For en kommune eller et arealudviklingsselskab, der skal virkeliggøre visionerne for en ny bydel, handler det ikke kun om at udtænke planerne og få nogen til at bygge husene og anlægge fællesarealerne. Visionerne skal også gerne leve videre, når nye aktører med tiden overtager ansvaret for byen og dens liv. Publikationen formidler erfaringer med forankring af byudvikling fra arealudviklingsprojekterne Nærheden, Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst og Naturbydelen Ringkøbing K.