

![]()


Her har vi samlet en liste af danske forfattere der alle er debuteret efter 2000. På listen finder du forfatternes debutudgivelser. De har alle sammen flere udgivelser på cv’et, og der er derfor god mulighed for at dykke ned i den enkeltes forfatterskab.
God læselyst.

Yeahsuiten Af Theis Ørntoft
Digte om en ung mands hverdagsliv i storbyen, skildret i et vildt fucking og muntert dagligsprog anno 2009.
Find bogen i voksen digte under Ørntoft
Hvis der skulle komme et menneske forbi
Af Thomas Korsgaard
På en gård langt ude på landet ved
Skive bor Tue med sin familie. Da en lillesøster dør ved fødslen, synker hans mor ned i en depression.
Faderen er forgældet og frustreret, og det går ind imellem ud over børnene. I skolen bliver der ikke grebet ind, selvom Tue nogle gange har et blåt øje, men han klarer sig på trods.
Find bogen i voksen romaner under Korsgaard


Planen
Af Morten Pape
Morten Pape beretter i romanform om sin opvækst i den berygtede ghetto Urbanplanen på Amager.
I et minisamfund præget af vold, mobning og overflade må Morten i høj grad klare sig selv, da forældrene bliver skilt.
Find bogen i voksen romaner under Pape

Farskibet
Af Glenn Bech
“Med dit selvmord slog du børnene vi lige havde været, ihjel”. Erindringsroman om forfatterens opvækst i Horsens, hvor mor og to sønner kæmper for at finde fodfæste efter farens selvmord.
Find bogen i voksen romaner under Bech

Vintermænd
Af Jesper Bugge Kold
En roman, der fortæller om to dygtige og veluddannede brødre fra Hamborg og deres skæbne under naziregimets vækst og sammenbrud. De to mænds samvittighed bliver gang på gang udfordret af det totalitære regimes krav om underkastelse.
Find bogen i voksen romaner under Kold
Af Stine Askov
Signe er 29, arbejdsløs og vil være forfatter. Fyren, hun går i seng med, er klam; familien ligner en film af Erik Clausen; og lægen mener, hun har en depression. Alt skildres med sortkomik, og med den kommer hun videre.
Find bogen i voksen romaner under Askov


Jeg æder mig selv som lyng: pigesind
Af Olga Ravn
Digte, der sprogligt går på opdagelse i kroppen, i den unges verden med venskaber, sex og kærlighed.
Find bogen i voksen digte under Ravn
Ved slusen
Af Iben Mondrup
Solvej er 31, da hendes noget
ældre kæreste Verner omkommer under en ekspedition i Grønland.
Solvej flytter ned i en husbåd, hvor hun først vegeterer og sidenhen ved vennen Olav og hans besværlige grønlandske kæreste
Helenes mellemkomst tager sit liv op til revision.
Find bogen i voksen romaner under Mondrup


Ellers går det godt: tankestreger
Af Maren Uthaug
Korte humoristiske tekster med stregtegninger om forfatteren, hendes mand “Smukke Allan”, og deres tre børn, om kærlighed, parforhold, børn, familie, udseende, og alder.
Find bogen i voksen tegneserier under Uthaug

Stigninger og fald
Af Josefine Klougart
I et lyrisk sprog beskriver en pige sin barndoms landskaber på Mols - både naturens og sindets landskaber.
Find bogen i voksen romaner under Klougart

Annas sang
Af Benjamin Koppel
Som eneste pige i den jødiske familie Koppelman er Hannah oppe imod stærke traditioner. Jødisk slægtshistorie fortalt gennem næsten hundrede år.
Find bogen i voksen romaner under Koppel
Af Amalie Langballe
Agnes har mistet sin mor og har derefter svært ved overhovedet at finde noget som helst.
Find bogen i voksen romaner under Langballe


Nye rejsende Af Tine Høeg
Første dag som togpendler møder en kvinde en gift mand og indleder en affære.
Find bogen i voksen romaner under Høeg
Kalak Af Kim Leine
Kim kommer som 17-årig til København for at bo hos sin far, der udsætter ham for seksuelt misbrug camoufleret som kærlighed.
Som færdiguddannet sygeplejerske kommer han til Grønland, som han falder totalt for, men opgøret med offerrollen bringer ham ud og ind af misbrug.
Find bogen i voksen romaner under Leine


Aminas breve Af Jonas T. Bengtsson
Efter fire års indlæggelse kommer den skizofrent paranoide Janus ud med det formål at finde ud af, hvorfor hans tyrkiske veninde Amina ikke længere skriver til ham.
Find bogen i voksen romaner under Bengtsson
Af Knud Romer
Selvbiografisk roman om en opvækst i Nykøbing Falster i 1960’erne, som var præget af mobning og social isolation på grund af, at moderen var tysker.
Find bogen i voksen romaner under Romer


Føtexsøen Af Lone Aburas
Lene har en egyptisk far og en dansk mor, så hendes barndomserindringer er lidt anderledes. Det er hendes dagligdag til gengæld ikke, hun er kassedame i Føtex og har en drøm om at blive forfatter en dag.
Find bogen i voksen romaner under Aburas
Af Dy Plambeck
Digte, som i et ligefremt, fortællende sprog beretter om erindringer fra barndommen i 1980’erne.
Find bogen i voksen digte under Plambeck


Min mor siger
Af Stine Pilgaard
Fortælleren er en ung kvinde, der er blevet smidt ud af sin (pige)kæreste. Hun flytter hjem i præstegården til faderen. Med megen selvironi berettes om den dominerende mor, byture med veninden og besøg hos lægen.
Find bogen i voksen romaner under Pilgaard

Slagteren i Liseleje
Af Ane Riel
Da den aldrende Judith inviterer Liselejes tre lokale alkoholikere hjem til fin middag, er det med stor forundring, at de takker ja. Judith bliver et dejligt bekendtskab for de tre forhutlede mænd, men Judith har sin helt egen manipulerende og grusomme plan med dem.
Find bogen i voksen romaner under Riel
