Selvevaluering og opfølgningsplan 2025-2026

Selvevaluering og opfølgningsplan 2025-2026

- I forlængelse af system til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering

Selvevaluering

Indledning

Denne selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 2025-2026 tager udgangspunkt i beskrivelserne i skolens System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering. Heri fremgår følgende om selvevaluering og opfølgningsplan:

Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele af skolens kvalitetssikringssystem. Der fokuseres på nedenstående områder:

• Elevtrivsel

• Undervisningsevaluering

• Evaluering af særlige indsatsområder

• Eksamensresultater

• Overgangsfrekvens.

Ledelsen udarbejder et udkast til indhold inkl. empiri til hvert område, og det drøftes i relevante udvalg, hvilke konklusioner empirien i hvert af områderne leder frem til. Konklusionerne danner udgangspunkt for opfølgningsplanen, der præsenteres for elevrådet og PR. Bestyrelsen præsenteres for en endelig version af selvevalueringen, som de enten tilslutter sig eller opfordrer til justeringer af.

Flere steder i selvevalueringer foretages benchmarking med sammenlignelige skoler. Der er alle steder tale om dataudtræk tilgængeligt for alle via Børne- og undervisningsministeriets databaser.

Elevtrivsel og elevfastholdelse

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Samtlige elever, der i handling eller ord viser tegn på mistrivsel i en klasse, tilbydes samtale med en studievejleder og følges løbende

• Elever, der afslutter deres uddannelse på Sct. Knuds Gymnasium i utide, hjælpes så vidt muligt videre til en anden uddannelse, jf. skolens tilslutning til Garantiskolen på Fyn. Ingen elever udmeldes i utide uden en anden uddannelsesplan, medmindre UU og/eller SSP i Odense er orienteret

• Sct. Knuds Gymnasium skal i den nationale elevtrivselsmåling ligge i den bedste 1/3 i forhold til landsresultatet. Dette ud fra en betragtning om, at skolens elevgrundlag (inkl. socioøkonomiske referencer) bør føre til et sådant mål.

Empiri & resultater

Der har været afviklet pulsmålinger i alle klasser, og hvis der i disse målinger har været tegn på mistrivsel, har studievejlederen igangsat et forløb med den pågældende elev. Det samme er tilfældet, hvis eleverne selv har henvendt sig i studievejledningen, eller hvis der har været indirekte tegn på mistrivsel, f.eks. i form af højt fravær.

Skolen har sikret sig, at alle udmeldte elever er blevet overleveret til andre dele af systemet. Nogle gange har der været tale om en overflytning til en anden ungdomsuddannelse med det samme. Har der været tale om en udmeldelse midt i skoleåret, hvor eleven ønsker at starte en ny uddannelse på et senere tidspunkt, har studievejlederen været brobygger til studievejledningen på denne institution, så der er lavet aftaler og udvekslet kontaktoplysninger.

Den nationale trivselsmåling blev afviklet på alle landets gymnasier i december 2025. Der er tale om en obligatorisk evaluering, som afvikles med udgangspunkt i en fast spørgeramme.

I forhold til landsresultatet ligger Sct. Knuds Gymnasium i top. Samtlige spørgsmål i undersøgelsen kategoriseres under én af fem overordnede indikatorer. På tværs af indikatorerne er Sct. Knuds Gymnasium placeret på en sjetteplads. Placeringen deles med en række andre gymnasier.

Nedenfor bringes resultatet af benchmarking med de fynske stx-gymnasier – det kan her bemærkes, at Fyn generelt har en høj score sammenholdt med landsresultaterne Benchmarking går alene på stx-elever på de pågældende skoler.

Konklusioner

Det overordnede indtryk vurderes som positivt. Eleverne er generelt glade for at gå i skole. De trives med kammeraterne og på skolen mere generelt, og de oplever, at der er gode muligheder for at få støtte og vejledning, hvis de har det svært. Trivselsresultaterne er ret stabile over tid. Samtidig er det påfaldende, at scoren både i relation til, om undervisningen motiverer, om eleverne får tilbagemeldinger, som de kan bruge samt deres oplevelse af indflydelse på undervisningen er lav sammenholdt med øvrige fynske gymnasier. Det er dog alene tilfældet, når man ser på svarene i kategorien ”helt enig”. Ser man samlet på ”helt enig” og ”delvist enig”, er skolen på niveau med de øvrige. De nævnte områder adresseres i opfølgningsplanen.

Målet om, at skolen skal ligge i den bedste tredjedel på landsplan, er opfyldt.

Undervisningsevaluering

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Undervisere, der til 1:1-samtaler måtte medbringe en undervisningsevaluering med et påfaldende negativt resultat, har fået tilbudt relevant hjælp i form af supervision, efteruddannelse eller lignende

• Over en treårig periode er alle skolens udbudte fag evalueret med brug af skolens standardevaluering, og GRUS-samtaler har adresseret resultatet

• Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvis der er generelle tendenser i fagets undervisningsevalueringsresultat, der peger på behovet for en forstærket indsats

• Majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager.

Empiri & resultater

I forlængelse af målene har der været ført samtaler med enkelte undervisere, hvor der enten i forbindelse med 1:1-samtaler eller i forbindelse med standardevalueringen forud for GRUS har været tegn på, at et eller flere hold ikke har været tilfredse med undervisningen. Samtalerne har både fokuseret på mulige forklaringer på utilfredsheden og på at drøfte, om det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte særlige tiltag i forhold til en konkret klasse eller i forhold til underviserens tilrettelæggelsesform mere generelt. Der har ikke i nogen tilfælde været tale om samtaler, der har haft ansættelsesmæssige konsekvenser.

7 faggrupper har i skoleåret 2025-2026 medvirket i det treårige GRUS, hvor undervisningsevalueringener afviklet med udgangspunkt i et spørgeskema, som denenkelte faggruppe har haft mulighed for at supplere med fagspecifikke spørgsmål. Fagene er: historie, idræt, oldtidskundskab, psykologi, religion, retorik og samfundsfag. Faggrupperne har forud for GRUS modtaget det samlede resultat af elevernes evaluering af faget, mens den enkelte underviser desuden har modtaget resultatet på egne hold – med den samlede gruppe elever som sammenligningsgrundlag. I alle 7 fag gælder det, af eleverne overvejende er tilfredse både med undervisningens tilrettelæggelse og underviserens formidling af stoffet.

På tværs af de 7 faggrupper ses bl.a. følgende resultater i evalueringen1:

I megethøj grad

1 Spørgsmål der her er udeladt synes ikke relevante i selvevalueringssammenhæng, da de afviger i relevans i forhold til de enkelte fag. Fx spørgsmål om feedback på skriftligt arbejde.

02.Hvorlangtidbrugerdui gennemsnitpåatforberede digi fagettil étmodul?

c.

09.Hvordan

13.Ihvilkengradbrugerdumundtligfeedback(Fxresponspåoplægellerdeltagelse i klasseundervisningen/-diskussioner) fradinunderviser?

Allefag

16.Hvordanopleverdusamletsetlærerensformidlingaf detfaglige stof?

17.Hvordanopleverdusamletsetundervisningeni faget(herunderplanlægning,tilrettelæggelse ogafvikling)? (Alle hold)

Megetgod b.God

Rimelig god d.Ikke god e.Ved ikke

(Alle hold) 1g Allefag

(Alle hold)

1g Allefag 2g Allefag 3g Allefag

18.Hvordanvurdererdusamletsetditfaglige udbytte af undervisningen?

19.Hvordanvurdererdusamletsetdinegenarbejdsindsatsi faget? (Alle hold)

Konklusioner

Generelt er elevernes undervisningsevalueringer i fagene positive. De bedømmer lærerens formidling meget positivt, ligesom de anser arbejdsklimaet for godt. I forlængelse heraf oplever de et godt fagligt udbytte. Der er fortsat udviklingsmuligheder i relation til variation i arbejdsformer, ligesom både den oplevede progression og udbyttet af feedback kan forbedres.

Evaluering af særlige indsatsområder

Indhold

Der er ikke i kvalitetssystemet angivet specifikke mål for dette område, da der jo i sagens natur er tale om vekslende indsatser, hvor det ikke giver mening med faste mål uafhængigt af indsatsen. Følgende indsatser følges tæt og evalueres hvert skoleår eller lidt mindre regelmæssigt:

• Introduktionsforløbet

• Grundforløbet

• DHO-forløbet

• SRO-forløbet

• SRP-forløbet

• 130-timerspuljen

• Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter.

Empiri & resultater

Efter flere justeringer har introduktionen til nye elever nu fundet en form, som genbruges. Denne form indebærer, at introaktiviteterne spredes ud over flere dage. Mange elever oplever starten i studieretningsforløbet som svær og krævende, bl.a. fordi der også ved skolestart i august blev brugt mange kræfter på at etablere gode sociale relationer i klasserne – og i november starter det ligesom forfra, oplever de. Tidligere evalueringer viste, at der er behov for flere sociale aktiviteter for klasserne, hvorfor Intro-udvalget har arbejdet videre med at forbedre forløbet, bl.a. med oversigter og idéer til fællesskabende aktiviteter både i og udenfor klasserummet. Ligeledes arbejder vi fortsat med faste makkerskaber og makkerskabsgrupper. Både grundforløbs- og studieretningsstarten er evalueret rigtig godt af 1.g-eleverne i dette skoleår

I dette skoleår har der været fokus på Masterprogressionsplanen, en klassenotesbog, der rummer materialettil progressionsplanenfordestore skriftlige opgaver og flerfaglige forløb. Der er ligeledes blevet undersøgt, både blandt elever og undervisere, hvordan arbejdet med de store skriftlige opgaver og flerfaglige forløb opleves. Dette er undersøgt både gennemspørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview. Evalueringen af DHOforløbet har tidligere ført til, at placeringen er ændret, så selve forløbet ligger omkring marts og den mundtlige prøve afvikles fortsat i eksamensperioden. På den måde ligner DHOforløbet i højere grad SRP, ligesom der afsættes bedre tid til, at lærerne kan give respons og forberede den mundtlige del. Det er dog fortsat undervisernes oplevelse, at der er en udfordring i progressionen mellem DHO og SRO. De oplever, at eleverne så at sige starter forfra og ikke overfører, hvad de tidligere har lært. Dette er derfor et område, som PU har haft fokus på.

SRO-evalueringen har desuden ført til, at SR-koordinatorerne har indført praksis med opstartsmøder i studieretningsregi, så rammer og aftaler repeteres.

Materialet til SRP er i stadig bevægelse, i den forstand at materiale mm. til eleverne løbende opdateres og forbedres. Vores undersøgelser viser, at mange, både elever og undervisere italesætter, at springet fra SRO til SRP er meget stort. I SRP kræves langt mere selvstændighed, end der tidligere har været krav om, og dette er især en stor mundfuld for fagligt udfordrede elever. Derfor er disse elever i år blevet tilbudt plads i en særlig SRPgruppe, hvor de i højere grad støttes i denne proces. Det gælder elever med særlige

udfordringer og elever, der ikke har mulighed for hjælp hjemmefra. For at sikre, at vores elever får samme udgangspunkt, har PU udarbejdet præsentationer til alle moduler, der forbereder SRP-processen. Og endelig afprøves i år en ny vejledningsmodel for elever, der skriver SRP i psykologi. I første omgang et forsøg, der skal lette psykologivejlederne, der vejleder uforholdsmæssigt mange elever, men elementer fra forsøget kan måske vise sig at være brugbar generelt. Tiltaget evalueres i slutningen af skoleåret.

I skoleåret 2025-2026 har 130-timersforløb og moduler været afviklet nogenlunde som tidligere. En del moduler er tilskrevet den obligatoriske seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Her afvikler vi et undervisningsforløb i biologi og samfundsfag i 1.g. Desuden er der fællestimer for alle årgange med forskelligt fokus. Som en del af skolens strategi (se mere senere) afprøves i begyndelsen af 2026 en læseindsats i alle 1.g-klasser. Indsatsen dækker såvel faglig læsning som lystlæsning. Timer til denne indsats er taget fra 130-timerspuljen.

Sct. Knuds Gymnasium er ved skoleåret 2025-2026’s start påbegyndt arbejdet med en ny strategi, gældende fra 2025-2030. Strategien har to overordnede fokusområder, nemlig faglig trivsel samt elevdemokrati og medborgerskab, som de kommende år vil danne rammen om de fleste af skolens faglige og pædagogiske indsatsområder. Indenfor faglig trivsel er læseindsatsen igangsat. Skolen har fået midler fra Region Syddanmark til ”Projekt Relatorikum”; et efteruddannelsesprojekt for alle undervisere på skolen samt kolleger fra interessetilkendegivende skoler. Projektet forberedes i dette skoleår og afvikles i det kommende. Her vil være fokus på bl.a. didaktisering og relationskompetence. Der er ligeledes iværksat arbejde i henholdsvis en sproggruppe og en naturvidenskabelig gruppe med henblik på at øge interessen for disse områder, så vi opnår et mere mangfoldigt studieretningsvalg. Samtidig fortsætter det eksisterende arbejde med sprogcoaching, også et projekt støttet af Region Syddanmark. Skolens strategi adresserer desuden AI, og her afvikles en halv pædagogisk dag i foråret, og eleverne drøfter muligheder og udfordringer i klasserne, bl.a. i forbindelse med et brætspil, DIGIchat, der rammesætter dette.

Det andet ben i skolens strategi; Elevdemokrati og medborgerskab, har fokus på elevernes engagement, både i egen skolehverdag og i samfundet omkring. Der er nedsat et DEMudvalg, der bl.a. planlægger en årligt tilbagevendende efteruddannelsesdag for elevrepræsentanter i skolens forskellige udvalg. Denne dag blev i år afholdt på Julemærkehjemmet i Skælskør, da skolen har indgået partnerskab med denne organisation, bl.a. for at have et fælles tredje at yde en indsats for. Helt konkret sker dette ved et indsamlingsevent til maj, hvor hele skolen deltager og forældre og naboer inviteres. Her vil klasserne have forskellige boder og konkurrencer. Hovedformålet er indsamling, men desuden forventes dagen at blive sjov og anderledes give vores elever en oplevelse af samhørighed.

Sammenfattende om faglige og pædagogiske udviklingsprojekter i skoleåret

Skolens strategiplan 2025-30 rammesætter en række faglige og pædagogiske tiltag, der arbejdes med faglig trivsel samt elevdemokrati og medborgerskab. I skoleåret 2025-26 er dette arbejde påbegyndt:

• Der er nedsat et undersøgelsesteam, der varetager undersøgelse af en række forhold, der danner udgangspunkt for konkrete tiltag i strategien. Dette arbejde er godt i gang og fortsætter de kommende år.

• Der er en gruppe, der udarbejder et katalog med didaktiske redskaber, der understøtter deltagelsesmuligheder og mestringsoplevelser i klasserummet. Arbejdet er i gang, og kataloget afprøves i det kommende skoleår.

• Der er fokus på didaktisk sparring, som i dette skoleår har udmøntes sig i Døde didaktikeres klub – et tiltag, hvor kolleger på skift holder fyraftensoplæg om forskellige didaktiske emner, som efterfølgende debatteres. Tilbuddet er frivilligt, men godt besøgt.

• Strategiens store udviklingsprojekt indenfor området Faglig trivsel er Projekt Relatorikum. Skolen har fået midler fra Region Syddanmark til udvikling af efteruddannelsesprojekt for alle skolens undervisere med fokus på, hvordan den faglige trivsel kan bedres, bl.a. ved didaktiske greb og redskaber samt relationskompetence. I dette skoleår laves forarbejdet; undersøgelser og udvikling af efteruddannelseskonceptet, der skal afvikles i kommende skoleår.

• Der er afprøvet et forløb i alle 1g-klasser med henblik på læsefordybelse. I nogle fag som lystlæsning og i andre som faglig læsning. Dette forløb evalueres i slutningen af skoleåret, hvorefter det besluttes, hvorvidt og hvordan dette tiltag skal fortsætte.

• Der er arbejdet i henholdsvis et midlertidigt sprog- og naturvidenskabeligt udvalg, hvor opdraget har været at have fokus på henholdsvis AP og NV, men også på studieretningernes synlighed, da vi desværre oplever, hvad også ses på andre gymnasier, at eleverne i stigende grad vælger sprog og naturvidenskab fra

• Skolens it-vejledere er i gang med udarbejdelse af ny progressionsplan for digital dannelse, bl.a. med afsæt i de muligheder og udfordringer, som kunstig intelligens giver

• AI er sidste indsats i relation til strategiens fokus på faglig trivsel, og her indsamles best practice-eksempler – også det arbejde er i gang.

• Inden for området elevdemokrati og medborgerskab er der taget hul på styrkelsen af elevdemokratiet på skolen. Der har været afviklet en efteruddannelsesdag for elevrådet, som forløb fint. Denne blev afviklet på julemærkehjemmet i Skælskør.

• Netop partnerskabet med Julemærkefonden er etableret, der har været afholdt fællestime for alle elever om tiltaget og indsamlingsdagen afvikles til maj. Ligeledes laves der aftaler, der giver vores elever mulighed for efter studentereksamen at arbejde frivilligt på julemærkehjemmene.

Udover strategiarbejdet har der været fokus på følgende:

• Supervision har i det små været afviklet i forskellige konstellationer med positive evalueringer, hvorfor supervision vil indgå som en del af Projekt Relatorikumefteruddannelsesforløbet.

• Fortsættelse af projektet, dermed støtte fraRegion Syddanmark, afprøver sprogcoaching som metode. Dette tiltag er netop evalueret evalueringsinstituttet Cowi/Pluss og med meget fint resultat. Evalueringen viser, at tiltaget har øget elevernes tryghed ved sprogindlæring markant, det har styrket elevernes bevidsthed om egne styrker, det har givet langt bedre indblik i jobmuligheder med sprog, og det har haft stor indflydelse på i hvilken grad eleverne føler sig set og hørt.

• I forlængelse af Børne- og undervisningsministeriets skærmanbefalinger fra 2024 holder vi fast i de konklusioner, som vores lokale skærmarbejdsgruppe nåede frem til i relation til mobiltelefoner og skærme; alle mobiler indsamles eller lægges i taskerne i undervisningen og der er etableret firewall, så eleverne ikke kan gå på uhensigtsmæssige hjemmesider i undervisningen. Der er ikke firewall i pauserne.

Konklusioner

Det er vurderingen, at der i tilfredsstillende grad følges op på de særlige indsatsområder, som skolen igangsætter.

Eksamensresultater

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Eksamensresultatet for en årgang skal som minimum afspejle landsgennemsnittet

• Bemærkelsesværdige (negative) resultater i et enkelt fag sammenlignet med landsgennemsnittet undersøges, og som led i opfølgningsplanen skitseres konkrete tiltag, hvis der ikke er naturlige forklaringer på det beskedne resultat

• Løfteevnen må ikke være signifikant negativ for eksamensresultatet

• Løfteevnen må ikke være negativ i tre år i træk, selv om den ikke har været signifikant negativ.

Empiri & resultater

Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A omregnet stx

Skolens overordnede eksamensresultat for perioden 2015 til 2025 sammenlignes ovenfor med landsresultatet. Jo mindre population man måler på, jo større udsving kan man forvente i resultaterne. Som det fremgår af ovenstående tabel, har landsgennemsnittet ligget stabilt på 7,4 frem til og med 2019 (sidste år uden COVID-19). Derefter har det stabiliseret sig omkring 7,5. På Sct. Knuds Gymnasium har det samlede eksamensresultat svinget en smule over eller på niveau med landsgennemsnittet.

Karaktererne for enkelte hold og fag der underpræsterer i forhold til øvrige hold og landsgennemsnittet er analyseret. Typisk har der været tale om en særlig gruppe af elever, der har været henvist til aflæggelse af prøve på særlige vilkår.

Sct. Knuds Gymnasiums løfteevne for det samlede eksamensresultat fremgår af nedenstående tabel.

Løfteevne eksamensresultat (inkl. bonus A)

Signifikant Nej Ja Ja Nej Nej Nej

Som det fremgår, har Sct. Knuds Gymnasium i perioden flere gange haft negativ løfteevne, to gange har den negative løfteevne være signifikant. Ser man på løfteevne for enkeltfag, hvor der kun indgår prøvekarakterer til at opgøre den socioøkonomiske reference, er der ikke et entydigt billede af, at Sct. Knuds Gymnasium samlet set skulle have en negativ løfteevne. Det er skolens overbevisning, at den signifikant negative løfteevne i 2021 og 2022 skyldes påvirkning fra årskarakterer på det samlede eksamensresultat.

Konklusioner

Skolens samlede eksamensresultat har, bortset fra i 2022 og 2024, altid været på niveau eller over landsresultatet. Årsagerne til resultatet i 2022 tilskrives de markant mange årskarakterer på eksamensbeviset som følge af COVID-19. Målet om at eksamensresultatet for en årgang som minimum skal afspejle landsgennemsnittet, var for første gang ikke opfyldt i 2024. Målet er opfyldt igen i 2025.

I fag, hvor løfteevnen i 2025 (eller andre år i nyere tid) er negativ, vil underviserne i dialog med ledelsen drøfte, hvordan man kan understøtte en god faglig udvikling. På helskoleniveau vil strategien for 2025-2030 fokusere på faglig trivsel, hvilket også vil kunne have indvirkning på eksamensresultatet.

Overgangsfrekvens

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Gennemsnittet af antal studenter, der er påbegyndt en videregående uddannelse efter 27 måneder, ligger over landsgennemsnittet.

Empiri & resultater

De seneste tilgængelige data om overgangsfrekvens fokuserer på studenterårgang 2020 til 2022. Der måles på, hvor mange fra disse årgange, som 27 måneder senere er påbegyndt en videregående uddannelse.

Overgang efter 27 mdr.

Elever fra Sct. Knuds Gymnasium har tidligere ligget højt, hvad angår overgangsfrekvens til mellemlange videregående uddannelser, der indbefatter alle uddannelser på minimum bachelor-niveau. De seneste år er der dog sket et væsentligt fald. Faldet gør sig både gældende på Sct. Knuds Gymnasium og på landsplan, men Sct. Knuds Gymnasium er endt under landsgennemsnittet.

Konklusioner

Det kan konkluderes, at elever fra Sct. Knuds Gymnasium ikke længere har en overgangsfrekvens til mellemlange videregående uddannelser, som ligger over landsgennemsnittet. Skolen vil følge udviklingen i overgangsfrekvensen.

Opfølgningsplan

Indledning

Processen omkring tilblivelsen af opfølgningsplanen har været som følger: Et færdigt udkast til selvevaluering og opfølgningsplan blev offentliggjort 13/3 2026 (opslag i medarbejdernes ugebrev og formidlet til elevrådet):

• Udvalg (med repræsentanter for både elever og personale) og enkeltpersoner har frem til d. 12/5 haft mulighed for at kommentere på selvevalueringen og komme med forslag til justeringer i opfølgningsplanen.

• Bestyrelsen er på bestyrelsesmøde d. 27/5 blevet præsenteret for det færdige udkast, med eventuelle justeringsønsker fra medarbejderne indarbejdet

• En endelig version af selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 2025-2026 er gjort tilgængelig på skolens hjemmeside primo juni 2026.

Opfølgning på elevtrivsel

Trivsels-LUP-undersøgelsen tyder på, at det især er på den faglige trivsel, vi har udfordringer. I de seneste data fra Trivsels-LUP viser det sig dog, at den faglige trivsel er på niveau med eller bedre end landsgennemsnittet for STX. Vi arbejder dog som allerede nævnt videre med faglig trivsel og henviser i den forbindelse til tidligere afsnit samt til skolens strategi for 2025-2030.

Opfølgning på undervisningsevaluering

Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til tilrettelæggelsen og afviklingen af undervisningen, som bør føre til store praksisændringer. Dog adresserer skolens strategi for 2025-2030 bl.a. betydningen af det relationelle i klasserummet. Dette blandt andet med afsæt i undersøgelser i elevgruppen, som skal afdække, hvordan de oplever at motiveres bedst.

Opfølgning på evaluering af særlige indsatsområder

Der følges løbende op på de enkelte indsatsområder.

Opfølgning på eksamensresultater

Skolen har i strategien for 2025-2030 udarbejdet en række indsatsområder, som relaterer sig til elevernes motivation og faglige trivsel. Indsatsområderne relaterer sig til eksamensresultatet, fordi de fokuserer på, hvordan eleverne får endnu bedre forudsætninger for at lære og udvikle sig fagligt. Der er ført dialog med faggrupper og enkeltpersoner, hvis eksamensresultatet i et fag eller i relation til en bestemt medarbejder er bemærkelsesværdigt og ikke umiddelbart kan forklares med viden om en konkret elevgruppe.

Opfølgning på overgangsfrekvens

Overgangsfrekvens relaterer sig til, hvor stor en andel af studenterne, der er påbegyndt en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de blev færdige i gymnasiet. Overgangsfrekvens er en del af det nationale tilsyn med gymnasierne. Samtidig er det en frekvens, som det enkelte gymnasium har overordentlig svært ved at påvirke. Vi har svært ved at se, hvordan vi påvirker overgangsfrekvensen, der falder ikke bare hos os, men også

på landsplan. Problematikken bliver ikke mindre kompleks, når data offentliggøres fire år efter, at studenterne forlod skolen.