Trues Tanker – om at gå caminoen med whiplash i bagagen: ”Mest af alt har det givet mig en tro på, en erfaring om, at jeg kan mere end jeg troede. At det er muligt gennem målrettet træning og opbygning at opnå et samarbejde med sin krop selv med whiplash. Et samarbejde, der åbner for muligheder til at gå efter en drøm, man måske har forkastet. Og drømmen om flere vandringer.”
– fortæller Helle True, whiplashskadet. Læs mere på side 11
Vi er din anlægsgartner og brolæggger til dit næste projekt. Hos Frugtgården tilbyder vi hjælp til diverse opgaver inden for anlægsgartneri og brolægning.
ÆNDRING AF ADRESSE, MAIL M.V. medlemskartotek@whiplashforeningen.dk
REDAKTION redaktion@whiplashforeningen.dk
DEADLINE FOR NÆSTE BLAD
Mandag den 9. februar 2026
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.
SATS OG TRYK
Intryk ApS Tlf. 70 21 10 00 www.intryk.dk
ISSN: 1901-1377
NYT FRA BESTYRELSEN
Kære medlemmer.
Vi afholdt den 22. november 2025 et spændende webinar om nervesystemet og sammenhængen med kroniske smerter med smertefysioterapeuten Thomas Bulig Thoustrup, som vi håber, vores medlemmer har haft glæde af. Vi kan allerede nu med glæde oplyse, at det er lykkedes os at få et foredrag i stand med Hana Malá Rytter den 21. marts 2026 kl. 13.00 i Odense. Hun er centerleder på Dansk Center for Hjernerystelse, og hun er en af de absolut førende inden for viden om hjernerystelse i Danmark. Vi glæder os til at høre hende fortælle om den nyeste forskning inden for hjernerystelse, herunder i sammenhæng med whiplashskader. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen.
Vi er glade for, at vi har fået kontakt til Riitta Thrane, som er den nye konstituerede chef-
læge i Afdelingen for Funktionelle Lidelser, og bringer sidst i bladet hendes svar på tre spørgsmål.
Vi vil opfordre jer alle til at hjælpe os med at støtte og styrke Whiplashforeningen og sprede kendskabet til whiplashskader – ved at følge os på Facebook, Instagram og LinkedIn! Her deler vi nyheder, gode råd, personlige historier og inspiration til livet med whiplash.
Jo flere følgere vi har, desto større forskel kan vi gøre – både for medlemmer og for dem, der endnu ikke kender os.
Vi ønsker alle vores medlemmer glædelig jul og godt nytår.
På vegne af bestyrelsen
Sara Maria Grau
FORENINGENS BESTYRELSE
Formand Sara Maria Grau
Kasserer Thea Lindberg Brinkmann Medlem Lone Birgitte Hans
Medlem Tina Nielsen Medlem Trine Lægdsmand
Har vi din korrekte mailadresse?
Vi vil gerne sikre, at alle medlemmer modtager relevant information hurtigt og direkte. Det kunne fx være mails om kommende foredrag. Hvis du ikke allerede har oplyst din mailadresse til foreningen, eller hvis du er i tvivl, om vi har den rigtige. Så send os venligst en mail med dit navn og medlemsnummer til medlemskartotek@whiplashforeningen.dk
INDHOLD DECEMBER 2025
05 Høringssvar om Hjerneplan for Region Syddanmark
07 Vores holdning til Hjerneplan for Region Syddanmark
09 Den søde juletid
11 Trues Tanker
Socialrådgiverens side
Spørgsmål & Svar: Jens Astrup
21 Tre korte: Riitta Thrane
21 Webinar: Thomas Bulig Thoustrup
23 Cafégrupper, rådgivning & kontakt
www.koefoeds-ks.dk
Vaskeløsninger til landbrug og industri www.washpower.com · info@washpower.com Elmevej 8 · 7870 Roslev · Tlf. 96 96 10 15
Parkvej 78
4800 Nykøbing F Tlf. 54 85 35 65
ÅBEN ALLE DAGE FRA KL. 7 - 20
Alle former for el-entrepriser og service til private og erhverv www. hoffmann-installation.dk mail@hoffmann-installation.dk · Tlf. 22 23 24 10
Århus Frugt og Grønt engros ApS
Frisk frugt og grønt til tiden - hver dag Beta 2 . 8382 Hinnerup Tlf. 20 11 89 09 www.aarhusfrugtoggront.dk
Allerførst tak for Whiplashforeningens mulighed for at bidrage til høringen om Region Syddanmarks Hjerneplan. Det sætter vi pris på. Vi ser nemlig gerne, at whiplash kommer til at indgå i Hjerneplanen. Mange får både hjernerystelse og hovedpine efter whiplash. Uden fokus på gruppen risikerer vi, at de overses, og behovet for at blive set er stort.
Antal med whiplash i Danmark ”I Danmark estimeres omkring 16.000 nye tilskadekomne hvert år efter et whiplashtraume. Op til 50 % vil udvikle længerevarende gener af varierende intensitet. Omkring 10 % af de tilskadekomne påvirkes i en sådan grad, at deres erhvervsevne reduceres (invaliditet).”
Kilde: Lars Uhrenholt L, Kasch H & Brink O. Statusartikel. Systematisk diagnostik og dokumentation ved whiplash. Ugeskrift for Læger maj 2023.
Whiplash og hjernerystelse:
En spørgeskemaundersøgelse blandt mennesker med kronisk whiplash har vist, at 46 % havde både en whiplash- og en hjernerystelsesdiagnose. En svensk undersøgelse viser, at patienterne fem år efter en whiplashskade har symptomer, der er typiske for en mild traumatisk hjerneskade.
Ovennævnte spørgeskemaundersøgelse viste også, at 90 % af deltagerne – alle med kronisk whiplash – havde hovedpine, ofte i invaliderende grad. Dansk Hovedpine Center siger: ”Næst efter migrænepatienter er mennesker med posttraumatisk hovedpine (PTH) den største patientgruppe i klinikken”. Dvs. patienter med hjernerystelse og whiplash. ”Forskningen viser, at til forskel fra ’almindelige’ migrænepatienter er mennesker, der lider af hovedpine, efter at de har slået hovedet og/eller nakke, i stor risiko for, at tilstanden bliver kronisk over få uger til måneder.”
Vi kan med andre ord konstatere, at Hjerneplanen har stor relevans. Også for personer med kronisk whiplash.
Whiplash som funktionel lidelse
Sundhedsstyrelsens placering af whiplash under funktionelle lidelser gør, at mange med dokumenterbare fysiske skader risikerer at blive fejlplaceret. Det bør undgås, for reelt vides ikke, hvor mange iblandt der har skader i nakke/hjerne, som ikke heler over tid. I tidligere nævnte statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger står: ”Gennem de senere år har flere billeddiagnostiske studier af patienter med kronisk whiplash vist øget incidens af kraniocervikal instabilitet, tonsillær ektopi og fedtinfiltrering af cervikale muskler ”. Og videre ”Patienter, der udviser kliniske tegn på kraniocervikal instabilitet, for eksempel kombination af kroniske øvre nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, balanceproblemer eller andre symptomer på cervikal medullær kompression, bør altid udredes relevant”.
Kilde: https://ugeskriftet.dk/videnskab/systematiskdiagnostik-og-dokumentation-ved-whiplash De nævnte symptomer er ret almindelige ved kronisk whiplash.
Betingelsen for at kalde whiplash for funktionel lidelse er, at ”symptomerne ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose”. Kilde: www.funktionellidelse.dk
Vi kan således konstatere, at dette kriterium i sagens natur ikke altid overholdes.
Hvorfor Hjerneplanen bør inkludere whiplash
Selv om både hjernerystelse og hovedpine er ret almindeligt ved whiplash, og selv om Hjerneplanen vil medvirke til, at der tages hånd om disse diagnoser, frygter vi, at whiplash alligevel ”glemmes”. Det er vores erfaring, at whiplash og alle de medfølgende symptomer ofte betragtes under ét – uanset grad af whiplash. Det er også vores erfaring, at dem, der har whiplash og også får diagnosen hjernerystelse, oftest får den senere i forløbet, selv om det er vigtigt med en tidlig indsats.
En vigtig ting at medtænke er også, at nakkesmerter er en af de 15 udvalgte sygdomme, der foreslås prioriteret i folkesundheden, jf. rapporten ”Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark 2022 – sygdomme og risikofaktorer” (velvidende at whiplash kun er én form for nakkesmerter). Men i rapporten nævnes ekstra dødsfald, ekstra indlæggelser,
flere kontakter til praktiserende læger, flere sygedage og flere førtidspensioner blandt dem, der har nakkesmerter.
Sluttelig vil vi nævne, at det er vanskeligt at se i Hjerneplanen, om der udelukkende tales om behandling af primære hovedpineformer, eller der også tales om sekundære hovedpineformer, fx hovedpine ved whiplash? Alt i alt ser vi pga. ovenstående gerne whiplash nævnt i planen.
For mennesker med whiplash gælder de samme problematikker, som nævnes i planen i forhold til hjernerystelse:
– Det er forskelligt, hvor diagnosticeringen af whiplash foregår.
– Det er forskelligt, hvad forløbet er.
– De skadede personer får uensartede tilbud.
Der er et overset og stort problem med at gribe gruppen tilstrækkeligt tidligt til, at personen kan få den bedst mulige støtte til at komme tilbage til et aktivt liv.
– Der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at skabe et større fokus og sikre et bedre net til at gribe gruppen.
Vælger I ikke at nævne whiplash i Hjerneplanen, er der risiko for, at tusindvis af patienter fortsat falder mellem to stole. Det er dyrt for samfundet – og ødelæggende for dem, der lever med whiplashskader.
Behov i forhold til whiplash:
Vi ser følgende behov i forhold til whiplash: Behov for fælles kliniske retningslinjer, der omfatter – vejledning vedr. struktureret undersøgelse – plan for billeddiagnostik
– tidlig indsats og opfølgning.
– individuelle behandlingstilbud – genoptræning.
Der er i øvrigt et stort behov for ensartet informationsmateriale.
Afslutning
Med disse ord vil vi slutte med håb om, at I også vil medtænke whiplash i jeres planer for fremtiden. Vi kunne ønske, at hele Danmark og ikke kun Region Syddanmark ”ensrettes”.
Med venlig hilsen
Sara Maria Grau, formand for Whiplashlashforeningen
I.N.N. Gulvservice ApS
- Slibning, efterbehandling og reparation af alle typer trægulve.
Nykøbing Sj. · Tlf. 40 93 44 73
hjem og straks mærke den varme, ro og karakter, som smukke gulve giver. Træets struktur, den bløde overflade under fødderne og den glød, der samler rummene. Hos I.N.N. Gulvservice handler det ikke kun om slibning – det handler om at forvandle hjemmet med nænsomhed og respekt for materialerne. Gulve, trapper og terrasser bliver ikke bare praktiske flader, men en del af hjemmets sjæl. Her er håndværket personligt, og et godt resultat begynder med et grundigt kendskab til opgaven. Derfor starter jeg altid med et personligt besøg, hvor jeg vurderer opgaven på stedet. Det sikrer en løsning, der er nøje tilpasset dine behov – og som du kan have glæde af i mange år fremover.
Whiplashforeningen repræsenterer en stor gruppe borgere, der ofte overses mht. planlægning og prioritering i sundhedsvæsenet. Derfor er det kærkomment, at vi er blevet inviteret til at bidrage til Region Syddanmarks Hjerneplan – den første egentlige hjerneplan i Danmark. Det giver håb for fremtiden, fordi det måske viser, at vi ikke er helt glemt, og det kan varsle en ny begyndelse på whiplashområdet.
Siden 2018 har kronisk whiplash været placeret under funktionelle lidelser i henhold til Sundhedsstyrelsens rapport ”Funktionelle lidelser – anbefalinger til udredning, behandling og rehabilitering og afstigmatisering”. Denne klassificering har ikke har ført til epokegørende behandling af whiplash, men derimod til store frustrationer hos mange, fordi de fysiske problemer ofte forbigås. Mange oplever, at den funktionelle ramme overskygger vigtige symptomer som nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed, tinnitus m.m. Afdelingen for Funktionelle Lidelsers konstituerede cheflæge, Riitta Thranes, svar på Whiplashforeningens spørgsmål 3 (se artikel), fortæller da også, at det ikke er alle med whiplash, de mener har en funktionel lidelse. Det er nyt for os, og det følger vi selvfølgelig op på!
En del mennesker med whiplashskader udvikler varig instabilitet i nakken som følge af fx facetledsskader eller ødelagte/overstrakte ledbånd. Sådanne skader kan ikke heles spontant, da der er for stor bevægelighed i det skadede område. Disse patienter har behov for målrettet undersøgelse og behandling, som ikke dækkes af de nuværende tilbud for funktionel lidelse i form af sparsomme undersøgelser, psykoterapi, mindfullness, gradueret genoptræning og evt. psykofarmaka.
Det er svært at forholde sig til, at der ikke gøres nok for denne store gruppe af skadede. Selv om behandlingsmulighederne er sparsomme, har de brug for at blive taget alvorligt og for ikke at blive psykiatriseret – eller i værste fald ignoreret med udsagn som, ”det går over,” eller ”lær at leve med det”.
Med den modvind, vi oplever i behandlingssystemet, ser vi også invitationen til høring af Hjerneplan som en erkendelse af, at der er brug for andet og mere end behandling for funktionel lidelse ved kronisk whiplash. Mange får en større eller mindre grad af invaliditet pga. de fysiske følger. Mange mister eller får nedsat arbejdsevne. Almindelige dagligdags gøremål kan blive svære at klare. Mange oplever økonomiske vanskeligheder og et forandret familieliv. Nogle udvikler psykiske problemer, som en naturlig reaktion på store livsomvæltninger. En del bliver skilt.
Af Hanne Holst Rasmussen, faglig konsulent i Whiplashforeningen
Vi har efter nøje overvejelse i høringssvaret valgt ikke at komme med forslag til at skrive whiplash/hjernerystelse, selvom det måske umiddelbart kan synes oplagt. Men vi ser trods lighederne mellem whiplash og hjernerystelse også, at der er forskel på de tiltag, der er brug for. Det ligger i sagens natur, at de hjernerystelsesramte først og fremmest, har behov for tiltag relateret til hjernen, mens personer med whiplash pga. mange og forskellige skader har brug for tilbud relateret til individuel, skræddersyet fysisk behandling og tværfaglig rehabilitering. Samtidig er der også stor brug for et fastlagt undersøgelsesprogram.
Jens Astrups nyligt offentliggjorte lille forskningsprojekt i whiplash grad II samt spændingshovedpine er et bevis på, at whiplash ikke er psykisk, hvilket også bekræftes af hans svar på Whiplashforeningens spørgsmål (se artikel). Grad III er neurologiske skader og grad IV brud eller instabilitet. Whiplash er med andre ord ikke bare whiplash!
Behandling af cervical dyssynergi ved grad II kan måske med mere forskning på sigt give mange et langt bedre liv. For Astrups resultater er positive. Det forudsætter dog, at der kan findes midler til finansiering af mere forskning og måske også, at der kan findes medicin uden så mange bivirkninger.
Jens Astrups forskning, Hjerneplanen i Region Syddanmark samt Riitta Thranes svar giver håb om, at der kan komme en dag, hvor whiplash anerkendes som en kompleks tilstand med gode behandlingsmuligheder af især whiplash grad II. Det kan være begyndelsen på en ny epoke, hvor whiplash endelig tages alvorligt i sundhedsvæsenet?
Vi har alle brug for håb.
v/ Tina Thousgaard Wullum
Bredgade 166 . 7760 Hurup Thy Tlf. 97 95 12 80
Lind Tagdækning ApS
Tæt tag gennem tæt samarbejde Tlf. 4215 1539 • www.lindtagdaekning.dk
Rigtig mange danskere glæder sig til jul, fordi det er tid til god mad, julegaver og hygge med familien. Dette til trods for den stress og travlhed, der kan følge med. For os, der lever med kroniske smerter, kan julen derimod være en ret sej omgang at komme igennem. De brudte rytmer og mange forberedelser som at købe gaver, bage småkager, gøre julerent, pynte op og lave julemad kan føles som helt uoverskuelige opgaver. Som at skulle bestige et ALT for højt bjerg – kravlende!
Jeg mener, at julen bør være god og hyggelig for ALLE, også os der ikke har ret meget overskud i hverdagen. Så derfor vil jeg herunder komme med forslag til, hvordan julen også kan stilles an, så alle kan være med.
Rengøring
Det der med julerengøring – er det egentlig ikke bare opreklameret? Personlig føler jeg, der er mere brug for at gøre godt rent EFTER jul. Dog har jeg ikke selv haft overskud til det de sidste mange år. Jeg tager lidt ad gangen, når jeg i perioder har mere energi og overskud.
Det kan være en god ide at involvere børn og familie i at komme i bund. Sætte høj musik på og dele opgaverne ud i mange små opgaver. Skriv opgaverne på post-it/sedler, og lad alle trække en ny seddel, når en opgave er løst.
Man kan også undersøge, om der kan bevilliges hjælp til rengøring igennem kommunen. De kommer dog ikke og vasker køkkenskabe ned osv. Men det kan være en god hjælp at få hjælp til gulvvask, skiftning af sengetøj osv.
Julebagning og hjemmelavet juleslik
Før jeg blev syg, bagte jeg altid de samme slags småkager. HVER jul. Jeg synes, det er så hyggeligt at gøre det sammen med børnene. De sidste mange år er jeg utroligt nok
– krydret
med smerter
kommet igennem julen uden mine klejner og pebermyntepastiller! Man kan købe mange slags lækre småkager, og juleslikket kan også let erstattes af noget købt. Måske kan man også samle familien og lave en dag ud af det. Fx har min datter de sidste år taget over på denne tradition. Så nu er vi ude hos hende at lave småkager og juleslik. Det gør en kæmpe forskel, at jeg bare skal komme uden at være den, der står for det hele. Jeg skal ikke købe ind, gøre køkken rent bagefter osv.
Min datter har selv foreslået denne nye tradition. Men jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville miste et ben, hvis jeg selv skulle have foreslået det… Det gør faktisk ikke ondt at bede om hjælp!
Julegaveindkøb
Jeg køber stort set alle julegaver på nettet. Det er dejligt at kunne sidde stille hjemme i sofaen og beslutte sig for, hvad der skal købes. Ligesom det er let at få dem bragt til døren eller til nærmeste pakkeshop. Dog skal jeg selv pakke dem ind. Men det kan gøres ad flere omgange.
Som børnene bliver større, er der også enighed om ikke at give så mange gaver mere. Vi vil hellere nyde hinanden og maden end bytte gaver og penge i et væk.
Julemaden
Supermarkederne har rigtig gode tilbud på julemad op til jul. Dette har betydet, at jeg de sidste mange år stort set har købt alt julemad flere uger inden jul. Det er dejligt ikke at skulle stresse med indkøb, når der er lange køer alle steder. Desuden er der i dag mange muligheder for at få bragt varer hjem til døren. Blandt andre kan Nemlig.com og Rema 1000 let klare den sag.
Kartoflerne skræller jeg dagen før, risalamanden kommer min datter med, og anden
passer sig selv i ovnen. I princippet kan det meste laves dagen før og varmes op på selve dagen. Men igen – bed om hjælp. Kommer der gæster, kan de let tage noget af maden med også.
Juleaften
Alt behøver ikke at være skidt, bare fordi der er brug for, at det bliver gjort på en anden måde. Vi har altid været i kirke juleaften. Men jeg er sikker på, det bliver en hyggelig aften, hvis jeg i stedet har brug for en lur, når de andre er i kirke. Der er heller ikke nogen, der siger, at det er mig, der skal rydde op efter middagen. Jeg kan restituere i sofaen/sengen, imens andre tager sig af den del.
Det er ret hårdt, at alle er hjemme i juledagene, fordi det gør, at vi har sværere ved at holde fast i de rytmer, vi har, med pauser og opladning. Det er på den ene side dejligt, at vi kan hygge med familien, men på den anden side fylder deres lyde og tilstedeværelse også meget. Jeg er sikker på, det er givet meget godt ud at forsøge at holde så meget fast i pauserne som muligt. Bare fordi tante Oda inviterer til julefrokost, er det ikke ensbetydende med, vi SKAL komme, hvis ikke der er overskud til det. Eller måske er to timer hos tante Oda bedre end slet ikke at komme? Meld ud, del med familie og venner, hvad du har brug for. For ved de ikke, hvad du har brug for, kan de i alle tilfælde ikke hjælpe med at give dig det…
Til sidst vil jeg sige, at mine juleaftner ikke er de samme, som før jeg blev syg. Men uhhh, hvor jeg hygger mig alligevel…
God jul til jer alle – og pas godt på jer selv.
v/ Philip Jensen
Vinderød Enghavevej
Om at forfølge en drøm trods whiplash
Af Helle True, whiplashskadet
”Jeg er ikke som de andre, jeg er noget for mig selv. På landevejene vil jeg vandre, til den dag jeg skal sig` farvel.” Hvorfor vi to piger i vores tidlige teenageår gik og sang lige netop den sang, der på landevejen, en sommerdag på vej mod en købmand et godt stykke væk, husker jeg ikke. Ligesom jeg ikke husker præcist, hvad og hvornår det var drømmen om at vandre ad Caminoen (den franske) blev tændt. Jeg ved, at job, økonomi og alle mulige andre mere eller mindre valide undskyldninger gjorde, at det ikke blev til noget.
Indtil august 2018, hvor en påkørsel, en kamp for at fastholde et ”normalt” liv, en krop der til sidst sagde helt fra, og en rejse tilbage til en ”ny normal” og drømmen den om Caminoen – blev vagt til live igen. Beretninger fra gode veninder, der selv havde vandret ad den gamle vej, fik den vækket og det lød nøjagtigt så eventyrligt fantastisk, som jeg forestillede mig. Men den drøm var jo umulig at realisere for mig. Selvom jeg gennem de seneste 3-4 år langsomt havde bygget mig selv op til et bedre stærkere fundament. Men den blev ved med at spøge. Jeg undersøgte muligheder
og ruter, tvivlede og resignerede. Indtil én af veninderne sagde noget i retning af, ”det er jo bare at tage beslutningen og se, om det går.”
Derfra tog det stadig tid. Jeg måtte gøre op med min egen forestilling om, at det kun er en rigtig camino, hvis jeg går alle ca. 800 km. Sandheden er, at der er mange caminoer, der fører til Santiago de Compostella. Alle af varierende længde og sværhedsgrad. Mit valg endte med at være en flybillet til Porto. De tre ruter, der starter i Portugal, kunne jeg altid nærstudere derefter, men fælles for dem er, at de er under 300 km.
Det lyder umiddelbart let, når jeg skriver det her. Men jeg var i syv sind. Først og fremmest tvivlen. ”Kan jeg det her? Kan jeg gå med en rygsæk? Eller skal jeg leve med bagagetransport? Kan jeg få den hvile, der er nødvendig, i forskellige senge, forskellige puder, sovesale osv.? Hvad gør jeg, hvis kroppen lukker helt ned? Ville jeg have evnen til at turde give op?”
Sideløbende med tvivlen voterede min indre dommer. ”Må jeg det her? Hvad vil andre tænke?” Og reaktioner kom der. De spændte fra ”tillykke med din beslutning” til løftede øjenbryn, og ”kan
du godt det?” Det sidste vidste jeg heller ikke selv, men jeg bestemte mig for at gå med forsøget. Ikke at lade min situation definere om jeg kan have et godt liv eller ej.
Forberedelserne handlede for mig ikke så meget om at få kilometer i benene, da jeg er vant til at gå. Dels fordi jeg elsker det, og dels fordi min krop trives med vandringen.
Men jeg var nødt til at få bygget noget muskelmasse på. I samarbejde med min fysioterapeut (der heldigvis også troede på projektet) fik jeg lavet et program og meldte mig ind i det lokale træningscenter. Meget stille og roligt to gange om ugen til en begyndelse. Et helt kort program med fokus på det basale. Kroppen reagerede på det nye. Det stillede krav til min evne til at samarbejde, ikke presse. Det blev også mit fokus for den kommende tur. ”Kan jeg opbygge et samarbejde med min krop, der fungerer, når jeg udfordrer den? Kan jeg komme dertil, at jeg kan justere og tilpasse undervejs?”
Den fysiske træning og mine egne indre dialoger var begge udfordringer i forbere -
delsen. For slet ikke at nævne jagten på en rygsæk, der sidder perfekt og uden at genere eller belaste nakke og skuldre. En yderligere udfordring er den kognitive udfordring i planlægningen. Jeg brugte meget de mange grupper på Facebook, der byder på gode råd og erfaringer fra vandrere, der har gået vejene før. Det kognitive skulle senere også vise sig at være en yderligere udfordring, når jeg blev presset fysisk.
Jeg rejste den 6.5.2025. Egentlig ville jeg tage et par dage i Porto som turist, men da jeg var der og havde tjekket ind på mit første Albergue (Herberger) kunne jeg mærke, at jeg bare ville afsted og påbegyndte min vandring allerede den følgende dag. En venlig ældre pilgrim guidede mig til den nemme vej til Katedralen i Porto, så jeg kunne få mit første stempel og dermed komme afsted tidligt næste morgen. Valg af rute var faldet på Senda Litoral. Den går langs kysten og byder derfor ikke på stejle stigninger. Langsomt vænne min krop til rytmen og tage de pauser, jeg havde brug for og nyde turen. Jeg kunne altid skifte over på en af de andre ruter senere. Min plan var at starte stille og roligt ud med vandringer på 10-15 km. Jeg blev udfordret på den beslutning allerede første dag. Dels forlod jeg Porto så tidligt, at jeg nåede mit bestemmelsessted (Matosinhos) allerede kl. 12. Dels faldt jeg i snak med to unge tyske kvinder og gik godt med dem. Men på det officielle pilgrimskontor i byen fik jeg at vide, at der var 11-12 km til det nærmeste Albergue. Det afgjorde sagen for mig. De henviste mig til et gammelt sømandshjem. Det åbnede først kl. 15, så mens jeg ventede, sad
jeg på stranden og så udover den fantastiske kystlinje mod Atlanterhavet. Der i ro kunne jeg mærke trætheden og belastningen. Hvilket er helt normalt for, hvordan min krop reagerer. Det bestyrkede mig i min strategi, selvom jeg stadig kæmpede med mit ego, der gerne vil præstere maksimalt, og syntes de knapt 11 km var for lidt. Der ved stranden faldt jeg i snak med Sue og John et ægtepar fra Canada. Det er én fantastisk ting ved at vandre, man møder de skønneste mennesker.
Allerede på min tredje vandringsdag mødte jeg flere skønne mennesker, som jeg heldigvis kom til at se gentagne gange undervejs og for nogens vedkommende følges med i kortere eller længere tid. Det er noget helt specielt at mødes på denne måde. Det er mennesker af alle nationaliteter, aldre, køn osv. Og man falder bare i snak, hvis man har lyst til det, ligesom det fuldt accepteres, hvis man har brug for at trække sig og være lidt med sig selv. Utroligt givende. Og sådan gik de første fire dage. En langsom tilvænning. Jeg overvejede et par gange at presse mere på. Min dagbog afslører dog, at kroppen (nakken specielt) meget hurtigt kom med besked om, at det ikke var en god idé, og sådan fandt vi frem til et samarbejde. Der findes et par gode apps. Med dem kan man se den rute, man har valgt at følge. Hvilke overnatningsmuligheder der er, afstande osv. Derved kan etaper planlægges. De er en stor hjælp, men kan også være en stressende faktor, specielt når man ikke er helt hjemme i den slags. Jeg havde naturligvis også downloadet en app (Camino Ninja) men egentligt ikke haft det store brug for den endnu. Ruten er for det
meste godt afmærket. Og med den dejlige bevidsthed begav jeg mig ud på min femte dag på vandringen. Og for vild to gange! Det burde ikke være muligt, dels er der jo andre vandrere, dels skulle jeg blot have havet på venstre side, så var alt godt. Lige til vi var nødt til at gå lidt ind i landet, for at komme over Cavado River. Pludselig var jeg alene. Ingen afmærkninger, ingen mennesker (det var søndag), og jeg kunne ikke se havet. Jeg var ude på landet i Portugal – små marker på begge sider. Pludselig kunne jeg se vand på min højre side, og det var helt galt. Da opdagede jeg, at det er en virkelig god idé at downloade et offline kort, for min telefon havde absolut ikke forbindelse til noget som helst.
Jeg var ret meget ude af komfortzonen. Oveni regnede det rimeligt meget lige der. Jeg endte med at gå efter en lille by lidt oppe i bjergene. Der fandt jeg en tankstation og gik ind for at spørge om vej. Portugisere ude på landet er ikke så gode til engelsk. De er heldigvis meget hjælpsomme. Det blev klart for mig, at jeg var kommet ret langt væk fra Senda Litoral. Med fagter og ord fik jeg ham forklaret min situation. Han forsøgte på bedste vis at vise og forklare vej, men for at gøre det hele mere komisk blandede en kvinde sig nu. På portugisisk skændtes de indbyrdes, men så meget fangede jeg, at de ikke var enige om, hvilken vej jeg skulle gå. Jeg gik afsted igen, og efter en del tvivlen kunne jeg skimte havet i horisonten. Stort set samtidig så jeg en lille restaurant og der en lille gruppe af mennesker med rygsække, pilgrimme. De var fire Italienere og en amerikaner. Da de hørte om mine udfordringer,
inviterede de mig til at følges med dem. Jeg var meget lettet og hyggede mig med dem. De ville dog helt til Vienna de Costelo, og jeg var fuldstændigt færdig. Så da jeg havde booket en seng på Casa de Carolina, et Albergue jeg var blevet anbefalet, skulle jeg bare lige finde dertil. Og her er det man godt må lave sin egen udgave af en Camino. Mit bestemmelsessted lå ca. fire km opad i bjergene. Jeg var træt, rystede, kunne ikke tænke, så jeg gik ind på en café. Fik friskpresset appelsinjuice og en sandwich. Bad så den venlige servitrice om at bestille en taxi.
Jeg endte med at gå 24 km den dag i regn, blæst og til sidst høj sol. Det er absolut over, hvad der er behageligt for min krop, men vi klarede det sammen, og jeg sov som en sten den nat.
Oplevelsen lærte mig at planlægge lidt mere, hvad rute angår (dvs. at have et offline kort af den rute, jeg tænker at gå). Jeg lærte også, at jeg kan mere end jeg troede. Specielt når jeg tager de pauser, der skal til, og bevæger mig i et tempo, jeg kan være med til.
Resten af vandringen vekslede jeg mellem afstande. Nogle korte (10 km) og nogle længere. En enkelt dag hvor jeg vidste, jeg ville gå langt, da jeg havde aftalt med Emilie (skøn kvinde fra Østrig, jeg mødte første gang på tredje dagen), at vi ville booke os ind på et hotel og have lidt luksus, valgte jeg at få min rygsæk transporteret. Det var dejligt, da dagen også endte med at blive solrig og 29 grader. Der er flere og flere, der går Caminoen uden selv at bære sin baggage. De har blot en lille dagtursrygsæk med og får resten sendt fra sted
til sted. Ulempen er så, at det spontane ved turen går lidt fløjten, men det er en mulighed, hvis det er fysisk umuligt at gå med en rygsæk.
Jeg undgik flere uheldige oplevelser af den art. Jeg oplevede, at jo mere jeg slappede af i at vandre mit rolige tempo og tage mange pauser, jo bedre var mit samarbejde med min krop.
Gjorde kroppen ondt? Ja. Men ikke værre end jeg havde forventet og kunne håndtere.
Havde jeg flairs? Ja. Men når jeg reagerede og justerede, oplevede jeg også, at kroppen responderede ved at falde til ro igen. Og jeg tog mere smertestillende på turen, ligesom jeg havde købt CBD-dråber i Porto inden afgang. Dem brugte jeg dagligt på hele turen, da jeg har erfaring for, det hjælper mig, og det gjorde de helt sikkert også på denne tur.
Er det nemt? Ikke nødvendigvis. Men det er et enkelt, simpelt liv. Tidligt op, vandring, møde skønne mennesker, se smukke steder, spise, finde sted at sove, vaske det tøj, man har haft på, og så godnat. Gentag.
Den 25.5.25 stod vi tidligt op i O Milliodoira. Jeg fulgtes de sidste dage med Mirjam fra Holland. Det var en meget kort dag. Små 9 km ind til Santiago de Compostella. Vi gik ind i byen på en søndag, alt var stille. Da vi stod der på pladsen foran den imponerende Katedral, var der pludselig en, der klappede og hujede. Det var Roald, en anden hollænder, Mirjam havde mødt på turen. Han var kommet ind dagen før og stod nu og klappede ad os. Sådan er folk så søde og betænksomme på Caminoen. Kl. 10 havde han guidet os rundt, så vi kunne få vort Compostella-bevis, og vi satte os på en cafe med kaffe og morgenmad.
De næste dage var jeg bare turist. Emilie kom ind dagen efter, og vi nød nogle dage sammen alle tre. Mest med blot at være på pladsen og se på glade vandrere, der kom ind. Indimellem gensyn med vandrere der havde krydset ens vej i løbet af ugerne. Vi var ikke sammen hele tiden, vi havde hver især brug for at være lidt alene med vores oplevelse. Jeg endte med at gå ca. 300 km på 19 dage. Det giver et gennemsnit på 15,7 km. Ikke imponerende i sig selv, men med en rygsæk på og de skavanker, jeg har, alligevel en præstation. Det skulle tage mig nogle dage før, at jeg kom i kontakt med min indre stolthed over det.
Mest af alt har det givet mig en tro på, en erfaring om, at jeg kan mere, end jeg troede. At det er muligt gennem målrettet træning og opbygning at opnå et samarbejde med sin krop selv med whiplash. Et samarbejde der åbner for muligheder til at gå efter en drøm, man måske har forkastet. Og drømmen om flere vandringer.
Samtidig er jeg dybt taknemmelig over, det kan lade sig gøre. Jeg er ikke i tvivl om, det kun kan være sådan for mig, fordi jeg har muligheden for at gøre det langsomt og helt på mine præmisser. Taknemmelig over at de mennesker, der krydsede min vej, delte af sig selv, tilbød hjælp eller blot et smil. Generelt er mennesker bare utroligt venlige og hjælpsomme, hvis de får muligheden.
Derfor en opfordring herfra. Forfølg nu den drøm. Ret den til, hvis det er nødvendigt, men gå efter den. Livet er lige nu, og vi må godt være en del af det.
Socialrådgiverens side
Hvordan finder jeg hoved og hale i det kommunale system?
Da jeg for mange år siden begyndte at arbejde som socialrådgiver indenfor beskæftigelsesområdet, syntes jeg, at der var mange procedurer og regler at holde styr på. Jeg blev klar over, at det som menig borger sikkert var HELT uoverskueligt at forstå, hvad der skal til for at få en afklaring af sin arbejdsevne i kommunen, når jeg havde det sådan som fagperson.
Da jeg nogle år senere selv blev borger af systemet i forbindelse med min egen udredning til fleksjob grundet to påkørsler bagfra i trafikken, stod det klart for mig, at der var behov for at forenkle forståelsen af procedurerne.
Sidenhen har jeg hjulet hundredvis af mennesker igennem systemet, hvor jeg hver gang har taget udgangspunkt i min forsimplede model af afklaringen i det kommunale system. (Se modellen på næste side)
Modellen viser de trin, du skal igennem, for at kunne blive afklaret til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb.
Egentlig er det også de første 3 trin, man gennemgår, hvis man har været syg og over tid vender tilbage til fuldtidsbeskæftigelse.
Da jeg startede med at bruge modellen, oplevede jeg selv, at det var en kæmpe lettelse at kunne følge med i processerne og samtidig få en følelse af, at jeg kunne se målet.
Jeg oplever ofte, de borgere, jeg møder, er modløse og forvirrede, for de er bange for at turde være ærlige om, hvor dårligt de har det. På den anden side oplever jeg også ofte sagsbehandlere, der ikke er dygtige nok til at se det fulde billede. Der bliver ikke spurgt nok ind til, hvordan HELE livet fungerer/ikke fungerer.
Sagsbehandlerne har ofte mest travlt med at se på arbejdsevnen. Dette giver et forkert og skævt billede, som går ud over den enkelte borger, men som også trækker sagerne i langdrag, fordi man på den måde ofte skal igennem de samme trin flere gange.
Jeg har derfor sagt det mange gange før og understreger det gerne igen. Desto mere du kan være medvirkende i din egen sag, desto bedre. Hermed mener jeg, at jo mere du ved, hvad der foregår, og dermed kan byde ind til afklaring på de enkelte trin, desto hurtigere kommer du ud med en afklaring i den anden ende.
Derfor synes jeg, modellen kan være til stor hjælp. For sagsgangen bliver mere enkel og tydelig for dig som borger.
Kommunens formål er at støtte dig til at blive så stabil i din situation som muligt, så du kan arbejde mest muligt. Dette formål er måske godt at kende, inden man henvender sig på kommunen. Formålet er sikkert det samme for dig som borger. Men der kan være stor forskel på, hvad der er brug for for at nå frem til målet. Din situation ser måske ret forskellig ud, hvis man ser den fra din side eller fra din sagsbehandlers side. Men desto mere du kan fortælle din sagsbehandler om HELE dit liv, desto lettere er det at få et ensrettet syn på din situation.
Mange borgere forstår ikke, hvorfor det er vigtigt at fortælle om, hvor lidt man sover om natten, hvor svært det er at tømme opvaskemaskinen/vaske tøj, eller hvor lidt mad,der laves. Eller hvorfor fritidslivet helt er gået i stå, og familiefødselsdage er en pinsel at komme igennem.
Men dette er med til at vise et helt billede af, hvor svær hverdagen og livet er, og hvor lidt funktionsevne der er tilbage. Kort sagt kan man sige, at hvis ikke hverdagen fungerer, så kan det også være rigtig svært at få et arbejdsliv til at fungere. Det er dette, sagsbehandleren skal forholde sig til, og det der skal være med til at afgøre din sag.
Men lad os dykke ned i modellen
De 3 første trin under den røde linje er her, borgeren er mest i spil og har stor indflydelse. Trinnene over den røde linje er trin, hvor sagsbehandleren indsamler og udfærdiger din sag/papirer, så de kan forelægges det rehabiliterende team, som kommer med en indstilling til din afgørelse om fleksjob/førtidspension/ ressourceforløb.
Trin 1: Symptomer skal diagnosticeres
Du skal have lægefaglige papirer på, hvad det er, du fejler. Det kan både være fysiske og psykiske udfordringer, hvilket vil sige, at der kan være diagnosepapirer både fra sygehus, speciallæger og psykiatere.
Har du allerede afklaret, hvilke diagnoser du har, når du skal til første møde med din sagsbehandler i forbindelse med sygemelding, vil jeg anbefale, at du tager disse papirer med til mødet. Sagsbehandleren kan også indhente disse papirer, men dette vil trække tiden ud.
Trin 2: Behandlingsmuligheder skal være udtømte
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte på hver af dine diagnoser. Nogle vigtige ord
Mona Nyholm
Din sags forløb
Nedenfor ser du en forenklet oversigt over, hvad der skal klares, før du kan få en afklaring til fleksjob eller pension.
I mål: Fleksjob/pension
Rehabiliteringsmøde
Partshøring – læs din sag i gennem
Til lægen som skal lave sidste status
Møde med sagsbehandler om forberedende del til rehab.møde. I taler også om, hvordan arbejds-/hverdagsliv hænger sammen.
Afklarende praktik hvor skånehensyn belyses, og din arbejdsevne udmåles
Behandlingsmuligheder udføres, og sagsbehandler indhenter status fra disse
Diagnose stilles fra læger, sygehus eller speciallæger. Sagsbehandler henviser til dette og indhenter status.
De 3 trin under den røde linje er her, DU virkelig er i arbejdstøjet. Her skal du til læger, yde i praktik osv. Du skal vise kommunen/sagsbehandler, hvor syg du egentlig er.
De sidste 4 trin over den røde linje er hovedsageligt din sagsbehandlers arbejdsopgaver. Dog skal du til et møde eller to med sagsbehandler, og du skal til lægen en enkelt gang. Men du skal ikke ud og yde hele tiden.
Så de sidste 4 trin, indtil målet er nået, er ret lette – dejligt at vide, ikke?
Jeg håber, at dette giver et godt overblik over, hvor i systemet du befinder dig. God fornøjelse …
på dette trin er, at din situation skal være varig og stationær. Du skal afprøve den behandling og træning, der kan give dig det bedst mulige funktionsniveau, så du på sigt kan opnå den størst mulige arbejdsevne.
Dette betyder dog ikke, at du SKAL gennemgå en meget risikabel operation eller at blive ved med at skifte mediciner i et væk, hvis de har alt for mange bivirkninger. Du må gerne sige nej tak, nu kan jeg ikke mere, hvis det går ud over din livskvalitet.
På dette trin har kommunen ofte nogle tilbud, de gerne vil have dig igennem. Det kan være bostøtte, smertehåndteringskurser osv. Det er altid en god ide at samarbejde om dette, da der i disse forløb kommer en afsluttende rapport fra en kommunal medarbejder. Denne rapport er med til at beskrive din situation og er et vigtigt dokument til afslutning af din sag.
Det er også en rigtig god ide at have en liste med til første møde over alle de ting, du har afprøvet for at få det bedre. Listen skal beskrive, hvilke behandlinger, smertecentre, sygehuse, alternative ting, mediciner osv. du har afprøvet igennem tiden.
Trin 3: Arbejdsevnen afklares
På dette trin skal du i praktik. Man skal finde ud af, hvor mange timer du kan arbejde. Kan du ikke arbejde længere, skal dette også afklares igennem en praktik. Praktikken SKAL tage hensyn til dine skånehensyn. Det dur altså ikke, at du skal ud og løfte tunge kasser i et pakkeri, hvis din læge skriver, at du ikke må dette. Så husk at mærke efter, om de opgaver, du skal klare i praktikken, reelt også passer til dig. Jeg opfordrer altid til at lave en smertedagbog under praktikken, så du kan dokumentere, hvor udtrættet du er, hvor mange smerter der er, og hvor lidt du har energi til ved siden af praktikken.
Ofte kommer vi let til at gøre/vise for meget i praktikken, fordi vi er vant til at tage fat og gøre, som der bliver forventet af os. Men disse gamle vaner og mønstre vil kun gøre din sag mere utydelig og uklar. Fordi dine
papirer viser, at du er syg og ikke kan arbejde ret meget/slet ikke, men du så alligevel gør det ude i virkeligheden. Så mærk efter og vis det, du siger/dine papirer siger…
Når praktikken er afklaret, har du stort set gjort det, du skulle, for at sagen kan rejses. Vi bevæger os nu over den røde linje.
Trin 4: Udarbejdelse af Den forberedende del
Din sagsbehandler og dig skal i samarbejde udarbejde et dokument, der hedder den forberedende del. Din sagsbehandler udfylder det meste, men der er også punkter, du skal udfylde sammen med hende/ham. Nogle af punkterne kommer fra Jobnet, hvor du også skal udfylde Din situation.
Din sagsbehandler skal nok vejlede og hjælpe dig, når du kommer til dette trin.
Trin 5: Udfyldelse af dokument
LÆ 265 hos egen læge
LÆ 265 er din egen læges beskrivelse af din samlede situation, når du er afklaret i praktik.
Tidligere var det et must, at dette dokument skulle ligge i alle sager. Men i dag er det ikke nødvendigt, hvis din situation er beskrevet fyldestgørende nok af andre. Dog oplever jeg, rigtig mange stadig skal have denne sidste samtale hos lægen, hvor lægen skal redegøre for diagnoser, hvilke behandlinger du har været igennem, og hvordan lægen ser på dit helbred i forhold til arbejdsmarkedet.
Trin 6: Partshøring
Du får tilsendt alle de papirer, som Rehabiliteringsteamet får. Det er stort set papirer, du på dette tidspunkt allerede kender, såsom diagnosepapirer fra læger, udtalelser fra behandlingssteder og praktikker. Sagsbehandler har skrevet et kort resume af din situation i den forberedende del, som måske er ukendt for dig. Læs det hele godt igennem, og send eventuelle fejl og mangler på mail til din sagsbehandler, så hun kan lægge dette ind i din sag.
Når du har givet grønt lys til, at alt er OK (indenfor tidsfristen), kan du få en dato til møde med Rehabiliteringsteamet.
Trin 7: Rehabiliteringsmøde
Det rehabiliterende team består af repræsentanter fra de forskellige afdelinger i kommunen samt en læge fra regionen. Deres hovedformål er at tilbyde dig den hjælp, du har brug for samtidig med, de skal komme med en indstilling på din sag. Det vil altså sige, at de ikke kan træffe en afgørelse, men de kommer med en indstilling til din sagsbehandler, som så skal skrive selve afgørelsen til dig.
Jeg har aldrig oplevet, at den indstilling, der kommer fra Rehabiliteringsteamet, ikke følges af sagsbehandleren. Så den indstilling, der kommer, kan du nærmest betragte som en afgørelse, selvom det ikke er det.
Til mødet har du 5 minutters taletid, hvis du ønsker det. Mange er ret nervøse til dette store møde, så de beder teamet spørge ind i stedet for. Det har ingen betydning, om du siger noget eller ej, for teamet har gennemlæst din sag, inden du kommer ind, og har ofte også en indstilling klar. Dine papirer skulle nemlig gerne være så enstydige, at det er let for teamet at pege i den retning, der er rigtig for dig.
Det vil sige, at de tre første trin på modellen er ensrettede og tydeligt afklarede, så teamet kan henvise dig til fleksjob eller førtidspension. Teamet kan samtidig henvise til nogle af kommunens tilbud, som du KAN deltage i, HVIS du har overskud til dette.
Jeg håber, modellen kan være med til at give dig et bedre overblik over din sag, og at du nu føler dig en lille smule bedre klædt på til at deltage mere aktivt i din sag.
Slutteligt vil jeg sige, at så snart din arbejdsevne er afklaret i det kommunale system, kommer der også ofte en afgørelse i forsikringssagerne. For nu kender forsikringsselskabet også din arbejdsevne, som er afgørende for din udbetaling fra dem. Dette er dog ikke mit område, hvorfor jeg ikke kan udtale mig mere om det, men det er en erfaring, jeg har fra mange sager.
Tømrerfirma Silkeborg ApS
Alt i tømrerarbejde Alle former for stilladser Tlf. 2231 3208
I anledning af nyligt offentliggjorte resultater af nyt pilotprojekt om whiplash og spændingshovedpine har vi stillet spørgsmål til Jens Astrup professor emer., dr. med., speciallæge i neurokirurgi, der er en af forskerne bag projektet. Whiplashforeningen var i 2022 behjælpelig med at finde whiplashskadede deltagere, som levede op til pilotprojektets kriterier om at være mellem 20 og 50 år, have whiplash grad II og uden andre kroniske sygdomme. I forsøget har deltagerne fået behandling med det kendte lægemiddel (Pramipexol).
1. Hvad gik pilotundersøgelsen ud på?
Hvad ville I undersøge?
Whiplash og spændingshovedpine har begge den samme form for nedsat styring af nakkemusklerne og dermed af hovedets bevægelighed målt med 'head laser tracking'.
Formålet med undersøgelsen var at bedre/ normalisere styringen af nakkemusklerne med dopamin for dermed at mindske smerterne.
2. Hvad viser resultatet?
Resultatet var en normalisering af nakkemusklerne og en meget væsentlig bedring af nakkesmerter og hovedpine både ved whiplash og spændingshovedpine. Dette støtter vores teori om, at fejlstyringen af nakkemusklerne (dyssynergien), som styres af hjernestamme/ rygmarv, er årsag til disse sygdomme, og at rationel behandling skal rettes mod denne dyssynergi.
3. Hvad tænker du selv om resultatet?
Svarer det til dine forventninger?
Vores undersøgelse peger på to muligheder, dels udvikling af en medicinsk behandling af dyssynergien (vi anvendte Pramipexol, som virkede, men havde en del bivirkninger), dels en fysioterapeutisk dæmpning af dyssynergien med bevægeøvelser.
4. Hvad håber du, der kommer ud af det fremover?
At vi begynder at forstå årsagen til disse meget hyppige, men hidtil uforklarede kroniske muskulære smertetilstande langs rygsøjlen og dermed kan begynde at udvikle rationelle og effektive behandlinger. Vores pilotundersøgelse viser en vej fremad med yderligere undersøgelser.
For bedre at kunne forstå resultatet af forskningen bringer vi her et kort resumé af forskernes antagelser. Vi har nemlig tidligere bragt artiklen ”Piskesmæld som en neurologisk sygdom?” af Jens Astrup i Whiplash Nyt nr. 2 2022 omkring hans teori om whiplash. Udpluk fra denne artikel kan du læse her:
Ny forklaring på piskesmæld.
Vi har nylig fremsat en teori om piskesmæld i tidsskriftet Frontiers in Neurology marts 2022: Astrup J, Gyntelberg F. The Whiplash Disease Reconsidered. Artiklen argumenterer for, at piskesmæld er en neurologisk sygdom, som er udløst af en typisk piskesmældskade, men som sidder i hjerne-rygmarv og medfører en fejlstyring af nakke-,hals-, skulderåg-musklerne. Denne fejlstyring kalder vi en spinal dyssynergi, fordi musklerne er overaktive og ikke arbejder korrekt sammen. Dette kan måles og forklarer efter vores opfattelse sygdommens symptomer og forløb, hvilket fremgår af artiklen.
Baggrund
Vi er nået frem til denne teori på baggrund af en personlig (JA) erfaring med undersøgelse af godt 400 patienter med piskesmæld i forsikringssammenhæng samt vores målinger af den nedsatte styring af hovedets bevægelighed med laser tracking (Astrup J, Gyntelberg F et al: Acta Neurol Scand 2021;144(4):394-399) i kombination med en revurdering af fakta om sygdommen.
Piskesmældsygdommen kan umiddelbart forekomme gådefuld, fordi den kan udløses af selv trivielle små uheld uden større fysisk skade, og fordi den har en høj risiko (30-50%) for at blive kronisk og reelt ikke kan behandles. Ofte stillede spørgsmål er: Hvordan kan så lidt gøre så meget? Hvorfor går det ikke over? Findes der ikke en behandling? Disse ’gåder’ forklarer vi ved, at det ikke er skaden som sådan, men den spinale dyssynergi, dvs. den neurologiske fejlstyring af musklerne, som er den egentlige årsag. En spinal dyssynergi kan efter vores opfattelse forklare grundsymptomerne på piskesmæld, som er vedvarende muskulære smerter og ømhed i nakke-hals-skulderåg samt hovedpine af spændingstype. Dertil kommer varierende grader af især kognitive symptomer som følge af den kroniske smertetilstand. En spinal dyssynergi kan ligeledes forklare, at tilstanden er vedvarende og behandlingsresistent og ikke bare går over som en almindelig forstuvning eller fibersprængning.
Piskesmæld og spændingshovedpine. Det skal tilføjes, at piskesmæld og spændingshovedpine har de samme symptomer og muskelforandringer. Efter vores opfattelse er det samme sygdom, som kan opstå enten af sig selv (spændingshovedpine) eller som følge af en skade (piskesmæld).
Hvad kan måles? Man kan måle en fejlstyring af hovedets bevægelighed med laser tracking samt forandringer i elektromyografi (EMG), dvs. musklernes aktivitet. Sådanne målinger (EMG og laser tracking) burde kunne anvendes i diagnostikken. MRI viser ingen forandringer i vævene.
Ny forskning og behandling? Vores teori er kontroversiel og vil utvivlsomt møde en del skepsis i fagkredse. Teorien må testes gennem yderligere klinisk forskning.
5. Hvordan er jeres forskning blevet modtaget af kolleger, og har I planer om yderligere forskning?
Tja, med sund skepsis. Jeg skal holde oplæg for kolleger i håb om at stimulere til yderligere forskning.
6. Hvis whiplash grad II skyldes dyssynergi af nakkemusklerne, hvad mener du så, at whiplash grad III og IV skyldes? Whiplash graderne 3 og 4 er jo noget helt andet,
nemlig grad 3 med skader på nerver/rygmarv og grad 4 med brud på rygsøjlen. Grad 3 og 4 skyldes meget voldsommere skader med strukturelle skader på muskler, nerver, rygmarv, rygsøjle.
– Grad 0 er ingen symptomer.
– Grad 1 er meget lette og konstante symptomer.
– Grad 2 er såkaldt almindelig whiplash, hvor der ikke er strukturelle skader på vævene.
Konstitueret cheflæge i Afdelingen for Funktionelle Lidelser
Riitta Thrane blev den 1. maj 2025 konstitueret cheflæge i Afdelingen for Funktionelle Lidelser. Professor Per Fink trådte ved samme lejlighed et skridt tilbage, men er dog stadig ansat på halv tid både som ledende professor og som overlæge. Riitta Thrane har i en årrække været tilknyttet afdelingen.
Samtidig med, at Whiplashforeningen ønskede hende velkommen i stillingen, stillede vi tre spørgsmål og skrev følgende til hende:
”Vi er opmærksomme på, at du allerede har været tilknyttet Afdelingen for Funktionelle Lidelser i en årrække og formentlig kender Whiplashforeningens synspunkter. Men for en god ordens skyld opridser vi dem her:
Whiplashforeningen mener, at whiplashskader i mange tilfælde kan involvere fysiske og strukturelle skader i nakken, som i dag ikke altid kan identificeres med gængs diagnostik, men som kan ses i forskningssammenhæng. Derfor mener vi, at kriterierne for funktionel lidelse ikke generelt er opfyldt ved whiplash. Vi erkender, at nogle personer med langvarige symptomer efter et whiplashtraume kan have udviklet funktionel lidelse, men vi mener, at det er problematisk, hvis dette bliver standardantagelsen – især når personer med whiplash ikke altid får tilstrækkelig udredning.
Der er bl.a. nævnt forskning i en statusartikel i Ugeskrift for Læger (maj 2023), der
peger på fund som kraniocervikal instabilitet, tonsillær ektopi og fedtinfiltration i nakkemusklerne hos personer med whiplash. Disse forhold kan ikke diagnosticeres med almindelige MRscanninger, og undersøgelser som funktionel MR eller DMX (Digital Motion X-ray) benyttes ikke i Danmark.
Mere forskning er nødvendig, men allerede i dag eksisterer viden, som bør indgå i vurderingen. Da et centralt kriterium for funktionel lidelse er fravær af anden veldefineret sygdom, mener vi, at dette kriterium ikke umiddelbart er opfyldt ved whiplash, da man ikke med sikkerhed kan udelukke underliggende fysiske skader”.
1) Hvordan ser du din rolle i forhold til at videreføre professor Per Finks arbejde? Professor Per Fink har ydet en stor indsats for patienter med funktionelle lidelser, som tidligere blev mødt med mistro, manglende forståelse og afvisning i sundhedsvæsenet. Han har en stor del af æren for, at disse patienter i dag kan mødes med forståelse og viden og tilbydes evidensbaseret behandling. Det arbejde vil jeg fortsætte og bygge videre på.
For nogle har Per Fink desværre været et symbol på det modsatte; at han stod for en psykiatrisering og stigmatisering af denne patientgruppe, og det billede har for nogle blokeret for frugtbar debat. Jeg håber, at vi
i de kommende år vil opleve en mere åben og nysgerrig dialog til gavn for patienterne.
2) Er der evidens for, at whiplash er en funktionel lidelse? Og i så fald hvilken? En Whiplashulykke vil for de fleste medføre akutte og forbigående symptomer, hvilket ikke er en funktionel lidelse, men en akut smertetilstand efter ulykken, men for nogle patienter bliver symptomerne kroniske. De symptomer, man oplever efter en whiplashulykke, hvad enten de er akutte eller mere vedvarende, er alle reelle. Nogle gange ser vi kroniske symptomer, som ikke kan forklares alene ud fra traumet, og hvor det er mere relevant at forstå Whiplash som en udløser af en funktionel lidelse. Nogle gange ser vi både en fysisk årsag samtidig med psykiske og sociale faktorer, hvor det også kan være relevant at inddrage behandling af funktionel lidelse. Men vi har brug for mere forskning for at kunne undersøge, forstå og behandle patienter med Whiplash bedre.
3) Mener du, at whiplash opfylder kriterierne for at høre under funktionelle lidelser – hvorfor eller hvorfor ikke? Whiplash er en påvirkning, som kan udløse symptomer af kortere eller længere varighed, og det kan hos nogle udvikle sig til en funktionel lidelse.
Webinaret
”Introduktion til nervesystemet og bedre forståelse af dine smerter”
Af Sara Maria Grau, formand
Whiplashforeningen afholdt den 22. november 2025 et onlineforedrag med smerte-fysioterapeuten Thomas Bulig Thoustrup. Han er uddannet fysioterapeut og har en særlig interesse for nyere smerteteori. Foredraget havde til formål til at give en introduktion til nervesystemet og en bedre forståelse af smerter. Foredraget var opdelt i to dele. Den første del handlede om smerteforståelse. Den anden halvdel havde fokus på det autonome nervesystem. Under foredragets første del, fortalte Thomas indledningsvist om definitionen af smerter. Han slog herefter fast, at siger nogen, at de har smerter, så har de smerter. Han forklarede efterfølgende, at smerter kommer som et output fra hjer-
nen efter fortolkning af de input, den får. Der er således mange ting, der spiller ind på smerter, herunder biopsykosociale forhold. Modsat hvad mange tror, kommer smerten dog ikke direkte fra kroppen. Det er derimod et advarselssignal fra hjernen. I forhold til det autonome nervesystem så havde Thomas fokus på at skabe en forståelse for, hvordan det fungerer, og hvordan man kan lære at regulere det. Han bidrog med nogle øvelser, som også kan findes på hans instagram-profil.
Vi siger tusind tak til Thomas Bulig Thoustrup for et godt og interessant foredrag.
& Byggecenter A/S
WHIPLASHFORENINGENS
Er du ramt af whiplash, eller er du pårørende til en skadet, og savner du nogen, der forstår fuldt ud, hvad du går igennem, nogen at spørge til råds, nogen der støtter dig eller nogen at udveksle erfaringer med? Så er du velkommen i vores cafégrupper, hvor du kan møde andre whiplashskadede og pårørende under afslappede forhold.
Cafégrupperne bliver drevet af frivillige medlemmer af Whiplashforeningen flere steder i landet. Har du spørgsmål omkring caféerne, er du meget velkommen til at kontakte en af cafébestyrerne eller skrive til mail@whiplashforeningen.dk.
cafégrupper
Har du selv lyst til at være bestyrer af en café i dit nærområde, så er du meget velkommen til at kontakte foreningen på mail@ whiplashforeningen.dk. Foreningen hjælper dig med at finde lokaler, opstarten, økonomi m.v.
Du kan læse mere på de enkelte caféers Facebooksider, hvor andre oplysninger om caféerne også bliver opslået. Følg derfor med på Facebook og vores hjemmeside.
AARHUS
Mødested: Den Grønne Dagligstue, Marselisborg Centret, (bygning 16B)
Evald Krogs Gade 16B, 8000 Aarhus C
Kontakt: Maria Henriksen
Mail: whiplashforeningen.aarhus@gmail.com
Forhåndstilmelding både ved fysisk fremmøde og online sker ved at sende en mail til: whiplashforeningen.aarhus@gmail.com
Kom med, når vi en gang om måneden afholder ”Kultur Vitaminer” og fx tager på museumsbesøg, til koncerter eller ud og oplever naturen. Læs mere på Randers-caféens Facebookside.
MØDEDATOER:
• Mandag: 5. januar kl. 14.00-16.00
• Mandag: 2. februar kl. 14.00-16.00
• Mandag: 2. marts kl. 14.00-16.00
RÅDGIVNING & KONTAKT
VIBORG
Mødested: De Frivilliges Hus Stationen, Ll. Sct. Hans Gade 7-9, 8800 Viborg (Der er gratis parkering lige udenfor og i nærheden.)
Kontakt: Tina Nielsen Mail: cafeviborg@hotmail.com
MØDEDATOER:
• Tirsdag: 20. januar Velkommen tilbage og godt nytår
Datoer for kommende cafémøder udover januar er ikke fastlagt pt., men skriv til cafeviborg@ hotmail.com – så holder vi dig opdateret på kommende møder.
Som medlem af Whiplashforeningen har du mulighed for gratis råd og vejledning – juridisk, socialt og om livet med whiplash.
Juridisk og socialrådgivning
Vi har i vores rådgivningsteam tilknyttet advokat Sara Maria Grau (formand@whiplash foreningen.dk), som gratis kan kontaktes med juridiske spørgsmål samt besvarelsen af spørgsmål inden for det kommunale system.
SR-BISTAND
– social/juridisk rådgivning
To dage om ugen har foreningens medlemmer adgang til rådgivning hos Frivilligcenter
SR-Bistand, Helle Krogh Jørgensen, med rådgivning omkring problemer og spørgsmål på det sociale område.
Telefonen er åben onsdage fra kl. 10-15 samt fredage fra kl. 10-14.30 på tlf. 35 39 71 97 samt på mail:srb@sr-bistand.dk
Vejledere (whiplashskadede)
To af foreningens medlemmer står klar med råd, vejledning og en snak om at leve med whiplash:
Lise Hagen, København lisehagen@c.dk // tlf. 23 92 10 29
Har du brug for at tale med os? Send en mail til mail@whiplashforeningen.dk – husk at skrive dit tlf. og du vil blive ringet op snarest af en repræsentant for foreningen.
