Denne rapport gengiver resultaterne af Moos-Bjerres procesevaluering af Tøndermarsk Initiativet (TMI). Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden og Tønder Kommune, som har til formål at udvikle Tøndermarsken, så det bliver mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i området. Initiativet skal sikre et massivt løft af Tøndermarsken ved at samle lokale, regionale og nationale kræfter i en flerstrenget indsats.
Formålet med Moos-Bjerres evaluering er at belyse samarbejdet og processen, der er foregået i Tøndermarsk Initiativet fra 2016 og frem til nu – både i det samlede initiativ og i de seks projektspor: Byomdannelse i Højer, Højer Byfond, Klimatilpasning Tønder, Klimatilpasning Vidå, Ruter og stier og Erhverv og turisme.
Evalueringen er en mixed methods-evaluering, der bygger på en kombination af forskellige primært kvalitative datakilder – herunder dokumentanalyse af mødereferater fra initiativets rådgivende styregruppe og partnerskabsgruppen, 5 fokusgruppeinterviews og 29 individuelle interviews med aktører, som har været involveret i Tøndermarsk Initiativet (de involverede fonde, Tønder Kommune, repræsentanter fra lokale foreninger og institutioner, det lokale erhvervsliv mm.).
Derudover er der gennemført 50 interviews med borgere på gaden i Tønder og Højer. Al data er indsamlet og bearbejdet i juni-september 2023. Læs mere om evalueringens tilgang og metode på side 60.
På baggrund af ovenstående har Moos-Bjerre kortlagt den flerstrengede indsats, som har fundet sted i perioden 2016 til i dag, samt identificeret de tværgående læringer og erfaringer, der står tilbage på baggrund heraf
Alle billeder i rapporten er taget af enten Moos-Bjerre A/S eller kommunikationskonsulent Ulrik Pedersen for Tøndermarsk Initiativet.
Læsevejledning: I det følgende kapitel beskrives først Tøndermarsk Initiativet, herunder initiativets formål og tilblivelse. Derefter udfoldes evalueringens hovedkonklusioner i form af et Executive Summary. I kapitel 4 belyses organiseringen af Tøndermarsk Initiativet, samt hvordan den har udviklet sig undervejs i initiativet, og hvilken betydning det har haft for initiativet. Derefter belyser kapitel 5, hvordan Tøndermarsk Initiativet har været finansieret og ligeledes, hvilke fordele og ulemper der har været ved dette. Kapitel 6 belyser kommunikationen og samarbejdet på tværs af de aktører, som har været involveret i initiativet, herunder særligt de involverede fonde og Tønder Kommune. Kapitel 7 omhandler kommunikationen og inddragelsen af borgerne i Tøndermarsk Initiativet, og kapitel 8 afdækker de oplevede umiddelbare effekter af Tøndermarsk Initiativet. Endeligt beskrives processen på de seks projektspor i kapitlerne 9, 10, 11, 12, 13, og 14. Som det sidste kapitel gennemgås evalueringens metode og datagrundlag.
2. Tøndermarsk Initiativet
Tøndermarsk Initiativet er et såkaldt collective impact-samarbejde mellem bl.a. Realdania, A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden og Tønder Kommune, som har til formål at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i. Initiativet blev formelt startet op i sommeren 2016, og i løbet af de efterfølgende syv år er der blevet investeret mere end 304 mio. kr. i udviklingen af området, hvilket gør initiativet til Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område. I takt med at initiativet har vokset sig større, er der kommet flere bidragsydere og samarbejdspartnere med i initiativet Dette gælder bl.a. Den Danske Naturfond, 15. Juni Fonden og EU, som nu også er nogle af de større finansieringskilder i initiativet.
Udgangspunktet for Tøndermarsk Initiativet var, at Tøndermarsken ligger i en udfordret region, og i Tønder Kommune oplevede man store demografiske og strukturelle forandringer, der bl.a. indebar tab af arbejdspladser og omfattende fraflytning. Derudover bestod udfordringerne i et fortsat fald i ejendomspriserne, der betød tomme ejendomme, tab af bygningskulturelle værdier og mindre tro på fremtiden. Samtidigt var man udfordret af klimaændringer og forhøjet vandstand i Vidåsystemet. Idéen med Tøndermarsk Initiativet var derfor at vende udviklingen ved at fokusere på helhed og sammenhæng – både på det strategiske og operationelle plan, der udmøntede sig i følgende seks projektspor:
• Byomdannelse i Højer
• Højer Byfond
• Klimatilpasning Tønder
• Klimatilpasning Vidå
• Ruter og stier
• Erhverv og turisme
Projektperioden blev i 2021 forlænget med et år til sommeren 2022, hvor projektperioden formelt blev afsluttet. Der er dog fortsat en række afsluttende aktiviteter i gang, som har til formål at binde en sløjfe på initiativets indsatser de forgangne 6-7 år.
DE INDLEDENDE TANKER OM INITIATIVET
Jeg hørte om Tøndermarsk Initiativet fra en af dem, som var med i en gruppe. Han kunne ikke gå i detaljer, men han sagde, at der kom noget stort, og at det ville have indvirkning på turismen, og det var det der gjorde, at vi købte et hotel i Højer, for ellers havde vi ikke turde det.”
Jeg tænkte, at det var et strategisk, gennemtænkt og visionært projekt med forskellige udviklingsinitiativer på tværs af sektorer og indsatsområder. Finansiering involverede flere fonde og puljer, men koordinering og forankring var helt rigtig placeret i kommunen. Helhedsforståelsen, tror jeg, er vigtig, hvis man skal skabe en robust og holdbar udvikling og f.eks. øge turisme og bosætning.”
Flemming Nielsen, direktør i Den Danske Naturfond
Jeg tænkte, at det lød rigtig spændende og rigtig godt, at vi i Tønder Kommune fik øjnene åbnet for de potentialer, der lå i hele Tøndermarskområdet både naturen og det kulturhistoriske. Og Tønder by og Højer by ville være rigtig fint at få løftet. Jeg kunne se et stort potentiale i projektet, hvor klimavinklen var et væsentligt emne, og hvor det er rigtig godt, at også politikkerne har fået den indsigt.”
Christa Jørgensen, projektleder på Ruter og stier og Klimatilpasning Vidå
Min første tanke var, at jeg skulle lære området at kende. Interviewe forskellige folk, besøge folk, undersøge hvad havde man gjort i forvejen, og hvad var der af ønsker lokalt, hvilke udfordringer og data lå der.”
Anne Mette Rahbæk, Realdania By & Byg
Kaare Holler Jessen, hotelejer
3. Executive Summary
I det følgende opsummeres hovedkonklusionerne fra Moos-Bjerres procesevaluering af Tøndermarsk Initiativet. Udover at opsummere læringer og erfaringer fra processen omkring Tøndermarsk Initiativet, er forhåbningen også, at nedenstående læringer kan inspirere og give viden til andre lignende initiativer, som kan gennemføres i fremtiden. De læringer, som står frem på baggrund af det samlede Tøndermarsk Initiativ, er følgende:
3.1 Hvilke drivkræfter har været væsentlige for processen?
Involveringen af mange lokale aktører har skabt tillid og bidraget til lokal forankring.
Det har skabt sammenhæng, at aktører går igen i flere projektspor og arbejdsgrupper.
Flere personer i initiativets kerneroller – som f.eks. projektdirektøren – har været lokale. Det har sikret en høj grad af troværdighed blandt borgerne og stor forståelse for lokale forhold.
Det opleves af flere af aktørerne i initiativet positivt, at flere af de centrale aktører har været inde over mange af processerne. Især gengangen af projektledere på flere spor opleves som en fordel, fordi det giver en særlig indsigt i initiativet og letter vidensdeling.
Det har givet fleksibilitet i opgaveløsningen, at TMI har været placeret i kommunen.
Den flerstrengede investeringsindsats har givet fondene ”mere værdi for pengene”.
Støtte fra store, anerkendte fonde har trukket andre fonde og bidragsydere med.
Flere af projektlederne i TMI har været fagchefer i Tønder Kommune. Det har betydet, at mange af de udførende medarbejdere har været ansatte i Tønder Kommune, hvilket har givet fleksibilitet i opgaveløsningen ift. ressourcetræk og kompetencer.
De støttende fonde oplever, at der har været stor synergi og positivt samspil mellem de enkelte dele af TMI. Derved oplever de at have fået ”mere værdi for deres støttekroner” end, hvis de aktiviteter de havde støttet, havde været enkeltstående aktiviteter udenfor TMI.
Tønder Kommune oplever, at det at store, anerkendte fonde som Realdania, A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden er hovedinvestorer i initiativet, har bidraget til at blåstemple initiativet overfor andre fonde og bidragsydere og øget deres lyst til at bidrage.
Fondsinvesteringerne har været afgørende.
Realdanias store tilstedeværelse og forarbejde opleves som afgørende.
Samarbejdet mellem fonde og Tønder Kommune har været velfungerende og udviklende.
Ambitionen om høj arkitektonisk kvalitet har skubbet til mindsettet i Tønder Kommune.
Det tætte samarbejde med fondene – især Realdania –har udviklet kommunen og medarbejderne undervejs i processen.
Den politiske opbakning til initiativet har fået tingene til at glide fra starten af
Borgerne har haft brug for noget konkret at forholde sig til, og nyhedsbrevet hjalp med at konkretisere initiativet.
Flere af medarbejderne fra Tønder Kommune fortæller, at de er taknemmelige for, at de tre fonde valgte at kigge Tønder Kommunes vej, fordi man ellers aldrig ville have kunnet have eksekveret et initiativ som TMI.
Tønder Kommune oplever, at fondene har engageret sig forskelligt. Kommunen oplever dog også, at dette har været naturligt i forlængelse af, at fondenes investeringer har varieret både økonomisk og ressourcemæssigt.
Både fondene og Tønder Kommune oplever, at samarbejdet har været præget af gensidig respekt og forståelse.
Fondene har efterspurgt høj kvalitet, f.eks. i valg af materialer og i arkitektoniske løsninger. Det opleves at have skubbet mindsettet i kommunen i en mere kvalitetsbevidst retning.
Flere af medarbejderne i Tønder Kommune oplever, at fondssamarbejdet har været udviklende, og at det f.eks. har været positivt at ”blive forstyrret udefra” med nye input, viden og nye krav og forventninger.
Der har hele vejen igennem været en oplevelse af, at der har været stor politisk opbakning til initiativet. Dette har bl.a. givet friere rammer til at løse opgaverne og til at prioritere kommunale medarbejderes tid til TMI.
Igennem nyhedsbrevene og kommunikation på Facebook med billeder kunne borgerne nemmere følge med i, hvad der foregik i initiativet. Dette betød, at TMI blev mere konkret for borgerne.
3.2 Hvilke udfordringer har der været i processen?
TMI’s organisering kan være svær at overskue.
Bred inddragelse i styregruppen har inviteret flere aktører ind i TMI, men gjort beslutningskompetencen uklar.
Et initiativ som TMI krævede en særlig direktørprofil i spidsen.
Manglende forventningsafstemning om behov for fundraising til projektsporet Erhverv og Turisme skabte frustrationer.
Det tog tid at få konkretiseret, hvad TMI gik ud på.
Projektlederne efterspurgte mere dialog og sparring på tværs af projektsporene.
Uenighed om destinationsselskabet skabte uro og forsinkelser.
Flere aktører i og omkring TMI giver udtryk for, at organiseringen både har været svær at forklare til udefrakommende, f.eks. borgere, men også at forstå for nytilkomne aktører i initiativet.
Ved TMI’s begyndelse var initiativet organiseret med en stor styregruppe som øverste beslutningsenhed. Undervejs overgik styregruppen dog til at have en rådgivende rolle, hvilket gjorde beslutningskompetencen uklar.
Man undervurderede ved opstarten af TMI, hvilken betydning projektdirektørrollen havde. Det betød, at man i opstarten for initiativet manglede retning og i sidste ende måtte indsætte en ny projektdirektør.
Både lokale og Destination Development Manageren havde fra start den opfattelse, at der var afsat fondsmidler til projektsporet Erhverv og turisme. Dette viste sig ikke at være, hvilket ledte til frustrationer hos lokale, samt en stor arbejdsbyrde hos Destination Development Manageren.
Indledningsvist i processen var der blandt flere af aktørerne internt i kommunen samt i fondene en vis usikkerhed om, hvad man konkret ville opnå med TMI og de forskellige spor.
I løbet af projektperioden var der mindre og mindre dialog projektsporene imellem. Projektlederne oplever dette som ærgerligt, da de godt kunne have brugt sparringen med de andre spor.
Der var på et tidspunkt i processen uenighed om, hvilket destinationsselskab Tønder Kommune skulle tilslutte sig Denne uenighed skabte en del politisk røre, og det var bl.a. med til at forsinke processen i erhverv- og turismesporet.
Samarbejdet med eksterne faglige rådgivere har været af svingende kvalitet.
Uklar forventningsafstemning om borgernes mulighed for indflydelse skabte frustrationer.
Der er varierende oplevelser af, om kommunikation og borgerinddragelsen har været tilstrækkelig.
Både fondene og Tønder Kommune oplever, at nogle af rådgiverne har haft en afgørende positiv betydning for initiativet, og har været meget nærværende og med god forståelse for det område, de arbejdede i. Andre af de benyttede rådgivere har kostet initiativet dyrt både tidsmæssigt og økonomisk.
Borgerne havde i begyndelsen en oplevelse af, at ”alt kunne lade sig gøre”. Det resulterede i, at der kom en masse ideer, som ikke kunne imødekommes. Borgerne ville derfor ønske, at det havde været tydeligere, hvilke elementer af TMI, som de kunne komme med input til.
Flere eksterne aktører samt borgere efterspørger mere inddragelse og kommunikation fra TMI. Bl.a. oplever flere medlemmer af borgerdialoggruppen, at deres potentiale ikke blev udnyttet til fulde.
3.3 Læringer fra de enkelte projektspor samt deres betydning for
TMI
Højer Byfond Højer Byfond har været afgørende for at udbrede byomdannelsen i Højer og få borgerne aktiveret i initiativet. En læring, der står frem fra Højer Byfond, er, at tiltag som en ny tilskudsmodel, et fysisk projektsekretariat samt vejledningsmøder var afgørende for at få borgerne til at søge midler i byfonden.
Byomdannelse i Højer
Ruter og stier
Erhverv og turisme
Byomdannelsen i Højer nævnes af både fondene, Tønder Kommune og borgerne som en af de største aktier, TMI har ført med sig. Konkret oplever borgerne, at Højer er blevet et mere attraktivt sted at bo samt besøge. En læring fra projektsporet er, at den anvendte arkitekt, grundet hyppige besøg, har haft en god forståelse for byen, hvilket har ledt til et godt resultat.
Ruter og stier har været afgørende for både borgernes opfattelse af TMI samt turismen i området. En læring, der står frem på baggrund af projektsporet, er, at testversionen af Marskstien var et godt greb i forhold til at give borgerne noget konkret at forholde sig til.
Erhverv- og turismesporet har spillet en central rolle i forhold til at binde det samlede initiativ sammen. En læring, der står tilbage fra sporet, er, at de manglende midler på projektsporet har skabt ekstra arbejdstimer, om end de i sidste ende har betydet, at sporet nu lettere kan leve videre efter initiativet.
Klimatilpasning
Vidå
Klimatilpasning
Tønder
Klimatilpasning Vidå har været essentiel i forhold til at fremtidssikre området for klimaforandringer som øget havvandstand og mere nedbør. En læring fra sporet, er, at man kunne have undgået, at den første EU-ansøgning blev afvist ved, at fondene havde været mere lydhør og været med i ansøgningen fra start.
Klimatilpasning Tønder har ligeledes været essentiel i forhold til at fremtidssikre Tønder by mod oversvømmelser. En læring, der står frem, er, at borgerne i Tønder i lavere grad havde brug for borgerinddragelse, idet projektsporet var mindre ”nært” sammenlignet med Højer.
4. Organiseringen af Tøndermarsk Initiativet
Tøndermarsk Initiativet begyndte formelt som et samarbejde mellem Tønder Kommune og Realdania i 2016. Tidligt i forløbet blev det dog klart, at en flerstrenget indsats ligeledes ville kræve en flerstrenget investering. A. P. Møller Fonden blev derfor i 2016 partner i initiativet på lige fod med Realdania. Derefter trådte Nordea-fonden ligeledes ind i initiativet. Rammen for initiativet var en forpligtende partnerskabsaftale, hvori de overordnede rammer, mål, indsatsområder og økonomien for initiativet var defineret. Partnerskabsaftalen blev godkendt i august 2016 og revideret i oktober 2018.
På næste side er indsat et organisationsdiagram, der giver overblik over initiativets organisering og governancestruktur. Herefter udfoldes organiseringen, hvordan den har ændret sig undervejs, samt evalueringens resultater i forhold til, hvilken betydning organiseringen har haft for TMI. Nedenfor opsummeres, hvad organiseringen og ændringerne i organiseringen har betydet for TMI:
PROCESEVALUERINGENS RESULTATER I FORHOLD TIL ORGANISERINGEN…
TMI’s organisering kan være svær at overskue.
Involveringen af mange lokale aktører har bidraget til den lokale forankring.
Det har skabt sammenhæng, at aktører går igen i flere projektspor og arbejdsgrupper.
Det har givet fleksibilitet i opgaveløsningen, at TMI har været placeret i kommunen.
Bred inddragelse i styregruppen har inviteret flere aktører ind i TMI, men gjort beslutningskompetencen uklar.
Et initiativ som TMI krævede en særlig direktørprofil i spidsen.
Organisationsdiagram:
4.1
Den formelle organisering af initiativet
Som en del af partnerskabsaftalen blev det aftalt, at følgende elementer skulle etableres i forbindelse med Tøndermarsk Initiativet. I afsnittene nedenfor følger en beskrivelse af, hvad formålet med de forskellige elementer i organiseringen har været, samt hvordan de har udviklet sig undervejs i projektperioden:
• Den rådgivende styregruppe for TMI blev etableret ved initiativets begyndelse, og blev i begyndelsen af projektperioden nedsat som en formel styregruppe for initiativet, der havde til formål at træffe beslutninger om, hvilken retning initiativet skulle bevæge sig i. Tidligt i projektperioden blev det dog tydeligt, at der var behov for at placere den øverste beslutningskompetence et andet sted. Styregruppens formål blev således ændret fra at være en formel styregruppe for initiativet til at have en rådgivende funktion i udviklingen af initiativet. Den rådgivende styregruppes rolle har desuden bestået af at igangsætte og koordinere handlinger, der understøttede fælles dagsordener og medvirkede til at realisere målsætningerne i initiativet. Den rådgivende styregruppe har bestået af 14 medlemmer, der repræsenterede:
- Tønder Kommune (Formand) (2 repræsentanter)
- Realdania (Næstformand)
- Realdania By & Byg
- Højer Lokalråd
- A.P. Møller Fonden
- Tønder Erhvervsråd
- Nationalpark Vadehavet
- Schackenborg Fonden
- Naturstyrelsen
- Den Danske Naturfond
- Tønder Forsyning
- Rømø-Tønder Turistforening
- Tøndermarsk Initiativet
• Partnerskabsgruppen overtog i 2018 formelt rollen som øverste beslutningsenhed, da styregruppen overgik til sin rådgivende funktion. Partnerskabsgruppen har derfor i projektperioden fungeret som den øverste beslutningsenhed i initiativet og har bl.a. haft til opgave at fastlægge kommissorium og de overordnede retningslinjer for initiativet, herunder faser, årsplaner, tidsplaner og økonomi, instruering af projektledelsen og udstikning af retningslinjer for initiativet, fastlæggelse af sagsgange, løsning af konflikter mellem parterne, godkendelse af organiseringen, godkendelse af ændringer, valg af projekter til realisering og retningslinjer for rådgivernes arbejde.
Partnerskabsgruppen for TMI har bestået af repræsentanter fra initiativets finansierende parter:
- 3 repræsentanter fra Tønder Kommune
- 2 repræsentanter fra Realdania
- 1 repræsentant fra A.P. Møller Fonden
• Foreningen Tøndermarsk Initiativet blev etableret for bl.a. at udvikle, anlægge og drive de aktiviteter, der skulle igangsættes i initiativets projekter om Byomdannelse i Højer, Højer Byfond, Ruter og stier samt Erhverv og turisme samt sikre en lokal forankring gennem aktiv deltagelse fra Højer og områdets beboere. Foreningen Tøndermarsk Initiativet blev sekretariatsbetjent af projektsekretariatet, og den daglige ledelse af foreningen blev varetaget af projektdirektøren. Foreningens bestyrelse bestod af 3 medlemmer, der repræsenterede:
- Tønder Kommune
- Realdania
- A.P. Møller Fonden
• Tværgående Fællessekretariatsgruppe for TMI stod for at sikre, at initiativet blev gennemført i overensstemmelse med partnerskabsaftalen, og stod for at sikre koordineringen og udviklingen af de enkelte projektspor. Den fælles sekretariatsgruppe bestod af:
- 5 repræsentanter fra Realdania
- 1 repræsentant fra A.P. Møller Fonden
- 1 repræsentant fra Tønder Forsyning
- 5 repræsentanter fra Tøndermarsk Initiativet
- 3 repræsentanter fra Tønder Kommune
• Projektsekretariatet havde ansvaret for initiativets gennemførelse ud fra partnerskabsgruppens beslutninger og refererede til partnerskabsgruppen. Opgaverne bestod bl.a. i at fastlægge retningslinjer for delprojekter og forberede og indstille prækvalifikationer, udbudsstrategier, konkurrencer samt projekter til realisering. Sekretariatet bestod af:
- En projektdirektør
- En Destination Development Manager
- En kommunikationskonsulent
- To projektkoordinatorer
• Borgerdialoggruppen havde til formål at repræsentere de lokale i Højer og dermed sikre borgerinddragelse. Repræsentanterne i borgerdialoggruppen blev udvalgt af foreningerne i Højer samt lokalrådet. Borgerne, der sad i borgerdialoggruppen, var således borgere, som tidligere havde engageret sig i lokalsamfundet. Flere af repræsentanterne i borgerdialoggruppen var ligeledes lokale erhvervsdrivende. Borgerdialoggruppen opløste sig selv halvvejs inde i initiativet (2019), da de største beslutninger om initiativet var blevet taget, og initiativet overgik til en mere driftsmæssig fase. Borgerdialoggruppen bestod af i alt fem medlemmer.
• Projektgrupper for hvert af de seks projektspor med en projektleder, ledere og medarbejdere fra kommunen og repræsentanter fra de bidragsydende partnere. Projektgrupperne har haft ansvaret for at drive de enkelte projektspor.
• Højer Byfond blev etableret i regi af Foreningen Tøndermarsk Initiativet som et selvstændigt arbejdsudvalg med egen bestyrelse og selvstændig økonomi. Byfondens hovedopgave var at indstille bevilling af midler til private istandsættelsesinitiativer, og Tønder Kommune stod bl.a. for bemandingen, sekretariatsbetjening, myndighedsprocessen og udbetalingen. Byfondens bestyrelse bestod af 4 repræsentanter fra:
- Realdania (Formand)
- Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune
- Museum Sønderjylland
- Foreningen Nordfrisiske/Vestslesvigske Ildsjæle
4.2 Bemandingen i initiativet
Nedenstående stillinger/personer har været nøglepersoner i TMI, og i partnerskabsaftalen blev det defineret, at følgende stillinger skulle være til stede som en del af organiseringen af TMI:
• Projektdirektøren var en nøgleperson i TMI og fungerede som det samlende kontaktpunkt for fagchefer, direktion, projektledere samt samarbejdspartnere. Det var projektdirektørens opgave at styre initiativets samlede portefølje af projekter til aftalt tid og budget i samarbejde med de ansvarlige projektledere, samarbejdspartnere og partnerskabsgruppen. Der har undervejs i initiativets projektperiode været tre forskellige projektdirektører. De to første projektdirektører sad på posten i kortere perioder, imens den sidste projektdirektør sad fra 2019 og frem.
• Projektlederne for alle delsporene. Projektlederen for Erhverv og turisme var Destination Development Manageren, imens det for de resterende fem spor var to fagchefer fra Tønder Kommune. Den ene af fagcheferne havde ansvaret for sporene Byomdannelse i Højer, Højer Byfond og Klimatilpasning Tønder, imens den anden fagchef havde ansvaret for sporene Ruter og stier samt Klimatilpasning Vidå.
• Destination Development Manager var en stilling, der blev oprettet med fokus på at opnå initiativets ønskede effekter i forhold til udviklingen af destinationen omkring Tøndermarsken og for at sikre vækst i de besøgendes døgnforbrug. Det var Destination Development Managerens arbejdsopgave at
drive initiativets samlede indsats i relation til styrkelsen af turismen i området og Destination Development Managerens fungerede som projektleder for projektsporet Erhverv og turisme.
• Kommunikationskonsulenten ansatte man undervejs i initiativet for at formidle de ting, der foregik i initiativet, samt for at kommunikere om de kulturelle værdier i området og skabe stolthed blandt de lokale. Det blev blandt andet gjort ved at tage billeder af området og af de lokale.
• Projektkoordinatorerne for TMI havde til ansvar at understøtte projektdirektøren i den daglige projektledelse af initiativet, herunder faser, aktiviteter, kvalitet og disponering af økonomi inden for den afsatte budget- og tidsmæssige ramme. Undervejs i initiativet var der to projektkoordinatorer ansat.
4.3 Organiseringens betydning for TMI
Organiseringen af TMI, herunder udviklingen i organiseringen undervejs i projektperioden, har ledt til flere erfaringer Disse erfaringer gennemgås i følgende afsnit.
TMI’s organisering kan være svær at overskue
I organiseringen af initiativet har der været et ønske om at inddrage bredt. Dette gør sig både gældende i forhold til den store rådgivende styregruppe, såvel som i forhold til inddragelse af en borgerdialoggruppe, fællessekretariatsgruppe mm. På tværs af organiseringen giver flere parter dog udtryk for, at organiseringen både har været svær at forklare til udefrakommende, f.eks. borgere, men også at forstå for nytilkomne aktører i initiativet. I praksis er dette for særligt nye aktører i initiativet kommet til udtryk ved, at det har taget tid at finde ud af, hvem der er hvem, og hvordan det hele hænger sammen. Samtidig bidrog den brede organisering, særligt i opstarten af initiativet til en følelse af, at der var mange mødefora og steder, hvor man talte sammen, samtidig med at man ikke nødvendigvis kunne se, hvad formålet med det enkelte møde var. Der manglede således særligt i starten af initiativet en klar forståelse for, hvad de enkelte dele af initiativets rolle var.
Det var meget komplekst, når man kom ind i det. Man skulle lære mange at kende, og der var mange, der gerne ville noget forskelligt. Både internt i projektet og eksternt med folk, der gerne ville samarbejde – og hvad ville man selv, hvad skulle ens projektspor.”
Julie Bjerre Hermansen, Destination Development Manager
Involveringen af mange lokale aktører har bidraget til den lokale forankring Et af de centrale fokuspunkter i TMI har været, at initiativet skulle forankres lokalt –både for at sikre lokal opbakning, men også for at projekterne og forandringerne kan fortsætte, når projektperioden er forbi. Netop det lokale kendskab til området og til befolkningen opleves af flere af aktørerne i initiativet som meget værdifuldt for processen. I flere af interviewene med aktører tæt på initiativet fremgår det, at man har oplevet det som positivt, at flere af personerne i kerneroller, som f.eks. projektdirektøren, har været lokale. Det skyldes, at det har skabt en fornemmelse af, at aktørerne i initiativet ”selv har haft hånden på kogepladen”, fordi resultaterne af initiativet ligeledes kommer dem, som borgere, til gene eller gavn. Det opleves desuden som en stor styrke, at selve driften af initiativet, herunder projektsporene, har været placeret i Tønder Kommune.
Det har skabt sammenhæng, at flere aktører går igen i flere projektspor og arbejdsgrupper
Det opleves af flere af aktørerne i initiativet som positivt, at flere af de centrale aktører i initiativet har været inde over mange af processerne. Især gengangen af projektledere på flere spor opleves som en fordel, fordi det ifølge projektlederne gjorde det nemmere at følge med i, hvad der foregik på de andre spor, og f.eks. koordinere de forskellige indsatser. Flere af aktørerne fortalte i interviewene, at det fungerede godt, at der var nogle stærke tovholdere på initiativet, som havde en helt tydelig fornemmelse af, hvad der foregik på tværs af det hele.
Det har givet fleksibilitet i opgaveløsningen, at TMI har været placeret i kommunen
Flere af projektlederne i TMI var fagchefer i Tønder Kommune med ledelsesansvar for medarbejderne i deres fagsekretariater. Det har bl.a. medført, at mange af de udførende medarbejdere i initiativet har været ansatte i kommunen, som har haft initiativet som et delprojekt ved siden af deres andre arbejdsopgaver. Nogle af fordelene ved denne organisering har ifølge flere af aktørerne tæt på initiativet været, at det har givet en mere fleksibel opgaveløsning, og at medarbejderne f.eks. har kunnet prioritere at løse opgaverne i TMI. Det har været muligt at trække på medarbejderne i kommunen på en anden måde, end hvis det havde været eksterne ansatte, og desuden udnytte de faglige ressourcer i kommunen. Derudover er der også en oplevelse af, at det er nemmere for kommunen selv at løse opgaverne samt, at man ofte vil være mere tilbøjelig til at løse opgaver, man selv har været med til at iværksætte, end hvis det f.eks. udelukkende havde været udefrakommende, der bestemmer, hvad der skal laves.
Nogle af medarbejderne i kommunen oplever dog, at denne fleksibilitet også har medført en for stor arbejdsbyrde, og der er en generel oplevelse af, at initiativet har
fyldt meget i kommunen, hvor der har været mange medarbejdere i den kommunale administration, som har skulle lave TMI-arbejde samtidigt med deres andet arbejde.
Bred inddragelse i styregruppen har inviteret flere aktører ind i TMI, men gjort beslutningskompetencen uklar
Man havde indledningsvist etableret en styregruppe bestående af 14 medlemmer for både at inddrage parterne i initiativet, relevante rådgivere og videnspersoner og lokale politikere og aktører Derved forventede man både at kunne trække på relevante fagpersoners viden i udviklingen af initiativet, samtidig med at man sikrede den lokale opbakning til initiativet. Det viste sig dog, at denne brede organisering gjorde, at møderne i styregruppen blev uforholdsmæssigt lange. Samtidig oplevede flere af aktørerne, at de havde svært ved at bidrage til at tage beslutninger, idet de ikke var tæt nok involveret i initiativet. I praksis oplevede flere styregruppemedlemmer derfor, at styregruppemøderne fik mere karakter af orientering om initiativets fremdrift. Samtidig agerede partnerskabsgruppen i stedet i praksis øverst besluttende enhed, idet den bestod af parterne, som var direkte involveret i initiativet – enten udelukkende økonomisk eller både økonomisk og udviklingsmæssigt. Flere styregruppemedlemmer beskriver i forlængelse af ovenstående rollen som styregruppemedlem som svær at navigere i - særligt i årene, hvor styregruppen ikke var blevet omlagt til sin rådgivende form.
Jeg kom med i en styregruppe, som jeg ikke helt syntes fungerede som en styregruppe. Der var i praksis primært tale om koordination, videns- og informationsudveksling. På den måde oplevede jeg det mest som et rådgivende udvalg. De tunge beslutninger blev truffet i de forskellige projektspor. Det var på mange måder også helt fair og rimeligt, men i starten gav det lidt forvirring omkring roller og ansvar ”
Flemming Nielsen, direktør i Den Danske Naturfond
Et initiativ som TMI krævede en særlig direktørprofil i spidsen I initiativets opstart havde man ansat en leder fra Tønder Kommune som projektdirektør. Grundet initiativets omfang og særlige karakter blev det vurderet, at der var behov for en ny, tungere projektdirektør med ”flere stjerner på skulderen” og større gennemslagskraft i forhold til at samle aktørerne i initiativet, herunder både medarbejdere i sekretariatet og på projektsporene, lokale og de forskellige partnere i initiativet. Både Tønder Kommune og Realdania gengiver en oplevelse af, at begge parter havde undervurderet omfanget af projektdirektørrollen i opstarten af initiativet.
Den 1. januar 2018 indtrådte en ny projektdirektør i initiativet. Vedkommende kom med omfangsrig erfaring fra forskellige direktørstillinger i den kommunale sektor. Flere interviewpersoner udtrykker, at de oplevede, at der med ansættelsen af den nye projektdirektør kom ”mere retning på initiativet”. Vedkommende formåede at få samlet de mange ideer, der var opstået i starten af projektperioden, og fastsat, hvilke
og hvordan der skulle arbejdes videre med disse. Det, at vedkommende ikke var lokal i kommunen, betød dog også, at vedkommende manglede noget lokalt kendskab og derfor ofte måtte spørge andre til råds. Vedkommende blev omtrent et år i stillingen.
Den 1. april 2019 indtræder den tredje og sidste projektdirektør i initiativet. Vedkommende er lokal i Tønder Kommune, formand for den bestyrelse, der er blevet nedsat i forbindelse med Foreningen Tøndermarsk Initiativet, vicekommunaldirektør i Tønder Kommune, samt en af de få personer, der har været med til at etablere en kontakt til Realdania og opstarte samarbejdet om initiativet. Vedkommende har således indgående kendskab til både initiativet, parterne, kommunen samt lokalområdet. Det betyder, at vedkommende ifølge partnerne og repræsentanter fra lokalbefolkningen har formået at opnå deres tillid. En ansat i projektsekretariatet beskriver det som, at den tredje projektdirektør formåede, grundet sit eget lokale kendskab, at give initiativet: ≫ en større legitimitet i lokalbefolkningen ≪ (Maria Lottrup, projektkoordinator).
5. Finansieringen af Tøndermarsk Initiativet
Over de 6-7 år, hvor Tøndermarsk Initiativet har fundet sted, er der samlet blevet investeret 304 mio. kr. i aktiviteter under initiativet. Hovedinvestorerne i initiativet har været partnerne i initiativet: Tønder Kommune, Realdania, A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden. Udover disse er der dog også undervejs i initiativet kommet flere bidragsydere og samarbejdspartnere til i takt med, at initiativet har vokset sig større. Det gælder blandt andet Den Danske Naturfond og 15. Juni Fonden. I boksen til højre ses alle partnerne i Tøndermarsk Initiativet.
Partnere
Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden, Tønder Kommune, Tønder Forsyning, Den Danske Naturfond, 15. Juni Fonden, EU LIFE Nature program, Nationalpark Vadehavet, Stiftung Naturschutz, Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Region Syddanmark, statslig landsbyfornyelsespulje, statslig områdefornyelsespulje, statslig tilgængelighedspulje, LAG Haderslev-Tønder, Erhvervsfremmestyrelsen.
Udover at der i løbet af projektperioden kom flere bidragsydere og samarbejdspartnere til initiativet, endte enkelte af hovedinvestorerne også med at øge deres bidrag i løbet af projektperioden, bl.a. pga. Covid-19 relaterede forsinkelser. F.eks. valgte Realdania i 2020 at øge sin investering fra 65 mio. kr. til 75 mio. kr. Fordelingen af de bevillinger, som tilsammen udgjorde den samlede finansiering af Tøndermarsk Initiativet på 304 mio. kr., ser således ud:
Andre bevillingsgivere (se boks med partnere)
Samlet bevilling: 86,3 mio. kr.
Område: Det samlede initiativ.
Tønder Kommune
Bevilling: 100,7 mio. kr.
Område: Det samlede initiativ.
304 mio. kr.
Realdania
Bevilling: 65 mio. kr. i 2016. 10 mio. kr. ekstra til forlængelsen af initiativet i 2020.
Område: Det samlede initiativ.
A.P. Møller Fonden
Bevilling: 25 mio. kr. i 2017.
Område: Ruter og stier. Nordea-fonden
Bevilling: 17 mio. kr. i 2017.
Område: Ruter og stier.
Boksen herunder opsummerer evalueringens resultater i forhold til finansieringen af TMI.
PROCESEVALUERINGENS RESULTATER I FORHOLD TIL FINANSIERINGEN…
Den flerstrengede investeringsindsats har givet fondene ”mere værdi for pengene.
Støtte fra store, anerkendte fonde har trukket andre fonde og bidragsydere med.
TMI’s økonomi har været svær at overskue.
Manglende forventningsafstemning om behov for fundraising til projektsporet Erhverv og Turisme har ført til frustrationer.
5.1 Procesevalueringens resultater i forhold til finansieringen
Finansieringen af Tøndermarsk Initiativet har ført til en række relevante læringer, som gennemgås i afsnittene nedenfor.
Den flerstrengede investeringsindsats har givet fondene ”mere værdi for pengene”
På tværs af de involverede fonde og Tønder Kommune eksisterer der en oplevelse af, at det har skabt værdi for initiativet, at det har været finansieret af flere forskellige parter.
Flere af fondene beskriver en oplevelse af, at de ved at støtte dele af TMI har fået ”mere værdi for deres støttekroner”. Dette skyldes synergieffekter mellem aktiviteterne i TMI. A.P. Møller Fonden oplever f.eks., at deres støtte til projektsporet Ruter og stier har fået større værdi pga. den samtidige byomdannelse i Højer. Fra fondens side vurderer man således, at man ved at samtænke byomdannelsen og etableringen af Marskstien har fået skabt et bedre og mere sammenhængende løsning, og man
Jeg tænker, at det har været meget positivt, at der har været flere fonde med. Tidligere har man jo oplevet, at nogle fonde ville stå alene. Netop fordi det her er så mangfoldigt, så er det jo også vigtigt, at der er forskellige donatorer, der er involverede, som har hver deres interesse og niche i det. På den måde er hele projektet strikket godt sammen. Der har været en vigtig synergieffekt af, at så mange fonde har været involveret.”
Martin Iversen, formand for Fugleværnsfonden
forventer, at et smukkere Højer vil trække flere brugere til Marskstien. Derudover oplever både fondene og Tønder Kommune, at det har fungeret godt, at fondene har fokuseret på forskellige dele af initiativet. Det betyder, at fondene på den måde har kunnet fokusere deres tilstedeværelse i initiativet og samarbejdet med kommunen. Tønder Kommune oplever derfor også, at den flerstrengede investeringsindsats har bidraget til et tættere og bedre samarbejde med fondene (se afsnit 6 2).
Støtte fra store, anerkendte fonde har trukket andre fonde og bidragsydere med
Tønder Kommune oplever, at det at store, anerkendte fonde, er hovedinvestorer i initiativet har bidraget til at blåstemple initiativet overfor andre fonde og bidragsydere. Man oplever derfor, at tilstedeværelsen af de store fonde har bidraget til, at andre fonde og bidragsydere har haft lyst til at investere i initiativet i løbet af projektperioden. Ligeledes oplever kommunen, at fondenes tilstedeværelse har bidraget til, at det har været nemmere at argumentere for at prioritere penge til initiativet både internt i kommunen, men også overfor borgere.
TMI’s økonomi har været svær at overskue
Ved etableringen af TMI besluttede man, at støttemidlerne skulle deles op i to puljer: En kommunal del, som dækkede over kommunens midler og en del under Foreningen Tøndermarsk Initiativet, som dækkede over fondenes midler Årsagen til dette var, at man ikke ønskede at blande kommunens økonomi med fondsmidler. Samtidig havde fondene et ønske om, at det var tydeligt, hvad de penge, som blev bevilliget, gik til og omvendt kunne Tønder Kommune bruge de penge, som de investerede i initiativet, som de ville.
Det har gjort tingene ret omstændige, men det var bare noget, der skulle laves. Det har kostet en masse mandetimer, og så har vi skulle holde tungen lige i munden, når der skulle køres regninger ind og ud.”
Maria Lottrup, projektkoordinator i TMI
- Lene Jørgensen, Senior projektkonsulent i NordeaFonden
I løbet af projektperioden viste det sig dog, at ovenstående bidrog til en øget kompleksitet, hvilket gjorde det vanskeligt at holde styr på og overblik over initiativets økonomi. Konkret fortæller Tønder Kommune, at opdelingen i de to puljer har kostet mange arbejdstimer for kommunen. Omvendt oplever Tønder Kommune dog også, at det har været en fordel, at kommunen selv har rådet over de midler, som kommunen selv havde investeret. Det skyldes, at det har givet en fleksibilitet særligt i forhold til brugen af mandetimer i driften af initiativet. Set i bakspejlet oplever Tønder Kommune dog, at det ville have været en fordel, hvis man havde prioriteret at ansætte en økonomimedarbejder, som udelukkende havde ansvaret for at holde styr på initiativets økonomi.
Manglende forventningsafstemning om behov for fundraising til projektsporet Erhverv og turisme skabte frustrationer Alle projektsporene under TMI har været finansieret af midler fra fondene og Tønder Kommune – bortset fra projektsporet Erhverv og turisme. Der var således ikke afsat midler til at realisere strategien for erhverv- og turismedelen. Konsekvensen blev, at den nyansatte Destination Development Manager fik til opgave - i samarbejde med lokale erhvervsdrivende – at søge diverse puljer og fonde om midler til at højne turismen i området. De manglende midler og behovet for at søge ekstern støtte var ifølge Destination Development Manageren dog ikke meldt ud fra starten.
Det betød ifølge manageren, at lokale erhvervsdrivende, der forventede at modtage midler fra TMI til udviklingen af deres virksomhed, i stedet skulle indgå i komplicerede og tidskrævende ansøgningsprocesser for at skaffe eksterne støttemidler til erhvervsog turismeudvikling. Dette skabte ifølge Destination Development Manageren frustration hos flere lokale, og samtidig var det meget arbejdskrævende for Destination Development Manageren. I forlængelse heraf oplever Destination Development Manageren, at det var en barriere for fundraisingen, at det var blevet kommunikeret bredt ud, hvor mange midler TMI havde. Det betød, ifølge Destination Development Manageren, at mulige eksterne bevillingsgivere havde en opfattelse af, at TMI allerede havde rigeligt med midler og derfor ikke behøvede yderligere støtte.
Endelig betød det, at man i start 2019 måtte kassere den oprindelige strategi for erhverv- og turismesporet, da strategien ikke kunne realiseres grundet de manglende midler. Destination Development Manageren vurderer, at frustrationerne hos de lokale erhvervsdrivende kunne have været mindsket ved, at man fra start havde kommunikeret tydeligere, at de selv skulle bidrage til at søge midlerne.
6. Kommunikation og samarbejde parterne imellem
Samarbejdet mellem Tønder Kommune og Realdania begyndte tilbage i 2015, hvor Tønder Kommune kontaktede Realdanias datterselskab Realdania By & Byg med en idé til en byfornyelsesproces i Højer. Det viste sig dog i den indledende dialog, at både problemstillinger og potentialer i området rakte ud over Højer, og man igangsatte en omfattende forundersøgelse, som blev gennemført over to år. Resultatet af forundersøgelsen pegede på, at der var behov for en helhedsorienteret indsats med flere gensidigt virksomme spor, der skulle samles i et samlet initiativ. TMI er et stort samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere, og erfaringerne fra samarbejdet gennemgås i afsnittene nedenfor. Se evt. kapitel 4 om organiseringen af initiativet samt de enkelte kapitler om de seks projektspor for, hvordan det konkrete samarbejde og kommunikationen i disse spor er foregået.
PROCESEVALUERINGENS RESULTATER I FORHOLD TIL KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE PARTERNE IMELLEM…
Det tog tid at få konkretiseret, hvad TMI gik ud på.
Fondsinvesteringerne har været afgørende.
Realdanias store tilstedeværelse og forarbejde opleves som afgørende.
Samarbejdet mellem fonde og Tønder Kommune har været velfungerende og udviklende.
Ambitionen om høj arkitektonisk kvalitet har skubbet til mindsettet i Tønder Kommune.
Det tætte samarbejde med fondene – især Realdania – har udviklet kommunen og medarbejderne undervejs i processen.
Projektlederne efterspurgte mere dialog og sparring på tværs af projektsporene.
Den politiske opbakning til initiativet har fået tingene til at glide fra starten af.
Uenighed om destinationsselskabet skabte uro og forsinkelser.
Samarbejdet med eksterne faglige rådgivere har været af svingende kvalitet.
6.1
6.2
Procesevalueringens resultater i forhold til den overordnede kommunikation og samarbejdet i TMI
Der har været mange forskellige aktører, der er indgået i samarbejdet om TMI i form af Tønder Kommune, fonde, interesseorganisationer, erhvervsdrivende og lokale aktører. På tværs af aktørerne tæt på initiativet er der en oplevelse af, at der har været en god kommunikation og et værdifuldt samarbejde. Derudover fortæller flere af aktørerne, at det har været meget spændende at få lov til at være med i så stort og omfangsrigt et initiativ, hvor der har været plads til at have store ambitioner, og hvor kommunikationen og samarbejdet overordnet set har fungeret godt. I afsnittet nedenfor præsenteres den relevante læring, der kan tages med fra det overordnede samarbejde og kommunikationen i initiativet.
Det tog tid at få konkretiseret, hvad TMI gik ud på
Indledningsvist i processen var der blandt flere af aktørerne internt i kommunen samt i fondene en vis uklarhed og usikkerhed om, hvad man konkret ville opnå med TMI og de forskellige spor. Enkelte aktører har hele vejen igennem forløbet haft en god forståelse for, hvad man ville med initiativet, men erkender, at man måske ikke er lykkes helt med i starten at få videregivet visionen og informationerne. Fra både fondenes og Tønder Kommunes side havde man i begyndelsen undervurderet initiativets omfang – samt hvor mange ressourcer det ville kræve – både økonomisk og tidsmæssigt.
Jeg tænkte, at det var et ambitiøst projekt, og et stort projekt og en meget spændende måde at arbejde med lokal udvikling på, det er jo lokalt i et større område. Jeg tænkte også, det var et meget stort projekt, hvor det ikke stod helt klart, hvad der egentlig skulle ske.”
Rico Boye, projektleder for Ruter og stier
Procesevalueringens resultater i forhold til samarbejdet og kommunikationen mellem Tønder Kommune og de tre fonde
Samarbejdet mellem Tønder Kommune, Realdania, Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden har været helt afgørende for Tøndermarsk Initiativet. I afsnittene nedenfor gennemgås de centrale læringer fra processen omkring samarbejdet og kommunikationen imellem de fire aktører.
Fondsinvesteringerne har været afgørende Flere af medarbejderne fra Tønder Kommune fortæller, at TMI aldrig var blevet til noget uden støtten fra de tre store fonde, og i særdeleshed støtten fra Realdania.
I forhold til at få det til at lykkes, har det været afgørende at have fondene så meget med – fordi de har været med til at udvikle projektsporene og været med i processerne sammen med vores folk. Deres opbakning har været god og har givet folk ind i vores egen organisation en legitimitet. Folk hos os har arbejdet med det her ved siden af deres arbejde – så man har skullet afveje, hvad man skulle bruge ens tid på – og der har fondene været gode til at sige, hvad der er vigtigt og hvad der er i fokus.”
Keld I. Hansen, projektdirektør
Overordnet set oplever både fondene og Tønder Kommune, at der har været et stort engagement i initiativet fra alles side. Repræsentanter fra Tønder Kommune fortæller, at man har en oplevelse af, at fondene har engageret sig forskelligt i initiativet, hvilket er naturligt eftersom omfanget af deres økonomiske bidrag har været forskelligt. Nordea-fonden og A.P. Møller fonden har primært bidraget økonomisk, og de har i mindre grad været fysisk til stede og stillet med medarbejdertimer.
Realdanias store tilstedeværelse og forarbejde opleves som afgørende Foruden de økonomiske bevillinger har Realdania f.eks. haft repræsentanter med i flere af projektsporene Derudover fremhæver flere af de interviewede aktører i initiativet også Realdanias omfattende forarbejde som afgørende for initiativets etablering og positive forløb. Tilbage i 2015 allokerede Realdania en medarbejder til at formulere indstillingen om TMI til Realdanias bestyrelse. Medarbejderen fik fast arbejdsplads i Tønder, og havde til opgave at afdække muligheder og behov i området. Forarbejdet var omfattende og ressourcekrævende for Realdania, men i både Realdania og Tønder Kommune har man en oplevelse af, at det var afgørende for at opbygge tilstrækkelig viden og tillid mellem fonden og Tønder Kommune.
Derudover har Realdania generelt stillet med mange medarbejdere hver gang, der skulle holdes møder osv. I Realdania spejlede man desuden initiativets organisering i den interne organisering, hvor man bl.a. samarbejdede på tværs af forskellige afdelinger, hvilket der ikke tidligere har været tradition for.
Jeg vil holde fast i et stort internt ressourcetræk og en egentlig projektorganisering, selvom det koster tid og penge. Det har betydet positive ting internt, som har styrket samarbejdet og videndelingen, men også understøttet forandringsteorien om lokal kompetenceopbygning som et vigtigt virkemiddel ”
Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania
Samarbejdet mellem fonde og Tønder Kommune har været velfungerende og udviklende
Fra starten blev samarbejdet mellem Tønder Kommune og de tre fonde i partnerskabsgruppen oplevet som positivt Det nævnes bl.a. i interviews med både fonde og repræsentanter fra Tønder Kommune, at der har været respekt og forståelse for de forskellige arbejdsprocesser, der er i de tre fonde og i Tønder Kommune. Samtidig er der en oplevelse af, at dialogen fra starten har været ærlig og åben, og at man i Tønder Kommune har udvist en stor grad af fleksibilitet og imødekommenhed.
Fra fondenes side var der i begyndelsen af samarbejdet en lille usikkerhed i forhold til, om der var tilstrækkelig faglig kapacitet i kommunen til at løfte initiativet og drifte det videre, når fondene forlod initiativet efter projektperioden. Man oplevede, at kommunen havde dygtige fagfolk med potentiale, og usikkerheden lå primært i den manglende erfaring med lignende initiativer af denne størrelse. Disse bekymringer er ifølge fondene i dag gjort fuldstændig til skamme, og fondene oplever i dag en kommune, der på højt niveau bidrager positivt til udviklingen af TMI, og som også udfordrer fondenes tanker om, hvad der er det rette at gøre.
Ambitionen om høj arkitektonisk kvalitet har skubbet til mindsettet i Tønder Kommune
Realdania og de andre fonde er fra starten gået ind i TMI med en ambition om at sikre høj kvalitet, bl.a. i de arkitektoniske løsninger og valg af materialer. Alle aktører i og omkring TMI er enige i, at disse ambitioner i høj grad er blevet indfriet, og at man med TMI har eksekveret et initiativ med høj kvalitet. Repræsentanterne fra fondene og medarbejdere fra Tønder Kommune er desuden enige om, at man ikke ville have nået dette høje niveau uden fondene. De vurderer ikke, at der i kommunen ville have været villighed til at prioritere de dyrere løsninger, hvis ikke fondene havde insisteret. I kommunen er det desuden oplevelsen, at erfaringerne fra TMI har ændret mindsettet i kommunen, så man i dag i højere grad er villig til at betale mere for kvalitetsløsninger.
Vi er jo i sydvest, vi skal passe på pengene, vi kunne godt være lidt tilbageholdne med pengene tidligere. Realdania har været med til at italesætte og påvirke, at vi kommer med en ordentlig kvalitet, som området fortjener, og det har vi fået løftet.”
Lars-Erik Skydsbjerg, fagchef i Tønder Kommune og projektleder i TMI
Det tætte samarbejde med fondene – især Realdania - har udviklet kommunen og medarbejderne
Flere af de interviewede medarbejdere fra Tønder Kommune fortæller, at de synes, at det har været interessant og fagligt udviklende at samarbejde med fondene. De
6.3
beskriver det som lærerigt, og at det har været positivt at ”blive forstyrret udefra” med ny viden, indsigter og også med andre krav, end dem de normalt møder. Samarbejdet har ifølge nogle af medarbejderne også rustet dem bedre til fremtidige indsatser og givet dem et stort netværk. Det tætte samarbejde mellem Tønder Kommune og Realdania opleves ydermere som havende været med til at sikre en forankring af initiativet i kommunen fremover.
Procesevalueringens resultater i forhold til samarbejdet og kommunikation mellem de seks spor
TMI har været organiseret i seks overordnede projektspor: Byomdannelse i Højer, Højer Byfond, Klimatilpasning Tønder, Klimatilpasning Vidå, Ruter og stier og Erhverv og turisme. I afsnittet nedenfor gennemgås den relevante læring fra samarbejdet og kommunikationen mellem de seks spor.
Projektlederne efterspurgte mere dialog og sparring på tværs af projektsporene Flere af projektlederne oplevede det som meget positivt, at der i begyndelsen af projektperioden var et stort fokus på projektsporssekretariaterne samt en tæt dialog mellem sporene. Der blev mindre af denne dialog og koordinering undervejs, hvilket flere af projektlederne har oplevet som ærgerligt, fordi de godt kunne have brugt sparringen med de andre spor.
Der er en oplevelse af, at projektsporene har kørt ret selvstændigt og været meget forskellige steder i processen, hvilket bl.a. har gjort det svært at samarbejde mellem sporene, fordi nogle af sporene har været længere fremme end andre.
Der var store ambitioner om, at vi skulle samarbejde på tværs af sporene, det gav i starten nogle udfordringer, det er svært at samarbejde om noget, vi ikke ved, hvad er. Vi lavede jo den her plan, og så satte vi egentlig næsen i sporet. Det var der fuld opbakning til rundt omkring, det gjorde jo også, at vi var i gang med at lave ting, mens de andre var i gang med at udarbejde deres konkrete planer. Det der med hele tiden at skulle samarbejde var egentlig udfordrende.”
Rico Boye, projektleder for Ruter og stier
6.4 Procesevalueringens resultater i forhold til samarbejdet med det politiske niveau i Tønder Kommune
I afsnittet nedenfor gennemgås den relevante læring fra samarbejdet med det politiske niveau i Tønder Kommune.
Den politiske opbakning til initiativet har fået tingene til at glide fra starten af
Der har hele vejen igennem initiativet været en oplevelse af, at der har været politisk opbakning til initiativet. Dette er på trods af, at der har været tre forskellige borgmestre igennem projektperioden, hvilket man især fra fondenes side havde frygtet kunne have betydning for initiativet. Alle tre borgmestre opleves sammen med flertallet i kommunalbestyrelsen af repræsentanter fra fondene og TMI, som havende været i stand til at se potentialet i TMI. Dette har bl.a. givet friere rammer til at løse opgaverne og til at prioritere medarbejdernes tid på initiativet. Derudover fortæller flere i projektgruppen, at det også var en fordel, at flere aktører i TMI havde et godt kendskab til politikerne, fordi det gav en god forståelse af det politiske handlerum for TMI.
6.5 Procesevalueringens resultater i forhold til samarbejdet med eksterne faglige rådgivere og organisationer
Undervejs i initiativet har man samarbejdet med en del eksterne faglige rådgivere, organisationer og entreprenører. I afsnittene nedenfor gennemgås de relevante læringer fra disse samarbejder
Samarbejdet med eksterne faglige rådgiver har været af svingende kvalitet Samarbejdet med de eksterne rådgivere har varieret i kvaliteten. Nogle af rådgiverne – f.eks. arkitekten bag byomdannelsen i Højer – beskrives som havende haft afgørende positiv betydning for initiativet. Bl.a. på grund af en meget nærværende tilgang kombineret med en god forståelse for lokalområdet. Andre rådgivere har ikke leveret samme kvalitet eller udvist samme forståelse for mulighederne i initiativet og i lokalområdet. Dette har medført, at man undervejs har måttet skifte retning eller udskifte rådgiverne, hvilket beskrives som omkostningskrævende. Et eksempel på dette er bl.a. en rådgivers forslag om at opsætte klinker på Vidå-slusen, som viste sig ikke at kunne lade sig gøre på grund af blæsten på tårnet.
Repræsentanter fra initiativet fortæller i interviews, at man med fordel kunne have udnyttet det lokale kendskab noget tidligere, og f.eks. hurtigere have grebet ind ved forslag, man ikke tænkte passede ind i området, så man ikke havde brugt så mange penge på de processer, som alligevel ikke blev til noget. Desuden fortæller flere repræsentanter fra TMI, at man med fordel også kunne have fulgt de eksterne rådgivere lidt tættere, så man hele tiden havde øje for, hvad der foregik.
7. Kommunikation og inddragelse af borgere
Man har undervejs i initiativet haft et ønske om at inddrage borgerne og sørge for tilstrækkelig kommunikation omkring initiativet og dets processer. Dette har bl.a. udmøntet sig i informationsmøder, arbejdsgrupper hvor borgerne har deltaget, en borgerdialoggruppe, udsendelse af information i e-Boks, kommunikation på sociale medier samt udsendelse af nyhedsbreve.
PROCESEVALUERINGENS RESULTATER I FORHOLD TIL KOMMUNIKATION OG INDDRAGELSE AF BORGERNE…
Borgerne har haft brug for noget konkret at forholde sig til, og nyhedsbrevet hjalp med at konkretisere initiativet.
Uklar forventningsafstemning om borgernes mulighed for indflydelse skabte frustrationer.
Der er varierende oplevelser af, om kommunikation og borgerinddragelsen har været tilstrækkelig.
Den lokale forankring skabte tillid til initiativet blandt borgerne.
Borgerne har haft brug for noget konkret at forholde sig til, og nyhedsbrevet hjalp med at konkretisere initiativet
Det er svært for borgerne at forholde sig til, hvad man kan lave i et initiativ på størrelse med TMI, og der gik lang tid fra, at TMI begyndte til, at borgerne for alvor begyndte at kunne se, hvad pengene rent faktisk blev brugt til. I begyndelsen af initiativet foregik mange af processerne internt i initiativet, og det var begrænset, hvor meget information, man kunne melde ud til borgerne. Da borgerne endelig fik præsenteret planerne for TMI på et borgermøde, skabte det ifølge repræsentanter fra initiativet og borgerne store forventninger blandt borgerne til, hvad der skulle ske, og også til den hastighed det ville ske med. I interviews fortæller borgere og repræsentanter fra TMI, at der som reaktion på dette opbyggede sig en del frustration blandt borgerne i området samt en fornemmelse af, at alle ”deres penge” nu blev brugt på konsulenter og møder i stedet for reelle forandringer. Det skyldes, at der gik relativt lang tid før man begyndte at kunne se forandringerne i området, og inden processerne nåede til anlægningsfaserne. Det ses bl.a. ved, at der blandt nogle af borgerne er en oplevelse af, at initiativet blev 2-3 år forsinket, fordi man først gik i gang med at arbejde med maskiner på det tidspunkt.
Jeg havde ligesom mange andre det i baghovedet, at mange af pengene bare gik til konsulenter og møder og ikke til projektet. Men så havde jeg også mange overvejelser med at sige, nå jamen, ta' nu ja-hatten på, for det der bliver tilbage i byen, som ikke går til lønninger, det er dog kommet, og det var aldrig kommet ellers.”
Borger på gaden i Højer
I forlængelse af ovenstående fortæller både interne og eksterne aktører, at de har haft stor fornøjelse af nyhedsbrevene, der blev udsendt efter ansættelsen af en kommunikationsmedarbejder. Igennem nyhedsbrevene og den kommunikation, der også foregik på Facebook med billeder og opslag, kunne borgerne nemmere følge med i, hvad der foregik i initiativet. Nogle af aktørerne fortalte bl.a., at billederne var med til at gøre borgerne stolte over, hvad der foregik i Højer, og nogle af borgerne fortalte om, at de havde ventet med spænding på de næste nyhedsbreve.
Læringen herfra er derfor, at man i et initiativ som TMI bør sørge for at gøre det så konkret som muligt, hvad det er for en proces, der skal igangsættes – herunder hvilken tidshorisont, der arbejdes med og hvilke projekter, der skal igangsættes.
Uklar forventningsafstemning om borgernes mulighed for indflydelse skabte frustrationer
Flere erhvervsdrivende og borgere i området fortæller, at man i begyndelsen havde en oplevelse af, at ”alt kunne lade sig gøre”, og at der var penge til at lave alle mulige ting, og at hvis man blot kom med et forslag på et af borgermøderne, så skulle kommunen nok tage sig af det. Det resulterede i, at der kom en masse ideer, som langt fra alle kunne imødekommes.
Der manglede en forventningsafstemning i forhold til, hvad borgernes inputs skulle bruges til, og igennem borgerinddragelsen og arbejdsgrupperne fik man skabt en forventning blandt borgerne om, at borgerne kunne få mere indflydelse, end det reelt set var tilfældet. Det har bl.a. ført til en utilfredshed blandt nogle af borgerne, og flere af repræsentanterne fra erhvervslivet fortalte i interviews ydermere, at de har oplevet det som frustrerende at have deltaget i en del møder, hvor de skulle komme med deres inputs for så aldrig at have fået en tilbagemelding på, hvad deres inputs reelt set var blevet brugt til. Dette gør, at nogle af deltagerne står tilbage med en følelse af skuffelse, samt at deltagelsen i møderne har været spild af tid.
Der er varierende oplevelser af, om kommunikation og borgerinddragelsen har været tilstrækkelig
Flere eksterne aktører samt flere interviewede borgere oplever ikke at være blevet involveret nok. I forlængelse af dette fortæller flere medlemmer af borgerdialoggruppen, at gruppen ikke blev udnyttet til dens fulde potentiale. De udtrykker ærgerlighed over, at deres inddragelse ikke har fulgt hele initiativet, da de mener, at deres inputs også havde været værdifulde hen mod slutningen af processen. Medlemmerne af dialoggruppen fortæller bl.a., at de havde forventet, at formålet med borgerdialoggruppen i højere grad ville blive brugt til at skabe sammenhæng mellem initiativet og lokalsamfundet ved f.eks. at trykprøve tanker eller overvejelser i initiativet. På grund af denne oplevelse af manglende indflydelse valgte borgerdialoggruppen at opløse sig selv.
Nogle af de erhvervsdrivende fortæller i interviewene, at de oplevede at have relativ nem adgang til at blive hørt i processerne, men at de bl.a. tænker, at det skyldes, at de havde noget at byde ind med til initiativet.
Vi troede, at alt kunne lade sig gøre i starten, men det kunne det ikke Vi troede, at der ville blive mange flere ting, som folk i byen ville være fælles om, men sådan gik det ikke, og mange er blevet vrede over, at det gik i en anden retning.”
- Kaare Holler Jessen, hotelejer
Som en del af evalueringen blev der afholdt borgerinterviews på gaden blandt borgerne i Højer og Tønder, og disse interviews viste bl.a., at der var stor forskel på kendskabet til TMI blandt borgerne. De fleste af borgerne i Højer havde hørt om initiativet, og flere af de interviewede borgere havde primært en oplevelse af, at initiativet omhandlede byfornyelsen i Højer. Blandt borgerne i Tønder var der lidt mere variation i kendskabet til TMI. Nogle havde ikke hørt om initiativet, andre var primært af den opfattelse, at ”Det er jo det, der sker ude i Højer” og andre kunne nævne flere af de seks projektspor og var begyndt at benytte sig af Marskstien.
Den lokale forankring skabte tillid til initiativet blandt borgerne
Flere af de interviewede aktører fortæller, at der er en stærk selvforståelse blandt borgerne i området og en stærk lokal forankring, hvor man er vant til at gøre tingene på en bestemt måde. Det gør bl.a., at det kan være svært at komme ind som udefrakommende, og der var i forlængelse af dette, blandt nogle af aktørerne tæt på initiativet, også en bekymring om, hvordan borgerne ville tage imod projektet. Dette har dog ikke vist sig at være en speciel udfordring i TMI, og flere af aktørerne begrunder det bl.a. med, at der har været en del lokale aktører tæt på initiativet. Det har givet en fornemmelse af, at der også har været nogen i initiativet, der har haft noget på spil, fordi de også selv bor i området. Derudover har man undervejs også har haft projektkontor tæt på de lokale, så borgerne kunne komme forbi og stille spørgsmål eller komme med inputs. Både borgerne og medarbejderne i TMI oplevede det som positivt, at projektkontoret rykkede tættere på borgerne. Flere af borgerne i Højer ærgrede sig omvendt, da TMI valgte at rykke kontoret tilbage til Tønder, fordi der var en oplevelse af, at borgerne igen kom længere væk fra initiativet.
Det jeg var mest bekymret for, var, om lokalbefolkningen ville bakke op. Når der kommer kloge københavnere og vil forandre verden kan man godt bakke lidt.”
Keld I. Hansen, projektdirektør
Der er en stærk selvforståelse og en stærk forankring lokalt i grænselandet. Det er der virkelig meget godt at sige om, men det gør også, at udefrakommende investeringer af denne kaliber, til en start kan ha’ svært ved at finde fodfæste.”
Trine Jepsen, tidligere direktør for Schackenborg Fonden
8. Oplevede umiddelbare effekter af Tøndermarsk Initiativet
På trods af at Tøndermarsk Initiativet kun lige er afsluttet, oplever Tønder Kommune, fondene og borgerne i kommunen allerede nu at kunne se en række umiddelbare effekter af initiativet:
OPLEVEDE UMIDDELBARE EFFEKTER AF TØNDERMARSK INITIATIVET
Tønder Kommune har fået et nyt og bedre image.
Tønder Kommune har fået et nyt syn på kvalitet, og forestiller sig, at det i højere grad vil tænkes ind i fremtidige projekter.
Tøndermarsken ses som en aktie fremfor en ”klods om benet” for landbruget.
Højer by er blevet et mere attraktivt sted at bo og besøge.
Tønder Kommune har fået et nyt og bedre image - både som arbejdsplads, bopæl og turistmål
På tværs af interviewene går det igen, at man oplever, at TMI har bidraget til, at Tønder Kommune har fået højnet sit image. Særligt Tønder Kommune og de lokale lægger vægt på, at kommunens image tidligere har været præget af negativ omtale, såsom ”Tøndersagen” Både Tønder Kommune og de lokale forventer, at initiativet har bidraget til, at kommunen er blevet et mere attraktivt sted både at besøge og bo i. Det nævnes, at pejlemærket på sigt er at positionere Tøndermarsken som ”det nye Skagen”.
TMI har bidraget til et kendskab for området og Tønder Kommune – i en meget positiv forstand, som ikke var helt på det niveau, inden TMI startede. Så TMI har bidraget i høj grad til, at kommunen er og bliver brandet på en god måde blandt såvel fagfolk - men i høj grad også gæster, som er blevet nysgerrige på vores område.”
Lars-Erik Skydsbjerg, fagchef i Tønder Kommune og projektleder i TMI
Derudover oplever kommunen, at arbejdet med initiativet og den faglige udvikling dette har afstedkommet, har bidraget til, at kommunen er blevet en mere attraktiv arbejdsplads for en bredere gruppe af medarbejdertyper. Ligeledes fortæller flere medarbejdere, som er kommet til kommunen i forbindelse med initiativet, at de så det som en spændende karrieremulighed.
Tøndermarsken ses som en aktie fremfor en ”klods om benet” for landbruget
En særskilt pointe i forhold til Tøndermarsken er, at både medarbejdere i kommunen og de lokale giver udtryk for en større opmærksomhed på det unikke område, de bor i. Flere fortæller, at Tøndermarskens natur og fugleliv tidligere har været anset som en ”klods om benet” for landbruget.
Tønder Kommune oplever, at initiativet har bidraget til, at de lokale har fået et nyt syn på Tøndermarsken, samt marskens potentialer, b.la. i forhold til turisme med Marskstien. Tøndermarsken ses således som en aktie for både Tønder Kommune, men også en del af de lokale i dag.
Jeg synes mere, at det er på den store klinge identitetsmæssigt på området. Jeg tror på og fornemmer og delvist oplever, at vi er i et område, hvor natur og fugle har været en klods om benet. Det har altid bremset udviklingen, der er blevet sagt nej og det har været konfliktfyldt. Nu er naturen og fugle blevet et middel og en del af udviklingen. Området har fået styrket identitet og værdier. Troen på, at området har nogen værdier, er vokset.”
Rico Boye, projektleder for Ruter og stier
Højer by er blevet et mere attraktivt sted at bo og besøge
Særligt Højer by beskrives af flere som en by, der inden TMI, var ”under afvikling” . Både Tønder Kommune, fondene og ikke mindst lokale og erhvervsdrivende i Højer oplever dog, at TMI har bidraget til, at Højer er blevet en smuk og stemningsfuld by og et mere attraktivt sted at bo og besøge. Første del kommer til udtryk ved, at flere lokale fortæller, at husene i byen lettere kan sælges, samtidig med at de oplever, at huspriserne ligeledes er steget. Den anden del kommer til udtryk gennem en oplevelse af øget turistgennemstrømning i byen med turister, der i højere grad tager en overnatning, frokost eller lignende i byen. Samtidig er der, på baggrund af TMI, kommet nye erhvervsdrivende til.
Tøndermarsk Initiativet har i min optik virkelig bidraget til at binde en del af Sønderjylland bedre sammen, og skabe en ny og positiv fortælling samt en øget tro på fremtiden. Vi har at gøre med en del af Sønderjylland, der trængte til en vitaminindsprøjtning. Projektet har skabt så meget god grobund for samarbejde og fremdrift.”
Trine Jepsen, tidligere direktør for Schackenborg Fonden
Jeg er vældig tilfreds med resultatet, og jeg tænker, at Højer går en ny tid i møde, og der er skabt gode rammer – og med de rigtige mennesker, der kommer til, så kan der ske gode ting uden A.P. Møller Fonden og Realdania – for nu er rammerne til det – og mit hotel bliver f.eks. forpagtet ud nu her til en meget dygtig mand, som kommer, fordi rammerne nu er til det, og det var de ikke tidligere.”
Kaare Holler Jessen, hotelejer
Ejendomme kan sælges, hussalg, der var 70 ejendomme til salg tidligere. Du skal være heldig, hvis du kan få en ejendom nu. Priserne er steget. Der er helt grundlæggende kommet flere cykelturister, flere vandreturister. Det virker alt det, de har lavet, men vi skal passe på, at vi ikke læner os tilbage nu.”
Morten Riis, indehaver af Vadehavetsoplevelser
Det er jo en stor spand penge, vi har fået. Så det var ikke bare sådan noget halvhjertet noget. Det var virkelig noget, der har gjort noget for Højer. For turismen. Altså jeg har lejet selv mit hus ud. Vi er lige startet. Jeg har fået fem bookinger allerede.”
Borger i Højer
En flot by, det er blevet. Du har ikke den der trætte by mere med slidte huse, når noget er positivt, så gør folk også mere ud af det. Jeg tror, der bliver tænkt lidt mere over det.”
Jan Müller, indehaver af Højer Pølser
I forhold til erhvervslivet der er jo kommet flere, der tør at satse på at lave ting. Vi har fået en iskiosk, der kun lever af at sælge is. Efter, at vi har fået det nye torv, er der arrangementer hver torsdag, og der er veteranbiltræf. Marskhotellet og alle andre får jo et salg. Før var der jo ingen, der tog initiativ, nu tager de lokale selv initiativ, og det er naturligt, at der kommer flere og flere til. Det, at sluserne har åbent igen, gør også noget, fordi folk skal igennem byen. Turister kører ikke bare igennem byen, nu vælger de at bruge penge. Slagteren har lige pludselig lavet om til, at nu kan man sætte sig dernede og spise, nu kan du få tapasplatter, og det gør de jo kun, fordi der er kunder til det. Møllen har så mange turister og gæster til kaffe og kage, at nu kan de næsten ikke engang nå at bage kagen. Der er virkelig nogle indikationer på, at der er sket en forskel.”
Finn Hansen, medstifter af Højer Lokalråd
De seks projektspor
Tøndermarsk Initiativet
Klimatilpasning
Ruter og stier
Klimatilpasning Vidå
Erhverv og turisme
Byomdannelse I Højer
Højer Byfond
Tønder Midtby
9. Højer Byfond
Byen Højer har hele vejen igennem haft en meget central rolle i projektet pga. de mange bevaringsværdige og fredede bygninger samt beliggenheden lige ved Tøndermarsken. I samarbejde med Realdania oprettede initiativet en byfond, hvorigennem borgerne kunne få tilskud til renovering af deres bevaringsværdige og fredede huse. Man igangsatte projektet med Højer Byfond som noget af det første grundet en forventning om, at det ville være noget af det mest håndgribelige i projektet.
Højer Byfond har været afgørende for at udbrede byomdannelsen i Højer og få borgerne aktiveret initiativet.
Byfonden var noget af det første, vi kastede os ud i, fordi vi tænkte, at det var et sted, man hurtigt kunne få resultater. Vi havde et langt tilløb til at begynde med, men det er klart, fordi folk skal finde ud af, hvad det handler om.”
Eske Møller, repræsentant fra Realdania og formand for Højer Byfond
Byfonden blev lanceret ved et informationsmøde d. 6. januar 2017, hvor oplægget var, at der bl.a. kunne ydes støtte til at restaurere og sætte facader, vinduer og døre eller tag i stand – eller retablere bygningselementerne på ny. Der var fire årlige ansøgningsrunder, og de første ansøgninger blev behandlet i april 2017.
INDSIGTER FRA ETABLERINGEN AF HØJER BYFOND…
Manglende erfaring med byfonde gjorde, at Højer Byfond fra starten blev set som en læringsproces.
Manglende forståelse for projektet samt økonomien var en barriere for ansøgningerne i begyndelsen.
En ændring i tilskudsmodellen, mulighed for rådgivning i Grøbleriet og udarbejdelsen af stilblade gjorde det nemmere for borgerne at forholde sig til byfonden.
Muligheden for at få finansiering fra byfonden har inspireret flere borgere til at lave renoveringer i bedre kvalitet
Der var en del ventetid forbundet med at ansøge om midler hos byfonden, selvom man fra Realdanias side havde givet byfonden friere rammer, end man tidligere har gjort.
Manglende erfaring med byfonde gjorde, at Højer Byfond fra starten blev set som en læringsproces
I opstarten af Byfonden søgte man inspiration fra andre steder til, hvordan arbejdet med en byfond bedst muligt udføres, men man måtte erkende, at det var begrænset, hvilke læringer man kunne inddrage fra andre steder. Samtidig var det første gang, at Realdania lavede en byfond I forlængelse af dette var der derfor dialog mellem Tønder Kommune og Realdania om, at det ville være et projekt, der nok skulle udvikles undervejs, efterhånden som man fik relevante læringer ud af det. Repræsentanter fra byfonden fortæller, at de i starten af 2017 modtog et ret begrænset antal ansøgninger, og man havde en fornemmelse af, at indbyggerne i Højer skulle finde ud af, hvad byfondens arbejde handlede om. I foråret og efteråret 2017 blev der derfor afholdt en række vejledningsdage og møder om, hvordan man ansøgte til byfonden som et forsøg på at øge antallet af ansøgninger.
Manglende forståelse for projektet samt økonomien var en barriere for ansøgningerne i begyndelsen
Det fremgår af interviews med repræsentanter fra byfonden og af interviews med borgerne i Højer, at det indledningsvist i processen var svært at forholde sig til samt forstå de krav, man fra byfondens side havde opstillet til ansøgningerne. En af opgaverne for dette projektspor var desuden at ændre borgernes syn på husene, så de blev renoveret på en måde, der passede ind i gadebilledet og ikke blot billigst muligt. Det tog tid at få overbevist borgerne om dette, da mange havde svært ved at forstå, hvorfor man f.eks. ikke kunne få tilskud til termovinduer o.l., og generelt havde en opfattelse af, at de opstillede krav var mærkelige.
Det er ikke af ondskab, at man skifter vinduer til noget dårligere Det er jo fordi, at man ikke har forstået, hvad det gør ved bybilledet. Det handler om at blive klædt bedre på fagligt, forstå argumenterne og opleve stoltheden over at vise en by frem, hvor man kerer sig om det, og gør det rigtigt ”
Eske Møller, repræsentant fra Realdania og formand for Højer Byfond
Det fremgår også af interviews med borgere og repræsentanter fra projektsporet, at det i begyndelsen var udfordrende at få borgerne til at medfinansiere renoveringerne. Det skyldes både udfordringer med at låne penge i banken, men også en generel tilbageholdenhed blandt borgerne, som var tilbageholdende ift. at gældsætte sig. Desuden var det en barriere for flere af borgerne i Højer, at man havde svært ved at se, at renoveringerne ville give et økonomisk afkast.
En ændring i tilskudsmodellen, mulighed for rådgivning i Grøbleriet og udarbejdelsen af stilblade gjorde det nemmere for borgerne at forholde sig til byfonden I februar 2018 ændrede man tilskudsmodellen, så tilskuddet til bl.a. vinduer blev hævet. Det blev derudover relativt hurtigt besluttet, at der skulle udarbejdes stilblade, som formidlede hovedtrækkene af Højer bys karakteristiske byggeskik, og beskrev hvilke elementer Højer Byfond ydede støtte til. Formålet med stilbladene var at give indbyggerne i Højer en fornemmelse af, hvad man kunne søge om støtte til. Kommunen valgte ydermere at stille en medarbejder til rådighed til at sidde på et kontor i Storegade i Højer, så man som borger kunne komme og stille spørgsmål. Repræsentanter fra byfonden fortæller, at de især oplevede, at muligheden for at komme og snakke med en medarbejder om arbejdet havde en positiv effekt på borgernes forståelse af projektet. Det var samtidigt vigtigt for byfonden, at denne mulighed netop var tæt på borgerne, så de f.eks. ikke skulle til Tønder for at gøre dette.
Borgerne fik undervejs i projektet også mulighed for at få stillet en arkitekt til rådighed, som kunne være med til at kvalificere ansøgningerne. Dette blev af både borgere og repræsentanter opfattet som positivt for ansøgningsprocessen. Repræsentanter fra byfonden oplevede, at muligheden for vejledning gav bedre kvalitet i ansøgningerne, og man så i denne periode en stor stigning i antallet af ansøgninger, hvilket førte til et bevillingsstop fra oktober 2020 til februar 2021.
Nu har jeg ikke selv fået renoveret noget, men det gør jo, at man tænker lidt over, hvordan ens hus ser ud, og prøver at holde det pænt. Fordi det nu bliver så pænt rundt omkring.”
Borger i Højer
Muligheden for at få finansiering fra byfonden har inspireret flere borgere til at lave renoveringer i bedre kvalitet
Der fremgår af interviews med borgerne på gaden i Højer samt af interviews med lokale repræsentanter, at flere har fået lavet renoveringer med tilskud fra byfonden, som enten ikke var planlagte, eller som fik et andet udtryk, fordi der var mulighed for at søge om midler. En af disse borgere fortalte bl.a., at de skulle have ny hoveddør, og aldrig ville have valgt at få en flot, autentisk og dyr hoveddør, hvis det ikke havde været muligt at få tilskud til den fra byfonden. En anden borger fortalte en lignende historie, men hvor det i stedet var taget, der trængte til en udskiftning. Flere borgere, der bor udenfor bymidten, hvor det udelukkende har været muligt at modtage midler, fortalte ydermere, at renoveringerne inde ved hovedgaden har inspireret dem til også at gøre noget ved deres egne huse nu.
Der var en del ventetid forbundet med at ansøge om midler hos byfonden, selvom man fra Realdanias side havde givet byfonden friere rammer, end man tidligere har gjort Ved oprettelsen af byfonden gav man bestyrelsen i fonden råderet over en del millioner af Realdanias bevilling, som kunne uddeles til borgerne via ansøgninger til byfonden. På trods af denne råderet var der stadigvæk en række procedurer, der skulle overholdes, og bevillingerne skulle bl.a. godkendes af bestyrelsen i Realdania, inden borgerne fik besked på, om de ville modtage pengene eller ej. Dette skabte en del frustrerende ventetid for både byfonden og for de borgere, der havde søgt om midler til projekter. Repræsentanter fra byfonden fortæller, at de ville ønske, at man kunne gøre dette på en mindre bureaukratisk måde, hvis man har i sinde at oprette en byfond et andet sted.
10. Byomdannelse i Højer
I forlængelse af arbejdet i Højer Byfond har projektsporet Byomdannelse i Højer handlet om at omdanne den historiske del af Højer med respekt for den særlige lokale bygningskultur. Igennem denne omdannelse har fokus været på at skabe attraktive byrum, der indbyder til ophold for både lokale og besøgende. Hvor arbejdet i Højer Byfond primært omhandlede restaurering af private boliger, handlede projektet med byomdannelsen i Højer om at restaurere og omdanne byrummet og bygninger, som ikke var fredet eller bevaringsværdige.
INDSIGTER FRA BYOMDANNELSEN I HØJER…
Det tog tid at få byomdannelsesprojektet i gang, og der skete nogle markante ændringer, da projektet overgik fra By & Byg til Filantropi i slutningen af 2017.
Borgerinddragelsen udviklede sig undervejs i processen, og man kunne med fordel have tydeliggjort for borgerne, at en proces som denne tager lang tid.
Mange borgere var frustrerede over gravearbejdet i Højer og de manglede information om tidshorisonter og sammenhængen i projektet
Arkitekten havde god forståelse for Højer og var meget til stede
Der er blandt flere af borgerne en oplevelse af, at mange af tiltagene i Højer er mere flotte end praktiske.
Det tog tid at få byomdannelsesprojektet i gang, og der skete nogle markante ændringer, da projektet overgik fra By & Byg til Filantropi i slutningen af 2017 Baggrunden for byomdannelsen i Højer var en udviklingsplan, der var blevet til i en udviklingsproces, hvor Højers borgere, erhvervsliv og andre interessenter deltog aktivt i møder, workshops og byvandringer. Repræsentanter fra projektsporet
fortæller, at der gik lang tid før byomdannelsen for alvor, gik i gang, selvom det var noget af det første i TMI, man gik i gang med. Projektet begyndte tilbage i 2016, og det var først i juni 2018, at byudviklingsplanen blev godkendt. Nogle af årsagerne til, at de indledende faser tog så lang tid var, at man skulle have indhentet tilbud fra rådgivere og at der skulle laves en plan for byomdannelsen.
Derudover havde det betydning for projektsporet, at Filantropi-afdelingen i Realdania overtog projektet fra By & Byg, da det betød, at man ville genoverveje om husene i Storegade, som oprindeligt var blevet opkøbt af kommunen for at blive revet ned, skulle rives ned alligevel. I mellemtiden havde man vist planerne for Storegade frem for borgerne på et borgermøde, og besluttede efterfølgende at lave en ny plan for husene i Storegade som passede bedre ind i bybilledet og økonomien. Flere borgere husker tydeligt dette møde, samt den forventning der blev skabt om, hvordan det ville komme til at se ud, og det skabte glæde blandt nogen, imens det for andre virkede som en dårlig idé. Man har på bagkant af dette lært, at det kan være uhensigtsmæssigt at vise konkrete plantegninger frem for borgerne, før de er helt på plads, fordi det skaber nogle meget konkrete forventninger til, hvad der kommer til at ske.
Borgerinddragelsen udviklede sig undervejs i processen, og man kunne med fordel have tydeliggjort for borgerne, at en proces som dette tager lang tid I begyndelsen af initiativet oplevede projektgruppen på Byomdannelse Højer ikke, at man lykkedes helt tilstrækkeligt med kommunikationen til borgerne, da man ikke følte sig gearet til det, og det var svært at forklare, hvad man ville og hvor man ville hen, da man endnu ikke havde noget fysisk og konkret på plads, som kunne kommunikeres ud til borgerne. Projektgruppen havde desuden en oplevelse af, at borgerne var meget interesserede i projektet i Højer, og havde store forventninger til, at der ville ske forandringer. Repræsentanter fra projektgruppen oplevede især i de indledende år, at disse forventninger førte til skepsis for, hvorfor der ikke skete noget, og en folkestemning om, at man i stedet brugte alle pengene inde på rådhuset.
Hele byens fornemmelse og forståelse af TMI ændrede sig, da den fik en samlet fornemmelse af indsatserne og fik en tro på, at der var et andet Højer om 5 år, for folk var i starten usikre på, hvad der skulle ske.”
Borgerne blev inddraget i processen med at udarbejde udviklings- og trafikplanen for Højer, og man havde i arbejdsgruppen en oplevelse af, at projektet blev mere håndgribeligt for borgerne, da den færdige udviklingsplan kunne vises frem, samt da anlægsarbejdet i Højer for alvor var gået i gang. Der var dog en del af anlægsarbejdet, som i begyndelsen var fokuseret omkring underjordiske ting, som fx rør, der blev lagt, for borgerne ”blev der snakket om en masse ting,
Lars-Erik Skydsbjerg, fagchef i Tønder Kommune og projektleder i TMI
man ikke kunne se foregik”, og samtidig var flere frustrerede over, at hele hovedgaden blev gravet op.
Mange borgere var frustrerede over gravearbejdet i Højer og de manglede information om tidshorisonter og sammenhængen i projektet Flere borgere fortalte i gadeinterviews, at de har været meget påvirkede af gravearbejdet i forbindelse med byomdannelsen i Højer, og mange af dem ville gerne have haft mere information om, hvor i processen man var. Enkelte borgere fortalte omvendt, at der havde været tilstrækkeligt med information, og at det for dem var en naturlig del af en byomdannelse, at der også ville være nogle trafikale udfordringer i forbindelse med det.
Arkitekten havde god forståelse for Højer og var meget til stede I anlægningsprocessen havde man tilkoblet en god og dygtig arkitekt, som man i projektgruppen oplevede, havde byomdannelsen i Højer ”som sit eget barn”. Dette kunne bl.a. ses ved, at han var til stede i Højer mindst hver 14. dag, hvor han gik rundt og snakkede med håndværkerne og borgerne, og dermed selv var med til at kommunikere om projektet. Dette opleves af projektgruppen som positivt for processen og var med til at brede projektejerskabet ud til borgerne. Flere af borgerne fortalte bl.a., at de oplever, at de nye tiltag passer godt ind i byen, og er en integreret del af bybilledet.
Der er blandt flere af borgerne en oplevelse af, at mange af tiltagene i Højer er mere flotte end praktiske
Der er blandt mange af borgerne i Højer en oplevelse af, at byomdannelsen har bidraget positivt til byens udseende, og til at man i dag som indbygger er mere stolt af byens udseende, end man har været tidligere. Nogle af borgerne fortalte ydermere i interviewene, at de ser de mange nye formidlingsposter samt det nye torv som meget positivt for byen, fordi det kan være med til at skabe liv. Omvendt fortæller flere borgere, at de synes, det er fint med de nye tiltag, men at det for gangbesværede er en udfordring at bevæge sig rundt på de nye brosten.
11. Ruter og stier
Projektsporet Ruter og stier har haft til formål at gøre marskområdet mere tilgængeligt ved hjælp af stier og formidling ude i og omkring Tøndermarsken Sporet har i høj grad handlet om at skabe en tættere relation mellem by og land, samt formidle Tøndermarskens unikke natur og kulturlandskab og historien bag. Marskstien giver bl.a. adgang til større formidlingssteder som Lægan Pumpestation, Vidåslusen og Højer Mølle.
INDSIGTER FRA RUTER OG STIER…
En god planlægning tidligt i forløbet har været essentiel for realiseringen af projektsporet, om end det besværliggjorde borgerinddragelsen
Forskelligartede interesser i Tøndermarsken har gjort processen vanskelig
Testversionen af Marskstien var et godt greb i forhold til at give borgerne noget konkret at forholde sig til
Et totalrådgiverskifte har været dyrt og forsinket processen, men har været nødvendig for at realisere sporet.
En god planlægning tidligt i forløbet har været essentiel for realiseringen af projektsporet, om end det besværliggjorde borgerinddragelsen I forbindelse med planlægningen af projektsporet nedsatte man en arbejdsgruppe. Samarbejdet i gruppen bliver beskrevet som værende enormt godt, hvilket udmøntede sig ved, at man i gruppen var hurtige til at udarbejde en plan for projektsporet. Projektgruppen oplever, at det at tidligt have haft et defineret udgangspunkt har betydet, at projektet har været nemmere at realisere internt. Projektgruppen oplever dog også, at det har været en balancegang mellem at definere projektet tidligt, men samtidig være åben for ideer og borgerinddragelse. Projektgruppens løsning på dette var at definere rammerne for borgerinddragelsen og nye idéer, og tydeliggøre overfor borgerne, hvilke punkter man har manglet input til. Nogle borgere oplever dog stadig, at man i projektgruppen var for fastlagte på egne planer og idéer fra start (se det kommende afsnit).
Forskelligartede interesser i Tøndermarsken har gjort processen vanskelig Projektgruppen på Ruter og stier beskriver, at man allerede i opstarten af initiativet var opmærksom på, at Tøndermarsken som naturområde var vanskelig at lave tiltag i, da området både indeholder mange restriktioner, samt både omfavner fugle- og naturinteresserer og landbrug. Området bliver beskrevet som et sted, hvor der altid har været konflikt mellem de ’brune’ og de ’grønne’.
Grundet opmærksomheden på disse forskelligartede interesser valgte man allerede i planlægningen af sporet at involvere både lokalbefolkningen, fugle- og naturorganisationer og landmænd. Som led i det forbedrende arbejde havde projektgruppen en særlig opmærksomhed på områdets ’digegreve’, der varetager tilsyn med og har ansvar for diget. Digegreven er desuden en landmand, der selv ejer dele af digerne i området, og dermed varetager interesserne for de andre landmænd, som ligeledes ejer dele af digerne. Man havde derfor allerede fra start indgået dialog og etableret aftaler med vedkommende. I 2019 sker der dog det, at en ny digegreve indsættes. Vedkommende ønsker ikke, at de etablerede aftaler mellem den tidligere digegreve og projektgruppen skal realiseres. Samtidig oplever den nye digegreve, at projektgruppen ikke er lydhøre overfor vedkommendes argumenter, og allerede er fastlåste på en bestemt plan. Dette fører til, at den nye digegreve i sidste ende modstrider sig en af projektgruppens planer vedrørende etableringen af et fugleskjul. Det betyder, at projektgruppen ender med, at må droppe planerne om et fugleskjul og aflevere de midler, som A.P. Møller Fonden havde bevilliget hertil, tilbage til fonden. Projektgruppen beskriver ovenstående som det tydeligste eksempel på det svære samarbejde og balancegang, der var i forhold til de mange forskelligartede interesser i området.
Set i bakspejlet nævner flere personer på projektsporet, at man ikke kunne have gjort noget anderledes i forhold til samarbejdet med digegreven. De påpeger derfor, at det vigtigste for processen på sporet var, at man accepterede, at der ikke blev etableret et fugleskjul og derefter lukkede ned for processen vedrørende dette for at mindske yderligere ressourcespild.
Det er svært at kunne have gjort noget anderledes, det er så restriktivt et område. Jeg synes stadig, at vi kom godt ud af det, at vi fik lukket det hurtigt, da vi fandt ud af at det ikke kunne lade sig gøre, uden de store ramaskrig. Det blev afsluttet på en rigtig god måde, både internt og udadtil.”
Christa Jørgensen, projektleder på Ruter og stier og Klimatilpasning Vidå
Testversionen af Marskstien var et godt greb i forhold til at give borgerne noget konkret at forholde sig til Tidligt i processen valgte man at åbne en testversion af Marskstien. Projektgruppen oplever, at det, at borgerne havde mulighed for at teste og benytte Marskstien tidligt var positivt for både projektsporet, men også TMI generelt. Det skyldes, at testversionen af Marskstien var noget af det første fra TMI, som borgerne fysisk kunne forholde sig til. Samtidig var testversionen en mulighed for at få helt konkrete input og feedback fra borgerne til Marskstien. Samtidig oplever projektgruppen, at man lykkedes godt med at tydeliggøre, at det ”blot” var en testversion ved at opsætte midlertidige formidlingsstationer, der gav indsigt i, hvordan den færdige marksti ville se ud.
Flere af borgerne i Tønder og Højer fortæller i dag ligeledes, at Marskstien er noget af det, de forbinder tydeligst med TMI. Samtidig lægger de vægt på, at de allerede i nogle år nu har kunnet mærke, at den har bidraget positivt til turismen i området grundet den tidlige åbning.
Et totalrådgiverskifte har været dyrt og forsinket processen, men har været nødvendig for at realisere sporet I løbet af processen for Ruter og stier var man nødsaget til at skifte totalrådgiver, grundet en oplevelse i projektgruppen af, at den første totalrådgiver aldrig fik ordentligt fod på opgaven. I januar 2018 ansatte man en totalrådgiver, som projektgruppen oplevede, brugte for meget tid og var for abstrakte i deres håndtering af opgaven. Projektgruppen valgte derfor i 2019 at skifte til en ny totalrådgiver. Det bliver af projektgruppen beskrevet som dyre lærepenge både økonomisk og tidsmæssigt. Det vurderes samtidig af projektgruppen, at hele projektet kunne have været færdigt et år før, havde det ikke været for skiftet af totalrådgiveren. Dog vurderer man, at det var essentielt, at man handlede hurtigt, da man fandt ud af, at den udvalgte totalrådgiver ikke var den rette.
12. Erhverv og turisme
Formålet med dette projektspor var at understøtte de forskellige udviklingsaktiviteter på tværs af projektsporene i TMI ved at udvikle det lokale turisme- og oplevelseserhverv i området. Sporet har derfor primært været fokuseret omkring fødevarer, kunst og håndværk samt overnatning. I forlængelse af etableringen af Marskstien havde dette spor til formål at skabe en god helhedsoplevelse for besøgende i området og sikre en langsigtet og bæredygtig turismeudvikling
INDSIGTER FRA ERHVERV OG TURISME
Samarbejdet med de lokale foreninger om fundraising har bidraget positivt til forankringen af de enkelte turismeprojekter.
Erhverv og turisme skulle være med til at binde de andre spor sammen.
Mange lokale troede, at der var en masse penge i projektsporet, fremfor at de skulle søge om midler sammen med TMI.
Samarbejdet mellem TMI og de lokale kunsthåndværkere har båret præg af flere udfordringer.
Uenighed om hvilken destinationsforening, man skulle indgå i, skabte en del forsinkelser.
Samarbejdet med de lokale foreninger om fundraising har bidraget positivt til forankringen af de enkelte turismeprojekter Det var en udfordring i begyndelsen af projektperioden, at sporet for Erhverv og turisme ikke havde modtaget bevillinger fra fondene til at finansiere aktiviteterne. Det betød bl.a., at man på sporet selv måtte ud og fundraise, hvilket krævede en stor mobilisering af aktørerne på sporet samt et stort ressourcetræk fra medarbejderne.
Destination Development Manageren oplever dog, at det, at samarbejdet med de lokale foreninger blev en forudsætning for at søge midler, bidrog til at sikre den lokale forankring af de enkelte turismeprojekter.
Erhverv og turisme skulle være med til at binde de andre spor sammen
En af opgaverne for erhverv- og turismesporet var at beskrive destinationen
Tøndermarsken for at tiltrække turister til området på baggrund af arbejdet på de andre spor. Man troede, at det var muligt at starte op på dette spor tidligt i processen, men fandt undervejs ud af, at det var svært for alvor at komme i gang, inden de andre spor var i gang. De forskellige spor startede op i forskellige tempi, og der var i begyndelsen stadigvæk mange løse tråde i de andre spor, hvilket gjorde det svært at beskrive destinationen, før man reelt havde en destination at beskrive. Medarbejderne oplevede derfor i begyndelsen, at der var en del ventetid, før man for alvor kunne komme i gang med dette. Efterhånden som projektsporet kom i gang oplevede flere af medarbejderne en stor arbejdsbyrde, fordi mange af de andre spor talte ind i dette spor.
Mange lokale troede, at der var en masse penge i projektsporet, fremfor at de skulle søge om midler sammen med TMI
Man modtog i begyndelsen af projektet mange henvendelser på projektsporet fra folk, der troede, at der allerede var penge på sporet til at opstarte aktiviteter. Det var bl.a. henvendelser om opstart af oplevelsesaktiviteter, som man måtte give afslag på i begyndelsen, fordi midlerne ikke var til det. I modsætning til de andre projektspor skulle man på dette spor overtale de erhvervsdrivende til, at man i fællesskab skulle ud og søge om midler til projekterne, og det oplevede man på projektsporet, at man ikke havde fået kommunikeret tydeligt nok ud til de erhvervsdrivende.
Folk har troet, at fordi der var mange penge i det samlede projekt, så kommer der er en hel masse aktiviteter med det samme, men det har både taget tid og meget planlægning, og mange har måske følt, at det de ønskede nu ikke blevet gennemført. Man havde nok heller ikke fået det gjort tydeligt nok, hvordan det skulle finansieres f.eks. at der løbende skulle søges ekstra midler til turismesporet.”
Julie
Bjerre Hermansen, Destination Development Manager
Samarbejdet mellem TMI og de lokale kunsthåndværkere har båret præg af flere udfordringer Flere af de erhvervsdrivende i byen fortæller, at de har oplevet dialogen med TMI som positiv og konstruktiv, og at TMI har været lydhøre over for deres forslag og ideer. Omvendt fortæller repræsentanter fra erhvervslivet og fra TMI, at det ikke lykkedes at stable det samarbejde på benene med kunsthåndværkerne, som man havde håbet på. Nogle af udfordringerne i samarbejdet mellem TMI og kunsthåndværkerne bestod i, at flere kunsthåndværkere ikke følte sig hørt i processen, og havde en oplevelse af, at
man fra TMI’s side manglede en forståelse af, hvordan kunsthåndværkshvervet i området fungerede, samt hvordan de driver deres forretning, samarbejder og netværker med hinanden – både privat og professionelt. Samtidig var det nødvendigt, at kunsthåndværkerne indgik i en forening for at kunne få midler, da det ikke var muligt at søge om midler til enkeltpersoner. Dette ønskede kunsthåndværkerne dog ikke, grundet dårlige tidligere erfaringer med at indgå i en samlet forening. I stedet lykkedes man på projektsporet med at lave et samarbejde med handelsstandsforeningen og byudviklingen i Højer, og fik dermed også arbejdet med kunst og kunsthåndværk på den måde.
Uenighed om hvilken destinationsforening, man skulle indgå i, skabte en del forsinkelser
Der var blandt politikerne og turistforeningen uenighed om, hvilken destinationsforening, man skulle indgå i. Det påvirkede arbejdet på sporet ved, at man ikke kunne gå i gang med forankringen af destinationen, idet man ikke vidste, hvilken destinationsforening man skulle samarbejde med. På den måde kunne alt fra hjemmesiden, pakkeoplevelser, logo, foldere og mere ikke forankres, førend der var udvalgt en destinationsforening. Destination Development Manageren oplever, at dette skabte en stor arbejdsmængde, idet man både skulle drifte og udvikle destinationen samtidig, da en destinationsforening blev udvalgt.
Klimatilpasning Vidå
Klimatilpasning Vidå er et af de seks projektspor i Tøndermarskinitiativet. Formålet med dette projektspor var at kombinere områdets aktuelle klimaudfordringer med at skabe en endnu bedre natur. Margrethe Kog Nord ligger i den nordlige del af Tøndermarsken, området er 248 hektar stort, og er omkranset af diger. Klimatilpasningen spiller en væsentlig rolle i projektet eftersom klimaforandringer som øget havvandstand og mere nedbør, og dermed mere vand i vandløbene, betyder, at sikkerheden mod oversvømmelse er blevet mindre i de store inddigede vandløb, som leder overskudsnedbøren igennem den lave marsk. Et af virkemidlerne har derfor været at lave reservoirkapacitet langs Vidåen og en stor del af projektet er finansieret ved hjælp af EU’s LIFE program, der gav millionstøtte til projektet i oktober 2020.
INDSIGTER FRA KLIMATILPASNING VIDÅ
Afslag på den første EU LIFE ansøgning skyldtes manglende medinvestorer.
Løbende kaffemøder bidrog til at lodsejere gik med til at sælge deres jord.
Afslag på den første EU LIFE ansøgning skyldtes manglende medinvestorer Som en del af projektsporet blev det tidligt besluttet, at man ville indsende en ansøgning til EU’s LIFE program om midler til projektet. Projektsporet var samtidig bemandet med medarbejdere, der havde erfaring med EU-projekter samt ansøgninger hertil, hvorfor projektteamet oplevede at have de rette kompetencer til at udarbejde en ansøgning. På projektsporet havde man A.P. Møller Fonden, 15. Juni Fonden, Den Danske Naturfond og Landbrugsstyrelsen med som samarbejdspartnere. Projektgruppen oplevede dog, at særligt Den Danske Naturfond manglede en forståelse for, hvordan økonomien i sådan en ansøgning skulle opsættes, hvorfor ansøgningen endte med at have en anden udformning end projektgruppen ønskede. Dette betød, at man i februar 2019 fik afslag på ansøgningen med begrundelsen: ”Usikkerhed i forhold til ekstern medfinansiering”. Herefter gik Den Danske Naturfond sammen med 15. Juni Fonden aktivt ind i ansøgningen for at sikre, at en ny
ansøgning ikke fik afslag med samme begrundelse. Dette betød, at en ny ansøgning blev indsendt til EU i februar 2020, og blev godkendt i maj 2020.
På baggrund af ovenstående oplever man i projektgruppen, at der på projektsporet blev brugt meget tid på udformningen og justering af EU-ansøgningerne, samt dialogen med fondene omkring deres tilstedeværelse i selve ansøgningen som aktive partnere. Projektgruppen mener derfor, at man kunne have sparet tid og ressourcer ved, at fondene havde været med i ansøgningerne fra start.
Vi havde nogle medarbejdere, der var rigtig kompetente til at arbejde med EU LIFE-projekter. Men der var ikke god nok forståelse op efter i organiseringen for, hvordan ansøgninger til EU LIFEprojekter udformes og hvordan medfinansiering skal forstås."
Christa Jørgensen, projektleder på Ruter og Stier og Klimatilpasning Vidå
Løbende kaffemøder bidrog til at lodsejere gik med til at sælge deres jord I forbindelse med klimatilpasningen ved Vidå valgte man at fokusere på, at det primært var lodsejerne, det var relevante at inddrage, da det var dem, der skulle laves aftaler med, eftersom de ejede jorden i området. Man afholdt derfor individuelle møder med lodsejerne om projektet, samt hvorfor man ønskede at opkøbe deres jord. Det lykkedes dog ikke for projektet i begyndelsen at få lodsejerne med til et salg. Det betød, at man derfor måtte lægge endnu flere kræfter i kaffemøder med lodsejere om potentialet i initiativet. Samtidig var Tønder Kommunes borgmester også ude hos lodsejerne for at markere vigtigheden af initiativet. I juni 2022 lykkedes det at lave aftaler med alle lodsejerne i forhold til jordfordelingen i Margrethe Kog Nord.
Det er jo en proces, og ideen skal modnes hos den enkelte lodsejer, tanken og forståelsen for det konkrete tiltag. At gå fra at have paraderne oppe og så forstå det er noget, der kan udvikle sig, og til at man til sidst ikke ønsker at stå udenfor, men kan se en fordel i sådan et stort projekt med mulighed for at få byttet noget jord.”
Christa Jørgensen, projektleder på Ruter og Stier og Klimatilpasning Vidå
14. Klimatilpasning Tønder
Som en del af TMI arbejdes der med klimatilpasning af Tønder by og fornyelse af byrummet. Formålet med dette projektspor har været at løse problemer med stigende regnmængder og synliggøre Tønder Midtbys potentialer. I forlængelse heraf har formålet ligeledes været at styrke byens identitet som en kulturhistorisk handelsby på kanten af marsken.
INDSIGTER FRA KLIMATILPASNING TØNDER
Klimatilpasning Tønder har i højere grad været Tønder Kommunes projekt end et samarbejde mellem kommunen og fondene.
Der blev brugt kræfter på borgerinddragelse i Tønder, omend borgerne ikke udviste samme interesse som i Højer
Klimatilpasning Tønder har i højere grad været Tønder Kommunes projekt end et samarbejde mellem kommunen og fondene Sammenlignet med de andre projektspor under TMI beskrives klimatilpasningen af Tønder by i højere grad som ”kommunens” projekt, fremfor et fælles samarbejde mellem kommunen og fondene. Projektlederen på sporet fra Tønder Kommune beskriver ligeledes projektet som noget kommunen i højere grad kørte selv. Årsagen til dette var primært, at fondene havde en særlig interesse i de andre projektspor, mens Tønder Kommune i mange år havde gået med tanker om fornyelse af byen, hvorfor kommunen selv blev ledende på projektsporet. Enkelte af fondene gengiver dog en oplevelse af, at Tønder Kommune rigtigt gerne ville trække projektet i retningen af Tønder by, om end fondene aldrig bed fast på dette. Hverken Tønder Kommune eller fondene oplever dog, at det
Klimatilpasningen af Tønder kørte vi noget mere som Tønder Kommune projekt – og der var ikke den samme store interesse for det som del af det samlede projekt - det var jo nok Højer, der var den store interesse i for deltagerne ”
Lars-Erik Skydsbjerg, fagchef i Tønder Kommune og projektleder i TMI
var et problem i processen, at Klimatilpasning Tønder særligt var Tønder Kommunes eget projekt.
I Tønder var det lidt noget andet i forhold til borgernes interesse i projektet, da projektet er mere målrettet nogle specifikke områder og indsatser, hvilket også betød, at der var færre borgere, der engagerede sig, hvor i Højer det jo nærmest var hele byen – også da det favnede hele midtbyen. I Tønder var forløbet mere som et almindeligt anlægsprojekt.”
Lars-Erik Skydsbjerg, fagchef i Tønder Kommune og projektleder i TMI
Der blev brugt kræfter på borgerinddragelse i Tønder, omend borgerne ikke udviste samme interesse som i Højer Ligesom ved byomdannelsen i Højer blev der også på dette projektspor brugt kræfter på at involvere borgerne i klimatilpasningen af Tønder by samt den byudvikling, der lå heri. Tønder Kommune oplever dog ikke, at borgerne i Tønder havde samme interesse som borgerne i Højer. Kommunen forklarer selv denne forskel ved, at det i højere grad blev set som et ”almindeligt anlægningsprojekt” af borgerne i Tønder, mens det i Højer omhandlede hele den gamle by. Dog oplever Tønder Kommune stadig, at det var positivt for processen, at man prioriterede at involvere borgerne, så de borgere, der havde interesse i projektet, fik mulighed for at bidrage. Kommunen beskriver dog, at man i forhold til borgerinddragelsen kunne mærke en forskel på, at projektsporet var kommunedrevet, idet man i højere grad selv måtte stå på mål for mulige frustrationer hos borgerne.
15. Evalueringens metode og datagrundlag
Procesevalueringen er foretaget i juni-september 2023. Formålet med procesevalueringen har været at afdække samarbejdet og processen i det samlede Tøndermarsk Initiativ samt i de seks projektspor i perioden 2016 og frem til i dag. Procesevalueringen er inspireret af en stakeholderanalytisk tilgang, hvor der er fokus på at inddrage perspektiver fra mange forskellige typer af interessenter.
Evalueringen bygger på en kombination af forskellige datakilder – både kvalitative enkelt- og gruppeinterviews, dokumentanalyser samt heldagsbesøg i Tøndermarsken. Ved at benytte disse forskellige metodiske tilgange er det muligt at opnå en nuanceret og dybdegående forståelse af TMI’s organisering, finansiering og udvikling, samt afdække hvordan de mange aktører og interessenter i og omkring TMI har oplevet initiativet fra 2016 og frem til i dag.
Udvælgelsen af interessenter til interviews er sket i tæt dialog med TMI og tabellen herunder gengiver evalueringens datakilder samt tilgangen til dataindsamlingen og analysearbejdet for hver af dem.
15.1 Evalueringens datagrundlag
Dokumentanalyse
Dokumentanalysen er foretaget på baggrund af relevante mødereferater, tidligere evalueringer, organisationsdiagrammer, hjemmesider o.l. Formålet med dokumentanalysen har været at skabe overblik over TMI’s organisering, opbygning, finansieringskilder, governance struktur og udvikling.
Kvalitative enkeltinterviews med interessenter fra partnerskabsgruppen, den rådgivende styregruppe, de seks projektgrupper, ansatte i kommunen, lokale erhvervsdrivende og udvalgte borgere
29 kvalitative enkeltinterviews med interessenter tæt på processen. De kvalitative interviewes blev gennemført i perioden 1. - 31. august og omhandlede interessenternes oplevelse af TMI, herunder organiseringen, finansieringsstrukturen, samarbejdet og kommunikationen interessenterne imellem, borgerinddragelsen og umiddelbare effekter af initiativet. Interviewene er blevet gennemført telefonisk, over teams eller som fysiske face-to-face-interviews. Interviewene har varet imellem 40 minutter og 1 time.
Fem kvalitative fokusgruppeinterviews med udvalgte respondentgrupper
Fem kvalitative fokusgruppeinterviews med forskellige interessenter i initiativet. De fem fokusgrupper var fordelt således: 1) Tønder Kommune (herunder projektsekretariatet for TMI), 2) Højer Byfond, 3) Udvalgte borgere og lokale erhvervsdrivende i Højer, 4) Politikere i Tønder Kommune og 5) Realdania.
Interviewene havde udgangspunkt i den fælles position, som gruppen havde. Det vil sige, at f.eks. Højer Byfond-gruppen omhandlede processen for projektsporet Højer Byfond, mens Realdania-gruppen havde udgangspunkt i Realdanias medarbejderes oplevelse af den tværgående proces og samarbejde i TMI, herunder samarbejdet med kommunen og de andre fonde. Lignende gjorde sig gældende for de resterende tre fokusgrupper.
Interviewene er blevet gennemført online over teams og som fysiske fokusgrupper i perioden 1.-31. august.
50 borgerinterviews fordelt på to heldagsbesøg i Tøndermarsken
50 borgerinterviews med borgere på gaden i Højer og Tønder by. Interviewene omhandlede borgernes oplevelse af TMI, samt processen omkring det. I Højer by er borgerne særligt blevet spurgt ind til byomdannelsen i Højer og Højer Byfond, mens borgerne i Tønder er blevet spurgt mere generelt ind til TMI. Heldagsbesøgene er gennemført d. 30.-31. august.
