Ø-posten nr. 203 marts 2026

Ø-POSTEN

MARTS 2026 / NR . 203

AARØ

ANHOLT

AVERNAKØ

AGERSØ ASKØ-LILLEØ

BAAGØ

AGERSØ

AARØ

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.

Velkommen - tilflyttere til tre øer fortæller

04 Formandens side

05 Christiansborg siden sidst

06 Tema: Velkommen - tilflyttere til tre øer fortæller

10 Ny app gør det muligt for turister at hjælpe beredskabet på øerne

12 Kort nyt

13 Sammenslutningen af Danske Småøer: Indkaldelse til generalforsamling 2026

14 Is og sne på øerne

16 Tema: Samarbejde med kommunen

Ø-POSTEN

Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer

ISSN-0105-4325.

Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten 2026: 10. maj 10. august 10. november.

Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.  Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo

Oplag:   3.450

Redaktionen afsluttet 27. februar 2026

Abonnement:

180 kr. pr. kalenderår.   Følg Sammenslutningen af Danske Småøer på sociale medier:

Dagbog fra en indefrossen øbo

20 Forsker: Krisen er småøernes mulighed

22 Systematisk indsats har givet færre mår på Drejø

23 Bobarhed – et værktøj til øget bosætning

24 Erhvervsaktører fra småøerne samlet til ø-netværk

27 Støtte til projekter på de små øer

28 Vil du med på nordisk sommerlejr med andre unge øboere?

Marts 2026 / Nr. 203

Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93

E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk   Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Ansvarshavende: Kirsten Sydendal  Redaktør: Lise Thillemann Sørensen   Redaktionsmedarbejdere: Lene Halmø Terkelsen

Ann-Britt Nørgaard   Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen

Ø-posten udgives med tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer: Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44

Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93

Søren Svennesen, Barsø Tlf.: 22 35 91 36

Connie Hansen, Aarø Tlf: 21 48 69 33

Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Egholm, Tlf: 29 72 99 69

Marianne Mosegaard, Baagø Tlf: 30 34 76 54

Jørn Højer-Pedersen, Omø Tlf: 53 63 92 21

Simone Lotus Møller, Birkholm Tlf: 42 80 44 10

FORMANDENS SIDE

Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

I den nye virkelighed er de små fællesskaber en styrke

Klimaforandringer, grøn trepart, voldsommere vejrhændelser, grøn omstilling klimatilpasning, prepping og et stigende behov for beredskab er begreber, der de seneste år har ændret vores virkelighed.

Det handler om hele samfundet: Forsikringsverdenen, banker og realkreditinstitutter, beredskabet og forsvaret. Der oprettes nye ministerier, og der sættes midler af. Alle er på mærkerne, for der er rigtig meget på spil. Vi kan miste værdier, og vi kan komme ud for situationer, hvor lokalsamfund i kortere eller længere perioder bliver isolerede eller afskåret. Som øbo kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det, vi kender på øerne i en krisesituation, kan blive noget, som alle danskere nu kan komme ud for, når vandet, stormen eller andre farer truer. Om de bor i et villakvarter, i en opgang eller på en ø.

Småøerne har længe levet med vilkår, som resten af landet nu i stigende grad møder. Vi kender til at være afhængige af færgefarten, som pga. vejret kan være uregelmæssig. Vi ved, at der kan være langt til nærmeste sygehus. Og vi ved, at det er nødvendigt at kunne finde hjælp og handle hurtigt, når uheldet er ude, vejret skifter, eller strømmen går. Det har skabt tætte fællesskaber og en stærk kultur for at hjælpe andre på de små øer.

Det, der tidligere blev opfattet som helt særlige lokale ressourcer på øer som vores, ses i dag i stigende grad som en samfundsmæssig nødvendighed overalt i Danmark. Det blev tydeligt for mig i december ved et møde i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i forbindelse med opstarten af Beredskabspartnerskabet, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer har fået plads i arbejdsgruppen “Særligt udsatte grupper”. Ved mødet blev det klart, at begreber som nære fællesskaber, naboskab og lokale ressourcer – samt hele kortlægningen heraf –er en del af den aktuelle nationale bered-

skabstænkning. Når de små fællesskaber styrkes, styrkes også hele samfundets robusthed.

UDFORSK SCENARIERNE

På småøerne er de stærke fællesskaber intakte, men samtidig er øerne også særligt sårbare. De voldsommere vejrhændelser og den stigende usikkerhed gør det nødvendigt, at vi på hver enkelt ø taler åbent om mulige scenarier og om, hvad vi gør, når katastrofen – stor eller lille – indtræffer. Beredskabsplaner på den enkelte ø må løbende gennemgås og forankres lokalt. Det er ikke nok, at vi siger til hinanden, at vi har en tradition for at hjælpe hinanden. Traditionen skal tages op og pudses af. Et godt ø-beredskab kræver klare aftaler, tydelige roller og et tæt samspil mellem småøerne og kommunerne. Vi skal ikke alene kunne klare ildebrande og akut sygdom, men også storme, høje vandstande og flere dage uden forsyninger. Og her i februar blev vi mange steder mindet om, at også frost og is kan isolere øerne og kræve, at man har en plan for det. Staten bør yde tilstrækkelig hjælp til, at vi på øerne har det nødvendige udstyr og de rette forudsætninger, når situationer spidser til. Og kommunerne bør være medspillere og deltage, når beredskabsplanerne opdateres.

GRØN FÆRGEFOND

Et styrket beredskab er en af de vigtigste samarbejdsflader mellem småøerne og kommunerne. En grøn færgefond er en anden. Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at emissionsfri færgedrift er et nationalt anliggende, fordi investeringerne er så høje, at de ikke kan bæres lokalt af kommunerne alene. En statslig grøn færgefond vil være en fornuftig og ansvarlig måde at kæde statens klimamål sammen med kommunernes ansvar for, at småøerne kan forblive levende helårssamfund. Vi vil efter Folketingsvalget igen tage emnet op politisk.

POST TIL ØERNE

Fra 1. januar 2026 ophørte PostNord med at udbringe breve i Danmark, og opgaven er nu overtaget af dao. Vores kommuner har i efteråret 2025 kunnet søge en særlig postpulje om penge til udstyr til pakkehåndtering samt evt. ekstra omdeling af post, hvis øerne ønsker det. Puljen forventes at åbne igen i år.

Det er ikke gået gnidningsfrit de første uger i det nye år, og vi forsøger fra Ø-sammenslutningens side at få et overblik over, hvad status er, og hjælpe både kommunerne og øerne med viden på tværs af landet. Det er en ny opgave, som før blev varetaget af en professionel postudbyder, men som nu kræver ressourcer både hos kommunen og hos øboerne. I Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder vi på, at der med tiden kan skabes løsninger, så ingen bliver glemt i den nye virkelighed.

FÆLLES RETNING

Ved årsskiftet tiltrådte 19 nye eller genvalgte borgmestre i kommuner med småøer. Jeg vil byde jer alle sammen velkommen og minde om det helt særlige ansvar, som I har for øerne. De områder, jeg har berørt i disse spalter, er nogle af de vigtigste: Færgedrift, beredskab og post til og fra øerne.

Småøerne står midt i fremtiden. De erfaringer og den kultur, vi har i forhold til at kunne modstå kriser og tage et fælles ansvar for hinanden, bliver stadig mere og mere relevante. Øerne er klar til at samarbejde med kommunerne. Til de nye borgmestre vil jeg sige, at vi på øerne kan meget selv, men uden støtte fra de kommuner, vi hører under, bliver det svært. Hvis øerne og kommunerne går i en fælles retning og vedligeholder en god dialog, kan vi meget mere sammen. Småøerne er klar!

Ø-sammenslutningens politiske arbejde i vinteren 2025-2026

Pulje til almene boliger på småøer

Regeringen har besluttet at videreføre puljen til almene boliger på småøer. Der afsættes 12,5 millioner kroner i puljen.

Samtidig er et stort ønske fra Sammenslutningen af Danske Småøer blevet opfyldt, fordi reglerne for tildeling af midlerne nu bliver ændret.  Fremover kan tilskud fra puljen modregnes anskaffelsessummen og derved holde byggeriet under den maksimumsbeløbsgrænse, der indtil nu har været en stopklods for almene boligprojekter på flere småøer.

Der er foreløbigt lagt op til, at puljen skal kunne søges i perioden 2026–2028. I et høringssvar til Boligministeriet opfordrer Sammenslutningen af Danske Småøer til, at perioden forlænges til 2031, så de frivillige kræfter på øerne samt boligselskaber og kommuner får tid nok til at igangsætte boligprojekter.

Vi forventer, at den nødvendige lovændring bliver vedtaget i 2026, så puljen kan ansøges allerede fra i år.

Høringssvaret fra Sammenslutningen af Danske Småøer kan læses i Dokumentbanken på www.danske-smaaoer.dk

Folketingsvalg

Under valgkampen bliver der ikke afholdt møder i de politiske udvalg, og alle beslutningsprocesser er indstillet, herunder fx behandling af planloven. Derfor er en del af Sammenslutningen af Danske Småøers politiske arbejde også sat på pause, indtil et nyt folketing er på plads.

Statslig fond til grøn omstilling af færgerne

Sammenslutningen af Danske Småøer har sendt et brev til transportminister Thomas Danielsen (V), hvor vi opfordrer ministeren til at oprette en statslig fond til finansiering af den grønne omstilling af færgerne til de danske øer.

Udgifterne til nye færger, retro-fit af eksisterende færger, ladeanlæg og ombygning af havneanlæg er høje, og fra småøernes side frygtes det, at disse udgifter vil blive taget fra den daglige drift af færgerne, hvilket kan føre til færre afgange og dårligere service.

Brevet til transportministeren kan læses i Dokumentbanken på hjemmesiden www.danske-smaaoer.dk

De nominerede øer til Årets Ø er fundet

Udvælgelseskomitéen har nomineret Baagø, Læsø og Mandø, som dermed er i finalen om at blive Årets Ø 2026. I april skal komitéen på ø-besøg til alle tre øer, og derefter bliver vinderen af Årets Ø fundet. Komitéen består af Dorthe Mølvig, forperson for Friluftsrådet, Hanne Lene Haugaard, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Lindy Kjøller, bestyrelsesmedlem i Danske Destinationer og Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer. Læs mere på www.danske-smaaoer.dk/aarets-oe/

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Et sted at slå rødder

Drømmen om at være tæt på vandet bragte Terese og Martin Roien til Avernakø. Her fik de en overraskende varm modtagelse fra det allerførste besøg.

Da Terese og Martin første gang kørte gennem vognporten til Krogagergaard gav de et lille sigende nik til hinanden.

- Jeg blev forelsket, da vi kom op ad indkørslen. Det var en rigtig trist novemberdag, og jeg tænkte, at hvis man kunne have sådan en idyl om vinteren, så kunne det kun blive bedre, fortæller Martin.

Terese supplerer:

- Det var et stort ønske for mig med en firelænget gård, fordi jeg selv er opvokset på en, og der var noget dejligt ved øens afgrænsede miljø med havet rundt om, siger hun.

Besøget på gården var det sidste i en lang række boligfremvisninger. Forinden havde

familien gennem flere år set huse på Møn, Falster og Tåsinge, og da Martin faldt over en salgsannonce for den gamle gård på Avernakø, pakkede de bilen og tog afsted endnu engang for at se på boliger på både Ærø og Avernakø i november 2024.

Kriterierne til et kommende hjem var klare: Det skulle være tæt på vandet og placeret nær ved en større by, så børnene kunne komme til fritidsaktiviteter. Det skulle være en bolig i nogenlunde stand og et nært og stærkt lokalsamfund.

- Avernakø var faktisk den eneste småø, vi besøgte. Vi gik ikke specifikt efter en småø til at starte med. Det var boligen, som i første omgang trak os over. Det skulle også

være et sted, hvor der var andre børn, for vi var ikke klar til at være pionerfamilie, fortæller Martin.

VELOVERVEJET BESLUTNING

Krogagergaard er opført i 1863, men er løbende moderniseret, og hovedhuset stod indflytningsklart. Alle i familien, også sønnerne Svend og Erik på 6 og 4 år, kunne lide

FEM FAKTORER

- der ifølge Terese og Martin er afgørende, hvis man vil tiltrække børnefamilier til småøer

• Infrastruktur - hurtig transport til nærliggende byer

• Jobmuligheder - på eller nær øen

• Andre børnefamilier

• Boliger - allerhelst af typen, der ikke kræver en masse arbejde

• Åbenhed fra lokalsamfundet.

Gården havde været til salg i 1.000 dage, da Terese og Martin Roien købte den, men den lange liggetid skræmte ikke. Beliggenheden, stemningen og husets stand havde større betydning. Sønnerne Svend (6) og Erik (4) er godt tilfredse med pladsen og de nye legekammerater på Avernakø. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Modtagelsen er vigtig. Avernakøs beboere tog godt imod de nyankomne. Her viser Terese et skilt, som familien fik ved indflytningen.

(Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Med 312 kvadratmeter er det nemt at få besøg af familie og venner. Lige nu er et af gårdens mange rum desuden indrettet til skolestue, og Martin og Terese underviser deres ældste søn på skift. Der er 12 mindre børn på Avernakø, så der er mange legekammerater til sønnerne.

(Foto: Lene Halmø Terkelsen).

OM FAMILIEN

• Flyttede til Avernakø 1. april 2025

• Terese (36) er tandlæge. Har desuden en master i folkesundhedsvidenskab (MPH) og en organistuddannelse. Underviser en gang om ugen i musik på det specialpædagogiske behandlings- og botilbud Munkegården på Avernakø og vikarierer som organist i øens kirke

• Martin (37) er bygningsingeniør og har orlov fra jobbet som teknisk chef i Københavns Ejendomme

• Parret sejler og krydsede i 2015/16 Atlanten tur/retur i en 37 fods sejlbåd. stemningen, og efter fremvisningen blev Terese, Martin og sønnerne inviteret på besøg hos tre af øens børnefamilier, hvor der blev serveret kaffe og mad.

Besøget hos børnefamilierne var arrangeret af Laura Storm, der bor på Avernakø med sin familie, og både før og efter fremvisningen var hun i sms-kontakt med parret og svarede på spørgsmål.

Hvad gjorde man, hvis færgen blev aflyst? Ville ø-liv fungere, når børnene blev større og fx skulle i gymnasiet? Og var de fastboende overhovedet åbne overfor nye kræfter?

- Det betød meget, at der var en, som kunne svare på vores spørgsmål, fortæller Martin, der havde fundet Lauras kontaktinformationer på øens hjemmeside.

I løbet af blot en måned traf de beslutningen om at købe, men den var modnet af årelange overvejelser, forklarer Terese, som havde let ved at få øje på Avernakøs kvaliteter.

- Vi kunne mærke, at her boede nogle spændende mennesker. Der var mange iværksættere og folk, som havde deres egne virksomheder, og der var meget handlekraft. Det var mennesker, som tænkte lidt anderledes, end man gjorde i det parcelhuskvarter, vi boede i, og det tiltrak os, siger Terese.

LOKAL HANDLEKRAFT

Familien flyttede fra Tune ved Roskilde, hvor Terese var organist og korleder i den lokale

kirke, mens Martin pendlede til jobbet som teknisk chef i Københavns Ejendomme. Huset blev hurtigt solgt og finansierede købet af gården på Avernakø, og det fremtidige arbejdsliv bekymrede ikke.

- Vi har hele tiden tænkt, at vi nok skulle få noget at leve af. Indimellem kan vi dog godt mærke uroen over ukendt fremtid, fortæller Terese.

Til familiens store overraskelse dukkede øboerne op for at hjælpe med at bære kasser, da de ankom til Krogagergaard med flyttelæsset.

- Vi skrev ud i Facebookgruppen, om nogle kunne hjælpe os, og pludselig stod her 12 øboer, og det tog kun en time at pakke hele vores parcelhus-flyttelæs ud, husker Terese.

I det hele taget har det lokale engagement forbløffet tilflytterne.

- Jeg er overrasket over, hvor mange, der er involveret i frivilligt arbejde og leverer vildt mange timer, siger Martin, der er blevet en del af vandværkets bestyrelse og er frivillig i beredskabsgruppen og havnen, mens Terese er gået ind i beboerforeningen.

ÅBEN FREMTID

Den første tid på Avernakø har Terese og Martin holdt orlov for at passe og hjemmeskole sønnerne.

- Vi har hele tiden haft et ønske om at bruge mere tid sammen som familie. Det er så kort tid, man har med små børn, og det

går bare sindssygt stærkt, som Martin forklarer.

Parret er dog ikke afvisende overfor på et tidspunkt at benytte den kommunale følgeordning, hvor børnene fra Avernakø tager til Faaborg for at gå i vuggestue, børnehave og skole og bliver fulgt af pædagoger på hjemrejsen.

- Det er meget trygt med den færge, hvor alle kender alle, for der er altid fastboende med, og personalet kender jo også børnene, siger Terese.

Martins orlov varer til september, og lige nu er han og Terese begge med egne ord ”et meget åbent sted”, når det gælder fremtiden.

- Vi har mange ideer og ser muligheder – også i ejendommen, men der er ikke noget, som ligger fast endnu, siger Martin.

Dog er én ting sikkert. Med Krogagergaard ramte de rigtigt.

- Vi har ledt efter et sted, hvor vores rødder kunne få fat, og det har vi fundet, fastslår Terese.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

“På Tunø er vi forpligtede på hinanden”

67-årige Jørgen Leschly Thorsted kunne ikke se sig selv blive gammel i et etagebyggeri i Kastrup, men på Tunø var der en lejebolig, lokalt fællesskab og en modtagelse, som ”nærmest gav tårer i øjnene”.

Der er dem, som falder for ø-livet en sommerdag, hvor ”solen skinner, børnene leger, og man har fået lidt hvidvin”, som Jørgen Leschly Thorsted formulerer det.

Og så er der ham selv, der flyttede til Tunø en mørk vintermorgen. Beslutningen var let at træffe for en mand, der søgte hav og fællesskab, og som på Tunø kunne få en nybygget fireværelses lejlighed til en fornuftig pris.

- Jeg faldt over en annonce for lejeboliger og tænkte, at på en lille ø kunne de umuligt være placeret, så man ikke var tæt på vandet.

Som privat pensionsrådgiver, var arbejdsstedet underordnet, for møder kan klares online. Kæresten, Pernille, bor i Silkeborg, så øen i Kattegat virkede ikke langt væk, og boligen betød økonomisk frihed og minimalt vedligehold. Men valget handlede om langt mere end nemme kvadratmeter, understreger han.

- Jeg var nået et sted i mit liv, hvor jeg tænkte over, hvordan mit liv skulle ende, og

jeg kunne ikke se mig selv blive gammel i Kastrup. Med en lejebolig ville det ikke koste mig andet end tre måneders husleje og lidt besvær, hvis det ikke virkede på Tunø.

LOKAL INTERESSE

Forud for flytningen havde Jørgen gjort sit forarbejde grundigt. Udover at undersøge boligmarkedet, havde han også løbende læst med på øens Facebookside.

- Jeg ville gerne se, hvordan folk kommunikerede med hinanden, og jeg fik et godt indtryk af fællesskabet.

Flyttebilen bakkede ombord på færgen i Hou den 1. december kl. 5.20, og på den anden side ventede en lille håndfuld øboere på kajen.

- Det var en modtagelse, der nærmest gav tårer i øjnene, husker Jørgen Nogle tilbød hjælp til at bære flyttekasser, og senere er han ofte blevet stoppet på gåture af øboere, der gerne vil tale.

- I Kastrup havde jeg faktisk først en rigtig god snak med min underbo, dagen in-

Adskillige journalister fulgte Jørgen Leschly Thorsted ved ankomsten til Tunø, og historien om en mand, der forlader hovedstadsområdet for at rykke ud midt i Kattegat, kom både i radio, avis og tv. Faktisk har han heller ikke spor imod at være talsmand for livet som øbo.

- Mennesker har brug for mening og nærvær, og det er lige præcis, hvad øer og små samfund kan levere med de tætte relationer, siger han.

Her ses Jørgen på sin yndlingsgåtur rundt på Tunø. (Foto: Pernille Munch).

den jeg flyttede derfra, selvom jeg havde boet der i halvandet år. På Tunø er vi forpligtede på hinanden på en helt anden måde.

TID

TIL AT LEVE

Jørgen Leschly Thorsted mener, at øerne kan blive et oplagt valg for flere i fremtiden.

- Mennesker har brug for mening og nærvær, og det er lige præcis, hvad øer og små samfund kan levere med de tætte relationer, og i takt med, at mange vil opleve, at jobbet ikke længere er det, som giver mening, tror jeg, at øerne kan blive svaret.

Personligt nyder han især naturen og roen på Tunø.

- Jeg er slet ikke sikker på, at jeg bliver vild med alle de mennesker, der kommer til sommer, men det finder jeg ud af, og hvis det bliver for meget, må jeg søge væk en måned eller to.

Kæresten vil ikke afvise at rykke til øen, når hendes børn flytter hjemmefra, og Jørgen håber med egne ord, at han skal ”blive rigtig gammel på Tunø”. Med overnattende sygeplejersker og redningshelikopter virker den plan realistisk, oplever han, og indtil videre har den største hurdle da også været, at der ikke er et byggemarked i nærheden, når man lige mangler en stump, og færgen er sejlet, fortæller Jørgen.

- Der skal man lige lære at trække vejret. Men det er jo ikke nødvendigvis negativt. Faktisk tror jeg, at det er sundt at erkende, at vi ikke har så travlt. Selvom det lyder banalt, så handler livet jo ikke om at nå en målstreg. Det handler om rejsen.

Jørgen Leschly Thorsted

• Privat pensionsrådgiver

• Far til to voksne børn

• Er flyttet ind i en af Tunøs nybyggede almene boliger

• Bedste bosætningsråd: Gør det nemt. Giv svar på spørgsmål på fx hjemmesiden, og understreg, at det ikke nødvendigvis er en beslutning for livstid at flytte til en lille ø.

Kirsten og Mogens Madsen med deres selvbyggerhus i baggrunden. Huset er 165 kvadratmeter inklusiv anneks, der er indrettet til børn, svigerbørn og børnebørn. (Foto: Privat).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

”Ligesom

at være på ferie hver dag”

For Kirsten og Mogens Madsen var et sommerhus vejen til at blive furboere på fuld tid. Begge arbejder i Skive, men de pendler gerne for at have naturen lige udenfor vinduerne.

Da den yngste af børnene flyttede hjemmefra, blev den gamle præstebolig udenfor Skive for stor, så hvad nu?

Både Kirsten og Mogens Madsen ville gerne bo nær vandet og tæt på naturen, og så dukkede ideen om et sommerhus på Fur op. Her havde parret camperet gennem flere år, og de kendte landskabet.

- Fur kan noget helt særligt. Jeg kender ikke andre steder, hvor der er så meget forskellig natur samlet på så lille et område, forklarer Kirsten.

De fandt en grund i et sommerhusområde med 400 meter til vandet. Som uddannet tømrer ønskede Mogens at bygge selv, og han tegnede det 165 kvadratmeter store hus med et ekstra anneks til børn og børnebørn.

- Dem vil vi jo også gerne lokke herover, som Kirsten siger.

HELÅRSLIV I SOMMERBOLIG

I 2021 stod huset færdig, og samme år solgte parret præsteboligen nær Skive. Den første vinter søgte de om lov til at bo i sommerhuset vinteren over, og drømmen var hele tiden, at det på sigt kunne blive en helårsbolig.

Heldigvis fandt John Bertelsen fra Fur Udviklingsråd med assistance fra Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat frem til den dispensation, der giver kommuner mulighed for at give sommerhusejere på de 27 småøer tilladelse til at bruge deres

sommerhus til helårsbolig, selv om de er yngre end 60 år og fortsat i arbejde.

I resten af Danmark skal man være over 60 år og pensionist eller efterlønsmodtager for at få en sådan tilladelse.

Parret har et hold jævnaldrende venner, der ligesom dem er flyttet ind i sommerhus på Fur for at bo der hele året, og de glæder sig over muligheden.

- Det er ligesom at være på ferie hver dag, når jeg kommer hjem fra arbejde, som Mogens siger.

ENGAGERET I Ø-LIV

Kirsten og Mogens har desuden købt en lille lejlighed i Skive, der fungerer til overnatning, når Kirsten fx skal møde tidligt, men de tilbringer sjældent tid der.

Begge ønsker at være aktive på Fur og Mogens er allerede blevet involveret i arbejdet med at skabe et nyt multihus, FUR Ø-HUS. Kirsten har travlt med jobbet i Skive, men hun er også blevet opfordret til at gå ind i flere foreninger.

- Der foregår virkelig mange ting herovre, og det føles som en cadeau at blive spurgt, om man vil være med. Det vidner om, at der er nogen, som har lyst til at være sammen med os, siger Kirsten, der oplever, at de fastboende har taget godt imod tilflytterne.

- Det har overrasket mig, hvor let man kan skabe sig en omgangskreds. Jeg havde hørt fordomme om, at det er lukket og sammenspist på øerne. Men det her med, at der er ”dem” og ”os”, tror jeg, hører fortiden til.

Kirsten og Mogens Madsen

• Begge er 62 år

• Mogens er projektleder hos Knudsgaard A/S, og Kirsten er bioanalytiker på fertilitetsklinikken i Skive, der ligger 30 kilometer fra Fur

• Parret har to voksne børn og fire børnebørn.

Jeg oplever virkelig, at folk er glade for, at vi er flyttet hertil, siger Kirsten, mens Mogens peger på muligheden for både ro og fællesskab på samme tid.

- Du kan passe dig selv og være sammen med nogen, når du har lyst, og det er hyggeligt, at man ved nogenlunde, hvem alle andre er, når man kommer i forsamlingshuset, siger han.

ØENS OVERSKUELIGHED

Overfartstiden til Fur er fire minutter, og færgen sejler hvert kvarter i dagtimerne, så hverdagslogistikken er på ingen måde en udfordring. Adskillelsen fra fastlandet er faktisk en kvalitet, oplever Kirsten.

- Det her med, at vi kan stå på toppen af Fur og se ud over hele øen, er noget helt særligt. Det giver sådan en følelse af ”Det er lige her, vi er”. Det føles godt. Så jeg synes ikke, at vandets afgrænsning er en begrænsning. Tværtimod, siger hun.

Ny app gør det muligt for turister at hjælpe beredskabet på øerne

De fleste danske øer har et eksisterende frivilligt beredskab, som i samarbejde med det professionelle fastlandsberedskab kan håndtere kritiske hændelser. Men hvis hændelserne er usædvanligt store, så kan der blive brug for ekstra hænder, og det vil et nyt projekt – Trygge Øer –udforske, hvordan man kan gøre bedst muligt.

Om sommeren mangedobles Anholts befolkning fra 126 fastboende til ca. 3.500-4.500 personer. Det er en voldsom stigning i antallet af mennesker, der potentielt kan komme til skade eller blive syge.

Siden 2020 har det lokale beredskab på Anholt derfor opfordret besøgende med særlige kompetencer inden for sikkerhed og sundhed til at melde sig til et såkaldt Gæsteberedskab. På den måde kan eksempelvis læger, sygeplejersker eller brandmænd stille deres faglighed til rådighed, så de –mens de holder ferie på Anholt – kan hjælpe i alvorlige situationer, fx ved en større brand eller et trafikuheld.

- Vi har haft stor succes med at hverve besøgende til Gæsteberedskabet, og i højsæsonen har vi i snit 40 frivillige tilmeldt, som vi kan trække på. Heldigvis har der endnu ikke været brug for det, men det ændrer

ikke ved, at Gæsteberedskabet har bidraget til at styrke sikkerheden og trygheden på Anholt, fortæller Morten Abildstrøm, brandfoged og stationsleder hos Beredskab & Sikkerhed på Anholt.

APP SÆTTER STRØM TIL

GÆSTEBEREDSKABET

Etableringen af Gæsteberedskabet har været undervejs i mange år og blev en realitet på initiativ fra det lokale beredskab på Anholt.

Hidtil er rekrutteringen af frivillige sket gennem et website, og i akutte situationer vil de frivillige blive tilkaldt via et telefonopkald. Men nu er Anholt blevet en del af indsatsen ”Trygge Øer”, som er et partnerskab mellem Beredskabsforbundet og TrygFonden i samarbejde med Østjyllands Brandvæsen og Præhospitalet i Region Midtjylland.

Beredskabsforbundet er ansvarlig for udviklingen af Trygge Øer, og de vil med udgangspunkt i erfaringerne fra Anholt udvikle og teste en app, som fra sommeren 2026 skal styrke hvervningen af frivillige og samtidig gøre det lettere for både beredskabet og AMK-Vagtcentralen at samarbejde med Gæsteberedskabet.

- Der er tre timers sejlads fra fastlandet til Anholt, så i en akut situation er de frivillige besøgende en kæmpe ressource at have i baghånden. Vi ser derfor frem til at videreudvikle Gæsteberedskabet i samarbejde med Trygge Øer og styrke koordineringen mellem de frivillige og det professionelle beredskab, siger Morten Abildstrøm.

Trygge Øer vil fungere som et supplement til det eksisterende beredskab på de danske øer.

- Trygge Øer skal først og fremmest ses

Der vil formentligt sjældent være behov for at aktivere Gæsteberedskabet. Men det giver tryghed, at der er ekstra folk med relevante kompetencer til rådighed, hvis der sker en større ting, siger Morten Abildstrøm, brandfoged og stationsleder hos Beredskab & Sikkerhed på Anholt. (Foto: Trygge Øer).

som muligheden for at øge antallet af hænder, hvis der opstår en større ulykke. Det lokale beredskab har viden om lokale forhold, og det er dem, der svinger taktstokken, når der opstår en ulykke. Det er vigtigt for mig at understrege, siger Carsten Iversen, udviklingschef i Beredskabsforbundet, der siden 1934 har bidraget til at hverve, støtte og samle frivillige i redningsberedskabet og har som mål at bidrage til et robust samfund, hvor vi alle kan leve trygt.

ERFARINGERNE DELES MED

ANDRE ØER

Indsatsen bliver fulgt af forskere fra Præhospitalets Forsknings- og Udviklingsafdeling på Aarhus Universitet, og det er tanken, at indsatsen kan udrulles til flere øer, når der er et større videnskabeligt erfaringsgrundlag.

- Gæsteberedskabet er en interessant idé, der passer godt ind i tidsånden, hvor mange ønsker at yde en frivillig indsats. De ekstra fagpersoner kan være til stor hjælp i akutte situationer, mens beredskabet fra fastlandet er undervejs, fortæller Carsten Iversen og fortsætter:

- Vi glæder os til at gøre os de første erfaringer med en mere systematisk rekrutte -

ring og koordinering af det akutte beredskab på Anholt, og forhåbentligt kan det udbredes til øer i hele Danmark. I den kommende tid vil vi derfor besøge en række øer for at tage en snak med beboerne og blive klogere på, hvordan man kan styrke de lokale beredskaber, og om der evt. er behov for yderligere udstyr for at klare akutte situationer, siger Carsten Iversen.

Få mere at vide - Onlinemøde om Trygge Øer App

Sammenslutningen af Danske Småøer er værter for et onlinemøde om Trygge Øer onsdag den 25. marts kl. 17.00-18.00, hvor alle interesserede kan høre mere om indsatsen og dens perspektiver for fremtidens beredskab på Danmarks beboede øer.

Læs mere og find link til onlinemødet på danske-smaaoer.dk

FÅR VI EN EUROPÆISK POLITIK FOR ØER?

I EU vokser opmærksomheden på øer, og EU-kommissionen er undervejs med en egentlig strategi for øer. Kommissionen har lovet, at der også vil være et fokus særligt på de små øer, og at den europæiske organisation for småøer, ESIN, vil blive inddraget i arbejdet.

En EU-strategi for øer lægger sig tæt op ad det ønske, som Sammenslutningen af Danske Småøer har fremført for de danske politikere om, at der bør udarbejdes en national ø-politik for øerne i Danmark.  Målet med en strategi - eller en politik - for øer er at sikre et stærkt fokus og en rød tråd i arbejdet med øerne, og ikke mindst at man politisk prioriterer øerne og beslutter at understøtte øernes udvikling, fx indenfor færgeområdet, men også i forhold til erhvervsudvikling, bosætning, natur osv.

Sammenslutningen af Danske Småøer følger arbejdet tæt og er klar til at bidrage til strategien med de danske småøers synsvinkel.

Repræsentant skabsmøde

Sammenslutningen af Danske Småøer holder i 2026 repræsentantskabsmøde den 6. til 8. november på Dalum Landbrugsskole i Odense. Beboerforeningerne får tilsendt nærmere informationer direkte på mail. Hver ø kan sende to repræsentanter til mødet.

HUSK DIT SKATTEFRADRAG

Hvis du bor på en af de 27 småøer, kan du få et skattefradrag for de dage, hvor du ikke har mulighed for at komme hjem og overnatte på grund af afstanden mellem bopæl og arbejde. Du kan som beboer på en småø desuden få forhøjet kørselsfradrag, hvis du kører mere end 24 kilometer om dagen mellem din bopæl og arbejde eller studie, så husk at rette i din forskudsopgørelse.

Læs mere om de særlige fradrag på Skats hjemmeside under punktet ”kørselsfradrag”, og vær opmærksom på, at ikke alle 27 småøer er nævnt med navn. De øer, der ikke er nævnt, ligger i forvejen i en yderkommune og er dermed berettiget til fradragene.

HURTIGT BREDBÅND TIL SMÅØER

I december offentliggjorde Digitaliseringsministeriet modtagerne af midler fra Bredbåndspuljen i 2025. Baagø, Hjortø og Strynø fik tilsagn. Derudover har Skarø og Drejø fået tilsagn til tillægsprojekter til deres tidligere bredbåndsprojekter. Formålet med Bredbåndspuljen er at yde tilskud til adresser, der har svært ved at få bredbånd på kommercielle vilkår, og årets pulje var bl.a. målrettet småøer. Der blevet givet tilsagn om tilskud på i alt 49,8 millioner kroner, hvoraf knap 23 millioner kroner går til småøer. I 2026 er der afsat 25 mio. kr. til Bredbåndspuljen. Rammerne for puljen i 2026 er endnu ikke fastlagt. Puljen annonceres på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside www.digst.dk

SEND ET TIP

Succesfulde virksomheder? Turismetiltag? Tilflyttere eller nye projekter? Har du en god historie fra jeres ø, så del de inspirerende eksempler og gode erfaringer med andre øer i Ø-posten. Skriv til redaktionsmedarbejder Lene Terkelsen på journalist@leneterkelsen.dk og sekretariatsleder Lise Sørensen på ls@danske-smaaoer.dk . Vi har i 2026 deadline den 10. maj, 10. august og 10. november. Kontakt os gerne i god tid inden.

(Foto: UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.)

Nyt

projekt skal skabe bæredygtig

turisme

Udenlandske gæster elsker Danmark, men hvordan sikrer vi, at turismeudviklingen ikke får negative konsekvenser for natur og lokalsamfund? Det udforsker man i projektet Nurturing Nature (NuNa), der er et interregionalt samarbejde ledet af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav. Målet er at gøre projektområdet – herunder Sydfyn –til en forbilledlig, bæredygtig turistdestination. I projektet undersøger man ikke blot, hvordan man kan reducere negative aftryk, men også hvordan turisterne kan bidrage positivt til de områder, de besøger.

Hvis man som repræsentant for fx en turistvirksomhed, et lokalt naturprojekt eller en beboerforening på en af de sydfynske småøer synes, at det lyder spændende, kan man søge om at blive en del af forløbet. Projektet starter nemlig med at ruste lokale kræfter til at blive dygtige facilitatorer, også kaldet stewards, der lokalt udvikler og afprøver aktiviteter for både lokale øboere, fritids-øboer og gæster og dermed være med til at understøtte turismen i en mere bæredygtig retning.

Læs mere www.geoparkoehavet.dk/nuna

Sammenslutningen af Danske Småøer

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 2026

Generalforsamlingen afholdes lørdag den 9. maj 2026 kl. 9.00–12.00 i Omø Forsamlingshus. Indkomne forslag skal være sekretariatet i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. Enhver beboer eller lodsejer på en af de 27 medlemsøer har møde- og taleret på generalforsamlingen. Regler for valgteknik og foreningens vedtægter findes på hjemmesiden: www.danske-smaaoer.dk

Dagsorden for generalforsamlingen 2026:

1.   Valg af dirigent og referent

2.   Formandens beretning

3.   Beretning fra sekretariatet

4.   Fremlæggelse og godkendelse af regnskab

5.   Fastsættelse af medlemskontingent efter indstilling fra bestyrelsen

6.   Indkomne forslag

7. Valg af formand

Kirsten Sydendal genopstiller som formand

8.   Bestyrelse

8.a Rokering af bestyrelsesposter

Aarø træder ud, Tunø træder ind i år

8.b   Valg til bestyrelsen

Der er to bestyrelsesposter på valg i år. Man vælges for to år

8.c   Valg af suppleanter for de tre valgte bestyrelsesmedlemmer

Der er tre suppleantposter på valg. Man vælges for ét år

9. Valg af én revisor-suppleant

Man vælges for tre år

10. Eventuelt

Februar bød på ugevis af frost, blæst og snefald, og det betød aflyste færger og ekstraopgaver, men også øjeblikke af skønhed. Ø-posten har modtaget fotos fra nogle af småøerne, hvor vinteren skabte smukke motiver.

IS OG SNE PÅ ØERNE

Hvad gør du, hvis I blæser eller fryser inde på øen?

ALLE HUSSTANDE SKAL HAVE FORSYNINGER TIL TRE DAGE

Det gælder for alle typer af kriser.

Sørg for mad, vand og medicin m.m., så din husstand kan klare sig i tre døgn. Du kan læse de officielle anbefalinger for, hvordan du forbereder dig på en krise på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside www.samsik.dk/forberedt/

VED LÆNGEREVARENDE KRISER

Ligesom på fastlandet, er det det kommunale beredskab, som har ansvaret for at hjælpe på de små øer, hvis krisen bliver længerevarende.

RING 112

Ved akut opstået, alvorlig sygdom, brand eller ulykke skal du som altid ringe 112.

KLAR TIL KRISE?

Beredskabsforbundet tilbyder gratis kurser i kriseparathed til bl.a. landsbyer og foreninger. Her giver en frivillig underviser råd og anvisninger til, hvordan man skal forholde sig ved kriser i forsyningssikkerheden.

Læs mere om kurserne på www.beredskab.dk

Max på Birkholm på sin seje nye kælk. I baggrunden Jens og Simones keitruck-bil kørt fast i sneen. (Foto: Simone Lotus Møller).

OM FAMILIEN:

• Simone, Jens og Max var iset inde på Birkholm i en uge sammen med hund, kat, 9 høns, 1 hane, 9 køer, 2 kalve og 1 tyr. Det eneste, de løb tør før, var kaffefiltre. Det gik dog nemt, da der var ekstra i Forsamlingshuset.

• Jens (30) er reder og postbådfører på den private post- og passagerforbindelse mellem Birkholm og Marstal.

• Simone (32) er selvstændig bogholder online og med kontorplads i Marstal.

• Max (3) går i børnehave og til svømning i Marstal.

Pakis. Isen i havnen er 5-10 cm tyk. Det lykkedes den tidligere postbådfører at komme fra Marstal til Birkholm i sin private Limbo-jolle. Det gik fint med at komme ind i havnen. Det var en noget større og sværere og længerevarende øvelse at komme ud igen. Da isen var brudt, kunne man godt ”liste” helt ind i havnen, hvis man turde. Det var dog ikke sikkert, at man kunne komme ud igen uden at smadre skruer, skib og hvad man nu måtte have af kostbart udstyr. (Foto: Simone Lotus Møller).

DAGBOG FRA EN INDEFROSSEN ØBO

ISVINTER PÅ BIRKHOLM - DAG 5

Fredag d. 6. februar – af Simone Lotus Møller

De seneste 3-4 døgn på Birkholm har været ganske nervepirrende, og vi har ikke fået ret meget søvn.

Det har stormet så meget fra øst (22 m/s), at hele anløbsbroen, som Birkholmposten var fortøjet til, var ved at give sig og styrte i ishavet, med pæle og skib og hele svineriet.

Jens og jeg var nede om natten til tirsdag/ onsdag, mens vores 3-årige søn Max sov, og sætte 14 fortøjninger. To af dem sprang i løbet af natten. Det har været helt vildt!

Og nok det nogle vil kalde ”dumt og farligt”.

Jeg har fået eksem på mine knæ af at kravle rundt på broen i skarvklatter og sætte fortøjninger. Når det blev vådt, ætsede det gennem både kedeldragt og cowboybukser.

Jeg kan derfor kun citere vores tidligere nabo, Morten Mortensen: "En god ålekrage er en død ålekrage!"

Vi er dog et godt team, Jens og jeg, hvis jeg selv skal sige det, og nu er østenvinden ENDELIG(!) løjet af, så vi kan langt om længe begynde at trække vejret lidt igen.

I dag lykkedes det den tidligere postbådfører fra Marstal at sejle et smut til Birkholm i sin private Limbo-jolle. Han havde fyringsolie med til sit eget oliefyr herovre. Og også et par ekstra dunke til os.

Det gik fantastisk flot med Limboen at komme ind i havnen. Meget imponerende.

Men dog en noget større, sværere og langvarig øvelse at komme ud igen.

Ellers har vi det godt.

Som selvstændig bogholder er det gået OK for mig at holde kundemøder og passe mit arbejde online.

Vi har spist ribeyes og drukket ”dark and stormy” – det måtte høre sig til.

Jeg har taget nr. 12's høns i pleje, så de kan holde varmen sammen med vores.

Vores egne høns er skørt nok begyndt at lægge æg i vildskab, så vi har også fået æg på 100 måder. Vi havde 45 æg i morges.

”Dagens gæst” fik to bakker med retur til Marstal.

Fryseren er fyldt med lokalt oksekød, og huset bugner af frugt, grønt, brød, pålæg, flaskevand, saft, most, juice, sodavand, chokolade, slik, chips, cigaretter, spiritus og masser af nyt legetøj til Max.

Alle, jeg taler med, er bekymrede for, om vi løber tør for mad.

Jeg er mere bekymret for, om jeg får diabetes og et alkoholproblem.

Og så gider jeg ikke høre flere spørge om, om det ikke er kedeligt at bo på en ø...

Alle, jeg taler med, er bekymrede for, om vi løber tør for mad. Jeg er mere bekymret for, om jeg får diabetes og et alkoholproblem.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

“Tal med én stemme”

Utilfredshed og ad hoc møder er afløst af god dialog og fast struktur på Tunø. Det fortæller ø-repræsentant Kim Anker Hansen.

Hvordan er jeres samarbejde med Odder Kommune organiseret?

- Vi har et ø-udvalg med fire politikere fra forskellige partier og fem repræsentanter fra øen. Det er to fastboende, to fritidshusejere og en repræsentant for erhvervslivet. Politikerne sørger for at formidle sagerne videre til kommunen, og samtidig kan de fortælle om de muligheder, der er rent politisk, for at få gennemført tingene. At de sidder i fire år betyder, at deltagerne i udvalget bliver godt sammentømret.

Hvordan fungerer samarbejdet mellem ø og kommune?

- Vi kan starte med at kigge på, hvordan det så ud for nogle år siden, da det ikke fungerede. Dengang var der ikke nogen god dialog, og i stedet for at alting blev bragt op i ø-udvalget, blev der taget individuelle kontakter til kommunen fra beboere og beboerforening og ofte med modstridende synspunkter, som skabte forvirring hos kommunen. I dag har vi erfaret, at den bedste og

mest effektive måde er, at alting går via ø-udvalget med en fast mødestruktur, dagsorden og mødereferater, så alle kan læse på kommunens hjemmeside, hvad der er blevet drøftet. Dengang blev problemerne heller ikke løst i opløbet, så sager fik lov at udvikle sig, og det betød fraflytning og negativ omtale i de lokale medier. Det bevirkede, at politikerne blev bevidste om, at det var nødvendigt at styrke indsatsen. Borgmesteren engagerede sig, og den daværende kommunaldirektør gik med ind i ø-udvalget i en periode, hvilket gav et kæmpe skub til samarbejdet. Kommunen valgte bl.a. at fordoble antallet af færgeafgange, og det sendte et stærkt signal til øboerne om, at kommunen ville samarbejdet, og i dag er stemningen vendt.

Hvad er det sværeste i samarbejdet?

I stedet for at alting blev bragt op i ø-udvalget, blev der taget individuelle kontakter til kommunen fra beboere og beboerforening og ofte med modstridende synspunkter, som skabte forvirring hos kommunen. I dag har vi erfaret, at den bedste og mest effektive måde er, at alting går via ø-udvalget, lyder det fra ø-repræsentant på Tunø, Kim Anker Hansen. (Foto: Privat).

SEKS GODE RÅD TIL SAMARBEJDET

MELLEM KOMMUNE OG

Ø

- Det er, hvis der kommer usikkerhed om retningen. I forbindelse med det seneste kommunalvalg har politikerne fx valgt, at ø-udvalget foreløbigt kun fortsætter i sin nuværende struktur i ét år, indtil vi kender resultatet og opgaverne i den strategisk-fysiske udviklingsplan, som lige nu er ved at blive udarbejdet. Det har givet lidt uro på øen, og det kan også godt undre, når man tænker på, hvor gode resultater ø-udvalget har skabt i sin nuværende form.

- fra Ø-sammenslutningens sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen:

1. Find den rette organisering

Der findes ikke én model, som passer til alle. Tilrettelæggelsen af samarbejdet med kommunen bør afhænge af de lokale forhold. Andre øer og kommuner kan være til inspiration.

2. Involvér baglandet

Det er vigtigt at inddrage øboere og medlemmer af beboerforeningen i beslutninger om mål og prioriteringer. Giv plads til diskussionen.

3. Tal med én stemme

Ø-udvalg og beboerforening skal finde et fælles fodslag. Hvis man er flere øer i den samme kommune, er det også vigtigt, at man så vidt muligt øerne imellem er enige om det fælles mål.

4. Dyrk dialogen

Også når det er svært i mødet med kommunen. Dialogen er jeres bedste værktøj.

5. Tal pænt

Respektfuld kommunikation er helt centralt for et godt samarbejde.

6. Invitér på ø-besøg Når politikere og embedsfolk besøger øerne, får de en helt anden forståelse af vilkår og udfordringer.

Hvad er dine bedste råd til andre, som vil styrke samarbejdet mellem ø og kommune?

- Sørg for, at der er fast struktur, kontinuitet i samarbejdet og tal med én stemme gennem ø-udvalget. Der skal fx ikke være enkeltpersoner på øen, som kører angreb mod kommunen på sociale medier eller i pressen, og så skal det være synligt for alle, hvad der foregår i udvalget. Det er også vigtigt, at der er et ligeværdigt forhold mellem øboere og repræsentanter fra kommunen. Hos os foregår halvdelen af møderne på Tunø, og politikerne tager den tidlige morgenfærge herover. Når der er møder på fastlandet, foregår det i færgehuset, og det skaber respekt, at de træder ud af kommunekontorerne og indpasser møderne i tunboernes dagligdag.

“Stå

sammen som øboere”

Selvfølgelig er der særinteresser, når flere øer deler kommune, men på Omø og Agersø forsøger man at bakke hinanden op, fortæller ø-udvalgsmedlem for Omø, Dorthe Winther. Hun peger også på en ø-politik som et nyttigt redskab i samarbejdet med kommunen.

Hvordan er jeres samarbejde med Slagelse Kommune organiseret?

- Vi har et ø-udvalg med to repræsentanter fra Agersø og to fra Omø, to fra administrationen, hvoraf den ene er chefen for Entreprenørservice, Færger og Havne, og et byrådsmedlem fra et relevant udvalg. Lige nu er det formanden for Erhvervs-, Udviklings-

og Landdistriktsudvalget. Det er en god sammensætning, som kan give os svar på de emner, vi behandler til møderne, eller henvise os til de rigtige steder. Vi har seks møder om året, og derudover inviterer vi de to øers beboerforeninger til et længere møde med oplæg og drøftelser for at få et indtryk af, hvad der rører sig, og hvad udvalget skal arbejde for i det kommende år. Det er vigtigt, at vi i ø-udvalget har et fælles ståsted med beboerforeningerne.

Hvordan fungerer samarbejdet mellem de to øer og kommunen?

- Der er god konsensus om, at man i ø-udvalget bakker hinanden op øerne imellem, og at begge øer tager ansvar for, at samarbejdet skal fungere. Vi laver en fælles dagsorden til møderne, og langt hen ad vejen er vi enige. Det er vigtigt, at vi står sammen, så politikerne oplever, at vi er et forum, som de kan tage alvorligt og forhandle med. I forhold til samarbejdet med kommunen tror jeg, at det har stor betydning, at Slagelse Byråd har vedtaget en ø-politik, som er blevet til i et samarbejde med Ø-udvalget og beboerforeningerne. Det har taget noget tid at få den implementeret, men den er blevet et stærkt fælles ståsted, som både politikere, administration og vi kan henvise til, når der skal træffes beslutninger. Derudover har Byrådet uddelegeret kompetencen med at udmønte de statslige takstnedsættelses-

midlerne til Ø-udvalget, så det er Ø-udvalget, der kan beslutte, hvordan færgetaksterne skal nedsættes. Jeg oplever også, at det er en fordel, at det er chefen for færgerne, der sidder med ved møderne. Vi skal ikke diskutere med fx overfartslederne, som vi så efterfølgende møder på færgen. Det er bedre at løfte den snak op, så den foregår på et administrativt plan.

Hvad er det sværeste i samarbejdet?

- Det er, når øerne har særinteresser. Fx når vi skal lægge rammerne for nødsejlplanen. I sådan en sammenhæng kan man finde rigtig meget at blive uenige om, men det er vigtigt, at vi finder ud af det sammen, så det ikke ender med, at det bliver op til kommunen at løse det. Det handler om lydhørhed – både mellem øerne og fra kommunens side.

Hvad er dine bedste råd til at styrke samarbejdet med kommunen?

- Stå sammen som øboere, og sørg for at holde den gode tone. Vi kan alle få lyst til at råbe på Facebook, men vi skal kunne samarbejde igen i morgen, og kommunens folk gør som udgangspunkt deres bedste. Og så synes jeg, at vi har rigtig gode erfaringer med at have en kommunal ø-politik – det kan kun anbefales.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist Fra kommunens

perspektiv:

Det gode samarbejde går to veje

Tidlig inddragelse og tillid. Det er to afgørende ingredienser i opskriften på et vellykket samspil mellem ø og kommune, mener Sidsel Reese og Thomas Røddik Konradsen, der er konsulenter i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Der er himmelvid forskel på øboernes hverdag og den kommunale virkelighed. Det erkender Sidsel Reese og Thomas Røddik Konradsen, der som konsulenter i Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder med Avernakø, Bjørnø og Lyø.

- Det er to verdener, der mødes, og jeg kan godt forstå, at det kan virke absurd, at man fx skal vente i månedsvis, når man har fået en god idé, men vi lever i et demokrati, hvor flere instanser skal ind over, som Thomas Røddik Konradsen siger.

- Et glimrende eksempel er post, hvor vi i kommunen har en lovgivning og en statslig pulje, der skal håndteres, og det kan føles tungt og bureaukratisk på øerne, hvor man bare gerne vil have noget post, fortsætter han.

Sammen med Sidsel Reese, der er sekretær for Ø-udvalget, er det Thomas Røddik Konradsens opgave at forbinde de to verdener, og det handler om at sikre løbende dialog og at ”oversætte” den kommunale virkelighed, som de udtrykker det.

- Vi prøver at være meget transparente omkring, hvordan det er at være i en politisk styret organisation, hvor mange sager jo har en lang behandlingstid og ofte skal behandles i flere politiske udvalg, og det synes jeg, at der er en god forståelse for på øerne. I det hele taget er der en stor villighed til at lytte til hinanden, forklarer Sid-

sel Reese om arbejdet i kommunens Ø-udvalg.

TIDLIG INVOLVERING

Netop lydhørhed og gode relationer er fundamentet for et velfungerende samarbejde, påpeger de to konsulenter.

- Tingene glider meget nemmere, når man kender hinanden, og det mindsker risikoen for misforståelser, siger Thomas Røddik Konradsen.

ligere sender en mail eller griber telefonen og bliver hjulpet på vej.

GÅ SAMMEN

De tre øer i Faaborg-Midtfyn Kommune varierer i størrelse. Men ved møderne i Ø-udvalget er man meget bevidst om, at alle bliver hørt på lige vilkår, påpeger Sidsel Reese, der ligesom Thomas Røddik Konradsen oplever stor solidaritet mellem øerne. De peger som eksempel på, at Ø-færgen, som be -

Jeg kan godt forstå, at det kan virke absurd, at man fx skal vente i månedsvis, når man har fået en god idé, men vi lever i et demokrati, hvor flere instanser skal ind over.

(Thomas Røddik Konradsen, Faaborg-Midtfyn Kommune".

Derudover gælder det om at inddrage hinanden så tidligt som muligt, så øernes repræsentanter får tid til at vende forslag og justeringer med deres bagland, og politikerne løbende ved, hvad der rører sig på øerne, forklarer Sidsel Reese, og peger på, at pointen om tidlig inddragelse også gælder for øboerne.

- Nogle gange kan man få bevæget sig for langt ned ad en sti med et projekt, som af den ene eller anden årsag ikke kan lade sig gøre, og så er det bedre, at man lidt tid-

Ø-UDVALGET I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

• Består af to repræsentanter fra Avernakø, to fra Lyø og én fra Bjørnø samt to kommunalbestyrelsesmedlemmer.

• Mødes fast 3-4 gange om året plus et antal ekstraordinære møder, typisk 1-2, i forbindelse med behandling af aktuelle emner

• Både øerne og forvaltningen kan sætte punkter på dagsordenen.

tjener Lyø og Avernakø, var under reparation i slutningen af 2025, og her sejlede Bjørnø-færgen en af turene for Ø-færgen, mens afløserfærgen til gengæld sejlede Bjørnø-ruten.

- Sådan at tilbyde hinanden at låne ens færge - det må man da sige er solidarisk, siger Sidsel Reese.

Fra kommunens side prøver man da også at ”opliste fordelene ved at se de tre øer som en samlet enhed”, som Thomas Røddik Konradsen formulerer det.

Han fremhæver et aktuelt eksempel:

- Hver af øerne har deres eget havneprojekt, og for nyligt fandt jeg ud af, at de faktisk ikke har talt sammen om projekterne. Der prøver vi fra kommunens side at opfordre til, at de går sammen for at stå stærkere og ikke risikerer at spænde ben for hinanden, hvis de fx sender deres ansøgninger drypvist ind i kommunen. Set fra en kommunal vinkel er vurderingen nemlig, at sandsynligheden for fx at skaffe ekstern finansiering er højere med et samlet projekt.

mens Thomas Røddik Konradsen er specialkonsulent i Kultur og Fritid og en del af lokalsamfundsteamet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Begge samarbejder med Avernakø, Lyø og Bjørnø. (Foto: Privat).

ØENS UDFORDRINGER

Men virkeligheden på øerne kan være lige så vigtig som synspunkterne i kommunen, påpeger Thomas Røddik Konradsen.

- For det kan godt være, at vi har data, der viser én virkelighed, men hvis der er en helt anden oplevelse i det levede liv derude, må vi tage det alvorligt, siger han og nævner som eksempel, at de tre øer aktuelt arbejder med at etablere beredskabsbygninger.

- Når øerne har den oplevelse, at arbejdet med beredskabsbygninger er det vigtigste, så skal vi gøre, hvad vi kan for at understøtte dem.

HUSK DET POSITIVE

I Ø-udvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune indførte man for en del år siden, at alle møder indledes med at fortælle gode historier om fx nye tiltag og fremskridt.

- Det handler om at insistere på at fremhæve alt det positive, der også sker på øerne, forklarer Sidsel Reese.

Ellers kan der nemlig godt være en risiko for, at møderne udelukkende kommer til at handle om det lavpraktiske, der ikke fungerer, påpeger udvalgssekretæren.

- Der skal vi dels minde hinanden om det, der faktisk går godt, men også ind imellem prøve at tage det op i et helikopterperspek-

THOMAS OG SIDSELS GODE RÅD TIL ET GODT SAMARBEJDE…

- målrettet både øer og kommuner:

• Forklar jeres virkelighed: Vilkår, ønsker og udfordringer

• Husk dialogen – også den uformelle

• Vær på forkant

• Indgå klare aftaler

• Vis tillid, og vær positiv

• Vær nysgerrig, og søg inspiration.

tiv og snakke mere strategisk udvikling, siger Sidsel Reese, der oplever, at de tre øer har rykket sig langt takket være bl.a. helhedsplaner.

Hun peger desuden på betydningen af at bevare den positive tilgang i måden, man kommunikerer på.

- Det gode samarbejde går to veje, og det kræver gensidig respekt og tillid til, at alle gør det så godt, de kan, fastslår hun.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Krisen er småøernes mulighed

Tiny Houses? Kollektiver? Nybyg eller omdannelse af eksisterende bygninger?

I mailen til Mette Mechlenborg lægger jeg op til, at interviewet skal handle om fremtidens boligpræferencer.

Tanken er, at hun skal forholde sig til småøernes boligsituation set i lyset af kommende generationers ønsker. Skal der bygges stort? Småt? Transformeres? Hvad stiller øerne i den bedste position?

boligen er samtidig blevet en afgørende identitetsmarkør.

Men vi står ved en skillevej - også når det gælder boligvaner, påpeger Mette Mechlenborg.

- Hele verden står overfor et paradigmeskifte, som hun udtrykker det med henvisning til bl.a. klimaforandringerne, kernefa-

Vi står i et paradigmeskifte i forhold til den måde, vi lever vores hverdagsliv og vælger bolig på, og øerne bør tænke nyt og være åbne overfor eksperimenter, opfordrer en forsker. - Øerne skal ikke tænke i, at man skal tilbyde nye boligformer. Man skal tilbyde nye livsformer.

børn giver det ikke længere mening, når man skeler til den moderne familiestruktur.

- I dag er der alt for mange boligformer, som er beregnet til en klassisk kernefamilie. Der vil stadigvæk være mange mennesker, som vil elske at have et hus med have, men der vil være en voksende gruppe for hvem, parcelhuset ikke længere er svaret på det

Men allerede i første sætning hamrer hun en pæl igennem den præmis.

- Vi skal ikke snakke om, hvilken type boliger, vi gerne vil bo i. Vi skal snakke om hvad det er for nogle liv, folk gerne vil leve, påpeger Mechlenborg, der er seniorforsker ved BUILD Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

I mere end 20 år har hun forsket i boligkultur, og ifølge hende har tendenserne i mange år peget i retning af, at drømmen for de fleste er et fritliggende hus med have. Gerne i stor skala. Siden 1963 er det gennemsnitlige parcelhus vokset fra 122 kvadratmeter til 213 kvadratmeter i 2023, og

miliens opbrud, trivselskrisen og kommende boligejeres ønsker til tilværelsen.

- Der er brug for at se helt anderledes på, hvordan vi indretter vores samfund og den måde, vi lever vores hverdagsliv på, og det får også betydning for vores boligformer, pointerer hun.

MINDSK

CO2-AFTRYKKET

Hvor drømmen i mange år var det stadig større parcelhus med plads til far, mor og

(Mette Mechlenborg, forsker med speciale i boligkultur)

gode liv. Dels fordi de gerne vil leve mere bæredygtigt, men også fordi der er flere og flere husholdninger, som kun består af én voksen, som Mette Mechlenborg siger.

I fremtiden bliver der brug for andre boligformer, hvor fx vennepar eller familier kan gå sammen på tværs af matrikler.

- Jeg taler ikke nødvendigvis om kollektiver, men om boligformer, hvor man indgår i nogle nye praksisfællesskaber, pointerer hun.

Samtidig kommer der en ”Greta Thunberg generation”, som Mechlenborg kalder dem. Yngre mennesker, der går op i etisk forbrug og ikke vil efterlade dybe CO2-aftryk på grund af fx nybyggeri. De vil være i naturen og ønsker at knytte sig til et konkret sted i stedet for at pendle.

- Det er en mere præmoderne måde at leve på, hvor arbejds- og hjemmeliv er mere flettet sammen på en meget mere holistisk måde, forklarer Mette Mechlenborg.

OPHÆV MATRIKLEN

Der bliver altså brug for andre boligformer til de nye generationer, som vil leve deres liv på en anden måde. Men hvordan vil de helt konkret se ud?

- Jeg ved det ikke, men jeg tror, vi fx skal se på, hvordan man kan ophæve den traditionelle zoneinddeling. Så i stedet for, at vi ejer et lille hus på en lille plet, skal vi slå matrikler sammen, bygge over hækken og i det hele taget tænke ud over den lille parcel, siger Mette Mechlenborg.

I forhold til bæredygtighed er det oplagt at omdanne eksisterende bygninger til boliger, påpeger Mette Mechlenborg og bifalder dermed den planlagte lempelse af planloven, som netop giver mulighed for at indrette fx overflødiggjorte landbrugsejendomme til boliger på småøerne.

- I det hele taget er der meget regulering,

Mette Mechlenborg

• Seniorforsker ved BUILD Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

• Har i mere end 20 år forsket i boligkultur, bl.a. hjem og hjemlighed, parcelhuset, tiny houses, emptynesting, boligliv i højden, bæredygtige hverdagspraksisser og mikroboliger.

som bliver nødt til at blive lavet om. Hele den moderne verden er jo lagt an på en lovgivning, som bygger på en forestilling om det gode liv, som vi er ved at forlade. Vi kan ikke omstille os til en mere bæredygtig verden og en anden måde at leve på, hvis vi ikke også omstiller vores love. Jeg tror fx, at vi kommer til at lave mange af de regler om matrikulering i boligområder om, så det ikke længere kun er én familie, der må eje en grund, siger Mette Mechlenborg og peger på, at udviklingen allerede er i gang i udlandet, hvor man ophæver matrikler og giver mulighed for at bygge mere, end man kunne før.

DYRK STYRKERNE

Skiftet i værdier og hverdagsliv er ikke nødvendigvis negativt. I alt fald ikke set fra et ø-perspektiv, mener Mette Mechlenborg.

Flere singler og et voksende ønske om mere fællesskab og bæredygtighed giver nye boligbehov og -drømme. Seniorforsker ved Aalborg Universitet, Mette Mechlenborg, vurderer, at vi står overfor store forandringer i vores måde at bo og leve på. (Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen).

bliver deres kvaliteter efterspurgte, spår en forsker.

(Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

- Krisen er småøernes mulighed. Under hele vækstparadigmet har øerne fået at vide, at det ikke går hurtigt nok, og at de ikke har nok interessante jobs, men når der sker et skifte, hvor flere og flere søger ro, natur, rodfæstethed og fællesskaber, så har øerne noget helt særligt at tilbyde, og for mig at se, har småøerne noget, som bliver endnu mere efterspurgt, når vi ser 15-20 år frem, siger hun.

I bosætningsarbejdet bør småøerne især fokusere på deres styrker: Beliggenhed, natur, ro og fællesskab, påpeger boligforskeren.

- Beliggenheden har kæmpestor betydning – også i fremtiden, og så skal det være til at betale, så folk kan leve de liv, de gerne vil, uden kæmpestore realkreditlån.

LIV FØR BOLIG

Så hvad ville Mette Mechlenborg gøre, hvis hun var en del af en bosætningsgruppe på en lille ø eller sad i byrådet i en ø-kommune?

- Det kræver først og fremmest en åbenhed overfor nye ideer. Hvis man fx får hen-

vendelser fra familier, som er interesseret i at ophæve skel og lave noget eksperimenterende, selvom man måske ikke helt forstår det og umiddelbart tænker, at det ikke kan lade sig gøre, så skal man starte dialogen og hjælpe med at søge fx dispensationer, siger hun.

I dag fylder de alternative boformer ikke meget rundt om på øerne, og spørger man Mette Mechlenborg, mener hun da heller ikke, at man skal skynde sig at bygge fx en masse tiny houses til kommende øboer.

- Øerne skal ikke tænke i, at man skal tilbyde nye boligformer. Man skal tilbyde nye livsformer. Det bliver jeg ved med at vende tilbage til, for boligformerne er sådan set underordnet, og i den bæredygtige omstilling skal vi først og fremmest bruge det, der allerede er, og transformere det, siger Mechlenborg, der også anbefaler at ”tale alt det, der ligger uden om boligen, op” i bosætningsindsatsen.

- Naturen og naboerne. Det er det, som bliver det vigtige i fremtiden, siger hun.

Lene Halmø Terkelsen, journalist

Systematisk indsats har givet færre mår på Drejø

De huserede i husene og åd øens harer og fasaner. På Drejø er man ved hjælp af fælder, æg og vildtkameraer kommet de værste problemer med mår til livs, og det har ikke kun betydet færre gener, men også positive overraskelser.

Larm på lofterne. Afføring, som sivede ned ad væggen, og isolering, der blev splittet ad med store økonomiske omkostninger til følge. Boligejerne på Drejø har i årevis været plaget af mår.

Udover at genere i husene, åd de små rovdyr bl.a. æg og fugleunger og efterlod sig synlige spor allevegne på øen i form af ekskrementer.

Tidligere har enkeltpersoner forsøgt at holde bestanden nede med fælder og ved at skræmme med elektronisk udstyr og duftstoffer, hvilket resulterede i, at problemet flyttede over til naboen, men i efteråret 2024 besluttede Drejøs beboerforening at sætte ind med en koordineret indsats.

- Vi har altid haft mår, men ikke så kraftig en bestand, som vi har oplevet de senere år,

og det var nødt til at blive sat i system, fortæller Helle Køster, der er formand for foreningen.

Mårbekæmpelse er ikke gratis, og derfor undersøgte beboerforeningen allerførst op-

bakningen blandt fastboende og fritidshusejere på Drejø. Foreningen sendte et brev ud til samtlige husejere for at afdække problemets omfang og opfordrede samtidig til at være med i bekæmpelsen. Rundspørgen

Gode råd til regulering af mår

- Fra Helle Køster og Markus Sørensen på Drejø:

• Tjek lovgivningen. Få styr på reglerne vedrørende regulering af husmår.

• Planlæg. Afdæk udgifter til udstyr og driftsomkostninger, og skaf opbakning på øen.

• Organisér. Udpeg en hovedansvarlig og et team, der kan tage sig af tilsyn, opkrævning mm.

• Fortsæt. Stopper I, vender problemerne tilbage.

viste, at der var bred opbakning til ideen om fælles indkøb af fælder, og det første år indbetalte hver af de deltagende husstande 500 kroner til udstyr.

KRÆVER ORGANISERING

Der er blevet opsat ni fælder med vildtkameraer rundt om på Drejø, og de flyttes rundt efter behov.

Ifølge lovgivningen må mår kun reguleres indenfor 10 meter fra bebyggelse, og på Drejø holder man sig selvfølgelig indenfor reglerne, fortæller Markus Sørensen, der som forhenværende skovfoged var oplagt som tovholder på indsatsen.

Loven dikterer desuden, at fælder skal tjekkes minimum to gange i døgnet, og takket være vildtkameraerne, kan Markus Sørensen gøre det hjemmefra.

- På den måde overholder vi lovgivningen med minimum af indsats, forklarer han.

Er Markus Sørensen ikke på øen, står en fast gruppe på tre-fire personer klar til at tage over, og i det hele taget er det en fordel at organisere sig, understreger Helle Køster.

- Det er vigtigt, at man har en hovedansvarlig med et lille team omkring sig, så det kommer i system, siger hun.

STOR EFFEKT

Siden starten er der fanget cirka 30 mår på Drejø, og indsatsen har ikke blot betydet færre gener. Helle Køster har allerede iagttaget, hvordan der bl.a. er blevet flere harer, og opsætningen af vildtkameraer har også ført til andre opdagelser, fortæller hun.

- En sidegevinst er, at vi takket være vildtkameraerne har opdaget, hvor mange pindsvin, der findes på øen. Det var vi slet ikke klar over.

Regulering af mår er en kontinuerlig indsats, og den fortsætter på Drejø. Aktuelt ligger de årlige driftsomkostninger til fælder på 150 kroner per husstand, og opbakningen er stadig stor, fortæller Markus Sørensen.

- Vi får nok aldrig udryddet måren helt, og det er jo heller ikke et mål i sig selv, men vi får dem begrænset, så der sker færre skader på huse og fauna, fastslår han.

Bobarhed er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde beboere på småøerne. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Tekst: Mette Mørup Søberg, projektkoordinator og kommunikationsmedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Bobarhed – et værktøj til øget bosætning

Hvad skal der til, for at en ø er et godt sted at bo – både nu og i fremtiden? Det er det grundlæggende spørgsmål bag projekt

Bobarhed, som Sammenslutningen af Danske Småøer sætter i gang i 2026.

Bobarhed handler kort sagt om, hvor egnet et sted er til at bo. Et bobart ø-samfund har de nødvendige rammer for, at hverdagen kan fungere. Det kan være adgang til boliger, arbejde, transport, skole, sundhedstilbud og andre offentlige services – men også et godt fællesskab og en natur i balance. For øer er bobarhed afgørende for at kunne tiltrække og fastholde en fastboende befolkning.

PROJEKT BOBARHED PÅ FIRE DANSKE SMÅØER

I 2026 starter Sammenslutningen af Danske Småøer et bobarhedsprojekt op på fire af de danske småøer, nemlig Venø, Avernakø, Strynø og Omø.

På hver af de fire øer står to ø-coaches lige nu klar til, sammen med resten af øen, at undersøge øens bobarhed med udgangspunkt i bobarhedskonceptet.

Bobarhedsværktøjet er et analysehjul med 45 indikatorer, fordelt på syv centrale områder. Områderne spænder bredt og dækker både natur, samfund og hverdagslivet på øen.

FÆLLES

FORSTÅELSE AF STYRKER OG SVAGHEDER

Øboerne på de fire øer skal i løbet af 2026 og 2027 i fællesskab undersøge deres egen ø ud fra de forskellige indikatorer, og indsamle viden og data om livet på øen. Bobarhedsanalysen giver et fælles billede af, hvordan øen fungerer i dag, og hvor der er behov for handling, hvis bosætningen skal sikres på længere sigt.

En bobarhedsanalyse kan bruges til at skabe en fælles forståelse af øens styrker og svagheder. Processen giver konkrete data, som kan bruges i dialogen med myndigheder og beslutningstagere – og styrke argumenterne for særlige indsatser på øerne. Samtidig giver analysen et overblik over, hvor behovene er størst, og hvor det giver mest mening at sætte ind først.

ØBOERNE ER EKSPERTER

Et grundprincip i Bobarhed er, at øboerne selv er eksperterne på deres egen ø. Det er dem, der kender øen bedst – og som kan og skal være med til at forme øens fremtid. Derfor er Bobarhed ikke bare en analyse, men også en fælles proces, der styrker både sammenhold og udvikling i ø-samfundene.

Projektet har opnået EU-støtte fra LAG Småøerne og desuden ø-støtte fra Landdistriktspuljen.

Vil du vide mere?

Kontakt Markus Sørensen på tlf. 40897525

Tekst: Anja Bech Knudsen, koordinator for LAG Småøerne

Erhvervsaktører fra småøerne samlet til ø-netværk

Femogfyrre af småøernes erhvervsaktører var samlet på Fyn i slutningen af november for at dele erfaringer med hinanden og høre om de sidste nye turisme-trends, veje til god markedsføring og forretningsudvikling. LAG Småøerne var vært ved arrangementet Småøernes Erhvervsdag 2025, hvor især erhvervsdrivende i turismebranchen var repræsenteret.

Når øboere er samlet, er der ofte rigtig megen snak, smil og udveksling af nyt på tværs af øerne. Småøernes Erhvervsdag 2025 var ingen undtagelse, selvom de færreste kendte hinanden. På tværs af fødevareproducenter, gårdbutikker, overnatningssteder, turoperatører, golfbaner, lystbådehavne og mange flere blev erfaringer og viden ivrigt delt.

Programmet for dagen var tilrettelagt på baggrund af en større spørgeskemaundersøgelse og interviewrunde blandt erhvervsdrivende på småøerne. Ønskerne til dagen var entydige: Spændende indlæg fra eksperter, oplæg fra ø-virksomheder og tid til at netværke.

TRENDS I TURISMEN

Dagens første oplægsholder var Anja Hartung Sfyrla fra marktingfirmaet Loop Nordic. Hun indledte med et klart og måske overraskende budskab: Småøerne har aldrig haft så gode muligheder for at lykkes som nu! Forklaringen var, at småøerne har det, som mange turister vil have – muligheder for ægte og nære oplevelser, hvor gæsterne føler, de kommer bag facaderne og oplever en flig af det ægte ø-liv. Kort sagt en oprigtig forbindelse til øboen, værten eller turguiden. Anbefalingerne til erhvervsaktørerne var ikke til at tage fejl af:

- Prøv nye koncepter og oplevelsestilbud af, og tag penge for det! Husk at ”connection slår perfection” (gæsten husker i højere grad den gode snak med værten og følelsen af oprigtig gæstfrihed, end om alt var perfekt). Tilbyd pakkeløsninger, der gør det nemt for gæsten og henvis til hinanden!

- Mad og måltidsoplevelser er en af de vigtigste drivkræfter for at skabe udvikling i et lokalområde, lød det fra Pelle Andersen, direktør i FOOD Organisation of Denmark og formand for regeringens rådgivende udvalg for mad- og gastroturisme. Det behøver ikke at være gourmet for at fungere som rejsemotiv, men det skal give turisten en forventning om en spændende mad- og måltidsoplevelse, understregede Pelle. Oplægget blev rundet af med information om FOOD’s rejsehold, dergiver spisesteder sparring, inspiration og vejledning til at udvikle og løfte spiseoplevelsen, samt en dialog om de udfordringer, som småøernes fødevareproducenter og spisesteder står overfor.

OPLÆG FRA Ø-VIRKSOMHEDER

Rasmus Vandborg og Ditte Dalsgaard fra Havens Deli på Fur (mikrobageri, café, frokoststed og catering) lagde ud med et spændende oplæg om deres iværksættervirksomhed. Her fik tilhørerne indblik i de mange valg og udfordringer, som følger, når man ikke vil gå på kompromis med sit værdig-

rundlag og virksomhedskoncept. Er det muligt at drive en økonomisk bæredygtig virksomhed på en småø, samtidig med at man altid leverer produkter af høj kvalitet, alt er lavet fra bunden og af gode lokale/økologiske råvarer? Ja, hvis man spørger Rasmus og Ditte, men man skal have en stærk forretningsplan, turde tænke langsigtet og afprøve nye ting. Og så skal man være skarp på sin målgruppe og ikke tro, at man kan være noget for alle.

Fra Fur gik turen videre til Tunø. En bilfri ø med 74 fastboende, en sejltid på ca. en time og ganske få overnatnings- og spisesteder. Her driver Rami og Cecilie ø-hotellet Blåkærgaard og den hyggelige restaurant Røgeriet nede på havnen, men det var bestemt ikke meningen fra starten. Rami og Cecilies iværksætterhistorie ligner måske mange andre øboers: En forelskelse i et sted, muligheder der byder sig, modet til at gribe dem - og masser af hårdt arbejde. Men én ting gør de helt anderledes. De holder åbent i restauranten hver dag frem til efterårsferien og altid med et smil på. Ikke fordi det er en god forretning lige nu – men der skal være åbent, ellers kommer gæsterne ikke igen, lød det fra Rami.

Ø-oplæggene sluttede af med et iseventyr fra Anholt, hvor den nu 25-årige Sylvester Elvis Sørensen fra København har drevet Sylles Isfabrik siden 2021. Idéen til isfabrikken var spontan, men at det blev på Anholt var ikke tilfældigt. Sylvester har en stærk tilknytning til øen gennem barndommens mange gode ferieoplevelser. Sylles Isfabrik er vokset fra en lille ombygget karnevalsvogn til i dag at være et kendt og veletableret brand på Anholt med egen isproduktion, vaffelbageri, vinbutik og fiskedelikatesseafdeling. Med økonomisk støtte fra LAG Småøerne er endnu en transformation undervejs. En overdækket terrasse, et pizzeria og en bar bliver tilføjet inden sommeren 2026, og forretningen samles under ét navn – Sylles.

- Jeg ønsker at skabe en mere robust og bæredygtig virksomhed, som kan tilbyde flere oplevelser, en mere stabil omsætning og mere liv på havnen gennem hele dagen, fortalte Sylvester.

Sylles handler i høj grad også om fællesskab og hygge. Ikke kun for gæsterne, men også for de 18-20 medarbejdere, som hvert år vælger at bruge deres sommerferie på Anholt og hjælpe til i forretningen. De gør det ikke for pengenes skyld, men for det fællesskab de er en del af, lød det fra Sylvester. Et inspirerende oplæg om en modig iværksætter, der tør give ansvar fra sig, involvere medarbejdere og konstant har fokus på at pleje det fællesskab, som virksomheden er bygget på.

SMÅØERNES ERHVERVSDAG 2026

LAG Småøerne afholder også i efteråret 2026 et netværksarrangement for erhvervsaktører på småøerne. Det er resultatet af deltagernes flotte evaluering af erhvervsdagen i 2025 og en stor efterspørgsel på lignende netværksarrangementer.

Dato og program for Småøernes Erhvervsdag 2026 meldes ud snarest mulig. Følg med på Facebook eller www.lag-smaaoerne.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, og få sidste nyt om arrangementet.

LAG Småøerne: Fokus på erhvervsnetværk og samarbejder

LAG Småøerne vil gerne motivere flere småøer og deres erhvervsdrivende til at udnytte de forretningsmæssige muligheder, der ligger i at samarbejde og sparre med andre virksomheder, erhvervs-/turistorganisationer og kommunen. En fællesnævner for størsteparten af de succesfulde virksomheder og iværksættere på småøerne er, at de tænker i samarbejder og netværk med andre erhvervsdrivende på øen eller på fastlandet.

For at styrke erhvervsaktørernes kendskab til hinanden og give grobund for nye samarbejder og forretningsudvikling, har LAG Småøerne afholdt Småøernes Erhvervsdag 2025 og et lignende arrangement er på vej til efteråret 2026.

Småøernes Erhvervsdag i 2025 og 2026 er en del af LAG Småøernes fokus på at styrke erhvervsudviklingen på småøerne. Over 700 ø-virksomheder (og foreninger der har et erhvervsformål) fik i forsommeren 2025 mulighed for svare på et spørgeskema, der skulle kortlægge deres nuværende erhvervssamarbejder og behov omkring erhvervsnetværk og samarbejder med andre erhvervsaktører. Sideløbende blev en række virksomhedsejere interviewet for at få mere dybdegående viden om udfordringer og behov. Besvarelserne i denne forundersøgelse blev fundamentet for planlægningen af Småøernes Erhvervsdag 2025. Såvel forundersøgelsen som og erhvervsdagen er gennemført med midler fra en række ø-kommuner.

Temamøde:

Småøer i kommunalpolitik - veje til samarbejder og en plads i budgettet?

I nogle ø-kommuner er småøerne vigtige. Her prioriteres ølivet både politisk, økonomisk og i det daglige samarbejde mellem øboere og kommunens medarbejdere. Sådan har det ikke altid været. Hør om indsatser, udfordringer og anbefalinger fra politikere, medarbejdere og øboere.

Hvornår: Fredag den 17. april 2026 kl. 09.30 – 12.30

Hvor: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

PROGRAM:

Kl. 09.30 Ankomst, kaffe og brød

Kl. 10.00 Velkomst v/ LAG Småøerne

Kl. 10.10 Småøer i kommunalpolitik – veje til samarbejder og en plads i budgettet:

Odder Kommune og Tunø v/Leif Gjørtz Christensen, tidl. kommunalpolitiker, medlem af ø-udvalget og Tami Vibberstoft Pinkalski, øbo og købmand på Tunø

Haderslev Kommune og Aarø v/Helle Have, fmd. Vækst- og Udviklingsudvalget i Haderslev Kommune

Slagelse Kommune og Omø, Agersø v/borgmester Knud Vincents og Dorthe Winther, fmd. Omø Beboer- og Grundejerforening

Kl. 12.30 Frokost

(Efter frokost afholder LAG Småøerne generalforsamling kl.13.30)

TILMELDING:

Du kan tilmelde dig på mail: info@lag-smaaoerne.dk. Tilmeldingsfristen er den 12. april.

Husk at oplyse hvis du også deltager i generalforsamlingen.

Indkaldelse til LAG

Småøernes ordinære generalforsamling 2026

LAG Småøerne er en non-profit forening, der har til formål at fremme den lokale udvikling på de 27 danske småøer. Det gør vi blandt andet ved at yde økonomisk støtte til iværksætteri, erhvervsprojekter og projekter af almennyttig karakter.

Foreningen LAG Småøerne 2023-2027 afholder ordinær generalforsamling fredag den 17. april 2026 kl. 13.30 på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Alle fremmødte medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.

Det er gratis at blive medlem af LAG Småøerne. Læs mere på: www.lag-smaaoerne.dk

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være forpersonen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Samme dag holder vi et temamøde om Småøer i kommunalpolitik – veje til samarbejder og en plads i budgettet (se annoncen til venstre). Temamødet starter kl. 10.

TILMELDING:

Vi skal bede om din tilmelding til generalforsamlingen senest den 12. april. Oplys hvis du også ønsker at deltage i temamødet om formiddagen.

Tilmelding sendes til: info@lag-smaaoerne.dk

Dagsordenen til LAG Småøernes ordinære generalforsamling 17. april 2026

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Valg af stemmetællere.

4. Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf.

5. Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance.

6. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.

7. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og forperson.

9. Valg af revisor.

10. Eventuelt.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Støtte til projekter på de små øer

Landdistriktspuljens ø-støttemidler har til formål at støtte initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene i de små øsamfund. I ø-støtten kan der søges til både erhvervsprojekter (kræver minimum 50 procents medfinansiering) og til almennyttige projekter, der iværksættes på en eller flere af de 27 småøer.

I anden ansøgningsrunde i 2025 blev der uddelt godt 3,3 millioner kroner til 12 småø-projekter. I 2025 har i alt 27 projekter fået ø-støttemidler for godt 5,8 millioner kroner.

I 2026 skifter Landdistriktspuljen navn til Den Nationale Landdistriktspulje.

Næste ansøgningsfrist til Den Nationale Landdistriktspulje er den 22. april kl. 15.00.

Læs mere om ø-støtten under fanen "Den Nationale Landdistriktspulje" på hjemmesiden: www.livogland.dk

Her finder du også Puljen til Borgerdrevne Dagligvarebutikker og Udviklingspuljen, som støtter almennyttige projekter - også på øerne.

Har du spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@plst.dk eller ringe til puljetelefonen på telefonnummer 41717897 mandag til fredag kl. 12.30-15.30.

Støttede projekter i anden runde i 2025

Ansøger Ø Projekttitel

Fonden for Agersø Lystbådehavn

Agersø Agersø Lystbådehavn: Udvidelse af sydbroen

Agersø Beboerforening Agersø Agersø Visionsplan 2045

Avernakø Bådehavn

Avernakø havngenetablering af vestbro

Fejø Havnelaug Fejø Cafe Dybvig på Fejø skal moderniseres

Hjarnø Beboerforening

Sti - Historie, Kultur og Natur

Foreningen Perlestranden & Omø Havn

Sejerø Brugsforening

Renovering af gulv i Sejerø Brugsforening

Aarø Husmoderforening Aarø Spiring i drivhuse året rundtliv, læring og fælleskab i Aarø Haven

Avernakø Havn blev hårdt ramt under stormfloden i 2023, og den er gennem de senere år blevet genopbygget. Nu har foreningen Avernakø Bådehavn modtaget 350.000 kroner i ø-støtte-midler til genetablering af havnens vestbro. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Ungdomslejren for unge øboere finder sted på en stockholmsk skærgårdsø. (Foto: Anna Björkman).

Vil du med på nordisk sommerlejr med andre unge øboere?

Kom på en uges sjov, spændende og hyggelig ø-lejr i den svenske skærgård tæt på Stockholm sammen med 24 andre unge fra Danmarks, Sveriges og Finlands små øer.

HVEM KAN VÆRE MED?

Du skal være mellem 12 og 15 år, når turen finder sted, og bo på en af Danmarks 27 småøer.

HVOR OG HVORNÅR?

Ungdomslejren varer seks dage og holdes i Sverige på en småø tæt på Stockholm. Vi tager nattog til og fra Stockholm og tager afsted fra København søndag d. 28/6 og kommer hjem fredag den 3/7 2026.

HVAD KOSTER DET?

780 kroner pr. person, som dækker al kost, logi og aktiviteter, samt transport fra København med tog gennem Sverige og færge til og fra den svenske ø. Den enkelte deltager skal selv stå for transport til og fra København samt for rejseforsikring.

HVEM STÅR BAG?

Turen arrangeres af den svenske småø-organisation i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer og den finske småø-organisation.

TILMELDING

Efter ”Først til mølle-princippet” og senest den 15. april 2026. Der er plads til otte unge øboere fra Danmark. Herefter laves en venteliste. Man må gerne melde sig til sammen, dog max to fra hver ø. Tilmeld dig hos Sammenslutningen af Danske Småøer på sekretariatet@danske-smaaoer.dk

YDERLIGERE SPØRGSMÅL

Kontakt sekretariatet på sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 62513993