Skip to main content

2026-Lette serier for børn-uden skæremærker

Page 1


Lette serier

Elsker du at læse serier? Så har vi her fundet 12 gode serier til dig mellem 8-12 år.

Bøgerne på billederne er alle første del i serien, men i de fleste af serierne her, kan bøgerne læses hver for sig.

Rigtig god fornøjelse.

Nanna

– keramik og kaos

Af Katrine Juel

11-årige Nanna og hendes familie er flyttet til en ny by, hvor hun skal begynde i en ny klasse. Nanna elsker fodbold. Et uheldigt skud smadrer noget keramik i naboens have. Uheldigvis går nabopigen i den nye klasse, og penge for keramikken skal gå til en klassetur.

Serie: Nanna. – 1. del i serie af 3

Find bogen i Lette bøger Sport under Juel

En monstervild ide

Af Thomas Brunstrøm og Sophie Souid

Mor og far er på ferie, og Hans og Grete skal passes af bedstefar. Routeren er slukket, køleskabet fyldt med grøntsager og listen over pligter er uendelig. Da Hans ved en fejl kommer til at bygge et monster, går det hele fra slemt til værre.

Serie: To på ti. – 1. del i serie af 5

Find bogen i Lette bøger Sjove bøger under Brunstrøm

Den store chance

Af Karen Vad Bruun

Selma er 11 år gammel og vild med at spille skuespil. Hendes bedste veninde Lulu drømmer om at blive filmstjerne. Det gør Selma slet ikke. Men hun ved ikke helt, om hun vil sige nej, hvis hun fik tilbudt en filmrolle en dag

Serie: Stjernestøv. - 1. del i serie af 5.

Find bogen i Lette bøger Pigeliv under Bruun

Hundemand

Af Dav Pilkey

Historien om hvordan Greg Hund og betjent Knægt blev til Hundemand, politikorpsets bedste betjent, som klarer de sværeste opgaver og er god til at opsnuse forbryderne

Serie: Hundemand. - 1. del i serie af 13.

Find bogen i Børn sjove bøger under Pilkey

Star Girl - Koncert eller kirsebær

Af Nicole Boyle Rødtnes

Nanna er inviteret til fest hos sin bedste veninde Luna. Gæsterne skal være klædt ud som frugter. Nanna og Luna vil være to kirsebær. Nanna, som også er Star Girl, bliver inviteret til at optræde ved Teen Galla, men det er samme dag som Lunas fest.

Serie: Star Girl. - 1. del i serie af 21.

Find bogen i Lette bøger Pigeliv under Rødtnes

Skolen med magiske dyr

Af Margit Auer

Ida har modtaget et mystisk brev, der er fyldt med slimpletter og dødningehoveder. Isbjørnen Malik er på sagen. Hvem er brevet fra?

Serie: Skolen med magiske dyr. –1. del i serie af 15

Find bogen i Lette bøger Dyr under Auer

En død pige i en død mobil

Af Dorte Roholte

De tre 12 årige venner Jeppe, David og Mike laver en gyserklub.

De mødes i et tomt hus om natten og fortæller hinanden gyserhistorier. Jeppes gys handler om Emma, der er barnepige for en lille pige, som taler med en afdød pige i en slukket mobiltelefon.

Serie: Gyserklubben. - 1. del i serie af 4.

Find bogen i Lette bøger Gys under Roholte

De ukendte

Af Kasper Hoff

Tim er gamer og sammen med vennerne, Croxx, Princess, Ludo og Wizard, udgør han spilleklanen “De ukendte”. De bliver inviteret til at deltage i online-turneringen for verdens bedste spillere, og skal forsøge at gennemføre eller måske vinde 1. runde

Serie: Gamerz - 1. del i serie af 8.

Find bogen i Børn Gaming/SoMe

Hjerteveninder

Af Line Kyed Knudsen

Klara og Rose er hjerteveninder. Men en dag starter der en ny pige i klassen. Vil Rose nu ikke være hjerteveninde med Klara længere?

Serie: K for Klara.1. del i serie af 24.

Find bogen i Lette bøger Pigeliv under Kyed Knudsen

I kongens gård

Af Peter Gothhardt

Kongens liv er i fare, hvis de onde finder sværdet Tyrfing først. Derfor drager Katla, Knøs, Hervør og Bjarke af sted for at finde det

Serie: Jagten på sværdet- 1. del i serie af 8.

Find bogen i Lette bøger Fantasy under Gothhardt

Star Galaxy

Af Maria Frantzen Sanko

My og Runa chatter med Lise hver dag, når de i fritiden spiller computerspillet Star Galaxy. Nu vil Lise gerne mødes med veninderne nede i byen, men My og Runa er i tvivl. De kender jo ikke rigtig Lise. Skal de møde hende?

Serie: Star Galaxy. - 1. del i serie af 3.

Find bogen i Lette bøger Pigeliv under Sanko

RobinSamse og rejsen til jordens indre

YouTube-parret Robin og Samrita - også kendt som RobinSamse - opdager ved et tilfælde en mystisk skakt til jordens indre. Her må de redde en muldvarp i nød for at kunne komme hjem igen.

Serie: RobinSamse. - 1. del i serie af 12.

Find bogen i Lette bøger Sjove bøger under Langer

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
2026-Lette serier for børn-uden skæremærker by ringsted1 - Issuu