F O RV E N T N I N G
Cirkusset ankommer uden varsel. Der er ingen forudgÄende bekendtgÞrelser, ingen opslag pÄ lygtepÊle eller plankevÊrk i byen, ingen omtale eller annoncer i lokale aviser. Det er simpelt hen der, hvor det ikke var i gÄr. De tÄrnhÞje telte er sort- og hvidstribede, og der er ingen gyldne eller hÞjrÞde farver. Der er overhovedet ingen farver, bortset fra de nÊrliggende trÊer og grÊsset pÄ de omgivende marker. Sort-hvide striber mod en grÄ himmel, tallÞse telte i forskellige former og stÞrrelser, omsluttet af et kunstfÊrdigt smedejernshegn i en farvelÞs verden. Selv den smule jord, man kan se udefra, er sort eller hvid, malet eller overstrÞet med pulver eller forvandlet via et eller andet cirkuskneb. Men det er ikke Äbent for publikum. Ikke endnu. Inden for fÄ timer har alle i byen hÞrt om det. Om eftermiddagen har nyheden bredt sig til adskillige byer pÄ egnen. Mundtlig besked er en mere effektiv reklameform end skrevne ord og udrÄbstegn pÄ pjecer og plakater. Det er en bemÊrkelsesvÊrdig og usÊdvanlig nyhed, et mystisk cirkus, der pludselig er dukket op. Folk betages af den svimlende hÞjde pÄ de stÞrste telte. De stirrer pÄ uret, der hÊnger lige inden for indgangen, og som ingen kan beskrive prÊcist. Og pÄ det sorte skilt med hvide bogstaver, som hÊnger pÄ lÄgen, skiltet, hvor der stÄr: