Morten Brask: Havet i Theresienstadt

Fotografier Jeg er tilbage ved havet. Alting er som jeg husker. Havet og stranden og solen og det store, sorte bjælkehus med den lange veranda; alt sammen er som jeg husker. Verandaens trappe med det smalle gelænder. Det tredje trin der knirker når man går ned til vandet. Den øverste bræmme af havslebne sten som jeg faldt på i sommeren 1924. Stenene er som jeg husker dem. Og sandet, det solvarme sand som løber fra stenbræmmen ned mod havet. Fuglene med de stive ben og de lange næb der pirker i tangen langs vandkanten. Bølgerne der skyller op over stranden, strækker sig mod fuglene, falder tilbage og forsvinder under den næste bølgefront. Det hele er som jeg husker. Jeg er tilbage ved havet fra dengang, og jeg løber lykkelig hen over sandet, springer over tangflagerne og ud i vandet med en plasken og de kolde stænk rammer min krop, og jeg løber længere og længere ud, ud over tredje revle, selv om min far har forbudt mig at gå så langt ud, og jeg lader mig falde i det kolde, salte hav. Det slutter sig om mig, begraver mig i sin kølige grønhed. Jeg tager de første svømmetag, dykker ned i det kolde vand, svømmer helt nede over sandbunden, svømmer gennem de skrånende lysstriber, svømmer til det smerter i lungerne og jeg må op efter luft. Jeg bryder gennem havets spejl hvor solen glitrer. Saltet svier i mine øjne, og jeg lukker dem og nyder luftens varme på min dryppende overkrop. Her står jeg, med lukkede øjne, og omkring mig er havet og solen og bruset fra brændingen og bølgerne som vugger mig frem og tilbage, frem og tilbage. Da jeg vågner, er havet forsvundet. Hjulene gungrer under kreaturvognen der vugger og knirker i sit ophæng. Når vi kører over togskinnernes 7