8 minute read
DEL 2: ANBEFALINGER TIL FREMTIDIGT UNDERSØGELSESDESIGN
Del 2: Anbefalinger til fremtidigt undersøgelses- design
På baggrund af de sparsomme erfaringer fra både litteratur- og erfaringsopsamlingen, og at det ikke har været muligt at etablere kontakt til tidligere brugere af skabene er det på det foreliggende grundlag vanskeligt at udpege nye og de mest oplagte placeringer af nye teknologiske udstyrsskabe. For at få en bedre forståelse af, hvilke placeringer der er de mest oplagte, foreslår vi derfor et undersøgelsesdesign, der består af syv casestudier af de nuværende syv skabe. Det primære fokus i de syv casestudier er at undersøge og evaluere, hvilken betydning de nuværende skabe (og deres placering) har for dels aktivering af byrummet omring skabene (herunder aktivering af borgere), og dels skabenes bidrag til sociale fællesskaber.
Københavns Kommune har ønsket, at den prioriterede målgruppe for det fremtidige undersøgelsesdesign er inaktive børn, unge og voksne. Det er dog ikke muligt på det nuværende litteratur- og erfaringsgrundlag at anbefale et undersøgelsesdesign, som dokumenterer skabenes betydning og/eller effekter for inaktive børn, unge og voksne, da denne undersøgelse ikke i udgangspunktet havde et særligt fokus på denne målgruppe. På den baggrund anbefaler vi, at casestudierne bruges som ramme for at udforske målgruppeadfærd og potentialer blandt lige netop den prioriterede målgruppe af inaktive børn, unge og voksne.
Som en del af undersøgelsen foreslår vi desuden, at casestudierne suppleres af et litteraturstudie for at afdække og undersøge den nationale og internationale litteratur for forskningsbaserede erfaringer med denne type af udlånsordninger, deres potentiale i at fremme fysisk aktivitet for den prioriterede målgruppe samt hvilke effekter det evt. kan have på inaktivitet. I det følgende skitserer vi, hvordan de syv casestudier kan indrettes. Det endelige design og omfang af casestudierne skal dog drøftes yderligere med Københavns Kommune. Casestudierne kan både skaleres op eller ned afhængigt af den økonomiske ramme. Målet er, at de syv casestudier bidrager med en mere kvalificeret viden om både brug og betydning af de nuværende syv udstyrsskabe – herunder mere viden om målgruppeadfærd, aktivitetsadfærd samt motiver for at anvende de teknologiske udstyrsskabe. Dermed bliver det muligt via casestudierne at sammenligne forhold ved de syv skabe, som kan informere og kvalificere grundlaget for at udpege nye placeringer af teknologidrevne udstyrsskabe, og ligeledes bidrage med væsentlige indsigter, der kan være med til at forme studier i større skala som eksempelvis studier med et interventionsdesign.
Afgrænsning af undersøgelsesdesignet
De syv casestudier har til hensigt at undersøge, udpege og evaluere de forhold, der har betydning for aktivering af byrummet og borgere samt skabenes bidrag til sociale fællesskaber på de syv nuværende placeringer i København. På den baggrund, indgår der i casestudierne en undersøgelse af følgende forhold:
• Brugerprofiler ift. alder, køn, bopæl, social baggrund, mv.
• Brugeradfærd ift. antal udlån, udlånstidspunkt, udlåns-varighed, aktivitetsformer, typer af sociale interaktioner/fællesskaber mv.
• Kontekstuelle forhold omkring skabene og deres betydning for om og hvordan skabene benyttes – herunder:
• Skabets geografiske placering i byrummet – herunder en kortlægning af, hvad der udgør nærmiljøet og byrummet omkring skabet.
• Byrummets indretning, eksisterende faciliteter, infrastruktur, befolkningstæthed og -adfærd, socioøkonomiske forhold, æstetiske forhold, vej- og trafikforhold, potentielle målgrupper i byrummet.
• Aktører - herunder kommunale myndigheder – som har indflydelse på områdets arkitektur, infrastruktur, indretning mv.
• Aktører, hvis deltagelse kan være relevant for fx skabenes funktion, brugen af skabet og promovering af skabe – det kan fx være foreninger, skoler, lokale fællesskaber, lokale klubber/grupperinger, lokale erhvervsdrivende, repræsentanter for boligselskaber, mv.
Undersøgelsens metoder
For at indfange hvilke forhold der har betydning for aktivering af byrummet og borgere samt skabenes bidrag til sociale fællesskaber, foreslår vi, at undersøgelsens empiriske materiale indsamles via relevante kvantitative og kvalitative metoder. I den fremtidige undersøgelse anbefaler vi – på baggrund af den teknologiske løsning fra Hubbster – at brugerprofiler, brugerregistreringer samt udlånsstatistik på de syv skabe indgår i som en central kilde i datamaterialet. Såfremt der kan indhentes samtykke fra brugerne til, at deres data indgår i et eventuelt fremtidigt forskningsprojekt, anbefaler vi, at inden undersøgelsen igangsættes, indgås aftale med Hubbster herom.
Kvantitativ dataindsamling
Data fra den mobile applikation på antal udlån, brugs- og udlånsmønstre ift. indhold, sociale interaktioner samt demografiske data vedrørende brugerne (som fx køn, alder, nationalitet, adresse mv.) indgår som en datakilde i den kvantitaive dataindsamling. Denne type af data er dog afhængig af præcist hvilke typer af brugerdata, der opsamles via den mobile applikation samt hvilke tilladelser, der er mulige at indhente fra brugerne til at indsamle data. Den kvantitative dataindsamling består desuden af et spørgeskema, der udsendes til brugere af den mobile applikation. Vi anbefaler, at der som supplement til data fra app’en udsendes et spørgeskema til brugere, der indeholder spørgsmål til deres brugeradfærd, brugsmønstre, aktivitetsniveau samt deres oplevelse af udlånsordningen.
Vi foreslår en løsning, hvor der udtrækkes respondenter via de e-mailoplysninger, brugerne angiver i den teknologiske løsning. Respondenter kan udvælges på baggrund af en række inklusionskriterier som fx deres brugsmønstre, køn, alder, samt andre potentielle demografiske data som fx deres adresse. Denne form for udtræk kræver, at brugerne på forhånd giver tilladelse til at deres data må anvendes til forskning. Derudover afhænger udvalget af inklusionskriterier af, hvilke typer af data, der indsamles via app’en.
Med udgangspunkt i data fra projektet Danmark i Bevægelse er det muligt at lave en særkørsel på udvalgte variabler i det store datamateriale. Eksempelvis kan de københavnske borgeres resultater afgrænses af områderne, hvor de syv skabe er placeret. Det gør det muligt at identificere interne forskelle og variationer i forhold til fx bevægelsesvaner og vurdering af bevægelsesmuligheder. Vi foreslår, at denne mulighed drøftes yderligere med Københavns Kommune i samarbejde med projektgruppen bag Danmark i bevægelse fra Syddansk Universitet (www.danmarkibevægelse.dk).
Kvalitativ dataindsamling
Den kvalitative dataindsamling består af feltobservationer via observationsmetoden SOPARC (System for Observing Play and Recreation in Communities). Det har to formål – dels for systematisk at observere områdets generelle aktivitet (i et afgrænset område, hvor skabet er placeret) og dels at observere på brugen af skabet i forbindelse med udlånsaktivitet.
SOPARC er et valideret observationsværktøj, der kan bruges til at gennemføre systematiske feltobservationer i natur- og udeområder (https://www.rand.org/health-care/ surveys_tools/soparc/user-guide.html). Ved brug af SOPARC kan følgende observeres: brugeradfærd i området i forhold til alder, sociale grupperinger, aktivitetsformer, tidspunkt for udlån, varighed af udlån samt aktivitetsniveau. SOPARC muliggør således en såkaldt mapping af områdets brug og aktivitet. For at få de mest valide data, er det vigtigt, at observatører observerer på bestemte tidspunkter af dagen (fx 1 time morgen, 1 time middag og 1 time aften) på de samme dage. Det vil sige, at der observeres på de samme tidspunkter på de samme ugedage (inkl. weekender) ved alle syv placeringer. Vi anbefaler, at der som udgangspunkt observeres tre gange (to ugedage og en weekenddag) ved hver placering.
Vi anbefaler, at der gennemføres SOPARC feltobservationer ved alle syv skabsplaceringer - som udgangspunkt hen over en to-måneders periode i foråret, hvor der bl.a. er længere lyst og antageligvis en højere grad af aktivitet. Som forberedelse er det vigtigt, at der forud for feltobservationerne laves en grundig optegning af området, hvor skabet er placeret (det kan fx gøres via satellitbilleder). Vi anbefaler, at det er muligt for én person at observere. Det vil sige, at selve observationsområdet afgrænses til nærområdet for skabet (et skabs nærområde udgøres af skabet, og den facilitet skabet er placeret ved). Forberedelsen inkluderer også registrering af observationsområdets generelle karakteristika (som fx natur og vejforhold), områdets æstetik og udseende, samt andre egenskaber unikt for området. Det vigtigste er at notere alle de karakteristika, der kan have betydning for de data, der indsamles under feltobservationerne.
Den kvalitative dataindsamling består desuden af et antal interviews med centrale aktører. Vi anbefaler, at der gennemføres interviews med aktører, hvis deltagelse kan være relevant for fx skabenes funktion, brugen af skabet samt promovering af skabe. Det kan fx være aktører fra foreninger, skoler, lokale fællesskaber, lokale klubber/grupperinger, lokale erhvervsdrivende, repræsentanter for boligselskaber, mv. (der skal i udgangspunktetgennemføres 21 interviews – tre for hver placering). Desuden kan der indgå interviews med brugere af skabene for at afdække dels den oplevede værdi af skabene samt skabenes potentiale ift. fysisk aktivitet, sociale fællesskaber mv. Vi foreslår, at brugerinterviews gennemføres som on-site interviews på selve skabsplaceringen i forbindelse med udlånsaktivitet. Det giver mening, at sådanne interviews foregår som en del af feltobservationerne.
Anbefalinger til nye hub-placeringer og interventionsdesign
Den grundige undersøgelse af de syv casestudier bruges som afsæt til en diskussion af hvilke forhold, der har betydning for og kan forklare i hvilket omfang, skabene er med til at aktivere byrum og borgere samt bidrage til sociale fællesskaber. Denne diskussion leder frem til en række anbefalinger, der kan anvendes til at udpege nye placeringer til udstyrsskabe. Diskussionen anvendes ligeledes som ramme til at udforske og diskutere målgruppeadfærd med fokus på den prioriterede målgruppe (inaktive børn, unge og voksne). Denne viden er vigtig for at udpege om inaktive børn, unge og voksne er en potentiel målgruppe i et fremtidigt interventionsstudie.
Gennem et interventionsdesign vil det bl.a. være muligt – fx ved at inddrage nye skabsplaceringer – at foretage før- og eftermålinger af en specifik målgruppes aktivitetsniveau. Denne type målinger vil give yderligere viden om, hvorvidt teknologiske udstyrsskabe kan have en betydning for fx en stigning i fysisk aktivitetsniveau blandt målgruppen.
Vi foreslår, at Københavns Kommune bruger den opsamlede viden fra casestudierne til at informere fremtidige drøftelser om mulige nye placeringer og forskning af teknologidrevne udstyrsskabe.
Forslag til tidsplan for undersøgelsesdesign: 2022 – 2024
I den følgende tabel præsenteres et forslag til tidsplan baseret på, at alle syv casestudier indgår. Tidsplanen er desuden afhængig af, at skabene på dataindsamlingstidspunktet start er aktive. Skal der inkluderes nye udstyrsskabe i dataindsamlingen, skal tidsplan og budget justeres.
TIDSPUNKT FASE
1. november 2022 - 1. april 2023 Research- og udviklingsfase
Supplerende litteraturstudie med fokus på målgruppen inaktive børn, unge og voksne.
1. april 2023 – 1. juli 2023 Dataindsamlingsfase
1. juli 2023 - 1. februar 2024 Databehandling og –analyse Udarbejdelse af rapport
OPGAVER/LEVERANCER
Interessentanalyse, valg og afgrænsning af dataindsamlingsmetoder, rekruttering, udvikling og forberedelse af dataindsamlingsmetoder mv.
Afrapportering af supplerende litteraturstudie i et vidensnotat.
Systematiske feltobservationer via SOPARC på udvalgte tidspunkter (som udgangspunkt 21 observationer)
Udtræk af data fra den mobile applikation.
Særkørsel fra Danmark i Bevægelse
Interviews med interessenter for hver skabsplacering baseret på en interessentanalyse (som udgangspunkt 21 gennemførte interviews).
On site interviews med brugere – antal er afhængig af tilgængelighed.
Rapport - inkl. anbefalinger til nye skabsplaceringer.
Videnskabelig udgivelse.
Evt. yderligere formidling af undersøgelsens konklusioner og anbefalinger.
