

![]()


Æseløre er Ringsted Biblioteks podcast om bøger. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og anbefalinger til bøger du kan finde på biblioteket.
Hver episode har sit eget tema. I denne folder kan du finde de 6 bøger vi anbefaler i episoden Sammensværgelser samt 6 bonusbøger.

Koryfæerne
Af Lena Andersson
Hvem dræbte den svenske statsminister Olof Palme i 1982 og hvorfor? I denne konspirationsroman hedder statsministeren
Carl Stjärne, men den handler om drabet på Palme.
Find bogen i voksen krimi & spænding under Andersson
Libri di Luca
Af Mikkel Birkegaard
Efter faderens voldsomme død arver hans søn, advokaten
Jon, antikvariatet Libri di Luca i København og får samtidig indsigt i det hemmelige selskab, der holder til i antikvariatet, de såkaldte Lettorer, mennesker med særlige evner til at påvirke folk gennem læsning.
Find bogen i voksen krimi & spænding under Birkegaard


Af Sam Christer
En mystisk kult er begyndt at ofre mennesker på monumentet Stonehenge. Hidkaldt af sin fars selvmord forsøger den unge arkæolog Gideon Chase at afsløre kulten, men selskabet har medlemmer helt oppe blandt samfundets top.
Find bogen i voksen krimi & spænding under Christer

Sort natskygge
Af Ole Clifford
Da en række medicinaldirektører dør på mystisk vis, sætter GlobalChem en undersøgelse i gang, som snart viser sig at føre til Skotland og den mystiske loge, som holder til ved ruinerne af det gamle hospital Soutra, hvor udviklingen af naturmedicin var på sit højeste stade omkring 1500. Kommer disse opskrifter i omløb, har medicinalindustrien et problem, så noget må gøres.
Find bogen i voksen krimi & spænding under Clifford

Det forsvundne bibliotek
Af A.M. Dean
Emily Wess er historieprofessor. Da Arno Holmstad skydes og efterlader en hemmelig, farlig og jordomspændende opgave til hende, må hun brug al sin snilde og handlekraft på både at bekæmpe “Rådet” og finde ud af sandheden om, hvad der virkeligt skete med det historiske bibliotek i Alexandria.
1. bog i serie
Find bogen i voksen krimi & spænding under Dean
Af Tom Gabbay
Jack Teller har trukket sig ud af CIA i frustration over hele Svinebugtsaffæren. Inden John F. Kennedy skal til Berlin i 1963 er der en Stasi-oberst, der insisterer på at tale med ham om et forestående attentat.
Find bogen i voksen krimi & spænding under Gabbay


Af Jonathan Holt
En kvindelig præst myrdes i Venedig og hvad der starter som en almindelige mordefterforskning, udvikler sig til afsløringer af modbydelige konspirationer. Politikvinden Kat og soldaten Holly må sammen forsøge at komme til bunds i sagen.
1. del af serie
Find bogen i voksen krimi & spænding under Holt
Af Gregg Hurwitz
En terrorist har besat et atomkraftværk og kræver at tale med Nick Horrigan. Det, terroristen afslører, trækker tråde bagud til Nicks fortid og inkluderer deltagerne i en igangværende præsidentvalgkamp. Fra nu af er Nick jaget vildt.
Find bogen i voksen krimi & spænding under Hurwitz


En hellig alliance
Af A.J. Kazinski
Journalisten Eva Katz får foræret en børnetegning, der forestiller et blodigt drab, og da den 5-årige tegner er søn af kronprinsessens hofdame, hvis bror findes dræbt, er Evas nysgerrighed vakt. Sporet peger på en hellig alliance i kongehuset.
Find bogen i voksen krimi & spænding under Kazinski

otte
Af Katherine Neville
Historisk thriller, der foregår i 1792 og 1972. Catherine Velis udsendes til Algeriet og finder en legende om et magisk skakspil, der forsvandt fra et kloster i 1792. En forbandelse knyttet sig til skakspillet, og Catherine bliver draget ind i spillet om godt og ondt.
Find bogen i voksen krimi & spænding under Neville

Af Troels M. Palshof
Tristan arbejder i CIA som mønstergenkender og en dag modtager hans afdeling et opkald på et nummer som ingen burde kende. Da han og partneren ankommer til butikken hvor opkaldet kom fra, er det hele underligt men bliver hurtigt værre.
1. bog i serie
Find bogen i voksen krimi & spænding under Palshof

Sanctus
Af Simon Toyne
En af verdens hemmeligste ordener med fæstning i byen Ruin i Tyrkiet gemmer på en hemmelighed, den vil forsvare med alle midler. Især efter en ung munk forsøger at bringe den ud til omverdenen gennem et spektakulært selvmord.
1. bog i serie
Find bogen i voksen krimi & spænding under Toyne



