Selvevaluering og opfølgningsplan 2024-2025

Selvevaluering og opfølgningsplan 2024-2025

- I forlængelse af system til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering

Selvevaluering

Indledning

Denne selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 2024-2025 tager udgangspunkt i beskrivelserne i skolens System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering. Heri fremgår følgende om selvevaluering og opfølgningsplan:

Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele af skolens kvalitetssikringssystem. Der fokuseres på nedenstående områder:

• Elevtrivsel

• Undervisningsevaluering

• Evaluering af særlige indsatsområder

• Eksamensresultater

• Overgangsfrekvens.

Ledelsen udarbejder et udkast til indhold inkl. empiri til hvert område, og det drøftes i relevante udvalg, hvilke konklusioner empirien i hvert af områderne leder frem til. Konklusionerne danner udgangspunkt for opfølgningsplanen, der præsenteres for elevrådet og PR. Bestyrelsen præsenteres for en endelig version af selvevalueringen, som de enten tilslutter sig eller opfordrer til justeringer af.

Flere steder i selvevalueringer foretages benchmarking med sammenlignelige skoler. Der er alle steder tale om dataudtræk tilgængeligt for alle via Børne- og undervisningsministeriets databaser.

Elevtrivsel og elevfastholdelse

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Samtlige elever, der i handling eller ord viser tegn på mistrivsel i en klasse, tilbydes samtale med en studievejleder og følges løbende

• Elever, der afslutter deres uddannelse på Sct. Knuds Gymnasium i utide, hjælpes så vidt muligt videre til en anden uddannelse, jf. skolens tilslutning til Garantiskolen på Fyn. Ingen elever udmeldes i utide uden en anden uddannelsesplan, medmindre UU og/eller SSP i Odense er orienteret

• Sct. Knuds Gymnasium skal i den nationale elevtrivselsmåling ligge i den bedste 1/3 i forhold til landsresultatet. Dette ud fra en betragtning om, at skolens elevgrundlag (inkl. socioøkonomiske referencer) bør føre til et sådant mål.

Empiri & resultater

Der har været afviklet pulsmålinger i alle klasser, og hvis der i disse målinger har været tegn på mistrivsel, har studievejlederen igangsat et forløb med den pågældende elev. Det samme er tilfældet, hvis eleverne selv har henvendt sig i studievejledningen, eller hvis der har været indirekte tegn på mistrivsel, f.eks. i form af højt fravær.

Skolen har sikret sig, at alle udmeldte elever er blevet overleveret til andre dele af systemet. Nogle gange har der været tale om en overflytning til en anden ungdomsuddannelse med det samme. Har der været tale om en udmeldelse midt i skoleåret, hvor eleven ønsker at starte en ny uddannelse på et senere tidspunkt, har studievejlederen været brobygger til studievejledningen på denne institution, så der er lavet aftaler og udvekslet kontaktoplysninger.

Den nationale trivselsmåling blev afviklet på alle landets gymnasier i december 2024. Der er tale om en obligatorisk evaluering, som afvikles med udgangspunkt i en fast spørgeramme.

I forhold til landsresultatet ligger Sct. Knuds Gymnasium helt i top. Samtlige spørgsmål i undersøgelsen kategoriseres under én af fem overordnede indikatorer. På tværs af indikatorerne er Sct. Knuds Gymnasium placeret på en tredjeplads. Placeringen deles med en række andre gymnasier.

Nedenfor bringes resultatet af benchmarking med de fynske stx-gymnasier – det kan her bemærkes, at Fyn generelt har en høj score sammenholdt med landsresultaterne Benchmarking går alene på stx-elever på de pågældende skoler.

Konklusioner

Det overordnede indtryk vurderes som positivt. Eleverne er generelt glade for at gå i skole. De trives med kammeraterne og på skolen mere generelt, og de oplever, at der er gode muligheder for at få støtte og vejledning, hvis de har det svært. Trivselsresultaterne er ret stabile over tid. Samtidig er det påfaldende, at scoren både i relation til, om undervisningen motiverer, om eleverne får tilbagemeldinger, som de kan bruge samt deres oplevelse af indflydelse på undervisningen er lav sammenholdt med øvrige fynske gymnasier. Det er dog alene tilfældet, når man ser på svarene i kategorien ”helt enig”. Ser man samlet på ”helt enig” og ”delvist enig”, er skolen på niveau med de øvrige. De nævnte områder adresseres i opfølgningsplanen.

Målet om, at skolen skal ligge i den bedste tredjedel på landsplan, er opfyldt.

Undervisningsevaluering

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Undervisere, der til 1:1-samtaler måtte medbringe en undervisningsevaluering med et påfaldende negativt resultat, har fået tilbudt relevant hjælp i form af supervision, efteruddannelse eller lignende

• Over en treårig periode er alle skolens udbudte fag evalueret med brug af skolens standardevaluering, og GRUS-samtaler har adresseret resultatet

• Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvis der er generelle tendenser i fagets undervisningsevalueringsresultat, der peger på behovet for en forstærket indsats

• Majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager.

Empiri & resultater

I forlængelse af målene har der været ført samtaler med enkelte undervisere, hvor der enten i forbindelse med 1:1-samtaler eller i forbindelse med standardevalueringen forud for GRUS har været tegn på, at et eller flere hold ikke har været tilfredse med undervisningen. Samtalerne har både fokuseret på mulige forklaringer på utilfredsheden og på at drøfte, om det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte særlige tiltag i forhold til en konkret klasse eller i forhold til underviserens tilrettelæggelsesform mere generelt. Der har ikke i nogen tilfælde været tale om samtaler, der har haft ansættelsesmæssige konsekvenser.

10 faggrupper har i skoleåret 2024-2025 medvirket i det treårige GRUS, hvor undervisningsevalueringen er afviklet med udgangspunkt i et spørgeskema, som den enkelte faggruppe har haft mulighed for at supplere med fagspecifikke spørgsmål. Fagene er: dansk, musik, billedkunst, design og arkitektur, biologi, bioteknologi, mediefag, filosofi, kemi og fysik Faggrupperne har forud for GRUS modtaget det samlede resultat af elevernes evaluering af faget, mens den enkelte underviser desuden har modtaget resultatet på egne hold – med den samlede gruppe elever som sammenligningsgrundlag. I alle 10 fag gælder det, af eleverne overvejende er tilfredse både med undervisningens tilrettelæggelse og underviserens formidling af stoffet.

På tværs af de 10 faggrupper ses bl.a. følgende resultater i evalueringen1:

1 Spørgsmål der her er udeladt synes ikke relevante i selvevalueringssammenhæng, da de afviger i relevans i forhold til de enkelte fag. Fx spørgsmål om feedback på skriftligt arbejde.

Målet om, at majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager adresseres dels i standardevalueringens spørgsmål ”I hvilken grad bruger du mundtlig feedback fra din underviser” og den nationale trivselsevaluerings udsagn ”Jeg får

tilbagemelding fra lærerne, som jeg kan bruge til at blive bedre i fagene”. Det er vurderingen, at resultatet samlet set indfrier målet.

Konklusioner

Det er vurderingen, at elevernes evaluering af undervisningen overvejende er positiv. Dog viser evalueringen et udviklingspotentiale, som vil indgå i skolens kommende strategiarbejde, under hovedområdet Faglig trivsel. Det gælder elevernes oplevelse af, a) i hvilken grad det er tydeligt, hvad de skal lære i fagene, b) i hvilken grad de kan bruge den mundtlige feedback fra lærerne, og c) hvordan de vurderer det samlede udbytte af undervisningen.

Evaluering af særlige indsatsområder

Indhold

Der er ikke i kvalitetssystemet angivet specifikke mål for dette område, da der jo i sagens natur er tale om vekslende indsatser, hvor det ikke giver mening med faste mål uafhængigt af indsatsen. Følgende indsatser følges tæt og evalueres hvert skoleår eller lidt mindre regelmæssigt:

• Introduktionsforløbet og Ventilen

• Grundforløbet

• DHO-forløbet

• SRO-forløbet

• SRP-forløbet

• 130-timerspuljen

• Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter.

Empiri & resultater

Efter flere justeringer har introduktionen til nye elever nu fundet en form, som genbruges. Denne form indebærer, at introaktiviteterne spredes ud over flere dage. Mange elever oplever starten i studieretningen som svær og krævende, bl.a. fordi der også ved skolestart i august blev brugt mange kræfter på at etablere gode sociale relationer i klasserne – og i november starter det ligesom forfra, oplever de. Tidligere evalueringer viste, at der er behov for flere sociale aktiviteter for klasserne, hvorfor Intro-udvalget har arbejdet videre med at forbedre forløbet. Det er i langt højere grad tydeliggjort, både af Introudvalg og undervisere, at studieretningsstarten er en ny begyndelse. Studieretningsstarten er i dette skoleår evalueret godt af 1.g-eleverne. Der har i dette skoleår ikke været store ændringer i afviklingen af introduktionen på skolen. Dog er der udarbejdet en mere udførlig oversigt, med kort beskrivelse af indhold, over de studiemoduler, der er knyttet til introduktionen.

Efter i flere år at have arbejdet med Ventilens materiale har vi valgt at holde en pause. Som erstatning har vi udviklet vores eget introduktionsforløb, med inspiration fra Ventilen. Vi arbejder således fortsat med makkerskaber, makkerskabsgruppe og fællesskabende aktiviteter, både i og uden for skoletiden.

Evalueringen af DHO-forløbet har ført til, at placeringen er ændret, så selve forløbet ligger omkring marts og den mundtlige prøve afvikles fortsat i eksamensperioden. På den måde ligner DHO-forløbet i højere grad SRP, ligesom der afsættes bedre tid til, at lærerne kan give respons og forberede den mundtlige del.

SRO-evalueringen har bl.a. ført til ændringer retteark, og SR-koordinatorerne har indført praksis med opstartsmøder i studieretningsregi. Materialet til SRP er i stadig bevægelse, i den forstand at materiale mm. til eleverne opdateres og forbedres.

Vi oplever her på skolen, såvel som nationalt, at eleverne i mindre grad end tidligere vælger sproglige og naturvidenskabelige studieretninger. For både AP og NV gælder det, at

underviserne ser forbedringsmuligheder, både ift. selve forløbene og eksamensformen. Områderne er løbende blevet justeret og er indskrevet i skolens strategiplan 2025-30. Der skal for både sprog og naturvidenskab udarbejdes handlingsplaner, der adresserer, hvordan interessen for henholdsvis sprog og naturvidenskab kan styrkes – også med henblik på at vi på skolen ser et mere mangfoldigt studieretningsvalg.

Der er fortsat forud for elevernes studieretningsvalg mulighed for at ”smage” et antal forskellige studieretninger. SR-koordinatorerne har i dette skoleår holdt fast i sidste års model med flere valgmuligheder, men kortere tid til hver, bl.a. for at forsøge at motivere flere elever til at afprøve sproglige og naturvidenskabelige studieretninger. Dette tiltag er af lærerne evalueret godt, uden at det tydeligt kan ses på elevernes studieretningsvalg. I skoleåret 2024-2025 har 130-timersforløb og moduler været afviklet nogenlunde som planlagt, dog med en blokdag i 2.g. En del moduler er tilskrevet den obligatoriske seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Her afvikler vi et undervisningsforløb i biologi og samfundsfag i 1.g. Desuden er der fællestimer for alle årgange med forskelligt fokus. I dette skoleår afprøves en erstatning for vores tidligere ”blokdag” – en ”Grøn Dag”. Dette tiltag bygger på elevinitiativ, og det er således elever, der har beskrevet og præsenteret ideen. Dagen afvikles i marts og planlægges klassevis.

Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter i skoleåret

• Skolens fokus på klasseledelse har resulteret i et nyt fokus på faglig trivsel. En del af vores elever har deltaget i Trivsels-LUP-undersøgelsen, gennemført af forskere fra SDU, der viser, at faglig trivsel kan være en udfordring. Derfor har PU i forlængelse heraf iværksat en kvalitativ undersøgelse blandt en gruppe af vores elever, hvor vi forsøger at afdække området. Undersøgelsen er afviklet, godt hjulpet af masterstuderende kollega, og har sat endnu mere fokus på elevernes faglige trivsel. Undersøgelsen peger i høj grad ind i skolens kommende strategi, hvor det ene af to hovedområder netop er ”faglig trivsel”, herunder et udviklingsarbejde ift. at styrke lærer-elevrelationer samt elevernes deltagelsesmuligheder, self-efficacy, mestringsoplevelser mm.

• Ministeriet har i foråret 2024 udsendt skærmanbefalinger til landets grund- og ungdomsuddannelsesinstitutioner. På Sct. Knuds Gymnasium blev nedsat der i forlængelse heraf en skærmarbejdsgruppe, der havde til opgave at afprøve og angive, hvordan disse anbefalinger skulle anvendes hos os.

Skærmarbejdsgruppens konklusioner har ført til permanente regler på skolen i relation til mobiltelefoner og skærme; alle mobiler indsamles eller lægges i tankerne i undervisningen og der er etableret firewall, så eleverne ikke kan gå på uhensigtsmæssige hjemmesider i undervisningen. Der er ikke firewall i pauserne.

• Bl.a. pga. vigende søgning mod de sproglige studieretninger har tyskfaggruppen taget initiativ til udbredelse af sprogcoaching. Flere sproglærere har været på længere kursus i disciplinen, og der er afviklet pilotprojekt på 1. årgang. Tyskfaggruppen har søgt og fået godkendt et større projekt med midler fra regionen til dette tiltag.

Projektet med udfoldet sprogcoaching foldes ud fra jan. 2025 og evalueres løbende.

• Skolens progressionsplan gennemgår i disse år en opgradering, hvor materialet flyttes til en klassenotesbog. Her samles beskrivelser af krav, forløb og materiale på en platform, hvor bl.a. SR-koordinatorerne kan lægge materiale til kollegerne, så der samles en fælles materialebank til de flerfaglige forløb og større skriftlige opgaver.

Konklusioner

Det er vurderingen, at der i tilfredsstillende grad følges op på de særlige indsatsområder, som skolen igangsætter.

Eksamensresultater

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Eksamensresultatet for en årgang skal som minimum afspejle landsgennemsnittet

• Bemærkelsesværdige (negative) resultater i et enkelt fag sammenlignet med landsgennemsnittet undersøges, og som led i opfølgningsplanen skitseres konkrete tiltag, hvis der ikke er naturlige forklaringer på det beskedne resultat

• Løfteevnen må ikke være signifikant negativ for eksamensresultatet

• Løfteevnen må ikke være negativ i tre år i træk, selv om den ikke har været signifikant negativ.

Empiri & resultater

Gennemsnitligt eksamensresultat med bonus A omregnet stx

Skolens overordnede eksamensresultat for perioden 2014 til 2024 sammenlignes ovenfor med landsresultatet. Jo mindre population man måler på, jo større udsving kan man forvente i resultaterne. Som det fremgår af ovenstående tabel, har landsgennemsnittet ligget stabilt på 7,4 frem til og med 2019 (sidste år uden COVID-19). Derefter har det stabiliseret sig omkring 7,5. På Sct. Knuds Gymnasium har det samlede eksamensresultat svinget en smule over eller på niveau med landsgennemsnittet.

Karaktererne for enkelte hold og fag der underpræsterer i forhold til øvrige hold og landsgennemsnittet er analyseret. Typisk har der været tale om en særlig gruppe af elever, der har været henvist til aflæggelse af prøve på særlige vilkår.

Sct. Knuds Gymnasiums løfteevne for det samlede eksamensresultat fremgår af nedenstående tabel.

Løfteevne eksamensresultat (inkl. bonus A)

Signifikant Nej Nej Ja Ja Nej Nej

Som det fremgår, har Sct. Knuds Gymnasium i perioden 2018 til 2022 og igen i 2024 haft en negativ løfteevne. I 2023 er løfteevnen neutral. I perioden før og efter COVID-19 er det samlede eksamensresultat 0,0 til -0,1 fra den socioøkonomiske reference. Under COVID-19 og de overførte årskarakterer begynder at påvirke resultaterne, øges afvigelsen til referencen i negativ retning, og i 2021 og 2022 er forskellen signifikant. Ser man på løfteevne for enkeltfag, hvor der kun indgår prøvekarakterer til at opgøre den socioøkonomiske reference,

er der ikke et entydigt billede af, at Sct. Knuds Gymnasium samlet set skulle have en negativ løfteevne. Det er skolens overbevisning, at den signifikant negative løfteevne i 2021 og 2022 skyldes påvirkning fra årskarakterer på det samlede eksamensresultat.

Konklusioner

Skolens samlede eksamensresultat har, bortset fra i 2022 og 2024, altid været på niveau eller over landsresultatet. Årsagerne til resultatet i 2022 tilskrives de markant mange årskarakterer på eksamensbeviset som følge af COVID-19. Målet om at eksamensresultatet for en årgang som minimum skal afspejle landsgennemsnittet, er for første gang ikke opfyldt i 2024.

I fag, hvor løfteevnen i 2024 (eller andre år i nyere tid) er negativ, vil underviserne i dialog med ledelsen drøfte, hvordan man kan understøtte en god faglig udvikling. På helskoleniveau ved strategien for 2025-2030 fokusere på faglig trivsel, hvilket også vil kunne have indvirkning på eksamensresultatet.

Overgangsfrekvens

Indhold

Kvalitetsmålene på dette område lyder således:

• Gennemsnittet af antal studenter, der er påbegyndt en videregående uddannelse efter 27 måneder, ligger over landsgennemsnittet.

Empiri & resultater

De seneste tilgængelige data om overgangsfrekvens fokuserer på studenterårgang 2019 til 2021. Der måles på, hvor mange fra disse årgange, som 27 måneder senere er påbegyndt en videregående uddannelse.

Overgang efter 27 mdr.

Som det fremgår i oversigten, har elever fra Sct.Knuds Gymnasium tidligere ligget højt, hvad angår overgangsfrekvens til mellemlange videregående uddannelser, der indbefatter alle uddannelser på minimum bachelor-niveau. De seneste år er der dog sket et væsentligt fald. Faldet gør sig både gældende på Sct. Knuds Gymnasium og på landsplan, men Sct. Knuds Gymnasium er endt under landsgennemsnittet. Faldet på landsplan fra 2019 til 2021 er dog større end på Sct. Knuds Gymnasium, så måske overhales skolen af tendensen på landsplan.

Konklusioner

Det kan konkluderes, at elever fra Sct. Knuds Gymnasium ikke længere har en overgangsfrekvens til mellemlange videregående uddannelser, som ligger over landsgennemsnittet. Skolen vil følge udviklingen i overgangsfrekvensen.

Opfølgningsplan

Indledning

Processen omkring tilblivelsen af opfølgningsplanen har været som følger: Et færdigt udkast til selvevaluering og opfølgningsplan blev offentliggjort 7/3 2025 (opslag i ugebrev):

o Udvalg (med repræsentanter for både elever og personale) og enkeltpersoner har frem til d. 1/5 haft mulighed for at kommentere på selvevalueringen og komme med forslag til justeringer i opfølgningsplanen.

o Bestyrelsen er på bestyrelsesmøde d. 27/5 blevet præsenteret for det færdige udkast, med eventuelle justeringsønsker fra medarbejderne indarbejdet

o En endelig version af selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 2024-2025 er gjort tilgængelig på skolens hjemmeside primo juni 2025.

Opfølgning på elevtrivsel

Trivsels-LUP-undersøgelsen tyder på, at det især er på den faglige trivsel, vi har udfordringer. Faglig trivsel er derfor én af overskrifterne i skolens strategi for 2025-30. Under dette felt placerer sig en række konkrete indsatser og tiltag, hvor der bl.a. skal fokuseres på didaktisering, didaktisk sparring, fordybelse i sprog og naturvidenskab, digital dannelse og anvendelse af AI. Alt dette med henblik på at forbedre elevernes faglige trivsel, herunder de områder i Trivsels-Lup-undersøgelsen, der viser behov for opmærksomhed; nemlig motivation, oplevelse af indflydelse på undervisningen samt tilbagemeldinger/feedback fra underviserne.

Opfølgning på undervisningsevaluering

Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til tilrettelæggelsen og afviklingen af undervisningen, som bør føre til store praksisændringer. Dog vil skolens strategi for 20252030 bl.a. adressere betydningen af det relationelle i klasserummet. Dette blandt andet med afsæt i undersøgelser i elevgruppen, som skal afdække, hvordan de oplever at motiveres bedst. Desuden vil der i det kommende skoleår blive justeret i spørgerammen til GRUS-evalueringen, så spørgsmålene bliver mere klare for eleverne, og der vil i forbindelse med strategiarbejde blive fokuseret på de områder af evalueringen, hvor eleverne i dette skoleår giver udtryk for forbedringsmuligheder, se s. 12; Konklusioner på undervisningsevaluereingen.

Opfølgning på evaluering af særlige indsatsområder

Der følges løbende op på de enkelte indsatsområder.

Opfølgning på eksamensresultater

Skolen har i strategien for 2025-2030 udarbejdet en række indsatsområder, som relaterer sig til elevernes motivation og faglige trivsel. Indsatsområderne relaterer sig til eksamensresultatet, fordi de fokuserer på, hvordan eleverne får endnu bedre forudsætninger for at lære og udvikle sig fagligt. Der er ført dialog med faggrupper og enkeltpersoner, hvis eksamensresultatet i et fag eller i relation til en bestemt medarbejder

er bemærkelsesværdigt og ikke umiddelbart kan forklares med viden om en konkret elevgruppe.

Opfølgning på overgangsfrekvens

Overgangsfrekvens relaterer sig til, hvor stor en andel af studenterne, der er påbegyndt en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de blev færdige i gymnasiet. Overgangsfrekvens er en del af det nationale tilsyn med gymnasierne. Samtidig er det en frekvens, som det enkelte gymnasium har overordentlig svært ved at påvirke. Vi har svært ved at se, hvordan vi påvirker overgangsfrekvensen, der falder ikke bare hos os, men også på landsplan. Problematikken bliver ikke mindre kompleks, når data offentliggøres fire år efter, at studenterne forlod skolen.