Skip to main content

Luxury Aficionados #101

Page 1


LUXURY AFICIONADOS

SUPPORTS EVERY T WIST AND TURN OF LIFE

No matter what your needs are – or your partner’s – you can count on the built-in Pascal system to have your back. With a component-based sleep system featuring interchangeable Pascal cassettes for unmatched customization and all-natural materials, it’s designed to last a lifetime – and beyond.

DISCOVER THE DUX 30 | DUX.DK

Adding Audi to the Formula

For over a century, we’ve raced to push limits – from the Silver Arrows to Le Mans and Dakar. Now, it’s time to take on our greatest challenge yet.

audi.dk/f1

Den viste model er en racermodel, der ikke serieproduceres og ikke udbydes til salg.

rosingdesign.dk rosing_design

Minimalist and streamlined

Dog Tag Collection

Inspired by the identification tag pendants used in the military for more than a century, the Rosing Dog Tag pendant is bold, minimalist and bevelled, as a luxurious accessory for the man to sport at work, playing in tandem with what he may be hiding beneath his shirt and tie.

While the Dog Tag pendant looks both stunning and expensive in its pure gold incarnation, it does allow for engravings. A sexy secret hidden beneath a crisp white shirt.

DEN NYE S-KLASSE.

Den nye Mercedes-Benz S-Klasse er resultatet af 140 års kompromisløs innovation, der altid har kørt mod fremtiden, men uden at vende ryggen til sin arv. Welcome home.

Mercedes-Benz S-Klasse Sedan | WLTP: Energiklasse: B-F | Brændstofforbrug: 9,3-35,7 km/l | Strømforbrug: 24,7 kWh/100 km | CO₂-udledning: 64-245 g/km | Forbrug påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af ekstraudstyr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for tastefejl og ændringer. Læs mere på mercedes-benz.dk

BILER

Nyheder

Bilbranchen har allerede forårsfornemmelser, så både Volvo og Mercedes-Benz har præsenteret store nyheder, mens Audi gør sit indtog i Formel 1.

122

Det hellige Goodwood

Da Rolls-Royce skulle bygge en ny fabrik, skulle den kunne noget helt specielt. Resultatet blev den ikoniske fabrik i sydengelske Goodwood. Vi tog på besøg og blev imponeret.

126

Ferrari Amalfi

Vores bilredaktør har været i Portugal for at teste den nye Ferrari Amalfi. Han var skeptisk, da han tog afsted, men nærmest småforelsket, da han kom hjem.

130

Volvo ES90

Svenskerne er tilbage i premiumklassen med en stor, luksuriøs sedan. Spørgsmålet er, om det elektriske flagskib står distancen i konkurrencen med de effektive tyskere.

136

BMW iX3

Nu har vi hørt om den såkaldte Neue Klasse fra BMW i et stykke tid. BMW iX3 er den første bil, bayrerne sender på gaden, der er rundet af det nye koncept.

142

KULTUR

Chefredaktørens favoritter

Det er ultrakoldt i Danmark i denne vinter, men chefredaktøren har alligevel vovet sig ud i kulden for at finde lækkerier fra øverste hylde.

16

Agenda

Det tidlige forår byder på kulturoplevelser, der kan få tankerne væk fra verdens fortrædeligheder. Nye spændende bøger, kunstudstillinger og film varmer i en kold tid.

18

66

MODE OG SKØNHED

Take it easy, man!

Der er ro på i 2026. I hvert fald hvis man afkoder herremoden. Strik, bløde kvaliteter og afslappet attitude dominerer catwalken. Vi har fundet de modekøb, der afspejler tidens trends.

26

No trends, more attitude

Forårets kvindemode kommer med en stille styrkedemonstration. Det er attitude frem for regler, og det er dig selv, der definerer stilen. Vi giver dig en guide til, hvordan du rammer tidens stil.

32

Brunello Cucinelli

Han er en superstar i den italienske modeverden, og hans lækre og underspillede produkter tager kunderne med storm. Der ligger en livsfilosofi bag. Vi tegner et portræt og taler med Brunello Cucinelli.

60

Meet me at the library

Det er en herremode med stil, der præger designernes forårskollektioner. Men der er et intellektuelt præg over stilen, så vi tog på biblioteket for at finde den helt rigtige stemning.

66

Pitti Uomo 2026

Der er et sted, hvor begejstringen for herremodens udvikling trives, og det er til modeugen i Firenze, Pitti Uomo. Dette er stedet, hvor moderigtige mænd viser deres gennemførte stil frem.

78

Checking out

Foråret er på vej, så kjolerne bliver kortere, og farverne lysere. Kvindernes mode er præget af bløde former og masser af attitude, der især defineres af de små detaljer.

100

Moderne grooming

Den moderne mand efterspørger skønhedsprodukter, der er effektive og enkle. Med nye præparater og behandlinger sætter mændene kursen mod foråret 2026.

114

Strålende elegance i ny fortolkning

Det nye er en mere blød og strålende tilgang til skønhedspleje, der sikrer et naturligt look. Vores skønhedsredaktør giver sin liste over favoritter til den nye sæson.

116

URE OG SMYKKER

Dubai Watch Week 2025

Der var feststemning i Dubai, da spidserne i den internationale urbranche var samlet for at præsentere de nyeste kreationer. Vores urredaktør var med og har sendt en rapport hjem.

82

Guld, guld, guld

Det gyldne metal fortsætter med at fascinere, og med guldprisernes himmelflugt er der endnu mere grund til at nyde, når danske og internationale guldsmede præsenterer mesterværker.

90

BOLIG OG DESIGN

Spacy strandliv i Sydafrika Hvad gør man, når man er fascineret af organiske former og de store arkitekter fra 1960’erne? Man bygger da et drømmehus i naturen i Sydafrika. Velkommen indenfor.

36

Nyt til boligen

Vores boligredaktør har fundet en række store og små investeringer, der kan friske din bolig op i det nye år.

56

GASTRONOMI

Cocktails

Vores cocktailredaktør har gjort status ved nytår, og resultatet er, at vi ikke skal drikke mere spiritus, men derimod bedre spiritus. Det bærer årets første cocktails præg af.

120

FULD FART FREMAD!

Efter en forrygende afslutning på 2025 her på Luxury Aficionados har vi glædet os til at tage hul på det nye år. Det er i skrivende stund allerede en måned gammel, og det har været en måned med hektisk aktivitet på alle fronter.

Behøver jeg at nævne hele dramaet omkring Grønland, hvor Donald Trump endnu en gang har revet den vestlige verden, og ikke mindst EU, rundt i manegen. Præsidentens gamle ven, Jeffrey Epstein, var, ud over at være en klam fyr, imponerende dygtig til at netværke. Det vælter ud med afsløringer om folk, han har haft kontakt til. På nuværende tidspunkt ikke med prominente danske forbindelser, men i det norske kongehus kæmper de med relationen.

Vi skal ikke glemme vores regering, som har vedtaget at hasteudbetale en fødevarecheck til 2,2 mio. danskere. Til dem, der er ekstraordinært pressede rent økonomisk af høje fødevarepriser. Tænk, at der er så mange. I et af verdens økonomisk set mest lige lande. De 2,2 mio. danskere svarer næsten til halvdelen af den voksne befolkning – der alle har stemmeret til det nært forestående folketingsvalg.

For os her på redaktionen har januar stået i modens tegn. Vi har set de nye, internationale herretøjskollektioner på Pitti Uomo i Firenze og været til Copenhagen Fashion Week, hvor shows og events har fyldt kalenderen. Begge dele har været inspirerende, og man får lyst til at forny garderoben.

“Vi

dykker med stor entusiasme ned i luksusverdenens nyheder. Både når det gælder den eksklusive forårsmode og de nye premium-biler”

Imens har Volvo præsenteret en ny, elektrisk SUV, og Mercedes-Benz har lavet en gennemgribende fornyelse af den ikoniske, store S-Klasse. Tyskerne præsenterede den på 140-årsdagen for Carl Benz’ patentansøgning på verdens første motordrevne bil.

Mens vi overlader Trump, Epstein, den norske kronprinsesse og Mette Frederiksen til andre medier, så dykker vi med stor entusiasme ned i luksusverdenens nyheder. Både når det gælder den eksklusive forårsmode og de nye premium-biler.

Vores bilredaktør har også testet nyheder fra Ferrari, Volvo og BMW. Vores urredaktør har været i Dubai til Watch Week for at se på helt nye og unikke modeller. Vores boligredaktør har set nærmere på en unik og spacy ejendom i Sydafrika, mens vores smykkeredaktør har samlet en kollektion af guldsmykker fra danske og udenlandske smykkekunstnere.

I øvrigt stiger guldets pris fortsat mod nye rekorder. Det er der mange gode grunde til. Men vi skal nok ikke forvente, at der kommer en guldcheck inden valget til alle dem, der ikke fik del i fødevarechecken. Trods alt.

P.S. Du kan tegne abonnement på Luxury Aficionados. Skriv en mail til abonnement@luxuryaficionados.com, hvis du vil vide mere.

EKSTREME EVNER. KOMPROMISLØST RAFFINEMENT.

All Range Rover. All Electric. Reserver din plads på ventelisten for muligheden for at eje en af de første modeller. landrover.dk

SCAN OG HOLD DIG INFORMERET

Endelige specifikationer, priser og leveringsdatoer er endnu ikke fastlagt.

LUXURY AFICIONADOS

THE ESSENTIAL LUXURY GUIDE

CEO & Editor in Chief

Per Ingdal pi@luxuryaficionados.com

Creative Director

Sune Ehlers se@luxuryaficionados.com

Art Director

Julie Frölich jf@luxuryaficionados.com

Editor, Watches & Lifestyle

Kristian Haagen kh@luxuryaficionados.com

Editor, Jewellery & Gems

Nina Hald nh@luxuryaficionados.com

Editor, Cars & Lifestyle

Henrik Dreboldt hd@luxuryaficionados.com

Publisher Luxury Media ApS

Holbergsgade 26, 2. tv. 1057 København K Denmark

Phone: +45 7217 0318

Editor, Fashion & Beauty

Maria Angelova ma@luxuryaficionados.com

Editor Art, Culture and Travel

Elsebeth Mouritzen em@luxuryaficionados.com

Editor, Interior Design

Tina Dines Appelt ta@luxuryaficionados.com

Editor, Gastronomy

Kim Iversen ki@luxuryaficionados.com

Editor, Cocktails & Fine Spirits

Jannick Gram jg@luxuryaficionados.com

Photo David Gabriel Ron

Styling Maria Angelova

Grooming Michelle Silva

Photo Assistant

Tea Gistorp Larsson

Model Theo Lopez

Unique Models

www.facebook.com/ luxuryaficionados

Advertising Sales

+45 2090 1030

+45 2632 6084

External

Contributors:

Photographers

Greg Cox

Graham Wood

Cecilie Brøns

Lars Hummelshøj

Timofey Kabanov

Andrea Sonne Ole Akhøj

Midnight Media

David Gabriel Ron Hair & Make-Up

Michelle Silva

Distribution: Post Nord

Printing Printall AS Tallin

www.luxuryaficionados.com

ISBN 978-87-995075-0-4 42

Alle henvendelser af redaktionel karakter bedes rettet skriftligt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret. Redaktionen påtager sig intet ansvar for fejl i de oplyste priser på viste produkter, ligesom den heller ikke påtager sig ansvar for eventuelle fejl i beskrivelser, anvisninger eller andet. Materiale fra Luxury Aficionados må ikke benyttes uden forudgående accept fra Luxury Media ApS.

GRØNNINGEN 1

1270 KØBENHAVN K

MARTS Chefredaktørens favoritter i

1.

JACQUES

MARIE MAGE

er et californisk solbrillemærke, der blev startet i 2015. Alle brillerne bliver lavet i hånden i Italien eller Japan, mens den kreative vision skabes i Los Angeles. Solbrillerne produceres typisk i serier på omkring 500 stk., og der benyttes kun de bedste materialer. Det gælder også for denne model, Earl in CIA, der er en elegant, 70’er-inspireret titanium-navigator med stænger med sort indlæg og art decoudsmykninger på den forgyldte titaniumramme. Pris 10.400 kr.

2.

LORO PIANA

er et 100-årigt italiensk kvalitetsmærke for de fineste kashmir- og merinould-metervarer.

Andre mærker markedsfører, når de bruger kvaliteter fra Loro Piana i deres designs. Men firmaet kan i den grad også selv, og selvom vi ser frem mod marts og varmere temperaturer, så drømmer jeg om en dejlig varm og lækker sweater i blød babykashmir. Dette design hedder Plant Tree og er et godt udtryk for alt det, der har gjort Loro Piana til et ikonisk mærke. Pris 20.115 kr.

3.

CHAMPAGNE

HENRIOT

er et champagnehus, der i feltet af mastodonter er en smule overset. Men efter at chef de cave Alice Tétienne tog over i 2020, er der virkelig sket noget. Med erfaring fra Maison Krug har hun tilført nye dimensioner til de gyldne bobler. Ikke mindst i denne blanc de blancs, der er en intens vin med fine, delikate bobler, masser af æblenoter i næsen og en sprød smag af citrus, mandler, ristet brød, kvæde og grønne æbler med en lang, behagelig eftersmag. Pris 599 kr. 4.

ROYAL

COPENHAGEN

er som bekendt en af Danmarks ældste virksomheder. Siden starten i 1775 har den blå farve været en signaturfarve i firmaets stel, og med mange klassikere i kollektionen kan man nemt få indtryk af, at kollektionerne ikke udvikler sig. Men det modbeviser dette stel, Royal Creatures, der er skabt i samarbejde med studio GamFratesi. Dette håndmalede fad med en hummer vil pynte flot på mit spisebord. Pris 2.299 kr.

5.

ROLEX

kender vi selvfølgelig alle. Men enkelte af deres modeller er mindre kendte og har heller ikke den design-DNA, som urene fra den schweiziske mastodont normalt er kendt for. Det gælder for modellen 1908, der har et mere elegant udtryk og en 39-mm-skive. Det kan jeg godt lide, og da selve hånd- og urværket er på Rolex-niveau, så tøver jeg ikke med at vælge denne model i 18 karat guld med hvid skive og rem i alligatorskind. Pris 205.400 kr.

AGENDA

NYT OM DET SENESTE

Af ELSEBETH MOURITZEN

Caféliv og networking

Mens vi går og tror, at vi har opfundet det moderne caféliv med networking over Aperol spritz, cappuccino og chai latte, som vi deler smukke fotos af på sociale medier, så var det allerede en trend for 150 år siden. Bare med andre drikkevarer på bordet og malerlærredet som medie.

Det minder Ordrupgaards forårsudstilling ’Café society: Kunst og fællesskaber i belle époque Paris’ os om med en storslået samling af danske, nordiske og europæiske værker. Her bydes vi på øl, vin eller absint på datidens hotspots i årtierne omkring år 1900, og vi ser et ugenert blik mod den udøvende kunstner.

Byernes By var i forvejen en magnet for kunstnere, forfattere, musikere og digtere, der mødtes for at diskutere kunst og dyrke nye fællesskaber. Det foregik ikke kun på barer og restauranter, men også i dagslys på caféerne, der dermed fik en funktion som uformelle væksthuse for nye idéer og strømninger. Det var ikke mindst avantgardens kunstnere, der skildrede det moderne caféliv i Paris.

Vincent van Gogh, Pablo Picasso og Édouard Vuillard var der allerede, da nordiske kunstnere som Edvard Munch, Christian og Oda Krohg, J.F. Willumsen og Anders Zorn gjorde dem selskab på den sagnomspundne Café de la Régence på højre Seinebred. Her kunne de også læse aviser og breve hjemmefra. Det voksende internationale kunstmiljø omkring kubismen flyttede i starten af det 20. århundrede til venstre Seinebred, hvor nye caféer blev en central del af kunstnernes dagligdag, fællesskaber og motivverden til fortsat inspiration. Udstillingen kan ses indtil 31. maj. ordrupgaard.dk

KULTUREL ESKAPISME

Foråret bringer spirende håb for fremtiden, selv i en uvis tid, så mens vi afventer verdens gang, kan vi læse os klogere på storpolitik, dykke ned i fortidens ypperste kunst og tage et par timers eskapisme i biografen med tre selfmade mænd - Elvis, Marty eller Tommy.

Under sit store researcharbejde til spillefilmen om Elvis Presley i 2022 faldt Baz Luhrmann over en masse hidtil ukendte optagelser af sangeren både privat og på scenen. Instruktørens fascination af ’the King of Rock’n’Roll’ fortsatte efter filmens biografpremiere, så ved hjælp af yderligere 2.000 bånd arkivmateriale har han skabt dokumentaren ’EPiC: Elvis Presley in Concert’, som kan ses fra 26. februar. uip.dk

Det sagnomspundne Palmyra i Syrien var siden starten på vor tidsregning et knudepunkt for handelsrejsende mellem Romerriget og Fjernøsten, men også en bykultur, hvor lokale og globale idéer blev udvekslet. Desværre blev en stor del af kulturarven vandaliseret under den nylige borgerkrig, men Glyptoteket har selv en stor samling af tidlige gravportrætter, der viser, hvordan folket dengang ønskede at blive husket, og de er nu en del af den permanente udstilling. glyptoteket.dk

Den nyåbnede butiks-lokation i København passer perfekt til Louis Vuitton. Den ikoniske bygning på Amagertorv husede først et hotel og blev senere, som Café Norden, et af byens mest populære mødesteder. Nu bærer det franske modehus kulturarven videre i en harmonisk blanding af tradition og modernitet med indretning af danske møbelikoner fra Finn Juhl, Helge Sibast og Ib Kofoed-Larsen samt kunst af Johannes Andersen, Ethan Cook og Mathias Malling Mortensen. Rejsen begynder i stueetagen med fokus på herretøjet og fortsætter på første sal med damekollektionen flankeret af de kufferter, tasker og lædervarer, som har gjort brandet berømt, ikke mindst Monogram-serien, som i år kan fejre 130-års jubilæum. louisvuitton.com

Rasmus Lythcke blev udfordret på sin rejselyst under pandemien og skildrede i coffee table-bogen ’Staycation i Danmark’ det smukke i at holde ferie herhjemme. Nu følger han op med flere oplevelser i ord og billeder i værket ’Coolcation’. Her gør han det til en kunst at rejse mod kulde, klarhed og kontraster i Norden og vælge den friske luft frem for varmen, stilheden frem for tempoet og at finde en stille form for luksus i det enkle. thetravelbook.world

Stella Cole er blevet kaldt det kvindelige svar på Michael Bublé, og den canadiske crooner er da også en af hendes store beundrere – sammen med 1,6 mio. følgere på de sociale medier. Den 26-årige sangerinde er blevet en sensation på kort tid med sine fortolkninger af musicalhits og jazz-standards, og 19. april tager hun publikum på en tidsrejse ind i ’The Great American Songbook’ sammen med Michael Rønnows musicalorkester i Tivolis Glassal. musicals.dk

Cillian Murphy er tilbage i rollen som den karismatiske bandeleder Tommy Shelby efter et par års pause fra serien. Fortællingen om den kriminelle underverden blandt velklædte, men skrupelløse romaer og irske nomader i mellemkrigstidens Birmingham fortsætter i filmen ’The Immortal Man’, der har premiere 6. marts på det store lærred og kan streames to uger efter. netflix.com

Noma har rykket teltpælene op for at forfølge en længe næret drøm om en pop-up-restaurant i Los Angeles med inspiration i de multikulturelle køkkener og madmarkeder mellem Stillehavet og ørkenen. René Redzepi og hans team serverer deres tag på californiske råvarer i filmbyens hippe Silver Lake-kvarter mellem 11. marts og 26. juni til 9.700 kr. kuverten, inden de vender hjem for at genopfinde sig selv i København. noma.dk

Abstrakte billedtæpper har fået et comeback, og med ’Vævninger’ sætter Statens Museum for Kunst indtil 16. august spotlight på en af de mest toneangivende i det 20. århundrede, Anna Thommesen (1908-2004). Med prestigefyldte opgaver for kunstsamlinger og offentlige rum som Christiansborg Slot og Roskilde Domkirke løftede hun vævemediet ind i den moderne kunst, så de også taler til nutidens interesse for taktile værker inspireret af naturen. smk.dk

Jacob Kaarsbo, tidligere chef i FE, og journalist Steffen Nyboe McGhie analyserer i ’Undergravet’ baggrunden for og perspektivet i den nye sikkerhedspolitiske situation. Hvad betyder det for Danmark og Europa, når USA fører en udenrigspolitik, der på afgørende områder flugter med russiske interesser, og truer med indblanding i europæiske valg? Russisk sprogofficer Peter Meedom følger i sin bog ’Mørke Penge’ sporet fra Kreml til Silicon Valley for at belyse, hvordan den globale skyggeøkonomi undergraver demokratiet. forlagetmomenta.dk, gyldendal.dk

Udstillingen ’Saxbo – stentøj til folket’ på CLAY Keramikmuseum fortæller gennem 104 nyerhvervede værker fra en privat samler den markante historie om stentøjsværkstedet, der i 1929-68 udfordrede tidens hierarkier i kunstindustrien. Med et enkelt formsprog, rene farver og et kompromisløst håndværk blev det gjort tilgængeligt for et bredere publikum og kan nu ses af endnu flere indtil 20. september. claymuseum.dk

De smukke grønne anlæg i hjertet af Djursland danner for femte gang rammen om den prestigefyldte turnering Lübker Championship 2026 by Titleist i weekenden 11.-12. april. Lübker Golf Klub byder over 100 elitespillere velkommen til at dyste på de 18 huller, som er udtænkt af golfarkitekten Robert Trent Jones II. Som noget nyt er der også i år en damerække, hvor landets bedste kvindelige golfspillere kan konkurrere på mesterskabsbanen. lubker.com

Foto:

Efter et par år som gæst i luksus-stormagasinet Illum’s, er Chanels danske flagship store tilbage på sin faste adresse på Kongens Nytorv i marts. En gennemgribende renovering af den prominent beliggende matrikel giver plads til en endnu større boutique-oplevelse over 550 kvm. fordelt på flere etager, hvor der er plads til alle aspekter af modehusets design: sko, tasker, solbriller, parfumer, ure og smykker samt ikke mindst premieren på forårs- og sommerkollektionen af den nye, talentfulde designer, Matthieu Blazy. chanel.com

Søs Marie Serup åbner døren til magtens rum og afslører i bogen ’Vind eller forsvind’ det blodbad i Venstre, der nær havde taget livet af det engang så stolte liberale parti. Hun kender det indefra som pressechef og særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, og suppleret med sin nuværende position som respekteret politisk analytiker tegner hun et tidsaktuelt portræt af dem, der nu samlet prøver at finde vej hjem til blå blok. politikensforlag.dk

USA’s største ’roligan’, demokratisk ambassadør til Danmark i 2013-17 Rufus Gifford, giver sit besyv med i den ophedede geopolitiske diskussion. Han bruger taletiden i bogen ’Over Atlanten’ til at skose den nuværende amerikanske præsident, men opfordrer også danskerne til, sammen med de øvrige europæere, at turde træde mere i karakter, fordi vi i samlet flok er stærkere både kulturelt, økonomisk og militært. gyldendal.dk

’Bang & Olufsen er for dem, der taler om smag og kvalitet førend pris’, lyder et ældre slogan om den verdensberømte radiofabrik i Struer, der gennem 100 år har vokset sig til et internationalt respekteret luksusbrand for lyd- og design-feinschmeckere. Jubilæet fejres med coffee table-bogen ’100 years. And counting’, der sælges i passende boksudstyr til 1.450 kr. assouline.com

Den moderne danske stol er så stort et fænomen, at Designmuseum Danmark hylder den med udstillingsrækken ’Laboratorium’. Her tages publikum med ind i skiftende formgiveres værksted og tankeunivers, og de næste er møbelarkitekterne Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen, som har flyttet tegnestuen til Bredgade, så deres 50-årige virke bliver levende med alt fra tegninger til miniaturer og 1:1-modeller indtil 17. maj. designmuseum.dk

’Marty Supreme’ er filmen om en ung karismatisk drømmer i 1950’ernes New York, der ville være rig og berømt. Hans talent lå inden for bordtennis – og lidt lyssky forretninger ved siden af – så Marty Reisman øvede og øvede sig, indtil han var den bedste. For at spille rollen overbevisende brugte Timothée Chalamet selv alle fristunder gennem syv år til at træne samme sportsgren, og meget tyder på, at det nu giver gevinst. Han er tippet til en Oscar den 15. marts, men den roste film kan ses allerede nu. nordiskfilm.com

Foto:
Andrea Sonne.

TAKE IT EASY, MAN

2026 markerer en ny form for afslappet, maskulin ro. Læder er stærkt tilbage, monokrom minimalisme sætter tonen, mens striber igen er i fokus. Klassiske mønstre får nyt liv gennem moderne proportioner og afslappede silhuetter. Strik spiller en central rolle i chunky poloer og casual, strikkede sweatre, der tilfører garderoben tekstur og varme. Det handler om at klæde sig med intention – afslappet, men aldrig tilfældigt.

Afslappet strik med diskret degradé-effekt og grafisk mønster, der giver dybde til et monokromt udtryk, Roberto Cavalli, 6.700 kr.

Let strukturerede bukser i støvet olivengrøn med blød volumen og afslappet silhuet, Patrizia Pepe, 1.760 kr.

Stribet finstrikket uldtrøje i dybblå med ikonisk grøn-rød logostribe og crewneck-snit, Gucci, 8.300 kr.

Afslappet strik i varme naturtoner, kombineret med flydende bukser for et roligt, sofistikeret udtryk hos franske Hermès

Klassisk loafer i dybgrøn intrecciato-læder med slank form og diskret elegance, Bottega Veneta, 8.210 kr.

Metallisk nøglering med miks af kæder, charms og logo-tags, der tilfører et råt, urbant touch til hverdagslooket, Acne Studios, 2.620 kr.

Cardigan i ren bomuld med sjalskrave, metalknapper og halvengelsk rib, der giver et klassisk, afslappet udtryk, Brunello Cucinelli, 15.670 kr.

Struktureret håndtaske i støvet salviegrønt ruskind med quiltet cannagemønster, korte tophanke, aftagelig skulderrem og ikoniske metalcharms, Dior Men, 44.010 kr.

Crewneck-sweater i en eksklusiv blanding af bomuld og silke med ribstrikkede kanter og et elegant, let udtryk, Etro, 4.400 kr.

Let, lys skjorte i blød, flydende kvalitet med klassisk krave, diskret knaplukning og afslappet, elegant silhuet, Patrizia Pepe, 1.160 kr.

Afslappede, lige bukser i blød, lys tone med elastisk talje og minimalistisk udtryk, Autry, 1.465 kr.

Kort, retroinspireret ruskindsjakke med silkeblød, let og skinnende overflade, ståkrave og lynlåslukning, der giver et afslappet, men raffineret udtryk, Brunello Cucinelli, 55.950 kr.

Ruskindsjakke i blødt gedeskind med ståkrave, knaplukning, påsatte lommer i en rå, lettere workwear-inspireret stil, Dressler, 5.215 kr.

Tortoiseshell-inspirerede solbriller med markant bro, tonede glas og et skarpt, maskulint udtryk, Saint Laurent by Anthony Vaccarello, 2.685 kr.

Elegant brun loafer i italiensk kalveskind med glat finish, læderforing og klassisk konstruktion for et raffineret, tidløst udtryk, Suitsupply, 2.250 kr.

Silkeskærf i elfenbensnuancer med ornamentalt mønster, Roberto Cavalli, 2.100 kr.

Elegant taske i struktureret kanvas med glatte læderpaneler, rummelig silhuet og raffineret hverdagsfunktion, Christian Louboutin, 12.605 kr.

Læderblazer i dyb brun med patineret finish, klassisk revers og afslappet skrædderudtryk, Acne Studios, 18.650 kr.

Afslappet, raffineret look med blød læderjakke over flydende lyse lag, der balancerer elegance og nonchalance, Zegna.

Håndflettet taske i sort læder med struktureret silhuet og raffineret, minimalistisk udtryk, Bottega Veneta, 44.490 kr.

Dobbeltradet frakke i grå uld-nylon med Prince of Wales-mønster og specialdesignede interlocking Gknapper, Gucci, 33.600 kr.

Monokrom minimalisme i sandfarvede og beige toner med flydende silhuet og afslappet elegance hos Louis Vuitton

Vandafvisende, dobbeltradet trenchcoat i teknisk bomuld med bælte og storm-flap for et skarpt, moderne udtryk, Dressler, 5.960 kr.

Blød, offwhite skjorte med klassisk krave og diskret brystlomme i et raffineret, tidløst look, Brunello Cucinelli, 6.040 kr.

Flettet armbånd i gråt læder med poleret metalspænde, der kombinerer diskret maskulinitet med raffine-

Skræddersyet, dobbeltradet blazer i uld- og hørblanding med let struktur og raffinerede AMF-syninger, Dressler, 4.680 kr.

Let figursyede bukser i eksklusiv uldog hørkvalitet med pressefolder og elegant fald, Dressler, 2.230 kr.

Grå ruskindsloafer med blød, fleksibel konstruktion og afslappet, sofistikeret finish, Celine, 6.200 kr.

Dobbeltradet blazer i lækker lys taupe med skarp skulder og balanceret, moderne snit, Patrizia Pepe, 3.345 kr.

Ro kræver ikke en skovsø

67 % af danske bilister bruger tiden i bilen som en tænkepause.

Volvo Cars har undersøgt, hvordan tankemylder, tempo og teknologi påvirker danskernes mentale tilstedeværelse.

Læs mere

Stribede pyjamas-style bukser i ren bomuld med 1930’er-inspireret mønster, snørelukning og afslappet silhuet, Bode, 4.250 kr.

Hvid skjorte i silkeblød crepe de chine med spids krave og knaplukning i et rent, elegant udtryk, Gucci, 12.950 kr.

Stribet, dobbeltradet blazer i let hør- og uldblanding med blød struktur og raffineret sommerligt udtryk, Lardini, 8.850 kr.

Elegant halskæde i rosaguld med ikonisk firkløverform udført i pavéindfattede diamanter, der forener husets monogramarv med raffineret lethed, Louis Vuitton, 935.000 kr.

Grafisk håndtaske i patineret læder med trompe l’œilinspirerede kuffertdetaljer, kontrastpaneler og historiske referencer, Louis Vuitton, 28.800 kr.

Rolex Day Date 40 mm i 18 kt Everose-guld med diamantbesat bezel, sundust skive, twinlock krone og ridsefast safirglas med Cyclops-dato, vandtæt til 100 m., Rolex hos Ragnar Ure & Juveler, 546.500 kr.

Stribet bowling-skjorte i fin merinould med spids krave og tekstureret strik for et sofistikeret, retroinspireret udtryk, King & Tuckfield, 2.500 kr.

Stribet, afslappet jakkesæt i lyse toner med moderne, ubesværet attitude, hos amerikanske Amiri

Stribede wide-leg bukser med elastisk talje, snøre og markant vertikalt mønster i en afslappet, grafisk silhuet, Dries Van Noten, 4.590 kr.

Ruskindsloafer i lys sandfarve med afslappet snøring, markante stikninger og fleksibel sål, der balancerer komfort og casual elegance, Birkenstock, 1.350 kr.

Stribede straight-leg bukser i ren bomuld med mid-rise talje og multifarvet ecru-mønster i et afslappet, grafisk udtryk, Bode, 5.820 kr.

USYNLIG PERFEKTION

Linjeafløbet smelter ind i gulvet med harmoniske linjer og diskret elegance. Med Unidrains Custom fliseløsning bliver funktionen en integreret del af æstetikken. Fuldend looket med tilbehør fra den eksklusive Reframe serie.

www.unidrain.dk

NO TRENDS, MORE ATTITUDE

Forårets kvindemode kommer med en stille styrkedemonstration: tørklædet som stylinggreb, knuder, draperinger og bindedetaljer som statement – og skørter, der træder frem og tager outfittets hovedrolle. Alt peger mod attitude frem for regler – personligt, legende og selvsikkert. Formerne bliver blødere, silhuetten mere skulpturel, og enkelhed får karakter gennem taktile lag. Det handler om at turde gøre det enkle markant og lade detaljen bære fortællingen.

Midinederdel i pencilsilhuet med grafisk naturmotiv og kontrastlinning, Weekend Max Mara, 1.500 kr.

Grafiske hoop-øreringe med organiske røde knudedetaljer, der tilfører et markant, moderne statement, Bottega Veneta, 5.820 kr.

Asymmetrisk nederdel i blødt, offwhite tekstil med lagdelte flæser og rå kanter, der skaber lethed og bevægelse i et elegant, feminint udtryk, Johanna Ortiz, 10.100 kr.

Statement-skørt i rødt kombineret med afslappet skjorte hos franske Chanel.

Blomstret statementbroche i blank rød finish med skulpturel volumen og couturepræg, Chanel, 9.695 kr.

Strikket pencilnederdel i hørmix med silkeflæser i taljen for en skulpturel finish, Max Mara, 10.435 kr.

Elegant skjorte i skinnende silkesatin med blødt fald, fine manchetter og feminin wrap-effekt, Forte_Forte, 3.395 kr.

Håndbroderet silkeskørt i tapet-inspireret mønster med rige teksturer og couturepræg i en smuk, dyb rød, Christopher Esber, 166.785 kr.

Kontrastfuld slingback i sort ruskind og cremefarvet læder med spids snude og høj, skulpturel hæl, Aquazzura, 5.595 kr.

Let, plisseret maxinederdel med diskret mønster og transparent lethed, der skaber bevægelse og dybde, Forte_Forte, 3.810 kr.

Læder-midinederdel i vintagenappa med lav talje, lige snit og kant-til-kant-slids, Sportmax, 4.495 kr.

Dobbeltradet kædehalskæde i guldfarvet metal med ikonisk læderflet og justerbar lukning, Chanel, 13.055 kr.

Ærmeløs læderjumpsuit med markeret talje, lynlåslukning og struktureret, moderne udtryk, Zimmermann, 23.499 kr.

Kort, figursyet laklæderjakke med alligatorpræg, høj krave og skulpturel silhuet med referencer til både trench og biker, Sportmax, 5.895 kr.

Tonet kjole i to farver med draperet top i gylden okker og figursyet lædernederdel i varm brun, samlet i en rynket talje for en skulpturel kontrast, Christopher Esber, 29.615 kr.

Knæhøj støvle i dyb bordeaux krokodilleskind med skulpturel guldfarvet metalhæl, Gucci, 432.700 kr.

Struktureret læderlook i varme cognacnuancer hos franske Hermès.

Ikonisk håndtaske i bordeauxfarvet læder med arkitektonisk form og signaturfrontlomme, Celine, 22.500 kr.

Solbriller i varm tortoiseshell med afrundet stel, tonede glas og diskret logo ved stængerne, Celine, 3.000 kr.

Ærmeløs læderkjole med fragmenterede blondedetaljer og frynset kant, der skaber tekstur og bevægelse i et råt, sensuelt udtryk, Christopher Esber, 37.035 kr.

Oversized ærmeløs blazer i dobbeltvævet hør med dobbelt knaplukning, klaplommer og flæsedetaljer i organza og bomuld ved skuldrene, Max Mara, 8.840 kr.

Statement-bælte i kraftig guldfarvet kæde med ikoniske tigerhoveder og justerbar silhuet, Roberto Cavalli, 3.182 kr.

Asymmetrisk kjole i solfalmet flannel med spiralform, trykknapper og skulpturel opbygning, Christopher Esber, 14.810 kr.

Cremefarvede lag i blød drapering med knudedetaljer hos italienske Alberta Ferretti.

Grafisk manchet-armbånd i sort emalje med guldfarvet inderside og logodetaljer for et minimalistisk statement, Celine, 8.100 kr.

Silkeskjorte i ikonisk GGmonogram med blød sløjfelukning i halsen og let, flydende fald, Gucci, 10.500 kr.

Minisatintaske i varm nude med markant sløjfedetalje og struktureret silhuet, Aquazzura, 6.675 kr.

Elegant slingbacksko i cremefarvet laklæder med spids snude og lav, feminin hæl, Chanel, 10.070 kr.

Silketørklæde i varme, gyldne nuancer med flydende fald, der tilfører elegance og blød kontrast, Forte_Forte, 900 kr.

Elegante flared bukser i en eksklusiv uld- og silkeblanding med høj talje og blødt fald, Zimmermann, 5.930 kr.

Silkehat med blød, skulpturel drapering og roseinspireret form, der tilfører et poetisk og sofistikeret udtryk, Loro Piana, 18.650 kr.

Lang maxikjole i silke med voluminøse billow-detaljer og draperet silhuet, der skaber bevægelse og lethed, Zimmermann, 20.850 kr.

Chunky armbånd i kalveskind med markant, skulpturelt udtryk og justerbar lukning, Ferragamo, 5.150 kr.

Klassisk dobbeltradet trenchcoat i dyb navy med guldfarvede knapper, markeret talje og skarp, parisisk silhuet, Celine, 37.000 kr.

Silkeblød jakke med åben front, dekorative kantbånd og bløde lommer, der giver et afslappet, sofistikeret udtryk, Forte_Forte, 5.000 kr.

Skulpturel bladformet broche i poleret messing med bløde, organiske linjer og raffineret, naturinspireret elegance, Loro Piana, 2.610 kr.

Stribet overcoat-look i brune toner hos italienske Tod’s

Struktureret lang frakke i paneleret læder med lodrette striber og varme nuancer for en grafisk, kropsnær silhuet, Christopher Esber, 26.330 kr.

Oversized lang silkeovercoat i mønstret jacquard med dobbeltradet seksknapslukning, klaplommer og let organzaforet finish, Max Mara, 24.085 kr.

Elegant stiletstøvle i cremefarvet læder med strømlinet skaft og slank hæl for et raffineret, minimalistisk udtryk, Aquazzura, 10.070 kr.

Kompakt taske i teknisk uld med taktil tweedstruktur, afrundede læderkanter, håndtag og gyldne metaldetaljer for et sofistikeret hverdagsudtryk, Loro Piana, 31.330 kr.

Skulpturelle øreringe i gyldent metal kombineret med dybe ravtonede detaljer for et raffineret, kunstnerisk udtryk, Bottega Veneta, 8.210 kr.

Midikjole med retroinspireret snit, blød drapering og let balloneffekt, der giver et feminint og sofistikeret look, Zimmermann, 10.630 kr.

SPACY STRANDLIV

Et spektakulært strandhus nær Plettenberg Bay i Sydafrika præsenterer et arkitektonisk tilbageblik til den sprudlende organiske arkitektur fra 1960’erne og danner samtidig den perfekte ramme om et ekstravagant galleri for ejerens samling af sjældne møbler, kunst og design. Kom med indenfor …

AF TINA DINES APPELT FOTOS
COX
GRAHAM WOOD/BUREAUX.CO.ZA

I SYDAFRIKA

Et bemærkelsesværdigt syn byder dig velkommen på de bølgende, fynbosdækkede sandklitter i Keurboomstrand, nord for Plettenberg Bay i Sydafrika. En unik bolig rejser sig fra klitterne og tager pusten fra de fleste. Nogle sammenligner den hvide, organisk formede bygning med en rumstation eller et rumskib, andre med et skib. Arkitekt Silvio Rech, der designede den bemærkelsesværdige form sammen med Lesley Carstens, fortæller:

”Det ser ud, som om det er blevet eroderet som et stykke hvalben på stranden, og fra visse vinkler kan man se formerne eller bevægelsen af et par svømmende hvaler. Det giver indtryk af at være et organisk objekt eller væsen …”

Selve huset er noget af en selvmodsigelse. Det er opsigtsvækkende og får folk til at stoppe op, men på trods af dens plastiske, bølgelignende form er villaen bemærkelsesværdigt diskret og følsom over for sine omgivelser. Bygningen, der kaldes K Cottage (selvom den med sine tre etager er betydeligt større end et sommerhus), udgør feriehuset for den sydafrikanskfødte, britiskbaserede investor Julian Treger. Han er en fremtrædende samler af design og kunst, og han har en brændende interesse for arkitektur. Selvom han siger, at han oprindeligt overvejede et superminimalistisk design, vendte hans tanker sig mod ’organisk arkitektur’ inspireret af områdets bølgende natur, bjerget bagved og havets bølgebevægelse. Treger er samtidig interesseret i historien og DNA’et bag den kunst og de design, han elsker, og derfor skulle arkitekturen også være en udforskning af rødderne og den historiske udvik-

Arkitekt Silvio Rech sammenligner ejendommens stil med en hvalknogle eroderet af havet, og alligevel ligner hovedloungen næsten forstavnen på et skib.

K Cottages asymmetriske, buede form er lige så meget inspireret af klitternes former og havets bølger som af det arkitektoniske sprog hos mestre som Oscar Niemeyer, Eero Saarinen og Zaha Hadid, og endda skulpturerne af Jean Arp.

På anden sal, øverst på trappen, antager en af de ’kæmpestore grene’, eller man kunne kalde det ’fingre’, der bærer taget, sin egen skulpturelle form. I baggrunden, over hylden designet af arkitekterne, er et maleri af den sydafrikanskfødte kunstner Douglas Portway, der ligesom Treger bosatte sig i Storbritannien. Læg også mærke til de ovale vinduer.

ling af organisk arkitektur. Treger og arkitekterne studerede derfor 60’ernes futuristiske kunst og arkitektur, herunder design som den brasilianske modernistiske arkitekt Oscar Niemeyers design fra 1968 til Villa Mondadori i Cap-Ferrat, Frankrig, Eero Saarinens TWA Flight Center fra starten af 60’erne i JFK Airport og John Lautners futuristiske californiske hjem, med mere end et nik til Zaha Hadids nyere organiske arkitektur.

”Det var lidt af en kærlighedserklæring til arkitekterne fra den æra,” siger Rech.

Rech og Carstens er anerkendte arkitekter og står bag nogle af de bedste og mest luksuriøse lodges og ø-resorter i Afrika og resten af verden. De har forfinet deres tilgang til arkitektur, som de betragter som en formidler af relationen mellem menneske og natur, og samtidig har de flyttet grænserne for arkitekturkunst som oplevelse, som et eventyr i sig selv, og transformeret det til en integreret del af naturoplevelsen. De bragte netop den filosofi i spil i deres design af K Cottage. →

FAKTA OM HUSET

Beliggenhed: Sydafrika, Plettenberg Bay

Husets navn: House Treger (K Cottage)

Husets størrelse: 340 m2

Grundens størrelse: 22 hektar (en stor del af denne er ’bush’)

Arkitekter: Silvio Rech + Lesley Carstens Architects

Antal soveværelser: 5

Antal badeværelser: 5

De buede trapper og stier rundt om og gennem huset får dets flydende linjer og bølgelignende former til at fremstå som dynamiske. ”Man fornemmer, at denne bygning er i konstant bevægelse,” forklarer Rech og fortsætter: ”Når man bevæger sig væk, føler man næsten, at den er ved at stige, svulme og bevæge sig.”

Rech sammenligner væggen med en ”trommelignende hud, der er punkteret forskellige steder, men punkteringerne korrelerer meget specifikt med, hvad der sker indefra”. Så hvert vindue, selvom det kan virke organisk eroderet udefra, kuraterer omhyggeligt de forskellige udsigter og formidler dem indefra. ”Vi udvalgte udsigterne meget omhyggeligt,” fortæller han.

PLETTENBERG BAY

Byen Plettenberg Bay med ca. 30.000 indbyggere kaldes også bare Plett. Den er den primære by i Bitou Local Municipality i Western Cape-provinsen i Sydafrika. Bugten ligger fantastisk smukt ud til Det Indiske Ocean og er omgivet af spektakulær og ganske unik natur.

Tæt på ligger også Tsitsikamma National Park, hvor man kan snorkle, sejle kajak, vandre, klatre og meget mere. Nationalparken dækker et stort område med både skov, kyst og koralrev. I selve Plettenberg Bay kan man indlogere sig ved stranden eller i gåafstand til den. Rejser man mellem juni og september, kan man tage på hvalsafari og møde store flokke af pukkelhvaler, der yngler i området. Og er man heldig, kan man måske også se delfiner, øresvin og forskellige hajarter.

Tom Dixons Pylon-bord er omgivet af Eros-stole i polykarbonat af Philippe Starck for Kartell, og over det hænger en elegant Tom Dixon Spin-lysekrone. Prived Oca-lysekronen af de brasilianske designerbrødre Humberto og Fernando Campana er synlig i baggrunden.

Hver eneste detalje i interiøret og indretningen er gennemtænkt, f.eks. den måde, hvorpå trappen korrelerer med formen på udskæringen ovenover, så den ser ud til at ’skalle ned’, som Rech udtrykker det. Nedenfor er en betondrivtømmer-bænk af Amanda Levete for Established & Sons, oprindeligt inspireret af et stykke drivtømmer.

Vejret og lyset ændrer sig konstant i Plettenberg Bay. De lokale kalder det for ’de berømte fire årstider på én dag’, hvilket er meget typisk for klimaets lunefulde karakter der. Derfor designede Rech og Carstens en slags dynamik ind i bygningens former.

”M an fornemmer, at denne bygning altid er i bevægelse, og at den netop er frosset fast i det øjeblik, man ser den. Når man bevæger sig væk, føler man næsten, at bygningen er ved at stige eller svulme op, og at den bevæger sig,” forklarer Rech. Den følelse af bevægelse, den fremkalder, er en del af det, der

Den sølvfarvede, organiske bænkkonstruktion er en udgave, som den britisk-irakiske arkitekt Zaha Hadid præsenterede på Ivorypressudstillingen. Den grønne sofa er også et design af Zaha Hadid.

Corian-køkkenbordet blev designet efter mål af arkitekterne. Det er omgivet af

”Det hvide interiør, der i høj grad er inspireret af Stanley Kubricks kulisser til ’Rumrejsen år 2001’, indfanger ikke kun lyset, men danner også en neutral og afslappende baggrund”

Tulip-stole af Eero Saarinen.

De enorme vinduer i det store opholdsområde med dobbelt højde skaber et spektakulært, lysfyldt rum. ”Man er meget bevidst om lyset og klimaet udenfor,” siger Rech. ”Glasset bliver næsten til en kæmpe cinemascopeskærm, der viser, hvad naturen laver. Bygningen er hvid, og når sollyset skifter, får man forskellige farver ind i bygningen med himlens skiftende farver samt solopgang og solnedgang.” Lampen er en Tom Dixon Tripod Stand med spejlkugler, sofaen er en prototype fra Zaha Hadid, sofabordet Phoenix er designet af Patricia Urquiola, og Swedish Pod-stolene er fra Overman.

På den anden side af stuen ligger endnu et siddeområde omgivet af de skulpturelle ’støtteben’ og trappens bugtede kurve.

forhindrer den i at præge landskabet. Indefra fungerer selve bygningen som et bemærkelsesværdigt redskab og rum til at betragte naturen. Det er næsten som at se naturen udenfor. I nogle områder, såsom den primære opholdsstue og soveværelset, er vinduerne gigantiske og suger udsigten over havet, himlen og det omkringliggende landskab ind.

Rech tilføjer, at der er udsigt 360 grader rundt. Mens de enorme vinduer i nogle områder giver så rene og uformidlede

I siddeområdet er et Circular-drejebord af Willy Rizzo omgivet af et par Ico Parisi-lænestole og to Swedish Pod-stole fra Overman. Nær vinduet har en Icebergbænk af Zaha Hadid et smukt præg af arkitekturen. Bogreolen er skabt af arkitekterne. Over den hænger et maleri af den sydafrikanske kunstner Douglas Portway.

udsigter som muligt, synes glasset på visse punkter at glide bag det, Rech kalder ”en slags eksoskelet”. Her danner bygningen mere en ”trommelignende hud, der er punkteret forskellige steder”. F.eks. er der fra badeværelset en oval åbning over badekarret, der får øjet til at fokusere på en specifik udsigt over en sø. Treger har i øvrigt et kontor ved den smukke sø. ”Når man bevæger sig gennem huset, har man disse udsigter i alle retninger, så når man kommer rundt om et hjørne, er der en ny perfekt udsigt,” fortsætter Rech.

”Jeg har hundredvis af møbler i min samling. Jeg valgte møbler, der passede til arkitekturen, og som afspejlede en form for organisk design, der gik i dialog med arkitekturen. Det meste er mid-century modernisme. Husets andet vigtige formål er derfor at fungere som et galleri for et udvalg af møbler fra min samling af møbler og kunst,” forklarer Treger.

Han har f.eks. valgt værker af de brasilianske Campanabrødre på grund af den strandlignende organiske fornemmelse i deres materialer. En række skræddersyede møbler, nogle af dem fungerer næsten i forlængelse af arkitekturen, blev specialdesignet af arkitekterne til huset, herunder en række af borde, bordplader, hylder og skabe. De blev bygget ind i selve væggene, som om dele af arkitekturen bare forvandlede sig. Et af Tregers yndlingsmøbler i huset er det indbyggede

Øverst på trappen er et af yndlingselementerne i huset: det indbyggede skrivebord, der er fuldstændig integreret i arkitekturen og danner en lille indre og ekstra balkon. Ved skrivebordet har du en betagende udsigt over havet, over fynbos inde i landet og ned i det dobbelte rum, hvor du ser udvalgte dele af Tregers samling af skulpturer og møbler. Stolene er Eero Saarinens Tulip Chairs.

”Jeg synes, at det bedste ved huset, egoistisk set, er udsigten fra mit soveværelse. Vinduerne er enorme, og det er en ekstraordinær ting at vågne op her.” Sengen blev designet specielt til rummet af arkitekterne, forklarer Treger. Ribbon-lamperne er af Claire Norcross for Habitat. Den buede sofa er af Ico Parisi. På bagvæggen er et par træsnit af den sydafrikanske kunstner Cecil Skotnes.

skrivebord øverst for enden af trappen, der nærmest danner en slags balkon ud over stuen og dermed placerer en lige midt i rummet. Ved skrivebordet har man en betagende udsigt over havet, fynboslunden inde i landet og ned i stuen med dobbelt højde til loftet, hvor man kan se udvalgte dele af Julians samling af skulpturer og møbler.

Det hvide interiør, der i høj grad er inspireret af Stanley Kubricks kulisser til ’Rumrejsen år 2001’, indfanger ikke kun lyset, men danner også en neutral og afslappende baggrund for husets stil og vibe og fremhæver dets udsigt. Landskabet, arkitekturen og møblerne danner en totalinstallation; der er meget at fordøje. Ja det er lige før, at øjet ikke kan tåle meget mere stimulering. Så det er bedre at holde det helt

Badeværelset er designet, så vinduets, badekarrets og brusegulvets form afspejler hinanden. Vinduet er placeret for at skabe udsigt til en pavillon med udsigt over søen. Den fine Corian-bordplade er designet af arkitekterne, ligesom spejlskabet, hvilket skaber en komposition af lignende former.

Plettenberg Bay er både kendt og berygtet for sine blæsende dage og for den uforudsigelige retning, vinden kommer fra. Det primære udendørsområde er designet, så det er beskyttet mod vinden. ”Men hvis vinden vender, kan man stadig finde et sted at opholde sig,” siger Rech med henvisning til den beskyttede terrasse på den anden side af huset. I det forsænkede område af terrassen har arkitekterne inkluderet en trævariant af deres borddesign i hovedterrassen.

Nedenfor trappen står et par Favela-stole af de brasilianske designere Campana Brothers, som er i kontrast til husets uberørte hvide farve. I baggrunden er en støbeform til Eero Saarinens ikoniske Tulip-stol lige akkurat synlig.

neutralt som baggrund, mener Treger. Han bemærker, at interiøret også tilfører rummet en enkelhed, der er passende til et hjem ved stranden. Lidt som interiøret i ’Rumrejsen år 2001’ fremkaldte noget himmelsk for Treger, indfanger K Cottage noget af den renhed for ham. Det har en meget spirituel kvalitet iboende, mener Treger, og han slutter af med at sige, at man føler

sig meget jordnær, og at det på en eller anden måde er meget afslappende.

Det er måske ikke ligefrem et almindeligt sommerhus, der er tale om her. Men hvis kreativiteten, modet og investeringsviljen er til stede, kan et unikt og spacy strandhus i Sydafrika også være sagen … ■

Set bagfra virker den asymmetriske facade dobbelt – som et par tvillinger. Rech sammenligner formen med et par hvaler, der svømmer. ”Det har en følelse af et organisk objekt eller væsen,” siger han. Måden, glasgardinet glider bag eksoskelettet på, er også effektiv set fra denne afstand.

Balcoon

DESIGN BY

Every layer tells a story

Naturlige farvetoner og forskellige materialer skaber en tidløs og varm æstetik. duravit.dk

NYT TIL BOLIGEN

Vi byder velkommen til et nyt år, som vi gerne vil fylde med masser af inspiration til dit hjem. Find nye idéer i form af møbler, brugskunst og de små ting, der kan give et nyt perspektiv på indretningen – eller nyt liv til velkendte rammer.

Stellar Works er inspireret af asiatisk kultur og æstetik. Møblerne danner bro mellem gammelt og nyt, arv og modernitet, håndværk og industri, øst og vest – både i form og filosofi. Norske Hallgeir Homstvedt har designet denne charmerende stol med en blød, skulpturel silhuet og omfavnende kurver. Arc High Back Lounge Chair giver læ og komfort og er udstyret med et lille integreret bord. Pris ved henvendelse.

Koi Vanity Cabinet fra Maison Valentina går all in på ekstravagance og guld. Toiletmøblet er i mat, børstet messing med bordplade og vask i Nero Marquina-marmor. Pris på forespørgsel.

Svenske Mia Lagerman har fundet inspiration i blyindfattede ruder til sit nye skab eller sin nye reol fra Them Objects. Et stringent korpus i douglas pine med tre åbne flader og en lukket bagbeklædning i blyindfattet glas udgør The Book Cabinet. I en kombination af det bløde fyrretræ med hårdheden fra blyet og skrøbelighed fra glasset i et miks af moderne formsprog og gamle håndværkstraditioner opstår fortællingen om bøgernes magi. Mia Lagerman har tegnet sine stående og henslængte bøger i grøn, blå og violet på en grå baggrund.  Pris 66.000 kr.

Fritz Hansen s Solae er en skulpturel, bærbar lampe designet af Cecilie Manz. Den forener klart, funktionelt lys med arkitektonisk enkelhed. Med sin ovale base og cirkulære top er Solae intuitiv at betjene og let at flytte. Lampen har tre lysniveauer – fra et klart, fokuseret skær til læsning og middage til en varm, dæmpet glød, der tilfører ro til ethvert rum. Fremstillet i aluminium og egnet til både inde- og udemiljøer. Fås i tre farver – lys grøn (anodiseret) samt varm grå eller hvid (lakeret). Pris 1.999 kr.

Dette sideboard fra Lago Design vil være smukt i entréen eller soveværelset. Og du kan få designet et møbel, der imødekommer netop dine behov såvel i funktionalitet som designudtryk. Pris på forespørgsel.

Giorgetti s kontorstol Calathea er det ultimative valg til det luksuriøse hjemmekontor eller det stilfulde executive office på direktionsgangen. Pris fra 37.960 kr.

Vilhelm Hammershøi s (1864-1916) betydning for dansk billedkunst har været skelsættende siden kunstnerens debut i 1880’erne. Med afsæt i fortolkninger af Hammershøis malerier skaber Henrik Wivel en fascinerende fortælling om en kunstner, der bruger lyset i skildringen af omgivelserne og forsøger at åbne dørene til en indre verden med dybe eksistentielle komplikationer, ensomhed, meditativ eftertænksomhed og erotisk fascination. I sin bog bruger Wivel tillige sin enorme viden om Hammershøis værk og den epoke, han levede i, til at trække perspektiver til samtidens kunstneriske tankeformer og deres aktuelle nærvær.

Pris 350 kr.

Ralph Lauren Home s Northam-tæppe er vævet af kraftig uld, der er naturligt isolerende. Det er i et farveblokdesign med elegant kantsøm og logo i hvert hjørne. Set hos Mr. Porter. Pris 5.200 kr.

Audo lancerer Tile Rug af Krøyer-Sætter-Lassen – et tæppe, hvor taktilitet og materialitet er i fokus. Det er vævet i newzealandsk uld, jute og bomuld og opbygget af fliselignende felter, der trækker tråde til murværk og klassisk håndværk i et nutidigt formsprog. Det fås i to størrelser i farverne Ivory og Hazel. Priser: 200 x 300 cm, 8.995 kr., og 170 x 240 cm, 5.295 kr.

Stelton s Original-blomstervandkande er formgivet med et elegant og skulpturelt formsprog, hvor æstetik og funktionalitet forenes. Ud over sin oprindelige funktion – at holde hjemmets blomster og grønne planter friske – er kanden også dekorativ at have stående, når den ikke er i brug. Fås i farverne stål, soft sand, soft dark forest og soft black. Pris 1.299 kr.

Georg Jensen lancerer sin første kollektion af duftlys. Home Scent er forankret i Georg Jensens mangeårige arv inden for sølvsmedearbejde og oversætter husets grundlæggende materialer – sølv, stål og kvarts – til unikke duftoplevelser. Her er det varianten ’stål’, der har et friskt strejf af citrus blandet med den jordagtige sødme fra en rå rødbede og lækkert cedertræ. Pris 999 kr.

Louis Poulsen fejrer Verner Pantons 100-års jubilæum ved at genintroducere den ikoniske Panthella-lampe i dens fem originale farver og signaturforkromede stativ. Panthella-designet er forblevet tidløst og afspejler Pantons vision og tilgang til form, farver og lys. De bærbare lamper Panthella 160 og 250 er netop lanceret, mens Originals-kollektionen fuldendes, når Panthella-gulvlampen sendes på markedet i efteråret 2026. Priser fra 1.995 kr.

Med jubilæumsudgaven af VL135 sætter Vermund ikke blot fokus på et enkelt møbel, men på en designfilosofi, der har været intakt siden virksomhedens begyndelse i 1935: Møbler skal ikke kun være en æstetisk nydelse – lige så vigtigt er det, at de føles rigtige for kroppen.

Pris fra 9.375 kr.

String Furnitures ikoniske Pira-reolsystem, oprindeligt designet i 1954 og relanceret i en opdateret version (Pira G2) i 2023, udvides nu med et nyt displaykabinet. Med skydelåger i rillet glas tilfører det en lethed og transparens, der understreger det tidløse design. Det er designet af arkitekt Anna von Schewen og industriel designer Björn Dahlström med respekt for det originale reolsystem. Kabinettet leveres med en indvendig glashylde og fås med enten dobbeltsidede eller enkeltsidede skydelåger, afhængigt af om Pira-reolen er fritstående eller vægmonteret.  Det fås i fineret MDF med glans 5 samt i hvid eg og valnød. Glasset er hærdet og fås i rillet eller klart glas. Udtrykket er let og elegant, men reolsystemet er yderst robust og kan indrettes med skabe, skuffer, bogstøtter, bakker og magasinholdere. Pris ved henvendelse.

Tura er Lyngby Porcelæn s moderne omfortolkning og opblødning af signaturdesignet Lyngbyvasen. Dette fad er et oplagt centerpiece på bordet til salater eller frugt, der løftes og ventileres af rillerne i bunden, og det største fad kandiderer samtidig til wall piece med geometrisk reference til klassisk Bauhaus-æstetik. Tura er skabt i samarbejde med den industrielle designer Philip Bro Ludvigsen, som fornyr porcelænsarven med ny funktionalitet i det ikoniske univers. Pris 799,95 kr.

SIGNORE CACHEMIRE

Brunello Cucinelli er selfmade italiensk modepatriark, men han har aldrig gjort det for kun at fore egne lommer. Hans livsfilosofi er at dele sin formue med dem, der har bidraget til succesen.

Brunello Cucinelli er blevet velhavende på kashmirstrik og tidløs elegance, men den italienske designer gør en dyd ud af at dele sin fremgang med dem, der har hjulpet ham til tops. Derfor har hans ’humanistiske kapitalisme’ gjort ham respekteret som forretningsmand og endnu mere succesrig som modepatriark –senest med en flagship store i Danmark.

Når dagen gryr i Umbrien, og folk forbereder sig på en ny arbejdsdag rundtom i de mange højtliggende landsbyer i Italiens grønne hjerte, skiller Solomeo sig ud. Dels er middelalderhusene restaureret til historisk perfektion, og dels ligner gadelivet en chik modeopvisning, når medarbejderne møder ind hos modefirmaet Brunello Cucinelli.

Afslappet klædt i dæmpede farver, tidløse snit og lækre materialer gør de en bella figura allerede fra morgenstunden. Alt oser af det gode liv både ude og inde i hans afsidesliggende modeimperium, og den succes, den 72-årige designer og forretningsmand har opnået med sin niche i luksusbranchen, skyldes paradoksalt nok en fattig opvækst som bondedreng i Castel Rigone en kort køretur herfra. Det har rundet ham som men-

neske, hvor han ikke har været bange for at tage chancer i livet som iværksætter, men hvor han hele tiden husker at være et ordentligt menneske og belønne dem, som har hjulpet ham til tops i modeverden siden den spæde start for snart 50 år siden.

Det har gjort signore Cucinelli populær i Italien, også blandt dem uden for modecirklerne i Milano og Rom, der ikke har råd til hans tøj, men som nærer dyb respekt for hans værdier og livsfilosofi. Hans tøj har gået sin sejrsgang i både øst og vest, og nu er han godt i gang med at erobre det skandinaviske marked, senest med åbningen af en flagship store i København.

Det er kashmir, han er blevet berømt for. Den fineste bløde uld, der føles som et varmt favntag fra en jumper, en blazer, en frakke. Det ypperste materiale, der ikke råber på opmærksomhed, men som stille fremhæver sin kvalitet: ”Det er tøj for dem, som foretrækker elegance frem for overdrivelse.” Det er helt i tråd med de seneste års internationale tendens i modeverdenen,

Solomeo i Umbrien er som forvandlet, efter at Brunello Cucinelli besluttede at investere i middelalder-landsbyen, så det gav hele byen et løft i levestandarden.

cementeret af kostumevalget til Roy-familien i TV-serien Succession og Daniel Craigs fortolkning af James Bond-figuren i de seneste tre film. Stilen er af den internationale presse generelt blevet kaldt for quiet luxury.

Brunello Cucinelli foretrækker selv udtrykket ’nænsom luksus’, fordi det ikke kun handler om et look, men om den holistiske, harmoniske tilgang til produktet i en blanding af etik og enkelhed parret med den naturlige skønhed i materialets oprindelse. Alt sammen værdier fra hans opvækst, hvor der ikke var meget kashmir over dagligdagen, men som alligevel er blevet grundstenen i hans måde at drive virksomhed på.

Brunello Cucinelli voksede op i en landarbejderfamilie, hvor alle, fra børn til forældre, onkler og bedstefædre, hjalp til med at dyrke og høste korn og oliven. Han mærkede skuffelsen hos de voksne, når indsatsen ikke altid matchede belønningen fra

Filmen

Dramadokumentarfilmen ’Brunello: The Gracious Visionary’, af instruktøren Giuseppe Tornatore, der for nylig havde italiensk premiere, handler om Brunello Cucinellis opvækst, personlige udvikling og karriere. Giuseppe Tornatore har også instrueret den Oscar-vindende film ’Cinema Paradiso’ fra 1988.

Finanserne

Brunello Cucinelli grundlagde sit brand i 1978. Det blev børsnoteret på Borsa Italiana i 2012. I 2017 solgte han 4 millioner aktier i sit holdingselskab, som frigjorde 750 mio. kr. til familiens velgørenhedsfond.

I 2022 købte Brunello Cucinelli 43 pct. af aktierne i kashmirleverandøren Cariaggi Lanificio, hvor modehuset Chanel også er investor. Omsætningen i firmaet var i 2024 på 9,1 mia. kr. efter en fremgang på 12,2 pct. i forhold til året før.

Forretningen

Brunello Cucinelli har åbnet flagship store på Grønningen 1 i København, og mærket forhandles desuden hos Bindesbøl på Kgs. Nytorv.

jordejerne, så familien til sidst måtte opgive tilværelsen og søge mod fabriksarbejde i de nærliggende storbyer.

Her oplevede han sin far komme frustreret og ydmyget hjem efter fyraften, og den unge Brunello svor, at sådan et arbejdsliv ville han ikke ende i. Han havde store planer om at blive ingeniør, men kom på andre tanker, da han begyndte at flirte med modebranchen – og en ung kvinde i bussen på vej til og fra skole. Hun hed Federica og kom fra Solomeo, hvor hendes far handlede med syartikler. Hun drømte om selv at eje en butik en dag, og den tanke lagrede sig hos ham, mens han besluttede at skifte de tekniske lærebøger ud med filosofiske værker for en stund.

Ligesom andre unge på sin alder gik han op i mode, læste magasiner og gjorde meget ud af sit udseende. En dag blev den langhårede unge mand castet som model til en reklame for ski- og tennistøj, og han blev draget af de muligheder, der

Naturen i Italiens grønne hjerte inspirerer Brunello Cucinelli til moderne slowlife, både som designer og arbejdsgiver.

Scuola di Alta Artigianalità i Solomeo er en af Cucinellis initiativer for at fremme håndværksuddannelserne i modeindustrien. Her lærer de alt fra bunden af ældre generationer.

åbnede sig i en helt ny branche. Til sidst tog han beslutningen: Han ville slå sig op som producent af luksusstrik og beholde fascinationen for de store tænkere som et parallelt anker i sit liv.

”Det var 1970’erne, og i tråd med tidens stil ville jeg lave farverige kashmirsweatre til kvinder. Jeg havde på fornem -

melsen, at det var meget innovativt, men da jeg mødte op på farveriet med mine 20 kg uld, var de meget skeptiske. Dét synes de ikke var en god idé, men jeg brugte hele formiddagen på at overtale dem, og til sidst gik de med til at prøve det.”

Brunello Cucinelli havde set rigtigt i det med farverne, men det var mest af alt selve kashmiren, der banede vejen for hans succes. ”Jeg var fast overbevist om, at markedet var parat til højkvalitetstøj, der afspejlede italiensk håndværk, når det var bedst. Det var bestemt dyrt, men ikke utilnærmeligt, og jeg har siden troet fuldt og fast på, at for at skabe noget specielt skal man fokusere på et enkelt projekt, som er din livsdrøm.”

Han holdt fast i, at det skulle være luksustøj i exceptionel kvalitet. ”Det var ikke nemt i starten, men jeg mødte mange gode mennesker, som forstod, hvad jeg ville, og som kunne se idéen med det. Nogle af dem gav mig kredit, som jeg kunne betale, når jeg begyndte at få overskud. Det har jeg aldrig glemt dem for, og de har været med til at forme mine tanker om humanistisk kapitalisme.”

Den ene sweater tog den anden, kollektionerne blev gradvist udvidet med modeller i metervarer og med tiden også tilbehør i ruskind og læder – også til mænd. Stilen var afslappet, men tidløs chik på den typiske italienske måde. Med årene er stilen blevet raffineret i design og konstruktion, og firmaet kunne efterhånden kalde sig et førsteklasses globalt modebrand, men Brunello Cucinelli har aldrig forladt sit udgangspunkt. Tværtimod. Han startede op med en lille fabrik i en forstad til Perugia, men da det gik godt nok til, at han kunne flytte produktionen, blev det ikke til noget andet i storbyen, men hjem til Solomeo, hvor han havde bosat sig med ungdomskæresten, efter at de var blevet gift. ”Jeg kunne ikke holde ud at se, hvor forfalden hele landsbyen var, så en dag slog tanken ned i mig, at hvis vi investerede i byen, investerede vi i vores egen og Solomeos fremtid. Jeg købte bytårnet og mid-

”Jeg var fast overbevist om, at markedet var parat til højkvalitetstøj, der afspejlede italiensk håndværk, når det var bedst”

delalderslottet, så vi kunne arbejde i charmerende omgivelser, jeg kunne bruge investeringen som sikkerhedsstillelse over for banken, og sidst, men ikke mindst fik landsbyen en økonomisk indsprøjtning, som har forbedret livskvaliteten i hele lokalsamfundet.”

Nu kommer nysgerrige rejsende til Solomeo, både for det arkitektoniske og for at høre om det virksomhedsmæssige, for Brunello Cucinelli har aldrig sluppet de filosofiske tanker, og de gennemsyrer opbygningen af hans livsværk. Allerede i 1990’erne forklarede han sin forretningsprincipper sådan, når han blev interviewet til medierne om sin succes: ”Vi har brug for en ny humanisme med fokus på følsomhed, bevidsthed og fredfyldt værdighed. Nøglen til succes ligger i at investere i mennesker, så alle i virksomheden føler sig værdifulde.”

Han har med tiden udviklet og implementeret sin egen form for humanistisk kapitalisme, baseret på hans ønske om at være en anstændig direktør: ”Jeg føler, det er mere vigtigt end nogensinde at forene miljø, økonomi, kultur, teknologi, ånd og moral, når vi tager vores beslutninger, så vi belaster miljø og menneskehed mindst muligt.” Derfor vægter han retfærdig løn, respektfulde arbejdstider og transparens i ansættelsesforholdet meget højt. Medarbejderne skal ikke stemple ind og ud, og de

Ny maskulinitet

”Kollektionen markerer et skifte til en ny maskulin elegance med et ekko af 90’erne. Blazeren bliver længere, og bukserne får en blødere silhuet uden at give køb på det gode snit. Linjerne udviskes mellem det formelle og uformelle i et tidløst håndværk, der altid er skarpt, men aldrig prangende.” – Brunello Cucinelli

har alle nøgler til virksomhedens lokaler. De skal føle, at det også er deres, og at de er en vital del af succesen. De er medlemmer af en arbejdsfamilie.

Han lægger ikke skjul på , at det netop er la famiglia, der er den røde tråd i hans liv. ”Vi går gennem en speciel tid i disse år. Vi er – heldigvis – vidner til et comeback for familien som vogter af de grundlæggende værdier, hvor vi står sammen om at varetage en fælles arv. Ikke kun materielt, men også spirituelt. Hvor vi respekterer og passer på hinanden, står sammen, så der altid står nogen parat, hvis det er nødvendigt at overtage rollen fra en anden.” Han er meget stolt over, at hans to døtre, Camilla og Caroline, som er i trediverne, har valgt at gå i hans fodspor: ”Jeg er umådelig glad for, som enhver far ville være, at de har valgt at gå i mine fodspor. Det sker jo ikke så ofte, for man arver jo ikke en virksomhed, man arver ejerskabet, men ikke nødvendigvis evnen til at føre den videre. Jeg må så sige, så objektivt jeg kan, at de viser et skarpt øje for fremtiden, hvad den har brug for, og hvordan vi kan bidrage til den.”

Døtrene er allerede på opgaven: ”Vores store udfordring er at gøre Brunello Cucinelli lige så relevant et modebrand for en ny generation, som det er nu.” Og kashmir er helt sikkert en del af planen. ■

Feminin æstestik

”Naturlige elementer spiller en stor rolle i den feminine æstetik, fra de jordbaserede nuancer til de taktile materialer. Det skræddersyede med inspiration i couturen danner par med en behagelig volumen, der tilsammen skaber en dynamisk og svævende harmoni.” – Brunello Cucinelli

Ved siden af modeimperiet i Solomeo ligger Brunello Cucinellis anden store passion, olivenlunde og vinmarker, hvis årlige høst er blevet en kær nebengesjæft.

Cucinelli-familien sørger godt for deres medarbejdere med nye bygninger for foden af middelalderlandsbyen.

”Nøglen til succes ligger i at investere i mennesker, så alle i virksomheden føler sig værdifulde”

Teatro Cucinelli er modepatriarkens hjertesag, et tempel for finkultur med plads til 200 gæster ad gangen.

Jakkesæt Caruso
fra Bindesbøl
18.500 kr.
Strik Fioroni
fra Bindesbøl
4.200 kr.
Sko Sand Copenhagen
2.600 kr.

Foto

DAVID GABRIEL RON

Styling

MARIA ANGELOVA

Hår & grooming

MICHELLE SILVA

Model

THEO LOPEZ

Unique Models

Assistent

TEA GISTORP LARSSON

Location THE LIBRARY BAR

Copenhagen Plaza Hotel

LIBRARY MEET ME AT THE

Forårets mode har ramt butikkerne, og det klassiske look får et afslappet tvist med løsere bukser i bløde kvaliteter og blazere, der både kan være enkeltog dobbeltradede. Det afgørende er, at looket er stilfuldt uden at være stramt. Striber er tilbage, og nye farver sætter kulør på foråret.

Blazer

Ralph Lauren

24.615 kr.

Bukser

Ralph Lauren

11.190 kr.

Skjorte

Sand Copenhagen 1.299 kr.

Blazer
Patrizia Pepe
3.170 kr.
Bukser
Patrizia Pepe
1.755 kr.
Skjorte
Patrizia Pepe
1.455 kr.
Bælte
Patrizia Pepe
860 kr.

Blazer

Dolce&Gabbana

pris på forespørgsel

Bukser

Dolce&Gabbana

pris på forespørgsel

Skjorte

Dolce&Gabbana

pris på forespørgsel

Sko

Dolce&Gabbana

pris på forespørgsel

Jakke
Loro Piana
kr.
Vest
Loro Piana 19.400 kr.
Bukser
Loro Piana 6.715 kr.
Slips
Sand Copenhagen 889 kr.

Blazer

Louis Vuitton

pris på forespørgsel

Skjorte

Louis Vuitton

pris på forespørgsel

Bukser

Louis Vuitton

pris på forespørgsel

3.945

Blazer

Tagliatore

fra Ulrik Storm

4.400 kr.

Slips

Portia

fra Ulrik Storm

600 kr.

Skjorte

Xacus

fra Ulrik Storm

1.300 kr.

Bukser

Minoss

fra Ulrik Storm

1.500 kr.

Sko

Celine

pris på forespørgsel

Blazer

Boss

8.599 kr.

Skjorte

Boss

799 kr.

Armbånd Modellens eget

SIGNORI ELEGANTI

Hvert år i januar og juni er Pitti Uomo i Firenze epicentret for den eksklusive herremode. Det foregår nærmere betegnet på Fortezza da Basso – det store, gamle fort i Firenze, der i dag er et kultur- og eventcentrum på 100.000 m2. Her lever den maskuline begejstring for modens udvikling.

Det slår aldrig fejl. Det er altid en oplevelse at tage til Firenze i januar, når det kommende års efterårs- og vinterkollektioner vises frem, og aftaler om indkøb bliver indgået. Der er tale om herremodeeventet Pitti Uomo, hvor 750 firmaer i år viste, hvad de mener, verdens mænd skal iklæde sig til næste vinter.

Kollektionerne er inspirerende. Kvaliteterne på metervarerne er i top. Designet og farverne kan altid diskuteres. Og bliver det gerne. Men passionen for herremoden, glæden ved at klæde sig pænt på og anerkendelsen af andre besøgende, der inspirerer ved deres personlige stil, kan ikke diskuteres. Den er der bare og er en stor del af oplevelsen.

Derfor har vi samlet en række indtryk fra årets Pitti Uomo. Af elegante mænd, der har iklædt sig og bærer tøjet på deres personlige måde. Vi håber, at det kan inspirere dig, når du skal have nyt til garderoben i år. ■

”I

Italien er kvalitet i håndværket og eksklusive råvarer udgangspunktet for både mænd og kvinder”

”Personlig stil defineret af cool elegance og mod til at udfordre det konventionelle”
“Det

handler om at gøre sig umage. Den lille detalje og det samlede indtryk”

URMESSERNES UKRONEDE HERSKER

DUBAI WATCH WEEK 2025

var en af de uger, hvor man som urentusiast næsten måtte nive sig i armen. Med spændende mærker og hele 49.000 besøgende – en stigning på hele 113 procent siden 2023 – blev årets udgave den mest velbesøgte og ambitiøse nogensinde. Og dét kunne mærkes.

Messepladsen tæt på verdens højeste bygning, Burj Khalifa, der med sine 828 meter tronede over de primært schweiziske urmærker, summede af energi. Der blev præsenteret nyheder, der fik både samlere, nørder og branchefolk til at spærre øjnene op. Der blev hverken talt om Trump, tariffer, kriser eller anden dårligdom. Dubai Watch Week var som at være på euforiserende stoffer – bare uden tømmermændene dagen derpå.

Mere end 20 globale nyheder blev præsenteret på scenen, flankeret af nye initiativer og DWW-platforme, der tydeligt viste, at Dubai ikke blot følger med branchen – de sætter tempoet. Dertil kom den første CEO Roundtable, hvor flere af industriens tungeste navne endelig sad ved samme bord, og et ærefuldt besøg fra HH Sheikh Mohammed Bin Rashid Al Maktoum, som endnu en gang understregede begivenhedens betydning for Dubai og den internationale verden af både brands, samlere, entusiaster og journalister.

Kort sagt: Dubai Watch Week cementerede igen sin position som et af årets absolutte horologiske højdepunkter. Et mødested, hvor fremtiden ikke bare diskuteres, men rent faktisk præsenteres i realtid. For både presse og kunder. For her kunne urene ikke kun beundres – de kunne også købes. Og netop dét er en af de ting, der adskiller Dubai Watch Week fra de europæiske urmesser.

Der er ingen tvivl om, at regionen – De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien – nyder den opmærksomhed, de får, når de primært schweiziske urfirmaer viser muskler. Bulgaris smykke- og urdesigner Fabrizio Buonamassa Stigliani fortalte mig, at deres imponerende stand havde haft besøg af flere medlemmer af den saudiske kongefamilie.

“De scrollede frem og tilbage på deres telefoner og spurgte efter ’det smykke’ og ’det ur’, mens de rådførte sig med deres medbragte rådgivere. De havde råd til at købe alt, hvad vi udstiller her. Det er vi ikke vant til,” smilede han – tydeligvis både imponeret og særdeles tilfreds med deltagelsen på Dubai Watch Week.

Patrick Pruniaux, CEO for både Ulysse Nardin og GirardPerregaux, deler begejstringen.

“Det er fantastisk at vise vores ure her i Dubai. Vi har enorm succes med vores Laureato (der fejrer 50-års jubilæum i 2025, red.), og jeg har aldrig oplevet så stor efterspørgsel før,” fortæller han mig smilende – og en smule udmattet – da vi deler et glas velfortjente bobler efter endnu en lang dag i ørkenstaten.

Luxury Aficionados tilbragte seks dage i Dubai med både at nyde årets nyheder og at genopleve ure, jeg havde stiftet bekendtskab med under Watches and Wonders og Geneva Watch Days tidligere på året. For Dubai Watch Week byder på en perfekt blanding – og kunne i 2025 samtidig fejre sit 10-års jubilæum.

Vi har her samlet nogle af de ure, der efterlod os med åben mund og vaskeægte begejstring.

Tudor Ranger

En af mine absolutte favoritter fra Dubai Watch Week i år er uden tvivl Tudor Ranger i helt nye klæder. Endelig får vi Dune White-versionen, og wow – den gør virkelig indtryk!

Ud over den klassiske sorte skive får man nu mulighed for at opleve uret på håndleddet i både 36 og 39 mm, og jeg må sige, Tudor har ramt plet med begge størrelser. Dune White-skiven med sin matte, sandfarvede finish giver uret en helt unik karakter – den føles både rå og sofistikeret på én gang.

Personligt er jeg helt forelsket i 36-mm-versionen – ’chef’s kiss’ på alle niveauer: perfekt proportioneret, let og ubesværet på håndleddet. Mange af mine kolleger foretrækker 39-mm-udgaven, der giver en lidt mere markant tilstedeværelse, men uanset størrelse føles Ranger som et ur, der kan klare alt – fra ørkenens ekstreme forhold til en elegant middag i byen.

Tudor Ranger hylder tydeligvis mærkets forbindelse til eventyr og udholdenhed med denne sandfarvede skive, ikke mindst gennem dets samarbejde med Dakar Rally, der byder på ubarmhjertige ørkenlandskaber, skarpe klipper og tårnhøje sandklitter.

Onde tunger vil mene, at 36-mm-versionen med sort skive er ’den fattige mands Rolex Explorer 1016’. Hertil er der kun at sige: Dyk venligst ned i Tudor Ranger-historien, og se, at modellen blev lanceret i 1967 og intet har med Explorer 1016 at gøre. Ikke mindst fordi Ranger også fandtes med datovisning i 36 mm — noget, Rolex Explorer 1016 aldrig blev produceret med.

Tudor Ranger med Kenissi-produceret automatisk kaliber MT5400 anno 2025 er et sikkert hit – især Dune White-skiven, der føles som skabt til modellen. Ranger tilbydes i 36 og 39 mm samt med sort skive eller Dune White-skive.

Det koster 26.850 kroner på lænke og 24.350 kroner på tekstilrem.

Daniel Roth Extra Plat

Jeg prøvede det om min arm. For anden gang. Og blev igen mindet om, at Daniel Roth Extra Plat ikke bare er et fantastisk ur – det har også den perfekte størrelse og et slankt værk, der lever op til navnet. Den elegante balance mellem minimalistisk design og teknisk kompleksitet gør, at man både beundrer det med øjnene og mærker hjertet slå en ekstra gang i ren begejstring.

Historien bag denne generation Daniel Roth går tilbage til år 2000, hvor Bulgari opkøbte mærket. Da Bulgari i 2011 blev en del af LVMH-koncernen, fulgte Daniel Roth naturligt med ind under koncernens paraply – og det har klædt mærket. Overtagelsen gav adgang til stærkere strukturer, opdaterede produktionsfaciliteter og den kvalitet, der har bevaret både designidentiteten og den tekniske DNA, som altid har kendetegnet Daniel Roth med den lidt specielle kasseform.

Extra Plat er et resultat af dette samarbejde, ikke mindst takket være La Fabrique du Temps’ dybe forståelse for både klassisk og moderne urhåndværk. Faciliteternes grundlæggere, Michel Navas og Enrico Barbasini, modtog for nylig ’Time Only’ Grand Prix d’Horlogerie de Genève-prisen med netop denne model – hvilket understreger den viden og seriøsitet, der findes hos La Fabrique du Temps, der ligger i udkanten af Genève.

Det slanke Extra Plat sidder som støbt om armen, mens det manuelt optrukne værk, kaliber DR002, synligt gennem glasbagkassen, konstant minder én om den detaljerigdom og det håndværk, som ligger bag hver eneste komponent. Hver gang man ser på uret, opdager man nye detaljer – fra den delikate finish på både skive og urkasse til den diskrete signatur, som kun de mest kyndige vil bemærke.

Daniel Roth Extra Plat i rødguld koster cirka 350.000 kroner.

Girard-Perregaux Laureato Three Bridges

I 2025 er det 50 år siden, Girard-Perregaux lancerede Laureato – et sporty ur med integreret lænke. Sammen med kollegerne Audemars Piguet og Patek Philippe var Girard-Perregaux med til at definere en trend, som stadig præger urverdenen den dag i dag.

Et halvt århundrede senere er Girard-Perregaux mindst lige så interessant som i 1975, ikke mindst takket være Laureato Fifty, som dette magasin tidligere har fremhævet.

Under Dubai Watch Week præsenterede Girard-Perregaux to nye, imponerende Laureato Three Bridges-modeller, der hylder deres ikoniske ’open-worked’ tourbillonværk – et design inspireret af et historisk lommeur fra 1867.

Den 41 mm store Laureato Three Bridges er udført i stål med en krans i hvidguld. Begge modeller byder på et fascinerende indblik i det teknisk sublime kaliber GP9620 med over 400 komponenter, synlige både forfra og bagfra.

De to nyheder adskiller sig primært på ét punkt: Den ene version er prydet med baguetteslebne diamanter i kransen, mens den anden fremstår mere afdæmpet uden. Man fristes derfor til at sige, at modellen uden diamanter er hverdagsuret, mens den diamantbesatte version er skabt til weekendens mere ekstravagante eskapader.

Girard-Perregaux Laureato Three Bridges koster henholdsvis cirka 1.330.000 kroner og cirka 1.800.000 kroner, hvis man foretrækker diamanter i kransen. Førstnævnte er limiteret til 50 styk. Diamantversionen er ikke limiteret.

Angelus Chronographe Télémètre

Du er måske ikke helt up to date med det schweiziske urmærke Angelus. Og fair nok – det er ikke nødvendigvis det navn, der først dukker op, når man taler om urfirmaer. Kort fortalt blev Angelus grundlagt af brødrene Stolz, da de etablerede en urfabrik i Le Locle i 1891.

Efter mere end 30 års stilhed blev Angelus i 2011 opkøbt af værkproducenten La Joux-Perret, som ejes af Citizen Group. I november 2025 trådte også LVMH ind som minoritetsaktionær. Med andre ord står Angelus i dag på skuldrene af kræfter, der virkelig investerer i traditionel schweizisk urproduktion.

Angelus Chronographe Télémètre er ikke bare et sindssygt flot ur – det vandt også prisen i ’Chronograph’-kategorien ved Grand Prix d’Horlogerie de Genève (GPHG). Selv uden den fine anerkendelse havde uret dog enorm tiltrækning i Dubai. Med rette, vel at mærke.

Angelus Chronographe Télémètre er limiteret til 15 styk og koster cirka 300.872 kr.

Bell & Ross BR-X3 Tourbillon Micro-Rotor

Med BR-X3 Tourbillon Micro-Rotor tager Bell & Ross et dramatisk skridt ind i highend-horologi, hvor design og mekanik bliver ét. Uret præsenterer sig i en gennemsigtig 40-mm-urkasse i en kombination af stål og safir. Både forside og bagside er open-worked, så det komplekse mekaniske urværk – kaliber BR-CAL.389 – kan betragtes i al sin tikkende skønhed, som var der tale om en mekanisk ballet. Ja, så poetisk fortjener dette ur faktisk at blive beskrevet.

Inden i den gennemsigtige konstruktion kombinerer det automatiske værk to horologiske funktioner, der sjældent optræder sammen: en flyvende tourbillon ved kl. 5.30 og en mikrorotor, som sikrer automatisk optræk uden at gøre kassen for tyk. Det giver en slank højde på kun 9 mm.

Resultatet er et elegant, minimalistisk og teknisk raffineret ur, der ikke blot viser tiden, men demonstrerer mikromekanisk kunst på allerfineste vis. Den begrænsede produktion på kun 25 eksemplarer understreger samtidig, at BR-X3 Tourbillon Micro-Rotor er tænkt som et kunstværk til håndleddet lige så meget som et ur.

Bell & Ross BR-X3 Tourbillon Micro-Rotor koster cirka 667.000 kroner.

Louis Vuitton Tambour Taiko Spin Time

Indrømmet: Jeg har ikke altid været fan af Louis Vuittons ure. Men de modeller, der i disse år kommer ud af La Fabrique du Temps, er umulige ikke at blive imponeret over – både for deres kreativitet og det fornemme håndværk bag.

Tambour er godt nok ikke en ny urserie, men udviklingen siden lanceringen i 2002 har været fascinerende at følge. Ikke mindst med det seneste Tambour Taiko Spin Time på 39,5 mm. Spin Timekonceptet er ikke nyt, men i denne udgave har det aldrig set bedre ud.

I stedet for traditionelle visere bruger Tambour Taiko Spin Time et sæt små, præcist afbalancerede kuber, placeret i en cirkel rundt om skiven. Hver kube roterer 180 grader og viser enten en neutral side, når timen ikke er aktiv, eller en markeret side, når den repræsenterer den aktuelle time.

Resultatet er en intuitiv, men visuelt dramatisk måde at aflæse tiden på: Man finder simpelthen den kube, der netop har roteret.

Uret er i hvidguld og drives af det fuldstændig redesignede automatiske kaliber LFT ST13.01. ”Ikke så skidt fra en kuffertmager, hva’?” bemærkede CEO Jean Arnault muntert, da jeg delte min fascination af uret på Instagram. Og ja – det er imponerende, hvor langt Louis Vuitton er nået horologisk på så få år. LV er for længst blevet meget mere end tasker og kufferter med store logoer – det klæder dem.

Louis Vuitton Tambour Taiko Spin Time koster 620.000 kroner.

Køb og salg af yachts er ikke for amatører

Få en skarp navigatør med ombord i processen

Drømmer du om en skøn yacht, eller er du allerede aktivt søgende? Hvis dine ønsker er i premium-kategorien eller højere, skal du med stor sandsynlighed til udlandet for at finde din nye yacht.

Det giver dig et større udvalg, men også lidt flere ting, du selv skal have styr på, før du kan komme trygt bag roret: Hvem hjælper med survey og hjemtransport? Hvordan skal købsaftalen se ud? Og er der sammenhæng mellem yachtens specifikationer, historik og pris?

Hvis yachten er uden moms ved købet, og den finansieres gennem os, er den markant nemmere at sælge igen om nogle år, da den kan sælges over hele verden, uden du taber den betalte EU-moms.

Du kan prøve lykken selv, eller du kan lade os hjælpe dig i mål med en god handel. Vi har årtiers erfaring i sourcing og leasing af varige forbrugsgoder som luksusbiler og yachts. Og kun få leverer samme personlige service og individuelle rådgivning som os.

Scan QR-koden for mere info - eller ring 70 5555 90

GULD , GULD , GULD ...

Guld er et grundstof, som har fascineret mennesker gennem alle tider. Faktisk kan man bruge guldet som et prisme, hvorigennem menneskehedens historie observeres – og de seneste års prishimmelflugt på ædelmetallet indikerer en ganske tumultarisk periode.

Guld har i hvert fald været kendt, elsket og anvendt de seneste 5.500 år af samtlige kendte civilisationer. Egyptiske hieroglyffer fra 2.600 før vor tidsregning omhandler guld, og guld spiller også en betydelig rolle i både Det gamle testamente og Det nye testamente, herunder som

symbol på erkendelse og fuldkommenhed, bl.a. set ved helgeners gyldne glorier.

Det, at guld ikke mærkes af tidens tand, har imponeret mennesker i årtusinder. Guld blev af samme grund forbundet med udødelighed. Guldet er da også uden sidestykke, hvad angår holdbarhed, alsidighed og den fascination, som metallet har udøvet over mennesker, og derfor siger man også, at ’guldets historie er verdens historie’. For siden de første guldklumper tiltrak sig menneskelig opmærksomhed og blev samlet op, har guld haft et næsten usandsynligt stærkt greb om vores fantasi.

Dråben i havet

”Nogen egentlig yndlingssten har jeg ikke – bare det er en diamant,” har guldsmed Birgitte Munch humoristisk sagt. Selvom hun gerne står ved sin kærlighed til de ædle sten, beholder hun også altid jordforbindelsen, som det står klart for enhver, der taler med hende. Og jorden?

Det er den jyske muld, gerne omgivet af vand, oppe i den nordligste del af Danmark. For guldsmeden er vandet både en inspirationskilde til smykker og fra tid til anden også leverandør af materialer – nemlig perler og koral. Hendes foretrukne ædelmetal er selvfølgelig guld. Tilsammen har Birgitte Munchs kærlighed til vand og guld udmøntet sig i dråbearmbåndet, her vist i 14 karat guld. Ved redaktionel deadline var dets pris 119.500 kr., men det udføres også i lettere udgaver – så startprisen er fra 35.500 kr. og opefter. Dermed er Birgitte Munchs smykkestil også den klassiske, som holder i årtier. Stilen kendetegnes af det gode håndværk, som har medindflydelse på smykkernes look – gedigne og substantielle, fordi hun aldrig sparer på guldet. ”Vi har håndværket med i alle vores smykker, og også derfor har smykkerne høj brugsværdi. De skal og kan holde til at blive båret – hver dag!” pointerer Birgitte Munch. Sådan er det efter hendes mening nødt til at være, for lægger man en større sum i et smykke, skal man også have maksimal anvendelse og glæde ud af det.

Gulds relative sjældenhed, fortryllende farve, egnethed til møntudformning og symbolværdi gør, at guld – om ikke andet så indirekte – har været en del af de fleste verdensbegivenheder. Først blev guld brugt til pynt, siden til mønter som et internationalt byttemiddel og til sidst som uundværligt industrielt grundstof og råmateriale for elektronikindustrien, rumrejser og telekommunikation. Guldets ’udvikling’ går fra at være et guddommeligt metal til et monetært metal, fra et smykke- til et elektronikmetal. Verdens guldforbrug er støt stigende, på trods af rekordhøje priser, for guld spejler fortsat

vores søgen efter evigt liv, tryghed og eskapisme. Vi ser fortsat guldets massive købekraft, når vi kigger på guldsmykker eller en forgyldt kuppel på en bygning – vi er stadig blændet af guldets lys og illusion.

Guld præger en stor del af dagens smykkebillede – næppe en overraskelse, når det nu er en af de mest effektive måder at demonstrere rigdom på. Vielsesringe fremstilles traditionelt i guld, fordi metallet er velegnet til brug i hverdagen og symbolsk velegnet som en metafor for forholdet. Prisen på guld er de seneste 20 år steget fra 78 kr. pr. gram til nu næsten 900 kr.

Hesteskoens søm

For smykkedesigner Kristina Rosing begynder arbejdet på en ny kollektion gerne med en armring – en, som man bærer ved siden af et lækkert schweizisk ur. For som tredje generation i familien bag Ragnar Ure & Juveler i Odense, der i flere generationer har været urmagere samt forhandlere af verdens mest kendte og værdsatte urmærker, har Kristina Rosing fået kærligheden til både smykker og ure ind med modermælken. Hertil kommer en dyb interesse for hestesporten. For uanset om dagens program byder på jagt, en polokamp eller en afslappet travetur på landet, er hesten efter smykkedesignerens mening et af de ædleste dyr. Inspireret af de søm, som en hestesko fastgøres til hoven med, ses Rosing Equest-kollektionen. Sømmets firkantede hoved har præget armringens afslutning, og vægten af det polerede guld er evigt luksuriøs ved berøring. Equest-armringen er udført i 14 karat guld; det håndlaves på mål efter individuelle håndled, så smykket kommer udelukkende med en ’fra’-pris, der begynder på 33.000 kr. ”Ja, der kan være stor anatomisk forskel fra person til person, så vi tager ikke noget for givet, hvad smykker angår,” siger Kristina Rosing. Luksus ligger også i, at smykker specialfremstilles til en person – så de passer perfekt. Har man så også mod på mere, kan man lade sin armring fatte med diamanter.

Den vise elefant

I mere end seks årtier har guldsmed Ole Lynggaard efter eget udsagn lavet smykker til kvinder, som de har lyst til at gå med. Sandheden stikker dog en del dybere: Smykkerne har været højt elsket af kvinder i alle aldre og efterhånden også af adskillige nationaliteter. Selv har han forklaret det med at være en stor beundrer af kvinder. ”Det er dejligt at lave smykker til min hustru, Karin, som har været en vigtig støtte for mig og bidraget til firmaets udvikling. Nogle gange må jeg spørge pænt om lov til at fremstille flere eksemplarer af et af hendes unikasmykker, som faktisk var tænkt kun til hende. Det gjaldt f.eks. den unikke elefantlås med hammerslået overflade, som jeg gav til hende, efter at vi havde fejret vores sølvbryllup med en safari til Afrika i 1990,” har han fortalt.

Netop elefantmotivet og dyrets nådige bevægelser kom til at danne udgangspunkt for en kollektion af elefantvedhæng i anledning af guldsmedens 80-års fødselsdag i 2016, og smykkesuccesen blev cementeret ved firmaets 60-årsjubilæumskollektion i 2023. Samtlige design blev udført i 18 karat guld, mere eller mindre fattet med diamanter. Guld føltes ekstra passende til vedhængene: den fantastiske tyngde, som man også må tænke på, hvad nogle af Afrikas største dyr angår. I medium størrelse koster elefantvedhænget på kæde af 18 karat guld 33.100 kr.

”Det er dejligt at lave smykker til min hustru, Karin, som har været en vigtig støtte for mig og bidraget til firmaets udvikling”

”Detaljegraden ved arbejdet er lige så luksuriøs, som den er tidskrævende, og værktøjerne, der skal til, er mangfoldige”

Etiske isterninger

Med Ice Cube-kollektionen har Chopard realiseret en moderne minimalistisk vision for smykker med rene former, der trækker på en skulpturel styrke. Udført i 18 karat etisk guld er smykkerne en fornøjelse at bære, også fordi de er en håndværksmæssig styrkeprøve i reflekterende overfladearbejde. En isternings kubiske volumen har i sin tid udgjort udgangspunktet for designet. Ved at placere de små terninger på rad og række har Chopard kunnet lægge en perfekt geometrisk-grafisk linje for ringe, armringe, øreringe og vedhæng, der både er behagelige og skinnende i brug. Med et underspillet design er smykkerne lette at bære og matche; ved smykkernes parallelle linjer, der skærer hinanden i rette vinkler, bliver de ubesværet en del af ethvert look – dermed har smykkekollektionen også unisex-status. Smykkernes overflader har fået en såkaldt spejlpolering –et oplagt navn, fordi man netop kan spejle sig i dem. Detaljegraden ved arbejdet er lige så luksuriøs, som den er tidskrævende, og værktøjerne, der skal til, er mangfoldige – alt fra filtbørster til bomuldshjul og det meste indimellem. Som en pioner i arbejdet med ansvarlige/etisk korrekte smykkematerialer har Chopard siden 2010’erne arbejdet ud fra en vision om at forbedre samfund og klima de steder, hvor råmaterialerne udvindes. Ice Cube var den første kollektion, der udelukkende blev udført i etisk guld – siden omlagde firmaet hele produktionen af ure og smykker til dette. Dermed er de små guldkuber også et levende bevis på, at det er muligt at kombinere etik og æstetik i smykker. Ice Cube-kreoler i 18 karat etisk guld koster 40.875 kr.

Familiens arv og ånd

For mere end 20 år siden forærede Julie Sandlaus far hende en 2-carats diamant. Ædelstenen blev startskuddet til en fortælling om kærlighed gennem generationer; en familiehistorie fortalt med elegance, tradition og tidløs skønhed. Til at begynde med valgte hun at designe en ring til diamanten til sig selv, og ringen var dermed også det første diamantsmykke, som Julie Sandlau har udført. Gennem årene blev designet et værdsat motiv i hendes familie, som også blev genfortolket utallige gange.

Julie Sandlau gav siden designet videre til sine døtre, og det, der begyndte som et enkelt symbol på kærlighed og erindring, er nu blomstret op til kollektionen Heritage, der står for familiens bånd, når de er bedst, og en sofistikeret enkelhed, der er velegnet til at blive båret til alle livets dejligste øjeblikke. Kollektionen er udført i 18 karat guld, fattet med diamanter, kulturperler og kvarts i nuancer af champagne og oliven. Smykkerne produceres af Julie Sandlaus prisbelønnede guldsmede i Hanoi, der er uddannet i skandinavisk kvalitetshåndværk. Som moderne minder er Heritage-kollektionen skabt til at blive elsket og gå i arv til kommende generationer. ”Jeg har båret min ring hver dag i årtier, og som en del af min personlige historie er jeg derfor også meget stolt af at dele den med verden i form af denne kollektion,” har Julie Sandlau, grundlægger og kreativ direktør for firmaet, sagt om smykkerne. Heritage Trio Ring er en moderne fortolkning af den klassiske trestensring med i alt 2.5 carat diamanter fattet i 18 karat guld til 165.000 kr.

Forestil dig, at du finder 29.604 kr. under madrassen.

Hvert år.

Et møde med en af vores formuerådgivere kan betyde mange tusinde kroner sparet og tjent hvert år – blot ved at lave mindre justeringer i din økonomi.

Vil du vide, hvilke optimeringsmuligheder din formue gemmer på, så book tid til en formueanalyse.

Gradueret guld

Da Tiffany & Co. i begyndelsen af 2017 lancerede HardWear-kollektionen, var det til løftede øjenbryn, for et så barsk-industrielt lænkedesign havde verden lige godt ikke set længe. Inspireret af et unisex-armbånd fra firmaets arkiver fra 1962 var der dog ingen tvivl i publikums sind: HardWear har siden vist sig som en af de tungeste succeser i det amerikanske firmas historie, og derfor er linjens smykker også blevet udført i utallige variationer – senest i en størrelsesgradueret form. New Yorks gaders energi og vitalitet er dermed blevet omsat til et udtryk, som passer lige så godt til en læderjakke som til en couturekjole, fra street style til high fashion. HardWear-smykkerne er blevet beskrevet som værende ’metal-krævende’ design, netop fordi ambitionen er at indfange en bys funktionelle brugs- og konstruktionsæstetik i ædelmetallet guld – men deri ligger appellen også. Designets delelement kan gentages i det uendelige; låsen er visuelt forsvindende i mængden af lænker, og den grafiske symmetri får lov til at herske uindskrænket. Den størrelsesgraduerede HardWear-halskæde i 18 karat guld, ca. 46 cm lang, er måske nok også et ’nik’ til ædelmetallets priser, der er taget på himmelflugt – den koster dog stadig den nette sum af 168.000 kr. Halskæden er et dristigt statement, som der i hvert fald vil blive lagt mærke til.

5 NUMRE - 800 KR.

SÅDAN GØR DU

Send en mail med navn og adresse til abonnement@luxuryaficionados.com

Overfør 800 kr. til konto: Reg. nr. 3409 kontonr. 12675526

Indbetal 800 kr., og dit abonnement starter med det næste nummer, der udkommer d. 15. april 2026. Abonnementet vil automatisk blive fornyet en gang årligt, næste gang ifm. udgivelsen af det første nummer i 2027.

Du modtager magasinet med posten på udgivelsesdagen. Du kan når som helst opsige dit abonnement til udløbet af den igangværende abonnementsperiode.

Abonnementsprisen er kun gældende for abonnenter i Danmark – der tillægges ekstra portoomkostninger ved abonnement i udlandet.

OUT CHECKING

Der er tidligt forår i luften, og for designerne er det ensbetydende med lysere farver og kortere kjoler. For 2026 er det de bløde former, der er i fokus, så hele sættet bliver et statement. Det er enkelt og eksklusivt. De små detaljer gør forskellen, når de kombineres med et enkelt outfit og dermed skaber et samlet look med selvsikker attitude.

Foto

DAVID GABRIEL RON

Styling

MARIA ANGELOVA

Hår & grooming

MICHELLE SILVA

Model

ULRIKKA LØGSTRUP Scoop Models

Assistent

TEA GISTORP LARSSON

Location

COPENHAGEN PLAZA HOTEL

Skjorte
Ralph Lauren
5.225 kr.
Bukser
Ralph Lauren 11.990 kr.
Frakke
Ralph Lauren
24.615 kr.
Top Patrizia Pepe
17.790 kr.
Nederdel
Patrizia Pepe
3.360 kr.
Sandaler Patrizia Pepe
2.060 kr.
Kjole
Elie Saab
Pris på forespørgsel

Trenchcoat

Sportmax

13.595 kr.

Bukser

Sportmax

4.495 kr.

Top/bralette

Sportmax

3.595 kr.

Sko

Sportmax

Pris på forespørgsel

Frakke

Joseph 18.900 kr.

1.980 kr.

Joseph 3.225 kr.

Top Patrizia Pepe
Nederdel

Kjole

Dolce&Gabbana

Pris på forespørgsel

Sko

Dolce&Gabbana

Pris på forespørgsel

Nederdel

Celine

Pris på forespørgsel

Jakke

Celine

Pris på forespørgsel

Øreringe

Celine

4.700 kr.

Sko

Elie Saab

Pris på forespørgsel

Kjole med
Kjole
Louis Vuitton
96.225 kr.
Ankelstøvler
Louis Vuitton
26.110 kr.

3.360 kr.

Frakke

Skjorte

Max

Pris

Nederdel

Max

Mara
på forespørgsel
Mara
Pris på forespørgsel

Personlig bevægelse.

Designet til at blive.

Designet til at blive brugt. Skabt til at passe ind. Personal tools: en kollektion, hvor intuitiv funktion møder et roligt formsprog. Bevægelse, der integreres naturligt – redskaber, smukke at have fremme.

EN FORFINET TILGANG TIL MODERNE GROOMING

Når sæsonen skifter, bevæger herrepleje sig mod præcision, performance og enkelhed. Letvægtsprodukter, intelligente formuleringer og raffinerede duftnoter sætter tonen. Her er et moderne udvalg med fokus på resultater, finesse og ubesværet selvsikkerhed.

Målrettet fugtgivende gel til øjen- og læbeområdet, der udglatter, giver fylde og reducerer fine linjer med plantebaserede aktive ingredienser, Nimue, Plump and Firm Contour Gel, 15 ml, 399 kr.

Let og fugtig natcreme, der giver synlig glød, forbedrer hudens tekstur og efterlader den blød, klar og strålende, Clinique, Turnaround Overnight Moisturizer, 375 kr.

CRYO FACIAL – ET KOLDT BOOST MED SKARP EFFEKT

Cryo Facial er en behandling, der taler direkte til den moderne mand: effektiv, hurtig og målrettet. Jeg prøvede behandlingen hos One Thirty Labs, og det blev hurtigt tydeligt, hvorfor cryoterapi er blevet en af de mest populære behandlinger. Behandlingen arbejder med en kontrolleret kulde, som har en opstrammende og afstressende effekt på huden. Cryoterapi stimulerer mikrocirkulationen, reducerer hævelse og hjælper huden med at fremstå mere vågen og ensartet. Det er især relevant, hvis man døjer med træthedstegn, hævelse omkring øjnene eller en hud, der mangler energi – præcis den type ’stresslook’, mange mænd oplever i hverdagen.

Selve oplevelsen føles kold og intens på den gode måde: som en dyb nedkøling, der straks strammer op og giver en tydelig friskhed. Under behandlingen bliver huden gradvist mere rolig, og efterfølgende føles ansigtet mere ’tight’, som om konturerne står skarpere. Effekten er særlig synlig omkring kæbelinje, kindben og øjenområdet, hvor huden ofte mister spændstighed først. Fordelen ved Cryo Facial er, at den giver en synlig forbedring uden downtime, hvilket gør behandlingen oplagt før møder, events eller rejser.

One Thirty Labs Palægade 2, 1261 København K info@onethirtylabs.com  Tlf.: +45 52 60 77 77

Eksklusivt sæt med prisvindende shampoo og conditioner baseret på effektive ingre-

Blid og multifunktionel 3-i-1-rens til hår, skæg og krop med en let, frisk duft og plejende ingredienser, Davines Pasta & Love, 215 kr.

Dybderensende salt-scrub til hovedbunden, der fjerner produktrester og overskydende talg med rosa Murray River-salt og kaolin, så håret efterlades luftigt, friskt og fuld af vitalitet, David Mallett, 450 kr.

En frisk og luftig fortolkning af Imagination, klædt i Monogram Origineflakonen, med et elegant tvist af citrus, te og lette, aromatiske noter, Louis Vuitton, 2.300 kr.

Fragrance sticks i elegant, sort flakon med en dyb, sofistikeret cedertræduft, der giver hjemmet ro og karakter, Rituals –Mystic Cedar, 429 kr.

Sensais Cellular Performance Extra Intensive Lotion giver huden et øjeblikkeligt fugtboost og en silkeblød fornemmelse, Sensai, 1.725 kr.

Natcreme med anti-age-fokus, der nærer huden natten over og efterlader den mere glat og spændstig næste morgen, Beauté Pacifique, 579 kr.

Øjeblikkelig opstrammende ansigtsbehandling, der synligt udglatter fine linjer, porer og træthedstegn og giver et mere fast og glat udtryk på få minutter, Peter Thomas Roth, 430 kr.

STRÅLENDE ELEGANCE I NY FORTOLKNING

Den nye sæson inviterer til en blødere og mere strålende tilgang til skønhed. Friske teksturer, hudfokuseret makeup og diskret glød fremhæver det naturlige. En moderne skønhedsæstetik defineret af lethed, selvtillid og underspillet elegance.

Opstrammende øjenpatches med kollagen, peptider og koffein, der udglatter fine linjer og giver et mere friskt, udhvilet look på kort tid, Peter Thomas Roth, 315 kr.

Solu Sea Salt Scrub Cleanser eksfolierer skånsomt hovedbunden, fjerner produktophobning og efterlader håret let, friskt og renset, Davines, 295 kr.

NÅR HUDEN ARBEJDER MED SIG SELV

PRP har længe været kendt i både medicinske og æstetiske kredse. Jeg prøvede behandlingen hos One Thirty Labs, og i den moderne klinik var stemningen rolig, stilren og imødekommende, hvilket gav en tryg ramme omkring behandlingen.

Min behandler tog sig god tid til at forklare hele processen. Først blev mit blod placeret i en centrifuge, hvor plasmaet blev adskilt, mens min hud blev renset og desinficeret. Da plasmaet var klar, blev det påført min hud og arbejdet ind med microneedling – små, fine nåle, der hjælper plasmaet ned i huden og stimulerer hudens egen kollagen- og elastinproduktion. Behandlingen var ikke smertefri; min hud føltes varm og let brændende, og mit ansigt blev tydeligt rødt, men som afslutning fik jeg en kølende maske på, hvilket gav øjeblikkelig lindring og dæmpede rødme og ubehag markant. I de første timer var min hud rød, og dagen efter var den mere sensitiv end normalt. Jeg hævede let omkring øjnene, og mine mørkere pletter/pigmenteringer fremstod mere tydelige. En helt normal reaktion, da huden er i gang med sin regenereringsproces. Efter tre dage føles min hud dog markant anderledes. Resultatet føles friskt og naturligt, som om min hud har fået et reelt energiboost indefra. Det endelige resultat viser sig typisk efter cirka en uge. PRP er særligt effektiv til at mindske synlige aldringstegn og forbedre hudens fasthed og giver huden et mere jævnt og strålende udtryk.

One Thirty Labs Palægade 2, 1261 København K info@onethirtylabs.com  Tlf.: +45 52 60 77 77

En nærende lip balm med en silkeblød nuance, der giver læberne en sund, naturlig ’your lips but better’finish i en superchik, genanvendelig emballage, Kess Berlin, 129 kr.

Intens og ultrafeminin muskduft, hvor jasmin og hvide blomster smelter sammen med cremet musk i en varm base af cedertræ og vanilje, Narciso Rodriguez, 665 kr.

Ultralet, vandbaseret serum, der giver intens 24-timers fugt og en glaslignende glow-finish, samtidig med at den styrker hudbarrieren og forbedrer elasticiteten over tid, Drunk Elephant, 409 kr.

Denne Vital Perfection tilbyder intens pleje til fine linjer og mørke pletter med Pure Retinol Advanced, der målretter effekten mod hudens mest krævende områder, Shiseido, 910 kr.

Elegant alt-i-ét-stylingtool, der tørrer, glatter og skaber volumen med en retningsbestemt luftstrøm for en glansfuld finish – hurtigt og skånsomt uden ekstrem varme, BaByliss, 1.299 kr.

Hybridfoundation, der forener makeupperformance med serum-effekt og giver huden øjeblikkelig glød og langtidsholdbar pleje, Clarins, 465 kr.

En cremet highlighter-stick, der giver en frisk glød med en let lysreflekterende finish, Clinique, 260 kr.

Byredos nye limited edition-18-farverspalet, Vesuvio, samler Lucia Picas kunstneriske signatur i et stemningsfuldt farvespil af pasteller og vulkanske nuancer, Byredo, 758 kr.

Fugtmættet balm-to-glosslæbemaske i en smuk peachy tone, der blødgør, plejer og efterlader læberne med en spejlblank finish, Charlotte Tilbury, 395 kr.

Ultralet, flydende dagcreme med SPF 50, der føles som hudpleje og smelter hurtigt ind uden hvidt skær, Darling, 345 kr.

En koncentreret, antioxidantrig lotion med 100 % Hadasei-3, der udglatter, styrker hudbarrieren og booster hudens fugt og fasthed, Tatcha hos Sephora, 929 kr.

Ultrafin, silkelet face mist, der giver et øjeblikkeligt fugt-boost og en frisk, strålende glød med squalane, hyaluronsyre og Okinawa-rødalgekompleks, Tatcha hos Sephora, 419 kr.

Chance Eau Splendide Body Oil giver huden en satinsmuk glød og efterlader håret blødt og glansfuldt med den ikoniske Chance-signaturduft, Chanel, 940 kr.

Volumengivende mascara med intens sort finish og fyldig børste, der løfter og separerer vipperne, Too Faced, 260 kr.

En plejende lip balm med et subtilt, let tonet skær og en silkeblød finish, der giver læberne et friskt, naturligt look hele dagen, Chanel, 350 kr.

En let, flydende illuminator med en kølig perlemorsglød, der giver huden et glasagtigt look og holder den fugtig hele dagen, Tom Ford, 720 kr.

Silkeblød gel-pudder-highlighter, der smelter ind i huden og løfter ansigtets højdepunkter med en varm, champagnefarvet ’lit from within’-glød, Tom Ford, 495 kr.

Disse selvbrunerdråber kan nemt mikses i din dagcreme eller bruges som serum for en jævn, solkysset glød med et naturligt resultat, Rituals, 169 kr.

SCHACKENBORG SLOT OG SLOTSKRO

Til dig der elsker store oplevelser

På Schackenborg Slotskro venter et gourmetunivers, hvor historiske rammer, sønderjysk passion og moderne gastronomi mødes. Nyd 7 eksklusive serveringer med en nøje afstemt vinmenu i Slotskroens elegante rammer og tilbring natten i vores herskabelige suiter.

Læs mere og book ophold på Schackenborg.dk

Sanseligt. Gennemført. Mindeværdigt.

2026 SKAL VÆRE LYSERE OG BEDRE

Velkommen tilbage til den gode smag og livets glæder i 2026-versionen.

Jeg skal gøre mit bedste for, at kvaliteten i glasset rammer plet, og ikke mindst at I får en gylden mulighed for at eksperimentere med skønne ingredienser og de fine spirituosa.

Æble-Jimador

45 ml 100 % Blue

Agave Anejo Tequila

15 ml ferskenlikør

45 ml koldpresset æblejuice (ufiltreret)

10 ml æblecidereddike

10 ml honning

2 dash chokoladebitters

Fremgangsmetode:

Shake alle ingredienser med masser af is. Si dernæst cocktailen over et highballglas fyldt med is.

Pynt:

Emblem i hvid chokolade.

Bonusinfo:

Det nemmeste er at købe den hvide chokoladepynt.

Med let inspiration fra konditorfaget henter vi nu en lidt sød, omend yderst delikat række af ingredienser ind i cocktailfaget, og så skal I ellers bare give den gas derude.

Mantraet herfra lyder: I år skal vi ikke drikke mere – men bedre.

Jannick Gram er dansk bartender i international topklasse. I hvert nummer guider han Luxury Aficionados’ læsere rundt i den vidunderlige cocktailverden.

Japanese Highball

35 ml gin

15 ml litchi-likør 15 ml friskpresset citronjuice

15 ml hindbærsirup 10 ml danskvand

Fremgangsmetode:

Shake gin, likør, citronjuice og sirup kraftigt med is, og si dernæst cocktailen over et highballglas fyldt med is. Top op med danskvand.

Pynt: Spiseorkidé.

Bonusinfo: Lav din egen lækre hindbærsirup: 100 g moste friske hindbær, 500 g sukker og 500 ml vand bringes i kog og simrer i 7 minutter ved middelvarme. Smid folie på, og efterlad siruppen i køleskabet natten over. Si frugtkødet fra, og tilføj 1 teskefuld askorbinsyre. Voila!

FORÅRSFORNEMMELSER

Nu varer det ikke længe, før det spæde forår melder sin ankomst. Men i bilbranchen er der allerede forårsfornemmelser, for såvel Volvo som Mercedes-Benz præsenterer nye, innovative modeller i hvert sit segment. Audi sætter til gengæld turbo på sit Formel 1-projekt, der får debut i Australiens Grand Prix i starten af marts.

Volvo sender gamechanger på markedet

Efter et par år, hvor Volvo har lanceret mindre, elektriske biler som den billige EX30, markerer svenskerne sig igen på premium-scenen. Først med lanceringen af EX90 i 2024 og ES90 i 2025 – men nu er det kundefavoritten i den øvre mellemklasse, EX60, der er på vej.

Når Volvo i foråret lancerer den nye EX60, markerer det et vigtigt skridt i mærkets elektriske udvikling. Den fuldelektriske SUV, som forventes klar til levering efter sommeren 2026, leveres med tre batteripakker. Den får en rækkevidde på 620 km med den lille, baghjulstrukne P6-model, mens mellempakken P10 får AWD og leverer 660 km.

Den store P12 leverer imponerende 810 km –men den er først klar til levering i slutningen af 2026.

EX60 er bygget på den nye SPA3-platform – Volvos hidtil mest avancerede arkitektur til elbiler. Batteriet er integreret direkte i bilens struktur via såkaldt cell-tobody-teknologi, hvilket reducerer vægten og forbedrer energiforbruget. Sammen med egenudviklede elmotorer og et nyt celledesign bidrager det til den markante rækkevidde.

EX60 benytter et nyt 800-voltssystem, der muliggør meget høje ladehastigheder. Under optimale forhold kan bilen tilføje op til 340 km’s rækkevidde på omkring ti mi-

nutter ved en 400-kW-lynlader. Avanceret software og intelligente algoritmer justerer løbende opladningen for at sikre effektiv energitilførsel under skiftende forhold.

Selvfølgelig markerer Volvo sig også med nye sikkerhedsinnovationer. Her er det intelligente HuginCore, der er udviklet sammen med Google, NVIDIA og Qualcomm Technologies Inc., afgørende. Bilen vurderer konstant omgivelserne og tilpasser kørslen derefter. Og bilen er udstyret med Volvos nye, egenudviklede multiadaptive sikkerhedssele, der giver en større individuelt tilpasset sikkerhed på forsæderne. Volvo er klar til at modtage ordrer på den nye EX60, som koster fra 544.902 kr.

Volvo EX60 afløser den populære SUV XC60 og markerer derfor et afgørende moment for den svenske bilfabrikant. EX60’eren produceres i Sverige på fabrikken i Torslunda.

Den fuldelektriske SUV, som forventes klar til levering efter sommeren 2026, leveres med tre batteripakker, der tilbyder fra 620 til 810 km rækkevidde (WLTP).

EX60 kan på en 400-kW-lynlader, under optimale forhold, tilføje op til 340 km’s rækkevidde på omkring ti minutter.

Mercedes-Benz optimerer den ikoniske S-Klasse

Der findes biler, der sætter standarder. Og så findes der MercedesBenz S-Klasse, der netop er blevet præsenteret i en gennemgribende, faceliftet version i Stuttgart. Med denne opdatering cementerer mærkets flagskib sin position som luksus-sedanernes naturlige referencepunkt. Mere end halvdelen af bilen er nyudviklet eller forfinet, og resultatet er en S-Klasse, der føles mere helstøbt, mere intelligent og mere sanselig end nogensinde før. Fronten er markant og sofistikeret med en større grill og de ikoniske Digital Lightforlygter, der ikke blot giver bilen et distinkt

udtryk, men også løfter både sikkerhed og komfort. De intelligente lygter rækker hele 600 meter og tilpasser sig omgivelserne og skaber et lys, der giver et imponerende overblik på vejen.

Indvendigt er oplevelsen drevet af Mercedes-Benz’ nye MB.OS, hvor kunstig intelligens og intuitiv betjening smelter sammen, bl.a. via AI-agenter. MBUX Superscreen spænder elegant over kabinen og gør både kørsel og underholdning til en flydende oplevelse. Samtidig sørger aktiv bagakselstyring og raffinerede køreegenskaber for, at den store sedan bevæger sig med bemærkelsesværdig lethed og har en mindre venderadius.

S-Klassens selvkørende egenskaber er langt fremskredne, og Mercedes-Benz er gået sammen med NVIDIA og Uber for yderligere at optimere S-Klassen til at kunne køre selv. De første selvkørende biler forventes frigivet i 2026 i Dubai – og herefter i USA og EU.

I Danmark leveres S-Klassen i fire varianter til priser fra 2,1 mio. kr., men da bilen tilpasses den enkelte kundes behov, er prisen nærmest vejledende.

S-Klassen er ikke bare opdateret. Den er gentænkt – som et rullende bevis på, at ægte luksus handler om ro, intelligens og fortsat fokus på ejernes behov.

Mere end halvdelen af bilen er nyudviklet eller forfinet, og resultatet er en S-Klasse, der sætter nye standarder for teknologi, køreoplevelse og komfort.
S-Klassen kommer i fire varianter til priser, der spænder fra 2,1 mio. kr. godt til 2,5 mio. kr. Du kan også vælge en Maybach-udgave, men prisen er endnu ikke tilgængelig.

Audi-satsning er mere end et racerteam

Med Audi Revolut F1 Team markerer Audi for alvor sit indtog i Formel 1 – ikke som et kortvarigt prestigeprojekt, men som et strategisk træk i mærkets langsigtede udvikling. Indgangen falder sammen med et teknologisk paradigmeskifte i sporten, hvor elektrificering, bæredygtige brændstoffer og stramme økonomiske rammer for alle teams redefinerer Formel 1’s fremtid.

For Audi er Formel 1 et globalt udstillingsvindue, men også et laboratorium for innovation, talentudvikling og brandpositionering. Projektet binder motorsport, teknologi og forretning tættere sammen og trækker tråde til Audis historiske rolle som teknologisk frontløber.

Motorsport har altid været en del af Audis DNA fra mærkets første grandprix-bil med centermotor over quattro-firehjulstræk i rally til diesel-, hybrid- og elektriske drivlinjer på Le Mans, i Formel E og ved Dakar Rally.

Med indtoget i motorsportens kongeklasse skal Audi Revolut F1 Team fremstå som et strategisk flagskib – med blikket rettet lige så meget mod fremtiden som mod startgridden. Audi Revolut F1-teamet stiller til start i årets første F1-løb i Australien den 8. marts på Melbourne Grand Prix Circuit. Teamets to kørere er Nico Hülkenberg og Gabriel Bortoleto.

Formel 1 undergår et teknologisk paradigmeskifte. Elektrificering, bæredygtige brændstoffer og ens økonomiske rammer for alle teams redefinerer Formel 1’s fremtid.

Nico Hülkenberg og Gabriel
Bortoleto sidder bag rattet i de to Audi Revolut F1-racere.

Det er ikke hver dag, at man kommer på besøg på Rolls-Royce s fabrik i Goodwood i det sydlige England. Den moderne fabrik er et symbol på det aristokratiske britiske mærkes genfødsel, da BMW overtog rettighederne til brandet – mens alt andet blev overtaget af VW-koncernen.

DE HELLIGE HALLER

Historien er velkendt af de fleste: VW-koncernen havde i 1998 købt Rolls-Royce, Bentley og de historiske fabrikker i Crewe i England. Men juristerne havde åbenbart i skyndingen ikke fået læst, at rettighederne til Rolls-Royce-navnet fortsat tilhørte fabrikken, der fremstillede flymotorer under navnet Rolls-Royce, og de havde ikke lyst til at slippe kontrollen med det værdifulde mærke. Og

hvem ejede flymotorproducenten RollsRoyce? BMW, selvfølgelig. VW måtte derfor indgå en aftale med BMW om, at de overtog Rolls-Royce-bilmærket fra 2003. De måtte dog finde et andet sted end i Crewe at producere bilerne.

Resultatet blev fabrikken i Goodwood i West Sussex, der er placeret i et område, hvor arbejdskraften er højtuddannede håndværkere, der bl.a. er eksperter i at lave eksklusive både. Der var dygtige sadelmagere, specialister i

unikt træarbejde og møbelproduktion, elektrisk finarbejde og meget mere. Placeringen var også strategisk tæt på fragthavnen i Southampton – og ikke for langt fra London, hvor kunderne kommer flyvende ind, hvis de skal besøge fabrikken. Og så ligger fabrikken tæt på godset Goodwood House, der er værter for de store bilevents Festival of Speed og Goodwood Revival.

Selve fabrikken og parken omkring blev tegnet af arkitekt sir Nicholas Grimshaw, og det er en unik bygning,

Fabrikken i Goodwood ligger idyllisk og ligner mere en moderne kontorbygning. Parken og bygningen er designet af arkitekt sir Nicholas Grimshaw.

Alle Rolls-Royce-modeller bliver håndbygget på fabrikken i Goodwood. Årligt leveres 6.000 stk. Rolls-Roycer, hvilket svarer til ca. 25 biler pr. arbejdsdag.

Det tager to arbejdsdage at skabe en stjernehimmel i taget på en Rolls-Royce. De tålmodige medarbejdere skal også placere 1.300-1.600 lysdioder, før de er færdige.

der ligner et showroom eller en moderne kontorbygning. Den er designet, så godsejeren på Goodwood House ikke kan se bygningerne, fordi det var hans betingelse for at stille grunden til rådighed. Derfor er der f.eks. græs på taget af bygningerne. Indenfor hersker ro og orden. Ud over nogle repræsentative og administrative områder, så er selve fabriksgulvet også et studie i orden, logistik og unikt håndværk. Årligt fremstilles ca. 6.000 stk. Rolls-Royce-biler – og de er allesammen unikke. Der er ingen kunder, der går ind hos en forhandler og bestiller en almindelig Rolls-Royce. De er allesammen Bespoke – et begreb, der har fået sit navn fra herreskrædderne på Savile Row: To Be Spoken For. Altså et produkt, der skal individualiseres til kunden.

Mulighederne for individualisering er uendelige, og mange af kunderne er så rige, at det er ligegyldigt, hvad det koster. Så folkene i Goodwood har gennem årene lavet mange forskellige og helt individuelle løsninger.

Det betyder selvfølgelig, at hver enkelt bil skal samles af de helt rigtige dele. Altså præcis det forsæde eller rat, der er bestilt til en kundes bil, skal sættes ind i den rigtige bil. Når man går forbi området med sæderne, så står der måske 25 sæt sæder klar, og selvom man kan se, at nogle farver er populære, så er der også kunder, der har fået broderet familiens våbenskjold på nakkestøtterne eller fået læderet indfarvet i familievirksomhedens logofarve.

Der er kun én robot på fabrikken – alt andet samles i hånden af de 2.500 medarbejdere, der kommer fra mere end 50 forskellige lande. Motorerne samles også i hånden i et støvfrit rum. Arbejdstempoet på fabrikken er

moderat – det er vigtigere, at alt er lavet perfekt, end at omkostningerne holdes nede. Alle biler har 30 min. til rådighed ved hver af de 44 stationer i produktionsprocessen.

Nogle af de mest populære elementer, der bliver individualiseret, er farven på bilen, materialer og farver i kabinen samt den stjernehimmel af diodelys, der er indvendigt i bilens tag. Man kan bestille præcis det mønster i dioderne, som man ønsker, men tankerne ledes let hen på stjernerne, og derfor vælger mange stjernernes placering på en særlig mærkedag. Det kan være ens fødselsdag,

Hvis man er gamer og vild med arkadespil fra 80’erne og 90’erne, kan man selvfølgelig få det integreret i sit design på en Rolls-Royce.

Denne kunde er specielt forelsket i den korte periode, hvor kirsebærtræerne blomstrer, og det skulle selvfølgelig præge kundens bil.
”Der er ingen kunder, der går ind hos en forhandler og bestiller en almindelig Rolls-Royce”

bryllupsdag eller den dag, ens virksomhed blev børsnoteret. Rolls-Royce finder ud af, hvordan stjernerne stod, og gengiver stjernehimlen over den by, man har valgt som sit udgangspunkt. Hver stjernehimmel tager 16 arbejdstimer at lave og består af 1.300-1.600 lysdioder, og mange kunder bestiller stjerneskud på himlen som et ekstra krydderi.

Nogle kunder går endnu længere. En kvinde brugte hver dag sin Rolls-Royce til at køre med sin hund til stranden og gå en tur med den. Når de kom tilbage til bilen, hoppede hunden ind og satte poteaftryk på bagsædet. Da hunden døde, bestilte damen en ny Rolls-Royce, og hun syntes, at hunden skulle med i den nye bil, så hun fik snedkerne til at

gengive hundens portræt i træ og indlægge det i træpanelerne ved bagsædet, og hun fik også broderet nogle potespor på bagsædet og i bunden af bilen, som en lille hilsen fra hundehimlen. Sødt måske, men hun har helt sikkert en unik bil. Blandt sportsstjerner er det også populært at få deres trøjenummer indlagt i sædernes læder eller at få broderet deres personlige scoringsattitude på nakkestøtterne. Man kan nemt forestille sig, hvordan f.eks. Cristiano Ronaldos bil kunne se ud. Og selvom han ejer flere biler fra Rolls-Royce, så er diskretion en æressag for fabrikken, så vi får ikke at vide, hvilke specielle lækkerier der er i hans biler – eller i nogen andre navngivne personers for den sags skyld.

Til gengæld bliver vi kørt tilbage til lufthavnen i en Rolls-Royce Cullinan. På bagsædet og med chauffør, naturligvis. Ligesom da vi blev hentet i Heathrow af en Rolls-Royce Phantom, så mærker man ikke, at bilen kører. Den nærmest svæver over vejen. Og på magisk vis viser de øvrige bilister respekt for en Rolls. Måske betyder det noget, at det er en kæmpestor bil med en dødvægt på 2,6 tons, men det føles mere som den respekt, der kommer kongelige eller adelige til del. Men en Rolls-Royce er selvfølgelig også The King of the Road. ■

Alle Rolls-Royce-modeller har den ikoniske Spirit of Ecstasy-figur på fronten af bilen.
Der hersker ro og orden i fabrikken, hvor robotternes antal er begrænset til én. Til gengæld er arbejdsgangen et studie i logistik og produktionsstyring.

Elektrisk råstyrke

Bestil den nye Mercedes-Benz GLB nu

Få en luksuriøs hverdagshelt. Få op til 631 km rækkevidde. Få ikoniske dyder i en moderne version. Få 260 km på bare 10 min opladning. Få mindre støj og mere power. Få panoramatag og nyt MB.OS styresystem. Få den nye elektriske Mercedes-Benz GLB fra 419.900 kr. Oplev den i showrooms til foråret.

Scan QR-koden og læs mere.

Mercedes-Benz GLB with EQ Technology | Forbrugseffekt op til 15,8 kWh/100 km | Rækkevidde op til 631 km (WLTP) | Opladning med op til 320 kW på kompatible hurtig-ladestationer | Lynladning via 800-volt arkitektur, der giver 260 km på bare 10 minutter | Anhængerlast op til 2.000 kg. | Op til 1.715 liter bagagerum (hvis man lægger sæderne ned) | Vælg mellem 5 eller 7 sæder | CO₂ udledning: 0 g/km (under kørsel) | Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af ekstraudstyr | Bilen er vist med ekstraudstyr | Der tages forbehold for tastefejl og ændringer.

Hørsholm Ådalsvej 54

København Sydhavnsgade 16

Søborg Dynamovej 7

Altid velkommen

Tlf: 70 159 159 vanmossel.dk

Den nye

Ferrari Amalfi er i virkeligheden en faceliftet Ferrari Roma. Men hvem går op i det, når ændringerne er effektfulde, og bilen er så forførende smuk som netop Ferraris indgangsmodel, Amalfi.

Motor V8, 3,9-liter turbobenzin

Transmission

8-trins aut. DCT, baghjulstræk

Ydelse

640 hk v. 7.500 o/min

Moment

760 Nm v. 3.000 o/min

0-100 km/t 3,3 sekunder

Tophastighed 320 km/t

Forbrug ca. 7-8 km/l

Pris ca. 4 mio. kr.

ELEGANTIER

Ferrari Amalfi lanceres på Algarvekysten i Portugal. Smukt, ja. Rigtigt? Ikke helt. Det svarer til at præsentere en god brunello i et plastkrus på Roskilde Festival – vinen er stadig stor, men konteksten klæder den ikke. I en branche, hvor fortællingen omkring produktet er blevet næsten lige så vigtig som produktet selv, føles det en anelse forkert, at Ferrari viser en bil opkaldt efter en af Italiens mest mytiske kyststrækninger frem blandt portugisiske

landsbyer og vinterlukkede golfresorter. Amalfikysten havde skrevet historien selv: Napoli, Capri i horisonten og lange frokoster, der starter med pasta og slutter med kaffe, man aldrig burde have drukket. Når det er sagt, kunne Ferrari have lanceret Amalfi på en rasteplads langs E45, og bilen ville stadig have haft samme magnetiske effekt. Produktet er stadig det vigtigste, men det havde klædt helheden og fortællingen bedre med lidt mere syditaliensk overdrivelse.

Amalfi er Ferraris mindste model og fungerer som indgangsbillet til livet som Ferrarista. Den afløser Romamodellen og er – ærligt talt – mere en grundig opdatering end et helt nyt kapitel. Roma har været Ferraris mest effektive rekrutteringsværktøj siden 2019,

og Amalfi skal gøre den kunsten efter: få nye livsstilskunder ind i folden uden at skræmme dem med følelsen af for meget motorsport og for lidt komfort. Italienernes modelprogram spænder derfor fra Amalfi over Purosangue, 296 GTB og 12Cilindri til Testarossa med mere end 1.000 hk. Amalfi og 296 GTB er de elegante, Purosangue den fornuftige sporty SUV, mens de to topmodeller udgør et overflødighedshorn af power og performance.

Amalfi er diskret, men umiskendelig Ferrari. Som et italiensk jakkesæt, der først afslører sin kvalitet, når man kommer tæt på.

Testturen går fra kysten op i bjergene. Algarve er ikke Amalfi, men når turistområderne forsvinder, bliver vejene som skabt til test af en V8-motoriseret superbil fra Italien. Lange, flydende kurver, bred asfalt og næsten ingen trafik. Amalfi falder ind i rytmen som en erfaren danser, der ikke behøver tælle trin. De 640 hk sendes udelukkende til baghjulene, men uden dramatik. Hvor andre sportsvogne kan føles som en ivrig labrador i snor, er Amalfi mere som en velopdragen mynde: hurtig, men kontrolleret. Det skyldes bl.a. en ny styreenhed, der koordinerer speeder, motor, styretøj og bremser med samme disciplin, som man forventer af et Formel 1-hold. Jeg overhaler et par lastbiler med hurtigt aftræk, og selvom baghjulene i et nanosekund mister vejgrebet, så finder den hurtigt

maksimalt vejgreb og ekspederer lastbilen i et tempo, der minder om, når en lycraklædt cykelrytter snupper en pensionist på cykelstien.

Forskellene i forhold til forgængeren Ferrari Roma kan koges ned til tre områder: kabinen, bremserne og aerodynamikken. Kabinen har fået et nyt rat med rigtige knapper. Ikke virtuelle flader, men ægte, fysiske knapper, der klikker tilbage, når man trykker på dem. Det føles lidt som at få sit yndlingsarmbåndsur tilbage efter et par år med et smartwatch om håndleddet.

Fysiske knapper er tilbage på rattet, og det er en befrielse i forhold til forgængeren Ferrari Roma

Midterkonsollen rummer en hurtigere 10-tommersskærm med både Apple CarPlay og Android Auto, og hele overfladen til konsollen mellem sæderne er fræset i ét stykke aluminium. Der er én kopholder. Ferrari har tydeligvis taget stilling: Kaffe er et individuelt projekt. Bagsædet er mest en formalitet. Et elegant opbevaringsrum til tasker, jakker eller den barolo, man burde have drukket ved lanceringen.

Bremserne er nu brake-by-wire. Den mekaniske forbindelse er erstattet af elek-

tronik, hvilket giver en mere ensartet pedalfornemmelse. Det er lidt som at skifte fra manuel espressomaskine til fuldautomatisk: mindre ritual, mere konsistens. Personligt kan jeg godt savne den mere direkte feedback, men den nye løsning er mere effektiv, mere konsistent og i sidste ende mere hverdagsvenlig.

Aerodynamisk er Amalfi strammet op. Mindre luftmodstand, mere downforce og op til 110 kilo ekstra tryk på bagakslen ved høj fart. Det er usynlig magi, men man mærker effekten især i de åbne sving på bjergvejen, hvor man godt kan kysse 140 km/t uden tendens til udskridning. Her mærker man trykket over bagpoterne. Der er også ændret på diffuserne un-

der kofangerne og på luftindtag, så man på samme tid opnår marginalt mindre luftmodstand, bedre køling af bremser og motor samt mere downforce.

Designet er bevidst mere afdæmpet end f.eks. den mere flamboyante 12Cilindri. Fronten er mere lukket, baglygterne trukket dybere ind i karrosseriet, og linjerne er renset. Amalfi gør ikke opmærksom på sig selv ved at råbe – den hvisker. Som et perfekt skåret italiensk jakkesæt, der først afslører kvaliteten, når man kommer tæt på.

Under hjelmen ligger Ferraris 3,9-liters V8, nu med 640 hk og 760 Nm. 0-100 km/t er klaret på 3,3 sekunder, og topfarten er 320 km/t. Turboladerne roterer hurtigere end før, drivlinjen er lettere, og gearkassen – en 8-trins dobbeltkobling – er placeret ved bagakslen for ideel vægtfordeling.

Amalfis største styrke er dens spændvidde. I Comfort er den afslappet og næsten hverdagsagtig. I Sport strammer den slipset og retter ryggen. Med den adaptive affjedring aktiveret bliver selv ujævne veje filtreret, uden at bilen mister sin skarphed. Raceinstinktet er der også, men på offentlig vej føles det lidt som at tage fuldt alpint skisæt på, når man skal over på den lokale kælkebakke. Den indstilling passer sig bedst til bane. Men et hurtigt besøg i Race afslører, at bilen er kompetent og hidsig nok til at udfordre selv en erfaren chauffør.

Ferrari Amalfi er den mest elegante Ferrari i det nuværende modelprogram. Den er hurtig nok til alt, hvad lovgivningen tillader, og komfortabel nok til at krydse kontinenter. 12Cilindri er for romantikere, der vil have mere af det hele, 296 GTB for banefolk, Purosangue for dem, der har børn og praktiske gøremål, og den nye Testarossa er til dem med et ubegrænset bilbudget.

Amalfi er for dem, der vil køre langt, hurtigt og med stil – uden at råbe vildt op om det. En Ferrari i smoking eller gallakjole. Og den type Ferrari er der også købere til. ■

V8’eren yder 640 hk på baghjulene, og bilen leverer en balance, der føles mere som en balletdanser end en vild boksekamp.

Designet er renset for visuel støj. Amalfi råber ikke – den hvisker.

Land Rover Approved-programmet er kendt for sin omfattende fokus på detaljer, kvalitet og kundetilfredshed og bygger på en række klare løfter, der garanterer, at hver bil er grundigt gennemgået, professionelt klargjort og lever op til de samme høje standarder som en fabriksny Land Rover. Alt dette gør det muligt for dig at komme bag rattet i din drømmebil for mindre, end du måske havde troet var muligt. landrover.dk/approved-promise

APPROVED

FIND DIT APPROVED MATCH

SKANDINAVISK TOPKLASSE

Ro, raffinement og elektrisk autoritet.

Den nye ES90 er et komfortabelt elektrisk flagskib fra Volvo, hvor svenskernes fokus

først og fremmest er lagt på bilens elegance og komfort.

VOLVO

ES90 SINGLE

MOTOR EXTENDED RANGE

Motor

Baghjulstræk med en elmotor

Ydelse 333 hk

Moment 480 Nm

0-100 km/t 6,6 sekunder

Topfart 180 km/t

Batteri 92 kWh (brutto)

Rækkevidde 637 km (WLTP)

Ladehastighed AC 11 kW/DC 310 kW (lynladning)

Pris fra 586.902 kr.

Volvo ES90 markerer et vigtigt kapitel for det svenske mærke. Som Volvos første fuldelektriske sedan i premiumsegmentet er ambitionen klar: ES90 skal tage kampen op med Audi A6 e-tron, Mercedes EQE og BMW i5 – ikke gennem sportslige attituder, men med kompromisløs komfort, støjsvag kørsel, hurtigladning og et elegant, nordisk designudtryk.

ES90 placerer sig øverst i Volvos modelhierarki og skal genetablere tilliden efter en noget ujævn EX90-lancering. Her er der ikke plads til fejl. Førsteindtrykket er da også overbevisende. Designet er stramt, stateligt og umiskendeligt skandinavisk. Særligt fronten og bilens sideprofil udstråler diskret luksus, mens den højere bagende prioriterer funktionalitet frem for klassisk sedanæstetik. Den ser strålende ud, som den står der og stråler foran Hotel Maybourne Riviera, der har udsigt til Monaco. Det kan synes mærkværdigt at lancere den svensk-kinesiske (udviklet i Sverige og bygget i Kina) luksusbil på Den Sydfranske Riviera, men den passer overraskende godt ind, skal det vise sig, efter at vi har trillet et par hundrede kilometer.

Kabinen er bilens største trumfkort. Jeg glider ind bag rattet og ser mig omkring. Materialekvaliteten er gennemgående høj, sæderne er blandt klassens bedste, og den lyse, rolige atmosfære understreges af et stort glastag, der kan matteres uden at lukke lyset ude. Det føles eksklusivt og gennemtænkt –præcis som man forventer af en Volvo i denne klasse. Interfacet er minimalistisk

Den Franske Riviera tager sig godt ud som bagtæppe til testen af den statelige svensker.
”Den er et stærkt alternativ til de etablerede tyske spillere og vil især tiltale købere, der prioriterer komfort, design og skandinavisk elegance over sportslighed og teknologiske landvindinger”

og fuldt skærmbaseret, hvilket giver et elegant visuelt udtryk, men stiller krav til brugervenligheden. En del af de grånende golfpensionister, der nyder deres otium langs Rivieraen, vil nok rynke brynene. Her vil nogle savne fysiske knapper og en mere intuitiv betjening. Bagsædepladsen er i udgangspunktet generøs, men gulvet er lidt højt, så har man lange ben, er det svært at finde hvile for lårene. Der er dog langt op til ryglænet på forsædet, og du kan nærmest læse en avis i det store broadsheetformat uden at komme i karambolage med noget.

På vejen lever ES90 fuldt op til sit luksusløfte. Luftundervognen leverer en blød, afkoblet køreoplevelse, og ved motorvejshastighed glider bilen næsten lydløst frem. Komforten er klasseledende, og netop her differentierer ES90 sig tydeligst fra de tyske konkurrenter. Det er en bil, der inviterer til lange stræk og afslappet tempo – snarere end dynamisk køreglæde. På turen ned igennem Monaco by, hvor vejene ikke alle steder er babynumseglatte, glider den umærkeligt afsted, og dens eneste umiddelbare svaghed er venderadiussen, der i fyrstedømmets tætte myldretidstrafik, og med mange lemfældigt parkerede scootere, er lige til øllet et par gange.

Teknisk står ES90 solidt plantet i nutiden med 800-voltsarkitektur. ES90 kommer i tre versioner: en baghjulstrukket

Volvo ES90 er fem meter skandinavisk elegance, hvor kun den lidt høje hæk trækker ned.

med et batteri på 92 kWh (brutto) og 333 hk (det er den, vi testkører i Sydfrankrig), en firehjulstrukket med et batteri på 106 kWh (brutto) og 449 hk og en 680-hestes performanceudgave med samme store batteri som udgaven med firehjulstræk. Takket være 800-voltsarkitekturen kan udgaven med lille batteri lade med op til 310 kW DC, og dem med stort batteri lade med op til 350 kW DC – begge udgaver lader fra 10 til 80 pct. på 22 minutter.

Hjemmeladning foregår med 11 kW AC, og desværre har Volvo ikke umiddelbart planer om at tilbyde 22 kW AC-ladning, som nogle af konkurrenterne ellers gør. Om vi får en udgave med baghjulstræk og det store batteri, vil Volvo ikke kommentere på, men skulle det ske, vil den formentlig

flirte med en rækkevidde på op til 730 km, mens den testede udgave med 92-kWh-batteri præsterer 646 km. Under alle omstændigheder vaccinerer bilen solidt sin ejer mod rækkeviddeangst ved både at have et stort batteri og lynhurtig opladning. Til gengæld mangler bilen de små teknologiske wow-effekter, som nogle af konkurrenterne tilbyder, som eksempelvis medstyrende baghjul eller mere avancerede assistentsystemer.

Volvo ES90 rykker ikke standarden på noget område, men det gør den på ingen måde til en dårlig bil. Og som jeg konkluderede allerede i indledningen, er den klasseledende, når det handler om komfort og lavt støjniveau. Men man kunne godt savne det der definerende skandinaviske snusfornuftige præg, som Volvo altid har diverteret med. Havde de

så bare haft en lækker stationcarudgave oppe i ærmet, så havde det fungeret som plaster på såret. Men det har de ikke.

Businesscasen er ifølge Volvo for tynd for en stationcar – selvom både Audi og BMW kan få den til at hænge sammen i dette segment, og de er ikke engang lige så historisk belastet i positiv forstand af stationcarformatet, som Volvo er.

Batteriet er på enten 92 eller 106 kWh, og den fås med både bag- og firehjulstræk. ES90 lader med 310-350 kW i en DC-hurtiglader, og her er den blandt de hurtigste i segmentet.

Omkring føreren er designet minimalistisk, og alt klares via den centrale skærm. Det ser måske elegant ud, men er ikke imponerende i praktisk forstand.

At den har et lille svensk flag syet ind i forsædebetrækket, bliver næsten en provokation, når vi ved, at den er produceret i Kina. Som den eneste bil i det nuværende Volvo-modelprogram i Danmark. På den måde bliver den også en advarsel til Volvo om, at de i den grad skal passe på deres svenske identitet. Til alt held kommer den næste model fra Volvo – den elektriske EX60 – med et nyt sikkerhedsselesystem, og den bliver produceret i Sverige. Om vi får en elektrisk stationcar fra Volvo, vil tiden vise. Vi håber på en ES60 sedan og derefter en EV60 stationcar engang i 2027.

Volvo ES90 sætter ikke nye standarder i direktørklassen, men den rammer noget andet og mere subtilt: en følelse af ro, kvalitet og overskud. Den er et stærkt alternativ til de etablerede tyske spillere og vil især tiltale købere, der prioriterer komfort, design og skandinavisk elegance over sportslighed og teknologiske landvindinger. Den gør sig godt på A8-motorvejen langs Den Sydfranske Riviera, og den kan også tackle de mere krøllede veje oppe i bjergene. Men den ligger mest op til at møde verden med den modne medborgers ro, overblik og adstadighed, og derfor klæder den Rivieraen mere, end den vil føle sig hjemme i Silicon Valley, London eller i en forstad til Malmø. ■

Bagsædet er på papiret afsindigt rummeligt med masser af knæplads, men afstanden fra sædehynden til gulvet gør, at lårstøtten er undervældende.

D. 15. APRIL 2026

BMW iX3 er den første model i BMW’s helt nye Neue Klasse. Den er et teknologisk manifest, der skal bevise, at BMW og Europa langtfra er reduceret til museumsværter i den globale bilindustri.

EUROPA TAGER KAMPEN OP

Der findes øjeblikke, hvor produkter ophører med blot at være produkter og i stedet bliver erklæringer. Politiske, kulturelle eller industrielle. BMW kalder det Neue Klasse, men reelt er det et svar på et spørgsmål, som en del har stillet sig på det seneste: Har Europa tabt elbilkrigen? I årevis har fortællingen været den samme. Kineserne er hurtigere. Billigere. Mere digitale. De innoverer og bygger elbiler, mens europæerne regulerer og bygger lovgivning.

Indtrykket er, at europæerne er fanget i omstillingen og reagerer langsomt. Omstændeligt. Forsigtigt. Bagudskuende. Den store tyske bilindustri – engang selve definitionen på teknologisk overlegenhed – er blevet en tung supertanker i en verden af smarte speedbåde.

Neue Klasse er BMW’s modsvar. Ikke med nostalgi, men med magt. 75 milliarder kroner har tyskerne investeret i den nye generation, og i Sydspanien møder motorpressen det første resultat: BMW iX3. En elektrisk SUV, der på papiret ligner endnu et indslag i en efterhånden overfyldt kategori – men som i praksis er tænkt som fundamentet for BMW’s næste årti. Det var løgn, da jeg sagde, at der ikke var lidt nostalgi involveret. For det er et af de styrkepunkter, hvor europæerne har noget at skyde med, hvilket kineserne til gengæld ikke har. Navnet er ikke tilfældigt. Den oprindelige Neue Klasse fra 1960’erne reddede BMW fra økonomisk ruin og definerede mærkets DNA som producent af sportslige premiumbiler. Det var mekanik, balance og proportioner. Analog perfektion.

I 2026 er virkeligheden en anden. Det er ikke motorer, der differentierer. Det er software, batterier og datakraft. Og evnen til at få alt til at arbejde sammen. Derfor er

BMW iX3 50 xDrive

Motor Firehjulstræk med to elmotorer

Ydelse 469 hk

Moment 645 Nm

0-100 km/t 4,9 sekunder

Topfart 210 km/t

Batteri 108,7 kWh (brutto)

Rækkevidde 778-794 km (WLTP)

Ladehastighed

AC 11/22 kW/

DC 400 kW (lynladning)

Pris fra 599.990 kr.

BMW iX3 er første konkrete bevis på Neue Klasse-satsningen efter investeringer på over 75 milliarder kroner. Lynhurtig at lade, ekstremt effektiv og styret af en kørecomputer, der flytter grænsen for, hvad en stor elbil kan.

kernen i Neue Klasse ikke kun designet, men det, BMW selv kalder Heart of Joy. En central supercomputer, der samler al bilens datakraft i én enhed. Motorstyring, undervogn, bremser, stabilitet og assistentsystemer er samlet i et kraftfuldt kredsløb, med over ti gange mere datakraft end i BMW’s nuværende elbiler. Pointen er brutal i sin enkelhed: Fremtidens køreglæde skabes ikke af flere hestekræfter, men af bedre beregninger. Over 40 kommende BMW-modeller skal bygges på denne arkitektur. iX3 er ikke bare en bil. Den er en generalprøve på en ny filosofi, og publikum er inviteret med.

BMW har i flere år flirtet med det vulgære. Store nyrer og aggressive linjer. Design, der mere handlede om at blive delt end elsket. iX3 markerer et opgør. Her er proportionerne tilbage. Fronten er renset, nyrerne reduceret til symboler (inspireret af den oprindelige Neue Klasse), og en LED-optegnet flade erstatter den klassiske grill. Det er futuristisk, men ikke hysterisk. Som et moderne ur, der godt tør vise de klassiske visere frem. Der er subtile retroreferencer – især i hækken med de vertikale baglygter – som nikker til BMW’s storhedstid uden at citere direkte. Dimensionerne er klassisk X3 snarere end elektrisk overvægt. Det er et design, der signalerer selvtillid frem for

behov for opmærksomhed. Og det klæder BMW.

Inde i bilen fortsætter samme filosofi. Mindre støj. Mere fokus. Under forruden løber et smalt digitalt informationsbånd – Vision Dynamics  – der erstatter det klassiske instrumenthus og i praksis også behovet for et headupdisplay. Det viser det nødvendige og kun det. I Sportindstillingen vises performance-data. I Eco effektivitet. I Silent næsten ingenting. Det er et cockpit, der giver indtryk af en professionel køremaskine eller et værktøj mere end et underholdningssystem. Centralt sidder en 17-tommers infotainmentskærm, men den føles sekundær. BMW har tydeligvis forstået, at luksus i 2026 ikke handler om flere funktioner, men om færre distraktioner. Materialerne er lækre, men ikke perfekte overalt – under knæhøjde sniger hård plastik og en slet skjult sparekniv sig ind – men helheden er overbevisende. Fokus er flyttet fra pynt til formål.

BMW iX3 vejer tæt på 2,5 tons Det er på papiret mere end nok til at diskvalificere enhver bil fra at kalde sig dynamisk – i hvert fald hvis man stadig tror på fysikkens grundregler. Alligevel sker der noget bemærkelsesværdigt, når vejene snor sig i de andalusiske bjerge. Styretøjet er præcist. Indstyringen kontant. Grebet massivt. Heart of

Cockpittet markerer et markant nybrud. Den 10 cm høje digitale informationsbjælke under forruden løber i hele bilens bredde og gør klassiske instrumenter næsten overflødige.

Joy arbejder konstant i baggrunden og fordeler kræfterne hurtigere, end jeg nogensinde har oplevet. Resultatet er en bil, der føles mindre, lettere og mere fokuseret, end tallene tillader. Det er ikke dramatisk. Heller ikke udpræget legesygt. Men det er effektivt. Netop dér begynder den polemiske diskussion om perfektion at blive problematisk. BMW iX3 er så dygtig, at den næsten bliver klinisk. Som et skakprogram, der aldrig laver fejl – men heller aldrig improviserer. Al feedback er filtreret, alle risici udglattet. Det er køreglæde uden konsekvenser. Det handler ikke om, at bilen er kedelig. Det handler om, at den er for kompetent til at udfordre dig. Som et perfekt redigeret essay uden stavefejl –men også uden overraskelser. Problemet er ikke BMW. Problemet er tiden. Moderne elbiler er curlingforældre på fire hjul. De ved, før du selv gør, at noget er ved at gå galt – og de retter op, før det får betydning. Heart of Joy er den ultimative barnepige. Den sikrer, at du aldrig rigtigt mærker, hvor grænsen går. Spørgsmålet, der står tilbage, er, om joy stadig er joy, når alt det uforudsigelige er fjernet? Svaret vil være subjektivt. Jeg er delt. På samme tid teknisk begejstret, men mindre involveret i jagten på den perfekte køreoplevelse.

Det er måske bare mig, der romantiserer over den analoge bil af i går? Midt i al romantikken skal jeg dog slå én ting fast: BMW iX3 er et teknologisk statement, der er umuligt at ignorere. 108,7 kWh batteri. Forbrug på 15,4 kWh/100 km. Op mod 800 kilometers rækkevidde. 10 til 80 % opladning på 21 minutter. Over 350 kilometers rækkevidde på under 10 minutter i en DC-lynlader. Det er tal, der placerer BMW iX3 i samme liga som de mest avancerede konkurrenter – og på flere punkter foran dem. Og her er det ikke gimmicks, men funktioner, der giver mening i hverdagen: intelligent assistentlogik, OTA-opdateringer med substans og systemer, der faktisk forstår forskellen på førerens intention og en fejl. BMW viser, at europæisk bilindustri stadig kan levere – ikke ved at kopiere kinesernes tempo, men ved at kombinere effektivitet med benhård tysk ingeniørdisciplin.

BMW iX3 er ikke en bil, der vil have

”Det

er et design, der signalerer selvtillid frem for behov for opmærksomhed. Og det klæder BMW”

dig til at længes efter fortiden. Den vil have dig til at acceptere og glæde dig til fremtiden. Den er kølig, kompromisløs og næsten provokerende effektiv. Som et præcisionsværktøj i en verden, der ellers er begyndt at forveksle tempo med fremskridt. Og vigtigst af alt: Den viser, at Europa endnu ikke er sat skakmat. Ikke ved at råbe højest. Men ved at levere.

”Styretøjet er præcist. Indstyringen kontant. Grebet massivt. Heart of Joy arbejder konstant i baggrunden og fordeler kræfterne hurtigere, end jeg nogensinde har oplevet”

Allerede inden iX3’s debutår 2026 for alvor er begyndt, melder BMW udsolgt langt ind i efteråret. Forhåndsinteressen har nået et niveau, BMW ikke tidligere har oplevet, og i kulissen arbejdes der på højtryk for at skrue produktionen yderligere op. Det er den slags efterspørgsel, der bekræfter en strategi og anerkender produktets kvalitet –og lægger et stort pres. Spørg bare i Novo Nordisk, dengang Ozempic blev præsenteret.

Modelprogrammet udvides hurtigt. Først får vi den firehjulstrukne xDrive 50, derefter en eDrive 40 med baghjulstræk, 340 hestekræfter og en anslået rækkevidde på op mod 850

kilometer, afhængigt af hjul og udstyr. Senere følger de mere potente varianter: en M60 med omkring 600 hk og muligvis – hvis rygterne holder – en fuldblods M-model med firecifret ydelse. En mere tilgængelig basismodel med mindre batteri er heller ikke udelukket. Der er fart på i München.

Næste kapitel i Neue Klasse bliver en elektrisk 3-serie i form af en ny i3, hvorefter BMW vil rulle en hel familie af Neue Klasse-modeller ud – både med elektriske og fossile drivlinjer. Ambitionen er over 40 nye modeller frem mod 2029. Det er et tempo, der grænser til det maniske. Men 75 milliarder kroner i investeringer kræver også volumen, og dermed afkast den anden vej. Spørgsmålet er ikke, om BMW kan bygge bilerne, men om de kan undgå de børnesygdomme, der har plaget andre store lanceringer i nyere tid. Lykkes det, kan Neue Klasse meget vel blive symbolet på, at BMW ikke bare fulgte med udviklingen – men genvandt føringen. ■

De snoede veje mellem Malaga og Ronda er iX3’s naturlige habitat og afslører bilens ro, præcision og tekniske overskud.
Bagsædepladsen er fin, men midterpladsen er mest egnet til børn eller korte ture.

Udsigt til dybde og karakter

Flasker, der gemmer på spændende overraskelser og skjulte nuancer. Et glas, der fyldes med dybde og karakter. Og en oplevelse, der pirrer sanserne og inviterer til at smage igen. Vinkortet på restaurant aye aye åbner døren til en eksklusiv verden af vinoplevelser og er anerkendt som Best Newcomer af Star Wine List. Book dit bord på restaurantayeaye.dk, hallo@restaurantayeaye.dk eller på telefon +45 3374 1444.

Toldbodgade 24 – 28, DK-1253 København, restaurantayeaye.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook