DANSKE VOGNMÆND

![]()

RAPPORT UDPEGER MANGLER VED VEJAFGIFTEN

“Indtil for nylig har priserne på el-lastbilerne været for høje og deres teknisk formåen begrænset. Men nu er vi ved at være der, hvor det ikke er et problem mere.”
Vognmand Morten Bach Sørensen, Simested Vognmandsforretning I/S.

8 TELEPASS-BRUGERE FÅR OFTEST BØDER
Lastbiler med Telepass får tre gange så ofte en vejafgiftsbøde.
10 UDPEGER MANGLER VED VEJAFGIFTEN
Analyse: Dette kunne myndighederne have håndteret bedre.
12 SUND & BÆLT MELDT TIL OMBUDSMANDEN
Sund & Bælt har afvist at udlevere oplysninger om vejafgiften til DTL-Magasinet.
VEJAFGIFT. Lastbiler med køretøjsudstyr fra Telepass får tre gange så ofte en vejafgiftsbøde som dem, der bruger Brobizz, viser evalueringsrapport.
VÆGTE OG DIMENSIONER. Tjek de nye og forbedrede regler for vægte og dimensioner på de tunge køretøjer, der trådte i kraft ved årsskiftet.


14 VERDENS FØRSTE ELEKTRISKE DYRETRANSPORT
Simested Vognmandsforretning I/S har fået tilskud til to elektriske lastbiler.
17 25 MILLIONER I PAPIRKURVEN
P-afgifter til udenlandske køretøjer for 25 millioner bliver aldrig opkrævet.
19 11 KG-REGEL VOLDER FORTSAT PROBLEMER
Redegørelse: Politiet kæmper fortsat med at håndhæve 11 kg-reglen.
20 TUNGERE BILER, VOGNTOG OG PÅHÆNGSKØRETØJER
Tjek de nye forbedrede regler om vægte og dimensioner.
22 LAVTBYGGET KRANBIL GIVER FLERE MULIGHEDER
Vi har set på en ny kranbil, hvor lav totalhøjde og høj fleksibilitet er i fokus.
25 MANGLENDE PENSIONSINDBETALING KAN
Det kan blive dyrt ikke at indbetale til medarbejdernes pensionsordning.
26 GENERALFORSAMLINGER
Tjek, hvornår du skal til generalforsamling i din lokale vognmandsforening.
30 STØJBERG PÅ HJEMMEBANE
Inger Støjberg (DD) var trækplaster på Vognmandens Dag i Videbæk i Vestjylland.
Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.395. Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.
Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.



Den kilometerbaserede vejafgift har nu i godt et år været en realitet, som vognmændene skal tage bestik af.
De allerfleste har efterhånden fuldstændig styr på bokse og betalinger.
Anderledes forholder det sig med bøderne. Godt nok er antallet af vejafgiftsbøder faldende siden de kaotiske måneder i starten af 2025 med regulær bødestorm - i flere tilfælde fordi Sund & Bælts ellers klarmeldte kontrolsystemer svigtede.
Men 1. juli 2025 blev bødesatsen fordoblet til 9.000 kroner - uanset forseelsens grad. Den vognmand, hvis lastbiler har kørt tusinder af kilometer og svaret staten vejafgift ned til sidste øre, risikerer dermed et bødesmæk på 9.000 kroner, på grund af tekniske fejl på en køretøjsboks eller lignende, og hvis ikke fejlen opdages straks fx 45.000 kroner på 5 dage.
Vi har her i bladet i løbet af sidste år fortalt historien om både større og mindre vognmandsvirksomheder, som er blevet ramt – alle uden en kinamands chance for at opdage og rette fejlene, førend en håndfuld bøder er landet i eBoks ti dage senere.
Om man vil kalde det manglende konduite, fravær af sund fornuft eller ligefrem rigid erhvervsfjendtlighed er vel en smagssag. Tilbage står, at vognmænd, der har investeret tid og ressourcer i at overholde reglerne, straffes lige så voldsomt, som de bevidste snydere, heraf de fleste udlændinge, som den drakoniske bødestraf var tiltænkt at afskrække. Og danske vognmænd sidder med hjertet oppe i halsen, for hvornår rammer en sådan fejl og bøde mig?
Det sker, blandt andet fordi den danske ordning ikke giver mulighed for efterbetaling af vejafgift, sådan som det kendes fra blandt andet Tyskland, når det fx er konstateret, at der har været problemer med boksen i én lastbil ud af en flåde på 50. Hos vore tyske naboer har de også et kontrolsystem, hvor snydere standses og ikke kan køre videre, før det skyldige afgift- og bødebeløb er afregnet. I Danmark har myndighederne stadig
Det turde stå klart for enhver, at vi på intet tidspunkt har advokeret for eller nogensinde kommer til at støtte et bøderegime, der straffer ubevidste tekniske fejl på samme måde som bevidst snyd.

intet svar på, hvordan tusindvis af bøder skal opkræves i udlandet.
Lad mig derfor sende en venlig replik til transportminister Thomas Danielsen (V), som senest på Vognmandens Dag i Vestjylland for et par uger siden igen fremførte sin mærkværdige påstand, at bøder på 9.000 kroner er vores opfindelse i DTL.
Det turde stå klart for enhver, at vi på intet tidspunkt har advokeret for eller nogensinde kommer til at støtte et bøderegime, der straffer ubevidste tekniske fejl på samme måde som bevidst snyd.
Nej, hr. minister: Vognmændene får bøder på 9.000 kroner, fordi den regering, du repræsenterer, har indført loven om vejafgift, og fordi det kontrolsystem, som du og dine regeringskollegaer i al hast indførte, har været fejlbehæftet, udsteder uigennemskuelige bøder og sanktionerer skævt.
At hævde andet er at rette bager for smed. Hvis systemerne hos EETS-udbyderne, bokse, opkrævnings- og faktureringssystemer, varslinger mv. altsammen fungerede upåklageligt, ville det være let at isolere bøderne til de bevidste snydere. Sådan har det ikke været hidtil.
Det er op til myndigheder og de politisk ansvarlige, herunder transportministeren, at rette op på.
Det er ikke en farbar vej at afvise ansvaret for den lovgivning, man selv har indført, fordi man ikke kan lide kritikken fra dem, der utilsigtet rammes af lovgivningen.
Det ville aftvinge mere respekt, hvis ministeren trak i arbejdstøjet og gjorde noget ved problemet. Det ville også give vognmændene bedre mulighed for passe deres arbejde med hver dag at holde det danske samfund i gang ved at levere varer og gods til alle dele af landet - uden unødige gener og økonomiske byrder på grund af 9.000 kroner-bøder, der bør opkræves hos de egentlige betalingssyndere.
Indtil det sker, forbeholder vi os retten til at påpege det åbenlyse.
Adm. direktør Erik Østergaard
Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard
Færdselsstyrelsen har udskudt den planlagte ikrafttrædelse for ændringer i køre-hviletidsbekendtgørelsen til 1. juli 2026. Ændringen vil medføre, at chauffører, der udfører forskellige typer kørsel, fremover skal være omfattet af arbejdstidsdirektivet for mobile arbejdstagere. Færdselsstyrelsen meddeler, at udskydelsen af ændringen sker for at give branchen tid til at omstille sig til de nye arbejdstidsregler.
Kilde: Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen har fra nytår ændret en række gebyrer og afgifter på vejtransportområdet. Tjek oversigten med de relevante gebyrer for godstransportvirksomheder her.
Gebyr/Afgift 2025 (kr.) 2026 (kr.) Ændring (kr.)
Synsadministrationsgebyr
Reglerne for opkrævning på kørekortområdet ændres samtidigt, så visse betalinger også kan opkræves af Færdselsstyrelsen.
Kilde: Færdselsstyrelsen
GUU-fonden (Godstransportens Uddannelses- og Udviklingsfond) yder tilskud i form af en bonus på 5.000 kroner til medarbejdere, der har gennemført Transportbranchens Mentoruddannelse. Transportbranchens Mentoruddannelse er for den person i virksomheden, der i forvejen har med lærlinge at gøre fx som oplæringsansvarlig. Bonussen udbetales til virksomheden, når medarbejderen har gennemført uddannelsen. Bonus opnås ved at indsende dokumentation i form af bevis for gennemført mentoruddannelse samt kopi af uddannelsesaftale på den nye lærling. Læs mere på DTL’s hjemmeside under Arbejdsgiver / Uddannelse. Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent i DTL-A Marianne Kragh på mail: mar@danskerhverv.dk.
Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening
Færdselsstyrelsen har fra 1. januar 2026 ændret praksis for tilsyn med transportvirksomheder, der har en fællesskabstilladelse efter godskørselsloven, til risikobaserede tilsyn. Fremover bliver virksomheder kun udtaget til tilsyn, hvis der er forhold, der giver anledning til at vurdere, om kravene til tilladelsen fortsat er opfyldt. Formålet er at føre tilsyn dér, hvor det har størst effekt og samtidig reducere unødige forstyrrelser for de vognmænd, der følger reglerne og har styr på deres virksomhed.
Kilde: Færdselsstyrelsen

Den typiske medarbejder med pension i PensionDanmark har i 2025 fået 126.000 kroner ekstra ind på pensionskontoen. Det svarer til en samlet stigning på 14 procent, når man lægger pensionsindbetalinger og forrentning sammen. En medarbejder, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 890.000 kr., kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2025 er vokset til 1.016.000 kroner. Pensionsindbetalingerne udgør 55.000 kroner, mens forrentningen af investeringerne har givet det typiske medlem 71.000 kroner ekstra på kontoen. Tallene er baseret på et gennemsnitligt medlem i PensionDanmark og kan variere fra medlem til medlem. Medarbejderne kan tjekke deres egne pensionsopsparinger ved at logge ind på pension.dk eller på PensionDanmarks app.
Kilde: PensionDanmark


Du får:
• Automatisk betaling af broer og vejafgifter
• Dansk kundeservice
• Besked, hvis boksen mangler strøm eller har kørt med rødt lys
• Nem selvbetjening. F.eks. hvis du vil ændre køretøj
• Mulighed for at spærre boksen i en periode
• Brobizz’s lokalkendskab og ekspertise
Se mere og bestil på brobizz.com/vejafgifter

En ny faglig voldgiftskendelse slår fast, at arbejdsmiljørepræsentanters særlige beskyttelse ikke er absolut. Grov misligholdelse af ansættelsesforholdet kan nemlig berettige en bortvisning. Sagen handlede om en arbejdsmiljørepræsentant, der indgik i et vagtberedskab og anvendte arbejdsgiverens bil. Medarbejderen blev målt til at køre 158 km/t og 184 km/t i bilen på en strækning med hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
Arbejdsgiveren fritog medarbejderen for arbejde og bortviste vedkommende kort efter.
Ifølge opmanden ved den faglige voldgift var hastighedsoverskridelserne så grove, at de kunne karakteriseres som vanvidskørsel efter færdselsloven og udgjorde en alvorlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Kendelsen viser, at arbejdsmiljørepræsentanter – trods deres særlige beskyttelse – kan bortvises ved grov misligholdelse. Beskyttelsen viger, når forholdet er alvorligt og ikke relateret til arbejdet. DTL’s arbejdsgiverforening anbefaler altid, at en eventuel bortvisning af en arbejdsmiljørepræsentant vurderes konkret og sker i tæt dialog med juristerne i DTL’s arbejdsgiverforening.
Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening

Fra den 1. januar 2026 skal alle nyregistrerede biler, herunder varebiler, lastbiler og påhængskøretøjer være udstyret med et dæktryksovervågningssystem (TPMS), som omfatter kontrollampe og kommunikationsgrænseflade til udveksling af TPMS-datainformation mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. TPMS er den engelske forkortelse af dæktrykovervågningssystem - Tire Pressure Monitoring System.
Kilde: DTL/retsinformation.dk

Godt at have nogen at tale med ”Jeg tror især, at dem der starter med én bil og bygger på, har brug for at kunne snakke med nogen, der har været i det lidt længere.”
Dennis Skræddergaard fra Tvis Vognmandsforretning A/S til Transportmagasinet om det fællesskab han og andre unge vognmænd finder i netværket
DTL Ungdom.

Mange børn får ikke trafikundervisning
”Det er et stort problem, når et barns mulighed for at lære at cykle sikkert afhænger af den skole, de tilfældigvis går på.”
Jakob Bøving Arendt, direktør i Rådet for Sikker Trafik, om det forhold, at kun to ud af tre folkeskoler tilbyder børnene undervisning i at begå sig på cyklen i trafikken.
Som ringe i vandet
”Det breder sig som ringe i vandet. Mange chauffører har ment, at en rigtig lastbil skulle larme og have sort røg ud af udstødningen. Nu hører vi fra nogle af de største modstandere, at det er en vildt god oplevelse at køre på el.”
Foto: Scanpix.
Direktør Ellen Trolle fra Norlys’ ladeforretning til Avisen Danmark om de hurtigt voksende lademuligheder for de store køretøjer.
Kan hjælpe militæret
“Danske virksomheder er rigtig dygtige til logistik – både til lands, til vands og i luften. Vi vil kunne gøre brug af eksperter, der vil kunne hjælpe med at få forsyningerne ind.”
Generalmajor Jette Albinus, øverstkommanderende for NATO-styrken i Letland, til Dagbladet Børsen om samarbejdet mellem forsvar og erhvervsliv.
Politiet tøver med at håndhæve dækregler
“Det er i hvert fald svært at sige, at når du har kørt på sommerdæk i vintervejr, og der ikke er sket noget, var det så åbenlyst eller åbenbart uegnede dæk?”
Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiet til DR om politiets tøvende håndhævelse af de nye regler om vinterdæk.
Foto: Isaac Martin/Unsplash.
Snebroer for dyre
“Etableringen af en snebro og areal til formålet på en motorvejsrasteplads vurderes at være omkostningsfuld.”
Vejdirektoratet i svar til Lastbilmagasinet om, hvorfor der ikke er planer om at etablere snebroer på de statslige rastepladser.
Vi har overtaget 6 nye lokationer langs motorvejene.
Med et OK Truckkort kan du fortsætte din kørsel helt som før: samme stop, samme rute, samme rytme. Du skal hverken ændre vaner eller køre omveje.
Har du spørgsmål – eller vil du bestille et OK Truckkort?
Så ring endelig til os på 89 32 25 40 – eller bestil på ok.dk
Har du allerede et OK Truckkort? Så glæder vi os til at byde dig velkommen på vores nye stationer. Flere OK stop på din vej – fyldt med OK energi.
lokationer på motorvejen
Ejer Bavnehøj Øst
Ejer Bavnehøj Vest
Karlslunde Øst
Karlslunde Vest
Skærup Øst
Tappernøje Vest
Lastbiler med køretøjsudstyr fra Telepass får tre gange så ofte en vejafgiftsbøde som dem, der bruger Brobizz. Det viser en evalueringsrapport om indførelsen af vejafgiften.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
Vognmænd, der bruger Telepass-løsningen til betaling af vejafgift, risikerer at få en bøde i langt højere grad end brugere af andre betalingsløsninger. Faktisk får Telepass-kunder tre gange oftere bøder end kunder hos den anden store betalingsoperatør på vejafgiftsområdet, Brobizz. Det viser en evalueringsrapport udfærdiget af det eksterne konsulentbureau Implement Consulting Group, som har fået til opgave at evaluere implementeringen af vejafgiften i Danmark siden 1. januar 2025.
Af rapporten fremgår, at Telepass-kunder i gennemsnit pålægges en vejafgiftsbøde pr. 77.000 kørte km. For Brobizz-kunder er det tilsvarende 237.000 km, og altså tre gange så højt for Telepass-kunders vedkommende.

Manglende forklaring
Rapporten giver ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor Telepass’ kunder får flere bøder pr. kørt km end Brobizz’ kunder, men opremser en række mulige forklaringer: ”Det kan have flere årsager fx forskelle i kundesammensætning, bokskvalitet, onboarding-tidspunkt, implementering af notifikationer og driftsrutiner”.
Rapporten understreger, at alle udbydere lever op til de tekniske kvalitetskrav til de såkaldte EETS-udbydere af betalingsløsninger.
Telepass-betalingsløsningen forhandles i Danmark af vognmandsorganisationen ITD. Sidstnævnte har klaget til EU-Kommissionen, idet brancheforeningen i Padborg
EFTERLYSER MULIGHED FOR EFTERBETALING OG GRADUEREDE
Der er bred accept blandt vognmændene af, at der gives bøder for manglende betaling, men flere oplever, at niveauet rammer uforholdsmæssigt hårdt ved tekniske eller menneskelige fejl fx kortvarige strøm-eller GPS-udfald og tastefejl, fremgår det af evalueringsrapporten.
Når fejl opdages sent, kan en enkelt årsag udløse flere bøder i træk, uden at vognmanden nødvendigvis er opmærksom på det. Det skaber usikkerhed blandt vognmændene, som forstærkes af, at bøderne typisk først dukker op 10-14 dage senere, så hverken chauffør eller virksomhed kan lære af fejlen. Mange peger derfor på behovet
mener, bødeudskrivelsen er ulovlig. ITD har også stævnet Skatteministeriet og Transportministeriet i Danmark, med henvisning til, at bøderne på 4.500 og 9.000 kroner ikke er proportionale i forhold til manglende vejafgiftsbetaling.
DTL-Magasinet har anmodet om aktindsigt hos Sund & Bælt i efterlevelsesprocenten for hhv. Telepass- og Brobizz-brugere, men Sund & Bælt har afvist anmodningen med henvisning til, at man ikke ligger inde med oplysningerne. Magasinet har klaget til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen, og ombudsmanden har taget sagen op. Læs side 12. ■
for en mere gradueret praksis fx mulighed for efterbetaling inden for et 72 timer samt lempeligere bøder ved uagtsomme fejl.
De fleste anerkender, at indsigelsesmaterialet er blevet bedre, men efterlyser samme klarhed i selve bødebrevet: Skyldtes fejlen manglende strøm, signaludfald eller fejllæsning af nummerpladen, og hvilke data ligger til grund? Uden konkrete og gennemskuelige forklaringer er det svært for vognmændene at undgå gentagelser. Særligt mindre vognmænd bruger uforholdsmæssigt meget tid på at finde årsagen.
Læsogsåside10-11:Rapportudpegermanglervedvejafgiften










Med Danmarks stærkeste og mest tilgængelige netværk gør vi din arbejdsdag lettere og rejsen hurtigere. Vi investerer massivt i fremtidens mobilitet og hæver standarden for stop på farten. Derfor fi nder du både lynladeparker, kvalitetsbrændstof samt opgraderede og bemandede stationer.
Her kan du tanke op med god kaffe, kolde drikkevarer og velsmagende mad, så du kan holde den gode pause og komme videre med fornyet energi.














Vi glæder os til at se dig på vores mange stationer i hele Danmark!


















Analyse: Evalueringsrapporten om indførelsen af vejafgiften påpeger forhold, som myndighederne kunne have håndteret bedre og anbefaler, at man havde indført en periode med vejledende kontrol.
Den evalueringsrapport om implementeringen af vejafgiften 1. januar 2025, som Implement Consulting Group har udfærdiget for Sund & Bælt er et udtryk for at sol og vind skal fordeles lige: Rapporten er lydhør overfor vognmændenes oplevelse af besvær, men understreger, at systemet til opkrævning af vejafgift herunder myndigheder og teknik formelt set har fungeret.
Rapporten, som landede i efteråret, er blevet til bl.a. på baggrund af interviews med vognmænd, repræsentanter for brancheorganisationer indenfor vejgods-
transporten og udbydere for at høre om deres konkrete erfaringer med vejafgiften. Af rapporten fremgår det også, at forfatterne har haft adgang til data fra Sund & Bælt, dokumenter som aftaletekster og mødereferater. Overordnet set konstaterer rapporten, at vejafgiftsordningen blev leveret og gik i drift som planlagt, at systemet afregner, som tiltænkt, og at der er stabil kontrol og ens håndhævelse af regler.
At det fra vognmændene sides er blevet oplevet anderledes, tilgodeser rapporten ved at opremse fire punkter med udfordringer, hvor vejafgiftsordningen kan forbedres:
DTL’s erhvervspolitiske chef Ove Holm er overordnet set positiv overfor beslutningen om at lave en evaluering, der hører interessenter som vognmænd og brancheorganisationer og udfærdigelsen af en rapport, der giver stemme til disses udtrykte erfaringer. Men han mener, evalueringen og rapporten er et stykke fra at nå i mål:
- Det er problematisk, at rapporten konkluderer, at implementeringen af vejafgiften blev gennemført rettidigt, når det er evident, at hele systemet forstået som kontrolinstanser, udbydere og myndigheder med ansvar for bødeudskrivning og bødeinddrivelse netop ikke var klar den 1. januar 2025. De problemer herunder tekniske udfald, vi så særligt de første par måneder, er et klart udtryk for det, siger han og tilføjer:
- Det er påfaldende, at rapporten konkluderer, at en vejledningsperiode uden sanktioner kunne have reduceret usikkerheden i opstartsfasen. Det står sort på hvidt i rapporten, at fejl og mangler burde have været håndteret gennem opfølgning og kommunikation fremfor bøder.
1. Kortere vej fra hændelse til besked: Det er svært at reagere og rette op på tekniske problemer, når vognmanden først modtager bøden 10–14 dage efter hændelsen.
2. Bedre forklaringer på bøder: Begrundelserne i bødeskrivelserne er ofte kortfattede og tekniske og dermed vanskelige at forstå og lære af.
3. Rimelighed i konsekvenser ved fejl: Vognmændene oplever det som urimeligt, at bødestørrelser ikke differentieres efter fejlens karakter, fx når der ikke er tale om bevidst snyd, men tekniske fejl.
4. Bedre indblik: Her efterlyses særligt indblik i data fra udbyderne om boksenes tilstand og drift. En udbyder (Brobizz, red.) har indført notifikationer, men de opleves ikke som tilstrækkeligt rettidige eller tæt nok på realtid til effektivt at understøtte fejlfinding og forebyggelse.
Set i bakspejlet:
Vejledende kontrol ønskværdig
Bødeinddrivelsen og ikke mindst problemet med at inddrive bøder i udlandet er ikke omfattet af rapporten. Eftersom Sund & Bælt ikke er ansvarlig for bødeområdet, giver det isoleret set mening, men tilfredsstiller næppe aktører, for hvem denne skævhed i håndhævelsen er en rød klud. Rapporten konstaterer ganske tonedøvt, at “bøder rammer både danske og udenlandske vognmænd efter hensigten.”
Samlet set er rapportens mest kritiske islæt anbefalingen i tilbageblik af en vejledende kontrolperiode, som “kunne have reduceret usikkerheden i opstartsfasen”, hvor fejl og mangler i en afgrænset periode kunne håndteres gennem “opfølgning og kommunikation snarere end bøder. Det ville have givet aktørerne bedre mulighed for at identificere og afhjælpe tekniske udfordringer og dermed styrket tilliden til systemet i den efterfølgende drift.”
Efterlyser politiske
Ikke mindre interessant anbefaler rapporten mere lempelige bødestørrelser ved kortvarige fejl fremfor som nu, hvor såvel lovlydige vognmænd som bevidste snydere rammes med bøder à 9.000 kroner, uanset brødens beskaffenhed. Rapporten påpeger, at de ensartede bødestørrelser og de såkaldte seriebøder, hvor flere vognmænd indenfor en kort periode
har oplevet at få 8-10 bøder, er et resultat af “den politisk fastlagte sanktionsmodel og håndhævelsen hos Færdselsstyrelsen”. Her sendes ansvaret med klar adresse til politikerne på Christiansborg, der vedtog vejafgiften, transportminister Thomas Danielsen (V) og myndighederne direkte under ham.
Endelig kigger rapporten fremad og fremhæver, at flere af læringerne og ønskerne i rapporten kræver større ændringer eller politiske beslutninger, og at flere af indsigterne bør bruges ved indførelsen af vejafgiften for køretøjer mellem 3,5 og 12 tons.
Handsken er dermed kastet for såvel politikere, myndigheder og transportens organisationer. ■
Ali Rashid fra City Trans A/S ved Køge var en af de vognmænd, der sidste år oplevede en lang række uforståelige bøder for ikke betalt vejafgift.

Sund & Bælt har afvist at udlevere oplysninger om vejafgiften til DTLMagasinet. Nu har Folketingets Ombudsmand bedt Sund & Bælt forklare sig.
Folketingets Ombudsmand har bedt Sund & Bælt forklare, hvorfor de ikke vil udlevere oplysninger om vejafgiften.
Det sker efter, at DTLMagasinet DANSKE VOGNMÆND i midten af december klagede til ombudsmanden over Sund & Bælts afslag på en anmodning om aktindsigt, som magasinet i november sendte til Sund & Bælt, som er ansvarlig for den digitale kontrol og håndhævelse af vejafgiften. Ombudsmanden har nu videresendt klagen til Sund & Bælt.
Det fremgik af Sund & Bælts svar, at sidstnævnte ikke er i besiddelse af de oplysninger, som redaktionen på DTL-Magasinet i starten af november anmodede om at få aktindsigt i.
Konkret drejer det sig om en oversigt over efterlevelsesprocenten for korrekt betaling af vejafgift for køretøjer med køretøjsudstyr fra hhv. Brobizz og Telepass og en oversigt over efterlevelsesprocenten for korrekt betaling af vejafgift for køretøjer fra Polen, Rumænien, Bulgarien, Tyskland, Holland, Litauen, Sverige, Norge og Danmark.
Tidsfrist for sagsbehandling voldsomt overskredet
Udover afslaget på anmodning om aktindsigt har DTL-Magasinet i sin klage
til Folketingets Ombudsmand fremsat kritik af Sund & Bælts sagsbehandlingstid. I udgangspunktet har myndigheder syv arbejdsdage til at besvare en anmodning om aktindsigt, og hvis fristen ikke kan overholdes, skal myndigheden underrette ansøgeren.
DTL-Magasinet sendte anmodningen om aktindsigt den 5. november. Først den 17. november kvitterede Sund & Bælt for modtagelsen af anmodningen, efter redaktionen telefonisk havde rykket Sund & Bælt for et svar.
Den 3. december bad redaktionen om en status for behandlingen af anmodningen om aktindsigt, hvorefter Sund & Bælt den 5. december på mail meddelte, at man ikke er i besiddelse af de pågældende oversigter.
DTL: Uforståeligt
Ansvarshavende chefredaktør for DTLMagasinet og adm. direktør i DTL Erik Østergaard kalder Sund & Bælts praksis uforståelig.
- Det undrer mig, at Sund & Bælt meddeler, at de ikke ligger inde med de oversigter, vi har bedt om. Den månedlige statistik vedrørende vejafgiftsordningen, som Sund & Bælt udgiver, og den evalueringsrapport, som et eksternt konsulentfirma har udarbejdet for Sund & Bælt mod slutningen af sidste år viser, at Sund & Bælt uden større besvær er i stand til at fremskaffe de pågældende oversigter med de relevante oplysninger, siger han og tilføjer:
- Vi modtog afslag på vores anmodning om aktindsigt en sen fredag eftermiddag efter at have rykket for svar efter en sagsbehandling, hvor tidsfristen var voldsomt overskredet. Det her lugter langt væk af, at nogen har tænkt, at nu lukker vi bare den her hurtigst muligt. Nu har Folketingets Ombudsmand så bedt Sund & Bælt forklare, hvordan tingene hænger sammen, og det er vi godt tilfredse med, siger han.
Læs også side 8. ■

Som en del af sammenlægningen mellem If og Topdanmark vil If ikke længere tilbyde sundhedsforsikring i Danmark. I stedet har If valgt Dansk Sundhedssikring, Danmarks førende leverandør af sundhedsforsikringer, som ny samarbejdspartner.
Hvad betyder det for DTLs medlemmer?
• Hvis du har en sundhedsforsikring hos If, vil du blive kontaktet inden din nuværende aftale udløber og få tilbudt en ny sundhedsforsikring hos Dansk Sundhedssikring.
• Hvis du er kunde i Topdanmark, vil du ikke opleve nogen ændringer nu, men fortsat have de samme gode dækninger og services som i dag.
• På sigt vil sammenlægningen give If mulighed for at tilbyde endnu bedre produkter og services til medlemmerne.
Spørgsmål? Ring til vores vognmandsspecialister på telefon 70 12 12 32 eller besøg if.dk/dtl

Med dig hele vejen
Simested Vognmandsforretning I/S har fået tilskud fra den grønne pulje til indkøb af to elektriske lastbiler – den ene skal bruges til at transportere kreaturer til slagteriet.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Vi er solgt.”
Så kort kan indstillingen til elektriske lastbiler formuleres af vognmand Morten Bach Sørensen og sønnen Magnus fra Simested Vognmandsforretning IS i Himmerland.
Virksomheden står på listen over tilskudsmodtagere fra den grønne pulje til tunge køretøjer, som Vejdirektoratet offentliggjorde sidst i november. Tilskudstilsagnet lyder på lidt over 1,2 millioner kroner til indkøb af to elektriske lastbiler. Og når tilskudsbeløbet regnes med, ser TCO-regnestykket (Total Cost of Ownership) rigtigt interessant ud for de to biler, er de to enige om.
Ikke kun for store virksomheder
- Vi vil jo gerne være grønne, men det skal også kunne betale sig, som Morten Bach Sørensen siger.
- Og så vil vi gerne bevise, at den grønne omstilling ikke kun er for de store vognmandsvirksomheder, men også noget som vi med 18 lastbiler kan løfte. Indtil for nylig har priserne på el-lastbilerne været for høje og deres tekniske formåen begrænset. Men nu er vi ved at være der, hvor det ikke er et problem mere.
De fleste af Simested Vognmandsforretnings ruter er i Himmerland og omegn. Dermed er lange rækkevidder for de elektriske køretøjer ikke så vigtige.

Morten Bach Sørensen og Magnus Bach Sørensen fra Simested Vognmandsforretning I/S satser på at have tre elektriske lastbiler i flåden samt ladeanlæg på adressen allerede fra 2027.

- Kørselsmønstret for vores kreaturtransporter ser ud til at passe fint med rækkevidden på de elektriske Mercedes-lastbiler, som vi har i kikkerten. Og det passer fint med, at en af dieselbilerne alligevel skal skiftes til næste år. Derudover kunne noget tyde på, at der også kan være noget at vinde på en elektrisk skraldebil, siger han.
Tidligere skeptiker
For ikke lang tid siden var Morten Bach Sørensen at finde blandt de ikke så få vognmænd, der er skeptiske ved udsigten til skiftet fra diesel til el. Det har dog ikke afholdt ham fra at joke med, at han var godt i gang med omstillingen – lang tid før den grønne pulje kom ind i billedet.
- Så for et stykke tid siden, fortalte jeg i en forsamling af vognmandskollegaer, at vi havde anskaffet to elektriske lastbiler. Stilheden i lokalet var total. De kunne ikke få sig selv til at sige, at jeg var tosset, husker han og griner.
- Vi kan lide provokere, siger han, mens Magnus Bach Sørensen nikker samstemmende.
Begge solgt til elektriciteten
Men nu er de to lastbiler tættere på end nogensinde, og det er ikke Morten Bach Sørensens skyld.
- Jeg inviterede min far op til Kjeld (Kjeld Thorbøll Andersen fra Mercedes-Benz i Aalborg, red.). Og efter en prøvetur i en af deres eActros-biler
var han solgt. Vi er begge solgt nu, siger Magnus Bach Sørensen.
Så solgte er de faktisk, at både far og søn privat kører i elektriske personbiler – fra Mercedes selvfølgelig.
De to har inviteret Kjeld Thorbøll Andersen med til snakken med DANSKE VOGNMÆND til at besvare mere tekniske spørgsmål, hvor vognmændene ellers ville komme til kort.
Med hjælp af lommeregner, papir og blyant kradser han en hurtig TCO-beregning ned, der viser, at skiftet fra en diesel-drevet Actros til en eActros ikke kommer til at koste Simested Vognmandsforretning penge. Lav vejafgift for ellastbiler og lave elpriser er med til at få regnestykket til at gå op, så der ovenikøbet er en lille økonomisk fordel i skiftet. Selv når man regner installation af ladeanlæg med.
Hvad med ladeanlæg?
Netop den side af sagen har bekymret Morten Bach Sørensen, for strøm i den størrelsesorden er der ikke umiddelbart i Simested.
- Det koster omkring 1 ½ million kroner at få ladeanlæg til tre biler sat op herude. Og det er altså mange penge oveni de i forvejen dyre el-lastbiler. Og pengene skal falde forud, mens installationen kan tage op til et år at få på plads, siger han.
Men her bryder manden med regnemaskinen fra Aalborg ind. Pointen i hans regnestykke er, at prisen for hjemmeladning er så tilpas lav, at den godt kan finansieres i løbet af de ti års levetid, el-lastbilerne ventes at have.
- Dertil kommer, at der kan søges tilskud til opsætning af ladeanlæg, når den grønne pulje genåbnes til februar - det vil hjælpe på regnestykket, husker Kjeld Thorbøll Andersen sin kunde i Simested på.
- Den pulje skal vi helt sikkert søge igen, slår Morten Bach Sørensen fast.
Vognmandsforretningen regner med at have både biler og ladeanlæg på plads til foråret 2027. Går projektet op i en højere enhed, vil Simested Vognmandsforretning være en af verdens første indehavere af en elektrisk kreaturtransport. ■
Den 4. februar kl. 10.00 åbner Vejdirektoratet for ansøgninger til regeringens pulje til grøn omstilling af vejgodstransporten. Puljen er på i alt 160 millioner kroner i 2026.
Transportvirksomheder kan ansøge om op til fire millioner kroner fra puljen til meromkostningen ved anskaffelse af elektrisk- eller brintdrevne lastbiler, til investering i lade- eller tankinfrastruktur (brint) eller en kombination samt til nettilslutning til destinationsladning. Vejdirektoratet lukker for ansøgninger den 30. september 2026 kl. 15.
Der kan søges i to 14-dages perioder med lave tilskudsprocenter i første periode og højere i anden periode. Det sker for at strække midlerne. Der tages højde for at imødegå mulig spekulation i dobbeltansøgninger.
Midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og hver virksomhed kan maksimalt opnå fire millioner kroner i støtte fra puljen i 2026.
Tidsplanen fra ansøgning til uddeling
• Ansøgning åbner den 4. februar 2026 kl. 10.00.
• Ansøgningsfrist: 30. september 2026 kl. 15.00.
• Projekter med tilsagn skal være slutrapporteret senest den 31. december 2028.
Værd at vide: Forberedelse til ansøgninger Vejdirektoratet, som er den ansvarlige myndighed, anbefaler, at ansøgere går i gang med ansøgningsprocessen så hurtigt som muligt. I den forbindelse bør man som ansøger sætte sig ind i baggrundsmaterialet, som indeholder:
• Bekendtgørelse om pulje til grøn omstilling af tung vejtransport.
• Regnskabsinstruks og tilskudsvilkår.
• Ansøgningsvejledning.
• Budgetskabelon til ansøgning.
• Instruks for revision af projekttilskud.
• Skabelon til fuldmagt.
• Skabelon til oversigt over tilknyttede virksomheder og partnervirksomheder.
Find materialet, vejledninger og link til ansøgningsskemaet her: www.vejdirektoratet.dk/side/pulje-til-groen-omstilling-af-tung-vejtransport-2026
Kilde: Vejdirektoratet / DTL
Slutstatus: 12.000 p-afgifter til udenlandske køretøjer til en værdi af 25 millioner kroner bliver aldrig opkrævet.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
Efter nedlæggelsen af p-kontrollen på rastepladserne kan der nu gøres endelig status over en udvikling, som vi har fulgt her i magasinet i en årrække: Nemlig udviklingen i antallet af ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer.
Og det lader sig nu fastslå, at 12.000 p-afgifter til en værdi af knap 25 millioner kroner aldrig vil blive opkrævet. Det viser oplysninger, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har modtaget fra Færdselsstyrelsen.
Styrelsen havde frem til udgangen af 2025 videresendt 15.151 ubetalte p-afgifter til det britiske opkrævningsfirma EPC, som Færdselsstyrelsen har entreret med siden 2021. Af dem havde EPC opkrævet 3.197 ved nytår, hvilket svarer til 21 procent.
Oplysningerne viser også, at p-kontrollen ophørte den 4. september 2025, selvom kontrollen først formelt sluttede den 31. december 2025.
Tallene viser, at der i perioden 1. januar 2019, da Færdselsstyrelsen påbegyndte p-kontrollen, til september 2025 blev udstedt 21.788 p-afgifter til udenlandske køretøjer. Af dem skyldtes 1.630 overtrædelse af 25 timers-reglen.
Kritik af minister
DTL’s adm. direktør Erik Østergaard kritiserer transportminister Thomas Danielsen (V) for manglende tiltag, der adresserer den oprindelige problemstilling vedrørende kapaciteten på rastepladserne.
- 25 timers-reglen og p-kontrollen blev indført for at løse problemet med udenlandske lastbiler, der parkerede i dagevis. Det gav alvorlige udfordringer for danske vognmænd og chauffører, der skulle holde deres lovpligtige hvil. At transportministeren afskaffer p-kontrollen og fralægger sig ansvaret uden at iværksætte tiltag til at belyse, hvilke konsekvenser det vil få for kapaciteten, er voldsomt kritisabelt. Ministe-
ren siger indirekte til branchen, at det må I selv finde ud af, siger han.
Erik Østergaard mener, at ministerens ageren er et forvarsel om, hvordan det går med ubetalte vejafgiftsbøder.
- Vi kan se, at problemet gentager sig med udenlandske lastbiler i forhold til ve-
25 timers-reglen og p-kontrollen blev indført for at løse problemet med udenlandske lastbiler, der parkerede i dagevis.
Foto: Niels Møller Madsen.
jafgiften. Men her er vi altså oppe i en helt anden skala, hvad angår antal og beløbsstørrelse, så man må håbe for minister og myndigheder, at de her udviser større handlekraft end omkring p-afgiftens fallit. ■

LAND
OVERSENDT FRA FÆRDSELSSTYRELSEN TIL EPC
Kilde: Færdselsstyrelsen
Som medlem har du adgang til ekspertrådgivning inden for
✓ personalejura
✓ overenskomstspørgsmål
✓ arbejdsmiljø
✓ uddannelse og HR
Og hvis du skulle være uheldig at få en retssag om eksempelvis opsigelse af en medarbejder på halsen, er der hjælp at hente.
Via dit kontingent betaler du nemlig for bistand fra Dansk Erhvervs specialiserede ansættelsesadvokater og kan dermed undgå uventede ekstraomkostninger.

Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiverforening på www.dtl.eu/arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500.
Politiet har fortsat problemer med at håndhæve godskørselsreglerne på grund af 11 kg-reglen, viser den seneste varebilsredegørelse.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Nis Nielsen/Illustra
11 kg-reglen giver stadig anledning til store udfordringer i forhold til håndhævelse af reglerne i godskørselsloven. Det viser den seneste årlige varebilsredegørelse til Folketingets Transportudvalg fra december udfærdiget af Færdselsstyrelsen.
Rigspolitiet har i lighed med de foregående år bidraget til redegørelsen - i særlig grad problemerne med håndhævelsen af varebilsreglerne i forhold til 11 kg-reglen, som undtager transportører, der fragter gods med kolli under 11 kg pr. stk. fra godskørselslovens bestemmelser
Det fremgår således, at politiet har både administrativt og teknisk besvær, bl.a. fordi det vil kræve, at alle politiets køretøjer er udstyret med en særlig vægt:
“Rigspolitiet har for året 2024 oplyst, at politiets håndhævelse fortsat er udfordret i tilfælde, hvor gods transporteres i lukkede postbure eller pallekasser, fordi transporten i disse tilfælde kan gøres tilladelsesfri ved at fjerne låget. I forbindelse med kontrollen gennemgår og vejer politiet de enkelte stykker gods for at konstatere, om transporten er omfattet af tilladelseskravet. Kontrollen kræver en
KONTROL AF VAREBILER: NÆSTEN HALVDELEN HAVDE OVERTRÆDELSER
I december har Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi haft ekstra fokus på at kontrollere varebiler. Ved målrettede kontroller i uge 50 og 51 blev 36 varebiler standset, og i 16 tilfælde blev der konstateret overtrædelser. Det svarer til 44 procent af de kontrollerede køretøjer. De mest udbredte overtrædelser var overlæs samt overtrædelse af regler ne om godskørsel i varebil.
Kilde: Sydøstjyllands Politi
kalibreret vægt til at veje godset, som ikke forefindes i alle politiets køretøjer.”
Det fører ifølge politiet til, at kontrollen bliver vanskelig, tidskrævende og med risiko for, at der sker skade på godset.
Transportminister Thomas Danielsen (V) lagde i 2024 op til at afskaffe godskørselsreglerne herunder 11 kg-reglen på varebilsområdet. Regler han betegnede som overflødige. Ministeren måtte dog opgive sit forehavendet på grund af manglende flertal, og besluttede så alligevel at bevare 11 kg-reglen. DTL’s direktør Erik Østergaard er kritisk overfor transportministerens fastholdelse af en regel, som politiet råder til at afskaffe.
- Vi mener, at reglerne på varebilsområdet i bred forstand er vigtige, ikke mindst i forhold til at holde de vanlige brodne kar ude. Men det er meget svært at forstå, hvorfor ministeren fortsat insisterer på at bibeholde 11 kg-reglen, som gør det svært for myndighederne og undtager nogle transportører for kontrol, siger han.

Fra årsskiftet ændrede Færdselsstyrelsen på de maksimale dimensioner på en del lastbiler, vogntog og påhængskøretøjer. Pr. 1. januar 2027 får vægte og dimensioner nok et nøk. Med de nye regler har DTL fået medhold i en række forslag til forbedringer af vægte og dimensioner på de store køretøjer. Tjek de nye regler nedenfor.
Se også, hvad DTL mener, er manglerne i de nye regler nedenfor.
En ny bekendtgørelse, der udmønter den nyeste aftale om midler fra Grøn Fond trådte i kraft 1. januar 2026. Aftalen, som transportminister Thomas Danielsen har leveret til det danske vognmandserhverv sammen med en breds kreds af aftalepartier, skaber større fleksibilitet og effektivitet i transportsektoren, vurderer DTL – Danske Vognmænd.
DTL’s adm. direktør Erik Østergaard er meget tilfreds med de nye regler.
- Hermed kan vognmændene øge kapaciteten og samtidig bevare den grønne profil. Lidt fleksibilitet omkring drivakseltrykket på 58 tons vogntog og modulvogntogene havde dog været ønskværdigt. Hvis ikke vognmændene vælger at køre med træk på flere aksler, omfattes de af
reglen om, at 20 procent af vogntogsvægten skal hvile på drivakslen. Der findes regler fra modulvogntogene, der kunne løse dette, siger direktøren.
Find en samlet oversigt over de nye regler på DTL’s hjemmeside under Medlem / Rådgivning / Vægte og dimensioner (kun tilgængelig for medlemmer af DTL).

Toakslede lastbiler
Treakslede lastbiler
Femakslede lastbiler
Modulvogntog
EMS2/DUO2-vogntog
Maksimal totalvægt hæves fra 18 til 20 tons uanset drivmiddel eller tilkoblet køretøj.
Maksimal totalvægt hæves fra 26 til 28 tons uanset drivmiddel.
Totalvægt for femakslede lastbiler i kategorien mellem 7,1 og 7,39 m akselafstand hæves fra 40 til 41 tons
Totallængden for EMS1/modulvogntog med aerodynamisk lastbil kan overstige 25,25 m med 0,30 m op til 25,55 m.
EMS 1 /mvt vogntog med otte aksler maks. 64 tons vogntogsvægt.
EMS 1 /mvt type 4 vogntog med treakslet lastbil som trækkende køretøj, fortsat 56 tons vogntogsvægt (hæves til 58 tons i 2027).
EMS2 / HCT DUO2 hæves fra 72 til 74 tons.
Syvakslede vogntog
Frihøjde
Maksimal vogntogsvægt forøges fra 56 tons til 58 tons.
Den tilladte frihøjde øges fra 4,10 m til 4,20 m.
DTL – Danske Vognmænd har fået ganske mange forbedringer igennem i de nye regler for vægte og dimensioner. Men der er også forslag, som ikke har nydt fremme i Færdselsstyrelsens nye regler.
Fireakslede lastbiler
Femakslede påhængsvogne
Fireakslede trailere
Treakslede påhængskøretøjer
Vogntog
Modulvogntog
Efterlyses: Øget tripplebogietryk fx fireakslet lastbil af typen 1 + 3 med forakseltryk på ni tons og 25 tons tripplebogietryk, dvs. i alt 34 tons totalvægt.
Femakslede påhængsvogne med en højst tilladt totalvægt på 36 tons bør tillades.
Det samlede akseltryk på fireakslede trailere bør hæves fra 30 til 32 tons
Det samlede tripplebogietryk på treakslede påhængsvogne af kærre-typen med fast trækstang bør forhøjes til 27 tons.
Afstandsbegrænsningen på maksimalt 2,00 m mellem opbygningerne på forvogn og påhængsvogn bør enten fjernes eller i det mindste forøges.
EMS1 / modulvogntog med lastbiler med aerodynamisk førerhus bør have hævet den tilladte vogntogslængde til 25,85 m.
Bøje Kran & Maskintransport A/S i Horsens har taget en specialopbygget Volvo FH16 med Fassi-kran i brug, hvor lav totalhøjde og høj fleksibilitet er i fokus.
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
Udviklingen indenfor lastbilmonterede kraner fortsætter i det uendelige. Mange gange har man sagt, nu er grænsen nået. Men der er altid plads til en ny ændring i opbygningen eller på kranen, som betyder, at kranens anvendelsesmuligheder generelt forøges, og den måske lige kan løse en speciel opgave, som ellers skulle have været løst på anden vis.
Vognmand Thomas Bøje etablerede Bøje Kran & Maskintransport A/S i Horsens for 18 år siden og har gennem mange år været specialiseret i at flytte maskiner. Undervejs er der ofte blevet opbygget nye lastbilchassiser, hvortil der er blevet udviklet nye kranopbygninger, som har været nødvendige for at kunne klare mange specielle opgaver. Et af de vigtige punkter i det opgavesegment er at kunne holde en lav totalhøjde på kranen. Ofte er der nemlig ikke meget plads i højden inde i bygningerne, hvor transportopgaverne skal udføres.
Første gang med dette koncept i Danmark
Det sidste skud på stammen hos det Horsens-baserede firma er en ny Fassi-kran af typen F1450 R.2.6. af Techno-serien med et lowbase-fundament, hvor kranen er blevet integreret mellem fjerde og femte aksel på en ny femakslet Volvo FH 16 Aero. Dermed har man lykkedes med at holde kranens højde nede på 3,60 m i transportstilling, hvilket er godt for en kran i denne størrelse.

Chassiset har i stedet for en samlet tripplebogie bagerst en ekstra akselafstand mellem fjerde og femte aksel på 1,83 m i stedet for 1,38 m. Det betyder, at der er plads til, at kranen netop lige kan komme til at lægge hovedarmen så langt ned i transportstilling, så kranens totalhøjde kan holdes nede. Denne type opbygning, hvor den bageste aksel er trukket længere ud, er ikke tidligere set i Danmark, hvorimod den ofte er anvendt i både Sverige og Holland.
Den specifikke kranopbygning har betydet, at Fassi måtte forlænge kranens fundament med 0,20 m, og sammen med lowbase-fundamentet har det medvirket til en god placering af kranen. Chassiset er bygget op med to støttebensbomme med i alt fire støtteben. Den ene støttebensbom sidder lige foran den anden foraksel, mens den anden er placeret bag den bageste aksel.

Kranen har dobbelte cylindre på både hovedarmen og knækarmen, og der er lænkeled ved begge arme. Desuden er den udstyret med seks af den nye type tikantede udskudsarme i X-profil. Den hydrauliske pumpe er fra Rexroth, og ventilbordet er fra Danfoss.
Som en lille finesse, der kan lette arbejdet for kranføreren, er bilen udstyret med DBF (Drive By Fassi), som er et system, der sammen med Exster, der er et kendt Volvo-system, gør, at man kan fjernstyre bilen via kranens fjernbetjening. Chaufføren kan derved manøvrere lastbilen rundt stående ude ved siden af bilen. Når den fjernbetjenes, kan den køre op til en hastighed på ti km/t og ned til lige under en km/t. Det kan spare mange ind- og udstigninger i førerhuset, når kranen skal stilles op til en opgave. Fjernbetjeningen er en Scanreco V7 Color.
Bag førerhuset er der lavet et skab med flotte spoilere, der er designet som en forlængelse af førerhusets sider i samme profil. I skabet er der bl.a. en kontravægt, hydraulik og brændstoftank samt et skab med en integreret 32 amp. Power-Pack med fasevender. Det er en fordel, så kranføreren ikke skal til at adskille det elektriske stik, hvis faserne vender forkert fra strømkilden. Kranen kan nemlig også arbejde på elektrisk drift, så man undgår, at lastbilens motor skal være i gang.
Kranens udstyrspakke omfatter også et Fassi V30-spil samt en 25 tons baksearm,
På 4,10 m arm løfter den 25 tons i vandret niveau.
På 15,40 m arm løfter den 6,745 i vandret niveau.
og der er selvfølgelig opkobling til Fassi’s fjernsupperot via IOC (Internet Off Crane).
Hele den gennemførte opbygning omfatter et flot lad med små alusider mellem skabet bag førerhuset og kranen. Hele bagenden er lavet som en løfteudstyrsshop, hvor man kan åbne lågerne, som går op til vandret. Så kan kranføreren let finde præcis det løftegrej, der lige er brug for til den eksakte opgave.
Chassiset er en Volvo FH 16 10x4 i Aero-versionen, som er udstyret med en 17,3 liters motor med en topeffekt på 600 hk og et højeste drejningsmoment på 3.000 Nm.
Bilens førerhus er en Aero-version, udstyret med CMS-kameraspejle, der er en god løsning til en lastbil, der skal køre ud og ind under snævre forhold.
Transmissionen omfatter I-Shift med to krybegear, og tandembogien er med

navreduktioner til at kunne klare tunge igangsætninger.
Akselbestykningen består af to styrende ti tons foraksler, en tandembogie med to 13 tons aksler samt en bageste styrende ti tons aksel. Takket være den specielle løsning med en spredt tripplebogie har bilen en lille venderadius, samtidig med at den snildt, endog med 0,10 m i ekstra afstand, overholder kravet om mindst 7,40 m i akselafstand fra forreste til bageste aksel for at kunne køre med 42 tons totalvægt som registreret køretøj.
Opbygningen er optimeret til at kunne klare forskellige påhængsvogne og blokvogne og er klar til at kunne køre med 58 tons vogntogsvægt, når det bliver tilladt fra den 1. januar 2027.
Vognen er leveret fra Volvo i virksomhedens egen ralfarve, mens Silkeborg Autolakering har stået for al det øvrige lakarbejde. Hele opbygningen er lavet af Fassi Kraners team i Galten. Lastbilen er leveret af Volvo Truck Center i Brabrand. ■


Vognmandsuddannelsen
– vi hjælper jer på vej
Er det tid til at gøre klar til et generationsskifte?
DTL’s vognmandsuddannelse ruster dig både til prøven og til hverdagen i en vognmandsforretning - som kommende vognmand eller transportleder.
Vi adskiller os fra andre udbydere ved at anvende eksperter i undervisningen. Fx bliver du undervist i overenskomstens mange facetter af vores advokater fra Dansk Erhverv samt rådgivere fra TungVognsSpecialisten, som ved alt om kørehviletid og takografer.
Næste hold april - maj 2026 (2 dage om ugen i 5 uger)
Afholdes hos Transitvej 10, 7100 Vejle Kontakt os på 70 15 95 00 eller dtl@dtl.eu
Læs mere eller tilmeld dig på https://dtl.eu/uddannelse-ogarrangementer/uddannelsesbeskrivelse-vognmandsuddannelsen/


Det kan få både økonomiske og fagretlige konsekvenser at undlade at indbetale til medarbejdernes pensionsordning.
Louise Holm Sommer [lohs@danskerhverv.dk]
Pensionsindbetaling er en fast og ufravigelig del af Transportoverenskomsten. Alligevel opstår der hvert år sager, hvor virksomheder enten indbetaler forkert eller slet ikke indbetaler pension for deres medarbejdere. For pensionsberettigede medarbejdere udgør pensionsbidraget i dag 13 procent af den A-skattepligtige indkomst. Heraf betaler arbejdsgiveren 11 procent, mens medarbejderen bidrager med 2 procent. Bidraget indbetales til PensionDanmark og gælder også pension af feriepenge. Virksomheder er forpligtet til enten at indbetale pension eller – hvis der ikke er pensionsberettigede medarbejdere – foretage en nul-indberetning. Manglende indberetning betragtes som manglende overholdelse af overenskomsten.
Typiske fejl fører til problemer
De fleste pensionssager skyldes ikke bevidst misligholdelse, men praktiske fejl. Det kan være manglende nul-indberetning, forkert pensionssats, forkert antal medarbejdere eller indberetning på en forkert overenskomstkode. Særligt ved nyindmeldte virksomheder ses disse fejl hyppigt.
Hvis PensionDanmark registrerer manglende indbetaling eller indberetning, udsendes der først rykkere. Den første rykker sendes midt i måneden med kort betalingsfrist, og hvis der fortsat ikke reageres, følger endnu en rykker senere samme måned.
Bliver forholdet ikke bragt i orden, overdrages sagen til 3F og DTL-A til fagretlig behandling.
Risiko for bod og ekstraomkostninger
Når en sag når det fagretlige system, kan virksomheden blive pålagt bod ud over det pensionsbeløb, der allerede skyldes. Bodsatserne stiger ved gentagelser og kan udgøre en væsentlig ekstraudgift. Dertil kommer administrativt arbejde og risiko for et belastet samarbejde med både medarbejdere og organisationer.
DTL’s arbejdsgiverforening anbefaler, at virksomheder er særligt opmærksomme på henvendelser fra PensionDanmark i e-Boks og at sikre, at indberetninger og satser løbende er korrekte. Rettidig handling kan forhindre, at mindre fejl udvikler sig til dyre og tidskrævende sager. ■

Vognmandslauget holder ordinær laugsforsamling på
Bellahøjgaard, Bellahøjvej 20, 2700 Brønshøj.
Torsdag den 19. marts 2026 kl. 18.
Vognmandslauget arrangerer et interessant indlæg efter laugsforsamling.
Efterfølgende er Vognmandslauget vært ved en dejlig middag.
Der tilstilles hvert laugsmedlem en skriftlig indkaldelse med dagsorden samt regnskab senest seks dage før laugsforsamlingens afholdelse. Forslag fra laugets medlemmer til behandling på den ordinære laugsforsamling skal med en kort motivering indsendes skriftligt til laugsbestyrelsen inden udgangen af februar måned.
På laugets vegne
Henrik Tofteng, oldermand

Holstebro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Hotel Fjorden, (tidl. Hotel Nørre Vinkel) Søgårdevejen 6, 7620 Lemvig. Lørdag den 28. februar 2026 kl. 9.30.
På foreningens vegne
Steen Olesen, formand
Danaffald afholder ordinær generalforsamling på
Ulstrup Kro, Hovedgaden 11 Ulstrup.
Fredag den 20. marts 2026 kl. 13.30
Inden generalforsamlingen er der virksomhedsbesøg hos Newretex i Bjerringbro kl. 10-12. I forbindelse med generalforsamlingen vil der være et indlæg om det udvidede producentansvar for emballage ved emballageretur.

DTL Dyr holder ordinær generalforsamling på
Signesminde Kro, Viborgvej 145, 8600 Silkeborg. Lørdag den 31. januar 2026, kl. 9.30
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse.

Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører holder ordinær generalforsamling hos
DTL, Transitvej 17, 7100 Vejle.
Lørdag d. 21. februar 2026 kl. 10
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Dan Olsen, formand

Fyns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos
Strøjer Samlingen i Assens, Bogyden 12, 5610 Assens.
Lørdag den 21. februar 2026 kl. 8.00
Vi starter kl. 8 med rundstykker og kaffe. Efter generalforsamlingen er der rundvisning hos
Strøjer Samlingen kl. 09.30 og frokost på Skænkestuen cirka kl. 12.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt på mail til bgs@dtl.eu eller til formanden Heine Petersen på mail: Heine@ stv-logistik.dk med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Heine Pedersen, formand

Sjællands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling i
Gørlev Hallen, Kalundborgvej 29, 4281 Gørlev.
Lørdag den 14. marts 2026 kl. 10 (kaffe fra 9.30).
Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved lidt mad. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
Tilmelding skal foregå via Sjællands Vognmandsforening hjemmeside: sjællandsvognmandsforening.dk
På foreningens vegne
Rene Mitrofanov, formand

Randers & Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Comwell Hotel Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping. Lørdag den 7. marts 2026 kl. 15.
Vi starter med en kop kaffe kl. 14.30. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Brian Damgaard Jensen
Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Skævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge.
Lørdag d. 21. marts 2026 kl. 11.
Der vil blive serveret frokost efter generalforsamlingen.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Henrik Lund Kristiansen, formand

Storstrøms Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Dalby Hotel & Restaurant Bregnen, Vordingborgvej 425, 4690 Haslev. Lørdag den 21. marts kl. 14.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Jakob Andreasen, formand
Skive og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Hotel Skivehus, Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive.
Fredag den 27. marts 2026 kl. 18.
Gæstetaler ved årets generalforsamling er DTL’s formand Jens H. Petersen.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Carsten Møibæk Nielsen, formand

Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk.
Lørdag den 7. marts 2026 Kl. 9.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Morten Bækgaard, formand

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Øst.
Lørdag den 21. marts 2026 kl. 10.30
Der er rundstykker fra kl. 10 og frokostbuffet efter generalforsamlingen.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Tim Jespersen, formand
Sydøstjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Kryb-i-ly Kro, Kolding Landevej 160, 7000 Fredericia.
Lørdag den 11. april 2026 kl. 10.
Alle medlemmer af foreningen modtager en mail med invitation og detaljer om dagens arrangementer.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Per Rasmussen, formand

Sønderjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Scania Hammelev, Lysbjergvej 4, 6500 Vojens.
Tirsdag den 17. marts 2026 kl. 18.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor på mail til bgs@dtl.eu eller info@pederschmidt.dk med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Andreas Schmidt, formand

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Hotel Havlund, Kystvej 1, 8500 Grenaa. Lørdag den 7. marts 2026 kl. 15.
Kl. 18 er der festmiddag med ledsager.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Jesper Hansen, formand
Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling i
Restaurant Lærkereden, Strandlystvej 9, 4560 Vig.
Lørdag den 28. februar 2026 kl. 15.00
Foreningen vil efterfølgende være vært ved en middag med vin ad libitum, kaffe, øl/vand og natmad.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes.
På foreningens vegne
Torben Nielsen, formand

Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling i
Tinghallen, Tingvej 20, 8800 Viborg.
Lørdag 14. marts 2026 kl. 15.00
Efter generalforsamlingen vil der være middag og koncert med Poul Krebs.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Jens Jørgen Pedersen, formand

Skørping-Arden Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping.
Lørdag 7. marts 2026 kl. 16.00
Køge og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos
Cafe Vallø Golf, Køgevej 87, 4600 Køge. Fredag den 6. marts 2026 Kl. 18.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Henrik Petersen, formand
Næstved Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos
Frede Andersen & Søn, Uglehøjvej 2, 4700 Næstved Lørdag den 14. marts 2026 kl. 09.00
Vi får besøg af Finn Bjerremand, som vil gennemgå de nye regler for vægt og højde, der trådte i kraft den 1. januar 2026.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Michael Palle, formand
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest ti dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Morten Dalgaard Andersen, formand


Vognmandens Dag i Vestjylland havde prominent besøg. Således var både transportminister Thomas Danielsen (V) og Inger Støjberg (DD) med i en paneldebat på dagen. Her er de to flankeret af ordstyrer, politisk redaktør Klaus Knudsen Pedersen fra TV Midtvest (på venstre side), og til højre byrådsmedlem Karsten Filsø (SF) fra Holstebro Kommune samt vognmand Carsten Dyreborg fra Vestjyllands Vognmandsforening og DTL’s hovedbestyrelse.
Den grønne omstilling går så hurtigt, at det koster virksomheder livet. Det sagde Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, til de forsamlede vognmænd på Vognmanden Dag i Videbæk.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Den grønne omstilling truer det vestjyske landbrug og med dem regionens transportvirksomheder, der kører for landbruget.
Det var en af Inger Støjbergs (DD) pointer, da hun stillede op til paneldebat på Vognmandens Dag i Videbæk Idræts- og Fritidscenter i januar.
- Regeringen stiller urimelige krav om hastighed til vognmandserhvervets grønne omstilling, og det betyder store omkostninger, og at små vognmænd må lide og lukke. Det er for nemt at sidde på Christiansborg og ikke opleve virkeligheden. Landbrugets CO2-afgifter vil påvirke landdistrikterne og følgevirksomheder som vognmandserhvervet, sagde hun blandt andet og høstede som eneste paneldeltager bifald fra de forsamlede vognmænd.
Med i panelet var også transportminister Thomas Danielsen (V), byrådsmedlem Kar-
sten Filsø fra Holstebro Kommune (SF) og vognmand og medlem af DTL’s bestyrelse Carsten Dyreborg.
Dyreborg: Brug for tid
Transportminister Thomas Danielsen var ikke så pessimistisk som Inger Støjberg. Han pegede på, at regeringen med de mange initiativer med at ændre på kravene til de tunge køretøjers vægte og dimensioner har ført “hundredvis af millioner kroner” tilbage til transporterhvervet. Alt sammen finansieret af vejafgiften.
- Jeg abonnerer ikke på den holdning, at det går vognmandserhvervet dårligt som følge af den grønne omstilling, sagde han og mente, at forbedringerne af vægte og dimensioner mere end opvejer ulempen ved vejafgiften.
Mens SF’eren ikke overraskende var positivt indstillet overfor den grønne omstilling, var Carsten Dyreborg mere
skeptisk ikke mindst på grund af de ekstra omkostninger, skiftet til elektriske lastbiler fører med sig.
- Vi har brug for tid til omstillingen. En elektrisk lastbil koster en million kroner ekstra, og dertil kommer yderligere en million til en ladestander, huskede han på.
Administrativt bøvl
Paneldeltagerne blev også bedt om at kommentere på det administrative bøvl, som vognmænd føler sig udsat for i det daglige. Transportministeren slog ikke overraskende på den lovsanering, han har stået for i den seneste tid, hvor 40 procent af lovene indenfor hans ressort er blevet afskaffet. Inger Støjberg fremhævede
Danmarksdemokraternes forslag om en afbureaukratieringslov. Og efter Carsten Dyreborgs mening er der nok at tage fat på i den forbindelse:
- Der er for meget bureaukrati fx vedrørende barsel, APV og fonde. Og som eksempel på unødigt bureaukrati er det problematisk, at en vognmands køb af strøm hos en kunde hindres, hvis kunden selv producerer strøm med solceller eller vindmøller, sagde han blandt andet.
Et par hundrede besøgende havde valgt at bruge lørdagen i januar til at lægge vejen forbi Vognmandens Dag, som var arrangeret af Vestjyllands Vognmandsforening. ■

Hos Recharge City kan chauffører parkere trygt og sikkert og samtidig få gratis adgang til 20 toiletter i parkeringsanlægget, 28 baderum samt chaufførlounge med tekøkkener, spilområde, lounge og TV-stue. Som DTL-medlem kan man blive oprettet som kontokunde hos Recharge City. Når man er oprettet, får man adgang til Recharge City Safe and Secure Truck Parkering med 50 procent rabat på gældende listepriser ved forhåndsreservation af parkering. Tilbuddet gælder frem til 31. december 2026. Som kontokunde ved Recharge City bliver I faktureret én gang månedligt - kontakt Recharge City for nærmere information. SOD


Vejdirektoratets udbud af driften af tankstationerne langs motorvejene sidste år, har fra årsskiftet betydet, at Circle K’s kunder seks steder, hvor Circle K før var lokaliseret, skal køre en tak længere eller køre kortvarigt af motorvejen for at tanke. I alt seks Circle K-stationer har fra nytår fået nye operatører til at stå for driften. Se det opdaterede net med Circle K’s lokationer på dette link: www.circlek.dk/station-search. NMM
Vognmand Frank Lange fra Olaf Jensen A/S i Svinninge fyldte 60 år i begyndelsen af januar. Frank Lange har drevet Olaf Jensen A/S siden 1. januar 2002, hvor han som tredje generation overtog styrepinden fra faderen og farbroren Kai og Johnny Jensen. Virksomheden råder i dag over en flåde på 60 lastbiler. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med fødselsdagen. NMM
Lørdag den 7. marts 2026 kl. 9-14 inviterer fire vognmandsforeninger til Vognmandens Dag i Dalby. Her kan man møde en række leverandører til transportbranchen og DTL’s konsulenter samt ikke mindst netværke med vognmandskollegaer. Både medlemmer og ikke-medlemmer af DTL er velkomne. Traditionen tro serveres morgenbrød og kaffe fra om morgenen og pølser med brød til frokost. Sparke-dæk-dagen finder som tidligere år sted hos MAN-forhandler H.E. Jørgensen, Vordingborgvej 430 i Dalby. De fire foreninger er Næstved Vognmandsforening, Sjællands Vognmandsforening, Køge og Omegns Vognmandsforening og Storstrøms Vognmandsforening. NMM
VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER
Nordre Birks
Vognmandsforening
Nemovo ApS Literbuen 12A 2740 Skovlunde
Sydøstjyllands
Vognmandsforening
Brian Eriksen ApS
Niels Bohrs Vej 15, Taulov 7000 Fredericia
Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV) RTS Logistik ApS Hammerholmen 15 2650 Hvidovre

Foto:ThomasRumph .
DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING
Ulrick Nørtoft
Svindbækvej 10, Hindskov 7323 Give
RTS Logistik ApS Hammerholmen 15 2650 Hvidovre
Sprinter Express & Logistik ApS Kværkebyvej 35 4100 Ringsted
Brdr. Sand I/S Industrivej 7 9480 Løkken
Brian Eriksen ApS
Niels Bohrs Vej 15, Taulov 7000 Fredericia

Arkivmodulet er en del af Tacho Online BASIS pakken.
Med arkivfunktionen kan du nemt uploade og opbevare vigtige dokumenter, som fx registreringsattester, ADR-attester, leasingkontrakter, tilladelser, ansættelseskontrakter m.m.


Arkivet gør det let for virksomhedens ansatte at tilgå dokumenterne via Tacho Online – både i browseren og i medarbejder web-appen.
Når chaufføren bliver stoppet af politiet, kan dokumenterne nemt tilgås via en QR-kode, som er fast placeret i lastbilen.*
Ved at scanne koden får man adgang til dokumenterne direkte på mobilen.
Det giver både overblik og tryghed – og sikrer, at alle nødvendige papirer altid er lige ved hånden.
*Husk: Nogle dokumenter skal stadig forefindes fysisk i lastbilen.

Via medarbejder web-appen kan chauffører indberette skader. **
Chauffører kan nemt indberette opståede skader –enten pludselige eller dem, der opdages under den daglige køretøjsgennemgang.
Chaufføren kan også tage billeder af skaderne og beskrive eventuelle fejl.
Al information sendes direkte til Tacho Online, hvor vognmanden eller andet administrativt personale kan behandle de indkomne rapporter.
**adgang til web-app fås via PRO pakken