DK2020
DK2020 kommunerne og Danmarks klimaomstilling CONCITO og Realdania har fået lavet en analyse af, hvor store reduktioner man kan forvente på baggrund af de første 20 klimahandlingsplaner. De vigtigste resultater kan du læse om her.
D
K2020 – Klimaplaner for hele Danmark er allestedsnærværende i det kommunale Danmark. Projektet skriver historie ved at samle 95 af landets kommuner om at realisere Parisaftalens mål og kan vise sig at være en gamechanger for den grønne omstilling i Danmark. De første af de 20 kommuner fik godkendt deres klimahandlingsplaner i løbet af 2020, og den sidste i juni 2021. Derfor har det nu været muligt for CONCITO og Realdania at få lavet en analyse af, hvor store reduktioner man kan forvente på baggrund af de første 20 klimahandlingsplaner. Analysen, som er udarbejdet af EA Energianalyse, opsamler de 20 kommuners målsætninger og reduktionsindsatser, som efterfølgende skaleres til nationalt niveau for at vurdere det potentielle reduktionsbidrag. Dermed får vi nu et indblik i, hvordan DK2020 kan være med til at fremme omstillingen til klimaneutralitet i Danmark. De 20 pilotkommuner repræsenterer knap en fjerdedel af Danmarks befolkning og lidt under en femtedel af arealet og drivhusgasudledningerne. Pilotkommunernes samlede udledninger i basisåret 2018 var omkring 10 mio. ton, hvoraf ca. 1/3 stammer fra energi,
TEKST / PELLE LIND BOURNONVILLE
Projektchef, Realdania & TUE DAMSØ
Seniorkonsulent, CONCITO
1/3 fra transport og lidt under en 1/3 fra landbrug. Til sammenligning med de nationale udledninger udgør energi- og transportudledningerne en større andel hos pilotkommunerne end i hele Danmark.
LOKALE MÅL ER PÅ LINJE MED KLIMALOVEN Analysen viser, at pilotkommunerne har sat lokale mål, som er på niveau med den nationale målsætning om 70 % CO2-reduktion i 2030. Opsummeret svarer pilotkommunernes samlede mål til en 56 %-reduktion i perioden 2018 til 2030 – til sammenligning kræver de nationale klimamål en reduktion på 55 % fra 2018 til 2030 (de 70 % tager udgangspunkt i en længere periode, nemlig 1990-2030).
For at anskueliggøre vejen til at nå målsætningerne, har pilotkommunerne udarbejdet scenarieanalyser, altså mulige veje til drivhusgasreduktion, med dertilhørende reduktionsstier Kommunerne har helt naturligt forskellige ambitionsniveauer i deres reduktionsmålsætninger frem mod 2030, da de også har forskellige forudsætninger for at nå i mål med omstillingen. Hvor nogle kommuner hovedsageligt skal omstille energi og transport, har andre udfordringer med landbrug og industri. Derfor er det naturligt, at visse kommuner sætter mere vidtrækkende delmål end andre.
Figur 1. Sektorfordelt drivhusgasudledning i SEKTORFORDELT DRIVHUSGASUDLEDNING I BASISÅR basisår for pilotkommuner og Danmark samlet. (2016-2018) 100%
3%
3%
90% 80% 70%
26%
33%
7%
60% 50%
13% 33%
40%
27%
30% 20% 32%
24%
10% 0%
Pilotkommuner Energi
Hele Danmark Transport
Industri
Landbrug og areal
Øvrige
Figur 1. Sektorfordelt drivhusgasudledning i basisår (2016-2018) for pilotkommuner og Danmark samlet (2018). Kommunerne udledte i 2018 knap 10 mio. ton CO2, der fordeler sig med en tredjedel på energi og transport, omkring en fjerdedel på landbrug, og resten fordeler sig på industri, affald og spildevand (venstre søjle). Det adskiller sig lidt fra det nationale gennemsnit, hvor landbrug udgør en større del og energisektoren en mindre del.
14
TEKNIK & MILJØ
REDUKTIONSBIDRAGET Kommunernes planer viser også et godt stykke af vejen til at opnå disse mål ved at udpege konkrete indsatser, der kan halvere deres drivhusgasudledninger i 2030. For at anskueliggøre vejen til at nå målsætningerne, har pilotkommunerne udarbejdet scenarieanalyser, altså mulige veje til drivhusgasreduktion, med dertilhørende reduktionsstier. Scenarieanalyserne består af et Business-as-Usual scenarie (BAU), hvor kommunen fører en passiv klimapolitik, og hvor udledningen dermed blot følger den udvikling, der kommer som følge af national lovgivning (såsom en fortsat omstilling af elsystemet), sammenlignet med et ambitiøst scenarie, hvor kommunen fører en aktiv klimapolitik og derfor indregner deres reduktionsindsatser. Analysen viser, at i BAU-scenariet kommer kommunerne samlet set ned på 7,8 mio. ton CO2 i 2030 i forhold til de 9,7 mio ton CO2, de udledte i 2018 (en reduktion på omkring 20 %). I det scenarie, hvor komAUGUST 2022