

Du er dig
Her har vi samlet et udvalg af nyere bøger om mangfoldighed, og om at finde sin egen vej i livet, når man går fra barndom til ungdom.
Rigtig god fornøjelse.

Som sand i Sahara
Af Line Leonhardt
Karl og Johannes har været venner siden 0. klasse, men nu er det pludselig ikke så nemt at være venner længere.
Find bogen i Børn Drengeliv under Leonhardt
Alba aber efter
Af Marie Duedahl
Alba aber efter. Hun prøver at være lige som de smarte piger i klassen. Men til en fest på skolen lærer Alba, at det er meget bedre at være sig selv.
Find bogen i Lette bøger under Venskab


Magisk dreng
Af The Kao
Flot, spændende og sjov historie om Max, der er udvalgt til at blive den næste “Magiske Pige”, der skal redde verden fra dæmoner. Der er bare lige dét at Max er transdreng, og han har bestemt ikke tænkt sig at blive set som pige - heller ikke af universet.
Find bogen i Børn tegneserier under Blandet

Benny går bersærk
Af Tom Erik Fure
Benny kan slet ikke få nok af julen med alle de traditioner, som følger med. Da hans forældre beslutter, at familien i år skal fejre jul på Gran Canaria, vil han gøre alt hvad han kan for at forhindre det. Det hjælper heller ikke på situationen, at de skal følges med forældrenes venner og deres søn Ken, som Benny faktisk synes er rigtig pæn og som giver ham en særlig følelse i maven.
Find bogen i Børn Sjove bøger under Fure

En dyb indånding
Af Meg Grehan
Charlie vil vide alt om alt. Allermest vil hun dog vide, hvorfor hun får sommerfugle i maven, når hendes veninde Chloe er i nærheden.
Find bogen i Børn Pigeliv under Grehan
Kleo er vred på sin krop
Af Marie Duedahl
Det er første dag i sjette klasse og Kleo er træt af sin krop. Alt er forkert på den, og hun er for tyk. Men sammen med Inayas opdager hun at der findes værre ting, og pludselig føles hendes krop god igen.
Find bogen i Lette bøger under venner


Jakob på vippen
Af Nina Borge
Jakob kommer hele tiden til at skabe kaos i klasselokalet - og det er slet ikke med vilje! Men så skal klassen have en Minecraft-konkurrence, og er der er én ting, Jakob er god til, så er det Minecraft. Roman om at være et barn med diagnoser.
Find bogen i Børn Gaming/ SOME under Borge






