RFMnyt #1 2015

RFMnyt

36. ĂĽrgang nr. 1 ForĂĽr 2015

Amerikanerne viser vejen: Flere end nogensinde, og flere unge end nogensinde sluttede op om marchen for liv i Washington

Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv

Jérôme Lejeune

Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv (RFM) er en uafhængig dansk græsrods­ bevægelse, som arbejder på grundlag af Lejeune-erklæringen.

det ekstra kromosom (trisomi 21), som forår­ sager mongolisme. Han var dermed den første genetiker, der identificerede en arveligt bestemt sygdom.

Den franske genetiker Jérôme Lejeune (1926– 1994) var en af det 20. århundredes betydeligste biologiske forskere og modtog i 1962 Kennedyprisen. Han var professor i fundamental genetik ved René Descartes Universitetet i Paris og medlem af Det pavelige Videnskabernes Aka­ demi. I slutningen af 1950’erne opdagede han

Lejeune var gennem hele sin karriere en utrættelig og frygtløs fortaler for livets sag. Som kristen læge og forsker fastholdt han, at ethvert menneskeliv – fra befrugtningsøjeblik­ ket til en naturlig død – har krav på ubetinget respekt og således aldrig må gøres til et middel eller til et forsøgs­objekt.

Lejeune-erklæringen Fra befrugtningsøjeblikket, dvs. det tidligste øjeblik af biologisk eksistens, er barnet et menneske, et selvstændigt individ, genetisk forskelligt fra moderen, som giver det næring og beskyttelse. Fra befrugtningsøjeblikket og resten af dets liv er det det samme levende menneske, som vokser, udvikler sig, modnes og til slut dør. Det er i besiddelse af egenskaber, som gør det forskelligt fra alle andre mennesker. Det er unikt og derfor uerstatteligt. Det er lægens opgave at tjene livet fra dets begyndelse til dets afslutning. Den respekt for menneskelivet, som er grundlaget for lægens arbejde, kan således aldrig gøres betinget af patientens alder eller tilstand i øvrigt. Foreligger der vanskelige omstændigheder i forbindelse med en graviditet, er det lægens pligt at gøre sit yderste for at hjælpe både mor og barn. Det strider derfor direkte mod en læges opgave at afbryde et svangerskab i den hensigt at ville afhjælpe sociale, økonomiske, psykologiske eller genetiske problemer.

RFM holder liv i debatten Vi forsøger til stadighed at skabe op­ mærksomhed om alle områder, hvor respekten for menneskelivet er helt eller delvist undergravet. Derfor beskæftiger vi os ikke alene med abortproblematikken, men også med emner som aktiv døds­hjælp, repro­ duktionsteknologi, genteknologi og befolk­ningspolitik.

RFM rådgiver

Vi har oprettet en gratis rådgivnings­ tjeneste for gravide. Er du i tvivl, om du magter at gennem­ føre svangerskabet, eller har du problemer efter en abort – så ring til sekretariatet (5576 7652), hvis du vil have en personlig samtale, eller send os en mail: info@rfm.dk

RFM informerer Foruden dette blad udsender RFM gratis informations- og undervisnings­ materialer, som du kan bestille på sekretariatet. Nogle af dem kan downloades fra vores hjemmeside www.rfm.dk Vi kommer gerne ud på skoler, i for­ eninger og menigheder med aktuelle debatoplæg og foredrag.

Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv Lundby Hovedgade 104, 4750 Lundby cvr.nr.: 29685487 • tlf.: 5576 7652 • E-mail: info@rfm.dk Ved indbetaling af frivillige bidrag til RFM via netbank: FI-nummer (73) 85891774 – eller: reg. nr. 9037 konto 4576665836 – eller betal online fra hjemmesiden: www.rfm.dk

RFM nyt

36. årgang nr. 1 ISSN 0906-4605 (trykt udgave) ISSN 2246-4034 (net-udgave) Bladet udkommer tre gange årligt og sendes gratis til alle tilslutttede. Årligt mindstebidrag 125 kr. For familier 175 kr. Redaktion Torben Riis ansvarshavende Redaktionens adresse: Lundby Hovedgade 104 4750 Lundby tlf 5576 7652 Fax 5576 7135 info@rfm.dk Henvendelser vedrørende medlemsskab, levering af bladet eller adresseændring: Ettie og Morten Jødal Præstemarken 18 Sønderup 9541 Suldrup tlf 9818 3774 morten@joedal.dk eller ettie@joedal.dk Anvendelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse Tryk: CoolGray Husk at alle gaver til RFM ud over årsbidraget er fradragsberettigede. RFM indberetter gaver til SKAT, hvis du meddeler os dit CPR-nummer.

Kvinder, alkohol og graviditet I slutningen af november op­ stod der i medierne en debat om, hvordan vi som samfund bør forholde os til det fak­ tum, at gravide kvinder, der har et alkoholproblem, med stor sandsynlighed påfører deres ufødte barn varige skader. Ifølge sagkundskaben fødes der hvert år omkring 100 børn med alvorlige hjerneskader på grund af moderens alkohol­misbrug. En række politikere blandt andet fra Venstre og Dansk Folkeparti gav på den baggrund udtryk for, at de ville støtte en lovændring, der kun­ ne gøre det muligt i visse tilfælde at tvangsindlægge gravide med et alkoholproblem. Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen og SF’s Ôzlem Cekic var noget forbeholdne over for tanken om at udvide myndighedernes muligheder for at anvende tvang og mente i øvrigt, at problemet kunne løses inden for rammerne af den gældende lovgivning. Socialminister Manu Sareen ville ikke tage stilling, før der forelå anbefalinger fra en siddende arbejdsgruppe, der forventes at barsle med en rapport i dette forår. Tanken om at udvide adgangen til at anvende tvang, eventuelt efter forbillede i norsk lovgivning, blev til gengæld støttet af formanden for Det Etiske Råd Jacob Birkler samt af tidligere formand for Børne­ rådet Lisbeth Zornig Andersen, som betegnede de gravide kvinders alkoholmisbrug som ”en alvorlig indgriben i et barns liv”. Der er således tale om en yderst interessant debat. Dels er det uden fortilfælde, at man i Folketinget overvejer en lovændring, der spe­ cifikt har til formål at beskytte ufødte børn mod overgreb, men det virkeligt banebrydende ligger i sagens principielle aspekter. Den lovændring, der i givet fald skal vedtages, drejer sig nemlig ikke primært om at håndtere de vordende mødres alkoholproblemer. Den har først og fremmest til formål at hindre mødrene i at gøre skade på deres børn – altså at ”beskytte fosteret.” Ordene i anførsels­ tegn er Sophie Løhdes, Venstres sundhedsordfører. Det er et dristigt ordvalg, for uanset om Sophie Løhde selv er klar over det eller ej, overskrider hun med disse ord en principiel grænse fortsættes på næste side

– fortsat fra side 3 og åbner dermed for en række spørgsmål, som hun og andre ordførere fremtidigt kan få problemer med at svare på. Det bliver således ikke nemt at forklare, hvor­ for man nu taler om at beskytte fosteret, når det samme foster generelt ikke nyder nogen form for beskyttelse, ja slet ikke eksisterer i forhold til Straffeloven. Hvordan kan man beskytte et ikke-eksisterende barn? Og måske er der også nogen, der vil undre sig over, hvorfor samfundet kan beslutte at frihedsberøve en gravid kvinde for at hindre hende i at påføre sit barn en alvorlig hjerne­ skade, når den samme kvinde kan vælge at slå det samme barn ihjel, såfremt hun påberå­ ber sig retten til fri abort? Giver det mening? Kun hvis man hævder – og det skal der nok være nogle politikere, der gør – at det er bedre at blive aflivet end at få en tilværelse som handicappet. Hvor de så end ved det fra. Det, de med sikkerhed ved, er til gengæld, at det er en billigere løsning for samfundet. Det næste spørgsmål kunne f.eks. lyde så­ ledes: Hvorfor er det ifølge den gældende lovgivning omkostningsfrit for en voldelig – evt. alkoholpåvirket – samlever eller ægte­ fælle at gøre skade på et ufødt barn ved f.eks. at sparke den gravide kvinde i maven? Den pågældende vil i givet fald kun kunne døm­ mes for vold mod kvinden, mens barnet efter­ følgende ikke har nogen mulighed har for at kræve erstatning for sit handicap. Kort sagt, en lovændring som den påtænkte vil meget vel kunne bringe politikerne på glatis og blotlægge den kendsgerning, at de til dato har baseret deres forsvar for fri abort på en selvskabt virkelighed fjernt fra biologi­ ske kendsgerninger og sund fornuft. Blandt andet derfor, men naturligvis først og fremmest af hensyn til de truede børn, bør man byde en lovændring velkommen. Torben Riis

4

Fra RFM’s bestyrelse: En varm tak til alle, som støttede os med en gave i 2014. Vi håber på jeres fortsatte støtte i de kommende år, uanset at jeres gave ikke længere vil være fradrags­ berettiget på grund af de nye og strammere regler. Herfra vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at fortsætte kampen for livets ukrænkelighed i alle dets faser. Vi vil nu som før holde jer orienteret om, hvad der sker herhjemme og i udlandet – og sidst, men ikke mindst være en torn i øjet på dem, som hårdnakket fastholder et menneskesyn, som ikke er et moderne samfund værdigt.

Fra kassereren Nye tider for betaling

RFM har gennem en årrække opkrævet medlems­ bidrag gennem Betalingsservice. Det gør vi også fremover, men på en lidt anden måde. Sagen er, at vi er gået over til et nyt program, hvor alle oplys­ ninger ligger hos Nets. Hvad betyder det så for vore trofaste støtter? Kun at opkrævningen i år kommer lidt senere end normalt, for det har taget tid at få det nye program godkendt og indlæst. Men nu virker det! Desuden er muligheden for at tilmelde sig automa­ tisk betaling via hjemmesiden midlertidigt lukket. Vi har dog fået overført alle de hidtidige aftaler, og vi får snart vinduet på hjemme­siden i gang igen. Måske er det allerede sket, når du læser dette. Det nye betalingssystem kan automatisk håndtere alle betalinger, også ud over det faste årsbidrag. Så skulle nogen få lyst til at betænke os med en fast gave – enten sammen med årsbidraget eller i en helt anden måned – så er det blot at give os be­ sked, enten pr. telefon eller e-mail. Er du i forvejen tilmeldt automatisk betaling, vil bidraget komme på din månedsopgørelse, og ellers får du en opkrævning tilsendt. P.S. Vi bruger fortsat FI-kort (”girokort”), og dette system er ikke berørt af ændringen.

Siger multikunstneren Erik Clausen i et inter­ view med Jonas Wisbech Vange i januar­ nummeret af DSB’s magasin Ud & Se.

Jeg var heldig at blive født...

Clausen fortæller, at han som så mange andre gik ind for fri abort i årene op til 1973, men senere kom på bedre tanker: ”Først da loven var gennemført, gik det op for mig, at havde min mor haft valget, var jeg ikke blevet født. Jeg var ikke et ønskebarn.” Det var derfor, Clausen skrev sangen, som Kim Larsen synger: Det er da godt, at vi blev født, før aborten den blev fri. Foto: Polfoto Adrian Joachim

Ny undersøgelse fra Chile skyder hul i abort-myte foreløbigt højeste antal i Chiles histo­ rie: 989,2 dødsfald pr. 100.00 fødsler i 1937.

Vi kender argumentet: At gøre abort ulovlig vil ikke få aborttallet til at falde. Det vil udelukkende føre til, at kvinderne i stedet får foretaget ille­ gale aborter og dør i tusindvis. Sådan er det imidlertid ikke gået i Chile, som afskaffede fri abort i 1989. Siden da er mødredødeligheden i forbindelse med aborter indtil 2009 faldet fra 10,8 til 0,39 for hver 100.000 levendefødte – med andre ord et fald på 96 % i løbet af 20 år. Det kan man sammenholde med, at den samlede mødredødelighed i løbet af de første 7 år efter 1931, hvor man indførte fri abort, steg til det

Disse oplysninger stammer fra en undersøgelse fra 2014 fore­ taget af det chilenske Melisa In­ stitute. Den kan downloades på: http://www.melisainstitute. com/uploads/1/2/3/9/12398427/ koch_2014_rev_chil_ob­ stet_79_5_351_en.pdf Ifølge det chilenske sundhedsmini­ sterium har landet også oplevet et konstant fald i antallet af hospitalsind­ læggelser på grund af komplikationer i forbindelse med formodet illegale aborter. Dette kan man igen sammenholde med, at Malta og Irland, som ligeledes har en restriktiv abortlovgivning, har lavere mødredødelighed end f.eks. USA. I Afrika, hvor 56 pct. af al mødre­ dødelighed forekommer, udgør de dødsfald, der skyldes abort, kun det halve af, hvad de gør i den industriali­ serede verden.

Irsk nej til abort af handicappede børn Med stemmerne 104 mod 20 har det irske parlament stemt et forslag ned, der ville have givet mulighed for at fravælge ufødte børn med genetiske defekter som f.eks. anencefali eller trisomi 13, som gør, at barnet kun kan leve i kort tid efter fødslen. I den offentlige debat forud for afstemningen blev det gjort gæl­ dende, at der ikke lægeligt set findes nogen almindeligt anerkendt defi­ nition af ”livstruende abnormiteter hos fostre” endsige en fortegnelse over, hvilke sygdomme der i så til­ fælde ville komme ind under denne betegnelse. Endvidere blev det fremhævet, at et forslag af denne art ikke tager højde for den seneste forskning, der viser, at de fleste børn med en sådan diagnose faktisk lever efter fødslen – eller for den seneste udvikling inden for perinatal pleje, hvor det har vist sig, at det er en kolossal hjælp for forældrene til sådanne børn at få lov til at se dem og tage afsked med dem i tiden efter fødslen.

5

Fotos på denne side: Thomas Riis

Marchen for Livet i Washington satte deltagerrekord igen i år ”Hvert eneste liv er en gave” var mottoet for dette års March for Livet, der traditionen tro fandt sted den 22. januar. Tæt på en halv million deltagere vandrede fra The National Mall ad Constitution Avenue til den amerikanske højesterets bygning på Capitol Hill – stedet, hvor den famøse dom blev afsagt, der i 1973 gjorde fri abort lovlig i hele USA. Som et solidt rygstød havde de i år en frisk Gal­ lupmåling, der viser, at 58 pct. af amerikanerne – flere kvinder end mænd – er imod alle eller de fleste aborter. Hertil kommer, at unge i dag er den befolk­ ningsgruppe, hvor modstanden mod abort er mest udtalt. Det så man også på årets march, der, som en af arrangørerne udtrykte det, bliver ”større, yngre og mere energisk” for hvert år, der går, og således fortsat lever op til betegnelsen ”verdens største march for livet. En del af succesen skyldes uden tvivl, at arran­ gørerne har forstået at gøre brug af de sociale medier. Deltagerne blev da også opfordret til at tage billeder af begivenheden og dele dem

6

med andre for at få budskabet ud til så mange som muligt – ikke mindst på baggrund af, at marchen fortsat i vidt omfang bliver ignoreret af de eta­ blerede medier. Blandt talerne var en række politikere heriblandt Chris Smith, som er kendt for sin uforbeholdne støtte til pro-lifebevægelsen. Han roste de mange unge deltagere i marchen for deres engagement og betegnede dem som ”den næste store generation.” Samtidig under­ stregede han politikernes pligt til at beskytte de svageste og mest sårbare mod overgreb, herunder de børn, der inden fødslen får konstateret en genetisk defekt eller et handicap. ”De har brug for at blive mødt med empati, omsorg og kærlighed,” sagde han, ”ikke med en dødsdom.” Om ObamaCare, præsident Obamas omstridte sundhedsreform, sagde han, at der meget snart vil blive fremsat et lovforslag i Kongressen, som skal sikre, at amerikanske skatte­ borgere ikke bliver tvunget til at betale for abort. Det var, hvad Obama lovede, da han med et spinkelt flertal fik vedtaget reformen i Kongressen i 2010 – men han løj, konstaterede Chris Smith og tilføjede, at det nu skal være slut med at gøre alle amerika­ nere til medskyldige i abortindgreb. ”Vi giver ikke op, før abort bliver taget ud af ObamaCare, og før vi får gjort The Hyde Amendement permanent.” Sidstnævnte er et lovtillæg, som for­ byder regeringen at bevilge penge til abortkampagner i udlandet. Chris Smith er den ene af to formænd for et tværpolitisk pro-life-udvalg i Kongressen, som lægger strategien for kampen mod den frie abort. Den anden er Dan Lipinski, som høstede et bragende bifald, da han besteg talerstolen og erklærede: ”Jeg er demokrat, og jeg er pro-life.” Lipin­ ski var i juni 2013 den ene af kun seks demokrater, der stemte for at forbyde abort efter 20. uge. I sit indlæg sagde han, at forsvaret for menneskelivet

kan elsk­e, og en ret til at leve ligesom alle andre.” Blandt talerne var også Abby Johnson, som blev landskendt, da hun i 2009 sagde sin stilling op som leder af en af Planned Parenthood’s abort­ klinikker i Texas og sluttede sig til prolife bevægelsen, hvor hun siden har været særdeles aktiv. RFM nyt bragte i 2011 det første kapitel af hendes bog ”unPlanned”, hvor hun fortæller om den oplevelse, der fik hende til at

Medlem af Repræsentanternes Hus Chris Smith: Obama løj, da han i 2010 lovede, at Sundhedsreformen ikke skulle omfatte offentlige tilskud til aborter.

er en sag, som folk af alle politiske og religiøse overbevisninger burde stå sammen om. ”Alle må finde sam­ men om at beskytte livet ... Kvinder fortjener bedre end at blive udsat for abort.”

forlade abortindustrien. Se mere om det på https://www.lifesitenews.com/ blogs/author/abby-johnson I sit indlæg sagde hun bl.a.: ”Den sag, vi kæmper for, er en retfærdig sag. Vi lever i et moderne holocaust, som hver dag berøver 3.000 børn livet, over en million om året... Vi marcherer i dag for at standse en uret, som har kostet en tredjedel af vores genera­ tion livet. Pro-life-bevægelsen er ikke født af had, men af kærlighed til vores næste.”

Der var mange andre indlæg, f.eks. fra en speciallæge i radiologi, Gracie Christie, som især beskæftiger sig med ultralydscanning. Den del af jobbet, jeg bedst kan lide, fortalte hun, er at have at gøre med vordende forældre. Så kan jeg være til stede i det enestående øjeblik, når de ser deres barn for første gang.” ”Men”, tilføjede hun, ”ultra­ lyd har også en bagside. Den tillader os også at opdage tegn på defekter, som får forældrene til at vælge abort. Sådan er den verden, vi lever i. Børn er blevet et valg, en vare.” Hun sluttede sit indlæg med at fortælle, at når hun Også i Frankrig blev der demonstreret i de ser tegn på Downs syn­ sidste dage af januar. Over 45.000 drom på skærmen, får hun deltog i årets march for livet i Paris, det dårligt, fordi hun ved, heriblandt ærkebiskoppen af Paris, at 90 pct. af forældrene da kardinal Philippe Barberin. vælger abort. Frankrig har haft fri abort siden 1975, og ”Men børn med Downs der er fortsat massiv opbakning til loven i syndrom har et hjerte Nationalforsamlingen. skabt til glæde, en sjæl, vi

7

Afsløring: USAID står bag etisk og helbredsmæssigt uforsvarlige sterilisationer af indiske kvinder PRI (Population Research Institute) offentliggjorde i midten af januar i år en større redegørelse for de skandaløse sterilisations­kampagner, der de seneste årtier er gennemført overalt i Indien i tusindvis af ”lejre”.

At der overhovedet er kommet noget frem i medierne om, hvad der foregår i de statslige sterilisations­ lejre, skyldes den seneste katastrofe i delstaten Chhattisgarh i det centrale Indien Her døde 14 kvinder i novem­ ber sidste år i en af lejrene på én og samme dag, hvor 83 kvinder blev ste­ riliseret af én læge i løbet af få timer.

Det skandaløse består dels i, at de metoder, inderne har brugt, er i strid med basale menneske­rettigheder, dels i, at den offi­cielle amerikanske bistands­organisation USAID ikke blot har ydet økonomisk støtte til, men også været direkte involveret i implementeringen af kampagner­ ne – i åbenlys strid med de retningslinjer, USAID ifølge amerikansk lov er forpligtet til at følge.

Det førte til, at Human Rights Law Network (HRLN) – en menneske­rettig­ hedsorganisation i Delhi – sendte en medarbejder og to advokater til stedet for at undersøge forholdene. De talte med både personalet og de pårørende til de afdøde og kunne efterfølgende rapportere om kvin­ der, der fik deres underliv udspilet ved hjælp af cykelpumper, og som oplevede at se – og føle – lægerne trække strimler af deres organer ud af underlivet under operationen. Nogle fik en ”belønning” på 600 rupees – ca. 65 kr – for at lade sig sterilisere. Endvidere konstaterede de, at læger genbrugte handsker og kanyler 10-12 gange, og for så vidt som antibio­

8

tika og smertestillende midler var til rådighed, risikerede man, at de havde været i berøring med rottegift. En families mareridt Dette er en typisk beretning fra den rapport, som HRLN offentliggjorde i december 2014: Chati Bai var mor til to børn på henholdsvis 6 år og 7 måneder. Hun havde aldrig brugt prævention mellem graviditeterne, men havde følt sig dårligt tilpas i oktober 2014 og havde symptomer på gulsot. Så da sundhedsmedarbejderen opsøgte hende og fortalte hende, at hun kunne blive behandlet på sundhedscentret i Gaurella, tog hun imod tilbuddet. Dette sundhedscenter har som målsætning at sterilisere 800 mennesker om året, men medarbejderen nævnte ikke noget om sterilisation eller familieplanlægning for Chati. Da hun ankom til centret sammen med sin mand, Budh Singh, fik han udleveret et stykke papir, som han skulle sætte sin underskrift på. Til forskel fra mange

I 20 år var USAID engageret i et program, hvor man ydede økonomisk støtte til driften af 60.000 sterilisations­lejre, som i løbet af 10 år foretog over 810.000 sterilisationer af indiske kvinder blot i en enkelt delstat. andre på centret kunne han og hans kone læse og skrive, men der stod ikke noget på papiret. Alligevel skrev han sit navn på det for at kvittere for hustruens behandling. Ingen sagde et ord om sterilisation eller familieplanlægning, og Budh blev bedt om at gå udenfor og vente. Nogle timer senere fik han lov at komme ind på opvågningsstuen. Her fandt han Chati liggende på det snavsede gulv endnu knap nok ved bevidsthed sammen med mange andre kvinder. En sundhedsmedarbejder gav ham noget medicin med til Chati, men ingen instruktioner og intet skriftligt om, hvad der var foregået. Om aftenen begyndte Chati at kaste op. Sundhedscentret sendte hende dagen efter med en ambulance til distriktshospitalet tre timers kørsel derfra, men hun døde undervejs. Budh Singh modtog en check fra myndighederne med en erstatning på 200.000 rupees (ca. 20.000 kr.). Hvem bærer ansvaret? De 14 dødsfald fik et efterspil. Sund­ hedspersonalet indberettede, at nogle af de medikamenter, lægen anvendte, indeholdt et forbudt stof, man brugte som rottegift. Politiet anholdt fabrikanten og lukkede hans virksomhed. Lægen, som kom under anklage for sjusk, forsvarede sig med, at det var regeringen, der bestemte, hvor mange sterilisationer, der skulle foretages på en dag, og at det derfor var politikerne, der i sidste ende var ansvarlige for kvindernes død.

Det stemte overens med, hvad men­ neskerettighedsforkæmpere havde dokumenteret og kritiseret i årevis. De har påpeget, at der findes lejre som den i Chhattisgarh overalt i Indien og har beskrevet, hvorledes kvinder bliver overtalt til at lade sig sterilisere, ved at man tilbyder dem penge eller muligheden for at vinde et køleskab eller en bil – og endvidere hvordan man undertiden også snyder dem eller tvinger dem til samtykke. Sidste år vakte det opstandelse, da en landsdækkende TV-kanal viste billeder fra en anden lejr, hvor kvin­ der, der endnu ikke var vågnet efter operationen, var lagt ud i det fri uden opsyn. Hertil kom oplysningen om, at lægerne samme dag inden for fem timer havde udført 103 sterilisationer på trods af, at de ifølge bestemmel­ sernhøjst må udføre 25. TV-indslaget kan ses på: https://www.youtube.com/ watch?v=5fmnGeK2cBM Den slags sker til stadighed i Indien, uanset hvad landets højesteret har afsagt af domme, og uanset hvilke internationale traktater skiftende re­ geringer har underskrevet. De lokale regeringer i delstaterne gennemfører storstilede sterilisationskampagner under de mest horrible forhold, uden at der bliver grebet ind fra central­ regeringens side. Kun to måneder efter Chhattisgarh blev 43 kvinder steriliseret i delsta­ ten Jharkand. Da strømforsyningen

svigtede, fortsatte lægerne operatio­ nerne kun med lys fra lommelygter. Da der ikke var senge eller bårer til rådighed, måtte kvinderne overnatte på det bare gulv, før de om morge­ nen kunne få udbetalt deres beløn­ ning: 1400 rupees, ca. 150 kr. ”Der er ingen faciliteter overhovedet,” sagde en pårørende til en af kvinderne, ”vi bliver behandlet som dyr!” USAID benægter alt USAID har i årevis benægtet at have haft noget at gøre med de indiske sterilisationslejre, men i et svar til PRI nøjes de nu med at lægge afstand til ”ufrivillige sterilisationer,” som de efter eget udsagn ikke medvirker til i forbindelse med de programmer, de er involveret i – hverken i Indien eller andre lande. En afslørende rapport Men kan man nu stole på det? Ikke ifølge PRI, der henviser til en rapport fra 2012 udarbejdet af et internatio­ nalt rådgivningsfirma, Futures Group International, som i store træk har redegjort for USAID’s engagement i et familieplanlæg­ningsprogram, som strakte sig over 20 år, og hvor USAID ydede økonomisk støtte til over 60.000 lejre, som i de første ti år foretog over 810.000 sterilisationer i en enkelt delstat i Indien. Man tilbød endda patienterne transport til og fra lejrene – men tilbuddet gjaldt vel at mærke kun dem, som gik med til at lade sig sterilisere. Rapporten omtaler endvidere et pro­ gram, Innovation in Family Planning

9

Services (IFPS), som blev udarbejdet af USAID i 1992. USAID underskrev en kontrakt med regeringen, ifølge hvilken USAID skulle bidrage med 325 mio. $ til programmet og regeringen med 400 mio. $. IFPS blev afviklet over en tiårig periode i Indiens mest folkerige delstat Uttar Pradesh, hvor fertiliteten var særlig høj (5,2 børn pr. kvinde) og brugen af prævention tilsvarende lav. I projektbeskrivelsen udtrykkes det utvetydigt, at formålet med IFPS var at reducere befolknings­ tilvæksten. Det lykkedes da også over forvent­ ning, hvor­­efter man i perioden 20052012 gennemførte det i endnu to delstater. USAID’s engagement om­ fattede uddannelse, teknisk support, markedsføring m.m. samt etablering af partnerskaber med private familie­ planlægningsorganisationer. Og for at forhindre indblanding udefra – el­ ler som det hed: for at skabe fleksibi­ litet og undgå bureaukratiske for­ sinkelser – oprettede man et særligt ikke-regnskabspligtigt organ (SIFPSA), som kunne operere uden demokra­ tisk kontrol. I praksis betød det, at programmet blev direkte styret af de lokale regeringer og USAID i forening. Rapporten fra Futures Group doku­ menterer endvidere, at man tog alle midler i brug for at nå de mål, man havde sat sig for at nedbringe fertili­ teten. F.eks. kombinerede man tilbud om almindelige sundhedsydelser med tilbud om sterilisationer – nogle ville sige: man lokkede kvinderne med tilbud om sygdomsbehandling for at få dem steriliseret – og man re­ krutterede og uddannede hærskarer af ”motivatorer”, der skulle overtale kvinderne til at acceptere den vest­ lige verdens udgave af familieplan­ lægning, og belønnede de kvinder, der lod sig overtale, med diverse frynsegoder. Desuden ofrede man formuer på massive reklamekam­ pagner i radio og TV og udarbejdede seksualundervisningsprogrammer til unge for at markedsføre forskellige former for prævention – samt natur­ ligvis sterilisation.

10

Sådan vil milliardær-ægteparret Bill og Melinda Gates gerne have os til at se deres engagement i den 3. verdens problemer. Det kærlige par, der donerer millionbeløb for at hjælpe børn og deres mødre til en bedre tilværelse. Virkeligheden ser noget anderledes ud.

Et enkelt forbehold Noget godt har disse kampagner dog ført med sig, konstaterer PRI. For at ”sælge varen” har man under IFPS-programmet taget initiativ til at højne uddannelsesniveauet hos de læger, der foretager sterilisationerne, og endvidere gjort en indsats for at forbedre hygiejnen på fødestuerne. Men, tilføjer PRI, man skal ikke se bort fra, at forbedringerne er et led i pro­ pagandaen, der skal lokke kvinderne indenfor, så man efter en fødsel kan få sig en snak om prævention eller sterilisation. Den helt overordnede målsætning er nu som før, at der skal fødes færre børn i Indien. Dette bekræftes af en amerikansk ad­ vokat, som arbejder for HRLN i Delhi. Han påpeger, at 85 pct. af alle bevil­ linger til familieplanlægning i Indien bruges til sterilisation af kvinder. Yderligere bekræftelse kan findes i en rapport fra OECD med titlen USAID/ INDIEN – afsluttende strategisk rap­ port [http://www.oecd.org/derec/ unitedstates/36133186.pdf], som ikke lader tvivl tilbage om målsætningen for såkaldte familieplanlægnings­ programmer i den 3. verden. Uændret indisk politik P.t. er der heller ikke noget, der tyder på, at den indiske regering har i sinde at fravige den aktuelle linje i befolk­ ningspolitikken uanset de seneste

årtiers mange skandaler. I delstaterne fastsætter man nu som før kvoter for, hvor mange kvinder der skal sterilise­ res på årsbasis. Det fremgår af en rapport fra Human Rights Watch (HRW) [http://www.hrw. org/news/2012/07/12/india-targetdriven-sterilization-harming-women] baseret på 50 interviews. Her kan man også læse, at medarbejderne straffes med afskedigelse eller bliver sat ned i løn, såfremt de ikke opfyl­ der deres kvoter. De er derfor nødt til at opsøge kvinderne i deres hjem gentagne gange i håb om at overtale dem. Af samme grund er de ikke stærkt tilbøjelige til f.eks. at informere dem om risikoen for komplikationer eller om det for­hold, at operationen medfører, at de aldrig senere vil kunne få børn. Gates-ægteparrets engagement i familiepolitik PRI’s redegørelse afsluttes med en omtale af de mange private fonde og organisationer, som dels yder tilskud til, dels profiterer af de forskellige familieplanlægningsprogrammer. Personsammenfaldet inden for dette felt er også værd at bemærke. Rajiv Shah – født af indiske forældre i USA – som i dag er ansvarlig for USAID’s årlige budget på 22 mia. $ har således en fortid på ledende poster i Bill og Melinda Gates’ fond. Lige nu ser det ud til at være

Melinda Gates, som står i spidsen for de såkaldte IUD-programmer i Indien og resten af den 3. verden. IUD er en forkortelse for intrauterine device – en T-formet plasticstav, som vi på dansk kalder spiralen. Spiraler sætter man op i kvindens livmoder. De findes i to versioner: kobberspiral og hormonspiral. I begge tilfælde hindrer de sædcellerne i at nå op i livmoderen eller ud i æggelederne, således at en befrugtning kan finde sted. Sker det alligevel, vil det befrug­ tede æg ikke kunne sætte sig fast i livmoderslimhinden. Med andre ord, spiraler har den virkning, at de enten forhindrer en graviditet eller frem­ kalder en abort. Fortæl mig, hvem du omgås... På fondens hjemmeside kan man læse, at Melinda Gates sidste år bevil­ gede 3 mio. $ til Jhpiego Corporation’s afdeling for familieplanlægning, som samarbejder med regeringen i et pro­ jekt, som omfatter de seks delstater i landet med den højeste fertilitet. 5 mio. $ er gået til et amerikansk konsulentfirma, Abt Associates, som også løser opgaver for USAID, og som tilbyder sin assistance inden for fem forskellige teknologiområder, herunder ”sundhedsydelser”. Opga­ ven lød på at markedsføre en vifte af præventionsmidler til kvinder i Bihar og Uttar Pradesh. Endvidere har FHI360 – en gruppe, der har arbejdet i Indien under IFPS – fået 3 mio. $ til et forskningsprojekt om spiraler. Og endelig har fonden bevilget 15 mio. $ i år til det amerikanske Johns Hopkins University i Baltimore til et projekt, der skal fremme ”ansvarlig­ hed” i familieplanlægningsprogram­ mer i Indien og andre lande. Gates-ægteparret har offentligt taget afstand fra befolkningskontrol, men det er, bemærker PRI, vanskeligt at se bort fra det historiske engagement i befolkningskontrol hos netop de organisationer, de vælger at støtte – eksempelvis Johns Hopkins University, som har arbejdet sammen med IFPS i de sidste årtier, hvor kvinder har væ­

ret udsat for de mest barbariske overgreb i forbindelse med steri­ lisationer. Hvad dette angår, har Fonden da også nægtet at besvare spørgsmål fra PRI. London-topmødet Nævnes bør også topmødet i London i 2012 om familieplan­ lægning, hvis erklæ­ rede mål var globalt at forhindre 100 mio. graviditeter.

Melinda Gates på topmødet i London: Vi giver 560 mio. $ som vores bidrag til at forhindre 100 mio. fødsler

Det var i dette forum, Melinda Gates stolt bekendtgjorde, at Fonden (som råder over den nette sum af 34 mia. $) inden for de næste seks år ville be­ vilge 560 mio. $ til at gøre denne stor­ slåede vision til virkelighed. Hendes foretrukne ”våben” i denne kamp er Depo-provera. Midlet indeholder det kvindelige kønshormon gestagen, som hver 3. måned sprøjtes ind i en muskel, hvorfra det frigives til blod­ banen. De almindeligste bivirkninger er ifølge producenten (Pfizer) knog­ leskørhed, vægttab, mavesmerter og ophobning af væske i kroppen. Konklusion Handler Melinda Gates og hendes mand ud fra idealistiske principper? Det er dem, der vil mene. Men det er i virkeligheden ikke særligt interessant at få konstateret. Det interessante spørgsmål er, hvilke konsekvenser det har for kvin­ der og børn, når ægteparret Gates i skøn samdrægtighed med vestlige regeringer og diverse institutioner kaster millioner af dollars efter sterili­ sations- og præventionsprogrammer i 3. verden. Om dette spørgsmål siger PRI i sin konklusion: ”Nogle ville betegne USAID og Gates’ ”teknologiske” tilgang til familieplan­ lægning i en dybt rodfæstet indisk kultur som naiv. Spørgsmålet er, om latexhandsker til sterilisationer og amerikansk sponsorerede kondomer

til mænd vil kunne bidrage nævneværdigt til at hjælpe kvinder i et land, hvor de stadig bliver pint til døde un­ der heksejagter, hvor halvdelen bliver gift, inden de er fyldt 18, og millioner af piger bliver ofre for barnemord i deres første leveår. Faktisk ser det ud til, at denne tilgang til problemet – at stimulere forbruget af vestligt producerede præventionsmidler og reducere antallet af børnefødsler ved at sterilisere indiske kvinder, hvilket i realiten er befolkningskontrol – kun har gjort udnyttelsen af de indiske kvinder værre og forøget deres lidelser. Mere end 20 års amerikansk støtte til disse overgreb mod befolk­ ningen er allerede dokumenteret i kedsommelige redegørelser for ”virksomhedspolitikken” i statslige organer og private organisationer. Og sandheden er blevet fortalt i hjerteskærende detaljer af menneske­ rettighedsforkæmpere, af kvinderne selv og af deres overlevende familie­ medlemmer og børn. Nu er det op til Amerika at beslutte, om man vil videreføre denne arv fra fortiden.” PRI’s redegørelse i to dele, som er den primære kilde til denne artikel, kan findes på: http://pop.org/content/usaidfunding-sterilization-camps-india og på: http://pop.org/content/usaidfunding-sterilization-camps-india-1

11

B

Afsender RFM, Præstemarken 18, Sønderup, 9541 Suldrup

PP Danmark

RFM’s års- og repræsentantskabsmøde 2015 Tid: Lørdag den 25. april 2015 kl. 12.00 - 16.00 Sted: Ansgarssalen v/ Ansgars Kirken Vesterbro 1A, 9000 Aalborg

PROGRAM 12.00-13.00:

Årsmøde: Orientering v/ bestyrelsen; valg til repræsentantskabet; ordet er frit

13.00-13.10:

Repræsentantskabsmøde: Valg til bestyrelsen. NB: Forslag til kandidater både til repræsentantskabet og til bestyrelsen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden mødet.

13.15-14.00:

RFM byder alle tilsluttede på en let frokost – tilmelding nødvendig på 5576 7652 eller info@rfm.dk – senest mandag 20. april.

14.00-16.00

Debatoplæg ved sognepræst Laura Håkansson. Efterfølgende diskussion. Denne del af mødet er åbent og gratis for alle interesserede.

Mød sognepræst Laura Håkansson som kl. 14.00 taler om

Tiden er løbet fra den fri abort

NB: På grund af RFM’s ændrede økonomiske situation kan vi ikke som tidligere refundere rejseomkostninger.

Net-udgave ISSN 2246-4034

Trykt udgave ISSN 0906-4605