Statusrapport Klimahandling og omstillingen i kommunerne by Realdania.dk

GODT PÅ VEJ MEN IKKE I MÅL Status på klimahandling og omstillingen i kommunerne

August 2026

Statusrapporten er udarbejdet af CONCITO i regi af Klimaalliancens fælles monitoreringssystem med bidrag fra C40. Hovedforfattere: Mathilde Johanne Cordua, Tue Damsø, Charlotte Frejlev Andersen, Per Skougaard Kaspersen, Signe Gramkow Sitarz, Nicolas Francart, Niels Bethlowsky Kristensen, Stine Maj Krigslund og Electra Skorda. Rapporten er desuden udarbejdet med bidrag fra øvrige fageksperter i CONCITO.

Forsidebillede: fotos af vindmølle i Morsø Kommune, Dueodden og Allinge Havn på Bornholm og solceller i Brønderslev Kommune samlet vha. AI

Finansieret af Realdania

Om Klimaalliancen Klimaalliancen er et partnerskab mellem KL, Realdania CONCITO og C40 Cities, der lægger et solidt fundament for klimahandling i hele Danmark. Den grønne tænketank CONCITO er sammen med det internationale by-netværk C40 Cities tilknyttet som uafhængige videnspartnere i alliancen. Klimaalliancen er en fortsættelse af partnerskabet ”DK2020 – klimaplaner for hele Danmark.” Klimaalliancen skal bidrage til, at kommunerne går fra plan til klimahandling og understøtte det store omstillingsarbejde, som kommunerne er i gang med på vej mod deres klimamål i 2030 og klimaneutralitet i 2050 samt arbejdet med at tilpasse sig til konsekvenserne af klimaforandringerne. Klimaalliancen er organiseret med et forretningsudvalg, en styregruppe og en sekretariatsfunktion. Herudover varetages videnspartnerfunktionen af CONCITO og C40 Cities. Derudover er partnerskabet decentralt forankret i de fem geografiske organiseringer (såkaldte DGO’er), hvor hvert Kommunekontaktråd (KKR) har et fællessekretariat og en decentral politisk styregruppe.

INDHOLD Indledning .................................................................................................................................................................. 1 Kapitel 1. Fra plan til handling – Status på klimaplaner og organisering af klimaindsatsen ........................... 2 Kapitlets hovedpointer ........................................................................................................................................ 3 1.1 Opdatering af kommunale klimahandlingsplaner i Klimaalliancen ................................................................... 4 1.1.1 Proces med opdatering af de kommunale klimahandlingsplaner ............................................................. 4 1.1.2 Mål og tiltag i de opdaterede planer ......................................................................................................... 5 1.2 Status på organisering, forankring og ressourcer til kommunernes klimaarbejde ......................................... 13 1.2.1 Status på organisering og forankring af klimaarbejdet i kommunerne.................................................... 13 1.2.2 Status på ressourcer og finansiering afsat til klimaarbejdet ................................................................... 18 1.2.3 Status på den politiske og ledelsesmæssige opbakning til klimaarbejdet .............................................. 18 Kapitel 2. Fra ambition til reduktion: Status på omstillingen ............................................................................ 22 Kapitlets hovedpointer ...................................................................................................................................... 23 2.0 Samlet vurdering af status på omstillingsindikatorerne for drivhusgasreduktion ........................................... 24 2.1 Energisektoren ............................................................................................................................................... 25 2.1.1 Status på kommunernes tiltag indenfor energisektoren ......................................................................... 26 2.1.2. Status for omstilling af energisektoren................................................................................................... 30 2.1.3. Kommunernes oplevede barrierer for implementering af energitiltag .................................................... 37 2.1.4. Samlet vurdering af status på hvordan det går med omstilling af energisektoren ................................. 38 2.2 Transportsektoren .......................................................................................................................................... 40 2.2.1 Status på kommunernes tiltag inden for transportsektoren .................................................................... 40 2.2.2 Status på omstilling af transportsektoren................................................................................................ 43 2.2.3 Kommunernes oplevede barrierer for implementering af transporttiltag................................................. 46 2.2.4 Samlet vurdering af status på hvordan det går med omstillingen af transportsektoren .......................... 48 2.3 Landbrug og arealanvendelse ........................................................................................................................ 48 2.3.1 Status på kommunernes tiltag inden for landbrug og arealanvendelse .................................................. 49 2.3.2 Status på omstilling af landbrug og arealanvendelsen ........................................................................... 53 2.3.3 Oplevede barrierer for implementering af tiltag inden for landbrug og areal .......................................... 56 2.3.4 Samlet vurdering af status på hvordan det går med omstillingen af landbrug og arealanvendelse ....... 57 Kapitel 3. Klimatilpasning ..................................................................................................................................... 60 Kapitlets hovedpointer ...................................................................................................................................... 61 3.1 Status på kommunernes tiltag for klimatilpasning .......................................................................................... 62 3.1.1. Kommunernes indrapporteringer af oplevede ekstremvejrshændelser ................................................. 65 3.2 Status på udvikling af metode for monitorering af klimatilpasning ................................................................. 69 3.3 Kommunernes oplevede barrierer for implementering af klimatilpasningstiltag ............................................. 72 3.4 Samlet vurdering af status på klimatilpasning i kommunerne ........................................................................ 75 Kapitel 4. Klimaalliancen i et internationalt perspektiv ...................................................................................... 79 Bilag 1. Oversigtstabel med status på omstillingsindikatorer .......................................................................... 83

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Indledning

Indledning CONCITO gør, på vegne af Klimaalliancen, i denne rapport status på, hvordan det går med kommunernes klimahandling og -omstilling og sætter det ind i en samlet kontekst og ramme. Både hvad angår drivhusgasreduktion og klimatilpasning. CONCITO laver løbende analyser på baggrund af et større monitoreringssystem, bestående af en lang række datakilder, som har til formål at oplyse om fremdriften i klimaarbejdet og -omstillingen og samtidig vejlede kommunerne og Klimaalliancen. Årets statusrapport dedikerer også et kapitel til det internationale perspektiv for at fremhæve, at det er en markant milepæl, også globalt set, at alle danske kommuner arbejder strategisk med klima, og at det tidligere DK2020, nu Klimaalliancen, i stigende grad fungerer som inspiration for internationale klimaindsatser og samarbejdsmodeller. Statusrapporten er struktureret i følgende kapitler: •

Kapitel 1. Her beskrives fremdrift i kommunernes arbejde med klimahandlingsplaner samt udviklingen i organisering, forankring og ressourcer til klimaindsatsen.

•

Kapitel 2. Her gennemgås status for omstillingen ude i kommunerne og det vurderes, om omstillingen går hurtigt nok inden for hhv. energisektoren (afsnit 2.1), transportsektoren (afsnit 2.2) samt landbrug og arealanvendelse (afsnit 2.3).

•

Kapitel 3. Her sættes der fokus på klimatilpasning, herunder udviklingen i kommunernes klimatilpasningsarbejde samt det pågående arbejde med at udvikle metoder til at følge fremdriften i klimatilpasningen.

•

Kapitel 4. Her belyses det, hvordan danske kommuners klimaarbejde både inspirerer internationalt og udvikles gennem international vidensudveksling og samarbejde.

Hvert kapitel indledes med en kort introduktion samt en præsentation af kapitlets centrale konklusioner og hovedpointer. Statusrapporten bygger på et monitoreringssystem bestående af viden, data og analyser, som overordnet set kan inddeles i fire hovedkomponenter: 1. Kommunernes klimahandlingsplaner samt viden om, hvordan kommunerne organiserer og koordinerer deres klimaarbejde, og hvilke ressourcer de afsætter til indsatsen. 2. Status på implementering af kommunernes klimatiltag. 3. Indikatorer for udviklingen i CO₂-reduktion og klimatilpasning fra forskellige nationale registre og dataleverandører. 4. Overblik over tværkommunale projekter og Klimaalliancens aktiviteter. Igennem monitoreringssystemet samles analyser, indikatorer og spørgeskemadata for at vurdere fremdriften kommunernes klimahandling og i omstillingen. Data for omstillingsindikatorer for hhv. drivhusgasreduktion og klimatilpasning kan tilgås på kommuneniveau via to forskellige dashboards på https://concito.dk/kommunernes-klimahandling. Statusrapporten ledsages desuden af en sammenfatning, som præsenterer rapportens væsentligste konklusioner samt en række anbefalinger til, hvordan kommunernes klimahandling og de nationale rammevilkår kan styrkes. Sammenfatningen er målrettet politiske og administrative beslutningstagere og giver et kortfattet overblik over rapportens hovedresultater og anbefalinger. Dertil findes en bilagsrapport med en oversigt over væsentlige ændringer i rammevilkår og lovgivning siden seneste statusrapport.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

1 1

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Kapitel 1. Fra plan til handling – Status på klimaplaner og organisering af klimaindsatsen Kommunernes klimaarbejde har for alvor ramt den operationelle implementeringsfase, hvor fokus er flyttet fra planlægning til implementering, finansiering og forankring i organisationerne. Med afsæt i data fra den landsdækkende monitorering belyser afsnit 1.1 revisionen af selve klimaplangrundlaget. Her ser vi på, hvordan kommunerne opdaterer deres planer til C40s nye, internationale rammeværk, Cities Climate Transition Framework (CCTF), skærper deres målsætninger og intensiverer indsatsen inden for energi, transport og landbrug og arealanvendelse. I afsnit 1.2 ses der på de organisatoriske og økonomiske realiteter i kommunerne. Her præsenteres kortlægningen af bl.a. fordelingen af årsværk til klimaarbejdet, status på den politiske og ledelsesmæssige opbakning til klimaindsatsen og arbejdet med at integrere klimamålene i de kommunale budget- og økonomiske beslutningsprocesser.

Kort om datagrundlaget for kapitlet Dette kapitel baserer sig primært på kortlægning af indholdet i kommunernes klimahandlingsplaner og på spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus (2024-2025) samt surveydata KL’s tidligere spørgeskemaundersøgelse Kommunernes klimabarometer (2021-2023). Resultaterne fra analyserne skal derfor fortolkes med forbehold, da kommunernes klimaplaner varierer betydeligt i struktur og detaljeringsgrad, hvilket gør sammenligninger og trends usikre. Det samme gælder for de dele der bygger på spørgeskemabesvarelser med varierende datakvalitet og ufuldstændige besvarelser fra kommunerne (læs mere om monitoreringssystemet og dataforbehold i første Statusrapport 2025, s. 6 og 34).

Foto: DGNB-certificeret Rådhus (Fælleden) i Skanderborg Kommune

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Kapitlets hovedpointer Klimaplanerne opdateres med skærpede ambitioner •

Klimaplan opdateres. Revisionen af DK2020-klimaplaner efter det nye Cities Climate Transition Framework (CCTF) er i fuld gang. De første kommuners planer er allerede godkendt.

•

Fremrykkede mål. De nye planer viser, at flertallet af de første kommuner har fremrykket deres målår for klimaneutralitet, nogle allerede til 2030.

Organisatorisk ubalance mellem reduktion og tilpasning • Skæv ressourcefordeling. Reduktionsindsatsen er ofte forankret i et klimasekretariat eller lignende med dedikerede ressourcer. Klimatilpasning er typisk mere snævert forankret i kommunerne og mindre strategisk drevet, typisk af lovkrav i bl.a. planloven og EU's oversvømmelsesdirektiv. • Lovgivning driver integration. Klimatilpasning er integreret via bindende sektor- og kommuneplaner bundet op på national lovgivning. Reduktionsindsatsen er valgfri og dermed mere afhængig af lokale politiske prioriteringer. Finansiering og ressourcer •

Stor geografisk variation. Det samlede antal årsværk beskæftiget med klima stiger, men fordelingen er præget af stor variation på tværs af landet.

•

Klimaarbejdet finansieres primært gennem sektorbudgetter. Flere kommuner afsætter specifikke midler til klimaprojekter, men de tunge investeringer er indarbejdet i sektorrelaterede anlægsprogrammer for hhv. energi, mobilitet, klimatilpasning osv.

•

Manglende økonomisk forankring. Klima indgår fortsat i langt de flest kommuner ikke i den centrale økonomistyring, og klimaeffekter tænkes sjældent ind i kommunernes overordnede budgetprocesser

Politisk og ledelsesmæssig opbakning •

Nedadgående politisk opbakning: Kommunernes oplevelse af en ”bred politisk opbakning” til klimaarbejdet udviser fortsat siden 2022 udvist en svagt nedadgående tendens, dog er der flere kommuner, set ift. sidste år, som oplever en ”delvis politisk opbakning”.

•

Stabil ledelsesmæssig opbakning. Den administrative topledelses opbakning vurderes som mere stabil de seneste år end den politiske, men også her vægter vurderingen "delvis" højt.

•

Vurderinger af opbakning baseret på administrative besvarelser. Resultaterne er baseret på besvarelser fra de medarbejdere og ledere, der arbejder med kommunernes klimaindsats, og afspejler derfor deres oplevelse af den politiske og ledelsesmæssige opbakning. Vurderingerne er ikke nødvendigvis udtryk for politikernes eller direktionens eget perspektiv, men peger samtidig på, at et vedvarende politisk og administrativt ejerskab er afgørende for at omsætte klimaplanerne til konkrete handlinger og budgetprioriteringer.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

1.1 Opdatering af kommunale klimahandlingsplaner i Klimaalliancen Under det oprindelige DK2020-projekt udviklede 97 kommuner klimahandlingsplaner certificeret efter C40s Climate Action Planning Framework (CAPF, 2018). De kommunale klimahandlingsplaner skal løbende opdateres for at sikre, at kommunernes klimaarbejde forbliver relevant, ambitiøst og effektivt, samt afspejler de forandringer, der sker i samfundet. En af Klimaalliancens hovedaktiviteter er derfor at understøtte kommunerne i at opdatere deres klimahandlingsplaner. Partnerskabet bag Klimaalliancen har besluttet, at kommunerne tilbydes sparring og vejledning med henblik på at opnå certificering ud fra C40s Cities Climate Transition Framework (CCTF) fra 2025, der er en opdatering af C40s CAPF. C40 CITIES CITIES CLIMATE TRANSITION FRAMEWORK (CCTF) Det nye CCTF-rammeværk bygger videre på CAPF og opstiller en række evidensbaserede kriterier for en robust klimahandlingsplan, der er i overensstemmelse med Parisaftalens ambitioner, samtidig med, at den også har et nyt og styrket fokus på flere nye områder i tråd med den nuværende globale ‘best practice’. Kriterierne har fortsat samme ambition og fokus, men omfatter også flere styrkede fokusområder eller nye fokusområder, der blandt andet inkorporerer anbefalingerne fra FN’s generalsekretærs ’High Level Expert Group’ og Sjette Hovedrapport fra FN’s Klimapanel (IPCC). Kriterierne er struktureret omkring 6 komponenter og 16 underliggende målepunkter. Heri findes også en mere uddybende beskrivelse af rammeværkets kriterier og komponenter.

1.1.1 Proces med opdatering af de kommunale klimahandlingsplaner I primo 2026 har syv kommuner (Allerød, Assens, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Lejre, Roskilde og Aarhus) færdiggjort og fået certificeret deres klimahandlingsplaner efter den nye CCTF-standard. Dertil har 47 kommuner nu igangsat opdateringsprocessen fordelt på tre rul, og yderligere 12 forventes at igangsætte arbejdet inden udgangen af 2026. Kommuner der har igangsat eller afsluttet forløbet med opdatering af deres klimahandlingsplaner, er fremhævet på kortet nedenfor (Figur 1).

Figur 1 – Oversigt over kommuner, der er hhv. færdige eller i gang med at revidere deres klimahandlingsplaner iht. C40s Cities Climate Transition Framework (CCTF) i august 2026. Sideløbende har en organisatorisk tilpasning fundet sted: Som en konsekvens af Sundhedsreformen 2024 bortfaldt regionernes udviklingsmidler, hvorfor de udtrådte af partnerskabet ved årsskiftet til 2026. CONCITO

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

har i den forbindelse overtaget det fulde ansvar for den løbende sparring og vejledning til kommunernes fremtidige opdateringsarbejde.

1.1.2 Mål og tiltag i de opdaterede planer I år analyseres de første syv opdaterede klimahandlingsplaner for at identificere de tidlige tendenser under CCTF-rammeværket. CONCITO kortlagte til Statusrapport 2025 samtlige mål og tiltag i de oprindelige 96 DK2020-planer, men de denne statusrapport zoomes der specifikt ind på den nye generation af planer. Analysen baserer sig på klimaplan-dokumenterne og tilhørende bilag, som efterfølgende er valideret og verificeret af de syv kommuner.

Overordnede mål for reduktionsindsatsen i de opdaterede planer Revisionen af klimahandlingsplanerne har til formål at sikre, at kommunernes målsætninger flugter med nye nationale rammevilkår og den nyeste klimavidenskab. I Tabel 1 sammenlignes de kort- og langsigtede reduktionsmål i de oprindelige DK2020-planer med de opdaterede målsætninger i Klimaalliancen for de syv kommuner, der har opdateret iht. CCTF-standarden. Tabel 1 – Kommunernes målår for klimaneutralitet og delmål for CO2-reduktion i 2030 i hhv. deres DK2020klimahandlingsplan og nye reviderede klimaplan (Kilde: Kommunernes klimahandlingsplaner). Mål fra DK2020-planer (CAPF)

Mål fra opdateret plan (CCTF)

Målår for CO2neutralitet

Delmål i 2030 ift. 1990

Målår for CO2neutralitet

Delmål i 2030 ift. 1990

Allerød

2050

70%

2045

70%

Assens

2050

70%

2050

70%

Frederiksberg

2030

100%

2030

100%1

Høje-Taastrup

2050

50% (ift. 2017)

2045

50% (ift. 2017)

Lejre

2050

70%

2045

70%

Roskilde

2040

70%

2040

85%

Aarhus

2030

100%

2030

100%

Kommune

Tre kommuner har fremrykket deres målår for klimaneutralitet i forhold til de første DK2020-planer Alle tre har fremrykket målet fra 2050 til 2045, hvilket flugter med den daværende regerings foreslåede Klimalovs-mål (82% i 2035, klimaneutralitet i 2045 og 110% reduktion i 2050) 2. To kommuner – Frederiksberg og Aarhus – sigter mod fuld klimaneutralitet allerede i 2030. Begge 2030-målsætninger forudsætter dog væsentlige reduktioner via CO₂-fangst og -lagring (CCS). Dette skaber en konkret teknologisk usikkerhed; eksempelvis meddelte Aarhus Kommune i december 2025 (Aarhus Kommune 04/12/2025), at de ikke søger midler i statens CCS-pulje, hvilket vanskeliggør indfrielsen af 2030-målet. For så vidt angår delmål i 2030 niveau udmærker Roskilde sig ved at have skærpet deres delmål, så de i dag ligger over det nationale 2030-mål om 70% reduktion.

Frederiksberg Kommunes mål om klimaneutralitet i 2030, bygger jf. kommunens Klimastrategi på en forventning om, at 90% af reduktionerne sker indenfor kommunegrænsen, mens de sidste 10% reduktion opnås gennem CO2-fangst. I den tidligere DK2020-klimaplan var forventningen, at 85% af reduktionerne blev hentet indenfor kommunegrænsen, mens de sidste 15% skulle opnås via kompensation fra fx CO2-fangst eller skovrejsning. 2Forslag til nye mål og delmål i klimaloven, er 82% i 2035, klimaneutralitet i 2045 og et mål om 110% reduktion i senest 2050 1

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Overordnede mål for klimatilpasningsindsatsen i de opdaterede planer I modsætning til reduktionsområdet kan udviklingen i mål og delmål for klimatilpasning ikke sammenlignes direkte på tværs af kommunerne. Det skyldes indsatsernes som oftest er stedspecifikke og af mere kvalitativ karakter, hvor målene ofte retter sig mod konkrete geografiske områder eller en generel styrkelse af kommunens samlede klimarobusthed. De syv kommuner indgik oprindeligt i DK2020’s pilotprojekt, hvor hovedparten af de første 20 kommuner ikke havde fået opdateret klimatilpasningsplanen fuldt ud som en del af forløbet og derfor ikke integreret det i deres første godkendte planer. Tilpasningsplanerne blev udarbejdet efterfølgende, men flere af disse kommuner sigter nu mod fremadrettet at synkronisere revisionen af reduktionsog tilpasningsambitionerne. I et afsnittet ”Klimatilpasningstiltag og -delmål i de syv kommunernes CCTF-godkendte klimahandlingsplaner” præsenteres kortlægningen af de syv kommuners specifikke delmål fordelt på relevante klimafarer. Denne systematisering vil over tid gøre det muligt at monitorere bredden af de risici, kommunerne adresserer på målniveau.

Tiltag og sektor-/delmål i de opdaterede planer For at omsætte de overordnede klimamål til virkelighed opererer kommunerne med to niveauer: sektormål, som fastsætter den strategiske ramme, og tiltag, som udgør de konkrete handlinger. I de syv første opdaterede planer udgør reduktionsindsatserne den absolut største andel med hhv. 74% på sektor-niveau og 80% på tiltags-niveau, dvs. at tilpasning udgjorde hhv. 26% og 19% (tværgående tiltag på begge niveauer udgjorde <1%). Denne fordeling markerer et skifte fra de oprindelige DK2020-planer, hvor reduktion udgjorde 66% og klimatilpasning 28% Forskydningen skyldes en metodisk tidsforskydning: Flere af de syv kommuner har valgt først at opdatere deres særskilte klimatilpasningsplaner umiddelbart efter færdiggørelsen af planen for drivhusgasreduktion. I Figur 2 nedenfor er reduktionsindsatserne for hhv. sektormål og tiltag underopdelt på indsatsområder. Reduktion Energi Forbrug (virksomhed) Transport Forbrug (geografi) Andet Landbrug og arealanvendelse Affald og spildevand Klimatilpasning a)

19% 18% 14% 8% 7% 6%

26%

Fordelingen af sektormål (for reduktionsområdet, er mål underopdelt) (antal sektormål i alt=393) Reduktion Forbrug (geografi) Transport Energi Forbrug (virksomhed) Andet Affald og spildevand Landbrug og arealanvendelse Klimatilpasning Begge

74% 27%

80% 37% 27% 24% 24% 18% 10% 8%

19% 1%

Fordelingen af tiltag (for reduktionsområdet, er mål underopdelt) (antal tiltag i alt=622)

Figur 2 a-b - Sektormål a) og tiltag b) fordelt på sektorer. Reduktionsmål og -tiltag og går i visse tilfælde på tværs af flere subsektorer, hvilket betyder at de tilsammen overstiger 100%.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Tematisk dækker de nye planer bredt. Samtlige syv kommuner har formuleret tiltag inden for energi, transport, affald, spildevand samt forbrug – både hvad angår kommunen som geografisk område og som virksomhed. Undtagen Frederiksberg har alle kommuner desuden integreret tiltag på landbrugsområdet. Energi, forbrug (både som virksomhed og geografi) og transport er kategorier, der fylder mest. Bemærk, at sektormål og tiltag kan være tilskrevet flere indsatsområder samtidigt. Det gælder særligt for forbrugsbaserede udledninger (hvad enten de vedrører kommunen som virksomhed eller geografi), som registreres under både forbrug og en specifik sektor, hvis indsatsen kan præciseres. Eksempelvis vil et tiltag, der animerer borgere til at vælge cyklen frem for bilen, blive kategoriseret under både transport og forbrug.

Reduktionstiltag og sektormål i de syv kommunernes CCTF-godkendte klimahandlings-planer Underkategorierne for de 291 sektormål og 504 reduktionstiltag fremgår af Figur 3 og Figur 4 for energisektoren er energibesparelser i boliger det hyppigste mål, mens ”udfasning af olie- og gasopvarmning” udgør det største fokusområde på tiltagsniveau. På transportområdet er der flest af de overordnede transportmål samt mål for fremme af cyklisme og mikromobilitet, hvorimod fremme af alternativer til personbilen dominerer på tiltagsniveau. Dette fokus genfindes i de forbrugsbaserede (geografiske) udledninger, hvor næsten halvdelen af målene omhandler netop mobilitet og transport. I landbrugssektoren er tæt på halvdelen af målene målrettet skovrejsning, skarpt fulgt af udtagning af lavbundsjord. For de geografiske, forbrugsbaserede udledninger udgør mobilitet og transport som nævnt halvdelen af målene, mens godt en femtedel vedrører byggeri og bolig. Det er et mønster, der går igen på tiltagsniveau. De forbrugsbaserede mål for kommunen som virksomhed domineres af byggeri og bolig, mens en fjerdedel vedrører generelt internt forbrug. Mens samtlige syv kommuner har sat generelle mål for eget forbrug, har fem kommuner indarbejdet specifikke mål for byggeri og bolig. Inden for affaldssektoren omhandler halvdelen af målene genanvendelse og genbrug. Disse suppleres ofte af en forbrugskategori, da indsatserne typisk kobles til genanvendelse af byggematerialer, borgerrettet genbrug eller interne materialebanker. Størstedelen af sektormålene opererer med konkrete målår, primært 2030 fulgt af 2035 og 2045. Dette afspejler kommunernes overordnede målsætninger om fuld klimaneutralitet, som på tværs af de syv kommuner er fastsat til enten 2030, 2035, 2045 eller 2050.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Energibesparelser i boliger Overordnet energi Udfasning af olie- og gasopvarmning Energieffektivisering generelt Sol på tag a) Mål for energi

16% 15% 10% 10% 7%

Overordnet transport Anden fremme af cykeltrafik og mikromobilitet Anden fremme af kollektiv trafik Generel fremme af alternativer til personbil Cykelinfrastruktur

13% 12% 7% 7% 7%

b) Mål for transport Skovrejsning Udtag af lavbundsjord 23% Reduktion i dyrket areal 12% Overordnet landbrug og arealanvendelse 12% Arealomlægning generelt 8% c) Mål for landbrug og arealanvendelse

42%

Mobilitet og transport

47%

Byggeri og bolig

22%

Overordnet forbrug (geografi) Fødevarer

20% 10%

d) Mål for forbrugsbaserede udledninger (kommunen som geografi) Byggeri og bolig Overordnet forbrug (virksomhed) Forbrugsprodukter og services Fødevarer Mobilitet og transport

38% 25% 15% 13%

9% e) Mål for forbrugsbaserede udledninger (kommunen som virksomhed)

Genanvendelse og genbrug Affaldssortering 18% Overordnet affald 14% Affaldsminimering 14% Reduktion af udledning fra affaldsdeponi 5% f) Mål for affald og spildevand Mainstreaming af klima i kommunens drift og… Viden og uddannelse Adfærd Fremme af bæredygtige virksomheder og erhvervsliv 7% Borgerinddragelse 7% g) Mål for ‘Andet’

50%

37% 26% 22%

Figur 3 a-g - Fordelingen af reduktionsmål fordelt på sektorspecifikke indsatsområder. Figurerne viser de fem hyppigst forekommende indsatsområder for hver sektor.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Udfasning af olie- og gasopvarmning Energibesparelser i boliger Sol på tag Overordnet energi Energieffektivisering generelt

15% 14% 11% 9% 8%

a) Tiltag vedr. energi Generel fremme af alternativer til personbil Overordnet transport Anden fremme af cykeltrafik og mikromobilitet Anden fremme af kollektiv trafik Fremme af el eller emissionsfrie personbiler

24% 21% 13% 11% 6%

b) Tiltag vedr. transport Overordnet landbrug og arealanvendelse Skovrejsning Udtag af lavbundsjord Arealomlægning generelt Omlægning til andre afgrøder

28% 25%

18% 13% 5%

c) Tiltag vedr. landbrug og arealanvendelse Mobilitet og transport Byggeri og bolig Overordnet forbrug (geografi) Fødevarer Forbrugsprodukter og services

33% 31% 28% 5% 3%

d) Tiltag vedr. forbrugsbaserede udledninger (kommunen som geografi) Byggeri og bolig Overordnet forbrug (virksomhed) Mobilitet og transport Fødevarer Forbrugsprodukter og services

41% 32% 15% 7% 7%

e) Tiltag vedr. forbrugsbaserede udledninger (kommunen som virksomhed) Genanvendelse og genbrug Overordnet affald Affaldssortering 16% Affaldsminimering 14% 4% Reduktion af udledning fra spildevand f) Tiltag vedr. affald og spildevand Viden og uddannelse Fremme af bæredygtige virksomheder og erhvervsliv Mainstreaming af klima i kommunens drift og… Cirkularitet 5% Borgerinddragelse 5% g) Tiltag vedr. ‘Andet’

40% 24%

39% 24% 21%

Figur 4 a-g - Fordelingen af reduktionstiltag fordelt på sektorspecifikke indsatsområder. Figurerne viser de fem hyppigst forekommende indsatsområder for hver sektor.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Fordelingen på de forskellige tiltagstyper i Figur 5 viser, at omkring en tredjedel af indsatserne vedrører enten ”Kommunens egen drift” eller ”Information, kommunikation og holdningspåvirkning”. Da et enkelt tiltag kan kategoriseres under flere typer samtidigt, summerer procentsatserne i figuren ikke til 100. Blandt de fire typiske kommunale roller anvendes facilitatorrollen mest, tæt efterfulgt af virksomheds- og myndighedsrollen. Samtlige syv kommuner aktiverer alle fire roller på tværs af deres planer, men der er sket en markant udvikling siden de oprindelige DK2020-planer: Kommunerne skruer nu mærkbart ned for myndighedstiltag og op for tiltag, hvor de agerer som enten facilitator eller virksomhed. Med undtagelse af ”politik eller strategi”, ”økonomisk instrument” og ”sektorplan” har alle syv kommuner iværksat tiltag inden for samtlige underkategorier. Kommunerne udnytter således deres handlerum bredt. Sektorspecifikt dominerer myndighedsrollen inden for energi og transport, mens virksomhedsrollen naturligt er mest fremtrædende for de interne forbrugsbaserede udledninger. I de resterende sektorer er facilitatorrollen den mest udbredte. Kommunens egen drift

33%

Information, kommunikation og…

32%

Samarbejde og partnerskab

20%

Analyse eller screening

20%

Anlægsprojekt

11%

Politikpåvirkning og interessevaretagelse

Økonomisk instrument

Politik eller strategi

Kommuneplan og lokalplaner

Sektorplan

Ikke angivet/Uklart

a) Tiltag fordelt på tiltagstyper (antal tiltag i alt = 504) Facilitator

48%

Virksomhed

43%

Myndighed

40%

Virksomhedsejer Ikke angivet

12% 2%

b) Tiltag fordelt op kommunens roller (antal tiltag i alt = 504) Figur 5 a-b - Forekomsten af reduktionsstiltag fordelt på a) tiltagstype og b) på kommunens roller. Tiltagene indebærer i visse tilfælde flere forskellige tiltagstyper eller roller, hvilket betyder at de tilsammen overstiger 100%.

Udvikling i kommunernes reduktionstiltag fra tidligere CAPF- til nye CCTF-klimaplaner Med syv godkendte CCTF-planer over for de oprindelige 97 CAPF-planer er datagrundlaget endnu spinkelt. Derfor er der i analysen primært set på ændringerne i de syv kommunernes nye planer kontra de gamle. De identificerede tendenser er således foreløbige, men visse forskydninger i kommunernes prioriteringer kan allerede nu fremhæves:

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Andelen af forbrugstiltag for kommunen som geografi ser ud til at være stigende. Dette kan afspejle CCTFrammeværkets skærpede krav om strategisk handling på minimum to forbrugskategorier. Både i det geografiske og virksomhedsrettede arbejde med forbrugstiltag ses den største stigning inden for byggeri og bolig. For den geografiske indsats stiger mobilitet og transport ligeledes markant, hvorimod transport i kommunen som virksomhed udviser det største fald. Dette kan indikere, at mange kommuner allerede har indfriet de umiddelbare potentialer ved omstillingen af egne bilflåder under de første klimaplaner. Inden for transportsektoren flyttes fokus mod bløde trafikanter og kollektive løsninger, med markant vækst i tiltag for cyklisme, mikromobilitet, fodgængerinfrastruktur, bilfrie zoner og kollektiv trafik. Omvendt ses det største fald i tiltag relateret til etablering af ladestandere, hvilket vidner om et strategisk skifte fra ren elektrificering til reelle alternativer til personbilen. Den største stigning i tiltag vedrørende landbrug og arealanvendelse vedrører skovrejsning, ekstensivering og arealomlægning. De to sidstnævnte samt lokale opfølgninger på Den Grønne Trepart optræder som helt nye tiltagstyper. Denne udvikling afspejler det nationale fokus på arealomlægning, som tog fart med nedsættelsen af Den Grønne Trepart i december 2023 og den efterfølgende aftale i sommeren 2024.

Klimatilpasningstiltag og -delmål i de syv kommunernes CCTF-godkendte klimahandlingsplaner Kortlægningen af de 103 mål og delmål for klimatilpasning belyser både fordelingen af de adresserede klimafarer (se Figur 6) og indsatsens primære målgrupper. Hvor en specifik målgruppe kan identificeres, fordeler målene sig med 28% rettet mod borgerne, 27% mod infrastruktur og 13% mod natur og biodiversitet, mens de resterende kategorier udgør minimale andele. Regn og skybrud udgør den hyppigste klimafare på målniveau, selvom indsatserne koncentrerer sig på blot tre af kommunerne. Stormflod og kysterosion udgør sammen med ”generel oversvømmelse” (som ofte dækker over uspecificeret vandhåndtering) 14% af målene. Det er værd at bemærke, at selvom tre af de syv kommuner har en kystlinje, er det aktuelt kun én af dem, der har formuleret specifikke mål rettet mod stormflod. Regn og skybrud Generelle klimaændringer Stormflod og kysterosion Generel oversvømmelse Terrænnært grundvand Varme- og hedebølger Vandløbsoversvømmelser Tørke Generel hede og tørke

32% 24% 14% 14% 8%

4% 3% 1% 1%

Figur 6 - Fordelingen af de syv kommunernes CCTF-godkendte klimahandlingsplaners delmål for klimatilpasning fordelt på klimafarer (antal delmål = 103). Fordelingen af de 125 specifikke klimatilpasningstiltag følger i store træk mønstret fra målniveauet (se Figur 7). Næsten halvdelen af tiltagene adresserer regn og skybrud, mens cirka en femtedel retter sig mod generelle klimaændringer, og den sidste tredjedel fordeler sig over de resterende klimafarer.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

Regn og skybrud Generelle klimaændringer Terrænnært grundvand Generel oversvømmelse Stormflod og kysterosion Vandløbsoversvømmelser Generel hede og tørke Varme- og hedebølger Tørke Naturbrand

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

46% 24% 7% 7% 6% 3% 3% 2% 2% 1%

Figur 7 - Fordelingen af klimatilpasningstiltag fordelt på klimafarer (antal tiltag = 126). Fordelingen af klimafarer afspejler i høj grad mønstret fra de oprindelige DK2020-planer (CAPF), hvor regn og skybrud ligeledes dominerede og udgjorde 44% af de i alt ca. 1.900 tilpasningstiltag. I modsætning til målene har samtlige syv kommuner konkrete tiltag mod regn og skybrud, hvoraf godt halvdelen involverer fysiske anlægsprojekter. Den dominerende strategiske tilgang er at ”imødekomme” risikoen (60%), efterfulgt af at ”beskytte” (17%) og ”tilbageføre” (4%). De hyppigst tilbagevendende anlægsprojekter omhandler blå-grøn infrastruktur, regnvandsbassiner og separatkloakering. TILGANGE FOR RISIKOHÅNDTERING AF KLIMAFARER Kommunerne har forskellige muligheder for at håndtere klimarelaterede risici som oversvømmelser og stormflod. Tilgangene spænder fra fysiske beskyttelsestiltag og klimatilpasning af bygninger og infrastruktur til planlægning, regulering og strategisk tilbageførsel fra særligt udsatte områder. Nedenfor præsenteres fire overordnede tilgange til risikohåndtering af klimafarer. •

• •

•

Beskyt: Fx brug af naturlige elementer til at reducere oversvømmelsesrisikoen, såsom vådområder, skovrejsning eller grønne tage. Konstruktion af fysiske strukturer som diger, dæmninger, stormflodsbarrierer og mure for at beskytte mod oversvømmelser. Anvendelse af flytbare barrierer eller pumpesystemer, som kan opstilles og fjernes efter behov ved oversvømmelser. Imødekom: Tilpasning af bygninger og infrastruktur til at modstå oversvømmelser, såsom hævning af bygninger, brug af vandtætte materialer, og forbedring af afløbssystemer. Tilbagefør: Planlagt fjernelse af bygninger og infrastruktur fra risikoområder. Markedsdrevet tilbageføring baseret på økonomiske incitamenter. Katastrofedrevet reaktion på oversvømmelser ved at fjerne eller flytte bebyggelse eller infrastruktur. Undgå: Fx forbud eller restriktioner mod byggeri i udsatte områder. Tilpasning af landskabet for at styre vandstrømme og reducere oversvømmelsesrisici. Integrering af oversvømmelsesrisici i kommunal planlægning.

På tværs af tiltagstyper (se Figur 8) ses dog en tydelig forskydning: Hvor 20% af indsatserne i de første planer omhandlede ”Politik, strategi og planer”, udgør sektorplaner, politikker og strategier foreløbigt kun 11% i de opdaterede planer. Myndighedsrollen er fortsat den hyppigst aktiverede rolle i tilpasningsarbejdet, hvor den benyttes af samtlige syv kommuner. Rollerne som virksomhed, virksomhedsejer og facilitator anvendes hver især af seks ud af de syv kommuner.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Anlægsprojekt Kommunens egen drift Analyse eller screening Samarbejde og partnerskab Information, kommunikation og holdningspåvirkning Sektorplan Ikke angivet/Uklart Økonomisk instrument Kommuneplan og lokalplaner Politik eller strategi a)

41% 22% 18% 13% 13% 10% 3% 2% 2% 1%

klimatilpasningstiltag fordelt på tiltagstyper

Myndighed

62%

Virksomhed

52%

Virksomhedsejer

45%

Facilitator Ikke angivet b)

22% 2%

klimatilpasningstiltag fordelt på kommunens roller

Figur 8 a-b - Forekomsten af a) klimatilpasningstiltag fordelt på tiltagstyper (n = 126) og af b) klimatilpasningstiltag fordelt på kommunens roller (n = 126).

1.2 Status på organisering, forankring og ressourcer til kommunernes klimaarbejde Dette afsnit belyser, hvordan kommunerne organiserer implementeringen af deres klimahandlingsplaner med afsæt i undersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus og KL’s tidligere Kommunernes Klimabarometer. Fokus er rettet mod den organisatoriske forankring og koordinering af indsatsen. I forhold til 2024undersøgelsen udbygges analysen med nye perspektiver på forskelle og paralleller mellem CO₂-reduktionsog klimatilpasningsområdet.

1.2.1 Status på organisering og forankring af klimaarbejdet i kommunerne Hvordan koordineres indsatsen? På tværs af de kommuner, der har indrapporteret til årets klimastatus, koordineres både reduktionsog klimatilpasningsindsatsen typisk af medarbejdere eller teams placeret i Teknik- og Miljøforvaltningen eller tilsvarende forvaltninger. Organiseringen af de to indsatsområder adskiller sig dog lidt. Som det fremgår af Figur 9, er CO₂-reduktionsindsatsen i mange kommuner forankret i dedikerede klimateams eller hos en medarbejder, som ofte også varetager andre kerneopgaver. I 28 kommuner er indsatsen samlet i et egentligt klimasekretariat eller hos 6 kommuner placeret centralt i organisationen. Klimatilpasningsindsatsen er oftere integreret i den eksisterende drift og myndighedsudøvelse hos et team eller en medarbejder. I størstedelen af kommunerne varetages arbejdet af medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen, som samtidig har andre ansvarsområder. Kun få kommuner har etableret særskilte klimatilpasningssekretariater eller programmer.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

60 50

Antal kommuner

42 40 30

20 10

14 8 3

6 2

0 Et ansvarligt Et klimasekretariat Et klimasekretariat En central team/medarbejder (med fokus på både (med udelukkende position/program på under Teknik & reduktion og fokus på tilpasning) direktionsniveau Miljø, som samtidig tilpasning) placeret placeret under el.lign. højt placeret varetager andre under Teknik & Teknik & Miljø kerneopgaver Miljø

Reduktion

Andet

Ved ikke

Tilpasning

Figur 9 – Intern organisering og koordinering af kommunernes arbejde med hhv. reduktionsog klimatilpasningsindsatsen, n=86 kommuner (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Flere kommuner supplerer desuden den administrative organisering med tværgående styregrupper eller koordinationsfora, der samler relevante forvaltninger og ledelsesniveauer. Samlet peger resultaterne derfor på, at reduktionsindsatsen i nogen grad er mere formaliseret og organisatorisk samlet, mens klimatilpasningsindsatsen i højere grad er integreret i de eksisterende fagforvaltninger og den daglige drift. Undersøgelsen afdækker en markant forskel på medarbejderniveau, når der spørges til, om kommunen har en dedikeret projektleder med ansvar for henholdsvis CO₂-reduktion (Figur 10) og klimatilpasning (Figur 11). • CO₂-reduktion: 40% af kommunerne har en medarbejder, der primært er ansat til at varetage reduktionsarbejdet. •

Klimatilpasning: Kun 24% af kommunerne har en tilsvarende dedikeret medarbejder. Her varetages opgaven typisk af en medarbejder, som også sidder med andre væsentlige kerneopgaver (37%).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

ja, de to medarbejdere er primært ansat til CO2reduktionsarbejdet

nej

ja, men medarbejderen har også andre væsentlige kerneopgaver

21%

ja, medarbejderen er primært ansat til klimaarbejdet (på tværs af reduktion og tilpasning)

29%

ja, medarbejderen er primært ansat til CO2reduktionsarbejdet

39% 0%

Andel af svar

50%

100%

Total antal besvarelser = 85

Figur 10 – Kommunernes svar på, om de har en dedikeret projektleder/koordinator med ansvar for CO₂reduktionsdelen af klimahandlingsplanen (n=85 kommuner) (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). nej

16%

ja, medarbejderen er primært ansat til klimaarbejdet (på tværs af reduktion og tilpasning)

22%

ja, medarbejderen er primært ansat til klimatilpasningsarbejdet

24%

ja, men medarbejderen har også andre væsentlige kerneopgaver

37% 0%

Andel af svar

50%

100%

Total antal besvarelser = 86

Figur 11 – Kommunernes svar på, om de har en dedikeret projektleder/koordinator med ansvar for klimatilpasningsdelen af klimahandlingsplanen (n=86 kommuner) (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025)

Samarbejder om klimaarbejdet på tværs af forvaltninger Blandt de indrapporterende kommuner, understøttes implementeringen af klimahandlingsplanen i vid udstrækning af tværgående samarbejder: • 62% af kommunerne har etableret flere tværgående arbejdsgrupper. • 20% opererer med én enkelt arbejdsgruppe. • 17% har ikke nedsat nogen tværgående grupper. Hvilke forvaltninger, der deltager aktivt i implementeringen, har ændret sig markant i forhold til Kommunernes klimastatus 2024. Særligt andelen af kommuner med en aktivt involveret økonomiforvaltning udviser et markant fald: Hvor cirka 55% af kommunerne meldte om aktiv deltagelse fra økonomiforvaltningen i 2024, gør det samme sig gældende for kun 24% i årets undersøgelse. Se Figur 12.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Social og integration

Job, arbejdsmarked og beskæftigelse

Andre

Dagtilbud, uddannelse og skoler

Flere end tre forvaltninger deltager aktivt

Politik og kommunikation

Sundhed, ældre, handicap og psykiatri

Børn- og unge

Erhverv

Kultur og fritid

Økonomi (og indkøb)

Ejendomme (og indkøb)

Teknik og miljø

64 0

40 Antal kommuner

Figur 12 – Forvaltninger, der aktivt deltager i implementeringen af klimahandlingsplanerne, rangeret efter de mindst valgte svarmuligheder. Forvaltningsområderne og -navnene er vejledende og varierer fra kommune til kommune. (n=86 kommuner) (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Integration i andre kommunale planer Som et nyt element i Klimastatus 2025 kortlægges det, i hvilket omfang kommunernes klimaindsats er tænkt sammen med den øvrige planlægning, herunder særligt kommuneplanen (se Figur 13). Resultaterne bekræfter, at integrationen følger to vidt forskellige logikker for de to indsatsområder: • Klimatilpasning: Er stærkt men snævert forankret i den fysiske planlægning, kommuneplanen og de vandrelaterede sektorplaner (herunder særligt spildevandsplanerne og/eller risikostyringsplaner). Dette skyldes formentligt i høj grad planlovens og EU’s oversvømmelsesdirektivs krav om risikovurderinger. •

CO₂-reduktion: Er ikke underlagt de samme faste juridiske bindinger i planlovgivningen. Reduktionsindsatsen er i stedet spredt ud over en bred vifte af fagområder såsom energi, mobilitet, affald og indkøb, og den drives primært af lokale, politiske strategier.

Denne strukturelle forskel forklarer, hvorfor klimatilpasning typisk opleves som stærkere integreret i det formelle planapparat end reduktionsindsatsen. Det understreger samtidig, at reduktionsindsatsens omfang i langt højere grad er afhængig af lokale prioriteringer og politiske valg frem for nationale, lovbundne rammer.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

Antal kommuner

60 50 40 Tilpasning

Reduktion

20 10 0 Ja, i nogen grad

Ja, i høj grad

Nej

Figur 13 – Kommunernes svar på, om klima (hhv. ift. CO2-reduktion og klimatilpasning) er integreret i kommuneplanen ift. fysisk planlægning (n=85 kommuner) (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025) Klimahensyn i budgetplanlægning og sagsfremstillinger Årets undersøgelse kortlægger desuden kommunernes arbejde med klimabudgettering, herunder i hvilket omfang klimahensyn og -overvejelser integreres i den kommunale økonomiske planlægning og de politiske beslutningsprocesser. Som det fremgår af Figur 14, er det fortsat kun et fåtal af kommunerne, der for alvor har integreret klimaet i de centrale administrative systemer: •

I politiske sagsfremstillinger: Kun 12% (10 kommuner) har fuldt ud integreret klimahensyn, mens 27% har gjort det delvist. Hele 44% svarer direkte nej.

•

I selve budgetprocessen: Blot 6% (5 kommuner) har integreret klimaet fuldt ud, og 14% har gjort det delvist. Majoriteten på 66% har endnu ikke integreret klimahensyn i budgetprocessen.

66% 57

Antal kommuner

44% 38

Er klimahensyn/-overvejelser en systematisk del af sagsfremstillinger til politiske beslutninger? 27% 23

14% 12

12% 10

Er klimahensyn/-overvejelser en integreret del af kommunens budgetproces og økonomiske planlægning? 6% 5

6% 5 2% 2

0 Nej

Delvist

Andet

Figur 14 – Kommunernes svar på om de arbejder med klimabudgettering (n=86 kommuner) (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025)

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

1.2.2 Status på ressourcer og finansiering afsat til klimaarbejdet Årsværk til klimaarbejdet Selvom antallet af respondenter er lavere i årets undersøgelse (72 kommuner mod 96 i 2024), er det samlede antal øremærkede årsværk på tværs af kommunerne steget fra 437 til 468. Det vidner om en øget ressourceprioritering, navnlig inden for CO₂-reduktion. Der er dog fortsat markante ressourcemæssige forskelle: • • •

De største kommuner: Landets fire største kommuner råder i gennemsnit over 27 årsværk til reduktion og 17,8 til klimatilpasning. De mindste kommuner: En række mindre kommuner opererer helt uden dedikerede ressourcer (0 årsværk). Landsdækkende median: Ligger på 2 årsværk til CO₂-reduktion og 1 årsværk til klimatilpasning.

Reduktionsindsatsen er således væsentligt stærkere bemandet med et nationalt gennemsnit på 3,78 årsværk mod 2,27 årsværk til klimatilpasning.

Finansieringsstrukturer Finansieringen af det kommunale klimaarbejde udviser en positiv udvikling, idet markant færre kommuner skal implementere deres klimaplaner inden for den eksisterende ramme – et fald fra 25 % i 2024 til 7 % i 2025. Finansieringen er på tværs af kommuner dog fortsat præget af stor strukturel variation. Den mest udbredte model for finansiering af implementeringen af klimahandlingsplanen baserer sig på mindre kortsigtede puljer på 1–5 mio. kr. årligt til de løbende indsatser. De reelle store klimainvesteringer er sjældent placeret i dedikerede klimapuljer, men er i stedet integreret i de eksisterende flerårige anlægsprogrammer inden for tilpasning, mobilitet og energirenovering. Finansieringen af klimaarbejdet er således præget af stor variation kommunerne imellem, men det tyder på, at det bevæger sig i retning af flere dedikerede midler til klimaindsatsen. De fleste kommuner arbejder dog fortsat med relativt små, årlige puljer, mens større investeringer primært findes i sektorområder som energi og klimatilpasning.

1.2.3 Status på den politiske og ledelsesmæssige opbakning til klimaarbejdet Historiske data fra KL’s Klimabarometer og Klimaalliancens seneste målinger viser en svagt nedadgående tendens i oplevelsen af en bred politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde i perioden 2021–2025. Til gengæld ses en markant stigning i andelen af kommuner, der oplever en delvis politisk opbakning (se Figur 15). Denne forskydning mod en mere betinget opbakning skal ses i lyset af kommunevalget i november 2025, som lokalt kan have flyttet de politiske prioriteringer.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

100 90

Procent

70 60 50 40 30 20 10 0 Helt enig 2021 (n=80)

Delvist enig 2022 (n=98)

Hverken/eller 2023 (n=97)

Delvist uenig 2024 (n=88)

Helt uenig 2025 (n=86)

Figur 15 – Kommunernes vurdering af, i hvor høj grad de er enige i udsagnet: "Der er i min kommune bred politisk opbakning til at prioritere klimaarbejdet” (2021-2025) (Kilde: KL’s Kommunernes Klimabarometer 2021-2023 og Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2024-2025). Den ledelsesmæssige opbakning til klimaarbejdet har i samme periode været mere stabil. Selvom et solidt flertal fortsat oplever opbakning fra ledelsen, er majoriteten – i lighed med det politiske niveau – nu kun ”delvist enige” i, at opbakningen er bred (se Figur 16). 100 90 80

Procent

60 50 40 30 20 10 0 Helt enig 2021 (n=80)

Delvist enig 2022 (n=98)

Hverken/eller 2023 (n=97)

Delvist uenig 2024 (n=95)

Helt uenig 2025 (n=86)

Figur 16 – Kommunernes vurdering af, i hvor høj grad de er enige i udsagnet: "Der er i min kommune bred ledelsesmæssig opbakning til at prioritere klimaarbejdet” (2021-2025) (Kilde: KL’s Kommunernes Klimabarometer 2021-2023 og Spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes Klimabarometer 2021-2023 og Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2024-2025).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 1 – Fra plan til handling

For denne måling af opbakning er det væsentligt at bemærke, at det er de kommunale medarbejderes oplevelse af opbakning og ikke nødvendigvis den faktiske politiske eller ledelsesmæssige opbakning til omstillingen. Det kan altså sagtens afvige fra oplevelsen blandt politikere og ledere. Udviklingen virker dog plausibel, da den har været parallel til et mere generelt skifte i det politiske fokus, hvor der var et mere udpræget fokus på klimadagsordenen i perioden omkring forrige kommunalvalg i 2021. Siden har verdenssituationen ændret sig mod et øget fokus på sikkerhed og forsvar, et oplagt ophæng for de dele af klimadagsordenen, som relaterer sig til forsyningssikkerhed og energiuafhængighed, men som også kan føre til et tab af fokus på klimaomstillingen. Samtidig ses en stigende modstand, i dele af det politiske landskab, mod elementer i klimaomstillingen, såsom vindmøller på land og arbejdet med forbrugsudledninger. Endelig kan udviklingen dække over en forskel i politisk opmærksomhed på udvikling og opdatering af en klimahandlingsplan, hvor der naturligt er større involvering og engagement i udviklingen af den første klimahandlingsplan.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2 21

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Kapitel 2. Fra ambition til reduktion: Status på omstillingen Kommunernes klimaindsats befinder sig i en brydningstid, hvor de høje reduktionsambitioner skal omsættes til målbare drivhusgasreduktioner i den fysiske virkelighed. Selvom monitoreringen overordnet set viser en betydelig lokal fremdrift i reduktionen af drivhusgasudledningerne siden 1990 og i forhold til de tidligere klimamål, er omstillingen af de store, etablerede udledningssektorer nu på vej ind i en markant mere kompleks fase, hvor det nødvendige omstillingstempo fremadrettet risikerer at aftage. Med afsæt i data fra den landsdækkende monitorering, herunder nationale registre og udvalgte omstillingsindikatorer, belyser afsnit 2.1 energisektoren. Her ses der nærmere på den todelte udvikling inden for vedvarende energi, hvor solcellerne stormer frem, mens udbygningen af landvind står stort set stille. Afsnittet viser desuden det vigende momentum i udrulningen af fjernvarme og konverteringen af naturgasfyr samt udfordringerne med bygningsmassens stigende arealvækst. I afsnit 2.2 er der fokus til transportsektoren, som kommunerne vurderer som den sværeste sektor at påvirke og omstille gennem kommunale virkemidler. Her kortlægges den ubalance i de kommunale strategivalg, hvor en massiv udrulning af ladeinfrastruktur og elektrificering af personbiler står i skyggen af et støt stigende vejtrafikarbejde, et vigende buspassagertal og en svær, træg omstilling af den tunge transport. I afsnit 2.3 belyses status for landbrug og arealanvendelse, som udgør omkring 35% af de samlede kommunale udledninger. Afsnittet giver indblik i kommunernes primære indsatser inden for strategisk arealomlægning, herunder de konkrete processer med skovrejsning og udtagning af lavbundsjord, nu i regi af Den Grønne Trepart, samt barriererne i forhold til bl.a. husdyrproduktion og et uafklaret datagrundlag for fødevareforbruget. Kort om datagrundlaget for kapitlet Dette kapitel baserer sig på en bred vifte af datakilder og analyser. Datagrundlaget omfatter bl.a. spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus, samt data fra Danmarks Statistik (DST), Klimaregnskabet.dk, EVIDA, Drivkraft Danmark, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), Trafikselskaberne i Danmark (TID), og mange flere som der refereres til undervejs i rapporten. Derudover inddrages relevante analyser, rapporter og fremskrivninger, herunder blandt andet regeringens klimafremskrivning (KF26), hvor det er relevant for fortolkningen af resultaterne. For indikatorer, der bygger på offentligt tilgængelige data, kan datagrundlag findes på kommuneniveau i dette dashboard. For indikatorer, der bygger på data, som ikke er offentligt tilgængelige, henviser vi til at kontakte os for nærmere information om datakilder og metode. De dele af analysen der bygger på spørgeskemabesvarelser, er behæftet med usikkerhed grundet varierende datakvalitet og ufuldstændige besvarelser fra kommunerne (læs mere om monitoreringssystemet og dataforbehold i første Statusrapport 2025, s. 6 og 34).

Foto af Lukas Bukoven: Dragør Kommune 2025

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Kapitlets hovedpointer Energisektoren • Høje mål møder kompleksitet. Sektoren skal levere hele 112% reduktion i 2030. Selvom omstillingen historisk har været set som den letteste, rammer kommunerne nu en sværere fase præget af systemintegration. •

Solceller i fremskridt, landvind i stå. Solceller på land realiseres fortsat, men landvind er stagneret fuldstændigt (kun 7 nye møller i 2025) bl.a. grundet lokale arealkonflikter og modstand.

•

Varmeomstillingen har mistet momentum. Udfasningen af naturgas bremses af lave gaspriser og manglende national slutdato. Fjernvarmeprojekter forsinkes eller opgives pga. høje renter og svigtende projektøkonomi. Den nytiltrådte firkløverregering lægger op til at sætte en slutdato for gas.

•

Risiko for biomasse "lock-in". Biomasse dækker nu 65% af fjernvarmen. Det stigende forbrug skaber en uhensigtsmæssig strukturel fastlåsning frem mod en reel klimaneutral fremtid.

•

Teknologisk usikkerhed truer 2030-mål. Kommunale håb om CO₂-fangst (CCS) og PtX udfordres af forsinkede statslige udbud og projekter, der falder til jorden.

•

Elnetkapacitet og finansiering bremser fremskridt. Elnettets manglende kapacitet er ved at blive en af de største barrierer for både VE-udbygning og industriens elektrificering. Samtidig er ringe økonomi den største enkeltstående barriere for varmeprojekter. Bygningsmassen vokser, omstillingen halter. Det samlede bygningsareal stiger fortsat, mens der fortsat er behov for en markant styrket indsats for energirenovering og bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse.

•

Transportsektoren • Stort pres og laveste reduktion. Hele 49% af kommunerne finder transportområdet vanskeligt. Sektoren forventes kun at levere 25% reduktion i 2030 – det laveste blandt hovedsektorerne. •

For meget Improve, for lidt Avoid/Shift. Indsatsen fokuserer primært på elbiler og ladestandere (38%). For at opnå yderligere reduktioner kræver det strukturelle greb, der mindsker transportbehovet eller flytter folk til cykel og kollektiv trafik.

•

Vejtrafikarbejdet går i den forkerte retning. Det samlede antal kørte kilometer stiger støt og udhuler delvist effekten af elbilers succes. Kommunerne har få redskaber mod selve trafikvæksten.

•

Modalsplit er stagneret. Privatbilen dominerer fortsat hverdagen. Mens togtrafik og cykelindsatser viser svag fremgang, er den kollektive bustrafik fortsat i krise med faldende passagertal.

•

Træg omstilling af de tunge køretøjer. Mens det private elbilssalg boomer, udgør el kun ~5% af vare- og lastbiler. Omstillingen bremses af umoden teknologi, lokale netbegrænsninger og store meromkostninger på op mod 200–300% i udbud.

•

Finansiering og jura blokerer. Cykelstier og busser taber i de kommunale budgetforhandlinger, mens adfærdsregulering bremses af nationale rammer – bl.a. faldt lovforslaget om lokale hastighedsgrænser (40 km/t) i 2026.

Landbrug og arealanvendelse • Central sektor i lavt gear. Sektoren skal levere 33% reduktion i 2030, men fremdriften er afhængig af statslige rammer, jordfordeling og frivillig lodsejerdeltagelse. •

Arealomlægning dominerer. Indsatsen rettes mod lavbundsjorde og skovrejsning via Den Grønne Trepart. Realiseringen hæmmes dog af komplekse, tidskrævende processer og lokale kompromiser.

•

Husdyrproduktionen stagneret. Udledningerne har stået stille siden 2018. Kommunerne direkte handlerum over for området er begrænset.

•

Kommunerne arbejder primært indirekte. Kommunerne spiller en vigtig rolle som facilitator, planmyndighed og kan påvirke gennem dialog og lokale samarbejder, men har begrænsede muligheder for selv at gennemføre de største reduktioner. Det gør sektoren særligt afhængig af samarbejde med landbrugserhvervet, staten, forsyninger, lodsejere og lokale aktører.

•

Nye spor er usikre. Pyrolyse, biokul og fokus på grønne måltider vinder indpas i planerne, men de reelle reduktionsbidrag er endnu usikre og mangler datagrundlag.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2.0 Samlet vurdering af status på omstillingsindikatorerne for drivhusgasreduktion Der er identificeret en serie af omstillingselementer, der vurderes at være centrale i den kommunale klimaindsats. For hver gennemgås den kommunale indsats og status for omstillingen ud fra udvalgte omstillingsindikatorer. I dette første opsummerende afsnit præsenteres en samlet vurdering af status for disse indikatorer. Hvilke systemer og indsatsområder er på rette vej, og hvilke områder kræver opmærksomhed for at sikre effektiv fremdrift i klimaomstillingen? Det søger vi at svare på her. Disse vurderinger er opsummeret visuelt i indikatorhjulet nedenfor og gennemgås med flere detaljer i dette kapitel 2 samt i bilag 1.

Figur 17 – Omstillingsindikatorhjulet med vurderinger af status på fremdriften i udvalgte indsatsområder relevante for drivhusgasreduktionen på tværs af de danske kommuner. Når der ses nærmere på kommunernes egen vurdering af, hvorvidt de besidder de nødvendige kompetencer til at arbejde med at reducere drivhusgasudledninger, tegner der sig en positiv og modnende udvikling over de seneste år (se Figur 18 nedenfor). Spørgeskemaundersøgelserne fra 2022 til 2025 viser en stabil stigning i andelen af kommuner, som oplever, at de enten har de fornødne kompetencer, eller at de har fået et overblik over, hvor de fortsat mangler viden. I 2025 udgør disse to grupper tilsammen hele 94% af de kommunale svar. Det er dog et centralt opmærksomhedspunkt, at størstedelen af disse kommuner fortsat vurderer, at de ikke fuldt ud har de nødvendige kompetencer, men i højere grad har opnået en erkendelse af og et overblik over deres egne videnshuller. Selvom udviklingen vidner om en øget afklaring og professionalisering i det lokale klimaarbejde, understreger det samtidig, at der fortsat eksisterer et markant og uforløst behov for kapacitetsopbygning og vidensdeling, når de komplekse reduktionstiltag skal omsættes fra plan til virkelighed.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

100% Ja, det har vi i høj grad

Vi ved noget i dag og har et overblik over, hvor vi fortsat mangler viden og kompetencer på området

50%

Vi har endnu ikke overblikket over, hvilken viden og kompetencer vi har behov for på området Nej, vi har slet ikke den nødvendige viden eller kompetencer

0% 2022

2023

2024

2025

Figur 18 – Udviklingen i kommunernes vurdering af om de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med drivhusgasreduktion for perioden 2022-2025 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen ‘KL’s Klimabarometer’ og ‘Kommunerne årlige klimastatus’). Status for samtlige indsatsområder for drivhusgasreduktion gennemgås i tabellen i bilag 1, hvor der ses på retning og tempo for hver indikator.

2.1 Energisektoren Energisektoren er et centralt indsatsområde i kommunernes klimaarbejde og stod for 14,9 mio. ton CO₂e i drivhusgasopgørelsen for basisåret (typisk 2018 eller 2019) i DK2020-klimahandlingsplanerne. På tværs af planerne forventer kommunerne, at udledningerne fra energi kan reduceres med hele 16,6 mio. ton frem mod 2030 til -1,7 mio. ton. Det svarer til en reduktion på 112% Dette er den absolut største procentvise reduktion blandt udledningssektorerne. Som konsekvens forventes energisektoren at bidrage med negative udledninger svarende til -8% af de samlede nettoudledninger i 2030 (Ea Energianalyse, 2024). Samtidig er energi den sektor, hvor kommunerne generelt har planlagt flest mål og tiltag i deres DK2020planer, og indsatserne spænder bredt, lige fra varmebesparelser og udfasning af olie- og naturgasfyr til etablering af vedvarende energi (sol og vind), CO₂-fangst (CCS) og PtX. På trods af de mange mål og de meget ambitiøse forventede reduktioner, er fremdriften dog udfordret og afhængig af, at de planlagte anlægsprojekter realiseres i tide, da udrulningen af bl.a. fjernvarme og vedvarende energi aktuelt oplever et dalende tempo. Energisektoren er dermed også et af de områder, hvor kommunerne forventer udfordringer i forhold til at fastholde fremdriften i de nødvendige drivhusgasreduktioner. Det skyldes i høj grad, at udviklingen i sektoren er tæt knyttet til nationale rammevilkår og generel markedsudvikling. Kommunernes handlemuligheder er ofte påvirket af faktorer som statslige beslutninger (fx manglende afklaring af slutdato for gas og forsinkede CCSudbud), svingende energipriser, renteniveau samt kapaciteten i elnettet. Dette begrænser deres mulighed for at styre udviklingen direkte og stiller i stedet store krav til tværgående rækkefølgeplanlægning og koordinering med forsyninger og borgere. På trods af disse afhængigheder er energi fortsat et helt centralt fokusområde, fordi sektoren historisk har udgjort en massiv del af de samlede udledninger, og fordi kommunerne spiller en nøglerolle i at muliggøre omstillingen i praksis. Kommunerne agerer primært som myndighed og facilitator på området: De vedtager lokal- og varmeplaner, behandler projektforslag for fjernvarme og udpeger arealer til sol- og vindenergi. Derudover påvirker de udviklingen indirekte gennem oplysning og kampagner, der understøtter borgeres og virksomheders skift af opvarmningskilde, samt via facilitering af lokale energifællesskaber.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus understreger, at kommunerne overordnet set ser mere positivt på mulighederne for at reducere CO2-udledningerne her end i andre sektorer (se Figur 19 nedenfor). Kommunerne vurderer nemlig samlet set, at energi er den mindst vanskelige sektor at omstille. En relativt stor andel af kommunerne (27%) vurderer, at det kun i mindre grad er vanskeligt at reducere udledningerne fra energisektoren, mens 41% vurderer, at det i nogen grad er vanskeligt. Efter et særdeles positivt år i 2024 er vurderingerne for 2025 dog vendt tilbage til et niveau, der ligner de foregående år. 100%

50%

0% 2021 I mindre grad

2022 I nogen grad

2023 I høj grad

2024

2025

I meget høj grad

Figur 19 – Udviklingen i kommunernes vurdering af vanskeligheden ved at reducere CO ₂-udledningerne inden for energisektoren for perioden 2021-2025 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen ‘KL’s Klimabarometer’ og ‘Kommunerne årlige klimastatus’).

2.1.1 Status på kommunernes tiltag indenfor energisektoren Ifølge spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus fra november 2025 har 70 kommuner indrapporteret 404 igangsatte tiltag indenfor energisektoren, hvoraf 254 er klassificeret som såkaldte prioriterede tiltag, dvs. tiltag som kommunerne vurderer, er nødvendige at gennemføre for at nå deres målsætninger. Tiltagene er i gennemsnit 49,5% gennemført. Ses der på fordelingen på indsatsområder, er der flest tiltag målrettet omstilling af opvarmningskilder med 80 tiltag (19%) om konvertering af opvarmningskilder og yderligere 15 tiltag (4%) om brændselsfrie varmekilder. Dernæst følger vedvarende energi med 51 tiltag (12%) om solceller, 12 tiltag (3%) om generel vedvarende energi og 8 tiltag (2%) om vindmøller. Også energiforbrug i bygninger fylder relativt meget med 60 tiltag (14%) om energibesparelser og yderligere 29 tiltag (7%) om energieffektivisering.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

90 80

70 60 50

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

60 51

48 38

43 45

20 10

29 23 2521

1816 15 12 1210

97 87 88

Antal tiltag

Antal kommuner

Figur 20 - Igangsatte klimatiltag inden for energisektoren fordelt på indsatsområder. De lyse søjler viser det samlede antal registrerede tiltag, mens de mørkeblå søjler viser antallet af kommuner, der har igangsat mindst ét tiltag inden for det pågældende område. Kortet viser de kommuner, der har indrapporteret ét eller flere igangsatte klimatiltag inden for energisektoren (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Hvis de igangsatte tiltag for hvert indsatsområde, fordeles på den rolle, som kommunen primært har i tiltaget, så fordeler de sig som det ses af Figur 21 nedenfor. Her ses nogle forventelige variationer, hvor rollen som myndighed er den klart væsentligste for biogas og VE, hvor kommunens primære funktion knytter sig til den fysiske planlægning og lokalisering, mens rollen som myndighed og facilitator er omtrent sideordnede for omstilling af opvarmningskilder og brændsler. For bygningsområdet fylder kommunens rolle som virksomhed væsentligt mere da kommunerne ejer mange bygninger, mens rollen er helt fraværende for biogas og PtX/CCS da kommunerne ikke ejer nogle af de anlæg. Rollen som virksomhedsejer har udelukkende et væsentligt omfang for arbejdet med etablering af CCS på affaldsforbrændinger.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

100%

90%

1% 7%

12%

80% 70%

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

40%

65%

33%

60%

29%

39%

Andet

67%

50%

35%

40% 30%

21%

47%

20% 11%

Kommunen som facilitator/informator 29%

28%

10% 0%

Kommunen som myndighed

48%

41%

Kommunen som virksomhedsejer

14%

Kommunen som virksomhed/organisation/koncern

Figur 21 – Tiltag for energisektoren fordelt på indsatsområder og roller (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus 2025) Det er iøjnefaldende, at kommunernes rolle som virksomhedsejer, ikke spiller en større rolle ift. udfasning af fossile brændsler og udskiftning af opvarmningskilder, og at rollen som facilitator, og virksomhedsejer, ikke er mere udbredt blandt tiltag for fremme af VE. Vendes blikket mod tiltagstyper, ses en tilsvarende sammenfatning af tiltagstyper for hvert indsatsområde i Figur 22 nedenfor. Dette følger på flere områder samme mønster som ovenstående oversigt. Der er en stor udbredelse af kommunens egen drift og organisation for bygningsområdet, men ellers ikke, ligesom der er en stor andel af tiltag om lokalplanændringer og politik, strategi eller plantiltag for biogas og VE. Der er en stor udbredelse af anlægsprojekter for CCS/PtX, men også opvarmningskilder og brændselsskift, ligesom analyser og screeninger primært er udbredt i de samme to indsatsområder.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

100% 90% 80%

6% 4%

50%

19%

15%

4% 35%

18%

44%

22%

10%

21%

Politikpåvirkning og interessevaretagelse

Lokalplanændring Økonomisk instrument (fx støtte- og tilskudsordninger, parkeringsafgifter)

13%

Andet 3%

13% 14%

19% 9%

30% 40% 19%

11%

13%

46%

Samarbejde, netværk og partnerskab

32% 16%

22% 23%

11%

Analyse eller screening Anlægsprojekt

11%

10% 0%

10%

40%

20%

70% 60%

2% 3% 3%

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2% 5%

Politik, strategi eller plan (fx klimapolitik, sektorplan) Information, kommunikation og holdningspåvirkning Kommunens egen drift og organisation

Figur 22 – Tiltag for energisektoren fordelt på indsatsområder og tiltagstyper (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus 2025) Ses der afslutningsvist på sammenhængen mellem kommunernes planer og de faktisk indberettede tiltag på energiområdet ses et område, hvor de strategiske prioriteringer stemmer godt overens, men hvor selve eksekveringen og udrulningen af konkrete anlæg halter efter de høje ambitioner i planerne. I DK2020-planerne var der en massiv konsensus om de primære energiindsatser: Hele 99% af kommunerne planlagde at konvertere individuelle olie- og naturgasfyr til fjernvarme eller varmepumper, og 86% havde tiltag om varmebesparelser. De væsentligste tiltag i energisektoren er sammenfattet nedenfor i Figur 23.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Figur 23 – Energitiltag i kommunernes DK2020-klimahandlingsplaner (Kilde: Ea Energianalyse, 2024). Denne røde tråd går igen i de nyeste opdaterede planer (CCTF), hvor udfasning af olie- og gasopvarmning fortsat er det hyppigste indsatsområde på tiltagsniveau. De indberettede igangsatte tiltag for opvarmningskilder afspejler denne stærke prioritering i praksis, da tiltagene har en relativt høj gennemsnitlig implementeringsgrad på 50%, og hele 75% af tiltagene betegnes af kommunerne som afgørende (prioriterede tiltag) for at nå klimamålene. Alligevel er der opstået et mærkbart gab mellem de ambitiøse planer og hastigheden ude i virkeligheden. Mange af de indberettede tiltag har svært ved at komme videre fra planlægningsfasen. For vedvarende energi (VE) står mange projekter "klar i startboksen" som lokalplanændringer (32%) eller som overordnede politikker og strategier (35%), mens den praktiske realisering er sat i stå; der blev der kun tilsluttet syv landvindmøller til elnettet i hele 2025. Også fjernvarmeudbygningen er i praksis stagnerende, da mange igangsatte projekter opgives eller forsinkes grundet forværret projektøkonomi og manglende national udmelding om en slutdato for naturgas. Derudover ses der en kontrast på bygnings- og byggeriområdet: Hvor stort set samtlige af de oprindelige klimahandlingsplaner indeholdt tiltag om energieffektiviseringer, er det aktuelt kun lidt over halvdelen af kommunerne (51%), der har indberettet igangsatte tiltag på dette område i spørgeskemaundersøgelsen. Selvom dette delvist kan skyldes datamangler eller manglende indberetninger, understøtter det billedet af en implementeringsfase, der er træg. Kort opsummeret er de indberettede igangsatte handlinger meget tro mod planernes teknologiske sigte (særligt udfasning af fossil varme og opsætning af anlæg), men selve realiseringen af tiltagene hæmmes af forværret økonomi, lokal modstand, begrænset netkapacitet og svingende nationale rammevilkår, hvilket i stigende grad gør det svært for kommunerne at indfri det reduktionsbidrag, de har forpligtet sig på i deres planer.

2.1.2. Status for omstilling af energisektoren Udviklingstrends for de udvalgte omstillingsindikatorer for energisektoren Den faktiske omstilling i energisektoren er præget af en fortsat udfasning af olie- og naturgasfyr samt en stigende udbredelse af varmepumper og solenergi. Samtidig er udviklingen udfordret af et aftagende tempo i varmeomstillingen, begrænset udbygning af landvind, stigende fokus på biomasseanvendelse og forsinkelser i udrulningen af CCS og PtX. Omstillingen påvirkes desuden af nationale rammevilkår, energipriser, netkapacitet og udviklingen i den eksisterende bygningsmasse.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

For at give et samlet billede af omstillingen analyseres fremdriften i dette afsnit på tværs af seks indikatorområder: • Opvarmningskilder: Udviklingen i udfasningen af olie- og naturgasfyr samt udbredelsen af varmepumper og fjernvarme. • Bygninger og byggeri: Udviklingen i bygningsmassen, energieffektivisering og nybyggeri som indikatorer for omstillingen af den eksisterende bygningsmasse. • Brændsler: Udviklingen i forbruget af fossile brændsler og biomasse samt deres betydning for energiomstillingen. • Biogasproduktion: Udviklingen i produktion og anvendelse af biogas samt status for nye anlægsprojekter. • Vedvarende energi: Udbygningen af sol- og vindenergi samt de væsentligste udviklingstræk og barrierer. • CCS og PtX: Status for udrulningen af CO₂-fangst og Power-to-X samt betydningen af nationale rammevilkår og infrastruktur.

Opvarmningskilder For opvarmningskilder kan status opdeles på oliefyr, naturgasfyr, varmepumper og fjernvarme. Status for hver af disse gennemgås nedenfor. Oliefyr Ifølge både BBR (Bygnings- og Boligregistret) og Drivkraft Danmark, er der år for år færre husstande og virksomheder med aktive oliefyr. I 2024 var der ifølge Drivkraft Danmark fortsat ca. 55.800 oliefyr til opvarmning i Danmark (Drivkraft Danmark, 2026). Ifølge BBR er dette tal højere, da der forventeligt kan forekomme en ”forsinkelse” i BBR-data, som gør, at registeret ikke altid afspejler de faktiske forhold, da det er boligejerne, der selv skal indberette information om opvarmningskilden til BBR. Det er særligt i landkommunerne og i de fritliggende huse, hvor der fortsat er en del aktive oliefyr (BBR, 2026). Samtidig er der, ifølge Drivkraft Danmark, også en væsentlig andel (ca. 60%), som er hos virksomheder. Gasfyr Den samme nedadgående trend gælder for naturgasfyrene. Ifølge EVIDAs (2026) opgørelse af udviklingen i antal gaskunder var der 256.112 private gaskunder og 31.432 erhvervskunder pr. 28. februar 2026. Ses der et år tilbage til februar 2025, så er der sket et fald i antallet af private gaskunder på ca. 8%, svarende til 21.000 færre gaskunder. Dog ses det samtidig af EVIDAs data, at der var væsentlig færre konverteringer i januar og februar 2026 (hhv. 1.426 og 1.364 gaskunder) end i de forrige mange måneder (som lå på omkring 1.5002.100 gaskunder). Det giver ifølge Dansk Fjernvarme anledning til bekymring om tempoet er højt nok set ift. de nationale ambitioner fra 2022 om at udfase gas til rumopvarmning 2035. Dansk Fjernvarme advokerer derfor for, at der bliver indført en egentlig slutdato for gas til opvarmning (Dansk Fjernvarme, 2026). Varmepumper Samtidig er der for udviklingen i individuelle varmepumper, ifølge BBR (2026), sket en stigning. Denne stigning ses generelt i hele landet, men særligt i land- og oplandskommunerne og særligt i de fritliggende huse. Denne udvikling kan ifølge Tekniq igen også ses i salget af individuelle varmepumper, som efter et kraftigt dyk i 2024 på ca. 60% er steget med 65% i 2025 (Tekniq, 2026). Fjernvarme Udbredelsen i fjernvarmen kan også ses af BBR-data (2026), hvor der er sket en stigning generelt over hele landet. Samtidig ses det fra udtræk fra 30. januar 2026 fra Plandata.dk om godkendte varmeplaner for udrulning af fjernvarme, ud til, at udrulningen er i fuld gang. I dette ligger der et potentiale for at konvertere 57.638 private gaskunder (KEFM, 2026). Dog ser vi på den anden side ifølge kommunernes indmeldinger om barrierer for disse igangsatte tiltag, og ifølge rapport om Status på udrulningen af grøn varme fra august 2025, at tempoet for udrulningen af fjernvarmen er dalende (KL, KEFM & ENS, 2025). Det førstnævnte mere optimistiske billede af, hvad der ligger i pipeline kan eventuelt tyde på, at der ikke indberettes systematisk til Plandata.dk, hvis det besluttes, at et godkendt fjernvarmeprojekt ikke kan eller ikke ønskes gennemført alligevel. Samtidig kan det tyde på, at usikkerheden om, hvorvidt der kommer en deadline for udfasning af naturgas til opvarmning, samt de lave gaspriser afholder borgerne fra at skifte fra gas til varmepumper eller fjernvarme (KL, KEFM & ENS, 2025).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Bygninger og byggeri Herunder gennemgås en status for hhv. bygningsmassen, energieffektivitet og nybyggeri. Bygningsmassen For at vurdere fremdriften i omstillingen af bygningsmassen er udviklingen i bygnings- og boligareal en celtral indikator. Data fra Danmarks Statistik (DST BYGB40) viser, at det samlede bygningsareal er steget imellem 2024 og 2025 med 4.13 mio. m2 svarende til 0,74%. Dette billede er generelt set det samme på tværs af kommuner. Bygningstypen ”parcel-, stue- og rækkehuse” udgør den største andel (42%) af det samlede bygningsareal, efterfulgt af etageboliger (18%) og ”kontor, handel, administration og hotel” (15%). I perioden 2024-2025 er bygningsarealet inden for ”hospitaler, sygehuse mm.” steget med 3,4%, dog udgør denne bygningstype kun 1 % af det samlede bygningsareal. I samme periode er bygningsarealet til ”kontor, handel, administration og hotel” steget med 1,62% og etageboliger med 1,36%. Siden 2011 er det samlede bygningsareal vokset med ca. 13%, hvilket understreger udviklingen endnu tydeligere. Der er betydelige forskelle mellem kommunerne i bygningsarealet pr. indbygger. Kortlægninger af bygningsareal pr. indbygger viser, at landkommuner typisk ligger væsentligt højere (omkring 117 m² pr. indbygger), mens tætte bykommuner, særligt i Københavnsområdet, ligger lavere (omkring 80 m² pr. indbygger). Forskellen afspejler både boligtyper og erhvervsstruktur, men også en mere spredt arealanvendelse i landkommuner. (DST BYGB40). Ses der nærmere på boligarealet over tid er det steget markant (CONCITO, 2025). Samtidig peger en analyse fra Københavns Universitet på en skæv sammenhæng mellem demografisk udvikling og udlæg af nye boligarealer i kommunerne. Ifølge Ole Fryd m.fl. (2026) er der eksempler på kommuner, hvor arealudlæg og befolkningsudvikling ikke følges ad. I Brøndby forventes en befolkningstilvækst på 17% uden tilsvarende vækst i arealudlæg til boliger, mens Morsø omvendt forventer et befolkningsfald på 8% samtidig med en stigning i udlagt boligareal på 25%. Dog peger rapporten på, at nybyggeri fortsat fylder langt mest i den kommunale planlægning, selvom det ofte har et større klimaaftryk end renovering og genbrug af eksisterende bygninger (Fryd et al., 2026). Det indikerer altså, at der i nogle kommuner arbejdes med fortætning og bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse, mens der i andre kommuner planlægges for en boligudbygning, som ikke afspejler det ifølge DST forventede behov. Sidstnævnte understøttes af en anden analyse fra Plan22+, som viser, at der på landsplan planlægges for mere end fire gange så mange nye boligkvadratmeter, som befolkningsfremskrivningerne i DST tilsiger behov for (Nordby, 2026). Energieffektivitet For at vurdere fremdriften i omstillingen af energieffektiviteten, er det relevant at se nærmere på energimærkedata som en indikator for, hvordan det går på dette område. Det har dog ikke været muligt at trække nye data, som er retvisende nok til at sige noget om retning. Energimærkedata indgår i BBR, men bygningsejer står selv for at indberette, hvilket gør data meget fejlbehæftet. Samtidig er energimærkning kun obligatorisk ved salg, udlejning og for visse bygninger, hvilket betyder, at ikke hele bygningsmassen er dækket, og at data ikke opdateres løbende (Bolius, 2026). Data fra Energi- og bygningsanalysen, som Energistyrelsen står for at drifte, er derfor anvendt, men også her er der væsentlige usikkerheder. Udover at følge kommunernes klimatiltag inden for energieffektivisering og energibesparelser er det relevant at følge det faktiske el- og varmeforbrug i bygningerne fordelt på forbrugskilderne husholdninger, offentlige bygninger og virksomheder. Dette følges gennem klimaregnskabet på kommuneniveau, som de fleste kommuner allerede benytter. Varmedatadelen er udstillet på dashboardet på CONCITOs hjemmeside og fremdriften vurderes i afsnittet om opvarmningskilder. Reguleringen peger dog på, at tempoet i omstillingen skal øges markant. EU’s energieffektiviseringsdirektiv og den nationale aftale fra maj 2025 stiller bl.a. krav til kommunerne om løbende energirenovering af den offentlige bygningsmasse og reduktion af energiforbruget (Energistyrelsen, 2026), herunder skal kommunen udpege mindst 3% af bygningsmassen årligt frem mod 2030, der skal renoveres op til mindst energimærke B inden 2040. Kombineret med målsætningen om, at den eksisterende bygningsmasse skal være klimaneutral i 2050, indikerer det, at der er behov for en betydelig acceleration af indsatsen.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Nybyg For at vurdere fremdriften i den måde der bygges nyt på, undersøges byggeaktiviteten samt arbejdet med bæredygtighed og klimakrav i nybyggeri. Byggeaktiviteten har i slut 2025, ifølge Danmarks Statistik, været faldende, hvilket fortsætter en tendens med lavere aktivitet sammenlignet med tidligere år (DST, 2026). Samtidig viser prognoser, at der planlægges ca. 9% mindre boligbyggeri i 2026 end i 2025, selvom antallet af igangsatte projekter kan blive højere (Ingeniøren, 2026). Det understreger, at der kan være betydelige forskelle mellem planlagt og faktisk realiseret byggeri. Opgørelser af byggetilladelser og igangsætninger viser dertil, at en betydelig del af projekterne ikke gennemføres som planlagt. Ifølge Bygherreforeningen bliver op mod halvdelen af alle byggeprojekter udskudt eller forsinket, hvilket peger på nogle mere strukturelle barrierer i gennemførelsen af nybyggeri (Bygherreforeningen, 2025). Ser man på lokaliseringen af nybyggeriet, sker hovedparten fortsat i byområder, men en væsentlig andel opføres stadig på ubebyggede arealer uden for byerne, særligt omkring de større byer (Fryd et al., 2026). Dette tyder på, at en del af væksten i bygningsmassen fortsat sker gennem udlæg af nye arealer til byudvidelse. I forhold til bæredygtighed og udledningerne fra nybyg er der begrænset datagrundlag for at vurdere, hvor klimavenligt nybyggeriet reelt er. Det skyldes, at der ikke findes en samlet national statistik over, hvilke CO₂klasser eller LCA-niveauer nybyggeri opføres inden for, selvom der er indført klimakrav i bygningsreglementet (BR18). Det betyder, at det er vanskeligt systematisk at følge udviklingen i byggeriets klimaaftryk på tværs af projekter og over tid. Dog er der tegn på øget anvendelse af certificeringsordninger. Et studie fra BUILD ved Aalborg Universitet viser, at antallet af DGNB-certificerede projekter er steget markant siden 2020 (Dirchsen et al., 2024).

Brændsler Status for brændsler er opdelt i fossile brændsler og biomasse. Data fra Klimaregnskabet.dk viser, at der er markante forskelle imellem kommunerne: Kommuner, der huser store industrielle klynger, trafikale knudepunkter eller luftfart, stikker tydeligt ud med det højeste fossile brændselsforbrug, mens kommuner med store decentrale kraftvarmeværker typisk har det højeste forbrug af biomasse. Nedenfor gøres status på hhv. Fossile brændsler og biomasse. Fossile brændsler Transportsektoren er fortsat den største forbruger af fossile brændsler i Danmark, hvor personbiler udgør den største enkeltkilde. Mens forbruget af olie og kul er faldet betydeligt over en længere årrække, anvendes naturgas og petrokoks fortsat i dele af industrien og varmeforsyningen. Forudsætningerne i den seneste nationale klimafremskrivning (KF26) indikerer, at forbruget af ledningsgas aktuelt ikke reducerer sig i den grad der var forudsat i KF25. Dette illustrerer betydningen af at følge udviklingen i gasforbruget som led i omstillingen af energisystemet. Luftfarten og affaldsforbrændingen udgør to områder, hvor udfasningen af fossile brændsler er særligt udfordrende: •

Luftfart: Klimarådet fremhæver, at EU’s nuværende kvotesystem (ETS1) skal revideres frem mod 2040målet. Aktuelt omfatter kvotesystemet kun flyvninger inden for EU, hvilket betyder, at de massive udledninger fra flyvninger ind og ud af EU er helt undtaget fra kvoteregulering, ligesom luftfartens nonCO₂-effekter fortsat er uregulerede.

•

Affaldsforbrænding: For at affaldssektoren kan blive klimaneutral, kræver det både mindre affald og etablering af CO₂-fangst og -lagring (CCS). Udviklingen går dog den forkerte vej: Ifølge AffaldPlus steg den samlede mængde forbrændingsegnet affald med 2 procentpoint i 2025. KF26 antager ganske vist et fald i affaldsforbrændingen, men der er pt. ingen konkrete ansøgninger eller data, der understøtter denne antagelse.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Biomasse Forbruget af biomasse til energiformål er massivt i Danmark. I dag dækker det ca. 40% af elproduktionen og hele 65% af fjernvarmen. Selvom biomasse historisk set har været et afgørende redskab til at fortrænge kul og gas, er der i dag et stigende fokus på risikoen for en uhensigtsmæssig "lock-in" i energisystemet og i fjernvarmesektoren. Denne udvikling forstærkes af forventninger om, at bæredygtig biomasse bliver en stadig knappere og dyrere ressource, hvilket øger behovet for at prioritere anvendelsen, hvor klimaeffekten er størst. Udviklingen på biomasseområdet præges aktuelt af skærpet regulering og en voksende debat om CO₂bogføring og det stigende fokus på biomasse som en begrænset ressource. Implementeringen af EU’s opdaterede VE-direktiv (RED III) medfører markant skærpede bæredygtighedskrav til den biomasse, der afbrændes. I dag er biomasse fritaget for afgifter, men EU arbejder på en revision af energibeskatningsdirektivet, der kan føre til højere afgifter på biobrændsler. Herhjemme er der forslag fremme om at indføre afgifter på biomasse, der ikke lever op til klimabæredygtighedskriterier. Både CONCITO (2026) og Rådet for Grøn Omstilling (2021) argumenterer for, at en generel CO₂-afgift på biomasse vil være den mest klimavenlige løsning, mens Klimarådet (2018) primært anbefaler, at afgiften målrettes den ikke-bæredygtige biomasse. Biomasse indgår derfor i stigende grad i diskussionerne om CO₂-fangst fra biogene kilder (BECCS). Dette rejser komplekse spørgsmål om incitamenterne for biomasseanlæg i fremtiden, især hvis biogene udledninger bliver pålagt afgifter eller bogført anderledes. CONCITO opfordrer derfor kraftigt til, at de biogene udledninger fremover systematisk kvantificeres og synliggøres i de kommunale klimaregnskaber, så man klart kan forholde sig bogføringsmæssigt til de reelle emissioner fra afbrænding af biomasse.

Biogasproduktion Biogas udgør en central, men begrænset, ressource i den nationale energiomstilling, hvor den historisk har spillet en afgørende rolle i at fortrænge fossil naturgas. Fremadrettet bliver det dog i stigende grad afgørende, at den tilgængelige biogas anvendes dér, hvor alternativer som elektrificering er vanskelige, og hvor klimaeffekten er størst. Udviklingen står samtidig ved et vadested, hvor balancen mellem produktion og forbrug udfordres af stagnerende anlægsudvikling, usikre rammevilkår og et gasforbrug, der ikke er faldet de seneste tre år (CONCITO, 2026). For at vurdere omstillingen på biogasområdet er det afgørende, at datagrundlaget både belyser den faktiske historiske udvikling og den forventede pipeline af nye projekter. Særligt pipelinen er vigtig, da den giver direkte viden om kommunernes og markedets fremtidige udviklingspotentiale og forventede udbygning. Efter en periode med stærk vækst frem til 2023 – hvor bionaturgassen nåede op på at dække ca. 40% af gasforbruget – ser udviklingen i biogasproduktionen nu ud til at være mærkbart stagnerende. Forudsætningerne i den seneste klimafremskrivning (KF26) indikerer, som tidligere nævnt, at gasforbruget i ledningsnettet aktuelt ser ud til at udvikle sig mere fladt end forudsat i KF25. Oven i det nationale gasforbrug forventes der fremover en øget efterspørgsel efter dansk biogas fra udlandet, herunder særligt fra Tyskland. Samtidig peger flere analyser på, at den begrænsede mængde biogas i stigende grad bør prioriteres til de anvendelser, hvor den giver den største samfundsøkonomiske og klimamæssige værdi (CONCITO, 2026). Hvis der kigges fremad, er det tvivlsomt, om markedet af sig selv vil løfte produktionen markant. Fremtiden for nye biogasanlæg hæmmes af stor regulatorisk usikkerhed. Et tydeligt eksempel er den store statslige støttepulje til biogas, som oprindeligt skulle have været udbudt i 2024, men som nu er udskudt til 2027 og måske aldrig bliver afviklet i sin nuværende form. Biogas Danmark har ad flere omgange bemærket, at støtteloftet er utilstrækkeligt til at gøre nye anlæg rentable (Biogas Denmark, 2025). Samtidig peger flere analyser på, at den fremtidige støtte i højere grad bør målrettes biogas med den største dokumenterede klimaeffekt frem for alene at understøtte øget produktionsvolumen (CONCITO, 2026). Ude i kommunerne afspejles den afventende situation. 22 kommuner har indberettet 22 igangsatte tiltag specifikt målrettet biogasproduktion. Størstedelen af disse tiltag befinder sig dog i de indledende faser som overordnede strategier eller lokalplanændringer, mens kun ganske få omhandler konkrete byggeprojekter. Når kommunerne skal omsætte planerne til virkelighed, støder de ofte ind i komplekse barrierer. Nye anlæg møder hyppigt lokal modstand, og der er en voksende politisk og faglig debat om utilsigtede metanlækager fra anlæggene. Samtidig afhænger biogasens samlede klimaeffekt i høj grad af både råvaregrundlaget og af, at metanudslip fra produktion og distribution holdes på et meget lavt niveau.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Vedvarende energi Udbygningen af vedvarende energi (VE) udgør selve fundamentet for den nationale og lokale klimaomstilling. Både den direkte elektrificering af transport og varme samt produktionen af grønne brændstoffer (PtX) kræver massive mængder grøn strøm. På trods af store politiske ambitioner står kommunerne dog over for et markant todelt billede, hvor solenergien stormer frem, mens vindenergien på land er tæt på at være gået i stå. Vindenergi Selvom der eksisterer store planer for nye landvindmølleparker, er den praktiske realisering massivt udfordret af lange planprocesser, arealkonflikter og lokal modstand. I hele 2025 blev der kun nettilsluttet otte nye landvindmøller med en samlet kapacitet på beskedne 27,5 MW. Samtidig er 32 ældre og mindre vindmøller taget ned i 2025, svarende til ca. 25 MW. Samlet set er der derfor kun tilført 3 MW ny landvindskapacitet. (Green Power Denmark, 2026). I 2026 forventes 17 landvindmøller med 76,5 MW (Green Power Danmark, 2025). Dette fravær af fremdrift dækker over et enormt uforløst potentiale. Som Klimamonitor (Klimamonitor 23/04/2026) har afdækket, er der aktuelt hele 18 danske kommuner, der ikke har opstillet én eneste vindmølle på land. Den fysiske planlægning er her ofte en flaskehals, hvor selv justeringer på 50 meter kan være afgørende for, om der reelt er plads til at opstille landvindmøller i det tætbefolkede danske landskab. Samtidig rejses der i debatten et relevant spørgsmål om, hvorvidt større altid er bedre. Udviklingen påvirkes også af de enorme statslige havvindmølleparker. Det øgede danske og politiske fokus på havvind har mødt kritik fra bl.a. Eurowind Energy (Børsen 08/04/2025). Landvind er markant billigere at opføre, mens de store havvindprojekter typisk først forventes at levere strøm fuldt ud i starten af 2030'erne og frem mod 2036 (IEA, 2026). Denne ubalance har direkte betydning for, hvordan det europæiske energimarked planlægger på den korte bane. Solenergi I modsætning til landvind oplever solenergien en flot vækst, hvor der ved udgangen af 2025 var nettilsluttet ca. 5.000 MW. Energinet har en massiv pipeline af både sol- og landvindprojekter, men solenergien rummer særlige udfordringer. Produktionen er koncentreret midt på dagen om sommeren, hvor elprisen ofte presses helt i bund, hvilket udhuler den private forretningsmodel. Batterilagring kan lagre fra dag til nat men ikke over sæsoner, hvilket gør at solcellestrøm ikke kan dække størstedelen af vores elforbrug. Tidligere forskning har peget på at et opimalt mix mellem vind og sol er 80/20. Denne konklusion vil påvirkes af muligheder for lagring og teknologiomkostninger, men ikke markant. (Hirth, 2026; Dansk Solcelleforening, 2012) For kommunerne som virksomhed forventes der at komme nye og forbedrede rammer for solceller på tage. Et nyt lovforslag er fremsat om at fjerne kravet om selskabsudskillelse og modregning i bloktilskud, hvilket gør det administrativt og økonomisk meget lettere for kommunerne at opsætte solceller på egne bygningstage og parkeringsarealer (KEFM, 2026). Samlet set hæmmes VE-udbygningen i stigende grad af begrænset netkapacitet og langsomme processer for planlægning, myndighedsbehandling og nettilslutning. Udviklingen på det danske elnet afhænger samtidig i høj grad af udviklingen i de omkringliggende elsystemer, særligt i Tyskland, hvor elektrificering og stigende elforbrug påvirker de fælles markeder og behovet for netudbygning (CONCITO, 2026). Samtidig skaber forbindelserne mod nord usikkerhed: Norge fører i stigende grad en "Norge først"-orienteret energipolitik. Debatten om reinvestering i Skagerrak 1 og 2 er tæt knyttet til bekymringer om, at udenlandsforbindelserne øger elpriserne i Sydnorge og svækker konkurrenceevnen for norsk industri (MontelNews, 2024). Også i Sverige vokser modstanden mod yderligere markedsintegration, om end den her primært knytter sig til spørgsmålet om fordelingen af indtægter fra udlandsforbindelserne. Begge tilfælde afspejler en bredere tendens, hvor nationale fordelingshensyn i stigende grad udfordrer de fælles europæiske ambitioner om et mere integreret energimarked (Reuters, 2026). Disse store, markedsmæssige og infrastrukturelle dynamikker overskygger fuldstændig de mindre nationale justeringer. Eksempelvis vurderes den nyligt sænkede elafgift fra 2026 at have en ganske marginal betydning for det reelle omstillingstempo (Energi Watch 01/09/2025).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

For at imødegå den lokale modstand indgik et bredt flertal i oktober 2025 en aftale om at sikre større lokalt hensyn ved udbygningen af sol og vind. Implementeringen af EU’s VE-direktiv (RED III) presser samtidig på for hurtigere sagsbehandling og proaktiv kommunal arealudpegning. Målet er, at nye kompensationsmodeller – herunder midler fra "Den Grønne Pulje", udvidet VE-bonus og styrket køberetsordning – skal sikre, at VEanlæg skaber synlig værdi for naboer og lokalsamfund frem for kun at være en belastning. Denne udvikling er siden blevet yderligere understøttet af firkløverregeringens regeringsgrundlag fra juni 2026, som lægger op til at accelerere den grønne omstilling gennem hurtigere myndighedsbehandling, mindre bureaukrati og en styrket kommunal rolle i planlægningen af vedvarende energi. Dermed bevæger regeringen sig et skridt videre end 2025-aftalen ved ikke blot at fokusere på lokal kompensation, men også på at reducere de institutionelle barrierer for udbygningen af VE (STM, 2026).

CCS og PtX Udrulningen af fangst, lagring (CCS) og produktion af grønne brændsler (PtX) udgør en hjørnesten i mange kommuners klimahandlingsplaner, og teknologierne er ofte afgørende for, at kommunerne kan indfri deres ambitiøse reduktionsmål i 2030. Området bevæger sig aktuelt fra politiske visioner og udbud til konkrete anlægsfaser, men den praktiske realisering er i stigende grad ramt af forsinkelser, der udfordrer den samlede tidsplan. CCS En række projekter forventes med en vis forsinkelse at komme i drift i løbet af 2026, med CO 2-fangst på flere biogasanlæg samt på Ørsteds bioenergianlæg i Hvidovre og Kalundborg. Det seneste udbud i CCS-puljen, hvor Aalborg Portland endte som enlig vinder, forventes dog at give en CO 2-fangst der er ca. 1 million tons under det der var forudsat for udbuddet. Effekten af CCS-udbuddet i 2030 bliver dermed væsentligt lavere end hvad staten forventede (KEFM, 2026). Disse forsinkelser skaber en usikkerhed om både regeringens og kommunernes 2030-mål. Potentialet for CO₂-fangst fra særlig affaldsforbrænding og industri er stort, men rammerne i den seneste CCS-pulje var udfordrende for mange kommunale forsyningsselskaber, der valgte at trække sig. Dertil ville puljen ikke havde været stor nok til at få alle projekter over målstregen. Der er behov for nye rammer for at indfri potentialet for CCS på de relevante selskaber, og med det opnå de kommunale klimamål (CONCITO, 2026). PtX Ligesom for CCS er PtX-området under fortsat udbygning. Danmark har udmøntet de første store støttepuljer, og flere projekter i bl.a. Esbjerg, Fredericia og Aalborg modnes. Skaleringen i en lang række projekter lider imidlertid under forsinkelser. PtX er strømkrævende, og fremdriften hæmmes bl.a. af kapacitetsproblemer i elnettet, men primært af at det er dyrere end forventet. Samtidig har EU’s regler for grøn brint (RFNBO) ganske vist skabt mere klarhed i praksis om kravene til additionalitet og el, men området er stadig til debat og præget af markedsmæssig usikkerhed (Klimarådet, 2026; Kilde?). Ude i kommunerne viser spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus, at 11 tiltag for CCS, og 13 for PtX er igangsat. Realiteten af disse projekter er dog, at kommunerne er stærkt afhængige af nationale rammer: • For CCS: CO₂-fangst på affaldsforbrænding vurderes som en af de mere realistiske muligheder på kortere sigt, men der er stor usikkerhed om anlægsøkonomi og tempo, hvilket svækker sikkerheden for kommunernes 2030-mål (CONCITO, 2026) • For PtX: Teknologien vurderes fortsat at kunne spille en vigtig rolle i den langsigtede omstilling, særligt i sektorer hvor direkte elektrificering ikke er mulig. Samtidig peger nyere analyser på, at PtX har en relativt lav klimaeffekt pr. forbrugt kWh el og begrænset fleksibilitet. Udbygningen bør derfor følges af en hurtigere udbygning af elnettet samt særlige rammer og klimakrav for nettilslutning af store elforbrugere som PtXanlæg og datacentre (CONCITO, 2026) Den kommunale opgave forskyder sig derfor i disse år. Hvor fokus tidligere var på selve procesanlæggene, skal kommunerne i dag i langt højere grad koncentrere sig om den komplekse fysiske planlægning: arealudlæg, erhvervsudvikling, komplicerede VVM-redegørelser for brintinfrastruktur og rørføringer samt lokal dialog og risikovurderinger knyttet til CO₂-transport.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2.1.3. Kommunernes oplevede barrierer for implementering af energitiltag Kommunernes indrapporteringer til spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus (nov. 2025) peger på, at finansiering udgør en væsentlig barriere for bygninger, CCS/PtX og opvarmningskilder, samt i mindre grad for brændselsskift, men er uden nævneværdig betydning for biogas og VE. Modsat er samarbejdet med lokale aktører den væsentligste barriere for de to indsatsområder, men uden væsentlig betydning for de øvrige. Lovgivning og rammer spiller gennemgående en rolle, som den største barriere for CCS/PtX og en væsentlig faktor for VE, brændsler og opvarmningskilder. 100%

90% 13%

80% 70%

11%

3% 4% 5% 7%

2% 2%

30%

15%

20%

17% 39%

Politisk opbakning Mangel på viden/teknologi Ved ikke

24%

8% 47%

33%

12%

Samarbejde med lokale virksomheder eller erhverv 4% 29%

15%

Andet Samarbejde med forsyningerne

29% 41%

36%

22%

Arealfordeling (fx pladsmangel) 12% 6%

29% 19%

12%

40%

10%

4% 6% 4%

10% 13%

60% 50%

1% 1%

14% 12%

Samarbejde med lokale aktører (fx virksomheder, borgere eller grundejere) Lovgivning & rammer Mangel på kompetencer/ressourcer i kommunen Nej, der er umiddelbart ingen barrierer Finansiering

Figur 24 – Indrapporterede barrierer fordelt på indsatsområder og typer (Kilde: Kommunernes årlige klimastatus 2025). Kommunernes skriftlige uddybninger af oplevede barrierer viser, at barriererne for omstilling af energisektoren varierer på tværs af indsatsområder, men at en række udfordringer går igen. Når kommunerne skal omsætte energiplanerne til virkelighed, støder de på en række komplekse barrierer. Selvom energisektoren af kommunerne overordnet set vurderes som mindre vanskelig at omstille end fx transport, viser spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative indmeldinger, at fremdriften hæmmes af særligt fem tværgående udfordringer: Forværret projektøkonomi og manglende finansiering: Økonomi er en af de oftest nævnte barrierer på tværs af hele energiområdet. Stigende renter og høje anlægsomkostninger har udhulet forretningsmodellen i mange fjernvarmeprojekter og gjort det svært at opnå den nødvendige tilslutning. For borgerne mangler der ofte et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at skrotte naturgasfyret til fordel for en varmepumpe eller fjernvarme. Samtidig bremses udbredelsen af nye teknologier som CCS af betydelige finansieringsrisici og en svær projektøkonomi. Regulatorisk usikkerhed og nationale rammer: Lovgivning og usikre rammevilkår udgør en gennemgående barriere, som svækker det langsigtede planlægningsgrundlag. Særligt fremhæves fraværet af en national slutdato for naturgas, hvilket skaber afventende adfærd og forsinker konverteringstempoet lokalt. I det nye regeringsgrundlag lægges der imidlertid op til, at naturgas og olie til opvarmning af boliger senest i 2035 skal være udfaset, og at regeringen i 2026 vil fremlægge en model for at understøtte konverteringen

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

(Statsministeriet, 2026), hvilket kan bidrage til større forudsigelighed for kommuner, forsyningsselskaber og borgere. Dertil er udrulningen af fx CCS-projekter sat på hold af forsinkede statslige udbud og puljer, som kommunerne er dybt afhængige af. Flaskehalse i infrastruktur og netkapacitet: Eksisterende systemers begrænsninger, og særligt udbygningen af elnettet, kan ikke følge med behovet. Den manglende netkapacitet fungerer i stigende grad som en kritisk flaskehals for opstilling og nettilslutning af ny vedvarende energi (vind og sol), samt for den generelle elektrificering af industrien og udrulningen af PtX-anlæg. Lokal modstand og arealkonflikter: Kampen om pladsen og manglende lokal accept står ofte i vejen for den fysiske udrulning i landskabet. Store anlægsprojekter som vindmøller, solcelleparker, biogasanlæg og pyrolyse møder hyppigt modstand og bekymring fra lokalsamfundet og naboer. Også i fjernvarmeudrullingen er den lokale opbakning central, og manglende borgertilslutning kan få projekter til at falde til jorden. Mangel på ressourcer, kapacitet og entreprenører: Internt i kommunerne mangler der ofte mandskab og specifikke tekniske kompetencer til at drive de komplekse anlægsprocesser fremad. Eksternt i markedet peges der på, at de mange samtidige energi-, klimatilpasnings- og infrastrukturprojekter konkurrerer om den samme begrænsede entreprenørkapacitet og arbejdskraft, hvilket presser rækkefølgeplanlægningen og forsinker anlægsfasen. Samlet set tegner der sig et billede af en energisektor, hvor kommunerne agerer som afgørende planmyndighed og facilitator, men hvor den reelle eksekvering er dybt afhængig af stabile statslige rammer, et udbygget elnet og store investeringer fra forsyningsselskaber, borgere og virksomheder.

2.1.4. Samlet vurdering af status på hvordan det går med omstilling af energisektoren Omstillingen af energisektoren bevæger sig overordnet set i den rigtige retning, og kommunerne forventer i deres klimahandlingsplaner, at sektoren kan levere reduktioner på hele 112% sammenlignet med basisåret, hvilket vil betyde, at energisektoren i 2030 bidrager med netto-negative udledninger. Kommunerne vurderer ofte energisektoren som et af de mindst vanskelige områder at omstille. Ikke desto mindre er energiomstillingen i dag på vej ind i en ny og markant mere kompleks fase, hvor systemintegration fylder mere, og hvor flere afgørende omstillingsindsatser begynder at stagnere. Status på de udvalgte indikatorområder i energisektoren tegner følgende billede: Udfasning af gas og udrulning af fjernvarme mister fart (rigtig retning, men aftagende tempo): Mens udfasningen af de individuelle oliefyr forløber stabilt, er tempoet for konvertering af naturgasfyr mærkbart dalende. Det skyldes i høj grad lave gaspriser og fraværet af en national slutdato for naturgas, hvilket fjerner borgernes incitament til at skifte varmekilde. Samtidig er udrulningen af fjernvarme ramt af stigende udfordringer; mange projekter forsinkes eller opgives helt på grund af forværret projektøkonomi, høje renter og svigtende lokal tilslutning. Todelt udvikling for vedvarende energi (sol i vækst, vind står stille): Udbygningen af VE tegner et meget splittet billede. På den ene side er der en stærk vækst i opstillingen af solceller, hvor der ved udgangen af 2025 var nettilsluttet ca. 5.000 MW. På den anden side er landvind stort set gået i stå; i hele 2025 blev der kun tilsluttet syv nye landvindmøller. Denne stagnation skyldes lokal modstand, arealkonflikter og lange planprocesser. Kommunerne står derfor med et kritisk behov for at balancere VE-udbygningen. Den fremadstormende solenergi skal håndteres klogt i samspil med elnettet, mens den helt store politiske og planlægningsmæssige opgave bliver at genstarte udbygningen af landvind – eventuelt via mindre mølletyper – så vi ikke skaber et flerårigt leveringsvakuum, mens vi venter på havvinden i 2030'erne. Forbruget af biomasse (går i den forkerte retning): Mens de fossile brændsler generelt udfases (om end i et utilstrækkeligt tempo), stiger forbruget af biomasse fortsat. Biomasse dækker nu ca. 40% af elproduktionen og hele 65% af fjernvarmen i Danmark. Denne udvikling medfører en betydelig risiko for et strukturelt "lockin", der modarbejder en reel klimaneutral fremtid, og peger på et behov for at betragte biomasse som en knap ressource. Biogasproduktionen (er stagnerende): Efter en årrække med stærk vækst frem til 2023, hvor bionaturgassen nåede op på at dække ca. 40% af det nationale gasforbrug, indikerer nationale data, at udviklingen er stagneret

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

i 2023-2024. Det er afgørende fremadrettet at sikre, at biogassen strategisk reserveres til de sektorer (hardto-abate), såsom tung transport og højtemperaturindustri, hvor hvor direkte elektrificering ikke er et realistisk alternativ, frem for at erstatte gas i bred rumopvarmning. Store usikkerheder truer forudsatte reduktioner fra CCS og PtX (uklart / kan ikke estimeres): CO₂-fangst og PtX udgør ofte de teknologiske hjørnesten, der skal sikre, at kommunerne når deres ambitiøse klimamål. Udrulningen er imidlertid ramt af forsinkede statslige udbud, aflyste pionerprojekter og selskaber, der trækker sig. Et tydeligt eksempel er Aarhus Kommune, der i slutningen af 2025 meldte ud, at de udtræder af statens CCS-pulje, hvilket udfordrer deres 2030-mål markant. Det er derfor tvivlsomt, om disse teknologier i praksis kan levere de store forudsete reduktioner inden 2030. Det er altså fortsat uklart, hvordan kommende rammebetingelser bedst tilrettelægges i forhold til markedet. Der er et udtalt behov for realistiske nationale tidsplaner, og Klimaalliancen bør aktivt melde sig ind i debatten og presse på for robuste modeller, der sikrer, at udrulningen planlægges systemisk med elnet, varme og areal – uden at forsinke den direkte elektrificering og effektiv udfasning af fossile brændstoffer. Infrastruktur og økonomi blokerer for handling: Oven i de specifikke teknologiudfordringer udvikler elnettet sig i stigende grad til en kritisk flaskehals for den generelle elektrificering af samfundet og tilslutningen af nye VEanlæg. Kombineret med et udfordret marked præget af høje anlægsomkostninger og manglende national regulering (fx afgifter eller slutdatoer), er kommunernes muligheder for at fremtvinge den nødvendige omstillingshastighed primært gennem deres myndigheds- og planlægningsroller sat under hårdt pres. Status for indikatorerne for energisektoren fremgår af Figur 25.

Figur 25 – Status for omstillingsindikatorer for energisektoren.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2.2 Transportsektoren Transportsektoren udgjorde 12,5 mio. ton CO₂e i basisåret (2018/2019) for kommunernes DK2020-planer. Kommunerne forventer at reducere udledningerne med 3,1 mio. ton (25%) frem mod 2030 til i alt 9,4 mio. ton. Det er den laveste procentvise reduktion blandt de store udledningssektorer, selvom transport er den sektor, hvor kommunerne har planlagt næstflest mål og tiltag (jf. kapitel 1). Indsatserne spænder fra grøn mobilitet og elektrificering til adfærds- og fysisk planlægning. Reduktionerne er dog behæftet med store udfordringer, da transporten er tæt knyttet til nationale rammevilkår såsom afgifter, infrastruktur og køretøjsregulering. Kommunernes mandat er primært indirekte og afhængigt af statslige beslutninger samt borgernes og virksomhedernes adfærd. Kommunerne spiller dog en vigtig lokal rolle via infrastruktur, kollektiv trafik, adfærdsinitiativer samt nulemissionszoner og grønne indkøb i egne udbud (f.eks. renovationskørsel). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus bekræfter udfordringerne (se Figur 26). 49% af kommunerne vurderer, at det i høj grad er vanskeligt at reducere transportudledningerne. For kategorien "i meget høj grad" ses et mindre fald i forhold til sidste år, mens andelen for "i nogen grad" er stabil i forhold til 2024 og kun få kommuner finder det "i mindre grad" vanskeligt. 100%

50%

0% 2021 Ved ikke

2022 Slet ikke

I mindre grad

2023 I nogen grad

2024 I høj grad

2025 I meget høj grad

Figur 26 – Udviklingen i kommunernes vurdering af vanskeligheden ved at reducere CO 2-udledningerne inden for transportsektoren for perioden 2021-2025 (2024 n=93, 2025 n=89) (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes Klimabarometer og Kommunerne årlige klimastatus).

2.2.1 Status på kommunernes tiltag inden for transportsektoren Spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus (november 2025) viser, at 61 kommuner har igangsat i alt 210 transporttiltag. Heraf er 105 udpeget som ”prioriterede tiltag” (must-win battles), hvilket markerer en stigning fra de 97 prioriterede tiltag, der var registreret i september 2024. Den gennemsnitlige implementeringsgrad for disse indsatser ligger på 51%. Fordelingen på indsatsområder (se og kort nedenfor) viser en klar prioritering af teknologiske skift frem for strukturelle adfærdsændringer: • • • • • •

Fremme af elbiler (26%): Udgør den største enkeltstående andel af initiativerne. Fremme af cykling (16%): Er det næststørste fokusområde på tværs af kommunerne. Drivmiddelskift i øvrigt (12%): Dækker over blandt andet togelektrificering samt en fossilfri kommunal drift (maskiner/non-road). Kollektiv transport (8%): Omfatter initiativer med fokus på optimering af det kollektive trafiktilbud. Begrænsning af biltrafik (6%): Dækker over tiltag, der besværliggør eller mindsker bilkørsel. Reduktion af transportbehov (2%): Udgøres af langsigtede, strukturelle tiltag, der helt overflødiggør den fysiske transport.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Sammenlignet med september 2024 er der sket en markant stigning i cykelindsatsen. Hvor kun 7 kommuner i 2024 implementerede 8 prioriterede cykeltiltag, arbejder 14 kommuner i november 2025 med 17 prioriterede tiltag – og i alt 21 kommuner med 33 cykeltiltag generelt. Som noget nyt i 2025 har kommunerne desuden igangsat specifikke tiltag til at begrænse bilisme og reducere transportbehovet – to indsatsområder, der slet ikke var repræsenteret året før. Udviklingen i de prioriterede transporttiltag er illustreret i den landsdækkende kortlægning (Figur 27). Igangsatte prioriterede tiltag sep. 2024 45 40

Igangsatte prioriterede tiltag nov. 2025

40 37

25 20

20 16

15 15 11

15 10 10

8 7

10 1 1

1 1

16 12 12 9

9 9 6

6 6 3 3

2 2

Antal tiltag

Antal kommuner

Figur 27 – Igangsatte prioriterede tiltag inden for transportsektoren fordelt på indsatsområder i september 2024 (venstre graf) og november 2025 (højre graf). De lysegrønne søjler viser det samlede antal registrerede tiltag, mens de mørkeblå søjler viser antallet af kommuner, der har igangsat tiltag inden for det pågældende område. I alt blev der indrapporteret 95 tiltag fra 58 kommuner i 2024 og 110 tiltag fra 51 kommuner i 2025 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus). Samlet set tyder udviklingen fra 2024 til 2025 på en forskydning fra overordnede strategier mod konkrete, implementeringsorienterede tiltag (Figur 28). Kommunerne er med andre ord i højere grad gået fra planlægning til praktisk udførelse.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

60 50 40 30 20

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

39 33 21

26 19

23 16

19 13

17 17

9 8

8 8

Antal tiltag

Antal kommuner

Figur 28 – Igangsatte klimatiltag inden for transport og mobilitet fordelt på indsatsområder. De lysegrønne søjler viser det samlede antal registrerede tiltag, mens de mørkeblå søjler viser antallet af kommuner, der har igangsat mindst ét tiltag inden for det pågældende område. I alt er der indrapporteret 210 tiltag fra 61 kommuner. Kortet (højre) viser de kommuner, der har indrapporteret ét eller flere igangsatte tiltag inden for transport og mobilitet. (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Denne fordeling flugter i store træk med de oprindelige DK2020-klimahandlingsplaner, hvor 77% af kommunerne havde fokus på cykling og 73% på elektrificering af biler (Figur 29). Til gengæld står den kollektive trafik i stampe: Selvom 59% af kommunerne oprindeligt planlagde indsatser på dette område, er der i dag kun igangsat 19 konkrete tiltag fordelt på 13 kommuner.

Figur 29 – Transporttiltag i kommunernes DK2020-klimahandlingsplaner (Kilde: Ea Energianalyse, 2024). De nyeste klimahandlingsplaner fra de syv kommuner, der følger C40s nye rammeværk (CCTF) (jf. kapitel 1), peger på en forskydning i prioriteringerne. Trods det begrænsede datagrundlag ses et mindre fokus på elektrificering og et større fokus på shift-indsatser (cykling, kollektiv transport og bilalternativer). De færre elbilmål kan indikere en bevægelse mod transportvalg og -adfærd, men afspejler sandsynligvis også, at bilparkens elektrificering nu i højere grad drives af sig selv (jf. KF26). En kategorisering af samtlige igangsatte transportinitiativer i 2025 (Figur 30) viser følgende fordeling efter tiltagstype:

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Kommunens egen drift og organisation

4% 2% 1%

Politik, strategi eller plan (fx klimapolitik, sektorplan)

27%

Anlægsprojekt Information, kommunikation og holdningspåvirkning Analyse eller screening

Andet

Økonomisk instrument (fx støtte- og tilskudsordninger, parkeringsafgifter) Samarbejde, netværk og partnerskab 13% 17%

Politikpåvirkning og interressevaretagelse Lokalplanændring Anlægsprojekt

15%

Figur 30 – Igangsatte transporttiltag fordelt på tiltagstyper (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Opdeles transporttiltagene efter kommunens primære rolle, hvilket fremgår af Figur 31, udgør rollerne som henholdsvis myndighed, virksomhed og facilitator/informator hver omkring 30%, mens rolle som virksomhedsejer er væsentligt mindre.

32% 30%

Kommunen som facilitator/informator Kommunen som myndighed Kommunen som virksomhed/organisation/koncern Kommunen som virksomhedsejer

32%

Figur 31 – Igangsatte transporttiltag fordelt på kommunens rolle (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025).

2.2.2 Status på omstilling af transportsektoren Udviklingstrends for de udvalgte omstillingsindikatorer for transportsektoren Den faktiske omstilling i kommunerne drives især af elbiler, som i 2025 udgjorde 68% af nybilsalget. Selvom ladeinfrastrukturen udbygges, hæmmes udrulningen lokalt af ulige geografisk dækning, begrænset plads i tætte byområder, elnetkapacitet og svære ladeløsninger ved etageboliger. Sektoren påvirkes desuden af ydre faktorer; de stigende brændstofpriser som følge af den geopolitiske uro i Mellemøsten (marts 2026) kan øge efterspørgslen på el, men skaber også usikkerhed om omstillingens tempo.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

For at give et samlet billede af, hvor meget der transporteres, hvordan transportvalget fordeler sig, og hvilke teknologier der anvendes, analyseres fremdriften i dette afsnit på tværs af tre indikatorområder: • • •

Vejtrafikarbejde: Udviklingen i det samlede antal kørte køretøjskilometer (især personbiltrafik) og vejnettets udbygning. Modalsplit (transportvalg): Fordelingen af personkilometer mellem bil, cykling og kollektiv transport samt status på cykelstier, delebiler og samkørsel. Flådesammensætning (køretøjer og drivmidler): Den teknologiske omstilling af den samlede bilflåde, herunder udbredelsen af elbiler og ladeinfrastruktur.

Vejtrafikarbejde Grundlaget for at vurdere kommunernes vejtrafikarbejde (køretøjskilometer) er data fra DTU (Transportvaneundersøgelsen) og Vejdirektoratet frem til 2023, som også udgør aktivitetsdata i Klimaregnskabet.dk. Data viser, at det samlede vejtrafikarbejde for person-, vare- og lastbiler er stigende og flere steder har indhentet niveauet fra før Covid-19. Selvom trafikomfanget stiger, falder transportsektorens samlede udledninger, hvilket indikerer en hurtig elektrificering af især personbiler, om end elbilkørsel stadig udgør en mindre andel af de samlede kilometer. Udviklingen varierer betydeligt mellem kommunerne. Der ses en svag negativ sammenhæng mellem trafikarbejde og befolkningstæthed (kortere afstande i tætte kommuner) og en svag positiv sammenhæng med kommunalt areal (længere afstande i store kommuner). Den store lokale variation dækker dog over, at også pendlingsmønstre, infrastruktur, arbejdspladsplacering og adgang til kollektiv transport spiller ind. Parallelt med trafikvæksten er den samlede vejlængde også stigende, primært drevet af de kommunale veje.

Modalsplit (transportvalg) Datakilder fra DTU, Trafikstyrelsen, trafikselskaberne og Transportministeriet viser samlet set, at der ikke sker en entydig forskydning mod grønnere transportvalg. Bilens dominerende rolle er uændret, og de adfærdssamt infrastrukturmæssige alternativer er fortsat udfordret: •

Bilisme, samkørsel og delebiler: Bilernes belægningsgrad er fortsat lav. Samkørsel og delebilisme fungerer primært i landdistrikter og byernes oplande, men forbliver et mindre supplement til transportsystemet frem for et reelt alternativ, der reducerer bilafhængigheden (Transportministeriet, 2022; IDA, 2018).

•

Cykling: Selvom cykeltrafikken i fjerde kvartal 2025 lå 3,8% over 2024-niveauet, er datagrundlaget generelt usikkert og vejrafhængigt (Vejdirektoratet, 2026). DTU-data (2022) viser, at cykling primært er udbredt i hovedstadsområdet. Sammenhængen med den fysiske infrastruktur er svag; flere landkommuner har mange kilometer cykelsti pr. indbygger, men lav cykelaktivitet.

•

Kollektiv transport: Skinnebåren trafik (tog, metro, S-tog) har stort set indhentet niveauet fra før Covid19 (Trafikstyrelsen). Busserne oplever derimod en langvarig, faldende passagertendens og har fortsat færre rejsende end før pandemien (Transportministeriet, 2025). Den stigende andel af elbusser i de større byer reducerer de lokale udledninger, men ændrer ikke det overordnede modalsplit.

Selvom der mangler nationale kvantitative modalsplit-mål, understøttes ønsket om en adfærdsforskydning væk fra bilen af tre overordnede politiske rammer: 1. Cykling: Infrastrukturplan 2035 og den kommende nationale cykelstrategi, der skal flytte fokus mod viden og data frem for kun asfalt. 2. Kollektiv mobilitet: Ekspertudvalgets anbefalinger (2025) om øget synergi, takstoptimering og mere attraktive løsninger til at tiltrække bilister. 3. EU-niveau: SUMP-forordningens krav om langsigtede, integrerede mobilitetsplaner for hele det funktionelle byområde i de største byer. Ændringen af modalsplittet er fortsat under pres. Den teknologiske elektrificering og genopretningen af togtrafikken modsvares i praksis af faldende bustrafik og en uændret høj bilafhængighed.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Flådesammensætning (Køretøjer og drivmidler) Udviklingen i flådesammensætningen belyses på baggrund af data fra Danmarks Statistik og om den samlede bestand af køretøjer i kommunens geografi (BIL54) og nyregistrerede køretøjer (BIL53) samt data om ladeinfrastruktur fra GeoDanmark og analyse af Dansk e-mobilitet om behovet for ladeinfrastruktur de danske kommuner. Samlet set viser data, at den danske køretøjsflåde fortsat vokser, og at personbiler udgør langt den største andel af bestanden. Bestanden af køretøjer er steget fra omkring 2,46 mio. enheder i 2018 til omkring 2,9 mio. i 2025, drevet særligt af vækst i personbiler og varebiler. Samtidig er der fortsat fremdrift i elektrificeringen af vejtransporten. Elbiler udgjorde omkring 6% af den samlede bestand i 2023, 11% i 2024 og cirka 17% i 2025. Ser man isoleret på personbiler, er andelen endnu højere, omkring 18,6% i 2025. For de tungere køretøjstyper går udviklingen langsommere, hvor el udgør omkring 5% af lastbilerne og cirka 6% af varebilerne. Det peger på, at elektrificeringen er mest fremskreden i personbilsegmentet, mens omstillingen af tung transport fortsat er i en tidligere fase. Udviklingen i elektrificeringen kan ses i lyset af de overordnede målsætninger på området. På EU-niveau er der vedtaget et stop for salg af nye fossilbiler fra 2035, og de nationale klimafremskrivninger forudsætter en høj andel af elbiler allerede frem mod 2030. Derudover er der i praksis en politisk målsætning om en hurtig elektrificering af personbilparken i Danmark. Set i dette perspektiv er udviklingen i Danmark i den rigtige retning, men tempoet og udbredelsen varierer fortsat på tværs af køretøjstyper. Udviklingen i nyregistreringer understøtter denne tendens. Andelen af nye elbiler er steget markant fra 32% i 2023 til 51% i 2024 og videre til 68% i 2025. Udbygningen af ladeinfrastruktur er sket parallelt med denne udvikling. Antallet af ladepunkter er steget markant frem mod 2024 og videre ind i 2025 (Transportministeriet, 2025). Data fra GeoDanmark, som baserer sig på indberetninger fra kommuner og ladeoperatører, viser dog fortsat forskelle mellem kommuner i både udbredelse og kapacitet. På trods af den kraftige udbygning peger analyser fra Dansk E-mobilitet (2024) på, at der fortsat vil være et behov for yderligere udbygning frem mod 2030, særligt i de større byområder og i hovedstadsregionen. Også bykommuner som Aalborg, Odense, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe fremhæves som områder, hvor efterspørgslen forventes at overstige den nuværende kapacitet. Omvendt indikerer data, at mange land-, oplands- og provinskommuner samlet set har en relativt god dækning allerede i dag. Dette skal dog fortolkes med forsigtighed, da behovet for ladeinfrastruktur i høj grad afhænger af den fremtidige udvikling i elbilbestanden og lokale forhold som befolkningstæthed og transportmønstre. Samlet set viser udviklingen en tydelig bevægelse mod elektrificering af vejtransporten, drevet af en hurtig stigning i nyregistreringer af elbiler og en samtidig udbygning af ladeinfrastrukturen. Udviklingen er dog ujævnt fordelt på tværs af køretøjstyper og geografi, og særligt den tunge transport og den fremtidige tilstrækkelighed af ladeinfrastrukturen fremstår som centrale opmærksomhedspunkter. De tilgængelige indikatorer peger overordnet på, at omstillingen for nuværende i høj grad drives af teknologiske ændringer i køretøjsflåden, mens ændringer i transportomfang og transportvalg i mindre grad følger med. Det indebærer, at reduktioner i transportsektorens udledninger i stigende grad afhænger af elektrificering frem for et fald i transportarbejdet eller en bred forskydning i modalsplit. Samtidig peger indikatorerne på fortsatte udfordringer, herunder udviklingen i vejtrafikarbejdet, forskelle mellem kommuner og på overflytningen til mere klimavenlige transportvalg.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2.2.3 Kommunernes oplevede barrierer for implementering af transporttiltag Ifølge spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus (november 2025) er finansiering den største barriere for de igangsatte transporttiltag (33%), efterfulgt af samarbejde med lokale aktører (15%). Omvendt oplever 16% af kommunerne ingen barrierer i implementeringen. Den samlede fordeling fremgår af Figur 32. 2%

1% 1% 1%

Finansiering Nej, der er umiddelbart ingen barrierer

33%

Samarbejde med lokale aktører (fx virksomheder, borgere eller grundejere) Lovgivning & rammer Mangel på kompetencer/ressourcer i kommunen

Andet Samarbejde med transportselskaber Mangel på viden/teknologi

Samarbejde med lokale virksomheder eller erhverv 15%

16%

Politisk opbakning Arealfordeling (fx pladsmangel) Ved ikke

Figur 32 – De indrapporterede igangsatte transporttiltag fordelt på barrierer for implementering (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Kommunernes skriftlige uddybninger viser, at de specifikke udfordringer varierer på tværs af indsatsområder, men overordnet centrerer sig om fire gennemgående temaer: økonomi, markedets modenhed, organisering og adfærd. Barrierer for de enkelte indsatsområder opridses kort nedenfor. Samlet bilflåde og drivmiddelskift: Inden for omstillingen af den samlede bilflåde er økonomi og teknologisk modenhed de primære barrierer. Flere kommuner påpeger, at visse eldrevne køretøjer fortsat er 200–300% dyrere end fossile alternativer, ligesom der mangler modne teknologiske løsninger til specialkøretøjer og den tunge transport. Kommunerne understreger desuden, at den lokale elektrificering er dybt afhængig af nationale rammevilkår, statslige beslutninger og støtteordninger. Elbiler og ladestandere: Inden for ladeinfrastruktur er barriererne primært markedsmæssige og implementeringsorienterede. Kommunerne fremhæver lange, komplekse udbudsprocesser, få tilbudsgivere samt kapacitetsudfordringer i elnettet. Desuden udfordrer de praktiske forhold omkring placering og drift, herunder at etablere en velfungerende organisering og et tværgående samarbejde med ladeoperatører og forsyningsselskaber, som ofte griber ind i mange af kommunens egne afdelinger. Cykler og cykelinfrastruktur: Økonomi og politisk prioritering er de største barrierer for cykelfremme. Etablering af cykelstier og sammenhængende netværk er omkostningstungt og taber ofte i budgetkonkurrencen med andre anlægsprojekter. Flere kommuner påpeger desuden en lokalpolitisk tilbageholdenhed med at prioritere cyklisme over bilisme. Endelig udgør borgernes adfærd en væsentlig faktor, da bilen i hverdagen fortsat opleves som det nemmeste valg. Veje og begrænsning af bilisme: Barriererne for at begrænse biltrafikken er overvejende politiske og centreret om hensynet til bilernes fremkommelighed. Kommunerne oplever udbredt modstand mod tiltag, der gør det sværere eller mere besværligt at være bilist. Det hæmmer også de nødvendige, supplerende investeringer, som eksempelvis kræves ved gennemførelse af hastighedsnedsættelser.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Busser: Økonomi og organisering er de centrale barrierer for busdriften. Inden for de eksisterende budgetter tvinges kommunerne til svære nulsums-prioriteringer, hvor opgraderingen af én buslinje kræver reduktioner eller nedlæggelser andre steder. Desuden hæmmes indsatsen af en udbredt afhængighed af regionale og statslige aktører, hvor eksempelvis Vejdirektoratet ikke prioriterer busfremkommelighed. Endelig udgør adfærden en barriere, da lav efterspørgsel og borgernes præference for bilen udfordrer passagergrundlaget. Tog: Togdriften hæmmes primært af eksterne forhold uden for kommunal kontrol. Kommunerne fremhæver en udbredt afhængighed af statslige og regionale beslutninger samt manglende fremdrift i samarbejdet med statslige aktører. Det gælder blandt andet konkrete forsinkelser i udskiftningen af togmateriel hos selskaber som Lokaltog i forhold til det forventede. Kommunens egen bilpark/flåde: For kommunens egne køretøjer genfindes de samme barrierer i en mere konkret form. Økonomien er den centrale hindring, særligt i udbudsprocesser, hvor de grønne løsninger kan være så omkostningstunge, at det i praksis udelukker valget af dem. Derudover hæmmes omstillingen af interne forhold som manglende ressourcer, svag koordination og intern prioritering. Barrierer der går på tværs af indsatsområder: På tværs af samtlige indsatsområder er borgernes og medarbejdernes adfærd en gennemgående barriere, da ændringer i de daglige transportvaner er svære at realisere i praksis. Omstillingen hæmmes desuden af manglende ressourcer, dataudfordringer og organisatoriske barrierer i samarbejdet på tværs af forvaltninger og med eksterne. Samlet set viser indmeldingerne, at mange væsentlige barrierer ligger uden for kommunal kontrol, men at lokal kapacitet og politisk prioritering fortsat er afgørende for fremdriften.

Antal kommuner

Behov for øget tværkommunalt samarbejde: Da transportmønstre, infrastruktur og mobilitetsløsninger krydser administrative grænser, forudsætter omstillingen tæt koordination på tværs af kommuner. Dette afspejles i kommunernes egne vurderinger af det tværkommunale samarbejde; som det fremgår af Figur 33, peger flest kommuner netop på transport og mobilitet som det område, hvor behovet for øget samarbejde på tværs er størst. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

Figur 33 – Antallet af kommuner der mener, at det tværkommunale samarbejde bør styrkes inden for indsatsområderne. n=84 kommuner. (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Klimaalliancens monitorering viser, at de igangværende tværkommunale samarbejder på transportområdet er følgende: Projekter som DELEMOBILITET i forstæderne, Green Mobility Shift og Mobility Makers der fokuserer på adfærdsændringer, nye mobilitetsformer og reduceret bilafhængighed. Desuden er der Supercykelstisamarbejdet, som har et konkret fokus på udbygning af cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser. Derudover initiativet Den Sammenhængende Rejse. Desuden støjreduktionsprojektet Silent City, det midtjyske mobilitetsprojekt MOVE og det nyligt afsluttede Grøn Jyllandskorridor (2025).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2.2.4 Samlet vurdering af status på hvordan det går med omstillingen af transportsektoren Transportsektorens omstilling bevæger sig overordnet i den rigtige retning, men i et utilstrækkeligt tempo. Det positive tegn er, at lokale indsatser rykker fra plan til handling; i 2025 har 61 kommuner igangsat 210 transporttiltag (heraf 105 prioriterede). Indsatserne er dog skævt fordelt. De fokuserer massivt på teknologiske drivmiddelskrift (elbiler og ladestandere), mens tiltag, der reducerer transportbehovet, styrker kollektiv trafik eller begrænser bilismen, underprioriteres. Sektoren er derfor fortsat blandt de sværeste at omstille, hæmmet af tunge økonomiske, adfærdsmæssige og nationale rammevilkår. Status på de tre udvalgte indikatorområder tegner følgende billede: Vejtrafikarbejde (Går i den forkerte retning): Det samlede antal kørte kilometer (især i personbiler) stiger støt og har flere steder indhentet niveauet fra før Covid-19. Kommunerne har få redskaber og tiltag til at dæmme op for transportomfanget, og vitale kilder til udledninger (såsom motorvejsnet) ligger uden for kommunalt handlerum. Den stigende elbilkørsel sænker udledningen pr. kilometer, men selve trafikvæksten fortsætter uændret. Modalsplit (Stagneret / stillestående): Der sker ingen bred adfærdsforskydning væk fra privatbilen. Ganske vist stiger kommunernes prioriterede cykelindsatser, og skinnebåren togtrafik har genvundet det tabte terræn efter pandemien. Dette modsvares dog fuldstændigt af en langvarig, faldende tendens i buspassagertal, store lokale usikkerheder i cykelaktiviteten samt borgernes faste transportvaner. Flådesammensætning (I rigtig retning, men utilstrækkeligt tempo): Elektrificeringen drives hurtigt frem af det private nybilsalg og kommunernes massive udrulning af ladeinfrastruktur og grøn omstilling af egen drift. Det samlede tempo holdes dog nede af en træg omstilling af varebiler, lastbiler og specialkøretøjer, som fortsat bremses af høje meromkostninger, umoden teknologi og begrænsninger i lokale elnetkapaciteter. I Figur 37 ses en opsummering af status for omstillingsindikatorerne for transportsektoren.

Figur 34 – Status for omstillingsindikatorer for transportsektoren.

2.3 Landbrug og arealanvendelse Landbrug og arealanvendelse udgør en central og strukturelt vanskelig del af kommunernes klimaudfordring. I kommunernes drivhusgasopgørelser står sektoren for 17,7 mio. ton CO₂e i basisåret, svarende til ca. 35%. af den samlede udledning (Ea Energianalyse, 2024). Samtidig peger den seneste Klimastatus og fremskrivning 2026 på, at landbruget fortsat vil være blandt de mest udfordrende sektorer at omstille. Det skyldes blandt andet, at en stor del af udledningerne er biologisk betingede, herunder metan og lattergas, som er vanskelige at reducere med kendte virkemidler. Kommunerne forventer, at udledningerne fra landbrug og arealanvendelse kan reduceres med 5,8 mio. ton frem mod 2030 til i alt 11,9 mio. ton. Det svarer til en reduktion på 33%. fra basisåret, som primært ligger i 2018 og 2019. Reduktionen ligger en smule over niveauet i de nationale scenarier, der var gældende, da planerne blev udarbejdet. På trods af denne udvikling forventes sektoren at fylde relativt mere i den samlede udledning frem mod 2030. Det skyldes, at reduktionerne i energi og industri sker hurtigere, hvilket medfører, at landbrug og arealanvendelse forventes at udgøre omkring 55% af de samlede udledninger i 2030 (Ea Energianalyse, 2024).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Dette overordnede billede er i tråd med vurderingerne i Klimastatus og -fremskrivning 2026, hvor landbrugssektoren fremhæves som en af de sektorer, der kommer til at udgøre en stadig større andel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, efterhånden som udledningerne i andre sektorer falder hurtigere. Opgørelserne af kommunernes CO2e-udledninger i Klimaregnskabet.dk er dog ikke umiddelbart direkte sammenlignelige med de nationale opgørelser i den nationale Klimastatus og -fremskrivning. Kommunernes Klimaregnskabet bygger på en række særskilte metodiske valg og afgrænsninger, herunder at arealanvendelsessektoren alene omfatter udledninger fra organiske jorde samt CO₂-optag fra skovrejsning, mens øvrige dele af LULUCF-sektoren ikke indgår. Samtidig anvendes delvist andre datakilder, fordelingsprincipper og beregningsmetoder end i de nationale opgørelser. Disse forskelle har særlig betydning for opgørelsen af landbrug og arealanvendelse og betyder, at de kommunale klimaregnskaber ikke nødvendigvis følger niveauer og udviklingstendenser i de nationale opgørelser. Dertil har der senest i 2025 været en række væsentlige ændringer i metoden for særligt CO2-lagring i skovrejsning, CH4-udledning fra husdyr i stald og lager og ved bioforgasning, samt i metoden for opgørelse af CO2-udledning fra organiske jorde (Klimaregnskabet, 2026). Landbrugssektoren er samtidig et område, hvor kommunernes handlemuligheder i høj grad er indirekte. Indsatserne kan blandt andet være samarbejder, arealplanlægning og implementering af den nationale aftale om den grønne trepart. Kommunernes DK2020-klimahandlingsplaner fokuserer især på udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning. Derudover indgår tiltag som forgasning af husdyrgødning, forbedret staldteknologi, biokul, ændret fodring og omlægning af afgrøder samt samarbejder med landbruget og kommunale lodsejere. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus afdækker, hvordan kommunerne opfatter vanskeligheden af at reducere udledninger fra sektoren (se Figur 35). De senere år fra 2024 til 2025 er de blevet mere optimistiske. 100%

50%

0% 2021 I mindre grad

2022 I nogen grad

2023 I høj grad

2024

2025

I meget høj grad

Figur 35 – Udviklingen i kommunernes vurdering af vanskeligheden ved at reducere CO 2-udledningerne fra landbrug og arealanvendelse for perioden 2021-2025 (2024 n=93, 2025 n=89) (Kilde: spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes Klimabarometer 2021-2023 og Kommunerne årlige klimastatus 2024-2025).

2.3.1 Status på kommunernes tiltag inden for landbrug og arealanvendelse Ifølge spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus fra november 2025 har 60 kommuner igangsat i alt 169 tiltag inden for landbrug og arealanvendelse. Disse tiltag er i gennemsnitlige ca. 38%. implementeret. Heraf er 112 af tiltagene desuden klassificeret som såkaldt ”prioriterede tiltag”, dvs. tiltag som kommunerne vurderer, er nødvendige at gennemføre for at nå deres målsætninger. Nedenfor i Figur 36 ses de indrapporterede igangsatte tiltag fordelt på indsatsområder.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

50 45

40 35 30

43 40 34 31 27

25 19

15 8 8

10 5

6 5 2 2

Antal tiltag

Antal kommuner

Figur 36 – Antal igangsatte klimatiltag inden for landbrug og arealanvendelse fordelt på indsatsområder. De lyse søjler viser det samlede antal registrerede tiltag, mens de mørke søjler viser antallet af kommuner, der har igangsat mindst ét tiltag inden for det pågældende område. Kortet (højre) viser de kommuner, der har indrapporteret ét eller flere igangsatte tiltag inden for landbrug og arealanvendelse (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Set ift. sidste års Klimastatus 2024 er det væsentlig flere tiltag der er igangsat, da 51 kommuner sidste år havde indrapporteret 79 igangsatte prioriterede tiltag. Og det på trods af, at der er færre kommuner, der har indrapporteret til Klimastatus 2025. Dog er fordelingen på indsatsområder nogenlunde det samme, hvor der også sidste år var flest igangsatte tiltag inden for udtagning af lavbundjorde og skovrejsning. Det er dog væsentligt at se på udviklingen med forbehold for, at der er væsentlige forskelle i, hvad og på hvilket niveau, kommunerne definerer deres klimatiltag. Denne fordeling af indsatsområder er desuden overordnet i tråd med kommunernes DK2020klimahandlingplaner, hvor der særligt var fokus på netop skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Se Figur 37 nedenfor.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Figur 37 – De 10 mest populære tiltag fra kommunernes DK2020-klimahandlingsplaner i landbrugs- og arealanvendelsessektoren (Kilde: Ea Energianalyse, 2024). Dog ses det i disse DK2020-klimaplaner, at en del kommuner også arbejder med indsatser inden for forbedring af staldteknologier, fodringsteknologier og omlægning af landbrugsareal til andre afgrøder, eksempelvis græs eller planteavl. Disse typer af tiltag fremgår ikke direkte af figuren over kommunernes igangsatte indsatser, men en nærmere gennemgang af tiltagene under indsatsområdet ”Landbrug generelt” viser, at der er flere konkrete indsatser rettet mod staldteknologier, herunder gyllehåndtering, forsuring og reduktion af emissioner fra husdyrproduktion. Derimod er der færre tiltag, der eksplicit adresserer fodringsteknologier, selvom enkelte indsatser om ændret fodersammensætning indgår. Ser man tilsvarende på indsatsområdet ”Arealanvendelse generelt”, fremgår det, at der er et betydeligt antal tiltag, som omhandler omlægning af landbrugsareal, herunder ekstensivering, udtagning og ændrede dyrkningsformer. Disse tiltag er dog i høj grad rettet mod natur- og klimaformål, mens der kun i begrænset omfang findes indsatser, der specifikt fokuserer på omlægning til afgrøder til direkte fødevareproduktion. Hvis der ses nærmere på de indrapporterede igangsatte tiltag fra Klimastatus 2025, så udgør 25% af tiltagene samarbejde, netværk og partnerskaber (se Figur 38). Det afspejler, at omstillingen i høj grad kræver koordinering og involvering af en bred kreds af aktører. Det passer også godt overens med kommunens handlerum inden for sektoren og de roller, der kommer i spil for kommunen. Samtidig udgør tiltag inden for politik, strategi og planer 15%, ligesom analyse og screening (14%) samt information, kommunikation og adfærdspåvirkning (12%) også fylder relativt meget. Det peger samlet set på, at en stor del af indsatsen fortsat ligger i de mere indirekte virkemidler, hvor kommunerne understøtter udviklingen gennem planlægning, vidensopbygning og påvirkning af borgere og aktører, frem for gennem direkte regulering eller anlæg.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2%1%

Samarbejde, netværk og partnerskab

Politik, strategi eller plan (fx klimapolitik, sektorplan)

25%

Analyse eller screening 9%

Information, kommunikation og holdningspåvirkning Kommunens egen drift og organisation Anlægsprojekt (uddyb venligst i feltet)

10% 15%

Lokalplanændring Økonomisk instrument (fx støtte- og tilskudsordninger, parkeringsafgifter)

12%

Andet 14% Politikpåvirkning og interressevaretagelse

Figur 38 – Igangsatte tiltag inden for landbrug og arealanvendelse fordelt på tiltagstyper (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Dette understøttes yderligere af fordelingen på kommunens roller, hvor 61% af tiltagene gennemføres i rollen som facilitator eller informator, mens 22% ligger inden for myndighedsrollen og 16% i kommunens egen drift og organisation. Samlet set peger det på, at kommunerne i høj grad arbejder gennem samarbejde, koordinering og påvirkning af andre aktører, hvilket afspejler, at deres direkte handlemuligheder på området er begrænsede (se Figur 39). 1% 16% Kommunen som facilitator/informator Kommunen som myndighed

22% 61%

Kommunen som virksomhed/organisation/koncern Andet

Figur 39 – Igangsatte tiltag inden for landbrug og arealanvendelse fordelt på kommunens rolle (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

2.3.2 Status på omstilling af landbrug og arealanvendelsen Udviklingstrends for de udvalgte omstillingsindikatorer for landbrug og areal Landbrug og arealanvendelse spiller en central rolle i den grønne omstilling, både i forhold til reduktion af drivhusgasudledninger men også biodiversitet, vandmiljø og beskyttelse af grundvandet. Sektoren står for en betydelig del af Danmarks samlede udledninger, samtidig med at den rummer nogle af de største potentialer for reduktioner gennem ændret arealanvendelse, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og teknologiske løsninger. Udviklingen i disse indikatorer er derfor afgørende for, om de nationale klimamål – herunder 70% reduktion i 2030 – kan realiseres. I dette afsnit belyses status og udviklingstendenser i omstillingen af landbrug og arelanvendelse med udgangspunkt i seks centrale indsatsområder: • • • • • •

Husdyrproduktion: herunder bl.a. dyrebestand, staldforhold, gyllehåndtering, fodring Landbrugsarealer: herunder arealanvendelse, dyrkningspraksis, kvælstofforbrug og økologisk drift Organiske jorde og lavbundsjorde: med fokus på udtagning, genopretning og projektpipeline Skov og natur: skovrejsning og naturarealer Pyrolyse og biokul: anlæg og CO2-lagring Fødevareforbrug og efterspørgsel: kommunens arbejde med forbrug

Husdyrproduktion Udviklingen i husdyrproduktionen viser overordnet et svagt fald i det samlede antal årsdyr de senere år, særligt efter 2019, hvor produktionen ser ud til at toppe. Analysen fokuserer primært på kvæg og svin, da disse står for langt størstedelen af landbrugets drivhusgasudledninger. Det gælder især metan fra kvæg samt ammoniak og lattergas fra svineproduktion, hvilket gør dem centrale for den samlede klimaindsats. Data fra Gødningsregnskabet (SGAV) viser, at svineproduktionen fortsat udgør en meget stor andel af det samlede antal producerede dyr, mens det ses af data fra Klimaregnskabet.dk, at kvæg, særligt malkekvæg, bidrager væsentligt til de samlede emissioner. Det lille fald i antal årsdyr skal ses i lyset af flere samtidige udviklinger. Økonomiske forhold har sandsynligvis spillet en væsentlig rolle, herunder stigende foderpriser i kølvandet på krigen i Ukraine og i Mellemøsten samt perioder med lavere salgspriser, særligt i svineproduktionen (Landbrug & Fødevarer, 2026; Danmarks Statistik, 2025). Samtidig har ændringer i eksportmarkeder, herunder faldende efterspørgsel fra bl.a. Kina, påvirket produktionsniveauet (Københavns Universitet (IFRO), 2024). Hertil kommer en fortsat strukturudvikling i landbruget, hvor færre og større bedrifter gradvist overtager produktionen, hvilket i overgangsperioder kan medføre et fald i det samlede antal dyr (Danmarks Statistik, 2022). Endelig kan en del af faldet forklares ved produktivitetsstigninger, eksempelvis højere mælkeydelse pr. ko og flere producerede smågrise pr. so, hvilket betyder, at produktionen kan opretholdes med færre dyr. Der ses samtidig et lille fald i udskilt kvælstof fra husdyrproduktionen i de senere år, hvilket kan pege på en vis effektivisering, for eksempel gennem forbedret fodereffektivitet og gødningshåndtering. Udviklingen er dog begrænset og indikerer ikke i sig selv en strukturel omstilling. Ses der på staldforhold og teknologier, viser de tilgængelige data fra SGAV, at hovedparten af produktionen fortsat foregår i konventionelle staldsystemer, herunder fuldspaltegulve og traditionelle opstaldningsformer. Der er tegn på en vis udvikling mod løsdriftssystemer og teknologiske forbedringer, men udbredelsen af egentlige klimareducerende teknologier, såsom gyllekøling, hyppig udslusning af gylle og teknologier til reduktion af metan, fremgår ikke tydeligt af de nuværende data. I forhold til nationale målsætninger er husdyrproduktionen et centralt indsatsområde i klimapolitikken. Der er politisk fokus på reduktion af metanudledning fra kvæg, og der er indført en aftale om en CO 2e-afgift på landbruget, som forventes at skabe incitament til både teknologiske forbedringer og ændringer i produktionsomfanget (Ministeriet for Grøn Trepart, 2026). En mere klimaeffektiv husdyrproduktion er dermed en forudsætning for at nå det nationale klimamål om 70% reduktion i 2030 (Klimarådet, 2026).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Samlet set peger udviklingen på en vis effektivisering inden for kvæg- og svineproduktion, men uden tydelige tegn på en egentlig strukturel omstilling på området. Reduktionerne er begrænsede set i forhold til sektorens store klimaaftryk og ift. de nationale målsætninger fremstår udviklingen i høj grad som stagnerende, da tempoet i omstillingen langt fra er tilstrækkelig til at indfri målene frem mod 2030. Datagrundlaget giver et overordnet billede af udviklingen, men der er væsentlige mangler, som begrænser mulighederne for at vurdere omstillingen mere præcist. Der findes ganske solide data for dyrebestand, gylleproduktion og udskilt kvælstof via Gødningsregnskabet samt for andelen af økologisk produktion. Derimod mangler der systematiske data for flere centrale forhold: Gyllehåndtering, fx andelen af gylle, der anvendes til biogas, er ikke entydigt tilgængelig på kommuneniveau. Emissionsfaktorer opdelt på dyretyper er endnu ikke fuldt tilgængelige, men er relevante at følge over tid. Der mangler også data om ændringer i fodersammensætning, herunder udbredelsen af metanreducerende tilsætningsstoffer. Desuden findes der ikke systematiske data om fx staldteknologiernes alder, som kan sige noget om teknologisk modenhed og investeringsbehov. Endelig mangler der indikatorer for strukturelle forhold som generationsskifte i landbruget, som kan sige noget om investeringstempo, omstillingsparathed og hvorvidt nye teknologier og produktionsformer er på vej ind i sektoren.

Landbrugsareal Data fra Danmarks Statistik (AREALDK) viser, at det samlede landbrugsareal er relativt stabilt i perioden 20112024, dog med en forskydning: Der ses en tendens til fald i intensivt dyrkede arealer og en svag stigning i ekstensiv drift og græsarealer. Samtidig falder arealet med omdrift på organiske jorde, mens vedvarende græs og naturarealer stiger. Udviklingen i kvælstofforbrug (SGAV) viser en stabil eller svagt faldende tendens, hvilket kan indikere forbedret gødningshåndtering. Dog er der fortsat et højt niveau, hvilket understreger, at reduktion af kvælstofudvaskning fortsat er en central udfordring. Andelen af økologisk produktion er stigende, men udviklingen ser ikke ud til at være tilstrækkelig til at nå regeringens målsætning om 21% økologisk areal i 2030, svarende til en fordobling af det økologiske areal i forhold til Landbrugsaftalen fra 2021 (FVM, 2023). Selvom økologi er en interessant indikator at følge betyder det imidlertid ikke, at økologi i sig selv kan betragtes som et klimavirkemiddel, men kan under de rette forudsætninger, herunder en mere plantebaseret produktion, være en del af et klimarigtigt landbrug. Derudover viser data fra Landbrugsstyrelsen om Bio-ordningen en vis pipeline af ansøgninger, hvilket kan indikere en kommende acceleration, men usikkerhed om økonomi og rammevilkår påvirker udviklingen.

Lavbundsjorde Data fra MARS viser, at der er stigende aktivitet i udtagning af lavbundsjorde, både i form af gennemførte projekter og pipeline. Kommunale planer peger samlet på en udtagning på over 64.000 ha frem mod 2030, hvilket er i tråd med nationale mål i den grønne trepart. Samtidig viser kommunespecifikke data fra Klimaregnskabet.dk, at en betydelig del af organiske jorde fortsat er i omdrift, hvilket betyder, at der fortsat er et stort reduktionspotentiale. Udviklingen går i retning af mere vedvarende græs og natur, men tempoet er fortsat afhængigt af jordfordeling, finansiering og lodsejerdeltagelse. Samlet set er der tydelige tegn på fremdrift, men også en betydelig implementeringsudfordring, hvis målene i den grønne trepart om udtagning af lavbundsjorde, herunder kommunale klimahandlingsplaner om over 64.000 ha frem mod 2030 (Ea Energianalyse, 2024), samt landbrugets bidrag til Danmarks mål om 70% reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 skal nås.

Skov og natur Data fra DST viser en lille stigning i det nationale skovareal siden 2010, og Klimaregnskabet.dk viser også en svag stigning i CO2-optaget fra skov. De kommunale data viser dog variationer, hvor nogle kommuner oplever stagnation eller fald i optag.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Pipeline-data fra MARS viser en række skovrejsningsprojekter, men omfanget er fortsat begrænset sammenholdt med det nationale mål om 240.000 ha ny skov frem mod 2045. Der ses desuden forskelle mellem kommunetyper, hvor landkommuner generelt har større skovarealer og højere CO2-optag, mens bykommuner har et mere begrænset potentiale. For natur findes der løbende data fra Danmarks Statistik (AREALDK) om udviklingen i naturarealer på kommuneniveau. Disse data kan give en indikation af ændringer i arealanvendelsen, herunder om der sker en stigning i arealer med natur. Det er relevant at følge denne udvikling, fordi natur- og arealindsatser i stigende grad indgår som virkemidler i kommunernes klimaplaner. Etablering og genopretning af naturområder kan bidrage til at reducere drivhusgasudledninger fra arealanvendelsen og understøtte langsigtet kulstoflagring, fx gennem naturgenopretning. Det er derfor tanken, at indikatorer for naturarealer kan derfor bidrage til at belyse udviklingen i kommunernes arealbaserede klimaindsats over tid. Samtidig er der væsentlige begrænsninger, da data primært opgør arealtyper og ikke direkte måler klimaeffekter, kulstoflagring eller drivhusgasudledninger. En stigning i naturarealet kan derfor ikke umiddelbart omsættes til en tilsvarende klimaeffekt. Samlet set peger udviklingen på en positiv, men langsom fremdrift for skovrejsning, mens udviklingen i natur er mere usikker, da forbedringer i kvalitet og biodiversitet ikke kan følges direkte i de tilgængelige data.

Pyrolyse og biokul Data fra KEFMs strategi og arbejdsprogram for pyrolyse (2024) viser en begyndende opbygning af kapacitet med både idriftsatte og planlagte anlæg. Udbygningen er dog ikke sket i det forventede tempo. Ifølge branchen afventer projektudviklere blandt andet det kommende biokuludbud, før der investeres i nye anlæg, ligesom der fortsat mangler klarhed om miljøreguleringen. Samtidig befinder området sig fortsat i en tidlig udviklingsfase. Flere centrale forhold omkring regulering, miljøeffekter og økonomi er endnu ikke afklarede. Kommunerne spiller en vigtig rolle i denne udvikling, blandt andet gennem myndighedsbehandling af udbringning af biokul på landbrugsjord. I dag kræver udbringning typisk en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, og der pågår fortsat diskussioner om de miljømæssige konsekvenser og sikkerheden ved anvendelse af biokul i jord. Regeringen har derfor igangsat undersøgelser af de landbrugs- og miljømæssige effekter af pyrolyse og biokul med henblik på at etablere en mere ensartet regulering fra 2026 (KEFM, 2026). Der pågår løbende debat om pyrolysens klimapotentiale og bl.a. en forsker ved Roskilde Universitet fremhæver, at de danske pyrolysekoncepter i vid udstrækning bygger på eksisterende biomasseressourcer og værdikæder, herunder overskudshalm, gyllefibre og andre afgrøderester. Pyrolyse kan dermed i mange tilfælde forstås som en ny anvendelse af eksisterende biomassesystemer snarere end et klimavirkemiddel, der i sig selv indebærer en grundlæggende omlægning af landbrugets produktionssystemer (Thomsen, 2020). Klimarådet vurderer dog i Statusrapport 2026, at pyrolyse fortsat har potentiale som klimavirkemiddel, men samtidig er forbundet med betydelig usikkerhed omkring opskalering, implementering og realiserede reduktioner. Flere af de centrale udviklingsprojekter på området peger på kommunal planlægning og myndighedsbehandling som en væsentlig forudsætning for opskalering. Fx identificerer igangværende SIMPLY-projektet manglende best practice for tilladelser og lokal planlægning som en af de væsentligste barrierer for udbredelsen af pyrolyse i Danmark. Det tværkommunale SIMPLY-projekt (Supporting Implementation of Pyrolysis via Constructive Alignment of Climate Impact Assessment Methods, Goals, Frameworks and Incentives) blev etableret i 2023 med støtte fra Innovationsfonden og INNO-CCUSpartnerskabet med det formål at accelerere implementeringen af biomassebaseret pyrolyse i Danmark (SIMPLY, 2026). Samlet set er området i en tidlig fase udviklingsfase, hvor udviklingen er vanskelig at sige noget om, og som ikke ser ud til at have væsentlig effekt på den samlede omstilling af landbrugs- og arealsektoren endnu.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Fødevareforbrug og efterspørgsel Der er meget begrænset data for udviklingen i fødevareforbruget på kommunalt niveau. Analysen kan derfor for nu kun basere sig på primært kommunale mål og indsatser samt nationale tendenser. Det kan ses af kommunernes planer og i indmeldte igangsatte tiltag til Kommunernes årlige klimastatus, at kommunerne i stigende grad arbejder med omstilling til mere klimavenlig mad og øget økologi i egne indkøb, men dertil mangler også fortsat systematiske data for at kunne se på borgernes og erhvervets forbrug. Nationale opgørelser (bl.a. DTU Fødevareinstituttet, 2026) viser, at forbruget af kød fortsat er højt, og at ændringer i kostvaner sker langsomt. Målet om fordobling af efterspørgslen efter økologi understøttes af kommunernes offentlige indkøb, men udviklingen er afhængig af både pris, udbud og adfærd.

2.3.3 Oplevede barrierer for implementering af tiltag inden for landbrug og areal Kommunernes indrapporteringer til spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus (nov. 2025) peger på, at samarbejder med lokale aktører er den største udfordring (27%), efterfulgt af lovgivning og rammer (18%) og finansiering (17%). Se fordelingen af alle de igangsatte tiltag inden for landbrug og arealanvendelse på de barrierer, som kommunerne støder på i implementeringen af tiltagene, i Figur 40 nedenfor. Samarbejde med lokale aktører (fx virksomheder, borgere eller grundejere) Lovgivning & rammer

1% 3% 2%

Finansiering

27%

Arealfordeling (fx pladsmangel)

Mangel på kompetencer/ressourcer i kommunen 8%

Nej, der er umiddelbart ingen barrierer Samarbejde med lokale virksomheder eller erhverv

10%

18% 17%

Andet Mangel på viden/teknologi Politisk opbakning

Figur 40 – De indrapporterede igangsatte tiltag inden for landbrug og arealanvendelse fordelt på barrierer for implementering (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Når der ses nærmere på kommunernes skriftlige uddybninger af oplevede barrierer viser, at barriererne for omstilling af landbrug og arealanvendelse varierer på tværs af indsatsområder, men at en række udfordringer går igen, særligt relateret til kompleksitet, ressourcer og rammevilkår. Arealanvendelse og landbrug: komplekse processer og pres på arealer: Særligt fremhæves udfordringer med arealfordeling og jordfordelingsprocesser, som beskrives som omfattende og ressourcekrævende, især i forbindelse med udtagning af lavbundsjorde. En kommune bemærker, at “der ikke er tilstrækkelige ressourcer i naturstyrelsen til at varetage opgaven i alle kommuner samtidigt.” Samtidig peges der på en generel konkurrence om arealer og stigende jordpriser, hvilket kan gøre det vanskeligt at gennemføre de nødvendige omlægninger.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

For lavbundsjorde peger flere kommuner desuden på, at processen med at indgå aftaler og gennemføre udtagning er tidskrævende og afhænger af både jordfordeling og lodsejernes deltagelse. I relation til skovrejsning fremhæves især usikkerhed om tilskud og rammevilkår som en barriere: “der har i en del år været usikkerhed om tilskuddet for lodsejeren ved skovrejsning, dette har været medvirkende til at forsinke processen.” Flere peger også på, at lovgivning og finansiering har “spændt ben” for fremdriften, samt at der lokalt kan være begrænsninger i, hvor skov ønskes etableret. Samtidig peger en kommune på rækkefølgen i treparts-indsatsen: “Treparten sætter skub i tiltaget, men først laves der aftaler om lavbundsjorde og herefter skovrejsning.”, som kan påvirke tempoet i udrulningen af skovinitiativer. Ressourcer og organisering som gennemgående udfordring: Implementeringen af disse tiltag opleves som administrativt og organisatorisk krævende. Flere kommuner fremhæver behovet for øget bemanding og vedvarende ressourcer: “der skal geares markant op på bemanding af opgaven med implementering af omlægningsplan.” Samtidig understreges det, at indsatserne kræver langvarig koordinering og involvering: “det kræver mange vedvarende ressourcer hos kommune og andre aktører at fastholde en implementering.” I nogle tilfælde har personalereduktioner betydet, at indsatser er blevet nedprioriteret. Afhængighed af lodsejere og frivillighed: Flere indsatser afhænger af frivillig deltagelse fra lodsejere, hvilket kan skabe usikkerhed om fremdriften. Kommunerne peger på, at “tiltaget afhænger blandt andet interesse fra lodsejere,” og at engagementet kan variere. Samtidig kræver større omlægninger tæt dialog og samarbejde mellem flere aktører. Usikre rammevilkår og finansiering: Usikkerhed om lovgivning og nationale rammer fremhæves som en barriere, da ændringer kan påvirke implementeringen undervejs. Kommunerne peger også på økonomiske udfordringer, herunder stigende jordpriser og usikkerhed om tilskud: “finansiering er en udfordring, idet jordpriserne er steget markant.” Desuden nævnes administrative forhold som EU-regler og komplekse tilskudsordninger som hæmmende faktorer. Fødevarer: adfærd og mobilisering i fokus: Inden for fødevareområdet knytter barriererne sig i højere grad til adfærd og mobilisering. En kommune fremhæver, at “det er svært at mobilisere folk i den grønne omstilling,” og at borgerinddragelse er ressourcekrævende. Der peges også på udfordringer med at ændre vaner blandt ansatte og borgere. Der opleves desuden vanskeligheder med at stille de rette klimakrav og skabe ejerskab: “det er vanskeligt at stille de rigtige klimakrav i udbud … det er vanskeligt at sikre ejerskab for indsatsen.” Samtidig nævnes igen begrænsede kommunikationsressourcer og mangel på kompetencer. Flere kommuner fremhæver også udfordringer med at dokumentere effekter, hvilket kan gøre det vanskeligt at fastholde politisk opbakning. Husdyrproduktion: rammevilkår og opfølgning: For husdyrproduktion peges der primært på lovgivning og overordnede rammer som barrierer for, at kommunerne kan handle på dette område. I enkelte tilfælde er tiltag gennemført, men der er da udfordringer med opfølgning, idet det beskrives som “svært at monitorere outcome”, altså det som kommunen har rykket på. Pyrolyse og biokul: tidlig fase og teknologisk usikkerhed: Inden for pyrolyse og biokul fremhæves især teknologisk umodenhed og mangel på viden som centrale barrierer. Kommunerne peger på, at “vi venter stadig på at teknologien tager fart,” og at der fortsat afventes forskningsresultater. Derudover nævnes udfordringer med placering af anlæg, herunder hensyn til lokale forhold og bekymringer om gener som lugt. Samlet set peger disse indsatser på et område, hvor udviklingen fortsat er i en tidlig fase.

2.3.4 Samlet vurdering af status på hvordan det går med omstillingen af landbrug og arealanvendelse Omstillingen af landbrug og arealanvendelse er i gang, men udviklingen er ujævn og går samlet set for langsomt i forhold til den store andel sektoren udgør i flere af kommunernes CO 2e-regnskaber, og set ift. de nationale målsætninger frem mod 2030. Dog ser det ud til, at kommunerne har øget indsatsen inden for planlægning, samarbejde, lavbundsjorde og skovrejsning, formentligt grundet den grønne trepart, men mange indsatser befinder sig fortsat i en planlægningsfase. Samtidig er kommunernes handlemuligheder ofte indirekte og afhængige af lodsejere, statslige rammer, finansiering og nationale virkemidler.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 2 – Fra ambition til reduktion

Husdyrproduktion (stagnerende): Der ses et mindre fald i antal årsdyr og udskilt kvælstof, men udviklingen er begrænset set i forhold til husdyrproduktionens store udledninger. Der er ikke tydelige tegn på en bred strukturel omstilling i kvæg- og svineproduktion, og udbredelsen af nye staldteknologier, metanreducerende fodertiltag og ændret gyllehåndtering kan ikke dokumenteres tilstrækkeligt med de nuværende data. Landbrugsareal (Udviklingen i landbrugsarealet peger svagt i den rigtige retning): Der ses tegn på mere ekstensiv drift, flere græsarealer og mindre omdrift på organiske jorde, men det samlede landbrugsareal er fortsat relativt stabilt. Omstillingen af dyrkningspraksis og arealanvendelse sker gradvist, og tempoet vurderes ikke tilstrækkeligt i forhold til behovet for reduktion af drivhusgasser, kvælstofudvaskning og pres på natur og vandmiljø. Lavbundsjorde (i den rigtige retning, men i et utilstrækkeligt tempo): Der er en del igangsatte og planlagte projekter, og indsatsen understøttes af den grønne trepart. Samtidig er en betydelig del af de organiske jorde fortsat i omdrift, og realiseringen afhænger af jordfordeling, lodsejerdeltagelse, finansiering og administrativ kapacitet. Datagrundlaget er mangelfuldt, og derfor er det vanskeligt at konkludere fuldstændig entydig, men et forsigtigt bud er, at det går i den rigtige retning, men i et utilstrækkeligt tempo. Skov og natur (bevæger sig i den rigtige retning, men fremdriften er langsom): Der er stigende aktivitet omkring skovrejsning, og data viser en mindre stigning i skovarealet over tid. Omfanget er dog fortsat begrænset i forhold til målet om 240.000 ha ny skov frem mod 2045. Derudover varierer potentialet betydeligt mellem kommuner, og lokale hensyn, arealkonkurrence og tilskudsforhold kan bremse realiseringen. For natur findes der data om udviklingen i naturarealer på kommuneniveau, som peger på ændringer i arealanvendelsen. Data siger dog primært noget om arealomfang og CO2-lagringspotentialet. Det betyder, at en eventuel stigning i naturareal ikke nødvendigvis afspejler en tilsvarende CO2-effekt. Pyrolyse og biokul (et område under udvikling): hvor det endnu er vanskeligt at vurdere den faktiske fremdrift. Der er begyndende opbygning af kapacitet og flere planlagte anlæg, men teknologien er fortsat i en tidlig fase og branchen siger, at udbygningen ikke er sket i det forventede tempo, bl.a. fordi projektudviklerne afventer det kommende biokuludbud. Dertil mangler data om biomassegrundlag, geografisk udbredelse, anvendelse af biokul og faktisk CO2-lagring. Området har potentiale, men bidrager endnu ikke væsentligt til omstillingen. Fødevareforbrug og efterspørgsel (uklart datagrundlag og langsom udvikling): For fødevareforbrug og efterspørgsel er datagrundlaget svagt, især på kommunalt niveau. Nationale opgørelser peger på, at kostændringer sker langsomt. Kommunerne arbejder i stigende grad med klimavenlig mad, mindre kød og økologi i egne køkkener, men der mangler systematiske data for borgernes og erhvervets forbrug. Det vurderes, at der er relativt stor forskel på erfaring og ambitionsniveau på områder kommunerne imellem, hvor de største kommuner som København og Aarhus har arbejdet mere og mere vidtgående med emnet. Status vurderes derfor som uklar, men med tegn på aktivitet i kommunernes egen drift. Et potentiale ligger i partnerskaber og øget samarbejde med erhvervslivet, hvor tiltag såsom Bælgfrugtpartnerskabet går på tværs af værdikæden. I Figur 44 ses en opsummering af status for omstillingsindikatorerne for landbrug og arealanvendelse.

Figur 41 – Status på omstillingsindikatorer for landbrug og arealanvendelse.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

3 59

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Kapitel 3. Klimatilpasning Klimaforandringerne er ikke længere blot et fremtidsscenarie, men en mærkbar, lokal realitet. Det er derfor helt afgørende, at kommunerne arbejder strategisk og langsigtet med klimatilpasning for at beskytte borgere, natur, økonomi og kritisk infrastruktur mod hyppigere og voldsommere vejrhændelser – lige fra skybrud og stormfloder til stigende grundvand og længerevarende hedebølger. Som det fremgår af kapitel 1 om kommunernes klimahandlingsplaner, udgør klimatilpasning en central og integreret del af kommunernes plangrundlag. I både de oprindelige DK2020-klimaplaner og de nyligt opdaterede CCTF-klimahandlingsplaner har kommunerne formuleret en lang række konkrete mål og tiltag, der skal øge den lokale klimarobusthed. Disse indsatser retter sig primært mod vandhåndtering og oversvømmelsesrisici, som historisk har udgjort det største skadespotentiale, men forventes i fremtiden at skulle favne et endnu bredere risikobillede. I dette kapitel 3 gøres der status på kommunernes arbejde med at omsætte klimatilpasningsplanerne til fysisk virkelighed: I afsnit 3.1 redegøres der for fremdriften i kommunernes igangsatte klimatilpasningstiltag samt de barrierer, de støder på i implementeringsfasen, særligt knyttet til finansiering, lovgivning og et manglende datagrundlag for ikke-vandrelaterede klimafarer. Herunder gennemgås kommunernes indrapportering af oplevelse vejrhændelser. I afsnit 3.2 sættes der fokus på det igangværende, metodiske arbejde med at udvikle et systematisk monitoreringssystem, der fremadrettet skal gøre det muligt at kvantificere risikoen og måle den reelle effekt af klimatilpasningsindsatsen i Danmark. I afsnit 3.3 ses der nærmere på de barrierer kommunernes oplever for implementering af klimatilpasningstiltag inden afsnit 3.4 sammenfatter status for klimatilpasning i denne statusrapport.

Kort om datagrundlaget for kapitlet Dette kapitel baserer sig på en bred vifte af datakilder og analyser. Datagrundlaget omfatter bl.a. spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus, samt data fra DMI, Forsikring & Pension (F&P), Naturskaderådet, Kystdirektoratet (KDI), Beredskabsstyrelsen (BRS), og mange flere. Derudover inddrages relevante analyser, rapporter, og lovgivning på området herunder blandt andet regeringens Klimatilpasningsplan II, som er relevant for fortolkningen af data. For indikatorer, der bygger på offentligt tilgængelige data, kan datagrundlag findes på kommuneniveau i dette klimatilpasnings-dashboard. For indikatorer, der bygger på data, som ikke er offentligt tilgængelige, henviser vi til at kontakte os for nærmere information om datakilder og metode. De dele af analysen der bygger på spørgeskemabesvarelser, er behæftet med usikkerhed grundet varierende datakvalitet og ufuldstændige besvarelser fra kommunerne (læs mere om monitoreringssystemet og dataforbehold i første Statusrapport 2025, s. 6 og 34).

Foto: Kyststrækning i Langeland Kommune

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Kapitlets hovedpointer Overordnet status på arbejdet med klimatilpasning i kommunerne •

Klimatilpasning er en central kommunal opgave. Klimaforandringerne er en lokal realitet. Kommunerne spiller en nøglerolle i at beskytte borgere, natur og kritisk infrastruktur mod ekstreme vejrhændelser – men også i at tilpasse samfundet til klimaændringerne på lang sigt. Indsatsen indgår i både de oprindelige og opdaterede klimaplaner, men er fortsat præget af store forskelle i modenhed, kapacitet og prioritering.

•

Nye nationale rammer skærper kommunernes rolle. Klimatilpasningsplan II, ændringer i planloven og ny lovgivning om terrænnært grundvand presser kommunerne mod en mere systematisk og datadrevet tilgang. Udviklingen styrker de kommunale planværktøjer, men øger samtidig kravene til tværgående koordination og langsigtet styring.

•

Behov for mere målbar strategi for klimatilpasning. Det er fortsat vanskeligt at vurdere, om indsatserne reelt reducerer den faktiske klimarisiko. Kommunerne mangler fælles metoder, ensartede indikatorer og en systematisk opfølgning, hvilket gør det svært at måle den langsigtede effekt af de investerede midler.

Oversvømmelser og vandhåndtering •

Vand dominerer fortsat indsatsen. Klimatilpasningen retter sig overvejende mod stormflod, skybrud, kysterosion og stigende grundvand. Det afspejler, at de vandrelaterede klimafarer historisk har været de mest synlige, og at der her findes det stærkeste datagrundlag og planlægningsværktøjer.

•

Mange tiltag i gang, men fremdriften er usikker. 63 kommuner har igangsat 245 klimatilpasningstiltag, som i gennemsnit er 42% implementeret. Det viser stor aktivitet, men indikerer også, at en væsentlig del af planernes projekter endnu ikke er sat i søen. Datagrundlaget er dog usikkert, da kommunernes indrapportering varierer.

•

Fra plan til anlæg. Strategier og planer fylder stadig meget, men en betydelig del af indsatserne er nu reelle anlægsprojekter samt forberedende screeninger. Realiseringen er dermed i gang, men kræver store investeringer og koordination med forsyninger og lodsejere.

Andre klimafarer og bredere risikoforståelse •

Ikke-vandrelaterede klimafarer fylder fortsat for lidt. Hede- og varmebølger, tørke, storme og sammensatte risici fylder fortsat for lidt i kommunernes tiltag. Det skaber blinde vinkler i planlægningen, særligt i forhold til sundhed, social sårbarhed, natur og kritisk infrastruktur.

•

Datamangel bremser bredere indsats. Kommunerne har stærke værktøjer til vandhåndtering, men mangler data, metoder og nationale datagrundlag for at kunne håndtere og risikovurdere andre klimafarer som hede og tørke.

•

Social sårbarhed overses i risikobilledet. Klimarisiko handler også om, hvem der rammes hårdest. Kommunerne mangler at koble de fysiske klimadata med demografisk viden om befolkning, sundhed og levevilkår, så indsatserne kan målrettes de mest sårbare grupper.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

3.1 Status på kommunernes tiltag for klimatilpasning Ifølge spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus har 63 kommuner indrapporteret 245 igangsatte klimatilpasningstiltag (hvoraf 167 er kategoriseret som værende prioriterede tiltag 3), som i gennemsnit er 42% implementeret. Det er færre end sidste år, hvor 70 kommuner rapporterede 267 igangsatte tiltag (114 prioriterede). Resultatet kan tyde på, at kun en mindre del af de i alt 1.908 planlagte klimatilpasningstiltag i kommunernes DK2020-klimahandlingsplaner er igangsat. Det kan dog også hænge sammen med, at ikke alle igangsatte tiltag er blevet indrapporteret, eller at kommunerne definerer tiltag forskelligt i spørgeskemaundersøgelsen og i deres klimahandlingsplaner. De 245 indrapporterede tiltag vedrører i overvejende grad oversvømmelsesrelaterede klimafarer. Flest tiltag retter sig mod stormflod og kysterosion (37%), efterfulgt af regn og skybrud (35%), vandløbsoversvømmelser (10%) og grundvand (6%). Til sammenligning omhandler kun 4% af tiltagene tørke og 4% varme- og hedebølger.

70 60 50 40 30 20

36 21

16 14

12 10

8 6

1 1

Antal tiltag

Antal kommuner

Figur 42 – Antal igangsatte klimatilpasningstiltag fordelt på klimafarer. De lyseblå søjler viser det samlede antal registrerede tiltag, mens de mørkeblå søjler viser antallet af kommuner, der har igangsat mindst ét tiltag inden for den pågældende klimafare. Kortet (højre) viser de kommuner, der har indrapporteret ét eller flere igangsatte klimatilpasningstiltag (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025).

3 De ’prioriterede tiltag’ er tiltag, der er afgørende for at nå kommunens kortsigtede målsætninger (f.eks. frem

mod 2030), og som indgår i kommunens vedtagne klimahandlingsplan. Det vil sige de tiltag, der skal realiseres for at sikre, at kommunen når sine målsætninger, og som kan betegnes som "must win battles".

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Tiltag vedr. oversvømmelse Fordeles de igangsatte tiltag, der har med oversvømmelse at gøre, på tiltagstyper, så fordeler flest (32%) sig på kategorien ’politik, strategi eller plan’, 30% er egentlige anlægsprojekter, mens 17% er analyse eller screeninger. Fordelingen ses nedenfor i Figur 43.

Politik, strategi eller plan (fx klimapolitik, sektorplan)

3%2%1%

Anlægsprojekt

4% 32%

Analyse eller screening Lokalplanændring Samarbejde, netværk og partnerskab

18%

Information, kommunikation og holdningspåvirkning Kommunens egen drift og organisation Andet 30%

Økonomisk instrument (fx støtte- og tilskudsordninger)

Figur 43 – Igangsatte klimatilpasningstiltag inden for oversvømmelse fordelt på tiltagstyper (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Blandt de igangsatte klimatilpasningstiltag, der vedrører oversvømmelse, har størstedelen (55%) til hensigt at beskytte mod oversvømmelse, enten ved brug af naturbaserede løsninger eller etablering af fysiske anlæg. Omvendt er det kun en mindre andel (3%), der anvender en egentlig tilbageførelsestilgang. Se Figur 44 (og se uddybning af de forskellige tilgange i infoboksen under kapitel 1 om klimatilpasningsplanerne).

3% Beskyt (naturbaseret, hård og/eller mobil løsning)

Undgå (fx undgå permanent bebyggelse i risikoområde, læsning af landskabet, proaktiv planlægning) Andet

12%

55%

Imødekom (socialt, fysisk) Ikke relevant

13%

Tilbagefør (planlagt, markedsdrevet, katastofedrevet)

Figur 44 – Igangsatte tiltag inden for oversvømmelse fordelt på tilgange for klimatilpasningsindsatsen (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Tiltag vedr. tørke og varme- og hedebølger Ses der på de tiltag, der vedrører tørke samt varme- og hedebølger, fordeler de sig anderledes på tiltagstyper. Her omhandler flest tiltag enten politikker, strategier eller planer (31%) samt analyser og screeninger (22%). Fordelingen fremgår af Figur 45.

6% 6%

Analyse eller screening Politik, strategi eller plan (fx klimapolitik, sektorplan)

13% 44%

Anlægsprojekt Kommunens egen drift og organisation Lokalplanændring

31%

Figur 45 – Igangsatte klimatilpasningstiltag inden for varme og tørke fordelt på tiltagstyper (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Kommunernes vurdering af vanskeligheden ved at reducere klimarisici Kommunerne har i spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus også forholdt sigt til, hvor vanskeligt de vurderer det er at reducere risikoen ved forskellige typer af klimafarer i kommunen. Se kommunernes svar nedenfor. 2024 (n=96 kommuner)

Stormflod Regn og skybrud Vandløbsoversvømmelse Terrænnært grundvand Varme- og hedebølger Tørke Vind og storm Landskred 0%

Ikke relevant i vores kommune

20%

Ved ikke

40%

Slet ikke

60%

I mindre eller nogen grad

80%

100%

I høj eller meget høj grad

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

2025 (n=86 kommuner) Stormflod Regn og skybrud Vandløbsoversvømmelser Terrænnært grundvand Varme- og hedebølger Tørke Naturbrand Vind og storm Landskred Vinterforhold 0%

20%

40%

60%

80%

100%

Figur 46 – Den procentvise fordeling af kommunernes svar på spørgsmålet ”Hvor vanskeligt vurderer du, det er at reducere risikoen ved forskellige typer af overordnede klimafarer i din kommunes geografi?" for 2024 og 2025. (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen ’Kommunerne årlige klimastatus’). Kommunerne vurderer generelt, at det er vanskeligt at reducere klimarisici, særligt for de klassiske oversvømmelsesrelaterede hændelser. Stormflod, regn og skybrud samt vandløbsoversvømmelser skiller sig ud ved, at en stor andel kommuner angiver, at det i høj eller meget høj grad er vanskeligt at reducere risikoen. Det peger mod, at disse risici er velkendte og allerede opleves som presserende, men samtidig svære at håndtere i praksis i klimatilpasningsarbejdet. For andre relevante klimafarer tegner der sig et lidt andet billede. Her er der en betydelig andel kommuner, som svarer “ved ikke”, når de skal vurdere risikoen. Det gælder især for naturbrande, landskred, vinterforhold samt i nogen grad tørke og hedebølger. Dette indikerer, at udfordringen ikke kun handler om håndtering, men også om manglende viden og datagrundlag for at kunne foretage en kvalificeret risikovurdering. Usikkerheden er dermed størst for de klimafarer, som historisk har haft mindre fokus i kommunernes klimatilpasningsarbejde. Ses der på udviklingen fra 2024 til 2025 er der visse forskydninger, herunder en tendens til færre “ved ikke”svar på nogle områder. Denne udvikling bør dog tolkes med forsigtighed, da færre kommuner har besvaret den seneste klimastatus fra 2025, hvilket kan påvirke resultaternes repræsentativitet. Samlet set peger resultaterne på et todelt behov: Der er fortsat fokus på at håndtere de allerede erkendte risici, som fortsat vurderes af flere kommuner som værende alvorlige oversvømmelsesrisici. Derudover er der et behov for en styrket indsats for at opbygge viden og kapacitet til at vurdere og arbejde med de mindre belyste klimafarer.

3.1.1. Kommunernes indrapporteringer af oplevede ekstremvejrshændelser Kommunernes indrapporteringer af oplevede ekstremvejrshændelser udgør et vigtigt datagrundlag for både at kunne vurdere fremdrift i klimatilpasningsindsatsen og for kommunernes egen forståelse af de lokale klimarisici. For at kunne sige noget kvalificeret om udviklingen over tid er det nødvendigt at opbygge et solidt og konsistent vidensgrundlag. Det kræver viden om, hvordan kommunerne historisk er blevet påvirket af ekstremvejr, og hvordan de forventes at blive påvirket fremadrettet. Denne viden er samtidig central i arbejdet med at udvikle metoder til at vurdere fremdrift og effekt af klimatilpasningsindsatsen i kommunerne mere bredt set. Samtidig er det vigtigt at understrege, at opbygningen af et sådant datagrundlag tager tid. Vejr og klima varierer naturligt fra år til år, og enkelte år kan derfor ikke stå alene i at sige noget om udviklingen på området. Der er behov for lange dataserier, før det er muligt at identificere klare tendenser og udviklingsmønstre.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Kommunernes egne indrapporteringer er en vigtig datakilde, fordi de indeholder viden om lokale påvirkninger og erfaringer, som ikke kan findes i andre datakilder. Nationale data, herunder vejrobservationer fra DMI, skadesdata fra Forsikring & Pension, erstatningsdata fra Naturskaderådet og udrykningsdata fra Beredskabsstyrelsen, giver værdifuld information om hændelser og konsekvenser, men de kan ikke i samme grad belyse, hvordan påvirkningen opleves og håndteres i praksis af de lokale myndigheder og andre lokale aktører. Disse datakilder kan dog med fordel supplere kommunernes egen erfaringsopsamling og er samlet i et dashboard. Kommunerne opfordres derfor til systematisk at registrere oplevede ekstremvejrshændelser, og dette arbejde understøttes som led i den årlige klimastatus. Formålet er både at skabe en national erfaringsopsamling og at styrke kommunernes eget grundlag for at forstå påvirkninger, identificere tendenser, forbedre klimatilpasningsindsatsen samt derigennem styrke beredskabet. Indrapporteringer på kalenderåret 2024 I årets klimastatus er der indrapporteret 106 ekstremvejrshændelser i kalenderåret 2024. Hændelserne er fordelt over året, med flest registreringer i januar og februar. Dette er væsentligt færre end de 368 hændelser, der blev indrapporteret for 2023 i sidste års klimastatus 2024. Selvom 2024 ikke nødvendigvis kan betegnes som et mere roligt år end 2023 klimamæssigt samlet set, så var året markant mindre ekstremt end 2023 når det gælder stormflodshændelser. 2023 var præget af flere alvorlige stormfloder, herunder den historiske hændelse i oktober, mens der i 2024 ikke forekom tilsvarende ekstreme hændelser. Dette kan være en medvirkende forklaring på, at kommunerne har indrapporteret færre hændelser. Disse data skal dog ses med det forbehold, at der er indrapporteringer fra i alt 58 kommuner, hvoraf har 11 kommuner angivet, at de ikke oplevede hændelser, som de vurderede relevante at indrapportere. Der er altså 29 kommuner ikke har indrapporteret data. Det betyder, at der er usikkerhed om det samlede omfang af hændelser, og resultaterne skal derfor tolkes med dette forbehold. I Figur 47 nedenfor ses de indrapporterede ekstremvejrshændelser samt deres fordeling på måneder i Figur 48. Regn og skybrud

Vandløbsoversvømmelser

Terrænnært grundvand

Stormflod og kysterosion

Andre

Vind og storm

Landskred og nedsynkninger

Vinterforhold

Varme- og hedebølger

1 0

Figur 47 – Indrapporterede oplevede ekstremvejrshændelser i de danske kommuner i 2024, n=58 kommuner (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Kommunernes indrapporteringer stemmer godt overens med, at 2024 var et meget vådt år med mange nedbørshændelser og skybrud. DMI beskriver 2024 som det næstvådeste år siden 1874 med mange nedbørsdøgn og hyppige skybrud gennem store dele af året (DMI, 2025). Der blev registreret omkring 30+ skybrudsdage, hvilket er klart over normalen (DMI, 2025). Det afspejles i Figur 48 nedenfor, hvor langt størstedelen af kommunernes indrapporteringer ligger på regn og skybrud, især i vinter- og sommermånederne.

Antal indrapporterede hændelser

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Vinterforhold

Vind og storm

Ved ikke

Varme- og hedebølger

20 15 10 5 0

Vandløbsoversvømmelser Terrænnært grundvand Stormflod og kysterosion Regn og skybrud Landskred og nedsynkninger

Andre

Figur 48 – Kommunernes indrapporterede vejrrelaterede hændelser i kalenderåret 2024 fordelt på, den måned hvor hændelsen indtræf, n=58 kommuner (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Det høje nedbørsniveau har samtidig betydning for vandløbsoversvømmelser, der ofte opstår som en forsinket effekt af langvarig nedbør og mættede oplande. Selvom DMI primært beskriver selve vejrhændelserne og ikke de hydrologiske konsekvenser, er det forventeligt, at et så vådt år også medfører forhøjet vandføring i vandløb og øget risiko for oversvømmelser. Kommunernes indrapporteringer af vandløbsoversvømmelser understøtter denne sammenhæng og viser, hvordan meteorologiske forhold omsættes til konkrete lokale påvirkninger. For andre klimafarer, som fx terrænnært grundvand, landskred og vinterforhold, er sammenhængene mindre tydelige. Det skyldes dels, at disse hændelser er mere lokalt betingede og komplekse. Samtidig peger flere kommuner på, at de ofte er usikre i deres vurdering af netop disse risici, hvilket også kan påvirke indrapporteringen og dermed datakvaliteten. Figur 49 nedenfor viser, at nogle af de indrapporterede vejrhændelser har haft konkrete og mærkbare konsekvenser for kommunerne. Særligt påvirkning af infrastruktur og boligområder skiller sig ud og har været aktuelt i over halvdelen af hændelserne (54%). Derudover peger en betydelig andel på andre typer påvirkninger (24%, herunder blandt de hyppigste konsekvenser var vandrelaterede som vand i kældre og på private grunde, oversvømmede veje og parker, belastning af kloak- og spildevandssystemer med overløb samt skader på bygninger og tekniske installationer), mens påvirkninger på drikkevands- og spildevandsforsyning (7%) og på andre dele som fødevareproduktion, sårbare befolkningsgrupper og sundhedsmæssige forhold kun i mindre grad er registreret. Det tyder på, at de mest synlige og direkte fysiske konsekvenser fylder mest i kommunernes indrapporteringer, mens mere indirekte eller afledte påvirkninger i mindre grad ser ud til at blive påvirket.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Påvirkning af kulturelle værdier og traditioner 1% Påvirkning i form af helbredsproblemer og…3% Påvirkning af sårbare befolkningsgrupper 5% Påvirkning af fødevarer og landbrugsproduktion 5% Påvirkning af drikkevand- og spildevandsforsyning

Andre påvirkninger

24%

Påvirkning af infrastruktur og boligområder

54% 0%

20%

Oplevede påvirkninger i kalenderår 2024

40%

60%

80%

100%

Total andel indrapporterede hændelser = 106

Figur 49 – Kommunernes rapportering af, hvilke påvirkninger kommunen oplevede som følge af hændelserne der indtræf i 2024, n=86 kommuner (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Figur 50 viser samtidig, at håndteringen af hændelserne i langt de fleste tilfælde sker gennem det lokale beredskab. I 54% af hændelserne har det kommunale beredskab skullet sætte ind, mens der kun i 5% af tilfældene har været behov for at tilkalde ekstern assistance, eksempelvis fra Beredskabsstyrelsen eller nabokommuner. Dette indikerer, at mange hændelser håndteres lokalt, men også at de ofte har en karakter, der kræver en aktiv indsats. Der måtte tilkaldes yderligere bedreskabshjælp udefra 5% (fx beredskabsstyrelsen, nabokommuner, etc.) Ved ikke

Andet

24%

Det lokale, kommunale beredskab måtte sætte ind

54% 0%

20%

40%

60%

80%

100%

Figur 50 – Kommunernes indrapporterede vejrhændelserne i 2024 fordelt på, om involvering af beredskab (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Figur 51 nedenfor peger desuden på en væsentlig udfordring i forhold til sammenhængen mellem oplevede hændelser og forventningen ud fra kommunernes risikovurderinger. For regn og skybrud ses det største antal indrapporterede hændelser, og her vurderes flere hændelser kun delvist at stemme overens med kommunernes eksisterende risikovurdering. Det kan tyde på, at selv for en velkendt klimafare som regn og skybrud er det vanskeligt at forudsige den konkrete lokale påvirkning. For flere af de øvrige klimafarer er antallet af indrapporteringer lavere, hvilket gør det vanskeligere at konkludere sikkert, men kommunernes indrapporteringer viser fortsat eksempler på hændelser, hvor der enten ikke er udarbejdet en risikovurdering, at kommunen ikke kan tage stilling til det, eller hvor sammenhængen kun er delvis.

Antal indrapporterede vejrhændelser

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

60 50 40 30 20

Der er ikke udarbejdet en risikoanalyse for faren(erne) Nej Delvist

10 0

Ja Ved ikke Andet

Figur 51 – De indrapporterede oplevede vejrhændelser i kalenderåret 2024 fordelt på om den oplevede klimafarer matchede kommunens risikovurdering (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Samlet set afspejler kommunernes indrapporteringer af oplevede ekstremvejrshændelser i kalenderåret 2024 i høj grad det generelle vejrbillede i 2024 – et meget vådt år med mange hændelser relateret til regn, skybrud og vandløbsoversvømmelser. Hændelserne har haft konkrete konsekvenser i kommunerne, især for infrastruktur, som dog i de fleste tilfælde, hvor der var behov for beredskabets hjælp, blev håndteret lokalt. Samtidig peger datasættet igen på udfordringer med usikkerhed i risikovurderinger og et endnu ufuldstændigt datagrundlag om påvirkningerne fra vejrhændelser. Det understreger behovet for mere systematisk og langsigtet data- og vidensindsamling for bedre at kunne forstå og håndtere klimarisici nationalt og i de enkelte kommuner.

3.2 Status på udvikling af metode for monitorering af klimatilpasning Der findes mange forskellige typer af klimatilpasningstiltag, herunder naturbaseret (grønne/blå), tekniske (grå) og institutionelle og adfærdsmæssige, som alle har det til fælles, at de skal medvirke til at håndtere og mindske risikoen for alvorlige konsekvenser i forbindelse med ekstreme klimahændelser eller langsigtede klimaforandringer. Risikoen for et givent område eller sektor udgøres dog ikke kun af omfanget af eksisterende klimatilpasning men af et samspil mellem fare, eksponering, sårbarhed og respons (

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Figur 52). Risiko er her defineret som potentialet for utilsigtede konsekvenser. Fare refererer til de fysiske hændelser (f.eks. skybrud eller stormflod – og oversvømmelser i relation hertil) som kan forekomme et givent sted. Eksponering er et udtryk for hvem eller hvad som befinder sig i de områder hvor farerne opstår. Det kan f.eks. have store konsekvenser hvis kritisk infrastruktur, bygninger og økonomiske aktiviteter ligger i et område hvor farer ofte forekommer. Sårbarhed beskriver tilbøjeligheden til at blive negativt påvirket. Det handler blandt andet om, hvor modstandsdygtige vi er, når skaden sker. Sårbarhed er ofte tæt knyttet til socioøkonomiske faktorer. Respons refererer til de handlinger, vi foretager os for at håndtere og mindske risiko. I relation til udvikling af metode for monitorering af klimatilpasning omfatter respons alle typer af klimatilpasningstiltag, herunder beredskab og varsling. Ændringer i en af de fire kategorier kan føre til både en stigning eller reduktion i risikoen. Ifølge IPCC opstår risiko i skæringspunktet mellem de første tre kategorier. Monitoreringssystemets fornemmeste opgave er at belyse, hvordan kategorien Respons formår at mindske sårbarheden eller eksponeringen, så den samlede risiko falder, selvom klimaindikatorerne (farerne) stiger.

Der er overordnet set to vigtige parallelle processer som påvirker risikoen; Klimasystemet og Samfundsudviklingen. Ændringer til klimasystemet, f.eks. klimaforandringer forårsaget af stigende drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren, påvirker forekomsten og intensiteten af ekstreme hændelser, og kan derfor påvirke farerne. Herudover kan det også medføre at områder, sektorer og systemer som ikke tidligere var eksponeret, bliver det. Samfundsudvikling, herunder socioøkonomiske processer, hvordan vi bygger byer og indretter vores økonomiske aktiviteter påvirker i høj grad eksponeringen og sårbarheden af vores samfund.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Eksempel En by ligger lavt i terrænet og tæt på kysten i et område hvor der ofte forekommer stormfloder. Faren og eksponeringen er derfor i udgangspunktet høj hvis der ikke er foretaget nogle former for tilpasning. Hvis byen har været forudseende og bygget høje diger eller undladt at bygge i risikoområder, påvirker det eksponeringen, som dermed bliver lav, og risikoen dermed begrænset. Hvis byen derimod mangler diger eller anden tilpasning og samtidig har mange ældre boliger beliggende i de udsatte områder, påvirker det både eksponeringen og sårbarheden, som begge er høje, og den samlede risiko bliver derfor også høj.

Figur 52 – Risikoramme: samspil mellem farer, eksponering, sårbarhed og respons udgør den samlede risiko. Inspiration fra Begum et al. 2022, Figur 1.5c – IPCC AR6. Et monitoreringssystem for klimatilpasningsindsatsen skal gøre det muligt at følge med i hvordan risikoen udvikler sig over tid, herunder • • • • •

Udviklingen i investering i og implementering af tiltag om de klimatilpasningstiltag vi implementerer, har den forventede effekt hvordan eksponeringen udvikler sig over tid, f.eks. hvor mange boliger som ligger i oversvømmelsestruede områder hvordan sårbarheden udvikler sig over tid hvordan forekomsten af ekstreme hændelser udvikler sig over tid

Monitoreringssystemet skal ses som en systematisk måde at følge med i hvordan risikoen udvikler sig over tid, og om vi på kommunalt og nationalt plan er på rette vej i forhold til de mål og visioner som er besluttet på de forskellige niveauer. I praksis vil monitoreringssystemet blive bygget op omkring en række indikatorer som hver især er et kvantitativt udtryk for en af de fem kategorier i

Indikatorer i monitoreringssystemet for klimatilpasning Indikatorerne til monitoreringssystemet for klimatilpasning er valgt med udgangspunkt i IPCC’s risikoramme, som er illustreret i en dansk version i Ved at arbejde med indikatorer for risiko og for hver af disse underkategorier, som alle påvirker den samlede risiko, er det muligt at følge med i om det særligt er ændringer til en eller flere af disse som driver udviklingen i den samlede risiko. Dette er centralt i forhold til beslutninger om investeringer i klimatilpasning, da disse ofte er målrettet en enkelt kategori. En væsentlig pointe er at monitoreringen ikke er statisk. Ved at bruge disse kategorier kan man identificere, om en indsats reelt virker. Hvis vi bygger diger (Respons), men samtidig tillader byggeri i oversvømmelsestruede områder (øget Eksponering), vil den samlede risikoprofil forblive uændret eller stige. Monitoreringssystemet indeholder data fra forskellige kilder herunder fra: • åbne offentlige databaser • kommune-survey som gennemføres i regi af klimaalliancen • samarbejder med nøgleaktører, herunder med DMI, Beredskabsstyrelsen, Forsikring og Pension, Kystdirektoratet, Naturskaderådet og vandsektoren

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Eksempler på indikatorer i monitoreringssystemet for klimatilpasning Der er samlet en række eksempler på indikatorer i monitoreringssystemet for klimatilpasning i tabellen nedenfor. Tabel 2 – Eksempler på indikatorer for klimatilpasning i Klimaalliancens monitoreringssystem. Kategori Risiko

Indikatoreksempler • Erstatningsdata fra private forsikringsselskaber (skybrud) og fra naturskaderådet (stormflod, vandløb, søer og tørke)

Fare

• •

Hændelsesdata fra observationer og målestationer Varslinger

Eksponering

•

Antal boliger, mennesker, infrastruktur, virksomheder, natur og aktiviteter i risikoområder

Sårbarhed

•

Social/menneskelig: Antal sårbare personer og aktiviteter i risikoområder. Socioøkonomiske data og sårbarhedsindeks kan anvendes som indikatorer herfor. Fysisk/byggede miljø: Gennemsnitlig skade per erstatningssag fra private forsikringsselskaber og fra naturskaderådet

• Respons

•

Investeringer i klimatilpasningstiltag • Kystpuljen (stormflod/erosion) • Kommunale investeringer (fra spørgeskemaundersøgelse) • Vandsektortilsynet (skybrud) Beredskab • Ressourceforbrug (timer) for det nationale beredskab • Ressourceforbrug (timer) for de kommunale beredskaber

Inddeling af indikatorer efter hændelsestyper Tilgængeligheden (og eksistensen) af data varierer meget på tværs af de forskellige faretyper og indikatorerne i monitoreringssystemet vil derfor ikke være de samme for alle faretyper. Monitoreringssystemet er et dynamisk værktøj som løbende vil blive opdateret i takt med at relevante data tilvejebringes eller bliver tilgængelige. I udgangspunktet findes der er i Danmark mest data for stormfloder og skybrud, og der vil derfor også være flere indikatorer for disse sammenlignet med f.eks. terrænnært grundvand eller temperaturrelaterede hændelser som tørke og hedebølger. Der er dog et stigende fokus på disse områder hos både myndigheder og forskere, og det må derfor forventes at monitoreringssystemet kan udvides for disse faretyper indenfor en kort årrække. Indikatorerne i monitoreringssystemet for klimatilpasning kan undersøges nærmere via dette dashboard.

Hvorfor er det svært at monitorere udviklingen i klimatilpasningsindsatsen? Der er flere forskellige årsager til, at det er en udfordring at følge udviklingen i klimatilpasningsindsatsen. De største klimaudfordringer vi har i Danmark i dag, er i forbindelse med ekstreme hændelser, som (heldigvis) forekommer relativt sjældent. På stormflodssiden har vi f.eks. i gennemsnit haft en større hændelse hvert 10. år i løbet af de sidste 30 år (2006, 2013, 2023). Den lave hyppighed betyder, at det er nødvendigt at have en meget lang tidsserie af observationer, før det er muligt at identificere en trend. Dette gør sig gældende for alle typer af ekstreme hændelser. Samtidig påvirker ekstremhændelserne ofte begrænset geografiske områder, hvilket er en udfordring for dataindsamlingen, eftersom der hermed er brug for et relativ tæt netværk af målestationer for at sikre at alle hændelserne rent faktisk observeres. Dette er en særlig udfordring i forhold til skybrud hvor udbredelsen kan være meget begrænset geografisk. En stigende fokus på at udvikle metoder til måling af hændelser ved brug af satellitdata kan være med til at løse denne udfordring, da disse data potentielt er komplette både rumligt og tidsligt, og dermed er i stand til at fange alle hændelser uanset om der er en målestation i nærheden. Satellitdata som kan anvendes til dette formål, er dog stadigt relativt nye, og det er derfor en udfordring at udarbejde lange tidsserier. Den lave hyppighed i forekomsten af hændelser gør det også vanskeligt at vurdere om de tiltag som rent faktisk er implementeret virker efter hensigten, og dermed har den forventede effekt i forhold til at reducere risikoen.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

En anden fundamental begrænsning for at kunne følge udviklingen i klimatilpasningsindsatsen i Danmark skyldes en indtil videre utilstrækkelig og ukoordineret dataindsamling på området. Som beskrevet ovenfor giver det mening at følge med i en bred vifte af forskellige typer af indikatorer (farer, eksponering, sårbarhed og respons) som alle påvirker den samlede risiko. På nuværende tidspunkt indsamles de relevante data hos mange forskellige aktører, private og offentlige, og ofte ikke med det primære formål at det skal anvendes til monitorering af klimatilpasningsindsatsen, hvilket vanskeliggør deres anvendelse efterfølgende. Herudover, er der data huller, dvs. indikatorer som er relevante, men hvor der ikke historisk eller i dag i tilstrækkelig grad indsamles data. Et eksempel herpå er information om omfangsdræn på bygningsniveau, som på nuværende tidspunkt ikke findes. Denne viden er meget relevant i forhold til udpegning af områder med potentielt store skader forbundet med terrænnært grundvand. Spørgeskemaundersøgelsen om klimatilpasning som gennemføres i regi af Klimaalliancen og omfatter alle landets kommuner er på nuværende tidspunkt et meget værdifuldt supplement til de mere officielle offentlige og private data, og det bør prioriteres meget højt at denne undersøgelse også gennemføres årligt fremadrettet. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder spørgsmål som dækker bredt i forhold til de fire forskellige elementer af IPCC’s risikoramme, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen kan derfor anvendes direkte i monitoreringssystemet for klimatilpasning.

Næste skridt i videreudviklingen af monitoreringssystemet for klimatilpasning Monitoreringssystemet for klimatilpasningsindsatsen i Danmark vil blive videreudviklet i takt med at mere data og ny viden blive tilgængeligt, og med udgangspunkt i feedback fra brugerne af systemet. Den nuværende version skal derfor i høj grad ses som et første forsøg på at samle mange af de relevante data, som vil gøre det muligt at følge med i fremdriften på klimatilpasningsindsatsen i Danmark. De næste skrift i videreudviklingen vil blive koordineret med andre relevante aktører, herunder dataleverandører og myndigheder (herunder Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet m.fl.).

3.3 Kommunernes oplevede barrierer for implementering af klimatilpasningstiltag Barrierer for tiltag om klimatilpasning for oversvømmelser Kommunernes indrapporteringer til spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus (nov. 2025) viser, at for 21% af de igangsatte tiltag for klimatilpasning af oversvømmelse er der umiddelbart ingen barrierer. Men for de resterende igangsatte tiltag om oversvømmelse oplever kommunerne mange forskellige typer af barrierer, herunder særligt barrierer der har at gøre med ’finansiering’, ’lovgivning & rammer’ samt samarbejder med forskellige lokale aktører. Se fordelingen i Figur 53 nedenfor. Nej, der er umiddelbart ingen barrierer

2%3% 3%

Finansiering

21%

Lovgivning & rammer

Samarbejde med lokale aktører (fx virksomheder, borgere eller grundejere) Mangel på kompetencer/ressourcer i kommunen

Samarbejde med forsyningerne 21%

15%

Arealfordeling (fx pladsmangel) Andet

17%

Ved ikke Mangel på viden/teknologi

Figur 53 – De indrapporterede igangsatte klimatilpasningstiltag for oversvømmelse fordelt på barrierer for implementering (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025).

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Nogle af kommunerne har i deres indrapportering til klimastatus uddybet de oplevede barrierer, hvor i blandt finansiering bl.a. uddybes med fx at “der er for nuværende ikke finansiering for de evt. tiltag”, og at “løsninger kan være dyre”. En kommune nævner også, at “nogle borgere er utilfredse med egenbetalingen”. Flere fremhæver lovgivning og myndighedskrav, bl.a. at “de skærpede krav til udledningstilladelse giver udfordringer”, og at “lovgivningen er fortsat den største barriere”, mens én kommune bemærker, at “planloven er mere restriktiv end forventet”. Dertil at der “muligvis bliver behov for ekspropriering”. En kommune nævner, at “der er ikke udført projekter i denne størrelse og kompleksitet før”. Flere kommuner nævner desuden ressourceudfordringer som “mangel på ressourcer” og “ressourcemangel (medarbejdere)”. Derudover peger nogle på samarbejde og borgerforhold, fx “uoverensstemmelse imellem forsyning og kommune i planfasen”, og at “grundejer som klager (…) [som] kan forsinke projekt op til flere år”, samt at “nogle husejere ønsker ikke at tilslutte sig det nye system”. Endelig nævner enkelte kommuner usikkerhed, fx at det er “for tidligt at vurdere”, eller at man “ikke er langt nok i projektet til at kunne definere reelle barrierer”. Barrierer for tiltag om varme og tørke Anderledes ser det ud ift. kommunernes indrapporteringer af barrierer vedr. tiltag, der har med tørke og varme at gøre. Her er den hyppigst angivne barriere mangel på kompetencer og ressourcer i kommunen, som udgør 37% Derudover angiver 27%, at der umiddelbart ikke er nogen barrierer. Finansiering nævnes af 18%, mens mangel på viden og teknologi samt usikkerhed (“ved ikke”) hver udgør 9%. Se Figur 54.

9% Mangel på kompetencer/ressourcer i kommunen

9% 37%

Nej, der er umiddelbart ingen barrierer

Finansiering 18% Mangel på viden/teknologi Ved ikke 27%

Figur 54 – De indrapporterede igangsatte klimatilpasningstiltag for varme og tørke fordelt på barrierer for implementering (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kommunerne årlige klimastatus 2025). Kommunernes kvalitative uddybninger af barrierer for varme- og tørketiltag er begrænsede, men peger primært på ressourcemæssige og prioriteringsmæssige forhold. En kommune angiver fx at “andre opgaver har prioritet”, og at der derfor endnu ikke er igangsat arbejde på området. Derudover nævnes mangel på tid direkte, fx “ressourcer (tid)” og “tidsressourcer”. En kommune bemærker desuden, at barrierer endnu ikke er identificeret, da arbejdet stadig er i en tidlig fase (“evalueringen (…) er endnu ikke iværksat”). Dette hænger højst sandsynligt også sammen med at varme og tørke generelt fylder mindre i kommunernes klimatilpasningsarbejde sammenlignet med oversvømmelser. Tidligere analyser af kommunernes klimatilpasningsplaner viser også, at klimatilpasningen i høj grad er drevet af behovet for at reducere risikoen for oversvømmelser, som ofte er det primære fokus i planerne (CONCITO, 2023). Samlet set tyder det derfor på at varme og tørke i mindre grad opfattes som en mindre væsentlig klimafare at reducere risiciene fra og derfor har mindre fokus i kommunernes klimatilpasningsarbejde.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

Kommunernes vurdering af viden og kompetencer til klimatilpasning Kommunernes vurdering af deres egen viden og kompetencer peger mere generelt på, at der fortsat er et udviklingsbehov på klimatilpasningsområdet. I perioden 2022 til 2025 har størstedelen af kommunerne angivet i spørgeskemaundersøgelsen, at de har et vist overblik, men stadig mangler viden og kompetencer. I 2025 gælder det for hele 70% af respondenterne. Samtidig vurderer omkring en femtedel i 2025, at de i høj grad har de nødvendige kompetencer, mens en mindre andel (8%) fortsat enten mangler overblik eller vurderer, at de ikke har de nødvendige kompetencer. Samlet set tyder det altså på, at kommunerne i stigende grad siden 2025 er blevet mere bevidste om det nødvendige videns- og kompetencebehov, men at der fortsat er et betydeligt behov for opbygning af kapacitet på området. 100%

Ja, det har vi i høj grad

Vi ved noget i dag og har et overblik over, hvor vi fortsat mangler viden og kompetencer på området Vi har endnu ikke overblikket over, hvilken viden og kompetencer vi har behov for på området

50%

Nej, vi har slet ikke den nødvendige viden eller kompetencer

Ved ikke 0% 2022 (n=98)

2023 (n=96)

2024 (n=91)

2025 (n=86)

Figur 55 – Den procentvise fordeling af kommunernes svar på spørgsmålet "Vurderer du, at kommunen har den nødvendige viden og kompetencerne til at arbejde med klimatilpasning?" 2022-2025 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen ‘KL’s Klimabarometer’ og ‘Kommunerne årlige klimastatus’).

3.4 Samlet vurdering af status på klimatilpasning i kommunerne Samlet set er klimatilpasning i Danmark i tydelig udvikling, både nationalt og kommunalt, men der er også fortsat betydelige udfordringer i forhold til at skabe en mere langsigtet, helhedsorienteret og systematisk indsats. Nationalt ses en markant styrkelse af rammevilkårene på oversvømmelsesområdet, gennem Klimatilpasningsplan II, nye planlovsændringer, loven om terrænnært grundvand og opdaterede risikostyringsplaner under EU’s Oversvømmelsesdirektiv. Samtidig fylder nye perspektiver i debatten mere, herunder behovet for bedre risikodata, risikomærkning af ejendomme og overvejelser om planlagt tilbagetrækning i særligt udsatte områder. Det peger samlet på en bevægelse mod en mere datadrevet, strategisk og langsigtet tilgang til klimatilpasning. Kommunernes indrapporteringer til spørgeskemaundersøgelsen Kommunernes årlige klimastatus viser samtidig, at klimatilpasningsindsatsen fortsat i høj grad er fokuseret på oversvømmelsesrelaterede risici som stormflod, skybrud og erosion, mens varme, tørke og hedebølger fortsat fylder mindre i både planlægning og konkrete tiltag. Generelt set arbejder kommunerne aktivt med både strategier, analyser og anlægsprojekter, men peger fortsat på barrierer som finansiering, lovgivning, manglende ressourcer og behov for mere viden og kompetenceopbygning. Det er dog fortsat vanskeligt at vurdere den egentlige fremdrift i klimatilpasningsindsatsen. Der mangler stadig et tilstrækkeligt og sammenhængende datagrundlag til systematisk at kunne følge udviklingen over tid og vurdere effekten af de tiltag, der implementeres. Klimarelaterede hændelser varierer betydeligt fra år til år,

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 3 – Klimatilpasning

mange relevante datasæt er fragmenterede eller utilstrækkelige, og der findes endnu ikke en fælles national metode til monitorering af klimatilpasning. Samtidig er der fortsat stor usikkerhed omkring flere klimarisici, særligt uden for oversvømmelsesområdet. Derfor vil det videre arbejde fremadrettet fokusere på at styrke monitoreringen af klimatilpasning gennem udviklingen af et mere systematisk og langsigtet monitoreringssystem baseret på IPCC’s risikoramme. Målet er gradvist at opbygge et bedre datagrundlag for at kunne følge udviklingen i klimarisici, eksponering, sårbarhed og effekten af klimatilpasningstiltag – og dermed skabe et stærkere grundlag for prioritering, læring og strategisk udvikling af klimatilpasningsindsatsen i Danmark. Således illustrerer indikatorhjulet også nedenfor, at datagrundlaget fortsat er for begrænset til at kunne vurdere udviklingen og/eller effekten af klimatilpasningsindsatsen på tværs af de forskellige klimafarer (se Figur 56).

Figur 56 – Indikatorhjulet for klimatilpasning inddelt efter klimafarer og indikatortyper. Stormflod er udfoldet som eksempel for at illustrere indikatorstruktur og -opbygning. De øvrige klimafarer følger samme struktur og kan udfoldes på tilsvarende vis. Der kan fortsat ikke siges noget om, hvorvidt udviklingen i klimatilpasningsarbejdet går i den rigtige retning og med det rette tempo, da metoden fortsat er under udvikling.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 4 – Internationale perspektiver

4 77

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 4 – Internationale perspektiver

Internationale perspektiver

Foto af Nicolas Francart: COP30 Conference Local Learders Forum, nov. 2025, Rio de Janeiro, Brazil

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 4 – Internationale perspektiver

Kapitel 4. Klimaalliancen i et internationalt perspektiv I dette kapitel gør vi status på Klimaalliancens arbejde med at bygge bro mellem Danmark og verden med henblik på at fostre vidensudveksling og gensidig læring. Der er en tiltagende anerkendelse af den væsentlige rolle som byer og kommuner har i at accelerere klimaomstillingen nationalt og globalt. Over 78 lande, herunder Danmark, har siden lanceringen på COP28 tilsluttet sig Coalition for High Ambition Multilevel Partnerships for Climate Action (CHAMP). CHAMP har til formål at styrke og fremme samarbejdet mellem nationale og subnationale aktører i forhold til at nå nationale og dermed globale klimamål. Med en styrket forpligtelse fra stater til at samarbejde med byer og regioner, bliver et vigtigt spørgsmål de næste år, hvordan samarbejdsmodeller, der styrker lokal og national klimahandling, kan udformes i forskellige kontekster, og hvad vi kan lære af forskellige former for samarbejder og projekter, der udvikles rundt om i verden. International vidensudveksling har fra starten været en central byggeklods i DK2020 og Klimaalliancen. DK2020 har sin oprindelse i C40 Cities’ initiativ Deadline 2020, hvor formålet i DK2020 var at oversætte og anvende internationale erfaringer i en dansk kontekst. Danske kommuners klimalederskab og samarbejde har i flere år vakt inspiration internationalt, bl.a. til COP26 i Glasgow og til Local Climate Action Summit ved COP28 i Dubai, hvor CHAMP blev lanceret. Også på C40 World Mayors Summit i 2025 viste danske kommuner deres lederskab gennem Klimaalliancen og de lokale grønne treparter. Klimaindsatsen i danske kommuner og samarbejdet i Klimaalliancen kan fungere som inspiration for en styrket lokal klimaindsats i andre dele af verden. For at skabe øget momentum bag nationale og globale klimaambitioner, er der i stigende grad fokus på at demonstrere, hvordan og hvor meget den lokale klimahandling kan bidrage til at nå nationale og globale mål. Ifølge en analyse af DK2020-klimaplanerne har danske kommuner et aggregeret mål om at reducere Danmarks udledninger med 76 % i 2030 sammenlignet med 1990. Samtidigt indeholdt klimaplanerne ca. 4.600 tiltag for reduktion af drivhusgasudledningen, der omsatte lokale og nationale ambitioner i konkrete handlinger indenfor alle sektorer. Danske kommuners klimaambitioner og klimahandlingsplanerne kan dermed være med til at vise, hvor stort et klimamæssigt potentiale, der ligger i at understøtte og styrke den lokale klimaindsats i et land. Det ses blandt andet i rapporten From Paris to Belem: A Decade of Local Climate Leadership, der fremhæver den centrale rolle, som byer og kommuner kan spille i forhold til at styrke de nationale og globale reduktionsmål og i at skabe klimarobuste lokalsamfund. Her fremhæves DK2020/Klimaalliancen og de lokale grønne treparter som inspirationseksempel på, hvordan CHAMP vil kunne realiseres. Forud for COP30 har også EU tilsluttet sig CHAMP, og GCOM og C40 præsenterer i The European Multilevel Governance Story: Evidence on CHAMP-aligned implementation in Practice en række eksempler på multilevel klimasamarbejde fra EU og medlemslandene for at inspirere CHAMP-indsatsen både i EU og globalt. Her nævnes Danmark som det første land, hvor alle kommuner snart har vedtaget og implementerer klimahandlingsplaner udviklet ud fra C40s rammeværk. At alle danske kommuner og partnerskabet omkring har formået at samle sig i én fælles Klimaalliance og øge antallet af lokale klimaplaner i et land så betydeligt på få år, kan være med til at vise, hvad der kan lade sig gøre af frivillighedens vej gennem fælles platforme. En af de aspekter i det danske eksempel, som kommunerne angiver som værdifuldt, er det faciliterede netværk, der giver mulighed for udveksling af erfaringer, både fra succeserne og fra der, hvor noget ikke er lykkes. Klimaalliancen er et banebrydende forsøg på at opbygge en struktur på flere niveauer, der understøtter kommunernes klimaindsats i hele landet. Den tilgang, der blev anvendt ved udviklingen af denne struktur, samt erfaringerne fra det indledende DK2020-projekt, blev præsenteret i en White Paper på en international konference med det formål at inspirere andre lignende initiativer.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Kapitel 4 – Internationale perspektiver

DK2020 og Klimaalliancen har udviklet sig parallelt med EU-missionen om klimaneutrale og smarte byer, hvor 112 byer gennemfører meget ambitiøse planer for at mindske deres klimapåvirkning. Det danske eksempel kan nu inspirere lande, der har en mindre moden ramme for lokale klimaindsatser – og erfaringerne fra andre EU-partnere kan give nyttige indsigter til de danske kommuner. Siden 2025 har CONCITO dertil repræsenteret Klimaalliancen i det europæiske netværk CapaCITIES, en platform for vidensudveksling og gensidig støtte for organisationer, der støtter EU-missionen. Dette indebærer deling af erfaringer fra Klimaalliancen på konferencer, webinarer og i dokumenter. Der er særlig stor interesse fra europæiske partnere for det monitoreringssystem, der er udviklet i Klimaalliancen, og som i øjeblikket er blandt de bedst dækkende i Europa. Erfaringer fra monitoreringssystemet er blevet formidlet internationalt via et White Paper, en engelsk sammenfatning af den forrige statusrapport og flere præsentationer for CapaCITIES. I takt med at EUmissionen går fra 112 missionsbyer til at udbrede sit arbejde til en langt større gruppe af »missionsorienterede byer«, udgør Klimaalliancens tilgang også et godt eksempel på, hvordan man kan skabe en støttestruktur, der når bredere ud, samtidig med at den lokale relevans bevares. Ud over monitoreringssystemet og den sparrings- og støttestruktur der er indlejret i Klimaalliancen, viser internationale partnere også stor interesse for den måde drivhusgasreduktion, klimatilpasning og klimaretfærdighed er integreret og koblet i klimaplanerne samt danske kommuners arbejde med borgerinddragelse og lokale klimaborgersamlinger. Det er aspekter der står centralt i C40s rammeværk for klimaplanlægning og som danske kommuner derfor har udbredt erfaring med.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Bilag

Bilag 1. Oversigtstabel med status på omstillingsindikatorer Omstillingsindikator

Retning

Tempo

Kort om baggrund for vurdering

Individuelle naturgasfyr

Aftagende – udfasningen fortsætter, men tempoet er lavere end tidligere og utilstrækkeligt ift. målsætninger

Individuelle oliefyr

Rigtig retning, stabilt faldende – jævn reduktion år for år, men stadig en væsentlig restgruppe

Antallet af gaskunder falder fortsat (ca. 8% årligt), men tempoet er aftagende i 2026. Usikkerhed om slutdato for gas og relativt lave gaspriser reducerer incitamentet til konvertering. Tempoet vurderes ikke tilstrækkeligt ift. målet om udfasning i 2035.

Energi Opvarmningskilder

Fjernvarme

Aftagende / udfordret – udrulning fortsætter, men flere projekter forsinkes eller opgives

Individuelle varmepumper

Stigende – fremgang igen efter fald, men udviklingen er ujævn

Antallet af oliefyr følger en forholdsvis stabil nedadgående tendens, mens udfasningen af naturgas i højere grad er præget af perioder med både hurtigere og langsommere fremdrift. Omstillingen er relativt entydig, men der er fortsat en restgruppe, særligt i landkommuner og fritliggende boliger. For fjernvarme er der et betydeligt potentiale og mange godkendte projekter, men tempoet er dalende. Stigende anlægsomkostninger, højere renter og lavere tilslutning har ført til forsinkelser og opgivne projekter. Øget fokus på projektøkonomi bidrager til en mere forsigtig udrulning. Udbredelsen af varmepumper stiger igen i 2025 efter et fald i 2024. Særligt udbredt i land- og oplandsområder som alternativ til gas og olie. Udviklingen understøttes af tilskud og teknologisk modning, men tempoet har været svingende.

Vedvarende energi

Vindenergi

Udbygningen er næsten stagneret og går for langsomt ift. behovet.

Solenergi

Høj fremdrift, men tempoet udfordres af systembegrænsninger.

Der blev kun nettilsluttet syv nye landvindmøller i 2025, og 18 kommuner har fortsat ingen landvindmøller. Lange planprocesser, lokal modstand og arealkonflikter hæmmer fremdriften. Solenergi udbygges fortsat hurtigt med ca. 5.000 MW nettilsluttet ved udgangen af 2025 og en stor pipeline af projekter. Udviklingen udfordres dog af netkapacitet og lave elpriser.

Biogasproduktion

Produktion, kapacitet og anlægsudvikling

Fremdriften er aftagende og vurderes utilstrækkelig.

Biogasproduktionen er begyndt at stagnere efter flere års vækst. Nye anlæg bremses af usikre støttevilkår, udskudte støttepuljer, lokal modstand og debat om metanudslip og energiafgrøder.

Brændsler

Fossile brændsler

Udfasningen fortsætter, men ikke hurtigt nok.

Biomasse

Omstillingen bevæger sig i en uhensigtsmæssig retning.

Forbruget af olie og kul falder fortsat, men naturgas, transport og affaldsforbrænding udgør fortsat store udfordringer. Manglende slutdato for gas til opvarmning hæmmer udviklingen.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Bilag

Biomasse udgør fortsat en meget stor del af energiforsyningen, og der er stigende bekymring for lock-in-effekter, bæredygtighed og klimaeffekter. RED III skærper samtidig kravene til biomasse. CCS

Projekter og kapacitet

Udviklingen er i gang, men forsinket.

CCS-projekter er rykket i anlægsfase, og de første anlæg forventes i drift i 2026-2027. Forsinkelser i statslige udbud og projekter udfordrer dog 2030-målene.

PtX

Projekter og kapacitet

Fremdriften er fortsat langsom og usikker.

PtX-området udvikler sig med nye støttepuljer og projekter, men hæmmes af utilstrækkelig VEudbygning, netkapacitet, høje omkostninger og markedsusikkerhed.

Bygninger og byggeri

Bygningsmasse

Forkert retning. Bygningsarealet er steget med 13% i 2011-2025 og øger klimaaftrykket.

Det samlede bygningsareal steg igen fra 2024 til 2025 med ca. 4,13 mio. m² svarende til 0,74%. Set over en længere periode er bygningsarealet vokset med ca. 13% siden 2011. Boligarealet pr. person er også steget markant over tid, fra ca. 37 m² i 1960’erne til over 52 m² i dag. Det peger på flere kvadratmeter og et stigende arealforbrug pr. indbygger og dermed et øget ressource- og klimaftryk, selv hvis bygningerne bliver mere energieffektive.

Energieffektivitet

Ikke muligt at vurdere

Kommunerne arbejder bredt med energieffektivisering, og området fylder meget i både DK2020-planer og igangsatte tiltag. Datagrundlaget er dog usikkert, især fordi energimærkedata ikke dækker hele bygningsmassen og ikke opdateres løbende. Nye EU-krav og nationale aftaler betyder, at kommunerne fremover årligt skal udpege mindst 3% af den offentlige bygningsmasse til renovering til minimum energimærke B inden 2040. Det peger på behov for en markant opskalering.

Nybyg

Ikke muligt at vurdere

Byggeaktiviteten er faldet i slutningen af 2025, men den langsigtede udvikling viser fortsat vækst i bygningsarealet. Det peger på, at lavere aktivitet på kort sigt ikke nødvendigvis ændrer den strukturelle udvikling mod mere byggeri og større arealforbrug. En væsentlig del af nybyggeriet sker fortsat på ubebyggede arealer og gennem byudvidelse. Klimakravene i BR18 er skærpet fra 1. juli 2025, så LCA-krav nu også omfatter tilbygninger og byggeprocessens klimabelastning.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Bilag

Det er et vigtigt skridt i reguleringen, men der findes endnu ikke samlet national eller kommunal statistik over CO₂-klasser eller LCA-niveauer for nybyggeri. Derfor kan den faktiske fremdrift i byggeriets klimaaftryk endnu ikke vurderes systematisk.

Transport og mobilitet Vejtrafikarbejde (personbilernes)

Modalsplit

Kørte km i bil

Forkert retning – stabil opadgående udvikling i vejtrafikarbejdet (kortvarigt afbrudt af Covid-19)

Km vej (infrastruktur)

Forkert retning – svagt stigende vejlængde, også i det kommunale vejnet. Ny vejkapacitet kan understøtte yderligere trafikvækst.

Personbiler

Forkert retning – fortsat dominerende transportform. Ingen tydelig reduktion i bilens andel og lav belægningsgrad.

Tog

Stabil – fald før Covid-19, men er nu tilbage på eller omkring tidligere niveau.

Bus

Forkert retning – passagertal er fortsat lavere end før Covid-19 og viser en langsigtet faldende tendens.

Cykel

Stabil/stagneret – mindre udsving, men ingen klar opadgående udvikling. Generelt stagneret over længere tid.

Cykelstier (infrastruktur)

Ikke entydig retning – udbygges løbende, men effekten på cykling er usikker og varierer mellem kommuner.

Nationale data (DTU Transportvaneundersøgelse og Vejdirektoratet) viser, at vejtrafikarbejdet er stigende og flere steder tilbage på niveauet før Covid19. Personbiler udgør fortsat langt størstedelen af transportarbejdet. Der er ikke tegn på, at transportomfanget reduceres, hvilket er i modstrid med klimamål og analyser, der peger på behov for at begrænse væksten i kørte km (traf. Samtidig er vejlængden svagt stigende, hvilket kan understøtte yderligere vækst. Kommunerne har relativt få tiltag, der direkte reducerer transportbehovet, og peger på politiske og adfærdsmæssige barrierer. Persontransport i bil udgør fortsat hovedparten af transportarbejdet, og der ses ikke et markant fald i bilens andel. Belægningsgraden er fortsat lav. På trods af kommunale tiltag for at fremme alternative transportformer er overflytningen fra bil begrænset, og adfærd samt struktur spiller en væsentlig rolle. Passagertal for tog, metro og S-tog er samlet set tilbage på eller tæt på niveauet før Covid-19. Udviklingen varierer dog mellem geografi og transportformer, og der ses ikke en markant vækst ud over tidligere niveauer. Buspassagertallene er fortsat lavere end før Covid-19 og har haft en længerevarende faldende tendens. Kommunerne peger på økonomi, organisering og lav efterspørgsel som centrale barrierer for at styrke busdriften. Cykeltrafikken viser mindre udsving, men ingen entydig stigende tendens. Data er usikre og påvirket af vejr og metode. Cykling er mest udbredt i byområder, og sammenhængen mellem infrastruktur og brug er ikke entydig. Kommunerne har øget indsatsen, men effekten er endnu ikke tydelig i data.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Bilag

Der investeres i cykelinfrastruktur via statslige puljer og kommunale projekter, men udviklingen i cykling følger ikke entydigt med. Nationale analyser peger på, at infrastruktur alene ikke er tilstrækkeligt til at øge cykling. Flåde-sammensætning

Samlet bestand i flåde

Forkert retning – samlet køretøjsbestand vokser fortsat svagt, drevet af flere person- og varebiler.

Andelen af elbiler

Rigtig retning – kraftig og accelererende udvikling i både nyregistreringer og samlet bestand, særligt for personbiler.

Ladestandere (infrastruktur)

Overordnet i rigtig retning – kraftig udbygning, men tempo og geografisk fordeling er ujævn, og der er fortsat behov for yderligere udbygning frem mod 2030, især i byområder.

Den samlede køretøjsbestand er steget fra ca. 4,86 mio. i 2018 til ca. 4,9 mio. i 2025, drevet af vækst i person- og varebiler. Det øger det samlede transportomfang og modvirker dele af klimaeffekten fra elektrificering. Elbiler udgør en stigende andel af både nyregistreringer (ca. 68% i 2025) og den samlede bestand (ca. 17%). Udviklingen er i tråd med EU’s 2035mål og nationale klimafremskrivninger, men er mest fremskreden for personbiler, mens tung transport halter efter. Kommunernes tiltag er i høj grad koncentreret på dette område. Ladeinfrastrukturen er udbygget markant frem mod 2025, men der er fortsat geografiske forskelle og udfordringer med kapacitet, især i byområder og ved etageboliger. Analyser peger på behov for yderligere udbygning frem mod 2030 for at følge med væksten i elbiler. Kommunerne oplever barrierer relateret til elnet, organisering og samarbejde med operatører.

Landbrug og arealanvendelse Organiske jorde / Lavbundsjord

Udtagning og projekter

Rigtig retning, men implementeringsudfordringer

Der er flere igangsatte og planlagte projekter, understøttet af den grønne trepart. En betydelig del af de organiske jorde er dog fortsat i omdrift, og realiseringen afhænger af jordfordeling, lodsejerdeltagelse, finansiering og administrativ kapacitet.

Skov og natur

Skovareal

Rigtig retning men utilstrækkeligt tempo.

Der ses stigende aktivitet omkring skovrejsning og en mindre stigning i skovarealet, men omfanget er fortsat begrænset i forhold til målet om 240.000 ha ny skov frem mod 2045.

Naturareal -

Rigtig retning, men vanskeligt at vurdere klimaeffekten.

For natur findes der data om naturarealer på kommuneniveau, men de siger primært noget om arealomfang og ikke klimaeffekten af fx naturgenopretning.

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Bilag

Landbrugsareal

Landbrugsareal, dyrkningspraksis og økologi

Svagt i rigtig retning, men utilstrækkeligt tempo.

Det samlede landbrugsareal er relativt stabilt, men der ses tegn på mere ekstensiv drift, flere græsarealer og mindre omdrift på organiske jorde. Økologisk areal er stigende, men udviklingen ser ikke ud til at være tilstrækkelig til at nå målet om 21% økologisk areal i 2030.

Husdyrproduktion

Kvæg og svin, kvælstof og teknologier

Stort set uændret udledning 2018-2023. Svagt faldende antal husdyr i alt.

Der ses et mindre fald i antal årsdyr og udskilt kvælstof, men udviklingen er begrænset set i forhold til husdyrproduktionens store klimaaftryk. Der er ikke tydelige tegn på bred strukturel omstilling i kvæg og svineproduktion. Udbredelsen af nye staldteknologier, metanreducerende fodertiltag og ændret gyllehåndtering kan ikke dokumenteres tilstrækkeligt med de nuværende data.

Pyrolyse og biokul

Projekter og kapacitet

Ikke muligt at vurdere. Tidlig fase og høj usikkerhed om effekt.

Der er begyndende opbygning af kapacitet og flere planlagte anlæg, men teknologien er endnu ikke udbredt og ikke sket i det forventede tempo. Det skyldes ifølge branchen at det kommende biokuludbud afventes. Dertil mangler der data om biomassegrundlag, geografisk udbredelse, anvendelse af biokul og faktisk CO2-lagring til at kunne sige noget om retningen på udviklingen. Området har potentiale, men bidrager endnu ikke væsentligt til den samlede omstilling.

Fødevareforbrug / efterspørgsel

Kommunale tiltag

Ikke muligt at vurdere. Uklar effekt og umiddelbart langsom udvikling.

Kommunerne arbejder i stigende grad med klimavenlig mad, mindre kød og økologi i egne køkkener, men der mangler systematiske data for borgernes og erhvervets forbrug. Nationale opgørelser peger på, at kostændringer sker langsomt, og den samlede effekt på efterspørgslen kan ikke vurderes præcist ud fra data.

Affaldsmængder

Rigtig retning (faldende). Men stagnerende.

Er ikke blevet revurderet i år.

Affald Affald

2025 Affaldsbehandling 2025

Rigtig retning (fokus på husholdningsaffald). Relativt stabilt i perioden 2018-2022, men der er et behov for øget tempo i genanvendelsen og affaldssorteringen.

Baseret på analysen sidste år er affaldsmængderne høje og varierer betydeligt mellem kommuner, men der ses en svagt positiv udvikling i genanvendelsen, især for husholdningsaffald. Affaldsmængderne er fortsat høje og varierer mellem kommuner. Der ses en svagt positiv udvikling i genanvendelsen, især for husholdningsaffald, men udviklingen er ikke tilstrækkelig på tværs af alle affaldsstrømme. En stor del af affaldet går stadig til forbrænding, og genanvendelsesniveauet ligger under de nationale mål. Kommunerne arbejder bredt med affaldssortering,

STATUS PÅ KLIMAHANDLING OG OMSTILLINGEN I KOMUNERNE

STATUSRAPPORT Bilag

men der er behov for øget tempo i omstillingen.