EDITION WILHELM HANSEN WH33689
Niels Marthinsen
LUKKEDE DØRE
Opera i en akt for tre sangere og klaver
(2024)
Efter Jean Paul Sartres skuespil
Score
Niels Marthinsen LUKKEDE DØRE
(2024)
Duration: c. 100 min
Score
Copyright © 2023 Edition Wilhelm Hansen A/S, Copenhagen
Music engraving in Finale by Niels Marthinsen
Publisher´s editor Katrine Gregersen Dal
Edition Wilhelm Hansen, A/S Bornholmsgade 1A 1266 København K Denmark
www.wisemusicclassical.com
Oversættelse: Paul Sarauw
Koncept: Tine Topsøe
PERSONERNE
Inès, sopran
Estelle, mezzosopran
Garcin, tenor En tjener, talerolle
Spilletid ca. 100 minutter
Bestilt af Den Fynske Opera til premiere i Odense 2024
LUKKEDE DØRE
opera i en akt af Niels Marthinsen efter
Jean Paul Sartres skuespil
En Salon i Stil fra det andet Kejserdømme. Tre Sofaer af tre forskellige Farver. En Bronzefigur på Kaminen. Garcin kommer ind og ser sig omkring.
Garcin: Så er vi her.
Tjeneren: Så er vi her.
Garcin: Sådan er her altså.
Tjeneren: Sådan er her, ja.
Garcin: Jeg antager, at man efterhånden vænner sig til Møblerne.
Tjeneren: Det afhænger af, hvem man er.
Garcin: Er alle Værelserne ens?
Tjeneren: Hvor kan De tro det. Her kommer Kinesere og Hinduer. Hvad skal de stille op med en Lænestol fra det andet Kejserdømme?
Garcin: Og hvad skal jeg stille op? Ved De, hvem jeg var? Skønt ... det har forresten ingen Interesse. Egentlig har jeg altid levet blandt Møbler som jeg ikke brød mig om, og falske Situationer. Det elskede jeg. En falsk Situation i en Spisestue i Louis-Philippe-Stil, det er ikke så ilde.
Tjeneren: De skal se. Man har det heller ikke så galt i en Salon fra det andet Kejserdømme.
Garcin: Siger De det. Hm. Hm. Jaså. Men alligevel havde jeg ikke ventet ... Ja, De er vel ikke uvidende om, hvad man fortæller dernede?
Tjeneren: Om hvilket?
Garcin: Tja … om alt dette her.
Tjeneren: Hvor kan De tro på de Ammestuehistorier udspredt af Mennesker, som aldrig har sat deres Fod her. For, hvis de havde gjort det, så …
Garcin: Ja, det er klart. Hvor er Marterpælene?
Tjeneren: Hvilket?
Musikken henover talt dialog.
Der ser man!
Det er den menneskelige Forfængelighed, der melder sig igen. Det er dog storartet.
Bevares.
Jeg beder Dem undskylde. Men hvad skal jeg gøre?
Alle Gæsterne kommer med det samme Spørgsmål. “Hvor er Marterpælene"?
Og i det Øjeblik tænker på deres Toiletsager, kan jeg love Dem. Men ikke så snart har man beroliget dem, så kommer det med Tandbørsten. For Gud i Himlens Skyld, kan De dog ikke bruge Deres Forstand? Jeg spørger Dem: Hvorfor Alverden vil De børste Tænder?
De har Ret hvor for? og
rin dre at jeg ik ke er ble vet ta get u for be redt
Nej,
sker at se Kends
har vi det er det de
Musikken henover talt dialog
Inès: Og hvordan døde du så, Garcin?
Garcin: Usselt! Å, det var kun et almindeligt fysisk Sammenbrud. Det skammer jeg mig aldeles ikke over. Det er bare kedeligt, at det hele skal stå uafgjort for Tid og Evighed.
Piu mosso
= 54 (Til Estelle:)
telle el sker du Ku jo ner?
blot han for står at kys se
de ke der sig de tæn ker: “Gar cin er’n Ku jon”
Ja, I to kan sagtens. Der er ingen mere nede på Jorden der tænker på jer. Men jeg er betydeligt mere sejlivet.
Inès: Og din Kone, Garcin?
Garcin; Min Kone? Hun er død
Inès: Død?
Garcin:
Ja, det har jeg glemt at fortælle Jer. Hun døde for ganske nyligt. Det er henved to Måneder siden.
Inės: Af Sorg?
Garcin:
Ja, af Sorg, selvfølgelig? Hvad skulle hun ellers være død af. Nå, men alt har jo formet sig på det bedste: Krigen er forbi, min Kone er død, og jeg er gået over i Historien.
Estelle:
Vil du have, at jeg skal sværge?
Garcin:
Så udfordrer jeg dem allesammen, både de dernede og de, der er her. Estelle, vi skal fri os ud af Helvede.
Inès ler.
Hvad er der?
Inès:
Hun mener jo ikke et Ord af, hvad hun siger. Hvor kan du være så naiv. “Estelle, er jeg en Kujon?"
Hvis du anede, hvor hun gør Nar af dig!
Estelle:
Inès! (Til Garcin:) Du skal ikke høre på hende.
Musikken henover talt dialog
Hvis I vidste, hvor det går mig på Nerverne. Ja, ja... jeg ville elske dig, selv om du var en Kujon. Er det så godt?
Garcin: I er mig modbydelige.
(Garcin går mod Døren.)
Estelle: Hvad vil du?
Garcin: Jeg går min Vej.
Inès: Du kommer ikke langt. Døren er låset.
Garcin: Jeg forlanger, at de lukker op.
(Garcin trykker på Knappen. Klokken virker ikke.)
Estelle: Garcin!
Inès (til Estelle): Du skal ikke være bange. Ringeapparatet er i Stykker.
Garcin: Jeg siger, at jeg nok skal få dem til at lukke op.
(Garcin hamrer på Døren.)
Jeg kan ikke mere holde Jer ud, jeg kan ikke.
afsnit 12
Estelle løber hen til Garcin. Han skubber hende bort.
Garcin hamrer på døren.
Gar cin jeg
Inės: Nå, Garcin. Gå så!
Garcin: Bare jeg kunne forstå, hvorfor den Dør er åben.
Inès: Hvad venter du på? Gå dog, gå!
Garcin: Nej, jeg går ikke.
Inès: Og du, Estelle?
Døren går pludselig op, så Garcin er ved at falde.
Estelle slipper Inès og ser målløs på Garcin.
Inès:
For min Skyld? Det er godt. Så luk Døren. Her er bleven ti Gange varmere, medens den har stået åben.
Garcin går hen og lukker Døren.
For min Skyld?
Garcin: Ja! Du ved, hvad en Kujon er.
Inès: Det ved jeg, ja.
Stesso tempo
Estelle: Garcin!
Garcin: Hvad er der?
Estelle: Hævn dig!
Garcin: Hvordan?
Garcin fjerner sig fra Estelle og nærmer sig Bronzefiguren.
Garcin vender sig pludseligt.
Estelle tager Papirkniven fra Bordet, kaster sig over Inès og retter flere Stød mod hende.
www.wisemusicclassical.com
WH33689
ISBN 9788759828960
ISMN 9790661401216
