Lejebetingelser og praktiske oplysninger: Ankomst/afrejse: Feriehuset er disponibelt fra kl. 15.00 på ankomstdagen. Udcheckning skal ske senest kl. 10.00 på afrejsedagen. Ca. 24 timer før ankomst vil der blive tilsendt en mail med info om husnummer samt hvor nøglen ligger placeret. Man kan herefter køre direkte til feriehuset. Skulle der være spørgsmål til eller mangler på huset, er receptionen bemandet i tidsrummet kl. 8-17 (søndag lukket). Ønskes et bestemt hus bedes dette meddelt i god tid inden ankomst. Vi tilstræber altid at efterkomme placeringsønsker, men der udstedes ingen garantier. På ankomstdagen eller senest dagen efter, bedes man henvende sig i receptionen for autorisation af kreditkort til brug for afregning af strøm samt evt. tilkøb ved afrejse. Samtidig udleveres adgangskort til badeland, legeland og fitnesscenter. Ved afrejse bedes nøglen deponeres i postkasse ved indgang C.
I sæson B, C og D vil det, såfremt feriehuset ikke er udlejet til anden side, være muligt at tilkøbe ankomst kl.12.00 eller afrejse kl. 13.00. For pris og tilgængelighed, tjek med receptionen.
Opholdet er inkl. adgang til badeland, fitnesscenter og de to aktivitetshaller*. Feriecenterets aktiviteter kan sædvanligvis benyttes fra kl. 10.00 på ankomstdagen og til kl. 17.00 på afrejsedagen. Feriecenteret holder åbent året rundt, dog med reduceret åbningstid i jule- og nytårsdagene. Medmindre følgende ydelser er foretaget som tilkøb eller udgør en del af en samlet pakke, er opholdet ekskl. linned, slutrengøring og strømforbrug. Strøm afregnes ved afrejse. Den aktuelle afregningspris per kilowatt kan findes her: https://skaerbaekcentret.dk/feriecenter/feriehuse-1/priser-2025 Såfremt der indgår middag i opholdet, er menu og form altid efter køkkenets valg.
Betalingsbetingelser: 30% af lejebeløbet indbetales senest 10 dage efter modtagelse af bekræftelse. Restbeløb indbetales senest 30 dage før ankomst. Ved bestilling mindre end 30 dage før lejemålets påbegyndelse skal totalbeløbet indbetales omgående. Indbetales lejebeløbet ikke senest som anført ovenfor, er Skærbækcentret berettiget til at annullere lejemålet uden tilbagebetaling af tidligere indbetalte beløb. Skyldige beløb er dog forfaldne til betaling i henhold til ovenstående afbestillingsvilkår.
Force majeure: Såfremt opholdet ikke kan gennemføres pga. f.eks. naturkatastrofe, strejke, krigshandlinger, optøjer, lockout, epidemier, erklæring af national nødret eller lignende hændelser er feriecenteret ikke erstatningspligtig for afbrudte eller ikke-gennemførte ophold.
Husdyr: Husdyr er velkomne i nogle af vores feriehuse, dog mod et mindre tillæg. Ønsker man at medbringe husdyr (maks. 2 stk. per hus) skal dette altid forhåndsreserveres. Vi henstiller til, at der tages hensyn til feriehuset