SOLDATEN | 7. Udgave | 2025

HÆRENS

OFFICERSSKOLE

Mentaltræning på stranden

SIDE 06

MILITÆRPOLITI

En blodig bokseeksamen SIDE 22

VÆRNEPLIGT I SVERIGE

SVENSK VÆRNEPLIGT SOM FORBILLEDE FOR KOMMENDE DANSK VÆRNEPLIGT

LEDER

Alt godt har en ende…

Du står nu ved målstregen. De sidste kilometer af din værnepligt er i gang, og snart er det tid til at aflevere uniformen tilbage til depotet. Måske føles det lidt underligt – du er endelig blevet rutineret nok til at spænde støvlerne i mørke og finde rundt i felten uden at snuble, og nu er det hele allerede forbi.

Netop derfor skal du nyde den sidste tid. For når du om nogle måneder sidder derhjemme, er det ikke de endeløse marcher, du savner – men lugten af sure støvler i stuen, de ufrivillige kolde brusebade og den halvbrændte kødsovs i CAF, som I tvang ned, fordi der ikke var andet.

Men bare rolig - SOLDATEN har naturligvis også gjort sig umage for at gøre den sidste tid mindeværdig. I dette nummer har vi været i Sverige, hvor værnepligtige får lov til at køre rundt i

de helt store kampvogne – og vi har stået ringside til MP’ernes bokseeksamen, hvor der blev svedt, kæmpet og spildt rigeligt med blod. Alt det og mere til kan I læse om her i bladet.

Nu venter afslutningsfesten, og ja – den skal selvfølgelig have hele armen. Hvis ikke nogen vågner op med en trafikkegle i sengen eller et brev fra MP’erne, så har I gjort det forkert.

Det har været en fornøjelse at følge jer dette år. Vi ønsker jer held og lykke fremover – uanset om I tager uniformen på igen eller finder nye veje i det civile. n

Fremad fremad! Viggo, Villads og Osvald Journalister på SOLDATEN

KONTAKT OS

Viggo Johansen

VPL-SOLDAT01@MIL.DK

Tlf.: 20 42 93 24

Gennemført HBU på hold FEB 25 v. Artilleriregimentet i Oksbøl

Villads Holck Petersen

VPL-SOLDAT02@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Trænregimentet i Aalborg

Osvald Basse Christensen

VPL-SOLDAT03@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Gardehusarregimentet på Bornholm

Udgiver: Forsvarskommandoens

Kommunikationsafdeling

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg

Redaktion: Viggo Johansen

Villads Holck Petersen

Osvald Basse Christensen

Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk: Stibo Complete Oplag: 2.100

Bagsidefotograf: Kasper Nerup

Illustrator: Louise Clark

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores Youtube: SOLDATEN

KORT & GODT

Indkøb af haglgevær til nedkæmpelse af droner

I de seneste par år er der, i kølvandet på krigen i Ukraine, blevet taget en beslutning om, at Forsvarets evne til at opfange og nedkæmpe fjendtlige mål i luften på korte afstande skal styrkes markant. I forbindelse med at ukendte droner er fløjet over lufthavne og militærbaser, er indkøbet af haglgeværer til nedkæmpelse af blandt andet droner blevet fremrykket, så en stor del af geværerne er netop ankommet. Fordelen ved et haglgevær er dets begrænsede fareområde. Geværet er kun livsfarligt indenfor få hundrede meters afstand, mens det for riflede våben er op til flere tusinde meter.

Værnepligtsrådet modtager Ungdommens Åbenhedspris 2025

Den 22. oktober blev Værnepligtsrådet hædret med Ungdommens Åbenhedspris 2025, uddelt af Transparency International Danmark ved et arrangement i Industriens Hus i København.

Rådet modtog prisen for sit arbejde med at sikre bedre vilkår for værnepligtige og for åbent at tage fat på svære emner i debatten om kulturen i Forsvaret.

“Forsvarets evne til at løse opgaven forudsætter, at der også er velkvalificerede soldater nok i fremtiden. Her starter forsvarsviljen ved, at netop de værnepligtige har gode forhold.” udtalte Lisbeth Knudsen, formand for priskomiteen.

Forsvaret.dk

HVORFOR TAGE HJEM, NÅR DU KAN TAGE VIDERE?

Din hverdag i Forsvaret behøver ikke at stoppe, når du afslutter din værnepligt. Du har rig mulighed for at fortsætte din uddannelse bag hegnet og udvikle dig endnu mere - både personligt og fagligt. Lige nu kan du bl.a. søge disse uddannelser:

Uddannelse Ansøgningsfrist

Tolk i ukrainsk 16. november 2025 2. februar 2026

Sprogofficer i arabisk eller russisk 15. december 2025 August 2026

Kommunikationsgast i Søværnet

Kampinformationsgast i Søværnet

Elektronikfagtekniker i Søværnet og Flyvevåbnet

december 2025 Efter individuel aftale

december 2025 Efter individuel aftale

december 2025 Efter individuel aftale

Officer 15. marts 2026 August 2026

Flymekaniker 1. juni 2026 December 2026

Pilot Afprøvning lukker, når der er nok kvalificerede ansøgere 2026

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på karriere.forsvaret.dk

HÆRENS OFFICERSSKOLE

NÅR OFFICERER PRESSES

TIL DET YDERSTE

Som officer ligger der et enormt ansvar på ens skuldre, når man skal stå forrest og lede sine soldater i krig. Men før man kan lede andre, skal man kunne lede sig selv. Kadetterne fra Hærens Officersskole er derfor på øvelse i Amager Strandpark, hvor de bliver tæsket igennem alverdens udfordringer og uretfærdigheder for at se, om de kan holde hovedet koldt, når alt brænder på.

En kølig mandag morgen, mens resten af hovedstaden så småt er ved at vågne, står kadetterne klar til appel på Amager ved den knap så gyldne strandbred. En sølvgrå himmel lægger sig som en stor softboks over deres hoveder og sætter stemningen for dagen. Kadetterne aner ikke, hvad der venter dem, men sladderen på slottet lægger op til, at det ikke ligefrem bliver en hyggelig mandag på kontoret. Det får de ret i, for dagens lektion står nemlig på militær ledelse under pres, og det er der kun én måde at lære på: ved at blive meget presset.

KRAS, KULDE OG KOLDBØTTER

Dagens øvelse er orkestreret af kaptajn Pearson fra Forsvarsakademiets Institut for Ledelse og Organisation, som til daglig underviser kadetterne i faget Ledelse inde på Frederiksberg Slot. De har fået en masse teori, og i dag skal de ud og prøve teknikkerne

i praksis. Derfor starter de ud med en benhård opvarmning. Under øvelsen vil rollen som fører skifte rundt mellem kadetterne, så alle får oplevet, hvor svært det er at holde styr på gruppen, mens man samtidig skal holde styr på sig selv. “Sæt i gang!” bliver der råbt, og med det samme ser de forbigående pensionister, der er ude at gå tur med hunden, omkring 80 fuldvoksne mennesker i uniform lave kolbøtter hele vejen ned ad stranden langs vandkanten. Instruktørerne råber, og så er det ud i vandet og op på en lang linje. Pulsen er høj, og hjertet banker løs under den tunge uniform. De påkørte førere orienterer sig konstant og sørger for at hele gruppen er med. Instruktørerne beordrer kadetterne til at lægge sig på ryggen og lave leg raises, mens bølgerne laver bagholdsangreb og slår om hovederne. De vender sig om på buffen i stedet og tager armbøjninger på tælling. “EN!” råber instruktørerne. Kadetterne svarer igen med et utydeligt “OG!”, der drukner, når hovederne dukker under vandet.

“Vi kan alle tage op i fitnesscenteret eller løbe en lang tur, men at få faciliteret en presset dag, det kan rykke nogle grænser.”

Sådan fortsætter opvarmningen i en hel time, indtil der bliver kaldt til samling.

TEORI PÅ PRØVE

Kadetterne er kun lige begyndt, men de er allerede helt færdige. Hvad der kan svare til en prestur for mange værnepligtige, er i dag blot opvarmning for kadetterne. Nu begynder selve øvelsen. “Det har længe været anerkendt, at man kan træne sin fysiske formåen – men det mentale bliver ofte forsømt,” forklarer Pearson. Som kommende officerer i Hæren skal kadetterne kunne gå forrest, tage teten og lede. Derfor er det vigtigt, at de er fysisk såvel som mentalt robuste, for hvis de bliver distraherede, uopmærksomme eller endda bange, kan de ikke løse opgaven. “Det er her, mental styrke bliver afgørende,” forklarer Pearson. I løbet af dagen bliver kadetterne fordelt ud på forskellige stationer i deres respektive klasser, hvor de skal presses på alverdens forskellige måder. Det inkluderer blandt andet crossfit, stafetløb og en helvedes masse vand.

FRA MATEMATIKLÆRER TIL OFFICER

På officersskolen finder man et væld af mennesker – alle med forskellige baggrunde og uddannelser. En af disse er kadetten Morten. 32 år gammel og med 10 års erfaring som matematiklærer er han i gang med sit første semester på Hærens Officersskole. “Det er virkeligt sjældent, man får lov til at arbejde med kroppen på denne måde,” fortæller han. “Vi kan alle tage op i fitnesscenteret eller løbe en lang tur, men at få faciliteret en presset dag, det kan rykke nogle grænser.” Morten skal med

“Det handler om, at man ikke kan give op som soldat. Man kan ikke give op, når man er leder.

Der er man nødt til at fortsætte.”

sin klasse til en af de lidt mere anderledes stationer. Her bliver kadetterne ikke pressede på det fysiske, men på det psykiske. På øvelsen bliver de blandt andet udsat for høje lyde og massivt psykisk stress. Her kommer førerne rigtigt på prøve, for man kan altid give en hånd i ryggen, når nogen ikke kan mere fysisk, men hvad gør man, når nogen ikke længere kan psykisk? “Når man står i en virkelig presset situation, så handler det for mig om at genvinde noget kontrol,” fortæller Morten. “Det gør jeg blandt andet med min vejrtrækning. Så får jeg en følelse af at få noget kontrol tilbage, selvom den ellers er taget fra mig.”

AT LEDE – SELV NÅR MAN ER PRESSET

Timerne går, og sliddet fortsætter. En kølig og skarp efterårsvind har været efter kadetterne hele dagen, men deres konstante bevægelse holder dem varme endnu – selv i en uniform, som har været drivvåd i timevis. Og til Morten og hans kammeraters misfornøjelse venter der meget mere vand. De kommer løbende fra den forrige station, forpustede og trætte, men der er ikke

tid til at hvile. De skal nu til den sidste station. Både fysisk og psykisk krævende, kommer den til at presse kadetterne til det yderste. Hvad den går ud på? Tja, det ville være synd at afsløre alt, men et lille smugkig skader vel ikke?

De påbegynder stigningen. “Jeg ved ikke, hvad der sker lige om lidt, men jeg ved, hvad jeg skal nu. Så fokuserer jeg på det og giver mig 100%. Så må jeg bare finde 100% mere frem til næste opgave,” forklarer han. De kommer højere og højere op. Det er Mortens tur. Han går helt ud til kanten og kigger ned. “Nu skal jeg ikke glide,” tænker han. Der er langt ned. Han tager en dyb indånding, tager tilløb og sætter af. Plask! Instruktøren giver en thumbs up, og han svømmer ind til bredden. Han klarede det. Der høres endnu et højt plask, endnu en thumbs up, og kammeraten svømmer over. Snart har hele klassen været igennem, og dagen er ved at være slut.

Som sagt er det officererne der står forrest, når presset størst. De skal være et lys i mørket, der viser vejen frem deres soldater, når tingene ser allermest sorte ud. Dagen har vist, hvor vigtigt det er, at man kan holde hovedet koldt, når man er presset, for har man ikke styr på sig selv, har man ikke styr på sine soldater. n

Skrevet af Viggo Johansen

FAKTA:

ANTAL: 2 (Absalon og Esbern Snare)

LÆNGDE: 137,6 M

BREDDE: 19,5 M

DYBGANG: 6,3 M

DEPLACEMENT: 6.300 TONS

FART: 23 KNOB (CA. 43 KM/T)

RÆKKEVIDDE: 9.000 sømil (CA. 16.000 KM)

HELIKOPTER: 2 MH-60R Seahawk eller

EH-101 Merlin

BESÆTNING: 114 personer (kapacitet op til ca. 300)

Kilde: forsvaret.dk

SØVÆRNETS FLEKSIBLE FREGATTER

Absalon-klassen

Fregatterne af Absalon-klassen – Absalon og Esbern Snare – er blandt Søværnets mest fleksible skibe. De blev søsat i 2004 og har siden løst alt fra patruljering i danske farvande og Nordatlanten til at hente kemiske våben ud af Syrien og Libyen, fungere som flagskib i NATO og jage pirater i Guineabugten.

Klassen blev oprindeligt bygget som fleksible støtteskibe, men blev senere klassificeret som fregatter for bedre at afspejle deres størrelse, kapacitet og bevæbning.

Det mest markante ved Absalon-klassen er flexdækket, hvortil der er adgang via en hækrampe. Dækket kan bruges til alt fra at fragte pansrede køretøjer til at huse en hel stab, et felthospital eller specialstyrker. I de kommende år bliver skibene udrustet til anti-ubådskrigsførelse (ASW) med nye sonarer og udstyr til Seahawk-helikoptere, som skal kunne opdage og bekæmpe ubåde på lang afstand.

Når fregatterne ikke er udsendt, deltager de i nationale og internationale øvelser for at holde besætningen skarp og træne samarbejdet med allierede. n

HOROSKOPER

STJERNEPLIGTIG

Forsvarets Astrologikorps bringer hermed de nyeste opdateringer fra stjernehimlen.

Vædderen

Tyren

20/4 – 21/5

CAF’s kølemontre er løbet tør for Monster. Du når kun at se den tomme hylde, inden du går i panik og besvimer. Det er måske på tide at cutte lidt ned på koffeinen, menig!

Tvillingen

22/5 – 21/6

Du har en skarp intuition, og du lader dig aldrig narre. Ja, menig – vejen frem for dig er at søge videre i Forsvaret. Det bliver et valg, du aldrig vil fortryde.

Krebsen

22/6 – 22/7

Alle stjerner står korrekt på himlen, og du har aldrig haft en bedre mulighed for at drikke dig fuld på messen. Ja, menig – universet har givet dig en fribillet uden tømmermænd.

Løven

23/7 – 22/8

Du tager styringen, da invitationerne til afslutningsfesten skal planlægges. Men pas på – idéen om at kidnappe Najne i enhjørningekostume kan være lidt over stregen, hvis du gerne vil beholde din A1-karakter. Jomfruen

23/8 – 22/9

Du mister orienteringen om natten i kampstillingen, og pludselig er du på afveje. Et forkert skridt senere, og du går direkte ind i latrinspanden, som vælter med et klask.

21/3 – 19/4

På sidste øvelse, efter tre dage med minimal søvn og mad, begynder du at se syner. Kortet viser ikke længere vejen til samlingspunktet, men leder dig direkte mod messen, hvor en kold øl står og vinker til dig.

Fisken

19/2 – 20/3

Under patruljeøvelsen viser du, hvad du er lavet af. Dine orienteringsevner sidder lige i skabet, og du får anerkendelse af din gruppefører for at holde kursen.

Vandmanden

20/1 – 18/2

Din skabsoplægning er eksemplarisk – sergenterne bruger dig som forbillede for resten af delingen. Godt arbejde, menig!

Stenbukken

22/12 – 19/1

Stenbukken er disciplineret og arbejdsom. Du har slæbt rundt på sygehjælpertasken hele patruljeøvelsen. Som belønning spawner der en iskold, hvid Monster i din næste feltration.

Skytten

23/11 – 21/12

Du har gjort dit forarbejde og bundet pløkker og barduner fast til teltflagen. Som den eneste slipper du for at udfylde en tab-skade, når I vender hjem fra øvelsen.

Skorpionen

23/10 – 22/11

Vægten

23/9 – 22/10

Din sygehjælpertaske blev lånt ud til Stående Styrke og kom retur med brugte forbindinger og rod. Nu venter der ekstra tid efter aftrædelse på at få styr på tasken.

Du har lige haft fødselsdag, tillykke! Intet yderligere at bemærke.

VÆRNEPLIGT I SVERIGE

SVENSK VÆRNEPLIGT

VISER VEJ FOR DANMARK

Inden længe kommer de næste generationer af værnepligtige til at skulle gøre tjeneste i 11 måneder. I Sverige kører de allerede med en længerevarende værnepligt, hvor soldaterne lærer mange flere ting og står med meget mere ansvar. Det er noget, den danske værnepligt meget vel kan komme til at efterligne, og SOLDATEN er derfor taget et smut til Sverige for at få et smugkig på fremtidens værnepligt.

Forstå den svenske værnepligt

• Omkring 100.000 unge udfylder hvert år et obligatorisk skema om helbred, form og motivation. Omkring 20-30.000 bliver indkaldt til videre tests.

• De skal igennem et helbredstjek, fysiske tests, intelligenstest, psykologsamtale og en samtale med en militær repræsentant, som matcher ønsker med Forsvarets behov.

• Ud fra resultaterne bliver man fordelt ud på forskellige specialiseringer (infanteri, artilleri, medic osv.) og forskellige værnepligter. Omkring 8.000-10.000 unge bliver indkaldt til tjeneste årligt.

• I Sverige findes der tre forskellige værnepligter på hhv. 10, 12 og 15 måneder:

10 måneder: Den mest udbredte. Ca. tre måneders grunduddannelse, derefter specialisering. Omfatter fx infanterister, lastbilchauffører og støttefunktioner.

12 måneder: Bruges til mere avancerede specialiseringer, fx medics, mekanikere, artillerister, kampvognsbesætning.

15 måneder: Primært lederuddannelser. Her uddannes gruppe- og delingsførere, som underviser de øvrige værnepligtige.

I det nordsvenske øvelsesterræn lyser solen himlen op og giver skyerne et gyldent skær. Foran en massiv, 60 tons tung Leopard 2A5 står tre unge mænd i mørkegrønne uniformer. De smiler, og en af dem retter på kasketten for ikke at få solen i øjnene. Det er vognkommandøren, menig Nyrén. Han er blot 20 år gammel og halvvejs gennem sin 15-måneders værnepligt – en model, som Danmark snart kan komme til at tage inspiration fra på flere punkter. Mens de fleste værnepligtige i Danmark forlader kasernen efter fire måneder, styrer den unge menig Nyrén efter kun seks måneders værnepligt sin egen kampvogn. Sammen med sine to kammerater udgør de besætningen. Et enormt ansvar, som de danske værnepligtige kan håbe på at få i fremtiden.

FELTTUR MED TUNGE VÅBEN

De værnepligtige er på feltturens tredjedag. Den minder til dels om det, man kender fra Danmark, men i stedet for at ligge i BSO eller grave kampstillinger bevæger de værnepligtige sig rundt på forskellige stationer, hvor de øver deres militære færdigheder. Den første station handler om gruppens stillingsindtagelse og samlede ildoverfald. Det er umiddelbart det samme som i Danmark, bortset fra at her skyder de værneplig-

tige med panserværnsvåben. Det er noget, man i Danmark først får lov til i HRU’en eller GSU’en. Inde bag stammerne og de høje krat kan nogle mørkegrønne hjelme svagt spottes. De bevæger sig langsomt ud af skovkanten i lav kravl og når op til en kunstig forhøjning i græsset. Gruppeføreren giver tegn, og gruppen lægger sig i stilling. Udover et midnatssort M4-gevær har hver anden mand et spritnyt AT4-panserværnsvåben. Gruppen ledes af en ung fyr ved navn Anton. Han er selv værnepligtig og har også aftjent seks ud af sine 15 måneder. “Det er virkelig fedt at skyde med panserværnsvåben,” fortæller han. “Vi skyder både med 9 mm, som bruges til pistoler, og med 20 mm, som har et lidt større knald. Det er en sindssygt fed fornemmelse.” I sin værnepligt bliver Anton uddannet som delingsfører, og derfor underviser han de 10-måneders værnepligtige, som lige er startet. “Det er virkelig sjovt at være gruppefører, men det kan til tider også være ret svært. I dette tilfælde er der enormt meget larm, så det er svært at kommunikere og få alle med,” forklarer Anton. Han løfter hånden, og med det samme høres fire øredøvende brag efterfulgt af en byge af støtteild fra geværskytterne.

NÅR

FELTEN BRINGER GRUPPEN TÆTTERE

På næste station er omstændighederne en del anderledes. Her lærer de værnepligtige, hvordan man krydser en flod – en vigtig egenskab i det lumske, nordsvenske terræn. Det kunne godt

“Det er virkelig sjovt at være gruppefører, men det kan til tider også være ret svært”

minde om en god gammeldags dansk vandpassage, som bare er tilpasset de lokale omstændigheder. Gruppeføreren demonstrerer, hvordan dette gøres ved brug af en stor pind til at holde balancen, mens man langsomt, skridt for skridt, bevæger sig sidelæns over floden. En af de første til at krydse er Isabel. Hun skal være her i 10 måneder, og inden længe skal hun specialisere sig. “Jeg kunne vælge mellem tre forskellige ting, men jeg valgte jordbaseret luftforsvar. Det, synes jeg, var fedest,” fortæller hun med et smil. “Selvom jeg ikke ville blive skuffet, hvis jeg ikke blev valgt, blev jeg glad, da jeg blev valgt. For jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og indtil videre er det helt klart udfordrende,” fortæller Isabel. Selvom feltturene i Sverige ikke ligner de danske på indholdet, har de dog det tilfælles, at de er hårde, og det mærker Isabel. “Vi opbygger loyalitet og tillid til hinanden. Vi skal kunne stole på hinanden i krig, og det begynder her,” fortsætter hun. “Man lærer hinanden at kende på et dybere niveau. Især på en felttur som denne, hvor folk bliver pressede

Norrbottenregimentet, I 19

Norrbottenregimentet (I 19) er Sveriges nordligste regiment og spiller en central rolle i forsvaret af Norrland og Arktis. Kasernen ligger i byen Boden, lige under polarcirklen. Regimentet specialiserer sig i arktisk krigsførelse og er hjemsted for Norrlandsbrigaden – en mekaniseret brigade tilpasset kamp i arktiske forhold. Brigaden er vigtig for NATO både som arktisk forsvar og forsvar mod øst. Klimaet er barskt: Vintrene er lange og kolde og varer som regel fra oktober til april. Temperaturen når ofte ned på –30° med op til en meter sne. Terrænet er præget af tæt nåleskov, klippegrund og store floder, og derfor træner de værnepligtige bevægelse til fods, på ski og med bæltekøretøjer.

Standardværnepligt:

og irriterede, men man lærer at håndtere hinanden i den tilstand. Det bringer os tættere.”

STOR KANON, STORT ANSVAR

Selvom det er en felttur, foregår der stadig undervisning inde på kasernen. I en mørk og gold garage sidder et dusin værnepligtige omkring en lille projektor, der belyser den modstående væg. De skal ud og køre CV90 – Combat Vehicle 90 – som er et svenskproduceret infanterikampkøretøj. Et køretøj som danske værnepligtige kun kan drømme om at få lov at køre. Ruten bliver gennemgået af instruktøren, og de værnepligtige lytter intenst. Blandt dem er vognkommandør menig Sundholm. Han er 20 år gammel og i gang med sin 15-måneders værnepligt. “Jeg blev valgt til at være vognkommandør i en CV90,” fortæller han. “Jeg var en smule nervøs, da jeg fik det at vide, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Men jeg føler, at det passer godt til mig.” Som vognkommandør har han ansvaret for sin besætning. På øvelsen træner de, hvor hurtige de er til at angribe en fjende, de spotter ude i terrænet. Det kræver koordination og effektivitet mellem vognkommandøren og hans besætning. “Selvfølgelig ligger der noget pres på en, og det kan være hårdt

FORSKELLE OG LIGHEDER

Antal værnepligtige årligt:

Køn:

Specialiseringer:

Længste felttur:

Klima og terræn:

Rolle i Forsvaret:

4 måneder (for langt de fleste) ca. 4.700

mænd og (nu også) kvinder ganske få

max. 5 dage

mildt klima, mindre øvelsesterræn primært rekruttering

10, 12 og 15 måneder ca. 8.000-10.000

mænd og kvinder ca. 200 op til 2 uger

arktiske forhold, store øvelsesterræner reel del af forsvaret

til tider, men det er en del af det, og det er også med til at gøre det sjovt.”

EN HVERDAG I KAMPVOGN

Menig Nyrén kravler ned fra Leoparden, mens vognskytten fjerner tynde træstammer fra siden, der er blevet brugt som sløring under øvelsen. “Jeg skulle egentlig have lavet noget andet end at køre i kampvogn,” fortæller menig Nyrén, mens han hjælper med at fjerne sløringen. “Men jeg sagde til dem, at jeg rigtig gerne ville det, og så blev der heldigvis en plads ledig. Det var jeg virkelig glad for, for hvad skulle jeg ellers lave? Jeg havde ikke lyst til at studere direkte efter, jeg blev færdig med gymnasiet, og det passer godt til mig.” Dette er tredje gang, de tre unge mænd kører i kampvognen, og anden gang, de selv kører den uden instruktør. “Jeg er virkelig glad for det. Jeg har mødt en masse mennesker, jeg ikke ville have mødt ellers. Det er sjovt og meget anderledes fra noget andet, jeg har prøvet,” fortæller han. Det vides endnu ikke præcist, hvordan den nye danske værne-

“Jeg er virkelig glad for det. Jeg har mødt en masse mennesker, jeg ikke ville have mødt ellers. Det er sjovt og meget anderledes fra noget andet, jeg har prøvet”

pligt skal se ud, men hvis den kommer til at minde bare lidt om den svenske, lader det til, at de kommende værnepligtige har meget at se frem til. n

Skrevet af Viggo Johansen

JAGTEN PÅ DEN BEDSTE KASERNE

Hvilket tjenestested er egentlig bedst? Der bliver hvisket og spekuleret i krogene, men nu er det tid til at få svar. Derfor har redaktionen på SOLDATEN sat sig for at undersøge sagen.

Vi har sammenlignet de vigtigste parametre for os soldater: Hvem har den bedste CAF, de blødeste madrasser – og hvem serverer de koldeste øl på messen?

I denne omgang retter vi luppen mod Føringsstøtteregimentet i Fredericia og Dragonregimentet i Holstebro.

FREDERICIA:

Beliggenhed: Beliggenheden i Fredericia er i særklasse. Kasernen ligger midt i byen, og det mærkes. Der er gode til- og afgangsveje, og tog og busser kan fragte dig til stort set alle hjørner af landet – uden at du skal vente i halve døgn. Derudover er byen spækket med spisesteder, der rammer alle cravings. Du kan gå fra friturechok på McDonald’s til gourmet-sushi på rekordtid – og stadig nå en toast på tanken på vej hjem. Har du fået nok af salt, fedt og asfalt, ligger der både strand og smuk natur lige i nærheden, klar til at rense systemet og samvittigheden. Det er svært at sætte en finger på.

HOLSTEBRO:

Beliggenhed

Holstebro ligger klemt godt fast i det vestjyske. Forbindelserne til resten af landet er til at overse – toget til København føles som en hel øvelse i tålmodighed, og bussen til Aarhus er ikke ligefrem kendt for sin præcision. Til gengæld er selve byen hyggeligere, end man lige skulle tro. Midtbyen er overskuelig, og der er alt fra caféer til barer og fastfood, der rammer den værnepligtige pengepung. Naturen ligger også tæt på, så man kan hurtigt skifte uniformen ud med løbetights og brænde frustrationerne af i skoven

Stuerne: Stuerne i Fredericia er overraskende lækre. Indvendigt fremstår bygningerne relativt nye, og man bor fire mand sammen med eget bad på værelset – en luksus, der ikke skal undervurderes, når sved og støv skal skylles af efter en lang dag. Til gengæld må man undvære privatskab, hvilket betyder, at ens personlige ejendele bor permanent i bunden af en taske. Og fællesområderne

Stuerne: På Dragonkasernen er der plads til hele ti personer på én stue, så man skal ikke forvente meget privatliv. Til gengæld er der tre bade og ét toilet pr. stue – hvilket fungerer, men kun lige akkurat. Når alle skal ud ad døren samtidig, kan der hurtigt opstå kø og lettere desperation. Stuerne er ellers rummelige og funktionelle, men manglen på et ekstra toilet er et gennemgående samtale-

CAF: CAF’en i Fredericia ligger generelt et godt stykke over middel. Der er solid variation i de varme retter, og salatbaren er faktisk… god. Ja, du læste rigtigt. Det er en af de få kaserner, hvor de grønne sager ikke bare er pynt, men noget folk frivilligt fylder tallerkenen med.Et andet højdepunkt er kølemontren, der bugner af Monster i alle regnbuens farver – noget, der taler direkte til regimentets koffeinelskende hjerter. Til gengæld halter kageudvalget. Der går rygter om, at det skyldes, at ”gamer-regimentet” ikke kan håndtere både sukker og skærm på samme dag.

Faciliteter: Det er ikke for sjov, når folk kalder Fredericia for grim. Hele kasernen blev faktisk bygget som en midlertidig løsning i 1960’erne – og det kan man godt se. Betonbygningerne oser af midlertidighed, og det føles lidt som at bo i en nedlagt daginstitution. Fitnesscentret var i samme kategori, men er netop nu ved at blive revet fra hinanden og genopbygget – heldigvis. Redningen er messen. Den er gennemført som en klassisk pub med tunge møbler, dæmpet belysning og øl, der altid er kolde. Og så er der det mest opsigtsvækkende: Man må være på græsset. Herude står ølbowlingbanen klar, og det føles nærmest kriminelt hyggeligt i kontrast til resten af kasernen.

Byliv: Fredericias byliv for de værnepligtige er mest af alt en myte. Der er en by, men de fleste bliver alligevel på messen – og det er svært at sige, om det skyldes, at messen er for god, eller byen er for skrald. De nyeste efterretninger tyder på sidstnævnte. Går man alligevel på opdagelse uden for hegnet, møder man en slidt og lidt lumsk midtby, der sjældent leverer det, man håbede på. Hvis man alligevel ender derude, er det nok, fordi man har misset åbningstiden i messen.

CAF: Holstebro leverer, når det kommer til mad. CAF’en er i særklasse og skiller sig ud med varme retter, der rent faktisk bærer præg af kreativitet – og ikke bare restemix fra dagen før. Der er kælet for smagen, og variationen er stor nok til, at man ikke rammer den samme ret to gange i samme uge. Derudover er der masser af kager, og om sommeren topper de det hele med en isbuffet, der kan få selv den hårdeste dragon til at smile. Og i modsætning til gamer-regimentet i Fredericia virker det til, at soldaterne her godt kan tåle lidt sukker i blodet.

Faciliteter: Holstebro scorer point på deres sports- og træningsfaciliteter. De råder over to fitnesscentre – et klassisk med maskiner og et andet dedikeret til frivægte – så der er noget for både maskinrotterne og dem, der hellere vil hive jern. Derudover er kasernen omgivet af et flot terræn, hvor kampvognene ofte buldrer rundt og minder alle om, at man befinder sig midt i hjertet af Dragonregimentet. Messen er mere traditionel end i Fredericia – øllene er kolde, men stemningen kan ikke helt måle sig med pubhyggen østpå. Til gengæld er der plads nok til, at alle kan samles, og stemningen løfter sig hurtigt, når dragonsoldaterne får ild i karaokeanlægget.

Byliv: Hvor Fredericia lider under en lidt tvivlsom midtby, er Holstebro faktisk en lille skjult perle. Byen byder på et fornuftigt udvalg af barer og klubber, hvor dragonsoldaterne gennem årene har sat deres tydelige præg. Det hele er samlet på få gader, så man behøver aldrig spekulere på, hvor kammeraterne er blevet af. Til gengæld er det ikke verdens største by, så variationen er begrænset – men til en værnepligtsperiode fungerer det mere end fint.

SERGENTCITATER

“DU ER KRAFTEDME

LIGESOM PATÉEN I FELT­

RATIONEN ­ INGEN GIDER

DIG, MEN VI ER NØDT TIL AT TAGE DIG MED”

“Hæren sover under stjernerne, Søværnet navigerer efter stjernerne, Flyvevåbnet kigger efter stjernerne på hotellet”

“Menig, du burde ønske dig en højere IQ i julegave”

“JEG HAR HAFT FODSVAMP MED MERE VILJESTYRKE END DIG.”

“Stueformand, der er nogen der har savlet på dit spejl”

Sergent før cooper test: “Smerte er imidlertidig, PR er for livet”

“HVORFOR SER I ALLEREDE SÅ TRÆTTE UD? DET BLIVER MEGET VÆRRE LIGE OM LIDT”

“Få nu rettet jeres kraver! Det kan ikke passe, at vi både har Dracula, Elvis og professor Snape med i delingen!”

“GODT FORSØG PÅ AT TÆNKE SELV. LAD OS LIGE PRØVE UDEN DET.”

“Jeg siger ikke, I er langsomme… men hvis det var et kapløb mod maling, ville jeg ikke spille penge på jer.”

“Du er fandme så dum, at jeg har købt en plante til dig – så kan den i det mindste erstatte al den luft, du spilder.”

“Når I står derude i mørket, så husk: Jeg står herinde i varmen og tænker på Jer. Næsten”

“Nogle står vagt over kongen. Du står vagt over en container. Samme princip.”

“JEG LOVER, AT DET HER ØJEBLIK BLIVER ET GODT MINDE… OM ET PAR ÅR.”

MILITÆRPOLITIET

3 RUNDER I EN BLODIG BOKSERING

Om to uger kan eleverne fra Militærpolitiet tage den røde baret på hovedet. Men først venter en af deres mest traditionsrige eksamener: Bokseeksamen. Her skal de bevise, at de kan blive ved – også når næsen bløder, og kroppen gør ondt.

Lyset slukkes brat, og hallen bliver mørk. Et øjeblik er der helt stille, inden den tunge bas fra Power af Kanye West rammer højtalerne og sender rystelser gennem idrætshallen. En hvid røgsky glider ud over gulvet.

Alle blikke samler sig på indgangen. Gennem røgen træder eleven frem med hætten trukket op, blå handsker løftet og blikket rettet stift mod ringen. Walk-in-sangen er elevens eget valg – et øjeblik, der skal vise personlighed, forstærke stemningen og få adrenalinen til at pumpe.

Midt i hallen står ringen som et oplyst centrum. Fire snoretræk, måtter og skarpe lamper, der fanger hver bevægelse. Rundt om den sidder tilskuerne tæt – familie, venner og kammerater fra Forsvaret.

Langs den ene side af ringen står et langt, hvidt bord, hvor Militærpolitiets instruktører har taget plads. De observerer, noterer og følger intenst med. Ved siden af sidder en læge, armene foldet, klar til at rykke frem, hvis slagene rammer for hårdt. På hver side af ringen har dommerne fundet deres stol, mens en enkelt står inde i ringen – parat til at adskille kæmperne, holde styr på tiden og til sidst række armen i vejret på den, der går sejrrigt ud. Alt er på plads. Stemningen er tæt, koncentreret. Eleven løfter blikket, møder sin modstanders øjne.

Et metallisk DING skærer gennem hallen. Gongongen har lydt. Kampen er i gang.

Eleverne fra Militærpolitiets grunduddannelse står på Aalborg Kaserne foran en af de sidste store prøver: Bokseeksamen. Om to uger får eleverne den røde baret på hovedet, men først skal

de igennem en traditionsrig eksamen, hvor kammerater bliver modstandere. For mange er det en dag, de både har frygtet og set frem til – kulminationen på måneder med fysisk træning, teknisk undervisning og mental forberedelse.

NÅR NERVERNE RAMMER

21-årige Willumsen er blandt de elever, der denne dag står i bokseringen. Han begyndte sin militære rejse som værnepligtig i Aalborg, og uden tøven fortsatte han direkte på Militærpolitiets uddannelse. Her har han de seneste ti måneder arbejdet sig gennem march, øvelser og teori – og nu, kun to uger før han kan iføre sig den røde baret, er han tæt på at afslutte grunduddannelsen.

Når han ser tilbage på minutterne inden kampen, beskriver han ikke en følelse af nervøsitet, men noget andet: “Jeg ved ikke, om

jeg var nervøs. Jeg var mere spændt, og så gav jeg bare alt, hvad jeg havde,” fortæller han.

Forberedelsen handlede ikke kun om teknik og træning, men også om at styre tankerne. Willumsen brugte den mentale træning, som instruktørerne havde lagt vægt på i månederne forinden. “Vi har lært meget om at trække vejret rigtigt – to ind gennem næsen og så puste ud. Det hjælper til at falde ned,” siger han. “Og så prøvede jeg at visualisere, hvordan det ville være at stå i ringen. Det gjorde, at jeg følte mig mere klar.”

Alle elever skal i løbet af dagen igennem to kampe. Willumsen vandt sin første kamp tidligere på dagen, men det er den sidste – finalen – han er mest nervøs for. Modstanderen har nemlig også vundet sin indledende kamp, og presset vokser. “Jeg er lidt nervøs for den sidste kamp,” siger han. “Den kan gå begge veje.”

Hvorfor lige Bokseeksamen?

Bokseeksamen er en fast tradition på Militærpolitiets grunduddannelse – og mere end bare en fysisk kamp.

Her handler det ikke om at finde den bedste bokser, men om at se, hvordan eleverne reagerer, når de bliver presset.

Før eller siden får man en på lampen. Det afgørende er ikke slaget, men reaktionen: Kan man bevare roen, tænke klart og fortsætte, selv når kroppen skriger på at stoppe?

Prøven tester præcis dét – evnen til at holde hovedet koldt under pres og fortsætte, når det gør ondt.

FINALEN BRAGER LØS

Slagene flyver fra første sekund. Handskerne rammer med tørre smæld mod ansigtet og kroppen, sveden perler i panden, og lyden af publikum bliver til et tungt bagtæppe af råb og tilråb. Instruktørerne ved det hvide bord læner sig frem i stolene, råber korte kommandoer, mens dommeren i ringen holder sig helt tæt på de to kæmpere.

Tempoet er højt. Ingen holder igen –hver udveksling er hårdere end den forrige. Et slag rammer rent, og en blodnæse springer. Det røde dryp på måtten minder alle i hallen om, at dette ikke er en træningssession, men en eksamen, hvor alt gives. På tilskuerpladserne sidder familierne med spændte ansigter, flere med hænderne halvt op foran munden. Bekymringen er til at tage og føle på, når endnu et slag rammer rent.

Willumsen finder et hul. Et hårdt slag rammer modstanderen rent, og han bliver presset tilbage mod hjørnet. Willumsen følger efter, pumper på med

kombinationer – men lige som publikum holder vejret, lyder gongongen. Runden er slut, og modstanderen får en tiltrængt pause.

Willumsen mærker slagene ramme, men adrenalinen dulmer smerten. Inde i ringen er der ikke plads til at tænke længe –kun til at reagere, dække sig og slå tilbage. Publikum og instruktører råber, men det hele flyder sammen til en tung mur af lyd. “Man glemmer det næsten, når man står i det,” fortæller han. “Jo mere man er i kampen, jo mindre mærker man slagene.”

Det er først i pausen, at presset for alvor kommer snigende. Han sætter sig tungt i hjørnet, hvor en kammerat fra MP-skolen – som selv skal i ringen senere – står klar med korte råd. “Det er faktisk pauserne, der er hårdest,” siger Willumsen. “Når man sidder der og ved, at der er to runder tilbage – det er dér, man virkelig mærker trætheden. Min makker sagde, at modstanderen var træt, og det var ret motiverende.”

Alligevel er det netop slagene, der giver bokseeksamen sin betydning. “Man kan godt få en på hovedet, men stadig holde fokus. Det er det, vi lærer i boksning,” siger han.

HÅNDEN I VEJRET

Dommeren samler pointkortene ind og træder frem i midten af ringen. Et øjeblik står de to kæmpere side om side, inden afgørelsen falder. Willumsens arm ryger i vejret, og jubelen breder sig i hallen. Han har vundet finalen – kampen, han var mest nervøs for.

Sekunderne efter er præget af lettelse, men også af respekt. Modstanderne klapper hinanden på skulderen, og selvom næserne bløder, og kroppene værker, er stemningen god. For eleverne er bokseeksamen ikke en konkurrence, der skiller, men en prøve, de gennemfører sammen.

“Når kampen er slut, handler det bare om at sikre sig, at den anden har det godt. Så er alt fint igen,” siger Willumsen.

Bokseeksamen er en af de sidste prøver, inden eleverne kan trække den røde baret over hovedet. Men endnu venter stationseksamen – sidste stop på rejsen mod at blive en del af Militærpolitiet. n

Skrevet af Villads Holck Petersen

NÅR SERGENTERNE IKKE VED, OM DE SKAL GRINE ELLER GRÆDE

Feltspader

Historier fra værnepligtige, som giver sergenterne noget at tale om efter aftrædelse

Konge om natten…

Efter en rigtig hård SKYT-dag, hvor delingen bare er blevet tæsket igennem, er menig Brandert og hans kammerater klar til en iskold fadbamse på messen. En strøget skjorte, tre sprøjt parfume og en klump voks i håret, så er de sgu klar! De første par øl ryger ned ret så gnidningsfrit, og inden længe har vennerne glemt alt om AMAIFOKI, skydestilling og hæmninger. De fortsætter festen på byens lokale klub, hvor promillen nu er ved at ramme hidtil usete højder. Resten af aftenen er lidt af en tåge, og da vennerne vågner næste morgen, kan ingen af dem huske, hvordan de kom hjem. Gennem tømmermændenes slør indser de dog, at de mangler en mand. Alle mand hiver deres telefon frem og ringer, men ingen får svar. Til appel er najne rasende, og delingen får den største skideballe i mands minde. Vennerne bliver oprigtigt bekymrede for deres manglende kammerat og tager til kontoret for at bede om hjælp. Inden de når at banke på, ser de en fuldstændig nedkæmpet menig Brandert slæbe sig gennem hovedporten med en Netto-pose i hånden. Håret stritter ud til alle sider, skjorten er knappet skævt, og menig Brandert føler sig ikke som en prins i dag.

HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM ELLER FACEBOOK @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.

Aldrig fløjt, hvis du har en sten i munden

Menig Sten og hendes stuekammerater er ved at lave den sidste hasterengøring inden stueeftersyn. Pludselig går det op for menig Sten, at hun har glemt at kontrollere sine støvler for sten på undersiden. Med få sekunder tilbage hiver hun dem ud af skabet og ser til sin forskrækkelse, at der sidder en stor sten fast. Hun fjerner den og spæner over til vinduet for at kaste den ud. Uheldigvis står der en sergent ude foran bygningen, som kigger ind ad vinduerne til stuerne. Hvad gør hun? Hun kan høre dørene til bygningen åbne og sergenternes skridt, der nærmer sig stuen. I et panisk øjeblik propper hun stenen ind i munden og stiller sine støvler på plads. Sergenten bliver mistroisk, da han træder ind på stuen, og menig Sten som den eneste ikke råber godmorgen. Han træder over til hende og stirrer hende dybt ind i sjælen. “Fløjt,” siger han. Menig Sten tøver, og sergenten gentager sig selv. “Fløjt!” Ufrivilligt forsøger hun at fløjte, men hun puster i stedet den gemte sten lige i hovedet på sergenten. Ikke en god start på dagen…

Verdens nemmeste O-march

Menig March er ikke ligefrem den soldat i delingen, der er i bedst form. Tværtimod. Derudover er han heller ikke specielt god med kort eller kompas. De to ting resulterer i, at han ikke gennemfører O-marchen, og derfor skal han gøre det igen. Faktisk skal han gøre det alene om fredagen, mens resten af delingen har MFT. Til alles forbavselse vender menig March hjem i nærmest rekordtid.

Den var der ingen, der havde set komme, og han får da også en lille ros af najne for, hvor meget han har udviklet sig siden sidst. I toget på vej hjem spørger en af hans venner, hvordan han dog klarede O-marchen — og endda så hurtigt? Det viser sig, at menig March tog en taxa og kørte rundt til alle poster. Heldigvis havde taxachaufføren selv været i Forsvaret i sine unge dage og kunne derfor hjælpe med at finde posterne. Menig March blev færdig indenfor en time og brugte resten af tiden på KFUM. Historien er næsten for sjov til at holde for sig selv, og da menig March møder op mandag morgen, står najne da også klar til en lille snak.

DU VED, DU ER VÆRNEPLIGTIG…

3 måneder i uniformen er fløjet forbi, og du kører nu sidste etape af din værnepligt. Snart hænger du uniformen på knagen, smider felthåndklædet i ringen og vender tilbage til det civile liv. Så er det slut med stueeftersyn, retstilling og delt spring. I stedet bliver du den irriterende ven, der kun snakker “mili-slang”, som dine venner og familie ikke fatter et hak af. Men det skal du skam ikke være ked af, for det er et levn fra en spændende og total fed tid, og før du ved af det, snakker du “civilsk” igen.

Når du vågner midt om natten med koldsved, mens du panisk

leder efter dit gevær, fordi du kunne have svoret på, at du kunne høre nogen hviske:

“Psst… alarm lydløs!”

Når du ikke gør rent, men vedl’er

Når du ikke kan forstå en simpel besked uden at råbe: “Har den!”

Når du går forbi en busk og tænker: “perfekt sløring, dårlig dækning”

Når du svarer “vent, slut” på alle spørgsmål, du ikke lige kan svaret på

Når du aldrig udfører en orde, før nogen har sagt: “VENT!”... Gør det!

Når du går alene og hvisker for dig selv: “armsving, armsving, armsving…”

Når du har tømt en dåse øl, råber “FEJL! FEJL”, smider den på gulvet, river en ny frem, tager en tår og råber “KLAR! KLAR”

Når du kontrollerer! Tjekke det er noget man skyder

Når du altid har snacks på manden

Når du elsker regn, for det er jo bare flydende solskin

Når du retter på dine venners krave

KLAR TIL CIVIL

Om lidt skal du aflevere uniformen og ud på den anden side af hegnet. Selvom det ikke er længe siden, du sidst var civil, er der med sikkerhed en del ting, der er røget i glemmebogen. Og efter din værnepligt har du også fået en masse nyt med i rygsækken. Tag de bedste ting med dig ud i det civile liv, og læs vores ”klar til civil”-guide her:

Få styr på skatten

Når din værnepligt slutter, ændrer dine økonomiske forhold sig. For at undgå skattesmæk skal du kontrollere og formentlig rette dit skattekort, så det passer til din nye indkomst.

Hold dig i form

Holdning er at gøre det rigtige, selv når ingen andre ser på. Om lidt er der kun dig selv til at holde styr på din form. Hank op i dig selv, og hold fast i rutinen, så de fire måneders slid ikke går til spilde.

Du kan altid søge tilbage

Det er helt forståeligt, hvis du kommer til at savne uniformen og det militære system. Det er heldigvis aldrig for sent at søge tilbage! På karriere.forsvaret.dk kan du blive klogere på Forsvarets mange spændende uddannelsesmuligheder.

Arbejdsskader skal meldes

Der er ingen skam i at have pådraget sig en skade under sin værnepligt. Det er til gengæld en skam, hvis skaden begynder at drille om 10 år, og man opdager, at man glemte at melde det som en arbejdsskade. Tag fat i din talsmand, hvis du er usikker på, hvordan du anmelder en arbejdsskade.

Hold kontakten ved lige

De helt særlige relationer, du får i værnepligten, finder man ikke mange andre steder. Tag dine tætte venner med dig ud i det civile liv, og få planlagt hyggeaftner og genforeningsfester med delingen, så I fortsat kan dele en masse gode oplevelser med hinanden.

Uddannelsesbevis

Du kommer til at modtage et uddannelsesbevis, der beskriver de færdigheder, du har tilegnet dig i netop din værnepligt. Kompetencerne værdisættes ved at oversætte de militære kompetencer til civilt sprog. Husk at bruge uddannelsesbeviset, når du søger arbejde eller uddannelse efter endt værnepligt!

Værnepligtsrådet

Tak for denne gang

Dagene er blevet korte, solen ses ikke meget mere, og for mange af jer er tjenestetiden ved at være ovre. Din baret kan ikke sidde bedre nu, og du kan forhåbentligt se tilbage på nogle gode og lærerige måneder, hvor du har gjort dig klog på helt nye emner, tilegnet dig helt specielle færdigheder og lært nogle spændende nye mennesker at kende.

Størstedelen af jer skal tilbage til det civile liv, hvor I vender tilbage til en velkendt hverdag med en mere ret ryg og masser af gå-på-mod.

Nogle af jer har søgt videre i Forsvaret og kan se frem til at udvide jeres horisont yderligere, uanset om det er til lands, til vands eller i luften.

Og så er der Den Kongelige Livgarde, der bevogter den kongelige familie og deres palæer, Hesteskadronen, der stadig vareta-

ger kongelige eskorter, og de værnepligtige i Søværnet, der fortsat holder kursen. Uanset hvilken situation du befinder dig i, ønskes du alt held og lykke fremover!

Igennem talsmandsordningen er Værnepligtsrådet sammen med landstalsmændene blevet gjort opmærksomme på, hvilken information I har fået om værnepligten, før I startede. Vi har taget denne dialog videre, så fremtidige værnepligtige har en bedre forståelse for, hvad det er, de vælger, før de starter deres forløb.

Det har været en fornøjelse at besøge jer på jeres tjenestesteder samt at møde jer til rekrutteringsdagen i Skrydstrup, hvor vi håber, at I har fået en bedre fornemmelse af Forsvaret generelt.

I forbindelse med det nye forsvarsforlig har Værnepligtsrådet fortsat deltaget i debatten og endda også haft direkte ind-

flydelse på, hvordan den kommende værnepligt (som for nogle hold allerede starter her til vinter) kommer til at være.

Sidst, men ikke mindst, har vi fortsat været til møder i de forskellige myndigheder i Forsvaret og været til rådighed for jer på vagttelefonen og over mail. Værnepligtsrådet vil fortsat arbejde for en endnu bedre værnepligt.

Det har været en sand fornøjelse at lære jer alle at kende. Held og lykke med alt fremover til jer!

- Værnepligtsrådet 2025 II

Rådsmedlemmerne

BENJAMIN HASTRUP BERTELSEN

SBU hold FEB25

CMS Frederikshavn

Følg os på Instagram

EMMELY SØGAARD HANSEN

HBU hold AUG24

Føringsstøtteregimentet Fredericia

KONTAKT OS

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

Postadresse:

A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

LISE FREHR HOLM NIELSEN

HBU hold FEB25 Gardehusarregimentet Bornholm

@vaernepligtsraadet

VPL-KTP-Vaerne@mil.dk

vaernepligtsraadet.dk Værnepligtsrådet

ET KAPITEL SLUTTER

En værnepligt senere, utallige sider skrevet og tusindvis af billeder skudt – nu runder vi af. Vores tid på redaktionen er slut, og vi overdrager kamera og skrive med og på videre i trygge hænder. Vi glæder os til at se, hvor næste kapitel fører SOLDATEN hen.

TAK FOR REJSEN!