SOLDATEN | 6. Udgave | 2025

MYSUNDEMILEN

På prestur i Oksbøl

SIDE 18

SØVÆRNET

Mød dæksgast Stine og messegast Agnes

SIDE 24

UNDER LETTISKE TRÆKRONER

LEDER

Du er nu halvbagt, menig!

Din AKOS lyver ikke – du har nu overlevet første halvleg af værnepligten. Du har kæmpet dig gennem de første måneder, hvor alt var nyt, og selv et simpelt stueeftersyn kunne føles som en kamp mod umulige odds. Undervejs har du lært at kende forskel på en Najne, der er småsur – og en Najne, der er rigtigt sur.

Men pas på: anden halvdel bliver ikke nemmere. Der venter hårdere øvelser, flere kilometer i støvlerne og endnu flere stueeftersyn, hvor selv en enkelt nullermand kan koste dyrt. Til gengæld er du måske begyndt at blive et ægte feltsvin – og det er her, du for alvor får smag for, hvad værnepligten handler om.

Og bare rolig – SOLDATEN har gjort alt, hvad vi kunne, for at give jer en stærk start på anden halvleg. Vi giver jer en unik mulighed for at komme helt ind bag porten på Camp Valdemar i Letland og læse om den første store øvelse for de danske

soldater i Baltikum – måske netop dér, hvor din fremtidige udsendelse kan foregå, hvis du vælger at blive i uniformen. Vi tager jer også med til søs på Absalon, hvor dagene på ståldækket adskiller sig fra hverdagen på kasernen.

Og måske vigtigst af alt: Som altid har vi samlet tåkrummende Feltspader og de mest konge sergentcitater, der kan få selv den mest hårdkogte bravo til at trække på smilebåndet.

Hold hovedet oppe, menig. Tiden flyver af sted i værnepligten, og inden du ser dig om, står du foran depotet for at aflevere støvlerne. Så husk at nyde hvert eneste øjeblik - for når du engang står i kø til lejlighed i København, kommer du til at savne nærsikringshullet. n

Det bliver altid fredag! Viggo, Villads og Osvald Journalister på SOLDATEN

KONTAKT OS

Viggo Johansen

VPL-SOLDAT01@MIL.DK

Tlf.: 20 42 93 24

Gennemført HBU på hold FEB 25 v. Artilleriregimentet i Oksbøl

Villads Holck Petersen

VPL-SOLDAT02@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Trænregimentet i Aalborg

Osvald Basse Christensen

VPL-SOLDAT03@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold AUG 24 v. Gardehusarregimentet på Bornholm

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende

redaktør: Anders V. Fridberg

Redaktion: Viggo Johansen

Villads Holck Petersen

Osvald Basse Christensen

Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk: Stibo Complete Oplag: 2.100

Bagsidefotograf: SOLDATEN

Illustrator: Louise Clark

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores Youtube: SOLDATEN

KORT & GODT

Stor øvelse i Grønland med bidrag fra NATO-allierede

Fra 9. til 19. september træner Forsvaret sammen med allierede under øvelsen Arctic Light 2025. Over 550 soldater fra bl.a. Danmark, Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge deltager. Øvelsen omfatter fregatten Niels Juel, F-16-fly, helikoptere, specialstyrker og bidrag fra Hjemmeværnet. Sammen træner enhederne bl.a. boarding af skibe, bevogtning af kritisk infrastruktur og katastrofehåndtering i det barske arktiske miljø. Formålet er at styrke NATO’s beredskab og sikre Grønland og Nordatlanten mod fremtidige trusler.

Forsvarsministeriet.dk

Opbygningen af den tunge brigade styrkes med amfibiebroer

Forsvaret har indgået kontrakt om levering af tyskproducerede M3-amfibiebroer – en ny kapacitet, der styrker den tunge brigades evne til at rykke frem. Broerne kan kobles sammen til én bro på op til 100 meter og bærer selv de tungeste køretøjer som kampvogne. Hvert brofag er selvsejlende og kan bruges som færge, hvilket gør det muligt hurtigt at få enheder over vandhindringer og fastholde momentum i en operation. De første broer leveres i 2028 og bliver et vigtigt skridt i opbygningen af brigadens kampkraft.

Forsvarsministeriet.dk

HVORFOR TAGE HJEM, NÅR DU KAN TAGE VIDERE?

Din hverdag i Forsvaret behøver ikke at stoppe, når du afslutter din værnepligt. Du har rig mulighed for at fortsætte din uddannelse bag hegnet og udvikle dig endnu mere - både personligt og fagligt.

Lige nu kan du bl.a. søge disse uddannelser:

Kommunikationsgast i Søværnet

Kampinformationsgast i Søværnet

Elektronikfagtekniker i Søværnet og

lukker, når der er nok kvalificerede ansøgere

Pilot Afprøvning lukker, når der er nok kvalificerede ansøgere

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på karriere.forsvaret.dk

SERGENTCITATER

VI HAR VÆRET I DET STORE ARKIV OG HAR UDVALGT DE BEDSTE CITATER I SOLDATENS LEVETID. DET ER EN FORNØJELSE AT MODTAGE ALLE JERES SERGENTERS GENIALITETER, MEN HUSK, AT DISSE KOMMENTARER SKAL TAGES MED ET GRAN SALT

SERGENT EFTER EN

LANG SLUDDER MED MENIG:

“NU SKAL DU I GUD OG

HELLIGÅNDENS NAVN IKKE

TRO, AT VI ER VENNER…”

I SKAL BEHANDLE JERES BARET SOM JERES SØSTERS

HAMSTER; IND UNDER HANEN TIL DEN IKKE BOBLER MERE

Menig: “Hr. sergent, hvad skal jeg kalde dig udenfor kasernen?” Sergent: “Gider sgu ikke at kendes ved dig uden for kasernen”

Vand er træls to steder:

I lungerne og i nærsikringen

*Sergent giver tegn til 360 sikring* “Nu holder i fandme jeres sikringsretninger, for jeg skal kampskide”

Delingen: “Godmorgen hr. sergent” (sagt perfekt i kor). Sergent: “Jeg siger ikke, hvor det kilder, men det føles godt”

WALL OF FAME

Menig til NK: “Du virker som en god fører”. NK: “Det ved du ikke en skid om… Men tak”

Menig under stueeftersyn: “Hr. sergent, vi er løbet tør for vatpinde til at rengøre stikkontakterne”. Sergent: “I dit tilfælde vil jeg bruge en gaffel”

JEG ER 8… 8-8-8 KESIII

Menig taber bundstykket for anden gang. Sergent: “Så er man da bare to procent dummere end vådt bølgepap”

Menig spørger om tips til at få sløring af. Sergent svarer: ”I kan enten bruge vand og sæbe eller skrabe jeres ansigt hen ad asfalten i appelgården”

DU HAR LIGE PRÆCIS 37 SEKUNDER TIL AT SKIDE

HOROSKOPER

STJERNEPLIGTIG

Forsvarets Astrologikorps bringer hermed de nyeste opdateringer fra stjernehimlen.

Tyren

20/4 – 21/5

Du har mistet din holdning sammen med dine barduner på sidste øvelse. Tag dig sammen, og udvis bedre moral den sidste tid.

Tvillingen

22/5 – 21/6

Du swiper løs på Tinder i en brandert efter en aften på messen, men pas på, menig – det virker som en god idé, indtil du matcher med din gruppefører.

Krebsen

22/6 – 22/7

CAF har din livret på menuen, og du går til basistest med fuld tank. Perfekt tidspunkt til at sprænge din PR og få sergenterne til at spærre øjnene op.

Løven

23/7 – 22/8

Din indre løve brøler efter action – Jægerkorpset, Militærpolitiet eller noget helt tredje. Indtil videre må du nøjes med udsigten fra et nærsikringshul og natten til at dagdrømme om fremtiden.

Jomfruen

23/8 – 22/9

Du plejer at have styr på stumperne, men ikke engang du kan forudse en produktionsfejl i din feltration. Nødderne mangler, og appelsinkagen er væk. Det bliver en lang øvelse, menig…

Vædderen

21/3 – 19/4

Der er huller i din teltflage, men det opdager du først ved næste vandpassage, hvor din sovepose suger som en svamp.

Fisken

19/2 – 20/3

Som fisk svømmer du i fantasi – men måske lidt for meget. Da du krydrer feltrationens pastabolo med en fluesvamp, ser du fjender overalt. Pludselig er gruppen blevet til russere, og du fyrer løs i stillingen.

Vandmanden

20/1 – 18/2

Som Vandmand finder du løsninger, andre ikke ser – et skjult rum i tasken til dit lager af koffeinpiller og Monster. Bare husk – der er minus på kammeratskabet, hvis du holder det for dig selv.

Stenbukken

22/12 – 19/1

Pas på med at drikke en iskold Monster inden kompagniløb efter en lang aften på messen – den rammer hårdere end forventet og ender med at give dig racermave midt på ruten!

Skytten

23/11 – 21/12

Stenbukken er den hjælpsomme soldat. Du tager frivilligt de dårlige nattevagter og deler rundhåndet ud af dine snacks. Men husk at vamukke dig selv –og gem lidt til egen lomme.

Skorpionen

23/10 – 22/11

Vægten

23/9 – 22/10

Slip din indre djævel løs på messen, og drik en konser under bordet. Din præstation går ikke ubemærket hen, og inden du ser dig om, er du kåret som månedens menig. Skål på det!

Du elsker at vinde, så du løber fra delingen under orienteringsløb… problemet er bare, at du har vendt kortet forkert. Hold tungen lige i munden – storhedsvanvid duer ikke, når du ikke kan finde nord.

VERDENS MEST AVANCEREDE KAMPFLY

F-35A Lightning II

F-35 er blandt verdens mest avancerede kampfly. Det kan opdage fjendtlige fly, missiler og mål på jorden på lang afstand – uden selv at blive set. Det er muligt takket være flyets stealth-design og en række sensorer, der arbejder sammen og giver piloten et præcist og detaljeret overblik.

Men F-35 er mere end blot et hurtigt og velbevæbnet kampfly. Det fungerer som et knudepunkt i moderne krigsførelse. Flyet indsamler store mængder data og kan dele information med både landstyrker, skibe og andre fly i realtid. På den måde hjælper det med at skabe overblik og sikre, at de rigtige beslutninger træffes hurtigt.

I stedet for at sende flere specialiserede fly af sted på én mission, kan F-35 ofte løse opgaven alene. Det gør det både mere fleksibelt og mere effektivt – særligt i situationer, hvor tid og præcision er afgørende.

Danmark har i alt bestilt 27 F-35-fly. Frem til midten af 2025 er antallet af fly leveret til Danmark vokset betydeligt: Der er nu 15 fly stationeret på Flyvestation Skrydstrup. Seks fly er stadig baseret på Luke Air Force Base i Arizona og bruges til uddannelse af danske piloter og teknikere.

Derudover har forsvarsminister Troels Lund Poulsen ved flere lejligheder udtalt, at Danmark overvejer at bestille ekstra F-35-fly for at styrke kapaciteten yderligere. Med en ny mulig ordre på mindst 10 fly vil den samlede danske F-35-flåde kunne udvides til mindst 37 fly. n

FAKTA:

MODEL: F­35A Lightning II

PRODUCENT: Lockheed Martin

TOPHASTIGHED: Ca. 2.000 km/t

RÆKKEVIDDE: Ca. 2.500 km

(kan udvides med lufttankning)

FLYVEHØJDE: Op til 15 km

BEVÆBNING: 25 mm­kanon samt missiler og præcisionsbomber

ANTAL BESTILT: 27 fly – forventes fuldt leveret i 2027

HJEMMEBASE: Fighter Wing Skrydstrup

Kilde: forsvaret.dk

TÆT PÅ DEN RUSSISKE GRÆNSE

KAMPBATALJONEN GÅR I AKTION I BALTIKUM

Efter de første uger i Letland er den danske kampbataljon nu på sin første øvelse i udsendelsesperioden. Oak Resolve markerer begyndelsen på en tid, hvor soldaterne skal træne side om side med NATO allierede blot 200 kilometer fra Rusland. For mange af de danske – især de yngste konstabler –er det samtidig første gang, de oplever udsendelseslivet i Baltikum.

De tårnhøje træer rejser sig som søjler over soldaterne. Under de lettiske trækroner slynger små åløb sig gennem skovbunden. Terrænet skifter fra åbne marker med frit udsyn til mørke skovstykker, hvor hvert skridt kræver opmærksomhed.

Pludselig brydes stilheden. Skuddene smælder gennem skoven. Korte, kontante brag, der springer fra stamme til stamme. Soldaternes råb fylder pauserne mellem skuddene.

Første gruppe går i jorden, våbnene peger frem mellem granstammerne. Næste gruppe rejser sig, spurter nogle meter og kaster sig ned i den fugtige skovbund, mens dækningen fortsætter bagfra.

“Fejl, fejl!” råber en soldat. Det lette maskingevær er gået i stå. Skytten kaster sig ned, flår et nyt bælte op af magasintasken og fumler et sekund med at få det på

”Jeg har aldrig prøvet en øvelse på ti dage før – det længste derhjemme har været seks”

– Konstabel Camilla Bloch

plads. Fingrene arbejder febrilsk. Foran ham rykkes der frem, skuddene smælder mellem træerne – og han ved, at hvert sekund uden ild er et sekund, hvor gruppen mangler sit tungeste våben.

Et klik. Bæltet falder på plads. LMG’et brøler igen, og gruppen fortsætter det delte spring frem mod fjenden.

Bag dem presser en Leopard 2A7 sig gennem skoven. Motorens brøl overdøver alt et øjeblik, mens bælterne flår sig gennem den fugtige jord. Stålet og infanteriet bevæger sig frem som én samlet kraft –fuldt engageret i øvelsens første angreb.

De danske soldater fra kampbataljonen befinder sig midt i det lettiske øvelsesterræn. Det er deres første store øvelse i udsendelsesperioden, og terrænet er alt andet end velkendt. Åbne områder, åløb og tætte skovstykker stiller nye krav til både planlægning og tempo. Sammen med NATO-allierede deltager de i øvelsen Oak Resolve – en øvelse, hvor danskerne for første gang indgår som en del af den multinationale brigade.

Kun 200 kilometer fra den russiske grænse er øvelsen mere end blot træning. Den er en markering af NATO’s tilstedeværelse i Baltikum – og et signal om, at soldaterne står klar til at løse opgaven.

EN ØVELSE MED ALVOR

For kampbataljonens chef, oberstløjtnant Jimmi Holst, er Oak Resolve mere end en øvelse i rækken. Han er den, der fører slaget for Danmark under øvelsen – midt i felten sammen med sine soldater. Han understreger, at øvelsen først og fremmest handler om integration i brigaden.

”Formålet med øvelsen er at blive fuldt integreret i den canadiskledede Multinational Brigade Latvia. Det betyder, at vi har fokus på, at vores procedurer og metoder stemmer overens, både når det kommer til planlægning og føring, men i meget høj grad også når det kommer til soldaterne ude på jorden,” forklarer han. For chefen er timingen perfekt. Efter nogle uger med klargøring og indkøring er danskerne nu klar til at træne side om side med deres allierede – og det kræver

”Jeg forventer at udvikle mig meget mere her end hjemme. Hernede er vi arbejdsneutrale – vi har al tid i verden til at blive bedre og til at lære nyt”

– Konstabel Camilla Bloch

både fleksibilitet og tempo. ”En øvelse som denne til at afslutte vores integrationsfase er helt perfekt, da vi og brigaden på meget kort tid er nødt til at finde løsninger på udfordringer, som ellers kan tage længere tid at løse,” siger han.

At øvelsen foregår kun 200 kilometer fra den russiske grænse er heller ikke tilfældigt. Hver manøvre i terrænet, hvert skud og hver procedure er også et signal. ”Vores evne til at kæmpe sammen styrker ikke kun Letlands, men også Danmarks frihed. Og det gør NATO-alliancen stærkere,” siger oberstløjtnanten. For soldaterne på jorden betyder det, at øvelsen rummer både læring og alvor.

CAMILLAS FØRSTE UDSENDELSE

Et råb skærer gennem skoven. En soldat er ramt. Han bliver hurtigt trukket i dækning, mens skuddene fortsætter længere fremme. Få sekunder senere bryder en Piranha gennem terrænet – saniteten er ankommet.

Det hele er et øvelsesmoment, men procedurerne trænes, som var det virkelighed.

Behandlerne hopper ud, tasker smækkes op, handsker glider på. Puls tjekkes, tryk lægges, kommandoer flyver i korte stød.

Kort efter bliver den sårede løftet ind i Piranhaen. Motoren brummer tungt, mens køretøjet vender næsen mod felthospitalet bag frontlinjen. Inde i det trange rum fortsætter behandlingen. Lamperne kaster skarpt grønt lys over bårerne, og samtalerne mellem behandlerne er korte og kontante.

For sanitetssoldaterne gælder det samme hver gang: De skal kunne modtage og behandle sårede, uanset om det sker under en øvelse eller i virkeligheden.

Blandt dem, der bemander både Piranha og felthospital, er den 22-årige konstabel Camilla Bloch. Hun aftjente sin værnepligt i Aalborg for to år siden og tog direkte videre på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Siden har hun arbejdet i sanitetsenhe-

den, hvor hun nu er udsendt som både chauffør på Piranhaen og andenbehandler, når enheden rykker ud til sårede.

For konstabel Camilla Bloch er Øvelse Oak Resolve ikke bare en øvelse – det er hendes første udsendelse. Hun fortæller, hvordan springet føles større, end hun havde regnet med: “Jeg har aldrig prøvet en øvelse på ti dage før – det længste derhjemme har været seks.” siger hun.

Hvor øvelserne i Danmark ofte er kortere og mere afgrænsede, byder Letland på længerevarende forløb og en hverdag med større intensitet. Her er der både tid og ro til at fordybe sig i opgaven. “Jeg forventer at udvikle mig meget mere her end hjemme. Hernede er vi arbejdsneutrale – vi har al tid i verden til at blive bedre og til at lære nyt,” fortæller hun.

FLERE ØVELSER VENTER

For kampbataljonen er Øvelse Oak Resolve kun begyndelsen. De kommende måneder venter et stramt program af øvelser, hvor danskerne skal rykke tættere på deres allierede, finpudse procedurerne og styrke deres færdigheder som en integreret del af brigaden.

Oberstløjtnant Jimmi Holst lægger vægt på, at de yngste soldater får mest muligt ud af udsendelsen:

”Der vil altid være en masse nyt, der skal læres, når man sammenligner sig selv med soldater, som har mange års erfaring og udsendelser bag sig. Men vi er alle startet med samme udgangspunkt engang. De klør godt på og vil komme hjem herfra som

”Vi er

forbilledet for Danmark, når vi er udsendt. Det er fire måneder,

hvor man klør på”

veteraner med styrket robusthed og god erfaring i rygsækken,” siger han.

For Camilla Bloch er det præcis den virkelighed, hun står midt i. Hun mærker både ansvaret og stoltheden over at være udsendt for første gang.

“Vi er forbilledet for Danmark, når vi er udsendt. Det er fire måneder, hvor man klør på – og så kan man slappe af, når man kommer hjem igen,” siger hun. n

Skrevet af Villads Holck Petersen

JAGTEN PÅ DEN BEDSTE KASERNE LETLAND SPECIAL

Hvordan er det egentlig at være dansk soldat i Letland? SOLDATEN har besøgt Camp Valdemar for at teste hverdagen i Baltikum. Vi har sparket dørene ind til stuerne, sat tænderne i CAF’s menukort og mærket kulden bide under øvelserne i de lettiske skove. Resultatet er et ærligt review af hjemmet for Danmarks udsendte 200 kilometer fra den russiske grænse.

Indkvartering: Soldaterne bor i containere – men frygt ej, det er faktisk overraskende lækkert. Hver container har aircondition, og man deler stue med en-to andre. Der er endda wifi, så du kan scrolle reels til langt ud på natten, hvis det er det, du føler for. Men selvfølgelig er der også ulemper. Containerne er så lydte, at du kan høre, hvis en eller anden snorker tre værelser væk. Og toiletterne? De ligger i en separat bygning. Så når du vågner midt om natten med en blære på størrelse med en fyldt dunk-drikke, står du med et klassisk dilemma: tage tøj på og marchere ud i kulden – eller holde det inde til morgenen.

Faciliteter: Faciliteterne i Camp Valdemar er faktisk topklasse. Her finder du et spritnyt fitnesscenter, hvor du kan alt fra at jage PR i bænkpres til at løbe kilometerne væk på løbebåndet. Som om det ikke var nok, er der også installeret saunaer – perfekt til at svede frustrationerne ud efter en lang dag i felten. Og så er der kuffen. En kuf i særklasse, hvor der bliver serveret kage hver dag, og hvor der altid står en kande kaffe klar. Her kan du desuden smide støvlerne, tænde Playstation og skyde løs i virtuelle verdener eller smække benene op og se film på storskærm. En ekstra bonus er, at der er folk på campen, som sørger for vasketøjet. Du afleverer bare din beskidte uniform, og 48 timer senere får du det hele tilbage – rent, sammenlagt og klar til brug. Som prikken over i’et er der cirka 6.000 magneter fordelt rundt i hele campen, fordi containerne er lavet af metal - så der er rig mulighed for at pimpe stuen, hvis du er typen, der ikke kan nøjes med hvide vægge.

CAF: CAF’en er uden sammenligning campens svageste led. Til hvert eneste måltid står menuen på pasta med tomatsovs i en eller anden form – og efter få dage føles det som at spise direkte ud af en dåse hakkede tomater. De varme retter, der ellers bliver serveret, er så identitetsløse, at man glemmer smagen, før man har tygget af munden. Søndagen bliver ellers markedsført som noget særligt, fordi der er is til dessert – men realiteten er en bleg vaniljekugle og en vaffel, der mest af alt smager af pap. Som ekstra salt i såret kan man ikke købe Monster nogen steder, hvilket gør ondt i soldaternes koffeinfyldte hjerter – men til gengæld får man gratis sodavand til aftensmaden. Heldigvis kan man slukke sorgerne i kuffen bagefter, hvor der altid står kage og kaffe klar. Når det er sagt, så er maden garanteret udmærket i forhold til, hvad man har fået på andre udsendelser. Men hvis man sammenligner med standarden, vi kender hjemmefra på de danske kaserner, så er Camp Valdemar altså et godt stykke bagefter.

Øvelsesterræn: Øvelsesterrænet ligger praktisk talt i campens baghave – og intet terræn i Danmark kan måle sig med det. Det er både enormt og utroligt flot, med tætte skove, åbne sletter og alt imellem. Her er der plads til at træne i fuld skala, og det giver mening, når man opererer i en multinational brigaderamme, hvor både kampvogne, artilleri og infanteri skal kunne folde sig ud uden begrænsninger. For soldaterne betyder det masser af variation og mulighed for at afprøve alt det, man har øvet derhjemme – bare på et større niveau. Men terrænet gemmer også på en modstander, der er sværere at håndtere end nogen øvelse: myggene. De dukker op i sværme og er nådesløse, hvis du ikke har din myggespray klar. Glemmer du den, bliver du hurtigt mindet om, at det ikke altid er kampvogne, man skal frygte.

Samlet vurdering: Camp Valdemar er et miks af luksus og lidelse. På den ene side har du faciliteter i topklasse med fitnesscenter, sauna, kuffen med kage på daglig menu og en vasketøjsservice, der ville gøre enhver konser lykkelig. På den anden side står CAF’en som et monument over, hvor meget man kan få ud af pasta og tomatsovs – og det er ikke meget. Indkvarteringen er tilforladelig med aircondition og wifi, men de lydte containere og natlige blære-dilemmaer trækker ned. Til gengæld får campen kæmpe pluspoint for øvelsesterrænet, der overgår alt, hvad man finder i Danmark, og giver de udsendte rammer, der føles tæt på et rigtigt operationsområde.

Alt i alt er Camp Valdemar et sted, hvor hverdagen er til at holde ud – især takket være kuffen og faciliteterne – men hvor CAF’en efterlader en eftersmag, ingen gratis sodavand kan redde.

PÅ MÆRKETUR I OKSBØL

HVOR VILJEN ER STÆRKERE END KROPPEN

Mærketuren er uden tvivl en af de hårdeste ting man bliver udsat for i sin værnepligt. I kølvandet på deres første felttur skal Mysundebatteriet prøve kræfter med Danske Artilleriregiments egen mærketur — den legendariske Mysundemil. En prestur forklædt som et realistisk krigsscenarie, hvor de værnepligtige bliver presset til det absolut yderste og skubber grænser meget længere, end de troede var muligt.

Forudsætningerne kunne ikke være bedre.

Det korte, intense regnskyl er netop forduftet, og solen er lige så stille ved at trænge gennem den grå barrikade af skyer, der omkranser helikopterlandingspladsen. De værnepligtige fra Danske Artilleriregiments Mysundebatteri er netop kommet hjem fra deres første felttur. De blev vækket tidligt om morgen til lyden af bragende artilleri, der stepdanser omkring de dugvåde bivuakker akkompagneret af klingende skud fra fjenden, der ligger i stilling ude foran BSO’et. En lille alarm-opbrud og en kort

march senere står de så her. Sultne, trætte og med en næsten tom reservetank tilbage gør de sig klar til feltturens sidste etape — Mysundemilen.

PÅ FLUGT

Fint linet op på tre geledder står hele batteriet samlet. Batteribefalingsmanden fortæller, at fjenden har overmandet dem, og at de nu er i defensiven. Det er her Mysundemilen kommer ind i billedet. Den er Danske Artilleriregiments tradi-

”Det er fedt at være en del af noget, hvor sammenholdet er så stærkt”

tionsprægede udgave af en mærketur for de værnepligtige. Den er inspireret af “The Mogadishu Mile” — den famøse rute amerikanske tropper løb, da deres to Black Hawk helikoptere styrtede ned i Somalias hovedstad, og de måtte kæmpe sig gennem gaderne i et heroisk tilbagetog. Ligeledes skal de værnepligtige gennem et realistisk retræte-scenarie, som vil presse dem til det yderste. Alle grupperne kæmper for at være den første til at komme gennem milen, men vigtigst af alt vil de bare gerne klare den.

STØTTEILD OG SKYTTEGRAVE

De forlader nu helikopterlandingspladsen, og gruppen står klar ved kanten af pansersporet. Lige om lidt går det løs. De har fået uddelt en båre og en stor

ammunitionskasse, som skal med hele vejen. To Piranhaer stopper, og de hopper ind. Efter en kort og rystende tur åbner bagklappen, og gruppen bliver smidt direkte ud i det. Et kanonslag rammer, og skuddene flyver om hovederne på dem. “LØB! LØB! AFSTED MED JER!” bliver der råbt fra konstablerne fra 5. batteri, som støtter gruppen. Den første forhindring er et åløb, som er fyldt med grumset mosevand, der går helt til hoften. Der er ingen tid til at tænke, og gruppen kaster sig ned i det, mens de panisk møver sig frem. Der springer endnu et kanonslag og gruppen får hjulpet sidste mand op af vandet. Hjertet banker så hårdt, man kan høre det gennem uniformen, og pupillerne er vokset til størrelsen på en tokrone. De støder på flere konstabler, der leverer støtteild

med TMG og dækker for indgangen til en kampstilling med dens indviklede net af løbegange og dunkle tunneler. Når man løber rundt i bælgravende mørke, og ens stemmer bliver overdøvet af skud, kanonslag og genlydende skrig, nytter det ikke noget at køre solo. Menig Freund fortæller: “skyttegravene er hårde, fordi der er helt mørkt, og man ikke kan orientere sig, så det er bare med at have tillid til, at manden foran går den rigtige vej!”

MOSEVAND OG METAL

Gruppen ser endelig et lys for enden af tunnelen og bliver mødt med endnu et åløb. “KOM NU!” bliver der råbt. Stemmen knækker halvvejs igennem. De kæmper sig gennem det, kommer op og løber dybere ind i skoven, hvor den mest

angstprovokerende forhindring venter. Foran dem strækker sig en grav med mere af det tykke, brune mosevand med store stålcylindre, der kun lige tillader, at man kan have øverste halvdel af hovedet over vandet. Gruppen kravler igennem rørene og sluger en bekymrende og ufrivillig mængde mosevand i processen. “Jeg panikker en smule,” fortæller menig Freund ved første blik af rørene. Opgivende skrig blandt gruppen og råb fra de omkringliggende konstabler kløver lyden af kanonslag. Mudder flyver om hovederne på gruppen som granatsplinter. For nogle triller tårerne ned ad kinderne og giver en smag af salt i munden. Dog bliver gråden hurtigt kvalt af den næste slurk mosevand. “Det er dejligt, at jeg ikke bliver set som en byrde,” siger menig Freund. “Det er fedt at være en del af noget, hvor sammenholdet er så stærkt.” Sidste mand kommer gennem sidste rør, og så er det bare videre.

SLUTSPURTEN

Gruppen fortsætter ned ad et panserspor. De når til en lysning i skoven, hvor de får at vide, at de er blevet ramt af artilleri, og derfor skal de have en mand op på båren. Hurtig omrokering, mand op på båren, afsti afsted. De gennemblødte uniformer begynder at tynge gruppen, støvlerne synker ned i sandet, og der er absolut intet brændstof tilbage i tanken. De rystende ben føles som gelé, og forreste mand vakler i sandet. Pigen bagved opfanger det og giver en støttende hånd i ryggen. Der bliver råbt og skreget — opgivende såvel som opmuntrende — mens gruppen kæmper sig ned ad sporet. 23-årige menig Rasmussen forklarer, hvordan han har det i situationen. “Når der er støtte fra gruppen, får man lyst til at presse sig selv, og man opdager, at man godt kan,” fortæller han. De når en asfalteret vej og formår gennem trætheden at genkende Oksbøl

kasernes vestport. Enden på milen. De grupper, der er kommet ind tidligere, står ved målstregen og råber af deres lungers fulde kraft, og gruppen mærker, at den sidste adrenalin-afterburner sætter en uforklarlig fart i benene. De gengælder entusiastisk råbene, så det ligner det rene spytfyrværkeri og krydser endelig målstregen. “Det gjorde rigtig meget for mig, at de andre stod og heppede,” fortæller menig Freund med et smil efter at være kommet i mål. “Jeg fik virkelig meget gejst i det øjeblik, da jeg kunne se enden.”

STÆRKEST SAMMEN

Ekstase og eufori lægger sig som en dejlig let sky over hovederne på gruppen. Nogle smider hjelmene, andre hælder vand ud over sig, og en sidste ligger på ryggen med armene spredt ud til siden og stirrer på himlen. De klarede det. Og vigtigst af alt klarede de det sammen.

”Det, jeg tager med, er, hvor meget man kan presse sig selv, og hvor hurtigt hjernen siger fra i forhold til, hvor meget kroppen egentlig kan,” reflekterer menig Rasmussen efter at have kommet i mål. Sekondløjtnant Vest, som er i gang med

sit første hold af værnepligtige, sætter sig kort på en bænk og fortæller: “Det, de skal tage med fra milen, er oplevelsen af at komme ud og prøve noget hårdt og så komme ind igen og få følelsen af tilfredshed over, at man har klaret det. Det er den følelse, som gør, at man har lyst til at

”Det er sammenholdet. Det er, hvordan man arbejder sammen, og hvordan man er en del af noget større”

gøre det igen,” siger han, mens han stolt kigger rundt. “Mottoet i vores batteri er ‘stærkest sammen’. Det er sammenholdet. Det er, hvordan man arbejder sammen, og hvordan man er en del af noget større”. n

Skrevet af Viggo Johansen

KONKURRENCE GAVKORT TIL GREJFREAK

DU VINDER ET GAVEKORT TIL GREJFREAK PÅ 500KR

Selv en soldat har brug for grej i fritiden! Skal du opgradere dit outdoorsetup eller eller bare have lidt ekstra lir til weekendens eventyr? Vind et gavekort på 500 kr. til Grejfreak, og gør dine civile missioner endnu skarpere!

SÅDAN DELTAGER DU:

• Følg SOLDATEN på Instagram og Youtube: soldatendk

• Like opslaget med konkurrencen

• Send os dit bedste lifehack til felten

DU VINDER ET GAVEKORT TIL

PÅ 500KR

TO UNGE KVINDER MIDT I SØVÆRNETS KAMPTRÆNING

For første gang i mere end et årti samles Søværnets fregatter i dansk farvand til øvelsen Squadex. Den finder sted i en tid, hvor spændingerne i Østersøen vokser, og hvor Danmark igen må forberede sig på, at havet kan blive kampplads. Ombord på ABSALON møder vi dæksgast Stine og messegast Agnes, der begge har valgt at fortsætte til søs efter værnepligten – og som giver et indblik i livet på et krigsskib midt under øvelsen.

Rotorbladene flænser luften. En tung helikopter hænger over dækket, så tæt på at vinden fra rotorerne presser folkene ned i knæ. Ståldækket vibrerer under trykket, og larmen overdøver alt. Gasterne i røde veste rækker korte, præcise håndtegn til hinanden. Ingen siger et ord – det er umuligt at råbe gennem brølet.

En brændstofslange trækkes frem. Den slæber hen over dækket, mens flere gaster kæmper for at holde den under kontrol. Et signal gives, og to gaster bevæger sig frem i takt, stropper klikkes, og helikopteren spændes fast, mens rotorbladene stadig snurrer.

Helikopteroperationen er kun ét element i en langt større ramme. Dæksgasterne på ABSALON

sejler midt ude på Østersøen som en del af øvelsen Squadex. I to uger arbejder Søværnet intenst til søs, hvor alt fra brændstofpåfyldning i luften til samspil mellem flere krigsskibe bliver trænet side om side.

STINES VERDEN PÅ DÆKKET

ABSALON er et af Søværnets største krigsskibe og en del af 2. Eskadre. Ombord arbejder en besætning på ca. 120 medarbejdere fordelt på fire divisioner, der tilsammen holder skibet sejlende. I kabyssen sørger gasterne for dagens måltider, mens maskinfolkene under dæk holder gang i motorer samt producerer strøm og vand. På broen styrer operationsfolkene navigation og kommunikation, i operationsrummet koordineres kampen og rundt om på skibet står våben- og elektronikfolk klar ved kanoner og radarsystemer.

Og så er der dækssektionen – søfolkene, der tager sig af alt det praktiske på dækket. Det er dem, der håndterer trosserne, sejler gummibådene og står klar, når helikopteren skal lande eller tankes i luften. Netop sådan en øvelse var i gang, da vi mødte Stine.

Stine er 22 år og marinekonstabel. Hun gjorde sin værnepligt færdig i juni, og direkte efter valgte hun at fortsætte til søs. Til daglig sejler hun på skibet PETER WILLEMOES, men under øvelsen Squadex er hun udlånt til ABSALON. Ombord arbejder hun som dæksgast – en rolle, der bringer hende rundt overalt på skibet.

“Som dæksgast laver vi lidt af det hele,” fortæller hun. “Vi kan presse pap den ene time, og den næste står vi klar til at håndtere en helikopter eller sejle en gummibåd. Jeg valgte det, fordi jeg gerne ville mærke, at jeg virkelig er på et skib – og fordi der sker noget nyt hele tiden. Man keder sig aldrig.”

Denne dag står Stine på dækket, mens helikopteren hænger over ABSALON. Rotorbladene hamrer i luften, håndtegn styrer arbejdet, og sammen med kollegerne får hun helikopteren surret fast, mens propellerne stadig snurrer.

“Det er altid fedt med øvelser, hvor der sker lidt mere – hvor der er action, og hvor vi samarbejder med andre styrker,” siger hun. “Man føler sig meget lille, når man står under en helikopter, der hænger så tæt på i bevægelse. Det er en kæmpe oplevelse at være en del af.”

MEDICINSTUDERENDE VASKER OP I KABYSSEN I kabyssen længere nede i skibet er der anderledes roligt. Her finder vi Agnes. Hun er 25 år og læser til daglig medicin. Efter sin værnepligt blev hun fastansat som marinekonstabel, inden hun senere tog i reserven. Når studiet tillader det, trækker hun i uniformen og sejler med.

Her i skibets køkken forbereder Agnes og resten af køkkenbesætningen tre måltider om dagen til hele besætningen, og det er også her, at mange får deres korte pusterum midt i en travl dag.

“Jeg havde allerede haft en stilling i kabyssen, så det var naturligt at fortsætte i samme rolle, da jeg meldte mig til reserven,” fortæller hun. “Det kan godt være hårdt at balancere medicinstudiet med at tage ud at sejle, men det er det værd. Jeg lægger lidt ekstra timer på læsesalen, inden vi tager afsted, og så kan jeg bedre slappe af, når vi er på øvelse.”

For Agnes er det sociale det vigtigste. Alle skal forbi kabyssen mindst tre gange om dagen, uanset om de arbejder i maskinen, på broen eller ved kanonerne.

“Det er helt klart det mest grineren ved at være i kabyssen,” siger hun. “Man møder alle – også dem, man ellers aldrig ville krydse på skibet. Så på en eller anden måde bliver det et samlingspunkt for hele besætningen.”

NÅR DE VÆRNEPLIGTIGE FÅR EN PLADS OMBORD

Indtil nu har det primært været fastansatte og reservister, der har haft deres daglige gang ombord på fregatterne. Men med den kommende ændring af værnepligten i Søværnet vil også værnepligtige i fremtiden få en plads på skibene – og dermed tage del i øvelser som Squadex

Seniorsergent Tommy står i kabyssen, hvor han som forsyningsbefalingsmand har ansvaret for, at alt spiller sammen på skibet – fra råvarer til rengøring. Rundt omkring ham arbejder Agnes’ hold med at tilberede aftensmaden og holde styr på opvasken, mens resten af besætningen er spredt ud over skibet.

Øvelsen Squadex

I to uger udspiller øvelsen Squadex sig i dansk og internationalt farvand i Østersøen. Ombord på tre af Søværnets største fregatter – ABSALON, ESBERN SNARE og IVER HUITFELDT – samt dykkerskibet SØLØVEN træner besætningerne side om side. Målet er at genopbygge evnen til at operere som én samlet flådestyrke. Undervejs øves alt fra helikopteroperationer og brændstofpåfyldning i luften til koordinering og samarbejde mellem flere krigsskibe. Det er første gang i mere end et årti, at så mange danske fregatter sejler sammen i hjemlige farvande – et klart svar på de stigende spændinger i Østersøen.

“Med den nye værnepligt kommer de unge til at prøve kræfter med mange af de opgaver, vi løser her til daglig,” siger han. “Det er vigtigt, at de får en reel fornemmelse af livet til søs – og at de mærker, at de faktisk er en del af besætningen.” n

Skrevet af Villads Holck Petersen

NÅR SERGENTERNE IKKE VED, OM DE SKAL GRINE ELLER GRÆDE

Feltspader

Historier fra værnepligtige, som giver sergenterne noget at tale om efter aftrædelse

Vitoen på afveje

Skydeperiode betyder mange timer på skydebanerne. For at få det hele til at glide, får hver gruppe udleveret en Vito, så de kan køre fra handlebane til handlebane. En luksus, der normalt fungerer fint… indtil menig Panserspor fik en idé, der på papiret lød lidt for god.

“Skal vi ikke lige prøve at køre lidt offroad?” foreslog menig Panserspor, da de skulle videre til næste bane. Gruppen var med på spøgen, og pedalen blev trykket i bund. Det tog dog ikke mange sekunder, før begejstringen forsvandt – Vitoen satte sig fast i et mudderhul, og hjulene spandt løs uden at rykke sig en centimeter.

Til at starte med tog de det med godt humør. Nogle gravede, andre skubbede bagfra, og chaufføren prøvede at svinge sig fri. Men jo mere de kæmpede, desto dybere sank bilen. Stemningen gik fra grin til stille panik: Hvordan forklarer man lige det her til en sergent?

Til sidst måtte de bide i det sure æble og ringe til Najne. Kort tid efter dukkede en anden bil op med tov og trak Vitoen fri.

Glæden over at være fri varede dog kort. Menig Panserspor fik en indberetning for stuntet, og resten af stuen lærte, at Vitoen er bygget til asfalt – ikke til mudderbaner.

HAR DIN BUDDY­MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM ELLER FACEBOOK @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.

M-træ – Forsvarets mest bæredygtige våben

På en feltøvelse gik det galt for menig Vådeskud, da hun fyrede et skud af midt i øvelsen. Heldigvis var der kun løst krudt i magasinet, men havde det været skarpe patroner, kunne en kammerat meget vel have stået med et hul i låret.

Sergenterne var alt andet end imponerede og fandt straks en pædagogisk løsning. De hentede en tyk kæp, satte en rem på og døbte den “M-træ.” Fra det øjeblik var det menig Vådeskuds faste følgesvend.

Resten af øvelsen måtte hun bære M-træet rundt på ryggen, og når delingen satte sig for at vedligeholde deres M/10’ere, sad hun side om side og pudsede bark på sin kæp. Det blev hurtigt en intern joke, men også en konstant påmindelse: Våben skal behandles med respekt – ellers kan man ende med at marchere rundt i felten bevæbnet med et stykke skov.

Rygepausen der kørte af sporet

Rygereglerne i Forsvaret er ikke altid, som man kender dem fra hverdagen. På en øvelse blev de menige beordret til at finde en vandpyt at stå i, hver gang de skulle tænde en cigaret – og der skulle altid stå en ikke-ryger ved siden af som “livredder,” klar til at gribe ind, hvis det gik galt.

Problemet opstod, når terrænet var knastørt. Løsningen var ifølge sergenterne simpel: futtog. Med cigaretten i munden måtte de rygetrængende soldater opstille på række, puste “tjuh-tjuh” og puffe hinanden fremad som et damplokomotiv.

Det var måske ikke elegant, men disciplinen var i orden. Og billedet af de mange menige, der marcherer rundt i felten som Thomas Tog med cigaretter i mundvigen, har næppe forladt nogens hukommelse siden.

Disclaimer: Ikke alle tjenestesteder har tilladelse til at ryge i felten. Historien er en enkeltstående eksempel, og skal ikke ses som et generelt billede af Forsvaret.

GUIDE TIL HØREVÆRN

SIKKERHED FREM FOR ALT

Sikkerhed er et af de vigtigste punkter at have styr på på skydebanen. Har du ikke styr på det, kan det hurtigt gå galt. Hvad de færreste skænker større tanker, er den personlige sikkerhed i form af høreværn. Alle får høreværn udleveret, alle bruger dem, når de skal bruges, men kun én person har ansvaret for at påsætte dem korrekt. Det er dig selv. Og hvis dette gøres forkert, kan det give permanente høreskader.

Hvis du har fået udleveret gule ørepropper, kan du her se en kort og enkelt guide til, hvordan de påsættes og yder den bedste beskyttelse for din hørelse.

SÅDAN ISÆTTES ØREPROPPEN:

1. Øreproppen rulles med fingrene til den bliver hård (den bør ikke vrides). Hav altid rene fingre, da en beskidt øreprop kan give infektioner i øregangen.

2. Brug hånden modsat øret til at trække øret op og bagud (dermed bliver øregangen mere lige).

Skub øreproppen ind i øret, så enden af proppen sidder plant med øregangens udmunding.

3. Hold let med fingeren på øreproppen mens den udvider sig i øregangen. Det tager ca. et minut. Slippes øreproppen for hurtigt kan den bevæge sig ud af øregangen.

Scan QR-koden for at læse mere om de høreværn, du har fået udleveret!

HANDSKER OG VÅBENOLIE

HVORFOR BRUGE HANDSKER?

Våbenolien kan være kræftfremkaldende og kan give allergiske reaktioner på huden. Det er derfor meget vigtigt, at du beskytter din hud ved at bruge handsker. Det gælder, uanset om du vedligeholder på tjenestestedet eller i felten.

KAN MAN BRUGE

KAMPHANDSKER I STEDET?

Det frarådes stærkt, at man bruger kamphandsker til våbenolie. Det skyldes, at der vil være olierester på handskerne, som du efterfølgende blandt andet har på, mens du spiser mad, rører ved din dunkdrikke og rører dig i ansigtet. Engangshandskerne bør ikke bruges til andre formål end våbenolie.

Værnepligtsrådet

Nordisk samarbejde

Værnepligten i Danmark, Norge, Sverige og Finland er langt fra ens, men har stadig mange ligheder. Et af lighedstrækkene er, at de nordiske lande alle har hver sit værnepligtsråd, der repræsenterer de værnepligtige. Dette år gik turen til Sverige, hvor der over tre dage blev erfarings- og videns-udvekslet mellem de forskellige nordiske lande. Værnepligtsrådet er blevet inspireret af, hvordan de andre nordiske lande gennemfører deres værnepligt. F.eks. har både Norge og Sverige allerede kønsneutral værnepligt, hvilket også kommer til at gælde for Danmark fra sommeren 2026. Derudover skal den danske værnepligt forlænges fra 4 måneder til 11 måneder. Værnepligtige kommer også i højere grad til at være operative, hvilket vil gælde for de sidste 6 måneder af tjenesten. Det bliver ikke let at forlænge værnepligten, men gennem det nordiske samarbejde kan vi trække på Norges erfaringer, hvor værnepligten allerede er 12 måneder.

I Norge har de 9.000 værnepligtige inde om året, og skal op til 13.600. Til sammenligning har Danmark cirka 4.700 i år.

Værnepligten i Sverige blev sat i bero i 2010, men genindført i 2018 grundet manglende rekrutteringsgrundlag og et større trusselsbilled

Rådsmedlemmerne

BENJAMIN HASTRUP BERTELSEN

SBU hold FEB25

CMS Frederikshavn

EMMELY SØGAARD HANSEN

HBU hold AUG24 Føringsstøtteregimentet Fredericia

LISE FREHR HOLM NIELSEN

HBU hold FEB25 Gardehusarregimentet Bornholm

KONTAKT OS

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

Postadresse:

A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

@vaernepligtsraadet

vaernepligtsraadet.dk Værnepligtsrådet

VPL-KTP-Vaerne@mil.dk

Drømmer du om at bytte geværet ud med et kamera og udforske alle hjørner af Forsvaret? Så skal du ansøge om at blive SOLDATENs næste skrivende journalist eller videojournalist!

LÆS MERE OM JOBBET OG ANSØGNINGEN PÅ SOLDATEN.DK/JOB

ANSØGNING SENDES TIL: VPL­VR004@MIL.DK

ANSØGNINGSFRIST: SØNDAG DEN 19. OKTOBER 2025