MiniCO2 Etagehus DIGITAL

MINICO2 ETAGEHUS DIGITAL

MINICO2 ETAGEHUS DIGITAL

MiniCO2 Etagehus DIGITAL

Med MiniCO2 Etagehus DIGITAL er Realdania By & Bygs projektteam lykkedes med at bygge hurtigere og mere effektivt, reducere spild, spare CO2 i byggefasen og aflevere et byggeri helt uden fejl og mangler. I denne publikation kan du læse om, hvordan teamet har gjort, og hvilken læring der er kommet ud af projektet.

Byggeperiode: Februar – december 2023.

CO 2 -tallene i denne publikation er beregnet ”as built” men med anvendelse af de sidenhen indførte 2025-emissionsfaktorer for energiforbrug til opvarmning.

Indhold

MiniCO2 Etagehusene:

Hvilke materialer skal vi bygge med og hvordan gør vi byggeriet mere effektivt? 6

MiniCO2 Etagehus DIGITAL: Mere effektivt byggeri gennem planlægning og samarbejde

Perspektiv:

Digitalisering kan mindske spild og forbedre samarbejdet i byggeriet 30

MiniCO2 Etagehusene:

Hvilke materialer skal vi bygge med, og hvordan gør vi byggeriet mere effektivt?

I Kanalbyen i Fredericia opfører Realdania By & Byg seks huse, der skal gøre os klogere på fremtidens byggeri. Hvilke materialer skal vi bygge med, og hvordan undgår vi fejl, mangler og spild i byggeriet? Spørgsmål som disse skal MiniCO2 Etagehusene belyse. Husene repræsenterer hver sin tilgang til at spare CO2 og ressourcer, men de opføres i samme format og under samme rammevilkår for at opnå mest mulig sammenlignelighed på tværs.

Byggebranchen står for omkring 40 % af verdens samlede CO 2 -udledning, og ideelt set skal man derfor bygge så lidt nyt som muligt, hvis klimamålene skal nås. Som udgangspunkt skal man hellere løse pladsbehovene ved at renovere den eksisterende bygningsmasse.

Men da der fortsat er et tilflytningspres på mange byer, vil der stadig være behov for at bygge nyt. Derfor er der brug for at finde nye veje til at reducere klima- og miljøbelastningen fra nybyggeri i hele byggeriets livscyklus, både i opførelse, drift og senere bortskaffelse, ligesom potentialet for senere genbrug af byggematerialerne bør overvejes. Det handler om valg af byggematerialer og byggeteknik, og det handler også om at forbedre byggeprocessen, så man undgår spild af materialer, fejl og unødigt ressourceforbrug.

Supplement til forskning

Det bliver der forsket meget i, og Realdania By & Byg arbejder i disse år med at supplere viden fra forskningen med viden

fra praksis. Det sker aktuelt i kraft af en række innovative og komparative byggeeksperimenter, hvor nedbringelse af CO 2 -udledningen indgår i et komplekst samspil med mange andre hensyn og faktorer.

Under overskriften MiniCO2 Etagehusene opfører Realdania By & Byg således seks bygninger side om side, hvor byudviklingsområdet Kanalbyen i Fredericia støder op til fæstningsbyens historiske bymidte i Kongensstræde. Ud fra hver sit særlige fokus skal byggerierne, som alle er boligejendomme i fem etager, belyse forbedringspotentialer i hele byggeriet.

Tre af byggerierne opføres som monomaterielle huse med sigte på at udlede mindst mulig CO2 ved maksimal anvendelse af hver sit gængse byggemateriale. Andre to byggerier afprøver, hvordan man gennem forskellige konsekvente måder at tilrettelægge og udføre byggeprocessen på kan minimere CO 2 -udledning og ressourceforbrug i forhold til spild, fejl og mangler og ved en kortere byggeproces. Inden for MiniCO2 Etagehusene skelnes således mellem ”materialehuse” og ”proceshuse”. Det sidste af de seks huse – MiniCO2 Etagehus HYBRID – skal repræsentere den bedst mulige kombination af læring fra de fem foregående huse i forsøget på at skabe et hus med lavest mulig CO 2 -aftryk inden for de givne økonomiske og funktionelle rammer.

De to første huse er færdigbygget i vinteren 2023-24, nemlig materialehuset MiniCO2 Etagehus TRÆ og proceshuset MiniCO2 Etagehus DIGITAL. MiniCO2 Etagehus PRÆFAB er afleveret i foråret 2026, mens TEGL og BETON i skrivende stund er ved at blive bygget. Herefter udestår blot MiniCO2 Etagehus HYBRID.

Sammenligning på tværs

For at den indsamlede viden fra projekterne skal være så brugbar som mulig for andre i byggebranchen, er der trods de eksperimentelle vinkler og kompromisløse tilgange, som ville være svære at realisere for en almindelig kommerciel developer, tale om ”almindelige” etagehuse. De skiller sig ikke ud ved en særlig arkitektur eller indretning, om end materialehusene også arbejder med de æstetiske muligheder i det enkelte materiale.

Af hensyn til sammenligningen på tværs opføres husene med de samme proportioner, for omtrent det samme budget og under de samme rammevilkår. For det første er der lovgivningens rammer, hvor husene skal leve op til de ekstra omfattende krav, der stilles til alle byggerier i fem etager eller mere. Derudover skal de alle opføres til en DGNB Guld-certificering, og endelig skal de leve op til gængse forventninger til komfort

og praktisk indretning af moderne boliger, som skal lejes ud på markedsvilkår.

Efterhånden som de enkelte byggeeksperimenter gennemføres, inddrages viden fra de foregående byggerier, og derudover trækker Realdania By & Byg på erfaringer fra projektet MiniCO2 Husene i Nyborg, hvor seks enfamiliehuse i 2013-14 blev opført med hver sit perspektiv på at reducere CO 2 -udledningen forskellige steder i værdikæden.

Når alle MiniCO2 Etagehusene sammenlignes på tværs, vil deres CO 2 -udledning - både på bygningsniveau og for de enkelte bygningsdele - blive holdt op mod hinanden, og det vil også blive beregnet og sammenlignet, hvor stor ekstern biodiversitetspåvirkning og hvor stort et ressourcetræk, der foregår med de valgte løsninger.

FÆLLES

PROBLEMFELT:

REDUCER spild, fejl og mangler

Alle de bedste læringer

OPTIMER materialeanvendelse

SEPARATE

VIRKEMIDLER: DIGITAL PRÆFAB

Materialehusene

Inden for forskningen og dele af byggebranchen bliver der i disse år arbejdet på at undersøge mulighederne i biogene materialer som halm, græs og hamp, der vokser hurtigt, binder meget CO 2 og er en rigelig, uudnyttet ressource. Det er en vigtig vej at gå, men indtil videre er der også et stort behov for at mindske klima- og miljøpåvirkningen fra traditionelle byggematerialer. Her er beton og tegl de absolut mest anvendte konstruktionsmaterialer i dansk byggeri, og træ er godt på vej.

MiniCO2 Etagehusene TRÆ, TEGL og BETON undersøger derfor fordele og ulemper ved de tre byggematerialer i praksis. Det handler ikke om at udpege et ”vindermateriale” men om at gennemføre en nuanceret empirisk undersøgelse af materialernes performance. Det handler f.eks. om, hvordan man kan designoptimere huset og dets konstruktion gennem brugen af det primære materiale – og også om at belyse forbedringspotentialet i byggeri med henholdsvis træ, tegl og beton.

I undersøgelserne ser Realdania By & Bygs projektteams også på en lang række konkrete aspekter ved brug af de enkelte materialer, f.eks. hvordan hensyn til akustik, indeklima, brand, boligens overflader eller æstetik spiller ind.

Fælles forsøgsdesign

At MiniCO2 Etagehusene i øvrigt har samme proportioner og opføres inden for samme budget og rammevilkår, giver en unik mulighed for at sammenligne materialerne. For at kunne foretage en 1:1 sammenligning er der på forhånd fastlagt et omfattende forsøgsdesign, som følges i alle tre materialehuse. Det består af en række ”forskningsspørgsmål”, som projektteamet for hvert enkelt byggeri indsamler dokumentation om.

I hvert projekt udarbejdes en livscyklusvurdering af byggeriets CO 2 -udledning fra materialeforbruget, både på bygningsniveau og opdelt på de enkelte bygningsdele, og det bliver vurderet, hvor let det vil være at vedligeholde bygningen over tid og forny materialerne, ligesom det fremtidige miljøpotentiale i at genbruge byggematerialerne andre steder indgår.

Der bliver også registreret forhold omkring blandt andet brand, akustik, indeklima og beboernes oplevelse af at bo i byggeriet – alt sammen med fokus på, hvordan hhv. et træ-, tegl- og betonhus præsterer, og hvilke udfordringer, der er forbundet med de enkelte huse – byggeteknisk, miljømæssigt, æstetisk, komfortmæssigt og økonomisk mv.

FÆLLES

PROBLEMFELT:

Proceshusene

Mens materialehusene har fuld fokus på bestemte byggematerialer og deres CO 2 -udledning, anlægger proceshusene en anden vinkel på byggeriets forbedringspotentiale. Her er afsættet, at rundt regnet 10 % af byggeriets ressourceforbrug har karakter af spild pga. fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder i processen, indtil husene står færdige. Årsagerne hertil kan blandt andet være dårlig kommunikation eller planlægning, mangelfulde projektafklaringer eller indgroede vaner. Målinger fra byggepladser viser også et stort omfang af uproduktiv tid, f.eks. på grund af fravær, eller fordi man venter på leverancer. Spild og uhensigtsmæssige processer påvirker ikke kun økonomi og tid men også byggeriets klimabelastning negativt, både fra de materialer, som bliver kasseret, og fra unødig transport og energiforbrug på byggepladsen.

De nu færdiggjorte MiniCO2 Etagehus DIGITAL og PRÆFAB har således afprøvet metoder til at imødegå udfordringen med spild, fejl og mangler ved at gøre byggeprocessen mere effektiv og derigennem mindre ressourcebelastende, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk.

REDUCER spild, fejl og mangler

Alle de bedste læringer

OPTIMER materialeanvendelse

Fokus på planlægning og samarbejde

Projektet MiniCO2 Etagehus DIGITAL blev søsat i 2020 med det formål at undersøge, hvordan digitale værktøjer og løsninger kan nedbringe spild, fejl og mangler gennem en mere effektiv byggeproces. Tesen er, at ved at planlægge grundigt og højne afklaringen af et byggeris kompleksitet bliver det muligt at bygge mere korrekt, med færre fejl både undervejs og ved den endelige aflevering. Vejen til målet er gået gennem en grundigt planlagt proces og et tæt samarbejde mellem alle de involverede, understøttet af et nøje sammensat ”digitalt produktionsgrundlag”, som de involverede har været med til at finde frem til i en proces med bygherren for bordenden.

Nabohuset MiniCO2 Etagehus PRÆFAB har haft fokus på at optimere arbejdsprocessen gennem maksimal anvendelse af fabriksfremstillede, rumstore moduler og industrifrembragte løsninger – samtidig med at samarbejdsmodellen fra MiniCO2 Etagehus DIGITAL er videreført. Bortset fra fundamentet er huset bygget på fabrik og transporteret til byggepladsen. De tyve moduler, som udgør husets etager, blev således monteret oven på hinanden på blot to dage i december 2025. På den måde har det været ambitionen at spare ressourcer på byggepladsen ved at fjerne en stor del af det sædvanlige tidsforbrug på en byggeplads og derudover af de fejl og det spild, som en traditionel byggeproces ofte fører med sig.

Byggeeksperimenterne

sætter hinanden i relief

Mens de fem første MiniCO2 Etagehuse går konsekvent til værks med et bestemt materiale eller en bestemt proces, er alt det, der ikke er i fokus, også vigtigt. Der er således en pointe i, at Etagehusene DIGITAL og PRÆFAB ikke har forholdt sig specielt til, om man skulle vælge det ene eller det andet materiale, og at MiniCO2 Etagehus TRÆ ikke har sat alle sejl til for at effektivisere og minimere spild undervejs.

Dermed bliver det nemlig muligt at sætte det klarest mulige lys på det enkelte byggeforsøgs genstand, og ved at alt andet ved byggeriet er nogenlunde mainstream, kan materialehusene og proceshusene styrke hinanden indbyrdes ved at fungere som hinandens kontrolgruppe.

Med MiniCO2 Etagehus HYBRID som et afsluttende bud på syntese af alle erfaringerne skal de seks huse tjene som ét stort sammenlignende studie, der belyser, hvordan byggebranchen kan forfølge den bundne opgave med at nedbringe CO2-aftrykket markant og i det hele taget undgå unødigt ressourceforbrug i byggeriet.

MiniCO2 Etagehus DIGITAL: Mere effektivt byggeri

gennem planlægning og samarbejde

Mindre spild og CO2 , sparet tid og færre udgifter. Det har været målene for projektet MiniCO2 Etagehus DIGITAL, og vejen er gået gennem et særlig tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenør, et fælles digitalt produktionsgrundlag og kontinuerlig opfølgning på fælles data. Resultaterne har bekræftet potentialet i modellen, hvor spildet er halveret, huset er opført fejlfrit, 15 % hurtigere og uden nævneværdige omarbejder og uforudsete omkostninger – om end modellen naturligt koster ressourcer i planlægningsfasen.

Hvordan kan digitale værktøjer gøre byggeriets processer mere effektive og reducere forbruget af materialer, økonomi og tid? Det har Realdania By & Byg undersøgt med MiniCO2 Etagehus DIGITAL, som rent fysisk er et almindeligt boligbyggeri, opført i beton og beklædt med tegl.

Projektet har i 1:1 testet potentialet for effektivisering i et tæt samarbejde mellem projektets aktører ud fra tesen, at grundig planlægning og en skærpet fælles forståelse af byggeriet i al dets kompleksitet gør det muligt at bygge med mindre spild og færre fejl.

Et omhyggeligt forarbejde fandt således sted fra sommeren 2021 til starten af 2023, hvorefter huset blev opført på ti måneder og i december 2023 afleveret helt mangelfrit.

I Realdania By & Bygs projektteam har Vilhelm Lauritzen Arkitekter været totalrådgiver i samarbejde med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S. MT Højgaard Danmark har været hovedentreprenør og HD Lab bygherrerådgiver på den digitale del af projektet.

Ny samarbejdsmodel

Med udgangspunkt i, at et byggeris succes afhænger af samarbejdet mellem alle projektets parter, har teamet afprøvet en ny samarbejdsmodel for at opnå målsætningerne om forkortet byggetid, minimering af fejl, mangler og materialespild, reduceret CO 2 -udledning og bedre økonomi, herunder færre uforudsete udgifter.

Frem for at blive involveret successivt i takt med byggeriets faser har rådgiverne, entreprenøren og bygherren nemlig siddet rundt om bordet fra et tidligt tidspunkt for at planlægge i fællesskab – og nok så vigtigt har entreprenøren været med fra starten af designprocessen i stedet for – som det oftest er tilfældet – først at blive involveret, når et færdigtegnet byggeri skal opføres.

Ambitionen har været at gøre byggeprocessen effektiv ved at sikre, at beslutninger træffes rettidigt, på et veloplyst grundlag og på et tidspunkt, hvor man kan påvirke processen. Beslutningerne understøttes ved at trække entydige digitale data fra projektet – data, der som regel også ville være til stede i andre projekter, men som meget ofte ikke udnyttes tilstrækkeligt og tids nok. I mange projekter træffes beslutninger tværtimod for sent og med aktører, som ikke har været med fra starten. I dette projekt har målet været at maksimere den nytte, der kan opnås ved, at entreprenøren er med til stede tidligt.

Modellen har været ført ud i livet ved at arbejde med nye aftale- og samarbejdsstrukturer og klare leverancepunkter i en proces, hvor projektet kontinuerligt har været vurderet og tilpasset ved hjælp af digitale værktøjer. Det er altså ikke digitaliseringen i sig selv, der har været målet, men ønsket om at bruge digitale værktøjer til at bygge rigtigt første gang og undgå CO 2 -belastende og økonomisk spild i byggeprocessen.

Linjerne i denne figur illustrerer nytteværdien af at fremrykke beslutninger om bygningsdesignet til tidligere faser end normalt

Idé og programforslag

Dispositionsforslag

Projektforslag Udførelsesprojekt Udbudsprojekt Byggeri

Muligheden for at påvirke husets udformning og funktion – og dermed også økonomien – svinder, som projektet skrider frem.

Omkostningerne ved at ændre i projektet stiger i takt med, at projektet tager form

En traditionel proces, hvor megen designudvikling finder sted i de sene faser frem mod udbudsrunde eller ansøgning om byggetilladelse.

Foretrukken designproces, hvor en mere samarbejdsorienteret og integreret tilgang gør det muligt at træffe en betydelig del af designbeslutningerne tidligt og dermed i højere grad kontrollere såvel omkostninger som byggeriets funktionalitet og kvalitet.

Digital værktøjskasse

MiniCO2 Etagehus DIGITAL bygger på en antagelse om, at digitalisering skaber værdi, når værktøjer kan anvendes af de involverede fra start til slut i hele processen. Det kræver modne, integrerede og brugervenlige systemer, der kan ”tale sammen”.

En central metode har derfor været at udvikle projektet, til der foreligger et færdigt “digitalt produktionsgrundlag” som er en komplet udførelsesguide for byggeriet. Produktionsgrundlaget er altså udviklet i fællesskab mellem bygherre, rådgivere, entreprenør og underentreprenører og baserer sig på fælles data. Men inden teamet kunne komme så vidt, handlede det om at sammensætte en fælles samarbejds- og it-platform ved at udvælge de systemer, som de mange data om byggeriet skulle lagres i – at sammensætte projektets ”digitale værktøjskasse”.

Programmerne i værktøjskassen blev valgt i en fælles proces på basis af en helt overordnet beskrivelse af ”teknologilandskabet” og det digitale samarbejde, som er indgået i Realdania By & Bygs udbudsmateriale og aftaler med totalrådgiver og hovedentreprenør. Flere programmer blev testet og udskiftet, indtil en endelig værktøjskasse opfyldte kravene om integreret samarbejde, fri dataudveksling, rimelig pris og indbyrdes kompatibilitet.

Den endelige værktøjskasse kom til at bestå af få velkendte programmer (MS project, Dalux og Tactplan), som alle kan betjene, og hvorfra der hentes viden til projektet fra projektets BIM model (Autodesk Revit). Herudover er anvendt en række mere specialiserede programmer, som enkelte specialister anvender (f.eks. BIM-Shark, Sigma Kalk, Matterport og Solibri). Helt centralt er det, at der er ét fælles sted, hvor alle har adgang. Her har projektet arbejdet med DALUX, som fungerer for de fleste, og som på en enkel måde kan bruges til at udtrække data. Gennem Dalux har hele teamet således haft adgang til modeller, dokumenter, tegninger, timeregistrering m.m. og ikke mindst projektets dynamiske 3D-model af huset, skabt i Autodesk Revit, som rygraden i teamets arbejdet med BIM (Building Information Modelling).

Da teamets it-kompetencer varierede, blev der afholdt opstartsmøder, tilbudt løbende support og fastlagt fælles spilleregler for at sikre ensartethed og let overblik.

Det digitale produktionsgrundlag – projektets ”kogebog”

De mange data, som projektteamet løbende har lagret, udvekslet og opdateret i værktøjskassen, udgør projektets ”digitale produktionsgrundlag”. Set under ét kombinerer det rådgivernes viden med entreprenørens indsigt i bygbarhed, tilrettelæggelse og indkøb af underentrepriser i en integreret leverance.

Produktionsgrundlaget er en komplet beskrivelse af, hvordan byggeriet opføres til “produktionen” (håndværkerne), altså gennemarbejdede tegninger, beskrivelser, analyser af bygbarheden, tidsplaner, økonomi osv. Formålet har været at klarlægge entydigt, hvad der skal bygges og hvordan, både for at gøre det muligt at rette op på uhensigtsmæssigheder, fejl og misforståelser så tidligt i processen som muligt, og for at det senere, i udførelsesfasen, kan forstås og eksekveres af alle – også af de håndværkere, som kun kommer ind i begrænset tid.

Produktionsgrundlaget har bl.a. bestået af:

• En komplet 3D-model af huset med tilhørende beskrivelser og detaljer, baseret på grundig dialog med entreprenøren om byggeriets bygbarhed (gennemsnitligt BIM-detaljeringsniveau: LOD350).

• En procesplan, der fastlægger arbejdsformer, værktøjer og målepunkter

• En komplet og grundigt gennemregnet digital tilbudsliste, som er uddraget af projektets mængdefortegnelser

• 4D-simulering af byggeriets opførelse

• Opmålinger af eksisterende forhold

• En samlet og gennemarbejdet tidsplan

Forenklet sagt kan man kalde det digitale produktionsgrundlag for projektets ”kogebog”. For ligesom opskriften i en god kogebog består det af en ingrediensliste (materialer og mængder), et billede af det færdige resultat (tegninger og modeller) og en vejledning i, hvordan man skaber det gode resultat (arbejdsbeskrivelser mv.).

Digital værktøjskasse og produktionsgrundlag

Den digitale værktøjskasse er de it-systemer, som projektets data skal behandles i, og måden, som systemerne er forbundet på.

Det digitale produktionsgrundlag er de data , som puttes ind i systemerne, og som til sammen udgør en komplet byggevejledning – en slags projektets “kogebog”.

Denne figur viser de 15 beregninger af anlægsøkonomien undervejs i projektet. Den gradvise stigning af byggeprisen skyldes primært, at der løbende er tilført mere viden om projektet og dermed et bedre grundlag for prissætning. Ideelt set kunne prisen have været endnu lavere, men uforudsete prisstigninger på verdensmarkedet, ikke mindst som følge af krigen i Ukraine, betød en voldsom prisudvikling i foråret 2022.

Koordineret tidsplanlægning

En fælles tidsplan for bygherre, rådgivere og entreprenør har været et vigtigt element i forberedelserne til at bygge effektivt. Tidsplanen blev i planlægningsprocessen oprettet i programmet Let’s Build, hvor den ad et par omgange blev udviklet sammen med 4D-simuleringer af byggeprocessen og en digital byggepladsplan, som gjorde det muligt for entreprisechefen at drøfte afviklingen af byggeriet med underentreprenørerne, myndighederne og naboerne. Med 13 kontraktpakker i alt var der et stort behov for koordinering uden for mange misforståelser.

Den digitale understøttelse gik hånd i hånd med et sæt fælles spilleregler, som bl.a. betød, at ingen aktiviteter måtte vare mere end en måned, og at der skulle indlægges mindst to dages slæk pr. måned – altså en aktivitetsløs tidsbuffer, der kunne absorbere uforudsete tidsforskydninger undervejs. I forbindelse med færdiggørelsen af det digitale produktionsgrundlag blev tidsplanen overført til Tactplan, som er et lokationsbaseret planlægningsværktøj, der giver bedre overblik og koordinering i byggeprocessen. Meget forskning og erfaring viser, at lokationsbaseret tidsplanlægning skaber bedre overblik over ressourceflow og gør, at man undgår “stop-go” situationer. Også på små byggesager som denne skaber det stor værdi, da det:

• reducerer spildtid

• skaber bedre koordinering mellem forskellige faggrupper

• hurtigere identificerer konflikter eller forsinkelser

Digital styring af materialemængder

En kontinuerlig styring og kontrol af mængden af byggematerialer har været en helt central metode til at minimere spild, både af hensyn til miljø, klima og projektets økonomi. Det digitale produktionsgrundlag blev derfor fra starten organiseret, så data om materialemængder kunne trækkes direkte til bl.a. indkøb og beregning af CO 2 -udledning.

Der blev løbende fulgt op på mængderne, hvor data blev visualiseret for teamet ved hjælp af diagrammer og tal i Business Intelligence-programmet Power BI. Det gjorde det let at følge både prisudvikling og bæredygtighedsdata på materialeområdet.

En mængdesat tilbudsliste dannede grundlag for indkøb og opfølgning på forbrug, leverancer og spild – koblet til projektets økonomi og til tidsplanen, hvor planlægningsværktøjet Tactplan understøttede kontrollen af leverancer, transportafstande og affaldsmængder.

Endelig bidrog dronefotos, 360°-fotos og fotogenererede 3D-modeller (via Matterport) af det faktiske byggeri til løbende at kontrollere de faktisk indbyggede mængder og sammenligne med model, indkøb og fremdrift.

Løbende kontrol af økonomien

En vigtig forudsætning for at bygge korrekt første gang er en transparent og reel forståelse af projektets omkostninger. Det har været et af projektets formål at undgå unødige omkostninger, hvad enten de skyldes spild, dårlig planlægning eller mangelfuld koordinering.

Både den samlede anlægsøkonomi og økonomien på de enkelte delelementer blev således kontinuerligt beregnet sideløbende med, at projektet blev designet. I forbindelse med at de digitale tegningsmodeller blev opdateret, kunne teamet trække relevante data ud og illustrere de økonomiske konsekvenser i Power BI.

I alt 15 beregninger blev foretaget fra processens start til lige før byggestart, hvor den endelige pris for byggearbejderne blev fastlagt, og entreprenøren overtog ansvaret for, at mængderne stemte.

Resultater og læring

Realdania By & Byg har efter endt byggeri evalueret projektet i samarbejde med rådgiverne og totalentreprenøren og i den forbindelse vurderet målopfyldelsen ud fra både kvantitative data og erfaringer fra processen bag MiniCO2 Etagehus DIGITAL.

Helt overordnet har forsøget vist, at både tid, penge og CO 2 går op i en højere enhed, når man går efter den simple fornuft, der ligger i at bygge rigtigt første gang.

Spild halveret

Den digitalt understøttede kontrol med spild, fejl og mangler har været en helt central metode til at begrænse både CO 2 -udledning og udgifter. Med den konsekvente mængdestyring udgjorde materialespildet ca. 46,5 ton affald, svarende til ca. 5 %, hvilket er en halvering i forhold til nøgletallet 10 % (hentet fra løbende forskning og også fra Den Frivillige Bæredygtighedsklasse) som det typiske spild i byggeprojekter.

Den økonomiske værdi af spildet er beregnet til blot 3 % af de samlede materialer, og værdien af reduktionen fra 10 % og ned til 3 % er beregnet til ca. 350.000 kr. for entreprenøren.

Man undgår ikke spild i byggeriet, og MiniCO2 Etagehus DIGITAL kunne have leveret et endnu bedre resultat, hvis en misforstået opgave i yderste udførelsesled under opmuring af facaden var undgået. Fejlen betød, at en større mængde mursten måtte brækkes af igen og erstattes med nye, og det resulterede i et lidt større spild på mursten end normalt. Til gengæld lå spild fra beton og armeringsjern betydeligt under gennemsnittet trods en enkelt fejlordre på beton og et par støbningsfejl.

En anden erfaring med den tidlige og konsekvente mængdestyring er i øvrigt, at standardmål og pakningsstørrelser uundgåeligt skaber afvigelser, hvilket også er medvirkende til, at spild ikke helt kan undgås.

Figuren viser, at der samlet er smidt 44,7 ton materiale ud. Da hele bygningen vejer 886,8 ton, udgør det samlede spild 5 % og er dermed en halvering i forhold til, hvad der normalt ses i byggeriet.

Spild i byggeriet – handler om økonomi og klima

Spild i byggeriet er et underbelyst område, hvilket kan hænge sammen med, at spildet håndteres i en gråzone mellem leverandører, entreprenører og renovationsfolk.

Materialespild opgøres typisk til 10 % af de samlede materialer i et byggeprojekt og tilsvarende 10 % af udgiften til materialerne. Build skønner i rapporten ”Kortlægning af spild i byggeriet”, at hvis man udvider begrebet til også at omfatte omkostninger som følge af, at ressourcer ikke bruges optimalt, eller at efterfølgende projekter forsinkes mv., vil omkostningerne være 2-3 gange større. Realdania By & Byg anslår byggebranchens samlede potentiale for besparelse på selve materialespildet til ca. 5 milliarder kr. om året, hvis man gør sig meget mere umage for at beregne materialemængder korrekt og bygge rigtigt første gang.

Samtidig er der et stort potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra byggematerialer, hvilket tilmed kan være nødvendigt for at leve op til EU’s krav og til ESG-krav. Her vil man på samfundsplan årligt kunne reducere CO 2 -udledningen fra materialer med ca. 400.000 tons CO 2 gennem effektivisering af byggeprocesser (baseret på, at Concito anslår Danmarks samlede CO 2 -udledning til 74 mio. tons CO 2 pr. år, og at byggematerialer står for 11 % af verdens CO 2 -udledning).

Reduceret CO2-udledning i byggefasen

Livscyklusanalysen for det færdigopførte MiniCO2 Etagehus DIGITAL viser en CO 2 -udledning fra materialer på 6,7 kg CO 2 -ækvivalenter pr. m 2 pr. år og fra drift på 0,5 kg CO 2 pr. m 2 pr. år. Men det er CO 2 -udledningen fra byggeprocessen, som har været i fokus i projektet.

Før stramningen gjaldt en grænseværdi på 12 kg CO 2 pr m² pr. år for byggerier på mere end 1.000 m 2, hvor byggefasen ikke var medregnet. MiniCO2 Etagehus DIGITAL på 600 m 2 er opført under de tidligere regler, og mens metoden for beregning af CO 2 -udledningen i byggeprocessen var på forsøgsbasis som en del af Den Frivillige Bæredygtighedsklasse. Byggeriet var på grund af dets størrelse ikke omfattet af LCA-krav, men det lever op til grænseværdierne, også de nye strammede grænseværdier, som er indført siden.

Med den nye regnemetode fra 2025 og de nye emissionsfaktorer, som betyder lavere forventet CO 2 -udledning fra fremtidig opvarmning, er MiniCO2 Etagehus DIGITAL’s udledning over alle målte faser 8,4 kg CO 2 pr. m² pr. år. Ser man isoleret på byggeprocessen, er CO 2 -udledningen fra transport, energiforbrug og spild målt til 1,21 kg CO₂ pr. m² pr. år svarende til ca. 19 % under den nye grænseværdi på 1,5 kg CO 2 pr. m² pr. år. Projektets mål om at reducere CO 2 -udledningen i selve byggefasen er altså klart nået.

Et erhvervsPhD-projekt, der har brugt MiniCO2 Etagehus DIGITAL som case, anslår i øvrigt, at de klimamæssige gevinster kunne gøres op til 50 % større, hvis der var en stærkere grad af fraktionering på pladsen og en skarpere holdning til upcycling af affaldet (f.eks. mursten til genanvendelse).

Alle fejl og mangler fanget undervejs

Den særlige samarbejdsform og it-understøttelse i projektet har været væsentligt for, at huset kunne afleveres uden fejl og mangler, fordi alle mangler blev registreret og udbedret inden aflevering.

Undervejs i afleveringsprocessen er der registreret 76 mangler i form af mindre arbejder, som manglede at blive udført eller krævede en justering for at blive godkendt. Derudover har der været 164 fagtilsynsregistreringer forud for og under projektets før-gennemgang. Byggeriet endte med at blive afleveret fuldstændigt mangelfrit, selvom et byggeri som dette ud fra MT Højgaards erfaringer typisk vil have omkring 100 mangler ved aflevering (20 for hver bolig). Projektets forudgående baselinestudie fra Build og Byggeriets Evalueringscenter viser et tilsvarende niveau for sammenligneligt byggeri.

En mangelfri aflevering har stor betydning, for mangeludbedring i byggeri sinker ibrugtagning, koster penge og beslaglægger ressourcer. Forsigtigt vurderet er den mangelfri aflevering i projektet MiniCO2 Etagehus DIGITAL vurderet til mellem 100.000 og 200.000 kr. i sparet tid, materialer og ressourcer.

Udover at der er sparet penge ved at reducere spild og aflevere mangelfrit, er det også lykkedes at minimere omfanget af uforudsete udgifter. I alt blev der aftalt yderligere betaling for uforudsete arbejder på ca. 140.000 kr. Da den indgåede entrepriseaftale var på 12.157.000 kr., svarer det til ca. 1,15 % af byggesummen, hvor målet var 3 %. Det skal ses i forhold til, at det er almindelig praksis i byggebranchen at afsætte op til 10 % til uforudsete hændelser undervejs i byggeperioden.

Det er dog givet, at dele af denne potentielle udgift til ekstraarbejder er indarbejdet i den grundigere prissætning fra projektets entreprenør og underentreprenører, men selv henset til det er MiniCO2 Etagehus DIGITAL et relativt priseffektivt byggeri.

”Uforudsete udgifter” i byggeriet

Det er normalt at budgettere med 10 % til uforudsete udgifter i tiden efter, at et byggeri er gået i jorden. Men posten indeholder både hændelser, der kunne være undgået, og hændelser, der reelt ikke kunne forudses.

En stor del af de uforudsete omkostninger er således kapitaliseret spild, dvs. spild, der er budgetteret med, men som reelt kunne være undgået. Det kan være:

· Ubygbare løsninger

· Manglende beslutninger

· Sene ændringer

Dårligt udført arbejde

· Arbejde, der af den ene eller anden grund måtte laves om

Uforudsete udgifter, som ikke kunne være undgået, kan være som følge af forurenet jord, uventede jordbundsforhold eller arkæologiske fund.

Realdania By & Bygs erfaringer peger på, at det ville være både umuligt, dyrt og uhensigtsmæssigt at tegne alt i et byggeri op til sidste skrue, da der skal være en vis mulighed for løbende justeringer i byggefasen. Men at afsætte 10 % til uforudsete udgifter bør ikke være en nødvendighed.

Digital strategi har vist sig effektiv

Projektteamet er blevet bekræftet i, at den digitale værktøjskasse skal udvikles i fællesskab og ikke dikteres for at sikre en god proces omkring brugen af den. Blot skal rammerne være sat, og de processer, der skal understøttes digitalt, være beskrevet på forhånd.

Den digitale værktøjskasse har således skabt grundlag for en effektiv og tidlig videndeling, der har skabt entydighed omkring projektet, i og med at alt har været fælles og delt, frem for – som det ofte ses – at bygherre, rådgiver og entreprenør arbejder i hver sit system.

Med værktøjskassen på plads skabte teamet et komplekst men velfungerende digitalt produktionsgrundlag. Det krævede ganske vist en del koordinering indledningsvis og meget stor disciplin undervejs at styre hele BIM-modelleringen af huset med separate 3D-modeller for konstruktion, el, vvs mv., som til sidst blev sammenkørt i én samlet model. Men det var afgørende for at kunne anvende de digitale leverancer på tværs af projektet for de forskellige parter.

Det digitale produktionsgrundlag endte som et udførelsesprojekt på 289 dokumenter som tegninger, modeller, beskrivelser og beregninger. Ca. 70 af disse dokumenter blev genstand for efterfølgende revisioner i de første tre måneder af udførelsesfasen.

At der i udførelsesfasen blev fremsat 15 tekniske forespørgsler fra de involverede, må vurderes som meget lavt i forhold til et byggeris kompleksitet og antallet af mulige uklarheder. Det tyder på, at det er lykkedes at minimere uklarheder væsentligt, om end der også kan have været spørgsmål, som blev afklaret mundtligt.

Effekten af denne høje grad af fælles afklaring har ikke mindst kunnet mærkes på projektets korte byggetid. Tidsplanen, som fra start var estimeret til 12 måneder, blev reduceret til 11 måneder ved afslutningen af projekteringen, og den reelle byggetid kom helt ned på 10 måneder. Realdania By & Byg vurderer at have sparet omkring 180-190.000 kr. på byggeledelse, skurleje, rengøring og affaldshåndtering mv.

Det er dog ikke kun bygherren, som har økonomisk gavn af en effektiv byggeproces. Tidsbesparelsen vurderes samtidig at have lagt 1-2 % til entreprenørens dækningsbidrag. Den kortere byggetid har også andre fordele, som at der er færre gener for omgivelserne, og at mandskab og materiel bliver tidligere frigjort til andet arbejde.

En effektiv udførelse koster i planlægningsfasen

Det omfattende forarbejde til udførelsen af MiniCO2 Etagehus DIGITAL har selvsagt været mere tidskrævende og dermed dyrere end normalt. Alt i alt har projektets parter registreret 48 % af arbejdstimerne på faserne før udførelsen (mod 52 % i udførelsesfasen). Det er et højere tidsforbrug end normalt og skyldes blandt andet arbejdet med at udvikle det digitale produktionsgrundlag. Der har i denne fase også været oplevelser med utilsigtet tidsforbrug på grund af forvirring om priser, omberegninger mv., men på den anden side omfatter produktionsgrundlaget ikke væsentligt andre beslutninger, end dem, som alligevel skulle træffes før eller siden i projektet.

Det er under alle omstændigheder konklusionen, at der er tid at spare på udførelsesfasen, da planlægningsopgaven i denne fase er det mindre. Antallet af håndværkertimer har da også ligget noget under forventningen, hvilket formentlig skyldes, at arbejdet var planlagt bedre og derfor næsten uden uventede stop undervejs.

Det er samtidig en refleksion efter endt projekt, at de mange iterationer undervejs kan have skabt en unødig opjustering af økonomien, når denne har skullet beregnes igen og igen, da der er en tendens til hele tiden at lægge nye uprissatte elementer til snarere end at reducere prisen. Skulle projektet gentages, ville det derfor være med et forsøg på at låse prisen allerede efter projektforslaget og ikke udførelsesprojektet. Dette kunne også hjælpe entreprenøren med at indgå klare aftaler med underleverandører i en tidligere fase.

Stort

potentiale – især hvis projektideen skaleres

Realdania By & Byg er bevidst om, at man normalt ikke ville lægge lige så mange kræfter i planlægningen af et byggeprojekt af denne begrænsede størrelse – havde det ikke netop været et forsøgsbyggeri. Det er til gengæld oplagt at skalere modellen fra MiniCO2 Etagehus DIGITAL op til større byggeprojekter, hvor der kan være mange flere ressourcer at spare i udførelsesfasen, uden at planlægningsopgaven er tilsvarende større.

Potentialet i grundig planlægning understreges ikke mindst af det faktum, at byggeriets udgifter øges eksponentielt i en bygnings udvikling og levetid. Det betyder, at fejl i projekteringen skaber dyrere fejl i udførelsen og endnu dyrere løsninger for den efterfølgende drift af byggeriet. Helt kostbart er det, hvis huset ikke kan levere på den grundlæggende funktion, når det tages i brug.

Projekteringsomkostningerne er derimod meget små i forhold til byggeriets efterfølgende levetid, og det er derfor et kostbart sted at spare. Alligevel er det, hvad der ofte opleves, og blandt de mest typiske forklaringer på fejl i byggeriet er netop mangelfuldt projektmateriale (intet produktionsgrundlag). Men ved at spare en god byggevejledning bort, overlader man vigtige beslutninger (investeringer) til andre – og til sidst bliver de truffet af håndværkerne på pladsen. I det lys er læren fra MiniCO2 Etagehus DIGITAL, at det ikke er dyrere at tænke sig om, og ved at investere lidt mere i starten, kan der hentes betragtelige gevinster i den sidste ende.

Perspektiv:

Digitalisering kan mindske spild og forbedre samarbejdet i byggeriet

Digitale modeller af byggerier er i dag blevet udbredte, men byggebranchen tøver stadig med at udnytte fordelene ved digitalisering af processer og projektmateriale til fulde.

Erfaringerne fra byggeriet MiniCO2 Etagehus

DIGITAL i Fredericia viser, at øget digitalisering kan forbedre samarbejdet mellem byggeriets aktører og minimere spild på byggepladsen til gavn for økonomi, tidsplan og klimaaftryk.

Hver tiende mursten i byggeriet ender i affaldscontaineren.

Sådan kan man lidt firkantet opsummere det faktum, at cirka 10 % af materialerne til byggeprojekter i dag går til spilde. Og som fagprofessionelle i byggebranchen vil vide, er heller ikke forsinkelser og fordyrelser af byggeprojekter ukendte fænomener.

Heldigvis er der også en god nyhed til byggebranchen. Branchens parter kan nemlig løse førnævnte problemer gennem tidlig afklaring af detailbeslutninger, med et tættere samarbejde parterne imellem og ved at digitalisere processer og projektmateriale.

Det viser erfaringen fra Realdania By & Bygs eksperimentelle byggeri MiniCO2 Etagehus DIGITAL i Fredericia, som er et konkret vidnesbyrd om, at netop digitalisering af processer og projektmateriale kan reducere spild og øge produktiviteten og dermed undgå overskridelser af tidsplan, budget og klimaaftryk.

Konkret er det lykkedes at opføre MiniCO2 Etagehus DIGITAL på ti måneder, hvilket er to måneder hurtigere end planlagt. Byggeriet er færdiggjort 8 % under budget og afleveret mangelfrit. Derudover er det lykkedes at reducere CO 2 -udledningen sammenlignet med, hvis byggeriet havde været opført gennem en traditionel byggeproces.

Men for at mindske spild, forsinkelser og fordyrelser skal bygherre, entreprenør, rådgiver, arkitekt og underleverandører bakke op om digitaliseringen, være transparente omkring det økonomiske grundlag og enige om fortolkningen af afgørende formuleringer i projektmaterialet. Ud over brugen af relevante digitale værktøjer og platforme er det en øvelse, der i høj grad kræver dialog og samarbejdsvilje fra de mennesker, der skal få byggeprojektet til at lykkes.

Byggebranchen sakker bagud

Ifølge en rapport fra McKinsey Global Institute står byggebranchens manglende digitalisering i vejen for højere produktivitet og dermed for et mere effektivt byggeri, hvor byggeprojekter i højere grad end i dag afleveres til tiden, fejlfri, inden for budget og med så lav klimabelastning som muligt.

Produktiviteten i byggebranchen har i årtier stået i stampe med en gennemsnitlig vækst på omkring – og i nogle opgørelser endda under – 1 % om året, ifølge McKinsey. Det er væsentligt lavere end verdensøkonomien generelt, hvor væksten har ligget tættere på 3 %, og endnu længere fra produktionsbranchen, hvor produktivitetsvæksten har været markant højere. Zoomer man ind på Europa, er tendensen den samme: Byggebranchen halter fortsat bagefter den globale produktivitetsudvikling.

Dermed er målet om det effektive byggeri blevet realiseret. Byggeriet af MiniCO2 Etagehus DIGITAL har været baseret på en nøje planlagt proces, hvor mange af projektets detailbeslutninger er blevet afklaret tidligt i stedet for i sidste øjeblik. Derudover har der været et tæt samarbejde mellem byggeriets parter, som er blevet muligt på grund af et grundigt sammensat digitalt produktionsgrundlag. Men som vi skal komme tilbage til, er projektets parter ikke nået i mål uden bump på vejen.

3D-model beriget med data

En grundig digital registrering af byggeriets data har undervejs sikret, at der hele tiden arbejdes efter de nyeste informationer. Det skaber entydighed om projektet, da alle oplysninger er fælles og delt med projektets parter. For eksempel er der arbejdet med at berige de digitale modeller med data, så de afspejler det færdige byggeri så nøjagtigt om muligt. Dette er sket ud fra en betragtning om, at manglende data i den digitale bygningsmodel i sidste ende fører til fejl, mangler, forsinkelser og spild på byggepladsen.

Relevante data fra byggeriets model er desuden blevet overført til projektets tidsplan, så vigtige oplysninger om byggeriet også forankres tidsmæssigt. Dette kan f.eks. være informationer om vinduer, der skal monteres på et bestemt tidspunkt. Derudover er data om økonomi og CO 2 -aftryk også føjet til modellen. Dermed er der føjet tre yderligere dimensioner – tid, økonomi og CO 2 – til byggeriets tre fysiske dimensioner. Det er en praksis, som kan mindske risikoen for misforståelser og dermed fejl, der påvirker økonomi, tidsplan og klimaaftryk negativt.

Digitalisering af tilbudsprocessen

Som mange i byggebranchen nok vil nikke genkendende til, kan uoverensstemmelser mellem projektets parter, f.eks. bygherre og entreprenør, sætte den effektive byggeproces under pres. I begyndelsen af projektet MiniCO2 Etagehus DIGITAL opstod der udfordringer med at gå fra en target-pris til et færdigt tilbud pga. svingende materialepriser forårsaget af forsyningsproblemer efter COVID-19. Læringen fra denne proces er, at branchens parter med fordel kan arbejde målrettet for at sikre 100 % transparens mellem bygherre, entreprenør og underleverandør i forbindelse med tilbudsgivningen for at forhindre misforståelser og uoverensstemmelser. Den gennemsigtighed kan opnås ved at digitalisere tilbudsprocessen i et fælles system, så bygherre inddrages i processen. Dermed kender bygherre løbende forudsætningerne, når prisen på et tilbud ændres, og det bidrager til at undgå misforståelser, hvilket styrker samarbejdet.

Undervejs i projektforløbet har det været nødvendigt for parterne at afholde møder, hvor både bygherre og entreprenør kunne tale uden filter om aktuelle uoverensstemmelser. Ud over førnævnte økonomiske aspekt omkring tilbudsgivningen har dette også omfattet en dialog, der skulle afklare fortolkningen af begreber i samarbejdsaftalen som ”bygbarhed” og ”mangler”. Eksempelvis var der ikke en fælles forståelse af, hvad ordet ”mangler” helt præcist dækker over. Ved at kunne tale frit om denne type uoverensstemmelser er det lykkedes bygherre og entreprenør at opbygge et mere tillidsfuldt samarbejde, hvor der stadig har været plads til diskussioner og stærke meninger, men uden at det er endt i konflikt. Erfaringen viser, at jo bedre forståelse, parterne har for hinandens forskellige baggrunde og motivationer, jo større tillid kan der opbygges – igen til gavn for samarbejdet.

Spild kræver opmærksomhed

Arbejdet for at minimere spild undervejs i projektet kræver en tilstrækkelig høj grad af detaljering i den digitale model, som det ikke altid er lykkedes at opnå til fulde. For eksempel har den digitale model bag MiniCO2 Etagehus DIGITAL ved opsætning af gipsvægge kun medtaget spild fra selve gipspladerne. Men da pladerne skal monteres på et bagvedliggende træskelet (reglar), har dette givet anledning til en større materialemængde ifm. monteringen af gipsvæggene end beregnet af modellen. Det er således en erfaring til videregivelse, at hvis ikke modellen har den tilstrækkelige detaljeringsgrad, risikerer opgørelserne at blive misvisende. Dertil kommer, at det kræver opmærksomhed ude på byggepladsen at undgå fejl, når affaldsfrak tionerne vejes. Undervejs i projektet gav overskydende gips og porebeton uventede problemer. Da affaldscontaineren ikke var overdækket, sugede begge materialer store mængder vand til sig under regnvejr. Den øgede vægt fra det opsugede vand resulterede i registrerede spildmængder, der var langt større end beregnet. Hvis entreprenør og underleverandør er opmærksomme på dette, kan der let undgås fejl, når mængderne af spild skal opgøres. Men det forbedrer også chancen for, at overskydende materiale kan genbruges, hvis det er blevet opbevaret tørt og forsvarligt på byggepladsen.

Entreprenøren i projektet MiniCO2 Etagehus DIGITAL har samlet set oplevet samarbejdsformen med øget fokus på et tættere samspil mellem aktørerne i projektets indledende faser som noget positivt. Entreprenøren bemærker i den forbindelse, at dialogen, dataudvekslingen og kvaliteten i det samlede materiale bliver langt bedre end ellers, og at dette kan bidrage til at mindske spildtid og øge kvaliteten i udbud og tilbud væsentligt.

Kan købes eller downloades gratis på Realdaniabyogbygklubben.dk

MiniCO2 Etagehus DIGITAL

Realdania By & Byg A/S, 2026

ISBN: 978-87-85318-24-4

Skribent/journalist side 30-33: Mikkel Meister

Øvrig tekst og redaktion: Realdania By & Byg

Layout og illustrationer: CAMEVA

Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense

Fotos

Claus Fisker: Forsiden t.h., side 3, 8, 11, 12, 14 og 28-29

Helene Høyer Mikkelsen: Forsiden t.v., side 25 og 35

Home: Side 4, 18 ned., 22 og 36

Steffen Stamp: Side 31 og 32

Claus Bjørn Larsen: Side 16

SH Luftfoto: Side 26

CEBRA: Side 7

Realdania By & Byg: Side 18 øv. og 33

Realdania By & Byg

Jarmers Plads 2, 1551 København V

Nørregade 29, 5000 Odense C

Tlf.: 70 11 06 06 info@realdaniabyogbyg.dk www.realdaniabyogbyg.dk