Ø-posten nr. 2024 juni 2026

Ø-POSTEN

JUNI 2026 / NR . 204

Nyt liv på Lyø

Mandø er Årets Ø

Avernakø Havn genopbygget – planke for planke

AARØ

ANHOLT

AVERNAKØ

AGERSØ ASKØ-LILLEØ

BAAGØ

AGERSØ

AARØ

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.

Avernakø Havn klar til sæsonen

04 Vores ord former fortællingen om vores øer

05 Christiansborg siden sidst

06 Mandø er Årets Ø

08 Nyt liv på Lyø

10 Færgeryk og fredelige omgivelser

12 Kampen om ejerskabet

14 Avernakø Havn klar til sæsonen – planke for planke

16 Nye tal for landbruget på småøerne

17 Kort nyt

18 Hvor egnet er vores ø til beboelse?

Ø-POSTEN

Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer

ISSN-0105-4325.

Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten 2026: 10. august 10. november.

Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.

Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag:   3.500

Redaktionen afsluttet 19. maj 2026

Abonnement:

250 kr. pr. kalenderår.

Følg Sammenslutningen af Danske Småøer på sociale medier:

Juni 2026 / Nr. 204

Generalforsamling 2026

20 Generalforsamling 2026: Viden på tværs af øerne

22 Nyt ansigt i bestyrelsen

23 Ohhh Omø…

24 Fur – kunstens ø

26 Sammen om ø-sagen

27 Nyt EU-initiativ giver netværksmuligheder for de danske småøer

28 Hvad laver de egentlig i Ø-sammenslutningen?

Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93

E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk   Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Ansvarshavende: Kirsten Sydendal  Redaktør: Lise Thillemann Sørensen   Redaktionsmedarbejdere: Lene Halmø Terkelsen

Ann-Britt Nørgaard   Forsidefoto:

Lene Halmø Terkelsen

Ø-posten udgives med tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer:

Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44

Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93

Søren Svennesen, Barsø Tlf.: 22 35 91 36

Kim Anker Hansen Hansen, Tunø Tlf: 23 25 10 01

Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Egholm. Tlf: 29 72 99 69

Marianne Mosegaard, Baagø Tlf: 30 34 76 54

Jørn Højer-Pedersen, Omø Tlf: 53 63 92 21

Simone Lotus Møller, Birkholm Tlf: 42 80 44 10

FORMANDENS SIDE

Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

Vores ord former fortællingen om vores øer

Ved LAG Småøernes seneste temamøde i Odense i april var overskriften

Småøer i kommunalpolitik – veje til samarbejder og en plads i budgettet. En af de kommunalpolitikere, der holdt oplæg, gav en klar opfordring til at passe på med at føre forhandlinger mellem øerne og kommunen på Facebook og i pressen.

Jeg tog synspunktet til mig. Samarbejde kræver nemlig tillid. Kommuner og øer kommer længst, når man kan tale sammen, også når man er uenige. De gode løsninger bliver typisk ikke skabt i overskrifter i lokalavisen eller på Facebook. Det sker i stedet ved møder, med telefonopkald og gennem relationer bygget op over tid.

Men man kan heller ikke tie stille. Vi øboere ved, at hvis problemer aldrig bliver synlige, kan de let forsvinde i dagsordener og budgetter. Hvis ingen siger noget højt, kan omverdenen tro, at alt fungerer. Og hvis utilfredsheden kun deles hos købmanden eller på havnen, sker der ingenting.

Det virkelige spørgsmål er ikke kun, om man skal tale stille og roligt eller råbe op. Spørgsmålet er også hvornår, hvordan og med hvilket formål man skal tale. At inddrage pressen kan nogle gange være nødvendigt. Men pressen bør bruges med omtanke. For råberiet har også en pris.

Når vi råber til hinanden, slider det på relationerne til kommunen, og det bliver sværere at finde løsninger bagefter. Det kan skabe fronter, hvor der før var et samtalerum. Men næsten endnu vigtigere: Det

kan give et billede af øen som konfliktfyldt, utilfreds eller splittet, også når virkeligheden er langt mere nuanceret eller måske en helt anden.

Små ø-samfund lever af mere end at få ret i en hård diskussion med et politisk udvalg. Vores øer lever også af tillid, samarbejde, gæstfrihed og omdømme. Tilflyttere, besøgende og potentielle boligkøbere følger også med i fortællingen om et sted. Og vil man gerne sælge sit hus eller have nye naboer, så gavner det ikke ambitionerne, når andre udstiller øen på Facebook som et sted med konflikter og ballade. Det er i hvert fald en stor og ubehagelig sideeffekt, som vi ikke må glemme.

Derfor står vi altid i et dilemma, når vi skal synliggøre det, som ikke fungerer. Når der er noget at være utilfreds med på øen, er det menneskeligt at reagere hurtigt. Men er det altid hensigtsmæssigt at brokke sig? Nej. Vi skal altid overveje, om frustrationer og konflikter i sidste ende kan få negative konsekvenser for øen. Skarpe formuleringer på de sociale medier kan føre til, at man ender med at råbe ud i ingenting, for politikerne vil normalt ikke tage dialogen på skærmen eller i pressen. Hvis et helt byråd langsomt får opbygget en træthed over for øboerne eller begynder at se øen som et konstant problem frem for som en del af kommunen, kan prisen blive høj. Det kan koste dyrt i prioriteringer, tid og velvilje. Derfor kan det betale sig at tænke strategisk, før man råber højt.

Ø-SAMMENSLUTNINGEN...

...har fokus på samarbejdet mellem ø og kommune og indbyder to repræsentanter fra hver ø og hver kommune til kursus om kommunesamarbejde til august.

Se annoncen side 17 i denne udgave af Ø-posten.

BRUG STEMMERNE RIGTIGT

Jeg tror, det er vigtigt, at vi ser og anerkender, at der er flere spor at gå ad, og at vi på øen indtager forskellige roller. På samme tid. Nogle er de dygtige forhandlere: Dem, der taler med kommunen, samler fakta og holder dørene åbne. Andre kan være dem, der – trods al mulig modgang – viser øens styrker udadtil og skaber fortsat udvikling: Øens fællesskaber, nye faciliteter, naturen, virksomhederne og det gode liv. Og enkelte –dem med de allermest diplomatiske evner – kan tage den offentlige debat, når det er nødvendigt. Det er en måde at arbejde sammen på.

Så mine vigtigste råd er følgende: Hav altid flere spor kørende samtidig, og tal med hinanden om jeres roller. Stop ikke nye, gode ø-projekter, blot fordi der samtidig kører en konflikt. Vores kræfter er begrænsede, så det er klogt ikke at brænde alle broer bag sig, men i stedet bruge energi både på forhandlinger og på aktiviteter, der gavner øen. Så det ene ikke står i vejen for det andet. Ord beskriver ikke kun virkeligheden. De kan også skabe den. Nogle gange på måder, som vi ikke ønskede. Ord, der er sagt, forsvinder ikke. Vores ord kan sætte sig som stemninger, de former billedet af øen, og i sidste ende påvirker de andre menneskers både tilvalg og fravalg.

Det er så vigtigt, hvordan vi bruger vores stemmer. Småøerne er afhængige af forståelse, sympati og relationer langt ud over øens grænser: Hos politikere, embedsmænd, pressen, potentielle tilflyttere og hos vores naboer, der bor på fastlandet. Derfor kan måden, man fører sin kamp på, have næsten lige så stor betydning som selve sagen. Det er ofte dem, der forstår at kombinere vedholdenhed med værdighed og respekt, som på længere sigt opnår gennemslagskraft og de bedste resultater.

Ø-sammenslutningens politiske arbejde i foråret 2026

Udvalg for Småøer

Sammenslutningen af Danske Småøer har skrevet til Folketingets præsidium for at gøre opmærksom på behovet for fortsat at bevare et særskilt udvalg for småøer.

Antallet af udvalg er med den nye folketingsperiode blevet reduceret, og det hidtidige Udvalg for Landdistrikter og Øer, som Udvalget for Småøer har været et udvalg under, er nu slået sammen med andre udvalg til et Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalg.

Sammenslutningen af Danske Småøer ønsker, at der nedsættes et Udvalg for Småøer som et underudvalg under det kommende Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalg.

Brevet kan læses i Dokumentbanken på www.danske-smaaoer.dk

National politik for færger

Som led i Sammenslutningen af Danske Småøers kontinuerlige arbejde for at fremme færgedriften til de små øer, har bestyrelsen udarbejdet et forslag til et kapitel om færger i en eventuel kommende national ø-politik. Forslaget blev drøftet på generalforsamlingen på Omø den 9. maj, og det vil også blive taget op på repræsentantskabsmødet den 7. november i Odense.

Teksten til kapitlet om færger kan læses på hjemmesiden www.danske-smaaoer.dk under Vidensbank. Tema: Færger.

Ny regering og nye udvalg

Ved redaktionens slutning er der endnu ikke dannet en ny regering, og derfor er der heller ikke udpeget ministre eller fordelt udvalgsposter.

Så snart den nye regering er dannet, vil Sammenslutningen af Danske Småøer kontakte de ministre og de udvalg, som dækker de mange emner, der er vigtige for øboerne.

Nyt initiativ for kystsikring

Den daværende regering bestående af S, M og V indgik sammen med SF, DD, LA, K, EL, DF, RV og ALT i oktober 2025 en politisk aftale kaldet ”accelerationspakke for kystbeskyttelse”. Kystdirektoratet har på baggrund af aftalen sat en vejledningsindsats i gang, som skal klæde kommuner og borgere i særligt landdistrikter og på øer bedre på til at komme i gang med eventuelle kystsikringsprojekter.

Sammenslutningen af Dansker Småøer hilser det meget velkommen, at man netop har øje for øerne i indsatsen, og vi er gået i dialog med Kystdirektoratet om, hvordan initiativet kan komme øboerne til gavn.

Der er sat 900 millioner kroner af til hele aftalen, som bl.a. også skal indeholde en udvidelse af kystpuljen og en national udbredelse af det igangværende helbredstjek af de danske digers tilstand.

Læs mere: www.kyst.dk/kommuner/oeget-vejledning-tillanddistrikter-og-oeer

ÅRETS Ø 2026

• Bag Årets Ø står Landdistrikternes

Fællesråd, Danske Destinationer, Friluftsrådet og Sammenslutningen af Danske Småøer. Forenet Kredit bidrager økonomisk til Årets Ø.

• Alle små og store øer i Danmark uden brofast forbindelse har mulighed for at indstille sig selv til Årets Ø prisen

• Vinderen modtager 50.000 kroner og en kåringsfest for hele øen. Andenog tredjepladsen modtager hver 25.000 kroner.

• Prisen blev uddelt første gang i 2020, og tidligere har Endelave, Strynø, Omø og Tunø vundet.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Mandø er Årets Ø

Fastboende og fritidshusejere har gennemført et imponerende antal bevarings- og udviklingsprojekter på Mandø. Indsatsen blev honoreret, da vadehavsøen i april blev kåret af komiteen bag Årets Ø.

Nyt velkomststed, prøvebolig, naturlegeplads, nyt beboerhus, byfornyelse, fibernet og Dark Sky certificering.

Det kræver en dyb indånding at nævne blot nogle af de mange initiativer, som gennem de senere år er blevet til virkelighed på Mandø. Rækken af vellykkede projekter var da også med til at sikre Mandø titlen som Årets Ø 2026-2027.

Med prisen ønsker partnerskabet bag Årets Ø at hylde lokalsamfundene på små og store danske øer uden broforbindelse.

”Fællesskab, udvikling, natur og klima” var overskriften for Årets Ø 2026-2027, og øerne blev derfor vurderet ud fra, hvor dygtige beboerne var til at samarbejde, skabe nye initiativer og arbejde for natur og klima.

BALANCERET NATUR OG

TURISME

Baagø og Læsø var også i finalen, og i april besøgte repræsentanter fra komiteen bag

Årets Ø de tre øer. Når det blev Mandø, der vandt, skyldes det blandt andet øens ”bemærkelsesværdige evne til at forene fælles-

skab, naturhensyn og udvikling”, som der stod i begrundelsen.

- På Mandø er man helt bevidste om, hvil-

De tre finaleøer – helt kort

• Baagø ligger i Lillebælt, er godt 6 kvadratkilometer og har 24 fastboende. Sejltid: 30 min. www.baagø.com

• Læsø ligger i Kattegat, er 119 kvadratkilometer stor og har 1690 fastboende. Sejltid: 90 minutter. www.visitlaesoe.dk

• Mandø ligger i Vadehavet, er knap 8 kvadratkilometer stor og har 34 fastboende. Transport til øen: Traktortrukne busser. Turen tager 35-40 min. Det er muligt at køre i bil eller på cykel ad Låningsvejen ved lavvande, men det kræver kendskab til højvandstiderne. www.mandø.dk

ken ø, man er og ønsker at være. Turister er meget velkomne, men øen skal bevare sin kultur og sit særpræg og ikke mindst sin fantastiske natur og dyreliv. Det er en god strategi, udtalte bestyrelsesmedlem i Danske Destinationer, Lindy Kjøller, der er med i komiteen bag Årets Ø, i forbindelse med offentliggørelsen af vinderen.

FÆLLES INDSATS

Men hvordan kan en lille ø med kun 34 fastboende dog gennemføre så mange store projekter?

Det kan de heller ikke, fortæller Claus Christensen, der er formand for Mandø Fællesråd. Samarbejdet med de godt 100 fritidsøboere er en vigtig årsag til succesen.

- Vi er lykkedes med at få mobiliseret alle - ikke kun de fastboende. Der er rigtig mange, bl.a. sommerhusejere, som har en kærlighed til øen, og alle de projekter ville ikke kunne have ladet sig gøre uden dem.

Tidligere har øen været opdelt i en forening for hovedsageligt fastboende, mens alle andre var medlem af en anden. I 2009 blev de dog enige om at slå kræfterne sammen.

- For vi ville jo alle sammen gerne have, at øen skulle overleve og udvikle sig, som Claus Christensen siger.

STÆRKE SAMARBEJDER

Det tætte samarbejde med Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet og Destination Vadehavskysten er også en del af årsagen til, at projekter, som ville være umulige at løfte for få øboere, er blevet realiseret, påpeger Claus Christensen.

- Vi ligger lige midt i Nationalpark Vadehavet, og kommunen og destinationsselskabet har hjulpet os til at udnytte det potentiale, som er helt særligt herovre, nemlig naturen.

Han peger på, at en ledestjerne i alle projekter er, at udviklingen aldrig må ske på bekostning af øens natur og beboere.

- Man skal være tro mod sig selv. Vi elsker øen som den er, og vi ønsker ikke, at den

skal forandres til et Legoland for turister. Derfor fremhæver vi det, vi allerede har her, og det falder i god jord hos vores gæster.

GEMTE IDÉER

Endelig udpeger Claus Christensen vedholdenhed og evnen til at vælge det rette tidspunkt som en vigtig del af opskriften på at få gennemført projekter.

- Vi har været gode til at gemme ideer og slå til, når muligheden var der. Nogle gange har projekter været i støbeskeen i mange år, fx bredbånd, som har været et ønske i en årrække. Det lykkedes ikke i første forsøg med bredbåndspuljen, men senere kunne netudbyderen se en idé i det, og så gik vi videre ad den vej. Jeg plejer altid at sige, at hvis idéen er der, så er pengene der også et sted. Det handler bare om at finde dem.

Der er stadig mange idéer undervejs, men Claus Christensen forudser, at resten af 2026 og 2027 bliver helliget de nuværende projekter.

- Det gælder om at få dem helt op at flyve, inden vi kaster os ud i næste store projekt. Man skal også hele tiden være opmærk-

- Vi elsker øen som den er, og vi ønsker ikke, at den skal forandres til et Legoland for turister, siger formand for Mandø Fællesråd, Claus Christensen (Foto: Privat).

som på, hvor meget man kan klare, for der går jo rigtig, rigtig mange frivillige timer til det.

FEST FOR ØEN

Førstepræmien er på 50.000 kroner, men pengene er ikke det vigtigste, pointerer Claus Christensen.

- For os er det anerkendelsen for det arbejde, vi har lavet, understreger han.

Pengene skal bruges på det nye beboerhus på Midtvej 7, der er et samlingspunkt for både øboere og gæster. Sammen med førstepræmien følger også en fest for hele øen.

- Men det svære er at finde en dato, hvor det kan lade sig gøre, for vi har gang i så mange åbninger af projekter og andre arrangementer, at det kan være vanskeligt at finde en fri weekend, lyder det med et grin fra Claus Christensen.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Nyt liv på Lyø

- Bare jeg turde, udbryder bekendte af og til, når de hører, at Lærke og Matias er flyttet til en ø.

- Men det er jo slet ikke farligt. Tværtimod, som Lærke konkluderer, da vi sidder ved spisebordet i familiens lyse stue i lejligheden umiddelbart ved siden af købmandsbutikken.

- Der er mange i vores alder, som forsøger at skabe de helt rigtige rammer med det rigtige hus, den rigtige skole og de rigtige venner, men her behøver du ikke at leve op til noget, og du er aldrig alene på en ø, som hun siger.

Sønnen Eske Abel spiser rugbrødsmadder. Det udløser et bredt smil, da hans far dukker op i døren og kommer ind og sætter sig ved bordet. Butikken holder middagslukket, og der er tid til en fælles frokost.

Det er et halvt år siden, familien ankom

til Lyø og det job, som ikke lige lå i kortene. Lærke er uddannet keramiker, Matias er snedker, og ingen af dem havde sat deres ben på Lyø før sommeren 2025, hvor de var til jobsamtale. Men da de så opslaget om forpagterstillingen, var de ikke i tvivl om, at det kunne være et rigtigt match.

- Vi har i flere år ledt efter et job, hvor vi kunne lave vores håndværk om vinteren og så arbejde et sted om sommeren, hvor vi kunne sælge vores ting, og den her kombi var oplagt, som Lærke siger.

Matias nikker.

- Og det fede er, at der ikke er de samme typer som os i forvejen. Hvis vi var flyttet til Bornholm, er der jo allerede masser af keramikere og snedkere.

FORENING I RYGGEN

På en lille ø i Det Sydfynske Øhav manglede man en forpagter til købmandsbutikken, og Lærke og Matias ledte efter et naturskønt sted, hvor de kunne kombinere deres håndværk med et andet erhverv. Nu er parret klar til højsæsonen, som de har forsøgt at forberede sig bedst muligt på.

Parrets største hovedbrud var økonomien, for hvilken omsætning kunne de egentlig forvente? Den foreningsdrevne købmand havde i mange år haft den samme forpagter, men da hun stoppede, måtte frivillige tage over i månedsvis, og det var svært at finde et regnskab at sammenligne med.

Alligevel satsede de. Solgte deres skurvogn og en campingvogn, så de havde råd til at købe varelageret og den første portion varer, og så var de købmænd på Lyø.

Lærke er keramiker, Matias er snedker, og lille Eske på to år bliver i øjeblikket hjemmepasset på øen. For familien var den kommunale følgeordning på færgen, hvor ø-børnene fra Avernakø og Lyø bliver ledsaget til skole og børnehus i Faaborg, dog et vigtigt argument for at vælge netop Lyø, hvor familien nu driver købmandsbutikken midt i Lyø By. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

OM FAMILIEN

• Lærke Heegaard Rasmussen (34) er keramiker

• Matias Tolstrup (35) er snedker

• Eske (2) er ikke øens eneste barn. I øjeblikket bor der 10 børn under 18 år på Lyø

• Flyttede fra Knabstrup ved Holbæk til Lyø i starten af december 2025

• Følg butikken på instagram @lyoe.koebmand

- Grunden til, at vi turde tage satset, var først og fremmest, at der var en følgeordning på færgen til Faaborg, så vi vidste, at vores søn kunne blive passet, og så fik vi helt fra jobsamtalen en fornemmelse af, at alle her har været meget interesserede i, at det skulle lykkes for os, fortæller Lærke, der sammen med Matias har oplevet at blive hjulpet godt i gang af foreningen bag købmanden, som jo selv havde drevet butikken, mens den var uden forpagter.

- Det gav en kæmpe tryghed og en fornemmelse af, at der er en masse mennesker, som kan hjælpe os med det, vi ikke selv kan finde ud af, fortæller Lærke.

ALLE KENDER ESKE

I januar åbnede Lyø Købmand med Lærke og Matias ved kassen, og mens vi sidder her i starten af maj, er turisterne så småt begyndt at dukke op. Lyø får hvert år besøg af omkring 60.000 gæster, hvoraf de fleste naturligvis skal forbi købmanden i sommersæsonen, og de nye forpagtere ved udmærket godt, at det lige nu er stilhed før storm. Men vintermånederne har givet dem en mulighed for at teste, om alle de systemer og den indretning, de har udtænkt, fungerer i praksis. Er ølkøleskabet placeret rigtigt i forhold til der, hvor der opstår kø? Hvor mange kager sælger man på en eftermiddag?

- Der er jo ingenting, som kører på rutinen for os. Nyt job, nyt hus, ny landsdel og ny hverdag, som Lærke siger.

Vinteren har også givet familien mulighed for at lære lyøboerne at kende, og øens særlige fællesskab har overrasket.

- Før vi flyttede, havde jeg slet ikke en forestilling om, hvordan det ville være. Jeg troede, det var mere ligesom en landsby ude på landet, men noget af det særlige ved en ø er jo, at vi er så afhængige af hinanden, siger Matias.

Lærke nikker.

- Vi havde også rigtigt søde naboer, der hvor vi kom fra, men alligevel er det helt anderledes her, hvor man virkelig er noget for hinanden. Det giver et stort selvværd, at vi hver især er vigtige, og så er det altså bare en kæmpe gave, at alle kender Eske og hilser på ham, siger hun.

NY SLAGS VARER

Med Lærke og Matias er købmanden blevet blidt forvandlet fra et traditionelt dagligvaresortiment til også at omfatte økologi og luksusvarer. ”Der skal både være Hansens Is og Frisko”, som Lærke formulerer det. Parret har indgået en aftale med virksomheden Økobo, der ligger på naboøen Bjørnø, om at levere grøntsager, ligesom de skal sælge kød fra en landmand på øen. Lærke bager

Lærke og Matias har indrettet butikken med en disk af træ, som Matias selv har designet og bygget. Målet er at give forretningen et gammeldags, hyggeligt præg, og sortimentet er også blevet justeret en smule, så der i dag er flere luksusvarer, kunsthåndværk og økologi. De foreløbige erfaringer viser, at kunderne tager godt imod de nye tiltag. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

brød og kager, og hendes keramik sælges i butikken. Drømmen er, at der på et tidspunkt skal kværnes kaffe på en gammel kværn, og hvem ved, om der på længere sigt også skal være bland selv-slik i keramikkrukker?

- Vi vil gerne dyrke kvaliteten og den gammeldags købmand, som vi synes er charmerende. Det har været vigtigt for os at holde fast i nogle af de ideer, som vi havde inden vi kom, for man bliver også hurtigt lidt blind af at være her.

De nye takter har mødt alt fra skepsis til stor begejstring blandt lokale, men parret satser på, at også turister og sommerhusejere vil efterspørge et alternativ til standardvarerne.

- Vi har ikke noget mål om at lave butikken fuldstændig om efter vores personlige præferencer. Det skal være en butik, der favner alle, understreger Lærke.

PLANER FOR FREMTIDEN

For familien har flytningen givet et nyt hverdagsliv. Før pendlede Matias til jobbet i Ros-

Købmandens nye logo. En hyldest til Lyøs mange harer, som familien oplevede på deres allerførste besøg. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

kilde. Nu har de fået meget mere tid sammen i løbet af dagen.

- Men vores arbejdsdage er også meget længere, så vi er også mere på arbejde sammen med Eske, men han kan sagtens være med inde ved disken, forklarer Matias.

Familien har mange planer. Ikke bare for butikken, men også for det liv, de kan skabe på øen sammen med deres søn, som ikke kun kan få legekammerater på Lyø, men også på naboøen Avernakø, hvor der gennem de senere år er flyttet mange yngre familier til.

- Det ville da være så oplagt at have en ø-børnehave på et tidspunkt, som Matias siger, og Lærke supplerer.

- Vi ser et stort potentiale i at bruge hinanden på tværs af øerne. I det hele taget er der så mange bolde, man kan sparke i nettet herovre, pointerer hun.

Men først venter sommeren. Sejlerne, turisterne og køen hos købmanden.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Færgeryk og fredelige omgivelser

Travlhed om sommeren. Ro om vinteren. De to erfarne restauratører, Anne Lee Christensen og Bettina Andersen elsker kontrasterne på Lyø, hvor de for andet år forpagter cafeen i øens gamle skole.

”Ingen broer og færger” var Anne Lee Christensen og Bettina Andersen enige om, da de efter seks år som forpagtere af en restaurant ved Vemmetofte Kloster, så sig om efter noget andet.

- Hele vores omgangskreds er i København, og vi følte, at vi allerede havde rykket os langt væk fra dem ved at flytte til Sydsjælland, forklarer Bettina.

Stik mod princippet lod de sig alligevel lokke til Lyø af en annonce for en forpagterstilling til øens café. Tidligere havde de arbejdet på en ø i den stockholmske skærgård, og beliggenheden ved vandet trak.

- Vi kan godt lide rykket, når færgen kom-

mer ind, og man står klar. Så sker der noget, indtil folk skal med færgen igen, forklarer Bettina, der sammen med Anne besøgte øen første gang i oktober 2024.

- Det var virkelig dårligt vejr, og alligevel havde vi bagefter begge to en fornemmelse af, at det her sted, det kan noget særligt, fortæller hun.

Parret var dog en smule skeptiske i forhold til praktikken omkring at drive café.

- Vi var meget bekymrede for leveringen af varer. Kunne det overhovedet lade sig gøre med den færge? husker Bettina.

Men på grund af øen, udlejernes venlighed og hvad Bettina og Anne karakteriserer

som ”en fornuftig forpagtningsaftale” blev de enige om at kaste sig ud i det.

Bekymringerne viste sig da også at være ubegrundede.

- Vi kan lægge en bestilling om aftenen, og så har vi varerne klokken 6.30 næste morgen, og det er en kæmpe gave, fastslår Bettina.

FALSKE MEDIESTORME

Cafeen ligger lige midt i Lyø by i en gul pudset bygning, der indtil 2009 dannede rammen om øens skole. Bygningerne er ejet af en forening, og organiseringen er en kæmpe fordel, oplever Anne og Bettina.

Anne Lee Christensen og Bettina Andersen tager endnu en sæson som forpagtere af Café Lyø den gamle skole. Bettina (tv.) er i køkkenet, mens Anne er på gulvet i Café Lyø. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

CAFE LYØ – DEN GAMLE SKOLE

• Har åbent fra 1. maj til 1. oktober

• Menukortet rummer bl.a. italienske retter, ramsløgtærte og sandwiches af surdejsbrød.

Se mere: www.cafelyø.dk

- Deres hensigt er jo ikke at tjene en masse penge, men at det her sted skal gå godt. Det, vi betaler i leje, bruger de på forbedringer, som kommer os til gode, og det er en stor og positiv forskel i forhold til noget, vi har prøvet før, siger Bettina.

Den første sæson gik forrygende med stort fremmøde af både lokale og turister. Men som al anden turistvirksomhed er omsætningen afhængig af vejret, og sidste sommer oplevede det nye forpagterpar mediernes magt, når nyhederne med gule ”breaking”-bjælker varslede storm og regn, selvom solen skinnede.

- Det var et kæmpe problem, fordi folk blev væk, selvom vejret var godt, og det affødte jo også en efterfølgende debat, hvor flere forlystelser kritiserede dækningen, så det håber vi da bliver bedre i år, siger Anne.

VANDRETURE PÅ ØEN

Parret bor i lejligheden, der ligger ovenpå cafeen, og den første sommer gik al deres tid med at arbejde, så de nåede slet ikke at opleve øen.

- Vi følte os så dumme, når folk spurgte

OM PARRET

om noget på øen, for vi kunne kun finde til købmanden og havnen, fortæller Bettina.

Men efter højsæsonen indfandt freden sig på Lyø.

- Og det er også noget af det, vi er glade for ved ø-livet. Vi lægger så mange kræfter om sommeren, og så er det dejligt bare at nyde roen, forklarer Anne.

Vinteren er blandt andet brugt på at gå lange ture rundt på øen.

-Så nu kan vi svare på, om folk kan nå til Klokkestenen, inden færgen sejler, fordi vi selv har gået turen, siger Bettina med et smil.

GÆSTER MED FLERE FORMÅL

Vinteren er også gået med at gennemgå erfaringerne fra det første år.

- Vi har trukket tal på, hvad der solgte bedst og hvornår, og det er vigtigt at kunne støtte os op ad, når vi planlægger, for man kan ikke altid selv huske det, forklarer Bettina.

Helt overordnet falder gæsterne i tre segmenter, kan Anne og Bettina konstatere.

Dem, der skal have en hurtig frokost, før de går øen rundt. Dem der lader maden være

den primære oplevelse og vælger den store platte, og endelig er der sejlerne, som tager sig god tid til at nyde middagen med efterfølgende drinks, fordi de ikke skal nå en færge.

- Vi havde fået fortalt, at Det Sydfynske Øhav er meget populært hos tyskerne, og at mandag er en god dag, selvom det ikke plejer at være sådan i restaurationsbranchen, og det viser sig at være rigtigt, siger Anne og fortæller, at havnefogeden siden starten har været en kilde til vigtig viden for de to forpagtere, der glæder sig til endnu en sæson.

Ingen af dem ser længere færgen som en barriere. Hverken i hverdagen eller for besøg.

- Det er sjovt, hvor hurtigt det ændrer sig. Nu er færgen jo bare en normal transportform for os, og venner og familie har gjort Lyø til deres feriested, fortæller Bettina.

Havnefogeden på Lyø har været en vigtig kilde til information for det nye forpagterpar.

- Vi havde fået fortalt, at Det Sydfynske Øhav er meget populært hos tyskerne, og at mandag er en god dag, selvom det ikke plejer at være sådan i restaurationsbranchen, og det viser sig at være rigtigt, forklarer Anne Lee Christensen (th.), der sammen med Bettina Andersen driver Café Lyø. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

• Bettina Andersen (40 år) er opvokset i restaurationsbranchen med en far, der drev café, og hun har selv arbejdet på flere restauranter i bl.a. København

• Anne Lee Christensen (47 år) er uddannet grafisk designer, men har i mange år arbejdet i cafébranchen.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Kampen om ejerskabet

Øerne lever ”et ministerielt rakkerliv” præget af politiske lappeløsninger, mener en af landets førende landdistriktsforskere, der efterlyser langsigtede visioner for, hvad vi som samfund vil med yderområderne. Fortsætter udviklingen, ender småøerne nemlig som fjernejede resorts for velhavere, vurderer han.

Når professor Egon Bjørnshave Noe ikke arbejder som leder af Center for Landdistriktsforskning i Esbjerg, bor han privat på Fanø.

Derfor kender han alt til betydningen af velfungerende færgedrift og ærgrelsen over at se mørke vinduer i helårshuse, fordi de er blevet til fritidsboliger eller bliver lejet ud via Airbnb.

- Og så vil der altid være nogle, der siger: ”Jamen, sommerhusejere bidrager også til øens liv”, men det gør altså en forskel, om man rent faktisk bor der, pointerer professoren.

Gennem årtier har han beskæftiget sig med landdistriktsforskning, og når han bliver bedt om at ridse udviklingen op, lyder fortællingen bekendt.

Han taler om den centralisering, der stille og roligt suger velfærdssamfundet ud af yderområderne og samler uddannelser, infrastruktur og offentlige arbejdspladser nær de store byer. Om banker og realkreditinstitutters voksende modvilje mod at låne ud til særlige egne af landet, og om de eksplosivt stigende boligpriser i byerne.

- Skal der kun være færger, når det er rentabelt, eller vil vi som samfund sørge for, at der er gode færgeforbindelser til de små øer som en del af den infrastruktur, vi har i resten af landet? Hvis vi ikke vil investere, jamen, så har vi jo sådan set taget beslutningen om, at øerne skal nedlægges eller privatiseres, siger Egon Bjørnshave Noe, der efterlyser en politik for området. (Foto: Line Rømer Poulsen).

Egon Bjørnshave Noe

• Professor i rural sociologi

• Siden 2016 Leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.

Læs mere om centerets forskning på: www.sdu.dk/da/forskning/forskningsenheder/samf/clf

Hele den udvikling, der - især efter finanskrisen – har skabt en økonomisk skævvridning mellem land og by, så folk med store friværdier kan købe huse på øerne som lystejendomme og ”second homes”.

- Og det udfordrer jo bosætningen og puster liv i debatten om, hvem det egentlig er, der har ejerskabet til vores øer. Er det lokale eller nogle udefra? Som Egon Bjørnshave Noe pointerer.

SKAL ØERNE BETALE SIG?

Danmarks tyndest befolkede områder får mange velmente ord fra politikerne, men det kniber med reel handling, mener den erfarne landdistriktsforsker.

- Jeg efterlyser en ordentlig diskussion af, hvad vi vil med øerne. Der kommer et landdistriktsudspil en gang imellem, som prøver at reparere, men det er lappeløsninger. Vi mangler en langsigtet vision, fastslår Egon Bjørnshave Noe og peger på, at øernes forhold i dag er spredt over en række politiske ressortområder.

Samtidig bliver Udvalget for Landdistrikter og Øer fremadrettet en del af et endnu større udvalg, mens fremtiden for småøernes eget udvalg stadig er uvis.

- I dag lever øerne et ministerielt rakkerliv, og der mangler en grundlæggende idé om, hvordan vi skal løfte yderområderne og skabe et land i balance, siger Egon Bjørnshave Noe.

Han fremhæver, hvordan neoliberale strømninger og konkurrencestatstænkning gennem de seneste årtier har presset de små samfund.

- I den ideologiske udvikling er øerne unødvendigt udfordret, fordi der bliver lagt den samme partielle optimeringslogik ned over hele landet, så man bruger de samme regnemodeller, når man vil vurdere, om en investering på en småø kan betale sig lige så godt som i et vækstområde, men der er jo en helt anden økonomi og andre effekter på en ø, siger han.

FÅ FÅR LOV TIL AT LÅNE

Lempelser i planloven er et eksempel på det, professoren karakteriserer som politiske ”lappeløsninger”. Det kan nemlig godt være meget hensigtsmæssigt, at det fremover kan blive muligt at bygge tættere på kysten og omdanne eksisterende bygninger til boliger, men det ændrer ikke på den grundlæggende udvikling, hvor øerne i stigende grad bliver ejet af eksterne kræfter, påpeger han. - Det er vigtigt at huske på, at det ikke er planloven, der har ødelagt øerne. Selvfølgelig kan ændringer være hensigtsmæssige for nogle øer, men jeg har svært ved at se, hvordan det at lempe en lovgivning skal kunne regulere de kræfter, der allerede har ført til en skævvridning. Tværtimod tror jeg, at det giver dem mere kraft. Det bliver jo ikke hr. og fru Jensen på Strynø, der får lov til at låne en masse millioner til at bygge nyt og bygge om. Det bliver velhavere, som kan købe halve øer op til resorts og luksuskursussteder. Det bliver dem, som kan udnytte ændringerne i planloven, og der er mange, som har en økonomi, hvor det ikke betyder noget, hvis

de skulle købe en hel ø op, siger Egon Bjørnshave Noe, der efterlyser regulering og retning.

Også når det gælder antallet af gæster til øerne.

- Forskningen viser, at en afbalanceret turisme kan være meget værdifuld for en ø, men en sektoriel og dermed ikke lokalforankret turismeindustri bidrager kun til afvikling af øer som helårssamfund, forklarer han.

NY RETNING FOR OMRÅDET

Fint nok. Men hvad skal en ny regering så gøre? Ja, en national ø-politik, som også Sammenslutningen af Danske Småøer har foreslået, er et godt bud på et helt nødvendigt første skridt, mener Egon Bjørnshave Noe.

- Når vi ikke har en sammenhængende udviklingspolitik for området, er der heller ikke en ordentlig idé om, hvad man vil med det, siger han og peger på, at det jo i øvrigt også gælder for både landdistrikterne og landbruget, hvor store dele af vores land vil være ejet af meget få virksomheder om nogle år, hvis der ikke bliver grebet ind.

En ø-politik vil gøre det nemmere at træffe beslutninger, der understøtter retningen. Fx i forhold til finansiering.

- Vi er nødt til at se på, hvordan dem, der bor i og rent faktisk gerne vil udvikle et område, kan skaffe penge til det. I dag bygger finansieringen af nye tiltag jo i høj grad på fonde og projektmidler, der i sagens natur er midlertidige, og det er skrøbeligt, fastslår Egon Bjørnshave Noe.

PRESSEDE UDKANTSKOMMUNER

Derudover skal man politisk overveje den grundlæggende infrastruktur, mener han.

- Skal der kun være færger, når det er rentabelt, eller vil vi som samfund sørge for, at der er gode færgeforbindelser til de små øer som en del af den infrastruktur, vi har i resten af landet? Hvis vi ikke

vil investere, jamen, så har vi jo sådan set taget beslutningen om, at øerne skal nedlægges eller privatiseres, siger han og peger på, at færgerne typisk hører under de kommuner, der i forvejen er økonomiske udfordrede.

- Som det er i dag, er der tale om udkant-til-udkant rent økonomisk. Det er ikke fordi jeg siger, at færger nødvendigvis skal være statsejede, eller at der er nogle nemme løsninger på, hvordan færgedriften skal se ud, men vi må have en diskussion af, hvordan vi kan blive ved med at være ét samfund, hvis det er det, vi vil. Med landevejsprincippet nærmede vi os den diskussion, og det kan godt være, at landevejsprincippet ikke lykkedes fuldt ud, men det er et fint eksempel på, hvordan man kan tage snakken om, at hvis vi vil helårsliv på øerne, så er det nødvendigt at skabe tilsvarende betingelser som resten af landet.

LOKALT EJERSKAB FORSVINDER

”Sammenhæng og balance” hed regeringens seneste landdistriktsudspil, men det kan man godt kigge langt efter, hvis ikke politikerne griber ind, forudser Egon Bjørnshave Noe.

Sker der ikke en radikal ændring, vil udviklingen nemlig fortsætte i den samme retning.

- Det er i hvert fald den vej det går, hvis vi frit lader markedsøkonomien råde, vurderer han.

Byboer med friværdi, eksterne investorer og storlandmænd på fastlandet vil købe jord og bygninger op, og det lokale ejerskab vil forsvinde.

- Og det kan godt være, at vi som samfund synes, at det er i orden, at der ikke er helårsbeboelse på de små danske øer. At sådan er livet og udviklingen, siger Egon Bjørnshave Noe.

Han holder en kort pause og tilføjer så:

- Men det vil da være med til at ændre vores forståelse af, hvem vi er som land.

Mange frivillige har lagt timer og kræfter i at genopbygge Avernakø Havn efter stormfloden i 2023. Først splittede man de gamle brodæk ad for at kunne genbruge dem som fendertræ. (Foto: Valentin Rühl).

Avernakø Havn klar til sæsonen – planke for planke

Der er en særlig glæde ved at lægge den sidste planke på plads. Ikke fordi det er slut – men fordi det betyder, at vi kan begynde. Avernakø Havn åbner denne sæson med broer på plads, en ny forpagter i havnecaféen og masser af plads til de gæster, vi har glædet os til at se igen.

Ioktober 2023 besøgte Kong Neptun os med mere end sædvanlig energi. Stormfloden rev store dele af havnens broer løs og spredte dem for vinden. Det er en erfaring, mange lystbådehavne langs de danske kyster kender alt for godt fra det efterår. For Avernakø Havn betød det en lang vej tilbage, men vi lagde tidligt kursen og begyndte at ro.

Formand, Emil Birkemose, byder velkommen til arbejdsdagens mange frivillige. (Foto: Valentin Rühl).

I maj samledes et stort hold frivillige til en lang arbejdsdag på Avernakø Havn. Målet var at montere så mange fenderbrædder som muligt. (Foto: Valentin Rühl).

De nye forpagtere af havnecafeen beviste allerede ved arbejdsdagen deres værd. (Foto: Valentin Rühl).

Havnen er klar til at tage imod sommerens gæster. Her ses det flotte nye vestbrodæk, der blev lavet i foråret af TM Havn, samt de første 50 meter lodrette fenderbrædder lavet af frivillige med stormflods-patineret træ. (Foto: Valentin Rühl).

TRIN FOR TRIN

Efter oprydningen kom fundraising. Med støtte fra fonde og samarbejdspartnere lykkedes det bestyrelsen i Avernakø Havn at skaffe midler til nye og forstærkede bjælker og brodæk – konstrueret til at stå imod næste gang havet tester os. Sommeren 2025 stod østbroen klar, og vi kunne igen tage imod lystsejlere. Men det blev en amputeret sæson: vest- og nordbroen manglede, havnen så ufærdig ud, og rygtet om en havn under opbygning spreder sig hurtigt i sejlerkredse. Den slags mærkes på belægningen.

Dette forår er vest- og nordbroen kommet til. Genopbygningen er nu i al væsentlighed gennemført – takket være vellykket fundraising og utallige frivillige timer.

FIK TRÆET TILBAGE

Den 3. maj samlede et stort hold frivillige sig til en lang arbejdsdag på havnen. Opgaven: opsæt så mange fenderbrædder som muligt – det lodrette træ der gør, at både kan ligge langskibs langs broen. Materialet:

netop det træ, stormfloden rev løs og spredte for vinden i oktober 2023. Havet tog det – og vi tog det tilbage. Med brækjern, hamre, kapsav og skruemaskiner nåede vi at splitte de gamle brodæk ad og opsætte 125 meter fenderbrædder i løbet af én enkelt dag. Havnecaféens nye forpagtere, de gode folk fra Bar 105 i Svendborg, sørgede for dejlig forplejning, og humøret var højt. Det er den slags arbejdsdage, man husker.

Vi er nu tæt på det endelige mål. Vi venter stadig på pælebankeren til udskiftning af nogle midlertidige pæle på nordbroen, og ca. 40 meter fenderbrædder mangler endnu. Men der er allerede masser af bro at lægge til ved – og de første gæster har da også fundet vej til vores nye bro.

GRØN STRØM PÅ VEJ

En bevidst prioritering under genopbygningen har betydet, at den nye bro ikke får strøm med det samme – ressourcerne skulle bruges på at komme i mål med selve brokonstruktionen. Til gengæld er vi nu i gang med at fundraise til et bæredygtigt strøm-

projekt: elstandere til bådene kombineret med solceller, batterilagring og intelligent styring. Det bliver ikke bare strøm til havnen – det bliver grøn strøm.

NY ENERGI I HAVNECAFÉEN

Bar 105 har overtaget forpagtningen af Avernakø Havnecafé, og vi er rigtig glade for at byde dem velkommen som en del af havnens fællesskab. De beviste allerede den 3. maj, at de passer til havnens ånd – praktiske, nærværende og med mad, der smager af mere. Caféen er klar til sæsonen.

KOM FORBI

Avernakø Havn byder denne sæson hjertelig velkommen til lystsejlere, dagsbesøgende, øboere fra naboøerne og alle, der finder vej hertil og har tid til at sætte farten ned. Broerne er på plads. Caféen er åben. Og Kong Neptun er – foreløbig – holdt i ave. Vi ses på broen.

Tekst: Ann-Britt Nørgaard, netværks- og pressemedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Nye tal for landbruget på småøerne

Den årlige opdatering af data for landbruget på småøerne viser fortsat en tendens til, at ejere på fastlandet køber mere og mere af småøernes jord

Den første undersøgelse af småøernes landbrug “Landbrug på småøernenu og i fremtiden” blev offentliggjort i 2022 og belyste landbrugets udvikling og erhvervets betydning og fremtid på de danske småøer.

Bestyrelsen i Ø-sammenslutningen har siden den første undersøgelse prioriteret at følge udviklingen i landbruget på småøerne, og der er derfor hvert år foretaget en opdatering af tallene, senest i her i 2026 med tal for 2025.

ØGET FJERNDRIFT

De opdaterede tal for 2025 viser en tydelig fortsættelse af den tendens, der allerede i 2022 tegnede sig: Flere og flere arealer på småøerne overgår til fjerndrift. Det vil sige, at jorden drives af virksomheder eller landbrugere, der ikke har deres adresse på øen. I 2025 udgør de fjerndrevne arealer på alle småøer 3.978 hektar, hvilket svarer til 33,6 procent af de samlede dyrkede arealer. I 2021 var tallet 2.586 hektar svarende til 22,6 procent af øernes samlede dyrkede arealer. Det er en forøgelse på knap 54 procent af det areal, der blev fjerndrevet i 2021.

Tallene dækker over store forskelle fra ø til ø, og der findes stadig øer, hvor der kun er meget lidt eller slet ingen fjerndrift.

MERE

BRAKLÆGNING

Og hvad bruges jorden så til? Den fjernejede jord bliver i stor stil lagt ud til brak, men også for jorden, der er ejet af øboere, har

der i de seneste år været en stigning i de braklagte arealer.

Brakjorden udgør 1.262 hektar ud af det samlede areal på 12.199 hektar landbrugsjord på småøerne. Det svarer til godt 10 procent af det samlede landbrugsareal.

Fra 2024 til 2025 er der dog sket en lille tilbagegang på 0,66 procentpoint i den andel af småøernes samlede landbrugsarealer, der braklægges .

GRØN TREPART OG OMLÆGNING AF LANDBRUGSSTØTTEN

De mange planlagte projekter i forbindelse med grøn trepart er endnu ikke slået igennem i tallene, fordi de store aftaler, som lig-

Find undersøgelsen “Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden” fra 2022 og de efterfølgende opdateringer fra hhv. 2024, 2025 og 2026 på hjemmesiden www.danske-smaaoer.dk under Vidensbank. Tema: Landbrug. Her kan du dykke ned i tallene for de enkelte øer ift. bl.a. afgrøder, braklægning, økologi og fjerndrift/ø-drift.

Dataopdateringen med de nyeste tal fra 2025 er udarbejdet af Mathilde Kragh Hare (cand. polit/økonom) og Hermann Hare (cand. agro/agronom).

(Foto: Karsten Kragh Hansen, Endelave).

ger på tegnebrættet, endnu ikke er ført ud i livet. Vi må derfor forvente store ændringer i de kommende år.

Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder for at gøre politikere og andre beslutningstagere opmærksomme på, at de små øer ikke skal ses som én brik i et regionalt puslespil for at få en lokal grøn trepart til at gå op, men at de små øer skal have mulighed for at bevare deres diversitet, så der både er plads til mere natur og til landbrugserhvervet på de øer, som ønsker det.

Hvad skal ø-støtten til landmænd gå til?

I Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammevilkår for helårsliv på småøerne i forhold til såvel bosætning og beskæftigelse som hensyntagen til klima og natur. Det gælder også i forhold til den støtte, der gives særligt til dyrkning af jord på de små øer, som vi mener skal understøtte bosætning på øerne. På baggrund af opdateringerne i år og sidste år, der viser en markant fremgang i fjerndrift, fastholder Ø-sammenslutningens bestyrelse den opfordring, som vi tidligere har fremført, nemlig at:

1) Ø-støtte til landmænd skal for de 27 småøers vedkommende afhænge af bopælspligt. Dvs. at ikke-fastboende landmænd/virksomheder ikke kan opnå ø-støtte. 2) Loftet på 100 hektar, som der kan opnås ø-støtte til, skal ophæves for de fastboende landmænd på øerne.

Natursamling indviet på Mandø

Tv-værten og naturformidleren Sebastian Klein klippede den røde snor, da Mandø Natursamling blev indviet i maj. Den nye samling har til huse ved siden af øens nye samlingspunkt og velkomstcenter, Stalden, og udstillingen består bl.a. af mere end 200 udstoppede fugle. Målet med samlingen er at vise en vigtig del af Mandøs kulturarv og formidle øens dyreliv. Projektet har fået støtte fra en række fonde og samarbejdspartnere.

Mandø har et unikt fugleliv, og det kan gæster nu få et indblik i, når de besøger øens nye natursamling. (Foto: Mandø Fællesråd).

Styrk samarbejdet med kommunen

Både øboere, embedsfolk er politikere er velkomne, når Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer til kursus om samarbejdet mellem ø og kommune den 27. - 28. august 2026.

Kurset finder sted i Horsens, og der er både faktuelle oplæg, inspirerende oplæg og drøftelser af aktuelle problemstillinger på programmet.

Invitationer er sendt ud til ø-repræsentanter og beboerforeningsformænd, og hver ø kan sende to personer.

Sæt kryds i kalenderen

SÆT KRYDS

Sammenslutningen af Danske Småøers repræsentantskabsmøde 2026 bliver den 6.-8. november på Dalum Landbrugsskole. Ø-sammenslutningen indbyder to repræsentanter fra hver ø til at deltage.

Invitationer sendes til ø-repræsentanten efter sommerferien.

Line Carlenius Berggreen er nyt ansigt i sekretariatet.

Ny medarbejder i sekretariatet

Pr. 1. maj blev Line Carlenius Berggreen ansat i Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat på Strynø, hvor hun skal løse forskellige opgaver på kontoret, bl.a. at besvare telefoner. Derudover er hun koordinator i projekt Bobarhed (læs mere på side 18-19 i denne udgave af Ø-posten).

Fremover er bemandingen i sekretariatet således: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder (37 timer), Ann-Britt Nørgaard, netværks- og pressemedarbejder (30 timer) og Line Carlenius Berggreen, sekretariatsmedarbejder (17 timer).

Landbrugsjord bliver til skov på Orø

Den københavnske hotelkoncern Arp-Hansen Hotel Group har købt 463 hektar landbrugsjord på Orø. Det svarer til 660 fodboldbaner og udgør en tredjedel af øens jord. Målet er at skabe ”et naturgenopretningsprojekt ud over det sædvanlige”, som medstifter og administrerende direktør Dorte Krak formulerede det i den mail til koncernens medarbejdere, som nyhedsmediet Turistmonitor har fået indsigt i.

Nogle arealer skal tilplantes med skov, mens andre skal omlægges til natur med mulighed for rewilding og indhegning af store sammenhængende områder, der skal afgræsses af dyr.

Ambitionen for de nye ejere er, ifølge Turistmonitor, ikke bare ensidigt at fokusere på klima, men også sikre, at arealerne bliver en attraktion for lokale og turister.

Dorte Krak oplyste til bl.a. Turistmonitor i forbindelse med nyheden om købet, at Arp-Hansen Hotel Group på daværende tidspunkt ikke havde yderligere kommentarer til investeringen på Orø.

SEMINAR FOR DAGLIGVAREBUTIKKER

Købmænd, forpagtere, uddelere eller andre, der driver kiosker, brugser og andre dagligvarebutikker på de 27 småøer inviteres til seminar tirsdag den 24. november til onsdag den 25. november 2026 på Strynø.

Vi skal bl.a. se og høre om den nyopførte købmandsbutik på Strynø, dele erfaringer og viden og høre faglige oplæg fra branchen.

Seminaret henvender sig mest til de daglige ledere, bestyrere eller forpagtere af en butik, men ansatte eller frivillige er også meget velkomne, så længe der er ledige pladser.

Sammenslutningen af Danske Småøer sender invitationer ud, når programmet ligger klar, men du kan forhåndstilmelde dig allerede nu ved at skrive en mail til: sekretariatet@danske-smaaoer.dk.

Seminaret om dagligvarebutikker på småøerne finder sted på Strynø, hvor man bl.a. kan høre om forvandlingen af øens købmandsbutik.

(Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer)

Hvad er Bobarhed?

At være bobar betyder, at der er adgang til arbejdspladser, boliger, skole, færge osv., men også at der er et fællesskab og social kapital. Nødvendige betingelser for at tiltrække og fastholde mennesker på en lille ø. Metoden er udviklet i Finland og testet på flere øer i Finland og andre lande. Bobarhed bygger på samfundsengagement og lokalansvar - og passer derfor godt ind i en lang ø-tradition for netop det lokale engagement.

Hvor egnet er vores ø til beboelse?

Er vores ø et godt sted at bo? Har vi forudsætningerne for at tiltrække og fastholde beboere?

Og hvad har betydning for, om man trives på vores ø? Det undersøger en række småøer lige nu som en del af projektet ”Bobarhed”.

Projektet ”Bobarhed” blev i marts skudt i gang med en intens workshop. Her deltog de otte såkaldte ø-coaches fra Avernakø, Omø, Strynø og Venø, og de fik faglig indføring i metoden og værktøjet bag Bobarhed.

Bobarhed handler om, hvor godt et sted egner sig til bosætning. Hvad er det vigtigste på vores ø? Hvilke muligheder har vi? Formålet med at undersøge bobarheden er at udvikle levedygtige lokalsamfund på småøerne.

KONSTRUKTIVT VÆRKTØJ

Bobarhed bygger på borgerdrevet forskning (”citizen science”) og er et værktøj, som øboerne kan bruge til at få en fælles forståelse for deres egen ø og et solidt grundlag for strategisk udvikling på øen.

Resultaterne fra undersøgelsen kan bruges aktivt som fundament for en udviklingsplan, og den indsamlede viden og data kan bruges som argumenter for prioriterede indsatser. Øens lokalsamfund vil stå stærkere i dialogen med myndigheder og beslutningstagere, fordi de har data og kan præsentere

en omfattende bobarhedsanalyse af deres ø-samfund.

STYRK HELÅRSLIVET

Hver af de deltagende øer har valgt to lokale ø-coaches, der skal involvere deres med-øboere i undersøgelsen af øens bobarhed.

På Omø byder ø-coachene Adrienn Bognár og Jørn Højer-Pedersen projektet

- Bobarhed kan spille en vigtig rolle i dialogen med myndigheder. Der mangler data og viden om øer, især de mindste af dem. Når der findes data og gode konsekvensanalyser, bliver det lettere at lave en brugbar og målrettet ø-politik både kommunalt og på nationalt dansk plan, fortæller Lise Thillemann Sørensen, projektleder for Bobarhed og sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer.

PROJEKT BOBARHED:

• Målet er at fremme udviklingen af bæredygtige lokalsamfund og bosætning på de danske småøer.

• Projektet kører til november 2027.

• Deltagende øer: Avernakø, Omø, Strynø og Venø.

• Til at gennemføre de lokale indsatser samarbejder Sammenslutningen af Danske Småøer med de lokale beboerforeninger på de fire øer.

• S ammenslutningen af Danske Småøer er projektejer og samarbejder med Skärgårdsinstitutet ved det finske Åbo Akademi Universitet.

• Projektet er finansieret af Sammenslutningen af Danske Småøer samt af EU-midler via LAG Småøerne og midler fra Den Nationale Landdistriktspulje.

VIL DU VIDE MERE?

Kontakt:

Projektkoordinator

Line Carlenius Berggreen

Mobil: 2784 7656

Mail: lb@danske-smaaoer.dk

Projektleder

Lise Thillemann Sørensen

Mail: ls@danske-smaaoer.dk

velkomment. De ser Bobarhed som et spændende værktøj, der forhåbentlig kan gøre en forskel for bosætningen på Omø.

- Vi ser frem til at kunne være med til at styrke indsatsen for helårslivet på alle småøerne, og det er dejligt at være sammen med andre øers engagerede og dygtige folk, siger Adrienn Bognár.

Resultaterne af undersøgelsen baseres på lokale og regionale fakta, fx øens areal og antallet af indbyggere, samt på øboernes beskrivelser og fortællinger. Det er nemlig øboerne, der er eksperterne og i en fælles indsats, faciliteret af ø-coachene, vil beskrivelserne af de fire ø-samfund give et overblik over mangler, styrker og muligheder.

- Vi glæder os til at få øboernes perspektiver i spil og til de samtaler, der kan opstå i dette arbejde, siger ø-coach Anne Kilander fra Avernakø.

EN STOR OPGAVE

En af de vigtige opgaver i projektet er at få inddraget og engageret så mange øboere som muligt, så alle får ejerskab, og alle ser meningen med og mulighederne i arbejdet med Bobarhed.

- Vi har allerede modtaget flere positive tilbagemeldinger fra øboerne, som vil bidrage med dataindsamlingen, fortæller Niels Haahr, ø-coach fra Venø.

Niels Haahr og Flemming Klug ser begge frem til at dele denne viden med venøbeboerne og til at diskutere, hvad den kan bruges til.

GODT FRA START

Det er stadig tidligt i projektet, og et stort arbejde er sat i gang, men opstarten er præget af god energi og nysgerrighed. Der er forventninger om, at Bobarhed vil tydeliggøre øernes styrker, men også vise, hvor der er behov for en indsats. Der er enighed om, at det bliver spændende for alle at få en dybere forståelse for, hvad der betyder noget for bosætningen på øerne generelt. Marie Meilvang og Vibeke Svenningsen, ø-coaches på Strynø, siger, at de helt sikkert forventer at blive overraskede over opdagelser, som de slet ikke var klar over eller før har tænkt på, og de ser frem til på denne måde at blive meget klogere på deres egen ø.

- Hvad der betyder noget for os som børnefamilier med job på fastlandet er jo ikke nødvendigvis det samme som for et par med voksne børn, en senior strynbo, en indfødt strynbo, en tilflytter eller øens teenagere!

BEVARE ELLER UDVIKLE?

Adrienn og Jørn fra Omø ser frem til at blive skarpere på, hvilke ressourcer og styrker, Omø skal værne om og udbygge på øen. Samtidig håber de på, at Bobarhed vil give et klarere billede af, hvordan udfordringer på øen takles og overvindes. De glæder sig over samarbejdet hjemme på Omø og på tværs af de fire øer samt samarbejdet med Sammenslutningen af Danske Småøer og de øvrige samarbejdspartnere. Adrienn og Jørn skuer fremad og synes, det kunne være fantastisk, hvis vi samlet kan være med til at styrke indsatsen på øerne og i landdistrikterne i hele Europa.

VISER EN VEJ

Lise Thillemann Sørensen, peger på, hvordan Bobarhed taler ind i et bredere fokus på europæisk plan.

Småøer).

“Bobarhed”.

Mød projektkoordinatoren:

Line Carlenius Berggreen

• 54 år

• Bor på Strynø

• Er faren procesleder og kommunikationsstrateg

• Har mere end 15 års erfaring inden for EU-projekter, stakeholder engagement, strategisk fundraising, formidling og facilitering.

• Lines mål: At bidrage til, at øer og andre små samfund udvikler sig og vokser til sunde og bæredygtige samfund på alle måder.

- I EU har man netop søsat et arbejde med at lave en strategi for øer, som ikke kun skal handle om de store øer, fortæller hun. Det flugter rigtig godt med Ø-sammenslutningens ønske, gennem flere år, om at der skal laves en national ø-politik i Danmark.

Lise Thillemann Sørensen håber på, at de fire øer, som nu er med i projektet, kan vise en vej for andre småøer, og at flere øer herefter kan få mulighed for at gennemføre en bobarhedsanalyse.

ØNSKER

MERE VIDEN

På Avernakø ser Anne Kilander og Laura Bjerre frem til det videre arbejde og til at stå med et mere solidt grundlag for fremtidige beslutninger og prioriteringer på Avernakø, og de glæder sig til at følge udviklingen på tværs af øerne.

Ø-coachene er allerede i fuld gang med at forme og oversætte projektets rammer til noget, der giver mening i deres lokale sammenhænge.

- Vi glæder vi os til at inddrage vores ø i projektet, siger Marie og Vibeke fra Strynø, og så glæder vi os til at blive klogere!

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

GENERALFORSAMLING 2026:

Viden på tværs af øerne

Færgedrift, forskelle i levering af post og en formand på valg. Som altid var der variation i dagsorden og drøftelser ved Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling, der fandt sted på Omø i maj. Både øboernes, formandens og sekretariatslederens beretninger vidnede om, at der er nok at tage sig til, hvis man vil sikre gode vilkår for Danmarks små beboede øer.

Omøs nyrenoverede forsamlingshus dannede rammen om årets generalforsamling, hvor formanden for øens beboerforening, Dorthe Winther, bød de godt 50 ø-repræsentanter og gæster varmt velkommen.

Dorthe Winther blev derefter valgt som dagens dirigent, og hun styrede med sikker røst deltagerne igennem dagsordenens punkter.

Allerførst fik formand, Kirsten Sydendal ordet, og hun gennemgik i sin beretning den række af områder, som Ø-sammenslutningen har involveret sig i igennem det seneste år. Fra indsatser på post-, planlovs- og færgeområdet til kampen for at bevare småøernes særlige udvalg på Christiansborg.

Sammenslutningen af Danske Småøer er først og fremmest for medlemmerne, understregede Kirsten Sydendal, og selvom der har været meget fokus på at synliggøre foreningens indsats på Christiansborg, får sekretariatet løbende henvendelser fra øboere, der ønsker rådgivning, ligesom foreningen har en vigtig rolle i forhold til at skabe formidling og netværk internt mellem øerne. Fremadrettet har bestyrelsen besluttet

at styrke det interne arbejde ved fx at tage på flere ø-besøg, fortalte formanden.

Dernæst præsenterede hun den gode nyhed om, at Europa-Kommissionen inden sommerferien ventes at vedtage en fælles strategi for øer i EU.

- Det har vi ønsket længe, erklærede Kirsten Sydendal, der håber, at Ø-sammenslutningen med en EU-strategi i hånden vil få nemmere ved at få indfriet målet om en national ø-politik for de danske øer.

ERFARINGER PÅ TVÆRS

Derefter blev bl.a. den aktuelle postservice drøftet. Flere deltagere fortalte om deres erfaringer, og det viste sig fx, at nogle øer modtager breve og anden post hver dag, mens andre kun får én gang om ugen, og at servicen også veksler meget indenfor samme postleverandør.

- I kan se, hvor værdifuldt det er, at vi samles i den her forening, pointerede Kirsten

GENERAL-

FORSAMLINGEN KORT:

• Deltagere. 19 øer var repræsenteret ved generalforsamlingen. Der var afbud fra Anholt, Avernakø, Barsø, Birkholm, Hjarnø, Orø, Venø og Skarø. Birkholm havde afgivet fuldmagt til Hjortø til at stemme på deres vegne.

• Rotation. Årø træder ud, mens Tunø træder ind i bestyrelsen. Baagø og Omø fortsætter et år mere i bestyrelsen.

• Regnskab. Årets resultat viste et overskud på kr. 30.816.

• Nyvalgte. Anne Kathrine Axelsen (Egholm) og Søren Svennesen (Barsø) blev valgt til bestyrelsen. Suppleanter blev Jens Hougaard (Sejerø), Alma Nilsson (Fejø) og Birthe Harritsø (Femø).

• Gensyn: Næste generalforsamling bliver på Fejø i 2027.

Sydendal, der lovede at tage erfaringerne fra postområdet med videre til politikerne, når der nedsættes en ny regering.

Dernæst fulgte hun op på bestyrelsens arbejde på færgeområdet. Her præciserede hun blandt andet, at det ikke er Ø-sammenslutningens opgave at gå ind og forhandle i lokale sager, men at man i stedet vil arbejde på de store linjer, fx for en fælles grøn færgefond.

I øjeblikket arbejder Ø-sammenslutningen på et udkast til et kapitel om færger i en eventuel kommende national ø-politik, og Kirsten Sydendal opfordrede ø-repræsentanterne, der havde fået udkastet tilsendt, om at give deres feedback på den foreløbige version. Der var især bemærkninger til forhold om kommunernes brug af § 20 tilskud og bekymringer om trekantssejlads og afløserfærger. En deltager argumenterede desuden for at holde fast i diskussionen om landevejsprincippet, fordi begrebet på en pædagogisk måde kommunikerer til omverdenen, at øboernes færge er det samme som veje af asfalt.

Sekretariatschef Nete Herskind fra Færgesekretariatet betonede i forbindelse med fær-

Der er altid værdifulde erfaringer at hente hos hinanden, når ø-repræsentanterne mødes til generalforsamling. (Foto: Lene

gedebatten, at det gode samarbejde mellem færger og øer er en forudsætning for at finde løsninger, og derfor appellerede hun til, at parterne ikke modarbejder hinanden.

TRAVLE TIDER

Undervejs listede Slagelses borgmester, Knud Vincents (V), sig ind til forsamlingen, og han nåede at lytte til den ivrige færgedebat. I sit efterfølgende indlæg roste borgmesteren da også øboernes vedvarende engagement i deres øer og den lokale handlekraft.

- Uden jer ville selv den bedste kommune ikke kunne løfte noget rundt om på øerne i Danmark, pointerede han og fremhævede, at selvom øerne ikke fyldte meget i kommunernes statistikker, så gjorde de det i politikernes bevidsthed.

Sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen gennemgik sekretariatets arbejde det seneste år, hvor man desværre har måttet sige farvel til en medarbejder, men har ansat en ny kollega.

Udover synliggørelse af øerne i forhold til politikere og befolkning, den daglige råd-

givning af medlemsøer og betjening af bestyrelsen er en del af sekretariatets kræfter blandt andet blevet brugt på netværksmøder, projekter om øernes beredskaber, folkemøder og indsamling af data for hhv. færgepassagerer og øernes landbrugsjord.

Line Carlenius Berggreen, der er nyansat i sekretariatet, orienterede om projektet ”Bobarhed”, hvis mål er på en systematisk måde at afdække, hvordan et ø-samfund egner sig til bosætning, og endelig gennemgik Lise Thillemann Sørensen foreningens mål- og resultatplan. Slutteligt blev regnskabet godkendt.

FORMAND GENVALGT

På dagsordenen var dernæst et forslag fra Omø Beboer- og grundejerforening der, som et led i at fremme helårsbeboelse på småøerne, foreslog at prioritere at finde midler til at ansætte en projektmedarbejder i regi af Ø-sammenslutningen. Medarbejderen skulle undersøge mulighederne for etablering af lokale eller nationale fonde til boligkøb, finde finansieringsmuligheder for bo-

liger og erhvervsejendomme og afdække mulighederne for etablering af både private og almene lejeboliger.

Bestyrelsen havde formuleret et ændringsforslag til forslaget, hvor man udsætter initiativet til 2027-28 og betinger det af, at Ø-sammenslutningen stadig får en ekstra million i driftsmidler. Begrundelsen var, at sekretariatet ikke har ressourcer til at løfte opgaven allerede i 2026, og at hele organisationen må skære budgettet ind til benet i 2027, hvis der ikke opnås ekstra driftsmidler. Ændringsforslaget blev vedtaget.

Dernæst var der valg til bestyrelsen, og der skulle både vælges formand, to nye bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter. Kirsten Sydendal (Fejø) genopstillede som formand, og hun blev valgt med samtlige tyve stemmer. Anne Kathrine Axelsen (Egholm) og Søren Svennesen (Barsø) blev valgt til bestyrelsen. De tre suppleantposter blev besat uden afstemning. Læs formandens og sekretariatets skriftlige beretninger på www.danske-smaaoer.dk

Tekst og fotos: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Nyt ansigt i bestyrelsen

Som en del af det såkaldte rotationssystem blev Tunø ved generalforsamlingen en del af bestyrelsen. Det bliver Kim Anker Hansen, der er 77 år og pensionist, som indtager pladsen.

Hvad vil du særligt arbejde for i Sammenslutningen af Danske Småøer?

- Det mest vigtige er bosætning. Både i forhold til at synliggøre de store menneskelige fordele, der er ved at bo på en ø, men også ved at sørge for, at der er de basisfunktioner, som er nødvendige for, at en familie kan fungere. Fra færge og købmand til børnepasning og skole.

Hvad kan du bidrage med i bestyrelsen

- Jeg har været mange år i erhvervslivet og har bl.a. en viden om økonomi, som er nødvendig for at forstå, hvad der skal til for at drive basisfunktionerne på øerne. Derudover er jeg formand for Tunø Fonden, der arbejder for at udvikle Tunø, og som blandt andet står bag købmanden.

BESTYRELSEN EFTER GENERAL FORSAMLINGEN 2026:

Forreste række fra venstre: Anne Kathrine Linnemann Axelsen (Egholm), Kirsten Sydendal (Fejø), Bjarne Jepsen (Aarø) og Marianne Mosegaard (Baagø).

Bagerste række: Kim Anker Hansen (Tunø) og Jørn Højer-Pedersen (Omø).

To bestyrelsesmedlemmer, Simone Lotus Møller (Birkholm) og Søren Svennesen (Barsø), mangler på billedet.

Sangerinden Pia Raug (ja, hende med ”Regnvejrsdag i november”), bor på Omø, og hun sang smukt under aftenens festmiddag, der også bød på den dejligste dådyrsteg, hjemmelavet is og festlige indslag fra værterne.

Hele weekenden leverede omøboerne et imponerende program for de mange gæster fra andre øer. Under frokosten ved Omø Skole fortalte pædagog Birgitte Aubeck om, hvordan ø-børnene i de seneste år blev færre og færre, og alt så sort ud. Men det endte som en solstrålehistorie. Flere børnefamilier er kommet til, og Omø Skole er, takket være lokale ildsjæle og en velvillig kommune, i dag omdannet til Omø Skole og Børnehus i en såkaldt landsbyordning med både skole, SFO og dagtilbud.

Omøboerne kæmper for at bevare deres købmand, og senest er forretningen blevet omdannet til hybridbutik, hvor man kan handle på egen hånd uden for den bemandede åbningstid. Målet er at tilbyde kunderne fleksible åbningstider og holde omkostningerne til personale nede. Kunderne kan selv ”bippe” sig ind ved hjælp af en chip, demonstrerede Yvonne Albrechtsen, der er formand for bestyrelsen bag den foreningsdrevne butik.

Tekst og foto: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Ohhh Omø…

Omø blev i 2006 ramt af en voldsom stormflod, og på havnen fortalte Jonna Andersen fra Omø Digelag og havnefoged, Jesper Hansen, om arbejdet med at etablere og finansiere diger. En indsats, der kulminerede i 2014, hvor fire diger stod færdige til at beskytte området ved havnen. - Vi sover godt om natten, efter de er kommet, men vi er da spændte på, om de kan klare de klimaforandringer, der kommer fremover, sagde Jonna Andersen til tilhørerne. Prisen var 9,5 millioner kroner. En sum, de lokale lodsejere umuligt selv havde kunnet skaffe.

Efter generalforsamlingen tog deltagerne på en tour de ”alt-om-Omø”. Æbletræerne blomstrede, solen skinnede, og de vidende og veltalende guider fortalte om øens historie og arbejdet med at forblive et levende helårssamfund.

Omøs postkasserøde traktorbus fragtede gæsterne på de længere stræk på rundturen. Her er flokken på vej fra Omøs aktivitetshus, hvor deltagerne hørte om det arbejde, som Omø Boligforening har sat i værk for at skabe nye boliger. Aktivitetshuset rummer en række funktioner, bl.a. øens akutberedskab, der består af frivillige, som rykker ud ved ulykker og sygdom og bistår den ramte og familien, indtil læge eller redningshelikopter når frem.

Efter en varm rundtur var der perlende, kolde smagsprøver foran ”Loen” til alle gæster. Repræsentanter fra Omø Bryghus skænkede og fortalte, inden selskabet gik videre til aftenens middag.

Tekst: Lasse Højgaard, Fur

Fur – kunstens ø

Gæsterne kommer til Fur af flere grunde: Den helt enestående natur, roen og freden og den furske mentalitet. Men en væsentlig grund er også de mange gallerier og butikker med kunst og kunsthåndværk.

Fur har i mange år tiltrukket kunstnere for at male øens unikke og sine steder dramatiske landskaber; et par malere og en enkelt fastboende keramiker har der været igennem tiden. I dag tegner der sig et helt andet billede. Nu er her syv-otte fastboende kunstmalere, adskillige keramikere, tekstildesignere, en kunstfotograf, en trædrejer m.fl. Hertil kommer et lige så stort antal kunstnere, som er faste sommergæster. De har sommerhuse med udstillingssted tilknyttet adressen, eller de udstiller hos andre på øen. Langt de fleste kunstnere og kunsthåndværkere – både fastboende og sommergæster – er medlemmer af foreningen Furkunst.dk.

MANGE GALLERIER

I sommersæsonen er her ca. 20 butikker med gallerier og kunsthåndværk. For den første gangs besøgende på Fur, er det en overraskelse at finde så mange steder med kunst og kunsthåndværk, men det er også en udfordring. For det er ganske enkelt ikke muligt at nå omkring de mange steder på én enkelt dag eller to. Så man er nødt til at vælge ud efter lyst og interesse.

På Fur finder du tre lidt større egentlige gallerier. Det er steder, hvor man ikke alene viser egen kunst, men også præsenterer andre kunstneres arbejder på to-tre særudstillinger i perioden april – oktober.

Endelig finder man rundt på øen kunstnerisk udsmykkede små borde/bænkesæt. Der er bogstaveligt talt kunst overalt!

FISK OG ENGLE

Foreningen Furkunst.dk blev stiftet i 2008. På det tidspunkt var der et stigende antal kunstnere på øen, og man fandt, at det ville være hensigtsmæssigt at kunne mødes om fælles initiativer for at give kunstlivet på øen et løft. Men allerede for 27 år siden arrangerede en lille håndfuld kunstnere på øen en ”Sommerudstilling” i Fur Forsamlingshus. Denne meget velbesøgte udstilling finder stadigvæk sted hvert år, men nu

er det Furkunst.dk, som står bag alt det praktiske. Typisk udstiller 25-30 kunstnere, så der er nok at se på.

Man kan ikke sige Fur uden også at tænke på fiskene: De 75 helt unikke fisk, som Furkunst.dk hvert år stiller op rundt på øen. De er alle skabt over den samme skabelon: en knap en meter lang glasfiberfisk. De enkelte fisk bliver dekoreret af foreningens mange kunstnere. Der er derfor ikke to fisk, som er ens og de vækker altid glæde og undren – både blandt Furboerne og hos øens mange gæster.

Bestyrelsen i Furkunst.dk – og mange andre med dem – har længe ærgret sig over, at fiskene svømmer afsted hvert efterår, fordi klimaet bliver for barsk for dem. Derfor så man sig om efter nogle lidt mere robuste fisk, som kan tåle det barske vinterklima. Så nu har man fået lavet fire store fisk i jern. Det er kunstneriske fortolkninger af fire forskellige fisk, der er fundet som fossiler i molerlagene på Fur. Fiskene er forankret i hver sin store cementsten (stentype af særligt hårdt presset moler, som man jævnligt finder i moleret) og står rundt på øen året rundt.

Englene kommer til gengæld først frem fra Furkunst.dk´s gemmer, når det er den mørkeste tid på året. Også de er lavet over en fælles skabelon af forskellige kunstnere på øen. Englene, som er meget forskellige i deres udtryk, står og lyser op langs vejene i december måned og minder os om, at vi går mod lysere tider.

PLADS I Ø-UDVALGET

Furkunst.dk udgiver hvert år en brochure, som præsenterer langt størstedelen af kunstnerne på øen. Brochuren er gratis og fås på Turistinformationen og i bl.a. restauranter, cafeer, butikker og gallerier rundt på øen.

Endelig skal det med, at Furkunst.dk også har sæde i Skive Kommunes Ø-udvalg. Et udvalg som nedsættes af byrådet, og som arbejder med spørgsmål vedrørende Fur.

Det er en vigtig plads i forhold til at få indflydelse på, hvad der sker på øen, og som en af øens meget aktive og på flere måder mest synlige foreninger, er det helt naturligt, at foreningen sammen med et par andre af øens store foreninger har sæde i udvalget.

Tekst: Ann-Britt Nørgaard, netværks- og pressemedarbejder, og Lene Halmø Terkelsen, journalist

Sammen om ø-sagen

LAG Småøerne og Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder begge for at fremme småøernes vilkår og udvikling. I marts afholdt de to foreninger fællesmøde for at sikre sparring og synergi i arbejdet.

I Faaborg – med en meget passende udsigt til Det Sydfynske Øhav – mødtes 17 repræsentanter fra LAG Småøerne og Sammenslutningen af Danske Småøers bestyrelser i marts til det årlige fællesmøde. Målet var at dele erfaringer, koordinere tiltag og styrke indsatsen for at fremme småøernes sag.

Mens Sammenslutningen af Danske Småøer sætter småøernes vilkår og udfordringer på dagsordenen i forhold til politikere, presse og befolkningen generelt, styrker LAG Småøerne udviklingen af bæredygtige ø-samfund bl.a. med økonomiske støtte til bl.a. iværksætteri, erhvervsprojekter og projekter med almene formål.

Formand for Ø-sammenslutningen, Kirsten Sydendal, og forperson for LAG Småøerne, Anne Marie Slaikjær, fortalte i deres indledende indlæg om gennemførte og planlagte aktiviteter i de to foreninger. Kirsten Sydendal berettede om Ø-sammenslutningens arbejde med at synliggøre småøernes styrker og udfordringer – ikke blot på Christiansborg, men også på tværs af øerne. Færgedrift er et andet vigtigt indsatsområde for Sammenslutningen af Danske Småøer, ligesom post, planlov og boliger er højt oppe på dagsordenen, fortalte Kirsten Sydendal. Dernæst fortalte Anne Marie Slaikjær om LAG Småøernes arbejde med at støtte projekter på de 27

småøer. Sidste år har foreningen uddelt 3.474.000 kroner til projekter på småøerne, og i 2026 skal der ligeledes uddeles lidt over tre millioner kroner, fortalte hun.

FOKUS PÅ ØENS KVALITETER

Om eftermiddagen holdt Anne Dixgaard fra foreningen Dark Sky Anholt et meget inspirerende oplæg, hvor hun fortalte om erfaringer med at blive Dark Sky-certificeret. En indsats, der ikke bare havde ført til mere fokus på biodiversitet, men også udvikling af nye aktiviteter på øen.

Derefter tog deltagerne til Trente Mølle lidt uden for Faaborg. En gammel vandmølle med tilhørende bygninger, som i dag fungerer som Naturskole. Her fortalte naturvejleder og daglig leder af møllen, Tue Skovgård Larsen, bl.a. om uddannelsen til certificeret Geopark Guide i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

En af hans vigtige pointer var at tage udgangspunkt i de stedsspecifikke kvaliteter, altså alt det, der er lige uden for - fra planter og dyr til områdets særlige kulturhistorie - og udvikle det. Efter et spændende oplæg og vandretur tog deltagerne hjem til hotellet, og efter aftenens middag afsluttede man i ”Slyngelstuen”, hvor Eg-

holm Bryghus leverede smagsprøver og fortalte om virksomhedens opstart.

STYRKET ERHVERVSINDSATS

Dagen efter var der fokus på fødevare- og erhvervsnetværk på tværs af øerne. LAG Småøerne har i det forgangne afholdt et velbesøgt netværksmøde for erhvervsaktører, og evalueringen var positiv.

I Ø-sammenslutningen har en indsats for fødevareproducenter bl.a. indeholdt udbytterige udflugter til Hjarnø og Aarø. Tiltagene blev rost, men som en deltager gjorde opmærksom på, er det vigtig at koordinere arrangementerne, så de ikke risikerer at skulle konkurrere om øernes travle virksomhedsejere.

Efter drøftelserne tog Kirsten Sydendal ordet:

- Vi har lyttet til alle de gode idéer, og nu tager vi det hele med hjem i vores bestyrelse og tager beslutning om, hvilke idéer vi går videre med, fastslog hun.

Anne Marie Slaikjær foreslog en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe på tværs af de to bestyrelser, der kunne komme med forslag til en fælles erhvervsindsats, og ideen blev fluks effektueret. I arbejdsgruppen sidder koordinator for LAG Småøerne, Anja Bech Knudsen, Rami Sverdlin (Tunø) fra LAG Småøernes bestyrelse og Simone Lotus Møller (Birkholm) fra Ø-sammenslutningens bestyrelse.

Deltagerne i fællesmødet mellem Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøernes bestyrelser tog til Trente Mølle lidt uden for Faaborg. Her fortalte naturvejleder og daglig leder af møllen, Tue Skovgård Larsen, bl.a. om betydningen af at tage udgangspunkt i og udvikle de stedsspecifikke kvaliteter.

(Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Tekst: Martin Tange, Rural Pact National Partner Denmark

Nyt EU-initiativ giver netværksmuligheder for de danske småøer

Rural Pact Community Platform er et fælleseuropæisk netværk, der skal styrke udviklingen i landdistrikter og ø-samfund. For småøerne kan deltagelse blandt andet bidrage med ny viden, synlighed og partnerskaber.

Rural Pact Community Platform er en del af EU’s langsigtede vision for landdistrikterne og fungerer som et samlingspunkt, hvor aktører fra forskellige lande kan mødes, udveksle erfaringer og etablere samarbejder på tværs af grænser. Målet er at styrke udviklingen i landdistrikter og ø-samfund.

HVAD FÅR SMÅØERNE UD AF INITIATIVET?

For de danske småøer kan deltagelse være en mulighed for øget synlighed, nye partnerskaber og adgang til viden, der kan omsættes til lokale initiativer. Netværket kan også gøre det lettere at finde europæiske partnere til fremtidige projekter og give små ø-samfund en tydeligere stemme i arbejdet med udviklingen af landdistrikterne.

HVAD KAN MAN FORVENTE SOM MEDLEM?

Ved at tilmelde sig Rural Pact får man adgang til et bredt netværk af kommuner, organisationer og lokale aktører, der arbejder med de samme udfordringer – fra affolkning til udvikling af lokale erhverv.

En væsentlig styrke ved netværket er muligheden for at indgå i fællesskabsgrupper, der kan arbejde med specifikke temaer, som er relevante for netop ens lokalområde, eller mere generelle emner, som fx demografi, miljø eller køn. Her kan man dele erfaringer, hente inspiration og udvikle idéer i samarbejde med andre aktører fra hele Europa.

HVORDAN BLIVER MAN MEDLEM?

Det er gratis at deltage i netværket, og det er let at oprette et medlemskab, som er uden særlige krav eller forpligtelser.

Læs mere, og tilmeld dig: https://ruralpact.rural-vision.europa.eu/becomemember_en?etrans=da

Sammenslutningen af Danske Småøer varetager de 27 småøers interesser, men hvad betyder det mere præcist?

Vores mål er at skabe en fremtid, hvor Danmark ikke kun findes i de store byer, og hvor det er muligt at leve hele året og hele livet på de små øer. Vi arbejder både landspolitisk og lokalt for at forbedre småøernes vilkår og sikre øboere de samme muligheder som i resten af Danmark. Vores medlemmer er de 27 øers beboerforeninger.

Det får øerne ud af at være medlem:

• Rådgivning i ø-spørgsmål. Både når det handler om lokale og nationale forhold

• Politisk interessevaretagelse. Sammen står vi stærkere på Christiansborg og i kommunerne

• Synlighed. Vi kommunikerer løbende om det gode liv på øerne

• Kompetenceudvikling. Vi inspirerer øernes foreninger og erhverv ved fælles faglige netværksseminarer, temadage mm.

• Vidensdeling. Vi sørger for, at erfaringer og gode ideer bliver delt fra ø til ø via bl.a. netværksseminarer og medlemsbladet Ø-posten, der udkommer fire gange årligt.

Det arbejder vi blandt andet for:

• Regelmæssig og tilstrækkelig færgedrift

• Bosætning, turisme og erhverv på øerne

• Adgang til skoler og sundhedstilbud

• Beredskabsplaner og kystsikring

• Godt samarbejde mellem øer og kommuner.

Regelmæssig og tilstrækkelig færgedrift er et af foreningens vigtigste indsatsområder. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).

Vidste du, at Ø-sammenslutningen:

… er drevet af mennesker, der selv bor på de små øer?

… jævnligt holder møder med ministre, embedsfolk og folketingsmedlemmer for at fremme de små øers interesser?

… sender høringssvar og andre skriftlige henvendelser i spørgsmål, der vedrører øernes forhold?

… samarbejder med en lang række aktører, der kan være med til at fremme småøernes sag og øernes synlighed?

… siden 1974 har sat de små øer på den politiske dagsorden – både nationalt og lokalt?

KONTAKT OS

Hvis du mener, I har en sag på jeres ø, vi skal arbejde for, så kontakt os på sekretariatet.

Tlf. 62 51 39 93

Mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer hvert år politikere og embedsfolk på ø-besøg, så de ved selvsyn kan opleve øernes kvaliteter og udfordringer. Her er det daværende minister for landbrug og fødevarer Jacob Jensen (V) og MF Erling Bonnesen (V), der er på besøg på Avernakø i 2024 (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).