Tallenes historie Tal har været i alle kulturen gennem tiden, og har i starten været meget primitive. De tidligste former for tal findes stadig i primitive kulturer og er ofte baseret på fingre, sten og stenbunke eller andre ting. Et eksempel kunne være, at man sagde, at en stenbuk, var fem eller ti sten. Blandt nogle af de mest kendte talsystemer gennem tiden finder vi grækernes, ba-
byloniernes, ægypternes og romernes. Ligesom vi også har haft forskellige talsystemer gennem tiden, har vi også haft mange forskellige måder at regne på. Når vi ser på de forskellige tal gennem tiden er det især tallet nul, der skiller sig ud fra mængden. Nul har flere gange bare bestået af et mellemrum eller en prik, for at markere, at det betød ingenting.
Skrevet af : Oscar Kresten og Shriethik
I de forskellige talsystemer har man også haft tegn, for hvert enkelt tal, imod sætning til titalssystemet som vi har i dag. Det talsystem vi kender i dag er titalssystemet, som er bygget om af de ti tal fra 0-9. Titalssystemet menes at stamme fra Inderne og forekom for først gang i Europa i et manuskift fra Spanien fra år 976.
Fibonacci og spiraler.
) & + +
) * ) +
)
+
) % +
+ )
+
+ ) %
+
+
) $
) +
) %
+
)
) Historie: !
+
# *
' ( " + & )
Fraktaler og snefnug
I 1979 var der en fransk matematiker der hed Benoit Mandelbrot, som gik på Harvard University, science afdelingen. Han ville gerne undersøge ligningen som ser således ud: f(x)=X^2+C Benoit skrev ligningen ind på en lille computer, og den kom frem som billeder på skærmen, den første fraktal han opdagede lignede en slags bille og kan ses her på billedet: Sådan laver man en fraktal Man starter med et simpelt linjestykke, inddel derefter linjestykket i tre lige store dele og fjern den midterste tredjedel. Det fjernede stykke erstattes med to nye linjestykker af samme længde. Herefter fortsætter man med at inddele de fire linjestykker i tre lige store dele, hvor man sætter en spids på hver af de fire linjestykker. Heraf viser det sig, at det starter, som en trekant på en linje, men derefter udvikler sig, da man bliver ved med at lave mønsteret igen og igen i det uendelige. På billedet til højre kan man se fraktalernes udvikling: Ideen med fraktaler er at der skabes et mønster som fortsætter ind i det uendelige, og hvis man zoomer helt ind vil der kunne ses det samme mønster som man startede med helt i starten.
Et snefnug kan have uendelige forskellige mønstre, derfor siger man “at ingen snefnug er ens.” Alle snefnug har fraktaler, altså dvs. at deres mønster fortsætter. Snefnug er er vand, som bliver krystalliseret. På billedet til højre kan man se et billede af et snefnug.
% $ "! $ # % $ $ % %
$ $ $