Skip to main content

Ø-posten nr. 205 September 2026

Page 1

Ø-POSTEN SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

SEPTEMBER 2026 / NR. 205

Familieliv på Aarø Øbo og minister: Interview med Signe Munk Nyt liv under overfladen i Det Sydfynske Øhav


AARØ

AGERSØ

ANHOLT

ASKØ-LILLEØ EGHOLM

AVERNAKØ

BAAGØ

FUR ANHOLT VENØ

BARSØ

BIRKHOLM

BJØRNØ

DREJØ SEJERØ

TUNØ HJARNØ EGHOLM

ENDELAVE

FEJØ

FEMØ

ORØ

NEKSELØ ENDELAVE

MANDØ

BAAGØ

AGERSØ

AARØ

OMØ

BARSØ FUR

LYØ SKARØ AVERNAKØ HJORTØ DREJØ BIRKHOLM STRYNØ

HJARNØ

HJORTØ

LYØ

MANDØ

NEKSELØ

BJØRNØ FEJØ

FEMØ

OMØ

SAMMEN­SLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER ORØ

SEJERØ

SKARØ

STRYNØ

TUNØ

VENØ

… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.

ASKØ


INDHOLD

18

8

Øbo og minister

Ungdomslejr ved Paradisvigen

04 Små øer kræver en særlig målestok 05 Tre politikere i den nye regering 06 Småøerne til folkemøder 07 Samlet retning for de europæiske øer 08 Øbo og minister 10 Borgerne rykker sammen om fremtiden 12 Ø-tur til Askø-Lilleø, Femø og Fejø 14 Tilfældighedernes vej til Aarø 16 Nye tal for færgerne 17 Oplev Hjarnø – en vandring gennem natur,

18 På ungdomslejr ved Paradisvigen 20 Ø-børn hygger og bygger 22 Nyt liv i Det Sydfynske Øhav 24 Guitarister på øhop 26 Småøernes Erhvervsseminar 2026 26 3 mio. kr. til projekter på småøerne 27 Støtte til projekter på de små øer 28 Fur får international anerkendelse

kultur og historie

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325.    Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.     Deadlines for Ø-posten 2026: 10. november Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.   Tryk: JTO.   Oplag:  3.500 Redaktionen afsluttet 24. august 2026. Abonnement: 250 kr. pr. kalenderår.

Følg Sammenslutningen af Danske Småøer på sociale medier:

September 2026 / Nr. 205 Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø, Tlf. 62 51 39 93    E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk     Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk         Ansvarshavende: Kirsten Sydendal Redaktør: Lise Thillemann Sørensen    Redaktionsmedarbejdere: Lene Halmø Terkelsen, Ann-Britt Nørgaard    Layout: Kristina Olsen/JTO Forsidefoto: Birgit Nielsen Ø-posten udgives med tilskud fra By- Land- og Transportministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer: Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44 Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93 Søren Svennesen; Barsø Tlf.: 22 35 91 36 Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Egholm Tlf: 29 72 99 69 Marianne Mosegaard, Baagø Tlf: 30 34 76 54 Simone Lotus Møller, Birkholm Tlf: 42 80 44 10 Jørn Højer-Pedersen, Omø Tlf: 53 63 92 21 Kim Anker Hansen, Tunø Tlf: 23 25 10 01

5041 0826

Ø-POSTEN 205 / September 2026

3


FORMANDENS SIDE Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

Små øer kræver en særlig målestok

I

den offentlige sektor er det både naturligt og nødvendigt at undersøge, om opgaver kan løses mere effektivt. Det gælder også færgedriften til de små øer. Kan ressourcerne bruges bedre? Kan fartplanerne indrettes anderledes? Kan man lære af andre? Det er også det blik, Lolland Kommune i år har bedt rådgivningsvirksomheden COWI rette mod færgedriften til Askø, Femø og Fejø. Rapporten er nu afleveret, og den illustrerer et problem, som rækker langt ud over Lolland: De mål, vi bruger til at vurdere effektivitet, kan komme til at modarbejde selve formålet med færgen. TAL FORTÆLLER IKKE HELE HISTORIEN På færgen til Askø er der på nogle afgange kun få passagerer med. Det kan umiddelbart ligne et oplagt sted at spare. Hvorfor sejle, hvis der kun er få med? En belægningsprocent fortæller, hvor meget af færgens kapacitet der bliver brugt. Den fortæller ikke, hvor vigtig afgangen er for det samfund, færgen betjener. Man behøver ikke tage aftenfærgen hver tirsdag for at have brug for, at den findes. Muligheden for at komme hjem gør det muligt at arbejde sent, deltage i møder, besøge familie eller have et fritidsliv på fastlandet. Bestillingsafgange og andre fleksible løsninger kan være fornuftige. Men lav belægning betyder ikke automatisk, at en afgang er overflødig. FARTPLANEN SKAL PASSE TIL ET HVERDAGSLIV Den samme problematik gør sig gældende på Sejerø. Her skifter sejlplanen markant mellem sommer og vinter. Det giver måske mening ud fra turiststrømme og efterspørgsel, men for øboer med faste arbejdstider er behovet ikke sæsonbestemt. De skal stadig på arbejde til samme tid mandag morgen og hjem igen om eftermiddagen i november. Og det er de færreste arbejdspladser, 4

Ø-POSTEN 205 / September 2026

der kan rykke mødetiderne, fordi en medarbejder fra en ø ikke kan komme til tiden på grund af ændrede fartplaner. En fartplan kan derfor have et pænt antal afgange og alligevel fungere dårligt for pendlere, hvis afgangene ligger på tidspunkter, der ikke passer med et almindeligt arbejdsliv. Fartplanen skaber et mulighedsrum. Den bestemmer ikke bare, hvor mange der sejler, men hvilke liv det overhovedet er muligt at leve på øen. USIKKERHED RAMMER ERHVERVSLIVET På Skarø og Drejø ser vi lige nu endnu en alvorlig version af problemet. De to øer betjenes begge året rundt af færgen Højestene. Der har været en lang række nedbrud på færgen i løbet af sommeren, og efter endnu et nedbrud stod produktionen hos Skarø Is stille, en landmand kunne ikke få sit korn transporteret væk fra øen, og på Drejø har en øbo besluttet at lukke sin turistvirksomhed. Når driften bliver ustabil, spreder konsekvenserne sig hurtigt. Det er værd at hæfte sig ved. For færgedriften er ikke kun et spørgsmål om service eller bekvemmelighed. Den er en rammebetingelse for, om virksomheder kan fungere eller ej. Og det viser også bagsiden ved løsninger, hvor flere øer deler samme færge. Det kan være økonomisk rationelt, men systemet bliver samtidig mere komplekst og meget sårbart. Hensynet til den ene ø påvirker den anden, og når færgen svigter, rammes begge øsamfund. Det viser også behovet for afløserfærger, som en reel erstatning for den daglige færge. For rigtigt mange øer er afløserfærgen en ren passagerfærge, som ikke kan medtage biler og dermed heller ikke varer til øen eller produkter fra øen. HVAD ER FORMÅLET? I COWI-rapporten fra Lolland Kommune sammenligner man blandt andet færgeruter i

forhold til nøgletallet ”udgift pr. passager”. Men her mangler nogle afgørende faktorer i sammenligningen. En lang overfart vil naturligt koste mere end en kort rute, og en lille ø har færre passagerer at fordele udgiften på. Skal nøgletallet ned, er den mest nærliggende metode ofte at sejle færre ture – set fra skrivebordet. Så forbedrer man muligvis nøgletallet, men forringer samtidig forbindelsen. Derfor bør rækkefølgen være en anden. Inden man kan spørge, om en færge drives effektivt, må man vide, hvilken opgave færgen skal løse. Skal det være muligt at pendle eller tage en uddannelse på fastlandet? Skal virksomheder kunne regne med at få varer frem og tilbage? Hvor mange turister skal der være kapacitet til i sæsonen? Skal man kunne deltage i kulturlivet på fastlandet? Serviceniveauet kan ikke udledes af et regneark. Det må fastlægges politisk med udgangspunkt i det enkelte øsamfunds behov og i tæt dialog mellem øboerne og de myndigheder, der har ansvaret for færgedriften. Når det niveau er fastlagt, kan færgeledelsen bagefter finde den mest effektive måde at levere det på. For vi kan sagtens skabe højere belægning ved at sejle færre ture. Vi kan spare penge ved at lade flere øer dele færger. Og vi kan reducere udgiften pr. passager ved at skære de dyreste afgange væk. Tallene bliver pænere - på kort sigt. Men hvis resultatet er, at færre kan passe et arbejde, virksomheder giver op, og øen affolkes, har vi optimeret det forkerte. I stedet skal vi arbejde på en færgedrift, der understøtter erhvervslivet og hverdagslivet på øerne, så færgerne bliver brugt mere og færgeøkonomien på den måde bliver bedre. Små øer kræver en særlig målestok. Ellers risikerer vi at gøre færgedriften mere effektive på papiret inde på rådhuset, mens vores øer bliver mindre beboelige ude i virkeligheden.


Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Tre politikere i den nye regering… … der får stor betydning for småøerne.

SIGNE MUNK (SF) Parti: Socialistisk Folkeparti Kreds: Vestjyllands Storkreds Alder: 36 år Uddannet: Bachelor i statskundskab samt sygeplejerske

(Foto: Steen Brogaard).

PIA OLSEN DYHR (SF) Parti: Socialistisk Folkeparti Kreds: Sjællands Storkreds Alder: 54 år Uddannet: Kandidat i statskundskab

Signe Munk er minister for By-, Land- og Transportministeriet, der samler ressortansvaret fra det tidligere By-, Land- og Kirkeministerium med Transportministeriet. Dog flyttes anliggender om kirke- og trossamfund til Sundheds- og Kirkeministeriet. Det nye By-, Land- og Transportministerium skal bl.a. binde transport sammen med udviklingen i byer og landdistrikter. ”Det ville da være nemmere, hvis Folketinget flyttede til Viborg”, har Signe Munk tidligere udtalt. Hun bor nemlig på Fur i Limfjorden med sin familie.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev med den nye regering omdannet til Økonomiog Indenrigsministeriet, og Pia Olsen Dyhr er den nye minister. Ministeriet har bl.a. det overordnede ansvar for de tilskudsordninger, der er øremærket til øerne, herunder færger, samt ressortansvaret for sager vedrørende aftalerne med kommuner og regioner om deres økonomi. Rent privat kender Pia Olsen Dyhr bl.a. til ø-livet fra sit sommerhus på Orø.

(Foto: Marie Hald).

SUSIE JESSEN (DD) Parti: Danmarks Demokraterne Kreds: Sjællands Storkreds Alder: 41 år Uddannet: Journalist Susie Jessen er formand for det nyetablerede Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalg, der bl.a. beskæftiger sig med den fysiske udvikling og planlægning i kommuner og regioner, herunder udviklingen af landdistrikter og øer. Udvalget har fokus på at sikre gode levevilkår i hele landet. For Susie Jessen er området ikke nyt, idet hun siden 2022 har været landdistrikts- og ø-ordfører for sit parti, og i perioden 20232026 var hun formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer.

(Foto: Marie Hald).

FORMANDEN MENER Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, glæder sig til at samarbejde med det nye hold af ministre og udvalgsformænd og -medlemmer, og hun er især tilfreds med, at regeringen samler flere af øernes anliggender. - Vi er glade for at komme rigtigt i gang med det politiske arbejde igen efter den lidt lange pause under regeringsdannelsen efter valget. Vi har før sommerferien sendt breve til den nye indenrigsminister og den nye by-, land- og transportminister samt til alle medlemmer i Indenrigs,- Bolig- og Landdistriktsudvalget om bl.a. færger og planlov. Vi ser en stor fordel i, at flere af øernes sager bliver samlet i lidt færre ministerier, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med både gamle kendinge og nye politikere på Christiansborg. Vi glæder os især over, at der nedsættes et Udvalg for Småøer.

Ø-POSTEN 205 / September 2026

5


Brandfoged på Skarø, Bjarne Madsen, var på Folkemødets hovedscene i samtale med filminstruktør Phie Ambo og katastrofeforsker Nina Baron om de små øers beredskaber ved stormflod eller ildebrand. Det gode sammenhold på småøerne er et godt udgangspunkt for at klare en krise, men der er også brug for det rigtige udstyr til fx brandslukning var budskabet fra Bjarne Madsen. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Tekst: Ann-Britt Nørgaard, presse- og netværksmedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Småøerne til folkemøder Sammenslutningen af Danske Småøer var igen i år til stede på både Skivemødet og Folkemødet på Bornholm. Begge steder blev de mindste øers udfordringer og udviklingsmuligheder sat på dagsordenen - både på og udenfor scenen.

F

ormand Kirsten Sydendal medvirkede på begge folkemøder i en række debatter, hvor hun talte småøernes sag. Blandt emnerne var færgernes betydning for øernes udvikling, boliger og bosætning, landdistriktsudvikling og planloven. På Bornholmer Folkemødets hovedscene deltog brandfoged på Skarø, Bjarne Madsen, i en debat om dokumentarfilmen ”Ilden, Vandet, Jorden, Luften” sammen med filmens instruktør Phie Ambo og katastrofeforsker Nina Baron, der i øvrigt har bidraget til Sammenslutningen af Danske Småøers projekt om beredskabsplaner. Filmens omdrejningspunkt er konsekvenserne af klimaforandringerne, og samtalen handlede om beredskab, lokalsamfundenes robusthed og de erfaringer, der opstår, når mennesker står sammen om at håndtere kriser. VIGTIGE MØDER Ud over de mange debatter bød begge folkemøder på en lang række uformelle mø6

Ø-POSTEN 205 / September 2026

der for formand og sekretariatsmedarbejdere. Folkemøderne er en vigtig del af Sammenslutningens af Danske Småøers interessepolitiske arbejde. De giver en enestående

mulighed for at møde politikere, beslutningstagere, organisationer og samarbejdspartnere ansigt til ansigt – og for at sætte fokus på de emner, der er vigtige for øboerne.

Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer Kirsten Sydendal deltog i adskillige debatter både på Skivemødet og på Folkemødet på Bornholm. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).


Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Samlet retning for de europæiske øer For første gang har Den Europæiske Union formuleret en særlig strategi for medlemsstaternes øer i erkendelse af øernes unikke udfordringer og store potentiale. I Sammenslutningen af Danske Småøer håber man, at den europæiske strategi kan være til inspiration for politikerne herhjemme.

I

juni vedtog EU-kommissionen en strategi for Europas øer. Målet er at koordinere indsatser, skabe sammenhæng og understøtte og udvikle øerne indenfor en række områder. Der er mere end 4.000 beboede øer i EU, og øerne er ”en vigtig del af EU’s identitet, økonomi, historie og kulturarv”, som det hedder i den pressemeddelelse, som EU-kommissionen udsendte i forbindelse med vedtagelsen af den nye strategi i juni. Helt overordnet fokuserer strategien på fire områder. • Økonomisk udvikling, tilgængelighed, konkurrenceevne og innovation • Energisikkerhed, miljøbeskyttelse og modstandsdygtighed over for klimaforandringer • Samfund og demografi, herunder styrkelse af offentlige tjenester, sundhedspleje, boliger, uddannelse og social inklusion for at vende affolkning og fastholde unge • Sikkerhed og kriseberedskab.

DELER UDFORDRINGER Der bor mere end 17 millioner mennesker på øerne i EU’s medlemsstater, og ligesom de danske øboere deler de øvrige europæiske en række fælles udfordringer i forhold til bl.a. affolkning, transport og sårbarhed overfor klimaforandringer. - Ved at forbedre transporten, fremme grøn energi, styrke de lokale økonomier og tackle de demografiske udfordringer vil vi gøre hindringer til muligheder og gøre disse områder til nøglen til et bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa, udtalte Raffaele Fitto, der er ledende næstformand i Europa-kommissionen med ansvar for samhørighed og reformer i forbindelse med lanceringen. Sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer, Lise Thillemann Sørensen, har gennem mange år fulgt indsatsen for de europæiske øer som en del af sit arbejde i European Small Islands Federation (ESIN), og hun glæder sig over, at strategien nu er en realitet. - Jeg hæfter mig især ved, at færgedrift og grøn omstilling tillægges stor betydning i strategien – og det rimer i øvrigt rigtig godt med, at grøn omstilling af færgedriften er indskrevet i det danske regeringsgrundlag. Strategien understreger i det hele taget vigtigheden af øernes tilgængelighed på alle planer. Strategiens tanke er at omdanne de udfordringer, der følger af geografiske særforhold, til nye muligheder, siger sekretariatslederen, der er glad for, at der i den nye strategi lægges vægt på mere detaljeret dataindsamling - også for de helt små øer. - For ind til nu er de små øer forsvundet i EU’s meget grove og overordnede data- og statistiksystemer, ligesom data for øerne også er mangelfuld i Danmarks Statistik. Vi har brug for tal og data for at vise øernes vilkår og argumentere for initiativer og politik, der understøtter vores fortsatte udvikling, siger Lise Thillemann Sørensen INSPIRATION TIL NATIONAL Ø-POLITIK Strategien lægger op til, at medlemsstaterne hver især skal udvikle målrettede nationale planer og foranstaltninger til udvikling af

De europæiske øer er en vigtig del af Europas identitet og historie, og en ny strategi skal styrke dem. Her ses repræsentanter fra European Small Islands Federation (ESIN) ved lanceringen af den nye strategi. (Foto: ESIN).

øer, og herhjemme har Sammenslutningen af Danske Småøer gennem flere år påpeget behovet for en national ø-politik for de danske øer. I 2025 afholdt Folketingets Udvalg for Småøer sammen med Ø-sammenslutningen en høring om emnet, hvor man bl.a. drøftede en række udenlandske eksempler, der viser, at en samlet strategi eller politik har positive effekter i forhold til at modvirke affolkning og fremme udvikling. - Øer og kystsamfund har med EU-strategien fået en stærkere position i EU’s regionalpolitik, og vi håber, at det også forplanter sig til danske forhold, siger Lise Thillemann Sørensen. VURDERING AF KONSEKVENSER Et vigtigt element i EU-strategien er, at øernes særlige forhold skal indarbejdes i EU’s øvrige politikker. Det betyder, at medlemslandene opfordres til at lave initiativer for øerne i de kommende programmer og partnerskabsplaner, der laves med EU. Strategien har desuden fokus på ”island proofing”. Det vil sige, at der skal ske en vurdering af konsekvenserne, når der indføres nye regler og love: Hvilken påvirkning får de for de små øers muligheder for at udvikle sig? Sammenslutningen af Danske Småøer ønsker, at dette også sker på nationalt plan, fx i forbindelse med en national ø-politik, påpeger Lise Thillemann Sørensen. Sammen med strategien for øer blev der også vedtaget en særlige strategi for EU’s kystsamfund, og målet er at de to strategier skal virke sammen og styrke hinanden. Find strategien på: https://ec.europa.eu Ø-POSTEN 205 / September 2026

7


Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Øbo og minister Postforringelser, planlovsutålmodighed og dyre grønne færger. Ø-posten har spurgt regeringens nytiltrådte by-, land- og transportminister, Signe Munk (SF), hvad hun vil tage fat på, når det handler om småøernes udvikling og udfordringer.

S

iden 2019 har Signe Munk boet på Limfjordsøen Fur, og det bliver hun ved med, selvom arbejdsstedet er Christiansborg, hvor hun siden juni har været by-, land- og transportminister. - Jeg kom til Fur af kærlighedens uransagelige veje, fordi min kæreste boede på øen, da jeg lærte ham at kende, og så blev jeg enormt glad for at bo her. Når man bor på en småø, er det som en landsby, der er omgivet af vand, og det synes jeg skaber en stor ro, tryghed og genkendelighed i hverdagen, og vi synes, at det er en fantastisk ramme for at skabe et trygt og godt børneliv. Jeg holder meget af, at man er på fornavn med købmanden og hilser på hinanden. Den nærhed og tryghed er vigtig - især i en tid, hvor fællesskaberne er under pres, forklarer hun. Således styrkerne. Hvad ser du som småøernes største udfordringer lige nu? - Det er fortsat at skabe muligheder for, at ø-samfundene kan udvikle sig, og det handler både om at sikre bosætning og skabe muligheder for nye jobs, men også om at velfærdssamfundet kan udvikle sig, og så skal vi selvfølgelig have en opmærksomhed på, at færgeforbindelser spiller en helt særlig rolle for småøerne. Der er desværre flere småøer, som oplever, at der bliver færre fastboende, og småøerne kan også blive klemt af, at vi lever i et samfund, hvor devisen er, at størst er bedst, og småøerne bygger jo på det modsatte, at småt også kan være godt. Nu er du så blevet minister for småøerne. Hvad vil du prioritere at gøre noget ved? - Jeg ser udviklingen på småøerne i et bredere perspektiv med landdistriktsudviklingen og et Danmark i balance. For mig er det vigtigt, at man kan udvikle sig som lokalsamfund og skabe en god ramme om hverdagen, og vi skal hele tiden have blik for, at der er nogle forhold på småøerne, som skal løses inde i alle mulige politikområder. Noget af det, jeg synes er spændende at arbejde videre med, er at sikre, at vi får taget hul på den grønne omstilling af færgerne. Det ville også kunne skabe nogle lavere driftsomkostninger, og der er et helt naturligt behov for at skifte nogle af færgerne ud. 8

Ø-POSTEN 205 / September 2026

Omstillingen til grønne færger bliver specifikt nævnt i regeringsgrundlaget. Hvad sker der nu på det område? - Jeg har løbende fulgt den grønne omstilling af ø-færgerne, og jeg kan se, at det desværre går for trægt, og derfor er jeg optaget af, at vi får handlet på det. Vi har fra regeringens side løftet det op til noget, som man kan diskutere i forhold til helhedsplanen mellem staten og landkommuner, og der håber jeg, at man lokalt vil spille ind med, hvad det er for nogle udfordringer, man ser i forhold til omstillingen. Der har været afsat omkring 300 millioner kroner til at få sat gang i mere elbaseret færgedrift til småøerne, men arbejdet er sandet til, og det, tror jeg ikke, skyldes manglende vilje, men at der er nogle udfor-

- Jeg har den fordel, at jeg i min hverdag kan se nogle af de muligheder og udfordringer, der er ved at bo på en ø. Det har jeg altid brugt i mit politiske arbejde, og det fortsætter jeg med at gøre, fastslår by-, land- og transportminister, Signe Munk. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

dringer, som ikke er løst, og dem vil jeg som ny minister gerne i dialog om, så vi kan finde ud af, hvad der kan skubbe omstillingen videre. Vi kan se, at selvom der er givet tilsagn til projekter for over 200 millioner, så går det langsomt med at få det gjort konkret og få brugt pengene, og det tager jeg som et udtryk for, at der er nogle andre udfordringer, som vi skal have kigget på. Bare én færge vil i runde tal koste 100 millioner, så det er jo ikke en overdrivelse at kalde statens hidtidige bevillinger for ”en dråbe i havet”. Hvordan mener du, at den grønne omstilling af færgerne skal finansieres? - Jeg tænker ikke, at kommunerne selv skal løfte opgaven. Det er også derfor, at vi tid-


En ø er en fantastisk ramme for at skabe et trygt og godt børneliv, mener Signe Munk, der bor på Fur med sin kæreste og deres to små børn. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

ligere har afsat millioner til det, og der kommer 100 millioner mere i 2028. Men jeg er nysgerrig på, hvad det er for nogle udfordringer for grøn omstilling af færgerne, som man oplever rundt omkring. Det kan jo fx også være viden om, hvad det er for nogle koncepter, man skal vælge, eller hvordan man får løst opgaven. Så du tror ikke, at det bare er fordi kommunerne ikke har råd, at man rundt omkring endnu ikke er kommet i gang? - Der kan være andre barrierer, og det er nogle af dem, jeg vil lytte mig til, og så kan det sagtens være, at økonomi er en af dem. Men jeg har ikke nu og her løsningen eller millioner i hånden til den. Hvor stor en procentdel mener du, at det ville være rimeligt, at staten bidrog med, hvis en kommune skal købe en færge til 100 millioner kroner for at gøre noget ved den grønne omstilling? - Den konklusion er jeg ikke klar med. Jeg vil først have en dialog med kommunerne og andre aktører på området om, hvordan vi kommer videre med den grønne omstilling af færgerne. Lige nu oplever øboere, at økonomisk pressede kommuner sparer på færgeservicen i form af fx forringede sejlplaner, aflysninger og takststigninger. Hvordan undgår vi, at den grønne omstilling bliver noget man sparer op til ved at forringe færgeservicen her og nu? - Der, hvor jeg har mit fokus, er at få kigget på, hvad det er for nogle barrierer, der er i forhold til den grønne omstilling af færgerne, og så har kommunerne en vigtig opgave som ejere af småøernes færger i at få tilpasset en færgedrift, som tilgodeser, at man kan have et godt og sammenhængende liv på øerne. Det er kommunerne, der har den lokale opgave med at tilpasse færgedriften, og der er fra statens side tilskud til ø-færgernes drift, og kommunerne har en vigtig opgave i at få løftet de bekymringer, de måtte have, ind i de årlige økonomiforhandlinger mellem kommunerne og staten. I februar var lovforslaget til en ny planlov i høring, og øboerne oplevede, at de var stillet forbedringer i sigte. Nogle stod ligefrem klar med projekter, men så kom valget. Hvad sker der nu med planloven? - Jeg respekterer de aftaler, der er indgået af Folketinget, og de beslutninger, der er truffet, hvor der er givet nogle vigtige håndsrækninger til småøerne, og det skal selvfølgelig alt sammen være med respekt for, at vi skal passe på vores åbne kyster og natur. Det skal overhovedet ikke forstås som om,

at vi starter forfra, eller at tingene bliver sat på hold, men der er et arbejde med at få kigget lovforslaget igennem, og jeg kan sagtens forstå, at der er nogen, som står og tripper, så vi kommer videre, og de aftaler, der er truffet, står jeg også på mål for. Rundt om på småøerne er der både forvirring og forringelser som følge af den nye postlov, der trådte i kraft 1. januar 2026. Hvad vil du gøre for at skabe sikkerhed for, at man kan sende og modtage post på Danmarks mindste øer? - Småøerne skal have betjening på lige vilkår med fastlandet, når det handler om postbetjening. Det står i postloven. Der er givet en pulje på 11 millioner kroner til ekstra service, som jeg håber, man aktivt vil søge på småøerne, men altså brevene skal frem, og jeg følger området tæt for at se, om der bliver leveret den service, der er aftalt i aftalen omkring postområdet. Man har krav på at få den postbetjening som resten af landet også får, men postbetjeningen er jo ikke på samme niveau som tidligere – ganske enkelt fordi der er færre breve, der skal omdeles. Er der udsigt til, at postforliget bliver genåbnet? - Jeg vil følge området tæt, men jeg ser ikke for mig, at vi åbner aftalen igen. I sidste nummer af Ø-posten havde vi et interview med en af landets førende landdistriktsforskere, der sagde, at øerne lever et ministerielt rakkerliv med mange politiske lappeløsninger, og han efterlyste en langsigtet vision for, hvad det er, vi vil med landets yderområder. Kan du følge hans kritik? - Jeg synes, det er vigtigt at have en diskussion af, hvordan vi kan skabe gode udviklings- og livsmuligheder på småøerne, og ligesom landdistriktspolitikken skal være gennemgående i alle politiske områder, så skal forholdene omkring småøerne jo også

være det. Man kan ikke skabe udvikling ved bare at have fokus på ét område, så jeg kan godt forstå, hvor det ønske kommer fra. Et af de forslag, som Sammenslutningen af Danske Småøer har argumenteret for, er at Danmark skal have en national ø-politik, der kan sikre retning og udvikling af Danmarks små øer. Hvad er din holdning til en ø-politik? - Regeringen har en ret klar retning i forhold til at skabe et Danmark i balance. Det har vi dedikeret et helt afsnit til i regeringsgrundlaget, og tanken bag at lave en helhedsplan mellem stat og landkommuner er at få et gennemgående blik på de udfordringer og løsninger, der skal til for at skabe bedre udviklingsmuligheder til landkommunerne. Men småøerne har også nogle særegne problematikker og vilkår i forhold til landdistrikterne i øvrigt, og det er vel et argument for at udvikle en specifik national ø-politik, ligesom man i øvrigt har flere steder i udlandet? - Jeg har lyttet mig til, at det er et ønske, og jeg vil gerne mere i dialog om, hvad sådan en ø-politik konkret skulle kunne bidrage med. Det er ikke noget, jeg endelig har taget stilling til, men når der er et stærkt ønske, vil jeg som ny minister gerne høre de argumenter, der er for, at det er det rigtige redskab til at skabe en mere sammenhængende indsats. Hvorvidt kommer øboerne til at kunne mærke, at de nu har en minister, der selv bor på en ø? - De kommer til at mærke, at det her er en regering, der er optaget af at skabe et Danmark i bedre balance, og jeg har den fordel, at jeg i min hverdag kan se nogle af de muligheder og udfordringer, der er ved at bo på en ø. Det har jeg altid brugt i mit politiske arbejde, og det fortsætter jeg med at gøre. Ø-POSTEN 205 / September 2026

9


FAKTA

HVAD ER BOBARHED?

Arbejdsgruppen på Strynø holder møde hos købmanden og inviterer på den måde de handlende øboer ind til en snak om projektet. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

At være bobar betyder, at der er adgang til arbejdspladser, boliger, skole, færge osv. Nødvendige betingelser for at tiltrække og fastholde mennesker på en lille ø. Metoden er udviklet i Finland og testet på flere øer i Finland og andre lande. Bobarhed bygger på samfunds­ engagement og lokalansvar - og passer derfor godt ind i en lang ø-tradition for netop det lokale engagement.

Tekst: Line Carlenius Berggreen, projektkoordinator Bobarhed

Borgerne rykker sammen om fremtiden Statusopdatering på projektet ”Bobarhed”: Fra gamle sagn på Strynø til fageksperter på Venø. Borgerne er drivkraften, når rammerne for det gode ø-liv skal kortlægges.

S

iden projektet ”Bobarhed” blev skudt i gang i foråret, har de fire deltagende småøer – Avernakø, Omø, Strynø og Venø – i samarbejde med øernes beboere arbejdet intensivt med at analysere deres egne lokalsamfund. Målet er at fremme en bæredygtig udvikling og bosætning på de danske småøer. Men metoden er mindst lige så vigtig

PROJEKT BOBARHED:

FAKTA

• Målet er at fremme udviklingen af bæredygtige lokalsamfund og bosætning på de danske småøer. • Projektet kører til november 2027. • Deltagende øer: Avernakø, Omø, Strynø og Venø. • Til at gennemføre de lokale indsatser samarbejder Sammenslutningen af Danske Småøer med de lokale beboerforeninger på de fire øer. • Sammenslutningen af Danske Småøer er projektejer og samarbejder med Skärgårdsinstitutet ved det finske Åbo Akademi Universitet. • Projektet er finansieret af Sammenslutningen af Danske Småøer samt af EU-midler via LAG Småøerne og midler fra Den Nationale Landdistriktspulje.

10

Ø-POSTEN 205 / September 2026

som målet. Bobarhed bygger på borgerforskning, ”citizen science”, hvor det er øboernes egne erfaringer, viden og engagement, der danner grundlaget for analysen. Ø-samfundet beskrives ud fra forskellige områder, og indtil nu er der arbejdet intenst på fire centrale analyseområder: Stedsidentitet, hvor man beskriver øens unikke karakteristika, geografi og de særlige dynamikker med svingende befolkningstal mellem sommer og vinter. Økosystemer, hvor man undersøger øens levende og ikke-levende natur og det, naturen bidrager med. Fx. fiskeri, landbrug, skønhed og herlighedsværdi. Vand, hvor rent ferskvand, som ofte er en knap ressource, undersøges med henblik blandt andet på vandkvalitet og forbrugsmønstre. Energi, hvor forbruget til el, opvarmning og transport beskrives og kortlægges – herunder færgetransportens CO2-aftryk – samt mulighederne for ren, lokal energi. ALLE INDDRAGES På Strynø er arbejdsgruppen i fuld gang med de første analyseområder. Møder holdes om eftermiddagen i caféområdet hos den lokale købmand. Det skaber synlighed og nysgerrighed hos de øboere, der kommer for at handle, hvilket inviterer til uformelle snakke om projektet. Engagementet er stort, og diskussionerne spænder bredt – lige fra gamle sagn til lokale havforhold.

LOKALE FAGEKSPERTER I SPIL På Venø har man haft stor succes med at inddrage øboernes egne specialister. En lokal geolog bidrager til arbejdet med vand-indikatorerne, mens en anden lokal ekspert er inddraget i arbejdet med energi. Dette sikrer både en tæt borgerinddragelse og data af meget høj kvalitet. KLAR TIL EFTERÅRETS RYK På Avernakø har ø-coachene hen over sommeren delt en informationsfolder ud til samtlige husstande. Nu forberedes det store fælles opstartsmøde i september, hvor øboere og fritidshusejere inviteres til at tage de første fælles skridt i analysen. På Omø har sommeren budt på uformelle samtaler og indsamling af e-mailadresser til et kommende spørgeskema, som skal bidrage med at samle dybdegående data fra øboerne. I midten af september drager repræsentanter fra projektet til Finland for at hente inspiration og dele erfaringer med de finske kolleger.


KORT NYT

Nyt færgeudbud Standardfærgen er sendt i et fornyet EU-udbud, som blev offentliggjort den 18. august 2026. Det er de fem kommuner Aalborg, Svendborg, Odder, Faaborg-Midtfyn og Slagelse, der sammen udbyder bygning af fem nye elektriske færger. Den nye standardfærge skal komme i to forskellige modeller: Den store model, som Aalborg Kommune har bestilt, måler 40 meter i længden og 12 meter i bredden. De øvrige fire kommuner har bestilt en lidt mindre model, der måler 37 meter i længden og 10 meter i bredden.

Sammenslutningen af Danske Småøers repræsentantskabsmøde 2026 bliver Sæt kr yds i den 6.-8. november på Daen kalender lum Landbrugsskole i Odense. Ø-sammenslutningen indbyder to repræsentanter fra hver ø til at deltage. Invitationer sendes til ø-repræsentanten.

FÅ BESØG AF Ø-SAMMEN­SLUTNINGENS BESTYRELSE Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer kommer gerne på besøg til et møde med øens beboerforening, eventuelt sammen med en repræsentant fra LAG Småøerne. Det kan fx. være for at drøfte en bestemt problemstilling eller for at bidrage med viden til et dialogmøde med kommunen. Skriv til sekretariatet, og hør mere om denne mulighed: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

FORHØJET FRADRAG TIL ØBOERE I juni vedtog Folketinget en lov om forhøjet kørselsfradrag (befordringsfradrag), og der er særlige regler for småøerne, så husk at rette i forskudsopgørelsen. Beboerne i yderkommuner og på landets 27 småøer kan få: Skattefradrag for de dage, hvor de ikke har mulighed for at komme hjem og overnatte på grund af afstanden mellem bopæl og arbejde. Forhøjet kørselsfradrag, når de kører over 24 kilometer om dagen mellem bopæl og arbejde eller studium. Det er ikke alle småøer, der er nævnt særskilt på Skats hjemmeside, da nogle er nævnt via deres kommune. Alle 27 øer i Sammenslutningen af Danske Småøer er omfattet. Tjek reglerne på: www.skat.dk

Inspiration til øens menighedsråd Den 4.-5. februar 2027 afholder Sammenslutningen af Danske Småøer seminar på Venø for medlemmer af øernes menighedsråd. Formålet er at inspirere til kirke- og sognearbejdet på medlemsøerne, og der vil være oplæg, dialog og netværk mellem ø-præster og ø-menighedsrådsmedlemmer. Program og praktisk information vil blive sendt til ø-repræsentanterne. Allerede nu kan du forhåndstilmelde dig ved at skrive til sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Venø Kirke (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Ø-POSTEN 205 / September 2026

11


Tekst: Ann-Britt Nørgaard, netværks- og pressemedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Ø-tur til Askø-Lilleø, Femø og Fejø Repræsentanter fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen besøgte øerne i Smålandshavet og fik et indblik i det lokale erhvervsliv og øboernes handlekraft, men også i udfordringerne ved en hverdag, hvor man er afhængig af regelmæssig færgedrift.

D

en 13.-14. august 2026 var repræsentanter fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen sammen med embedsfolk fra By-, Land- og Transportministeriet på besøg på Smålandshavets tre øer Askø-Lilleø, Femø og Fejø. LAG Småøerne var også med på turen, som Sammenslutningen af Danske Småøer havde inviteret til, og hvor beboerforeningerne på de tre øer var værter.

projekter, som igennem tiden har fået midler fra Landdistriktspuljen og fra LAG. Første stop var Askø-Lilleø, hvor beboerforeningen tog imod på havnen. Herfra gik turen rundt på øen i traktorvogn med besøg ved blandt andet vinmark, æbleplantage og gårdbutik. Også den frivilligt drevne købmand blev besøgt. Under frokosten på Café Askø Krukken blev der blandt andet

Formålet med turen var at møde de lokale beboerforeninger og få et indblik i øernes hverdag, udfordringer og mange frivillige initiativer Formålet med turen var at møde de lokale beboerforeninger og få et indblik i øernes hverdag, udfordringer og mange frivillige initiativer, men også at se og høre om de

talt om færgedriftens store betydning for ø-livet og om erhvervslivets vilkår og udfordringer. Efterfølgende var der besøg på brandstationen og i den gamle skole, som

fungerer som samlingssted og mødelokale for øens beboere. Fra Askø gik turen videre med båd til Femø. Her blev der tid til kaffe og kage på Højriisgård og et møde med beboerforeningen, hvor deltagerne blev orienteret om blandt andet Det Gule Magasin, hvor øens frivilligt drevne købmandsbutik har til huse og det kommende mobilsaunaprojekt. En rundtur på øen gav derefter et indblik i Femøs historie, kunst-, kultur- og erhvervsliv. Dagen sluttede på Femø Kro. LAG-MIDLER HAR STOR EFFEKT Fredag gik turen videre til Fejø. Her startede besøget hos en af Danmarks største frugtproducenter Fejø Frugt, hvorefter turen gik til øens købmand og Dybvig Havn, der er midt i en rivende udvikling. På Hideaway

Via en dæmning kommer man fra Askø til Lilleø, og her har Lilleø Vin sine vinmarker ned til vandet. Vinen kan blandt andet købes i den nærliggende gårdbutik og i øens købmandsbutik. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

12

Ø-POSTEN 205 / September 2026


Pakkeriet hos Fejø Frugt arbejder på højtryk i disse måneder. Hvert år sendes ca. 1000 lastbiler med æbler, pærer, blommer m.m. med færgen og ud til bl.a. Coops butikker i hele Danmark. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Femøs borgerdrevne købmandsbutik, i det ikoniske gule pakhus på Femø havn, er tidligere blevet istandsat og nyindrettet takket være bl.a. midler fra Landdistriktspuljen. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Vingård var der frokost og møde med beboerforeningen. Samtalerne kom vidt omkring – fra småøerne og planloven til energifællesskab, turisme og kulturprojekter. For alle tre øer gjaldt det, at Landdistriktspulje- og LAG-midler har enorm betydning for de lokale udviklingsinitiativer. På alle tre øer stod det desuden klart, at sommerens mange aflyste færgeafgange og sejlplaner, der ændres med kort varsel, har givet store udfordringer for både erhvervslivet og øernes beboere. De nye sejlplaner, som Lolland Kommune har varslet for de tre øer fremover, ser desværre ikke ud til at forbedre situationen. To ud af de fire færger, som indtil sidste år betjente Askø-Lilleø, Femø og Fejø tages ud af drift, så de tre øer nu skal deles om to færger. Udfordringer med delefærger og utilstrækkelige afløserfærger er en problematik, som Sammenslutningen af Danske Småøer længe har sat på den politiske dagsorden, og som der fortsat er et stort behov for at gøre politikerne på Christiansborg opmærksomme på. Ø-POSTEN 205 / September 2026

13


Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Tilfældighedernes vej til Aarø Et sommerjob, en skurvogn og ikke mindst en øbo var nogle af årsagerne til, at Anne Sophie Bjerre valgte at flytte til Aarø frem for at blive boende i udlandet. I dag oplever hun alle glæderne – men også en enkelt daglig udfordring – ved familielivet på en ø.

T

ilværelsen er fuld af uforudsigeligheder, men når man er typen, der ”tager det, som det kommer”, som Anne Sophie Bjerre udtrykker det, gør det ikke noget, at planerne af og til må justeres. Som dengang, hvor hun var på roadtrip i New Zealand, men på grund af Corona-nedlukningen måtte rejse hjem. Hun var 30 år, havde en bachelor i engelsk fra Københavns Universitet og en imponerende erhvervserfaring indenfor kundeservice og onlinesalg fra bl.a. England og Irland, hvor hun havde boet og arbejdet igennem flere år. - Jeg har altid haft en udlængsel og en drøm om noget andet, og jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle bo i Danmark. Der skulle ske noget nyt, som hun siger. Men nu var hun endt hjemme hos sin mor i Gilleleje, og der var dømt sprit og mundbind til hele nationen. Efter nogle måneder lejede hun et sommerhus i Flovt Strand i Sønderjylland for at være tæt på sin kusine og hendes familie.

- Jeg regnede med, at verden hurtigt ville åbne op igen, så jeg kunne rejse videre, fortæller Anne Sophie, der havde søgt visum til både Canada og New Zealand. EN DEL AF EVENTYRET Men en dag tog Anne Sophie på cykeltur til Aarø sammen med sin kusines datter. Det var forår, og hun anede intet om øen, men da hun havde besøgt den smukke Aarø Vingård fulgte hun en pludselig indskydelse. Vendte om i døren, gik tilbage og spurgte ejeren, om han havde et job. - Der var superdejligt, solen skinnede og øen solgte sig fra sin bedste side, og jeg tænkte, at det kunne være fedt at tjene nogle penge hen over sommeren. Da ejeren så fortalte, at de havde en skurvogn, jeg kunne sove i, var det bare helt perfekt. Jeg gjorde mig egentlig ikke så mange overvejelser. Det var sommerferie og en del af eventyret, og det var jo bare nogle måneder, husker Anne Sophie.

Anne Sophie Bjerre (37 år) med sin mand Bjarke (42 år) og børnene Victoria på to år og Laurits på tre måneder. (Foto: Birgit Nielsen).

14

Ø-POSTEN 205 / September 2026

Resten er historie. En historie, der i dag også involverer ægtemanden, Bjarke, og to børn. SLOG RØDDER Det er fem år siden, Anne Sophie tilbragte den første sommer i skurvognen. Der var travlt i køkkenet og som tjener på vingården, men stemningen var fantastisk. - Personalet havde det godt sammen, kunderne var glade, og jeg vidste ret hurtigt, at jeg ville tilbage sommeren efter. Da vingården lukkede, og skurvognen blev for kold, flyttede Anne Sophie tilbage i sommerhuset på den anden side af Aarøsund, hvor hun fik arbejde på det lokale badehotel. - For første gang mærkede jeg, at det var godt at slå lidt rødder. Det kom snigende, og pludselig kunne jeg godt forestille mig, at Aarø kunne være min base, når jeg rejste ud. Næste sommer lejede hun et hus af ejerne af vingården, og da sæsonen sluttede, rejste hun godt nok nogle måneder til udlandet, men hun vendte tilbage igen. - Jeg forelskede mig i øen. I roen og gæstfriheden, og jeg begyndte faktisk at kigge på huse herovre, siger Anne Sophie, der oplevede Aarø som ”en lille smule anderledes end resten af landet”, som hun siger. Her var plads til at leve livet på sin egen måde. - Det er som om, man ikke på samme måde som i resten af Danmark skal indordne sig i bestemte bokse. Her er ikke så faste forventninger, og det passede mig godt, forklarer hun. FIK FAMILIE Når Anne Sophie i dag skal udpege, hvad der var afgørende for, at hun valgte ø-livet på fuld tid, peger hun blandt andet på muligheden for at bo der gennem længere tid. - I og med at jeg helt fra starten var på øen hele tiden, gav det et helt andet indblik, end hvis jeg skulle nå færgen hjem hver aften efter arbejde. Jeg fik nogle rytmer og rutiner på øen og var social med dem, der boede her, og havde jeg ikke haft mulighed for at


I Aarøhaven dyrker øboerne grøntsager i fællesskab, og alle aldre kan være med. (Foto: Yvonne Callesen).

viteter og indkøbsmuligheder, men jeg endte alligevel med at gå de samme steder, og sådan tror jeg, vi er som mennesker. Vi har brug for ro og overskuelighed. Fællesskabet er en anden glæde ved livet på Aarø, fremhæver Anne Sophie. Sammen med resten af familien er hun bl.a. er involveret i Aarøhaven. Et kollektivt køkkenhaveprojekt, hvor en flok aarøboere planter, luger og høster i fællesskab. - Her er så mange foreninger, man kan være en del af, og det kan godt være, at her umiddelbart bliver stille, når turisterne forlader øen efter sommeren, men til gengæld blomstrer fællesskaberne om vinteren, hvor der er alle mulige fester og møder.

Tre afgørende faktorer … hvis børnefamilier ifølge Anne Sophie skal vælge ø-livet: • At hverdagen fungerer. Det skal være muligt at passe et arbejde og få sine børn passet, uden at man skal bruge en halv dag på at hente og bringe. • En aktiv ø. Selvom roen og naturen er noget af det bedste ved øerne, er et levende erhvervsliv, andre børnefamilier og et aktivt foreningsliv et klart plus. • Gæstfrihed. Det er vigtigt at føle sig velkommen.

bo i skurvognen den første sæson, er det ikke sikkert, jeg var endt, hvor jeg gjorde. Nok så vigtigt var der jo også Bjarke, der er født og opvokset på Aarø. De blev kærester vinteren efter Anne Sophies anden sæson på vingården, og året efter var Anne Sophie gravid med Victoria, der i dag er to år og storesøster til Laurits på tre måneder.

Bjarke er plade- og konstruktionssmed og servicerer havvindmølleparker for Vestas, hvor han arbejder 14 dage ude og har fri 14 dage. Heldigvis er farmor og farfar lige rundt om hjørnet til at hjælpe i hverdagen med de to små. - De er med til at få hverdagen til at hænge sammen, når Bjarke er væk 14 dage ad gangen, fortæller Anne Sophie. FÆLLESSKAB I HAVEN Selvom familien bor ved det, som Anne Sophie betegner som ”en af Aarøs mest trafikerede veje”, er her nærmest ingen biler, og det giver tryghed, at børnene kan færdes frit. Naturen er lige udenfor. Stranden er fem minutter væk, og selvom familien denne sommer ikke har haft nogle ferieplaner på grund af den nyfødte lillebror, føles det alligevel som ferie at være hjemme. På Aarø er der få butikker og spisesteder, men faktisk er de begrænsede tilbud en gave, oplever Anne Sophie. - Det har sin charme, at man ikke vælter rundt i muligheder. Jeg kan huske, da jeg boede i Dublin, hvor der var masser af akti-

DAGLIGE REJSER Men selvom Anne Sophie elsker roen, naturen og fællesskabet, oplever hun alligevel en enkelt begrænsning. Overfartstiden til Aarø er kun syv minutter, og der er mange daglige færgeafgange, men når hun skal aflevere Victoria i den nærmeste daginstitution på fastlandet en halv times transport fra hjemmet, kan hun kun nå retur til færgehavnen få minutter efter, at færgen er sejlet, så hun og lillebror Laurits har en times ventetid på havnen, inden de kan komme hjem, hvorefter de skal retur for at hente over middag. Samlet set går der fire timer hver dag med at hente og bringe. - Vi har kontaktet kommunen, og de virker heldigvis lydhøre overfor vores udfordringer og har i samarbejde med Aarø Beboerforening stadig en åben dialog om en eventuel løsning, som betyder, at man kan nå til institutionen og tilbage igen, fortæller Anne Sophie. Sammen med Bjarke har hun besluttet, at de tilbringer vinteren i sommerhuset på den anden side af Aarøsund de næste par måneder, indtil lillebror er så stor, at begge børn skal afleveres samme sted, og hun skal fortsætte på studiet til sundhedsadministrativ koordinator i Haderslev. På den måde hænger hverdagen bedre sammen, og som Anne Sophie siger: - Vi tager det, som det kommer.

Efter interviewet... ...har redaktionen fået oplyst, at Aarø Beboerforening har haft en god dialog med færgen og med Haderslev Kommune om at ændre en smule på færgeplanen, så det fra 1. januar vil være muligt at aflevere børn i børnehaven og stadig nå færgen hjem til Aarø.

Ø-POSTEN 205 / September 2026

15


Tekst: Ann-Britt Nørgaard, netværks- og pressemedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Nye tal for færgerne Hvor mange rejser til og fra småøerne? Tager de bilen med? Og hvordan ser kommunernes færgeregnskaber i grunden ud?

H

en over sommeren har Sammenslutningen af Danske Småøer udarbejdet to notater om færgedriften til

øerne. Det ene notat er en opgørelse over antallet af bl.a. passagerer og køretøjer, som sejlede med færger til småøerne i perioden 20152025. Notatet følger op på den første samlede opgørelse nogensinde over færgepassagerer til småøerne, som Sammenslutningen af Danske Småøer udgav sidste år med passagertal for 2015-2024. Forskellige indberetningsmetoder fra færgerute til færgerute og det faktum, at kun nogle færgeruter indgår i de nationale statistikker, betyder, at vi fortsat må tage en række forbehold. Ø-sammenslutningens færgepassagernotat er dog på nuværende tidspunkt det tætteste, man kan komme på et komplet overblik over, hvor mange der bruger færgerne til småøerne.

FÆRGERNES ØKONOMI Som noget nyt udgiver Sammenslutningen af Danske Småøer i år også et overblik over kommunernes færgeregnskaber og budgetter. Færgeøkonominotatet er tænkt som et afsæt for dialog mellem øboere og kommuner om de økonomiske forudsætninger for at drive færger til de små øer. Det har været en omfattende opgave at skabe et samlet overblik over færgeøkonomien i alle 18 kommuner med færgedrift til øerne i Sammenslutningen af Danske Småøer. Ikke mindst har det været en balancegang imellem at få mest mulig relevant data med, uden at gøre notatet alt for omfattende. Også her er det vigtigt at tage en række forbehold. Kommunerne konterer fx ikke de forskellige udgifter og indtægter på samme måde, selvom alle følger den samme kon­

toplan. Derfor kan det være svært at sammenligne tallene både på tværs af regnskabsår og kommuner. Der kan også være udgifter eller indtægter, som kræver en grundigere forklaring, end tallene i sig selv kan give, og her må man som øbo tage dialogen med sin kommune eller færgeselskab. Arbejdet med både passagertal og kommunernes færgeøkonomi viser, at der er et stort behov for at ensrette de data, der indberettes til Danmarks Statistik, og for at få alle færgeruter med i de nationale statistikker. Det er en problematik, som Sammenslutningen af Danske Småøer vil arbejde videre med. Du finder begge notater på Ø-sammenslutningens hjemmeside www.danskesmaaoer.dk i Vidensbanken under temaet ”Færger”.

Strynøfærgen en vintermorgen. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

16

Ø-POSTEN 205 / September 2026


(Foto: Kirsten Jensen).

- Hvad kan man egentlig opleve på Hjarnø?

Tekst: Anne Kjær, Hjarnø

OPLEV HJARNØ – en vandring gennem natur, kultur og historie - Hvad kan man egentlig opleve på Hjarnø? Det spørgsmål bliver vi øboere ofte mødt med, og netop det spørgsmål blev begyndelsen på projektet Oplev Hjarnø – en vandring gennem natur, kultur og historie. For nylig blev projektet officielt indviet med en fælles vandretur rundt på øen. Dagen begyndte i Skolehaven og sluttede i et fyldt forsamlingshus, hvor der var fællessang, kaffe, kage og smagsprøver på lokale lækkerier. Idéen opstod, da Kirsten Jensen, pensioneret lærer og forfatter til lærebøger, lod sig inspirere af Carl Nielsen-ruten på Fyn, mens jeg, Anne Kjær, fandt inspiration i en lydvandring på Strynø. Sammen med Jette Olsen fra Hjarnø Camping og Peter Andersen, der tog sig af fondsansøgninger og økonomi, kastede vi os ud i projektet. Kirsten og jeg har skrevet teksterne, indtalt fortællingerne, produceret billeder og illustrationer og fået det hele til at fungere rent teknisk. Arbejdet har været både spændende, lærerigt og ganske tidskrævende, og hele vinteren og foråret er gået med projektet. Langs den cirka otte kilometer lange rute finder man 37 QR-stolper, som hver gemmer på en fortælling. Alt materialet kan både læses og lyttes til, så alle kan være med. Undervejs kan man også se små film, hvor museumsinspektører og arkæologer fra Glud Museum, VejleMuseerne, Moesgaard Museum og Nationalmuseet deler ud af deres store viden. TÆT PÅ NATUR OG HISTORIE Ruten bringer besøgende tæt på både naturen og menneskene på

Hjarnø. Undervejs kan man opleve fortællinger om fjorden, landskabet, fuglelivet og de særlige naturforhold, som gennem århundreder har været med til at forme livet på øen. Man kan dykke ned i historien om de imponerende guldfund, følge sporene efter fortidens mennesker og komme helt tæt på livet på Hjarnø for omkring 7.000 år siden, da stenalderfolk slog sig ned langs kysterne og levede af fjordens ressourcer. Turen fører også gæsterne gennem fortællinger om fæstetiden, fiskeriet, færgefarten, hesteprammen og de mennesker, som gennem generationer har levet og arbejdet på den lille ø midt i Horsens Fjord. Fra fortidens hårde livsvilkår til nutidens levende øsamfund viser ruten, hvordan naturen, historien og menneskene til alle tider har været tæt forbundet. STØTTE FRA FOND Projektet er gennemført med støtte fra Friluftsrådet, Hedensted Kommune, Plan- og Landdistriktsstyrelsen og medfinansieret af Den Europæiske Union. Vi vil gerne benytte lejligheden til at invitere både øboere og gæster til at besøge Hjarnø, snøre vandreskoene og tage på opdagelse i øens mange fortællinger. Vi håber, at ruten vil inspirere både øboere og gæster til at se Hjarnø med nye øjne – og måske opdage, at selv den mindste ø kan rumme de største fortællinger.


Tekst: Lulu Sørensen Svennevig og Martin Løvgren Brøcker

På ungdomslejr ved Paradisvigen Der var eventyr på vandet, lækre kager og udflugter i et Astrid Lindgrensk landskab, da unge fra danske, svenske og finske småøer denne sommer var samlet i Sverige. Her fik deltagerne både nye venner og et indblik i de andre øboeres hverdag, traditioner og sprog.

I

2023 dannede Fejø rammen om den årlige ø-lejr, der samler unge øboere fra hele Norden, og i år gik turen så til Finnhamn, der ligger i den svenske skærgård. Finnhamn er en attraktiv sommerdestination både for dagsgæster og overnattende gæster. Vi blev indkvarteret på det idylliske vandrehjem Sommargården, der lå lige ned til badestranden Paradisvigen. Hvert land havde en lille hytte at sove i, og så var der et fælleshus med køkken og spisestue. Den blev dog ikke brugt særligt meget, da vejret var godt, og alle måltider blev spist ude på terrassen. NYE SPROG Ankomstdagen gik med at udforske området, badestranden og selvfølgelig den dertilhørende isbutik. Om aftenen havde de finske lejrledere arrangeret en olympiade i forskellige discipliner, hvor børnene blev

inddelt i blandede hold. Under hele lejren blev de unge opfordret til at snakke dansk og svensk. I starten var det svært, og der blev sagt “hvad?” og “det forstår jeg ikke” utallige gange, men som dagene gik, blev det nemmere og nemmere. Til sidst behøvede vi ikke engang at oversætte fællesbeskeder fra svensk til dansk - og omvendt. UDFLUGT OG KREATIVITET Tirsdag var vi på udflugt til naboøen Möja. Hvor der på Finnhamn kun bor én enkelt familie på en bondegård, huser Möja hele 150 øboere. Vi blev vist rundt af Stefan, en tidligere lejrdeltager, som er født og opvokset på øen. Vi kom forbi øens caribisk inspirerede samlingspunkt, hvor man kunne mødes til sport, dans, fest og lidt godt til ganen. Turen gik også til en mindre gård, hvor deltagerne kunne komme helt tæt på to fuldvoksne strudse. Stefan viste os også sin gamle

På vej mod vandrehjemmet på Finnhamn. (Foto: Martin Løvgren Brøcker)

18

Ø-POSTEN 205 / September 2026

skole, en fin rød bygning i træ, der lignede noget fra en Astrid Lindgren film. Ved siden af skolen lå der en bavnehøj til minde om dengang, skærgården brugte bål som sig-

Ø-lejren var på mange måder en succes. Der blev dannet skønne minder og knyttet stærke bånd, og der blev bygget bro på tværs af den skandinaviske ungdom nalsystem til at advare Stockholm, når der kom angreb fra Baltikum. Da vi kom hjem, blev der lavet muleposer med kartoffeltryk, og alle deltagerne kom hjem med deres egen personlige souvenir.


Der opstod spontan nationalsangskonkurrence, og de danske deltagere skrålede “Der er et yndigt land” for fulde drøn. (Foto: Lulu Sørensen Svennevig).

Alle lejrens deltagere samlet foran bavnehøjen på Möja. (Foto: Ebba Thidell).

EVENTYR OG NATIONALKAGER Onsdag blev dagen brugt på vandet, hvor vi havde lejet kajakker og SUP-boards i Paradisvigen. De danske deltagere kastede sig over ét kæmpemæssigt board, hvor de alle kunne være, og lagde fra land. Med en kaptajn ved stævnen blev skuden ført sikkert gennem Paradisbugtens lumske farvand. Efter eventyret på vandet blev alle inddelt i tre hold på tværs af nationaliteter, og så skulle der bages kager fra hvert land. Den finske kage var et slags rugbrød med appelsinsaft, svenskerne stod for en traditionel “kladdkaka”, og den danske delegation slog en brunsviger op. Mens kagerne kølede af, skulle lejrens sidste måltid indtages på øens kro, hvor vi fik lækre pizzaer på tagterrassen. Da vi kom tilbage til lejren,

Kartoffeltryk på muleposer. Der bliver skrevet “Finnhamn Ø-läger 2026” med bogstaver i alskens farver. (Foto: Lulu Sørensen Svennevig).

stod den på sliksmagning, hvor alle deltagerne havde taget deres favorit med, og så skulle der kåres en vinder. Det blev til en delt førsteplads, med en af de danske børn på podiet. Aftenen blev sluttet af på terrassen med fællessang på engelsk, dansk og svensk. PÅ GENSYN Ø-lejren var på mange måder en succes. Der blev dannet skønne minder og knyttet stærke bånd, og der blev bygget bro på tværs af den skandinaviske ungdom. Lejren faciliterer gode rammer for og skaber en nysgerrighed på at lære de andres sprog og komme hinandens kultur nærmere. Vi håber, at vi skal afsted igen næste år og glæder os rigtigt meget.

FAKTA OM LEJREN • Lejren er for 12-15-årige beboere på danske, svenske og finske småøer • Den blev i år arrangeret af den svenske småø-organisation i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer og den finske småø-organisation. • Målet er at styrke sprog, kultur og fællesskaber mellem de unge øboere.

Ø-POSTEN 205 / September 2026

19


Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Ø-BØRN

hygger og bygger Hvordan flækker man et stykke brænde med en økse eller slår et søm i, uden at det bøjer? På Fur lærer den lokale tømrer øens børn håndværksmæssige færdigheder i fritidstilbuddet ”Hyg & Byg”, der er blevet et tilløbsstykke, og faktisk har manden bag projektet en større mission end bare at lære børnene at bruge hammer og sav.

D

a Norwin Solies for tre år siden var forbi Fur Friskole for at reparere et bord-bænke-sæt, flokkedes børnene omkring ham. I stedet for at bede dem om at gå væk, som mange nok ville have gjort, stak han dem en hammer, nogle søm og træstumper. - Og så gik de ellers i gang med at lave fuglehuse og fantasifigurer. Deres skabertrang blev vækket, og de var meget interesserede i at lære mere, fortæller Norwin, der driver firmaet Fur Tømreren.

Følg Hyg & Byg

Det blev begyndelsen på projektet ”Hyg & Byg”, som hver mandag eftermiddag samler størstedelen af Fur Friskoles elever plus et par børn fra fastlandet på sportspladsen ved siden af skolen. Her har Norwin etableret en byggeplads, hvor han sammen med et par andre frivillige instruerer børnene, der er i alderen 6-14 år, i at bygge alt fra bord-bænkesæt og plantekasser til små huse. - Jeg vil gerne slå et slag for at få basale færdigheder tilbage i børns liv, så de fra en tidlig alder lærer at klare sig. Det giver en følelse af at være herre i eget liv, siger Norwin Solies, der oplever, hvordan børnenes selvværd styrkes, når de får praktiske færdighe-

der og ansvar på byggepladsen, og det samme gør deres matematiske evner, motorik og evner til at samarbejde. STYR PÅ SIKKERHEDEN Træ og værktøj koster, men Hyg & Byg modtager ingen økonomisk støtte. Projektet er baseret på rabataftaler med leverandører, og resten lægger Norwin Solies ud. Børnene sælger de ting, de har produceret, ved fx markeder, og pengene går ubeskåret til projektet, og det er helt bevidst, at man ikke søger fondsbevillinger eller offentlig støtte. - Vi skal kunne rykke på ideer, når de opstår, og knækker hammeren eller tomme-

på Facebook eller Instagram.

Hver mandag samles størstedelen af Fur Friskoles elever plus et par børn fra fastlandet på sportspladsen ved siden af skolen for at øve basale færdig­ heder på byggepladsen under kyndig instruktion fra Norwin Solies (Foto: Trines Fotografier/Hyg & Byg).

20

Ø-POSTEN 205 / September 2026


stokken, kan vi ikke vente på, at der bliver behandlet en ansøgning, siger Norwin Solies. Men hvad nu med sikkerheden, kunne man indvende, for hvad sker der, når skarpe save møde bløde børnefingre? - Det er rigtig godt, at vi prøver at beskytte børn, men det må ikke begrænse dem i at udvikle sig, og her lærer de at bruge farligt værktøj på en sikker måde sammen med en voksen, forklarer Norwin Solies. Hyg & Byg er etableret som et fritidstilbud, hvilket betyder, at man er underlagt de samme regler som fx spejdere og ryttere, der jo også udsætter sig selv for risiko. - Og så vurderer jeg altid, hvad hvert enkelt barn er i stand til at håndtere, understreger Norwin Solies.

Børnene lærer at håndtere værktøj og træner deres sociale og motoriske færdigheder på byggepladsen. (Foto: Trines Fotografier/Hyg & Byg).

FREMTIDENS HÅNDVÆRKERE? At se børnene lære og udvikle sig socialt og fagligt på byggepladsen er dybt meningsfuldt for Norwin Solies, der har valgt at dele billeder og historier fra Hyg & Byg på sociale medier i håb om, at andre vil lade sig inspirere. - Vi vil gerne være et pilotprojekt og dele vores erfaringer, siger Norwin Solies Han ser både konceptet i et lokalt perspektiv, hvor tilbuddet måske kan gøre potentielle børnefamilier nysgerrige på ø-livet, men også i et samfundsperspektiv. Faktum er nemlig, at Danmark i fremtiden kommer til at mangle håndværkere. Og hvem ved: Måske går et par af dem rundt på Fur netop nu?

Seminar for dagligvarebutikker Købmænd, forpagtere, uddelere eller andre, der driver kiosker, brugser og andre dagligvarebutikker på de 27 småøer, inviteres til seminar tirsdag den 24. november til onsdag den 25. november 2026 på Strynø. Vi skal bl.a. se og høre om den nyopførte købmandsbutik på Strynø, dele erfaringer og viden og høre faglige oplæg fra branchen.

Sammenslutningen af Danske Småøer sender invitationer ud, når programmet ligger klar, men du kan tilmelde dig allerede nu ved at skrive en mail til: sekretariatet@danske-smaaoer.dk. Tilmeldingsfristen er onsdag den 11. november.

Seminaret arrangeres i samarbejde med LAG Småøerne og henvender sig primært til daglige ledere, bestyrere eller forpagtere af en butik.

Ø-POSTEN 205 / September 2026

21


Ålegræs har været udbredt i øhavet, men mange steder er ålegræsengene gået kraftigt tilbage, hvilket går ud over biodiversitet og økosystemer. Samtidig har omfattende stenfiskeri fjernet store dele af de naturlige stenrev og dermed vigtige levesteder, men nu skal et storstilet projekt bringe livet tilbage. (Foto: Andreas Mørck Nielsen/Geopark Det Sydfynske Øhav).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Engagér dig: Læs mere, og skriv dig op til nyhedsbrevet i ”Liv under overfladen” på www.livunderoverfladen.dk

Nyt liv i Det Sydfynske Øhav Der er kritiske tilstande under vandoverfladen, men med 150 millioner, landets førende forskere og en storstilet indsats, der involverer tonsvis af ålegræs, sten og blåmuslinger, skal levestederne i farvandet omkring de sydfynske øer nu genoprettes. Der er grund til optimisme, mener en ekspert.

H

vert år ved denne tid rammer overskrifterne om iltsvind nyhedsbjælkerne, og Det Sydfynske Øhav bliver igen og igen udpeget som et af de farvande, der gisper, som følge af klimaforandringer og årelang udledning af næringsstoffer. Læg dertil årtiers overfiskeri, spildevandsforurening og fjernelse af stenrev. - Der er mange årsager til, at vi i dag står med et økologisk kollaps, som Rasmus Elmquist Casper, der er sekretariatsleder for Geopark Det Sydfynske Øhav, udtrykker det. Men nu er hjælpen på vej. Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 150 millioner kroner til det, der betegnes som det ”formentlig største sammenhængende marine naturgenopretningsprojekt i Danmarkshistorien”. Projektet hedder ”Liv under overfladen”, og målet er at skabe forudsætninger for ro-

22

Ø-POSTEN 205 / September 2026

buste økosystemer ved at skabe en variation i levesteder. Det fortæller seniorforsker Pernille Nielsen fra DTU Aqua, Sektion for Kystøkologi, der er en af de forskningsinstitutioner, som sammen med de fire sydfynske kommuner og en række andre aktører er involveret i projektet. Helt lavpraktisk betyder det, at man vil plante ålegræs, genetablere stenrev og såkaldt biogene rev, dvs. blåmuslingebanker. - Vi fokuserer på netop de tre typer af levesteder, fordi det er nogle af dem, der tidligere har været mange af i Det Sydfynske Øhav, forklarer hun. NYE TANGSKOVE Ålegræsset giver fisk og småyngel gode muligheder for at skjule sig og finde føde, og muslingelarver kan sætte sig på græsstråene. Stenrev er vigtige for fx torsk og hum-

FAKTA

”Liv under overfladen” • Hvor: Projektområdet er Geopark Det Sydfynske Øhavs søterritorium på 1.304 km2. • Hvornår: Gennemføres fra 2026 til 2033. • Hvem: ”Liv under overfladen” er et samarbejdsprojekt mellem de fire sydfynske kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø samt Center for Marin Naturgenopretning, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og DTU Aqua.


mere, der godt kan lide at gemme sig i huler, og sten og muslingebanker udgør desuden den faste overflade, som makroalger, fx tang, kan hæfte sig fast på, så der opstår fine tangskove, der er med til at stabilisere økosystemet ved at optage næringsstoffer, ligesom også muslingerne filtrerer vandet, fortæller seniorforskeren, der understreger, at der er tale om genetablering i stor skala. - Det er mange tons muslinger, der skal sættes ud, og vi taler om store arealer, hvis det skal have effekt på hele Det Sydfynske Øhav, fastslår hun. GRUNDIGE FORUNDERSØGELSER Allerførst skal hele området dog undersøges, så man sikrer, at ålegræs, stenrev og muslingebanker placeres optimalt. - Det handler om at finde de bedst egnede lokaliteter. Det nytter ikke noget, at al ålegræsset er væk efter den første efterårsstorm, fordi bunden ikke er fast nok til at slå rødder i, eller at sten og muslinger synker ned i sedimentet, siger Pernille Nielsen. Derudover er det vigtigt, at man etablerer de nye banker, rev og ålegræsenge i nærheden af hinanden, så der opstår synergieffekt på tværs af lokaliteterne, forklarer Pernille Nielsen. - Vi går efter at skabe mosaiknatur, hvor områderne kan understøtte hinanden, så fx fisk, der i ét livsstadie har brug for at være i én type natur og i den næste fase har brug for en ny habitattype, får hjælp til hele deres livscyklus. START PÅ LAVT VAND Endnu er det for tidligt at udpege hvilke områder, man starter med, men det bliver på det laveste vand på dybder under 10 meter, forklarer Rasmus Elmquist Casper. - Det nytter ikke noget at lave marin naturgenopretning de steder, hvor iltsvindet

er et tilbagevendende problem, dvs. i Ærøbassinet mellem Ærø og Drejø og Avernakø, for selvom det lykkes at tiltrække liv her, så vil det forsvinde, når der i efteråret kommer iltsvind, forklarer han. For at finde de bedst egnede steder, skal forskerne bl.a. analysere data fra NOVANA-programmet, der har målestationer rundt omkring i øhavet, og helt ny data fra GEUS, der har overfløjet hele området og opmålt havbunden. Derudover skal der foretages fysiske forundersøgelser i perioden indtil sommeren 2027, og i den forbindelse er viden om de specifikke forhold værdifuld, understreger Rasmus Elmquist Casper. - Den lokale viden kan være med til at kvalificere forundersøgelserne. Hvor er der fx sundt ålegræs rundt omkring øerne? Hvor ligger der stadig sten? Der håber vi, at øboer med specifikt kendskab, vil bidrage til projektet, siger han. TREPART OG TRAWLFORBUD Projektet er ikke det eneste, der skal forbedre forholdene. I 2025 blev Bælthavet politisk udpeget til trawlfrit område. Samtidig er der i Den Grønne Trepart planlagt reduktion af landbrugets kvælstofudledninger til Det Sydfynske Øhav med 40 procent, og netop samspillet mellem de forskellige tiltag betyder, at seniorforsker Pernille Nielsen er håbefuld. - Udledning af næringsstoffer og trawl er nogle af de største presfaktorer på vores havmiljø, og fordi vi samtidig reducerer dem, er jeg faktisk optimistisk, når det gælder om at skabe et mere robust og velafbalanceret økosystem med forhåbentlig flere arter. FLERE UBEKENDTE Og hvornår kan vi forvente en effekt? Ja, allerede på kort sigt vil der dukke flere dyr op, og vandet omkring muslingebankerne vil blive klarere, fortæller Pernille Nielsen.

Iltsvind har været et tilbagevendende problem i Det Sydfynske Øhav. (Foto: Andreas Mørck Nielsen/Geopark Det Sydfynske Øhav).

Pernille Nielsen er seniorforsker ved DTU Aqua, Sektion for Kystøkologi og en af de forskere, der skal være med til at bringe livet tilbage i Det Sydfynske Øhav. (Foto: Privat).

- I det øjeblik vi har etableret ålegræs, stenrev og muslingebanker, vil vi ret hurtigt se effekt, men det er meget lokalt lige omkring revene. Der er jo ikke kommet flere torsk i øhavet, fordi de er trukket til nye stenrev i andre områder. Hvis vi vil have klarere vand og flere fisk, kræver det, at der generelt kommer bedre levevilkår, og så snakker vi en 5-10 år, hvis alt går vel, fortæller hun. Der er da også et par ubekendte, pointerer Rasmus Elmquist Casper. - Vi ved ikke, hvor hurtigt arbejdet med at realisere projekterne i den grønne trepart kommer til at gå, og det har en væsentlig betydning for projektets succes, siger han og peger også på klimaforandringerne som en vigtig faktor. - I de sidste ti år er gennemsnitstemperaturen steget to grader, og det påvirker et farvand som Det Sydfynske Øhav voldsomt. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad konsekvensen bliver, men det kan fx være, at det ikke er torsk og pighvar, vi skal forvente, når vi etablerer nye levesteder. Det kan være nogle helt andre arter, fx hummer, der kommer hertil, og så må vi tilpasse projektet til den virkelighed. NY HANDLEKRAFT Trods usikkerhed om trepart og vandtemperaturer er Rasmus Elmquist Casper dog ligesom Pernille Nielsen meget positiv på øhavets vegne, og han forventer, at projektet ikke bare vil påvirke livet under vandet. - Nu kan vi rent faktisk gøre noget, og jeg tror, at vi kommer til at tale om Det Sydfynske Øhav på en ny måde. Vi har været vant til at høre om iltsvind som et tilbagevendende problem, som vi ikke rigtigt kan gøre noget ved, og bevidstheden om, at man bor i et farvand, der har det rigtigt dårligt, er ikke særlig sjov, og der er det mit håb og ønske, at vi med et projekt som det her og Treparten kommer til at tale om det på en anden måde. Nu gør vi alt, hvad vi overhovedet kan for at rette op på problemet. Ø-POSTEN 205 / September 2026

23


AROS Guitar Duo har gennem flere år turneret på de danske øer (Foto: Privat).

Tekst: Mikkel Egelund Nielsen og Simon Wildau/AROS Guitar Duo

Guitarister på øhop Denne sommer turnerede AROS Guitar Duo på en række danske øer med deres klassiske repertoire. Ø-posten bringer et uddrag af duoens rejsedagbog, der tager læseren med på en travl, varm rundtur fuld af store og små overraskelser i alle egne af landet.

20/6: ORØ Vi startede turnéen på Orø. Det var vores første gang på denne ø og et dejligt bekendtskab. Vi havde skrevet i pressematerialet om koncerten, at den ville blive afholdt udendørs, hvis vejrguderne tillod det. Og det blev første gang nogensinde, at vejret simpelthen var FOR GODT. Det var nemlig så varmt, at det ville have været tortur for publikum at skulle sidde ude. Heldigvis var det dejligt forfriskende at komme ind i kirken, hvor der var en mere behagelig temperatur. Efter vi havde spillet, fik vi lidt at spise på Langdalgård. Det eneste ærgerlige ved vores besøg her var, at det, som så mange steder var for kort, men allerede næste dag skulle vi spille på Bornholm.

Kaffe og kage på færgen mod Femø (Fo to: Privat).

21/6: BORNHOLM 22/6: CHRISTIANSØ 25/6: ALS 23/6: REJSEDAG 26/6: ÆRØ 24/6: FEMØ Så kørte vi mod Femø. Her spillede vi i kirken. Arrangørerne havde sørget for, at vi fik lidt at spise inden koncerten: Stegt flæsk og persillesovs. Det var egentlig meget rart at få genbesøgt noget mad fra gamle dage. 24

Ø-POSTEN 205 / September 2026

27/6: ASKØ Tidligt op og afsted! Koncert allerede kl. 13:00, og vi skal nå to færger inden. Det var denne dag, hvor hedebølgen toppede. Udendørskoncert ved ”Kom Bar Do” på Askø. Her samles hele øen (næ-


Koncert på Orakel bar

sten) hver lørdag, til en grillpølse og en kold øl. Dejlig festlig stemning, selvom Simon var nødt til at spille i gennemvædet T-shirt for ikke at koge helt over. En af de få koncerter, hvor AROS Guitar Duo ikke havde iført sig arbejdstøjet. Tilbage til Bandholm for at sove, for også den efterfølgende koncert på Fejø lå tidligt. 28/6: FEJØ En af de få gange, hvor vi virkelig syntes, vi havde tilrettelagt koncerterne godt. Meget kort vej til færgelejet og afsted i ro og mag. Altid sjovt at komme til Fejø Kirke, der ligger helt ned til vandet. Man kan ligefrem se for sig, hvordan beboerne, inden alle øerne havde hver sin kirke, kom sejlende hver søndag for at gå i kirke på Fejø. 29/6: REJSEDAGE Traditionen tro, måtte vi ud på en af de lange ture fra Smålandsfarvandet og til Nordvestjylland. Det er den sidste koncert, i den allerførste klase af Ø-hop-koncerter. Ni koncerter på ti dage. Det lyder som en dans på roser det her med at køre land og rige rundt for at spille, men efter ti dage begynder man også at trænge til at sove i sin egen seng. Misforstå os ikke, det er selvfølgelig stadig spændende at komme ud og spille, men når man ankommer til hotellet efter en lang dag, og tempoet falder ned, så mærker man det. Mikkel tog lige en overnatning i Århus og kørte derpå hjem til København.

: Privat). Solnedgangskoncert på Venø (Foto

2/7: VENØ Solnedgangskoncert på Venø! Danmarks mindste kirke! Virkelig et særligt og dejligt rum at give koncert i. Det er stadig ikke kommet pude på dørkarmen, hvor selv meget lave mennesker kan støde hovedet imod, så pas på hovedet, når I går ind!

på Anholt. (Foto: Privat).

af mennesker. Vi er altid lidt nervøse for, at rammerne ikke helt fungerer, når vi er et sted, vi ikke har spillet før, men det gik strålende! Virkelig dejligt med et publikum bestående af både børn og voksne. 3/8: FANØ 4/8: RØMØ 5/8: STRYNØ Efter koncerter på Fanø og Rømø i begyndelsen af august blev vores sidste koncert for i år på Strynø. Noget særligt her er, at øen er smækfyldt med børneTurneen sluttede familier. Det var vi så heldige at få at på Strynø. mærke til koncerten. Når man går gen(Foto: nem byen og nærmer sig kirken på Privat). Strynø, bliver man altid forbavset over dens størrelse. Man tænker jo, at den nok kommer til at minde om Venø Kirke eller andre små kirker, men der står lige pludselig en stor og flot kirke, gemt væk iblandt gamle huse, der giver en følelse af, at man er rejst tilbage i tiden. Kirken er bred og med højt til loftet, og så har den træloft. Det giver en helt særligt god akustik med efterklang, uden at det kammer over. Det var en fornøjelse at spille på Strynø og en rigtig dejlig måde at runde årets koncerter af på! Og så har Sammenslutningen af Danske Småøer i øvrigt hovedsæde her. Vi glæder os super meget til at se jer igen en anden god gang. Forhåbentligvis i 2028!

5/7: NEKSELØ Sidste koncert inden vi gik på ferie. En tur til Nekselø, som vi aldrig havde været på før. Når man kigger på Danmarkskortet, gør øen ikke noget stort væsen af sig, den ligger nemlig ret tæt på Sjælland. Så når man har været i det fynske øhav, så forestiller man sig, at det garanteret minder lidt om det hyggelige miniput-landskab dernede fra. Men der tog vi godt nok fejl! Nekselø skyder op af Kattegat - og det ret brat endda! Det viste sig også, at man ikke kører bil derovre. Der havde været ø-fest dagen forinden, og det betød, at en meget stor andel af øen mødte op og hilste på hinanden med et ”Tak for i går”. Mega god stemning og en rigtig fed koncert at runde første del af ø-hop-koncerterne af på. 6/7-30/7: FERIE 31/7: ANHOLT Koncert på Orakel bar på Anholt. Landets mest afsidesliggende ø. Simon er kommet her fast i løbet af sin barndom og kommer her stadig en gang imellem. Altid særligt at komme herover. Alle passagererne ånder lettet op, når turen langt om længe er færdig. Og venner og familie står klar og vinker, som om de siger: “Kom så, bare lidt endnu, så er I her!”. Heldigvis var vejret ikke så slemt, så ingen søsyge her. Koncerten gik fremragende, og der var masser

AROS Guitar Duo • Er en prisvindende dansk klassisk guitarduo, der blev dannet i 2009 • Består af Mikkel Egelund Nielsen og Simon Wildau, der begge er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus Læs mere: www.arosguitarduo.com

Ø-POSTEN 205 / September 2026

25


3 mio. kr. til projekter på småøerne - Søg LAG Småøerne om støtte til dit projekt inden den 17. november 2026

AI-genereret billede

- Når små ø-virksomheder vil tage næste skridt Hvordan går man fra hobby, deltidsforretning eller lokalt sommersalg til en stærkere virksomhed med flere kunder, nye salgskanaler og måske et marked i hele Danmark? Og hvad gør man, når væksten møder færgetider, fragtpriser, emballagekrav, sæsonudsving, arbejdskraftmangel og behovet for større produktion? På Småøernes Erhvervsseminar 2026 sætter vi fokus på de særlige udfordringer og muligheder, der opstår, når virksomheder på småøerne vil vokse klogt – uden at miste kvaliteten, fortællingen, den lokale forankring og glæden ved at drive erhverv på en ø. Vi skal møde spændende cases fra småøerne og dele erfaringer, udfordringer og løsninger på tværs af øer, brancher og virksomheder. Seminaret er for erhvervsdrivende på småøerne. Programmet er især målrettet erhvervsaktører, foreninger eller selvejende institutioner som arbejder inden for turisme og/eller fødevareproduktion. Tid: 6. – 7. oktober 2026. Programmet starter kl. 11.00 og slutter kl. 13.00 dagen efter. Sted: HUSET Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Pris: 500 kr. pr. deltager. TILMELDING OG BETALING: Tilmelding og betaling til erhvervsseminar (inkl. overnatning) sker her: lagsmaaoerne.nemtilmeld.dk Tilmeldingsfrist: 21. september 2026 Læs mere om erhvervsseminaret under Nyheder på LAG Småøernes hjemmeside: www.lag-smaaoerne.dk, eller kontakt LAG-koordinator Anja Bech Knudsen på tlf. 20309917, mail: ak@lag-smaaoerne.dk Arrangør: LAG Småøerne i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer.

26

Ø-POSTEN 205 / September 2026

LAG Småøerne har åbnet for ansøgninger til LAG-puljen for 2027. Der er 3 mio. kr., som uddeles til erhvervs- eller almennyttige projekter på de 27 småøer. Ansøgningsfrist: Tirsdag den 17. november kl. 15.00 HVEM KAN SØGE? Virksomheder, borgere, foreninger og ø-kommuner, der vil gennemføre et projekt på en af de 27 danske småøer. HVAD KAN MAN SØGE TIL? LAG Småøerne støtter projekter, der fremmer udviklingen af bæredygtige øsamfund på de 27 småøer. Vi har særlig fokus på bosætning, erhverv, grøn omstilling og netværkssamarbejder. HVORDAN SØGER MAN? På vores hjemmeside www.lag-smaaoerne.dk kan du læse mere om hvordan du søger LAG-puljen. Kontakt altid vores koordinator Anja Bech Knudsen, inden du påbegynder en ansøgning. Anja kan kontaktes på mail: ak@lag-smaaoerne.dk eller tlf. 20309917 Anne Marie Slaikjær – formand for LAG-Småøerne


Tekst: Ann-Britt Nørgaard, netværks- og pressemedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Støtte til projekter på de små øer

F

ormålet med Den Nationale Landdistriktspuljes ø-støttemidler er at støtte initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene i de små øsamfund. Ø-støtten kan søges til både erhvervsprojekter (kræver minimum 50 procents medfinansiering) og til almennyttige projekter, der iværksættes på en eller flere af de 27 småøer. I første ansøgningsrunde i 2026 blev der uddelt knap 2,7 millioner kroner til 12 småø-projekter. Læs mere om ø-støtten og Den Nationale Landdistriktspulje under fanen ’ Den Nationale Landdistriktspulje’ på hjemmesiden: www.livogland.dk Her finder du også Pulje til borgerdrevne dagligvarebutikker og Puljen til Udviklingsprojekter, som støtter almennyttige projekter - også på øerne. Har du spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@plst.dk eller ringe til puljetelefonen på telefonnummer 33 30 70 40, mandag, onsdag og torsdag 09.30 - 11.30.

Støttede projekter i første runde af Landdistriktspuljen 2026 - Projekter på de små øer

Næste ansøgningsfrist til Landdistriktspuljen er den 9. oktober 2026 kl. 15.00.

Drejø

Ø Fejø

Ansøger Fejø Havnelaug

Fejø

Fejø Vinterbade­ forening Avernakø Beboer­ forening Storemosegaard ApS

Avernakø Fejø

Femø, Fejø, Askø-Lilleø Omø Strynø Skarø Tunø

Agersø

Sejerø

Turismeforening for Æbleøerne i Smålandsfarvandet Omø Bryghus ApS

Projekttitel Renovering og videreførelse af Cafe Dybvig - INVENTAR Ansøgning om finansiering af helårsbadebro i Vesterby havn på Fejø Sammen om fremtidens beredskab på tre sydfynske småøer - Del 2 Fremtidssikring af Storemosegaard: En ny erhvervs- og kulturhub på Fejø Æbleøernes Lydvandringer

Udvidelse af bryg- og tappekapacitet i Omø Bryghus Strynø Beboerforening Forundersøgelse til børnehus på Strynø Skarøis/biosynergy A/S Næste skridt i vores cirkulære grøne omstilling ” el minilæsser” Projekt Grønt Ø-Hotel: Energisikring Tunø ø-ophold og bevarelse af Blåkærgård som kulBlåkærgård turelt og erhvervsmæssigt ankerpunkt på Tunø Agersø Købmand ApS Agersø Købmand ApS: udskifte oliefyr til luft til vand varmepumpe i købmandsbygningen Drejø Ø-Lejr Udskiftning af sanitets- og materialevogne. Sejerø Beboerforening Renovering af Gadekær på Sejerø

Udvalgets indstilling 44.707,00 kr. 395.000,00 kr. 350.000,00 kr. 118.500,00 kr.

400.000,00 kr.

294.970,00 kr. 265.437,50 kr. 150.000,00 kr. 275.000,00 kr.

107.500,00 kr.

143.550,00 kr. 150.000,00 kr. 2.649.957,50 kr.

2024 modtog Butiksforeningen Askø et tilsagn på 221.444 kr. fra Ø-støttemidlerne til at renovere Askø Andelskøbmand. Der blev lagt nyt gulv, opdateret hylder, så de nu lever op til levnedsmiddelkravene, samt malet indvendigt. Andelskøbmanden er 100 procent frivilligt drevet, og butikken er den eneste på Askø. Den nærmeste alternative indkøbsmulighed er i Maribo. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Ø-POSTEN 205 / September 2026

27


Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Fur får international anerkendelse

K

nudeklint på Limfjordsøen Fur er nu optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Molerklinterne findes nemlig ikke andre steder i verden og giver et enestående indblik i, hvordan livet på jorden så ud for cirka 56 millioner år siden takket være nogle meget velbevarede fossiler af især fisk, men også insekter, planter og fugle. Knudeklint er opbygget af forskellige lag af moler – en særlig jordart, der består af kiselalger, som veksler med askelag fra

Knudeklint på Fur er blevet udpeget til at være verdensarv. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

vulkanudbrud, der er dannet i den såkaldte eocæne epoke. For at blive optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste skal et område have det, der kaldes ”enestående universel værdi” og fx præsentere en vigtig fase af Jordens historie. Bag nomineringen står Skive Kommune i samarbejde med Museum Salling (Fur Museum) og Slots- og Kulturstyrelsen, og der er blevet arbejdet målrettet på at blive ud-

nævnt til verdensarv gennem flere år, fortalte Skives borgmester, Alfred Brunsgaard, i forbindelse med offentliggørelsen af nyheden i juli. - Jeg er sikker på, at UNESCO-udnævnelsen vil få stor værdi for vores turisterhverv både på lang og kort sigt, udtalte han. Ved samme lejlighed blev også Hanklit på Mors udnævnt, og Danmark har nu i alt ti steder på UNESCO’s prestigefyldte Verdensarvsliste.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Ø-posten nr. 205 September 2026 by Sammenslutningen af Danske Småøer - Issuu