FORSKNING
Af Kathrine Sylvester • Foto: Lars Kruse og Mostphotos
Tidlig fysisk træning viser lovende resultater
Regelmæssig konditionstræning tidligt i sygdomsforløbet med sclerose ser ud til at kunne beskytte vigtige hjerneområder og samtidig styrke kroppens modstandskraft. Det viser resultaterne fra nyt dansk studie, som Scleroseforeningen har støttet med 250.000 kroner.
S
elv om man starter på medicinsk behandling hurtigt efter, at man har fået diagnosen sclerose, oplever nogle stadig, at sygdommen udvikler sig. Nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet peger på, at det kan være vigtigt at starte med at træne fra den dag, man får diagnosen.
30 • LEV MED SCLEROSE · NR. 1 · 2022
”Vi ved fra medicinsk forskning, at en tidlig behandlingsindsats forbedrer langtidsprognosen for sygdomsudviklingen. Derfor var det interessant at undersøge, om fysisk træning tidligt i sygdomsforløbet kan have nogle af de samme effekter og supplere den medicinske
behandling,” forklarer Morten Riemenschneider, ph.d.-forsker på universitetets Institut for Folkesundhed. ”Hvis det viser sig at have en effekt, gør det mennesker med sclerose i stand til også selv at gøre noget. Det tror jeg betyder meget,” siger han.