Fremtidens urbane sundhedskultur

JUUL | FROST FREMTIDENSURBANESUNDHEDS-KULTURVÆRKTØJERTILFREMMEAFFYSISK,MENTALOGSOCIALSUNDHEDIDETBYGGEDEMILJØ

Fremtidens Urbane Sundhedskultur er et tværfagligt udviklingsprojekt, der søger at udvikle værktøjer til at sikre sammenhængen mellem planlægning og sundhed. Projektet er forankret hos FORSKNING + UDVIKLING ved Juul Frost Arkitekter. Fremtidens Urbane Sundhedskultur er udviklet med støtte fra Realdania.

FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR Værktøjer til fremme af fysisk, mental og social sundhed i det byggede miljø JUUL2022

Projekt- og redaktionsgruppe: Helle Juul, projektansvarlig, founding partner, arkitekt MAA/MNAL, Ph.d. Mads Møller Angelsø, cand.mag. i flosof. Trine Sofe Dusine Schmidt Nielsen, arkitekt, cand.polyt. Hanna Svensson, arkitekt cand. arch, assoc. partner, DGNB-konsulent byområder Tænketank: Bodil V. Henningsen, arkitekt, master i strategisk planlægning, Aalborg Kommune, byudvikling og byggeri Christer Larsson, arkitekt SAR/MSA, KKH, Tidigare stadsbyggnadsdirektör, Professor adj, i arkitektur, Grundare av HELASTADEN Jasper Schipperijn, Professor, Ph.D., M.Sc., Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Jesper Lund Bredesen, læge, divisional director H. Lundbeck A/S John Pløger, Professor emeritus Universitetet i Agder Karin K. Peschardt, landskabsarkitekt, ph.d. strategisk planlægger, Holbæk Kommune, plan og erhverv Katrine Winther, antropolog, boligsocial leder AKB Taastrupgaard Morten Klöcker Grønbæk, professor, ph.d., dr.med. direktør for Statens Institut for Folkesundhed, SDU Peter Hanke, dirigent, Associate Fellow ved Oxford University, Saïd Business School Rasmus B. Andersen, arkitekt teamleder Byudvikling og faciliteter, DGI Tak til tænketanken og kommunerne for deres stærke engagement og for at dele deres viden, erfaringer og inputs – og særligt deres skriftlige bidrag til ’tænketanken tænker’ i denne publikation. Foto på front: Line Stybe Vestergaard.

KopieringISSN:Oplag:Tryk:32959578Printdivision3002794-3631tilladtmed

JUUL | FROST

FROST ARKITEKTER By-, bygnings- og landskabsarkitekter Refshalevej 147 1432 København K +45 kildeanvisning.

INDHOLD CASESINTRO 10577173

EPILOGVÆRKTØJER 20 min. byen Byplanlægning for mere active living - Jasper Schipperijn Superblocks Västra Hamnen som en prototyp i en designprocess - Christer Larsson Et byperspektiv fra Holbæk & Aalborg kommune - Karin K. Peschardt og Bodil V. Henningsen Gillet Square Det fælles-skabende byrum - Katrine Winther Vapnagaard Byhaver Fremtidens sunde byer - Rasmus B. Andersen Begreber og Bias - Peter Hanke Hvorfor Fremtidens Urbane Sundhedskultur? Behovskategorier Ensomhed - Jesper Lund Bredesen Få forskere med fra start - Morten Klöcker Grønbæk Trivsel - John Pløger Et tværfagligt, helhedsorienteret og strategisk planlægningsværktøj Polyfonisk Planlægning 1. Lige muligheder for trivsel 2. Arbejd behovsbaseret for at sikre livskvalitet for alle 3. Stil krav om fællesskabelse 4. Brug bynaturen som en aktiv ressource 5. Planlæg for hverdagsbevægelse og fysisk aktivitet 6. Byg på teori, viden og invitér forskerne med Vores alles ansvar JUUL FROST ARKITEKTER Slutnoter 110109106100969288868281797472605846423829261914121085

4321

2 JUUL FROST ARKITEKTER 1. INTRO Bloomsday ftness run, Spokane USA 2006. Juul, Helle. Byens Rum, Det kendte i det fremmede. Kbh: B, 2009. Print.

3FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR1.INTRO 1INTRO

12,4 % eller omtrent én ud af otte danskere har tegn på ensomhed.2

PLANLÆGNINGBEHOV&

I befolkningen som helhed har 17 % dårligt mentalt helbred. Det er 7 % mere end i 2010, hvor Sund hedsproflen blev udgivet første gang.1

Af de indledende interviews med tænketanken kom det frem, at sundhed og trivsel ofte italesættes indirekte med begreber som f.eks. fodgængervenlighed, social bæredygtighed eller hverdagsliv.

I alt er 52,6 % af den voksne befolkning moderat eller svær overvægtige.

4 JUUL FROST ARKITEKTER 1. INTRO Foto: Make Sense. Stillbillede fra flmen ’Byhaverne Vapnagaard’. Lavet af Anders Find, Projektland, for Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) 2017. Foto: Christian Hanak. Foto: Astrid Maria Rasmussen. 17 12.4%%52,6%

ADFÆRD

I alt opfylder 58,1 % af den voksne befolkning ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.3

MENTALE BEHOV SOCIALE BEHOV FYSISKE

Vi har scannet en række kommunale plandokumenter fra danske kommuner. Det fremgår, at sundhed og trivsel oftest hverken er formuleret eksplicit eller som et behov eller et strategisk mål.

Men der mangler værktøjer, løsningsmodeller og hand leplaner, der får viden og visioner ud at virke.

Det går den forkerte vej med folkesundheden I dag udfordres danskernes livskvalitet og sundhed fysisk, mentalt og socialt af bl.a. overvægt, inaktiv livsstil, ensomhed og dårligt mentalt helbred. Sund hedsproflen 2021 viser, at det går den forkerte vej med folkesundheden på en lang række parametre.

1. INTRO

Og i Danmark fremhæves det bl.a. i Sundhedsproflen, hvordan det fysiske miljø kan fremme sundhed gennem ”strukturelle indsatser, der støtter op om fysisk aktiv transport i hverdagen (…) og faciliteter som idrætsan læg og legepladser, der giver så mange aldersgrupper som muligt mulighed for at være fysisk aktive”.6

FREMTIDENS SUNDHEDSKULTURURBANE

5FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR1.INTRO

Det kræver, at vi arbejder sammen for forandringen på tværs af bl.a. kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og sektorer. Kun sammen kan vi skabe fremtidens urbane sundhedskultur. Så hvordan ser en urban sundhedskultur ud? Kan den skabes, fastholdes og udvik les? Og hvordan kan den få indfydelse på vores måde at byudvikle på? Urbanisering udfordrer sundheden Verden over samles fere og fere mennesker i byerne. I dag bor mere end 55 % af verdens befolkning i urbane områder, hvilket forventes at stige til 68 % de næste 20-30 år. Siden 1926 er befolkningen i Danmark vokset fra 3,4 mio. til 5,7 mio. indbyggere, svarende til en stigning på 68,1 %. Væksten er især sket i de største provinsbyer og i hovedstaden. I takt med at befolkningen i byområderne vokser, spiller udformningen af byer og byområder en stadig større rolle for menneskers livskvalitet og sundhed. Det skaber udfordringer og potentialer: På den ene side sætter mange bymiljøer rammen for bl.a. inaktivitet og ensomhed. Omvendt kan sundhedsfremmende tiltag og initiativer få stor gennemslagskraft i de tætbeboede Urbaniseringenmiljøer.

Det kræver en kulturforandring, nye værdier, nye måder at planlægge på, og at vi står sammen og arbejder sammen på tværs af sektorer.

skaber et behov for en ny urban sund hedskultur, der integrerer sundhed i planlægningen og sikrer prioriteringen af trivsel i det byggede miljø. Det er tid til, at vi får en ekstra bundlinje i planlægningen, der ikke bare måler succes i bæredygtighed og økonomi, men på borgernes mentale, sociale og fysiske trivsel.

Sundhed er en etisk udfordring for byerne. Etisk, fordi klima, økologi, ensomhed og usund levevis er udfordringer, hvor samfundet kalder på politisk handling, og politikken kalder på fællesskabets indsats.4

Kun 4 ud af 10 danskere lever op til WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet, hver femte har primært stillesiddende fritidsaktiviteter, og ca. en ud af otte danskere har tegn på ensomhed. Det byggede miljø har indfydelse på vores sundhed og trivsel Vi ved fra forskning, at der er sammenhæng mellem udformningen af bolignære områder og brugernes fysiske aktivitetsniveau, psykisk velvære og sociale netværk.5 Med andre ord har planlægningen af vores byer og det byggede miljø indfydelse på vores sundhed og trivsel, hvordan vi lever vores liv, vores adfærd og de valg, vi træfer. Byen sætter rammerne om vores urbane sundhedskul tur. Behov for nye løsningsmodeller og handleplaner Internationalt sætter FN med verdensmål 3, sundhed og trivsel, og mål 11, bæredygtige byer og lokalsamfund, fokus på sunde og bæredygtige byer, mens WHO’s ”Healthy Cities” og Novo Nordisks ”Cities Changing Dia betes” har fokus på sundhed og byen på policyniveau.

BYOMRÅDE

BEBYGGELSE

På den kommunale dagsorden Vores ambition er at få sundhed og trivsel på den kom munale, politiske og planlægningsmæssige dagsorden i relation til bykvalitet, urbanisering og klimaforandringer –og andre udfordringer – i et tværfagligt og holistisk greb. Hvordan kan planlægning skabe fysiske forandringer, der understøtter udviklingen af sundhedsfremmende livsformninger i fremtidens byer?

FAKTA

Sundhedskultur er en metode, der bl.a. tager afsæt i fakta fra sundhedsproflen om de enkelte kommuner eller byområder og en kortlægning af sociale, mentale og fysiske behov samt funktioner, mobilitet, socialinfrastruktur m.m. på by-, bydels- og byrumsniveauet. Fremtidens Urbane Sundhedskultur skal sikre, at det urbane, sundhed og kultur integreres i et planlægningsværktøj, der anvendes dynamisk og værdiorienteret. Ved at etablere et merværdikompas, der sammenholder parametre før og efter et projekt, implementeres og sikres den løbende vurdering af synergier, efekter og merværdiskabelse.

1. Lighed i sundhed Hvordan sikrer vi lige adgang og muligheder i byen for sundhedsfremmende valg og tilbud?

Målet med værktøjet er at sikre, at sundheds- og triv selshensyn eksplicit kommer til udtryk i planlægningen. Vi skal sikre, at de mentale, fysiske og sociale behov adresseres i et samlet og balanceret perspektiv og på tværs af skala – fulgt af fokus på de konkrete efekter på vores adfærd.

SKALABYRUM

TILGANGPROJEKT

6 JUUL FROST ARKITEKTER 1. INTRO

2. Livskvalitet Hvordan sikrer vi, at menneskers grundlæggende behov er opfyldt, så det fysiske miljø fremmer livskvaliteten for den enkelte, de mange og i samfundet som helhed?

5 fokusområder for fremtidens urbane sundhedskultur Gennem et globalt udsyn sikrer vi innovative bud på lokale løsninger. I udviklingen af projektet har vi kigget ud for at blive klogere. Vi har taget afsæt i internatio nal viden og syntetiseret den med undersøgelser, der tegner et billede af danskernes sundhed, trivsel og livskvalitet. Det har resulteret i fem fokusområder, der har rammesat og sat kursen for projektet:

I Fremtidens Urbane Sundhedskultur har vi indsamlet viden og udviklet værktøjer og nye tilgange med inddra gelse af fageksperter. Vi skal kort og godt få viden og erfaringer ud at virke. Ambitionen er at skabe proaktive, anvendelige værktøjer og en metodik, der kan inspirere til strategiske og tværfaglige partnerskaber mellem lokale sundheds- og planlægningsaktører og kvalifcere løsninger. Det er forudsætningen for at skabe merværdi i fremtidens byggede miljøer for borgere, kommuner, udviklere og rådgivere. Værktøjerne kan bruges til at kortlægge, sikre og udvikle sundhedsfremmende fysiske og sociale miljøer i byen, i landskabet og i byrummet. Strategisk kan de bidrage til at sikre kommunerne, udviklere og rådgi vere en evidensbaseret og helhedsorienteret tilgang til Fremtidensplanarbejdet.Urbane

Demograf, kortlægning (f.eks. grøn og blå kulturarv, kvaliteten af byrum, mobilitetsmønstre etc.), fakta fra sundhedsprofler samt andre relevante fakta.

3. Sociale nabolag Hvordan skaber vi nye rammer om fællesskaber, der tilsikrer de basale behov for tryghed og tilhørsforhold for at imødegå stigende isolation, ensomhed og social segregation?

at publikationen kan give en vitaminindsprøjt ning og inspirere til nye samarbejdsformer, partnerska ber samt sundhedsfremmende byudvikling og projekter.

5. Active living Hvordan planlægger og designer vi vores byer, mobili tet, grønne områder og byrum, så de fremmer en aktiv hverdag?

BEHOVPLANLÆGNING&ADFÆRD

PILOTPROJEKTERHELHEDSPLANERSUNDHEDSLABSPUBLIKATION

URBAN SUNDHEDSKULTUR VÆRKTØJER

En tværfaglig proces Fremtidens Urbane Sundhedskultur er udarbejdet af Juul Frost Arkitekter i et tæt samarbejde med en tvær faglig tænketank og med Holbæk og Aalborg Kommune som projektpartnere. Tværfagligheden har været en nøgle til at tænke nyt, men også til at fnde arbejds- og tænkemåder, hvor mentale, sociale og fysiske behov sætter deres præg på planlægningen.

7FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR1.INTRO

Vi har valgt at gå i dybden med fre cases, hvor vi inddrager historien bag, konteksten og efekten i et helhedsperspektiv – med plads til associationer og relevante perspektiver på byen, planlægning og trivsel. Parallelt inddrages byrumsteoretikere for at kaste nyt lys over de enkelte cases og inspirere til tankefusioner, hvor urbane teorier får ny relevans for fremtiden. Casene er valgt ud fra deres strategiske element, i hvor høj grad de er skaler- og overførbare til en dansk kontekst. Og fordi de repræsenterer forskellige og komplementære tilgange til planlægning og udviklingen af byens rum i forskellige skalaer. Hver skala rummer strategiske overvejelser: Byrumsstrategier påvirker byens konkrete rum, der igen præger individets hand linger og adfærd. Derfor har vi har kigget på tværs af de sammenhænge og udvekslinger, der fnder sted mellem byen, bydelen, bebyggelsen, byrummet og brugen Viheraf.håber,

Tænketanken har været sammensat på tværs af faglig heder, der komplementerer hinanden, og medlemmerne er valgt for at sikre stærke erfaringer og viden inden for projektets fem fokusområder.

4. Grønne områder Hvordan sikrer vi alle adgang til bynatur og grønne områder som en integreret del af byen og ramme om mental restitution, ro og afslapning lige så vel som bevægelse?

Tænketankens medlemmer og de to kommuner har løbende bidraget med erfaringer og viden til projektet gennem dialog, sparring, workshops og sundhedslabs.

I vidensindsamlingen har vi nærlæst cases verden over og på tværs af skalaer. Fra de større strategier –Reinventing Paris, Walkable London, Kickstart Tornhøj i Aalborg og Superblocks i Barcelona – til sundheds certifceringsordninger, masteruddannelser i sundheds fremmende byudvikling, bioflisk design af bygninger og brugen af byhaver.

”Målet med dette projekt er kort og godt: At få viden og erfaringer ud at virke.”

MENTALE BEHOV FYSISKE BEHOV SOCIALE

Cases på tværs af skalaer

FYSISKEBEHOVSOCIALEBEHOVMENTALEBEHOV PLANLÆGNING&ADFÆRD

Social mangfoldighed Diversitet

Fysisk kapacitet aktiviteter,moderatetilbevægelsesmulighederogatudføreentenlette-,el.højintensivesåsomleg,gang,cykling,løbm.f.

8 JUUL FROST ARKITEKTER 1. INTRO

I arbejdet med Fremtidens Urbane Sundhedskultur har vi taget udgangs punkt i en række analytiske overvejelser. De er udarbejdet med afsæt i, hvad mental, social og fysisk sundhed betyder, de indfydelsesrige parame tre og hvilken efekt de har på adfærd. Parametrene er ikke udtømmende og kan suppleres med andre parametre, der har efekt på vores trivsel.

BEHOVSKATEGORIER

UrbanRobusthedacupuncture

Social sundhed er udtryk for at tage del i og bridrage til et social netværk, der understøtter og ansporer til videre socialt engagement.

Sætter rammerne for livsformning igennem nudging - en fysisk ting med social efekt. Deltagelse Landskabelige elementer Bevægelsesfremmende

Motivation Produktivitetsniveau TilhørsforholdEnsomhedsfølelseAngstniveau

PARAMETREINDFLYDELSESRIGEBETYDNINGEFFEKT

AktivitetsniveauSygdommeInfrastruktur

StimuleringTryghed(farver, lyde, lys) Frivilligt og socialt arbejde Tydelig signalering ArealbenyttelseAktivtransportPrivathed Engagement i nærområdet Farver og lys TilgængelighedOverskuelighed Brug af tilbud og faciliteter Permeabilitet WalkabilityInteraktion Social mangfoldighed UformelLæsbarhedplanlægning

DagsrytmeKostTopograf

Mentalt overskud til at realisere personlige mål og håndtereudfordringer.dagligdagens

TryghedStøttePsykiske forhold Op- og fællesskaberbrobyggende U- og organiserede aktiviteter (idræt, motion, leg) Rekreative tilbud

Grønne mentale åndehuller Oplevelse af social støtte

PåvirkningVariationafadfærd TillidSelvkontrolsniveauLivsmønster

Identitet Tilhørsforhold Tilgængelighed Fascination Relationsopbygning Overskuelighed Afæselighed Identifkation Invitation

9FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR1.INTRO AF VOKSNE DANSKERE HAR ET STRESSNIVEAUHØJT729% “ … kortvarige, lav-intense aktiviteter i natur og grønne områder fører til positive effekter på akutte stressniveauer og kognitiv funktion."8 Aktivitetslandskab som en del af Kulturaksen, Værløse Flyvestation, Juul Frost Arkitekter. Foto: Kontraframe Thorbjørn Hansen.

SUNDHEDSUDFORDRINGER, VI STÅR OVERFOR af Jesper Lund Bredesen DivisionalLæge

risikoen for forhøjet Ensomhedblodtryk.13 med svær depression er forbundet med tidlig dødelighed14, og ensomhed er en risikofaktor for depres sion senere i livet.15 Ensomhed og social isolation sætter individer i større risiko for kognitiv tilba gegang og demens.16

ENSOMHED

Hvorfor skal vi interessere os for ensomhed? Hvis vi ser tallene, er der 350.000, som er svært ensomme i Danmark. I sammenlig ning er der 280.000, som har diabetes. Så der er altså langt fere ensomme end folk med sukkersyge. Det samme gælder i forhold til andre sygdomme, der normalvis er inden for radaren og kan behandles. Vi har et reelt problem med ensomme eller socialt isolerede i Danmark. For at fremhæve, hvor alvorligt man tager ensomhed i visse lande, har de i England og Japan ensomhedsministre – ministers of loneliness. England har haft det i mange år, og Japan fk det under coronakrisen, fordi selvmordsraten steg markant. Ensomhed påvirker vores sundhed Inden for lægevidenskab taler vi ofte om mortalitetsrater, dvs. hvor mange dør der af en given sygdom. Det er meget konkrete tal, som kan bruges efektivt, når man skal udtænke behandlingsstrategier, planlæg ning og politik. Facts og kvantifcering af ensomhed varierer, alt efter hvordan man klassifcerer ensomhed og gør følgerne op. Man skal være opmærksom på, at ensom hed ikke er en diagnose. Det er en tilstand. Ligesom stress ikke er en sygdom, men en tilstand. Hvorfor er stress så skadeligt? Det er, fordi stress kan udvikle sig til en masse diagnoser. Stress kan give forhøjet blod tryk, nedsat hjerneaktivitet, hjerteslag osv. På samme måde er ensomhed en tilstand, som udvikler sig over tid. For eksempel er isolation, ensomhed og depression ofte en udviklingsrække. Forskeren Holt-Lunstad har arbejdet med ensomhed i en lang årrække. Hun har bl.a. lavet en kæmpe metaanalyse med 3,4 millioner mennesker.

EN AF DE STØRSTE

-

At være ensom eller socialt isoleret er et af de største problemer, vi står overfor. Det er fundamentalt, at vi er sociale væsener. Vi dannes, agerer og bliver til dem, vi er, via interaktion med andre mennesker. Ensomhed kan kvantifceres, men er ikke nødvendigvis noget, der skal gøres op i tal. Ensomhed er subjektivt, meget forskelligt fra person til person. Hvad det vil sige at være ensom statistisk, og hvad det vil sige at være det som individ – det er to helt forskellige ting.

TÆNKER

10 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER

Mennesker, der blev klassifceret som ensomme og har indgået i forskningsartik ler på en eller anden vis. Artikler om hjerte sygdomme og sukkersyge og fedme med mere. Nogle studier viser, at ensomme har op til 50 % større chance for at dø end folk, der ikke er ensomme, men gennemsnittet er ca. 26 Forskning%.iensomhed viser bl.a. også følgende:Ensomhed vil sandsynligvis øge din risiko for at dø med 26 %.9 Ensomhed, at bo alene og dårlige sociale forbindelser er lige så dårligt for dit helbred som at ryge 15 cigaretter om Ensomheddagen.10er værre for dig end fed Ensomhedme.11 og social isolation er forbundet med en øget risiko for at udvikle koronare hjertesygdomme og slagtilfælde.12Ensomhedøger

Director H. Lundbeck A/S

• • • • • • •

11FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

Hvordan identifcerer og klassifcerer vi ensomhed? Det er let at fnde ud af, om folk har sukker syge, gennem blodprøver. Vi kan ikke tage blodprøver, der viser, om man er ensom, men vi kan arbejde med forskellige skalaer. Der fndes grundlæggende fem skalaer, man bruger til at måle ensomhed. De er kendetegnet ved, at de bygger på en sub jektiv opfattelse af det at være ensom og derudover er knyttet til konkrete faktorer: Har de ensomme f.eks. boet alene, eller har de ikke særlig mange sociale kontak Uansetter?

Ensomhed er en pandemi – ensomhed fndes også i Indien, hvor man bor oven i hinanden. Ensomhed fndes i Alaska. Det er et generelt problem over hele verden!

hvordan man gør det op, er det for højede mortalitetstal et massivt samfunds problem. Og det er stigende! Holt-Lunstad har fra 2004 og frem undersøgt og fulgt mange af de her mennesker og set på antallet af ensomme over årene. Og det stiger uanset geograf, alder eller køn. Det er et massivt problem. ”Jeg blev apatisk og følte livet meningsløst, jeg blev overfødig i mit eget liv”. Sådan er der mange ensomme, der beskriver

Man skal understøtte familien og ikke bare individet og bringe generationerne Jegsammen.trorogså, det er vigtigt, at man bygger huse og rum, hvor man har mulighed for at have dyr. At have en hund er en fantastisk social oplevelse for rigtig mange mennesker.

“The most terrible poverty is loneliness and the feeling of being unloved,” som Moder Teresa formulerede det. Den slags udsagn er vigtige – de gør os opmærksom på det supervigtige subjektive element af ensomheden. Ensomhed er en pandemi En epidemi er defneret som en sygdom, der optræder mere, end man havde for ventet – en øget tendens. En pandemi er, når sygdomme er spredt over hele verden, altså når de går på tværs af grænser – er global. Maria

”Ensomhed er noget, der udvikles inden i os selv, det er den følelse, der opstår, når man ikke får opfyldt sit sociale behov.”

Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi bliver tvunget til at bevæge os ned i butikker og ikke bestiller alting online. Vi skal bruge vores digitale muligheder til ikke at isolere os og på en eller anden måde skabe nogle fællesskaber, der sænker ensomheden mere end at styrke den. Vi skal ned og låne bøger på biblioteket og tvinges ud i samfundet, hvor man er sammen med andre mennesker. Build bridges – not walls.

Foto: Astrid

Jeg mener faktisk, at det fremtidigt er en af de allerstørste trusler mod vores velfærds samfund. Det er ikke bare et spørgsmål om, hvor mange der dør, men også hvor når de dør, og hvordan de dør, hvordan de har det, når de dør, og hvilken livskvalitet de har haft, inden de dør. Det er ikke bare i sig selv et mål ikke at dø. Man skal have det godt, indtil man dør. Og så skal man helst dø ”ung”, så sent som muligt.

Rasmussen. • • • •

Udvikling af ensomhed er en individuel proces, men typisk udvikler en følelse af uønskethed, meningsløshed og isolation sig til magtesløshed, apati, angst og depression.

Jeg retter her appellen til byplanlæggere og arkitekter, fordi ensomhed oplagt kan påvirkes af, hvordan man bor og vore byrum – hvordan ens fysiske muligheder er for social interaktion. Byplanlæggere og arkitekter ved noget om at planlægge og bygge huse og udforme rum. Men jeg vil gerne spille ind med et par oplagte og helt uprioriterede idéer: Man skal prøve at udvikle, så der er plads til leg og musik og til at danse.

Erprocessen.ensomhed det samme som at være alene? Nej, det er to vidt forskellige ting. Det at være alene er noget, vi indimellem vælger – ensomhed er ikke noget, vi væl ger. Og det er faktisk voldsommere, hvis man føler sig ensom, når man er sammen med andre mennesker. Læger, psykologer og sociologer har arbejdet med tal og skemaer og forskellige skalaer for at kunne gøre ensomheden op i tal og tabeller. Men der er også tænkere, forfattere og mange andre, der har beskre vet ensomheden – særligt de subjektive oplevelser. “Loneliness is not lack of com pany, loneliness is lack of purpose,” som Maldonado siger.

Der er behov for en forståelse for, hvor stort og konkret et problem det er. Der er behov for, at politikere, administratorer, byplan læggere, arkitekter med fere hjælper med at afhjælpe det voksende problem.

Ensomhedsdødsfald falder ofte i kategorien af dødsfald blandt yngre. Folk, der f.eks. bliver depressive og ender med at begå selvmord, er ofte unge. Der dør ca. 53.000 mennesker i Danmark om året. 15.000 af dem dør af kræft, og ca. halvdelen af dem dør af hjerteproblemer, og så dør 3.500 af mentale lidelser. 600-700 dør af selvmord, men der er masser af andre lidelser, fedme, diabetes osv., som også er afarter af ensomhed, så der er et meget højt dødstal blandt unge, der kunne have haft et godt liv. Den subjektive ensomhed Ensomhed er en tilstand. Vi er sociale væsener, afhængige af socialitet og at have relevante og ordentlige sociale aktioner med hinanden. Og hvis man ikke har det, så kan man udvikle tilstanden ensomhed. Ensomhed er noget, der udvikles inden i os selv, det er den følelse, der opstår, når man ikke får opfyldt sit sociale behov.

Hvad er Statens Institut for Folkesundhed, og hvordan arbejder I med sundhedsfremme og forebyggelse? Vi arbejder med visionen, at vores viden skaber folkesundhed. Vi udvælger emner og temaer, som har størst betydning for folkesundheden, og fravælger mindre betydningsfulde emner. Vi arbejder bl.a. med den sociale ulighed i sundhed, som er et stort problem og udfordring på sundhedsområdet. Vi fk en stor bevilling af Trygfonden for 12 år siden til at etablere Center for Interventionsforskning. Vi forsker i alt fra forebyggelse af alkohol problemer til frugt og grønt til skolebørn, og hvordan man bedre bliver fysisk aktiv ude i naturen. Vi samler eksperter, professorer og lektorer inden for de områder, og vi har adgang til rigtig mange data i form af store befolkningsstudier – sundhedspro fler – indsamlet af de fem regioner ude i Vikommunerne.arbejdermed at lave sundhedsfremme og -forebyggelse ude i den virkelige verden. Jeg er selv uddannet læge og har arbejdet på hospitalet en del år. Når jeg snakker med gamle kolleger, som er overlæger rundtomkring, så siger de: ”Nå, Morten, skal du ikke snart tilbage til den virkelige verden?” Så svarer jeg: ”Den vir kelige verden er uden for hospitalsvæsnet. Det er herude, det sker. Og det er herude, vi kan fremme sundheden og forhindre, at sygdomme opstår.”

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, SDU

12 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER TÆNKER

Interview med Morten Klöcker Grønbæk Professor, ph.d., dr.med.

FÅ

Og det kan godt være svært, når vi taler om det byggede miljø. Der fndes selvføl gelig andre metoder, men det er hensigts mæssigt, at det foregår i stor skala, at man har noget at måle på så at sige. Vi har bl.a. forskere, der har undersøgt, hvorvidt fysisk aktivitet er afhængig af, hvor tæt folk bor på grønne områder. Den type undersø gelser har vi data på, men ned til, hvordan enkeltstående byggerier har haft efekter, det har vi bare ikke lige så meget data på. Et vigtigt emne er som nævnt social ulighed, og det spiller ind i det, vi kalder strukturel forebyggelse, der beskæftiger sig med strukturen, og fytter sig væk fra indi videt. Hvis du anbefaler ressourcestærke borgere, at de skal ud og bevæge sig mere, så går de ud og bevæger sig mere.

Hvordan får vi evidens for, at det, der sættes i værk, virker? Især på sundhedsfremme- og forebyg gelsesområdet er der og har der været en masse små initiativer. Det, vi forsøger i vores studier, er at løfte det op til at være større, randomiserede studier. For vi får den bedste evidens ved at lave de rando miserede studier, altså lodtrækningsforsøg.

FRA START Det er vigtigt at få forskningen ud at virke. Vores videnskabelige artikler skal ikke ligge i en eller anden stak i 10 år, før noget kommer ud at virke, men omvendt skal vi passe på med at komme ud med ting for hurtigt. Vi skal være sikre på, at det, der kommer ud, faktisk virker.

Så der er heldigvis en stor del af befolknin gen, der faktisk følger mange af de råd, de får, men der er også en andel, især blandt de lavere uddannede og folk, der ikke har så mange ressourcer, der simpelthen ikke kan overskue at tage imod de individuelle råd. Og der spiller strukturerne ind. Det er f.eks., hvor varerne står i supermarkedet, hvor billigt er det at købe et kilo chips, om man kan cykle på arbejdet, og hvor langt der er til grønne områder.

FORSKERNE MED

På trods af vores velfungerende sundheds væsen, gratis vuggestuer, skoler og gym nasier med mere så har vi en forbløfende stor social ulighed i sundhed. Vi kalder det Nordic Welfare Paradox. Paradokset er, at vi har et system, der kan samle alle op, men der er stadigvæk kæmpestor forskel i sundhed. Hvis du ikke har nogen uddannelse, så lever du ca. 10 år kortere, end hvis du har en lang uddannelse, selv i et samfund som det danske. Og Nordic, fordi vi har større forskelle på rig og fattigs livslængde, end man har i en del lande med større indkomstforskelle og ringere velfærdstilbud.

Hvordan ser du en bedre sammen hæng mellem forskning i sundhedsfremme og implementering af fysiske interventioner? Det er vigtigt at få forskningen ud at virke.

Start med at samle op på, hvad vi allerede ved vil have en betydning. Gør projektet så velunderbygget som muligt med hensyn til fremme af fysisk aktivitet Dernæstm.m. er det vigtigt at forsknings belægge, altså at sørge for, at der er følgeforskning på det, der er sat i værk. Det kan man gøre på forskellige måder, men det vigtige i den sammenhæng er at få forskerne med fra starten.

Er der evidens for, at folk, som bor i et område, som tilbyder forskellige boliger med forskellige ejerforhold, altså steder, hvor der er ejer-, leje-, andels- og almene boliger, har en højere trivsel? Det burde man kunne undersøge faktisk.

om social ulighed i sundhed til en publikation for noget tid siden, og i den forbindelse fk jeg blik for en amerikansk psykolog, der har en tese om, at det ikke så meget er den sociale ulighed i sig selv, men det synlige i den sociale sta tus, der skaber forskellene. Han har f.eks. undersøgt fypassagerers oplevelser. Han sammenlignede to situationer, hvor monkey class-passagerer henholdsvis passerede business class på vej til deres sæder, og hvor de kom ind midt i fyet og derfor gik direkte til deres sæder uden at passere business class.

”På trods af vores velfungerende sundhedsvæsen, gratis vuggestuer, skoler og gymnasier med mere så har vi en forbløfende stor social ulighed i sundhed.”

Trafkplanlægning og byplanlægning i det hele taget har betydning her. Det er en ting, man sagtens kunne arbejde med – udover de ting, der betyder noget for den fysiske aktivitet.

Få hypoteserne og idéerne med fra starten, og få nogle forskere med, der har forstand på at måle på efekten. Det vil jeg virkelig anbefale, at man gør, fordi der er mange ting, der bliver sat i værk på basis af intuition. Og så viser det sig, at der måske i virkeligheden ikke rigtig er noget i det. København er i virkeligheden ikke så forrygende forurenet, men det er der nogle områder, der er. Og det er også klart, hvem det er, der bor lige i de områder. Og der taler vi både luft- og støjforurening, som betyder rigtig meget for sundheden. Der er simpelthen noget omkring, hvad har man råd til, og hvem er det så, der bliver eksponeret for den slags ting.

Jegsuperinteressant.skrevetkapitel

• •

13FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

Så det vil være min anbefaling, når I skal arbejde videre med det her: Få involve ret forskerne i god tid. Så kan forskerne komme med nogle råd til projektet og hjælpe med at defnere, hvad der skal afdækkes med de her undersøgelser. Det er meget bedre at være med, når projek terne starter op. Og så er det selvfølgelig vigtigt at have en idé om, hvad der egentlig skal måles på: Skal projektet hjælpe på folks fysiske tilstand, eller skal det være den mentale trivsel?

Der fndes registre over boligformer, og hvem der bor der, men det ville kræve, at man lavede et survey af, hvordan de trives i de forskellige områder. Det er faktisk

Foto: Mathias Juul Frost.

Vi kan se den sociale ulighed på fere områder: Der vil være nogle, der har råd til at bo i smukke omgivelser. Steder, hvor alt fungerer fnt, og hvor der ikke er noget forurening og støj. Alle de ting, som de, der har råd til det, leder efter, når vi kigger efter et sted at bo.

Jeg sidder også som formand for en eks pertgruppe i Københavns Kommune, der kigger på luftforurening. Også her springer det i øjnene, hvor vigtig den sociale ulighed er, i forhold til hvordan og hvor man bor. Undersøgelsen viste, at de situationer, hvor folk går igennem business class og sætter sig på monkey class, der er der meget større utilfredshed blandt passagererne på monkey class, sandsynligvis fordi de har set, hvordan man har bedre forhold på business class. Jeg synes, det var et interessant eksempel på, at det at opleve forskellen i virkelig heden er det, der gør, at man så bliver påvirket af uligheden.

Vores videnskabelige artikler skal ikke ligge i en eller anden stak i 10 år, før noget kom mer ud at virke, men omvendt skal vi passe på med at komme ud med ting for hurtigt.

Vi skal være sikre på, at det, der kommer ud, faktisk virker. Mit råd er:

Bedre Billigere Boliger af Juul Frost Arkitekter.

”Trivsel er et udtryk for et velbefndende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Trivsel er oprindelig et generelt og holistisk sundhedsbegreb, der både udtrykker en persons subjektive oplevelse af egen situation og omgivelsernes såkaldt objektive vurdering.”17

Såfremt kompleksiteten og mangfoldig heden af forhold, der påvirker trivsel, skal med i planlægningen, er vi nødt til også at forstå trivsel som både kropslig, social og mental og derfor som efekten af: Situatio ner, som er relateret til omstændigheder og subjektive og alligevel steds- og rumaf hængige, dels igennem rummets tilbud af

funktioner og bevægelsesmønstre, og dels ved at vi bliver påvirket af de socio-rumlige relaterede oplevelser og erfarinvger, man får og har.

TRIVSEL

Trivsel påvirkes i situationer af mange faktorer: Hvad sker der på stedet, atmo sfæren, den stemning, vi er i, erfaringer, de relationer, vi indgår i, dufte, lyde, hvad vi ser, hvad vi føler, funktioner, æstetik og oplevelsen i sig selv.

TÆNKER

omgivelser sætter mennesker i en situation, der skaber sociale efekter.

Trivsel er et begreb, der er vanskeligt at defnere. Men vi ved, at trivsel er eksisten tielt og vitalt for os alle, vores sociale liv og den fysiske og mentale sundhed. Trivsel er også et omdrejningspunkt i forsøget på at skabe gode og inkluderende nærmiljøer og fællesskaber. Trivsel trækkes frem i områdereguleringer og ved behovet for uformelle mødesteder. Men hvad skaber trivsel? Kan der skabes trivsel gennem fysisk planlægning og arkitektur? Ja, for nogle, ikke for alle. Kan adgangen til rekreative aktiviteter og smukke landskaber skabe trivsel? Ja, for nogle, ikke alle og ikke altid. Kan atmo sfærer være sundhedsfremmende? Ja, for nogle, men ikke alle. Trivsel er situationer At trives er ikke kun en mental tilstand, men udspringer af, at vi er situeret i nogle omgivelser. I spørgsmålet om trivsel domi nerer statistiske undersøgelser med afsæt i en funktionalistisk tilnærmelse til trivsel, men trivsel handler også om fygtige kræf ter som stemninger og om den kropslige Vores‘dagsform’.fysiske

Der er mange veje til Rom – og til trivsel Der synes at være en generel tillid til, at der kan planlægges for trivsel: at arki tektur, facader og grønne og rekreative områder har indvirkning. I en tid med større forståelse for mental helse, kulturel mangfoldighed, diversiteten i livsformer og individualisering, bør følgende orienteringer være i centrum for en bymæssig sund hedsplanlægning:Adfærdsstimulerende omgivelser, der rækker videre end menneskets funk tionelle behov ved at inkludere både sociale og biopsykiske forhold, der kan virke som trivsels- og sundhedsfrem Mentalmende.trivsel, hvordan mennesket trives i omgivelserne i relation til omgivelser nes funktion, form, arkitektur, sociale relationer og æstetik.

De fysiske omgivelsers efekt for trivsel er kendt fra miljøpsykologien og designet af terapihaver. Men ikke i relation til hverdags livet, dets banaliteter af vaner og rutiner.

af John Pløger Professor UniversitetetemeritusiAgder

• •

14 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER

Men der er også en ubestemt faktor i kraft af mennesket selv i al vores forskellighed. Livet er livsfaser, livsformninger og foran drede værdier og præferencer, og derfor vil ‘hvordan vi trives’ også forandres. Byens rum må derfor have forandringskapacitet ift. ændrede krav, værdier og behov.

Og nydelses- og hyggetrivsel er at være i gode venners lag, på restaurant, kontemplative steder, lys, dufte, æstetik og atmosfære.

15URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

Foto: Line Stybe Vestergaard.

”Livet er livsfaser, livsformninger og forandrede værdier og præferencer, og derfor vil ‘hvordan vi trives’ også forandres.”

En sundhedsplanlægning handler om det at tilbyde rum og steder, der giver folk mulighed for at opleve trivslen i hverda gen og uventet, men med mulighed for at udstrække følelsen mest muligt.

Det handler om at lægge til rette for sociale relationer, funktioner, begivenheder, krea

tive brugsmuligheder, der giver forskellige livsfaser, kulturer og livsformer, lysten til at opsøge Byformningtrivslen.ogbyrumsdesign kan gøre dette ved at sikre: Nærhed relateret til funktionalitet, hver dagsliv, Nærværuformalitet.af(uventede) oplevelser, atmo sfærer og æstetisk stimulans. Nuancer, dvs. forskellighed, forandring, Tænkuforudsigelighed.imulighederog mangler, i forhold til hvilke forbindelser mellem nærhed, nærvær, nuancer, der er og kan udvikles i forhold de materielle, sociomaterielle livs verdener og hverdagsliv, der er i sigte eller gerne skal fnde området attraktivt at bo.

Vi mener, at muligheden for at skabe et sundhedsfremmende liv i byen og der, hvor man bor, afhænger af, hvordan steders funktionalitet, form og æstetik skaber trivselssituationer. 1.

3.2.

Trivsel og fysiske omgivelser Trivsel fndes ‘mellem ørene’; det er en kropslig fornemmelse, en følelse, der kommer og går, men er ikke tilfældig. For nogle hænger den sammen med kropslig sundhed og en trænet krop. For andre med stemninger, hygge og atmosfære. Mennesker fnder trivsel i nære sociale relationer og oplevelser, som det at være til en festival. Vi kan tage udgangspunkt i hverdagslivet: livsfaser, livsformer, levede værdier, sociale og mentale behov. Som udgangspunkt kan vi tale om tre perspektiver på trivsel: Funktionalistisk trivsel er, når hverda gens nødvendige handlinger kan ske rationelt, hurtigt og enkelt.

FREMTIDENS

• • •

Oplevelsestrivsel er rekreation, den uventede men interessante hændelse, det tilfældige møde med en, man ken der, at være til musik, sport eller teater, kontemplation, træning, samhandlinger.

16 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES Tennisbane mellem boliger og erhverv i København. Foto: Astrid Maria Rasmussen.

17FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES 2CASES

18 JUUL FROST ARKITEKTER 2.

CASES Helsinki og forstæder - markeret er Tapiola. Tapiola er en bydel i Espoo kommune på Finlands sydkyst. Bydelen blev bygget i 1950’erne og 60’erne af den fnske boligfond og blev designet som en haveby. Dens arkitektur og landskab kombinerer byliv med natur, og projektets slogan var: ”vi ønsker ikke at bygge huse eller boliger, men socialt sunde omgivelser for nutidige mennesker og deres familie”. Et vigtigt træk ved Tapiola- og havebyerne er udviklingen af et selvstændigt samfund med blandt andet jobs, indkøbsmuligheder og rekreation. Foto: Google Maps.

19FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES EN BLANDET BY FREMMER ACTIVE LIVING OG STYRKER LOKALMILJØET 20BYENMIN.

EN BLANDET BY FREMMER ACTIVE LIVING OG STYRKER LOKALMILJØET

Hvor Storbritannien Arkitekt/landskabsarkitekt Town and Country Planning Association Hvornår 2021 Interventioner Guidelines til implementering af 20-minutters byer Byer verden over står over for en række presserende, indbyrdes forbundne problemer. Der er behov for at reducere CO2-udledning. Der er brug for at hjælpe folk til en mere fysisk aktiv hverdag. Livet i danske bymid ter og handelsgader trues af nethandel og storcentre. Ensomhed er, som Jesper Lund Bredesen fremhæver det, blevet en pandemi, der udfordrer den sociale trivsel i alle dele af samfundet. 20-minutters byen bidrager til løsninger på både sundhedsmæssige, sociale, økono miske og klimamæssige udfordringer. 20 minutters byen har rødder i Ebeneze Howards idé om havebyen. Havebyen er omsat i praksis verden over som f.eks. i bydelen Tapiola udenfor Helsinki. • Med Howards ord var formålet med havebyen: ”at hæve standarden for sundhed og komfort for alle sande arbejdere (...) midlerne, hvormed disse formål skal opnås, er en sund, naturlig og økonomisk kombination af by- og landliv (...)”29

20-minutters byen er et strategisk, holistisk og behovsbaseret planlæg ningskoncept, der kan fremme borgernes trivsel, sundhed og velvære. Gennem planlægningen af ”selvforsynende” nabolag med boliger, arbejds pladser, butikker, rekreative arealer, uddannelse m.m. imødekommes beboernes daglige behov inden for 20 minutters gå- eller cykelafstand. Med fokus på fodgængervenlige, tætte og funktionelt blandede bydele fremmer 20-minutters byen aktiv transport og daglig bevægelse. Det sætter skub i lokale økonomier, øger sociale relationer i lokalsamfundet og bidrager til at håndtere klimaændringer.

CASE20JUULFROST ARKITEKTER 2. 20-MIN.CASES BYEN

HVAD? HVORFOR?

Havebyerne var bl.a. planlagt til at sikre lokale beskæf tigelsesmuligheder, tilbyde forskellige typer af boliger, skabe fodgængervenlige kvarterer med adgang til parker, der skule fremme beboernes sociale, kulturelle og fysiske sundhed. Med Howards ord var formålet: ”at hæve standarden for sundhed og komfort for alle sande arbejdere (...) midlerne, hvormed disse formål skal opnås, er en sund, naturlig og økonomisk kombination af by- og landliv (...).”20

20-Minute Neighbourhoods – Creating Healthier, Active, Prosperous Communities An Introduction for Council Planners in England. Town and Country Planning Association March 2021.

De historiske rødder i havebyen Haveby-modellen er en byudviklingsmodel udtænkt af den engelske byplanlægger og grundlægger af have bybevægelsen Sir Ebenezer Howard, der præsente rede idéen i bogen Garden Cities of Tomorrow i 1902. Haveby-modellen opstod som reaktion på de overfyldte og sundhedsskadelige industribyer i slut-1800-tallets

Hverdagens behov inden for 20 minutter Organiseringen af 20-minutters byer handler grundlæg gende om at skabe fysiske rammer, hvor borgerne kan opfylde de feste af deres daglige behov inden for 20 minutters gang til og fra hjemmet. Forskning viser, at 20 minutter er den maksimale tid, folk er villige til at gå for at opfylde deres daglige behov lokalt. Det svarer til en 800 m gåtur fra hjemmet til en destination og tilbage igen.18

Howard sammenligner henholdsvis byen og landet med magneter, der hver især tiltrækker mennesker med de fordele der henholdsvis er ved livet i byen og på landet. Howards store, men også simple bedrift består i hans opgør med dikotomien mellem land og by i idéen om havebyen, der forener by og land.

I dag er det ikke kun arbejderne, der har behov for bedre byer. Town and Country Planning Associa tion (oprindeligt grundlagt af Howard) har udarbej det værktøjer til at implementere haveby-modellen i nutidens kontekst. Med behovet for klimatilpasning og erkendelsen af, at bynatur og grønne områder fremmer mental, social og fysisk trivsel, er der opstået en fornyet interesse i Howards fusion mellem by og land.

DeStorbritannien.oprindelige havebyer Letchworth og Welwyn var blandt de første forsøg på bæredygtig udvikling. How ards store, men også simple bedrift består i hans opgør med dikotomien mellem land og by: ”Der er i virkelighe den ikke kun, som det konstant antages, to alternativer – byliv og landliv – men et tredje alternativ, hvor alle fordelene ved det mest energiske og aktive byliv med al skønheden og glæden ved landet kan sikres i perfekt kombination”.19

21FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

HVORDAN?

800 M. DIAMETER 22 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES Zoom af Tapiola. Diameteren på 800 repræsenterer en 20-minutters rejse fra hjemmet til en destination og tilbage igen. Forskning viser at 20 minutter er den maksimale tid, folk er villige til at gå for at opfylde deres daglige behov lokalt. Foto: Google Maps.

London er eksempelvis en af de byer, der arbejder aktivt med fremme af aktiv transport. Med strategien ’Wal kable London’ vises vejen mod et fuldskala-netværk af fodgængerruter, som vil skabe aktivitetskorridorer på tværs af hele byen. Det vil bidrage til løsningen af byens udfordringer med bl.a. trængsel, forurening, sikkerhed, folkesundhed og vurderes at ville styrke den økonomi ske og sociale kapital. Aktiv transport fremmer fysisk sundhed, naboskab og tryghed De fysiske og mentale sundhedsmæssige fordele ved regelmæssig fysisk aktivitet er velkendte.22 Tid brugt på at gå i grønne områder bidrager direkte til mental sund hed og restitution.23 Folk, der går og cykler på arbejde, har en reduceret risiko for tidlig død eller sygdom sam menlignet med borgere, der pendler i bil.24

At bo i et lokalmiljø, hvor man kan gå til fods, kan også understøtte en følelse af lokalt fællesskab og forbedre den sociale interaktion, fordi beboerne er mere tilbø jelige til at kende deres naboer, have tillid til andre og være involveret i det lokale fællesskab.25 Øget fodgæn geraktivitet i det ofentlige rum kan også forbedre opfat telsen af tryghed gennem passiv overvågning, hvilket hjælper med at forebygge kriminalitet, ved at skabe fere ’øjne på gaden’.26 Et tilpasningsdygtigt koncept Både Paris, Melbourne og Portland har i en årrække arbejdet for at implementere planlægningsgrebet under overskrifter som ’15-minutters byen’ og ’20-minut ters kvarteret’. Mens antallet af minutter er forskellige, er idéen grundlæggende den samme. Det viser, at 20-minutters byen er et tilpasningsdygtigt koncept, der kan skræddersyes til forskellige kontekster og skalaer. Også Super Blockene i Barcelona og Bo01 i Malmø er eksempler på projekter, hvor fodgængervenlighed, tæthed og funktionel diversitet er i fokus. Grebet kan både implementeres i eksisterende bydele og i opførelsen af nye. Udfordringerne ved at imple mentere grebet vil selvfølgelig være forskellige fra sted til sted. Men implementering er særlig oplagt i bydele eller -områder opført før det 20. århundrede, hvor bymil jøerne oprindeligt er udviklet i kompakte lokalmiljøer udviklet før den moderne biltrafk og for fodgængere. I mindre byer kan hele byen tilrettelægges og organiseres som en 20-minutters by, mens større byer kan planlæg ges i forbundne 20-minutters bydele.

Tankerne bag 20-minutters byen fnder også genklang i forfatter og byplanlægningskritiker Jane Jacobs syn på byen. Jacobs var en af de første kritikere til at forsvare gadelivet og fodgængervenlige gader.

Ved at prioritere attraktive, sikre og fodgængervenlige lokalmiljøer inviteres folk i alle aldre uanset fysik til at vælge aktiv transport. Med andre ord transportformer, hvor vi er fysisk aktive som at gå, cykle, stå på skate board eller løbehjul m.m. Denne type af fysisk aktivitet, der indgår som naturlig del af dagligdagen, kaldes også active living. Jasper Schipperijn fra tænketanken fremhæver, at fysisk inaktivitet er et stigende problem i Danmark21, og at fremme active living, i tillæg til at fremme sport, motion eller træning, har den store fordel, at fysisk aktivitet som del af hverdagsaktiviteter ikke koster ekstra tid.

JANE JACOBS OM FUNKTIONEL DIVERSITET

I bogen ”The Death and Life of Great American Cities” stiller hun skarpt på brugen af fortove og beskrev fordelene ved sikre, mangfoldige og livlige gader gennem korte blokke, befolkningstæthed og funktionel diver sitet. Når byrummets funktioner såsom forretninger, kulturelle aktiviteter og rekreative områder henvender sig til mange forskellige mennesker på forskellige tidspunkter af døgnet, sikres et konstant fow af mennesker.

20-minutters byen fremmer active living Organiseringen i 20-minutters byer sikrer korte afstande fra hjemmet til de destinationer og funktioner, som beboerne bruger og besøger i deres dagligdag – ind køb, skole, læge, arbejdspladser, grønne områder m.m. – og det understøtter bevægelse i dagligdagen, men også det lokale tilhørsforhold.

En fortætning af mennesker; skabes ifølge Jacobs dels ved denne diversitet, men også ved, at der altid etableres boliger i et givent område. Det er vigtigt, at der er et tilstrækkelig stort volumen af mennesker, der færdes, bruger og bor i et byområde. Mange mennesker sikrer samtidig, at forretninger og underholdningsak tiviteter kan se en gevinst ved at lokalisere sig i området, hvilket igen styrker byrummets attraktivitet.30

23FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

Implementeringen af 20-minutters byen kræver en strategisk tilgang, der kan sikre retning i den langsig tede planlægning. Planlægningen af 20-minutters byer nødvendiggør:enhelhedsorienteret tilgang til borgernes forskellige daglige behov en planlægning, der sikrer tæthed til og blanding af samtænkningdagligdagsfunktioneraffodgængervenlig mobilitet med funktionerne. I England har Town and Country Planning Association udviklet guidelines til at arbejde med 20-minutters byer, der trækker på erfaringer fra både Paris, Portland og Melbourne. De fremhæver en række faktorer, der under støtter 20- minutters nabolag27, bl.a.: Forskellige boliger til overkommelige priser, der sikrer, at alle beboere har et trygt og sundt hjem. Boligtilbud, med en blanding af forskellige typer af boliger og ejerformer skal afspejle de lokale boligbe hov for alle Velforbundnegenerationer.stier,gader og rum, der inviterer folk til at vælge at gå, cykle eller anvende ofentlig transport.

Et netværk af multifunktionelle grønne områder, parker m.m., der tilskynder til aktiv transport og bevægelse, fremmer den fysiske og mentale sund hed, understøtter biodiversitet og kan fungere som Lokalklimatilpasning.fødevareproduktion, der giver lokalsamfun dene adgang til sunde, lokale, friske fødevarer. Lokal fødevareproduktion kan foregå i fere skalaer fra kolonihaver og byhaver til tagfarme og lokale fødeva Fastholdelserevirksomheder.afarbejdspladser og økonomi lokalt. Ved at støtte små uafhængige virksomheder, der er centrale for lokalsamfundene, kan arbejdspladser fastholdes lokalt. Butikker, tjenester og faciliteter, som folk kan gå eller cykle til, reducerer pendleraf stande og sparer borgerne transporttid. Et sted for alle aldre, hvor folk kan vælge at leve hele deres liv, fordi alle aldersgruppers behov og livsfaser tilgodeses. Det sætter folk i stand til at blive i det samme nabolag livet igennem, hvilket bidrager til stærke fællesskaber, hvor folk kender deres naboer, hvilket i sig selv understøtter mental trivsel.28

• • • • • • • • • både i boligtyper og ejerformer DIVERSITET byudvikling BEHOVSBASERET

VI LÆRT?

24 JUUL FROST ARKITEKTER 2. HVADCASESHAR

Havebyen Tapiola. Foto: P. Harala, Museum of Finnish Architecture.

25FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

Og ved at integrere fysisk aktivitet i de ting, du alligevel skal lave, er det meget nem mere at gøre det oftere og blive ved med at gøre det i sammenligning med at tage (en gang mere) til idrætsforeningen, trænings centeret eller at løbe en tur.

Fysisk aktivitet i hverdagen

der cykler eller går til arbejde/ uddannelse og til dagligdags indkøb, opnår som regel de anbefalede 150 minutters fysisk aktivitet af mindst moderat intensitet om ugen, selv hvis vedkommende ikke dyrker sport eller motion. Omvendt har de feste personer, der ikke cykler eller går til arbejde/uddannelse og dagligdags indkøb, ofte svært ved at opnå det anbefalede antal minutter, hvis de ’kun’ dyrker sport eller motion en eller to gange om ugen. Hvis vi gerne vil stimulere active living, så er det afgørende, at vi i fremtidens byer giver fere mennesker mulighed for at integrere fysisk aktivitet i deres hverdag. Hvordan gør vi det? Blandt andet ved at mind ske afstande til dagligdags destinationer igennem en meget bedre blanding af bolig, indkøb, arbejde og fritidsfunktioner i hver bydel. 20-minutters byen De feste dagligdags destinationer burde ligge inden for 15-20 minutter til fods eller på cykel. Konceptet kaldes ’15 or 20-minute city’35, eller ’complete neigh bourhood’, og vinder hurtigt frem verden over. Konceptet bryder med den adskil lelse af byens funktioner, som er blevet så dominerende de sidste 50-60 år. Hvis vi skal stimulere active living, så skal fremtidens byer ikke have storcentre med store parkeringspladser, de skal ikke have parcelhuskvarterer kun med boliger, og de skal ikke have erhvervsområder kun med virksomheder. Funktionerne skal blandes meget mere igen.

I virkeligheden opnår de feste mennesker hoveddelen af deres fysiske aktivitet som en del af deres daglige gøremål. Fx ved at cykle på arbejde, gå med hunden, tage trappen, støvsuge eller arbejde i haven. Alle sammen ting, som man typisk ikke klæder om til, og som man ikke gør for at være aktiv, men hvor man uden at tænke over det får pulsen op og dermed opnår de mange sundhedsfordele, der er forbundet med at være fysisk aktiv. Denne type af fysisk aktivitet, der indgår som naturlig del af dagligdagen, kaldes active living.33

26 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER

TÆNKER

Ved fysisk aktivitet tænker de feste mennesker, også dem, der arbejder i sundhedssektoren, på sport, motion eller træning. Altså noget, man klæder om til og planlægger at gøre.

Fysisk inaktivitet er et stigende problem i Danmark,31 og det kan relateres til mange ikke smitsomme sygdomme og dødsfald.32 Hvis vi kan fremme fysisk aktivitet for hele befolkningen, vil det fremme den fysiske, mentale såvel som den sociale sundhed.

af Jasper Schipperijn Professor, Ph.D., M.Sc. Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Hvor meget active living en person opnår i løbet af en uge, er meget forskelligt og bliver påvirket af mange forskellige faktorer. Alder, køn, familiesituation og præferencer spiller en rolle, men det sted, vi bor, og især den måde, vi transporterer os på, spil ler en særligt stor rolle.34 Hvis det er nemt og hurtigt at cykle til sin destination og besværligt at køre eller parkere, så vælger de feste danskere cyklen som transport, hvis afstanden er under 5 km.

BYPLANLÆGNING FOR MERE ACTIVE LIVING

Ikke, fordi de vil være mere fysisk aktive, men fordi det er nemmest, billigst og måske endda hurtigst. Hvis cykelfacilite terne er gode, fx hvis der er en supercykel sti, og med det stigende antal elcykler, så bliver også afstande på 10-15 km pludselig Encykelbare.person,

Fremme af active living At fremme active living, i tillæg til at fremme sport, motion eller træning, har som fordel, at fysisk aktivitet som del af hverdagsaktivi teter ikke koster meget ekstra tid. At cykle 5 km i stedet for at køre 5 km i bil medfører ofte kun et par minutter mere i transporttid, men giver 15-20 minutter fysisk aktivitet.

Fremtidens investeringer

Endvidere burde også de fremtidige nati onale investeringer i transportinfrastruktur have meget mere fokus på fodgængere, cykler og ofentlig transport. Investeringer i nye veje til biler burde begrænses til et minimum, da al forskning de seneste 40 år har vist, at nye veje fører til mere biltrafk og

Bedre lokale faciliteter Udover en ny byplanlægningstilgang, der fokuserer på at blande funktioner, kan fere og bedre lokale faciliteter til rekreation og bevægelse såsom parker, pladser, lege pladser og idrætsfaciliteter bidrage til mere fysisk aktivitet. Mere fokus på cykling, fx med cykelgader, 15 km/t.-zoner i bymidten, supercykelstier, ladestandere til elcykler og ellastcykler til levering af varer, vil gøre en stor forskel.

Cykel- og gangbro understøtter aktiv transport i København. Foto: Christian Hanak.

Europæiske byer såsom Berlin36, Paris37 , Barcelona38 og Bruxelles39 er hurtigt ved at overhale de danske byer, når det står til investeringer i cykelinfrastruktur. Samme byer er også ved at lave deres indre by-områder om til et område, hvor biler bliver holdt udenfor så meget som muligt, fx med færre og meget dyrere parkerings pladser, mere attraktive delebilsordninger, kilometerbeskatning og billig og god ofent lig transport i stedet for.

aldrig løser køproblemer på længere sigt.40 Køproblemer kan kun løses, ved at færre kører i bil, fx igennem store forbedringer i den ofentlige transport eller ved at skabe de ovennævnte bydele, der blander bolig og erhverv, sådan at mange fere danskere kan bo tættere på deres arbejde.

Der er mange co-benefts Til sidst er det vigtigt at nævne, at byer, der stimulerer active living, ikke kun bidrager til mere fysisk aktivitet og alle sundheds fordele forbundet med det, men at der er mange ’co-benefts’ i form af en reducering af støj og luftforurening samt CO2-udslip, hvilket bidrager til at opnå vores klimamål sætninger.41

Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre for alle funktioner at blive blandet sammen på en god måde, og det er heller ikke nødven digt, hvis fx en stor produktionsvirksomhed eller et supersygehus ligger tæt ved et stoppested for ofentlig transport, der er billigt, har mange afgange (fx hver 5. minut) og forbindelser til mange steder.

”At fremme active living, i tillæg til at fremme sport, motion eller træning, har som fordel, at fysisk aktivitet som del af hverdagsaktiviteter ikke koster meget ekstra tid.”

27FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

800M. DIAMETER 28 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES

29FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES EN SAMLET MOBILITETS- OG BYRUMSSTRATEGI FREMMER BLOCKSSUPERTRIVSEL Diameteren på 800 repræsenterer en 20-minutters rejse fra hjemmet til en destination og tilbage igen. Forskning viser at 20 minutter er den maksimale tid, folk er villige til at gå for at opfylde deres daglige behov lokalt. Foto: Google Maps.

Det sidste skud på stammen er implementeringen af superblocks på tværs af byen. Med projektet skaber byens mobilitetsstrategi rammer for udviklingen af nye byrum og grønne områder, der fremmer den fysiske, sociale og mentale trivsel.

HVAD?SUPERCASESBLOCKSHVORFOR?

CASE30JUULFROST ARKITEKTER 2.

Superblocken-modellen

er et innovativt greb, der både løser bymæssige udfordringer for sundhed, luftforurening, støj, mobilitet, manglen på rekreative og grønne byrum samt biodiversitet og bæredygtighed.

EN SAMLET MOBILITETS- OG BYRUMSSTRATEGI FREMMER TRIVSEL • • •

Luftforureningen i Barcelona er en sundhedsfare. Byen har en ekstremt høj trafktæthed kombineret med en af de højeste befolkningstætheder i Europa. 44 % af Barcelonas indbyggere er udsat for et højere luftfor ureningsniveau end anbefalet af WHO. En sænkning af luftforureningsniveauet til WHO’s standarder forventes at have væsentlige øjeblikkelige såvel som langsigtede sundhedsmæssige fordele for de mennesker, der bor i byen.42 Udover luftforurening medfører trafktætheden også støjforurening: 50 % af befolkningen i Eixample -bydelen udsættes for et uacceptabelt støjniveau (over 65 dbA). En reduktion af luftforureningen til det anbefalede WHO-niveau vil årligt medføre: 3.500 færre dødsfald (ca. 12 % af alle dødsfald blandt personer på 30 år og ældre).43 De store vejarealer i asfalt skaber desuden varmeøer, og byen er gennemsnitlig 2 grader varmere end de omkringliggende områder.44 Det påvirker ældre, sårbare, børn og syge menneskers trivsel og helbred – og kan i visse tilfælde være direkte farligt. Trafkken optager også meget plads i byen, og der mangler grønne områder: Barcelona har 1.85 m2 grønne arealer pr. indbygger i Eixample, hvor WHO anbefaler 9 m2 pr. indbygger.

Hvor Barcelona Arkitekt/landskabsarkitekt Urban Ecology Agency og Barcelona Kommune Bygherre Barcelona Kommune Hvornår 1993-nu Interventioner Integreret mobilitets- og byrumsstrategi Implementering af midlertidige tiltag i trafk og Implementeringenbyrum af permanente byrum og grønne arealer Barcelona er en spydspids inden for byudvikling og -planlægning. Byens vækst har altid haft et formål, og der har altid været en vision: fra Cerdàs plan for L´Ei xample til olympiaden i 1992, hvor Barcelona spredte nye investeringer over hele byen, og partnerskabet ’Pro Eixample’ i 2000, hvor lukkede gårde i Cerdàs plan blev transformeret til ofentligt tilgængelige grønne områder.

31FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES Superblock af Sant Antoni / Leku Studio. Foto: Del Rio Bani. I Danmark dør 3.400 danskere hvert år for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftfor ureningen er faldende, har den fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed, og Danmark har problemer med at leve op til EU's krav til luftkvalitet.45 En del af denne luftforure ning kommer fra den motoriserede trafk i vores byer. Det er en udfordring, der rammer skævt, for som Morten Grønbech fra tænketanken fremhæver, er det ofte udsatte borgere, der bor dér, hvor luftforureningen er størst. LUFTFORURENING I DANMARK

400METER 32 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES Superblocks i Barcelona. Foto: Google Maps.

Hvad er en superblock? Den grundlæggende idé bag superblock-konceptet er at transformere veje til shared space med plads til byrum og blandede bymæssige funktioner. En super block omfatter ca. 400 x 400 meter, hvilket i Barcelonas L´Eixample-område svarer til 3 x 3 blokke af bygninger. Motoriseret trafk holdes på ydersiden af blokken, mens udelukkende ærindekørsel er tilladt i blokkens indre gader. I superblocken er der en hastighedsbegrænsning på 10-20 km/t., hvilket sikrer et fodgængervenligt miljø. Superblocken kan ikke krydses på tværs i bil, hvilket medfører, at det ikke giver mening at køre ind i super blocken uden et ærinde. Reduktionen af trafk frigiver en del af vejarealet til nye funktioner, byrum og grønne Konceptetområder. har sin styrke i, at det kan ”kopieres” eller implementeres på tværs af Barcelonas ensartede og repetitive bystruktur. Det er skræddersyet til omdannel sen af Barcelonas bystruktur og arbejder videre med de historiske betingelser fra Cerdàs plan.

Cerdàs plan var revolutionerende for sin tid, da planlæg ningen fokuserede på hygiejne samt bedre mobilitet i en gitterlignende struktur. Et nøglebegreb i Cerdàs plan er sundhed, og Cerdà trak på 1800-tallets hygiejneteorier.

33FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

I 2015 vedtog byrådet ’The Sustainable Urban Mobility Plan of Barcelona’, der foreslår at udvide super block-strukturen på tværs af hele byen. Med 500 superblocks skal planen omdanne ca. 70 % af byens gader til blandet brug. Planen vil reducere motoriseret trafk med 21 %. En reduktion, der vil betyde, at 94 % af borgerne vil leve med et luftforureningsniveau, der lever op til standarderne, mod 56 % nu.46 der byrumsstrategierintegrerer

Cerdàs plan for sundhed Den catalanske civilingeniør Illdefons Cerdà (1815-1876) er hovedarkitekten bag bydelen L´Eixample (udvidelsen), der i dag udgør hoveddelen af Barcelona centrum.

Den store gadebredde i hans plan er f.eks. begrundet i hygiejne, og størrelsen på byblokken (113,3 x 113,3 m) er valgt for at optimere levestandarden ved at tillade en luftmængde på 6 m2 pr. person.

HVORDAN?

For at øge mobiliteten og transporten planlagde Cerdà, at hvert hjørne af en blok skulle afrundes, og udvidelsen blev planlagt med gadebredder på 35 m og inkluderede store alléer fra 50 til 80 m ved de vigtigste havne og porte i byen. Ligesom Cerdàs plan kombinerer super block-modellen et fokus på både sundhed og mobilitet.

Konsortium nytænker bæredygtig byudvikling Superblock-konceptet blev udviklet af byplanlæggeren Salvador Rueda i 80’erne og er siden videreudviklet af BCNecologia – Urban Ecology Agency of Barcelona med Rueda som direktør. BCNecologia (nu en del af Barcelona Regional, Urban Development Agency) var ofentligt konsortium startet i 2000 med fokus på nytænkning af den bæredygtige byudvikling. Det består af City Council of Barcelona, the Municipal Council, the Metropolitan Area of Barcelona og Barcelona Provin cial Council. Konsortiet identifcerer udfordringer og deres årsager, fremsætter forslag, udarbejder analyser af deres realiserbarhed og yder administrativ støtte til ledelse og projektimplementeringen. Én strategi i fere skalaer Bystyret i Barcelona introducerede superblock-koncep tet i 2013 som en del af den overordnede mobilitets plan. Formålet var blandt andet at sætte ind over for den høje luftforurening, det høje støjniveau, mængden af biltrafk og manglen på grønne områder. Derved understøtter planen både biodiversitet og en reduktion i CO2-udledningen fra trafkken. Mobilitetsplanen er en integreret mobilitets- og byrumsstrategi i to skalaer.

Den er en mobilitetsstrategi i byskala, der omfatter en omstrukturering af hele byens mobilitet, herunder planer for et nyt bussystem, ny cykelinfrastruktur og et nyt netværk af grønne, fodgængervenlige arealer på tværs af byen. I nabolagsskala skaber implementeringen af superblockene rammer for udvikling af nye byrum og et nyt byliv i den enkelte blok.

MOBILITETS-STRATEGI øget og sikker bevægelse i nærområderne BEVÆGELSEAKTIV

34 JUUL FROST ARKITEKTER 2.

Poblenou-projektet blev implementeret som et pilotpro jekt i et samarbejde mellem byen Salvador Rueda og en række arkitekturstuderende, og det blev iværksat med en række midlertidige, taktiske tiltag. Inden for Poblenous ni-blokke blev den gennemkørende trafk afskåret og hastigheden reduceret. I blokkens vejkryds blev der malet designs på jorden, lagt dæk i cirkler til legeområder og placeret træer i potter. Det medførte stor forandring med små midler, men blev ikke fulgt op af løfter om mere permanente tiltag – og det skabte en del modstand mod projektet. De midlertidige tiltag blev brugt til at sætte gang i en diskussion om det ofentlige rum, hvor beboerne blev spurgt, hvad de gerne ville have ud af de genvundne vejarealer. Det gav beboerne mulighed for at fnde ud af, hvad de ville bruge de nye byrum til. Få måneder efter de midlertidige tiltag blev implementeret, begyndte kommunen en inddragelsesproces og kortlægning af beboernes behov, der resulterede i permanente tiltag. Det manede meget af modstanden mod projektet til jorden. I dag fungerer Poblenous gader som levende byrum, der både bærer præg af midlertidige og permanente tiltag: picnicborde, plads til lejlighedsvise markeder samt sports- og legeområder. Superblocks har efekt Barcelonas superblokke har en positiv efekt på sund hed og velvære for de lokale beboere og brugere. Det er konklusionen på undersøgelser foretaget af Barcelona Public Health Agency (ASPB).48 De viser bl.a., at: der er en oplevet forøgelse i velvære, ro, søvnkvali tet, reduktion af støj, reduktion af forurening og øget social interaktion; der er opnået forbedringer i områdernes luftkvalitet, der hvor antallet af biler er reduceret; tiltagene har et stort potentiale for at påvirke befolkningens sundhed, hvis de implementeres i vid udstrækning.

INTERAKTIONSOCIAL

• • •

URBANECASESCELLER:

Byer er karakteriseret ved deres indbyggeres adfærd. Samtidig defneres levevilkår til dels af en bys anatomi. Denne anatomi er bestemt af eksterne faktorer som bystrukturen. Robin Renner, der er urbanist, byforsker og arkitekt, har undersøgt eksisterende byområder fra hele kloden ved hjælp af bl.a. satellitbilleder og felt arbejde for at fnde ud af, hvordan bystrukturen bedst kan organiseres for at fremme et sundt Robinstorbymiljø.Renner forstår byens ”anatomi” som bestående af forskellige urbane celler. Deres form afhænger af to hovedfaktorer: topograf og transport, der danner de strukturer og net værk, vi kender fra satellitbilleder af vores byer. Cellerne defnerer igen, hvilken slags bygninger og funktioner man typisk fnder i en given celle. Superblocken kan forstås som opskriften på en celle, der fremmer langsom indvendig trafk, giver mulighed for fodgængervenlige gader, træer, centralt beliggende parker, supermar keder og skoler, der øger livskvaliteten for beboerne i denne type celler.47

Fra taktiske og midlertidige til permanente tiltag Poblenou-superblocken er et eksempel på, hvordan konceptet kan implementeres gennem midlertidige tiltag på kort sigt og permanente forandringer på lang sigt. Etableringen består af to faser: I den første reguleres trafkken omkring og i blockene, og i den næste skabes nye byrum og rammer om byliv i de frigjorte trafkarealer.

TRANSPORTNETVÆRK OG TYPOLOGI DEFINERER BYENS BRUG

Implementering: Superblocken som pilotprojekt De første superblocke blev implementeret i 1993 og 2005 efter lignende principper, men adskiller sig dog fra de nyere i bl.a. skala og tæthed. Poblenou-kvarteret var den første superblock under den nye mobilitets plan. I dag er superblock-konceptet implementeret i 13 områder. Konceptet er derved blevet testet i forskellige områder, hvoraf fere har fungeret som pilotprojekter. Områderne varierer på både sociale, infrastrukturelle og økonomiske faktorer.

positiv efekt og øget velvære for de lokale beboere og brugere

Et eksempel er terapihaven på Vestre Kirkegård i København, der skaber rammer for forskning og udvik ling af naturbaseret terapi til behandling af stressrelate rede lidelser. Københavns Kommune tilbyder forskellige sundhedsforløb i haven for at styrke den mentale sundhed i byen, men københavnerne kan også besøge og bruge haven på egen hånd.

Er afstanden derimod 1.000 meter, er vi kun tilbøjelige til at besøge de grønne arealer én gang om ugen.50

Grønne områder med et fokus på visse oplevelseska rakterer er oftest både mere besøgte og værdsat af de besøgende. Undersøgelser identifcerer de rumlige ople velseskarakterer som artsrigt, fredfyldt, åbent, socialt, rumdannede, trygt, kulturelt og vildt. Særligt kombina tionen af oplevelseskaraktererne trygt, fredfyldt og vildt har en stor indfydelse på bybefolkningens sundhed.52

Nærhed har en betydning for brugen og efekten af grønne arealer. Undersøgelser viser, at mennesker, der ikke har længere end 50 meter til nærmeste grønne område, besøger det i gennemsnit 3-4 gange om ugen.

Der forskes ekstensivt i naturens indfydelse på menne skers sundhed, og der tages bl.a. afsæt i miljøpsyko logien, Aesthetic Afective theory, Attentive Restoration Theory og Biophilia. Ulrika K. Stigsdotter, professor i landskabsarkitektur og planlægning, fremhæver, at der er behov for, at den fremtidige planlægning og udformning af sundhedsfremmende grønne områder og terapihaver tager afsæt i evidensbaseret sundhedsde sign/planlægning. Med andre ord, at den er baseret på kombinationen af den bedste tilgængelige forskning og dokumenteret

erfaring.53Før og efter implementering af Super block af Sant Antoni / Leku Studio. Foto: Del Rio Bani.

FØR EFTER

En grønnere by og sundere by Strategien viser, hvordan mobilitetsplaner kan bidrage til øget bynatur. Med implementeringen af mobilitetsstra tegien og super block-strukturen på tværs af byen for ventes byens grønne overfader øget markant til 403,7 ha potentielt grønne områder. Det svarer i en stigning fra 2,7 m2/pr. indbygger til 6,3 m2/ pr. indbygger for hele området af Cerdàs plan. Bynatur har mange potentialer. Beplantede overfader hjælper med at mindske CO2-niveauet og er potentielle optagere af forurenende partikler. De hjælper med at fremme termisk komfort, hvilket minimerer varmeøefekter. Desuden kan overfader med træer reducere efekten af støj og vind i bymiljøet og bidrage til både termisk og akustisk komfort, der fremmer brugen af byens rum. Mange danske kommuner har allerede en politik for natur og grønne arealer. F.eks. har Frederiks berg en træpolitik, der skal sikre, at man skal kunne se mindst ét træ fra enhver bolig på Frederiksberg. Sidst men ikke mindst viser forskning, ikke overra skende, at natur har positiv efekt på vores sundhed. Grønne områder i byer kan fremme menneskers sund hed, og terapihaver kan understøtte helbredelsespro cesser. Forskning tyder på, at de naturlige miljøer har positive indvirkninger på menneskers sundhed og både tilskynder til fysisk aktivitet, fremmer social kontakt og bidrager til psykologisk og fysiologisk restoration.49

Træthed, negativ stress og irritation øges, jo længere væk man bor fra grønne områder, hvilket gælder uanset køn, alder og socioøkonomiske tilhørsforhold.51

Men natur i byen eller bynatur handler ikke kun om kvantitet, men også kvaliteten af de grønne områder.

35FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

36 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES

Superblock af Sant Antoni / Leku Studio. Foto: Del Rio Bani.

skaber mulighed for eksperimenter

Samarbejde på tværs I Barcelona nytænker de den bæredygtige byudvikling i et samarbejde på tværs af ofentlige institutioner fra byråd, kommune og opland. Sammen identifcerer de byens udfordringer og deres årsager, fremsætter inno vative forslag og støtter implementeringen.

HVAD HAR VI LÆRT?

Tilpasningsdygtige og skalerbare strategier Super block-modellen er en tilpasningsdygtig og skalerbar mobilitets- og byrumsstrategi, der gentænker eksisterende mobilitetsmønstre og skaber nye rekreative byrum og grønne områder. Den er en model for bære dygtig mobilitet og transformationen af nabolag, der fremmer mental, social og fysisk trivsel. Konceptet kan implementeres gennem midlertidige tiltag, både mht. trafk og byrum, hvilket muliggør en reversibel og åben planlægning. Temporær byudvikling De midlertidige tiltag skaber rum med mulighed for spontane og selvorganiserede aktiviteter i nabolaget.

REVERSIBELSTRATEGI

37FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

Sammen med inddragelsesprocessen om udviklingen af permanente tiltag adresserer de beboernes behov og styrker deres tilhør og ejerskab til processen og byens rum. De fodgængervenlige byrum skaber rammer om social aktivitet og interaktion mellem super blockens beboere. Dokumenterede efekter Evidensbaseret sundhedsdesign og planlægning, der kombinerer den bedste tilgængelige forskning, doku menteret erfaring og praksiserfaringer, kan bidrage til at sikre efekten af tiltag, der skal forbedre social, fysisk og mental trivsel.

VÄSTRA HAMNEN SOM EN PROTOTYP I DESIGNPROCESSEN

Udviklingen af BO01 har resulteret i en best practice blandet bydel, hvor livsformer, ejerforhold og boligstørrel ser varierer, men også et miljøvenligt og socialt bæredygtigt bykvarter. Du var stadsarkitekt under BO01, hvad kan vi lære vi lære fra BO01 i det videre arbejde med planlægning?sundhedsfremmende

Om man tittar på vad BO01 lärde oss så lärde vi oss jättemycket om processer. Att föra dialoger med aktörer, med byggföre tag och Malmö. Vi lärde oss mycket om markfrågor. Hur vi fördelar marken. Genom att dela upp marken i mindre delar fck vi fera nya byggherrar. Vi tilldelar ofta mark till de lokala fastighetsbolagen vilket ger en stabil bostadsproduktion över tid samt att de själva förvaltar under lång tid. Mässan var en stark drivkraft. Men det är inte alltid man har en mässa. Och då måste man skapa drivkraften tillsammans med byggherrarna i dialog. Vi lärde oss också vad webben betyder. I och med den borgerliga regeringen blev vårt miljöbygg program klassat som särkrav och därmed ”olagligt”. Vi ändrade då strategi och bör jade använda webben för att påverka. Vi publicerade byggherrarnas ambitioner där och det blev en stark drivkraft att alla ville vara lite bättre än sina konkurrenter, vilket till slut innebar att vi hade Sveriges största område med passivhus. Vi lärde oss betydelsen av en vision och vad strategiska projekt kan betyda för en stads förändringsarbete.

Ofta har utvecklande bolag växlat hem sina värden under vägen. Därför behöver det långa perspektivet ta plats under vägen. Man jobbar för lite med redskap för att uppnå det. Man måste hitta den typen av redskap. 800 miljarder per år stiger fastig hetsvärdena med. Och vi har bestämt oss för att inte beskatta det och det är märkligt.

Att ha en strategi och ett större samman hang är viktigt. Bomässan tillsammans med Malmö högskola var de viktigaste aktörerna. Det är viktigt att strategin är poli tiskt ägd och att förvaltningarna gör dem trygga i sina val. Ibland uppvaktar aktörer politiken för att göra förändringar som gynnar ett kortsiktigt ekonomiskt perspek tiv, ofta tar man sig långt in i frågorna med detta och ofta inom områden man saknar kunskap. Det behöver politiken lära sig att se igenom. Där har vi haft en fördel av att ha en bra politik. Det rumsliga förstås bättre av politiken idag. Segregation har en form, integration har en annan form. Det gäller att skapa en bra situation för invånarna. Jag tror att det börjar gå hem. Nu ska jag överta ordföranderollen och jag ska då ge alla frågor ett rumsligt raster. Det förstår ofta politiken. Det är alltid samhället som sitter med “svarte petter”. Det är samhället och de långsiktiga fastighetsägarna som får ta de långsiktiga konsekvenserna.

38 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER TÆNKER

Interview med Christer Larsson Arkitekt SAR/MSA, KKH Tidigare, AKTIEBOLAGETHELASTADENGrundareProfessorStadsbyggnadsdirektör.adj,iarkitektur.av,

”Om man tittar på vad BO01 lärde oss så lärde vi oss jättemycket om processer. Att föra dialoger med aktörer, med byggföretag och Malmö. Vi lärde oss mycket om markfrågor. Hur vi fördelar marken. Genom att dela upp marken i mindre delar fck vi fera nya byggherrar.”

39FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER Västra hamnen, Malmø. Foto: Google Maps.

40 JUUL FROST TÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER Foto: Aline Lessner/imagebank. sweden.se

Ensamhet är något som gått under radarn.

Vi har inte upptäckt den förrän det är för sent. Det här Vinnova-projektet som jag leder handlar om hälsa och ensamhet. Kan man med en social innovation matcha t.ex. äldre och ensamma personer som bor på en för stor yta med en yngre som har behov av att få en bostad och dela på Vibostadsytan.skatittapå

41FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

Vad ska projektet göra för staden och för Malmöborna? Allt ska sättas in i ett sam manhang. Har man en tydlig vision så ska projektet sättas in i ett sammanhang. Våra perspektiv har förskjutits från designpro cessens prototypande till att hantera hela staden. Hvor Malmø, Sverige Hvem Malmø Byplanlægningskontor + Klas Tham + 16 udviklere Hvornår 1999Hvad Bo01 startede som en del af den europæiske boligudstilling i 2001 og tjente som en prototype til senere design af Västra hamnen.

Malmökommisionen med hälsa som ingång lokaliserade skillnaderna i hälsa. Hälsa är en bra ingång. Medellivslängd skiljer 7 år mellan östra och västra Malmö. På global nivå skiljer det sig 50 år. Man ser att barns skelettet är svagare idag, de rör sig för lite. Man ser t.ex att krympta skolgårdar ger mer vabbande hos föräldrarna. Det ger direkta kostnader för samhället.

Jag tänkte också på att vi betraktat t.ex. Västra hamnen som en prototyp i en designprocess. Det är viktigt att man bär med sig kunskaperna från en prototyp till en annan, så vi får med oss erfarenheterna till nästa projekt.

Tar man fram ekonomiska modeller för detta så kommer det att synas. Kostnader för en ung person som hamnar i kriminalitet kan man räkna på. Den vanliga ohälsan är svårare att räkna på men det bör går. Hur vi rumsligt organiserar staden för att säkra utemiljö på skola, plats för rörelse osv. är avgörande för hälsoaspekten, tillsammans med många andra saker så klart.

hur man kan skala upp det. Vi tittar på det med Uppsala som testbädd. “Ett tak” , som är en social innovatör, har en matchningstjänst som är ganska intres sant. I Sverige har vi 40 kvadratmeter per person. Vi behöver få det till 20 kvadratme ter per person för att bli hållbara. Det kan vi inte bygga bort, men vi kan dela bort det. Man kan också lära sig hur vi ska bygga de nya bostäderna utifrån det.

Halvofentliga, icke kommersiella mötes platser - en intressant studie i Umeå visar att barn från socioekonomiskt svaga grup per vistas i köpcentrum på sin fritid men har inte resurser att konsumera - hade man kunnat ha en skola eller annan mötesplats som inte kräver att man konsumerar så hade man kunnat motverka detta, med ganska enkla grepp.

Illustration: Bo01 Staden. AB Svensk Byggtjänst och författarna, 2001.

”Vi publicerade byggherrarnas ambitioner där och det blev en stark drivkraft att alla ville vara lite bättre än sina konkurrenter”

FRA HOLBÆK & AALBORG KOMMUNE

Fremtidens urbane sundhedskultur og sammenhængen med den fysiske planlægning Sundhed er på alles læber, og det er en helt central del af vores velfærd, at sund hed imødekommes på individuelt niveau i alt, hvad vi foretager os. Når vi taler fysisk planlægning, handler det om at sikre, at vores fysiske omgivelser planlægges og indrettes med henblik på at opnå optimale sundhedsfremmende rammer omkring vores daglige liv og færden – fx at imødegå en række kendte sundhedsskadende miljøforhold såsom støj, forurening, mangel på dagslys etc. Men i det ligger også, at vores fysiske omgivelser skal og bør indrettes med henblik på at understøtte fest mulige sundhedsfremmende aktiviteter i vores hverdagsliv. Det kan være gå- eller løbetu ren i bebyggelser, som er trygge at færdes i, den mentale pause på bænken inden for rækkevidde eller det hyggelige spontane møde i nabolaget, der inviterer indenfor i et Ifællesskab.etkommunalt

vi kommer ’godt fra start’ – og hvorhen det aktuelt er vigtigst for kommunale planlæggere og bybyggere at rette

”Vores fysiske omgivelser skal og bør indrettes med henblik på at understøtte fest mulige sundhedsfremmende aktiviteter i vores hverdagsliv.”

42 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER TÆNKER ET BYPERSPEKTIV

afbyggeri. Karin K. Peschardt Landskabsarkitekt, ph.d. Strategisk planlægger, Holbæk Kommune, plan og erhverv.

regi er der mange planlæg ningsmæssige hensyn og prioriteringer at tage højde for, sundhed er et af dem. Og som bidragsydere til projektet fremtidens urbane sundhedskultur ser vi behovet for, at der udvikles værktøjer til fremme af såvel fysisk, mental og social sundhed i det byggede/fysiske miljø. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at det fysiske bymiljø – arkitektu ren – spiller en væsentlig rolle i udviklingen af sundere Spørgsmåletbysamfund.er,hvordan

“Blandedeblikket?byområder på den lange bane er den bedste medicin mod utryghed og mistillid i samfundet.” – Rune Scherg, chefanalytiker i rigspolitiet og Bodil V. Henningsen MasterArkitekti strategisk planlægning, Aalborg Kommune, byudvikling og

Bliver der igen brug for at dele en øl i bag lokalet hos den lokale købmand – og gives vi planlæggere fx mandat til, at en dagligva rebutik altid skal indpasses sammen med det lokale torv og en legeplads (og en Serpakkeboks).vimonind i en slags genfødsel af ’landsbyen’, som konsekvens af at man ikke længere får en stor del af sine sociale behov dækket via arbejdsplads-livet? Og vil det øge inklusionen/mindske ensomheden hos den enkelte?

Som følge af coronapandemien er tenden sen aktuelt øget hjemmearbejde. Betyder det fx øget fokus på mere behovsopfyl delse i det nære nabolag? Er de mange dagligvarebutikker langs indfaldsveje mon på vej YT, fordi færre bilpendlere haster den vej forbi hjemad?

I både Aalborg og Holbæk Kommune arbejdes med specifkke sundhedspolitik ker, og i det arbejde er man meget bevidste om vigtigheden af det tværsektorielle sam arbejde, der skal sikre sundhedsfremme på alle områder – i alle sektorer. Sundhedspo litikkerne indeholder derfor også ambitioner i forhold til fysisk planlægning og indretning af det byggede miljø.

Der er nogle grundlæggende strukturer i large-skala, som kan/skal ændres.

”Spørgsmålet er, hvordan vi kommer ’godt fra start’ – og hvorhen det aktuelt er vigtigst for kommunale planlæggere og bybyggere at rette blikket?”

Aalborg Øst, Kickstart Tornhøj. Foto: Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune.

Hvilke krav stiller behovet for styrkelse af fællesskabet egentligt til fremtidens boligbebyggelser? Kan vi fx lære af vores mange almene boligbebyggelser med indbyggede m2 til fællesskaber, inde som ude? Skal planlæggeren fx i enhver gade reservere x m2 til legepladsen, byrummet, fælleshuset – fællesspisning, cykellapning osv.?

økonom Noreena Hertz’ bog ’The lonely century’ truer ensomheden ikke bare med at gøre os syge og isolerede, helt funda mentalt gnaver den også i vores empati og evne til at opretholde stærke demokratier.

Der er brug for en indsigt i, hvad der skal til for også at fremme den mentale og sociale sundhed for alle – værktøjer til at fremme bysamfunds sociale bæredygtighed. I tilgift arbejder vi selv i den fysiske plan lægning med en bred vifte af strategier, politikker og planlægningsværktøjer, som tilsammen kan løfte det sundhedsmæssige perspektiv med ind i den fysiske planlæg ning. I fæng kan nævnes fx planstrategi, kommuneplan, bæredygtighedsstrategier (DGNB, FN’s verdensmål), mobilitetsstra tegier, arkitekturpolitikker, boligpolitikker, klimaplaner, byudviklingsplaner, lokalplaner Mangeosv. indsatser gøres således allerede, enten fordi planlov, byggelov eller miljølov tilsiger det, eller fordi det lokale politiske niveau har egne ambitioner herom. Og aktuelt oplever vi bredt stor opmærksom hed og accept af vigtigheden af særligt den fysiske/aktive/sanselige og CO2-neutrale sundhed: aktiv mobilitet, cykelbyer, royal run, letbaner, biodiversitet m.m. – det skal der holdes fast i. Samtidig ses behovet for at blive klogere på den mentale og sociale sundhed og sammenhængen med fysisk planlægning. Hvad bringer fremtiden mon? Og er tiden til ’building back better’? Aktuelt ser vi tendenser til stigende ulighed i samfundet, som på boligmarkedet og i vores byer medfører en øget segregering –og dermed et voksende skel mellem ’dem’ og Antallet’os’. af ensomme og udsatte øges, bl.a. som følge af en aldrende befolkning, men også en lang række andre struktu relle ændringer – og sundhedsdata kan dokumentere trykbølgen af de negative følgevirkninger. Men ifølge den engelske Fællesskabet lader altså til at være under stærkt pres, også kulturelt – og vi har brug for, at det kommer længere frem på dagsordenen. Vi spotter også tendenserne hertil, fx den stigende efterspørgsel på bofællesskaber (særligt for seniorer). Også klimakrisen skubber på, for at vi får øjnene op for at deles og være fælles om mere i Hvordanhverdagslivet.sætter vi så rammerne for meningsgivende, fællesskabende aktiviteter og behovsopfyldelser i fremtidens byer –og hvilken urbaniseret livsstil skal det spille op imod?

M.a.o.: Vi står midt i et paradigmeskift, og det vil være interessant at dykke ned i fremtiden!

43FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

Sundhedskultur: Learning from corona – og shanghai? Især under første nedlukning oplevede vi, hvordan det udendørs ofentlige rum nød tvunget måtte danne rammerne omkring fritidsaktiviteter og fællesskaber, der ellers plejer at udspille sig indendørs bag lukkede Fitness,døre. musik og bevægelse indtog forpladser og parker og smittede med livsglæde og energi til de forbipasserende, gjorde dem nysgerrige, gav måske endda mod og lyst til at deltage. Kan vi, som fx Rick Stein oplevede tradi tionen for i Shanghais parker, slippe fere fritidsaktiviteter ud i det fri – og dermed invitere hinanden op til dans?

Aktuelle visioner og forsøg med ’15-minut ters byen’ skal ikke blot ses som relevant ift. store CO2- besparelser, men også understøttes gennem den fysiske planlæg ning som de gode rammer for etablering af meningsfulde lokale nabo- og fællesskaber i vores hverdagsliv – og en platform for fremtidens urbane sundhedskultur, der kan favne såvel den fysiske, den sociale som mentale sundhed. ‘Nice to have’ en sundhedskultur? Vigtigt er det, at fokus på sundhedsfrem mende rammer for både fysisk bevægelse, mental restitution og social interaktion tænkes med fra start. Det kræver et politisk fokus, såvel som det kræver værktøjer, der understøtter projektudviklingsprocesser og den fysiske byudvikling, der også foregår i Sundhedsbegrebetlanddistrikterne. er mangfoldigt, og at planlægge med fokus på sundhedsfremme kan til tider være udfordret af mangel på argumenter, fordi det er indsatser, der ikke nu og her giver resultater, men med garanti har en positiv langsigtet efekt for sundhedstilstanden. Med andre ord er det i udviklingssituationen ofte ”nice” to have, men ikke ”need” to have.

”Der er brug for en række anbefalinger til indretning af boligområder med fokus på styrkelse af naboskab.”

Der er brug for at dykke ned i kulturbe grebet. Er forenings-dk mon en del af vores fundament for fremtidens urbane sundhedskultur? Her kan genereres stærke fællesskaber, men har alle lige adgang her til? – og hvordan giver vi foreningsaktiviteter mere plads og får dem frem i lyset?

44 JUUL FROST TÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER

I Danmark har vi en solid tradition med foreningslivet. Og for mange er det stærkt knyttet sammen med vores identitet (håndbold, kor osv.). Givetvis fordi det er fællesskabende og bevægende – og dermed sundhedsfremmende. Det er værdier, vi skal værne om, fordi det skaber livskvalitet. Kan man med afsæt i foreningstanken sprede foreningslivets fritidsaktiviteter ud fysisk, socialt som mentalt? Gøre det mere inkluderende og bringe det til at fylde mere i det ofentlige rum og i bybilledet? For fremtidens sunde byer tror vi, det er væsentlige byggesten at bygge videre på i forhold til et socialt bæredygtigt urbant liv, og som kan gå på tværs af kulturer.

Hvis vi vil sikre, at vi proaktivt bidrager til sundhedsfremme i den fysiske planlæg ning, kræver det også en fast holdning til, at de langsigtede indsatser kan batte noget – og en forståelse af, at sundhedsbegre bet ikke kun relaterer sig til sygdom, men også til vores kultur og dannelse af sunde, aktive, inkluderende fællesskaber.

45FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

Foto: Astrid Maria Rasmussen.

Holbæk by og Fjordtårnet af Juul Frost Arkitekter.

46 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASESDET ÅBNE OG MIDLERTIDIGE BYRUM STYRKER DIVERSITET, SOCIALT LIV OG SOCIAL GILLETTSAMMENHÆNGSKRAFTSQUARE

47FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES Foto: Anna Shpuntova.

• • • • •

Dalston er et kvarter i Østlondon i bykommunen Hack ney med et stort behov for fere og bedre rekreative arealer. Hackney er blandt de 20 % dårligst stillede bydistrikter i Storbritannien målt på bl.a. indkomst, sundhed, kriminalitet og kvaliteten af det lokale miljø.54 Kvarterets byrum er generelt domineret af biltrafk, og området har kun 12 % grønne arealer, hvor gennemsnit tet er 38 % i London.55 Gillett Square var før transfor mationen en forsømt, utryg parkeringsplads omgivet af forladte bygninger, præget af bl.a. narkohandel og ”øl-drikkere” og undgået af lokalsamfundet. Men Dalston er også et livligt kvarter præget af stor kulturel diversitet med mange forskellige etniske grupper, der bruger byens rum. Det har derfor været en gennemgående ambition at fremme lokalsamfundets langsigtede økonomiske og kulturelle bæredygtighed ved at bygge videre på og bevare områdets unikke kul turelle kapital og multi-kulturelle karakter. Med andre ord at fremtidssikre trygheden, det sociale liv og den sociale diversitet og undgå en gentrifcering af området.

DET ÅBNE OG MIDLERTIDIGE BYRUM STYRKER DIVERSITET,

I dag er pladsen et socialt knudepunkt med potentialet til at blive hvad som helst. Et stærkt og vedvarende partnerskab har udviklet og driver nu pladsen. Det sikrer åbne events og aktiviteter, der fremmer social sammen hængkraft og imødegår social isolation. Diameteren på 800 repræsenterer en 20-minutters rejse fra hjemmet til en destination og tilbage igen. Forskning viser at 20 minutter er den maksimale tid, folk er villige til at gå for at opfylde deres daglige behov lokalt. Foto: Google Maps.

CASE48JUULFROST ARKITEKTER 2. GILLETTCASES SQUARE

HVAD? HVORFOR?

SOCIALT LIV OG SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT

Transformationen af Gillett Square er en model for, hvordan vi kan styrke diversitet, socialt liv, trivsel og tolerance. Et eksempel på, hvordan strategisk tænkning og byrumsstrategi kan bidrage til bydeles sociale genopbygning med afsæt i det eksisterende kulturliv frem for gentrifcering. Gillett Square har modtaget stor anerkendelse for sit tilpasningsdygtige og inkluderende design. Hvor Dalston, Hackney, London Arkitekt/landskabsarkitekt Hawkins\Brown / Whitelaw Turkington / muf architecture/art. Bygherre Hackney Co-operative Developments, London Borough of Hackney, SRB Haggerston, ERDF, Groundwork Hackney, MacDonald Egan Hvornår 1990Interventioner Strategier for byudvikling, herunder The 100 Public Spaces programme, Designing for London og Making Space in Dalston Organisering af partnerskab for udvikling og forvaltning af Transformationpladsenafeksisterende bygninger og Kioskerbyrumog markedsstader Container m. mulighed for opbevaring af redskaber til temporære aktiviteter.

800M.DIAMETER 49FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

50 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES SQUAREGILLETT Foto: Google Maps.

Projektet Making Space in Dalston udviklede strategi er, design tiltag og programmer for kulturelle aktiviteter for bydelen i et helhedsperspektiv.

Transformationen af Gillett Square har fundet sted gennem mere end 20 år. Det levende byrum er resultat af det vedvarende udviklingspartnerskab ‘Gillett Squ ared partnership’, strategiske initiativer som bl.a. ‘The 100 Public Spaces programme’ og ’Making Space in Dalston’, vedvarende og åbne inddragelsesprocesser og sidst men ikke mindst det åbne, inviterende og foranderlige design af pladsen selv. Det første ud af 10 pilotprojekter Udviklingen af pladsen er produkt af strategisk byudvik ling såvel som et stærkt fokus på inddragelse og lokale behov. Gillett Square var det første ud af ti pilotprojekter i ‘The 100 Public Spaces programme’. Et storstilet, poli tisk program iværksat af Londons daværende borgme ster, Ken Livingstone. Programmets formål var at skabe nye og forbedre eksisterende byrum i hele London og vise, at design af højeste kvalitet kan sikres uden for store udgifter. Gillett Square stod ”færdig” i 2006.

EN PIONERBY INDEN FOR STRATEGISK BYUDVIKLING

Transformationen blev understøttet af ’Making Space in Dalston’ i 2009. Et strategisk udviklingsprojekt, hvor man efterfølgende helhedsorienteret kortlagde kvarte rets styrker socialt, kulturelt og fysisk og udviklede nye strategier, designtiltag og kulturelle programmer. Gen nem en ’bottom-up’-tilgang og et tæt samarbejde med lokale beboere, virksomheder og organisationer blev der identifceret i alt 76 permanente og midlertidige projekter fordelt på 10 strategiske temaer. Temaerne omfatter bl.a. midlertidige forbedringer, kulturel programmering, grønne forbindelser, wayfnding og værtsrum, dvs. rum, der kan være ”vært” for kulturelle aktiviteter og Gillettfællesskaber.Square blev netop udpeget som et potentielt værtsrum, der kan facilitere midlertidig brug af byens rum og skabe bedre rammer for bydelens fællesskaber. Det resulterede i containere på pladsen til opbevaring af forskellige remedier, der midlertidigt kan skabe aktivitet på pladsen. Målet var at skabe større opmærksomhed om pladsen og dens mange aktiviteter for at tiltrække nye brugere. London er en pionerby inden for strategisk byudvikling og har med programmer som Design for London og den nuværende borg mester Sadiq Khans ekspertpanel sat nye Designstandarder.forLondon var et unikt eksperiment inden for byplanlægning, design og strategisk tænkning etableret i 2006 af Ken Livingstone. Projektet blev etableret for at imødegå, at planlægning af London blev mindre proaktiv og i stedet fokuserede på kontrol og regulering. Målet var bl.a. at sikre en sammenhængende strategi for midlertidige tiltag på tværs af byen, fremme pilotprojekter og involvere lokale fæl Designlesskaber.for London opererede under de lokale myndigheder, men uden for dets formelle juridiske ansvar, og fk dermed frihed til at sætte spørgsmålstegn og udfordre de gængse tan kegange. Design for London var ansvarlig for forskning, etablering og implementering af ‘The 100 Public Spaces programme’ og bestiller af det prisvindende, strategiske udviklingsprojekt ’Making Space in Dalston’, der bl.a. omfattede Gillett AktueltSquare.sætter byen nye standarder med udpe gelsen af 50 eksperter som rådgivere. De sikrer kvaliteten af bygninger og ofentlige rum ved at sætter ambitiøse designstandarder, foretager strenge projektgennemgange og undersøger de udfordringer, som Londons byggede miljø står overfor. Eksperterne er uafhængige og upartiske og yder støtte, rådgivning, kritik og ekspertise. De omfatter praktikere, akademi kere, politiske beslutningstagere og aktører fra samfundsledede initiativer og bringer erfaringer fra både den ofentlige og private sektor.

51FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

HVORDAN?

Et partnerskab for pladsen Transformationen af Gillett Square er drevet af Gillett Squared partnership, der har til formål proaktivt at skabe og facilitere kulturelle begivenheder og aktiviteter på Gillett Square i samarbejder med lokale virksomhe der, samfundsgrupper, kulturproducenter og Hackney bykommune. Den uafhængige, lokale sociale virksom hed Hackney Co-operative Developments (HCD) leder partnerskabet. HCD hjælper bl.a. lokale kooperativer og sociale virksomheder med de nødvendige færdigheder og viden til at udvikle deres virksomhed for at styrke den lokale Partnerskabetøkonomi.hartaget afsæt i en række fælles vær dier, der har fastholdt et kernefokus på at bevare den lokale diversitet og det multikulturelle lokalsamfund. En langsigtet og samarbejdsbaseret tilgang med borgerne, lokale erhverv og velgørende organisationer har med ført, at lokalsamfundet har bevaret ejerskabet til stedet. En stærk vision har hjulpet samarbejdet til at fortsætte udover det gængse projektforløb og til at blive et lang sigtet og vedvarende partnerskab. Partnerskabet driver i dag pladsen og faciliterer aktiviteter vha. en perma nent tilladelse til at afholde arrangementer på pladsen. Partnerskabet afholder løbende åbne møder med lokale beboere, virksomheder og andre interessenter, der kon tinuerligt inkluderes i udviklingen af nye events. Katrine Winther fra tænketanken fremhæver tilsvarende, at der i Danmark er behov for, at vi arbejder med stedets sociale arkitektur og kontinuerligt gøder rammerne for, at det er nemt at deltage, mødes med andre og skabe noget fælles.

I dag rummer pladsen en bred demograf, og den afslappede arkitektoniske stil og det uformelle design afspejler denne mangfoldighed. Gillett Square inviterer alle til at byde ind. Det skaber rammer om, at forskellige brugere og lokale fællesskaber frit kan bruge pladsen –og omvendt et inkluderende rum, hvor alle kan deltage i de mange og forskelligartede ofentlige aktiviteter. Åben heden over for, at borgerne selv kan defnere rummets brug, fremmer et tilhørsforhold til stedet.

Fra bygninger til byrum Projektet har udviklet sig løbende siden 90’erne, og i takt med at nye behov er opstået. Allerede i 1996 blev de efterladte bygninger omkring pladsen transformeret til værksteder og butikker, der blev suppleret med mar kedsstader på pladsen. Sammen sikrer de billige lejemål til mindre, lokale forretningsdrivende og entreprenører –herunder særligt for etniske minoriteter – og bidrager til områdets økonomiske udvikling og bæredygtighed.

- John Pløger, 2008 ’The ephemeral city –the diference between røde plads and gillett square’

52 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES

TEMPORÆRETILTAG

Efterfølgende blev forladte bygninger transformeret til Dalston Culture Centre med spillestedet Vortex Jazz Club, som udgør en populær destination og fremmer aktivitet på pladsen 24/7. Med det fornyede byliv omkring markedsstader, værksteder og kulturhuset opstod også behovet for en ny bydelsplads. Derved var scenen sat for transformationen fra parkeringsplads til byrum. Et blankt lærred til fri brug Gillett Square er en relativt simpel, åben plads med en levende kantzone med muligheder for at tage ophold og observere bylivet. Den uprogrammerede fade fungerer som et blankt lærred, der frit kan indtages af alle til spontane og planlagte aktiviteter. Der er både plads til udendørs biograf, picnics og pingpong, og der afholdes gratis arrangementer året rundt. For at fremme forskellig, midlertidig brug af byrummet er pladsen indrettet med en container til opbevaring af udstyr og redskaber, der kan forvandle pladsen til pop-op-lege plads m.m. Frivillige omorganiserer pladsen til forskelligt brug, hvilket både fremmer ejerskab til og ansvarlighed for byrummet.56 Som John Pløger fra tænketanken påpeger, er det pladsens styrke, at den er et organiseret rum, men bevarer en rumlig åbenhed for permanent skiftende brug.57 skaber mulighed for omprogrammering af pladsen

“Gillett Square er et organiseret rum, men det bevarer en rumlig åbenhed for en permanent skiftende brug.”

53FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES Foto: Anna Shpuntova.

54 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES Foto: Anna Shpuntova.

“På en lørdag, hvis vi er i nærheden, kommer vi altid til pladsen for at se, hvad der sker, da der normalt sker noget interessant og skævt. Det er også altid gratis, hvilket er rigtig vigtigt for os og andre mennesker.” – Beboer61

55FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

Evalueringerne af pladsen trækker både på kvalitative data i form af interviews og kvantitative data i form af spørgeskemaundersøgelser. Det særlige ved evalue ringen af den sociale gennemslagskraft er, at undersø gelsen kapitaliserer den sociale efekt. Med andre ord omregnes den sociale værdi til økonomi, og der sættes bl.a. tal på den værdi, trygheden skaber. Det sker vha. en social værdiberegner udviklet af HACT, der måler well-being impact (indvirkning på trivsel) pr. år i pund. Evalueringen skaber derved en bred forståelse af den værdi, pladsen skaber, og ved at udtrykke værdiska belsen i økonomi opnår de en fællesnævner at træfe beslutninger ud fra.

Det er et syn på byen, der står i kontrast til den segregering af byer, vi ser i dag, hvor kvarterer i stigende grad bliver opdelt i enklaver med ensartet beboersammensætning. Derfor fremhæver Sennett behovet for at arbej de med grænserne mellem byområder, bydele og kvarterer. For det er i periferien, ved grænsen, at forskellene fremhæves. Det kræver porøse overgange mellem bydele, hvor forskellige lokalsamfund kan mødes – og grænser mellem områder, hvor forskellige grupper interagerer.

Gillett Square skaber plads til det ukontrollerede, uforudsigelige og spontane, og dermed også for at brugerne bliver konfronteret med forskellighed som forudsætning for forståelse og tolerance. Et rum, hvor fremmede møder hinanden, både gennem fælles aktiviteter og blot ved at færdes i det samme rum. Det er et rum, som signalerer og lægger op til en accept af alt det, der er fremmed for en selv, og er dermed med til at udvikle en basal gensidig tolerance og forståelse af Enforskellighed.58meningsmåling blandt pladsens brugere fra 2016 viser, at 78 % er enige i, at det at være på Gillett Square hjælper dem med at blande sig med mennesker med Balanceret uorden fremmer tolerance Gillett Square er et eksempel på et byrum, der med Richard Sennetts ord er i ’balanceret uorden’. Det er et byrum, der gennem arkitektur og de mennesker, som er der, signalerer diversitet. Steder, hvor forskellighed og mangfoldighed er i højsædet. Det giver plads til mødet mellem forskellige livsmåder, livsfaser, livsstile og kulturer, der er knyttet til etnicitet, alder, køn og sociale klasser.

Evaluering giver et nyt beslutningsgrundlag I 2016 fk ‘Gillett Squared Partnership’ og arkitektfrmaet Hakins\Brown begge foretaget interne og eksterne evalueringer af Gillett Square-projektet. Henholdsvis med henblik på at undersøge borgernes oplevelser af pladsen, identifcere forskellige brugergruppers behov og komme med nye anbefalinger til den videre udvikling af pladsen samt undersøge, hvilken social værdi Gillett Square skaber. Den seneste meningsmåling fra 2021 viser, at 69 % af de adspurgte var enige i, at deltagelse i aktiviteter på Gillett Square får dem til at føle sig godt tilpas med livet, at 36 % mener, at deltagelse i aktiviteter på Gillett Squ are har haft en positiv efekt på deres mentale sundhed og følelsesmæssig velvære, og 55 % var enige i, at det at tilbringe tid på Gillett Square får dem til at føle sig mindre ensomme og isolerede.60

RICHARD SENNETT OM UORDEN I BYENS RUM Richard Sennett har siden 70’erne og bogen ’The Uses of Disorder’ kritiseret den overdeterminerede og funk tionslåste og -opdelte by. En by, der hverken sætter rammerne for improvisation i byens rum eller spontane aktiviteter, og en by, der ikke fremmer sociale interaktioner på tværs af forskelle.

Sennett fremhæver behovet for urbane rum uden zoner, der fungerer som rammer om varieret, omskiftelig brug af byens rum. Det skaber grundlag for et virvar af samtidige begivenheder og mulighed for, at brugerne af byens rum selv kan bestemme byrummenes indhold og aktiviteter. De kreative aktiviteter får individerne til at vokse som mennesker og rummer potentialet for, at de bliver mere tolerante over for forskellighed.62

forskellige baggrunde og sociale grupper, mens 71 % var enige i, at det at være på Gillett Square hjælper dem til at opdage fælles interesser med mennesker fra forskellige baggrunde og sociale grupper.59

Partnerskab for pladsen Et forpligtende partnerskab driver udviklingen og understøtter det fortsatte kulturelle og sociale liv. Gillett Square-partnerskabet er et vedvarende partnerskab, der inddrager lokalsamfundet.

VÆRTSRUM for udvikling af design tiltag og programmer

PERSPEKTIVHELHEDS-

Grobund for tolerance

HVADCASESHAR

Helhedsperspektiv

Udviklingen af Gillett Square er eksempel på, hvordan kortlægning og styrkelse af eksisterende sociale, kultu relle og fysiske potentialer skaber synergier og merværdi for byområder som helhed. Udviklingen adresserer de lokale fællesskaber og det eksisterende kulturlivs behov for social udfoldelse og aktivitet gennem stærk inddra gelse i projektet og den videre udvikling af pladsen.

‘The 100 Public Spaces programme’ og ‘Making Space in Dalston’ er gode eksempler på strategier, der i by- og bydelsperspektiv adresserer behovet for nye og forbed ringer af eksisterende byrum i et helhedsperspektiv.

56 JUUL FROST ARKITEKTER 2.

Værtsrum, der faciliterer midlertidig og forskellig brug af byrummet, adresserer bydelens behov for sociale og kulturelle mødesteder. Værtsrum er åbne fader, der frit kan indtages af forskellige brugere og fællesskaber på forskellige tider af døgnet. De styrker det sociale liv og sociale møder på tværs af forskelle og skaber grobund for tolerance mellem forskellige brugergrupper. Ved at intensivere bylivet og skabe øjne på gaden adresserer værtsrum behovet for tryghed som et vigtigt parameter for mental trivsel.

Evaluering af værdiskabelsen

VI LÆRT?

Evaluering og feedback – i den videre udvikling af byens rum og en større forståelse for den sociale værdiska belse vha. både kvalitative, kvantitative og kapitaliserede data. der frit kan indtages af forskellige brugergrupper

57FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES Foto: Anna Shpuntova.

58 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER

Stedet har allerede et socialt liv Et vigtigt sted i det kommende bykvarter bliver det, der i udviklingsplanen kaldes for ”Kysset”. Kysset er det område, hvor det private og almene boligområde kommer til at mødes. En væsentlig problematik er netop, hvordan de to områder integreres som et sammenhængende kvarter i frem tiden, og hvordan der skabes byrum og anledninger til at møde hinanden på tværs.

Som en strategi, der skal bibringe socialt mix og løft, kan man således sige, at hele omdannelsesprocessen i høj grad er et socialt Internationaleeksperiment.erfaringer

Historisk set har området været præget af utryghed, idet det er her, grupper af unge hænger ud, også dem, som er eller har været del af et kriminelt miljø. Blandt dem er der en stærk fællesskabsfortælling om Taastrupgaard i forhold til omgivelserne. Kysset er i det hele taget et område med mange små og store afgrænsede fællesskaber: Foreningen Genbrugsgår den, Havefællesskabet (afgrænset med trådhegn og skilt med ”Adgang forbudt”), fodfoldforeningen, Somalia-klubben, et uformelt pigefællesskab, der hænger ud, en billedskole m.f.

bliver, hvordan vi skaber ofentlige byrum (og bygninger), hvor det er nemt for mennesker at deltage og blive del af noget fælles?

BYRUMFÆLLES-SKABENDE

Der har længe været en anerkendelse af, at bygninger alene ikke skaber et levende og inkluderende bymiljø, og at vi derfor skal involvere de mennesker, som allerede lever i og bruger områderne, i udvikling af byens rum.

viser, at der er risiko for, at de mennesker, som allerede bor i Taastrupgaard, kommer til at opleve yderligere stigmatisering og fremmedgjort hed i forhold til det sted, de lever. Det kan komme til udtryk som øget indhegning, opførelse af mure, steder og aktiviteter, som er ekskluderende, og følelsen af, at andre mennesker afkoder dig som utryg hedsskabende eller anderledes. Derfor arbejder vi i vores boligsociale projekter med at skabe steder og aktiviteter, der åbner eksisterende fællesskaber op og skaber nye møder mellem eksisterende og kommende beboere.

af Katrine Winther BoligsocialAntropolog leder AKB Taastrupgaard

TÆNKER DET

Et eksperiment: Social sammen hængskraft eller øget stigmatisering? Til daglig er jeg leder af de boligsociale indsatser i det almene boligområde Taastrupgaard. Taastrupgaard er et såkaldt omdannelsesområde, og boligorganisati onen AKB Taastrup er sammen med KAB og Høje Tåstrup Kommune i gang med en omfattende fysisk omdannelse af boligom rådet til at skulle være et nyt bykvarter. Med byggeriet af en ny skole, etablering af ny infrastruktur og opførelsen af private boliger er det målet at tiltrække såkaldte ”ressourcestærke” mennesker til området og skabe et bykvarter med ”socialt mix”. Forestillingen er, kort fortalt, at tilgangen af nye borgere til området vil give både boligområdet og de mennesker, som bor der i dag, et ”socialt løft”. Der fndes dog ikke empirisk belæg for den forestilling.

Centralt i mange af disse involverende byudviklingsprojekter er begrebet ”fæl lesskab” og forestillingen om, at hvis vi involverer lokale fællesskaber i udviklings processen, skaber vi et inkluderende og ”socialt bæredygtigt” byrum. Men ”fællesskabers” natur er i sig selv ikke kun inkluderende. Fællesskaber fungerer, ved at de sætter en grænse mellem Os og Dem, mellem Selv og Omverden. På den måde kan arbejdet med fællesskaber i udviklingen af byrum også resultere i territorialisering af byen, fx i form af gentrif cering eller kønnede byrum, der adresserer unge drenges normer for brug af uderum frem for pigers. Med andre ord kan et fokus på fællesskaber resultere i et eksklude rende Spørgsmåletbyrum.

Det kan være alt fra havemøbler til sprog blomster eller skilte. Pointen er, at der etableres fællesskaber om at skabe noget sammen.

Det er dog en væsentlig erfaring, at vi stadig er nødt til at facilitere byrummet, værkstedet m.v. for at åbne op og invitere ind.

Projekterne i Kysset har netop til formål også at synliggøre de skjulte ressourcer. Her arbejder vi sammen med forsknings professor Morten Nielsen fra Nationalmu seet, som er ved at etablere et forsknings center for sociale bymodeller ud fra den tese, at de problemer, der er i byrummet, har folk ofte en løsning på selv, hvis bare vi undersøger dem og fører løsningerne videre. Fra interessefællesskab til handlefællesskab Man kan sige, at steder har en social arki tektur, der består af fællesskaber, territorier, møder, konfikter, sammenhænge og græn ser. Det er disse dynamikker, vi arbejder med i Taastrupgaard, når vi udvikler steder og Specifktaktiviteter.iKysset har fremgangsmåden været først at kortlægge områdets umid delbare dynamikker gennem feltarbejde og dernæst at igangsætte aktiviteter med forskellige grupper i området, der alle har til formål både at udforske, understøtte og udfordre den eksisterende sociale arkitek tur. Udfordringer er kontinuerligt, hvordan vi kan arbejde med involvering uden at bidrage til, at nogle særlige grupper tager ejerskab over stedet. Noget af det, vi er i gang med at afprøve, er at opbygge det, vi kalder for handle fællesskaber. Det vil sige, at vi engagerer individer og grupperinger i at skabe noget konkret sammen på et sted. I Kysset udvikler beboerne sammen med kunstner og arkitekt Gitte Juul en bagepavillon, der skal inkludere forskellige bagetraditioner og samtidig være ramme for nye møder og udvikling af lokale produkter. En anden model, vi kommer til at arbejde med, er at skabe nogle fysiske rammer i form af værksteder, hvor man kan arbejde om at afprøve eller producere sammen.

Værterne byder folk velkommen, under støtter den enkelte brugers behov og ideer og kobler dem til andre brugere og fælles skaber. Så kan det godt være forskellige sociale grupper stadigvæk, men vi får dem hele tiden koblet til noget fælles.

På slagterigrunden har man f.eks. oprettet hjemløseboliger for unge og koblet de unge til en social vært på INSP!, der har til opgave at integrere de unge til nogle af fællesskaberne i området. Men ikke sådan, at de skal være en del af noget. Der skal også være plads til ikke at være det. Netop byrumsværtskabet kunne jeg godt forestille mig, at vi udviklede på i Taastrupgaard som en metode til at arbejde med social sammenhængskraft og socialt inklude rende byrum.

”Fællesskaber fungerer, ved at de sætter en grænse mellem Os og Dem, mellem Selv og Omverden.”

Byrumsværter fællesskabelsenfaciliterer

59FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

Start med at skabe det sociale liv, ikke bygninger Det, jeg advokerer for, er, at man arbejder lige så meget med den sociale arkitektur som med den fysiske. Steder skabes af sociale relationer, og det er vigtigt at arbejde med dem, samtidig med at man udvikler byrummet. Det, vi ofte ser, er, at der allokeres store summe af penge til bygninger og fysisk infrastruktur, mens der enten slet ikke arbejdes med den sociale arkitektur eller i nogle tilfælde kun Hvismidlertidigt.vivilskabe et byrum, der er socialt inkluderende, er det min erfaring, at vi ikke bare arbejder med de umiddelbare fællesskaber og inkluderer dem, men at vi arbejder med stedets sociale arkitektur og kontinuerligt gøder rammerne for, at det er nemt at deltage, mødes med andre og skabe noget fælles.

Alle kender til hinandens eksistens, men har ikke noget med hinanden at gøre. Samtidig fungerer området også som mødested for fx tidligere og nuværende beboere og for unge, der bare hænger ud. Kysset har altså allerede en intens og synlig social dynamik. Derudover er der de dynamikker, som er mindre synlige, og som også er del af stedet; beboere, der parke rer i området, de mennesker, som vælger ikke at gå gennem området m.f. Bagedag i Taastrupgaard. Foto: Katrine Winther.

På det borgerdrevne kultursted INSP! i Roskilde, hvor jeg er medlem af besty relsen, arbejder vi med sociale værter og byrumsværtskab. Her har især unge til opgave at introducere, facilitere og brobygge mellem mennesker, som bruger byrummet, og sikre, at det er muligt for nye at deltage på forskellig vis.

60 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES URBAN COMMONS GENTÆNKER FÆLLESSKABELSE OG STYRKER DEN SOCIALE BYHAVERGAARDVAPNATRIVSEL

61FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES Stillbillede fra flmen ’Byhaverne i Vapnagaard’ af Anders Find, Pro jektland, for Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) 2017.

Byhaver benyttes mange steder som et redskab til at styrke lokale netværk og fællesskaber. Og international forskning viser bl.a., at byhaver er et relativt velafprøvet redskab til at forbedre naboskabet i boligområder.64

CASE62JUULFROST ARKITEKTER 2.

BYHAVER

OG STYRKER DEN SOCIALE TRIVSEL

Mere generelt viser en undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling i 2015 af naboskaber i udsatte boligområder, at blot 23 % af beboerne i de udsatte boligområder vurderede deres naboskab som positivt mod 75 % af de adspurgte på landsplan.65 Ensomhed er, helt generelt og aktuelt, et problem, i og med at omtrent en ud af otte (12,4 %) danskere føler tegn på ensomhed. Yderligere er der en relativt stor andel, som har tegn på ensomhed blandt arbejdsløse (22,2 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (28,2 %).66 Der er altså god grund til at stille skarpt på naboskaber og fælles skaber i udsatte boligområder, der netop bl.a. defneres ud fra beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Urban commons er en måde at tænke fælleskaber og fællesskabelse på. Byhaverne i Vapnagård er et konkret eksempel på, hvordan fællesskabelse kan fremme sociale relationer mellem beboerne i et boligområde for at imødegå ensomhed og segregation.

URBAN COMMONS GENTÆNKER FÆLLESSKABELSE

HVAD? HVORFOR? • •

’Urban gardening’, eller byhaver, er det paradigmatiske eksempel på fænomenet ’urban commons’. Urban commons er ikke bare steder, der faciliterer fællesskaber, men må forstås som fællesskabelsesprocesser, hvor borgere deler ansvaret for f.eks. byrum.

Hvor Den almene boligbebyggelse Vapnagaard, Helsingør Arkitekt/landskabsarkitekt Bo&Gro og beboerne Bygherre Det boligsociale områdesekretariat i Helsingør og den almennyttige forening ”Haver til Maver” Hvornår 2016 Interventioner Implementering af to byhaver Stiftelse af byhaveforening I Vapnagaard anlagde man i 2016 to byhaver mhp. at forbedre naboskabet og fremme nye sociale forbin delser på tværs af de etniske grupper i boligområdet. Vapnagaard er en almenboligbebyggelse med ca. 4.000 beboere, hvoraf 32 % er indvandrere eller efterkom mere. Området er rigt på sociale aktiviteter, men bebo erne mødtes typisk med andre beboere, der ligner dem selv i forhold til alder, køn, etnicitet og uddannelse.63

VAPNAGAARDCASES

800MDIAMETER 63FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES Diameteren på 800 repræsenterer en 20-minutters rejse fra hjemmet til en destination og tilbage igen. Forskning viser at 20 minutter er den maksimale tid, folk er villige til at gå for at opfylde deres daglige behov lokalt. Foto: Google Maps.

64 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES HESTENS BAKKE TRELLEBORGHAVEN Vapnagaard, Helsingør. Foto: Google Maps.

BYHAVERNE

Generelt tyder international forskning på, at havearbejde kan forbedre den fysiske, psykiske og sociale sundhed generelt, hvilket i et langsigtet perspektiv kan lindre og forebygge forskellige sundhedsproblemer.69 Studier fra både USA, Europa, Asien og Mellemøsten viser, at del tagelse i havearbejde reducerer både depressions- og angstsymptomer samt kropsvægt. Og at havearbejde bidrager til følelsen af fællesskab, giver livskvalitet og livsglæde.70 Urban commons – mere end byhaver Byhaver er det paradigmatiske eksempel på fænomenet ’urban commons’, der dog omfatter langt mere end haver. Historisk har begrebet rødder i ’commons’, eller på dansk ’fælleder’: fælles græsningsarealer for dyr, der hørte til landsbyfællesskabet, som vi kender dem fra Amager Fælled i København, der i dag er omlagt til rekreative arealer. Begrebet ’urban commons’ har i en årrække tiltrukket sig fornyet interesse i byplanlægning og forskning. Begrebet dækker, groft sagt, over nye måder at skabe, eje og dele byen på i fællesskab. Og bruges særligt om steder i byen, der administreres kollektivt på en måde, der overskrider den tydelige grænse mellem det ofentlige og private. ’Urban commons’ er baseret på ideen om, at byens rum bør være tilgængelige for og kunne bruges eller udnyttes aktivt af bysamfundene. Både til at producere fødevarer, men også til f.eks. at levere lokale og bor gerdrevne kulturtilbud. Som på El Campo De Cebada i Madrid, hvor en gruppe af arkitekter og lokale borgere har forvandlet en efterladt byggegrund til et ofentligt byrum og kulturforum.

”Vi kan se, at haverne er en rigtig god platform til at skabe nye stærke relationer mellem brugerne af haverne. Stort set alle kender hinanden internt i haverne, og størstedelen af de relationer, der er blevet skabt, er stærke relationer, der har stor værdi for både den enkelte person og naboskabet i boligområdet.”

Del og dyrk fællesskabet Byhaverne i Vapnagaard er etableret som en del af Bo&Gro, som er et projekt, der gennem aktiviteter med havedyrkning og mad i fokus etablerede byhaver i tre udsatte boligområder i Helsingør: Tibberupparken, Vapnagaard og Nøjsomhed. Bo&Gro blev etableret som et samarbejde mellem det boligsociale områdesekreta riat i Helsingør og den almennyttige forening ”Haver til Maver”. Projektet blev støttet af Nordea-fonden. Byhaverne i Vapnagaard er etableret i et tæt samar bejde mellem beboerne og Bo&Gro. Idéen er grund læggende at samle beboerne om en fælles interesse for at dyrke jorden og til sidst høste frugten af arbejdet. Beboerne dyrker haverne i fællesskab, og der er ingen individuelle jordlodder eller bede. Beboerne tager selv del i planlægningen og etablerin gen af haverne, mens Bo&Gro faciliterer processen, hjælper beboerne med anlæg og leverer rådgivning om den videre drift. Efterfølgende har beboerne som lokale drivkræfter drevet byhaverne videre igennem Havefor eningen Trelhest.

HVORDAN?

65FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

Søren Brink Larsen, konsulent hos CFBU.68

Byhavernes historiske rødder Havedyrkning i byerne er ikke et nyt fænomen. I Dan mark har vi bl.a. en lang tradition for kolonihaver, der strækker sig tilbage til 1884. Kolonihaverne blev etab leret som arbejderhaver, hvor arbejderfamilierne kunne komme væk fra de tætte brokvarterer. Men de funge rede også som nyttehaver, hvor familierne kunne dyrke tilskud til madforsyningen, hvilket især havde betydning i krisetider. I USA går havedyrkningens historie også tilbage til 1890’ernes krisetider, hvor såkaldte potatogardens blev anlagt i stor stil for at dæmme op for sulten. Siden har byhavebevægelsen, også kendt som ’urban gardening’, udviklet sig til græsrodsbevægelser verden over. Bevægelser, der med by- og tagfarme, gårdhaver, taghaver, fortovshaver og skolehaver sætter fokus på bæredygtighed, økologi, sund mad, naboskab og social sammenhængskraft.

Urban commons er et alternativ til den formelle, ofentlige planlægning og giver borgerne mulighed for i fællesskab at påvirke deres lokalområde direkte. bygger bro beboergruppermellem

Havearbejde bidrager til følelsen af fællesskab, giver livskvalitet og livsglæde En analyse af den sociale netværksdannelse omkring byhaverne i Vapnagaard viser bl.a., at byhaverne til trækker en blandet beboergruppe. Derfor er der et godt grundlag for at bygge bro mellem forskellige beboer grupper. Mange af de nye relationer mellem de faste deltagere i byhaverne går på tværs af etniske grupper.67

66 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES Stillbillede fra flmen ’Byhaverne i Vapnagaard’ af Anders Find, Pro jektland, for Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) 2017.

67FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

Foreningsdanmark som katalysator Karin K. Peschardt og Bodil V. Henningsen fra tæn ketanken fremhæver yderligere, at foreningslivet er et stærkt redskab til at fremme trivsel og generere stærke fællesskaber, hvis vi giver foreningsaktiviteter mere plads og får dem frem i lyset. Det peger på Forenings danmark som en mulig katalysator for nye fællesskaber, fællesskabelse, for nye urban commons. Hvordan kan Foreningsdanmark, der allerede yder et stort bidrag til samfundet, bringes ud af foreningslokalerne og få endnu større plads i bybilledet og udviklingen af byens rum? Måske særligt i socialt udsatte områder, hvor uligheden i sundhed er markant.

Ifølge Bourdieu nedsiver smag og præferencer i det sociale felt, og man efterligner det sikre: dét, der allerede er klassifceret som god smag. I den sammenhæng opererer Bourdieu med begrebet distinktion, der betegner en tendens til at adskille sig fra bestemte livsstile eller sociale segmenter. Distinktion bunder i en anerkendt værdiforskel blandt et segment, hvor det bekræftes, at noget er bedre end noget andet. Derfor kan habitus udgøre en fælles forståelsesramme, hvor der skabes et fællesskab ud fra en enighed om noget, mens de på samme tid forsøger at distancere sig fra andre sociale grupper.73

BOURDIEU OM DISTINKTIONER

I Bourdieus samfundssyn er hverdagens handlinger organiseret i henhold til vores smagsmæssige dispositio ner. Dispositionerne fungerer som tuner for vores syn på omverdenen og som katalysator for bestemte hand lemåder. Med andre ord indikerer vores sociale position en tendens til at gøre noget på en bestemt måde.

Et presserende spørgsmål er, hvordan arbejdet med fællesskabende aktiviteter og byrum kan overkomme denne distinktion. Hvordan sikrer vi inkluderende fællesskaber, der imødegår social eksklusion, særligt af udsatte grupper, i vores samfund?

Denne tendens kalder Bourdieu for habitus.

Empowerment Beboerstyrede aktiviteter som byhaver og urban commons kan fremme empowerment i byudviklin gen. Empowerment handler om at skabe muligheder for at påvirke politiske rammer og om at styrke vilkår for deltagelse. Det kræver en kritisk refeksion over, hvordan strukturer påvirker underprivilegerede grupper, og hvorfor der lægges vægt på at forbedre deres hand lemuligheder, m.a.o. tage kontrol over og tage ansvaret for eget liv, også i forhold til deres trivsel og at indgå i fællesskaber. Når borgerne i fællesskab organiserer og leder aktiviteter og dermed har indfydelse på aktivite terne, bliver de bedre til at koordinere og lede.71

Hvordan sikrer vi de åbne fællesskaber? En vigtig pointe, som Katrine Winther, medlem af tæn ketanken, fremhæver, er, at fællesskab ikke nødven digvis er noget universelt godt. Fællesskaber eksklu derer, territorialiserer og afgrænser også. Et afgørende opmærksomhedspunkt er, hvem der er inkluderet i fællesskabelsen og fællesskabet. Det presserende spørgsmål bliver, hvordan der sikres åbne fællesska ber og urban commons, der er i stand til at bygge bro mellem mennesker?

Lokale drivkræfter er essentielle ’Urban commons’ skabes og forvaltes af forskellige former af borgersamarbejder med deltagelse fra bl.a. lokalsamfund, lokale myndigheder, erhvervsliv og lokale nonproftorganisationer. På den måde bliver byens rum en platform, der udnyttes og optimeres af borgere fra forskellige baggrunde og sociale lag. Urban commons er ikke bare steder, der faciliterer fæl lesskaber, men må forstås som processer, der afspejles gennem begrebet ’commoning’, som dækker over fællesskabende aktiviteter og fælles forvaltning af steder i byen. For at være bæredygtige, dvs. for at de konkrete urban commons kan opretholde sig selv, er de lokale drivkræfter essentielle. Derfor kan de lokale drivkræfter bl.a. støttes bådes kommunalt og privat af både bolig foreninger, ejere og udlejere.

Interessefællesskaber Havearbejde kan fremme den fysiske, psykiske og sociale sundhed og bidrager til følelsen af fællesskab, giver livskvalitet og livsglæde.72 Man kan med fordel implementere beboerdrevne byhaver eller andre have tilbud som nytte- og kolonihaver i byområder og lejlig hedsbebyggelser, hvor beboerne ikke har egne haver. Konkret kan der arbejdes med at identifcere og etablere andre typer af interessefællesskaber, der hver for sig eller samlet fremmer social, mental og fysisk trivsel. omkring fælles interesser der udvider rammerne for hvem der kan deltage

Fælles-skabelse

’Urban commons’ kan styrke den sociale trivsel ved at fremme forskelligartede fællesskaber i byens rum og bidrage til empowerment. Fokus er på fællesskabende aktiviteter, fremfor færdige rammer om fællesskabet.

BORGERDREVNEAKTIVITETERÅBNEFÆLLESSKABER

VI LÆRT?

68 JUUL FROST ARKITEKTER 2. HVADCASESHAR

Det er vigtigt at stille skarpt på åbenheden og evnen til at udvide rammerne for, hvem der kan deltage i fæl lesskabet. Som greb er urban commons afhængige af stærke lokale drivkræfter, der kan facilitere aktiviteter. Byhaverne viser konkret, hvordan ’urban commons’ i kraft af borgerdrevne fællesskaber har potentiale til at overskride barrierer mellem etniske grupper i boligom råder. Byhaver kan både fremme den enkeltes sociale trivsel og den sociale sammenhængskraft i et område. Byhaverne viser værdien i naboskabsindsatser, der bygger på interesser, som går på tværs af de forskellige beboergrupper. Man kan med fordel tænke i andre naboskabsindsatser, der bygger på andre interessefæl lesskaber: Vælg interesser, der rammer bredt, og som mange kan tage del i.

69FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES Stillbillede fra flmen ’Byhaverne i Vapnagaard’ af Anders Find, Pro jektland, for Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) 2017. ”Jeg er kommet til at føle, at jeg ligesom er fyttet hjem nu. Det har haven gjort, og så alle de mennesker, jeg har lært at kende. Jeg har fået nogle venner og sådan noget, som jeg jo slet ikke havde før. Og det er guld værd.” Helle Larsen, havedeltager. Fra Filmen ”Byhaverne I Vapnagaard”.74

70 JUUL FROST ARKITEKTER 2. CASES Overdækningen i Brooklyn Bridge Park er et eksempel på transformation af et nedlagt industriområde, som kan bruges til diverse aktiviteter og midlertidige tiltag eksempelvis basketball, yoga, læsning, udendørs undervisning, madmarked og loppe marked. Foto: Rasmus Strebøl.

71FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR2.CASES

SUNDEFREMTIDENSBYER

Der er i dag ikke en udpræget praksis for at fokusere på de sammenhænge, der er mellem byens funktioner, deres placering og det liv, det skaber. Sammenspillene og sammenhængene mellem bygning og landskab defnerer nogle rammer, der former og påvirker vores adfærd og trivsel. Her skabes og opstår oplevelser, møder, sammenhænge og fællesskaber, som er fundamentale elementer i vores liv.

Programmet fungerer således som et vig tigt styringsredskab i processen, hvor fokus er på det store fælles billede, og hvad der kan opnås ved at stå sammen og have en fælles retning.

72 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER TÆNKER

På baggrund af input, dialog og workshops med alle involverede udarbejdes et pro gram, som alle de forskellige kommunale, private, almene og frivillige aktører kan se sig selv i. Programmet beskriver en fælles vision, samt hvilke værdier og greb der skal være bærende i den fremadrettede proces.

Byudvikling og faciliteter, DGI

Fremtidens byudvikling I dag er vi blevet dygtige til at opføre miljømæssigt bæredygtige boliger, og det næste naturlige skridt må være at koble dette med socialt bæredygtige byer. Frem tidens byer skal være bygget op omkring menneskelige faktorer og tilrettelagt for menneskers liv, adfærd og velbefndende. Fremtidens byer skal bygges op omkring trivsel, velvære og sociale fællesskaber, på byudviklings-, bydels- og bygningsniveau, og indeholde muligheder for, at borgerne kan engagere sig og indgå i frivillige interes sefællesskaber på tværs af skel. Faciliteter til idræt, fritid og kultur, vores rekreative arealer, mødesteder og fælles skaber osv. adresseres ofte som et af de sidste områder i byudviklingen, hvorved de optimale arealer, placeringer, sam menhænge og synergier er meget svære at etablere. Men tænk, hvis tilgangen var omvendt, og hovedfokus ikke var på bygningerne, men i stedet på det bymiljø og på de sociale og sundhedsmæssige kvaliteter – og ud fra disse målsætninger defnerede, hvordan bygninger og arealer blev disponeret og organiseret.

I et partnerskab med Københavns Kom mune har vi i DGI Storkøbenhavn sat fokus på at udvikle en praksis omkring helheds planer, hvor arealer til ofentlige idræts- og fritidsfaciliteter og faciliteter til rekreative, aktive og sociale funktioner sammentæn kes med den ”øvrige byudvikling” af boliger, skoler etc. Dette gøres med udgangspunkt i analyser af demograf, idræts- og moti onsvaner og tendenser.

af Rasmus B. Andersen TeamlederArkitekt

Byer for mennesker For at vi kan arbejde vellykket med udvik ling af sunde og socialt bæredygtige byer, er der behov for at undersøge og udvikle nye tilgange, der i endnu højere grad integrerer sundhed, trivsel, bevægelse, foreningsliv og fællesskaber i byudviklings processerne, og som skaber en tæt, syn kroniseret og ligeværdig samarbejdspraksis mellem forvaltninger og fagligheder.

Fokus er på at optimere arealudnyttelsen, på bygningernes indre organisering og deres ydre udtryk.

Byudvikling handler om livskvalitet, om mennesker, og hvordan de fysiske rammer påvirker vores hverdag. Byplanlægning handler traditionelt om de fysiske strukturer.

Tværfagligt samarbejde – fælles vision Konkret tager samarbejdet afsæt i fre forskellige lokalområder i København. For hvert område blev der etableret tværfaglige arbejdsgrupper på tværs af forvaltninger, der involverede lokale aktører som idræts foreninger, skoler, institutioner, lokaludvalg og områdefornyelser, bolig- og udviklings selskaber samt lokale brugere og borgere. Dette skabte en bred indsigt i mange af de forskellige behov, udfordringer og ønsker, der eksisterer i hvert af områderne.

fysiske sammenhængskraft ved at skabe nye koblinger og relationer imellem de fysiske strukturer og det levede liv ved eksempelvis at: Skabe og opbygge en organisering og ejerskab ifm. opførelse og ibrugtagning af nye bygninger og lokaler. Udpege potentielle fremtidige bygge felter og indikere mulige hovedgreb, temaer og retninger.

Hvilke idrætstilbud er placeret hvor, og hvordan er tilgængeligheden i forhold til hvilke aldersgrupper? Hvor er der hvilke dækningsgrader? Hvilke faciliteter mangler og hvor? Er der faciliteter, hvis anvendelse kan optimeres ved nye anvendelser eller anden organisering? Er der potentiale i lokalområdet for at skabe og sikre imple mentering og ejerskab? Det demografske idrætskompas En grundpræmis for fremtidens sunde byer må være at sikre, at alle mennesker og sociale grupper indtænkes, blandes og ind drages, og at der skabes rum og rammer til alle i byen – også dem, der ikke ligner os selv. Der må være en sammenhæng mellem de fysiske strukturer, beboerne i et område og de tilstedeværende ofentlige og kommunale tilbud. Eksempelvis er det for mindre børn 3-9 år afgørende, at der er lokale foreningstil bud tilgængeligt inden for både motorik, gymnastik, fodbold og svømning. Når man bliver lidt ældre, udvides ens bevægelses radius, og det er muligt at benytte tilbud i andre by- eller lokalområder. Et værktøj, vi udviklede i forbindelse med partnerskabet, var et ”demografsk idrætskompas”, der illustrerede et overblik over, hvilke tilbud og faciliteter der er fordelt på alder og tilgængeligt i en given bydel.

Kortlægning og analyse af sociale værdier og kvaliteter Der skal bo mennesker, og der skal leves liv i de bygninger og byområder, der udvik les. Derfor må der tages udgangspunkt i de lokale forhold og behov og foretages analyser af lokalområdets skole- og insti tutionstilbud, idrætsfaciliteter, mødesteder, kulturhuse, rekreative udefaciliteter samt behovs- og potentialeafdækning for udvik lingsmulighederne heraf.

Det kræver, at vi insisterer på at se og arbejde med problemstillingerne i et større perspektiv, og vi agerer som en del af en større virkelighed, hvor by, bolig, arbejde, fritid, sundhed, klima, bæredygtighed, trivsel og velvære er sammenhængende faktorer, og at der samarbejdes tæt på tværs af forvaltninger og fagligheder.

Udviklingsstrategi For hvert lokalområde udarbejdes der en udviklingsstrategi, der peger på mulige fremtidige Scenariernescenarier.koordinerer nøjsomt og tilstræber at skabe sammenhænge mellem de forskellige interesser, kommende og igangværende anlægs- og byggeprojekter samt fremtidige greb,Udviklingsstrategierneudviklingsmuligheder.pegerpåenrækkederstyrkerbådedenmentaleog

Værktøjet skaber dels et overblik over, hvor og hvilke aktiviteter og faciliteter der mangler, og samtidigt kan det anvendes til at forudse en forventelig idrætsmobilitet, internt i en bydel og imellem byområder.

Tilføre områder nye programmer og aktiviteter, åbne op for nye anvendel ser, nye brugere og nye møder mellem Sammentænkemennesker. forskellige program områder som parkering, klimatilpas ning, idræt, mødesteder og rekreative kvaliteter.

73FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

Fremtidens sunde byer At skabe fremtidens sunde byer kræver, at byudviklingen i langt større grad fokuserer på de sammenhænge og relationer, der er imellem menneskelige liv og udfoldelse og de fysiske rum og strukturer. At bevæ gelse, mental sundhed, foreningsliv og fællesskaber indgår som centrale temaer i planlægningsfasen, så der kan træfes de nødvendige politiske beslutninger som grundlag for en videre konkretisering af aktiviteter, arealer og funktioner.

Foto: Trine Sofe Dusine Schmidt Nielsen.

Først når vi mestrer dette, kan vi udvikle fremtidens socialt bæredygtige byer. • • ”En grundpræmis for fremtidens sunde byer må være at sikre, at alle mennesker og sociale grupper indtænkes, blandes og inddrages, og at der skabes rum og rammer til alle i byen –også dem, der ikke ligner os selv.”

Opholdsdæk og scene i Frederikshavn Gågade.

• •

De berømte KRAM-faktorer er derfor blevet helt centrale i forståelsen af sundhed – sta dig med fravær af sygdom som udgangs punkt. Kost, rygning, alkohol og motion er nu en slags trosbekendelse for sundheds tænkningen i Danmark. Som begreb har sundhed en række indbyggede paradokser, spændt ud mellem askese, livslyst, fravær af sygdom, selvdisciplinering og tusinder af gode råd til forebyggelse. Umulige at balancere på pragmatisk vis med dansk konsensus i den kakofoniske støj.

Fellow ved Oxford University, Saïd Business School

74 JUUL FROST TÆNKETANKENTÆNKETANKENARKITEKTERTÆNKER –BEGREBERTÆNKEROGBIASSUNDHEDSOMENPOLYFONIAF

”Polyfoni er styret mangfoldighed, og hvert tema skal have sin plads i fugaen, både de famboyante motiver og de kedelige bagtæpper, som danner harmoni og konfrontation på skift.”

Problemet er dog, at danskere ryger og drikker uden at rokke sig fra sofaen, i alt for høj grad til at fraværet af sygdom alene kan bruges som sundhedsdefnitioner, og der for er et vist fokus skiftet til forebyggelse.

Prøv i stedet at anskue de svære dilem maer i sundhedsbyplanlægningen som en ferstemmighed, som en struktureret mangfoldighed med nødvendige harmo niske greb – ganske som en musikkens mester komponerer en fuga. Her bliver paradokserne til kontrapunkt, en samling modstemmer og modbevægelser, der kan forenes i en helhed, hvor kontrasterne tages alvorligt og bliver spejlinger. Hermed en FUGA med to temaer og basso continuo til inspiration til beslutningstagere om at anskue sundhedsaspekterne med fere stemmer på én gang – ganske som temabehandlingen i et polyfonisk stykke musik. Tema 1 – Dansk Sundhed Sundhed som fravær af sygdom Det danske sundhedsvæsen er præget af en negativ begrebstænkning, der fokuserer på, hvad sundhed ikke er; dvs. at man er sund, når man ikke er syg. I og for sig en sympatisk tankegang, som med en kølig, minimalistisk distance og fokus på frie valg overlader det til det enkelte menneske at tage ansvaret for sin sundhedstilstand.

OG DISCIPLINERING

LIVSLYST

af Peter Hanke AssociateDirigent

Kropslig og mental disciplinering har gjort sundhed til en pligt for befolkningen Danskerne er i forvejen præget af en gennemgribende protestantisk arbejdsetik, som har gjort nationen rig og veldrevet gennem generationer. Og denne nytteeti ske triumf afspejler også synet på sundhed. Ligesom lønarbejdets pligter indebærer afsavn og ofre, er arbejdet med at holde sig selv og sine omgivelser sunde præget af pligter, askese og selvkontrol. Problemet er, at lønarbejdets åg modsvares af fritidens åndehuller, mens sundhedspligterne ikke kan fraviges på noget tidspunkt og bliver et permanent mentalt pres. I mange sundhedsfremmende projekter er der endog et stærkt fokus på personlig iscenesættelse, i høj grad som følge af de førnævnte krav om selvdisciplin og pligt, hvor et succesfuldt “sundhedsresultat” skal fremvises i al sin pragt på sociale medier.

Hav hverdagen som endemål i planlægningen, og tillad stierne at Polyfoniopstå.er styret mangfoldighed, og hvert tema skal have sin plads i fugaen, både de famboyante motiver og de kedelige bag tæpper, som danner harmoni og konfron tation på skift. Polyfoni som planmæssig strategi kan således udfordre de konventi onelle plantermer og give rum for attraktive uforudseelige scenarier og resultater.

Tema 2 – WHO og mediteran livsstil: Livslyst og udfoldelsesmulighedertolerante

Byudviklingensyndefald.bør

Mere dynamiske bymiljøer fndes i den spanske Rambla med høj puls, plads til promenering, leg, park, streetfood og Ogfællesskab.detstærkeste

Det ville være en vigtig begrebsfornyelse og markant forbedring, hvis det danske sund hedsvæsen kunne rumme livsudfoldelse og livslyst i sin omgang med termerne.

symbol på middelhav slevemåden er, at alkohol er ønskværdigt, ligefrem sundt, i moderate mængder – en hensynsfuld drikkekultur, som en sund by i Danmark bør lykkes med. Hverdagen som basso continuo Som en bund under de to kontrasterende temaer, disciplin og livslyst, er hverdagens rytme og trivialiteter nødvendig. I sidste ende skal den gentagne, daglige glæde ved byen kunne bære uspektakulært og rummeligt. Måske endda hyggeligt?

WHO’s defnitioner af sundhed indeholder et meget vigtigt begreb: wellbeing, som øjeblikkeligt burde indføres i Danmark.

For nogle er kravet om permanente, fotte sundhedspræstationer et succesfuldt redskab i det senmoderne menneskes selviscenesættelse, for andre et uomgæn geligt være meget bevidst om dette disciplinære paradoks.

• • • •

I denne tematik fndes desuden den meget attraktive mediteran livsstil, hvor både føde varer og livsrytme er præget af høj kvalitet og kræsne æstetiske valg. Arketypen er livet i det komprimerede toscanske bymiljø med piazza, markedsplads, smukke udsig ter og livsudfoldelse. Konventionerne om det gode liv er tudsegamle og virker fortsat meget attraktive.

Desuden kunne de medicinske autoriteter inkorporere en solidaritet med borgerens livsvalg fremfor en konkurrence om at se bedst ud i sin sundhedsperformance.

Et kritisk hygge-begreb vil endda kunne indgå i evalueringskriterierne for en sund by – er der hyggeligt på en lokation? Til skyndes man til selv at skabe hygge, hvor man tilfældigvis befnder sig?

Lyt f.eks. til J.S. Bach: Goldberg Variationerne, BWV 988, Variation nr. 30. Først et småsnakkende grundtema med mange noder og hurtigt efter en elegant klokkeagtig modstemme, som danskere kender i form af børnesangen ”Bro, bro brille”. Satsen igennem hører man de to temaer fettet sammen på mange forskellige måder. Det hele understøttes af en simpel makronbund af lange toner i bassen. Koda Anbefalinger til byplanlæggere, arkitekter og beslutningstagere:Værbevidstom,hvornår du forlanger disciplin af din nabo, og især hvilken form for disciplin. De underforståede disciplinkrav bør komme frem i lyset.

Tal mere om wellbeing, livsudfoldelse og lyst i byrummet, og fnd attraktive Revitalisérrollemodeller.hygge som løsning til de støjende og ubekvemme elementer –og hjælp sundhedsdebatten med at udvikle positive begreber i beskrivelsen af attraktive løsninger.

75FREMTIDENS URBANETÆNKETANKENSUNDHEDSKULTURTÆNKER

76 JUUL FROST ARKITEKTER 3. VÆRKTØJER Foto: Trine Sofe Dusine Schmidt Nielsen.

77FREMTIDENS URBANE VÆRKTØJERSUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER3

78 JUUL FROST ARKITEKTER 3. SUM-UPVÆRKTØJERFRA CASES byudvikling BEHOVSBASERET byenmin.20. der byrumsstrategierintegrerer MOBILITETS-STRATEGI Superblocks øget og sikker bevægelse i nærområderne BEVÆGELSEAKTIV Superblocks skaber mulighed for eksperimenter REVERSIBELSTRATEGI Superblocks både i boligtyper og ejerformer DIVERSITET byenmin.20. skaber mulighed for omprogrammering af pladsen TEMPORÆRETILTAG SquareGillett for udvikling af design tiltag og programmer PERSPEKTIVHELHEDSSquareGillett der frit kan indtages af forskellige brugergrupper VÆRTSRUM SquareGillett positiv efekt og øget velvære for de lokale beboere og brugere INTERAKTIONSOCIAL Superblocks bygger bro beboergruppermellem BYHAVERNE ByhaverVapnagaard omkring fælles interesser BORGERDREVNEAKTIVITETER ByhaverVapnagaard der udvider rammerne for hvem der kan deltage FÆLLESSKABERÅBNE ByhaverVapnagaard

Værktøjerne henvender sig til politikere, planlæggere, udviklere, boligselskaber og rådgivere og adresserer det strategiske arbejde til konkrete projekter. De har forskellige fokuspunkter og forudsætninger og skal altid tilpasses den lokale kontekst og de konkrete behov.

Vi håber, de vil inspirere til en ny tværfaglig og helheds orienteret praksis på tværs af skalaer og behov, der kan blive startskuddet til nye tværfaglige pilotprojekter.

Projekter, der kan bidrage med ny viden om den efekt og merværdi, det skaber, når fere temaer som trivsel, klimatilpasning og bæredygtighed adresseres på én og samme tid. Den viden, vi skal bruge til at sikre fremti dens urbane sundhedskultur. ”Med andre ord, stil eksplicitte krav, så trivsel bliver et fælles ansvar for bygherrer og rådgivere.”

79FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJOGHELHEDSORIENTERETTVÆRFAGLIGT,STRATEGISKTÆNKETANKEN++VIDENSINDSAMLINGCASESVÆRKTØJER

Inddragelsen af den tværfaglige tænketank har tyde liggjort, at et utal af perspektiver må tænkes med i udviklingen af fremtidens urbane sundhedskultur: Vi skal balancere dagsordener på tværs af sektorer, fagområ der og forskelligartede, men nogle gange modstridende behov. Megen tænkning og udvikling foregår i dag i adskilte fagmiljøer, men der er behov for at tænke på tværs af discipliner. En helhedsorienteret tilgang til planlægning må basere sig på et bredt tværfagligt Detfundament.kræver et nyt mindset, nye værktøjer og en metode, som gør det lettere at samarbejde og sikre ét sammen hængende perspektiv på tværs af skalaer og behov. Med andre ord en integreret tilgang som afsæt for fælles interventioner. Det imødekommer vi ved at arbejde med et tværfagligt funderet, helhedsorienteret og strategisk planlægningsværktøj. Et idé- og inspirationskatalog Værktøjerne er et idé- og inspirationskatalog til at få sat trivsel på dagsordenen og få tiltag ud at virke. De er en syntese af erfaringer fra tænketankens medlemmer, analyse af cases og den løbende vidensindsamling.

80 JUUL FROST ARKITEKTER 3. VÆRKTØJER efekt på MENTALE SOCIALE FYSISKE 4 GRØNNE 1OMRÅDERLIGHED I SUNDHED SOCIALE3NABOLAG ACTIVE5LIVING 6 INTEGRER FORSKNINGRAMMERPLANLÆGNINGVÆRKTØJERLIVSKVALITET2BEHOVADFÆRDSOMETPARTITURFORLIVSFORMNING

En polyfonisk strategi kan således udfordre de konven tionelle plantermer og give rum for attraktive uforudsee lige scenarier og resultater.78

HVOR KAN DET VIRKE PÅ TVÆRS

Den tager afsæt i fakta fra sundhedsproflen m.m. for det konkrete byområde og kombinerer dem med en fysisk kortlægning af stedets identitet, funktionsblan ding, mobilitet m.m. på by, bydels og byrumsniveau. På baggrund af kortlægningen anvendes værktøjerne til at udarbejde målrettede indsatser og løsninger i både planstrategier, by- og bydelsplaner, lokalplaner mm.

”Musikstykket har som fortællemodel betydelig mere til fælles med arkitektur og landskabsbeskrivelse end litterære lineære modeller.” – Peter Hanke, Byens rum 1, Det fremmede i det kendte Tiltag kan som Peter Hanke påpeger – med inspiration fra musikken – planlægges i en mere åben proces, som en polyfoni: En styret mangfoldighed, hvor hvert tema skal have sin plads. ”Det handler om at anskue de svære dilemmaer i sundhedsbyplanlægningen som en ferstemmighed, som en struktureret mangfoldighed med nødvendige harmoniske greb”.75

Synkront, ferstemmigt og foranderligt Tilgangen kan derfor bruges til at styrke det synkrone og balancerede arbejde med en ferstemmighed af sociale, fysiske og mentale behov. Derved vil strategien tage farve af det konkrete sted. Nogen steder vil der være behov for særligt at arbejde med fællesskaber og -skabelse, mens der i andre vil være brug for at active living og grønne mentale åndehuller bliver de fremtræ dende Polyfonientemaer.peger på muligheden for at planlægge med forskellig puls, hvor et givent område udvikles med for skellige tidshorisonter, hvoraf de områder, der umiddel bart står overfor udvikling i højere grad er planlagte end de områder, hvor tidshorisonten er længere ude.76

Dermed rummer strategien den forandringskapacitet ift. ændrede krav, værdier og behov, som John Pløger fremhæver. Som han skriver er livet ”livsfaser, livsform ninger og forandrede værdier og præferencer, og derfor vil ‘hvordan vi trives’ også forandres.”77

planstrategiretningslinjerby-ogbydelsplanerlokalplanudbudsdokumentersundhedspolitik

Søg inspiration i musikken Det er er afgørende at kunne planlægge i forandring.

For kommuner og kommunale planlæggere, ofentlige og private bygherrer, almene boligselskaber, beslutningstagere, studerede, borgere / borgergrupper.

81FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

Juulfrost arkitekter har i denne fase udviklet en ny og operationel metode til at kortlægge, sikre og udvikle sundhedsfremmende miljøer i byen, i landskabet og i byrummet. Den strategiske metode bidrager til at sikre kommunerne, udviklere og rådgivere et evidensbaseret grundlag for planarbejdet. Metoden tager afsæt i helhedsorienteret behovskort lægning på tværs af sociale, mentale og fysiske behov.

Derfor er det væsentligt at trække den værdiorien terede potentialeplanlægning frem igen. Et åbent planlægningsværktøj, der løbende kan indoptage de forandringer, der fnder sted. Vi søger inspiration i både tværfagligheden, flosofen og musikken.

PLANLÆGNINGPOLYFONISK

82 JUUL FROST ARKITEKTER 3. FORLIGEVÆRKTØJERMULIGHEDERTRIVSEL1SKABTVÆRFAGLIGEVISIONER,DERFORPLIGTER

Nedsæt tværfaglige arbejdsgrupper, der sammen kan udvikle gennemgående visioner, som alle relevante aktører føler ejerskab til: Sørg for, at alle aktører kan se sig selv, deres konkrete mål og ambitioner i visionen. Det sikrer forpligtigelse og ansvar over for proces og Tydeliggør,projekt.

Uligheden i sundhed er stigende i Danmark. Området, hvor du bor, og din socioøkonomiske baggrund har stor indfydelse på dine muligheder for et godt helbred, længden af dit liv og din trivsel. Ulighed i sundhed er en kompleks størrelse. Skole-, bolig- og sundhedspolitik såvel som planlægningen og det fysiske miljø har betydning. Oplevelsen af ulighed i de fysiske omgivelser kan også i sig selv påvirke vores velbefndende –det er en udfordring, vi må adressere i designet af det fysiske miljø.79 Det skal være enkelt for alle at omsætte gode råd til adfærd og livsstil.

hvilke efekter der kan opnås ved at have en fælles retning: Kan vi sammen få fere til at cykle på arbejde, sikre en mere lige adgang til fritidsinteresser og/eller mindske antallet af ensomme i nabolaget?

Hvis byudviklingen skal bidrage til trivsel og livskvalitet, kræver det fælles visioner som grundlag for handling. Visioner, der sikrer fælles mål, ambitioner og forpligtelse på tværs af kommunale forvaltninger, sektorer, relevante aktører og forskellige fagligheder. Så start med at skabe fælles visioner, der forpligter i partnerskaber, og stil derefter eksplicitte krav. Sørg for, at pragmatik og krav ikke kvæler kreativiteten i visionsprocessen, men at det er visionen, der defnerer kravene til udvikling.

Overdækning i Nørrebroparken. Foto: Trine Sofe Dusine Schmidt Nielsen.

LIGHED I SUNDHED

83FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

84 JUUL FROST ARKITEKTER 3. VÆRKTØJER Bedre Billigere Boliger af Juul Frost Arkitekter. Foto: Mathias Juul Frost.

PÅ TVÆRS AF SKALAER, BEHOV OG SEKTORER

Sundhedsfremmende planlægning kræver et fast fokus på, at både de konkrete og langsigtede indsatser har betydning. Og det nødvendiggør, at social, fysisk og mental trivsel tænkes med fra start. Indretningen af byen skal gøre det let at vælge det sunde valg og invitere til bevægelse, sociale møder og skabe rammer om mental restitution. Det handler konkret om at sikre alle adgang til muligheder, valg og tilbud, som fremmer trivsel og livskvalitet. For eksempel rekreative, grønne arealer, sikre fodgænger- og cykelfor bindelser og sunde boliger uden støj og luftforurening.

Implementer midlertidige tiltag, der muliggør en rever sibel planlægning, hvor nye ideer og tiltag kan afprøves og evalueres, før de implementeres permanent.

85FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

Det kræver en grundlæggende behovskortlægning at målrette indsatserne. Grundlæggende handler det bl.a. om at adressere behovene for: Forskellige typer boliger, med varierende ejerformer til overkommelige priser, der afspejler de lokale bolig behov, hvor alle generationer blandes.

på tværs af forvaltninger for at sikre sammenhæng og synergi mellem politikker, strategier og planer, og koordiner forvaltningernes arbejde.

STIL EKSPLICITTE KRAV

til små uafhængige virksomheder, der er centrale for lokalsamfundene og kan fastholde arbejdspladser lokalt. Et sted for alle aldre, hvor folk kan vælge at leve hele deres liv, fordi alle aldersgruppers behov og livsfaser tilgodeses.

Velforbundne stier, gader og rum, der inviterer folk til at vælge at gå, cykle eller anvende ofentlig trans port. Hvilket fremmer aktiv transport og fysisk trivsel.

Trivsel skal være en norm i planlægning, ikke blot en ambition.

• • • • • •

Arbejd helhedsorienteret og behovsbaseret på tværs af skalaer for at sikre sammenhængende byudvikling og synergier mellem tiltag. F.eks. kan en integreret mobili tets- og byrumsstrategi på tværs af skalaer sikre plads til etableringen af fere rekreative og grønne byrum.

INDGÅ PARTNERSKABER OG ALLIANCER, OG INVITÉR

Der er brug for, at vi samarbejder om fremtidens sunde byer i et større perspektiv. Vi skal anskue by, bolig, arbejde, fritid, klima, bæredygtighed samt social, fysisk og mental trivsel som sammenhængende faktorer. Det kræver en ny, tæt synkroniseret og ligeværdig samar bejdspraksis mellem forvaltninger, fagligheder og med tidlig inddragelse af relevante aktører, hvor alle føler ejerskab til og ansvar for processen. Prioriter samarbejdet, og udpeg en samarbejdsansvar lig, der løbende kan organisere samarbejdet på tværs af forvaltninger, fagligheder og aktører. Den ansvarlige kan sikre en tæt kommunikation om projektet. Det er ikke nødvendigvis kommunen, der skal være hovedansvarlig i partnerskabet. Læg ansvaret ud til lokale organisatio ner og foreninger, og bak op om samarbejdet.

Flere danske kommuner stiller implicitte krav til sundhed i politikker, strategier, plandokumenter og konkurrence programmer, men der er behov for eksplicitte målsæt ninger og krav. Det skaber en større bevidsthed hos alle om det fysiske miljø som rammen om ny adfærd og Sålivsstil.stil eksplicitte og konkrete krav, og sæt sundhed på dagsordenen. Det giver planlæggerne det nødvendige mandat til handling som fundament for en ny planlæg Samarbejdningspraksis.tæt

Brug 20 minutters byen som en guideline til integreret byudvikling på tværs af skalaer, der adresserer byens og borgernes behov i et helhedsorienteret perspektiv.

Et netværk af multifunktionelle, grønne områder, par ker m.m., der tilskynder og inviterer til aktiv transport og bevægelse samt fremmer den fysiske og mentale Kolonihavertrivsel. og byhaver til tagfarme og lokale føde varevirksomheder, der giver folk adgang til sunde fødevarer og kan styrke den sociale netværksdan Pladsnelse.

FLERE AKTØRER IND PLANLÆG HELHEDSORIENTERET

FOR AT LIVSKVALITETSIKRE

BEHOVSBASERET

Arbejd helhedsorienteret med sociale, fysiske og men tale behov. Ikke to steder er ens. Brug behovskortlæg ningen til at tilpasse og målrette initiativer og tiltag det specifkke sted. Arbejd med sammenhængen mellem omgivelserne og indfydelsesrige parametre i planlæg ningen, der kan skubbe positivt til vores handlinger og adfærd. F.eks. kan der arbejdes på tværs med sociale og mentale behov: Handlefællesskaber fremmer et socialt tilhørsforhold og inviterer til deltagelse i positive fællesskaber. Det har også betydning for at fremme den mentale sundhed.81

Der er brug for en behovsstyret og koordineret tilgang, der anerkender de mange, foranderlige og nogle gange modstridende behov, der er grundlag for forskellige menneskers trivsel og livskvalitet. Søg inspiration til planlægningen i musikkens polyfoni, der er en styret mangfoldighed, hvor hvert tema har sin plads: både de famboyante motiver og hverdagens kedelige bagtæpper.80 Det sikrer plads til det uforudsete og Deruforudsigelige.eretstortfokus på bevægelse, cyklisme og fysisk aktivitet – og det er godt. Men hvis kompleksiteten af forhold, som påvirker vores trivsel, skal med i planlæg ningen, må vi forstå trivsel helhedsorienteret som krops lig, social og mental. Sundhedsfremmende planlægning handler om, at omgivelserne indrettes for at understøtte hverdagsaktiviteter, der skaber trivsel.

Derfor vil ‘hvordan vi trives’ også forandres. – Det kalder på tilpasnings dygtighed i byens rum og planlægningen.

HUSK DE MENTALE OG SOCIALE BEHOV

For nogle hænger trivsel og livskvalitet sammen med fysisk, psykisk og social velvære og en trænet krop. For andre med livsudfoldelse og livslyst eller stemninger, hygge og atmosfære.82 Sundhedsbegrebet omfatter en række indbyggede paradokser, spændt ud mellem askese, livslyst, fra vær af sygdom, selvdisciplinering og tusinder af gode råd til forebyggelse. Livet er livsfaser, livsformninger og forandrede værdier og præferencer.

FOR ALLE

LIVSKVALITET2

86 JUUL FROST ARKITEKTER 3. ARBEJDVÆRKTØJER

Vores byer er hjem for en diversitet af mennesker. Vi bli ver både fere og mere forskellige. En grundpræmis for fremtidens byer er at sikre, at alle mennesker og sociale grupper indtænkes og inddrages. Der skal skabes rum til alle i byen – også dem, der ikke ligner os selv.83 Det kræver en tilgang, der anerkender, at forskellige befolk ningsgrupper i forskellige områder har forskellige behov.

Brug kompasset til at skabe dialog om, hvilke byrum, grønne områder eller faciliteter der skal etableres, hvor og hvilke aktiviteter de skal danne rammer om. Det kan f.eks. være et idræts-, bynatur-, eller fællesskabskom pas – eller et kompas, der går på tværs af behovska tegorier. Viden fra Sundhedsproflen kan eksempelvis bruges til at identifcere demografske forskelle og målrette indsatser. Den viser bl.a., at der er en større andel med tegn på ensomhed blandt førtidspensionister (26,7 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (28,3 %) end beskæftigede (9,3 %). 84 Kihoskh, Vesterbro, København.

SKAB RUM TIL ALLE, MANGE OG DE FÅ

Arbejd strategisk med en demografsk tilgang til udvik lingen af byrum og grønne områder, der adresserer behov på tværs af alder, køn, uddannelsesniveau, type af husholdning, beskæftigelse, kultur, etnicitet m.m. Det sikrer sammenhæng mellem det fysiske miljø, beboer nes behov og ofentlige og kommunale arealer og tilbud.

87FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

Lav et demografsk kompas, der kan udstikke en kurs for udviklingen. Kortlæg tilgængeligheden til tilbud og faciliteter i byer og byområder ift. borgernes behov.

Foto: Trine Sofe Dusine Schmidt Nielsen.

SOCIALE

De sociale sammenhænge, vi lever i, og vores mellem menneskelige interaktioner med andre mennesker gør os til dem, vi er. Fællesskaber kan ingen skabe alene. Deltagelse og engagement i fællesskaber, tilhørsforhold, tillid til andre og tryghed er alle parametre for social Dertrivsel.er behov for, at vi prioriterer arbejdet med det sociale liv – også efter det fysiske projekt står færdigt. Man kan bl.a. arbejde med sociale værter og byrums værtskaber for at facilitere fællesskaber som i INSP! i Roskilde. Skab borgerdrevne initiativer, f.eks. kulturhuse og -byrum, hvor unge frivillige eksempelvis kan få til opgave at introducere og bygge bro mellem menne sker, der bruger huset eller byrummet, og sikre, at alle inviteres ind i fællesskabet.87 Repair Café, borgerdrevne folke- og forsamlingshuse, fællesskaber til bytte af ting, mødesteder til mænd og fællesspisning er blot nogle af de mange eksempler.88 Bedre Billigere Boliger af Juul Frost Arkitekter. Foto: Mathias Juul Frost. Gød løbende rammerne for fællesskabet: Brug sociale værter og byrumsværter til at bygge bro mellem de mennesker, som bruger bygninger og byrum. Stærke lokale drivkræfter eller en stærk frivillig organisation kan sikre værtskabet. Værterne kan byde folk velkommen, understøtte brugernes behov og introducere dem til andre brugere – med andre ord gøre det nemt at del tage i fællesskaberne.

Vi er fundamentalt sociale væsener. Ensomhed og social isolation udfordrer vores trivsel, og social segregation gnaver i vores empati og tolerance over for dem, der ikke ligner os selv. Ifølge sundhedsproflen oplever omtrent én ud af otte danskere tegn på ensomhed, og 9,1 % af den voksne befolkning oplever ofte at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre.85 Sæt social trivsel og ensomhed på dagsordenen. – Flere lande har allerede en ensomhedsminister.86

88 JUUL FROST ARKITEKTER 3. STILVÆRKTØJERKRAV KANARKITEKTURPRIORITERFÆLLESSKABELSEOMSTEDETSSOCIALE–FÆLLESSKABERINGENSKABEALENE

3NABOLAG

89FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

90 JUUL FROST ARKITEKTER 3. VÆRKTØJER Helsingborg havnefront, Sverige. Foto: Line Stybe Vestergaard.

Beboerdrevne fællesskaber om fælles interesser kan bygge bro mellem kulturelle og etniske grupper i bolig områder, fremme den sociale trivsel og skabe empow erment. Det styrker den sociale sammenhængskraft og -robusthed. Det kræver stærke lokale drivkræfter, der iværksætter og holder liv i aktiviteter: Giv det lokale foreningsliv plads i byens rum som katalysatorer for stærke, inkluderende fællesskaber, der adresserer Realiserensomhed.89innovative sociale indsatser, der bygger på fælles interesser, og faciliter handlefællesskaber: Steder, der engagerer individer og grupper i at skabe noget konkret sammen, f.eks. udvikling af lokale produkter.90 Det vi ser i Taastrup er genuint, det kan alle lære af: Ind drag andre fagligheder i nytænkningen og faciliteringen af sociale netværk og samskabelse. Det kan både være en kunstnerisk bagepavillon, der samler mennesker om forskellige bagetraditioner eller lavpraktiske fællesskaber om at dyrke haver, lave keramik eller reparere cykler.

SKAB HANDLEFÆLLESSKABER, OG STYRK FÆLLESSKABELSEN

Temporære sociale interventioner kan bruges til at afprøve nye ideer, der kan evalueres før de implemente res permanent. Brug det digitale lag og sociale medier til at understøtte fællesskaber og ny brug af byens rum som f.eks., løbeklubber eller gadefodbold. Brug apps som socialt bindeled og adgangsnøgle til f.eks. skabe, hvor der kan lånes bolde og bordtennisbat.92

TRYGGE BYRUM FOR ALLE, MANGE, FÅ

Digitale muligheder kan fremme fællesskaberne.91 Apps kan fungere som adgangsnøgle til lån af udstyr eller som sociale platforme, hvor brugerne kan komme i kon takt med andre personer, der f.eks. ønsker at være med i et spil petanque eller gå en tur. Skab rum, der fremmer temporær, spontan og forskellig brug af byens rum. Mødet mellem forskellige brugere er forudsætningen for tolerance. Adresser byens behov for komplementære sociale og kulturelle mødesteder.

Tryghed er et vigtigt aspekt for brugen af byens rum. Brug de kriminalpræventive principper, og fnd inspiration til tryg hedsskabende byudvikling i publikationen ”Trygge byrum for alle, mange, få”.93

STYRK DET TEMPORÆRE, OG SKAB RUM FOR DET UPLANLAGTE

Det er fundamentalt at sikre åbenhed for, hvem der kan deltage i fællesskabelsen. Rum til forskellige spontane aktiviteter, der tiltrækker en diversitet af mennesker, styrker det sociale liv og møder på tværs af forskelle. Ifølge Richard Sennett skaber møderne med ”det fremmede” grobund for tolerance mellem forskellige brugere af byens rum. Skab rum, der frit kan omprogrammeres til temporær brug og indtages af alle til selvorganiserede aktiviteter. Spontanitet intensi verer bylivet og giver ejerskab til byens rum, det skaber øjne på gaden og kan øge trygheden, som styrker social og mental trivsel.

91FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

Der skal være byrum til alle, men alle byrum skal ikke nødvendigvis være for alle.

Hyllie, Malmø. Foto: Line Stybe Vestergaard.

Nærhed har betydning for brugen af grønne arealer og deres efekt. Undersøgelser viser, at mennesker, der har under 50 meter til nærmeste grønne område, gennem snitligt besøger det 3-4 gange om ugen. Er afstanden 1.000 meter, er det derimod kun én gang om ugen.96 Flere danske kommuner stiller eksplicitte krav til bynatur. Eksempelvis har Aalborg Kommune en politik for natur, parker og udeliv, Roskilde Kommune har et tydeligt fokus på bynatur med detaljerede planteplaner i lokal planer, og Odense Kommune planter to træer for hvert, der fældes. Green Cities har yderligere udarbejdet Grøn Norm 2.097, der kan bruges til inspiration i udarbejdel sen af politikker og plandokumenter.

SÆT BYNATUR PÅ DAGSORDENEN

BRUGVÆRKTØJER

Brug bynaturen og grønne tiltag som en aktiv ressource i byplanlægningen. Styrk den grønne kulturarv: Parker, grønne bælter og haver kan invitere til motion, afslap ning og samvær på tværs af sociale og kulturelle skel. Bynatur skaber merværdi, den bidrager ikke blot til trivsel, men også til klimaresiliente byer, lagring af CO2, styrket biodiversitet, behagelige byrum og et godt mikroklima, den kan modvirke støj- og luftforurening og få boligpriserne til at stige.

Stil krav til antallet af grønne kvadratmeter, afstanden til grønne områder og antal træer. Brug aktivt biofaktor til at kortlægge grønne områder og bynatur og sætte en værdi på deres miljøperformance. Suppler med en funktionel og demografsk kortlægning, der sikrer, at områderne komplementerer hinanden i tilbud og funktioner. Konkret må der arbejdes med at øge antallet af parker og haver, forvandle byens tage til grønne oaser og køkkenhaver, omdanne grå facader til grønne og vertikale skove, transformere asfaltbelagte gårdrum til naturrum, fremme byhaver og bylandbrug og skabe netværk af grønne korridorer, der forbinder byens dele.98 Stil krav om, at nybyggeri bidrager til mere bynatur.

BYNATUREN SOM

EN AKTIV RESSOURCE

92 JUUL FROST ARKITEKTER 3.

Grønne bymiljøer er med til at forbedre sundhed, trivsel og livskvalitet. Træthed, negativ stress og irritation øges, jo længere væk man bor fra grønne områder. Omvendt er ophold i grønne områder koblet til lavere stressniveauer og højere velbefndende uanset køn, alder eller socioøko nomisk baggrund.94 Forbedret tilgængelighed til gode grønne områder i dårligt stillede nabolag bidrager til at adressere uligheder i sundhed.95

GRØNNE4OMRÅDER

93FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

94 JUUL FROST ARKITEKTER 3. VÆRKTØJER

Design grønne områder med forskellige rumlige kvalite ter, så der er plads til mental restitution, sociale møder og fysisk aktivitet, uden at løb og leg forstyrrer områder til ro og fordybelse. Design parker og grønne områder: 1) der opleves som trygge med plads til at kunne slappe af. Et godt overblik, god belysning og vedligehold sikrer, at parker og grønne områder opleves som trygge døg net rundt; 2) er fredfyldte og velholdte, hvor man kan opleve stilhed og ro; 3) har fritvoksende vegetation, der opleves som vild – det kan desuden styrke biodiversite ten; og 4) inviterer til udeliv samt fysisk og social aktivitet året rundt.

Der er kamp om kvadratmeterne i mange danske byer. Der er behov for nye løsninger, der kan få mere bynatur og biodiversitet ind i byerne. Det koordinerede arbejde på tværs af f.eks. mobilitet og byrum kan optimere trafkafviklingen og skabe rum til ny bynatur. Det kræver, at der samarbejdes tværfagligt og på tværs af forvaltnin ger og sektorer. Nye løsninger udvikler ikke sig selv: I Sverige har Trafkverket og SLU f.eks. etableret et nyt professorat, der skal styrke fremtidens kompetence og viden om landskabstilpasset infrastruktur. Arbejd med landskabsbaseret infrastruktur, hvor land skab og mobilitet tænkes sammen. Prioriter landskabs baserede mobilitetsplaner, hvor beplantning og bynatur integreres i anlæg af bl.a. vejarealer, stationsområder, stoppesteder m.m. Skab et netværk af multifunktionelle grønne områder, parker m.m., som tilskynder til aktiv transport og Hybridprogrammérbevægelse.degrønne områder, så de har mere end én funktion og/eller kan bruges forskelligt hen over døgnet. Arbejd f.eks. med naturbaseret klimatilpasning, der fungerer som rekreative, grønne arealer, bevægel sesforløb eller skolegårde. Eller integrer terapihaver i eksisterende parker og på kirkegårde, hvor der er rammer om ro. De kan både bruges til afslapning og afkobling efter arbejde og naturbaserede terapiforløb i løbet af dagen. Samtidig bidrager terapihaver til ny viden om sammenhængen mellem natur og sundhed.

OG VILDE GRØNNE OMRÅDER –ÅRET RUNDT

Kvaliteten af parker og grønne områder har betydning. Undersøgelser viser, at kombinationen af oplevelseska raktererne trygt, fredfyldt og vildt har en stor indfydelse på bybefolkningens sundhed.99 I Norden er det ikke altid grønt, men gråt, koldt og vådt store dele af året. Mang len på dagslys i vinterhalvåret påvirker vores velbefn dende og trivsel. Derfor er der behov for, at de grønne områder designes med henblik på også at fremme aktivitet og socialt liv i vinterhalvåret.

ARBEJD MED LANDSKABSBASERET INFRASTRUKTUR OG HYBRIDE LØSNINGER

Manifest for Den Nye Nordiske Vinterby giver f.eks. otte bud på at inspirere arbejdet med byrum, der bidrager til sundhed og livskvalitet om vinteren. F.eks. kan der arbejdes med at styrke byens rum, så de inviterer børn, unge og voksne ud i det sparsomme dagslys midt på dagen, i fro kostpausen og frikvarteret. 100 Værløse Flyvstation af Juul Frost Arkitekter. Foto: Astrid Maria Rasmussen.

95FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

DESIGN TRYGGE, FREDFYLDTE

MANIFEST ‘DEN NORDISKE VINTERBY’

PLANLÆGVÆRKTØJER

ACTIVE5LIVING

OGHVERDAGSBEVÆGELSEFORFYSISKAKTIVITET

96 JUUL FROST ARKITEKTER 3.

Fysisk inaktivitet er et stigende problem i Danmark. Sundhedsproflen viser, at i alt 58,1 % af den voksne befolkning ikke opfylder WHO’s mi nimumsanbefaling for fysisk aktivitet (på min. 150-300 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet pr. uge). Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet forebygger en lang række hyppigt forekommende sygdomme og tilstande, herunder type 2-diabe tes og hjertekarsygdomme. Det estimeres, at fysisk inaktive personer i gennemsnit lever cirka syv år kortere end fysisk aktiveSchmidtFrostPulsparkenklimatilpasnings-Aktivitetszonepersoner.101idenintegreredeogaktivitetspark,iBolbro,Odense,afJuulArkitekter.Foto:TrineSofeDusineNielsen.

97FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

98 JUUL FROST ARKITEKTER 3. VÆRKTØJER

Blandede byer fremmer active living og sætter ram merne om en aktiv transport. Det kræver et opgør med den zoneopdelte by. – Funktionerne skal blandes for at fremme nye mobilitetsvaner og adfærd. Vi skal sikre adgang og korte afstande fra hjemmet til de destina tioner og funktioner, som vi bruger og besøger i vores dagligdag: indkøb, skole, læge, arbejdspladser, grønne områder, kollektiv transport med mere. Det under støtter bevægelse i hverdagen, men også det lokale tilhørsforhold. En person, der cykler eller går til arbejde/ uddannelse og til dagligdagsindkøb, opnår som regel de anbefalede 150 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen. Bland byen. Kortlæg funktioner, tilbud og mobilitet for at sikre tilgængelighed til boliger, indkøbsmuligheder, arbejdspladser og fritidsfunktioner inden for 800 m i byen eller hver bydel. Det svarer til en tur på 20 min. tur-retur. Stil krav om en blandet by i helhedsplaner og lokalplaner, og koordiner med mobilitetsplaner.

Tænk ud over idrætsudøverens behov, og hav øje for de lokale motionsbehov og bevægelsesvaner. Der skal være en sammenhæng mellem beboernes behov og de ofentlige rekreative faciliteter og kommunale idræts tilbud. Tag udgangspunkt i de lokale forhold. Kortlæg og analysér områdets skole- og institutionstilbud, idræts- og motionsfaciliteter, kulturhuse og rekreative udefaciliteter, der inviterer til planlagt og uplanlagt aktivitet. Brug helhedsplaner til at skabe sammenhæng mellem behovskortlægning og potentialeafdækning og udviklingsmulighederne. Medtænk mobiliteten. Børn og ældre har en mindre bevægelsesradius end unge og voksne og har behov for, at legepladser og lokale tilbud er tilgængelige inden for kortere afstande.103

BLAND BYEN, OG BAN VEJEN FOR EN BEVÆGELSESKULTURAKTIV

SKAB LOKALE OG SOCIALE REKREATIVE TILBUD FOR ALLE, UANSET BAGGRUND

Planlæg for fysisk aktivitet, der indgår som en naturlig del af dagligdagen.102 Med andre ord: Stil skarpt på active living. Ved at integrere bevægelse i hverdagens gøremål bliver det lettere at være fysisk aktiv.

Brug mobilitetsplaner til at sikre adgang til den kollektive transport i planlægningen. Sørg for korte afstande til ofentlig transport, der kobler byområder til de funkti oner, som ikke kan placeres lokalt, såsom sygehuse, større uddannelsesinstitutioner m.m. Adgang til lokale rekreative faciliteter og tilbud spiller en rolle for fysisk aktivitet. Bevægelse og fysisk aktivitet kan skabe sociale møder og fællesskaber, der bidrager til at skabe nye relationer og sammenhængskraft på tværs af samfundet. Integrer idræts- og motionsfaciliteter i deres omgivelser, og gør dem til lokale mødesteder, der ræk ker ud og inviterer til deltagelse i bevægelse, idræt, leg, sport, motion – og fællesskabet. Undersøg muligheder for sambrug og ferbrug. Kan p-pladsen fungere som boldbane i løbet af dagen? Skab fere og bedre lokale faciliteter til rekreation og bevægelse, såsom parker, pladser, skolegårde, lege pladser og idrætsfaciliteter, der inviterer til mere fysisk aktivitet i form af leg, gåture eller motion. Giv så mange aldersgrupper som muligt – uanset social- og økono misk position – mulighed for at være fysisk aktive. Åbn lukkede anlæg op, så fere inviteres ind, og arbejd med ferbrug, hybridprogrammering og overlap mellem aktivi teter, så mennesker mødes på tværs af generationer.

Rekreative muligheder på og langs vandet i Christianshavns Kanal. Foto: Astrid Maria Rasmussen.

Planlæg attraktive, sikre og fodgængervenlige lokalmil jøer, der inviterer folk i alle aldre uanset fysik til at vælge aktiv transport. Tænk på tværs af alle aldersgrupper for at fremme livslang bevægelse: Sørg for trygge skoleveje for børn og bænke, hvor seniorer kan tage et hvil. Frem cyklisme, etablér cykelgader, 15 km/t-zoner i bymidten, supercykelstier og ladestandere til elcykler.

99FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

101FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

PULSPARKEN I Juul Frost Arkitekters design af den inte grerede klimatilpasnings- og aktivitetspark, Pulsparken, i Bolbro har forskere og stude rende fra SDU bidraget til processen. Både i udformningen af parkens aktivitetszoner såvel som evalueringen, hvor parken vurderes med SOPARC-metoden (System for Observing Play and Recreation in Communities).

TILGÆNGELIGHED BEVÆGELSESMØNSTER D V E R S T E TFRIVILLIGT DARBEJDETELTAGELSE/ENGAGEMENT RYGHED AFLÆSELIGHED BKOMMUNEPLAN RUGAFTILBUD/FACILITETER FODGÆNGERFORHOLD CYKELISTFORHOLD UDVIKLINGSPLAN GPLANSTRATEGI RØNNE ÅNDEHULLER SUNDHEDSPOLITIK TILHØRSFORHOLD SOCIALE BEHOV GPLANLÆGNINLATNEMEBEHOV EKSISYFVOHEB TILGÆNGELIGHED BEVÆGELSESMØNSTER D V E R S T E T FR V LLIGT DARBEJDETELTAGELSE/ENGAGEMENT RYGHED AFLÆSELIGHED BKOMMUNEPLAN RUGAFTILBUD/FACILITETER FODGÆNGERFORHOLD CYKELISTFORHOLD UDVIKLINGSPLAN GPLANSTRATEGI RØNNE ÅNDEHULLER SUNDHEDSPOLITIK TILHØRSFORHOLD SOCIALE BEHOV GPLANLÆGNINLATNEMEBEHOV EKSISYFVOHEB TILGÆNGELIGHED BEVÆGELSESMØNSTER D V E R S T E TFRIVILLIGT DARBEJDETELTAGELSE/ENGAGEMENT RYGHED AFLÆSELIGHED BKOMMUNEPLAN RUGAFTILBUD/FACILITETER FODGÆNGERFORHOLD CYKELISTFORHOLD UDVIKLINGSPLAN GPLANSTRATEGI RØNNE ÅNDEHULLER SUNDHEDSPOLITIK TILHØRSFORHOLD SOCIALE BEHOV GPLANLÆGNINLATNEMEBEHOV EKSISYFVOHEB EVALUERING PÅ EN SKALA FRA 1 - 5 5. Innovativ 4. Optimal udnyttelse 3. Over standard 2. Uændret 1. Under standard 5 3 24 1 102 JUUL FROST ARKITEKTER 3. VÆRKTØJER Merværdikompas: Evaluering af faktuelle undersøgelser (f.eks. sundhedsproflen), scanning af plandokumenter eller oplevet kvalitet i udvalgte områder. Evaluering på en skala fra 1-5 5. Innovativ 4. Optimal udnyttelse 3. Over standard 2. Uændret 1. Under standard 1345 2 EFFEKTEFFEKTEFTERFØR

103FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR3.VÆRKTØJER

FÅ DE HÅRDE FAKTA PÅ

Få fakta på bordet. Træk på viden fra relevante undersøgelser for at skabe opmærksomhed og politisk prioritering på både udfordringer og efekten af initiati ver. F.eks. fremhæver sundhedsproflen, at øget fysisk aktivitet kan bidrage til store samfundsøkonomiske besparelser, idet blandt andet ofentlige omkostninger til behandling og pleje vil blive reduceret.104

Sundhedsproflen og tryghedsundersøgelser er blot nogle af de vidensgrundlag, man kan trække på i arbejdet med sundhedsfremmende planlægning. Brug dem til at skabe øget bevidsthed om udfordringer og potentialer. Hvad er efekten af de valg, vi træfer? Udvid dialogen om sundhed, så den rækker ud over KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

INVITER FORSKERNE MED FRA START TIL EVALUERING

Der forskes ekstensivt i det fysiske miljøs indfydelse på vores trivsel og sundhedsfremme og -forebyggelse. Men der er behov for at bygge bro mellem forskning og praksis, så viden kan komme ud at virke i samfundet.

NEDSÆT ET UVILDIGT RÅD, OG FÅ EN ”SECOND OPINION”

• • • •

Generelle retningslinjer for byudvikling, der kan munde ud i kommuneplantillæg med nye retningslin jer for byudvikling. Inputs til Nytænkendebyudviklingsstrategier.arkitektkonkurrencer, hvor eksperter kontinuerligt både kan bidrage til udarbejdelsen af et stærkt konkurrenceprogram og efterfølgende som fagdommere. Gentænk konkurrenceforløbet, og del det i to. Start med en visionsproces, der kan danne afsæt for et program med konkrete krav, så kravene ikke kvæler visionerne. Hav fageksperter med hele vejen igennem for at sikre kontinuitet, og at viden ikke går tabt i processen.

Få forskerne med fra projektstart, så de kan bidrage til udviklingen af projekt, proces og evaluering af efekter. Inddrag forskere for at underbygge projekterne med viden om, hvad der virker. Inddragelse af forskere fra projektstart kan sikre, at der kan foretages følge forskning, evaluering og efektmåling af interventioner. Evaluer projekter med både kvantitative og kvalitative metoder for at skabe en bred forståelse af merværdi Formidlskabelsen.evalueringer, f.eks. i et merværdikompas, der sammenholder udvalgte parametre før og efter forandringer. Brug kompasset som et dialogværktøj i processen til først at kortlægge udfordringer og derefter vise efekten og den merværdi, projektet har resulteret i.

BORDET FOR AT SIKRE POLITISK PRIORITERING

Flere danske kommuner har i dag et arkitekturråd til at rådgive kommunerne arkitektoniske spørgsmål i byudviklingen og i enkeltsager. Åbn den faglige dis kussion op: Inviter uafhængige og upartiske eksperter ind i udviklingen. Det kan være akademikere, politiske beslutningstagere og repræsentanter fra samfundsinitiativer, der bringer erfaringer fra både den ofentlige og private sektor. Sammen kan de bidrage med støtte, rådgivning, kritik og ekspertise om det byggede miljø.105 Nedsæt uvildige ekspertgrupper, råd eller udvalg, der tværfagligt kan sikre et helhedsorienteret fokus på tværs af byudvikling, bæredygtighed og trivsel. De kan f.eks. bestå af læger, sundhedsforskere, sociologer, arkitekter og byplanlæggere. Brug dem til at kommen tere og komme med faglige inputs, der kvalifcerer byudviklingen. Det understøtter det politiske mandat og forhandlingsrummet over for bygherrer, developere m.f. Det kræver, at de inddrages tidligt i processerne og kan f.eks. resultere i: En tværfaglig og konsistent afvejning af, hvorvidt konkrete projekter eller planer på et tidligt stadie opstiller koncise værdier, krav eller målsætninger i overensstemmelse med øvrige målsætninger.

104 JUUL FROST ARKITEKTER 4. EPILOG Rewentlowsgade af Juul Frost Arkitekter. Foto: Astrid Maria Rasmussen

105FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR4.EPILOG 4EPILOG

Et nyt mindset Vi oplever et momentum og en ny bevidsthed bl.a. om vigtigheden af grønne områder, sociale udfordringer og stigende ensomhed. Det skal vi gribe. For når pande mien aftager, er sundhed i et bredt perspektiv – og ikke bare fraværet af sygdom – stadig aktuelt. Det er vores fælles ansvar at bidrage til løsningen og sætte nye Sundhed,standarder.trivsel

FÆLLES ANSVAR

Kort og godt kan vi i fællesskab skabe uimodståelige tilbud og muligheder i vores byer, der fremmer livsudfol delse, livskvalitet og trivsel.

Fra løftede pegefngre til livsudfoldelse og livskvalitet Vi er hverken i tvivl om, at vi skal spise sundt, ryge færre cigaretter, drikke mindre alkohol eller dyrke mere motion. Der er masser af gode råd til forebyggelse og sundhedsfremme. Men udviklingen af fremtidens sunde byer kræver, at vi ser ud over KRAM-faktorerne – Kost, Rygning, Alkohol og Motion – og tænker og planlægger i et større, helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv. Byudviklingen må bidrage til at løfte danskernes trivsel ad nye Hvordanveje.vitrives og vores opfattelse af sundhed forandres, og planlægningen må tilpasse sig sund hedsbegrebets skiftende rolle. Vi oplever et behov for begrebsfornyelse for at få sundheden holistisk med i planlægningen på tværs af fag og skalaer. ”Sundhed” giver associationer til påbud og disciplinering. Ikke desto mindre er sundhed et vigtigt emne. Men vi kan sætte nye ord på sundheden. Vi kan tale om efekten på social, fysisk og mental trivsel og livskvalitet, og vi kan stille skarpt på invitationer, livsudfoldelse og lyst i byens rum frem for løftede pegefngre.

Vi tror på, at nye kompetencer, ny viden og nye holdnin ger til byens udvikling sikrer, at værdier som trivsel og livskvalitet sættes på dagsordenen i byudviklingen. Et fælles kompetenceløft gennem uddannelse kan forankre nye værdier i vores praksis.

Vi navigerer i en anden virkelighed, end da vi søsatte Fremtidens Urbane Sundhedskultur i 2019. Covid-19 har sat sundheden på dagsordenen og har skabt en ny opmærksomhed på sammenhængen mellem det byggede miljø og trivsel.

Er certifceringer og tjeklister vejen til en ny dagsorden og nyskabende løsninger, eller ender vi med låste papirøvelser, der hverken anerkender konteksten eller borgernes behov?

Vi står i dag i et paradigmeskifte, hvor alle, der er involveret i planlægnin gen og udformningen af vores byer, må adressere sundhed på lige fod med andre globale udfordringer.

Forandring kræver nye kompetencer Nationalt og internationalt sætter certifceringsordninger nye standarder. International WELL Building Institute og Danish Green Building Council har udviklet certifce ringer, der sætter menneskers sundhed og velvære i centrum i design, konstruktion og drift af bygninger. Det er godt. Men vi skal styrke den politiske debat og sikre, at trivsel kommer på dagsordenen på tværs af skalaer fra det enkelte byggeri til kvarteret, nabolaget og byen som helhed.

og livskvalitet skal forankres i vores fælles bevidsthed og i den måde, vi tænker og plan lægger vores byer, byudvikling og byrum på. Et nyt mindset er forudsætningen for at få viden ud at virke og skabe efekt. Derfor er projektet Fremtidens Urbane Sundhedskultur også en invitation til partnerskaber og samarbejder på tværs af kommuner, beslutningstagere, politikere, udviklere og vores egne fagfæller til at tage et fælles Kommunerneansvar. spiller en særlig rolle. Som det fremhæves i interviewet med Christer Larsson om Bo01 sætter byerne selv spillereglerne for byudviklingen med kvali tetskrav i politikker og plandokumenter. Med andre ord: Stil eksplicitte krav, så trivsel bliver et fælles ansvar for bygherrer og rådgivere – og hold fast i dem.

106 JUUL FROST ARKITEKTER 4. VORESEPILOG

Sammen kan vi udvikle byer, der gør det sunde valg let. Byer med boliger og byrum, der giver lyst til at deltage i fællesskabelse og inspirerer til skabelsen af nye fællesskaber. Byer med landskaber og infrastruktur, der inviterer os til tage turen på gåben eller cykel.

Foto: Line Stybe Vestergaard.

Kunst og kultur spiller en betydningsfuld rolle i vores liv – også for vores sundhed og livskvalitet. Kunst og sundhed er et indsatsområde hos WHO. De har i 2019 udgivet en rapport106, som samler evidens om sammen hængen mellem kunst, sundhed og velvære. Baseret på evidens fra en bred vifte af discipliner konkluderer rapporten, at der er et potentiale for kunsten i at spille en kritisk rolle i sundhedsfremme og behandling. Kunst og kultur kan bidrage til nye løsninger. Men inno vation er ikke gratis. Der er behov for at få økonomien til nye tiltag og tværfaglige processer med allerede i budgetfasen. Sådan sikrer vi nyskabende løsninger på samtiden og fremtidens globale udfordringer. Helle Juul Founding partner, arkitekt MAA/MNAL, Ph.d.

107FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR4.EPILOG

Vi har behov for uddannelser, kurser, masterclasses såvel som efteruddannelser, hvor vi kan blive klogere på, hvordan vi sammen kan udvikle fremtidens sunde byer.

Kunst og kultur kan også vise nye veje Samarbejde og sparring med andre fagligheder er nød vendige for at blive udfordret og få de skæve spørgs mål, der viser nye veje med i udviklingen.

I udviklingen af Fremtidens Urbane Sundhedskultur har vi haft en dialog med UIC – Universitat Internacional de Catalunya, der udbyder en kandidatgrad i planlægning af sunde byer. Den giver de studerende en tværfaglig, evidensbaseret og praktisk tilgang til at integrere trivsel og bæredygtighed i byudvikling. Det er på uddannel serne, at fremtidens arkitekter, landskabsarkitekter, byudviklere og planlæggere får sundhedsfremme ind på rygraden og lærer at omsætte viden til pragmatiske løsninger, der skaber værdi for samfundet.

Photo: Ufe Weng

108 JUUL FROST ARKITEKTER 4. EPILOG

By + Rum + Landskab Bygning + Bebyggelse Forskning + Udvikling Med strategisk afsæt i WHO’s sundhedsbegreb og FN’s verdensmål, særligt Mål 3: Sundhed og trivsel og Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund skaber vi bæredygtige løsninger, der fremmer social, mental og fysisk velfærd.

Juul Frost Arkitekter A/S CVR NR./DK 31515335 Refshalevej 147 1432 Copenhagen K

Vi er stærkt tværfagligt team, organiseret i tre udvik lingsafdelinger, der i et tæt samarbejde konsekvent sikrer fremtidsorienterede løsninger på samtidens komplekse udfordringer.

Vi arbejder internationalt og i hele Skandinavien og har i mere end 25 år været med til at transformere eksiste rende - og udviklet nye bymiljøer, byrum og boliger.

Forsknings- og udviklingsarbejde er en integreret del af vores innovative praksis. Derfor kan vi skabe sam fundsrelevant og fremtidssikret arkitektur, som skubber til udviklingen og giver vedvarende værdi for klienter, brugere og samfundet.

Helle Juul, Founding Partner JUUL FROST

Juul Frost Arkitekter er en prisvindende tværfaglig tegnestue med en helhedsorienteret tilgang og et menneskeligt sigte. Ambitionen med vores arkitektur og byudvikling er at fremme menneskers livskvalitet, sundhed og trivsel.

Vi arbejder dialog- og behovsbaseret og sætter en ære i det gode samarbejde. Vores ambition er at være en troværdig og løsningsorienteret samarbejds- og Langsigtet,sparringspartner.strategisk byudvikling og innovative boliger er blandt vores kernekompetencer. Når vi bliver fore trukket, er det på grund af vores omfattende erfaring med byrum, landskabsdesign, boligbyggeri, erhvervs byggeri og campusområder.

109FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR4.EPILOG

Vi leverer rådgivning på tværs af alle skalaer og faser. Altid med fokus på mødet mellem mennesker og på sammenhængen mellem helhed og detalje.

“Vores ambition er at arkitektur og byudvikling skal fremme menneskers livskvalitet, sundhed og trivsel” ARKITEKTERKONTAKT www.juulfrost.dkTDanmark+4532959578

9 Julianne Holt-Lunstad, Timothy B Smith, Mark Baker, Tyler Harris, David Stephenson, 2015, Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review., Perfect Psyc. Sci. 2015 Mar; 10 (2):227-237.

22 Health Matters: Physical Activity – Prevention and Management of Long-Term Conditions. Guidance. Public Health England, Jan. 2020. on-and-management-of-long-term-conditions.https://www.gov.uk/government/publications/health-matters-physical-activity/health-matters-physical-activity-preventi 23 Green Walking in Mental Health Recovery: A Guide. Centre for Sustainable Healthcare, May 2020. https://sustainablehealthcare. org.uk/sites/default/fles/attachments/green_walking_guide_fnal_2.pdf

19 Frit oversat efter Howard, Ebenezer. 1902, Garden Cities of to-Morrow. London: N.p.,. Print. 20 Frit oversat efter Howard, Ebenezer. 1902, Garden Cities of to-Morrow. London: N.p.,. Print. 21 https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed

4

1

110 JUUL FROST ARKITEKTER 4. EPILOG

Sundhedsstyrelsen, 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021.

17 Jørgensen, Per Schultz: trivsel i Den Store Danske på lex.dk. 18 Gunn, L. D., Mavoa, S., Boulangé, C., Hooper, P., Kavanagh, A., & Giles-Corti, B.., 2017, Designing healthy communities: creating evidence on metrics for built environment features associated with walkable neighbourhood activity centres. The international journal of behavioral nutrition and physical activity, 14(1), 164. https://doi.org/10.1186/s12966-017-0621-9.

Sundhedsstyrelsen, 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021 8 Mygind, L., Hartmeyer, R., Kjeldsted, E., Mygind, E. & Bentsen, P., 2018, Viden om friluftslivs efekter på sundhed – resultater fra en systematisk forskningsoversigt. Hentet fra Friluftsrådets hjemmeside: Friluftsraadet.dk/publikationer.

3

2

10 Holt-Lunstad, 2010. 11 Holt-Lunstad, 2010. 12 Valtorta, N.K., Kanaan, M., Gilbody, S., Ronzi, S. and Hanratty, B., 2016. Loneliness and social isolation as risk factors for coronary heart disease and stroke: systematic 13 Hawkley, L.C., Thisted, R.A., Masi, C.M. and Cacioppo, J.T., 2010. Loneliness predicts increased blood pressure: 5-year cross-lag ged analyses in middle-aged and older adults. Psychology and aging, 25(1), p.132.

24 R Patterson, J Panter, EP Vamos, et al.., 2020., ‘Associations between commute mode and cardiovascular disease, cancer, and all-cause mortality, and cancer incidence, using linked Census data over 25 years in England and Wales: a cohort study’. The Lancet Planetary Health, 2020, Vol. 4 (5), e186-e194. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2542519620300796

25 KM Leyden: ‘Social capital and the built environment: the importance of walkable neighbourhoods’, 2003, American Journal of Public Health, 2003, Vol. 93 (9), 1546-51. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1448008/ 26 Cities Alive: Towards a Walking World, Jun. 2016, https://www.arup.com/perspectives/publications/research/section/cities-alive-towards-a-walking-worldArup, 27 Town and Country Planning Association, March 2021, 20-Minute Neighbourhoods – Creating Healthier, Active, Prosperous Com munities An Introduction for Council Planners in England. 28 Town and Country Planning Association, March 2021, 20-Minute Neighbourhoods – Creating Healthier, Active, Prosperous Com munities An Introduction for Council Planners in England. 29 Frit oversat efter Howard, Ebenezer. 1902, Garden Cities of to-Morrow. London: N.p.,. Print. 30 Juul, Helle, 2009, Byens Rum, Det kendte i det fremmede. Kbh: B, Print. 31 https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed 32 https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet---haandbog-om-forebyggelse-og-behandling 33 ve_livinghttps://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/forskning/forskningsenheder/active_living/om_acti 34 https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Omgivelsernes-betydning-for-fysisk-aktivitet-litteraturstudie 35 https://www.c40knowledgehub.org/s/article/Introducing-Spotlight-On-15-minute-cities?language=en_US 36 https://www.berlin.de/sen/uvk/verkehr/verkehrsplanung/radverkehr/radverkehrsplan/ 37 https://www.paris.fr/pages/un-nouveau-plan-velo-pour-une-ville-100-cyclable-19554 38 https://www.barcelona.cat/mobilitat/en/about-us/urban-mobility-plan 39 https://www.brussels.be/bicycle 40 https://t4america.org/maps-tools/congestion-con/

41 Sallis et al 2015 Co-benefts of designing communities for active living: an exploration of literature, https://ijbnpa.biomedcentral. com/articles/10.1186/s12966-015-0188-2

Sundhedsstyrelsen, 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021.

43 Pérez, Laura, Jordi Sunyer, and Nino Künzli, 2008, “Estimating the Health and Economic Benefts Associated with Reducing Air Pollution in the Barcelona Metropolitan Area (Spain).” Gaceta sanitaria 23.4 (2008): 287–294. Web. 44 Rueda, Salvador, 2018, “Superblocks for the Design of New Cities and Renovation of Existing Ones: Barcelona’s Case.” Integrating Human Health into Urban and Transport Planning. Cham: Springer International Publishing, 2018. 135–153. Web. 45 ‘Ren luft til danskerne’, 2014, mim.dk. 46 Rueda, Salvador, 2018, “Superblocks for the Design of New Cities and Renovation of Existing Ones: Barcelona’s Case.” Integrating Human Health into Urban and Transport Planning. Cham: Springer International Publishing, 2018. 135–153. Web. 47 Renner, Robin, 2017, Urban Being : Anatomy & Identity of the City. Sulgen: Niggli Verlag AG. Print. 48 Agència de Salut Pública de Barcelona. Barcelona, 2021, Report of results of the environmental and health efects of the Super blocks model in Barcelona. Salut Als Carrers (SAC) Project. . 49 Nature, Health and Design, 2015, Ulrika K. Stigsdotter, ALAM CIPTA Vol 8, Special Issue 2, 2015 - SusTED15

7

Sundhedsstyrelsen, 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021.

Tak til John Pløger for det fne perspektiv. 5 Troelsen J., Roessler K. m.f., , 2008, ”De bolignære områders betydning for sundhed: Hvordan indvirker bolignære områder på sundheden? – Og hvordan kan udformningen gøres bedre?”.

6

Sundhedsstyrelsen, 2022, Danskernes sundhed, Den Nationale Sundhedsprofl 2021 – centrale udfordringer.

14 Hawkley, L.C., Thisted, R.A., Masi, C.M. and Cacioppo, J.T., 2010. Loneliness predicts increased blood pressure: 5-year cross-lag ged analyses in middle-aged and older 15 Courtin, E., & Knapp, M., 2017. Social isolation, loneliness and health in old age: a scoping review. Health & social care in the community, 25(3), 799-812 16 Cacioppo, J.T. and Cacioppo, S., 2014. Older adults reporting social isolation or loneliness show poorer cognitive function 4 years later. Evidence-based nursing, 17(2),pp.59-60.

42 Pérez, Laura, Jordi Sunyer, and Nino Künzli, 2008, “Estimating the Health and Economic Benefts Associated with Reducing Air Pollution in the Barcelona Metropolitan Area (Spain).” Gaceta sanitaria 23.4 (2008): 287–294. Web.

SLUTNOTER

50

Konceptmodel Terapihaven Nacadia, En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark, Udarbejdet i 2008 af Skov & landskab, LIFE, Københavns Universitet. 53

94 Skov & landskab, LIFE, Københavns Universitet, 2008, Konceptmodel Terapihaven Nacadia. En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark.

Konceptmodel Terapihaven Nacadia, En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark, Udarbejdet i 2008 af Skov & landskab, LIFE, Københavns Universitet. 51 Konceptmodel Terapihaven Nacadia, En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark, Udarbejdet i 2008 af Skov & landskab, LIFE, Københavns Universitet. 52

97 Oplæg til grøn norm 2.0, metoder og værktøjer til mere og bedre bynatur, https://thegreencities.eu/wp-content/uploads/2020/02/ Gron-Norm-2.0.pdf. 98 Se f.eks. Stefano Boeri Architettis Urban Forestry manifesto for inspiration. 99 Skov & landskab, LIFE, Københavns Universitet, 2008, Konceptmodel Terapihaven Nacadia. En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark. 100 BloxHub, MoreFutures og Juul Frost Arkitekter, 2020, Manifest – Den Nye Nordiske Vinterby, https://bloxhub.org/wp-content/ uploads/2020/10/201001_A6_fyer_digital.pdf. 101 Sundhedsstyrelsen, marts 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021. 102 Se Tænketanken Tænker: ”Byplanlægning for mere active living”. 103 Se Tænketanken Tænker: ”Fremtidens sunde byer”. 104 Sundhedsstyrelsen, marts 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021. 105 Se casen om Gillett Square. 106 Fancourt D., Finn S., 2019, “What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being?” A scoping review.

111FREMTIDENS URBANE SUNDHEDSKULTUR4.EPILOG

Making Space in Dalston, muf architecture/art with J&L Gibbons, Published on Jan 30, 2013, https://issuu.com/mufarchitectureart llp/docs/making_space_big 56 Sendra, Pablo, 2015, ‘Rethinking urban public space: assemblage thinking and the uses of disorder’. City: analysis of urban trends, culture, theory, policy, action 19 (6). DOI: 10.1080/13604813.2015.1090184 57 John Pløger, 2008, ’The ephemeral city – the diference between Røde Plads and Gillett Square’ 58 Juul, Helle, 2008, Byens Rum, Det fremmede i det kendte. Kbh: B, Print. 59 Hackney Co-operative Developments Community Interest Company, Gillett Square User Survey 2021 60 Hackney Co-operative Developments Community Interest Company, Gillett Square User Survey 2021 61 Hackney Co-operative Developments Community Interest Company, Gillett Squared Project evaluation Sep 2016 62 Sennett, Richard, 1971, The Uses of Disorder: Personal Identity & City Life. New York: Vintage Books, Print. 63 Sammen kan vi mere. Boligsocial helhedsplan Vapnagaard 2015-2017. 64 Aner et al.,2016, Aktiviteter der styrker naboskabet. Kortlægning af international forskning og erfaringer. Center for Boligsocial Udvikling. 65 Foldgast et al., 2015. Naboskab i udsatte boligområder. En måling af naboskabet i udsatte boligområder sammenlignet med andre boligområder i Danmark. Center for Boligsocial Udvikling. 66 Tal fra Sundhedsproflen 2021. Sundhedsstyrelsen, 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021 67 Center for Boligsocial Udvikling, 2017, Byhaverne I Vapnagaard – En analyse af den sociale netværksdannelse omkring byhavepro jektet Bo&Gro. 68 https://www.cfbu.dk/udgivelser/byhaverne-i-vapnagaard-p2/ 69 Soga M, Gaston KJ, Yamaura Y. Gardening is benefcial for health: A meta-analysis. Prev Med Rep. 2016 Nov 14;5:92-99. doi: 10.1016/j.pmedr.2016.11.007. PMID: 27981022; PMCID: PMC5153451. 70 https://haveselskabet.dk/det-er-sundt-gaa-i-haven 71 Andersen, J. & Von Hadeln Løve, F., 2013 , Social kapital og empowermentprocesser i lokalsamfund. I: Hegedahl, P. & Rosenmeier, S.L. (Red.), Social kapital som teori og praksis (1. udg.). København: Samfundslitteratur 72 https://haveselskabet.dk/det-er-sundt-gaa-i-haven 73 Juul, Helle, 2008, Byens Rum, Det fremmede i det kendte. Kbh: B, Print. 74 https://www.youtube.com/watch?v=oFRMZ_PV9Fo 75 Se Tænketanken Tænker: ”Begreber og bias – sundhed som en polyfoni af livslyst og disciplinering” og ”Trivsel”. 76 Interview med Peter Hanker i Juul, Helle, 2009, Byens Rum, Det kendte i det fremmede, KBh: B, Print. 77 Se Tænketanken Tænker: ”Trivsel”. 78 Se Tænketanken Tænker: ”Begreber og bias – sundhed som en polyfoni af livslyst og disciplinering” og ”Trivsel”. 79 Se Tænketanken Tænker: ”Få forskerne med fra start”. Se også DeCelles, K. A. og Norton, M. “Physical and Situational Inequality on Airplanes Predict Air Rage.” Proceedings of the National Academy of Sciences, 113, no. 20 (maj 17, 2016): 5588-5591. 80 Se Tænketanken Tænker: ”Begreber og bias – sundhed som en polyfoni af livslyst og disciplinering”. 81 Sundhedsstyrelsen, marts 2022, Danskernes sundhed, Den Nationale Sundhedsprofl 2021 – centrale udfordringer. 82 Se Tænketanken Tænker: ”Begreber og bias – sundhed som en polyfoni af livslyst og disciplinering” og ”Trivsel”. 83 Se Tænketanken Tænker: ”Fremtidens sunde byer”. 84 Sundhedsstyrelsen, marts 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021. 85 Sundhedsstyrelsen, marts 2022, Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofl 2021. 86 Se Tænketanken Tænker: ”Ensomhed – en af de største sundhedsudfordringer, vi står overfor”. 87 Se Tænketanken Tænker: ”Det fælles-skabende byrum”. 88 Find f.eks. inspiration Jane Sandberg, 2019 ,”Come Torgether – Fællesskaber i Danmark”. 89 Se Tænketanken Tænker: ”Et byperspektiv fra Holbæk & Aalborg kommune”. 90 Se Tænketanken Tænker: ”Det fælles-skabende byrum”. 91 Se Tænketanken Tænker: ”Ensomhed – en af de største sundhedsudfordringer, vi står overfor”. 92 Et eksempel er løsningen Hubster, der leverer “Hubs”, hvor man kan låne udstyr til forskellige aktiviteter. En app fungerer både som adgangsnøgle til udstyret placeret i små skabe såvel som social platform, hvor brugerne kan komme i kontakt med andre personer, der f.eks. ønsker at være med i et spil petanque eller bordtennis.

Nature, Health and Design, 2015, Ulrika K. Stigsdotter, ALAM CIPTA Vol 8, Special Issue 2, 2015 - SusTED15 54

95 Braubach, M., Egorov, A., Mudu, P., Wolf, T., Ward Thompson, C., Martuzzi, M., 2017,. “Efects of Urban Green Space on Environ mental Health, Equity and Resilience”. In: Kabisch, N., Korn, H., Stadler, J., Bonn, A. (eds) Nature-Based Solutions to Climate Change Adaptation in Urban Areas. Theory and Practice of Urban Sustainability Transitions. Springer, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3319-56091-5_11. 96 Skov & landskab, LIFE, Københavns Universitet, 2008, Konceptmodel Terapihaven Nacadia. En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark.

Copenhagen: WHO Regional Ofce for Europe, 2019 (Health Evidence Network (HEN) synthesis report, 67).

93 Det Kriminalpræventive Råd og Juul Frost Arkitekter, 2022, Trygge byrum for alle, mange, få, https://dkr.dk/materialer/trygge-byer/ trygge-byrum-for-alle.

Making Space in Dalston, muf architecture/art with J&L Gibbons, Published on Jan 30, 2013, https://issuu.com/mufarchitectureartl lp/docs/making_space_big / May 2008, Indices of Deprivation 2007, A London perspective 55

JUUL | FROST