DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 2, 2026

DANSKE VOGNMÆND

“Det vælter ind og ud af byen med lastbiler og håndværkerbiler. Ikke kun til Novo, men også til byens

INDHOLD 8

8 FRI OS FRA BUREAUKRATIET

Tjek rundspørge om vognmændenes ønsker til politikerne.

10 KANDIDATERNE LOVER

Vi har spurgt folketingskandidaterne, hvad vi kan forvente fra dem.

12 GIV MIG PENGENE TILBAGE

Vognmand Tom Hansen: Jeg vil have mine p-afgifter tilbagebetalt.

14 HVEM OPFANDT 9.000 KRONER-BØDERNE?

Vejafgift: Opfandt DTL eller transportministeren bødefordoblingen? Vi tjekker.

16 DTL: POLITIET SKAL TILBAGEHOLDE

Udspil om tilbageholdelse af unddragere ikke vidtgående nok, mener DTL.

FOLKETINGSVALG. Vi har spurgt DTL’s medlemmer om, hvad de ønsker sig fra politikerne efter det kommende valg til Folketinget. Færre omkostninger og mindre bureaukrati står øverst på ønskesedlen.

BØDER. Transportministeren beskylder DTL for at have opfundet 9.000 kroner-bøden for ikke-betalt vejafgift. Se, hvad der er op og ned i den diskussion mellem DTL og ministeren.

18 1NGEN PLADS I NOVO CITY

Vi ser på parkeringskaosset for lastbiler i Kalundborg.

20 STORT OG SMÅT FRA EU

Tjek de mest aktuelle EU-sager af interesse for branchen.

22 TRAILERTYPE MED EKSTRA LÆNGDE

Vi har set på en ny, lang Kel-Berg-trailer fra Lastas.

25 OPTIMISTISKE KRANFOLK

Årsmøde: Meget er gået netværkets vej.

26 PAS PÅ EFTERMONTERET ELEKTRISK UDSTYR

Eftermonteret elektrisk udstyr kan forårsage store problemer.

28 LETTERE ADGANG FØRER TIL SNYD

Det er blevet lettere at få adgang til markedet for varebilsvognmænd.

29 INGEN GRUND TIL SKÆRPEDE STRAFFE

DTL Dyr: Problemet ligger i ansvarsfordeling vedrørende dyrs transportegnethed.

30 SOLCELLER PÅ BILEN KAN SPARE ENERGI

Få rabat på installation af solcellepanel på taget af lastbilen.

31 DTL’S OG DTL-A’S GENERALFORSAMLINGER

Til maj er der generalforsamlinger i DTL og DTL’s arbejdsgiverforening.

32 GENERALFORSAMLINGER

Tjek, hvornår du skal til generalforsamling i din lokale vognmandsforening.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo.

Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.395.

Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’

VASK TAVLEN REN

Inden længe skal vi til valgurnerne igen. Fire år med SVM-regeringen lakker mod enden.

Her op til valget har vi spurgt medlemmerne af DTL om, hvad de især ønsker sig af politikerne i Folketinget: mindre bureaukrati, grøn omstilling, der ikke koster ekstra, bedre konkurrencebetingelser og styr på udenlandske vejafgiftsunddragere er blot nogle af ønskerne.

Det er svært at være uenig.

De seneste små fire år har mildest talt været en blandet fornøjelse for vognmandsbranchen.

Ret skal være ret: Vi har fået tiltrængte forbedringer på vægte og dimensioner for de store køretøjer som kompensation for indførelse af vejafgiften. Men de forbedringer overskygges desværre af en række politiske tiltag med negative konsekvenser for vores branche.

Forhastet og fejlbehæftet blev den forkætrede vejafgift for tunge køretøjer indført. Vi har side op og side ned i dette blad beskrevet især bødekaosset som følge af fejlbehæftet implementering af vejafgiften. Og alt i sol, måne og stjerner tyder på, at den sidste artikel i den historie langtfra er skrevet.

Vejtransportrådet, bestående af interessenter fra vejtransportbranchen, herunder DTL – Danske Vognmænd, som kunne rådgive ministeren fx om vejafgiften og generende bureaukrati, blev uden videre nedlagt, så der ikke længere er et fast forum, hvor branche og transportministerium mødes.

En ti-punktsplan for vejtransporten blev fremlagt – uden først at være drøftet med den branche, hvorom planen handlede.

Et forslag om at fjerne regler på varebilsområdet blev skrinlagt igen. Heldigvis. Men med den alvorlige hage, at den altdominerende, bureaukratiske og generende 11 kg-regel blev bibeholdt imod både myndigheders og den organiserede branches råd.

Senest har vi oplevet et uklædeligt forsøg på spin fra en minister, som nægter at påtage sig

Der er nok at tage fat på for et nyt ting og en ny regerings transportminister.

sit indiskutable ansvar for bødeniveauet omkring vejafgiften.

Derfor ser vi i DTL – Danske Vognmænd frem til det forestående folketingsvalg, hvor tavlen bliver vasket ren, og et godt og konstruktivt samarbejde med en ny regering kan genoptages.

For der er nok at tage fat på for et nyt ting og en ny regerings transportminister:

• Justér vejafgiften, så man ikke skal betale dyre bøder for enkelte tekniske fejl på bilen, men alene betale den manglende vejafgift. Få politi og Færdselsstyrelsen til at samarbejde om at tilbageholde udenlandske betalingssyndere, til bøden og vejafgiften er betalt.

• Få styr på det omfattende dokumentationsbureaukrati, især til Danmarks Statistik, men også til Færdselsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

• Øg produktiviteten yderligere i erhvervet gennem øget vægt, akseltryk, længde og højde, herunder EMS2-udrulning.

• Yderligere tilpasning af infrastrukturen, herunder opkobling til motorvejsnettet for EMS2, p-pladser til lastbiler osv.

• Væk med 11 kg-reglen, der forvrider konkurrencen til fordel for useriøse varebilsvognmænd i den gråsorte del af varebilsbranchen.

Og jeg kunne blive ved...

Jeg kan garantere, at det vil blive vel modtaget af danske vognmænd.

Adm. direktør Erik Østergaard

Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard

Femern-tunnel forsinket med to år

Færdiggørelsen af Femern Bælt-forbindelsen bliver forsinket med to år.

Det fremgår af en halvårlig orientering fra transportminister Thomas Danielsen (V) til Folketingets Transportudvalg i december. Her oplyste ministeren også, at projektet må forventes at blive fordyret, hvilket vil forlænge tilbagebetalingstiden inden for de rammer, som lå til grund ved vedtagelsen af anlægs- og driftsloven.

Kilde: Folketinget

SLUT MED FORSKELSBEHANDLING AF DELTIDSANSATTE

Deltidsansatte bliver forskelsbehandlet i forhold til sammenlignelige fuldtidsansatte, hvis de ikke får overtidsbetaling, når de arbejder i spændet mellem deres individuelle deltidsnorm og fuldtidsnormen. Det har et par nye faglige voldgifter afgjort. Afgørelserne kommer i forlængelse af to nyere domme fra EU-domstolen.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2025 blev parterne enige om at nedsætte en faglig voldgift, der skulle tage stilling til, om overenskomsterne er i strid med deltidsdirektivet. Og det betyder så nu, at den hidtidige praksis for overtidsbetaling til deltidsansatte på industriens overenskomster ikke længere er gældende.

Deltidsansatte har som udgangspunkt ret til overarbejdsbetaling for de arbejdstimer, der ligger ud over den enkelte medarbejders fastsatte arbejdstid, hvis der på virksomheden eller overenskomstområdet findes sammenlignelige fuldtidsansatte, og denne fuldtidsansatte vil modtage overtidsbetaling, når der arbejdes udover den fastsatte arbejdstid. Objektive forhold kan dog lovligt begrunde en sådan forskelsbehandling.

Dansk Erhverv afholder et webinar om voldgiftssagerne og de forventede konsekvenser heraf. Dato og nærmere information vil blive udsendt inden længe.

Kilde: Dansk Erhverv

Søg om tilskud til efteruddannelse på pension.dk

De fonde, som medlemmerne af DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) betaler til, yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Fondene administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S. Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under fanen Uddannelse. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet. Virksomheder, der har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, skal ikke genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra uddannelsesfondene. PensionDanmark henter nemlig automatisk oplysningerne fra voksenuddannelse.dk. Herefter får virksomhederne en mail, hvor de gøres opmærksomme på, at de også kan få tilskud fra den uddannelsesfond, som de er tilknyttet.

Kilde: PensionDanmark

KAMPAGNE SKAL FORBEDRE ARBEJDSMILJØET FOR SKRALDEMÆND

Renovationsbranchen har i flere år haft over tre gange så mange anmeldte ulykker pr. 10.000 ansatte som gennemsnittet for alle brancher. I 2025 blev der anmeldt mere end ni ulykker hver uge. Derfor har Arbejdstilsynet igangsat en kampagne med fokus på et mere sikkert arbejdsmiljø for skraldemænd. Et usikkert arbejdsmiljø kan her og nu føre til faldulykker og over tid give overbelastningsskader, længere sygefravær, nedsat arbejdsevne eller i værste fald betyde, at skraldemanden må forlade jobbet før tid.

I den nye kampagne opfordrer Arbejdstilsynet boligejere til at tage små, konkrete hensyn, som kan have stor betydning for både sikkerheden og hverdagen for skraldemænd. Læs mere på at.dk/ renovation.

Kilde: BFA Transport

Når motoren siger stop

If’s motor- og drivlineforsikring dækker pludselige og uforudsete skader på motoren eller mekaniske dele, uanset hvor gammelt køretøjet er, og hvor mange kilometer du har kørt.

Spørgsmål? Ring til vores vognmandsspecialister på telefon 70 12 12 32 eller besøg if.dk/dtl

Med dig hele vejen

KØBENHAVNSK NULEMISSIONSZONE UDSAT ET ÅR

Den planlagte nulemissionszone i København er udsat et år og træder tidligst i kraft medio 2029 for varebiler og lastbiler op til 12 tons. Nulemissionszonen, som er placeret på Indre Vesterbro i området mellem Tietgensgade, Enghavevej, Ingerslevsgade og Gl. Kongevej, vil tidligst kunne træde i kraft for private køretøjer primo 2028 og for erhvervskøretøjer medio 2029. Det fremgår af det høringsbrev, som Københavns Kommune har udsendt om den kommende nulemissionszone i København. Større lastbiler er jf. loven undtaget, men vil kunne blive omfattet ved en senere evaluering og revision af loven.

Kilde: Københavns Kommune

NY VEJAFGIFT I HOLLAND FRA 1. JULI 2026

Holland indfører kilometerbaseret vejafgift for lastbiler fra 1. juli 2026. Det betyder, at vognmænd fra den dato skal betale pr. kørt kilometer på næsten alle hollandske motorveje samt på udvalgte provins- og kommuneveje. Den kilometerbaserede vejafgift, der indføres i Holland den 1. juli 2026 differentieres efter køretøjets profil: jo renere og lettere køretøj, desto lavere takst pr. kilometer.

Den nye ordning betyder også, at Eurovignetten i Holland ophører fra 1. juli 2026. Kørsel i Holland vil derfor ikke længere kunne dækkes af Eurovignette efter denne dato.

Virksomheder med kørsel i eller gennem Holland bør allerede nu tage højde for de nye kilometeromkostninger i kalkulationer og ruteplanlægning og sikre, at data om køretøjets vægt og CO2emissionsklasse er korrekte, da de får betydning for taksten. Kilde: vrachtwagenheffing.nl

SAGT & SKREVET

Hyggelig snekørsel

”Jeg synes egentlig ikke, der er noget, der er svært. Jeg synes, det er hyggeligt. Det kræver sund fornuft. Vi kører ikke mere end 45-46 km/t – vi vil ikke køre stærkere.”

Jørgen Buhl, ansvarlig for vintertjenesten i JF Trans A/S til Lastbilmagasinet.

Den farlige uopmærksomhed

”Vi ved, at uopmærksomhed er en af de hyppigste årsager til færdselsuheld, og det kan være ekstremt farligt – ikke mindst når der er tale om tunge køretøjer i morgentrafikken.”

Politikommissær Amrik Singh Chadha fra Færdselssektionen i Østjyllands Politi til Ritzau om de mange chauffører herunder også professionelle, der bliver taget i at bruge mobilen under kørslen

Penge til huller i vejene

”Vi synes grundlæggende, at det er positivt, at der sker mere på det her område. Vi mener, at det er forkert, at man har sparet og sparet.”

Emil Ipsen, sekretariatschef i Dansk Vejforening, til Transportmagasinet om det forhold, at kommunerne er klar med 400 millioner kroner ekstra til vejene.

Foto: Scanpix.

Bilerne skal være pæne

“Vi kører efter landets love og regler og betaler efter bogen. Og så gør vi noget ud af bilerne. Mange af vores chauffører bor jo i bilen en hel uge ad gangen. Det er brugsbiler – men de skal være pæne.”

Direktør Niels Christensen fra N.C. Christensen & Sønner A/S i Hurup til Transportmagasinet om rekruttering og fastholdelse af chauffører.

18 arbejdsskader

“Jeg synes egentlig ikke, at vi har været for forsigtige. Under den første uge med sne havde jeg 18 arbejdsskader på mine medarbejdere i Syd- og Vestsjælland.”

Direktør Stefan Thirup-Bielefeldt fra Verdis Sjælland om de farlige arbejdsforhold, som skraldemændene har arbejdet under i løbet af vinteren.

Perfid og arrogant transportminister

“Jeg vil også gerne give jer ekstraundervisning og møde op og læse det sammen med jer.”

Foto: Isaac Martin/Unsplash.

Transportminister Thomas Danielsen (V) til medlemmerne af Folketingets Transportudvalg. Flere transportordførere har efterfølgende beskyldt ministeren for at være både perfid og arrogant. I Berlingske.

MED MERE END 80 ÅRS ERFARING I BRANCHEN

...er vi lige der hvor du har brug for os

Vi har de dygtigste medarbejdere og bedste kollegaer og derfor er det også det bedste sted at være kunde.

Hos Circle K er fællesskab, faglighed og dedikation noget, vi lever hver dag.

Vi spiller hinanden gode og har et fælles mål om at give dig den bedste oplevelse – altid.

Vores erhvervssælgere Ole og Kim har tilsammen mere end 80 års erfaring i trucksegmentet. De kender branchen, behovene og udfordringerne, og de står sammen med deres kollegaer klar til at rådgive dig om præcis den løsning, der passer til din forretning.

Scan koden og læs mere

VOGNMÆND:

FRI OS FRA BUREAUKRATIET

Mindre bureaukrati og lavere afgifter og omkostninger er øverst på vognmændenes ønskeseddel til politikerne, der går til valg om kort tid. Til gengæld vægtes politiske initiativer på infrastrukturen og rekrutteringen lavere. Det viser ny rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND har lavet.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]]

Nogle vognmænd er ved at kvæles i det daglige mas med dokumentation og registreringer, som de i en lind strøm sender til styrelser og registre.

I en rundspørge, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND netop har gennemført blandt medlemmerne, står bureaukratiet øverst, når det gælder, hvad vognmændene gerne ser, at politikerne handler på efter et folketingsvalg.

En vognmand formulerer det således i rundspørgen:

”Bureaukratiet er ved at sejre over SMV-virksomheder. Vi kan snart ikke mere, og jeg har for længst bedt mine børn om at søge andre veje, så de ikke ender som en efterhånden nedslidt selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, der ikke kan lave andet end at besvare spørgsmål fra Danmarks Statistik og andre offentlige instanser, der gerne lige vil bruge en time af ens kostbare tid. Der leves efterhånden i en evig frygt for at have sat et komma forkert på en ansøgning eller et manglende dokument i bilen. Bagateller som man kan få bøde for (...)”

En anden skriver:

”Er så træt af Danmarks Statistik samt Affaldsregisteret, hvor vi skal indberette, hvad vi modtager af emballage på vegne af vores kunder. Ligegyldigt bøvl.”

En tredje:

”Ingen nævnt, ingen glemt, men der går ikke en dag eller en transport, uden at der skal indberettes.”

Voksende pres om indberetninger og dokumentation

I DTL nikker erhvervspolitisk chef Ove Holm til meldingerne om et voksende pres på vognmændene for at levere dokumentation og indberette.

- Nogle gange kan vi søge at undgå eller fjerne et indberetningskrav, andre gange handler det om at gøre en i øvrigt meningsfyldt dokumentation og indberetning lettere. Det bedste eksempel på det er nok DTL’s engagement i TungVognsSpecialistens Tacho Online-system til håndtering af køre-hviletidsdata, siger han.

Han peger derudover på NLA’s arbejde i EU for at få nedbragt byrderne i den aktuelle slipstrøm på de såkaldte ”omnibusser”.

- Fx ønsker vi kravet om energi- og klimasyn fjernet eller lempet. Og med den forkætrede godsstatistik til Danmarks Statistik er der håb forude, da Danmarks Statistik vil kunne anvende data fra vejafgiften, og formentlig derfor kan sænke antallet af spørgeskemaer til vognmændene, siger han.

Afskaf vejafgiften

En anden højt prioriteret sag for vognmændene er at få nedbragt omkostningerne i deres forretninger.

Her er vejafgiften en stor spiller. Og hver femte vil helt have den afskaffet. Kan det ikke lade sig gøre, skal den i det mindste justeres, så der skelnes mellem småfejl og bevidst snyd ved bødeuddeling.

Det mener en anden femtedel.

Ove Holm og DTL har på flere møder med myndighederne påpeget, at bødesystemet er uhensigtsmæssigt indrettet.

- Vi arbejder intenst på at få afskaffet bøder for uforskyldte småfejl, mens vi fortsat går ind for, at snyd skal straffes med bøder. Heldigvis ser det ud til, at isen er brudt. I hvert fald har vi fået signaler fra både Transportministeriet og Skatteministeriet om, at de har lyttet til branchens indsigelser og protester over uretfærdige bøder, siger han.

Få styr på udenlandske unddragere

Det største ønske blandt vognmændene, når det gælder vejafgiften, er, at politikerne får styr på de udenlandske vejafgiftsunddragere. Som en vognmand bemærker i rundspørgen:

”Det er dybt urimeligt, at myndighederne bare trækker på skuldrene, når p-bøder og vejafgiftsbøder ikke bliver betalt af udenlandske lastbiler samtidig med, at danske lastbilchauffører bliver forelagt urimelig store bøder for samme forseelser.”

Et lovforslag, der giver Færdselsstyrelsen hjemmel til at tilbageholde lastbiler, der ikke har betalt vejafgiftsbøder, er imidlertid undervejs fra Transportministeriet. I DTL frygter Ove Holm, at folketingsvalget kommer i vejen for lovforslaget, for når valget er udskrevet, droppes alle lovforslag og arbejdet skal gøres forfra i et nyt Folketing. Læs mere om bøder og vejafgift på side 14-17.

Mere fair konkurrence

Mere fair konkurrencevilkår bør politikerne også arbejde med, mener vognmændene i rundspørgen.

Mange er pikerede over unfair konkurrence fra traktorer både til transport og i vinterberedskabet. En vognmand i rundspørgen foreslår:

”Traktorer skal underlægges samme regler som lastbiler bl.a. dieselafgift, vejafgift, tachograf, ingen førere under 18 år. Flere vejkontroller for traktorer for at tjekke traktorer, overlæs, arbejdstid m.m.”

Ove Holm oplyser, at traktorerne i årevis har haft en unfair konkurrencefordel, fordi køretøjerne og deres chauffører er undtaget en lang række af de krav, som lastbiler og lastbilchauffører er underlagt.

Et andet konkurrenceparameter, der efterlyses, er

Lavere omkostninger og mindre bureaukrati – ja tak!

OM RUNDSPØRGEN

Rundspørgen blev gennemført i perioden 6.- 13. februar 2026. 1.262 medlemmer modtog spørgeskemaet pr. e-mail. 265 besvarede det, og det giver en svarprocent på 21 procent.

at det offentlige, når man afholder udbudsrunder, tager hensyn, så også små og mellemstore virksomheder kan byde med.

Pluk fra ønskesedlen Grøn omstilling og infrastruktur ligger i bunden af listen over ønsker til et nyt Folketing. Vognmændene har dog beskeder til politikerne på de to områder:

Når det gælder den grønne omstilling, er et ønske, at den skal ske uden ekstra omkostninger for erhvervet. Vognmændene ser også gerne, at der gives incitamenter til alternativer til at køre på el, fx biogas, brint og HVO.

På infrastrukturområdet efterlyser vognmændene bedre adgang til toilet og servicefaciliteter langs statens veje for chaufførerne. Op mod hver fjerde efterlyser derudover en ændring af planloven, så kommunerne forpligtes til at oprette p-pladser, når nye erhvervsområder etableres. Læs mere om emnet på side 18-19. ■

Læs også lederen på side 3.

Sådan fordeler de overordnede ønsker fra DTL-vognmænd til politikerne sig. Hver enkelt kunne maksimalt afkrydse to muligheder i spørgeskemaet. Søjlerne er således udtryk for, hvad respondenterne syntes var vigtigst, når der kun kunne vælges to emner.

Kilde: Medlemsrundspørge i anledning af Folketingsvalg 2026, DTL-Magasinet

FOLKETINGSVALG 2026: HVAD VIL PARTIERNE?

Socialdemokratiet:

Ro om afgifter

THOMAS JENSEN (S)

Venstre:

Grøn omstilling også for mindre vognmænd

Danmarksdemokraterne:

Fokus på alternative brændstoffer

PETER JUEL-JENSEN (V) KENNETH FREDSLUND PETERSEN (DD)

SKAL ALTERNATIVE DRIVMIDLER TIL DE TUNGE KØRETØJER FX BIOBRÆNDSTOFFER

Det har vi ingen planer om.

Jeg er altid rede til at se på, om arbejdsgangene kan lettes, så man kan fokusere på det, man er sat i verden for, nemlig at drive transportvirksomhed. Ret endelig henvendelse til Virksomhedsforum i Erhvervsministeriet, hvor man kan tage unødvendigt bureaukratiske regler op, og de skal fjernes, hvis de ikke kan forklares og forsvares.

Vi har ingen planer om at ændre i afgifter. Vi har imødekommet erhvervet ved graduering af vejafgiften og puljeordninger.

En analyse har tidligere vist, at det er muligt at afgiftsfritage biogas, hvor der i forvejen ikke modtages støtte. Jeg vil gerne holde døren på klem, for det er relativt svært at komme i mål med vores ambitioner i transportsektoren, så derfor skal man bruge alle muligheder.

Ja. Vi har vist vejen for at reducere bøvl og byrder for vognmænd og transporterhvervet generelt. Derfor fylder arbejdet inden for EU meget især for mit parti. Vi har fået meget ud af arbejdet med vægt og dimensioner – mere er lagt over på motoren. Vi må erkende, at syd for grænsen er det ikke muligt at køre store modulvogntog, men vi skal ikke stoppe her.

I høj grad.

Socialdemokratiet mener, at vejafgiften er kommet for at blive, og derfor har vi ingen planer om at afskaffe den. Lad os nu se, hvordan den virker på længere sigt.

Vi skal sørge for, at det kan betale sig for den enkelte vognmand at have en up to date vognpark. Vi er tvunget til at sikre, at også mindre vognmænd succesfuldt kan omstille sig til el, og at der er et ladenetværk. Det skal også være muligt at oplade firma-, vare- og lastbiler hjemme ved husstanden.

Vejafgiften forsvinder ikke, som Folketinget er sammensat også efter valget. Det ville være godt, hvis pengene kommer tilbage til grøn omstilling, så mindre virksomheder i landdistrikter også har en mulighed for at følge med i den grønne omstilling.

Ja, og med mere fokus på fremstilling af grønne alternativer som HVO, biogas, brint og alt muligt andet. Man skal satse flere penge på produktionen af alternative brændstoffer frem for at straffe vognmænd for ikke at omstille. Vi er nok nødt til at se på statsstøtte.

Den skal afskaffes, hvis det står til mig. Hvis man vælger at fastholde vejafgiften, skal de penge gå til at understøtte omstillingen, så vognmændene har en reel chance. Disse lastbiler er stadig afsindigt dyre.

Læs den fulde version af rundspørgen blandt politikerne på DTL’s hjemmeside.

Vi har spurgt seks transportordførere, hvordan de vil handle på nogle af vognmændenes vigtige dagsordener.

Liberal Alliance:

Afskaf vejafgiften og brug dieselafgiften

Moderaterne:

Grøn omstilling skal betale sig

Claus Djørup, Fagpressebureauet [clausdj@newmail.dk]

Konservative: Støt korrekt adfærd

BIOBRÆNDSTOFFER (HVO), BIOGAS OG BRINT FRITAGES FOR ENERGIAFGIFTER?

Ja, det kunne godt være en god idé. Jeg har ikke finansieringen på plads, men vi kunne godt se os selv i det.

Ja. Vognmænd skal nærmest have ansat folk til at tage sig af det. Vi har fået afskaffet noget lovgivning, men vi kunne godt gøre meget mere.

Staten skal levere kompensation, for ellers bliver priserne for høje. Vi skal gøre det, hvis det kan være med til at nedbringe så meget CO2, så det gavner muligheden for at blive CO 2-fri, men vi skal have nogle undersøgelser på, om det overhovedet er rentabelt.

Moderaterne vil gerne være med til at fjerne unødvendigt bureaukrati i alle faggrupper. Kan vi gøre det ved hjælp af teknologi, så skal vi gøre det.

FORBINDELSE MED GRØN OMSTILLING?

Ja, de skal mindskes. Vi var imod km-afgiften, fordi den reelt ville gøre det dyrere at producere uden for de større byer.

Det gælder for Christiansborg at sørge for, at vognmanden kan se en business case i at gå fra diesel til el ved at gå i break-even på to eller tre år, hvis man ønsker, at det er elbiler, der kører rundt i den tunge transport for at nå vores klimamål.

Det helt store problem det seneste år har været indkrævning af afgifter på lastbiler og de mange bøder, der er blevet uddelt på aldeles urimelig vis på grund af dårlig teknologi og slendrian fra ministeriets side. Det er blevet bedre, men det er endnu ikke i mål.

Hvis man skulle gøre noget, så var det meget mere enkelt at lave en form for dieselafgift, så man var fri for registrering osv., som man nu har stort bøvl med, og som er dyrt for både staten og i særdeleshed for den enkelte vognmand.

I Moderaterne siger vi, at det ikke skal være dyrere at være dansker, så road pricing for privatbilismen skal kompenseres på anden måde. Det er fint nok, at den, som bruger vejene meget, i myldretid og hvor der er trængsel, også betaler for det.

Generelt vil vi gerne støtte, at folk gør det rigtige og fornuftige, så vi vil gerne støtte, hvis folk har den korrekte adfærd. Vi har ingen intention om at straffe og øge omkostningerne for dem, der kører grønt, men jeg har ikke lige penge i baglommen til at gøre det billigere for dem.

Vi var imod vejafgiften, da den blev indført, så den ser vi gerne aflyst og udfaset. Den er i øvrigt blevet opkrævet på ekstremt problematisk vis med massevis af bøder på et urimeligt grundlag.

P-AFGIFTER:

GIV OS PENGENE TILBAGE

Kommentar: Der er ingen lighed for loven, når myndighederne eftergiver tusindvis af p-afgifter til udenlandske køretøjer, mens jeg og mange andre danske vognmænd har betalt hver en krone af de p-afgifter, vi har fået, skriver vognmand Tom Hansen, Kalundborg. Nu vil han have sine penge tilbage.

Vognmand Tom Hansen, Kalundborg [mail@vognmandtomhansen.dk]

Jeg måtte gnide mig i øjnene, da jeg i januar her i magasinet læste, at i alt 12.000 p-afgifter til udenlandske køretøjer for i alt 25 millioner kroner ryger lige lukt i skraldespanden.

På sæt og vis er jeg ikke overrasket: Jeg har i årenes løb rundt omkring på rastepladserne talrige gange set, hvordan chauffører i udenlandske lastbiler har hevet en p-afgift ned fra forruden, krøllet den sammen og smidt den på jorden. Og hvorfor ikke? De har jo vidst, at afgiften aldrig ville blive opkrævet, fordi danske myndighederne har været fuldstændigt tandløse på det område.

Anderledes har det set ud for danske vognmænd som undertegnede og mange af mine kollegaer: For os har der eksisteret et valg mellem bare at betale p-afgifterne eller risikere, at Gældsstyrelsen kommer efter os. Det er naturligvis voldsomt frustrerende.

Selv har jeg fået fem p-afgifter à 2.040 kroner siden 2019, som jeg alle har betalt. Det er hver gang sket, når jeg er kørt ind for at holde mit lovpligtige hvil på en rasteplads, hvor der ikke har været plads på

grund af manglende kapacitet. Valget har stået mellem pest og kolera – vil du hellere have en p-afgift eller overtræde kørehviletids-reglerne? Så er man jo nødsaget til at parkere udenfor stregerne.

Det føjer spot til skade, når jeg kan konstatere, at der ikke er lighed for loven: Det kommer tilsyneladende an på, hvilken nationalitet man har, om man kommer til at betale eller ej. En ting er p-afgifterne, men vi var mange, der advarede om, at samme fiasko ville ramme vejafgiften. Det er ikke blot fuldstændigt urimeligt overfor danske vognmænd, at det samme mønster nu gentager sig med vejafgiften og bødesystemet - det er også konkurrenceforvridende.

Og når nu myndighederne helt har opgivet at opkræve de mange tusinde p-afgifter til udenlandske køretøjer, har jeg et forslag til myndighederne og politikerne, som mine danske kollegaer givetvis vil støtte: Giv os pengene for p-afgifterne tilbage.

DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har spurgt transportminister Thomas Danielsen, om Tom Hansen og andre vognmænd kan få penge fra de betalte p-afgifter tilbage, men fik ikke svar inden redaktionens slutning. ■

De har jo vidst, at afgiften aldrig ville blive opkrævet, fordi danske myndighederne har været fuldstændigt tandløse på det område.

Vi holder dig kørende præcis som du plejer

– din energipartner, Anders

Vi har overtaget 6 nye lokationer langs motorvejene.

Med et OK Truckkort kan du fortsætte din kørsel helt som før: samme stop, samme rute, samme rytme. Du skal hverken ændre vaner eller køre omveje.

Har du spørgsmål – eller vil du bestille et OK Truckkort?

Så ring endelig til os på 89 32 25 40 – eller bestil på ok.dk

Har du allerede et OK Truckkort? Så glæder vi os til at byde dig velkommen på vores nye stationer. Flere OK stop på din vej – fyldt med OK energi.

lokationer på motorvejen

Nye OK-lokationer

Ejer Bavnehøj Øst

Ejer Bavnehøj Vest

Karlslunde Øst

Karlslunde Vest

Skærup Øst

Tappernøje Vest

HVEM OPFANDT

9.000 KRONER-BØDERNE?

Transportminister Thomas Danielsen (V) prøver at placere ansvaret for bødestørrelsen på 9.000 kroner hos DTL. Men hvor kommer beløbet oprindeligt fra, hvad har ministeren udtalt om bødestørrelsen, og hvad har DTL’s syn på sagen været? Vi giver et overblik.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

DTL-modellen. Sådan betegnede transportminister Thomas Danielsen (V) i starten af februar 2026 fordoblingen af bødestørrelsen fra 4.500 til 9.000 kroner for manglende betaling af vejafgift pr. 1. juli 2025.

Dermed kulminerede et længere forløb, hvor transportministeren først har forsøgt at lægge afstand til bødebeløbet på 9.000 kroner med henvisning til, at det var et brancheønske uagtet, at tallet første gang

nævnes i det lovforslag, som ministeren selv sendte i høring i 2024 og få måneder senere fremsatte i Folketinget.

Det er sket gennem ministerens udtalelser til pressen og under et stormfuldt samråd i Folketingets Transportudvalg i efteråret 2025. Kort derefter måtte han dog i et interview i Transportmagasinet erkende, at de 9.000 kroner ikke var DTL’s opfindelse.

Det glemte han tilsyneladende igen, for midt i februar proklamerede han i Altinget,

November 2024:

KRONOLOGISK

OVERSIGT

OVER “9.000

KRONERSFORLØBET”

Transportministeriet foreslår 9.000-kroner bøder

“Det er dog Transportministeriets opfattelse, at bødeniveauet skal være passende i forhold til tilfælde af systematisk snyd, men at bødeniveauet omvendt ikke må blive for højt i forhold til mere enkeltstående fejl og forglemmelser. Et vejledende bødeniveau på 9.000 kr. rummer efter Transportministeriets vurdering en sådan balance.”

Lovforslag, Transportministeriet.

November 2024:

Ministeren vil fordoble bøder

“Bøden for at snyde med km-afgiften bliver sat yderligere op fra 4.500 kr. til 9.000 kr., og Storebæltsbroen får hjemmel til at afvise lastbiler, der unddrager sig betaling af den ny vejafgift. - Det er vigtigt for branchen, at hammeren falder. Jeg har ligesom branchen interesse i, at det bliver så surt og svært som muligt at snyde, siger han.”

Transportministeren til Fagpressebureauet.

at han nu går væk fra “DTL-modellen”, underforstået bøderne på 9.000 kroner. Udtalelsen faldt i forbindelse med en meddelelse om, at han i december bad Færdselsstyrelsen om at indstille bødeudskrivningen med undtagelse af de værste tilfælde af snyd.

DTL: Ministeren taler mod bedre vidende

DTL’s adm. direktør Erik Østergaard reage-

December 2024:

DTL enig i bødeforhøjelse

“DTL er enige i, at det vejledende bødeniveau for overtrædelse af vejafgiftsloven bør forhøjes for at bevare sin præventive effekt. Desuden bør der efter DTL's opfattelse indtræde gentagelsesvirkning ved yderligere overtrædelser i lighed med, hvad der gælder ved overtrædelse af de nugældende regler om vejbenyttelsesafgift.”

DTL i høringssvar til lovforslaget.

Marts 2025:

DTL vil have udsat fordobling af bøder “Hvis vi nærmer os 1. juli, og der stadig er problemer, så må ministeren jo skubbe det. Det er helt urimeligt at hæve bødesatsen samtidig med, at systemet ikke fungerer optimalt.”

Adm. dir. Erik Østergaard til Transportmagasinet.

rer skarpt på, at transportminister Thomas Danielsens refererer til bødebeløbet på 9.000 kroner som “DTL-modellen".

- Jeg synes, det er udtryk for foragt for dele af vores branche, ikke mindst DTL og vores medlemmer, at transportministeren nægter at tage ansvar. Det kan godt være, at det her giver point blandt transportministerens venner i visse kredse af transportbranchen, herunder hos dem med egne problemer med medlemmer og kunder på grund af

Telepass-løsningen. Men for de fleste andre udstiller det en minister uden ansvarsfølelse, der taler mod bedre vidende, siger han.

Han påpeger, at DTL har ønsket at medvirke til, at det ikke kunne betale sig at snyde med vejafgiften. Han understreger, at DTL heller ikke har et problem med, at der bliver givet bøder på 9.000 kroner til dem, der snyder.

- Transportministeriet påpegede i sin tid selv, at snyd ville kunne betale sig ved det oprindelige bødeniveau på 4.500 kroner.

DTL’s adm. direktør Erik Østergaard (th.) afviser blankt påstanden om, at DTL skulle have opfundet fordoblingen af bøderne for ikke-betalt vejafgift. En påstand, som transportminister Thomas Danielsen (V) igen og igen fremfører. Foto. Niels Møller Madsen.

Derfor nikkede vi til transportministerens lovforslag om at forhøje bøderne. Vi har siden investeret mange kræfter i at stoppe den automatiske udskrivning af bøder for små tekniske fejl. Vi har endda appelleret til ministeren om at udskyde forhøjelsen af bøder, hvis han ikke kunne garantere for, at de velkendte problemer med bødeudskrivelsen ikke ville fortsætte.

Læs også lederen på side 3

September 2025:

Minister påstår, at de højere bøder er vognmandsbranchens ønske

“Det er sket som en del af interessentvaretagelsen, at det ikke skal kunne betale sig at snyde. Der har fra vognmandsbranchen været et ønske om, at man satte bøden op.”

Transportministeren til samråd i Folketingets Transportudvalg.

Oktober 2025:

Minister indrømmer, at 9.000 kroner ikke kom fra DTL

“Du skal hæfte dig ved, at de siger meget ordret hos DTL, at det ikke var DTL, der besluttede, at der skulle være en bøde på 9.000 kr. Det er korrekt. Det fornægter jeg ikke. Jeg siger bare, at der har været et brancheønske i en splittet branche om, at hammeren skulle falde hårdere. Og hvad niveauet så skulle være, har jeg drøftet med dem. Og der blev landingsbanen 9.000 kr.”

Transportministeren til Transportmagasinet.

Januar 2026:

Ifølge DTL peger pilen på transportministeren

“Nej, hr. minister: Vognmændene får bøder på 9.000 kroner, fordi den regering, du repræsenterer, har indført loven om vejafgift, og fordi det kontrolsystem, som du og dine regeringskollegaer i al hast indførte, har været fejlbehæftet, udsteder uigennemskuelige bøder og sanktionerer skævt.”

Adm. dir. Erik Østergaard i leder i DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND.

Februar 2026:

Minister fremturer med “DTL-modellen"

”Jeg er i dialog med vognmandsbranchen om igen at gå væk fra ”DTL-modellen”, hvor bøderne bare skulle slå så hårdt som muligt”. Transportministeren til Altinget.

DTL: POLITIET SKAL TILBAGEHOLDE

Et lovforslag vil give Færdselsstyrelsen mulighed for at kontrollere ubetalte bøder ved vejsiden. DTL mener dog, at politiet bør deltage for at sikre en effektiv kontrol og opkrævning af vejafgiftsbøder fra udenlandske chauffører. Samtidig ønsker DTL, at kravet om, at bødesager skal være endeligt afgjort ved dom, før et køretøj kan tilbageholdes, bliver fjernet.

Står det til DTL – Danske Vognmænd, skal politiet være med til at kontrollere og tilbageholde udenlandske lastbiler, indtil ubetalte vejafgiftsbøder for hele virksomheden er betalt.

Det budskab kommer, efter Transportministeriet i starten af februar fremsatte et lovforslag, der vil udstyre Færdselsstyrelsen med mulighed for at standse udenlandske køretøjer og opkræve ubetalte vejafgiftsbøder fra 1. juli 2026.

- Det fremgår af lovforslaget, at politiet er såkaldt fordringshaver i forhold til bøder for manglende betaling af vejafgift. Alligevel har politiet hidtil ikke haft nogen

rolle i håndhævelsen af vejafgiften. Nu er det på tide at få både politiet og Færdselsstyrelsen på banen, siger adm. direktør Erik Østergaard.

Ingen ekstra ressourcer til Færdselsstyrelsen

Forslaget om at give Færdselsstyrelsen udvidede muligheder for via vejsidekontrol at opkræve vejafgiftsbøder til udenlandske køretøjer kommer efter længere tids pres fra bl.a. DTL om effektiv fysisk håndhævelse og inddrivelse af tusindvis af ubetalte bøder til udlændinge.

Forslaget lægger dog ikke op til at tilføre Færdselsstyrelsen flere økonomiske

ressourcer. Tværtimod står der, at “udgifter afholdes indenfor Færdselsstyrelsens eksisterende bevillingsmæssige ramme.”

- Det rejser naturligvis alvorlig tvivl om, hvorvidt Færdselsstyrelsen kan mønstre den nødvendige effektive håndhævelse, når styrelsen ikke udstyres med flere ressourcer, siger Erik Østergaard.

Alligevel er han tilfreds med, at der er politisk bevågenhed omkring problemet, men mener ikke, forslaget er vidtgående nok.

- Det er helt afgørende for DTL, at vi får en markant opstramning i forhold til opkrævning og inddrivelse hos udenlandske skyldnere. Vi mener, at der bør gives hjemmel til at tilbageholde køretøjer,

DTL: EFTERBETALING AF VEJAFGIFT BØR VÆRE MULIG

Vognmændenes problemer med automatiske vejafgiftsbøder på 9.000 kroner for tekniske udfald og problemer eller ubevidste tastefejl kan løses ved at give mulighed for efterbetaling af vejafgift i op til 72 timer, mener DTL.

Giv vognmændene en mulighed for at efterbetale skyldig vejafgift i op til 72 timer. Det ønske præsenterede DTL for Skatteministeriet og Transportministeriet på et møde i begyndelsen af februar.

Thomas

Ifølge erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm, vil det afhjælpe mange af de genvordigheder og den store usikkerhed hos chauffører og vognmænd, som vognmændene har oplevet på grund af den automatiske bødeudskrivelse.

UDLÆNDINGE MED VEJAFGIFTSBØDER

hvis virksomheden har ubetalte bøder og kontrolafgifter, uanset om det pågældende stoppede køretøj har fået en vejafgiftsbøde. På andre områder af færdselsloven bliver du som udlænding tilbageholdt, indtil en bøde er betalt, eller indtil du kan stille passende sikkerhed. Det ønsker vi også skal gælde på vejafgiftsområdet, siger han.

Vil have regel om dom i bødesager væk

En af de væsentlige udfordringer for at standse og tilbageholde udenlandske skyldnere er, at en bødesag skal være endelig afgjort, og at der er faldet dom i sagen. Den bestemmelse vil DTL have fjernet.

- Den manglende opkrævning af ubetalte bøder og afgifter til udlændinge kalder på en omgående løsning. Den nuværende bestemmelse om, at der skal være faldet endelig dom i bødesagerne udskyder muligheden for standsning og tilbageholdelse med flere år, og forhindrer en løsning af problemet. Vi mener, at alle tilgængelige saglige metoder til håndhævelse skal benyttes, og derfor bør bestemmelsen om endelig dom i bødesagerne afskaffes, siger Erik Østergaard. ■

- De 72 timers respit giver mulighed for, at man som bruger kan rette fejlen og betale efterfølgende i tilfælde af fx GPS-udfald, en løs ledning eller manglende strøm til køretøjsudstyret, siger erhvervspolitisk chef Ove Holm.

Han peger på, at rutebilletmuligheden allerede opererer med en løsning, hvor man efterfølgende kan taste den præcise, kørte rute. En evalueringsrapport lavet for Sund og Bælt i efteråret 2025 af Implement Consulting Group fremhæver også denne mulighed.

- Efterbetaling af vejafgift vil dog kræve en lovændring, understreger Ove Holm.

DTL: Snyd skal straffes

På mødet med Skatteministeriet og Transportministeriet blev det oplyst, at regeringen arbejder på at graduere bøderne, så det fremover kun er de grove tilfælde af og snyd, der skal straffes med en bøde på

9.000 kroner. Differentieringen af bøder kræver ikke lovændring og vil kunne indføres med kort varsel. Til gengæld er det uklart, hvordan forseelser fremover evt. takseres.

- Vi har ikke fået nogle konkrete tilkendegivelser fra Skatteministeriet om

DTL ØNSKER VEJLEDENDE KONTROL

bødestørrelser. Vi har intet problem med, at de åbenlyse snydere fortsat får en bøde på 9.000 kroner, hvis man fx kører uden boks eller rutebillet. Samtidig ønsker vi et stop for “seriebøder”, der i løbet af kort tid giver en unfair ophobning på fem-ti bøder for samme tekniske fejl, siger Ove Holm. ■

Regeringen forventes i marts måned at fremsætte et lovforslag om vejafgift for lastbiler mellem 3,5 og 12 tons fra 1. januar 2027. Allerede nu mener erhvervspolitisk chef i DTL Ove Holm, at kontrollen de første tre måneder bør være vejledende.

- Vi så, hvor galt det gik med bødeudskrivningen fra 1. januar 2025, fordi vejafgiftssystemet samlet set ikke var klar. Belært af erfaringen fra dengang og som anbefalet af den evalueringsrapport, Sund & Bælt har bekostet, mener DTL, at kontrollen de første tre måneder bør være vejledende.

INGEN PLADS I NOVO CITY

Trods rivende økonomisk udvikling drevet af Novo Nordisk i Kalundborg er der blevet meget mindre plads til parkering af lastbilerne, når chaufførerne skal holde deres lovpligtige hvil.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]]

Parkeringshuset er over et hundrede meter langt og i fem etager. Når det står færdigt, skal det huse de hundredvis af biler, som ansatte hos Novo Nordisk i Kalundborg hver dag parkerer, når de skal på arbejde. Parkeringshuset er blot en lille del af den gigantiske byggeplads, hvor Novo Nordisk i denne tid opfører flere fabrikker.

Vognmand og formand for Sjællands Vognmandsforening, Rene Mitrofanov, glæder sig over den rivende økonomiske udvikling i sin hjemby. Men den giver også problemer. På det seneste er han gerådet i debat med andre lokale borgere, der harcelerer over de mange tunge køretøjer, der gør trafikken i byen besværlig.

Vælter ind

- Det vælter ind og ud af byen med lastbiler og håndværkerbiler. Ikke kun til Novo, men også til byens andre store virksomheder, siger han.

Væksten i den tunge trafik er ikke blevet fulgt af en tilsvarende vækst i parkeringsmulighederne for lastbilerne, når chauffører skal overholde kørehviletidsbestemmelserne. Tværtimod.

- Indtil sidste år havde vi en rigtig fin parkerings-

plads nede på havnen i Kalundborg med både toilet og badefaciliteter for chaufførerne. Men med Novos store udbygningsbehov er priserne på grunde i byen steget, og så kunne det pludselig bedre betale sig for kommunen at leje arealet på havnen ud til anden side. Det gjorde de, og så var det slut med at holde der og i nærheden af havnen i det hele taget, siger Rene Mitrofanov.

Flyder med lort

I den seneste tid er lastbilerne blevet henvist til at holde på en strækning af vejen Stelhøj i byens industrikvarter.

- Men her er hverken toiletter eller bademuligheder for chaufførerne. Og så kan man selv regne ud, hvad de trængende chauffører gør, siger han.

Den historie har også nået Ekstra Bladet, som har haft en reporter i byen. Hun har kunnet melde tilbage, at ”Det flyder med menneskelort i skoven”.

- Hvad skal de arme ofte udenlandske chauffører gøre? spørger Rene Mitrofanov og slår ud med armene.

Borgerne klager

Den ene side af Stelhøj udgøres af grønne områder, mens den anden side huser en række virksomheder samt en nyåbnet McDonald’s. Her kommer vi så til

det, der har kompliceret sagen og draget vognmanden ind i den lokale debat.

- McDonald’s åbner en afdeling i Kalundborg. Og det er mange jo glade for. Problemet er bare, at tilkørslen til McDonald’s sker via Stelhøj, som er en meget smal vej, hvor to køretøjer lige kan passere hinanden. Om aftenen er den ene side af vejen spækket med parkerede lastbiler og kan kun passeres af biler i én retning ad gangen. Det trafikkaos, som parkerede lastbiler og gæster på vej til og fra McDonald's på den måde skaber, har fået nogle borgere til at kritisere lastbilerne for at fylde for meget, fortæller han. Forleden gav en borger Rene Mitrofanov den ide, at kommunen kunne gøre Stelhøj ensrettet. Det ville løse den umiddelbare konflikt mellem lastbilerne og Kalundborgs borgere, men ikke de sanitære udfordringer, som parkeringerne på vejen under alle omstændigheder medfører.

Nogen bør gøre noget

- Parkering er et generelt problem for os i hele landet og især i de store byer, København og Århus. Men hos os er problemet ekstremt. For mig gør det ikke så meget

- jeg og mine chauffører kan køre hjem og holde på pladsen der. Men de rigtig mange udenlandske lastbiler og chauffører har bare ikke noget sted, de kan holde og

slet ikke, hvor de kan gå på toilettet eller tage bad, siger Rene Mitrofanov, der mener, at kommunen burde gøre noget for at sikre parkeringspladser til lastbilerne.

- De vil gerne tiltrække erhvervsliv, og så giver det jo ikke mening at udelade lastbilerne af ligningen. Men kommunen mener, det er vores problem og virksomhedernes problem. Ikke deres. Og så er vi jo lige langt.

- Måske skulle man gøre, som vi kender det fra Tyskland og fra Recharge City ved Horsens, nemlig indrette parkeringspladser, som man skal betale for at holde på, men som samtidigt tilbyder toilet- og badefaciliteter, funderer Rene Mitrofanov.

Samtidigt appellerer han til kæmpevirksomheden Novo om at medvirke til at løse parkeringsproblemerne i byen:

- Jeg mener jo et eller andet sted, at sådan en kæmpe virksomhed godt kunne godt spytte lidt i kassen. Vi har andre store virksomheder. De kunne slå sig sammen og så sige, at nu bygger vi en ordning. Og der laver vi toilet, og der bliver gjort rent hver dag.

DTL-Magasinet har kontaktet borgmester Martin Dam (V) og Novo Nordisk for at høre, om de vil bidrage til at løse parkeringsproblemerne for de tunge køretøjer i Kalundborg. Men ingen af dem vendte tilbage inden deadline. ■

En nyåbnet McDonald’s i Kalundborg har skabt trafikkaos på den eneste strækning i byen, hvor lastbiler kan holde lovligt. Vognmand og formand for Sjællands Vognmandsforening Rene Mitrofanov efterlyser ordentlige parkeringsforhold til de mange lastbiler der dagligt besøger byen.

STORT OG SMÅT FRA EU

Kommentar: Vognmændenes mand i Bruxelles opridser her de mest aktuelle EU-sager af interesse for branchen.

Torsten

Laksafoss

Holbek,

Nordic Logistics Association (NLA) [tlh@nla.eu]

We must do more – and do it faster.”

Sådan lød det fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, da hun adresserede Europa-Parlamentet i Strasbourg den 21. januar. Hun talte selvfølgelig om sikkerhed, men også om økonomisk uafhængighed og styrke i en stadig mere usikker verden, hvor Europa har behov for nye partnere. Alt sammen sat på spidsen af den amerikanske præsidents uforudsigelige fremfærd. Det betyder øget fokus på at fastholde produktion og virksomheder i Europa i konkurrencen med de globale magter. Det skal være nemmere at drive forretning, og derfor tages der nu et reelt opgør med regelbyrderne. EU har i årevis pålagt virksomheder omfattende og ressourcekrævende rapporteringskrav, som også indirekte har ramt vognmænd gennem kundekrav.

NLA har længe presset på for reel regelforenkling i Bruxelles, og indsatsen gav resultat, da Europa-Parlamentet i slutningen af 2025 vedtog en simplificeringspakke, som fjerner krav om bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder.

Det er et skridt i den rigtige retning, men der er fortsat tung lovgivning, som svækker konkurrenceevnen – så kampen mod administrative byrder er langt fra slut.

Ny pragmatisme i den grønne omstilling?

Et andet centralt emne for NLA er den grønne omstilling. Lige før jul fremlagde Kommissionen den længe ventede bilpakke – en række initiativer, der skal styrke den europæiske bilindustri.

Et markant element er, at op mod ti procent af salget af nye person- og varebiler fra 2035 fortsat kan være med forbrændingsmotor. Andelen er begrænset, men

Med over 5.000 vognmænd og transportvirksomheder fra Europa, herunder knap 300 fra Danmark, sendte vi et klart signal – og det havde effekt.

signalet er tydeligt: et kursskifte væk fra den totale udfasning af lette køretøjer med forbrændingsmotor.

Håndsrækning til el-varebilerne

NLA har gentagne gange opfordret Kommissionen til at sidestille el-varebiler mellem 3,5 og 4,25 tons med varebiler i lavere vægtklasser. Det skyldes, at vægten af batterierne gør el-varebilerne tungere, så de havner i kategorien for lette lastbiler – med krav om tachograf og fartbegrænser.

Den gode nyhed er, at Kommissionen har lyttet. Kravet om tachograf fjernes nu for el-varebiler mellem 3,5 og 4,25 tons.

Det giver transportvirksomheder et helt konkret incitament til at investere i el-varebiler.

Reglen gælder i første omgang for national kørsel, og NLA er nu ved at afklare, hvorvidt Kommissionen vil acceptere grænseoverskridende kørsel mellem to lande, der vælger at benytte sig af denne dispensation for el-varebiler.

Samtidig betyder de reviderede kørekortregler, at chauffører med kategori B-kørekort (gyldigt i mere end to år) må føre køretøjer i denne vægtklasse i hele EU. I Danmark gør en særregel det i forvejen muligt.

Clean Corporate Vehicles

Bilpakken indeholdt også et forslag om at gøre virksomheders bilflåder grønnere via indkøbskrav. Sammen med den internationale vejtransportunion, IRU, lagde DTL og NLA sig i selen for at samle modstand mod denne tilgang. Kvoter, der pålægger vognmænd at købe en bestemt andel nulemissionskøretøjer, er ikke vejen frem. Her skal der lyde en stor tak til de mange DTL-medlemmer, som skrev under på erklæringen. Med over 5.000 vognmænd og transportvirksomheder fra Europa, herunder knap 300 fra Danmark, sendte vi et klart signal – og det havde effekt: De tunge køretøjer og dermed vognmændene blev undtaget fra kravene.

Det viser tydeligt, hvor stærkt vi står, når branchen i Europa taler med én stemme.

Nu starter arbejdet med lovgivning, og NLA kommer til at have stort fokus på bilpakken i vores lobbyarbejde med Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande i 2026. ■

Du får:

• Automatisk betaling af broer og vejafgifter

• Dansk kundeservice

• Besked, hvis boksen mangler strøm eller har kørt med rødt lys

• Nem selvbetjening. F.eks. hvis du vil ændre køretøj

• Mulighed for at spærre boksen i en periode

• Brobizz’s lokalkendskab og ekspertise

Se mere og bestil på brobizz.com/vejafgifter

SUCCESRAMT TRAILERTYPE MED EKSTRA LÆNGDE

Mange trailerkunder er ved at få øjnene op for den ekstra kapacitet, der blev mulig, efter at totallængden på sættevognstog blev øget i 2024 . Vi har set på en ny, lang Kel-Berg-trailer fra Lastas.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Imange år var ekstra længde på sættevognstog et meget stort ønske fra mange vognmænd. Da totallængden for standardsættevognstog den 1. januar 2024 blev sat op til 17,88 m, og den maksimalt tilladte trailerlængde blev forøget fra 13,60 m til 14,98 m (populært 15 m), gik der faktisk en del tid, inden branchen rigtig tog det til sig. Umiddelbart virker det, som om operatører med store trailerflåder ikke er så begejstrede for at få nye længder, selv om det højner effektiviteten med ti procent. Det kan skyldes, at man skal til at overveje, hvilken trailer man skal sende af sted til den specifikke opgave, og full-loads er ofte tilpasset 13,6 m ladlængde.

God idé med ekstra

længde

Alligevel er de lange trailere endt med at blive en succes. Hos Lastas-koncernen, som sælger produktet Kel-Berg, fik man allerede de første 15 m trailere ud at køre, umiddelbart efter de blev tilladt.

Kel-Berg-trailere med den nye og ekstra ladlængde har vist sig at vinde indpas mange steder. Fx passer de præcis til transport af halm til store halmværker, hvor der læsses af med en speciel kran. Men de dukker også op i andre transportsegmenter såsom fragt og distribution. Det er klart, at den ekstra ladkapacitet på ti procent betyder, at der stort set kan medbringes lige så meget gods som på et hængervogntog.

Vægtmæssigt er der den samme eller endog lidt mere lasteevne til rådighed i forhold til et forvogn-hængervogntog. Det er udelukkende et spørgsmål om konfiguration i forhold til antal aksler og materiellets egenvægt.

Vi tjekker ny citytrailer

Vi har kigget nærmere på en ny Kel-Berg 15 m city-

TEKNISKE DATA

Tilladt kongebolttryk 16.000 kg

Tilladt tripplebogietryk 27.000 kg

Tilladt totalvægt 43.000 kg

Skammelhøjde 1.080 mm/1.150 mm

Indvendig ladlængde 14.900 mm

Teoretisk akselafstand 8.785 mm

trailer af typen D530OV, som er en treakslet version med en spredt bogie, der sikrer et samlet tilladt triplebogietryk på 27 tons.

Samtidig er den bageste aksel ved hjælp af et Tridecstyresystem tvangsstyret via en stangforbindelse fra en styrekile bag kongebolten. Den følger derfor altid sporet, og dermed har den på trods af den lidt større længde en fantastisk fremkommelighed, samtidig med at belastningen fordeles fint på de tre spredte aksler.

Traileren er bygget op med en gardinoverbygning og læssebagsmæk, klar til at løse fragt- og distributionsopgaver.

Chassiset består af to længdevanger, der er svejset op i en I-profil med solide tværvanger og forstærkninger. Der er to støtteben, som sidder 2,995 m bag kongebolten, så der er god plads til en tre-akslet trækker som trækkende enhed.

Akselaggregatet består forrest af en tæt bogie med en akselafstand på 1,31 m og en akselafstand mellem anden og tredje aksel på 2,29 m. Akslerne er af fabrikatet SAF

Intradisc med skivebremser, der er ophængt i SAF-luftaffjedring og konstrueret til ni tons akseltryk. Den forreste aksel er udstyret med bogielift, så der kan spares på både dæk og energi, når der ikke er brug for alle tre aksler. Den bageste aksel er fastgjort på en drejekrans, og akslen er ophængt i sit eget lille stykke chassis.

Bremsesystemet er et toleder-trykluftmekanisk anlæg udstyret med 2S/2M EBS-anlæg, hvor roll-stability-faciliteten indgår.

Dækmonteringen omfatter seks stk. slangeløse Good-Year KMAX T i størrelsen 385/65 R 22,5, der er monteret på stålfælge, og til at afdække hjulene er der monteret seks stk. 180 graders plastskærme.

Lad og lastrum

Bunden er lavet med en 28 mm plankebund i hårdttræ, som er lagt ned i galvaniserede profiler og fastgjort med galvaniserede skruer.

Over Tridec-styresystemet er der implementeret en stålplade.

I fronten af traileren er der en 400 mm stålboksprofil med en indvendig stålplade

samt gardinstrammere og to galvaniserede centerstolper. Fronten er lavet i 25 mm stålprofil og er slagtestet. Bagenden er en komplet løsning med to hjørnestolper, hvor der er indbyggede gardinstrammere, samt en topklap i aluminium, der er udstyret med gasstøddæmpere og plasthængsel. Indvendig på topklappen er der fastsat en lukkestrop, og der er et helt fast tag med presenningsoverdækning.

I siderne er der seks forskydelige sidestolper med ører til at fastholde sidebrædderne, hvor der i alt er 24 stk. Sidestolperne er ophængt i tagvangen med slagfaste plastruller med stålkuglelejer, der kan forskydes i vangen, så stolperne let kan flyttes og låses i faste positioner under kørsel.

Gardinerne, som dækker siderne, hænger tilsvarende i topruller i slagfast plast med stålkuglelejer. Som standard er der monteret aluminiumsstænger i enderne, og gardinerne er kvalitetsdug med 850 g pr. m².

I bagenden er der en Zepro 2500 kg lift, der er designet til køretøjer med en totalvægt på mere end 12 tons, og som lukker trailerens bagende fint af.

Traileren er godkendt med en XL-godkendelse i forhold til sikring af last, og der er implementeret 15 surringsringe indvendigt i begge sider.

Nydeligt produkt

Under liften er der underkøringsværn, og bagenden indeholder fire LED-trekammerbaglygter, to baklys, to slingrelamper, to nummerpladelys og positionslys. På begge sider er der fem markeringslamper. Desuden er der LED-arbejdslys på siderne monteret cirka fem meter fra forenden, så de lyser bagud og til siderne. Der er også tænkt på lys indvendigt i traileren, hvor der er et LED-lysbånd i begge sider, som kan aktiveres med en udvendig kontakt. På begge sider og i bagenden er der konturmarkeringer, som giver mere sikkerhed i mørke.

Kel-Berg D530V fremstår som et nydeligt og brugervenligt produkt med det udstyr, der behøves, klar til at transportere forskellige godsarter. ■

VOGNMANDSUDDANNELSEN

Uddannelsen for dig, der vil være

VOGNMAND ELLER TRANSPORTLEDER

DTL’s vognmandsuddannelse ruster dig både til prøve n og til hverdagen i en vognmandsforretning - som kom mende vognmand eller transportleder.

Kendskabet til branchen udgør kernen i vores underv isning, som kommer næste generation til gode fra første sek und.

19.000 kr.

17.500 kr. medlemspris

Alle priser er ex moms PRISER

14. april - 21. maj 2026

2 dage om ugen i 5 uger

Afsluttes med prøve NÆSTE HOLD

STED

Transitvej 10, 7100 Vejle

Hør mere, og tilmeld dig hos Kurt Rinhack på Tlf. 7015 9500

KUR@dtl.eu

Kran- og særtransportfolk ser tilbage på et år med fremskridt

På årsmødet i DTL KRAN-BLOK ERFA kunne styregruppeformand

Jesper Thorning se tilbage på et år, hvor meget er gået netværkets vej.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

025 har været et år med markante fremskridt for DTL KRAN-BLOK ERFA og medlemmerne af særtransportbranchen. Især inden for vægt- og dimensionsregler har der været forbedringer, som letter hverdagen for chauffører og virksomheder.

- De nye regler, der blev indført i 2024, har gjort arbejdet betydeligt nemmere for lastbilmonterede kraner og længere sættevogne. Mange køretøjer kan nu køre uden problemer på vejnettet, selv med op til to meters ekstra længde, sagde formand Jesper Thorning i sin beretning til netværkets årsmøde.

- Treakslede lastvogne, der både bruges som kranvogne og trækkraft for sættevogne, fik to tons ekstra vægt ved årsskiftet. Det giver vores medlemmer større fleksibilitet og bedre mulighed for at udnytte deres køretøjer optimalt, sagde han, der desuden ser frem til den kommende forøgelse af vægten på vogntogene:

- Det vil især styrke lastbiler med kraner og høj egenvægt og gøre deres arbejde mere effektivt, men også mange maskintransporter vil kunne få glæde af den lidt højere vogntogsvægt.

Hurtigere ansøgningsproces 2026 bringer også forbedringer på det administrative område. Ansøgningsprocessen for særtransporttilladelser moderniseres og forventes at blive hurtigere og mere effektiv.

- Det glæder os, at processen snart bliver mere brugervenlig for alle medlemmer, sagde Jesper Thorning.

Praktiske forbedringer blev også introduceret, herunder muligheden for syn af danske påhængskøretøjer i udlandet.

- Vi ser frem til, at ordningen også gælder lastbiler og blokvogne. Det vil gøre livet lettere for medlemmer, der arbejder i længere tid på fjerntliggende projekter, siger formanden.

DTL KRAN-BLOK ERFA’s samarbejde med Dansk Kran Forening fortsætter med fokus på at forbedre vilkårene for mobilkraner, der ikke er specifikt tilpasset det danske marked, oplyste formanden.

- Vi arbejder tæt sammen for at finde gode løsninger på vægtproblemerne med visse versioner, fortæller Jesper Thorning.

Formanden kom også ind på, at udfordringer på vejnettet, fx vejarbejde på motorvej E45, har vist behovet for bedre koordinering.

- Dialogen med Storebæltsforbindelsen og Vejdirektoratet er vigtig for at sikre flere tidsvinduer til omfattende særtransporter, sagde han.

Hvad der stadig mangler

Alt er dog ikke rosenrødt. Det undlod Jesper Thorning ikke at pege på.

- Nu er der yderligere gået et år, så det er tre år siden, at særtransportbekendtgørelsen senest blev opdateret en lille smule. Og der er helt sikkert plads til forbedringer. Vi mangler stadig en opdatering af reglerne for ledsagerbiler og STA-uddannelsen. Derudover ser vi frem til, at vægtforøgelsen på vogntogene bliver implementeret, og at syn af både lastbiler og blokvogne kan foregå i udlandet. Disse tiltag vil gøre hverdagen endnu mere effektiv for vores medlemmer.

DTL KRAN-BLOK ERFA’s medlemstal ligger stabilt på 181 medlemmer, kun to færre end sidste år. Otte nye virksomheder er kommet til i 2025. ■

PAS PÅ MED AT EFTERMONTERE ELEKTRISK UDSTYR

Eftermonterede projektører, en mikrobølgeovn eller andet elektrisk udstyr kan forårsage store problemer, hvis udstyret ikke er godkendt og korrekt tilsluttet.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Man skal forestille sig følgende situation: En vognmand anskaffer sig en ny lastbil til halvanden million kroner, og for at chaufføren kan få varm mad under turene, bliver der fra et postordrefirma indkøbt en billig mikrobølgeovn til måske 299 kroner. Mikrobølgeovnen bliver lige tilsluttet en ikke EMC-godkendt inverter et tilfældigt sted i lastbilens førerhus. Og alt ser godt ud.

Giver problemer

Nogle gange går det godt i lang tid. Andre gange opstår der måske pludselig problemer med noget andet elektrisk udstyr, hvor det er svært at finde årsagen til problemet.

I andre tilfælde går det meget værre. Efter at både lastbil og det eventuelt monterede ekstraudstyr har været i brug i et stykke tid, opstår der pludselig en dag brand, som breder sig hastigt med det kedelige resultat, at hele lastbilen brænder. I uheldige tilfælde kan fx pluskablet fra sikringsboksen komme til at virke som et ”svejseapparat”.

Typisk vil der være nogle, som straks konkluderer, at lastbilen har problemer med sit elektriske system, og det må være årsagen til, at branden er opstået. Dykker eksperter lidt dybere ned i den komplekse problematik, finder de måske ud af, at der har været tilsluttet noget elektrisk udstyr, som ikke passer sammen med lastbilens elektroniske system.

Generelt set overholder de fleste 240

volt-elinstallationer på lastbiler ikke gældende regler, fordi der ikke er monteret en fejlstrømsafbryder, som vi kender fra vores husinstallationer.

Nedbryder det elektriske system I andre tilfælde hører man om lastbiler, hvor strømforbrugere er tilsluttet direkte ude ved batteriet. Det kan have den meget uheldige konsekvens, at det elektrisk system nedbrydes, og til sidst standser lastbilens motor pludselig, og alle elektriske funktioner holder op med at virke.

Det kan være fatalt, fordi strøm i dag bruges til at aktivere mange forskellige funktioner såsom speeder, servo-funktionen på styretøjet og bremser.

Det er derfor meget vigtigt, at man overholder lastbilfabrikantens anvisninger for montering af store strømforbrugere som fx NATO-stik, lift eller en stor inverter (fx på 1.800 W). Det betyder, at man skal sikre, at alle kabler er dimensioneret korrekt, at stelforbindelse er udført korrekt, og at skrueforbindelserne er spændt med korrekt moment. I visse sikringsbokse er der angivet, hvor meget moment kabelskoene skal spændes med.

For at modvirke ulykker forårsaget af forkert installeret elektrisk udstyr bør man altid rådføre sig med professionelle serviceværksteder og personale, som har indsigt i, hvad der kan lade sig gøre.

Kræver godkendelser fremover

På lovgivningsområdet blæser der også nye vinde. Grundlæggende skal alt udstyr, som

man påtænker at montere i køretøjer i fremtiden være godkendt i henhold til den nye NIV (National Individual Vehicle Approval).

NIV trådte i kraft den 1. januar i år, men overgangsordningen fra den gamle G-erklæring er senest udskudt til den 1. juli i år. Med den nye godkendelsesordning bliver det sværere at ændre på bilens udstyr, fordi det ekstraudstyr, der eventuelt skal monteres, skal være godkendt, og det skal indføjes i vognens papirer.

Kommer man i tanke om, at det er smart med seks store projektører på toppen af førerhuset, så skal man altså lige have projektørerne godkendt og opført i vognens dokumenter.

Monteres udstyret efter, at bilen er blevet godkendt, kan det give problemer ved eventuelle kontroller, fordi der fremover vil blive taget billeder af køretøjet ved syn og godkendelse, og dermed bliver det let for myndighederne at se, hvordan køretøjet så ud udvendig ved godkendelsen. Og er der uoverensstemmelser, vil udgangen på en sådan kontrol sikkert medføre et besøg ved en synsvirksomhed for at få rettet op på en eventuel uregelmæssighed.

Hvis man vil vide mere, kan man kontakte importøren eller en forhandler, som har anvisninger på, hvordan eftermontering skal gøres sikkerhedsmæssigt korrekt. ■

DTL-A-medlemmer får opkrævning fra fonde

Medlemmer af DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) modtager i uge 12 en opkrævning til Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Godstransportområdets Uddannelsesfond. Opkrævningen indeholder også bidrag til Transport- og Lagerområdets Udviklings- og Samarbejdsfond.

PensionDanmark opkræver 780 kr. pr. medarbejder pr. år til Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond.

Til Godstransportsområdets Uddannelsesfond opkræves 25 øre pr. arbejdstime omregnet til 1,08 promille af lønsummen.

Til Transport- og Lagerområdets Udviklings- og Samarbejdsfond er satsen 40 øre pr. arbejdstime omregnet til 660 kr. pr. medarbejder årligt.

Opkrævningerne sker på baggrund af virksomhedens indbetalte

pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud. Opkrævningen vedrører 2. halvår 2025.

Sidste frist for indbetaling er i uge 15. Ved seneste overenskomst er det aftalt, at manglende indbetaling til fonde vil føre til bod og inkasso. Hvis en opkrævning ikke er betalt efter rykker 1, vil der blive pålagt en bod på 1.000 kr., som skal betales sammen med rykker 2. Hvis rykker 2 ikke betales, vil opkrævningen blive overdraget til inkasso og pålagt endnu en bod på 1.000 kr.

Alle virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, får opkrævningerne via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten. ■

Kilde: PensionDanmark

VAREBILSVOGNMÆND ADVARER:

Lettere adgang til tilladelser kan puste liv i snyd

Det blev i 2025 lettere for useriøse aktører at få adgang til markedet for varebilsvognmænd, og det vækker bekymring hos formand for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV) Dan Olsen. I sin årsberetning på foreningens generalforsamling i februar understregede han risikoen for skæv konkurrence og tabte skatteindtægter.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Formand Dan Olsen beskrev på SKV’s generalforsamling i Vejle i februar foreningen som stabil.

Men bag de stabile medlemstal ligger en realitet, hvor medlemmerne udfordres af aktører, der ikke konkurrerer på samme præmisser.

- Vi kan jo se, at det giver væsentligt bedre mulighed for visse typer aktører, nemlig den type vognmand, der ikke kigger på priser, men kun tænker på at generere omsætning, fordi han hverken har tænkt sig at betale moms eller skat, lød advarslen fra formanden i beretningen til generalforsamlingen.

Ifølge formanden kan sådanne virksomheder hurtigt underbyde de seriøse vognmænd – til skade både for statskassen og for de virksomheder, der mister opgaver. Samtidig fremhævede formanden, at 11 kg-reglen fortsat er branchens store smertensbarn. Foreningen ønsker reglen fjernet, men vil samtidig fastholde tilladelseskravet.

- Det er en årelang kamp, og realistisk set kan der blive behov for et folketingsvalg og en ny transportminister, før der kan komme en løsning, sagde han, der påpegede, at problemerne er konkrete: I december havde Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi ekstra fokus på varebiler. Ved målrettede kontroller i uge 50 og 51 blev 36 varebiler standset, og i 16 tilfælde blev der konstateret overtrædelser, svarende til 44

procent. De mest udbredte overtrædelser var overlæs og brud på reglerne om godskørsel i varebil.

Gennembrud om sovepladser

På positivsiden kunne Dan Olsen berette om et gennembrud i sagen om soveplads i varebiler ved international transport. Skatteministeriet gav i september grønt lys til, at varebilschauffører kan få soveplads i varebilen, når de er ude på længere ture i international transport.

Ministeriet sigter på, at ændringen kan træde i kraft senest 1. juli 2026. Omkring en fjerdedel af medlemmerne har internationale varebilstilladelser, oplyste formanden.

Og han kunne nævne en anden positiv udvikling.

- Der er EU-regler på vej, som vil ligestille el-lastbiler på 4.250 kg med dieselvarebiler op til 3.500 kg, når det gælder kravene til lastbiler om tachograf og køre-/hviletidsregler og om montering af hastighedsbegrænser.

Det sker, efter Transportministeriet i januar 2025 sendte et forslag til EU-Kommissionen om et dansk pilotforsøg med lovgivningsmæssig ligestilling, men forslaget nød ikke fremme under det danske EU-formandskab. Til gengæld har Kommissionen fremlagt forslag om at omdefinere netop nulemissionskøretøjer op til 4.250 kg fra N2 til N1, hvilket i praksis kan fritage dem

for hastighedsbegrænser: Kommissionen har også fremsat forslag om fritagelse for tachograf for de samme køretøjer.

Dan Olsen rundede af med at opstille fire hovedmål i 2026: at få varebilsoverenskomsten på plads, at få fjernet 11 kg-reglen, at få gang i et dansk forsøg så ligestillingen af el- og dieselvarebiler også komme til at omfatte tilladelseskravet – og at få soveplads i varebiler. ■

- Det er en årelang kamp at få fjernet 11 kg-reglen, og realistisk set kan der blive behov for et folketingsvalg og en ny transportminister, før der kan komme en løsning, sagde Dan Olsen, formand for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører. Foto: Niels Møller Madsen.

Ingen grund til skærpede straffe

Lovforslag på vej med skærpede straffe til dyretransportører, der overtræder loven. Men problemet ligger i den urimelige ansvarsfordeling vedrørende dyrs transportegnethed, sagde DTL Dyrs formand på foreningens generalforsamlingen i januar.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Et lovforslag om skærpede straffe for overtrædelse af dyrevelfærdsloven fik kritiske ord med på vejen, da formand Tage Fjord fra DTL Dyr sidst i januar aflagde beretning på foreningens generalforsamling på Signesminde Kro.

Lovforslaget indfører større bøder, og der lægges op til at indføre en klippekortsordning, der betyder, at personer, der tre gange inden for en periode på fem år dømmes for grov uforsvarlig behandling af dyr, automatisk fradømmes retten til at beskæftige sig med dyr.

- Budskabet i DTL Dyrs høringssvar til loven er klart. Vi mener ikke, at der er nogen grund til at skærpe straffene for dyretransportørerne. Problemet ligger et helt andet sted og handler i mange tilfælde om den urimelige ansvarsfordeling for dyrenes transportegnethed, hvor dyretransportørerne bærer et alt for stort ansvar, sagde Tage Fjord.

Lovforslaget ligger i forlængelse af en politisk aftale om dyrevelfærd, “Sammen om dyrene” fra februar 2024, mellem regeringen og en række partier. Som led i aftalen blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvis rapport fra sidste år indeholdt en række konkrete og temmelig vidtgående anbefalinger vedrørende strafskærpelser og rettighedsfrakendelser.

- Vi har i DTL Dyr sammen med flere andre organisationer advaret fødevareministeren mod at skærpe straffene for dyretransportører, fordi det vil forværre en allerede eksisterende situation med rekrutteringsproblemer og urimelig ansvarsfordeling for transportegnethed, sagde Tage Fjord, der med tilfredshed kunne konstatere, at lovforslaget trods alt var mindre vidtgående end anbefalingerne fra arbejdsgruppen.

- På den måde opnåede vi i samarbejde med de andre organisationer at påvirke sagen i en positiv retning for dyretransportørerne, sagde formanden, der venter, at den nye lov træder i kraft den 1. juli.

I samme boldgade kom Tage Fjord også ind på arbejdet med en revideret transportforordning i EU.

- Det forslag, der ligger på bordet, er meget vidtgående, både hvad angår pladskrav, køretid og temperatur. Derfor er der også opstået megen modstand især i medlemslandene i syd og øst.

Status er, at det går meget trægt med processen, som nærmest er gået helt i stå i parlamentet.

Det er svært at vide, hvornår transportforordningsforslaget kommer videre, og det efterlader dyretransportørerne i en usikkerhed, sagde han og lovede, at DTL Dyr indgående vil følge forslaget og i den forbindelse har et godt samarbejde med de andre danske organisationer og den internationale vognmandsorganisation IRU.

Ny bestyrelse

Generalforsamlingen sammensatte en ny bestyrelse og det hidtidige medlem Allan Hansen ønskede ikke genvalg. I stedet blev Henrik Andsbjerg fra Herning valgt. Bestyrelsen består herefter af: Tage Fjord Ørskov, Henrik Andsbjerg, Morten Bach Sørensen, Carsten Møibæk Nielsen og Niels Jeppesen. Bestyrelsen konstituerer sig i marts måned. ■

DTL Dyr har advaret fødevareministeren mod at skærpe straffene for dyretransportører, fordi det vil forværre en allerede eksisterende situation med rekrutteringsproblemer og urimelig ansvarsfordeling for transportegnethed, sagde DTL Dyrs formand Tage Fjord til generalforsamlingen i foreningen. Foto. Ove Holm.

Solceller kan spare op til 1.000

liter diesel på et år

Nyt medlemstilbud fra DTL giver rabat på installation af solcellepanel på taget af lastbilen. Fragtmand Kristian Skov Petersen fra Viggo Petersens Eft. A/S har allerede bestilt syv anlæg.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] Green Energy.

Vendingen ”fugle på taget” er normalt udtryk for noget man måske, måske ikke, har udsigt til.

Solpaneler på lastbilens tag skulle derimod give hurtige og kontante fordele i form af et formindsket energiforbrug svarende til 500 til 1.000 liter diesel på et år.

Det lover Green Energy Group ApS, som er leverandøren, i hvert fald. DTL har netop indgået en aftale med virksomheden, om at DTL’s medlemmer kan købe solcelle-installationerne med 20 procent rabat pr. stk.

Udover besparelsen på brændstoffet kan solpanelerne ifølge Green Energy Group ApS reducere tomgangskørslen og forbedre brændstofeffektiviteten, forlænge batterilevetiden med en faktor to til tre og dermed give færre batterirelaterede nedbrud og vedligeholdelsesomkostninger. På miljøsiden kan panelerne spare klimaet for 1,3-2,7-ton CO2 pr. lastbil om året.

Pris pr. solcellesystem er 10.716 kroner inklusive installation.

Spændt på besparelsen

Fragtmand og medlem af DTL’s bestyrelse Kristian Skov Petersen fra Viggo Petersens Eft. A/S i Taastrup har allerede bestilt solcellepaneler til syv lastbiler.

- Jeg har fået lovning på, at panelerne vil spare tre procent på energiforbruget pr. bil. Det er altså meget, og jeg er spændt på, om den besparelse holder, siger han.

- Der er jo ikke tale om den store udgift i forhold til besparelsen. Vi prøver det her for at se, om vi kan spare yderligere, og det er jo grønt og indgår i vores samlede score på det grønne område, siger han.

Læs mere om medlemsfordelen på https://dtl.eu/medlem/medlemsfordele/ diesel-og-co2-besparelse-green-energy/. ■

VÆR MED I PILOTPROJEKT OM SOLCELLEPANELER I TRANSPORTBRANCHEN

Uafhængigt af medlemsrabatten på solcellepaneler tilbyder Green Energy Group ApS, at DTL-medlemmer, der installerer solpanelerne på deres biler, kan deltage i et pilotprojekt, der skal teste brugen af panelerne i stor skala i transportbranchen.

For at sikre at data fra pilotprojektet bliver så valide som muligt, har Green Energy Group opstillet et sæt betingelser: Mindst 50 køretøjer fra medlemmer af DTL skal melde sig til. Hver virksomhed skal købe og installere minimum to solpaneler, og bestillingen skal ske inden den 30. april og installation inden 1. juni 2026.

De medlemmer, som deltager i pilotprojektet, vil efter tre måneder modtage rapporter om energibesparelserne pr. køretøj og vil derudover få adgang til data specifikt for danske vognmænds driftsprofiler.

DTL – DANSKE VOGNMÆNDS GENERALFORSAMLING 2026

I henhold til vedtægterne for DTL – Danske Vognmænd (DTL) meddeles hermed, at DTL’s ordinære generalforsamling afholdes:

Lørdag den 9. maj 2026 kl. 09:00 på Comwell, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Forelæggelse af årsberetning til godkendelse

3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse

4. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse

5. Valg af to revisorer og suppleanter for disse

6. Fastsættelse af kontingent

7. Indkomne forslag

8. Eventuelt

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg og genopstiller:

Carsten Dyreborg

Elith Andersen

Jakob Andreasen

Morten D. Andersen

Valgbar til posten som bestyrelsesmedlem samt suppleant er indehavere af eller ledende medarbejdere i en medlemsvirksomhed. Kandidatforslag til bestyrelsen skal være DTL i hænde senest den 15. marts 2026. Forslaget skal være ledsaget af et suppleantforslag til den pågældende post.

Ved nyvalg skal forslaget være ledsaget af en skriftlig villighedserklæring fra den pågældende kandidat om, at den pågældende kandidat vil modtage valg. Villighedserklæringen kan hentes på DTL’s hjemmeside: www.dtl.eu

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være DTL i hænde senest 15. marts 2026, gerne via e-mail: dtl@dtl.eu eller på adressen DTL, Grønningen 17., mezz. 1270 København K. Forslag til behandling på dagsordenen må gerne være ledsaget af en kort begrundelse for forslaget.

København, februar 2026

Jens H. Petersen Erik Østergaard Formand Adm. direktør

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENINGS GENERALFORSAMLING 2026

I henhold til DTL’s arbejdsgiverforenings vedtægter meddeles herved, at DTL’s arbejdsgiverforenings ordinære generalforsamling afholdes:

Lørdag den 9. maj 2026 kl. 12:15 på Comwell, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Beretning om arbejdsgiverforeningens virke i det forløbne år

3. Forelæggelse af revideret regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, jf. § 10

6. Valg af revisor

7. Fastsættelse af kontingent

8. Eventuelt

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg og genopstiller:

Carsten Dyreborg

Jakob Andreasen

Morten D. Andersen

Der er ingen suppleanter på valg.

Kandidatforslag til DTL’s arbejdsgiverforenings bestyrelse skal være DTL’s arbejdsgiverforening i hænde senest den 28. marts 2026, jf. vedtægternes § 7, stk. 3. Kandidat- og suppleantforslag skal være ledsaget af skriftlige villighedserklæringer for de foreslåede. Villighedserklæringen kan hentes på DTL’s hjemmeside under arbejdsgiver: www.dtl.eu

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal – ledsaget af en kort motivation – ligeledes være DTL’s arbejdsgiverforening i hænde senest den 28. marts 2026, jf. vedtægternes § 7, stk. 3.

DTL’s arbejdsgiverforenings adresse er: DTL’s arbejdsgiverforening Dansk Erhverv, Børsgade 4 1215 København K

København, februar 2026

Lars V. Andersen Erik Østergaard Formand Adm. direktør

MIDTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling i

Tinghallen, Tingvej 20, 8800 Viborg. Lørdag 14. marts 2026 kl. 15.

Efter generalforsamlingen vil der være middag og koncert med Poul Krebs.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Jens Jørgen Pedersen, formand

SJÆLLANDS VOGNMANDSFORENING

Sjællands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling i

Gørlev Hallen, Kalundborgvej 29, 4281 Gørlev. Lørdag den 14. marts 2026 kl. 10 (kaffe fra 9.30).

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved lidt mad. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Tilmelding skal foregå via Sjællands Vognmandsforening hjemmeside: https://www.sjællandsvognmandsforening.dk/

På foreningens vegne

Rene Mitrofanov, formand

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING

Skive og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos Hotel Skivehus, Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive. Fredag den 27. marts 2026 kl. 18.

Gæstetaler ved årets generalforsamling er DTL’s formand Jens H. Petersen. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Carsten Møibæk Nielsen, formand

SKØRPING-ARDEN VOGNMANDSFORENING

Skørping-Arden Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos

Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping. Lørdag 7. marts 2026 kl. 16.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Morten D. Andersen, formand

VOGNMANDSFORENINGEN VENDSYSSEL

Vognmandsforeningen Vendsyssel holder ordinær generalforsamling på

Skagen Hotel ApS,

Sct. Laurentii Vej 35, 9990 Skagen. Lørdag den 28. marts kl. 14.

Kl. 11 er der frokost og rundvisning på Skagen Bryghus, kl. 14 afholdes generalforsamlingen på Skagen Hotel, og kl. 18 serveres en tre-retters menu samme sted med mulighed for efterfølgende overnatning.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse

På foreningens vegne

Lars Christensen, formand

STORSTRØMS VOGNMANDSFORENING

Storstrøms Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos

Dalby Hotel & Restaurant Bregnen, Vordingborgvej 425, 4690 Haslev. Lørdag den 21. marts kl. 14.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Jakob Andreasen, formand

NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING

Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Skævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge.

Lørdag d. 21. marts 2026 kl. 11.

Der vil blive serveret frokost efter generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Henrik Lund Kristiansen, formand

HIMMERLAND OG HOBRO VOGNMANDSFORENING

Himmerland og Hobro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Restaurant Bies Bryghus, Adelgade 26, 9500 Hobro.

Lørdag den 28. marts kl. 10.

Efter generalforsamlingen serveres der frokost.

På foreningens vegne

Ib Vestergaard, formand

SØNDERJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Sønderjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos

Scania Hammelev, Lysbjergvej 4, 6500 Vojens. Tirsdag den 17. marts 2026 kl. 18.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor på følgende mailadresser: bgs@dtl.eu eller info@pederschmidt.dk med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse

På foreningens vegne

Andreas Schmidt, formand

SYDØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Sydøstjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Kryb-i-ly Kro, Kolding Landevej 160, 7000 Fredericia. Lørdag den 11. april 2026 kl. 10.

Alle medlemmer af foreningen modtager en mail med invitation og detaljer om dagens arrangementer.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Per Siig Rasmussen, formand

VOGNMANDSLAUGET

Vognmandslauget holder ordinær laugsforsamling på

Bellahøjgaard, Bellahøjvej 20, 2700 Brønshøj. Torsdag den 19. marts 2026 kl. 18.

Vognmandslauget arrangerer et interessant indlæg efter laugsforsamlingen. Efterfølgende er Vognmandslauget vært ved en dejlig middag. Der tilstilles hvert laugets medlem en skriftlig indkaldelse med dagsorden samt regnskab senest seks dage før laugsforsamlingens afholdelse. Forslag fra laugets medlemmer til behandling på den ordinære laugsforsamling skal med en kort motivering indsendes skriftligt til laugsbestyrelsen inden udgangen af februar måned.

På foreningens vegne Henrik Tofteng, oldermand

JANUAR 2026 | DANSKE VOGNMÆND | 33

EN ILDSJÆL RUNDER 70 ÅR

Han kender Gud og hver mand i transportbranchen vest for Storebælt. Han færdes hjemmevant hos alle de europæiske lastbilfabrikker, hvis lastbiler han har testkørt i generationer. Og så er han altid god for en anekdote fra dengang Ruder Konge var knægt, gearet manuelt og arbejdet på og omkring lastbilen krævede muskler.

Journalist på DTL-Magasinet og teknisk konsulent i DTL, Finn Bjerremand, fyldte 70 år midt i februar.

Fra sit hovedkvarter i Fredericia har Finn Bjerremand besvaret utallige høringer om nye love og bekendtgørelser, udarbejdet foldere om vægte og dimensioner til vognmændene for DTL og ikke mindst skrevet stribevis af artikler om nye lastbiler og påhængskøretøjer til DTL-Magasinet. Et arbejdsraseri som giver langt yngre kræfter kamp til stregen. Og han har ikke tænkt sig at stoppe for at nyde pensionisttilværelsen foreløbigt.

Finn Bjerremand er formentlig en af de mest vidende personer i landet, når det gælder teknik og tekniske regler omkring de tunge køretøjer. En viden han også deler i sin egenskab af sekretær i DTL-Selvkørernetværk

Før sin ansættelse i DTL i 2014 arbejdede han i en årrække som journalist og testkører for bl.a. de nu hedengangne transportblade Danmarks Transport-Tidende og TransInform. Finn Bjerremand har fået sin interesse ind med modermælken i en vognmandsfamilie i Juelsminde, hvor han først var lastbilchauffør og sidenhen vognmand gennem ni år.

På hjemmefronten har han støtte fra kæresten Dorte Rehmeier og fra golden retrieveren Stella, med hvem han dagligt går det sydøstlige Jylland tyndt.

DANSKE VOGNMÆND ønsker Finn tillykke med dagen!

NYE ARLA-CHAUFFØRER

Sidst i januar fik et hold distributions- og tankchauffører fra Arla svendebrev. Fra venstre mod højre: Faglærer Kenneth Bonnichsen, EUC Lillebælt, Rune Spanggård Munch og Curt Conradsen, Hobro, Thomas Holm Olesen, Christiansfeld, Jan Noer, Slagelse, Turhan Kayhan og Dmitriy Stryuk og Thomas Klose Wulff, Ishøj, Kenneth Tvermoes, Slagelse, Jens Melhaven Hansen, Christiansfeld, Niki Møller, Branderup, Brian Skaarup Larsen, Taulov, Allan Knudsen, Vestjylland, René Ravn, Taulov, Nicolai Bjerg Mogensen, Vestjylland, Marianne Engelbrecht Simonsen, Ander Buus Bertelsen og Jan Bach, AKAFA, Morten Kajberg Nielsen, Taulov samt faglærer Per Tjørnhøj, EUC Lillebælt. DANSKE VOGNMÆND

ønsker de nye chauffører tillykke med svendebrevet!

40 ÅRS JUBILAR: OLE ERIKSEN FRA CIRCLE K

DTL’s samarbejdspartner gennem mere end et årti, Key Account Manager Ole Eriksen fejrede ved årsskiftet 40-års jubilæum hos Circle K. DTL var med, da Ole Eriksen holdt reception sidst i januar. Fra venstre: Adm. direktør Peter Rasmussen og Ole Eriksen fra Circle K samt Frank Davidsen og Pia Villekjær Nielsen fra DTL. DANSKE VOGNMÆND ønsker Ole Eriksen tillykke med jubilæet. NMM

SØREN BÜCHMANN PETERSEN FYLDT 60 ÅR

Chefkonsulent i DTL siden 2019 Søren Büchmann Petersen fyldte 60 år i februar. Søren Büchmann Petersen, der i sin tid kom fra et job i Dansk Erhverv, arbejder i DTL blandt andet med den grønne omstilling og er i den egenskab sekretær for Netværk om el-lastbiler og el-varebiler. Han er desuden sekretær for DANAFFALD og DTL Dyr. DANSKE VOGNMÆND ønsker Søren tillykke med dagen. NMM

Den 1. november 2025 var det 30 år siden, at vognmand Rene Mitrofanov fra Kalundborg overtog vognmandsforretningen efter sin far. Jubilæet blev fejret i februar. RM Transport har i dag fire biler og fire ansatte. Vognmanden kører selv den fjerde bil. Kørslen foregår med gardintrailere og pulvertrailere for Novozymes. Rene Mitrofanov er derudover formand for Sjællands Vognmandsforening. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med jubilæet. NMM

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Østjyllands Vognmandsforening

G.S.A. Truckers ApS

Studsgade 20, 1. Th. 8000 Århus C

Light4You ApS

Studsgade 20, 1. th. 8000 Århus C

Himmerlands og Hobro Vognmandsforening

Buster Bruun Transport

Søndermarksvej 5, Tisted, 9510 Arden

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

Toftegaards Transport ApS Løkkensvej 245 9800 Hjørring

Søren Transport og Handel A/S Skørpingvej 44, Siem 9575 Terndrup

Effektiv vejsidekontrol – med ’Arkivmodul’

Med ’arkivmodul’ kan du nemt uploade og opbevare vigtige dokumenter på køretøjet og chauffører.

Når politiet stopper din chauffør til vejsidekontrol, kan alle dokumenter straks vises via QR koden – hurtigt, professionelt og effektivt.*

ADR-attester

Leasingkontrakter

Ansættelseskontrakter

Tilladelser

Registreringsattester

Arkivmodulet er inkluderet i Tacho Online BASIS-pakken.

*Husk: Nogle dokumenter skal stadig forefindes fysisk i køretøjet.

Al henvendelse: DTLDanske Vognmænd • Grønningen 17, st. • 1270 København K • Telefon: 70 15 95 00