Issuu

DET VIL VI GERNE KH Pia Eriksen 2018

Tallenes historie Tal har været i alle kulturen gennem tiden, og har i starten været meget primitive. De tidligste former for tal findes stadig i primitive kulturer og er ofte baseret på fingre, sten og stenbunke eller andre ting. Et eksempel kunne være, at man sagde, at en stenbuk, var fem eller ti sten. Blandt nogle af de mest kendte talsystemer gennem tiden finder vi grækernes, ba-

byloniernes, ægypternes og romernes. Ligesom vi også har haft forskellige talsystemer gennem tiden, har vi også haft mange forskellige måder at regne på. Når vi ser på de forskellige tal gennem tiden er det især tallet nul, der skiller sig ud fra mængden. Nul har flere gange bare bestået af et mellemrum eller en prik, for at markere, at det betød ingenting.

Skrevet af : Oscar Kresten og Shriethik

I de forskellige talsystemer har man også haft tegn, for hvert enkelt tal, imod sætning til titalssystemet som vi har i dag. Det talsystem vi kender i dag er titalssystemet, som er bygget om af de ti tal fra 0-9. Titalssystemet menes at stamme fra Inderne og forekom for først gang i Europa i et manuskift fra Spanien fra år 976.

Fibonacci og spiraler.

) & + +

) * ) +

)

) % +

+ )

+ ) %

) $

) +

) %

)

) Historie: !

# *

' ( " + & )

Fraktaler og snefnug

I 1979 var der en fransk matematiker der hed Benoit Mandelbrot, som gik på Harvard University, science afdelingen. Han ville gerne undersøge ligningen som ser således ud: f(x)=X^2+C Benoit skrev ligningen ind på en lille computer, og den kom frem som billeder på skærmen, den første fraktal han opdagede lignede en slags bille og kan ses her på billedet: Sådan laver man en fraktal Man starter med et simpelt linjestykke, inddel derefter linjestykket i tre lige store dele og fjern den midterste tredjedel. Det fjernede stykke erstattes med to nye linjestykker af samme længde. Herefter fortsætter man med at inddele de fire linjestykker i tre lige store dele, hvor man sætter en spids på hver af de fire linjestykker. Heraf viser det sig, at det starter, som en trekant på en linje, men derefter udvikler sig, da man bliver ved med at lave mønsteret igen og igen i det uendelige. På billedet til højre kan man se fraktalernes udvikling: Ideen med fraktaler er at der skabes et mønster som fortsætter ind i det uendelige, og hvis man zoomer helt ind vil der kunne ses det samme mønster som man startede med helt i starten.

Et snefnug kan have uendelige forskellige mønstre, derfor siger man “at ingen snefnug er ens.” Alle snefnug har fraktaler, altså dvs. at deres mønster fortsætter. Snefnug er er vand, som bliver krystalliseret. På billedet til højre kan man se et billede af et snefnug.

% $ "! $ # % $ $ % %

$ $ $

it’s history.

times when it’s warm.

knownfor it’s small and old

just

Dokk1 is the name of the culture center of Århus/Denmark. Dokk1 contains Århuses central library and customer service, Dokk1 lies at Hack Kampmanns. Dokk1 library In Dokk1s library they have 350.000 “media”

can’t

live

them

for children, media is books, Ebooks, games, audiobooks, magazines and music

Dokk1 is open from 08.00 22.00. Dokk1 has 4 levels, the top level is filled meeting rooms

Drawing DOKK1 was drawn by, Schmidt hammer lassen architects

Parking garage Dock1 has one of the most modern parking garages in Århus. (?) In Dokk1s parking garage it costs 4kr per minute to be parked

In DOKK1 you can find cafes, project rooms, halls, student cells, play grounds and much more started building in 2015, and opened in 2016. Book there has been written a book about DOKK1, the book is written by Rolf Hapel, Knud Schulz, Marie Østergård, Kim Holst Jensen, Ida Relsted Kærup, Anne Dorthe Walther, and Kristine Jensen

Meeting room The meeting rooms in Dokk1 are on the top floor/level, it costs 600 kr fore the first 3 hours, after the first 3 hours it is 200 kr per hour.

The last evening

De laatste avond

Den sidste aften

It was a really good last evening. The students and their family arrived at 6 o’clock, and every family had taken a little dish with them for the menu, that was divided in three, starters, main course and dessert. After a little time the students and their families eat, where the students sat together with their family. The food was really delicious and there was a big selection of different dishes. After they ate their food the students presented their articles, that they have worked at the whole week. The article was about the activities and tours, they have made. The students also have to make a little advertisement, for their article, and then the teachers point out the best off them. The best three got a trophy. Number 3 was the article about Kalø Castle ruin. Number 2 was the article about the organic farm, and the winner was the article about doors in Ebeltoft.. Afterwards the danish students and their families had to say goodbye to the students from Holland. For some of the students it was a little hard to say goodbye, because it was possible they would never see each other again.

Het was een echt leuke laatste avond. De studenten en hun familie kwamen aan om 6 uur. Elke familie had een klein gerecht mee voor het menu. Het menu was verdeelt in 3 stukken: voorgerecht, hoofdgerecht, en een toetje. Na een tijdje gingen de studenten en de familie eten. Het eten was heerlijk en er waren veel verschillende gerechten. Na het eten presenteerde de studenten hun artikels, waar ze voor een hele week aan hebben gewerkt.de artikels gaan over de activiteiten en rondleidingen die de studenten hebben gehad, de studenten moesten ook een kort stukje maken over hun artikel. Uit deze korte stukjes kozen de leraren de beste stukjes, en het beste groepje kreeg een prijs. Nummer 3 was het verslag over de Kalø ruïne nummer 2 was het artikel over de organische boerderij en de nummer 1 was het verslag over de deuren in ebeltof .nadat de deense studenten en hun families afscheid hadden genomen van de nederlandse studenten. Voor sommige studenten was het moeilijk om afscheid te nemen omdat mogelijk de laatste keer zou zijn dat ze elkaar zouden zien

Det var en rigtig god og hyggelige aften. Eleverne og deres forældre ankom lidt i seks, og hver familie havde medbragt deres egen lille ret til menuen, som var delt op i tre, forret, hovedret og dessert. Efter lidt tid skulle eleverne og deres familie spise, hvor de fleste af eleverne havde valgt at sætte sig sammen med deres udvekslingsfamilie. Maden var rigtig lækker, og der var et stort udvalg af forskellige retter. Efter maden skulle eleverne fremvise deres avisartikler, som de i grupper havde arbejdet på gennem hele ugen. Avisartiklerne omhandler de aktiviteter og ture, som de havde været på gennem ugen. Eleverne skulle også lave en reklame, for deres avisartikel, hvorefter de danske og hollandske lærer bedømte artiklerne, og kårede de tre bedste, som hver fik en præmie. Nummer 3 var artiklen om Kalø slotsruin. Nummer 2 var om det økologiske landbrug, og vinderen var om døre i Ebeltoft. Lidt efter skulle de danske elever og deres familier siger farvel til de hollandske elever. For nogle var det lidt svært fordi de muligvis aldrig ville se hinanden igen.

Gadens bĂ¸rn

I uge 41 var 9. årgang fra Rønde Privatskole, på studietur til København. På denne tur skulle eleverne have lavet en aftale med nogen der var eksperter på forskellige områder, vedrørende livet i byen. Vores gruppe valgte at kontakte TagTomat, for at høre nærmere omkring grønne områder i storbyen. Vi kom ind på deres kontor, for at stille en masse interesserede spørgsmål og Lærke Essemann Jensen, som vi havde haft kontakt med hjemmefra, var super god til at svare uddybende på dem. TagTomats crew består af Mads Boserup Lauritsen, Anne Tange og Lærke Essemann Jensen, som alle er effektive og glade for at være en del af alle projekterne. Danskerne er lige nu i en periode, hvor alt det grønne og hvor økologi, er super trendy og noget som folk forbinder med sundhed. TagTomat sørger for nærhed til dine fødevarer og dine naboer i hverdagen. Lærke Essemann Jensen fortæller os også, at det er med til styrke sammenholdet, fordi man måske ikke altid snakker med dem i sin opgang, men at man nu har en fælles interesse for økologi og grønt, gør at man får et bedre sammenhold. Nogle vil også mene at det grønne har en stor indvirkning på humøret. Uden morgenfruer og solsikker ville dagligdagen ikke være lige så smuk og imødekommende, lyder det fra de glade og tilfredse kunder. Al feedback TagTomat har fået, har været positiv og resultaterne har været udover alle forventningerne.

Siden 2013 har TagTomats formål været at gøre den danske hovedstad smukkere og grønnere. De har specielt mange bestillinger på Nørrebro og Vesterbro, og der kan tydeligt ses forandringer i disse områder. Det var overraskende for os, da vi

fik fortalt, at de også havde lavet projekter i Norge. Kunderne kommer ofte med en ide om hvad de ønsker, hvorefter TagTomat kommer med flere input og sørger for at alle bliver hørt. Det varierer meget hvad der ønskes og hvordan de løses.At gøre praktiske ting smarte og trendy, er også noget som TagTomat går meget op i. For eksempel terrorsikring, som desværre er nødvendigt i en storby som København, har også været et fint projekt, som de er meget stolte af De midlertidige, store betonklodser, som er blevet sat op af kommunen er ikke særlig kønne at se på og de kan oveni det, også skabe uro i hverdagen. Man kan let blive urolig og utryg, hvis man skal gå rundt og se på disse blokader. TagTomat har derfor været med til at vende det til noget positivt og praktisk. Cykelstativ, bænk og lidt grønt og spiseligt på toppen, er løsningen for at skjule betonklodserne, mener TagTomat. Det er, specielt de lokale, meget glade for. TagTomat har mange forskellige projekter og gennemfører dem oftest uden lang ventetid, hvilket gør dem yderst attraktive for kunder som skal have hurtig adgang til grønt. TagTomat får både bestillinger fra større virksomheder, skoler, men også fra private husholdninger. De har lavet et stort projekt i Kongens have, fordi kongerne i gamle dage tit havde fornemme middage i kongens have, med al verdens mest eksotiske frugter og grøntsager. Her ville man prøve at genskabe denne stemning. Her kunne man selv tage et smut i haven, for at samle lidt spiselige sager, som eventuelt kunne bruges til at peppe aftensmaden lidt op og gøre den lidt mere spændende. Projektet varede i 3 år, men er desværre lukket nu. Det var dog et kæmpe hit blandt børnefamilierne.

Lærke, Miriam og Kristine 9B

8. november 2017 Rønde Privatskole

Cafe Mellemrummet Oliver, Regine & Julie 9B

Mellemfolkeligt Samvirke har oprettet den hyggelige velgørenhedscafe på hjørnet af Nørrebro København. Her er alle velkomne for eksempel efter skole eller arbejde og der kan nydes en kop kaffe, te, øl, vin eller andet lækkert fra baren. Alle cafeens medarbejdere er frivillige og cafeens overskud går udelukkende til velgørenhed.

Mellemfolkeligt Samvirke Cafe Mellemrummet er en non-profit cafe på Nørrebro, som er søsat af organisationen Mellemfolkeligt Samvirke. Mellemfolkeligt Samvirke støtter verdens fattigste udviklingslande i at bekæmpe fattigdom og kæmpe for lige rettigheder og politiske forandringer. Det der gør at Cafe Mellemrummet adskiller sig fra de fleste andre af Københavns hyggelige cafeer er, at arbejdet er frivilligt. Cafeens overskud går sågar til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde, og det gør en stor forskel i de 45 lande over hele verden, som Mellemfolkeligt Samvirke støtter.

Platformen i Zambia Som et eksempel på et af Mellemfolkelig Samvirkes mange projekter, er der for nyligt blevet bygget en platform i Zambia hvor der bliver sendt frivillige danskere ned for at hjælpe og samtidig er der blevet sørget for at cirka 100 lokale børn i området kunne få deres 4-5 første skoleår gratis i et land, hvor mange familier ellers har problemer med at få råd til deres børns uddannelse. Nogle af danskerne i Zambia har endda selv undervist de lokale elever. Alt dette er blevet gjort med det formål at bekæmpe fattigdommen og hjælpe de lokale igang med en uddannelse, så de i længden vil få et liv med både husly og mad. Det er til projekter som platformen i Zambia, at overskuddet fra Cafe Mellem- rummet og Globalhagen Hostel går til.

MS’s seneste projekt Mellemfolkeligt Samvirkes seneste projekt er at de har investeret i en bus i El Salvador. Bussen kører rundt i landet i to år i træk og man kan både bo på bussen og rejse rundt med den. Under turen vil der være mulighed for at få undervisning og samtidig bliver der sørget for både kost og gode omstændigheder. Som beboer på bussen har man mulighed for at stige af bussen undervejs når som helst, hvis man finder et ordentligt og fast sted at slå sig ned. Mange af dem der bruger bussen, har et ønske om at rejse, væk og få en ny start med håbet om at dette kan hjælpe dem igang med en uddannelse eller hjælpe dem til at få et job. Økologi og fair trade Cafe Mellemrummet kan på flere måder få en til at føle sig som et bedre menneske. Udover at man kan gøre noget ved fattigdom og ulighed i verden, går cafeens medarbejdere meget op i, at alle de varer, de serverer, er fremstillet økologisk og efter fair tradeprincippet. Dette betyder for eksempel at der gives bedre vilkår og produktionsforhold til bønderne og at de bliver betalt bedre for deres råvarer. På trods af cafeens store fokus på økologi, fair trade og god kvalitet i deres varer, er priserne stadig forholdsvis lave. Begivenheder og hyggelig stemning På cafeen kan der næsten hver dag opleves forskellige live-begivenheder, som alle har et globalt og kulturelt udsyn og skaber en god, hyggelig stemning i cafeen. Begivenhederne kan for eksempel være koncerter, debatter, quizaftener og foredrag. Arrangeringen af disse begivenheder er en anden opgave som cafeens frivillige medarbejdere påtager sig. Et sted i cafeen står der en reol med alverdens forskellige bøger. Formålet med reolen er at man som gæst kan komme ned på cafeen og bytte sig til en af bøgerne, hvis man også selv medbringer en og efterlader denne i reolen.

Cafeens økonomi At drive en cafe med frivillige arbejdere betyder at der ikke er stor risiko når det kommer til økonomien. Der er ikke nogle medarbejdere der skal betales løn til, hvilket ellers typisk spiller en stor rolle i en cafes udgifter. Det eneste der skal betales er leje af de rum, de bruger i cafeen. Selvom der ikke sælges meget andet end små snacks og drikkevarer, tjener cafeen rigtig godt, og omsætningen er stigende. Dette glæder cafeens medarbejdere, for jo flere penge de tjener i cafeen, jo mere hjælp kan de give til folk i nød. Globalhagen Hostel I oktober 2015 åbnede Mellemfolkeligt Samvirke et lille hostel ved siden af den allerede eksisterende cafe. Hostellet fik navnet Globalhagen Hostel, hvilket passer godt ind i Mellemfolkeligt Samvirkes globale og verdensomfattende tankegang. Hostellet består af 20 værelser som samlet har 80 sengepladser. Hostellet er tænkt til at være for dem der vil mere ind under huden på kulturen når de som turister besøger hovedstaden. Hostellet bliver ofte besøgt af skoleklasser og andre større grupper af mennesker, men alle er velkomne og turister udgør også en stor del af hostellets gæster.

Et andet formål med hostellet var, at det skulle bidrage endnu mere til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde, og dette er lykkedes rigtig godt, mener medarbejdere fra både hostellet og cafeen. Hostellet ligger inde bag facaden af København, i midten af en hyggelig gårdhave blandt små kontorer, lejligheder og cafeer, blandt andet Cafe Mellemrummet.

Amager fælled fældes måske Vi har været på besøg hos formanden for Amager fælled projektet, Kim Florian Rahbek, som ville fortælle os mere om, hvordan han har tænkt sig at skaffe de penge der skal til og hvorfor der skal fældes lidt at fælled for der kan bygges boliger.

Lavet af Kresten, Nathaniel, Alma og Emma

Kun boliger Kim Florian bekræfter at der kommer til at være en skole, plejecenter, butikker og lege-pladser. Han siger, at det kommer til at være sin egen lille by. Kim fortalte også at der kommer til at være en metro overfor gaden. ”Vi vil gerne have at folk ikke at bruge så mange penge og så meget benzin på at kom-me i skole og på arbejde så der for har vi fået det lille område på 18,7 hektar hvor der er metro lige overfor” forklarer Kim. Penge De 2 milliarder kroner som grunden er værd er blevet brugt til Ørestad metro. ”Jeg er en overborgmester, der kæmper for en blandet by. For flere boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. For boliger tæt på verdens bedste metro. Derfor har jeg arbejdet for at gennemføre planerne om at bygge Ørestad Fælled Kvarter – et byggeri, der har været aftalt siden 90’erne og som er

med til at finansiere metroen.” siger overborgmesteren Frank Jensen. Projektets Historie Amager Fælled Byggeri, er et projekt hvor København kommune har prøvet at bygge nogle boliger siden 1992 men har ikke lyk-kedes endnu fordi de brugte 1,5 - 2 milliarder kr. til opførelse af metroen. De vil lave om-kring 6% af Amager Fælled om til boliger, det svarer til Ca. 27 fodboldbaner. De vil kalde dette område Ørsted Fælled kvarter. Øster Fælled Kvarter skal kunne have plads for me-re end 5.000 mennesker. Foruden boliger er det også en del af planen for kvarteret, at der skal være dagsinstitutioner, et supermarked og 3 parkeringshuse. Ifølge den oprindelige plan skulle Ørestad Fælled Kvarter strækker sig over 83 hektar af Amager fælled. Det ville strække sig fra Islands Brygge station langs Ørestads Boulevard til Bella Center. Planerne blev dog ændret af Ørestadsrådet - Et råd af eksperter inden for naturfredning,

friluftsliv og arkitekter. Så blev størrelsen ændret til 18,7 hektar til det nye boligkvarter.

Havnebussen Regine Vonsild & Julie Krongaard

Skaden på miljøet Forskere har taget mange prøver på jorden, men da en af deres maskiner kørte en sjælden frø over var de nøde til at sætte projektet på pause for at de kunne få flyttede over på et mere sikker område. Nikolaj Kirk var ude på Amager fælled for at lede efter beviser på konsekvenserne af buskryddernes arbejde, der i blandt fandt Nikolaj to fredet frøer ” jeg håber at EU kan blande sig i den her sag” siger Nikolaj Kirk. By og Havn har valgt at bruge maskiner til noget af ud rydningen af frøer og andre dyrere arter, men vil bruge manuelt arbejde til resten af projektet. Fakta

 her vil byggeriet fjerne 70% af den unikke natur.  I 1994 blev det politisk vedtaget, at salg af dele af Amager Fælled skulle sælges for at rejse penge til at opføre metroen.  Politisk har SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation været modstandere af planerne.

Havnebussen i København er en bus der, i modsætning til busser og toge, sejler mellem de forskellige stop. Det er en fordel fordi mange skal gå langt og krydse broer, men med Havnebussen kan de blot kan blive sejlet til deres destinationer. På ruten er der mulighed for at se flere forskellige sightseeing attraktioner såsom Den Lille Havfrue og Operaen. Havnebussen er både en grønnere og billigere transport-løsning end de fleste andre of-fentlige transportmidler i København. Vi sejlede fra Nyhavn hen til Den Lille Havfrue, hvor vi steg af og derefter fortsatte på gåben. Havnebussen er bygget sådan, at man kan sidde indenfor på rækker af sæder, lidt ligesom i en normal bus, men den er også lavet sådan, at der er mulighed for at gå udenfor, og få lidt luft eller få en bedre udsigt over byen og se hvad der foregår undervejs på sejlturen. Havnebussen fungerer som en lokal bus, som alle kan tage med og stige af eller på undervejs på de forskellige stop, man møder.

Skrevet af Maria J. Grunske, Maja Marie. B. Pedersen, Katrine Y. Knudsen, Freja S. Hansen

Assistens Kirkegården: Bag den gule mur

Midt i storbyens mylder ligger Assistens Kirkegården, som står i stor kontrast til Københavns travle gader. Store træer, der svæver i den blide vind, byder venligt gæsterne velkommen på kirkegården. Guiden gør det samme. Guidens humør er ikke ligefrem det, man ville forvente på en kirkegård. Han har en paraply under armen og et stort smil plastret på sit ansigt. Han går raskt mellem gravstederne, der er fugtige af støvregn, og fortæller ivrigt om historierne bag gravene. Assistens Kirkegården bærer ikke store præg af, at det er en kirkegård, trods den grå himmel og de mange grave dækket i edderkoppespind. Kirkegården fungerer nærmere som en park, hvor folk går tur med deres hund og tager en pause fra storbyens travle hverdag. Det er et multifunktionelt sted hvor alle har ret til at være, og der er også en del, der benytter sig af det som en park.

Her ligger mange kendisser begravet. Blandt andet H.C. Andersen, H.C. Ørsted, Natasja, Dan Turrél og en masse andre. Der ligger også folk, der ikke er kendte.

På billedet ser vi Dan Turélls Grav. Folk sætter kuglepenne i mulden, i håb om at få bedre skriveevner. Bag ved graven er der, efter Dan Turélls ønske, plantet et æbletræ.

Skrevet af Maria J. Grunske, Maja Marie. B. Pedersen, Katrine Y. Knudsen, Freja S. Hansen

Kirkegården er delt op i to dele; den gamle og den nye. På den gamle del af kirkegården ligger mange gamle grave, hvor folk i overklassen med betydning ligger begravet. Her findes der grave, der er over 200 år gamle. På den nye del ligger både kendisser og helt normale mennesker. Disse kendisser er for det meste fra nyere tid, hvor der ikke har været mere plads på den gamle del af kirkegården.

at blive begravet på Assistens kirkegården. Flere fra det bedre borgerskab fulgte hans eksempel, og det blev et finere sted at blive begravet. Det endte med at indbyggerne begyndte at gøre besøg til kirkegården til en udflugt, med medbragt mad og drikkevarer. Kapellet, der hører til, blev opført i 186768. De sidste 40 år er Assistens Kirkegården blevet brugt som Kulturcenter

Billedet herover forestiller kapellet, lige da det blev opført i 1867-68. Set udefra har det ikke ændret sig meget siden da. Dog har der været foretaget ændringer i bygningen i 1888-89, 192728 og 2003-04

Assistens Kirkegården blev oprettet den 6. november 1760, fordi der var pladsmangel på kirkegårdene inden for Københavns volde. Pesten tog i år 1711 over 23.000 liv, og derfor oprettede man seks kirkegårde, til at begrave de døde. Det var først efter epidemien. at man besluttede sig for at grundlægge en kirkegård, længere væk fra byen, så man kunne fjerne stanken, der lå som et tykt tæppe over byen. Det var mest en fattigmands kirkegård, men det ændrede sig i år 1785 da Johan Samuel Augustin bad om

Billedet ovenover forestiller den grav, hvor Georg Holm (1807-1867) ligger. Han var en rig mand, som havde råd til en lidt speciel grav. I hans tid var man paranoid for, at de afdøde ville stige op fra døden. Derfor blev han begravet i en kælder, hvor folk kunne kigge ned i kælderen og tjekke, om han stadig lå der

Fædregruppen på Blågårds Plads

Khalid Alsubeihi, leder af fædregruppen på Nørrebro, fortæller om sin mission på at stoppe kriminalitet, for udsatte unge på Nørrebro, i København og kampen om at supplere mad, drikke og redde folk i Syrien. Foto: https://holmskjold.net/danske-noedhjaelpsarbejderkhalid-alsubeihi-er-forbillede-for-enhver-muslim-af-allahsnaade/

Når man træder ind hos Khalid på griffenfeldsgade, bliver man mødt med en varm velkomst. Alle folk smiler og ingen sure miner. Der bliver holdt gudstjenester og andre aktiviteter derinde og folk hygger sig bare. Hovedgruppen prøver på at hjælpe socialt udsatte unge, primært banderelateret unge, som vil prøve, at forbedre deres situation. Derudover kan man også lære kampsport, for at få bedre selvtillid eller lære at beskytte sig selv. Fædregruppen Fædregruppen var en gruppe af fædre af anden etnisk baggrund end dansk som ville patruljere Nørrebros gader om aftenen og sikre at der ikke foregik noget ulovligt på gaderne af Nørrebro.

Nu findes fædregruppen ikke længere. men ---- Viomis som hjælper unge (indvandrere) med at holde sig ude af kriminalitet, ved at tilbyde fritidsaktiviteter som sport og kampsport. Ved at tilbyde sportstræning får Viomis de unge til at bruge deres fritid på noget konstruktivt, i stedet for at være ude på gaderne og blive tiltrukket af det kriminelle. Khalid Alsubeihi er formanden for viomis (aid). Khalid Alsubeihi har op til flere gange været i Syrien og uddele nødhjælp mm. Khalid fortalte om hvordan der nede i Syrien nogle gange blev droppet tønder med sprængstoffer ned i store grupper af mennesker og hvordan han så ville gå rundt og hjælpe med at uddele nødhjælp og køre folk på hospitalet hvis det var muligt.

Brorsons Kirke Julie Krongaard & Regine Vonsild

Viomis Khalid Alsubeihi er formanden for den hjælpende gruppe Viomis, Viomis står for “viden om islam”. Gruppen hjælper i de mere udsatte lande som f.eks. Syrien eller irak, Khalid rejse ud for at hjælpe i de lande hvor Viomis har sat en camp op, disse camps bliver typisk sat op omkring bombezoner, det betyder at det er en stor risiko for at deres camp kan bliver bombet.

Brorsons kirke ligger på Nørrebro i det indre København. Kirken kan bruges som en normal kristen folkekirke, men der er nogle ting der gør den anderledes og får den til at skille sig ud fra andre folkekirker. Disse ting er blevet foretaget med det formål at lokke flere gæster til kirken og henvende sig mere til kirkens yngre målgruppe.

Khalid har udtalt sig om at han har viet sit live til at hjælpe andre udsatte mennesker, selvom han selv har kone og børn, han kom selv til Danmark som barn fra Palæstina, som er et af de mere udsatte lande. Viomis står i øjeblikket for at sende tøj, medicin, ambulancer og hjælp ned til Syrien, de har sendt over 358 ambulancer fra hele norden ned til Syrien med hjælp til sårede. De hjælper folk som er blevet sårede efter alle de angreb de bliver udsat for. Viomis har også deres egen lille butik på griffenfeldsgade, hvor alle de penge de tjener bliver brugt på at hjælpe nede i de lande de er stationeret i, de sælger bla. tøj og og arabisk mad, ingredienser og krydderier.

Skrevet af Kai og Nikolaj

Brorsons kirke Nørrebro København

Stolerækkerne og alteret midt i kirken kan flyttes så gulvet kan ryddes. Der er farverige discolamper og en diskokugle i loftet, som kommer i brug til koncertgudstjenesterne. Bestyrelsen i kirken har besluttet at det bedst kan betale sig at lade diskokuglen hænge i kirken, også mellem festerne og koncerterne, da den er besværlig at tage ned.

Altertavlen blev for tre år siden udskiftet med en graffitiplade, hvorpå der er skrevet budskab om Gud på dansk, engelsk og arabisk, fordi det er de tre sprog, der bliver talt mest på Nørrebro. Det er meget atypisk at Allah er nævnt i en dansk kirke, men det er sådan Brorsons Kirke har valgt at gøre det. "Det er vigtigt for os, at det giver mening for alle at komme her, også de unge,” siger en af kirkens unge, kvindelige præster. Nogle gange bliver der holdt brunch efter en gudstjeneste, og alle er velkomne til at møde op til gudstjenesterne og deltage i brunchen. Der bliver også holdt en stor festaften to gange om året for alle de unge. Der er plads til 200 unge som kan betale 30 kroner for at komme ind. I løbet af aftenerne kommer der to store danske rappere, som freestyle-rapper for deltagerne i kirken, som under showet får mulighed for at bidrage med ord, som rapperne skal freestyle-rappe om. Til de forskellige koncerter og arrangementer spiller kirkens band jazzudgaver af salmenumrene. Der bliver brugt alverdens forskellige instrumenter, især blæseinstrumenter. Bandet formår at gøre musikken til noget man selv ville sætte på og synge med på derhjemme selv om det stadig er de gamle salmer, vi alle kender fra klassiske gudstjenester med orgel o.s.v. Brorsons After Dark er en koncertgudstjeneste som typisk afholdes om aftenen hvor en kunstner eller et band laver en gudstjeneste i samarbejde med præsten. Gudstjenesten har også en nadver, men der er lidt mere koncertstemning. Denne gudstjeneste har erstattet rockgudstjenesten for at tilpasse sig den unge målgruppe. Churchill er et slags meditationsarrangement med madrasser på kirkegulvet og

ambient lys og lyd, som giver rummet en unik stemning. Da det samtidig er et kirkerum opstår der en meget speciel og interessant stemning. I starten var koncertgudstjenesterne mest rock men det viste sig at det ikke henvendte særlig meget til de unge og mere dem i 30'erne eller 40'erne og derfor begyndte de at spille andre genrer for at målgruppen blev større og for at flere unge ville have interesse i at besøge kirken. I Brorsons Kirke er der cirka 50 frivillige. De spiller en vigtig rolle for kirkens drift. Blandt andet laver de mad til gudstjenesternes deltagere. Selv om kirken er en børne- og ungdomskirke, er det stadig en folkekirke, hvilket vil sige, at der afholdes både konfirmationer, dåb, vielser og bisættelser. Der er dog ikke særlig mange bisættelser, fordi der på Nørrebro bor mange unge. Årligt har de cirka 7 eller 8 bisættelser. Blandt kirkens besøgende er der mange unge i 20'erne og 30'erne. Der kommer også mange familier med børn.

Skrevet af Line, Shriethik & Frigg (9.b)

Er gratis hjælp til gadens børn i udsatte områder vejen frem? Sjakket i København, førhen kendt som Gadesjakket, er et fristed, som er med til at hjælpe socialt udsatte unge væk fra gaden.

Når man nærmer sig Skaffervej er det ikke svært at spotte Sjakket. De to store halvcirkler med en rød bro imellem, er ikke svære at se. Når man går ind af hoveddøren kommer man til en gul trappe, derefter kommer man ind i et stort åbent lokale. Når man så går længere ind, så er der masser af rum. Nogle er fyldt med computere, andre med store sofaer. Følelsen af at være tryg har Sjakket formået at finde frem.

Sjakket startede som Gadesjakket i 1991. Fristedet startede op ved, at Københavns kommune havde nogle penge, hvor de skulle finde noget at bruge dem på. Dengang var der så mange unge, som var socialt udsatte og havde “en tendens” til at være “på vej” mod krimi- naliteten.

Formålet med fristedet er at forhindre børn og unge i at komme ud i misbrug, og få børn til at føle sig trygge. Alis og Claus som er en del af administrationen fortæller at da Sjakket startede, så var det mest danske børn, men i løbet af årene er der begyndt at komme flere indvandrerbørn. Claus fra administrationen fra Sjakket fortalte: “Grunden til at det her projekt startede var at der manglede et sted, hvor gadebørnene kunne bo, da børne hotellet blev lukket. Dem der stod bag dette projekt var de voksne fra bz-miljøet og folk fra Amager. De startede nemlig i en lille kælder, og i dag er det ét stort sted, som har sit eget navn, Sjakket”.

Christiania: Det lovløse samfund uden for København Arkiv foto: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/christiania

Christiania er et af de sjældnere fund i det danske samfund. Det ligger uden for de danske rammer og en af deres verdenskendte gade går under navnet “Pusher Street” som er fyldt med illegale boder som sælger euforiserende stoffer. Christiania er et lille samfund uden for den danske regering. Det ligger udenfor de danske rammer og er meget velfungerende.

kansk cafe. Pool bordene der står rundt omkring, er i konstant brug.

Der er næsten graffiti på alle vægge, vejene er hullede og skæve. Folk viser ikke deres humør, men der er stadig en god hyggelig stemning. Christiania som oprindeligt var en kaserne beregnet til at husere militæret mens de var væk fra deres familier Arkiv foto: https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-harigen-ryddet-pusher-street-paa-christiania

Arkiv foto: http://ukmedican.blogspot.dk/2010/12/iacmconference-in-2011.html

“Cannabis er en form for selvmedicinering og en bagdør til at komme af med alle de smerter man har i løbet af dagen, og derfor synes jeg at cannabis burde være lovligt sådan, at vi kan hjælpe de mennesker som rigtigt har brug for hjælpen.” Udtaler en anonym person sig om. Månefiskeren. På månefiskeren, kan man komme ind og få sig en bid mad og en hyggelig snak. Der er rigtigt god stemning derinde. Folk hygger sig og støjniveauet er højt. Den minder meget om en ameri-

Politiets forhold til Christiania. Fordi at christianitterne gør så meget ud af handel af ulovlige, euforiserende stoffer, og politiet helst gerne vil have alt handel af ulovlige stoffer stoppet har politiet op til flere gange forsøgt /prøvet at lukke Pusher Street

Vidste du at: ●

Fristaden blev grundlagt d 26 September 1971.

●

Der er i alt cirka 660 voksne og 150 børn, der bor på Christiania.

●

Christiania området udgør cirka 34 hektar.

●

Christiania er en af Danmarks største turistattraktioner.

Skrevet af Jacob

Christiansborg - God og lærerig oplevelse! Eleverne fra Rønde Privatskole har i disse dage været på studietur i hovedstaden - Torsdag d.12 var eleverne så heldige at komme på Christiansborg.

I uge 41 tog de 3 9. klasser fra Rønde Privatskole på studietur til København. Torsdag d.12 besøgte eleverne Christiansborg. “Da man nærmede sig Christiansborg så man først det store slot. Det var ikke til at undgå at se. Den store flotte bygning fik en til at føle sig helt lille. Den flotte opbygning med det store spir på toppen, formåede at få en helt tilbage til fortiden,” fortæller en af eleverne. For at komme ind på Christiansborg, skal man igennem et sikkerhedstjek. Det er helt i top. Man skal igennem et lufthavns lignende tjek, hvor man bl.a. går igennem en metaldetektor. Da man så var inde på Christiansborg var alting endnu større end, hvad man skulle tro, højt til loftet og store sale. Det var lidt ligesom en labyrint, fordi der var mange trapper og små gange.

Når man kommer ind i folketingssalen, så er der helt stille. Salen er kæmpe stor ligesom alt andet. Når man kommer ind ser man først alle de grønne stole, der er under en. Kigger man rundt ser man et flot lokale, hvor der er massere træ omkring en. Inde på Christiansborg havde vi en aftale med Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Søren Egge fortalte, hvordan han startede med politik, at han var ude og rejse, hvor han havde planlagt at blive tømrer, men ombestemte sig, da han var overbevist om, at det ville blive for kedeligt for ham. Derudover fortalte han, hvordan hans hverdage kunne foregår, fx. i dag skulle han til to møder, hvor han bl.a. skulle snakke med fiskeriministeren. Flere af eleverne fortalte, at det var en rigtig fed, og lærerig oplevelse at være på Christiansborg, og de helt klart ville anbefale det.

Af Emma, Nathaniel, Kresten og Alma

Rønde Privatskole

Tilhørerpladserne Christiansborg Sådan ser det ud inde ved tilhørepladserne. Politikkerne sidder nedenfor ved stolene, og ”tilskuere” kan sidde over og kigge ned.

Tilhørepladserne er det sted på Christiansborg, hvor man kan se ned i folketingssalen, og se politikkerne diskutere. Der er 179 pladser i folketingssalen. Hvert parti har et antal pladser derinde. Antallet af mandater et parti får, afhænger af hvor mange stemmer de får til valget. Når en lov skal vedtages er der 90 mandater der skal stemme for. Det betyder at partierne skal stå sammen, for der er ikke noget parti der i sig selv har 90 mandater. I regeringen lige nu sidder Venstre, Liberal Alliance og Konservative folkeparti. De har til sammen 53 mandater, hvilket ikke er nok til at kunne vedtage en lov. De skal derfor have hjælp fra de andre partier, hvis en lov skal blive til noget. De andre partier har dermed en ret stor magt, da det er dem der så skal sige ja, eller nej, fordi regeringen ikke kan vedtage en lov selv. Engang var det sådan, at man bare kunne gå ind på Christiansborg. Ingen kontrol, bare lige ind som det passede en. Sådan er det slet ikke mere, langt fra. Før man kan få lov at gå videre ind på

Christiansborg skal man sikkerhedskontrolleres. Det er ligesom en sikkerhedskontrol i lufthavnen. Ens tasker skal tjekkes og man skal igennem en metaldetektor, før man får lov til videre adgang på Christiansborg. Det er rigtig synd, at der ikke længere er den tryghed i at man bare kan lade folk komme frit ind. Nu skal man faktisk tjekke folk, for man ved jo ikke hvad folk kunne finde på. I den tid vi lever i nu er det desværre nødvendigt, at tjekke folk. I aviserne står der jævnligt om terror. Det er tragisk, men nødvendigt at tjekke folks tasker, når man lukker dem ind i magthjertet af Danmark. Folketings-salen er nemlig magthjertet af Danmark. Og man lukker folk ind for at observere politikkerne i folketingssalen. Det er der alle vores love bliver vedtaget, eller nedlagt. Trods alt er det stadig fantastisk, at vi kan være med til at se vores love blive vedtaget. 9. klasse fra Rønde Privatskole fik lov at komme ind at se folketingssalen fra tilhørerpladserne. Inden de kunne komme vi-

dere ind på Christiansborg skulle de tjekkes. Det tager lang tid, når der er tre klasser og lærer, der alle skal igennem kun to metaldetektorer. Når man er kommet igennem sikkerhedskontrollen er der plads til at lægge overtøj og tasker. Efter alle næsten 60 elever er igennem tjekket drog de op mod tilhørerpladserne, for at se politikkerne diskutere de kommende love i Danmark. De sad under den seriøse stemning i en halv time. Politikkerne skiftes til at være oppe og snakke, hvor de andre lytter. Stemningen var seriøs og eleverne vidste godt hvad de skulle gøre og ikke gøre. Man skal opføre sig ordenligt, når man er iblandt politikkere. Efter en halv time på tilhørerpladserne tog eleverne videre efter en interessant og lærerig oplevelse. Det er fantastisk at vi lever i et land, hvor vi har adgang til at kunne gå ind og se med vores egne øjne hvordan det foregår, når der skal bestemmes ting og vores land.

Green Mobility: Fremtiden inden for miljøvenlig transport Skrevet af Freja Sjúrðardóttir Hansen, Maria Juel Grunske, Katrine Yde Knudsen og Maja Marie Blok Pedersen.

Vi lever i en verden hvor global opvarmning er en stor del af hverdagen. Vi søger desperat efter løsninger, der kan gøre noget godt for miljøet. Green Mobility har valgt at sætte fokus på dette problem, ved at tilbyde dele elbiler, som kan lejes via en selvudviklet app. Lille, men på vej mod noget stort Green Mobility er et lille aktieselskab, der som så mange andre, ser det store potentiale ved delebiler. Green Mobility giver deres kunder mulighed

for nemmere transport og parkering. De løser problemet med at finde parkering, med hvad de kalder “ hotspots ” som er aftaler de har med forskellige samarbejdspartnere som

parkeringshuse, lufthavne og shoppingcentre. Hotspot aftalerne sørger for at der altid er parkeringspladser til delebilerne, hvilket gør dem langt mere attraktive.

• • •

• • • •

Green Mobility startede i 2015. Green Mobility har 400 elbiler. Green Mobilitys zonen er i København,Gentofte og Frederiksberg. Du kan ikke stoppe din tur uden for zonen. Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer. Direktionen består af 2-4 medlemmer. Medlemmerne er i gennemsnit under 30 år gammel

Din Bybil Ved hjælp af appen “Din Bybil”, har du mulighed for at leje en af de 400 Renault Zoe biler, Green Mobility har til rådighed. App'en viser dig lokationen af bilen nærmest dig. Med app’en kan du reservere en bil i op til 30 minutter før brug, og appen fungerer som din personlige bilnøgle. Bilnøglen virker i princippet uanset hvor du befinder dig inden for zonen, Green Mobility har dog ikke oplevet nogen komplikationer af dette. Du starter og afslutter din tur med et tryk. App’en viser også, hvor meget strøm din bil har tilbage. I app’en kan

du også få et overblik over, hvor de førnævnte hotspots befinder sig. Green Mobilitys begyndelse Henrik Isaksen er manden bag Green Mobility. Han fik idéen efter han lagde mærke til mulighederne ved delebilerne. Green Mobility startede på tegnebrættet i 2015, og i 2016 var firmaet en realitet. Green Mobility er nu en del af HICO Group, som også ejes af Henrik Isaksen. HICO er en bilforretningen, som står for udlejningen af biler til Green Mobility.

Priser for at leje en elbil hos Green Mobility Det koster 3,50 kr. pr minut at køre i en af deres eldrevne biler, men du kan også leje en bil i 24 timer for 450 kr. Hvis du har brug for at låne en bil ofte, kan du få et månedligt abonnement for 1.195 kr. pr måned. Green Mobility fylder år Green Mobilitys app, “Din Bybil”, havde 1 års fødselsdag den 10. oktober 2017, så det er et ret nyt firma. De har store ambitioner om at blive internationale, og brede sig længere ud, end central København.

Anmeldelse af SKAM teaterstykke __________________________________________________________________________________________

Lavet af Lærke, Miriam og Kristine 9B

SKAM var for os en indflydelsesrig forestilling, som lignede den norske serie SKAM på mange punkter. Skuespillerne havde sat sig omhyggeligt ind i hver detalje omkring de forskellige karakterer, især Eva og Noora gjorde stort indtryk på os. Onsdag d. 10 oktober optrådte SKAM, som er et teaterstykke baseret på den kendte norske serie, af samme navn. Serien SKAM har været et kæmpe hit hos de unge, og vi havde personligt meget høje forventninger til teaterstykket. Vi kan trygt sige, at vi ikke blev skuffet - det var kort sagt et fantastisk stykke. Stemningen var spændt hos publikum da forestillingen trådte i værk. Introsangen til serien SKAM pumpede ud af højtaleren. Skuespillerne poserede glansfuldt, i forskellige farver lys. Det der især gjorde at vi synes, at det var et helt igennem fantastisk stykke, var at skuespillerne var gode til at give en stor overbevisning, med deres skarpe karaktertræk. Og der kom en masse reaktioner fra publikum. Et minus ved stykket var dog at Williams ven, som i serien hedder Penetrator Chris, ikke var med. Han spiller nemlig en stor rolle i forhold til Eva og generelt hele serien. Teaterstykket bygger på den første sæson af serien, som følger den unge, 16-årige pige ved navn Eva, som lige er startet i gymnasiet. Hun har en kæreste, Jonas og en ven ved navn Isaac. Så gemmer hun også på en hård fortid med hendes tidligere bedste veninde Ingrid. På gymnasiet møder hun de fire andre hovedpersoner, ved navn Noora, Chris, Vilde og Sana. De fem piger aftaler at de skal kører sammen i bus, når de bliver studenter. Gennem disse bus-møder, lærer de hinanden bedre at kende og skaber et stærkt bånd. Her balancerer Eva mellem livet med veninderne, skolen, kæresten og den gode ven Isaac. Stykket handler om venskaber, tillid, kærlighed og

generelt alt det unge teenagere går i gennem. Det er nemlig det der er så unikt ved teaterstykket, man kan som ung nemt relatere til det. Man kan som publikum komme ind og se forestillingen uden nødvendigvis at have set den originale serie SKAM, fra Norge. Vi anbefaler dog at man ser serien inden, da der kan komme nogen referencer, hvor det kan være svært at følge med. Vi vil helt klart anbefale at tage ind og se teaterstykket, da det er helt unikt at se det live. Vi vil til fordel se det i virkeligheden, da min virkelig får en følelse af, at man er inddraget og er en del af teaterstykket. Fx. da William indtræder scenen, ligesom han gør i serien, her følte vi personligt, at vi var en del af gymnasiet. Det var et af vores yndlings scener i teaterstykket. Vi har grundet det, valgt at give hele forestilling 4 ud af 6 stjerne.