19 minute read
DEL 1: LITTERATUR- OG ERFARINGSOPSAMLING
I det følgende opsummeres fund fra litteratur- og erfaringsopsamlingen.
Litteraturopsamling
Det har ikke været muligt via den simple litteratursøgning at finde videnskabelige artikler, der specifikt handler om brugen af, potentialer samt effekter ved teknologidrevne udstyrsskabe i byrummet ift. at fremme fysisk aktivitet. Baggrunden for dette kan være, at teknologidrevne udstyrsskabe i byrummet er et så nyt koncept, at der er en forholdsvis lille vidensbase både nationalt og internationalt, eller det skal ses som tegn på, at der er brug for et mere dybtgående og systematisk litteraturstudie for at undersøge internationale erfaringer og perspektiver. Til dette notat, udvidede vi litteratursøgningen til beslægtede fænomener, som dels har fokus på omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet, delings- og udlånsløsninger af udstyr til fysisk aktivitet samt teknologiske løsninger til aktivitet i by- og uderum.
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet
Der findes efterhånden en del international litteratur omkring udvikling af by- og uderum og urbane miljøer til fremme af fysisk aktivitet (se fx Sallis et al, 2016; Smith, Hosking & Woodward, 2017; Carlin, Perchoux & Puggina, 2017). Også i Danmark har vi eksempler på undersøgelser, der har udforsket omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet (se fx APEN, 2020; Sundhedsstyrelsen, 2019).
I den systematiske litteraturundersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen fra 2019 er det bl.a. udforsket, hvilken sammenhæng der er mellem byrummets indretning og fysisk aktivitet. Rapporten udpeger bl.a. følgende betydningsfulde faktorer: trafiksikkerhed i nærmiljøet (fx gadebelysning, gode vejforhold og gadekryds), æstetik (det kan fx være æstetisk flotte udeområder i by og natur), samt faciliteter, der fremmer aktivitet (fx indretning i byrummet, redskaber/udstyr, der fremmer fysisk aktivitet) (Sundhedsstyrelsen, 2019). Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport er det ikke lige meget, hvor der placeres faciliteter til fysisk aktivitet i byrummet. Samtidig skal der tages højde for kontekstuelle forhold, der har betydning for borgernes ændring i aktivitetsvaner. De kontekstuelle forhold kan fx være de vilkår, der i forvejen eksisterer i byrummet – som fx faciliteter til leg, bevægelse, sport og fysisk aktivitet, befolkningstætheden i området, byrummets indretning, grønne områder, parker og natur samt infrastruktur der gør det muligt at være fysisk aktiv (som fx stier, fortove og pladser, legepladser, mv.) (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Erfaringer og resultater fra en række studier viser, at tilgængelighed og adgang til faciliteter, der indbyder til forskellige former for sport, leg, bevægelse og fysisk aktivitet, kan være positivt associeret med en stigning i aktivitetsniveau - særligt for børn og unge (Sundhedsstyrelsen, 2019; Carlin, Perchoux & Puggina, 2017; Limstrand, 2008). Studiet af Limstrand (2008) peger desuden på, at det ikke er ligegyldigt hvilke faciliteter eller udstyr, der er til stede, men at det ser ud til at udstyr, der er relevant og af en god kvalitet, også har en betydning for aktivitetsniveauet (Limstrand, 2008). Yderligere, peger rapporten fra Sundhedsstyrelsen på - i forhold til børn og unges aktivitetsadfærd – at der kan være et potentiale i at placere udstyr og faciliteter til fysisk aktivitet tæt på eller på selve skoleområdet (Sundhedsstyrelsen, 2019). For den ældre målgruppe (som fx voksne og seniorer), er det andre typer af faciliteter og udstyr, der efterspørges. Seniorer efterspørger områder, der ligger tæt på, hvor de bor, faciliteter (og udstyr) der matcher deres kropslige formåen, god og sikker infrastruktur samt æstetisk flotte områder og natur, der indbyder til fx gangaktiviteter samt siddemuligheder (Sundhedsstyrelsen, 2019). Rapporten viser derudover, at der er indikationer på, at behagelige, grønne miljøer, god vedligeholdelse og fravær af skrald og hærværk har positiv betydning for borgeres fysiske aktivitet (Sundhedsstyrelsen, 2019).
Eksempel på udlån af udstyr til aktivitet i natur- og uderum
Et eksempel på udlån af udstyr til aktivitet i natur- og uderum er udlånsordningen Grejbank. Grejbank er en national udlånsbank, der har eksisteret siden 1995, hvor de første fire banker blev oprettet. Især for skoler og institutioner og inden for friluftskredse er Grejbank et velkendt koncept. Kort fortalt, er formålet med bankerne at tilbyde en nem og billig adgang til forskellige former for friluftsudstyr, der kan understøtte og fremme forskellige former for friluftsliv- og aktiviteter. Bankerne er typisk placeret i nærheden af større byer, hvor der er nem adgang til bynær natur, eller i forbindelse med naturområder, hvor der er særligt gode muligheder for at dyrke friluftsliv. Bankerne administreres typisk lokalt af en efterskole eller ungdomsskole. Den overordnede styring af Grejbank varetages af Friluftsrådet.
En evaluering af Grejbank fra 2017 viser, at der mellem 1999-2016 har været en forholdsvis stor volumen i udlån af udstyr gennem grejbankerne (Andkjær & Andersen, 2017). Desuden viser rapporten, at antallet af nye grejbanker er støt stigende frem mod 2016. På Grejbanks hjemmeside: https://friluftsraadet.dk/grejbank findes der en komplet oversigt over antallet af grejbanker, og deres placeringer. Vedrørende brugsmønstre er der ifølge rapporten ikke data, der entydigt viser, hvilke målgrupper der har været de mest aktive lånere. Dog viser rapporten, hvilke typer af udstyr, der ser ud til at være de mest populære. Her er udstyr til vandaktiviteter (som fx kano og kajak) registreret som et hyppigt udlån for skoler. Sandsynligvis fordi det er udstyr, der er relativt dyrt at anskaffe for en skole eller institution, og det kræver en del plads at opbevare. En anden udlånskategori er MTB cykler, hvor der også ses en støt stigning i udlån frem mod 2016. Baggrunden for stigningen i lige netop disse to kategorier – vandaktivitet og cykling (særligt MTB) - kan, ifølge rapporten, hænge sammen med en stigende interesse i samfundet for lige netop disse to aktivitetsformer. En prioriteret målgruppe for Grejbank er målgrupper, der ellers ikke er aktive i naturen, og det er et centralt mål for Grejbank at introducere nye målgrupper for friluftsliv. En måde at nå det mål er bl.a. ved at tilbyde en forholdsvis simpel og billig udlånsløsning, der fx hjælper lærere og pædagoger til at lave friluftsaktiviteter med deres elever (Andkjær & Andersen, 2017).
På den baggrund konkluderer rapporten, at grejbanker – som udlånsfacilitet – kan være med til at understøtte bl.a. udvikling af uderum og friluftsliv. Det muliggøres gennem strategisk udvalgte placeringer, hvor indholdet er relevant for placeringen, indholdet er af en god kvalitet, og endeligt at organisering omkring udlån fungerer stabilt og godt (Andkjær & Sørensen, 2017). Med afsæt i et brugerperspektiv anbefaler rapporten - ift. udvalg af indhold og placering - at grejbankerne placeres i de områder, hvor det i forvejen er muligt at være aktive og bruge naturen (som fx rekreative områder hvor der i forvejen er mulighed for fysisk aktivitet). Samtidig skal indholdet naturligvis være relevant (og evt. populært) for målgruppen, der typisk er skoleelever. Derudover anbefales det, at grejbankerne placeres centralt (fx tæt på større byer), så de er synlige og tilgængelige for brugerne (Andkjær & Sørensen, 2017).
Teknologiske løsninger til fysisk aktivitet i by- og uderum
Nyere studier fremhæver teknologiske løsninger som fx mobile applikationer som oplagte måder at fremme fysisk aktivitet på, herunder bl.a. konkrete sportsbaserede applikationer, der ikke kun motiverer til fysisk aktivitet som fx løb og gang, men også en måde at facilitere sociale fællesskaber på i byrummet (se fx Kimic, Maksymiuk & Suchocka, 2019; Larsen, et al., 2021). Studiet af fx Kimic m.fl. (2019) konkluderer bl.a., at teknologiske løsninger, der på forskellige måder, understøtter og indbyder til fysisk aktivitet – enten individuelt eller i fællesskab - i byrummet kan have en positiv indflydelse på aktivitetsniveau og -adfærd, og når man medtænker det i byrumsudvikling, kan det i sig selv være med til at promovere en aktiv og sund livsstil. Fx kan teknologier være med til at fremhæve muligheder og faciliteter i urbane miljøer, der i forvejen er ukendte/ubrugte (fx ift. fysisk
aktivitet) og dermed være et praktisk middel til at øge områdets attraktivitet. Som studiet konkluderer, kan teknologien faktisk være med at øge funktionaliteten – fordi teknologiske løsninger netop understøtter nye måder at mødes på - også i det offentlige rum. Dog er det vigtigt at bemærke, at teknologiske løsninger ikke taler til alle målgrupper. Mens unge og voksne eller såkaldte “first movers” er klar til at tage ny teknologi til sig, er andre målgrupper (som fx ældre borgere) ikke den oplagte målgruppe for netop teknologiske løsninger (Kimic, Maksymiuk & Suchocka, 2019).
Kort opsummering
Gennem den simple litteratursøgning kan der opsummerende peges på, at forhold i omgivelserne kan have betydning for borgeres fysisk aktivitetsniveau. Litteraturopsamlingen viser desuden, at der findes forhold som kan have særlig betydning for særlige målgruppers fysiske aktivitetsniveau. Det kan fx være forhold som sikkerhed, infrastruktur, æstetik, faciliteter egnet til fysisk aktivitet. Samtidig kan det også være forhold, der tager hensyn til forskellige målgruppers aktivitetsadfærd og kropslige formåen, som skal tænkes med i byrumsudvikling, når det gælder fremme af fysisk aktivitet.
På baggrund af evalueringen af Grejbank tyder det på, at udstyr til udlån/udlejning bør være relevant for det område, hvor en evt. udlånsordning er placeret. Dermed kan det være væsentligt at undersøge, hvordan teknologidrevne udstyrsskabe fx kan understøtte funktionen af et eksisterende by- eller uderum, som er tiltænkt og har gode forhold til fysisk aktivitet. Ligesom det kan være værd at medtænke (nye) aktivitetstendenser, der er relevant for en specifik målgruppe. Derudover tyder det på, at teknologiske løsninger kan indtænkes i udvikling af byrum, når det fx gælder fremme af fysisk aktivitet og/ eller sociale fællesskaber. Erfaringsopsamling
I det følgende afsnit præsenteres erfaringer med de syv udstyrsskabe i København. De syv skabe er placeret følgende steder:
• En petanquehub på Islands Brygges ved petanque anlægget, 2300 København S. • En volleyballhub på Islands Brygges ved beach-volley banen, 2300 København S. • En basketballhub ved basketballburet i Havnegade 27, 1058 København K. • En bordtennishub ved bordtennisbordet på Sdr.
Blvd. 50 ved Absalon, 1720 København V. • En petanquehub ved petanquebanen på Bopa
Plads, 2100 København Ø. • En TRX-hub med fitness remme der muliggør, at man kan træne med egen kropsvægt på Bølgen på Kalvebod Brygge, 1560 København V. • En petanquehub ved Arkitekt- og Designskolen på
Holmen, 1434 København K.
Grundlaget for erfaringsopsamlingen bygger på fem interviews med aktører fra hhv. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, By & Havn, Realdania samt Hubbster. Med undtagelse af Hubbster viser interviewene, at aktørerne har begrænsede erfaringer med de eksisterende syv udstyrsskabe, der er placeret i Københavns Kommune. Desuden fortæller Hubbster i deres interview, at de ikke direkte har evalueret på brugen af hver enkelt hub samt de parametre, der har betydning for brugen af hubbens indhold på de syv forskellige placeringer i København. Dog fremhæver Hubbster erfaringer med det, man kan kalde for en funktionslukket facilitet, en funktionsåben facilitet, målgruppeperspektiver samt markedsføring. De resterende myndighedspersoner har på tværs af interviews bidraget med overvejelser omkring potentialer med teknologidrevne udstyrsskabe i byrummet, samt givet et indblik i væsentlige perspektiver for byrumsudvikling og opførelse af skabe i Københavns Kommune.
I det følgende opridser vi erfaringer og overvejelser fra de fem interviews.
Funktionslukket facilitet
Seks ud af de eksisterende syv hubs er placeret ved det, som Hubbster i interviewet identificerer som funktionslukkede faciliteter. Det vil sige, en facilitet der inviterer til en specifik aktivitet, som kræver særligt udstyr. Eksempelvis kræver brugen af en petanquebane petanquekugler, en volleybane en volleyball osv.
I interviewet fremhæver Hubbster petanque-hubben ved Petanquebanerne ved Bopa plads, som én af de funktionslukkedes placeringer. Hubbster fortæller, at netop hubben på Bopa Plads er den hub, som er blevet brugt mest, og at succesen kan tilskrives placeringen, indholdet i skabene og de brugere, som har anvendt hubben. I området omkring Bopa Plads er der et antal butikker, caféer samt en legeplads, der giver en vis mængde forbipasserende og borgere i området. Bopa Plads kan derfor betegnes som et byrum, hvor der i forvejen er en vis mængde daglig aktivitet. Bopa Plads er desuden et behageligt og roligt byrum uden for megen trafik, hvilket også kan have en positiv indflydelse på borgernes lyst til at opholde sig i byrummet. Tilsammen er disse forskellige parametre, ifølge Hubbster, med til at øge opmærksomheden på områdets petanquefaciliteter og udstyrsskabet. Samme opfattelse har Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF), der fortæller i interviewet, at indretningen af eksisterende byrum spiller en væsentlig rolle i beslutningen, om det er en god placering af et teknologidrevet udstyrsskab. De ser det største potentiale i byrum, som allerede har gode rammer for fysisk aktivitet, hvor skabene fx kan være med til at understøtte allerede eksisterende funktioner i byrummet (som fx på Bopa Plads). Det tyder på, at når der skal udpeges placeringer til skabe ved funktionslukkede faciliteter, skal der ikke kun tages højde for selve faciliteten, men også hvorvidt området i forvejen fremmer eller understøtter fysisk aktivitet i byrummet og/eller der i byrummet er taget højde for fx indretning, æstetik, trafik- og vejforhold mv.
Foto 2: Petanquebanen på Bopa Plads, 2100 København Ø.
Foto: Hubbster ApS
Funktionsåben facilitet
I interviewet betegner Hubbster desuden hubben på Bølgen på Kalvebod Brygge som en funktionsåben facilitet. Bølgen er en bølgeformet promenade i flere niveauer, der strækker sig ud i havnen. Promenaden består af mindre opholdszoner og bassiner, og der er også mulighed for at leje kajakker i området. Det teknologiske udstyrsskab er opsat ved en lang orange metalkonstruktion på Bølgen, som er tiltænkt til leg og træning. Til forskel fra de andre seks placeringer, inviterer denne facilitet ikke til én konkret form for aktivitet, men har flere aktivitetsmuligheder inden for fx fysisk træning og leg. Til forskel fra en funktionslukket facilitet, er det altså ikke givet på forhånd, hvilken form for udstyr, et udstyrsskab som dette skal indeholde. Her indeholder udstyrsskabet remme, der fx kan bruges til træning med egen kropsvægt. TRX-udstyret blev, ifølge Hubbster, valgt på baggrund af begrænsninger i budgettet, men de ser muligheder i flere skabe med forskelligt udstyr, som kan understøtte borgernes aktivitet på funktionsåbne faciliteter som fx Kalvebod Brygge. Bølgen kan dog beskrives som en relativ funktionsåben facilitet, da den funktionelt er designet til bevægelse, leg og fysisk aktivitet, men ikke kun én specifik form for aktivitet. Det betyder, at forskellige former for udstyr, kan understøtte aktiviteter på stedet alt afhængigt af, hvilke borgere der færdes i byrummet. Kalvebod Brygge er et urbant sted, der er med til bringe borgere ned til vandet. Dermed er der mange potentielle brugere, som kan benytte sig af indholdet i hubben. Desuden er placeringen, ifølge Hubbster, muligvis en af de flotteste udsigter i København, hvorfra det er muligt at træne.
Vedrørende opsætning af skabe ved funktionsåbne faciliteter, supplerer Teknik- og miljøforvaltningen, at forud for opsætning af skabe ved sådanne faciliteter, så er det væsentligt, at de i forvaltningen forstår potentialet ved det enkelte skab i det aktuelle byrum – herunder særligt skabets betydning for borgernes adfærd og brug af byrummet, samt hvilke konsekvenser det vil få for selve driften af det specifikke byrum.
Foto 3: Det teknologidrevne udstyrsskab ved Kalvebod Brygge, 1560 København V.
Foto: Hubbster ApS
Kort opsummering
På baggrund af Hubbsters erfaringer med hubben på Bopa Plads og på Kalvebod Bølgen, så tyder det på, at der er nogle parametre for placering, som går igen fra litteraturopsamlingen. Det er bl.a.; at der findes andre aktivitetsmuligheder i nærheden af faciliteterne, hvor hubben er placeret; at hubben er opført i byrum, hvor mange borgere jævnligt færdes; at hubbens indhold er tilpasset borgernes anvendelse af faciliteterne; at det er et behageligt byrum fx ift. indretning og lydniveau på Bopa Plads, og at det er et æstetisk flot udeområde som ved Kalvebod Brygge.
Derudover er det væsentligt at se nærmere på betydningen af placeringer af skabe ved hhv. funktionsåbne og funktionslukkede faciliteter. Ved en funktionslukket facilitet, skal indhold tilpasses til den aktivitet som faciliteten inviterer til. Ved funktionsåbne faciliteter (fx Bølgen på Kalvebod Brygge) bør det undersøges, hvilket indhold, der understøtter aktivitet på stedet ift. rummets beskaffenhed og borgerens aktivitetsmønster og anvendelse af (og omkring) stedet. På baggrund af litteraturopsamlingen er der ikke noget som tyder på, at tilgængelighed af udstyr i sig selv har betydning for borgeres fysiske aktivitet, men at udstyr kan understøtte omgivelserne intention om at skabe mere fysisk aktivitet. Der kan dog være undtagelser (jf. evaluering af Grejbank), hvor udstyret faktisk har en betydning for brugsmønstre, hvis det fx er populært udstyr eller udstyr, der er dyrt at anskaffe og svært at opbevare.
Målgruppeperspektiver
Hubbster fortæller i interviewet, at de ser de teknologiske udstyrsskabe som en del af en social infrastruktur, hvor skabene ikke begrænser sig til én konkret målgruppe, men kan benyttes af flere forskellige målgrupper. Hubbster skelner mellem en generel aktivering af borgere og/eller et byrum, men skabenes indhold og placering kan også målrettes udsatte målgrupper, som fx inaktive borgere eller borgere i udsatte positioner. Ifølge Hubbster kræver de mere målgruppespecifikke tilgange, at der skal genereres indsigter og viden om de faktorer, der har betydning for målgruppens fysiske aktivitet som fx bevægelsesvaner, motivation og social adfærd. Derudover handler det om at lokalisere byrum, som målgruppen færdes i. Petanquehubben ved kantinens udendørsarealer ved Arkitekt- og Designskolen på Holmen, 1434 København K, adskiller sig fra de andre seks placeringer, da de primære (og potentielle) brugere af hubben typisk vil være studerende tilknyttet skolen. Hubbster fortæller, at skabet ved Arkitekt- og Designskolen kun er blevet brugt i begrænset omfang. Ifølge Hubbster, er en af de centrale udfordringer ved lige netop denne placering, at der er meget få studerende i området i fx eksamens- og ferieperioder. En anden udfordring, som Hubbster påpeger, er at de studerende ofte opholder sig indendørs medmindre vejret er særligt godt. Samtidig problematiserer Hubbster, at de studerende sandsynligvis ikke ved, at banen og udstyrsskabet eksisterer. På trods af Hubbster identificerer et behov for aktivitetsmuligheder på uddannelsesinstitutioner, og at studerende, ifølge litteraturopsamlingen, tilhører den brugergruppe af unge og voksne, som kan være mere tilbøjelige til at anvende nye teknologier, ser det ikke ud til, at det har haft en betydning for brugen af appen eller skabet på Arkitekt- og Designskolen. Det tyder på, at der eksisterer nogle udfordringer ved den målgruppespecifikke placering ved Arkitekt- og Designskolen, som kræver en nærmere undersøgelse.
By & Havn fortæller i deres interview, at udviklingen af nye byrum typisk tager udgangspunkt i en lokalplan, som fx sætter fokus på specifikke målgrupper, konkrete faciliteter eller beplantning. På baggrund af lokalplanen genererer By & Havn viden om målgruppen og inddrager derefter relevante aktører i udviklingen af byrummet. Et forhold, som kan have indflydelse på brugen af skabet på Arkitekt- og Designskolen, kan være, at der ikke er blevet taget højde for målgruppen, da udeområdet foran kantinen blev udviklet og indrettet.
Markedsføring
Ifølge Hubbster, har markedsføringen af eksisterende hubs kun fundet sted i et begrænset omfang. Hubbster har ønsket at undersøge synlighedens betydning, ved at opsætte hubs, som bemærkes i det offentlige rum. Derudover er der afholdt en et antal mini-events i 2017, for at gøre borgere opmærksomme på de nyopsatte skabe i byrummet. Dette skete før skabene blev sat op i 2018. Formålet med de afholdte mini-events var at formidle og drøfte løsningen og dens potentielle værdi for brugerne. Desuden var det også muligt via disse mini-events at inddrage lokale foreninger og grupperinger inden for relevante idrætsgrene. Ifølge Hubbster har denne markedsføring ikke været tilstrækkelig til at skabe en adfærdsændring i borgeres aktivitetsniveau. I stedet peger Hubbster på nødvendigheden af en social infrastruktur, hvor borgere stort set omkostningsfrit kan lave events via appen. Hubbster fortæller også, at de har været i kontakt med lokale grupperinger og fællesskaber, som kunne have interesse for de aktiviteter, som hubben understøtter. Et eksempel, der fremhæves i interviewet, er samarbejdet med caféerne omkring Bopa Plads, hvor der bl.a. på cafeboerne lå reklamer for det nærtliggende udstyrsskab. Det kan, ifølge Hubbster, have betydning for, at fx petanquehubben er blevet brugt mere, sammenlignet med petanquehubben på Islands Brygge. På baggrund af deres erfaringer med denne form for markedsføring og promovering, peger Hubbster på, at der skal udvikles en mere systematisk markedsføringsstrategi, hvis den skal have en betydning for brugen af skabets indhold.
Under Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) opdeles København i fire bydele hhv. Kultur Ø, V, N, S. Hver bydel har en tilknyttet en idrætsleder, som bl.a. står for forvaltningen af idrætsaktiviteter og faciliteter og er en drivende aktør i bydelens udvikling (www.kk.dk/om-kommunen/ forvaltninger/kultur-og-fritidsforvaltningen/organisation). I interviewet peger KFF på, at idrætslederne kan spille en vigtig rolle fx ift. at inddrage foreninger som samarbejdspartner i udbredelsen og brugen af de teknologidrevne udstyrsskabe. Et konkret forslag fra KFF, er at placere en hub tæt på en eksisterende idrætsfacilitet (fx ved en skole eller forening), der gennem udlån af udstyr fra skabet muliggør, at foreningens eller skolens faciliteter kan bruges efter åbningstid. Det går i tråd med rapporten fra Sundhedsstyrelsen fra 2019, der bl.a. peger på, at tilgængelighed og adgang til faciliteter på allerede kendte steder kan være positivt associeret med især børn og unges fysiske aktivitetsniveau.
Opsummering på litteratur- og erfaringsopsamling ift. paramentre for placering
I dette afsnit opsummeres væsentlige punkter fra litteratur- og erfaringsopsamlingen. Litteraturen udpeger bl.a. en række forhold, der har betydning for i hvilken grad den konkrete byrumsudvikling er med til at ændrer borgernes fysiske aktivitetsniveau og -adfærd. Mange af disse vilkår går igen i erfaringsopsamlingen – dels som konkrete erfaringer og dels som overvejelser vedrørende muligheder og potentialer ved udstyrsskabe i byrummet. Denne opsummering skal ses i lyset af rammerne for literatur- og erfaringsopsamlingen – herunder den mængde af tilgængelig litteratur, vi har kunne indsamle samt antallet og type af informanter, der har været til rådighed til interviews. På baggrund af litteratur- og erfaringsopsamlingen peges der på følgende forhold og overvejelser for mulige placeringer af teknologidrevne udstyrsskabe, som har til hensigt at fremme borgernes brug af byens rum til fysisk aktivitet:
• At der tages højde for om skabet placeres ved en funktionsåben eller funktionslukket facilitet, når det besluttes, hvordan skabets indhold kan understøtte brugen af faciliteten.
• At skabet placeres i et sikkert nærmiljø fx i forhold til belysning, vejforhold og trafiksikkerhed.
• At skabet placeres i et byrum, hvor mange potentielle brugere til dagligt færdes. Her kan der ses på:
• Befolkningstætheden i området. • Om der er tale om æstetisk flotte områder med naturlige miljøer samt civiliseret adfærd, hvilket kan have betydning for om borgere søger hen til byrummet. • Tilstedeværelsen af butikker, cafeer, institutioner, foreninger og andre tilbud i nærområdet kan også have betydning for antallet af potentielle brugere, og kan også være relevante ift. promovering og markedsføring af skabene.
• At skabets placeres i et område med en infrastruktur der muliggør fysisk aktivitet fx i form af stier, fortove og pladser.
• At der i nærområdet af skabets placering findes forskellige muligheder til fx leg, bevægelse, sport, motion og fysisk aktivitet.
De nævnte forhold kan være væsentlige at medtænke, når der skal identificeres potentielle placeringer af teknologidrevne udstyrsskabe. Et andet væsentligt perspektiv er målgruppeperspektivet. I den simple litteraturopsamling tyder det på, at nogle brugergrupper kan være mere tilbøjelige til at benytte sig af fx teknologiske løsninger til fysisk aktivitet. Der er dog brug for en mere systematisk gennemgang af litteraturen for at kunne give et mere detaljeret billede af målgruppeperspektivet samt hvilke forhold (og brugsmønstre), der gør sig gældende for specifikke målgrupper som fx inaktive børn og unge, ældre borgere eller borgere i udsatte positioner.
Hvis placering af skabene skal udvælges med henblik på at fremme aktivitet blandt specifikke målgrupper, peger erfaringsopsamlingen på, at man må udvælge placeringer i allerede eksisterende byrum, som har til hensigt at fremme aktiviteten blandt den udvalgte målgruppe. Der er dog brug for en grundigere undersøgelse af præcist hvilke forhold, der har betydning for skabenes indflydelse på specifikke målgruppers fysiske aktivitetsniveau. Et tredje perspektiv er valget af, hvilket udstyr der skal være tilgængeligt i skabene. På baggrund af Grejbank-evalueringen kan udvalget af indhold til fx populære aktivitetsformer eller udstyrstunge aktiviteter også være et forhold at overveje ved placering af nye skabe.
