Historien Rehabilitering siden år 1900
Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
125 år med rehabilitering Vejlefjords grundlægger, læge Christian Saugman, etablerede Danmarks første tuberkulosehospital, Sanatoriet for Brystsyge, i år 1900. De første patienter ankom til sanatoriet fra søsiden om bord på Vejle fjord dampskibet, der lagde til ved landgangsbroen nede på stranden. Søvejen var i mange år den mest direkte vej til ”Slottet i skoven”, som sanatoriet i folkemunde var kendt som. Efter en modernisering i 1957 blev Vejlefjord Sanatorium taget i brug som Jysk Nervesanatorium. Her var der plads til 100 patienter med neurotiske lidelser. I årene, hvor Vejlefjord fungerede som Nervesanatorium, var området lukket. Der var ingen adgang for uvedkommende i modsætning til i dag, hvor Vejlefjords område er åbent for offentligheden. Siden 1985 har Vejlefjord Rehabilitering fungeret som specialiseret rehabiliteringscenter for patienter med blandt andet hjerneskade. Bestyrelsen for Vejlefjordfonden besluttede at igangsætte et storstilet tilog ombygningsprojekt. Målet for byggeprojektet, der startede i 2005, var at fastholde behandlings-kernekompetencerne på højest mulige niveau og samtidig forøge antallet af ydelser på såvel sundheds- som kursus- og konferenceområdet. Aktiviteterne på Vejlefjord blev siden opdelt i forskellige selskaber. Vejlefjordfonden favner i dag Vejlefjord Rehabilitering, Ny Fjordbo, Hotel Vejlefjord og et ejendomsselskab, der ejer de bygninger, hvori de to selskaber udfolder deres virksomhed. Da byggeprojektet i 2008 var færdigt, var Vejlefjord igen klar til at imødekomme nye behov og udvikle tilbud. Således giver bl.a. de to nye behandlingshuse, hvor Vejlefjord Rehabilitering i dag har til huse, patienter fra hele landet nye muligheder for bedre livskvalitet. Christian Saugmans tanker om forebyggelse og sundhedsfremme ligger stadig bag alle nye tiltag.
Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Christian Saugman Vejlefjords historie starter i 1895, da den unge læge Christian Saugman beslutter at åbne Danmarks første behandlingssted for brystsyge. Forud for dette blev Christian Saugman, kort efter at han havde taget sin medicinske embedseksamen i 1889, angrebet af tuberkulose og søgte derfor behandling hos Brehmer i Görbersdorf, da man ingen tuberkulosebehandlingssteder havde i Danmark. Efterfølgende arbejdede Saugman et par år som assistent hos Brehmer, og efter hjemkomsten gjorde han det til sin livsopgave at oprette et tilsvarende sanatorium i Danmark. Sanatoriet skulle være velindrettet. Beliggenheden skulle være afsides, fjernt fra byer, jernbaner og befærdede veje, så luften var ren og god. Efter at have søgt rundt om i landet, fandt Saugman det helt rigtige sted på nordsiden af Vejlefjord. I skoven lige ved kysten fandtes en åben dal, der var fuldstændig lukket til alle sider og omgivet af bøgeskov. “Naturen her var smilende og af enestående skønhed”. Da Saugman havde fundet det rigtige sted, måtte han have nogle forretningsfolk med på ideen, og den indflydelsesrige fabriksejer G.A. Hagemann stillede sig beredvilligt i spidsen for det forretningsmæssige. Det lykkedes Saugman at få den almindelige danske lægeforening interesseret i sagen, og gennembruddet blev det foredrag, som Saugman holdt på lægeforeningens møde i august 1895. Her fremlagde han et ganske detaljeret forslag om at etablere et tuberkulosesanatorium med plads til 65 patienter, der skulle ligge ved Fakkegrav på nordsiden af Vejle Fjord. De danske læger blev ved mødets afslutning opfordret til at tegne andele på 100 kroner i et aktieselskab, der fik navnet Sanatorie for Brystsyge. I bestyrelsen fik Saugman naturligvis sæde, sammen med fx grosserer Emil Vett, der kom til at spille en vigtig rolle i Julemærkekomiteen. Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Slottet i skoven Arkitektkonkurrencen, der blev udskrevet i 1897, blev vundet af arkitekterne Alfred Møller og Georg Rasmussen. Hurtigt opstod der dog tvistigheder, da nummer tre i konkurrencen, Etatsråd Vilhelm Dahlerup tilbød sit forslag uden honorar. Det tilbud kunne bestyrelsen ikke sige nej til, så det blev Dahlerup og arkitekt Meyer, der kom til at forestå byggeriet, godt hjulpet af ingeniør Karsten. Vilhelm Dahlerup er også kendt for at have tegnet fx Hotel d’Angleterre, Det kgl. Teater og elefantporten på Carlsberg. Byggeriet kom i gang, men manglen på veje og de lange afstande medførte en række vanskeligheder. Byggematerialer måtte hovedsagelig transporteres med dampskib fra Vejle til den nyanlagte dampskibsbro. De sidste 450 meter op til byggepladsen blev materialerne fragtet med skinnevogne trukket af heste. Grundstenen blev lagt i april 1898 og der blev holdt rejsegilde 1. november samme år. Mere end 100 mand var beskæftiget med arbejdet, som hele tiden blev overvåget af Saugman, der ville have alt så fuldkomment som muligt. Efter planen skulle Vejlefjord Sanatorium indvies i efteråret 1899, men den store strejke og lockout lammede byggeriet et halvt år. Vejlefjord Sanatorium indvies officielt den 1. marts 1900 efter 2 års byggeri.
Byggeriet kostede i kr. Grunden
40.000
Terrænarbejdet kostede i alt
84.000
Hovedbygningen
346.000
Administrationsbygningen
144.000
Overlægeboligen
27.000
Inventaret
93.000
Diverse ting og sager
28.000
I alt ca.
800.000 Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Vejle Sanatorium Vejlefjord Sanatorium blev officielt indviet den 1. marts 1900. Fra starten var der plads til 96 patienter, der alle var selvbetalende. Senere blev der mulighed for at søge støtte og hjælp fra diverse private hjælpekasser. Den sidste del af byggeriet blev opførelsen af en liggehal i træ som stødte op til hovedbygningen. Liggehallen var åben ud til parken, så patienterne under tag kunne få frisk luft. En afgørende ting i behandlingen af tuberkulose var spadsereture, så der blev anlagt kurveje i forskellige sværhedsgrader rundt i hele området. Frisk luft, motion og hvile var de tre grundsten i den terapi, Chr. Saugman foreskrev sine patienter. De skulle opøve deres kræfter på far-i-mag-vejene (tag-den-med-ro), og senere på stier med større stigninger. Anstrengelserne måtte ikke overdrives, og derfor blev der etableret 150 bænke til fornødne hvilepauser i terrænet. Den almindelige kur var sammensat af: • • • • •
Luftkuren, som gennemførtes ved ophold i frisk luft Hvilekuren, som foregik i liggehaller eller på veranda Træningskuren, som gennemførtes ved systematisk ordinerede spadsereture Ernæringskuren, som tilsigtede at få den enkelte kurgæst på en passende vægt Hærdningskuren, med douche og badning
I 1915-16 blev der lavet en tilbygning der rummede operationsstuer med apparatur til lyskure og røntgenstråler. Efter denne udvidelse blev kapaciteten forhøjet til 115 patienter. Der er ingen tvivl om, at Saugman og hans insisteren på behovet for sanatoriebehandling har en stor del af æren for, at tuberkulosen i Danmark stort set blev udryddet i løbet af første halvdel af 1900-tallet.
Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Jysk Nervesanatorium I slutningen af 40’erne var indsatsen for tuberkuloseramte ved at være afsluttet, og sanatoriet blev langsomt tappet for patienter. Efter en modernisering i 1957 blev Vejlefjord Sanatorium taget i brug som Jysk Nervesanatorium. Meget af det gamle personale blev på Vejlefjord, men med nye opgaver, og der blev bygget nye funktionærboliger nede ved fjorden. De gamle liggehaller, som var bygget i træ, blev ombygget til terapiværksteder. Det nye nervesanatorium havde plads til 100 patienter med neurotiske lidelser, og tilgangen var stor fra starten. Behandlingen på Jysk Nervesanatorium blev indledt med et hvilestadium og derefter et træningsstadium. I hvilestadiet søgte man at skaffe den syge ro ved sengeleje, og rastløsheden blev bekæmpet med beroligende medikamenter, eventuelt insulindøsekur. Efterhånden blev kurplanen udvidet med spadsereture og beskæftigelse. Desuden blev en del patienter behandlet i sanatoriets fysioterapeutiske afdeling, behandling med elektrostimulation, massage, kolde pakninger og forskellige medicinske bade. Hovedbehandlingen var imidlertid psykoterapi, som kunne være individuel, kollektiv og gruppeterapi. For at nå til bunds i sygdommen og for at lette patienten måtte psykiateren af og til gøre brug af drømmetydning og andre former for psykoanalytisk præget behandling. Den samlede behandlingsvarighed var i reglen 2-2½ måned. Gennem 60’erne og 70’erne startede flere psykiatriske afdelinger i forbindelse med de eksisterende sygehuse i mange byer. Fra 1980 blev distriktspsykiatrien en større del af behandlingstilbuddet, så grundlaget for at bibeholde Jysk Nervesanatorium blev stærkt reduceret. I 1989 blev de sidste neurosepatienter færdigbehandlet. Vejlefjord Fonden stod uden opgaver og måtte for anden gang i historien finde nye veje. I den sammenhæng blev det overvejet at sælge bygningerne og nedlægge fonden – men i stedet blev det med inspiration fra udlandet besluttet at påbegynde en ny pioneerindsats. Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Neurorehabilitering Fra 1985 blev genoptræning af hjerneskadede en ny kernekompetence for fonden. Genoptræningsbehandlingen rettede sig mod voksne mennesker med mén efter erhvervet hjerneskade, f.eks. ulykke, hjerneblødning, blodpropeller infektionssygdom i hjernen, og det lykkedes at opnå aftale med amterne om, at man måtte modtage 19 patienter årligt. Disse forløb er i dag kendt som §79, eller kvoteforløb og i dag kommer der omkring 80 patienter årligt på denne ramme, typisk et par år efter deres skade. Den tværfaglige behandling var den første af sin art her i Danmark, hvor indlæggelse kombinerede psykoterapi medintellektuel genoptræning, fysioterapi og ergoterapi samt arbejdstræning. Behandlingen blev i 1992 udvidet til også at omfatte botilbuddet Fjordbo for unge med hjerneskade, og medoprettelsen af Børneneurocentret i 2006 kom også børnene til. Vejlefjord blev leverandør til VISO fra VISOs start i 2007. Da der kom fokus på genoptræningsplaner i Danmark, blev Vejlefjord en vigtig part i at hjælpe personer, der blev udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering. Vi modtager personer fra hele landet i den tidlige fase af deres forløb, hvor der stadig er behov for en samlet specialiseret indsats.
Kursusfaciliteter gav nye muligheder I forbindelse med genoptræningen efter erhvervet hjerneskade blev der konstateret et behov for faglig uddannelse til sagsbehandlere, faglige medarbejdere i kommuner, pårørende m.v. I 1989 gennemgik Vejlefjord således en omfattende ombygning af værelser og lokaler, så der sideløbende med genoptræningen kunne tilbydes kursusfaciliteter. Blandt kurserne var personlig udvikling, personaleudvikling, samtaletræning og øvrige bidrag til den kursus- og efteruddannelsesindsats, som var nødvendig for, at man som medarbejder og fagperson fortsat kunne yde en professionel og optimal indsats – et tilbud som mange kursister gennem årene har benyttet sig af. Kursusafdelingen fungerede både som den faglige sparringspartner, udbyder af faglige kurser og som almindelig kursus-konference-udbyder for private og offentlige kursusarrangører. Med kursusafdelingen kom også ønsket om afholdelse af mere private arrangementer som bryllupper etc. Kombinationen mellem forskellige arrangementer og patienter der kæmpede for deres førlighed blev for stor en kontrast og i 2007 startede byggeriet af 2 punkthuse. Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Vejlefjord Rehabilitering I juni 2008 var de to punkthuse færdige, og Vejlefjord var igen klar til at imødekomme nye behov og udvikle tilbud og omdrejningspunktet blev specialiseret rehabilitering for voksne, unge og børn der oplever funktionsnedsættelse i forbindelse med hjerneskade, langtidssygdom eller operation. Med en kommunalreform i 2007 som betød væsentlig færre patienter på Vejlefjord og en global finansiel krise blev de næste år omskiftlige. I 2014 trådte en ny bekendtgørelse i kraft. Bekendtgørelsen gav alle patienter med behov for genoptræning og rehabilitering ret til en Genoptræningsplan. Den slår fast, at kommunen har ansvaret for at leve op til genoptræningsplanen, der kommer fra sygehuset. Kommunerne løfter selv på basis og avanceret niveau men mange har brug for at hente hjælp udefra til de specialiserede rehabiliteringsplaner hos specialister. Vejlefjord Rehabilitering fandt igen ind til sin kernekompetence, neurorehabilitering, og patienterne begyndte atter at strømme til Vejlefjord. Vejlefjord Rehabilitering har som ét af de eneste specialhospitaler i Danmark, valgt neuropsykologien som toneangivende. Der arbejdes med en helhedsorienteret tilgang, hvor patienten er omdrejningspunktet i behandlingsforløbet, og hvor de pårørende inddrages som en naturlig del af patientens rehabilitering. Målet er altid at hjælpe patienten til at få livskvaliteten tilbage og blive rustet til hverdagen. Således giver bl.a. de to nye behandlingshuse, hvor Vejlefjord Rehabilitering i dag har til huse, patienter fra hele landet nye muligheder for bedre livskvalitet. Christian Saugmans tanker om forebyggelse og sundhedsfremme ligger stadig bag alle nye tiltag. Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Kurvejene Igennem Vejlefjords mere end 125-årige historie som lungesanatorium, nervesanatorium og rehabiliteringscenter har der altid været tradition for at benytte den smukke natur i genoptrænings-forløbet. Kunne man klare en gåtur op ad den snørklede og kuperede ”Sneglebakke” eller en vandretur langs fjorden ud til Træskohave Fyr – ja, så var man ved at være klar til at komme hjem. I årene hvor Vejlefjord fungerede som Nervesanatorium, var området lukket. Der var ingen adgang for uvedkommende i modsætning til i dag, hvor Vejlefjords område er åbent for offentligheden. Den dag i dag er det stadig en god pejling på, at man er ved at genvinde de fornødne kræfter og mobilitet til at komme hjem til de vante omgivelser. Allerede i åbningsåret målte dette net af kurveje en samlet længde af 12 kilometer, senere udvidet til 20 km. I dag eksisterer stadig ca. 20 km af de oprindelige kurveje, og de spiller stadig en vigtig rolle i rehabiliteringen. Kurvejene er opkaldt efter personer som har haft betydning for Vejlefjord eller lægeindustrien. Enkelte af de oprindelige seværdigheder erstattet med nye under parkrenoveringen i 2011-12, men placeringen er den oprindelige, fx ”Kys-mig-straks-huset” og ”Bedstemors Bro”.
Den historiske rute I de seneste år har der været stigende fokus på uderehabilitering, og tanken om at finde teknologi der kan understøtte uderehabilitering har ledt til at bruge QR-teknologi (Quick Response) på patienternes egne smartphones i naturen. QR-kodeløb er et digitaltorienteringsløb der understøtter den tværfaglige rehabilitering og patienterne kommer ud i naturen, de har det sjovt sammen og får styrket de kognitive og fysiske funktioner. I parken på Vejlefjord er der 3 spor med opgaver indenfor kommunikation, opgaveløsning – hvad man kan kalde et moderne tvist på de gamle kurveje. Alle historiske steder i parken er markeret med en QR-kode, der giver adgang til spændende information om Vejlefjords historie. Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Klokketårnet Vejlefjords smukke klokketårn er skænket af personale og patienter i 1962, hvor stedet fungerede som nervesanatorium. Klokketårnet er flyttet flere gange i forbindelse med udbygningen af Vejlefjord. I gamle dage ringede klokketårnet hver time, ligesom solen blev ringet op og ned. I dag kimer tonerne fra klokketårnet hver dag kl. 12 og til højtider som en stærk påmindelse om, hvor stor en indsats patienter, pårørende og personale har gjort for at få mennesker godt tilbage til livet efter sygdom.
Pengetræet I mange år fungerede Pengetræet som et symbol på helbredelse. Når patienterne blev udskrevet, fik de lov til at hamre en mønt ind i Pengetræet som tak for god behandling og med ønsket om ikke at komme igen. Bøgetræet var pengetræ i cirka 85 år, og da det faldt i en storm i 1981, var der omkring 2000 mønter banket ind i træet. I 1992 startede man en ny tradition op, patienterne fremstillet masker i ergoterapien der udtrykte deres sygdom. Inden afrejse hang man den op på Masketræet, der stadig står i skoven fyldt med masker.
Kys-mig-straks-huset Kys-mig-straks-huset er en gammel afsides jagthytte, som ifølge historien blev benyttet af de unge tuberkulosepatienter til forelskende stævnemøder. Kys-mig-straks-huset ligger på en af de mere krævende kurveje, og fra huset er der en smuk udsigt over fjorden. I 2012 er Kys-mig-strakshuset genopført i smukt egetræ og håndskåret tag. Om Kys-mig-straks-huset stadig bruges til stævnemøder, skal vi lade være usagt, men patienterne tager ofte et hvil i huset på deres gåture rundt i området.
Kongens Nytorv
Kongens Nytorv på Vejlefjord er et fredfyldt modstykke til det pulserende og kendte torv på Københavns Strøg. Her kan patienterne og de pårørende finde ro og tid til samtale på en af kurvejenes mange tænkebænke. Tænkebænken på Kongens Nytorv bærer citatet ”Kærlighed er et venskab, der er gået ild i”.
Sneglebakken I Saugmans tid var det en helt almindelig opfattelse, at hvis en patient kunne gå turen op ad Sneglebakken - en af parkens mange kurveje - var en udskrivning nært forestående. Kurvejene, der omfavner Vejlefjord Rehabilitering, bruges den dag i dag stadig som et led i rehabiliteringen.
Evalds Bakke Evalds Bakke er det højeste punkt på hele Vejlefjord’s matrikel 82 meter over havets overflade. Et yndet udkigspunkt at besøge. Herfra kan man se Fredericia, lillebæltsbroen, hvidbjergklinten m.m. når vejret er klart.”
Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
Vejlefjords tidslinje 1895
Aktieselskabet ”Sanatorie for brystsyge” stiftes på initiativ af Chr. Saugman
1897
Bygherre bliver fundet og projektet startes
1899
Byggeriet står stille et halvt år pga. den store strejke
1900
Den 1. marts 1900 indvies Vejlefjord Sanatorium officielt
1916
Sanatoriet udvides blandt andet med operationsstuer
1923
Chr. Saugman dør og begraves på en høj i parken
1957
Tuberkulosebehandlingen indstilles og Vejlefjord Sanatorium tages efter en modernisering i brug som Jysk Nervesanatorium
1985
Genoptræning af hjerneskadede bliver en ny kernekompetence på Vejlefjord
1989
Omfattende ombygning af værelser og lokaler, så der sideløbende med genoptræningen kunne tilbydes kursusfaciliteter
1992
Botilbudet Fjordbo oprettes med 12 pladser til unge med hjerneskade
1993
Foreningen Vejlefjords Venner stiftes
2005
Det store om- og tilbygningsprojekt sættes i gang
2006
Børneneurocenteret grundlægges
2007
Vejlefjord bliver VISO leverandør
2008
I juni er de to punkthuse klar og hele hospitalsdelen flyttes endeligt over i de nye bygninger
2010
Fjordbo gik konkurs
2011 2012
Kurvejene og den omkringliggende kurpark undergår en større renovering og fornyelse, med økonomisk støtte fra Realdania
2013
Ny Fjordbo genåbner med 12 pladser
2016
Værelserne renoveres og der investeres i nyt udstyr
2018
Der udvides med 5 pladser og Vejlefjord Rehabilitering har nu 33 sengepladser
2019
Sengekapaciteten øges igen, så der nu er plads til 38 patienter på Vejlefjord Rehabilitering og 14 på Ny Fjordbo
2025
Renovering af de 20 km kurveje samt fejring af Vejlefjords 125 års jubilæum og 40 år med neurorehabilitering Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk
7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk
Vejlefjord Rehabilitering
|
Sanatorievej 27b, 7140 Stouby
|
www.vejlefjord.dk