Nr. 2 • 2020
SØMANDSMISSIONEN lige nu Tjek også
www.somandsm issionen.dk
ERIK K. KRISTENSEN ER NY FORMAND d
Strik med kærlighe
Volontører
på job i Aasiaat
BØLGEN Nr. 2 2020
Afholdt formand går fra borde
Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 5181 5329. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Erik Kallehave Kristensen er ny formand for Indenlandsk Sømandsmission. Her er han til sømandshjemmets 50-års jubilæum i Sisimiut, 2019. Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 - 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
Sømandsmissionen ønsker glædelig påske
2
Hans Peter Kristensen takker af. Her er han sammen med hustruen Birgitte til afskedsmiddagen med hovedbestyrelsen. Han har lovet at blive i skibsudvalget.
Hans Peter Kristensen er ikke længere formand for Indenlandsk Sømandsmission. Efter små 10 år på posten, men mange flere års engagement, har han givet stafetten videre til Erik Kallehave Kristensen. På et samlet møde for hovedbestyrelse og medarbejdere i Nyhavn for nylig holdt han med vanlig humor og indsigt en takketale. Han sagde bl.a.: ”At tjene en god og enestående Herre er noget ganske særligt. Og derfor vil jeg også takke for tjenesten og takke både hovedbestyrelse og medarbejdere. Nu får I en ny ledelsesstil. Det skal nok blive godt. Jeg ønsker for Sømandsmissionen, at I stadigvæk vil fortsætte med at leve evangeliet
ud og få øje på næsten. Hør på mennesket – om nødvendigt brug ord! Vi har noget uvurderligt at bringe videre til andre – noget der kan lirke hjerte-døren. Jesus er forbilledet uagtet, hvor vi er henne i Sømandsmissionen. Ja, at gå i forud beredte gerninger for ham i tjeneste nytter. I hovedbestyrelsen, på kontoret og på sømandshjemmene tager vi tid til bøn. Fortsæt med det. Og værdsæt kulturen: Noget af Sømandsmissionens DNA ligger også i omgangsformen, hvor der er både alvor og humor. Tonen er afslappet og uhøjtidelig. Der grines ofte. Dårlig humor forekommer!”
Han tog os alle ombord Sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen har været ansat i mere end 40 år. På spørgsmålet om, hvad Hans Peter Kristensen har betydet for Sømandsmissionen, svarer han: ”Han har betydet alt, fordi han fik Sømandsmissionen ind på en ny kurs tro mod grundlæggerne fra 1905. Desuden arbejdede han ihærdigt med. Han har også givet den en skalle rent åndeligt, og han har som en skipper taget folk og medarbejdere ombord, afstukket kursen sammen med hovedbestyrelsen og sagt: Nu sejler vi. Han har ikke være bange for at hente råd hos de almindelige medarbejdere ”på gulvet”. Og han har sat ord på et stærkt forretningskoncept. Jeg synes, han har været en enestående formand, fordi han som leder
Sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen kalder bl.a. den afgående formand ihærdig og empatisk.
også er empatisk og går op i de menneskers ve og vel, som tjener på forskelligvis i Sømandsmissionen.” BØLGEN 2 • 2020
”Nogle af de vigtigste værdier i at drive sømandsmission er mødet mellem mennesker, den personlige relation, nærvær og medmenneskelighed,” mener Erik Kallehave Kristensen, ny formand for Indenlandsk Sømandsmission.
Portræt af Sømandsmissionens nye formand Henrik Højlund er netop
indtrådt i Sømandsmissionens hovedbestyrelse, hvor han som særlig opgave får det pastorale ansvar for flere medarbejdere i Grønland. Til daglig er han valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke. ”Det er med baggrund i meldinger fra medarbejdere, at jeg nu skal assistere. Nogle synes, det kan være åndeligt opslidende at arbejde i Grønland, og det skal vi imødekomme og gøre noget ved. Jeg skal være præst og sjælesørger – naturligvis med tavshedspligt,” siger Henrik Højlund. Bestyrerne for sømandshjemmene i Grønland har allerede booket ham til at holde en skype-bibeltime for dem til maj. Det gør han med glæde. I juni tager han så derop – hans første tur til Grønland: ”Jeg glæder mig rigtig meget til at tale med de forskellige medarbejdere. Nogle vil kunne bruge mig i personlige samtaler, andre ikke. Sådan tænker jeg, det er. Det bliver spændende, og det er som at komme til en ny menighed. Hvert menneske bakser med noget forskelligt. Min opgave bliver også at finde ud af, hvad medarbejderne har brug for.” Henrik Højlund er vokset op i Hirtshals, hvor han som teenager ofte kom på Hirtshals Sømandshjem. Der spillede de unge billard, hyggede sig og holdt nytårsaften. Nu skydes en anden epoke i gang, når han arbejder frivilligt i Sømandsmissionen.
Erik Kallehave Kristensen, Horsens, er ny formand for Indenlandsk Sømandsmission. Han afløser Hans Peter Kristensen. Til daglig er Erik forstander for Bygholm Landbrugsskole, og han har siddet i Sømandsmissionens bestyrelse og forretningsudvalg i de sidste fire år. For år tilbage var han sammen med hustruen Joan ansat et år på sømandshjemmet i Sisimiut, og der fik han hjerte for arbejdet med sømænd og fiskere. Det er stadig det ønske, der er levende – at bringe evangeliet til sømænd og fiskere. Samtidig spiller sømandshjemmene i Grønland en vigtig rolle for lokalbefolkningen i byerne, og de bliver dagligt brugt som mødested og dagligstue. ”Jeg ser, at nogle af de vigtigste værdier i at drive sømandsmission er mødet mellem mennesker, den personlige relation, nærvær og medmenneskelighed. Derfor er det fx også fortsat en vigtig del af arbejdet, at sømandsmandsmissionærerne går ombord på skibene.”
Mennesker vokser af at have denne frihed.” Det ligger den nyvalgte formand på sinde, at Sømandsmissionen konsoliderer sig og styrker formålet for arbejdet. Det sker fx gennem den store helhedsplan for de tre sømandshjem i Grønland, hvor man de næste år udbygger og restaurerer for at styrke synlighed og samvær. Han kalder bestyrelsens arbejde for et holdspil med forskellige roller og kompetencer. Han ser sig selv og resten af bestyrelsen som redskaber i tjeneste: ”Jeg er ydmyg over for opgaven. Over os står Gud. Det er ham, der er kaptajnen. Derfor beder vi også før og efter et bestyrelsesmøde om ledelse og velsignelse. Den dag, vi glemmer at tage Gud med, mislykkes vi.” Når Erik Kallehave Kristensen skal slappe af, dyrker han sin helt store passion – at gå på jagt. Desuden holder han sig i form ved at cykle og løbe, hvis han da ikke hygger sig med familien, der nu også tæller børnebørn.
Frihed og holdspil Erik Kristensen ser frem til opgaven som formand for bestyrelsen, og han glæder sig til at fortsætte den positive udvikling, organisationen er i. ”Min styrke er at kunne målsætte en organisations vision. For mig er det vigtigt, at en bestyrelse skaber frihed for medarbejderne til selv at vælge, hvordan de når de strategisk udvalgte mål.
Sømandsmissionens nye formand præsenterer sig for medarbejderne.
Lars Risager (tv) er ny næstformand i Sømandsmissionens hovedbestyrelse. Han afløser Johannes Christoffersen (th), som fortsat er med i forretningsudvalget. Her er de til 50-års jubilæum ved sømandshjemmet i Nuuk sidste sommer.
BØLGEN 2 • 2020
3
Den første gæst Hotel Avannaa i Ilulissat er nu åbent efter mange timers effektiv klargøring af Anne Mette og Hans Henry Amorsen. Den første gæst var Philip Prior fra Australien, som også nød den lækre morgenbuffet.
Medarbejdere fra Danmark og Grønland har været på konvent i Nyhavn. Dagene bød bl.a. på et besøg hos Maersk, gudstjeneste i Sømandskirken, foredrag, bibeltimer og strategiarbejde. Desuden fik medarbejderne noget tid med hovedbestyrelsen.
Gulv i shelter På Aggershøj har de altid gang i et eller andet projekt. Her er der besøg af tidligere volontør Michael, som sammen med den nuværende volontør Jonas skal lægge gulv i shelteren. Det giver søfartselever, sømænd og andet godtfolk en mulighed for en overnatning i det fri.
Nyt ”sømandshjem” på Svendborg Søfartsskole Sømandsmissionær Paul Høeg, som også har sin daglige gang på Svendborg Søfartsskole, har åbnet sit kontor som et mini-sømandshjem. Her dukker elever også op med spørgsmål til hans andagter, for at dele liv eller for at vende det svære. BED MED for eleverne på skolen.
Tak for forbøn • For bestyrere på de grønlandske sømandshjem og hotel Avannaa. • Sømænd, som er længe væk fra deres familier, og for hvem ensomhed er en følgesvend. • Nye og gamle volontører i Grønland. • Sømandsmissionens hovedbestyrelse og den nye formand Erik Kallehave Kristensen • Sommertogt 2020. Sømandsmissionens skib afsejler den 4. maj og vil besøge danske havne.
4
BØLGEN 2 • 2020
170 par sokker og 230 huer - strikket med kærlighed På banderolen står der Strikket med kærlighed/ Knitted with love. Den puttes om alle sokker og huer, som kreeres i den hyggelige cafe med pejsen tændt og kaffe på bordet. Her på KOMPAS Hotel Aalborg - det tidligere sømandshjem – mødes strikkeklubben hver anden uge, og de har knap sat sig i de behagelige stole, før strikketøjet roterer på pindene. Hver gang har nogen færdige værker med, fordi der også strikkes derhjemme, hvorfor stakken af sokker og huer vokser efterhånden som månederne går. I slutningen af oktober pakker de flittige kvinder alle gaverne ind, så de er klar til at blive afhentet af velfærdsmedarbejder Carsten Schmidt. Han sørger for, at julegaverne sammen med en julehilsen når skibe i Aalborg Havn. Sidste år strikkede strikkeklubben 170 par sokker og 230 huer. Det er de 8-10 kvinder om, mens Carsten interesseret følger arbejdet og gerne fortæller om personlige møder med sømænd i Aalborg. Flittigt fællesskab Klubben tæller kvinder, der kender en masse til Sømandsmissionen, fordi de fx har arbejdet som bestyrere på sømandshjem i Grønland og har fulgt arbejdet siden, men der er også kvinder med, som kan lide at strikke og er blevet glade for det snakkende fællesskab, hvor ihærdighed maske for
maske sørger for, at produkterne færdiggøres i lind strøm. Måden, der strikkes på, er forskellig. Og størrelserne ditto. En strikker på færøsk, en anden på nordjysk, en tredje som hun altid har gjort! Især strømpegarnet, der skifter farve løbende, er efterspurgt. ”Der skal være spræl i det,” udbryder Kirsten Klitgaard. Hun strikker kun huer – og gerne i neonfarver og striber. Hun har været med Carsten ombord på skibene og husker tydeligt granvoksne sømænd med tårer i øjet, da pakkerne blev leveret: ”Det gør hele arbejdet værd. Desuden påskønner vi hinandens indsats.”
sen. Jeg husker, at da min ældste søn sejlede ude i verden, fik han en rød strikhue i en havn, og den var han så glad for, så det er andre sømænd nok også. Ja, så kan jeg godt lide at strikke. Jeg lærte at strikke som barn på Færøerne. Og der er aldrig en sømand, der har taget skade af den måde, jeg strikker hæl på. Hælen er stærk på en færøsk sok,” smiler hun.
Hyggeligt samvær Else Nygaard tilføjer: ”Mennesker bliver glade for vores sokker. Jeg strikker på grund af kærlighed til Sømandsmissionen og sømanden. Strikkeklubben er en slags erstatning for den sømandskreds, vi havde engang.” Anna Mortensen: ”Det er godt at gøre gavn, og så er det hyggeligt at være her. Jeg fandt tilbuddet om strikkeklubben på hotellets hjemmeside.” Margit Dahl: ”Jeg læste om det i avi-
Sara Nymann Sulkjær og Jonas Kjærsgaard er nye volontører på Aggershøj. De får det næste halve år travlt med bl.a. at spille spil med, lave mad til, planlægge arrangementer og aktiviteter for OG læse i biblen med søfartselever.
BØLGEN 2 • 2020
5
Tatovering
Månedens medarbejder
Jørgen Knudsen, sømandsmissionær er identitet gør arbejdet endnu mere spændende og givende. Hvilke opgaver er spændende? Om sommeren bruger jeg en del tid ombord på Sømandsmissionens skib, Bethel. Det er spændende at komme rundt til forskellige havne, og vi møder altid mange forskellige mennesker fra havnemiljøet. Nogle gange holder vi møder ombord, hvor vi fortæller om vores arbejde og holder en andagt. Det er altid hyggeligt, når nogle af jer, der følger vores arbejde, dukker op. I er meget velkomne ombord. Til sommer skal jeg være med til at stå for krydstogtsmission i Aarhus. En ny spændende udfordring, som giver mulighed for at møde besætningerne ombord på krydstogtsskibene. Her skal vi bruge nogle frivillige, så de skal også findes. Jeg er også med i strategiarbejde og andet udvalgsarbejde. Det giver en god afveksling i hverdagen.
Hvilke opgaver arbejder du med? Min vigtigste arbejdsopgave er ”mission” på de havne, jeg har ansvar for. Det er fra Randers i nord til Kolding i syd. Jeg har telefon- og internetkort med, som de søfolk, jeg møder på skibene, kan købe. Så giver jeg dem altid vores blad Waves. Jeg spørger altid, hvor de kommer fra og nogle gange har de tid til at snakke. Her drejer samtalen sig ofte om deres hjemland og om tro. I flere havne besøger jeg nogle skure, hvor tidligere fiskere, søfolk og andre mødes. Der er et godt fællesskab og meget vigtigt netværk disse steder. I en enkelt havn er jeg også begyndt at besøge Marinestuen. Jeg har efterhånden fået opbygget rigtig gode relationer til mange af dem, der kommer i disse fiskeskure. Det
6
Hvad vil du ikke undvære i Sømandsmissionen? Jeg holder også meget af at møde jer, som følger arbejdet og beder for os, I der er Sømandsmissionens bagland. Det gør jeg særligt, når jeg er ude og holde møder. Her får jeg lov til at forkynde om Jesus og fortælle om vores arbejde. Det lyder måske mærkeligt, men det er her, det går op for mig, hvad jeg egentlig går og laver. En aften ramte det mig fx, hvor meget jeg holder af de mennesker, jeg møder rundt omkring på havnene. Det, som jeg holder mest af i Sømandsmissionen, er muligheden for at møde mennesker med budskabet om Jesus. Desuden er det fællesskabet iblandt os medarbejdere. Hvad laver du i din fritid? Min fritid bruger jeg sammen med min familie, som nu også tæller tre børnebørn. Jeg holder også meget af at rejse, læse, gå ture og cykle.
Sømandsmissionær Leif Rasmussen kiggede en ekstra gang, da han under et besøg på et skib så kokkens tatovering (se foto): ”Det var en 3D tattoo, og det var som om, Jesu hånd og sømandens hånd smeltede sammen. Den fineste tatovering jeg nogensinde har set,” fortæller Leif begejstret. Tatoveringen signalerer identitet. Og hos kokken er den kristendom i farver, han ikke vil løbe fra – og som er svær at viske af sind og krop. Ordet tatovering har den vestlige verden i øvrigt fået af James Cook, der i sin beretning om en ekspedition til Tahiti i årene 1768-71 beskrev den lokale befolknings måde at bruge denne form for kropsudsmykning, som de kaldte tattow. Tatoveringer er i en stor del af de to sidste århundreder forbundet med søens folk, men fra at sømænd rejste rundt og opdagede fremmede folkeslag og kulturer og bragte tatoveringer til vores del af verden, er tatoveringer i dag blevet en fast del af manges måde at udtrykke sig på. Det er ikke længere sømænd med mere vand end land under fødderne, som får en tatovering.
Har du en mindedag eller mærkedag, du gerne vil have nævnt i BØLGEN: Kontakt Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496 eller hab@somandsmissionen.dk.
BØLGEN 2 • 2020
Af Liv Rasmussen og Kamilla Hestbech
Skibsbesøg i Aasiaat efter, hvad det er for et skib. Tit sidder vi og snakker med besætningen, men ellers ser vi til, hvilke muligheder der byder sig. Fx kan man komme på en rundvisning på skibet. Hvis vi ikke kan komme ombord på skibet, kaster vi posen med aviser ombord, så de ikke bliver snydt. Vi er blevet tilbudt at komme med ud at sejle med et af bygdeskibene, og nogen af os har været afsted, og har haft en rigtig god tur. Det var en god mulighed for at snakke med søfolkene og være sammen med dem i længere tid. Det var en unik mulighed for at få en bedre relation til besætningen. Vi føler, at det giver rigtig god mening at gå på skibsbesøg, og det er også derfor, vi forsøger at komme afsted så ofte, fordi vi tror, det gør en forskel for sømændene.
Liv Rasmussen (tv), har været volontør i Aasiaat siden juli 2019. Kamilla Hestbech (th) har været i Aasiaat siden jan. 2020. Hun er tidligere volontør i Nuuk.
I Aasiaat prøver vi på at besøge skibene en til to gange om ugen. Der ligger mange forskellige skibe i havn. Der er både trawlere, fragtskibe og kuttere. Vi besøger dem for at møde sømænd og fiskere, men også for at dele aviser, madplan og internetkuponer ud og forhåbentlig få en lille snak over en kop kaffe. Vi bliver altid taget godt imod, når vi er på besøg, og det
er en rar oplevelse for os, at der bliver sat pris på, at vi kommer. Får meget igen Vi går på skibsbesøg for at give, men vi oplever, at vi får lige så meget igen, når vi ser, hvor glade de bliver. Vi besøger dem typisk i deres pauser fra kl. 10 til 11. Vores besøg kan være meget forskellige alt
Grønland er oplevelser – og arbejde Unge danskere vil gerne arbejde på sømandshjemmene i Grønland. Det mærker vi i Sømandsmissionen ved de mange ansøgninger, vi modtager løbende, hvilket vi glæder os over. Og det mærker vi på mange positive tilbagemeldinger fra de unge deroppe. Volontørerne yder en stor og uvurderlig indsats.
Der er storkredsstævner følgende steder: Nr. Løgum den 16. april Frederikshavn den 5. maj Bjerringbro den 14. maj Programmer kan tilsendes ved henvendelse til sekretæren: mvv@somandsmissionen.dk eller tlf. 40353669.
BØLGEN 2 • 2020
7
Kør til kommandohejsning i Hvide Sande den 4. maj kl. 17-20
Oplev Bethel stævne ud på sommertogt Det er både højtideligt og folkeligt, og en god chance for at se Sømandsmissionen i arbejde! Arrangementet begynder kl. 17 i Klittens Menighedshus, Søndergade 2, Hvide Sande med forskellige spændende indslag. Efter lækre hotdogs går alle til Sømandsmissionens skib Bethel, hvor Thomas Christensen, tidl. sognepræst, kl. 19 har en kort andagt og velsignelse. Efter et par sange, kaffe og flaghejsning er skibet klar til at sejle ud i aftensolen. VEL MØDT!
Af generalsekretær Nicolaj Wibe
Intet som påsken sætter mit liv i perspektiv
I nyt lys Påsken er den åndelige perspektiverings vigtigste tid. Alt kommer til at stå i nyt lys, når man kaster sin opmærksomhed på påskens begivenheder: • Jesu offergerning på Golgata taler ind i min situation, når jeg er tynget af skyld. • Jesu opstandelse påskemorgen taler ind i min situation, når jeg står ved graven og siger farvel til en ven. • Det evige liv på den nye jord taler ind i min situation, når jeg næsten ikke kan holde mit eget liv ud.
• Jesu sejr over djævelsk ondskab taler ind i min situation, når jeg forfærdes over de rædsler, mennesker kan udsætte hinanden for. • Jesu opstandelse bringer ham tæt på, når jeg ikke kan magte mit liv alene. Påsken frigør Rækken af perspektiveringsmuligheder kan forlænges med flere sider i dette magasin. Men påsken kalder så også på, at jeg løfter blikket og får fingeren ud af egen navle. Selvhøjtidelighed, selvoptagethed og selvfokusering skaber det, det er. Indkrogethed i sig selv. Indkrogethed kender man fx fra planteverdenen som en katastrofe, fordi solen/lyset ikke kommer til plantens blade. Man kan dø af det. Påsken kan derimod skabe den frigørende perspektivering, så jeg forstår, at det vigtigste i mit liv ikke er at være perfekt, vellidt, succesfuld og attraktiv at være sammen med. Påskens begivenheder kan sætte mig på den plads, hvor jeg i virkeligheden hører til og har det bedst. Risus paschalis, hedder den plads på latin. Påskelatteren. En mægtig stor befrielsens latter. Påsken i sin helhed er et ocean af frihed, en vulkan i styrke og en fredfyldt forårsmorgen i fred og frihed. Intet som påsken sætter mit liv i perspektiv.
Næste nummer af BØLGEN udkommer den 27. maj. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark
Det er vigtigt at se ting i forhold til hinanden. At perspektivere. Fx var Sømandsmissionen inviteret til en international sømandsmissionskonference, hvor vi mødte ’kolleger’ fra store dele af verden. Vi fik beretninger om, hvordan det er at være fisker og sømand under andre himmelstrøg, og sådan fik vi perspektiveret vores egen verden. Perspektivering kaster lys ind over min egen situation. Perspektivering afdækker væsentlige sandheder. Der er noget, der bliver vigtigere, end det jeg lige nu finder vældigt betydningsfuldt. Som en god ven fortalte mig, så gik han på gaden i storbyen og var godt træt af sine boligforhold. Men da han så den hjemløse ligge og sove nede i en trappeskakt, kom han på andre tanker.
BØLGEN 2 • 2020