbejdet.
Umiartorneq pisariaqarpoq
”Navigare nesesse est” (Umiartorneq pisariaqarpoq) arnap inuusuttunnguup tujuuluata tunuani taama allassimasoqarpoq. Piumassuseq aamma toraagaqarneq , umiarsuup naalagaata Lea Brakemeierip tamanna tunngavilersorluarpaa.
Ukioq 2023-mi umiarsuarmut Antonia Bmut naalaganngorpoq, aamma 2024-miit 2025-mut Ernst Hagedornimi naalagaavoq. Maanna Antonia B -mut uterpoq, - umiarsuaq 81 miiterisut takitigisoq, assigiinngitsunik useqarluni angalasartoq. Ullumikkut Aggersundimut Danmarkimiittumut tikipput jernsulfatinik usingiaaniarlutik, taamaalioreerunik 280 sømilinik umiartussapput Polenimukarlutik. Danmarkimut tikitsinnatik, umarsuaq Fredrikstadimit Norgemiittumit tikippoq. Sumi angalanerat assigiinngittaqaaq. Umiarsuaq aalajangersimasumik angalasarfeqanngilaq, kisianni assigiinngitsunik useqarluni pisariaqaritsinerlu naapertorlugu angalasarpoq.
”Umiarsuaq una uanga nuannareqaara, tassami ilisimasortaqarnani angallanneqarsinnaagami imaluunniit allanik umiarsuarnik ikiorteqarnani. Nuannernerpaavoq umiarsuup aqunnera, tamanna uanga nuannarisaqaara. Tamanna umiarsuarmut naalagaalluni nuannernerpaajugami,” Lea Brakemeier qungujulluni oqarpoq.
Piaarinaatsoorneq aamma parnaarunneqarsimasutut misigineq
Lea sakkutuut naalagassaatut ilinniareerluni 2015 -imi naammassigami ilinniaqqippoq, piaarinaatsoornikkulli immami atorfittaarpoq: ”Tunngaviusumik atuarneq naammassigakku taamaallaat nalunngilara allaffimmi computeripsaavani atorfeqarusunnanga. Anaanama inassineratigut piviusulersaarut Kielerkanaleni pillugu isiginnaarpara, taassuma Nordsøen aamma Østersøen imminnut atalersippai.. Ikerasalaq taanna tassaavoq nunarsuarmi ikerasaliat atorneqarnerpaat ilaat, ikerasaliaq sanaajuvoq, ukiumullu umiarsuit 30.000 -init sinnillit tassuunnaqquutarput. Kinguninngua 19-inik ukioqarlunga umiartornermut ilinniarfimmut qinnuteqarpunga, naak nalugaluarlugu tamassuma sumut ingerlatissagaanga.”
Semesteri siullermi umiartornermi ilisimasassat tunngaviusut tamaasa ilinniarpai. Atuarfimmi aamma simulatori misilippaa – umiarsuarmik siullermeersumik aqutseqqaarneq. Taava qaammatit arfinillit umiartorput.Tamanna unammillernarpoq: ”Umiartorluni soorli silarsuarmut allarluinnarmut pilluni, piffissamilu siullermi arlaleriarlunga eqqarsaatigisarpara suut tamaasa qimanniarlugit. Imminut oqarfigisarpunga taamaallaat qaammatitit arfinillit , taava ta-
akku ingerlareerpata niussallunga.Taamaattumik ullut ataasiakkaarlugit ingerlaannarpunga. Kiisa tassa umiarsuarmiinneq sungiuppara, sorpassuarnik ilinniarpunga, maannakkulu umiartorneq pinngitsoorsinnaajunnaavinnikuuara.
Unammillernartua angerlarsimaffiup qimassimaneraniinngilaq. Tamanna misilereernikuugakku, tassa ilinniartut paarlaateqatigiinnerannut ilaallunga Thailandimiikkama. Unali: Piffimmi ataatsimi najugarlunilu sulisarneq. Aallaqqaataani misiginarpoq soorlu tassa parnaarussiveeqqamiititaaneq, allamukarsinnaannginneq.”
Umiarsuup aamma inuttat aqunneri Lea umiartuinnarpoq, ullullu ilaani erseqqivissumik siunertarilerpaa ullut arlaanni umiarsuarmut naalaganngorusulluni, aquttarfimmiilernissaq. Umiarsuarmik aqutsisinnaasutut naammassinermi kingorna ukiut sisamaannaat qaangiuttullu umiarsuarmut Atonia B-mut naalaganngortitaavoq. Inuttarai inuit arfineq-marluk, taakku Polenimiit, Tysklandimiit, Estlandimiit , Ukrainemiit aamma Filippinerineersuupput. Sulinerminni tuluit oqaasii atorpaat. Nammineq tyskiuvoq.
”Anguniakkama pingaarnersaraat umiarsuaq ajornartorsiutitaqanngitsumik angallatissallugu suut tamarmik ajunngitsumik
ingerlasut. Allanilli ajornartorsiutinik takkuttoqartuartarpoq, taakkulu puttukkaangata iuarsiivigalugit aaqqittarpavut. Pingaaruteqaqaarlu inuttat imminnut suleqatigiissinnaappata. Imminnut nuannarinngittoqarpat, taava uanga akisussaaffigaara tamassuma aaqqinnissaa. Ammasumik tamatta oqaloqatigiisinnaanerput anguniartuarpara, taamaasillutami pitsaanerpaamik angusaqassagatta. Kulturi suna tunuliaqutarinerlugu apeqqutaatilugu ilaasa namminneq isummatik anninneq sungiusimaneq ajorpaat, sapertarpaat, uangali matora ammajuarpoq. Tamarmik uannukarsinnaapput. Ilaasa saperpassuk, taava uanga taakku ornissavakka.”
”Assigiinngiiaassuseq uanga nuannareqaara, naalakkatut suliassaq tassaniikkami.Suut
tamaasa sapiinngittariaqarput. Atuarfimmi ilinniarparput, ”umiartortup suut tamaasa nalunngilai – kukkuneqanngitsoorsinnaannanali”. Tamanna ilaanneeriarlunga eqqarsaatigisarpara,” Lea oqarpoq. Tassunga suliffimmi nuanninnginnerpaajuvoq allaffissornerujussuup ingasatsikkiartuinnarnera, suut tamaasa misissoqqissaarlugit allattuillunilu.
”Isumaqartoqarsimagunarpoq uagurt umiarsuarmittut taamaasilluta ikiussalluta, kisianni tamanna akerlianik ingerlavoq. Malittarisasssat amerliartuinnartut paasisaqarfigissavagut, sorpassuillu assigiinngitsut soorlu isumannaallisaannermut tunngasut immersortalerpavut. Maannakkumi suut tamarmik malittarisassaqaleramik. Umiarsuarni annerumaani maannakkut inuup ataatsip
Det er
at navigere
- navigation af skib og mandskab
”Navigare nesesse est” (Det er nødvendigt at navigere) står der på ryggen af den unge kvindes sweatshirt. Det understøtter udmærket den vilje og målrettethed, kaptajn Lea Brakemeier udviser.
I 2023 blev hun kaptajn her på Antonia B, og fra 2024-2025 var hun kaptajn på Ernst Hagedorn. Nu er hun tilbage på Antonia B - et 81 m langt skib, der sejler med forskelligt gods. I dag er de anløbet Aggersund i Danmark for at losse jernsulfat, før de skal sejle 280 sømil til Polen. Inden de anløb Danmark, kom skibet fra Fredrikstad i Norge. Det er ganske forskelligt, hvor de sejler. Skibet er ikke i fast rutefart, men transporterer forskelligt gods efter behov.
”Jeg kan lide det her skib, fordi det kan styres uden lods eller hjælpeskibe. Det allerbedste er manøvrering af skibet, hvilket
nødvendigt
jeg nyder. Det er det bedste ved at være kaptajn,” smiler Lea Brakemeier.
En tilfældighed og en følelse af fængsel
Lea blev kadet i 2015 og uddannede sig videre, men det var tilfældigt, at hendes karriere gik til søs: ”Efter grundskolen vidste jeg kun, at jeg ikke ville have et job på et kontor bag en computer. På min mors anbefaling så jeg en dokumentar om Kielerkanalen, der forbinder Nordsøen og Østersøen. Kanalen er en af de mest benyttede kunstige kanaler i verden, og her passerer mere end 30.000 skibe om året. Kort tid efter søgte jeg som 19-årig ind på søfartsskolen uden helt at vide, hvad det skulle føre til.”
Det første semester lærte hun alt basis ved at sejle. Det var også på skolen, hun prø-
vede simulatoren - at styre skibe for første gang. Derefter fulgte seks måneders sejltid. Den udfordrede: ”Det var en helt anden verden at sejle, og den første tid tænkte jeg flere gange på at kvitte det hele. Jeg sagde til mig selv, at det jo kun var seks måneder, og at jeg kunne stå af efter den tur. Så jeg fortsatte dag for dag. Efterhånden blev jeg vant til at være ombord, jeg lærte en masse, og
Jeg
kan godt lide den store diversitet, der er i opgaven som kaptajn. Man skal jo kunne alting.
Hannoverip kujataatungaani kitaani 1 tiimimik biilerluni ungasitsigisumi Tysklandimi najugaqarpoq. Freeraangami angalasaqaaq, angalanerminilu mountainbikeni
nassartuartarpai, soorlu qaqqarsuarni Alperni angalatilluni.
nu kan og vil jeg slet ikke undvære det. Det udfordrende bestod ikke i at være væk hjemmefra. Det havde jeg prøvet som udvekslingsstudent i Thailand. Det var det der med, at du bor og arbejder samme sted. I begyndelsen føltes det som et lille fængsel, jeg ikke kunne komme væk fra.”
Navigation af skib og mandskab
Lea blev ved med at sejle, og efterhånden blev hendes klare mål at stå på broen en dag som kaptajn. Kun fire år efter, at hun var uddannet skibsfører, blev hun udnævnt som kaptajn på netop Atonia B. Hun har et mandskab på syv fra Polen, Tyskland, Estland, Ukraine og Filippinerne. Arbejdssproget er engelsk. Selv er hun tysker.
”Mit vigtigste mål er, at skibet sejler uden problemer, og at det hele fungerer. Der er
nu altid et eller andet problem, men det løser vi så, som det dukker op. Det er også vigtigt, at mandskabet kan samarbejde. Er der nogle, der ikke kan lide hinanden, er det mit ansvar at få det til at fungere. Jeg vil gerne have en åben kommunikation med alle, så vi kan finde den bedste løsning på den aktuelle sag. Afhængig af kulturbaggrund kan nogle være bange for at komme med deres egen mening, men jeg har en åben dør. Alle kan komme til mig. Når nogle ikke gør, må jeg komme til dem.”
”Jeg kan godt lide den store diversitet, der er i opgaven som kaptajn. Man skal jo kunne alting. På skolen lærte vi, at ”søfolk ved alting - men ikke alting til perfektion”. Det tænker jeg af og til over,” siger Lea. For hende er det værste i jobbet en stadig stigende administration, der fordrer lange checklister.
allaffissornermut tunngasut tigummisarilerpai, maanili umiarsuatsinni tamanna umiarsuup naalagaata akisussaaffigaa.”
Leap isumaqatigiissutaani allassimavoq: Ulloq ataaseq umiartorneq = ulloq ataaseq feeriarneq. Nalinginnaasumik sap.ak.arfinillit umiartortarpoq, taava sap.ak.arfinillit angerlartarluni, tamannali ilaanneeriarluni sap. ak.8-12-nngortarlutik.
Hannoverip kujataatungaani kitaani 1 tiimimik biilerluni ungasitsigisumi Tysklandimi najugaqarpoq. Freeraangami angalasaqaaq, angalanerminilu mountainbikeni nassartuartarpai, soorlu qaqqarsuarni Alperni angalatilluni.
Antonia B tysit erfalasuata ataani angalavoq..Umiarsuaq pillugu uani paasisassarsiorsinnaavutit www.balticshipping.dk •
”Man mente, at det kunne hjælpe os på skibene, men det er blevet det modsatte. Flere og flere regulativer skal vi sætte os ind i, og der skal udfyldes mere og mere om fx sikkerhed. Der er efterhånden regler for alting. På de større skibe er en person typisk ansat til alene at have administrationen, men her ombord er det kaptajnens ansvar.”
Lea har en kontrakt, der siger en dag til søs = en dags ferie. Normalt er det seks uger ombord og seks uger hjemme, men det kan også være 8-12 uger ude ad gangen.
Hun bor en times kørsel syd vest fra Hannover i Tyskland. Når hun har fri, rejser hun en del og ofte er mountainbiken en god rejsemakker i Alperne.
Antonia B sejler under tysk flag. Se mere om skibet på www.balticshipping.dk •
Henriette ukiut sisamat ingerlareersullu unippoq
Ukiuts isamat umiartortunut ajoqersuiartortitaareerluni Henriette Kiilerich Mikkelsen ulloq 1. juni nutaamik atorfittaarniarluni misissuivoq. Iinniartitsisutut sulineq uterfigerusuppaa. Sisimiuni imernaveersaartuniBlå Korsini aamma Umiartortunut ajoqersuiartortitatut sulivoq. Aalisartut umiartortortullu oqaloqatigisarneri nuannarilluartuuvai, aammami meeqqat inersimasullu illoqarfimmi najugallit. Qangarsuarli Kalaallit Nunaanni najugaqarneq nuannarillualersimavaa, taamaasillunimi aamma illoqarfimmi innuttat ilaattut misigisimavoq, niviarsiaqqallu assammik arsartartut sungiusartarlugit aammami qimmeparpoq nammineerluni paarsaaminik.
”Qujamansunneq. Oqaatsit taassuma ukiut kingulliit oqaasertalerluarpai. Sulimmik pissanganarluartumik paarsaqarneq, uanga maangartinnanga allanit suliffioreersumi. Sulinerup iluani privatimillu attaviit ajunngilluartut, taakku ukiut ingerlanerini nuannersorpassuarnik misigitittarpaannga, inuit oqaloqatiginnikkusuttut . Tamakku misigalugit nuannivippoq. Guutittaaq pinngortitarsuaniittarninni nuannersorpassuarnik misigisaqartarpunga, nipaanner-
suarmi pisuttuartillunga, qamuteralannik anagalaartillunga imaluunniit qimussertillunga. Maani najugaqarnerma sunneqqavaanga. Eqqissiffigaara nalunnginnakku Guutip nalunngikkaa inuuninni susoqasssasoq,” oqarpoq.
Upperisaq avitseqaltgalugu 2022-mi umiartortunut ajoqersuiartortitanngorami, soorlu ima ilaatigut oqartoq: ”Kristmiutut upperisaqarnerma inuunera tunngavilersorluarpaa, taassumalu allat peqatigalugit avitseqatigisarnissaa pingaartuuvoq. Tamanna soorlu piumassutsiminnik sulisut peqatigalugit pisinnaasoq, soorlu umiartortut angerlarsimaffianni oqaloqatigalugit, imaluunniit umiartortumik oqaloqateqarnermi.” Tamakkulu kingorna iliuuseqartarluni eqqortilluarpai.
SØMA-p iigaani sakkutuut imarsiortut kiffartuussisut umiarsuaannit puugutaasat SØMAp umiarsuaaqqanit pinnattaarsimasai nivingapput. Sisimiuni SØMA mi assut tanngassimaarput, taakkumi takutippaat inuttat aamma SØMAp akornganni pitsaasumik attaveqartoqartoq, umiartortunut ajoqersuiartortitamit ilisarnaatitaqartumik.
Ataqatigiilluarneq
”Ukiut kingulliit sisamat angalanera nuannerluinnarpoq. Uannut isumaqarsimaqaaq inuit piffissarlutik kajumillutillu oqaloqatiginnittarsimanerat. Inuttat arlalippassuit umiarsuarniittut attavigillualersimavakka, tassa umiarsuit Sisimiunut tikittartut, soorlu Sakkutuut Umiarsuaaraat. Ima aallartippoq, ullut ilaanni piumassutsiminik sulisoq peqatigalugu umiarsuaaqqamut ikivugut. Kingorna inuttat niupput SØMA-mullu/umiartortut angerlarsimaffiannut eqqissisimaariartorlutik aamma ukioq taanna juullimi umiarsuup naalagaa aperivoq, juullimi oqaluffimmi naalagiartitsinissamut ikiuerusunnersunga. Ikivunga tunissutissanik nassarlunga aamma gløggisornissamut, æbleskivetornissamut qimussernissamullu qaaqquakka . Ukiualuit taama ingerlasarpugut. Taamattaaq umiarsuit Desuden har skibene inviteret SØMA’p sulisui ilaqutaat ilanngullugit umiarsuaaqqamut qaaqqusarpaat, annannitit, helikopteri il.il.takutissortarlugit. Uagut pulaarpavut taakkulu uagut pulaarpaatsigut. Ileqqoq nuannersoq” Henriette Kiilerich Mikkelsen isumaqarpoq. •
SØMA-p iigaani puugutaasat Sakkutuut umiarsuaaraanneersut tunissutigineqartartut nivingapput.
På SØMA-væggen hænger platter foræret af mandskabet på flere af Søværnets skibe.
Henriette går fra borde efter fire år
Efter fire år søger sømandsmissionær Henriette Kiilerich Mikkelsen nyt arbejde efter 1. juni. Hun vil tilbage til jobbet som lærer. I Sisimiut har hun været ansat i en kombineret stilling mellem Blå Kors og Sømandsmissionen. Hun har nydt de mange samtaler med fiskere og søfolk, børn og voksne i byen. For længst er hun blevet bidt af at bo i Grønland og være en del af et lokalsamfund, hvor hun fx er træner for et pigehåndboldhold og har et hundespand at passe.
”Taknemlig. Det ord beskriver meget godt de seneste år. Det at blive en del af et megaspændende arbejde, som andre har haft før mig. At få gode relationer både arbejdsmæssigt og privat har været med til at give år fyldt med oplevelser. Jeg er taknemlig over de mange, som har villet tale med mig. Det er dejligt at mærke. Jeg nyder også tid ude i Guds storslåede natur, når jeg er på vandretur i stilhed, snescooter eller afsted med hundene. At bo og leve her præger mig. Jeg har en ro i, at Gud ved, hvad der skal ske i mit liv,” siger hun.
Deler tro
Da hun tiltrådte som sømandsmissionær i 2022, sagde hun bl.a.: ”Min kristentro er mit fundament, og den, synes jeg, er vigtig at dele med andre i et fællesskab. Det kan jeg for eksempel sammen med volontørerne på sømandshjemmet og i en snak med en sø-
mand.” Det har hun siden gjort sit ypperste for at indfri.
På SØMA-væggen hænger platter foræret af mandskabet på flere af Søværnets skibe. Det er de enormt stolte af på SØMA i Sisimiut, fordi de understreger de gode relationer der er mellem mandskab og SØMA repræsenteret ved bl.a. sømandsmissionæren.
Gode relationer
”Det har været en sjov rejse de seneste fire år. For mig handler det om, at har mennesker tid og lyst til at snakke, så vil jeg gerne det. Jeg har fået gode relationer til mange af besætningerne ombord på de skibe, der anløber Sisimiut, bl.a. også Søværnet. Det begyndte med, at jeg sammen med en volontør gik ombord på et inspektionsskib. Siden kom mandskabet af og til på SØMA/sømandshjemmet for at slappe af og til jul det år spurgte skibschefen, om jeg kunne hjælpe med tidspunkter for julegudstjenesterne i kirken. Jeg tog også ombord med julegaver og inviterede på gløgg, æbleskiver og en tur på hundeslæde. Sådan har det været nogle år nu. Desuden har skibene inviteret SØMA’s personale med familier ombord for at se redningsbåde, helikopter mm. Vi besøgte dem, og de besøgte os. En hyggelig tradition,” mener Henriette Kiilerich Mikkelsen. •
Anna Sofie Røjkjær Sisimiuni piumassutsiminik sulivoq. Umiarsualivimmi inunnik naapitsisarneq nuannarilluartuuaa aammami kaffimik kissartumik nassataqarajuppoq. Immaqa aama illit taanna ilassinikuugit?
Anna Sofie Røjkjær er volontør i Sisimiut. Hun elsker at møde folk på havnen og har ofte den varme kaffe med på kander. Måske du har hilst på hende?
Ataqatigiinneq pingaaruteqarluinnartoq
Umiarsuarmi hierakii ( qullersaqarlunilu allersaqarneq) , umiarsuup naalagaanik akissussaasutut qullersaqarluni aaqissuulluagaavoq pissusissanillu malinnilluartuulluni, taamaasilluni isumannaatsuuneq, umiarsuup aqunnera aamma ingerlanneqarnera aalajangersimasumik ingerlanneqartarpoq. Inuttat pisarneq malillugu pingasunut immikkoortortanut pingaarutilinnut agguataarsimapput: umiarsuup qaavamiut, maskiinaqarfimmiut aamma igaffimmiut/ sullissineq (service).
Mannali pingaartuuvoq, tamannalu umiarsuup naalagaata ilisimasaqarfigilluarpaa, tassalu inuttat tamarmik pingaaruteqarnerat. Atorfik sorlerluunniit pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Igasoq sinnartoorpat, taava ullaakkorsiortoqassanngilaq, erruisussaq erruinngippat, taava nerinissamut puugutassaqarnavianngillat.
Hierarkii aamma ataqatigiinneq umiarsuup iluani imminnut unammisussaanngillat. Ataqatigiinneq atugarissaarnissamut aamma umiarsuarmi isumannaatsuunissaq pingaaruteqarput. Umiarsuup sukutsitaaniikkaluaruit ilaavutit, aammattaaq pingaaruteqarportaaq illerpiaq ilaagavit akuersaarneqarlutit nersorneqassasutit. Illit kinaanerit iliuutsitillu umiarsuarmi pinngitsoorneqarsinnaanngillat.
Inuttani, arlaat `ilaasutut /peqataasutut` misigisimanngikkuni, tamanna tamanut unammillernartutut misigititsissaaq. Umiarsuup iluani avatangiisit ajunngippata, taava umiarsuarmiut tamarmik peqataasutut misigitinneqassapput, tamannalu pingaaruteqaqaaq.
Tunngaviusumik toqqissisimaneq
Inuk tunngaviusumik alliartussaguni, taava ataqatigiinneq avaqqunneqarsinnaanngilaq. Tamatta ataqatigiinneq pinngitsoorsinnaanngilarput, tamatumuunakkummi pinngortitsiserput assigaarput. Guutip pissusaa tamarmi
ataqatigiinnermi ersersitsivoq. Biibilimilu tamarmi assorsuaq ataqatigiinneq eqqartorneqartarpoq, soorlu Korinthimiunut allakkani kapitali 12-imi:
Soorlumi timi amerlasuunik avateqaraluarluni ataasiusoq timillu avatai tamarmik amerlagaluarlutik timiusut ataaseq. Isigak oqaraluaruni: ”Assaannginnama timip ilaginngilaanga,” taamaattoq timimut ilaavoq, siullu oqaraluaruni: »isiunnginnama timip ilaginngilaanga,« taamaattoq timimut ilaavoqTimi tamarmi isiugaluaruni taava qanoq tusaasinnaassava? Tamarmilu siutaagaluaruni qanoq taava naamasinnaassava? Guutilli qangali piumasani malillugu avatit tamaasa immikkut timimi inissippai.
Imminnut atorfissaqartipput
Uagut inuit assigiingitsorujussuarnik suleriaaseqarluta, peqquteqarluta, kristumiunut ilagiinnut ilaavugut. Ilaasa pisoqarnerit tamaasa ilaaffigisarpaat, aggikulasuupput, allat taamaallaat nalliuttuni annerni.
Uanga periuseraara sapaatikkut naalagiartunut peqataaneq. Tassani qatanngutikka peqatigalugit issiasarpugut, taakku inuit uattuulli Guuti ataatatsitut qilammiusutut taasarparput, tamanna nangaanata anittarparput. Taamaattuminguna qatanngutigiittugut. Inuit assigiinngitsorujussuuvugut. Angutit, arnat, meeqqat aamma kikkorpassuunerput. Tamattali ataqatigiippugut. Aamma immitsinnut pisariaqartippugut. Peqatigiinnissamik tamatta pisariaqartitsivugut.
Umiarortutut sapaatini aamma angalagajuttarpugut. Taava naalagiariartorsinnaanngilagut. Immaqali eriarfissaqarsinnaavugut onlinekkut internettiluunniit atorlugu naalagiartunik malinnaaffigisaqarsinnaalluta. Sapaammi angerlarsimassaguit, imminullu kristumiutut isigiguit, taava nangaannak
naalagiariartorit. Taakkununngami ilaavutit. ”Inuttat” ilagaatit aamma illit pinngitsoorneqarsinnaanngilatit. Illit aamma allat pinngitsoorsinnaanngilatit. Ilagiit kristumiut aamma kristumiut allat imminnut ataqatigiipput, soorlu timip avatai imminnut ataqatigiissut.
Kristumiut naalagiarnissamik pisariaqartitsisarput. Naalagiarnermi umiarsuup nerisarfianitut pisoqartarpoq. Anersaakkut inuunerit nerisinneqartarporlusooq. Anersaakkut inuunerit alliartortinneqartarpoq aserfallatsaalineqartarlunilu. Tassalu sakramenti – anersaap nerisinneqarnera. Aammattaarli kristumioqatinik ataqateqarneq. Tassa qatanngutitit, ilissilu naalagiarnermi ataqatigiinnissinni qilammi ataatatsinnut uppernersi nakussassartarparsi taamaalillusi . •
Et kristent menneske har brug for gudstjenesten. Til gudstjenesten sker der det samme som i messen på et skib. Du får føde til dit åndelige liv.
Livsvigtigtfællesskab
Hierarkiet ombord på et skib er struktureret og disciplineret for at sikre sikkerhed, navigation og drift, med kaptajnen som den øverste ansvarlige leder. Besætningen er traditionelt opdelt i tre hovedafdelinger: dæksafdelingen, maskinafdelingen og kabys/service.
Men vigtigt er, og det ved kaptajnen en hel del om, at alle i besætningen er lige vigtige. Ingen post kan undværes. Sover kokken over sig, er der ingen morgenmad, og gider opvaskeren ikke vaske op, får man ikke rene tallerkner til sin frokost. Hierarki og fællesskab må ikke være konkurrenter ombord på et skib. Fællesskabet er vigtigt både for trivsel og sikkerhed. Uanset, hvor på skibet du hører til, er det vigtigt, at du får den fulde anerkendelse for netop at høre til. Det, du er og gør, kan ikke undværes. En besætning, hvor medlemmerne ikke ’stempler ind’, fordi de ikke oplever sig inkluderet i fællesskabet, bør være en udfordring for alle. Det interne miljø på skibet skal være på ret køl, og her hører til, at alle oplever sig inkluderet.
Grundlæggende for trivsel
Fællesskab er en grundlæggende præmis for menneskets trivsel. Vi er afhængige af fællesskab, fordi vi ligner vores skaber. Hele Guds væsen afspejler fællesskab. Og bibelen taler rigtig meget om fællesskab, fx i 1. Korintherbrev kapitel 12: Et legeme består ikke kun af én del, men af mange. Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu en-
gang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det.
Brug for hinanden
Vi mennesker kan have vidt forskellige tilgange til det at være en del af en kristen menighed. Nogle kommer der så tit, man kan, andre mest til højtiderne.
Min egen praksis er at deltage til gudstjenesten om søndagen. Der sidder jeg sammen med brødre og søstre, mennesker som jeg, der ikke vil tøve med at kalde Gud vores himmelske far. Det er jo derfor, vi er søskende. Vi er vidt forskellige mennesker. Mænd, kvinder, børn og jeg ved slet ikke, hvem de alle sammen er. Men vi hører sammen. Og vi har brug for hinanden. Vi har brug for at høre til.
Som sømand er man tit ude at sejle om søndagen. Så kan man ikke fysisk komme i kirke. Men måske har man mulighed for at følge med online eller på nettet finde en gudstjeneste, man gerne vil overvære.
Er du hjemme om søndagen, og du bekender dig som kristen, så tøv ikke med at opsøge gudstjenesten. Du hører til der. Du er en del af ’besætningen’ og kan ikke undværes. Og du kan heller ikke selv undvære de andre. Den kristne menighed og de kristne hører sammen på samme måde, som et legeme er strikket sammen af mange legemsdele.
Et kristent menneske har brug for gudstjenesten. Til gudstjenesten sker der det samme som i messen på et skib. Du får føde til dit åndelige liv. Du får det, der skal til, for at dit åndelige liv vokser og holdes vedlige. Dels er der sakramentet – det er åndelig mad. Men der er også fællesskabet med de andre kristne. De er dine søskende, og netop i jeres fællesskab til gudstjenesten bliver I styrket i jeres fælles tro på jeres himmelske far. •
Umiartorneq suleqatigiinneruvoq
- suliffimmi aamma nunami
Umiartornermi pilersuinerup iluani nunarsuarmut tamarmut aamma nunap ilaanut kikkorpassuit nunamiittut immaniittullu peqataalersittarpai. Inuit ataasiakkat tamarmik immikkut suiassaqarput naammassisassaminnik, taakkulu immikkut tamarmik pingaaruteqarput, umiarsuup isumaqatigiissut naapertorlugu isumannaatsumik apuunnissaanut, uanilu normumi MALIKmi assigiinngissutssit taassuma iluaniittut pllugit allaaserineqarneri atuarsinnaavatit.
Umiartortut ulluinnarni suliaat assigiiaaginnangajattartuupput, tassanilu pineqarput suliaq, isumannaallisaaneq, sungiusarneq aamma qasuerserneq. Taakku assigiinngissinnaapput apeqqutaalluni umiarsuaq, suliaq aamma sulinissamut piffissaritinneqartoq. Umiartortunut ajoqersuiartortitat inuk suliaptunuaniittoq ukkatarisarpaat. Sivisuummik angerlarsimaffik qimaqqasarlugu qanormitaava ippa? Suut aallunneqartarpat? Suna upperaat? Ulluinnarni umiarsuarmiinneqrmi qanoq ilorrisimaartoqartarpa? •
Oqaluffimmi
sakkuaatoqanngilaq
Biskoppip Paneeraq Siegstad Munkip isumaqarluinnarpoq oqaluffik / ilagiit inuup inuuneranut pingaaruteqarluinnartuusut: ”Oqaluffiup nalunaarut neriunnermik imaqarluartoq tusarliuttarpaa. Piffissami ajornartorsiorfiusumi , USA-mi pissutsit eqqarsaatigalugit, evanngeliu pisariaqartinneqaraluttuinnarpoq. Piffssami ernumaffusumi neriunneq tusarliukkusupparput. Naalagiartartut amerliartuinnarput, palasillu pitsaasumik qinunermik aaqqissuusisarput, tassani eqqissineq qinnutigineqarsinnaavoq neriunnerlu oqariartuutigineqarluni. Ilagiinni inuit assigiinngitsunik politikkikkut sammisaqaraluarlutik, taamaattoq namminiuususertik atorlugu oqaluffimmiisinnaapput, kinaagaluarunilluunniit. Oqaluffik sakkuaaffiunngilaq. Tassani kikkut tamarmik Guutimut qitornaasutut inissisimapput, tunuliaqutaat apeqqutaatinnagu. Qularinngilara tamanna pingaaruteqarluinnartuusoq.” •
I kirken er der våbenhvile
Søfart er samarbejde
- på job og i land
Søfarten med globale og regionale forsyningskæder involverer mange aktører verden over både i land og til søs. Hver person har opgaver at løse, som er afgørende for, at skibet når sikkert frem som aftalt, og netop mangfoldigheden skildres på forskellig måde i dette nummer af MALIK.
Søfolks hverdag er typisk en stime af gentagne rutiner, der balancerer arbejde, sikkerhed, træning og hvile. Den kan være meget forskelligt sammensat alt afhængig af skib, job og arbejdstid. Sømandsmissionen sætter fokus på mennesket bag jobbet. For hvordan er det at leve væk hjemmefra i lange perioder? Hvad er man optaget af? Hvad tror man på? Hvordan trives i en hverdag ombord? •
Biskop Paneeraq Siegstad Munk er optaget af, at kirken er en del af menneskers liv: ”Kirken har et godt budskab fyldt med håb. I en vanskelig tid i kaos med USA, oplever vi, at evangeliet er ekstra efterspurgt. Vi vil forkynde håb midt i en bekymret tid. Flere kommer i kirke, og præsterne er gode til at lave andagter, hvor man kan bede for fred og forkynde håbet. I kirken kan man sidde som den, man er, trods forskellige politiske holdninger. I kirken er der våbenhvile. Der kan man være Guds børn uanset baggrund. Det har en stor betydning, er jeg ikke i tvivl om.” •