Skip to main content

Gaming for børn

Page 1


Bøger om gaming

Er du bidt af en gal gamer, så er de her bøger lige noget for dig!

Her har vi fundet 12 af de nyeste bøger om gaming,og lidt om de sociale medier, så når du har brug for en pause fra skærmen, så dyk ned i en af bøgerne, og oplev gaminguniverset fra en helt ny side.

Rigtig god fornøjelse.

Wild Game - ind i spillet

Af Natasja Erbillor

Selma og Mira sidder og gamer i sofaen, og pludselig dukker en app med et nyt spil op på skærmen. Læs bogen og find ud af, hvad det er for et spil.

Find bogen i Lette bøger under Spænding

Let’s GO – seedet

Paws forældre er blevet skilt, og han er derfor flyttet med sin far til en forstad til København langt væk fra sin allerbedste ven. Første skoledag møder han pigen Holly, som han opdager også er vild med CS:GO. De bliver hurtigt venner og satser på sammen at kvalificere sig til skolens CS:GO-hold.

Find bogen i Ung Hurtig læst under Zimakoff

Gamerklassen - Løb eller dø Af Helle Perrier

De to venner Martin og Jamal deltager i computerspillet Zombieræs. De klarer sig flot. Firmaet bag spillet, 2ARMS, inviterer dem derfor til at deltage i spillet Battle Royale med 100 deltagere. Den sidste i live vinder.

Find bogen i Børn Gaming/SOME

Slip ud af spillet

Af Dustin Brady

Du er fanget inde i et computerspil - i bogen. Det er kun muligt at slippe ud og overleve, hvis du tager de rigtige valg, og dét kræver både mod og intelligens.

Find bogen i Børn Vælg selv – Du er hovedpersonen

Find bogen i Børn Gaming/Some

Fanget i et spil – Øen

Af Valdemar Tellerup

Noah er i frit fald mod en ø. Et ur på hans arm bipper, og skærmen viser: “Vær den sidste ud af 100 i live på øen”. Han lander ved et hus. Kan han finde noget at forsvare sig med?

Find bogen i Børn Gaming/SOME

De ukendte

I denne populære serie møder vi Tim, som er gamer, og sammen med vennerne, Croxx, Princess, Ludo og Wizard, udgør han spilleklanen “De ukendte”. De bliver inviteret til at deltage i onlineturneringen for verdens bedste spillere, og skal forsøge at gennemføre eller måske vinde 1. runde.

Find bogen i Børn Gaming/SOME

Comkean

og zombieyoyoerne

Af Andreas Nederland

ComKean glæder sig meget til at skulle afholde sit første åbne LAN-party. Men ingen af de inviterede børn kommer. Nu må han finde ud af, hvorfor børnene ikke længere ser på deres skærme, og hvem den mystiske “børneekspert” fra fjernsynet er.

Find bogen i Børn Gaming/SOME

Verdens værste youtuber

- lort & guld

Da Jonas beslutter sig for at blive en kendt youtuber, aner han ikke, at det er tæt på at ende med en katastrofe.

Find bogen i Børn Sjove bøger under Blichfeldt

Minecraft - find zombien og andre mobs

Af Stephanie Milton

Gå på opdagelse i 10 forskellige myldrebilleder fra Minecraft-universet. Her har forskellige væsner skjult sig og venter blot på, at du finder dem.

Find bogen i Børn Gaming/SOME

Spillets forbandelse

Af Kristoffer Jacob Andersen

Niki elsker at game. Han er lige startet på et nyt spil: “Brakmuts forbandelse”. På mystisk vis bliver Niki fanget inde i spillet, og på lige så mystisk vis ryger han tilbage til den virkelige verden - men nu sammen med en dræberdrage!

Find bogen i Ung Fantasy under Andersen

Level up, Louise

Louise starter i 7. klasse og føler sig forkert. Gaming bliver hendes nye fristed, men i et drengedomineret miljø og uden forståelse fra sine veninder og sin mor må hun kæmpe for at finde sin plads i fællesskabet.

Find bogen i Børn Gaming/SOME

Game or die - helt eller taber?

Gameren Nico beslutter sig for at hjælpe sin ven Izban ud af det krigshærgede Syrien. Men hvordan gør man lige det? Selvstændig fortsættelse til den letlæste gamerbog “Game or die”.

Find bogen i Børn Gaming/SOME

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Gaming for børn by ringsted1 - Issuu