9 minute read
1: Beskrivelse af den samlede gode proces mod et bedre indeklima i de kommunale bygninger
Indhold
I det følgende beskrives en proces som består af udarbejdelse og politisk vedtagelse af en indeklimastrategi med den første toårige handlingsplan. Dernæst beskrives de næste to-årige handlingsplaner, som skal følge op på og fortsætte indsatsen for at forbedre indeklimaet Endelig beskrives indeklimakortlægningsværktøjet IK-TJEK, som danner grundlag for udarbejdelsen af de 2-årige handlingsplaner.
Forbedring af indeklimaet bør organiseres på en for kommunerne kendt måde Kommunerne er i vid udstrækning vant til at gennemføre flerårige forbedringsprocesser, som typisk indebærer, at der udarbejdes - og politisk vedtages - en overordnet strategi for indsatsen og en fortløbende række af to-årige handlingsplaner, som skal realisere strategien. Denne måde at arbejde på er kendt af kommunalbestyrelserne og deres tilknyttede forvaltninger.
Med udgangspunkt i denne arbejdsform, har vi i det følgende skitseret en flerårig proces til forbedring af indeklimaet i de kommunale bygninger
Den gode proces starter med en overordnet kommunal strategi for forbedring af indeklimaet
Kommunen bør starte processen med at udforme og politisk vedtage en forholdsvis overordnet
Indeklimastrategi på området.
Strategien skal være langtidsholdbar og har tre vigtige formål:
1. Den skal bruges til at informere kommunens borgere om, at kommunen – både det politiske og det forvaltningsmæssige niveau - har vedtaget at have et vedholdende fokus på at få forbedret indeklimaet i kommunens bygninger – startende med de bygninger, som bruges af børn: Skoler og daginstitutioner.
2. Den skal forankre ønsket om at forbedre indeklimaet løbende på tværs i alle områder af kommunen og dermed få indtænkt forbedring af indeklima samordnet i alle kommunale indsatser vedrørende bygninger.
3. Den skal danne grundlag for udarbejdelse og vedtagelse af en række af to-årige handlingsplaner, som skal konkretisere hvilke indsatser kommunen planlægger i de omfattede to år.
Strategien genbesøges hvert fjerde år sædvanligvis kort tid efter hvert kommunalbestyrelsesvalg.
Vi har i vejledningsmaterialet indsat et eksempel på en mulig indeklimastrategi for ”Kattegat kommune” (se del 2) og et eksempel på retningslinjer for udarbejdelse af den første to-årige handlingsplan til gennemførelse af strategien (se del 3). Vi har desuden udarbejdet et forslag til en indstilling (se del 1) til kommunalbestyrelsens vedtagelse af både indeklimastrategien og retningslinjerne for den første to-årige handlingsplan
Hvilke kommunale bygninger omfattes af Indeklimastrategien?
Indeklimastrategien foreslås i første omgang at fokusere på de to bygningstyper, som benyttes af børn, nemlig skoler og børneinstitutioner.
På sigt vil Indeklimastartegien kunne udvides til at omfatte i alt fem kategorier af kommunale bygninger, hvor man i strategien vælger, hvilken eller hvilke bygningskategorier, der derefter skal omfattes.
Kategorierne kunne være:
1. Skoler og andre undervisningsbygninger
2. Børne- og ungeinstitutioner
3. Ældre- og plejeinstitutioner
4. Kultur- og idrætsbygninger
5. Den kommunale forvaltning og drift
Den første to-årige handlingsplan
En strategi er aldrig bedre end de handlinger, som vedtages for at realisere den.
Især den første to-årige handlingsplan, som normalt vedtages politisk samtidig med den overordnede strategi, er vigtig og skal indeholde en række initiativer, som dokumenterer den positive politiske vilje til virkelig at forbedre indeklimaet.
Den første to-årige handlingsplan for et bedre indeklima skal således indeholde:
1. En kortlægning af indeklimaet i de af kommunens bygninger, som i første omgang skal omfattes direkte af indsatsen, dvs. fx de bygninger, som bruges af børn. Kortlægningen af indeklimaet kan naturligvis ske via konkrete målinger, men kan også gennemføres via en screening af de omfattede bygninger. Her kan anbefales at bruge ik-tjek, som er udviklet af DCUM (se del 4). Dette program er tilpasset skoler og forventes at blive udviklet også til daginstitutioner. Programmet er allerede anvendt af en række kommuner til screening af skolernes indeklima
Andre screeningsprogrammer kan naturligvis også anvendes, såfremt de giver et tilstrækkeligt overblik over, hvordan de enkelte bygninger og rum giver af betingelser for at opretholde et godt indeklima for aktiviteter i disse bygninger og rum.
Bygningerne og deres rum får gennem brug af ik-tjek på denne måde en markering som ”Rød”, ”gul” eller ”grøn” på hver af fire indeklimaparametre (belysning, akustik, termisk og atmosfærisk indeklima). Ik-tjek vil for alle kommuner vise, at der er bygninger, som ikke kan levere et tilfredsstillende indeklima. Kommunen bør fremlægge resultatet af det gennemførte ik-tjek synligt f.eks. på en egen hjemmeside, således at borgerne kan følge med fremdriften af den proces for et forbedret indeklima, som kommunen har igangsat med vedtagelse af sin indeklimastrategi.
2. Koordinering mellem de to-årige handlingsplaner for et forbedret indeklima og kommunens øvrige planlægning på bygningsområdet m.v., som f.eks. vedligeholdelsesplaner, renoveringsplaner, driftsplaner, undervisningsplaner, børnepasningsplaner osv. herved sikres, at der opnås en så stor positiv effekt for forbedring af indeklimaet med anvendelse af så få ekstra ressourcer som muligt.
3. Oprettelse af en intern organisering mellem kommunens forvaltninger, som sikrer, at potentialet for forbedring af indeklimaet indtænkes i alle beslutninger og handlinger, som vedrører og foregår i de omfattede bygninger. F.eks. kan der opstartes partnerskaber mellem tekniske forvaltninger og social- og sundhedsforvaltninger. De tekniske discipliner kan sikre indeklimasystemer såsom ventilationsanlæg, belysningsanlæg, lyddæmpning, automatik med mere og sikre, at forbedring af indeklimaet indgår i daglig drift og vedligehold. De sociale områder, herunder skoler og daginstitutioner, kan sikre konkrete adfærdskampagner på lokaliteterne, og at forbedret indeklima indtænkes i de kommunale budgetter på skole- og børneområdet
4. Udpegning af ”indeklimaansvarlige” i så mange af de berørte bygninger som muligt. De ”indeklimaansvarlige” fungerer som bindeled mellem den enkelte institution og kommunens forvaltninger. Her er det afgørende, der udelukkende udpeges personer, som er motiveret til at kunne fremme en styrket indsats for indeklimaet. Det er endvidere vigtigt, at disse ”indeklimaansvarlige” får en klar skillelinje til de allerede værende arbejdsmiljørepræsentanter, så de to funktioner styrkes gennem samarbejde.
De udpegede ”indeklimaansvarlige” og andre væsentlige medarbejdere for indeklimaet bør tilbydes et kort kursus i, hvordan man i sit daglige virke faktisk kan medvirke til at levere et bedre indeklima for brugerne af de omfattede bygninger, således at de både fagligt og engagementsmæssigt er klædt godt på til opgaven.
5. Adfærd i bygningen betyder meget for, om bygningens facilitering af et godt indeklima, udmøntes i et faktisk godt indeklima. Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes en konkret informationsindsats målrettet den faktiske bygning til driftspersonale og brugerne af hver enkelt bygning. Indsatsen opstartes for de bygninger, som får klassifikation ”rød” på en eller flere af de fire screeningsparametre (eller på væsentlige af de underliggende parametre) i ik-tjek. Hensigten er så vidt muligt at imødegå bygningens manglende evne til at sikre et godt indeklima med skræddersyede anbefalinger til adfærd ved drift og ved brug af bygningen, mens bygningen venter på egentlige forbedringstiltag.
6. Oplistning af de kommende to års planlagte aktiviteter i form af renovering, vedligeholdsarbejder, driftsindsats m.v. i de omfattede bygninger med en forbedrende effekt for indeklimaet. Det er her vigtigt især for den første to-årige handlingsplan, at den ikke afventer en fuld gennemførelse af alle de andre punkter, men i stedet tager fat i de projekter og indsatser, som med sund fornuft kan identificeres som både vigtige for at forbedre indeklimaet, og som kan kommunikeres positivt til borgerne, som dokumentation for, at man politisk faktisk mener noget med vedtagelsen af strategien.
7. Endelig skal der naturligvis i budgetlægningen afsættes midler til at gennemføre de initiativer, som er oplistet for den pågældende to-årige handlingsplan. Her skal bemærkes, at det ikke er alle initiativer, som faktisk koster yderligere midler. Bare det at sætte fokus på, at alle handlinger i de omfattede bygninger skal have positiv betydning for et forbedret indeklima, kan have en betydelig positiv effekt inden for samme økonomiske budget.
De næste to-årige handlingsplaner
De følgende to-årige indeklimaer skal følge op på og fortsætte indsatsen for at forbedre indeklimaet.
Det betyder, at den årlige budgetlægning skal indtænke, hvorledes man – også i situationer med stramme budgetter – kan fortsætte den gode indsats for at få et forbedret indeklima.
1. Der skal naturligvis afsættes penge til en fortløbende bygningsmæssig forbedring af indeklimaet –gerne i forbindelse med, at der alligevel skal foretages reparation og vedligehold i de pågældende bygninger.
2. Det skal sikres, at det opbyggede kommunale brede netværk imellem kommunens forvaltningsgrene og institutioner fortsat fungerer tilfredsstillende – og hvis der er behov for forbedringer, skal disse gennemføres. Endvidere bør der indtænkes måder at synliggøre over for medarbejderne, at deres indsats er værdsat.
3. Det skal sikres, at nettet af ”indeklimaansvarlige” fortsat fungerer og eventuelt at udbygge dette. Og det skal især sikres, at der løbende sker en underbygning- og en anerkendelse af de ”indeklimaansvarliges” indsats.
4. De bygninger, som i den forudgående to-årige handlingsplanperiode har fået indgreb, som bør forbedre indeklimaet, skal løbende screenes igen og opdateres på hjemmesiden.
5. For de fysisk forbedrede bygninger, skal den målrettede adfærdsinformation tilrettes, så den fortsat kan anvendes også på den indeklimamæssigt forbedrede bygning.
6. Der skal løbende gennemføres udadvendt information til borgere og mulige tilflyttere og andre aktører om fremdriften for indeklimaet. Dette kan f.eks. ske via anvendelse af de lokale gratisaviser eller andet. Det er vigtigt at politikerne i kommunalbestyrelsen kan mærke, at deres prioritering af en indsats for et forbedret indeklima er værdsat af borgerne.
7. Det skal sikres, at uddannelsen af relevante indeklimarelaterede personer fortsættes, så der til enhver tid er tilstrækkeligt med personer i kommunens forvaltning og dens skoler og institutioner og øvrige bygninger, som både et motiveret og uddannet til at gøre en ekstra indsats for indeklimaet.
Vejen mod det gode indeklima
De to-årige handlingsplaner skal sikre gennemførelsen af ”Indeklimastrategien” i forhold til at nå målet om godt indeklima i de valgte bygningskategorier og på sigt i alle kommunale bygninger.
Det betyder, at kommunen gennem stadige forbedringer, som følge af de fortløbende toårige indeklimahandlingsplaner, vil opnå, at flere og flere af dens bygninger vil have en god indeklimastand.
Om Ik-tjek:
Vi anbefaler at kommunen gennemfører en screening af indeklimaet i kommunens bygninger ved at bruge Ik-tjek, som er udviklet i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø DCUM, og som stilles gratis til rådighed for kommunerne.
Ik-tjek, som er nærmere beskrevet i appendix 4, er baseret på, at man opretter sig som bruger på hjemmesiden iktjek.dk, hvorefter man downloader appen ik-tjek på mobiltelefonen og screener ved at tage stilling til en række spørgsmål vedr. belysning, akustik, termisk og atmosfærisk indeklima.
Dette er en omkostningseffektiv måde hurtigt at få et overblik over, hvor der er opmærksomhedspunkter, og hvor man så fx med yderligere målinger eller undersøgelser får fastlagt den optimale løsning. Screeningen viser i princippet, hvor god en bygning skønnes at være til at levere et godt indeklima. Den tager således ikke hensyn til brugernes adfærd, fx at bygningen eller dens installationer anvendes forkert. Erfaringer fra screening med ik-tjek i et antal kommuner viser, at kommunerne har identificeret de bygninger og lokaler, hvor der er ”røde værdier” blandt de registrerede parametre. Anbefalingen er derfor, at de to-årige handlingsplaner i første omgang fokuserer på at få disse bygninger nøjere undersøgt og få ”de røde værdier” elimineret i et stigende antal udvalgte bygninger.
Sideløbende med arbejdet med at få nedbragt antallet af ”de røde værdier”, kan kommunen bruge screeningens ”gule værdier” blandt de registrerede parametre som opmærksomhedspunkter, som på et tidspunkt skal undersøges nærmere, så der på sigt nås ”grønne værdier” for de vigtigste indeklimaparametre for alle bygninger.
2: Forslag til indstilling til kommunalbestyrelsen i ”Kattegat Kommune” til vedtagelse af strategi for et godt indeklima og af retningslinjer for udarbejdelse af den første to-årige handlingsplan.
Indstilling til kommunalbestyrelsen vedr.
”Strategi for forbedring af indeklimaet i Kattegat kommunes bygninger” og principper for den første to-årige handlingsplan til gennemførelse af strategien.
Baggrund
Der er generelt et stort og veldokumenteret behov for at forstærke indsatsen for at forbedre indeklimaet i kommunale bygninger i alle landets kommuner.
Der er for øjeblikket fokus på indeklimaet i skoler og daginstitutioner, men behovet for et forbedret indeklima gælder formentlig også de kommunale plejehjem, de kommunale kultur- og idrætsbygninger, samt den kommunale administration og opgaveløsning mm.
Behovet ses ikke kun af åbenlyse sundhedsmæssige hensyn for brugerne af de kommunale bygninger, men også fordi de negative effekter af et for dårligt indeklima koster kommunerne og samfundet dyrt hvert eneste år i tabt indlæringsevne i skolerne, i en for indeklimapåvirket for lav produktivitet i vores bygninger og i et generelt tab for borgernes, brugernes og medarbejdernes velvære og trivsel.
Mange kommuner inkl. Kattegat kommune har allerede taget fat på en forbedring af indeklimaet i deres bygninger – ikke mindst drevet af de seneste års viden og debat om de negative effekter af et dårligt indeklima.
Dertil kommer, at der også hos borgerne generelt og især hos forældre med børn i folkeskolen og børneinstitutionerne er et stigende fokus på og krav til et godt indeklima ved valg af bosætningskommune, daginstitution og skole.
Flere kommuner har beregnet den samfundsmæssige gevinst ved en markant forbedring af indeklimaet i skolerne, og er kommet frem til, at der er en samfundsmæssig gevinst på mange millioner at hente.
Kattegat kommune har udarbejdet vedlagte ”Strategi for forbedring af indeklimaet i Kattegat kommunes bygninger” til brug for fastlæggelse af en proces for forbedring af indeklimaet.
Endvidere har Kattegat kommune udarbejdet vedlagte retningslinjer for udarbejdelsen af den første toårige handlingsplan til realisering af strategien.
Indstilling til Kattegat kommunes kommunalbestyrelse Det indstilles, at:
• Den vedlagte ”Strategi for forbedring af indeklimaet i Kattegat kommunes bygninger” vedtages som fremlagt.
• De vedlagte retningslinjer for indholdet af den første to-årige handlingsplan til gennemførelse af den ”Strategi for forbedring af indeklimaet i Kattegat kommunes bygninger” vedtages som fremlagt, med henblik på at få udarbejdet og vedtaget den første to-årige handlingsplan senest et år efter denne vedtagelse af strategien.
• De handlinger, som fremgår af retningslinjerne for den første to-årige handlingsplan, og hvor der allerede kan findes økonomi til dette, kan igangsættes snarest og inden vedtagelse af den færdige første to-årige handlingsplan.
• Der udarbejdes løbende to-årige handlingsplaner for at sikre, at indsatsen for at realisere ”Strategien for forbedring af indeklimaet i Kattegat kommunes bygninger” fastholdes og forøges
• Den vedtagne ”Strategi for forbedring af indeklimaet i Kattegat kommunes bygninger” genbesøges hvert fjerde år af den nyvalgte kommunalbestyrelse
